Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 84 Bilag 6
Offentligt
2943705_0001.png
NOTAT
Cirkulær økonomi
J.nr. 2022-334
Ref. AGLUN
Den 21. november 2024
Indsamling af bærbare batterier efter den nye
batteriforordning
I dag betaler producenter af bærbare
1
batterier (og akkumulatorer) via SKAT for den kommunale
indsamling af udtjente bærbare batterier fra borgerne. Producenternes betalingsforpligtelse og den
kommunale indsamlingsopgave er reguleret i miljøbeskyttelsesloven og vil med det fremlagte
lovforslag L84
2
blive ophævet, da reglerne erstattes af en ny batteriforordning
3
.
Når den nye batteriforordning træder i kraft den 18. august 2025, vil producenterne stadig være
forpligtede til at finansiere indsamlingen af bærbare batterier, men producenterne skal som noget nyt
selv organisere indsamlingen. Dette skal de gøre i samarbejde med de indsamlingskanaler, som
forordningen opstiller, og som producenterne ønsker at anvende. Dette kan være kommunerne,
distributører, frivillige indsamlinger eller affaldsbehandlingsanlæg for elektronik og biler (der kan
indeholde bærbare batterier). Myndighederne skal herefter godkende producenternes indsamling,
herunder at producenternes indsamling dækker hele landet, og at producenterne opnår de
indsamlingsprocenter, som fremgår af forordningen.
Producenterne kan altså vælge at fortsætte den nuværende ordning efter aftale med kommunerne.
Producenterne kan også vælge distributører (typisk supermarkeder/butikker, der sælger bærbare
batterier). Hvis producenterne indgår aftale om indsamling med distributører, skal distributørerne
tage imod alle typer udtjente bærbare batterier uafhængigt af batteriernes mærke, kemiske
sammensætning eller hvor det oprindeligt er købt. Producenterne kan også vælge mere end én
indsamlingskanal.
Producenterne skal uanset indsamlingsmodel kunne påvise, at deres indsamling er landsdækkende og
opnår indsamlingsmålene, og man skal som borger kunne komme af med sine udtjente bærbare
batterier ved at aflevere til producenternes godkendte indsamlingsnetværk. Da producenterne er
direkte forpligtede af forordningen til at opnå høje indsamlingsprocenter (63% i 2027 og 73% i 2030),
og da deres myndighedsgodkendelse er afhængig heraf, vil det give producenterne et incitament til at
gøre det nemt for borgerne at aflevere udtjente batterier.
1
Bærbart batteri eller bærbar akkumulator: Ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller
akkumulator, der er forseglet, kan være håndholdt og ikke er et industribatteri eller en industriakkumulator eller
et bilbatteri eller en bilakkumulator.
2
L84 (ændring af regler om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v. samt
supplerende bestemmelser til batteriforordningen)
3
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/1542 af 12. juli 2023 om batterier og
udtjente batterier, om ændring af direktiv 2008/98/EF og forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af
direktiv 2006/66/EF
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
L 84 - 2024-25 - Bilag 6: Notat om indsamling af udtjente bærbare batterier, samt præsentation fra teknisk gennemgang, fra miljøministeren
Det fremlagte lovforslag L84 ændrer ikke på forordningens regler om indsamling, da forordningens
regler er direkte gældende i alle medlemsstater. Lovforslaget ophæver alene den gældende ordning for
indsamling af bærbare batterier, da denne ikke kan opretholdes samtidigt med forordningens regler.
Miljøstyrelsen har siden batteriforordningens vedtagelse været sekretariat for et interessentforum for
batterier med henblik på at hjælpe de kollektive ordninger, kommunerne og andre batteriinteressenter
med overgangen til den nye forordning. Alle interessenter har udtrykt stor interesse for at opretholde
den kommunale indsamling af bærbare batterier, og der er igangsat forhandlinger mellem de
kollektive ordninger og kommunerne. Dette med henblik på, at det fortsat skal være nemt for alle
borgere at aflevere deres udtjente batterier, og at producenterne kan leve op til forordningens regler.
2