Boligudvalget 2024-25
L 86 Bilag 1
Offentligt
2932641_0001.png
Enhed
Almene Boliger
Sagsbehandler
Katarina Michelsen
Koordineret med
Sagsnr.
2024 - 7139
Doknr.
923809
Dato
07-11-2024
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v. (Nedlæggelse af Center for
Boligsocial Udvikling som følge af opgavebortfald m.v.)
1.
Hørte myndigheder og organisationer
Udkast til lovforslaget har været i høring i perioden den 9. oktober 2024 til 24.
oktober 2024.
Lovforslaget har været sendt i høring hos: Advokatsamfundet, Akademisk
Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene
Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i
Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater,
Danske Arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Lejere,
Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale
Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, DI, Digitaliseringsstyrelsen,
EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre
og enlige, Forsikring og Pen-sion, Frivilligrådet, Husleje- og
Beboerklagenævnsforeningen, Institut For Menneskerettigheder, KL,
Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revision -
BDO, Landdistrikternes Fællesråd, Lands-byggefonden, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, LOS, OK-Fonden, Psykiatrifonden, Rådet for
Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation, SBH, SBi/AAU
(Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark,
Sind, SMVdanmark, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes
Landsforbund, SOS Racisme, TEKNIQ, VIVE, Udbetaling Danmark og Ældre
Sagen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter: BL
Danmarks Almene Boliger, Danmarks Lejerforeninger og Landsbyggefonden.
Ankestyrelsen, Byggeskadefonden, Danske Regioner og Erhvervsstyrelsen har
ingen bemærkninger til udkastet.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget i
forhold til det udkast, der har været i høring. Der er foretaget mindre ændringer
af sproglig og lovteknisk karakter.
1
L 86 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2932641_0002.png
4. Bemærkninger til lovforslaget
BL
Danmarks Almene Boliger
konstaterer, at den statslige finansiering til
CFBU bortfalder med lovforslaget, og i konsekvens heraf bortfalder også
Landsbyggefondens finansiering.
Konsekvensen vil umiddelbart være en reduceret leverance til det boligsociale
felt. BL bemærker, at der via Landsbyggefonden sikres mulighed for en
vidensproduktion til fortsat opbakning af kvaliteten af det boligsociale arbejde,
hvilket BL finder meget væsentligt.
Social- og Boligministeriet
har ingen bemærkninger hertil.
Danmarks Lejerforeninger
finder, at i betragtning af hvor stor bevågenhed
parallelsamfundsaftalerne har fået i den offentlige og politiske debat, er det
tankevækkende, at man fra de politiske magthaveres side nu nedlægger et
videnscenter der, som en af de eneste aktører har et generelt og tværfagligt
fokus på problematikkerne omkring de boligsociale forhold i de udsatte
boligområder.
Danmarks Lejerforeninger finder, at i de senere år har der rent faktisk været en
positiv boligsociale udvikling i en række af boligområder på listen over
parallelsamfund. Danmarks Lejerforeninger finder, at skal den positive
udvikling fastholdes, er det afgørende at den tværfaglige indsats fortsætter,
frem for at overlade det til særinteresser hos aktørerne.
Social- og Boligministeriet
skal hertil bemærke, at det er vigtigt at fastholde
indsatsen vedrørende indsamling af viden, analyser og deling af viden om
boligsociale indsatser. Med forslaget omprioriteres således de 7,1 mio. kr. (PL-
2025) årligt til finansiering af Landsbyggefondens egen indsats vedrørende
indsamling af viden, analyser og deling af viden om boligsociale indsatser i
årene 2025 og 2026, hvilket svarer til centerets oprindelige virkeperiode.
Landsbyggefonden
bemærker, at de sammen med staten ligeligt finansierer
CFBU. Lovforslaget betyder, at den statslige finansiering falder bort.
Forudsætningen for Landsbyggefondens finansiering har været, at der sker en
ligelig statslig finansiering. Bortfaldet at den statslige finansiering indebærer
således, at Landsbyggefondens finansiering også bortfalder.
Landsbyggefonden finansierer de boligsociale indsatser i den almene
boligsektor, og CFBU har bidraget med vigtig viden på dette felt.
Landsbyggefonden vil have fokus på, at den nødvendige viden også fremover
er til rådighed for det boligsociale felt.
Social- og Boligministeriet
har ingen bemærkninger hertil.
2