Sundhedsudvalget 2024-25
L 88
Offentligt
2949131_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-12-2024
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: amn
Sagsnr.:2024 - 8642
Dok. nr.: 260230
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L 88), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 21. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad de patienter der i dag får medhold i klager
vedrørende befordringsafgørelser, vil skulle gøre fremover, hvis forslaget vedtages?”
Svar:
Regeringen og aftalepartierne bag finanslovsaftalen er enige om at gennemføre
politisk prioriteret opgavebortfald svarende til 1.000 årsværk i 2025. Dette lovforslag
er med til at udmønte initiativer om opgavebortfald på indenrigs- og
sundhedsområdet, der kræver lovændring.
Med forslaget vil det ikke længere være muligt at klage over afgørelser på
befordringsområdet til Styrelsen for Patientklager. Dette område er udvalgt, dels
fordi det i dag kun er få borgere, der får medhold i deres klagesager, dels fordi der i
overvejende grad er tale om relativt små beløb.
Med andre ord bruger vi rigtig mange penge og tid på at behandle rigtig mange
klager, hvoraf i øvrigt en mindre andel af dem fører til, at borgeren får medhold i sin
klage.
Der er som led i sundhedsreformen aftalt eftersyn af reglerne. Formålet med
eftersynet er bl.a. at sikre, at reglerne er mere gennemskuelige og er til gavn for
borgere med størst muligt behov for hjælp til befordring i forbindelse med
sundhedsydelser. Det er også forventningen, at der fremover vil være færre klager på
området.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at hvis man er utilfreds med en afgørelse, vil man
fortsat kunne henvende sig til den kommune hhv. region, som har truffet afgørelsen.
Borgeren har desuden som i andre tilfælde mulighed for at få afgørelsen prøvet ved
domstolene.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde