Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-12-2024
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: amn
Sagsnr.:2024 - 8642
Dok. nr.: 260230
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (L 88), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 22. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil ministeren overveje at afvente med opgavebortfald fsva. klageadgangen
over
kommunalbestyrelsens og regionsrådets afgørelser om befordring og
befordringsgodtgørelse, indtil resultatet af det eftersyn af reglerne om befordring og
befordringsgodtgørelse i sundhedsloven, som vil blive gennemført som en del af
sundhedsreformen, foreligger?”
Svar:
Regeringen og aftalepartierne bag finanslovsaftalen er enige om at gennemføre
politisk prioriteret opgavebortfald svarende til 1.000 årsværk i 2025. De 1.000
årsværk skal bidrage til og i øvrigt finansiere den borgnære velfærd i kommunerne i
regionerne.
Ophør af adgangen til at klage over kommunalbestyrelsens og regionsrådets
afgørelser om befordring og befordringsgodtgørelse er et af initiativerne på
indenrigs- og sundhedsområdet, der skal bidrage til at udmønte initiativet fra
finanslovsaftalen om politisk prioriteret opgavebortfald.
Forslaget skal derfor træde i kraft den 1. januar 2025.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde