L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ole Højbo Andersen

VS: Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,

praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist 30. september kl.

Signature-20240930091706.txt

Vedhæftede filer:

Kære Amila

Ansatte Tandlægers Organisation har følgende bemærkninger vedrørende høring vedr. lovforslag om ophør af

pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,

praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.

Indledning

ATO har gennemgået det fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet. Vi anerkender intentionen med lovforslaget om at reducere bureaukrati og

administrative omkostninger, den dagsorden deler vi til fulde, men vi ser med stor bekymring på de negative

konsekvenser for patientsikkerheden, kvalitetssikringen og patienternes rettigheder, især i den private sektor.

Forslaget om at fjerne både den administrative klageadgang for private tandklinikker og indberetningspligten i

begge sektorer for utilsigtede hændelser (UTH) vil underminere det nuværende system for patientsikkerhed og

skabe ulighed i behandlingen af patienter i offentlig og privat praksis.

1. Fjernelse af administrativ klageadgang – et stort tilbageslag for retssikkerheden og patientsikkerheden

Klagesystemet, som det ser ud nu, er tobenet. Der er forløbsklager som håndteres af Styrelsen for patientklager. Her

vil en eventuel kritik rette sig mod behandlingsstedet. Og så er der klager over en sundhedspersons faglige virke.

Disse klager håndteres af Sundhedsvæsenets disciplinærnævn. Når Styrelsen for patientklager får en klage ind,

vurderer de, om det er en forløbsklage, eller om det er en klage over en eller flere sundhedspersoners virke. Det er

ved disciplinærsagerne, at en sundhedsperson kan risikere at blive offentliggjort med navn, hvis der er handlet

væsentligt under faglig standard (kritik med indskærpelse), eller det er grundlag for kritik for 3. gang inden for 5 år.

Ved forslaget lægges der op til, at begge klagetyper ikke længere kan behandles i forhold til privatpraktiserende

tandlæger. Ved begge instanser har det ved den administrative rekurs været muligt at få ret til omgørelse eller

betaling for omgørelse. Her kan man fremover anlægge civilt søgsmål. I forhold til skader, vil det dog fortsat være

muligt at søge erstatning hos patienterstatningen. Men det er altså klager over egentlige skader – ikke at produktet,

man har fået hos en tandlæge, der ikke lever op til standard.

Efter ATO´s vurdering vil fjernelsen af den administrative klageadgang for patienter i private tandklinikker have

alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden og den generelle kvalitet af sundhedsydelser. Den nuværende

ordning giver patienter en hurtig og tilgængelig vej til at få behandlet deres klager, og den sikrer, at fejl og

utilfredsstillende praksis bliver adresseret og korrigeret. Ved at fjerne denne klageadgang risikerer vi, at færre

patienter vil indgive klager, da de vil være tvunget til at føre erstatningssager, som er både dyrere og mere

komplekse.

Dette vil føre til en reduktion i antallet af indrapporterede fejl, hvilket igen kan have en negativ effekt på læring og

forbedring af sundhedssystemet. Det administrative klagesystem har hidtil fungeret som en effektiv

feedbackmekanisme, der har hjulpet tandklinikker med at lære af fejl og forbedre behandlingskvaliteten. Uden

denne mekanisme vil patientsikkerheden i private tandklinikker kunne være i fare.

2. Erstatningssager som eneste klagemulighed i privat tandpraksis– en uholdbar løsning

Ved at gøre erstatningssager til den eneste reelle klagemulighed for patienter i private tandklinikker stilles

patienterne over for væsentlige udfordringer:



Økonomiske barrierer:

Retssager er omkostningstunge, og mange patienter vil undlade at føre sager, fordi

de ikke har råd til det. Dette betyder, at mange problemer aldrig vil blive håndteret, og patienterne vil

opleve at stå uden praktisk klagemulighed, især for mindre alvorlige fejl.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Begrænset omfang af sager:

Erstatningssager fokuserer primært på økonomisk kompensation for målbare

skader. Mange patienter klager dog over andre aspekter af behandlingen, såsom dårlig kommunikation eller

mindre fejl, som sjældent vil føre til erstatningskrav. Disse klager vil sandsynligvis ikke blive behandlet,

hvilket underminerer patienternes rettigheder.



Krav om bevisbyrde:

Erstatningssager stiller krav om bevis for en konkret skade, hvilket kan afholde mange

patienter fra at forfølge deres sager. Dette skaber en høj tærskel for at få behandlet klager, og det vil

resultere i, at mange fejl ikke bliver adresseret.

3. Ulighed mellem offentlige og private tandsundhedsydelser

Forslaget om at fjerne den administrative klageadgang for private tandklinikker vil skabe en markant ulighed mellem

patienter i det offentlige og private sundhedsvæsen. Mens patienter i offentlige tandklinikker stadig vil have adgang

til administrative klageinstanser, vil patienter i private tandklinikker blive tvunget til at føre retssager. Dette er en

urimelig forskelsbehandling, der skaber ulighed i patienternes rettigheder og muligheder for at få deres klager

behandlet.

Patienterne bør have lige rettigheder og muligheder for at klage over behandlinger, uanset om de vælger at

modtage behandling i det offentlige eller private sundhedsvæsen. Den foreslåede forskel underminerer princippet

om lige adgang til retfærdighed og kvalitetskontrol i sundhedssektoren.

I forlængelse heraf vil offentliggørelsen af afgørelser, hvoraf nogle vil være med sundhedspersonens navn ikke

længere vil være mulig ift. private tandklinikker. For det første vil det betyde, at sagerne på de tandlæger, der

udfører arbejde der er væsentligt under faglig standard aldrig, ser dagens lys. Det er jo i disse sager, at man opdager

tandlæger, der ikke skal behandle tænder, og hvor man må starte en tilsynssag - som der står på Styrelsens

hjemmeside: Afgørelsen lægges på vores hjemmeside og på

sundhed.dk

i to år.

Alle afgørelser sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan beslutte, om der skal startes en tilsynssag. Det sker

dog typisk kun ved en alvorlig sag eller ved gentagne sager.

Så at hævde, at forslaget ikke har betydning for patientsikkerheden, da Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat har

mulighed for at iværksætte tilsyn af egen drift eller efter henvendelse fra borgere og ved det kan træffe afgørelse

om pålæg, sanktioner eller fratagelse af autorisation, vil være en sandhed med store modifikationer. Hvis der ikke er

et formelt forløb for klager, må det antages, at det for det første er de færreste borgere, der henvender sig til

styrelsen. Og for det andet, er der ingen som helst uvildig vurdering af tandlægearbejdet, som kan understøtte

borgernes sag. Indskærpelserne - og i sidste ende - fratagelsen af autorisationer er konsekvenser af det nuværende

klagesystem. Denne mulighed fjernes med lovforslaget.

4. Konsekvenser for kvalitetssikring i private tandklinikker

Den administrative klageadgang har været et vigtigt redskab til at sikre kvalitetssikring i sundhedssektoren. Ved at

fjerne denne mekanisme i private tandklinikker risikerer vi, at fejl og mangler ikke bliver rapporteret, hvilket kan føre

til en

forringelse af behandlingskvaliteten.

Uden tilstrækkeligt tilsyn vil private tandklinikker ikke have samme

incitament til at forbedre deres praksis, hvilket igen vil påvirke patientsikkerheden negativt.

Fjernelsen af klagesystemet svækker ikke kun patienternes rettigheder, men også sundhedssystemets evne til at

lære af fejl og forbedre sig.

5. Fjernelse af indberetning af utilsigtede hændelser (UTH) – en alvorlig trussel mod patientsikkerheden

Et andet af de mest kritiske aspekter ved forslaget er fjernelsen af pligten til at indberette

utilsigtede hændelser

(UTH).

Siden 2004 har indberetningen af UTH været en afgørende del af arbejdet med at forbedre

patientsikkerheden i Danmark. Gennem denne ordning har sundhedspersonale kunnet indberette fejl og utilsigtede

hændelser anonymt, hvilket har ført til forbedringer af procedurer, systemer og behandlingspraksisser.

Efter ATO´s vurdering vil fjernelsen af indberetningspligten for UTH kunne være i strid med internationale

standarder og retningslinjer for sundhedspleje, som lægger vægt på

løbende læring og rapportering af fejl

for at

øge patientsikkerheden. WHO og andre internationale sundhedsorganisationer anbefaler stærkt brugen af systemer,

der sikrer rapportering af utilsigtede hændelser, så sundhedsvæsenet kan lære af fejl og implementere

forebyggende foranstaltninger. Uden denne indberetning vil sundhedssystemet miste en vigtig kilde til information

om fejl og mangler, hvilket kan føre til, at alvorlige systemiske problemer forbliver uopdagede og uadresserede.

Dette er særligt bekymrende i lyset af Danmarks forpligtelse til at sikre

patientsikkerhed

i overensstemmelse med

internationale sundhedsforskrifter. Fjernelsen af UTH-indberetningen risikerer at bringe Danmark i konflikt med

internationale forpligtelser og svække tilliden til sundhedssystemet.

Indberetningen af UTH er ikke blot en kontrolmekanisme, men også en vigtig læringsproces, der giver tandklinikker

mulighed for at forbedre deres praksis og undgå gentagelse af fejl. Fjernelsen af dette system vil betyde, at både

offentlige og private tandklinikker mister en vigtig kilde til løbende forbedringer.

1. Dels vedrører UTH’erne jo blandt andet sager med dødeligt eller potentielt dødeligt udfald.



L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2. Det næste er præmissen om, at der er skabt en kultur, hvor man kan tale åbent om de utilsigtede

hændelser, således at man kan sløjfe indberetningspligten. ATO savner belæg for denne påstand. Tværtimod

er der risiko for, at en afskaffelse vil skabe en kultur, der vil mindske lysten til at tale om, at man har begået

en alvorlig en fejl og man i stedet risikerer en uhensigtsmæssig tavshedskultur, hvor det er bedst for alle

parter at tie.

6. Øget pres på patienters ressourcer

Erstatningssager kræver ofte betydelige ressourcer fra patienter, både i form af

tid, penge og kræfter.

For mange

patienter, især dem med begrænsede økonomiske midler, vil muligheden for at føre en erstatningssag være uden

for rækkevidde. Dette vil resultere i en situation, hvor mange patienter simpelthen accepterer fejl i behandlingen

uden at søge retfærdighed, fordi omkostningerne og kompleksiteten ved at føre en sag er for høje.

Dette vil føre til en situation, hvor kun de mest alvorlige fejl bliver rettet, og mindre fejl og mangler forbliver

uadresserede.

7. ATO´s afsluttende bemærkninger

Fjernelsen af den administrative klageadgang for private tandklinikker og indberetningspligten for UTHer et alvorligt

tilbageskridt for patientrettigheder og patientsikkerhed i Danmark. Selvom erstatningssager fortsat vil være mulige

ift. privat tandklinikker, vil det ikke være en praktisk løsning for rigtig mange patienter, og det vil kun dække de mest

alvorlige sager. Det vil skabe en skævvridning i sundhedssystemet, hvor patienter i offentlige tandklinikker har større

rettigheder end dem i private tandklinikker, og det vil føre til et system, hvor læring og forbedring af

behandlingskvaliteten bliver reduceret.

Særligt fjernelsen af UTH-strukturen strider mod internationale sundhedsstandarder, som fremmer løbende

rapportering og læring fra fejl for at beskytte patientsikkerheden. Vi opfordrer derfor kraftigt til, at forslaget

revideres, og at klageadgangen opretholdes for private tandklinikker og at den gældende indberetningspligt for

offentlige og private tandklinikker ligeledes opretholdes. Dette vil sikre, at alle patienter har lige adgang til

retfærdighed, og kvaliteten af sundhedsydelserne i både offentlige og private praksis.

Med venlig hilsen

Michael Jacobsen

Direktør

Mobil:

Hovednr:

+45 21 15 23 30

+45 33 14 00 65

www.ato.dk

Peter Bangs Vej 30, 4 sal

DK-2000 Frederiksberg

Sekretariatets åbningstider:

Mandag-fredag: Kl. 9 -15

Fra:

Ansatte Tandlægers Organisation <[email protected]>

Sendt:

2. september 2024 09:14

Til:

Ole Højbo Andersen <[email protected]>; Michael Jacobsen <[email protected]>

Emne:

VS: Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af

klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist

30. september kl. 12

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Fra:

Amila Nuhanovic <[email protected]>

Sendt:

2. september 2024 07:53

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>; Ansatte Tandlægers Organisation <[email protected]>; Dansk

Erhverv (info) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Emballageindustrien <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Regioner

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Datatilsynet <[email protected]>;

Diabetesforeningen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Gigtforeningen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Hjerteforeningen <[email protected]>;

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kræftens

Bekæmpelse <[email protected]>;

Lægeforeningen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Rådet for Socialt Udsatte

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Vive <[email protected]>;

Cc:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Emne:

Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af

klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist

30. september kl. 12

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser,

ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og

tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse).

Evt. bemærkninger bedes sendt til [email protected] med kopi til

senest

mandag den 30. september

2024, kl. 12.

Med venlig hilsen

Amila Nuhanovic

Specialkonsulent, Patientsikkerhed og lovkvalitet

Afdeling for Patientsikkerhed, Life Science og Internationalt samarbejde

21 65 99 38

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

www.sum.dk

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

19-09-2024

Vedrørende udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Fagligt notat udarbejdet på eget initiativ af Patientsikkerhedsforum Ældre og Omsorg i

Brøndby

Vi ser

med bekymring

på regeringens nye lovforslag, der bl.a. indebærer et ophør af pligten til at

rapportere utilsigtede hændelser. Et ophør af denne pligt må forventes at gå ud over

patientsikkerheden.

Gennem en længere årrække er der systematisk blevet arbejdet med at opbygge en sund og

lærende patientsikkerhedskultur med en sanktionsfri indrapportering af utilsigtede hændelser.

Den lovbestemte sanktionsfrie indrapportering giver i dag mulighed for, at arbejde med

hændelserne ud fra et lærende perspektiv. Det giver medarbejdere psykologisk tryghed til, at

indrapportere hændelser med fokus på rettet mod læring. En afskaffelse af den sanktionsfrie

indrapportering vil potentielt skabe utryghed hos sundhedspersonalet og mindske deres motivation

for at gøre opmærksom på hændelser.

I lovforslaget lægges op til at

”driftsherrer og arbejdsgivere fortsat bør prioritere og understøtte

denne kultur og udvikling”.

Vi er bekymrede for, hvad det vil betyde for patientsikkerheden, når det

er en ”bør” opgave og ikke en ”skal”

opgave. På den lange bane frygter vi, det vil betyde, at det

store vedholdende arbejde med patientsikkerheden ebber ud.

Der er ganske mange steder opbygget en kultur, der understøtter arbejdet med utilsigtede

hændelser

–

ikke mindst i Brøndby, men det er vores indtryk, at det langt fra er alle steder. For, at

et sådan arbejde skal kunne fortsætte og videreudvikles, kræver det et overblik over de hændelser

der sker. Det overblik forsvinder såfremt Dansk Patientsikkerhedsdatabase nedlægges. Da der

umiddelbart ikke er lagt op til en erstatning af det eksisterende system, vil alle nu skulle udarbejde

deres eget system, der kan gøre opmærksom på de utilsigtede hændelser. Det vil efter vores

opfattelse skabe mere arbejde lokalt.

Vi har en særlig bekymring for hvordan tværsektorielle hændelser og i det hele taget hændelser

der vedrører overgange, fremover vil blive håndteret. Det vil være vanskeligt at identificere

”hullerne i osten”, når vi ikke har et fælles overblik og kommunikationsredskab

at samarbejde og

lære ud fra. Det vil desuden blive vanskeligt at pege på generelle tendenser og faldgruber, da der

ikke længere vil være et fælles redskab, der understøtter dette.

Hverken borgere, patienter eller pårørende vil have mulighed for at indrapportere hændelser, som

de ønsker vi skal lære af. De bliver nu sat i en vanskelig situation, hvor de vil skulle fortælle om

hændelsen personligt eller anvende klagesystemet.

Den eksisterende database er ikke perfekt og kan med fordel moderniseres, så den bliver lettere

anvendelig. En afskaffelse af databasen og ikke mindst afskaffelse af et centralt fokus på

utilsigtede hændelser, vil dog efter vores opfattelse medføre en væsentlig forringelse af

patientsikkerheden.

Med venlig hilsen

Centerleder Marianne Strømsted på vegne af

Patientsikkerhedsforum Ældre og Omsorg (Brøndby kommune)

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danmarks Apotekerforening

Bredgade 54 · 1260 København K

Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99

[email protected] · www.apotekerforeningen.dk

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Patientsikkerhed og Lovkvalitet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

30-09-2024

RLN/420/00045

Høringssvar: høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven

og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 2. september 2024 udsendt høringsbrev

vedrørende udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstat-

ningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Danmarks Apotekerforening er ikke på høringslisten, men ønsker at afgive hørings-

svar, da apotekspersonalet er en del af de sundhedspersoner, der har pligt til at rap-

portere utilsigtede hændelser. Apotekerne og deres ansatte arbejder for en stærk

patientsikkerhedskultur i det danske sundhedsvæsen; særligt med fokus på medicin-

sikkerheden.

Lovforslaget indeholder:

1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæg-

gelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende

tandlæger, tandteknikere og tandplejere.

3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsopgørelsen.

Dette høringssvar vil udelukkende omhandle lovforslaget om ophør af pligten til rap-

portering af utilsigtede hændelser og nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdata-

base.

Danmark har haft en patientsikkerhedslov siden 2004, og muligheden for at rappor-

tere utilsigtede hændelser sanktionsfrit betyder, at vi i dag har opbygget en unik læ-

ringskultur, der går på tværs af landet, faggrupper og sektorer.

I lovforslaget står, at det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ord-

ningen har været en succes. Der står endvidere, at ordningen har styrket patientsik-

kerheden ved at understøtte udviklingen af en kultur, hvor der er fokus på læring og

åbenhed om fejl. Det er også Danmarks Apotekerforenings opfattelse af arbejdet

med utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet og patientsikkerhedsloven, men vi –

tilsvarende mange andre aktører - havde ikke troet, at en sådan ordning og et så-

dant fokus havde en udløbsdato.

Som Styrelsen for Patientsikkerhed selv skriver i sin årsberetning 2023, udgivet for

tre måneder siden, er hele formålet med UTH-ordningen, at vi skal lære af det, der

går galt – eller potentielt kunne gå galt – så det ikke sker for den næste patient og

sundhedsperson.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2 af 4

Systematiske fejl opdages kun på nationalt niveau

I årsberetningen fra 2023 viser tallene, at det for alle rapporteringssteder gælder, at

medicineringsfejl er den hyppigst rapporterede form for utilsigtede hændelser i 2022.

Og selvom langt størsteparten af hændelserne medførte ingen eller kun mild pa-

tientskade, så er der fortsat et stort antal af alvorlige eller dødelige hændelser, som

bør reduceres.

På baggrund af rapporteringerne kan Styrelsen for Patientsikkerhed i dag få et over-

blik over hvilke lægemidler, der er særligt patientsikkerhedskritiske, og dermed

skabe fokus på dem. Af eksempler kan gives:

På baggrund af rapporteringer udsendte Styrelsen for Patientsikkerhed en

OBS-meddelelse vedrørende Tresiba

Flextouch

og doseringsfejl. Utilsigtede

hændelser viste, at patienter var i tvivl om antal enheder, når styrken skif-

tede. Det blev især en udfordring, da den ene styrke gik i restordre. På bag-

grund af den viden kunne Apotekerforeningen sammen med regionale risiko-

managere udvikle et materiale målrettet apotekerne. Derigennem blev apote-

kerne gjort opmærksomme på udfordringen og kunne sikre, at patienter fik

den nødvendige og rette rådgivning.

Rapporterede, utilsigtede hændelser i forbindelse med lægemidlerne Metho-

trexat og Pradaxa

har afstedkommet, at Apotekerforeningen i samarbejde

med Styrelsen for Patientsikkerhed har udviklet advarselspostkort, som apote-

kerne kan give med, når de udleverer lægemidlerne. Postkortene er målrettet

dem, som håndterer patienternes lægemidler.

Rapporteringer, særligt fra apotekerne om fejlordinationer af de blodfortyn-

dende midler Fragmin

og Innohep

, gjorde Styrelsen for Patientsikkerhed

opmærksom på, at lægerne i deres systemer ikke kunne skelne mellem de

forskellige sprøjters styrke og mængde og dermed den faktiske dosis. Proble-

met blev løst, og antallet af rapporter om utilsigtede hændelser, der drejer sig

om forvekslinger i ordinationen af forfyldte sprøjter med forskellige mængder,

er siden faldet markant.

Det var data samlet på nationalt niveau, der var med til at synliggøre, at der var sy-

stematiske fejl, der skulle løses, samt hvor i systemet, der skulle ageres. Det ses

ikke, hvis vi sidder i vores enkelte enheder og registrerer, at der er sket en utilsigtet

hændelse.

Hvis det bliver op til driftsherren selv at beslutte, hvordan der skal arbejdes med

utilsigtede hændelser og læring, så bliver det uens. Det betyder, at der kommer ulig-

hed i kvaliteten og patientsikkerheden på tværs af kommuner, regioner, enheder -

om det så er apoteker, plejehjem, botilbud eller sygehusafdelinger. Yderligere bety-

der det også, at fejl, som opdages ét sted, men hvor årsag og læring ligger et andet

sted, potentielt kan ske igen og igen.

Hvis vi også fremadrettet skal kunne måle på patientsikkerheden i det danske sund-

hedsvæsen og kunne igangsætte fornuftige, kvalitetsforbedrende aktiviteter, må vi

have dataindsamling og adgang til data over tid.

Gå forrest

En ny sundhedsreform har til formål at skabe mere lighed og nærhed i sundhed, men

spørgsmålet er nu, om ministeriet ser, at patientsikkerhed og medicinsikkerhed er

vigtigt for et fortsat stærkt sundhedsvæsen.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3 af 4

Tilsynene viser gang på gang, at der er udfordringer med medicinhåndteringen. Der

arbejdes med patientsikkerheden lokalt, og apotekssektorens høje kvalitetsstandard

og kompetencer indenfor lægemidler og medicinhåndtering kan nyttiggøres til at

kompetenceløfte personale, der håndterer borgeres medicin. Men hvis fokus skal be-

vares, og det lokale arbejde med patientsikkerhed skal fortsætte, så er der brug for,

at politikere og de centrale myndigheder går forrest. I skal vise, at patientsikker-

hedsarbejdet prioriteres og være med til at danne de bedste rammer for arbejdet

med patientsikkerhed.

I lovforslaget står, at det er ministeriets opfattelse, at driftsherrer og arbejdsgivere

fortsat bør prioritere og understøtte patientsikkerhedskulturen og udviklingen heraf.

Her må det gentages, at det er Apotekerforeningens opfattelse, at politikere og cen-

trale myndigheder skal vise vejen til de fælles mål – og vise, at vi, i sundhedsvæs-

net, står sammen om hele tiden at forbedre patientsikkerheden - til gavn for både

patienter og medarbejdere. Det kan til dels løftes af de lokale driftsherrer og ar-

bejdsgivere, men det sender et ærgerligt signal fra øverste myndighed, når der ikke

er en national opbakning til arbejdet.

Danmarks Apotekerforeningen er enig i, at arbejdet med utilsigtede hændelser skal

kunne tilpasses lokalt for at give mening, men det er samtidig svært at forestille sig,

at fjernelse af det nationale og centrale system er med til at skabe lighed på tværs af

sundhedsvæsenet. Hvis ordningen ikke længere forankres nationalt, er det Apoteker-

foreningens frygt, at der kommer ulighed i patientsikkerhedsarbejdet – regionalt og

kommunalt. Det harmonerer ikke med regeringens ønsker til en ny sundhedsreform.

Vigtigheden af det sanktionsfrie system

Et sanktionsfrit rapporteringssystem er med til at højne den psykologiske tryghed

hos sundhedsvæsenets medarbejdere og taler ind i den lærende kultur. Fjernes det

sanktionsfrie system, så bliver det sværere for medarbejdere og ledere at have en

åben dialog om fejl og læring.

Lovforslaget lægger op til, at Styrelsen for Patientsikkerhed gennem tilsyn skal skabe

læring i sundhedsvæsenet. Med det forslag får vi ikke skilt det lærende og det sank-

tionerende system ad, som ellers førhen har været styrelsens vigtige pointe.

Apotekerforeningen er medlem af Det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet

(DRUM) samt Følgegruppen for Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn, begge under Sty-

relsen for Patientsikkerhed. Som medlem heraf ser vi ikke, at det gennem tilsynser-

faringer ud fra målepunktssæt er muligt at opnå samme type af læring, som der er

blevet arbejdet med i DRUM, og som rapporteringer giver anledning til lokalt.

Forbedr systemet i stedet for at fjerne det

Rapporteringssystemet har længe været under beskydning, og serviceeftersyn og

Rigsrevisionens revision viste også, at der var rigtig meget spildarbejde, og prakti-

kerne har til tider haft svært ved at se værdien af rapporteringerne. Men løsningen

er ikke ophør af pligten og nedlæggelse af databasen. Løsningen vil være at under-

støtte den læring, som allerede er rigtig godt i gang, ved at sikre, at behandlingen af

de utilsigtede hændelser og læringen sker de rette steder.

Med lovændringen i 2023 blev rapporteringspligten tilpasset, og der kom mere fokus

på at bruge tid på at rapportere de hændelser, hvor der var læring at hente. Det var

den rette vej at gå efter 20 års erfaring på sygehusene og 14 år i praksissektoren.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4 af 4

Danmarks Apotekerforening må derfor også opfordre til, at rapporteringssystemet

ikke nedlægges, men opdateres, så vi i Danmark kan blive ved med at generere nyt-

tige data til arbejdet med patientsikkerhed og medicinsikkerhed.

Der bør ses på, hvordan rapporteringssystemet og data gøres mindre komplekst og

knap så administrationstungt. Der bør eksempelvis kigges på, hvorvidt alle data i en

rapportering er relevant for læring, samt om det vil være muligt at benytte AI til da-

tabehandling og generering af mønstre og tendenser.

Lad rapporteringspligten fokusere på de hændelser, der er alvorlige, usædvanlige el-

ler overraskende, og dermed også mest lærerige. Og så skal hændelserne retur til de

sundhedspersoner, som kan arbejde med forbedringer i praksis. De skal ikke kun

ende i oversigter, rapporter og statistikker.

Husk formålet: ”Det må ikke ske for den næste”

741 af de rapporterede utilsigtede hændelser i 2023 var alvorlige eller dødelige. Det

svarer til to om dagen alle ugens dage i løbet af et år. I trafikken dræbes der om-

kring 150 om året, og vi hører om hver enkelt i medierne.

Bag hver enkelt alvorlig eller dødelig hændelse er der nære pårørende. Så hvis vi

ikke lærer af vores fejl på tværs af landet, sektorer og faggrupper, er der mange, der

direkte eller indirekte, rammes.

Vi skylder vores patienter og sundhedspersoner at bevare det nationale fokus på pa-

tientsikkerhed og læring på tværs – så det ikke sker for den næste patient og sund-

hedsperson.

Danmarks Apotekerforening deltager gerne i drøftelser om, hvordan sundhedsvæse-

net kan fortsætte med at have fokus og værktøjer til at arbejde videre med en stærk

og lærende patientsikkerhedskultur set fra apotekernes perspektiv.

Med venlig hilsen

Birthe Søndergaard

Sundhedsfaglig direktør, Danmarks Apotekerforening

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK CARDIOLOGISK SELSKAB

DANISH SOCIETY OF CARDIOLOGY

Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,

praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.

Tak for muligheden for at indgive høringssvar.

DCS ønsker at udtrykke stærk bekymring for konsekvenserne af lovforslaget

om at afskaffe lægers rapporteringspligt af utilsigtede hændelser (UTH). Denne

pligt har kun eksisteret i 20 år og en kultur, hvor man tør italesætte og arbejde

med fejl på konstruktiv vis er på ingen måde en selvfølge hverken aktuelt eller

fremadrettet.

Antallet af UTH har været stigende siden etableringen af systemet for 20 år

siden. I 2023 blev næsten 410.000 UTH rapporteret, mod eksempelvis 172.000

i 2016, 100.000 i 2011 og 20.000 i 2007. Der er intet plateau, intet tegn på at

kulturen er etableret.

På det specifikke niveau har UTH indberetninger dannet grundlag for listen

over risikolægemidler, hvoraf vi som kardiologer administrerer 3 af de 7

oplistede: antikoagulantia, digoxin og kalium.

Det er helt essentielt for vores viden, læring, opmærksomhed og løbende

monitorering, at disse data fortsat indrapporteres, at kulturen og åbenheden

om fejl opretholdes, og disse data fortsat kan tilvejebringes. Nye lægemidler

lanceres, kultur forandres, og indsatsen bør derfor opretholdes.

På vegne af bestyrelsen

Gro Egholm

Lægelig sekretær

Dansk Cardiologisk selskab

Bestyrelse

Formand

Board

President

Jens Flensted Lassen

Hjertemedicinsk Afdeling B

Odense Universitetshospital

J. B. Winsløws Vej 4

DK-5000 Odense C

Lægelig sekretær

Secretary

Gro Egholm

Hjertemedicinsk Afdeling B

Odense Universitetshospital

J. B. Winsløws Vej 4

DK-5000 Odense C

Medlemmer

Members

Christian Gerdes

Aarhus Universitetshospital

Michael Rahbek Schmidt

Rigshospitalet

Ashkan Eftekhari

Aalborg Universitetshospital

Jacob Moesgaard Larsen

Aalborg Universitetshospital

Adam Blyme

Holbæk Sygehus

Ole Ahlehoff

Rigshospitalet

Ann Bovin

Sygehus Lillebælt Vejle

Nanna Louise Junker Udesen

Odense Universitetshospital

Sekretariat

Secretariat

Vognmagergade 7, 3. sal

1120 København K

T: 31 37 88 54

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Amila Nuhanovic

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Maja Mi Thygesen <[email protected]>

30. september 2024 10:22

Per Vadgaard Andersen; Daniel Kjær; Peter Svenningsen

LVS - Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,

praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.,

Signature-20240930083034.txt

Vedhæftede filer:

Til Amila.

Vi i Dansk Kirurgisk Selskab takker for muligheden for at afgive høringssvar på: Høring vedr. lovforslag om ophør af

pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,

praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.,

Vi vil gerne tilkendegive vores opbakning til afbureaukratiseringen af arbejdet med utilsigtede hændelser, hvor fokus

fremover kan blive på læring og det patientnære frem for afrapporteringer.

På vegne af Dansk Kirurgisk Selskab

Venlig hilsen

Sekretær i Dansk Kirurgisk Selskab

Maja Mi Thygesen

Afdelingslæge

www.ouh.dk

Tlf. +45 29 69 46 26

Kirurgisk Afdeling A

Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

J. B. Winsløwsvej 4, 5000 Odense C

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Amila Nuhanovic

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Jeanett Bauer <[email protected]>

30. september 2024 08:11

DEP Sundhedsministeriet

Amila Nuhanovic

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler

på afsenderen.

Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS)

Fokus for DPS´ høringssvar er Indenrigs- og sundhedsministeriets forslag om at afskaffe regionernes pligt til at modtage,

registrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser.

Afskaffelse af sundhedspersoners pligt til at rapportere om utilsigtede hændelser til regionen og af en centraliseret håndtering

af rapporteringerne udgør en risiko for den fortsatte læring af utilsigtede hændelser. En vigtig forudsætning for denne læring

har været sundhedspersoners anonymitet og lovgivningens sikring af fortrolighed, samt at rapporteringssystemet har været

adskilt fra tilsyns- og sanktionsvirksomhed og fra ansættelsesmyndighedernes diciplinære systemer.

DPS er skeptisk overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ”der med fordel kan ske en frisættelse og

afbureaukratisering af læringsindsatsen, så det lokalt bliver muligt at anvende ressourcer på læring på den måde, der giver

bedst mening og udbytte lokalt,

fremfor

de nuværende centralt fastsatte regler og styring i forhold til rapportering af

utilsigtede hændelser”. DPS er bekymret for, om frisættelsen i tilstrækkelig grad vil føre til lokale initiativer, der sikrer

fortsættelse af den nuværende, veletablerede understøttelse af patientsikkerheden. Det er DPS´opfattelse, at der er en høj

risiko for at miste en tryg og åben kultur om patientsikkerhedsarbejdet, der har været opbygget over mange år.

Den mest frygtede og fortvivlende utilsigtede hændelse i psykiatrien er selvmord. Via det nuværende rapporteringssystem og

patientsikkerhedsanalyser er der skabt vigtig viden, der har kunnet anvendes i arbejdet med at forebygge selvmord og

selvmordsforsøg. Afgørende for arbejdet har været det fortrolige rum, hvori analyserne har kunnet foregå. Det nuværende

system sikrer at data kan anvendes nationalt, hvilket bla har ført til bygningsmæssige justeringer, der reducerer mulighed for

selvmord, under indlæggelse. I den forbindelse vil DPS gerne minde om, at der Handlingsplan for selvmordsforebyggelse, i afsnit

7.22 står: "Der bliver således ikke systematisk registreret og indsamlet tilstrækkelig viden om udviklingen i - og mønstre på

tværs af selvmord, som kunne være relevante for aktører i både stat, kommuner og regioner, som enten er i kontakt med

mennesker i risiko for selvmordshandling, fx gennem sundheds- og socialfaglige idnsatser eller, som har adgang til at iværksætte

strukturelle tiltag i form af eksempelvis begrænsning af af metoder til selvmord i det offentelige rum. Derudover involveres de

aktører, som har været tæt på personen, der tog sig eget liv og/eller som kan iværksætte forebyggende foranstaltninger for at

forebygge nye selvmordshandlinger ikke i tilstrækkeligt omfang i dag. Der kan gennemføres kerneårsagsanalyser af selvmord i

Danmark. Analyserne vil være 360 graders undersøgelser af de omstændigheder, der har ledt op til selvmordet, anvendte

metoder og hvodan lignende hændelser kan forebygges i fremtiden. Analyserne kan omfatte data fra dødsattesterne, herunder

information som i dag ikke indberettes til dødsårsagsregistret".

Det er således DPS´opfattelse, at det er et paradoks, at der i handlingsplanen peges på behovet for et samlet, detaljeret overblik

over selvmord, samtidig med at ministeriet lægger op til at nedlægge den mulighed, der aktuelt eksisterer for sådan et overblik.

DPS deler i øvrigt ikke ministeriets opfattelse af, at en lokal videreførelse af patientsikkerhedsarbejdet, hvis lovforslaget

vedtages, vil være udgiftsneutralt for regionerne.

På vegne af DPS´ bestyrelse

Jeanett Bauer

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af

klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og

tandplejere mv.

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) takker for muligheden for at kommentere på lovforslag om

ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private

tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.

DASAMS repræsenterer læger, der arbejder inden for det samfundsmedicinske felt og har en særlig viden

og erfaring om sundhedsvæsenets indretning og udfordringer på både statsligt, regionalt og kommunalt

niveau. Selskabet har særlig viden og erfaring med organisation, kvalitetssikring, patientsikkerhed og

ulighed i sundhed på både patient-, gruppe-, organisationsog samfundsniveau. En kernefunktion i det

samfundsmedicinske speciale er rådgivning, vejledning og samarbejde med sundhedsvæsenets forskellige

sektorer og tilgrænsende områder. Faglig myndighedsudøvelse f.eks. i forhold til patientsikkerhed og

specialeplanlægning indgår også som del af specialets arbejdsområder

Lovforslaget om at nedlægge Dansk Patientsikkerhedsdatabase og fjerne den bagvedliggende lovgivning

sanktionsfrihed kan i sin nuværende form risikere at skade både patienter og sundhedspersoner og blive en

økonomisk belastning for både stat og sundhedsvæsen. Derfor foreslår Dansk Selskab for Samfundsmedicin

i vores høringssvar visse ændringer

I nærværende lovforslag vil Indenrigs-og sundhedsministeriet afskaffe sundhedsvæsenets driftsansvarliges

pligt til at modtage, registrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser. Forslaget vil betyde,

at sundhedspersoner ikke længere vil have pligt til at rapportere en utilsigtet hændelse, ligesom Styrelsen

for Patientsikkerhed ikke længere vil skulle modtage rapporteringer og Dansk Patientsikkerhedsdatabase

nedlægges. Sundhedspersonernes anonymitet og den sanktionsfrihed lovgivningen sikrer, bortfalder også.

Vi bemærker, at begrundelsen for at fremsætte lovforslaget primært er regelforenkling og bidrag til

økonomiske besparelser på 1000 årsværk i den statslige administration. Vi bifalder ønsket om forenkling af

regler/administration, evt. decentralisering af opgaver og nødvendigheden af besparelser, men det må ikke

ske på bekostning af patientsikkerheden eller sundhedspersonalets tryghed.

Historisk udvikling

I 2004 fik Danmark som de første i verden en unik lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet (2002/1 LSL

224), hvor fokus var læring af rapporterede utilsigtede hændelser i et ikke-sanktionerende miljø. Loven var

forudgået af et grundigt forarbejde i Sundhedsstyrelsen og hos det nystartede Dansk Selskab for

Patientsikkerhed med undersøgelse af udenlandske erfaringer og danske pilotprojekter. Udgangspunktet

var, at utilsigtede hændelser (UTH) indtraf ved knap 10 % af alle indlæggelser og det blev vurderet at

utilsigtede hændelser ramte ca.40.000 patienter i sygehusvæsenet og op til 5000 af disse ville dø som følge

af disse hændelser og fejl.

Ordningen var en succes (fra 2000 rapporteringer i 2005 til 400.000 i 2023) og er blevet evalueret af

ministeriet af flere omgange. Konklusionerne har været, at ordningen bidrog til patientsikkerheden og på

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

baggrund af evalueringerne, valgte lovgiver at udvide ordningen til også at omfatte patienter og

primærsektoren i 2009/10.

Betydning af arbejdet med patientsikkerhed

I en OECD-rapport fra 2017 anslås, at omkring hver tiende sygehuspatient udsættes for unødig skade under

indlæggelse, og at omkring 15 procent af sygehusomkostninger og -aktivitet kan henføres til

efterbehandling af problemer med patientsikkerheden. Forskning anslår, at 30 til 70 procent af utilsigtede

hændelser kunne have været undgået. Et forsigtigt bud er ud fra ovenstående at mellem 4 og 10 milliarder

kunne spares årligt, hvis disse utilsigtede hændelser kunne været undgået. Ifølge flere undersøgelser, fx af

sundhedsøkonom Søren Rud Kristensen, bliver der årligt brug 14 milliarder kroner på behandling af

utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet.

Mulige konsekvenser af forslaget

Det er med forslaget risiko for at tabe patientsikkerhedsarbejdet som vi kender det nu på gulvet. Det

vurderer Dansk Selskab for Samfundsmedicin er en risiko af nedennævnte grunde

Ministeriet har ikke i forslaget overvejet, hvilke uønskede effekter en lovændring medfører i

sundhedsvæsenet. Der foreligger ikke data eller en analyse heraf, inden lovforslaget blev sendt i høring.

Ministeriet antagelse er, at patientsikkerhedsarbejdet vil fortsætte som hidtil, det mener vi ikke, at

ministeriet har tilstrækkeligt belæg for at antage. Dertil kommer at det måske nok giver en umiddelbar

besparelse på statsniveau, men samlet set i sundhedsvæsenet sandsynligvis vil øge udgifterne.

Et væsentligt omdrejningspunkt i den danske patientsikkerhedsordning er sundhedspersonernes

anonymitet og den fortrolighed lovgivningen sikrer ved, at utilsigtede hændelser behandles i et ikke-

sanktionerende system. Den gode patientsikkerhedskultur i Danmark er understøttet af, at

rapporteringssystemet er adskilt fra myndighedernes tilsyns- og sanktionsvirksomhed og

ansættelsesmyndighedernes disciplinære systemer. Til sammenligning har den svenske lovgivning ikke

samme sikring af sundhedspersonerne som i Danmark. I Sverige er rapporteringssystemerne (Lex Maria og

Lex Sarah) koblet op på tilsyn og sanktionering og har aldrig opnået samme udbredelse (3- 4000

rapporteringer/år) eller betydning for patientsikkerheden, som det danske system har.

Det danske sundhedsvæsen har brugt mange år på at opbygge en kultur, hvor der er åbenhed om de

utilsigtede hændelser og en tryghed i løbende at rapportere de utilsigtede hændelser, som observeres. Der

er en tydelig og kendt arbejdsgang for formidling og opfølgning af utilsigtede hændelser.

Det er væsentligt at læring af alvorlige hændelser kan foregå i et fortroligt rum, hvor formålet er læring og

bedre patientsikkerhed for de næste patienter, ikke straf. Lovforslaget fjerner dette læringsrum

Patientsikkerhedsanalyser af både selvmord og selvmordsforsøg har fx givet uvurderlig viden om, hvordan

selvmord kan forebygges. Det er svært at forestille sig, at den åbenhed kan bevares, når der vil være

aktindsigt for både presse, patienter og tilsynsmyndighed. Der er i forvejen en frygt for at fejle blandt vores

sundhedspersonale, den skal vi ikke øge i en situation, hvor vi har svært ved at rekruttere og fastholde

personale.

En organisation, der åbent rapporterer og lærer af sine egne fejl, har lettere ved at fastholde

systemperspektivet på utilsigtede hændelser end en organisation, hvor utilsigtede hændelser opfattes som

den enkelte medarbejders ansvar. Ledelsernes, risikomanagernes og patientsikkerhedskoordinatorernes

indblik i rapporterede utilsigtede hændelser gør det muligt at arbejde proaktivt med at forebygge alvorlige

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

utilsigtede hændelser. Et vigtigt aspekt ved rapportering af utilsigtede hændelser, er de kulturskabende og -

bærende effekter. Det opstår kun i et trygt miljø.

Vi kan også tilføje, at samling af en stor mængde data gør en forskel. Hvis regionerne, kommunerne og

øvrige driftsherrer har lovgivningen og midlerne til det, behøver uth arbejdet ikke at være centralt ledet.

Men det vil stadig være vigtigt med landsdækkende læring. Eksempelvis har landsdækkende data fra UTH-

databasen ændret navngivning og markering af emballage fra Lægemiddelstyrelsen for at undgå

medicineringsfejl. Det er også på baggrund af landsdata, at der er blevet oprettet en advarsel om

Methotrexat i FMK og lavet flere doseringsforslag i FMK, så der sker færre fejl ved medicinering på

plejehjem. For slet ikke at nævne forbedringen af udskrivningsbreve, som vedrører ca 9 millioner overgange

årligt.

Forslag til ændringer

En så omfattende ændring af sundhedsvæsenets rammer som den nu foreslåede bør forudgås af en

grundigere analyse. Ligeledes foreslår vi, at der planlægges en opfølgning på lovændringen.

Ministeriet skriver at lovforslaget er udgiftsneutralt for regionerne. Det er vigtigt, at huske, at

landsdækkende samling af utilsigtede hændelser; samling af data, AI og datamining koster penge. Hvis vi

ikke erkender, at der vil være it-relaterede udgifter i regioner og kommuner som skal føre arbejdet med de

utilsigtede hændelser videre, risikerer vi, at patientsikkerhedsarbejdet langsomt dør.

Det har taget mange år at opbygge en tillidsfuld kultur i Sundhedsvæsenet, så der kan være en åben dialog

om fejl. Tavshed om fejl er en risiko for både patienter og sundhedspersoner. Dansk Selskab for

Samfundsmedicin foreslår, at sundhedspersoners anonymitet i forbindelse med behandlingen af utilsigtede

hændelser fastholdes i ny lovgivning og det også fastholdes, at sundhedsvæsenets behandling af utilsigtede

hændelser ikke kan gøres til genstand for sanktioner.

Det skal undersøges, hvordan patienternes stemme kan blive hørt i et nyt system, så deres erfaringer

indgår på en lærende måde, uden at det belaster klagesystemet unødigt. De fleste patientens største ønske

er, at der ikke sker det samme for andre.

Det skal indtænkes hvordan landsdækkende problemer identificeres og videresendes til rette myndighed fx

Lægemiddelstyrelsen eller Sundhedsstyrelsen fra fx kommuner og regioner mhp. Landsdækkende

systematiske ændringer, som går på tværs af systemer og sektorer.

Selskabet vil foreslå, at Danmark skal beholde et lærende sundhedsvæsen, men at samtidig vil være

nødvendigt med en modernisering, så det bliver lettere og mindre tidskrævende for sundhedspersoner at

rapportere en utilsigtet hændelse og sådan at data fra rapporteringerne nemmere kan trækkes fra

databasen og anvendes til forbedring af patientsikkerheden. En opgave der vil kunne understøttes af

kunstig intelligens og nyt rapporteringssystem.

Vi håber, at få mulighed for at kommentere lovforslaget igen i en redigeret udgave, hvor der er taget højde

for nogle af de områder, vi har problematiseret.

Med venlig hilsen,

Ane Bonnerup Vind, Forperson

Dansk Selskab for Samfundsmedicin

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

København, den 23. september 2024

Til Indenrigs- og Sundhedsstyrelsen

Høringssvar vedr. Lovforslag om ophør af pligten til rapportering

af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager

over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandtekni-

kere og tandplejere mv.

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) takker for muligheden for at afgive høringssvar

på Lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af

klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere

og tandplejere mv.

Lovforslaget lægger op til:

Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af

Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende

tandlæger, tandteknikere og tandplejere.

3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.

DSAM har kommentarer til punkt 1.

Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af

Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

Det fremgår af teksten i lovforslaget, at

”Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfat-

telse, at ordningen har været en succes og har styrket patientsikkerheden ved at under-

støtte udviklingen af en kultur, hvor der er fokus på læring, og hvor der er åbenhed om fejl.

Det er efter ministeriets opfattelse en kultur, der nu er fast forankret i sundhedsvæsenet,

hvor der lokalt er etableret rum for arbejdet med læring, ligesom der er etableret arbejds-

gange og procedurer, der understøtter dette arbejde. Det er ministeriets opfattelse, at

driftsherrer og arbejdsgivere fortsat bør prioritere og understøtte denne kultur og udvik-

ling.”

DSAM er enig i, at UTH-systemer understøtter læring og åbenhed om fejl. Vi er til gengæld

helt uenige i, at denne kultur er fast forankret i sundhedsvæsenet. UTH-systemet og det

lærende arbejde med fejl er en solstrålehistorie midt i et system, der med patientklager og

store mediesager om fejl på ingen måde fordrer åbenhed og læring omkring fejl i sund-

hedsvæsnet.

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

•

www.dsam.dk

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 2 af 2

I almen praksis kan mange ting løses lokalt eller ved kontakt til praksiskonsulenten, men

når et problem går igen i mange praksis, er der ingen systematisk opfølgning på dette ud

over UTH-systemet. Der er et godt system, hvor ”gengangere” formidles ud til praksis sam-

men med forslag til at undgå denne fejl.

Man risikerer dermed ved at gennemføre lovforslaget, at sundhedssystemet sendes tilbage

til tiden før UTH-systemets indførelse og dermed betydeligt begrænse patientsikkerheden.

I forhold til at spare, vil systemet alligevel skulle erstattes af andre systemer decentralt,

hvilket formentlig vil føre til højere udgifter og gå lodret imod Sundhedsstrukturkommissi-

onens anbefalinger om at centralisere processer, der alligevel gennemføres i hele landet.

Rapporteringspligt af UTH blev ændret 1. juli 2023, hvilket kan have været medvirkende til

en øget sagsbehandling. DSAM foreslår, at man fortsætter indberetning alene på alvorlige

hændelser, så man bibeholder et redskab til at sikre læring og forbedre patientsikkerhed.

DSAM er også bekymret over, at patientsikkerhedsdatabasen (DPSD) måske slettes: Det er

værdifuld viden, der kan gå tabt. Vi kan ikke støtte op om dette, da der er risiko for, at læ-

ringen i sundhedsvæsnet begrænses.

Vi foreslår, at hvis indsamlingen lukkes - imod vores anbefaling - bør det materiale, der er

skabt, overføres til Sundhedsdatastyrelsen, da det stadig er værdifulde data for patientsik-

kerhedsarbejde.

Med venlig hilsen

Bolette Friderichsen

Formand for DSAM

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

•

www.dsam.dk

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Amila Nuhanovic

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Thomas Vognbjerg Sydenham <[email protected]>

30. september 2024 11:53

DEP Sundhedsministeriet

Amila Nuhanovic; [email protected]; DSKM - sekretæren

Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,

praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist 30. september kl.

Signature-20240930095402.txt

Vedhæftede filer:

Kære ISM,

Via LVS har Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi modtaget høringsversion for lovforslag om ophør af pligten til

rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende

tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.

Se venligst vores høringssvar nedenfor. Tak for muligheden for at bidrage.

Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi’s (DSKM) høringssvar vedr. nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Den 3. september udsendte Sundheds- og indenrigsministeriet høring over udkast til ”lovforslag om ophør af pligten

til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,

praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv,”. Af denne høring indgår ophævelse af afsnit 61 i

sundhedsloven samt nedlæggelse af Dansk Patientsik-kerhedsdatabase pr. 31/12-2024.

DSKM er forundret og bekymret for det foreslåede ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser (UTH),

herunder nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

1. Mulighed for forbedring af patientsikkerhed på tværs af sektorer forringes

Udredning og behandling af infektionssygdomme er et kompliceret, tværfagligt og tværsektorielt felt, hvor der i den

enkelte patients forløb indgår mange aktører og samarbejdspartnere. Der er sektorovergange, risiko for fejl i

medicinordinationer, administrationer og opfølgning. UTH-systemet giver mulighed for systematisk at lære af fejl,

som kan imødekommes i det komplicerede system.

Senest har STPS udsendt meddelelser (Klog på UTH) omkring diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner (03-05-

2023), at behandlere skal sikre arbejdsgange for betydende bifund (15-08-2023) og fejl afstedkommet af manglende

mærkning af prøvematerialer (05-09-2024), med sigtet at sikre læring i Sundhedsvæsenet som følge af gennemgang

af UTH. Trods de sidste to ikke nødvendigvis hidrører fra fejl i infektionsdiagnostik, berører de generelle

udfordringer som skal adresseres i al paraklinisk diagnostik og dermed brugbare også inden for vores speciale.

Det er DSKMs vurdering at afskaffelsen af bestemmelsen i sundhedsloven om at sundhedspersoner, som led i deres

faglige virksomhed har pligt til at rapportere utilsigtede hændelser og patienter og pårørendes mulighed for at

rapportere utilsigtede hændelser vil give Regioner og kommuner et væsentligt dårligere datagrundlag for

kvalitetsarbejdet.

I takt med overgangen til mere tværsektoriel behandling med nye sundhedscentre og mere hjemmebehandling er

det bydende nødvendigt at bevare UTH systemet og Dansk Patientsikkerhedsdatabase for at give

sundhedsprofesionelle, patienter og pårørende en mulighed for anonymt og let at kunne indberette mulige fejl.

2. Mulige fejl med konsekvenser for patienter vil ikke blive synliggjort

Som para-klinisk arbejdende klinisk mikrobiologisk læge bliver man ofte involveret i fejl med forkert brug af og

rekvisition af undersøgelser, manglende opfølgning på prøvesvar og fejldosering af antibiotika. Anvendelse af UTH-

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

systemet gør det muligt at sikre, at disse fejl bliver set og håndteret og forebygget fremadrettet af ledeleslag i de

enkelte rekvirenter (kliniske afdelinger/praktiserende læge/praktiserende speciallæge). Det er simpelthen et rigtig

godt arbejdsværktøj, som fremmer kvalitet og patientsikkerhed.

3. Initiativer i forbedringsarbejdet med forebyggelse af infektioner kan blive forringet.

Vi kender til forbedringsprojekter i Kommunalt regi, hvor man vil benytte UTH-systemet til systematisk at følge

forbedringsindsatser målrettet forebyggelsen af urinvejsinfektioner på plejehjem. Det er oplagt at benytte det

etablerede system, med lokalt uddannede kvalitetsmedarbejdere frem for at opfinde et nyt. Det er oplagt, at man

frem for at nedlægge UTH-systemet og Dansk Patientsikkerhedsdatabase, nærmere arbejder for at gøre det muligt

nemmere at bruge data lokalt – det er der nemlig brug for og initiativ til.

4. Udvikling og brug af egen-udviklede diagnostiske undersøgelser besværliggøres

Arbejdet med at følge den (relativt) nye reviderede EU lovgivning om medikoteknisk udstyr og udstyr til In vitro

diagnostik (IVDR) hjælpes også på vej med UTH-systemet og DPDS. Særligt i Danmark har vi en stærk faglig tradition

med at udvikle og anvende egne undersøgelser (in-house/lab.developed) i Klinisk Mikrobiologi, Immunologi,

Biokemi, Genetik og Patologi til stor fordel for patienter og sundhedsvæsen. Et af kravene for at kunne benytte egne

undersøgelser, er at man har et system til indhentning af oplysninger (monitorere) om utilsigtet brug af

undersøgelserne eller fejl opstået ved brug af undersøgelserne. Nedlægges UTHsystemet og DPSD skal vi i Danmark

oprette et nyt kvalitetsystem, der gør det muligt at indhente de data. Det er klogere at bevare UTH og DPSD frem for

at oprette nyt, ressourcekrævende system.

På vegne af Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi,

Venlig hilsen

Thomas Vognbjerg Sydenham

Formand, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi

Afdelingslæge, ph.d., Klinisk lektor

www.ouh.dk

Tlf. +45 2173 0585

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

J. B. Winsløws Vej 21, 2. sal, 5000 Odense C

TLF. +45 6541 4798

Vagthavende læge +45 2120 2308

Fra:

LVS <[email protected]>

Sendt:

3. september 2024 14:45

Emne:

LVS - Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af

klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist

30. september kl. 12

Til formænd/forpersoner samt sekretariater.

Denne høring til venlig orientering.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lene Kristensen, sekretær LVS

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser,

ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og

tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse).

Evt. bemærkninger bedes sendt til [email protected] med kopi til

senest

mandag den 30. september

2024, kl. 12.

Med venlig hilsen

Amila Nuhanovic

Specialkonsulent, Patientsikkerhed og lovkvalitet

Afdeling for Patientsikkerhed, Life Science og Internationalt samarbejde

21 65 99 38

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

www.sum.dk

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

26. september 2024

Høringssvar til:

Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Svaret er udarbejdet af Dansk Selskab for Medicinsk Fysiks nationale UTH-arbejdsgruppe.

Gruppen består af repræsentanter fra de 8 danske stråleterapicentre. Svaret forholder sig til

punkt 1 i lovforslaget vedr. Sundhedsloven: ”Ophør

af pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase”.

Vi anerkender, at Staten skal spare, men vi ser rapporteringspligten af utilsigtede hændelser (UTH)

samt Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) som hjørnestenen for det gode, trygge arbejde og

læringsmiljø, der er i Danmark, hvilket utvivlsomt kommer patienterne til gode. Vi mener således ikke,

at arbejdet omkring UTH’er falder i kategorien ’unødig administration og dokumentation’ jf. forslaget.

Argumentet for fjernelsen af pligt og DPSD med, at ”det går godt”, og at der rapporteres færre UTH’er

i 2023 end i 2018, kan vi ikke tilslutte os: Indenfor stråleterapi ligger antallet af indrapporterede

UTH’er faktuelt ret konstant, og vi mener, at det

netop

er pga. indberetninger og det tilhørende

systematiske arbejde med og læring fra de utilsigtede hændelser, at ”det går godt”.

Det er vigtigt at fastholde DPSD, da en national forståelse af sproget omkring UTH’er giver det bedste

grundlag for arbejdet med forebyggelse af UTH’er. Desuden sikrer indberetningspligten og den

nationale tilgang, at ledelserne bakker op og at samarbejdet på tværs af landet styrkes. Muligheden

for

fortsat

at kunne sammenligne, samarbejde om forebyggelse samt at kunne lære af hinanden er

især vigtigt for centraliserede og specialiserede behandlinger som f.eks. stråleterapi. Vi er bekymrede

over, at rapporteringspligten foreslås fjernet, da pligten sikrer det fortsatte arbejde med UTH’er, og

med pligten er det oplagt, at der er et dertil indrettet nationalt system. Fastholdelsen af arbejdet med

patientsikkerheden er vigtig: Der kommer løbende nye teknikker og metoder til, som giver risiko for

nye typer af fejl. For at følge patientsikkerheden i strålebehandlingen er det derfor væsentligt, at

kunne identificere, hvor i behandlingsforløbet en UTH sker. Obligatorisk rapporteringspligt muliggør

dette, hvor præventive ændringer i arbejdets workflow kan eksekveres.

Med forslaget vil man ligeledes fjerne den særlige bestemmelse om fortrolighed, der sikrer og

beskytter mod sanktioner ifm. UTH’er. Der vil kunne søges aktindsigt i både UTH’er og

kerneårsagsanalyser. Dvs. hverken rapportør eller involveret personale vil længere være beskyttet

mod sanktioner. Det vil være forfærdeligt, hvis resultat bliver, at ansatte begynder at skjule fejl af frygt

for konsekvenserne, som vi hører det fra andre lande.

Flytning af arbejdet med patientsikkerhed over i regionerne eller til de lokale hospitaler er ikke en

besparelse i det store billede, men derimod en forskydning til regionerne, der i givet fald skal begynde

forfra, og som i øvrigt også skal spare. Derudover besværliggør det muligheden for at samarbejde om

UTH’er på tværs af afdelinger, hospitaler, regioner mm., at samarbejde med primærsektor o.l., hvis

hvert sted har sit eget set-up.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I forhold til arbejdet med UTH’er, som relaterer sig til anvendelse af ioniserende stråling herunder

både diagnostik og terapi (radioaktive isotoper, strålingsgeneratorer etc.) er det aktuelt kun

hændelser, der har givet eller ville kunne have givet akutte stråleskader, som skal indberettes direkte

til Sundhedsstyrelsen. Alle øvrige hændelser vil kunne indberettes til DPSD og behandles lokalt,

hvorved forebyggelse og korrigerende handlinger hurtigst muligt vil kunne etableres. Ligesom der

gennem nationale samarbejder, kan udarbejdes nationale anbefalinger. Med nedlukningen DPSD og

ophør af muligheden for at indberette denne del af de strålerelaterede UTH’er til DPSD vil alle UTH’er,

ligesom i tiden før DPSD, skulle indberettes direkte til Sundhedsstyrelsen jf. ”Bekendtgørelse om

ioniserende stråling og strålebeskyttelse” §58 og §92 – nu bare pr. telefon.

Med indeværende forslag vil man nedlukke 20 års arbejde med patientsikkerhed og en sund og

tillidsfuld læringskultur til gavn for sikker patientbehandling, hvor fokus netop er på læringen og ikke

personen. Der vil til enhver tid være behov for at monitorere og udvikle UTH-området netop for, at

det fortsat er sikkert at modtage behandling i Danmark. Det skal forgå i et trygt og tillidsfuldt miljø,

hvor man som ansat ikke risikerer sanktioner. Med lovforslaget risikerer man at udvande den gode

læringskultur, der i dag er i Danmark – det må ikke ske.

På selskabets vegne,

Christian Skou Søndergaard

Formand

Dansk Selskab for Medicinsk Fysik

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Amila Nuhanovic

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Christian Jakobsen <[email protected]>

12. september 2024 09:49

DEP Sundhedsministeriet

Amila Nuhanovic

Høringssvar til udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Signature-20240912075113.txt

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høringssvar fra Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi (DSOMK) vedrørende

”Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatnings-adgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af

pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,

praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og

befordringsgodtgørelse”

DSOMK vil gerne rejse en bekymring vedrørende det fremstillede forslag til lovændring.

Et bortfald af klagemuligheden til Styrelsen for Patientklager, for i stedet at erstatte dette med private retssager ved

domstolene, vil have en mulig konsekvens for patientsikkerheden og ressourceudnyttelsen.

Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at der er stor forskel på de behandlinger, praktiserende tandlæger

udfører, og de behandlinger som udføres af specialtandlæger i tand- mund- og kæbekirurgi.

Hvis lovændringen gennemføres, kan medicinsk kompromitterede patienter eller patienter, som kræver kirurgisk

behandling af vanskelig eller risikobetonet karakter, have vanskeligt ved at finde en privat behandler som vil påtage

sig opgaven grundet risiko for senere søgsmål.

Det kunne eksempelvis dreje sig om patienter med diabetes eller i antiresorptiv behandling, med behov for kirurgisk

behandling af infektioner i kæberne.

Det kan betyde, at patienternes tilstand forværres, og de ultimativt ender med at være mere syge og eventuelt

indlæggelseskrævende, og dermed vil der komme et større pres på hospitalsafdelingerne.

Vi kan desuden frygte at der kommer populært sagt amerikanske tilstande på området, hvor nogle patienter har råd

til at anlægge civile erstatningssager, og andre ikke har, og dermed ulighed i sundhed og retsstilling.

Med venlig hilsen

Christian Jakobsen

Cheftandlæge, FMOL

Formand for Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi

www.ouh.dk

Tlf. +45 65413477 / 65413475

Mobil: 51148690

Odense Universitetshospital

Kæbekirurgisk afdeling K

Indgang 44-46, kælderen

Kløvervænget 47

5000 Odense C

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

c/o Frederiksberg Hospital

Vej 8, indgang 1, 1. sal

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

T +45 8282 8246

Høringssvar om UTH i sundhedsvæsenet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt forslag til ændringer i sundhedsloven i

høring. Herunder stilles der forslag om at afskaffe den sanktionsfri indrapportering af

utilsigtede hændelser samt at afskaffe systemet til håndtering af rapporterne, Dansk

Patientsikkerhedsdatabase, DPSD.

Dansk Selskab for Patientsikkerheds (herefter PS!) bestyrelse, bestående af Danske

Regioner, KL, Danske Patienter, FOA, DSR, Lægeforeningen, LIF, Medicoindustrien,

Apotekerforeningen og Danske Handicaporganisationer har den 6. september be-

handlet forslaget, og finder overordnet og indledningsvist, at forslaget er helt uantage-

ligt i sin nuværende form. Bestyrelsen ser en lovbefæstet videreførsel af den sankti-

onsfri rapportering samt en videreførsel af et nationalt rapporteringssystem som afgø-

rende for patientsikkerhedsarbejdet i Danmark. Dog finder bestyrelsen, at et rapporte-

ringssystem til opsamling af data fra utilsigtede hændelser hensigtsmæssigt kan læg-

ges i andet regi, og at Dansk Selskab for Patientsikkerhed kan have en rolle heri. For-

slaget kan anerkendes for, at en evt. videreførsel af opsamlingen af utilsigtede hæn-

delser i givet fald skilles fra det sanktionerende og kontrollerende system. Det har PS!

anbefalet i mange år.

Nedlæggelse af den sanktionsfri rapporteringspligt i loven og et rapporteringssystem

vil reelt betyde en nedlæggelse af det lærende patientsikkerhedsarbejde i Danmark,

og man må forvente, at der med ændringen sker en erosion af det lokale patientsik-

kerhedsarbejde, da den sanktionsfri rapportering og datagrundlaget bortfalder. Det vil

reelt også betyde, at arbejdet med at styrke psykologisk tryghed og med at reducere

defensiv medicin bliver vanskeliggjort – og at såvel ledelser som medarbejdere får

svære vilkår i kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet. Kulturarbejdet og dialogen bliver

stærkt udfordret for både ledere og medarbejdere, og der vil for patienter og borgere

alene være klage- og tilsynssystemet tilbage.

Bestyrelsen i PS! har tidligere drøftet muligheden for at styrke anvendelsen af utilsig-

tede hændelser, og der kan ses en række alternative muligheder for at drive arbejdet

med læring af utilsigtede hændelser og med datagrundlaget, videre.

Brug af data og viden er et vigtigt fundament for udvikling af sundhedsvæsenet, og i

den forbindelse er de utilsigtede hændelser (UTH) en vigtig kilde til viden om mulige

kvalitets- og patientsikkerhedsbrister. I alle andre sammenhænge efterspørger man

ensartede, nationale data, og det fremstår derfor også i den kontekst som et uigen-

nemtænkt forslag.

Samtidig – og nok så vigtigt – har der længe blandt sundhedspersonale og andre, der

beskæftiger sig med patientsikkerhed, været en stigende opfattelse af, at læringen fra

de utilsigtede hændelser kan styrkes væsentligt som en del af et lærende sundheds-

væsen. Rapporteringssystemet er for tungt og for langt fra den drift, der skal

www.patientsikkerhed.dk

30. september 2024

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

forbedres.

I forbindelse med en omlægning af kvalitetsarbejdet og en opdatering af

det nationale kvalitetsprogram i Danmark vil det være naturligt at se på, om patientsik-

kerhedsarbejdet kan understøttes på anden vis.

Der må sættes spørgsmålstegn ved, om den i lovforslaget planlagte lukning af DPSD

pr. 31.12.2024 overholder regler og praksis for nedlukning af vitale systemer, og under

alle omstændigheder vil en nytænkning af et system kræve tid. Der opfordres derfor til

en proces, hvor alle relevante interessenter kan inddrages i en fremtidig løsning. Hertil

kommer, at PS! står tvivlende over for om der lovmedholdeligt kan etableres lokalt/lo-

kale databaser/indrapporteringssystemer, uden en hjemmel i lovgivningen om sankti-

onsfri rapporteringspligt.

Nedenfor gennemgås en række forhold, man skal være opmærksom på, ligesom PS!

henviser til tidligere fremsendte spørgsmål (se bilag 1). Sluttelig vil PS! optegne kontu-

rerne til et fremtidigt, proaktivt rapporteringssystem.

Bevarelse af den sanktionsfri rapportering i sundhedsloven

Sammenfatning

Det er afgørende, at den sanktionsfri rapporteringspligt bevares i lovgivningen. Sund-

hedspersoner og patienter rapporterer dagligt hændelser, der forbedrer systemet,

netop fordi det kan ske uden sanktioner. Fjernelse af denne beskyttelse sender et sig-

nal om manglende prioritering af sundhedspersonalets sikkerhed; noget som især er

uforståeligt i en tid, hvor der er bred enighed om at skabe gode arbejdsforhold i sund-

hedsvæsenet og tiltrække nye medarbejdere. Hvis den sanktionsfri rapporteringspligt

fjernes, mister vi det fælles sprog for læring, og kulturen for forbedring og åbenhed vil

langsomt forsvinde. Både hos medarbejdere og borgere. Samtidig fjernes ledernes

mulighed for at indgå i en åben og lærende dialog om fejl, samt patienter og borgeres

mulighed for at bidrage til læring i sundhedsvæsenet.

Uddybende bemærkninger

Danmark var det første land i verden til at indføre et sanktionsfrit system til rapporte-

ring for utilsigtede hændelser, og et sanktionsfri, lovbefæstet rapportering bliver stærkt

anbefalet og understøttet af internationale institutioner.

WHO skriver i sin

GLOBAL PATIENT SAFETY ACTION PLAN 2021–2030 Towards

eliminating avoidable harmin health care

, således om regeringernes forpligtelse på

området:

•

Introduce and implement administrative and legal protection mechanisms, as

applicable, for those reporting adverse events or raising concerns about the

safety of services.

Ensure the protection mechanism is based on learnings from patient safety

failures and refining the work system, rather than punishing individuals, and is

widely available and known to all stakeholders.

Appoint an independent organization for receiving, analysing, synthesizing

and publicly reporting information on the safety of health care in the country

and commenting upon progress, as applicable.

•

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 572: SUU alm del - svar på spm. 572 (D1576131).docx (ft.dk)

Global Patient Safety Action Plan 2021–2030 draws har sit mandat fra World Health Assembly

resolutionWHA72.6 on “Global action on patient safety”..

Side 2

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

•

Define clear-cut boundaries and distinctions between medical errors and med-

ical negligence in order to establish a just culture and facilitate appropriate

corrective actions.

Adopt global approaches for establishment of a safety culture across the

health system, including building competencies in methods for culture change.

Tilsvarende har Europa-Parlamentet og Europarådet i 2015 i konklusioner og henstil-

linger opfordret til at udvikle foranstaltninger, ”der

tillader retfærdig og sanktionsfri ind-

beretning fra sundhedspersonalets eller patienters side”

Enhver højrisiko-branche har i dag et sanktionsfrit rapporteringssystem, og det er

værd at bemærke, at en sådan nedgradering ikke ville kunne finde sted inden for fx

luftfarten

. Der er Danmark bundet af en EU-forordning, hvor det hedder: ”Det

er nød-

vendigt at sikre, at det luftfartspersonale, der er tættest på, indberetter begivenheder,

som udgør en væsentlig risiko for luftfartssikkerheden. Frivillige indberetningsordnin-

ger bør supplere de obligatoriske indberetningsordninger, og begge bør give enkelt-

personer mulighed for at indberette oplysninger om luftfartssikkerhedsrelaterede begi-

venheder.”

I Norge afskaffede man i 2019 den nationale oversigt over alvorlige utilsigtede hæn-

delser. Det er en beslutning man har fortrudt, og oversigten genindføres nu

Danmark vil således stille sig i en besynderlig situation, også i international kontekst,

hvis man afskaffer den sanktionsfri indrapportering.

Det stærkeste argument mod afskaffelse af sanktionsfri indrapportering er dog natur-

ligvis hensynet til medarbejdere og patienter. Det er velkendt, at der er en endog me-

get stærk forbindelse mellem psykologisk tryghed og patientsikkerhed

. I disse år ser

vi mangel på sundhedsprofessionelle. Den i loven fastsatte sanktionsfri rapportering er

en meget stærk understøttelse af en åben kultur, hvor fejl, der kan ske for alle, kan

danne grobund for læring og forbedringer af arbejdsgange, og dermed forbedring af

den organisatoriske kvalitet, bredt set. Signalet til de sundhedsprofessionelle om at

fjerne denne ret og pligt er på alle måder uheldigt, og vil med stor sandsynlighed over

tid erodere en sund patientsikkerhedskultur

, samt medføre en yderligere befæstelse

af den angstfyldte kontrolkultur, der er blevet stadig mere fremtrædende efter de lov-

ændringer, der fra 2016 styrkede kontrollen med sundhedspersoner, og hvis konse-

kvenser sås i ”Svendborg-sagen”.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=LEGISSUM:2901_5&from=HU

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52015IP0197&qid=1726237565566

(LBK nr 543 af 13/06/2001)

REGULATION (EU) No 376/2014 ).

Vestre vil ha tilbake nasjonal oversikt over alvorlige hendelser i helsevesenet (sykepleien.no)

Edmondson, Amy C.

The Fearless Organization: Creating Psychological Safety in the Workplace for

Learning, Innovation, and Growth.

Hoboken, NJ: John Wiley & Sons, 2018.

Bransby, Derrick P., Michael J. Kerrissey, and Amy C. Edmondson.

"Research: New Hires’ Psychological

Safety Erodes Quickly."

Harvard Business Review Digital Articles (July 11, 2024).

Side 3

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Samtidig er sanktionsfri rapportering af utilsigtede hændelser også patienter/borgere

og pårørendes mulighed for at påpege muligheder for forbedringer i det system, de

om nogen er afhængige af. Borgere/patienter og pårørende afskæres dermed for mu-

ligheden for, med læring for øje, at gøre opmærksom på forhold, der kan forbedres.

De vil med afskaffelse af et sanktionsfrit rapporteringssystem være hensat til tavshed

eller til klagesystemet og til tilsynshenvendelser. Ingen af de to systemer har først og

fremmest læring for øje.

Rapportering har værdi

Sammenfatning

I 2003 fik Danmark – som det første land i verden – en lov om patientsikkerhed. Et

vigtigt element i lovgivningen var, at der blev etableret et rapporteringssystem for util-

sigtede hændelser. De indkomne rapporter udgør en af hjørnestenene i et lærende

sundhedsvæsen, rapporterne bidrager til, at der kan identificeres mønstre både på af-

delings- institutions- og nationalt niveau og dermed danne grundlag for arbejdet med

forbedringer og patientsikkerhed. Det bliver fra alle sider modtaget med undren, at

man på dette område vælger at nedlægge det system, der understøtter en lokal og

tværgående behandling af data. Værdien af et fælles rapporteringssystem, hvor data

kan udveksles også på tværs af sektorer, kan ikke undervurderes. Som professor

Kjeld Møller Pedersen anfører i en kommentar: ”Lidt

retorisk kan man i forbindelse

med det kommende lovforslag spørge, hvordan man kan få denne vigtige information

uden et indberetningssystem, og om denne information ingen værdi har? Ligesom håb

ikke er en strategi, er lukkede øjne det heller ikke”

Uddybning

I henhold til Sundhedslovens §199

modtager STPS-rapporteringer fra regionsrådet

og kommunalbestyrelsen om utilsigtede hændelser og opretter et nationalt register

herfor (læs DPSD).

Rapporterne fra utilsigtede hændelser har gennem årene ført til markante forbedringer

på en række områder. For eksempler henvises til bl.a. høringssvar fra Danske Regio-

ner. I kommunerne anvendes de utilsigtede hændelser dagligt til forbedring af proces-

ser på f.eks. medicinområdet, og utilsigtede hændelser har bl.a. været omdrejnings-

punktet for at eliminere tryksår og medicinfejl i plejesektoren.

Imidlertid er det ændringer, som først og fremmest har deres rod i det lokale patient-

sikkerhedsarbejde, og det har tilsyneladende været vanskeligt for STPS at se de ellers

åbenlyse muligheder og værdi i at bearbejde og formidle viden samt stille den til rådig-

hed.

I Sundhedsstrukturkommissionens rapport er der lagt stor vægt på tilvejebringelse af

ensartede data på tværs af sundhedsvæsenet, til brug for kvalitetsudvikling. Det fore-

kommer derfor yderst besynderligt, at man på patientsikkerhedsområdet vil fragmen-

tere data. Området for utilsigtede hændelser er det eneste, hvor der reelt er tværfag-

lige og tværsektorielle standarder og løsninger. Der findes en række eksempler på, at

Kjeld Møller Pedersen i Sundhedsmonitor, 16. September 2024: https://sundhedsmonitor.dk/de-

bat/art10066334/S%C3%A5dan-har-arbejdet-med-fejl-og-kvalitet-i-sundhedsv%C3%A6senet-udviklet-

sig?utm_cam-

paign=Kjeld%20M%C3%B8ller%20g%C3%A5r%20i%20arkivet%3A%20S%C3%A5dan%20har%20ar-

bejdet%20med%20fejl%20og%20kvalitet%20i%20sundhedsv%C3%A6senet%20udvi-

klet%20sig&utm_content=16-09-2024&utm_medium=sundhed&utm_source=newsletter_redaktionel

Retsinformation

Side 4

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

utilsigtede hændelser netop har været anvendt til forbedringer i tværsektorielle forløb,

f.eks. vedrørende udskrivelser, medicin, MRSA, ernæring samt livsforlængende be-

handling.

Utilsigtede hændelser er tæt knyttet til det kliniske arbejde, og er de data, der fortæller

om den organisatoriske kvalitet, og som kan være med til at forbedre denne. I en situ-

ation, hvor der skal ske betydelige ændringer i det samlede sundhedsvæsen, fore-

kommer det risikofyldt at ”blinde” organisationerne i forhold til ændringer i de enkelte

organisationer, og på tværs. I forbindelse med Covid-epidemien blev data fra utilsig-

tede hændelser anvendt til at forbedre behandlingen i såvel covid-afsnit som på tværs

af sektorer.

Udover STPS er der en række andre offentlige myndigheder, der besidder værdifuld

information, der kunne indgå i det løbende læringsarbejde for at forbedre kvaliteten og

patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen. Dette potentiale udnyttes ikke til

fulde i dag. Der tænkes her især på viden fra patienterstatningssager, bivirkninger,

medicinsk udstyr mv.

Det er desuden et måske overset forhold, at ledelserne anvender de indkomne rap-

porter som en del af det ledelsesinformationssystem, der er en nødvendighed for kon-

stant at optimere sundhedsvæsenet i en åben dialog med medarbejderen– i den en-

kelte enhed og på tværs af enheder. Den sanktionsfri rapportering giver først og frem-

mest information om organisatoriske forhold. En tilsvarende information kan ikke fås

andre steder, da ledelsesinformation som oftest har fokus på klinisk kvalitet og øko-

nomi.

DPSD kan med fordel forbedres og flyttes

Sammenfatning

Siden 2015 har Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) været ansvarlig for driften af

Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD), der er systemet, hvor sundhedsvæsenet

kan indrapportere deres utilsigtede hændelser. Siden 2015 har STPS haft ansvaret for

at vedligeholde og udvikle både rapporteringsordningen for utilsigtede hændelser og

den tekniske platform for rapporteringen DPSD. Imidlertid kan det konstateres, at

STPS inden for de seneste år har omlagt og nedgraderet opgaven, og ikke længere

har en særskilt læringsenhed og samtidig har den juridisk funderede tilsyns- og kon-

trolmyndighed under samme tag. Det vil derfor være velkomment, hvis DPSD overgår

til drift i en organisering, der er tættere på den kliniske virkelighed på tværs af almen

praksis, kommuner og hospitaler. Data fra DPSD bør bevares i en form, så det forsat

er muligt for kommuner og regioner at have adgang til egne data og at data kan stilles

til rådighed for tværgående kvalitetsudvikling og for forskning.

Uddybning

Sundhedslovens §199 beskriver, at det er STPSs opgave at analysere og viderefor-

midle viden til sundhedsvæsenet på baggrund af de modtagne rapporteringer. Sund-

hedslovens §199 beskriver desuden, at det STPS’s ansvar at stille dataudtræk fra

DPSD til rådighed for patientsikkerheds- og kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsnet og

samle op på mønstre og tendenser, som gør sig gældende på nationalt niveau 11. På

den måde burde STPS også have en central rolle i at sikre en læring af de utilsigtede

hændelser på tværs af sundhedsvæsenet.

STPS fastsætter nærmere regler om, hvilke utilsigtede hændelser der skal rapporteres

af regionsråd og kommunalbestyrelser til STPS, hvornår og i hvilken form rapporterin-

gen skal ske, og hvad den skal indeholde.

https://stps.dk/da/laering/utilsigtede-haendelser/om-rapporteringsordningen/

Side 5

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Siden 2015 har STPS gennemført en række ændringer, som har øget bureaukratiet

omkring rapporteringssystemet og de utilsigtede hændelser. PS! har opregnet ændrin-

gerne i bilag 2. Nogle ændringer har medført forbedringer, men har ikke haft tid til at

manifestere sig, da de er indført i 2023. Andre ændringer har medført en øget doku-

mentation for rapportøren, og har i en række tilfælde medvirket til, at især klassifikatio-

nen af utilsigtede hændelser er ”knopskudt” og blevet mere uklar. PS! har sammen

med en række andre aktører påpeget ulemperne ved disse ændringer.

PS! har vedholdende påpeget, at opgaven med læring fra utilsigtede hændelser ikke

når sit potentiale. Det har desuden været påpeget, at DPSD er tungt at arbejde med.

Der har været igangsat arbejde med udbud af nyt system, men STPS afbrød dette ar-

bejde, og der er derfor ikke et opdateret system, som på moderne vis kan understøtte

rapporteringen lokalt eller på tværs.

Men systemet har igennem årene også fået kritik for at være for bureaukratisk og

have for lidt fokus på at skabe læring af de indrapporterede utilsigtede hændelser, og

PS! udgav i marts 2016 en rapport med otte anbefalinger til en optimering af UTH-rap-

porteringssystemet

En af de centrale anbefalinger er bl.a. at rapporteringssystemet kun kan skabe læring

og forbedringer, hvis der er tillid til, at rapporteringssystemet ikke kan bruges sanktio-

nerende og kontrollerende.

I PS!s rapport står der:

”Rapporteringssystemet

har til formål at sikre læring om de systemer, vi behandler pa-

tienterne i. Undersøgelser viser, at langt de fleste patientskader skyldes uhensigts-

mæssige systemer og kun en mindre del skyldes individers skødesløshed og forsøm-

melser. Arbejdsgruppen anbefaler, at denne skarpe skelnen mellem delene af det

samlede danske patientsikkerhedssystem bevares. Rapporteringssystemet skal ikke

bruges sanktionerende, da en sammenblanding af de to formål vil fjerne personalets

motivation til at rapportere. Der findes andre instanser, der har til formål at føre tilsyn

med individer, og et rapporteringssystem må ikke fratage ledelserne deres ansvar for

de ansatte i en tilsynssammenhæng (..)”.

Derfor kan det også være et problem, at både læringsfunktionen og den juridisk funde-

rede tilsyns- og kontrolmyndighed er samlet under samme tag i STPS, og det vil derfor

være velkomment, hvis DPSD overgår til drift i en organisering, der er tættere på den

kliniske virkelighed på tværs af almen praksis, kommuner og hospitaler.

Det samme påpegede PS! allerede ved STPSs oprettelse i 2015. Når begge myndig-

heder er samlet under samme tag, kan det skade tilliden til rapporteringssystemet og

det kan underminere læringsarbejdet.

STPS er i mange tilfælde siden 2016 dog blevet kritiseret for at fare for kraftigt frem

mod sundhedspersoner, der har begået fejl. Det har hele tiden været PS!’ perspektiv,

at dette fokus på enkeltpersoner frem for systemer er med til at underminere lærings-

kulturen i sundhedsvæsenet. Helt konkret kan der, på trods af formelle ”skodder”,

være tvivl om de informationer, der indrapporteres i DPSD, rent faktisk også bruges til

at skabe læring. På denne måde kan Styrelsens dobbeltrolle med på den ene side at

føre tilsyn og kontrol og på den anden side understøtte læring, potentielt spænde ben

for læringsarbejdet.

Der er gennemført en evaluering af STPS arbejde med tilsyn, men ikke med arbejdet

med læring fra utilsigtede hændelser.

https://patientsikkerhed.dk/otte-anbefalinger-til-et-nyt-uth-rapporteringssystem/

Side 6

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Mulighedsrummet for den fremtidige opgaveløsning vedrørende læring i sund-

hedsvæsenet

det følgende afsnit drøftes med udgangspunkt i PS!s rapport ”Optimering af rapporte-

ringssystemet for utilsigtede hændelser” fra 2016 muligheder for, hvordan den fremti-

dige opgaveløsning vedrørende læring i sundhedsvæsenet kan håndteres, så der ska-

bes mere læring af de utilsigtede hændelser og så der skabes en større tillid til rappor-

teringssystemet.

Som beskrevet har det hele tiden være PS!’ perspektiv, at der er en indbygget mod-

sætning i STPSs rolle, der på den ene side skal kontrollere og føre tilsyn og på den

anden side skal understøtte læring i sundhedsvæsenet.

PS! har i sine 8 anbefalinger til optimering af rapporteringssystemet for utilsigtede

hændelser fra 2016 tidligere anbefalet, at systemet i langt højere grad forankres lokalt

hos driftsorganisationerne.

Her fastslår PS!, at det er afgørende for et velfungerende rapporteringssystem, hvor

der løbende sker en lokal læring hos medarbejdere og ledere i regioner og kommuner,

at rapporterne i højere grad anvendes lokalt, og at der sker en lokal feedback til rap-

portørerne. Det er i virkeligheden meget få hændelser, der ikke kan løses lokalt og

som kræver en national opmærksomhed fra STPS.

Derfor var det i 2016 også anbefalingen, at arbejdet med de utilsigtede hændelser for-

ankres hos driftsorganisationerne og ikke hos en national myndighed.

I anbefalingerne fra 2016 beskriver PS! også, at der stadig vil være udfordringer, der

kræver løsninger på et kommunalt/regionalt niveau, fx tværsektorielle hændelser eller

hændelser i opbygningen af IT-systemer. Dette vil kræve en koordinering mellem

f.eks. kommunalt og regionalt niveau.

I PS!s anbefalinger fra 2016 beskrives det desuden, at hvis hændelserne ikke kan lø-

ses lokalt eller regionalt (fx hændelser vedr. national IT, medicinsk udstyr, medicinpak-

ninger, restordrer og standarder) så skal hændelserne overdrages fra det regionale ni-

veau/lokale til en risikomanagerfunktion på nationalt niveau, der har ansvar for at

håndtere dem.

En fælles risikomanagerfunktion til at understøtte den nationale læring

Som beskrevet, så vil der være hændelser, der ikke kan løses på et lokalt eller regio-

nalt niveau. PS!s anbefaling fra 2016 var, at der oprettes en fælles risikomanagerfunk-

tion for sundhedsvæsenet, der bl.a. skal facilitere læring på tværs af sundhedsvæsnet.

Der vil i arbejdet med de utilsigtede hændelser stadig være et behov for erfaringsud-

veksling og sparring om risici, sikkerhedsudfordringer og løsninger på tværs af syge-

huse, kommuner, regioner, apoteker og praksisser etc. Det var derfor anbefalingen i

2016 – og er det fortsat - at der på fælles niveau skal etableres læringsnetværk på

tværs, der kan tage alvorlige, aktuelle, generelle problemstillinger op (fx udfordringer

med at forebygge forvekslingshændelser, identifikationsfejl eller medicineringsfejl) og

dernæst arbejde på i fællesskab at finde og implementere løsninger. I den forbindelse

kan det være relevant at se på den måde man i England har ændrede rapporterings-

systemet og erstattede eksisterende hændelsesrapportering (SIF: Serious Incident

Framework, nogen grad sammenligneligt med vores) i 2020 med

Patient Safety Inci-

dent Response Framework (PSIRF)

("PSIRF emphasizes learning from incidents ra-

ther than just reporting. It encourages a more proactive and systematic approach to

safety, including regular patient safety reviews and the involvement of patients and

families in the process.").

Ligesom det i Danmark til en vis grad er tilfældet, var det

Side 7

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

engelske rapporterings- og læringssystem præget af selvskabt bureaukratisk registre-

ring og ikke-informativ statistik. Men er nu netop erstattet med læringsfunktioner af

hensyn til sikkerhed og kvalitet (se nyeste statusrapport fra

House of Commons

Sådanne ændringer kræver dog, at man ikke nedlægger det eksisterende system,

men netop gentænker det.

Selve driften af en database er der flere miljøer, der vil kunne varetage – eventuelt i

en konkret driftsaftale. I opgaven ligger også at skabe en tidssvarende databank med

anonymiserede, lettilgængelige data. En sådan database kan skabe grundlag for, at

der skabes sammenhæng til arbejdet med bl.a. kliniske databaser, der opsamler viden

om, hvordan de faglige standarder på et område overholdes. Der bør etableres et me-

get tæt samarbejde til uddannelsesinstitutioner for alle faggrupper i sundhedsvæse-

net, og der bør etableres en forskerservice og en kvalitetsudviklingsservice, der kan

hjælpe med data til udvikling af vores fælles sundhedsvæsen. Jf. ovenstående er det

afgørende, at der skabes en national risikomanagerfunktion, der kan varetage at se

mønstre og tendenser og risici for kvalitet og patientsikkerhed på tværs af fagligheder

og på tværs af sektorer og står for formidling mv. i tæt samarbejde med relevante ak-

tører.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

STPS’s opgaver er beskrevet i kapitel 61 og kapitel 66. Kapitel 61 omhandler specifikt

arbejdet med utilsigtede hændelser og DPSD mens kapitel 66 beskriver Styrelsens til-

synsopgaver.

Sundhedslovens kapitel 61 beskriver meget klart, at det er STPS, der har ansvaret for

arbejdet med DSPD. §199 beskriver meget klart, at det er STPS, der modtager rap-

porteringer fra sundhedsvæsenet og at det er STPS, der driver og vedligeholder data-

basen DPSD.

Det står desuden beskrevet i §199, at det er STPS, der analyserer og videreformidler

viden til sundhedsvæsenet på baggrund af de modtagne rapporteringer. Hvis andre

aktører dels skal analysere og videreformidle viden fra de utilsigtede hændelser, dels

skal drive og vedligeholde DPSD, så skal kapitel 61 i Sundhedsloven ændres.

Hvis kapitel 61 ændres og andre aktører, der ikke er en offentlig myndighed, skal

overtage opgaven arbejdet med DPSD, vil der også skulle afklares en række lovgiv-

ningsmæssige spørgsmål vedrørende aktørernes juridiske rolle og juridiske ansvar.

Det kunne f.eks. være, at der i rapporteringer opdages en ulovlig praksis. Her vil aktø-

rerne ikke have et myndighedsansvar overfor sundhedsvæsenet og man måtte for-

vente, at der i sådanne sager stadig vil skulle være en koordinering med den centrale

myndighed på området.

PS! vil sætte spørgsmålstegn ved om den i lovforslaget planlagte lukning af DPSD pr.

31.12.2024 overholder regler og praksis for nedlukning af vitale systemer, og under

alle omstændigheder vil en nytænkning af et system kræve tid. Der opfordres derfor til

en proces, hvor alle relevante interessenter kan inddrages i en fremtidig løsning. Hertil

kommer, at PS! står tvivlende over for om der lovmedholdeligt kan etableres lokalt/lo-

kale databaser/indrapporteringssystemer, uden en hjemmel i lovgivningen om sankti-

onsfri rapporteringspligt.

I 2016 var det desuden selskabets anbefaling, at rapporter om utilsigtede hændelser –

sammen med data fra patientklager, erstatningssager mv.- også skulle tænkes sam-

men med det nationale kvalitetsprogram, så der er et bedre grundlag for at vurdere

Side 8

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

hvilke kvalitetsindsatser, der er brug for. Dette er stadig meget aktuelt, og i en even-

tuel omorganisering af arbejdet med DPSD er det også oplagt at tænke det sammen

med kvalitetsprogrammet.

Der kan for en overordnet drøftelse af læring i sundhedsvæsenet henvises til det i be-

styrelsen godkendte

Oplæg om, hvordan vi skaber bedre læring i sundhedsvæsenet.

Hvis DPSD udskilles fra STPS vil det skulle afklares, hvordan arbejdet med DPSD

fremadrettet skal finansieres. Der vil desuden forventeligt være omkostninger ved at

etablere sekretariat, der skal håndtere systemet og de utilsigtede hændelser, hvis

DPSD kommer på andre hænder.

Uanset en kommende placering af et moderniseret rapporteringssystem, er udgangs-

punktet således først og sidst, at den sanktionsfri rapportering skal bevares i lovgivnin-

gen.

PS! deltager, som den nationale videnshaver på området, gerne i drøftelser om et

stærkt, lærende patientsikkerhedsarbejde, baseret på sanktionsfri rapportering og et

fælles, nationalt rapporteringssystem.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

30. september 2024

Side 9

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 1. Ændringer i rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser 2015-2023

Årstal

2015

2016

Ændringer

DPSD blev i foråret opgraderet til en ny version, som indeholdt en del nye

funktionaliteter

Igangsat pilotprojektet ”Samlerapportering”. Pilotprojektet forløber over seks

måneder med start 1. november 2016. I projektet deltager ti kommuner.

Ny strategi for læring i sundhedsvæsenet. Strategien retter sig mod de cirka

300.000 danskere, der arbejder med sundhed og ældrepleje.

Samlerapportering – evaluering af pilotprojekt

Nyt rapportcenter

Som planlagt blev der udviklet og implementeret et nyt og

hurtigere rapportmodul til DPSD.

Der er foretaget ændringer i DPSD-klassifikationen. Når man rapporterer en

utilsigtet hændelse af typen ”Medicinering herunder væsker” er det nu muligt at

vælge underkategorien ”Interaktion”. Rapporterer man en utilsigtet hændelse

under ”Terapeuter og kiropraktorer”, er det nu muligt at vælge hændelsestypen

”Infektioner

•

Samlerapportering for kommunerne. Personalet skal registrere de to typer af

hændelser på et papirskema, som ligger fremme på arbejdspladsen. Herefter

skal de rapporterede hændelser sendes samlet til DPSD én gang om

måneden.

•

En ny brugerrolle gør det muligt for private leverandører af sundhedsydelser

(herunder friplejehjem, private botilbud og private leverandører af hjemme-

og sygepleje) at sagsbehandle egne sager i DPSD.

•

COVID-19-felt i skemaet til rapportering af utilsigtede hændelser

•

Ny hovedgruppe – Telemedicin

•

En række ændringer i lokationsopslaget i Dansk Patientsikkerhedsdatabase

•

Et pilotprojekt afprøves i over 100 kliniske enheder fra både kommuner og

regioner med en række tiltag som

En ændret rapporteringspligt, som er ens for alle dele af sundhedsvæsenet

modsat den nuværende differentierede rapporteringspligt

•

Påbegyndte styrelsen sammen med leverandøren af Dansk

Patientsikkerhedsdatabase udviklingen

af en løsning til understøttelse af kommunernes behandlingssteders arbejde

med UTH i databasen

Som følge af en pilotafprøvning i projektet Utilsigtede hændelser og læring i

sundhedsvæsenet, hvor en

række ændringsforslag til rapporteringsordningen blev afprøvet, reviderede

Styrelsen i 2021 rapporterings-

og sagsbehandlerformularer

Ændringerne blev implementeret i januar 2022.

2021 indledte Styrelsen for Patientsikkerhed et større projekt med at udskifte

Dansk Patientsikkerhedsdatabase

med en ny og mere tidssvarende løsning.

2017

2018

2019

2020

2021

•

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2022

•

2023

•

Der blev i 2022 foretaget en række ændringer i Dansk

Patientsikkerhedsdatabase, der skulle gøre det muligt at foretage mere

præcise datatræk for hvert enkelt behandlingssted

1. juli 2023 trådte en ny bekendtgørelse for rapportering af UTH i kraft.

Ændring i alvorlighedskategorierne i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD)

Som noget nyt skal man foruden den faktiske konsekvens af en UTH også

angive den mulige konsekvens. Der blev også åbnet for, at alle dele af

sundhedsvæsenet kan samlerapportere UTH.

Fra 1. juli 2023 blev muligheden for at samlerapportere UTH udbredt til hele

sundhedsvæsenet.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 2

Spørgsmål fremsendt til Indenrigs- og sundhedsministeriet pr. e-mail den 17. september

2024

•

Hvordan forholder forslaget om nedlæggelse af den sanktionsfri rapportering og DPSD

sig til EU parlamentets beslutning

EUR-Lex - 52015IP0197 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

og Rådets konklusioner om patientsikkerhed

Patientsikkerhed og behandlingskvalitet i

EU's offentlige sundhedssystemer (europa.eu)?

•

Hvad sker der med utilsigtede hændelser, der er rapporteret kort op til lukning af

databasen?

•

Det fremgår af lovforslaget, at databasens indhold overflyttes til Rigsarkivet. I fald en

løsning for videreførsel ikke findes, hvordan vil man så sikre at de omkring 1 million

hændelser er tilgængelige for forskning?

•

Hvad sker der med de resterende 6 årsværk og resterende 5,2 mill.kr. plus andel af

fællesomkostninger, som bliver tilbage i STPS efter nedlæggelse af hele den nationale

opgave på området?

•

Hvad er andelen af fællesomkostningerne?

•

Hvad er der sket med den bevilling, som var afsat til et nyt rapporteringssystem, hvor

udbuddet blev aflyst? Hvor stor er bevillingen?

•

Selv hvis man lokalt kan opretholde en sanktionsfri kultur – hvad så med politiet eller

Styrelsen for Patientsikkerhed? Kan de få indsigt i utilsigtede hændelser? Kan

journalister få aktindsigt? Hvad kommer usikkerheden om fortroligheden i sig selv til at

betyde for lysten til at fortælle om andres eller egne fejl?

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

•

Det vil kræve patienternes samtykke for at kigge i journalen for at finde ud af, hvad der

gik galt i forbindelse med den utilsigtede hændelse, hvad tænker man om det i forhold

til dokumentation og ressourcer – og om det så vil ske?

•

Hvis der ikke længere er en fælles database til at samle alle UTH’er i, hvordan vil man

så fra centralt hold sikre, at der kan læres på tværs af sektorer?

•

Hvordan kan man få overblikket over de sikkerhedsbrist, der måske ikke sker så hyppigt

på det enkelte sted, men hvor man skal op i regionalt eller nationalt niveau for at få øje

på mønstret?

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K.

Dansk Sygeplejeråds høringssvar til udkast vedr.

forslag om ophør af pligten til rapportering af UTH

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive hørings-

svar til forslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser. Det kommer bag på os, at regeringen vil fjerne plig-

ten og det sanktionsfrie vilkår i forhold til at indrapportere utilsig-

tede hændelser. Det er stærkt bekymrende, da det vil gå ud-

over den faglige kvalitet og patientsikkerheden for patienter og

borgere.

Dansk Sygeplejeråd har forståelse for – og ser det også nød-

vendigt, at regeringen kigger på, hvor man i sundhedsvæsenet

kan spare ressourcer på unødig administration og dokumenta-

tion, som lovændringen begrundes med. Men vi er bekymrede

for, at det sker på et område, der er så centralt for kvalitets- og

patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. Mange sygeplejersker

har reageret på udmeldingen om at afskaffe UTH systemet i

Danmark, og ser det som en forringelse af kvaliteten.

I Dansk Sygeplejeråd mener vi også, at vi bør kigge til og lære

af vores naboland Norge, som i 2019 afskaffede en national

oversigt over alvorlige utilsigtede hændelser. Det har man fra

politisk side erkendt var en fejl, og oversigten genindføres nu

igen.

I det følgende uddybes Dansk Sygeplejeråds synspunkter og

forslag til ændringer i lovforslaget inden for udvalgte tematikker.

Vi står til rådighed for opklarende spørgsmål til dette hørings-

svar og om bidrag til udviklingen af kvalitetsområdet i sund-

hedsvæsenet.

Bevar den sanktionsfri afrapportering

Det er helt afgørende, at vi i Danmark bevarer den sanktionsfrie

afrapportering. Muligheden for at kunne indberette fejl uden at

risikere sanktioner har stor betydning for den enkelte sygeple-

jerske. Det er unikt for Danmark og bidrager til en kultur, hvor vi

både tør og kan lære af vores fejl for at sikre høj kvalitet i pati-

ent- og borgerforløb. Det betyder, at ledernes muligheder for at

Dato: 30. september 2024

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

www.dsr.dk

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

tale åbent og bruge fejl som udgangspunkt for læring forsvin-

der. Dette i en tid, hvor psykologisk tryghed er en væsentlig

værdi for at opretholde et godt arbejdsmiljø. Fjernelse af den

beskyttelse af sygeplejersker og andre sundhedsprofessionel-

les sikkerhed hænger ikke sammen med behovet for at skabe

gode vilkår og attraktive arbejdspladser i sundhedsvæsenet,

hvor der er behov for at kunne tiltrække og fastholde persona-

let.

At fastholde en god kultur omkring indberetning af UTH og læ-

ring heraf, vil med det nye lovforslag kræve, at ledelsen priorite-

rer og sørger for at tiden og rammerne fortsat er til stede – i en

ofte travl hverdag. Når det ikke længere er en pligt, men en mu-

lighed, kan vi i DSR være bekymrede for, at opgaven med UTH

nemt kan blive nedprioriteret.

Hvis indberetningspligten bliver fjernet, mindsker regeringen

også den viden, sundhedsvæsenet har brug for til at højne kva-

liteten af sygeplejen og øvrige indsatser i sundhedsvæsenet –

og først og fremmest undgå alvorlige fejl.

Behov for en national indrapporteringsdatabase

I det danske sundhedsvæsen er data og viden et afgørende

fundament for udviklingen af sundhedsvæsenet. Og nationale

data efterspørges overalt i sundhedsvæsenet. Derfor er der

fortsat behov for et nationalt og centralt system, for at fastholde

data og viden i et samlet sundhedsvæsen. Det er en forudsæt-

ning for at arbejde med patientsikkerhed, både på tværs af lan-

det og på tværs af sektorer.

Dansk Sygeplejeråd mener, at der med den nuværende ordning

er skabt muligheder for at læringen af UTH kan ske lokalt. Ind-

rapporteringen af de utilsigtede hændelser bidrager til at af-

dække, om der er nogle generelle tendenser, der skaber be-

kymring omkring kvalitet og patientsikkerhed, som der er behov

for at handle på. Rapporterne med data om utilsigtede hændel-

ser bidrager med viden om mønstre og tendenser på tværs af

sektorer og på tværs af landet. Den viden har gennem årene

ført til væsentlige forbedringer på en række områder bl.a. ned-

bringelse af medicinfejl, forebyggelse af tryksår og forbedring af

tværsektorielle forløb.

Med afskaffelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase kan det

også blive svært at opspore og reagere på de typer af UTH’er,

som ikke forekommer så hyppigt, men som kan have fatale

konsekvenser for patienten.

Side 2 af 3

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Vi kan helt sikkert blive endnu bedre til at bruge og lære af data

fra UTH – det vidner den aktive debat om, og det giver anled-

ning til, at vi udvikler og fagligt drøfter, hvordan vi kan blive

stærkere til at lære af indrapporteringerne.

Risikoen ved nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase

kan desuden være, at vi ser en stigning i klager og bekymrings-

henvendelser, som ligger i et sanktionerende system og alene

af den årsag kan være en barriere for læring af fejl.

Øvrige perspektiver

For uddybende argumentation henviser Dansk Sygeplejeråd til

Dansk Selskab for Patientsikkerheds høringssvar. Dansk Syge-

plejeråd er repræsenteret i bestyrelsen i Dansk Selskab for Pa-

tientsikkerhed med Harun Demirtas.

Afslutningsvis vil Dansk Sygeplejeråd endnu engang appellere

til, at der også fremadrettet vil være en sanktionsfri afrapporte-

ring af utilsigtede hændelser. Der er behov for en faglig dialog

om en fremtidig model for et brugbart rapporteringssystem, som

kan understøtte og udvikle den lærende tilgang til at forbedre

kvaliteten i sundhedsvæsenet.

I Dansk Sygeplejeråd står vi til rådighed for dialog og samar-

bejde i forhold til at arbejde med at udvikle arbejdet med pati-

entsikkerhed, som et væsentligt element for at sikre kvalitet i

det danske sundhedsvæsen.

Med venlig hilsen

Harun Demirtas

1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd

Side 3 af 3

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København

Den 30. september 2024

Dansk Tandsundheds svar til høring over udkast til lov om ændring af

sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet

Dansk Tandsundhed er brancheforening for tandlægevirksomheder, der leverer

tandlægeydelser i Danmark jf. bekendtgørelse om tandlægers virksomhedsområde.

Foreningen blev stiftet i oktober 2021 og medlemsvirksomhederne rummer i alt 129

klinikker og over 2000 medarbejdere.

Generelle bemærkninger

Dansk Tandsundhed takker for at medvirke i høring over udkast til lov om ændring af

sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Da høringssvaret berører flere dele af sundhedsvæsenet, skal Dansk Tandsundhed

understreger, at høringssvaret kun forholder sig til forslagets ændringer på det

tandplejefaglige område. Dansk Tandsundhed afstår derfor fra at forholde sig til

lovudkastets øvrige punkter.

2.2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandlægeklinikker, praktiserende

tandlæger, tandteknikere og tandplejere

Dansk Tandsundhed mener, at ministeriet, såfremt det fortsat ønskes at høste de

administrative gevinster, bør undersøge mulighederne for tiltag, der gennem f.eks.

anvendelse af AI vil kunne samkøre eksisterende regionalt data med henblik på at opspore

eventuel underbehandling af patienter. Dette vil efter Dansk Tandsundheds vurdering

være en oplagt vej til at realisere de administrative besparelser og samtidig sikre en bedre

opsporing af uhensigtsmæssige behandlingsmønstre, hvilket i sidste ende vil komme

patienterne til gode.

Dansk Tandsundhed går naturligvis gerne i dialog med ministeriet om forslag til konkrete

tiltag.

Med venlig hilsen

Mads Ravndrup Thomsen

Sekretariatschef, Dansk Tandsundhed

Dansk Tandsundhed

Slotsholmsgade 1

1216 København K

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og sundhedsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

30/09/24

Høringssvar til udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Danske Bioanalytikere takker for muligheden for at kommentere udkast til lovændrin-

gerne. Vi bakker op om den brede kritik, der har været af forslaget om at afskaffe det na-

tionale system for utilsigtede hændelser. Vi støtter generelt afbureaukratisering i sund-

hedsvæsenet, men ikke på et område, som kan have store konsekvenser for patientsik-

kerheden.

Hovedbudskaber

•

Danske Bioanalytikere bakker op om den brede kritik af forslaget om at afskaffe det

nationale system for utilsigtede hændelser. Det er altid ønskeligt at komme unødigt

bureaukrati til livs, men her er der tale om et system, som er vigtigt for patientsikker-

heden og derfor bør bibeholdes.

•

Danske Bioanalytikere vil også gerne gøre opmærksom på, at vi mistede et lærings-

potentiale inden for diagnostikken, da man i 2023 afskaffede pligten til at indrappor-

tere utilsigtede hændelser med milde til moderate konsekvenser. Der er behov for

en plan for, hvordan der skal arbejdes med kvalitetsforbedring på det diagnostiske

område, når flere diagnostiske tests skal tages i det nære sundhedsvæsen og egne

hjem. Det er vigtigt for at kunne forbedre diagnosesikkerheden i sundhedsvæsenet.

Der har været bred kritik af lovforslaget om at afskaffe det nationale system for utilsig-

tede hændelser fra fag- og patientorganisationer samt Dansk Selskab for Patientsikker-

hed, og Danske Bioanalytikere bakker op om den kritik.

Danske Bioanalytikere er kritiske overfor forslaget, som vil betyde, at sundhedspersoner,

ikke længere vil have pligt til at rapportere en utilsigtet hændelse til regionen eller kom-

munen. Der vil være et stort læringspotentiale, som vil gå tabt, og det vil få konsekvenser

for patientsikkerheden.

Dertil er der i Regeringens sundhedsudspil lagt op til nye måder at få styrket det nære

sundhedsvæsen på ved bl.a. at rykke opgaver fra kommuner til regionen. Det vil betyde

Sekretariatet

Peter Bangs Vej 7A, 3 etage

2000 Frederiksberg

Tlf: 4422 3246

www.dbio.dk

Jyske Bank

5043-1308159

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

omstillinger for personale og nye arbejdsgange, hvor det vil være en styrke at have et

system for indberetning af utilsigtede hændelser, sådan at man løbende kan lære af det.

Danske Bioanalytikere finder det i lyset af den kommende sundhedsreform også rele-

vant at gøre opmærksom på det læringspotentiale, som gik tabt, da man i 2023 afskaf-

fede pligten til at indrapportere utilsigtede hændelser med milde til moderate konse-

kvenser. I 2022 udgav Styrelsen for Patientsikkerhed den Danske Patientsikkerhedsdata-

bases årsberetning 2021, hvor det fremgik, at der på gennemførelse af diagnostiske prø-

ver og undersøgelser var særligt mange utilsigtede hændelser med milde og moderate

konsekvenser. Det var vigtig viden for at kunne sætte initiativer i gang for at forbedre di-

agnosesikkerheden og dermed også patientsikkerheden.

Når der i en kommende sundhedsreform skal flyttes rundt på opgaver i sundhedsvæse-

net, finder vi det derfor yderst relevant, at der kommer en plan for, hvordan der skal ar-

bejdes med kvalitetsforbedringer på det diagnostiske område, når flere diagnostiske

tests skal foretages i det nære sundhedsvæsen og i egne hjem. Der er i dag ikke ensartet

kvalitet i diagnostikken i det nære sundhedsvæsen og med omstilling af sundhedsvæse-

net er det kun endnu vigtigere, at der kommer et klart ansvar for ensartet kvalitet i diag-

nostiske tests. Danske Bioanalytikere har sammen med Dansk Selskab for Almen Medi-

cin et konkret forslag til, hvordan man kan organisere ensartet kvalitet i en omstilling af

sundhedsvæsenet (læs mere her:

Læger og bioanalytikere: Få nu styr på kvaliteten af de

diagnostiske tests).

Afslutningsvis ønsker Danske Bioanalytikere at ytre bekymring for patienters retssikker-

hed i sundhedsvæsenet i forhold til lovforslaget om at afskaffe patienters klage- og er-

statningsadgang over befordringsafgørelser og over private tandklinikker, praktiserende

tandlæger, tandteknikere og tandplejere. Vi mener, at det er vigtigt at bevare basale

retssikkerhedsprincipper i sundhedsvæsenet.

Vi uddyber meget gerne vores høringssvar.

Venlig hilsen

Martina Jürs

Formand, Danske Bioanalytikere

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet

30. september 2024

Høringssvar:

Høring

over udkast til lov om

ændring af sundhedsloven og lov om klage-

og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet

Danske Fodterapeuter takker for muligheden for at indgive høringssvar til Indenrigs- og

Sundhedsministeriet vedrørende udkast til lov om ændring af sundhedsloven samt klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Vi vil i dette høringssvar udelukkende fokusere på punkt

1, som omhandler rapporteringen af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelsen af Dansk

Patientsikkerhedsdatabase.

Indledningsvis vil vi understrege, at det vækker vores undren, at man i indsatsen for at reducere

bureaukrati, optimere ressourceanvendelsen i sundhedsvæsenet og skabe værdi for borgerne foreslår

at nedlægge Dansk Patientsikkerhedsdatabase og rapporteringspligten. Patientsikkerhed og borgernes

tryghed er uløseligt forbundet, og rapporteringssystemet er et uundværligt værktøj i denne

sammenhæng. Rapporteringssystemet spiller en afgørende rolle i at sikre, at man på nationalt plan kan

identificere mønstre i utilsigtede hændelser og forhindre gentagelser af alvorlige fejl. Vi kan konkret

fremhæve et eksempel, hvor håndsyede sko medførte tryk hos patienter med diabetiske fodsår, som var

tilknyttet et sårcenter. Disse episoder blev rapporteret som utilsigtede hændelser og førte til tættere

samarbejde mellem fodterapeuter og bandagister og ændrede arbejdsgange, så fodtøjet i højere grad

blev tilpasset til den enkelte patients behov. Rapporteringerne resulterede således i forebyggelse af

potentielt alvorlige hændelser hos en sårbar målgruppe, der bl.a. er i risiko for amputationer.

Systemet har skabt en fælles læringsplatform på tværs af sundhedsvæsenet og bidraget til

patientsikkerhed i hele landet, så sundhedspersoner kan tale om de fejl og utilsigtede hændelser, de er

involveret i. Dette er essentielt for at sikre patientsikkerheden for den næste patient.

Nedlæggelsen af den nationale database kan skabe store forskelle i patientsikkerheden afhængigt af

geografi. Vi er i Danske Fodterapeuter bekymrede for, at decentralisering vil føre til fragmentering af

læring og at utilsigtede hændelser, der kunne være forebygget, vil gentage sig.

Særligt i komplekse patientforløb, der involverer flere aktører på tværs af sundhedsvæsenet, er den

nationale tilgang til læring uundværlig. Lokale tiltag kan ikke erstatte den tværgående indsigt og analyse,

som det nuværende nationale system muliggør.

I en tid, hvor der arbejdes for større sammenhæng i sundhedsvæsenet, forekommer det modstridende

at nedlægge et nationalt system, der muliggør læring på tværs af sektorer og faggrupper.

Sundhedsvæsenet udvikler sig desuden hurtigt, og nye behandlingsteknologier og arbejdsmetoder

implementeres løbende, hvilket skaber et større behov end nogensinde for en systematisk tilgang til

læring fra utilsigtede hændelser. Vi mener derfor, at rapporteringssystemet bør styrkes, ikke afskaffes,

Danske Fodterapeuter

Svend Aukens Plads 11, 2,

2300 København S,

Telefon 43 20 51 20

www.fodterapeut.dk

CVR-nummer 27425917

Medlem af FIP, fodterapeuternes

internationale forbund

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

for at understøtte en fortsat høj og ensartet patientsikkerhed i hele landet. Konkret kan indsatsen

styrkes ved at udvikle et mere brugervenligt rapporteringssystem, der giver automatisk feedback til

rapportøren, så det bliver tydeligt, hvad der sker med hændelsen, og hvordan viden fra

hændelsesforløbet kan anvendes til proaktivt at forbedre patientsikkerheden.

I Danske Fodterapeuter arbejder vi allerede med at styrke læringen fra de utilsigtede hændelser. Dette

gør vi i samarbejder med risikomanagere i alle fem regioner. Vi understøtter læring fra de rapporterede

utilsigtede hændelser på netværksmøder og deler viden med fodterapeuter i hele landet. Denne

mulighed ville gå tabt, hvis rapporteringssystemet ophæves og Dansk Patientsikkerhedsdatabase

nedlægges.

Vi uddyber selvfølgelig gerne ovenstående og står til rådighed i forhold til eventuelle spørgsmål.

Med venlig hilsen,

Birgitte Silkjær

Teamleder

Danske Fodterapeuter

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

Høringssvar til udkast til lov om ændring af sundhedsloven og

lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet

Danske Fysioterapeuter takker for høring over udkast til lov om ændring af

sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet.

Vi har alene bemærkninger til lovforslagets indhold om ophør af pligten til

rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk

Patientsikkerhedsdatabase.

Danske Fysioterapeuter lægger sig i slipstrømmen af Lægeforeningen,

Danske Patienter, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og andre, som af

hensyn til patientsikkerheden, datagrundlag for læring mv. er imod ministeriets

forslag.

Vi er bekymrede for, at vi med nedlæggelse af databasen mister det nationale

overblik og dermed mister muligheden for adækvat læring og håndtering af

utilsigtede hændelser på tværs af hele landet.

Et trygt og lærende arbejdsmiljø er helt afgørende for at sundhedsvæsenet

kan rekruttere og fastholde sundhedspersonerne.

Afrapportering af utilsigtede hændelser og fejl, uden sanktionsmulighed mod

den enkelte sundhedsperson, er helt essentielt for et trygt arbejdsmiljø.

Hvis denne mulighed nedlægges bliver det utrygt for sundhedspersonerne at

gå på arbejde.

Vi ved fra vores medlemmer, at de typisk har en dialog med patienten om

afrapporteringen af den utilsigtede hændelse. Så afrapporteringen gavner ikke

alene læringen, men understøtter også den gode patient-behandlerrelation.

Det vil derfor ikke bare gå ud over et robust datagrundlag for læring i

sundhedsvæsenet, det vil også gå ud over den gode patient-

behandlerrelation, som er helt essentiel for et effektivt og godt

sundhedsvæsen og arbejdsmiljø.

Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed hvis ministeriet ønsker

vores høringssvar uddybet.

Dato:

26-09-2024

Email:

Tlf. direkte:

3341 4656

1/2

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Med venlig hilsen

Jeanette Præstegaard

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dokument oprettet 27. september 2024 / jba_handicap

Sag 17-2024-00320

–

Dok. 658000

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer over udkast til lov om æn-

dring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet

Danske Handicaporganisationer takker for muligheden for at afgive høringssvar over lovforslaget her, som er en konse-

kvens af regeringens forsøg på at reducere statslig administration og udgifter gennem en lang række initiativer.

Danske Handicaporganisationer bakker op om regeringens ambition om, at ressourcerne i den offentlige sektor bruges

på borgernær velfærd og på indsatser som skaber værdi for borgerne, og ikke på unødig administration og dokumenta-

tion.

Danske Handicaporganisationer ønsker også afbureaukratisering

–

men det må ikke ske på bekostning af

patienter og borgeres rettigheder og medføre større vilkårlighed i forhold til, hvilken hjælp den enkelte borger kan for-

vente at opnå. Afbureaukratisering bør heller ikke medføre tab af viden.

DH mener at alle dele af lovforslaget her trækker i den helt forkerte retning og modarbejder et sundhedsvæsen hvor

alle patienter har lige adgang til hjælp og med høj grad af patientsikkerhed og læring.

Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

Danske Handicaporganisationer er på linje med en lang række øvrige sundhedsfaglige aktører meget bekymrede for at

ophæve pligten til at indrapportere utilsigtede hændelser.

Ved at nedlægge databasen afskærer man sig fra et af de mest effektive værktøjer til at forbedre patientsikkerheden, da

databasen netop er baseret på konkrete hændelser indberettet fra sundhedspersonalets konkrete dagligdag.

Patientsikkerhedsdatabasen bør ikke opfattes som et bureaukratisk og administrativt værktøj, men et værktøj, der giver

velfærd og værdi for borgerne. Det at samle op på hændelser, der nær kunne have haft betydning for patientsikkerhe-

den, er med til at forbedre arbejdsgange, procedurer, kulturer og adfærd til gavn for patienterne.

Patientsikkerhedsdatabasen og outcommet er baggrunden for, at det sundhedsfaglige personale via disse konkrete

hændelser kan skabe læring til gavn for patientbehandlingen. Det skaber større tryghed blandt patienter, at der er mu-

lighed for, at samme hændelse ikke sker igen.

Der har været en stigende rapportering, hvilket i høj grad vidner om stor accept blandt sundhedspersonalet i relation til

anvendelighed og nytteværdi. Indberetningen og trygheden i forbindelse med, at en utilsigtet hændelse ikke medfører

sanktioner, har skabt en åben kultur vedrørende fejl. Og en holdning om, at netop åbenhed om fejl kan skabe læring.

Lokal opsamling af utilsigtede hændelser vil i høj grad være et patientsikkerhedsmæssigt tilbageskridt, idet det ikke mere

er en pligt at indberette utilsigtede hændelser. Desuden må hver institution opbygge egen database. Og opsamling af

hændelser vil ikke mere kunne ske nationalt, så læring kan gå på tværs.

Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere.

Den nuværende ordning giver mulighed netop på baggrund af klager at afdække systematiske behandlingsfejl blandt

privatpraktiserende tandlæger. Hvis klagemuligheden over den faglige tandlægebehandling bortfalder, og der kun vil

DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.

Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

kunne kræves erstatning, vil det risikere at blive sværere at identificere og “bremse” de tandlæger, der sjusker og yder

dårlig behandling. Det risikerer at have negativ betydning for patientsikkerheden.

Det er DHs vurdering at der vil skabe øget ulighed i sundhed, hvis det fremadrettet kun er muligt at få kompensation

ved fejlbehandling via en civil retssag. Det vil gå ud over de mest sårbare patienter med færrest ressourcer.

Danske Handicaporganisationer vil gerne understrege at tandbehandling er sundhedsfaglig behandling på lige fod med

andre ydelser i sundhedsvæsenet og ikke kan sidestilles med andre behandlinger med egenbetaling som eksempelvis

kosmetisk behandling.

Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse

Muligheden for at kunne transportere sig selv eller blive transporteret til læge, hospital og øvrige behandlingstilbud er

forudsætningen for at kunne tage imod sundhedsvæsenets tilbud.

Reglerne for befordring er i dag desværre mangelfulde. Som det også fremgår af regeringens sundhedsudspil oplever

for mange borgere i dag, at det er uigennemskueligt, om de har ret til befordring eller godtgørelse. Samtidig bruger re-

gioner og kommuner alt for meget tid på at administrere reglerne. Derfor foreslås et eftersyn af reglerne, så befor-

dringsreglerne sikrer, at det ikke er befordringen, der hindrer, at sårbare borgere får den rette hjælp og behandling i

sundhedsvæsenet.

Reglerne for befordring er en patientrettighed på lige fod med de øvrige patientrettigheder og derfor giver det absolut

ingen mening at fjerne klagemuligheden for at klage før reglerne er blevet revideret. Det vil være både ulighedsskaben-

de og et stort tilbageskridt i forhold til patienternes rettigheder.

På den baggrund kan Danske Handicaporganisationer ikke bakke op om nogle dele af det fremsatte lovforslag og vil på

det kraftigste anbefale at man finder administrative besparelser på området hvor det ikke skaber øget ulighed, går ud

over patientsikkerheden eller er en voldsom forringelse af rettigheder for patienterne.

Med venlig Hilsen

Thorkild Olesen, Formand for Danske Handicaporganisationer

Side 2 af 2

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

E-mail:

[email protected],

cc:

Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og

lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr.

lovforslaget, som omfatter ophør af pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private

tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere

samt ophævelse af klageadgangen for befordring og

befordringsgodtgørelse.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er afgørende for

regeringen, at ressourcerne i den offentlige sektor bruges på borgernær

velfærd og indsatser, som skaber værdi for borgerne, og ikke på unødig

administration og dokumentation. Som led heri vil regeringen foretage

en reduktion med 1.000 årsværk i den statslige administration, og

lovforslaget udmønter de initiativer, der kræver lovændringer på

indenrigs- og sundhedsområdet.

I Danske Patienter støtter vi op om ambitionen om at reducere unødig

administration og bureaukrati. Hverken patienter eller pårørende er tjent

med, at sundhedspersonalets tid og kræfter bruges på noget, der

opleves som unødvendigt. Men vi er lige dele chokerede og bekymrede

over det fremsendte lovforslag, som er den helt forkerte vej at gå. Vi er

simpelthen uenige i, at de foreslåede initiativer målretter sig

unødvendigt bureaukrati.

I det følgende vil vi gennemgå lovforslagets enkelte dele og uddybe

vores undren og bekymringspunkter.

Ophør af pligten til at rapportere utilsigtede hændelser er et stort

tilbageskridt for læring og patientsikkerhed

Med lovforslaget lægges der op til at afskaffe det nationale system for

utilsigtede hændelser (herefter UTH’er), hvilket vil medføre et ophør af

regionsråds og kommunalbestyrelsers pligt til at modtage, registrere og

analysere rapporteringer om hændelserne samt et ophør af

sundhedspersoners pligt til at rapportere UTH’er til regionen eller

kommunen. Forslaget omfatter desuden en nedlæggelse af Dansk

Patientsikkerhedsdatabase. I bemærkningerne til lovforslaget

argumenterer Indenrigs- og Sundhedsministeriet for, at UTH-ordningen

har været en succes og har styrket patientsikkerheden ved at

understøtte en lærende kultur, hvor der er åbenhed om fejl. Ministeriet

vurderer, at kulturen nu er så fast forankret i sundhedsvæsenet, at der

lokalt er etableret rum for arbejdet med læring.

Dato:

30. september 2024

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

Cvr-nr: 31812976

Side 1/4

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 25 medlemsforeninger, der repræsenterer 106

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn

Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og

Selvskade, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,

Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,

UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Denne vurdering er Danske Patienter uenige i, og vi mener, det er den

helt forkerte vej at gå. Indrapportering af og opsamling på UTH’er er

ikke unødvendigt bureaukrati, men helt nødvendigt administrativt

arbejde, som skaber grundlag for læringsaktiviteter i sundhedsvæsenet.

Patienter og pårørende bakker op om et lærende sundhedsvæsen. Når

de oplever fejl som led i deres forløb, er de først og fremmest

interesserede i, at systemet tager ved lære, så det, de oplevede, ikke

overgår en anden patient. En lærende kultur kommer ikke af sig selv,

men er et resultat af det systematiske arbejde, UTH-indberetnings-

ordningen har medført. Ingen lærer noget, hvis der ikke løbende

kommer feedback, og her spiller de indrapporterede fejl en altafgørende

rolle. Hvis man fjerner indrapporteringspligten af UTH’er for

sundhedspersoner, vil man med overvejende sandsynlighed ødelægge

den læringskultur, som er opbygget ad åre. Kulturen kræver nemlig

understøttende strukturer og ledelsesopbakning. Begge dele risikerer at

gå tabt som følge af lovforslaget, fordi det fremadrettet vil være op til

lokale enheder at opretholde den.

Ministeriet er ifølge bemærkningerne af den opfattelse, at driftsherrer og

arbejdsgivere fortsat bør prioritere og understøtte den lærende kultur.

Samtidig vurderes det, at der med fordel kan ske en frisættelse og

afbureaukratisering af læringsindsatsen, så man lokalt kan anvende

ressourcerne på den måde, der giver bedst mening. I det sammen-

fattende skema på side 15 vurderes lovforslaget kun til at have positive

økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for staten,

kommuner og regioner. I vurderingen har man primært medtaget

økonomi, men ikke de konsekvenser, det unægtelig vil have for både

patienter, pårørende og medarbejdere, at UTH-indrapporteringspligten

ophører. Det nationale system er unikt, fordi det gør det muligt for både

patienter, pårørende og sundhedspersoner at rapportere fejl

sanktionsfrit, så man kan tage ved lære af dem og forbedre praksis. Vi

frygter, at en afskaffelse af den nationale UTH-ordning vil gøre, at færre

UTH’er vil blive indrapporteret, fordi sundhedspersoner frygter for

konsekvenserne ved at være involveret i en hændelse, hvilket i sidste

ende vil medføre flere fejl og forringet patientsikkerhed. Sker det, vil det

potentielt have større økonomiske omkostninger, end det har at drive

en national UTH-indrapporteringsordning.

Desuden finder vi vurderingen selvmodsigende, fordi ministeriet på den

ene side mener, at driftsherrer og arbejdsgivere fortsat bør prioritere og

understøtte læring, mens man på den anden side vurderer, at der

fremover kun vil være tale om mindreudgifter hertil for regioner og

kommuner. Det kan vi ikke læse på anden vis, end at man de facto ikke

regner med, at der også fremadrettet vil ske systematisk

indrapportering og opfølgende forbedringsarbejde.

Et andet aspekt er, at forslaget vil begrænse patienter og pårørendes

muligheder for at bidrage med input, der skaber grobund for læring og

forbedring i sundhedsvæsenet. Hvis UTH-ordningen fjernes, vil nogle

patienter måske i stedet oprette en klagesag eller helt tie, fordi de ikke

har overskuddet til at klage. For pårørende er der en særskilt

problematik, hvis man fjerner UTH-ordningen, fordi det i dag er den

eneste mulighed, de har for at gøre systemet opmærksomt på noget

utilsigtet, der er sket for dem selv. Muligheden for bekymrings-

henvendelser gælder f.eks. kun, når det handler om patientsikkerhed.

Side 2/4

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Forslaget vil samlet set være et stort tilbageskridt for den lærende kultur

i sundhedsvæsenet og dermed for patienterne og de pårørende. Vi

mener desuden, at forslaget er i modstrid med, hvad vi for nylig har

oplevet af ambitioner om øget læring i sundhedsvæsenet fra politisk

hold. Danske Patienter deltog sidste år i en arbejdsgruppe i Indenrigs-

og Sundhedsministeriet, som havde til formål at afdække

patientklagesystemet. Arbejdet blev igangsat på baggrund af en bred

politisk aftale, og det stod bl.a. som en central del af kommissoriet, at

arbejdsgruppen skulle have fokus på, hvordan det samlede

sundhedsvæsen i højere grad kunne uddrage læring af sagerne. I

arbejdsgruppens afrapportering er der således et helt kapitel, der

handler om læring.

Vi vil kraftigt opfordre regeringen til at genoverveje forslaget og

fastholde de gode ambitioner om at sikre en lærende kultur, der er så

vigtig for både patienter og pårørende såvel som medarbejdere.

Indberetningssystemet kan med fordel optimeres og afbureaukratiseres,

men et stop for indberetningspligten og en nedlæggelse af Dansk

Patientsikkerhedsdatabase, som sikrer et nationalt overblik og gør det

muligt at opfange tendenser på tværs af landet, er hverken i

patienternes, de pårørendes eller det samlede sundhedsvæsens

interesse.

Klageadgang er vigtig for retssikkerheden

Klager over befordring og befordringsgodtgørelse afspejler

uigennemskuelige regler på området

Det foreslås at afskaffe klageadgangen for befordring og

befordringsgodtgørelse. Det eneste argument herfor, som vi kan læse

os til i bemærkningerne, er at det vil medføre økonomiske besparelser i

den statslige administration. I Altingets artikel

’Regeringen vil afskære

patienter fra at klage over manglende hjælp til transport’

argumenterer

indenrigs- og sundhedsministeren for, at det nuværende set-up for

klageadgangen med fordel kan ændres, fordi regionerne og

kommunerne får medhold i langt de fleste sager, der behandles af

Styrelsen for Patientklager. Af samme artikel fremgår det, at styrelsens

ændringsandel ud af de afgjorte klagesager på befordringsområdet var

på 24 procent i 2023.

Danske Patienter mener, at det er en forholdsvis stor ændringsandel,

som vidner om, at reglerne på befordringsområdet er svære både at

gennemskue og bruge for patienterne og de pårørende.

Vi bemærker, at det fremgår af regeringens nye sundhedsudspil, at

man vil give reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse et

eftersyn, så reglerne bliver mere gennemskuelige og til gavn for de

borgere, der har det største behov for hjælp til befordring i forbindelse

med sundhedsydelser. Det kan vi kun bakke op om.

Men vi er uforstående over for ræsonnementet i at fjerne borgernes

mulighed for at klage over et regelsæt, som regeringen selv finder

uigennemskueligt og ressourcekrævende.

Side 3/4

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Patienter mener grundlæggende, at det er problematisk for

retssikkerheden, når man fjerner patienter og pårørendes muligheder

for at klage over dele af deres forløb i sundhedsvæsenet. Det gælder

ikke mindst, når man vil fjerne klageadgangen for at opnå et mål om

mindre statslig administration. Det siger sig selv, at det at kunne komme

til og fra behandling i sundhedsvæsenet er afgørende for, at behandling

overhovedet kan finde sted, og derfor bør man også kunne påklage, når

man oplever udfordringer med den del af behandlingsforløbet.

Vi vil opfordre regeringen til at bibeholde klageadgangen for befordring

og befordringsgodtgørelse og sætte turbo på arbejdet med at

gennemse og revidere reglerne på området. Det må forventes, at

klageandelen naturligt vil falde, hvis reglerne rent faktisk er til at finde

rundt i for dem, de er til for, og dem der skal administrere dem i praksis.

Klageadgangen på tandområdet bør bibeholdes

Det sidste element i lovforslaget handler om, at man vil afskaffe

klageadgangen for klager over private tandklinikker, praktiserende

tandlæger, tandteknikere og tandplejere. Her argumenteres der for, at

opgavebortfaldet – foruden at medføre besparelser i den statslige

administration – vil være en forenkling af reglerne på området og en

lempelse af byrder for branchen. Der argumenteres desuden for, at

tandområdet med forslaget stilles som andre behandlinger med

egenbetaling.

Også her mener vi, at det er problematisk at forringe patienters

retssikkerhed som led i en afbureaukratiseringsøvelse. Det er vigtigt, at

patienter og pårørende, som har haft en negativ oplevelse i

sundhedsvæsenet, har mulighed for at klage over den behandling, de

har modtaget. Det er ikke mindre vigtigt, når det drejer sig om selvbetalt

behandling. Bliver lovforslaget vedtaget, betyder det ikke kun, at

Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

ikke længere vil kunne behandle klager på området. Det betyder også,

at Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

ikke længere vil kunne mægle forlig mellem parterne i sager om

henholdsvis private tandklinikker og praktiserende tandlæger,

tandteknikere og tandplejere og træffe afgørelse om, at det udførte

arbejde er mangelfuldt – ej heller at der skal ske en hel eller delvis

tilbagebetaling af honoraret til patienten, eller at der skal ske omgørelse

af arbejdet eller betaling for omgørelsen.

Vi vil opfordre regeringen til at bibeholde patienters muligheder for at

klage over behandling, de har modtaget i sundhedsvæsenet, også på

tandområdet.

Med venlig hilsen

Side 4/4

Morten Freil

Direktør

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

02-10-2024

EMN-2024-01013

1727304

Martin Bredgaard Sørensen

HØRINGSSVAR

Danske Regioner har den 3. september 2024 modtaget Sundheds- og Indenrigsmini-

steriets høring over udkast til lovforslag om:

1) Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser (UTH), herunder

nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

2) Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktise-

rende tandlæger, tandteknikere og tandplejere.

3) Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.

Høringssvaret er afsendt med forbehold for godkendelse i Danske Regioners besty-

relse den 10. oktober 2024.

1) Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser (UTH), herunder

nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

Overordnet vurdering

UTH rapporteringspligten, handlepligten, UTH databasen og sanktionsfriheden

forsy-

ner resten af patientsikkerhedsinfrastrukturen med data, viden og systematik, som

alt andet patientsikkerhedsarbejde hviler på, så som kulturskabelse, psykologisk tryg-

hed, de konkrete forbedringer i praksis og ikke mindst læring. Gennem disse enkle

men effektive bærende elementer, har det danske patientsikkerhedsarbejde haft en

stor gennemslagskraft i sundhedsvæsenet.

Lovforslaget medfører behov for en stillingtagen til den fortsatte statslige opgaveva-

retagelse på patientsikkerhedsområdet. Dette gælder ikke mindst i forhold til statens

ambition om at berige det fremadrettede arbejde med læring på patientsikkerheds-

området gennem fund fra Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsopgaver.

Danske Regioner finder det helt essentielt for et dansk sundhedsvæsen af høj faglig

kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse, at det høje patientsikkerhedsniveau der gen-

nem 20 år er opnået, fastholdes. Dette er kun muligt, hvis der fortsat sikres kontinui-

tet i den solide infrastruktur for patientsikkerhedsarbejdet, som UTH systemet binder

sammen. Det gælder eksempelvis de data UTH systemet stiller til rådighed, en robust

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

organisering omkring patientsikkerhedsarbejdet, en stærk patientsikkerhedskultur og

den effektive opsamling af læring, som sker tværsektorielt.

Med henblik på at sikre alt dette har Danske Regioner valgt at indgå aftale med In-

denrigs- og Sundhedsministeriet om at fastholde UTH som grundlag for hele patient-

sikkerhedsarbejdet. Dansk Patientsikkerhedsdatabase overdrages til regionerne på

visse betingelser, som vil afklares efterfølgende.

Lovforslagets forslag gennemgås i tematisk form nedenfor:

Sanktionsfrihed

Et helt centralt fundament for arbejdet med patientsikkerheden i det danske sund-

hedsvæsen består bl.a. i, at personalet sanktionsfrit og fortroligt kan rapportere fejl

og patientsikkerhedsmæssige udfordringer, som de oplever i deres daglige kliniske

praksis. Sundhedslovens § 200 om fortrolighed om rapporterede utilsigtede hændel-

ser, og reglen i sundhedslovens § 201 om beskyttelse mod sanktioner og strafferetlig

forfølgning af den rapporterende person og de sundhedspersoner, som indgår i rap-

porteringen, er efter Danske Regioners opfattelse afgørende bestemmelser i forhold

til at understøtte den nuværende læringskultur, hvor der er åbenhed om fejl og et

læringsmiljø med psykologisk tryghed.

Sanktionsfriheden holder hertil hånden over øget brug af defensiv medicin dvs. brug

af ressourcer på undersøgelser og behandlinger, som ikke er fagligt velbegrundede,

men som iværksættes af frygt for at blive sanktioneret.

UTH som datakilde (Dansk Patientsikkerhedsdatabase)

Utilsigtede hændelser og den læring, de skaber, indgår som en vigtig datakilde og an-

vendes dagligt til systematisk læring, prioritering og forbedring af patientsikkerheden

i sundhedsvæsenet, herunder til at se mønstre og monitorere udviklingen. Data an-

vendes samtidig lokalt, på virksomhedsniveau og på regionalt niveau samt i det tvær-

sektorielle samarbejde og til overvågning af patientsikkerheden i forbindelse med im-

plementering af nye arbejdsgange og systemer.

Herved understøttes de mere overordnede ambitioner i sundhedsvæsenet om et

styrket tværsektorielt samarbejde og faglig sømløshed, eksempelvis gennem det

nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

En sådan konkret tværfaglig samarbejdsstruktur kan tjene som forbillede i forhold til

de strukturer der lægges op til for det fremtidige sundhedsvæsen, hvor kvaliteten og

patientsikkerheden under de nye organiseringsformer bør monitoreres tæt.

En anden af styrkerne i DPSD er, at det er en database bygget på fortrolighed, og at

der ikke er adgang til aktindsigt i oplysninger om enkeltpersoner i rapporteringerne

efter offentlighedsloven eller indsigtsret i rapporteringssystemet efter persondatalo-

ven.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Databasen anvendes i dag til risikostyring, hvor der reageres reaktivt på særligt alvor-

lige og dødelige hændelser, og hvor der igangsættes proaktive indsatser, som højner

sikkerheden for patienter i en kompleks organisation.

I praksissektoren er adgangen til DPSD-data særligt vigtig, da regionen ikke har di-

rekte ledelsesret over de enkelte klinikker. Derfor er DPSD særlig anvendelig i forhold

til at identificere og håndtere patientsikkerhedsproblemer, da der gennem DPSD er

adgang til konkrete data til at forstå fejl og vurdere deres omfang.

Pligten til rapportering og handling

Den eksisterende ordning om rapportering af utilsigtede hændelser understøtter fo-

kus på patientsikkerhed og læring ved, at det er et system, der også stiller krav til op-

følgning. Regionernes pligt til at rapportere, modtage og analysere hændelser bety-

der, at der er en robust og ensartet praksis i forhold til arbejdet med læring af fejl, ri-

siko for fejl, og iværksættelse af proaktive handlinger. Den eksisterende lovhjemlede

indberetningspligt er således afgørende for fortsat udvikling af patientsikkerheden på

tværs af sektorer.

Tilsyn i læringsøjemed

Tilsyn skal fortsat finde sted med vandtætte skotter til læringsindsatsen, så en sund

patientsikkerhedskultur, hvor personalet deler og rapporterer fejl i åbenhed og dia-

log, afskærmes fra sanktionselementet. I det omfang de udvalgte tilsyn i et stort og

komplekst sundhedsvæsen kan tilføre læring, skal dette naturligvis udnyttes mest

muligt.

Klar hjemmel til behandling af helbredsoplysninger.

Et solidt og effektivt patientsikkerhedsarbejde baserer sig på klare hjemler til be-

handling af helbredsoplysningerne. Det er eksempelvis nødvendigt for arbejdet med

UTH´er at kunne lave opslag i journaler med henblik på læring. Dette gør sig særligt

gældende, når der er tale om strafbelagte bestemmelser, jf. også sundhedslovens §

271, stk. 1. Ligesom sundhedspersoner skal føle sig trygge i at rapportere egne fejl,

skal relevante medarbejdere, der er betroet opgaven med at bearbejde UTH-rappor-

ter, føle sig trygge i, at deres opgavevaretagelse ikke kan medføre sanktioner. Sund-

hedspersoner skal ligeledes kunne føle sig sikre i, at de kan videregive sådanne oplys-

ninger til de medarbejdere, der er tiltroet opgaven med læring.

2) Bemærkninger til forslaget om ophævelse af klageadgang for klager over pri-

vate tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I Danmark er der 19 forskellige faggrupper af autoriserede sundhedspersoner. Histo-

risk set har der været adgang til at klage over alle autoriserede sundhedspersoner.

Med dette lovforslag påtænkes det at ændre dette, så der fremadrettet ikke kan kla-

ges over tre autoriserede grupper. Danske Regioner bemærker, at der i lovforslaget

ikke fremgår faglige begrundelser for, hvorfor det netop er denne gruppe af behand-

lingssteder og autoriserede sundhedspersoner, patienter fremadrettet ikke skal

kunne klage over.

Det er Danske Regioners synspunkt, at så radikale ændringer som bortfald af klagead-

gang over en særlig gruppe af sundhedsperson rimeligvis bør være begrundet i fag-

lige forhold.

Danske Regioner bemærker i øvrigt, at tandlæger, har et forbeholdt virksomhedsom-

råde og en fuld ordinationsret. At fjerne adgangen til at klage over en gruppe af sund-

hedspersoner med netop forbeholdt virksomhedsområde og fuld ordinationsret, bør

være fagligt begrundet.

Det nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, at man med forslaget vil stille tandom-

rådet ligesom andre behandlingstyper med egenbetaling, som f.eks. kosmetisk be-

handling, hvor der ikke er mulighed for at klage til Styrelsen for Patientklager over

betalingsanliggender.

Parallellen til egenbetaling

–

til en type af behandling, der ikke er sundhedsfagligt in-

dikeret, men alene beroende på kosmetiske ønsker

–

synes hverken rimelig eller sag-

lig.

Der er i dag en særlig ordning på tandlægeområdet. Ordningen medfører at Styrelsen

for Patientklager i sager om behandling på private tandklinikker, vil kunne mægle for-

lig mellem parterne eller træffe afgørelse om, at det udførte arbejde er mangelfuldt,

at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten, eller at der

skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen. Med denne ordnings

bortfald, svækkes borgernes mulighed for at få afgjort en faglig behandling, hvortil

der har været en væsentlig egenbetaling involveret, på et område som er en kompli-

ceret og specialiseret behandling, som patienter - modsat kosmetisk behandling -

sjældent vælger af lyst, idet tandsund har stor betydning for den generelle helbreds-

tilstand. Dårlig tandhygiejne kan få vital betydning for en patients generelle helbreds-

tilstand.

At domstolene bliver den relevante instans til at afklare uenighed mellem patient og

behandlingssted, vil være byrdefuldt for patienterne, tandlæger og samfundsøkono-

mien.

Tandområdet vil i øvrigt med den foreslåede ændring i høj grad komme til at skille sig

ud fra alle andre typer af sundhedsfaglig behandling, når muligheden for at klage

over den sundhedsfaglige behandling foreslås fjernet. Lovforslaget

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

kommer derfor ikke til at stille tandområdet som andre behandlingsområder med

egenbetaling i forhold til adgangen til at klage over den sundhedsfaglige behandling.

Der er egenbetaling hos f.eks. psykologer og fysioterapeuter, hvor der fortsat er kla-

geadgang.

Danske Regioner frygter, at der med dette forslag vil være et helt område, der vil

være ganske ureguleret

–

til skade og potentiel fare for patienterne.

Danske Regioner bemærker endvidere, at man ved at afskære klagemuligheden, også

afskærer Styrelsen for Patientsikkerheds mulighed for at følge statistikker og tenden-

ser på hele tandområdet og blive opmærksomme på forhold hos sundhedspersoner

eller på behandlingssteder på tandområdet, som kunne give anledning til tilsynsreak-

tioner.

I 2023 var der 960 borgere der klagede til Styrelsen for Patientsikkerhed. Lovforslaget

vil være en begrænsning af retssikkerheden for disse borgere både på kort og på lang

sigt.

3) Vedr. ophør af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse:

Med lovforslaget foreslås muligheden for at klage over befordringsgodtgørelse til Sty-

relsen for

Patientklager afskaffet. Befordringsreglerne kommer i dag særligt til gavn for kroni-

kere og mindre ressourcestærke patienter målt på både sundhedsmæssige samt soci-

aløkonomiske forhold. Når klageadgangen fjernes, berører det således særligt retssik-

kerheden for denne del af befolkningen.

Ophør af klageadgangen udgør en forringelse af patientrettighederne, idet patien-

terne fratages en nem adgang til at få prøvet deres sag. Styrelsen for Patientklager

offentliggør i dag deres afgørelser, og er dermed med til at sikre en ensartet praksis

på området, hvilket vil være sværere at fastholde ved bortfald af klagemuligheden.

Danske Regioner er opmærksomme på, at der et væsentlig behov for at prioritere i

ressourcerne i sundhedsvæsnet. Afgørelser om befordringsgodtgørelse og befordring

kan relativt set være et af de mindre indgribende områder at fjerne klageadgangen

for.

Reglerne for, hvornår patienter kan opnå befordringsgodtgørelse, er relativt kom-

plekse, men er

også meget skematisk opbygget, så det i langt de fleste tilfælde er klart, om patien-

ten har ret til godtgørelse eller ej. Hvis klagemuligheden i Styrelsen for Patientklager

afskaffes, vil patienterne fortsat have mulighed for at henvende sig direkte til regio-

nen, hvis de er utilfredse, selvom der i så fald ikke vil være tale om en lovfastsat uvil-

dig klagesagsbehandling.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til støtte for lovforslaget bemærkes, at denne type sager ikke vedrører den sund-

hedsfaglige behandling af patienterne, og at der ofte er tale om relativt små beløb.

Desuden er det statistisk set få af disse sager, patienterne får medhold i.

Samlet set er det Danske Regioners opfattelse, at afskaffelse af klagemuligheden ikke

kan forventes at have stor indflydelse på patienternes behandling og overholdelse af

patienternes rettigheder.

Danske Regioner skal henlede opmærksomheden på, at ministeriet lægger op til, at

forslaget vil medføre besparelser for regionerne. Hertil bemærkes, at selvom regio-

nen opnår en økonomisk besparelse ved, at klagemuligheden til Styrelsen for Patient-

klager bortfalder, må det forventes, at patienternes henvendelser fortsat skal be-

handles i regionen og særligt, hvis de ikke længere kan henvende sig til styrelsen. Der

vil derfor være nye administrationsomkostninger til denne sagsbehandling. Endelig

opnår regionerne kun en besparelse, hvis styrelsen indretter sin drift i forhold til den

mindre opgave, da regionerne fortsat skal finansiere styrelsen uanset deres effektivi-

tet. Forslaget kan også medføre, at udgifter til retssager kan stige. Den reelle bespa-

relse ved lovforslaget synes derfor at være usikker.

Endeligt bemærkes, at regionerne gennem en årrække har arbejdet på at forenkle

befordringsreglerne, og der er i udspillet til en ny sundhedsreform er lagt op til, at

der vil blive set på reglerne for befordring med henblik på at gøre reglerne mere gen-

nemskuelige. Et lovforslag, der forenkler befordringsreglerne vil betydeligt mindske

betænkeligheden ved at fjerne den administrative retssikkerhed.

Økonomiske konsekvenser

Danske Regioner forventer, at der vil være økonomiske konsekvenser som følge af

lovændringen i forhold til

ophævelse af klageadgang for klager over private tandkli-

nikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere

samt

ophør af klage-

adgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.

Disse to sager ønskes derfor medtaget på Lov- og Cirkulæreprogrammet med henblik

på forhandling af lovforslagets konsekvenser for regionernes økonomi, jfr. Det Udvi-

dede Totalbalanceprincip (DUT) i henhold til VEJL nr. 63 af 09/10/2007.

Tekstnære bemærkninger:

I § 1 henvises der til lovbekendtgørelse nr. 247 af 12. marts 2024, men denne er ikke

gældende.

I § 2 henvises der til lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023, men denne er ikke

gældende.

§ 2, nr. 8 anføres det, at ”I § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 5 og 6« til: »§ 1, nr. 3

og 4«”. Der må dog rettelig skulle henvises til stk. 3 og 4 og ikke nr. 3 og 4.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Med venlig hilsen

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

September 2024

Høringssvar fra Danske Sundhedsadministratorers Landsforening (SAL) til lovforslaget om

ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Danske Sundhedsadministratorers Landsforening (SAL) er en tværgående landsforening i HK og

organiserer lægesekretærer, sundhedsadministrative koordinatorer og andre faggrupper med

administrative funktioner overalt i sundhedsvæsenet. I alt repræsenterer SAL ca. 12.500

medarbejdere.

Vi ønsker at fremhæve de potentielle konsekvenser for patienterne samt vigtigheden af at bevare

læringspotentialet i det eksisterende rapporteringssystem for utilsigtede hændelser.

Afskaffelse af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser: Konsekvenser for patienterne

Vi ser med stor bekymring på forslaget om at afskaffe rapporteringspligten for utilsigtede

hændelser og nedlægge Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Denne database spiller en afgørende

rolle for patientsikkerheden ved at samle og analysere utilsigtede hændelser på tværs af

sundhedsvæsenet. Læringen fra disse hændelser gør det muligt at forebygge fremtidige fejl og

forbedre kvaliteten af behandlingen.

For patienterne kan en afskaffelse betyde, at fejl, som kunne have været forebygget, gentages.

Især for sårbare borgere med komplekse forløb kan det medføre en forringet sikkerhed i

behandlingen. Vi frygter, at den læringskultur, der er bygget op over mange år, vil blive svækket, og

at patienter derfor kan komme i fare.

Sundhedsadministrative medarbejdere er i dag centrale i dokumentation og opfølgning på

hændelser, og de bidrager til at sikre kontinuitet og kvalitet. En nedlæggelse af systemet vil gøre

det vanskeligere at identificere mønstre og risici på tværs af sundhedsvæsenet, hvilket kan føre til

manglende forbedringer, som vil ramme patienterne hårdt.

Læringspotentialet i databasen

Den nuværende rapportering er ikke en administrativ byrde, men et værdifuldt redskab til at

opbygge en sikkerheds- og læringskultur. Gennem databasen kan sundhedsvæsenet lære af både

kendte og ukendte hændelser og bruge denne viden til at forbedre behandlingen.

Sundhedsadministrative medarbejdere er essentielle i denne proces, og deres rolle bør derfor

bevares, så de kan bidrage yderligere til kvalitetssikring.

Ophævelse af klageadgangen for private tandklinikker

Vi er bekymrede over forslaget om at fjerne klageadgangen for patienter på private tandklinikker.

Det vil fratage mange patienter muligheden for at få behandlet deres klager på en retfærdig måde.

Især de mest sårbare borgere risikerer at stå uden mulighed for retfærdig klagebehandling, hvilket

vil forværre uligheden i sundhedsvæsenet. Sundhedsadministrative medarbejdere kan med deres

viden om systemer og processer hjælpe patienter med klagehåndtering, og denne mulighed bør

bevares.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

September 2024

Vi ser frem til den videre dialog om lovforslaget og står naturligvis til rådighed for yderligere

drøftelser.

Med venlig hilsen,

Nathali Schaap Degn

Mette Højbjerg Skjødt

Formand for SAL

Næstformand for SAL

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

E-mail:

26. september 2024

Danske Tandplejere

Rosenborggade 1a

1130 København K

T: 8230 3540

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

www.dansketandplejere.dk

Høringssvar vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af

klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere

mv.

Danske Tandplejere takker for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte høring.

Vedr. forslag 2.1 (ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser)

Danske Tandplejere kan ikke støtte det fremlagte forslag om et ophør af pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser.

Som det fremgår af side 8, så opfatter Indenrigs- og Sundhedsministeriet ordningen som en succes, hvilket

Danske Tandplejere kan tilslutte sig.

Danske Tandplejere kan ikke se for sig, at en frivillig ordning vil kunne træde i stedet og opfordrer derfor til,

at pligten opretholdes.

Vedr. forslag 2.2 (ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæge,

tandteknikere og tandplejere)

Danske Tandplejere deler på ingen måde Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af, at Styrelsen for

Patientklagers og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns behandling af klager over private tandklinikker,

praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere er en opgave, som kan bortfalde. Tværtimod.

Det er Danske Tandplejeres opfattelse, at tiltaget uden sammenligning vil forringe borgernes retsstilling og

hindre en klageadgang på et område, hvor der årligt ses mange fejl, og hvor der i dag afgøres mange sager.

Danske Tandplejere er stærkt forundrede over, at man vil fjerne patienternes mulighed for at klage, hvis det

udførte arbejde er mangelfuldt, hvis der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten,

eller hvis der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.

På samme baggrund vil Danske Tandplejere også kraftigt advare mod nedlæggelse af Sundhedsvæsenets

Disciplinærråd.

Nedlæggelsen af disse to klageadgange vil klart forringe borgernes mulighed for at gøre indsigelse, og det vil

samtidig fjerne den faglige justits, som indtil videre har eksisteret i branchen. Danske Tandplejere ser derfor

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

yderst bekymret på forslaget og for patienternes fremtidige handlemuligheder, hvis de oplever

fejlbehandling, for høje eller forkerte prisoverslag, behov for omgørelse af arbejdet mv.

Forslaget vil også føre til mere social ulighed, da kun de færreste har råd og overskud til at føre en sag ved de

civile domstole, hvilket i høringsmaterialet anvises til at være den vej, en patient kan gå fremadrettet.

Danske Tandplejere mener ikke, at mere eller mindre tilfældige tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed kan

gøre det ud for den fjernelse af klageadgang for borgeren, som ligger i forslaget. Tilsvarende er det heller

ikke tilstrækkeligt, at patienten har mulighed for at søge erstatning, da der vil være en lang række sager, hvor

der er grundlag for en klage, selvom der ikke er sket en skade, der efterlader et erstatningskrav.

Det bemærkes i øvrigt, at der mangler gennemsigtighed omkring kvaliteten af tandklinikkernes arbejde. Det

understreger behovet for, at borgerne fortsat skal have mulighed for at klage.

Danske Tandplejere kan ikke støtte forslaget og kan ikke støtte, at borgerne mister en klageadgang.

Danske Tandplejere står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.

Venlig hilsen,

Elisabeth Gregersen

Forperson, Danske Tandplejere

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmgade 10-12

1216 København K

Att. Specialkonsulent Amila Nuhanovic

Den 10. september 2024

Høringssvar til:

Høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov

om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Fra:

DØNHO

–

Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation

Sagsnr.: 2024 - 8642

Indledningsvis skal DØNHO takke for muligheden for at kommentere på udkast til lovændring.

Vores høringssvar fokuserer primært på afskaffelsen af UTH-systemet

Vi, i DØNHO, anerkender vigtigheden af et system, der kan fange utilsigtede hændelser (UTH) i

sundhedsvæsenet, med det formål at lære af fejl og dermed øge patientsikkerheden. Det foreslåede

forslag om at afskaffe UTH-systemet vækker derfor vores bekymring. Vi mener, at der er et klart

behov for et system, der håndterer utilsigtede hændelser, men at det nuværende system bestemt kan

forbedres frem for at blive afskaffet.

Behov for forbedring af UTH-systemet:

Vi er enige i, at UTH-systemet, som det er struktureret i dag, kan være for bredt og ineffektivt. En

mulig forbedring kunne være en klarere definition af, hvad der skal indberettes som en utilsigtet

hændelse. Kendte komplikationer og bivirkninger bør ikke indgå i UTH-systemet, da disse allerede

bliver registreret og håndteret i andre systemer. Vi anbefaler, at UTH-systemet fokuserer på

egentlige fejl, som for eksempel administrative fejl, logistiske udfordringer eller

behandlingsmæssige utilsigtede hændelser.

Centralisering og forenkling af systemet:

Vi foreslår at forenkle strukturen ved at reducere antallet af regionale enheder, der arbejder med

UTH-indberetninger. En central enhed eller endda en enkelt person med deltidsansvar kunne have

til opgave at samle, analysere og videreformidle få, men vigtige budskaber på årlig basis. Dette

kunne reducere den administrative byrde for sundhedspersonalet og gøre systemet mere effektivt og

brugbart i praksis.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kulturel ændring:

En vigtig del af patientsikkerheden handler om at skabe en kultur, hvor læring fra fejl er i centrum,

uden at det medfører unødig bureaukratisering. Små, klare påmindelser som "Husk at dobbelttjekke

henvisninger" eller "Sørg for, at alle lokaler er tjekket før lukketid" kan være simple, men effektive

måder at forbedre sikkerheden på uden at lægge unødigt pres på sundhedspersonalet. Samtidig kan

der være år, hvor den vigtigste meddelelse er, at der ikke har været nogen alvorlige UTH i vores

speciale, hvilket også skal formidles som en positiv udvikling.

Øget ansvarlighed:

Når hændelser indberettes, skaber det en øget ansvarsfølelse blandt sundhedspersonale og

institutioner. Det motiverer dem til at være mere opmærksomme på sikkerhedspraksis og at handle

proaktivt for at forhindre utilsigtede hændelser.

Offentlig tillid:

Et godt fungerende system til indrapportering og håndtering af utilsigtede hændelser kan øge

offentlighedens tillid til sundhedsvæsenet. Når patienter ser, at der er en velfungerende struktur til

at håndtere og lære af fejl, er det mere sandsynligt, at de føler sig trygge ved at modtage

behandling.

Samarbejde med de faglige organisationer:

Afslutningsvis vil vi gerne understrege, at DØNHO er positivt indstillet overfor at arbejde videre

med udviklingen af et optimeret UTH-system, der kan skabe større klarhed, effektivitet og læring til

gavn for både patienter og sundhedspersonale. Vi opfordrer til, at eventuelle ændringer sker i tæt

dialog med de faglige selskaber, så systemet bliver så relevant og brugbart som muligt.

Bevarelse af klageadgang vedrørende tandlægearbejde:

Selvom ændringen vedrørende klageadgang i forbindelse med tandlægearbejde ikke har en direkte

indflydelse på vores speciale, ønsker vi at udtrykke vores bekymring over forslaget om at afskaffe

klageadgangen i forbindelse med tandlægearbejde. Klageadgangen er en vigtig

retssikkerhedsmæssig garanti for patienter, og vi mener, at denne bør bevares for at sikre

transparens og tillid til sundhedsvæsenet.

På vegne af DØNHO´s bestyrelse

Med venlig hilsen

Rikke Haahr

Formand DØNHO

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Amila Nuhanovic

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

DASYS <[email protected]>

3. september 2024 10:17

Amila Nuhanovic

DASYS

SV: Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,

praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist 30. september kl.

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler

på afsenderen.

Kære Amila Nuhanovic, Indenrigs- og sundhedsministeriet

DASYS takker for muligheden for at afgive høringssvar, men denne hørings faglige område dækkes desværre ikke af

DASYS’ faglige selskaber.

Venlig hilsen

Lene Schade Jensen

DASYS' sekretariat

Tlf. 4695 4203

Sankt Annæ Plads 30,

DK-1250 København K

[email protected] www.dasys.dk

Fra:

Amila Nuhanovic <[email protected]>

Sendt:

2. september 2024 07:53

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>; [email protected]; Dansk Erhverv (info)

<[email protected]>; [email protected]; Emballageindustrien <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Dansk Sygeplejeråd <[email protected]>; DASYS <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Regioner

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Datatilsynet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Diabetesforeningen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Gigtforeningen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Hjerteforeningen <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; Kræftens

Bekæmpelse <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Lægeforeningen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Rådet for Socialt Udsatte

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Vive <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Cc:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Emne:

Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist

30. september kl. 12

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser,

ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og

tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse).

Evt. bemærkninger bedes sendt til [email protected] med kopi til

senest

mandag den 30. september

2024, kl. 12.

Med venlig hilsen

Amila Nuhanovic

Specialkonsulent, Patientsikkerhed og lovkvalitet

Afdeling for Patientsikkerhed, Life Science og Internationalt samarbejde

21 65 99 38

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

www.sum.dk

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Amila Nuhanovic

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Signe Vestergård Spring <[email protected]>

4. september 2024 09:21

DEP Sundhedsministeriet; Amila Nuhanovic

Høring vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, Datatilsynets j.nr. 2024-11-0178

Brev til samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre Datatilsynet.pdf

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att.: Amila Nuhanovic

Datatilsynet har modtaget ministeriets høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Fremsendelsesmailen eller høringsbrevet ses ikke at omtale databeskyttelsesretlige forhold.

Høringen ses endvidere at være fremsendt til en række forskellige modtagere, og høringen ses således ikke at være

stilet direkte og udelukkende til Datatilsynet.

Datatilsynet har derfor ikke læst det fremsendte høringsmateriale.

Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af

lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af

privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der er forhold,

der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, at

Datatilsynet skal høres.

Datatilsynet modtager imidlertid løbende et meget stort antal høringer over lovforslag, bekendtgørelser m.v., som

ikke har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Datatilsynet har tidligere udsendt breve om denne problemstilling til samtlige ministerier, uden at dette ses at have

haft den fornødne effekt. Det seneste brev fra juni 2021 vedlægges til orientering.

Erfaringsmæssigt er op mod 66 pct. af høringerne således irrelevante for Datatilsynet, hvilket skal ses i forhold til, at

tilsynet bruger mange ressourcer på at læse og forholde sig til disse høringer.

Hvis ministeriet derfor ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den fremsendte høring, bedes ministeriet i en

ny henvendelse til Datatilsynet angive, hvilke dele af forslaget m.v. der er relevante for Datatilsynet at forholde

sig til.

Hvis Datatilsynet ikke hører fra ministeriet i rimelig tid inden høringsfristens udløb, kan ministeriet/styrelsen ikke

forvente at modtage et høringssvar fra tilsynet.

Med venlig hilsen

Signe Vestergård

Specialkonsulent

T 29 49 32 56

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 33 19 32 00

www.datatilsynet.dk

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Att. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Ergoterapeutforeningen

Nørre Voldgade 90

DK-1358 København K

Tlf: +45 88 82 62 70

Fax: +45 33 41 47 10

Cvr nr. 19 12 11 19

etf.dk

Den 27. september 2024

Side 1

Ref.: UG

E-mail: [email protected]

Direkte tlf.: 53 36 49 25

Ergoterapeutforeningens høringssvar vedrørende:

Høring over udkast til forslag til lov om:

1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder

nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,

praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere.

3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.

ældretilsyn og udkast til forslag til lov om ændringer som følge af ældreloven,

lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem, målepunkter til de social- og

plejefaglige tilsyn på plejecentre, hjemmeplejeenheder og midlertidige pladser.

Ergoterapeutforeningen takker for invitationen til at være høringspart vedrørende

lovudkastet, hvor vi har bemærkninger til lovforslag 1. og 3.

Vi forstår, at lovforslagene indgår som en del af regeringens afbureaukratiserings

planer på det statslige område. Ergoterapeutforeningen tilslutter sig, at unødigt

bureaukrati bør reduceres mest muligt.

Vi anbefaler imidlertid ikke, at områder hvor afbureaukratisering vil kunne ramme

patientsikkerheden og potentielt kan øge uligheden i adgang til sundhedsydelser,

udvælges.

Lovforslag 1.

Indberetning af UTH’er til en national Patientsikkerhedsdatabase har fundet sted i

årevis og medvirker for os at se til at styrke et datadrevet sundhedsvæsen. Indbe-

retningen giver nationale data pba. af rapporteringerne, som først og fremmest

har til formål at øge patientsikkerheden.

Det er vanskeligt at arbejde med forbedringer, hvis man ikke kender problemerne.

Samtidig er rapporteringen med til at undgå at enkelte sundhedspersoner hæn-

ges ud for deres fejl, når indretninger kan foretages uden en eventuel efterføl-

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

gende disciplinærsag.

Ergoterapeutforeningen tilslutter sig, at det ER en stor samlet mængde indberet-

ninger som årligt rapporteres til databasen, og det kunne måske være muligt at

se på om selve indrapporteringsproceduren til databasen vil kunne gøres smarte-

re.

Vi forstår, at den såkaldte

samlerapportering

bidrager til dobbeltregistreringer af

UTH’er, og derfor undrer det os, at det ikke udelukkende er denne del, som er i

fokus i stedet for generelt at fjerne indrapportering af UTH’er.

Det fremgår at:

Ordningen er senest ændret i 2023, hvor rapporteringspligten er blevet indskræn-

ket til alene omfatte alvorlige eller potentielt alvorlige eller dødelige utilsigtede

hændelser, eller hændelser, der i øvrigt kan bidrage til læring eller forbedring.

Samtidig fik alle behandlingssteder mulighed for at samlerapportere utilsigtede

hændelser. Formålet med ændringen var at mindske bureaukrati og målrette fo-

kus på kerneopgaverne i sundhedsvæsenet.

Ergoterapeutforeningen anbefaler at lovforslaget genbesøges med et nyt forlag,

hvor kravet om

samlerapporteringer

fjernes, men at UTH’er forsat indberettes til

en national Patientsikkerhedsdatabase under en central administration af utilsig-

tede hændelser.

Det er for os svært at se forbedringsgrundlaget for at nedbringe UTH’er i en ny

foreslået kommunal ordning, da kommunerne næppe vil oprette en egentlig data-

base til formålet.

Læringsaspektet for medarbejderne vil derfor for os at se, blive vanskeliggjort af

et manglende datagrundlag og således hvile på et løst grundlag. Samtidig vil det

kunne kompromittere den enkelte sundhedsfaglige medarbejder, som formentlig

ikke længere vil kunne indrapportere UTH ’er uden at risikere en eventuel disci-

plinærsag.

Lovforslag 3.

Ergoterapeutforeningen er bekymret over ophævelse af klageretten for befordring

og befordringsgodtgørelse til:

Efter sundhedslovens § 172 yder kommunalbestyrelsen befordring eller befor-

dringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning

efter endt behandling på sygehus, jf. § 140 og § 168, stk. 1. Befordringen eller

befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne i § 171.

Vi mener, at særligt socialt udsatte borgere vil kunne risikere at få ringere adgang

til genoptræning som konsekvens af den manglende klageret til befordring og

befordringsgodtgørelse og at dette i sidste ende vil kunne få negative konsekven-

ser for borgernes funktionsevneniveau.

2/3

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Slutteligt vil Ergoterapeutforeningen påpege, at vi meget gerne vil inddrages i

arbejdet med at bidrage til et patientsikkert sundhedsvæsen.

Med venlig hilsen

Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen

3/3

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Amila Nuhanovic

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Mette Theil <[email protected]>

30. september 2024 10:56

DEP Sundhedsministeriet

Amila Nuhanovic

Høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler

på afsenderen.

Kære Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

Hermed indsendes bemærkninger til høringen vedr.

Høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov

om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Vi indsender vores bemærkninger pr. mail, da vi ikke

er på høringslisten.

Bemærkning:

Vi ønsker at understrege vigtigheden af at bevare pligten til rapportering af utilsigtede hændelser (UTH) (for

autoriserede sundhedsfaglige især), samt den centrale administration herfor.

UTH’er er afgørende for kvaliteten i sundhedsvæsenet og patientsikkerheden, da sundhedsfaglige opnår betydelig

læring gennem denne rapportering og de efterfølgende handlinger.

For vores faggruppe anses UTH’er ikke som unødig administration og dokumentation. Hændelser inden for

ernæringsområdet, som kan være både kritiske og dødelige, er væsentlige at få opmærksomhed på i

sundhedsvæsenet, da der ofte er en tendens til at fokusere på lægefaglige, sygeplejefaglige og medicinske områder.

UTH’er inden for det diætetiske område bidrager også til læring og forbedring, især inden for tværfagligt

samarbejde.

Siden kliniske diætister, som er autoriserede sundhedsfaglige, har haft mulighed for at indberette UTH’er siden

2004, har vi set en positiv udvikling, hvor de nu er blevet fortrolige med systemet og anvender det med glæde,

omhu og stort læringsudbytte. Vi bemærker, at flere i kommunalt regi også har interesse for denne pligt, og vi er

bekymrede for, at de 20 års erfaring vi har på området nu, ikke vil blive fastholdt af de nuværende driftsansvarlige

(regionalt/kommunalt).

Der vil derfor være behov for et fortsat

nationalt og centralt system

for at fastholde fokus på indrapporteringerne.

Det er også væsentligt at fastholde pligten til UTH’er i privat regi, hvor kliniske diætister også arbejder.

Derfor mener vi, at Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) heller ikke bør nedlægges.

For at forbedre kvaliteten i både det brede og nære sundhedsvæsen, er der fortsat behov for en styring af pligten til

at rapportere de utilsigtede hændelser, især også når vi ser ind i en tid med flere behandling i hjemmet m.v.

I er velkomne til at kontakte mig for uddybning af ovenstående.

Mange venlige hilsner,

Mette Theil

Formand

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

The Danish Dietetic Association

Fagligt selskab af Kliniske Diætister (FaKD) i Kost og Ernæringsforbundet

Holmbladsgade 70

2300 København S

mobil: +45 26 85 59 78

www.kost.dk/fakd

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

26.09.2024

bjk

Høringssvar fra Farmakonomforeningen vedr.

”Lov

om ændring af sundhedsloven og lov om klage-

og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet”

Farmakonomforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar om

”Lov om ændring

af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet”.

Vores svar har fokus på den del af lovforslaget, der har at gøre med ophævelse af pligten til at

rapportere UTH samt nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

I Farmakonomforeningen har vi forståelse for intentionen om at mindre bureaukrati skal øge

ressourcerne til de borgernære kerneopgaver. Når det er sagt, har vi meget svært ved at se,

at et øget fokus på borgernære kerneopgaver skal ske via en afskaffelse af den centrale

administration af utilsigtede hændelser, herunder rapporteringspligten og nedlæggelsen af

Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Endda uden en plan om at erstatte disse med noget bedre.

Farmakonomforeningen vurderer, at lovforslaget vil gå ud over patientsikkerheden og den

læring, som i dag er afgørende for at mindske gentagelser af UTH. Desuden vil ændringen

være så godt som irreversibel og dermed vidtrækkende.

Begrundelse

Det er et grundvilkår på sundhedsområdet, at utilsigtede hændelser finder sted, også selvom

man gør sit bedste for at tilrettelægge arbejdsgangene så hensigtsmæssigt som muligt. Men

det bør altid være et mål, at så meget som muligt forebygges.

Det nuværende system med rapportering og databasen har ikke til formål at straffe

enkeltpersoner. Derimod har sundhedssystemet i Danmark den tilgang, at vi registrerer

hændelserne med afsæt i målet om øget læring. Ud fra den læring sættes nye

kvalitetsforbedrende tiltag i drift, eller der justeres i det eksisterende.

Det skal mindske risikoen for, at lignende fejl sker igen, så systemet løbende bliver bedre. Vi har

også den tilgang i systemet, at man lærer på tværs af landet. Der hjælper registreringerne og

databasen til at se mønstre. Udtræk fra databasen har også en vigtig rolle i dialogen mellem

politikere, sundhedspersonale og borgere. Den er et værktøj i offentlighedens indsigt og

pressens mulighed for at stille relevante spørgsmål til politikere.

Det giver altid mening at se på, om arbejdsgange kan optimeres for at undgå fejl og styrke

kvaliteten. Hvis man ser på historikken, er der allerede sket en opstramning af rapporteringerne

for at mindske risikoen for, at ikke alvorlige hændelser, tager tid at indberette. For blot omkring

et år siden, med vedtagelsen af lov nr. 737 af 13. juni 2023, blev rapporteringspligten

begrænset til alvorlige eller potentielt alvorlige hændelser.

Dette var på den ene side et tilbageskridt, men kunne også ses som en pragmatisk afvejning

mellem bureaukrati og sikkerhed, som vi som minimum mener, fortsat bør gælde. At fjerne

rapporteringspligten fuldstændig vil reelt betyde, at man lukker øjnene for alvorlige fejl og

læring heraf herunder på tværs af sektorer, organisationer og landsdele. Dette kan medføre

endnu flere alvorlige fejl, herunder potentielle dødelige hændelser og en risiko for at samme

fejl gentages. Det er et reelt og alvorligt tilbageskridt.

FARMAKONOMFORENINGEN

Ramsingsvej 30

2500 Valby

T: 3312 0600

F: 3314 0666

www.farmakonom.dk

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Farmakonomforeningens fokus er naturligvis medicinområdet. Det er et område med mange

UTH, herunder i kommunerne, hvor der f.eks. har været markante problemer med

medicinhåndtering på bosteder. Medicin er også den kategori, hvor der i en række år er

indberettet flest UTH.

Der er også udfordringer mange andre steder, og på lægemiddelområdet ligner det lidt et

trylletrick, selvom vi godt ved, at det ikke er intentionen med forslaget.

PROBLEM 2

OPRINDELIGT

PROBLEM

Der er mange UTH

relaterede til

medicin.

Mange steder er

problemerne ikke

løst. Men

rapporteringerne og

statistikkerne

fastholder

muligheden for at

holde fokus fx på

UTH og medicin.

LØSNING

Fjern

rapporteringerne

og den database,

hvor man kan se

problemerne og

derfra give

læringsunderstøt-

telsen. Gå ud fra

at det løses lokalt.

PROBLEMET

BLIVER

DATAMÆSSIGT

USYNLIGT

Høringsmaterialet giver udtryk for, at læringskulturen er så forankret lokalt, at der ikke er behov

for den centrale database og læring. Vi er ikke enige i den vurdering. Vi vurderer derimod, at

læringskulturen kommer under pres, hvis lovforslaget gennemføres. Databasen viser også klart,

at der er mange alvorlige UTH fx vedr. medicin, og det er vores vurdering, at registreringerne

gør det lettere, at få fokus på netop disse områder. Vi frygter kort og godt, at mange

problemer ikke vil blive adresseret, hvis der ikke er fælles national registrering og læring.

Derfor opfordrer vi til at genoverveje forslaget og bevare rapporteringspligten og Dansk

Patientsikkerhedsdatabase, så vi sikrer en fortsat udvikling af patientsikkerheden på tværs af

hele sundhedsvæsenet.

Når det er sagt, er det bestemt muligt at gøre det nuværende system bedre. Det kan opleves

omstændigt, og derfor er der formentlig nogle, der ikke bruger det. Dermed går vi alle glip af

den læring, som er så afgørende. Så ud over at databasen lige nu viser, at der er mange UTH,

må man gå ud fra, at skyggetallene er endnu større.

Derfor er der grund til at se på, om systemet kan blive bedre. Vi foreslår, at man i stedet

undersøger, om rapporteringerne digitalt kan gøres mere smidige og om indsatserne med at

forebygge fejl i mange tilfælde kan flyttes tættere på det personale, der i hverdagen er tæt

på borgerne.

Afslutningsvis vil vi igen påpege, at vi ser med dyb alvor på lovforslaget. Ligesom langt de

fleste andre sundhedsfaglige organisationer finder vi, at det i nuværende form er et markant

tilbageskridt for patientsikkerheden og kvalitetsarbejdet i Danmark - både på den korte og

lange bane.

Tøv ikke med at række ud, hvis er er spørgsmål eller behov for uddybninger.

Venlig hilsen

Ann-Mari Grønbæk

Formand, Farmakonomforeningen

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K.

FOA’s høringssvar til udkast til lov om ændring af

sundhedsloven vedr. forslag om ophør af pligten til

rapportering af UTH

FOA takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til lov om ændring

af sundhedsloven vedr. forslag om ophør af pligten til rapportering af UTH.

FOA er dybt bekymret over afskaffelsen af den sanktionsfrie afrapportering samt

den nationale indrapporteringsdatabase. Begge dele er væsentlige elementer i

arbejdet med at sikre en arbejdspladsbaseret kultur med psykologisk tryghed,

hvor vi ikke straffes, men lærer af vores fejl. Begge dele er også væsentlige

elementer i arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet og en

afskaffelse vil derfor potentielt have store negative konsekvenser for begge dele.

FOA anerkender behovet for at se på brugen af ressourcer i sundhedsvæsenet og

herunder afskaffelsen af unødig dokumentation og registrering jf.

lovændringernes begrundelse. FOA er dog dybt bekymret for at dette netop skal

ske ved at fjerne et centralt redskab for kvalitets- og patientsikkerheden. Mange

af FOA’s medlemmer har også reageret på de foreslåede lovændringer med frygt

for både borger- og patientsikkerhed, kvalitet samt arbejdsmiljø.

Dato:

30-09-2024

FOA

Staunings Plads 1-3

1790 København V.

www.foa.dk

Bevar den sanktionsfri afrapportering

For FOA er det afgørende at den sanktionsfrie afrapportering bevares. Det er for

det første væsentligt for at bevare og bidrage til arbejdspladser præget af

psykologisk tryghed, hvor vi ikke er bange for at begå fejl, men bruger disse fejl til

at styrke læring og kvalitet i sundhedsvæsenet. En fjernelse af den sanktionsfrie

afrapportering vil potentielt påvirke ambitionerne om at skabe attraktive

arbejdspladser i sundhedsvæsenet negativt. Det vil også påvirke mulighederne for

at rekruttere og fastholde personale.

For det andet betyder ældrereformen og indførelsen af mere tillidsbaseret styring

i ældreplejen, hvor det i højere grad er medarbejderne, der sammen

–

og sammen

med borgeren

–

beslutter leveringen af plejen, at en væsentlig del af

kvalitetsarbejdet centreres i faste, selvstyrende og tværfaglige teams. Med en

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

-2-

sådan ny styring bliver indrapportering og læring af utilsigtede hændelser en

væsentlig del af det lokale kvalitetsarbejde omkring borgeren.

For det tredje er det meget tvivlsomt om det lærende kvalitetsarbejde relateret

til utilsigtede hændelser fortsat vil blive prioriteret og løftet lokalt, hvis det alene

bliver den enkelte kommunes og/eller regions ansvar. Hvis den sanktionsfrie

indberetningspligt fjernes, mindsker vi derved væsentlig viden, som hele

sundhedsvæsenet har brug for, for at højne kvaliteten og sikre

patientsikkerheden.

Behov for en national indrapporteringsdatabase

For FOA er en national indrapporteringsdatabase af afgørende betydning for

mulighederne for at lære og forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet på tværs af

behandlingssteder, på tværs af landet og på tværs af sektorer. En national

indrapporteringsdatabase giver mulighed for at se mønstre og tendenser og at

også mindre forekommende fejl registreres. Alt sammen til gavn for

patientsikkerheden. FOA er stærkt bekymret for at dette potentiale bortfalder,

hvis indrapporteringsdatabaser gøres lokale.

De nationale rapporter er et vigtigt redskab i dette arbejde og resultaterne herfra

er over årerne blevet brugt til at forbedre fx medicinfejl eller tryksår på tværs af

sygehuse, botilbud og ældrepleje. Dette betyder ikke, at der ikke stadig er

muligheder for at drage et bedre udbytte af den læring og de

forbedringspotentialer som disse rapporter illustrerer. FOA opfordrer på den

baggrund til at de mange års arbejde med nationalt at indrapportere og

afrapportere utilsigtede hændelser ikke kastes over bord, men at vi i stedet

udvikler på de gode rammer, vi allerede har skabt.

Afsluttende bemærkninger

En uddybende argumentation

af FOA’s bemærkninger findes i

Dansk Selskab for

Patientsikkerheds høringssvar. FOA er repræsenteret i bestyrelsen med Tanja

Nielsen.

FOA står til rådighed for dialog og samarbejde om det videre arbejde med at

fremme arbejdet med patientsikkerhed, da dette er en central faktor for at sikre

kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Venlig hilsen

Tanja Nielsen

Sektorformand, Social- og sundhedssektoren

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ORENINGEN AF

PECIALTANDLÆGER I

RTODONTI

ANISH

SSOCIATION OF

PECIALISTS IN

RTHODONTICS

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Enhed for Patientsikkerhed og Lovkvalitet

Sagsbeh.: Amila Nuhanovic

Sagsnr.: 2024

–

8642

Dok.nr.: 191396

Høringssvar

Idet Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti (FSO) takker for muligheden for at afgive

høringssvar, har vi følgende bemærkninger til forslaget til Lov om ændring af sundhedsloven

og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

FSO finder det særdeles bekymrende og risikabelt for retssikkerheden, at der stilles forslag,

der indebærer bortfald af patienters mulighed for at klage over tandbehandling foretaget i

privat praksis, hvad enten disse udføres af specialtandlæger, tandlæger, tandplejere eller

tandteknikere.

Alle tandlæger og specialtandlæger -uanset hvilken sektor, de er ansat i - udfører

sundhedsfaglige behandlinger, der, hvis de ikke behandles korrekt, kan føre til betydelig

funktionsnedsættelse og påvirke patientens generelle helbred. At tandbehandling for voksne

er delvist selvfinansieret, ændrer ikke på dette. Tandlæger og specialtandlæger skal leve op til

god klinisk praksis indenfor sundhedsvæsenet og klager bør derfor behandles af

sundhedsmyndighederne med faglig ekspertise, præcis som enhver anden lægelig behandling.

I et retssamfund som det danske er det naturligt og vigtigt, at patienter har nem klageadgang

over de sundhedsydelser de modtager.

Det danske patientklagesystem, der varetages af Styrelsen for Patientklager (STPK) er uvildigt

og af stor værdi for såvel patienter som behandlere.

Tandlæger udgør den tredje mest indklagede faggruppe i sundhedsvæsenet.

Der blev i 2023 indgivet 665 klager til STPK over behandlinger udført af privat praktiserende

tandlæger eller specialtandlæger. I lidt over 35% blev der udtalt kritik og i 3 sager blev der

givet kritik med indskærpelse.

Disse tal vidner om et system, der virker efter hensigten og som er vigtigt at bevare, når man

ser på det samlede antal klager indgivet i 2023.

www.tandregulering.org

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ORENINGEN AF

PECIALTANDLÆGER I

RTODONTI

Hvis man fratager patienterne klagemuligheden, vil mange patienter miste tilliden til

sundhedssystemet. De færreste patienter har mulighed for at anlægge civilt søgsmål som

alternativ. En sådan proces er både langsommelig og kostbar

–

og således kun tilgængelig for

de få - og mangler desuden den nødvendige faglige ballast.

For behandlerne er det ligeledes en tryghed, at deres sag vurderes af en uvildig instans med

faglig ekspertise. At skulle frygte civile søgsmål i sit daglige virke er en unødig stressfaktor,

der i værste falds kan ende i en meget defensiv tilgang til behandling.

Afskaffelse af klageadgang vil også fjerne mulighed for mægling via STPK. En proces, der ellers

giver mange såvel patienter som behandlere en god mulighed for at komme videre på en

ordentlig måde uden konfliktoptrapning.

Et velfungerende klagesystem er en afgørende forudsætning for et velfungerende og sikkert

sundhedssystem. Dette gælder for alle områder i det danske sundhedsvæsen - offentlige såvel

som private - og således også for det private tandplejeområde.

En afskaffelse af klagemuligheden som foreslået vil skabe uigennemsigtige og vanskelige

klageforhold i de patientforløb, hvor det offentlige og det private behandlersystem arbejder

sammen.

Overordnet set er forslaget udtryk for en urimelig forskelsbehandling af patienter og

behandlere. Urimeligt at behandling udført i privat praksis ikke kan indklages, mens samme

behandling udført i kommunalt eller regionalt regi kan.

FSO må således på det kraftigste fraråde lovforslagets gennemførelse.

Med venlig hilsen

Inge Aarslev

Formand for FSO

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Amila Nuhanovic

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Rannvá Bjarkadóttir Mohr <[email protected]>

18. september 2024 15:15

DEP Sundhedsministeriet

Jan Simonsen; Birita Ludvíksdóttir; Amila Nuhanovic

Høringssvar vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,

praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.

Signature-20240918131716.txt

Vedhæftede filer:

Til indenrigs- og Sundhedsministeriet

Lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang

for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv

Heilsumálaráðið har modtaget ovenfornævnte lovforslag i høring.

Eftersom der er tale om et lovforslag der skal forelægges Folketinget, og ikke en kongelig anordning, der

skal forelægges Lagtinget, tager de færøske myndigheder foreløbigt stilling til ikrafttrædelsesbestemmelsen.

Iht. § 5 i lovforslaget, kan loven ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de

ændringer, som færøske forhold tilsiger, loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Heilsumálaráðið har noteret sig, at der her er tale om et område, der ikke er overgået til færøske

myndigheder som særanliggende iht. hjemmestyrelovgivningen.

Det er derfor muligt at sætte loven i kraft for Færøerne ved kongelig anordning og

ikrafttrædelsesbestemmelsen er derfor korrekt.

Derudover skal Heilsumálaráðið gøre opmærksom på, at dette lovforslag jf. ovenforstående ikke på

nuværende tidspunkt kommer til at være gældende på Færøerne. Det medfører, at der forsat er muligt at

klage over privat praktiserende tandlæger, tandtekninkere og tandplejere mv på Færøerne, ligesom hjemlen

til rapportering af utilsigtede hændelser ikke ophæves.

Vinaliga/Sincerely

Rannvá B. Mohr

Fulltrúi

Heilsumálaráðið/

Ministry of Health

Eirargarður 2 • 100 Tórshavn • Faroe Islands

Tel. +298 304050 • Mobile +298 734013

•

www.hmr.fo

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att:

30. september 2024

Høringssvar vedr. lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Hjernesagen er en forening for mennesker som har været ramt af stroke eller anden erhvervet hjerneskade,

og deres pårørende. Vi er meget bekymrede for høringsudkastet.

Hjernesagens målgruppe

Hjernesagen primære medlemsgruppe er mennesker med følger efter stroke. Strokeforekomsten stiger med

alderen, så af alle dem, der får et stroke i Danmark vil 2/3 af de strokeramte være over 65 år. Af de

strokeramte vil 1/3 slippe uden mén, 1/3 have lette til moderate følger efter stroke, som i varierende grad

kræver specialiserede indsatser, og 1/3 vil have kompleks handicap og følger efter deres stroke, der kræver

specialiserede neurofaglige indsatser.

Gruppen af mennesker med følger efter hjerneskade er derfor bred og rummer alt fra mennesker uden mén

over mennesker med lettere fysiske funktionsnedsættelser eller med udelukkende kognitive

funktionsnedsættelser og en meget stor gruppe med komplekse følger med både fysiske, kognitive,

sproglige, adfærdsmæssige og sociale følger.

Der er ulighed i hvem der rammes af fx stroke, da mennesker med lav indkomst rammes 6 år før mennesker

med høj indkomst, og mænd rammes før kvinder. Mennesker med lav indkomst kommer senere på sygehus

og får oftere ikke den optimale behandling og får derfor flere alvorlige følger.

En større del vil desuden ikke have nærtstående pårørende fx har hver femte mand over 50 år ikke børn.

Hjernesagen mener, at høringsudkastet bidrager til øget ulighed for vores målgruppe og andre, da gruppen

med lav indkomst, komplekse følger og/eller uden pårørende vil få begrænset deres rettigheder betydeligt

og få mindre samfundsbeskyttelse.

Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser

Hjernesagen er overordentlig bekymret for fjernelsen af pligten til at rapportere utilsigtede hændelser og vil

gerne advare mod det.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Der er ingen tvivl om, at rapporteringen af utilsigtede hændelser muligvis var for omfattende og for mange,

men i Bekendtgørelsen nr. 867 fra 2023 om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v.

skete der en præcisering og en tydeliggørelse af, hvad der skulle rapporteres.

Hele idéen med rapporteringen har været at forbedre patientsikkerheden gennem en databaseret og

vidensbaseret tilgang, at mindske antallet af utilsigtede hændelser og forbedre kvaliteten i behandlingen.

I bemærkningerne fremgår det, at ordningen har været en succes. Det kan derfor undre, at hvis ordningen er

en succes, hvorfor vil man så nedlægge den?

Det virker som om man er ved at hælde en succesfuldordning ud i statslig afbureaukratiseringsiver og

økonomisk udgøre besparelsen småpenge i det samlede statslige regnskab.

Der er flere problemer, men Hjernesagen vil pege på tre:

Kulturbåren indsatser kan være vanskeligt at fastholde over tid

Det er overordentligt bekymrende, at regeringen mener, at noget så centralt, som patientsikkerhed alene

skal være båret af en kultur i det primære og sekundære sundhedsvæsen. Erfaringer med kulturbårne

indsatser i et presset offentligt system er, at det kun holder kortvarigt og nemt kan ”glemmes”, når der skal

spares på ressourcer.

Er der ikke tale om en ”Skal”-opgave, men en ”Kan”-opgave,

så har det en tendens til

at glide i baggrunden, og det er vanskeligere at få afsat ressourcer til opgaven. Ressourcemæssigt har

Hjernesagen vanskeligt ved at se det fornuftige i, at man fjerne en forholdsvis billig, central ordning for at

hver enkelt kommuner, sygehuse, botilbud, plejehjem m.v. skal opfinde deres egne systemer, hvilket alt

andet lige må genere flere administrative udgifter lokalt end de 5 millioner kroner om året ordningen koster

i dag.

Uden data ingen viden og uden viden ingen læring

Fordelen ved en national database med rapporterede hændelser er, at denne data kan bruges til mere end

det den enkelte kommune eller sygehus kan trække ud af deres egne systemer, da det kun vil vise lokale

forhold. Ved at have data samlet på nationalt niveau vil der kunne ses generelle mønstre og udfordringer fx i

form af særlige UTH’er der går igen på tværs af

kommuner og regioner, om det omfatter særlige målgrupper,

om der er forskel på mandlige og kvindelige patienter m.v. Analysering af data vil kunne omsættes til viden

og anbefalinger, hvilket vil kunne omsættes til læring og undervisning af medarbejdere og ledelse i både det

primære og sekundære sundhedsvæsen. Ved nedlæggelsen af den nationale database forsvinder den viden.

Patientsikkerheden svækkes

Hjernesagen ser udkastet som en klar svækkelse af patientsikkerheden. Tilsyn fra Styrelsen for

Patientsikkerhed kan ikke sikre patientsikkerheden alene. Tilsyn vil altid være et øjebliksbillede af fund, men

giver ikke den samme datamængde til at kunne vise mønstre, forekomster, og mere objektiv viden. Tilsynet

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

vil muligvis kunne vise nogle tendenser, men detaljen kan forsvinde i et tilsyn og nogle gange ligger

”djævlen” i detaljen, og det opdager man kun ved at have større datasæt.

Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere

og tandplejere

Der er en øget risiko for tand og mundsygdomme efter fx et stroke, hvilket kan opstå pga. problemer med

lammelser af mund og svælg. Det er et område, der ikke er stor fokus på efter stroke. Muligheden for at

komme til tandlæge og få en ordentlig gennemgang af tænder, mund og svælg er ofte besværlig og tit

foregår det under omstændigheder, som ikke er optimale.

Klageadgangen i dag er forholdsvis nem, hvilket er hensigtsmæssig for en målgruppe, som kan have

betydelige vanskeligheder med fx kognitive udfordringer, herunder kommunikative eller som har et svagt

socialt netværk.

I bemærkningerne henvises til, at området skal sidestilles med andre områder med egenbetaling bl.a. det

kosmetiske område. Hjernesagen ønsker at påpege, at problemer med mundhygiejnen kan udvikle sig

livstruende, hvis man ikke får den rigtige behandling og egenbetalingen på tand- og mundbehandling er et

ulighedsskabende problem i sig selv. I bemærkningerne henvises desuden til at borgerne kan søge

kompensation ved en retssag.

Hjernesagen vurderer, at forslaget har en socialslagside, da borgere med lavt indkomstniveau får endnu

svære ved at klage, få hjælp til mægling, få tilbagebetalt honorar m.v. Mange med lave indkomster har ikke

en indboforsikring og dermed adgang til retshjælp eller økonomi til at få juridisk hjælp og rådgivning i

forbindelse med en evt. retssag. Borgere med færrest ressourcer bliver med det her forslag stillet dårligere

retssikkerhedsmæssigt og det øger risikoen for ulighed i sundhed.

Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse

Hjernesagen undrer sig over, at regeringen kommer med et udkast til lovforslag, som igen forringer

borgernes retssikkerhed for at vise politisk handlekraft. En afbureaukratisering, som økonomisk ikke betyder

det store i det statslige budget.

StrokeLinjen

–

Hjernesagens rådgivning har flere gange oplevet, at måtte hjælp medlemmer med at kontakte

visitationen eller klage over den tildelte befordring, fordi den ikke har passet til vores medlem fx en bevilling

uden ledsagelse, en siddende transport i stedet for en liggende m.v. Det er derfor afgørende, at der er en

klageadgang.

Hvis regeringen virkelig gerne vil foretage en reel afbureaukratisering på befordringsområdet, så har

Hjernesagen flere gange foreslået, at i stedet for de mange forskellige befordringsregler laves der en

befordringsløsning. I dag findes der et utal af befordringsmuligheder indenfor flere forskellige lovområder,

som er vanskelige at overskue og håndtere for borgerne såvel som medarbejder i det offentlige. I dag er

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

befordring knyttet til en bestemt aktivitet fx dagtilbud, sygehusbesøg, familiebesøg, undervisning på

specialundervisningscentret. Personkredsen er forskellige alt efter aktivitet, så nogle gange er borgeren

omfattet af befordring og andre gange er de ikke. Det er fuldstændig uforståeligt for de fleste.

Hjernesagen foreslår, at man i stedet laver en lovgivning, der vedrører befordring til alle forskellige typer af

aktiviteter, hvortil borgere med funktionsbegrænsninger visiteres til, og hvortil der er en klageadgang. Det

ville fører til reel afbureaukratisering!

Hjernesagen bidrager gerne med en uddybning af ovenstående. Ved spørgsmål ret henvendelse til

Maja Klamer Løhr

Leder af StrokeLinjen og politisk medarbejder

Direkte kontakt: 21 82 30 03|

Træffes bedst: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.30-12.00 og 12.30-14.00

Med Venlig Hilsen

Jens Bilberg

Landsformand

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att: [email protected], [email protected]

København den 30. september 2024

Vedrørende Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Jordemoderforeningen har modtaget høringsmaterialet vedrørende lovændring om ophør af

pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over

private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af

klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.

Jordemoderforeningen vil i dette høringssvar alene forholde sig til den del af lovforslaget, der

omhandler ophør af pligten til at indberette utilsigtede hændelser.

Baggrund

Med lovforslaget lægges der op til at afskaffe den centrale administration af utilsigtede

hændelser, herunder pligten til rapportering, ligesom Dansk Patientsikkerhedsdatabase til

rapportering af utilsigtede hændelser foreslås nedlagt.

Lovforslaget skal ses som en udmøntning af regeringens ønske om at reducere den statslige

administration med 1000 årsværk. Samtidig har regeringen indgået aftaler med både

kommunerne og regionerne om, at der også her skal ske reduktioner i administrationen på

henholdsvis 242 og 104 millioner.

Den nuværende ordning med pligt til rapportering af utilsigtede hændelser trådte i kraft den

1. januar 2004, og er siden blevet ændret ved lov ad flere omgange, senest i 2023. Her blev

loven indskrænket, således at rapporteringspligten alene omfattede alvorlige eller potentielt

alvorlige eller dødelige utilsigtede hændelser, eller hændelser, der i øvrigt k unne bidrage til

læring eller forbedring. Samtidig fik alle behandlingssteder mulighed for at samlerapportere

utilsigtede hændelser. Formålet med ændringen var at mindske bureaukrati og målrette fokus

på kerneopgaverne i sundhedsvæsenet.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ’ordningen har været en succes og

har styrket patientsikkerheden ved at understøtte udviklingen af en kultur, hvor der er fokus

på læring, og hvor der er åbenhed om fejl’.

Bevar den obligatoriske og sanktionsfrie indberetningspligt

Den obligatoriske og sanktionsfrie indberetningspligt har eksisteret i 20 år. Det har

understøttet en unik kultur for sundhedspersonalet i Danmark, hvor man har haft fokus på

læring fremfor på fejl begået af den enkelte sundhedsperson. Herved har man skabt et

positivt miljø for fælles læring, der har været til stor gavn for patientsikkerheden i Danmark.

Jordemoderforeningen – Svend Aukens Plads 11 - 2300 København S

Telefon 4695 3400 –

www.jordemoderforeningen.dk

- [email protected]

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs– og Sundhedsministeriet fremhæver i bemærkningerne til lovforslaget, at

ordningen har været en succes, og at det er en kultur, der er fast forankret i

sundhedsvæsenet, hvor der er etableret rum for læring, ligesom der er etableret

arbejdsgange og procedurer, der understøtter dette. Med baggrund i denne ar gumentation

finder man i ministeriet, at der ikke længere er behov for ordningen. Det fremhæves dog, at

driftsherrer og arbejdsgiver fortsat bør prioritere og understøtte denne kultur og udvikling.

Jordemoderforeningen finder det paradoksalt, at man med lovforslaget vil nedlægge den

hovedvej af arbejdsgange og procedurer, der har været år om at blive etableret og

implementeret for diffust at fremhæve, at arbejdsopgaven fremover må prioriteres af

driftsherre og arbejdsgiver. Dette gøres i samme omgang, som man har indgået aftale om

markante reduktioner i administrative udgifter både i kommuner og regioner, hvor der dermed

er skabt endnu dårligere betingelser for etablering af decentrale systemer.

Uden en etableret vej for et sanktionsfrit indberetningssystem, vil man meget hurtigt miste

den kultur, der har været årtier om at blive etableret.

Det vil have stor skadelig virkning for patientsikkerheden. Men det vil også have stor skadelig

virkning for den enkelte sundhedsperson, hvilket igen på ingen måde er til gavn for et

sundhedsvæsen, der mangler personale, og i den grad kommer til at gøre det i fremtiden.

Tiltaget skal tillige ses i lyset af, at man netop har fremført forslag til ændringer i strukturen i

sundhedsvæsenet. Det er forslag af en størrelsesordning, der ikke har været set i

sundhedsvæsenet i årtier.

Ud over helt nye måder at håndtere organiseringen ’inhouse’, lægges der i langt højere grad

op til hjemmebehandling og brug af teknologiske løsninger, vi endnu kun har set periferien af.

Det er åbenlyst – og kun underbygget af viden fra virkeligheden – at så store forandringer

uvægerligt vil medføre utilsigtede hændelser med betydende risiko for patientsikkerheden.

Det vil derfor være med betydelig risiko for markant tab af læringspotentiale og dermed

manglende potentiale i at forbedre patientsikkerheden, at man ser ind i en fremtid med

markante strukturforandringer, der ikke rummer mulighed for et aggregeret erfaringsmiljø.

Systemet vil med sikkerhed kunne moderniseres og effektiviseres. At lægge det ud til et

driftsherre-/arbejdsgiveransvar i mindre enheder vil dog være stærkt problematisk, idet man

dermed også mister viden fra de mere sjældne, men potentielt meget alvorlige, utilsigtede

hændelser, der først tegner et billedes, når erfaringer samles i ét fælles, overordnet system,

hvor mere tydelige mønstre tegnes.

Jordemoderforeningen vil derfor kraftigt opfordre til, at man bibeholder den unikke kultur, der

er skabt for et sanktionsfrit læringssystem over de utilsigtede hændelser, der til stadighed

opstår, uanset at alle gør deres ypperste for at undgå det. Dette kræver én fælles vej ind,

som nødvendigvis må være statsligt forankret.

Med venlig hilsen

Anne-Mette Schroll

Forsknings- og Udviklingskonsulent

Jordemoderforeningen

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Mail:

med kopi til

Høring lovforslag ophør af pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser mv.

KL har fået Indenrigs- og Sundhedsministeriets lovforslag om ændringer

af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-

hedsvæsenet i høring med frist den 30. september 2024.

Lovforslaget er en del af regeringens økonomiaftale for 2025, hvor staten

skal nedlægge 1.000 årsværk. Lovforslaget omhandler tre tiltag, hvor KL

alene har bemærkninger til den del, der vedrører nedlæggelse af Dansk

Patientsikkerhedsdatabase til rapportering af utilsigtede hændelser.

KL anerkender regeringens indsats for at reducere den statslige bureau-

krati de steder, hvor det ikke giver en merværdi. Det er der flere gode ek-

sempler på i regeringens finanslovsforslag.

Når det er sagt er KL - som mange andre aktører - overrasket over rege-

ringens melding om at fjerne grundlaget for at indrapportere utilsigtede

hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase uden på forhånd at gå i

dialog med de involverede parter.

Lovforslaget, som det ligger nu, vil fjerne grundlaget for gennem data og

analyser at lære af utilsigtede hændelser på tværs af sundhedsvæsenet.

Danmark har en stolt tradition for at arbejde med læring af fejl i sund-

hedsvæsenet. Denne læring betyder også meget i det lokale arbejde

med kvalitet og patientsikkerhed.

KL er enig i, at den model og det indrapporteringssystem, som vi har i

dag, ikke fungerer optimalt. Databasen, der indrapporteres til, er ikke

længere tidssvarende, og den tid der bruges på indrapporteringer af util-

sigtede hændelser, står heller ikke mål med den læring, der uddrages

heraf på tværs. Det kan muligvis skyldes, at opgaven ligger for langt fra

Styrelsen for Patientsikkerheds øvrige opgaver, og derfor er svær at få

hånd om.

Lokalt patientsikkerhedsarbejde

Regeringen fjerner den nationale sanktionsfri rapportering. Hermed vil

det være op til den enkelte kommune, hospital, apotek, lægepraksis mv.

selv at give medarbejderne mulighed for sanktionsfri at indrapportere fejl

og utilsigtede hændelser.

Desuden skal det understreges, at en lukning af Dansk Patientsikkerheds

Database pr. 1. januar 2025 vil betyde, at kommuner, hospitaler mv. ikke

Dato: 25. september 2024

Sags ID: SAG-2024-03691

Dok. ID: 3492977

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3558

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

længere har et system at indrapportere i. Det vil betyde, at man lokalt

skal anskaffe et nyt system, hvilket der med lovforslaget ikke er afsat

midler til. Hermed påfører man kommuner og regioner en omkostning.

Læring på tværs af sundhedsvæsenet

Lovforslaget omfatter også afskaffelse af §43, stk. 2 nr. 5, som gør det

muligt at videregive oplysninger om konkrete utilsigtede hændelser mel-

lem sundhedspersoner og på tværs af organisationer.

Dette betyder i praksis, at det fremadrettet ikke vil være muligt at lære af

hinandens fejl på tværs i sundhedsvæsenet.

KL vil opfordre til, at man i stedet for at fjerne grundlaget for at arbejde

med utilsigtede hændelser, går i dialog med parterne om, hvordan man

fortsat kan sikre læring, men så arbejdet hermed lettes administrativt.

Med afgrænsningen af rapporteringspligten i 2023 til kun at omfatte alvor-

lige og potentielt alvorlige eller dødelige utilsigtede hændelser blev der

taget skridt til at lette ordningen.

KL finder, at vi fortsat i Danmark profiterer bedst af at minimere fejl ved

på tværs af landet at lære af hinanden. Det vil imidlertid være en forud-

sætning, at udgifterne for læring på tværs, herunder etablering af ny da-

tabase ikke pålægges kommuner og regioner, men fortsat finansieres na-

tionalt.

KL tager forbehold for politisk behandling af lovforslaget.

Dato: 25. september 2024

Sags ID: SAG-2024-03691

Dok. ID: 3492977

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3558

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Hanne Agerbak

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

30. september 2024

Patientstøtte & Frivillig Indsats

Sekretariatet

Strandboulevarden 49

2100 København Ø

Tlf +45 35 25 75 00

www.cancer.dk

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected] med kopi til [email protected]

UNDER PROTEKTION AF

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Kræftens Bekæmpelses høringssvar vedrørende

udkast til lov om ændring af sundhedsloven inden for sundhedsvæsenet

Kræftens Bekæmpelse takker for muligheden for at kommentere det fremsendte udkast til

lovforslag.

Kræftens Bekæmpelse er stærkt imod at ophæve sundhedspersoners pligt til at rapportere

utilsigtede hændelser samt at fjerne Dansk Patientsikkerhedsdatabase og tilhørende national

forankring. Kræftens Bekæmpelses ser netop denne kombination som fundamentet for sund-

hedsvæsnets succes på patientsikkerhedsområdet med systematisk læring og løbende for-

bedringer.

Derudover er Kræftens Bekæmpelse stærkt imod at ophæve klageadgangen på tandområdet

og befordringsområdet. Vi mener, at der skal værnes om patientrettighederne i stedet for at

forringe dem.

Kræftens Bekæmpelse har følgende uddybende bemærkninger til lovforslagets indhold:

Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk Sik-

kerhedsdatabase

Lovforslagets punkt 2.1.

Med lovforslaget foreslås det at ophæve sundhedspersoners rapporteringspligt af utilsigtede

hændelser, samt at fjerne rapporteringssystemet med Dansk Patientsikkerhedsdatabase og

den tilhørende administrative nationale forankring.

Kræftens Bekæmpelse finder dette lovforslag stærkt bekymrende. Formålet med rapporte-

ringspligten var at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet ved at etablere et rappor-

teringssystem med fokus på åbenhed og dialog om fejl med identificering af risikomønstre og

usikre arbejdsgange, frem for straf med sanktionering af enkeltpersoner. Det er Kræftens Be-

kæmpelses opfattelse, at med rapporteringspligten fulgte et nødvendigt ledelsesfokus på pa-

tientsikkerhed og sikkerhedskultur - fra driftsejeres (regionsrådet og kommunalbestyrelsen)

samt sundhedsmyndighedernes side (Styrelsen for Patientsikkerhed), med tilhørende ressour-

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

cer til at analysere og reagere aktivt/proaktivt. I takt med at medicinske teknologier og be-

handlingsmodaliteter bliver mere avancerede, så følger risikoen for nye typer af fejl. Kræftens

Bekæmpelse mener derfor, at sundhedsvæsnet har et konstant behov for at lære af hændelser

og nærhændelser og løbende at tilpasse/opjustere indsatser, hvorfor vi er uforstående over

forslaget om at afskaffe rapporteringssystemet. Netop kombinationen af lovgivning, national

database og central forankring, har bidraget til at skabe læring i sundhedsvæsnet og øge pati-

enters sikkerhed.

Den sanktionsfrie tilgang og nationale ramme for rapporteringssystemet bør beskyttes, da den

er ganske unik. Med lovforslaget ser vi ikke beskrevet et klart alternativ til rapporteringspligten,

ej heller som understøtter nødvendigheden af dataindsamling og national forankring af pati-

entsikkerhedsarbejdet. Vi vil understrege, at det kræver en stærk national koordinering at op-

retholde høj patientsikkerhed overalt i sundhedsvæsnet og at sikre fælles læringskultur på

tværs af forskellige aktører. Det

I Kræftens Bekæmpelse finder vi lovforslaget meget uheldig set i et patientperspektiv, da pati-

enter og pårørende som vigtig kilde til viden om hændelser/nærhændelser og fejl i sundheds-

væsenet udviskes. Derudover fortæller (kræft)patienter, at de overordnet set ønsker at sund-

hedsvæsnet lærer af fejl så det ikke sker for de næste patienter, frem for at sundhedspersoner

straffes. Med lovforslaget har patienter i fremtiden "kun" mulighed for at vælge den sanktio-

nerende klagegang. Vi frygter, at gennemsigtigheden og tilliden blandt sundhedspersoner og

patienter til at sundhedsvæsenet lærer af det mislykkede/vellykkede i patientforløb mindskes.

Kræftens Bekæmpelse vurderer i øvrigt, at forslaget fremstår utidssvarende, når det bygger på

besparelsesargumenter, jævnfør en OECD-rapport som estimerer, at 15 procent af sygehusud-

gifter tilskrives (forebyggelige) patientsikkerhedsbrists. Desuden bringer fremtiden i stigende

grad anvendelse af nye avancerede behandlinger og teknologier, som giver en risiko for nye

typer af fejl, for eksempel AI-teknologier i sundhedsvæsnet som beslutningsstøtteværktøj

(syntesere tekster/viden og foreslå løsninger) og analyseværktøj (mønstergenkendelse og ge-

nerering af løsningsforslag). Uden input fra (nationale) analyser af utilsigtede hændelser og de

faktorer, der kan føre/fører til fejl i Danmark - som vægter sikkerhedskultur frem for sanktioner

- så svækkes AI’s evne til at identificere tidstro sikkerhedsproblemer og give løsningsforslag.

Ved at udnytte AI burde formålet bag database og den centrale forankring kunne bibeholdes

og endda styrkes.

Ophævelse af klageadgang for klageadgang for klager over private tandklinikker, praktise-

rende tandlæger, tandteknikere og tandplejere

Lovforslagets punkt 2.2.

Med lovforslaget foreslås det at ophæve klageadgangen for klager over private tandklinikker,

så patienter ikke længere får mulighed for at klage over behandlingen på private tandklinikker.

Side 2

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kræftens Bekæmpelse finder det meget bekymrende, at man vil fjerne klageadgangen.

I lovforslagets bemærkninger står der, at der vil være mulighed for at søge om kompensation

ved at anlægge retssag ved domstolene, ligesom ved kosmetisk behandling. Kræftens Bekæm-

pelse mener ikke, at det er et rimeligt alternativ. Det er langt vanskeligere, krævende og om-

kostningsfuldt at føre en sag ved domstolene (i forhold til en administrativ klagesag), og for

rigtig mange patienter vil en civil retssag ikke være en reel mulighed. Løsningen må også for-

modes at bidrage til ulighed på tandområdet, da anlæggelse af retssag reelt kun er en mulig-

hed for de allermest ressourcestærke. Derudover er det vores opfattelse, at man ikke kan side-

stille tandbehandling med kosmetisk behandling, da tandbehandling kan være en livslang ind-

sats og i modsætning til kosmetisk behandling har et forebyggende og sundhedsfremmende

formål.

I lovforslagets bemærkninger står der også, at forslaget ikke har betydning for patientsikker-

heden, idet Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat vil kunne føre tilsyn. Også denne del er vi

uforstående overfor, for ved en klageadgang har patienten (i modsætning til tilsyn) ret til at få

behandlet sin sag, og har ret til få en afgørelse med en konkret og individuel begrundelse.

Vi synes i øvrigt, det fremstår uklart, om forslaget også gælder for sager vedrørende tilskud til

tandpleje for udvalgte patientgrupper (efter sundhedslovens § 166). Dette ville være særdeles

uheldigt, da der med de nye regler i sundhedsloven netop er lagt op til forbedrede patientret-

tigheder, og da målgruppen for denne ordning er udsatte patienter med særligt behov for

tandpleje, som ofte vil være omkostningsfuld. Fjernelse af klageadgangen i sådanne sager vil

gå ud over retssikkerheden, og vil være stik imod hensigten med de nye regler.

Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse

Lovforslagets punkt 2.3.

Med lovforslaget lægges der op til at fjerne klageadgangen for befordring og befordringsgodt-

gørelse. Kræftens Bekæmpelse er meget imod en sådan forringelse af patientrettighederne.

De gældende regler for befordring og befordringsgodtgørelse til og fra behandlingssted er

komplicerede og svære at gennemskue. Derudover er lovgivningen på området ikke tidssva-

rende i forhold til det danske sundhedsvæsen i dag, hvor mange patienter behandles på tværs

af regionsgrænser. Reglerne er også uhensigtsmæssige og uklare, når terminalt syge skal trans-

porteres til hospice uden for patientens egen bopælsregion. Samlet set er der mange forhold,

der gør, at reglerne for befordring og befordringsgodtgørelse er svære at administrere, og der

ses regionale forskelle i regionernes praksis på området.

Side 3

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I Kræftens Bekæmpelse mener vi ikke, at det er den rigtige løsning at fjerne klageadgangen.

Tværtimod er klageadgangen særlig vigtig, netop fordi reglerne er svære at forstå og admini-

strere. Kombinationen af et vanskeligt regelsæt og manglende klageadgang går ud over pati-

enters retssikkerhed.

Vi mener, at der er behov for følgende:



En opdateret lovgivning med henblik på en forenklet og mere overskuelig regulering,

som tager højde for, at patienter i det danske sygehusvæsen i dag behandles og ind-

lægges på tværs af regionsgrænserne



Pligt for regionerne til at sørge for og betale for transport til det hospice, som patienten

har valgt - uafhængigt om det pågældende hospice ligger i patientens bopælsregion.



Bevarelse af klageadgang på området

Det bemærkes i øvrigt, at vi ser meget positivt på, at det i regeringens udspil til en sundhedsre-

form fremgår, at man vil iværksætte et eftersyn af befordringsreglerne i sundhedsloven, som

skal sikre, at reglerne bliver mere gennemskuelige og er til gavn for borgere med størst muligt

behov for hjælp til befordring i forbindelse med sundhedsydelser.

Med venlig hilsen

Pernille Slebsager

Afdelingschef

Patientstøtte & Frivillig Indsats

Side 4

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Center for Økonomi og Kvalitet

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Notat

Høringssvar vedr. lovforslag om ophør af pligten til

rapportering af utilsigtede hændelser

17. september 2024

Edoc-sagsnummer

2024-0205087

F2 sagsnummer

2024 - 11770

Københavns Kommune bakker overordnet set op om regeringens ønske

om afbureaukratisering, men finder det uhensigtsmæssigt at lovforsla-

get lægger op til at afskaffe patientsikkerhedsordningen kapitel 61 i

sundhedsloven, som:

•

gør det muligt at arbejde fortroligt og sanktionsfrit med utilsig-

tede hændelser og fejl i sundhedsvæsnet,

•

er grundlag for det nationale elektroniske rapporteringssystem

til utilsigtede hændelser,

•

forpligter sundhedspersoner til at rapportere utilsigtede hæn-

delser.

Ligeledes finder Københavns Kommune det uhensigtsmæssigt, at lov-

forslaget omfatter afskaffelse af § 43, stk. 2 nr. 5 vedr. videregivelse af

oplysninger om konkrete utilsigtede hændelser mellem sundhedsper-

soner og på tværs af organisationer.

Begrundelsen for Københavns Kommunes holdning til lovforslaget ud-

dybes nedenfor.

Risiko for at hjørnesten for læring i sundhedssektoren fjernes

Københavns Kommune finder afskaffelsen af ovennævnte lovgivning

uhensigtsmæssig, da de elementer, der fjernes, udgør en central hjør-

nesten i den lærende og sanktionsfrie kultur, der over de seneste 20 år

er oparbejdet på tværs af den danske sundhedssektor. Systemet giver

mulighed for at arbejde åbent, tværgående og systematisk med de fejl

og utilsigtede hændelser, som både borgere, patienter, pårørende og

sundhedspersonale oplever.

Dette arbejde og denne kultur har brug for lovgivningsmæssig støtte

for fortsat at kunne eksistere og udvikle sig, da der ellers er risiko for at

den kultur, der er opbygget gennem flere år, ikke vil kunne fastholdes.

Ikke mindst fordi der altid vil være et væsentligt antal utilsigtede hæn-

delser af både alvorlig og dødelig karakter, som der vil være behov for at

arbejde med i et sanktionsfrit system.

Sagsbehandler

Mette Schaap Nygaard

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Center for Økonomi og Kvalitet

2/2

Fremtiden for det nuværende system omkring utilsigtede hændelser

Københavns Kommune medgiver, at der er potentialer i relation til af-

bureaukratisering af området for utilsigtede hændelser og ser i øvrigt

positivt på regeringens generelle fokus på afbureaukratisering af den

danske sundhedssektor.

Som systemet omkring utilsigtede hændelser er organiseret i dag, ser

Københavns Kommune muligheder for forbedringer fx i relation til den

eksisterende organisatoriske forankring i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det tværgående nationale arbejde med utilsigtede hændelser kan med

fordel lægges hos en anden aktør, der i højere grad kan støtte op om en

åben tilgang til læring, og hvor der organisatorisk opstår en klarere son-

dring og afstand mellem den sanktionerende og ikke-sanktionerende

tilgang.

Lovforslag udfordrer patientsikkerheden i sundhedssektoren

En afskaffelse af patientsikkerhedsordningen strider imod anbefalin-

gerne fra både WHO og EU om, at en sikker sundhedssektor bl.a. udgø-

res af sanktionsfrie systemer til rapportering af kendte og ukendte sik-

kerhedsudfordringer og fejl med henblik på læring og kontinuerlig for-

bedring. Med en så markant ændring, som lovforslaget i sin nuværende

form lægger op til, vil det potentielt medføre en større usikkerhed for

patienter og borgere samt større utryghed hos det sundhedsfaglige

personale, der ikke længere vil være beskyttet af sanktionsfrihed og for-

trolighed. Ændringen risikerer tilmed at ramme socialt skævt, idet sår-

bare og socialt udsatte borgere, som fx bor på botilbud, oftere ikke selv

har pårørende/netværk, som sørger for, at fejl kommer frem i lyset og at

der læres af dem.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att:

Cc:

Høringssvar vedr. sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet (SUND) ved Københavns

Universitet takker for muligheden for at deltage i høringen om udkast til lov

om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden

for sundhedsvæsenet.

SUND har som grundlag for høringssvaret indhentet input fra Institut for

Folkesundhedsvidenskab.

Vi har gennemgået det fremlagte lovforslag og vil gerne fremføre vores

synspunkter vedrørende de foreslåede ændringer med fokus på forslaget om

”Ophør

af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser og nedlæggelse

af Dansk Patientsikkerhedsdatabase”.

Som ministeriet redegør for, har den nuværende ordning bidraget til

indsamling af viden og opbygning af en kultur, der fokuserer på at

identificere og rette fejl snarere end at placere skyld. Begge dele er

afgørende for kvalitetssikring i sundhedsvæsenet og bør fortsat være en

integreret del af det.

Danmark har internationalt været en pioner i etableringen af et centralt

system for rapportering og analyse af utilsigtede hændelser. Denne database

har været et væsentligt værktøj til indsamling og analyse af data, hvilket har

været centralt for identifikation af systemiske problemer og fremme af

læring og forebyggelse af problemområder på tværs af sundhedsvæsenet.

Denne grundige og væsentlige viden risikerer at gå tabt, hvis Dansk

Patientsikkerhedsdatabase som en central, national database nedlægges.

Hændelser, der potentielt kunne afsløre større tendenser på tværs af praksis

og sektorer, risikerer at blive betragtet som isolerede tilfælde eller

personlige fejl. En sådan fragmentering af viden kan resultere i en

30. SEPTEMBER 2024

LEDELSESSEKRETARIATET

BLEGDAMSVEJ 3

KØBENHAVN N.

DIR

MOB

35 33 24 69

93565764

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

forringelse af kvaliteten i et moderne sundhedsvæsen, som i stigende grad

baseres på data.

Det systematiske arbejde med utilsigtede hændelser kræver kompetente

medarbejdere, der sidder i en armslængdes afstand i en central funktion, så

de utilsigtede, alvorlige hændelser underkastes en grundig årsagsanalyse,

også på tværs af sektorer. Lokale kvalitetsdatabaser er naturligvis også af

stor værdi, men kan på ingen måde give samme grundlag for overblik og

systematiske, tværgående analyser.

Afskaffelsen af den obligatoriske indrapportering og det sanktionsfrie

system kan reducere personalets fokus, prioritering og ikke mindst tryghed

til at rapportere åbent om fejl og utilsigtede hændelser uden at risikere

personlige sanktioner. Nedlæggelsen af central rapportering risikerer derfor

at svække den essentielle kvalitetskultur i sundhedsvæsenet.

Eksisterende data peger på, at man ikke kan forvente at kunne bevare en

kvalitetskultur i det lokale sundhedsvæsen, hvis den centrale rapportering

ophører. Fra

PLUS patientsikkerhedskulturmålingen

(Region Hovedstaden,

2019) kan bl.a. nævnes:

•

På alle hospitaler i regionen anbefales indsatser med hensyn til

sikkerhedsklimaet, men kun mellem 34% og 60% af de ca. 15.000

respondenter havde et positivt syn på sikkerhedsklima, og kun

mellem 28% og 40% af respondenterne havde et positivt syn på

håndtering af utilsigtede hændelser.

Denne utilfredshed blev fundet på tværs af alle faggrupper.

SIDE 2 AF 2

•

Patientsikkerhed og kvalitetsudvikling er vedvarende fokusområder, der

kræver konstant opmærksomhed. Etableringen af et system og en kultur,

hvor det er naturligt at indrapportere utilsigtede hændelser, har været en

langvarig proces, og det ville være et stort tab at nedlægge dette system.

Forbedring af patientsikkerheden gennem læring er en kontinuerlig proces,

som bør prioriteres som en central og varig opgave.

Endelig er arbejdet med patientsikkerhed vigtigt for den tillid, som patienter

og pårørende har til sundhedsvæsenet. Derfor vil nedlæggelse af de

eksisterende muligheder for indrapportering af utilsigtede hændelser fra

både patienter, pårørende og sundhedspersonale reducere borgernes følelse

af sikkerhed og tillid til sundhedsvæsenet.

Vi anbefaler, at ministeriet overvejer en model, hvor det centrale system for

rapportering af utilsigtede hændelser fortsætter, men med en øget

fleksibilitet og mindre bureaukrati.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Amila Nuhanovic

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

LAP <[email protected]>

30. september 2024 13:15

Presseoglov

'[email protected]'

LAP høringssvar om lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,

praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.

LAP Høringssvar vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,

praktiserende tandlæger.dat

Vedhæftede filer:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler

på afsenderen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

www.sum.dk

Odense den 30.09.2024

LAP høringssvar om lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang

for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar om ophør af

pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker mv. LAP har

følgende bemærkninger:



LAP er imod at fjerne klagemulighed som besparelser, da de bedste besparelser i den henseende vil være at undgå klagerne

via bedre kvalitet i arbejdet.

Med de bedste hilsener

Ole Nielsen

Arbejdsgruppen Presse og lov

På vegne af

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Store Glasvej 49

5000 Odense C.

Tlf.: 66 19 45 11

Mail:[email protected]

Web:www.lap.dk

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Fra:

Amila Nuhanovic <[email protected]>

Sendt:

2. september 2024 07:53

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>;

Dansk Erhverv (info)

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Emballageindustrien <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Regioner

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Datatilsynet <[email protected]>;

Diabetesforeningen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Gigtforeningen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Hjerteforeningen <[email protected]>;

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Kræftens

Bekæmpelse <[email protected]>;

LAP <[email protected]>;

Lægeforeningen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Rådet for Socialt Udsatte

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Vive <[email protected]>;

Cc:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Emne:

Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af

klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist

30. september kl. 12

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser,

ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og

tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse).

Evt. bemærkninger bedes sendt til [email protected] med kopi til

senest

mandag den 30. september

2024, kl. 12.

Med venlig hilsen

Amila Nuhanovic

Specialkonsulent, Patientsikkerhed og lovkvalitet

Afdeling for Patientsikkerhed, Life Science og Internationalt samarbejde

21 65 99 38

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

www.sum.dk

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Emne: Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af

sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet

Lev takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til lov om

ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet.

Lev repræsenterer en mangfoldig og bred gruppe børn, unge og voksne

med udviklingshandicap og deres pårørende. Vi ønsker med dette

høringssvar at udtrykke vores bekymring over de foreslåede ændringer,

som efter vores vurdering kan få alvorlige konsekvenser for denne gruppe

borgeres retssikkerhed og sundhed og for kvalitetssikring i

sundhedsvæsenet.

1. Afskaffelse af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser

Lev er meget kritiske over forslaget om at afskaffe pligten til at rapportere

utilsigtede hændelser. Først og fremmest er det et opgør med den positive

læringskultur, som er skabt på baggrund af loven. Læring af utilsigtede

hændelser er afgørende for at styrke patientsikkerheden, og derfor er det

essentielt, at fejl og skader bliver indberettet, registreret, afrapporteret og

drøftet med henblik på forbedringer.

Mange af de borgere, som Lev repræsenterer, har komplekse

sundhedsbehov, og utilsigtede hændelser kan have alvorlige konsekvenser

for deres helbred og trivsel. Vi mener derfor, at det er væsentligt, at

rapporteringssystemet opretholdes og styrkes frem for at blive reduceret,

sådan som der lægges op til i lovudkastet.

Vi kan læse i ministeriets bemærkninger til forslaget, at hensigten er at

sikre at ressourcerne i den offentlige sektor bruges på indsatser som

skaber værdi for borgerne, og ikke på unødig administration og

dokumentation. Pligten til at rapporterer utilsigtede hændelser, er efter

vores opfattelse på ingen måde unødigt bureaukrati. Tværtimod bidrager

det til at det danske sundhedsvæsen lærer af fejl og forbedre

behandlingen.

Vi bemærker desuden at ministeriet selv mener at den eksisterende

indberetningsordning har været en succes og har styrket

patientsikkerheden ved at understøtte udviklingen af en kultur, hvor der er

fokus på læring, og hvor der er åbenhed om fejl. Lev er enige i denne

vurdering.

Vi er dog ikke enige i ministeriet opfattelse af at en sådan kultur fortsat vil

være fast forankret i sundhedsvæsenet, når man lægger op til at fjerne

pligten til rapportering og den centrale administration af utilsigtede

hændelser.

Vi anerkender regeringens ønske om at sikre nødvendige ressourcer til

borgernær sundhed, men vi mener at den foreslåede afskaffelse af pligten

Dato: 27. september

2024

Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | [email protected] | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

til at rapportere utilsigtede hændelser vil føre til det modsatte af hensigten –

nemlig en væsentlig forværring af patienternes rettigheder og en forringelse

af patientsikkerheden.

Antallet af rapporterede utilsigtede hændelser er steget markant de seneste

år, hvilket tydeligt indikerer, at behovet for at adressere disse hændelser er

større end nogensinde før.

Sundhedsstyrelsens erfaringsopsamling vedrørende det sundhedsfaglige

tilsyn på bostedområdet viser fx at der i 39% af tilsynene blev konstateret

større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden, hvilket

resulterer i et påbud. Det inkluderede b.la. mangler i dokumentationen af

ordineret medicin og den lokale medicinliste samt problemer med

opbevaring og håndtering af medicin. Fejlmedicinering kan have alvorlige

konsekvenser for beboernes helbred og sikkerhed, hvilket er, at der er en

stor risiko for utilsigtede hændelser på dette område.

Derudover blev der ved 50% af tilsynene fundet mangler i dokumentationen

af den aktuelle pleje, behandling samt opfølgning og evaluering og ved

15% af de stikprøvebaserede tilsyn og 34% af de reaktive tilsyn blev der

konstateret større eller kritiske problemer med betydning for

patientsikkerheden. Rapporten peger derudover på, at udfordringer med

instrukser og personalets kompetencer på bostederne ofte bidrager til

sundhedsfaglige problemer. Når personalet ikke er tilstrækkeligt uddannet

eller mangler klare instrukser, er risikoen for utilsigtede hændelser større.

Hvis regeringens mål, er at frigøre midler til borgernær sundhed og

indsatser, der skaber værdi for borgerne, bør fokus i stedet rettes mod at

reducere antallet af utilsigtede hændelser. Dette kræver en målrettet

indsats og ikke afskaffelsen af den rapporteringspligt, der netop er med til

at sikre læring og forbedring.

Vi frygter, at ved at gøre rapporteringen frivillig, vil vi derudover i fremtiden

miste et klart overblik over omfanget af utilsigtede hændelser. De

nuværende data viser en alarmerende tendens med et stigende antal

utilsigtede hændelser, og uden pligten til at indberette disse hændelser vil

vi ikke med sikkerhed kunne følge den alarmerende udviklingen og

iværksætte relevante forbedringstiltag. Fokus på forebyggelse, læring og

overvågning er her særligt central for mennesker med udviklingshandicap

og det er afgørende for patientsikkerheden, at vi fastholder systematisk

rapportering for at kunne tage hånd om dette voksende problem.

2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker

Lev ser ligeledes med stor bekymring på forslaget om at afskaffe

klageadgangen for private tandklinikker, tandlæger, tandteknikere og

tandplejere. Denne ændring vil ramme nogle af de mest sårbare borgere i

vores samfund, herunder nogle mennesker med udviklingshandicap, som

ofte har svært ved at navigere i det eksisterende klagesystem. For mange

borgere med udviklingshandicap og deres pårørende er tandlægebesøg en

Dato: 27. september

2024

Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | [email protected] | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

stor udfordring, og muligheden for at kunne klage over utilfredsstillende

behandling er afgørende for at sikre, at deres rettigheder som patienter

opretholdes. Ophævelsen af denne klageadgang svækker patienternes

retssikkerhed og fjerner en vigtig mekanisme for kvalitetskontrol.

Vi kan forstå på ministeriets bemærkninger, ophævelsen af klageadgangen

vil indebære, at Styrelsen for Patientklager ikke længere vil have mulighed

for at mægle mellem parterne eller afgøre, om behandlingen var

mangelfuld, hvilket indebærer at patienter ikke vil kunne få tilbagebetalt

honoraret helt eller delvist, ligesom Styrelsen heller ikke vil kunne kræve, at

behandlingen rettes op eller betales for en ny behandling.

Ministeriet henviser i stedet til, at borgere kan søge kompensation ved at

anlægge en retssag ved domstolene. Lev mener, at dette vil udgøre en

væsentlig og helt urimelig udfordring for mange borgere, herunder ikke

mindst personer med handicap, da det kræver betydelige økonomiske og

menneskelige ressourcer at gennemføre en retssag. Vi forudser, at

nærmest ingen borgere med færre ressourcer vil være i stand til at benytte

denne mulighed og dermed afholde sig fra at søge erstatning for dårlig eller

mangelfuld behandling.

Ophævelse af klageadgangen for befordring og

befordringsgodtgørelse

Mange borgere med udviklingshandicap er i høj grad afhængige af

befordring for at kunne deltage i nødvendige sundhedsrelaterede

aktiviteter, såsom lægebesøg, speciallægebehandlinger og

hospitalsundersøgelser. For disse borgere er transporten ofte en afgørende

faktor for, om de kan modtage den behandling, de har brug for. Forslaget

om at fjerne klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse vil

medføre en betydelig forringelse af deres rettigheder.

Klageadgangen fungerer som en vigtig sikkerhedsventil, der sikrer, at

transportydelserne fungerer efter hensigten, og at borgerne modtager den

støtte, de er berettiget til.

Ligesom i de to øvrige forslag om afskaffelse af rapporteringspligten for

utilsigtede hændelser og klageadgangen i tandplejen, udgør fjernelsen af

klagemulighederne her et alvorligt tilbageskridt for borgernes retssikkerhed.

Det sender et signal om, at det administrative system ikke prioriterer

borgernes ret til at få deres sag vurderet og fejlrettet.

Klageadgangene er således essentielle for at sikre, at systemerne virker

efter hensigten, og at borgerne får den nødvendige hjælp. At fjerne disse

muligheder gør det sværere for borgerne at gøre deres rettigheder

gældende, og det risikerer at forværre uligheden i sundhedssystemet –

noget, som mennesker med udviklingshandicap allerede er hårdt ramt af.

Dato: 27. september

2024

Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | [email protected] | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Afslutning

Lev opfordrer på det kraftigste Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at

genoverveje de foreslåede ændringer.

De tre forslag har en grundlæggende bagvendt tilgang til

afbureaukratisering i den offentlige sektor. Hvis målet er at frigive

ressourcer til borgernær sundhed, bør regeringen i stedet igangsætte

aktiviteter der nedbringer antallet af utilsigtede hændelser, forbedre

behandlingskvaliteten i tandplejen og sikre, at befordring administreres

korrekt fra begyndelsen. Fjernelsen af klageadgang og rapporteringspligt

svækker borgernes retssikkerhed og vil med stor sikkerhed resultere i en

forringelse af den borgernære sundhed, ikke en forbedring. At skære ned

på borgernes mulighed for at klage over kritisable forhold skaber ikke bedre

sundhedsydelser – det gør en forpligtelse til løbende forbedring og læring.

Vi står naturligvis til rådighed for en uddybelse af vores synspunkter.

Dato: 27. september

2024

Med venlig hilsen,

Anni Sørensen

Landsformand

Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | [email protected] | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Amila Nuhanovic

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Bettina Nielsen <[email protected]>

29. september 2024 12:30

DEP Sundhedsministeriet

Amila Nuhanovic

LKT - høringssvar vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser, ophævelse af klageadgang mm.

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler

på afsenderen.

Til indenrigs- og sundhedsministeriet

Tak for den fremsendte høring om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet.

LKT har følgende kommentarer til lovforslagets indhold:

1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk patientsikkerhedsbase

LKT er enig i ophøret af pligten til at rapportere utilsigtede hændelser samt nedlæggelsen af

patientsikkerhedsbasen.

2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og

tandplejere

LKT tager ophævelsen af klageadgang for klager over kliniske tandteknikere ad notam. LKT er dog bekymret på

vegne af patienterne, for de uligheder et klagesystem baseret på civile søgsmål kan bevirke, både mht. økonomi og

tilgængelighed. Faget klinisk tandteknik har meget få klagesager og løser – med det nuværende klagesystem –

tvister gennem mediation og dialog. LKTs medlemmer udtrykker bekymring for stigende omkostninger for den

enkelte kliniske tandtekniker i forbindelse med evt. civile søgsmål i form af advokat omkostninger samt honorar til

f.eks. syns-og skønsmænd. LKT går derfor ud fra, at der i lovgivningen bliver taget højde for en retfærdig finansiering

af omkostningerne.

3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse

LKT har ingen kommentarer til dette punkt.

Med venlig hilsen

Be na Louise Barsøe Nielsen

Sekretariatschef

Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere

Børsen

Slotsholmsgade 1

1216 København K

Telefon: 3311 2800

www.lkt.dk

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Medlem af LKT

Husk, at du kan kontakte Dansk Erhvervs hotline på telefon 33746400 eller mail

ved

ansæ elseretlige eller overenskomstmæssige spørgsmål.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Amila Nuhanovic

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Marie P. Krabbe <[email protected]>

30. september 2024 07:34

DEP Sundhedsministeriet

Amila Nuhanovic

Høring vedr. lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsent

Signature-20240930053401.txt

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høring vedr. lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsnet.

LVS takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget.

Vi har følgende bemærkninger, som vedrører forslag om nedlæggelse af pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser:

Formålet med etableringen af den nuværende ordning i 2004 var dels at forbedre patientsikkerheden, dels at bedre

kvaliteten af behandlingen på hospitalerne generelt samt at bidrage til at skabe et sekundært sundhedsvæsen, der

kunne lære af sine fejl på et strukturelt niveau.

Det er givet, at ordningen har medvirket til at ændre kulturen blandt såvel medarbejdere og ledere i

sundhedsvæsnet i retning af at se hverdagens hændelser som en anledning til at blive klogere og bedre til mødet

med den næste patient.

Ordningen har bidraget til en kultur, hvor det er muligt at tale åbent om fejl, diskutere dem og lære af både egne og

andres fejl. Det er en meget stor bedrift, og det er også af den grund, at forslaget om nedlæggelsen af pligten til

rapportering af utilsigtede hændelser har givet anledning til kraftige reaktioner.

At denne åbenhed mellem kolleger og mellem medarbejdere og ledelse bevares er af meget stor betydning for, at

hospitalsvæsnet fortsat kan forbedre sig selv i de kommende årtier på trods af personalemangel, den demografiske

udvikling og begrænsede ressourcer mv.

LVS finder derfor, at der fortsat skal være et system til indberetning af utilsigtede hændelser, der – som det antydes

i overordnede vendinger i bemærkninger til lovforslaget side 9 – skal vedligeholde og udvikle en lærende kultur, så

den passer til nutidens forhold, ved hjælp af formaliserede strukturer.

LVS har på den baggrund følgende forslag til en proces til en form for lokal forankring af et nyt UTH-system:

* At regionerne overtager funktionen inklusive en statslig medfinansiering og evt. en overgangsordning.

* At der sker en præcisering i lovgivningen af regionernes ansvar, hvis en fremtidig ordning placeres der. Dette

inkluderer et krav om opfølgning.

* At indberetningspligten og omfanget af, hvad der skal indberettes, revideres. LVS bidrager meget gerne til

forslag til, hvad der skal indberettes, sådan at man får viden om, hvor patientsikkerheden potentielt kan være i fare.

Og altså hvad der bør gøre, at sundhedsvæsnet ændrer sin adfærd eller en konkret organisering fremadrettet. Det er

vigtigt for opretholdelsen og udviklingen af en lærende kultur i hospitalsvæsnet, at både kriterierne for indberetning

og brugeroplevelsen på platformen er meningsfulde.

* At der etableres en ny digital platform til indberetninger. Den eksisterende er med stor sandsynlighed for

teknologisk utidssvarende til, at det kan betale sig at opdatere den.

* At kommunernes indberetningspligt ikke inkluderes i en ny ordning.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

* At en ny model gøres så enkel og de administrative processer så ubureaukratiske som muligt. Dobbeltarbejde

skal undgås.

Venlig hilsen

Susanne Axelsen

Formand

Lægevidenskabelige Selskaber, LVS

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar

Høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

30. september 2024

Sagsnr: 2024-6445

Aktnr: 6111577

Alvorlig fejl at afskaffe pligten til rapportering af utilsigtede hændelser

Jeg taber aldrig. Hvis jeg ikke vinder, så lærer jeg.

Nelson Mandela

Det vil være et alvorligt tab for patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen at afskaffe sundhedspersona-

lets sanktionsfrie pligt til rapportering af utilsigtede hændelser. Rapporteringer som ikke kun i teorien, men

også i praksis løbende tilfører sundhedsvæsenet viden om de fejl og utilsigtede hændelser, som uvilkårligt op-

står i et moderne sundhedsvæsen i fart. Sådan må det være. Men et moderne sundhedsvæsen forstår også un-

dervejs at lære af de fejl og utilsigtede hændelser som sker, så de ikke sker igen. Rapporteringssystemet er fø-

dekilden, som gør det muligt at arbejde systematisk med læring af fejl og utilsigtede hændelser lokalt, regionalt

og nationalt. Den må ikke tørre ud.

20 år med indrapportering har skabt en uvurderlig læringskultur

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ret, når det fremgår af lovbemærkningerne, at indberetningssystemet er

en succes. Sundhedspersonalet indberetter hændelser med fokus på læring

–

ikke sanktion. Cheflægerne på de

enkelte afdelinger bruger indberetningssystemet til at få et indblik i afdelingernes aktuelle tilstand og fore-

bygge fremtidige fejl. Risikomanagere på de enkelte sygehuse arbejder systematisk ned i databasen og afsøger

mulige fejlmønstre, der følges op af sikkerhedstiltag på sygehuset. Almen praksis holder møder, hvor utilsig-

tede hændelser gennemgås og klinisk adfærd ændres. Og det centrale UTH-system gør det muligt at samle og

analysere data på tværs af hele landet om f.eks. medicineringsfejl og udfordringer ved sektorovergange, som vil

være til gavn for patienter i hele landet. Det er en hel unik positiv patientsikkerhedskultur, som har sit udspring

i indberetningssystemet. Det må ikke sættes over styr.

Så er der dog ikke tvivl om, at der er plads til at forbedre systemet. 20 år med udgangspunkt i samme IT-system

er mange år. Rigtig mange år. Her er der plads til forbedringer. Fra klinikerside har vi et ønske om, at det gerne

må blive lettere at indberette. Der er også et spørgsmål, om der bliver indberettet for mange mindre alvorlige

hændelser. Men løsningen er ikke at nedlægge systemet

–

løsningen er at optimere det.

Vi skal kunne fokusere på de alvorligste hændelser og dem, der har størst læringspotentiale. Men at fjerne rap-

porteringspligten helt kan føre os tilbage til en tid før 2004, hvor fejl blev skjult, og hvor sundhedspersonale

frygtede konsekvenserne af at anmelde fejl.

Anbefaling: Gennemfør en moderniseringsproces

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lovforslaget er kommet som en bombe for alle sundhedsvæsenets aktører og virker for hurtigt udarbejdet og

uigennemtænkt. En utilsigtet hændelse.

Lægeforeningen skal derfor på det kraftigste anbefale, at Regeringen nu vil følge op på og lære af alle de ind-

komne høringssvar, som - vi forudser - vil give en meget entydig opbakning til rapporteringssystemet. Og i ste-

det for at afskaffe rapporteringspligten tager initiativ til at gennemføre en moderniseringsproces med inddra-

gelse af de relevante interessenter på området.

Lægeforeningen vil i en sådan en proces være åben for, at opgaven på nationalt niveau kan flyttes fra Styrelsen

for Patientsikkerhed. Men vi skal understrege, at det fortsat må være sådan, at når der indberettes alvorlige

hændelser fra et sygehus, en afdeling, en sundhedsperson, så skal læring heraf spredes til det øvrige sundheds-

væsen landet over. Det kræver en national opsamling.

Og uanset en kommende placering af et moderniseret rapporteringssystem er udgangspunktet først og sidst, at

den sanktionsfri rapportering skal bevares i lovgivningen med pligt til at indberette også i 2025 og fremover.

Det vil være et alvorligt tilbageslag for patientsikkerheden med en lukning af databasen med udgangen af 2024.

Der skal være tid til omstilling.

Lægeforeningen deltager gerne konstruktivt i en eventuel moderniseringsproces.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke

Formand for Lægeforeningen

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Hørsholm, d. 30. september 2024

Høringssvar vedr. høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og

lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Medicoindustrien takker indledningsvis for modtagelse af høring af d. 2. september 2024 vedr.

udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet.

Medicoindustrien skal i det følgende kommentere på de ændringsforslag, som er præsenteret i

høringsmaterialet. Medicoindustrien vil særligt kommentere på de dele af lovforslagets indhold, der

knytter sig til forslaget omkring, at pligten til rapportering af utilsigtede hændelser ophører,

herunder forslaget om nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Afslutningsvis

kommenterer Medicoindustrien på den generelle indrapporteringspligt om alvorlige hændelser, der

knytter sig til medicinsk udstyr.

Ang. forslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder

nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase

I henhold til sundhedslovens § 198, stk. 1, modtager, registrerer og analyserer regionsrådet og

kommunalbestyrelsen rapporter om utilsigtede hændelser med henblik på at forbedre

patientsikkerheden samt rapportere oplysninger i overensstemmelse med reglerne i § 199.

Sundhedspersoner, der i forbindelse med deres faglige virke bliver opmærksomme på en utilsigtet

hændelse, skal ifølge bestemmelsens stk. 2 rapportere hændelsen til regionen eller kommunen,

afhængigt af hvor hændelsen har fundet sted.

I henhold til sundhedslovens § 199, stk. 2, 1. pkt., er det Styrelsen for Patientsikkerhed, der

fastsætter specifikke regler for, hvilke utilsigtede hændelser regionsrådet og kommunalbestyrelsen

skal rapportere til styrelsen, samt hvornår og i hvilken form rapporteringen skal finde sted.

Bestemmelsen herfor er senest ændret ved § 2 i lov nr. 737 af d. 13. juni 2023.

I henhold til § 5 i bekendtgørelsen omfatter rapporteringspligten for nuværende utilsigtede

hændelser, der har resulteret i eller bidraget til alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten.

Derudover gælder pligten også for utilsigtede hændelser, der kunne have ført til eller potentielt

kan medføre alvorlige eller dødelige konsekvenser. Endelig dækker rapporteringspligten også

Side

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

utilsigtede hændelser, som, en rapporteringspligtig person vurderer, kan bidrage til læring og

forbedring af patientsikkerheden, selvom de konkrete hændelser ikke har haft eller kunne have

haft alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten.

Med lovforslaget om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder

nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase, vil sundhedspersoner ikke længere vil være

forpligtet til at indberette utilsigtede hændelser til regionen eller kommunen. Desuden vil

regionsråd og kommunalbestyrelser ikke længere have pligt til at modtage, registrere og analysere

rapporter om utilsigtede hændelser. Som følge heraf vil Styrelsen for Patientsikkerhed ikke

længere modtage indberetninger fra regionsrådet og kommunalbestyrelsen, og det vil følgelig

resultere i en nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

Medicoindustrien deler Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse af, at den sanktionsfri

rapporteringspligt samt den dertilhørende database over utilsigtede hændelser har spillet en

nøglerolle i relation til at opbygge den patientsikkerhedskultur, der i dag er gældende i det danske

sundhedsvæsen. Medicoindustrien deler ydermere Indenrigs- og Sundhedsministeriets pointer

omkring, at ordningen har styrket patientsikkerheden ved at fremme en kultur med fokus på

læring og åbenhed om fejl.

Medicoindustrien stiller sig dog kritisk omkring, at denne kultur nu skulle være så godt forankret i

sundhedsvæsenet, at rapporteringspligten samt patientsikkerhedsdatabasen er blevet overflødig.

Brug af data er et vigtigt fundament for, at sundhedsvæsenet kan udvikle sig, og indrapportering

af utilsigtede hændelser spiller en nøglerolle til at kunne opdage, forstå og handle på mønstre, der

er udtryk for mulige kvalitets- og patientsikkerhedsbrister.

Samtidig er det et faktum, at der eksisterer en stærk sammenhæng mellem psykologisk tryghed

og patientsikkerhed, hvor en sanktionsfri rapporteringspligt er med til at understøtte en lærende

kultur, hvor fejl bruges proaktivt til at forbedre processer, sikre en styrket organisatorisk kvalitet

og trygge rammer for sundhedsprofessionelle.

Medicoindustrien mener derfor, at det vil være en alvorlig fejl at afskaffe den sanktionsfri

rapporteringspligt og det nationale register for utilsigtede hændelser og stiller sig samtidig skeptisk

omkring, hvorvidt Styrelsen for Patientsikkerhed gennem sine tilsynsaktiviteter vil være i stand til

at understøtte en kultur med læring og forbedring i fokus, hvis rapporteringspligten og databasen

bortfalder.

Det er derfor Medicoindustriens klare opfattelse, at den sanktionsfri rapporteringspligt fortsat bør

spille en central rolle i sundhedsvæsenets arbejde med at styrke patientsikkerheden, ligesom det

er Medicoindustriens utvetydige anbefaling, at Dansk Patientsikkerhedsdatabase også i fremtiden

bør eksistere for at sikre en ensartet rapporterings- og læringsforpligtelse på tværs af

sundhedsvæsenet.

Det bør i øvrigt bemærkes, at Danmark var det første land i verden til at indføre et system til

rapportering af utilsigtede hændelser uden sanktioner, og denne sanktionsfri, lovfæstede

rapporteringsmodel anbefales og understøttes kraftigt af internationale institutioner såsom WHO

Side

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

og Europarådet. En mulig afskaffelse af den sanktionsfri rapporteringspligt og nedlæggelse af

Dansk Patientsikkerhedsdatabase vil derfor stille patientsikkerheden ringere i Danmark end i

sammenlignelige lande.

Ydermere er det centralt at påpege, at Medicoindustrien er repræsenteret i bestyrelsen af Dansk

Selskab for Patientsikkerhed, hvor udkastet til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage-

og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet har været drøftet blandt bestyrelsen. I relation

hertil skal det bemærkes, at Medicoindustrien bakker fuldt og helt op omkring det høringssvar,

som Dansk Selskab for Patientsikkerhed har indgivet i relation til sagen, ligesom det er

Medicoindustriens opfattelse, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed bør inddrages i dialogen

omkring, hvordan der fremadrettet kan sikres et stærkt patientsikkerhedsarbejde med en

sanktionsfri rapporteringsforpligtelse og et nationalt rapporteringssystem i centrum.

Ang. forslagets betydning for indberetning af alvorlige hændelser med medicinsk

udstyr

Patientsikkerhed er en grundsten i reguleringen af al medicinsk udstyr, der markedsføres i Europa,

og medicoaktører i Europa investerer årligt milliarder af kroner i at udvikle, teste og producere

medicinsk udstyr, der lever op til de standarder, som følger af forordningen for medicinsk udstyr,

MDR. Kun udstyr, der lever op til kravene i MDR, kan certificeres og derved markedsføres i EU,

herunder også i Danmark.

Som brancheorganisation for producenter og leverandører af medicinsk udstyr, herunder alle typer

af medicotekniske løsninger såsom sundhedsteknologi, hjælpemidler, behandlingsredskaber,

velfærdsteknologi, sundhedsapps, health tech og digitalt medicinsk udstyr, har Medicoindustrien

og branchens medlemmer derfor et vedvarende og markant fokus på patientsikkerhed.

Det følger af lov om medicinsk udstyr, at både fabrikanter, autoriserede repræsentanter,

importører, distributører, driftsansvarlige for offentlige og private sygehuse samt autoriserede

sundhedspersoner, der udøver selvstændig virksomhed uden for sygehusvæsenet, er forpligtede til

at indberette alvorlige og formodede alvorlige hændelser med medicinsk udstyr.

Denne indberetningsforpligtelse vil fortsat eksistere med fuldstændig samme implikationer, uagtet

om pligten til rapportering af utilsigtede hændelser ophører, eller om Dansk

Patientsikkerhedsdatabase nedlægges. Lovforslaget har således ingen implikationer ift.

indberetning af alvorlige hændelser med medicinsk udstyr.

Såfremt der er tale om en alvorlig hændelse med medicinsk udstyr, der samtidig er at betegne

som en utilsigtet hændelse, skal denne som lovgrundlandet er i dag indberettes til Styrelsen for

Patientsikkerhed efter Sundhedslovens § 198 stk. 2. Denne pligt bortfalder, såfremt forslaget

omkring ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser vedtages. Da

rapporteringsforpligtelsen for alvorlige hændelser med medicinsk udstyr under alle

omstændigheder er gældende, er det imidlertid Medicoindustriens vurdering, at lovforslaget på

dette punkt ikke kompromitterer patientsikkerheden.

Side

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Såfremt ovenstående skulle give anledning til spørgsmål, står Medicoindustrien selvsagt til

rådighed med henblik på en uddybning af de ovennævnte synspunkter og anbefalinger.

Med venlig hilsen,

Stellan Nørreskov Wulff

Chef for Politik og Kommunikation

Medicoindustrien

Side

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Murphys Lov

Sundhedsret, databeskyttelse og forvaltningsret

Anna Kirstine Murphy

www.murphys-lov.dk

Amager 23. september 2024

Bemærkninger til udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet

Lovforslaget indeholder tre forhold, der alle er begrundet i besparelser:

1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk

Patientsikkerhedsdatabase.

2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger,

tandteknikere og tandplejere.

3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.

Ad.1 Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser

Det fremgår af lovforslaget, at der er et ønske om at fjerne hele ordningen om at rapportere utilsigtede

hændelser for at spare ressourcer. Som begrundelse herfor nævnes unødig administration og dokumentation

samt bureaukrati.

Hvordan man kan nå frem til, at der er tale om unødig dokumentation og administration er til stor forundring.

Der er tale om et helt unikt system, der som det eneste system har kunnet dokumentere, at man rent faktisk har

lært af de fejl, der begås i vores sundhedsvæsen.

Hvis man til sammenligning ser på sundhedsvæsenets klagesystem, kaster vi millioner efter et system, som

ikke formår at skabe læring i væsenet. Afgørelserne er så konkret vurderede, at de ikke kan anvendes på

nogenlunde lignende forhold og afgørelserne falder over et år efter, at forholdet er påklaget. I samme tidsrum

kan man have fået rapporteret flere utilsigtede hændelser om samme forhold, samt analyseret og vurderet og

skabt læring af rapporteringerne. Klagesystemet har desuden aldrig været udarbejdet med henblik på læring.

Formålet har alene været at tilbyde en uvildig bedømmelse af et forhold, en patient har oplevet, så patienten

kan stå tilbage med viden om, at den pågældende havde ret eller ej.

Anerkendelsen af, at man ikke kan lære af det sanktionerede klagesystem, kan man også se ud af, at man i

2023 fjernede bestemmelsen i klage- og erstatningsloven (den tidligere § 12, stk. 5) om, at regioner og

kommuner skulle redegøre for, hvad klagesystemets årsrapport havde givet anledning til at initiativer.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bestemmelsen har aldrig givet anledning til initiativer. Det betød, at det eneste regioner og Kommuner kunne

melde ind, var de forhold, man havde lært af gennem arbejdet med de utilsigtede hændelser.

Lovforslaget giver udtryk for at tilsynssystemet skal være det system, der erstatter rapporteringen om

utilsigtede hændelser, da fokus i dette system også er at arbejde med læring. Her er der heller ingen

dokumentation for, at dette system skaber læring. Tilsyn handler om at overvåge/kontrollere en aktivitet eller

proces for at sikre, at den opfylder bestemte regler. Styrelsen for Patientsikkerhed kontrollerer således, at

forholdene forløber korrekt i overensstemmelse med reglerne. Læring handler derimod om at tilegne sig viden,

færdigheder eller erfaring, og i UTH-systemet skabes dette igennem de oplevede og rapporterede fejl. Læring

er en proces, der fører til en ændring i adfærd eller tankegang, ofte med målet at forbedre forholdet eller

forståelsen af forholdet. Fokus er således grundlæggende forskelligt for de to systemer, hvilket undertegnet

kan bekræfte, da jeg har været med til at skabe og arbejde med begge systemer, der eksisterer i dag. Fokus for

tilsynet har allerhøjst været at skabe læring for den konkret involverede sundhedsperson eller organisation og

ALDRIG at skabe læring på tværs af personer, organisationer, regioner og kommuner. Hovedfokus har i stedet

været at stoppe sundhedspersoner og organisationer, der kunne indebære en risiko for patienterne, hvilket

systemet har levet op til.

Vil man spare et sted, skulle man måske se på, om der kunne findes midler i klage- og tilsynssystemerne, der

begge har fokus på at sanktionere, og i stedet bevare et system der dokumenteret skaber læring i

sundhedsvæsenet.

En af succeskriterierne bag ordningen med at rapportere utilsigtede hændelser har været, at det fremgår af

lovgivningen og dens forarbejder, hvilken beskyttelse involverede sundhedspersoner og sundhedspersoner, der

rapporterer utilsigtede hændelser, nyder i overensstemmelse med retten til ikke at inkriminere sig selv (EMRK

art. 6 og retssikkerhedslovens § 10). Når man fjerner ordningen og har den naive tro på, at der er dannet en

kultur, der gør, at regionerne selv kan lave en ordning, hvor sundhedspersoner rapporterer sine egne og andres

fejl, afspejler det en manglende viden ikke kun om rapporteringssystemet men også væsenet. Der er ingen, der

har lyst til at fortælle om kollegaers fejl med de konsekvenser i hverdagen, det kunne have, og langt mindre

om egne fejl, hvis der ikke er en beskyttelse mod sanktioner.

Hertil nævner bemærkningerne hvor mange hændelser, der bliver rapporteret, hvilket netop viser systemet

succes, idet det er her vores pressede sundhedspersonale tør fortælle om de fejl, der til dagligt begås, og som

kan skabe læring til gavn for patienterne. Hvor mange af os turde flyve, hvis vi fik samme udmelding fra

flyselskaberne om, at der ikke længere var en ordning, hvor flypersonale kunne berette om de fejl eller næsten

fejl, der blev begået dagligt. Vi har lært af Flysikkerhed, og de har interessant nok aldrig fundet grundlag for at

konkludere, at man kunne stoppe ordningen hos dem, fordi personalet helt sikkert havde udviklet en kultur,

hvor der var åbenhed om fejl og læring.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danmark er et foregangsland og ved at fjerne lovgivningen bag ordningen, fjerner man helt sikkert ordningen

og dermed også en viden fremadrettet, som gør patienterne sikre. Vi går dermed tilbage til den tid, hvor man

kommer til at se en række sager i pressen, som vores tilsynssystem ikke har viden om eller har ageret på, som

vores politiske system skal forsvare. Det er på ingen måde et ønskeligt scenarie for nogen parter.

Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed ikke kan se værdien af at beholde systemet, skulle man måske lægge

systemet et andet sted, f.eks. i Sundhedsstyrelsen, som i forvejen har fokus på læring og kvalitet.

Ad. 2 Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere

og tandplejere.

Lovforslaget er ikke særligt præcist, når det kommer til bemærkningerne om ophævelsen af klageadgangen om

tandlæger. Ser man dog på ændringen af de enkelte bestemmelser, ser det ud til, at det, der ændres, er

klagemuligheden over tandlæger til Styrelsen for Patientklager, således at klage over tandlæger til

sundhedsvæsenets Disciplinærnævn opretholdes. Det vil sige, at man fremadrettet alene skal kunne klage over

navngivne tandlæger. Det havde været hensigtsmæssigt at få det præciseret.

Som argument for at fjerne klageadgange til Styrelsen for Patientklager bruges, at tandområdet med

lovforslaget stilles som andre behandlinger med egenbetaling, som f.eks. kosmetisk behandling, hvor der ikke

er mulighed for at klage til Styrelsen for Patientklager over behandlingsanliggende. Dette er en uforståelig

sammenligning, da det ingen steder i klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, fremgår, at man ikke kan klage

over klage over private kosmetiske behandlingssteder, hvor der helt eller delvist er egen betaling. § 1, stk. 1,

indeholder en henvisning til en overholdelse af kap. 4-9 i sundhedsloven, og der findes nylige offentliggjorte

afgørelse på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside omhandlende behandlingsstedet overholdelse af reglerne

om informeret samtykke. Måske det ikke er bevidst, men med den ændring der sker af § 1 i klage- og

erstatningsloven, vil man ikke længere kunne klage over bl.a. private tandklinikkers overholdelse af reglerne

om informeret samtykke, aktindsigt og tavshedspligt. Det er en klar forringelse af patienternes retsstilling.

Det er heller ikke en konkurrenceretligt farbar vej, da der findes lige så meget egenbetaling sted ved

kiropraktorer, fysioterapeuter og fodterapi, faggrupper hvor man stadig kan påklage klinikken, overholdelse af

kap. 4-9 i sundhedsloven og betalingsspørgsmål, selv om man har hel eller delvis egenbetaling. Man skaber

altså en ret stor ulighed i patienternes adgang til klage over autoriserede sundhedspersoners behandling, hvor

patienterne helt eller delvist betaler for behandlingen.

Hertil mangler der en anerkendelse af, hvor meget tandstatus betyder for den enkelte patient, hvilket netop ses

ud af, hvor mange klagesager der gennem årene har været på området. Det er ofte de dårligst stillede i dette

samfund, der heller ikke har den bedste tandstatus, som nu henstilles til, at de skal rejse sager ved domstolene;

de har svært nok ved at betale for tandlægen, men de henstilles med forslaget til at skulle betale for at få deres

sager prøvet ved domstolene. Der er tale om stor ulighed i samfundet, da det alene bliver de ressourcestærke

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

patienter, der vil belaste domstolene med sager. Det afspejler tillige en manglende viden om og anerkendelse

af, hvem der klager over tandbehandling og i hvor stor en andel patienterne får ret i deres sager (her skal man

nok finde dokumentationen i de gamle årsopgørelser hos regionerne fra de behandlede sagerne, idet de

igennem mange år har afgjort disse og forsøgt at skabe forlig).

Ad. 3 Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse

Forslaget begrunder ikke nærmere, hvorfor det foreslås at fjerne netop denne klageadgang, idet der alene

nævnes, at der skal ske en reduktion i antallet af statslige årsværk. Det vil sige, at man fjerne en

patientrettighed med begrundelse i, at man vil spare.

Det er umiddelbart forståeligt, at man ’har trukket disse sager op af hatten’, da der er tale om en lovgivning,

det er meget svært at administrere, og som i den grad er forældet. Regionerne har igennem mange år bedt om

at få en ændring af reglerne, da de ikke alene giver anledning til stort besvær i den daglige administration, men

også vilkårlig i afgørelserne og ikke mindst manglende gennemsigtighed for patienterne. At fjerne muligheden

for at klage over administrationen af denne patientrettighed vil ikke fjerne administrationsproblemerne og

ressourceforbruget hos Regioner og Kommuner. I stedet ville man kunne spare mange ressourcer både i

regioner og kommuner samt i Centraladministrationen, hvis man forenklede reglerne og dermed gjorde dem

nemmere at administrere.

Som med ændringen af muligheden for at klage over tandlægeklinikkerne vil denne ændring igen ramme en

svagere gruppe, idet det primært er pensionister, der har mulighed for at få befordring og

befordringsgodtgørelse. Disse, herunder mange kronikere vil ikke længere have noget sted at få prøvet

eventuelle afslag på befordring eller befordringsgodtgørelse.

Med venlig hilsen

Anna Murphy

www.murphys-lov.dk

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar ang. ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser og nedlæggelse af

Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

Arbejdet med utilsigtede hændelser er en central del af Sundhedsloven. Det har stor betydning for

både patienternes sikkerhed, sundhedspersonalets arbejdsmiljø samt kvaliteten af leverede

ydelser i sundhedsvæsenet.

Arbejdet med utilsigtede hændelser er relevant for alle i en organisation, der ønsker at arbejde

med kvalitet gennem involvering af ledere, medarbejdere og patienter. Formålet er at sikre, at

patienterne modtager behandling og pleje af høj kvalitet. Det sker bl.a. gennem en ensartet og

struktureret tilgang til at forbedre organiseringen af arbejdet og arbejdsgange, der minimerer de

faktorer, der har indvirkning på og betydning for, at patienterne udsættes for fejl.

De vigtigste grunde til at systemet skal bestå:

1. Svækkelse af patienternes sikkerhed.

Systemet for utilsigtede hændelser er afgørende for at opsamle data om fejl og risici i

sundhedsvæsenet. Indberetningspligten og det set-up, der er omkring DPSD, betyder at alle er

forpligtiget til at se på og sagsbehandle fejl i egen organisation, også når fejlen er indrapporteret

fra samarbejdspartnere og andre sektorer.

Uden et effektivt rapporteringssystem mister vi viden om, hvor og hvordan fejl sker samt hvad der

kan gøres for at forebygge dem. Dette øger risikoen for gentagelse af fejl, der kan skade patienter

alvorligt.

Det nuværende system er designet til at lære af fejl og forbedre arbejdsgangene i

sundhedsvæsenet – en lukning vil underminere denne læringskultur. En lukning forebygger ikke at

fejlene fortsat vil ske, men læringen går tabt.

2. Reduceret åbenhed og tillid

Systemet er skabt for at fremme en åben og ikke-sanktionerende rapporteringskultur, hvor

sundhedspersonalet uden frygt for disciplinære konsekvenser kan indberette utilsigtede

hændelser. Dette er fundamentalt for at opretholde tillid mellem patienter, sundhedspersonale,

ledere og centrale myndigheder.

Hvis systemet lukkes, kan det føre til en kultur, hvor fejl skjules og personalet af frygt for sanktioner

ikke længere rapporterer hændelser, hvilket kan underminere patienternes tillid til

sundhedsvæsenet.

3. Mindre læring og udvikling af systematisk forebyggelse

Systemet er en formel på en systematisk struktur for rapportering og analyse af utilsigtede

hændelser. Sundhedsvæsenet har brug for redskaber til systematisk at identificere mønstre og

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

tendenser, der kræver forbedringer. Data fra indberettede utilsigtede hændelser bidrager med

uvurderlig viden i udvikling og forbedring af retningslinjer, træningsprogrammer og

sikkerhedsrutiner, der når helt ud i den enkelte patients hjem.

Sundhedsvæsenet arbejder med datadrevet forbedringsarbejde og uden de data, vil grundlaget for

at forbedre arbejdsgange blive nedsat. En lukning af systemet vil betyde, at sundhedsvæsenet

arbejder reaktivt frem for proaktivt med patientsikkerhed.

Umodne organisationer fx botilbud, sygehusafdelinger, kommunale teams, praktiserende læger,

der ikke har en mangeårig patientsikkerhedskultur, vil kunne skjule fejl og derved ikke lære af dem.

Indenrigs- og sundhedsministeriet henviser til, at ordningen med indberetning af og arbejdet med

UTH er fast forankret i sundhedsvæsenet. Ingen tvivl om, det er det mange steder, men langt fra

alle steder. Et dataræk på landsplan må bevidne om store forskelle mellem sygehuse, almen

praksis, tandlæger og kommuner. Hertil noteres, at styrelsestilsyn giver et øjebliksbillede, men

ingen indsigt i forløb.

4. Forringelse af arbejdsmiljøet for sundhedspersonalet

Sundhedspersonale står dagligt overfor komplekse og pressede arbejdssituationer, hvor risikoen

for fejl er en uundgåelig del af arbejdet. Systemet for utilsigtede hændelser kan støtte personalet i,

at deres viden anvendes i at forbedre arbejdsgange på baggrund af de indberettede fejl. De er en

del af indberetningen og en del af løsningen.

Herudover skabes en psykologisk tryghed i organisationen, hvor det er menneskeligt at fejle og

tilladt at sige, at noget er galt, og en patient er blevet udsat for en utilsigtet hændelse. Det er helt

centralt at indberettede utilsigtede hændelser loopes tilbage til det team og den medarbejder, som

har indberettet den utilsigtede hændelse. Det skaber mening at være en del af et system, der

arbejder for at forbedre og sikre en høj grad af patientsikkerhed.

En nedlæggelse af systemet vil sandsynligvis øge stressniveauet og frygten for fejl blandt

personalet, hvilket kan føre til dårligere arbejdsmiljø og i sidste ende påvirke kvaliteten af

behandlingen.

5. Økonomiske konsekvenser på lang sigt

Selvom der kan være kortsigtede økonomiske besparelser ved at lukke systemet, vil det på længere

sigt føre til højere udgifter. Manglende forebyggelse af utilsigtede hændelser vil resultere i flere

skader på patienterne med øget antal indlæggelser, længere behandlingsforløb og større krav til

ressourcerne i sundhedsvæsenet.

Investeringen i at forebygge fejl gennem et velfungerende rapporteringssystem betaler sig i form af

færre fejl, hurtigere helbredelse og mere effektiv ressourceanvendelse.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

6. Internationale standarder og Danmarks omdømme

Mange lande har etableret lignende systemer som det danske, der indgår som en integreret del af

moderne sundhedssystemer. Danmark er i dag anerkendt som et foregangsland på området for

patientsikkerhed. At lukke systemet vil ikke blot bringe Danmark bagud i forhold til internationale

standarde men også skade vores globale omdømme som et land, der prioriterer sikkerhed og

kvalitet i sundhedsvæsenet.

Konklusion

Der skal handles på fejl ved at skabe nye sikre og effektive arbejdsgange. Dette lade sig ikke gøre

uden data.

Forslaget om at nedlægge systemet for utilsigtede hændelser vækker stor bekymring og svækker

sundhedsvæsenets evne til at lære af sine fejl, øge risikoen for patientskader og reducerer tilliden

til systemet blandt både personale og patienter.

Det vil også skade Danmarks førerposition inden for patientsikkerhed og have langsigtede

økonomiske konsekvenser. Regeringen anbefales at styrke systemet og den tilhørende

læringskultur for at sikre et mere sikkert og effektivt sundhedsvæsen.

Dette er et område, hvor kontinuerlig læring og åbenhed bør være centrale elementer i en

moderne sundhedspolitik, og at afskaffe systemet vil være et skridt i den forkerte retning.

Der er fortsat behov for et lovkrav om at arbejde med patientsikkerhed og læring, fordi lovkrav

forpligtiger. Ved manglende lovkrav om indberetningspligt vil der være stor risiko for at fokus

lægges andre steder i en travl hverdag.

Center for Sundhed & Ældre, Næstved kommune

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

30. september 2024

Dokumentnummer: 24PEBL-118082

Ved mail af 2. september 2024 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet bedt Patienterstat-

ningen om eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov

om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (ophør af pligten til rapporte-

ring af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinik-

ker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen

for befordring og befordringsgodtgørelse).

1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser

Vi gør opmærksom på, at vi afgør cirka 13.500 erstatningssager om året. Der kan hentes

megen viden til brug for det skadeforebyggende arbejde i vores afgørelser, og vi ved, at

regionerne bruger afgørelser i dette arbejde.

2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæ-

ger, tandteknikere og tandplejere

Følgende fremgår af lovforslaget:

”Med

forslaget stilles tandområdet som andre behandlinger med egenbetaling, som f.eks. kosmetisk

behandling, hvor der ikke er mulighed for at klage til Styrelsen for Patientklager over betalingsanlig-

gender. Det er dog muligt at søge kompensation i disse sager ved at anlægge retssag ved domsto-

lene.

Det skal understreges, at forslaget ikke har betydning for patienters mulighed for erstatning for ska-

der efter de særlige og gunstige regler, der gælder på sundhedsområdet. Patienter vil således fortsat

kunne ansøge om erstatning for skader hos en tandlæge, tandplejer eller tandtekniker hos Patient-

erstatningen, ligesom Patienterstatningens afgørelser fortsat vil kunne ankes til Ankenævnet for

Patienterstatningen, der sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager.”

Patienterstatningen har siden 1. juli 2024 afgjort tandskadesager anmeldt 1. juli 2024 og

frem. Patienterstatningens afgørelser kan indbringes for Ankenævnet for Patienterstatnin-

gen. Tidligere anmeldte sager afgøres af forsikringsselskabet Tryg på vegne af Tandlæge-

foreningen og af Tandskadeankenævnet som 2. instans.

Nogle af erstatningssagerne indeholder spørgsmålet om betaling for at få behandlingen

lavet om, også kaldet omgørelse. Der kan fx være tale om et implantat, der er skruet skævt

ned i kæben. Patienten har betalt for implantatet og skal nu betale igen for at få et nyt

implantat skruet korrekt ned i kæben. Traditionelt har betaling for omgørelsen været anset

for et mellemværende mellem patienten og tandlægen, og man har - hvis der ikke kunne

KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 33

12 43

43 • FAX +45 33

12 43 41

[email protected] www.patienterstatningen.dk

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

opnås enighed - henvist til klagesystemet, som kan tage stilling til, om behandlingen er

honorarværdig. Denne mulighed bortfalder med lovforslaget.

Patienterstatningen forventer fra 1. januar 2025, hvor klagemuligheden ophører, at indføre

en ny erstatningspraksis, hvorefter udgifterne til den nye behandling dækkes efter erstat-

ningsansvarslovens § 1 om helbredelsesudgifter, hvis behandlingsudgiften er udløst af en

behandling, der ikke har levet op til erfaren specialiststandard, eller der er indtrådt en sjæl-

den og alvorlig komplikation til behandlingen.

Ved den nye praksis opnår man dels en forbedret retsstilling for patienten, dels at retssy-

stemet ikke belastes unødvendigt med små civile søgsmål, og dels af tandskadesager side-

stilles med alle øvrige erstatningssager.

Det er klart, at en sådan praksis vil medføre øgede forsikringsomkostninger

–

i det omfang,

tandlægen vælger at bruge sin forsikring og ikke blot laver behandling nummer to uden

beregning.

Det er også klart, at en sådan praksisændring kræver en frugtbar dialog med det parallelle

tandskadeerstatningssystem og med de to ankenævn.

Forslag

Patienterstatningen foreslår på denne baggrund, at der i lovforslaget medtages bemærk-

ninger om, at Patienterstatningen forventer at kunne dække udgifter til omgørelse i forbin-

delse med en skade fra 1. januar 2025.

Da en praksisændring vil have betydning for de erstatningspligtige og for fremtidige tilbud

om forsikring, er kopi af dette høringssvar sendt til Forsikring & Pension og Danske Regio-

ner.

Med venlig hilsen

Karen-Inger Bast

direktør

Martin Erichsen

vicedirektør

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

23-09-2024

Ref.: Peter Thøgersen

Gl. Kongevej 60

1850 Frederiksberg

CVR: 65250314

Telefon 3946 3600

Høring over lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet.

Vi vil først og fremmest gøre opmærksom på, at Pharmadanmark ikke

fremgår af høringslisten og derved ikke har fået høringsmaterialet tilsendt

direkte. Det er imidlertid ikke første gang det sker, og vi vil derfor bede jer

sikre, at vi fremadrettet er registreret på de rette lister. Pharmadanmark er

en relevant høringspart, idet vores medlemmer

–

farmaceuter

–

beskæftiget på apotek og derved har pligt til at indberette UTH.

Farmakonomforeningen, som organiserer den anden store personalegruppe

på apotek

–

farmakonomer, fremgår korrekt af høringslisten.

Vi vil udelukkende fokusere på den del af lovforslaget, der vedrører

ophævelse af pligten til at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) samt

nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD).

Utilsigtede hændelser vil til stadighed ske, uanset hvor sikkert et system og

arbejdsgange man tilrettelægger. En af styrkerne ved det danske

sundhedsvæsen er, at vi systematisk registrerer hændelserne, drager læring

af dem og iværksætter kvalitetsforbedrende tiltag, så risikoen for at

lignende hændelser sker igen minimeres. En anden styrke er at systemet er

ikke sanktionerende; hverken for den enkelte, der registrerer hændelsen,

eller for de implicerede parter. Ingen skal således frygte, at det at

rapportere eller være impliceret i en UTH kan have konsekvenser for

vedkommendes ansættelse eller omdømme.

Pharmadanmark mener, at vi nu risikerer at sætte denne kultur over styr,

hvis pligten til at registrere UTH fjernes og DPSD nedlægges. Vi tror kort og

godt ikke på, at kulturen er så fast forankret i sundhedsvæsenet, at der med

fordel kan ske en frisættelse og afbureaukratisering af læringsindsatsen.

Pharmadanmark anerkender det fornuftige i at se på, om det nuværende

system skal tilpasses og opdateres. Men at fjerne det helt, frygter vi kan gå

ud over patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen. Den danske måde

at arbejde med utilsigtede hændelser på samt den åbne og ikke

sanktionerende tilgang har taget år at opbygge. Fjernes pligten til at

registrere, er vi bange for, at denne kultur langsomt vil blive udvandet og

forsvinde. Selv i det nuværende system er det ikke alle hændelser, der

indberettes

–

det kræver lokal opbakning og vedvarende fokus; ikke mindst

fra ledelsen.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det ses eksempelvis, at der gentagne gange gøres fund i forbindelse med de

sundhedsfaglige tilsyn på plejeområdet. Alene i 2023 var der mangler ved

46% af tilsynene i forhold til den sundhedsfaglige dokumentation

vedrørende ordineret medicin og medicinliste og i 63% af tilsynene blev der

fundet patientsikkerhedsmæssige brister ved gennemgang af

medicinbeholdningen og journaler vedrørende medicinhåndtering. Medicin

er samtidig den kategori, hvor der gennem en årrække er indberettet flest

UTH til DPSD.

I et samfund, hvor antallet af ældre og multisyge borgere stiger, virker det

derfor kontraproduktivt at iværksætte tiltag, der kan være med til at fjerne

fokus fra UTH og have konsekvenser for patientsikkerheden. Særligt når vi

har et sundhedsvæsen, hvor arbejdspresset er stigende og antallet af

sundhedspersoner faldende. Det kalder tværtimod på at arbejdsgangene

gøres så sikre så muligt, så risikoen for UTH i en travl hverdag minimeres.

Pharmadanmark mener ligeledes, at det vil være negativt at nedlægge den

nationale tilgang til UTH, da det netop gør, at det er muligt at drage læring

på tværs af sygehuse og regioner samt tværsektorielt fra f.eks. hjemmepleje

og almen praksis. Vi anerkender dog, at netop læring på tværs og

vidensdeling er et område, man med fordel kan arbejde med at optimere.

Pharmadanmark mener derfor, at man i stedet burde arbejde for at udvikle

og forbedre det nuværende system, fremfor blot at fjerne pligten til at

indberette UTH samt nedlægge DPSD, hvilket vi frygter vil kunne føre til:

•

Manglende mulighed for patienter til at rapportere UTH,

medmindre de vil indgive en patientklage, dvs. fokus på forsvar og

straf fremfor læring.

Manglende mulighed for at opdage mønstre på tværs af og internt i

sektorer samt drage læring af disse.

Øgede udgifter for sundhedsvæsenet på sigt; det er dyrere at

udbedre fejl end at skabe sikre arbejdsgange, så de forebygges.

Kulturen med at registrere og drage læring af UTH udvandes med

risiko for på sigt at forsvinde.

Med venlig hilsen

Peter Thøgersen

Politisk konsulent

Mobil 60654515

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

På mail:

[email protected]; [email protected]

- med kopi til

[email protected].

Dato: 30. september 2024

Høringssvar over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov

om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet - sagsnr.:

2024 - 8642

Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO) er en interesseorganisation

for klinikejere i privat tandlægepraksis. Vi varetager klinikejernes

interesser og har gjort det siden 1968. Vi organiserer og repræsenterer

mere end 800 klinikejere fordelt på landets private tandklinikker, som ser

og passer over 2.7 mio. danskeres tænder og tandsundhed årligt.

Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO) takker for muligheden for at

afgive høringssvar til ovennævnte foreslåede lovændring.

Generelle bemærkninger

PTO er noget forundret over regeringens pludselige ønske om at gøre

noget ved unødig administration på vores medlemmer og privat praksis

området? Det har vi ikke oplevet før, og vi har svært ved at se en

ophævelse af en klageadgang, skal lette den administrative byrde for de

private tandklinikker. Patienterne vil blot anlægge civile retssager eller

indgive grundløse erstatningssager i stedet, som vil belaste vores

medlemmer i større grad end i dag. Ydermere vil retssager, efter alt

sandsynlighed, tage længere tid og være mere omkostningstunge for både

patienten og vores medlemmer.

Vores medlemmer - de private tandklinikker, kan godt fungere med en

ophævelse af adgangen til at klage over private tandklinikker.

Vi har derimod svært ved at se det foreneligt med regeringens egne

pejlemærker for sundhedsområdet.

Vi finder det ikke, som et forslag hvor man ”har borgeren i centrum” og

”skaber værdi for borgerne” samt ”styrker kvaliteten i velfærdsydelserne”.

Praktiserende Tandlægers Organisation

Gunnar Clausens Vej 34B, 8260 Viby J.

Telefon 33 12 00 20

[email protected] • www.pto.dk

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anden løsning

Hvis vi ser på argumentationen for denne ophævelse; ”at

frigive ressourcer

til de borgernære kerneopgaver gennem en identificering af en række

regelforenklinger og at færre ressourcer bruges på administration og

bureaukrati i den offentlige sektor”

– har vi lyst til at foreslå en anden

løsning.

Vi kan godt identificere et sted, hvor der siden 2019 har været brugt

fuldstændig unødig administrative ressourcer i regionerne på

tandområdet. Gennemgang og behandling af afvigelser i klinikkernes

kontrolstatistikker (ydelsesforbrug) er et levn fra overenskomsttiden, og

det har ikke nogen effekt i den nuværende bekendtgørelsesmodel, hvor

rammen er ”selvreguleringen”. Kontrollen (jf. BEK nr. 544 af 29/05/2024, §§

19-22) er helt unødvendig, idet økonomien reguleres automatisk fra år til

år, hvis rammen overskrides. Vi har ikke mulighed for at få de korrekte tal

for denne omkostning fra regionerne, som holder tallene tæt til sig. Vi

tænker, at der er en grund til det, og besparelsen er nok tæt på den, der

opnås ved at nedlægge klageadgangen.

Overordnet finder PTO forslaget om ophævelsen af klageadgangen

ugennemtænkt, men hvis det er den vej, som regeringen ønsker at gå og

endnu en gang yderligere fjerne privat tandpleje fra det samlede

sundhedsvæsen, er dette skridt velvalgt.

Med venlig hilsen

Ole Thomas Marker, Tandlæge, MPA

Adm. Direktør

Praktiserende Tandlægers Organisation

Gunnar Clausens Vej 34B, 8260 Viby J.

Telefon 33 12 00 20

[email protected] • www.pto.dk

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K.

Kampmannsgade 4

1790 København V

3frus.dk

30. september 2024

/nbl

Høringssvar til udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt udkast til lovforslag i offentlig høring. Lov-

forslaget vedrører ændringer af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet.

Lovforslagene indeholder følgende:

1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse

af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende

tandlæger, tandteknikere og tandplejere.

3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.

Reddernes Udviklingssekretariat i 3F har følgende kommentarer til lovforslagene:

Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæg-

gelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Indenrigs- og Sundhedsministeriet foreslår at afskaffe det nationale system for utilsig-

tede hændelser. Det vil medføre, at regionsråds og kommunalbestyrelsers pligt til at

modtage, registrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser, bortfalder.

Forslaget vil samtidig betyde, at sundhedspersoner ikke længere har pligt til at rappor-

tere en utilsigtet hændelse til regionen eller kommunen.

Derudover skal Styrelsen for Patientsikkerhed ikke længere modtage rapporteringer fra

regionsrådet og kommunalbestyrelsen om utilsigtede hændelser og med forslaget ned-

lægges Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver i bemærkningerne til lovforslaget, at ministe-

riet opfatter, at ordningen har været en succes og har styrket patientsikkerheden ved at

understøtte udviklingen af en kultur, hvor der er fokus på læring, og hvor der er åben-

hed om fejl.

Reddernes Udviklingssekretariat i 3F er enige i, at ordningen med at registrere utilsig-

tede hændelser har været en succes, der har sat fokus på læring i sundhedsvæsenet –

herunder det præhospitale felt, men deler ikke ministeriets opfattelse af, at en

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

læringskultur vil forsætte af sig selv, når den ikke længere understøttes af lovgivning,

systematisk erfarings- og dataopsamling, analyser og videreformidling heraf med hen-

blik på læring. Det er er tværtimod Reddernes Udviklingssekretariat i 3F’s opfattelse, at

man med lovforslaget kommer til at ødelægge en læringskultur, som det har taget 20 år

at oparbejde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet begrunder den foreslåede ændring af sundhedsloven

med, at ressourcerne i den offentlige sektor bruges på borgernær velfærd og på indsat-

ser, som skaber værdi for borgerne og ikke på unødig administration og dokumentation.

Reddernes Udviklingssekretariat i 3F er enige i den overordnede målsætning, men me-

ner ikke, at pligten til at rapportere utilsigtede hændelser kan karakteriseres som unød-

vendig administration og dokumentation.

Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende

tandlæger, tandteknikere og tandplejere

Reddernes Udviklingssekretariat i 3F beskæftiger sig ikke med tandklinikker, tandlæger,

tandteknikere og tandplejere og har derfor kun den kommentar til forslaget, at det vir-

ker som uhensigtsmæssig svækkelse, at borgernes retssikkerhed, at man vil fjerne kla-

geadgangen.

Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse

Indenrigs- og Sundhedsministeriet foreslår at ophæve klageadgangen for befordring og

befordringsgodtgørelse. Det vil medføre, at der ikke længere vil kunne klages til Styrel-

sen for Patientklager over kommunalbestyrelsens afgørelse m.v. vedrørende befordring

og befordringsgodtgørelse, og at Styrelsen for Patientklager ikke længere vil kunne be-

handle disse klager.

Ligeledes vil der ikke længere kunne klages til Styrelsen for Patientklager over regions-

rådets afgørelse vedrørende vilkår for retten til befordring og befordringsgodtgørelse. S

Styrelsen for Patientklager vil ikke længere kunne behandle klager over regionsrådets

afgørelser vedrørende vilkår for retten til befordring og befordringsgodtgørelse ved sy-

gehusbehandling, og at klageadgangen over regionsrådets afgørelser herom derfor bort-

falder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet begrunder forslaget med, at Regeringen ønsker at

reducere bureaukrati og administration i den offentlige sektor, samtidig med at der skal

ske en reduktion af 1.000 årsværk i den statslige administration. Reddernes Udviklings-

sekretariat ser positivt på målet om at ville afbureaukratisere, og reglerne for befordring

og befordringsgodtgørelse trænger i høj grad til et grundigt eftersyn. Reglerne for pati-

entfordring er nemlig uigennemskuelige og forældede, ligesom det skaber ulige adgang

til sundhed.

Mange patienter oplever desværre, at befordringsområdet er en jungle, som kræver

store menneskelige ressourcer både at finde rundt i og at anvende. De indviklede regler

for patienttransport er med til at skabe ulighed i sundhed. Det forstærkes kun af, at de

personer, der er afhængige af befordring, oftest er patienter med sociale og sundheds-

mæssige udfordringer.

Udfordringerne med befordringstilbuddene betyder desværre, at der er patienter, som

ikke kan overskue, hvordan de skal komme frem til behandling, og derfor er det ikke

alle, der gennemfører deres behandling. I en undersøgelse fra Region Sjælland (2021)

-2-

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

har 44.500 personer undladt at bruge sundhedsvæsenets tilbud i løbet af et år pga.

transportproblemer. Det gælder især patienter over 80 år, kronisk syge og multisyge.

Muligheden for at kunne transportere sig selv eller blive transporteret til læge, hospital

og øvrige behandlingstilbud er forudsætningen for at kunne tage imod sundhedsvæse-

nets tilbud.

Reddernes Udviklingssekretariat i 3F finder det positivt, at regeringen vil kigge på befor-

dringsreglerne i forbindelse med udspillet til en ny sundhedsreform ’Sundhed tæt på dig’

(initiativ 4.4.). Men vi mener, at det er en alvorlig svækkelse af patienternes retssikker-

hed, at ministeriet vil fjerne klageadgangen, inden man overhovedet har kigget på be-

fordringsreglerne. En reel regelforenkling af området bør igangsættes frem for, at man

fjerner klageadgangen.

Vi bidrager meget gerne i det arbejde.

Venlig hilsen

Flemming Overgaard

Formand for Reddernes Udviklingssekretariat i 3F

-3-

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dato: 20-09-2024

Præhospitalt Center

Ringstedgade 61, 13. etage

4700 Næstved

Tlf.: 57684100

E-mail:

www.regionsjaelland.dk

Vedr.: Høringssvar over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov

om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Kære Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Lovforslagets indhold:

1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk

Patientsikkerhedsdatabase.

2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger,

tandteknikere og tandplejere.

3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.

Ad. 1: Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder

nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver bl.a. i lovforslaget:

”Det

er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ordningen har været en succes og har

styrket patientsikkerheden ved at understøtte udviklingen af en kultur, hvor der er fokus på

læring, og hvor der er åbenhed om fejl. Det er efter ministeriets opfattelse en kultur, der nu er fast

forankret i sundhedsvæsenet, hvor der lokalt er etableret rum for arbejdet med læring, ligesom

der er etableret arbejdsgange og procedurer, der understøtter dette arbejde. Det er ministeriets

opfattelse, at driftsherrer og arbejdsgivere fortsat bør prioritere og understøtte denne kultur og

udvikling.”

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det vækker meget stor bekymring, hvis pligten til rapportering af utilsigtede

hændelser ophører og Dansk Patientsikkerhedsdatabase nedlægges:

1) Der er en meget høj risiko for, at dén kultur hvor der er fokus på læring og åbenhed

omkring fejl, der er udviklet siden databasens etablering i 2004, vil gå tabt over tid og miste

konsensus. Danmark er ét af de lande i verden, som er længst fremme i forhold til arbejdet

med patientsikkerhed, læring og åbenhed af fejl, og det vil være katastrofalt for både

patienter, pårørende, medarbejdere, sundhedsvæsen som helhed og de enkelte dele af

sundhedsvæsenet, hvis dette arbejde afvikles og derved går tabt, og Danmark vil miste sit

flotte omdømme i forhold til patientsikkerheden, hvilket er meget ærgerligt.

2) Det danske sundhedsvæsen er under rivende udvikling, og der kommer hele tiden nye

undersøgelses- og behandlingsmetoder, nye og mere avancerede lægemidler og ny

sundhedsteknologi til, og der vil naturligvis ske fejl i forbindelse med disse og der er derfor

fortsat behov for et system til at håndtere læring af disse fejl og forbedring af

patientsikkerheden.

3) I Præhospitalt Center, Region Sjælland, oplever vi heldigvis at se en fordobling i antallet af

utilsigtede hændelser, der bliver rapporteret af vores præhospitale ambulance – og

patienttransportpersonale, da de ser det som et meget vigtigt indsatsområde der bidrager til

læring af dé fejl der uundgåeligt sker i sundhedsvæsenet, og det vil derfor være meget

uheldigt og kritisabelt at fjerne denne pligt til rapportering af utilsigtede hændelser.

4) Det er en forringelse af vores arbejde, at man ønsker at ophøre pligten til rapportering af

utilsigtede hændelser, der er så meget læring ved at beskrive en utilsigtet hændelse. Det i sig

selv at indsende en utilsigtet hændelse skaber refleksion hos den enkelte medarbejder, og

refleksion og læring bliver drøftet i organisationen og er med til at sikre nye forbedrede

arbejdsgange. Samtidig skærper det vores opmærksomhed i vores virke ved brugen af

utilsigtede hændelser, hvor der skal indsættes forbedringer af arbejdsgange, uddannelse

mm. Det er i vores optik en investering vi gør os i at dygtiggøre os i vores virke, hvis UTH-

systemet fastholdes.

5) I Præhospitalt Center, Region Sjælland, oplever vi ligeledes at se en stigning i antallet af

utilsigtede hændelser, der bliver rapporteret af patienter og deres pårørende, og de er ofte

meget objektive og saglige fordi de har et, i virkeligheden ydmygt, ønske om at

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sundhedsvæsenet lærer af den eller dé fejl, som de har oplevet i forbindelse med deres

kontakt til sundhedsvæsenet, og det er derfor en katastrofe og en afvikling af

patientsikkerhedstankegangen at fratage vores patienter og deres pårørendes ret til

rapportering af utilsigtede hændelser.

6) Der er stor risiko for, at driftsherrer og arbejdsgivere ikke vil prioritere og understøtte

patientsikkerhedskultur og udvikling, som der er i arbejdet med patientsikkerhed og

forbedring af denne, da dette arbejde vil tage tid og derved påvirke økonomien.

7) Hvis Dansk Patientsikkerhedsdatabase nedlægges er der ikke længere lovhjemmel til at

opbevare patientdata i forbindelse med de utilsigtede hændelser, som der fortsat vil ske i

det danske sundhedsvæsen, og analyse/undersøgelse af den enkelte utilsigtede hændelse vil

derfor ikke kunne gennemføres, og der vil som følge deraf ikke kunne uddrages læring og

udvikling til gavn for vores patienter, pårørende, personale og vores sundhedsvæsen.

Venlig hilsen

Bettina Grønvold Tomczyk

Kvalitets- og Udviklingschef

Rikke Mumm Nielsen

Udviklingskonsulent og Riskmanager,

Cand. Pharm.

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kontor for Sundhedsjura

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Sendt pr mail til [email protected] og [email protected]

Tandlægeforeningen

Amaliegade 17

1256 København K

Tel.: 70 25 77 11

www.tandlaegeforeningen.dk

CVR nr. 21318418

Dato: 26. september 2024

Sagsbeh: NOJ

E-mail: [email protected]

Sagsnr.: 2024-8642

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af sundhedsloven

og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Til rette vedkommende

Tandlægeforeningen takker Indenrigs- og Sundhedsministeriet for hørings-

brev af d. 2. september 2024 vedrørende forslag til lov om ændring af sund-

hedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæse-

net, som indeholder en række forhold, der er væsentlige for tandlægerne.

Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæg-

gelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Tandlægeforeningen noterer, at ministeriet med lovforslaget lægger op til,

at regionsrådets og kommunalbestyrelsens pligt til at modtage, registrere og

analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser i medfør af sundhedslo-

vens § 198 bortfalder. Dette medfører, at Styrelsen for Patientklagers kom-

petence efter sundhedslovens § 199, stk. 1 til at modtage disse rapporterin-

ger i et nationalt register herfor (Dansk Patientsikkerhedsdatabase) ophører.

Tandlægeforeningen mener grundlæggende, at læring og åbenhed om fejl

er vigtige elementer i sundhedsvæsenet. Foreningen vurderer imidlertid

også, at der på tandklinikker gives rum for læring, ligesom der er etableret

arbejdsgange og procedurer, som understøtter dette.

Henset til at ordningen med rapportering af utilsigtede hændelser blev æn-

dret i 2023, hvor rapporteringspligten blev indskrænket til primært at om-

fatte alvorlige eller potentielt alvorlige eller dødelige utilsigtede hændelser,

eller hændelser, der i øvrigt kan bidrage til læring eller forbedring, mener

Tandlægeforeningen, at det er muligt at fastholde et sikkert sundhedsvæsen

for både tandlæger og patienter uden det nationale og centrale system for

utilsigtede hændelser.

Sund mund - Sund krop

#SundmundSundkrop

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tandlægeforeningen har på ovenfornævnte baggrund ikke substansbe-

mærkninger til denne del af lovforslaget.

Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktise-

rende tandlæger, tandteknikere og tandplejere

Tandlægeforeningen bemærker, at forslaget betyder, at Styrelsen for Pati-

entklagers og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns kompetence til at be-

handle klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandtek-

nikere og tandplejere, jf. klage- og erstatningslovens §§ 1 og 2, bortfalder.

Danske tandlæger er højt specialiserede sundhedspersoner, der hver dag

udfører deres arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed. Dette medfører

en høj patientsikkerhed i privat tandlægepraksis, der også understøttes af

den høje grad af tillid, som undersøgelser viser, at patienterne har til deres

tandlæge. Tandlægeforeningen mener, at disse forhold bør afspejle sig i den

regulering tandlægerne underlægges.

Tandlægeforeningen vurderer, at patienternes fortsatte mulighed for erstat-

ning for skader efter de særlige og gunstige regler, der gælder på sundheds-

området samt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn, i vid udstrækning er

dækkende for de hensyn, som lå til grund for klagesagssystemet.

Valg af tandlæge er i en dansk sammenhæng ofte tillidsbaseret og funderet

på anbefalinger fra familie og omgangskreds. Tandlægeforeningen mener,

at der er grundlag for, at de klager og tvister, der måtte blive rejst i fremti-

den, i højere grad løses lokalt igennem dialog. Foreningen vil derfor udvikle

og sætte vejledninger og redskaber til rådighed for de privatpraktiserende

tandlæger, som er medlemmer af foreningen.

Patienter vil fremadrettet have mulighed at søge kompensation i klagesager,

der indtil nu kunne indbringes for Styrelsen for Patientklager, ved at anlægge

retssag ved domstolene. Tandlægeforeningens Praksisforsikring, som bl.a.

indeholder en retshjælpsforsikring, som hovedparten af de privatpraktise-

rende tandlæger i Danmark er omfattet af, vil sikre, at ordningen fremover

også kan imødegå det behov, som ophævelsen af klageadgangen måtte give

anledning til. Dette være sig bl.a. at undersøge muligheden for retshjælp for

privatpraktiserende tandlæger i forbindelse med indgåelse af udenretlige for-

lig i forbindelse med tvister.

Tandlægeforeningen vil dog anbefale, at ministeriet nedsætter et formelt fo-

rum med deltagelse af relevante myndigheder, der efter en nærmere af-

grænset periode kan evaluere og drøfte udviklingen på området.

Tandlægeforeningen bemærker slutteligt, at de privatpraktiserende tandlæ-

ger aktuelt finansierer en andel af udgifterne til klagesagsområdet iht. § 15,

stk. 2 i bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge,

Side 2/3

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

som hjemler, at regionsrådet kan tilbageholde en procentdel af det af tand-

lægen tilkomne tilskudshonorar, svarende til de faktiske omkostninger til

behandling af klagesagerne. Tandlægeforeningen forudsætter, at regionsrå-

det, såfremt lovforslaget vedtages, ophører med tilbageholdelsen og i stedet

udbetaler det af tandlægen tilkomne honorar direkte til tandlægen. Forenin-

gen udbeder sig ministeriets bekræftelse heraf.

Side 3/3

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og sundhedsministeriet

København den 19. september 2024

Høring: Lovforslag om afskaffelse af indberetning af UTH

Hermed fremsendes til brug for det videre lovarbejde Transparency International Danmarks

høringssvar til lovforslag om afskaffelsen af den centrale indberetningspligt af utilsigtede hændelser

UTH. Transparency International efterlyser en mere grundig fremstilling af ministeriets

overvejelser, for at det reelt er muligt at tage stilling til forslaget, herunder hvilken værdi i form af

viden og redskaber, der potentielt mistes i arbejdet med at finde systemfejl og generelt på tværs

have åbenhed om fejl.

Systemet med indberetning af UTH er en af hjørnestenene i sundhedsvæsenets arbejde med

åbenhed om fejl og en systematisk læringskultur. Helt centralt er sammenkædningen til

ansvarssystemet; at indberetning ikke kan bruges som grundlag for at indlede tjenstlige sager.

Principperne bag UTH er nogle af dem vi generelt arbejder for at udbrede også på andre områder i

den offentlige forvaltning. Alt for ofte er der en overfokusering på ansvar frem for at finde fejl og

lære af dem. Fejl er til for at blive rettet.

Transparency International Danmark er generelt meget optaget af, at ethvert problem ikke skal

mødes med nye regler og regulering. Der skal være en balance. Hvis regeloverholdelse bliver

vigtigere end de bagvedliggende hensyn, er der grund til at vurdere regler kritisk og eventuelt

afskaffe dem eller afbureaukratisere. Hvis viden ikke bliver brugt eller ikke kan bruges, skal den

ikke indsamles. Hvis de forpligtede ikke kan se meningen med reglerne og ekstraopgaver svækker

det tilliden. Tillid kan generelt betegnes som, at der skal være robuste og transparente procedurer,

der opleves retfærdigt.

Transparency International Danmark finder det naturligt at Indenrigs- og Sundhedsministeriet

løbende gør sig overvejelser om afbureaukratisering, også af UTH systemet. Vi må dog konstatere,

at vi savner nogle nærmere overvejelser og begrundelser for forslaget, udover de generelle og

principielle omkring afbureaukratisering. Det ville have været naturligt, at det fremgik hvad det er

for en nytteværdi, der har været af den centrale registrering, hvordan den er brugt, og hvis ikke,

hvorfor den ikke har kunne give vigtig og anvendelig viden i arbejdet med systemfejl.

Det er mennesker, der begår fejl. Det er systemerne, der gør det muligt. Derfor er det helt afgørende

at der er effektive mekanismer til at finde systemfejl også på tværs af landet på tværs af små

enheder. Vi skal derfor opfodre til, at lovforslaget udbygges med disse overvejelser om den

merværdi den centrale videnopsamling har eller ikke har givet. Hvis den ikke har givet noget, kan

det jo være rigtigt at ophæve reglen – og der vil dermed kunne opnås tillid til den foreslåede

ordning. Det gør det nuværende overordnede niveau af overvejelser i lovforslaget desværre ikke.

Med venlig hilsen

Jesper Olsen

Formand

L 88 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

cc: [email protected]

30. september 2024

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

www.aeldresagen.dk