L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2024-25
L 87 Bilag 1
Offentligt

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Den 10. september 2024

Ankestyrelsens svar til høring over udkast til forslag til lov om

ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område

–

SM id nr.: 897687

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved mail af 15. august 2024 bedt

Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring over forslag til ændring af

barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Ankestyrelsens bemærkninger

Lovforslagets § 4, om barnets eller den unges handlekommune

Ankestyrelsens anbefaler, at det tydeliggøres i § 35, stk. 4, nr. 1 og 2, at

udgifterne til

møder

i barnets handlekommune er reguleret i § 36.

Kun udgifter i forbindelse med støttende indsatser efter § 32, stk. 1, og

udgifter i forbindelse med en anbringelse efter §§ 46 og 47 reguleres

efter § 35. Bestemmelsen i § 35 bliver ofte fejlagtigt benyttet som

hjemmel til regulering af økonomisk støtte til

møder

i barnets

handlekommune.

Lovforslagets nr. 5 og 6, om ændring af bestemmelserne om nødvendige

merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Med den forslåede formulering af § 86, stk. 1, 2. pkt., og af § 87, stk. 1,

2. pkt., er der forskellige betingelser afhængigt af, om borger har en

funktionsnedsættelse eller en lidelse. Det skyldes, at der alene stilles

krav om, at borger har en nedsat funktionsevne, mens der skal være tale

om en indgribende lidelse. Det vil altså, for så vidt angår lidelsen, skulle

indgå i vurderingen, om lidelsen har alvorlige følger i den daglige

J.nr. 24-80321

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

tilværelse, imens det ikke indgår, hvordan borger er påvirket af

funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse.

Ankestyrelsen anbefaler, at formuleringen ”nedsatte

funktionsevne eller

lidelsen”

i stedet anvendes.

Ordlyden af § 86, stk. 1, 2. pkt., vil herefter

være; ”Det

er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den

nedsatte funktionsevne eller lidelsen”.

Ordlyden af § 87, stk. 1, 2. pkt.,

vil

herefter være; ”Ydelsen

er betinget af, at det er en nødvendig

konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelsen”.

Venlig hilsen

Julie Bloch

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

9. september 2024

Til Social-, Bolig og Ældreministeriet

Høringssvar

Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høring i forhold til forslag til lov om

ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Børne- og Kulturchefforeningen vil gerne anerkende, at der har været en hurtig reaktion på de

uklarheder og uoverensstemmelser med anden lovgivning, der naturligt vil være, når der udformes en

ny lov. Børne- og Kulturchefforeningen finder også, at det er nødvendige og korrekte ændringer.

Vi ser særligt positivt på, at der nu ikke længere automatisk skal udfærdiges en børnefaglig

undersøgelse, når børn og unge er udsat for vold. Det er især i situationer med vold opstået udenfor

hjemmet, hvor det ikke nødvendigvis bør udløse en børnefaglig undersøgelse.

Med venlig hilsen

Rasmus Byskov-Nielsen

Vicekommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Helle Støve

Direktør for Børn og Unge, Holstebro Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børne- og Familienetværk

Børne- og Kulturchefforeningen

| Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede

CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 1 af 1

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

13.09.2024

J.nr. 3.6.17/amc

Overgreb mod børn giver altid anledning til bekymring:

Selvfølgelig skal der i disse sager foretages en børnefaglig

undersøgelse

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af barnets lov og ov om retssikkerhed

og administration på det sociale område (Rettelse af mangler og tydeliggørelse af reglerne i barnets lov

om underretning og målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat funktionsevne m.v.)

Barnets lov er en større reform, der berører udsatte børn samt børn med fysiske og psykiske

udfordringer. Den har medført mange ændringer og nye tiltag, og det er derfor vigtigt at gøre løbende

status og rette eventuelle fejl i den nye lovgivning, så den forvaltes korrekt og i overensstemmelse med

børns rettigheder.

Ændringerne i barnets lov består af følgende tre dele:

1. Tydeliggørelse af retstilstanden og udbedring af fejl og mangler

2. Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang efter barnets lov

3. Udvidelse af mulighed for økonomisk støtte til forældre i forbindelse

med møder om barnet eller den unge

Børnerådet svarer på forslaget ud fra ovenstående opdeling. Rådet er overvejende positivt stemt over for

forslagene, men vi er dog bekymret for præciseringen om, at der først kan foretages en børnefaglig

undersøgelse, hvis et overgreb på et barn giver anledning til bekymring for barnet. Den risikerer at

medføre en forkert praksis baseret på et for løst grundlag.

Der skal altid foretages en børnefaglig undersøgelse, når der er mistanke om vold eller overgreb af et

barn

Ifølge Børnekonventionens skal børn beskyttes mod vold og overgreb. I dag har de kommunale

myndigheder en forpligtelse til at afdække og undersøge sagen grundigt, når der er viden eller mistanke

om, at et barn eller en ung udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Det skal de fortsat have.

Børnerådet er derfor bekymret over den påtænkte tydeliggørelse af, at kommunen udelukkende skal

træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse, hvor overgrebet giver anledning til bekymring for

barnet eller den unge. Når der er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for et overgreb

giver det

altid

anledning til bekymring for barnet, og derfor skal sagen undersøges grundigere gennem en

børnefaglig undersøgelse.

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

I sager om overgreb er tvivl et vilkår. Ofte vides det ikke præcist, hvad der er foregået, og der vil

være usikkerhed forbundet med mistanken. Barnet vil ofte forsøge at undgå at tale om

overgrebet, da det er forbundet med stort ubehag at genopleve det

. Den modvilje mod at tale

om overgrebet kan forstærkes, hvis barnet mødes af voksne, der ikke spørger ind til, hvad der er sket - og

hvis der ikke etableres en tillidsfuld relation mellem den voksne og barnet

. Det stiller store krav til

fagpersonerne, hvor det, at undersøge sagen nærmere og at afdække barnets behov, er en kompleks

opgave, som kræver viden, kompetencer, tid, tålmodighed og samarbejde. Det må ikke ske ved en hurtig

vurdering.

Derfor skal kommunerne fortsat være forpligtet til at træffe afgørelse om opstart af en børnefaglig

undersøgelse, for tvivlen skal altid komme barnet til gode. Børnerådet er af den opfattelse, at der hellere

må ske en børnefaglig undersøgelse for meget end en for lidt.

Positivt at børn fra 10 år får klageadgang ved afgørelser om stofmisbrugsbehandling

Børnerådet kan tilslutte sig, at barnet gives klageadgang fra 10 år ved afgørelser om

stofmisbrugsbehandling. Det betyder, at disse afgørelser sidestilles med andre støttende indsatser efter

barnets lov.

Økonomisk støtte til forældre i forbindelse med møder om barnet bør også omfatte

Ungdomskriminalitetsnævnet og Ungekriminalforsorgen

Børnerådet kan tilslutte sig forslaget. Rådet opfordrer dog ministeriet til at overveje at udvide

muligheden for økonomisk støtte til at omfatte møder i Ungdomskriminalitetsnævnet og ved

Ungekriminalforsorgen, da disse møder kan være placeret langt fra familiens bopæl. Der vil ofte være

overlap mellem børn, der modtager støtte efter barnets lov og børn, som kommer i

Ungdomskriminalitetsnævnet. Derfor vil det give mening at ensrette reglerne på tværs af

resortområderne, som tilhører henholdsvis Social- og Boligministeriet og Justitsministeriet. Det kan ikke

være meningen, at børnene skal mødes af forskellige regler, når det ikke er velbegrundet. Det er sådan, at

begge indsatser er begrundet i at tage hånd om barnet og yde social støtte, så vi kan ikke se, at der skal

ske forskelsbehandling. Vi håber derfor, at Social og Boligministeriet vil række ud til Justitsministeriet

med henblik på mulighed for ensretning af reglerne for de 12-14-årige.

Med venlig hilsen

Bente Boserup

Forperson

Maja Olesen

Sekretariatschef

Cohen, J. A., Deblinger, E., Mannarino, A. P., & Steer, R. A. (2004). A multisite, randomized controlled trial for

children with sexual abuse-related PTSD symptoms. Journal of the American Academy of Child and Adolescent

Psychiatry, 43(4).

Ottosen, M. H., & Henze-Pedersen, S. (2021). Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling.

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Høringssvar

Dato: 13. september 2024

Høringssvar til justeringer af barnets lov (rettelse af mangler og tydeliggørelse af

reglerne i barnets lov om underretning og målgruppe for hjælp og støtte til børn og

unge med nedsat funktionsevne m.v.)

Dansk Socialrådgiverforening takker for muligheden for at afgive høring til

justeringerne af barnets lov.

Med lovforslaget rettes fejl og mangler og reglerne bliver gjort tydelige på en række

punkter, hvilket overordnet set er hjælpsomt for socialrådgiverne, der administrerer

loven. Nedenfor gennemgås Dansk Socialrådgiverforenings bemærkninger.

1. Tydeliggørelse af retstilstanden og udbedring af fejl og mangler

Tydeliggøre reglerne om genvurdering af underretninger

Dansk Socialrådgiverforening bakker op om ændringen, som betyder at det

præciseres, at der ikke i alle indsatser skal foretages en genvurdering ved

underretning, men alene i de tilfælde, hvor der er tale om foranstaltninger jf.

tidligere formulering i Serviceloven.

Tydeliggøre reglerne om børnefaglig undersøgelse i § 20 i barnets lov ved viden eller

mistanke om overgreb

Dansk Socialrådgiverforening bakker op om at det præciseres, at der ikke i alle

tilfælde skal udarbejdes en børnefaglig under undersøgelse, når der er en

underretning om overgreb, men alene når overgrebet giver anledning til bekymring

for barnet eller den unge. Præciseringen vil betyde, at sagsbehandlerne kan bruge

deres tid mere relevant og at fejlfortolkninger af loven forebygges. Lovforslaget

kunne med fordel komme med flere eksempler end børn, der været oppe at slås på

en legeplads eller unge i nattelivet som eksempler på tilfælde, hvor der ikke

nødvendigvis skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Eksempler, der går en

smule tættere på tvivlstilfælde, kan være hjælpsomt for socialrådgiverne, der skal

vurdere sagen. Skal der fx altid udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, hvis en 17-

årig har oplevet en uønsket berøring på en festival eller i nattelivet? For langt de

fleste vil det være en meget ubehagelig oplevelse, men det er måske ikke i alle

tilfælde, at det giver anledning til bekymring for den unge og at der på den baggrund

skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse?

Ensrette sprogbrugen i bestemmelserne om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i

§§ 86 og 87 - den har jeg ikke læst så grundigt

Sprogbrugen foreslås ændret, så målgruppen for §§ 86 og 87 i begge tilfælde er

’børn

med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Side 2 af 2

lidelse’

– og hvor tidligere formulering om ’kronisk eller varig lidelse udgår’.

Ændringen vil ifølge lovforslaget ikke have nogen materielle konsekvenser, men alene

være en ensretning af sprogbrugen. På den baggrund har Dansk

Socialrådgiverforeningen ingen bemærkninger til ændringen.

Tydeliggøre hjemlen til at træffe afgørelse om, at barnets samvær med netværket

skal støttes ved, at barnets støtteperson er til stede, når barnet har anmodet om det.

Dansk Socialrådgiverforening har ingen bemærkninger til ændringsforslaget.

Ændre reglerne i retssikkerhedsloven om handlekommune i forbindelse med støtte til

kommende forældre efter barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at handlekommunen for et barn under 18 år,

herunder for et ufødt barn, er den kommune, der er handlekommune for

forældremyndighedsindehaveren/den kommende forælder i sager efter

serviceloven. Samtidig vil det blive klart, at når en kommende forælder tager ophold

et andet sted end den kommende forælders handlekommune, vil det stadig være

den hidtidige handlekommune, der er handlekommune.

Dansk Socialrådgiverforening mener at de pågældende ændringer i

retssikkerhedsloven skaber større klarhed og støtter op om en helhedsorienteret

indsats for den kommende forælder.

2. Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang efter barnets lov

Dansk Socialrådgiverforening bakker op om udvidelsen af barnets adgang til at klage

over afgørelser om social stofmisbrugsbehandling, så denne sidestilles med barnets

eller den unges rettigheder om øvrige støttende indsatser efter § 32 og §§ 46 og § 47

i barnets lov.

3. Udvidelse af mulighed for økonomisk støtte til forældre i forbindelse med møder

om barnet eller den unge

Dansk Socialrådgiverforening bakker op om forslaget om at udvide

kommunalbestyrelsens mulighed for at yde økonomisk støtte efter § 36 i barnets lov,

så det fremover vil være muligt at yde dækning til af udgifter til forældrenes

transport i forbindelse med møder vedrørende barnet eller den unge i tilfælde hvor

møderne ikke afholdes i barnets handlekommune.

Signe Færch

Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Charlotte Aastrup Poole ([email protected]), Udsatte Børn ([email protected])

[email protected] ([email protected])

SV: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område

E-mailtitel:

SV: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område (SM Id nr.: 898265)

02-09-2024 15:24

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Kære Charlotte

Tak for muligheden for at kommentere udkast til forslag til Lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Danske Regioner har ingen bemærkninger til udkastet.

De bedste hilsner,

Julie Kjærgaard

Konsulent

Team Psykiatri og Social

Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)

21 76 58 39

[email protected]

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

Fra:

Charlotte Aastrup Poole <[email protected]>

Sendt:

15. august 2024 16:20

Til:

[email protected]; Ankestyrelsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Børnerådet <[email protected]>; [email protected]; Børns Vilkår <[email protected]>; Danmarks Statistik

<[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>; [email protected]; Dansk Psykolog Forening

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Handicaporganisationer

<[email protected]>; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; Camilla Kronborg - De

Anbragtes Vilkår <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Foreningen Far

<[email protected]>; [email protected]; Henrik Kaustrup Pedersen <[email protected]>; [email protected];

Domstolsstyrelsen <[email protected]>; [email protected]; Anne Slot Einarsson - Fonden for Socialt Ansvar

<[email protected]>; Socialchefforeningen <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; PLF hovedmail <[email protected]>; [email protected]; Red

Barnet <[email protected]>; [email protected]; Rigsombudsmanden på Færøerne

<[email protected]>; Rigsombudsmanden i Grønland <[email protected]>; 0---RIGSPOLITIET DANMARK <[email protected]>;

[email protected]; OLE HASSELGAARD <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; SIRI

Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>; [email protected]; Selveje

Danmark <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

´[email protected]´ <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Udsatte

Børn <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(SM Id nr.: 898265)

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste

Se vedlagte høringsbrev og forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

Det bemærkes, at der er tale om en genfremsendelse af høring udsendt tidligere i dag, da dokumenterne ved en fejl blev

fremsendt i et wordformat, som en række høringsparter ikke kan modtage eller åbne.

Materialet er ligeledes tilgængeligt på Høringsportalen.

Med venlig hilsen

Charlotte Aastrup Poole

Chefkonsulent

Udsatte Børn, Departementet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi personoplysninger

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Charlotte Aastrup Poole ([email protected]), Udsatte Børn ([email protected])

'[email protected]' ([email protected])

Vedr. sagsnr. 2024 - 3330

16-08-2024 07:56

Brev til samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre Datatilsynet (003).pdf;

Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Datatilsynet har modtaget Social-, Bolig- og Ældreministeriets høring over udkast til forslag til lov om ændring af

barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Fremsendelsesmailen eller høringsbrevet ses ikke at omtale databeskyttelsesretlige forhold.

Høringen ses endvidere at være fremsendt til en række forskellige modtagere, og høringen ses således ikke at være

stilet direkte og udelukkende til Datatilsynet.

Datatilsynet har derfor ikke læst det fremsendte høringsmateriale.

Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af

lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af

privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der er forhold,

der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, at

Datatilsynet skal høres.

Datatilsynet modtager imidlertid løbende et meget stort antal høringer over lovforslag, bekendtgørelser m.v., som

ikke har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Datatilsynet har tidligere udsendt breve om denne problemstilling til samtlige ministerier, uden at dette ses at have

haft den fornødne effekt. Det seneste brev fra juni 2021 vedlægges til orientering.

Erfaringsmæssigt er op mod 66 pct. af høringerne således irrelevante for Datatilsynet, hvilket skal ses i forhold til, at

tilsynet bruger mange ressourcer på at læse og forholde sig til disse høringer.

Hvis ministeriet derfor ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den fremsendte høring, bedes ministeriet i en ny

henvendelse til Datatilsynet angive, hvilke dele af forslaget m.v. der er relevante for Datatilsynet at forholde sig til.

Hvis Datatilsynet ikke hører fra ministeriet i rimelig tid inden høringsfristens udløb, kan ministeriet ikke forvente at

modtage et høringssvar fra tilsynet.

Med venlig hilsen

Birgit Kleis

Kommitteret

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 33 19 32 00

[email protected]

www.datatilsynet.dk

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Til samtlige ministerier

23. juni 2021

J.nr. 2021-010-0018

Dok.nr. 301637

Sagsbehandler

Sidsel Kloppenburg

Høringer over udkast til lovforslag og bekendtgørelser mv.

Datatilsynet oplyste ved brev af 28. juni 2019 samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre

tilsynet over lovforslag og bekendtgørelser mv. Datatilsynet modtager imidlertid forsat et stort

antal høringer over udkast til lovforslag og bekendtgørelser mv., hvor der ikke er forhold, der

kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-

noplysninger.

Datatilsynet vil på den baggrund igen oplyse om, hvornår der skal indhentes en udtalelse fra

Datatilsynet ved udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser mv.

Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsy-

net ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle for-

skrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-

noplysninger.

Det er i forarbejderne til lovens § 28 anført, at det er uden betydning, om reglerne kun er bin-

dende for ansatte i en myndighed eller tillige har retsvirkning over for borgerne. Det afgørende

vil være, om reglerne har indflydelse på beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger.

Datatilsynet modtager løbende et stort antal høringer over udkast til lovforslag og bekendt-

gørelser mv. I 2020 blev der i Datatilsynet således oprettet 607 høringer, og året før i 2019 var

antallet 521.

Som det imidlertid fremgår af ovenstående, er det alene i de tilfælde, hvor der er forhold, der

kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-

noplysninger, at Datatilsynet skal høres, jf. databeskyttelseslovens § 28.

Datatilsynet anmoder derfor om, at der i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag og be-

kendtgørelser mv. konkret tages stilling til, om tilsynet skal høres.

Med det formål at effektivisere sagsbehandlingen skal Datatilsynet endvidere henstille, at det

– navnlig ved fremsendelse af mere omfattende udkast til retsforskrifter – i høringsbrevet til til-

synet nærmere angives, hvor i udkastet der er forhold af betydning for beskyttelsen af privat-

livet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Hvis udkastet eller dele af udkastet har været drøftet med Justitsministeriet, Databeskyttelses-

kontoret, forud for høringen af Datatilsynet, bedes dette også oplyst i høringsbrevet til tilsynet.

Datatilsynet skal anmode om, at dette brev videresendes til de relevante myndigheder in-

den for hvert enkelt ministeriums ressort.

Eventuelle spørgsmål eller kommentarer kan rettes til Specialkonsulent Sidsel Kloppenburg

på telefonnummer 29 49 32 92.

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Cristina A. Gulisano

Direktør

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

11.09.2024

Høringssvar fra De Anbragtes vilkår vedr. forslag til

ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område (SM Id nr.: 898265)

Att.:

[email protected] og

[email protected].

De Anbragtes Vilkår takker for at have muligheden for at kommentere forslag til

ændringer/præciseringer til Barnets lov og retssikkerhedsloven. Grundlæggende finder vi, at det er

fornuftige forslag, som styrker barnets rettigheder og retssikkerhed. Nedenfor vores bemærkninger til

lovudkastet.

Eksplicitering af kommunens mulighed for at beslutte, at barnets samvær med netværket skal

støttes ved, at barnets støtteperson er til stede, når barnet har anmodet om det.

Vi læser forslaget som en styrkelse af barnets rettigheder. Det er positivt at det præciseres at

barnets mulighed for og ønske om at få en støtteperson med til møder, skal støttes af kommunen. I

vejledningen til lovgivningen vil det dog være vigtigt at præcisere, at det er væsentligt, at

kommunen samtidig har en opmærksomhed på, at barnet ikke presses til at anmode om at have

en støtteperson, men selv vælger det.

Udvidelse af partsbeføjelser og klageadgang, så børn også er part og har klageadgang ifm. sager

om social stofmisbrugsbehandling efter BL §33.

Dette forslag læser vi som en styrkelse af barnets rettigheder, hvilket vi finder positivt og i

overensstemmelse med børnesynet i Barnets lov.

Indførelse af mulighed for at yde støtte til transportudgifter for forældre, hvis børn modtager en

indsats, eller er anbragt udenfor handlekommunen.

Det er afgørende for børn, der er anbragt, at de voksne der er omkring dem, samarbejder og at

der ikke er unødige barrierer for at opretholde kontakt mellem barn og familie, når barnet ønsker

det. Vi ser derfor positivt på forslaget, da det styrker mulighederne for et ordentligt og kontinuerligt

samarbejde mellem forældre og fagpersoner, som er omkring barnet i anbringelse. Det er

naturligvis vigtigt, at der også indtænkes økonomiske midler til de ekstra udgifter, som forslaget må

give.

Med venlig hilsen

Fransiska Mannerup

Forkvinde

Camilla M. Kronborg

Sekretariatsleder

Side

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Høringssvar vedrørende forslag til “Lov om

ændring af barnets lov og lov om

retssikkerhed og administration på det

sociale område”

Indledning

På vegne af De Danske Børnehuse, repræsenteret af børnehuslederne Ulla Wedege Penning (Børnehus

Nord), Ditte Askerod (Børnehus Syd), Kim Risom Rasmussen (Børnehus Sjælland), Liv Allermand Gregersen,

Janus Nørskov Krøjgård (Børnehus Midt) og Morten Jarmer (Børnehus Hovedstaden), fremsættes hermed et

høringssvar vedrørende det fremsatte lovændringsforslag.

Vi udtrykker dyb bekymring over de potentielle konsekvenser af den foreslåede ændring af barnets lov § 20,

stk. 1, nr. 2, som vi vurderer, kan have alvorlige følger for børn og unge, der er udsat for vold eller overgreb,

eller hvor der er mistanke herom.

Baggrund

De Danske Børnehuse har gennem 11 år opbygget omfattende erfaring med tværsektorielt og tværfagligt

samarbejde samt udarbejdelse af specialiserede udredninger af børn og unges belastningsgrad, herunder

beskrivelse og vurdering af traumebelastning. Siden barnets lovs ikrafttræden har vi oplevet en markant

stigning i antallet af henviste sager fra landets kommuner – en stigning på op mod 80%. Disse henvisninger

omhandler børn og unge, hvor der er viden eller mistanke om vold eller overgreb, og lovens præciseringer

har sikret, at disse børn bliver grundigt udredt af vores specialister. Denne praksis har været essentiel for at

afdække behovet for støtte og hjælp og dermed sikre, at børnene får de nødvendige foranstaltninger

anbefalet.

Bekymringer vedr. lovforslaget

Lovændringsforslaget synes at bygge på en antagelse om, at den nuværende lovgivning fører til en stigning i

unødvendige børnefaglige undersøgelser. Vores erfaring viser imidlertid, at langt de fleste henvisninger er

berettigede, og at de børn, der bliver henvist, har et reelt behov for hjælp. Derudover har vi effektive

procedurer for at afvise sager, der ikke opfylder kriterierne for en nærmere undersøgelse.

Hvis loven ændres som foreslået, risikerer vi en tilbagegang til en situation, hvor for mange børn og unge

ikke får den nødvendige støtte. En situation som netop har været i fokus de seneste år, og som syntes at

have været en katalysator for de præciseringer på området der er foretaget i forbindelse med barnets lov.

Børn med komplekse traumer viser ofte subtile tegn på mistrivsel, som kan være vanskelige at opdage for

ikke-specialiserede fagpersoner. En ændring af loven vil betyde, at færre børn bliver henvist til De Danske

Børnehuse til en grundig udredning, hvilket kan føre til forsinket eller manglende indsats. Hensigten med

barnets lov har været at hjælpe flere børn og imødegå de langsigtede negative følger, som vold og overgreb

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

kan afstedkomme hos børn og unge, hvis den belastning, volden og overgrebene udgør, ikke bliver kortlagt,

og de rette foranstaltninger iværksat.

Med den foreslåede lovændring i § 20, stk. 1, nr. 2, hvor det tilføjes, at der kun skal laves en børnefaglig

undersøgelse i sager, hvor der er bekymring, er der stor risiko for, at de børn, som har behov for hjælp og

støtte, ikke i tilstrækkelig grad bliver hjulpet. Vi har i De Danske Børnehuse erfaret, at kommunerne, inden

ikrafttrædelsen af barnets lov, ofte undlod at udarbejde en børnefaglig undersøgelse, selvom der var viden

eller mistanke om overgreb mod et barn eller en ung fra dennes primære omsorgspersoner, med den

begrundelse, at overgrebet ikke gav anledning til bekymring. Til trods herfor kontaktes vi ofte af

handlekommunen med henblik på udredning længe efter opdagelsen af overgrebet, fordi barnet / den unge

har fået psykiske vanskeligheder.

Konkret var der i 2022 1000 videoafhøringer på tværs af De Danske Børnehuse, der ikke blev til en

børnehussag. I 2023 var dette tal 800. I 2024 har vi ikke set samme udfordringsmønster, og langt de fleste

videoafhøringer er blevet til børnehussager. Lovændringsforslaget strider således imod intentionen i barnets

lov om, at loven skulle sikre, at sager, hvor der er mistanke eller viden om overgreb mod et barn, altid bliver

grundigt undersøgt.

Kommentarer til lovforslaget:

§ 20, stk. 1, nr. 2, indsættes efter “herom”: “, og dette giver anledning til bekymring for barnet eller den

unge”. Vi mener i De Danske Børnehuse, at denne ændring underminerer den oprindelige intention med

barnets lov. Ændringen vil potentielt resultere i, at børn, der har været udsat for overgreb, ikke bliver

tilstrækkeligt undersøgt, og at deres behov for støtte dermed ikke afdækkes korrekt.

Vi mener desuden, at den nuværende lovgivning allerede er tilstrækkelig til at sikre, at irrelevante eller

grundløse sager ikke fører til unødvendige undersøgelser, idet disse allerede filtreres fra igennem vores

nuværende procedurer. Den øgede mængde henviste sager til De Danske Børnehuse i 2024 vidner om, at

flere børn nu får den hjælp, de har behov for. Vi frygter derfor for de langsigtede konsekvenser, som

lovændringen kan have for de børn og unge, der potentielt ikke længere vil blive udredt i De Danske

Børnehuse.

Konklusion:

Sammenfattende anbefaler vi kraftigt, at den foreslåede ændring af § 20, stk. 1, nr. 2, undlades. Vi opfordrer

til, at lovteksten i sin nuværende form bibeholdes for at beskytte børn og unge bedst muligt. Kun ved at

opretholde de nuværende krav kan vi sikre, at børn, der er udsat for vold eller overgreb, får den nødvendige

støtte og hjælp, så de kan få en bedre fremtid.

Vi står naturligvis til rådighed for en uddybende dialog om emnet og håber, at vores erfaringer vil blive taget

i betragtning i den videre behandling af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Kim Risom Rasmussen

Leder af Børnehus Sjælland

[email protected]

Tlf. 2545 0986

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Charlotte Aastrup Poole ([email protected])

Jákup Andrias Kristiansen ([email protected])

SV: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område

E-mailtitel:

SV: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område (SM Id nr.: 898265)

30-09-2024 11:13

Sendt:

image001.wmz;

Bilag:

Til:

Fra:

Titel:

Til Social- Bolig- og Ældreministeriet

Almanna- og mentamálaráðið har den 15. august 2024 fået tilsendt i høring:

Forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed på det sociale område.

Almanna- og mentamálaráðið har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Vinaliga / Sincerely

Jákup Andrias Kristiansen

Fulltrúi / Head of Section

Almanna- og mentamálaráðið/Ministry of Social Affairs and Culture

Eirargarður 2 • 100 Tórshavn • Faroe Islands

Tel. +298 304000 • Direct +298 257013

[email protected] • https://www.ammr.fo/

Fra:

Charlotte Aastrup Poole <[email protected]>

Sendt:

hósdagur, 15. august 2024 15:20

Til:

[email protected]; Ankestyrelsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Børnerådet <[email protected]>; [email protected]; Børns Vilkår <[email protected]>; Danmarks Statistik

<[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>; [email protected]; Dansk Psykolog Forening

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Handicaporganisationer

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Camilla

Kronborg - De Anbragtes Vilkår <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

Foreningen Far <[email protected]>; [email protected]; Henrik Kaustrup Pedersen <[email protected]>;

[email protected]; Domstolsstyrelsen <[email protected]>; [email protected]; Anne Slot Einarsson - Fonden

for Socialt Ansvar <[email protected]>; Socialchefforeningen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; PLF hovedmail <[email protected]>; [email protected]; Red

Barnet <[email protected]>; [email protected]; Rigsombudsmanden på Færøerne

<[email protected]>; Rigsombudsmanden i Grønland <[email protected]>; 0---RIGSPOLITIET DANMARK <[email protected]>;

[email protected]; OLE HASSELGAARD <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; SIRI

Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>; [email protected]; Selveje

Danmark <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

´[email protected]´ <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Barna- og útbúgvingarmálaráðið <[email protected]>;

[email protected]; Almanna- og mentamálaráðið <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Udsatte Børn <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(SM Id nr.: 898265)

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste

Se vedlagte høringsbrev og forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

Det bemærkes, at der er tale om en genfremsendelse af høring udsendt tidligere i dag, da dokumenterne ved en fejl blev

fremsendt i et wordformat, som en række høringsparter ikke kan modtage eller åbne.

Materialet er ligeledes tilgængeligt på Høringsportalen.

Med venlig hilsen

Charlotte Aastrup Poole

Chefkonsulent

Udsatte Børn, Departementet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi personoplysninger

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Charlotte Aastrup Poole ([email protected])

Heidi Lindholm ([email protected]), Susanne Lea Qvist-Aaen ([email protected]), Kista Isaksen ([email protected]),

[email protected] ([email protected])

Kirsten Olesen ([email protected])

Fra:

Vs: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

Titel:

område (Nanoq - ID nr.: 24575863)

E-mailtitel:

Vs: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område (SM Id nr.: 898265) (Nanoq - ID nr.: 24575863)

12-09-2024 17:33

Sendt:

Udkast til forslag til lov om ændring af barnets lov og retssikkerhedsloven.pdf; Høringsbrev.pdf;

Bilag:

Høringsliste.pdf;

Til:

Cc:

Departementet for Børn og Unge har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast til forslag.

Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga

Med venlig hilsen

Best regards

Kirsten Olesen-Nzulumike

Siunnersortit pisortaat

Chefkonsulent

Chief advisor

Meeqqanut, Inuusuttunullu Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Børn og Unge

Ministry for Children and Youth

[email protected]

P.O.Box 260 . 3900 Nuuk

Oq./Tel.: +299 34 66 57

Oq./Tel.: +299 55 32 52

[email protected]

www.naalakkersuisut.gl

GLN nr. 5790001955304

Susanne Lea Qvist-Aaen ([email protected])

Officiel post til IIAN ([email protected])

Vs: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område (SM Id nr.: 898265)

Sendt:

15-08-2024 15:19

Til:

Fra:

Titel:

Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga / Venlig hilsen / Best regards,

Meeqqanut, Inuusuttunullu Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Børn og Unge

Ministry for Children and Youth

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Namminersorlutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre - The Government of Greenland

Meeqqanut Inuusuttunullu Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Børn og Unge

Ministry for Children and Youth

[email protected]

Oq./Tel.: +299 34 50 00

P.O. Box 260, 3900 Nuuk

www.naalakkersuisut.gl

Til:

Fra:

Titel:

[email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Børnerådet ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Børns Vilkår ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Dansk Ungsoms Fællesråd ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske

Handicaporganisationer ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Camilla Kronborg - De Anbragtes Vilkår ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Den Danske Dommerforening ([email protected]), Foreningen Far

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Henrik KaustrupPedersen ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Anne Slot Einarsson - Fonden for Socialt Ansvar ([email protected]),

Socialchefforeningen ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Institut for

Menneskerettigheder ([email protected]), [email protected] ([email protected]), info@justitia-

int.org ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Det Centrale Handikapråd

([email protected]), [email protected] ([email protected]), KVINFO ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Landsorganisation af

kvindekrisecentre (LOKK ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), PLF

hovedmail ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Red Barnet

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Rigspolitiet ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Rigsadvokaten ([email protected]), Dansk Røde Kors

([email protected]), Rådet for Etniske Minoriteter ([email protected]), Rådet for Socialt Udsatte ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Selveje Danmark ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

´[email protected]´ ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Officiel post til IIAN ([email protected]),

Departementet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Udsatte Børn ([email protected])

Charlotte Aastrup Poole ([email protected])

Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(SM Id nr.: 898265)

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Sendt:

15-08-2024 13:19

Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste

Se vedlagte høringsbrev og forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

Det bemærkes, at der er tale om en genfremsendelse af høring udsendt tidligere i dag, da dokumenterne ved en fejl blev

fremsendt i et wordformat, som en række høringsparter ikke kan modtage eller åbne.

Materialet er ligeledes tilgængeligt på Høringsportalen.

Med venlig hilsen

Charlotte Aastrup Poole

Chefkonsulent

Udsatte Børn, Departementet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi personoplysninger

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt på mail til cap(ffl,sm.dk og [email protected]

KL's høringssvar til udkast til lov om ændring af barnets lov og

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 15. august 2024 bedt KL om

eventuelle bemærkninger til udkast forslag til lov om ændring af barnets

lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Rettelse af mangler og tydeliggørelse af reglerne i barnets lov om under-

retning og målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat

funktionsevne). Høringssvaret skal være ministeriet i hænde senest den

13. september 2024.

Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk be-

handlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og

vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været

politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT

princippet.

KL har følgende bemærkninger til forslaget:

Generelt

KL er generelt positiv overfor både tydeliggørelse og udbedring af fejl og

mangler.

Særligt ser KL det positivt, at det foreslås, at det i § 20, stk. nr. 2, i bar-

nets lov præciseres, at det er en forudsætning, at en underretning om

overgreb eller mistanke om overgreb på et barn eller en ung, "skal give

anledning til bekymring for barnet eller den unge". På den måde sikres

det, at der ikke i alle sager, som viser sig grundløse, skal udarbejdes en

børnefaglig undersøgelse.

Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang i sager om stofmis-

brugsbehandling

Det foreslås at udvide barnet eller den unges klagemuligheder og parts-

beføjelser efter barnets lov i sager om social stofmisbrugsbehandling. På

den måde sikres det, at børn og unge, der fyldt 10 år, i sager om stofmis-

brugsbehandling får de samme rettigheder, som gør sig gældende i an-

dre sager om støttende indsatser i barnets lov.

KL ser det som positivt, at barnet eller den unge får klageadgang og mu-

lighed for at udøve partsbeføjelser i sager om social misbrugsbehandling.

Dato: 12. september 2024

Sags ID: SAG-2024-03674

Dok. ID: 3492455

E-mail: [email protected]

Direkte: 33703276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

ISL

KL vil dog, ligesom i sit høringssvar til barnets lov, opfordre til, at barnet

først får partsbeføjelser og klageadgang fra det 12. år. KL mener ikke,

det er hensigtsmæssigt at give børn helt ned til 10 år en selvstændig

partsstatus. Der er ofte tale om meget komplicerede sager, hvor det kan

udgøre en væsentlig belastning for et barn på 10 år at blive inddraget

som selvstændig part.

Herudover er det KL's vurdering, at et barn på 10 år vil have vanskeligt

ved at vurdere og gennemskue konsekvenserne af en klage. Dertil kom-

mer, at der kan være børn, der ikke er socialt alderssvarende eller

som kognitivt er i stand til at forstå, hvad det betyder, at få ret til at

klage, få aktindsigt eller være part i en sag i byretten.

Udvidelse af økonomisk støtte til forældre i forbindelse med møder om

barnet eller den unge

Det foreslås at udvide kommunens mulighed for at yde økonomisk støtte,

så der fremadrettet vil kunne ydes støtte til dækning af udgifter til trans-

port til møder i barnets eller den unges handlekommune eller der, hvor

barnet eller unge opholder sig i forbindelse med en støttende indsats el-

ler anbringelse efter barnets lov.

KL er med på, at det med ændringen bliver muligt at yde støtte til udgifter

til forældres transport til møder udenfor handlekommunen. Ligesom KL er

med på, at forslaget som noget nyt også sikrer, at forældre kan få deres

udgifter til transport betalt til møder i forbindelse med støttende indsatser

både i og udenfor handlekommunen.

KL vil for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at selvom der er tale

om en kan-bestemmelse, vil ændringerne medfører ikke ubetydelige mer-

udgifter. KL vil den forbindelse henvise til Ombudsmandens redegørelse

og udtalelse fra den 1. juli 2024 i forbindelse en lignende kan-bestem-

melse i servicelovens § 102.

Ombudsmanden lægger vægt på, at en kan-bestemmelse som udgangs-

punkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle

vurderinger af borgernes behov for hjælp. Kommunerne kan derfor ikke

egenhændigt beslutte, at de ikke vil give hjælp til udgifter til forældrenes

transport til møder, og at de ikke vil foretage en konkret vurdering af den

enkelte borgers situation.

Det er derfor KL's vurdering, at barnets lov ligesom serviceloven bygger

på et princip om, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere

borgerens behov for hjælp og på baggrund heraf vurdere, hvilken type

hjælp samt omfanget heraf der skal ydes til den pågældende borger for af

afhjælpe behovet.

Dato: 12. september 2024

Sags ID: SAG-2024-03674

Dok. ID: 3492455

E-mail: [email protected]

Direkte: 33703276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Janet Samuel

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Charlotte Aastrup Poole ([email protected]), Udsatte Børn ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Høringssvar vedr. forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område

E-mailtitel:

Høringssvar vedr. forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område (SM Id nr.: 897687)

20-08-2024 08:06

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,

medmindre du stoler på afsenderen.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 15. august 2024 sendt forslag til ændring af barnets lov og lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101

af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået forslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller

andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Fra:

Udsatte Børn <[email protected]>

Sendt:

15. august 2024 14:09

Til:

[email protected];

Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Børnerådet <[email protected]>;

[email protected];

Børns Vilkår <[email protected]>; Danmarks Statistik

<[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>;

[email protected];

Dansk Psykolog Forening

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Handicaporganisationer

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Camilla

Kronborg - De Anbragtes Vilkår <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

Foreningen Far <[email protected]>;

[email protected];

Henrik Kaustrup Pedersen <[email protected]>;

[email protected];

Domstolsstyrelsen <[email protected]>;

[email protected];

Anne Slot Einarsson - Fonden

for Socialt Ansvar <[email protected]>; Socialchefforeningen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected];

PLF hovedmail <[email protected]>;

[email protected];

Red

Barnet <[email protected]>;

[email protected];

Rigsombudsmanden på Færøerne

<[email protected]>; Rigsombudsmanden i Grønland <[email protected]>; 0---RIGSPOLITIET DANMARK <[email protected]>;

Rigsrevisionen <[email protected]>; OLE HASSELGAARD <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; SIRI Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; Rådet for Socialt Udsatte

<[email protected]>;

[email protected];

Selveje Danmark <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

´[email protected]´ <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(SM Id nr.: 897687)

Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste

Se vedlagte høringsbrev og forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

Med venlig hilsen

Charlotte Aastrup Poole

Chefkonsulent

Udsatte Børn, Departementet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi personoplysninger

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Kontor for Udsatte Børn, Kontor for Handicap og Center for Jura og

Internationale Opgaver

2024-3330

CAP, LAOK, LIKR, MASZ

10. august 2024

Forslag

til

Lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område

(Rettelse af mangler og tydeliggørelse af reglerne i barnets lov om under-

retning og målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat funk-

tionsevne m.v.)

§1

I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024, som ændret

ved § 3 i lov nr. 217 af 5. marts 2024 og § 2 i lov nr. 329 af 9. april 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 3

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33.«

Nr. 2-9 bliver herefter nr. 3-10.

§ 3, stk. 1, nr. 7,

der bliver nr. 8, ændres »stk. 2-4« til: » stk. 2-5«.

§ 20, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »herom«: », og dette giver anledning

til bekymring for barnet eller den unge«.

§ 36

ændres »barnets handlekommune« til: »barnets eller den unges

handlekommune eller der, hvor barnet eller den unge opholder sig i forbin-

delse med en støttende indsats eller anbringelse efter barnets lov«.

§ 86, stk. 1, 2. pkt.,

udgår »kroniske eller langvarige«.

§ 87, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »funktionsevne«: »eller den indgri-

bende lidelse«.

§ 104

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

Kommenterede [F1]:

En undersøgelse foretaget af Deloitte i

2019 og en undersøgelse fra Ankestyrelsen fra 2023 viste, at kommu-

nerne fortolkede behovet for at træffe afgørelse om børnefaglig un-

dersøgelse meget forskelligt i en række sager med mistanke eller vi-

den om overgreb. Flere kommuner valgte i stedet at anvende service-

lovens § 11, hvilket ikke har været intentionen. Deloittes undersø-

gelse viste bl.a., at kommunen ofte vægtede forældrenes udsagn højt.

Undersøgelser fra VIVE m.fl., viser endvidere, at det er vanskeligt

for børn at fortælle om overgreb. Det er derfor relevant, at der træffes

afgørelse om udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse i disse sa-

ger.

Barnets lov har tydeliggjort i hvilke sager, der skal træffes afgørelse

om børnefaglig undersøgelse. Stigningen efter 1. januar 2024 i antal-

let af børnehusforløb, som led i den børnefaglige undersøgelse, doku-

menterer, at det har været tydeligere for kommunerne, hvornår der

skal træffes afgørelse om børnefaglig undersøgelse, herunder hvornår

børnehuset skal benyttes. Børnehusene oplyser til Social- og Bolig-

styrelsen, at det fortsat er relevante sager, som kommunerne sender i

børnehuset. Social- og Boligstyrelsen finder derfor den foreslåede til-

føjelse uhensigtsmæssig.

Kommenterede [F2]:

Står stadig efter 1. pkt. men udgår efter 2.

pkt. Kan det give anledning til forvirring?

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

»Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning efter § 103, stk. 2,

træffe afgørelse om, at samvær mellem barnet eller den unge og netværket

skal støttes ved, at barnets eller den unges støtteperson er til stede.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 104, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4« til »stk.

5«.

§ 137, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »indsatser« til: »støttende indsatser efter §

32 eller anbringelse efter §§ 46, 47 eller 67 eller foranstaltninger efter lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

10.

§ 143, stk. 4,

indsættes efter »om«: »indsatsen eller«.

11.

§ 145, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33«.

Nr. 2-8 bliver herefter nr. 3-9.

12.

§ 145, stk. 1, nr. 7,

der bliver nr. 8, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.

13.

§ 145, stk. 2,

ændres »nr. 5 og 7« til: »nr. 6 og 8«.

14.

§ 214, stk. 2,

ændres »har bopæl« til: »opholder sig«.

§2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 329 af

9. april 2024, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 3,

indsættes efter »efter lov om social service«: », efter § 29,

stk. 1, og § 32, stk. 5, i barnets lov«.

§ 9 a, stk. 1,

indsættes efter »18 år«: », herunder et ufødt barn,«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

§ 1, nr. 11, finder ikke anvendelse for afgørelser om social stof-

misbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov, der er truffet før lovens ikraft-

træden.

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang efter bar-

nets lov

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.

Udvidelse af mulighed for økonomisk støtte til forældre i

forbindelse med møder om barnet eller den unge

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3.

Tydeliggørelse af retstilstanden og udbedring af fejl og

mangler

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

10.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder for det første forslag om rettelse af fejl og udbed-

ring af mangler i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024,

og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 (herefter retssikkerhedsloven). Det

drejer sig blandt andet om at tydeliggøre, i hvilke situationer kommunerne

er forpligtede til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov,

når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke

herom. Der er derudover behov for at tydeliggøre kommunernes hjemmel

til at træffe afgørelse om, at samvær mellem barnet eller den unge og net-

værket skal støttes ved, at barnets eller den unges støtteperson er til stede,

når barnet eller den unge har anmodet herom.

Lovforslaget indeholder derudover forslag om rettelse af fejl i reglerne ved-

rørende kommunernes behandling af underretninger om børn og unge, i reg-

lerne om børne- og ungeudvalgets godkendelse af foreløbige afgørelser om

bl.a. støtte efter barnets lov og i reglerne om muligheden for efter barnets

lov at underrette kompetente myndigheder i Grønland og på Færøerne. Sam-

tidig er der foretaget ensretning af sprogbrugen i bestemmelserne om mer-

udgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Det overordnede formål med forslaget er derfor at tydeliggøre retstilstanden

i forhold til støtte til børn og unge i udsatte positioner og for børn og unge

med funktionsnedsættelse.

Derudover indeholder lovforslaget forslag om at udvide muligheden for ef-

ter barnets lov at yde støtte til dækning af udgifter til forældres transport i

forbindelse med møder om barnet eller den unge i forbindelse med støtte

efter barnets lov, således at der foruden støtte til møder i barnets eller den

unges handlekommune kan gives støtte til dækning af udgifter til forældres

transport i forbindelse med møder, hvor barnet eller den unge opholder sig.

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

Det kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor barnet eller den unge er anbragt

uden for hjemmet i en anden kommune end barnets eller den unges handle-

kommune.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om at ensrette barnets eller den un-

ges muligheder for at klage over afgørelser efter barnets lov, således at bar-

net eller den unge, der er fyldt 10 år, vil kunne indbringe en afgørelse om

social stofmisbrugsbehandling for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikker-

hedsloven, når barnet eller den ung har alvorlige sociale og adfærdsmæssige

problemer på grund af stofmisbruget, i lighed med afgørelser om andre støt-

tende indsatser efter barnets lov, herunder behandling af barnet eller den

unge.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang efter barnets lov

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 33 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen senest 14 dage

efter en henvendelse fra et barn eller en ung under 18 år eller forældrene

skal iværksætte social behandling, jf. § 101, stk. 1, i lov om social service,

jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024 (herefter serviceloven), af

barnets eller den unges stofmisbrug, når barnet eller den unge har alvorlige

sociale og adfærdsmæssige problemer på grund af stofmisbruget, der med-

fører, at barnet eller den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddan-

nelse, arbejde eller skole. Det fremgår af § 33, stk. 2, i barnets lov, at en

afgørelse om stofmisbrugsbehandling efter stk. 1 træffes med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Bestem-

melsen supplerer adgangen til at træffe afgørelse om behandling af barnet

eller den unge, herunder social stofmisbrugsbehandling, efter § 32, stk. 1,

nr. 5, i barnets lov.

Det fremgår af bemærkningerne til § 33 i barnets lov, jf. Folketingstidende,

A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 195-196, at bestemmelsen er en videre-

førelse af servicelovens § 101, stk. 1 og 4, for så vidt angår børn og unge

under 18 år, og de regler om en behandlingsgaranti, der med hjemmel i ser-

vicelovens § 101, stk. 12, var fastsat i §§ 1 og 3-5 i dagældende bekendtgø-

relse nr. 714 af 19. juni 2013 om garanti for social behandling for stofmis-

brug til unge under 18 år i særlige tilfælde. Det fremgår endvidere, at be-

stemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at iværksætte et

socialt behandlingstilbud til børn og unge med alvorligt stofmisbrug inden

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

for 14 dage fra henvendelsen fra barnet, den unge eller forældrene, når be-

tingelserne herfor er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal oplyse sagen efter

reglerne herom i barnets lov og vurdere, om barnets eller den unges stofmis-

brug er så alvorligt, at der vil skulle iværksættes et behandlingstilbud inden

for 14 dage.

Det fremgår af § 3 i barnets lov, at børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver

partsbeføjelser i følgende sager: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og

ungepålæg efter § 39, 3) anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af

anbringelsessted efter § 52, 5) behandling og uddannelse m.v. efter § 97,

stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1, 7) samvær

og kontakt efter § 104, stk. 2-4, 8) ungestøtte efter §§ 114-116 og opretholdt

anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3, inden

den unge fylder 18 år, og 9) sager, der behandles efter §§ 142, 143, 146-148

og 151.

Det følger af bemærkningerne til § 3 i barnets lov, jf. Folketingstidende, A,

2022-23, L 93 som fremsat, side 131, at bestemmelsen indebærer, at barnet

eller den unge kan udøve partsbeføjelser, det vil sige har partshabilitet, i de

anførte sager om særlig støtte, når barnet eller den unge er fyldt 10 år.

Det fremgår af § 145, stk. 1, i barnets lov, at følgende afgørelser af barnet

eller den unge, der er fyldt 10 år, kan indbringes for Ankestyrelsen efter

reglerne i retssikkerhedsloven: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og

ungepålæg efter § 39, 3) anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af

anbringelsessted efter § 52, stk. 1, 5) behandling, uddannelse og ændring af

anbringelsessted m.v. efter § 97, stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsespe-

riode efter § 100, stk. 1, 7) samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, og 8)

ungestøtte efter §§ 114 og 116 eller opretholdt anbringelse efter § 120, der

træffes i medfør af § 111 eller § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 145, stk. 1, i barnets lov, jf. Fol-

ketingstidende, A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 411-412, indebærer be-

stemmelsen, at barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, har ret til at indbringe

en række konkrete afgørelser for Ankestyrelsen. Det drejer sig om de kon-

krete afgørelser, der er opregnet i § 145, stk. 1, nr. 1-8, og beslutninger efter

§ 48, stk. 1, jf. § 145, stk. 4. Ankestyrelsen skal behandle en klage efter §

145 efter reglerne i retssikkerhedsloven.

Afgørelser om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov frem-

går ikke blandt de afgørelser efter § 145, stk. 1, der kan indbringes for An-

kestyrelsen af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år. Tilsvarende indgår §

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

33 ikke blandt de sager, der fremgår af § 3. Et afslag på social stofmisbrugs-

behandling efter § 33 i barnets lov vil imidlertid kunne påklages af foræl-

dremyndighedsindehaveren efter § 144 i barnets lov.

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Efter barnets lov har barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, ikke efter gæl-

dende regler samme rettigheder og beføjelser i sager om social stofmis-

brugsbehandling efter § 33 i barnets lov som i andre sammenlignelige sager

efter barnets lov, bl.a. sager om støttende indsatser efter § 32, som efter stk.

1, nr. 5, kan omfatte behandling af barnet eller den unge.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at det vil være hen-

sigtsmæssigt af hensyn til barnets eller den unges retssikkerhed at sikre, at

børn og unge, der er fyldt 10 år, i sager om social stofmisbrugsbehandling

efter § 33 får de samme rettigheder, som gør sig gældende i andre sager om

støttende indsatser efter barnets lov, hvor børn og unge, der er fyldt 10 år

udøver selvstændige partsbeføjelser og kan klage over afgørelser i sagen til

Ankestyrelsen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide barnets eller den unges klagemuligheder efter barnets

lov, således at det sikres, at børn og unge, der er fyldt 10 år, vil få mulighed

for at klage over en afgørelse om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i

barnets lov. Konkret foreslås det at indsætte et nyt nummer i § 145, stk. 1,

som eksplicit fastsætter, at barnet eller den unge, der fyldt 10 år, kan ind-

bringe afgørelser om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov

for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. Forslaget indebærer

ikke ændringer i kravet om, at den unge, der er fyldt 15 år, skal samtykke til

social stofmisbrugsbehandling efter § 33.

Samtidig foreslås en tilsvarende udvidelse af bestemmelsen om barnets eller

den unges partsbeføjelser i § 3 i barnets lov, således at det sikres, at børn og

unge, der er fyldt 10 år, vil kunne udøve partsbeføjelser i sager om social

stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov.

Forslagene vil medføre, at barnets eller den unges rettigheder i sager om

social stofmisbrugsbehandling i særlige tilfælde sidestilles med barnets eller

den unges rettigheder i sager om bl.a. støttende indsatser efter § 32 og an-

bringelse uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 i barnets lov.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 11 og 13, og bemærkningerne hertil.

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

2.2. Udvidelse af mulighed for økonomisk støtte til forældre i forbin-

delse med møder om barnet eller den unge

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 36 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen i barnets eller den

unges handlekommune kan yde støtte til dækning af udgifter til forældres

transport i forbindelse med møder i barnets handlekommune.

Bestemmelsen indebærer, at det alene er muligt at yde økonomisk støtte til

forældrene i tilfælde, hvor der afholdes møder i barnets handlekommune.

Det følger af bemærkningerne til § 36 i barnets lov, jf. Folketingstidende,

A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 201, at bestemmelsen giver hjemmel til,

at barnets handlekommune kan dække forældres udgifter til transport til mø-

der i barnets handlekommune, når forældrene har bopæl i en anden kom-

mune.

Det er efter gældende ret ikke tydeligt, hvilke møder der er omfattet af be-

stemmelsen. Bestemmelsen i barnets lov svarer til den tidligere gældende §

71, stk. 9, i lov om social service. Det følger imidlertid af bemærkningerne

til bestemmelsen, da den blev indført i serviceloven, jf. Folketingstidende,

2004-05 (1. samling), tillæg A, s. 268, at bestemmelsen giver hjemmel til at

dække udgifter til transport i forbindelse med en anbringelse uden for hjem-

met. Bestemmelsen blev således oprindeligt indført i forbindelse med an-

bringelsesreformen som konsekvens af ændringer i retssikkerhedslovens

regler om handlekommune som følge af lov nr. 397 af 28. maj 2003, hvor-

med det blev relevant at give hjemmel til dækning af forældres udgifter til

transport i situationer, hvor forældrene fraflytter den anbringende kom-

mune, efter at barnet eller den unge er blevet anbragt.

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at der er behov for dels at ud-

vide og dels at tydeliggøre rammerne for kommunernes mulighed for at yde

støtte til dækning af udgifter til forældres transport efter § 36 i barnets lov.

Der vil således være tilfælde, hvor et barn eller en ung er anbragt uden for

hjemmet på et anbringelsessted, og anbringelsesstedet er beliggende i en an-

den kommune end barnets eller den unges handlekommune. Der kan i den

forbindelse være tilfælde, hvor møder om barnet eller den unge i forbindelse

med anbringelsen afholdes eller med fordel kan afholdes i barnets eller den

unges opholdskommune, herunder på barnets eller den unges anbringelses-

sted. Det samme kan gøre sig gældende i andre sager om støttende indsatser,

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

herunder eksempelvis i sager, hvor barnet eller den unge modtager en spe-

cialiseret indsats på et tilbud, som er beliggende i en anden kommune end

barnets eller den unges handlekommune og møder med forældrene afholdes

på tilbuddet.

Efter gældende regler er det ikke muligt for kommunen med hjemmel i § 36

i barnets lov at yde økonomisk støtte til dækning af udgifter til forældrenes

transport i forbindelse med møder vedrørende barnet eller den unge i til-

fælde, hvor møderne ikke afholdes i barnets eller den unges handlekom-

mune. Der kan dog efter § 35, stk. 4, nr. 1 og 2, i barnets lov ydes økonomisk

støtte til dækning af udgifter i forbindelse med støttende indsatser eller an-

bringelse uden for hjemmet. Denne bestemmelse er imidlertid afgrænset til

forældremyndighedsindehaveren, og der kan således ikke med hjemmel i §

35 ydes økonomisk støtte til forældre uden del i forældremyndigheden. Der

kan derudover være tvivl om, hvorvidt møder med forældrene kan anses for

at være en udgift i forbindelse med en indsats eller en anbringelse, som det

er forudsat i § 35, stk. 4. Endvidere fremgår det af § 35, stk. 5, at støtte efter

stk. 4 kun kan ydes, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har til-

strækkelige midler til at dække udgifterne. Denne begrænsning gælder ikke

for støtte efter § 36, der således ikke er trangsbestemt.

Ministeriet finder, at det vil være hensigtsmæssigt at sikre en udtrykkelig

adgang for kommunerne til at dække forældres udgifter til transport til mø-

der om barnet eller den unge i forbindelse med en støttende indsats eller

anbringelse efter barnets lov, uanset om møderne afholdes i barnets eller den

unges handlekommune eller i en anden kommune, hvor barnet eller den

unge opholder sig. Hermed vil der bl.a. kunne tages højde for tilfælde, hvor

barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet eller f.eks. modtager be-

handling på et tilbud, der er beliggende i en anden kommune end barnets

eller den unges handlekommune, og hvor det som følge heraf kan være re-

levant at afholde møderne, der hvor barnet eller den unge opholder sig i det

daglige. Således vil det ikke være anbringelsesstedets eller tilbuddets geo-

grafiske placering, der vil være afgørende for forældrenes muligheder for at

få dækket udgifter til transport. Det vurderes således, at det kan være væ-

sentligt af hensyn til barnet eller den unge og forældrenes mulighed for at

involvere sig i barnets eller den unges dagligdag og støtte op om formålet

med indsatsen, at forældrene gives lige muligheder for at opnå økonomisk

støtte til dækning af transportudgifter, uanset om møderne afholdes i barnets

eller den unges handlekommune eller i en anden kommune, hvor barnet eller

den unge opholder sig, og uanset om der er tale om en anbringelse eller en

støttende indsats efter barnets lov.

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide kommunalbestyrelsens mulighed for at yde økono-

misk støtte efter § 36, således at der fremadrettet vil kunne ydes støtte til

dækning af udgifter til transport til møder i barnets eller den unges handle-

kommune eller der, hvor barnet eller den unge opholder sig i forbindelse

med en støttende indsats eller anbringelse efter barnets lov.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det vil være muligt for kommunal-

bestyrelsen at yde støtte til dækning af forældrenes udgifter til transport i

forbindelse med møder om barnet eller den unge, uanset om møderne finder

sted i barnets eller den unges handlekommune eller i en anden kommune,

hvor barnet eller den unge opholder sig. Det vil samtidig blive tydeliggjort,

hvilke møder der er omfattet af bestemmelsen, og der vil ske en udvidelse

således, at bestemmelsen både vil omfatte møder i forbindelse med anbrin-

gelse og støttende indsatser efter barnets lov.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.3. Tydeliggørelse af retstilstanden og udbedring af fejl og mang-

ler

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3 i barnets lov, at børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver

partsbeføjelser i en række konkrete sager, herunder, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, i

forbindelse med afgørelser om samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, i

barnets lov.

Bestemmelsen indebærer, jf. Folketingstidende, A, 2022-23, L 93 som frem-

sat, side 131, at barnet eller den unge kan udøve partsbeføjelser, det vil sige

har partshabilitet, i denne type sager, når barnet eller den unge er fyldt 10

år.

Efter § 20, stk. 1, i barnets lov, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse

om en børnefaglig undersøgelse i en række konkrete situationer. Det frem-

går af § 20, stk. 1, nr. 2, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om

en børnefaglig undersøgelse når et barn eller en ung har været udsat for

overgreb eller ved mistanke herom.

Bestemmelsen indebærer, at der skal iværksættes en børnefaglig undersø-

gelse, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, herunder vold

eller seksuelle overgreb, eller hvis der er mistanke herom. Formålet er ifølge

bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende, A, 2022-23, L 93

som fremsat, side 170, at beskytte barnet eller den unge og sikre, at sager,

hvor der er mistanke eller viden om overgreb mod et barn eller en ung, altid

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

bliver grundigt undersøgt. Bestemmelsen skal desuden ses i sammenhæng

med § 125 i barnets lov om brug af børnehuse i forbindelse med en børne-

faglig undersøgelse, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb

eller ved mistanke herom.

Det fremgår af § 86, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal yde

dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn

eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en

betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne

eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse og ikke kan dækkes

efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning. Ifølge bemærk-

ningerne til § 86, stk. 1, i barnets lov, jf. Folketingstidende, A, 2022-23, L

93 som fremsat, side 295, er der tale om en videreførelse af betingelsen fra

den tidligere gældende § 41, stk. 1, i serviceloven uden indholdsmæssige

ændringer.

Det fremgår af § 87, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal yde

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet for-

sørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte

funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest

hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den

unge.

Ifølge bemærkningerne til § 87, stk. 1, i barnets lov, jf. Folketingstidende,

A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 297, er der tale om en videreførelse af

den tidligere gældende § 42, stk. 1, i serviceloven uden indholdsmæssige

ændringer.

Efter § 103 i barnets lov har børn og unge under en anbringelse uden for

hjemmet ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder sø-

skende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og venner. Efter § 103,

stk. 2, kan barnet eller den unge anmode om, at samværet alene kan finde

sted med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet eller den unge, eller om

at få suspenderet samværet med forældrene eller netværket i en periode på

op til otte uger.

Det fremgår af bemærkningerne til § 103 i barnets lov, jf. Folketingstidende,

A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 337, at barnet eller den unge til enhver

tid kan fremsætte en anmodning efter § 103, stk. 2. Barnets eller den unges

anmodning skal behandles af kommunalbestyrelsen, som skal foretage en

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

konkret og individuel vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse

om at regulere eller suspendere samværet. En sådan afgørelse vil skulle træf-

fes efter § 104.

Det fremgår af § 104, stk. 2, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen om for-

nødent skal træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kon-

takten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Kommu-

nalbestyrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering ud fra for-

holdene i den enkelte sag, herunder ud fra barnets eller den unges alder,

modenhed og eventuelle funktionsnedsættelse. Ved afgørelsen skal der læg-

ges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med an-

bringelsen.

Ifølge bemærkningerne til § 104, stk. 2, i barnets lov, jf. Folketingstidende,

A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 340, kan der efter denne bestemmelse

bl.a. træffes afgørelse om, at barnets eller den unges samvær med en person

fra netværket skal støttes ved, at der er en tredje person til stede. Det kan

eksempelvis være relevant, hvis barnet efter § 103, stk. 2, i barnets lov, har

fremsat en anmodning om, at barnets eller den unges støtteperson skal være

til stede under samværet med en person fra netværket. Støttepersonens til-

stedeværelse ved samværet skal i disse tilfælde ses som en støtte for barnet

eller den unge. Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen ikke efter §

104, stk. 2, kan fastsætte, at barnets eller den unges samvær med forældrene

skal støttes ved, at der skal være en tredje person til stede under samværet.

En sådan afgørelse vil således kræve samtykke fra forældremyndighedsin-

dehaveren og den unge over 15 år og skal derfor træffes efter § 104, stk. 3.

Efter § 104, stk. 3, i barnets lov, kan kommunalbestyrelsen med samtykke

fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe

afgørelse om, at samværet mellem forældrene og barnet eller den unge skal

støttes, ved at der er en tredje person til stede, herunder efter anmodning

efter § 103, stk. 2, barnets eller den unges støtteperson.

En afgørelse om samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, i barnets lov, kan

af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, indbringes for Ankestyrelsen

efter reglerne i retssikkerhedsloven, jf. § 145, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.

Det fremgår af § 137, stk. 1, i barnets lov, at når kommunalbestyrelsen mod-

tager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbe-

styrelsen allerede har iværksat indsatser, skal kommunalbestyrelsen genvur-

dere sagen. En eller flere personer i den myndighed i kommunen, der løser

opgaver inden for området for udsatte børn og unge, som ikke tidligere har

deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende,

A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 389, at § 137 i sin helhed er en videre-

førelse af § 155 a, stk. 1, i den dagældende servicelov uden materielle æn-

dringer, men med de redaktionelle ændringer der følger af barnets lov. Efter

den dagældende § 155 a i serviceloven, var kommunalbestyrelsen forpligtet

til at genvurdere sagen, når den modtog en underretning om et barn eller en

ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede havde iværksat foran-

staltninger.

Efter § 143, stk. 1, i barnets lov kan formanden eller i dennes fravær næst-

formanden for børne- og ungeudvalget træffe foreløbige afgørelser efter en

række konkrete bestemmelser i barnets lov, herunder bl.a. § 47 om anbrin-

gelse uden for hjemmet uden samtykke, og § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1,

i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr.

224 af 6. marts 2024 (herefter voksenansvarsloven), som af hensyn til bar-

nets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behand-

les i børne- og ungeudvalget.

Efter § 143, stk. 2, i barnets lov kan formanden eller i dennes fravær næst-

formanden for børne- og ungeudvalget i sager om et barn eller en ung, der

er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-

nalitet, jf. lov nr. 1705 af 27. december 2018, eller er i et forbedringsforløb,

jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, træffe forelø-

bige afgørelser efter en række konkrete bestemmelser i henholdsvis barnets

lov, voksenansvarsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,

når det af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan

afvente sagens behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det fremgår af § 143, stk. 4, i barnets lov, at en foreløbig afgørelse efter stk.

1 og 2 snarest muligt og senest inden syv dage efter iværksættelsen af afgø-

relsen skal forelægges børne- og ungeudvalget til godkendelse, uanset om

foranstaltningen er ophørt.

Det er forudsat i bemærkningerne til barnets lov, jf. Folketingstidende, A,

2022-23, L 93 som fremsat, side 406-7, at såvel § 143, stk. 1 og 2 og 4, er

en videreførelse af retstilstanden fra den dagældende servicelov med de nød-

vendige konsekvensændringer som følge af barnets lov, herunder at de kon-

krete foreløbige afgørelser træffes efter barnets lov og ikke serviceloven.

Efter § 214, stk. 1, gælder barnets lov ikke for Færøerne og Grønland. Per-

soner og myndigheder i Færøerne og Grønland er derfor bl.a. ikke omfattet

af reglerne om underretningspligt eller om udveksling af personoplysninger,

der følger af barnets lov. Det fremgår imidlertid af § 214, stk. 2, i barnets

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

lov, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og per-

soner, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet for det offentlige, kan

underrette den kompetente myndighed i Grønland eller på Færøerne, hvis

de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til

at antage, at et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller

på Færøerne, kan have behov for særlig støtte eller har været udsat for over-

greb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen i Grønland eller på Færøerne

kan få behov for særlig støtte på grund af de kommende forældres forhold.

Det fremgår af bemærkningerne til § 214, stk. 2, i barnets lov, jf. Folketings-

tidende, A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 488, at bestemmelsen indebæ-

rer, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv i Dan-

mark, samt personer, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet for det

offentlige, har adgang – men ikke pligt – til at underrette de relevante grøn-

landske og færøske myndigheder (kommuner). Det gælder, når personen

under udøvelsen af sin tjeneste eller hverv får kendskab til forhold eller

grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være

anledning til at iværksætte nødvendige indsatser om særlig støtte til et barn

eller en ung under 18 år, som opholder sig i Grønland eller på Færøerne, at

et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne

har været udsat for overgreb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen i

Grønland eller på Færøerne kan få behov for særlig støtte på grund af de

kommende forældres forhold.

Ifølge bemærkningerne til § 214, stk. 2, i barnets lov, jf. Folketingstidende,

A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 489, har bestemmelsen til formål at

medvirke til, at alle børn og unge under 18 år i Rigsfællesskabet får den

nødvendige hjælp og støtte, uanset hvilken del af Rigsfællesskabet, de op-

holder sig i.

2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Det er ministeriets vurdering, at der er behov for at foretage en række præ-

ciseringer i barnets lov for at sikre tydelige regler om hjælp og støtte efter

loven og for at sikre klarhed om sagsbehandlingsreglerne.

Det er ministeriets opfattelse, at der er behov for at foretage en ensretning

af beskrivelsen af målgruppen for merudgifter til forsørgelse i hjemmet af

et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse,

samt behov for at foretage en ensretning af beskrivelsen af målgruppen for

tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en

ung med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Ensretning vil betyde, at

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

ordlyden vil være ens i de to bestemmelser i henholdsvis § 86, stk. 1, 2. pkt.,

og § 87, stk. 1, 2. pkt., i barnets lov.

Det er ministeriets opfattelse, at der ligeledes er behov for at præcisere for-

ståelsen af, hvornår der skal foretages en børnefaglig undersøgelse som

følge af mistanke eller viden om overgreb.

Det er videre ministeriets opfattelse, at der er behov for at tydeliggøre,

hvilke regler der finder anvendelse, når der på baggrund af en anmodning

fra barnet herom skal træffes afgørelse om støttet samvær, og afgørelsen

ikke vedrører samvær med barnets forældre, for at sikre tydelige rammer for

afgørelsen. Det er således ministeriets opfattelse, at det ikke fremgår tydeligt

nok af lovteksten, at en sådan afgørelse kan træffes efter den nuværende §

104, stk. 2, i barnets lov, som vedrører tilrettelæggelse af samvær og kontakt

generelt.

Det er samtidig ministeriets opfattelse, at begreber og sprogbrug i barnets

lov bør være ensartede, da dette medvirker til at sikre tydelige rammer for

sagsbehandlingen. Der vurderes derfor at være behov for at ensrette sprog-

brugen i reglerne om genvurdering af underretninger og om foreløbige af-

gørelser i overensstemmelse med terminologien i barnets lov.

Det er i forlængelse heraf ministeriets opfattelse, at der er behov for at ændre

reglerne i § 137, stk. 1, i barnets lov om genvurdering af underretninger, så

de – i overensstemmelse med de tidligere gældende regler herom i § 155 a i

serviceloven – omhandler støttende indsatser og anbringelse efter barnets

lov samt foranstaltninger iværksat efter lov om bekæmpelse af ungdomskri-

minalitet.

Tilsvarende er det ministeriets opfattelse, at der i § 143, stk. 4, i barnets lov

om godkendelse af foreløbige afgørelser, ved en fejl ikke er taget højde for,

at begrebet ”foranstaltning” ikke er overført til barnets lov af hensyn til lov-

forslagets overordnede intention om at undgå stigmatiserende sprogbrug, jf.

Folketingstidende, A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 60.

Endelig er det ministeriets opfattelse, at der er behov for at præcisere be-

stemmelserne om fagpersoners adgang til at underrette den kompetente

myndighed i Grønland eller på Færøerne, for at sikre klare regler både for

afgørelser og for fagpersoners adgang til at sende underretninger fra Dan-

mark til andre dele af rigsfællesskabet.

2.3.3. Den foreslåede ordning

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

Det foreslås, at § 20, stk. 1, nr. 2, i barnets lov præciseres, således at det i

bestemmelsen om børnefaglig undersøgelse når et barn eller en ung har væ-

ret udsat for overgreb eller ved mistanke herom, tydeliggøres, at det er en

forudsætning, at overgrebet skal give anledning til bekymring for barnet el-

ler den unge.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at i § 86, stk. 1, 2. pkt., udgår »kroniske eller langvarige« for

at ensrette sprogbrugen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at det i § 87, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »funktionsevne«:

»eller den indgribende lidelse« for at ensrette sprogbrugen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at der i § 104 i barnets lov indsættes et nyt stk. 4, hvorefter

kommunalbestyrelsen efter anmodning fra barnet efter § 103, stk. 2, om at

samværet skal være støttet, kan træffe afgørelse om, at samvær mellem bar-

net eller den unge og netværket skal støttes ved, at barnets eller den unges

støtteperson er til stede. En sådan afgørelse kan i dag træffes efter § 104,

stk. 2, om end det ikke fremgår tydeligt af lovteksten, og der vil derfor være

tale om en tydeliggørelse af gældende ret. Den foreslåede bestemmelse har

dermed til formål at tydeliggøre afgørelseskompetencen i tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen vil imødekomme en anmodning fra barnet efter §

103, stk. 2, om at samvær med personer fra netværket alene kan finde sted

med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet, i lighed med at det efter

den nuværende § 103, stk. 3, er tydeligt, at afgørelsen træffes efter denne

bestemmelse i tilfælde, hvor barnet ønsker at have en støtteperson med til

samvær med forældrene.

Det foreslås som konsekvens heraf, at afgørelser efter det foreslåede nye §

104, stk. 4, i overensstemmelse med gældende regler skal indgå i opregnin-

gen af sager, hvor barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, udøver selvstæn-

dige partsbeføjelser, jf. § 3, stk. 1, i barnets lov samt i opregningen af sager,

som barnet eller den unge, som er fyldt 10 år, kan indbringe for Ankestyrel-

sen, jf. § 145, stk. 1, i barnets lov i lighed med øvrige afgørelser, der kan

træffes af kommunalbestyrelsen efter § 104. Der vil således være tale om

redaktionelle konsekvensændringer som følge af, at de nuværende bestem-

melser i § 104, stk. 2-5, i barnets lov med den foreslåede ændring bliver §

104, stk. 2-6.

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 7, 8 og 12, og bemærkningerne her-

til.

Det foreslås, at det i § 137, stk. 1, 1. pkt., i barnets lov præciseres, at gen-

vurdering skal ske, når der modtages en underretning om et barn eller en

ung, over for hvem der er iværksat støttende indsatser efter § 32 eller an-

bringelse efter §§ 46-47 eller 67 i barnets lov og foranstaltninger efter lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Den foreslåede ændring har til formål at præcisere dels, at ikke alle former

for igangværende indsatser efter barnets lov forudsætter en genvurdering

efter reglerne i § 137, stk. 1, i barnets lov, hvis kommunen modtager en

underretning om barnet eller den unge, og dels at præcisere, at der også skal

ske genvurdering af en sag, når der modtages en underretning om et barn

eller en ung, hvor der er en igangværende foranstaltning efter afgørelse i

Ungdomskriminalitetsnævnet efter reglerne i lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås videre, at det i bestemmelsen om forelæggelse af foreløbige

afgørelser for børne- og ungeudvalget snarest muligt og senest 7 dage efter

iværksættelsen i § 143, stk. 4, i barnets lov, præciseres, at dette gælder uan-

set om ”indsatsen eller foranstaltningen” er ophørt. Sprogbrugen i bestem-

melsen tydeliggøres dermed samtidig, så det fremgår udtrykkeligt at be-

stemmelsen både omfatter indsatser efter barnets lov og foranstaltninger ef-

ter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endelig, at det i § 214, stk. 2, præciseres, at adgangen til efter

bestemmelsen at underrette den kompetente myndighed i Grønland eller på

Færøerne ikke alene gælder ved bekymring for et barn eller en ung under 18

år, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, men også hvis barnet eller

den unge i øvrigt opholder sig i Grønland eller på Færøerne.

Formålet hermed er at sikre, at der også er adgang for fagpersoner til at

fremsende en underretning om børn og unge, som opholder sig i Grønland

eller på Færøerne, eksempelvis på et længere ferieophold, eller som ikke har

registreret flytning, med henblik på enten at overveje støtte eller sikre be-

skyttelse af barnet eller den unge mod overgreb.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Forslaget forventes ikke at medføre ændringer i statens eller regionernes

økonomi. Forslaget om udvidelse af §§ 3 og 145, stk. 1, i barnets lov om

partsbeføjelser og klageadgang for børn og unge, der er fyldt 10 år, i forhold

til social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov forventes at inde-

bære merudgifter i begrænset omfang for kommunerne. De økonomiske

konsekvenser af lovforslaget skal DUT-forhandles med KL.

Lovforslaget forventes at tydeliggøre reglerne på området. Forslaget forven-

tes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser for hverken stat,

kommuner eller regioner.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har overvejet, hvorvidt lovforslaget føl-

ger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at

princip nr. 1

om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af,

at lovforslaget primært har til formål at skabe større klarhed om retstilstan-

den i forhold til støtte til børn og unge i udsatte positioner og for børn og

unge med funktionsnedsættelse.

Princip nr. 2

om digital kommunikation indebærer, at lovgivningen skal un-

derstøtte, at der kan kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder.

Lovforslaget fastsætter ikke regler om, hvordan og i hvilket omfang myn-

dighederne kommunikerer digitalt eller fysisk med børn og unge med sær-

lige behov og deres familier.

Lovforslaget indebærer enkelte forslag, som udvider gældende retstilstand.

Det gælder forslaget om at fastsætte adgang for børn og unge, der er fyldt

10 år, til at klage over en afgørelse om social stofmisbrugsbehandling. Det

gælder også forslaget om udvidelsen af adgangen for kommunerne til at

kunne dække forældres udgifter til transport i forbindelse med møder, når

der er iværksat en støttende indsats eller en anbringelse. Forslagene ændrer

imidlertid ikke på, at der er tale om et område, hvor der skal foretages en

konkret og individuel vurdering i hver sag som grundlag for kommunalbe-

styrelsens afgørelse. Det vurderes således, at

princip nr. 3

om at muliggøre

automatisk sagsbehandling fraviges ved det foreslåede lovforslag. Afgørel-

ser efter barnets lov beror generelt i høj grad på en skønsmæssig vurdering,

hvor barnets eller den unges samlede situation iagttages efter belysning af

forholdene omkring barnet eller den unge. Kommunernes sagsbehandling i

forhold til børn og unge i udsatte positioner understøttes dog digitalt.

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

For så vidt angår

princip nr. 4

om ensartede begreber og genbrug af data vil

lovforslaget medføre en ensretning af begreber og sprogbrug i overensstem-

melse med intentionen bag barnets lov om at gøre op med stigmatiserende

begreber, som vurderes at medvirke til at sikre klarere rammer om sagsbe-

handlingen. Foruden denne tydeliggørelse, vurderes lovforslaget ikke at

have betydning for eksisterende begreber og genbrug af data, herunder for

eksisterende nationale statistikker på børne- og ungeområdet.

Lovforslaget indebærer ikke regler om deling af data med betydning for

princip nr. 5

om tryg og sikker databehandling.

For så vidt angår

princip nr. 6

om anvendelse af offentlig infrastruktur er

det forudsat i lovforslaget, at den eksisterende fællesoffentlige infrastruktur,

herunder CPR, NemID, MitID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elek-

tronisk identifikationsmiddel) og Digital Post vil blive benyttet.

Endelig vurderes lovforslaget ikke at indeholde nye proceskrav, som vil

være til hinder for en effektiv it-anvendelse, herunder i forbindelse med kon-

trol og dermed forebyggelse af snyd, som følger af

princip nr. 7.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at indebære økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø-eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. august 2024 til den xx.

september 2024 (xx dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, BUPL- Forbundet af Pæ-

dagoger og Klubfolk, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnehusene, Bør-

nerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Statistik, Dansk

Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Psykologforening, Dansk Soci-

alrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske

Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Datatilsynet, De Anbrag-

tes Vilkår, De Private Sociale Tilbud / Landsorganisationen for sociale til-

bud (LOS), Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning

på Handicapområdet – DUKH, Det Centrale Handicapråd, Det færøske

Justitsministerium, Det færøske ministerium for Børn og Uddannelse, Det

færøske ministerium for Sociale Anliggender og Kultur, Det grønlandske

Departement for Børn, Unge og Familier, Det grønlandske departement for

Sociale anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, FABU, FADD - Foreningen af

Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Fonden for Socialt Ansvar,

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark (FSD), Foreningen Far, ForældreLANDSforeningen (FBU), For

Lige Vilkår, Institut for Menneskerettigheder, Joannahuset, Justitia, KL,

Kommunaldirektørforeningen, Kvinfo, Landsforeningen Bedre Psykiatri,

Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for Socialpædagoger,

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) Lev Uden Vold, Livs-

værk, Lægeforeningen, Mandecentret, Mentorbarn, Mødrehjælpen, Plejefa-

miliernes Landsforening, Politiforeningen, Red Barnet, Red Barnet Ung-

dom, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden

på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for etniske mi-

noriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser,

Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Socialt Leder Forum,

SUMH – Sammenslutningen af Unge med Handicap, TABUKA, ULF Ud-

viklingshæmmedes Landsforbund, Ungdommens Røde Kors, Ungdomskri-

minalitetsnævnet, UNICEF Danmark, Ungdomsringen, Vestre Landsret og

Østre Landsret.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Ingen.

Lovforslaget vil medføre begræn-

sede merudgifter i 2025 og frem i

kommunerne sfa. partshøring og ud-

videde klagemuligheder for børn og

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

UDKAST

unge i sager om social stofmisbrugs-

behandling.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 33 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen senest 14 dage

efter en henvendelse fra et barn eller en ung under 18 år eller forældrene

skal iværksætte social behandling, jf. § 101, stk. 1, i serviceloven, af barnets

eller den unges stofmisbrug, når barnet eller den unge har alvorlige sociale

og adfærdsmæssige problemer på grund af stofmisbruget, der medfører, at

barnet eller den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, ar-

bejde eller skole. Det fremgår af § 33, stk. 2, i barnets lov, at en afgørelse

om stofmisbrugsbehandling efter stk. 1 træffes med samtykke fra forældre-

myndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.