Boligudvalget 2024-25
L 86 Bilag 4
Offentligt
2955762_0001.png
Til lovforslag nr.
L 86
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 12. december 2024
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Nedlæggelse af Center for Boligsocial Udvikling som følge af opgavebortfald m.v.)
[af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF og
RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
SF er en del af finansloven for 2025 og stemmer der-
for for lovforslaget, som indgår i det samlede kompromis
om opgavebortfald på det statslige område. For SF er det
vigtigt, at vi har stærke og fagligt funderede boligsociale
indsatser, som rent faktisk virker. Vi opfordrer derfor rege-
ringen til nøje at overvåge konsekvenserne af centerets ned-
læggelse – særlig efter 2026, hvor Landsbyggefonden ikke
længere vil arbejde vidensbaseret med indsatserne.
Enhedslisten
Enhedslisten er imod lovforslaget.
Det fremgår af svar på spørgsmål 1, at Center for Bolig-
social Udvikling ikke er blevet evalueret, inden regeringen
besluttede at nedlægge centeret. Det virker meget useriøst at
nedlægge et center uden vurdering af konsekvenserne ved
en nedlæggelse. Hvorfor vil regeringen ikke understøtte at
analysere og indsamle viden om boligsociale indsatser, så
man kan følge bestræbelserne på at forbedre nogle almene
boligområder med de bedste virkemidler?
Enhedslisten mener, at det er vigtigt at samle erfaringer
om, hvilke boligsociale indsatser der virker, så vi kan hjælpe
mennesker i de almene boliger, der har brug for hjælp.
Andre partier har vedtaget ghettolovgivning, som er ble-
vet omdøbt til love mod parallelsamfund. Der stilles hårde
krav til boligforeninger om at nedrive almene boliger, at
ændre boligerne eller at opføre private boliger mellem de
almene boliger.
Det virker ikke gennemtænkt, at regeringen vil nedlægge
Center for Boligsocial Udvikling. Fremover er det op til
Landsbyggefonden, om fonden vil opsamle viden. Hvorfor
stoppe med at samle viden, analysere og dele viden om
boligsociale indsatser?
Enhedslisten er enig med Danmarks Lejerforening. Føl-
gende står i høringsnotatet fra ministeren:
»Danmarks Lejerforeninger finder, at i betragtning af
hvor stor bevågenhed parallelsamfundsaftalerne har fået i
den offentlige og politiske debat, er det tankevækkende,
at man fra de politiske magthaveres side nu nedlægger et
videnscenter der, som en af de eneste aktører har et gene-
relt og tværfagligt fokus på problematikkerne omkring de
boligsociale forhold i de udsatte boligområder. Danmarks
Lejerforeninger finder, at i de senere år har der rent faktisk
været en positiv boligsociale udvikling i en række af bolig-
områder på listen over parallelsamfund. Danmarks Lejerfor-
eninger finder, at skal den positive udvikling fastholdes, er
det afgørende at den tværfaglige indsats fortsætter, frem for
at overlade det til særinteresser hos aktørerne.«
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. november 2024 og var
til 1. behandling den 22. november 2024. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
AX030757
L 86 - 2024-25 - Bilag 4: Betænkning afgivet af Boligudvalget 12/12-24
2955762_0002.png
2
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og social- og boligministeren sendte den 9.
oktober 2024 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del –
bilag 2. Den 7. november 2024 sendte social- og boligmini-
steren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål
til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
Per Husted (S) Bjarne Laustsen (S) Henrik Møller (S)
fmd.
Kasper Roug (S) Anne Paulin (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Heidi Bank (V) Kim Valentin (V) Jan E. Jørgensen (V)
Preben Bang Henriksen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Kristian Bøgsted (DD)
Dennis Flydtkjær (DD) Carl Andersen (LA) Steffen W. Frølund (LA) Mai Mercado (KF) Helle Bonnesen (KF)
Kim Edberg Andersen (DD) Nick Zimmermann (DF) Sigurd Agersnap (SF)
nfmd.
Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Mads Olsen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Lotte Rod (RV) Sascha Faxe (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Liberal Alliance (LA)
Moderaterne (M)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
50
24
15
15
15
13
10
9
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Alternativet (ALT)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
5
1
1
1
1
6