Socialudvalget 2024-25
L 87 Bilag 1
Offentligt
2932488_0001.png
Enhed
Udsatte Børn
Sagsbehandler
Laura Oppenhagen
Krogh og Charlotte
Aastrup Poole
Koordineret med
Sagsnr.
2024 - 3330
Doknr.
914548
Dato
07-11-2024
Høringsnotat til forslag til ændring af barnets lov og lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område (Ændring af underretningsbestemmelse og
præcisering af målgruppe for hjælp og støtte til børn og
unge med nedsat funktionsevne m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har i perioden fra den 15. august 2024 til den 13. september 2024
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, BUPL- Forbundet af
Pædagoger og Klubfolk, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnehusene,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Statistik, Dansk
Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Psykologforening, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater,
Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Datatilsynet, De
Anbragtes Vilkår, De Private Sociale Tilbud / Landsorganisationen for sociale
tilbud (LOS), Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet
–
DUKH, Det Centrale Handicap-råd, Det færøske
Justitsministerium, Det færøske ministerium for Børn og Uddannelse, Det
færøske ministerium for Sociale Anliggender og Kultur, Det grønlandske
Departement for Børn, Unge og Familier, Det grønlandske departement for
Sociale anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, FABU, FADD - Foreningen
af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Fonden for Socialt Ansvar,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD), Foreningen Far, Forældre-LANDSforeningen (FBU), For Lige
Vilkår, Institut for Menneskerettigheder, Joannahuset, Justitia, KL,
Kommunaldirektørforeningen, Kvinfo, Landsforeningen Bedre Psykiatri,
Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for Socialpædagoger,
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) Lev Uden Vold, Livsværk,
Lægeforeningen, Mandecentret, Mentorbarn, Mødrehjælpen, Plejefamiliernes
Landsforening, Politiforeningen, Red Barnet, Red Barnet Ungdom,
Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for etniske
minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser,
Socialpædagogernes Landsforbund, Social- og Boligstyrelsen, Socialt Leder
Forum, SUMH
–
Sammenslutningen af Unge med Handicap, TABUKA, ULF
Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ungdommens Røde Kors,
Ungdomskriminalitetsnævnet, UNICEF Danmark, Ungdomsringen, Vestre
Landsret og Østre Landsret.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børnerådet, Dansk
1
 L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2932488_0002.png
Socialrådgiverforening (DS), De Anbragtes Vilkår, De Danske Børnehuse,
Kommunernes Landsforening (KL) og Social- og Boligstyrelsen (SBST).
Der er modtaget høringssvar fra Det færøske ministerium for Sociale
Anliggender og Kultur efter fristens udløb.
Danske Regioner, Det færøske ministerium for Sociale Anliggender og Kultur,
Det grønlandske Departement for Børn og Unge og
Ungdomskriminalitetsnævnet har afgivet høringssvar om, at de ikke har
bemærkninger.
Datatilsynet og Rigsrevisionen har meddelt, at de ikke finder det relevant at
afgive høringssvar.
Østre Landsret har meddelt, at de ikke ønsker at udtale sig om lovforslaget.
Der er ikke modtaget høringssvar fra øvrige parter.
Alle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer efter høringen
På baggrund af høringssvarene er der foretaget følgende ændringer:
•
•
Tydeliggørelse af bestemmelserne om tabt arbejdsfortjeneste og
merudgiftsydelse og bemærkningerne hertil.
Forslaget om ændring af reglerne i § 20 i barnets lov om børnefaglig
undersøgelse, hvor der er mistanke eller viden om overgreb, er udgået
af lovforslaget.
På baggrund af den foreslåede ændring af § 214 i barnets lov om
underretning til Færøerne og Grønland er der indarbejdet et afsnit om
databeskyttelse særligt i forhold til underretninger til Grønland og
Færøerne.
•
Herudover er der foretaget korrekturrettelser og lovtekniske rettelser i
lovforslaget.
4. Hovedpunkter i høringssvarene
4.1. Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang efter barnets lov
over afgørelser om social stofmisbrugsbehandling
Børnerådet
kan tilslutte sig forslaget.
De Anbragtes Vilkår, DS
og
KL
finder det
positivt, at barnets eller den unges rettigheder styrkes og finder, at dette er i
overensstemmelse med børnesynet i barnets lov.
KL
finder dog, som det også
blev bemærket i deres høringssvar til barnets lov, at det ikke er
hensigtsmæssigt, at børn under 12 år får selvstændige partsbeføjelser og
klageadgang, da det ofte er komplicerede sager, som kan være en væsentlig
belastning for et barn på 10 år at blive inddraget i.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Den foreslåede fastsættelse af klageadgang for børn og unge, der er fyldt 10
år, over afgørelser om social stofmisbrugsbehandling efter § 33, fastholdes
uændret.
I forhold til KL’s bemærkning om nedsættelse af aldersgrænsen fra
12 til 10 år med barnets lov, skal ministeriet bemærke, at nedsættelsen af
aldersgrænsen for børns partsstatus og klageadgang (fra 12 til 10 år) afspejler
aftalen om Børnene Først og dermed det politiske ønske herom.
2
 L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2932488_0003.png
4.2. Udvidelse af mulighed for økonomisk støtte til forældre i forbindelse
med møder om barnet eller den unge
Ankestyrelsen
bemærker, at der kan være behov for at tydeliggøre forskellen
mellem muligheden for at yde økonomisk støtte efter henholdsvis §§ 35 og 36 i
barnets lov.
Børnerådet
og
DS
kan tilslutte sig forslaget.
Børnerådet
opfordrer dog til, at
muligheden for økonomisk støtte udstrækkes til også at omfatte møder i
Ungdomskriminalitetsnævnet og ved Ungekriminalforsorgen, da disse møder
kan være placeret langt fra forældrenes bopæl.
De Anbragtes Vilkår
finder det afgørende for børn, der er anbragt uden for
hjemmet, at de voksne omkring barnet samarbejder, og at der ikke er unødige
barrierer for at opretholde kontakt mellem barn og familie, når barnet ønsker
det.
De Anbragtes Vilkår
er derfor positive over for forslaget, da de finder, at
det styrker mulighederne for et ordentligt og kontinuerligt samarbejde mellem
forældre og fagpersoner, som er omkring barnet under en anbringelse.
KL
er med på, at det med ændringen bliver muligt at yde støtte til forældres
transportudgifter til møder udenfor barnets eller den unges handlekommune,
og at forslaget som noget nyt også sikrer, at forældre kan få dækket udgifter til
møder både i forbindelse med støttende indsatser og anbringelse i og udenfor
handlekommunen.
KL
gør dog opmærksom på, at der er behov for at
tydeliggøre i bemærkningerne til forslaget, at der er tale om en mulighed for
kommunerne
–
ikke en pligt, så dette fremgår helt eksplicit.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Ministeriet finder det relevant, at forståelsen af §§ 35 og 36, der begge
omhandler økonomisk støtte, tydeliggøres i bemærkningerne til lovforslaget.
Bemærkningerne til § 36 er derfor suppleret med en beskrivelse af § 35 i
barnets lov og en beskrivelse af forskellene mellem §§ 35 og 36. Det er
samtidig tydeliggjort i bemærkningerne, at § 36 indebærer en mulighed - men
ikke en pligt for kommunen til at yde økonomisk støtte.
I forhold til forslaget om økonomisk støtte til forældres transportudgifter til
møder i Ungdomskriminalitetsnævnet og ved Ungekriminalforsorgen skal
ministeriet bemærke, at reglerne om Ungdomskriminalitetsnævnet ikke er
reguleret i barnets lov, men i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der
hører under Justitsministeriets område. Forslaget må derfor rettes dertil.
4.3. Tydeliggørelse af reglerne om børnefaglig undersøgelse
BKF, DS
og
KL
ser positivt på forslaget om, at der ikke længere automatisk
skal udfærdiges en børnefaglig undersøgelse, når der er viden eller mistanke
om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb.
KL
bemærker i
forlængelse heraf, at forslaget er med til at sikre, at der ikke skal udarbejdes
børnefaglige undersøgelser i sager, som viser sig at være grundløse.
BKF
bemærker desuden, at det især er situationer med vold opstået uden for
hjemmet, der ikke nødvendigvis bør udløse en børnefaglig undersøgelse.
Børnerådet, De Danske Børnehuse
og
SBST
er kritiske over den foreslåede
ændring af § 20, stk. 1, nr. 2, i barnets lov om krav om børnefaglig
undersøgelse ved mistanke eller viden om overgreb. De finder, at reglerne i
barnets lov, herunder § 20, stk. 1, nr. 2, har været med til at styrke opsporingen
af børn og unge, der udsættes for overgreb, og udtrykker bekymring for, at den
foreslåede justering kan indebære en stor risiko for, at der vil være børn og
unge, der ikke får den rette hjælp.
Børnerådet
bemærker i forlængelse heraf, at
der hellere må foretages en børnefaglig undersøgelse for meget end en for lidt.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Sager, hvor der er mistanke eller viden om overgreb, er ofte komplekse sager,
hvor det kan tage tid at be- eller afkræfte en mistanke og vurdere, om der er
grund til bekymring for barnet eller den unge. Henset til bekymringen for, at den
3
 L 87 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2932488_0004.png
foreslåede ændring af § 20, stk. 1, nr. 2, kan medføre risiko for, at der er børn
og unge, som ikke får den rette hjælp, og henset til at de nye regler i barnets
lov om screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse har været anvendt i
mindre end ét år, og at erfaringsgrundlaget for en ændring derfor er begrænset,
vurderer ministeriet, at ændringen bør udgå af nærværende lovforslag.
Ministeriet har på den baggrund taget den foreslåede ændring ud af
lovforslaget.
4.4. Præcisering af reglerne og udbedring af fejl
BKF
anerkender, at der har været hurtig reaktion på uklarheder og
uoverensstemmelser med anden lovgivning, og finder at der er tale om
nødvendige og korrekte ændringer.
KL
og
DS
er ligeledes positive over for
præcisering af reglerne og udbedring af fejl.
DS
bemærker i forhold til
ændringen af retssikkerhedsloven vedr. handlekommune for ufødte børn, at de
finder, at ændringen medvirker til at skabe større klarhed og støtter op om en
helhedsorienteret indsats for den kommende forælder.
De Anbragtes Vilkår
anser forslaget om at tydeliggøre reglerne om, at samvær
med netværket skal støttes ved, at barnets støtteperson er til stede, som en
styrkelse af barnets rettigheder og er derfor positive over for forslaget.
De
Anbragtes Vilkår
bemærker dog i forlængelse heraf, at det bør præciseres i
vejledningen på området, at kommunen skal være opmærksom på, at barnet
ikke presses til at have en støtteperson til stede, men at det skal være barnets
ønske.
Ankestyrelsen
bemærker, at de foreslåede ændringer af § 86, stk. 1, og § 87,
stk. 1, i barnets lov af kan forstås som om, der er forskellige betingelser
afhængig af, om en borger har en funktionsnedsættelse eller en lidelse, og
foreslår på den baggrund en præcisering af formuleringerne i § 86, stk. 1, og §
87, stk. 1, i barnets lov.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Med lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, om ændring af §§ 86 og 87 i barnets lov,
præciseres bestemmelserne efter Ankestyrelsens forslag for at undgå, at den
upræcise sprogbrug kan forstås som forskellige betingelser.
4