L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 84 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 84

Folketinget 2024-25

Fremsat den 7. november 2024 af miljøministeren (Magnus Heunicke)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Ændring af regler om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v. samt supplerende bestemmelser

til batteriforordningen)

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093

af 11. oktober 2024, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 463

af 15. maj 2017, lov nr. 807 af 9. juni 2020, § 1 i lov nr. 898

af 21. juni 2022 og senest ved § 1 i lov nr. 745 af 13. juni

2023, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel udgår »dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006

om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og ak-

kumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF,

EU-Tidende 2006, nr. L 266, side 1, som ændret senest

ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/103/EF

af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2006/66/EF

om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akku-

mulatorer, for så vidt angår markedsføring af batterier og

akkumulatorer, EU-Tidende 2008, nr. L 327, side 7,«.

§ 9 h, stk. 9,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 9.

Miljøministeren fastsætter regler om, at miljø-

ministeren for producenternes eller importørernes regning

eller at producenter og importører for egen regning skal

oplyse brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast, om

affaldsforebyggelsesforanstaltninger, indsamlingsordninger,

tilbagetagningsordninger og bekæmpelse af henkastning af

udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast.

Stk. 10.

Miljøministeren fastsætter regler om, at produ-

center og importører eller disses kollektive ordninger skal

betale gebyr til miljøministeren til dækning af ministerens

omkostninger forbundet med udførelse af oplysningstiltag

efter regler fastsat i medfør af stk. 9.

Stk. 11.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

fastsættelse, opkrævning og indbetaling af gebyr efter regler

fastsat i medfør af stk. 10, herunder regler om gebyrets stør-

relse og skønsmæssige fastsættelse og om digital indbetaling

af gebyret.«

Stk. 10-12 bliver herefter stk. 12-14.

§ 9 h, stk. 11,

der bliver stk. 13, ændres »og 10« til: »og

12«.

§ 9 h, stk. 12,

der bliver stk. 14, ændres »stk. 9-11« til:

»stk. 9, 12 og 13«.

Overskriften

før § 9 p affattes således:

»Udvidet producentansvar for emballage m.v.«

§ 9 p, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Producenter af emballage skal forholdsmæssigt i forhold

til deres markedsandel af emballage for egen regning foran-

stalte særskilt indsamling, transport og behandling af embal-

lageaffald.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kom-

munalbestyrelsen eller emballageaffaldsproducerende virk-

somheder skal foranstalte særskilt indsamling, transport el-

ler behandling af emballageaffald for emballageproducenter-

nes regning. Producenter vil uanset regler fastsat efter 1.

pkt. kunne tilbagetage eget emballageaffald i egne tilbage-

tagningsordninger, jf. stk. 1.«

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om

ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side 3, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851/EU af

30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, EU-Tidende 2018, nr. L 150, side 109, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/12/EF af 11. februar 2004, EU-tidende nr. L 47, side 26, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/852/EU af 30. maj 2018 om ændring af

direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, EU-tidende nr. L 150, side 141, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/904/EU af

5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning, EU-Tidende 2019, nr. L 155, side 1.

DD000481

Miljø- og Ligestillingsmin., j.nr. 2023-2267

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 9 p, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver stk. 3, 2. pkt., udgår »og

importører af emballerede produkter«, »eller importør« og

»som del af et emballeret produkt, og affald heraf«.

§ 9 p, stk. 3,

der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

eller disses kollektive ordningers afholdelse og fordeling

af omkostninger forbundet med opfyldelse af indsamlings-,

transport-, behandlings-, oplysnings- og dataindberetnings-

forpligtelser i forbindelse med emballageaffald omfattet af

stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 2, 1. pkt., og indsam-

let efter § 49 d, stk. 2 eller 3. Ministeren kan i den forbin-

delse fastsætte regler om opgørelse af omkostninger og om

procedurer for betaling af omkostninger og dokumentation

herfor. Ministeren fastsætter endvidere regler om tilbagebe-

taling til producenter eller disses kollektive ordninger, her-

under procedurer herfor, når emballage markedsføres uden

for Danmark. Til brug for kommunalbestyrelsens fastsættel-

se af gebyr efter stk. 15 kan ministeren endvidere fastsætte

regler om et serviceniveau for kommunalbestyrelsens ind-

samling af affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald

fra husholdninger, efter regler fastsat i medfør af stk. 2, 1.

pkt.«

§ 9 p, stk. 4,

der bliver stk. 5, udgår »eller importører

som del af et emballeret produkt«.

10.

§ 9 p, stk. 5,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6.

Miljøministeren fastsætter i forbindelse med

fastsættelse af regler i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, at

kommunalbestyrelsen skal foranstalte særskilt indsamling,

transport eller behandling af emballageaffald, regler om

en tildelingsordning for kommunalt indsamlet husholdnings-

emballageaffald og erhvervsemballageaffald sammenblandet

hermed. Ministeren fastsætter regler om den geografiske

fordeling af husholdningsemballageaffald mellem producen-

ter eller disses kollektive ordninger, herunder om det pro-

duktmæssige og materialemæssige dækningsområde, uanset

om der er fastsat regler i medfør af stk. 2, 1. pkt. Mini-

steren fastsætter i forbindelse med fastsættelse af regler i

medfør af 1. pkt. tillige regler om den geografiske forde-

ling mellem producenterne eller disses kollektive ordninger

af kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald sam-

menblandet med erhvervsemballageaffald, herunder om det

produktmæssige og materialemæssige dækningsområde. Mi-

nisteren fastsætter i forbindelse med fastsættelse af regler

i medfør af 1. pkt. regler om en tildelingsordning for pro-

ducenternes eller disses kollektive ordningers betalingsfor-

pligtelser til dækning af kommunalbestyrelsens omkostnin-

ger forbundet med indsamling, transport eller behandling af

husholdningsemballageaffald og af erhvervsemballageaffald

sammenblandet hermed, herunder om den geografiske for-

deling af betalingsforpligtelsen mellem producenterne eller

disses kollektive ordninger. Ministeren fastsætter i forbin-

delse med fastsættelse af regler i medfør af 1. pkt. regler

om, at producenterne eller disses kollektive ordninger efter

anmodning skal oplyse kommunalbestyrelsen om de over-

dragne mængder af emballageaffald, som har betydning for

kommunalbestyrelsens planlægning efter § 47 og regler fast-

sat i medfør heraf.

Stk. 7.

Miljøministeren kan fastsætte regler om producen-

ters eller disses kollektive ordningers pligt til at overtage

og behandle affald, som ikke er emballageaffald, og som er

indeholdt i de affaldsfraktioner, der overdrages til dem efter

regler fastsat i medfør af § 45, stk. 10. Ministeren fastsætter

i forbindelse med fastsættelse af regler efter 1. pkt. endvi-

dere regler om producenternes eller disses kollektive ordnin-

gers opkrævning af eller betaling til kommunalbestyrelsen

for behandlingen af affald, der ikke er emballageaffald,

herunder regler om opgørelse af omkostninger for afholdte

udgifter eller opnåede indtægter samt indsendelse af doku-

mentation til miljøministeren og formatet herfor. Ministeren

fastsætter i forbindelse med fastsættelse af regler efter 1.

pkt. regler om, at producenterne eller disses kollektive ord-

ninger efter anmodning skal oplyse kommunalbestyrelsen

om de overdragne mængder af affald, som ikke er emballa-

geaffald, og som har betydning for kommunalbestyrelsens

planlægning efter § 47 og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 8.

Miljøministeren fastsætter regler om en tildelings-

ordning for producenters eller disses kollektive ordningers

betalingsforpligtelser til dækning af kommunalbestyrelsens

eller de emballageaffaldsproducerende virksomheders om-

kostninger til indsamling, transport eller behandling af em-

ballageaffald fra erhverv efter regler udstedt i medfør af stk.

2, 1. pkt., eller efter § 49 d, stk. 2 eller 3, herunder om

den geografiske fordeling mellem producenter eller disses

kollektive ordninger.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 9.

11.

§ 9 p, stk. 6,

der bliver stk. 9, udgår »og importører«,

og to steder udgår »eller importøren«.

12.

§ 9 p, stk. 7,

ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 10.

13.

§ 9 p, stk. 8,

der bliver stk. 10, ændres »og importø-

rers« til: »eller disses kollektives ordningers«, og »importø-

rens« ændres til: »dennes kollektive ordnings«.

14.

§ 9 p, stk. 9,

ophæves.

Stk. 10-13 bliver herefter stk. 11-14.

15.

§ 9 p, stk. 10,

der bliver stk. 11, affattes således:

»Stk. 11.

Miljøministeren fastsætter regler om, at miljø-

ministeren eller kommunalbestyrelsen for producenternes

regning, eller at producenter for egen regning skal oplyse

brugere af emballage om følgende:

1) Affaldsforebyggelsesforanstaltninger.

2) Indsamlingsordninger og tilbagetagningsordninger.

3) Bekæmpelse af henkastning af emballageaffald.«

16.

9 p, stk. 11,

der bliver stk. 12, ændres »og importørers«

til: »eller disses kollektive ordninger«, og i

nr. 1

udgår »som

en del af et emballeret produkt«.

17.

§ 9 p, stk. 12,

der bliver stk. 13, affattes således:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

»Stk. 13.

Miljøministeren fastsætter regler om producen-

ters eller disses kollektive ordningers pligt til at tilvejebrin-

ge og give oplysninger og dokumentation om indsamling,

transport og behandling af emballageaffald og afholdelse af

omkostninger forbundet hermed til brug for tilsynet med

overholdelse af stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 3, 4,

11 og 12, § 9 æ og § 9 å, stk. 3.«

18.

§ 9 p, stk. 13,

der bliver stk. 14, ændres »stk. 8« til:

»stk. 10«, og »stk. 9-12« ændres til: »stk. 11-13«.

19.

§ 9 p

indsættes som

stk. 15-20:

»Stk. 15.

Kommunalbestyrelsen fastsætter og opkræver

gebyrer fra producenter eller disses kollektive ordninger, der

har fået tildelt betalingsforpligtelser for kommunalt indsam-

let emballageaffald, jf. stk. 6, 4. pkt., til dækning af kommu-

nalbestyrelsens omkostninger forbundet med følgende:

1) Planlægning, etablering, drift og administration af af-

faldsordninger vedrørende indsamling, transport og be-

handling af emballageaffald, jf. regler fastsat i medfør

af stk. 2, 1. pkt.

2) Oplysningstiltag, jf. regler fastsat i medfør af stk. 11.

3) Indsamling, registrering og indberetning af oplysninger

om emballageaffald, jf. regler fastsat i medfør af § 9 æ,

stk. 1.

4) Betaling af gebyrer til Forsyningstilsynet efter § 48 g,

stk. 1, i forbindelse med Forsyningstilsynets analyser

og overvågning af producentgebyrer efter regler fastsat

i medfør af § 48 d, stk. 2.

5) Forskudsvis dækning af planlagte investeringer, der ve-

drører emballageaffald, og som omfattes af regler fast-

sat i medfør af stk. 2, 1. pkt.

Stk. 16.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyr

efter stk. 15, herunder regler om opgørelse af og baggrund

for omkostninger og om digital indbetaling af gebyret, og

om dokumentation for gebyrets sammensætning. Ministeren

kan i den forbindelse fastsætte regler om offentliggørelse af

dokumentation for gebyrets sammensætning på kommunal-

bestyrelsens hjemmeside, og om indsendelse af dokumenta-

tionen til miljøministeren og formatet herfor.

Stk. 17.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 15

kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 18.

Miljøministeren fastsætter regler om, at produ-

center eller disses kollektive ordninger skal betale gebyrer

til dækning af miljøministerens omkostninger forbundet

med administration af det udvidede producentansvar for em-

ballage, herunder omkostninger forbundet med følgende:

1) Opgørelse af andelen af emballageaffald i indsamlet

affald fordelt på affaldsfraktioner.

2) Sekretariatsbetjening af visse rådgivende udvalg vedrø-

rende producentansvar for emballage.

3) Oplysningstiltag efter regler fastsat i medfør af stk. 11.

Stk. 19.

Miljøministeren fastsætter regler om, at produ-

center af emballager af engangsplast eller disses kollektive

ordninger skal betale gebyrer til dækning af offentlige myn-

digheders omkostninger forbundet med følgende:

Oprydning af henkastet affald fra emballager af en-

gangsplast og håndtering heraf.

2) Indsamling af affald fra emballager af engangsplast,

der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer,

og håndtering heraf.

Stk. 20.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

fastsættelse, opkrævning og indbetaling af gebyr efter reg-

ler fastsat i medfør af stk. 18 og 19, herunder regler om

gebyrets størrelse og skønsmæssige fastsættelse, om pris-

og lønindeksregulering heraf og om digital indbetaling af

gebyret.«

20.

§ 9 s

affattes således:

»§ 9 s.

Producenter og importører af drikkevarebeholde-

re og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage,

skal forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for

egen regning foranstalte særskilt indsamling, transport og

behandling af affald heraf.

Stk. 2.

§ 9 p, stk. 15 og 17, og regler fastsat i medfør af

§ 9 p, stk. 2-14, 16 og 18-20, finder tilsvarende anvendelse

på det udvidede producentansvar for drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, jf. stk.

1.«

21.

§ 9 t

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter regler om, at produ-

center og importører eller disses kollektive ordninger skal

betale gebyrer til dækning af offentlige myndigheders om-

kostninger, herunder omkostninger forbundet med følgende:

1) Oprydning af henkastet affald fra balloner, vådserviet-

ter og filtre til tobaksvarer af engangsplast og håndte-

ring heraf.

2) Indsamling af affald fra filtre til tobaksvarer af en-

gangsplast, der er blevet kasseret i offentlige indsam-

lingssystemer, og håndtering heraf.

3) Oplysningstiltag for at forebygge og reducere mæng-

den af henkastet affald fra balloner, vådservietter og

filtre til tobaksvarer af engangsplast.

Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

fastsættelse, opkrævning og indbetaling af gebyr efter regler

fastsat i medfør af stk. 4, herunder regler om gebyrets stør-

relse og skønsmæssige fastsættelse, om pris- og lønindeksre-

gulering heraf og om digital indbetaling af gebyret.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.

22.

§ 9 t, stk. 6,

der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8.

Miljøministeren fastsætter regler om, at miljømi-

nisteren for producenternes eller importørernes regning eller

at producenter og importører for egen regning skal oplyse

brugere af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer

af engangsplast om tilgængelige indsamlingsordninger og

om bekæmpelse af henkastning af affald fra balloner, våd-

servietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast.«

23.

§ 9 t, stk. 8,

der bliver stk. 10, ændres »stk. 2, 6 og 7«

til: »stk. 2, 8 og 9«.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

24.

§ 9 t, stk. 9,

der bliver stk. 11, ændres »stk. 6-8« til:

»stk. 8-10«.

25.

Overskriften

før § 9 u affattes således:

»Udvidet producentansvar for batterier – supplerende

bestemmelser til batteriforordningen«.

26.

§§ 9 u-9 x

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 9 u.

Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for

producenter af batterier til at udpege en producentansvarsor-

ganisation, der er godkendt i henhold til artikel 58 i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/1542 af

12. juli 2023 om batterier og udtjente batterier, om ændring

af direktiv 2008/98/EF og forordning (EU) 2019/1020 og

om ophævelse af direktiv 2006/66/EF med senere ændringer

(batteriforordningen), til på deres vegne at opfylde forpligti-

gelserne vedrørende udvidet producentansvar i henhold til

batteriforordningen og regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om suppleren-

de krav til den garanti, som producenter af batterier eller

udpegede producentansvarsorganisationer skal stille efter

batteriforordningens artikel 58, stk. 7, herunder om garanti-

ens størrelse, hvem der kan træffe afgørelse om garantien,

hvem der kan disponere over garantien, og under hvilke

omstændigheder disponeringen kan ske.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ind-

samlingssteder omfattet af batteriforordningens artikel 59,

stk. 2, litra a, artikel 60, stk. 2, litra a, eller artikel 61,

stk. 1, litra a-d, kun må indsamle udtjente batterier, hvis

indsamlingsstedet har indgået en kontrakt med producenten

af batterier eller udpegede producentansvarsorganisationer

og om dokumentation herfor.

Stk. 4.

For producentansvarsorganisationer for batterier,

der er udpeget efter batteriforordningen eller i overensstem-

melse med regler udstedt i medfør af stk. 1, fastsætter miljø-

ministeren regler om følgende:

1) Pligt til at gøre oplysninger om ejerskab, medlemmer

af organisationen, økonomiske bidrag til organisationen

fra producenter og udvælgelsesproceduren for affalds-

håndteringsoperatører offentligt tilgængelige. Ministe-

ren fastsætter i den forbindelse regler om, hvordan op-

lysningerne gøres offentligt tilgængelige.

2) Pligt til at føre passende egenkontrol med overholdelse

af kriterier for graduerede bidrag fastsat i medfør af

nr. 3, med egne økonomiske forvaltninger og med kva-

liteten af de data, som producentansvarsorganisationen

indsamler og rapporterer på vegne af producenter i hen-

hold til batteriforordningen.

3) Graduering efter nærmere fastsatte kriterier af de finan-

sielle bidrag fra producenter i henhold til batteriforord-

ningens artikel 57, stk. 2, litra a.«

27.

Overskriften

før § 9 y affattes således:

»Fælles bestemmelser for udvidede

producentansvarsordninger m.v.«.

28.

§ 9 y, stk. 1,

ændres »emballerede produkter« til: »em-

ballage«.

29.

§ 9 y, stk. 1 og 2,

ændres »bærbare batterier og akku-

mulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatte-

rier og -akkumulatorer« til: »batterier«.

30.

§ 9 z, stk. 1,

ændres »§ 9 t, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v,

stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2« til: »og § 9 t, stk. 1«.

31.

§ 9 z, stk. 2,

ændres »§ 9 h, stk. 9-11« til: »§ 9 h, stk. 9,

12 og 13«, »§ 9 p, stk. 9-12« ændres til: »§ 9 p, stk. 10-13«,

»§ 9 s, stk. 9-11,« udgår, og »§ 9 t, stk. 6-8« ændres til: »§ 9

t, stk. 8-10«.

32.

§ 9 z, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter

forpligtelserne efter regler udstedt i medfør af § 9 h, stk.

9, 12 og 13, § 9 n, stk. 1-4, § 9 p, stk. 10-13, § 9 r, stk.

4 og 5, og § 9 t, stk. 8-10, helt eller delvist kan opfyldes

gennem deltagelse i en kollektiv ordning, hvis producenter

og importører er tilsluttet en sådan ordning.«

33.

§ 9 z

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at pro-

ducenter af engangsemballage og af drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast skal opfylde deres forpligtelser

efter § 9 p, stk. 1, § 9 s, stk. 1, og helt eller delvist oplys-

nings- og dokumentationsforpligtelser efter regler fastsat i

medfør af § 9 p, stk. 10-13, gennem deltagelse i en kollektiv

ordning.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter pro-

ducenter af engangsemballage og af drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast skal opfylde deres forpligtelser

efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 7, gennem deltagel-

se i en kollektiv ordning.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

34.

§ 9 z, stk. 6,

der bliver stk. 8, ændres «stk. 3, nr. 2« til:

»stk. 5, nr. 2«.

35.

§ 9 z

indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 8, som nyt

stykke:

»Stk. 9.

Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på kollektive

ordninger omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 4.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 10.

36.

§ 9 æ, stk. 1,

ændres »og repræsentanter« til: », repræ-

sentanter og kollektive ordninger«, »emballerede produkter«

ændres til: »emballage«, og efter »deres repræsentanter«

indsættes: »og kollektive ordninger«.

37.

§ 9 æ, stk. 1,

udgår »og akkumulatorer«.

38.

9 æ

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer

til dækning af ministerens omkostninger forbundet med til-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

syn med, at producenter og importører og bemyndigede

repræsentanter overholder regler fastsat i medfør af stk.

1. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om

fastsættelse, opkrævning og indbetaling af gebyr efter regler

fastsat i medfør af 1. pkt., herunder regler om gebyrets stør-

relse og skønsmæssige fastsættelse og om digital indbetaling

af gebyret.«

39.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 9 p, stk. 5« til: »§ 9 p, stk.

6 og 8«, og », § 9 s, stk. 5« udgår.

40.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1) administrere tildelingsordninger efter § 9 h, stk. 5, § 9

j, stk. 5, § 9 p, stk. 6 og 8, og § 9 r, stk. 1,«.

41.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 2,

ændres »emballerede produkter« til:

»emballage«.

42.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 2,

udgår »§ 9 u, stk. 1, § 9 v,

stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2,«, », af drikkevarebe-

holdere og drikkebægre af engangsplast og af batterier og

akkumulatorer« ændres til: »og af drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast«, og »drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, udtjente bærbare batterier og

akkumulatorer eller udtjente bilbatterier eller -akkumulato-

rer« ændres til: »eller drikkevarebeholdere og drikkebægre

af engangsplast«.

43.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 3,

ændres »§ 9 z, stk. 4, nr. 1« til: »§ 9

z, stk. 6, nr. 1«.

44.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 9 z, stk. 4, nr. 2« til: »§ 9

z, stk. 6, nr. 2«.

45.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 9 z, stk. 7, nr. 1« til: »§ 9

z, stk. 9, nr. 1«.

46.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 6,

ændres »og importør,« til: »i

henhold til artikel 55 i batteriforordningen,«.

47.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 7,

ændres »§ 9 h, stk. 9-11« til: »§ 9 h,

stk. 9, 12 og 13«, »§ 9 p, stk. 9-12« ændres til: »§ 9 p, stk.

11-13«, », § 9 s, stk. 9-11« udgår, og »§ 9 t, stk. 6-8« ændres

til: »§ 9 t, stk. 8-10«.

48.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 7,

ændres »og § 9 x, stk. 5, 6 og 8« til:

»og i henhold til artikel 75 i batteriforordningen«.

49.

§ 9 å, stk. 1,

ændres »§ 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, §

9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2« til: »og artikel 56, stk. 1, i

batteriforordningen«.

50.

§ 9 å, stk. 2,

ændres »§ 9 h, stk. 1 og 9-11« til: »§ 9 h,

stk. 1, 9, 12 og 13«, »§ 9 p, stk. 1 og 9-12« ændres til: »§ 9

p, stk. 1 og 11-13«, og »§ 9 s, stk. 1 og 9-11, § 9 t, stk. 1 og

6-8« ændres til: »§ 9 s, stk. 1, § 9 t, stk. 1 og 8-10«.

51.

§ 9 å, stk. 2,

udgår »§ 9 u, stk. 1 og 2, § 9 v, stk.

1, § 9 w, stk. 1, § 9 x, stk. 1, 2, 5 og 6,«, og efter »§

9 æ, stk. 1,« indsættes: »artikel 56, stk. 4, og artikel 75 i

batteriforordningen,«.

52.

§ 9 å, stk. 3, 1. pkt.,

udgår »bærbare batterier og akku-

mulatorer, industribatterier og -akkumulatorer og bilbatterier

og -akkumulatorer,«.

53.

§ 45, stk. 6, 2, pkt.,

ændres »plast, elektrisk« til: »plast,

og af elektrisk«, », emballerede produkter, drikkevarebehol-

dere og drikkebægre af engangsplast« udgår, », for affald

af emballage fra private husholdninger, for affald af drikke-

varebeholdere og drikkebægre af engangsplast fra private

husholdninger,« ændres til: »og«.

54.

§ 45, stk. 6, 2. pkt.,

affattes således:

»Producenter og importører af fiskeredskaber, der inde-

holder plast, og af elektrisk og elektronisk udstyr er endvi-

dere uanset stk. 3 berettiget til individuelt eller kollektivt at

etablere tilbagetagningsordninger for affald af elektrisk og

elektronisk udstyr fra private husholdninger, og for udtjente

fiskeredskaber, der indeholder plast, fra private husholdnin-

ger i overensstemmelse med regler udstedt efter § 44.«

55.

§ 45

indsættes som

stk. 8

»Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen må ikke etablere anvis-

ningsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, der

ikke er farligt affald, jf. dog stk. 9.

Stk. 9.

Stk. 8 finder ikke anvendelse for kommunalbesty-

relser, der den 1. juli 2023 helt eller delvis ejer et affaldsfor-

brændingsanlæg etableret på en ø uden fast broforbindelse i

kommunen, så længe anlægget er i drift.«

56.

§ 45

indsættes som

stk. 10

11:

»Stk. 10.

Miljøministeren kan fastsætte regler om kom-

munalbestyrelsens pligt til at overdrage indsamlet affald i

affaldsfraktioner, der indeholder husholdningsemballageaf-

fald eller erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed,

til producenter eller disses kollektive ordninger, der har få-

et tildelt emballageaffald i den pågældende kommune efter

regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 6, 1. pkt. Ministeren kan

endvidere fastsætte regler om overdragelsen, herunder om

hvor og hvordan overdragelsen skal finde sted og tidsfrister

for afhentningen.

Stk. 11.

Miljøministeren kan fastsætte regler om kommu-

nalbestyrelsens pligt til at betale eller opkræve betaling fra

producenter eller disses kollektive ordninger for den videre

transport og behandling af det affald, som ikke udgør embal-

lageaffald, jf. regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 7, 1.

pkt., og som kommunalbestyrelsen har overdraget til produ-

center eller disses kollektive ordninger efter regler fastsat i

medfør af stk. 10. Fastsætter ministeren regler efter 1. pkt.,

fastsætter ministeren i den forbindelse regler om kommunal-

bestyrelsens betaling til eller opkrævning af betaling fra pro-

ducenter eller disses kollektive ordninger, herunder regler

om opgørelse for afholdte udgifter eller opnåede indtægter

samt dokumentation herfor.«

57.

§ 45

indsættes som

stk. 12:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

»Stk. 12.

Stk. 3 finder endvidere ikke anvendelse på ind-

samlingsordninger for affald af elektrisk og elektronisk ud-

styr fra private husholdninger.«

58.

§ 48, stk. 2,

udgår »for indsamling af bærbare batterier

og akkumulatorer, jf. § 9 u, stk. 1 og 3,«.

59.

§ 48 d

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Miljøministeren kan efter forhandling med kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om op-

gaver med analyser og overvågning af gebyrer fastsat efter §

9 p, stk. 15, eller efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk.

16, som Forsyningstilsynet skal varetage.«

60.

§ 48 e

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Forsyningstilsynet oplyser miljøministeren om

forhold vedrørende gebyrer fastsat efter § 9 p, stk. 15, eller

efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 16, som tilsynet

mener kan have betydning for ministeren.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

61.

§ 79 b, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) registrering, indberetning af oplysninger, ansøgning

m.v. til myndigheder og private organisationer i medfør

af kapitel 2 c samt regler fastsat i medfør heraf og

afgørelser truffet i medfør af disse regler,«.

Nr. 2-12 bliver herefter nr. 3-13.

62.

§ 79 b, stk. 1,

indsættes efter nr. 12, der bliver nr. 13,

som nyt nummer:

»14) indsendelse af dokumentation for overholdelse af krav

fastsat i medfør af § 51, stk. 1, jf. stk. 5,«.

Nr. 14-18 bliver herefter nr. 16-20.

63.

§ 79 b, stk. 1, nr. 17,

der bliver nr. 19, ændres »nr. 5 og

11« til: »nr. 6 og 12«.

64.

§ 79 b, stk. 1, nr. 18,

der bliver nr. 20, ændres »nr.

1-17« til: »nr. 1-19«.

§2

lov

nr.

807

juni

2020

ændring af lov om miljøbeskyttelse (Implementering

af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende

udvidede producentansvarsordninger, indførelse af udvidet

producentansvar for emballage og modernisering af

indsamling og behandling af elektronikaffald) foretages

følgende ændringer:

§ 1, nr. 49 og 53,

ophæves.

§ 2, stk. 2,

ophæves.

§3

I lov nr. 745 af 13. juni 2023 om ændring af

lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov

om elforsyning og selskabsloven (Ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald) foretages følgende ændringer:

§ 1, nr. 1,

ophæves.

§ 5, stk. 2,

udgår »1 og«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 31. december 2024, jf.

dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 55, træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1, 25, 26, 29, 30, 32, 37, 40, 42, 46, 48, 49,

51, 52, 54 og 58, træder i kraft den 18. august 2025.

Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-

træden af § 1, nr. 57.

Stk. 5.

§ 9 p, stk. 1, og § 9 s, stk. 1, i lov om miljøbe-

skyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6 og 20, har

virkning fra den 1. oktober 2025.

Stk. 6.

Regler fastsat i medfør af § 9 h, stk. 10-12, § 9

p, stk. 2, 4, 6, 8, 11 og 13, § 9 t, stk. 4, 5 og 7-9, § 9 z,

stk. 3-7, § 48 e, stk. 2, og § 79 b, stk. 2-12 og 14-18, i lov

om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11.

oktober 2024, som ændret ved lov nr. 807 af 9. juni 2020, og

§ 1 i lov nr. 898 af 21. juni 2022, forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 9 h,

stk. 12-14, § 9 p, stk. 3-5, 9, 10, 12 og 14, § 9 t, stk. 6, 7 og

9-11, § 9 z, stk. 5-8 og 10, § 48 e, stk. 3, og § 79 b, stk. 1, nr.

3-13 og 16-20, i lov om miljøbeskyttelse, jf. denne lovs § 1,

nr. 2, 6, 10, 12, 14, 21, 33, 35, 60, 61 og 62.

Stk. 7.

Regler fastsat i medfør af § 9 h, stk. 9, § 9 p, stk.

3, 5, 10 og 12, § 9 s, stk. 2-12, § 9 t, stk. 6, § 9 z, stk. 2, § 9

ø, stk. 1, nr. 1, og § 45, stk. 6, i lov om miljøbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, som ændret

ved lov nr. 807 af 9. juni 2020, forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 9 h,

stk. 9, § 9 p, stk. 4, 6, 11 og 13, § 9 s, stk. 2, § 9 t, stk. 6,

§ 9 z, stk. 2, § 9 ø, stk. 1, nr. 1, og § 45, stk. 6, i lov om

miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 8, 10,

15, 17, 20, 22, 32, 40 og 54.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Politisk aftale om udvidet producentansvar for emballage og visse engangsplastprodukter

2.2. Emballagedirektivet, emballageforordningen, engangsplastdirektivet og affaldsdirektivet

2.3. Batteriforordningen

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Udvidet producentansvar for emballage

3.1.1. Producentansvarets roller og ansvarsfordeling

3.1.1.1. Emballageproducenternes opgaver og ansvar

3.1.1.1.1.

3.1.1.1.2.

3.1.1.1.3.

Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven, emballagebekendtgørelsen, em-

ballageregisterbekendtgørelsen og affaldsbekendtgørelsen

Gældende EU-ret – emballagedirektivet, affaldsdirektivet og den for-

ventede nye emballageforordning

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

3.1.1.2. Mulighed for at pålægge kommunalbestyrelser og affaldsproducerende virksomhe-

der pligt til at sikre håndtering af emballageaffald

3.1.1.2.1.

3.1.1.2.2.

3.1.1.2.3.

3.1.1.2.4.

3.1.1.2.5.

Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen, og af-

faldsaktørbekendtgørelsen

Gældende EU-ret – emballagedirektivet og affaldsdirektivet

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning for husholdningsemballageaffald

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning for erhvervsemballageaffald

3.1.1.3. Tildeling af kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald og tildeling af beta-

lingsforpligtelser for indsamling, transport eller behandling af emballageaffald fra

husholdninger og erhverv

3.1.1.3.1.

3.1.1.3.2.

3.1.1.3.3.

Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven

Gældende EU-ret – affaldsdirektivet og emballagedirektivet

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven og emballageregisterbekendtgø-

relsen

Gældende EU-ret – affaldsdirektivet og emballagedirektivet

3.1.1.4. Pligt til medlemskab af kollektiv ordning

3.1.1.4.1.

3.1.1.4.2.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

3.1.1.4.3.

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

3.1.1.5. Mærkning af emballage og oplysninger til brugere af emballage om affald, herun-

der producenters betaling herfor

3.1.1.5.1.

Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven, affaldsdirektivet, engangsplast-

direktivet og bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse en-

gangsplastprodukter

Gældende EU-ret – emballagedirektivet, affaldsdirektivet og engangs-

plastdirektivet

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven

Gældende EU-ret – affaldsdirektivet

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

3.1.1.5.2.

3.1.1.5.3.

3.1.1.6. Oplysninger og dokumentation til brug for tilsyn

3.1.1.6.1.

3.1.1.6.2.

3.1.1.6.3.

3.1.2. Omkostninger og betalinger i udvidet producentansvar for emballage

3.1.2.1. Afholdelse af omkostninger for håndtering af husholdningsemballage mv.

3.1.2.1.1.

Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelse om udvidet pro-

ducentansvar for visse engangsplastprodukter og affaldsaktørbekendt-

gørelsen

Gældende EU-ret – emballagedirektivet og affaldsdirektivet

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning vedrørende generelle rammer for afholdelse og opgørelse af om-

kostninger for håndtering af emballageaffald

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning – serviceniveau for affaldsindsamling til brug for fastsættelse af

producenters betaling til kommunalbestyrelsen

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning – kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af producent-

gebyrer

Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven og lov om Forsyningstilsynet

Gældende EU-ret – affaldsdirektivet

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

3.1.2.1.2.

3.1.2.1.3.

3.1.2.1.4.

3.1.2.1.5.

3.1.2.2. Forsyningstilsynets rolle vedrørende udvidet producentansvar

3.1.2.2.1.

3.1.2.2.2.

3.1.2.2.3.

3.1.2.3. Afholdelse af omkostninger for håndtering af emballageaffald fra affaldsproduce-

rende virksomheder

3.1.2.3.1

3.1.2.3.2.

3.1.2.3.3.

Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven og affaldsaktørbekendtgørelsen

Gældende EU-ret – affaldsdirektivet

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

3.1.2.4. Gebyr for myndighedsbehandling og øvrige administrative opgaver i det udvidede

producentansvar for emballage

3.1.2.4.1.

Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

3.1.2.4.2.

3.1.2.4.3.

Gældende EU-ret – affaldsdirektivet

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven og producentansvarsbekendtgø-

relser

Gældende EU-ret – affaldsdirektivet

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

3.1.2.5. Gebyr for tilsyn med registrering og rapportering til producentregisteret

3.1.2.5.1.

3.1.2.5.2.

3.1.2.5.3.

3.2. Håndtering af affaldsfraktioner, der både indeholder emballageaffald og ikkeemballageaf-

fald

3.2.1. Overdragelse af kommunalt indsamlede affaldsfraktioner, der både indeholder emballageaf-

fald og ikkeemballageaffald

3.2.1.1. Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen og affaldsaktørbe-

kendtgørelsen

3.2.1.2. Gældende EU-ret – emballagedirektivet

3.2.1.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2. Emballageproducenters pligt til overtagelse og behandling af kommunalt indsamlet affald,

der ikke er emballageaffald

3.2.2.1. Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven

3.2.2.2. Gældende EU-ret – emballagedirektivet

3.2.2.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder

plast

3.3.1. Oplysning til brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast, herunder gebyr for myndighe-

ders oplysningstiltag

3.3.1.1. Gældende ret – Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om udvidet producentan-

svar for fiskeredskaber

3.3.1.2. Gældende EU-ret – engangsplastdirektivet og affaldsdirektivet

3.3.1.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.2. Oplysninger til brugere af vådservietter, balloner og filtre til tobaksvarer, der er engangs-

plast, herunder gebyr for myndigheders oplysningstiltag

3.3.2.1. Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om udvidet producentan-

svar for visse engangsplastprodukter

3.3.2.2. Gældende EU-ret – engangsplastdirektivet

3.3.2.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.3. Gebyr for oprydning m.v. vedrørende visse engangsplastprodukter, herunder visse emballa-

ger af engangsplast

3.3.3.1. Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om udvidet producentan-

svar for visse engangsplastprodukter

3.3.3.2. Gældende EU-ret – engangsplastdirektivet og affaldsdirektivet

3.3.3.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Gennemførelse af batteriforordningen

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

3.4.1. Ophævelse og tilpasning af den gældende ordning for batterier og akkumulatorer

3.4.1.1. Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven, batteribekendtgørelsen og batteriforordnin-

gen

3.4.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og foreslåede ordning

3.4.2. Supplerende krav til udvidet producentansvar for batterier

3.4.2.1. Supplerende krav om pligtigt medlemskab af producentansvarsorganisationer

3.4.2.1.1.

3.4.2.1.2.

Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven, batteribekendtgørelsen og bat-

teriforordningen

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

3.4.2.2. Supplerende krav til garantistillelse og til producenters indsamling af udtjente

batterier

3.4.2.2.1.

3.4.2.2.2.

Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven og batteriforordningen

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser

5.1.1. Udvidede producentansvarsordninger for emballage, engangsplast og fiskeredskaber

5.1.2. Ophævelse af nuværende ordning for batterier og supplerende bestemmelser til batterifor-

ordningen

5.2. Implementeringskonsekvenser

5.2.1. Nye udvidede producentansvarsordninger

5.2.2. Ophævelse af nuværende ordning for batterier og supplerende bestemmelser til batterifor-

ordningen

5.3. Digitaliseringsklar lovgivning

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.1. Økonomiske konsekvenser

6.1.1. Udvidet producentansvar for emballage

6.1.2. Oprydningsansvar for visse engangsplastprodukter

6.1.3. Fiskeredskaber, der indeholder plast

6.1.4. Ophævelse af nuværende ordning for batterier og supplerende bestemmelser til batterifor-

ordningen

6.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

6.2.1. Nye udvidede producentansvarsordninger

6.2.2. Ophævelse af nuværende ordning for batterier og supplerende bestemmelser til batterifor-

ordningen

6.2.3. Innovations- og iværksættertjek

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af miljøbeskyt-

telsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023,

som ændret ved § 1 i lov nr. 45 af 23. januar 2018, lov nr.

807 af 9. juni 2020, § 32 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og §

1 i lov nr. 745 af 13. juni 2023 (herefter Miljøbeskyttelseslo-

ven).

Lovforslaget har til formål at ændre, præcisere og supplere

gældende regler for de udvidede producentansvarsordninger

for emballage, otte specifikke engangsplastprodukter samt

fiskeredskaber, der indeholder plast. Dette med henblik på,

at udmøntningen af producentansvarsordningerne kan ske

i overensstemmelse med politisk aftale om udvidet produ-

centansvar for emballage og engangsplastprodukter, der blev

indgået den 30. august 2022 af Socialdemokratiet, Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Alternativet

(herefter benævnt den politiske aftale). De udvidede produ-

centansvarsordninger er obligatoriske som følge af krav i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20.

december 1994 med senere ændringer (herefter benævnt

emballagedirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2019/904/EU af 5. juni 2019 om reduktion af visse

plastprodukters miljøpåvirkning (herefter benævnt engangs-

plastdirektivet). Regler for de udvidede producentansvars-

ordninger skal desuden fastsættes i overensstemmelse med

minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851/EU af 30.

maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF (herefter be-

nævnt affaldsdirektivet).

Lovforslaget har desuden til formål at fastsætte supplerende

regler og ophæve miljøbeskyttelseslovens regler om udvi-

det producentansvar for batterier for at kunne leve op til

kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2023/1542 af 12. juli 2023 om batterier og udtjente batteri-

er, om ændring af direktiv 2008/98/EF og forordning (EU)

2019/1020 og om ophævelse af direktiv 2006/66/EF, EU-

tidende 2023, nr. L191/1, side 1 (herefter batteriforordnin-

gen). Batteriforordningen trådte i kraft den 18. august 2023,

og forordningens kapitel 8 om affaldshåndtering og udvidet

producentansvar, der erstatter batteridirektivet (Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF), finder anvendelse

fra den 18. august 2025.

I forhold til det udvidede producentansvar for emballage

har lovforslaget til formål at ændre og supplere en række

af de gældende bestemmelser, så der sikres hjemmel til, at

miljøministeren i overensstemmelse med den politiske aftale

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om producentan-

svaret. Dette omhandler bl.a. regler om krav om pligtigt

medlemskab af kollektive ordninger, rolle- og ansvarsfor-

deling mellem kommunalbestyrelse og producenter for så

vidt angår emballageaffald fra husholdninger og øvrigt af-

fald, der indsamles sammen med emballageaffald, rolle- og

ansvarsfordeling mellem affaldsproducerende virksomheder

og producenter for så vidt angår emballageaffald fra erhverv,

regler om producenters betaling for indsamling, transport og

affaldsbehandling af emballageaffald, samt regler for opgø-

relse af kommunalbestyrelsens betaling til producenter for

producenters håndtering af affald, der ikke er emballageaf-

fald, mv.

Lovforslaget har desuden til formål at etablere hjemmel til,

at ministeren i overensstemmelse med den politiske aftale

kan fastsætte regler om, at producenter skal betale gebyr

til dækning af statens omkostninger til oplysningstiltag om

indsamlingsordninger og henkastet affald mv. samt en ræk-

ke understøttende administrative opgaver og et styrket pro-

ducentansvarstilsyn, herunder tilsyn med free-riders (produ-

center, der ikke registrerer sig i producentregistre og efterle-

ver producentansvarsforpligtelser).

Endvidere tydeliggøres med lovforslaget de gældende be-

myndigelser i loven til, at miljøministeren kan fastsætte

regler om, at producenter af otte specifikke engangsplastpro-

dukter skal betale oprydningsgebyrer til dækning af kommu-

ners og offentlige myndigheders omkostninger til renhold i

det offentlige rum.

Lovforslaget indeholder desuden et forslag til, at de gælden-

de regler om udvidet producentansvar for drikkevarebehol-

dere og drikkebægre af engangsplast som

ikke

er emballage

præciseres, så det klart fremgår, at regler for det udvidede

producentansvar for disse engangsplastprodukter skal følge

samme regler som det udvidede producentansvar for embal-

lage. Dette har til formål at sikre fuld gennemførelse af

engangsplastdirektivet.

Med lovforslaget foreslås fortsat ikrafttrædelse af det udvi-

dede producentansvar for emballage d. 31. december 2024,

hvilket svarer til den fastsatte direktivfrist for oprettelse af

ordninger for udvidet producentansvar for emballage i em-

ballagedirektivet. Det er imidlertid Miljø- og Ligestillings-

ministeriets vurdering, at der efter ikrafttrædelse af loven

er behov for en indfasningsperiode på 9 måneder til den

praktiske omstilling af hensyn til erhverv, kommuner og

den producentregisteransvarlige organisation (Dansk Produ-

centansvar). Med lovforslaget foreslås derfor, at reglerne

vedrørende det organisatoriske og finansielle udvidede pro-

ducentansvar for emballage og drikkevarebeholdere og drik-

kebægre af engangsplast som ikke er emballage, som ud-

gangspunkt først får virkning fra d. 1. oktober 2025. Dermed

vil det først være fra d. 1. oktober 2025, at producenter skal

afholde omkostninger til affaldshåndtering af emballageaf-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

fald og affald af drikkevarebeholdere og drikkebægre af en-

gangsplast som ikke er emballage. Dette medfører en for sen

implementering. Det foreslåede udskudte virkningstidspunkt

er dog ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen, miljø-

ministeren og den producentregisteransvarlige organisation

(Dansk Producentansvar) kan udføre forberedende opgaver

og for så vidt angår miljøministeren og den producentregi-

steransvarlige organisation opkræve gebyrer for dette fra

den 31. december 2024.

Lovforslaget har også til formål at ophæve gældende be-

stemmelser og fastsætte supplerende bestemmelser som føl-

ge af implementering af ny batteriforordning. Batteriforord-

ningen er almengyldig, bindende i alle enkeltheder og gæl-

der umiddelbart i dansk ret. Forordningens regler om udvi-

det producentansvar for batterier har virkning fra 18. august

2025. Forordningen overlader dog på visse områder rum for

medlemsstaten til at fastsætte nationale bestemmelser. Lov-

forslaget indeholder således både forslag om ophævelse og

tilpasning af de bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der

har implementeret eller muliggjort implementering af batte-

ridirektivets regler om udvidet procentansvar, men nu regu-

leres i forordningen, samt en række nye bemyndigelser til

at supplere forordningen. Den nuværende ordning, hvor mil-

jøbeskyttelsesloven pålægger kommunerne at indsamle de

bærbare batterier, foreslås ophævet, da producenterne ifølge

forordningen selv skal organisere indsamlingen og vælge,

hvilke af de i forordningen benævnte indsamlingsaktører,

producenterne vil samarbejde med om indsamlingen. De

bemyndigelseshjemler, der blev indført i 2020 i miljøbeskyt-

telsesloven med henblik på at implementere affaldsdirekti-

vets minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger,

foreslås bevaret i det omfang indholdet i bestemmelserne

ikke er omfattet af den nye forordningstekst. Lovforslaget

indeholder også forslag til bemyndigelser til miljøministe-

ren til at fastsætte regler om krav om pligtigt medlemskab

af kollektive ordninger for batteriproducenter (i forordnin-

gen kaldt producentansvarsorganisationer), og om særlige

krav til indsamlingssteders samarbejde med producenterne

eller disses kollektive ordninger (producentansvarsorganisa-

tioner) og til den garanti, som producenten eller dennes kol-

lektive ordning (producentansvarsorganisationer) skal stille

efter batteriforordningen.

Dertil indeholder lovforslaget en række justeringer, der har

til hensigt at bevare den gældende retstilstand med nødven-

dig tilpasning til batteriforordningen, og som vurderes at

være hensigtsmæssige i forhold til lovens struktur og sam-

menhæng.

2. Lovforslagets baggrund

Affaldssektoren har de seneste 10-15 år været under stor

udvikling på baggrund af en række politiske aftaler og

forlig. Det har medført et paradigmeskifte fra, at affalds-

indsamling og behandling af affald hovedsageligt er en

kommunal opgave til, at affaldshåndteringen i dag i højere

grad er markedsudsat, hvor en række opgaver varetages af

den private affaldssektor eller igennem udvidede producen-

tansvarsordninger. Derudover er udviklingen gået mod, at

reguleringen i højere grad understøtter mere genbrug af pro-

dukter og emballage, hvor produkter og emballage bruges

flere gange, før de bliver til affald og langt mere genanven-

delse af affald, hvor ressourcerne og materialerne i affaldet

anvendes til nye produkter og emballage frem for affaldsfor-

brænding og deponi.

Udvidet producentansvar betyder, at producenter tager an-

svaret for deres emballager eller produkter, når disse bliver

til affald. Når producenter også har ansvar for affaldsfasen

og afholder omkostninger hertil, der gradueres efter embal-

lagernes genanvendelighed mv., får producenterne økono-

misk incitament til at reducere deres materialeforbrug og til

at designe produkter og emballage, der kan genbruges og

genanvendes. Udvidet producentansvar er derfor et vigtigt

element i at fremme en mere cirkulær økonomi.

2.1 Politisk aftale om udvidet producentansvar for emballa-

ge og visse engangsplastprodukter

Den politiske aftale fastlægger visioner og mål for nye

ordninger for udvidet producentansvar for emballage og en-

gangsplastprodukter samt for fiskeredskaber, der indeholder

plast. Endvidere indeholder aftalen fastsættelse af, hvordan

de nye ordninger skal organiseres og hvordan producenter-

nes betalingsforpligtelser skal fastlægges. Da der er tale om

en større omorganisering af affaldssektoren fremgår det af

aftalen, at den nye ordning for udvidet producentansvar

for emballage skal evalueres i 2027. Aftalen indeholder

seks afsnit, der vedrører regulering af miljøgraduerede bi-

drag i kollektive ordninger mv., rolle- og ansvarsfordeling

vedr. emballageaffald fra husholdninger, rolle- og ansvars-

fordeling vedr. emballageaffald fra erhverv, kollektive ord-

ninger og betaling af kommuner, administration og produ-

centansvarstilsyn og engangsplastdirektivets producent- og

oprydningsansvar. Lovforslaget omhandler alene de dele af

den politiske aftale, der medfører behov for ændringer i

miljøbeskyttelsesloven. I de enkelte underpunkter til lovfor-

slagets punkter 3.1, 3.2 og 3.3 beskrives den politiske aftales

indhold nærmere.

Et permanent Samarbejdsforum bestående af repræsentanter

fra KL, Brancheforeningen Cirkulær, Dansk Erhverv (her-

under Genvindingsindustrien), Dansk Industri (herunder Af-

falds- og Ressourceindustrien) og Landbrug & Fødevarer

har været tæt involveret i Miljø- og Ligestillingsministeriets

arbejde med at udmønte den politiske aftale.

2.2 Emballagedirektivet, emballageforordningen, engangs-

plastdirektivet og affaldsdirektivet

Ifølge emballagedirektivet skal medlemsstaterne sikre, at

der senest den 31. december 2024 er oprettet ordninger

for udvidet producentansvar for al emballage i overensstem-

melse med affaldsdirektivets minimumskrav til udvidede

producentansvarsordninger. Emballagedirektivet fastlægger

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

også definitionen af emballage og en række genanvendelses-

mål for emballageaffald. Formålet med at indføre udvidet

producentansvar for emballage er at fremme den cirkulære

økonomi gennem mere forebyggelse af emballageaffald og

fremme af genbrug og genanvendelse samt andre former for

nyttiggørelse af emballageaffald.

EU-Kommissionen fremlagde i november 2022 et forslag

til en emballageforordning, som skal erstatte emballagedi-

rektivet. EU-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet

indgik endelig aftale om en ny forordning i marts 2024,

og den forventes formelt vedtaget ultimo 2024. Den nye

forordning indeholder initiativer, der skal understøtte fore-

byggelse af emballageaffald, fremme emballager, der kan

genbruges og genpåfyldes, fremme bedre emballagedesign,

harmonisere mærkning af emballage, fremme mere og bedre

genanvendelse af emballageaffald ved bl.a. harmoniserede

designkrav, harmoniserede krav om mærkning af emballa-

ge med harmoniserede affaldspiktogrammer og tilsvarende

mærkning af affaldsbeholdere mv.

Den nye emballageforordning erstatter det gældende embal-

lagedirektiv forventeligt fra medio 2026 og vil have forrang

for nationale regler. Den nye forordning fastholder krav om

et udvidet producentansvar for emballage. I lovforslaget er

der i videst muligt omfang taget hensyn til forventet indhold

af den nye forordning vedrørende udvidet producentansvar,

men den samlede forordning vil skulle implementeres ved

senere ændring af miljøbeskyttelsesloven. For nærmere om

den nye emballageforordning se pkt. 3.1.1.1.2.

Engangsplastdirektivet indeholder bl.a. krav om udvidede

producentansvarsordninger for nogle af de plastprodukter,

der er hyppigst fundne på strande i EU, med det formål

at forebygge og reducere disse plastprodukters miljøpåvirk-

ning, og fremme omstillingen til en cirkulær økonomi. Det

drejer sig om fiskeredskaber, der indeholder plast, og en

række engangsplastprodukter i form af fødevare- og drik-

kevarebeholdere, drikkebægre, indpakningsposer og -folier,

letvægtsplastbæreposer, vådservietter, balloner og filtre til

tobaksvarer. Disse udvidede producentansvarsordninger skal

ligeledes etableres i overensstemmelse med affaldsdirekti-

vets minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger.

Affaldsdirektivet indeholder en række minimumskrav, som

finder anvendelse på alle ordninger for udvidet producentan-

svar, der etableres i medlemsstaterne. Disse minimumskrav

har til hensigt at sikre effektiv administration og gennem-

sigtighed i ordninger for udvidet producentansvar, nedbrin-

ge administrative omkostninger, forbedre resultaterne ved

affaldshåndteringen, samt sikre lige konkurrencevilkår, her-

under for store og små producenter.

2.3 Batteriforordningen

Batteriforordningen trådte i kraft den 18. august 2023. For-

ordningen, der er en integreret del af EU’s Grønne Pagt

om at opnå klimaneutralitet i 2050, har bl.a. til formål at

samle lovgivning om batterier og fremme etablering af en

værdikæde for produktion af batterier i EU baseret på en

cirkulær økonomi.

Forordningens kapitel 8 om affaldshåndtering og udvidet

producentansvar erstatter batteridirektivet fra 2006 og finder

anvendelse fra og med den 18. august 2025. Lovforslaget

omhandler alene denne del af forordningen, idet Miljø- og

Ligestillingsministeriet har vurderet, at de øvrige dele af

forordningen ikke medfører behov for ændringer i miljøbe-

skyttelsesloven.

Forordningens bestemmelser om udvidet producentansvar

for batterier bygger på bestemmelser i det gældende bat-

teridirektiv og detaljerer og supplerer de minimumskrav

til producentansvarsordninger, der følger af affaldsdirekti-

vet. Miljøministeren blev ved lov nr. 807 af 9. juni 2020

bemyndiget til at implementere disse minimumskrav på be-

kendtgørelsesniveau inden for affaldsdirektivets frist den 5.

januar 2023. Bemyndigelsen er ikke udmøntet, da batterifor-

ordningen suspenderede fristen for implementering af denne

ændring af affaldsdirektivet.

Batteriforordningen vil fra dens anvendelse indeholde stør-

stedelen af reguleringen af batterier. Således vil forordnin-

gen fastsætte krav til oprettelse af producentregister, krav

til indrapportering af data om mængder af markedsførte

og affaldshåndterede batterier til de nationale registre samt

krav til affaldshåndteringen, herunder krav om opnåelse af

indsamlings- og genanvendelsesprocenter.

Forordningens bestemmelser om udvidet producentansvar

adskiller sig overordnet fra det gældende direktiv på en

række punkter. Først og fremmest beskrives roller og ansvar

mellem producenter og affaldsaktører mere detaljeret end i

det nuværende direktiv. Producenterne får et større ansvar

for at organisere indsamlingen af batterier, der er blevet

til affald. Som noget nyt skal producenter eller deres kollek-

tive ordninger (i forordningen benævnt producentansvarsor-

ganisationer) have en godkendelse af deres indsamlingssy-

stem og finansielle rådighed af de kompetente myndighe-

der. Medlemsstaterne kan i den forbindelse vælge at indføre

et skærpet krav til samarbejdet mellem aktørerne i indsam-

lingssystemet i form af et kontraktkrav. Forordningen giver

endvidere medlemsstaterne mulighed for at fastsætte pligtigt

medlemskab af kollektive ordninger inden for forordningens

angivne batterikategorier.

Der indføres desuden med forordningen - i lighed med be-

stemmelserne om udvidet producentansvar i affaldsdirekti-

vet - nye minimumskrav om åbenhed om kollektive ordnin-

gers organisering, økonomi og behandling af deres medlem-

mer, samt krav om at producenternes bidrag til de kollektive

ordninger miljøgradueres efter fastsatte kriterier.

Batteriforordningen forpligter desuden medlemslandene til

at sikre, at der fastsættes nærmere administrative og pro-

ceduremæssige regler, herunder regler om gebyrer for den

kompetente myndigheds opgaver, til supplement for forord-

ningen. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

at sådanne regler kan fastsættes i medfør af den gældende

bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 89 a, og forplig-

telsen i forordningen kræver derfor ikke forslag om nye

bemyndigelsesbestemmelser.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1 Udvidet producentansvar for emballage

3.1.1 Producentansvarets roller og ansvarsfordeling

3.1.1.1 Emballageproducenternes opgaver og ansvar

3.1.1.1.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven, emballa-

gebekendtgørelsen, emballageregisterbekendtgørelsen og af-

faldsbekendtgørelsen

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 p,

stk. 1, vedrører udvidet producentansvar for emballage og

forpligter producenter og importører, der markedsfører em-

ballerede produkter i Danmark, til forholdsmæssigt i forhold

til deres markedsandel af emballage for egen regning at for-

anstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af emballage,

som er markedsført som del af et emballeret produkt, og

affald heraf, medmindre der er fastsat andre regler i medfør

af § 44 og § 45, stk. 2.

Bestemmelsen medfører, at producenter og importører af

emballerede produkter er pålagt et udvidet producentan-

svar. Et udvidet producentansvar indebærer, at producenter

og importører bærer det finansielle eller det finansielle og

organisatoriske ansvar for håndtering af emballageaffald,

hvor producenter og importører både skal foranstalte sær-

skilt indsamling, transport og affaldsbehandling af emballa-

geaffald og afholde omkostningerne forbundet hertil.

Bestemmelsen har virkning fra den 31. december 2024, jf. §

3, stk. 1, i lov nr. 807 af 9. juni 2020.

Bestemmelsen gennemfører emballagedirektivets artikel 7,

stk. 2, hvorefter medlemsstaterne senest den 31. december

2024 skal oprette ordninger for udvidet producentansvar for

al emballage i overensstemmelse med artikel 8 og 8 a i

affaldsdirektivet.

Ved emballage skal forstås salgsemballage, primæremballa-

ge, transportemballage m.v. anvendt i forbindelse med hus-

holdninger, erhverv og institutioner som defineret i embal-

lagedirektivets artikel 3, jf. bemærkningerne til § 9 p, stk.

1, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 112 som

fremsat, side 36.

Emballagedirektivets definition af emballage er gennemført

i § 3, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1271 af 6. juni 2021

om visse krav til emballage (herefter benævnt emballage-

bekendtgørelsen). Definitionen er yderligere udbygget og

eksemplificeret i emballagebekendtgørelsens bilag 1, som li-

geledes gennemfører emballagedirektivets bilag 1. For nær-

mere om emballagedirektivets definition af emballage, se

pkt. 3.1.1.1.2 nedenfor.

Det følger af § 9 p, stk. 2, 1. pkt., at miljøministeren fastsæt-

ter nærmere regler om, hvem der er omfattet af producentan-

svarsforpligtelserne efter § 9 p, stk. 1. Denne bemyndigelse

er udmøntet i bekendtgørelse nr. 466 af 16. maj 2024 om

registrering og indberetning af emballage (herefter benævnt

emballageregisterbekendtgørelsen). Definitionen af ’produ-

cent’ er fastlagt i bekendtgørelsens § 2, nr. 16, i overens-

stemmelse med den definition af ’producent’, som forventes

at følge af den kommende emballageforordning. Af § 2,

nr. 16, i bekendtgørelsen følger, at der ved ’producent’ for-

stås enhver fabrikant, importør eller distributør, som uanset

hvilken salgsmetode, der anvendes, herunder fjernsalg, a) er

etableret i Danmark og første gang tilgængeliggør transpor-

temballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballa-

ge eller serviceemballage på det danske marked, b) er etab-

leret i Danmark og første gang tilgængeliggør påfyldt em-

ballage eller emballage, som ikke er nævnt i litra a, på

det danske marked, eller c) er etableret i en anden EU-med-

lemsstat eller i et tredjeland og via fjernsalg første gang

tilgængeliggør transportemballage, genbrugsemballage, pri-

mærproduktionsemballage, serviceemballage eller påfyldt

emballage direkte til slutbrugere på det danske marked.

Af bekendtgørelsens § 2, nr. 10, følger, at der ved ’importør’

forstås enhver fysisk eller juridisk person, som er etableret i

EU og tilgængeliggør emballage eller påfyldt emballage fra

et tredjeland på EU’s marked.

Det følger endvidere af § 3 i bekendtgørelse nr. 573 af 23

maj 2024 om affald (herefter benævnt affaldsbekendtgørel-

sen), at der ved ’håndtering’ af affald forstås indsamling,

transport, nyttiggørelse (herunder sortering) og bortskaffelse

af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbe-

handling af deponeringsanlæg samt forhandleres og mægle-

res virksomhed.

Ordlyden af gældende § 9 p, stk. 1, er afgrænset til at om-

handle ’emballage og affald heraf’. Dog er alene håndtering

af emballageaffald nævnt i bemærkningerne til § 9 p, stk.

1, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 112 som

fremsat, side 35-36. Det formodes derfor, at det trods be-

stemmelsens ordlyd ikke været hensigten bag den gældende

bestemmelse at forpligte producenter og importører til for

egen regning at tilbagetage og særskilt håndtere emballage,

der ikke er blevet til affald.

Det følger endvidere af bestemmelsens bemærkninger, at

henvisningen til § 44, hvorefter miljøministeren bl.a. kan

fastsætte regler om klassificering, håndtering, sortering og

opbevaring af affald, og § 45, stk. 2, der giver ministeren

mulighed for at fastsætte regler om ansvar og forpligtel-

ser for henholdsvis private og kommunale affaldsaktører,

gør det muligt at bevare de kommunale indsamlingsordnin-

ger for emballageaffald samtidig med, at der indføres ud-

videt producentansvar for emballage jf. Folketingstidende

2019-2020, tillæg A, L 112 som fremsat, side 19. Der rede-

gøres nærmere herfor i pkt. 3.1.1.2.1.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

3.1.1.1.2 Gældende EU-ret - emballagedirektivet, affaldsdi-

rektivet og kommende emballageforordning

Emballagedirektivets artikel 7, stk. 2, forpligter medlemssta-

terne til at sikre, at der senest den 31. december 2024 opret-

tes ordninger for udvidet producentansvar for al emballage i

overensstemmelse med artikel 8 og 8 a i affaldsdirektivet.

Ved ’emballage’ forstås i henhold til definitionen i emballa-

gedirektivets artikel 3, nr. 1, alle produkter af hvilken som

helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttel-

se, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller

forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer

eller forarbejdede varer. Alle engangsartikler, der anvendes

til samme formål, skal tilsvarende betragtes som emballa-

ge. Det følger endvidere, at emballage omfatter salgsembal-

lage eller primæremballage, multipak eller sekundær embal-

lage, samt transportemballage eller tertiær emballage. Af

eksempler på emballage fra emballagedirektivet kan nævnes

plastomslag til forsendelse af kataloger og magasiner (med

indhold), bøjler med (der sælges med et klædningsstykke),

papir- eller plastbæreposer, der er udformet og beregne til at

blive påfyldt på salgsstedet og etiketter, der er hængt direkte

på et produkt eller på anden måde anbragt herpå.

Emballagedirektivet skelner ikke mellem emballageaffald

fra private husholdninger (husholdningsemballageaffald) og

emballageaffald fra andre brugere, dvs. handel, industri,

kontor og andre kilder (erhvervsemballageaffald). Det inde-

bærer, at der skal etableres ordninger for udvidet producent-

ansvar for emballage for såvel husholdningsemballageaffald

som erhvervsemballageaffald.

Affaldsdirektivets artikel 8 fastsætter overordnede rammer

for ordninger for udvidet producentansvar. I direktivets ar-

tikel 3, nr. 21, defineres ’ordning for udvidet producentan-

svar’ som et sæt af foranstaltninger truffet af medlemsstater-

ne for at sikre, at producenter af produkter (og emballage)

bærer det finansielle ansvar eller det finansielle og organisa-

toriske ansvar for håndteringen af affaldsfasen i et produkts

(og emballages) livscyklus.

Af direktivets artikel 8, stk. 1, følger, at medlemsstaterne

kan træffe lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæs-

sige foranstaltninger til at sikre, at enhver fysisk eller

juridisk person, der erhvervsmæssigt udvikler, fremstiller,

forarbejder, behandler, sælger eller importerer produkter

(produktets producent) har et udvidet producentansvar. Der

følger således ikke af affaldsdirektivet eller emballagedirek-

tivet en egentlig definition af ’producent’.

Artikel 8 a fastsætter generelle minimumskrav til alle ord-

ninger for udvidet producentansvar. Det fremgår af affalds-

direktivets artikel 8 a, stk. 1, at medlemsstaterne, når der

etableres ordninger for udvidet producentansvar i overens-

stemmelse med artikel 8, stk. 1, nøje skal fastlægge roller og

ansvarsområder for alle relevante involverede aktører. Af-

faldsdirektivets artikel 8 a og de minimumskrav, der følger

heraf, gennemgås under de af lovforslagets punkter, som

vedrører disse minimumskrav.

EU-Kommissionen fremlagde i november 2022 et forslag

til en emballageforordning som skal erstatte emballagedi-

rektivet. EU-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet

indgik i marts 2024 i trilog en endelig aftale om en embal-

lageforordning. Det forventes, at forslaget formelt vedtages

af henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet ultimo 2024

med en efterfølgende frist for implementering på 18 måne-

der. Forordningen vil derfor forventeligt finde anvendelse

fra medio 2026.

Med den nye forordning fastholdes det gældende emballage-

direktivs krav om udvidet producentansvar for emballage i

overensstemmelse med affaldsdirektivets minimumskrav til

udvidede producentansvarsordninger. Herudover udvides og

præciseres kravene til ordningen på en række områder.

Det foreliggende udkast til forordning indeholder en defini-

tion af en ’producent’ og fastholder emballagedirektivets

definition af ’emballage’ med enkelte justeringer.

Den nye forordning vil som udgangspunkt have forrang for

nationale regler. Det er dog Miljø- og Ligestillingsministeri-

ets vurdering, at forordningen vil indeholde bestemmelser,

der forudsætter fastsættelse af regler i national lovgivning,

herunder vedrørende krav om godkendelse af kollektive

ordninger og om emballageaffaldssortering i det offentlige

rum. I givet fald vil der blive fremsat lovforslag med hen-

blik på implementering heraf, forventeligt i Folketingsåret

2025/26.

3.1.1.1.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det følger af emballagedirektivets artikel 7, stk. 2, at det ud-

videde producentansvar skal gælde al emballage og ikke kun

emballerede produkter. Emballagedirektivet indeholder ikke

en definition af ’producent’. Det følger af affaldsdirektivets

artikel 8, stk. 1, at andre aktører end producenter og impor-

tører kan pålægges et udvidet producentansvaret for embal-

lage efter emballagedirektivet. Definitionen af ’producent’

er desuden i gældende regler fastlagt efter den forventede

definition i emballageforordningen, hvor også andre aktører

end emballagens producent eller importører kan være den

producentansvarlige virksomhed. Det afgørende for hvilken

virksomhed i en værdikæde, som er den producentansvar-

lige for emballagen, når den bliver til affald, er hvilken

virksomhed, der første gang tilgængeliggør emballagen på

det danske marked. Det kan være en importør, fabrikant

eller distributør. Miljø- og Ligestillingsministeriet finder det

derfor hensigtsmæssigt, at ordlyden i bestemmelsen om ud-

videt producentansvar mere tekstnært afspejler de producen-

tansvarsforpligtelser og definitioner, der følger af affaldsdi-

rektivet, emballagedirektivet og den producent-definition,

der forventes med emballageforordningen.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer desuden, at den

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

producentansvarsforpligtelse, der følger af affaldsdirektivet

og emballagedirektivet vedrører håndteringen af affaldsfa-

sen i en emballages livscyklus og ikke emballagen, før den

bliver til affald. Miljø- og Ligestillingsministeriet finder der-

for, at der er behov for at sikre, at bestemmelsen afspejler

dette.

Med lovforslagets foreslås det derfor, at den gældende be-

stemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 1, affattes

således, at det fremgår af loven, at producenter af emballage

forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel af embal-

lage for egen regning skal foranstalte særskilt indsamling,

transport og behandling af emballageaffald, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 6, vedrørende nyaffattelsen af § 9 p, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse udvides producentansvars-

forpligtelsen til både at omfatte producenter af emballerede

produkter, men også af selve emballagen, og ikke som hidtil

alene producenter af emballerede produkter, da dette vurde-

res at være bedre i overensstemmelse med afgrænsningen i

artikel 7, stk. 2, i emballagedirektivet og i den kommende

emballageforordning.

Med den foreslåede bestemmelse udgår endvidere henvis-

ningen til importører som ansvarlige aktører under det ud-

videde producentansvar for emballage. Producentansvaret

vil fortsat skulle placeres hos en importør, hvis denne be-

tragtes som producent og dermed er underlagt krav om pro-

ducentansvar. Der tilsigtes således ikke en indholdsmæssig

ændring af retstilstanden.

Forpligtigelsen i den foreslåede bestemmelse omfatter al

emballageaffald, hvilket både kan stamme fra emballage

og emballerede produkter. Med den foreslåede bestemmel-

se ændres ordlyden derfor, så forpligtelsen til særskilt ind-

samling, transport og behandling rettes mod ’emballageaf-

fald’. Det fremgår af affaldsdirektivets artikel 3, nr. 1, at der

ved ’affald’ skal forstås: ethvert stof eller enhver genstand,

som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er for-

pligtet til at skille sig af med.

Forslaget indebærer således, at der som udgangspunkt fort-

sat påhviler producenter af emballage både et organisatorisk

og et finansielt producentansvar, hvor producenter skal for-

anstalte særskilt indsamling, transport og affaldsbehandling

af emballageaffald såvel som afholde omkostningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil ligesom den gældende be-

stemmelse medvirke til at sikre gennemførelse af artikel 7,

stk. 2, i emballagedirektivet, hvorefter der senest 31. decem-

ber 2024 skal oprettes ordninger for udvidet producentan-

svar emballage i overensstemmelse med artikel 8 og 8 a i

affaldsdirektivet.

Den foreslåede bestemmelse skal sammenholdes med den

foreslåede bemyndigelse til miljøministeren til at fastsæt-

te regler, der forpligter kommunalbestyrelsen eller embal-

lageaffaldsproducerende virksomheder til at foranstalte sær-

skilt indsamling, transport og behandling eller dele heraf, for

eksempel indsamlingen af emballageaffald for producentens

regning jf. nærmere herom lovforslagets § 1, nr. 6, vedrøren-

de indsættelse af § 9 p, stk. 2, 1. pkt., og pkt. 3.1.1.2 neden-

for. Såfremt miljøministeren helt eller delvist udnytter denne

bemyndigelse, vil emballageproducenternes organisatoriske

producentansvar efter det foreslåede § 9 p, stk. 1, alene

blive et finansielt ansvar for de dele af det organisatoriske

ansvar, som overgår til kommunalbestyrelsen eller affalds-

producerende virksomheder i medfør af regler fastsat med

hjemmel i det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt. Om tildeling

af betalingsforpligtelser til producenter eller disses kollekti-

ve ordninger til dækning af kommunalbestyrelsens eller de

emballageaffaldsproducerende virksomheders omkostninger

til indsamling, transport eller behandling af emballageaffald

i disse tilfælde, se lovforslagets § 1, nr. 10, jf. pkt. 3.1.1.3

nedenfor.

Som udgangspunkt omfatter forpligtelsen efter den forslåe-

de bestemmelse i § 9 p, stk. 1, et ansvar for affald, der

stammer fra emballage eller emballerede produkter, som den

pågældende producent selv har markedsført. En producent

vil dog også kunne løfte sit producentansvar ved at indsamle

tilsvarende emballager, dvs. emballageaffald, der stammer

fra emballage eller emballerede produkter, som andre produ-

center har markedsført.

Producentansvarsforpligtelserne vil også som hidtil kunne

opfyldes gennem hel eller delvis overtagelse af emballageaf-

fald fra andre producenter i en tildelingsordning for kommu-

nalt indsamlet affald. I en tildelingsordning vil producenter

kunne få ansvar for emballageaffald i en materialekategori

svarende til den, som producentens egne emballager tilhø-

rer, eksempelvis pap og glas. Det vurderes hensigtsmæssigt

både økonomisk og miljømæssigt at lade producenter kun-

ne håndtere en tilsvarende mængde affald med henblik på

at løfte sit producentansvar uden at skulle opdele affaldet

i affald af egen emballage og andre producenters emballa-

ge. For nærmere beskrivelse af tildelingsordninger og for-

ventet udmøntning heraf se lovforslagets § 1, nr. 10, jf. pkt.

3.1.1.3 nedenfor.

Producentansvarsforpligtelser vil desuden som hidtil kunne

løftes ved at indsamle, transportere og affaldsbehandle egne

emballager, når de er blevet til affald, i en egen tilbagetag-

ningsordning.

Forslaget indebærer, at producenten, i det omfang denne

ikke selv ønsker at påtage sig den fysiske indsamling af

egen emballage, når denne bliver til affald, som hidtil har

mulighed for at initiere en ordning, hvorved det pågældende

emballageaffald indsamles af andre.

Det udvidede producentansvar for emballage vil som hidtil

kunne opfyldes igennem såkaldte kollektive ordninger, jf. §

9 z, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. For nærmere herom,

herunder om den foreslåede ordning, hvorefter miljøministe-

ren bemyndiges til at fastsætte regler om producenters pligt

til medlemskab af en kollektiv ordning, se pkt. 2.1.1.3 ne-

denfor og lovforslagets § 1, nr. 33.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Med det foreslåede § 9 p, stk. 1 udgår henvisningen til

miljøbeskyttelseslovens § 44 og § 45, stk. 2, der omhandler

ansvar og forpligtelser for private og kommunale affalds-

aktører, og som gør det muligt at bevare de kommunale

indsamlingsordninger for emballageaffald samtidig med, at

der indføres udvidet producentansvar for emballage. For

nærmere herom se pkt. 3.1.1.2 nedenfor.

Med affaldsdirektivets definition af producentansvarsord-

ninger vurderes det, at pant- og retursystemet er en udvi-

det producentansvarsordning. Pant- og retursystemet skal

således også overholde affaldsdirektivets minimumskrav til

ordninger for udvidet producentansvar. Miljø-og Ligestil-

lingsministeriet vurderer, at de gældende regler for pant-

og retursystemet allerede i dag sikrer, at minimumskravene

efterleves, hvorfor der ikke er behov for regelændringer i

den henseende. De gældende regler betyder, at producenter

af visse drikkevareemballager er omfattet af en tilmeldings-

pligt til Dansk Retursystem A/S, som varetager driften af

pant- og retursystemet. De gældende regler indebærer også,

at disse producenter ikke har og ikke får mulighed for at

lade deres forpligtelser være båret af andre end Dansk Re-

tursystem A/S. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer,

at det ikke er i strid med affaldsdirektivets minimumskrav

eller emballagedirektivets krav om, at der skal være indført

udvidet producentansvar for emballage i medlemsstaterne,

at der i Danmark vil være parallelle ordninger for udvidet

producentansvar for emballage, som producenter ikke kan

vælge frit imellem.

For en nærmere redegørelse for det foreslåede virkningstids-

punkt for det foreslåede stk. 1, se lovforslagets § 4 og

bemærkningerne hertil, hvorefter det foreslås, at det orga-

nisatoriske og finansielle producentansvar for emballage i

den foreslåede stk. 1, først har virkning fra den 1. oktober

2025. Baggrunden for det udskudte virkningstidspunkt er,

at pligten for producenter til for egen regning at foranstalte

indsamling, transport og behandling af emballageaffald ikke

kan blive aktuel før en række nødvendige administrative

processer og afgørelser er gennemført og den nærmere an-

svarsfordeling aktørerne imellem er fastlagt ved konkrete

afgørelser om tildeling, jf. de foreslåede § 9 p, stk. 6 og 8, jf.

lovforslagets § 1, nr. 10 og bemærkningerne hertil.

3.1.1.2 Mulighed for at pålægge kommunalbestyrelser og af-

faldsproducerende virksomheder pligt til at sikre håndtering

af emballageaffald

3.1.1.2.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven, affaldsbe-

kendtgørelsen, og affaldsaktørbekendtgørelsen

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens

§ 9 p, stk. 1, forpligtes producenter og importører af em-

ballerede produkter til forholdsmæssigt i forhold til deres

markedsandel af emballage for egen regning at foranstalte

tilbagetagning og særskilt håndtering af emballage, som er

markedsført som del af et emballeret produkt, og affald

heraf, medmindre der er fastsat andre regler i medfør af

miljøbeskyttelseslovens § 44 og § 45, stk. 2.

For nærmere om § 9 p, stk. 1, se pkt. 3.1.1.1 ovenfor.

Bestemmelsen har virkning fra den 31. december 2024, jf.

lov nr. 807 fra 2020, § 3, stk. 1.

Det følger af bestemmelsens bemærkninger, at henvisningen

til § 44 og § 45, stk. 2, der omhandler ansvar og forpligtel-

ser for private og kommunale affaldsaktører, gør det muligt

at bevare de kommunale indsamlingsordninger for emballa-

geaffald samtidig med, at der indføres udvidet producentan-

svar for emballage, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg

A, L 112 som fremsat, side 19.

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 1, at kom-

munalbestyrelsen forestår håndteringen af affald, herunder

håndtering af emballageaffald, medmindre andet er fastsat

i loven eller i regler udstedt i medfør af loven. Miljøministe-

ren fastsætter regler om kommunale affaldsordninger, herun-

der om kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling

og behandling af affald, jf. § 45, stk. 2. Når en kommunal

indsamlingsordning er etableret efter regler fastsat i medfør

af § 45, stk. 2, må indsamling af det af ordningen omfattede

affald kun finde sted ved kommunalbestyrelsens foranstalt-

ning, jf. § 45, stk. 3. Producenter og importører af emballe-

rede produkter kan dog i medfør af § 45, stk. 6, 2. pkt.,

der har virkning fra den 31. december 2024, uanset § 45,

stk. 3, etablere egne tilbagetagningsordninger for affald af

emballage fra private husholdninger.

De kommunale indsamlingsordninger er nærmere reguleret i

affaldsbekendtgørelsen. Affaldsbekendtgørelsen stiller krav

til kommunalbestyrelserne om at etablere indsamlingsord-

ninger i form af henteordninger for særskilt indsamling af en

række affaldsfraktioner, herunder plast-, glas-, papir-, pap-,

metal- samt mad- og drikkekartonaffald. Kommunalbesty-

relserne kan dog vælge at etablere indsamlingsordningerne

som kombineret indsamling af bestemte affaldstyper, for

eksempel papir- og papaffald, da det er vurderet, at de speci-

fikke kombinationsmuligheder ikke skader genanvendelsen

af de pågældende affaldsfraktioner. Affaldsbekendtgørelsen

stiller desuden krav om brug af affaldspiktogrammer på af-

faldsbeholdere, samt at kommunalbestyrelserne skal sikre,

at husholdninger sorterer deres affald efter ensartede sor-

teringskriterier, der fastlægges med affaldsbekendtgørelsen

mv.

Erhvervsaffald, herunder emballageaffald, egnet til materia-

lenyttiggørelse, er undtaget fra reglerne om kommunal ind-

samling og håndtering, jf. miljøbeskyttelseslovens § 45, stk.

6, 1. pkt. De nærmere regler for erhvervsaffald, egnet til

materialenyttiggørelse, er fastsat i affaldsbekendtgørelsen og

i bekendtgørelse nr. 539 af 28. maj 2024 om affaldsregula-

tiver, -gebyrer og -aktører m.v. (herefter benævnt affaldsak-

tørbekendtgørelsen) med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens

§ 44, stk. 4. Med affaldsbekendtgørelsen er det fastlagt,

at affaldsproducerende virksomheder har ansvar for at for-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

anstalte særskilt indsamling, transport og behandling af de-

res affald, herunder emballageaffald. Det følger heraf, at af-

faldsproducerende virksomheder skal sortere husholdnings-

lignende affald efter samme kriterier som husholdninger,

og at beholdere med husholdningslignende affald skal mær-

kes med relevante piktogrammer. Affaldsbekendtgørelsen

fastlægger, hvordan sortering af mad-, pap-, papir-, glas-,

metal-, plast-, mad- og drikkevarekarton-, og -tekstilaffald,

samt farligt affald og restaffald skal ske for både hushold-

ningsaffald og husholdningslignende erhvervsaffald.

Med affaldsaktørbekendtgørelsen er det fastlagt, at affalds-

producerende virksomheder skal opfylde deres forpligtelse

til at sikre behandling af deres sorterede erhvervsaffald

egnet til materialenyttiggørelse ved enten selv løbende at

forberede affaldet til genbrug, genanvende affaldet eller an-

vende det til anden endelig materiale nyttiggørelse, eller

ved efter behov, at overdrage affaldet til en af de aktører,

der fremgår af § 27 i affaldsaktørbekendtgørelsen, herunder

til en privat indsamlingsvirksomhed. Affaldsproducerende

virksomheder kan dog også overdrage affaldet til kommu-

nalbestyrelsen, hvis denne tilbyder indsamling af erhvervs-

affald, jf. nedenfor.

Kommunalbestyrelsen kan i visse tilfælde indsamle er-

hvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, jf. miljøbeskyt-

telseslovens § 49 d, stk. 2 og 3. Dette gælder for indsamling

på genbrugspladser, for indsamling hos affaldsproducerende

virksomheder, der producerer affald i art og mængde svaren-

de til en husholdnings, for indsamling på øer uden fast bro-

forbindelse samt for indsamling hos kommunalbestyrelsens

egne institutioner og virksomheder.

Kommunalbestyrelsen har med visse undtagelser pligt til at

udbyde behandlingen af den del af det indsamlede affald,

der er egnet til materialenyttiggørelse, uanset om det er ind-

samlet fra husholdninger eller affaldsproducerende virksom-

heder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 1. Herunder

kan kommunalbestyrelsen jf. § 49 b, stk. 2, fortsat deltage

i aktiviteter, forbundet med behandling af affald produceret

på øer uden fast broforbindelse. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan dog i medfør af § 49 b, stk. 3, fastsæt-

te regler om kommunalbestyrelsens deltagelse i aktiviteter

forbundet med omlastning af affald omfattet af en kommu-

nal affaldsordning, forberedelse med henblik på genbrug af

affald, der er indsamlet på genbrugspladser i kommunen, be-

handling af haveaffald, der er indsamlet på genbrugspladser

i kommunen, behandling af affald produceret af kommunal-

bestyrelsens egne institutioner og virksomheder og materi-

alenyttiggørelse i forbindelse med kommunale bygge- og

anlægsprojekter. Bemyndigelsen hertil er udnyttet i affalds-

aktørbekendtgørelsen. Det følger endvidere af § 49 e, stk.

1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt skal

udbyde opgaver med behandling af affald egnet til materia-

lenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsordning.

Kommunalbestyrelsen kan desuden uanset § 49 b, stk. 1,

fortsat deltage i aktiviteter forbundet med behandling af

affald, egnet til materialenyttiggørelse, omfattet af en kom-

munal affaldsordning, når aktiviteterne er knyttet til et helt

eller delvis kommunalt ejet behandlingsanlæg, der enten er

godkendt til behandling af affald egnet til materialenyttig-

gørelse og sat i drift senest den 16. juni 2020, eller som

kommunalbestyrelsen senest den 16. juni 2020 har foretaget

væsentlige irreversible investeringer i etableringen af, jf. §

49 g, stk. 1. Sådanne aktiviteter skal dog fra den 1. januar

2024 udskilles i et eller flere særskilte selskaber, som drives

på kommercielle vilkår i aktie- eller anpartsselskabsform, jf.

§ 49 h, stk. 1. De nærmere betingelser for denne overgangs-

ordning, herunder fristen for anmeldelse hertil, fremgår af

affaldsaktørbekendtgørelsens §§ 48-51.

Det følger af den gældende bestemmelse i lovens § 9 p,

stk. 5, at miljøministeren fastsætter regler om en tildelings-

ordning for kommunalt indsamlet emballageaffald omfattet

af stk. 1, herunder om den geografiske fordeling mellem

producenter og importører og det produktmæssige og ma-

terialemæssige dækningsområde. Ministeren kan endvidere

fastsætte nærmere regler om øvrige forhold vedrørende ind-

samling og sortering af emballageaffald. Det er i bemærk-

ningerne til § 9 p, stk. 5, forudsat, at kommunalbestyrelsen

i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 1, fortsat skal

varetage indsamling af emballageaffald fra husholdninger

og i visse tilfælde fra affaldsproducerende virksomheder, da

miljøministeren ifølge § 9 p, stk. 5, fastsætter regler om en

tildelingsordning for kommunalt indsamlet emballageaffald,

som producenter og importører har pligt til at håndtere efter

reglerne om udvidet producentansvar. Heri ligger en pligt

for kommunalbestyrelsen til at overdrage emballageaffaldet

til den eller de producenter og importører eller disses kollek-

tive ordninger, der har fået tildelt emballageaffald indsamlet

af kommunalbestyrelsen. For det kommunalt indsamlede af-

fald har producenter således alene et finansielt ansvar for at

afholde de nødvendige omkostninger til indsamlingen, men

for den efterfølgende affaldstransport og affaldsbehandling

har de både et organisatorisk og finansielt ansvar.

Lovens § 9 p, stk. 7, bemyndiger miljøministeren til at fast-

sætte regler om, at producenter og importører af emballerede

produkter, som sælges til brug for erhvervsdrivende, kan

aftale med den erhvervsdrivende, at denne overtager forplig-

telsen til håndtering af emballageaffald, forudsat at produ-

centen eller importøren registrerer aftalen i producentregi-

streret, som etableres i medfør af miljøbeskyttelseslovens §

9 æ.

Miljøministeren kan desuden fastsætte mål for genanvendel-

se af affald, herunder emballageaffald, med hjemmel i miljø-

beskyttelseslovens § 44, stk. 1.

Bemyndigelserne i lovens § 9 p, stk. 5 og 7, er ikke udnyttet.

3.1.1.2.2 Gældende EU-ret – emballagedirektivet og affalds-

direktivet

Det følger af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra a,

at medlemsstaterne, når der etableres ordninger for udvidet

producentansvar, nøje skal fastlægge roller og ansvarsområ-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

der for alle relevante involverede aktører, herunder produ-

center af produkter, der markedsfører produkter i medlems-

staten og organisationer, der gennemfører forpligtelser ved-

rørende udvidet producentansvar på disses vegne.

Desuden følger det af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4,

at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltnin-

ger for at sikre, at producenter afholder omkostninger til

særskilt indsamling, transport og behandling af emballageaf-

fald. Særskilt indsamling defineres i affaldsdirektivets arti-

kel 3, nr. 11, som ’indsamling, hvor en affaldsstrøm holdes

adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik

behandling’.

Affaldsdirektivets frist for anvendelse af bestemmelserne i

artikel 8 a, stk. 1 og 4, er ved medlemsstaternes etablering af

ordninger for udvidet producentansvar. Det følger af embal-

lagedirektivet, at ordninger for udvidet producentansvar for

emballage skal være etableret 31. december 2024.

3.1.1.2.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Del 2 i den politiske aftale vedrører ansvars- og rollefor-

deling mellem kommuner og emballageproducenter og dis-

ses kollektive ordninger i relation til indsamling og affalds-

behandling af affald med emballageaffald fra husholdnin-

ger. Det fremgår, at kommunerne fortsat skal være ansvarli-

ge for indsamling af affald fra borgerne på en måde, hvor

plast-, glas-, pap-, papir-, metal- og mad- og drikkevarekar-

ton-affald sorteres i samme affaldsspand uanset, om der

er tale om emballageaffald eller ikkeemballageaffald. Det

fremgår, at de pågældende affaldsfraktioner skal overdrages

til producenter via kollektive ordninger således, at disse ak-

tører overtager ansvaret for den videre affaldsbehandling og

dokumentation af efterlevelse af miljøkrav til reel genanven-

delse.

Del 3 i den politiske aftale vedrører ansvars- og rolleforde-

ling for emballageaffald fra affaldsproducerende virksomhe-

der. Det fremgår, at affaldsproducerende virksomheder fort-

sat skal sikre håndtering af deres emballageaffald efter de

gældende regler. Dette af hensyn til, at der ikke foretages

ændringer i det konkurrenceudsatte marked for erhvervsaf-

fald som følge af det udvidede producentansvar for emballa-

ge. Det følger af aftalen, at emballageproducenter skal kom-

pensere de affaldsproducerende virksomheder økonomisk

for indsamling, transport og affaldsbehandling af emballa-

geaffald og derved alene har et finansielt ansvar.

Det følger desuden af aftalens del 2 og 3, at producenter

i forhold til både husholdninger og affaldsproducerende

virksomheder skal have mulighed for at lave egne tilbage-

tagningsordninger, hvor producenterne selv eller sammen

organiserer tilbage- og returtagning af egne emballager.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at den politiske

aftale indebærer, at roller og ansvarsområder i det udvidede

producentansvar for emballage skal fastlægges således, at

kommunalbestyrelsen fortsat varetager de borgernære opga-

ver med indsamling af emballageaffald, og at producenter

herefter overtager det organisatoriske ansvar for den videre

affaldsbehandling af affaldet. Samtidigt skal de gældende

regler for affaldsproducerende virksomheders affaldshåndte-

ring fastholdes, så de fortsat selv kan vælge en virksomhed

til at håndtere deres affald.

Det er på den baggrund Miljø- og Ligestillingsministeriets

vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at udvide bemyn-

digelsen således, at miljøministeren kan fastsætte regler om,

at kommunalbestyrelsen eller emballageaffaldsproducerende

virksomheder skal foranstalte særskilt indsamling, transport

og behandling eller dele heraf af emballageaffald mod beta-

ling fra producenter. Derved sikres det også, at roller og

ansvarsområder for producenter af emballage og de organi-

sationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet

producentansvar, er nøje fastlagt i overensstemmelse med

affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1 og 4.

Det foreslås derfor, at miljøministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om pligt for kommunalbestyrelsen eller em-

ballageaffaldsproducerende virksomheder til at foranstalte

særskilt indsamling, transport og behandling eller dele heraf

af emballageaffald for producentens regning, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 6, vedrørende indsættelsen af et nyt § 9 p, stk.

2, 1. pkt., i miljøbeskyttelsesloven. Producenterne vil fortsat

uanset regler fastsat efter stk. 2, 1. pkt., kunne tilbagetage

eget emballageaffald i egne tilbagetagningsordninger, idet

denne mulighed vil følge af den foreslåede bestemmelse i §

9 p, stk. 1, sammenholdt med § 9 p, stk. 2, 2. pkt.

For nærmere om Miljø- og Ligestillingsministeriets overve-

jelser og forslagets betydning for det udvidede producent-

ansvar for henholdsvis husholdningsemballageaffald og er-

hvervsemballageaffald, se pkt. 3.1.1.2.4 og 3.1.1.2.5 neden-

for.

3.1.1.2.4 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning for husholdningsemballageaffald

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., vil

miljøministeren kunne fastsætte regler om pligt for kommu-

nalbestyrelsen til at foranstalte særskilt indsamling, trans-

port og behandling eller dele heraf af husholdningsemballa-

geaffald. Herved vil kommunalbestyrelsen eksempelvis kun-

ne forpligtes til at indsamle husholdningsemballageaffald

som en del af de kommunale affaldsordninger, fastsat i med-

før af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 2. Såfremt kommu-

nalbestyrelsen pålægges disse pligter, vil regler om kommu-

nalbestyrelsens deltagelse i aktiviteter, forbundet hermed i

miljøbeskyttelseslovens kapitel 6 og regler fastsat i medfør

heraf finde anvendelse. Eksempelvis vil kommunalbestyrel-

sen skulle udbyde behandling af affald egnet til materiale-

nyttiggørelse, jf. lovens § 49 e.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til

at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen forpligtes

til at foranstalte særskilt indsamling af emballageaffald, her-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

under særskilt indsamlet emballageaffald egnet til materia-

lenyttiggørelse indsamlet via hente- eller bringeordninger

(genbrugspladser), emballageaffald, der skal sorteres som

farligt affald, samt emballageaffald, der skal sorteres som

restaffald, jf. sorteringskriterierne i affaldsbekendtgørelsen.

Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at kommu-

nalbestyrelsens særskilte indsamling af emballageaffald eg-

net til materialenyttiggørelse vil skulle ske med henblik på,

at affaldet overdrages til producenter eller disses kollektive

ordninger, således at de producenter eller disses kollektive

ordninger, der har fået overdraget affaldet, foranstalter den

videre transport og affaldsbehandling. Dette vil indebære, at

lovens § 49 e, stk. 1, om kommunalbestyrelsens forpligtelse

til at udbyde opgaver med behandling af affald egnet til

materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsord-

ning, ikke finder anvendelse.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det er hen-

sigtsmæssigt bl.a. at fastsætte regler om, at kommunalbe-

styrelsen overdrager alle de husstandsnært indsamlede af-

faldsfraktioner, der er egnet til materialenyttiggørelse, med

undtagelse af papiraffald, der ikke indsamles kombineret

med papaffald. Det vil sige, at husstandsnært indsamlet

plast-, metal- pap-, glas-, mad- og drikkekartonaffald samt

papiraffald, der indsamles kombineret med papaffald, skal

overdrages til producenter eller disses kollektive ordninger. I

disse tilfælde er det bl.a. hensigten, at der vil blive fastsat

regler om, at kommunalbestyrelsen alene vil have et organi-

satorisk ansvar for indsamlingen af affaldet, mens producen-

ter eller disses kollektive ordninger vil have organisatorisk

ansvar for videre transport og behandling. For papiraffald,

der ikke indsamles kombineret med papaffald, er det hen-

sigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen har

organisatorisk ansvar for både indsamling, transport og be-

handling. Dette fordi der er en meget lille andel papirembal-

lageaffald i papiraffald.

I de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen indsamler affalds-

fraktioner med emballageaffald i til materialenyttiggørelse

via bringeordninger (genbrugspladser), vurderer Miljø- og

Ligestillingsministeriet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt

i første omgang at fastsætte regler om, at alle disse affalds-

fraktioner overdrages til producenter eller disses kollektive

ordninger. Dette skyldes dels, at affaldsindsamlingen af em-

ballageaffald via genbrugspladser ikke for indeværende er

strømlinet (dvs. at kommunerne indsamler på forskellige

måder), og at det således ikke har været muligt at fastsætte

nationale fordelingsnøgler for indholdet af emballageaffald

i alle affaldsfraktioner, og dels at emballageaffald for nogle

affaldsfraktioner vurderes at udgøre en meget lille andel af

den samlede affaldsmængde. På baggrund af det nuværende

vidensniveau er det hensigten, at der vil blive fastsat reg-

ler om, at kommunalbestyrelsen skal overdrage papaffald,

plastaffald indsamlet som ved husstandsnær indsamling, pa-

piraffald indsamlet med papaffald samt glasaffald indsamlet

via bringeordninger (genbrugspladser) til producenter eller

disses kollektive ordninger. I disse tilfælde vil kommunal-

bestyrelsen således alene have et organisatorisk ansvar for

indsamlingen af emballageaffald, mens producenter vil ha-

ve det organisatoriske ansvar for den videre transport og

behandling af affaldet. For øvrigt emballageaffald, der ind-

samles via genbrugspladser, er det hensigten, at fastsætte

regler om, at kommunalbestyrelsen vil have et fuldt organi-

satorisk ansvar for indsamling, transport og behandling af

affaldet. Dette forventes blandt andet at gælde for metalem-

ballageaffald og øvrigt plastemballageaffald samt træembal-

lageaffald.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer desuden, at det

ikke er hensigtsmæssigt at overdrage emballageaffald, der

skal sorteres som farligt affald og emballageaffald, der skal

sorteres som restaffald, da affaldsanalyser har vist, at embal-

lageandelen i disse fraktioner er meget lav. Det er på den

baggrund hensigten at fastsætte nærmere regler om, at kom-

munalbestyrelsen for disse affaldsfraktioner også har fuldt

organisatorisk ansvar for indsamling, transport og behand-

ling.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det på sigt

vil kunne vise sig hensigtsmæssigt at miljøministeren udnyt-

ter den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler, der

forpligter kommunalbestyrelsen til at lade flere affaldsfrak-

tioner, der indeholder emballageaffald fra husholdninger eg-

net til materialenyttiggørelse og er indsamlet i hente- eller

bringeordninger, omfatte af pligten til overdragelse af af-

fald. Dette forudsætter en nærmere kortlægning af, hvor sto-

re mængder emballageaffald, der typisk er i disse fraktioner,

om og hvordan indsamlingen kan strømlines, og hvorvidt

det er hensigtsmæssigt at overdrage affaldet til producenter

eller disses kollektive ordninger.

Producenters betaling til kommunalbestyrelsen for kommu-

nalbestyrelsens varetagelse af opgaver vedrørende indsam-

ling, transport og behandling af emballageaffald vil ske

igennem gebyrer fastsat efter den foreslåede bestemmelse

i § 9 p, stk. 15, jf. lovforslagets nr. 19. Dette beskrives

nærmere under pkt. 3.1.2.1.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det ikke i alle

tilfælde vil være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen

pålægges at overdrage affald til producenter eller disses

kollektive ordninger fra starten af. Dette kan for eksempel

være tilfældet, hvis kommunalbestyrelsen har igangværende

kontrakter om affaldsbehandling og transport til affaldsbe-

handlingsanlæg af de omfattede affaldsfraktioner, eller hvis

kommunalbestyrelsen har godkendelse til at behandle affald

egnet til materialenyttiggørelse på kommunalbestyrelsens

behandlingsanlæg i en overgangsperiode, jf. lovens § 49

g. Hvis kommunalbestyrelsen pålægges at afbryde en kon-

trakt før kontraktens udløb eller udelukkes fra at benytte

behandlingskapacitet, der er etableret efter gældende regler,

vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet, at der kan være

risiko for strandede omkostninger.

Det forventes derfor, at der vil blive fastsat regler om over-

gangsordninger for overdragelse af affaldet, hvorefter kom-

munalbestyrelsen i enkelte tilfælde ikke vil skulle overdrage

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald. Dette for-

ventes bl.a. at gælde i to tilfælde. For det første i tilfælde,

hvor kommunalbestyrelsen har igangværende kontrakter om

affaldsbehandling og transport til affaldsbehandlingsanlæg

af de omfattede affaldsfraktioner. For det andet i tilfælde,

hvor kommunalbestyrelsen i en overgangsperiode har god-

kendelse til at behandle visse affaldsfraktioner egnet til

materialenyttiggørelse på kommunale behandlingsanlæg, jf.

gældende regler fastsat i medfør af miljøbeskyttelsesloven §

49 g. I disse overgangsordninger vil producenter eller disses

kollektive ordninger således udelukkende have et finansielt

ansvar for emballageaffald, der indgår i affaldsfraktioner

omfattet af overgangsordningen.

I forbindelse med overgangsperioden for kommunale kon-

trakter er det hensigten at fastsætte regler om, at kommunal-

bestyrelser, der inden tidspunktet for fremsættelse af dette

lovforslag, dvs. 7. november 2024, har indgået kontrakter

om affaldsbehandling af affaldsfraktioner, der efter de nye

regler skal overdrages til producenter eller disses kollektive

ordninger med virkning fra den 1. oktober 2025, ikke vil

skulle overdrage det pågældende affald til de pågældende

producenter eller kollektive ordninger indtil udløbet af dis-

se kontrakter. Det er herunder hensigten at fastsætte regler

om, at kommunalbestyrelser ikke må udnytte optioner om

forlængelse af kontrakter ud over 1. oktober 2025, medmin-

dre disse er nødvendige for at opfylde kommunalbestyrel-

sens kontraktlige forpligtelser overfor for eksempel affalds-

behandlingsanlæg.

Miljøministeren vil ikke kunne udnytte den foreslåede be-

myndigelse til fastsættelse af regler om en overgangsordning

af ovennævnte karakter for kommunalbestyrelser, der efter

datoen for fremsættelsen af dette lovforslag har indgået kon-

trakt om behandling af det omfattede affald. I disse tilfælde

vil kommunalbestyrelsen således uanset kontraktens længde

og optioner om kontraktforlængelse skulle overdrage det

omfattede affald til producenter eller disses kollektive ord-

ninger fra den 1. oktober 2025. Det betyder, at kommunalbe-

styrelsen skal indrette sine udbud og kontraktindgåelse ved-

rørende affaldsbehandling, så det er muligt at overdrage de

pågældende affaldsfraktioner fra den 1. oktober 2025. Dette

af hensyn til at sikre at det omfattede affald i videst muligt

omfang overdrages til producenter eller disses kollektive

ordninger fra det udvidede producentansvar får virkning i

overensstemmelse med den politiske aftale. Den foreslåede

overgangsperiode betyder, at såfremt en kommunalbestyrel-

se indgår kontrakt om behandling af det omfattede affald

efter datoen for fremsættelse af dette lovforslag, kan kom-

munalbestyrelsen risikere at skulle betale kontraktparten en

erstatning eller lignende som følge af, at kontrakten må

ophæves pr. 1. oktober 2025.

I forbindelse med overgangsperioden for etablerede kom-

munale behandlingsanlæg, hvor der foretages aktiviteter for-

bundet med behandling af affald efter lovens § 49 g, som

med lovforslaget skal overdrages til producenter eller disses

kollektive ordninger fra den 1. oktober 2025, er det hensig-

ten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen, der er

medejer af anlægget og har meldt deres deltagelse i over-

gangsordningen til Forsyningstilsynet, kan vælge at udbyde

behandling af affald i overensstemmelse med reglen herom

i miljøbeskyttelseslovens § 49 e, i stedet for at overdrage af-

faldet til producenter elle disses kollektive ordninger. Kom-

munalbestyrelsen vil alene kunne anvende denne overgangs-

ordning indtil 1. juli 2027, hvor kommunalbestyrelsens mu-

lighed for at deltage i aktiviteterne udløber. Såfremt klima-,

energi- og forsyningsministeren forlænger undtagelsesmu-

ligheden for deltagelse i behandlingsaktiviteter, jf. § 3, stk.

5 i lov nr. 898 af 21. juni 2022 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om forsyningstilsynet, skal der tages

stilling til, om den ovenfor beskrevne overgangsordning skal

forlænges tilsvarende.

I de ovenfor beskrevne overgangsperioder vil producenter

alene have et finansielt ansvar, hvor kommunalbestyrelsen

opkræver betaling for omkostninger til indsamling, transport

og behandling via producentgebyrer, jf. den foreslåede § 9

p, stk. 15 i lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne

hertil. For nærmere herom se pkt. 3.1.2.1.5. Ministeriet vur-

derer ikke, at affaldsdirektivet og emballagedirektivet giver

mulighed for at undtage producenter fra at afholde omkost-

ninger i overgangsperioder.

For yderligere gennemgang af kommunalbestyrelsens pligt

til at overdrage indsamlet affald til producenter eller disses

kollektive ordninger henvises til pkt. 2.2.1. Det foreslåede

stk. 2, 1. pkt., skal desuden ses i sammenhæng med den

foreslåede § 9 p, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og be-

mærkningerne hertil, hvorefter miljøministeren kan fastsætte

regler om tildeling af kommunalt indsamlet husholdnings-

emballageaffald og erhvervsemballageaffald sammenblandet

hermed og regler om tildeling af betalingsforpligtelser for

håndtering af husholdningsemballageaffald og erhvervsem-

ballageaffald sammenblandet hermed.

Det er hensigten, at der ved udmøntningen af den foreslåede

bemyndigelse vil blive fastsat regler, hvorefter kommunal-

bestyrelsen ikke vil blive pålagt det organisatoriske ansvar

i medfør af § 9 p, stk. 2, 1. pkt., for genbrugsemballage,

således at producenter af genbrugsemballage fortsat vil have

det organisatoriske ansvar og dermed selv vil skulle foran-

stalte særskilt indsamling, transport og behandling af deres

genbrugsemballage i egen tilbagetagningsordning, når denne

bliver til affald.

Producenter vil fortsat via egne tilbagetagningsordninger

kunne tilbagetage eget emballageaffald fra husholdninger,

idet denne mulighed vil følge af den foreslåede bestemmelse

i § 9 p, stk. 1, sammenholdt med § 9 p, stk. 2, 2. pkt. Således

vil producenter fortsat have mulighed for på eget initiativ

at indsamle, transportere og behandle eget emballageaffald

fra husholdninger og derved opfylde forpligtigelsen i den

foreslåede § 9 p, stk. 1. Kommunalbestyrelsens organisato-

riske ansvar begrænses således i det omfang producenten

vælger at tilbagetage emballageaffald i en egen tilbagetag-

ningsordning. Husholdningerne vil fortsat i medfør af gæl-

dende § 45, stk. 3, have pligt til at benytte enten kommunale

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

affaldsordninger, fastsat i medfør af lovens § 45, stk. 2, eller

producenters egne tilbagetagningsordninger for så vidt angår

engangsemballageaffald. Tilbagetagning i egen tilbagetag-

ningsordning vil i praksis foretages enten af producenterne

selv eller i regi af de kollektive ordninger. Der er hensigten

i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., at fastsætte

regler, der afgrænser under hvilke forhold, der kan tilbageta-

ges emballageaffald i egne tilbagetagningsordninger.

Ved udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse vil de gæl-

dende regler om kommunale indsamlingsordninger i øvrigt

og om kommunalbestyrelsens mulighed for i visse tilfælde

at tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materiale-

nyttiggørelse fortsat finde anvendelse. Det er forventningen,

at der vil blive fastsat mål for genanvendelse af emballa-

geaffald med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1.

3.1.1.2.5 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning for erhvervsemballageaffald

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt.,

vil miljøministeren kunne fastsætte regler om, at emballa-

geaffaldsproducerende virksomheder har pligt til at forestå

særskilt indsamling transport og behandling eller dele heraf

af emballageaffald fra erhverv for emballageproducentens

regning.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at affaldsproduce-

rende virksomheder mod betaling fra producenter af embal-

lage har pligt til at forestå særskilt indsamling, transport og

behandling af deres eget emballageaffald efter de gældende

regler for dette, fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens §

44. Det er således hensigten, at emballageaffaldsproduceren-

de virksomheder vil skulle foranstalte særskilt indsamling,

transport og behandling af deres eget emballageaffald og

dermed have det fulde organisatoriske ansvar for emballa-

geaffaldet, dog således at det organisatoriske ansvar begræn-

ses i det omfang, at producenten vælger at tilbagetage em-

ballageaffald i en egen tilbagetagningsordning.

Producenter vil i overensstemmelse med den politiske aftale

fortsat via egne tilbagetagningsordninger kunne tilbagetage

eget emballageaffald fra erhverv, idet denne mulighed vil

følge af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, sammen-

holdt med § 9 p, stk. 2, 2. pkt. Således vil producenter

fortsat have mulighed for på eget initiativ at indsamle, trans-

portere og behandle eget emballageaffald fra erhverv og

derved opfylde forpligtigelsen i den foreslåede § 9 p, stk. 1.

De affaldsproducerende virksomheders organisatoriske an-

svar begrænses således i det omfang producenten vælger

at tilbagetage emballageaffald i en egen tilbagetagningsord-

ning. De affaldsproducerende virksomheder vil kunne vælge

mellem selv at foranstalte behandling af emballageaffaldet

eller at aflevere det i producenters egne tilbagetagningsord-

ninger, for så vidt angår engangsemballageaffald. Tilbage-

tagning i egen tilbagetagningsordning vil i praksis foretages

enten af producenterne selv eller i regi af de kollektive

ordninger.

Det er hensigten, at der ved udmøntningen af den foreslåede

bemyndigelse vil blive fastsat regler, hvorefter affaldsprodu-

cerende virksomheder ikke vil blive pålagt det organisatori-

ske ansvar i medfør af § 9 p, stk. 2, 1. pkt., for genbrugsem-

ballageaffald, således at producenter af genbrugsemballage

fortsat vil have det organisatoriske ansvar og dermed selv vil

skulle foranstalte særskilt indsamling, transport og behand-

ling af deres genbrugsemballage, når denne bliver til affald.

Den emballageaffaldsproducerende virksomhed vil fortsat

kunne overdrage sit emballageaffald til de aktører, der

fremgår af § 27 i affaldsaktørbekendtgørelsen, herunder

til en privat indsamlingsvirksomhed eller et kommunalt

behandlingsanlæg. Den emballageaffaldsproducerende virk-

somhed vil ligeledes kunne overdrage sit emballageaffald

til kommunalbestyrelsen, hvis denne tilbyder indsamling af

erhvervsaffald efter lovens § 49 d, stk. 2 eller 3, eller regler

fastsat i medfør heraf.

I de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen indsamler erhvervs-

affald efter lovens § 49 d, stk. 2 eller 3, og i forbindelse

med indsamlingen blander dette sammen med emballageaf-

fald fra husholdninger, er det hensigten, at miljøministeren

i medfør af det foreslåede § 45, stk. 11, jf. lovforslagets §

1, nr. 56, vil fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen

skal overdrage det indsamlede affald til producenter eller

disses kollektive ordninger svarende til det, der vil gælde

for overdragelse af indsamlet affald fra husholdninger. For

nærmere herom se pkt. 2.2.1 og 3.2.2.

Producenters betaling til emballageaffaldsproducerende

virksomheder for deres varetagelse af opgaver vedrørende

indsamling, transport eller behandling af erhvervsemballa-

geaffald efter stk. 2, 1. pkt., vil ske efter anmodning om

betaling. For nærmere herom se pkt. 3.1.2.3.

Den foreslåede bestemmelse skal desuden ses i sammen-

hæng med den foreslåede § 9 p, stk. 8, jf. lovforslagets §

1, nr. 10, og bemærkningerne hertil, hvorefter miljøministe-

ren fastsætter regler om en tildelingsordning for producen-

ters eller disses kollektive ordningers betalingsforpligtelser

til dækning af kommunalbestyrelsens eller de emballageaf-

faldsproducerende virksomheders omkostninger til indsam-

ling, transport eller behandling af emballageaffald fra er-

hverv efter regler udstedt i medfør af stk. 2, 1. pkt., eller

efter § 49 d, stk. 2 eller 3, herunder om den geografiske

fordeling mellem producenter eller disses kollektive ordnin-

ger. For nærmere herom se pkt. 3.1.1.3 nedenfor.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har desuden overvejet, om

bemyndigelsen i § 9 p, stk. 7, fortsat er relevant. Hensigten

bag § 9 p, stk. 7, er, at en producent skal have mulighed for

at overdrage producentansvaret til en affaldsproducerende

virksomhed til trods for det udvidede producentansvar, såle-

des at den affaldsproducerende virksomhed fortsat skal have

mulighed for at overdrage sit emballageaffald til de aktører,

der fremgår af § 27 i affaldsaktørbekendtgørelsen, herunder

til en privat indsamlingsvirksomhed. Da det er hensigten

at udnytte bemyndigelsen i den foreslåede stk. 2, 1. pkt.,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

til at fastsætte regler om, at affaldsproducerende virksomhe-

der forpligtes til at foranstalte indsamling, transport eller

affaldsbehandling af emballageaffald, vurderer ministeriet,

at § 9 p, stk. 7, med lovforslaget bliver overflødig. Det

foreslås derfor at ophæve den gældende § 9 p, stk. 7, jf.

lovforslagets § 1, nr. 12.

3.1.1.3. Tildeling af kommunalt indsamlet husholdningsem-

ballageaffald og tildeling af betalingsforpligtelser for ind-

samling, transport eller behandling af emballageaffald fra

husholdninger og erhverv

3.1.1.3.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 5, 1. pkt., at

miljøministeren fastsætter regler om en tildelingsordning for

kommunalt indsamlet emballageaffald omfattet af den gæl-

dende § 9 p, stk. 1, herunder om den geografiske fordeling

mellem producenter og importører og det produktmæssige

og materialemæssige dækningsområde. Efter gældende reg-

ler kan en producent eller importør i en tildelingsordning

blive ansvarlig for emballageaffald fra anden emballage end

den emballage, som producenten eller importøren selv har

markedsført, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L

112 som fremsat, side 36.

Det følger af bemærkningerne til den gældende bestemmel-

se i § 9 p, stk. 5, at hver producent og importør skal tildeles

en andel af de kommunalt indsamlede mængder emballa-

geaffald, som de i forhold til deres markedsandel har pligt til

at tilbagetage, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L

112 som fremsat, side 38.

Bemyndigelsen giver ikke ministeren mulighed for at fast-

sætte regler om tildelingsordninger for emballageaffald, der

indsamles af andre end kommunalbestyrelsen. Det fremgår

af § 9 p, stk. 5, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte regler

om øvrige forhold vedrørende indsamling og sortering af

emballageaffald. Bemyndigelserne er ikke udnyttet.

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 9 ø, stk. 1, nr. 1,

at miljøministeren kan henlægge kompetencen til at admini-

strere tildelingsordninger efter § 9 p, stk. 5, til en privat

organisation. Bemyndigelsen er ikke udnyttet for emballa-

geaffald. Det følger endvidere af lovens § 9 ø, stk. 3, at

afgørelser truffet af en privat organisation i henhold til stk. 1

kan påklages til miljøministeren.

3.1.1.3.2 Gældende EU-ret – affaldsdirektivet og emballage-

direktivet

Det følger af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra a, at

medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger

for at sikre, at enhver producent eller organisation, der gen-

nemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar

har et klart defineret geografisk, produktmæssigt og mate-

rialemæssigt dækningsområde uden, at dette begrænses til

de dækningsområder, hvor indsamlingen og håndtering af

affald er mest rentabel. Dette indebærer, at det skal sikres,

at en udvidet producentansvarsordning omfatter hele landet,

dvs. at den geografiske fordeling skal sikre, at landets yde-

rområder, øer mv. er omfattet.

Affaldsdirektivets frist for anvendelse af bestemmelserne i

artikel 8 a, stk. 3, litra a, er ved medlemsstaternes etablering

af ordninger for udvidet producentansvar. Det følger af em-

ballagedirektivet, at ordninger for udvidet producentansvar

for emballage skal være etableret 31. december 2024.

3.1.1.3.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Med den politiske aftale er der ikke eksplicit taget stilling til

tildelingsordninger. Af aftalens del 4 vedrørende kollektive

ordninger fremgår, at der er ønske om at reducere komplek-

sitet i de kollektive ordningers samarbejde med kommuner. I

forhold til tildeling af affald har dette særligt sammenhæng

til overdragelse af affald mellem kommuner og producenter

eller disses kollektive ordninger. Det fremgår endvidere af

aftalen, at kollektive ordninger skal kunne dække alle mate-

rialefraktioner og være landsdækkende.

For at sikre en klar ansvarsfordeling af det foreslåede or-

ganisatoriske og finansielle ansvar for kommunalt indsam-

let husholdningsemballageaffald vurderer Miljø- og Ligestil-

lingsministeriet, at det er nødvendigt at have en tildelings-

ordning for kommunalt indsamlet husholdningsemballageaf-

fald, hvor der sker en fysisk tildeling. Det vurderes desuden

nødvendigt med en geografisk fordeling af husholdningsem-

ballageaffald til producenter eller disses kollektive ordnin-

ger i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a,

stk. 3, litra a. Tilsvarende vurderer Miljø- og Ligestillings-

ministeriet, at det er nødvendigt at have en tildelingsordning

for betalingsforpligtelser og herunder en geografisk forde-

ling af betalingsforpligtelser på kommuneniveau for kom-

munalbestyrelsens indsamling, transport eller behandling af

husholdningsemballageaffald.

Tildelingsordninger har til formål at sikre en klar fordeling

af, hvilke producenter eller kollektive ordninger, som kom-

munalt indsamlet husholdningsemballageaffald skal over-

drages til, og hvilke producenter eller kollektive ordnin-

ger, der skal afholde kommunalbestyrelsens omkostninger

til indsamling af husholdningsemballageaffald og for visse

affaldsfraktioner også kommunalbestyrelsens omkostninger

til videre transport og behandling af husholdningsemballa-

geaffald i en given tildelingsperiode. En tildelingsordning

gør det muligt at løfte producentansvarsforpligtelser ved at

indsamle, transportere og behandle en mængde emballageaf-

fald, svarende til producentens markedsandel, hvor emballa-

gen er markedsført i Danmark af andre producenter. Det

er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det er

hensigtsmæssigt både økonomisk og miljømæssigt at lade

producenter kunne håndtere en tilsvarende mængde affald

med henblik på at løfte sit producentansvar uden at skulle

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

opdele affaldet i affald af egen emballage og andre produ-

centers emballage.

For at sikre en klar fordeling af det foreslåede finansiel-

le ansvar for emballageaffald fra erhverv vurderer Miljø-

og Ligestillingsministeriet, at det ligeledes er hensigtsmæs-

sigt med en tildelingsordning for betalingsforpligtelser for

kommunalbestyrelsens eller emballageaffaldsproducerende

virksomheders indsamling, transport eller behandling af em-

ballageaffald fra erhverv. Det tildelte finansielle ansvar in-

debærer betaling til emballageaffaldsproducerende virksom-

heder og i visse tilfælde kommunalbestyrelser for indsam-

ling, transport eller behandling af erhvervsemballageaffald

i bestemte geografiske områder i en given tildelingsperio-

de. Med en tildelingsordning vurderes det desuden, at der

kan sikres et mere gennemskueligt system for de emballa-

geaffaldsproducerende virksomheder i forhold til, hos hvil-

ken producent eller kollektiv ordning, der kan søges om be-

taling til dækning af omkostninger til indsamling, transport

eller behandling af den affaldsproducerende virksomheds

emballageaffald.

Tildelingsordninger skal sikre geografisk og materialemæs-

sig dækning af hele landet, samt en fordeling af omkostnin-

ger på producenter, baseret på deres markedsandel.

Det foreslås på den baggrund at ophæve den gældende § 9 p,

stk. 5, og indsætte et nyt § 9 p, stk. 6 og 8, jf. lovforslagets §

1, nr. 10.

Med det foreslåede nye § 9 p, stk. 6, 1. pkt., fastsætter

miljøministeren, i forbindelse med fastsættelse af regler i

medfør af stk. 2, 1. pkt., om, at kommunalbestyrelsen skal

foranstalte særskilt indsamling, transport eller behandling af

emballageaffald, regler om en tildelingsordning for kommu-

nalt indsamlet husholdningsemballageaffald og erhvervsem-

ballageaffald sammenblandet hermed.

Omfattet af bestemmelsen er husholdningsemballageaffald,

som kommunalbestyrelsen efter regler fastsat i medfør af

den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., mod betaling har over-

taget det organisatoriske ansvar for indsamlingen af. Derud-

over er emballageaffald fra affaldsproducerende virksomhe-

der (erhvervsemballageaffald) omfattet i de tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen indsamler erhvervsaffald efter lovens

§ 49 d, stk. 2 eller 3, og i forbindelse med indsamlingen

blander dette sammen med emballageaffald fra husholdnin-

ger. I disse tilfælde vil der i medfør af det foreslåede §

45, stk. 9, kunne fastsættes nærmere regler om, at kommu-

nalbestyrelsen skal overdrage det kommunalt indsamlede

emballageaffald fra erhverv til producenter eller disses kol-

lektive ordninger, sammen med overdragelse af det kommu-

nalt indsamlede emballageaffald fra husholdninger. Dette er

en følge af, at det ikke vil være muligt fysisk at adskille

de to typer af affald fra hinanden inden overdragelse. Al

kommunalt indsamlet emballageaffald fra husholdninger el-

ler affaldsproducerende virksomheder vil herefter, hvis det

indsamles sammenblandet, indgå i beregningen af tildelin-

gen for husholdningsemballageaffald efter regler fastsat i

medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt. Dette vil

i praksis medføre, at producenter af emballage til hushold-

ninger kan blive pålagt at afholde omkostninger for emballa-

geaffald fra erhverv. Dette er i overensstemmelse med den

foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvorefter producen-

tansvaret kan løftes ved at indsamle, transportere og affalds-

behandle egne emballager, når de er blevet til affald, men

også ved at indsamle, transportere og behandle en mæng-

de emballageaffald svarende til producentens markedsandel,

hvor emballagen er markedsført i Danmark af andre produ-

center. Da der indsamles mindre emballageaffald end der

markedsføres emballage, og det forventes at være mindre

mængder emballageaffald fra affaldsproducerende virksom-

heder, som indsamles af kommunalbestyrelsen sammenblan-

det med emballageaffald fra husholdninger, forventes de

samlede tildelte mængder emballageaffald til producenter

af husholdningsemballage dog ikke at overstige de markeds-

førte mængder. Der kan dog være risiko for, at producenter

af husholdningsemballage vil blive tildelt større mængder

emballageaffald end deres markedsførte mængde emballage.

Den fysiske tildeling og den geografiske fordeling af kom-

munalt indsamlet affald indebærer, at alt kommunalt hus-

holdningsemballageaffald, der er produceret i det tildelte

geografiske område, skal håndteres i en given tildelingspe-

riode, uanset om de konkrete affaldsmængder er højere

eller lavere end de mængder, der er taget udgangspunkt

i ved beregning af tildelingen. Den geografiske tildeling

af betalingsforpligtelser til kommunalbestyrelsen og til af-

faldsproducerende virksomheder indebærer, at alle affalds-

producerende virksomheder og kommunalbestyrelser, der

retmæssigt anmoder om betaling eller opkræver gebyrer i

tildelingsperioden, skal modtage betaling. Dette gælder uan-

set om de konkrete affaldsmængder, der betales for, er større

eller mindre end de mængder, der er taget udgangspunkt

i forbindelse med beregning af tildelingen. Dog vil der i

efterfølgende tildelingsperiode blive taget højde for dette.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, omfatter tilde-

ling af husholdningsemballageaffald, der er kommunalt ind-

samlet efter regler fastsat i medfør af det foreslåede stk. 2,

1. pkt., og erhvervsemballage sammenblandet hermed men

skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 9 p, stk. 7, 1.

pkt., hvorefter ministeren kan fastsætte regler, der forpligter

producenter eller disses kollektive ordninger til mod beta-

ling at overtage og behandle det affald, som kommunalbe-

styrelsen indsamler i samme fraktioner som emballageaffald

fra husholdninger, men som ikke er emballageaffald. For

nærmere beskrivelse af dette se pkt. 2.2.

En fysisk tildeling efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt., vil

indebære, at producenter eller disses kollektive ordninger

fysisk vil få overdraget det tildelte kommunalt indsamlede

emballageaffald og dermed få ansvaret for at foranstalte den

videre transport og affaldsbehandling.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det er nødven-

digt at sikre kommunalbestyrelsen retten til at få oplysnin-

ger fra producenten eller dennes kollektive ordning om de

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

på baggrund af tildelingen overdragne mængder af emballa-

geaffald til brug for kommunalbestyrelsens affaldsplanlæg-

ning og oplysningspligt over for borgere.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 5. pkt., inde-

bærer derfor en forpligtelse for producenten eller dennes

kollektive ordning til efter anmodning at oplyse kommunal-

bestyrelsen om de overdragne mængder af emballageaffald,

som har betydning for kommunalbestyrelsens plan for hånd-

tering af affald i kommunen efter § 47 og regler fastsat i

medfør heraf. Disse oplysninger kan for eksempel omfatte

mængden af overdraget affald pr. affaldsfraktion, mængden

af affald der efter behandling reelt er genanvendt pr. affalds-

fraktion, og hvilke anlæg der er anvendt til behandling af det

overdragede affald.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 2. pkt., fastsæt-

ter ministeren regler om den geografiske fordeling af hus-

holdningsemballageaffaldet mellem producenter eller disses

kollektive ordninger, herunder om det produktmæssige og

materialemæssige dækningsområde, uanset om der er fastsat

regler i medfør af § 9 p, stk. 2, 1. pkt. En geografisk forde-

ling ved indsamling efter regler, fastsat i medfør af den fore-

slåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at bestemte

producenter eller disses kollektive ordninger forpligtes til

fysisk at overtage affald fra bestemte kommuner (geografisk

fordeling). En geografisk tildeling indebærer desuden, at alt

kommunalt affald, der er produceret i det tildelte geografi-

ske område skal håndteres i tildelingsperioden, uanset om

de konkrete affaldsmængder er større eller mindre end de

mængder, der er taget udgangspunkt i ved beregning af til-

delingen.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 3. pkt., fastsæt-

ter ministeren i forbindelse med fastsættelse af regler i

medfør af 1. pkt. tillige regler om den geografiske forde-

ling mellem producenterne eller disses kollektive ordninger

af kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald sam-

menblandet med erhvervsemballageaffald, herunder om det

produktmæssige og materialemæssige dækningsområde. Det

forventes, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse

i § 9 p, stk. 6, 3. pkt., vil blive fastsat regler om at den

geografiske fordeling af det sammenblandede husholdnings-

emballageaffald og erhvervsemballageaffald vil skulle følge

den geografiske fordeling af husholdningsemballageaffaldet

efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 2. pkt., i

de tilfælde, hvor der fastsættes regler i medfør af stk. 2, 1.

pkt., om, at kommunalbestyrelsen skal foranstalte særskilt

indsamling, transport eller behandling af emballageaffald.

Som noget nyt fastsætter miljøministeren med det foreslå-

ede § 9 p, stk. 6, 4. pkt., i forbindelse med fastsættelse

af regler i medfør af 1. pkt. regler om en tildelingsord-

ning for producenternes betalingsforpligtelser til dækning

af kommunalbestyrelsens omkostninger forbundet med ind-

samling, transport eller behandling af husholdningsemballa-

geaffald og af erhvervsemballageaffald sammenblandet her-

med, herunder om den geografiske fordeling af betalings-

forpligtelserne mellem producenter eller disses kollektive

ordninger. Den foreslåede bestemmelse medfører, at miljø-

ministeren fastsætter regler om tildeling af betalingsforplig-

telser, der vil indebære en pligt for producenterne eller

disses kollektive ordninger til at betale kommunalbestyrel-

sen for indsamling, transport og behandling eller dele heraf

af kommunalt indsamlet emballageaffald fra husholdninger

og kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald sam-

menblandet med erhvervsemballageaffald, herunder i et be-

stemt geografisk område.

Med det foreslåede stk. 8 fastsætter miljøministeren endvi-

dere regler om en tildelingsordning for producenternes be-

talingsforpligtelser til dækning af emballageaffaldsproduce-

rende virksomheders indsamling, transport eller behandling

af emballageaffald efter regler fastsat i medfør af forslagets

§ 9p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, eller kommu-

nalbestyrelsens indsamling af emballageaffald fra erhverv

efter miljøbeskyttelseslovens § 49 d, stk. 2 eller 3, herun-

der om den geografiske fordeling af betalingsforpligtelser

mellem producenterne eller disses kollektive ordninger. Den

foreslåede bestemmelse i § 9 p. stk. 8, medfører, at mil-

jøministeren kan fastsætte regler om tildeling af betalings-

forpligtelser, der vil indebære en pligt for producenter af

erhvervsemballage eller disses kollektive ordninger til at be-

tale emballageaffaldsproducerende virksomheder eller kom-

munalbestyrelsen for indsamling, transport eller behandling

af emballageaffald fra erhverv, herunder i et bestemt geogra-

fisk område.

Med de foreslåede bestemmelser i § 9 p, stk. 6 og 8, kan

der endvidere fastsættes regler om tildeling af affald og

betalingsforpligtelser til producenternes kollektive ordnin-

ger. Dette skal ses i lyset af den foreslåede bestemmelse i

§ 9 z, stk. 3, hvorefter der kan fastsættes regler om pligt

til medlemskab af en kollektiv ordning, jf. lovforslagets §

1, nr. 33. Det er hensigten at fastsætte regler herom, og i

praksis forventes det derfor, at tildelingerne, herunder de

geografiske fordelinger, vil ske til kollektive ordninger på

vegne af producenter.

De foreslåede bestemmelser i stk. 6 og 8 indebærer, at mini-

steren fastsætter nærmere regler om beregning af tildelinger-

ne, herunder at disse skal baseres på producenters markeds-

andel af emballage, opgjort efter regler fastsat i medfør af

§ 9 p, stk. 4, der bliver stk. 5, og at affaldsdata vil blive

anvendt til at fordele geografiske områder (kommuner) til

producenter eller disses kollektive ordninger svarende til

den beregnede markedsandel. Disse data indberettes årligt af

producenter eller disses kollektive ordninger til producentre-

gisteret, jf. regler fastsat i medfør af § 9 æ, stk. 1.

For emballage af tekstil, porcelæn, kork og keramik er det

hensigten at fastsætte regler om, at affald af disse emballa-

getyper ikke indgår i tildelingsordningerne efter de foreslåe-

de § 9 p, stk. 6 og 8, da producenter af emballage af tekstil,

porcelæn, kork og keramik i første omgang ikke forventes

at blive forpligtet til at afholde omkostninger forbundet med

disse affaldstyper. Tilsvarende er det hensigten at fastsætte

regler om, at emballageaffald, der skal sorteres som farligt

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

affald, ikke indgår i tildelingsordningerne i det omfang pro-

ducenterne ikke forpligtes til at afholde omkostninger til

indsamling, transport og affaldsbehandling af denne affalds-

fraktion, jf. nærmere herom i pkt. 2.1.1.1.

I de tilfælde hvor det organisatoriske ansvar for indsamling

af emballageaffald mod betaling flyttes til kommunalbesty-

relsen eller affaldsproducerende virksomheder efter regler

fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt.,

vil kommunalbestyrelsens og affaldsproducerende virksom-

heders organisatoriske ansvar begrænses i det omfang, at

producenten vælger at tilbagetage emballageaffald i en egen

tilbagetagningsordning for emballageaffald, jf. den foreslåe-

de bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvorefter emballageaffaldet

ikke vil indgå i tildelingsordningen.

Desuden er det hensigten, at der ved udmøntningen af den

foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., vil blive

fastsat regler, hvorefter kommunalbestyrelsen eller affalds-

producerende virksomheder ikke vil blive pålagt det organi-

satoriske ansvar for affald af genbrugsemballage, således

at producenter af genbrugsemballage selv vil skulle foran-

stalte særskilt indsamling, transport og behandling af deres

genbrugsemballage i egen tilbagetagningsordning, når denne

bliver til affald.

Som følge heraf forventes betalingsforpligtelser for indsam-

ling, transport og behandling af affald af genbrugsemballage

heller ikke som udgangspunkt at skulle indgå i tildelingsord-

ningerne.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at tildelingsord-

ninger for henholdsvis kommunalt indsamlet husholdnings-

emballageaffald og emballageaffald fra affaldsproduceren-

de virksomheder vil være tidsmæssigt afgrænset til en til-

delingsperiode, hvorefter tildelingen beregnes igen på bag-

grund af nye data om markedsførte mængder og affaldsdata,

samt hensyntagen til henholdsvis over- eller underindsam-

ling eller over- eller underbetaling i forhold til det forvente-

de i den forudgående tildelingsperiode eller kalenderår. Det-

te af hensyn til at sikre, at tildelingerne i videst muligt

omfang svarer til producenters eller disses kollektive ord-

ningers markedsandel.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har overvejet hvilken

længde, der er passende for tildelingsperioder efter stk. 6

og 8. En ny tildeling indebærer potentielt ændringer i, hvilke

kommuner, som producenter eller disses kollektive ordnin-

ger har fået tildelt. I relation til det kommunalt indsamlede

affald, som fysisk skal overdrages til producenter eller dis-

ses kollektive ordninger, indebærer sådanne ændringer for

eksempel planlægning af afhentning af affald i nye geografi-

ske områder og opbygning af nye samarbejdsrelationer med

kommuner i forbindelse med den fysiske overdragelse af

affald. Ministeriet vurderer, at første tildelingsperiode ikke

bør være for lang, idet de data om markedsførte mængder og

affaldsdata, som beregning af de første tildelinger vil være

baseret på, vil være behæftet med stor usikkerhed. Det for-

ventes derfor, at første tildelingsperiode vil vare ca. 15 må-

neder, og at efterfølgende tildelingsperioder vil vare mellem

24-36 måneder. Det er dog hensigten at fastsætte regler om,

at der ved væsentlige afvigelser imellem et tildelt geografisk

område og markedsførte mængder i en tildelingsperiode,

undtagelsesvist vil være muligt at genberegne og dermed

potentielt ændre i tildelingen i løbet af en tildelingsperiode.

Det er hensigten, at opgaven med at beregne og træffe af-

gørelser om tildelinger delegeres til den producentregister-

ansvarlige organisation (Dansk Producentansvar) efter den

foreslåede ændring af § 9 ø, stk. 1, jf. lovforslagets nr.

40. Dette har baggrund i, at den producentregisteransvarli-

ge organisation varetager tilsvarende opgaver i eksisterende

producentansvarsordninger. En tildeling vil udgøre en kon-

kret afgørelse for producenter eller disses kollektive ordnin-

ger og vil kunne påklages til miljøministeren efter miljøbe-

skyttelseslovens gældende § 9 ø, stk. 3.

Det forventes, at det i de nærmere regler om den producen-

tregisteransvarlige organisations beregning af tildelinger for

kommunalt indsamlet affald vil blive fastlagt, at der i videst

muligt omfang skal tages hensyn, at emballageaffaldsfrak-

tioner, der indsamles kombineret eller på anden vis sam-

menblandes i forbindelse med den kommunale indsamling,

herunder som følge af fælleskommunale løsninger, så vidt

muligt tildeles samme producent eller kollektive ordning, da

affaldet ikke kan opdeles fysisk i forbindelse med overdra-

gelse af affaldet. Det forventes desuden, at der fastsættes

nærmere regler om, at der også skal tages højde for, at

alle affaldsfraktioner i en kommune, der skal overdrages,

så vidt muligt tildeles samme producent eller kollektive ord-

ning. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at dette vil

reducere kompleksiteten i samarbejdet mellem kommuner

og kollektive ordninger.

Af hensyn til at reducere kompleksitet er det desuden hen-

sigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen årligt

vil skulle indberette oplysninger til den producentregister-

ansvarlige organisation om deres affaldsindsamlingsordnin-

ger efter regler fastsat i medfør af § 9 æ, stk. 1 samt at

fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens muligheder

for at ændre i de berørte affaldsindsamlingsordninger, vil

blive begrænset af hensyn til at sikre, at affaldsfraktioner,

der er tildelt til to forskellige producenter eller kollektive

ordninger, ikke sammenblandes i indsamlingen i en given

tildelingsperiode.

Det forventes desuden, at det i de nærmere regler om den

producentregisteransvarlige organisations beregning og til-

deling af betalingsforpligtelser mellem producenter og dis-

ses kollektive ordninger og affaldsproducerende virksomhe-

der vil blive fastlagt, at der i videst muligt omfang skal

tages hensyn til, at betalingsforpligtelsen for erhvervsembal-

lageaffald i et geografisk område (kommune) tildeles til

samme producent eller kollektive ordning.

Miljøministeren forudsættes kun at fastsætte regler om fy-

sisk tildeling og tildeling af betalingsforpligtelser samt op-

lysningspligt i det omfang bemyndigelsen i det foreslåede

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

stk. 2, 1. pkt., udnyttes til at fastsætte regler om pligt

for kommunalbestyrelsen eller emballageaffaldsproduceren-

de virksomheder til at foranstalte særskilt indsamling, trans-

port eller behandling af emballageaffald for producentens

regning, samt i de tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse

indsamler erhvervsaffald efter lovens § 49 d, stk. 2 eller 3.

De foreslåede bestemmelser i stk. 6 og 8 skal ses i sammen-

hæng med den foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 3,

1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., hvorefter der fastsættes

regler om producenters eller disses kollektive ordningers

afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med ind-

samlings-, transport-, behandling-, oplysnings- og dataind-

beretningsforpligtelser i forbindelse med emballageaffald,

omfattet af stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 2, 1. pkt.,

og indsamlet efter § 49 d, stk. 2 eller 3, jf. lovforslagets nr. 8

og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 skal desuden ses i

sammenhæng med de foreslåede § 9 p, stk. 15 og stk.

16 vedrørende kommunale gebyrer og kommunalbestyrel-

sens gebyropkrævning, jf. lovforslagets nr. 19. Den tildelte

betalingsforpligtelse efter det foreslåede § 9 p, stk. 6 for

kommunalbestyrelsens indsamling og i visse tilfælde også

transport og behandling af emballageaffald fra husholdnin-

ger og erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed ef-

ter regler, fastsat i medfør af § 9 p, stk. 2, 1. pkt., vil kunne

opfyldes gennem betaling af kommunalt opkrævede gebyrer.

I det omfang kommunalbestyrelsen i medfør af de gældende

regler i miljøbeskyttelsesloven § 49 d, stk. 2 eller 3, indsam-

ler emballageaffald fra affaldsproducerende virksomheder,

der ikke i indsamlingen sammenblandes med emballageaf-

fald fra husholdninger, vil kommunalbestyrelsens omkost-

ninger opgjort efter regler fastsat i medfør af den foreslåede

§ 9 p, stk. 4, indgå i tildelingen af betalingsforpligtelser for

erhvervsemballageaffald efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 8.

Derimod vil kommunalt indsamlet emballageaffald fra af-

faldsproducerende virksomheder, der i indsamlingen sam-

menblandes med kommunalt indsamlet emballageaffald fra

husholdninger, indgå i tildelingen for kommunalt indsamlet

affald, jf. den foreslåede stk. 6, og dermed ikke i tildelingen

af betalingsforpligtelser i medfør af den foreslåede stk. 8.

For nærmere om bemyndigelsen til at fastsætte regler om

tildelingsordninger henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og

bemærkningerne hertil.

3.1.1.4 Pligt til medlemskab af kollektiv ordning

3.1.1.4.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven og emballa-

geregisterbekendtgørelsen

Regler om kollektive ordninger og bemyndigelse til at fast-

sætte regler for de kollektive ordninger under udvidede pro-

ducentansvar fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 9 z, der

er en fælles bestemmelse for flere udvidede producentan-

svar.

Det følger af lovens § 9 z, stk. 1, at producenter og impor-

tører under udvidede producentansvar, herunder for embal-

lage, drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast,

kan organisere sig i kollektive ordninger og opfylde de-

res forpligtelse til tilbagetagning og særskilt håndtering af

emballage, drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangs-

plast og affald heraf igennem deltagelse i kollektive ordnin-

ger.

Det følger endvidere af § 9 z, stk. 2, at miljøministeren kan

fastsætte regler, hvorefter producenter og importører kan

opfylde visse oplysnings- og informationsforpligtelser efter

regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 8-12, og § 9 s, stk. 9-11,

gennem deltagelse i en kollektiv ordning, hvis producenten

og importøren er tilsluttet en kollektiv ordning.

Efter lovens § 9 z, stk. 3, kan miljøministeren endvidere

fastsætte regler for de kollektive ordninger, herunder om at

alle producenter og importører skal have lige adgang til at

deltage i en kollektiv ordning, at de kollektive ordninger

skal graduere de finansielle bidrag fra producenter og im-

portører efter nærmere fastsatte kriterier, og om de kollekti-

ve ordningers organisering.

Det følger af bemærkningerne til den gældende § 9 z, stk.

3, nr. 3, at miljøministeren kan fastsætte regler om de kol-

lektive ordningers organisering, og at bestemmelsen medfø-

rer, at der kan fastsættes regler om producentens ansvar i

det tilfælde, hvor den kollektive ordning ikke opfylder pro-

ducentens forpligtelser. Det følger heraf, at den kollektive

ordnings overtagelse af ansvaret kan ske parallelt med pro-

ducentens oprindelige ansvar, således at ansvaret går tilbage

til producenten, hvis den kollektive ordning, som ansvaret

ellers var overdraget til, ikke opfylder forpligtelsen, jf. Fol-

ketingstidende 2007-2008, tillæg A, L 134 som fremsat,

side 4895. Den gældende § 9 z, stk. 3, nr. 3, er for så vidt

angår emballage og drikkebægre og drikkevarebeholdere af

engangsplast delvist udnyttet i emballageregisterbekendtgø-

relsen, jf. nedenfor.

Efter lovens § 9 z, stk. 4-6, kan miljøministeren fastsætte

regler for de kollektive ordninger, herunder om graduering

af producenters medlemsbidrag til den kollektive ordning,

om lige adgang til den kollektive ordning, om sikkerheds-

stillelse, om visse oplysningsforpligtelser vedr. ejerskab,

medlemmer mv., og om egenkontrol.

Det følger endeligt af miljøbeskyttelseslovens § 9 å, stk.

1, at miljøministeren kan meddele påbud med henblik på

opfyldelse af forpligtelser i henhold til § 9 h, stk. 1, § 9 j,

stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 p, stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 s, stk. 1, §

9 t, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x,

stk. 2. Da bestemmelserne i § 9 p, stk. 1 og § 9 s, stk. 1, kan

opfyldes igennem en kollektiv ordning i medfør af miljøbe-

skyttelseslovens § 9 z, stk. 1, kan miljøministeren således

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

meddele påbud overfor den kollektive ordning, der opfylder

producentansvarsforpligtelsen på vegne af producenten.

Bemyndigelserne i § 9 z, stk. 2-3 og 5, er delvist udmøn-

tet i §§ 13-16 i emballageregisterbekendtgørelsen, hvorefter

producenten har mulighed for at lade forpligtelserne til re-

gistrering og indberetning af oplysninger om markedsførte

mængder opfylde igennem en kollektiv ordning. Det frem-

går af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2, at ’emballage’

skal forstås som enhver emballage, som defineret i emballa-

gebekendtgørelsen, og at emballage også skal forstås som

drikkevarebeholdere og drikkebægre, der er engangsplast-

produkter.

Det følger således af emballageregisterbekendtgørelsens §

13, at kollektive ordninger kan varetage forpligtelser på veg-

ne af en producent eller dennes eventuelle repræsentant til

registrering af oplysninger i producentregistret, indberetning

af oplysninger til den producentregisteransvarlige organisa-

tion Dansk Producentansvar, samt betaling af registrerings-

gebyr til Dansk Producentansvar. Det fremgår endvidere, at

hvis den kollektive ordning ikke opfylder forpligtelserne på

vegne af de producenter eller deres eventuelle repræsentan-

ter, der er medlem af ordningen, skal de nævnte forpligtelser

opfyldes af den enkelte producent eller dennes eventuelle

repræsentant.

Det følger af emballageregisterbekendtgørelsens § 14, at

en kollektiv ordning skal sikre, at enhver producent eller

dennes repræsentant har lige adgang til at deltage i den

kollektive ordning og behandles på lige vilkår, idet der skal

tages hensyn til producentens markedsandel, og at der ik-

ke videregives konkurrencefølsomme oplysninger til andre

virksomheder.

Det fremgår af emballageregisterbekendtgørelsens § 15, at

en kollektiv ordning skal, for at forpligtelserne nævnt i §

13, stk. 1 kan varetages af den kollektive ordning, oprettes

i producentregistret, jf. § 3, med angivelse af navnet på

ordningen, adresse, telefonnr., e-mailadresse, kontaktperson

og CVR-nr. For udenlandske kollektive ordninger, der ik-

ke er registreret i CVR-registret, skal virksomhedens mom-

snummer (VAT-nr.), europæiske momsregistreringsnummer

eller nationale momsregistreringsnummer oplyses i stedet

for CVR-nr.

Det fremgår af emballageregisterbekendtgørelsens § 16, at

en kollektiv ordning skal offentliggøre oplysninger på sin

hjemmeside om ejerskab og producenterne eller deres re-

præsentanter i ordningen.

De øvrige bestemmelser i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk.

4 og 6, er endnu ikke udnyttet for så vidt angår det udvide-

de producentansvar for emballage, drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 6, er producenter og

importører af blandt andet emballerede produkter og drik-

kevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast berettiget

til individuelt eller kollektivt at etablere tilbagetagningsord-

ninger for affald af emballage fra private husholdninger i

overensstemmelse med regler fastsat efter lovens § 44.

Miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 3-6, er bemyndigelser,

der muliggør en implementering af affaldsdirektivets artikel

8 og 8 a vedrørende minimumskrav til udvidede producen-

tansvarsordninger.

3.1.1.4.2 Gældende EU-ret – affaldsdirektivet og emballage-

direktivet

Det fremgår af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra

a, at medlemsstaterne nøje skal fastlægge roller og ansvars-

områder for alle relevante involverede aktører, herunder

producenter af produkter, der markedsfører produkter i med-

lemsstaten og organisationer, der gennemfører forpligtelser

vedrørende udvidet producentansvar på disses vegne. Med

organisationer, der gennemfører forpligtelser på vegne af

producenter, skal forstås kollektive ordninger.

Derudover følger det af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1,

litra d, at medlemsstaterne skal sikre ligebehandling af pro-

ducenter af produkter uanset deres oprindelse eller størrelse,

og uden at der lægges en uforholdsmæssig stor regelbyrde

på producenter, herunder små og mellemstore virksomheder,

der fremstiller produkter i små mængder.

Emballagedirektivet regulerer ikke kollektive ordninger,

men det følger af den kommende nye emballageforordning,

at medlemsstaterne kan beslutte at gøre et medlemskab af en

kollektiv ordning obligatorisk for producenter. Det bemær-

kes, at kollektive ordninger i emballageforordningen benæv-

nes ’producentansvarsorganisationer’. Den kommende em-

ballageforordning fastlægger endvidere særlige forpligtelser

for producenter af genbrugsemballage til at etablere særskil-

te indsamlingsordninger for genbrugsemballager og til at

håndtere genbrugsemballage som affald. For nærmere om

den kommende emballageforordning se pkt. 3.1.1.1.2.

Affaldsdirektivets frist for anvendelse af bestemmelserne i

artikel 8 a, stk. 1, er ved medlemsstaternes etablering af

ordninger for udvidet producentansvar. Det følger af embal-

lagedirektivet, at ordninger for udvidet producentansvar for

emballage skal være etableret 31. december 2024.

3.1.1.4.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale, at kompleksiteten i de

kollektive ordningers samarbejde med kommunerne skal re-

duceres, samt at det skal sikres, at opgaven løftes af kollekti-

ve ordninger, der reelt kan varetage opgaven. Det er desuden

besluttet, at medlemskab af en kollektiv ordning skal være

pligtigt for producenter af engangsemballage.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at producenters

pligt til medlemskab af en kollektiv ordning ikke kan gen-

nemføres inden for de gældende regler i miljøbeskyttelseslo-

ven.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at et pligtigt

medlemskab af kollektive ordninger bl.a. kan reducere kom-

pleksiteten i de kollektive ordningers samarbejde med kom-

munerne om indsamling og overdragelse af affald, jf. den

foreslåede ordning beskrevet under pkt. 3.2, samt sikre en

omkostningseffektiv ordning.

Det er desuden Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-

ring, at en pligt til medlemskab af kollektive ordninger vil

medføre færre transaktionsomkostninger, hvis kommunerne

alene skal samarbejde med kollektive ordninger og ikke

både producenter udenfor kollektive ordninger og kollektive

ordninger. Det vurderes desuden, at det vil medføre stor-

driftsfordele at samle affaldet i kollektive ordninger.

Henset til, at den kommende emballageforordning giver

medlemsstaterne mulighed for at indføre pligtigt medlem-

skab af kollektive ordninger, vurderer Miljø- og Ligestil-

lingsministeriet endvidere, at det vil være i overensstemmel-

se med den kommende emballageforordning at indføre et

pligtigt medlemskab af kollektive ordninger.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 3 i § 9 z, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 33, hvorved miljøministeren bemyndiges til

at fastsætte regler om, at producenter af engangsemballage

samt drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast,

der ikke er emballage, skal opfylde deres producentansvars-

forpligtelser efter de foreslåede § 9 p, stk. 1, og § 9 s,

stk. 1, og visse oplysnings- og dokumentationsforpligtelser

gennem deltagelse i en kollektiv ordning.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har endvidere fundet det

hensigtsmæssigt, at miljøministeren bemyndiges til at fast-

sætte regler om, at producenter af engangsemballage samt

drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der

ikke er emballage, skal opfylde deres forpligtelser til mod

betaling at overtage og behandle affald, som ikke er omfattet

af deres producentansvarsforpligtelser, efter regler fastsat i

medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 7, gennem deltagelse i

en kollektiv ordning. Det foreslås derfor at indsætte et nyt

stk. 4 i § 9 z, hvorved miljøministeren bemyndiges til at

fastsætte regler herom, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 4, skal ses i sam-

menhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 7,

som bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om,

at producenter eller disses kollektive ordninger kan blive

forpligtet til på kommunalbestyrelsens regning at overtage

og behandle affald, som indsamles i samme affaldsfraktioner

som engangsemballageaffald og affald af drikkevarebehol-

dere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage,

men som ikke udgør affald af engangsemballage eller drik-

kevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke

er emballage. Dette skyldes, at det er hensigten at fastsætte

nærmere regler om, at de pågældende affaldsfraktioner skal

overdrages samlet til producenter eller disses kollektive ord-

ninger i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt. For

nærmere herom se pkt. 3.1.1.2.4.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer derfor, at det er

hensigtsmæssigt, at en kollektiv ordning skal overtage beg-

ge forpligtelser efter de foreslåede bestemmelser i stk. 3

og 4, da affaldet indsamles i samme affaldsfraktion. Det

forudsættes, at der vil være tale om den samme kollektive

ordning, der overtager producentens forpligtelse til at over-

tage og behandle affald, som er omfattet af udvidet produ-

centansvar for engangsemballage og drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast og affald, der ikke er emballa-

ge. Det er dog ikke hensigten at fastsætte regler herom i

medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 4.

Ministeriet forventer, at der er 4-5 kollektive ordninger, der

vil tilbyde at varetage producentansvarsforpligtelser for en-

gangsemballage og drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, der ikke er emballage. De pågældende kollek-

tive ordninger har registreret sig i producentregistret hos den

producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producent-

ansvar), og det er således muligt efter gældende regler at

vælge disse kollektive ordninger ved en producents registre-

ring i producentregisteret efter de gældende regler herom.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har vurderet, at det er

mest hensigtsmæssigt, at der ikke fastsættes krav om pligtigt

medlemskab af kollektive ordninger for producenter af gen-

brugsemballage, hvorfor det foreslås at begrænse bemyndi-

gelserne i de foreslåede § 9 z, stk. 3 og 4, til at fastsætte

regler om pligtigt medlemskab af kollektive ordninger til

producenter af engangsemballage. Det skyldes, at det er

hensigten at fastsætte regler, hvorefter kommunalbestyrelsen

ikke vil blive pålagt det organisatoriske ansvar i medfør

af § 9 p, stk. 2, 1. pkt., for genbrugsemballage, således

at producenter af genbrugsemballage fortsat vil have det

organisatoriske ansvar og dermed selv vil skulle foranstalte

særskilt indsamling, transport og behandling af deres gen-

brugsemballage, når denne bliver til affald.

Miljø- og Ligestillingsministeriet konstaterer desuden, at der

i den kommende emballageforordning indføres særlige for-

pligtelser for producenter af genbrugsemballage, herunder

til at etablere særskilte returordninger og til at håndtere

genbrugsemballagen, når den efter endt brug bliver til af-

fald. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at produ-

center af genbrugsemballage, som ikke er omfattet af anven-

delsesområdet for den foreslåede bemyndigelse i § 9 z, stk.

3, fortsat vil kunne vælge at organisere sig kollektivt om

varetagelsen af deres producentansvarsforpligtelser efter den

gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk.

Der vil i tilfælde af pligtigt medlemskab efter det foreslåede

§ 9 z, stk. 3, kunne fastsættes regler for de kollektive ordnin-

ger i medfør af de gældende bemyndigelsesbestemmelser i

miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 3-6. Det er derimod ikke

hensigten at udnytte disse bemyndigelser for så vidt angår

den kollektive opfyldelse af forpligtelser til at overtage og

behandle affald, der ikke udgør affald af engangsemballage

eller drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast,

men som er indsamlet i samme fraktioner, i medfør af den

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 4. Det forudsættes der-

for alene, at miljøministeren fastsætter regler i medfør af

de gældende bestemmelser i lovens § 9 z, stk. 3-6, for de

kollektive ordninger, der opfylder producentansvarsforplig-

telser på vegne af producenter efter den foreslåede bestem-

melse i § 9 z, stk. 3.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har i den forbindelse over-

vejet, hvordan det kan sikres, at kollektive ordninger op-

kræver rimelige medlemsbidrag og tager hensyn til små

producenter, når der fastsættes regler om et pligtigt medlem-

skab. Den gældende bemyndigelse i § 9 z, stk. 3, nr. 1, inde-

holder hjemmel til at fastsætte regler om kollektive ordnin-

gers pligt til at sikre ligebehandling af producenter. Hjemlen

er udnyttet i den gældende emballageregisterbekendtgørelse

for så vidt angår emballage og drikkebægre og drikkevare-

beholder af engangsplast, der ikke er emballage, til at fast-

sætte krav til den kollektive ordnings behandling af dens

medlemmer, herunder at enhver producent skal have lige

adgang til at deltage i den kollektive ordning og behandles

på lige vilkår, idet der skal tages hensyn til producentens

markedsandel, og at den kollektive ordning ikke videregi-

ver konkurrencefølsomme oplysninger til andre virksomhe-

der. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at

dette sammenholdt med almindelige konkurrenceparametre

vil sikre, at de kollektive ordninger ikke opkræver urimelige

medlemsbidrag fra deres medlemmer i et udvidet producent-

ansvar, hvor det er pligtigt at være medlem af en kollektiv

ordning.

Det bemærkes dertil, at det forventes, at den kommende

emballageforordning stiller direkte krav til, at kollektive

ordninger skal sikre ligebehandling af producenter uanset

oprindelse eller størrelse og uden at pålægge producenter

af små mængder emballage, herunder små og mellemstore

virksomheder, en uforholdsmæssig stor byrde. De gældende

regler vedrørende kollektive ordningers ligebehandling af

deres medlemmer er i overensstemmelse med den kommen-

de forordning, dog således at forordningens regler vil være

direkte gældende, hvorfor miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk.

3, nr. 1, for så vidt angår emballage og tilhørende udmønt-

ning i emballageregisterbekendtgørelsen skal ophæves, når

forordningen finder anvendelse, da forordningen træder i

stedet.

Det er endeligt Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering,

at fastsættelse af regler om et pligtigt medlemskab af en

kollektiv ordning ikke hindrer, at producenter kan etablere

eller opretholde egne tilbagetagningsordninger for emballa-

geaffald og affald af drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, som beskrevet i pkt. 2.1.1.1.3.

3.1.1.5 Mærkning af emballage og oplysninger til brugere af

emballage om affald, herunder producenters betaling herfor

3.1.1.5.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven, affaldsdi-

rektivet, engangsplastdirektivet og bekendtgørelse om udvi-

det producentansvar for visse engangsplastprodukter

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 9, 1. pkt., at

miljøministeren fastsætter regler om producentens og impor-

tørens pligt til at sikre mærkning af emballage.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at det for-

ventes, at bemyndigelsen udnyttes til at fastsætte regler om

pligt til at påføre mærkning, der kan tjene som oplysning

til affaldsindehaveren (den sidste bruger af det pågælden-

de emballerede produkt) om korrekt håndtering af emballa-

geaffald, herunder at henkastning af affald i naturen skal

undgås, samt information om, at emballagen kan genanven-

des og derfor skal afleveres i den relevante indsamlingsord-

ning for den pågældende emballage, jf. Folketingstidende

2019-2020, tillæg A, L 112 som fremsat, side 40.

Det følger endvidere af § 9 p, stk. 9, 2. pkt., at miljøministe-

ren fastsætter regler om, at producenter og importører skal

stille oplysninger om genbrug og affaldsbehandling af det

markedsførte produkts emballage til rådighed for affaldsbe-

handlingsvirksomheder.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 9, er ikke udnyttet.

Det følger endvidere af § 9 p, stk. 10, at miljøministeren

fastsætter regler om producenters og importørers pligt til

at oplyse brugere af emballerede produkter om 1) særskilt

tilbagetagning af emballageaffald, 2) tilbagetagnings- og

indsamlingsordninger, 3) bekæmpelse af henkastning af em-

ballageaffald og 4) betydningen af den mærkning på embal-

lagen, der påføres efter regler udstedt i medfør af § 9 p, stk.

9, 1. pkt.

Det følger af bestemmelsens bemærkninger, at den indehol-

der hjemmel til at gennemføre affaldsdirektivets artikel 8

a, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne træffer de nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at affaldsindehavere, der omfat-

tes af ordninger for udvidet producentansvar, oplyses om

affaldsforebyggelsesforanstaltninger, centre for genbrug og

forberedelse med henblik på genbrug, tilbagetagnings- og

indsamlingssystemer og om bekæmpelse af henkastning af

affald, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 112 som

fremsat, side 40.

Det følger endvidere af bemærkningerne, at det af hensyn til

det store overlap, der er mellem kravene til udvidet produ-

centansvar for emballager af engangsplast og ordningen for

udvidet producentansvar for emballage, vil være uhensigts-

mæssigt at oprette en særskilt ordning for emballage af en-

gangsplast. Bestemmelsen indeholder derfor også hjemmel

til at gennemføre engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 2,

der bl.a. stiller krav om, at producenter af en række specifik-

ke engangsplastprodukter, der også er emballage (fødevare-

beholdere, indpakningsposer- og folier, drikkevarebeholde-

re, drikkebægre og letvægtsplastbæreposer af engangsplast),

skal afholde omkostningerne ved de oplysningstiltag, der

følger af engangsplastdirektivets, artikel 10, jf. Folketingsti-

dende 2020-2021, tillæg A, L 179 som fremsat, side 19.

Det forudsættes i bestemmelsens bemærkninger, at reglerne

udformes således, at oplysningspligten kan opfyldes i for

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

eksempel informationsmateriale, brugsanvisninger eller di-

rekte på salgssteder.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 10, er delvist udmøntet i be-

kendtgørelse nr. 904 af 28. juni 2024 om udvidet producent-

ansvar for visse engangsplastprodukter (herefter benævnt

bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse en-

gangsplastprodukter) med virkning fra 31. december 2024.

Det følger af § 19 i bekendtgørelsen, at producenter af de

ovenfor nævnte engangsplastprodukter, har pligt til at vare-

tage oplysningstiltag rettet mod brugere af de pågældende

engangsplastprodukter, samt at oplysningstiltagene skal in-

deholde oplysninger om særskilt tilbagetagning af affald fra

engangsplastprodukter, tilbagetagnings- og indsamlingsord-

ninger og bekæmpelse af henkastning af affald fra engangs-

plastprodukter.

3.1.1.5.2 Gældende EU-ret – emballagedirektivet, affaldsdi-

rektivet og engangsplastdirektivet

Det følger af emballagedirektivets artikel 8, at der på em-

ballage skal angives, hvad emballagematerialet består af

på grundlag af Kommissionens beslutning 97/129/EF (1),

samt af emballagedirektivets artikel 10, at Kommissionen

fremmer udarbejdelsen af europæiske standarder, herunder

kriterier for mærkning. Det følger desuden af emballagedi-

rektivets artikel 18, at medlemsstaterne ikke må forhindre, at

emballage, der opfylder bestemmelserne i emballagedirekti-

vet, markedsføres på deres område.

Det følger af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 2, at med-

lemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for

at sikre, at affaldsindehavere, der omfattes af ordninger for

udvidet producentansvar, oplyses om affaldsforebyggelses-

foranstaltninger, centre for genbrug og forberedelse med

henblik på genbrug, tilbagetagnings- og indsamlingssyste-

mer og om bekæmpelse af henkastning af affald.

Det følger af engangsplastdirektivets artikel 10, at medlems-

staterne skal træffe foranstaltninger til at oplyse forbrugere

og fremme ansvarlig forbrugeradfærd med henblik på at

reducere henkastet affald fra produkter, der er omfattet af

direktivet, og at medlemsstaterne skal træffe foranstaltnin-

ger med henblik på at oplyse forbrugerne af engangsplast-

produkter om de tilgængelige genbrugelige alternativer, gen-

brugssystemer og affaldshåndteringsmuligheder samt bedste

praksis for ansvarlig affaldshåndtering, om den belastning

på miljøet, navnlig havmiljøet, som henkastet affald og an-

den uhensigtsmæssig affaldsbortskaffelse af disse engangs-

plastprodukter medfører, og konsekvenserne af uhensigts-

mæssige former for affaldsbortskaffelse af disse engangs-

plastprodukter for kloaknettet.

Det følger af engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 2, at

producenter af fødevarebeholdere, indpakningsposer- og fo-

lier, drikkevarebeholdere, drikkebægre og letvægtsplastbæ-

reposer af engangsplast også skal afholde omkostningerne

ved de i artikel 10 omhandlede oplysningstiltag. Det følger

desuden af artikel 8, stk. 2, i engangsplastdirektivet, sam-

menholdt med artikel 8 a, stk. 4, litra a, 2. led, i affaldsdi-

rektivet, at de finansielle bidrag, som producenterne betaler

for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidede pro-

ducentansvarsordninger, bl.a. skal dække omkostningerne

ved levering af relevante oplysninger til affaldsindehavere,

jf. affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 2.

Affaldsdirektivets frist for anvendelse af bestemmelserne i

artikel 8 a, stk. 2, er ved medlemsstaternes etablering af

ordninger for udvidet producentansvar. Det følger af embal-

lagedirektivet, at ordninger for udvidet producentansvar for

emballage skal være etableret 31. december 2024. Det føl-

ger af engangsplastdirektivet, at ordninger for udvidet pro-

ducentansvar for fødevarebeholdere, indpakningsposer- og

folier, drikkevarebeholdere, drikkebægre og letvægtsplast-

bæreposer af engangsplast, skal være etableret 31. december

2024.

3.1.1.5.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Miljø- og Ligestillingsministeriet har overvejet, om bemyn-

digelsen i § 9 p, stk. 9, til at fastsætte regler om producen-

ters og importørers pligt til at sikre mærkning af emballage,

og om at producenter og importører skal stille oplysninger

om genbrug og affaldsbehandling af det markedsførte pro-

dukts emballage til rådighed for affaldsbehandlingsvirksom-

heder, fortsat er relevant. Det er ikke hensigten at fastsætte

regler om pligt til at påføre mærkning, da det er Miljø-

og Ligestillingsministeriets vurdering, at det er svært forene-

ligt med reglerne i emballagedirektivet om mærkning af

emballage, samt den kommende nye emballageforordning,

som forventes at harmonisere mærkning af emballage og

tilsvarende mærkning af affaldsbeholdere med affaldspikto-

grammer.

Miljø- og Ligestillingsministeriets vurderer desuden, at det

ikke længere er relevant at fastsætte regler om en pligt til

at stille oplysninger om genbrug og affaldsbehandling af

emballage til rådighed for affaldsbehandlingsvirksomheder,

da behandlingsanlæg i dag kan identificere, hvilken type

emballageaffald der er tale om på baggrund af de gældende

krav til mærkning af emballage med materialeindhold. Ge-

nerelle krav om dette indgår heller ikke i den kommende

emballageforordning, dog med undtagelse af særlige mærk-

ningskrav for emballager med problematiske stoffer.

Det foreslås derfor at ophæve § 9 p, stk. 9, og som konse-

kvens heraf, at forpligtelsen til at oplyse brugerne om betyd-

ningen af den påførte mærkning af emballagen udgår af § 9

p, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 15.

Det følger af del 6 sammenholdt med del 5 i den politiske

aftale, at direktivforpligtelsen til at sikre, at borgere oplyses

om korrekt håndtering af affald og at undgå henkastet affald

i naturen, skal løftes af staten eller kommunalbestyrelserne,

og at producenterne skal afholde omkostningerne hertil. Det

følger af del 2 i aftalen, at kommunerne skal bidrage til at nå

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

genanvendelsesmål igennem en effektiv affaldsindsamling

samt kommunikation og vejledning til borgerne om affalds-

sortering.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at sta-

tens varetagelse af oplysningstiltag på vegne af producenter

kan sikre en ensartet, kontinuerlig og effektiv oplysnings-

indsats overfor brugere af emballage, herunder brugere af

emballage af engangsplast. Ministeriet vurderer, samtidig

at kommunalbestyrelsers varetagelse af oplysningstiltag på

vegne af producenter er relevant i forhold til den borger-

nære kommunikation og borgerservice vedrørende lokale

og kommunale indsamlingsordninger for affald. Ministeriet

vurderer dog samtidig, at det er mest hensigtsmæssigt, at

producenter varetager oplysning om egne tilbagetagnings-

ordninger, når de har etableret sådanne eller forpligtes til det

efter det foreslåede § 9 p, stk. 1.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke hjemmel til eller

regler om, at miljøministeren og kommunalbestyrelsen i

overensstemmelse med den politiske aftale og for producen-

ternes regning kan varetage en oplysningsindsats vedrørende

korrekt håndtering af affald og om at undgå henkastet affald

i naturen.

Det er desuden Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-

ring, at der er behov for en præcisering af de oplysnings-

forpligtelser, der er omfattet af bestemmelsen i § 9 p, stk.

10, så disse fremstår mere tekstnært i forhold til direktivfor-

pligtelser vedrørende oplysningstiltag målrettet brugere af

emballage.

Det foreslås derfor, at nyaffatte § 9 p, stk. 10, der bliver

stk. 11, således, at miljøministeren dels bemyndiges til at

fastsætte regler om, at miljøministeren eller kommunalbe-

styrelsen for producenters regning skal oplyse brugere af

emballage om affaldsforebyggelsesforanstaltninger, indsam-

lings- og tilbagetagningsordninger og om bekæmpelse af

henkastning af affald, dels bemyndiges til at fastsætte regler

om, at producenter for egen regning skal varetage disse op-

lysningsforpligtelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 vedrørende

nyaffattelse af § 9 p, stk. 10, i miljøbeskyttelsesloven.

Den foreslåede bestemmelse omfatter brugere af al embal-

lage, herunder produkter med emballage og emballage af

engangsplast. Forslaget indebærer, at miljøministeren i over-

ensstemmelse med den politiske aftale vil kunne varetage

det organisatoriske ansvar for at oplyse brugere af emballa-

ge om affaldsforebyggelsesforanstaltninger, herunder om til-

gængelige centre for genbrug, tilgængelige genbrugelige al-

ternativer og forberedelse med henblik på genbrug, generelt

om tilbagetagnings- og indsamlingssystemer og om bekæm-

pelse af henkastet emballageaffald. Det finansielle ansvar

for varetagelsen af disse oplysningsforpligtelser vil fortsat

skulle ligge hos producenterne.

Forslaget indebærer desuden, at kommunalbestyrelsen i

overensstemmelse med den politiske aftale vil kunne vare-

tage det organisatoriske ansvar for at oplyse brugere af em-

ballage om anvendelse af de kommunale indsamlingsordnin-

ger. Det finansielle ansvar for varetagelsen af disse oplys-

ningsforpligtelser vil fortsat skulle ligge hos producenterne.

Det forventes, at miljøministeren udmønter den foreslåede

bemyndigelse ved i bekendtgørelse om udvidet producent-

ansvar for visse engangsplastprodukter og i en ny emballa-

gebekendtgørelse at fastsætte regler om henholdsvis produ-

centers, kommunalbestyrelsens og miljøministerens oplys-

ningsforpligter.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbesty-

relsen for producenters regning oplyser brugere af emballa-

ge om anvendelse af de kommunale indsamlingsordninger

for emballageaffald, samt at miljøministeren oplyser bruge-

re af emballage om de informationer, der er mere gene-

relle, for eksempel affaldsforebyggelsesforanstaltninger og

bekæmpelse af henkastet emballageaffald. Det er desuden

hensigten at fastsætte regler om, at producenter for egen reg-

ning skal oplyse om egne tilbagetagningsordninger, såfremt

en producent etablerer en sådan eller forpligtes til dette efter

det foreslåede § 9 p, stk. 1.

Det forventes, at reglerne udformes således, at producenter-

nes oplysningspligt fortsat kan opfyldes igennem for eksem-

pel udarbejdelse af informationsmaterialer, brugsanvisninger

eller direkte på salgssteder eller i forbindelse med salg.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 10, der bliver

stk. 11, skal sammenholdt med den forventede udmøntning

heraf, således sikre implementering af de oplysningsforplig-

telser, der følger af artikel 8 a, stk. 2, i affaldsdirektivet og

artikel 10 i engangsplastdirektivet.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 18, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 19, foreslås det endvidere, at miljøministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om, at producenter eller

disses kollektive ordninger skal betale gebyr til miljømini-

steren til dækning af ministerens omkostninger forbundet

med udførelse af oplysningstiltag efter regler fastsat i med-

før af det foreslåede § 9 p, stk. 10, der bliver stk. 11. Der

redegøres nærmere for dette under pkt. 2.1.2.4.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 15, nr. 2, jf.

lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det endvidere, at kommu-

nalbestyrelsen fastsætter og opkræver gebyrer fra producen-

ter eller disses kollektive ordninger til dækning af kommu-

nalbestyrelsens udgifter til oplysningstiltag efter regler fast-

sat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 10, der bliver stk.

11. Der redegøres nærmere for dette under pkt. 2.1.2.1.5.

Det forventes, at miljøministeren med hjemmel i § 80, stk.

1, i miljøbeskyttelsesloven vil delegere sine oplysningsfor-

pligtelser i henhold til regler fastsat i medfør af det foreslåe-

de § 9 p, stk. 11, til Miljøstyrelsen.

3.1.1.6 Oplysninger og dokumentation til brug for tilsyn

3.1.1.6.1 Gældende ret - miljøbeskyttelsesloven

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 12, at

miljøministeren kan fastsætte regler om producenters og

importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og

dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagnings-

ordninger til brug for tilsynet med overholdelse af stk. 1 og

regler fastsat i medfør af stk. 2, 7 og 9-11, § 9 æ og § 9 å,

stk. 3.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at den be-

myndiger miljøministeren til at fastsætte regler om produ-

centers og importørers oplysningspligt til myndigheder, den

producentregisteransvarlige organisation m.fl. til brug for

tilsyn og kontrol med opfyldelse af producentansvarsforplig-

telser efter lovens regler, samt regler herom fastsat med

hjemmel i loven, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A,

L112 som fremsat, side 41. Der kan således for eksempel

fastsættes regler om, at producenter og importører skal op-

lyse, hvilke tilbagetagningsordninger de har etableret, her-

under hvor affaldsindehaverne (husstande, erhverv og insti-

tutioner m.v.) kan aflevere deres affald, og hvordan dette

oplyses for dem, hvor og hvorledes det tilbagetagne affald

håndteres og genanvendes, hvorledes det er sikret at fastsatte

mål for genanvendelse opnås, og hvorledes ordningen er

finansieret m.v.

Det følger endvidere af bemærkningerne, at bestemmelsen

indfører hjemmel til at gennemføre affaldsdirektivets artikel

8 a, stk. 5.

Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

3.1.1.6.2 Gældende EU-ret - affaldsdirektivet

Affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 5, forpligter medlemssta-

terne til at indføre en passende overvågnings- og håndhæ-

velsesramme med henblik på at sikre, at producenter og im-

portører af produkter og kollektive ordninger, der gennem-

fører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på

deres vegne, opfylder deres forpligtelser vedrørende udvidet

producentansvar, herunder i forbindelse med fjernsalg, at de

finansielle midler anvendes korrekt, og at alle de aktører,

der deltager i gennemførelsen af ordningerne for udvidet

producentansvar, rapporterer pålidelige data.

Affaldsdirektivets frist for anvendelse af bestemmelserne i

artikel 8 a, stk. 5, er ved medlemsstaternes etablering af

ordninger for udvidet producentansvar. Det følger af embal-

lagedirektivet, at ordninger for udvidet producentansvar for

emballage skal være etableret 31. december 2024.

3.1.1.6.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Miljø- og Ligestillingsministeriet har vurderet det hensigts-

mæssigt, at bestemmelsen i § 9 p, stk. 12, om producenters

pligt til at give oplysninger og dokumentation tilpasses til

de med lovforslaget foreslåede ændringer til § 9 p og den

forventede udmøntning heraf, herunder at anvendelsesområ-

det for den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 12, tilpasses.

Det foreslås derfor at nyaffatte § 9 p, stk. 12, der bliver

stk. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Med den foreslåede be-

stemmelse bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler

om producenters eller disses kollektives ordningers pligt til

at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation om

indsamling, transport og behandling af emballageaffald og

afholdelse af omkostninger forbundet hermed til brug for

tilsynet med overholdelse af stk. 1 og regler fastsat i medfør

af § 9 p, stk. 3, 4, 11 og 12, § 9 æ og § 9 å, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse viderefører med visse ændrin-

ger miljøministerens bemyndigelse til at fastsætte regler

om producenters oplysningspligt til myndigheder og til den

producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producent-

ansvar) m.fl. til brug for tilsyn og kontrol med opfyldelse af

deres producentansvarsforpligtelser efter lovens regler, samt

regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer dog en udvidelse

af bestemmelsens anvendelsesområde, idet ministeren ikke

alene kan fastsætte regler om pligt til at tilvejebringe og

give oplysninger og dokumentation om etablerede tilbage-

tagningsordninger, men også mere bredt oplysninger og do-

kumentation om producentens indsamling, transport og be-

handling af emballageaffald og afholdelse af omkostninger

forbundet hermed, når producenter både har et organisato-

risk og et finansielt ansvar, men også når producenter alene

har et finansielt ansvar.

Det foreslås med bestemmelsen, at pligten til at afgive op-

lysninger også kan pålægges producentens kollektive ord-

ning. Dette skyldes, at producentansvaret kan opfyldes gen-

nem en kollektiv ordning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9

z, stk. 1, ligesom miljøministeren efter § 9 z, stk. 2, kan

fastsætte regler om, at visse oplysningsforpligtelser kan op-

fyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning. Med den

foreslåede § 9 z, stk. 3, bemyndiges ministeren endvidere

til at fastsætte regler om producenters pligt til medlemskab

af en kollektiv ordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 33. Det er

hensigten, at denne bemyndigelse udnyttes som beskrevet i

pkt. 3.1.1.4.3.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse for eksem-

pel kunne fastsættes regler om, at producenter med egne

tilbagetagningsordninger og herunder producenter med egne

tilbagetagningsordninger for genbrugsemballage skal oply-

se, hvilke tilbagetagningsordninger de har etableret, samt

hvor affaldsindehavere kan aflevere deres emballageaffald i

de pågældende tilbagetagningsordninger.

Der vil desuden kunne fastsættes regler om, at producenter

eller disses kollektive ordninger, når de forpligtes til at

varetage forpligtelser vedrørende indsamling, transport og

behandling af emballageaffald, skal oplyse, hvor og hvor-

ledes emballageaffald håndteres og genanvendes, herunder

hvorledes det er sikret, at fastsatte mål for affaldshåndtering

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

opnås, samt hvorledes producenter eller disses kollektive

ordninger afholder nødvendige omkostninger efter den fore-

slåede bestemmelse i § 9 p, stk. 3, der bliver stk. 4, jf.

lovforslagets § 1, nr. 8, herunder hvor mange tons affald,

der er betalt for, fordelt på affaldsfraktioner, og om produ-

center eller disses kollektive ordninger har afvist at betale

og afholde omkostninger i konkrete tilfælde m.v. Der kan

endvidere som hidtil fastsættes krav om, at oplysningerne

dokumenteres.

Den foreslåede nyaffattelse af § 9 p, stk. 12, der bliver stk.

13, indeholder hjemmel til at gennemføre affaldsdirektivets

artikel 8 a, stk. 5.

3.1.2 Omkostninger og betalinger i udvidet producentansvar

for emballage

3.1.2.1 Afholdelse af omkostninger for håndtering af hus-

holdningsemballage mv.

3.1.2.1.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven, bekendtgø-

relse om udvidet producentansvar for visse engangsplast-

produkter og affaldsaktørbekendtgørelsen

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 1, at pro-

ducenter og importører, der markedsfører emballerede pro-

dukter i Danmark, forholdsmæssigt i forhold til deres mar-

kedsandel af emballage for egen regning skal foranstalte

tilbagetagning og særskilt håndtering af emballage, som er

markedsført som del af et emballeret produkt, og affald

heraf, medmindre der er fastsat andre regler i medfør af § 44

og § 45, stk. 2.

Bestemmelsen, der har virkning fra 31. december 2024,

indebærer, at producenter og importører af emballerede pro-

dukter vil være pålagt et udvidet producentansvar, herunder

som udgangspunkt en handlepligt, og en forpligtelse til at

afholde de nødvendige omkostninger for tilbagetagning og

håndtering af emballageaffald. For nærmere om gældende

bestemmelse i § 9 p, stk. 1, se pkt. 3.1.1.1 med underpunk-

ter.

Det følger endvidere af gældende ret, at miljøministeren

skal fastsætte regler om producenters og importørers afhol-

delse og fordeling af omkostninger forbundet med opfyl-

delse af tilbagetagnings-, affaldshåndterings- og oplysnings-

forpligtelser i forbindelse med emballageaffald og opryd-

ningsforpligtelser i forbindelse med affald fra emballage af

engangsplast, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 3, 1.

pkt. Bestemmelsen indeholder hjemmel til at gennemføre

emballagedirektivets artikel 7, stk. 2 og affaldsdirektivets

artikel 8 a, stk. 4, litra a, hvorefter producenter skal afholde

de nødvendige omkostninger til indsamling, transport og

behandling af emballageaffald, omkostninger til levering af

relevante oplysninger til affaldsindehavere samt omkostnin-

ger til indsamling og indberetning af data, jf. Folketingsti-

dende 2019-20, tillæg A, L112 som fremsat, side 37. Be-

stemmelsen indeholder desuden hjemmel til at gennemføre

engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 2, jf. Folketingstiden-

de 2020-21, tillæg A, L 179 som fremsat, side 50 og 56,

hvorefter at producenter af engangsplastprodukter opført i

engangsplastdirektivets bilag del E, afholder omkostninger

udover de ovenfor angivne omkostninger til indsamling af

affald fra disse produkter, der er blevet kasseret i offentli-

ge indsamlingssystemer og omkostninger ved oprydning af

henkastet affald.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 3, 1. pkt. er alene udnyttet

til fastsættelse af bestemmelser om oprydningsforpligtelser

for affald fra visse engangsplastprodukter i bekendtgørel-

se om udvidet producentansvar for visse engangsplastpro-

dukter. For nærmere redegørelse for gældende ret, se pkt.

3.3.4.1 om gebyrer for oprydning mv. af affald fra visse

engangsplastprodukter- og emballager.

Kommunale affaldsordninger for husholdninger og virksom-

heder, herunder indsamling, transport og behandling af em-

ballageaffald, finansieres efter gældende ret gennem kom-

munalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af affaldsge-

byrer og for virksomheder i visse tilfælde tillige af markeds-

priser.

Det følger således af miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning

af udgifter til planlægning, etablering, drift og administra-

tion af affaldsordninger, jf. dog § 50 a, til planlægning,

etablering, drift og administration af genbrugsområder på

genbrugspladser, jf. § 50 f, til betaling af gebyrer efter § 48

g, stk. 1, udgifter afholdt i forbindelse med Forsyningstilsy-

nets tilsyn efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 6 eller regler

fastsat i medfør heraf og omkostninger efter § 11, stk. 1,

i lov om Forsyningstilsynet, til indsamling og registrering

af oplysninger, jf. § 46 a og til forskudsvis dækning af

planlagte investeringer på affaldsområdet, jf. dog stk. 8 og

§ 50 a. Det fremgår af § 48, stk. 3, at der skal fastsættes

særskilt gebyr for hver affaldsordning baseret på de udgifter,

som er opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab, samt at

kommunalbestyrelsen på anmodning skal udlevere oplysnin-

ger om beregningen af gebyret for hver affaldsordning.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i henhold til

miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 4, fastsætte regler om

principper for kommunalbestyrelsens fastsættelse og op-

krævning af gebyrer. Gebyrerne opkræves hos husholdnin-

ger og visse affaldsproducerende virksomheder i overens-

stemmelse med miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 6 og 7.

For så vidt angår erhvervsaffald egnet til materialenyttig-

gørelse må kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke

etablere affaldsordninger for eller tilbyde indsamling heraf,

bortset fra på kommunale genbrugspladser, jf. miljøbeskyt-

telseslovens § 49 d, stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen skal

fastsætte og opkræve gebyrer for affaldsproducerende virk-

somheders brug af kommunale genbrugspladser, jf. miljøbe-

skyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 1. Kommunalbestyrelsen

kan desuden i visse tilfælde tilbyde indsamling af erhvervs-

affald egnet til materialenyttiggørelse, herunder emballa-

geaffald, jf. miljøbeskyttelseslovens § 49 d, stk. 3. I disse

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

tilfælde skal kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve en

pris svarende til markedsprisen, jf. miljøbeskyttelseslovens

§ 48 a, stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan

i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 48 a, stk. 4, fastsæt-

te regler om principper for fastsættelse og opkrævning af

priser efter miljøbeskyttelseslovens § 48 a, stk. 1. Denne

bemyndigelse er udnyttet til fastsættelse af bestemmelser

i affaldsaktørbekendtgørelsen om fastsættelse af priser for

visse kommunale tilbud om indsamling af erhvervsaffald.

3.1.2.1.2 Gældende EU-ret – emballagedirektivet og affalds-

direktivet

Det fremgår af emballagedirektivets artikel 7, stk. 2 og af-

faldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra a, at medlemsstaterne

skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de

finansielle bidrag, som producenten betaler for at opfylde si-

ne forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, dækker

følgende omkostninger for de produkter, som markedsføres

i medlemsstaten: omkostningerne ved særskilt indsamling af

affald og efterfølgende transport og behandling heraf, herun-

der behandling der er nødvendig for at opfylde EU-målene

for affaldshåndtering samt de omkostninger, der er nødven-

dige for at opfylde de andre mål og målsætninger, der er

omhandlet i artikel 8 a, stk. 1 litra b, idet der tages hensyn

til indtægterne fra genbrug, fra salg af sekundære råstoffer

fra dennes produkter og fra uindløst pant; omkostningerne

ved levering af relevante oplysninger til affaldsindehavere

i overensstemmelse med artikel 8 a, stk. 2, samt omkostnin-

ger ved indsamling og rapportering af data i overensstem-

melse med artikel 8 a, stk. 1, litra c.

Det fremgår desuden af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk.

4, litra c, at omkostningerne ikke må overstige de omkost-

ninger, der er nødvendige for at levere affaldshåndterings-

tjenester på en omkostningseffektiv måde, og at sådanne

omkostninger skal fastsættes på en gennemsigtig måde af de

berørte aktører.

Det følger af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra c, 2.

afsnit, at medlemsstaterne i tilfælde, hvor det er begrundet

i behovet for at sikre en passende affaldshåndtering og den

økonomiske bæredygtighed af ordningen for udvidet produ-

centansvar, kan afvige fra den fordeling af det finansielle

ansvar, der er fastsat i artikel 8 a, stk. 4, forudsat at produ-

centerne afholder mindst 80 pct. af de nødvendige omkost-

ninger, og de resterende op til 20 pct. af omkostningerne

afholdes af de oprindelige affaldsproducenter og således ik-

ke af staten eller andre offentlige myndigheder. Denne fravi-

gelsesmulighed vil ikke kunne anvendes til blot at nedsætte

producenters finansiering forholdsmæssigt, men alene vil

kunne anvendes til at fritage producenter fra at finansiere en

specifik del af affaldshåndteringsforpligtelserne, hvis det er

vanskeligt administrativt eller operationelt at udskille denne

og under den forudsætning, at denne del maksimalt udgør 20

pct. af de samlede omkostninger.

3.1.2.1.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning vedrørende generelle rammer for

afholdelse og opgørelse af omkostninger for håndtering af

emballageaffald

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det

er hensigtsmæssigt at nyaffatte den gældende bestemmelse i

§ 9 p, stk. 3, der bliver stk. 4, af hensyn til at etablere klar

hjemmel til at kunne fastsætte regler om producenters afhol-

delse og fordeling af omkostninger, herunder så det nu ud-

trykkeligt fremgår af bestemmelsen, at der fastsættes regler

om producenters afholdelse af omkostninger og fordelingen

heraf forbundet med dataindberetningsforpligtelser. Desu-

den vurderes en nyaffattelse hensigtsmæssig som følge af

øvrige foreslåede ændringer af § 9 p, og da bemyndigelsen

til at fastsætte regler om producenters afholdelse og forde-

ling af omkostninger forbundet med oprydningsforpligtelser

i forbindelse med affald fra emballage af engangsplast fore-

slås at udgå af bestemmelsen.

Det foreslås med nyaffattelsen af stk. 3, der bliver stk. 4, at

miljøministeren fastsætter regler om producenters eller dis-

ses kollektive ordningers afholdelse og fordeling af omkost-

ninger forbundet med opfyldelse af indsamlings-, transport-,

behandlings-, oplysnings- og dataindberetningsforpligtelser

i forbindelse med emballageaffald omfattet af § 9 p, stk.

1, og regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 2, 1. pkt., og

indsamlet efter § 49 d, stk. 2 eller 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., der bliver stk.

4, 1. pkt., viderefører med visse ændringer bemyndigelsen

for miljøministeren i den gældende § 9 p, stk. 3, 1. pkt., til

at fastsætte nærmere regler om, hvilke omkostninger i hele

affaldshåndteringskæden, som producenter skal dække med

henblik på at sikre, at producenterne afholder de nødvendige

omkostninger til særskilt indsamling, transport og behand-

ling af emballageaffald samt til oplysning og indberetning af

data, jf. kravene i affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4.

Der vil ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse

i relation til opgørelse af omkostninger i bekendtgørelsen

blive taget højde for, at producenters omkostninger i over-

ensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra

c, ikke må overstige de omkostninger, der er nødvendige

for at levere affaldshåndteringstjenester på en omkostnings-

effektiv måde, og at sådanne omkostninger skal fastsættes

på en gennemsigtig måde af de berørte aktører.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3, der bliver stk.

4, kan der fastsættes regler i overensstemmelse med affalds-

direktivets artikel 8 a, stk. 4, litra c, om fordeling af om-

kostninger, hvorved der kan fraviges fra ovennævnte krav

om afholdelse af de nødvendige omkostninger af hensyn

til behovet for at sikre en passende affaldshåndtering og

den økonomiske bæredygtighed af ordningen for udvidet

producentansvar for emballage. Dog skal producenterne af-

holde mindst 80 pct. af de nødvendige omkostninger. En

forudsætning for at fravige fra kravet er, at de resterende

op til 20 pct. af omkostningerne afholdes af de oprindelige

affaldsproducenter og således ikke afholdes af staten eller

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

andre offentlige myndigheder, jf. pkt. 3.1.2.3.3 om gældende

EU-ret.

Det er hensigten, at der i overensstemmelse hermed vil blive

fastsat regler om, at producenter af bl.a. emballage af tekstil,

porcelæn, kork og keramik, ikke forpligtes til at afholde om-

kostninger til indsamling, transport og affaldsbehandling af

emballageaffald fra disse affaldsfraktioner, fordi mængderne

af emballage af tekstil, porcelæn, kork og keramik er små.

Det forventes, at ministeren bl.a. i medfør af bemyndigelsen

vil fastsætte regler om, at omkostninger til håndtering af em-

ballageaffald skal opgøres på baggrund af faste fordelings-

nøgler for andelen af emballageaffald i de affaldsfraktioner,

hvor emballageaffaldet indsamles af de affaldsproduceren-

de virksomheder henholdsvis kommunalbestyrelsen sammen

med andet affald, der ikke er emballageaffald. Det forventes

således, at der fastsættes fordelingsnøgler for affaldsfraktio-

nerne plast, glas, metal, pap, papir, mad- og drikkekartoner,

træ samt kombineret indsamling af disse fraktioner (for ek-

sempel sammenblandet plast- og metalaffald), og desuden

for farligt affald og emballageaffald, der skal sorteres som

restaffald. For enkelte affaldsfraktioner vil der dog ikke bli-

ve fastsat fordelingsnøgler fra starten af, da datagrundlag er

utilstrækkeligt. Der vil blive fastsat faste fordelingsnøgler

for andelen af emballageaffald i affaldsfraktioner for kom-

munalt indsamlet affald, herunder husholdningsaffald og

erhvervsaffald, der indsamles sammenblandet med hushold-

ningsaffaldet, som kommunalbestyrelsen forpligtes til at be-

nytte til at opgøre de omkostninger til emballageaffald, som

producenterne forpligtes til at betale for. Se pkt. 3.1.2.1.5

for en nærmere redegørelse for den foreslåede ordning for

kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af produ-

centgebyrer bl.a. ved brug af fordelingsnøgler.

Fordelingsnøglerne forventes at blive fastsat på baggrund af

analyser af fysiske affaldsfraktioner ved et antal stikprøver,

som kan danne grundlag for generelle antagelser om andelen

af emballageaffald i en given affaldsfraktion. Det forventes,

at affaldsanalyserne vil udarbejdet af Miljøstyrelsen.

Det er endvidere forventningen, at der ved udmøntningen

vil blive fastsat regler om, at producenter af emballage, der

skal sorteres som farligt affald, ikke forpligtes til at afholde

omkostninger til indsamling, transport og affaldsbehandling

af emballageaffald, når emballageaffald, der skal sorteres

som farligt affald, indsamles via kommunale husstandsnære

indsamlingsordninger. Dette skyldes, at der for nuværende

ikke er tilstrækkeligt data om fordelingen af emballageaf-

fald og ikkeemballageaffald i denne affaldsfraktion. Når der

er tilvejebragt et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne

fastsætte fordelingsnøgler for denne affaldsfraktion, vil der

blive fastsat regler om producenternes pligt til at afholde

omkostninger.

Derudover er det hensigten at fastsætte regler om, at en

forudsætning for, at producenter eller disses kollektive ord-

ning skal betale omkostninger for kommunalt indsamlet pla-

stemballageaffald, der ikke indsamles som husstandsnært

indsamlet plast, samt metalemballageaffald, når disse frakti-

oner indsamles via genbrugspladser, er, at kommunalbesty-

relsen selv fastsætter retvisende fordelingsnøgler for andelen

af emballageaffald og ikkeemballageaffald i disse fraktio-

ner. Dette skyldes, at kommunalbestyrelser via genbrugs-

pladser indsamler plastemballage- og metalemballageaffald

i forskellige sammenblandinger, hvorfor det på nuværende

tidspunkt ikke er muligt at fastsætte retvisende faste forde-

lingsnøgler. Når der er tilvejebragt data til at kunne fastsætte

fordelingsnøgler for disse affaldsfraktioner, er det hensigten

at fastsætte regler om brug af disse.

Det foreslås endvidere, at miljøministeren kan fastsætte reg-

ler om opgørelse af omkostninger og om procedurer for

betaling af omkostninger og dokumentation herfor.

I det omfang der i medfør af den foreslåede bemyndigelse

i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., fastsættes regler, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen pålægges at foranstalte indsamling, transport

eller behandling af emballageaffald på producenternes reg-

ning, vil kommunalbestyrelsens opgørelse af omkostninger

for husholdningsemballageaffald ske efter regler, fastsat i

medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 16, statens opgørelse

af omkostninger til statslige oplysningstiltag vil ske efter

regler, fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 18, og

den producentregisteransvarlige organisations (Dansk Pro-

ducentansvar) opgørelse af omkostninger vil ske efter regler,

fastsat i medfør af § 9 ø, stk. 4.

Med det foreslåede § 9 p, stk. 4, fastsætter miljøministeren

endvidere som hidtil regler for tilbagebetaling af de finan-

sielle bidrag, som producenterne eller disses kollektive ord-

ninger betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende

udvidet producentansvar, såfremt producentens emballager

efter at være registreret som markedsført i Danmark, mar-

kedsføres uden for Danmark, før de bliver til affald. Hen-

synet bag denne bestemmelse er at undgå, at producenter

registrerer samme emballage som markedsført i to EU-med-

lemsstater og således pådrager sig udvidet producentansvar

i begge medlemsstater og dermed afholder omkostninger til

affaldshåndtering to gange.

Producentansvaret for emballage vil som hidtil kunne opfyl-

des gennem en kollektiv ordning, jf. miljøbeskyttelseslovens

§ 9 z, stk. 1. Som noget nyt vil miljøministeren i medfør

af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 3, 1. pkt., der

bliver stk. 4, 1. pkt. kunne fastsætte regler om kollektive

ordningers afholdelse og fordeling af omkostninger på veg-

ne af producenterne. Dette skal ses i lyset af den foreslåede

bestemmelse i § 9 z, stk. 3, hvorefter der kan fastsættes

regler om pligt til medlemskab af en kollektiv ordning. For

nærmere herom henvises til den foreslåede § 9 z, stk. 3, i

lovforslagets § 1, nr. 33, og bemærkninger hertil.

Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel til at gen-

nemføre affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4.

For forventet anvendelse af de foreslåede bestemmelser i

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

forhold til emballageaffald fra affaldsproducerende virksom-

heder henvises til pkt. 2.1.2.3.

3.1.2.1.4 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning – serviceniveau for affaldsindsam-

ling til brug for fastsættelse af producenters betaling til

kommunalbestyrelsen

Del 4 i den politiske aftale omhandler producenternes beta-

ling af omkostninger til kommunernes indsamling af embal-

lageaffald og om den nødvendige administration og kommu-

nikation til borgerne.

Det fremgår, at fastsættelse af omkostninger skal ske igen-

nem en forhandlingstilgang, hvor repræsentanter fra kom-

muner og kollektive ordninger forhandler og aftaler et ser-

viceniveau for indsamlingsopgaven, og at staten skal god-

kende det aftalte serviceniveau og sikre, at det lever op

til formelle krav for eksempel strømlinet indsamling og

EU-genanvendelsesmål. Det fremgår af aftalen, at serviceni-

veauet skal fastlægges, så det ikke påvirker borgernes hver-

dag eller medfører forskelle mellem land- og byområder,

samt at det for eksempel ikke vil være nok at aftale et

serviceniveau, hvor der kun hentes affald ved husstandene få

gange om året.

Det fremgår ligeledes af den politiske aftale, at den konkrete

kompensation (betaling) for omkostninger skal fastlægges

ved, at kommunerne udbyder indsamlingsopgaven på grund-

lag af det aftalte serviceniveau. Hvor en kommune ikke

sender opgaven i udbud, vil kompensationen (betalingen)

skulle fastlægges på grundlag af den tredjedel af udbuddene

ved sammenlignelige kommunale indsamlingsordninger og

aktiviteter, der har den laveste pris. Det fremgår af aftalen,

at sidstnævnte skal gælde, hvis det er juridisk muligt.

Det fremgår desuden, at kommunerne fortsat – via affalds-

gebyret – skal afholde omkostninger til den andel af de

indsamlede tørre affaldsfraktioner, der ikke er emballageaf-

fald, og at kommunerne fortsat skal have mulighed for at

fastsætte et højere serviceniveau end det, som betales af

producenter, og at kommunernes omkostninger hertil finan-

sieres over affaldsgebyret.

Det forudsættes i den politiske aftale, at den beskrevne løs-

ning indebærer skærpede krav til transparens og ensartethed

i kommunernes opgørelse af omkostninger, samt styrkelse af

udbud igennem fælles vejledning og udbudsskabeloner.

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at der ved et

fastsat serviceniveau for kommunal affaldsindsamling, i

denne sammenhæng, forstås et loft over de ydelser, som

kommunalbestyrelsen kan levere til borgerne i forhold til

indsamling af borgernes emballageaffald for producenternes

regning.

For at sikre et klart retsgrundlag, hvor serviceniveauet

er bindende for producenter og kommunalbestyrelser, er

det Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det er

mest hensigtsmæssigt at fastlægge regler om et serviceni-

veau. Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke regler om el-

ler hjemmel til at gennemføre regler om fastsættelse af et

serviceniveau for kommunal affaldsindsamling, og herunder

heller ikke en forpligtelse for producenter eller disses kol-

lektive ordninger til at afholde omkostninger svarende til et

fastsat serviceniveau.

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at det

ikke er muligt, som ønsket i den politiske aftale, at forpligte

kommunalbestyrelsen til at udbyde affaldsindsamling efter

et fastsat serviceniveau, samtidig med at kommunalbestyrel-

sen også skal have mulighed for at tilbyde et højere service-

niveau til borgerne. Dette skyldes, at kommunalbestyrelsen i

et udbud ikke kan bede om at få et tilbud for en ydelse inden

for et fastlagt serviceniveau, hvis kommunalbestyrelsen reelt

ønsker en ydelse med et andet serviceniveau.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at formålet med

at fastlægge et serviceniveau og udbyde affaldsindsamling

efter dette niveau er at sikre, at producenter ikke betaler

højere omkostninger end nødvendigt til kommunalbestyrel-

sers indsamling af emballageaffald, i overensstemmelse med

affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra c, hvoraf det frem-

går, at omkostningerne ikke må overstige de omkostninger,

der er nødvendige for at levere affaldshåndteringstjenester

på en omkostningseffektiv måde. Miljø- og Ligestillingsmi-

nisteriet vurderer derudover, at et serviceniveau vil skulle

fastsættes, så producenterne betaler for de nødvendige om-

kostninger til affaldsindsamling, herunder så EU-genanven-

delsesmål kan efterleves, jf. affaldsdirektivets artikel 8 a,

stk. 4, litra a.

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at kommunal-

bestyrelser, ligesom andre offentlige myndigheder, er un-

derlagt en retslig grundsætning om forsvarlig økonomisk

forvaltning. Dette indebærer blandt andet, at kommunalbe-

styrelser skal sikre en omkostningseffektiv forvaltning i for-

bindelse med udøvelsen af alle deres opgaver. Dette vil også

gælde i forbindelse med udøvelse af en forpligtelse til, for

producenternes regning, at foranstalte indsamling, transport

eller behandling af emballageaffald efter regler fastsat i

medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., og uanset,

om der er fastsat regler om et serviceniveau for indsamlings-

opgaven eller ej.

Det er dog Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at

et fastsat serviceniveau vil kunne bidrage med en mere kon-

kret afgrænsning af en omkostningseffektiv affaldsindsam-

ling. Et fastsat serviceniveau vil kunne begrænse omkost-

ninger til affaldsindsamling ved for eksempel at fastsætte

en maksimal beholderkapacitet og indsamlingsfrekvens for

affaldsindsamling, der vurderes at svare til en omkostnings-

effektiv affaldsindsamling, således, at der for eksempel ikke

stilles unødig beholderkapacitet til rådighed.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har derfor vurderet, at de

ønskede hensyn i den politiske aftale på dette punkt kan

udmøntes ved, at der kan fastsættes regler om et fastsat

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

serviceniveau for kommunalbestyrelsens indsamling af em-

ballageaffald, som kommunalbestyrelsen herefter vil skulle

anvende ved fastsættelsen af de producentgebyrer, der op-

kræves hos producenter eller disses kollektive ordninger i

medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 15, som nærmere beskre-

vet i pkt. 3.1.2.1.6.

Det foreslås derfor, at miljøministeren bemyndiges til at

kunne fastsætte regler om et serviceniveau for kommunal-

bestyrelsens indsamling af affaldsfraktioner, der indeholder

emballageaffald fra husholdninger til brug for kommunalbe-

styrelsens fastsættelse af gebyr efter det foreslåede stk. 15,

jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vedrørende det foreslåede § 9 p,

stk. 4, 4. pkt.

Med henblik på at kunne fastsætte regler om et fastsat ser-

viceniveau nedsatte det daværende Miljøministerium i sep-

tember 2023 et forhandlingsudvalg for husholdningsaffald,

hvor repræsentanter for kommuner og kollektive ordninger

på baggrund af et kommissorium fik til opgave at indstille

et fastsat serviceniveau til Miljøministeriet. Forhandlingsud-

valget fremsendte 1. februar 2024 en indstilling til Miljø-

ministeriet. Forhandlingsudvalget indstillede en model for

et fastsat serviceniveau, hvor serviceniveauet blev foreslået

fastsat som en årlig beholdervolumen (opgjort i liter) pr.

affaldsfraktion for forskellige typer af husstande. På bag-

grund af indstillingen fra forhandlingsudvalget, vurderede

det daværende Miljøministerium, at der med den indstillede

løsningsmodel for et fastsat serviceniveau ikke ville være

sikkerhed for, at producenter betaler de nødvendige omkost-

ninger for at opnå EU’s genanvendelsesmål. Miljø- og Lige-

stillingsministeriet vurderer på den baggrund, at udvalgets

indstilling udgør et godt udgangspunkt for det videre arbej-

de med at fastsætte et fastsat serviceniveau, men at der er

behov for at kvalificere den foreslåede løsningsmodel yder-

ligere og herunder at tilvejebringe et forbedret datagrundlag,

førend et fastsat serviceniveau kan fastsættes.

Når der er et tilstrækkeligt datagrundlag, er det hensigten,

at den foreslåede bemyndigelse anvendes til at fastsætte et

fastsat serviceniveau for kommunalbestyrelsens indsamling

af emballageaffald fra husholdninger. Et fastsat serviceni-

veau kan for eksempel fastsættes efter, hvilken størrelse

af beholdere (beholderkapacitet), som kommunalbestyrelsen

stiller til rådighed for den enkelte husstand, og hvor ofte

affaldsbeholdere tømmes (tømningsfrekvens).

Det er hensigten, at det fastsatte serviceniveau, når data-

grundlaget er til stede, og løsningsmodellen kan kvalifice-

res, fastsættes med udgangspunkt i den indstillede løsnings-

model fra forhandlingsudvalget, som beskrevet ovenfor. Det

fastsatte serviceniveau forventes som minimum opdelt i vil-

laer, etageboliger og sommerhuse og vil derudover for ek-

sempel kunne fastsættes, som en gennemsnitlig ramme for

alle kommuner, for grupper af lignende kommuner eller som

individuelle rammer for hver enkelt kommune.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det fastsatte

serviceniveau skal fastsættes på en måde, der tilsigter om-

kostningseffektivitet, således, at der for eksempel ikke stilles

unødig kapacitet til rådighed. Det fastsatte serviceniveau

skal desuden fastlægges, så EU-genanvendelsesmålene kan

opnås. Det er desuden hensigten, at der ved fastlæggelsen

af et fastsat serviceniveau vil blive taget højde for, at løs-

ningsmodellen indeholder den fornødne fleksibilitet, således

at kommunalbestyrelsen i tilrettelæggelsen af affaldsindsam-

lingen fra husholdninger fortsat vil kunne indsamle i over-

ensstemmelse med den strømlinede og husstandsnære ind-

samling, tage hensyn til lokale geografiske og demografiske

forhold og samtidig sikre et rimeligt serviceniveau for bor-

gerne. Det kan for eksempel være en rimelig tilgængelighed

af og nærhed til affaldsbeholdere.

Det fastsatte serviceniveau skal desuden fastsættes på en

måde, hvor kommunalbestyrelsen forholdsvist simpelt og på

en gennemsigtig måde kan beregne, hvilke omkostninger,

som producenter ikke vil være forpligtiget til at betale for,

jf. det foreslåede § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,

i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har fastsat et højere

serviceniveau.

Det er hensigten, at miljøministeren, når datagrundlaget

er tilstede, vil fastsætte regler om et fastsat serviceniveau

for kommunalbestyrelsens husstandsnære indsamlingsord-

ninger af affald med emballageaffald, dvs. affaldsfraktioner-

ne plast-, glas-, pap-, papir-, metal- og mad- og drikkevare-

kartonaffald. På sigt vil ministeren kunne benytte den fore-

slåede bestemmelse til at fastsætte serviceniveauer for øvrig

kommunal indsamling af affaldsfraktioner, der indeholder

emballageaffald fra husholdninger, eksempelvis kommunal

indsamling via genbrugspladser.

Miljø- og Ligestillingsministeriet forventer at kunne fast-

lægge en løsningsmodel for og dermed fastsætte et fastsat

serviceniveau senest i 2027. Datagrundlaget til dette forven-

tes bl.a. tilvejebragt gennem de årlige rapporteringer om

kommunalbestyrelsers aktuelle serviceniveau for affaldsind-

samling og deres arbejde med omkostningseffektivitet, som

kommunalbestyrelser kan forpligtes til at udarbejde, jf. reg-

ler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 16, jf.

lovforslagets nr. 19.

Når serviceniveauet er fastlagt, er det hensigten, at kom-

munalbestyrelsen ikke kan opkræve omkostninger fra pro-

ducenter, for ydelser, der rækker udover det loft for den

kommunale affaldsindsamling, der fastlægges med service-

niveauet. Frem til at der er fastsat et sådant serviceniveau,

skal kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve producent-

gebyrer ud fra de faktiske omkostninger til indsamling af

emballageaffald, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 15, der beskri-

ves nærmere i pkt. 3.1.2.1.5.

Såfremt det mod forventning skulle vise sig ikke at være

muligt at fastsætte et serviceniveau for kommunalbestyrel-

sens indsamling af husholdningsemballageaffald i overens-

stemmelse med ovennævnte hensyn, vil miljøministeren

inddrage aftalekredsen bag den politiske aftale med henblik

på mulige alternative løsningsmodeller.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

3.1.2.1.5 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning – kommunalbestyrelsens fastsættelse

og opkrævning af producentgebyrer

Det fremgår ikke af den politiske aftale, hvordan betaling

mellem kommunalbestyrelser og producenter i praksis skal

finde sted ud over, at betalingen skal fastsættes på baggrund

af et serviceniveau, samt at betalingen indebærer skærpede

krav til transparens og ensartethed i kommunalbestyrelsers

opgørelse af omkostninger.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer på den baggrund,

at det er mest hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsens

fastsættelse og opkrævning af betaling fra producenter el-

ler disses kollektive ordninger sker ved gebyrer (herefter

benævnt ’producentgebyrer’). Dette med baggrund i, at der

er tale om offentlige ydelser, som kommunalbestyrelsen for-

pligtes til at udføre på vegne af producenter eller disses kol-

lektive ordninger, jf. regler fastsat i medfør af den foreslåede

§ 9 p, stk. 2, 1. pkt. For nærmere herom henvises til pkt.

3.1.1.2.

Indførelse af en gebyrordning vil bl.a. indebære, at gebyrer

baseres på faktiske omkostninger til fuld dækning af kom-

munalbestyrelsens udgifter til affaldshåndteringsopgaven,

og at eventuelle indtægter fra salg af sekundære råvarer for-

udsættes fratrukket gebyrer, i overensstemmelse med hvile-

i-sig-selv-princippet, i de tilfælde, hvor kommunalbestyrel-

sen også varetager den videre transport og affaldsbehand-

ling. Dette er i overensstemmelse med affaldsdirektivets

artikel 8 a, stk. 4, litra a, hvoraf det fremgår, at der skal tages

hensyn til disse eventuelle indtægter. Med gebyrer sikres det

således, at der alene betales for de faktiske omkostninger til

opgavevaretagelsen.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke regler om eller

hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om en

pligt for kommunalbestyrelsen til at fastsætte og opkræve

gebyrer fra producenter til dækning af udgifter til indsam-

ling, transport og behandling af emballageaffald, herunder

nødvendig administration, oplysningstiltag overfor borgerne

og tilsyn.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 15, hvoref-

ter kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve gebyrer

fra producenter eller disses kollektive ordninger, der har

fået tildelt kommunalt indsamlet emballageaffald, jf. regler

fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 6, til dæk-

ning af kommunalbestyrelsens omkostninger forbundet med

planlægning, etablering, drift og administration af affalds-

ordninger vedrørende indsamling, transport og behandling

af emballageaffald, med oplysningstiltag, med indsamling,

registrering og indberetning af oplysninger om emballageaf-

fald, med betaling af gebyrer til Forsyningstilsynet, og med

forskudsvis dækning af planlagte investeringer, er vedrører

emballageaffald, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 15, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 19.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbe-

styrelsen forpligtes til administrativt at fastsætte og opkræve

producentgebyrer fra de producenter eller disses kollektive

ordninger, der har fået tildelt betalingsforpligtelser for em-

ballageaffald indsamlet af den pågældende kommunalbesty-

relse i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 6, 4. pkt., jf.

lovforslagets § 1, nr. 10 og bemærkningerne hertil. Dette til

dækning af omkostninger forbundet med opgaver, som mil-

jøministeren fastsætter skal løses af kommunalbestyrelsen

på producenters vegne, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1.

pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærkningerne hertil, og

forventet udmøntning heraf, herunder opgaver med transport

og affaldsbehandling, der løses i en overgangsperiode, jf.

pkt. 2.1.1.2.4, samt oplysningstiltag efter det foreslåede § 9

p, stk. 10, der bliver stk. 11, jf. pkt. 3.1.1.5.4.

Det forudsættes, at gebyrerne administrativt fastsættes såle-

des, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger,

der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte områ-

de. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på bag-

grund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af

årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller tak-

sten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mel-

lem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte

område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksi-

malt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette

omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at

udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budget-

vejledning, afsnit 2.3.1.

Det foreslåede § 9 p, stk. 15, nr. 1, indebærer, at kommunal-

bestyrelsen vil blive forpligtet til og få ret til at administra-

tivt at fastsætte og opkræve gebyrer for sine omkostninger

forbundet med planlægning, etablering, drift og administra-

tion af affaldsordninger vedrørende indsamling, transport el-

ler behandling af emballageaffald, jf. regler fastsat i medfør

af det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt. For nærmere herom

henvises til pkt. 3.1.1.2.4.

Det foreslåede § 9 p, stk. 15, nr. 2, indebærer, at kommu-

nalbestyrelsen vil skulle opkræve gebyrer for omkostninger

forbundet med oplysningstiltag, jf. regler fastsat i medfør

af det foreslåede § 9 p, stk. 10, der bliver stk. 11, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 15 og bemærkningerne hertil. Oplysnings-

tiltag vil bl.a. være oplysning til borgere om kommunalbe-

styrelsens indsamlingsordninger i relation til den kommuna-

le affaldsindsamling, og om de i kommunen tilgængelige

genbrugspladser. For nærmere herom henvises til jf. pkt.

3.1.1.5.4.

Det foreslåede § 9 p, stk. 15, nr. 3, indebærer, at kommu-

nalbestyrelsen vil skulle opkræve gebyrer for omkostninger

forbundet med indsamling, registrering og indberetning af

oplysninger om emballageaffald, jf. regler fastsat i medfør

af miljøbeskyttelseslovens § 9 æ, stk. 1. Oplysningerne ind-

samles, registreres og indberettes til den producentansvarli-

ge organisation (Dansk Producentansvar) til brug for afgø-

relser om tildeling, jf. de foreslåede § 9 p, stk. 6, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 10 og bemærkningerne hertil. For nærmere

herom henvises til pkt. 3.1.1.3.4.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Det foreslåede § 9 p, stk. 15, nr. 4, indebærer, at kommu-

nalbestyrelsen vil skulle opkræve gebyrer for omkostninger

forbundet med betaling af gebyrer til Forsyningstilsynet

efter miljøbeskyttelseslovens § 48 g, stk. 1, i forbindelse

med Forsyningstilsynets analyser og overvågning af produ-

centgebyrer efter regler fastsat i medfør af det foreslåede

§ 48 d, stk. 2. Omkostningerne angår Forsyningstilsynets

omkostninger i forbindelse med tilsynets opgavevaretagelse

efter det foreslåede § 48 d, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.

59, om Forsyningstilsynets analyser og overvågning af de

kommunalt fastsatte producentgebyrer. For nærmere herom

henvises til pkt. 3.1.2.2.3.

Det foreslåede § 9 p, stk. 15, nr. 5, indebærer, at kommu-

nalbestyrelsen vil skulle opkræve gebyrer for omkostninger

forbundet med og forskudsvis dækning af planlagte investe-

ringer for kommunale emballageaffaldsordninger omfattet af

regler fastsat i medfør af stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1,

nr. 6, og bemærkningerne hertil. Med planlagte investeringer

menes bl.a. investeringer i renovering af omlastepladser og

genbrugspladser, indkøb af nyt materiel m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunal-

bestyrelsen skal fastsætte og opkræve producentgebyrer

for kommunalt indsamlet emballageaffald fra husholdnin-

ger. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve produ-

centgebyrer uanset, om der er et fastsat serviceniveau eller

ej, jf. pkt. 3.1.2.1.4.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunal-

bestyrelsen ligeledes skal opkræve producentgebyrer for

kommunalbestyrelsens indsamling og i visse tilfælde vide-

re transport og affaldsbehandling af emballageaffald fra af-

faldsproducerende virksomheder efter regler fastsat i medfør

lovens § 49 d, stk. 2 og 3. Dette dog alene i de tilfælde,

hvor erhvervsaffald sammenblandes med husholdningsaffald

i indsamlingen. Kommunalbestyrelsens omkostninger til er-

hvervsaffald, der i indsamlingen sammenblandes med hus-

holdningsaffald, skal således indgå i kommunalbestyrelsens

fastsættelse af producentgebyrer.

Det bemærkes, at det udskudte virkningstidspunkt for § 9

p, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, stk. 5, ikke er til hinder

for, at kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte gebyr for

administration af producentansvarsordningen for emballage

fra den 31. december 2024, jf. lovforslagets § 4, stk. 1. Det

skyldes, at selvom det udvidede producentansvar ikke får

fuld virkning før den 1. oktober 2025, vil kommunalbesty-

relsen allerede skulle varetage nødvendig administration

med henblik på indfasning af det udvidede producentansvar

for emballage og forberedelse til at kunne opkræve gebyrer

herfor, fra den 31. december 2024. Det forventes, at der

for perioden fra den 31. december 2024 til og med den 30.

september 2025 vil blive fastsat gebyr for kommunalbesty-

relsens varetagelse af opgaver, der vedrører emballageaffald,

forbundet med planlægning og etablering af affaldsordnin-

ger, med indsamling, registrering og indberetning af oplys-

ninger om indsamlingsordninger, med oplysningstiltag, med

administration forbundet med fastsættelse og forberedelse

til opkrævning af producentgebyrer samt med forskudsvis

dækning af planlagte investeringer. Indregning af omkost-

ninger afholdt i denne periode ved kommunalbestyrelsens

gebyrfastsættelse er en nødvendig forudsætning for, at ord-

ningen som sådan, jf. § 9 p, stk. 1, og regler fastsat i medfør

af stk. 2, vil kunne få virkning fra og med den 1. oktober

2025. Producenter vil modtage en konkret modydelse for

gebyrtilsvaret for perioden fra den 31. december 2024 til og

med den 30. september 2025.

For nærmere om den foreslåede bestemmelse og gennem-

gang af hvilke omkostninger, der er indeholdt i det foreslåe-

de § 9 p, stk. 15, og baggrunden herfor, se bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 19.

I det omfang den foreslåede bemyndigelse i § 9 z, stk. 3,

jf. lovforslagets § 1, nr. 33, om producenters pligt til med-

lemskab af en kollektiv ordning, udnyttes, vil det i praksis

være de kollektive ordninger, der på vegne af producenter,

varetager betaling af producentgebyrer.

Det er desuden Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-

ring, at der af hensyn til at sikre ensartethed og transpa-

rens i kommunalbestyrelsens fastsættelse af gebyrer i over-

ensstemmelse med den politiske aftale er nødvendigt at

fastsætte regler om, hvordan kommunalbestyrelsen skal op-

gøre omkostninger og dokumentere gebyrers sammensæt-

ning. Dette behov skal ses i sammenhæng med det foreslå-

ede § 48 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 59, om Forsyningstil-

synets overvågning og analyse af producentgebyrer, hvor-

efter Forsyningstilsynet bl.a. efter hensigten vil kunne ind-

drage kommunalbestyrelsernes omkostningsopgørelser og

dokumentation for gebyrers sammensætning i sin opgaveva-

retagelse. For nærmere herom henvises til pkt. 3.1.2.2.3.

Af hensyn til at efterleve hensigten bag den politiske afta-

le vedrørende omkostningseffektivitet i den kommunale af-

faldsindsamling, vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet

desuden, at det er nødvendigt, at kommunalbestyrelsen skal

kunne redegøre for, hvordan kommunalbestyrelsens vareta-

gelse af opgaver på producenters regning overholder grund-

sætningen om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder

om omkostningseffektivitet.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke regler om eller

hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om,

hvordan kommunalbestyrelsen skal opgøre omkostninger og

dokumentere gebyrers sammensætning, samt redegøre for

kommunalbestyrelsens arbejde med omkostningseffektivitet,

herunder at offentliggøre oplysninger på kommunalbestyrel-

sens hjemmeside og hvor relevant fremsende disse til Miljø-

styrelsen.

Det foreslås derfor, at indsætte et nyt § 9 p, stk. 16, hvorefter

miljøministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærme-

re regler om kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkræv-

ning af gebyrer efter det foreslåede § 9 p, stk. 15, herunder

regler om opgørelse af og baggrund for omkostninger og om

digital indbetaling, og om dokumentation for gebyrets sam-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

mensætning. Det foreslås endvidere, at ministeren i den for-

bindelse bemyndiges til at kunne fastsætte regler om offent-

liggørelse af dokumentation for gebyrets sammensætning på

kommunalbestyrelsens hjemmeside, og om indsendelse af

dokumentation til ministeren og formatet herfor.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 16 vil indebære, at mil-

jøministeren kan fastsætte regler om, hvordan kommunal-

bestyrelsen skal opgøre de relevante omkostninger for ind-

samling, transport og behandling af emballageaffald, hvor-

ledes producentgebyrernes sammensætning og baggrunden

for omkostninger, der indgår i producentgebyrer, skal do-

kumenteres og i hvilket omfang, at dokumentationen skal

fremsendes til ministeren og i et bestemt format, om digital

indbetaling af gebyret, samt hvornår og hvordan gebyrerne

skal fastsættes og opkræves.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbesty-

relsen én gang årligt vil skulle fastsætte og offentliggøre

producentgebyrer, samt at producentgebyrer skal opkræves

samlet for alle affaldsordninger i et passende interval, for

eksempel 2-4 gange årligt, således at producenter eller

disse kollektive ordninger modtager gebyropkrævninger på

samme tidspunkter på året med udgangspunkt i de fastsatte

producentgebyrer.

Det er desuden hensigten, at fastsætte regler om, at kom-

munalbestyrelsen vil skulle fastsætte ét gebyr per affalds-

ordning, hvilket for eksempel vil indebære, at der skal

fastlægges ét gebyr for indsamling af glasaffald i en hen-

teordning og ét gebyr for indsamling af kombineret plast

og metal (hvis dette indsamles kombineret i samme affalds-

spand). Kombineret indsamling af to eller flere affaldsfrakti-

oner udgør således én affaldsordning. Da det ikke kan ude-

lukkes, at tildelingsordningen, jf. det foreslåede § 9 p, stk.

6, kan medføre, at en affaldsordning med to affaldsfraktio-

ner, der indsamles kombineret, tildeles til to forskellige pro-

ducenter eller deres kollektive ordninger, er det hensigten,

at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i sådanne

tilfælde skal opdele omkostningerne til hver affaldsfraktion

og opkræve disse separat fra de forskellige producenter eller

deres kollektive ordninger. Den foreslåede bestemmelse skal

ses i sammenhæng med miljøbeskyttelseslovens § 48, stk.

3, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen skal fastsætte sær-

skilte gebyrer for hver affaldsordning baseret på de udgifter,

som er opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbe-

styrelsen vil skulle opgøre omkostninger til håndtering af

emballageaffald på baggrund af de samlede faktiske omkost-

ninger til en affaldsordning, der fordeles efter fordelings-

nøgler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 4, 1. pkt.,

jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

For nærmere om fastsættelsen af fordelingsnøgler se pkt.

3.1.2.1.4.

Som det fremgår af pkt. 3.1.2.1.4 er det hensigten, at der

fastsættes regler om, at producenter af emballage af tekstil,

porcelæn, kork og keramik, i første omgang ikke forplig-

tes til at afholde omkostninger til indsamling, transport og

affaldsbehandling af kommunalt indsamlet affald, samt at

producenter ikke forpligtes til at afholde omkostninger til

indsamling, transport og affaldsbehandling af emballageaf-

fald, der skal sorteres som farligt affald, og som indsamles

i kommunale husstandsnære indsamlingsordninger. Dette in-

debærer, at kommunalbestyrelsen heller ikke skal fastsætte

og opkræve producentgebyrer for disse typer af affald.

Det er desuden hensigten at fastsætte nærmere regler, om at

det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan fast-

sætte og opkræve producentgebyrer for plastemballageaf-

fald, der ikke indsamles som husstandsnært indsamlet plast,

samt metalemballageaffald, når disse fraktioner indsamles

via genbrugspladser, at kommunalbestyrelsen selv har fast-

sat retvisende fordelingsnøgler for andelen af emballageaf-

fald og ikkeemballageaffald i disse fraktioner. Når der er

tilvejebragt retvisende fordelingsnøgler for disse former for

kommunal indsamling, er det hensigten, at kommunalbesty-

relsen skal fastsætte og opkræve producentgebyrer ved brug

af de nationalt fastsatte fordelingsnøgler.

Med det foreslåede stk. 16, kan miljøministeren endvidere

fastsætte regler om digital betaling af gebyret, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 19, vedrørende indsættelse af nyt § 9 p, stk.

16. Ved digital indbetaling forstås betaling med kort, ved

bankoverførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignende.

Det foreslåede stk. 16 vil desuden indebære, at miljøministe-

ren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal

dokumentere hvordan gebyrer efter den foreslåede § 9 p,

stk. 15. jf. lovforslagets § 1, nr. 19, er opgjort og sammensat

i forbindelse med fastsættelsen og opkrævningen heraf, her-

under baggrunden for de medtagne omkostninger.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere reg-

ler om, at kommunalbestyrelsen årligt skal rapportere til

Miljøstyrelsen om kommunalbestyrelsens aktuelle serviceni-

veau. Dette med henblik på at etablere et forbedret data-

grundlag til at kunne fastsætte et serviceniveau, jf. det fore-

slåede § 9 p, stk. 4, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Det

er hensigten, at fastsætte regler om, at rapporteringen skal

ske ved brug af en skabelon, samt at rapporteringen skal

foreligge første gang i slutningen af 2025. Dette med hen-

blik på hurtigst muligt at kunne fastsætte et serviceniveau i

overensstemmelse med den politiske aftale.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbe-

styrelsen i rapporteringen om det aktuelle serviceniveau

ligeledes beskriver deres arbejde med omkostningseffekti-

vitet, herunder hvordan kommunalbestyrelsen sikrer, at af-

faldsordningerne tilrettelægges omkostningseffektivt. Kom-

munalbestyrelsen forudsættes derfor, i forbindelse med ad-

ministrationen af producentansvarsordningen for emballage,

løbende at overveje det aktuelle serviceniveau i forhold til

princippet om omkostningseffektivitet ved kommunalbesty-

relsens fastsættelse af gebyr efter det foreslåede § 9 p, stk.

15, nr. 1. Det vil bl.a. bidrage til at kunne sikre, at det på sigt

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

fastsatte serviceniveau afspejler de mest omkostningseffekti-

ve løsninger.

Det er endvidere hensigten at fastsætte nærmere regler om,

at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en opgørelse

af de omkostninger, der ligger til grund for kommunalbesty-

relsens fastsættelse af producentgebyrer. Det er hensigten

at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal anven-

de en skabelon opgørelsen af omkostninger, som blandt an-

det vil angå kommunale investeringer og eventuelle afskriv-

ningsperioder.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om at opgø-

relse over omkostninger og om rapportering om kommunal-

bestyrelsens aktuelle serviceniveau og arbejde med omkost-

ningseffektivitet offentliggøres på kommunalbestyrelsens

hjemmeside. Det er ligeledes hensigten, at fastsætte regler

om, at ovenstående opgørelse og dokumentation fremsendes

til Miljøstyrelsen, herunder regler om formatet herfor.

Det er desuden hensigten, at der på sigt fastsættes regler

om, at kommunalbestyrelsen skal opgøre omkostninger til

emballageaffald ud fra et fastsat serviceniveau, når der fast-

sættes regler herom i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 4,

4. pkt. For nærmere om serviceniveau, herunder den forven-

tede tidshorisont for fastsættelse, se pkt. 3.1.2.1.5.

De foreslåede bestemmelser i stk. 15 og 16 indeholder hjem-

mel til at kunne gennemføre affaldsdirektivets artikel 8 a,

stk. 4, litra c, samt emballagedirektivets artikel 7, stk. 2.

Det foreslås desuden, at der indsættes et nyt stk. 17, hvoref-

ter kommunalbestyrelsens afgørelser om gebyrer ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed. Den foreslåede

bestemmelse vil betyde, at kommunalbestyrelsens afgørelser

om gebyropkrævning hos emballageproducenter eller deres

kollektive ordninger efter det foreslåede § 9 p stk. 15, ikke

kan påklages til anden administrativ myndighed.

3.1.2.2 Forsyningstilsynets rolle vedrørende udvidet produ-

centansvar

3.1.2.2.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven og lov om

Forsyningstilsynet

Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i medfør

af lov om Forsyningstilsynet og sektorlovgivningen jf. §

3, stk. 1, i lov nr. 690 af 8. juni 2018 om Forsyningstilsy-

net. Forsyningstilsynet varetager en række konkrete tilsyns-

opgaver med ordninger på området for indsamling og be-

handling af affald egnet til materialenyttiggørelse samt den

økonomiske regulering af affaldsforbrændingssektoren. For-

syningstilsynet fører således tilsyn med dispensationsord-

ningen og overgangsordningen, jf. lov om miljøbeskyttelse

§§ 49 g og 49 f samt de indsamlingsordninger, som kom-

munalbestyrelserne skal tilbyde til markedspris jf. lov om

miljøbeskyttelse § 48 a, stk. 3. Forsyningstilsynet fører end-

videre tilsyn med konkurrencefremmende tiltag, jf. lov om

miljøbeskyttelse §§ 45 f og 45 g. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om,

hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal varetage, herunder

opgaver med analyser og overvågningsopgaver for at sikre

en velfungerende konkurrencebaseret sektor. Det er fastsat

ved affaldsaktørbekendtgørelsen, at Forsyningstilsynet over-

våger og analyserer affaldssektoren og markedet for affalds-

håndtering, herunder overvåger og analyserer de kommunalt

fastsatte gebyrer og priser.

Forsyningstilsynet har som formål at sikre et stærkt og ef-

fektivt tilsyn med forsyningssektorerne. Forsyningstilsynet

skal navnlig sikre forbrugernes interesser i forsyningssek-

torerne ved at arbejde for høj effektivitet, lavest mulige

forbrugerpriser på kort og lang sigt, en sikker og stabil for-

syning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og

en omkostningseffektiv grøn omstilling Forsyningstilsynet

tilrettelægger selv sin drift og opgavevaretagelse, jf. lov

om Forsyningstilsynet § 1, stk. 2. I tillæg hertil afgør For-

syningstilsynet selv, om der er tilstrækkelig anledning til

at undersøge eller træffe afgørelse efter kapitel 6 i lov om

miljøbeskyttelse. Forsyningstilsynet offentliggør sine afgø-

relser. I forbindelse med sagsbehandling efter kapitel 6 kan

Forsyningstilsynet i medfør af § 48 f, stk. 1, i lov om mil-

jøbeskyttelse indhente nødvendige oplysninger og meddele

påbud om udlevering af oplysninger fra kommunalbestyrel-

sen og øvrige markedsaktører herunder kommunalt ejede

selskaber og andre relevante aktører i affaldssektoren. Med

disse menes de direkte aktørers koncernforbundne selskaber,

vertikalt integrerede virksomheder og interesseforbundne

selskaber samt berørte virksomheder, såfremt de pågælden-

de aktørers aktiviteter har betydning for de opgaver, som

Forsyningstilsynet varetager. Forsyningstilsynet kan derudo-

ver i medfør af § 48 f, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse fast-

sætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens og andre

markedsaktørers pligt til at videregive oplysninger i henhold

til stk. 1, herunder regler om formen for indberetning, og at

indberetningen skal ske digitalt. Det betyder, at Forsynings-

tilsynet blandt andet kan fastsætte regler om, at en indberet-

ning skal ledsages af en erklæring afgivet af en godkendt

revisor.

Udgangspunktet er, at Forsyningstilsynets opgaver og befø-

jelser fastsættes i de respektive sektorlove, men Forsynings-

tilsynet har efter lov om Forsyningstilsynet til opgave at føl-

ge og vurdere reguleringen af forsyningssektorerne, herun-

der orientere klima-, energi- og forsyningsministeren, hvis

reguleringen strider mod hensigten med lov om Forsynings-

tilsynet og sektorlovgivningen. I både lov om varmeforsy-

ning og kapitel 6 i lov om miljøbeskyttelse er der fastsat

en pligt for Forsyningstilsynet til at orientere klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren om forhold, der har betydning

for ministeren. Endvidere har Forsyningstilsynet efter miljø-

beskyttelseslovens kapitel 6 en forpligtelse til at orientere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold, som tilsy-

net mener kan være i strid med konkurrencelovgivningen.

Efter gældende ret er Forsyningstilsynets opgaver i relation

til affaldssektoren efter kapitel 6 eller regler udstedt i med-

før heraf gebyrfinansierede, jf. lov om miljøbeskyttelse §

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

48, stk. 3, nr. 3. Kommunalbestyrelserne skal finansiere be-

taling af gebyrer til Forsyningstilsynet over affaldsgebyret

eller gennem indsamling af erhvervsaffald til markedspris.

Kapitlerne 9, 9 a og 10 om tilsynsbestemmelser og admini-

strative bestemmelser i lov om miljøbeskyttelse finder ikke

anvendelse på Forsyningstilsynets afgørelser efter lov om

miljøbeskyttelse. Bestemmelserne er udformet med henblik

på det tilsyn, der føres af kommunalbestyrelsen og miljømi-

nisteren.

Ankestyrelsen fører tilsyn med kommunalbestyrelserne og

kommunale fællesskaber i medfør af § 47 i kommunesty-

relsesloven. Det er dermed fortsat Ankestyrelsen, der fører

tilsyn med kommunalbestyrelsernes overholdelse af reglerne

om fastsættelse, opkrævning og kontoføring af gebyrer for

affaldsordninger.

3.1.2.2.2 Gældende EU-ret – affaldsdirektivet

Affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4 vedrører, hvordan med-

lemsstaterne skal rammesætte de finansielle bidrag og om-

kostninger, som producenter skal betale og dække for at op-

fylde forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar. Det

fremgår af artikel 8 a, stk. 4, litra c, at omkostningerne

ikke må overstige de omkostninger, der er nødvendige, og

at sådanne omkostninger skal fastsættes på en gennemsigtig

måde af de berørte aktører. Se i øvrigt pkt. 3.1.2.1.2 for

nærmere beskrivelse af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4.

3.1.2.2.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Med ændring af lov om miljøbeskyttelse ved lov nr. 898

af 21. juni 2022 er Forsyningstilsynet tillagt en række til-

synsopgaver inden for affaldssektoren med henblik på, at

Forsyningstilsynet oparbejder viden om sektoren, frem mod

at de resterende dele af aftale om klimaplan for en grøn af-

faldssektor og cirkulær økonomi af 16. juni 2020, herunder

omkring et skærpet økonomisk tilsyn, implementeres.

Med den opfølgende politiske aftale om klimaplan for en

grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af 30. august 2022

(Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Liberal Alliance og Moderaterne) blev det po-

litisk besluttet, at der skal føres et styrket tilsyn med af-

faldsgebyrerne, herunder at Forsyningstilsynet skal fastsætte

regler for opkrævning af affaldsgebyrer, der sikrer gennem-

sigtighed og omkostningsægthed for borgerne. Det fremgår

ligeledes af den politiske aftale, at regler om mere ensartet-

hed og transparens vil bidrage til at sikre gennemsigtighed i

forhold til, hvilke omkostninger producenterne skal afholde

til affaldshåndtering, når det udvidede producentansvar for

emballage træder i kraft.

Det fremgår endvidere af den parallelt indgåede politiske

aftale om udvidet producentansvar for emballage og visse

engangsplastprodukter, at det udvidede producentansvar for

emballage vil indebære, at der flyttes omkostninger fra bor-

gernes affaldsgebyrer til producenterne, og at løsningen in-

debærer skærpede krav til transparens og ensartethed i kom-

munalbestyrelsernes opgørelse af omkostninger.

Efter den gældende § 48 d, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven,

har Forsyningstilsynet til opgave at analysere og overvåge

de kommunale affaldsgebyrer. Dette består blandt andet i,

at Forsyningstilsynet udarbejder og offentliggør en årlig rap-

port om udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer.

Med den foreslåede ordning for det udvidede producentan-

svar for emballage skal kommunalbestyrelsen opkræve pro-

ducentgebyrer hos producenter eller disses kollektive ord-

ninger, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 15, for de dele af affalds-

håndteringen af emballageaffald, som kommunalbestyrelsen

varetager på vegne af producenter eller disses kollektive

ordninger. I praksis vil fastsættelse af producentgebyrer og

affaldsgebyrer være tæt sammenhængende, da emballageaf-

fald udgør en betydelig andel af de affaldsordninger, der i

dag indsamles og finansieres efter regler om affaldsgebyrer,

jf. lovens § 48 og regler fastsat i medfør heraf. Omkostnin-

ger til affaldshåndtering af emballageaffald, der med den

foreslåede løsning skal betales af producenter, vil skulle

opgøres med udgangspunkt i omkostninger til den samlede

affaldsordning efter fastsatte fordelingsnøgler for hhv. em-

ballageaffald og ikkeemballageaffald og vil derfor som ho-

vedregel skulle modregnes i omkostningsopgørelsen ved

fastsættelse af affaldsgebyrer. Der henvises til pkt. 3.1.2.1.5

for en nærmere beskrivelse af den foreslåede ordning for

producentgebyrer, samt den foreslåede ordning for brug af

fordelingsnøgler i pkt. 3.1.2.1.3.

På den baggrund er det Miljø- og Ligestillingsministeriets

vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at Forsyningstil-

synet kan overvåge og analysere producentgebyrer, ligesom

Forsyningstilsynet har til opgave at overvåge og analysere

de kommunale affaldsgebyrer. Miljø- og Ligestillingsmini-

steriet og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet vurde-

rer, at dette vil understøtte gennemsigtighed i forhold til

omkostninger forbundet med håndtering af emballageaffald,

for så vidt angår både affaldsgebyrer og producentgeby-

rer. Overvågning og analyse af producentgebyrer kan på

sigt skabe øget indsigt i kommunalbestyrelsens fastsættelse

af producentgebyrer, og kan således bidrage til et bedre sam-

menligningsgrundlag og øget gennemsigtighed i opgørelsen

af kommunalbestyrelsens omkostninger.

Det foreslås, at miljøministeren efter forhandling med kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kun-

ne fastsætte regler om de opgaver med analyser og overvåg-

ning, som Forsyningstilsynet skal varetage i forbindelse med

gebyrer fastsat efter § 9 p, stk. 15, eller efter regler fastsat

i medfør af § 9 p, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 59. Gen-

nem forhandling sikres det, at der sker koordinering mellem

miljøministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren,

under hensyn til Forsyningstilsynets uafhængighed og for at

sikre sammenhæng i forhold til Forsyningstilsynets øvrige

opgavevaretagelse og ressourcer og i overensstemmelse med

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

kapitel 1 i lov om Forsyningstilsynet. I overensstemmelse

med bestemmelsens ordlyd vil det kun være regler, der ve-

drører Forsyningstilsynets konkrete opgavevaretagelse, som

vil skulle forhandles med klima-, energi- og forsyningsmini-

steren.

Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at Forsynings-

tilsynets overvågning og analyse af producentgebyrer blandt

andet vil indebære, at Forsyningstilsynet foretager en årlig

sammenligning af gebyrerne, der offentliggøres på Forsy-

ningstilsynets hjemmeside.

Bestemmelsen har sammenhæng med den gældende § 48 f,

der vedrører mulighed for at Forsyningstilsynet kan indhen-

te nødvendige oplysninger hos kommunalbestyrelsen eller

andre markedsaktører til brug for tilsynets opgavevaretagel-

se efter samme kapitel eller regler fastsat i medfør heraf.

Det foreslås yderligere, at Forsyningstilsynet oplyser miljø-

ministeren om forhold vedrørende producentgebyrer, som

tilsynet mener kan have betydning for ministeren. I forlæn-

gelse heraf vil det følge naturligt, at miljøministeren også

kan anmode Forsyningstilsynet om oplysninger vedrøren-

de opgaven med analyse og overvågning af producentge-

byrer. Sådanne oplysninger kan for eksempel være nærme-

re oplysninger om overvågningen af kommunalbestyrelsers

fastsatte gebyrer efter det foreslåede § 9 p, stk. 15, nr. 1.

Det foreslås endvidere, at Forsyningstilsynets opgaver med

overvågning og analyse af producentgebyrer gebyrfinansie-

res, i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 15, nr. 6, jf. den

gældende § 48 g, stk. 1, hvorefter Forsyningstilsynet kan

opkræve gebyrer hos kommunalbestyrelsen til dækning af

tilsynets omkostninger til overvågning og analyse af produ-

centgebyrer, og at kommunalbestyrelsen vil kunne overvæl-

te disse omkostninger i producentgebyrer. Dette vil således

indebære, at producenter vil betale omkostninger til over-

vågning og analyse af producentgebyrer, der fastsættes efter

regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 15. Dette

er i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a, stk.

4, hvorefter producenter skal bære det finansielle ansvar for

alle nødvendige udgifter til levering af affaldshåndterings-

tjenester vedrørende emballageaffald.

3.1.2.3 Afholdelse af omkostninger for håndtering af embal-

lageaffald fra affaldsproducerende virksomheder

3.1.2.3.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven og affalds-

aktørbekendtgørelsen

Der henvises til pkt. 2.1.2.1.1 for gennemgang af gælden-

de regler i miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 1 og stk. 3,

om producenters og importørers afholdelse og fordeling af

omkostninger forbundet med opfyldelse af tilbagetagnings-,

affaldshåndterings- og oplysningsforpligtelser i forbindelse

med emballageaffald. § 9 p, stk. 1, har virkning fra 31.

december 2024. Bemyndigelsen i stk. 3 er ikke udnyttet.

Indtil ikrafttrædelsen af § 9 p, stk. 1, afholdes omkostninger

til indsamling, transport og behandling af emballageaffald

af de emballageaffaldsproducerende virksomheder. Enten i

form af egen håndtering af affaldet eller ved overdragelse

af affald og ansvar mod betaling til en eller flere af de

aktører, der fremgår af § 27 i affaldsaktørbekendtgørelsen,

som nærmere beskrevet i pkt. 2.1.1.2.1.

3.1.2.3.2 Gældende EU-ret - affaldsdirektivet

Affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4 vedrører, hvordan med-

lemsstaterne skal rammesætte de finansielle bidrag og om-

kostninger, som producenter skal betale og dække for at op-

fylde forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar. Der

henvises til pkt. 3.1.2.1.2 for nærmere beskrivelse af affalds-

direktivets artikel 8 a, stk. 4.

3.1.2.3.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det følger af del 3 af den politiske aftale, at affaldsproduce-

rende virksomheder fortsat skal sikre håndtering af deres

emballageaffald efter gældende regler af hensyn til, at der

ikke foretages ændringer i det konkurrenceudsatte marked

for genanvendeligt erhvervsaffald som følge af det udvidede

producentansvar for emballage. Det fremgår, at producenter

skal kompensere affaldsindsamlere økonomisk for indsam-

ling, transport og affaldsbehandling af emballageaffald, der

indsamles fra affaldsproducerende virksomheder, og at pro-

ducenter derved alene har et finansielt ansvar.

I forbindelse med udmøntningen af den politiske aftale har

Miljø- og Ligestillingsministeriet konstateret, at det er nød-

vendigt, at producenter i stedet skal kompensere affaldspro-

ducerende virksomheder direkte, da det er de affaldsprodu-

cerende virksomheder, der jf. regler fastsat i medfør af det

foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., kan få pligt til at forestå

særskilt indsamling, transport og behandling af deres eget

emballageaffald. For nærmere herom se pkt. 3.1.1.2.5.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det

er hensigtsmæssigt at nyaffatte § 9 p, stk. 3, der bliver

stk. 4, af hensyn til at etablere klar hjemmel til at kunne

fastsætte regler om producenters afholdelse og fordeling af

omkostninger. For nærmere herom se pkt. 3.1.2.1.3.

Det foreslås med nyaffattelsen af stk. 3, som bliver stk. 4, at

miljøministeren fastsætter regler om producenters eller dis-

ses kollektive ordninger afholdelse og fordeling af omkost-

ninger forbundet med opfyldelse af indsamlings-, transport-,

behandlings-, oplysnings- og dataindberetningsforpligtelser

i forbindelse med emballageaffald omfattet af § 9 p, stk. 1,

regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 2, 1. pkt., og indsamlet

efter lovens § 49 d, stk. 2 eller 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Den foreslåede bestemmelse vil som den gældende bestem-

melse i § 9 p, stk. 3, omfatte emballageaffald fra affaldspro-

ducerende virksomheder og viderefører bemyndigelsen i den

gældende § 9 p, stk. 3, til at fastsætte nærmere regler om,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

hvilke omkostninger i affaldshåndteringskæden, som produ-

center skal dække med henblik på at sikre, at producenter

afholder de nødvendige omkostninger til indsamling, trans-

port og behandling af emballageaffald, jf. affaldsdirektivets

artikel 8 a, stk. 4.

For så vidt angår emballageproducerende virksomheders

indsamling, transport eller behandling af emballageaffald

efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 2,

1. pkt., eller kommunalbestyrelsens indsamling af emballa-

geaffald efter lovens § 49 d, stk. 2 eller 3, vil der i medfør af

den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes nærmere reg-

ler om producenters eller disses kollektive ordningers afhol-

delse af omkostninger forbundet med indsamling, transport

og behandling af emballageaffald fra affaldsproducerende

virksomheder. Både når indsamling, transport og behandling

af affaldet foranstaltes af kommunalbestyrelsen eller af den

affaldsproducerende virksomhed.

Producenter kan som hidtil opfylde deres producentansvars-

forpligtelser gennem en kollektiv ordning, jf. miljøbeskyttel-

seslovens § 9 z, stk. 1. Som noget nyt kan miljøministeren

i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 3, 1.

pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., fastsætte regler om kollektive

ordningers afholdelse og fordeling af omkostninger. Dette

skal ses i lyset af den foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 3,

hvorefter der kan fastsættes regler om pligt til medlemskab

af en kollektiv ordning. For nærmere herom henvises til

den foreslåede § 9 z, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 33, og

bemærkninger hertil.

Miljøministeren kan endvidere i medfør af den foreslåede

bestemmelse i § 9 p, stk. 4, fastsætte regler om opgørelse af

omkostninger og om procedurer for betaling af omkostnin-

ger og dokumentation herfor.

Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at omkostnin-

ger til emballageaffald fra affaldsproducerende virksomhe-

der opgøres på baggrund af faste fordelingsnøgler for ande-

len af emballageaffald i de affaldsfraktioner, hvor emballa-

geaffaldet indsamles af de affaldsproducerende virksomhe-

der henholdsvis kommunalbestyrelsen sammen med andet

affald, der ikke er emballageaffald. Det er således hensigten,

at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat faste fordelings-

nøgler for emballageaffald fra affaldsproducerende virksom-

heder, som producenterne eller disses kollektive ordninger

forpligtes til at benytte til at opgøre de affaldsproduceren-

de virksomheders omkostninger til emballageaffald. Det for-

ventes, at der i første omgang fastsættes fordelingsnøgler for

affaldsfraktionerne plast-, glas-, metal-, pap-, papir-, træ-,

mad- og drikkekartonaffald samt kombineret indsamling af

disse fraktioner og emballageaffald, der skal sorteres som

restaffald. Som beskrevet i pkt. 3.1.2.1.3 forventes forde-

lingsnøglerne at blive fastsat på baggrund af analyser af

fysiske affaldsfraktioner.

Det er desuden hensigten, at bemyndigelsen udnyttes til at

fastsætte nærmere regler om opgørelsen af omkostninger,

herunder om at opgørelsen af omkostninger til indsamling,

transport og behandling af emballageaffald skal ske efter

en beregningsmetode med fastsatte nøgletal for indsamling,

transport og behandling af emballageaffald fra affaldsprodu-

cerende virksomheder, der løbende opdateres. Beregnings-

metoden skal bl.a. sikre, at producenter dækker de omkost-

ninger, der er nødvendige for at opnå de EU-fastsatte gen-

anvendelsesmål for emballageaffald, således at producenter

samlet set afholder de nødvendige omkostninger til affalds-

håndtering på en omkostningseffektiv måde, jf. affaldsdi-

rektivets artikel 8 a, stk. 4. Samtidigt er det hensigten at

fastsætte beregningsmetoden under hensyn til at skabe et ad-

ministrerbart system for de affaldsproducerende virksomhe-

der, producenter eller disses kollektive ordninger, herunder

med simple udregninger af omkostninger, hvor det vurderes

muligt og hensigtsmæssigt.

Beregningsmetoden forventes bl.a. udarbejdet på baggrund

af anbefalinger fra et frivilligt udvalg med deltagelse af rele-

vante repræsentanter for affaldsproducerende virksomheder,

private indsamlingsvirksomheder og producenter af embal-

lage og disses kollektive ordninger.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til at fastsætte

regler om, at producenterne eller disses kollektive ordninger

forpligtes til på baggrund af bl.a. beregningsmetoden med

fastsatte nøgletal og fordelingsnøgler at opgøre de omkost-

ninger, som skal betales til de affaldsproducerende virksom-

heder eller kommunalbestyrelsen, når de affaldsproduceren-

de virksomheder eller kommunalbestyrelsen har anmodet

om producenter eller disse kollektive ordninger om betaling.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at embal-

lage, der skal sorteres som farligt affald, i første omgang

ikke forpligtes til at afholde omkostninger til indsamling,

transport og affaldsbehandling fra affaldsproducerende virk-

somheder, fordi der endnu ikke er tilstrækkeligt datagrund-

lag til at kunne fastsætte en fordelingsnøgle for affaldsfrakti-

onen farligt affald fra affaldsproducerende virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger desuden miljømi-

nisteren til at fastsætte regler om dokumentation for opgø-

relse af omkostninger og som noget nyt om procedurer

for betaling af omkostninger. Det er hensigten at fastsætte

nærmere regler om procedurer for betalingen af omkostnin-

ger mellem producenter eller disses kollektive ordninger og

de affaldsproducerende virksomheder. Det er hensigten at

fastsætte regler om, hvor ofte betalingen skal ske, frister

herfor og hvilke oplysninger, der skal angives til producen-

ter eller disses kollektive ordninger i forbindelse med en

affaldsproducerende virksomhed eller kommunalbestyrelses

anmodning om betaling. Det er desuden hensigten at fast-

sætte regler om, at den affaldsproducerende virksomhed

eller kommunalbestyrelsen skal kunne dokumentere, hvor

mange tons affald, der er indsamlet og affaldsbehandlet i en

given affaldsfraktion og branche med henblik på at kunne

anvende den korrekte fordelingsnøgle, samt krav om at disse

oplysninger kan dokumenteres. Det kan for eksempel være

ved brug af vejesedler. Det er desuden hensigten, at der

fastsættes regler om dokumentation for, at emballageaffald

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

omfattet af en anmodning om betaling ikke er omfattet af en

egen tilbagetagningsordning for emballageaffald efter den

foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel til at gen-

nemføre affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4.

3.1.2.4 Gebyr for myndighedsbehandling og øvrige admini-

strative opgaver i det udvidede producentansvar for embal-

lage

3.1.2.4.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 88, stk. 1, kan der

opkræves gebyrer til dækning af myndighedernes omkost-

ninger ved administration og tilsyn i forbindelse med lo-

ven. Det fremgår af bemærkninger til bestemmelsen, at be-

myndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om bruger-

betaling i forbindelse med lovens administration, herunder

til dækning af myndighedernes omkostninger til bl.a. tilsyn

og ved behandling af sager om tilladelser eller dispensatio-

ner og ved behandling af klagesager, jf. Folketingstidende

1990-91 (2. samling), Tillæg A, L 74 side 49.

3.1.2.4.2 Gældende EU-ret - affaldsdirektivet

Se pkt. 3.1.2.1.1 for gældende EU-ret vedrørende affaldsdi-

rektivets artikel 8 a, stk. 4, om de finansielle bidrag, som

producenter skal betale for at opfylde sine forpligtelser ved-

rørende udvidet producentansvar.

3.1.2.4.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det fremgår af del 5 i den politiske aftale at en række

administrative opgaver løftes af staten, herunder at direktiv-

forpligtelsen til at sikre, at borgerne oplyses om korrekt

håndtering af emballageaffald og at undgå henkastet affald i

naturen, skal løftes af staten. Det fremgår desuden af aftalen,

at alle omkostninger, herunder omkostninger til administra-

tion, skal afholdes af producenter.

Det udvidede producentansvar for emballage vil indebære

en række administrative opgaver i Miljø- og Ligestillingsmi-

nisteriet, hvor omkostningerne skal afholdes af producenter

i henhold til direktivforpligtelser og ønskerne i den politiske

aftale.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at der er behov

for en særskilt hjemmel til, at administrative opgaver i regi

af det udvidede producentansvar for emballage, herunder

oplysningstiltag, kan finansieres af producenter ved betaling

af gebyrer. Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministe-

riets vurdering, at der i forbindelse med fastsættelse af geby-

rer vil kunne opstå behov for, at ministeren kan foretage en

skønsmæssig fastsættelse heraf, således at producenter ikke

omgår gebyrbetalingsforpligtelsen ved at undlade at afgive

korrekte oplysninger til brug for opgørelse af gebyret.

Derfor foreslås det med et nyt stk. 18 i § 9 p, at miljømini-

steren bemyndiges til at fastsætte regler om, at producenter

eller disses kollektive ordninger skal betale gebyrer til dæk-

ning af miljøministerens omkostninger forbundet med admi-

nistration af det udvidede producentansvar for emballage, jf.

lovforslagets § 1, nr. 19 vedrørende indsættelse af et nyt stk.

18.

Det foreslås endvidere med et nyt stk. 20 i § 9 p, at miljømi-

nisteren kan fastsætte regler om fastsættelse, opkrævning og

indbetaling af gebyr, herunder regler om gebyrets størrelse

og skønsmæssige fastsættelse og om digital indbetaling af

gebyret, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, vedrørende indsættelse

af nyt stk. 20.

Det følger af de foreslåede bestemmelser, at der bl.a. skal

fastsættes regler om gebyrbetaling til dækning af miljømini-

sterens omkostninger forbundet med opgørelse af andelen

af emballageaffald i indsamlet affald fordelt på affaldsfrakti-

oner, sekretariatsbetjening af visse rådgivende udvalg vedrø-

rende udvidet producentansvar for emballage og oplysnings-

tiltag overfor brugere af emballage.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at miljøministeren

vil skulle fastsætte regler om, at producenter skal betale

gebyr til dækning af de faktiske omkostninger forbundet

med opgørelse af andelen af emballageaffald i affaldsfrakti-

oner, herunder hvor relevant fordelt på forskellige brancher,

hvor affaldsproducerende virksomheder genererer emballa-

geaffald. Formålet med at opgøre andelen af emballageaf-

fald i indsamlet affald er at kunne udarbejde og løbende

opdatere de fordelingsnøgler, som kommunalbestyrelsen og

producenter eller disses kollektive ordninger skal anvende

til at fastlægge de omkostninger, som producenter skal af-

holde til indsamling, transport og håndtering af emballageaf-

fald. Fordelingsnøglerne udarbejdes på baggrund af konkre-

te affaldsanalyser. For nærmere om fordelingsnøgler og brug

heraf se pkt. 3.1.2.1.3. Omkostninger til opgørelsen af ande-

len af emballageaffald i affaldsfraktioner kan bl.a. omfatte

analyser af fysiske affaldsfraktioner ved et antal stikprøver,

som kan danne grundlag for generelle antagelser om andelen

af emballageaffald i en given affaldsfraktion.

De foreslåede bestemmelser indebærer endvidere, at miljø-

ministeren vil skulle fastsætte regler om, at producenter skal

betale gebyr til dækning af de faktiske omkostninger forbun-

det med sekretariatsbetjening af visse rådgivende udvalg

vedrørende producentansvar for emballage. Det forventes,

at Miljø- og Ligestillingsministeriet vil nedsætte rådgiven-

de udvalg med repræsentanter fra for eksempel kollektive

ordninger og erhvervsorganisationer, der kan bistå med at

kvalificere og opdatere den beregningsmetode, som skal an-

vendes til fastsættelse af producenters betaling af affaldspro-

ducerende virksomheders omkostninger i forbindelse med

indsamling, transport og behandling af deres emballageaf-

fald. For nærmere som nærmere om dette se pkt. 2.1.2.3.

Miljøministeren vil endvidere efter de foreslåede bestem-

melser skulle fastsætte regler om, at producenter skal betale

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

gebyr til dækning af de faktiske omkostninger til udarbej-

delse af oplysningstiltag efter regler fast i medfør af den

foreslåede § 9 p, stk. 10, der bliver stk. 11, jf. lovforslagets §

1, nr. 15.

Omkostningerne til oplysningstiltag vil bl.a. kunne omfatte

udarbejdelse af informationsmateriale, kampagneindsatser

via sociale medier eller øvrige landsdækkende medier og

øvrige metoder til at oplyse om og fremme ansvarlig for-

brugeradfærd med henblik på at reducere henkastet affald

emballage, samt administration forbundet hermed.

Opregningen af administrative opgaver i det foreslåede § 9

p, stk. 18, er ikke udtømmende, og bemyndigelsen til miljø-

ministeren til at fastsætte regler om, at producenter og disse

kollektive ordninger skal betale gebyr til dækning af mil-

jøministerens omkostninger forbundet med administration

af det udvidede producentansvar for emballage, vil også

kunne anvendes til at fastsætte regler om gebyrfinansiering

af øvrige administrative opgaver vedrørende udvidet produ-

centansvar for emballage. Det forventes i den henseende,

at bemyndigelsen også vil blive anvendt til at fastsætte

regler om, at Miljøstyrelsens omkostninger forbundet med

behandling af klager over afgørelser truffet af den producen-

tregisteransvarlige organisation (Dansk Producentansvar), jf.

§ 9 ø, stk. 1, skal dækkes af producenterne igennem et

gebyr. Det forventes desuden, at der bliver fastsat regler om,

at omkostninger forbundet med administration og opkræv-

ning af gebyrer skal indgå i gebyropgørelsen, dvs. navnlig

omkostninger til oprettelse og udsendelse af fakturaer.

Det er hensigten, at gebyret administrativt fastsættes såle-

des, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger,

der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte områ-

de. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på bag-

grund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af

årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller tak-

sten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mel-

lem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte

område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksi-

malt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette

omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at

udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budget-

vejledning, afsnit 2.3.1.

De foreslåede bestemmelser indebærer endvidere, at miljø-

ministeren blandt andet vil kunne fastsætte regler om beta-

lingsperiode og regler om, at gebyret opkræves på baggrund

af de oplysninger, som producenter i henhold til regler fast-

sat i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 9 æ, stk. 1, skal

indberette til producentregistret om mængde og kategori af

emballage, som er markedsført.

Forslaget indebærer endvidere, at ministeren vil kunne fore-

tage en skønsmæssig fastsættelse af gebyret i de tilfælde,

hvor producenter har undladt at give korrekte oplysninger

om markedsførte mængder, og størrelsen af det gebyrbeløb,

som påhviler en producent, derved ikke kan opgøres. Den

skønsmæssige opgørelse vil for eksempel kunne ske med

baggrund i et gennemsnit af en producents tidligere afgivne

oplysninger om markedsførte mængder.

Ved digital indbetaling forstås betaling med kort, ved bank-

overførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignende.

Det forventes, at miljøministeren i medfør af § 80, stk. 1,

i miljøbeskyttelsesloven vil delegere de ovenfor beskrevne

opgaver til Miljøstyrelsen, som også vil få delegeret kompe-

tencen til at fastsætte og opkræve gebyret fra producenter.

Det forventes ligeledes, at miljøministeren med hjemmel i §

80, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, vil fastsætte regler om,

at Miljøstyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyret,

ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Det udskudte virkningstidspunkt for § 9 p, stk. 1, og § 9

s, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, stk. 5, er ikke til hinder for,

at miljøministeren kan opkræve gebyr for administration og

oplysningstiltag efter de foreslåede bestemmelser fra den 31.

december 2024, jf. lovforslagets § 4, stk. 1. Det skyldes, at

selvom de udvidede producentansvar ikke får fuld virkning

før den 1. oktober 2025, vil miljøministeren allerede skulle

varetage nødvendig administration, med henblik på indfas-

ning af de udvidede producentansvar og opkræve gebyrer

herfor, fra den 31. december 2024. Det forventes, at der i

perioden 31. december 2024 - 30. september 2025 vil blive

fastsat og opkrævet gebyr for Miljøstyrelsens omkostninger

forbundet med opgørelsen af andelen af emballageaffald i

indsamlet affald fordelt på affaldsfraktioner, sekretariatsbe-

tjening af visse rådgivende udvalg og klagesagsbehandling

som ovenfor beskrevet. Gebyropkrævning i denne periode

er en nødvendig forudsætning for, at ordningen som sådan,

jf. § 9 p, stk. 1, og regler udstedt i medfør af stk. 2, og §

9 s, stk. 1, vil kunne få virkning fra og med den 1. oktober

2025. Producenter vil modtage en konkret modydelse for

gebyrtilsvaret i perioden 31. december 2024 – 30. september

2025.

3.1.2.5 Gebyr for tilsyn med registrering og rapportering til

producentregisteret

3.1.2.5.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven og produ-

centansvarsbekendtgørelser

Efter miljøbeskyttelseslovens § 9 æ, stk. 1 fastsætter mil-

jøministeren regler om oprettelse og drift af registre over

producenter og importører af fiskeredskaber, der indehol-

der plast, af elektrisk og elektronisk udstyr, af emballerede

produkter, af person- og varebiler, af drikkevarebeholdere,

drikkebægre, balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer

af engangsplast og af batterier og akkumulatorer, og deres

repræsentanter og om, at disse har pligt til at tilmelde sig

registre, og om deres og myndigheders pligt til at indgive

oplysninger til registre.

De nærmere regler om oprettelse og drift af registre for ud-

videde producentansvarsordninger er fastsat i bekendtgørel-

se om nr. 1566 af 19. december 2022 om at bringe elektrisk

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald

af sådant udstyr, bekendtgørelse nr. 1654 af 29. december

2022 om håndtering af affald i form af motordrevne køretø-

jer, opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af skrotnings-

godtgørelse, bekendtgørelse nr. 1453 af 7. december 2015

om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og ak-

kumulatorer (herefter benævnt batteribekendtgørelsen), be-

kendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangs-

plastprodukter, bekendtgørelse nr. 404 af 8. april 2024 om

udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder

plast (herefter benævnt fiskeredskabsbekendtgørelsen), samt

emballageregisterbekendtgørelsen.

Der er endvidere fastsat regler i medfør af lovens § 9 æ om,

at den producentregisteransvarlige organisation (Dansk Pro-

ducentansvar) skal oprette og drive registre, således at det

er den producentregisteransvarlige organisation, der træffer

afgørelse om, hvorvidt en fysisk eller juridisk person er

forpligtet til at lade sig registrere m.v. Driften af registre

oprettet i medfør af § 9 æ, og som er delegeret til den

producentregisteransvarlige organisation i medfør af § 9 ø,

stk. 1, kan gebyrfinansieres efter regler udstedt i medfør af §

9 ø, stk. 4.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder generelle hjemler til at

fastsætte regler om tilsyn i § 67 og § 73. Disse bestemmelser

indeholder hjemmel til at fastsætte regler om tilsyn med

overholdelse af regler om udvidet producentansvar. Der er

i alle ovenfor nævnte bekendtgørelser fastsat regler om, at

Miljøstyrelsen fører tilsyn med registrering og indrapporte-

ring af data om markedsførte mængder til producentregistre-

ne.

Det følger endvidere af gældende ret, at der kan opkræves

gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes om-

kostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med lo-

ven, jf. § 88, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Det fremgår af

bemærkninger til bestemmelsen, at bestemmelsen giver mil-

jøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om bruger-

betaling i forbindelse med lovens administration, herunder

til dækning af myndighedernes omkostninger til bl.a. tilsyn

og ved behandling af sager om tilladelser eller dispensatio-

ner og ved behandling af klagesager, jf. Folketingstidende

1990-91 (2. samling), Tillæg A, L 74 side 49.

3.1.2.5.2 Gældende EU-ret - affaldsdirektivet

Se pkt. 3.1.2.1.2 for gældende EU-ret vedrørende affaldsdi-

rektivets artikel 8 a, stk. 4, om de finansielle bidrag, som

producenter som minimum skal betale for at opfylde sine

forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar.

Det følger ikke direkte af affaldsdirektivets minimumskrav

til udvidede producentansvarsordninger, at producenter skal

afholde omkostninger til myndighedernes tilsyn med regi-

strering i producentregistre.

3.1.2.5.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det følger af del 5 i den politiske aftale, at et producen-

tansvarstilsyn med de af aftalen omfattede udvidede produ-

centansvarsordninger skal sikre efterlevelse af miljøkrav,

økonomisk effektivitet og lige konkurrencevilkår mellem

producenter, samt at tilsynet styrkes ved at sikre finansiering

af tilsynet igennem gebyrfinansiering.

Producenters registrering i producentregisteret og indberet-

ning af korrekt data er en forudsætning for at kunne vare-

tage producentansvarsforpligtelser, eftersom at fastlæggelse

af betalingsforpligtelser og betaling herfor er baseret på ind-

berettet data om markedsførte mængder til producentregiste-

ret. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at et effektivt

tilsyn med registrering i og korrekt indberetning til produ-

centregistre er vigtigt for udvidede producentansvarsordnin-

gers miljømæssige effekt og for lige konkurrencevilkår, da

tilsynet har til formål at modvirke, at producenter undlader

at registrere sig i producentregisteret eller undlader at indbe-

rette korrekte oplysninger om markedsførte mængder.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det er hen-

sigtsmæssigt at fastsætte en særskilt hjemmel for miljømini-

steren til at fastsætte regler om gebyrer, som finansierer et

tilsyn med udvidede producentansvarsordninger, herunder

med registrering og indberetning til producentregistre. Det

er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering,

at der i forbindelse med fastsættelse af gebyrer vil kunne

opstå behov for, at ministeren kan foretage en skønsmæs-

sig fastsættelse heraf, således at producenter ikke omgår

gebyrbetalingsforpligtelsen ved at undlade at afgive korrekte

oplysninger til brug for opgørelse af gebyret.

Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-

ring, at det vil være hensigtsmæssigt, at miljøministeren

kan fastsætte regler om opkrævning og indbetaling af disse

gebyrer, herunder at indbetalingen skal ske digitalt.

Det foreslås derfor, at miljøministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, at producenter skal betale gebyr til

miljøministeren til dækning af ministerens omkostninger

forbundet med tilsyn med, at producenter og importører og

deres bemyndigede repræsentanter er tilmeldt til producen-

tregistret og indgiver korrekte oplysninger hertil, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 38, vedrørende indsættelse af nyt § 9 æ, stk.

5, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at miljøministeren

kan fastsætte regler om gebyr til dækning af de faktiske om-

kostninger forbundet med tilsynet med overholdelse af pro-

ducenters pligt til registrering og indberetning af korrekte

data til producentregistre etableret i forbindelse med udvide-

de producentansvarsordninger. Miljøministeren vil endvide-

re kunne fastsætte regler om, at miljøministerens omkostnin-

ger til administration og opkrævning af gebyrerne, vil kunne

gebyrfinansieres. Dette indebærer bl.a. omkostninger til fak-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

turering, herunder udregning, fakturaoprettelse og løbende

udsendelse af fakturaer.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse benyttes til

i overensstemmelse med den politiske aftale at fastsætte reg-

ler om gebyr til dækning af omkostninger til tilsyn med pro-

ducentansvarsordninger for emballage, visse engangsplast-

produkter og fiskeredskaber, der indeholder plast. Ministe-

ren vil dog også kunne fastsætte regler om gebyr til dækning

af miljøministerens omkostninger til tilsyn med registrering

og indberetning af oplysninger for andre produktgrupper

omfattet af regler om udvidet producentansvar.

Det er hensigten, at gebyret administrativt fastsættes såle-

des, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger,

der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte områ-

de. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på bag-

grund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af

årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller tak-

sten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mel-

lem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte

område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksi-

malt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette

omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at

udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budget-

vejledning, afsnit 2.3.1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at miljøministeren

blandt andet vil kunne fastsætte regler om betalingsperiode

og regler om, at gebyr opkræves på baggrund af de oplys-

ninger, som producenter og importører i henhold til regler

fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 9 æ, stk. 1, skal

indberette til producentregistret om mængde og kategori af

produkter eller emballage, som er markedsført.

Det foreslås endvidere, at miljøministeren kan fastsætte reg-

ler om fastsættelse, opkrævning og indbetaling af gebyr, her-

under regler om gebyrets størrelse og skønsmæssig fastsæt-

telse og om digital indbetaling af gebyret, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 38, vedrørende indsættelse af nyt § 9 æ, stk. 5, 2.

pkt. Ved digital indbetaling forstås betaling med kort, ved

bankoverførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignende.

Det følger af det foreslåede, at ministeren kan fastsætte reg-

ler om skønsmæssig fastsættelse af gebyrets størrelse. Dette

har til hensigt at sikre, at producenter ikke omgår gebyr-

betalingsforpligtelsen ved at undlade at give korrekte op-

lysninger om markedsførte mængder, og størrelsen af det

gebyrbeløb, som påhviler en producent, derved ikke kan

opgøres. Dette foreslås af hensyn til at sikre, at producenter

og importører ikke omgår gebyrbetalingsforpligtelsen ved at

undlade at afgive korrekte oplysninger. Den skønsmæssige

fastsættelse vil for eksempel kunne ske med baggrund i et

gennemsnit af en producents tidligere afgivne oplysninger

om markedsførte mængder.

Det forventes, at miljøministeren i medfør af § 80, stk. 1,

i miljøbeskyttelsesloven vil delegere de ovenfor beskrevne

tilsynsopgaver til Miljøstyrelsen, som også vil få delegeret

kompetencen til at fastsætte og opkræve gebyr fra producen-

ter.

Det forventes ligeledes, at miljøministeren med hjemmel i

§ 80, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, vil udstede regler om,

at Miljøstyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyr, ikke

skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Det udskudte virkningstidspunkt for § 9 p, stk. 1, og § 9

s, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, stk. 5, er ikke til hinder

for, at miljøministeren kan opkræve gebyr for tilsyn efter

den foreslåede bestemmelse fra den 31. december 2024, jf.

lovforslagets § 4, stk. 1. Det skyldes, at selvom de udvidede

producentansvar ikke får fuld virkning før den 1. oktober

2025, vil miljøministeren allerede skulle varetage tilsyn med

korrekt registrering i producentregisteret og opkræve geby-

rer herfor, fra den 31. december 2024. Det forventes, at

der i perioden 31. december 2024 - 30. september 2025

vil blive fastsat og opkrævet gebyr for Miljøstyrelsens om-

kostninger forbundet med tilsyn med korrekt registrering

af producenter i producentregisteret for emballage og produ-

centregisteret for drikkevarebeholder og drikkebægre, der

ikke er emballage. Gebyropkrævning i denne periode er en

nødvendig forudsætning for, at ordningen som sådan, jf. §

9 p, stk. 1, og regler udstedt i medfør af stk. 2, og § 9

s, stk. 1, vil kunne få virkning fra og med den 1. oktober

2025. Producenter vil modtage en konkret modydelse for

gebyrtilsvaret i perioden 31. december 2024 – 30. september

2025.

3.2 Håndtering af affaldsfraktioner, der både indeholder

emballageaffald og ikkeemballageaffald

3.2.1 Overdragelse af kommunalt indsamlede affaldsfrakti-

oner, der både indeholder emballageaffald og ikkeemballa-

geaffald

3.2.1.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven, affaldsbe-

kendtgørelsen og affaldsaktørbekendtgørelsen

Affaldshåndtering, herunder affaldshåndtering af emballa-

geaffald, er efter gældende ret som udgangspunkt en kom-

munal opgave, medmindre andet er fastsat i loven eller i

regler udstedt i medfør af loven, jf. miljøbeskyttelseslovens

§ 45, stk. 1. Når en kommunal indsamlingsordning er etab-

leret, må indsamling af det af ordningen omfattede affald

kun finde sted ved kommunalbestyrelsens foranstaltning, jf.

§ 45, stk. 3. Det er således kommunalbestyrelsen, der har

ansvaret for at indsamle og behandle husholdningsaffald,

herunder emballageaffald. Producenter og importører af em-

ballerede produkter kan dog i medfør af § 45, stk. 6, 2. pkt.,

der har virkning fra den 31. december 2024, uanset § 45,

stk. 3, etablere egne tilbagetagningsordninger for affald af

emballage fra private husholdninger.

De kommunale indsamlingsordninger er nærmere reguleret

i affaldsbekendtgørelsen, som bl.a. stiller krav til behandlin-

gen af det indsamlede affald. Affaldsbekendtgørelsen stiller

krav til kommunalbestyrelserne om at etablere indsamlings-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

ordninger i form af henteordninger for særskilt indsamling

af en række affaldsfraktioner, herunder plast-, glas-, papir-,

pap-, metal- samt mad- og drikkekartonaffald. Kommunal-

bestyrelserne kan dog vælge at etablere indsamlingsordnin-

gerne som kombineret indsamling af bestemte affaldstyper,

for eksempel papir- og papaffald, da det er vurderet, at de

specifikke kombinationsmuligheder ikke skader genanven-

delsen af de pågældende affaldsfraktioner. Affaldsbekendt-

gørelsen stiller desuden krav om, at kommunalbestyrelserne

skal sikre, at husholdninger sorterer deres affald efter fast-

satte sorteringskriterier, samt brug af affaldspiktogrammer

på affaldsbeholdere.

Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse er undtaget

fra reglerne om kommunal indsamling og håndtering, jf.

miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 6. Kommunalbestyrelsen

kan dog i visse tilfælde indsamle erhvervsaffald egnet til

materialenyttiggørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 49 d,

stk. 2 og 3. Dette gælder for indsamling på genbrugspladser,

for indsamling hos affaldsproducerende virksomheder, der

producerer affald i art og mængde svarende til en hushold-

nings, for indsamling på øer uden fast broforbindelse samt

for indsamling hos kommunalbestyrelsens egne institutioner

og virksomheder. Det følger desuden af affaldsbekendtgø-

relsen, at affaldsproducerende virksomheder skal sortere de-

res husholdningslignende erhvervsaffald efter samme sorte-

ringskriterier som husholdninger.

Kommunalbestyrelsen kan med visse undtagelser ikke del-

tage i aktiviteter vedrørende behandling af affald, der er

egnet til materialenyttiggørelse, uanset om det er indsamlet

fra husholdninger eller affaldsproducerende virksomheder,

jf. miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 1. Herunder kan

kommunalbestyrelsen jf. § 49 b, stk. 2, fortsat deltage i

aktiviteter forbundet med behandling af affald produceret på

øer uden fast broforbindelse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dog i medfør

af lovens § 49 b, stk. 3, fastsætte regler om kommunalbesty-

relsens deltagelse i aktiviteter forbundet med 1) omlastning

af affald omfattet af en kommunal affaldsordning, 2) forbe-

redelse med henblik på genbrug af affald, der er indsamlet

på genbrugspladser i kommunen, 3) behandling af haveaf-

fald, der er indsamlet på genbrugspladser i kommunen, 4)

behandling af affald produceret af kommunalbestyrelsens

egne institutioner og virksomheder og 5) materialenyttiggø-

relse i forbindelse med kommunale bygge- og anlægsprojek-

ter. Bemyndigelsen hertil er udnyttet i affaldsaktørbekendt-

gørelsen.

Det fremgår således af affaldsaktørbekendtgørelsen § 34, at

kommunalbestyrelsen i forbindelse med omlastning af affald

egnet til materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal

affaldsordning kan 1) af- og pålæsse affald egnet til materi-

alenyttiggørelse med henblik på transport til et behandlings-

anlæg, 2) oplagre affaldet midlertidigt, 3) manuelt frasortere

grove fejlsorteringer, 4) foretage sammenpresning og balle-

tering med henblik på transportoptimering og 5) komprime-

re, herunder neddele, ekspanderet polystyren (EPS-plast).

Kommunalbestyrelsen kan desuden uanset lovens § 49 b,

stk. 1, fortsat deltage i aktiviteter forbundet med behandling

af affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af en kom-

munal affaldsordning, når aktiviteterne er knyttet til et helt

eller delvis kommunalt ejet behandlingsanlæg, der enten er

godkendt til behandling af affald egnet til materialenyttig-

gørelse og sat i drift senest den 16. juni 2020, eller som

kommunalbestyrelsen senest den 16. juni 2020 har foretaget

væsentlige irreversible investeringer i etableringen af, jf. §

49 g, stk. 1. Sådanne aktiviteter skal dog fra den 1. januar

2024 udskilles i et eller flere særskilte selskaber, som drives

på kommercielle vilkår i aktie- eller anpartsselskabsform, jf.

§ 49 h, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal derudover udbyde opgaver med

behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, der er

omfattet af en kommunal affaldsordning, med mindre andet

er fastsat i medfør af loven, jf. § 49 e, stk. 1. Dette gælder

ikke for aktiviteter omfattet af § 49 b, stk. 2, eller regler

udstedt i medfør § 49 d stk. 3, dvs. de aktiviteter i forbindel-

se med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse,

som kommuner gerne må deltage i.

I medfør af den gældende § 9 p, stk. 1, der har virkning

fra den 31. december 2024, skal producenter og importø-

rer af emballerede produkter fra den 31. december 2024

forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel af embal-

lage for egen regning foranstalte tilbagetagning og særskilt

håndtering af emballage, som er markedsført som del af

et emballeret produkt, og affald heraf, medmindre der er

fastsat andre regler.

Det er dog i den gældende § 9 p, stk. 5, forudsat, at kom-

munalbestyrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 45,

stk. 1, fortsat skal varetage indsamling af emballageaffald

fra husholdninger og i visse tilfælde fra affaldsproduceren-

de virksomheder, da miljøministeren ifølge § 9 p, stk. 5,

fastsætter regler om en tildelingsordning for kommunalt

indsamlet emballageaffald, som producenter og importører

har pligt til at håndtere efter reglerne om udvidet producent-

ansvar. Heri ligger en pligt for kommunalbestyrelserne til

at overdrage emballageaffaldet til den eller de producenter

og importører eller disses kollektive ordninger, der har få-

et tildelt emballageaffald indsamlet af kommunalbestyrelser-

ne. For det kommunalt indsamlede affald har producenter

således alene et finansielt ansvar for at afholde de nødvendi-

ge omkostninger til indsamlingen, men både et operationelt

og finansielt ansvar for den efterfølgende affaldshåndtering.

Opgaver og ansvar for så vidt angår håndtering af emballa-

geaffald er nærmere beskrevet i pkt. 2.1.1.2.1.

3.2.1.2 Gældende EU-ret - emballagedirektivet

Der er ikke EU-ret, der regulerer overdragelse af affald mel-

lem kommunalbestyrelser og producenter.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

3.2.1.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Del 2 i den politiske aftale vedrører ansvars- og rolleforde-

ling mellem kommuner og producenter og disses kollektive

ordninger i relation til indsamling og affaldsbehandling af

affald med emballageaffald fra husholdninger. Det fremgår,

at kommunerne fortsat skal være ansvarlige for indsamlin-

gen af affald fra borgerne på en måde, hvor plast-, glas-,

pap-, papir-, metal- og mad- og drikkekartonaffald fortsat

sorteres i samme affaldsspand uanset, om det er emballa-

geaffald eller ikkeemballageaffald. Det fremgår, at de på-

gældende affaldsfraktioner skal overdrages til producenter

via kollektive ordninger, således at disse aktører overtager

ansvaret for den videre affaldsbehandling og dokumentation

af efterlevelse af miljøkrav til reel genanvendelse.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det er nødven-

digt at ændre i de gældende bestemmelser om ansvars- og

rollefordeling for kommunalt indsamlet affald af hensyn til

at kunne udmønte den politiske aftale i relation til indsam-

ling og behandling af affaldsfraktioner, hvori der indgår em-

ballageaffald.

Det foreslås derfor, at miljøministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at over-

drage indsamlet affald i affaldsfraktioner, der indeholder

emballageaffald fra husholdninger, til producenter eller dis-

ses kollektive ordninger, der har fået tildelt emballageaffald

i den pågældende kommune efter regler fastsat i medfør af

den foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.

10.

Forslaget indebærer, at udgangspunktet i miljøbeskyttelses-

lovens § 45, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen har an-

svaret for håndtering af det indsamlede husholdningsaffald,

der ikke er emballageaffald, kan fraviges.

Det er hensigten at fastsætte regler, hvorefter en række

affaldsfraktioner som kommunalbestyrelsen har indsamlet

i henteordninger fra husholdninger og affaldsproducerende

virksomheder, hvis sammenblandet i indsamlingen, jf. ne-

denfor, overdrages til producenter eller disses kollektive

ordninger, jf. pkt. 3.1.1.2.5 om forventet udmøntning af den

foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt. Den foreslåede bestemmelse

har desuden sammenhæng med den foreslåede § 9 p, stk.

6, i lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter miljøministeren kan

fastsætte regler om en tildelingsordning, der vil medføre,

at producenter eller disses kollektive ordninger tildeles en

mængde emballageaffald fra husholdninger, der er indsam-

let af kommunalbestyrelserne. Producenterne eller disses

kollektive ordninger forpligtes herefter til at overtage og

behandle det tildelte emballageaffald, jf. nærmere herom i

pkt. 3.1.1.3.

For så vidt angår affald i affaldsfraktioner indeholdende em-

ballageaffald, der indsamles via kommunale genbrugsplad-

ser, er det ligeledes hensigten at fastsætte regler, der forplig-

ter kommunalbestyrelsen til at overdrage en række affalds-

fraktioner til producenter eller disses kollektive ordninger,

jf. pkt. 3.1.1.2.4 om forventet udmøntning af den foreslåede

§ 9 p, stk. 2, 1. pkt.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har desuden vurderet, at

det på nuværende tidspunkt ikke vil være hensigtsmæssigt at

forpligte kommunalbestyrelsen til at overdrage visse øvrige

affaldsfraktioner, der kan indeholde emballageaffald i min-

dre mængder, jf. pkt. 3.1.1.2.4 om forventet udmøntning af

det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt. Ministeriet har samtidigt

vurderet, at det på sigt vil kunne vise sig hensigtsmæssigt

at forpligte kommunalbestyrelsen til at lade øvrige affalds-

fraktioner, der indeholder emballageaffald fra husholdninger

indsamlet i enten hente- eller bringeordninger, omfatte af

pligten til overdragelse, men at det først vil kræve en nær-

mere kortlægning af, hvor store mængder emballageaffald,

der typisk er i de øvrige fraktioner, og hensigtsmæssigheden

af at overdrage behandlingen til producenter eller disse kol-

lektive ordninger.

I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen indsamler embal-

lageaffald fra affaldsproducerende virksomheder og i ind-

samlingen blander dette sammen med emballageaffald fra

husholdninger, er det hensigten i medfør af den foreslåede

§ 45, stk. 10, at fastsætte nærmere regler om, at kommunal-

bestyrelsen skal overdrage det indsamlede affald til produ-

center eller disses kollektive ordninger svarende til det, der

vil gælde for overdragelse af indsamlet affald fra hushold-

ninger. Dette har baggrund i, at det ikke vil være praktisk

muligt at adskille sammenblandet affald fra affaldsproduce-

rende virksomheder og affald fra husholdninger efter ind-

samlingen. Det er ikke hensigten at anvende bemyndigelsen

til at fastsætte regler om, at affald fra affaldsproducerende

virksomheder skal overdrages til producenter eller disses

kollektive ordninger, hvis kommunalbestyrelsen ikke blan-

der erhvervsaffald med husholdningsaffald i indsamlingen.

Den foreslåede ordning vil indebære, at kommunalbestyrel-

sens mulighed for at deltage i aktiviteter i forbindelse med

forberedelse med henblik på genbrug af affald, der er ind-

samlet på genbrugspladser i kommunen eller behandling af

affald produceret af kommunalbestyrelsens egne institutio-

ner og virksomheder, jf. § 49 b, stk. 3, begrænses, hvis

affaldet indeholder emballageaffald. Pligten til at overdrage

nærmere bestemte affaldsfraktioner til producenter eller dis-

ses kollektive ordninger vil desuden indebære, at mængden

af affald omfattet af kommunalbestyrelsens udbudspligt ef-

ter § 49 e, stk. 1, reduceres.

Det foreslås endvidere, at miljøministeren kan fastsætte reg-

ler om overdragelsen af det omfattede affald, herunder om

hvor og hvordan overdragelsen af affaldet skal finde sted

samt tidsfrister for afhentningen.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at overdragelsen

af det indsamlede affald som udgangspunkt finder sted på

den kommunalt udpegede plads, hvor kommunalbestyrelsen

varetager omlastning af affald. Det kan enten være en plads

etableret af kommunalbestyrelsen, en fælleskommunal plads

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

eller en anden plads, som kommunalbestyrelsen har indgå-

et aftale med, jf. de gældende regler for kommunalbestyrel-

sens omlastning af affald i affaldsaktørbekendtgørelsens §

34. Dette vil indebære, at producenter eller disses kollektive

ordninger skal varetage transporten af det indsamlede affald

fra den kommunalt udpegede plads til videre affaldsbehand-

ling. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at dette er

mest hensigtsmæssigt af hensyn til at kunne placere et klart

ansvar for at sikre kapacitet til overdragelse af affald og

udnytte den eksisterende infrastruktur for affaldsindsamling

herunder omlastning. Derved undgås også risiko for strande-

de omkostninger hos kommunalbestyrelserne i forhold til

allerede foretagne investeringer i omlastepladser, som bl.a.

er foretaget i forbindelse med udrulning af den strømlinede

og husstandsnære affaldssortering. Den foreslåede ordning

muliggør desuden, at kommunalbestyrelsen kan sikre en

sammenhængende logistik i affaldsindsamlingen uden at

skulle ændre på denne som følge af skift i, hvilke produ-

center eller kollektive ordninger som kommunalbestyrelsen

skal overdrage affald til, jf. de foreslåede bestemmelser om

tildeling af kommunalt indsamlet affald i det foreslåede §

9 p, stk. 6, jf. lovforslagets nr. 10. I tilfælde hvor kommu-

nalbestyrelsen ikke omlaster affald inden videre transport

til et behandlingsanlæg, hvilket for eksempel kan forekom-

me ved indsamling via kommunale genbrugspladser, er det

dog hensigten at fastsætte regler om, at producenter eller

disses kollektive ordninger udpeger et behandlingsanlæg,

hvor kommunalbestyrelsen overdrager affaldet. Dette vil in-

debære, at kommunalbestyrelsen varetager transporten af

affald til det udpegede behandlingsanlæg. Dette af hensyn

til at sikre, at kommunalbestyrelsen kan planlægge trafik

ind og ud af genbrugspladser i forhold til for eksempel

åbningstider for borgere og behov for hyppig afhentning

på genbrugspladser. Den foreslåede ordning vil endvidere

medføre, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at kom-

munalbestyrelsen og producenterne eller disses kollektive

ordninger skal udveksle konkrete oplysninger om det sted,

hvor affaldet skal overdrages.

Den foreslåede ordning vil derudover medføre, at miljømi-

nisteren kan fastsætte regler om, hvordan overdragelsen af

affaldet skal finde sted. Det er ikke hensigten at ændre på

eksisterende regler om, at kommunalbestyrelsen kan delta-

ge i bestemte forbehandlingsaktiviteter i forbindelse med

omlastning af affaldet, jf. § 49 b stk. 3, der er udmøntet

i affaldsaktørbekendtgørelsen § 34. Miljø- og Ligestillings-

ministeriet finder dette mest hensigtsmæssigt af hensyn til

at understøtte en effektiv affaldstransport og undgå risiko

for strandede omkostninger i tilfælde, hvor kommunalbesty-

relsen har foretaget investeringer i forbehandlingsaktiviteter,

som for eksempel balletteringsmaskiner. Det er dog hensig-

ten at fastsætte regler om, at overdragelse af affald til produ-

center eller disses kollektive ordninger skal ske på en måde

eller i en form, som vil understøtte en høj reel genanven-

delse af affaldet. Dette af hensyn til, at overdragelsen kan

indrettes efter forventede krav på det eller de modtageanlæg,

som vælges af producenter eller disses kollektive ordninger

til den videre affaldsbehandling. Fastsættelsen af nærmere

regler for overdragelsen vil til en vis grad påvirke, hvordan

kommunalbestyrelsen skal overdrage affaldet. Det er derfor

hensigten at fastsætte sådanne regler i dialog med repræsen-

tanter for kommunalbestyrelser og kollektive ordninger.

Det er desuden hensigten at fastsætte regler om tidsfrister

og nærmere vilkår for afhentning af det affald, som skal

overdrages. Den foreslåede ordning vil endvidere medføre,

at miljøministeren kan fastsætte yderligere regler om, hvor-

dan affaldet skal overdrages, hvis dette vurderes hensigts-

mæssigt, herunder for eksempel om udveksling af materiel

mellem kommunalbestyrelsen og producenterne eller disses

kollektive ordninger eller om kvaliteten eller opbevaringen

af affald, der skal overdrages.

Det er hensigten, at det i den aftalte evaluering af det udvi-

dede producentansvar for emballage i 2027 vil indgå, hvor-

vidt de nærmere fastsatte regler for overdragelse af affald

har medført uhensigtsmæssigheder, der hindrer reel genan-

vendelse af emballageaffald eller er unødigt fordyrende.

Det foreslås endvidere, at miljøministeren kan fastsætte reg-

ler om kommunalbestyrelsens pligt til at betale eller opkræ-

ve betaling af producenter eller disses kollektive ordninger

for den videre transport og behandling af det affald, der er

overdraget efter regler fastsat i medfør af den foreslåede nye

§ 45, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 56 og bemærkningerne

hertil, og som ikke er emballageaffald, samt nærmere reg-

ler om betalingen eller opkrævningen, herunder regler om

krav til opgørelse af omkostninger for afholdte udgifter eller

opkrævede indtægter samt dokumentation herfor. Det er i

øvrigt hensigten at fastsætte nærmere regler for den betaling

eller opkrævning af betaling, som producenter eller disses

kollektive ordninger skal afholde eller opkræve fra kommu-

nalbestyrelsen i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 7, 2.

pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og bemærkningerne her-

til. Miljø- og Ligestillingsministeriet har vurderet det nød-

vendigt at fastsætte bestemmelser om særskilte opgørelser af

betalingen eller opkrævningen for ikkeemballageaffaldsde-

len for at sikre gennemsigtighed i ordningen, da afholdelse

af omkostninger til håndtering af ikkeemballageaffald ikke

er en del af producenternes producentansvarsforpligtelser

efter affaldsdirektivet.

Omkostninger til behandlingen af ikkeemballageaffaldet

skal i sidste ende fortsat afholdes af de affaldsproducerende

husholdninger og virksomheder efter de gældende regler

om kommunalbestyrelsens opkrævning af affaldsgebyrer og

markedspriser i miljøbeskyttelseslovens §§ 48 og 48 a.

Det er hensigten, at der ved udmøntningen af den foreslåede

ordning vil blive taget højde for behovet for overgangsperio-

der for kommunalbestyrelsernes eksisterende aftaler og kon-

trakter om behandling af husholdningsaffald og erhvervsaf-

fald. Dette af hensyn til, at kommunalbestyrelserne ikke skal

opsige eksisterende aftaler og kontrakter med omkostninger

til følge. Se hertil pkt. 2.1.1.2.4 om overgangsperioder for

kommunalbestyrelsens behandling af emballageaffald.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 56 og bemærk-

ninger hertil.

3.2.2 Emballageproducenters pligt til overtagelse og be-

handling af kommunalt indsamlet affald, der ikke er embal-

lageaffald

3.2.2.1 Gældende ret - miljøbeskyttelsesloven

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens §

9 p, stk. 1, er producenter og importører af emballerede pro-

dukter ikke ansvarlige for affaldshåndtering af andet affald

end emballageaffald.

Efter den gældende miljøbeskyttelseslovs § 45, stk. 1, fore-

står kommunalbestyrelsen håndteringen af affald, medmin-

dre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør

af loven. Efter § 45, stk. 2, fastsætter miljøministeren regler

om de kommunale affaldsordninger, herunder om kommu-

nalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og behandling

af affald.

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens

§ 44, stk. 1, kan miljøministeren fastsætte regler om klassi-

ficering, håndtering, sortering og opbevaring af affald samt

mærkning af indsamlingsmateriel og pligt til at anvende

mærkning samt pligt til at benytte særlige affaldsmægle-

re, forhandlere, indsamlings- og oparbejdningsvirksomheder

m.v. Reglerne kan endvidere omfatte særlige affaldstyper,

affaldsmaterialer og affaldsprodukter.

Der henvises til pkt. 2.1.1.2.1 for nærmere beskrivelse af

gældende ret.

3.2.2.2 Gældende EU-ret - emballagedirektivet

Producenters ansvar i henhold til emballagedirektivet er be-

grænset til emballageaffald. Der er således ikke EU-ret, der

regulerer producenters ansvar for ikkeemballageaffald, der

indsamles sammen med emballageaffald.

3.2.2.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Af hensyn til at kunne udmønte den politiske aftales del

2 om ansvars- og rollefordeling for kommunalt indsamlet

affald foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fast-

sætte regler om producenters eller disses kollektive ordnin-

gers pligt til på kommunalbestyrelsens regning at overtage

og behandle affald, der ikke er emballageaffald, men som er

indsamlet sammen med emballageaffald, og som overdrages

til producenter eller disses kollektive ordninger med henblik

på behandling, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforsla-

gets § 9 p, stk. 7.

Det er ikke hensigten med den foreslåede ordning at lade

den del af affaldet, der udgør ikkeemballageaffald, omfatte

af det udvidede producentansvar for emballage eller produ-

centansvarsforpligtelsen i den foreslåede § 9 p, stk. 1. Det er

alene hensigten at pålægge producenter eller disses kollekti-

ve ordninger at overtage og behandle det pågældende affald

og opkræve betaling herfor fra den kommunalbestyrelse,

som de er tildelt efter den foreslåede tildelingsordning i § 9

p, stk. 6, jf. lovforslagets nr. 10, som er nærmere beskrevet i

pkt. 3.1.1.3.

I de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen indsamler embal-

lageaffald fra affaldsproducerende virksomheder og i ind-

samlingen blander dette sammen med emballageaffald fra

husholdninger, som indgår i tildelingsordningen efter den

foreslåede § 9 p, stk. 6 i lovforslagets § 1, nr. 10, har

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderet det mest hen-

sigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen skal overdrage det

sammenblandede affald til producenter eller disses kollekti-

ve ordninger. Dette har baggrund i, at det ikke vil være

praktisk muligt at adskille affald fra affaldsproducerende

virksomheder og affald fra husholdninger efter indsamlin-

gen. Det er således hensigten at fastsætte regler, hvorefter

producenter eller disses kollektive ordninger, der har fået

tildelt den pågældende kommune, også skal overtage og

behandle det affald, der er affald fra affaldsproducerende

virksomheder. Den del, der udgør affald fra affaldsproduce-

rende virksomheder, vil dog ikke indgå i selve beregningen

af tildelingen af emballageaffald fra husholdninger, men vil

blive overdraget sammen med det indsamlede affald fra

husholdninger, jf. pkt. 3.1.1.3 om tildelingsordninger. Det

er ikke hensigten at fastsætte regler om, at affaldet skal

overdrages til producenter eller disses kollektive ordninger,

hvis kommunalbestyrelsen ikke blander erhvervsaffald med

husholdningsaffald i forbindelse med indsamlingen.

Det er endvidere hensigten at fastsætte mål for genanven-

delsen af den del af det overdragede affald, der ikke er

emballageaffald, efter den gældende bestemmelse i miljøbe-

skyttelseslovens § 44, stk. 1.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det er nødven-

digt at sikre kommunalbestyrelsen retten til at få oplysnin-

ger fra producenten eller dennes kollektive ordning om de

overdragne mængder af affald, der ikke er emballage, til

brug for kommunalbestyrelsens affaldsplanlægning og op-

lysningspligt over for borgere.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 7, 3. pkt., inde-

bærer derfor en forpligtelse for producenten eller dennes

kollektive ordning til efter anmodning at oplyse kommunal-

bestyrelsen om de overdragne mængder af affald, der ikke

er emballage, og som har betydning for kommunalbestyrel-

sens plan for håndtering af affald i kommunen efter § 47

og regler fastsat i medfør heraf. Disse oplysninger kan for

eksempel omfatte mængden af overdraget affald pr. affalds-

fraktion, mængden af affald der efter behandling reelt er

genanvendt pr. affaldsfraktion, og hvilke anlæg der er an-

vendt til behandling af det overdragede affald.

Det foreslås endvidere at bemyndige miljøministeren til at

fastsætte regler om producenters eller disses kollektive ord-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

ningers særskilte opgørelse af betalingen eller opkrævning

af betaling for affaldsbehandling af den andel af det overdra-

gede affald, som ikke er emballageaffald. Det er herunder

hensigten at fastsætte regler om, at opgørelsen skal omfatte

alle typer af omkostninger eller indtægter ved håndtering af

affaldet, herunder omkostninger til sortering, oparbejdning,

videresalg, transport mellem anlæg og administration mv.

samt alle typer indtægter. Den foreslåede bestemmelse vil

medføre, at miljøministeren kan fastsætte regler om en fast

metode for opgørelse af prisen for behandling, således at

opgørelsen ikke frit overlades til producenter eller disses

kollektive ordninger.

Det er herunder hensigten at fastsætte regler, der forpligter

producenter eller disses kollektive ordninger til at basere

deres opkrævning eller betaling på en nøgletalsmodel, der er

udviklet på foranledning af Miljø- og Ligestillingsministeri-

et.

Modellen bygger på en metodisk tilgang, hvor der tages

udgangspunkt i aktuelle priser for behandling, afsætning og

transport af affald for alle affaldsfraktioner, som er baseret

på gennemførelse af nylige udbud. Miljø- og Ligestillings-

ministeriet vurderer, at de priser, som i dag bliver aftalt på

markedsvilkår gennem udbud af behandling af affald, anta-

ges at give det bedste estimat for, hvad omkostningerne er

på nuværende tidspunkt. Da priserne ikke forventes at være

konstante, er der i modellen indlagt en mulighed for løbende

at justere priserne ud fra relevante indeks. Producenten eller

dennes kollektive ordning skal således fastsætte en opkræv-

ning eller betaling på baggrund af relevant indeks, affaldsty-

pe, mængde og transport-km. Desuden er fordelingsnøglerne

for andelen af henholdsvis emballageaffald og ikkeemballa-

geaffald, som beskrevet i pkt. 3.1.2.1.3, i de forskellige af-

faldsfraktioner indbygget i modellen. Det er således hensig-

ten med den foreslåede ordning, at producenten eller dennes

kollektive ordning som en del af fastsættelsen af opkrævnin-

gen eller betalingen til kommunalbestyrelsen skal opdele de

samlede omkostninger til affaldstransport og omkostninger

eller indtægter til behandling af det overdragede affald efter

de fastsatte fordelingsnøgler for hhv. emballageaffald og

ikkeemballageaffald.

Det er hensigten herved at sikre, at kommunalbestyrelsen

eller producenten ikke bliver forpligtet til at betale mere

eller opkræve mere for affaldsbehandlingen af ikkeemballa-

geaffald end, hvad der kunne forventes, hvis behandlingsop-

gaven blev udbudt af kommunalbestyrelsen. På den anden

side er hensigten også at sikre, at producenter ikke skal

afholde omkostninger til eller opnå indtægter fra håndtering

af ikkeemballageaffald. Kommunalbestyrelsens betaling til

producenter eller disses kollektive ordninger skal således

som udgangspunkt dække alle relevante omkostninger til

håndtering af ikkeemballageaffaldet efter overdragelse sva-

rende til en effektiv affaldshåndtering, der opfylder fastsatte

miljøkrav og genanvendelsesmål m.v. Omvendt skal produ-

centernes eller disse kollektive ordningers betaling til kom-

munalbestyrelsen dække alle indtægter, som producenten

eller dennes kollektive ordning har opnået ved overtagelsen

og behandlingen af det affald, der udgør ikkeemballageaf-

fald og kunne udgøre en værdi.

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det med den

foreslåede ordning forventes, at producenter eller disses

kollektive ordninger vil have et økonomisk incitament til

at foretage en omkostningseffektiv behandling af det over-

dragede affald, eftersom producenter eller disses kollektive

ordninger skal afholde omkostninger til behandlingen af em-

ballageaffaldets andel af det overdragede affald.

Det bemærkes i øvrigt, at det i udmøntningen af den foreslå-

ede ordning skal sikres, at producenter eller disses kollekti-

ve ordninger ikke modtager statsstøtte i form af en for høj

betaling fra kommunalbestyrelsen for behandling af affald,

der ikke er emballageaffald. Det skal samtidigt sikres, at

producenterne eller disses kollektive ordninger ikke opnår

en indtægt ved overtagelsen og behandlingen af det affald,

der udgør ikkeemballage og kunne udgøre en værdi. Det

foreslås derfor også at bemyndige miljøministeren til at

fastsætte regler om, at producenter ellers disses kollektive

ordninger skal opgøre omkostninger eller indtægter særskilt

for den del af affaldet, der ikke er emballageaffald, og som

kommunalbestyrelsen skal betale eller opkræve betaling for,

samt at producenter eller disses kollektive ordninger skal

indsende dokumentation for opgørelsen til Miljøstyrelsen i

et format, som Miljøstyrelsen fastsætter. Dette foreslås for at

sikre en gennemsigtighed i betalingsordningen for ikkeem-

ballageaffald og for at kunne følge fastsættelsen af omkost-

ningerne og - om nødvendigt - justere nøgletalsmodellen for

betalingen. Det er desuden hensigten at fastsætte regler om,

at Miljøstyrelsen prisregulerer nøgletallet løbende og, hvis

det i en længere periode vurderes at have afveget fra den

reelle markedspris, korrigerer nøgletallet fremadrettet i en

nærmere afgrænset periode.

Den foreslåede ordning vil medføre, at en producent eller

dennes kollektive ordning kan blive ansvarlig for at behand-

le mere affald end den mængde emballage, som en produ-

cent eller dennes kollektive ordnings medlemmer tilsammen

har markedsført, idet producenten eller dennes kollektive

ordning vil blive forpligtet til at behandle en andel ikke-

emballageaffald mod betaling. Miljø- og Ligestillingsmini-

steriet vurderer dette nødvendigt af hensyn til at kunne op-

retholde den gældende strømlinede affaldsindsamling, hvor

der i de af kommunalbestyrelsen etablerede indsamlingsord-

ninger ikke skelnes mellem emballageaffald og ikkeembal-

lageaffald. Producenten eller dennes kollektive ordning vil

dog alene blive ansvarlig for at behandle affald, der er i

samme materialekategori som den emballage, producenten

eller dennes kollektive ordnings medlemmer har markeds-

ført på det danske marked. For eksempel kan en producent

af plastemballageposer blive ansvarlig for at affaldsbehand-

le plastiklegetøjsaffald, som er blandet sammen med pla-

stemballageaffaldet i forbindelse med indsamling ved hus-

holdninger. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at

behandlingen af kommunalt indsamlet emballageaffald og

ikkeemballageaffald foregår i den samme proces, da affaldet

er sammenblandet, og dermed er behandlingen af de omfat-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

tede affaldsfraktioner overvejende ens i hver materialekate-

gori.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10 og bemærk-

ningerne hertil.

3.3 Udvidet producentansvar for visse engangsplastproduk-

ter og fiskeredskaber, der indeholder plast

3.3.1 Oplysning til brugere af fiskeredskaber, der indeholder

plast, herunder gebyr for myndigheders oplysningstiltag

3.3.1.1 Gældende ret – Miljøbeskyttelsesloven og bekendt-

gørelse om udvidet producentansvar for fiskeredskaber

Miljøbeskyttelseslovens § 9 h vedrører udvidet producentan-

svar for fiskeredskaber, der indeholder plast. Det følger af

bemærkningerne til § 9 h, at den har til formål at sikre

implementering af artikel 8 i engangsplastdirektivet, jf. arti-

kel 8 og 8 a i affaldsdirektivet, for så vidt angår udvidet

producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, jf.

Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 179 som fremsat,

side 43-50.

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 9 h, stk. 3, 1. pkt.,

at miljøministeren fastsætter regler om producenters og im-

portørers afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet

med opfyldelse af bl.a. oplysningsforpligtelser i forbindelse

med udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast.

Det følger af bemærkningerne til § 9 h, stk. 3, 1. pkt., at

bestemmelsen dels indeholder hjemmel til at gennemføre

dele af engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 8, som forplig-

ter medlemsstaterne til for fiskeredskaber, der indeholder

plast, at udarbejde ordninger for udvidet producentansvar i

henhold til affaldsdirektivets artikel 8 a, herunder til artikel

8 a, stk. 4, litra a, hvoraf følger, at medlemsstaterne skal

træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de

finansielle bidrag, som producenten eller importøren af pro-

duktet betaler for at opfylde sine producentansvarsforpligtel-

ser, bl.a. skal dække omkostninger ved levering af relevante

oplysninger til affaldsindehavere i overensstemmelse med

affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 2, jf. Folketingstidende

2020-21, tillæg A, L 179 som fremsat, side 45-46. Dels

fremgår det af disse bemærkninger, at bestemmelsen inde-

holder hjemmel til at gennemføre engangsplastdirektivets

artikel 8, stk. 9, der indebærer, at producenter og importører

også skal afholde omkostningerne ved de oplysningstiltag

vedrørende fiskeredskaber, der indeholder plast, som er om-

handlet i engangsplastdirektivets artikel 10.

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 9 h, stk. 9, at miljø-

ministeren fastsætter regler om producenters og importørers

pligt til at oplyse brugere af fiskeredskaber, der indeholder

plast, om særskilt tilbagetagning af udtjente fiskeredskaber,

der indeholder plast, om tilbagetagnings- og indsamlings-

ordninger og om bekæmpelse af henkastning af udtjente

fiskeredskaber, der indeholder plast.

Det følger af bemærkningerne til § 9 h, stk. 9, at bestemmel-

sen muliggør gennemførelse af engangsplastdirektivets krav

i artikel 8, stk. 8, jf. artikel 8 a, stk. 2, i affaldsdirektivet,

og i artikel 10 om oplysningstiltag over for slutbrugerne,

jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 179 som fremsat,

side 49.

Bemyndigelsen i § 9 h, stk. 9, er udmøntet i § 38 i fisker-

edskabsbekendtgørelsen. Det følger af § 38, at producenter

og importører af fiskeredskaber, der indeholder plast, skal

sikre, at slutbrugere i salgs- og informationsmateriale, her-

under i brugsanvisninger eller på salgsstedet, oplyses om, at

fiskeredskaber, der indeholder plast, skal indsamles særskilt,

om hvor og hvordan slutbrugeren kan skille sig af med

sine udtjente fiskeredskaber, herunder om etablerede tilba-

getagnings- og indsamlingsordninger, og om de potentielle

virkninger for miljøet, herunder havmiljøet, ved henkastning

af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast i naturen

eller ved at undlade at benytte etablerede tilbagetagnings- og

indsamlingsordninger.

3.3.1.2 Gældende EU-ret - engangsplastdirektivet og af-

faldsdirektivet

Engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 8, forpligter medlems-

staterne til at sikre, at der i overensstemmelse med affalds-

direktivets artikel 8 og 8 a etableres ordninger for udvidet

producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, og

som markedsføres i medlemsstaten.

Det følger af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 2, at med-

lemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for

at sikre, at affaldsindehavere, der omfattes af ordninger for

udvidet producentansvar, oplyses om affaldsforebyggelses-

foranstaltninger, centre for genbrug og forberedelse med

henblik på genbrug, tilbagetagelses- og indsamlingssystemer

og om bekæmpelse af henkastning af affald.

Af engangsplastdirektivets artikel 10, litra a og b, der er

relevante for fiskeredskaber, der indeholder plast, fremgår,

at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger til at oplyse

forbrugere og fremme ansvarlig forbrugeradfærd med hen-

blik på at reducere henkastet affald fra produkter, der er

omfattet af direktivet, og at medlemsstaterne skal træffe

foranstaltninger med henblik på at oplyse forbrugerne af en-

gangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast,

om de tilgængelige genbrugelige alternativer, genbrugssy-

stemer og affaldshåndteringsmuligheder samt bedste praksis

for ansvarlig affaldshåndtering, og om den belastning på

miljøet, navnlig havmiljøet, som henkastet affald og anden

uhensigtsmæssig affaldsbortskaffelse af disse engangsplast-

produkter medfører.

Det følger af artikel 8, stk. 9, at producenter og importører

skal afholde omkostningerne ved de oplysningstiltag vedrø-

rende fiskeredskaber, der indeholder plast, der er omhandlet

i artikel 10. Det følger desuden af artikel 8, stk. 9, sammen-

holdt med artikel 8 a, stk. 4, litra a, 2. led. i affaldsdirekti-

vet, at de finansielle bidrag, som producenter betaler for at

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentan-

svar for fiskeredskaber, der indeholder plast, bl.a. skal dæk-

ke omkostningerne ved levering af relevante oplysninger til

affaldsindehavere i overensstemmelse med affaldsdirektivets

artikel 8 a, stk. 2.

Affaldsdirektivets frist for anvendelse af bestemmelserne i

artikel 8 a, stk. 2, er ved medlemsstaternes etablering af ord-

ninger for udvidet producentansvar. Engangsplastdirektivets

frist for anvendelse af bestemmelser om udvidet producent-

ansvar for fiskeredskaber, der indeholder engangsplast, er

den 31. december 2024.

3.3.1.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det følger af del 6 sammenholdt med del 5 i den politiske

aftale, at direktivforpligtelsen til at sikre, at borgerne oplys-

es om korrekt håndtering af affald og at undgå henkastet

affald i naturen, skal løftes af staten, og at producenterne

skal afholde omkostningerne hertil.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at sta-

tens varetagelse af oplysningstiltag på vegne af producenter

kan sikre en ensartet, kontinuerlig og effektiv oplysnings-

indsats overfor brugere af fiskeredskaber, der indeholder

plast. Ministeriet vurderer dog samtidig, at det er mest hen-

sigtsmæssigt, at producenter og importører fortsat varetager

oplysning om egne tilbagetagningsordninger, når de etable-

rer en sådan eller forpligtes til at etablere en sådan efter den

gældende § 9 h, stk. 1.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke hjemmel til eller

regler om, at miljøministeren for producenternes og impor-

tørernes regning kan varetage en oplysningsindsats vedrø-

rende korrekt håndtering af affald og om at undgå henkastet

affald i naturen.

Der er efter Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering

derfor behov for at indsætte en hjemmel i loven, der be-

myndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, at mil-

jøministeren for producenternes og importørernes regning

skal varetage de oplysningsforpligtelser over for brugere af

fiskeredskaber, der indeholder plast, som følger af de i pkt.

3.3.1.2 beskrevne direktivforpligtelser.

Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-

ring, at den gældende bestemmelse i § 9 h, stk. 3, 1. pkt.,

ikke giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser om produ-

center og importørers betaling af gebyrer til dækning af

miljøministerens omkostninger forbundet med varetagelse

af de oplysningsforpligtelser, der følger af det udvidede pro-

ducentansvar.

Med henblik på at sikre implementering af engangsplastdi-

rektivets krav om, at producenter og importører skal afholde

omkostningerne ved de oplysningstiltag, der i henhold til

engangsplastdirektivet med henvisning til affaldsdirektivet

skal foranstaltes over for brugere af fiskeredskaber, der in-

deholder plast, vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet

derfor, at der er behov for at skabe hjemmel til, at der

vil kunne fastsættes og opkræves gebyrer hos producenter

og importører til dækning af omkostninger forbundet med

oplysningsforpligtelser varetaget af miljøministeren. Det er

endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at

der i forbindelse med fastsættelse af gebyrer vil kunne op-

stå behov for, at ministeren kan foretage en skønsmæssig

fastsættelse heraf, således at producenter ikke omgår gebyr-

betalingsforpligtelsen ved at undlade at afgive korrekte op-

lysninger til brug for opgørelse af gebyret.

Endelig er det Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering,

at der er behov for en præcisering af de oplysningsforplig-

telser, der er omfattet af bestemmelsen i § 9 h, stk. 9, så

disse - i overensstemmelse med bemærkningerne til den

gældende bestemmelse i § 9 h, stk. 9 - fremstår mere tekst-

nært i forhold til de direktivforpligtelser, som bemyndigel-

sen muliggør gennemførelse af.

Det foreslås derfor, at bemyndigelsen til miljøministeren i

det gældende § 9 h, stk. 9, i miljøbeskyttelsesloven erstattes

af en bemyndigelse, hvorefter miljøministeren bemyndiges

til at fastsætte regler om, at miljøministeren for producen-

ternes eller importørernes regning eller at producenter og

importører for egen regning skal oplyse brugere af fiskered-

skaber, der indeholder plast, om affaldsforebyggelsesforan-

staltninger, indsamlingsordninger, tilbagetagningsordninger

og bekæmpelse af henkastning af udtjente fiskeredskaber,

der indeholder plast, jf. det foreslåede § 9 h, stk. 9, jf.

lovforslagets § 1, nr. 2.

Forslaget indebærer, at miljøministeren vil kunne fastsætte

regler om, at miljøministeren får helt eller delvis organisato-

risk ansvar for de oplysningsforpligtelser, der er omfattet af

det foreslåede § 9 h, stk. 9. Tilsvarende vil ministeren kunne

fastsætte regler om, at producenter og importører varetager

det organisatoriske ansvar for alle eller kun enkelte af disse

oplysningsforpligtelser. Det finansielle ansvar for varetagel-

sen af samtlige disse oplysningsforpligtelser vil fortsat skul-

le ligge hos producenter og importører af fiskeredskaber, der

indeholder plast.

Det forventes, at miljøministeren i overensstemmelse med

den politiske aftale vil udmønte den foreslåede bestemmel-

se til at fastsætte regler om, at miljøministeren vil skulle

oplyse brugere af fiskeredskaber, der indeholder plastik, om

affaldsforebyggelsesforanstaltninger, herunder om tilgænge-

lige centre for genbrug, tilgængelige genbrugelige alternati-

ver og forberedelse med henblik på genbrug, generelt om

tilbagetagnings- og indsamlingsordninger, herunder om af-

faldshåndteringsmuligheder, bedste praksis for ansvarlig af-

faldshåndtering, om bekæmpelse af henkastning af udtjente

fiskeredskaber, der indeholder plast, og om anden uhensigts-

mæssig affaldsbortskaffelse af fiskeredskaber. Det forventes

endvidere, at ministeren vil fastsætte regler om, at producen-

ter og importører for egen regning skal oplyse brugerne om

egne tilbagetagningsordninger, såfremt en producent eller

importør etablerer en sådan eller forpligtes til at etablere

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

en sådan efter den gældende § 9 h, stk. 1. Det forventes,

at reglerne udformes således, at producenternes og importø-

rernes oplysningspligt fortsat vil kunne opfyldes igennem

for eksempel udarbejdelse af informationsmaterialer, brugs-

anvisninger eller direkte på salgssteder. Det forventes, at

disse regler vil blive fastsat i fiskeredskabsbekendtgørelsen

med forventet ikrafttræden den 31. december 2024.

Det foreslås endvidere, at miljøministeren fastsætter regler

om, at producenter og importører eller disses kollektive ord-

ninger skal betale gebyr til miljøministeren til dækning af

ministerens omkostninger forbundet med udførelse af oplys-

ningstiltag efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9

h, stk. 9, jf. det foreslåede § 9 h, stk. 10, i lovforslagets § 1,

nr. 2.

Det foreslås i sammenhæng hertil, at miljøministeren skal

kunne fastsætte regler om fastsættelse, opkrævning og ind-

betaling af gebyr efter regler fastsat i medfør af det foreslå-

ede § 9 h, stk. 10, herunder regler om gebyrets størrelse

og skønsmæssige fastsættelse og om digital indbetaling af

gebyr, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vedrørende indsættelse af

nyt § 9 h, stk. 11.

Omkostningerne forbundet med udførelse af oplysningstil-

tag vil bl.a. omfatte udarbejdelse af informationsmateriale,

kampagneindsatser via sociale medier eller øvrige lands-

dækkende medier og øvrige metoder til at oplyse om og

fremme ansvarlig forbrugeradfærd med henblik på bl.a. at

reducere henkastet affald af fiskeredskaber, der indeholder

plast, samt administrationen forbundet hermed. Miljømini-

steren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at miljømi-

nisterens omkostninger til administration og opkrævning af

gebyrerne, vil kunne gebyrfinansieres. Dette indebærer bl.a.

omkostninger til fakturering, herunder udregning, fakturao-

prettelse og løbende udsendelse af fakturaer.

Det er hensigten, at gebyret administrativt fastsættes såle-

des, at der som udgangspunkt tilstræbes fuld dækning for

de omkostninger, der er forbundet med det pågældende

gebyrbelagte område. Mindst en gang årligt vurderes det,

blandt andet på baggrund af seneste års regnskab eller det

forventede resultat af årets regnskab, om omkostningerne

skal reduceres eller taksten justeres for at sikre balance. Væ-

sentlige ubalancer mellem indtægter og omkostninger på det

enkelte gebyrbelagte område skal tilstræbes udlignet over

en periode på maksimalt fire år, fra og med det år hvori

ubalancen opstår. Dette omfatter ikke over- eller underdæk-

ning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance, jf.

Finansministeriets budgetvejledning, afsnit 2.3.1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at miljøministeren

bl.a. vil kunne fastsætte regler om betalingsperiode og reg-

ler om, at gebyr opkræves på baggrund af de oplysninger,

som producenter og importører i henhold til regler fastsat i

medfør af miljøbeskyttelseslovens § 9 æ, stk. 1, skal indbe-

rette til producentregistret om den mængde og kategori af

fiskeredskaber, der indeholder plast, som producenten eller

importøren har markedsført.

Forslaget indebærer desuden, at miljøministeren vil kunne

foretage en skønsmæssig fastsættelse af gebyret i de tilfæl-

de, hvor producenter og importører har undladt at afgive

korrekte oplysninger om markedsførte mængder, og størrel-

sen af det gebyrbeløb, som påhviler en producent eller en

importør, derved ikke kan opgøres. Den skønsmæssige op-

gørelse vil for eksempel kunne ske med baggrund i et gen-

nemsnit af en producents tidligere afgivne oplysninger om

markedsførte mængder.

Ved digital indbetaling forstås betaling med kort, ved bank-

overførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignende.

De foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 9-11, skal sammen-

holdt med udmøntningen heraf sikre fortsat implementering

af de oplysningsforpligtelser og betalingsforpligtelser, der

følger af artikel 8, stk. 8 og 9, i engangsplastdirektivet, jf.

artikel 8 a, stk. 2 og 4, litra a, 2. led, i affaldsdirektivet, og

artikel 10 i engangsplastdirektivet.

Det forventes, at miljøministeren i medfør af § 80, stk. 1,

i miljøbeskyttelsesloven vil delegere sine oplysningsforplig-

telser til Miljøstyrelsen, som også vil få delegeret kompeten-

cen til at fastsætte og opkræve gebyr fra producenter og

importører af fiskeredskaber, der indeholder plast,

Det forventes ligeledes, at miljøministeren med hjemmel i §

80, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, vil udstede regler om, at

Miljøstyrelsens fastsættelse af og opkrævning af gebyr ikke

skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

For nærmere om de foreslåede bestemmelser, se bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

3.3.2 Oplysninger til brugere af vådservietter, balloner og

filtre til tobaksvarer, der er engangsplast, herunder gebyr

for myndigheders oplysningstiltag

3.3.2.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven og bekendt-

gørelse om udvidet producentansvar for visse engangsplast-

produkter

Miljøbeskyttelseslovens § 9 t vedrører udvidet producentan-

svar for balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af

engangsplast.

Det følger af § 9 t, stk. 1, 1. pkt., at producenter og impor-

tører af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af en-

gangsplast forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel

for egen regning skal afholde omkostninger forbundet med

bl.a. oplysningstiltag for at forebygge og reducere mængden

af henkastet affald fra sådanne produkter.

Det følger af § 9 t, stk. 3, 1. pkt. at miljøministeren skal

fastsætte regler om producenters og importørers afholdelse

og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af

bl.a. oplysningsforpligtelsen i § 9 t, stk. 1.

Det følger af bemærkningerne til § 9 t, stk. 3, 1. pkt.,

at bestemmelsen skal sikre, at der kan fastsættes nærmere

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

regler om de omkostninger, som producenter og importører

skal dække under den udvidede producentansvarsordning,

og at det er hensigten at fastsætte nærmere regler i med-

før af bestemmelsen om hvilke omkostninger producenten

eller importøren skal dække. Det fremgår endvidere af be-

mærkningerne, at bestemmelsen indeholder hjemmel til at

gennemføre engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 3, hvoraf

det fremgår, at medlemsstaterne skal sikre, at producenter og

importører af engangsplastprodukter opført i afsnit II og III

i del E i bilaget (balloner, vådservietter og filtre til tobaksva-

rer af engangsplast) som minimum afholder omkostningerne

ved de oplysningstiltag, der er omhandlet i engangsplastdi-

rektivets artikel 10 vedrørende disse produkter, herunder til

oplysning om den belastning på miljøet som henkastet affald

og anden uhensigtsmæssig affaldsbortskaffelse af engangs-

plastprodukterne medfører.

Det følger af § 9 t, stk. 6, at miljøministeren skal fastsætte

regler om producenters og importørers pligt til at oplyse

brugere af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af

engangsplast om tilgængelige indsamlingsordninger og om

bekæmpelse af henkastning af affald af balloner, vådserviet-

ter og filtre til tobaksvarer af engangsplast.

Det følger bl.a. af bemærkningerne til § 9 t, stk. 6, at der

med bestemmelsen vil blive fastsat regler, der forpligter

producenter og importører af balloner, vådservietter og fil-

tre til tobaksvarer af engangsplast til at oplyse slutbrugere

af engangsplastprodukter om de potentielle virkninger for

miljøet ved at henkaste engangsplastprodukter i naturen, jf.

Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 179 som fremsat,

side 64. Det fremgår endvidere, at det er forventningen, at

reglerne vil blive udformet således, at oplysningspligten vil

kunne opfyldes i for eksempel informationsmateriale, brugs-

anvisninger eller direkte på salgssteder.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at bestemmelsen

muliggør gennemførelse af engangsplastdirektivets artikel 8,

stk. 1, jf. affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 2, og engangs-

plastdirektivets artikel 10 for så vidt angår den del, der

vedrører oplysning af forbrugerne og fremme af ansvarlig

forbrugeradfærd med henblik på at reducere henkastet affald

fra en række nærmere angivne engangsplastprodukter.

Bemyndigelserne er udmøntet i § 19 i bekendtgørelse om

udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter,

der træder i kraft den 31. december 2024. Det følger af § 19,

at producenter og importører af balloner, vådservietter og

filtre til tobaksvarer af engangsplast skal betale et gebyr pr.

type af engangsplastprodukt til Miljøstyrelsen til dækning

af omkostninger ved Miljøstyrelsens oplysningstiltag rettet

mod brugere af de pågældende engangsplastprodukter med

henblik på at reducere henkastet affald heraf.

3.3.2.2 Gældende EU-ret - engangsplastdirektivet

Det følger af engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 3, at

medlemsstaterne skal sikre, at producenter og importører af

engangsplastprodukter opført i direktivets afsnit II og III i

del E i bilaget til direktivet (balloner, vådservietter og filtre

til tobaksvarer), skal afholde omkostningerne ved de oplys-

ningstiltag, der er omhandlet i direktivets artikel 10.

Af engangsplastdirektivets artikel 10 følger, at medlemssta-

terne bl.a. skal træffe foranstaltninger til at oplyse forbruger-

ne og fremme ansvarlig forbrugeradfærd med henblik på at

reducere henkastet affald fra de engangsplastprodukter, der

er omfattet af del G i bilaget til direktivet (bl.a. balloner,

vådservietter og filtre til tobaksvarer), og at medlemsstater-

ne skal træffe foranstaltninger med henblik på at oplyse

forbrugerne af disse engangsplastprodukter om de tilgænge-

lige genbrugelige alternativer, genbrugssystemer og affalds-

håndteringsmuligheder samt bedste praksis for ansvarlig

affaldshåndtering, den belastning på miljøet, navnlig hav-

miljøet, som henkastet affald og anden uhensigtsmæssig af-

faldsbortskaffelse af disse engangsplastprodukter medfører,

og konsekvenserne af uhensigtsmæssige former for affalds-

bortskaffelse af disse engangsplastprodukter for kloaknettet.

Engangsplastdirektivets frist for anvendelse af de ovenfor

beskrevne bestemmelser er den 31. december 2024.

3.3.2.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det fremgår af del 6 sammenholdt med del 5 i den politi-

ske aftale, at direktivforpligtelserne til at sikre, at borgerne

oplyses om korrekt håndtering af affald og om at undgå

henkastet affald i naturen, skal løftes af staten, og at produ-

centerne skal afholde omkostningerne hertil.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at sta-

tens varetagelse af oplysningstiltag om at forebygge og re-

ducere mængden af henkastet affald på vegne af producenter

og importører af vådservietter, balloner og filtre til tobaks-

varer af engangsplast, kan sikre en ensartet, kontinuerlig og

effektiv oplysningsindsats over brugerne af de pågældende

engangsplastprodukter.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der

kan rejses spørgsmål om, hvorvidt de eksisterende hjemler i

miljøbeskyttelsesloven dækker den situation, hvor Miljøsty-

relsen overtager forpligtelsen til for producenternes og im-

portørernes regning at varetage de oplysningsforpligtelser,

som følger af engangsplastdirektivet vedrørende balloner,

vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast.

Med lovforslaget foreslås derfor, at der i stedet for at den

gældende bemyndigelse i § 9 t, stk. 6, indsættes en bestem-

melse i loven, hvorefter miljøministeren vil skulle fastsæt-

te regler om, at miljøministeren for producenternes eller

importørernes regning eller producenter og importører for

egen regning skal oplyse brugere af balloner, vådservietter

og filtre til tobaksvarer af engangsplast om tilgængelige

indsamlingsordninger og om bekæmpelse af henkastning af

affald fra balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af

engangsplast, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse udmøntes

ved, at miljøministeren vil skulle oplyse brugere af balloner,

vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast om

tilgængelige indsamlingsordninger og om bekæmpelse af

henkastning af affald fra balloner, vådservietter og filtre til

tobaksvarer af engangsplast.

Det er desuden Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-

ring, at der ikke efter gældende ret er tilstrækkelig klar

hjemmel til fastsættelse af regler om gebyrbetaling for myn-

dighedsvaretagelse af oplysningstiltag om at forebygge og

reducere mængden af henkastet affald. Det er på denne bag-

grund ministeriets vurdering, at der er behov for en tydelig-

gørelse af miljøministerens hjemmel til at fastsætte regler

om gebyrbetaling i denne situation. Det er endvidere Miljø-

og Ligestillingsministeriets vurdering, at der i forbindelse

med fastsættelse af gebyrer vil kunne opstå behov for, at

ministeren kan foretage en skønsmæssig fastsættelse heraf,

således at producenter ikke omgår gebyrbetalingsforpligtel-

sen ved at undlade at afgive korrekte oplysninger til brug for

opgørelse af gebyret.

Det foreslås derfor, at miljøministeren fastsætter regler om,

at producenter og importører eller disses kollektive ordnin-

ger skal betale gebyr til miljøministeren til dækning af

ministerens omkostninger forbundet med udførelse af oplys-

ningstiltagene efter regler fastsat i medfør af det foreslåede

§ 9 t, stk. 6, der bliver stk. 8, jf. det foreslåede § 9 t, stk. 4,

nr. 3, og stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Det foreslås endvidere, at miljøministeren skal kunne fast-

sætte regler om fastsættelse, opkrævning og indbetaling af

gebyr efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 t, stk.

4, herunder regler om gebyrets størrelse og skønsmæssige

fastsættelse og om digital betaling af gebyret, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 21, vedrørende indsættelse af nyt § 9 t, stk. 5.

Omkostninger forbundet med oplysningstiltagene vil bl.a.

omfatte udarbejdelse af informationsmateriale, kampagnein-

dsatser via sociale medier eller øvrige landsdækkende me-

dier og øvrige metoder til at oplyse om og fremme ansvar-

lige forbrugeradfærd med henblik på at reducere henkastet

affald, samt administration forbundet hermed. Miljøministe-

ren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at miljømini-

sterens omkostninger til administration og opkrævning af

gebyrerne, vil kunne gebyrfinansieres. Dette indebærer bl.a.

omkostninger til fakturering, herunder udregning, fakturao-

prettelse og løbende udsendelse af fakturaer.

Det er hensigten, at gebyret administrativt fastsættes såle-

des, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger,

der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte områ-

de. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på bag-

grund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af

årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller tak-

sten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mel-

lem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte

område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksi-

malt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette

omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at

udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budget-

vejledning, afsnit 2.3.1.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at miljøministeren

bl.a. vil kunne fastsætte regler om betalingsperiode og reg-

ler om, at gebyr opkræves på baggrund af de oplysninger,

som producenter i henhold til regler fastsat i medfør af

miljøbeskyttelseslovens § 9 æ, stk. 1, skal indberette til

producentregistret om den mængde af henholdsvis balloner,

vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast, som er

markedsført.

Forslaget indebærer endvidere, at miljøministeren vil kunne

foretage en skønsmæssig fastsættelse af gebyret i de tilfæl-

de, hvor producenter og importører har undladt at afgive

korrekte oplysninger om markedsførte mængder, og at stør-

relsen af det gebyrbeløb, som påhviler en producent eller

en importør, derved ikke kan opgøres. Den skønsmæssige

fastsættelse vil for eksempel kunne ske med baggrund i et

gennemsnit af en producent eller importørs tidligere afgivne

oplysninger om markedsførte mængder.

Ved digital indbetaling forstås betaling med kort, ved bank-

overførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignende.

De foreslåede bestemmelser i § 9 t, stk. 4 og 5 samt stk.

6, der bliver stk. 8, skal sammenholdt med den forventede

udmøntning heraf således sikre fortsat implementering af

de oplysningsforpligtelser og producenters betalingsforplig-

telser, der følger af artikel 8, stk. 3, i engangsplastdirektivet.

Miljøministeren vil i medfør af § 80, stk. 1, i miljøbeskyttel-

sesloven delegere sine oplysningsforpligtelser til Miljøsty-

relsen, som også vil få delegeret kompetencen til at fastsætte

og opkræve gebyr fra producenter af balloner, vådservietter

og filtre til tobaksvarer af engangsplast.

Det forventes ligeledes, at miljøministeren med hjemmel i §

80, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven vil udstede regler om, at

Miljøstyrelsens fastsættelse af og opkrævning af gebyr ikke

skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

3.3.3 Gebyr for oprydning m.v. vedrørende visse engangs-

plastprodukter, herunder visse emballager af engangsplast.

3.3.3.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven og bekendt-

gørelse om udvidet producentansvar for visse engangsplast-

produkter

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p vedrører udvidet producent-

ansvar for emballage. Lovens § 9 t vedrører udvidet produ-

centansvar for balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer

af engangsplast.

Det følger af lovens § 9 p, stk. 3, 1. pkt., at miljøministeren

fastsætter regler om producenters og importørers afholdelse

og fordeling af omkostninger forbundet med bl.a. opfyldelse

af oprydningsforpligtelser i forbindelse med affald fra em-

ballage af engangsplast.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Det følger af lovens § 9 t, stk. 3, 1. pkt., at miljøministeren

fastsætter regler om producenters og importørers afholdelse

og fordeling af omkostninger forbundet med oprydning af

henkastet affald fra balloner, vådservietter og filtre til to-

baksvarer af engangsplast og håndtering heraf, og for så vidt

angår filtre til tobaksvarer af engangsplast, med indsamling

af affald heraf, der er blevet kasseret i offentlige indsam-

lingssystemer.

Det følger af bemærkningerne til ovennævnte bemyndigel-

sesbestemmelser, at de skal muliggøre gennemførelse af

engangsplastdirektivets krav i artikel 8, stk. 2 og 3, jf. Fol-

ketingstidende 2020-21, tillæg A, L 179 som fremsat, side

50 og 62.

Ovennævnte bemyndigelser i § 9 p, stk. 3, 1. pkt., og § 9

t, stk. 3, 1. pkt., er udmøntet i bekendtgørelse om udvidet

producentansvar for visse engangsplastprodukter. Reglerne

omfatter en pligt for producenter og importører af visse

emballager af engangsplast og visse engangsplastprodukter

(fødevarebeholdere, indpakningsposer og -folier, drikkeva-

rebeholdere, drikkebægre og letvægtsplastbæreposer, ballo-

ner, vådservietter og filtre til tobaksvarer) til at betale et

gebyr pr. type engangsplastprodukt og pr. type emballage

af engangsplast til Miljøstyrelsen til dækning af omkostnin-

ger ved kommunalbestyrelsers og statslige myndigheders

oprydning af henkastet affald, den efterfølgende transport

og behandling heraf. For de omfattede typer af emballage

og filtre til tobaksvarer, skal gebyret også dække omkostnin-

ger til indsamling af affald af de pågældende produkter og

emballager, der er kasseret i offentlige indsamlingssystemer,

herunder infrastrukturen og driften heraf, samt den efterføl-

gende transport og behandling heraf. Bekendtgørelsens ge-

byrbestemmelser træder i kraft den 31. december 2024, og

afløser pr. denne dato gebyrbestemmelser fastsat i medfør af

§ 9 t, stk. 3, i bekendtgørelse om udvidet producentansvar

for filtre til tobaksvarer, der er engangsplastprodukter.

3.3.3.2 Gældende EU-ret – engangsplastdirektivet og af-

faldsdirektivet

Engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 1, kræver, at der skal

etableres en ordning for udvidet producentansvar for en-

gangsplastprodukter opført i del E i bilaget til direktivet (fø-

devarebeholdere, indpakningsposer og –folier, drikkevarebe-

holdere, drikkebægre, letvægtsplastbæreposer, vådservietter,

balloner og filtre til tobaksvarer) i overensstemmelse med

minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger i af-

faldsdirektivets artikel 8 og 8 a.

Ifølge engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 2, skal produ-

center og importører af engangsplastprodukter opført i af-

snit I i del E i bilaget til direktivet (fødevarebeholdere, ind-

pakningsposer og –folier, drikkevarebeholdere, drikkebæg-

re og letvægtsplastbæreposer) afholde omkostningerne ved

indsamling af affald fra disse produkter, der er blevet kas-

seret i offentlige indsamlingssystemer (skraldespande i det

offentlige rum), herunder infrastrukturen og driften heraf, og

dets efterfølgende transport og behandling, og omkostnin-

gerne ved oprydning af henkastet affald, som forårsages af

produkterne, og den efterfølgende transport og behandling

af dette henkastede affald.

Ifølge engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 3, skal produ-

center og importører af engangsplastprodukter opført i afsnit

II og III i del E i bilaget til direktivet (vådservietter, balloner

og filtre til tobaksvarer) som minimum afholde omkostnin-

ger til bl.a. oprydning af henkastet affald forårsaget af disse

produkter og dets efterfølgende transport og behandling af

dette henkastede affald, og indsamling og rapportering af

data i overensstemmelse med artikel 8 a, stk. 1, litra c),

i affaldsdirektivet. Producenter og importører af filtre til

tobaksvarer skal tillige afholde omkostningerne ved indsam-

ling af affald af disse, der er blevet kasseret i offentlige

indsamlingssystemer (skraldespande i det offentlige rum),

herunder omkostninger til infrastrukturen og driften heraf,

og den efterfølgende transport og behandling af affaldet.

Det følger af engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 4, at

de nævnte omkostninger, der skal afholdes af producenter

og importører i henhold til direktivets artikel 8, stk. 2 og

3, ikke må være højere, end hvad der er nødvendigt for,

at de tjenester, der er omhandlet deri, kan leveres på en

omkostningseffektiv måde, og skal fastsættes på gennemsig-

tig vis mellem de berørte aktører. Det fremgår desuden, at

omkostningerne ved oprydning af henkastet affald begræn-

ses til aktiviteter iværksat af de offentlige myndigheder

eller på deres vegne. Det fremgår, at beregningsmetoden

skal udvikles på en måde, der gør det muligt at fastlægge

omkostningerne ved oprydning af henkastet affald på en

forholdsmæssig måde. For at minimere de administrative

omkostninger kan der fastsættes finansielle bidrag til opryd-

ning af henkastet affald ved at fastsætte passende flerårige

faste beløb. Det fremgår af engangsplastdirektivets artikel 8,

stk. 4, at EU-Kommissionen offentliggør retningslinjer for

kriterier i samråd med medlemsstaterne om omkostningerne

ved oprydning af henkastet affald. EU-Kommissionen har

ikke offentliggjort disse retningslinjer på tidspunktet for det-

te lovforslags fremsættelse (november 2024).

Engangsplastdirektivets frist for anvendelse af bestemmel-

serne om udvidet producentansvar er den 5. januar 2023 for

filtre til tobaksvarer og den 31. december 2024 for vådser-

vietter, balloner, fødevarebeholdere, indpakningsposer- og

folier, drikkevarebeholdere, drikkebægre og letvægtsplast-

bæreposer af engangsplast.

3.3.3.3 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det fremgår af del 6 i den politiske aftale, at oprydningsan-

svaret for de konkrete engangsplastprodukter skal være et

finansielt ansvar, hvor kommuner og stat fortsat varetager

renhold i det offentlige rum, men med finansiering fra pro-

ducenter i en gebyrordning.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

ikke efter gældende ret er en tilstrækkelig klar hjemmel

til fastsættelse af regler om gebyrbetaling for myndigheds-

varetagelse af oprydnings- og indsamlingsforpligtelser i for-

bindelse med affald i det offentlige rum fra emballager af

engangsplast og oprydningsforpligtelser i forbindelse med

affald i det offentlige rum fra vådservietter og balloner. Det

er på denne baggrund ministeriets vurdering, at der er behov

for en tydeliggørelse af hjemlen for miljøministeren til at

fastsætte regler om gebyrbetaling i ovenstående tilfælde. Det

er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering,

at der i forbindelse med fastsættelse af gebyrer vil kunne

opstå behov for, at ministeren kan foretage en skønsmæs-

sig fastsættelse heraf, således at producenter ikke omgår

gebyrbetalingsforpligtelsen ved at undlade at afgive korrekte

oplysninger til brug for opgørelse af gebyret.

Det foreslås derfor, at indsætte et nyt § 9 p, stk. 19, hvoref-

ter miljøministeren fastsætter regler om, at producenter af

emballager af engangsplast eller disses kollektive ordninger

skal betale gebyrer til dækning af offentlige myndigheders

omkostninger forbundet med oprydning af henkastet affald

og indsamling af affald, der er blevet kasseret i offentlige

indsamlingssystemer, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Det foreslås endvidere, at indsætte et nyt § 9 t, stk. 4, nr. 1

og 2, hvorefter miljøministeren fastsætter regler om, at pro-

ducenter og importører af balloner, vådservietter og filtre til

tobaksvarer af engangsplast skal betale gebyrer til dækning

af offentlige myndigheders omkostninger, herunder omkost-

ninger forbundet med oprydning af henkastet affald fra bal-

loner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast

og håndtering heraf, og med indsamling af affald fra filtre

til tobaksvarer af engangsplast, der er blevet kasseret i of-

fentlige indsamlingssystemer, og håndtering heraf , jf. den

foreslåede indsættelse af § 9 t, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr.

21.

Det foreslås endvidere, at indsætte bestemmelser i nyt § 9 p,

stk. 20, og nyt § 9 t, stk. 5, hvorefter miljøministeren skal

kunne fastsætte nærmere regler om fastsættelse, opkrævning

og indbetaling af gebyrer, efter regler fastsat i medfør af

henholdsvis § 9 p, stk. 19, og § 9 t, stk. 4, herunder regler

om gebyrernes størrelse og skønsmæssige ansættelse, om

pris- og lønindeks-regulering heraf og om digital betaling af

gebyrerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 og 21.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at miljøministeren

vil skulle fastsætte bestemmelser om, at producenter og

importører skal betale gebyr til dækning af de faktiske

omkostninger forbundet med myndighedernes oprydning af

henkastet affald fra emballager af engangsplast, balloner og

vådservietter og filtre til tobaksvarer og håndtering af sådant

affald, samt for myndighedens indsamling af affald fra em-

ballage af engangsplast og filtre til tobaksvarer, der er blevet

kasseret i offentlige indsamlingssystemer og håndtering af

sådant affald.

Forslaget viderefører gældende ret, men tydeliggør på lovni-

veau, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om gebyrer, som skal betales af producenter og importører

til dækning af de omkostninger, som offentlige myndigheder

har til de ovenfor beskrevne opgaver vedrørende renhold i

det offentlige rum.

Fastsættelse af gebyrer for oprydningsforpligtelser vil som

på nuværende tidspunkt ske på baggrund af eksterne rap-

porter med kortlægning af kommunalbestyrelsers, Natursty-

relsen og Vejdirektoratets omkostninger til renhold og op-

rydning samt affaldsanalyser af henkastede og indsamlede

mængder af affald fra de forskellige omfattede engangs-

plastprodukter og emballager. Det vil også fremover være

en forudsætning, at der hvert tredje år foretages sådanne

affaldsanalyser over de henkastede og indsamlede mængder

affald fra de enkelte engangsplastprodukter samt opgørelser

over offentlige myndigheders omkostninger til renhold. Af-

faldsanalyser og opgørelser vil som på nuværende tidspunkt

fortsat inkludere både land- og bykommuner. Det er fort-

sat hensigten, at interessenter inddrages i forbindelse med

affaldsanalyser og i nødvendigt omfang også frivillige orga-

nisationer, der har erfaring med oprydning i naturen. Her-

udover er det fortsat hensigten, at der hvert år foretages

stikprøvevise opgørelser hos udvalgte kommuner og de an-

dre offentlige myndigheder over disses omkostninger til

renhold. Der vil dog være et vist rimeligt skøn forbundet

med at fastsætte de eksakte omkostninger til de offentlige

myndigheders renhold af affald fra de omfattede engangs-

plastprodukter og emballager og de enkelte produktkategori-

ers andel heraf, idet der ikke foretages særskilt oprydning

og indsamling af de omfattede engangsplastprodukter og

emballager, herunder de forskellige former for emballage af

engangsplast.

Da der er stor forskel på behovet for renhold i kommunerne,

og behovet ændrer sig i løbet af året bl.a. på grund af vejr-

forhold og sæsonprægede aktiviteter, vil affaldsanalyser og

opgørelser over offentlige myndigheders omkostninger til

renhold baseres på det generelle aktivitetsniveau vedrørende

renhold i det offentlige rum, som finder sted på tidspunktet

for affaldsanalyser og opgørelser.

Gebyrindtægter forbundet med gebyrordningen vil fortsat

blive allokeret til de offentlige myndigheder, der varetager

opgaven med renhold. Den andel af gebyrindtægterne, der

vedrører statens omkostninger til renhold bevilges til Natur-

styrelsen og Vejdirektoratet og vil på den baggrund tilfal-

de råderummet, mens den andel af gebyrindtægterne, der

vedrører kommunalbestyrelserne omkostninger, allokeres til

disse på baggrund af Det Udvidede Totalbalanceprincip.

Ud over omkostninger til oprydning og renhold er det

hensigten, at gebyrer fastsat i medfør af de foreslåede be-

stemmelser også skal dække omkostninger til udførelse af

affaldsanalyser og opgørelser over offentlige myndigheders

omkostninger forbundet med oprydning m.v. til brug for

fastsættelse af gebyrer. Miljøministeren vil endvidere kun-

ne fastsætte regler om, at miljøministerens omkostninger

til administration og opkrævning af gebyrerne, vil kunne

gebyrfinansieres. Dette indebærer bl.a. omkostninger til fak-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

turering, herunder udregning, fakturaoprettelse og løbende

udsendelse af fakturaer.

Det er hensigten, at gebyrerne administrativt fastsættes så-

ledes, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger,

der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte områ-

de. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på bag-

grund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af

årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller tak-

sten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mel-

lem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte

område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksi-

malt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette

omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at

udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budget-

vejledning, afsnit 2.3.1.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at miljøministeren

bl.a. vil kunne fastsætte regler om betalingsperiode og reg-

ler om, at gebyrerne opkræves på baggrund af de oplysnin-

ger, som producenten i henhold til regler fastsat i medfør

af miljøbeskyttelseslovens § 9 æ, stk. 1, skal indberette

til producentregistret om mængde og kategori af engangs-

plastprodukt eller emballage af engangsplast, som er mar-

kedsført. Det er hensigten, at gebyrer fastsat i medfør af

de foreslåede bestemmelser fortsat vil blive differentieret

efter typen af det engangsplastprodukt eller emballage af

engangsplast, der markedsføres, hvis dette er nødvendigt for,

at gebyret afspejler den enkelte produkt- eller emballageka-

tegoris andel af omkostningerne i gebyrordningen. Gebyret

kan for eksempel fastsættes som et gennemsnitsgebyr pr.

stk. eller pr. kg markedsført engangsplastprodukt og type af

emballage af engangsplast.

De foreslåede bestemmelser indebærer endvidere, at miljø-

ministeren vil kunne foretage skønsmæssig fastsættelse af

gebyrer i de tilfælde, hvor producenter og importører har

undladt at afgive korrekte oplysninger om markedsførte

mængder, og at størrelsen af det gebyrbeløb, som påhviler

en producent eller importør, derved ikke kan opgøres. Den

skønsmæssige fastsættelse vil for eksempel kunne ske med

baggrund i et gennemsnit af en producents eller importørs

tidligere afgivne oplysninger om markedsførte mængder.

Ved digital indbetaling forstås betaling med kort, ved bank-

overførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignende.

Fastsættelse af gebyrstørrelse efter de foreslåede bestem-

melser bør desuden kunne ske under hensyntagen til den

almindelige pris- og lønudvikling, så underfinansiering und-

gås. Det er derfor hensigten, at der fastsættes regler om, at

gebyrer fastsat efter § 9 p, stk. 19, og § 9 t, stk. 4, reguleres

årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte

pris- og lønindeks i Økonomisk-Administrativ Vejledning

fra Finansministeriet.

Miljøministeren vil desuden som hidtil, i medfør af § 80,

stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven delegere delegeret kompe-

tencen til at fastsætte og opkræve gebyrer fra producenter og

importører af emballager, balloner, vådservietter og filtre til

tobaksvarer af engangsplast, til Miljøstyrelsen.

Det forventes ligeledes, at miljøministeren med hjemmel i

§ 80, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven vil udstede regler om,

at Miljøstyrelsens fastsættelse af og opkrævning af gebyrer

ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

De foreslåede bestemmelser i § 9 p, stk. 19 og 20, og § 9 t,

stk. 4 og 5 skal, sammenholdt med den forventede udmønt-

ning heraf, sikre fortsat gennemførelse af engangsplastdirek-

tivets artikel 8, stk. 1, 2 og 3, der indebærer, at medlemssta-

terne skal sikre, at producenter og importører af de ovenfor

nævnte emballager af engangsplast og engangsplastproduk-

ter afholder omkostningerne til renhold og oprydning.

For nærmere om de foreslåede bestemmelser, henvises til

lovforslagets § 1, nr. 19 og 21, og bemærkningerne hertil.

3.4 Gennemførelse af batteriforordningen

3.4.1 Ophævelse og tilpasning af den gældende ordning for

batterier og akkumulatorer

3.4.1.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven, batteribe-

kendtgørelsen og batteriforordningen

Det følger af den gældende bestemmelse i miljøbeskyttel-

seslovens § 9 u, stk. 1, at producenter og importører af

bærbare batterier og akkumulatorer forholdsmæssigt i for-

hold til deres markedsandel for egen regning skal foranstalte

tilbagetagning og særskilt håndtering af udtjente bærbare

batterier og akkumulatorer.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 2, fastsætter

miljøministeren nærmere regler om producenters og impor-

tørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder pligt til

at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering,

af affald af bærbare batterier og akkumulatorer.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 3, skal produ-

center og importører af bærbare batterier og akkumulatorer

finansiere den kommunale indsamling af udtjente bærbare

batterier og akkumulatorer samt udgifter i forbindelse med

opkrævning og udbetaling af betalingen, herunder etablering

af systemer, vedligeholdelse, drift og administration af op-

krævning og udbetaling. Udgiften udgør 5,05 kr. pr. kg mar-

kedsførte bærbare batterier og akkumulatorer. Beløbet pris-

og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansmini-

steriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det

regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele ørebe-

løb.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 4, kan mil-

jøministeren fastsætte regler om indbetaling, angivelse og

opkrævning af betalingen efter stk. 3, herunder regler om

registrering, betalingsperiode, tilbagebetaling, renter og kla-

ge m.v., samt at indbetaling skal ske elektronisk. Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om videregivelse til den pri-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

vate organisation, jf. lovens § 9 ø, af oplysninger indberettet

i forbindelse med indbetaling.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 5, kan skatte-

ministeren fastsætte nærmere regler om indbetaling og angi-

velse, herunder at indbetaling skal ske elektronisk, hvis der

i medfør af lovens § 80, stk. 1, fastsættes regler om, at

indbetaling skal ske til told- og skatteforvaltningen.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 6, fastsætter

miljøministeren regler om, hvorledes markedsandelen, jf.

stk. 1, fastsættes, herunder hvordan markedsandelen bereg-

nes på grundlag af de mængder, der er registreret i produ-

centregisteret nævnt i lovens § 9 æ.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 7, kan miljømi-

nisteren fastsætte regler om en tildelingsordning for udtjente

bærbare batterier og akkumulatorer, herunder om tidsfrister

for afhentning og regler om, hvornår den private organisa-

tion, jf. lovens § 9 ø, kan få tredjemand til at udføre opgaven

for producentens eller importørens regning.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 8, kan miljømi-

nisteren fastsætte regler om, at producenter og importører

skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse

efter stk. 1, og regler om, at redegørelsen skal afgives til

ministeren eller det i lovens § 9 æ nævnte producentregi-

ster. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 9, kan miljømi-

nisteren fastsætte regler om, at producenter og importører

kan undtages fra kravet i stk. 1, hvis producenten eller im-

portøren i forhold til det danske markeds størrelse markeds-

fører meget små mængder bærbare batterier og akkumulato-

rer i Danmark.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 10, kan mil-

jøministeren fastsætte regler om, hvorledes betalingen fra

producenter og importører, jf. stk. 3, skal fordeles til kom-

munerne, herunder at fordelingen kan ske i henhold til afta-

ler mellem en juridisk enhed af producenter og importører

og kommunerne.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 v, stk. 1, kan miljømi-

nisteren fastsætte regler om, at producenter og importører

af industribatterier og -akkumulatorer skal tilbagetage og

særskilt håndtere et udtjent industribatteri eller en udtjent

industriakkumulator uanset dets kemiske sammensætning og

oprindelse, når de markedsfører et nyt industribatteri eller

en ny industriakkumulator, og at producenter og importører

ligeledes er forpligtet til at tilbagetage og særskilt håndtere

udtjente industribatterier eller -akkumulatorer fra slutbruge-

ren, hvis producenten eller importøren har markedsført indu-

stribatteriet eller -akkumulatoren, jf. dog stk. 4.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 v, stk. 2, fastsætter

miljøministeren nærmere regler om producenters og impor-

tørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder pligt til

at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering,

af affald af industribatterier og -akkumulatorer.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 v, stk. 3, kan mil-

jøministeren fastsætte regler om tilbagetagning af industri-

batterier og -akkumulatorer, jf. stk. 1, herunder regler om

slutbrugernes mulighed for at få oplysninger om, hvem der

er producent eller importør af et industribatteri eller en indu-

striakkumulator.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 v, stk. 4, kan miljømi-

nisteren fastsætte regler om, at industribatterier og -akkumu-

latorer, som kan være håndholdte, skal indgå i tildelingsord-

ningen for bærbare batterier og akkumulatorer, jf. § 9 u, stk.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 v, stk. 5, kan mil-

jøministeren kan fastsætte regler om, at producenter og im-

portører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres

forpligtelse efter stk. 1, og regler om, at redegørelsen skal

afgives til ministeren eller det i § 9 æ nævnte producentregi-

ster. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 v, stk. 6, kan pro-

ducenter og importører og brugere af industribatterier og

-akkumulatorer indgå aftaler om, at slutbrugerne finansierer

tilbagetagning og særskilt håndtering.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 w, stk. 1, skal pro-

ducenter og importører af bilbatterier og -akkumulatorer i

forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte

tilbagetagning og særskilt håndtering af udtjente bilbatterier

og -akkumulatorer. Producenter og importører skal oprette

ordninger for tilbagetagning i slutbrugernes nærhed, med-

mindre tilbagetagning sker i forbindelse med de ordninger,

der er nævnt i § 9 q, stk. 1. Miljøministeren fastsætter regler

om den geografiske fordeling af modtagepladser.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 w, stk. 2, fastsætter

miljøministeren nærmere regler om producenters og impor-

tørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder pligt til

at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering,

af affald af bilbatterier og -akkumulatorer.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 w, stk. 3, fastsæt-

ter miljøministeren regler om, hvorledes markedsandelen

fastsættes, herunder hvordan markedsandelen beregnes på

grundlag af de mængder, der er registreret i producentregi-

steret nævnt i § 9 æ.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 w, stk. 4, kan mil-

jøministeren fastsætte regler om en tildelingsordning for

udtjente bilbatterier og -akkumulatorer, herunder om den

geografiske fordeling mellem producenter og importører,

tidsfrister for afhentning, og regler om, hvornår den private

organisation, jf. § 9 ø, kan få tredjemand til at udføre opga-

ven for producentens eller importørens regning.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 w, stk. 5, kan miljø-

ministeren fastsætte regler om, at producenter og importører

skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse

efter stk. 1, og regler om, at redegørelsen skal afgives til

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

ministeren eller producentregisteret i § 9 æ. Oplysningerne

kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 w, stk. 6, kan produ-

center, importører og brugere af bilbatterier og -akkumulato-

rer fra erhvervsmæssige køretøjer indgå aftaler om, at slut-

brugerne finansierer tilbagetagning og særskilt håndtering.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 1, fastsæt-

ter miljøministeren regler om producenters, importørers og

forhandleres pligt til at oplyse slutbrugere af batterier og

akkumulatorer om de potentielle virkninger for miljøet og

menneskers sundhed af de stoffer, der benyttes i batterier og

akkumulatorer, hensigtsmæssigheden af ikke at bortskaffe

udtjente batterier og akkumulatorer sammen med usorteret

husholdningsaffald, men at deltage i de særskilte indsam-

lingsordninger, de indsamlings- og genanvendelsesordnin-

ger, som slutbrugerne har til rådighed, og slutbrugernes rolle

i forbindelse med genanvendelsen af udtjente batterier og

akkumulatorer. Endvidere kan miljøministeren fastsætte reg-

ler om producenters, importørers og forhandleres pligt til at

oplyse om betydningen af den påførte mærkning i forbindel-

se med markedsføring af batterier og akkumulatorer. Oplys-

ningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 2, skal pro-

ducenter og importører af bærbare batterier og akkumula-

torer afholde offentlige oplysningskampagner. Miljøministe-

ren fastsætter de nærmere regler herom, herunder regler om

indhold og omfang.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 3, fastsætter

miljøministeren regler om, at apparater, hvori batterier og

akkumulatorer er indbyggede eller indeholdte, skal ledsages

af en vejledning, der viser, hvordan de kan fjernes på en

sikker måde, og om nødvendigt arten af det indbyggede

batteri eller den indbyggede akkumulator. Miljøministeren

fastsætter ligeledes regler om undtagelser fra denne vejled-

ningspligt.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 4, må slutbru-

gerne ved salg af nye bærbare batterier og akkumulatorer

ikke gøres særskilt bekendt med omkostningerne ved ind-

samling, behandling og genanvendelse af udtjente bærbare

batterier og akkumulatorer.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 5, kan miljø-

ministeren fastsætte regler om producenters og importørers

pligt til at give oplysninger om mængde, type og kemisk

sammensætning af batterier og akkumulatorer, der er mar-

kedsført, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyt-

tiggjort, om den eksporterede mængde tilbagetaget affald og

oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter stk. 2, § 9 u,

stk. 1, § 9 v, stk. 1, og § 9 w, stk. 1, er overdraget til andre.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 6, kan miljø-

ministeren fastsætte regler om producenters og importørers

pligt til at tilvejebringe og give oplysninger af enhver art om

etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen

med overholdelse af reglerne i stk. 2, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk.

1, og § 9 w, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 9 u, stk. 8,

§ 9 v, stk. 6, og § 9 w, stk. 5.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 7, fastsætter

miljøministeren regler om producenters og importørers pligt

til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshånd-

tering offentligt tilgængelige.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 8, fastsætter

miljøministeren regler om, hvordan og i hvilken form op-

lysninger efter stk. 5 og 6 skal afgives, og om, hvordan

oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering efter

stk. 7 skal gøres offentligt tilgængelige.

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens

§ 9 y, kan producenter og importører, som er etableret i

en anden EU-medlemsstat, og som ønsker at markedsføre

bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -ak-

kumulatorer eller bilbatterier og -akkumulatorer i Danmark,

i stedet for at etablere sig her i landet ved skriftlig fuldmagt

udnævne en repræsentant, der er etableret i Danmark, hvor-

efter repræsentanten indtræder i producentens eller importø-

rens forpligtelser og rettigheder efter loven eller regler ud-

stedt i medfør af loven. Miljøministeren fastsætter nærmere

regler om producentens, importørens og repræsentantens af-

givelse af oplysninger om og bevis for fuldmagtsforholdet.

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens

§ 9 z, stk. 1, kan forpligtelserne efter blandt andet lovens

§ 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2,

opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning. Efter den

gældende bestemmelse i lovens § 9 z, stk. 2, kan miljømini-

steren fastsætte regler, hvorefter forpligtelserne efter regler

udstedt i medfør af blandt andet § 9 x, stk. 1, og § 9 x,

stk. 5-8, helt eller delvis kan opfyldes gennem deltagelse

i en kollektiv ordning, hvis producenter og importører er

tilsluttet en sådan ordning.

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens §

9 æ, fastsætter miljøministeren regler om, at producenter

og importører af fiskeredskaber, der indeholder plast, af

elektrisk og elektronisk udstyr, af emballerede produkter, af

person- og varebiler, af drikkevarebeholdere, drikkebægre,

balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangs-

plast og af batterier og akkumulatorer og deres repræsentan-

ter har pligt til at tilmelde sig registeret, og om deres og

myndigheders pligt til at indgive oplysninger hertil.

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens §

9 ø, stk. 1, kan miljøministeren henlægge en række kompe-

tencer til en privat organisation, jf. lovens stk. 2. Miljømini-

steren kan således henlægge kompetencen til at administrere

tildelingsordninger efter blandt andet § 9 u, stk. 7, og til at

vurdere om forpligtelsen i blandt andet § 9 u, stk. 1, § 9 v,

stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, er opfyldt, herunder

give en producent eller importør af batterier og akkumula-

torer, der ikke har tilbagetaget det tildelte affald i form af

udtjente bærbare batterier eller akkumulatorer eller udtjente

bilbatterier eller -akkumulatorer, pligt til at afhente affaldet

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

fra en anden producent eller importørs modtageplads eller

virksomhed el.lign. Miljøministeren kan endvidere henlæg-

ge kompetencen til en privat organisation, jf. lovens stk. 2,

til at oprette og drive et producentregister, herunder blandt

andet træffe afgørelse om, hvilke producenter, importører og

repræsentanter der er omfattet, jf. lovens § 9 æ, hvilke typer

batterier der skal registreres som markedsført af den enkelte

producent og importør, og indhente oplysninger efter regler

udstedt i medfør af § 9 x, stk. 5, 6 og 8.

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens §

9 å, stk. 1, kan miljøministeren meddele påbud med henblik

på opfyldelse af forpligtelser i henhold til § 9 u, stk. 1, § 9 v,

stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2.

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens

§ 9 å, stk. 2, fastsætter miljøministeren regler om, at produ-

center og importører forpligtes til at føre egenkontrol af fi-

nansieringen og kvalitetssikring af forpligtelserne i henhold

til § 9 u, stk. 1 og 2, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9

x, stk. 1, 2, 5 og 6, og kravene i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning nr. 1013/2006/EF af 14. juni 2006 om

overførsel af affald med senere ændringer (herefter benævnt

transportforordningen).

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens

§ 9 å, stk. 3, fastsætter miljøministeren regler om, at pro-

ducenter eller importører af bl.a. bærbare batterier og akku-

mulatorer, industribatterier og -akkumulatorer og bilbatteri-

er og -akkumulatorer, der er markedsført i Danmark, over

for ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil,

skal stille passende sikkerhed for de fremtidige håndterings-

udgifter. Ministeren fastsætter herunder regler om sikker-

hedsstillelsens størrelse, hvem der kan træffe afgørelse om

sikkerhedsstillelse, hvem der kan disponere over sikkerheds-

stillelsen, og under hvilke omstændigheder disponeringen

kan ske.

De gældende bestemmelser i §§ 9 u-x, § 9 y, § 9 z, stk.

1 og 2 og §§ 9 æ-å, er en implementering af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2006/66/EF 6. september 2006

om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og ak-

kumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF

(herefter batteridirektivet), som er nærmere udmøntet i be-

kendtgørelse nr. 1453 af 7. december 2015 om batterier og

akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (her-

efter batteribekendtgørelsen).

Kommunalbestyrelsen er i medfør af miljøbeskyttelseslo-

vens § 45 forpligtet til at forestå affaldshåndtering, medmin-

dre andet fremgår af loven eller regler udstedt i medfør af

loven.

Miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 3 er nærmere udmøntet

i batteribekendtgørelsen, hvorved producenter og importører

af bærbare batterier og akkumulatorer skal finansiere den

kommunale indsamling af udtjente bærbare batterier og ak-

kumulatorer samt udgifter i forbindelse med opkrævning

og udbetaling af betaling, herunder etablering af systemer,

vedligeholdelse, drift og administration af opkrævning og

udbetaling.

Efter kommunalbestyrelserne har indsamlet de udtjente bær-

bare batterier, er producenter og importører efter batteribe-

kendtgørelsens §§ 21 og 22, forpligtede til at afhente de

udtjente batterier fra de kommunale indsamlingsordninger

og forestå den videre håndtering af affaldet efter nærmere

fastsatte regler for behandling og mål for genanvendelsesef-

fektiviteten.

Bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 9 v er nærmere

udmøntet i batteribekendtgørelsens § 25, og producentan-

svarsordningen for industribatterier og -akkumulatorer er

således gennemført ved, at slutbrugeren kan aflevere det

udtjente industribatteri- eller akkumulator direkte til produ-

centerne, til distributører eller til et registreret genanvendel-

sesanlæg eller en godkendt og registreret virksomhed, der

indsamler kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald efter

reglerne i affaldsbekendtgørelsen.

Bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 9 w er nærmere

udmøntet i batteribekendtgørelsens §§ 28-32, og producen-

tansvarsordningen for bilbatterier og – akkumulatorer er så-

ledes gennemført ved, at slutbrugeren kan aflevere et udtjent

bilbatteri- eller en udtjent akkumulator til producenternes

modtagepladser, til distributører, til en kommunal ordning

eller til skrotnings-, genanvendelses- og autoophugnings-

virksomheder.

Bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 9 x er nærmere

udmøntet i batteribekendtgørelsens §§ 37 og 38, hvorefter

producenterne skal afholde offentlige oplysningskampagner

om indsamling, behandling og genanvendelse af udtjente

bærbare batterier og akkumulatorer, og oplyse slutbrugere

om udtjente batteriers potentielle indvirkning på miljøet

samt bortskaffelsesmuligheder.

For nærmere om udmøntningen af ovennævnte bestemmel-

ser i § 9 z, stk. 1 og 2, se pkt. 3.4.2.1 nedenfor.

Bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 9 ø er nærme-

re udmøntet i batteribekendtgørelsens § 4, hvorefter den

producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producent-

ansvar) som dataansvarlig fører et elektronisk producentre-

gister over blandt andet producenter og importører, der mar-

kedsfører alle typer batterier og akkumulatorer. Miljøbeskyt-

telseslovens § 9 ø er desuden udmøntet i bekendtgørelsens

§ 22, hvorefter den producentregisteransvarlige organisation

(Dansk Producentansvar) tildeler producenter og importø-

rer eller en kollektiv ordning, der repræsenterer producen-

ten eller importøren, en mængde, samt eventuelt et eller

flere kommunale opsamlingssteder, hvorfra producenten el-

ler importøren skal afhente udtjente bærbare batterier og

akkumulatorer fra de kommunale indsamlingsordninger og

foranstalte håndtering heraf. Miljøbeskyttelseslovens § 9 ø

er endvidere udmøntet i bekendtgørelsens § 24, hvorefter

den producentregisteransvarlige organisation (Dansk Produ-

centansvarssystem) kan lade tredjemand udføre opgaven for

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

producentens eller importørens regning, såfremt de tildelte

udtjente bærbare batterier og akkumulatorer ikke afhentes i

henhold til nærmere fastsatte frister.

De gældende bestemmelser i miljøbeskyttelseslovens § 9 y

og 9 å er ikke nærmere udmøntet.

Den EU-retlige regulering af det udvidede producentansvar

for batterier består i dag af to direktiver, batteridirektivet og

affaldsdirektivet.

Batteriforordningen trådte i kraft den 18. august 2023. Bat-

teriforordningens kapitel 8 om affaldshåndtering og udvi-

det producentansvar erstatter batteridirektivet fra 2006 og

henviser samtidigt til affaldsdirektivets minimumskrav til

udvidede producentansvarsordninger. Forordningens kapitel

8 finder anvendelse fra den 18. august 2025.

Det følger af batteriforordningens artikel 56, stk. 1, at pro-

ducenter har udvidet producentansvar for batterier, som de

første gang gør tilgængelige på markedet på en medlems-

stats område. Sådanne producenter skal overholde kravene

i artikel 8 og 8 a i affaldsdirektivet og i forordningens kapi-

tel 8. Det følger af forordningens artikel 92, at ordningen

for det udvidet producentansvar for batterier skal overholde

affaldsdirektivets artikel 8 og 8 a den 18. august 2025. Den

oprindelige frist i affaldsdirektivet den 5. januar 2023 er

herved suspenderet.

Med batteriforordningen får producenterne et direkte organi-

satorisk ansvar for indsamlingen af udtjente batterier. Ifølge

batteriforordningens artikel 59-61 skal producenter eller dis-

ses producentansvarsorganisationer (forordningens udtryk

for kollektive ordninger) etablere et system til indsamling

af udtjente batterier ved at tilbyde gratis indsamling af ud-

tjente batterier til de indsamlingssteder, der er omhandlet i

forordningens artikel 59, stk. 2, litra a (bærbare batterier),

artikel 60, stk. 2, litra a (batterier til lette køretøjer, såkaldt

LMT-batterier), samt artikel 61, stk. 1 (øvrige batterier),

mens disse enheder skal acceptere at være indsamlingssted

(såkaldt tilsluttet indsamlingssted).

Indsamlingsnetværket kan således bestå af flere indsam-

lingssteder, som producenterne eller disses producentan-

svarsorganisationer har etableret et samarbejde med, herun-

der distributører, anlæg til behandling af udrangerede køre-

tøjer, offentlige myndigheder eller tredjeparter, der udfører

affaldshåndtering på deres vegne, frivillige indsamlingsste-

der samt anlæg til behandling af affald af elektrisk og elek-

tronisk udstyr.

Batteriforordningens artikel 57, stk. 1, giver producenterne

en direkte mulighed for at kunne udpege en producentan-

svarsorganisation, der er godkendt i henhold til forordnin-

gens artikel 58, til at opfylde forpligtelserne vedrørende

udvidet producentansvar på deres vegne.

Det følger endvidere af forordningens artikel 58, at produ-

centerne ellers disses producentansvarsorganisationer skal

ansøge om godkendelse af opfyldelsen af det udvidede pro-

ducentansvar fra den kompetente myndighed. Der gives kun

godkendelse, hvis det kan påvises af producenten eller den-

nes producentansvarsorganisation, at der er etableret en ind-

samlingsordning, der opfylder forordningens forpligtelser til

indsamling, og som gør det muligt som minimum at nå og

varigt opretholde forordningens indsamlingsmål.

Det følger af forordningens artikel 74, at producenterne

eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til

forordningens artikel 57, stk. 1, ud over de oplysninger,

som er omhandlet i artikel 8 a, stk. 2, i affaldsdirektivet,

skal stille en række oplysninger vedrørende forebyggelse og

håndtering af udtjente batterier til rådighed for slutbrugerne

og distributørerne for så vidt angår de kategorier af batterier,

som de leverer på en medlemsstats område.

Det følger endeligt af forordningens artikel 3, stk. 1, nr.

1, at der ved ’batteri’ i forordningen forstås enhver enhed,

med internt eller eksternt lager, der leverer elektrisk energi,

som frembringes ved direkte omdannelse af kemisk energi,

og som består af en eller flere ikkegenopladelige eller gen-

opladelige battericeller eller -moduler eller af pakker heraf,

herunder et batteri, der har været genstand for forberedelse

til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring

eller genfremstilling.

3.4.1.2 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

foreslåede ordning

Bestemmelser om det udvidede producentansvar for bærba-

re batterier, industribatterier og bilbatterier, herunder om

organisering af indsamlingen af bærbare batterier og finan-

siering heraf samt bestemmelser om producenters og øvrige

aktørers oplysnings- og vejledningspligt overfor slutbrugere

af batterier, er efter gældende ret reguleret i miljøbeskyttel-

seslovens §§ 9 u-x og batteribekendtgørelsen, men vil fra

den 18. august 2025 være direkte reguleret i kapitel 8 i

batteriforordningen.

Da forordninger ifølge EUF-Traktatens artikel 288 gælder

umiddelbart i medlemsstaterne og som udgangspunkt ikke

må gennemføres i national ret, er det Miljø- og Ligestillings-

ministeriets vurdering, at det er nødvendigt at ophæve be-

stemmelserne i miljøbeskyttelseslovens §§ 9 u-x med virk-

ning fra den 18. august 2025, hvor forordningen vil finde

anvendelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås det derfor, at ophæve

§§ 9 u-x i miljøbeskyttelsesloven.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer endvidere, at det

ikke længere vil være muligt at opretholde den nationale re-

gulering af producentansvarsorganisationer (kollektive ord-

ninger) i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, for så vidt angår bat-

terier, da området i hovedtræk vil blive reguleret direkte af

batteriforordningen, der således ikke må gennemføres i na-

tional ret, jf. ovenfor. I forhold til de dele af bestemmelserne

i § 9 z, der er en implementering af affaldsdirektivets mini-

mumskrav, og hvor kravene ikke samtidigt fremgår direkte

af forordningen, foreslås det at flytte disse krav til en ny

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

bestemmelse om producentansvarsorganisationer i den ud-

videde producentansvarsordning for batterier, herunder be-

stemmelserne om de kollektive ordningers oplysningspligt,

pligt til at miljøgraduere medlemmers bidrag og pligt til at

føre egenkontrol.

Det foreslås endvidere at udtage batterier og akkumulatorer

i de gældende fællesbestemmelser for udvidede producent-

ansvar i det omfang enslydende krav fremgår direkte af

batteriforordningen. Dette gælder for muligheden for at fast-

sætte regler om en tildelingsordning i lovens § 9 ø, samt

muligheden for at fastsætte regler om producenters sikker-

hedsstillelse i lovens § 9 å, stk. 3.

Derudover foreslås det at tilpasse gældende bestemmelser

om producentregistret for batterier i lovens §§ 9 æ og ø til

forordningen, samt bevare de bestemmelser, der giver mu-

lighed for at implementere affaldsdirektivets minimumskrav

til udvidede producentansvar, i det omfang forordningen ale-

ne henviser til affaldsdirektivet og ikke forpligter producen-

terne direkte.

Det foreslås desuden at tilpasse miljøbeskyttelsesloven til

batteriforordningens benævnelse af batterier, således at ’ak-

kumulatorer’ udgår. Forslaget har alene til hensigt at opdate-

re loven rent begrebsmæssigt i overensstemmelse med batte-

riforordningen, som alene bruger betegnelsen ’batterier’ til

forskel fra batteridirektivet, der bruger betegnelsen ’batteri-

er- og akkumulatorer’. Akkumulatorer indgår således i for-

ordningens batteridefinitioner og anvendelsesområde, hvor-

for den foreslåede ændring ikke medfører indholdsmæssige

ændringer.

Det foreslås endeligt, at den foreslåede ophævelse af de

gældende regler i miljøbeskyttelseslovens §§ 9 u-x og den

foreslåede tilpasning af loven til batteriforordningen træder i

kraft den 18. august 2025, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, hvor

batteriforordningens kapitel 8 om udvidet producentansvar

og affaldshåndtering finder anvendelse.

3.4.2 Supplerende krav til udvidet producentansvar for bat-

terier

3.4.2.1 Supplerende krav om pligtigt medlemskab af produ-

centansvarsorganisationer

3.4.2.1.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven, batteribe-

kendtgørelsen og batteriforordningen

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 1, at produ-

centansvarsforpligtelserne efter blandt andet § 9 u, stk. 1,

§ 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, kan opfyldes

gennem deltagelse i en kollektiv ordning.

Det følger desuden af lovens § 9 z, stk. 2, at miljøministeren

kan fastsætte regler, hvorefter forpligtelserne efter regler

udstedt i medfør af blandt andet § 9 x, stk. 1, og § 9 x,

stk. 5-8, helt eller delvis kan opfyldes gennem deltagelse

i en kollektiv ordning, hvis producenter og importører er

tilsluttet en sådan ordning.

For nærmere om ovennævnte bestemmelser i §§ 9 u-9 x, se

pkt. 3.4.1.1 ovenfor.

Det følger af lovens § 9 z, stk. 3, at miljøministeren kan

fastsætte regler for de kollektive ordninger, herunder om at

alle producenter og importører skal have lige adgang til at

deltage i en kollektiv ordning, at de kollektive ordninger

skal graduere de finansielle bidrag fra producenter og im-

portører efter nærmere fastsatte kriterier, og om de kollekti-

ve ordningers organisering.

Bemyndigelserne er for så vidt angår batterier udmøntet i

batteribekendtgørelsens § 34. Det fremgår heraf, at kollekti-

ve ordninger kan overtage tilbagetagningsforpligtelsen, regi-

strerings- og indberetningsforpligtelsen samt oplysnings- og

vejledningsforpligtelsen. Det fremgår endvidere, at såfremt

en kollektive ordning ikke opfylder forpligtelsen på vegne

af de producenter og importører, der er medlemmer af ord-

ningen, skal de nævnte forpligtelser opfyldes af den pågæl-

dende producent eller importør. Der stilles endvidere krav

om, at den kollektive ordning skal sikre lige adgang til at

være medlem af ordningen, og at der skal tages hensyn til

medlemmernes størrelse og markedsandele.

Det følger af § 9 z, stk. 4, nr. 1, at miljøministeren kan fast-

sætte regler om, at den kollektive ordning stiller en passende

sikkerhed, jf. lovens § 9 å, stk. 3, på vegne af producenter

og importører, der deltager i den kollektive ordning.

Det følger af § 9 z, stk. 4, nr. 2, at miljøministeren kan fast-

sætte regler om at producenter og importører kan undlade

at stille sikkerhed, jf. lovens § 9 å, stk. 3, ved i stedet at

deltage i en kollektiv ordning, der repræsenterer en passende

sikkerhed.

Det følger af § 9 z, stk. 5, at miljøministeren kan fastsætte

regler for kollektive ordningers pligt til at gøre oplysninger

om ejerskab, medlemmer af ordningen, økonomiske bidrag

til ordningen fra producenter og importører og udvælgel-

sesproceduren for affaldshåndteringsoperatører offentligt til-

gængelige.

Det følger endeligt af lovens § 9 z, stk. 6, at miljøministeren

kan fastsætte regler om, at de kollektive ordninger skal føre

passende egenkontrol med overholdelse af kriterier for gra-

duerede bidrag fastsat i medfør af stk. 3, nr. 2, med egne

økonomiske forvaltninger og med kvaliteten af de data, som

den kollektive ordning indsamler og rapporterer på vegne af

producenter og importører i henhold til stk. 1.

Miljøbeskyttelseslovens bemyndigelse i § 9 z, stk. 3, nr. 2,

til at fastsætte regler om de kollektive ordningers pligt til

at graduere producenternes bidrag til den kollektive ordning

efter nærmere fastsatte kriterier samt bemyndigelserne i §

9 z, stk. 4-6, til at fastsætte regler om de kollektive ordnin-

gers pligt til sikkerhedsstillelse, de kollektive ordningers

oplysningspligt samt de kollektive ordningers pligt til at

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

føre egenkontrol er en implementering af affaldsdirektivets

minimumskrav og er ikke udmøntet.

Batteriforordningens artikel 57, stk. 1, giver producenterne

en direkte mulighed for at kunne udpege en producentan-

svarsorganisation (også kaldt kollektiv ordning), der er god-

kendt i henhold til forordningens artikel 58, til at opfylde

forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på deres

vegne.

Forordningen artikel 57, stk. 1, giver samtidigt medlemssta-

terne mulighed for at vedtage foranstaltninger, der gør det

obligatorisk at udpege en producentansvarsorganisation. Så-

danne foranstaltninger skal ifølge forordningen begrundes

på grundlag af de specifikke karakteristika for en given

kategori af batterier, der bringes i omsætning, og relaterede

affaldshåndteringskarakteristika.

Det følger endvidere af forordningens artikel 58, at produ-

centerne ellers disses producentansvarsorganisationer skal

ansøge om godkendelse af opfyldelsen af det udvidede pro-

ducentansvar fra den kompetente myndighed. Der gives kun

godkendelse, hvis det kan påvises af producenten eller den-

nes producentansvarsorganisation, at der er etableret en ind-

samlingsordning, der opfylder forordningens forpligtelser til

indsamling, og som gør det muligt som minimum at nå og

varigt opretholde forordningens indsamlingsmål.

Hvis forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar

opfyldes kollektivt, skal producentansvarsorganisationerne

ifølge forordningens artikel 57, stk. 2, sikre ligebehandling

af producenter uanset deres oprindelse eller størrelse, og

uden at der lægges en uforholdsmæssig stor byrde på pro-

ducenter, herunder små og mellemstore virksomheder, der

fremstiller batterier i små mængder. Producentansvarsorga-

nisationerne skal endvidere ifølge artikel 57, stk. 2, litra

a, sikre, at de finansielle bidrag, som de modtager fra pro-

ducenterne, miljøgradueres i overensstemmelse med affalds-

rammedirektivets minimumskrav herom og i overensstem-

melse med de kriterier, der opstilles i forordningen.

Batteriforordningen pålægger endeligt i forordningens arti-

kel 57, stk. 4, producentansvarsorganisationerne at sikre

fortroligheden af data i deres besiddelse for så vidt angår

fortrolige oplysninger eller oplysninger, der direkte kan hen-

føres til individuelle producenter eller deres bemyndigede

repræsentanter.

3.4.2.1.2 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Med batteriforordningen får producenterne et direkte organi-

satorisk ansvar for indsamlingen af udtjente batterier. Miljø-

og Ligestillingsministeriet har overvejet, hvordan batterifor-

ordningens nye krav, hvorefter alle producenter skal indgå

aftaler om indsamling af de udtjente batterier med en række

indsamlingssteder, kan implementeres mest hensigtsmæssigt

i praksis. Ministeriet har i den henseende overvejet forord-

ningens mulighed for at stille krav om pligtigt medlemskab

af en producentansvarsorganisation. Miljø- og Ligestillings-

ministeriet har vurderet, at et sådant krav vil medføre, at

der er færre forhandlingspartnere, når der skal indgås aftaler

om indsamlingen af udtjente batterier i hele Danmark, idet

mange individuelle producenter vil være repræsenteret ved

få producentansvarsorganisationer. Herved vil forhandlingen

være enklere for både producenterne og indsamlingssteder-

ne.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har endvidere vurderet, at

en ordning med pligtigt medlemskab vil stille producenterne

i en mere lige konkurrencesituation, idet det ikke vil være

muligt for individuelle producenter at indgå favorable afta-

ler med en enkelt indsamlingskanal om for eksempel en

mindre mængde batterier, som er billige at indsamle.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har desuden vurderet, at

krav om et pligtigt medlemskab vil medføre en langt enkle-

re godkendelsesprocedure hos den kompetente myndighed,

når denne skal vurdere, om producenterne sikrer geografisk

dækning af hele landet.

Miljø- og Ligestillingsministeriet foreslår således, at miljø-

ministeren kan fastsætte regler om, at producenter af batte-

rier skal udpege en producentansvarsorganisation, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 26, hvorefter miljøministeren kan fastsætte

regler om pligt for producenter af batterier til at udpege

en producentansvarsorganisation, der er godkendt i henhold

til artikel 58 i batteriforordningen, til på deres vegne at

opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar

i henhold til batteriforordningen og regler fastsat i medfør

af loven. Det vil således med den foreslåede ordning ikke

længere vil være frivilligt for producenterne at vælge en

producentansvarsorganisation til at varetage producentens

forpligtelser.

For at være i overensstemmelse med forordningen skal

sådanne regler om pligtigt medlemskab af en producentan-

svarsorganisation kunne begrundes i forhold til de speci-

fikke karakteristika for en given kategori af batterier, der

bringes i omsætning, og relaterede affaldshåndteringskarak-

teristika. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-

ring, at fastsættelse af et krav om pligtigt medlemskab i

batteribekendtgørelsen i medfør af den foreslåede ordning

kan begrundes nærmere i flere karakteristika inden for en

given kategori af batterier. Dette vil være batterikategorier,

hvor der er mange små individuelle producenter og potentiel

stor risiko for, at indsamlingsmålene ikke nås eller der ik-

ke sikres geografisk dækning i indsamlingen, hvis mange

små individuelle producenter opretter egne indsamlings- el-

ler tilbagetagningsordninger. Derimod er der batterikategori-

er, hvor producenterne har store forretningsmæssige interes-

ser i deres udtjente batterier og kan oprette eller allerede

har etableret omkostningseffektive og miljømæssigt gode

indsamlingsordninger, for eksempel business to business. I

sidstnævnte tilfælde er det ministeriets vurdering, at det ikke

kan begrundes at indføre et krav om pligtigt medlemskab

inden for sådanne kategorier.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Der er i batteriforordningen kun indsamlingsmål for bærbare

batterier og batterier til lette køretøjer (såkaldte LMT-batte-

rier), og der er samtidigt mange individuelle producenter

inden for disse kategorier, hvorfor det er Miljø- og Ligestil-

lingsministeriets vurdering, at det i første omgang vil være

mest aktuelt at indføre kravet om pligtigt medlemskab inden

for disse to kategorier. Den foreslåede bemyndigelse vil dog

medføre, at miljøministeren kan fastsætte krav om, at alle

producenter af en given batterikategori skal melde sig ind i

en producentansvarsorganisation.

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår

direkte af forordningen, at producentansvarsorganisationer-

ne skal sikre ligebehandling af deres medlemmer og ikke må

lægge en uforholdsmæssig stor byrde på producenter med

små markedsandele. Dette vil gælde, uanset om det er plig-

tigt eller frivilligt at være medlem af en producentansvarsor-

ganisation og således også for den foreslåede ordning.

Det er desuden Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-

ring, at producenter fortsat kan etablere egne tilbagetag-

ningsordninger i medfør af forordningen, selvom de er på-

lagt et pligtigt medlemskab. Dette skal som følge af den

foreslåede ordning med et pligtigt medlemskab ske i regi

af den producentansvarsorganisation, som producenten er

medlem af.

Det foreslås endeligt, at den foreslåede ordning med sup-

plerende regler om pligt for producenter af batterier til at

udpege en producentansvarsorganisation træder i kraft den

18. august 2025, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, hvor batterifor-

ordningens kapitel 8 om udvidet producentansvar og affalds-

håndtering finder anvendelse.

3.4.2.2 Supplerende krav til garantistillelse og til producen-

ters indsamling af udtjente batterier

3.4.2.2.1 Gældende ret – miljøbeskyttelsesloven og batteri-

forordningen

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 9 å, stk. 3, at miljø-

ministeren fastsætter regler om, at producenter eller impor-

tører af bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier

og -akkumulatorer og bilbatterier og -akkumulatorer, der er

markedsført i Danmark, over for ministeren eller den, som

ministeren bemyndiger hertil, skal stille passende sikkerhed

for de fremtidige håndteringsudgifter. Miljøministeren fast-

sætter herunder regler om sikkerhedsstillelsens størrelse,

hvem der kan træffe afgørelse om sikkerhedsstillelse, hvem

der kan disponere over sikkerhedsstillelsen, og under hvil-

ke omstændigheder disponeringen kan ske. Bemyndigelsen

muliggør implementering af affaldsdirektivets minimums-

krav til udvidede producentansvar, men er som følge af den

suspenderede implementeringsfrist og den vedtagne batteri-

forordning ikke udmøntet.

Der findes ikke regler i gældende ret med krav om, at produ-

centerne eller disses producentansvarsorganisationer (også

kaldt kollektive ordninger) skal indgå en kontrakt med andre

aktører om samarbejdet omkring indsamlingen af udtjente

batterier.

Med batteriforordningens artikel 58, stk. 7, stilles der krav

til, at producenterne eller disses producentansvarsorganisati-

oner stiller en garanti, der skal dække omkostningerne i for-

bindelse med affaldshåndteringsaktiviteter, som producenten

eller producentansvarsorganisationen skal betale i tilfælde

af manglende overholdelse af forpligtelserne vedrørende

udvidet producentansvar, herunder i tilfælde af endeligt op-

hør af deres aktiviteter eller insolvens. Bestemmelsen giver

medlemsstaterne mulighed for at fastsætte yderligere krav

vedrørende en sådan garanti.

Ifølge batteriforordningen skal producenter eller disses pro-

ducentansvarsorganisationer etablere et system til indsam-

ling af udtjente batterier ved at tilbyde gratis indsamling af

udtjente batterier til de indsamlingssteder, der er omhandlet

i artikel 59, stk. 2, litra a (bærbare batterier), artikel 60, stk.

2, litra a (batterier til lette køretøjer, såkaldt LMT-batterier),

samt artikel 61, stk. 1 (øvrige batterier), mens disse enheder

skal acceptere at være indsamlingssted (såkaldt tilsluttet ind-

samlingssted), før der er etableret et samarbejde om indsam-

lingen.

Indsamlingsnetværket kan således bestå af flere indsam-

lingssteder, som producenterne eller disses producentan-

svarsorganisationer har etableret et samarbejde med, herun-

der distributører, anlæg til behandling af udrangerede køre-

tøjer, offentlige myndigheder eller tredjeparter, der udfører

affaldshåndtering på deres vegne, frivillige indsamlingsste-

der samt anlæg til behandling af affald af elektrisk og elek-

tronisk udstyr.

Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at vedta-

ge foranstaltninger med henblik på at kræve, at de tilsluttede

indsamlingssteder kun må indsamle udtjente batterier, hvis

de har indgået en kontrakt med producenterne eller disses

producentansvarsorganisationer, jf. artikel 59, stk. 6, artikel

60, stk. 7 og artikel 61, stk. 1, 2. led.

Det følger endvidere af forordningens artikel 58, at produ-

centerne ellers disses producentansvarsorganisationer skal

ansøge om godkendelse af opfyldelsen af det udvidede pro-

ducentansvar fra den kompetente myndighed. Der gives kun

godkendelse, hvis det kan påvises af producenten eller den-

nes producentansvarsorganisation, at der er etableret en ind-

samlingsordning, der opfylder forordningens forpligtelser til

indsamling, og som gør det muligt som minimum at nå og

varigt opretholde forordningens indsamlingsmål.

3.4.2.2.2 Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det ikke frem-

går direkte af batteriforordningen, hvordan eller i hvilken

form en garanti skal stilles overfor den kompetente myndig-

hed, og at det derfor vil være hensigtsmæssigt at kunne

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

fastsætte nærmere regler om den garanti, der skal stilles

efter forordningen.

Miljø- og Ligestillingsministeriet foreslår derfor at indføre

mulighed for, at den kompetente myndighed kan fastsætte

yderligere krav til garantien end de krav, der fremgår af

forordningen, hvis det skulle vise sig nødvendigt, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 26, hvorefter miljøministeren kan fastsætte

regler om supplerende krav til den garanti, som producen-

ter af batterier eller udpegede producentorganisationer skal

stille efter batteriforordningens artikel 58, stk. 7, herunder

om garantiens størrelse, hvem der kan træffe afgørelse om

garantien, hvem der kan disponere over garantien, og under

hvilke omstændigheder disponeringen kan ske.

Det er således hensigten i medfør af den foreslående ordning

at fastsætte nærmere krav til selve formen for garantien,

for eksempel i form af en bankgaranti, og regler om, hvor-

når sikkerheden skal stilles overfor den kompetente myndig-

hed. Det er ligeledes hensigten at fastsætte regler om, at den

kompetente myndighed kan træffe afgørelse om garantien,

og regler om, hvem der kan disponere over garantien og

under hvilke omstændigheder, disponeringen kan ske.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det ikke frem-

går direkte af batteriforordningen, hvordan et samarbejde

mellem producenter eller udpegede producentorganisationer

og indsamlingssteder skal kunne dokumenteres. Miljø- og

Ligestillingsministeriet har desuden overvejet, hvordan det

kan sikres, at alle udtjente batterier indgår i det indsamlings-

netværk, som forordningen pålægger producenterne eller

udpegede producentorganisationer at oprette og indgå aftaler

om, og ikke ender i alternative indsamlingsstrømme udenom

producentansvaret.

Miljø- og Ligestillingsministeriet foreslår således at give

miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler i over-

ensstemmelse med batteriforordningen, hvorefter de tilslut-

tede indsamlingssteder kun må indsamle udtjente batterier,

hvis de har indgået en kontrakt med producenterne eller

disses producentansvarsorganisationer, jf. lovforslagets § 1,

nr. 26.

Ministeriet vurderer således, at det vil være hensigtsmæssigt

i forhold til at kunne sikre, at indsamlede udtjente batterier

indgår i det indsamlingsnetværk, der oprettes af producen-

terne eller disses producentansvarsorganisationer, og som

godkendes af den kompetente myndighed. Ministeriet finder

det også hensigtsmæssigt i forhold til at kunne kræve skrift-

lig dokumentation for det indsamlingssystem, som myndig-

heden skal godkende for bedre at kunne verificere, at der er

indgået et samarbejde.

Det er hensigten at henlægge kompetencen til at administre-

re godkendelsesordningen og føre tilsyn med producenter-

ne eller disses producentansvarsorganisationers godkendelse

efter forordningen til Miljøstyrelsen i medfør af miljøbe-

skyttelseslovens § 89 a.

Det foreslås endeligt, at den foreslåede ordning med supple-

rende krav til garantistillelse og til producenters indsamling

af udtjente batterier træder i kraft den 18. august 2025, jf.

lovforslagets § 4, stk. 3, hvor batteriforordningens kapitel

8 om udvidet producentansvar og affaldshåndtering finder

anvendelse.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget har ikke i sig selv konsekvenser for opfyldelse

af FNs verdensmål.

Indførelse af nye udvidede producentansvarsordninger for

emballage, engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der in-

deholder plast, samt implementering af batteriforordningen

forventes at skabe incitament til at udvikle mere miljøvenli-

ge produkter og emballager, som for eksempel indeholder

genanvendte materialer, er mere holdbare eller er egnede

til forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendel-

se. Det er dermed forventningen, at produkterne og materia-

lerne bevares og genanvendes så længe som muligt. Dermed

vurderes udmøntning af lovforslaget at understøtte både del-

mål 12.2 om at opnå en bæredygtig forvaltning og effektiv

udnyttelse af naturressourcer og delmål 12.5 om at reducere

affaldsmængden. Derudover vil indførelse af pligt til at dæk-

ke omkostningerne forbundet med oprydning af henkastet

affald, omkostningerne ved indsamling af affald, som er kas-

seret i det offentlige rum, og omkostninger til oplysnings-

tiltag for forbrugere af engangsplastprodukter medvirke til

at forebygge og reducere mængden af henkastet affald fra

engangsplastprodukter, som ofte ender i havmiljøet. Dette

vil understøtte delmål 14.1 om at forhindre og væsentligt

reducere havforurening.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

5.1 Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser

for det offentlige, men den efterfølgende udmøntning på

bekendtgørelsesniveau vil have økonomiske konsekvenser

for stat og kommuner.

Lovforslaget eller efterfølgende udmøntning har ikke øko-

nomiske konsekvenser for regionerne.

5.1.1 Udvidede producentansvarsordninger for emballage,

engangsplast og fiskeredskaber

Lovforslaget indeholder forslag til en række ændringer af

eksisterende bestemmelser og bemyndigelser og indførelse

af nye bemyndigelser i miljøbeskyttelsesloven til at fastsæt-

te nærmere regler for ordningen for udvidet producentan-

svar for emballage. For de udvidede producentansvarsord-

ninger for fiskeredskaber, der indeholder plast og for otte

engangsplastprodukter indeholder lovforslaget supplerende

bestemmelser om, at producenter og importører skal betale

gebyrer til dækning af oplysningstiltag og et styrket produ-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

centansvarstilsyn, samt for de otte engangsplastprodukter en

præcisering af gældende regler om producenters betaling for

offentlige myndigheders oprydning og renhold i det offentli-

ge rum.

De samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige,

herunder staten, vil blive fastlagt ved udmøntningen. De

økonomiske omkostninger for det offentlige vil være be-

grænsede, idet omkostningerne til indsamling, transport og

behandling af affald, oplysningstiltag og rapportering og

indsamling af data samt oprydning og renhold af de omfatte-

de engangsplastprodukter skal afholdes af producenter. Om-

kostningerne til indsamling, transport og behandling af em-

ballageaffald afholdes i dag af borgere og de affaldspro-

ducerende virksomheder, der gør brug af de kommunale

indsamlingsordninger, igennem betaling af affaldsgebyrer

til kommunalbestyrelsen. Når producenter skal afholde om-

kostningerne, forventes affaldsgebyrer at blive reduceret til-

svarende. For husholdninger kan omfordelingen skønsmæs-

sigt omregnes til en gennemsnitlig reduktion af affaldsgeby-

ret med ca. 500-600 kr. ekskl. moms pr. husstand om året.

De nye ordninger forventes desuden at medføre nye om-

kostninger for staten i form af omkostninger til at varetage

administrations- og håndhævelsesopgaver, samt varetage op-

lysningstiltagsforpligtelser på vegne af producenter og im-

portører. Disse omkostninger vil i langt overvejende grad

blive finansieret af producenter og importører igennem ge-

byrbetaling, jf. de foreslåede bestemmelser herom i lovfor-

slaget. Der vil dog være en række statslige opgaver i relation

til udvidet producentansvar for emballage, der ikke kan ge-

byrfinansieres. Det skønnes, at udmøntning af lovforslaget

på den baggrund vil medføre økonomiske omkostninger for

staten på ca. 5,3 mio. kr. i 2025, ca. 6 mio. kr. i 2026, ca.

7,4 mio. kr. i 2027 og ca. 4,5 mio. kr. i 2028. Disse statslige

opgaver er blandt andet sekretariatsbetjening af permanent

Samarbejdsforum for producentansvar, evaluering af ord-

ning for udvidet producentansvar for emballage i 2027 og

udviklingsopgaver i relation til omkostningseffektivitet og

serviceniveau i forhold til den kommunale indsamling af

emballageaffald.

Forsyningstilsynets opgaver med affaldssektoren foreslås

med lovforslaget udvidet til at omfatte overvågning og ana-

lyse af producentgebyrer. Det vurderes, at de nye opgaver

medfører meromkostninger på ca. 0,5 mio. kr. i 2025 og

ca. 1,75 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Dette finansieres

via gebyropkrævning hos kommunalbestyrelser, som kom-

munalbestyrelserne kan overvælte i producentgebyrer. Fi-

nansieringen af overvågning m.v. af producentgebyrer vil

således ikke påvirke de kommunale affaldsgebyrer.

Den nye ordning forventes desuden at medføre omkostnin-

ger for kommuner i form af omkostninger til administra-

tion og planlægning af indsamlingsordninger, opkrævning

og fastlæggelse af producentgebyrer, informationsindsatser

om affaldssortering mv. Disse omkostninger afholdes i dag

over affaldsgebyrer, men vil fremadrettet blive afholdt over

producentgebyrer. Det er ikke muligt at skønne omfanget af

disse omkostninger.

Alle skøn er behæftet med usikkerhed.

5.1.2 Ophævelse af nuværende ordning for batterier og sup-

plerende bestemmelser til batteriforordningen

For så vidt angår den del af lovforslaget, der ophæver den

eksisterende indsamlingsordning for bærbare batterier som

følge af nye regler i batteriforordningen, vil forslaget med-

føre, at producenter af bærbare batterier ikke længere skal

foretage en årlig indbetaling til staten til betaling for kom-

munernes indsamling af de bærbare batterier. Udgifterne til

dette er skønnet til i 2026 at udgøre 16,9 mio. kr. i 2024-

pl. Endvidere reduceres udgifterne til statslig administration

og tilsyn med 0,9 mio. kr. årligt, hvoraf Miljøstyrelsens

udgifter udgør 0,5 mio. kr., og Skattestyrelsens opkrævning

af betalingssatsen udgør 0,4 mio. kr. Derudover vurderes

det med væsentlig usikkerhed at medføre administrative om-

kostninger for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen svarende

til 0,6 mio. kr. i 2025-2030 til systemtilretninger.

Såfremt producenter af batterier fortsat ønsker at gøre brug

af de kommunale indsamlingsordninger for indsamling af

batterier i henhold til forordningen, vil kommunernes om-

kostninger til indsamling skulle afholdes af producenterne

ved en direkte betaling til kommunerne.

5.2 Implementeringskonsekvenser

Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for re-

gionerne, men for stat og kommuner, jf. nedenfor.

5.2.1 Nye udvidede producentansvarsordninger

For staten har lovforslaget medført og medfører implemen-

teringsomkostninger. Implementeringskonsekvenserne har

bestået i og består af omkostninger til regeludarbejdelse,

interessentinddragelse i regi af forskellige samarbejds- og

forhandlingsudvalg, herunder Samarbejdsforum for produ-

centansvar, samt udarbejdelse af tilsynsplan, tilpasning af

arbejdsgange og ydelse af vejledning til producenter og

kommuner om de nye regler.

Der er i perioden 2023-2024 skønnet omkostninger til im-

plementering i staten, herunder den producentregisteransvar-

lige organisation (Dansk Producentansvar) på samlet set 16

mio. kr. i 2023 og 26 mio. kr. i 2024, heraf 7 mio. kr. i 2023

og 14 mio. kr. i 2024 hos den producentregisteransvarlige

organisation (Dansk Producentansvar). Der er på Finanslo-

ven 2023 afsat 6,5 mio. kr. i 2023 og 10,4 mio. kr. i 2024 i

staten (Miljø- og Ligestillingsministeriet og Miljøstyrelsen)

til implementering. Øvrige implementeringsomkostninger er

afholdt og afholdes inden for Miljø- og Ligestillingsmini-

steriets ramme. Den producentregisteransvarlige organisati-

ons (Dansk Producentansvar) implementeringsomkostninger

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

i 2023 og 2024 finansieres ved producenters betaling af

registreringsgebyr til producentregisteret.

For kommunerne medfører lovforslaget implementerings-

omkostninger i relation til det udvidede producentansvar for

emballage i forbindelse med forberedelse og etablering af

måder til at opgøre og opkræve producentgebyrer. Kommu-

nerne vil endvidere skulle tilpasse planlægning og udførel-

se af affaldsindsamlingen, herunder planlægge logistik mv.

ift. klargøring til overdragelse af affald til producenter eller

disses kollektive ordninger. Implementeringsomkostninger

til dette kan afholdes over hhv. affaldsgebyrer og producent-

gebyrer. Det er ikke muligt at skønne omfanget af disse

implementeringsomkostninger.

5.2.2 Ophævelse af nuværende ordning for batterier og sup-

plerende bestemmelser til batteriforordningen

Lovforslagets bestemmelser vedrørende ophævelse af nuvæ-

rende ordning for batterier og supplerende bestemmelser til

batteriforordningen har ikke implementeringskonsekvenser

for stat og kommuner.

5.3 Digitaliseringsklar lovgivning

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at lov-

forslaget efterlever de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning, jf. Digitaliseringsstyrelsens vejledning. Lovfor-

slaget omfatter primært bemyndigelsesbestemmelser, som

senere skal udmøntes på bekendtgørelsesniveau. Der vil

ved udmøntning på bekendtgørelsesniveau blive foretaget

en vurdering og taget behørigt hensyn til principperne.

For så vidt angår dataindberetninger til den producentregi-

steransvarlige organisation (Dansk Producentansvar) tages

der udgangspunkt i de øvrige eksisterende ordninger for ud-

videt producentansvar, som er kendt af industrien og vurde-

res egnede til at opfylde principperne om digitaliseringsklar

lovgivning.

For så vidt angår de foreslåede gebyrbetalinger og dertilhø-

rende dataindberetninger, som ikke er kendt fra andre ord-

ninger for udvidet producentansvar, foreslås det, at ministe-

ren kan fastsætte regler om brug af digitale løsninger i for-

bindelse hermed. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer,

at lovforslaget indeholder bemyndigelse til at fastsætte reg-

ler ved bekendtgørelser som kan understøtte automatiseret

sagsbehandling af afgørelsessager ved den producentregi-

steransvarlige organisation (Dansk Producentansvar), hvis

dette vurderes hensigtsmæssigt.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6.1. Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv negative eller positive øko-

nomiske konsekvenser for erhvervslivet, disse følger af den

efterfølgende udmøntning på bekendtgørelsesniveau.

6.1.1 Udvidet producentansvar for emballage

Udmøntning af udvidet producentansvar for emballage bety-

der, at omkostninger til indsamling, transport og behandling

af emballageaffald fra husholdninger fremover skal afholdes

af producenter. I dag afholder husholdninger disse omkost-

ninger over affaldsgebyret. Denne omfordeling af omkost-

ninger fra husholdning til producenter skønnes at medføre

nye negative økonomiske omkostninger for erhvervslivet på

ca. 1,5 mia. kr. i 2025 og 1,58 mia. kr. i 2030.

Udmøntning af udvidet producentansvar for emballage bety-

der desuden, at omkostninger til indsamling, transport og

behandling af emballageaffald fra affaldsproducerende virk-

somheder fremover skal afholdes af producenter. I dag er

det de affaldsproducerende virksomheder, der afholder disse

omkostninger. Denne omfordeling af omkostninger mellem

affaldsproducerende virksomheder og producenter skønnes

at flytte omkostninger på ca. 846 millioner kr. i 2025 og 889

mio. kr. i 2030 inden for erhvervslivet og dermed samlet set

hverken medføre positive eller negative omkostninger for

erhvervslivet.

Endelig vil emballageproducenter skulle afholde omkostnin-

ger til statens og den producentregisteransvarlige organisati-

ons (Dansk Producentansvar) administration og tilsyn igen-

nem betaling af gebyrer. Det skønnes, at de samlede negati-

ve omkostninger hertil vil være ca. 44 mio. kr. i 2025 og ca.

37 mio. kr. i 2030.

Forsyningstilsynets opgaver med affaldssektoren udvides til

at omfatte overvågning og analyse af producentgebyrer. Det

vurderes, at de nye opgaver medfører omkostninger på ca.

0,5 mio. kr. i 2025 og 1,75 mio. kr. årligt fra 2026 og

frem. Opgaven finansieres via gebyropkrævning hos kom-

munerne. Omkostningerne til dette kan kommunerne finan-

siere via producentgebyrer. Finansieringen af overvågning

m.v. af producentgebyrer vil således ikke påvirke de kom-

munale affaldsgebyrer, men medfører negative omkostnin-

ger for erhvervslivet.

Alle skøn er behæftet med usikkerhed.

Det forventes, at producenter vil overvælte de negative om-

kostninger i forbrugerpriser.

6.1.2 Oprydningsansvar for visse engangsplastprodukter

Udmøntning af gældende bestemmelser om oprydningsan-

svar for visse engangsplastprodukter betyder, at omkost-

ningerne relateret til oprydning m.v. af de 8 omfattede

engangsplastprodukter skal afholdes af producenter af de

pågældende engangsplastprodukter. Disse omkostninger ud-

gør ca. 164 mio. kr. om året excl. pris- og lønindeksregu-

lering, heraf udgør ca. 85 mio. kr. omkostninger til opryd-

ning og renhold af tobaksfiltre. Med lovforslaget præciseres

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

bemyndigelseshjemlerne til opkrævning af oprydningsgeby-

rer. Denne præcisering medfører ikke ændring i de negative

omkostninger eller nye omkostninger for erhvervslivet.

Med lovforslaget foreslås, at miljøministeren varetager en

række oplysningsforpligtelser på vegne af producenter af

de otte engangsplastprodukter. Det skønnes, at dette vil

medføre en negativ omkostning for erhvervslivet til oplys-

ningstiltag på ca. 1 mio. kr. om året. Dog bemærkes, at

producenter af de 8 engangsplastprodukter efter gældende

regler har pligt til at varetage de oplysningsforpligtelser,

som med lovforslaget overtages af miljøministeren, hvorfor

det samlet set vurderes, at der ikke er tale om nye negative

omkostninger.

Det forventes, at producenter vil overvælte de negative om-

kostninger i forbrugerpriser.

6.1.3 Fiskeredskaber, der indeholder plast

Med lovforslaget foreslås, at miljøministeren varetager en

række oplysningsforpligtelser på vegne af producenter og

importører af fiskeredskaber, der indeholder plast. Det skøn-

nes, at dette vil medføre en negativ omkostning for er-

hvervslivet til miljøministerens oplysningstiltag på mellem

0,5-1 mio. kr. om året. Dog bemærkes, at producenterne og

importørerne efter gældende regler har pligt til at varetage

de oplysningsforpligtelser, som med lovforslaget overtages

af miljøministeren, hvorfor det samlet set vurderes, at der

ikke er tale om nye negative omkostninger.

Alle skøn er behæftet med usikkerhed.

Det forventes, at producenter og importører vil overvælte

negative omkostninger i forbrugerpriser.

6.1.4 Ophævelse af nuværende ordning for batterier og sup-

plerende bestemmelser til batteriforordningen

Udmøntning på bekendtgørelsesniveau af den del af forsla-

get, der vedrører supplerende bestemmelser til batteriforord-

ningen, herunder pligten til medlemskab af en producentan-

svarsorganisation, forventes ikke at have væsentlige nega-

tive eller positive økonomiske konsekvenser for erhvervsli-

vet. De negative og positive økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet vil blive fastlagt i forbindelse med udmøntning

af hjemlerne på bekendtgørelsesniveau. Det estimeres, at

udmøntning af bemyndigelsen til at fastsætte en pligt for

producenter af batterier til at udpege en producentansvars-

organisation efter forordningen vil medføre en negativ om-

kostning i form af et fast årligt gebyr. Det estimeres til i alt

at medføre 1 mio. kr. i negative omstillingsomkostninger for

erhvervslivet.

Dertil kommer dog, at producenterne ikke længere skal god-

kendes individuelt efter forordningen, men som en del af

producentansvarsorganisationen, hvorfor en udmøntning af

bemyndigelsen samtidig vil medføre en mindre reduktion

i producenternes negative omkostninger til at opnå en god-

kendelse efter forordningen. Dette vil blive nærmere estime-

ret i forbindelse med udmøntningen på bekendtgørelsesni-

veau.

Det forventes, at producenter vil overvælte evt. negative

omkostninger i forbrugerpriser.

6.2 Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører ikke i sig selv administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Disse følger af den efterfølgende

udmøntning på bekendtgørelsesniveau.

6.2.1 Nye udvidede producentansvarsordninger

For de nye udvidede producentansvarsordninger følger de

administrative konsekvenser for erhvervslivet hovedsageligt

af, at producenter og importører efter gældende regler årligt

vil skulle indrapportere data om markedsførte engangsplast-

produkter, fiskeredskaber, der indeholder plast, og emballa-

ge. Derudover skal producenter og importører efterleve en

række administrative krav, der følger af gældende regler og

affaldsdirektivets minimumskrav til udvidede producentan-

svarsordninger. Det skønnes, at de negative administrative

konsekvenser for erhvervslivet som følge af disse gældende

regler om udvidet producentansvar for emballage og regi-

streringspligt og årlig indberetning af data medfører omstil-

lingsomkostninger i 2025 på ca. 1,7 mia. kr. og herefter

varige årlige omkostninger på ca. 136 mio. kr. Skønnet

er baseret på en såkaldt AMVAB-måling og behæftet med

stor usikkerhed. Den nærmere udmøntning af lovforslaget

vil medføre nye negative administrative omkostninger som

følge af producenter eller disses kollektive ordningers admi-

nistration i forbindelse med varetagelse af producenters pligt

til at betale affaldsproducerende virksomhed på anmodning

fra disse. Disse konsekvenser bliver nærmere estimeret i

forbindelse med udmøntningen.

6.2.2 Ophævelse af nuværende ordning for batterier og sup-

plerende bestemmelser til batteriforordningen

Udmøntning på bekendtgørelsesniveau af den del af forsla-

get, der vedrører ophævelse af nuværende ordning for bat-

terier og supplerende bestemmelser til batteriforordningen

forventes ikke at have væsentlige administrative konsekven-

ser for erhvervslivet.

6.2.3 Innovations- og iværksættertjek

Trinene for innovations- og iværksættertjekket for erhvervs-

rettet regulering er ikke relevant i forhold til de foreslåede

ændringer i lovforslaget.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser

for borgerne og vil ved udmøntning i bekendtgørelser ikke

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

medføre nye eller ændrede administrative konsekvenser for

borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv klimamæssige konsekvenser.

Udmøntning af udvidet producentansvar for emballage

skønnes dels at reducere affaldsmængderne til forbrænding

og dels at ændre på sammensætningen af det affald, der

forbrændes. Generelt indgår klimaeffekter af udmøntning

af udvidet producentansvar for emballage som en del af

klimaeffekterne fra Klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi fra juni 2020, som samlet blev skønnet

til at reducere CO

e-udledningerne med 0,65 mio. tons i

2030. Med lov om ny organisering af forbrændingssektoren

fra juni 2023 blev det skønnet, at man ville realisere den for-

ventede reduktion. I forbindelse med den nye affaldsfrem-

skrivning og klimafremskrivningen for 2024 blev effekten

af flere initiativer i Klimaplanen dog nedjusteret, herunder

bl.a. udvidet producentansvar for emballage. Der er dog

endnu ikke foretaget beregninger af i hvilket omfang det

nedjusterer klimaeffekten, da modellen for dette fortsat er

under udarbejdelse.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

Udvidet producentansvar på emballage forventes at medføre

en miljømæssig forbedring af anvendelse af emballage og

håndtering af emballageaffald. Således forventes producen-

tansvaret at bidrage til den cirkulære økonomi med højere

grad af genbrug og genanvendelse af emballager og dermed

positive konsekvenser for miljøet.

Det forventes, at oprydningsansvar vil have en reducerende

effekt på mængden af engangsplastprodukter i naturen, her-

under i det marine miljø.

Lovforslagets del vedrørende supplerende bestemmelser til

batteriforordningen forventes ikke at have miljø- og natur-

mæssige konsekvenser, da der primært er tale om bemyndi-

gelsesbestemmelser til at fastsætte supplerende administrati-

ve krav, samt ophævelse af regler, der har muliggjort imple-

mentering af batteridirektivet.

10. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget foreslås en justering af den eksisterende

implementering af direktivkrav om oprettelse af ordninger i

medlemsstaterne for udvidet producentansvar for henholds-

vis emballage, jf. artikel 7, stk. 2, Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballa-

ge og emballageaffald, som ændret ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2018/852/EU af 30. maj 2018 (i forslaget

benævnt emballagedirektivet) og for visse engangsplastpro-

dukter, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2019/904/EU af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastpro-

dukters miljøpåvirkning (i forslaget benævnt engangsplast-

direktivet).

Disse og en række andre ordninger om udvidet producentan-

svar, som ikke berøres af dette lovforslag, vil i henhold til

ovennævnte direktiver skulle være oprettet senest den 31.

december 2024. Fristerne for at sætte de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft lå tidligere, hvilket i

dansk ret blev sikret med lovændringer i henholdsvis 2020

og 2021.

Dette lovforslag følger op på politisk aftale af 30. au-

gust 2022 om udvidet producentansvar for emballage og

engangsplastprodukter, hvis gennemførelse forudsætter en

ændret implementering af dele af disse ordninger.

Centrale bestemmelser er her § 9 p, stk. 1, og § 9 s, stk.

1, der vedrører det organisatoriske og finansielle ansvar for

udvidet producentansvar for emballage og for drikkevarebe-

holdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er embal-

lage. De gældende bestemmelser i § 9 p, stk. 1, og § 9 s,

stk. 1, trådte i kraft henholdsvis den 1. juli 2020 og den

1. juli 2021, og har virkning fra den 31. december 2024. Be-

stemmelserne implementerer delvist de to direktivbestemte

ordninger på lovniveau.

§ 9 p, stk. 1, og § 9 s, stk. 1, foreslås nyaffattet, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 6 og nr. 20. Med lovforslaget foreslås endvide-

re, at begge lovændringer træder i kraft den 31. december

2024, men først får virkning fra den 1. oktober 2025. Dette

med henblik på, at erhverv, kommuner og den producentre-

gisteransvarlige organisation (Dansk Producentansvar) får

en indfasningsperiode på ni måneder til den omstilling, som

implementeringen af den politiske aftale forudsætter, og som

den igangværende lovgivningsproces skal muliggøre. Dette

indebærer bl.a. opfyldelse af krav og varetagelse af opgaver

efter regler fastsat efter bemyndigelse i den mellemliggende

periode og som er en nødvendig forudsætning for, at ordnin-

gerne er klar til at gå i drift den 1. oktober 2025.

Det skal bemærkes, at gennemførelse af den politiske aftale

for så vidt angår producentansvaret for visse andre engangs-

plastprodukter m.v. end drikkevarebeholdere og drikkebæg-

re af engangsplast ikke forudsætter en ændring af implemen-

teringen heraf på lovniveau (§ 9 h, stk. 1, og § 9 t, stk. 1, i

miljøbeskyttelsesloven).

Den ændrede og dermed udskudte implementering af ord-

ningerne for udvidet producentansvar for emballage og visse

af de otte engangsplastprodukter medfører en for sen imple-

mentering.

Det følger af TEUF artikel 107, stk. 1, at støtte, som ydes

ved hjælp af statsmidler i enhver tænkelig form, til visse

virksomheder eller produktioner, og som fordrejer eller truer

med at fordreje konkurrencevilkårene på det indre marked,

som udgangspunkt er uforenelig med det indre marked. Det-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

te gælder imidlertid ikke i situationer, hvor der er tale om en

betaling, der tildeles på markedsvilkår.

Det er vurderingen, at der for så vidt angår den foreslåede

§ 9 p, stk. 7, i lovforslagets § 1, nr. 10, og den foreslåede §

45, stk. 10 og 11, i lovforslagets § 1, nr. 56, om producenter-

nes eller disses kollektive ordningers ansvar for at overtage

og behandle ikkeemballageaffald på kommunalbestyrelsens

regning vil være tale om en betaling, som svarer til mar-

kedsvilkår, hvorfor der ikke er tale om statsstøtte i EU-retlig

forstand. De foreslåede bestemmelser i § 9 p, stk. 7, og §

45, stk. 10 og 11, skal således udmøntes, så det sikres, at

producenter ikke modtager for høj betaling fra kommunal-

bestyrelsen for behandlingen af ikkeemballageaffaldet. De

foreslåede bestemmelser indeholder derfor bemyndigelse til,

at miljøministeren kan fastsætte regler, der forpligter både

producenter og disses kollektive ordninger til at sikre sær-

skilte opgørelser af omkostninger til affaldshåndtering af

den del af affaldsfraktioner, der udgør ikkeemballageaffald,

men som indsamles sammen med emballageaffald. Dette

foreslås for at sikre gennemsigtighed i betalingerne. Samti-

digt forventes det, at kommunalbestyrelsen via det kommu-

nale budget- og regnskabssystem vil være pålagt at kontere

betalingen til producenter eller disses kollektive ordninger

på en særskilt konto.

Det skal endvidere i udmøntningen af de foreslåede bemyn-

digelser til miljøministeren om at fastsætte regler om over-

dragelse af ikkeemballageaffald til producenter i § 9 p, stk.

7, og § 45, stk. 10 og 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og

56, sikres, at affaldsproducenter, herunder husholdninger og

virksomheder, betaler for håndtering af deres affald, som

ikke er emballageaffald, i overensstemmelse med det EU-

retlige princip om, at forureneren betaler.

Endeligt skal det ved udmøntningen af de foreslåede be-

myndigelser til miljøministeren om at fastsætte regler om

overdragelse af ikkeemballageaffald til producenter i § 9

p, stk. 7, og § 45, stk. 10 og 11, jf. lovforslagets § 1, nr.

10 og 56, sikres, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til

at overdrage indsamlet affald til producenter eller disses kol-

lektive ordninger med henblik på producenters eller disses

kollektive ordningers videre behandling af det overdragne

affald ikke udgør en udbudspligtig kontrakt efter udbudsdi-

rektivet. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer i den

forbindelse, at det retlige forhold mellem producenterne el-

ler disses kollektive ordninger og kommunalbestyrelserne

kan kategoriseres som en ensidigt bebyrdende retsakt, der

adskiller sig mærkbart fra de forretningsmæssige vilkår, som

producenterne eller disses kollektive ordninger normalt ville

anvende. Det er herunder vurderingen, at producenterne el-

ler disses kollektive ordninger i den forventede udmøntning

af lovforslaget underlægges en retlig pligt til overtagelse

af affaldet og behandling mod en fast betaling, som produ-

centerne eller disses kollektive ordninger ikke kan afsige

sig. Det er endvidere vurderingen, at producenterne eller

disses kollektive ordninger ikke kan påvirke prisen for deres

overtagelse og behandling af ikkeemballageaffaldet, når der

fastsættes regler om en betaling baseret på den beskrevne

nøgletalsmodel, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10

og 56.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i 2023 batteriforord-

ningen. Forordningen træder i stedet for den tidligere EU-

regulering af udvidet producentansvar for batterier og af-

faldshåndtering heraf i form af batteridirektivet, som er im-

plementeret i dansk ret igennem miljøbeskyttelsesloven og

tilhørende administrativ forskrift. Forordningen trådte i kraft

den 18. august 2023, og forordningens kapitel 8 om affalds-

håndtering og udvidet producentansvar finder anvendelse fra

den 18. august 2025, hvor batteridirektivet samtidigt ophæ-

ves.

Forordningen vil ifølge EUF-traktatens artikel 288 gælde

umiddelbart i hver medlemsstat. Da den hidtidige EU-re-

gulering af udvidet producentansvar for batterier og af-

faldshåndtering heraf er implementeret i miljøbeskyttelses-

loven, vil det derfor være nødvendigt at tilpasse loven og

underliggende administrative forskrifter, således at de fra

og med batteriforordningens anvendelsestidspunkt som ud-

gangspunkt ikke gentager forhold reguleret i forordningen,

men alene supplerer denne i fornødent omfang.

Således skal forordningen suppleres af nationale særregler

på en række områder, eksempelvis for så vidt angår krav om

pligtigt medlemskab af producentansvarsorganisationer samt

supplerende dokumentationskrav til indsamlingsnetværket

af batterier.

Lovforslaget følger overordnet de fem principper om er-

hvervsrettet EU-regulering, idet der stræbes efter mini-

mumsimplementering.

Lovforslagets § 1, nr. 10, vedrørende § 9 p, stk. 7, og lovfor-

slagets § 1, nr. 56, vedrørende § 45, stk. 10 og 11, vedrører

ikke opfyldelse af EU-retlige krav.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et første udkast af nærværende lovforslag har i perioden fra

den 28. juni 2023 til den 30. august 2023 (63 dage) været

sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisa-

tioner m.v. Et næste udkast af lovforslaget har i perioden

fra den 1. juli 2024 til den 22. august 2024 (53 dage)

været sendt i høring hos nedenstående myndigheder. Ved

den første høring af lovforslaget indgik alene hovedpunk-

terne 3.1-3.3 vedrørende nye udvidede producentansvarsord-

ninger for emballage, visse engangsplastprodukter og fisker-

edskaber, der indeholder plast og dermed ikke hovedpunk-

terne 3.4-3.6 vedrørende implementering af batteriforordnin-

gen. På baggrund af den første høring er der sket en række

tilrettelser og suppleringer til lovforslagets hovedpunkter

3.1-3.3. Der vil blive udarbejdet et samlet høringsnotat på

baggrund af de to høringer af disse dele af lovforslaget.

3F, 92-gruppen Forum for bæredygtig udvikling, Advokat-

samfundet, Affald- og Ressourceindustrien (ARI), Branche-

foreningen af Danske Distributionsvirksomheder, Bryggeri-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

foreningen, Centralorganisationen af industriansatte i Dan-

miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina),

mark (CO - Industri), Centralorganisationernes Fællesud-

Foreningen for Parallelimportører af medicin, Genvindings-

valg (CFU), CONCITO, Coop Danmark A/S, Dagrofa,

industrien, Greenpeace, Danmark, Horesta, Håndværksrådet

Dagsam, DAKOFA, Danmarks Aktive Forbrugere, Dan-

SMV, Ingeniørforeningen i Danmark, International Trans-

marks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og

port Danmark (ITD), KL (Kommunernes Landsforening),

Cafeer, Dansk Affaldsforening, Dansk Byggeri, Dansk Dag-

Kreab, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Dan-

ligvareleverandør Forening, Dansk Detail, Dansk Erhverv,

mark (LO), nu FH, Miljømærkning Danmark, MLDK –

Dansk Erhvervsfremme, Dansk Industri, Dansk Miljøtek-

Mærkevareleverandørerne, NOAH, Nærbutikkernes Lands-

nologi, Dansk Producentansvar, Dansk Retursystem A/S,

forening, Plastic Change, Plastindustrien i Danmark, Reci-

Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dan-

po, Rene-Europe, Rigsrevisionen, Rådet for Grøn Omstil-

ske Advokater, Danske Regioner, Danske Revisorer –

ling, SMVdanmark, VANA, WWF Verdensnaturfonden og

FSR, Danske Ølentusiaster, De Samvirkende Købmænd i

Økologisk Landsforening.

Danmark, Det Miljøøkonomiske Råd, Emballageindustrien,

European Recycling Platform (ERP), Forbrugerrådet, Fore-

12. Sammenfattende skema

ning for Distance og Internethandel (FDIH), Foreningen af

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

Lovforslaget vil medføre mindre udgifter Udmøntning af lovforslagets bestemmelser

stat, kommuner og regioner

til statslig administration og tilsyn på 0,9 vedrørende udvidet producentansvar vil med-

mio. kr. årligt som følge af ophævelse af føre nye omkostninger for staten til vareta-

indsamlingsordning for bærbare batterier. gelse af administrations- og håndhævelsesop-

gaver på ca. 5,3 mio. kr. i 2025, ca. 6 mio. kr.

i 2026, ca. 7,4 mio. kr. i 2027 og ca. 4,5 mio.

kr. i 2028.

Lovforslaget vil for så vidt angår batterier

medføre administrative merudgifter for Ud-

viklings- og Forenklingsstyrelsen svarende til

0,6 mio. kr. i 2025-2030.

Hverken lovforslaget eller den efterfølgende

udmøntning har økonomiske konsekvenser

for regionerne.

Implementeringsomkostninger i staten skøn-

nes samlet set at udgøre 9 mio. kr. i 2023 og

12 mio. kr. i 2024.

Den nærmere udmøntning af lovforslagets

bestemmelser vil medføre implementerings-

omkostninger for kommunalbestyrelser. Det

er ikke muligt at skønne omfanget. Imple-

menteringsomkostningerne kan afholdes over

hhv. affaldsgebyrer og producentgebyrer.

Hverken lovforslaget eller den efterfølgende

udmøntning har implementeringskonsekven-

ser for regionerne.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen.

Udmøntning af lovforslagets bestemmelser

vedrørende udvidet producentansvar vil sam-

let set medføre merudgifter for erhvervslivet

på ca. 1,5 mia. kr. i 2025 og 1,58 mia. kr. i

2030. Den væsentligste andel af disse merud-

gifter følger af, at omkostninger til indsam-

ling, transport og behandling af emballageaf-

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

fald fra husholdninger skal afholdes af produ-

center af emballage.

Lovforslaget vil for så vidt angår batterier

medføre merudgifter for erhvervslivet på ca.

1 mio. kr. i omstillingsomkostninger.

Den nærmere udmøntning af lovforslaget vil

medføre nye negative administrative omkost-

ninger som følge af producenter eller disses

kollektive ordningers administration i forbin-

delse med varetagelse af producenters pligt

til at betale affaldsproducerende virksomhed

på anmodning fra disse. Disse konsekvenser

bliver nærmere estimeret i forbindelse med

udmøntningen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for Ingen.

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen.

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Udmøntning af udvidet producentansvar Nej.

for emballage skønnes dels at reducere af-

faldsmængderne til forbrænding og dels

at ændre på sammensætningen af det af-

fald, der forbrændes. Klimaeffekten heraf

indgår som en del af klimaeffekterne fra

Klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi fra juni 2020, som sam-

let blev skønnet til at reducere CO

e-ud-

ledningerne med 0,65 mio. tons i 2030.

Miljø- og naturmæssige konse- Udvidet producentansvar på emballage

kvenser

forventes at medføre en miljømæssig for-

bedring af anvendelse af emballage og

håndtering af emballageaffald.

Forholdet til EU-retten

Det forventes, at oprydningsansvar vil ha-

ve en reducerende effekt på mængden af

engangsplastprodukter i naturen, herunder

i det marine miljø.

Med lovforslaget foreslås ændring af dele af den eksisterende implementering af direk-

tivkrav om oprettelse af ordninger i medlemsstaterne for udvidet producentansvar for

henholdsvis emballage, jf. artikel 7, stk. 2, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald, som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/852/EU af 30. maj 2018, og for visse

engangsplastprodukter, jf. artikel 8 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/904/EU

af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning.

Lovforslaget har desuden til formål at sikre, at national ret er i overensstemmelse med

forordning (EU) 2023/1542 af 12. juli 2023 om batterier og udtjente batterier, om æn-

dring af direktiv 2008/98/EF og forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af direktiv

2006/66/EF, EU-tidende 2023, nr. L191/1, side 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 10 om forholdet til EU-retten.

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering/Over-

implementering af EU-retlige mi-

nimumsforpligtelser

NEJ

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til lov om miljøbeskyttelse

(herefter benævnt miljøbeskyttelsesloven) indeholder en op-

regning af de direktiver, som miljøbeskyttelsesloven helt

eller delvist gennemfører, herunder Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer

og udtjente batterier og akkumulatorer af 6. september 2006

med senere ændringer (batteridirektivet).

Det foreslås, at henvisningen til batteridirektivet udgår fra

miljøbeskyttelseslovens

fodnote.

Ændringen foreslås som følge af, at batteridirektivet vil bli-

ve ophævet med den nye forordning om batterier og udtjente

batterier, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2023/1542 af 12. juli 2023 om batterier og udtjente batteri-

er, om ændring af direktiv 2008/98/EF og forordning (EU)

2019/1020 og om ophævelse af direktiv 2006/66/EF (heref-

ter benævnt batteriforordningen), og miljøbeskyttelsesloven

vil herefter ikke længere indeholde implementering af batte-

ridirektivet.

Den foreslåede ændring af fodnoten skal sammenholdes

med lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf følger, at den foreslåede

ændring vil træde i kraft den 18. august 2025, som er den

dato, hvorfra batteriforordningen vil finde anvendelse.

Til nr. 2

Den gældende § 9 h i miljøbeskyttelsesloven fik sin nuvæ-

rende udformning ved lov nr. 786 af 4. maj 2021. Det følger

af bemærkningerne, at § 9 h har til formål at muliggøre

implementering af artikel 8, stk. 8 og 9, og artikel 10 Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/904/EU af 5. juni

2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning

(herefter benævnt engangsplastdirektivet), jf. artikel 8 og 8

a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af

19. november 2008 om affald med senere ændringer (her-

efter benævnt affaldsdirektivet), for så vidt angår udvidet

producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, jf.

Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 179 som fremsat,

side 43-50.

Af § 9 h, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at miljøministeren fastsæt-

ter regler om producenters og importørers afholdelse og for-

deling af omkostninger forbundet med opfyldelse af tilba-

getagnings-, affaldshåndterings- og oplysningsforpligtelser

i forbindelse med udtjente fiskeredskaber, der indeholder

plast. Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmel-

se, at den indeholder hjemmel til at gennemføre artikel 8,

stk. 9, i engangsplastdirektivet, og artikel 8 a, stk. 4, i af-

faldsdirektivet.

Efter den gældende § 9 h, stk. 9, bemyndiges miljøministe-

ren til at fastsætte regler om producenters og importørers

pligt til at oplyse brugere af fiskeredskaber, der indeholder

plast, om særskilt tilbagetagning af udtjente fiskeredskaber,

der indeholder plast, om tilbagetagnings- og indsamlings-

ordninger og om bekæmpelse af henkastning af udtjente fi-

skeredskaber, der indeholder plast. Bestemmelsen muliggør

gennemførelse af engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 8, jf.

affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 2.

Bemyndigelsen i § 9 h, stk. 9, er udmøntet i § 38 i bekendt-

gørelse nr. 404 af 8. april 2024 om udvidet producentansvar

for fiskeredskaber, der indeholder plast (herefter benævnt

fiskeredskabsbekendtgørelsen). § 38 træder i kraft den 31.

december 2024. Det følger af bekendtgørelsens § 38, at

producenter af fiskeredskaber, der indeholder plast, skal

sikre, at slutbrugere oplyses om, at fiskeredskaber, der in-

deholder plast, skal indsamles særskilt, om etablerede tilba-

getagnings- og indsamlingsordninger og om de potentielle

virkninger for miljøet, herunder havmiljøet ved henkastning

af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast. Af § 2, stk.

16, litra a, i bekendtgørelsen fremgår, at der ved begrebet

producenter bl.a. forstås nærmere angivne importører. For

nærmere om gældende ret se pkt. 3.3.1.1 i de almindelige

bemærkninger.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af

§ 9 h, stk. 9,

at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at

miljøministeren for producenternes eller importørernes reg-

ning eller at producenter og importører for egen regning skal

oplyse brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast, om

affaldsforebyggelsesforanstaltninger, indsamlingsordninger,

tilbagetagningsordninger og bekæmpelse af henkastning af

udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast.

Ved affaldsforebyggelsesforanstaltninger forstås foranstalt-

ninger, der træffes, inden produkter bliver til affald, og som

mindsker affaldsmængden, herunder via genbrug af produk-

ter eller forlængelse af produkternes levetid, mindsker de

negative konsekvenser, som det producerede affald har for

miljøet og menneskers sundhed, eller mindsker indholdet af

farlige stoffer i materialer og produkter.

Ved indsamlingsordninger forstås ordninger for indsamling

og afhentning af affald, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt

alt efter affaldets type og art for at lette en specifik affalds-

behandling.

Ved tilbagetagningsordninger forstås ordninger for indsam-

ling og afhentning af affald, hvor en affaldsstrøm holdes

adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik

affaldsbehandling, hvor en producent eller andre på vegne af

en producent tilbagetager affaldet fra slutbrugeren. En tilba-

getagningsordning kan også være en ordning for indsamling

af produkter eller materialer, der endnu ikke er blevet til

affald med henblik på genbrug eller forlængelse af produk-

tets eller materialets levetid. Der kan herunder være tale

om særskilt tilbagetagning af udtjente fiskeredskaber, der in-

deholder plast. Ved særskilt indsamling forstås indsamling,

hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type og

art for at lette en specifik behandling.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Ved bekæmpelse af henkastning af udtjente fiskeredskaber,

der indeholder plast, forstås foranstaltninger, der tages for

at undgå, at brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast,

bortskaffer disse produkter ved at efterlade dem i naturen og

dermed ikke foretager korrekt affaldshåndtering.

Ved udtjente fiskeredskaber forstås ethvert fiskeredskab,

som indehaveren skiller sig af med eller agter at skille sig

af med, herunder alle særskilte komponenter, stoffer eller

materialer, der var en del af eller fastgjort på et sådant fiske-

redskab, da det blev kasseret, herunder da det blev efterladt

eller tabt

Med »for egen regning« menes, at en producent eller impor-

tør skal afholde alle omkostninger til at varetage de forplig-

telser, der pålægges producenten at udføre i medfør af den

foreslåede bestemmelse.

Med »for producenternes og importørernes regning« menes,

at producenterne og importørerne skal afholde omkostninger

til de opgaver, som ministeren pålægger andre at udføre

på producentens eller importørens vegne i medfør af den

foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bemyndigelse vil som noget nyt indebære, at

det organisatoriske ansvar for at oplyse brugere af fiskered-

skaber, der indeholder plast, om affaldsforebyggelsesforan-

staltninger, indsamlingsordninger, tilbagetagningsordninger

og bekæmpelse af henkastning af udtjente fiskeredskaber,

der indeholder plast, helt eller delvist vil kunne lægges hos

miljøministeren, og ikke som efter gældende ret alene hos

producenterne og importørerne.

Producenter og importører vil i overensstemmelse med en-

gangsplastdirektivets artikel 8, stk. 9, jf. stk. 10, fortsat skul-

le have det finansielle ansvar efter regler fastsat i medfør af

§ 9 h, stk. 3, 1. pkt., for de oplysningstiltag, der i henhold

til regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 h, stk. 9, skal

varetages af miljøministeren.

Fastsætter miljøministeren regler om, at miljøministeren for

producenternes eller importørernes regning skal varetage

hele eller dele af det organisatoriske ansvar for at oplyse

brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast, om forhold

omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 9, vil

ministeren i den forbindelse derfor ligeledes skulle fastsætte

regler i medfør af § 9 h, stk. 3, 1. pkt., om, producenters

og importørers afholdelse og fordeling af omkostninger for-

bundet med ministerens opfyldelse af de pågældende oplys-

ningsforpligtelser.

Endvidere vil ministeren i denne forbindelse skulle fastsæt-

te regler om de pågældende producenters eller importørers

eller disses kollektive ordningers betaling af gebyr til miljø-

ministeren til dækning af ministerens omkostninger forbun-

det med udførelsen af disse oplysningstiltag. For nærmere

herom, se den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, og

bemærkningerne hertil nedenfor.

Fastsætter miljøministeren ikke regler om, at alle oplys-

ningstiltag omfattet af det foreslåede § 9 h, stk. 9, skal

opfyldes af miljøministeren, vil miljøministeren for de op-

lysningstiltag, der ikke er overgået til miljøministeren, skul-

le fastsætte regler om, at producenter og importører for egen

regning skal opfylde disse over for brugere af fiskeredska-

ber, der indeholder plast.

Der er ikke med nyaffattelsen af § 9 h, stk. 9, tiltænkt en

materiel ændring i forhold til gældende ret af omfanget af

de oplysningstiltag, der skal foranstaltes over for brugere af

fiskeredskaber, der indeholder plastik.

Bestemmelsen i det foreslåede § 9 h, stk. 9, muliggør gen-

nemførelse af engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 8, jf.

affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 2, hvorefter medlemssta-

terne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre,

at affaldsindehavere, der omfattes af ordninger for udvidet

producentansvar, oplyses om affaldsforebyggelsesforanstalt-

ninger, centre for genbrug og forberedelse med henblik på

genbrug, tilbagetagelses- og indsamlingssystemer og om be-

kæmpelse af henkastning af affald.

Bestemmelsen muliggør endvidere gennemførelse af en-

gangsplastdirektivets artikel 10, hvorefter medlemsstaterne

skal træffe foranstaltninger til at oplyse forbrugere og frem-

me ansvarlig forbrugeradfærd med henblik på at reducere

henkastet affald fra produkter, der er omfattet af direkti-

vet. Derudover skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger

med henblik på at oplyse forbrugerne af fiskeredskaber, der

indeholder plast, om følgende: a) de tilgængelige genbru-

gelige alternativer, genbrugssystemer og affaldshåndterings-

muligheder for fiskeredskaber, der indeholder plast, samt

bedste praksis for ansvarlig affaldshåndtering, der er udført i

henhold til artikel 13 i affaldsdirektivet, og b) den belastning

på miljøet, herunder havmiljøet, som henkastet affald og an-

den uhensigtsmæssig affaldsbortskaffelse af fiskeredskaber,

der indeholder plast, medfører.

Det forventes at reglerne udformes således, at oplysnings-

pligten kan opfyldes igennem for eksempel udarbejdelse af

informations‐ materialer, brugsanvisninger eller direkte på

salgssteder.

Det forventes, at miljøministeren vil udnytte bemyndigel-

sen til dels at fastsætte regler om, at miljøministeren for

producenternes eller importørernes regning skal varetage

det organisatoriske ansvar for at oplyse brugere af fiskered-

skaber, der indeholder plast, om affaldsforebyggelsesforan-

staltninger, herunder om tilgængelige centre for genbrug,

tilgængelige genbrugelige alternativer, hvor relevant og for-

beredelse med henblik på genbrug, samt generelt oplyse om

indsamlingsordninger og tilbagetagningsordninger, herunder

om affaldshåndteringsmuligheder, bedste praksis for ansvar-

lig affaldshåndtering og om bekæmpelse af henkastning af

udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, og om anden

uhensigtsmæssig affaldsbortskaffelse af fiskeredskaber. Dels

forventes det, at ministeren vil fastsætte regler om, at produ-

center og importører for egen regning skal oplyse brugere

af fiskeredskaber om producenternes og importørernes egne

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

tilbagetagningsordninger, såfremt en producent eller impor-

tør etablerer en sådan eller forpligtes til at etablere en sådan

efter gældende § 9 h, stk. 1. Det forventes, at disse regler vil

blive indsat i fiskeredskabsbekendtgørelsen med forventet

ikrafttræden den 31. december 2024.

Ifølge det foreslåede

§ 9 h, stk. 10,

skal miljøministeren

fastsætte regler om, at producenter og importører eller disses

kollektive ordninger skal betale gebyr til miljøministeren til

dækning af ministerens omkostninger forbundet med udfø-

relse af oplysningstiltag efter regler fastsat i medfør af det

foreslåede § 9 h, stk. 9.

Den foreslåede bemyndigelse i § 9 h, stk. 10, indebærer,

at miljøministeren i forbindelse med fastsættelse af regler i

medfør af det foreslåede § 9 h, stk. 9, om, at miljøministeren

skal iværksætte oplysningstiltag over for brugere af fisker-

edskaber, der indeholder plast, eksempelvis om affaldsfore-

byggelsesforanstaltninger eller bekæmpelse af henkastning

af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, vil skulle

fastsætte regler om, at producenter og importører eller disses

kollektive ordninger betaler gebyrer til miljøministeren til

dækning af de faktiske omkostninger forbundet med udfø-

relsen af disse oplysningstiltag.

Omkostningerne hertil vil bl.a. kunne omfatte udarbejdelse

af informationsmateriale, kampagneindsatser via sociale me-

dier eller øvrige landsdækkende medier og øvrige metoder

til at oplyse om og fremme ansvarlig forbrugeradfærd med

henblik på bl.a. at reducere henkastet affald af fiskeredska-

ber, der indeholder plast, samt administration forbundet her-

med. Miljøministeren vil endvidere kunne fastsætte regler

om, at miljøministerens omkostninger til administration og

opkrævning af gebyrerne, vil kunne gebyrfinansieres. Dette

indebærer bl.a. omkostninger til fakturering, herunder ud-

regning, fakturaoprettelse og løbende udsendelse af faktura-

er.

Det følger af det foreslåede

§ 9 h, stk. 11,

at miljøministeren

kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse, opkrævning

og indbetaling af gebyr efter regler fastsat i medfør af den

foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, herunder regler

om gebyrets størrelse og skønsmæssige fastsættelse og om

digital indbetaling af gebyret.

Det er hensigten, at gebyret administrativt fastsættes såle-

des, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger,

der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte områ-

de. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på bag-

grund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af

årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller tak-

sten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mel-

lem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte

område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksi-

malt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette

omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at

udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budget-

vejledning, afsnit 2.3.1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at miljøministeren

blandt andet vil kunne fastsætte regler om betalingsperiode

og regler om, at gebyr opkræves på baggrund af de oplys-

ninger, som producenter og importører i henhold til regler

fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 9 æ, stk. 1, skal

indberette til producentregistret om den mængde og kategori

af fiskeredskaber, der indeholder plast, som producenten

eller importøren har markedsført.

Ved skønsmæssig fastsættelse af gebyr forstås, at såfremt

størrelsen af det gebyrbeløb, som påhviler en producent eller

importør, ikke kan opgøres på baggrund af producentens

eller importørens oplysninger om markedsførte mængder

indgivet efter regler udstedt i medfør af den gældende be-

stemmelse i § 9 h, stk. 10, der med lovforslaget bliver

stk. 11, så kan gebyrets størrelse fastsættes på baggrund af

for eksempel et gennemsnit af tidligere afgivne oplysninger

om markedsførte mængder. Muligheden for skønsmæssige

ansættelse af gebyrets størrelse har til formål at sikre, at

producenter ikke omgår gebyrbetalingsforpligtelsen ved at

undlade at afgive korrekte oplysninger.

Ved digital indbetaling forstås betaling med kort, ved

bankoverførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignen-

de. Gennemføres betalingen ikke på en af de beskrevne

måder, vil betalingen ikke betragtes som gennemført.

Det forventes, at miljøministeren i medfør af § 80, stk. 1,

i miljøbeskyttelsesloven vil delegere sine oplysningsforplig-

telser til Miljøstyrelsen, som også forventes at få delegeret

kompetencen til at fastsætte og opkræve gebyrer fra produ-

center og importører af fiskeredskaber, der indeholder plast,

til dækning af de faktiske omkostninger i henhold til regler

fastsat i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk.

10 og 11.

Det forventes ligeledes, at miljøministeren med hjemmel i §

80, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, vil udstede regler om, at

Miljøstyrelsens fastsættelse af og opkrævning af gebyr ikke

skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

De foreslåede bemyndigelser i § 9 h, stk. 10 og 11, skal

sammenholdt med den forventede udmøntning sikre fortsat

gennemførelse af engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 9, jf.

affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra a, 2. led. For nær-

mere herom, se pkt. 3.3.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer endvidere, at det

finansielle ansvar for varetagelsen af oplysningsforpligtelser

i henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede be-

stemmelse i § 9 h, stk. 9, fortsat vil skulle ligge hos produ-

center og importører i overensstemmelse med den gældende

bestemmelse i § 9 h, stk. 3, 1. pkt.

Til nr. 3

Det fremgår af det gældende § 9 h, stk. 11, i miljøbeskyttel-

sesloven, at miljøministeren fastsætter regler om producen-

ters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysnin-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

ger og dokumentation af enhver art om etablerede tilbage-

tagningsordninger til brug for tilsynet med overholdelse af §

9 h, stk. 1, og regler fastsat i medfør af 9 h, stk. 2, 7, 9 og

10, § 9 æ og § 9 å, stk. 3.

Det følger af den foreslåede ændring af lovens

§ 9 h, stk. 11,

der bliver stk. 13, at »og 10« ændres til »og 12«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af indsættelsen af

et nyt stk. 10 og 11 i § 9 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende bestemmelse i miljøbeskyttel-

seslovens § 9 h, stk. 12, at miljøministeren fastsætter regler

om, hvordan oplysningerne efter stk. 8 gøres offentligt til-

gængelige, og om, hvordan og i hvilken form oplysningerne

efter stk. 9-11 skal afgives.

Det følger af den foreslåede ændring af lovens § 9 h, stk.

12, der bliver stk. 14, at »stk. 9-11« ændres til »stk. 9, 12 og

13«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med

lovforslagets § 1, nr. 2, sker en ophævelse af § 9 h, stk. 9, og

i stedet indsættes nye stk. 9-11.

Med hensyn til de oplysninger, der vil skulle afgives i hen-

hold til regler fastsat i medfør det nye § 9 h, stk. 9, er der i

forhold til den gældende bestemmelse i § 9 h, stk. 9, alene

tale om en tydeliggørelse uden materiel betydning. Ændrin-

gen af § 9 h, stk., 9, har derfor ikke materiel betydning for

omfanget af bemyndigelsen i § 9 h, stk. 12.

Indsættelsen af nyt stk. 10 og 11 i § 9 h, indebærer, at

gældende stk. 10 og 11 bliver stk. 12 og 13. Den foreslåede

ændring af henvisningen til stk. 10 og 11 i § 9 h, stk. 12, er

en lovteknisk konsekvens heraf.

Til nr. 5

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p vedrører udvidet producentan-

svar for emballage og er indsat under overskriften »Udvidet

producentansvar for emballage«.

Det foreslås, at

overskriften

før § 9 p affattes som »Udvidet

producentansvar for emballage m.v. «

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets §

1, nr. 10, foreslås indsat et nyt § 9 p, stk. 7, hvorefter

miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter af

emballage eller disses kollektive ordninger får pligt til at

overtage og behandle affald, som ikke er omfattet af det

udvidede producentansvar for emballage.

Den foreslåede ændring indebærer, at overskriften vil være

dækkende for indholdet af § 9 p som ændret med indsættel-

sen af et nyt stk. 7.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens

§ 9 p, stk. 1, forpligtes producenter og importører, der

markedsfører emballerede produkter i Danmark, til forholds-

mæssigt i forhold til deres markedsandel af emballage for

egen regning at tilbagetage og særskilt håndtere emballage,

som er markedsført som del af et emballeret produkt og

affald heraf, medmindre der er fastsat andre regler i medfør

af § 44 og § 45, stk. 2.

Bestemmelsen indebærer, at producenter og importører af

emballerede produkter er pålagt et udvidet producentansvar,

herunder som udgangspunkt en handlepligt, samt en forplig-

telse til at afholde de nødvendige omkostninger i forhold

til særskilt tilbagetagning og håndtering af emballageaf-

fald. Det har trods ordlyden ikke været hensigten bag den

gældende bestemmelse at forpligte producenter og importø-

rer til for egen regning at tilbagetage og særskilt håndtere

emballage, der ikke er blevet til affald. Med henvisningen

til § 44 og § 45, stk. 2, i § 9 p, stk. 1, er det sammenholdt

med gældende bemyndigelse i § 9 p, stk. 5, muligt at beva-

re de kommunale indsamlingsordninger for emballageaffald

samtidig med, at der indføres udvidet producentansvar for

emballage.

Den gældende bestemmelse har virkning fra den 31. decem-

ber 2024, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 807 af 6. juni 2020. Bestem-

melsen gennemfører artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaf-

fald som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2018/852/EU af 30. maj 2018 (herefter benævnt

emballagedirektivet).

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til

pkt. 3.1.1.1.1 og pkt. 3.1.1.2.1 i de almindelige bemærknin-

ger.

Det foreslås at ophæve § 9 p, stk. 1, og i stedet indsætte § 9

p, stk. 1 og 2.

Det foreslås med

§ 9 p, stk. 1,

at producenter af emballage

forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel af embal-

lage for egen regning skal foranstalte særskilt indsamling,

transport og behandling af emballageaffald.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 viderefører producen-

tansvaret for emballage i den gældende § 9 p, stk. 1, med

visse ændringer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således i overens-

stemmelse med gældende ret, at producenter af emballage

vil blive pålagt et udvidet producentansvar, hvorved der som

udgangspunkt vil påhvile producenterne et organisatorisk og

et finansielt producentansvar, hvor de både skal foranstalte

særskilt indsamling, transport og affaldsbehandling af em-

ballageaffald og afholde omkostningerne forbundet hertil.

Med den foreslåede bestemmelse vil producentansvarsfor-

pligtelsen blive udvidet til både at omfatte producenter af

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

emballerede produkter, men også af selve emballagen, og

ikke som hidtil alene producenter af emballerede produkter,

da dette vurderes at være bedre i overensstemmelse med af-

grænsningen i artikel 7, stk. 2, i emballagedirektivet og i den

kommende emballageforordning. For nærmere om kommen-

de emballageforordning se pkt. 3.1.1.1.2 i de almindelige

bemærkninger.

Af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, følger, at der skal opret-

tes ordninger for udvidet producentansvar for al emballage i

overensstemmelse med artikel 8 og 8 a i affaldsdirektivet.

Med den foreslåede bestemmelse vil betegnelsen importør

udgå. Baggrunden for dette er, at flere aktører end fremstil-

lere og importører kan pålægges producentansvaret efter

emballagedirektivet i overensstemmelse med artikel 8 a,

stk. 1, litra a, i affaldsdirektivet. Hvem der er omfattet af

producentansvarsforpligtigelsen i § 9 p, stk. 1, er fastlagt

nærmere på bekendtgørelsesniveau i medfør af gældende §

9 p, stk. 2, der med lovforslaget bliver § 9 p, stk. 3, jf.

lovforslagets § 1, nr. 7. Det er forventningen at videreføre

denne producentdefinition ved udmøntning i bekendtgørel-

se. Producentansvaret vil herefter fortsat kunne placeres hos

en importør, hvis denne betragtes som producent og dermed

er underlagt krav om producentansvar. Der tilsigtes således

ikke en indholdsmæssig ændring af retstilstanden.

Den foreslåede nyaffattelse indebærer en ændring i forhold

til gældende ret, idet »tilbagetagning og særskilt håndtering

af emballage, som er markedsført som del af et emballeret

produkt, og affald heraf« ændres til »særskilt indsamling,

transport og behandling af emballageaffald«. Hensigten bag

ordlydsændringen af, hvilken handling, producenterne for-

pligtes til at foranstalte, er en mere tekstnær direktivimple-

mentering af affaldsdirektivet. Der tilsigtes hermed ikke en

indholdsmæssig ændring af retstilstanden. Det fremgår af

affaldsdirektivets artikel 3, nr. 14, at der ved behandling skal

forstås; nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, der

omfatter forberedelse forud for nyttiggørelse eller bortskaf-

felse.

Det fremgår af affaldsdirektivets artikel 3, nr. 11, at der

ved særskilt indsamling skal forstås; indsamling, hvor en

affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type og art for

at lette en specifik behandling. Hensigten er, at producen-

ter med den foreslåede bestemmelse vil skulle foranstalte

særskilt indsamling, transport og behandling af affaldsfrakti-

oner, der indeholder emballageaffald, men at selve indsam-

ling, transport og behandling af emballageaffald og ikkeem-

ballageaffald vil skulle foretages samlet for de enkelte mate-

rialefraktioner. I praksis indebærer det, at borgerne og de

emballageaffaldsproducerende virksomheder ved sortering

af affald ikke vil skulle dele affaldet i en given affaldsfrakti-

on op i henholdsvist emballageaffald og øvrigt affald, der

ikke er emballageaffald.

Det fremgår af emballagedirektivets artikel 3, jf. bilag 1, at

der ved emballage skal forstås; salgsemballage, primærem-

ballage, transportemballage m.v. anvendt ifm. husholdnin-

ger, erhverv og institutioner. Emballagedirektivets definition

af emballage er gennemført i § 3, nr. 3 i bekendtgørelse nr.

1271 af 6. juni 2021 om visse krav til emballager (herefter

benævnt emballagebekendtgørelsen). Definitionen er yderli-

gere udbygget og eksemplificeret i emballagebekendtgørel-

sens bilag 1, som ligeledes er en implementering af emballa-

gedirektivet. Af eksempler på emballage kan således nævnes

plastomslag til forsendelse af kataloger og magasiner (med

indhold), bøjler med tøj (der sælges med et klædningsstyk-

ke), papir- eller plastbæreposer, der er udformet og beregnet

til at blive påfyldt på salgsstedet og etiketter, der er hængt

direkte på et produkt eller på anden måde anbragt herpå. Det

er hensigten, at det, der efter den gældende emballagedefini-

tion kan betegnes som emballage, skal være omfattet af det

udvidede producentansvar for emballage.

Forpligtigelsen til særskilt indsamling, transport og behand-

ling i det foreslåede § 9 p, stk. 1, retter sig i overensstem-

melse med gældende ret alene mod emballageaffald. Med

den foreslåede bestemmelse præciseres bestemmelsens ord-

lyd derfor, så forpligtelsen til særskilt indsamling, transport

og behandling rettes mod »emballageaffald «. Det fremgår

af affaldsdirektivets artikel 3, nr. 1, at der ved »affald« skal

forstås; ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren

skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig

af med.

Producentansvaret vil som hidtil kunne løftes ved at indsam-

le, transportere og affaldsbehandle egne emballager, når de

er blevet til affald i en egen tilbagetagningsordning, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, men også ved at

indsamle, transportere og behandle en mængde emballageaf-

fald, svarende til producentens markedsandel, hvor emballa-

gen er markedsført i Danmark af andre producenter. Det

afgørende for opfyldelsen af et udvidet producentansvar for

emballageaffald vil være, at producenten foranstalter sær-

skilt indsamling, transport og affaldsbehandling af emballa-

geaffaldet. Det vil sige, at producenten, i det omfang denne

ikke selv ønsker at påtage sig den fysiske indsamling, vil

have initiativforpligtelsen til iværksættelse af en ordning,

hvorved det pågældende emballageaffald indsamles.

Dette indebærer, at det udvidede producentansvar kan opfyl-

des gennem en kollektiv ordning, jf. miljøbeskyttelseslovens

§ 9 z, stk. 1. Med den foreslåede § 9 z, stk. 3, bemyndiges

miljøministeren til at fastsætte regler om producenters pligt

til medlemskab af en kollektiv ordning. Det er hensigten,

at bemyndigelsen i § 9 z, stk. 3, udnyttes, så det i praksis

vil være kollektive ordninger, der vil varetage dele af produ-

centansvaret på vegne af producenter. For nærmere herom

henvises til den foreslåede § 9 z, stk. 3, i lovforslagets § 1,

nr. 33, og bemærkninger hertil.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1,

at producenters foranstaltning af særskilt indsamling, trans-

port og behandling af emballageaffald skal ske for produ-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

centers egen regning. Med »for egen regning« menes, at

en producent skal afholde alle omkostninger til at varetage

de forpligtelser, der pålægges producenten. Dette skal ses

i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 p,

stk. 4, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter miljø-

ministeren kan fastsætte regler om, hvilke omkostninger i

affaldshåndteringskæden, som producenter skal dække med

henblik på at sikre, at producenterne afholder de nødvendige

omkostninger. Det skal ligeledes ses i sammenhæng med de

foreslåede bestemmelser i § 9 p, stk. 6 og 8, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 10, hvorefter ministeren hvis kommunalbestyrelsen

eller affaldsproducerende virksomheder pålægges det orga-

nisatoriske ansvar efter regler fastsat i medfør af den foreslå-

ede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, fastsætter regler om tilde-

ling af betalingsforpligtelser til dækning af kommunernes og

emballageaffaldsproducerende virksomheders omkostninger

forbundet med indsamling, transport eller behandling af em-

ballageaffald, og hvorefter det også tildeles til hvem produ-

centerne eller disses kollektive ordninger skal betale. En

tildelt betalingsforpligtelse vil for husholdningsemballageaf-

fald eller for husholdningsemballageaffald sammenblandet

med erhvervsemballageaffald kunne opfyldes gennem beta-

ling af kommunalt opkrævede gebyrer, jf. den foreslåede

bestemmelse i § 9 p, stk. 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. En

tildelt betalingsforpligtelse vil for øvrigt erhvervsemballa-

geaffald kunne opfyldes ved betaling efter anmodning fra

kommunalbestyrelsen eller affaldsproducerende virksomhe-

der, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 4, 2. pkt., jf.

lovforslagets § 1, nr. 8.

Den forslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, skal endvidere

ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 p,

stk. 2, 1. pkt., jf. nærmere herom nedenfor, hvorefter miljø-

ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommu-

nalbestyrelsen eller emballageaffaldsproducerende virksom-

heder skal foranstalte særskilt indsamling, transport eller be-

handling af emballageaffald for emballageproducentens reg-

ning. Såfremt miljøministeren udnytter bemyndigelsen i den

foreslåede i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., vil producentens producent-

ansvar alene blive et finansielt ansvar for de producentan-

svarsforpligtelser, som pålægges kommunalbestyrelsen eller

emballageaffaldsproducerende virksomheder i regler fastsat

i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt. Den forslåede

bestemmelse i § 9 p, stk. 1, indebærer, at producenterne vil

have mulighed for at tilbagetage egne emballager, når de

bliver til affald i egne tilbagetagningsordninger. Det gælder

uanset regler fastsat efter § 9 p, stk. 2, 1. pkt., hvilket følger

af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 2. pkt. Ved

tilbagetagning i egne tilbagetagningsordninger vil producen-

terne have både det organisatoriske og finansielle ansvar for

det emballageaffald, der tilbagetages.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, indebærer endvi-

dere, at en producent vil være ansvarlig for emballageaffald

forholdsmæssigt i forhold til dennes markedsandel af mar-

kedsført emballage i en given materialekategori af emballa-

ge, eksempelvis pap og plast. Hvis al emballage indsamles

som affald, vil en producent være ansvarlig for en mængde

emballageaffald, der modsvarer den mængde af emballage,

som producenten har markedsført. I praksis vil de indsamle-

de emballagemængder formentligt ikke svare fuldstændigt

til de markedsførte mængder, og derfor vil ansvaret for

emballageaffald i en given tildelingsperiode efter forslaget

blive fordelt mellem producenter i overensstemmelse med

deres markedsandel, jf. den gældende bestemmelse i lovens

§ 9 p, stk. 4, der med forslaget bliver nr. 5, jf. lovforslagets §

1, nr. 9. Dette svarer til den gældende retstilstand.

Det vil dog efter de foreslåede § 9 p, stk. 6 og stk. 8, jf.

lovforslagets § 1, nr. 10, være muligt at fastsætte regler

om, at en producent i en given tildelingsperiode tildeles et

geografisk område, hvor der forventes tildelt forpligtelser til

mere eller mindre emballageaffald, end hvad der svarer til

dennes markedsandel af emballage i en given materialekate-

gori. Det er hensigten, at væsentlige skævheder i tildelinger

sammenholdt med markedsandele skal udlignes i efterføl-

gende tildelingsperioder.

Som udgangspunkt vil forpligtelsen omfatte et ansvar for

emballageaffald, der stammer fra emballage, som den på-

gældende producent selv har markedsført. En producent vil

dog også kunne løfte sit producentansvar ved at indsamle

tilsvarende emballager, dvs. emballageaffald, der stammer

fra emballage eller emballerede produkter, som andre pro-

ducenter har markedsført. Ved en vurdering af hvorvidt en

emballage er tilsvarende den, som producenten selv har mar-

kedsført, vil der skulle lægges vægt på materialetype, samt

om behandlingsformen og prisen for indsamling, transport

og behandling i overvejende grad svarer til den emballage,

som producenten selv har markedsført.

Forpligtelsen vil også kunne opfyldes gennem hel eller del-

vis overtagelse og behandling af emballageaffald fra andre

producenter i en tildelingsordning for kommunalt indsamlet

emballageaffald efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p,

stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 10. I en tildelingsord-

ning vil producenter kunne få ansvar for emballageaffald

i en materialekategori svarende til den, som producentens

egne emballager tilhører, eksempelvis pap og plast.

Producenter af emballage vil med den foreslåede bestem-

melse i øvrigt skulle opfylde forpligtelser, der følger af

for eksempel affaldsdirektivet og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning nr. 1013/2006/EF af 14. juni 2006 om

overførsel af affald med senere ændringer (herefter benævnt

transportforordningen). Transport af emballageaffald skal

således ske i overensstemmelse med regler om transport af

affald generelt, herunder transportforordningen.

Med den foreslåede bestemmelse udgår endvidere henvis-

ningen til miljøbeskyttelseslovens § 44 og § 45, stk. 2. Den

foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil have forrang for regler,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

udstedt i medfør af § 44 om håndtering af affald generelt

og § 45 i loven og regler udstedt i medfør heraf om kommu-

nalbestyrelsens ansvar for håndtering af affald, med mindre

producentens organisatoriske ansvar begrænses til et finan-

sielt ansvar med hjemmel i det foreslåede stk. 2, 1. pkt., som

gennemgås nedenfor. Kommunalbestyrelsen vil dog uagtet

den foreslåede bestemmelse i visse tilfælde, jf. lovens § 49

d, stk. 2 eller 3, kunne indsamle erhvervsaffald egnet til ma-

terialenyttiggørelse fra affaldsproducerende virksomheder.

Den foreslåede § 9 p, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., jf. nærmere

herom nedenfor, har ligesom den gældende § 9 p, stk. 1,

til formål at gennemføre artikel 7, stk. 2, i emballagedirek-

tivet, hvorefter der senest den 31. december 2024 oprettes

ordninger for udvidet producentansvar for al emballage i

overensstemmelse med artikel 8 og 8 a i affaldsdirektivet.

Den foreslåede bestemmelse har virkning fra den 1. oktober

2025, jf. lovforslagets § 4, og forventes ophævet, når embal-

lageforordningen træder i kraft forventeligt medio 2026. Der

henvises til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger for en

beskrivelse af den kommende forordning. For en nærmere

redegørelse for det foreslåede virkningstidspunkt for det

foreslåede stk. 1, henvises til lovforslagets § 4 og bemærk-

ningerne hertil.

Det foreslås med

§ 9 p, stk. 2, 1. pkt.,

at miljøministeren

bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at kommunal-

bestyrelsen eller affaldsproducerende virksomheder skal for-

anstalte indsamling, transport eller behandling af emballa-

geaffald for emballageproducenternes regning.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at ministeren vil

kunne fastsætte regler med den virkning, at kommunalbesty-

relsen eller den emballageproducerende virksomhed mod

betaling helt eller delvist vil blive pålagt producentens or-

ganisatoriske ansvar, dog således at det begrænses i det om-

fang producenten vil vælge at tilbagetage emballageaffald i

en egen tilbagetagningsordning, jf. § 9 p, stk. 2, 2. pkt. I

det omfang den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 1.

pkt., udnyttes, vil emballageproducentens producentansvar

for emballageaffald efter den foreslåede bestemmelse i § 9

p, stk. 1, blive begrænset til et finansielt ansvar.

At producenten af emballage under alle omstændigheder vil

bibeholde det finansielle ansvar sikrer fortsat overensstem-

melse med kravet i affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4,

hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at producenter skal af-

holde de nødvendige omkostninger til indsamling, transport

og behandling af emballageaffald.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., skal ses i

sammenhæng med det foreslåede § 9 p, stk. 4, 1. pkt., hvor-

efter miljøministeren kan fastsætte regler om producenters

eller disses kollektive ordningers afholdelse og fordeling

af omkostninger forbundet med opfyldelse af indsamlings-,

transport-, behandlings-, oplysnings- og dataindberetnings-

forpligtelser i forbindelse med emballageaffald, omfattet af

stk. 1 eller regler udstedt i medfør af stk. 2, 1. pkt., jf. lov-

forslagets § 1, nr. 8. Ministeren vil herunder kunne fastsætte

regler om opgørelse af omkostninger og om procedurer for

betaling af omkostninger og dokumentation herfor.

Med den foreslåede bestemmelse vil miljøministeren kunne

fastsætte regler om pligt for kommunalbestyrelsen til at

foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af

emballageaffald fra husholdninger eller dele heraf. Herved

vil kommunalbestyrelsen eksempelvis kunne forpligtes til

at indsamle husholdningsemballageaffald som en del af de

kommunale affaldsordninger fastsat i medfør af lovens § 45,

stk. 2. Forslaget vil ikke ændre ved udgangspunktet om, at

kommunalbestyrelsen ikke må etablere affaldsordninger for

eller tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materiale-

nyttiggørelse, jf. gældende bestemmelse herom i lovens § 49

d, stk. 1.

Det er hensigten, at miljøministeren bl.a. fastsætter regler

om, at kommunalbestyrelsen vil skulle foranstalte særskilt

indsamling af emballageaffald fra husholdninger, herunder

emballageaffald egnet til materialenyttiggørelse indsamlet

via hente- eller bringeordninger (genbrugspladser), emballa-

geaffald, der skal sorteres som farligt affald, samt emballa-

geaffald, der skal sorteres som restaffald, jf. sorteringskrite-

rierne i bekendtgørelse nr. 573 af 23. maj 2024 om affald

(herefter benævnt affaldsbekendtgørelsen).

Det er desuden hensigten, at der bl.a. fastsættes regler om,

at kommunalbestyrelsens særskilte indsamling af hushold-

ningsemballageaffald egnet til materialenyttiggørelse sker

med henblik på, at den videre transport og affaldsbehandling

foranstaltes af producenter eller disses kollektive ordninger,

således at de producenter eller disses kollektive ordninger,

der har fået overdraget affaldet, foranstalter den videre

transport og affaldsbehandling. Dette vil indebære, at lovens

§ 49 e, stk. 1, om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at

udbyde opgaver med behandling af affald egnet til materi-

alenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsordning,

ikke finder anvendelse.

Således er det bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at kom-

munalbestyrelsen vil skulle overdrage alle de husstandsnært

indsamlede affaldsfraktioner, der er egnet til materialenyttig-

gørelse, med undtagelse af papiraffald, der ikke indsamles

kombineret med papaffald. Det vil sige, at husstandsnært

indsamlet plast-, metal- pap-, papir-, glas- samt mad- og

drikkekartonaffald skal overdrages til producenter eller dis-

ses kollektive ordninger. I disse tilfælde er det hensigten,

at der vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen

alene vil have et organisatorisk ansvar for indsamlingen

af affaldet, mens producenter eller disses kollektive ordnin-

ger vil have organisatorisk ansvar for videre transport og

behandling. For papiraffald, der ikke indsamles kombineret

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

med papaffald, er det hensigten at fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsen har organisatorisk ansvar for både

indsamling, transport og behandling. Dette fordi der er en

meget lille andel papiremballageaffald i papiraffald, der ikke

indsamles kombineret med papaffald.

I de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen indsamler affalds-

fraktioner med emballageaffald i til materialenyttiggørelse

via bringeordninger (genbrugspladser), er det ikke hensigten

at fastsætte regler om, at alle disse affaldsfraktioner over-

drages til producenter eller disses kollektive ordninger. På

baggrund af det nuværende vidensniveau er det hensigten,

at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at kommunalbesty-

relsen skal overdrage papaffald, plastaffald indsamlet som

ved husstandsnær indsamling, papiraffald indsamlet med pa-

paffald samt glasaffald indsamlet via bringeordninger (gen-

brugspladser) til producenter eller disses kollektive ordnin-

ger. I disse tilfælde vil kommunalbestyrelsen således alene

have et organisatorisk ansvar for indsamlingen af embal-

lageaffald. For øvrigt emballageaffald, der indsamles via

genbrugspladser, er det hensigten at fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsen vil have et fuldt organisatorisk ansvar,

herunder for metalemballageaffald og øvrigt plastemballa-

geaffald, samt træemballageaffald.

Desuden er det hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsen for emballageaffald, der skal sorteres

som farligt affald og emballageaffald, der skal sorteres som

restaffald, har fuldt organisatorisk ansvar.

Derudover er det hensigten på sigt bl.a. at fastsætte regler,

der forpligter kommunalbestyrelsen til at lade flere affalds-

fraktioner, der indeholder emballageaffald fra husholdninger

egnet til materialenyttiggørelse og indsamlet i hente- eller

bringeordninger, omfatte af pligten til overdragelse, såfremt

det viser sig hensigtsmæssigt. Dette forudsætter dog en nær-

mere kortlægning af, hvor store mængder emballageaffald,

der typisk er i disse fraktioner, om og hvordan indsamlin-

gen kan strømlines og hvorvidt det er hensigtsmæssigt at

overdrage affaldet til producenter eller disse kollektive ord-

ninger.

Det forventes desuden, at der bl.a. vil blive fastsat regler

om overgangsordninger, hvorefter kommunalbestyrelsen i

enkelte tilfælde i en begrænset periode ikke vil skulle over-

drage affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald. Det-

te forventes bl.a. at gælde i to tilfælde. Det forventes for

det første, at der vil blive fastsat en overgangsordning i de

tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har igangværende kon-

trakter om affaldsbehandling og transport til affaldsbehand-

lingsanlæg af de omfattede affaldsfraktioner.

Det forventes for det andet, at der vil blive fastsat en

overgangsordning i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen

i en overgangsperiode har godkendelse til at behandle visse

affaldsfraktioner egnet til materialenyttiggørelse på kommu-

nalbestyrelsens eget behandlingsanlæg, jf. gældende regler,

fastsat i medfør af miljøbeskyttelsesloven § 49 g. I disse

overgangsordninger vil producenter eller disses kollektive

ordninger således udelukkende have et finansielt ansvar for

disse fraktioner.

Som følge af behovet for en overgangsperiode for kommu-

nale kontrakter, er det hensigten bl.a. at fastsætte regler om,

at kommunalbestyrelser, der inden tidspunktet for fremsæt-

telsen af dette lovforslag, dvs. 7. november 2024 har ind-

gået kontrakter om affaldsbehandling af affaldsfraktioner,

der efter de nye regler skal overdrages til producenter eller

disses kollektive ordninger med virkning fra den 1. oktober

2025, kan udskyde overdragelse af det pågældende affald

til de pågældende producenter eller kollektive ordninger

indtil udløbet af disse kontrakter. Det er herunder hensigten

bl.a. at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelser ikke må

udnytte optioner om forlængelse af kontrakter ud over 1.

oktober 2025, medmindre disse er nødvendige for at opfylde

kommunens kontraktlige forpligtelser overfor for eksempel

affaldsbehandlingsanlæg.

Den foreslåede bemyndigelse vil ikke kunne anvendes til

fastsættelse af regler om en overgangsordning for kommu-

nalbestyrelser, der efter 7. november 2024 har indgået kon-

trakt om behandling af det omfattede affald. I disse tilfælde

vil kommunalbestyrelsen således uanset kontraktens længde

og optioner om kontraktforlængelse, skulle overdrage det

omfattede affald til producenter eller disses kollektive ord-

ninger fra den 1. oktober 2025.

Som følge af behovet for en overgangsperiode for etablerede

kommunale behandlingsanlæg, hvor der foretages aktiviteter

forbundet med behandling af affald, som med lovforslaget

skal overdrages til producenter eller disse kollektive ordnin-

ger fra den 1. oktober 2025, er det hensigten bl.a. at fastsæt-

te regler om, at kommunalbestyrelsen, der er medejer af an-

lægget og har meldt deres deltagelse i overgangsordningen

til Forsyningstilsynet, kan vælge at udbyde behandling af

affald i overensstemmelse med reglen herom i miljøbeskyt-

telseslovens § 49 e, i stedet for at overdrage affaldet til

producenter elle disses kollektive ordninger. Kommunalbe-

styrelsen vil alene kunne anvende denne overgangsordning

frem til den 30. juni 2027, hvor kommunalbestyrelsens mu-

lighed for at deltage i aktiviteterne udløber. Såfremt klima-,

energi- og forsyningsministeren forlænger undtagelsen for

deltagelse i behandlingsaktiviteter, jf. L 2022 898, § 3, stk.

5, skal der tages stilling til, om den ovenfor beskrevne over-

gangsordning skal forlænges tilsvarende.

I de ovenfor beskrevne overgangsperioder vil producenter

alene have et finansielt ansvar, hvor kommunalbestyrelsen

opkræver betaling for omkostninger til indsamling, transport

og behandling via producentgebyrer, jf. den foreslåede § 9 p,

stk. 15 i lovforslagets § 1 nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Såfremt kommunalbestyrelsen pålægges pligt til at foran-

stalte særskilt indsamling, transport og behandling af em-

ballageaffald eller dele heraf, vil regler i miljøbeskyttel-

seslovens kapitel 6 og regler udstedt i medfør heraf om

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

kommunalbestyrelsens deltagelse i aktiviteter forbundet her-

med finde anvendelse. Eksempelvis vil kommunalbestyrel-

sen skulle udbyde opgaver med behandling af affald egnet

til materialenyttiggørelse, der er omfattet af en kommunal

affaldsordning, jf. lovens § 49 e. Derudover vil eksempelvis

de gældende regler om kommunalbestyrelsens mulighed for

i visse tilfælde at tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet

til materialenyttiggørelse i miljøbeskyttelseslovens kapitel 6

og regler udstedt i medfør heraf fortsat finde anvendelse.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., vil

miljøministeren endvidere vil kunne fastsætte regler om, at

emballageaffaldsproducerende virksomheder, dvs. virksom-

heder, der producerer emballageaffald, har pligt til at for-

anstalte særskilt indsamling, transport og behandling eller

dele heraf af deres eget emballageaffald for producentens

regning.

Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at emballageaf-

faldsproducerende virksomheder skal have det fulde orga-

nisatoriske ansvar for håndteringen af deres eget emballa-

geaffald i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af

lovens § 44.

Det er således bl.a. hensigten, at emballageaffaldsproduce-

rende virksomheder vil skulle foranstalte særskilt indsam-

ling, transport og behandling af deres eget emballageaffald

mod betaling fra producenter, og dermed have det organi-

satoriske ansvar for emballageaffaldet. Dog således at det

organisatoriske ansvar begrænses i det omfang producenten

vælger at tilbagetage emballageaffald i en egen tilbagetag-

ningsordning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1,

sammenholdt med § 9 p, stk. 2, 2. pkt.

Det er bl.a. hensigten, at der ved udmøntningen af den

foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler, hvorefter

affaldsproducerende virksomheder ikke vil blive pålagt det

organisatoriske ansvar i medfør af § 9 p, stk. 2, 1. pkt.,

for genbrugsemballageaffald, således at producenter af gen-

brugsemballage fortsat vil have det organisatoriske ansvar

og dermed selv vil skulle foranstalte særskilt indsamling,

transport og behandling af deres genbrugsemballage, når

denne bliver til affald.

Der vil i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt.,

kunne fastsættes regler, der afgrænser under hvilke forhold,

producenter kan tilbagetage emballageaffald i egne tilbage-

tagningsordninger, jf. stk. 1.

Der forventes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i

§ 9 p, stk. 2, 1. pkt., at blive fastsat regler i bekendtgørelse

med ikrafttrædelse 31. december 2024.

Den emballageaffaldsproducerende virksomhed, der efter

regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1.

pkt., er forpligtet til at foranstalte indsamling, transport el-

ler behandling af emballageaffald, vil kunne overdrage sit

emballageaffald til de aktører, der fremgår af § 27 affaldsak-

tørbekendtgørelsen), herunder til en privat indsamlingsvirk-

somhed eller til kommunalbestyrelsen, efter regler i affalds-

aktørbekendtgørelsen i det omfang at kommunalbestyrelsen

kan tilbyde adgang til affaldsordninger efter miljøbeskyttel-

seslovens § 49 d, stk. 2 eller 3.

Den foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., skal

endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede § 9 p, stk.

6 og 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne her-

til, hvorefter miljøministeren i forbindelse med fastsættelse

af regler i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, at kommunalbesty-

relsen skal foranstalte særskilt indsamling, transport eller

behandling af emballageaffald, fastsætter regler om en tilde-

lingsordning for kommunalt indsamlet husholdningsembal-

lageaffald og erhvervsemballageaffald sammenblandet her-

med, og om en tildelingsordning for betalingsforpligtelser

til producenter for kommunalbestyrelsens eller emballageaf-

faldsproducerende virksomheders indsamling, transport eller

behandling af emballageaffald efter regler fastsat i medfør af

den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.2 i de almindelige be-

mærkninger vedrørende kommunalbestyrelsers og affalds-

producerende virksomheders pligt til at sikre affaldshåndte-

ring af emballageaffald.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 9 p, stk. 2,

2. pkt.,

at producenterne uanset regler fastsat efter 1. pkt.

vil kunne tilbagetage eget emballageaffald i egne tilbagetag-

ningsordninger, jf. stk. 1. Således vil producenter fortsat

have mulighed for på eget initiativ at indsamle, transportere

og behandle eget emballageaffald fra husholdninger og em-

ballageaffaldsproducerende virksomheder og derved opfylde

forpligtigelsen i den foreslåede § 9 p, stk. 1. Kommunalbe-

styrelsens og emballageaffaldsproducerende virksomheders

organisatoriske ansvar begrænses således i det omfang pro-

ducenten vælger at tilbagetage emballageaffald i en egen

tilbagetagningsordning. For så vidt angår engangsemballa-

geaffald vil husholdningerne fortsat i medfør af gældende

§ 45, stk. 3, have pligt til at benytte enten kommunale af-

faldsordninger, fastsat i medfør af lovens § 45, stk. 2, eller

producenters egne tilbagetagningsordninger. For så vidt an-

går engangsemballageaffald vil de affaldsproducerende virk-

somheder kunne vælge mellem selv at foranstalte behand-

ling af emballageaffaldet eller at aflevere det i producenters

egne tilbagetagningsordninger. Tilbagetagning i egen tilba-

getagningsordning vil i praksis foretages enten af producen-

terne selv eller i regi af disses kollektive ordninger. Bestem-

melsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 9 p,

stk. 2, 1. pkt., hvorefter der vil kunne fastsættes regler, der

afgrænser under hvilke forhold, producenter kan tilbagetage

emballageaffald i egne tilbagetagningsordninger.

De foreslåede bestemmelser i § 9 p, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse på producenter af drikkevarebeholdere og drik-

kebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 20.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Til nr. 7

Det følger af gældende § 9 p, stk. 2, 1. pkt., at miljøministe-

ren fastsætter nærmere regler om, hvem der er omfattet af

producentansvarsforpligtelserne i stk. 1. Det følger endvide-

re af samme bestemmelses 2. pkt., at ministeren herunder

kan fastsætte regler om, at producenter og importører af

emballerede produkter undtages fra visse forpligtelser efter

denne lov og regler udstedt i medfør heraf, hvis mængden

af emballage, som den pågældende producent eller importør

har markedsført som del af et emballeret produkt, og affald

heraf ikke overstiger en fastsat årlig bagatelgrænse.

Den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 2. pkt., er udnyt-

tet i bekendtgørelse nr. 466 af 16. maj 2024 om registrering

og indberetning af emballage (herefter benævnt emballager-

egisterbekendtgørelsen), hvorefter en producent under visse

forudsætninger kan undtages fra visse registreringsforplig-

telser.

Det forslås med ændringen af

§ 9 p, stk. 2, 2. pkt.,

at »og

importører af emballerede produkter«, »eller importør« og

»som del af et emballeret produkt, og affald heraf« udgår af

§ 9 p, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af den foreslåede

bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvormed producentansvaret for

emballage påhviler producenter af emballage, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 6.

De foreslåede ændringer indebærer således, at bemyndigel-

sen for miljøministeren i § 9 p, stk. 2, 2. pkt., til at fast-

sætte regler om, at producenter af emballage undtages fra

visse forpligtelser efter denne lov og regler udstedt i medfør

heraf, hvis mængden af emballage, som den pågældende

producent har markedsført, ikke overstiger en fastsat årlig

bagatelgrænse, tilpasses det foreslåede nye producentbegreb

i stk. 1. For nærmere om ændringerne henvises til produ-

centbegrebet i den foreslåede § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets §

1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Det er ikke forventningen, at der er behov for at tilpasse

bekendtgørelsesregler fastsat i medfør af den foreslåede be-

myndigelse i § 9 p, stk. 3, 2. pkt.

Til nr. 8

Det følger af den gældende § 9 p, stk. 3, 1. pkt., at mil-

jøministeren fastsætter regler om producenters og importø-

rers afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med

opfyldelse af tilbagetagnings-, affaldshåndterings- og oplys-

ningsforpligtelser i forbindelse med emballageaffald og op-

rydningsforpligtelser i forbindelse med affald fra emballage

af engangsplast.

Det følger af § 9 p, stk. 3, 2. pkt., at miljøministeren fastsæt-

ter regler om procedurer for tilbagebetaling til producenter-

ne om importørerne, når emballerede produkter markedsfø-

res uden for Danmark.

Den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 3, 1. pkt. er udnyttet

i bekendtgørelse nr. 904 af 28. juni 2024 om udvidet pro-

ducentansvar for visse engangsplastprodukter (herefter be-

nævnt bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse

engangsplastprodukter) til at fastsætte regler om producen-

ters betaling af oprydningsgebyrer for visse emballager af

engangsplast med ikrafttrædelse 31. december 2024. Den

gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 3, 2. pkt., er ikke udnyt-

tet.

Bestemmelsen i stk. 3 har til hensigt at gøre det muligt at

gennemføre affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, hvorefter

producenter skal afholde de nødvendige omkostninger til

indsamling, transport og behandling af emballageaffald samt

til oplysnings- og dataindberetningsforpligtelser.

Det foreslås at nyaffatte

§ 9 p, stk. 3,

som bliver § 9 p, stk. 4.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 9 p, stk. 3, 1. pkt.,

der

bliver stk. 4, 1. pkt., fastsætter miljøministeren regler om

producenters eller disses kollektive ordningers afholdelse

og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af

indsamlings-, transport-, behandlings-, oplysnings- og data-

indberetningsforpligtelser i forbindelse med emballageaffald

omfattet af stk. 1 og regler udstedt i medfør af stk. 2, 1. pkt.,

og indsamlet efter § 49 d, stk. 2 eller 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1 pkt., der bliver stk.

4, 1. pkt., viderefører med visse ændringer bemyndigelsen

for miljøministeren i den gældende § 9 p, stk. 3, 1. pkt., til

at fastsætte nærmere regler om, hvilke omkostninger i hele

affaldshåndteringskæden, som producenter vil skulle dække

med henblik på at sikre, at producenterne vil afholde de

nødvendige omkostninger til særskilt indsamling, transport

og behandling af emballageaffald samt til oplysning og ind-

beretning af data, jf. kravene i affaldsdirektivets artikel 8 a,

stk. 4.

Som noget nyt fremgår det udtrykkeligt af bemyndigelsen,

at der fastsættes regler om producenters afholdelse af om-

kostninger og fordelingen heraf til indberetning af data. Den

foreslåede bestemmelse omfatter som den gældende bestem-

melse emballageaffald fra både husholdninger og affaldspro-

ducerende virksomheder.

Der vil i medfør af bemyndigelsen kunne fastsættes regler

om producenters eller disses kollektive ordningers afholdel-

se og fordeling af omkostninger, der er forbundet med

opfyldelse af indsamlings-, transport-, behandlings-, oplys-

nings-, og dataindberetningsforpligtelser, herunder kommu-

nernes, statens og den producentregisteransvarlige organisa-

tions (Dansk Producentansvar) administration.

Producentansvaret for emballage vil som hidtil kunne opfyl-

des gennem en kollektiv ordning, jf. miljøbeskyttelseslovens

§ 9 z, stk. 1. Som noget nyt vil miljøministeren i medfør

af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 3, 1. pkt., der

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

bliver stk. 4, 1. pkt. kunne fastsætte regler om kollektive

ordningers afholdelse og fordeling af omkostninger. Dette

skal ses i lyset af den foreslåede bestemmelse i § 9 z,

stk. 3, hvorefter der vil kunne fastsættes regler om pligt

til medlemskab af en kollektiv ordning. For nærmere herom

henvises til den foreslåede § 9 z, stk. 3, jf. lovforslagets nr. §

1, nr. 33, og bemærkninger hertil.

I det omfang den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 6, udnyttes til at fastsætte regler om kommu-

nalbestyrelsens og emballageproducerende virksomheders

pligt til at overtage det organisatoriske producentansvar

helt eller delvist for indsamling, transport og behandling

af emballageaffald, eller kommunalbestyrelsen vil indsamle

emballageaffald efter lovens § 49 d, stk. 2 eller 3, vil der i

medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes nær-

mere regler om producenters eller disse kollektive ordnin-

gers afholdelse af omkostninger forbundet med indsamling,

transport og behandling af emballageaffald, som foranstaltes

af kommunalbestyrelsen eller af den affaldsproducerende

virksomhed.

Med den foreslåede bestemmelse vil der i lighed med en

gældende bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., kunne fastsættes

regler i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8

a, stk. 4, litra c, om fordeling af omkostninger, hvorved

der kan fraviges fra ovennævnte krav om afholdelse af

de nødvendige omkostninger af hensyn til behovet for at

sikre en passende affaldshåndtering og den økonomiske bæ-

redygtighed af ordningen for udvidet producentansvar for

emballage. Dog vil producenterne skulle afholde mindst 80

pct. af de nødvendige omkostninger. En forudsætning for at

fravige fra kravet vil være, at de resterende op til 20 pct. af

omkostningerne afholdes af de oprindelige affaldsproducen-

ter og således ikke afholdes af staten eller andre offentlige

myndigheder.

Det bemærkes, at fravigelsesmuligheden ikke vil kunne an-

vendes til blot at nedsætte producenternes finansiering for-

holdsmæssigt, men alene til at fritage producenter fra at

finansiere en specifik del af affaldshåndteringsforpligtelser-

ne, hvis det er vanskeligt administrativt eller operationelt

at udskille denne og under den forudsætning, at denne del

maksimalt udgør 20 pct. af de samlede omkostninger.

Det er forventningen, at der ved udmøntning i bekendtgø-

relse bl.a. vil blive fastsat regler om, at producenter af em-

ballage af tekstil, porcelæn, kork og keramik i medfør af

fravigelsesmuligheden i den foreslåede bemyndigelse i § 9

p, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., i første omgang

ikke forpligtes til at afholde omkostninger til indsamling,

transport og affaldsbehandling af emballageaffald fra disse

affaldsfraktioner.

Det er endvidere forventningen, at der ved udmøntningen vil

blive fastsat regler om, at producenter af emballage, der skal

sorteres som farligt affald, ikke forpligtes til at afholde om-

kostninger til indsamling, transport og affaldsbehandling af

emballageaffald, når emballageaffald, der skal sorteres som

farligt affald, indsamles via kommunale husstandsnære ind-

samlingsordninger. Dette med baggrund i manglende data

om fordelingen af emballageaffald og ikkeemballageaffald

i denne affaldsfraktion. Når der er tilvejebragt et tilstrække-

ligt datagrundlag til at kunne fastsætte fordelingsnøgler for

denne affaldsfraktion, vil der blive fastsat regler om pligt til

at afholde omkostninger. For nærmere om fordelingsnøgler

se nedenfor.

Derudover er det bl.a. hensigten at fastsætte regler om,

at det er en forudsætning for, at producenter eller disses

kollektive ordning skal betale omkostninger for kommunalt

indsamlet plastemballageaffald, der ikke indsamles som hus-

standsnært indsamlet plast, samt metalemballageaffald, når

disse affaldsfraktioner indsamles via genbrugspladser, at

kommunalbestyrelsen selv fastsætter retvisende fordelings-

nøgler for andelen af emballageaffald og ikkeemballageaf-

fald i disse fraktioner. Når der er tilvejebragt data til at

kunne fastsætte fordelingsnøgler for disse fraktioner, er det

hensigten at fastsætte regler om brug af disse.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 9 p, stk. 3, 1. pkt., der

bliver stk. 4, 1. pkt., udgår importør af bestemmelsen. Dette

er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 9 p,

stk. 1, hvorefter producentansvaret for emballage påhviler

producenter af emballage. Hvem der nærmere skal være

omfattet af producentansvarsforpligtelserne fastlægges på

bekendtgørelsesniveau i medfør af § 9 p, stk. 2, der med

forslaget bliver stk. 3. For nærmere herom henvises til den

foreslåede § 9 p, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, og be-

mærkningerne hertil.

Med den foreslåede

§ 9 p, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver stk. 4,

2. pkt., kan miljøministeren i forbindelse med fastsættelse af

regler efter stk. 4, 1. pkt., fastsætte regler om opgørelse af

omkostninger og om procedurer for betaling af omkostnin-

ger og dokumentation herfor.

Det er hensigten, at ministeren i medfør af bemyndigelsen

bl.a. fastsætter regler om, at omkostninger til emballageaf-

fald vil skulle opgøres på baggrund af faste fordelingsnøgler

for andelen af emballageaffald i de affaldsfraktioner, hvor

emballageaffaldet indsamles af de affaldsproducerende virk-

somheder henholdsvis kommunalbestyrelsen sammen med

andet affald, der ikke er emballageaffald. Det er således

hensigten, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat faste

fordelingsnøgler for både kommunalt indsamlet affald, her-

under husholdningsaffald og erhvervsaffald, der i indsam-

lingen sammenblandes med husholdningsaffaldet, og øvrigt

erhvervsaffald (efter branche).

For kommunalt indsamlet affald, der indsamles via hus-

standsnære indsamlingsordninger, herunder husholdningsaf-

fald og erhvervsaffald sammenblandet med dette, forventes

det, at der vil blive fastsat fordelingsnøgler for affaldsfrak-

tionerne plast-, glas-, metal-, pap-, papir- og mad- og drikke-

kartonaffald samt kombineret indsamling af disse fraktioner

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

(for eksempel sammenblandet plast- og metalaffald). Det

forventes desuden, at der vil blive fastsat en fordelingsnøgle

for emballageaffald, der skal sorteres som restaffald. Det er

desuden hensigten, at der vil blive fastsat en fordelingsnøgle

for husstandsnært indsamlet emballageaffald, der skal sorte-

res som farligt affald, når der er tilvejebragt et tilstrækkeligt

datagrundlag.

For kommunalt indsamlet affald, herunder husholdningsaf-

fald og erhvervsaffald sammenblandet med dette, der ind-

samles via bringeordninger (genbrugspladser), forventes det,

at der vil blive fastsat fordelingsnøgler for papir-, pap-,

og glasaffald, for plastaffald, der indsamles som husstands-

nært indsamlet plastaffald, samt indetræaffald og emballa-

geaffald, der skal sorteres som farligt affald. Det er hensig-

ten, at der ligeledes vil blive fastsat fordelingsnøgler for

plastemballageaffald, der ikke indsamles som husstandsnært

indsamlet plast, samt metalemballageaffald, der er indsam-

let via bringeordninger (genbrugspladser), når der er tilveje-

bragt et tilstrækkeligt datagrundlag.

For øvrigt erhvervsaffald forventes det, at der vil blive fast-

sat fordelingsnøgler for plast-, glas-, metal-, pap-, papir-,

træ-, mad- og drikkekartonaffald samt kombineret indsam-

ling af disse fraktioner og emballageaffald, der skal sorteres

som restaffald.

Fordelingsnøglerne forventes at blive fastsat på baggrund af

analyser af fysiske affaldsfraktioner ved et antal stikprøver,

som kan danne grundlag for generelle antagelser om andelen

af emballageaffald i en given affaldsfraktion.

Det er endvidere hensigten at bemyndigelsen vil blive ud-

nyttet til at fastsætte yderligere regler om opgørelsen af

omkostninger, herunder bl.a. om at opgørelsen af omkost-

ninger til indsamling, transport og behandling af emballa-

geaffald fra affaldsproducerende virksomheder skal ske efter

en beregningsmetode med fastsatte nøgletal for indsamling,

transport og behandling af emballageaffald, der løbende op-

dateres. Beregningsmetoden vil bl.a. skulle sikre, at produ-

centerne dækker de omkostninger, der er nødvendige for

at opnå de EU-fastsatte genanvendelsesmål, der følger af

emballagedirektivets artikel 6, litra f-i, og regler, der vil

blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, således at producen-

terne samlet set vil afholde de nødvendige omkostninger

til affaldshåndtering på en omkostningseffektiv måde, jf.

affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4. Samtidigt er det hensig-

ten at beregningsmetoden vil blive fastsat under hensyn til

at skabe et administrerbart system for de private aktører,

herunder med simple udregninger af omkostninger, hvor det

vurderes muligt og hensigtsmæssigt.

Beregningsmetoden for opgørelsen forventes bl.a. udarbej-

det på baggrund af anbefalinger fra et frivilligt udvalg med

deltagelse af relevante repræsentanter for affaldsproduceren-

de virksomheder, private indsamlingsvirksomheder og pro-

ducenter af emballage eller disses kollektive ordninger.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til at fastsætte

regler om, at producenterne eller disses kollektive ordninger

vil blive forpligtet til på baggrund af bl.a. den fastsatte

beregningsmetode og fordelingsnøgler at opgøre de omkost-

ninger, som skal betales til de affaldsproducerende virksom-

heder eller kommunalbestyrelsen, når de affaldsproduceren-

de virksomheder eller kommunalbestyrelsen har anmodet

om betaling.

Der vil ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i

relation til opgørelse af omkostninger i bekendtgørelsen bli-

ve taget højde for, at producenters omkostninger i overens-

stemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra c,

ikke må overstige de omkostninger, der er nødvendige for at

levere affaldshåndteringstjenester på en omkostningseffektiv

måde, og at sådanne omkostninger vil skulle fastsættes på en

gennemsigtig måde af de berørte aktører.

I det omfang der i medfør af den foreslåede bemyndigelse

i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., fastsættes regler, hvorefter kommunal-

bestyrelsen vil blive pålagt at foranstalte indsamling, trans-

port eller behandling af emballageaffald på producenternes

regning, vil kommunalbestyrelsens opgørelse af omkostnin-

ger for husholdningsemballageaffald skulle ske efter regler,

fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 16, statens

opgørelse af omkostninger til statslige oplysningstiltag vil

skulle ske efter regler, fastsat i medfør af den foreslåede

§ 9 p, stk. 18, og den producentregisteransvarlige organisati-

ons (Dansk Producentansvar) opgørelse af omkostninger vil

skulle ske efter regler fastsat i medfør af § 9 ø, stk. 4.

Med den foreslåede bestemmelse vil miljøministeren endvi-

dere kunne fastsætte regler om procedurer for betaling af

omkostninger. Det er bl.a. hensigten i medfør af den foreslå-

ede bestemmelse at fastsætte nærmere regler om procedurer

for betalingen af omkostninger mellem producenter eller

disses kollektive ordninger og affaldsproducerende virksom-

heder. Herudover er det hensigten at fastsætte regler om,

hvor ofte betalingen vil skulle ske, og hvilke oplysninger,

der skal angives til producenter eller disses kollektive ord-

ninger i forbindelse med de affaldsproducerende virksomhe-

ders anmodning om betaling. Det forventes, at der bl.a. vil

blive fastsat regler om frister for betaling.

Endelig bemyndiger den foreslåede § 9 p, stk. 3, 2. pkt., der

bliver stk. 4, 2. pkt., ministeren til at fastsætte regler om

dokumentation i forbindelse med anmodning om betaling

af omkostninger. Således vil der i medfør af den foreslåede

bestemmelse kunne fastsættes krav til emballageaffaldspro-

ducerende virksomheders eller kommunalbestyrelsens doku-

mentation i forbindelse med anmodning om betaling fra

producenter eller disses kollektive ordninger. Det er bl.a.

hensigten at fastsætte regler om, at de emballageaffalds-

producerende virksomheder eller kommunalbestyrelsen vil

skulle kunne dokumentere, hvor mange tons affald, der er

indsamlet og affaldsbehandlet i en given affaldsfraktion og

branche fra de affaldsproducerende virksomheder. Det vil

for eksempel kunne være ved brug af vejesedler. Det er

desuden hensigten, at der fastsættes regler om dokumenta-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

tion for, at emballageaffald omfattet af en anmodning om

betaling ikke er omfattet af en egen tilbagetagningsordning

for emballageaffald efter den foreslåede bestemmelse i § 9

p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

I det omfang der i medfør af den foreslåede bemyndigelse

i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., fastsættes regler, hvorefter kommunal-

bestyrelsen vil blive pålagt at indsamle, transportere eller

behandle emballageaffald fra husholdninger på producenter-

nes regning, vil der i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 16,

kunne fastsættes regler om dokumentation for sammensæt-

ningen af kommunalbestyrelsens gebyr for emballageaffald

fra husholdninger, der fastsættes og opkræves i medfør af

den foreslåede § 9 p, stk. 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 9 p, stk. 3, udgår den

del af den gældende bemyndigelse i stk. 3, 1. pkt., der om-

handler producenters og importørers afholdelse og fordeling

af omkostninger forbundet med oprydningsforpligtelser i

forbindelse med affald fra emballage af engangsplast. Denne

del af bemyndigelsen foreslås erstattet af en ny bestemmelse

i § 9 p, stk. 19, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærknin-

gerne hertil.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 9 p, stk. 3, foreslås

det at videreføre den gældende § 9 p, stk. 3, 2. pkt., med

visse mindre tilpasninger i 3. pkt., i § 9 p, stk. 3, der med

lovforslaget bliver § 9 p, stk. 4, 3. pkt.

Med det foreslåede

§ 9 p, stk. 3, 3. pkt.,

der bliver stk.

4, 3. pkt., fastsætter ministeren regler om tilbagebetaling

til producenter eller disses kollektive ordninger, herunder

procedurer herfor, når emballage markedsføres uden for

Danmark. Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne

fastsættes regler om tilbagebetaling af de finansielle bidrag,

som producenterne eller disses kollektive ordninger betaler

for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet produ-

centansvar, såfremt producentens emballager efter at være

registreret som markedsført i Danmark, markedsføres uden

for Danmark, før de bliver til affald. Der vil kunne fastsæt-

tes regler om procedurer for tilbagebetaling, og herunder

dokumentationskrav. Hensynet bag denne bestemmelse er

at undgå, at producenter registrerer samme emballage som

markedsført i to EU-medlemsstater og således pådrager sig

udvidet producentansvar for samme emballage i begge med-

lemsstater og dermed afholder omkostninger til affaldshånd-

tering to gange.

Med den foreslåede bestemmelse vil der også kunne fastsæt-

tes regler om, at tilbagebetalingen skal foretages til produ-

centernes kollektive ordninger, hvis disse varetager produ-

centens forpligtelser på vegne af producenten i medfør af

§ 9 z, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af den foreslåede

bestemmelse i § 9 z, stk. 3, hvorefter der kan fastsættes

regler om pligt til medlemskab af en kollektiv ordning, jf.

lovforslagets § 1, nr. 33.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse i stk.

4, 3. pkt., at gøre det muligt at gennemføre affaldsdirekti-

vets artikel 8 a, stk. 4, hvorefter producenter skal afholde

de nødvendige omkostninger til indsamling, transport og be-

handling af emballageaffald, som producenten markedsfører

i den pågældende medlemsstat.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse som hidtil

bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte regler om en ordning,

hvorefter producenter vil kunne reducere den årlige mæng-

de af markedsført emballage, der er indberettet til den pro-

ducentregisteransvarlige organisation (Dansk Producentan-

svar), såfremt denne mængde ikke er blevet til affald i Dan-

mark. Producenter eller disses kollektive ordninger vil med

en sådan ordning således kun blive ansvarlige for den miljø-

mæssige håndtering m.v. af den mængde emballageaffald,

som reelt bliver til affald i Danmark. Det er endvidere bl.a.

hensigten at fastsætte nærmere regler om i hvilke tilfælde,

der vil kunne ske regulering af de markedsførte mængder,

krav til dokumentation m.v. Det er hensigten, at ordningen

skal være enkel at administrere for producenter eller dis-

ses kollektive ordninger, for den producentregisteransvarlige

organisation (Dansk Producentansvar) og for myndigheder-

ne. Det er endvidere hensigten, at det ved udmøntning skal

sikres, at det vil være administrativt enkelt at føre tilsyn,

herunder ved at producenter vil skulle dokumentere, hvilket

senere omsætningsled i Danmark, der har eksporteret den

mængde af emballage, som en producent ønsker at reducere

sine markedsførte mængder med.

Der forventes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i

§ 9 p, stk. 4, 1.-3. pkt., at blive fastsat regler i bekendtgørel-

se med ikrafttrædelse 31. december 2024.

Det foreslås med

§ 9 p, stk. 4, 4. pkt.,

at miljøministeren

til brug for kommunalbestyrelsens fastsættelse af gebyr efter

stk. 15 kan fastsætte regler om et serviceniveau for kommu-

nalbestyrelsens indsamling af affaldsfraktioner, der indehol-

der emballageaffald fra husholdninger, efter regler fastsat i

medfør af stk. 2, 1. pkt.

Forslaget indebærer, at ministeren bemyndiges til at fastsæt-

te regler om et serviceniveau for kommunernes affaldsind-

samling af emballageaffald fra husholdninger, og at dette

skal anvendes til at opgøre, hvilke omkostninger kommunal-

bestyrelsen skal medtage ved fastsættelse af betaling for

de opgaver vedrørende indsamling af emballageaffald, som

kommunalbestyrelsen forpligtes til at varetage på vegne af

producenter efter regler fastsat i medfør af den foreslåede §

9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærknin-

gerne hertil.

Ved et fastsat serviceniveau for kommunal affaldsindsam-

ling forstås i denne sammenhæng et loft over de ydelser,

som kommunalbestyrelsen kan levere til borgerne i forhold

til indsamling af borgernes emballageaffald, som anvendes

til at opgøre hvilke omkostninger, som kommunalbestyrel-

sen, i den henseende, skal medtage ved fastsættelsen af be-

taling for de opgaver, som kommunalbestyrelsen varetager

på vegne af producenter eller disses kollektive ordninger,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

i medfør af regler fastsat efter den foreslåede § 9 p, stk.

2, 1. pkt. Det er hensigten at fastsætte serviceniveauet ved

bekendtgørelse.

Et fastsat serviceniveau vil for eksempel kunne angå, hvil-

ken størrelse af beholdere (beholderkapacitet), som kommu-

nalbestyrelsen stiller til rådighed for den enkelte husstand,

eller hvor ofte affaldsbeholdere tømmes (tømningsfrekvens),

herunder i form af en årlig beholdervolumen (opgjort i li-

ter) pr. affaldsfraktion for forskellige typer af husstande, for

eksempel enfamilieboliger, etageejendomme og sommerhu-

se. Serviceniveauet vil for eksempel kunne fastsættes som

en gennemsnitlig ramme for alle kommuner, for grupper af

lignende kommuner eller som individuelle rammer for hver

enkelt kommune.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelser, ligesom andre

offentlige myndigheder, er underlagt en retslig grundsæt-

ning om forsvarlig økonomisk forvaltning. Dette indebærer

blandt andet, at kommunalbestyrelserne er underlagt et krav

om at sikre en omkostningseffektiv forvaltning i forbindelse

med udøvelsen af alle deres opgaver. Dette vil også gælde

i forbindelse med udøvelse af en forpligtelse til, for produ-

centernes regning, at indsamle, transportere eller behandle

emballageaffald efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk.

2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og uanset, om der er

fastsat regler om et serviceniveau for indsamlingsopgaven

eller ej.

Det er hensigten, at der ved fastsættelsen af et serviceniveau

tages højde for, at det fastlægges på en måde, der tilsigter

en omkostningseffektiv løsning, således at kommunalbesty-

relsen for eksempel ikke stiller unødig kapacitet til rådighed.

Det er hensigten, at serviceniveauet fastsættes således, at det

indeholder den fornødne fleksibilitet til, at kommunalbesty-

relsen, ved tilrettelæggelsen af affaldsindsamlingen fra hus-

holdninger, fortsat vil kunne indsamle i overensstemmelse

med den strømlinede og husstandsnære affaldsindsamling,

tage hensyn til lokale geografiske og demografiske forhold

og samtidig sikre et rimeligt serviceniveau for borgerne. Det

kunne for eksempel være en rimelig tilgængelighed af og

nærhed til affaldsbeholdere.

Det er desuden hensigten, at der ved fastsættelsen af et

serviceniveau tages højde for, at kommunalbestyrelsen for-

holdsvist simpelt og på en gennemsigtig måde kan opgøre

kommunalbestyrelsens faktiske omkostninger til affaldsind-

samling af emballageaffald, som producenter eller disses

kollektive ordninger skal betale, jf. det foreslåede § 9 p, stk.

16, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Det forventes, at der vil kunne fastsættes et serviceniveau

med udgangspunkt i de oplysninger, som kommunalbesty-

relsen efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p,

stk. 16, forpligtes til årligt at rapportere om, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 19 og bemærkningerne hertil.

Derudover er det forventningen, at et fastsat serviceniveau

vil skulle evalueres og revideres løbende, bl.a. med henblik

på at sikre, at der indsamles og sorteres tilstrækkeligt affald

til at opnå de EU-fastsatte genanvendelsesmål eller andre

nationalt fastsatte mål. Det forventes desuden, at kommunal-

bestyrelsen som en del af dokumentationen for producent-

gebyrers sammensætning og baggrunden herfor årligt skal

rapportere om kommunens aktuelle serviceniveau til Miljø-

styrelsen, og offentliggøre disse informationer på kommu-

nalbestyrelsens hjemmeside, jf. regler udstedt i medfør af

det foreslåede § 9 p, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

For indeværende er der ikke et tilstrækkeligt datagrundlag

til, at det er muligt at fastlægge en model for et serviceni-

veau for affaldsindsamling, og der er behov for at kvalifice-

re løsningsmodellen. For nærmere herom henvises til pkt.

3.1.2.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Når datagrundlaget for at kunne fastsætte et serviceniveau

er tilstede, er det hensigten at fastsætte regler om et fastsat

serviceniveau for kommunalbestyrelsens husstandsnære ind-

samlingsordninger af affald, der indeholder emballageaffald,

dvs. affaldsfraktionerne plast-, glas-, pap-, papir-, metal- og

mad- og drikkevarekartonaffald. På sigt vil ministeren kun-

ne benytte den foreslåede bestemmelse til at fastsætte ser-

viceniveauer for øvrig kommunal indsamling af affaldsfrak-

tioner, der indeholder emballageaffald fra husholdninger,

eksempelvis kommunale bringeordninger (genbrugspladser).

Det forventes, at der vil være tilvejebragt et tilstrækkeligt

datagrundlag til at kunne fastlægge en model for et service-

niveau senest i 2027. Bemyndigelsen forventes således i

første omgang ikke udnyttet.

Når det fastsatte serviceniveau er fastlagt, er det hensigten,

at kommunalbestyrelsen ikke kan opkræve omkostninger

fra producenter, for ydelser, der rækker udover det loft for

den kommunale affaldsindsamling, der fastlægges med et

fastsat serviceniveau. Frem til at der er fastsat et sådant

serviceniveau, skal kommunalbestyrelsen fastsætte og op-

kræve producentgebyrer ud fra de faktiske omkostninger

til indsamling af emballageaffald, jf. det foreslåede § 9 p,

stk. 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 og bemærkningerne

hertil. For nærmere om kommunalbestyrelsens fastsættelse

og opkrævning af producentgebyrer se lovforslagets § 1, nr.

19 og bemærkningerne hertil. Det er derfor væsentligt, at det

fastsatte serviceniveau vil kunne rumme alle de nødvendige

omkostninger, som producenter skal betale kommunalbesty-

relsen efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p,

stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og i overensstem-

melse med affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4. Et fastsat

serviceniveau påvirker ikke kommunalbestyrelsens omkost-

ninger til indsamling, transport og behandling af hushold-

ningsaffald, der ikke er emballageaffald, og omkostninger til

emballageaffald, der går ud over det fastsatte serviceniveau,

der således fortsat skal opkræves via affaldsgebyrer, jf. mil-

jøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Det er således ikke hensigten, at kommunalbestyrelsen med

fastsættelsen af et serviceniveau, forhindres i at beslutte,

at der skal leveres et højere serviceniveau til borgerne. Om-

kostningerne til et højere serviceniveau i den pågældende

kommune, svarende til forskellen mellem omkostninger til

et fastsat serviceniveau og omkostninger til det faktisk ud-

budte serviceniveau, vil således ikke kunne opkræves produ-

center eller deres kollektive ordninger, men skal opkræves

over de kommunale affaldsgebyrer for husholdninger, jf.

miljøbeskyttelseslovens § 48.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 4, 4. pkt., skal ses

i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk.

16, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil,

der bemyndiger ministeren til at kunne fastsætte regler om

kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af produ-

centgebyrer for kommunalbestyrelsens varetagelse af opga-

ver omfattet af regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9

p, stk. 2, 1. pkt. Som det fremgår af bemærkningerne til det

foreslåede § 9 p, stk. 16, forventes det, at miljøministeren

vil fastsætte regler, om at kommunalbestyrelsen skal doku-

mentere, at indsamling, transport eller behandling af embal-

lageaffald for producenternes regning overholder grundsæt-

ningen om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder om

omkostningseffektivitet, ligesom der vil blive fastsat regler

om, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre denne doku-

mentation på sin hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 4. pkt., vil, sammen

med grundsætningen om forsvarlig økonomisk forvaltning,

kunne medvirke til at sikre overensstemmelse med affalds-

direktivets artikel 8 a, stk. 4, litra c, om, at de finansielle

bidrag, som producenten af produktet betaler for at opfylde

sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, ikke

overstiger de omkostninger, der er nødvendige for at levere

affaldshåndteringstjenester på en omkostningseffektiv måde,

og at sådanne omkostninger skal fastsættes på en gennem-

sigtig måde af de berørte aktører.

Såfremt det mod forventning skulle vise sig ikke at være

muligt at fastsætte et serviceniveau for kommunalbestyrel-

sens indsamling af husholdningsemballageaffald, i overens-

stemmelse med ovennævnte hensyn, vil ministeren inddrage

aftalekredsen bag den politiske aftale om udvidet producent-

ansvar for emballage med henblik på mulige alternative løs-

ningsmodeller.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 4, finder tilsva-

rende anvendelse på producenter af drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 9

Ifølge den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens

§ 9 p, stk. 4, fastsætter miljøministeren regler om opgørelse

af mængden af emballage, der markedsføres af producenter

eller importører som del af et emballeret produkt, herunder

om beregning af markedsandelen af emballage, jf. stk. 1,

på grundlag af de mængder, der er registreret i producentre-

gisteret, jf. § 9 æ, stk. 1.

Den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 4, er udnyttet i be-

kendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangs-

plastprodukter, til at fastsætte regler om opgørelse af om

mængden af visse emballager af engangsplast med ikrafttræ-

delse 31. december 2024.

Med den foreslåede ændring af

§ 9 p, stk. 4,

der bliver

§ 9 p, stk. 5, udgår »eller importører som del af et embal-

leret produkt«. Den foreslåede ændring er en konsekvens

af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvormed

producentansvaret påhviler producenter af emballage. Hvem

der nærmere er omfattet af producentansvarsforpligtelserne

fastsættes i regler efter § 9 p, stk. 2, der bliver stk. 3. For

nærmere om producentbegrebet henvises til den foreslåede

§ 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 10

Ifølge den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens

§ 9 p, stk. 5, 1. pkt., fastsætter miljøministeren regler om en

tildelingsordning for kommunalt indsamlet emballageaffald

omfattet af det gældende § 9 p, stk. 1, herunder om den

geografiske fordeling mellem producenter og importører og

det produktmæssige og materialemæssige dækningsområde.

Ifølge den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens

§ 9 p, stk. 5, 2. pkt. fastsætter miljøministeren endvidere

nærmere regler om øvrige forhold vedrørende indsamling og

sortering af emballageaffald.

Den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 5, er ikke udnyttet.

Det er hensigten med bestemmelsen i stk. 5, 2. pkt., at

gøre det muligt at gennemføre affaldsdirektivets artikel 8

a, stk. 3, litra a, hvorefter medlemsstaterne træffer de nød-

vendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af

produkter og emballage eller organisation, der gennemfører

forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne

af disse producenter, har et klart defineret geografisk, pro-

duktmæssigt og materialemæssigt dækningsområde uden, at

dette begrænses til de dækningsområder, hvor indsamlingen

og håndteringen af affald er mest rentabel. Med organisation

der gennemfører forpligtelser på vegne af producenter, skal

forstås producentens kollektive ordning.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke regler om en tilde-

lingsordning for emballageaffald, som ikke indsamles af

kommunalbestyrelsen, og heller ikke regler om pligt for

producenter og importører, der markedsfører emballage med

husholdninger som slutbruger, til at overtage og behandle

kommunalt indsamlet affald, der ikke er emballageaffald fra

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

husholdninger. For en nærmere gennemgang af gældende ret

henvises til pkt. 3.1.1.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve

§ 9 p, stk. 5,

og i stedet indsætte

§ 9

p, stk. 6-8.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i

§ 9 p, stk. 6, 1.

pkt.,

at miljøministeren i forbindelse med fastsættelse af reg-

ler i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, at kommunalbestyrelsen

skal foranstalte særskilt indsamling, transport eller behand-

ling af emballageaffald, fastsætter regler om en tildelings-

ordning for kommunalt indsamlet husholdningsemballageaf-

fald og erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed.

En tildelingsordning indebærer, at i de tilfælde, hvor der

i medfør af stk. 2, 1. pkt., fastsættes regler om, at kommu-

nalbestyrelsen skal foranstalte særskilt indsamling, transport

eller behandling af emballageaffald, vil ministeren skulle

fastsætte regler om fysisk tildeling af kommunalt indsam-

let husholdningsemballageaffald og det sammenblandede er-

hvervsemballageaffald til producenter af emballage omfattet

af den foreslåede § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og

bemærkningerne hertil.

Omfattet af bestemmelsen er husholdningsemballageaffald,

som kommunalbestyrelsen efter regler fastsat i medfør af

den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., mod betaling har over-

taget det organisatoriske ansvar for indsamlingen af. Derud-

over er emballageaffald fra affaldsproducerende virksomhe-

der (erhvervsemballageaffald) omfattet i de tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen indsamler erhvervsaffald efter lovens

§ 49 d, stk. 2 eller 3, og i forbindelse med indsamlingen

blander dette sammen med emballageaffald fra husholdnin-

ger. I disse tilfælde vil der i medfør af det foreslåede § 45,

stk. 9, kunne fastsættes nærmere regler om, at kommunalbe-

styrelsen skal overdrage det kommunalt indsamlede embal-

lageaffald fra erhverv til producenter eller disses kollektive

ordninger, sammen med overdragelse af det kommunalt ind-

samlede emballageaffald fra husholdninger. Dette som en

følge af, at det ikke vil være muligt fysisk at adskille de

to typer af affald fra hinanden inden overdragelse. Al kom-

munalt indsamlet emballageaffald fra husholdninger eller

affaldsproducerende virksomheder vil herefter, hvis det ind-

samles sammenblandet, indgå i beregningen af tildelingen

for husholdningsemballageaffald efter regler fastsat i medfør

af den foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt. Dette vil i praksis

medføre, at producenter af emballage til husholdninger kan

blive pålagt at afholde omkostninger for emballageaffald fra

erhverv. Dette er i overensstemmelse med den foreslåede

bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvorefter producentansvaret

kan løftes ved at indsamle, transportere og affaldsbehandle

egne emballager, når de er blevet til affald, men også ved

at indsamle, transportere og behandle en mængde emballa-

geaffald svarende til producentens markedsandel, hvor em-

ballagen er markedsført i Danmark af andre producenter. Da

der indsamles mindre emballageaffald end der markedsføres

emballage, og det forventes at være mindre mængder embal-

lageaffald fra affaldsproducerende virksomheder, som ind-

samles af kommunalbestyrelsen sammenblandet med embal-

lageaffald fra husholdninger, forventes de samlede tildelte

mængder emballageaffald til producenter af husholdnings-

emballage og sammenblandet erhvervsemballageaffald dog

ikke at ville overstige de markedsførte mængder. Der kan

dog være risiko for, at producenter af husholdningsemballa-

ge vil blive tildelt større mængder emballageaffald end deres

markedsførte mængde emballage.

For nærmere gennemgang heraf henvises til pkt. 3.1.1.3.3 i

de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse kan der endvidere fastsæt-

tes regler om tildeling af husholdningsemballageaffald og

det sammenblandede erhvervsemballageaffald til producen-

ternes kollektive ordninger. Dette skal ses i lyset af den

foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 3, hvorefter der kan

fastsættes regler om pligt til medlemskab af en kollektiv

ordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 33. Det er hensigten at

fastsætte regler herom, og i praksis forventes det derfor, at

de fysiske tildelinger og de geografiske fordelinger, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 2. og 3. pkt., vil ske

til kollektive ordninger på vegne af producenter. Endvidere

er det hensigten, at det alene skal være de producenter el-

ler disses kollektive ordninger, der markedsfører emballage,

hvor en husholdning sandsynligvis er slutbruger, som vil

skulle deltage i tildelingsordningen for kommunalt indsam-

let affald.

En fysisk tildeling efter regler, fastsat i medfør af det fore-

slåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., vil indebære, at producenter

af emballage eller disses kollektive ordninger fysisk vil få

overdraget det tildelte kommunalt indsamlede emballageaf-

fald og dermed få ansvaret for at foranstalte den videre

transport og affaldsbehandling efter gældende regler herom.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

det foreslåede § 9 p, stk. 6, 4. pkt., om tildeling af be-

talingsforpligtelser for kommunalbestyrelsens indsamling,

transport eller behandling af husholdningsemballageaffald

og af det sammenblandede erhvervsemballageaffald og med

producentgebyret, som kommunalbestyrelsen fastsætter og

opkræver i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9

p, stk. 15, og som vil skulle sikre, at producenten eller

dennes kollektive ordning afholder kommunalbestyrelsens

omkostninger til indsamlingen i de tilfælde, hvor det organi-

satoriske ansvar for indsamlingen af emballageaffaldet mod

betaling vil blive flyttet til kommunalbestyrelsens, efter reg-

ler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf.

lovforslagets § 1, nr. 6.

Med den foreslåede bestemmelse vil der i forbindelse med

fastsættelse af regler i medfør af stk. 2, 1. pkt., skulle

fastsættes regler om beregningen af den fysiske tildeling

af husholdningsemballageaffald og det sammenblandede er-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

hvervsemballageaffald. Det forventes bl.a., at der vil blive

fastsat regler om, at den fysiske tildeling vil skulle baseres

på producenters markedsandel af emballage, beregnet efter

regler, fastsat i medfør af § 9 p, stk. 4, der bliver stk. 5, jf.

lovforslagets § 1, nr. 8.

I de tilfælde hvor det organisatoriske ansvar for indsamlin-

gen af emballageaffaldet mod betaling vil blive flyttet til

kommunalbestyrelsen, efter regler fastsat i medfør af det

foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., vil kommunalbestyrelsens

organisatoriske ansvar blive begrænset i det omfang, produ-

centen vil vælge at tilbagetage affald af producentens egen

emballage i en egen tilbagetagningsordning, jf. den foreslå-

ede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, sammenholdt med § 9 p,

stk. 2, 2. pkt., hvorved emballageaffaldet ikke vil indgå i

tildelingsordningen.

Det er hensigten, at der ved udmøntningen af den foreslåede

bemyndigelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., bl.a. vil blive fastsat

regler, hvorefter kommunalbestyrelsen ikke vil blive pålagt

det organisatoriske ansvar for affald af genbrugsemballage,

således at producenter af genbrugsemballage selv vil skulle

foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af

deres genbrugsemballage, når denne bliver til affald i egen

tilbagetagningsordning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9

p, stk. 1, sammenholdt med § 9 p, stk. 2, 2. pkt.

Som følge heraf forventes genbrugsemballageaffald som ud-

gangspunkt heller ikke at skulle indgå i en tildelingsordning

efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i

stk. 6, 1. pkt.

Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at tildelingen,

herunder den geografiske fordeling i det foreslåede 2. og 3.

pkt., jf. mere herom nedenfor, vil være tidsmæssigt afgræn-

set, hvorefter tildelingen skal genberegnes på baggrund af

nye data om markedsførte mængder og affaldsdata, samt

hensyntagen til hhv. over- eller underindsamling i forhold

til det forventede i den forudgående tildelingsperiode eller

kalenderår. Dette af hensyn til at sikre, at tildelingen i videst

muligt omfang svarer til en producent eller dennes kollek-

tive ordnings markedsandel. Den foreslåede bestemmelse

indebærer, at der kan fastsættes regler om længden af tilde-

lingsperioden. Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om,

at den første tildelingsperiode vil vare ca. 15 måneder, og

at efterfølgende tildelingsperioder vil vare ca. 24-36 måne-

der. Desuden er det hensigten bl.a. at fastsætte regler om,

at der ved afvigelser mellem et tildelt geografisk område og

markedsførte mængder vil være mulighed for at tage højde

for dette i efterfølgende tildelingsperioder. Dog således, at

der ved væsentlige afvigelser mellem et tildelt geografisk

område og markedsførte mængder undtagelsesvist vil være

mulighed for at genberegne og ændre i tildelingen i løbet

af en tildelingsperiode. Der vil i medfør af bemyndigelsen

kunne fastsættes længere tildelingsperioder, hvis det på sigt

skulle vise sig hensigtsmæssigt.

Det forventes, at der med udmøntningen af regler om be-

regning af tildelingen efter det foreslåede stk. 1, i videst

mulige omfang vil blive taget hensyn til, at emballageaf-

faldsfraktioner, der indsamles kombineret eller på anden vis

sammenblandes i forbindelse med kommunalbestyrelsens

indsamling, herunder som følge af fælleskommunale løsnin-

ger, så vidt muligt tildeles samme producent eller kollektive

ordning, da affaldet ikke kan opdeles fysisk, inden det over-

drages. Det forventes desuden, at der bl.a. fastsættes nærme-

re regler om, at der også skal tages højde for, at alle embal-

lageaffaldsfraktioner i en kommune, der skal overdrages, så

vidt muligt skal tildeles samme producent eller kollektive

ordning af hensyn til at reducere kompleksiteten i samarbej-

det mellem producenter eller disses kollektive ordninger og

kommunalbestyrelser. Til brug for beregning af tildelingen

er det bl.a. hensigten at fastsætte krav om, at kommunal-

bestyrelsen vil skulle indberette oplysninger til producentre-

gistret om deres affaldsindsamlingsordninger efter regler ud-

stedt i medfør af § 9 æ, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Det

er endvidere hensigten ved udmøntning bl.a. at fastsætte

regler om, at kommunalbestyrelsens muligheder for at ænd-

re i kommunale indsamlingsordninger, som etableres som

følge af kommunalbestyrelsens organisatoriske ansvar for

indsamlingen af emballageaffald, vil blive begrænset i løbet

af en tildelingsperiode.

Det er endvidere bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at

emballage af tekstil, porcelæn, kork, keramik og emballa-

ge, der skal sorteres som farligt affald i kommunale hente-

ordninger, i første omgang ikke skal indgå i tildelingsord-

ningen for husholdningsemballageaffald og sammenblandet

erhvervsemballageaffald i medfør af den foreslåede bestem-

melse i § 9 p, stk. 6, 1. pkt. For en nærmere gennemgang

heraf henvises til pkt. 3.1.1.3.3 i de almindelige bemærknin-

ger.

Det er hensigten at delegere opgaven med at beregne og

træffe afgørelser om tildelingen, herunder den geografiske

fordeling, for kommunalt indsamlet husholdningsemballa-

geaffald og sammenblandet erhvervsemballageaffald til den

producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producent-

ansvar) i medfør af § 9 ø, stk. 1, nr. 1. En tildeling vil

udgøre en konkret afgørelse for de enkelte producenter eller

disses kollektive ordninger og vil kunne påklages til miljø-

ministeren, jf. § 9 ø, stk. 3.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 9 p,

stk. 6, 1. pkt., som alene omfatter tildeling af kommunalt

indsamlet husholdningsemballageaffald og sammenblandet

erhvervsemballageaffald, skal ses i sammenhæng med det

foreslåede § 9 p, stk. 7, 1. pkt., hvorefter ministeren kan

fastsætte regler, der forpligter producenter eller disses kol-

lektive ordninger til mod betaling at overtage og behandle

det affald, som kommunalbestyrelsen indsamler i samme

fraktioner som husholdningsemballageaffald, men som ikke

er emballageaffald.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i

§ 9 p, stk. 6, 2.

pkt.,

at ministeren fastsætter regler om den geografiske for-

deling af husholdningsemballageaffald mellem producenter

eller disses kollektive ordninger, herunder om det produkt-

mæssige og materialemæssige dækningsområde, uanset om

der er fastsat regler i medfør af stk. 2, 1. pkt.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres miljøministe-

rens bemyndigelse til at fastsætte regler om det geografi-

ske, produktmæssige og materialemæssige dækningsområde

i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a, stk.

3, litra a. Det vil således i medfør af den foreslåede bestem-

melse være muligt at fastsætte regler om tildeling, der tager

højde for, hvilke produkter (dvs. emballager) og materialer

(for eksempel pap), der omfattes af en tildeling.

Med den foreslåede bestemmelse vil der skulle fastsættes

regler om den geografiske fordeling af husholdningsembal-

lageaffaldet mellem producenter eller disses kollektive ord-

ninger. En geografisk fordeling vil medføre, at bestemte pro-

ducenter eller disses kollektive ordninger forpligtes til fysisk

at overtage affald fra bestemte kommuner. En geografisk

fordeling indebærer desuden, at alt kommunalt affald, der er

produceret i det tildelte geografiske område, skal håndteres

i tildelingsperioden, uanset om de konkrete affaldsmængder

er større eller mindre end de mængder, der er taget udgangs-

punkt i ved beregning af tildelingen.

I praksis forventes det, at de fysiske tildelinger, jf. det fore-

slåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., og herunder de geografiske

fordelinger, vil ske til kollektive ordninger på vegne af pro-

ducenter. For nærmere om de fysiske tildelinger, henvises til

den foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., ovenfor.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at tildelingen, herun-

der den geografiske fordeling, vil være tidsmæssigt afgræn-

set, og at der ved afvigelser mellem et tildelt geografisk om-

råde og markedsførte mængder vil være mulighed for at tage

højde for det i efterfølgende tildelingsperioder. Dog således,

at der ved væsentlige afvigelser mellem et tildelt geografisk

område og markedsførte mængder undtagelsesvist vil være

mulighed for at genberegne og ændre i tildelingen i løbet af

en tildelingsperiode. For nærmere om de fysiske tildelinger

og sammenhængen med den geografiske fordeling, henvises

til den foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., ovenfor.

Det forventes, at affaldsdata om kommunalt indsamlet hus-

holdningsemballageaffald, opgjort pr. emballageaffaldsfrak-

tion i en given kommune vil blive anvendt til at fordele

geografiske områder (kommuner) til producenter eller disses

kollektive ordninger svarende til den beregnede markedsan-

del.

Det er hensigten at delegere opgaven med at beregne og

træffe afgørelser om den geografiske fordeling for kom-

munalt indsamlet husholdningsemballageaffald og sammen-

blandet erhvervsemballageaffald til den producentregister-

ansvarlige organisation (Dansk Producentansvar) i medfør

af § 9 ø, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen har tæt sammenhæng med det foreslåede

1. pkt., og indebærer, at ministeren i de tilfælde, hvor

der fastsættes regler i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, at

kommunalbestyrelsen skal foranstalte særskilt indsamling,

transport eller behandling af emballageaffald, tillige fastsæt-

ter regler om den geografiske fordeling af det kommunalt

indsamlede husholdningsemballageaffald, der fysisk tildeles

producenter, og som indsamles adskilt fra erhvervsembal-

lageaffald. Der vil dog i medfør af bestemmelsen skulle

fastsættes regler om geografisk fordeling af husholdnings-

emballageaffald mellem producenter eller disses kollektive

ordninger uanset, om der er fastsat regler i medfør af stk. 2,

1. pkt., om at kommunalbestyrelsen skal foranstalte særskilt

indsamling, transport eller behandling af emballageaffald for

emballageproducenternes regning.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i

§ 9 p, stk.

6, 3. pkt.,

at ministeren i forbindelse med fastsættelse af

regler i medfør af 1. pkt. tillige fastsætter regler om den

geografiske fordeling mellem producenterne eller disses kol-

lektive ordninger af kommunalt indsamlet husholdningsem-

ballageaffald sammenblandet med erhvervsemballageaffald,

herunder om det produktmæssige og materialemæssige dæk-

ningsområde.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres miljøministe-

rens bemyndigelse til at fastsætte regler om det geografi-

ske, produktmæssige og materialemæssige dækningsområde

i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a, stk.

3, litra a. Det vil således i medfør af den foreslåede bestem-

melse være muligt at fastsætte regler om tildeling, der tager

højde for, hvilke produkter (dvs. emballager) og materialer

(for eksempel pap), der omfattes af en tildeling.

En geografisk fordeling vil medføre, at bestemte producen-

ter eller disses kollektive ordninger forpligtes til fysisk at

overtage affald fra bestemte kommuner. En geografisk for-

deling indebærer desuden, at alt kommunalt affald, der er

produceret i det tildelte geografiske område, skal håndteres

i tildelingsperioden, uanset om de konkrete affaldsmængder

er større eller mindre end de mængder, der er taget udgangs-

punkt i ved beregning af tildelingen.

I praksis forventes det, at de fysiske tildelinger, jf. det fore-

slåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., og herunder de geografiske

fordelinger, vil ske til kollektive ordninger på vegne af pro-

ducenter. For nærmere om de fysiske tildelinger, henvises til

den foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse supplerer det foreslåede stk. 6,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

2. pkt., og indebærer, at ministeren i de tilfælde, hvor der

fastsættes regler i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, at kommu-

nalbestyrelsen skal foranstalte særskilt indsamling, transport

eller behandling af emballageaffald, tillige fastsætter regler

om den geografiske fordeling af det kommunalt indsamle-

de husholdningsemballageaffald, der er sammenblandet med

erhvervsemballageaffald.

Omfattet af bestemmelsen er husholdningsemballageaffald,

som kommunalbestyrelsen efter regler fastsat i medfør af

den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., mod betaling har

overtaget det organisatoriske ansvar for indsamlingen af og

som i forbindelse med indsamlingen bliver sammenblandet

med emballageaffald fra affaldsproducerende virksomheder

indsamlet af kommunalbestyrelsen efter lovens § 49 d, stk. 2

eller 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 3. pkt., skal ses

i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i 1. pkt.,

hvorefter der kan fastsættes regler om en tildelingsordning

for kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald og

erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed. Bestem-

melsen skal endvidere ses i sammenhæng med 2. pkt., hvor-

efter der kan fastsættes regler om den geografiske fordeling

af husholdningsemballageaffald, der indsamles adskilt fra

erhvervsaffald, mellem producenter eller disses kollektive

ordninger.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse

i § 9 p, stk. 6, 3. pkt., vil blive fastsat regler om, at den

geografiske fordeling af det sammenblandede husholdnings-

emballageaffald og erhvervsemballageaffald vil skulle følge

den geografiske fordeling af husholdningsemballageaffaldet

efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 2. pkt., i de

tilfælde, hvor der fastsættes regler i medfør af stk. 2, 1. pkt.,

om, at kommunalbestyrelsen skal foranstalte særskilt ind-

samling, transport eller behandling af emballageaffald. Det

er således hensigten at fastsætte regler om, at tildelingen,

herunder den geografiske fordeling, vil være tidsmæssigt af-

grænset, og at der ved afvigelser mellem et tildelt geografisk

område og markedsførte mængder vil være mulighed for at

tage højde for det i efterfølgende tildelingsperioder. Dog så-

ledes, at der ved væsentlige afvigelser mellem et tildelt ge-

ografisk område og markedsførte mængder undtagelsesvist

vil være mulighed for at genberegne og ændre i tildelingen i

løbet af en tildelingsperiode. For nærmere om de fysiske til-

delinger og sammenhængen med den geografiske fordeling,

henvises til den foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., ovenfor.

Det forventes, at affaldsdata om kommunalt indsamlet hus-

holdningsemballageaffald, opgjort pr. emballageaffaldsfrak-

tion i en given kommune vil blive anvendt til at fordele

geografiske områder (kommuner) til producenter eller disses

kollektive ordninger svarende til den beregnede markedsan-

del.

Det er hensigten at delegere opgaven med at beregne og

træffe afgørelser om den geografiske fordeling for kom-

munalt indsamlet husholdningsemballageaffald og sammen-

blandet erhvervsemballageaffald til den producentregister-

ansvarlige organisation (Dansk Producentansvar) i medfør

af § 9 ø, stk. 1, nr. 1.

Med det foreslåede

§ 9 p, stk. 6, 4. pkt.

fastsætter ministeren

i forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af 1. pkt.

regler om en tildelingsordning for producenternes betalings-

forpligtelser til dækning af kommunalbestyrelsens omkost-

ninger forbundet med indsamling, transport eller behandling

af husholdningsemballageaffald og af kommunalt indsamlet

husholdningsemballageaffald sammenblandet med erhvervs-

emballageaffald, herunder om den geografiske fordeling af

betalingsforpligtelserne mellem producenter eller disses kol-

lektive ordninger.

Der kan i medfør af bemyndigelsen fastsættes regler om

betalingsforpligtelser for den kommunale indsamling af det

husholdningsemballageaffald og sammenblandet erhvervs-

emballageaffald, der efter regler fastsat i medfør af den

foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., fysisk tildeles producenter

eller disses kollektive ordninger. Der kan dog også i medfør

af bemyndigelsen fastsættes regler om betalingsforpligtel-

ser for kommunal indsamling, transport eller behandling af

kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald og sam-

menblandet erhvervsemballageaffald i de tilfælde, hvor pro-

ducenterne udelukkende har et finansielt ansvar.

Det forudsættes, at der alene fastsættes regler om en tilde-

lingsordning for betalingsforpligtelser i det omfang bemyn-

digelsen i det foreslåede stk. 2 udnyttes til at fastsætte regler

om pligt for kommunalbestyrelsen til at foranstalte særskilt

indsamling, transport eller behandling af emballageaffald for

producentens regning.

En tildeling af betalingsforpligtelser vil indebære en pligt

for producenter af husholdningsemballage eller disses kol-

lektive ordninger til at betale kommunalbestyrelsen for ind-

samling, transport og behandling af emballageaffald eller

dele heraf, herunder i et bestemt geografisk område.

Med den foreslåede bestemmelse vil der i forbindelse med

fastsættelse af regler i medfør af stk. 2, 1. pkt., skulle fast-

sættes regler om beregningen af tildeling af betalingsforplig-

telser. Det forventes bl.a., at der vil blive fastsat regler om,

at tildelingen skal baseres på producenters markedsandel af

emballage, beregnet efter regler fastsat i medfør af § 9 p,

stk. 4, der bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og at af-

faldsdata om kommunalt indsamlet emballageaffald opgjort

pr. emballageaffaldsfraktion i en given kommune, vil blive

anvendt til at fordele geografiske områder (kommuner) til

producenter eller disses kollektive ordninger svarende til

den beregnede markedsandel.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Muligheden for at fastsætte regler hvorefter betalingsfor-

pligtelserne kan tildeles til en kollektiv ordning, skal ses i

lyset af den foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 3, hvorefter

der kan fastsættes regler om pligt til medlemskab af en kol-

lektiv ordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 33. Det er hensigten,

at denne bemyndigelse udnyttes, så det i praksis vil være

kollektive ordninger, der i medfør af den foreslåede § 9 p,

stk. 6, 4. pkt., tildeles betalingsforpligtelser, og herunder de

geografiske fordelinger, på vegne af producenter, jf. nærme-

re herom nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alene betalingsforplig-

telser for husholdningsemballageaffald, i de tilfælde hvor

kommunalbestyrelsen efter regler fastsat i medfør af den

foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6,

helt eller delvist har overtaget det organisatoriske ansvar for

indsamling, transport og affaldsbehandling, og hvor produ-

centerne i medfør af direktivforpligtelsen i affaldsdirektivets

artikel 8 a, stk. 4, har det finansielle ansvar, og for erhvervs-

emballageaffald i de tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse

vælger at tilbyde indsamling af erhvervsaffald efter lovens §

49 d, stk. 2 eller 3, og i forbindelse med indsamlingen blan-

der dette sammen med emballageaffald fra husholdninger.

En tildelt betalingsforpligtelse for kommunalbestyrelsens

indsamling, transport eller behandling af husholdningsem-

ballageaffald og sammenblandet erhvervsemballageaffald

vil kunne opfyldes gennem betaling af kommunalt opkræve-

de gebyrer. Det er hensigten, at der i medfør af den foreslå-

ede § 9 p, stk. 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, vil blive

fastsat regler om kommunalbestyrelsens gebyropkrævning

for indsamling, transport eller behandling af husholdnings-

emballageaffald efter regler udstedt i medfør af stk. 2, og for

kommunalt indsamlet erhvervsemballageaffald, indsamlet i

medfør af lovens § 49 d, stk. 2 eller 3, i tilfælde hvor

dette under indsamlingen sammenblandes med emballageaf-

fald fra husholdninger. For nærmere om det kommunalt ind-

samlede emballageaffald fra erhverv, der under indsamlin-

gen sammenblandes med emballageaffald fra husholdninger,

henvises til den foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., ovenfor.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse skulle fast-

sættes nærmere regler om den geografiske fordeling af be-

talingsforpligtelser mellem producenter eller disses kollek-

tive ordninger og kommunalbestyrelsen. Det er hensigten

at fastsætte regler om, at betalingsforpligtelsen til kommu-

nalbestyrelsen for de emballageaffaldsrelaterede opgaver,

som denne løser på producentens eller dennes kollektive

ordnings vegne, vil følge den geografiske fordeling mellem

producenter eller disses kollektive ordninger efter regler ud-

stedt i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 6, 2.-3. pkt.

Dermed er det hensigten, at der for hver affaldsfraktion i en

kommune vil ske tildeling af en betalingsforpligtelse til én

producent eller dennes kollektive ordning, jf. dog de gene-

relle principper for tildeling, der er beskrevet ovenfor under

det foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt. Den geografiske tildeling

af betalingsforpligtelser til kommunalbestyrelsen indebærer,

at alle kommunalbestyrelser, der retmæssigt opkræver geby-

rer i tildelingsperioden, skal modtage betaling. Dette gælder

uanset om de konkrete affaldsmængder, der betales for, er

højere eller lavere end de mængder, der er taget udgangs-

punkt i, i forbindelse med beregning af tildelingen.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at tildelingen af be-

talingsforpligtelser, herunder den geografiske fordeling, vil

være tidsmæssigt afgrænset, hvorefter tildelingen beregnes

igen på baggrund af nye data om markedsførte mængder og

affaldsdata, samt hensyntagen til hhv. over- eller underind-

samling i forhold til det forventede i den forudgående tilde-

lingsperioder eller kalenderår. Dette af hensyn til at sikre,

at tildelingen i videst muligt omfang svarer til en producent

eller dennes kollektive ordnings markedsandel. Den foreslå-

ede bestemmelse indebærer, at der kan fastsættes regler om

længden af tildelingsperioden. Det er hensigten at fastsætte

regler om, at den første tildelingsperiode vil vare ca. 15

måneder, og at efterfølgende tildelingsperioder vil vare ca.

24-36 måneder. Desuden er det hensigten at fastsætte regler

om, at der ved afvigelser mellem et tildelt geografisk områ-

de og markedsførte mængder vil være mulighed for at tage

højde for det i efterfølgende tildelingsperioder. Dog således,

at der ved væsentlige afvigelser mellem et tildelt geografisk

område og markedsførte mængder undtagelsesvist vil være

mulighed for at genberegne og ændre i tildelingen i løbet

af en tildelingsperiode. Der vil i medfør af bemyndigelsen

kunne fastsættes længere tildelingsperioder, hvis det på sigt

skulle vise sig hensigtsmæssigt.

Det er forventningen, at der i medfør af den foreslåede be-

stemmelse i § 9 p, stk. 4, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.

8, og i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a,

stk. 4, litra c, om fordeling af omkostninger ved udmøntning

i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at producenter

af emballage af tekstil, porcelæn, kork og keramik i første

omgang ikke forpligtes til at afholde omkostninger til ind-

samling, transport og affaldsbehandling af emballageaffald

fra disse affaldsfraktioner. Tilsvarende er det hensigten at

fastsætte regler om, at producenter af emballage, der skal

sorteres som farligt affald, ikke forpligtes til at afholde om-

kostninger til indsamling, transport og affaldsbehandling af

denne affaldsfraktion, når den indsamles via kommunale

husstandsnære indsamlingsordninger.

I lyset heraf er det hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at

emballage af tekstil, porcelæn, kork, keramik og emballage,

der skal sorteres som farligt affald i kommunale husstands-

nære indsamlingsordninger, i første omgang ikke skal indgå

i tildelingsordningen for betalingsforpligtelser, jf. den fore-

slåede § 9 p, stk. stk. 6, 4. pkt.

Det er hensigten at delegere opgaven med at beregne og

træffe afgørelser om tildelingen af betalingsforpligtelser,

herunder den geografiske fordeling, til den producentregi-

steransvarlige organisation (Dansk Producentansvar) i med-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

før af § 9 ø, stk. 1, nr. 1. En tildeling vil udgøre en konkret

afgørelse for de enkelte producenter eller disses kollektive

ordninger og vil kunne påklages til miljøministeren, jf. § 9

ø, stk. 3.

Det er endvidere hensigten, at der ved udmøntningen af den

foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 6, bl.a. vil blive fastsat regler, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen eller affaldsproducerende virksomheder ikke

vil blive pålagt det organisatoriske ansvar for genbrugsem-

ballageaffald, således at producenter af genbrugsemballage

selv vil skulle foranstalte særskilt indsamling, transport og

behandling af deres genbrugsemballage i egen tilbagetag-

ningsordning, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 1, sammenholdt

med § 9 p, stk. 2, 2. pkt., når denne bliver til affald.

Som følge heraf forventes betalingsforpligtelser for indsam-

ling, transport og behandling af affald af genbrugsemballage

heller ikke som udgangspunkt at skulle indgå i en tildelings-

ordning efter regler fastsat i medfør af den foreslåede be-

stemmelse i stk. 6, 4. pkt.

Den foreslåede bestemmelse finder tilsvarende anvendelse

på producenter af drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, som ikke er emballage, jf. lovforslagets § 1,

nr. 20.

Med den foreslåede nye § 9 p, stk. 6, videreføres den gæl-

dende bestemmelse i § 9 p, stk. 5, 2. pkt., hvorefter miljø-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om øvrige forhold

vedrørende indsamling og sortering af emballageaffald, ik-

ke.

Den foreslåede bestemmelse § 9 p, stk. 6, 1.- 4. pkt., har til

hensigt at gøre det muligt at gennemføre affaldsdirektivets

artikel 8 a, stk. 3, litra a, hvorefter medlemsstaterne træffer

de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver pro-

ducent eller organisation, der gennemfører forpligtelser ved-

rørende udvidet producentansvar på vegne af disse produ-

center, har et klart defineret geografisk, produktmæssigt og

materialemæssigt dækningsområde uden, at dette begrænses

til de dækningsområder, hvor indsamlingen og håndteringen

af affald er mest rentabel.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i

§ 9 p, stk. 6,

5. pkt.,

at ministeren i forbindelse med fastsættelse af regler

i medfør af 1. pkt., fastsætter regler om, at producenterne

eller disses kollektive ordninger efter anmodning fra kom-

munalbestyrelsen skal oplyse kommunalbestyrelsen om de

overdragne mængder af emballageaffald, som har betydning

for kommunalbestyrelsens planlægning efter lovens § 47 og

regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse for

producenten eller dennes kollektive ordning til efter anmod-

ning fra den pågældende kommunalbestyrelse at give oplys-

ninger om de overdragne mængder af emballageaffald, som

har betydning for kommunalbestyrelsens plan for håndtering

af affald i kommunen efter § 47 og regler fastsat i medfør

heraf, om de mængder af emballageaffald, som den pågæl-

dende kommunalbestyrelse har overdraget til producenter

eller disses kollektive ordninger på baggrund af tildelingen

efter § 9 p, stk. 6, 1. pkt. Disse oplysninger kan for eksem-

pel omfatte overdragne mængder pr. affaldsfraktion, mæng-

den af affald der efter behandling reelt er genanvendt pr.

affaldsfraktion, og hvilke anlæg der er anvendt til behand-

ling af det overdragede affald. Bestemmelsen skal ses i

sammenhæng med den foreslåede § 9 p, stk. 7, 3. pkt.,

hvorefter miljøministeren kan forpligte producenterne eller

disses kollektive ordninger til efter anmodning fra kommu-

nalbestyrelsen at give oplysninger om de mængder affald,

der ikke er emballageaffald, og som har betydning for kom-

munalbestyrelsens planlægning efter § 47 og regler fastsat i

medfør heraf.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive

anvendt til at fastsætte regler om pligt til at oplyse kommu-

nalbestyrelsen om overdragne mængder pr. affaldsfraktion,

mængden af affald der efter behandling reelt er genanvendt

pr. affaldsfraktion, og hvilke anlæg der er anvendt til be-

handling af det overdragede emballageaffald.

Der forventes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse

i § 9 p, stk. 6, at blive fastsat regler i bekendtgørelse med

ikrafttrædelse 31. december 2024.

Ifølge det foreslåede

stk. 7, 1. pkt.,

kan miljøministeren fast-

sætte regler om producenters eller disses kollektive ordnin-

gers pligt til at overtage og behandle affald, som ikke er

emballageaffald, og som er indeholdt i de affaldsfraktioner,

der overdrages til dem efter regler udstedt i medfør af det

foreslåede § 45, stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at miljøministeren

kan fastsætte regler, der forpligter producenter eller disses

kollektive ordninger til at overtage og behandle det affald,

som kommunerne indsamler i samme fraktioner som embal-

lageaffald fra husholdninger, men som ikke er emballageaf-

fald og derfor ikke er omfattet af det udvidede producent-

ansvar, jf. § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det

affald, som producenter eller disses kollektive ordninger kan

forpligtes til at overtage og behandle, vil være indeholdt i de

affaldsfraktioner, som overdrages til dem efter regler fastsat

i medfør af den foreslåede § 45, stk. 10, jf. lovforslagets §

1, nr. 56., herunder det affald, som er tildelt producenterne

eller disses kollektive ordninger efter regler fastsat i medfør

af det foreslåede i bestemmelsens stk. 6, jf. ovenfor.

Det er ikke hensigten, at regler udstedt i medfør af den

foreslåede bestemmelse får den virkning, at ikkeemballa-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

geaffaldsdelen af det overdragede affald bliver omfattet af

det udvidede producentansvar for emballage og producen-

tansvarsforpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse i §

9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, selvom virkningen

af regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse

bliver, at affaldet overdrages og behandles sammen med

affald, der er omfattet af producentansvaret.

Det vil dog efter regler udstedt i medfør af den foreslåede

bestemmelse i § 9 z, stk. 3, jf. lovforslagets nr. 33 være mu-

ligt for ministeren at fastsætte regler, hvorefter producenter

skal lade forpligtelsen til at overtage og behandle affald,

som kommunalbestyrelsen indsamler i samme fraktioner

som emballageaffald fra husholdninger på producenters veg-

ne, opfylde igennem deltagelse i en kollektiv ordning. Det

følger heraf, at en kollektiv ordning, der er udpeget af en

producent og derved tildelt affald efter regler udstedt i med-

før af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 1. pkt.,

og overdraget affald efter regler udstedt i medfør af den

foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 10, i en kommune, kan

opkræve betaling for ikkeemballagedelen fra den pågælden-

de kommunalbestyrelse efter regler udstedt i medfør af den

foreslåede bestemmelse, og at kommunalbestyrelsen efter

regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i

§ 45, stk. 11, kan betale til den kollektive ordning med

frigørende effekt for producenten, der er medlem af den

kollektive ordning.

Den foreslåede bestemmelse skal således ses i sammenhæng

med de foreslåede bestemmelser i § 45, stk. 10 og 11,

hvorefter miljøministeren bemyndiges til at udstede regler

om kommunalbestyrelsens pligt til at overdrage affaldsfrak-

tioner, der indeholder både emballageaffald og ikkeembal-

lageaffald fra husholdninger, til producenter eller disses

kollektive ordninger, samt regler om kommunalbestyrelsens

pligt til at betale eller modtage betaling fra producenterne

eller disses kollektive ordninger for affaldshåndteringen af

den del af det overdragede affald, der ikke udgør emballa-

geaffald, jf. lovforslagets § 1, nr. 56, og bemærkningerne

hertil.

Da det efter regler udstedt i medfør af den foreslåede be-

stemmelse i § 9 z, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, er

de kollektive ordninger, der vil overtage og behandle ikke-

emballageaffald på vegne af producenter som følge af det

pligtige medlemskab, betaler kommunerne til den kollekti-

ve ordning med frigørende effekt for producenterne, der er

medlem af den pågældende kollektive ordning.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at mil-

jøministeren kan fastsætte regler, hvorefter en producent

eller dennes kollektive ordning kan blive ansvarlig for at

behandle mere affald end den mængde emballage, som pro-

ducenten eller dennes kollektive ordnings medlemmer har

markedsført indenfor et år. Det er dog hensigten, at bestem-

melsen udmøntes således, at der alene fastsættes regler,

hvorefter producenten eller dennes kollektive ordning vil

blive ansvarlig for at behandle affald, der er i samme materi-

alekategori som den emballage, som producenten eller den

kollektive ordnings medlemmer har markedsført på det dan-

ske marked. Eksempelvis kan der fastsættes regler, hvorefter

en producent af plastemballageposer bliver ansvarlig for at

behandle øvrigt plastaffald, for eksempel plastlegetøj, som

blandes sammen med plastemballageaffaldet i forbindelse

med indsamlingen ved husholdninger.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler i medfør af

den gældende § 44, stk. 1, om, at producenter, der overta-

ger og behandler affald, som ikke er emballageaffald, skal

behandle affaldet efter samme regler, som vil være gældende

for behandling af emballageaffald, jf. regler der udstedes i

medfør af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 9 p, stk.

8. Det er endvidere hensigten at fastsætte mål for genanven-

delsen af affaldet i medfør af den gældende § 44.

Med det foreslåede

stk. 7, 2. pkt.,

bemyndiges miljøministe-

ren endvidere til i forbindelse med fastsættelse af regler

efter 1. pkt. at fastsætte regler om producenternes eller dis-

ses kollektive ordningers opkrævning af eller betaling til

kommunalbestyrelsen for behandlingen af affald, der ikke

er emballageaffald, herunder regler om opgørelse af omkost-

ninger for afholdte udgifter eller opnåede indtægter samt

dokumentation herfor.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at miljøministeren

kan fastsætte regler om, hvordan producenter eller disses

kollektive ordninger skal opgøre deres omkostninger eller

opnåede indtægter i forbindelse med deres pligt til at overta-

ge og behandle den del af affaldet, der ikke er emballageaf-

fald efter det foreslåede 1. pkt., og som kommunalbestyrel-

serne er forpligtet til at betale for eller modtage betaling for

efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i

§ 45, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 56.

Det er hensigten at udmønte den foreslåede bestemmelse

således, at producenters ellers disses kollektive ordningers

opgørelse af omkostninger eller indtægter skal omfatte alle

typer af omkostninger ved behandling af affaldet, herunder

omkostninger til sortering, oparbejdning, videresalg, trans-

port mellem anlæg og administration mv., samt alle typer af

indtægter.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om en fast

metode for opgørelse af prisen for behandling, således at

opgørelsen ikke frit overlades til producenter eller disses

kollektive ordninger. Det er således hensigten at fastsætte

regler, der forpligter producenter eller disses kollektive ord-

ninger til at basere deres opkrævning eller betaling efter et

nøgletal, der fastlægges og ajourføres af Miljøstyrelsen. Det

er i den forbindelse hensigten at fastsætte regler om, at

Miljøstyrelsen prisregulerer nøgletallet løbende og reviderer

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

100

nøgletallet, hvis det i en længere periode vurderes at have

afveget fra den reelle markedspris, ved at nøgletallet korri-

geres fremadrettet i nærmere afgrænset periode.

Det er hensigten at udmønte den foreslåede bestemmelse så-

ledes, at producenten eller dennes kollektive ordning sender

beregningen af det beløb, som skal betales af kommunalbe-

styrelsen eller producenten for overtagelsen og behandlin-

gen af det affald, der ikke er emballageaffald, inden for ri-

melig tid til kommunalbestyrelsen. Det er desuden hensigten

at fastsætte regler om, at producenten eller dennes kollekti-

ve ordning efter fremsendelse af beregningen skal opkræve

betaling hos kommunalbestyrelsen, såfremt beregningen vi-

ser, at producenten eller dennes kollektive ordning har haft

udgifter til overtagelsen og behandlingen af det affald, der

ikke er emballageaffald. I det tilfælde er det således hensig-

ten at fastsætte regler efter den foreslåede § 45, stk. 11,

jf. lovforslagets § 1, nr. 56, hvorefter kommunalbestyrelsen

skal betale det beregnede beløb til producenten eller dennes

kollektive ordning. Såfremt beregningen viser, at producen-

ten eller dennes kollektive ordning har opnået en indtægt

for overtagelsen og behandlingen af det affald, der ikke er

emballageaffald, er det hensigten at fastsætte regler efter

den foreslåede § 45, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 56,

hvorefter kommunalbestyrelsen skal opkræve det beregnede

beløb hos producenten eller dennes kollektive ordning.

For nærmere om beregningsmetode og nøgletal henvises til

pkt. 3.2.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det er hensigten at fastsætte regler, der pålægger producen-

ten eller dennes kollektive ordning til at sikre gennemsigtig-

hed i opgørelsen af betalingen eller indtægten ved at særskilt

opgøre omkostninger eller indtægter for hver fraktion for

den del af affaldet, der ikke er emballageaffald, og som

producenten eller dennes kollektive ordning er forpligtet til

at overtage efter regler udstedt i medfør af den foreslåede

bestemmelse i 1. pkt.

Det er desuden hensigten at fastsætte regler i medfør af

den foreslåede bestemmelse, hvorefter producenten eller

dennes kollektive ordning skal kunne dokumentere opgørel-

sen af betalingen eller indtægten, herunder for eksempel do-

kumentation for transportlængde og overtagne affaldsmæng-

der. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at

den ovenfor beskrevne opgørelse skal indsendes til Miljø-

styrelsen i et bestemt format, der angives på Miljøstyrelsens

hjemmeside.

og som har betydning for kommunalbestyrelsens planlæg-

ning efter § 47 og regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse for

producenten eller dennes kollektive ordning til efter anmod-

ning fra den pågældende kommunalbestyrelse at give oplys-

ninger om de overdragne mængder af affald, der ikke er

emballageaffald, som har betydning for kommunalbestyrel-

sens plan for håndtering af affald i kommunen efter § 47 og

regler fastsat i medfør heraf, og som den pågældende kom-

munalbestyrelse har overdraget til producenten eller dennes

kollektive ordninger på baggrund af regler fastsat i medfør

af den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 10, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 56. Disse oplysninger kan for eksempel omfatte

overdragne mængder pr. affaldsfraktion, mængden af affald

der efter behandling reelt er genanvendt pr. affaldsfraktion,

og hvilke anlæg der er anvendt til behandling af det overdra-

gede affald. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den

foreslåede § 9 p, stk. 6, 5. pkt., hvorefter miljøministeren

kan forpligte producenterne eller disses kollektive ordninger

til efter anmodning fra kommunalbestyrelsen at give oplys-

ninger om de overdragne mængder emballageaffald, som

har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter

§ 47 og regler fastsat i medfør heraf.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive

anvendt til at fastsætte regler om pligt til at oplyse kommu-

nalbestyrelsen om overdragne mængder pr. affaldsfraktion,

mængden af affald der efter behandling reelt er genanvendt

pr. affaldsfraktion, og hvilke anlæg der er anvendt til be-

handling af det overdragede affald.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 7, finder tilsva-

rende anvendelse på producenter af drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 20.

Der henvises desuden til pkt. 3.2.2.3 i de almindelige be-

mærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 9 p, stk. 8,

fastsæt-

ter miljøministeren regler om en tildelingsordning for pro-

ducenternes eller disses kollektive ordningers betalingsfor-

pligtelser til dækning af kommunalbestyrelsens eller de em-

ballageaffaldsproducerende virksomheders omkostninger til

indsamling, transport eller behandling af emballageaffald fra

erhverv efter regler udstedet i medfør af stk. 2, 1. pkt., eller

efter § 49 d, stk. 2 eller 3, herunder om den geografiske

fordeling af betalingsforpligtelser mellem producenter eller

disses kollektive ordninger.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alene betalingsforplig-

telser for emballageaffald fra erhverv i de tilfælde, hvor em-

ballageaffaldsproducerende virksomheder efter regler fastsat

i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., mod betaling

helt eller delvist vil have overtaget det organisatoriske an-

Ifølge det foreslåede

stk. 7, 3. pkt.,

fastsætter miljøministe-

ren i forbindelse med fastsættelse af regler efter 1. pkt.

regler om, at producenterne eller disses kollektive ordninger

efter anmodning skal oplyse kommunalbestyrelsen om de

overdragne mængder af affald, der ikke er emballageaffald,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

101

svar for indsamling, transport og affaldsbehandling, samt de

tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse indsamler erhvervsaf-

fald efter lovens § 49 d, stk. 2 eller 3, og indsamler dette

adskilt fra emballageaffald fra husholdninger.

I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen indsamler affald fra

affaldsproducerende virksomheder og i forbindelse med ind-

samlingen sammenblander dette med emballageaffald fra

husholdninger, vil det sammenblandede emballageaffald væ-

re omfattet af den foreslåede bestemmelse om en tildelings-

ordning for husholdningsemballageaffald og erhvervsembal-

lageaffald sammenblandet hermed i § 9 p, stk. 6, 1. pkt.,

den foreslåede bestemmelse om geografisk fordeling af hus-

holdningsemballageaffald og erhvervsemballageaffald sam-

menblandet hermed i § 9 p, stk. 6, 3. pkt., og den foreslåede

bestemmelse om en tildelingsordning for betalingsforpligtel-

ser for husholdningsemballageaffald og det sammenblande-

de erhvervsemballageaffald i § 9 p, stk. 6, 4. pkt. For en

nærmere gennemgang af bemyndigelsen til at fastsætte reg-

ler om tildelingsordninger for husholdningsemballageaffald

og tilhørende betalingsforpligtelser, henvises til den foreslå-

ede § 9 p, stk. 6, ovenfor.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 8 fastsætter miljømi-

nisteren regler om tildeling af betalingsforpligtelser, der vil

indebære en pligt for producenter af erhvervsemballage el-

ler disses kollektive ordninger til at betale emballageaffalds-

producerende virksomheder eller kommunalbestyrelsen for

indsamling, transport og behandling eller dele heraf af em-

ballageaffald fra erhverv, herunder i et bestemt geografisk

område.

Muligheden for at fastsætte regler hvorefter betalingsfor-

pligtelserne kan tildeles til en kollektiv ordning, skal ses i

lyset af den foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 3, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 33, hvorefter der vil kunne fastsættes regler

om pligt til medlemskab af en kollektiv ordning. Det er

hensigten, at denne bemyndigelse udnyttes, så det i praksis

vil være kollektive ordninger, der i medfør af den foreslåede

stk. 8, tildeles betalingsforpligtelser, og herunder de geogra-

fiske fordelinger, på vegne af producenter, jf. nærmere her-

om nedenfor.

En tildelt betalingsforpligtelse for emballageaffaldsproduce-

rende virksomheders indsamling, transport og behandling af

emballageaffald fra erhverv efter regler udstedt i medfør af

stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 10, vil kunne opfyldes

ved betaling efter anmodning fra emballageaffaldsproduce-

rende virksomheder.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke vil være

til hinder for en aftale mellem affaldsproducerende virksom-

heder og affaldsindsamlere om, at affaldsindsamlere kan

ansøge om betaling hos de kollektive ordninger på vegne

af de affaldsproducerende virksomheder. Den foreslåede be-

stemmelse vil heller ikke være til hinder for, at affaldsind-

samlere kan overtage fordringer mod emballageproducenter

fra de affaldsproducerende virksomheder, hvis betingelserne

for kreditorskifte i øvrigt er opfyldt, jf. de almindelige regler

herom.

En tildelt betalingsforpligtelse for kommunalbestyrelsens

indsamling, transport og behandling af emballageaffald fra

affaldsproducerende virksomheder efter lovens § 49 d, stk.

2 eller 3, vil kunne opfyldes ved betaling efter anmodning

fra kommunalbestyrelsen. Dette vil omfatte situationer, hvor

kommunalbestyrelsen indsamler emballageaffald fra erhverv

på en måde, hvor det ikke sammenblandes med emballa-

geaffald fra husholdninger i indsamlingen, herunder kom-

munal indsamling af emballageaffald fra erhverv via kom-

munale genbrugspladser eller når kommunalbestyrelsen ind-

samler emballageaffald fra erhverv egnet til materialenyttig-

gørelse fra virksomheder, der producerer affald, som i art

og mængde svarer til en husholdnings, på øer uden fast

broforbindelse eller fra kommunens egne institutioner og

virksomheder.

Med den foreslåede bestemmelse vil der i forbindelse med

fastsættelse af regler i medfør af 1. pkt., skulle fastsæt-

tes regler om beregningen af tildeling af betalingsforplig-

telser. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at

tildelingen skal baseres på producenters markedsandel af

emballage, opgjort efter regler fastsat i medfør af § 9 p,

stk. 4, der bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og

at affaldsdata vil blive anvendt til at fordele geografiske

områder (kommuner) til producenter eller disses kollektive

ordninger svarende til den beregnede markedsandel. Disse

data indberettes årligt af producenter eller disses kollektive

ordninger til den producentregisteransvarlige organisation

(Dansk Producentansvar), jf. regler, fastsat i medfør af § 9

æ, stk. 1.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse skulle fast-

sættes nærmere regler om den geografiske fordeling af beta-

lingsforpligtelser mellem producenter eller disses kollektive

ordninger og affaldsproducerende virksomheder henholdsvis

kommunalbestyrelsen. Det er hensigten at fastsætte regler

om, at betalingsforpligtelser for indsamling, transport eller

behandling af alle typer af erhvervsemballageaffald i et

geografisk område (kommune) i videst omfang tildeles til

samme producent eller kollektive ordning. Dermed er det

hensigten, at der for hver affaldsfraktion i en kommune vil

ske tildeling af en betalingsforpligtelse til én producent eller

dennes kollektive ordning, jf. dog de generelle principper

for tildeling, der er beskrevet ovenfor under det foreslåede §

9 p, stk. 6, 1. pkt. Den geografiske tildeling af betalingsfor-

pligtelser til kommunalbestyrelsen og til affaldsproduceren-

de virksomheder vil indebære, at alle affaldsproducerende

virksomheder og kommunalbestyrelser, der retmæssigt an-

moder om betaling fra en producent eller dennes kollektive

ordning, skal modtage betaling. Dette gælder uanset om de

konkrete affaldsmængder, der betales for, vil være større

eller mindre end de mængder, der er taget udgangspunkt i, i

forbindelse med beregning af tildelingen.

Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at tildelingen

af betalingsforpligtelser, herunder den geografiske fordeling,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

102

jf. 2. og 3. pkt., vil være tidsmæssigt afgrænset, hvoref-

ter tildelingen beregnes igen på baggrund af nye data om

markedsførte mængder og affaldsdata, samt hensyntagen til

hhv. over- eller underbetaling i forhold til det forventede

i den forudgående tildelingsperiode eller kalenderår. Dette

af hensyn til at sikre, at tildelingen i videst muligt omfang

svarer til en producent eller dennes kollektive ordnings mar-

kedsandel. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der

kan fastsættes regler om længden af tildelingsperioden. Det

er hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at den første tilde-

lingsperiode vil vare ca. 15 måneder, og at efterfølgende

tildelingsperioder vil vare ca. 24-36 måneder. Desuden er

det hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at der ved afvi-

gelser mellem et tildelt geografisk område og markedsfør-

te mængder vil være mulighed for at tage højde for det

i efterfølgende tildelingsperioder. Dog således, at der ved

væsentlige afvigelser mellem et tildelt geografisk område

og markedsførte mængder undtagelsesvist vil være mulig-

hed for at genberegne og ændre i tildelingen i løbet af en

tildelingsperiode. Der vil i medfør af bemyndigelsen kunne

fastsættes længere tildelingsperioder, hvis det på sigt skulle

vise sig hensigtsmæssigt.

Det er forventningen, at der i medfør af den foreslåede be-

stemmelse i § 9 p, stk. 4, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.

8, og i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a,

stk. 4, litra c, om fordeling af omkostninger ved udmøntning

i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at producenter af

emballage af tekstil, porcelæn, kork, keramik og emballage,

der skal sorteres som farligt affald, i første omgang ikke vil

blive forpligtet til at afholde omkostninger til indsamling,

transport og affaldsbehandling af emballageaffald fra disse

affaldsfraktioner fra affaldsproducerende virksomheder. For

en nærmere gennemgang heraf henvises til pkt. 3.1.2.3.3 i

de almindelige bemærkninger.

I lyset heraf er det hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at

emballage af tekstil, porcelæn, kork, keramik og emballage,

der skal sorteres som farligt affald, i første omgang ikke vil

skulle indgå i tildelingsordningen for betalingsforpligtelser,

jf. det foreslåede § 9 p, stk. stk. 8.

Det er hensigten at delegere opgaven med at beregne og

træffe afgørelser om tildelingen af betalingsforpligtelser,

herunder den geografiske fordeling, til den producentregi-

steransvarlige organisation (Dansk Producentansvar) i med-

før af den foreslåede § 9 ø, stk. 1, nr. 1, hvorefter det

foreslås, at bestemmelsen i den gældende § 9 ø, udvides,

således at miljøministeren bemyndiges til at delegere opga-

ven med at gennemføre tildelinger for erhvervsemballageaf-

fald til producentregisteret, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og

bemærkningerne hertil. En tildeling vil udgøre en konkret

afgørelse for de enkelte producenter eller disses kollektive

ordninger og vil kunne påklages til miljøministeren, jf. § 9

ø, stk. 3.

Det er hensigten, at der ved udmøntningen af den foreslåede

bemyndigelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets §

1, nr. 6, vil blive fastsat regler, hvorefter affaldsproduceren-

de virksomheder ikke vil blive pålagt det organisatoriske

ansvar for genbrugsemballageaffald, således at producenter

af genbrugsemballage selv vil skulle foranstalte særskilt ind-

samling, transport og behandling af deres genbrugsemballa-

ge i egen tilbagetagningsordning, jf. det foreslåede § 9 p,

stk. 1, sammenholdt med det foreslåede § 9 p, stk. 2, 2. pkt.,

når denne bliver til affald.

Som følge heraf forventes betalingsforpligtelser for indsam-

ling, transport og behandling af affald af genbrugsemballage

heller ikke som udgangspunkt at skulle indgå i en tildelings-

ordning efter regler fastsat i medfør af den foreslåede be-

stemmelse i stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

den foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 3, der bliver stk. 4,

1. og 2. pkt., hvorefter der kan fastsættes regler om afholdel-

se og fordeling, herunder opgørelse af omkostninger og om

procedurer for betaling af omkostninger og dokumentation

herfor. For en nærmere gennemgang af bemyndigelsen til at

fastsætte regler om opgørelsen af omkostninger henvises til

det foreslåede stk. 4, i lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærk-

ningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse finder tilsvarende anvendelse

på producenter af drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, som ikke er emballage, jf. lovforslagets § 1,

nr. 20.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse i stk. 8,

at gøre det muligt at gennemføre affaldsdirektivets artikel

8 a, stk. 3, litra a, hvorefter medlemsstaterne træffer de

nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent

af emballage eller organisation, der gennemfører forpligtel-

ser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af disse

producenter, har et klart defineret geografisk, produktmæs-

sigt og materialemæssigt dækningsområde uden, at dette

begrænses til de dækningsområder, hvor indsamlingen og

håndteringen af affald er mest rentabel.

Der forventes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse

i § 9 p, stk. 8, at blive fastsat regler i bekendtgørelse med

ikrafttrædelse 31. december 2024.

Til nr. 11

Miljøbeskyttelseslovens gældende § 9 p, stk. 6, bemyndiger

miljøministeren til at fastsætte regler om, at producenter og

importører, som er etableret i Danmark, og som sælger em-

ballager af engangsplast i en anden EU-medlemsstat, hvor

producenten eller importøren ikke er etableret, skal udnævne

en repræsentant i den pågældende medlemsstat med ansvar

for opfyldelse af de forpligtelser, der påhviler producenten

eller importøren i henhold til den pågældende medlemsstats

ordning for udvidet producentansvar.

Den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 6, er udnyttet i be-

kendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangs-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

103

plastprodukter til at fastsætte regler om udnævnelse af en

bemyndiget repræsentant med ikrafttrædelse 31. december

2024.

Det foreslås med ændringen af

§ 9 p, stk. 6,

der bliver stk.

9, at »og importører« udgår og »eller importøren« udgår to

steder.

Dette er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 9

p, stk. 1, hvorefter producentansvaret påhviler producenter

af emballage, og hvem, der vil skulle anses for omfattet af

producentansvarsforpligtelserne fastsættes i regler efter § 9

p, stk. 2, der bliver stk. 3. For nærmere om producentbegre-

bet henvises til bemærkningerne til § 9 p, stk. 1 ovenfor, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6, der bliver stk. 9, har til

formål at gennemføre artikel 8, stk. 7, i engangsplastdirekti-

vet.

Det er hensigten, at bemyndigelsen som hidtil vil blive an-

vendt til at fastsætte regler om udnævnelse af en bemyndiget

repræsentant.

Til nr. 12

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 7, bemyndiger miljømi-

nisteren til at fastsætte regler om, at producenter og impor-

tører af emballerede produkter, som sælges til brug for

erhvervsdrivende, kan aftale med den erhvervsdrivende, at

denne overtager forpligtelsen til håndtering af emballageaf-

fald, forudsat at producenten eller importøren registrerer af-

talen i producentregisteret, jf. § 9 æ.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 7, er ikke udnyttet.

Det foreslås at ophæve

§ 9 p, stk. 7,

da det ikke er hensigten

at fastsætte regler om mulighed for at aftale at overdrage

forpligtigelsen til håndtering af emballageaffald.

Virkningen heraf vil være, at det, hvis der på sigt ikke

fastsættes regler i medfør af den foreslåede bestemmelse

i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., om at affaldsproducerende virksom-

heder skal foranstalte særskilt indsamling, transport eller

behandling af emballageaffald for emballageproducentens

regning, ikke længere vil være muligt for miljøministeren at

fastsætte regler om, at producenter og importører af embal-

lerede produkter, som sælges til brug for erhvervsdrivende,

kan aftale med den erhvervsdrivende, at denne overtager

forpligtelsen til håndtering af emballageaffald. Den foreslåe-

de bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets §

1, nr. 6, giver dog mulighed for at fastsætte regler om, at

emballageaffaldsproducerende virksomheder skal foranstalte

særskilt indsamling, transport eller behandling af emballa-

geaffald for emballageproducenternes regning, og erstatter

således i et vist omfang § 9 p, stk. 7, der foreslås ophæ-

vet. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.2.4 i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 13

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 8, bemyndiger miljømi-

nisteren til at fastsætte regler om producenters og importø-

rers pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for

håndtering af emballageaffald og pligt til at gøre oplysnin-

ger om producentens eller importørens opfyldelse af disse

mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 8, er ikke udnyttet.

Med den foreslåede ændring af

§ 9 p, stk. 8,

der bliver

stk. 10, ændres »og importørers« til »eller disses kollektives

ordningers« og »importørens« ændres til »dennes kollektive

ordnings«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den

foreslåede ændring af § 9 z, stk. 2, hvorefter miljøministeren

kan fastsætte regler om, at oplysningsforpligtelser fastsat i

medfør af bl.a. § 9 p, stk. 8, der bliver stk. 10, kan opfyldes

gennem deltagelse i en kollektiv ordning. Den foreslåede

ændring skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslå-

ede bestemmelse i § 9 z, stk. 3, hvorefter miljøministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om pligtig opfyldelse af

visse oplysningsforpligtelser gennem deltagelse i en kollek-

tiv ordning, herunder efter regler fastsat i medfør af § 9 p,

stk. 8, der bliver stk. 10. For nærmere herom henvises til

den foreslåede § 9 z, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, og

bemærkninger hertil.

Den foreslåede ændring indebærer således, at miljøministe-

ren vil kunne fastsætte pligt for producenter eller disses

kollektive ordninger til at opfylde nærmere fastsatte mål

for håndtering af emballageaffald og pligt til at gøre oplys-

ninger om producentens eller dennes kollektive ordnings

opfyldelse af disse mål for affaldshåndtering offentligt til-

gængelige.

Bestemmelsen i stk. 8, der bliver stk. 10, muliggør gennem-

førelse af affaldsdirektivets minimumskrav i artikel 8 a, stk.

3, litra e, første led.

Med den foreslåede ændring udgår »importør« af bestem-

melsen. Dette er en konsekvens af den foreslåede bestem-

melse i § 9 p, stk. 1, hvorefter producentansvaret for embal-

lage påhviler producenter af emballage, og hvem, der vil

skulle anses for omfattet af producentansvarsforpligtelserne,

fastsættes i regler efter § 9 p, stk. 2, der bliver stk. 3. For

nærmere om producentbegrebet henvises til bemærkninger-

ne til § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det er som hidtil hensigten, at affaldshåndteringsmål vil bli-

ve fastsat med udgangspunkt i emballagedirektivets artikel

6. Dog forventes det, at målene vil blive fastsat som mini-

mumskrav til reel genanvendelse. Hensigten er at fastsætte

regler, der forpligter den enkelte producent eller dennes

kollektive ordning til at opfylde nærmere fastsatte affalds-

håndteringsmål, der er relevante for den konkrete affalds-

håndtering i henholdsvis emballagedirektivets artikel 6 og

affaldsdirektivets artikel 11.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

104

Det er endvidere hensigten, at der bl.a. vil blive fastsat

nærmere pligter for producenter eller disses kollektive ord-

ninger til at gøre oplysninger om den enkelte producents

opfyldelse af affaldshåndteringsmålene offentligt tilgængeli-

ge. Det er hensigten, at denne pligt indføres for de kollektive

ordninger.

Oplysningerne, der skal gøres offentligt tilgængelige af pro-

ducenter eller disses kollektive ordninger, skal omfatte op-

fyldelsen af de affaldshåndteringsmål for emballageaffald,

der fastsættes i medfør af bestemmelsen, og som skal afspej-

le de affaldsmål, der fremgår af affaldsdirektivets artikel 8

a, stk. 1, litra b, nærmere betegnet affaldshåndteringsmål,

der som minimum sigter mod at nå de kvantitative mål,

der er relevante for ordningen for udvidet producentansvar

for emballage. De kvantitative mål er både de mål, der er

fastlagt i henholdsvis affaldsdirektivet og emballagedirekti-

vet, jf. ovenfor, samt øvrige kvantitative og/eller kvalitative

mål, der anses som relevante for ordningen for udvidet pro-

ducentansvar for emballage, jf. ordlyden i affaldsdirektivets

artikel 8 a, stk. 1, litra b.

Der forventes med hjemmel i § 9 p, stk. 10, at blive fast-

sat regler i bekendtgørelse med ikrafttrædelse 31. december

2024.

Til nr. 14

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 9, bemyndiger miljømi-

nisteren til at fastsætte regler om producenters og importø-

rers pligt til at sikre mærkning af emballage. Bestemmelsen

bemyndiger endvidere miljøministeren til at fastsætte regler

om, at producenter og importører skal stille oplysninger om

genbrug og affaldsbehandling af det markedsførte produkts

emballage til rådighed for affaldsbehandlingsvirksomheder.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 9, er ikke udnyttet.

Det foreslås, at ophæve

§ 9 p, stk. 9,

da det ikke er hensigten

at fastsætte regler om pligt til at påføre mærkning af embal-

lage. Det er forventningen, at den kommende emballagefor-

ordning vil harmonisere krav til mærkning af emballage. For

mere om forventet indhold af kommende emballageforord-

ning se pkt. 3.1.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 10, bemyndiger miljømi-

nisteren til at fastsætte regler om producenters og importø-

rers pligt til at oplyse brugere af emballerede produkter om

1) særskilt tilbagetagning af emballageaffald, 2) tilbagetag-

nings- og indsamlingsordninger, 3) bekæmpelse af henkast-

ning af emballageaffald og 4) betydningen af den mærkning

på emballagen, der påføres efter regler udstedt i medfør af §

9 p, stk. 9, 1. pkt.

Det følger af bemærkningerne, at bestemmelsen indeholder

hjemmel til at gennemføre affaldsdirektivets artikel 8 a,

stk. 2, hvorefter medlemsstaterne træffer de nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at affaldsindehavere, der omfat-

tes af ordninger for udvidet producentansvar, oplyses om

affaldsforebyggelsesforanstaltninger, centre for genbrug og

forberedelse med henblik på genbrug, tilbagetagnings- og

indsamlingssystemer og om bekæmpelse af henkastning af

affald, jf. Folketingstidende, 2019-2020, tillæg A, L112 som

fremsat, side 40. Det følger endvidere af bemærkningerne,

at § 9 p, stk. 10, også indeholder hjemmel til at gennemføre

engangsplastdirektivets artikel 10 om oplysningstiltag for en

række specifikke engangsplastprodukter, der også er embal-

lage, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L179 som

fremsat, side 19.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 10, er delvist udmøntet i be-

kendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangs-

plastprodukter med virkning fra 31. december 2024, hvori

der er fastsat pligt til producenter af fødevarebeholdere, ind-

pakningsposer- og folier, drikkevarebeholdere, drikkebægre

og letvægtsplastbæreposer af engangsplast om at varetage

oplysningstiltag rettet mod brugere af de pågældende pro-

dukter. Det er hensigten, at den nævnte bekendtgørelse for-

bliver i kraft indtil den ophæves eller afløses af forskrifter

udstedt i medfør af loven, jf. lovforslagets § 4, stk. 6.

Det foreslås at nyaffatte

§ 9 p, stk. 10,

der bliver stk.

11. Ifølge det foreslåede bemyndiges miljøministeren til at

fastsætte regler om, at miljøministeren eller kommunalbe-

styrelsen for producenternes regning, eller at producenter for

egen regning skal oplyse brugere af emballage om følgende:

1) affaldsforebyggelsesforanstaltninger, 2) indsamlingsord-

ninger og tilbagetagningsordninger og 3) om bekæmpelse af

henkastning af emballageaffald.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 10, der bliver

stk. 11, om oplysningstiltag vil omfatte brugere af al em-

ballage, herunder produkter med emballage og emballage

af engangsplast. Den foreslåede bestemmelse i stk. 10, der

bliver stk. 11, har således til formål at gennemføre affaldsdi-

rektivets artikel 8 a, stk. 2, samt artikel 10 i engangsplastdi-

rektivet.

Ved affaldsforebyggelsesforanstaltninger forstås foranstalt-

ninger, der træffes, inden produkter bliver til affald, og som

mindsker affaldsmængden, herunder via genbrug af produk-

ter eller forlængelse af produkternes levetid, mindsker de

negative konsekvenser, som det producerede affald har for

miljøet og menneskers sundhed, eller mindsker indholdet af

farlige stoffer i materialer og produkter.

Ved indsamlingsordninger forstås ordninger for indsamling

og afhentning af affald, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt

alt efter affaldets type og art for at lette en specifik affalds-

behandling.

Ved tilbagetagningsordninger forstås ordninger for indsam-

ling og afhentning af affald, hvor en affaldsstrøm holdes

adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik

affaldsbehandling, hvor en producent eller andre på vegne af

en producent tilbagetager affaldet fra slutbrugeren. En tilba-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

105

getagningsordning kan også være en ordning for indsamling

af produkter eller materialer, der endnu ikke er blevet til

affald med henblik på genbrug eller forlængelse af produk-

tets eller materialets levetid. Der kan herunder være tale

om særskilt tilbagetagning af emballageaffald. Ved særskilt

indsamling forstås indsamling, hvor en affaldsstrøm holdes

adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik

behandling.

Ved bekæmpelse af henkastning af emballageaffald, forstås

foranstaltninger, der tages for at undgå, at brugere af em-

ballage, bortskaffer disse produkter ved at efterlade dem i

naturen og dermed ikke foretager korrekt affaldshåndtering.

Med »for egen regning« menes, at en producent skal afhol-

de alle omkostninger til at varetage de forpligtelser, der

pålægges producenten at udføre i medfør af den foreslåede

bestemmelse.

Med »for producenternes regning« menes, at producenterne

og importørerne skal afholde omkostninger til de opgaver,

som ministeren pålægger andre at udføre på producentens

eller importørens vegne i medfør af den foreslåede bestem-

melse.

Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at miljømini-

steren vil skulle oplyse brugere af emballage om affaldsfore-

byggelsesforanstaltninger, herunder om tilgængelige centre

for genbrug, tilgængelige genbrugelige alternativer og for-

beredelse med henblik på genbrug, generelt om tilbagetag-

nings- og indsamlingssystemer og om bekæmpelse af hen-

kastet emballageaffald.

Det er desuden bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at

producenter for egen regning skal oplyse om egne tilbage-

tagningsordninger, såfremt en producent etablerer en sådan

eller forpligtes til dette. Det er hensigten, at reglerne udfor-

mes således, at producenternes oplysningspligt fortsat kan

opfyldes igennem for eksempel udarbejdelse af informati-

onsmaterialer, brugsanvisninger eller direkte på salgssteder

eller i forbindelse med salg.

Det er hensigten, at miljøministeren med hjemmel i § 80,

stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven vil delegere sine oplysnings-

forpligtelser i henhold til regler fastsat i medfør af det fore-

slåede § 9 p, stk. 10, der bliver stk. 11, til Miljøstyrelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med kommunalbestyrel-

sens opkrævning af gebyr fra producenter for oplysningstil-

tag samt forslaget om at bemyndige miljøministeren til at

fastsætte regler om, at miljøministeren kan opkræve et gebyr

for Miljøstyrelsens fulde omkostninger ved varetagelsen af

oplysningsforpligtelser på producenters vegne, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Det er således hensigten, at oplysningspligterne vil skulle

varetages for producenters regning af kommunalbestyrelsen

henholdsvis miljøministeren. Den eneste oplysningspligt i

den foreslåede § 9 p, stk. 10, der bliver stk. 11, som det

forventes, at miljøministeren fastsætter regler om, at produ-

center selv skal varetage, vil være pligten til at oplyse om

producentens eventuelle egen tilbagetagningsordning.

Der forventes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse

i § 9 p, 11, at blive fastsat regler i bekendtgørelse med

ikrafttrædelse 31. december 2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.5 i de almindelige be-

mærkninger.

Den foreslåede bestemmelse finder tilsvarende anvendelse

på producenter og importører af drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 16

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 11, bemyndiger miljø-

ministeren til at fastsætte regler om producenters og im-

portørers pligt til at give oplysninger om 1) mængde og

kategorier af emballage, der er markedsført som del af et

emballeret produkt, tilbagetaget, genanvendt eller på anden

måde nyttiggjort som affald, 2) den eksporterede mængde

emballageaffald og 3) hvorvidt forpligtelsen efter stk. 1 er

overdraget til en kollektiv ordning, jf. § 9 z, stk. 1.

Den gældende § 9 p, stk. 11, er udnyttet i emballageregi-

sterbekendtgørelsen, hvori er fastsat, hvilke oplysninger om

markedsførte mængder, som producenter omfattet af produ-

centansvarsforpligtelserne for emballage, skal indberette til

producentregistret. Den gældende bestemmelse i § 9 p, stk.

11, er endvidere udnyttet i bekendtgørelse om udvidet pro-

ducentansvar for visse engangsplastprodukter til at fastsætte

regler om, hvilke oplysninger, der skal afgives ved registre-

ring af producenter i producentregistret med ikrafttrædelse

1. oktober 2024 samt til at fastsætte regler om indberetning

af oplysninger om mængde og kategori af markedsførte en-

gangsplastprodukter med ikrafttrædelse 31. december 2024.

Med den foreslåede ændring af

9 p, stk. 11,

der bliver stk.

12, ændres »og importørers« til: »eller disses kollektive

ordninger«, og i nr. 1 udgår »som en del af et emballeret

produkt«.

Den foreslåede ændring, hvorved »og importørers« ændres

til »eller disses kollektive ordninger« vil dels skulle ses i

sammenhæng med den gældende bemyndigelse for miljømi-

nisteren i § 9 z, stk. 2, til at fastsætte regler om, at bl.a.

oplysningsforpligtelser efter regler fastsat i medfør af § 9 p,

stk. 11, der bliver stk. 12, kan opfyldes gennem deltagelse i

en kollektiv ordning. Dels med den foreslåede § 9 z, stk. 3,

hvorefter miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om pligtig opfyldelse af bl.a. visse oplysningspligter, herun-

der fastsat efter § 9 p, stk. 11, der bliver stk. 12, gennem

deltagelse i en kollektiv ordning. Den foreslåede ændring

indebærer, at miljøministeren i regler vil kunne fastsætte

pligt for producenter eller disses kollektive ordninger til at

give oplysninger om forhold omfattet af stk. 11, nr. 1-3, der

bliver stk. 12, nr. 1-3.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

106

Den foreslåede ændring indebærer endvidere at »importø-

rers« udgår af stk. 11, og at »som en del af et emballeret

produkt« udgår i nr. 1. Dette er en konsekvens af den

foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvorefter producen-

tansvaret påhviler producenter af emballage, og hvem, der

skal anses for omfattet af producentansvarsforpligtelserne

fastsættes i regler efter § 9 p, stk. 2, der bliver stk. 3. For

nærmere om producent-begrebet henvises til bemærkninger-

ne til § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det er hensigten, at bemyndigelsen som hidtil bl.a. vil blive

anvendt til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger om

markedsførte mængder, som producenter omfattet af produ-

centansvarsforpligtelserne for emballage, skal indberette til

producentregistret, hvilke oplysninger, der skal afgives ved

registrering af producenter i producentregistret samt til at

fastsætte regler om indberetning af oplysninger om mængde

og kategori af markedsførte engangsplastprodukter.

Der forventes med hjemmel i § 9 p, stk. 12, at blive fast-

sat regler i bekendtgørelse med ikrafttrædelse 31. december

2024.

Til nr. 17

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 12, bemyndiger miljø-

ministeren til at fastsætte regler om producenters og im-

portørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og

dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagnings-

ordninger til brug for tilsynet med overholdelse af stk. 1 og

regler fastsat i medfør af stk. 2, 7 og 9-11, § 9 æ og § 9 å,

stk. 3.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 12, er ikke udnyttet.

Det foreslås at nyaffatte

§ 9 p, stk. 12,

der bliver stk. 13.

Med den foreslåede

§ 9 p, stk. 12,

der bliver stk. 13, bemyn-

diges miljøministeren til at fastsætte regler om producen-

ters eller disses kollektive ordningers pligt til at tilvejebrin-

ge og give oplysninger og dokumentation om indsamling,

transport og behandling af emballageaffald og afholdelse af

omkostninger forbundet hermed til brug for tilsynet med

overholdelse af stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 3, 4,

11 og 12, § 9 æ og § 9 å, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at anvendelsesområ-

det for den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 12, udvides,

således at ministeren ikke alene kan fastsætte regler om pligt

til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation om

etablerede tilbagetagningsordninger, men også mere bredt

oplysninger og dokumentation om producentens indsamling,

transport og behandling af emballageaffald og opfyldelse

af betalingsforpligtelser forbundet hermed, når producenter

både har et organisatorisk og et finansielt ansvar, men også

når producenter alene har et finansielt ansvar.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse for eksem-

pel kunne fastsættes regler om, at producenter skal oplyse,

hvilke tilbagetagningsordninger de har etableret, hvor af-

faldsindehavere kan aflevere deres emballageaffald, hvordan

dette oplyses for affaldsindehavere, og hvor og hvorledes

emballageaffald håndteres og genanvendes, herunder hvor-

ledes det er sikret, at fastsatte mål for affaldshåndtering

opnås. Herudover vil der kunne fastsættes regler om, at

producenter skal oplyse, hvorledes de afholder nødvendige

omkostninger efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk.

3, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, herunder hvor

mange tons affald, der er betalt for, fordelt på affaldsfraktio-

ner, og om de har afvist at afholde omkostninger i konkrete

tilfælde m.v. Der vil endvidere som hidtil kunne fastsættes

krav om, at oplysningerne dokumenteres.

Det er ikke hensigten, at producenter skal tilvejebringe op-

lysninger og dokumentation om indsamling, transport og

behandling af emballageaffald, som foranstaltes af kommu-

nalbestyrelsen eller af affaldsproducerende virksomheder ef-

ter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 2,

1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, da det organisatoriske

ansvar herved er overdraget til kommunalbestyrelsen eller

affaldsproducerende virksomheder.

Det foreslås med bestemmelsen, at pligten til at afgive op-

lysninger også kan pålægges producentens kollektive ord-

ning. Dette skyldes at producentansvaret kan opfyldes gen-

nem en kollektiv ordning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9

z, stk. 1, ligesom miljøministeren efter § 9 z, stk. 2, kan

fastsætte regler om, at visse oplysningsforpligtelser kan op-

fyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning. Med den

foreslåede § 9 z, stk. 3, bemyndiges ministeren endvidere til

at fastsætte regler om producenters pligt til medlemskab af

en kollektiv ordning. Det er hensigten, at denne bemyndigel-

se udnyttes, så det i praksis vil være kollektive ordninger,

der varetager dele af det organisatoriske ansvar og det finan-

sielle ansvar på vegne af producenter. For nærmere herom

henvises til den foreslåede § 9 z, stk. 3, jf. lovforslagets § 1,

nr. 33, og bemærkninger hertil.

Med nyaffattelsen af den foreslåede § 9 p, stk. 12, der

bliver stk. 13, udgår »af en hver art« og »kilo« erstattes

af »tons«. Der tilsigtes hermed ikke en indholdsmæssig æn-

dring af retstilstanden. Endvidere udgår »importør«. Dette

er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 9 p,

stk. 1, hvorefter producentansvaret påhviler producenter af

emballage, og hvem, der skal anses for omfattet af produ-

centansvarsforpligtelserne, fastsættes i regler efter § 9 p,

stk. 2, der bliver stk. 3. For nærmere om producentbegrebet

henvises til bemærkningerne til § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 6.

Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at gennemfø-

re affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 5, hvorefter medlemssta-

terne indfører en passende overvågnings- og håndhævelses-

ramme med henblik på at sikre, at producenter af produkter

og organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende

udvidet producentansvar på deres vegne, opfylder deres for-

pligtelser vedrørende udvidet producentansvar, herunder i

forbindelse med fjernsalg, at de finansielle midler anvendes

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

107

korrekt, og at alle de aktører, der deltager i gennemførelsen

af ordningerne for udvidet producentansvar, rapporterer på-

lidelige data.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den gældende

påbudsbestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 å, hvoref-

ter ministeren kan meddele påbud med henblik på opfyldel-

se af forpligtelserne til at foranstalte særskilt indsamling,

transport og behandling af emballageaffald.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyn-

digelse bl.a. vil blive fastsat regler om producenters eller

disses kollektive ordningers pligt til at tilvejebringe og give

oplysninger og dokumentation.

Der forventes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i

§ 9 p, stk. 13, at blive fastsat regler i bekendtgørelse med

ikrafttrædelse 31. december 2024.

Den foreslåede bestemmelse finder tilsvarende anvendelse

på producenter af drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, som ikke er emballage, jf. lovforslagets § 1,

nr. 20.

Til nr. 18

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 13, bemyndiger miljømi-

nisteren til at fastsætte regler om, hvordan oplysningerne ef-

ter stk. 8 skal gøres offentligt tilgængelige, og om, hvordan

og i hvilken form oplysningerne efter stk. 9-12 skal afgives.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 13, er ikke udnyttet.

Med den foreslåede ændring af

§ 9 p, stk. 13,

der bliver stk.

14, ændres »stk. 8« til »stk. 10«, og »stk. 9-12« ændres til

»stk. 11-13«.

Ændringerne foretages som en konsekvens af indsættelse af

nye stykker og ophævelse af eksisterende stykker i § 9 p, og

der tilsigtes hermed ingen indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 19

Det fremgår af den gældende § 48 i miljøbeskyttelsesloven,

at kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning

af udgifter til: 1) planlægning, etablering, drift og admini-

stration af affaldsordninger, jf. dog § 50 a, 2) planlægning,

etablering, drift og administration af genbrugsområder på

genbrugspladser, jf. § 50 f, 3) betaling af gebyrer efter § 48

g, stk. 1, udgifter afholdt i forbindelse med Forsyningstilsy-

nets tilsyn efter dette kapitel eller regler udstedt i medfør

heraf og omkostninger efter § 11, stk. 1, i lov om Forsy-

ningstilsynet, 4) indsamling og registrering af oplysninger,

jf. § 46 a, og 5) forskudsvis dækning af planlagte investerin-

ger på affaldsområdet, jf. dog stk. 8 og § 50 a.

Det fremgår af § 48, stk. 3, 1. pkt., at der skal fastsættes

særskilt gebyr for hver affaldsordning baseret på de udgifter,

som er opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab, og af 2.

pkt., at kommunalbestyrelsen på anmodning skal udlevere

oplysninger om beregningen af gebyret for hver ordning.

Det betyder, at omkostninger til indsamling, transport og

behandling af emballageaffald er en del af de kommunale

affaldsgebyrer. Fremover er det hensigten, at kommunalbe-

styrelsens omkostninger til dette, vil skulle opkræves via ge-

byrer hos producenter eller disses kollektive ordninger. For

nærmere herom se pkt. 3.1.2.1.5 i de almindelige bemærk-

ninger.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke regler om eller

hjemmel til at fastsætte regler om en pligt og ret for kom-

munalbestyrelsen til at opkræve gebyrer fra producenter af

emballage til dækning af udgifter til indsamling, transport

og behandling af emballageaffald, planlægning og admini-

stration af affaldsordninger, der indeholder emballageaffald

og til oplysningstiltag omfattet af det udvidede producentan-

svar for emballage, eller administration og tilsyn forbundet

med dette, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 p. For en nærmere

gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.1.2.1.1 i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 9 p

indsættes nye

stk. 15-20.

Ifølge det foreslåede § 9 p, stk. 15, skal kommunalbestyrel-

sen fastsætte og opkræve gebyrer fra producenter eller dis-

ses kollektive ordninger, der har fået tildelt betalingsforplig-

telser for kommunalt indsamlet emballageaffald til dækning

af kommunalbestyrelsens omkostninger forbundet med en

række nærmere angivne opgaver, jf. nedenfor vedrørende nr.

1-5.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbe-

styrelsen forpligtes og opnår ret til administrativt at fastsætte

og opkræve gebyrer (producentgebyrer) fra de producenter

eller disses kollektive ordninger, der har fået tildelt beta-

lingsforpligtigelser for emballageaffald i den pågældende

kommunalbestyrelse. Dette til dækning af kommunalbesty-

relsens omkostninger til de opgaver, som miljøministeren

fastsætter skal løses af kommunalbestyrelsen på producen-

ternes vegne efter regler fastsat i medfør af den foreslåede §

9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærknin-

gerne dertil.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen administrativt

fastsætter gebyrerne således, at der som udgangspunkt til-

stræbes fuld dækning for de omkostninger, der er forbund-

ne med det pågældende ovennævnte gebyrbelagte områ-

de. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på bag-

grund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af

årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller tak-

sten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mel-

lem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte

område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksi-

malt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette

omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at

udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budget-

vejledning, afsnit 2.3.1.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

108

Med den foreslåede bestemmelse følger, at kommunalbesty-

relsens omkostninger til indsamling, transport og behandling

af emballageaffald og affaldshåndteringstjenester relateret

til emballageaffald, fremover ikke længere skal dækkes via

de kommunale affaldsgebyrer for husholdninger, jf. den

gældende § 48 i miljøbeskyttelsesloven og tilhørende reg-

ler i affaldsaktørbekendtgørelsen. Bestemmelsen vil således

indebære, at dele af kommunalbestyrelsens omkostninger

forbundet med indsamling, transport og affaldsbehandling

af affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald, fremo-

ver skal finansieres af producenter eller disses kollektive

ordninger, jf. den foreslåede § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 6 og bemærkningerne hertil. Dette med henblik

på at udmønte affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, hvoref-

ter producenter under udvidede producentansvarsordninger

skal bære det finansielle ansvar for indsamling, transport

og behandling af emballageaffald. Producenter eller disses

kollektive ordninger skal således alene finansiere den andel

af kommunalbestyrelsens affaldsomkostninger, der vedrører

emballageaffald.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 10 vedrørende det foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt.,

3. pkt. og 4. pkt. om en tildelingsordning for kommunalt

indsamlet husholdningsemballageaffald og erhvervsemballa-

geaffald sammenblandet hermed og en tildelingsordning for

betalingsforpligtelser til dækning af kommunalbestyrelsens

omkostninger forbundet med indsamling, transport og be-

handling af husholdningsemballageaffald og af erhvervsem-

ballageaffald sammenblandet hermed.

Den foreslåede bestemmelse vil derved indebære, at kom-

munalbestyrelsen ligeledes skal opkræve gebyrer fra pro-

ducenter eller disses kollektive ordninger for kommunalbe-

styrelsens foranstaltning af indsamling og i visse tilfælde

videre transport og affaldsbehandling af emballageaffald

fra affaldsproducerende virksomheder efter regler fastsat i

medfør af lovens § 49 d, stk. 2 eller 3. Dette alene i de

tilfælde, hvor erhvervsemballageaffald under indsamlingen

sammenblandes med husholdningsaffald. For nærmere her-

om henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne

hertil, om det foreslåede § 9 p, stk. 6, 4. pkt., vedrørende til-

delingsordning for betalingsforpligtelser til dækning af kom-

munalbestyrelsens omkostninger forbundet med indsamling,

transport eller behandling af husholdningsemballageaffald

og af erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed.

Det følger af det foreslåede § 9 p,

stk. 15, nr. 1,

at kommu-

nalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve gebyrer fra produ-

center eller disses kollektive ordninger, der har fået tildelt

betalingsforpligtelser for kommunalt indsamlet emballageaf-

fald til dækning af kommunalbestyrelsens omkostninger for-

bundet med planlægning, etablering, drift og administration

af affaldsordninger vedrørende indsamling, transport og be-

handling af emballageaffald, jf. regler fastsat i medfør af stk.

2, 1. pkt.

Ved planlægning og etablering af ordninger forstås for ek-

sempel omkostninger til den konkrete affaldsplanlægning

for de relevante emballageaffaldsfraktioner, udarbejdelse af

udbudsmateriale og analyser, samt udrulning af nye affalds-

ordninger, m.v. Ved drift forstås bl.a. tømning af affaldsbe-

holdere hos borgerne, vedligeholdelse af materiel og køretø-

jer, bemanding af pladser m.v. Ved administration forstås

bl.a. drift af borgerservice for de omfattede affaldsordnin-

ger, overhead-omkostninger, rapportering om baggrunden

for omkostninger, jf. ovenfor, herunder det aktuelle service-

niveau og arbejdet med omkostningseffektivitet m.v. Med

overhead-omkostninger menes her bl.a. drift af it-systemer,

bygninger, m.v., som er relaterede til håndteringen af embal-

lageaffald. Begreberne skal forstås overensstemmende med

den gældende § 48 i miljøbeskyttelsesloven, de tilhørende

regler i affaldsaktørbekendtgørelsen og praksis hertil.

Begreberne indsamling, transport og behandling skal forstås

i overensstemmelse med det foreslåede § 9 p, stk. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Forslaget indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen skal

medtage de nødvendige omkostninger, jf. ovenfor, til plan-

lægning, etablering, drift og administration af ordninger

for emballageaffald ved kommunalbestyrelsens fastsættelse

og opkrævning af producentgebyrer. Den foreslåede bestem-

melse omfatter ikke omkostninger til håndtering af affald,

der ikke er emballageaffald, men som indsamles sammen

med emballageaffald fra husholdninger, og som overdrages

til producenter eller deres kollektive ordninger med henblik

på videre transport og behandling. For nærmere om betaling

af disse omkostninger henvises til lovforslagets § 1, nr. 10

om det foreslåede § 9 p, stk. 7 og lovforslagets § 1, nr. 56

om de foreslåede § 45, stk. 10 og 11, og bemærkningerne

hertil.

Det følger af det foreslåede § 9 p,

stk. 15, nr. 2,

at kommu-

nalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve gebyrer fra produ-

center eller disses kollektive ordninger, der har fået tildelt

betalingsforpligtelser for kommunalt indsamlet emballageaf-

fald til dækning af kommunalbestyrelsens omkostninger for-

bundet med for oplysningstiltag, jf. regler fastsat i medfør af

stk. 11.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal opgøre de

omkostninger, som kommunalbestyrelsen har til at kunne

løse de oplysningsforpligtelser, som kommunalbestyrelsen

pålægges at løse for producenters eller deres kollektive ord-

ningers regning efter den foreslåede § 9 p, stk. 10, der bliver

stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og bemærkningerne her-

til. Oplysningstiltag vil bl.a. være oplysning til borgere om

kommunalbestyrelsens indsamlingsordninger i relation til

den kommunale affaldsindsamling, og om de i kommunen

tilgængelige genbrugspladser. For nærmere herom henvises

til jf. pkt. 3.1.1.5.4 i de almindelige bemærkninger. Omkost-

ningerne skal opgøres særskilt, jf. det foreslåede § 9 p, stk.

2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærkningerne hertil, og

medtages ved kommunalbestyrelsens fastsættelse af produ-

centgebyrer.

Det følger af det foreslåede § 9 p,

stk. 15, nr. 3,

at kommu-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

109

nalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve gebyrer fra produ-

center eller disses kollektive ordninger, der har fået tildelt

betalingsforpligtelser for kommunalt indsamlet emballageaf-

fald til dækning af kommunalbestyrelsens omkostninger for-

bundet med for indsamling, registrering og indberetning af

oplysninger om emballageaffald, jf. regler fastsat i medfør

af § 9 æ, stk. 1.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal opgøre de

omkostninger, som kommunalbestyrelsen har til indsamling

og registrering af oplysninger vedrørende de af kommunal-

bestyrelsen etablerede affaldsordninger til brug for indberet-

ning til producentregistret efter regler udstedt i medfør af

den gældende § 9 æ, stk. 1, og til brug for den producen-

tregisteransvarlige organisations (Dansk Producentansvar)

afgørelser om tildeling, jf. de foreslåede § 9 p, stk. 6 og 8,

jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og bemærkningerne hertil. Om-

kostningerne hertil skal opgøres særskilt og medtages ved

kommunalbestyrelsens fastsættelse af producentgebyrer.

Det følger af det foreslåede § 9 p,

stk. 15, nr. 4,

at kommu-

nalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve gebyrer fra produ-

center eller disses kollektive ordninger, der har fået tildelt

betalingsforpligtelser for kommunalt indsamlet emballageaf-

fald til dækning af kommunalbestyrelsens omkostninger for-

bundet med betaling af gebyrer til Forsyningstilsynet efter §

48 g, stk. 1, i forbindelse med Forsyningstilsynets analyser

og overvågning af producentgebyrer efter regler fastsat i

medfør af § 48 d, stk. 2.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen særskilt skal

opgøre omkostninger baseret på kommunalbestyrelsens om-

kostninger forbundet med Forsyningstilsynets opgaver med

at analysere og overvåge producentgebyrer efter regler ud-

stedt i medfør af den foreslåede § 48 d, stk. 2, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 59 og bemærkningerne hertil, som Forsynings-

tilsynet opkræver kommunalbestyrelsen for sine udgifter til,

jf. lovens § 48 g, stk. 1, og som derfor vil skulle medtages

ved kommunalbestyrelsens fastsættelse af producentgebyrer.

Det følger af det foreslåede § 9 p,

stk. 15, nr. 5,

at kommu-

nalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve gebyrer fra produ-

center eller disses kollektive ordninger, der har fået tildelt

betalingsforpligtelser for kommunalt indsamlet emballageaf-

fald til forskudsvis dækning af planlagte investeringer, der

vedrører emballageaffald, og som omfattes af regler fastsat i

medfør af stk. 2, 1. pkt.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen opgør omkostnin-

gerne særskilt til forskudsvis dækning af kommunalbestyrel-

sens planlagte investeringer på affaldsområdet vedrørende

emballageaffald, og som skal medtages ved kommunalbe-

styrelsens fastsættelse af producentgebyrer. Med planlagte

investeringer menes her bl.a. investeringer i renovering af

omlastepladser og genbrugspladser, indkøb af nyt materiel

m.v.

Det udskudte virkningstidspunkt for § 9 p, stk. 1, jf. lov-

forslagets § 4, stk. 5, er ikke til hinder for, at kommunal-

bestyrelsen, kan fastsætte gebyr for administration af produ-

centansvarsordningen efter denne bestemmelse fra den 31.

december 2024, jf. lovforslagets § 4, stk. 1. Det skyldes, at

selvom de udvidede producentansvar ikke får fuld virkning

før den 1. oktober 2025, vil kommunalbestyrelsen allerede

skulle varetage nødvendig administration med henblik på

indfasning af det udvidede producentansvar for emballage

og forberedelse til at kunne opkræve gebyrer herfor, fra

den 31. december 2024. Det forventes, at der for perioden

fra den 31. december 2024 til og med den 30. september

2025 vil blive fastsat gebyr for kommunalbestyrelsens va-

retagelse af opgaver, der vedrører emballageaffald, forbun-

det med planlægning og etablering af affaldsordninger, med

indsamling, registrering og indberetning af oplysninger om

indsamlingsordninger, med administration forbundet med

fastsættelse og forberedelse til opkrævning af producentge-

byrer samt med forskudsvis dækning af planlagte investe-

ringer. Indregning af omkostning i denne periode ved kom-

munalbestyrelsens gebyrfastsættelse er en nødvendig forud-

sætning for, at ordningen som sådan, jf. § 9 p, stk. 1, og

regler fastsat i medfør af stk. 2, vil kunne få virkning fra

og med den 1. oktober 2025. Producenter vil modtage en

konkret modydelse for gebyrtilsvaret for perioden fra den

31. december 2024 til og med den 30. september 2025.

Det følger af det foreslåede

§ 9 p, stk. 16, 1. pkt.,

at mil-

jøministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbe-

styrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyr efter stk. 15,

herunder regler om opgørelse af og baggrund for omkostnin-

ger og om digital indbetaling af gebyr, og om dokumenta-

tion for gebyrets sammensætning.

Forslaget indebærer, at miljøministeren bl.a. kan fastsætte

regler om, hvordan kommunalbestyrelsen skal opgøre de

relevante omkostninger for indsamling, transport og behand-

ling af emballageaffald m.v., om hvilke oplysninger om bag-

grund for omkostningerne kommunalbestyrelsen skal angi-

ve, om hvorledes producentgebyrernes sammensætning skal

dokumenteres og i hvilket omfang, om digital indbetaling af

gebyrerne samt hvornår og hvordan gebyrerne skal fastsæt-

tes og opkræves.

Ved digital indbetaling forstås betaling med kort, ved

bankoverførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignen-

de. Gennemføres betalingen ikke på en af de beskrevne

måder, vil betalingen ikke kunne betragtes som gennemført.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbesty-

relsen én gang årligt fastsætter og offentliggør producentge-

byrer, samt at producentgebyrer skal opkræves samlet for

alle omfattede affaldsordninger i et passende interval, for

eksempel 2-4 gange årligt, således at producenter eller dis-

ses kollektive ordninger modtager gebyropkrævninger på

samme tidspunkter på året med udgangspunkt i de fastsatte

producentgebyrer.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler, om at kom-

munalbestyrelsen vil skulle fastsætte ét gebyr pr. affaldsord-

ning, hvilket for eksempel vil indebære, at kommunalbesty-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

110

relsen skal fastsætte ét gebyr for indsamling af glasaffald

indsamlet i en henteordning og ét gebyr for kombineret

indsamling af plast- og metalaffald, såfremt indsamlingen

sker kombineret i den samme affaldsspand. Kombineret ind-

samling af to eller flere affaldsfraktioner udgør én affalds-

ordning. Indsamling via en genbrugsplads er at betragte som

én affaldsordning, og der skal således som udgangspunkt

fastsættes ét gebyr for genbrugspladsordningen.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbesty-

relsen særskilt skal opgøre de nødvendige omkostninger til

indsamling, transport og behandling af emballageaffald, her-

under bl.a. omkostninger til planlægning, etablering, drift og

administration af ordninger for emballageaffald. Omkostnin-

gerne vil skulle opgøres på baggrund af de samlede omkost-

ninger til indsamling, transport og behandling af affald i de

affaldsordninger, som er omfattede af den foreslåede § 9 p,

stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne

hertil, og ved brug af fordelingsnøgler, fastlagt af miljømini-

steren i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 3, der bliver stk.

4, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., hvorefter kom-

munalbestyrelsen skal fastsætte særskilte gebyrer for hver

affaldsordning baseret på de udgifter, som er opgjort i kom-

munalbestyrelsens regnskab.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen ved fastsættelse af

gebyrer for hver affaldsordning inkluderer en forholdsmæs-

sig andel af eventuelle fællesomkostninger ud fra en rime-

lighedsbetragtning. Fællesomkostninger kan for eksempel

være omkostninger til drift af en kommunal omlasteplads,

som ikke specifikt kan henføres til én bestemt affaldsord-

ning eller omkostninger til drift af en genbrugsplads, hvor

for eksempel arealforbrug på pladsen, litervolumen eller

vægt pr. affaldsfraktion kan medtages ved kommunalbesty-

relsens fastsættelse og opgørelse af omkostninger for embal-

lageaffald. Det vil i medfør af det foreslåede være muligt

at fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens opgø-

relse af og fordeling af fællesomkostninger, hvis det viser

sig hensigtsmæssigt.

Det er hensigten at fastsætte regler, om at kommunalbesty-

relsen i visse tilfælde skal opdele omkostningerne til hver

affaldsfraktion og opkræve disse separat fra de forskellige

producenter eller disses kollektive ordninger. Dette vil gæl-

de i tilfælde af, at en affaldsordning, hvor to eller flere

affaldsfraktioner, der indsamles kombineret, bliver tildelt to

eller flere forskellige producenter eller disses kollektive ord-

ninger.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at om-

kostninger til håndtering af emballageaffald opgøres på bag-

grund af de samlede faktiske omkostninger til de respektive

affaldsordninger, som opdeles efter faste fordelingsnøgler,

der angiver andelen af emballageaffald i de affaldsfraktio-

ner, hvor emballageaffaldet indsamles af kommunalbestyrel-

sen sammen med andet affald.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen ved gebyrfastsæt-

telsen ud fra hvile-i-sig-selv-princippet fraregner eventuelle

indtægter fra salg af sekundære råvarer gældende for de af-

faldsordninger, hvor kommunalbestyrelsen udover indsam-

ling også forpligtes til at varetage den videre transport og

behandling, jf. regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p,

stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærkninger-

ne hertil, om ministerens bemyndigelse til at kunne fastsæt-

te regler om, at kommunalbestyrelsen kan forpligtes til at

foranstalte indsamling, transport og behandling af emballa-

geaffald på producentens regning. Bestemmelsen medvirker

således til at gennemføre affaldsdirektivets artikel 8 a, stk.

4, litra a, hvoraf det fremgår, at der skal tages hensyn til

sådanne eventuelle indtægter.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 8, vedrørende det foreslåede § 9 p, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver stk. 4, 2. pkt., om ministerens bemyndigelse til at

kunne fastsætte regler om opgørelse af omkostninger og om

procedurer for betaling af omkostninger og dokumentation

herfor, herunder brug af fordelingsnøgler.

Det er hensigten, at ministeren i medfør af bemyndigelsen i

det foreslåede § 9 p, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt.,

jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil, fast-

sætter regler om, at omkostninger til emballageaffald skal

opgøres på baggrund af faste fordelingsnøgler for andelen af

emballageaffald i de affaldsfraktioner, hvor emballageaffal-

det indsamles af de affaldsproducerende virksomheder hen-

holdsvis kommunalbestyrelsen sammen med andet affald,

der ikke er emballageaffald. Det er således hensigten, at der

ved bekendtgørelse vil blive fastsat faste fordelingsnøgler

for kommunalt indsamlet affald, herunder husholdningsaf-

fald og erhvervsaffald, der i indsamlingen sammenblandes

med husholdningsaffaldet, som kommunalbestyrelsen skal

benytte ved fastsættelse af producentgebyrer.

For kommunalt indsamlet affald, der indsamles via hus-

standsnære indsamlingsordninger, herunder husholdningsaf-

fald og erhvervsaffald sammenblandet med dette, forventes

det, at der vil blive fastsat fordelingsnøgler for affaldsfrak-

tionerne plast-, glas-, metal-, pap-, papir- og mad- og drikke-

kartonaffald samt kombineret indsamling af disse fraktioner

(for eksempel sammenblandet plast- og metalaffald). Det

forventes desuden, at der vil blive fastsat en fordelingsnøgle

for emballageaffald, der skal sorteres som restaffald. Det er

desuden hensigten, at der vil blive fastsat en fordelingsnøgle

for husstandsnært indsamlet emballageaffald, der skal sorte-

res som farligt affald, når der er tilvejebragt et tilstrækkeligt

datagrundlag.

For kommunalt indsamlet affald, herunder husholdningsaf-

fald og erhvervsaffald sammenblandet med dette, der ind-

samles via bringeordninger (genbrugspladser), forventes det,

at der vil blive fastsat fordelingsnøgler for papir-, pap- og

glasaffald, for plastaffald, der indsamles som husstandsnært

indsamlet plastaffald, indetræaffald og emballageaffald, der

skal sorteres som farligt affald. Det er hensigten, at der

ligeledes vil blive fastsat fordelingsnøgler for plastemballa-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

111

geaffald, der ikke indsamles som husstandsnært indsamlet

plast, samt metalemballageaffald, der er indsamlet via brin-

geordninger (genbrugspladser), når der er tilvejebragt et til-

strækkeligt datagrundlag.

Det er desuden hensigten, at de faste fordelingsnøgler vil

blive fastsat på baggrund af analyser af fysiske affaldsfrak-

tioner, med udgangspunkt i et antal stikprøver, som kan

danne grundlag for generelle antagelser om andelen af em-

ballageaffald i en given affaldsfraktion.

Det er endvidere hensigten, at der i medfør af det foreslåede

§ 9 p, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., jf. lovforslagets

§ 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil, i første omgang vil

blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen ved fastsæt-

telsen af producentgebyrer ikke skal medtage omkostninger

til emballageaffald, der sorteres som farligt affald, i de hus-

standsnære kommunale indsamlingsordninger, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 8 og bemærkningerne hertil. Dette har baggrund

i manglende data om fordelingen af emballageaffald og

ikkeemballageaffald i denne affaldsfraktion. Når der er til-

vejebragt et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne fastsæt-

te fordelingsnøgler for denne affaldsfraktion, vil der blive

fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og

opkræve producentgebyrer for denne affaldsfraktion.

Det er endvidere hensigten at fastsætte nærmere regler,

om at det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen

kan fastsætte og opkræve producentgebyrer for plastembal-

lageaffald, der ikke indsamles som husstandsnært indsam-

let plastaffald, samt metalemballageaffald, når disse affalds-

fraktioner indsamles i bringeordninger (genbrugspladser), at

kommunalbestyrelsen selv har fastsat retvisende fordelings-

nøgler for andelen af emballageaffald og ikkeemballageaf-

fald i disse fraktioner. Når der er tilvejebragt data til at

kunne fastsætte fordelingsnøgler for disse fraktioner, er det

hensigten at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens brug

af disse ved fastsættelsen af producentgebyr, jf. det foreslå-

ede § 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne

hertil.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 8, vedrørende det foreslåede § 9 p, stk. 3, 1. pkt., der

bliver stk. 4, 1. pkt., og bemærkningerne hertil, om fordeling

og opgørelse af omkostninger.

Det er desuden hensigten, at der på sigt fastsættes regler

om, at kommunalbestyrelsen skal opgøre omkostninger til

emballageaffald ud fra et fastsat serviceniveau, når der fast-

sættes regler herom i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 3,

4. pkt., der bliver stk. 4, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og

bemærkningerne hertil.

Med det foreslåede bemyndiges ministeren endvidere til at

kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal do-

kumentere, hvordan gebyrer efter det foreslåede stk. 15,

jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil, er

opgjort og sammensat i forbindelse med fastsættelsen her-

af. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler, om at kom-

munalbestyrelsen årligt skal udarbejde en særskilt opgørelse

over de omkostninger, der ligger til grund for fastsættelsen

af gebyrerne, samt årligt at rapportere om baggrunden for

omkostninger. Rapporteringen om baggrunden for omkost-

ninger til affaldsindsamling forventes blandt andet at skulle

indeholde oplysninger om kommunalbestyrelsens eksister-

ende serviceniveau for husstandsnær affaldsindsamling af

affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald, og hvor-

dan kommunalbestyrelsen har arbejdet med at sikre omkost-

ningseffektivitet i indsamlingen efter grundsætningen om

forsvarlig økonomisk forvaltning.

Det er hensigten i forbindelse med ovenstående at fastsætte

regler om, at kommunalbestyrelsen årligt skal rapportere til

Miljøstyrelsen om kommunalbestyrelsens aktuelle serviceni-

veau. Dette med henblik på at etablere et forbedret data-

grundlag til at kunne fastsætte et serviceniveau for kommu-

nalbestyrelsens indsamling af emballageaffald, jf. det fore-

slåede § 9 p, stk. 3, 4. pkt., der bliver stk. 4, 4. pkt., jf.

lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil. Det er

hensigten, at fastsætte regler om, at rapporteringen skal ske

ved brug af en skabelon, samt at rapporteringen skal forelig-

ge første gang i slutningen af 2025. Dette med henblik på

hurtigst muligt at kunne fastsætte et serviceniveau i overens-

stemmelse med den politiske aftale.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbe-

styrelsen i rapporteringen om aktuelt serviceniveau ligele-

des beskriver deres arbejde med omkostningseffektivitet,

herunder hvordan kommunalbestyrelsen sikrer, at affalds-

ordningerne tilrettelægges omkostningseffektivt, i overens-

stemmelse med grundsætningen om forsvarlig økonomisk

forvaltning. Det vil bl.a. bidrage til at kunne sikre, at det på

sigt fastsatte serviceniveau afspejler de mest omkostningsef-

fektive løsninger.

Det er endvidere hensigten at fastsætte nærmere regler om,

at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en opgørelse

af de omkostninger, der ligger til grund for kommunalbesty-

relsens fastsættelse af producentgebyrer. Det er hensigten

at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal anven-

de en skabelon opgørelsen af omkostninger, som blandt an-

det vil angå kommunale investeringer og eventuelle afskriv-

ningsperioder.

Når der er fastsat et serviceniveau i medfør af det foreslåede

§ 9 p, stk. 3, 4. pkt., som bliver til stk. 4, 4. pkt., jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil, er det endvidere

hensigten at fastsætte regler om, at den årlige rapport skal

indeholde en beskrivelse af, hvordan kommunalbestyrelsen

har forholdt sig til det fastsatte serviceniveau.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3, 2. pkt., hvorefter kom-

munalbestyrelsen på anmodning skal udlevere oplysninger

om beregningen af gebyret for hver ordning.

Bestemmelsen giver mulighed for at gennemføre dele af

affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra c, om at omkostnin-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

112

ger skal fastsættes på en gennemsigtig måde af de berørte

aktører.

Det følger af det foreslåede

§ 9 p, stk. 16, 2. pkt.,

at miljø-

ministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af doku-

mentation for gebyrets sammensætning på kommunalbesty-

relsens hjemmeside, og om indsendelse af dokumentation til

ministeren og formatet herfor.

Forslaget indebærer, at miljøministeren kan fastsætte regler,

om at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre dokumenta-

tion for, hvordan gebyrer efter det foreslåede stk. 15 er

opgjort og sammensat i forbindelse med fastsættelsen og

opkrævningen heraf, herunder baggrunden for de medtagne

omkostninger.

Det er hensigten at fastsætte regler om at den ovenfor

beskrevne opgørelse over omkostninger og rapportering, om

kommunalbestyrelsens aktuelle serviceniveau og om, hvor-

dan der er arbejdet med omkostningseffektivitet, offentlig-

gøres på kommunalbestyrelsens hjemmeside og indsendes

til Miljøstyrelsen i et bestemt format, der angives på Miljø-

styrelsens hjemmeside.

Ifølge det foreslåede

stk. 17

kan kommunalbestyrelsens af-

gørelser efter stk. 15 ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

De foreslåede bestemmelser i § 9 p, stk. 15 og 16 finder til-

svarende anvendelse på producenter af drikkevarebeholdere

og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf.

lovforslagets § 1, nr. 20.

Den gældende bestemmelse om betaling af gebyrer til dæk-

ning af myndighedernes omkostninger ved administration

og tilsyn i forbindelse med loven, jf. § 88, har ikke tilstræk-

kelig klarhed til at rumme, at administrative opgaver i regi

af det udvidede producentansvar for emballage kan finansie-

res af producenter ved gebyrbetaling.

Det foreslås derfor at indsætte nyt

stk. 18, nr. 1-3,

som

bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, at

producenter eller disses kollektive ordninger skal betale ge-

byrer til dækning af miljøministerens omkostninger forbun-

det med administration af det udvidede producentansvar for

emballage, herunder omkostninger forbundet med følgende:

1) opgørelse af andelen af emballageaffald i indsamlet affald

fordelt på affaldsfraktioner, 2) sekretariatsbetjening af visse

rådgivende udvalg vedrørende producentansvar for emballa-

ge, og 3) oplysningstiltag efter regler fastsat i medfør af stk.

11.

Ifølge det foreslåede stk. 18 bemyndiges miljøministeren til

at fastsætte regler om, at producenter eller disses kollektive

ordninger skal betale gebyrer til miljøministeren til dækning

af ministerens omkostninger forbundet med administration

af det udvidede producentansvar for emballage.

Den foreslåede bemyndigelse i § 9 p,

stk. 18, nr. 1,

indebæ-

rer, at miljøministeren fastsætter regler om, at producenter

skal betale gebyrer til dækning af de faktiske omkostninger

forbundet med opgørelse af andelen af emballageaffald i

affaldsfraktioner, herunder hvor relevant fordelt på forskel-

lige brancher, hvor affaldsproducerende virksomheder gene-

rerer emballageaffald. Formålet med at opgøre andelen af

emballageaffald i affaldsfraktioner er at kunne udarbejde

og løbende opdatere de fordelingsnøgler, som kommunalbe-

styrelsen, producenter eller disses kollektive ordninger skal

anvende til at fastlægge de omkostninger, som producenter

skal afholde til indsamling, transport og behandling af em-

ballageaffald, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., og den

nærmere udmøntning heraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og det

foreslåede § 9 p, stk. 3, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets nr.

8 og bemærkningerne hertil.

Omkostninger til opgørelsen af andelen af emballageaffald

i affaldsfraktioner kan omfatte analyser af fysiske affalds-

fraktioner ved et antal stikprøver, som kan danne grundlag

for generelle antagelser om andelen af emballageaffald i en

given affaldsfraktion. Omkostninger til opgørelsen kan lige-

ledes omfatte skrivebordsanalyser, hvor mængden af embal-

lageaffald i en given fraktion fastlægges ud fra data om,

hvilke emballager en virksomhed eller borger typisk køber,

og hvor meget emballageaffald dette vil generere.

Særligt for emballageaffald fra affaldsproducerende virk-

somheder forventes det, at omkostninger til opgørelse af

andelen af emballageaffald vil omfatte analyser af de samme

affaldsfraktioner fordelt efter brancher, idet sammensætnin-

gen af en affaldsfraktion kan være forskellig alt efter om der

er tale om eksempelvis et hotel eller en produktionsvirksom-

hed.

Det forventes, at opgaven med at udarbejde affaldsanalyser

vil blive delegeret til Miljøstyrelsen, som enten selv vil gen-

nemføre affaldsanalyserne eller indgå aftale med en privat

rådgiver herom. Omkostningerne til opgørelsen kan derfor

også omfatte Miljøstyrelsens omkostninger til private rådgi-

vere, planlægning af, hvilke analyser der skal sættes i værk

m.v.

Den foreslåede bemyndigelse i § 9 p,

stk. 18, nr. 2,

inde-

bærer, at miljøministeren fastsætter regler om, at producen-

ter eller disses kollektive ordninger skal betale gebyrer til

dækning af de faktiske omkostninger forbundet med sekre-

tariatsbetjening af visse rådgivende udvalg vedrørende pro-

ducentansvar for emballage.

Formålet med at nedsætte rådgivende udvalg er at kunne

inddrage relevant viden fra repræsentanter fra for eksempel

kollektive ordninger og erhvervsorganisationer med henblik

på at kvalificere og opdatere beregningsmetoder og nøgletal

for affaldsbehandling, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1.

pkt., og den nærmere udmøntning heraf, jf. lovforslagets §

1, nr. 6 og det foreslåede § 9 p, stk. 3, der bliver stk. 4, jf.

lovforslagets nr. 8 og bemærkningerne hertil.

Omkostninger til sekretariatsbetjening af rådgivende udvalg

kan omfatte selve sekretariatsbetjeningen med afholdelse og

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

113

opfølgning på møder, samt tilvejebringelse af det faglige

grundlag for beregningsmetoder, herunder at indkøbe konsu-

lentbistand og evt. tilkøbe adgang til de udvalgte indekser

for afsætningspriser for genanvendte materialer.

Det forventes, at opgaven med at varetage sekretariatsfunk-

tioner vil blive delegeret til Miljøstyrelsen.

Den foreslåede bemyndigelse i § 9 p,

stk. 18, nr. 3,

indebæ-

rer, at miljøministeren fastsætter regler om, at producenter

eller disses kollektive ordninger betaler gebyrer til dækning

af de faktiske omkostninger til udarbejdelse af oplysningstil-

tag efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk.

10, der bliver stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, vedrørende

at miljøministeren fastsætter regler om, at ministeren for

producenternes regning varetager visse oplysningsforpligtel-

ser målrettet brugere af emballage.

Omkostningerne til oplysningstiltag vil bl.a. kunne omfatte

udarbejdelse af informationsmateriale, kampagneindsatser

via sociale medier eller øvrige landsdækkende medier og

øvrige metoder til at oplyse om og fremme ansvarlig for-

brugeradfærd med henblik på at reducere henkastet affald

af fiskeredskaber, der indeholder plast, samt administration

forbundet hermed.

Opregningen af opgaver i de foreslåede § 9 p, stk. 18, nr.

1-3, er ikke udtømmende, hvorfor bemyndigelsen også kan

anvendes til at fastsætte regler om gebyrfinansiering af øvri-

ge administrative opgaver vedrørende udvidet producentan-

svar for emballage. Det forventes, at bemyndigelsen også vil

blive anvendt til at fastsætte regler om, at Miljøstyrelsens

behandling af klager over afgørelser truffet af den produ-

centregisteransvarlige organisation (Dansk Producentansvar)

gebyrfinansieres, såfremt bemyndigelsen i den gældende §

9 ø, stk. 1, udnyttes, hvorefter en privat organisation kan få

delegeret kompetence til at træffe afgørelser, som er omfat-

tet af klageadgang til ministeren, jf. § 9 ø, stk. 3.

Omkostningerne til klagesagsbehandlingen vil blive fastsat

i henhold til Økonomistyrelsens vejledning om prisfastsæt-

telse, hvilket omfatter direkte omkostninger i form af for ek-

sempel lønomkostninger samt indirekte omkostninger, her-

under fællesomkostninger. De samlede omkostninger til kla-

gesagsbehandlingen fordeles herefter forholdsmæssigt på de

tilmeldte producenter ud fra markedsførte mængder inden

for et kalenderår. I det første år vil opgørelsen af gebyret

basere sig på et estimat over antallet af klagesager og den

forventede tid, der vil blive brugt på sagsbehandlingen m.v.

Det forudsættes, at også omkostningerne til administration

af gebyret, herunder navnlig oprettelse og løbende udsendel-

se af fakturaer vil kunne indgå i gebyropgørelsen.

De foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 18, finder tilsva-

rende anvendelse på producenter og importører af drikkeva-

rebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er

emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Det udskudte virkningstidspunkt for § 9 p, stk. 1, og § 9

s, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, stk. 5, er ikke til hinder for,

at miljøministeren kan opkræve gebyr for administration og

oplysningstiltag efter denne bestemmelse fra den 31. decem-

ber 2024, jf. lovforslagets § 4, stk. 1. Det skyldes, at selvom

de udvidede producentansvar ikke får fuld virkning før den

1. oktober 2025, vil miljøministeren allerede skulle varetage

nødvendig administration, med henblik på indfasning af de

udvidede producentansvar og opkræve gebyrer herfor, fra

den 31. december 2024. Det forventes, at der i perioden

fra den 31. december 2024 til og med den 30. september

2025 vil blive fastsat og opkrævet gebyr for Miljøstyrelsens

omkostninger forbundet med opgørelsen af andelen af em-

ballageaffald i indsamlet affald fordelt på affaldsfraktioner,

sekretariatsbetjening af visse rådgivende udvalg og klage-

sagsbehandling som ovenfor beskrevet. Gebyropkrævning i

denne periode er en nødvendig forudsætning for, at ordnin-

gen som sådan, jf. § 9 p, stk. 1, og regler fastsat i medfør

af stk. 2, og § 9 s, stk. 1, vil kunne få virkning fra og med

den 1. oktober 2025. Producenter vil modtage en konkret

modydelse for gebyrtilsvaret i perioden fra den 31. decem-

ber 2024 til og med den 30. september 2025.

Det følger af det foreslåede

§ 9 p, stk. 19, nr. 1-2,

at miljø-

ministeren fastsætter regler om, at producenter af emballa-

ger af engangsplast eller disses kollektive ordninger skal be-

tale gebyrer til dækning af offentlige myndigheders omkost-

ninger forbundet med følgende: 1) Oprydning af henkastet

affald fra emballager af engangsplast og håndtering heraf,

og 2) Indsamling af affald fra emballager af engangsplast,

der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer, og

håndtering heraf.

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 3, 1. pkt.,

at miljøministeren fastsætter regler om producenters og im-

portørers afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet

med bl.a. opfyldelse af oplysningsforpligtelser i forbindelse

med emballageaffald og oprydningsforpligtelser i forbindel-

se med affald fra emballage af engangsplast.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 3, 1. pkt., er udnyttet til at fast-

sætte regler om gebyrbetaling i bekendtgørelse om udvidet

producentansvar for visse engangsplastprodukter. Reglerne

omfatter en pligt for producenter af visse emballager af

engangsplast (fødevarebeholdere, indpakningsposer og -foli-

er, drikkevarebeholdere, drikkebægre og letvægtsplastbære-

poser) til at betale et gebyr pr. type emballage af engangs-

plast til Miljøstyrelsen til dækning af omkostninger ved

kommunalbestyrelsers og statslige myndigheders oprydning

af henkastet affald, den efterfølgende transport og behand-

ling heraf samt omkostninger ved kommunalbestyrelsers og

statslige myndigheders indsamling af affald fra emballager

af engangsplast, der er kasseret i offentlige indsamlingssy-

stemer, herunder infrastrukturen og driften heraf og den ef-

terfølgende transport og behandling heraf. Bekendtgørelsens

gebyrbestemmelser træder i kraft den 31. december 2024.

Der er ikke efter den gældende § 9 p, stk. 3, 1. pkt. tilstræk-

kelig klar hjemmel til fastsættelse af regler om gebyrbeta-

ling for myndighedsvaretagelse af oprydningsforpligtelser

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

114

og oplysningsforpligtelser i forbindelse med affald af embal-

lage af engangsplast.

Det foreslås derfor i

stk. 19, nr. 1,

at miljøministeren vil

skulle fastsætte regler om, at producenter skal betale gebyr

til dækning af de faktiske omkostninger forbundet med

myndighedernes oprydning af henkastet affald fra emballa-

ger af engangsplast og håndtering heraf.

Det foreslås videre i

stk. 19, nr. 2,

at miljøministeren end-

videre vil skulle fastsætte regler om, at producenter skal

betale gebyr til dækning af de faktiske omkostninger til of-

fentlige myndigheders indsamling af affald fra emballage af

engangsplast, der er blevet kasseret i offentlige indsamlings-

systemer, og håndtering heraf.

De foreslåede bemyndigelser indebærer, at miljøministeren

kan fastsætte regler til gennemførelse af kravene i engangs-

plastdirektivets artikel 8, stk. 2, hvorefter producenter af

visse emballager af engangsplast skal afholde omkostninger

ved oprydning af henkastet affald forårsaget af disse pro-

dukter, og indsamling af affald fra disse produkter, der er

blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer. Forslaget

viderefører gældende ret, idet det dog tydeliggør på lovni-

veau, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om gebyrer, som skal betales af producenter af emballager

af engangsplast, til dækning af de omkostninger, som offent-

lige myndigheder har til renhold i det offentlige rum, jf. det

foreslåede stk. 19, nr. 1 og 2.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tiltænkt nogen

ændring af den hidtidige retstilstand for så vidt angår den

gældende § 9 p, stk. 3, 1. pkt., hvorfor den foreslåede

bestemmelse fortsat udgør hjemmel til at implementere en-

gangsplastdirektivets artikel 8, stk. 2.

Det følger af det foreslåede

stk. 20,

at miljøministeren kan

fastsætte nærmere regler om fastsættelse, opkrævning og

indbetaling af gebyr efter regler fastsat i medfør af stk. 18

og 19, herunder regler om gebyrets størrelse og skønsmæssi-

ge fastsættelse, om pris- og lønindeksregulering heraf og om

digital indbetaling af gebyret.

Fastsættelse af gebyrer for oprydningsforpligtelser vil som

på nuværende tidspunkt skulle ske på baggrund af eksterne

rapporter med kortlægning af kommunalbestyrelsers, Natur-

styrelsens og Vejdirektoratets omkostninger til renhold og

oprydning samt affaldsanalyser af henkastede og indsamle-

de mængder affald af de omfattede emballager af engangs-

plast. Det vil også fremover være en forudsætning, at der

hvert tredje år foretages sådanne affaldsanalyser over de

henkastede og indsamlede mængder affald fra de enkelte

emballager af engangsplast samt opgørelser over kommu-

nalbestyrelsers og andre offentlige myndigheders omkost-

ninger til renhold. Affaldsanalyser og opgørelser vil som på

nuværende tidspunkt fortsat inkludere både land- og bykom-

muner. Det er fortsat hensigten, at interessenter inddrages i

forbindelse med affaldsanalyser og i nødvendigt omfang og-

så frivillige organisationer, der har erfaring med oprydning

i naturen. Herudover er det fortsat hensigten, at der hvert

år foretages stikprøvevise opgørelser hos udvalgte kommu-

ner og de andre offentlige myndigheder over disses omkost-

ninger til renhold. Der vil dog være et vist rimeligt skøn

forbundet med at fastsætte de eksakte omkostninger til de

offentlige myndigheders renhold af affald fra de omfattede

emballager af engangsplast og de enkelte emballagetypers

andel heraf, idet der ikke foretages særskilt oprydning og

indsamling af emballager af engangsplast, herunder forskel-

lige former for emballage af engangsplast.

Da der er stor forskel på behovet for renhold i kommunerne,

og behovet ændrer sig i løbet af året bl.a. på grund af vejr-

forhold og sæsonprægede aktiviteter vil affaldsanalyser og

opgørelser over offentlige myndigheders omkostninger til

renhold baseres på det generelle aktivitetsniveau vedrørende

renhold i det offentlige rum, som finder sted på tidspunktet

for affaldsanalyser og opgørelser.

Gebyrindtægter forbundet med gebyrordningen vil som efter

gældende ret blive allokeret til de offentlige myndigheder,

der varetager opgaven med renhold. Den andel af gebyrind-

tægterne, der vedrører statens omkostninger til renhold be-

vilges til Naturstyrelsen og Vejdirektoratet og vil på den

baggrund tilfalde råderummet, mens den andel af gebyrind-

tægterne, der vedrører kommunalbestyrelsernes omkostnin-

ger, allokeres til disse på baggrund af Det Udvidede Total-

balanceprincip. En fordeling på baggrund af Det Udvidede

Totalbalanceprincip betyder dog, at de midler, der alloke-

res til den enkelte kommunalbestyrelse, ikke nødvendigvis

svarer til den enkelte kommunes faktiske omkostninger til

renhold, da der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem

principperne for fordeling og den enkelte kommunes fakti-

ske omkostninger til renhold.

Ud over omkostninger til oprydning og renhold er det

hensigten, at gebyrer fastsat i medfør af den foreslåede

bestemmelse også skal dække omkostninger til udførelse

af affaldsanalyser og opgørelser over offentlige myndighe-

ders omkostninger forbundet med oprydning m.v. til brug

for fastsættelse af gebyrer. Det forudsættes desuden, at og-

så omkostningerne til administration af gebyret, herunder

navnlig oprettelse og løbende udsendelse af fakturaer vil

kunne indgå i gebyropgørelsen. Miljøministeren vil endvi-

dere kunne fastsætte regler om, at miljøministerens omkost-

ninger til administration og opkrævning af gebyrerne, vil

kunne gebyrfinansieres. Dette indebærer bl.a. omkostninger

til fakturering, herunder udregning, fakturaoprettelse og lø-

bende udsendelse af fakturaer.

Det er hensigten, at gebyrerne administrativt fastsættes så-

ledes, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger,

der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte områ-

de. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på bag-

grund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af

årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller tak-

sten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mel-

lem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte

område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksi-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

115

malt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette

omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at

udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budget-

vejledning, afsnit 2.3.1.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fast-

sættes regler om betalingsperiode og regler om, at gebyrer

opkræves på baggrund af de oplysninger, som producen-

ten har indberettet til producentregistret, jf. de gældende

bestemmelser i § 9 p, stk. 11, der med dette lovforslag bliver

stk. 12, og § 9 æ, stk. 1 og 2, dvs. oplysninger om mængde

og type af emballage af engangsplast, der er markedsført.

Det er hensigten, at gebyrer fastsat i medfør af den foreslåe-

de bestemmelse i stk. 19 fortsat vil blive differentieret efter

typen af det engangsplastprodukt (fødevarebeholdere, ind-

pakningsposer- og folier, drikkevarebeholdere, drikkebægre

og letvægtsplastbæreposer), der markedsføres, hvis dette er

nødvendigt for at gebyret afspejler den enkelte produktkate-

goris andel af omkostningerne i gebyrordningen. Gebyret

kan for eksempel fastsættes som et gennemsnitsgebyr pr.

stk. eller pr. kg markedsført emballage af engangsplast.

Ved skønsmæssig fastsættelse af gebyret forstås, at såfremt

størrelsen af det gebyrbeløb, som påhviler en producent,

ikke kan opgøres på baggrund af producentens oplysninger

om markedsførte mængder indgivet efter regler fastsat i

medfør af den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 11,

der bliver stk. 12, så kan gebyrets størrelse fastsættes på

baggrund af for eksempel et gennemsnit af producentens tid-

ligere afgivne oplysninger om markedsførte mængder. Mu-

ligheden for skønsmæssig fastsættelse af gebyrets størrelse

har til formål at sikre, at producenter ikke omgår betalings-

forpligtelsen ved at undlade at afgive korrekte oplysninger.

Fastsættelse af gebyrstørrelse efter det foreslåede stk. 19 bør

desuden kunne ske under hensyntagen til den almindelige

pris- og lønudvikling, så underfinansiering undgås. Det er

derfor hensigten, at der fastsættes regler om, at gebyrer fast-

sat efter stk. 19, reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af

det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk-

Administrativ Vejledning fra Finansministeriet.

Ved digital indbetaling forstås betaling med kort, ved

bankoverførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignen-

de. Gennemføres betalingen ikke på en af de beskrevne

måder, vil betalingen ikke betragtes som gennemført.

Det er hensigten, at ministeren i medfør af § 80, stk. 1, i mil-

jøbeskyttelsesloven vil delegere kompetencen til at fastsætte

og opkræve gebyr efter de foreslåede stk. 18 og stk. 19,

til Miljøstyrelsen. Det er ligeledes hensigten, at miljømini-

steren vil udstede regler om, at Miljøstyrelsens fastsættelse

og opkrævning af gebyr ikke vil kunne påklages til anden

administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 80,

stk. 2.

De foreslåede bestemmelser i stk. 19 og stk. 20 finder tilsva-

rende anvendelse på producenter og importører af drikkeva-

rebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er

emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

De foreslåede bestemmelser i stk. 18, nr. 3, 19 og 20 sam-

menholdt med den forventede udmøntning skal sikre fortsat

gennemførelse af engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 1

og 2, der indebærer, at medlemsstaterne skal sikre, at pro-

ducenter af de ovenfor nævnte emballager af engangsplast

afholder omkostningerne til renhold og oprydning, samt de

oplysningsforpligtelser, der følger af artikel 10 i engangs-

plastdirektivet.

Til nr. 20

Miljøbeskyttelseslovens § 9 s vedrører udvidet producent-

ansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangs-

plast.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelserne i § 9 s,

at disse har til formål at implementere og muliggøre imple-

mentering af artikel 8 i engangsplastdirektivet for så vidt

angår udvidet producentansvar for drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. Fol-

ketingstidende 2020-21, tillæg A, L 179 som fremsat, side

54.

Det følger af § 9 s, stk. 1, at producenter og importører

af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast for-

holdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen reg-

ning skal foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af

affald heraf, medmindre der er fastsat andre regler i medfør

af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 44 og § 45, stk. 2.

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 9 s, stk. 2, kan miljømini-

steren fastsætte regler om, at producenter og importører af

drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast undta-

ges fra visse forpligtelser efter miljøbeskyttelsesloven og

regler udstedt i medfør heraf, hvis mængden af drikkevare-

beholdere og drikkebægre af engangsplast, som den pågæl-

dende producent eller importør har markedsført, og affald

heraf ikke overstiger en fastsat årlig bagatelgrænse.

Efter lovens § 9 s, stk. 3, fastsætter miljøministeren regler

om producenters og importørers afholdelse og fordeling af

omkostninger forbundet med opfyldelse af tilbagetagnings-,

affaldshåndterings-, oprydnings- og oplysningsforpligtelser

i forbindelse med affald fra drikkevarebeholdere og drikke-

bægre af engangsplast. Endvidere skal ministeren fastsætte

regler om tilbagebetaling, herunder procedurer herfor, til

producenterne og importørerne, når drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast markedsføres uden for Dan-

mark.

Efter lovens § 9 s, stk. 4, fastsætter miljøministeren regler

om opgørelse af mængden af drikkevarebeholdere og drik-

kebægre af engangsplast, der markedsføres af producenter

og importører, herunder om beregning af markedsandelen,

jf. stk. 1, på grundlag af de mængder, der er registreret i

producentregisteret.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

116

Efter lovens § 9 s, stk. 5, kan miljøministeren endvidere

fastsætte regler om en tildelingsordning for kommunalt ind-

samlet affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre af en-

gangsplast, herunder om den geografiske fordeling mellem

producenter og importører og det produktmæssige og mate-

rialemæssige dækningsområde. Miljøministeren kan endvi-

dere fastsætte nærmere regler om øvrige forhold vedrørende

indsamling og sortering af affald fra drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast.

Efter lovens § 9 s, stk. 6, fastsætter miljøministeren regler

om, at producenter og importører, som er etableret i Dan-

mark, og som sælger drikkevarebeholdere og drikkebægre

af engangsplast i en anden EU-medlemsstat, hvor producen-

ten eller importøren ikke er etableret, skal udnævne en re-

præsentant i den pågældende medlemsstat med ansvar for

opfyldelse af de forpligtelser, der påhviler producenten eller

importøren i henhold til den pågældende medlemsstats ord-

ning for udvidet producentansvar.

Efter lovens § 9 s, stk. 7, kan miljøministeren fastsætte

regler om, at producenter og importører af drikkevarebehol-

dere og drikkebægre af engangsplast, som sælges til brug

for erhvervsdrivende, kan aftale med den erhvervsdrivende,

at denne overtager forpligtelsen til håndtering af affald fra

drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, forud-

sat at producenten eller importøren registrerer aftalen i pro-

ducentregisteret.

Efter lovens § 9 s, stk. 8, fastsætter miljøministeren regler

om producenters og importørers pligt til at sikre opfyldelse

af nærmere fastsatte mål for håndtering af affald fra drikke-

varebeholdere og drikkebægre af engangsplast og pligt til at

gøre oplysninger om producentens eller importørens opfyl-

delse af disse mål for affaldshåndtering offentligt tilgængeli-

ge.

Efter lovens § 9 s, stk. 9, fastsætter miljøministeren regler

om producenters og importørers pligt til at oplyse brugere

af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast om

særskilt tilbagetagning af affald fra drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, tilbagetagnings- og indsam-

lingsordninger og bekæmpelse af henkastning af affald fra

drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast.

Efter lovens § 9 s, stk. 10, fastsætter miljøministeren regler

om producenters og importørers pligt til at give oplysninger

om mængde og kategori af drikkevarebeholdere og drikke-

bægre af engangsplast, der er markedsført, tilbagetaget, gen-

anvendt eller på anden måde nyttiggjort som affald, den

eksporterede mængde af affald fra drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, og hvorvidt forpligtelsen efter

§ 9 s, stk. 1 er overdraget til en kollektiv ordning, jf. 9 z, stk.

Efter lovens § 9 s, stk. 11, fastsætter miljøministeren regler

om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe

og give oplysninger og dokumentation af enhver art om

etablerede tilbagetagningsordninger til brug for tilsynet med

overholdelse af § 9 s, stk. 1 og regler fastsat i medfør af § 9

s, stk. 2, 7, 9 og 10, § 9 æ og § 9 å, stk. 3.

Endeligt fastsætter miljøministeren efter lovens § 9 s, stk.

12, regler om, hvordan oplysningerne efter stk. 8 gøres

offentligt tilgængelige, og om, hvordan og i hvilken form

oplysningerne efter stk. 9-11 skal afgives.

Bemyndigelsen i lovens § 9 s, stk. 10 er udnyttet til fastsæt-

telse af regler i emballageregisterbekendtgørelsen, der bl.a.

regulerer drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangs-

plast, som ikke er emballage, vedrørende producenter og

importørers pligt til registrering i producentregistret.

Endvidere er bestemmelserne i lovens § 9 s, stk. 3, 4,

6, 9, og 10, for så vidt angår producenter og importørers

oprydningsansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre

af engangsplast udnyttet i bekendtgørelse om udvidet produ-

centansvar for visse engangsplastprodukter, der har virkning

fra 31. december 2024. Producenter og importører af drik-

kevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast skal efter

bekendtgørelsen registrere sig i producentregistret og indbe-

rette markedsførte mængder samt afholde omkostninger dels

til den kommunale og statslige oprydning af henkastet affald

fra engangsplastprodukter, dels til visse oplysningstiltag.

De øvrige bemyndigelsesbestemmelser i § 9 s er ikke udnyt-

tet.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af

§ 9 s, stk. 1,

producenter og importører af drikkevarebeholdere og drik-

kebægre af engangsplast, der ikke er emballage, forholds-

mæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning

skal foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling

af affald heraf.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 viderefører producen-

tansvaret for drikkevarebeholdere og drikkebægre af en-

gangsplast, der ikke er emballage, i den gældende § 9 s,

stk. 1, med visse præciseringer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således i overens-

stemmelse med gældende ret, at producenter og importører

af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der

ikke er emballage, pålægges et udvidet producentansvar,

hvorved der som udgangspunkt påhviler producenterne og

importørerne et organisatorisk og et finansielt producent-

ansvar, hvor de både skal foranstalte særskilt indsamling,

transport og affaldsbehandling af drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, og af-

holde omkostningerne forbundet hermed. Forpligtelsen om-

fatter affald fra såvel husholdninger som fra affaldsproduce-

rende virksomheder.

Formålet med den foreslåede nyaffattelse er mere tekstnært

at afspejle de producentansvarsforpligtelser, der følger af

engangsplastdirektivets bestemmelser i artikel 8, jf. artikel

8 og 8 a i affaldsdirektivet, vedrørende udvidet producent-

ansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangs-

plast, der ikke er emballage.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

117

De ansvarlige efter engangsplastdirektivet er producenter

som defineret i artikel 3, nr. 11, i engangsplastdirekti-

vet. Heraf følger dels, at der ved producenter bl.a. forstås

enhver fysisk og juridisk person, der er etableret i en med-

lemsstat, og som uanset den anvendte salgsteknik, herunder

via aftaler om fjernsalg, professionelt fremstiller, påfylder,

sælger eller importerer og i den pågældende medlemsstat

markedsfører engangsplastprodukter og fyldte engangsplast-

produkter, jf. artikel 3, nr. 11, litra a. Ved markedsføring for-

stås i overensstemmelse med engangsplastdirektivet første

tilgængeliggørelse af et produkt på en medlemsstats marked,

dvs. levering af et produkt med henblik på distribution, for-

brug eller anvendelse på en medlemsstats marked som led

i erhvervsvirksomhed hvad enten det sker mod eller uden

vederlag, jf. artikel 3, nr. 6 og 7.

Ved producent forstås derudover enhver fysisk eller juridisk

person, der er etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland,

og som via fjernsalg direkte til private husstande eller andre

brugere end private husstande professionelt i en anden med-

lemsstat sælger engangsplastprodukter, jf. artikel 3, nr. 11,

litra b, i engangsplastdirektivet.

I overensstemmelse med engangsplastdirektivets definition

af producent, jf. artikel 3, nr. 6, 7 og 11, ligger pligten

i det udvidede producentansvar på den virksomhed, som

er ansvarlig for den første tilgængeliggørelse (markedsfø-

ring) af et omfattet engangsplastprodukt på det danske mar-

ked. Derudover ligger pligten til udvidet producentsansvar

hos udenlandske virksomheder som sælger de omfattede en-

gangsplastprodukter i Danmark via fjernsalg. I den foreslåe-

de bestemmelse er disse overordnet benævnt producenter og

importører.

Det udvidede producentansvar afgrænses til produkter, der

udgør engangsplastprodukter. Et engangsplastprodukt skal

forstås som et produkt, der helt eller delvist er fremstillet af

plast, og som ikke er udtænkt, designet eller markedsført

med henblik på i sin levetid at gennemgå et antal ture

eller cyklusser ved at blive returneret til en producent til

genpåfyldning eller genbrug til det samme formål, som det

er blevet udtænkt til, jf. artikel 3, nr. 2. Det fremgår af

engangsplastdirektivets artikel 3, nr. 1, at plast skal forstås et

materiale bestående af en polymer som defineret i artikel 3,

nr. 5, i forordning (EF) 1907/2006, hvortil der kan være til-

sat tilsætningsstoffer eller andre stoffer, og som kan fungere

som strukturel hovedbestanddel i slutprodukter, med undta-

gelse af naturlige polymer, der ikke er kemisk modificerede.

Den foreslåede ordning, hvorved forstås det foreslåede § 9

s, stk. 1, sammenholdt med det foreslåede § 9 s, stk. 2, jf.

nærmere herom nedenfor, og regler fastsat i medfør heraf,

har ligesom den gældende § 9 s til formål at gennemføre det

udvidede producentansvar for de specifikke engangsplast-

produkter, der fremgår af afsnit I i engangsplastdirektivets

bilag, del E. Det drejer sig om drikkevarebeholdere med en

kapacitet på op til tre liter, dvs. beholdere, der anvendes

til at indeholde en væske, såsom drikkeflasker, herunder

kapsler og låg til disse, men ikke drikkevarebeholdere af

glas eller metal, der har kapsler eller låg af plast. Derudover

drejer det sig om drikkebægre, herunder låg og kapsler til

disse.

Engangsplastdirektivets definitioner vil som efter gældende

ret blive gennemført i bekendtgørelsesform, hvor også reg-

lerne om det udvidede producentansvar vil blive nærmere

udmøntet.

Den foreslåede ordning omhandler alene den del af de oven-

stående produkter, som ikke er emballage. Det drejer sig

således om drikkevarebeholdere og drikkebægre, der sælges

som et produkt i sig selv, og som altså ikke anvendes til

pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producent el-

ler importør til brugeren eller forbrugeren eller præsentation

af varer. Der er tale om produkter, der sælges ikke-påfyldte

i supermarkeder m.v. med henblik på påfyldning og brug

hjemme hos forbrugeren og i virksomheder, herunder for

eksempel engangsglas, -krus og -kopper, der anvendes til at

drikke af hos forbrugeren eller i en virksomhed, og som ikke

anvendes til salg eller præsentation af et produkt.

Det udvidede producentansvar for drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, inde-

holder en forpligtelse til at afholde de nødvendige omkost-

ninger i forhold til håndtering af affald fra drikkevarebehol-

dere og drikkebægre af engangsplast. For nærmere om om-

kostningerne under producentansvaret henvises til bemærk-

ningerne nedenfor til det foreslåede stk. 2. Producenterne

skal opfylde forpligtelserne efter stk. 1 forholdsmæssigt i

forhold til deres markedsandel. For nærmere om beregnin-

gen af markedsandelen henvises til bemærkningerne til det

foreslåede stk. 2.

Reglerne om udvidet producentansvar for drikkevarebehol-

dere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage,

vil fortsat skulle sikre, at de omkostninger, der er relateret

til indsamling af affald fra engangsplastprodukterne fra hus-

holdningerne og til håndteringen heraf, dækkes af producen-

ter og importører af disse produkter eller af en kollektiv

ordning på deres vegne.

Med den foreslåede nyaffattelse udgår henvisningen til an-

dre regler fastsat i medfør miljøbeskyttelseslovens § 44 og

§ 45, stk. 2. Der tilsigtes hermed ikke en indholdsmæssig

ændring af retstilstanden. Bestemmelsen i § 9 s, stk. 1, vil

efter den foreslåede ændring som udgangspunkt fortsat have

forrang for regler udstedt i medfør af § 44 om håndtering

af affald generelt og § 45, stk. 2, og regler udstedt i medfør

heraf om kommunalbestyrelsens ansvar for håndtering af

affald. Dog vil producentens organisatoriske ansvar kunne

begrænses til et finansielt ansvar efter reglerne i det foreslå-

ede i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., som i medfør af det foreslåede §

9 s, stk. 2, vil være tilsvarende gældende for det udvidede

producentansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, der ikke er emballage.

Ligeledes vil kommunalbestyrelsen fortsat kunne tilbyde

indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

118

fra affaldsproducerende virksomheder i de tilfælde, der er

nævnt i lovens § 49 d, stk. 2 og 3.

Det er hensigten, at organiseringen af affald fra affaldspro-

ducerende virksomheder af drikkevarebeholdere og drikke-

bægre af engangsplast, der ikke er emballage, skal følge de

til enhver tid gældende regler for indsamling og håndtering

af genanvendeligt erhvervsaffald.

Som udgangspunkt omfatter forpligtelsen efter det foreslåe-

de stk. 1 et ansvar for affald fra drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, som

den pågældende importør eller producent selv har markeds-

ført. Dog kan pligten også opfyldes gennem hel eller delvis

tilbagetagning af tilsvarende affald fra andre producenter

eller importører under en tildelingsordning, jf. bemærknin-

gerne til det foreslåede § 9 p, stk. 1.

Det afgørende for opfyldelse af et udvidet producentansvar

er, at det er producentens eller importørens ansvar for egen

regning at foranstalte indsamling og affaldshåndtering. Dette

indebærer, at i det omfang producenten eller importøren

ikke selv ønsker at påtage sig den fysiske tilbagetagning,

har producenten eller importøren initiativforpligtelsen til at

indgå i en ordning, hvorved det pågældende affald håndte-

res. Det udvidede producentansvar kan opfyldes gennem en

kollektiv ordning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 1, gennemfører engangsplastdirektivets

artikel 8, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at

der udarbejdes ordninger for udvidet producentansvar for

produkter oplistet i direktivets bilag, del E, herunder drikke-

varebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er

emballage, i overensstemmelse affaldsdirektivets artikel 8

og 8 a.

Det følger af det foreslåede

§ 9 s, stk. 2,

at bestemmelserne

i lovens § 9 p, stk. 15 og 17, og regler fastsat i medfør

af lovens § 9 p, stk. 2-14, 16 og 18-20, finder tilsvarende

anvendelse på det udvidede producentansvar for drikkeva-

rebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er

emballage, jf. stk. 1.

Det foreslåede § 9 s, stk. 2, medfører for det første, at

det foreslåede § 9 p, stk. 15, om at kommunalbestyrelsens

fastsætter og opkræver gebyrer fra producenter eller disse

kollektive ordninger og stk. 17 om afskæring af klagead-

gang i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelser efter det

foreslåede stk. 15, finder direkte anvendelse på det udvidede

producentansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, der ikke er emballage, hvorfor der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19.

Det er hensigten ved bekendtgørelse at fastsætte regler for

det udvidede producentansvar for drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, i med-

før af § 9 p, stk. 3-14, 18 og 19. Der forventes således

bl.a. fastsat regler om afholdelse og fordeling af omkostnin-

ger forbundet med opfyldelse af indsamlings-, transport-,

behandlings-, oplysnings- og dataindberetningsforpligtelser

(jf. stk. 4), om opgørelse og oplysningspligter vedr. mæng-

den og kategorier m.v. af de markedsførte drikkevarebehol-

dere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage,

herunder om eksporterede mængder og om hvorvidt forplig-

telsen efter stk. 1 er overdraget til en kollektiv ordning (jf.

stk. 5, 12 og 14), om tildelingsordning m.v., herunder for

betalingsforpligtelser til dækning af kommunalbestyrelsens

omkostninger, for kommunalt indsamlet husholdningsaffald

og erhvervsaffald sammenblandet hermed (jf. stk. 6), om

pligt til at overtage affald, der ikke er emballageaffald

(jf. stk. 7), om betalingsforpligtelser til dækning af kommu-

nalbestyrelsens eller de affaldsproducerende virksomheders

indsamling, transport og behandling af affald fra erhverv (jf.

stk. 8), om udnævnelse af repræsentant i forbindelse med

salg i en anden EU-medlemsstat (jf. stk. 9), om opfyldelse

af nærmere fastsatte mål for håndtering af affald og om of-

fentligt tilgængeliggørelse af oplysninger om målopfyldelse

(jf. stk. 10 og 14), om oplysningspligt over for brugere af

produkterne (jf. stk. 11 og 14), om oplysninger og dokumen-

tation til brug for tilsynet med overholdelse af reglerne (jf.

stk. 13), om gebyrbetaling til dækning af miljøministerens

omkostninger forbundet med administration af det udvidede

producentansvar (jf. stk. 18) og om gebyrbetaling til dæk-

ning af offentlige myndigheders omkostninger forbundet

med oprydning og indsamling af affald (jf. stk. 19). Endvi-

dere vil der blive fastsat nærmere regler om hvem, der er

omfattet af forpligtelsen i stk. 1 (jf. stk. 3). For nærmere

herom, se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7-19, og

bemærkningerne til indsættelsen af § 9 p i miljøbeskyttelses-

loven ved lov nr. 807 af 9. juni 2020 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A,

L 112 som fremsat, side 35-41.

Endvidere vil miljøministeren for det udvidede producent-

ansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangs-

plast, der ikke er emballage, kunne fastsætte nærmere reg-

ler om kommunalbestyrelsens gebyrfastsættelse og -opkræv-

ning efter § 9 p, stk. 15, og om offentliggørelse m.v. af do-

kumentation for gebyrets sammensætning (jf. stk. 16) samt

nærmere regler om fastsættelse, opkrævning og indbetaling

af gebyr efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 18 og

19 (jf. stk. 20). For nærmere herom, se bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 19, vedrørende disse bestemmelser.

Det er hensigten at de gældende bestemmelser om opryd-

ningsansvar i bekendtgørelse om udvidet producentansvar

for visse engangsplastprodukter, og som er en udmøntning

af de gældende bemyndigelser i lovens § 9 s, stk. 3, 6, 9

og 10, om et oprydningsansvar for drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, videreføres, men med hjem-

mel i det foreslåede i § 9 p, stk. 19.

Det foreslåede har ligesom de gældende bestemmelser i lo-

vens § 9 s, stk. 2-12 til formål at gennemføre artikel 8, stk.

1 og 2, i engangsplastdirektivet, hvorefter medlemsstaterne

skal etablere udvidede producentansvarsordninger samt et

oprydningsansvar for alle engangsplastprodukter oplistet i

direktivets bilag, del E, som markedsføres i medlemsstaten,

i henhold til artikel 8 og 8 a i affaldsdirektivet.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

119

Der er således ikke med de foreslåede ændringer af § 9

s tiltænkt en materiel ændring af regelgrundlaget for det

udvidede producentansvar for drikkevarebeholdere og drik-

kebægre af engangsplast, som ikke er emballage, herunder

heller ikke for hjemmelgrundlaget for gennemførelse af be-

stemmelserne herom i artikel 8 i engangsplastdirektivet. Den

foreslåede nyaffattelse har således alene til formål at forenk-

le regelfastsættelsen vedrørende udvidet producentansvar for

drikkebægre og drikkevarebeholdere af engangsplast, der ik-

ke er emballage, sammenholdt med regelfastsættelsen ved-

rørende udvidet producentansvar for drikkebægre og drikke-

varebeholdere af engangsplast, der er emballage, og som

reguleres i § 9 p, som foreslået ændret, jf. lovforslagets § 1,

nr. 6-19.

Til nr. 21

Miljøbeskyttelseslovens § 9 t vedrører udvidet producentan-

svar for balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af

engangsplast.

Det følger af § 9 t, stk. 1, 1. pkt., at producenter og impor-

tører af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af

engangsplast forholdsmæssigt i forhold til deres markedsan-

del for egen regning skal afholde omkostninger forbundet

med oprydning af henkastet affald fra sådanne produkter

og håndtering heraf og oplysningstiltag for at forebygge og

reducere mængden af sådant henkastet affald. Det følger

af stk. 1, 2. pkt., at producenter og importører af filtre

til tobaksvarer af engangsplast endvidere forholdsmæssigt i

forhold til deres markedsandel for egen regning skal afholde

omkostninger forbundet med indsamling af affald heraf, der

er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer.

Af § 9 t, stk. 3, 1. pkt., følger, at miljøministeren skal

fastsætte regler om producenters og importørers afholdelse

og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af

forpligtelsen i § 9 t, stk. 1.

Bemyndigelsen i § 9 t, stk. 3, 1. pkt., er udnyttet til at fast-

sætte regler om gebyrbetaling i bekendtgørelse om udvidet

producentansvar for visse engangsplastprodukter. Reglerne

omfatter en pligt for producenter af vådservietter, balloner

og filtre til tobaksvarer af engangsplast til at betale et gebyr

pr. type engangsplastprodukt til Miljøstyrelsen til dækning

af omkostninger ved kommunalbestyrelsers og andre offent-

lige myndigheders oprydning af henkastet affald, den efter-

følgende transport og behandling heraf, og Miljøstyrelsens

oplysningstiltag med henblik på at reducere mængden af

henkastet affald. For filtre til tobaksvarer af engangsplast,

er det fastlagt, at gebyret også skal dække omkostninger

til indsamling af affald, der er kasseret i offentlige indsam-

lingssystemer samt den efterfølgende transport og behand-

ling heraf. Bekendtgørelsens gebyrbestemmelser træder i

kraft den 31. december 2024, og afløser pr. denne dato ge-

byrbestemmelser fastsat i medfør af § 9 t, stk. 3, i bekendt-

gørelse nr. 1113 af 17. august 2023 om udvidet producentan-

svar for filtre til tobaksvarer, der er engangsplastprodukter,

og som ophæves den 31. december 2024.

Der er ikke efter gældende ret tilstrækkelig klar hjemmel til

fastsættelse af regler om gebyrbetaling for myndighedsvare-

tagelse af oprydningsforpligtelser i forbindelse med affald

af vådservietter, balloner og tobaksfiltre af engangsplast, af

indsamlingsforpligtelser vedrørende tobaksfiltre af engangs-

plast og af oplysningstiltag for at forebygge og reducere

mængden af sådant henkastet affald.

Det følger af den foreslåede indsættelse af nyt

§ 9 t, stk. 4,

at miljøministeren fastsætter regler om, at producenter og

importører af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer

af engangsplast eller disses kollektive ordninger skal betale

gebyrer til dækning af offentlige myndigheders omkostnin-

ger forbundet med den enkelte myndigheds oprydning, ind-

samling eller udførelse af oplysningstiltag i relation til affald

af ovennævnte produkter, jf. nedenfor vedrørende hver af de

foreslåede bestemmelser i stk. 4, nr. 1-3.

Det følger af det foreslåede

stk. 4, nr. 1,

at miljøministeren

vil skulle fastsætte regler om, at producenter og importører

eller disses kollektive ordninger skal betale gebyrer til dæk-

ning af offentlige myndigheders omkostninger forbundet

med oprydning af henkastet affald fra balloner, vådservietter

og filtre til tobaksvarer af engangsplast og håndtering heraf.

Det følger af det foreslåede

stk. 4, nr. 2,

at miljøministeren

endvidere vil skulle fastsætte regler om, at producenter og

importører eller disses kollektive ordninger skal betale ge-

byrer til dækning af offentlige myndigheders omkostninger

forbundet med indsamling af affald fra filtre til tobaksvarer

af engangsplast, der er blevet kasseret i offentlige indsam-

lingssystemer, og håndtering heraf.

Det følger af det foreslåede

stk. 4, nr. 3,

at miljøministeren

endvidere vil skulle fastsætte regler om, at producenter og

importører eller disses kollektive ordninger skal betale ge-

byrer til dækning af offentlige myndigheders omkostninger

forbundet med oplysningstiltag for at forebygge og reducere

mængden af henkastet affald fra balloner, vådservietter og

filtre til tobaksvarer af engangsplast.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at miljøministeren

vil skulle fastsætte regler om, at producenter og importører

af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangs-

plast skal betale et gebyr til dækning af offentlige myn-

digheders faktiske omkostninger forbundet med oprydning,

indsamling og oplysningstiltag omfattet af det foreslåede

stk. 4, nr. 1-3.

For så vidt angår gebyrbetaling for myndigheders varetagel-

se af oplysningstiltag i henhold til regler fastsat i medfør

af det foreslåede § 9 t, stk. 4, nr. 3, skal forslaget ses i sam-

menhæng med den foreslåede nyaffattelse af § 9 t, stk. 6,

der bliver stk. 8, der bemyndiger miljøministeren til at fast-

sætte regler om, at miljøministeren for producenternes eller

importørernes regning eller at producenter og importører for

egen regning skal oplyse brugere af balloner, vådservietter

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

120

og filtre til tobaksvarer af engangsplast om tilgængelige

indsamlingsordninger og om bekæmpelse af henkastning af

affald fra balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af

engangsplast, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærkninger-

ne hertil.

Forslaget viderefører gældende ret, idet det dog tydeliggøres

på lovniveau, at miljøministeren bemyndiges til at fastsæt-

te regler om gebyrer, som skal betales af producenter og

importører af balloner, vådservietter og filtre til tobaksva-

rer af engangsplast, til dækning af de omkostninger, som

offentlige myndigheder har til oprydning, indsamling og op-

lysningstiltag.

Det følger af den foreslåede indsættelse af nyt

§ 9 t, stk. 5,

at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsæt-

telse, opkrævning og indbetaling af gebyr efter regler fastsat

i medfør af stk. 4, herunder regler om gebyrets størrelse og

skønsmæssige fastsættelse, om pris- og lønindeksregulering

heraf og om digital indbetaling af gebyret.

Fastsættelse af gebyrer for oprydningsforpligtelser vil som

på nuværende tidspunkt skulle ske på baggrund af eksterne

rapporter med kortlægning af kommunalbestyrelser, Natur-

styrelsens og Vejdirektoratets omkostninger til renhold og

oprydning, samt affaldsanalyser af henkastede og indsamle-

de mængder af affald fra de forskellige omfattede engangs-

plastprodukter.

Det vil også fremover være en forudsætning, at der hvert

tredje år foretages sådanne affaldsanalyser over de hen-

kastede og indsamlede mængder affald fra de enkelte en-

gangsplastprodukter samt opgørelser over kommunalbesty-

relses og andre offentlige myndigheders omkostninger til

renhold. Affaldsanalyser og opgørelser vil som på nuværen-

de tidspunkt fortsat inkludere både land- og bykommuner.

Det er fortsat hensigten, at interessenter inddrages i forbin-

delse med affaldsanalyser og i nødvendigt omfang også

frivillige organisationer, der har erfaring med oprydning i

naturen.

Herudover er det fortsat hensigten, at der hvert år foreta-

ges stikprøvevise opgørelser hos udvalgte kommuner og de

andre offentlige myndigheder over disses omkostninger til

renhold. Der vil dog være et vist rimeligt skøn forbundet

med at fastsætte de eksakte omkostninger til de offentlige

myndigheders renhold af affald fra de omfattede engangs-

plastprodukter og de enkelte produktkategoriers andel heraf,

idet der ikke foretages særskilt oprydning og indsamling af

de omfattede engangsplastprodukter.

Da der er stor forskel på behovet for renhold i kommunerne,

og behovet ændrer sig i løbet af året bl.a. på grund af vejr-

forhold og sæsonprægede aktiviteter vil affaldsanalyser og

opgørelser over offentlige myndigheders omkostninger til

renhold baseres på det generelle aktivitetsniveau vedrørende

renhold i det offentlige rum, som finder sted på tidspunktet

for affaldsanalyser og opgørelser.

Gebyrindtægter forbundet med gebyrordningen vil som efter

gældende ret blive allokeret til de offentlige myndigheder,

der varetager opgaven med renhold. Den andel af gebyrind-

tægterne, der vedrører statens omkostninger til renhold be-

vilges til Naturstyrelsen og Vejdirektoratet og vil på den

baggrund tilfalde råderummet, mens den andel af gebyrind-

tægterne, der vedrører kommunalbestyrelserne omkostnin-

ger, allokeres til disse på baggrund af Det Udvidede Total-

balanceprincip. En fordeling på baggrund af Det Udvidede

Totalbalanceprincip betyder dog, at de midler, der alloke-

res til den enkelte kommunalbestyrelse, ikke nødvendigvis

svarer til den enkelte kommunes faktiske omkostninger til

renhold, da der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem

principperne for fordeling og den enkelte kommunes fakti-

ske omkostninger til renhold.

Ud over omkostninger til oprydning og renhold er det

hensigten, at gebyrer fastsat i medfør af den foreslåede

bestemmelse også skal dække omkostninger til udførelse

af affaldsanalyser og opgørelser over offentlige myndighe-

ders omkostninger forbundet med oprydning m.v. til brug

for fastsættelse af gebyrer. Miljøministeren vil endvidere

kunne fastsætte regler om, at miljøministerens omkostninger

til administration og opkrævning af gebyrerne, vil kunne

gebyrfinansieres. Dette indebærer bl.a. omkostninger til fak-

turering, herunder udregning, fakturaoprettelse og løbende

udsendelse af fakturaer.

Gebyrer fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse vil

desuden skulle dække omkostningerne til statens varetagelse

af oplysningstiltag i henhold til regler fastsat i medfør af

den foreslåede nyaffattelse af § 9 t, stk. 6, der bliver stk.

8, med henblik på at forebygge og reducere mængden af

henkastet affald. Omkostninger til oplysningstiltag vil bl.a.

kunne omfatte omkostninger til udarbejdelse af informati-

onsmateriale, kampagneindsatser via sociale medier eller

øvrige landsdækkende medier og øvrige metoder til at op-

lyse om og fremme ansvarlig forbrugeradfærd med henblik

på at reducere henkastet affald fra balloner, vådservietter

og filtre til tobaksvarer af engangsplast, samt administration

forbundet hermed.

Det er hensigten, at gebyrerne administrativt fastsættes så-

ledes, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger,

der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte områ-

de. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på bag-

grund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af

årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller tak-

sten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mel-

lem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte

område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksi-

malt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette

omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at

udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budget-

vejledning, afsnit 2.3.1.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fast-

sættes regler om betalingsperiode og regler om, at gebyret

opkræves på grundlag af de oplysninger, som producenten

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

121

eller importøren har indberettet til producentregistret, jf. de

gældende bestemmelser i § 9 t, stk. 7, der med dette lovfor-

slag bliver stk. 9, og § 9 æ, stk. 1 og 2, dvs. oplysninger

om mængde og kategori af balloner, vådservietter og filtre

til tobaksvarer af engangsplast, der er markedsført.

Det er hensigten, at gebyrer fortsat vil blive differentieret

efter typen af det engangsplastprodukt (balloner, vådserviet-

ter og filtre til tobaksvarer af engangsplast), der markedsfø-

res, hvis dette er nødvendigt for, at gebyret afspejler den

enkelte produktkategoris andel af omkostningerne i gebyr-

ordningen. Gebyret kan for eksempel fastsættes som et gen-

nemsnitsgebyr pr. stk. eller kg. markedsført produkt.

Ved skønsmæssig fastsættelse af gebyr forstås, at såfremt

størrelsen af det gebyrbeløb, som påhviler en producent eller

importør, ikke kan opgøres på baggrund af producentens

oplysninger om markedsførte mængder indgivet efter regler

fastsat i medfør af den gældende bestemmelse i § 9 t, stk.

7, der bliver stk. 9, så kan gebyrets størrelse fastsættes på

baggrund af for eksempel et gennemsnit af en producents

eller importørs tidligere afgivne oplysninger om markeds-

førte mængder. Muligheden for skønsmæssig fastsættelse

af gebyrets størrelse har til formål at sikre, at producenter

ikke omgår betalingsforpligtelsen ved at undlade at afgive

korrekte oplysninger.

Fastsættelse af gebyrstørrelser efter det foreslåede stk. 5, bør

desuden kunne ske under hensyntagen til den almindelige

pris- og lønudvikling, så underfinansiering undgås. Det er

derfor hensigten, at der fastsættes regler om, at gebyrer fast-

sat efter stk. 5, reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af

det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk-

Administrativ Vejledning fra Finansministeriet.

Ved digital indbetaling forstås betaling med kort, ved

bankoverførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignen-

de. Gennemføres betalingen ikke på en af de beskrevne

måder, vil betalingen ikke betragtes som gennemført.

Det er hensigten, at ministeren i medfør af § 80, stk. 1, i

miljøbeskyttelsesloven som hidtil vil delegere kompetencen

til at fastsætte og opkræve gebyrer efter det foreslåede stk.

5, til Miljøstyrelsen.

Det forventes, at miljøministeren med hjemmel i § 80, stk.

2, i miljøbeskyttelsesloven, vil udstede regler om, at Miljø-

styrelsens fastsættelse af og opkrævning af gebyrer ikke skal

kunne påklages til anden administrativ myndighed.

De foreslåede bestemmelser sammenholdt med den forven-

tede udmøntning skal sikre fortsat gennemførelse af en-

gangsplastdirektivets artikel 8, stk. 1-3, hvorefter producen-

ter af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer skal

afholde omkostningerne til oprydning af henkastet affald

forårsaget af disse produkter, indsamling af affald fra disse

produkter, der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssy-

stemer, og til de oplysningsforpligtelser over for brugerne,

der følger af artikel 10 i engangsplastdirektivet.

Til nr. 22

Miljøbeskyttelseslovens § 9 t vedrører udvidet producentan-

svar for balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af

engangsplast.

Det følger af § 9 t, stk. 1, 1. pkt., 2. led, at producenter

og importører af balloner, vådservietter og filtre til tobaks-

varer af engangsplast forholdsmæssigt i forhold til deres

markedsandel for egen regning skal afholde omkostninger

forbundet med bl.a. oplysningstiltag for at forebygge og

reducere mængden af sådant henkastet affald.

Det følger af § 9 t, stk. 3, 1. pkt., at miljøministeren skal

fastsætte regler om producenters og importørers afholdelse

og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af

forpligtelsen i § 9 t, stk. 1.

Efter den gældende § 9 t, stk. 6, fastsætter miljøministeren

regler om producenters og importørers pligt til at oplyse

brugere af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af

engangsplast om tilgængelige indsamlingsordninger og om

bekæmpelse af henkastning af affald af balloner, vådserviet-

ter og filtre til tobaksvarer af engangsplast.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af

§ 9 t, stk. 6,

der bliver stk. 8, at miljøministeren fastsætter regler om, at

miljøministeren for producenternes eller importørernes reg-

ning eller at producenter og importører for egen regning skal

oplyse brugere af balloner, vådservietter og filtre til tobaks-

varer af engangsplast om tilgængelige indsamlingsordninger

og om bekæmpelse af henkastning af affald fra balloner,

vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast.

Ved tilgængelige indsamlingsordninger forstås ordninger for

indsamling og afhentning af affald, herunder indsamlings-

ordninger, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affal-

dets type og art for at lette en specifik affaldsbehandling.

Ved bekæmpelse af henkastning af affald fra balloner, våd-

servietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast, forstås

foranstaltninger, der tages for at undgå, at brugere af ballo-

ner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast,

bortskaffer disse produkter ved at efterlade dem i naturen og

dermed ikke foretager korrekt affaldshåndtering.

Med »for egen regning« menes, at en producent eller impor-

tør skal afholde alle omkostninger til at varetage de forplig-

telser, der pålægges producenten eller importøren at udføre i

medfør af den foreslåede bestemmelse.

Med »for producenternes regning« menes, at producenterne

og importørerne skal afholde omkostninger til de opgaver,

som ministeren pålægger andre at udføre på producentens

eller importørens vegne i medfør af den foreslåede bestem-

melse.

Der kan i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 9 t, stk.

6, der bliver stk. 8, alene fastsættes regler om, at miljømini-

steren skal varetage det organisatoriske ansvar for at oplyse

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

122

brugere af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer

af engangsplast, om tilgængelige indsamlingsordninger og

om bekæmpelse af henkastning af affald af de pågældende

engangsplastprodukter.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således i overens-

stemmelse med § 9 t, stk. 1, 1. pkt., at producenter og im-

portører fortsat vil have det finansielle ansvar for at oplyse

brugere af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer

af engangsplast, om tilgængelige indsamlingsordninger og

om bekæmpelse af henkastning af affald af de pågældende

engangsplastprodukter.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

det foreslåede § 9 t, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, hvorefter

ministeren bemyndiges til at skulle fastsætte regler om at

producenter og importører skal betale gebyrer til dækning

af de offentlige myndigheders omkostninger forbundet med

oplysningstiltag for at forebygge og reducere mængden af

henkastet affald fra balloner, vådservietter og filtre til to-

baksvarer af engangsplast, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, og

bemærkningerne hertil.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse udmøntes

ved, at miljøministeren vil skulle oplyse brugere af balloner,

vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast om

tilgængelige indsamlingsordninger og om bekæmpelse af

henkastning af affald fra balloner, vådservietter og filtre til

tobaksvarer af engangsplast.

Det er hensigten, at miljøministeren i medfør af § 80, stk. 1,

i miljøbeskyttelsesloven vil delegere sine oplysningsforplig-

telser til Miljøstyrelsen.

Til nr. 23

Det fremgår af § 9 t, stk. 8, at miljøministeren fastsætter

regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebrin-

ge og give oplysninger og dokumentation af enhver art til

brug for tilsynet med overholdelse af stk. 1 og regler fastsat

i medfør af § 9 t, stk. 2, 6 og 7, § 9 æ og § 9 å, stk. 3.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 9 t, stk. 8,

der

bliver stk. 10, at henvisningen til stk. 2, 6 og 7 ændres til

stk. 2, 8 og 9.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede

indsættelse af nye stk. 4 og 5 i § 9 t, jf. lovforslagets § 1, nr.

21.

Til nr. 24

Det fremgår af § 9 t, stk. 9, at miljøministeren fastsætter

regler om, hvordan og i hvilken form oplysningerne efter §

9 t, stk. 6-8, skal afgives.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 9 t, stk. 9,

henvisningen til stk. 6-8 ændres til stk. 8-10.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede

indsættelse af nye stk. 4 og 5 i § 9 t, jf. lovforslagets § 1, nr.

21.

Til nr. 25

Overskriften før den gældende bestemmelse i § 9 u i lov om

miljøbeskyttelse er

”Udvidet

producentansvar for batterier

og akkumulatorer”.

Det foreslås, at overskriften før § 9 u affattes ”Udvidet

producentansvar for batterier – supplerende bestemmelser til

batteriforordningen”

Formålet med ændringen er at tydeliggøre, at de nye be-

stemmelser for udvidet producentansvar for batterier samt

tilpasningen af gældende bestemmelser, der foreslås med

nærværende lovforslag, supplerer batteriforordningen.

Det foreslås desuden at tilpasse overskriften til batterifor-

ordningens benævnelse af batterier, således at ”akkumulato-

rer”

udgår. Forslaget har alene til hensigt at opdatere loven

rent begrebsmæssigt i overensstemmelse med batteriforord-

ningen, som alene bruger betegnelsen ”batterier” til forskel

fra batteridirektivet, der bruger betegnelsen ”batterier- og

akkumulatorer”.

Det følger således af forordningens artikel 3, stk. 1, nr. 1,

at der ved ”batteri” i forordningen forstås enhver enhed,

med internt eller eksternt lager, der leverer elektrisk energi,

som frembringes ved direkte omdannelse af kemisk energi,

og som består af en eller flere ikkegenopladelige eller gen-

opladelige battericeller eller -moduler eller af pakker heraf,

herunder et batteri, der har været genstand for forberedelse

til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring

eller genfremstilling.

Akkumulatorer indgår således i forordningens batteridefini-

tioner og anvendelsesområde, hvorfor den foreslåede æn-

dring ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Den foreslåede ændring af overskriften før § 9 u skal sam-

menholdes med lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf følger, at

den foreslåede ændring vil træde i kraft den 18. august

2025, som er den dato, hvorfra batteriforordningen vil finde

anvendelse.

Til nr. 26

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 1, skal produ-

center og importører af bærbare batterier og akkumulatorer

forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen

regning foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af

udtjente bærbare batterier og akkumulatorer.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 2, fastsætter

miljøministeren nærmere regler om producenters og impor-

tørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder pligt til

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

123

at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering,

af affald af bærbare batterier og akkumulatorer.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 3, skal produ-

center og importører af bærbare batterier og akkumulatorer

finansiere den kommunale indsamling af udtjente bærbare

batterier og akkumulatorer samt udgifter i forbindelse med

opkrævning og udbetaling af betalingen, herunder etablering

af systemer, vedligeholdelse, drift og administration af op-

krævning og udbetaling. Udgiften udgør 5,05 kr. pr. kg mar-

kedsførte bærbare batterier og akkumulatorer. Beløbet pris-

og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansmini-

steriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det

regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele ørebe-

løb.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 4, kan mil-

jøministeren fastsætte regler om indbetaling, angivelse og

opkrævning af betalingen efter stk. 3, herunder regler om

registrering, betalingsperiode, tilbagebetaling, renter og kla-

ge m.v., samt at indbetaling skal ske elektronisk. Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om videregivelse til den pri-

vate organisation, jf. lovens § 9 ø, af oplysninger indberettet

i forbindelse med indbetaling.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 5, kan skatte-

ministeren fastsætte nærmere regler om indbetaling og angi-

velse, herunder at indbetaling skal ske elektronisk, hvis der

i medfør af lovens § 80, stk. 1, fastsættes regler om, at

indbetaling skal ske til told- og skatteforvaltningen.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 6, fastsætter

miljøministeren regler om, hvorledes markedsandelen, jf.

stk. 1, fastsættes, herunder hvordan markedsandelen bereg-

nes på grundlag af de mængder, der er registreret i produ-

centregisteret nævnt i lovens § 9 æ.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 7, kan miljømi-

nisteren fastsætte regler om en tildelingsordning for udtjente

bærbare batterier og akkumulatorer, herunder om tidsfrister

for afhentning og regler om, hvornår den private organisa-

tion, jf. lovens § 9 ø, kan få tredjemand til at udføre opgaven

for producentens eller importørens regning.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 8, kan miljømi-

nisteren fastsætte regler om, at producenter og importører

skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse

efter stk. 1, og regler om, at redegørelsen skal afgives til

ministeren eller det i lovens § 9 æ nævnte producentregi-

ster. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 9, kan miljømi-

nisteren fastsætte regler om, at producenter og importører

kan undtages fra kravet i stk. 1, hvis producenten eller im-

portøren i forhold til det danske markeds størrelse markeds-

fører meget små mængder bærbare batterier og akkumulato-

rer i Danmark.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 u, stk. 10, kan mil-

jøministeren fastsætte regler om, hvorledes betalingen fra

producenter og importører, jf. stk. 3, skal fordeles til kom-

munerne, herunder at fordelingen kan ske i henhold til afta-

ler mellem en juridisk enhed af producenter og importører

og kommunerne.

De gældende bestemmelser i § 9 u, stk. 1-10, er en imple-

mentering af batteridirektivet, som er nærmere udmøntet i

bekendtgørelse nr. 1453 af 7. december 2015 om batterier

og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer

(herefter batteribekendtgørelsen).

Efter den gældende bestemmelse i § 9 v, stk. 1, kan miljømi-

nisteren fastsætte regler om, at producenter og importører

af industribatterier og -akkumulatorer skal tilbagetage og

særskilt håndtere et udtjent industribatteri eller en udtjent

industriakkumulator uanset dets kemiske sammensætning og

oprindelse, når de markedsfører et nyt industribatteri eller

en ny industriakkumulator, og at producenter og importører

ligeledes er forpligtet til at tilbagetage og særskilt håndtere

udtjente industribatterier eller -akkumulatorer fra slutbruge-

ren, hvis producenten eller importøren har markedsført indu-

stribatteriet eller -akkumulatoren, jf. dog stk. 4.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 v, stk. 2, fastsætter

miljøministeren nærmere regler om producenters og impor-

tørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder pligt til

at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering,

af affald af industribatterier og -akkumulatorer.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 v, stk. 3, kan mil-

jøministeren fastsætte regler om tilbagetagning af industri-

batterier og -akkumulatorer, jf. stk. 1, herunder regler om

slutbrugernes mulighed for at få oplysninger om, hvem der

er producent eller importør af et industribatteri eller en indu-

striakkumulator.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 v, stk. 4, kan miljømi-

nisteren fastsætte regler om, at industribatterier og -akkumu-

latorer, som kan være håndholdte, skal indgå i tildelingsord-

ningen for bærbare batterier og akkumulatorer, jf. § 9 u, stk.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 v, stk. 5, kan mil-

jøministeren kan fastsætte regler om, at producenter og im-

portører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres

forpligtelse efter stk. 1, og regler om, at redegørelsen skal

afgives til ministeren eller det i § 9 æ nævnte producentregi-

ster. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 v, stk. 6, kan pro-

ducenter og importører og brugere af industribatterier og

-akkumulatorer indgå aftaler om, at slutbrugerne finansierer

tilbagetagning og særskilt håndtering.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 w, stk. 1, skal pro-

ducenter og importører af bilbatterier og -akkumulatorer i

forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte

tilbagetagning og særskilt håndtering af udtjente bilbatterier

og -akkumulatorer. Producenter og importører skal oprette

ordninger for tilbagetagning i slutbrugernes nærhed, med-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

124

mindre tilbagetagning sker i forbindelse med de ordninger,

der er nævnt i § 9 q, stk. 1. Miljøministeren fastsætter regler

om den geografiske fordeling af modtagepladser.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 w, stk. 2, fastsætter

miljøministeren nærmere regler om producenters og impor-

tørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder pligt til

at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering,

af affald af bilbatterier og -akkumulatorer.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 w, stk. 3, fastsæt-

ter miljøministeren regler om, hvorledes markedsandelen

fastsættes, herunder hvordan markedsandelen beregnes på

grundlag af de mængder, der er registreret i producentregi-

steret nævnt i § 9 æ.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 w, stk. 4, kan mil-

jøministeren fastsætte regler om en tildelingsordning for

udtjente bilbatterier og -akkumulatorer, herunder om den

geografiske fordeling mellem producenter og importører,

tidsfrister for afhentning, og regler om, hvornår den private

organisation, jf. § 9 ø, kan få tredjemand til at udføre opga-

ven for producentens eller importørens regning.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 w, stk. 5, kan miljø-

ministeren fastsætte regler om, at producenter og importører

skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse

efter stk. 1, og regler om, at redegørelsen skal afgives til

ministeren eller producentregisteret i § 9 æ. Oplysningerne

kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 w, stk. 6, kan produ-

center, importører og brugere af bilbatterier og -akkumulato-

rer fra erhvervsmæssige køretøjer indgå aftaler om, at slut-

brugerne finansierer tilbagetagning og særskilt håndtering.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 1, fastsæt-

ter miljøministeren regler om producenters, importørers og

forhandleres pligt til at oplyse slutbrugere af batterier og

akkumulatorer om de potentielle virkninger for miljøet og

menneskers sundhed af de stoffer, der benyttes i batterier og

akkumulatorer, hensigtsmæssigheden af ikke at bortskaffe

udtjente batterier og akkumulatorer sammen med usorteret

husholdningsaffald, men at deltage i de særskilte indsam-

lingsordninger, de indsamlings- og genanvendelsesordnin-

ger, som slutbrugerne har til rådighed, og slutbrugernes rolle

i forbindelse med genanvendelsen af udtjente batterier og

akkumulatorer. Endvidere kan miljøministeren fastsætte reg-

ler om producenters, importørers og forhandleres pligt til at

oplyse om betydningen af den påførte mærkning i forbindel-

se med markedsføring af batterier og akkumulatorer. Oplys-

ningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 2, skal pro-

ducenter og importører af bærbare batterier og akkumula-

torer afholde offentlige oplysningskampagner. Miljøministe-

ren fastsætter de nærmere regler herom, herunder regler om

indhold og omfang.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 3, fastsætter

miljøministeren regler om, at apparater, hvori batterier og

akkumulatorer er indbyggede eller indeholdte, skal ledsages

af en vejledning, der viser, hvordan de kan fjernes på en

sikker måde, og om nødvendigt arten af det indbyggede

batteri eller den indbyggede akkumulator. Miljøministeren

fastsætter ligeledes regler om undtagelser fra denne vejled-

ningspligt.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 4, må slutbru-

gerne ved salg af nye bærbare batterier og akkumulatorer

ikke gøres særskilt bekendt med omkostningerne ved ind-

samling, behandling og genanvendelse af udtjente bærbare

batterier og akkumulatorer.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 5, kan miljø-

ministeren fastsætte regler om producenters og importørers

pligt til at give oplysninger om mængde, type og kemisk

sammensætning af batterier og akkumulatorer, der er mar-

kedsført, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyt-

tiggjort, om den eksporterede mængde tilbagetaget affald og

oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter stk. 2, § 9 u,

stk. 1, § 9 v, stk. 1, og § 9 w, stk. 1, er overdraget til andre.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 6, kan miljø-

ministeren fastsætte regler om producenters og importørers

pligt til at tilvejebringe og give oplysninger af enhver art om

etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen

med overholdelse af reglerne i stk. 2, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk.

1, og § 9 w, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 9 u, stk. 8,

§ 9 v, stk. 6, og § 9 w, stk. 5.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 7, fastsætter

miljøministeren regler om producenters og importørers pligt

til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshånd-

tering offentligt tilgængelige.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 x, stk. 8, fastsætter

miljøministeren regler om, hvordan og i hvilken form op-

lysninger efter stk. 5 og 6 skal afgives, og om, hvordan

oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering efter

stk. 7 skal gøres offentligt tilgængelige.

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens

§ 9 z, stk. 1, kan forpligtelserne efter blandt andet § 9 u,

stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, opfyldes

gennem deltagelse i en kollektiv ordning. Efter den gælden-

de bestemmelse i lovens § 9 z, stk. 2, kan miljøministeren

fastsætte regler, hvorefter forpligtelserne efter regler udstedt

i medfør af blandt andet § 9 x, stk. 1, og § 9 x, stk. 5-8,

helt eller delvis kan opfyldes gennem deltagelse i en kollek-

tiv ordning, hvis producenter og importører er tilsluttet en

sådan ordning.

De gældende bestemmelser i §§ 9 u-x og § 9 z, stk. 1 og

2, er en implementering af batteridirektivet, som er nærmere

udmøntet i bekendtgørelse nr. 1453 af 7. december 2015 om

batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumu-

latorer (herefter benævnt batteribekendtgørelsen).

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 9 z, stk. 3,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

125

nr. 2, kan miljøministeren fastsætte regler for de kollektive

ordninger, hvorefter de kollektive ordninger skal graduere

de finansielle bidrag fra producenter og importører efter

nærmere fastsatte kriterier.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 9 z, stk. 5,

fastsætter miljøministeren regler for kollektive ordningers

pligt til at gøre oplysninger om ejerskab, medlemmer af

ordningen, økonomiske bidrag til ordningen fra producenter

og importører og udvælgelsesproceduren for affaldshåndte-

ringsoperatører offentligt tilgængelige. Miljøministeren fast-

sætter regler om, hvordan oplysninger gøres offentligt til-

gængelige.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 9 z, stk. 6, fast-

sætter miljøministeren regler om, at de kollektive ordninger

forpligtes til at føre passende egenkontrol med overholdelse

af kriterier for graduerede bidrag fastsat i medfør af lovens §

9 z, stk. 3, nr. 2, med egne økonomiske forvaltninger og med

kvaliteten af de data, som den kollektive ordning indsamler

og rapporterer på vegne af producenter og importører i hen-

hold til lovens § 9 z, stk. 1.

Bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 3, nr. 2,

og stk. 5 og 6, er en implementering af affaldsdirektivet og

ikke nærmere udmøntet for så vidt angår batterier.

Bestemmelser om det udvidede producentansvar for bærba-

re batterier, industribatterier og bilbatterier, herunder om

organisering af indsamlingen af bærbare batterier og finan-

siering heraf samt bestemmelser om producenters og øvrige

aktørers oplysnings- og vejledningspligt overfor slutbrugere

af batterier er direkte reguleret i kapitel 8 i batteriforordnin-

gen. Batteriforordningens kapitel 8 finder anvendelse den

18. august 2025.

Det foreslås at ophæve lovens

§§ 9 u-x

og i stedet indsætte

en ny

§ 9 u.

Det foreslåede vil medføre, at bestemmelser i batteribe-

kendtgørelsen, der udmønter de gældende bestemmelser i

lovens §§ 9 u-x, automatisk ophæves, når bestemmelserne

i miljøbeskyttelsesloven ophæves den 18. august 2025. Be-

kendtgørelsen vil således blive tilpasset i overensstemmelse

herned. Det foreslåede medfører således en ophævelse af

nationale regler, da batteriforordningen træder i stedet.

Med det foreslåede

§ 9 u, stk. 1,

bemyndiges miljøministe-

ren til at fastsætte regler om pligt for producenter af batte-

rier til at udpege en producentansvarsorganisation, der er

godkendt i henhold til artikel 58 i batteriforordningen, til på

deres vegne at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet

producentansvar i henhold til batteriforordningen og regler

udstedt i medfør af loven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at miljøministeren

kan fastsætte regler, der forpligter producenter af batterier til

at udpege en producentansvarsorganisation, der er godkendt

efter batteriforordningens artikel 58, med henblik på at vare-

tage producentens forpligtelser efter forordningen, jf. dennes

artikel 57, og efter regler udstedt i medfør af de foreslåede

bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven om yderligere krav

til sikkerhedsstillelse og indgåelse af kontrakt efter de nye

bestemmelser i § 9 u, stk. 2 og 3, jf. nedenfor. Sådanne

regler vil medføre, at det er pligtigt for en producent af

batterier at være medlem af en producentansvarsordning, og

at producenter således ikke vil kunne varetage producentan-

svaret eller opnå en godkendelse efter forordningens artikel

58 individuelt.

Fastsættelse af regler om pligtigt medlemskab af en produ-

centansvarsorganisation vil endvidere medføre, at den af

producenten udpegede producentorganisation vil være for-

pligtet til at opfylde registreringen for den enkelte produ-

cent i producentregistret efter forordningens artikel 55, stk.

6, medmindre andet er angivet af den kompetente myndig-

hed. Det forventes, at kompetencen til at drive producentre-

gistret for batterier fortsat vil være henlagt til den producen-

tregisteransvarlige organisation (Dansk Producentansvar), jf.

det foreslåede under lovforslagets § 1, nr. 46.

Hvis en producent melder sig ud af en producentansvarsor-

ganisation, vil virkningen af regler udstedt i medfør af den

foreslåede bemyndigelse være, at producenten skal melde

sig ind i en producentansvarsorganisation og meddele dette

til producentregistret efter reglerne herom i batteriforordnin-

gen.

Det fremgår af forordningens artikel 55, stk. 12, at produ-

centen eller, hvis det er relevant, den bemyndigede repræ-

sentant for det udvidede producentansvar eller den produ-

centansvarsorganisation, som er udpeget på vegne af de

producenter, den repræsenterer, underretter uden unødig for-

sinkelse den kompetente myndighed om enhver ændring

i oplysningerne i registreringen og om eventuelt endeligt

ophør for så vidt angår tilgængeliggørelse på markedet på

medlemsstatens område af de batterier, der er omhandlet i

registreringen.

Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel til at sup-

plere batteriforordningens artikel 58, stk. 1, 2. led., hvorefter

medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der gør det

obligatorisk at udpege en producentansvarsorganisation.

Sådanne foranstaltninger skal efter forordningen begrundes

på grundlag af de specifikke karakteristika for en given

kategori af batterier, der bringes i omsætning, og relaterede

affaldshåndteringskarakteristika. Det er hensigten at fastsæt-

te regler om pligtigt medlemskab af en godkendt producen-

tansvarsorganisation for kategorierne bærbare batterier og

batterier til lette transportmidler (såkaldte ”LMT-batterier”),

idet sådanne regler kan begrundes i, at der inden for de

anførte kategorier er mange små individuelle producenter

samtidig med, at der er indsamlingsmål for begge kategori-

er i batteriforordningen, jf. forordningens artikel 59, stk. 3

(bærbare batterier) og artikel 60, stk. 3 (LMT-batterier). Der

er aktuelt ikke indsamlingsmål for de øvrige kategorier af

batterier (industri-, start- og elbilbatterier).

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

126

Der kan dog vise sig et behov for, at miljøministeren kan

fastsætte regler om pligtigt medlemskab af godkendte pro-

ducentansvarsorganisationer for de øvrige kategorier af bat-

terier i forordningen (industri-, start- og elbilbatterier), hvor-

for det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse også

kan medføre, at miljøministeren for så vidt angår disse ka-

tegorier kan fastsætte regler om pligtigt medlemskab af en

godkendt producentansvarsorganisation, såfremt dette kan

begrundes i kategoriernes specifikke karakteristika og rela-

terede affaldshåndteringskarakteristika.

Miljøministeren vil ved udnyttelsen af den foreslåede be-

myndigelse til fastsættelse af regler om pligtigt medlemskab

af en godkendt producentansvarsorganisation for batterier

også skulle fastsætte regler for producentansvarsorganisatio-

nen efter det foreslåede i § 9 u, stk. 4, nr. 1-3, jf. nedenfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2.1 i de almindelige be-

mærkninger.

Med det foreslåede

§ 9 u, stk. 2,

bemyndiges miljøministe-

ren til at fastsætte regler om supplerende krav til den ga-

ranti, som producenter af batterier eller udpegede producen-

tansvarsorganisationer skal stille efter batteriforordningens

artikel 58, stk. 7, herunder om garantiens størrelse, hvem der

kan træffe afgørelse om garantien, hvem der kan disponere

over garantien, og under hvilke omstændigheder disponerin-

gen kan ske.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at miljø-

ministeren kan fastsætte supplerende krav til den garanti,

som producenter eller disses producentansvarsorganisationer

skal stille efter forordningens artikel 58, stk. 7, til dækning

af de omkostninger i forbindelse med affaldshåndteringsak-

tiviteter, som producenten eller den producentansvarsorgani-

sationen skal betale i tilfælde af manglende overholdelse

af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, her-

under i tilfælde af endeligt ophør af deres aktiviteter eller

insolvens.

Det følger af forordningens artikel 58, at producenten eller

dennes producentorganisation i forbindelse med producen-

tens eller dennes producentansvarsorganisations ansøgning

om godkendelse skal kunne stille den garanti, som vil være

et vilkår for godkendelsen. Det er således hensigten, at mil-

jøministeren i medfør af den foreslåede bestemmelse fast-

sætte regler om, at garantien skal stilles efter den kompeten-

te myndigheds anvisninger, for eksempel i form af en bank-

garanti, samt regler om beregning af garantiens størrelse un-

der hensyn til producentens eller dennes producentansvars-

organisations årlige indberetning af markedsførte mængder

efter forordningens artikel 75, samt producentens eller den-

nes producentansvarsorganisations forholdsmæssige tilbage-

tagningspligt i forhold til den årlige indberetning. Det er

hensigten, at Miljøstyrelsen, som kompetent myndighed ef-

ter regler fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 89

a, stk. 1, skal administrere godkendelsesordningen efter for-

ordningens artikel 58. Udmøntningen af den foreslåede be-

stemmelse vil således medføre, at producenten eller dennes

producentansvarsorganisation skal kunne stille den garanti,

som vil være et vilkår for godkendelsen, efter Miljøstyrel-

sens anvisning i forbindelse med godkendelsesansøgningen

efter forordningens artikel 58.

Det er desuden hensigten, at miljøministeren fastsætter nær-

mere regler om, hvem og hvordan der kan disponeres over

garantien i tilfælde af endeligt ophør af producentens eller

dennes kollektive ordnings aktiviteter eller insolvens. Det er

herunder hensigten at fastsætte regler, hvorefter den kompe-

tente myndighed kan frigive en garanti, såfremt den pågæl-

dende producent eller dennes producentansvarsorganisation,

der har stillet sikkerheden, ikke indsamler og/eller affalds-

håndterer det affald, som de er forpligtede til efter batterifor-

ordningen. Garantien frigives således til de øvrige producen-

ter eller den producentansvarsorganisation, der afhenter og

affaldshåndterer en forøget mængde affald svarende til den

mængde, som garantien skulle dække.

Den foreslåede bestemmelse indeholder således hjemmel

til at supplere batteriforordningens artikel 58, stk. 7, hvor-

efter medlemsstaterne kan fastsætte yderligere krav til den

garanti, som en producent i tilfælde af individuel opfyldelse

af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, og

producentansvarsorganisationer i tilfælde af kollektiv opfyl-

delse af udvidet producentansvar, skal stille til dækning af

de omkostninger i forbindelse med affaldshåndteringsaktivi-

teter, som producenten eller dennes producentansvarsorgani-

sation skal betale i tilfælde af manglende overholdelse af

forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, herun-

der i tilfælde af endeligt ophør af deres aktiviteter eller

insolvens.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2.2 i de almindelige be-

mærkninger.

Med det foreslåede

§ 9 u, stk. 3,

bemyndiges miljøministe-

ren til at fastsætte regler om, at indsamlingssteder omfattet

af batteriforordningens artikel 59, stk. 2, litra a, artikel 60,

stk. 2, litra a, eller artikel 61, stk. 1, litra a-d, kun må ind-

samle udtjente batterier, hvis indsamlingsstedet har indgået

en kontrakt med producenten af batterier eller udpegede pro-

ducentansvarsorganisationer og om dokumentation herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at miljø-

ministeren i regler kan fastsætte krav om, at de indsamlings-

steder, som producenterne eller disses producentansvarsor-

ganisationer har valgt at etablere et samarbejde med om

indsamlingen af de udtjente batterier i overensstemmelse

med forordningen, skal indgå en kontrakt om samarbejdet,

før indsamlingsstedet må indgå i producentens eller dennes

producentansvarsorganisations indsamlingsnetværk.

Det er hensigten at fastsætte krav på bekendtgørelsesniveau

om indgåelse af kontrakt for så vidt angår alle kategorier af

batterier (bærbare batterier, batterier til lette køretøjer, indu-

stri-, start- og elbilbatterier). Såfremt miljøministeren finder,

at det ikke er relevant eller nødvendigt for alle kategorier af

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

127

batterier, kan ministeren dog vælge kun at fastsætte kravet

for nogle kategorier.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler i medfør af

bestemmelsen om, at producenterne eller disses producen-

tansvarsorganisationer skal kunne dokumentere og fremvi-

se kontrakten, der er indgået med indsamlingsstedet, efter

anmodning fra tilsynsmyndigheden i forbindelse med ansøg-

ning om godkendelse efter forordningens artikel 58 til doku-

mentation for producentens eller dennes producentansvars-

organisations tilrettelæggelse af indsamlingen. Det fremgår

således af forordningens artikel 58, stk. 2, litra a og b, at der

kun gives godkendelse, hvis det af producenten eller dennes

producentansvarsordning kan påvises, at producenten eller

dennes producentansvarsorganisation har truffet tilstrækkeli-

ge foranstaltninger i forhold til kravene til indsamling og

affaldshåndtering i affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra

a-d, og i forordningens kapitel 8.

Den foreslåede bestemmelse indeholder således hjemmel til

at supplere batteriforordningens artikel 59, stk. 6, for så vidt

angår bærbare batterier, artikel 60, stk. 7, for så vidt angår

batterier til lette køretøjer, samt artikel 61, stk. 1, 2. led,

for så vidt angår industri-, start- og elbilbatterier. Det følger

heraf, at medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger med

henblik på at kræve, at de enheder, der er omhandlet i for-

ordningens artikel 59, stk. 2, litra a, artikel 60, stk. 2, litra

a, samt artikel 61, stk. 1, kun må indsamle udtjente batterier,

hvis de har indgået en kontrakt med producenterne eller

producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel

57, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2.2 i de almindelige be-

mærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 9 u, stk. 4, nr. 1,

fastsætter miljøministeren regler om pligt for producentan-

svarsorganisationer for batterier, der er udpeget efter batteri-

forordningen eller i overensstemmelse med regler fastsat i

medfør af bestemmelsens stk. 1, til at gøre oplysninger om

ejerskab, medlemmer af organisationen, økonomiske bidrag

til organisationen fra producenter og udvælgelsesproceduren

for affaldshåndteringsoperatører offentligt tilgængelige. Mil-

jøministeren fastsætter i den forbindelse regler om, hvordan

oplysninger gøres offentligt tilgængelige.

Det følger heraf, at miljøministeren skal fastsætte regler,

der forpligter producentansvarsorganisationer for batterier til

at oplyse, hvem der ejer producentansvarsorganisationen og

hvilke medlemmer producentansvarsorganisationen har.

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges miljøministe-

ren endvidere til at forpligte producentansvarsorganisatio-

nerne til at oplyse de vejledende priser/bidrag for producen-

ter, der er medlem af producentansvarsorganisationen. Dette

med henblik på at skabe gennemsigtighed i markedet og så-

ledes sikre, at de bidrag, som producenter betaler til produ-

centansvarsorganisationerne, ikke overstiger de nødvendige

omkostninger til affaldshåndtering.

Oplysninger om økonomiske bidrag til producentansvarsor-

ganisationerne kan undtages fra oplysningspligten efter af-

faldsdirektivets artikel 8 a, stk. 8, og herunder miljøoplys-

ningslovens regler om undtagelse fra aktindsigt, da det vur-

deres, at der er tale om miljøoplysninger. Der skal efter

retspraksis og ombudsmandspraksis være tale om oplysnin-

ger med væsentlig økonomisk betydning, før oplysningerne

kan undtages. Rene prisoplysninger er efter gældende rets-

praksis og ombudsmandspraksis ikke omfattet heraf, hvorfor

de vejledende økonomiske bidrag, som producentansvarsor-

ganisationerne opkræver fra producenter, ikke kan undtages

fra oplysningspligten. Dog kan der ikke fastsættes regler

efter den foreslåede bestemmelse, hvorefter de konkrete bi-

drag, som en navngiven individuel producent indbetaler til

en given producentansvarsorganisation, skal offentliggøres,

da der her vil være tale om forretningsmæssige følsomme

oplysninger.

Det foreslås endvidere, at miljøministeren bemyndiges til

at forpligte producentansvarsorganisationerne til at oplyse,

hvordan producentorganisationen udvælger en affaldsopera-

tør til at behandle den mængde affald, som producentorga-

nisationen håndterer. Hensigten med bestemmelsen er at

øge gennemsigtigheden i affaldsbehandlingsmarkedet. Be-

stemmelsen vil for eksempel kunne opfyldes ved, at produ-

centorganisationen offentliggør på deres hjemmeside, hvilke

kriterier producentorganisationen opstiller for udvælgelsen

af affaldsoperatør i de udbud af affaldshåndteringsopgaven,

som producentorganisationen jævnligt udarbejder, og som

typisk er kontrakter af 1-2 års varighed.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 viderefører således be-

stemmelsen i den gældende § 9 z, stk. 5, hvorefter miljømi-

nisteren fastsætter regler om tilsvarende oplysningspligter

for producentansvarsorganisationer (kollektive ordninger),

der opfylder forpligtelser for producenter efter lovens § 9

z, stk. 1, herunder for batterier. Det foreslås dog, at bestem-

melsen flyttes til en ny bestemmelse, der kun omhandler

batterier, og tilpasses batteriforordningens artikel 57, hvor-

af det direkte fremgår, at producenterne af batterier har

mulighed for at opfylde deres producentansvarsforpligtelser

igennem en producentansvarsorganisation, samt til den fore-

slåede bestemmelse i § 9 u, stk. 1, hvorved det foreslås, at

miljøministeren kan fastsætte regler om pligtigt medlemskab

af producentansvarsorganisationer, jf. ovenfor og bemærk-

ningerne hertil. Det foreslås derfor at indsætte en henvisning

til batteriforordningen og til den nye § 9 u, stk. 1, i den

foreslåede bestemmelse for at præcisere, at bestemmelsen

gælder for producentansvarsorganisationer, der er udpeget

efter batteriforordningen eller efter regler om pligtigt med-

lemskab.

Som følge af den foreslåede nye bestemmelse i nr. 1 og

af det foreslåede under lovforslagets § 1, nr. 29, hvorefter

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

128

batterier udgår af lovens § 9 z, stk. 1, vil batterier ikke

længere være omfattet af den gældende § 9 z, stk. 5, således

at bemyndigelsen heri ikke vil omfatte oplysningspligter for

kollektive ordninger for batterier.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører, som det også var

tilfældet med den gældende bestemmelse i lovens § 9 z, stk.

5, artikel 8 a, stk. 3, litra e, i affaldsdirektivet, hvorefter

enhver organisation, der gennemfører forpligtelser på vegne

af producenter af produkter, gør oplysninger om ejerskab,

medlemskab, de økonomiske bidrag betalt af producenterne

per solgt enhed eller per ton markedsført produkt og udvæl-

gelsesproceduren for affaldshåndteringsoperatører offentlig

tilgængelige.

Med den foreslåede bestemmelse i nr. 1 bemyndiges mil-

jøministeren endvidere til at fastsætte regler om, hvordan

oplysningerne gøres offentlig tilgængelige.

Det fremgår ikke af affaldsdirektivet, hvordan begrebet of-

fentlig tilgængelig skal forstås eller opfyldes. Ud fra en

sproglig forståelse må begrebet forstås således, at alle skal

have adgang til de pågældende oplysninger, og at adgangen

skal sikres uden uoverstigelige hindringer, således at man

som informationssøgende ikke skal anmode om oplysnin-

gerne. Oplysningsforpligtelserne kan derfor opfyldes ved at

gøre oplysningerne tilgængelige via internettet, for eksem-

pel på producentansvarsorganisationens hjemmeside. Det

er hensigten at fastsætte nærmere regler herom i batteribe-

kendtgørelsen.

Batteriforordningen henviser i artikel 56, stk. 1, 2. pkt. til,

at producenter skal overholde kravene i artikel 8 og 8 a i

affaldsdirektivet og i forordningens kapitel 8. Forordningen

supplerer ikke artikel 8 a, stk. 3, litra e, i affaldsdirektivet.

Det foreslåede medfører således, at den gældende retstil-

stand videreføres med tilpasning til den nye batteriforord-

ning.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 9 u, stk. 4, nr. 2,

fastsætter miljøministeren regler om pligt for producentan-

svarsorganisationer for batterier, der er udpeget efter batte-

riforordningen eller i overensstemmelse med regler fastsat

i medfør af bestemmelsens stk. 1, til at føre passende egen-

kontrol med overholdelse af kriterier for graduerede bidrag

fastsat i medfør af nr. 3, med egne økonomiske forvaltninger

og med kvaliteten af de data, som producentansvarsorgani-

sationen indsamler og rapporterer på vegne af producenter i

henhold til batteriforordningen.

Den foreslåede bestemmelse viderefører for så vidt angår

batterier den gældende bestemmelse i lovens § 9 z, stk. 6,

hvorefter miljøministeren fastsætter regler om tilsvarende

forpligtelser til at føre egenkontrol for producentansvarsor-

ganisationer (kollektive ordninger), der opfylder forpligtel-

ser for producenter efter lovens § 9 z, stk. 1, herunder for

batterier. Det foreslås således, at bestemmelsen flyttes til en

ny bestemmelse, der kun omhandler batterier, og tilpasses

batteriforordningens artikel 57, hvoraf fremgår, at producen-

terne af batterier har mulighed for at opfylde deres produ-

centansvarsforpligtelser igennem en producentansvarsorga-

nisation, samt til den foreslåede bestemmelse i § 9 u, stk. 1,

hvorved det foreslås, at miljøministeren kan fastsætte regler

om pligtigt medlemskab af producentansvarsorganisationer,

jf. ovenfor og bemærkningerne hertil. Det foreslås derfor at

indsætte en henvisning til batteriforordningen og til den nye

§ 9 u, stk. 1, i den foreslåede bestemmelse for at præcisere,

at bestemmelsen gælder for producentansvarsorganisationer,

der er udpeget efter batteriforordningen eller efter regler om

pligtigt medlemskab

Det følger af det foreslåede, at miljøministeren skal fastsæt-

te regler, der forpligter producentansvarsorganisationer for

batterier til at føre passende egenkontrol med, at de over-

holder kriterierne for graduerede bidrag fastsat i medfør af

nr. 3, jf. nedenfor. Producentansvarsorganisationerne skal

derudover føre passende egenkontrol med egne økonomiske

forvaltninger og med kvaliteten af de data, som producen-

tansvarsorganisationen indsamler og rapporterer på vegne af

producenter i henhold til batteriforordningen.

Det er hensigten at fastsætte regler i medfør af den foreslå-

ede bemyndigelse, der pålægger producentansvarsorganisa-

tionerne at føre egenkontrol med, at de indkrævede bidrag

fra producentansvarsorganisationens medlemmer dækker fi-

nansieringen af de indsamlede mængder, som producentan-

svarsorganisationen skal håndtere efter batteriforordningen,

samt at bidragene er graduerede korrekt i forhold til de

reelle omkostninger ved affaldshåndteringen og de nærmere

fastsatte regler for graduering af bidrag, jf. den foreslåede

bestemmelses nr. 3.

Desuden er hensigten at fastsætte nærmere regler om, at pro-

ducentansvarsorganisationen skal føre egenkontrol med kva-

liteten af data om mængden af markedsførte batterier, samt

data om indsamling og behandling af affald af disse batteri-

er, i givet fald med angivelse af affaldsmaterialestrømme og

andre relevante data for dokumentation for efterlevelse af

affaldshåndteringsmålene.

Bestemmelsen gennemfører, som det også var tilfældet med

den gældende bestemmelse i § 9 z, stk. 6, affaldsdirektivets

artikel 8 a, stk. 3, litra d, hvorefter enhver organisation,

der gennemfører forpligtelser på vegne af producenter af

produkter, indfører en passende mekanisme for egenkon-

trol. Denne skal, hvor det er relevant, støttes af uafhængige

revisioner for at vurdere dens økonomiske forvaltning, her-

under overholdelse af kravene fastlagt i artikel 8 a, stk. 4,

litra a og b, kvaliteten af de indsamlede og rapporterede

data i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, og med

kravene i transportforordningen.

Batteriforordningen henviser i artikel 56, stk. 1, 2. pkt. til,

at producenter skal overholde kravene i artikel 8 og 8 a i

affaldsdirektivet og i forordningens kapitel 8. Forordningen

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

129

supplerer i artikel 58, stk. 5, artikel 8 a, stk. 3, litra d, i

affaldsdirektivet.

Regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse

suppleres således af regler efter batteriforordningens artikel

58, stk. 5. Det følger heraf, at mekanismen for egenkontrol

i artikel 8 a, stk. 3, litra d), i affaldsdirektivet, anvendes

regelmæssigt og mindst hvert tredje år og efter anmodning

fra den kompetente myndighed for at kontrollere, at bestem-

melserne i nævnte litra overholdes, og at betingelserne for

godkendelse som omhandlet i nærværende artikels stk. 2

fortsat er opfyldt. Det følger endvidere, at producenten eller

producentansvarsorganisationen efter anmodning forelægger

egenkontrolrapporten og om nødvendigt et udkast til en plan

for korrigerende tiltag for den kompetente myndighed. Det

følger desuden, at den kompetente myndighed kan meddele

bemærkninger til mekanismen for egenkontrol og til udka-

stet til plan for korrigerende tiltag og meddeler eventuelle

bemærkninger til producenten eller producentansvarsorgani-

sationen, uden at det berører kompetencerne i henhold til

artikel 58, stk. 6. Det følger endeligt, at producenten eller

producentansvarsorganisationen udarbejder og gennemfører

planen for korrigerende tiltag på grundlag af den kompeten-

te myndigheds bemærkninger.

Som følge af den foreslåede nye bestemmelse i nr. 2 og

af det foreslåede under lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter

batterier udgår af lovens § 9 z, stk. 1, vil batterier ikke

længere være omfattet af den gældende § 9 z, stk. 6, såle-

des at bemyndigelsen heri ikke vil omfatte pligt til at føre

egenkontrol for kollektive ordninger for batterier, idet en

sådan forpligtelse vil være omfattet af den nye foreslåede

bestemmelse i nr. 2.

Det foreslåede medfører således, at den gældende retstil-

stand for så vidt angår batterier videreføres i en ny bestem-

melse med tilpasning til den nye batteriforordning.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 9 u, stk. 4, nr. 3,

fastsætter miljøministeren regler om pligt for producentan-

svarsorganisationer for batterier, der er udpeget efter batteri-

forordningen eller i overensstemmelse med regler fastsat i

medfør af bestemmelsens stk. 1, til at graduere de finansiel-

le bidrag fra producenter i henhold til batteriforordningens

artikel 57, stk. 2, litra a, efter nærmere fastsatte kriterier.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om graduering af bi-

drag i henhold til batteriforordningen medfører således, at

miljøministeren skal fastsætte regler, der forpligter produ-

centansvarsorganisationerne til at graduere de finansielle bi-

drag fra producenter i henhold til både batteriforordningens

artikel 57, stk. 2, litra a og efter nærmere fastsatte kriterier.

Den sidste del af bemyndigelsen er en videreførelse af den

gældende bestemmelse i lovens § 9 z, stk. 3, nr. 2, hvorefter

miljøministeren kan fastsætte regler om tilsvarende forplig-

telse til at graduere producenternes bidrag for producentan-

svarsorganisationer (kollektive ordninger), der opfylder for-

pligtelser for producenter efter lovens § 9 z, stk. 1, herunder

for batterier. Den gældende bestemmelse er en gennemførel-

se af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra b.

Efter batteriforordningens artikel 57, stk. 2, litra a, skal

producentansvarsorganisationerne sikre, at de finansielle bi-

drag, som de modtager fra producenterne, opdeles i overens-

stemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra

b. Producentansvarsorganisationerne skal derudover opdele

bidragene som minimum efter batterikategori og batterike-

mi, og hvis relevant under hensyntagen til genopladelighe-

den, til niveauet af genanvendt indhold ved fremstillingen

af batterier og til deres CO

-fodaftryk. Producentansvarsor-

ganisationerne skal opdele bidragene, uanset om batterierne

har været genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse

til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling.

Bemyndigelsen medfører således, at miljøministeren skal

fastsætte regler, der forpligter producentansvarsorganisatio-

nerne for batterier til at opdele og graduerede deres med-

lemmers bidrag efter forordningens kriterier. Bemyndigelsen

medfører desuden, at miljøministeren skal fastsætte regler,

der forpligter producentansvarsorganisationerne til at gra-

duerede deres medlemmers bidrag efter nærmere kriterier.

Miljøministeren skal således fastsætte regler for en reguleret

bidragsstruktur for at sikre motivation til, at producenter

tager hensyn til reparerbarhed, genbrugelighed og genan-

vendelighed af deres produkter. Det er hensigten, at bemyn-

digelsen skal udnyttes til at fastsætte regler om graduering,

så der gives et økonomisk incitament til, at producenter de-

signer produkter med reduceret miljøpåvirkning. Dette kan

for eksempel ske ved at fastsætte kriterier for graduering

af bidragene med udgangspunkt i, at producenter, der frem-

stiller et produkt, der har en høj negativ miljøpåvirkning,

vil skulle betale højere bidrag end tilfældet vil være for

producenter, der fremstiller sammenlignelige produkter med

lavere miljøpåvirkning.

Producentansvarsorganisationernes opkrævning af bidragene

skal, udover at afspejle produktets miljøpåvirkning, rumme

dækning af de udgifter af forskellig art, som et udtjent bat-

teri medfører, jf. batteriforordningens artikel 56, stk. 4, der

omhandler hvilke omkostninger, producenterne skal afholde

i forbindelse med affaldshåndtering af deres batterier. Det

er både udgifter, som producentansvarsorganisationen afhol-

der på producentens vegne i forbindelse med affaldshåndte-

ringen af batteri og administrative omkostninger forbundet

med indsamling og indberetning af data mv. Det er såle-

des hensigten at fastsætte regler, der forpligter producentan-

svarsorganisationerne til at graduere medlemmernes bidrag

til omkostninger forbundet med affaldshåndteringen. Det er

ikke hensigten at fastsætte regler i medfør af bestemmelsen,

der forpligter producentansvarsorganisationerne til at gradu-

ere de økonomiske bidrag, der alene dækker de administrati-

ve omkostninger hos producentansvarsorganisationen.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

130

Det er således hensigten, at de nærmere regler for produ-

centansvarsorganisationernes graduering vil blive fastsat un-

der hensyntagen til, at de graduerede bidrag har karakter

af vederlag for den affaldshåndtering, som producenter er

pligtige til at afholde omkostningerne til. Reglerne forventes

alene at fastsætte de overordnede kriterier for graduering af

bidrag, hvorefter det er op til den enkelte producentansvars-

organisation at foretage den egentlige graduering og fastsæt-

telse af producenters bidrag inden for de angivne kriterier.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 3 viderefører således be-

stemmelsen i den gældende § 9 z, stk. 3, nr. 2, hvorefter

miljøministeren kan fastsætte regler om tilsvarende forplig-

telse til at graduere producenternes bidrag for producentan-

svarsorganisationer (kollektive ordninger), der opfylder for-

pligtelser for producenter efter lovens § 9 z, stk. 1, herunder

for batterier. Det foreslås således, at bestemmelsen flyttes til

en ny bestemmelse, der kun omhandler batterier, og tilpasses

batteriforordningens artikel 57, hvoraf fremgår, at producen-

terne af batterier har mulighed for at opfylde deres produ-

centansvarsforpligtelser igennem en producentansvarsorga-

nisation, samt til den foreslåede bestemmelse i § 9 u, stk. 1,

hvorved det foreslås, at miljøministeren kan fastsætte regler

om pligtigt medlemskab af producentansvarsorganisationer,

jf. ovenfor og bemærkningerne hertil. Det foreslås derfor at

indsætte en henvisning til batteriforordningen og til den nye

§ 9 u, stk. 1, i den foreslåede bestemmelse for at præcisere,

at bestemmelsen gælder for producentansvarsorganisationer,

der er udpeget efter batteriforordningen eller efter regler om

pligtigt medlemskab.

Som følge af den foreslåede nye bestemmelse i nr. 3 og

af det foreslåede under lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter

batterier udgår af lovens § 9 z, stk. 1, vil batterier ikke

længere være omfattet af den gældende § 9 z, stk. 3, nr.

2, således at bemyndigelsen heri ikke vil omfatte kollektive

ordninger for batterier.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører, som det også var

tilfældet med den gældende bestemmelse i lovens § 9 z, stk.

3, nr. 2, artikel 8 a, stk. 4, litra b, i affaldsdirektivet, hvoref-

ter medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltnin-

ger for at sikre, at de finansielle bidrag, som producenten af

produktet betaler for at opfylde sine forpligtelser vedrørende

udvidet producentansvar, at i tilfælde af kollektiv opfyldel-

se af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar så

vidt muligt er gradueret efter individuelle produkter eller

grupper af lignende produkter, navnlig ved at tage hensyn

til deres holdbarhed, reparerbarhed, genbrugelighed og gen-

anvendelighed og tilstedeværelsen af farlige stoffer, dermed

baseret på en livscyklustilgang og en overensstemmelse med

de krav, der er fastsat i relevant EU-ret, samt, hvor relevant,

baseret på harmoniserede kriterier for at sikre et velfunge-

rende indre marked.

Det foreslåede giver hjemmel til at gennemføre både af-

faldsdirektivets krav i artikel 8 a, stk. 4, litra b, samt batteri-

forordningens artikel 57, stk. 2, litra a, ved bekendtgørelse.

Det foreslåede medfører således, at den gældende retstil-

stand videreføres med tilpasning til den nye batteriforord-

ning.

Den foreslåede ophævelse af lovens §§ 9 u-x og indsættelse

af en ny § 9 u skal sammenholdes med lovforslagets § 4, stk.

3, hvoraf følger, at den foreslåede ændring vil træde i kraft

den 18. august 2025, som er den dato, hvorfra batteriforord-

ningen vil finde anvendelse.

Til nr. 27

Det følger af overskriften før § 9 y i miljøbeskyttelsesloven,

at denne vedrører fælles bestemmelser for udvidede produ-

centansvarsordninger. Overskriften vedrører bestemmelser-

ne §§ 9 y-å.

Det foreslås, at overskriften før § 9 y affattes ”Fælles be-

stemmelser for udvidede producentansvarsordninger m.v.”

Forslaget herom skal ses i sammen med lovforslagets § 1,

nr. 33, hvorved der indsættes et nyt stk. 4 i § 9 z, som

bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om pligt

til gennem deltagelse i en kollektiv ordning at opfylde for-

pligtelser efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 9, som

ikke vedrører det udvidede producentansvar for emballage

og for visse engangsplastprodukter.

Med den foreslåede nyaffattelse er overskriften dækkende

for bestemmelserne §§ 9 y-å.

Til nr. 28

Efter den gældende bestemmelse i § 9 y, stk. 1, kan produ-

center og importører, som er etableret i en anden EU-med-

lemsstat, og som ønsker at markedsføre fiskeredskaber, der

indeholder plast, elektrisk og elektronisk udstyr, emballe-

rede produkter, person- og varebiler, drikkevarebeholdere,

drikkebægre, balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer

af engangsplast, bærbare batterier og akkumulatorer, indu-

stribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumu-

latorer i Danmark, i stedet for at etablere sig her i landet ved

skriftlig fuldmagt udnævne en repræsentant, der er etableret

i Danmark.

De gældende bestemmelser i lovens § 9 y, stk. 1, er en

implementering af affaldsdirektivet, jf. lov nr. 807 af 9. juni

2020, og er en fælles bestemmelse for alle lovens udvidede

producentansvar.

Det forslås med ændringen af

§ 9 y, stk. 1,

at ”emballerede

produkter” ændres til ”emballage”.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede

bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvormed producentansvaret

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

131

for emballage påhviler producenter af emballage. Hvem der

nærmere er omfattet af producentansvarsforpligtelserne fast-

sættes i regler efter § 9 p, stk. 2, der bliver stk. 3. For

nærmere om producentbegrebet henvises til den foreslåede

§ 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 29

Efter den gældende bestemmelse i § 9 y, stk. 1, kan produ-

center og importører, som er etableret i en anden EU-med-

lemsstat, og som ønsker at markedsføre fiskeredskaber, der

indeholder plast, elektrisk og elektronisk udstyr, emballe-

rede produkter, person- og varebiler, drikkevarebeholdere,

drikkebægre, balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer

af engangsplast, bærbare batterier og akkumulatorer, indu-

stribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumu-

latorer i Danmark, i stedet for at etablere sig her i landet ved

skriftlig fuldmagt udnævne en repræsentant, der er etableret

i Danmark.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 y, stk. 2, indtræder

repræsentanten i producentens eller importørens forpligtel-

ser og rettigheder efter loven eller regler udstedt i medfør

af loven, for så vidt angår fiskeredskaber, der indeholder

plast, elektrisk og elektronisk udstyr, emballage, person- og

varebiler, drikkevarebeholdere, drikkebægre, balloner, våd-

servietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast, bærbare

batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumula-

torer eller bilbatterier og -akkumulatorer og affald herfra.

De gældende bestemmelser i lovens § 9 y, stk. 1 og 2, er en

implementering af affaldsdirektivet, jf. lov nr. 807 af 9. juni

2020, og er fælles bestemmelser for alle lovens udvidede

producentansvar.

Bestemmelserne er ikke udnyttet for så vidt angår batterier

og akkumulatorer.

Det foreslås, at

§ 9 y, stk. 1 og 2,

ændres således, at ”bær-

bare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akku-

mulatorer eller bilbatterier og -akkumulatorer” ændres til

”batterier”.

Formålet med forslaget er alene at opdatere loven rent be-

grebsmæssigt i overensstemmelse med batteriforordningen.

Efter batteriforordningens artikel 56, stk. 1, har producenter

udvidet producentansvar for alle typer batterier, som de førs-

te gang gør tilgængelige på markedet på en medlemsstats

område. Batteriforordningen opdeler i forordningens kapitel

8 batterier i flere kategorier end batteridirektivet, idet der

med forordningen er en særskilt kategori for batterier til

lette køretøjer.

Forslaget medfører således ikke en indholdsmæssig æn-

dring, da producenter af alle typer batterier uanset inddeling

i kategori fortsat vil være omfattet af forpligtelsen til at

udnævne en repræsentant efter regler fastsat i medfør af

bestemmelsen i § 9 y, stk. 1.

Den foreslåede ændring af lovens § 9 y, stk. 1 og 2, skal

sammenholdes med lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf følger,

at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 18. august

2025, som er den dato, hvorfra batteriforordningen vil finde

anvendelse.

Til nr. 30

Efter den gældende bestemmelse i § 9 z, stk. 1, kan forplig-

telserne efter § 9 h, stk. 1, § 9 j, stk. 1, § 9 p, stk. 1, § 9 q,

stk. 1, § 9 s, stk. 1, § 9 t, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, §

9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, opfyldes gennem deltagelse i en

kollektiv ordning.

Det følger heraf, at producenter og importører af batterier

og akkumulatorer kan opfylde deres forpligtelse til tilbage-

tagning og særskilt håndtering efter lovens § 9 u, stk. 1, § 9

v, stk. 1, og § 9 w, stk. 1, gennem deltagelse i en kollektiv

ordning.

Bestemmelserne er for så vidt angår batterier- og akkumula-

torer en implementering af batteridirektivet.

Det foreslås, at lovens

§ 9 z, stk. 1,

ændres således, at § 9

t, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9

x, stk. 2 ændres til § 9 t, stk. 1, hvorefter henvisningen til

§ 9 u, stk. 1, § 9 v, stk.1 og § 9 w, stk. 1, dermed udgår af

bestemmelsen.

Med ændringen vil batterier og akkumulatorer således ikke

længere være omfattet af bestemmelsen, og virkningen heraf

vil være, at producenter og importører ikke længere kan op-

fylde deres forpligtelse til tilbagetagning og særskilt håndte-

ring gennem deltagelse i en producentansvarsorganisation

(kollektiv ordning) i medfør af loven eller bestemmelser

udstedt i medfør af loven.

Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse

af § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk.1, og § 9 w, stk. 1, i lovforslagets

§ 1, nr. 26, som følge af batteriforordningen, og i lyset af,

at producenterne efter forordningens artikel 57 kan udpege

en producentansvarsorganisation, der er godkendt i henhold

til forordningens artikel 58, til at opfylde forpligtelserne

vedrørende udvidet producentansvar på deres vegne.

Det foreslåede skal desuden ses i sammenhæng med det

foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 26, hvorefter miljømini-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

132

steren kan fastsætte regler om pligtigt medlemskab af en

producentansvarsorganisation, der er godkendt efter batteri-

forordningen.

Forslaget medfører således en ophævelse af nationale regler

for så vidt angår producenter af batteriers mulighed for at

lade deres producentansvarsforpligtelser opfylde igennem

deltagelse i en kollektiv ordning, da batteriforordningen træ-

der i stedet.

Den foreslåede ændring af lovens § 9 z, stk. 1, skal sammen-

holdes med lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf følger, at den

foreslåede ændring vil træde i kraft den 18. august 2025,

som er den dato, hvorfra batteriforordningen vil finde an-

vendelse.

Til nr. 31

Det fremgår af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 9 z,

stk. 2, at miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter for-

pligtelserne efter regler udstedt i medfør af lovens § 9 h,

stk. 9-11, § 9 n, stk. 1-4, § 9 p, stk. 9-12. § 9 r, stk. 4 og

5, § 9 s, stk. 9-11, § 9 t, stk. 6-8, § 9 x, stk. 1, og § 9 x,

stk. 5-8, helt eller delvis kan opfyldes gennem deltagelse

i en kollektiv ordning, hvis producenter og importører er

tilsluttet en sådan ordning.

Det foreslås at ændre

§ 9 z, stk. 2,

således at henvisningen

til § 9 h, stk. 9-11, ændres til § 9 h, stk. 9, stk. 12 og

13. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslå-

ede nyaffattelse af § 9 h, stk. 9, 1. pkt., og af den foreslåede

indsættelse af nyt stk. 10 og 11 i § 9 h, jf. lovforslagets § 1,

nr. 2.

Det foreslås at ændre § 9 z, stk. 2, således at henvisningen

til § 9 p, stk. 9-12, ændres til § 9 p, stk. 10-13. Den foreslå-

ede ændring er en konsekvens af ophævelsen af stykker og

indsættelsen af nye stykker i § 9 p.

Det foreslås desuden at ændre § 9 z, stk. 2, således at

henvisningen til § 9 s, stk. 9-11, udgår. Den foreslåede æn-

dring er en konsekvens af nyaffattelsen af § 9 s, stk. 2, jf.

lovforslagets § 1, nr. 20. Ministeren vil i medfør af § 9 z,

stk. 2, kunne fastsætte regler om, at forpligtelserne, der på-

hviler producenter og importører af drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, efter

regler udstedt i medfør af § 9 p, stk. 10-14, helt eller delvist

kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning, hvis

producenter og importører er tilsluttet en sådan ordning.

Det foreslås endeligt at ændre § 9 z, stk. 2, således at hen-

visningen til § 9 t, stk. 6-8, ændres til § 9 t, stk. 8-10. Den

foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ind-

sættelse af nye stk. 4 og 5 i § 9 t, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 32

Efter den gældende bestemmelse i § 9 z, stk. 2, kan mil-

jøministeren fastsætte regler, hvorefter forpligtelserne efter

regler udstedt i medfør af § 9 h, stk. 9-11, § 9 n, stk. 1-4, § 9

p, stk. 9-12, § 9 r, stk. 4 og 5, § 9 s, stk. 9-11, § 9 t, stk. 6-8,

§ 9 x, stk. 1, og § 9 x, stk. 5-8, helt eller delvist kan opfyldes

gennem deltagelse i en kollektiv ordning, hvis producenter

og importører er tilsluttet en sådan ordning.

Det følger heraf, at miljøministeren kan fastsætte regler,

hvorefter producenter og importører af henholdsvis fiskered-

skaber, der indeholder plast, elektrisk og elektronisk udstyr,

emballerede produkter, person- og varebiler, drikkevarebe-

holdere og drikkebægre af engangsplast, samt batterier og

-akkumulatorer, helt eller delvist kan opfylde deres oplys-

ningsforpligtelser i henhold til regler fastsat i medfør af

lovens § 9 h, stk. 9-11, § 9 n, stk. 1-4, § 9 p, stk. 9-12, § 9 r,

stk. 4 og 5, § 9 s, stk. 9-11, § 9 t, stk. 6-8, § 9 x, stk. 1, og §

9 x, stk. 5-8, gennem deltagelse i en kollektiv ordning, hvis

de er tilsluttet en sådan ordning. Bestemmelsen er således en

fælles bestemmelse for flere udvidede producentansvar.

Bestemmelsen er for så vidt angår fiskeredskaber, der inde-

holder plast, en implementering af engangsplastdirektivet og

er udmøntet i fiskeredskabsbekendtgørelsen, jf. dennes § 30.

Bestemmelsen er for så vidt angår elektrisk og elektronisk

udstyr en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk

og elektronisk udstyr (WEEE-direktivet) og er udmøntet i

bekendtgørelse om bekendtgørelse nr. 1566 af 19. december

2022 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsæt-

ning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk

udstyr (herefter benævnt elektronikaffaldsbekendtgørelsen),

jf. dennes § 56.

Bestemmelsen er for så vidt angår emballerede produkter

en implementering af emballagedirektivet og er til dels ud-

møntet i emballageregisterbekendtgørelsens § 13, hvorefter

en kollektiv ordning kan overtage producentens forpligtelser

efter regler fastsat i medfør af lovens § 9 p, stk. 11.

Bestemmelsen er for så vidt angår person- og varebiler en

implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køre-

tøjer (ELV-direktivet) og er udmøntet i bekendtgørelse nr.

1664 af. 29. december 2022 om håndtering af affald i form

af motordrevne køretøjer, opkrævning af miljøbidrag og ud-

betaling af skrotningsgodtgørelse (herefter benævnt bilskrot-

bekendtgørelsen), jf. dennes § 31.

Bestemmelsen er for så vidt angår drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast en implementering af engangs-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

133

plastdirektivet og er til dels udmøntet i emballageregister-

bekendtgørelsens § 13, hvorefter en kollektiv ordning kan

overtage producentens forpligtelser efter regler fastsat i

medfør af lovens § 9 s, stk. 10.

Bestemmelserne er for så vidt angår batterier og akkumula-

torer en implementering af batteridirektivet og er udmøntet i

batteribekendtgørelsens § 34, jf. §§ 37-38.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i § 9 z, stk. 2, som

også foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 31. Nærvæ-

rende forslag til § 9 z, stk. 2, medfører, at henvisningen i den

gældende bestemmelse til lovens § 9 x, stk. 1, og § 9 x, stk.

5-8, udgår, hvor ændringen af § 9 z, stk. 2, som er foreslået

med forslagets § 1, nr. 31, medfører, at henvisningen i den

gældende bestemmelse til § 9 h, stk. 9-11, ændres til § 9 h,

stk. 9, 12 og 13, henvisningen til § 9 p, stk. 9-12, ændres

til § 9 p, stk. 11-13, og henvisningen til § 9 s, stk. 9-11,

udgår. Baggrunden herfor er, at ændringen i lovforslagets

§ 1, nr. 31 skal træde i kraft på lovens almindelige ikraft-

trædelsesdato, jf. lovforslagets § 4, stk. 1, hvorimod den

yderligere ændring, som er tilføjet med dette forslag, først

vil træde i kraft den 18. august 2025, jf. lovforslagets § 4,

stk. 3.

Det følger af nærværende foreslåede nyaffattelse af lovens

§ 9 z, stk. 2,

at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte

regler, hvorefter forpligtelserne efter regler fastsat i medfør

af § 9 h, stk. 9, 12 og 13, § 9 n, stk. 1-4, § 9 p, stk. 10-13,

§ 9 r, stk. 4 og 5, og § 9 t, stk. 8-10, helt eller delvist

kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning, hvis

producenter og importører er tilsluttet en sådan ordning.

Ifølge det foreslåede kan miljøministeren således fastsætte

regler om, at producenternes oplysningspligter efter regler

fastsat i medfør af § 9 h, stk. 9, 12 og 13, § 9 n, stk. 1-4,

§ 9 p, stk. 10-13, § 9 r, stk. 4 og 5, og § 9 t, stk. 8-10,

kan opfyldes helt eller delvist gennem deltagelse i en kollek-

tiv ordning, hvis en producent eller importør er medlem af

en kollektiv ordning. Ordningen eksisterer i de gældende

regler for fiskeredskaber, der indeholder plast, for elektrisk

og elektronisk udstyr, for person- og varebiler og for batte-

rier og akkumulatorer. Ordningen er til dels udmøntet i de

gældende regler for emballage og drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage.

Det er med den foreslåede nyaffattelse ikke hensigten at

ændre på den hidtidige retstilstand for de forskellige udvidet

producentansvar med undtagelse af batterier og akkumulato-

rer, jf. nedenfor.

Det er dog hensigten at anvende den nyaffattede bemyndi-

gelse til at fastsætte yderligere regler om, at producenter

i den udvidet producentansvarsordning for emballage og

i den udvidet producentansvarsordning for drikkevarebehol-

dere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage,

helt eller delvist kan overdrage deres oplysningsforpligtelser

efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 10-13, jf. den

foreslåede § 9 s, stk. 2 i lovforslagets § 1, nr. 20, til en

kollektiv ordning.

For så vidt angår drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, der ikke er emballage, følger det af den fore-

slåede § 9 s, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 20, at § 9 p, stk.

10-13, finder tilsvarende anvendelse på den udvidet produ-

centansvarsordning for drikkevarebeholdere og drikkebægre

af engangsplast, der ikke er emballage.

I det omfang ministeren fastsætter regler om, at forpligtelsen

alene kan overdrages delvist til en kollektiv ordning, vil pro-

ducenterne fortsat skulle opfylde den pågældende forpligtel-

se. Med ’helt eller delvist’ skal således forstås, at miljømini-

steren kan fastsætte regler, hvorefter både producenten og

dennes kollektive ordning vil være forpligtet til at opfylde

samme oplysnings- og dokumentationsforpligtelser. Det kan

fortsat være nødvendigt at få oplysninger direkte fra produ-

center i forbindelse med kontrol m.v., uanset at producenten

er med i en kollektiv ordning, hvorfor regler herom vil blive

fastsat med hjemmel i stk. 2, når dette anses for nødvendigt.

Det er således hensigten at fastsætte regler om, at en kollek-

tiv ordning delvist kan overtage producentens forpligtelse til

at gøre oplysninger om producentens eller dennes kollektive

ordnings opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt

tilgængelige. Producenten skal således fortsat selv opfylde

forpligtelsen efter regler fastsat i medfør af lovens § 9 p, stk.

8, der med lovforslaget bliver til stk. 10, selvom producen-

ten er medlem af en kollektiv ordning.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at en

kollektiv ordning helt eller delvist kan overtage producen-

tens oplysningsforpligtelser overfor brugere af emballage

og drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der

ikke er emballage, efter regler fastsat efter lovens § 9, p, stk.

10, der med lovforslaget bliver stk. 11, samt oplysnings- og

dokumentationsforpligtelser efter regler fastsat efter lovens

§ 9 p, stk. 11, der med lovforslaget bliver stk. 12.

Det foreslåede vil indebære, at de kollektive ordninger over-

tager producenternes forpligtelser vedrørende opfyldelse af

oplysnings- og dokumentationsforpligtelser helt eller del-

vist. Miljøministeren vil således kunne meddele påbud efter

den gældende § 69, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven til den

kollektive ordning, hvorefter den kollektive ordning skal

foranledige det ulovlige forhold lovliggjort, dvs. opfylde de

oplysnings- og dokumentationsforpligtelser, som den kollek-

tive ordning ikke har opfyldt på vegne af producenten. Det

bemærkes hertil, at den kollektive ordnings overtrædelse af

oplysnings- og dokumentationsforpligtelsen kan strafbelæg-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

134

ges efter regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens

§ 110, stk. 3.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at henvisningen i den

gældende bestemmelse til lovens § 9 x, stk. 1, og § 9 x, stk.

5-8, udgår.

Med ændringen vil producenter og importører af batterier

og akkumulatorer således ikke længere være omfattet af

bestemmelsen, og virkningen heraf vil være, at der ikke

kan fastsætte regler, hvorefter producenter og importører

helt eller delvist kan opfylde deres oplysningsforpligtelser

gennem deltagelse i en kollektiv ordning i medfør af loven

eller bestemmelser udstedt i medfør af loven.

Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse

af § 9 x i lovforslagets § 1, nr. 26, som følge af batterifor-

ordningen, og i lyset af, at producenternes mulighed for at

opfylde deres nye oplysningsforpligtelser igennem deltagel-

se af en producentansvarsorganisation følger direkte af bat-

teriforordningens artikel 57. Ifølge forordningens artikel 57

kan producenterne udpege en producentansvarsorganisation,

der er godkendt i henhold til forordningens artikel 58, til at

opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar

på deres vegne, herunder oplysningsforpligtelser.

Forslaget medfører således en ophævelse af nationale reg-

ler for så vidt angår producenter af batteriers mulighed for

at opfylde producentansvarsforpligtelser igennem en produ-

centansvarsorganisation, da batteriforordningen træder i ste-

det.

Det foreslåede vil således også medføre, at bestemmelser i

batteribekendtgørelsen, der udmønter den gældende bestem-

melse i lovens § 9 z, stk. 2, automatisk ophæves, når

bestemmelsen i miljøbeskyttelsesloven ændres for så vidt

angår batterier. Bekendtgørelsen vil således blive tilpasset i

overensstemmelse hermed.

Det foreslåede skal desuden ses i sammenhæng med det

foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 26, hvorefter miljømini-

steren kan fastsætte regler om pligtigt medlemskab af en

producentansvarsorganisation, der er godkendt efter batteri-

forordningen.

Den foreslåede ændring af lovens § 9 z, stk. 2, skal sammen-

holdes med lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf følger, at den

foreslåede ændring vil træde i kraft den 18. august 2025,

som er den dato, hvorfra batteriforordningen vil finde an-

vendelse.

Til nr. 33

Det følger af § 9 z, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at bl.a.

producenter og importører af emballage og drikkevarebehol-

dere og drikkebægre af engangsplast kan organisere sig i

kollektive ordninger og opfylde deres forpligtelse til tilbage-

tagning og særskilt håndtering af emballage, drikkevarebe-

holdere og drikkebægre af engangsplast og affald heraf i § 9

p, stk. 1, og § 9 s, stk. 1, gennem deltagelse i en kollektive

ordning.

Det følger endvidere af § 9 z, stk. 2, at miljøministeren kan

fastsætte regler, hvorefter producenterne og importørerne

kan opfylde visse oplysnings- og informationsforpligtelser

efter regler udstedt i medfør af bl.a. § 9 p, stk. 8-12, og § 9

s, stk. 9-11, gennem deltagelse i en kollektiv ordning, hvis

producenten og importøren er tilsluttet en kollektiv ordning.

Efter § 9 z, stk. 3-6, kan miljøministeren fastsætte regler for

de kollektive ordninger, herunder om de kollektive ordnin-

gers organisering, om graduering af producenternes bidrag

til ordningen, om lige adgang til ordningen for producenter-

ne, om sikkerhedsstillelse, om visse oplysningsforpligtelser

og om egenkontrol.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 9 z, stk.

3, nr. 3, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om de

kollektive ordningers organisering, at bestemmelsen medfø-

rer, at der kan fastsættes regler om producentens ansvar i

det tilfælde, hvor den kollektive ordning ikke opfylder pro-

ducentens forpligtelser. Det følger heraf, at den kollektive

ordnings overtagelse af ansvaret kan ske parallelt med pro-

ducentens oprindelige ansvar, således at ansvaret går tilbage

til producenten, hvis den kollektive ordning, som ansvaret

ellers var overdraget til, ikke opfylder forpligtelsen, jf. Fol-

ketingstidende 2007-2008, tillæg A, L 134 som fremsat, side

4895.

For så vidt angår emballage samt drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, er be-

myndigelserne i § 9 z, stk. 2-3 og 5, delvist udmøntet i

§§ 13-16 i emballageregisterbekendtgørelsen. Det fremgår

bl.a. af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2, at ’emballage’

skal forstås som enhver emballage, som defineret i bekendt-

gørelse om visse krav til emballager, og at emballage også

skal forstås som drikkevarebeholdere og drikkebægre, der er

engangsplastprodukter.

Efter emballageregisterbekendtgørelsens § 13, kan kollekti-

ve ordninger varetage forpligtelser på vegne af en producent

eller dennes eventuelle repræsentant til registrering af oplys-

ninger i producentregistret (Dansk Producentansvar), indbe-

retning af oplysninger til producentregisteret, samt betaling

af registreringsgebyr til producentregisteret.

Det følger endvidere, at hvis den kollektive ordning ikke op-

fylder forpligtelserne på vegne af de producenter eller deres

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

135

eventuelle repræsentanter, der er medlem af ordningen, skal

de nævnte forpligtelser opfyldes af den enkelte producent

eller dennes eventuelle repræsentant.

I emballageregisterbekendtgørelsens § 14, er der fastsat krav

til den kollektive ordnings behandling af dens medlemmer,

herunder at enhver producent har lige adgang til at deltage i

den kollektive ordning og skal behandles på lige vilkår, idet

der skal tages hensyn til producentens markedsandel, og at

den kollektive ordning ikke må videregive konkurrenceføl-

somme oplysninger til andre virksomheder.

Efter emballageregisterbekendtgørelsens § 15, skal en kol-

lektiv ordning, for at forpligtelserne nævnt i § 13, stk. 1,

kan varetages af den kollektive ordning, oprettes i producen-

tregistret, jf. § 3, med angivelse af navnet på ordningen,

adresse, telefonnr., e-mailadresse, kontaktperson og CVR-nr.

For udenlandske kollektive ordninger, der ikke er registreret

i CVR-registret, skal virksomhedens momsnummer (VAT-

nr.), europæiske momsregistreringsnummer eller nationale

momsregistreringsnummer oplyses i stedet for CVR-nr.

Efter emballageregisterbekendtgørelsens § 16, skal en kol-

lektiv ordning offentliggøre oplysninger på sin hjemmeside

om ejerskab og producenter eller deres repræsentanter i ord-

ningen.

De øvrige bestemmelser i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk.

3, 4 og 6, er endnu ikke udmøntet for så vidt angår det

udvidede producentansvar for emballage.

Det foreslås at indsætte nye stykker 3 og 4, i § 9 z.

Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 3.

bemyndiges mil-

jøministeren til at fastsætte regler om at producenter af en-

gangsemballage og af drikkevarebeholdere og drikkebægre

af engangsplast, der ikke er emballage, skal opfylde deres

forpligtelser efter § 9 p, stk. 1, § 9 s, stk. 1, og helt eller del-

vist oplysnings- og dokumentationsforpligtelser efter regler

fastsat i medfør af § 9 p, stk. 10-14, gennem deltagelse i en

kollektiv ordning.

Med ’helt eller delvist’ skal forstås, at miljøministeren kan

fastsætte regler, hvorefter både producenten og dennes kol-

lektive ordning vil være forpligtet til at opfylde samme op-

lysnings- og dokumentationsforpligtelser.

Miljøministeren kan i medfør af den foreslåede bestemmel-

se fastsætte regler om, at en producent, der markedsfører

engangsemballage samt drikkevarebeholdere og drikkebæg-

re af engangsplast, der ikke er emballage, på det danske

marked, skal melde sig ind i en kollektiv ordning og ved sin

registrering i producentregistret efter regler fastsat i medfør

af den gældende § 9 æ, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven,

angive sit medlemskab af den kollektive ordning efter de

gældende regler i emballageregisterbekendtgørelsen.

Hvis en producent melder sig ud af en kollektiv ordning, vil

der i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes

regler om, at producenten indenfor en tidsfrist skal melde

sig ind i en anden kollektiv ordning og meddele dette til

producentregistret efter reglerne herom i emballageregister-

bekendtgørelsen.

Fastsættelse af regler om pligt for producenter af engangs-

emballage samt af drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, der ikke er emballage, til at opfylde deres

producentansvarsforpligtelser i § 9 p, stk. 1, og § 9 s, stk. 1,

gennem deltagelse i en kollektiv ordning vil have den virk-

ning, at de kollektive ordninger overtager producenternes

forpligtelser vedrørende opfyldelse af producentansvaret i §

9 p, stk. 1, og § 9 s, stk. 1. Miljøministeren vil således kunne

meddele påbud efter den gældende § 9 å, stk. 1, til den

kollektive ordning om opfyldelse af de producentansvarsfor-

pligtelser i § 9 p, stk. 1, og § 9 s, stk. 1, som den kollektive

ordning skal opfylde på vegne af producenten.

Den kollektive ordnings overtagelse af ansvaret vil dog med

hjemmel i den gældende § 9 z, stk. 3, nr. 3, der som kon-

sekvens af det foreslåede bliver stk. 4, nr. 3, kunne ske

parallelt med producentens oprindelige ansvar, således at

ansvaret går tilbage til producenten, hvis den kollektive ord-

ning, som ansvaret ellers var overdraget til, ikke opfylder

forpligtelsen.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.

6, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om, at det

organisatoriske ansvar for særskilt indsamling, transport el-

ler behandling af ovennævnte engangsemballageaffald efter

§ 9 p, stk. 1, og affald af drikkevarebeholdere og drikkebæg-

re af engangsplast, der ikke er emballage, efter § 9 s, stk.

1, helt eller delvist henlægges til kommunalbestyrelsen eller

emballageaffaldsproducerende virksomheder. I det omfang

den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., udnyttes, vil dette

medføre, at den kollektive ordning alene vil overtage produ-

centens finansielle ansvar for særskilt indsamling, transport

og behandling af affaldet.

Det bemærkes, at regler fastsat i medfør af den foreslåede

bestemmelse i § 9 z, stk. 3, ikke hindrer, at producenter kan

etablere eller opretholde egne tilbagetagningsordninger for

engangsemballageaffald og affald fra drikkevarebeholdere

og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, fra

husholdninger efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk.

1, sammenholdt med § 9 p, stk. 2, 2. pkt. Dette skal som

følge af den foreslåede ordning ske i regi af den kollektive

ordning, som producenten er medlem af.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

136

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at mil-

jøministeren kan fastsætte regler om pligt for producenter af

engangsemballage samt drikkevarebeholdere og drikkebæg-

re af engangsplast, der ikke er emballage, til helt eller del-

vist at opfylde oplysnings- og dokumentationsforpligtelser

efter regler udstedt i medfør af § 9 p, stk. 10-14 gennem del-

tagelse i en kollektiv ordning. Fastsættelse af regler herom

vil indebære, at de kollektive ordninger overtager producen-

ternes forpligtelser vedrørende opfyldelse af oplysnings- og

dokumentationsforpligtelserne i § 9 p, stk. 10-14. Miljømi-

nisteren vil således kunne meddele påbud efter den gælden-

de § 69, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven til den kollektive

ordning, hvorefter den kollektive ordning skal foranledige

det ulovlige forhold lovliggjort, dvs. opfylde de oplysnings-

og dokumentationsforpligtelser, som den kollektive ordning

ikke har opfyldt på vegne af producenten. Det bemærkes

hertil, at den kollektive ordnings overtrædelse af oplysnings-

og dokumentationsforpligtelsen kan strafbelægges efter reg-

ler udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3.

Producenten vil dog fortsat kunne blive forpligtet til at afgi-

ve oplysninger, uanset om den kollektive ordning har over-

taget oplysnings- eller dokumentationsforpligtelser, såfremt

der måtte være behov for at kunne få oplysninger direkte fra

producenten efter regler fastsat i medfør af den foreslåede

bestemmelse i § 9 p, stk. 12, der bliver stk. 13, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 17, og bemærkninger hertil. Dette kan for

eksempel være relevant i forbindelse med kontrol af opfyl-

delsen af oplysnings- eller dokumentationsforpligtelserne.

Ved engangsemballage vil skulle forstås al emballage, der

ikke er genbrugsemballage efter emballagebekendtgørelsens

definition heraf. Emballagebekendtgørelsen definerer gen-

brugsemballage som emballage, der er blevet udtænkt, ud-

formet og bragt i omsætning med henblik på i sin levetid

at gennemgå et antal ture eller cyklusser ved at blive gen-

påfyldt eller genbrugt til det samme formål, som den blev

udtænkt til. Definitionen er en implementering af emballa-

gedirektivet.

Det bemærkes, at producenter af genbrugsemballage, som

ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den foreslåede

bemyndigelse, fortsat vil kunne vælge at organisere sig kol-

lektivt om varetagelsen af deres producentansvarsforpligtel-

ser efter den gældende bestemmelse i § 9 z, stk. 1.

Ved engangsplastprodukter vil skulle forstås produkter her-

under drikkevarebeholdere og drikkebægre, der er helt eller

delvist fremstillet af plast, og som ikke er udtænkt, designet

eller markedsført med henblik på i sin levetid at gennemgå

et antal ture eller cyklusser ved at blive returneret til en

producent til genpåfyldning eller genbrug til det samme

formål, som det det blev udtænkt til, jf. bekendtgørelse nr.

1173 af 4. september 2023 om forbud mod markedsføring

af visse engangsplastprodukter m.v. og om krav til visse

andre engangsplastprodukter, der er en implementering af

engangsplastdirektivet.

Udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at

miljøministeren kan strafbelægge overtrædelsen af kravet

om pligtigt medlemskab af en kollektiv ordning i regler

udstedt i medfør af den gældende miljøbeskyttelseslovs §

110, stk. 3.

Det er hensigten at fastsætte regler i medfør af den foreslå-

ede bestemmelse i stk. 3, således at producenter af engangs-

emballage samt drikkevarebeholdere og drikkebægre af en-

gangsplast, der ikke er emballage, får pligt til at registrere

medlemskab af en kollektiv ordning med den virkning, at

den kollektive ordning overtager og skal opfylde producen-

ternes forpligtelser til særskilt indsamling, transport og be-

handling af affald samt producentens oplysnings- og infor-

mationsforpligtelser.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 3, indebærer endvidere,

at miljøministeren kan fastsætte regler om, at en producent,

der markedsfører engangsemballage samt drikkevarebehol-

dere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage,

på det danske marked, skal melde sig ind i en kollektiv

ordning og ved sin registrering i producentregistret efter

regler fastsat i medfør af den gældende § 9 æ, stk. 1, angive

sit medlemskab af den kollektive ordning efter de gældende

regler i emballageregisterbekendtgørelsen.

Hvis en producent melder sig ud af en kollektiv ordning vil

der i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes

regler om, at producenten indenfor en tidsfrist skal melde

sig ind i en anden kollektiv ordning og meddele dette til

producentregistret efter reglerne herom i emballageregister-

bekendtgørelsen.

Det er dog hensigten at fastsætte regler i medfør af de fore-

slåede bemyndigelser om, at en producent af engangsembal-

lage samt drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangs-

plast, der ikke er emballage, ved en kollektiv ordnings op-

løsning eller konkurs skal melde sig ind i en anden kollektiv

ordning indenfor en kortere tidsfrist end det, der følger af

de gældende regler om frist for registrering af ændringer i

producentregistret.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler i medfør af

den foreslåede bemyndigelser i stk. 3, om, at alle produ-

center af engangsemballage samt drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, skal re-

gistrere medlemskab af en kollektiv ordning senest 14 dage

efter ikrafttrædelsen af regler om pligtigt medlemskab.

Det er således også hensigten at tilpasse den gældende em-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

137

ballageregisterbekendtgørelse ved den nærmere udmøntning

af bemyndigelsen i den foreslåede stk. 3.

Bemyndigelserne for miljøministeren i miljøbeskyttelseslo-

vens § 9 z, stk. 3-6, der som konsekvens af det foreslåede

bliver stk. 4-7, til at fastsætte regler om de kollektive ord-

ninger vil også finde anvendelse på de kollektive ordninger,

som producenter i medfør af den foreslåede § 9 z, stk. 3, kan

blive forpligtiget til at melde sig ind i.

Bemyndigelserne skal gøre det muligt at gennemføre af-

faldsdirektivets minimumskrav til udvidede producentan-

svarsordninger i artikel 8 og 8 a.

Bemyndigelserne i § 9 z, stk. 3, nr. 1 og 3, og stk. 5, der

som konsekvens af det foreslåede bliver stk. 4, nr. 1 og 3, og

stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, er udmøntet i §§ 14 og 16

i emballageregisterbekendtgørelsen, hvorefter den kollektive

ordning er forpligtet til at sikre ligebehandling af dens med-

lemmer samt forpligtet til at offentliggøre oplysninger på

den kollektive ordnings hjemmeside om ejerskab og produ-

centerne eller deres repræsentanter i ordningen. Bestemmel-

serne i emballageregisterbekendtgørelsen vil således også

finde anvendelse på de kollektive ordninger, som producen-

terne i medfør af den foreslåede § 9 z, stk. 3, 1 pkt., kan

blive forpligtiget til at melde sig ind i.

De øvrige bemyndigelser i § 9 z, stk. 3, nr. 2, og stk. 4 og

6, der som konsekvens af det foreslåede bliver stk. 4, nr. 2,

og stk. 5 og 7, er endnu ikke udmøntet for så vidt angår

det udvidede producentansvar for emballage samt drikkeva-

rebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er

emballage.

Det er således hensigten med hjemmel i den gældende §

9 z, stk. 3, nr. 2, der som konsekvens af det foreslåede

bliver til stk. 4, nr. 2, at fastsætte pligt for de kollektive ord-

ninger til at graduere de finansielle bidrag fra producenter

af emballage samt drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, der ikke er emballage, efter nærmere fastsatte

kriterier.

Det er endvidere hensigten med hjemmel i den gældende §

9 z, stk. 4, der som konsekvens af det foreslåede bliver stk.

5, at fastsætte regler om, at den kollektive ordning stiller en

passende sikkerhed, jf. den gældende § 9 å, stk. 3, på vegne

af producenterne, der deltager i den kollektive ordning.

Det er endeligt hensigten med hjemmel i den gældende §

9 z, stk. 6, der som konsekvens af det foreslåede bliver

til stk. 7, at fastsætte regler om, at de kollektive ordninger

forpligtes til at føre passende egenkontrol med overholdelse

af kriterier for graduerede bidrag fastsat i medfør af den

gældende stk. 3, nr. 2, med egne økonomiske forvaltninger

og med kvaliteten af de data, som den kollektive ordning

indsamler og rapporterer på vegne af producenter i henhold

til den foreslåede bestemmelse i det nye stk. 3.

Det er således hensigten at fastsætte reglerne, jf. ovenfor,

i overensstemmelse med bemærkningerne til de nævnte be-

myndigelser, jf. lov nr. 807 af 9. juni 2020 om ændring af

miljøbeskyttelsesloven.

Med det foreslåede

stk. 4,

bemyndiges miljøministeren til at

fastsætte regler, hvorefter producenter af engangsemballage

samt drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast,

der ikke er emballage, skal opfylde deres forpligtelser efter

regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 7, til mod betaling at

overtage og behandle affald, som ikke er omfattet af § 9 p,

stk. 1, eller § 9 s, stk. 1, gennem deltagelse i en kollektiv

ordning.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 7, 1. pkt., jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 10, hvorefter miljøministeren kan fastsætte

regler om producenters eller disses kollektive ordningers

pligt til på kommunalbestyrelsens regning at overtage og

behandle affald, som ikke er emballageaffald, og som er

indeholdt i de affaldsfraktioner, der overdrages til dem efter

regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i §

45, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 56. Ministeren kan

endvidere i medfør § 9 p, stk. 7, 2. pkt., fastsætte regler om

producenters eller disses kollektive ordningers opkrævning

af eller betaling til kommunalbestyrelsen for behandlingen

af affald, der ikke er emballageaffald, herunder om opgø-

relse af omkostninger for afholdte udgifter eller opnåede

indtægter samt dokumentation herfor. Det følger endvidere

af den foreslåede § 9 s, stk. 2, at den foreslåede § 9 p, stk.

7 også finder anvendelse for det udvidede producentansvar

for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der

ikke er emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 20 og bemærk-

ningerne hertil.

Forpligtelsen efter regler udstedt i medfør af den foreslåede

bestemmelse i § 9 p, stk. 7, er ikke en del af producentan-

svarsforpligtelsen til at sikre særskilt indsamling, transport

og behandling efter den foreslåede § 9 p, stk. 1, og § 9 s,

stk. 1, der er afgrænset til at omhandle emballageaffald samt

affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangs-

plast, der ikke er emballage.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, vil således indebære, at

ministeren kan fastsætte regler om pligt for producenter af

engangsemballage samt drikkevarebeholdere og drikkebæg-

re af engangsplast, der ikke er emballage, til at opfylde deres

forpligtelser efter regler udstedt i medfør af det foreslåede

§ 9 p, stk. 7, til på kommunalbestyrelsens regning at overta-

ge og behandle affald, som ikke er emballageaffald eller af-

fald af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

138

gennem deltagelse i en kollektiv ordning. Fastsættelse af

regler herom vil indebære, at de kollektive ordninger overta-

ger producenternes forpligtelser og rettigheder efter regler

udstedt i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 7, herunder til

fastsættelse og opkrævning af betaling fra kommunalbesty-

relsen for affaldsbehandlingen.

Miljøministeren vil således kunne meddele påbud efter den

gældende § 69, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven til den kol-

lektive ordning, hvorefter den kollektive ordning skal foran-

ledige det ulovlige forhold lovliggjort, dvs. opfylde forplig-

telsen til på kommunalbestyrelsens regning at overtage og

behandle affald, der ikke er emballageaffald eller affald af

drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der

ikke er emballage, men som er indeholdt i affaldsfraktioner

med emballageaffald og affald af drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, som

den kollektive ordning ikke har opfyldt på vegne af pro-

ducenten. Det bemærkes hertil, at den kollektive ordnings

overtrædelse af forpligtelsen efter det foreslåede stk. 4, kan

strafbelægges efter regler udstedt i medfør af miljøbeskyttel-

seslovens § 110, stk. 3.

Det er hensigten at fastsætte regler i medfør af den fore-

slåede bestemmelses stk. 4, hvorefter en kollektiv ordning

skal overtage producentens forpligtelse til at overtage og

behandle affald, som ikke er emballageaffald eller affald

af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der

ikke er emballage og som er indeholdt i de affaldsfraktioner,

der overdrages til dem. Det er desuden hensigten at fastsætte

regler, hvorefter den kollektive ordning skal fastsætte og

opkræve betaling af kommunalbestyrelsen for behandling af

den del af det overdragede affald, som ikke er emballageaf-

fald eller affald af drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, der ikke er emballage.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 4, indebærer endvidere,

at miljøministeren kan fastsætte regler om, at en producent,

der markedsfører engangsemballage samt drikkevarebehol-

dere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage,

på det danske marked, skal melde sig ind i en kollektiv

ordning og ved sin registrering i producentregistret efter

regler fastsat i medfør af den gældende § 9 æ, stk. 1, angive

sit medlemskab af den kollektive ordning efter de gældende

regler i emballageregisterbekendtgørelsen.

Hvis en producent melder sig ud af en kollektiv ordning, vil

der i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes

regler om, at producenten indenfor en tidsfrist skal melde

sig ind i en anden kollektiv ordning og meddele dette til

producentregistret efter reglerne herom i emballageregister-

bekendtgørelsen. Det følger således af den gældende embal-

lageregisterbekendtgørelses § 7, at producenten eller dennes

eventuelle repræsentant skal registrere ændringer i de alle-

rede registrerede oplysninger til producentregisteret (Dansk

Producentansvar) senest en måned efter, at ændringerne har

fundet sted.

Det er dog hensigten at fastsætte regler i medfør af de fore-

slåede bemyndigelser om, at en producent af engangsembal-

lage samt drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangs-

plast, der ikke er emballage, ved en kollektiv ordnings op-

løsning eller konkurs skal melde sig ind i en anden kollektiv

ordning indenfor en kortere tidsfrist end det, der følger af

de gældende regler om frist for registrering af ændringer i

producentregistret.

Det er hensigten at fastsætte regler i medfør af de fore-

slåede bemyndigelser i stk. 3, om, at alle producenter af

engangsemballage samt drikkevarebeholdere og drikkebæg-

re af engangsplast, der ikke er emballage, skal registrere

medlemskab af en kollektiv ordning senest 14 dage efter

ikrafttrædelsen af regler om pligtigt medlemskab.

Det er ikke hensigten at fastsætte regler om, at producenten

skal opfylde sine forpligtelser efter regler fastsat i medfør

af det foreslåede § 9 p, stk. 7, gennem deltagelse i den

samme kollektive ordning, som producenten er pligtig til at

melde sig ind i efter regler fastsat i medfør af den foreslåede

stk. 3. Ministeren vil dog kunne udnytte bemyndigelsen i

det foreslåede stk. 4, til at fastsætte regler, der pålægger

producenterne at lade sine forpligtelser efter det foreslåede §

9 p, stk. 7, opfylde igennem den samme kollektive ordning,

som producenten opfylder eller vil opfylde sine forpligtelser

efter § 9 p, stk. 1, og § 9 s, stk. 1, igennem, hvis det skulle

vise sig at være mest hensigtsmæssigt ud fra administrative

hensyn eller hensyn til affaldshåndteringen.

Det er ikke hensigten at fastsætte regler i medfør af de

gældende bestemmelser i lovens § 9 z, stk. 3 og 4, for

de kollektive ordninger, der opfylder forpligtelser for pro-

ducenterne i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk.

4. Det er således ikke hensigten ved udmøntningen af den

foreslåede bestemmelse at fastsætte regler om, at alle produ-

center skal have lige adgang til den kollektive ordning, om

den kollektive ordnings organisering, om at den kollektive

ordning skal stille sikkerhed eller kan undlade at stille sik-

kerhed for håndteringen af det affald, der ikke er emballa-

geaffald eller affald af drikkevarebeholdere og drikkebægre

af engangsplast, der ikke er emballage eller regler om, at

den kollektive ordning skal graduere medlemmers finansiel-

le bidrag til håndteringen af affaldet, som ikke er emballa-

geaffald eller affald af drikkevarebeholdere og drikkebægre

af engangsplast, der ikke er emballage.

Der henvises desuden til, at det foreslås, jf. lovforslagets §

1, nr. 35, at bemyndigelserne i de gældende bestemmelser i

lovens § 9 z, stk. 5 og 6, der med lovforslaget bliver til stk. 7

og 8, ikke skal finde anvendelse for det pligtige medlemskab

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

139

af en kollektiv ordning efter regler udstedt i medfør af den

foreslåede bestemmelse i stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.4 i de almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 34

Efter miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 6, fastsætter miljø-

ministeren regler om, at de kollektive ordninger forpligtes til

at føre passende egenkontrol med overholdelse af kriterier

for graduerede bidrag fastsat i medfør af § 9 z, stk. 3, nr. 2,

med egne økonomiske forvaltninger og med kvaliteten af de

data, som den kollektive ordning indsamler og rapporterer

på vegne af producenter og importører i henhold til stk. 1.

Som konsekvens af indsættelsen af nye stykker i § 9 z, jf.

lovforslagets § 1, nr. 33, skal henvisningen til § 9 z, stk.

3, nr. 2, i § 9 z, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres til en

henvisning til § 9 z, stk. 5, nr. 2.

Til nr. 35

Efter miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 5, fastsætter miljø-

ministeren regler for kollektive ordningers pligt til at gøre

oplysninger om ejerskab, medlemmer af ordningen, økono-

miske bidrag til ordningen fra producenter og importører

og udvælgelsesproceduren for affaldshåndteringsoperatører

offentligt tilgængelige. Miljøministeren fastsætter endvidere

regler om, hvordan oplysninger gøres offentligt tilgængeli-

ge.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 6, fastsætter miljø-

ministeren regler om, at de kollektive ordninger forpligtes til

at føre passende egenkontrol med overholdelse af kriterier

for graduerede bidrag fastsat i medfør af § 9 z, stk. 3, nr. 2,

med egne økonomiske forvaltninger og med kvaliteten af de

data, som den kollektive ordning indsamler og rapporterer

på vegne af producenter og importører i henhold til stk. 1.

Det foreslås, at der i

§ 9 z

indsættes et nyt

stk. 9

hvorefter

bestemmelsens stk. 5 og 6 ikke finder anvendelse på kollek-

tive ordninger omfattet af regler udstedt i medfør af den

foreslåede bestemmelse i stk. 4.

Det foreslåede medfører således, at miljøministeren ikke

skal fastsætte regler i medfør af de gældende bestemmelser i

lovens § 9 z, stk. 5 og 6, der med lovforslaget bliver til stk.

7 og 8, for de kollektive ordninger, som producenterne skal

lade deres forpligtelser til på kommunalbestyrelsens regning

at overtage og behandle affald, som ikke er emballageaffald

eller affald af drikkevarebeholdere og drikkebægre af en-

gangsplast, opfylde igennem, jf. den foreslåede bestemmelse

til et nyt § 9 z, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.

Virkningen af det foreslåede vil være, at miljøministeren ik-

ke skal fastsætte regler om de kollektive ordningers pligt til

at gøre oplysninger om ejerskab, medlemmer af ordningen,

økonomiske bidrag til ordningen fra producenter og impor-

tører og udvælgelsesproceduren for affaldshåndteringsope-

ratører offentligt tilgængelige. Virkningen vil desuden være,

at miljøministeren ikke skal fastsætte regler, der forpligter

de kollektive ordninger til at føre egenkontrol.

Til nr. 36

Efter den gældende bestemmelse i § 9 æ, stk. 1, fastsætter

miljøministeren regler om oprettelse og drift af registre over

producenter, importører og repræsentanter, om, at producen-

ter og importører af fiskeredskaber, der indeholder plast, af

elektrisk og elektronisk udstyr, af emballerede produkter, af

person- og varebiler, af drikkevarebeholdere, drikkebægre,

balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangs-

plast og af batterier og akkumulatorer og deres repræsentan-

ter har pligt til at tilmelde sig registeret, og om deres og

myndigheders pligt til at indgive oplysninger hertil. Den

producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producent-

ansvar) har i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 9 ø fået

henlagt kompetence til at drive producentregistre.

Bestemmelsen er en fælles bestemmelse for flere udvidede

producentansvarsordninger og er blandt andet en implemen-

tering af affaldsdirektivet.

De nærmere regler om producentregistre, registrering og

pligt til at indgive oplysninger er udmøntet i fiskeredskabs-

bekendtgørelsen, i bekendtgørelse om nr. 1566 af 19. de-

cember 2022 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr

i omsætning samt håndtering af affald af sådant udstyr,

bekendtgørelse nr. 1654 af 29. december 2022 om håndte-

ring af affald i form af motordrevne køretøjer, opkrævning

af miljøbidrag og udbetaling af skrotningsgodtgørelse, be-

kendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangs-

plastprodukter, batteribekendtgørelsen samt emballageregi-

sterbekendtgørelsen. Af disse bekendtgørelser fremgår også,

at kollektive ordninger for at kunne varetage forpligtelser

på vegne af producenter, skal oprettes i producentregistret

med angivelse af navnet på ordningen, adresse, telefonnr.,

e-mailadresse, kontaktperson og CVR-nr.

For så vidt angår emballerede produkter er bestemmelsen

nærmere udmøntet i emballageregisterbekendtgørelsen §§

3-10.

Der er ikke efter gældende ret tilstrækkelig klar hjemmel til

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

140

at forpligte kollektive ordninger til at oprette sig i producen-

tregistre.

Det foreslås, at lovens

§ 9 æ, stk. 1,

ændres således, at »og

repræsentanter« ændres til: », repræsentanter og kollektive

ordninger«, »emballerede produkter« ændres til: »emballa-

ge«, og efter »deres repræsentanter« indsættes: »og kollekti-

ve ordninger«.

Den foreslåede ændring indebærer, at miljøministeren fast-

sætter regler om, at producenternes kollektive ordninger vil

have pligt til at oprette sig i producentregistre og indgive

oplysninger hertil. Dette skal ses i lyset af den foreslåede

bestemmelse i § 9 z, stk. 3, hvorefter der kan fastsættes

regler om pligt til medlemskab af en kollektiv ordning, jf.

lovforslagets § 1, nr. 33.

Den foreslåede ændring vedrørende emballerede produkter

er endvidere en konsekvens af den foreslåede bestemmelse

i § 9 p, stk. 1, hvorefter producentansvaret påhviler produ-

center af emballage. Hvem der nærmere er omfattet af pro-

ducentansvarsforpligtelserne fastsættes i regler efter § 9 p,

stk. 2, der bliver stk. 3. For nærmere om producentbegrebet

henvises til den foreslåede § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,

nr. 6 og bemærkningerne hertil.

Det er hensigten, at bemyndigelsen som hidtil vil blive an-

vendt til at fastsætte regler om kollektive ordningers pligt

at oprette sig i producentregistre og give oplysninger her-

til. Der er således med den foreslåede bestemmelse ikke

tiltænkt nogen ændring af den hidtidige retstilstand.

Til nr. 37

Efter den gældende bestemmelse i § 9 æ, stk. 1, fastsætter

miljøministeren regler om oprettelse og drift af registre over

producenter og importører af blandt andet batterier og deres

repræsentanter, om producenternes, importørernes og deres

repræsentanters pligt til at tilmelde sig registeret, og om

deres og myndigheders pligt til at indgive oplysninger hertil.

Bestemmelsen er en fælles bestemmelse for flere udvidede

producentansvarsordninger og er blandt andet en implemen-

tering af batteridirektivet. For så vidt angår batterier er

bestemmelsen nærmere udmøntet i batteribekendtgørelsens

§ 4, hvorefter den producentregisteransvarlige organisation

(Dansk Producentansvar), som dataansvarlig, fører et elek-

tronisk producentregister, som er offentligt tilgængeligt og

findes på Dansk Producentansvars hjemmeside.

Det foreslås, at lovens

§ 9 æ, stk. 1,

ændres således, at

»og

akkumulatorer« udgår.

Forslaget har alene til hensigt at opdatere loven rent be-

grebsmæssigt i overensstemmelse med batteriforordningen,

som alene bruger betegnelsen ”batterier” til forskel fra batte-

ridirektivet, der bruger betegnelsen ”batterier- og akkumula-

torer”. Akkumulatorer indgår således i forordningens batte-

ridefinitioner og anvendelsesområde, hvorfor den foreslåede

ændring ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Den foreslåede ændring af lovens § 9 æ, stk. 1, skal sam-

menholdes med lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf følger, at

den foreslåede ændring vil træde i kraft den 18. august

2025, som er den dato, hvorfra batteriforordningen vil finde

anvendelse.

Til nr. 38

Efter miljøbeskyttelseslovens § 9 æ, stk. 1, fastsætter mil-

jøministeren regler om oprettelse og drift af registre over

producenter og importører af fiskeredskaber, der indehol-

der plast, af elektrisk og elektronisk udstyr, af emballerede

produkter, af person- og varebiler, af drikkevarebeholdere,

drikkebægre, balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer

af engangsplast og af batterier og akkumulatorer og deres

repræsentanter, samt at producenter og importører har pligt

til at tilmelde sig registeret, og om deres og myndigheders

pligt til at indgive oplysninger til producentregistre. Den

producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producent-

ansvar) har i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 9 ø fået

henlagt kompetence til at drive producentregistre.

De nærmere regler om producentregistre, registrering og

pligt til at indgive oplysninger er udmøntet i fiskeredskabs-

bekendtgørelsen, elektronikaffaldsbekendtgørelsen, bilskrot-

bekendtgørelsen, bekendtgørelse om udvidet producentan-

svar for visse engangsplastprodukter, batteribekendtgørelsen

samt emballageregisterbekendtgørelsen. Der er i alle be-

kendtgørelser fastsat regler om, at Miljøstyrelsen fører tilsyn

med registrering og indrapportering af data om markedsførte

mængder til producentregistrene.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til

pkt. 3.1.2.5.1 i de almindelige bemærkninger. Det følger

ikke direkte af affaldsdirektivets minimumskrav til udvide-

de producentansvarsordninger, at producenter skal afholde

omkostninger til myndighedernes tilsyn med registrering i

producentregistre.

Det foreslås i

§ 9 æ, stk. 5, 1. pkt.,

at miljøministeren

bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om geby-

rer til dækning af ministerens omkostninger forbundet med

tilsyn med, at producenter og importører og bemyndigede

repræsentanter overholder regler fastsat i medfør af stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at miljøministeren

kan fastsætte regler om gebyrbetaling til dækning af de

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

141

faktiske omkostninger forbundet med tilsynet med overhol-

delse af producenters pligt til registrering i og indberetning

af korrekte oplysninger til de producentregistre etableret i

forbindelse med udvidede producentansvarsordninger. Det

er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse benyttes til

fastsættelse af regler om gebyrbetaling til dækning af mil-

jøministerens omkostninger til tilsyn med de udvidede pro-

ducentansvarsordninger for hhv. emballage, visse engangs-

plastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast.

Ministeren vil dog også kunne fastsætte regler om gebyrbe-

taling til dækning af miljøministerens omkostninger til tilsy-

net med overholdelse af producenters pligt til registrering

i og indberetning af korrekte oplysninger for andre produkt-

grupper omfattet af regler om udvidet producentansvar, her-

under for eksempel elektrisk og elektronisk udstyr, person-

og varebiler og batterier.

Omkostninger til tilsyn vil både kunne vedrøre omkostnin-

ger til tilsyn med overholdelse af pligt til registrering og

omkostninger til tilsyn med overholdelse af pligt til at ind-

rapportere korrekte markedsførte mængder og affaldsdata,

jf. regler udstedt i medfør af lovens § 9 æ, stk. 1. Miljømi-

nisteren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at opkræv-

ning af gebyr for miljøministerens omkostninger til admini-

stration og opkrævning af gebyrerne, vil kunne gebyrfinan-

sieres. Dette indebærer bl.a. omkostninger til fakturering,

herunder udregning, fakturaoprettelse og løbende udsendel-

se af fakturaer.

Gebyrfinansiering af tilsynet vil indebære, at producenter i

fællesskab bidrager økonomisk til tilsynet med overholdelse

af forpligtelser fastsat i medfør af § 9 æ, stk. 1, herunder

tilsynet med andre producenter, som ikke er tilmeldt regis-

tret. Tilsynet kan være rettet mod producenter og importører

i Danmark, samt producenter i andre lande, som markeds-

fører produkter og emballage omfattet af udvidet producent-

ansvar på det danske marked og disses bemyndigede repræ-

sentanter i Danmark. Forslaget indebærer således, at alle

producenter og importører af en given produktkategori, ek-

sempelvis emballage, vil skulle betale gebyret, også selvom,

der ikke konkret føres tilsyn med dem over en periode.

Det udskudte virkningstidspunkt for § 9 p, stk. 1, og § 9

s, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, stk. 5, er ikke til hinder

for, at miljøministeren kan opkræve gebyr for tilsyn efter

den foreslåede bestemmelse fra den 31. december 2024, jf.

lovforslagets § 4, stk. 1. Det skyldes, at selvom de udvidede

producentansvar for emballage og drikkebægre og drikkeva-

rebeholdere af engangsplast, der ikke er emballage, ikke får

fuld virkning før den 1. oktober 2025, vil miljøministeren

allerede skulle varetage tilsyn med korrekt registrering i

producentregisteret og opkræve gebyrer herfor, fra den 31.

december 2024. Det forventes, at der i perioden fra den 31.

december 2024 til og med den 30. september 2025 vil blive

fastsat og opkrævet gebyr for Miljøstyrelsens omkostninger

forbundet med tilsyn med korrekt registrering af producen-

ter i producentregisteret for emballage og producentregiste-

ret for drikkevarebeholder og drikkebægre, der ikke er em-

ballage. Gebyropkrævning i denne periode er en nødvendig

forudsætning for, at ordningen som sådan, jf. § 9 p, stk. 1,

og regler fastsat i medfør af stk. 2, og § 9 s, stk. 1, vil kunne

få virkning fra og med den 1. oktober 2025. Producenter vil

modtage en konkret modydelse for gebyrtilsvaret i perioden

fra den 31. december 2024 til og med den 30. september

2025.

Det følger af det foreslåede § 9 æ,

stk. 5, 2. pkt.,

at mil-

jøministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse,

opkrævning og indbetaling af gebyr efter regler fastsat i

medfør af 1. pkt., herunder regler om gebyrets størrelse

og skønsmæssige fastsættelse og om digital indbetaling af

gebyret.

Det er hensigten, at gebyrerne administrativt fastsættes så-

ledes, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger,

der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte områ-

de. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på bag-

grund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af

årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller tak-

sten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mel-

lem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte

område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksi-

malt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette

omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at

udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budget-

vejledning, afsnit 2.3.1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at miljøministeren

blandt andet vil kunne fastsætte regler om betalingsperiode

og regler om, at gebyr opkræves på baggrund af de oplys-

ninger, som producenter i henhold til regler fastsat i medfør

af miljøbeskyttelseslovens § 9 æ, stk. 1, skal indberette til

producentregistret om mængde og kategori af produkter el-

ler emballage, som er markedsført.

Ved skønsmæssig fastsættelse af gebyret forstås, at såfremt

størrelsen af det gebyrbeløb, som påhviler en producent,

ikke kan opgøres på baggrund af producentens oplysninger

om markedsførte mængder indgivet til registeret, så kan

gebyrets størrelse fastsættes på baggrund af for eksempel et

gennemsnit af en producents tidligere afgivne oplysninger

om markedsførte mængder. Muligheden for skønsmæssig

fastsættelse af gebyrets størrelse har til formål at sikre, at

producenter ikke omgår betalingsforpligtelsen ved at undla-

de at afgive korrekte oplysninger.

Ved digital indbetaling forstås betaling med kort, ved

bankoverførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignen-

de. Gennemføres betalingen ikke på en af de beskrevne

måder, vil betalingen ikke betragtes som gennemført.

Det forventes, at miljøministeren i medfør af § 80, stk. 1,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

142

i miljøbeskyttelsesloven vil delegere kompetencen til at fast-

sætte og opkræve gebyr fra producenter omfattet af udvide-

de producentansvarsordninger til Miljøstyrelsen.

Det forventes ligeledes, at miljøministeren med hjemmel i

§ 80, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, vil udstede regler om,

at Miljøstyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyr, ikke

skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.5 i de almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 39

Efter den gældende bestemmelse i § 9 ø, stk. 1, nr. 1, kan

miljøministeren henlægge kompetencen til en privat organi-

sation, jf. stk. 2, til at administrere tildelingsordninger efter

§ 9 h, stk. 5, § 9 j, stk. 5, § 9 p, stk. 5, § 9 r, stk. 1, § 9 s, stk.

5, § 9 u, stk. 7, og § 9 w, stk. 4.

I medfør af den gældende bestemmelse i § 9 ø, har miljø-

ministeren således beføjelse til at henlægge en række admi-

nistrative opgaver i forbindelse med de udvidede producen-

tansvarsordninger for fiskeredskaber, der indeholder plast,

elektrisk og elektronisk udstyr, emballage, batterier og ak-

kumulatorer, visse engangsplastprodukter samt person- og

varebiler til en privat organisation. På nuværende tidspunkt

er kompetencen til at forestå en del af disse administrative

opgaver i de ovenfor nævnte udvidede producentansvarsord-

ninger henlagt til den producentregisteransvarlige organisa-

tion (Dansk Producentansvar).

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 9 ø, stk. 1, nr.

at henvisningen til § 9 p, stk. 5, i § 9 ø, stk. 1, nr. 1,

ændres til en henvisning til § 9 p, stk. 6 og 8. Den foreslåede

ændring er en konsekvens af ophævelsen af § 9 p, stk. 5, og

indsættelsen af nye stykker, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Det foreslås, at bestemmelsen i den gældende § 9 ø, udvi-

des, således at miljøministeren bemyndiges til at delegere

opgaven med at gennemføre tildelinger for erhvervsembal-

lageaffald til den producentregisteransvarlige organisation

(Dansk Producentansvar).

Det er hensigten at detaljere kompetencen på bekendtgørel-

sesniveau og fastsætte regler i medfør af den foreslåede

bestemmelse om, at den producentregisteransvarlige organi-

sation inden for givne perioder træffer afgørelse om tildeling

af den geografiske fordeling og den tildelte mængde, som

producenter og importører eller disses kollektive ordninger

skal indsamle eller forpligtes til at betale for.

Som konsekvens af nyaffattelsen af § 9 s, jf. lovforslagets §

1, nr. 20, foreslås det, at henvisningen til § 9 s, stk. 5, i § 9

ø, stk. 1, nr. 1, udgår. Miljøministeren vil med forslaget fort-

sat kunne delegere opgaven med at gennemføre tildelinger

for drikkevareholdere og drikkebægre af engangsplast, som

ikke er emballage, i medfør af henvisningen i § 9 ø, stk. 1,

nr. 1, til § 9 p, stk. 6-7 og 9-10.

Til nr. 40

Efter den gældende bestemmelse i § 9 ø, stk. 1, nr. 1, kan

miljøministeren henlægge kompetencen til en privat organi-

sation, jf. stk. 2, til at administrere tildelingsordninger efter

§ 9 h, stk. 5, § 9 j, stk. 5, § 9 p, stk. 5, § 9 r, stk. 1, § 9 s, stk.

5, § 9 u, stk. 7, og § 9 w, stk. 4.

Det følger heraf, at miljøministeren kan henlægge kompe-

tencen til en privat organisation til at administrere tildelings-

ordninger under de udvidede producentansvarsordninger for

henholdsvis fiskeredskaber, der indeholder plast, elektrisk

og elektronisk udstyr, emballerede produkter, person- og

varebiler, drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangs-

plast, samt batterier og -akkumulatorer. Bestemmelsen er

således en fælles bestemmelse for de nævnte producentan-

svar. På nuværende tidspunkt er kompetencen til at forestå

en del af disse administrative opgaver i de ovenfor nævnte

udvidede producentansvarsordninger henlagt til den private

organisation, Dansk Producentansvar.

Bestemmelsen er for så vidt angår fiskeredskaber, der inde-

holder plast, en implementering af engangsplastdirektivet og

er udmøntet i fiskeredskabsbekendtgørelsen, jf. dennes § 12.

Bestemmelsen er for så vidt angår elektrisk og elektronisk

udstyr en implementering af WEEE-direktivet og er udmøn-

tet i elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 31.

Bestemmelsen er for så vidt angår emballerede produkter

en implementering af emballagedirektivet og er endnu ikke

udmøntet.

Bestemmelsen er for så vidt angår person- og varebiler en

implementering af ELV-direktivet og er ikke nærmere ud-

møntet.

Bestemmelsen er for så vidt angår drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast en implementering af engangs-

plastdirektivet og er endnu ikke udmøntet.

Bestemmelsen er for så vidt angår batterier, jf. § 9 u, stk. 7,

og § 9 w, stk. 4, og er udmøntet i batteribekendtgørelsens §§

21-23.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i § 9 ø, stk. 1, nr.

1, som også foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

143

39. Nærværende forslag til § 9 ø, stk. 1, nr. 1, vil medføre,

at henvisningen i den gældende bestemmelse til lovens §

9 u, stk. 7, og § 9 w, stk. 4, udgår, hvor ændringen af §

9 ø, stk. 1, nr. 1, som er foreslået med forslagets § 1, nr.

39, medfører, at henvisningen i den gældende bestemmelse

til lovens § 9 p, stk. 5, ændres til § 9 p, stk. 6 og 8, og

henvisningen til § 9 s, stk. 5, udgår. Baggrunden herfor er,

at ændringen i lovforslagets § 1, nr. 31, skal træde i kraft på

lovens almindelige ikrafttrædelsesdato, jf. lovforslagets § 4,

stk. 1, hvorimod den yderligere ændring, som er tilføjet med

dette forslag, først vil træde i kraft den 18. august 2025, jf.

lovforslagets § 4, stk. 3.

Det følger af nærværende foreslåede nyaffattelse af lovens

§ 9 ø, stk. 1, nr. 1,

at miljøministeren bemyndiges til at

henlægge kompetencen til en privat organisation, jf. stk. 2,

til at administrere tildelingsordninger efter § 9 h, stk. 5, § 9

j, stk. 5, § 9 p, stk. 6 og 8, og § 9 r, stk. 1.

Det foreslåede vil således medføre, at miljøministeren kan

henlægge kompetencen til en privat organisation, jf. lovens

stk. 2, til at administrere tildelingsordninger under de ud-

videde producentansvarsordninger for henholdsvis fiskered-

skaber, der indeholder plast, elektrisk og elektronisk udstyr,

emballage, og person- og varebiler. Forslaget medfører end-

videre, at miljøministeren kan henlægge kompetencen til en

privat organisation, jf. lovens stk. 2, til at administrere tilde-

lingsordninger under den udvidede producentansvarsordning

for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der

ikke er emballage, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 s,

stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 20, hvorefter lovens § 9 p,

stk. 6 og 8, finder tilsvarende anvendelse for det udvidede

producentansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, der ikke er emballage.

Tildelingsordninger anvendes i de gældende regler for fi-

skeredskaber, der indeholder plast, for elektrisk og elektro-

nisk udstyr, og for batterier og akkumulatorer, men den gæl-

dende bestemmelse er endnu ikke udnyttet for så vidt angår

person- og varebiler, emballage og drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage.

Det er med den foreslåede nyaffattelse ikke hensigten at

ændre på den hidtidige retstilstand for de udvidede produ-

centansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, for elek-

trisk og elektronisk udstyr, og for person- og varebiler.

Det er dog hensigten at anvende den nyaffattede bemyndi-

gelse til at fastsætte regler om, at miljøministeren kan hen-

lægge kompetencen til en privat organisation, jf. lovens stk.

2, til at administrere de tildelingsordninger under de udvi-

dede producentansvarsordninger for henholdsvis emballage

og drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der

ikke er emballage, som det med nærværende lovforslag er

hensigten at fastsætte regler om i medfør af de foreslåede

bestemmelser i § 9 p, stk. 6 og 8, i lovforslagets § 1, nr. 10.

Den private organisation for det udvidede producentansvar

for emballage og drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, der ikke er emballage, forudsættes oprettet

som en non-profit organisation og forudsættes egnet til at

efterleve krav til f.eks. kvalitetssikring af data, information

og oplysning til producenter og kollektive ordninger m.v.

Der kan endvidere til den private organisation henlægges

kompetence til at udstede påbud efter § 9 å på områder, hvor

organisationen har kompetencen i henhold til § 9 ø, stk. 1,

jf. den gældende § 9 ø, stk. 1, nr. 9. Ved overdragelse af

kompetencen afskæres ministeren fra at udstede påbud. Ved

kompetencehenlæggelsen er der tale om, at offentligretlig

kompetence henlægges til et privat organ.

De retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved henlæggelse

af opgaver til private imødegås ved, at miljøministeren skal

godkende vedtægter og retningslinjer for administrationen,

jf. § 9 ø, stk. 2. Ligeledes vil miljøministeren i henhold

til forvaltningslovens § 1, stk. 3, og offentlighedslovens §

5, stk. 1, efter forhandling med justitsministeren, kunne fast-

sætte regler om forvaltningslovens og offentlighedslovens

anvendelse i sager, hvor den private organisation træffer

afgørelse. Herudover vil den private organisations afgørelser

kunne påklages til en offentlig myndighed på samme vis

som gælder for de eksisterende private organisationer, jf.

lovens § 9 ø, stk. 3.

Det er hensigten i medfør af den gældende § 9 ø, stk. 2, at

fastsætte, under hvilken selskabsretlig form organisationen

vil blive etableret. Derudover vil der blive fastsat nærmere

regler om rammerne for den private organisation, herunder

procedurer for godkendelse af den private organisation m.v.

Kompetencen til at administrere tildelingsordninger for fi-

skeredskaber, der indeholder plast, for elektrisk og elektro-

nisk udstyr og for batterier og akkumulatorer er henlagt til

den private organisation Dansk Producentansvar.

Det foreslåede medfører endvidere, at lovens § 9 u, stk. 7,

og § 9 w, stk. 4, udgår af den gældende bestemmelse i § 9 ø,

stk. 1, nr. 1.

Med ændringen vil producenter og importører af bærbare

batterier og akkumulatorer samt bilbatterier og -akkumulato-

rer således ikke længere være omfattet af bestemmelsen, og

virkningen heraf vil være, at miljøministeren ikke længere

kan henlægge kompetencen til at administrere tildelingsord-

ninger for bærbare batterier og akkumulatorer samt bilbatte-

rier og -akkumulatorer til en privat organisation (Dansk Pro-

ducentansvar) i medfør af loven eller bestemmelser udstedt i

medfør af loven.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

144

Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse

af §§ 9 u og w i lovforslagets § 1, nr. 26, som følge af

batteriforordningen, og i lyset af, at producenternes forplig-

telse til tilbagetagning af udtjente batterier reguleres direkte

i batteriforordningen.

Forslaget medfører således en ophævelse af nationale regler

for så vidt angår henlæggelse af administration af tildelings-

ordning for batterier til en privat organisation, da batterifor-

ordningen træder i stedet.

Det foreslåede vil således også medføre, at bestemmelser i

batteribekendtgørelsen, der udmønter lovens § 9 ø, stk. 1, nr.

1, automatisk ophæves, når bestemmelsen i miljøbeskyttel-

sesloven ændres for så vidt angår batterier. Bekendtgørelsen

vil således blive tilpasset i overensstemmelse herned.

Den foreslåede nyaffattelse af lovens § 9 ø, stk. 1, nr. 1, skal

sammenholdes med lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf følger,

at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 18. august

2025, som er den dato, hvorfra batteriforordningen vil finde

anvendelse.

Der henvises desuden til pkt. 3.4 i de almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 41

Efter den gældende bestemmelse i § 9 ø, stk. 1, nr. 2, kan

miljøministeren henlægge kompetencen til en privat organi-

sation, jf. bestemmelsens stk. 2, til at vurdere, om forpligtel-

sen efter blandt andet § 9 p, stk. 1, er opfyldt, herunder

give en producent eller importør af blandt andet emballerede

produkter, der ikke har tilbagetaget det tildelte emballageaf-

fald, pligt til at afhente affaldet fra en anden producent eller

importørs modtageplads eller virksomhed el.lign.

Bestemmelsen er en fælles bestemmelse for flere udvidede

producentansvar og er for så vidt angår det udvidede pro-

ducentansvar for emballerede produkter en implementering

af emballagedirektivet. Den gældende bestemmelse er ikke

udnyttet for så vidt angår emballerede produkter.

Det foreslås, at lovens

§ 9 ø, stk. 1, nr. 2,

ændres således, at

»emballerede produkter« ændres til:

»emballage«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede

bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvormed producentansvaret

påhviler producenter af emballage.

Hvem der nærmere er omfattet af producentansvarsforplig-

telserne fastsættes i regler efter den foreslåede § 9 p, stk.

2, der bliver stk. 3. For nærmere om producentbegrebet

henvises til den foreslåede § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,

nr. 6 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 42

Efter den gældende bestemmelse i § 9 ø, stk. 1, nr. 2, kan

miljøministeren henlægge kompetencen til en privat organi-

sation, jf. bestemmelsens stk. 2, til at vurdere, om forpligtel-

sen efter blandt andet § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1,

og § 9 x, stk. 2, er opfyldt, herunder give en producent eller

importør af blandt andet batterier og akkumulatorer, der ikke

har tilbagetaget det tildelte affald i form af udtjente bærbare

batterier eller akkumulatorer pligt til at afhente affaldet fra

en anden producent eller importørs modtageplads eller virk-

somhed el.lign.

Bestemmelsen er en fælles bestemmelse for flere udvidede

producentansvar og er for så vidt angår det udvidede produ-

centansvar for batterier en implementering af batteridirekti-

vet. Bestemmelsen er udmøntet i batteribekendtgørelsens §

24.

Det foreslås, at lovens

§ 9 ø, stk. 1, nr. 2,

ændres således, at

§ 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2,

”batterier og akkumulatorer” og ”udtjente bærbare batterier

og akkumulatorer eller udtjente bilbatterier eller -akkumula-

torer” udgår af bestemmelsen.

Med ændringen vil producenter og importører af batterier

og akkumulatorer således ikke længere være omfattet af

bestemmelsen, og virkningen heraf vil være, at miljømini-

steren ikke længere kan henlægge kompetencen til en privat

organisation (Dansk Producentansvar) i medfør af loven el-

ler bestemmelser udstedt i medfør af loven til at vurdere, om

producentansvarsforpligtelserne for batterier og akkumula-

torer er opfyldt, herunder give en producent eller importør

af bærbare batterier eller akkumulatorer eller udtjente bilbat-

terier eller -akkumulatorer pligt til at afhente affaldet fra

en anden producent eller importørs modtageplads eller virk-

somhed.

Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævel-

se af §§ 9 u-x i lovforslagets § 1, nr. 26, som følge af

batteriforordningen og i lyset af, at producenternes forplig-

telse til tilbagetagning af udtjente batterier reguleres direkte

i batteriforordningen samtidigt med, at der med forordnin-

gen indføres en ny ordning, hvorefter myndighederne skal

godkende, at producenter eller disses producentansvarsorga-

nisationer opfylder producentansvarsforpligtelserne. Det er

hensigten, at miljøministeren henlægger kompetencen til

Miljøstyrelsen i medfør af den gældende § 89 a til at vare-

tage opgaven med godkendelse af producenter eller disses

producentansvarsorganisationer og med at føre tilsyn med

opfyldelsen af producentansvarsforpligtelserne.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

145

Forslaget medfører således en ophævelse af nationale reg-

ler for så vidt angår henlæggelse af kompetencen til en

privat organisation til at vurdere, om producentansvarsfor-

pligtelserne for batterier og akkumulatorer er opfyldt, da

batteriforordningen træder i stedet, og da det er hensigten

at henlægge kompetencen til Miljøstyrelsen til at føre tilsyn

med overholdelse af producentansvarsforpligtelsen efter for-

ordningen i medfør af den gældende bestemmelse i § 89

a i miljøbeskyttelsesloven. Det foreslåede vil således også

medføre, at bestemmelser i batteribekendtgørelsen, der ud-

mønter lovens § 9 ø, stk. 1, nr. 2, automatisk ophæves, når

bestemmelsen i miljøbeskyttelsesloven ændres for så vidt

angår batterier. Bekendtgørelsen vil således blive tilpasset i

overensstemmelse hermed.

Den foreslåede ændring af lovens § 9 ø, stk. 1, nr. 2, skal

sammenholdes med lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf følger,

at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 18. august

2025, som er den dato, hvorfra batteriforordningen vil finde

anvendelse.

Der henvises desuden til pkt. 3.4.2 i de almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 43

Efter den gældende bestemmelse i § 9 ø, stk. 1, nr. 3, kan

miljøministeren henlægge kompetencen til en privat organi-

sation, jf. bestemmelsens stk. 2, til at vurdere, om der er stil-

let passende sikkerhed, og disponere over denne, jf. lovens §

9 å, stk. 3, og § 9 z, stk. 4, nr. 1.

Som konsekvens af indsættelsen af nye stykker i § 9 z, jf.

lovforslagets § 1, nr. 33, foreslås det, at henvisningen til § 9

z, stk. 4, nr. 1, i § 9 ø, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 4, ændres til

en henvisning til § 9 z, stk. 6, nr. 1.

Til nr. 44

Efter den gældende bestemmelse i § 9 ø, stk. 1, nr. 4, kan

miljøministeren henlægge kompetencen til en privat organi-

sation, jf. bestemmelsens stk. 2, til at vurdere, om en kollek-

tiv ordning repræsenterer en passende sikkerhed, jf. lovens §

9 z, stk. 4, nr. 2.

Som konsekvens af indsættelsen af nye stykker i § 9 z, jf.

lovforslagets § 1, nr. 33, foreslås det, at henvisningen til § 9

z, stk. 4, nr. 2, i § 9 ø, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 5, ændres til

en henvisning til § 9 z, stk. 6, nr. 2.

Til nr. 45

Efter den gældende bestemmelse i § 9 ø, stk. 1, nr. 5, kan

miljøministeren henlægge kompetencen til en privat orga-

nisation, jf. bestemmelsens stk. 2, til at vurdere, om den

geografiske beliggenhed af en kollektiv ordnings modtage-

pladser er i overensstemmelse med regler udstedt i medfør

af § 9 z, stk. 7, nr. 1.

Som konsekvens af indsættelsen af nye stykker i § 9 z, jf.

lovforslagets § 1, nr. 33, foreslås det, at henvisningen til § 9

z, stk. 7, nr. 1, i § 9 ø, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 6, ændres til

en henvisning til § 9 z, stk. 9, nr. 1.

Til nr. 46

Efter den gældende bestemmelse i § 9 ø, stk. 1, nr. 6, kan

miljøministeren henlægge kompetencen til en privat organi-

sation, jf. stk. 2, til at oprette og drive et producentregister,

herunder træffe afgørelse om hvilke producenter, importører

og repræsentanter der er omfattet, jf. § 9 æ, og hvilke typer

batterier, der skal registreres som markedsført af den enkelte

producent og importør.

Bestemmelsen er en fælles bestemmelse for flere udvidede

producentansvar og er for så vidt angår batterier en imple-

mentering af batteridirektivet og udmøntet i batteribekendt-

gørelsens §§ 4 og 15, hvorefter Dansk Producentansvar som

dataansvarlig fører et elektronisk producentregister, som er

offentligt tilgængeligt og findes på Dansk Producentansvars

hjemmeside, og har beføjelse til at træffe afgørelse om, hvil-

ke typer batterier der skal registreres som markedsført af den

enkelte producent og importør.

Med den foreslåede ændring af

§ 9 ø, stk. 1, nr. 6,

udgår

”importør”, og der indsættes en henvisning til batteriforord-

ningens artikel 55.

Forslaget om, at ”importør” udgår af bestemmelsen, har ale-

ne til hensigt at bringe loven begrebsmæssigt i overensstem-

melse med batteriforordningen, som alene bruger betegnel-

sen ”producenter”. Der er således ikke tilsigtet en indholds-

mæssig ændring med det foreslåede, da importører fortsat

efter producentdefinitionen i batteriforordningens artikel 3,

nr. 47, kan pålægges producentansvarsforpligtelser.

Med den foreslåede indsættelse af en henvisning til batteri-

forordningens artikel 55 fastsættes, at beføjelsen til at træffe

afgørelse om, hvilke typer batterier, der skal registreres som

markedsført af den enkelte producent, nu skal ske i henhold

til de kategorier, der fremgår af batteriforordningen.

Batteriforordningens artikel 55 pålægger producenterne at

indgive en ansøgning om registrering til det nationale produ-

centregister. Ansøgningen skal ifølge artikel 55 indeholde

en række oplysninger, herunder oplysninger om den eller

de kategorier af batterier, som producenten har til hensigt

at markedsføre i den pågældende medlemsstat. Producenten

skal således angive, om producenten vil markedsføre batteri-

er indenfor kategorierne: bærbare batterier, industribatterier,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

146

batterier til lette transportmidler, elkøretøjs-batterier eller

startbatterier.

Det fremgår af forordningens præambel 95, at det i forord-

ningen omtalte producentregister bør kunne være det samme

som det nationale register, der er oprettet i henhold til batte-

ridirektivet.

Det er således hensigten, at ministeren henlægger beføjelsen

til Dansk Producentansvar, som det også er tilfældet i dag,

jf. batteribekendtgørelses § 4, således at Dansk Producent-

ansvar fortsat skal varetage opgaven som dataansvarlig for

producentregistret for batterier. Det er ligeledes hensigten,

at batteribekendtgørelsen tilpasses batteriforordningen, idet

registreringskravene til producenter og disses producentan-

svarsorganisationer fremgår direkte af forordningens artikel

55.

Det er således også hensigten at tilpasse bestemmelsen i

batteribekendtgørelses § 15 i medfør af det foreslåede, så-

ledes at Dansk Producentansvar kan træffe afgørelse om,

hvorvidt markedsførte batterier henhører under de kategori-

er, der fremgår af batteriforordningens artikel 55, stk. 3, litra

Den foreslåede ændring af lovens § 9 ø, stk. 1, nr. 6, skal

sammenholdes med lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf følger,

at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 18. august

2025, som er den dato, hvorfra batteriforordningen vil finde

anvendelse.

Til nr. 47

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 9 ø, stk. 1, nr. 7,

at miljøministeren til en privat organisation, jf. § 9 ø, stk. 2,

kan henlægge kompetencen til at indhente oplysninger efter

regler udstedt i medfør af lovens § 9 h, stk. 9-11, § 9 n, stk.

2-4, § 9 p, stk. 9-12, § 9 r, stk. 4 og 5, § 9 s, stk. 9-11, § 9 t,

stk. 6-8, og § 9 x, stk. 5, 6 og 8.

Det foreslås at ændre § 9 ø, stk. 1, nr. 7, således at henvis-

ningen til § 9 h, stk. 9-11, ændres til § 9 h, stk. 9, 12 og 13.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede

nyaffattelse af § 9 h, stk. 9, og den foreslåede indsættelse af

nyt stk. 10 og 11 i § 9 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås at ændre § 9 ø, stk. 1, nr. 7, således at henvis-

ningen til § 9 p, stk. 9-12, ændres til § 9 p, stk. 11-13. Den

foreslåede ændring er en konsekvens af ophævelse af styk-

ker og indsættelsen af nye stykker i § 9 p.

Det foreslås at ændre § 9 ø, stk. 1, nr. 7, således at henvis-

ningen til § 9 t, stk. 6-8, ændres til § 9 t, stk. 8-10. Den

foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ind-

sættelse af nye stk. 4 og 5 i § 9 t, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Det foreslås desuden at ændre § 9 ø, stk. 1, nr. 7, således

at henvisningen til § 9 s, stk. 9-11, udgår. Den foreslåede

ændring er en konsekvens af nyaffattelsen af § 9 s, stk.

2, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Miljøministeren vil fortsat i

medfør af § 9 ø, stk. 1, nr. 7, til den private organisation

kunne henlægge kompetencen til at indhente oplysninger

fra producenter af drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, der ikke er emballage, efter regler udstedt i

medfør af § 9 p, stk. 10-14.

Til nr. 48

Efter den gældende bestemmelse i § 9 ø, stk. 1, nr. 7, kan

miljøministeren henlægge kompetencen til en privat orga-

nisation, jf. stk. 2, til at indhente oplysninger efter regler

udstedt i medfør af blandt andet § 9 x, stk. 5, 6 og 8.

Bestemmelsen er en fælles bestemmelse for flere udvidede

producentansvar og er for så vidt angår batterier udmøntet

nærmere i batteribekendtgørelsens § 43, hvorefter producen-

ter og importører skal indberette en række oplysninger om

opfyldelse af affaldshåndteringsmål til Dansk Producentan-

svar.

Det foreslås, at

§ 9 ø, stk. 1, nr. 7,

ændres, således at henvis-

ningen til lovens 9 x, stk. 5, 6 og 8, ændres til en henvisning

til artikel 75 i batteriforordningen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede i

lovforslagets § 1, nr. 26, hvorefter det foreslås at ophæve

lovens § 9 x, idet bestemmelsen er en implementering af

batteridirektivet og erstattes af bestemmelser i batteriforord-

ningen.

Batteriforordningens artikel 75 omhandler minimumskrav til

producenternes eller disses kollektive ordningers indrappor-

tering til myndighederne. Det følger således blandt andet af

bestemmelsen i forordningen, at producenterne eller disses

producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel

57, stk. 1, skal rapportere mindst for hvert kalenderår en

række oplysninger til den kompetente myndighed om mar-

kedsførte, indsamlede og behandlede mængder batterier.

Det er hensigten, at ministeren henlægger beføjelsen til

Dansk Producentansvar i medfør af § 9 ø, stk. 1, nr. 6, som

det også er tilfældet i dag, jf. batteribekendtgørelses § 4,

således at Dansk Producentansvar fortsat skal varetage op-

gaven som dataansvarlig for producentregistret for batterier,

jf. desuden bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 46.

Det er dog hensigten at tilpasse batteribekendtgørelsen i

medfør af det foreslåede, således at den indeholder henvis-

ning til batteriforordningen, idet registreringskravene til pro-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

147

ducenter og producentansvarsorganisationer fremgår direkte

af forordningens artikel 55. Det er således hensigten, at det

nuværende producentregister skal tilpasses registreringskra-

vene i forordningen.

Den foreslåede ændring af lovens § 9 ø, stk. 1, nr. 7, skal

sammenholdes med lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf følger,

at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 18. august

2025, som er den dato, hvorfra batteriforordningen vil finde

anvendelse.

Til nr. 49

Efter den gældende bestemmelse i § 9 å, stk. 1, kan mil-

jøministeren meddele påbud med henblik på opfyldelse af

forpligtelser i henhold til blandt andet § 9 u, stk. 1, § 9 v,

stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2.

Bestemmelsen er en fælles bestemmelse for flere producent-

ansvar og medfører blandt andet, at miljøministeren kan

meddele påbud overfor producenter af batterier og akkumu-

latorer eller kollektive ordninger (producentansvarsorganisa-

tioner), der ikke opfylder deres producentansvarsforpligtel-

ser i henhold til loven.

Det foreslås, at lovens

§ 9 å, stk. 1,

ændres således, at §

9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2

udgår og erstattes af en henvisning til artikel 56, stk. 1, i

batteriforordningen.

Med den foreslåede ændring tilpasses bestemmelsen, såle-

des at miljøministeren kan meddele påbud overfor produ-

center af batterier eller disses producentansvarsorganisatio-

ner, der ikke opfylder producentansvarsforpligtelserne efter

batteriforordningen.

Forslaget er en konsekvens af det foreslåede i lovforslagets

§ 1, nr. 26, hvorved §§ 9 u-x foreslås ophævet som følge af,

at batteridirektivet erstattes af en ny batteriforordning.

Den foreslåede ændring af lovens § 9 å, stk. 1, skal sammen-

holdes med lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf følger, at den

foreslåede ændring vil træde i kraft den 18. august 2025,

som er den dato, hvorfra batteriforordningen vil finde an-

vendelse.

Til nr. 50

Det fremgår af § 9 å, stk. 2, at miljøministeren fastsætter

regler om, at producenter og importører omfattet af udvidet

producentansvar forpligtes til at føre egenkontrol af finan-

sieringen og kvalitetssikring af forpligtelserne i henhold til

lovens § 9 h, stk. 1 og 9-11, § 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 n,

stk. 1-4, § 9 p, stk. 1 og 9-12, § 9 q, stk. 1, 3 og 4, § 9 r, stk.

2, 4 og 5, § 9 s, stk. 1 og 9-11, § 9 t, stk. 1 og 6-8, § 9 u, stk.

1 og 2, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, § 9 x, stk. 1, 2, 5 og 6, og

§ 9 æ, stk. 1, og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1013/2006/EF af 14. juni 2006 om overførsel

af affald med senere ændringer.

Det foreslås at ændre

§ 9 å, stk. 2,

således at henvisningen

til § 9 h, stk. 1 og 9-11, ændres til § 9 h, stk. 1, stk. 9, stk. 12

og 13.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede

nyaffattelse af § 9 h, stk. 9, og den foreslåede indsættelse af

nyt stk. 10 og 11 i § 9 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås at ændre § 9 å, stk. 2, således at henvisnin-

gen til § 9 p, stk. 1 og 9-12, ændres til § 9 p, stk. 1 og

11-13. Den foreslåede ændring er en konsekvens af ophæ-

velsen af stykker og indsættelsen af nye stykker i § 9 p.

Det foreslås at ændre § 9 å, stk. 2, således at henvisningen

til § 9 t, stk. 1 og 6-8, ændres til § 9 t, stk. 1 og 8-10. Den

foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ind-

sættelse af nye stk. 4 og 5 i § 9 t, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Det foreslås desuden at ændre § 9 å, stk. 2, således at hen-

visningen til § 9 s, stk. 9-11, udgår. Den foreslåede ændring

er en konsekvens af nyaffattelsen af § 9 s, stk. 2, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 20. Miljøministeren vil fortsat i medfør af

§ 9 å, stk. 2, fastsætte regler om, at producenter og importø-

rer af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast,

som ikke er emballage, forpligtes til at føre egenkontrol

af finansieringen og kvalitetssikring af forpligtelserne efter

regler udstedt i medfør af lovens § 9 p, stk. 10-14, jf. det

foreslåede § 9 s, stk. 2.

Til nr. 51

Efter den gældende bestemmelse i § 9 å, stk. 2, fastsætter

miljøministeren regler om, at producenter og importører for-

pligtes til at føre egenkontrol af finansieringen og kvalitets-

sikring af forpligtelserne i henhold til blandt andet § 9 u, stk.

1 og 2, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, § 9 x, stk. 1, 2, 5 og 6, og

§ 9 æ, stk. 1, og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1013/2006/EF af 14. juni 2006 om overførsel

af affald med senere ændringer.

Bestemmelsen er en fælles bestemmelse for flere udvidede

producentansvar og er en implementering af affaldsdirekti-

vets artikel 8 a, stk. 3, litra d. Bestemmelsen medfører, at

miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter og

importører af blandt andet batterier og akkumulatorer skal

føre egenkontrol med finansieringen af deres producentan-

svarsforpligtelser og kvalitetssikre indrapporterede data.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

148

Bestemmelsen er ikke udnyttet for så vidt angår batterier.

Det foreslås, at lovens

§ 9 å, stk. 2,

ændres således, at § 9

u, stk. 1 og 2, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, § 9 x, stk. 1, 2, 5

og 6 udgår og erstattes af

»artikel

56, stk. 4, og artikel 75 i

batteriforordningen,«.

Med den foreslåede ændring tilpasses bestemmelsen, såle-

des at miljøministeren fastsætter regler, der forpligter produ-

center af batterier til at føre egenkontrol i henhold til batteri-

forordningens artikel 56, stk. 4, og artikel 75 som følge af,

at forordningen erstatter batteridirektivet.

Bestemmelsen i lovens § 9 å, stk. 2, er en implementering

af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra d, der indeholder

krav om, at producenter skal indføre en passende mekanis-

me for egenkontrol, som, hvor det er relevant, støttes af

regelmæssige uafhængige revisioner for at vurdere den øko-

nomiske forvaltning samt kvaliteten af de indsamlede og

rapporterede data.

Det fremgår af batteriforordningens artikel 56, stk. 4, at

producenter har udvidet producentansvar for batterier, som

de første gang gør tilgængelige på markedet på en medlems-

stats område, og at sådanne producenter skal overholde kra-

vene i artikel 8 og 8 a i affaldsdirektivet og i forordningens

kapitel 8. Forpligtelsen i affaldsdirektivets artikel 8 a, stk.

3, litra d, for producenter til at føre egenkontrol vil således

fortsat være gældende for producentansvaret for batterier, da

batteriforordningen henviser til forpligtelsen i affaldsdirekti-

vet.

Det følger af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra d,

at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger

for at sikre, at enhver producent af produkter eller organisa-

tion, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet pro-

ducentansvar på vegne af producenter, indfører en passende

mekanisme for egenkontrol, der, hvor det er relevant, støttes

af regelmæssige uafhængige revisioner for at vurdere dens

økonomiske forvaltning, kvaliteten af indsamlede og rappor-

terede data, samt overholdelse af kravene i transportforord-

ningen.

Den foreslåede ændring medfører således, at miljøministe-

ren fastsætter regler, der forpligter producenter af batterier

til at føre egenkontrol med de finansielle bidrag, som produ-

centen i henhold til batteriforordningens artikel 56, stk. 4,

skal betale til dækning af producentens omkostninger for de

produkter, som producenten gør tilgængelige på markedet i

den pågældende medlemsstat. Producenten skal således føre

egenkontrol med producentens omkostningerne ved særskilt

indsamling af udtjente batterier og efterfølgende transport

og behandling, idet der tages hensyn til eventuelle indtægter

fra forberedelse til genbrug eller forberedelse til formålsæn-

dring eller fra værdien af sekundære råstoffer, der er nyttig-

gjort fra genanvendte udtjente batterier, med omkostninger

ved en undersøgelse af sammensætningen af indsamlet blan-

det kommunalt affald i henhold til forordningens artikel 69,

stk. 5, litra c, med omkostninger ved levering af oplysnin-

ger om forebyggelse og håndtering af udtjente batterier i

henhold til forordningens artikel 74, og med omkostninger

ved indsamling og rapportering af data til de kompetente

myndigheder i henhold til artikel 75.

Den foreslåede ændring medfører endvidere, at miljømini-

steren fastsætter regler, der forpligter producenter af batteri-

er til at føre egenkontrol med kvaliteten af de indsamlede og

rapporterede data i henhold til batteriforordningens artikel

75, som omhandler minimumskrav til producenternes eller

disses producentansvarsorganisationers indrapportering til

myndighederne. Det følger således blandt andet af bestem-

melsen i forordningens artikel 75, at producenterne eller

disses producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til

artikel 57, stk. 1, skal rapportere mindst for hvert kalenderår

en række oplysninger til den kompetente myndighed om

markedsførte, indsamlede og behandlede mængder batterier.

Med det foreslåede fastsætter miljøministeren regler, der

forpligter producenter af batterier til at føre egenkontrol med

finansieringen af deres producentansvarsforpligtelser, kvali-

tetssikre indrapporterede data i henhold til batteriforordnin-

gen samt føre egenkontrol med producentens overholdelse

af relevante krav i transportforordningen.

Det er hensigten at udmønte nærmere på bekendtgørelses-

niveau, hvordan og hvor ofte egenkontrollen skal udføres,

herunder fastsætte regler om hvordan egenkontrollen skal

være dokumenteret og tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Forslaget er en konsekvens af det foreslåede i lovforslagets

§ 1, nr. 26, hvorved §§ 9 u-x foreslås ophævet som følge af,

at batteridirektivet erstattes af en ny batteriforordning.

Den foreslåede ændring af lovens § 9 å, stk. 2, skal sammen-

holdes med lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf følger, at den

foreslåede ændring vil træde i kraft den 18. august 2025,

som er den dato, hvorfra batteriforordningen vil finde an-

vendelse.

Til nr. 52

Efter den gældende bestemmelse i § 9 å, stk. 3, fastsætter

miljøministeren regler om, at producenter eller importører

af blandt andet bærbare batterier og akkumulatorer, industri-

batterier og -akkumulatorer og bilbatterier og -akkumulato-

rer, der er markedsført i Danmark, over for ministeren eller

den, som ministeren bemyndiger hertil, skal stille passende

sikkerhed for de fremtidige håndteringsudgifter. Ministeren

fastsætter herunder regler om sikkerhedsstillelsens størrelse,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

149

hvem der kan træffe afgørelse om sikkerhedsstillelse, hvem

der kan disponere over sikkerhedsstillelsen, og under hvilke

omstændigheder disponeringen kan ske.

Bestemmelsen er en fælles bestemmelse for flere udvidede

producentansvar og er en implementering af affaldsdirekti-

vets artikel 8 a, stk. 3, litra c. Bestemmelsen medfører, at

miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter og

importører af blandt andet batterier og akkumulatorer skal

stille en passende sikkerhed for fremtidige håndteringsudgif-

ter. Miljøministeren kan i endvidere medfør af bestemmel-

sen fastsætte nærmere regler om sikkerhedsstillelsen.

Bestemmelsen er ikke udnyttet for så vidt angår batterier.

Det foreslås, at lovens

§ 9 å, stk. 3, 1. pkt.,

ændres således,

at bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og

-akkumulatorer og bilbatterier og -akkumulatorer udgår.

Med ændringen vil miljøministeren ikke længere i medfør

af loven kunne fastsætte regler om, at producenter og impor-

tører af batterier og akkumulatorer skal stille en passende

sikkerhed for fremtidige håndteringsudgifter eller nærmere

regler om sikkerhedsstillelsen.

Dette skal ses i lyset af, at producenternes eller disses pro-

ducentansvarsorganisationernes forpligtelse til at stille sik-

kerhed reguleres direkte i batteriforordningens artikel 58,

stk. 7, hvorefter producenter i tilfælde af individuel opfyl-

delse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar

og udpegede producentansvarsorganisationer i tilfælde af

kollektiv opfyldelse af udvidet producentansvar stiller en

garanti, der skal dække omkostningerne i forbindelse med

affaldshåndteringsaktiviteter, som producenten eller produ-

centansvarsorganisationen skal betale i tilfælde af manglen-

de overholdelse af forpligtelserne vedrørende udvidet produ-

centansvar, herunder i tilfælde af endeligt ophør af deres

aktiviteter eller insolvens.

Forslaget medfører således en ophævelse af nationale regler

for så vidt angår sikkerhedsstillelse for batterier, da batteri-

forordningen træder i stedet.

Forslaget har i øvrigt sammenhæng med det foreslåede i

lovforslagets § 1, nr. 26, hvorved det foreslås at bemyndige

miljøministeren til at kunne fastsætte supplerende krav til

den garanti (sikkerhedsstillelse), som producenter eller dis-

ses producentansvarsorganisationer skal stille.

Den foreslåede ændring af lovens § 9 å, stk. 3, 1. pkt., skal

sammenholdes med lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf følger,

at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 18. august

2025, som er den dato, hvorfra batteriforordningen vil finde

anvendelse.

Til nr. 53

Efter den gældende bestemmelse i § 45, stk. 6, 2. pkt., er

producenter og importører af blandt andet emballerede pro-

dukter, drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast

uanset lovens § 45, stk. 3, berettiget til individuelt eller kol-

lektivt at etablere tilbagetagningsordninger for blandt andet

affald af emballage fra private husholdninger, og affald af

drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast fra pri-

vate husholdninger, i overensstemmelse med regler udstedt

efter § 44. Bestemmelsen er en undtagelse til lovens § 45,

stk. 3, hvorefter det er udgangspunktet, at indsamling af det

af den kommunale ordning omfattede affald kun må finde

sted ved kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyn-

digelse, når en kommunal indsamlingsordning er etableret.

Bestemmelsen er en fælles bestemmelse for flere udvidede

producentansvar og har ikke været anvendt for så vidt angår

emballageaffald og affald af drikkevarebeholdere og drikke-

bægre af engangsplast, der ikke er emballage.

Det foreslås, at lovens

§ 45, stk. 6, 2. pkt.,

ændres, således at

emballerede produkter, drikkevarebeholdere og drikkebægre

af engangsplast og affald heraf udgår.

For så vidt angår emballerede produkter, drikkevarebeholde-

re og drikkebægre af engangsplast bemærkes, at producen-

terne fortsat via egne tilbagetagningsordninger vil kunne til-

bagetage eget emballageaffald fra husholdninger, idet denne

mulighed vil følge af den foreslåede bestemmelse i § 9 p,

stk. 1, sammenholdt med § 9 p, stk. 2, 2. pkt. Således vil

producenter trods ændringen fortsat have mulighed for på

eget initiativ at indsamle, transportere og behandle eget em-

ballageaffald fra husholdninger og derved opfylde forpligti-

gelsen i den foreslåede § 9 p, stk. 1. Kommunalbestyrelsens

organisatoriske ansvar begrænses således i det omfang, at

producenten vælger at tilbagetage emballageaffald i en egen

tilbagetagningsordning. Husholdningerne vil fortsat i med-

før af gældende § 45, stk. 3, have pligt til at benytte enten

kommunale affaldsordninger, fastsat i medfør af lovens §

45, stk. 2, eller producenters egne tilbagetagningsordninger

for så vidt angår engangsemballageaffald.

Til nr. 54

Efter den gældende bestemmelse i § 45, stk. 6, 2. pkt., er

producenter og importører af fiskeredskaber, der indeholder

plast, elektrisk og elektronisk udstyr, emballerede produk-

ter, drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast og

bærbare batterier og akkumulatorer, uanset lovens § 45, stk.

3, berettiget til individuelt eller kollektivt at etablere tilba-

getagningsordninger for affald af elektrisk og elektronisk

udstyr fra private husholdninger, for affald af emballage fra

private husholdninger, for affald af drikkevarebeholdere og

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

150

drikkebægre af engangsplast fra private husholdninger, for

udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, fra private hus-

holdninger og for udtjente bærbare batterier og akkumula-

torer i overensstemmelse med regler udstedt efter § 44. Be-

stemmelsen er en undtagelse til lovens § 45, stk. 3, hvorefter

det er udgangspunktet, at indsamling af det af den kommu-

nale ordning omfattede affald kun må finde sted ved kom-

munalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse, når en

kommunal indsamlingsordning er etableret. Bestemmelsen

er således en fælles bestemmelse for flere udvidede produ-

centansvar og medfører, at producenter og importører er be-

rettigede til at etablere deres egne tilbagetagningsordninger

parallelt med den kommunale indsamlingsordning

Det fremgår således af batteribekendtgørelsens § 18, stk. 4,

at enhver slutbruger er forpligtet til at benytte indsamlings-

ordninger oprettet af kommunalbestyrelsen eller af distribu-

tører, jf. bestemmelsens stk. 1 og 2, eller af producenter

og importører efter § 45, stk. 6, i lov om miljøbeskyttel-

se. Det fremgår endvidere af elektronikaffaldsbekendtgørel-

sens § 23, stk. 2, nr. 2, at producenternes tilbagetagning

efter stk. 1, kan ske ved brug af producentens tilbagetag-

ningsordning. Producenter af fiskeredskaber, der indeholder

plast, kan ligeledes ifølge bekendtgørelse for udvidet produ-

centansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, indsamle

udtjente fiskeredskaber ved brug af egen tilbagetagningsord-

ning.

Bestemmelsen har ikke været anvendt for så vidt angår

emballageaffald og affald af drikkevarebeholdere og drikke-

bægre af engangsplast, der ikke er emballage.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i § 45, stk. 6, 2. pkt.,

som også foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 53. Nær-

værende forslag til § 45, stk. 6, 2. pkt., medfører, at batterier

og akkumulatorer udgår af bestemmelsen, hvor ændringen

af § 45, stk. 6, 2. pkt., som er foreslået med forslagets §

1, nr. 53, medfører, at emballerede produkter, drikkevarebe-

holdere og drikkebægre af engangsplast udgår. Baggrunden

herfor er, at ændringen i lovforslagets § 1, nr. 53, skal træde

i kraft på lovens almindelige ikrafttrædelsesdato, jf. lovfor-

slagets § 4, stk. 1, hvorimod den yderligere ændring, som

er tilføjet med dette forslag, først vil træde i kraft den 18.

august 2025, jf. lovforslagets § 4, stk. 3.

Det følger således af nærværende foreslåede nyaffattelse af

lovens

§ 45, stk. 6, 2. pkt.,

at producenter og importører

af fiskeredskaber, der indeholder plast, og af elektrisk og

elektronisk udstyr er endvidere uanset stk. 3 berettiget til

individuelt eller kollektivt at etablere tilbagetagningsordnin-

ger for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private

husholdninger, og for udtjente fiskeredskaber, der indehol-

der plast, fra private husholdninger i overensstemmelse med

regler udstedt efter § 44.

Det er med den foreslåede nyaffattelse ikke hensigten at

ændre på den hidtidige retstilstand for de udvidet producent-

ansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, og for elek-

trisk og elektronisk udstyr.

For så vidt angår bærbare batterier og -akkumulatorer skal

ændringen ses i sammenhæng med, at organisering af ind-

samlingen af bærbare batterier og producenternes forpligtel-

ser til at etablere indsamlingsnetværk vil være direkte regu-

leret i kapitel 8 i batteriforordningen.

Det bemærkes hertil, at udgangspunktet i lovens § 45, stk. 3,

om forbud mod andre indsamlingsordninger end den kom-

munale ordning, når en sådan er etableret, ikke vil gælde

indsamlingen af bærbare batterier, idet forordningen har

forrang frem for nationale regler. Kommunalbestyrelsens

evt. deltagelse i indsamlingen af bærbare batterier vil i ste-

det fremgå direkte af forordningen.

Det foreslåede vil således også medføre, at bestemmelser

i batteribekendtgørelsen, der anvender lovens § 45, stk. 6,

automatisk ophæves, når bestemmelsen i miljøbeskyttelses-

loven ændres for så vidt angår batterier. Bekendtgørelsen vil

således blive tilpasset i overensstemmelse herned.

Den foreslåede nyaffattelse af lovens § 45, stk. 6, 2. pkt.,

skal sammenholdes med lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf

følger, at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 18.

august 2025, som er den dato, hvorfra batteriforordningen

vil finde anvendelse.

Der henvises desuden til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 55

De foreslåede bestemmelser i § 45, stk. 8 og 9, er identiske

med de bestemmelser, der er indsat som § 45, stk. 9 og

10, i miljøbeskyttelsesloven ved § 1, nr. 1, i lov nr. 745 af

13. juni 2023 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ny

organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurren-

ceudsættelse af forbrændingsegnet affald). Af lovtekniske

grunde er det nødvendigt at medtage bestemmelserne i dette

lovforslag. Dette skyldes, at stk. 7 i § 45 ikke træder i kraft,

inden bestemmelserne træder i kraft den 1. januar 2025, jf.

§ 5, stk. 2, i lov nr. 745 af 13. juni 2023. Der tilsigtes ingen

materielle ændringer hermed og de foreslåede bestemmelser

i § 45, stk. 8 og 9, foreslås ligeledes at træde i kraft den 1.

januar 2025, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.

Kommunalbestyrelserne skal etablere ordninger for affald

produceret af husholdninger og virksomheder i kommunen,

jf. § 8, stk. 1, i affaldsaktørbekendtgørelsen. Kommunalbe-

styrelsen vælger om ordningen etableres som en indsam-

lingsordning eller en anvisningsordning, jf. affaldsaktørbe-

kendtgørelsens § 8, stk. 4.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

151

En anvisningsordning defineres som en ordning, hvor kom-

munalbestyrelsen i et regulativ har fastlagt, på hvilken måde

og eventuelt på hvilket anlæg affaldsproducenten skal sik-

re, at affaldet bliver håndteret, jf. affaldsbekendtgørelsens

§ 3, nr. 8. Det betyder, at en affaldsproducerende virksom-

hed selv skal indgå en aftale med det affaldsforbrændings-

anlæg, kommunalbestyrelsen har anvist, ligesom virksomhe-

den selv skal indgå aftale med en transportør om afhentning

af det forbrændingsegnede affald og transport til anlægget.

Som udgangspunkt har virksomheder benyttelsespligt til de

kommunale affaldsordninger, jf. affaldsaktørbekendtgørel-

sens § 12, stk. 1. For så vidt angår kommunale indsamlings-

ordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, er virksom-

hederne dog ikke forpligtet til at benytte den kommunale

ordning, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 12, stk. 3. Det

betyder, at virksomheden kan vælge, om virksomheden

vil benytte den kommunale indsamlingsordning, eller om

virksomheden eksempelvis vil lade en privat indsamlings-

virksomhed indsamle affaldet. Derimod er virksomhederne

forpligtet til at følge en kommunal anvisningsordning for

forbrændingsegnet erhvervsaffald eller følge kommunens

konkrete anvisning.

Det foreslås i

§ 45, stk. 8,

at kommunalbestyrelsen ikke

må etablere anvisningsordninger for forbrændingsegnet er-

hvervsaffald, der ikke er farligt affald, jf. dog stk. 9.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen ikke

må udarbejde regulativer, der fastlægger anvisningsordnin-

ger for, på hvilken måde og eventuelt på hvilket anlæg en

virksomhed skal sikre, at affaldet bliver håndteret.

Forslaget ændrer ikke på kommunalbestyrelsens mulighed

for at etablere indsamlingsordninger for forbrændingsegnet

erhvervsaffald. Forslaget ændrer dermed heller ikke på kom-

munalbestyrelsens pligt til at tilbyde virksomheder adgang

til genbrugspladser i kommunen. Det vil ligeledes fortsat

være frivilligt for en virksomhed at benytte en kommunal

indsamlingsordning for forbrændingsegnet affald, der ikke

er farligt affald.

Virksomheder vil fortsat være forpligtet til at sikre, at deres

forbrændingsegnede affald håndteres. Virksomheder vil dog

med forslaget selv kunne vælge, på hvilket affaldsforbræn-

dingsanlæg virksomheden ønsker at få behandlet sit for-

brændingsegnede affald. Alternativt vil virksomheder kunne

overdrage affaldet til en indsamlingsvirksomhed, der er regi-

streret i affaldsregistret, benytte en kommunal indsamlings-

ordning eller eksportere det forbrændingsegnede affald efter

ansøgning om eksport til Miljøstyrelsen, jf. affaldsaktørbe-

kendtgørelsens § 12, stk. 2.

Det foreslås med

§ 45, stk. 9,

at stk. 8 ikke finder anvendel-

se for kommunalbestyrelser, der den 1. juli 2023 helt eller

delvis ejer et affaldsforbrændingsanlæg etableret på en ø

uden fast broforbindelse i kommunen, så længe anlægget er

i drift.

Det foreslåede medfører, at forbuddet mod, at kommunalbe-

styrelsen etablerer anvisningsordninger for forbrændingseg-

net erhvervsaffald, der ikke er farligt affald, ikke vil gæl-

de på øer uden fast broforbindelse, hvorpå der ved lovens

ikrafttræden er etableret et affaldsforbrændingsanlæg, som

kommunalbestyrelsen ejer helt eller delvis, så længe anlæg-

get er i drift.

Et anlæg anses for at være i drift, selv om der er midlerti-

dige afbrud i behandlingen af forbrændingsegnet affald for

eksempel i forbindelse med reparation eller revision eller

som følge af manglende affald i en periode m.v.

Den foreslåede undtagelse vil betyde, at kommunalbestyrel-

sen fortsat vil kunne etablere anvisningsordninger for for-

brændingsegnet affald på øer uden fast broforbindelse, hvis

der ved lovens ikrafttræden er etableret et kommunalt ejet

affaldsforbrændingsanlæg på øen. Kommunalbestyrelsen vil

således i dette tilfælde også fremover kunne anvise forbræn-

dingsegnet erhvervsaffald til behandling på kommunes eget

anlæg.

Den foreslåede undtagelse vil skulle gælde, så længe anlæg-

get er i drift. Hvis anlægget lukker, vil kommunen ikke læn-

gere være omfattet af undtagelsen, og kommunalbestyrelsen

vil derefter ikke kunne udarbejde regulativer, der fastlægger

anvisningsordninger for, på hvilken måde og eventuelt på

hvilket anlæg en virksomhed skal sikre, at affaldet bliver

håndteret.

Til nr. 56

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke regler om eller

hjemmel til at fastsætte regler om en pligt for kommunalbe-

styrelsen til at overdrage indsamlet affald, uanset at det ikke

er emballageaffald, fra husholdninger og erhverv, der benyt-

ter kommunale affaldsordninger, til producenter af emballa-

ge eller disses kollektive ordninger og dermed heller ikke

hjemmel til at forpligte kommunalbestyrelsen til at betale

producenter af emballage eller disses kollektive ordninger

for den videre håndtering af affald, der ikke er emballageaf-

fald.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til

pkt. 3.2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte stk. 10 og 11 i § 45.

Med det foreslåede

stk. 10, 1. pkt.,

bemyndiges miljømini-

steren til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt

til at overdrage indsamlet affald i affaldsfraktioner, der in-

deholder husholdningsemballageaffald eller erhvervsembal-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

152

lageaffald sammenblandet hermed, til de producenter eller

disses kollektive ordninger, der har fået tildelt emballageaf-

fald i den pågældende kommune efter regler fastsat i medfør

det foreslåede § 9 p, stk. 6., 1. pkt.

Udnyttelsen af den foreslåede bestemmelse i stk. 10, 1. pkt.,

vil medføre, at udgangspunktet i miljøbeskyttelseslovens §

45, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen har ansvaret for

håndtering af den del af det indsamlede husholdningsaffald,

der ikke er emballageaffald, kan fraviges, idet kommunalbe-

styrelsen vil kunne forpligtes til at overdrage det indsamle-

de affald til producenterne eller disses kollektive ordninger

med henblik på den videre håndtering.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbesty-

relsen skal overdrage affaldsfraktioner med emballageaffald

egnet til materialenyttiggørelse, herunder affaldsfraktioner-

ne plast, glas, papir indsamlet sammen med pap, pap ind-

samlet separat, metal samt mad- og drikkekartoner, som

kommunalbestyrelsen har indsamlet i henteordninger fra

husholdninger, til de producenter eller disses kollektive ord-

ninger, som har fået tildelt emballageaffald i den pågælden-

de kommune efter regler fastsat i medfør af den foreslåede

bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 1. pkt. Det er ikke hensigten

at fastsætte regler, der forpligter kommunalbestyrelsen til

at overdrage papir, der ikke indsamles i kombination med

pap. For så vidt angår affald i affaldsfraktioner indeholdende

emballageaffald, der indsamles i kommunale bringeordnin-

ger (genbrugspladser), er det hensigten at fastsætte regler,

der forpligter kommunalbestyrelsen til at overdrage affalds-

fraktionerne plast, papir indsamlet sammen med pap, pap

indsamlet separat og plast, som er indsamlet på samme må-

de som henteordninger. Miljøministeren kan på sigt i medfør

af den foreslåede bestemmelse lade øvrige affaldsfraktioner

der indeholder emballageaffald fra husholdninger egnet til

materialenyttiggørelse, indsamlet i enten hente- eller brin-

geordninger, omfatte af pligten til overdragelse, når ministe-

ren finder dette hensigtsmæssigt under hensyn til mængden

af emballageaffald i disse fraktioner og øvrige affaldshånd-

teringshensyn, herunder om og hvordan indsamlingen kan

strømlines.

Det er ikke hensigten at fastsætte regler om, at kommu-

nalbestyrelsen skal overdrage emballageaffald sorteret som

farligt affald eller emballageaffald, der skal sorteres som

restaffald.

I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vælger at tilbyde at

indsamle emballageaffald fra affaldsproducerende virksom-

heder og i indsamlingen blander dette sammen med embal-

lageaffald fra husholdninger, er det hensigten at fastsætte

regler om, at kommunalbestyrelsen skal overdrage det sam-

menblandede affald til producenter eller disses kollektive

ordninger. Dette har baggrund i, at det ikke vil være praktisk

muligt at adskille erhvervsaffald og husholdningsaffald efter

indsamlingen. Det er ikke hensigten at fastsætte regler om,

at affaldet skal overdrages til producenter eller disses kol-

lektive ordninger, hvis kommunalbestyrelsen ikke blander

erhvervsaffald med husholdningsaffald i forbindelse med

indsamlingen.

Det er desuden ikke hensigten, at regler udstedt i medfør

af den foreslåede bestemmelse får den virkning, at ikkeem-

ballageaffaldsdelen af det overdragede affald bliver omfattet

af det udvidede producentansvar for emballage og producen-

tansvarsforpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse i §

9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, selvom virkningen

af regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse

bliver, at affaldet overdrages og behandles sammen med

affald, der er omfattet af producentansvaret.

Udnyttelsen af den foreslåede bestemmelse vil endvidere

indebære, at kommunalbestyrelsens mulighed for at deltage

i aktiviteter forbundet med forberedelse med henblik på gen-

brug af affald, der er indsamlet på genbrugspladser i kom-

munen eller behandling af affald produceret af kommunal-

bestyrelsens egne institutioner og virksomheder, jf. den gæl-

dende bestemmelse i § 49 b, stk. 3, nr. 2 og 4, begrænses,

hvis kommunerne vælger at sammenblande affaldet, således

at det indeholder emballageaffald, da dette skal overdrages

til producenter eller disses kollektive ordninger.

Udmøntningen af den foreslåede bestemmelse for kommu-

nalbestyrelsen til at overdrage nærmere bestemte affalds-

fraktioner til producenter eller disses kollektive ordninger

vil desuden indebære, at mængden af affald omfattet af

kommunalbestyrelsens udbudspligt, der følger af forbuddet

mod at deltage i aktiviteter forbundet med behandling af af-

fald egnet til materialenyttiggørelse i den gældende bestem-

melse i § 49 b, stk. 1, reduceres.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 10, 2. pkt.,

vil medføre, at

miljøministeren kan fastsætte regler om overdragelsen af det

affald, som producenterne er forpligtet til at behandle efter

regler udstedt i medfør af bestemmelsens 1. pkt., herunder

om hvor og hvordan overdragelsen skal finde sted og tidsfri-

ster for afhentningen.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om overdragel-

sen af det kommunalt indsamlede affald, som producenterne

er forpligtet til at overtage og behandle, herunder at over-

dragelsen af indsamlet affald som udgangspunkt skal finde

sted på den kommunalt udpegede plads, hvor kommunen

varetager omlastning af affaldet. Det kan enten være en

plads etableret af kommunalbestyrelsen, en fælleskommunal

plads eller en anden plads, som kommunalbestyrelsen har

indgået aftale med. Regler om dette vil indebære, at pro-

ducenterne eller disses kollektive ordninger skal varetage

affaldstransporten af det indsamlede affald fra omlasteplad-

sen til videre behandling. Det er dog også hensigten at

fastsætte regler, hvorefter producenter eller disses kollektive

ordninger udpeger et behandlingsanlæg eller en plads, hvor

kommunalbestyrelsen kan overdrage affaldet, i de tilfælde,

hvor kommunalbestyrelsen ikke omlaster affald inden videre

transport til et behandlingsanlæg, hvilket for eksempel kan

forekomme ved indsamling via kommunale genbrugsplad-

ser. Dette vil indebære, at kommunalbestyrelsen varetager

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

153

affaldstransporten til det udpegede behandlingsanlæg. Den

foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at miljømi-

nisteren kan fastsætte regler om udveksling af oplysninger

om det sted, hvor affaldet skal overdrages. Det er således

hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen og

producenten eller dennes kollektive ordning skal udveksle

nærmere oplysninger om henholdsvis den kommunalt udpe-

gede plads eller det af producenten udpegede behandlings-

anlæg eller pladsen, hvor affaldet skal overdrages, herunder

oplysninger om adresse og tidsrum for aflevering af affaldet.

Udmøntningen af den foreslåede bestemmelse vil medføre,

at ansvaret fastlagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i

§ 9 p, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og bemærkningerne

hertil, for den videre behandling af affaldet vil overgå til

producenter eller disses kollektive ordninger, når producen-

ten eller dennes kollektive ordning indenfor en angivet frist

fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse, jf. nedenfor,

har hentet affaldet på den af kommunalbestyrelsen udpegede

plads eller i tilfælde, hvor affaldet ikke omlastes, når kom-

munalbestyrelsen har afleveret affaldet på den af producen-

ten eller dennes kollektive ordnings udpegede behandlings-

anlæg. Overdragelsen af ansvaret for den videre behandling

vil indebære, at producenten eller dennes kollektive ordning

får ansvaret for at behandle det overdragede affald efter de

gældende regler for behandling af den type affald, som de

får overdraget.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at mil-

jøministeren kan fastsætte regler om, hvordan affaldet skal

overdrages. Det er herunder hensigten at fastsætte regler

om, at overdragelsen til producenterne eller disse kollekti-

ve ordninger skal ske på en måde eller i en form, som

vil understøtte en reel genanvendelse af affaldet. Dette af

hensyn til, at forbehandlingen kan indrettes efter forventede

krav på det eller de modtageanlæg, som vælges af produ-

center eller disses kollektive ordninger til den videre affalds-

behandling. Kommunalbestyrelsen har ifølge den gældende

affaldsaktørbekendtgørelses § 34 en ret til manuelt at frasor-

tere grove fejlsorteringer, men det er hensigten i medfør af

den foreslåede bestemmelse at fastsætte regler i emballage-

bekendtgørelsen om, at Kommunalbestyrelsen fremover for-

pligtes til at sikre, at grove fejlsorteringer frasorteres manu-

elt før overdragelsen af de affaldsfraktioner, der indeholder

emballageaffald.

Det er endvidere at fastsætte nærmere regler i medfør af det

foreslåede om tidsfrister og nærmere vilkår for afhentning af

det overdragede affald. Det foreslåede vil endvidere medfø-

re, at miljøministeren kan fastsætte regler om, hvor og hvor-

dan affaldet skal overdrages, hvor dette vurderes hensigts-

mæssigt, herunder for eksempel om udveksling af materiel

mellem kommunalbestyrelsen og producenterne eller disses

kollektive ordninger eller om kvaliteten eller opbevaringen

af affald, der skal overdrages.

Med det foreslåede § 45,

stk. 11, 1. pkt.,

bemyndiges miljø-

ministeren til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens

pligt til at betale eller opkræve betaling fra producenter

eller disses kollektive ordninger for den videre transport og

behandling af det affald, som ikke udgør emballageaffald, jf.

regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 7, og som kommunalbe-

styrelsen har overdraget til producenter eller disses kollekti-

ve ordninger efter regler fastsat i medfør af stk. 10.

Det er hensigten at fastsætte regler for den betaling, som

producenter eller disses kollektive ordninger kan opkræve

fra kommunalbestyrelsen i medfør af det foreslåede § 9

p, stk. 7, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og bemærk-

ningerne hertil. Omkostninger til håndteringen af ikkeem-

ballageaffaldet skal fortsat afholdes af husholdninger og

affaldsproducerende virksomheder efter de gældende regler

om kommunalbestyrelsens opkrævning af affaldsgebyrer og

markedspriser i miljøbeskyttelseslovens §§ 48 og 48 a.

Det er hensigten at fastsætte regler i medfør af den fore-

slåede bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen på bag-

grund af producentens eller den kollektive ordnings frem-

sendte beregning, jf. bemærkningerne til det foreslåede §

9 p, stk. 7, 2. pkt., i lovforslagets § 1, nr. 10, opkræver

det beregnede beløb hos den pågældende producent eller

kollektive ordning, hvis beregningen viser, at kommunalbe-

styrelsen har et tilgodehavende hos producenten.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at kommunalbe-

styrelsens betaling eller opkrævning vil skulle ske til den

producent eller dennes kollektive ordning, som bliver tildelt

den pågældende kommune ved tildeling efter regler udstedt i

medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 1. pkt.,

jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Såfremt miljøministeren fastsætter regler i medfør af det

foreslåede stk. 11, 1. pkt., skal ministeren endvidere med det

foreslåede

stk. 11, 2. pkt.,

fastsætte regler om kommunalbe-

styrelsens betaling til eller opkrævning af betaling fra produ-

center eller disses kollektive ordninger, herunder regler om

opgørelse for afholdte udgifter eller opnåede indtægter samt

dokumentation herfor.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede bestemmel-

se vil blive fastsat bestemmelser om, at kommunalbestyrel-

sen skal opgøre omkostningerne særskilt for den betaling

eller opkrævning, som kommunalbestyrelsen forpligtes til

at afholde eller opkræve efter regler udstedt i medfør af

bestemmelsens 1. pkt. Det er herunder hensigten at fastsætte

krav til kommunalbestyrelsen om at registrere betalingen

eller opkrævningen særskilt i det kommunale budget- og

regnskabssystem. Formålet med bestemmelsen er at sikre

gennemsigtighed i forhold til, hvilke omkostninger kommu-

nerne betaler for og hvilke indtægter kommunalbestyrelsen

opnår i forbindelse med behandlingen af ikkeemballageaf-

fald.

Det er hensigten, at de påtænkte regler om kommunalbesty-

relsens pligt til at overdrage indsamlet affald skal have virk-

ning fra den 1. oktober 2025, når producentansvaret finder

anvendelse, jf. lovforslagets § 4, stk. 5. Det er dog hensig-

ten, at der ved udmøntningen vil blive taget højde for be-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

154

hovet for overgangsordninger for kommunalbestyrelsernes

eksisterende aftaler og kontrakter om behandling af kom-

munalt indsamlet husholdningsaffald og erhvervsaffald. Se

hertil pkt. 3.1.1.2.4 i de almindelige bemærkninger om over-

gangsperioder for kommunalbestyrelsens behandling af em-

ballageaffald.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 og 3.2.2 i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 57

Den foreslåede § 45, stk. 12, er identisk med den bestem-

melse, der er indsat som § 45, stk. 7, i miljøbeskyttelseslo-

ven ved § 1, nr. 49, i lov nr. 807 af 9. juni 2020 om ændring

af lov om miljøbeskyttelse (Implementering af affaldsdirek-

tivets minimumskrav til eksisterende udvidede producentan-

svarsordninger, indførelse af udvidet producentansvar for

emballage og modernisering af indsamling og behandling af

elektronikaffald). Af lovtekniske grunde er det nødvendigt

at medtage bestemmelsen i dette lovforslag. Dette skyldes,

at stk. 7 i § 45 ikke træder i kraft inden den 1. januar 2025,

jf. lovforslagets § 1, nr. 55 og bemærkningerne hertil. Der

tilsigtes ingen materielle ændringer hermed. Det foreslås

således også, at miljøministeren sætter den foreslåede § 45,

stk. 12, i kraft, jf. lovforslagets § 4, stk. 4.

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 45,

stk. 1, fastsætter som hovedregel, at kommunalbestyrelsen

forestår håndteringen af affald, medmindre andet er fastsat

i loven eller i regler udstedt i medfør af loven. Miljøbeskyt-

telseslovens § 45, stk. 3, fastsætter endvidere, at når en kom-

munal indsamlingsordning er etableret, må indsamling af

det af ordningen omfattede affald kun finde sted ved kom-

munalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse. Af be-

stemmelsen i stk. 3 følger, at der er forbud mod konkur-

rerende indsamlingsordninger, medmindre kommunalbesty-

relsen tillader, at egnede organisationer eller virksomheder

foretager indsamling. Der er i den gældende § 45, stk. 6,

indført undtagelser fra forbuddet i stk. 3 for så vidt angår

genanvendeligt erhvervsaffald samt producenters og impor-

tørers egne tilbagetagningsordninger af affald af elektrisk og

elektronisk udstyr og bærbare batterier og akkumulatorer.

Det foreslås at indsætte et nyt stk.

i § 45, som fastsætter,

at stk. 3 ikke finder anvendelse på indsamlingsordninger for

affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private hushold-

ninger. Den foreslåede bestemmelse er således en undtagelse

til den etablerede kommunale indsamling for så vidt angår

affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 12, at det

alene er affald fra elektrisk og elektronisk udstyr fra priva-

te husholdninger, som andre end kommunalbestyrelser og

producenter og importører vil være berettiget til at indsam-

le. Begrebet ”affald fra elektrisk og elektronisk udstyr fra

private husholdninger” skal forstås i overensstemmelse med

den gældende definition i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk

og elektronisk udstyr (WEEE-direktivet) og bekendtgørelse

nr. 1566 af 19. december 2022 om at bringe elektrisk og

elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af

elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgø-

relsen), og omfatter således: ”affald af elektrisk og elektro-

nisk udstyr, som hidrører fra private husholdninger eller fra

handel, industri, institutioner og andre kilder, som på grund

af dets art og mængde sidestilles med affald fra private hus-

holdninger samt affald af elektrisk og elektronisk udstyr, der

sandsynligvis kan anvendes af både private husholdninger

og andre brugere end private husholdninger”.

Det er hensigten med den nye bestemmelse at åbne mu-

lighed for, at der fremover parallelt med den kommunale

indsamling vil være både de eksisterende løsninger, hvor

kollektive ordninger indsamler på vegne af producenter via

de kommunale indsamlingsordninger, producenters og im-

portørers egne tilbagetagningsordninger, og efter forslaget

også andre affaldsoperatører, der indsamler elektronikaffald

direkte fra husholdningerne. Forslaget skal ses i sammen-

hæng med bemyndigelsen i miljøbeskyttelseslovens § 44,

stk. 7, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at virk-

somheder, der indsamler og håndterer affald af elektrisk og

elektronisk udstyr, for egen regning skal være certificerede

efter europæiske standarder for håndtering af affald af elek-

trisk og elektronisk udstyr. Bemyndigelsen i § 44, stk. 7, er

ikke nærmere udmøntet.

Til nr. 58

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens §

48, stk. 2, fastsætter kommunalbestyrelsen ikke gebyrer, jf.

bestemmelsens stk. 1, for indsamling af bærbare batterier og

akkumulatorer, jf. lovens § 9 u, stk. 1 og 3, for indsamling

af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret

af virksomheder, der producerer affald, som i art og mæng-

de svarer til en husholdnings, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 1, for

indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse

produceret på øer uden fast broforbindelse, jf. § 49 d, stk.

3, nr. 2, og for indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaf-

fald.

Bestemmelsen er en undtagelse til udgangspunktet i § 48,

stk. 1, som omhandler kommunalbestyrelsens fastsættelse af

affaldsgebyrer, der efter bestemmelsens stk. 1 opkræves hos

husholdninger og virksomheder.

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 44, at kommunalbe-

styrelsen forestår håndteringen af affald, medmindre andet

er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven. Det

følger endvidere af lovens § 9 u, stk. 1 og 3, at indsamlingen

af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer finansieres

via betaling fra producenter og importører af denne type bat-

terier og akkumulatorer. Den kommunale indsamling heraf

må således ikke finansieres via gebyrer fra husholdninger

eller virksomheder, hvorfor § 9 u, stk. 1 og 3, er undtaget fra

§ 48, stk. 1.

Det foreslås, at

§ 48, stk. 2,

ændres således, at henvisningen

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

155

til indsamling af bærbare batterier og akkumulatorer, jf. lo-

vens § 9 u, stk. 1 og 3, udgår af bestemmelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede under

lovforslagets nr. 26, hvorved det foreslås at ophæve lovens §

9 u, da batteriforordningen træder i stedet.

Bestemmelser om organisering af indsamling af bærbare

batterier og om producenternes forpligtelser til at etablere

indsamlingsnetværk og til at finansiere omkostninger til til-

sluttede indsamlingssteders indsamling, herunder offentlige

myndigheder, vil således være direkte reguleret i batterifor-

ordningen. Det fremgår af batteriforordningens artikel 59,

stk. 2, at producenter eller producentansvarsorganisationer

udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, skal sikre, at syste-

met til tilbagetagning og indsamling af udtjente bærbare

batterier består af indsamlingssteder, som de har etableret i

samarbejde med en eller flere aktører, herunder offentlige

myndigheder eller tredjeparter, der udfører affaldshåndtering

på deres vegne, og at producenterne eller disses producen-

tansvarsorganisationer skal finansiere indsamlingen. Batteri-

forordningen fastsætter tilsvarende regler for øvrige katego-

rier af batterier.

Producenternes eller deres producentansvarsorganisationers

eventuelle indgåelse af aftale med kommunalbestyrelsen om

indsamling af batterier vil derfor ske på grundlag af forord-

ningen, og kommunalbestyrelsens opkrævning af betaling

fra producenterne for at varetage indsamlingsopgaven af

udtjente batterier vil derfor ske på ulovbestemt grundlag.

Forslaget medfører således en ophævelse af nationale regler,

da batteriforordningen træder i stedet.

Den foreslåede ændring af lovens § 48, stk. 2, skal sammen-

holdes med lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf følger, at den

foreslåede ændring vil træde i kraft den 18. august 2025,

som er den dato, hvorfra batteriforordningen vil finde an-

vendelse.

Til nr. 59

Det fremgår af den gældende § 48 d i miljøbeskyttelseslo-

ven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om, hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal

varetage, herunder opgaver med analyser og overvågnings-

opgaver for at sikre en velfungerende konkurrencebaseret

affaldssektor.

Bemyndigelsen er udmøntet i affaldsaktørbekendtgørelsen

§ 60, hvorefter Forsyningstilsynet overvåger og analyserer

affaldssektoren og markedet for affaldshåndtering, herunder

overvåger og analyserer de kommunalt fastsatte gebyrer, jf.

kapitel 5, og priser, jf. kapitel 6.

Der er ikke fastsat regler om, at Forsyningstilsynet skal føre

tilsyn med de af kommunalbestyrelsen fastsatte producent-

gebyrer.

Det foreslås, at der i miljøbeskyttelseslovens § 48 d indsæt-

tes et nyt

stk. 2,

hvorefter miljøministeren efter forhandling

med klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges

til at kunne fastsætte regler om opgaver med analyser og

overvågning af gebyrer fastsat efter § 9 p, stk. 15 eller efter

regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 16, som Forsyningstilsy-

net skal varetage.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at miljøministe-

ren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om, hvilke opgaver Forsyningstil-

synet skal varetage i forbindelse med kommunalbestyrelsers

fastsættelse af producentgebyrer, jf. § 9 p, stk. 15 og regler

fastsat i medfør af § 9 p, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 19

og bemærkningerne hertil. Forhandlingen efter den foreslåe-

de bestemmelse vil alene angå de regler i den kommende

udmøntning i en bekendtgørelse, som berører omfanget eller

karakteren af Forsyningstilsynets opgaver.

Det forventes, at ministeren efter forhandling med klima-,

energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at

Forsyningstilsynet skal overvåge og analysere de af kom-

munalbestyrelsen fastsatte producentgebyrer efter det fore-

slåede § 9 p, stk. 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 og

bemærkningerne hertil. Overvågning og analyse kan for ek-

sempel omfatte, at Forsyningstilsynet følger udviklingen af

de kommunalt fastsatte producentgebyrer, med henblik på,

at Forsyningstilsynet for eksempel kan udarbejde analyser

af kommunalbestyrelsernes opgørelse af omkostninger til

fastsættelse af producentgebyrer med henblik på at kunne

kortlægge, hvilke omkostninger, der indgår i producentgeby-

rerne, baggrunden herfor, kvaliteten af beregningen deraf og

datagrundlaget herfor. Dette med henblik på at understøtte

gennemsigtighed i de omkostninger forbundet med håndte-

ring af emballageaffald, der opkræves af producenter af em-

ballage, i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8

a, stk. 4, litra c.

Derudover er det hensigten i en bekendtgørelse at fastsætte

regler, om at Forsyningstilsynet, i forbindelse med overvåg-

ningsopgaven, skal udarbejde en årlig sammenligning af de

af kommunalt fastsatte producentgebyrer, som skal offent-

liggøres på Forsyningstilsynets hjemmeside. Der er med æn-

dringen til bestemmelsen ikke tiltænkt øvrige ændringer til

gældende ret.

Til nr. 60

Det fremgår af det gældende § 48 e, stk. 1, i miljøbeskyttel-

sesloven, at Forsyningstilsynet gør klima-, energi- og forsy-

ningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener

kan have betydning for ministeren. Videre fremgår det af

det gældende § 48 e, stk. 2 i samme lov, at Forsyningstilsy-

net gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på

forhold, som tilsynet mener kan være i strid med konkurren-

celovgivningen eller udbudslovgivningen. Lignende bestem-

melser findes i den øvrige sektorlovgivning blandt andet §

23, b, stk. 8, i lov om varmeforsyning og § 83 i lov om

elforsyning.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

156

Det følger af det foreslåede § 48 e,

stk. 2,

at Forsyningstilsy-

net oplyser miljøministeren om forhold vedrørende gebyrer

fastsat efter § 9 p, stk. 15, eller efter regler udstedt i medfør

af § 9 p, stk. 16, som tilsynet mener kan have betydning for

ministeren.

Forslaget indebærer, at Forsyningstilsynet gør miljøministe-

ren opmærksom på forhold, som Forsyningstilsynet vurderer

kan være af betydning for ministeren. Det er ikke nærmere

afgrænset hvilke forhold, der kan have betydning for mini-

steren, men det kan for eksempel være oplysninger om kom-

munalbestyrelsernes fastsatte gebyrer efter det foreslåede §

9 p, stk. 15, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 og bemærknin-

gerne hertil. Det vil, som udgangspunkt være Forsyningstil-

synets vurdering, hvornår det vil være relevant at orientere

ministeren. I forlængelse heraf vil det dog følge naturligt, at

miljøministeren også kan anmode Forsyningstilsynet om op-

lysninger vedrørende opgaven med analyse og overvågning

af producentgebyrer, jf. det foreslåede § 48 d, stk. 2, jf.

lovforslagets § 1, nr. 59 og bemærkningerne hertil. Sådanne

oplysninger kan for eksempel være nærmere oplysninger om

udviklingen af producentgebyrer, som Forsyningstilsynets

har tilvejebragt i forbindelse med overvågningen af de af

kommunalbestyrelserne fastsatte gebyrer efter det foreslåede

§ 9 p, stk. 15, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 og bemærk-

ningerne hertil.

Til nr. 61

I medfør af de gældende bemyndigelser i miljøbeskyttelses-

lovens § 9 h, stk. 12, § 9 n, stk. 5, § 9 p, stk. 13, § 9 r, stk.

6, § 9 s, stk. 12, § 9 t, stk. 9, § 9 u, stk. 8, § 9 v, stk. 5, §

9 w, stk. 5, § 9 x, stk. 8, bemyndiges miljøministeren til at

fastsætte regler om, i hvilken form oplysninger efter kapitel

2 c skal afgives. Der kan herunder fastsættes regler om, at

oplysninger skal afgives elektronisk eller ved udfyldelse af

blanketter.

Miljøbeskyttelsesloven § 79 b, stk. 1 indeholder ikke hjem-

mel til at fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af

bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signa-

tur el.lign. ved kommunikation efter lovens kapitel 2 c eller

regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslås at indsætte et nyt

nr. 2

i § 79 b, stk. 1, hvorefter

miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der

skal ske anvendelse af digital kommunikation, herunder be-

stemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur

el.lign. ved registrering, indberetning af oplysninger, ansøg-

ning m.v. til myndigheder og private organisationer i medfør

af kapitel 2 c samt regler fastsat i medfør heraf og afgørelser

truffet i medfør af disse regler.

Forslaget indeholder hjemmel til at fastsætte regler om digi-

tal kommunikation for alle typer af kommunikation efter

kapitel 2 c. Forslaget indeholder både hjemmel til at fastsæt-

te regler om digital kommunikation til miljøministeren og

regler om digital kommunikation til en privat organisation,

jf. lovens § 9 ø.

Det er hensigten, at hjemlen skal udnyttes til at stille krav

om, at registrering som producent, importør eller bemyndi-

get repræsentant, og indberetning af oplysninger om mar-

kedsførte mængder og affaldsmængder til et producentregi-

ster oprettet i medfør af § 9 æ, stk. 1, herunder af en privat

organisation, jf. § 9 ø, stk. 1, nr. 6, kun meddeles digitalt i

de digitale registre, som ministeren eller producentregisteret

har oprettet og driver eller med nye producentansvarsordnin-

ger ventes at oprette og drive. Registrering og indberetning

af data sker i dag i praksis udelukkende digitalt til digitale

systemer.

Retsvirkningen ved ikke at anvende særlige digitale løsnin-

ger til registrering, indberetning og ansøgning m.v., når der

stilles krav herom, er, at oplysningerne ikke anses for mod-

taget, og at myndighederne foretager den fornødne håndhæ-

velse, hvor det er relevant. Hvis oplysninger indsendes i

strid med kravet om digital kommunikation, følger det dog

af den almindelige vejledningspligt, at myndigheden må vej-

lede om reglerne på området, herunder om pligten til at

kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

Til nr. 62

Det foreslås, at indsætte et nyt

nr. 14

i den gældende bemyn-

digelse for miljøministeren i § 79 b, stk. 1, til at fastsætte

regler om, at der skal ske anvendelse af digital kommunika-

tion, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale forma-

ter, digital signatur eller lignende, hvorved bemyndigelsen

udvides til at omfatte indsendelse af dokumentation for

overholdelse af krav fastsat i medfør af § 51, stk. 1, jf. stk.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren kan

fastsætte regler om, at den, der markedsfører et produkt, her-

under en emballage, skal indberette dokumentation digitalt

for overholdelse af alle typer af krav fastsat i medfør af §

51, stk. 1, hvor det er relevant. Den foreslåede bestemmelse

indebærer endvidere, at den, der markedsfører et produkt,

herunder en emballage, ligeledes er forpligtet til at modtage

kommunikation digitalt fra myndigheden, herunder i et sær-

ligt digitalt system.

Retsvirkningen ved ikke at anvende særlige digitale løsnin-

ger til indsendelse af dokumentation, når der stilles krav her-

om, er, at oplysningerne ikke anses for modtaget, og at mil-

jøministeren foretager den fornødne håndhævelse, hvor det

er relevant. Hvis oplysninger indsendes i strid med kravet

om digital kommunikation, følger det dog af den almindeli-

ge vejledningspligt, at myndigheden må vejlede om reglerne

på området, herunder om pligten til at kommunikere på den

foreskrevne digitale måde.

Det er hensigten at fastsætte regler om digital kommunika-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

157

tion ved indberetning af oplysninger til Miljøstyrelsen om

indhold af genanvendt plast i drikkeflasker af plast efter

regler, der er fastsat i medfør af lovens § 51, stk. 1, nr.

2. Der er fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 1172 af

4. september 2023 om forbud mod markedsføring af visse

engangsplastprodukter m.v. og om krav til visse andre en-

gangsplastprodukter.

Regler om krav til indhold af genanvendt plast i drikkefla-

sker af plast implementerer engangsplastdirektivets artikel

6, stk. 1, nr. 5. Indberetningerne skal bruges til kontrol

med overholdelse af krav om indhold af genanvendt plast

i drikkeflasker af plast efter regler udstedt i medfør af § 51,

stk. 1, nr. 2, samt til udregning af genanvendt indhold af

plast i drikkeflasker af plast i Danmark med henblik på årlig

indberetning til EU-Kommissionen herom, jf. engangsplast-

direktivets artikel 13, stk. 1, litra e.

Det er hensigten, at indberetningen skal ske via e-mail til en

anvist e-mailadresse. Såfremt det vurderes hensigtsmæssigt

vil der også kunne fastsættes krav om, at indberetningen

skal ske til at særligt it-system. I vurderingen af, om det

er hensigtsmæssigt at oprette et særligt it-system til digital

kommunikation om indhold af genanvendt plast i drikkefla-

sker vil ministeren bl.a. inddrage hensyn til en smidig og

enkel indberetning for virksomhederne og hensyn til de

økonomiske omkostninger ved at oprette og drive it-syste-

met. Der vil også blive taget hensyn til, om kravene om

indberetning af indhold af genanvendt plast udbredes til

andre produktgrupper over tid.

Den digitale indberetning for virksomheden ændrer ikke ved

reglerne i retssikkerhedsloven, herunder reglerne om selvin-

kriminering i retssikkerhedslovens § 10.

Til nr. 63

Som konsekvens af indsættelsen af et nyt nr. 2 i § 79 b,

hvorefter nr. 5 bliver til nr. 6 og nr. 11 bliver til nr. 12, jf.

lovforslagets § 1, nr. 61, skal henvisningen til nr. 5 og 11, i §

79 b, stk. 1, nr. 17, der bliver nr. 19, ændres til en henvisning

til nr. 6 og nr. 12.

Til nr. 64

Efter den gældende § 79 b, stk. 1, nr. 18 kan miljøministeren

fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af digital

kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige di-

gitale formater, digital signatur el.lign., ved kommunikation

med myndigheder i forbindelse med de forhold, som er

nævnt i bestemmelsens nr. 1-17. Det fremgår af bestemmel-

sens bemærkninger, at der både kan være tale om kommuni-

kation mellem for eksempel en ansøger og en myndighed

og kommunikation mellem myndigheder indbyrdes, jf. Fol-

ketingstidende 2011-12, Tillæg A, L 88 som fremsat, side

50. Det fremgår videre, at det ikke er hensigten, at der skal

kunne fastsættes krav om anvendelse af et digitalt system

over for myndigheder, som ikke i øvrigt skal anvende det

pågældende digitale system. Tilsvarende er det heller ikke

hensigten, at der kunne fastsættes krav til private om anven-

delse af et digitalt system, hvis de ikke i øvrigt skal anvende

det, eksempelvis naboer til en virksomhed i forbindelse med

en høring.

Det foreslås at indsætte en henvisning til de foreslåede to

nye numre nr. 2 og 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 61 og 62

i den gældende § 79 b, stk. 1, stk. 18, der bliver nr. 20, såle-

des at også kommunikation med myndigheder i forbindelse

med de forhold, som er nævnt i de foreslåede to nye numre

skal omfattes af bemyndigelsen i stk. 1. De to nye numre ve-

drører registrering, indberetning af oplysninger, ansøgning

m.v. til myndigheder og private organisationer i medfør af

kapitel 2 c, regler fastsat i medfør heraf og afgørelser truffet

i medfør af disse regler samt indsendelse af dokumentation

for overholdelse af krav fastsat i medfør af § 51, stk. 1, jf. §

51, stk. 5.

Henvisningen til nr. 1-17, i § 79 b, stk. 1, nr. 18, der bliver

nr. 20, foreslås derfor ændret til en henvisning til nr. 1-19.

Forslaget indebærer, at ministeren også vil kunne fastsætte

regler om, at kommunikation med myndigheder omfattet

af de nye numre omfattes af bestemmelsen, som samtidig

opdateres i forhold til den nye nummerering.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 1, nr. 49 og 53, i lov nr. 807 af 9. juni 2020).

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 57. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 2 (§ 2, stk. 2, i lov nr. 807 af 9. juni 2020).

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 57, og § 4, stk. 4. Der henvises til bemærkningerne

hertil.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 1, nr. 1, i lov nr. 745 af 13. juni 2023)

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 55. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 2 (§ 5, stk. 2, i lov nr. 745 af 13. juni 2023).

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, er en konsekvens af

lovforslagets § 1, nr. 55, og lovforslagets § 4, stk. 2.

Til § 4

Det foreslås med

stk. 1,

at loven træder i kraft den 31.

december 2024, jf. dog stk. 2-4.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

158

Det foreslåede stk. 1 indebærer, at alle ændringer omfattet af

lovforslaget, bortset fra ændringer omfattet af lovforslagets

§ 1, nr. 1, 25, 26, 29, 30, 32, 37, 40, 42, 46, 48, 49, 51, 52,

54, 55, 57 og 58, træder i kraft den 31. december 2024.

For så vidt angår virkningstidspunktet for de ændringer, der

træder i kraft den 31, december 2024, skal det foreslåede

stk. 1 sammenholdes med det foreslåede stk. 5, hvorefter

miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 1, og § 9 s, stk. 1, som

affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6 og 20, først har virkning

fra den 1. oktober 2025.

For nærmere om betydningen af den senere virkning af mil-

jøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 1, og § 9 s, stk. 1, som affat-

tet ved dette lovforslag for bestemmelserne i miljøbeskyttel-

seslovens § 9 p, stk. 15 og 18, og § 9 æ, stk. 5, som affattet

ved lovforslagets § 1, nr. 19 og 38, og for regler udstedt i

medfør af gældende § 9 ø, stk. 4, i miljøbeskyttelsesloven,

se bemærkningerne til stk. 5 nedenfor.

Det foreslås med

stk. 2,

at § 1, nr. 55, træder i kraft den

1. januar 2025, hvilket alene er begrundet i lovtekniske hen-

syn, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.

55.

Det foreslås med

stk. 3,

at § 1, nr. 1, 25, 26, 29, 30, 32,

37, 40, 42, 46, 48, 49, 51, 52, 54 og 58, træder i kraft den

18. august 2025, som er datoen, hvorfra batteriforordnin-

gens kapitel 8 om udvidet om udvidet producentansvar og

affaldshåndtering finder anvendelse, jf. forordningens artikel

96.

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at den foreslåede ophævelse

og tilpasning af de gældende bestemmelser om det udvidet

producentansvar for batterier og den foreslåede indsættelse

af nye bemyndigelseshjemler, der skal gennemføre bestem-

melser i batteriforordningen, først træder i kraft den 18.

august 2025, hvilket er i overensstemmelse med batterifor-

ordningens artikel 96, hvorefter forordningens kapitel 8 om

udvidet producentansvar og affaldshåndtering finder anven-

delse den 18. august 2025.

For nærmere herom, se de specielle bemærkninger til lov-

forslagets § 1, nr. 1, 25, 26, 29, 30, 32, 37, 40, 42, 46, 48,

49, 51, 52, 54 og 58.

Det foreslås med

stk. 4,

at miljøministeren fastsætter tids-

punktet for ikrafttræden af § 1, nr. 57, som vedrører moder-

niseringen af indsamlingen af affald af elektrisk og elektro-

nisk udstyr fra private husholdninger, idet ordningens ikraft-

træden forudsætter nærmere regler om certificering af virk-

somheder, der indsamler eller håndterer affald af elektrisk

og elektronisk udstyr. Bestemmelsen er alene begrundet i

lovtekniske hensyn, jf. de specielle bemærkninger til lovfor-

slagets § 1, nr. 57.

Det foreslås med

stk. 5,

at § 9 p, stk. 1, og § 9 s, stk. 1, i lov

om miljøbeskyttelse, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6

og 20, har virkning fra den 1. oktober 2025.

Bestemmelserne i de foreslåede § 9 p, stk. 1, og § 9 s, stk.

1, forpligter producenter og importører til for egen regning

at foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling

af emballageaffald og af affald fra drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage.

Udskudt virkningstidspunkt for de foreslåede bestemmelser

i § 9 p, stk. 1, og § 9 s, stk. 1, vil indebære, at producenter

og importører alene vil blive ansvarlige for det af producen-

tansvaret omfattede emballage og de af producentansvaret

omfattede drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangs-

plast, der ikke er emballage, der bliver indsamlet som affald

fra den 1. oktober 2025. Det vil også indebære, at produ-

center og importører vil kunne blive ansvarlige for det af

producentansvaret omfattede emballage og de af producen-

tansvaret omfattede drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, der ikke er emballage, selvom disse er mar-

kedsført før den 1. oktober 2025, såfremt de bliver til affald

fra denne dato.

Baggrunden for den foreslåede udskydelse af virkningstids-

punktet for § 9 p, stk. 1, og § 9 s, stk. 1, som affattet ved

lovforslagets § 1, nr. 6 og 20, er, at pligten for producenter

til at foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling

af emballageaffald og for producenter og importører til at

foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af

affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangs-

plast, der ikke er emballage, først kan iværksættes, når en

række nødvendige administrative processer er gennemført,

herunder registrering af producenter og importører i og ind-

beretning af markedsførte mængder til producentregisteret,

fastsættelse af nøgletal m.v., og den nærmere ansvarsforde-

ling er fastlagt ved konkrete afgørelser om tildeling m.v., jf.

de foreslåede bestemmelser i § 9 p, stk. 6 og 8, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

For at de udvidede producentansvar kan få fuld virkning fra

den 1. oktober 2025, vil miljøministeren således forinden

skulle gennemføre nødvendige administrative processer og

varetage administration, der er nødvendig for at de aktører,

der er pålagt de udvidede producentansvar, vil være i stand

til at opfylde deres forpligtelser fra og med den 1. oktober

2025.

Det foreslåede udskudte virkningstidspunkt for § 9 p, stk.

1, og § 9 s, stk. 1, skal derfor sammenholdes med, at miljø-

beskyttelseslovens § 9 p, stk. 15 og 18, og § 9 æ, stk. 5,

som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19 og 38, allerede

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

159

får virkning fra den 31. december 2024. Det tidligere virk-

ningstidspunkt for sidstnævnte bestemmelser indebærer, at

miljøministeren, kommunalbestyrelsen og den producentre-

gisteransvarlige organisation (Dansk Producentansvar) som

udgangspunkt vil kunne fastsætte og opkræve gebyrer for

omkostninger forbundet med administration, tilsyn m.v. al-

lerede fra den 31. december 2024, jf. det foreslåede stk.

1. Dog vil kommunalbestyrelsen ikke kunne opkræve geby-

rer før den 1. oktober 2025.

Mulighed for gebyrfastsættelse og til dels -opkrævning i

perioden fra den 31. december 2024 til den 30. september

2025 er en nødvendig forudsætning for, at ordningerne som

sådan, jf. § 9 p, stk. 1, og regler fastsat i medfør af stk. 2, og

§ 9 s, stk. 1, vil kunne få virkning fra og med den 1. oktober

2025.

Det forventes, at der i perioden fra den 31. december 2024

til og med den 30. september 2025 vil blive fastsat og til

dels opkrævet gebyrer for varetagelsen af accessoriske op-

gaver forbundet med de udvidede producentansvar, som kan

henføres til administration.

For miljøministeren vil dette angå omkostninger forbundet

med opgørelse af andelen af emballageaffald i indsamlet

affald fordelt på affaldsfraktioner, sekretariatsbetjening af

visse rådgivende udvalg og klagesagsbehandling samt tilsyn

med korrekt registrering af producenter i producentregisteret

for emballage og producentregisteret for drikkevarebeholder

og drikkebægre, der ikke er emballage, jf. miljøbeskyttelses-

lovens § 9 p, stk. 18, og § 9 æ, stk. 5, som affattet ved

lovforslagets § 1, nr. 19 og 38.

For kommunalbestyrelsen vil dette angå omkostninger for-

bundet med planlægning og etablering af affaldsordninger,

med indsamling, registrering og indberetning af oplysnin-

ger om indsamlingsordninger, med administration forbundet

med fastsættelse og forberedelse til opkrævning af produ-

centgebyrer samt med forskudsvis dækning af planlagte in-

vesteringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 15, som

affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19. Kommunalbestyrelsen

vil dog først kunne opkræve gebyrerne til dækning af disse

opgaver den 1. oktober 2025 eller senere.

For den producentregisteransvarlige organisation (Dansk

Producentansvar) vil det angå omkostninger forbundet med

forskellige it-udviklings- og -behandlings- og vejlednings-

opgaver relateret til registeret, med forvaltningsmæssige af-

gørelser og processer, herunder vejledning, afgørelsesvirk-

somhed, opgaver vedrørende sikkerhedsstillelse og opkræv-

ning af gebyrer og drift af nødvendige it-systemer, jf. regler

fastsat i medfør af den gældende bestemmelse i miljøbeskyt-

telseslovens § 9 ø, stk. 4.

Producenter og importører vil modtage konkrete modydelser

for gebyrtilsvarene i perioden fra den 31. december 2024 til

og med den 30. september 2025.

Det foreslås med

stk. 6,

at regler fastsat i medfør af § 9 h,

stk. 10-12, § 9 p, stk. 2, 4, 6, 8, 11 og 13, § 9 t, stk. 4, 5 og

7-9, § 9 z, stk. 3-7, § 48 e, stk. 2, og § 79 b, stk. 2-12 og

14-18, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

1093 af 11. oktober 2024, som ændret ved lov nr. 807 af 9.

juni 2020, og § 1 i lov nr. 898 af 21. juni 2022, forbliver i

kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i

medfør af § 9 h, stk. 12-14, § 9 p, stk. 3-5, 9, 10, 12 og 14, §

9 t, stk. 6, 7 og 9-11, § 9 z, stk. 5-8 og 10, § 48 e, stk. 3, og §

79 b, stk. 1, nr. 3-13 og 16-20, i lov om miljøbeskyttelse, jf.

denne lovs § 1, nr. 2, 6, 10, 12, 14, 21, 33, 35, 60, 61 og 62.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at gældende regler,

som er udstedt i medfør af regler i miljøbeskyttelsesloven,

og som rykker som følge af, at forudgående stykker ophæ-

ves eller nye indsættes ved denne lov, opretholdes, indtil

de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af

bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der er indsat eller

ændret ved denne lov.

Det foreslås med

stk. 7,

at regler fastsat i medfør af § 9 h,

stk. 9, § 9 p, stk. 3, 5, 10 og 12, § 9 s, stk. 2-12, § 9 t, stk.

6, § 9 z, stk. 2, § 9 ø, stk. 1, nr. 1, og § 45, stk. 6, i lov

om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11.

oktober 2024, som ændret ved lov nr. 807 af 9. juni 2020,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter

fastsat i medfør af § 9 h, stk. 9, § 9 p, stk. 4, 6, 11 og 13, § 9

s, stk. 2, § 9 t, stk. 6, § 9 z, stk. 2, § 9 ø, stk. 1, nr. 1, og § 45,

stk. 6, i lov om miljøbeskyttelse, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 2, 8, 10, 15, 17, 20, 22, 32, 40 og 54.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at gældende regler,

som er udstedt i medfør af regler i miljøbeskyttelsesloven,

og som nyaffattes ved denne lov, opretholdes, indtil de op-

hæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af bestem-

melser affattet ved denne lov.

De ændringer af miljøbeskyttelsesloven, der foreslås med

denne lov, vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, da

miljøbeskyttelsesloven ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land, jf. miljøbeskyttelseslovens § 118, og heller ikke kan

sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

160

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093

af 11. oktober 2024, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 463 af

15. maj 2017, lov nr. 807 af 9. juni 2020, § 1 i lov nr. 898 af

21. juni 2022 og senest ved § 1 i lov nr. 745 af 13. juni 2023,

foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel udgår

»dele

af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006

om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og ak-

kumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF,

EU-Tidende 2006, nr. L 266, side 1, som ændret senest

ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/103/EF

af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2006/66/EF

om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akku-

mulatorer, for så vidt angår markedsføring af batterier og

akkumulatorer, EU-Tidende 2008, nr. L 327, side 7,«.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af

13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og pri-

vate projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012,

nr. L 26, side 1, dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af

12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening

forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Ti-

dende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved

Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Ti-

dende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992,

nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv

2006/105/EF af 20. november 2006 om tilpasning af direktiv

73/239/EØF, 74/557/EØF og 2002/83/EF vedrørende miljø

på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Ti-

dende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994

om emballage og emballageaffald, EF-Tidende 1994, nr. L

365, side 10, som ændret senest ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2018/852/EU af 30. maj 2018 om æn-

dring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaf-

fald, EU-Tidende 2018, nr. L 150, side 141, dele af Rådets

direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af

affald, EF-Tidende 1999, nr. L 182, side 1, som ændret

senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets

afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet

af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår

forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L

311, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretø-

jer, EF-Tidende 2000, nr. L 269, side 34, som ændret senest

ved Kommissionens direktiv 2011/37/EU af 30. marts 2011

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, EU-Tiden-

de 2011, nr. L 85, side 3, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fast-

læggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foran-

staltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L

327, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om mil-

jøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og se-

nere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF,

84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, de-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

161

le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF

af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk

udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 37, side 24, som

ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/112/EF af 16. december 2008 om ændring af Rådets

direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF, 1999/13/EF og direktiv

2000/53/EF, 2002/96/EF og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/42/EF med henblik på at tilpasse disse til for-

ordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning

og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2008,

nr. L 345, side 68, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/108/EF af 8. december 2003 om ændring af

direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk

udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 106¸

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF

af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår fore-

byggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004,

nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009

om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rå-

dets direktiv 85/337/ EØF, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,

2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende

2009, nr. L 140, side 114, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndte-

ring af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af

direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2006, nr. L 102, side 15,

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009 om tilpasning til Rådets

afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet

af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår

forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2009, nr. L

188, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akku-

mulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om

ophævelse af direktiv 91/157/EØF, EU-Tidende 2006, nr.

L 266, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/103/EF af 19. november 2008 om

ændring af direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulato-

rer og udtjente batterier og akkumulatorer, for så vidt angår

markedsføring af batterier og akkumulatorer, EU-Tidende

2008, nr. L 327, side 7, dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og

om ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L

312, side 3, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018 om ændring af

direktiv 2008/98/EF om affald, EU-Tidende 2018, nr. L 150,

side 109, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det

indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af

21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for

en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009,

nr. L 309, side 71, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse

af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. no-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

162

vember 2010 om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010,

nr. L 334, side 17, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risiko-

en for større uheld med farlige stoffer og om ændring og

efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF, EU-Ti-

dende 2012, nr. L 197, side 1, dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af

elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2012,

nr. L 197, side 38, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2015/2193/EU af 25. november 2015 om begræns-

ning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore

fyringsanlæg, EU-Tidende 2015, nr. L 313, side 1, og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/904/EU af 5.

juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirk-

ning, EU-Tidende 2019, nr. L 155, side 1.

§ 9 h ---

Stk. 2-8.

---

Stk. 9.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers pligt til at oplyse brugere af fiskeredskaber,

der indeholder plast, om

særskilt tilbagetagning af udtjente fiskeredskaber, der

indeholder plast,

tilbagetagnings- og indsamlingsordninger og

bekæmpelse af henkastning af udtjente fiskeredskaber,

der indeholder plast.

§ 9 h, stk. 9,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 9.

Miljøministeren fastsætter regler om, at miljømini-

steren for producenternes eller importørernes regning eller at

producenter og importører for egen regning skal oplyse bru-

gere af fiskeredskaber, der indeholder plast, om affaldsfore-

byggelsesforanstaltninger, indsamlingsordninger, tilbagetag-

ningsordninger og bekæmpelse af henkastning af udtjente

fiskeredskaber, der indeholder plast.

Stk. 10.

Miljøministeren fastsætter regler om, at producenter

og importører eller disses kollektive ordninger skal betale

gebyr til miljøministeren til dækning af ministerens omkost-

ninger forbundet med udførelse af oplysningstiltag efter reg-

ler fastsat i medfør af stk. 9.

Stk. 11.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

fastsættelse, opkrævning og indbetaling af gebyr efter regler

fastsat i medfør af stk. 10, herunder regler om gebyrets stør-

relse og skønsmæssige fastsættelse og om digital indbetaling

af gebyret.«

Stk. 10-12 bliver herefter stk. 12-14.

Stk. 11.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger

og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetag-

ningsordninger til brug for tilsynet med overholdelse af stk.

1 og regler fastsat i medfør af stk. 2, 7, 9 og 10, § 9 æ og § 9

å, stk. 3.

Stk. 12.

Miljøministeren fastsætter regler om, hvordan op-

lysningerne efter stk. 8 gøres offentligt tilgængelige, og om,

hvordan og i hvilken form oplysningerne efter stk. 9-11 skal

afgives.

Udvidet producentansvar for emballage

§ 9 p.

Producenter og importører af emballerede produk-

ter skal forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel

af emballage for egen regning foranstalte tilbagetagning og

§ 9 h, stk. 11,

der bliver stk. 13, ændres »og 10« til: »og

12«.

§ 9 h, stk. 12,

der bliver stk. 14, ændres »stk. 9-11« til:

»stk. 9, 12 og 13«.

Overskriften

før § 9 p affattes således:

»Udvidet producentansvar for emballage m.v.«

§ 9 p, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

163

særskilt håndtering af emballage, som er markedsført som

del af et emballeret produkt, og affald heraf, medmindre der

er fastsat andre regler i medfør af § 44 og § 45, stk. 2.

»Producenter af emballage skal forholdsmæssigt i forhold

til deres markedsandel af emballage for egen regning foran-

stalte særskilt indsamling, transport og behandling af embal-

lageaffald.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommu-

nalbestyrelsen eller emballageaffaldsproducerende virksom-

heder skal foranstalte særskilt indsamling, transport eller

behandling af emballageaffald for emballageproducenternes

regning. Producenter vil uanset regler fastsat efter 1. pkt.

kunne tilbagetage eget emballageaffald i egne tilbagetag-

ningsordninger, jf. stk. 1.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 9 p, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver stk. 3, 2. pkt., udgår »og

importører af emballerede produkter«, »eller importør« og

»som del af et emballeret produkt, og affald heraf«.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler om,

hvem der er omfattet af producentansvarsforpligtelserne i

stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at pro-

ducenter og importører af emballerede produkter undtages

fra visse forpligtelser efter denne lov og regler udstedt i

medfør heraf, hvis mængden af emballage, som den pågæl-

dende producent eller importør har markedsført som del af et

emballeret produkt, og affald heraf ikke overstiger en fastsat

årlig bagatelgrænse.

Stk. 3.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers afholdelse og fordeling af omkostninger for-

bundet med opfyldelse af tilbagetagnings-, affaldshåndter-

ings- og oplysningsforpligtelser i forbindelse med emballa-

geaffald og oprydningsforpligtelser i forbindelse med affald

fra emballage af engangsplast. Endvidere fastsætter miljø-

ministeren regler om procedurer for tilbagebetaling til pro-

ducenterne og importørerne, når emballerede produkter mar-

kedsføres uden for Danmark.

§ 9 p, stk. 3,

der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

eller disses kollektive ordningers afholdelse og fordeling

af omkostninger forbundet med opfyldelse af indsamlings-,

transport-, behandlings-, oplysnings- og dataindberetnings-

forpligtelser i forbindelse med emballageaffald omfattet af

stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 2, 1. pkt., og indsam-

let efter § 49 d, stk. 2 eller 3. Ministeren kan i den forbin-

delse fastsætte regler om opgørelse af omkostninger og om

procedurer for betaling af omkostninger og dokumentation

herfor. Ministeren fastsætter endvidere regler om tilbagebe-

taling til producenter eller disses kollektive ordninger, her-

under procedurer herfor, når emballage markedsføres uden

for Danmark. Til brug for kommunalbestyrelsens fastsættel-

se af gebyr efter stk. 15 kan ministeren endvidere fastsætte

regler om et serviceniveau for kommunalbestyrelsens ind-

samling af affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald

fra husholdninger, efter regler fastsat i medfør af stk. 2, 1.

pkt.«

§ 9 p, stk. 4,

der bliver stk. 5, udgår

»eller

importører

som del af et emballeret produkt«.

Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter regler om opgørelse af

mængden af emballage, der markedsføres af producenter

eller importører som del af et emballeret produkt, herunder

om beregning af markedsandelen af emballage, jf. stk. 1, på

grundlag af de mængder, der er registreret i producentregi-

steret, jf. § 9 æ, stk. 1.

Stk. 5.

Miljøministeren fastsætter regler om en tildelings-

ordning for kommunalt indsamlet emballageaffald omfattet

af stk. 1, herunder om den geografiske fordeling mellem

producenter og importører og det produktmæssige og ma-

10.

§ 9 p, stk. 5,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6.

Miljøministeren fastsætter i forbindelse med

fastsættelse af regler i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, at

kommunalbestyrelsen skal foranstalte særskilt indsamling,

transport eller behandling af emballageaffald, regler om

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

164

terialemæssige dækningsområde. Ministeren kan endvidere

fastsætte nærmere regler om øvrige forhold vedrørende ind-

samling og sortering af emballageaffald.

en tildelingsordning for kommunalt indsamlet husholdnings-

emballageaffald og erhvervsemballageaffald sammenblandet

hermed. Ministeren fastsætter regler om den geografiske

fordeling af husholdningsemballageaffald mellem producen-

ter eller disses kollektive ordninger, herunder om det pro-

duktmæssige og materialemæssige dækningsområde, uanset

om der er fastsat regler i medfør af stk. 2, 1. pkt. Mini-

steren fastsætter i forbindelse med fastsættelse af regler i

medfør af 1. pkt. tillige regler om den geografiske forde-

ling mellem producenterne eller disses kollektive ordninger

af kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald sam-

menblandet med erhvervsemballageaffald, herunder om det

produktmæssige og materialemæssige dækningsområde. Mi-

nisteren fastsætter i forbindelse med fastsættelse af regler

i medfør af 1. pkt. regler om en tildelingsordning for pro-

ducenternes eller disses kollektive ordningers betalingsfor-

pligtelser til dækning af kommunalbestyrelsens omkostnin-

ger forbundet med indsamling, transport eller behandling af

husholdningsemballageaffald og af erhvervsemballageaffald

sammenblandet hermed, herunder om den geografiske for-

deling af betalingsforpligtelsen mellem producenterne eller

disses kollektive ordninger. Ministeren fastsætter i forbin-

delse med fastsættelse af regler i medfør af 1. pkt. regler

om, at producenterne eller disses kollektive ordninger efter

anmodning skal oplyse kommunalbestyrelsen om de over-

dragne mængder af emballageaffald, som har betydning for

kommunalbestyrelsens planlægning efter § 47 og regler fast-

sat i medfør heraf.

Stk. 7.

Miljøministeren kan fastsætte regler om producen-

ters eller disses kollektive ordningers pligt til at overtage

og behandle affald, som ikke er emballageaffald, og som er

indeholdt i de affaldsfraktioner, der overdrages til dem efter

regler fastsat i medfør af § 45, stk. 10. Ministeren fastsætter

i forbindelse med fastsættelse af regler efter 1. pkt. endvi-

dere regler om producenternes eller disses kollektive ordnin-

gers opkrævning af eller betaling til kommunalbestyrelsen

for behandlingen af affald, der ikke er emballageaffald,

herunder regler om opgørelse af omkostninger for afholdte

udgifter eller opnåede indtægter samt indsendelse af doku-

mentation til miljøministeren og formatet herfor. Ministeren

fastsætter i forbindelse med fastsættelse af regler efter 1.

pkt. regler om, at producenterne eller disses kollektive ord-

ninger efter anmodning skal oplyse kommunalbestyrelsen

om de overdragne mængder af affald, som ikke er emballa-

geaffald, og som har betydning for kommunalbestyrelsens

planlægning efter § 47 og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 8.

Miljøministeren fastsætter regler om en tildelings-

ordning for producenters eller disses kollektive ordningers

betalingsforpligtelser til dækning af kommunalbestyrelsens

eller de emballageaffaldsproducerende virksomheders om-

kostninger til indsamling, transport eller behandling af em-

ballageaffald fra erhverv efter regler udstedt i medfør af stk.

2, 1. pkt., eller efter § 49 d, stk. 2 eller 3, herunder om

den geografiske fordeling mellem producenter eller disses

kollektive ordninger.«

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

165

Stk. 6.

Miljøministeren fastsætter regler om, at producen-

ter og importører, som er etableret i Danmark, og som sæl-

ger emballager af engangsplast i en anden EU-medlemsstat,

hvor producenten eller importøren ikke er etableret, skal

udnævne en repræsentant i den pågældende medlemsstat

med ansvar for opfyldelse af de forpligtelser, der påhviler

producenten eller importøren i henhold til den pågældende

medlemsstats ordning for udvidet producentansvar.

Stk. 7.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at produ-

center og importører af emballerede produkter, som sælges

til brug for erhvervsdrivende, kan aftale med den erhvervs-

drivende, at denne overtager forpligtelsen til håndtering af

emballageaffald, forudsat at producenten eller importøren

registrerer aftalen i producentregisteret, jf. § 9 æ.

Stk. 8.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fast-

satte mål for håndtering af emballageaffald og pligt til at gø-

re oplysninger om producentens eller importørens opfyldelse

af disse mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.

Stk. 9.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers pligt til at sikre mærkning af emballage. Mil-

jøministeren kan endvidere fastsætte regler om, at producen-

ter og importører skal stille oplysninger om genbrug og

affaldsbehandling af det markedsførte produkts emballage til

rådighed for affaldsbehandlingsvirksomheder.

Stk. 10.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers pligt til at oplyse brugere af emballerede

produkter om

særskilt tilbagetagning af emballageaffald,

tilbagetagnings- og indsamlingsordninger,

bekæmpelse af henkastning af emballageaffald og

betydningen af den påførte mærkning af emballagen.

Stk. 6 bliver herefter stk. 9.

11.

§ 9 p, stk. 6,

der bliver stk. 9, udgår

»og

importører«,

og to steder udgår »eller importøren«.

12.

§ 9 p, stk. 7,

ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 10.

13.

§ 9 p, stk. 8,

der bliver stk. 10, ændres »og importø-

rers« til: »eller disses kollektives ordningers«, og »importø-

rens« ændres til: »dennes kollektive ordnings«.

14.

§ 9 p, stk. 9,

ophæves.

Stk. 10-13 bliver herefter stk. 11-14.

15.

§ 9 p, stk. 10,

der bliver stk. 11, affattes således:

»Stk. 11.

Miljøministeren fastsætter regler om, at miljø-

ministeren eller kommunalbestyrelsen for producenternes

regning, eller at producenter for egen regning skal oplyse

brugere af emballage om følgende:

Affaldsforebyggelsesforanstaltninger.

ndsamlingsordninger og tilbagetagningsordninger.

Bekæmpelse af henkastning af emballageaffald.«

Stk. 11.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers pligt til at give oplysninger om

mængde og kategorier af emballage, der er markedsført

som del af et emballeret produkt, tilbagetaget, genan-

vendt eller på anden måde nyttiggjort som affald,

2) den eksporterede mængde emballageaffald, og

3) hvorvidt forpligtelsen efter stk. 1 er overdraget til en

kollektiv ordning, jf. § 9 z, stk. 1

Stk. 12.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger

og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetag-

ningsordninger til brug for tilsynet med overholdelse af stk.

1 og regler fastsat i medfør af stk. 2, 7 og 9-11, § 9 æ og § 9

å, stk. 3.

16.

9 p, stk. 11,

der bliver stk. 12, ændres »og importørers«

til: »eller disses kollektive ordninger«, og i

nr. 1

udgår »som

en del af et emballeret produkt«.

17.

§ 9 p, stk. 12,

der bliver stk. 13, affattes således:

»Stk. 13.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

eller disses kollektive ordningers pligt til at tilvejebringe og

give oplysninger og dokumentation om indsamling, trans-

port og behandling af emballageaffald og afholdelse af om-

kostninger forbundet hermed til brug for tilsynet med over-

holdelse af stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 3, 4, 11 og

12, § 9 æ og § 9 å, stk. 3.«

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

166

Stk. 13.

Miljøministeren fastsætter regler om, hvordan op-

lysningerne efter stk. 8 skal gøres offentligt tilgængelige, og

om, hvordan og i hvilken form oplysningerne efter stk. 9-12

skal afgives.

18.

§ 9 p, stk. 13,

der bliver stk. 14, ændres »stk. 8« til:

»stk. 10«, og »stk. 9-12« ændres til: »stk. 11-13«.

19.

§ 9 p

indsættes som

stk. 15-20:

»Stk. 15.

Kommunalbestyrelsen fastsætter og opkræver

gebyrer fra producenter eller disses kollektive ordninger, der

har fået tildelt betalingsforpligtelser for kommunalt indsam-

let emballageaffald, jf. stk. 6, 4. pkt., til dækning af kommu-

nalbestyrelsens omkostninger forbundet med følgende:

Planlægning, etablering, drift og administration af af-

faldsordninger vedrørende indsamling, transport og be-

handling af emballageaffald, jf. regler fastsat i medfør

af stk. 2, 1. pkt.

Oplysningstiltag, jf. regler fastsat i medfør af stk. 11.

Indsamling, registrering og indberetning af oplysninger

om emballageaffald, jf. regler fastsat i medfør af § 9 æ,

stk. 1.

Betaling af gebyrer til Forsyningstilsynet efter § 48 g,

stk. 1, i forbindelse med Forsyningstilsynets analyser

og overvågning af producentgebyrer efter regler fastsat

i medfør af § 48 d, stk. 2.

Forskudsvis dækning af planlagte investeringer, der ve-

drører emballageaffald, og som omfattes af regler fast-

sat i medfør af stk. 2, 1. pkt.

Stk. 16.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyr

efter stk. 15, herunder regler om opgørelse af og baggrund

for omkostninger og om digital indbetaling af gebyret, og

om dokumentation for gebyrets sammensætning. Ministeren

kan i den forbindelse fastsætte regler om offentliggørelse af

dokumentation for gebyrets sammensætning på kommunal-

bestyrelsens hjemmeside, og om indsendelse af dokumenta-

tionen til miljøministeren og formatet herfor.

Stk. 17.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 15 kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 18.

Miljøministeren fastsætter regler om, at producen-

ter eller disses kollektive ordninger skal betale gebyrer til

dækning af miljøministerens omkostninger forbundet med

administration af det udvidede producentansvar for emballa-

ge, herunder omkostninger forbundet med følgende:

Opgørelse af andelen af emballageaffald i indsamlet

affald fordelt på affaldsfraktioner.

Sekretariatsbetjening af visse rådgivende udvalg vedrø-

rende producentansvar for emballage.

Oplysningstiltag efter regler fastsat i medfør af stk. 11.

Stk. 19.

Miljøministeren fastsætter regler om, at produ-

center af emballager af engangsplast eller disses kollektive

ordninger skal betale gebyrer til dækning af offentlige myn-

digheders omkostninger forbundet med følgende:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

167

Oprydning af henkastet affald fra emballager af en-

gangsplast og håndtering heraf.

Indsamling af affald fra emballager af engangsplast, der

er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer, og

håndtering heraf.

Stk. 20.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

fastsættelse, opkrævning og indbetaling af gebyr efter reg-

ler fastsat i medfør af stk. 18 og 19, herunder regler om

gebyrets størrelse og skønsmæssige fastsættelse, om pris-

og lønindeksregulering heraf og om digital indbetaling af

gebyret.«

§ 9 s.

Producenter og importører af drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast skal forholdsmæssigt i forhold

til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbage-

tagning og særskilt håndtering af affald heraf, medmindre

der er fastsat andre regler i medfør af § 44 og § 45, stk. 2.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at produ-

center og importører af drikkevarebeholdere og drikkebægre

af engangsplast undtages fra visse forpligtelser efter denne

lov og regler udstedt i medfør heraf, hvis mængden af drik-

kevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som den

pågældende producent eller importør har markedsført, og

affald heraf ikke overstiger en fastsat årlig bagatelgrænse.

Stk. 3.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers afholdelse og fordeling af omkostninger for-

bundet med opfyldelse af tilbagetagnings-, affaldshåndter-

ings-, oprydnings- og oplysningsforpligtelser i forbindelse

med affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre af en-

gangsplast. Endvidere fastsætter ministeren regler om tilba-

gebetaling, herunder procedurer herfor, til producenterne og

importørerne, når drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast markedsføres uden for Danmark.

Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter regler om opgørelse

af mængden af drikkevarebeholdere og drikkebægre af en-

gangsplast, der markedsføres af producenter og importører,

herunder om beregning af markedsandelen af drikkevarebe-

holdere og drikkebægre af engangsplast, jf. stk. 1, på grund-

lag af de mængder, der er registreret i producentregisteret, jf.

§ 9 æ, stk. 1.

Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte regler om en tilde-

lingsordning for kommunalt indsamlet affald fra drikkevare-

beholdere og drikkebægre af engangsplast omfattet af stk. 1,

herunder om den geografiske fordeling mellem producenter

og importører og det produktmæssige og materialemæssige

dækningsområde. Ministeren kan endvidere fastsætte nær-

mere regler om øvrige forhold vedrørende indsamling og

sortering af affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre

af engangsplast.

20.

§ 9 s

affattes således:

»§ 9 s.

Producenter og importører af drikkevarebeholdere

og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, skal

forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen

regning foranstalte særskilt indsamling, transport og behand-

ling af affald heraf.

Stk. 2.

§ 9 p, stk. 15 og 17, og regler fastsat i medfør af §

9 p, stk. 2-14, 16 og 18-20, finder tilsvarende anvendelse

på det udvidede producentansvar for drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, jf. stk.

1.«

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

168

Stk. 6.

Miljøministeren fastsætter regler om, at producen-

ter og importører, som er etableret i Danmark, og som sæl-

ger drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast i

en anden EU-medlemsstat, hvor producenten eller importø-

ren ikke er etableret, skal udnævne en repræsentant i den

pågældende medlemsstat med ansvar for opfyldelse af de

forpligtelser, der påhviler producenten eller importøren i

henhold til den pågældende medlemsstats ordning for udvi-

det producentansvar.

Stk. 7.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at produ-

center og importører af drikkevarebeholdere og drikkebægre

af engangsplast, som sælges til brug for erhvervsdrivende,

kan aftale med den erhvervsdrivende, at denne overtager for-

pligtelsen til håndtering af affald fra drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, forudsat at producenten eller

importøren registrerer aftalen i producentregisteret, jf. § 9 æ.

Stk. 8.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fast-

satte mål for håndtering af affald fra drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast og pligt til at gøre oplysninger

om producentens eller importørens opfyldelse af disse mål

for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.

Stk. 9.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers pligt til at oplyse brugere af drikkevarebehol-

dere og drikkebægre af engangsplast om

særskilt tilbagetagning af affald fra drikkevarebeholde-

re og drikkebægre af engangsplast,

tilbagetagnings- og indsamlingsordninger og

bekæmpelse af henkastning af affald fra drikkevarebe-

holdere og drikkebægre af engangsplast.

Stk. 10.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers pligt til at give oplysninger om

mængde og kategori af drikkevarebeholdere og drikke-

bægre af engangsplast, der er markedsført, tilbagetaget,

genanvendt eller på anden måde nyttiggjort som affald,

den eksporterede mængde af affald fra drikkevarebe-

holdere og drikkebægre af engangsplast, og

hvorvidt forpligtelsen efter stk. 1 er overdraget til en

kollektiv ordning, jf. § 9 z, stk. 1.

Stk. 11.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger

og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetag-

ningsordninger til brug for tilsynet med overholdelse af stk.

1 og regler fastsat i medfør af stk. 2, 7, 9 og 10, § 9 æ og § 9

å, stk. 3.

Stk. 12.

Miljøministeren fastsætter regler om, hvordan op-

lysningerne efter stk. 8 gøres offentligt tilgængelige, og om,

hvordan og i hvilken form oplysningerne efter stk. 9-11 skal

afgives.

§ 9 t ---

21.

§ 9 t

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

169

Stk. 2-5. ---

»Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter regler om, at producenter

og importører eller disses kollektive ordninger skal betale

gebyrer til dækning af offentlige myndigheders omkostnin-

ger, herunder omkostninger forbundet med følgende:

Oprydning af henkastet affald fra balloner, vådserviet-

ter og filtre til tobaksvarer af engangsplast og håndte-

ring heraf.

ndsamling af affald fra filtre til tobaksvarer af engangs-

plast, der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssy-

stemer, og håndtering heraf.

Oplysningstiltag for at forebygge og reducere mængden

af henkastet affald fra balloner, vådservietter og filtre til

tobaksvarer af engangsplast.

Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

fastsættelse, opkrævning og indbetaling af gebyr efter regler

fastsat i medfør af stk. 4, herunder regler om gebyrets stør-

relse og skønsmæssige fastsættelse, om pris- og lønindeksre-

gulering heraf og om digital indbetaling af gebyret.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.

Stk. 6.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers pligt til at oplyse brugere af balloner, våd-

servietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast om tilgæn-

gelige indsamlingsordninger og om bekæmpelse af henkast-

ning af affald af balloner, vådservietter og filtre til tobaksva-

rer af engangsplast.

22.

§ 9 t, stk. 6,

der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8.

Miljøministeren fastsætter regler om, at miljømini-

steren for producenternes eller importørernes regning eller

at producenter og importører for egen regning skal oplyse

brugere af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer

af engangsplast om tilgængelige indsamlingsordninger og

om bekæmpelse af henkastning af affald fra balloner, våd-

servietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast.«

23.

§ 9 t, stk. 8,

der bliver stk. 10, ændres »stk. 2, 6 og 7«

til: »stk. 2, 8 og 9«.

Stk. 8.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger

og dokumentation af enhver art til brug for tilsynet med

overholdelse af stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 2, 6

og 7, § 9 æ og § 9 å, stk. 3.

Stk. 9.

Miljøministeren fastsætter regler om, hvordan og i

hvilken form oplysningerne efter stk. 6-8 skal afgives.

Udvidet producentansvar for batterier og akkumulatorer

24.

§ 9 t, stk. 9,

der bliver stk. 11, ændres »stk. 6-8« til:

»stk. 8-10«.

25.

Overskriften

før § 9 u affattes således:

»Udvidet

producentansvar for batterier – supplerende be-

stemmelser til batteriforordningen«.

§ 9 u.

Producenter og importører af bærbare batterier

og akkumulatorer skal forholdsmæssigt i forhold til deres

markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning og

særskilt håndtering af udtjente bærbare batterier og akkumu-

latorer.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler om pro-

ducenters og importørers pligt til at sikre særskilt håndte-

ring, herunder pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fast-

satte mål for håndtering, af affald af bærbare batterier og

akkumulatorer.

26.

§§ 9 u-9 x

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 9 u.

Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for

producenter af batterier til at udpege en producentansvarsor-

ganisation, der er godkendt i henhold til artikel 58 i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/1542 af

12. juli 2023 om batterier og udtjente batterier, om ændring

af direktiv 2008/98/EF og forordning (EU) 2019/1020 og

om ophævelse af direktiv 2006/66/EF med senere ændringer

(batteriforordningen), til på deres vegne at opfylde forpligti-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

170

Stk. 3.

Producenter og importører af bærbare batterier og

akkumulatorer skal finansiere den kommunale indsamling af

udtjente bærbare batterier og akkumulatorer samt udgifter

i forbindelse med opkrævning og udbetaling af betalingen,

herunder etablering af systemer, vedligeholdelse, drift og

administration af opkrævning og udbetaling. Udgiften udgør

5,05 kr. pr. kg markedsførte bærbare batterier og akkumula-

torer. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med

den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris-

og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes opad til det

nærmeste hele ørebeløb.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler om indbeta-

ling, angivelse og opkrævning af betalingen efter stk. 3,

herunder regler om registrering, betalingsperiode, tilbagebe-

taling, renter og klage m.v., samt at indbetaling skal ske

elektronisk. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om

videregivelse til den private organisation, jf. § 9 ø, af oplys-

ninger indberettet i forbindelse med indbetaling.

Stk. 5.

Hvis der i medfør af § 80, stk. 1, fastsættes regler

om, at indbetaling skal ske til told- og skatteforvaltningen,

kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indbeta-

ling og angivelse, herunder at indbetaling skal ske elektro-

nisk.

Stk. 6.

Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes

markedsandelen, jf. stk. 1, fastsættes, herunder hvordan mar-

kedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der er

registreret i producentregisteret nævnt i § 9 æ.

Stk. 7.

Miljøministeren kan fastsætte regler om en tilde-

lingsordning for udtjente bærbare batterier og akkumulato-

rer, herunder om tidsfrister for afhentning og regler om,

hvornår den private organisation, jf. § 9 ø, kan få tredjemand

til at udføre opgaven for producentens eller importørens

regning.

Stk. 8.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at produ-

center og importører skal redegøre for, hvorledes de har

opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, og regler om, at rede-

gørelsen skal afgives til ministeren eller det i § 9 æ nævnte

producentregister. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en

bestemt form.

Stk. 9.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at produ-

center og importører kan undtages fra kravet i stk. 1, hvis

producenten eller importøren i forhold til det danske mar-

keds størrelse markedsfører meget små mængder bærbare

batterier og akkumulatorer i Danmark.

Stk. 10.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorle-

des betalingen fra producenter og importører, jf. stk. 3, skal

fordeles til kommunerne, herunder at fordelingen kan ske i

henhold til aftaler mellem en juridisk enhed af producenter

og importører og kommunerne.

gelserne vedrørende udvidet producentansvar i henhold til

batteriforordningen og regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om supplerende

krav til den garanti, som producenter af batterier eller ud-

pegede producentansvarsorganisationer skal stille efter bat-

teriforordningens artikel 58, stk. 7, herunder om garantiens

størrelse, hvem der kan træffe afgørelse om garantien, hvem

der kan disponere over garantien, og under hvilke omstæn-

digheder disponeringen kan ske.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at indsam-

lingssteder omfattet af batteriforordningens artikel 59, stk. 2,

litra a, artikel 60, stk. 2, litra a, eller artikel 61, stk. 1, litra

a-d, kun må indsamle udtjente batterier, hvis indsamlingsste-

det har indgået en kontrakt med producenten af batterier

eller udpegede producentansvarsorganisationer og om doku-

mentation herfor.

Stk. 4.

For producentansvarsorganisationer for batterier,

der er udpeget efter batteriforordningen eller i overensstem-

melse med regler udstedt i medfør af stk. 1, fastsætter miljø-

ministeren regler om følgende:

Pligt til at gøre oplysninger om ejerskab, medlemmer

af organisationen, økonomiske bidrag til organisationen

fra producenter og udvælgelsesproceduren for affalds-

håndteringsoperatører offentligt tilgængelige. Ministe-

ren fastsætter i den forbindelse regler om, hvordan op-

lysningerne gøres offentligt tilgængelige.

Pligt til at føre passende egenkontrol med overholdelse

af kriterier for graduerede bidrag fastsat i medfør af

nr. 3, med egne økonomiske forvaltninger og med kva-

liteten af de data, som producentansvarsorganisationen

indsamler og rapporterer på vegne af producenter i hen-

hold til batteriforordningen.

Graduering efter nærmere fastsatte kriterier af de finan-

sielle bidrag fra producenter i henhold til batteriforord-

ningens artikel 57, stk. 2, litra a.«

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

171

§ 9 v.

Producenter og importører af industribatterier og

-akkumulatorer skal tilbagetage og særskilt håndtere et ud-

tjent industribatteri eller en udtjent industriakkumulator uan-

set dets kemiske sammensætning og oprindelse, når de mar-

kedsfører et nyt industribatteri eller en ny industriakkumu-

lator. Producenter og importører er ligeledes forpligtet til

at tilbagetage og særskilt håndtere udtjente industribatterier

eller -akkumulatorer fra slutbrugeren, hvis producenten eller

importøren har markedsført industribatteriet eller -akkumu-

latoren, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler om pro-

ducenters og importørers pligt til at sikre særskilt håndte-

ring, herunder pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fast-

satte mål for håndtering, af affald af industribatterier og

-akkumulatorer.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om tilbagetag-

ning af industribatterier og -akkumulatorer, jf. stk. 1, herun-

der regler om slutbrugernes mulighed for at få oplysninger

om, hvem der er producent eller importør af et industribatte-

ri eller en industriakkumulator.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at indu-

stribatterier og -akkumulatorer, som kan være håndholdte,

skal indgå i tildelingsordningen for bærbare batterier og ak-

kumulatorer, jf. § 9 u, stk. 7.

Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at produ-

center og importører skal redegøre for, hvorledes de har

opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, og regler om, at rede-

gørelsen skal afgives til ministeren eller det i § 9 æ nævnte

producentregister. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en

bestemt form.

Stk. 6.

Producenter og importører og brugere af industri-

batterier og -akkumulatorer kan indgå aftaler om, at slutbru-

gerne finansierer tilbagetagning og særskilt håndtering.

§ 9 w.

Producenter og importører af bilbatterier og -ak-

kumulatorer skal i forhold til deres markedsandel for egen

regning foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af

udtjente bilbatterier og -akkumulatorer. Producenter og im-

portører skal oprette ordninger for tilbagetagning i slutbru-

gernes nærhed, medmindre tilbagetagning sker i forbindelse

med de ordninger, der er nævnt i § 9 q, stk. 1. Miljøministe-

ren fastsætter regler om den geografiske fordeling af modta-

gepladser.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler om pro-

ducenters og importørers pligt til at sikre særskilt håndte-

ring, herunder pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsat-

te mål for håndtering, af affald af bilbatterier og -akkumula-

torer.

Stk. 3.

Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes

markedsandelen fastsættes, herunder hvordan markedsande-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

172

len beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret i

producentregisteret nævnt i § 9 æ.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler om en tilde-

lingsordning for udtjente bilbatterier og -akkumulatorer, her-

under om den geografiske fordeling mellem producenter og

importører, tidsfrister for afhentning, og regler om, hvornår

den private organisation, jf. § 9 ø, kan få tredjemand til at

udføre opgaven for producentens eller importørens regning.

Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at produ-

center og importører skal redegøre for, hvorledes de har

opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, og regler om, at rede-

gørelsen skal afgives til ministeren eller producentregisteret

i § 9 æ. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt

form.

Stk. 6.

Producenter, importører og brugere af bilbatterier

og -akkumulatorer fra erhvervsmæssige køretøjer kan indgå

aftaler om, at slutbrugerne finansierer tilbagetagning og sær-

skilt håndtering.

§ 9 x.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters,

importørers og forhandleres pligt til at oplyse slutbrugere af

batterier og akkumulatorer om de potentielle virkninger for

miljøet og menneskers sundhed af de stoffer, der benyttes i

batterier og akkumulatorer, hensigtsmæssigheden af ikke at

bortskaffe udtjente batterier og akkumulatorer sammen med

usorteret husholdningsaffald, men at deltage i de særskilte

indsamlingsordninger, de indsamlings- og genanvendelses-

ordninger, som slutbrugerne har til rådighed, og slutbruger-

nes rolle i forbindelse med genanvendelsen af udtjente batte-

rier og akkumulatorer. Endvidere kan ministeren fastsætte

regler om producenters, importørers og forhandleres pligt

til at oplyse om betydningen af den påførte mærkning i

forbindelse med markedsføring af batterier og akkumulato-

rer. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Stk. 2.

Producenter og importører af bærbare batterier

og akkumulatorer skal afholde offentlige oplysningskampag-

ner. Miljøministeren fastsætter de nærmere regler herom,

herunder regler om indhold og omfang.

Stk. 3.

Miljøministeren fastsætter regler om, at apparater,

hvori batterier og akkumulatorer er indbyggede eller inde-

holdte, skal ledsages af en vejledning, der viser, hvordan

de kan fjernes på en sikker måde, og om nødvendigt arten

af det indbyggede batteri eller den indbyggede akkumula-

tor. Ministeren fastsætter ligeledes regler om undtagelser fra

denne vejledningspligt.

Stk. 4.

Ved salg af nye bærbare batterier og akkumulatorer

må slutbrugerne ikke gøres særskilt bekendt med omkost-

ningerne ved indsamling, behandling og genanvendelse af

udtjente bærbare batterier og akkumulatorer.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

173

Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte regler om producen-

ters og importørers pligt til at give oplysninger om

mængde, type og kemisk sammensætning af batterier

og akkumulatorer, der er markedsført, tilbagetaget, gen-

anvendt eller på anden måde nyttiggjort,

den eksporterede mængde tilbagetaget affald og

oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter stk. 2, § 9

u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, og § 9 w, stk. 1, er overdraget til

andre.

Stk. 6.

Miljøministeren kan fastsætte regler om producen-

ters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysnin-

ger af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til

brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i stk. 2, §

9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, og § 9 w, stk. 1, og regler udstedt i

medfør af § 9 u, stk. 8, § 9 v, stk. 6, og § 9 w, stk. 5.

Stk. 7.

Miljøministeren fastsætter regler om producenters

og importørers pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af

mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.

Stk. 8.

Miljøministeren fastsætter regler om, hvordan og i

hvilken form oplysninger efter stk. 5 og 6 skal afgives, og

om, hvordan oplysninger om opfyldelse af mål for affalds-

håndtering efter stk. 7 skal gøres offentligt tilgængelige.

Fælles bestemmelser for udvidede producentansvarsord-

ninger

§ 9 y.

Producenter og importører, som er etableret i en an-

den EU-medlemsstat, og som ønsker at markedsføre fisker-

edskaber, der indeholder plast, elektrisk og elektronisk ud-

styr, emballerede produkter, person- og varebiler, drikkeva-

rebeholdere, drikkebægre, balloner, vådservietter og filtre til

tobaksvarer af engangsplast, bærbare batterier og akkumula-

torer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og

-akkumulatorer i Danmark, kan i stedet for at etablere sig

her i landet ved skriftlig fuldmagt udnævne en repræsentant,

der er etableret i Danmark.

Stk. 2.

Repræsentanten indtræder i producentens eller im-

portørens forpligtelser og rettigheder efter loven eller regler

udstedt i medfør af loven, for så vidt angår fiskeredska-

ber, der indeholder plast, elektrisk og elektronisk udstyr,

emballage, person- og varebiler, drikkevarebeholdere, drik-

kebægre, balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af

engangsplast, bærbare batterier og akkumulatorer, industri-

batterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumula-

torer og affald herfra.

§ 9 y.

Producenter og importører, som er etableret i en an-

den EU-medlemsstat, og som ønsker at markedsføre fisker-

edskaber, der indeholder plast, elektrisk og elektronisk ud-

styr, emballerede produkter, person- og varebiler, drikkeva-

rebeholdere, drikkebægre, balloner, vådservietter og filtre til

tobaksvarer af engangsplast, bærbare batterier og akkumula-

torer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og

27.

Overskriften

før § 9 y affattes således:

»Fælles bestemmelser for udvidede producentansvarsord-

ninger m.v.«

28.

§ 9 y, stk. 1,

ændres »emballerede produkter« til: »em-

ballage«.

29.

§ 9 y, stk. 1

ændres »bærbare batterier og akku-

mulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatte-

rier og -akkumulatorer« til: »batterier«.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

174

-akkumulatorer i Danmark, kan i stedet for at etablere sig

her i landet ved skriftlig fuldmagt udnævne en repræsentant,

der er etableret i Danmark.

Stk. 2.

Repræsentanten indtræder i producentens eller im-

portørens forpligtelser og rettigheder efter loven eller regler

udstedt i medfør af loven, for så vidt angår fiskeredska-

ber, der indeholder plast, elektrisk og elektronisk udstyr,

emballage, person- og varebiler, drikkevarebeholdere, drik-

kebægre, balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af

engangsplast, bærbare batterier og akkumulatorer, industri-

batterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumula-

torer og affald herfra.

§ 9 z.

Forpligtelserne efter § 9 h, stk. 1, § 9 j, stk. 1, § 9 p,

stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 s, stk. 1, § 9 t, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9

v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, kan opfyldes gennem

deltagelse i en kollektiv ordning.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter for-

pligtelserne efter regler udstedt i medfør af § 9 h, stk. 9-11,

§ 9 n, stk. 1-4, § 9 p, stk. 9-12. § 9 r, stk. 4 og 5, § 9 s, stk.

9-11, § 9 t, stk. 6-8, § 9 x, stk. 1, og § 9 x, stk. 5-8, helt

eller delvis kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv

ordning, hvis producenter og importører er tilsluttet en sådan

ordning.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter for-

pligtelserne efter regler udstedt i medfør af § 9 h, stk. 9-11,

§ 9 n, stk. 1-4, § 9 p, stk. 9-12. § 9 r, stk. 4 og 5, § 9 s, stk.

9-11, § 9 t, stk. 6-8, § 9 x, stk. 1, og § 9 x, stk. 5-8, helt

eller delvis kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv

ordning, hvis producenter og importører er tilsluttet en sådan

ordning.

Stk. 3-5 ---

30.

§ 9 z, stk. 1,

ændres »§ 9 t, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v,

stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2« til: »og § 9 t, stk. 1«.

31.

§ 9 z, stk. 2,

ændres »§ 9 h, stk. 9-11« til: »§ 9 h, stk. 9,

12 og 13«, »§ 9 p, stk. 9-12« ændres til: »§ 9 p, stk. 10-13«,

»§ 9 s, stk. 9-11,« udgår, og »§ 9 t, stk. 6-8« ændres til: »§ 9

t, stk. 8-10«.

32.

§ 9 z, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter

forpligtelserne efter regler udstedt i medfør af § 9 h, stk.

9, 12 og 13, § 9 n, stk. 1-4, § 9 p, stk. 10-13, § 9 r, stk.

4 og 5, og § 9 t, stk. 8-10, helt eller delvis kan opfyldes

gennem deltagelse i en kollektiv ordning, hvis producenter

og importører er tilsluttet en sådan ordning.«

33.

§ 9 z

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at produ-

center af engangsemballage og af drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, skal

opfylde deres forpligtelser efter § 9 p, stk. 1, § 9 s, stk. 1, og

helt eller delvist oplysnings- og dokumentationsforpligtelser

efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 10-13, gennem

deltagelse i en kollektiv ordning.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter pro-

ducenter af engangsemballage og af drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, skal

opfylde deres forpligtelser efter regler fastsat i medfør af § 9

p, stk. 7, gennem deltagelse i en kollektiv ordning.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

34.

§ 9 z, stk. 6,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 3, nr. 2« til:

»stk. 5, nr. 2«.

Stk. 6.

Miljøministeren fastsætter regler om, at de kollek-

tive ordninger forpligtes til at føre passende egenkontrol

med overholdelse af kriterier for graduerede bidrag fastsat i

medfør af stk. 3, nr. 2, med egne økonomiske forvaltninger

og med kvaliteten af de data, som den kollektive ordning

indsamler og rapporterer på vegne af producenter og impor-

tører i henhold til stk. 1.

Stk. 7---

35.

§ 9 z

indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 8, som nyt

stykke:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

175

»Stk. 9.

Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på kollektive

ordninger omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 4.«

§ 9 æ.

Miljøministeren fastsætter regler om oprettelse og

drift af registre over producenter, importører og repræsen-

tanter, om, at producenter og importører af fiskeredskaber,

der indeholder plast, af elektrisk og elektronisk udstyr, af

emballerede produkter, af person- og varebiler, af drikkeva-

rebeholdere, drikkebægre, balloner, vådservietter og filtre til

tobaksvarer af engangsplast og af batterier og akkumulatorer

og deres repræsentanter har pligt til at tilmelde sig registeret,

og om deres og myndigheders pligt til at indgive oplysnin-

ger hertil.

§ 9 æ.

Miljøministeren fastsætter regler om oprettelse og

drift af registre over producenter, importører og repræsen-

tanter, om, at producenter og importører af fiskeredskaber,

der indeholder plast, af elektrisk og elektronisk udstyr, af

emballerede produkter, af person- og varebiler, af drikkeva-

rebeholdere, drikkebægre, balloner, vådservietter og filtre til

tobaksvarer af engangsplast og af batterier og akkumulatorer

og deres repræsentanter har pligt til at tilmelde sig registeret,

og om deres og myndigheders pligt til at indgive oplysnin-

ger hertil.

Stk. 2-4 ---

Stk. 7 bliver herefter stk. 10.

36.

§ 9 æ, stk. 1,

ændres » og repræsentanter« til: », repræ-

sentanter og kollektive ordninger«, »emballerede produkter«

ændres til: »emballage«, og efter »deres repræsentanter«

indsættes: »og kollektive ordninger«.

37.

§ 9 æ, stk. 1,

udgår »og akkumulatorer«.

§ 9 ø.

Miljøministeren kan til en privat organisation, jf.

stk. 2, henlægge kompetencen til at

administrere tildelingsordninger efter § 9 h, stk. 5, § 9 j,

stk. 5, § 9 p, stk. 5, § 9 r, stk. 1, § 9 s, stk. 5, § 9 u, stk.

7, og § 9 w, stk. 4,

administrere tildelingsordninger efter § 9 h, stk. 5, § 9 j,

stk. 5, § 9 p, stk. 5, § 9 r, stk. 1, § 9 s, stk. 5, § 9 u, stk.

7, og § 9 w, stk. 4,

vurdere, om forpligtelsen efter § 9 h, stk. 1, § 9 j, stk. 1,

§ 9 l, stk. 1, § 9 p, stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 s, stk. 1, § 9 t,

stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x,

stk. 2, er opfyldt, herunder give en producent eller im-

portør af fiskeredskaber, der indeholder plast, af elek-

trisk og elektronisk udstyr, af emballerede produkter, af

person- og varebiler, af drikkevarebeholdere og drikke-

bægre af engangsplast og af batterier og akkumulatorer,

der ikke har tilbagetaget det tildelte affald i form af ud-

tjente fiskeredskaber, der indeholder plast, elektrisk el-

ler elektronisk udstyr, emballageaffald, udtjente person-

og varebiler, drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, udtjente bærbare batterier eller akkumu-

38.

9 æ

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer

til dækning af ministerens omkostninger forbundet med til-

syn med, at producenter og importører og bemyndigede

repræsentanter overholder regler fastsat i medfør af stk.

1. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om

fastsættelse, opkrævning og indbetaling af gebyr efter regler

fastsat i medfør af 1. pkt., herunder regler om gebyrets stør-

relse og skønsmæssige fastsættelse og om digital indbetaling

af gebyret.«

39.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 9 p, stk. 5« til: »§ 9 p, stk.

6 og 8«, og », § 9 s, stk. 5« udgår.

40.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1) administrere tildelingsordninger efter § 9 h, stk. 5, § 9 j,

stk. 5, § 9 p, stk. 6 og 8, og § 9 r, stk. 1,«.

41.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 2,

ændres »emballerede produkter« til:

»emballage«.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

176

latorer eller udtjente bilbatterier eller -akkumulatorer,

pligt til at afhente affaldet fra en anden producent eller

importørs modtageplads eller virksomhed el.lign.,

vurdere, om forpligtelsen efter § 9 h, stk. 1, § 9 j, stk. 1,

§ 9 l, stk. 1, § 9 p, stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 s, stk. 1, § 9 t,

stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x,

stk. 2, er opfyldt, herunder give en producent eller im-

portør af fiskeredskaber, der indeholder plast, af elek-

trisk og elektronisk udstyr, af emballerede produkter, af

person- og varebiler, af drikkevarebeholdere og drikke-

bægre af engangsplast og af batterier og akkumulatorer,

der ikke har tilbagetaget det tildelte affald i form af ud-

tjente fiskeredskaber, der indeholder plast, elektrisk el-

ler elektronisk udstyr, emballageaffald, udtjente person-

og varebiler, drikkevarebeholdere og drikkebægre af

engangsplast, udtjente bærbare batterier eller akkumu-

latorer eller udtjente bilbatterier eller -akkumulatorer,

pligt til at afhente affaldet fra en anden producent eller

importørs modtageplads eller virksomhed el.lign.,

vurdere, om der er stillet passende sikkerhed, og dispo-

nere over denne, jf. § 9 å, stk. 3, og § 9 z, stk. 4, nr. 1,

vurdere, om en kollektiv ordning repræsenterer en pas-

sende sikkerhed, jf. § 9 z, stk. 4, nr. 2,

42.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 2,

udgår »§ 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, §

9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2,«, », af drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast og af batterier og akkumulato-

rer« ændres til: »og af drikkevarebeholdere og drikkebægre

af engangsplast«, og »drikkevarebeholdere og drikkebægre

af engangsplast, udtjente bærbare batterier og akkumulato-

rer eller udtjente bilbatterier eller -akkumulatorer« ændres

til: »eller drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangs-

plast«.

43.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 3,

ændres »§ 9 z, stk. 4, nr. 1« til: »§ 9

z, stk. 6, nr. 1«.

44.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 9 z, stk. 4, nr. 2« til: »§ 9

z, stk. 6, nr. 2«.

45.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 9 z, stk. 7, nr. 1« til: »§ 9

z, stk. 9, nr. 1«.

46.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 6,

ændres »og importør,« til: »i henhold

til artikel 55 i batteriforordningen,«.

vurdere, om den geografiske beliggenhed af en kol-

lektiv ordnings modtagepladser er i overensstemmelse

med regler udstedt i medfør af § 9 z, stk. 7, nr. 1,

6) oprette og drive et producentregister, herunder træffe

afgørelse om, hvilke producenter, importører og repræ-

sentanter der er omfattet, jf. § 9 æ, hvilke redskaber

der henhører under kategorier af fiskeredskaber, der in-

deholder plast, hvilket udstyr der henhører under kate-

gorier af elektrisk og elektronisk udstyr, hvilket produkt

og materiale der henhører under kategorier af emballa-

ge, hvilke produkter der henhører under kategorier af

drikkevarebeholdere, drikkebægre, balloner, vådserviet-

ter og filtre til tobaksvarer af engangsplast, og hvilke

typer batterier der skal registreres som markedsført af

den enkelte producent og importør,

7) indhente oplysninger efter regler udstedt i medfør af §

9 h, stk. 9-11, § 9 n, stk. 2-4, § 9 p, stk. 9-12, § 9 r, stk.

4 og 5, § 9 s, stk. 9-11, § 9 t, stk. 6-8, og § 9 x, stk. 5, 6

og 8,

7) indhente oplysninger efter regler udstedt i medfør af §

9 h, stk. 9-11, § 9 n, stk. 2-4, § 9 p, stk. 9-12, § 9 r, stk.

4 og 5, § 9 s, stk. 9-11, § 9 t, stk. 6-8, og § 9 x, stk. 5, 6

og 8,

§ 9 å.

Miljøministeren kan meddele påbud med henblik på

opfyldelse af forpligtelser i henhold til § 9 h, stk. 1, § 9 j,

stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 p, stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 s, stk. 1, § 9

t, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter regler om, at producen-

ter og importører forpligtes til at føre egenkontrol af finan-

sieringen og kvalitetssikring af forpligtelserne i henhold til §

9 h, stk. 1 og 9-11, § 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 n, stk. 1-4,

47.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 7,

ændres »§ 9 h, stk. 9-11« til: »§ 9 h,

stk. 9, 12 og 13«, »§ 9 p, stk. 9-12« ændres til: »§ 9 p, stk.

11-13«, », § 9 s, stk. 9-11« udgår, og »§ 9 t, stk. 6-8« ændres

til: »§ 9 t, stk. 8-10«.

48.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 7,

ændres »og § 9 x, stk. 5, 6 og 8« til:

»og i henhold til artikel 75 i batteriforordningen«.

49.

§ 9 å, stk. 1,

ændres »§ 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, §

9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2« til: »og artikel 56, stk. 1, i

batteriforordningen«.

50.

§ 9 å, stk. 2,

ændres »§ 9 h, stk. 1 og 9-11« til: »§ 9 h,

stk. 1, 9, 12 og 13«, »§ 9 p, stk. 1 og 9-12« ændres til: »§ 9

p, stk. 1 og 11-13«, og »§ 9 s, stk. 1 og 9-11, § 9 t, stk. 1 og

6-8« ændres til: »§ 9 s, stk. 1, § 9 t, stk. 1 og 8-10«.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

177

§ 9 p, stk. 1 og 9-12, § 9 q, stk. 1, 3 og 4, § 9 r, stk. 2, 4

og 5, § 9 s, stk. 1 og 9-11, § 9 t, stk. 1 og 6-8, § 9 u, stk.

1 og 2, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, § 9 x, stk. 1, 2, 5 og 6,

og § 9 æ, stk. 1, og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1013/2006/EF af 14. juni 2006 om overførsel

af affald med senere ændringer.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter regler om, at producen-

ter og importører forpligtes til at føre egenkontrol af finan-

sieringen og kvalitetssikring af forpligtelserne i henhold til §

9 h, stk. 1 og 9-11, § 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 n, stk. 1-4,

§ 9 p, stk. 1 og 9-12, § 9 q, stk. 1, 3 og 4, § 9 r, stk. 2, 4

og 5, § 9 s, stk. 1 og 9-11, § 9 t, stk. 1 og 6-8, § 9 u, stk.

1 og 2, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, § 9 x, stk. 1, 2, 5 og 6,

og § 9 æ, stk. 1, og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1013/2006/EF af 14. juni 2006 om overførsel

af affald med senere ændringer.

Stk. 3.

Miljøministeren fastsætter regler om, at producen-

ter eller importører af fiskeredskaber, der indeholder plast,

elektrisk og elektronisk udstyr, emballage, person- og va-

rebiler, drikkevarebeholdere, drikkebægre, balloner, vådser-

vietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast, bærbare bat-

terier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer

og bilbatterier og -akkumulatorer, der er markedsført i Dan-

mark, over for ministeren eller den, som ministeren bemyn-

diger hertil, skal stille passende sikkerhed for de fremtidige

håndteringsudgifter. Ministeren fastsætter herunder regler

om sikkerhedsstillelsens størrelse, hvem der kan træffe afgø-

relse om sikkerhedsstillelse, hvem der kan disponere over

sikkerhedsstillelsen, og under hvilke omstændigheder dispo-

neringen kan ske.

§ 45. ---

Stk. 2-5---

Stk. 6.

Stk. 3 finder ikke anvendelse på indsamlingsord-

ninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald og erhvervsaf-

fald egnet til materialenyttiggørelse. Producenter og impor-

tører af fiskeredskaber, der indeholder plast, elektrisk og

elektronisk udstyr, emballerede produkter, drikkevarebehol-

dere og drikkebægre af engangsplast og bærbare batterier og

akkumulatorer er endvidere uanset stk. 3 berettiget til indivi-

duelt eller kollektivt at etablere tilbagetagningsordninger for

affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private hushold-

ninger, for affald af emballage fra private husholdninger, for

affald af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangs-

plast fra private husholdninger, for udtjente fiskeredskaber,

der indeholder plast, fra private husholdninger og for udtjen-

te bærbare batterier og akkumulatorer i overensstemmelse

med regler udstedt efter § 44.

Stk. 6.

Stk. 3 finder ikke anvendelse på indsamlingsord-

ninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald og erhvervsaf-

fald egnet til materialenyttiggørelse. Producenter og impor-

tører af fiskeredskaber, der indeholder plast, elektrisk og

elektronisk udstyr, emballerede produkter, drikkevarebehol-

dere og drikkebægre af engangsplast og bærbare batterier og

akkumulatorer er endvidere uanset stk. 3 berettiget til indivi-

duelt eller kollektivt at etablere tilbagetagningsordninger for

affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private hushold-

51.

§ 9 å, stk. 2,

udgår »§ 9 u, stk. 1 og 2, § 9 v, stk.

1, § 9 w, stk. 1, § 9 x, stk. 1, 2, 5 og 6,«, og efter »§

9 æ, stk. 1,« indsættes: »artikel 56, stk. 4, og artikel 75 i

batteriforordningen,«.

52.

§ 9 å, stk. 3, 1. pkt.,

udgår »bærbare batterier og akku-

mulatorer, industribatterier og -akkumulatorer og bilbatterier

og -akkumulatorer,«.

53.

§ 45, stk. 6, 2, pkt.,

ændres »plast, elektrisk« til: »plast,

og af elektrisk«, », emballerede produkter, drikkevarebehol-

dere og drikkebægre af engangsplast« udgår, », for affald

af emballage fra private husholdninger, for affald af drikke-

varebeholdere og drikkebægre af engangsplast fra private

husholdninger,« ændres til: »og«.

54.

§ 45, stk. 6, 2. pkt.,

affattes således:

»Producenter og importører af fiskeredskaber, der indehol-

der plast, og af elektrisk og elektronisk udstyr er endvide-

re uanset stk. 3 berettiget til individuelt eller kollektivt at

etablere tilbagetagningsordninger for affald af elektrisk og

elektronisk udstyr fra private husholdninger, og for udtjente

fiskeredskaber, der indeholder plast, fra private husholdnin-

ger i overensstemmelse med regler udstedt efter § 44.«

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

178

ninger, for affald af emballage fra private husholdninger, for

affald af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangs-

plast fra private husholdninger, for udtjente fiskeredskaber,

der indeholder plast, fra private husholdninger og for udtjen-

te bærbare batterier og akkumulatorer i overensstemmelse

med regler udstedt efter § 44.

Stk. 7 ---

55.

§ 45

indsættes som

stk. 8

»Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen må ikke etablere anvisnings-

ordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, der ikke er

farligt affald, jf. dog stk. 9.

Stk. 9.

Stk. 8 finder ikke anvendelse for kommunalbestyrel-

ser, der den 1. juli 2023 helt eller delvis ejer et affaldsfor-

brændingsanlæg etableret på en ø uden fast broforbindelse i

kommunen, så længe anlægget er i drift.«

56.

§ 45

indsættes som

stk. 10

11:

»Stk. 10.

Miljøministeren kan fastsætte regler om kommu-

nalbestyrelsens pligt til at overdrage indsamlet affald i af-

faldsfraktioner, der indeholder husholdningsemballageaffald

eller erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed, til

producenter eller disses kollektive ordninger, der har fået

tildelt emballageaffald i den pågældende kommune efter

regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 6, 1. pkt. Ministeren kan

endvidere fastsætte regler om overdragelsen, herunder om

hvor og hvordan overdragelsen skal finde sted og tidsfrister

for afhentningen.

Stk. 11.

Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunal-

bestyrelsens pligt til at betale eller opkræve betaling fra

producenter eller disses kollektive ordninger for den videre

transport og behandling af det affald, som ikke udgør embal-

lageaffald, jf. regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 7, 1.

pkt., og som kommunalbestyrelsen har overdraget til produ-

center eller disses kollektive ordninger efter regler fastsat i

medfør af stk. 10. Fastsætter ministeren regler efter 1. pkt.,

fastsætter ministeren i den forbindelse regler om kommunal-

bestyrelsens betaling til eller opkrævning af betaling fra pro-

ducenter eller disses kollektive ordninger, herunder regler

om opgørelse for afholdte udgifter eller opnåede indtægter

samt dokumentation herfor.«

57.

§ 45

indsættes som

stk. 12:

»Stk. 12.

Stk. 3 finder endvidere ikke anvendelse på indsam-

lingsordninger for affald af elektrisk og elektronisk udstyr

fra private husholdninger.«

§ 48. ---

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fastsætter dog ikke gebyrer,

jf. stk. 1, for indsamling af bærbare batterier og akkumulato-

rer, jf. § 9 u, stk. 1 og 3, for indsamling af erhvervsaffald

egnet til materialenyttiggørelse produceret af virksomheder,

der producerer affald, som i art og mængde svarer til en

husholdnings, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 1, for indsamling af

erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på

øer uden fast broforbindelse, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 2, og for

indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald.

58.

§ 48, stk. 2,

udgår »for indsamling af bærbare batterier

og akkumulatorer, jf. § 9 u, stk. 1 og 3,«.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

179

§ 48 d. ---

§ 48 e. ---

59.

§ 48 d

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Miljøministeren kan efter forhandling med klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om opgaver

med analyser og overvågning af gebyrer fastsat efter § 9 p,

stk. 15, eller efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 16,

som Forsyningstilsynet skal varetage.«

60.

§ 48 e

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Forsyningstilsynet oplyser miljøministeren om

forhold vedrørende gebyrer fastsat efter § 9 p, stk. 15, eller

efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 16, som tilsynet

mener kan have betydning for ministeren.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 79 b.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der

skal ske anvendelse af digital kommunikation, herunder be-

stemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur

el.lign., ved

---

1) - 12) ---

61.

§ 79 b, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) registrering, indberetning af oplysninger, ansøgning

m.v. til myndigheder og private organisationer i medfør af

kapitel 2 c samt regler fastsat i medfør heraf og afgørelser

truffet i medfør af disse regler,«.

Nr. 2-12 bliver herefter nr. 3-13.

62.

§ 79 b, stk. 1,

indsættes efter nr. 12, der bliver nr. 13,

som nyt nummer:

»14) indsendelse af dokumentation for overholdelse af

krav fastsat i medfør af § 51, stk. 1, jf. stk. 5,«.

Nr. 14-18 bliver herefter nr. 16-20.

63.

§ 79 b, stk. 1, nr. 17,

der bliver nr. 19, ændres »nr. 5 og

11« til: »nr. 6 og 12«.

64.

§ 79 b, stk. 1, nr. 18,

der bliver nr. 20, ændres »nr.

1-17« til: »nr. 1-19«.

§2

I lov nr. 807 af 9. juni 2020 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Implementering af affaldsdirektivets mi-

nimumskrav til eksisterende udvidede producentansvarsord-

ninger, indførelse af udvidet producentansvar for emballage

og modernisering af indsamling og behandling af elektroni-

kaffald) foretages følgende ændringer:

§ 1, nr. 49

53,

ophæves.

17) klage over afgørelser som nævnt i nr. 5 og 11 og

18) kommunikation med myndigheder i forbindelse med

de forhold, som er nævnt i nr. 1-17

Lov nr. 807 af 9. juni 2020 om ændring af lov om miljøbe-

skyttelse (Implementering af affaldsdirektivets minimums-

krav til eksisterende udvidede producentansvarsordninger,

indførelse af udvidet producentansvar for emballage og mo-

dernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald)

§1

49.

§ 45

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7.

Stk. 3 finder endvidere ikke anvendelse på ind-

samlingsordninger for affald af elektrisk og elektronisk ud-

styr fra private husholdninger.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

53.

§ 110, stk. 3,

ændres »§ 45, stk. 2, 4, 5 og 7« til: »§ 45,

stk. 2, 4, 5 og 8«.

§ 2, stk. 2,

ophæves.

§2

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-

den af § 1, nr. 49 og 53.

Lov nr. 745 af 13. juni 2023 om ændring af lov om miljø-

beskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og

§3

I lov nr. 745 af 13. juni 2023 om ændring af lov om miljø-

beskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

180

selskabsloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssekto-

ren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald)

§1

§ 45

indsættes som

stk. 9

10:

»Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen må ikke etablere anvis-

ningsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, der ik-

ke er farligt affald, jf. dog stk. 10.

Stk. 10.

Stk. 9 finder ikke anvendelse for kommunalbestyrel-

ser, der den 1. juli 2023 helt eller delvis ejer et affaldsfor-

brændingsanlæg etableret på en ø uden fast broforbindelse i

kommunen, så længe anlægget er i drift.«

§5

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 7, § 3, nr. 5-10, og § 4 træder i kraft

den 1. januar 2025.

selskabsloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssekto-

ren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald)

foretages følgende ændringer:

§ 1, nr. 1,

ophæves.

§ 5, stk. 2,

udgår »1 og«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 31. december 2024, jf. dog

stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 55, træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1, 25, 26, 29, 30, 32, 37, 40, 42, 46, 48, 49,

51, 52, 54 og 58, træder i kraft den 18. august 2025.

Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-

den af § 1, nr. 57.

Stk. 5.

§ 9 p, stk. 1, og § 9 s, stk. 1, i lov om miljøbe-

skyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6 og 20, har

virkning fra den 1. oktober 2025.

Stk. 6.

Regler fastsat i medfør af § 9 h, stk. 10-12, § 9

p, stk. 2, 4, 6, 8, 11 og 13, § 9 t, stk. 4, 5 og 7-9, § 9 z,

stk. 3-7, § 48 e, stk. 2, og § 79 b, stk. 2-12 og 14-18, i lov

om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11.

oktober 2024, som ændret ved lov nr. 807 af 9. juni 2020, og

§ 1 i lov nr. 898 af 21. juni 2022, forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 9 h,

stk. 12-14, § 9 p, stk. 3-5, 9, 10, 12 og 14, § 9 t, stk. 6, 7 og

9-11, § 9 z, stk. 5-8 og 10, § 48 e, stk. 3, og § 79 b, stk. 1, nr.

3-13 og 16-20, i lov om miljøbeskyttelse, jf. denne lovs § 1,

nr. 2, 6, 10, 12, 14, 21, 33, 35, 60, 61 og 62.

Stk. 7.

Regler fastsat i medfør af § 9 h, stk. 9, § 9 p, stk. 3,

5, 10 og 12, § 9 s, stk. 2-12, § 9 t, stk. 6, § 9 z, stk. 2, § 9

ø, stk. 1, nr. 1, og § 45, stk. 6, i lov om miljøbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, som ændret

ved lov nr. 807 af 9. juni 2020, forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 9 h,

stk. 9, § 9 p, stk. 4, 6, 11 og 13, § 9 s, stk. 2, § 9 t, stk. 6,

§ 9 z, stk. 2, § 9 ø, stk. 1, nr. 1, og § 45, stk. 6, i lov om

miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 8, 10,

15, 17, 20, 22, 32, 40 og 54.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

181

Bilag 2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/1542

af 12. juli 2023

om batterier og udtjente batterier, om ændring af direktiv 2008/98/EF og forordning (EU)

2019/1020 og om ophævelse af direktiv 2006/66/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og artikel

192, stk. 1, med hensyn til denne forordnings artikel 54-76,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure

(2)

, og

ud fra følgende betragtninger:

1) Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om »Den europæiske grønne pagt« (»den europæ-

iske grønne pagt«) er EU�½s vækststrategi, der sigter mod at omstille Unionen til et retfærdigt og

velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i

2050 ikke længere er nogen nettodriv husgasemissioner, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet

fra ressourceanvendelsen. En omstilling fra anven delsen af fossile brændsler i køretøjer til elektro-

mobilitet er en af forudsætningerne for at nå målet om klimaneu tralitet i 2050. For at Unionens

produktpolitikker kan bidrage til at sænke CO

-emissionerne på globalt plan, skal det sikres, at

produkter, der markedsføres og sælges i Unionen, tilvejebringes og fremstilles på en bæredygtig

måde.

2) Batterier er en vigtig energikilde og en af de vigtigste katalysatorer for bæredygtig udvikling, grøn

mobilitet, ren energi og klimaneutralitet. Det forventes, at efterspørgslen efter batterier vil vokse

hurtigt i de kommende år, navnlig til elkøretøjer til vejtransport og lette transportmidler, der anvender

batterier til trækkraft, og det betyder, at batterimarkedet i stigende grad bliver et strategisk marked

på globalt plan. Der vil fortsat blive gjort betydelige videnskabelige og tekniske fremskridt inden for

batteriteknologi. I lyset af batteriernes strategiske betydning og med henblik på at skabe retssikkerhed

for alle involverede aktører og undgå forskelsbehandling, hindringer for handelen og forvridninger

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

182

på batterimarkedet skal der fastsættes regler for batteriers bæredygtighed, ydeevne, sikkerhed, ind-

samling, genanvendelse og second life samt for oplysninger om batterier til slutbrugere og erhvervs

drivende. Der skal skabes en harmoniseret lovgivningsramme, der omhandler hele livscyklussen for

batterier, der bringes i omsætning i Unionen.

3) Det er også nødvendigt at ajourføre EU-retten om håndtering af udtjente batterier og træffe foranstalt-

ninger til at beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske de negative

påvirkninger af affalds generering og -håndtering, ved at mindske påvirkningen af ressourceanvendel-

sen og ved at forbedre ressource effektiviteten. Disse foranstaltninger er afgørende for omstillingen

til en cirkulær og klimaneutral økonomi og et giftfrit miljø og for Unionens langsigtede konkurrence-

evne og strategiske autonomi. De kan skabe vigtige økonomiske muligheder ved at øge synergierne

mellem den cirkulære økonomi og energi-, klima-, transport-, industri- og forskningspolitikkerne

samt beskytte miljøet og reducere drivhusgasemissionerne.

4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF

(3)

har medført en forbedring af batteriers miljø-

præstation og fastsat fælles bestemmelser og forpligtelser for erhvervsdrivende, navnlig gennem

harmoniserede regler for indholdet af tungmetaller og mærkning af batterier samt regler og mål for

håndtering af alle udtjente batterier baseret på udvidet producentansvar.

5) I sine rapporter om gennemførelsen, virkningen og evalueringen af direktiv 2006/66/EF, der blev ind-

sendt i 2019, har Kommissionen ikke kun fremhævet direktivets resultater, men også dets begræns-

ninger, navnlig på baggrund af en helt ny kontekst, som er kendetegnet ved batteriers strategiske

betydning og deres øgede anvendelse.

6) Kommissionens meddelelse af 17. maj 2018 om »Et mobilt Europa — Bæredygtig mobilitet i Europa:

sikker, opkoblet og ren« indeholder den strategiske handlingsplan for batterier. I denne strategiske

handlingsplan beskrives en række foranstaltninger, der støtter indsatsen for at opbygge en værdikæde

for batterier i Europa, som omfatter udvinding af råstoffer, bæredygtig forsyning og forarbejdning,

bæredygtige materialer til batterier, fremstilling af celler samt genbrug og genanvendelse af batterier.

7) I den europæiske grønne pagt bekræftede Kommissionen sit tilsagn om at gennemføre den strategiske

handlings plan for batterier og anførte, at den vil fremlægge forslag, der skal sørge for en sikker,

cirkulær og bæredygtig værdikæde for alle batterier, herunder for at forsyne det voksende marked for

elkøretøjer.

8) I sine konklusioner af 4. oktober 2019 om »Mere cirkularitet — omstilling til et bæredygtigt sam-

fund« opfordrede Rådet bl.a. til, at omstillingen til elektromobilitet ledsages af sammenhængende

politikker til støtte for udvikling af teknologier, der forbedrer batteriers bæredygtighed og cirkulari-

tet. Rådet opfordrede endvidere til en hurtig revision af direktiv 2006/66/EF, som bør omfatte alle

relevante batterimaterialer, og at der navnlig bør overvejes specifikke krav til litium og kobolt samt

en mekanisme, der gør det muligt at tilpasse nævnte direktiv til fremtidige ændringer i batteriteknolo-

gier.

9) I Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 om »En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi

— For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa« anføres det, at der i forslaget til en ny lovgiv-

ningsramme for batterier vil blive taget hensyn til regler om genanvendt indhold og foranstaltninger

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

183

til at forbedre indsamlings- og genanvendelsesprocenterne for alle batterier, for at sikre nyttiggørelse

af værdifulde materialer og sørge for vejledning til forbrugerne, og at det vil behandle en eventuel

udfasning af ikkegenopladelige batterier, hvor der findes alternativer. Det anføres endvidere, at der

vil blive taget hensyn til bæredygtigheds- og gennemsigtigheds krav under hensyntagen til batteripro-

duktionens CO

-fodaftryk, etisk fremskaffelse af råmaterialer og forsynings sikkerhed for at fremme

genbrug, formålsændringen og genanvendelse af batterier.

10) For at tage hensyn til hele livscyklussen for alle batterier, der bringes i omsætning i Unionen,

skal der indføres harmoniserede produkt- og markedsføringskrav, herunder overensstemmelsesvur-

deringsprocedurer, samt krav om, at batteriernes bortskaffelsesfase inddrages fuldt ud. Krav vedrø-

rende bortskaffelsesfasen er nødvendige for at tage højde for batteriernes miljøvirkninger og navnlig

støtte etableringen af genanvendelsesmarkeder for batterier og markeder for sekundære råstoffer fra

udtjente batterier. For at opfylde de fastsatte målsætninger om, at hele livscyklussen for et batteri

skal være omhandlet i én retsakt, og samtidig undgå handelshindringer og konkurrenceforvridning

og sikre det indre markeds integritet bør bestemmelserne vedrørende kravene til batterier finde

ensartet anvendelse på alle erhvervsdrivende i Unionen og ikke levne mulighed for forskellig

gennemførelse i medlemsstaterne. Direktiv 2006/66/EF bør derfor erstattes af en forordning.

11) Denne forordning bør finde anvendelse på alle kategorier af batterier, der bringes i omsætning

eller tages i brug i Unionen, uanset om de er produceret i Unionen eller importeret. Den bør finde

anvendelse, uanset om et batteri er indbygget i apparater, lette transportmidler eller andre køretøjer

eller på anden måde føjes til produkter eller om et batteri bringes i omsætning eller tages i brug i

Unionen på egen hånd. Denne forordning bør finde anvendelse, uanset om et batteri er designet til

et bestemt produkt eller er til almindelig anvendelse, og uanset om det er indbygget i et produkt

eller leveres sammen med eller separat fra et produkt, hvori det skal anvendes. Omsætning anses

for at finde sted, når batteriet for første gang er gjort tilgængeligt på EU-markedet, ved fabrikantens

eller importørens levering med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse som led i erhvervs

virksomhed mod eller uden vederlag. Batterier, der er anbragt på lager i Unionen af distributører,

herunder detailhandlere, grossister og fabrikanters salgsafdelinger, inden datoen for anvendelsen af

denne forordnings relevante krav, behøver således ikke at opfylde disse krav.

12) Denne forordning bør forebygge og reducere batteriers negative miljøpåvirkninger og sikre en

sikker og bære dygtig værdikæde for alle batterier under hensyntagen til f.eks. batteriproduktionens

-fodaftryk, etisk frem skaffelse af råstoffer og forsyningssikkerhed samt fremme af genbrug,

formålsændring og genanvendelse. Målet bør være at forbedre miljøpræstationen for batterier og

for den virksomhed, der udøves af alle de aktører, som indgår i batteriers livscyklus, såsom produ-

center, distributører og slutbrugere og navnlig de erhvervsdrivende, som er direkte involveret i

behandlingen og genanvendelsen af udtjente batterier. Sådanne foranstaltninger vil hjælpe med at

sikre omstillingen til en cirkulær økonomi og Unionens langsigtede konkurrenceevne og bør bidrage

til det indre markeds effektive funktion under hensyntagen til et højt miljøbeskyttelsesniveau. Denne

forordning bør også sigte mod at forebygge og reducere de negative påvirkninger ved tilblivelse

og håndtering af udtjente batterier af menneskers sundhed og miljøet og bør sigte mod at mindske

brugen af ressourcer og fremme anvendelsen af affaldshierarkiet i praksis. For at undgå forskelle,

der hæmmer den frie bevægelighed for batterier, ved at fastsætte ensartede forpligtelser og krav i

hele det indre marked, er artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

derfor det passende retsgrundlag for denne forordning. I det omfang denne forordning indeholder

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

184

særlige regler om håndtering af udtjente batterier, er det passende rets grundlag for så vidt angår

disse særlige regler artikel 192, stk. 1, i TEUF.

13) Produkter, der bringes i omsætning som batteripakker, dvs. batterier eller grupper af celler, der er

forbundne eller indkapslet i et hylster til en samlet enhed, som er klar til brug for slutbrugeren eller

i anvendelser, som slut brugeren ikke skal kunne adskille eller åbne, og som er i overensstemmelse

med definitionen af batterier, eller battericeller, der er i overensstemmelse med definitionen af

batterier, bør være omfattet af de krav, der finder anvendelse på batterier.

14) Batterier, som slutbrugeren kan gøre klar til brug med almindeligt tilgængeligt værktøj ved at bruge

et »gør-det- selv«-sæt, bør anses for at være batterier med henblik på denne forordning. Erhvervsdri-

vende, der bringer sådanne sæt i omsætning, bør være omfattet af denne forordning.

15) Inden for forordningens brede anvendelsesområde bør der skelnes mellem forskellige kategorier af

batterier i overensstemmelse med deres design og anvendelse, uafhængigt af deres batterikemi. Klas-

sificeringen som bærbare batterier på den ene side og industribatterier og bilbatterier på den anden

side i efter direktiv 2006/66/EF bør udvikles yderligere for bedre at afspejle nye tendenser i brugen

af batterier. Batterier, der anvendes til trækkraft i elkøretøjer, og som efter direktiv 2006/66/EF

klassificeres i kategorien for industribatterier, udgør en stor og voksende del af markedet som følge

af den hurtige vækst i elkøretøjer til vejtransport. De batterier, der anvendes til trækkraft i køretøjer

til vejtransport, bør derfor klassificeres i en ny særskilt kategori af elkøretøjsbatterier. Batterier, der

anvendes til trækkraft i lette transportmidler, såsom elcykler og elscootere, var ikke klassificeret som

en særskilt kategori af batterier efter direktiv 2006/66/EF. Sådanne batterier udgør dog en betydelig

del af markedet som følge af deres stigende anvendelse inden for bæredygtig mobilitet i byerne. Det

er derfor hensigts mæssigt at klassificere disse batterier som en ny særskilt kategori af batterier,

nemlig batterier til lette trans portmidler (LMT-batterier). Batterier, der anvendes til trækkraft i andre

transportkøretøjer, herunder jernbane-, vandvejs- og luftfartstransport eller ikkevejgående maskiner,

er fortsat omfattet af kategorien for industribatterier i henhold til denne forordning. Kategorien

for industribatterier omfatter en bred gruppe af batterier, der er beregnet til industrielle formål,

kommunikationsinfrastruktur, landbrugsaktiviteter eller frembringelse og distribution af elektrisk

energi. Batterier, der anvendes industrielt efter at have været genstand for forberedelse til formåls-

ændring eller formålsændring, bør anses for industribatterier i henhold til denne forordning, selv om

de oprindeligt blev designet til anden brug. Ud over denne ikkeudtømmende liste over eksempler bør

batterier, der vejer mere end 5 kg, og som ikke er omfattet af nogen af de øvrige kategorier i henhold

til denne forordning, anses for industribatterier. Batterier, der anvendes til energilagring i private

hjem, bør anses for industribatterier med henblik på denne forordning. Batterier, der anvendes til

trækkraft i køretøjer med hjul, som anses for legetøj i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/48/EF

(4)

, bør med henblik på denne forordning ikke anses for LMT-batterier, men som

bærbare batterier.

16) Efter første gang at være blevet bragt i omsætning eller taget i brug i Unionen kan et batteri gøres

til genstand for genbrug, formålsændring, genfremstilling, forberedelse til genbrug eller forberedelse

til formålsændring. Med henblik på denne forordning og i overensstemmelse med Unionens ramme

for produktregulering anses et brugt batteri, dvs. et batteri, der har været genstand for genbrug, for

allerede at være blevet bragt i omsætning, da det første gang blev gjort tilgængeligt på markedet til

brug eller distribution. Omvendt anses batterier, der har været genstand for forberedelse til genbrug,

forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, for at være bragt i omsætning

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

185

på ny og bør derfor overholde reglerne i denne forordning. Desuden anses et brugt batteri, der er

importeret fra et tredjeland, i overensstemmelse med Unionens ramme for produktregulering for

at være bragt i omsætning, når det indføres i Unionen for første gang. Et batteri, der har været

genstand for genbrug, formålsændring, genfremstilling, forberedelse til genbrug eller forberedelse

til formålsændring, og som er importeret fra et tredjeland, bør derfor overholde reglerne i denne

forordning.

17) Genfremstilling omfatter en lang række tekniske indgreb, der kan foretages på batterier eller udtjente

batterier. For så vidt angår udtjente batterier kan genfremstilling anses for forberedelse til genbrug

eller forberedelse til formåls ændring. Det er derfor ikke nødvendigt i denne forordning at fastsæt-

te en særlig ordning for genfremstilling af udtjente batterier, der adskiller sig fra ordningen for

forberedelse til genbrug eller forberedelse til formålsændring af udtjente batterier. For så vidt angår

udtjente batterier har genfremstilling til formål at genoprette et batteris oprindelige ydeevne. I den

forstand kan genfremstilling ses som et ekstremt tilfælde af genbrug, som omfatter demontering

og evaluering af batteriets celler og moduler og udskiftning af en vis mængde af disse celler og

moduler. Med henblik på at skelne mellem genfremstilling og ren genbrug bør genoprettelse af

batterikapaciteten til mindst 90 % af den oprindelige nominelle batterikapacitet anses for genfrem-

stilling og nødvendiggør anven delse af en særlig ordning.

18) Når slutbrugeren er en forbruger, og batterier har været genstand for forberedelse til genbrug,

forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, bør de pågældende batterier

være omfattet af en købsaftale, der er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/771

(5)

. Kravene i det pågæl dende direktiv omfatter navnlig produktets overens-

stemmelse, sælgers ansvar, herunder muligheden for en kortere ansvarsperiode eller forældelsesfrist,

bevisbyrde, beføjelser ved manglende overensstemmelse, reparation eller udskiftning af varerne og

handelsmæssige garantier.

19) Batterier bør designes og fremstilles, så deres ydeevne, holdbarhed og sikkerhed optimeres, og

deres miljøaftryk minimeres. Der bør fastlægges specifikke bæredygtighedskrav for genopladelige

industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh, LMT-batterier og elkøretøjsbatterier, da sådanne

batterier repræsenterer det markedssegment, der forventes at vokse mest i de kommende år.

20) af hensyn til sikkerheden ved elkøretøjsbatterier og startbatterier kræver den fortsatte gyldighed

af EU-typegod kendelsen af køretøjer i klasse M, N og O i overensstemmelse med Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2018/858

(6)

, at ethvert batteri, der er blevet repareret eller

udskiftet, fortsat opfylder de gældende sikkerhedskrav. Hvis sikkerhedsoplysningerne er ændret, er

der behov for yderligere inspektioner eller test for at verificere, at de krav, som den eksisterende

EU-typegodkendelse er baseret på, fortsat overholdes.

21) I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 12. maj 2021 om »Vejen til en sund planet

for alle EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord«, bør EU�½s politikker baseres på

princippet om fore byggende indsats ved kilden. I sin meddelelse af 14. oktober 2020 om »En kemi-

kaliestrategi med bæredygtighed for øje — På vej mod et giftfrit miljø« (»kemikaliestrategien med

bæredygtighed for øje«) understreger Kommis sionen, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1907/2006

(7)

og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008

(8)

bør styr-

kes som Unionens hjørnesten for regulering af kemikalier i Unionen, og at de bør suppleres af

sammenhængende tilgange til vurdering og forvaltning af kemikalier i den eksisterende sektorspeci-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

186

fikke lovgivning. Brugen af farlige stoffer i batterier bør derfor primært begrænses ved kilden for at

beskytte menneskers sundhed og miljøet og håndtere forekomsten af sådanne stoffer i affald. Denne

forordning bør supplere forordning (EF) nr. 1907/2006 og forordning (EF) nr. 1272/2008 og gøre det

muligt at vedtage risikostyringsforanstaltninger i forbindelse med stoffer, herunder i affaldsfasen.

22) Ud over de begrænsninger, der er fastsat i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006, bør

der fastsættes begrænsninger for forekomsten af kviksølv, cadmium og bly i visse kategorier af

batterier. Batterier, der anvendes i køretøjer, som er omfattet af en undtagelse i henhold til bilag

II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF

(9)

, bør undtages fra forbuddet mod at

indeholde cadmium. Med henblik på yderligere begrænsninger for stoffer, der findes i batterier eller

anvendes i fremstillingen heraf, bør der udføres en kortlægning af proble matiske stoffer, der i

kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje defineres som stoffer med kroniske virk ninger for

menneskers sundhed eller miljøet, såsom stoffer, som står på kandidatlisten til eventuel optagelse i

bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 og i bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008, men

også stoffer, der hindrer genanvendelse af sikre sekundære råstoffer af høj kvalitet, i forbindelse

med den stofvurdering, der er planlagt i den fælles handlingsplan for REaCh-evaluering, som er

offentliggjort på webstedet for Det Europæiske Kemikalieagentur, der er oprettet ved forordning

(EF) nr. 1907/2006 (»agenturet«).

23) For at sikre at stoffer, der udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet, når

de anvendes i batterier eller findes i udtjente batterier, omfattes af de fornødne bestemmelser, bør

beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i

TEUF for så vidt angår ændring af begrænsningerne for stoffer i batterier.

24) Vurderingsproceduren for vedtagelse af nye begrænsninger og ændring af eksisterende begrænsnin-

ger for stoffer i batterier og udtjente batterier bør strømlines fuldt ud med forordning (EF) nr.

1907/2006. For at sikre effektiv beslutningstagning, koordinering og forvaltning af de relaterede

tekniske, videnskabelige og administrative aspekter af denne forordning bør agenturet, udføre

nærmere specificerede opgaver med hensyn til evalueringen af risici fra stoffer ved produktionen

og anvendelsen af batterier og af eventuelle risici ved bortskaffelsen samt evalueringen af de

socioøkonomiske elementer og analysen af alternativer i overensstemmelse med agenturets relevante

retningslinjer. Agenturets Udvalg for Risikovurdering og Udvalg for Socioøkonomisk Analyse bør

følgelig bidrage til udførelsen af visse opgaver, som agenturet pålægges ved denne forordning.

25) For at sikre at denne forordning stemmer overens med enhver fremtidig ændring af forordning

(EF) nr. 1907/2006 eller anden fremtidig EU-ret vedrørende bæredygtighedskriterier for farlige

stoffer og kemikalier, bør Kommissionen vurdere, om en ændring af artikel 6, 86, 87 og 88 i

nærværende forordning er påkrævet. Kommissionen bør, hvor det er relevant, foreslå ændringer af

denne forordning i en fremtidig forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 eller i

anden fremtidig EU-ret vedrørende bæredygtighedskriterier for farlige stoffer og kemikalier.

26) For at fremme en bæredygtig europæisk økonomisk model bør Kommissionen, hvor det er relevant,

foreslå ændringer af bestemmelserne i denne forordning, der regulerer begrænsninger for stoffer

i batterier og i udtjente batterier, herunder indførelse af et eksportforbud for batterier, der ikke

overholder disse begrænsninger.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

187

27) Den forventede massive udbredelse af batterier i sektorer som f.eks. mobilitet og energilagring bør

sænke CO

- emissionerne, men for at maksimere dette potentiale skal deres samlede livscyklus have

et lille CO

-fodaftryk. I henhold til reglerne for en produktkategoris miljøaftryk for genopladelige

batterier med høj specifik energi til mobile anvendelser er klimaændringer den næsthøjeste relatere-

de påvirkningskategori efter minedriften efter og brugen af mineraler og metaller. Genopladelige

industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh, LMT-batterier og elkøretøjsbatterier, som bringes i

omsætning i Unionen, bør derfor ledsages af en erklæring vedrørende CO

- fodaftryk. harmonisering

af de tekniske regler for beregning af CO

-fodaftrykket for alle genopladelige industri batterier

med en kapacitet på over 2 kWh, LMT-batterier og elkøretøjsbatterier, som bringes i omsætning i

Unionen, er en forudsætning for indførelse af et krav om en erklæring vedrørende CO

-fodaftryk,

og for efter følgende fastsættelse af ydeevneklasser for CO

-fodaftryk, som gør det muligt at iden-

tificere batterier med lavere samlet CO

-fodaftryk. Oplysningskrav og krav om tydelig mærkning

vedrørende batteriernes CO

-fodaftryk forventes ikke i sig selv at føre til den adfærdsændring, der er

nødvendig for at sikre, at Unionens mål om at dekarbonisere sektorerne for mobilitet og energilag-

ring nås i overensstemmelse med de internationalt fastsætte målsætninger for klimaændringer. Der

bør derfor blive indført maksimale CO

-grænseværdier i forlængelse af en særskilt konsekvensana-

lyse til fastsættelse disse værdier. I sit forslag om maksimale grænseværdier for CO

- fodaftryk bør

Kommissionen bl.a. tage hensyn til den relative distribution af CO

-fodaftryksværdier for batterier

på markedet, de fremskridt, der er opnået med at reducere CO

-fodaftrykket af batterier, der er bragt

i omsætning i Unionen, og denne foranstaltnings faktiske og potentielle bidrag til Unionens mål om

bæredygtig mobilitet og klimaneutralitet senest i 2050. Med henblik på at opnå gennemsigtighed

med hensyn til batteriernes CO

- fodaftryk og omstille EU-markedet til batterier med et lavere

-fodaftryk er en gradvis og kumulativ stramning af kravene til CO

-fodaftryk berettiget, uanset

hvor batterierne produceres. Som resultat af disse krav vil de undgåede CO

-emissioner i batterier-

nes livscyklus bidrage til Unionens klimamål, navnlig målet om at opnå klimaneutralitet senest i

2050. Dette kan også bidrage til andre politikker på EU-plan og nationalt plan såsom ved hjælp af

incitamenter til eller kriterier for grønne offentlige udbud som fremmer produktionen af batterier

med lavere miljøpåvirkninger.

28) De maksimale grænseværdier for CO

-fodaftryk i livscyklussen bør være fremtidssikrede. Når

Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, der fastsætter den maksimale grænseværdi for CO

fodaftryk i livscyklussen, bør den derfor tage hensyn til de bedst tilgængelige fremstillings- og

produktionsprocesser og sikre, at de tekniske kriterier, den vælger, er i overensstemmelse med denne

forordnings mål om at sikre, at batterier, der bringes i omsætning i Unionen, garanterer et højt

beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og sikkerhed og for ejendom og miljøet.

29) Nogle stoffer i batterier, f.eks. kobolt, bly, litium eller nikkel, hentes fra knappe ressourcer, som

ikke er let tilgængelige i Unionen, og Kommissionen anser nogle af disse for kritiske råstoffer. I

overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 5. maj 2021 om »ajourføring af den nye indu-

stristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning«

skal Unionen styrke sin strategiske autonomi og øge sin modstandsdygtighed over for eventuelle

forsyningsafbrydelser som følge af sundhedskriser eller andre kriser. Forbedring af cirkulariteten og

ressourceeffektiviteten med øget genanvendelse og nyttiggørelse af disse råstoffer vil bidrage til at

nå dette mål.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

188

30) Den øgede anvendelse af nyttiggjorte råstoffer vil støtte udviklingen af den cirkulære økonomi og

muliggøre en mere ressourceeffektiv anvendelse af råstoffer, samtidig med at EU�½s afhængighed

af råstoffer fra tredjelande mindskes. For batterier er dette særligt relevant for kobolt, bly, litium

og nikkel. Det er derfor nødvendigt at fremme nyttiggørelsen af sådanne materialer fra affald ved

at indføre et krav for niveauet af genanvendt indhold i batterier, der anvender kobolt, bly, litium

og nikkel i aktive materialer. I denne forordning bør der derfor fastsættes obligatoriske mål for

genanvendt indhold for kobolt, bly, litium og nikkel, som bør nås senest i 2031. For kobolt, litium

og nikkel bør der fastsættes forhøjede mål senest i 2036. I forbindelse med alle mål bør der tages

hensyn til tilgængeligheden af affald, hvorfra sådanne stoffer kan nyttiggøres, den tekniske gennem

førlighed af de involverede nyttiggørelses- og produktionsprocesser samt den tid, de erhvervsdriven-

de skal bruge for at tilpasse deres forsynings- og produktionsprocesser. Inden sådanne obligatoriske

mål finder anvendelse, bør kravet vedrørende genanvendt indhold derfor begrænses til fremlæggelse

af oplysninger om genanvendt indhold. affald fra batterifremstilling vil sandsynligvis være den

vigtigste kilde til sekundære råstoffer til batterifremstilling på grund af stigningen i produktionen

af batterier og bør være omfattet af de samme genanvendelsesprocesser som forbrugsaffald. Derfor

bør affald fra batterifremstilling medregnes som en del af målene for genanvendt indhold med det

formål at fremskynde udviklingen af den nødvendige genanvendelsesinfrastruktur. Biprodukter fra

batterifremstilling, der genbruges i produktionsprocessen, f.eks. fabrikationsspild, udgør imidlertid

ikke affald og bør derfor ikke medregnes som en del af målene for genanvendt indhold.

31) For at tage højde for risikoen for manglende forsyning af kobolt, bly, litium og nikkel og for

at vurdere tilgængeligheden af disse råstoffer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til

Kommissionen i overens stemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af målene for

minimumsandelen af genanvendt kobolt, bly, litium eller nikkel i aktive materialer i batterier.

32) For at tage hensyn til ændringer i batteriteknologier, der påvirker de typer materialer, der kan

nyttiggøres, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse

med artikel 290 i TEUF for at supplere denne forordning ved at indsætte yderligere råstoffer og de

respektive mål på listen over minimumsan dele af genanvendt indhold i aktive materialer i batterier.

33) For at sikre at beregningerne og verifikationerne af procentandelen af kobolt, bly, litium og nikkel,

som er nyttiggjort, er nøjagtige og pålidelige, og sikre, at der er større retssikkerhed, bør beføjelsen

til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF

med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge metoden til beregning og verifikation

af procentandelen af kobolt, litium eller nikkel, der findes i aktive materialer, og som er blevet

nyttiggjort fra affald fra batterifremstilling eller forbrugs affald, og procentandelen af bly, der findes

i batteriet, og som er nyttiggjort fra affald i batterier, og formatet for den tekniske dokumentation

for disse procentandele, for hver batterimodel og for hvert produktionsanlæg. Genbrug af materialer

såsom omforarbejdning, formaling eller skrot genereret i batterifremstillingsprocessen, som kan

regenereres i den samme proces, der genererede materialet, bør udelukkes fra denne metode.

34) Batterier, der bringes i omsætning i Unionen, bør være holdbare og højeffektive. Der skal derfor

fastsættes parametre for ydeevne og holdbarhed for bærbare batterier til almindelig anvendelse og

for genopladelige industribatterier, LMT-batterier og elkøretøjsbatterier. For elkøretøjsbatterier har

UNECE�½s uformelle arbejdsgruppe vedrørende elkøretøjer og miljøet (Working Group on Electric

Vehicles and the Environment) udarbejdet krav til holdbarhed i køretøjer, som skal finde anvendelse

i Unionen gennem en fremtidig forordning om typegodken delse af motorkøretøjer og motorer samt

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

189

af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer med hensyn til deres

emissioner og batteriholdbarhed (Euro 7) (»Euro 7-forordning«). Derfor bør der i nærværende for-

ordning kun fastsættes oplysningskrav vedrørende elkøretøjsbatteriers ydeevne og holdbarhed. Med

hensyn til batterier til energilagring anses de eksisterende målemetoder til at teste batteriers ydeevne

og holdbarhed derimod ikke for at være tilstrækkeligt præcise og repræsentative til, at de kan lægges

til grund for indførelsen af minimumskrav. Indførelsen af minimumskrav vedrørende disse batteriers

ydeevne og holdbarhed bør ledsages af tilgængelige og egnede harmoniserede standarder eller fælles

specifikationer.

35) For at reducere batteriernes miljøpåvirkninger i hele deres livscyklus bør beføjelsen til at vedtage

retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår

ændring af parametrene for ydeevne og holdbarhed for bærbare batterier til almindelig anvendelse

og for genopladelige industribatterier og fastlæggelse af minimumsværdier for disse parametre. Dis-

se delegerede retsakter bør også fastlægge, hvordan disse minimumsværdier skal finde anvendelse

på batterier, der har været genstand for genfremstilling.

36) For at sikre at Unionens regler om elektrokemisk ydeevne og holdbarhed for elkøretøjsbatterier er i

overens stemmelse med de tekniske specifikationer fra UNECE�½s uformelle arbejdsgruppe vedrøren-

de elkøretøjer og miljøet og i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling, bør beføjelsen til

at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så

vidt angår ændring af ydeevne- og holdbar hedsparametrene for elkøretøjsbatterier. For så vidt angår

minimumsværdierne for disse parametre for elkøre tøjsbatterier, der er indbygget i motorkøretøjer,

bør der fastsættes minimumskrav til ydeevne gennem en frem tidig Euro 7-forordning, baseret på de

minimumskrav til ydeevne, der er fastsat i De Forenede Nationers (FN�½s) globale tekniske forskrift

nr. 22 om batteriers holdbarhed i elkøretøjer.

37) Nogle ikkegenopladelige batterier til almindelig anvendelse kan være ineffektive med hensyn til

udnyttelse af ressourcer og energi. Der bør fastsættes objektive krav til sådanne batteriers ydeevne

og holdbarhed med henblik på at sikre, at der bringes færre ikkegenopladelige bærbare batterier til

almindelig anvendelse med lav ydeevne i omsætning, navnlig hvis den alternative anvendelse af

genopladelige batterier ud fra en livscyklusvurdering samlet set medfører miljøfordele. For batterier,

der er indbygget i mobiltelefoner og tablets, bør der fastsættes krav om disse batteriers ydeevne

og holdbarhed gennem en fremtidig forordning om miljøvenligt design, der omhandler telefoner og

tablets, og Kommissionens forordning (EU) nr. 617/2013

(10)

om computere og computerservere bør

ajourføres. For andre bærbare batterier, der er indbygget i andre apparater, såsom haveværktøj eller

batteridrevet håndværktøj, bør muligheden for at fastsætte minimumskrav til ydeevne og holdbarhed

behandles i relevant produktlovgivning såsom gennemførelsesretsakter i henhold til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2009/125/EF

(11)

eller i andre EU-retsakter.

38) For at sikre at bærbare batterier, der er indbygget i apparater, er omfattet af særskilt indsamling,

behandling og genanvendelse af høj kvalitet, når disse apparater er udtjent, skal der indføres bestem-

melser for at sikre udtagning og udskiftning af batterier i sådanne apparater. Forbrugersikkerheden

bør sikres i overensstemmelse med EU- retten og navnlig Unionens sikkerhedsstandarder, når

bærbare batterier udtages fra eller udskiftes i et apparat. Et bærbart batteri bør anses for at kunne

udtages af slutbrugeren, når det kan udtages ved hjælp af kommercielt tilgængeligt værktøj, og uden

at der kræves brug af specialværktøj, medmindre det er leveret med gratis, eller proprietært værktøj,

varmeenergi eller opløsningsmidler til at demontere det. Kommercielt tilgængeligt værktøj anses

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

190

for at være værktøj, der er tilgængeligt på markedet for alle slutbrugere, uden at de behøver at doku-

mentere nogen ejendomsrettigheder, og som kan anvendes uden begrænsninger, undtagen sundheds-

og sikkerhedsrela terede begrænsninger. De generelle bestemmelser i denne forordning bør finde

anvendelse, uden at det berører sikkerheds- og vedligeholdelseskravene for professionelt medicinsk

billed- og strålebehandlingsudstyr som defi neret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2017/745

(12)

og for medicinsk udstyr til in vitro-diagno stik som defineret i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2017/746

(13)

og kan suppleres med krav, der fastsættes for bestemte batteri-

drevne produkter gennem gennemførelsesforanstaltninger i henhold til direktiv 2009/125/EF. hvis

der i anden EU-ret af sikkerhedshensyn fastsættes mere specifikke krav vedrørende udtagning af

batterier fra produkter såsom legetøj, bør disse specifikke regler finde anvendelse.

39) For at garantere slutbrugernes sikkerhed bør denne forordning fastsætte en begrænset undtagelse for

bærbare batterier fra de krav om udtagelighed og udskiftelighed, der er fastsat for bærbare batterier

vedrørende apparater, der indeholder bærbare batterier, og der er specielt designet til at blive

anvendt, i størstedelen af apparatets aktive brug, i et miljø, der regelmæssigt udsættes for vandsprøjt,

vandstrømme eller nedsænkning i vand, og som er beregnet til at kunne vaskes eller skylles. Denne

undtagelse bør kun finde anvendelse, når det ved hjælp af en ændring af apparatets design ikke

er muligt at garantere slutbrugerens sikkerhed og en fortsat sikker anvendelse af apparatet, efter at

slutbrugeren korrekt har fulgt instruktionerne for at udtage og udskifte batteriet. Hvis undtagelsen

finder anvendelse, bør produktet designes på en sådan måde, at batteriet kun kan udtages og

udskiftes af uafhængige fagfolk og ikke af slutbrugerne.

40) For reparerede elkøretøjsbatterier og startbatterier finder sikkerhedskravene i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2019/2144

(14)

anvendelse på typegodkendte køretøjer i klasse M, N

og O og batterier, der er designet og fremstillet til disse køretøjer. Det er vigtigt, at sikkerheden

ved sådanne batterier, når de er repareret, kan vurderes ved ikkedestruktiv test, der er tilpasset

dem. For reparerede LMT-batterier vil Kommissionen udarbejde regler for sikkerheden ved mikro-

mobilitetsudstyr på grundlag af erfaringerne med sikkerhedskrav på nationalt og lokalt plan som

bebudet i Kommissionens meddelelse af 14. december 2021 om »Den nye EU- ramme for mobilitet i

byer«. For andre reparerede batterier, der er beregnet til forbrugere, eller som sandsynligvis vil blive

anvendt af dem, finder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF

(15)

anvendelse.

41) Interoperabilitet mellem opladere til specifikke kategorier af batterier kan reducere unødvendigt

affald og unød vendige omkostninger til gavn for forbrugere og andre slutbrugere. Det bør derfor

være muligt at genoplade LMT- batterier og genopladelige batterier, der er indbygget i specifikke

kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, ved at gøre brug af universalopladere, der muliggør

interoperabilitet inden for hver batterikategori. Denne forordning bør derfor kræve, at Kommissio-

nen vurderer, hvordan der kan indføres harmoniserede standarder for universalo pladere for disse

batterikategorier, bortset fra opladere til kategorier og klasser af radioudstyr i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU

(16)

42) Startbatterier og elkøretøjsbatterier, der er indbygget i motorkøretøjer, bør kunne udtages og udskif-

tes af uafhæn gige fagfolk. Det er hensigtsmæssigt at overveje at revidere direktiv 2000/53/EF for at

sikre, at disse batterier kan udtages, udskiftes og demonteres, herunder for så vidt angår sammenføj-

nings-, fastgørelses- og forseglingsele menter. Med henblik på design, fremstilling og reparation af

startbatterier og elkøretøjsbatterier bør fabrikanterne stille de relevante egendiagnoseinformationer

og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer til rådighed på et ikkeforskelsbehand-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

191

lende grundlag til enhver interesseret fabrikant, installatør eller reparatør af udstyr til køretøjer i

klasse M, N og O, jf. forordning (EU) 2018/858. Desuden bør Kommissionen tilskynde til udvikling

af standarder for design- og monteringsteknikker, der letter vedligeholdelse, reparation og formåls

ændringen af batterier og batteripakker.

43) Pålidelige batterier er af afgørende betydning for driften og sikkerheden af mange produkter, ap-

parater og tjenester. Batterier bør derfor designes og fremstilles, så det sikres, at de ikke udgør

nogen risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed, for ejendom eller for miljøet. Dette er særlig

relevant for stationære batteribaserede energilagringssystemer, som i øjeblikket ikke er omfattet af

anden EU-ret. Derfor bør der for disse batterier fastsættes parametre, der skal lægges til grund

for sikkerhedstest, og de bør suppleres af de europæiske standar diseringsorganisationers gældende

standarder.

44) Batterier bør mærkes for at give slutbrugerne gennemsigtige, pålidelige og klare oplysninger om

batterier og udtjente batterier. Disse oplysninger vil sætte slutbrugere i stand til at træffe informerede

beslutninger, når de køber og kasserer batterier, og affaldsoperatører kan behandle udtjente batterier

korrekt. Batterier bør mærkes med alle de nødvendige oplysninger vedrørende deres vigtigste karak-

teristika, herunder deres kapacitet og mængde af visse farlige stoffer. For at sikre at oplysningerne

er tilgængelige over tid, bør disse oplysninger også stilles til rådighed i form af QR-koder, som er

påtrykt eller indgraveret i batterier eller er anbragt på emballagen og i de dokumenter, der ledsager

batteriet, og de bør overholde retningslinjerne i ISO/IEC-standard 18004:2015. QR-koden bør give

adgang til et batteris produktpas. Mærkninger og QR-koder bør være tilgængelige for personer med

handicap i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882

(17)

45) Medtagelsen på batterimærkningen af oplysninger om batteriers ydeevne er afgørende for at sikre,

at slutbrugerne, navnlig forbrugere, inden de foretager deres køb, informeres klart, og at de har et

fælles grundlag for at sammen ligne forskellige batterier. Ikkegenopladelige bærbare batterier bør

derfor forsynes med en mærkat, der angiver, at de er »ikkegenopladelige«, og med oplysninger om

deres gennemsnitlige minimumsholdbarhed, når de anvendes til specifikke formål. Det er desuden

vigtigt, at slutbrugeren tilbydes vejledning om, hvordan udtjente batterier bortskaffes korrekt.

46) For stationære batteribaserede energilagringssystemer, LMT-batterier og elkøretøjsbatterier, der an-

vender et batteri styringssystem, bør slutbrugeren eller enhver anden tredjepart, der handler på

slutbrugerens vegne, til enhver tid kunne bestemme batteriernes sundhedstilstand og forventede

levetid ud fra de oplysninger, der er lagret i batteri styringssystemet. Den person, som har købt

batteriet, eller en tredjepart på dennes vegne bør til enhver tid have skrivebeskyttet adgang til

disse oplysninger med henblik på at evaluere batteriets restværdi, fremme forberedelse til genbrug,

forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling af batteriet eller med henblik

på at gøre batteriet tilgængeligt for uafhængige aggregatorer som defineret i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2019/944

(18)

, som driver virtuelle kraftværker i elnet. Oplysningerne bør derfor

være ajourførte. De bør ajourføres mindst én gang om dagen og hyppigere, hvis det er nødvendigt

til et specifikt formål. Tekniske specifikationer som følge af arbejdet i UNECE�½s uformelle arbejds-

gruppe vedrørende elkøretøjer og miljøet om dataadgang i elkøretøjer bør anses for et benchmark for

elkøretøjsbatteriers sundhedstilstand og forventede levetid. Disse krav bør gælde ud over EU-retten

om typegodkendelse af køretøjer, som er den rette retlige ramme til bl.a. at håndtere intelligente

opladningsfunktioner såsom »vehicle-to-grid«-, »vehicle-to-load«-, »vehicle-to-vehicle«-, »vehicle-

to-powerbank«- og »vehicle-to-building«-opladning.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

192

47) En række produktspecifikke krav i denne forordning, herunder vedrørende ydeevne, holdbarhed, for-

målsændring og sikkerhed, bør måles ved brug af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder,

som tager højde for de nyeste alment anerkendte målinger, standarder og beregningsmetoder. For

at sikre at der ikke er hindringer for handelen på det indre marked, bør standarder harmoniseres

på EU-plan. Sådanne metoder og standarder bør så vidt muligt tage hensyn til den faktiske brug af

batterier, afspejle spektret af den gennemsnitlige forbrugeradfærd og være robuste for at forhindre

forsætlig og uforsætlig omgåelse. Når en henvisning til en sådan standard er blevet offentliggjort

Den Europæiske Unions Tidende

i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1025/2012

(19)

, bør batterier, der opfylder denne standard, formodes at være i overensstemmel-

se med de produktspecifikke krav efter nærværende forordning, såfremt de minimumsværdier,

der er fastsat for disse produktspecifikke krav, er opnået. For at undgå overlapning af tekniske

specifikationer på den ene side og for at maksimere effektiviteten og tage hensyn til det højeste

ekspertiseniveau og den nyeste viden på den anden side, bør Kommissionen sigte mod at anmode

en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde en standard, når der ikke

findes en standard. hvis der ikke findes offentliggjorte standarder på tidspunktet for anvendelsen af

de produktspecifikke krav, eller i tilfælde af et utilfredsstillende svar fra den relevante europæiske

standardiseringsorganisation bør Kommissionen i ekstraordinære og begrundede tilfælde og efter

høring af de relevante interessenter vedtage fælles specifikationer ved hjælp af gennemførelsesrets-

akter. Overensstemmelse med sådanne specifikationer bør også føre til en formodning om overens-

stemmelse. hvis de fælles specifikationer på et senere tidspunkt viser sig at være mangelfulde, bør

Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt ændre eller ophæve de pågældende fælles

specifikationer. Efter referencerne for harmoniserede standarder er offentlig gjort i

Den Europæiske

Unions Tidende,

bør alle fælles specifikationer ophæves inden for en rimelig tidsfrist, som gør det

muligt for fabrikanterne at tage hensyn til ændringerne.

48) aktiv deltagelse i arbejdet i internationale standardiseringsudvalg er en vigtig strategisk forudsætning

for at bringe fremtidige batteriteknologier i omsætning. Europæisk deltagelse i nogle af disse udvalg

har været mindre effektiv, end den kunne have været. Den europæiske deltagelse bør forbedres

for at styrke Unionens stemme i global standardisering, også med henblik på at forbedre EU-virk-

somheders konkurrenceevne, mindske Unionens afhæn gighed og beskytte Unionens interesser,

politiske mål og værdier. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor overvåge og koordinere

den europæiske tilgang til international standardisering. harmoniserede standarder, der supplerer

gennemførelsen af denne forordning, bør tage hensyn til eksisterende internationale standarder,

navnlig på IEC- og ISO-niveau.

49) Kommissionen bør sikre, at der er overensstemmelse mellem harmoniserede standarder og fælles

specifikationer i henhold til denne forordning, herunder i forbindelse med revision af forordning

(EU) nr. 1025/2012.

50) Med henblik på at sikre effektiv adgang til oplysninger i markedsovervågningsøjemed, tilpasse til

nye teknologier og sikre modstandsdygtighed i tilfælde af globale kriser som f.eks. covid-19-pande-

mien bør det være muligt at give oplysninger online om overensstemmelse med alle EU-retsakter,

der finder anvendelse på batterier, med en enkelt EU-overensstemmelseserklæring.

51) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008

(20)

fastlægger regler for akkreditering

af overens stemmelsesvurderingsorganer, tilvejebringer en ramme for markedsovervågning af pro-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

193

dukter og kontrol med produkter fra tredjelande og fastsætter de generelle principper for CE-mærk-

ning. Nævnte forordning bør gælde for batterier, der er omfattet af nærværende forordning, for

at sikre at produkter, der er omfattet af varernes frie bevægelighed i Unionen, opfylder krav, der

sikrer et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser såsom menne skers sundhed og sikkerhed og

miljøet.

52) For at gøre det muligt for erhvervsdrivende at påvise og for de kompetente myndigheder at verifice-

re, at batterier, der gøres tilgængelige på markedet, opfylder denne forordning, er det nødvendigt

at fastsætte overensstemmelses vurderingsprocedurer. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.

768/2008/EF

(21)

indeholder en række moduler for overensstemmelsesvurderingsprocedurer, som

omfatter procedurer af progressiv strenghedsgrad alt efter risikoniveauet og det krævede sikkerheds-

niveau. Hvis der skal foretages overensstemmelsesvurdering, skal de procedurer, der skal anvendes

til denne vurdering, i overensstemmelse med nævnte afgørelse vælges blandt disse moduler. Der er

behov for solide overensstemmelsesvurderingsprocedurer for at sikre, at batterier overholder de nye

og komplekse krav vedrørende CO

-fodaftryk og genanvendt indhold og due diligence-forpligtelser,

der er fastsat i denne forordning.

53) CE-mærkningen på et batteri angiver, at det pågældende batteri er i overensstemmelse med denne

forordning. De generelle principper for anvendelse af CE-mærkningen og dens forbindelse til andre

mærkninger er fastsat i forordning (EF) nr. 765/2008. Disse principper bør finde anvendelse på

CE-mærkningen af batterier. For at sikre at batterier oplagres, anvendes og bortskaffes på en måde,

der er sikker for så vidt angår beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, bør der fastsættes

særlige bestemmelser om anbringelsen af CE-mærkningen for batterier.

54) De overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er fastsat i denne forordning, kræver inddragelse

af overensstem melsesvurderingsorganer. For at sikre ensartet gennemførelse af bestemmelserne i

denne forordning bør medlems staternes myndigheder meddele disse organer til Kommissionen.

55) Som følge af nyhedsgraden og kompleksiteten af bæredygtigheds-, ydeevne-, sikkerheds-, mærk-

nings- og oplys ningskravene til batterier i henhold til denne forordning og for at sikre et ensartet

kvalitetsniveau ved over ensstemmelsesvurderingen af batterier er det nødvendigt at fastsætte krav

for de bemyndigende myndigheder, som er involveret i vurdering, notifikation og overvågning af

overensstemmelsesvurderingsorganer, som er blevet bemyndiget til Kommissionen, og som derved

bliver bemyndigede organer. Det bør navnlig sikres, at den bemyndigende myndighed er objektiv

og uvildig i sine aktiviteter og har tilstrækkeligt mange teknisk kompetente medarbejdere til at

udføre sine opgaver. Bemyndigende myndigheder bør forpligtes til at sikre fortroligheden af de

oplysninger, de indhenter, men de bør dog kunne udveksle oplysninger om bemyndigede organer

med nationale myndigheder, andre medlemsstaters bemyndigende myndigheder og Kommissionen

for at sikre sammenhæng i overensstemmelsesvurderingen.

56) Det er afgørende, at alle bemyndigede organer udfører deres opgaver på samme niveau, under

fair konkurren cebetingelser og selvstændigt. Der bør derfor i denne forordning fastsættes krav til

overensstemmelsesvurderings organer, der ønsker at blive bemyndiget til at udføre overensstemmel-

sesvurderingsaktiviteter. Disse krav bør fortsat gælde som grundlag for at holde det bemyndigede

organs kompetence ajour. For at sikre det bemyndigede organs autonomi bør det og dets persona-

le pålægges at bevare uafhængighed af de erhvervsdrivende i batteri værdikæden og af andre

virksomheder, herunder erhvervssammenslutninger samt moderselskaber og dattersel skaber. Det

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

194

bemyndigede organ bør være forpligtet til at fremlægge dokumentation for sin uafhængighed og

forelægge denne dokumentation for den bemyndigende myndighed. De bemyndigede organer bør

sikre rotation blandt det personale, der udfører forskellige overensstemmelsesvurderingsopgaver.

57) hvis et overensstemmelsesvurderingsorgan påviser, at batteriet opfylder kriterierne i harmoniserede

standarder, bør det formodes at opfylde de tilsvarende krav, der er fastsat i denne forordning.

58) Overensstemmelsesvurderingsorganer overdrager ofte dele af deres aktiviteter i forbindelse med

overensstemmel sesvurdering til underleverandører eller benytter sig af et datterselskab. Visse ak-

tiviteter og beslutningsprocedurer vedrørende både overensstemmelsesvurderingen af batterier og

andre aktiviteter, der udføres internt i det bemyn digede organ, bør imidlertid udelukkende udføres

af det bemyndigede organ selv for at sikre dets uafhængighed og autonomi. For at sikre det krævede

beskyttelsesniveau for de batterier, der skal bringes i omsætning i Unionen, bør underleverandører

og datterselskaber opfylde de samme krav som bemyndigede organer, hvad angår udførelse af

overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til denne forordning.

59) Da de tjenester, som medlemsstaternes bemyndigede organer udbyder, kan vedrøre batterier, der

gøres tilgænge lige på markedet i hele Unionen, bør de øvrige medlemsstater og Kommissionen

kunne gøre indsigelse vedrørende et bemyndiget organ. Kommissionen kan i forbindelse med sine

undersøgelser rådføre sig med en EU-prøvningsfacilitet, der er udpeget i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020

(22)

. For at sikre ensartede betingelser

for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med

henblik på at anmode den bemyndigende myndighed om at iværksætte korrigerende tiltag, hvis et

bemyndiget organ ikke opfylder eller ikke længere opfylder kravene i denne forord ning.

60) Med henblik på at lette og fremskynde overensstemmelsesvurderingsproceduren, certificeringen og

i sidste ende markedsadgangen og i lyset af nyhedsgraden og kompleksiteten af bæredygtigheds-,

sikkerheds-, mærknings- og oplysningskravene til batterier, der er fastsat i denne forordning, er

det afgørende, at bemyndigede organer hele tiden har adgang til det nødvendige testudstyr og de

nødvendige testfaciliteter, og at de anvender procedurerne uden at skabe unødvendige byrder for

de erhvervsdrivende. af samme grund og for at sikre ligebehandling af de erhvervsdrivende skal

bemyndigede organer anvende overensstemmelsesvurderingsprocedurerne på en ensartet måde.

61) Inden der træffes en endelig beslutning om, hvorvidt der kan udstedes en overensstemmelsesattest

for et batteri, bør den erhvervsdrivende, der ønsker at bringe batteriet i omsætning, kunne supplere

dokumentationen for batteriet én gang.

62) Kommissionen bør muliggøre hensigtsmæssig koordinering og samarbejde mellem de bemyndigede

organer.

63) Forpligtelserne for erhvervsdrivende vedrørende omsætning eller ibrugtagning af batterier bør

fastsættes. I denne forordning bør udtrykket »erhvervsdrivende« forstås således, at det omfatter

fabrikanten, den bemyndigede repræ sentant, importøren, distributøren, udbyderen af distributions-

tjenester eller enhver anden fysisk og juridisk person, som er underlagt forpligtelser i forbindelse

med produktionen, tilgængeliggørelsen på markedet, omsæt ningen eller ibrugtagningen af batteri-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

195

er. Batterier bør med henblik på denne forordning omfatte batterier, der har været genstand for

forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling.

64) Det bør fastsættes, at der bør stilles de samme krav til batterier, der tages i brug uden først at

være bragt i omsætning, som til batterier, der bringes i omsætning, inden de tages i brug. Dette

gælder f.eks. batterier, som fabrikanten anvender til egne formål, eller batterier, der på grund af

deres egenskaber kun kan monteres og testes på stedet på deres endelige bestemmelsessted. For

ikke at skulle påvise overensstemmelse to gange for det samme produkt bør batterier, der bringes i

omsætning, dog ikke være underlagt de samme krav, når de tages i brug.

65) De erhvervsdrivende bør være ansvarlige for, at batterier opfylder kravene i denne forordning i

forhold til den rolle, som de hver især spiller i forsyningskæden, for at sikre et højt beskyttelsesni-

veau for samfundsinteresser såsom menneskers sundhed og sikkerhed og beskyttelse af ejendom og

miljøet.

66) alle erhvervsdrivende, der er aktive i forsynings- og distributionskæden, bør træffe de nødvendi-

ge foranstaltninger for at sikre, at de kun gør batterier, som er i overensstemmelse med denne

forordning, tilgængelige på markedet. Det er nødvendigt at fastlægge en klar og forholdsmæssig

distribution af forpligtelserne svarende til hver enkelt erhvervsdrivendes rolle i forsynings- og

distributionskæden.

67) Fabrikanten er med sin detaljerede viden om design- og produktionsprocessen den, der bedst kan

udføre over ensstemmelsesvurderingsproceduren. Overensstemmelsesvurderingen bør derfor fortsat

være fabrikantens eneansvar.

68) Fabrikanten bør give tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om den påtænkte anvendelse af batteriet

for at mulig gøre korrekt og sikker omsætning, ibrugtagning, brug og affaldshåndtering, herunder

eventuel formålsændring.

69) For at lette kommunikationen mellem de erhvervsdrivende, markedsovervågningsmyndighederne og

slutbrugerne bør de erhvervsdrivende som en del af deres kontaktoplysninger oplyse en postadresse

og, hvis en sådan haves, e- mail- og webadresse.

70) Det indre marked bør sikre lige konkurrencevilkår for alle erhvervsdrivende og beskyttelse mod

illoyal konkur rence. Til dette formål er det nødvendigt med en styrket håndhævelse af EU-harmoni-

seringslovgivningen for batterier. Et godt samarbejde mellem de erhvervsdrivende og markedsover-

vågningsmyndighederne er et centralt element i en sådan styrket håndhævelse, som giver mulighed

for hurtig indgriben og korrigerende tiltag. Det er vigtigt, at der er etableret en erhvervsdrivende i

Unionen, så markedsovervågningsmyndighederne har nogen at kunne rette deres anmodninger til,

herunder anmodninger om oplysninger om et batteris overensstemmelse med EU-harmoniserings-

lovgivningen, og som kan samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne for at sikre, at

der hurtigt træffes korrigerende tiltag til at afhjælpe tilfælde af manglende overensstemmelse. De

erhvervsdrivende, der bør udføre disse opgaver, er fabrikanten eller, hvis denne ikke er etableret

i Unionen, importøren eller en bemyndiget repræsentant udpeget af fabrikanten til dette formål,

eller en udbyder af distributionstjenester etab leret i Unionen for så vidt angår batterier, som

vedkommende håndterer, når ingen anden erhvervsdrivende er etableret i Unionen.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

196

71) Det skal sikres, at batterier fra tredjelande, der indføres på EU-markedet, overholder kravene i

denne forordning og med anden gældende EU-ret, uanset om de importeres på egen hånd eller

indbygget i eller føjes til produkter, og navnlig, at fabrikanterne har underkastet disse batterier

hensigtsmæssige overensstemmelsesvurderingsprocedu rer. Der bør derfor fastsættes bestemmelser

om, at importørerne skal sikre sig, at de batterier, de bringer i omsætning og tager i brug, opfylder

kravene i denne forordning, og at CE-mærkningen på batterier og den dokumentation, som fabrikan-

terne har udarbejdet, er til rådighed for de nationale myndigheder med henblik på kontrol, uanset om

de importeres som nye eller brugte batterier eller batterier, der har været genstand for forberedelse til

genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling.

72) Når et batteri bringes i omsætning eller tages i brug, bør importøren anføre sit navn, registrerede

firmanavn eller registrerede varemærke og sin postadresse, og, hvis en sådan haves, e-mail- og

webadresse. Der bør kunne gøres undtagelse herfra i tilfælde, hvor det pågældende batteris størrelse

er for lille til, at oplysningerne kan anbringes på det, eller hvor importøren ville være nødt til at åbne

emballagen for at anbringe importørens navn og de øvrige kontaktoplysninger. I disse helt særlige

tilfælde bør importøren give oplysningerne i et dokument, der ledsager batteriet, eller på en anden

umiddelbart tilgængelig måde. hvis der findes emballage, bør importøren anføre oplysningerne på

emballagen.

73) Når en distributør gør et produkt tilgængeligt på markedet, efter at det er blevet bragt i omsætning

eller taget i brug af fabrikanten eller importøren, bør distributøren handle med fornøden omhu for

at sikre, at vedkom mendes håndtering af batteriet ikke negativt påvirker batteriets opfyldelse af

kravene i denne forordning.

74) En importør eller distributør, der bringer et batteri i omsætning eller tager det i brug i importørens

eller distributørens eget navn eller varemærke, eller som ændrer et batteri på en sådan måde, at

overensstemmelsen med kravene i denne forordning kan blive berørt, eller ændrer anvendelsen af

et batteri, der allerede er bragt i omsætning, bør anses for at være fabrikanten og bør påtage sig

fabrikantens forpligtelser, der er fastsat i denne forordning.

75) Distributører, importører og udbydere af distributionstjenester er tæt på markedet og bør derfor

inddrages i de markedsovervågningsopgaver, der udføres af de nationale myndigheder, og være

parate til at bidrage aktivt ved at give disse myndigheder alle nødvendige oplysninger om det

pågældende batteri.

76) hvis et batteri kan spores gennem hele forsyningskæden, bidrager dette til at gøre markedsovervåg-

ningen enklere og mere effektiv og sikrer forbrugerne gennemsigtighed. Et effektivt sporbarhedssy-

stem gør det lettere for markedsovervågningsmyndighederne at spore de erhvervsdrivende, som

har bragt batterier, der ikke opfylder kravene, i omsætning, gjort dem tilgængelige på markedet

eller taget dem i brug. Erhvervsdrivende bør derfor forpligtes til at opbevare oplysninger om deres

transaktioner, der involverer batterier, i en bestemt periode, herunder i elektronisk form.

77) Udvinding og forarbejdning af og handel med naturlige mineralressourcer er nødvendig for at

fremskaffe de råstoffer, der skal bruges til produktion af batterier. Batterifabrikanter kan, uanset

deres position eller indflydelse på leverandører og uanset deres geografiske placering, uforvarende

bidrage til negative påvirkninger i forsynings kæden for mineraler. For visse råstoffer er mere end

halvdelen af den globale produktion beregnet til brug i batterier. Mere end 50 % af den globale

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

197

efterspørgsel efter kobolt og mere end 60 % af verdens litium anvendes f. eks. til produktion af

batterier. Omkring 8 % af den globale produktion af naturlig grafit og mere end 6 % af den globale

nikkelproduktion bruges til fremstilling af batterier.

78) Kun få lande leverer de råstoffer, der anvendes til batterifremstilling, og i nogle tilfælde kan

lave forvaltnings standarder i disse lande forværre miljømæssige og sociale problemer. For både

kobolt og nikkel er minedrift og raffinering forbundet med en lang række sociale og miljømæssige

problemer. Mens de sociale og miljømæssige påvirkninger er mindre alvorlige for naturlig grafit,

kan minedriften efter naturlig grafit have alvorlige sundheds- og miljømæssige konsekvenser, da

den hovedsageligt udføres af ikkeindustrielle og mindre minebedrifter primært under uformelle

forhold. Det kan sammen med fraværet af regelmæssigt opdaterede minelukningsplaner og genop-

retning føre til ødelæggelse af økosystemer og jordbund. Den forventede stigning i anvendelsen

af litium til batterifremstilling vil sandsynligvis medføre yderligere pres på udvindings- og raffine-

ringsaktiviteterne. Det er derfor hensigtsmæssigt, at litium medtages i anvendelsesområdet for due

diligence-forpligtelser vedrørende batte rier. Den forventede massive stigning i efterspørgslen efter

batterier i Unionen bør ikke bidrage til en forøgelse af sådanne miljømæssige og sociale risici.

79) Nogle af de råstoffer, der anvendes til batterifremstilling, f.eks. kobolt, litium og naturlig grafit,

anses for råstoffer af kritisk betydning for Unionen, som anført af Kommissionen i dens meddelelse

af 3. september 2020 om »Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: En kurs

mod større sikkerhed og bæredygtighed«, og Unionens batteriøkosystem kan kun fungere hensigts-

mæssigt, hvis de fremskaffes bæredygtigt.

80) Der findes allerede en række frivillige tiltag fra aktører i batteriforsyningskæden, som har til formål

at tilskynde til anvendelse af bæredygtig fremskaffelsespraksis, herunder Initiative for Responsible

Mining assurance, Responsible Minerals Initiative og Cobalt Industry Responsible assessment Fra-

mework. Det er dog ikke sikkert, at frivillige tiltag til etablering af due diligence-ordninger vil

sikre, at alle erhvervsdrivende, der bringer batterier i omsætning i Unionen, overholder samme sæt

minimumsregler.

81) I Unionen blev der indført generelle krav til due diligence vedrørende visse mineraler og metaller

ved Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821

(23)

. Nævnte forordning omhandler

imidlertid ikke de mineraler og materialer, der anvendes til produktion af batterier.

82) På baggrund af den forventede eksponentielle stigning i batteriefterspørgslen i Unionen bør en

erhvervsdrivende, der bringer batterier i omsætning i Unionen, fastlægge en due diligence-politik

vedrørende batterier. Kravene bør derfor fastsættes i denne forordning med henblik på at imødegå

de iboende sociale og miljømæssige risici ved udvinding og forarbejdning af samt handel med visse

råstoffer og sekundære råstoffer, der anvendes til frem stilling af batterier. En sådan politik bør

omfatte alle aktører i forsyningskæden og deres datterselskaber og underleverandører, der udvinder,

forarbejder og handler med visse råstoffer og sekundære råstoffer.

83) Når der indføres en risikobaseret due diligence-politik vedrørende batterier, bør den erhvervsdriven-

de basere den på internationalt anerkendte due diligence-standarder og -principper som f.eks. dem i

FN�½s vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder, de ti principper i FN�½s Global

Compact, FN�½s Miljøprograms (UNEP�½s) retningslinjer for virksomheders vurdering af produkters

livscyklus, Den Internationale arbejdsorganisations (ILO�½s) trepartserklæring om principper for mul-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

198

tinationale virksomheder og socialpolitik, retningslinjerne for multinationale virksomheder fra Orga-

nisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og OECD�½s due diligence-vejledning

for ansvarlig virksomhedsadfærd. Disse standarder og principper, som den enkelte erhvervsdrivende

bør tilpasse til dennes specifikke kontekst og specifikke omstændigheder, afspejler en fælles forstå-

else mellem regeringer og interessenter. Med hensyn til udvinding og forarbejdning af og handel

med naturlige mineraler, der anvendes til batteriproduktion, repræsenterer OECD�½s due diligence-

retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte og højrisikoområder

en internationalt anerkendt standard, der imødegår de specifikke risici for alvorlige krænkelser af

menneskerettighederne, og en mangeårig indsats fra regeringers og interessenters side for at indføre

god praksis på dette område.

84) Ifølge FN�½s, ILO�½s og OECD�½s standarder og principper er due diligence en løbende, proaktiv og

reaktiv proces, hvorigennem virksomheder kan sikre, at de respekterer menneskerettighederne og

miljøet og ikke bidrager til konflikter. Risikobaseret due diligence er de skridt, som virksomheder

bør tage for at identificere, forebygge, afbøde og på anden vis imødegå negative indvirkninger for-

bundet med deres aktiviteter eller fremskaffelsesbeslut ninger. Erhvervsdrivende bør afholde infor-

merede, effektive og meningsfulde høringer af de berørte lokalsamfund. En virksomhed kan vurdere

den risiko, der er forbundet med dens aktiviteter og forbindelser, og vedtage risikobegrænsende

foranstaltninger, som kan indebære, at der kræves yderligere oplysninger, forhandles med henblik

på at rette op på situationen, eller at samarbejdet med leverandører indstilles eller afbrydes, i over

ensstemmelse med relevante standarder, der er fastsat i national ret og folkeretten, internationale

organisationers henstillinger vedrørende ansvarlig virksomhedsadfærd, regeringsstøttede værktøjer,

frivillige initiativer i den private sektor og virksomhedens interne politikker og systemer. Denne

tilgang hjælper også med at tilpasse due diligence-arbejdet i forhold til omfanget af virksomhedens

aktiviteter eller forbindelser i forsyningskæden.

85) Selv om due diligence-ordninger i den private sektor kan hjælpe erhvervsdrivende med at opfylde

deres due diligence-forpligtelser vedrørende batterier i overensstemmelse med OECD�½s retningslin-

jer for multinationale virk somheder og FN�½s vejledende principper for erhvervslivet og menneske-

rettigheder, bør de erhvervsdrivende være individuelt ansvarlige for opfyldelsen af de due diligence-

forpligtelser vedrørende batterier, der er fastsat i denne forordning.

86) Obligatoriske due diligence-politikker vedrørende batterier bør vedtages eller ændres og bør i det

mindste omhandle de mest udbredte kategorier af sociale og miljømæssige risici. En sådan politik

bør omfatte de aktuelle og forventede indvirkninger på sociale spørgsmål, navnlig menneskerettig-

heder, menneskers sundhed og sikkerhed samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og arbejds-

tagerrettigheder, på den ene side og miljøpå virkninger, navnlig vandanvendelse, jordbeskyttelse,

luftforurening, klimaændringer og biodiversitet, samt beskyt telse af samfundsliv, på den anden side.

87) Med hensyn til de sociale risikokategorier bør due diligence-politikkerne vedrørende batterier imø-

degå risiciene i forbindelse med beskyttelsen af menneskerettigheder, herunder menneskers sundhed,

samfundsliv, herunder oprindelige folks samfundsliv, beskyttelsen af børn og ligestilling mellem

kønnene, i overensstemmelse med international lovgivning på menneskerettighedsområdet. Due

diligence-politikkerne vedrørende batterier bør inde holde oplysninger om, hvordan den erhvervsdri-

vende har bidraget til at forebygge krænkelser af menneskeret tighederne, og om de instrumenter,

der er indført i den erhvervsdrivendes organisation for at bekæmpe korrup tion og bestikkelse. Due

diligence-politikkerne vedrørende batterier bør også sikre korrekt gennemførelse af reglerne i ILO�½s

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

199

grundlæggende konventioner, jf. bilag I til ILO�½s trepartserklæring om principperne for multina

tionale virksomheder og socialpolitik.

88) Menneskerettighedskrænkelser er almindelige i ressourcerige konfliktramte områder og højrisi-

koområder. Sådanne områder fortjener derfor særlig opmærksomhed i de erhvervsdrivendes due

diligence-politik vedrørende batterier. Forordning (EU) 2017/821 indeholder bestemmelser om en

vejledende, ikkeudtømmende, regelmæssigt ajourført liste over konfliktramte områder og højrisi-

koområder. Denne liste er også relevant for gennemførelsen af due diligence-bestemmelserne vedrø-

rende batterier i denne forordning.

89) Med hensyn til de miljømæssige risikokategorier bør due diligence-politikkerne vedrørende batterier

imødegå risiciene for beskyttelsen af det naturlige miljø og den biologiske diversitet, som omfatter

hensynet til lokal samfund og beskyttelsen og udviklingen af disse samfund. Due diligence-politi-

kker vedrørende batterier bør også imødegå de risici, der er forbundet med klimaændringer, i over-

ensstemmelse med Parisaftalen

(24)

, der blev vedtaget den 12. december 2015 inden for rammerne af

De Forenede Nationers rammekonvention om klima ændringer (»Parisaftalen«), samt miljørisici, der

er omfattet af andre internationale miljøkonventioner.

90) Due diligence-forpligtelserne vedrørende batterier i forbindelse med identifikation og afbødning af

de sociale og miljømæssige risici, der er forbundet med de råstoffer, som anvendes til batterifremstil-

ling, bør bidrage til gennemførelsen af UNEP-resolution nr. 4/19 »Mineral Resource Governance«,

som anerkender minesektorens vigtige bidrag til opfyldelsen af målene i 2030-dagsordenen og

verdensmålene for bæredygtig udvikling.

91) andre EU-retsakter, der fastsætter krav vedrørende due diligence i forsyningskæden, bør finde

anvendelse på batterier, for så vidt som denne forordning ikke indeholder specifikke bestemmelser

med samme mål, karakter og virkning, som kan tilpasses i lyset af fremtidige lovgivningsændrin-

ger. Sådanne retsakter kan omhandle virk somheders civilretlige ansvar for skader som følge af

deres manglende overholdelse af due diligence-krav. hvis sådanne retsakter ikke eller ikke fuldt ud

håndterer de civilretlige konsekvenser af due diligence-forpligtelser vedrørende batterier i denne

forordning, bør det være muligt at håndtere dem ved hjælp af nationale regler.

92) For at sikre tilpasning til udviklingen i batteriværdikæden, herunder ændringer i omfanget og karak-

teren af de relevante miljømæssige og sociale risici, og til tekniske og videnskabelige fremskridt

inden for batterier og batterikemi bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen

i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af listen over råstoffer og

risikokategorier, listen over internationale instrumenter og kravene til due diligence vedrørende

batterier.

93) Med henblik på at fastslå ækvivalensen af due diligence-ordninger, der er udviklet af myndigheder,

industri sammenslutninger og grupper af interesseorganisationer, bør Kommissionen tillægges gen-

nemførelsesbeføjelser.

94) For at muliggøre en ordentlig, god og konsekvent evaluering af due diligence-ordninger bør befø-

jelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i

TEUF med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte kriterierne og metoden for

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

200

at afgøre, hvorvidt due diligence-ordnin gerne gør det muligt for erhvervsdrivende at opfylde due

diligence-kravene i denne forordning.

95) Der er behov for harmoniserede regler for affaldshåndtering for at sikre, at producenter og andre

erhvervsdri vende er omfattet af de samme regler på tværs af medlemsstaterne i forbindelse med

gennemførelsen af det udvidede producentansvar for batterier og for at sikre et højt beskyttelsesni-

veau for menneskers sundhed og miljøet i hele Unionen. Udvidet producentansvar kan bidrage

til at reducere den samlede ressourceanvendelse, navnlig ved at reducere tilblivelse af udtjente

batterier og de negative påvirkninger, der er forbundet med hånd teringen af udtjente batterier. For

at opnå et højt niveau af materialenyttiggørelse er det nødvendigt at maksimere den særskilte

indsamling af udtjente batterier og sikre, at alle indsamlede udtjente batterier genanvendes gennem

processer, der opfylder fælles minimumskrav til genanvendelseseffektivitet. I sin evaluering af

direktiv 2006/66/EF konstaterede Kommissionen, at en af nævnte direktivs mangler er, at dets

bestemmelser er for udetaljerede, hvilket fører til en uensartet gennemførelse og skaber betydelige

hindringer for genanvendelsesmarkedernes funktion og suboptimale genanvendelsesniveauer. Mere

detaljerede og harmoniserede regler vil derfor kunne forhindre forvrid ninger af markedet for

indsamling, behandling og genanvendelse af udtjente batterier, og sikre ensartet gennem førelse af

kravene i hele Unionen. Det vil også føre til yderligere harmonisering af kvaliteten af de affaldshånd

teringsydelser, der leveres af erhvervsdrivende, og gøre det lettere for markederne for sekundære

råstoffer at fungere.

96) For at sikre at forpligtelserne i henhold til denne forordning opfyldes, og for at kontrollere og

verificere at producenter og producentansvarsorganisationer overholder denne forordning, skal med-

lemsstaterne udpege én eller flere kompetente myndigheder.

97) Denne forordning bygger på de bestemmelser om og generelle principper for affaldshåndtering, der

er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF

(25)

, som bør tilpasses for at afspejle

udtjente batteriers særlige karakter. For at indsamlingen af udtjente batterier kan tilrettelægges på

den mest effektive måde, er det vigtigt, at det sker både tæt på det sted, hvor batterierne sælges, og

på slutbrugeren. Udtjente batterier bør indsamles særskilt fra andre affaldsstrømme såsom metaller,

papir og pap, glas, plast, træ, tekstiler og bioaffald. Det bør også være muligt at indsamle udtjente

batterier både sammen med affald af elektrisk og elektronisk udstyr og med udrangerede køretøjer i

forbindelse med nationale indsamlingsordninger, der er iværksat på grundlag af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2012/19/EU

(26)

og direktiv 2000/53/EF. I direktiv 2006/66/EF fastsættes der

specifikke regler for batterier, men der er behov for en sammenhængende og supple rende tilgang,

som bygger på og yderligere harmoniserer eksisterende affaldshåndteringsstrukturer. Følgelig og

med henblik på effektivt at gennemføre udvidet producentansvar i forbindelse med affaldshåndtering

bør der fastsættes forpligtelser med hensyn til den medlemsstat, hvor batterierne første gang gøres

tilgængelige på markedet.

98) For at kontrollere, at producenter opfylder deres forpligtelser med hensyn til affaldsbehandlingen

af batterier, der første gang gøres tilgængelige på markedet på en medlemsstats område, skal den

kompetente myndighed i hver medlemsstat oprette og forvalte et register. Oplysningerne i registret

bør være tilgængelige for de enheder, der spiller en rolle i overvågningen af overholdelsen og

håndhævelsen af det udvidede producentansvar. Dette register bør kunne være det samme som det

nationale register, der er oprettet i henhold til direktiv 2006/66/EF. Producenterne bør pålægges at

lade sig registrere med henblik på at give de kompetente myndigheder de oplysninger, de skal bruge

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

201

til at kontrollere, at producenterne opfylder deres forpligtelser. Registreringskravene bør forenkles i

hele Unionen.

99) Med hensyn til statsdrevne producentansvarsorganisationer, hvor der ikke foreligger fuldmagt fra

en repræsenteret producent, finder kravene i denne forordning vedrørende sådanne fuldmagter ikke

anvendelse.

100) I lyset af forureneren betaler-princippet bør forpligtelserne vedrørende håndtering af udtjente bat-

terier pålægges producenterne. I denne forbindelse bør producenter forstås således, at det omfat-

ter enhver fabrikant, importør eller distributør, som, uanset hvilken salgsmetode der anvendes,

herunder aftaler om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/83/EU

(27)

, for første gang erhvervsmæssigt leverer et batteri til distribution eller brug,

herunder også indbygget i apparater, lette transportmidler eller andre køre tøjer, på en medlemsstats

område.

101) Producenterne bør have udvidet producentansvar for håndteringen af deres udtjente batterier i

bortskaffelsesfasen. De bør følgelig finansiere omkostningerne til indsamling, behandling og gen-

anvendelse af alle indsamlede batte rier, til undersøgelser af sammensætningen af indsamlet blandet

kommunalt affald, til rapportering om batterier og udtjente batterier og til forsyning af slutbrugerne

og affaldsoperatørerne med oplysninger om batterierne og hensigtsmæssig genbrug og håndtering

af udtjente batterier. De nye regler om udvidet producentansvar i henhold til denne forordning har

til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau for miljøet og sundheden i Unionen ved at maksimere

særskilt indsamling af udtjente batterier og sikre, at alle indsamlede batterier genanvendes gennem

processer, der opnår en høj grad af genanvendelseseffektivitet og materialenyttiggørelse i lyset af

den tekniske og videnskabelige udvikling. Forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar bør

finde anvendelse på alle former for levering, herunder fjernsalg. Producenterne bør kunne opfylde

disse forpligtelser kollektivt gennem producent ansvarsorganisationer, der påtager sig ansvaret på

deres vegne. Producenterne eller producentansvarsorganisatio nerne bør være omfattet af et krav

om godkendelse, og de bør påvise, at de har finansielle midler til at dække de omkostninger, der er

forbundet med det udvidede producentansvar. Medlemsstaterne bør, når de fastsætter administrative

og proceduremæssige regler for godkendelse af producenter med hensyn til individuel overholdelse

og for producentansvarsorganisationer med hensyn til kollektiv overholdelse, kunne skelne mellem

procedurer for individuelle producenter og for producentansvarsorganisationer for at begrænse

den administrative byrde for individuelle producenter. I den forbindelse bør tilladelser, der er

udstedt i henhold til direktiv 2008/98/EF, kunne anses for godkendelse med henblik på denne

forordning. hvis det er nødvendigt for at undgå forvridning af det indre marked og for at sikre

ensartede betingelser for tilpasning af producenternes finansielle bidrag til producentansvarsorgani-

sationer, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. affaldshåndteringsvirksomheder,

der indsamler og behandler affald i overensstemmelse med denne forordning, bør være omfattet

af en udvælgelsesprocedure foretaget af producenter af de relevante batterier eller af producentan-

svarsorganisationer, der handler på deres vegne, i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF. hvis

affaldshåndteringsaktiviteter finder sted i en anden medlemsstat end den, hvor et batteri blev

gjort tilgængeligt på markedet for første gang, bør producenterne dække de omkostninger, som

affaldshåndteringsvirksomhederne har afholdt i den medlemsstat, hvor affaldsaktiviteterne finder

sted. Det bør ved drøftelserne om mulige forslag til EU-retsakter om udrangerede køretøjer og

affald af elektrisk og elektronisk udstyr overvejes at etablere en grænseoverskridende ordning for

udvidet producentansvar for udtjente batterier, herunder dem, der indgår i køretøjer eller apparater,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

202

mellem de relevante aktører. Desuden bør det overvejes at vedtage andre foranstaltninger såsom

informationsstyrings- og verifikationsværktøj, herunder, hvor det er relevant, bemyndigede repræ-

sentanter for udvidet producentansvar, affaldshåndteringsvirksomheder, producentansvarsorganisa-

tioner, digitale produktpas og producentregistre og nationale køretøjsregistreringssystemer, når de

omfatter elkøretøjsbatterier.

102) Udvidet producentansvar bør også gælde for erhvervsdrivende, der bringer et batteri i omsætning,

som er gjort til genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsæn-

dring eller genfremstilling. Derfor bør den erhvervsdrivende, der oprindeligt har bragt batteriet i

omsætning, ikke bære eventuelle yderligere omkost ninger for den affaldshåndtering, der måtte

opstå som følge af det pågældende batteris efterfølgende levetid. Det bør være muligt for erhvervs-

drivende, der er omfattet af udvidet producentansvar, at indføre en omkostnings delingsmekanisme

baseret på fordelingen af de faktiske affaldshåndteringsomkostningerne.

103) Denne forordning udgør lex specialis i forhold til direktiv 2008/98/EF for minimumskrav om udvi-

det producent ansvar vedrørende indsamlings- og genanvendelsesmål, distributørens tilbagetagning

og second life. Medlems staterne bør pålægges at fastsætte det udvidede producentansvar, der er

fastsat i denne forordning, i overens stemmelse med direktiv 2008/98/EF og national ret, som

gennemfører nævnte direktiv. hvor denne forordning ikke indeholder bestemmelser om fuld harmo-

nisering i kapitel VIII, bør medlemsstaterne desuden kunne fastsætte yderligere foranstaltninger

vedrørende disse specifikke emner, forudsat at en sådan yderligere regulering er i overensstemmel-

se med direktiv 2008/98/EF og med både national ret, som gennemfører nævnte direktiv, og med

denne forordning.

104) Denne forordning bør præcisere, hvordan de forpligtelser vedrørende sporbarhed for erhvervsdri-

vende, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065

(28)

, skal anvendes

på onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med producen-

ter, der udbyder batterier, herunder batterier, der er indbygget i apparater, lette transportmidler eller

andre køretøjer, og på forbrugere, som befinder sig i Unionen, i forbindelse med de producentregi-

stre, der er oprettet i henhold til nærværende forordning. Med henblik på nærværende forordning

bør enhver producent, der udbyder batterier, herunder batterier, der er indbygget i apparater, lette

transportmidler eller andre køretøjer, ved hjælp af aftaler om fjernsalg direkte til forbrugere, der

befinder sig i en medlemsstat, uanset om de er etableret i en medlemsstat eller et tredjeland, anses

for erhvervsdrivende som defineret i forordning (EU) 2022/2065. I henhold til nævnte forordning

bør udbydere af onlineplatforme, der er omfattet af nævnte forordnings kapitel III, afdeling 4,

og som giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med producenter, indhente

oplysninger fra disse producenter om det register over producenter, hvor de er registreret, samt

deres registreringsnummer og en selvcertificering, der forpligter dem til at overholde kravene

om udvidet producentansvar i nærværende forordning. Gennemførelsen af de erhvervsdrivendes

sporbarhedsregler for salg af batterier online er underlagt håndhævelsesreglerne i forordning (EU)

2022/2065.

105) For at sikre genanvendelse af høj kvalitet i batteriforsyningskæden, fremme udbredelsen af sekun-

dære råstoffer af høj kvalitet og beskytte miljøet bør der være en omfattende indsamlings- og

genanvendelsesprocent for udtjente batterier. Indsamling af udtjente batterier er et grundlæggende

og helt afgørende skridt i forbindelse med nyttig gørelse af værdifulde materialer i batterier gennem

deres genanvendelse og ved opretholdelse af batteriforsynings kæden i Unionen, hvilket styrker

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

203

Unionens strategiske autonomi i denne sektor. Sådan genanvendelse letter også derved adgangen til

nyttiggjorte materialer, som kan anvendes til produktion af nye produkter.

106) Producenter bør være ansvarlige for finansieringen og organiseringen af særskilt indsamling af

udtjente batterier. Med henblik herpå bør de oprette et tilbagetagnings- og indsamlingsnetværk

og de tilhørende oplysningskam pagner, som dækker de enkelte medlemsstaters område. Sådanne

netværk bør være tæt på slutbrugeren og bør ikke kun være målrettet områder og batterier, hvor

indsamling af udtjente batterier er rentabel. Indsamlings netværket bør omfatte distributører, god-

kendte anlæg til behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og

genbrugsstationer, og, på frivillig basis, andre aktører såsom offentlige myndigheder og skoler. Med

henblik på at verificere og forbedre indsamlingsnetværkets og de tilhørende oplysningskampagners

effektivitet bør der regelmæssigt udføres undersøgelser af sammensætningen på mindst NUTS

2-niveau, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003

(29)

, af

indsamlet blandet kommunalt affald og affald af elektrisk og elektronisk udstyr med henblik på at

bestemme mængden af udtjente bærbare batterier deri.

107) Udtjente batterier bør også kunne indsamles sammen med affald af elektrisk og elektronisk ud-

styr i forbindelse med nationale indsamlingsordninger, der er iværksat på grundlag af direktiv

2012/19/EU, og sammen med udrangerede køretøjer i henhold til direktiv 2000/53/EF. I sådanne

tilfælde bør batterier som et obligatorisk mindstekrav til behandlingen udtages af de indsamlede

udtjente apparater og udrangerede køretøjer. Når batte rierne er taget ud af de indsamlede udtjente

apparater og udrangerede køretøjer, bør de være omfattet af kravene i denne forordning. Navnlig

bør sådanne udtjente batterier indregnes med henblik på opnåelsen af indsamlings målet for den

pågældende batterikategori og være omfattet af denne forordnings behandlings- og genanvendel

seskrav.

108) I betragtning af miljøpåvirkningerne og tabet af materialer, hvis udtjente batterier ikke indsamles

særskilt og følgelig ikke behandles på en miljømæssigt forsvarlig måde, bør det indsamlingsmål

for udtjente bærbare batte rier, der er fastsat i direktiv 2006/66/EF, fortsat finde anvendelse og

gradvist hæves. I betragtning af den aktuelle stigning i salget af LMT-batterier og det forhold, at

de har en længere levetid end bærbare batterier, er det hensigtsmæssigt at fastsætte et specifikt

indsamlingsmål for udtjente LMT-batterier, som er adskilt fra det indsam lingsmål, der gælder for

udtjente bærbare batterier. Som følge af den forventede markedsudvikling for LMT- batterier og

bærbare batterier og stigningen i deres forventede levetid bør metoden til beregning og verifikation

af indsamlingsmål revideres for bedre at kunne konstatere den faktiske mængde udtjente LMT-bat-

terier og udtjente bærbare batterier, der kan indsamles. Derfor bør beføjelsen til at vedtage retsakter

delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring

af denne metode og ændring af indsamlings målene i overensstemmelse hermed. Det er afgørende,

at en ny »tilgængelig for indsamling«-metode opretholder eller øger miljøambitionsniveauet med

hensyn til indsamling af udtjente LMT-batterier og udtjente bærbare batterier sammenlignet med

den eksisterende metode. På grundlag af Det Fælles Forskningscenters undersøgelse om alternative

indsamlingsmål for udtjente bærbare batterier og batterier til lette transportmidler anslås det, at

et indsamlingsmål for udtjente LMT-batterier på 51 % senest den 31. december 2028 og 61 %

senest den 31. december 2031, beregnet på grundlag af de mængder LMT-batterier, der gøres

tilgængelige på markedet i en medlemsstat, vil svare til et indsamlingsmål for udtjente LMT-batte-

rier på 79 % senest den 31. december 2028 og 85 % senest den 31. december 2031 beregnet på

grundlag af de mængder LMT-batterier, der kan indsamles i en medlemsstat. Indsamlingsmålene

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

204

for udtjente bærbare batterier og udtjente LMT-batterier bør revideres. En sådan revision bør også

kunne omfatte muligheden for at tilføje to underkategorier af bærbare batterier: genopla delige og

ikkegenopladelige batterier med særskilte indsamlingsprocenter. Kommissionen bør udarbejde en

rapport, der ledsager disse revisioner.

109) For at maksimere indsamlingen og begrænse sikkerhedsrisici bør Kommissionen vurdere gennem-

førligheden af og de potentielle fordele ved at etablere en returpantordning for batterier, navnlig for

bærbare batterier til almindelig anvendelse. Der bør i denne vurdering tages hensyn til nationale og

harmoniserede pantsystemer på EU-plan.

110) Indsamlingsprocenten for udtjente bærbare batterier bør fortsat beregnes på grundlag af det gen-

nemsnitlige årlige salg i de foregående år, så målene står i et rimeligt forhold til niveauet for

batteriforbruget i en medlemsstat. For bedst muligt at afspejle ændringer i indholdet af kategorien

for bærbare batterier samt i batteriernes levetid og forbrugsmønstre bør beføjelsen til at vedtage

retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at ændre

metoden til beregning og kontrol af indsamlingsprocenten for udtjente bærbare batterier samt

udtjente LMT-batterier.

111) Medlemsstaternes forpligtelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende producenternes og, hvis

de er udpeget, producentansvarsorganisationernes opfyldelse af indsamlingsmålene for udtjente

bærbare batterier og udtjente LMT-batterier afspejler det generelle princip om, at medlemsstaterne

skal sikre EU-rettens effektivitet.

112) alle udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier bør indsam-

les. Med henblik herpå bør producenterne af startbatterier, industribatterier og elkøretøjsbatterier

forpligtes til uden beregning at modtage og tilbagetage alle udtjente batterier i deres respektive

kategori fra slutbrugerne. Der bør fastsættes detaljerede rapporteringsforpligtelser for alle produ-

center, affaldshåndteringsvirksomheder og affaldsindehavere, der er involveret i indsamlingen af

udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier.

113) På baggrund af det affaldshierarki, der er etableret ved direktiv 2008/98/EF, som prioriterer

forebyggelse, forbere delse til genbrug og genanvendelse, og i overensstemmelse med direktiv

2008/98/EF og Rådets direktiv 1999/31/EF

(30)

bør indsamlede udtjente batterier ikke bortskaffes

eller blive genstand for en energinyttiggørelses operation.

114) Ethvert godkendt anlæg, der udfører behandling af batterier, bør opfylde minimumskravene for at

forebygge negative påvirkninger af miljøet og menneskers sundhed og muliggøre en høj grad af

nyttiggørelse af materialer i batterier. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU

(31)

om-

handler en række industrielle aktiviteter i forbindelse med behandling af udtjente batterier, for

hvilke det fastsætter særlige tilladelseskrav og kontrolfor anstaltninger, som afspejler den bedste

tilgængelige teknik. Når industrielle aktiviteter vedrørende behandling og genanvendelse af batteri-

er ikke er omfattet af direktiv 2010/75/EU, bør de erhvervsdrivende under alle omstæn digheder

være forpligtet til at anvende den bedste tilgængelige teknik som defineret i nævnte direktivs artikel

3, nr. 10), og de specifikke krav fastsat i denne forordning. Denne forordnings krav vedrørende be-

handling og genanvendelse af batterier bør, hvor det er relevant, tilpasses af Kommissionen i lyset

af den videnskabelige og tekniske udvikling og nye teknologier inden for affaldshåndtering. Derfor

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

205

bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel

290 i TEUF for så vidt angår ændring af disse krav.

115) Der bør fastsættes mål for genanvendelsesprocessernes effektivitet og materialenyttiggørelse for

at sikre materia lenyttiggørelse af høj kvalitet til batteriindustrien, samtidig med at der sikres

klare og fælles regler for genan vendelsesvirksomheder, og der undgås konkurrenceforvridning

eller andre hindringer for et velfungerende indre marked for sekundære råstoffer fra udtjente

batterier. Der bør fastsættes mål for genanvendelseseffektivitet som mål for den samlede mængde

genanvendte materialer for blysyrebatterier, nikkel-cadmium-batterier, litiumbase rede batterier og

andre batterier. Der bør også fastsættes mål for materialenyttiggørelse for kobolt, bly, litium og

nikkel for at opnå en høj procent af materialenyttiggørelse i hele Unionen. Reglerne for beregning

og rappor tering af genanvendelseseffektivitet, som er fastsat i Kommissionens forordning (EU)

nr. 493/2012

(32)

, bør fortsat finde anvendelse. For at sikre at beregningerne og verifikationerne af

genanvendelseseffektivitet og materialenyt tiggørelsesprocenter er nøjagtige og pålidelige, og sikre,

at der er større retssikkerhed, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i

overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at supplere denne forordning ved at

fastlægge metoden til beregning og verifikation af genanvendelseseffektivitet og mate rialenyttig-

gørelsesprocenter i genanvendelsesprocesserne for batterier og formatet for dokumentationen om

genanvendelseseffektivitet og materialenyttiggørelse for udtjente batterier og om bestemmelsessted

og udbytte af de endelige outputfraktioner i overensstemmelse med del a i bilag XII. Kommissio-

nen bør også revidere forordning (EU) nr. 493/2012 med henblik på at afspejle den teknologiske

udvikling og ændringer i industrielle nyttiggørelsesprocesser, udvide deres anvendelsesområde til

eksisterende og nye mål og tilvejebringe redskaber til karakterisering af mellemprodukter. Behand-

lingsanlæg bør tilskyndes til at indføre certificerede miljøledelses systemer i overensstemmelse

med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009

(33)

116) Behandling af udtjente batterier bør kun kunne udføres uden for den pågældende medlemsstat,

hvor affaldet er indsamlet, eller uden for Unionen, såfremt transporten heraf finder sted i over-

ensstemmelse med Europa-Parla mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006

(34)

og Kommis-

sionens forordning (EF) nr. 1418/2007

(35)

, og såfremt behandlingen opfylder de krav, der gælder

for denne type affald, i overensstemmelse med deres klas sificering i Kommissionens beslutning

2000/532/EF

(36)

. Denne beslutning bør revideres for at afspejle alle batterikemier, navnlig koder

for udtjente litiumbaserede batterier med henblik på at muliggøre korrekt sortering og rapportering

af sådanne udtjente batterier. Nærværende forordning berører ikke den mulige klassificering af

udtjente batterier som farligt affald i henhold til direktiv 2008/98/EF. hvis en sådan behandling

finder sted uden for Unionen, bør affaldshåndteringsvirksomheden, på hvis vegne den udføres, have

pligt til at aflægge rapport om behandlingen til den kompetente myndighed i den medlemsstat,

hvori disse udtjente batterier blev indsamlet, og til at dokumentere, at behandlingen fandt sted på

betingelser, der svarer til de påkrævede betingelser i denne forordning og i overensstemmelse med

anden EU-ret vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, hvis den skal medregnes

i genanvendelseseffektiviteten og -målene. For at fastlægge, hvilke krav til sådan behandling der

anses for tilsvarende, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i over

ensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at supplere denne forordning ved at fastlægge nærmere

bestemmelser med kriterier for vurderingen af tilsvarende betingelser.

117) hvis udtjente batterier eksporteres fra Unionen med henblik på forberedelse til genbrug, forbere-

delse til formåls ændring eller genanvendelse, bør medlemsstaternes kompetente myndigheder

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

206

gøre effektiv brug af de beføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1013/2006, til at kræve

dokumentation for at sikre overholdelse af kravene i nærværende forordning.

118) Industribatterier og elkøretøjsbatterier, der ikke længere er egnede til det oprindelige formål, som

de blev frem stillet til, bør kunne anvendes til et andet formål som batterier til stationær energilag-

ring. Der er ved at opstå et marked for brugte industribatterier og brugte elkøretøjsbatterier, og

med henblik på at støtte den praktiske anvendelse af affaldshierarkiet bør der derfor fastsættes

særlige regler, som muliggør ansvarlig formålsændringen af brugte batterier, samtidig med at

der tages hensyn til forsigtighedsprincippet, og slutbrugernes sikkerhed garanteres. Ethvert sådant

brugt batteri bør underkastes en vurdering af dets sundhedstilstand og tilgængelige kapacitet med

henblik på at sikre, at det kan anvendes til andre formål end dets oprindelige formål. Batterier,

der anses for at kunne anvendes til andre formål end deres oprindelige formål, bør helst få ændret

anvendelsesformål. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af krav, som udtjente

industribatterier, udtjente LMT- batterier eller udtjente elkøretøjsbatterier skal opfylde for at ophøre

med at være affald, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

119) Producenter og distributører bør aktivt medvirke til at oplyse slutbrugerne om obligatorisk særskilt

indsamling af udtjente batterier og tilgængeligheden af indsamlingsordninger. De bør også informe-

re slutbrugerne om den vigtige rolle, som slutbrugerne har med hensyn til at sikre den miljømæssigt

optimale håndtering af udtjente batterier. Producenter og distributører bør gøre brug af ajourført

informationsteknologi med henblik på at formidle oplysninger til alle slutbrugere samt rapportere

om batterier. Oplysningerne bør formidles enten på traditionel vis, f.eks. udendørs reklamer, på

plakater, via kampagner på de sociale medier, eller på mere innovative måder, f.eks. gennem elek-

tronisk adgang til websteder via QR-koder på batteriet. Sådanne oplysninger bør være tilgængelige

for personer med handicap i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/882.

120) For at gøre det muligt at verificere opfyldelsen og effektiviteten af forpligtelserne vedrørende

indsamling og behandling af udtjente batterier skal de erhvervsdrivende rapportere til de kompeten-

te myndigheder. Producenter af batterier og andre affaldshåndteringsvirksomheder, der indsamler

udtjente batterier, bør for hvert kalenderår, hvor det er relevant, rapportere om data om solgte batte-

rier og indsamlede udtjente batterier. Med hensyn til behandling bør rapporteringsforpligtelserne

pålægges henholdsvis affaldshåndteringsvirksomhederne og genan vendelsesvirksomhederne.

121) For hvert kalenderår bør medlemsstaterne meddele Kommissionen oplysninger om mængden af

batterier, der er solgt på deres område, og mængden af udtjente batterier, der er indsamlet, efter

kategori og kemi. Med hensyn til udtjente bærbare batterier bør data om batterier og udtjente

LMT-batterier rapporteres særskilt, hvilket gør det muligt at tilpasse de respektive indsamlingsmål i

betragtning af disse batteriers markedsandel, specifikke formål og karakteristika. Sådanne oplysnin-

ger bør indgives elektronisk og være ledsaget af en kvalitetskontrolrapport. For at sikre ensartede

betingelser for rapportering af disse data og oplysninger til Kommissionen og for verifikations

metoderne bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

122) For hvert kalenderår bør medlemsstaterne rapportere de opnåede procenter for genanvendelsesef-

fektivitet og materialenyttiggørelse til Kommissionen under hensyntagen til alle de enkelte trin i

genanvendelsesprocessen og outputfraktionerne.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

207

123) For at øge gennemsigtigheden i forsynings- og værdikæderne for alle interessenter er det nødven-

digt at indføre et batteripas, som maksimerer udvekslingen af oplysninger, gør det muligt at følge

og spore batterier og giver oplysninger om CO

-intensiteten af deres produktionsprocesser samt

oprindelsen af de anvendte materialer og om der er anvendt fornyelige materialer såsom materialer,

der er fremstillet af lignin for at erstatte grafit, om batteriernes sammensætning, herunder råstoffer

og farlige kemikalier, om reparation, aktiviteter i forbindelse med og muligheder for formålsæn-

dring og adskillelse, samt om de behandlings-, genanvendelses- og nyttiggørelses processer, som

batterierne kan underkastes ved afslutningen af deres levetid. Batteripasset bør give offentligheden

oplysninger om batterier, der bringes i omsætning, og deres bæredygtighedskrav. Det bør give

genfremstillings virksomheder, second life-operatører og genanvendelsesvirksomheder ajourførte

oplysninger om håndtering af batterier og specifikke aktører med skræddersyede oplysninger såsom

batteriers sundhedstilstand. Batteripasset bør kunne støtte markedsovervågningsmyndighederne i

at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning, men det bør ikke erstatte eller ændre

markedsovervågningsmyndighedernes ansvar, og de bør i overensstemmelse med forordning (EU)

2019/1020 kontrollere oplysningerne i batteripas.

124) Visse oplysninger i batteripasset bør ikke være offentlige, f.eks. følsomme kommercielle oplysnin-

ger, som kun et begrænset antal personer med en legitim interesse behøver at få adgang til. Dette

gælder oplysninger om demontering, herunder sikkerhed, og detaljerede oplysninger om batteriets

sammensætning, hvilket er afgørende for reparatører, genfremstillingsvirksomheder, second life-

operatører og genanvendelsesvirksomheder. Det gælder også oplysninger om individuelle batterier,

hvilket er afgørende for dem, der har købt batteriet, eller de parter, der handler på deres vegne,

med henblik på at gøre batteriet tilgængeligt for uafhængige energiaggregatorer eller energimar-

kedsdeltagere, evaluere dets restværdi eller resterende levetid for yderligere anvendelse og fremme

forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling af

batteriet. Testrap porternes resultater bør kun være tilgængelige for bemyndigede organer, markeds-

overvågningsmyndigheder og Kommissionen.

125) Batteripasset bør give de erhvervsdrivende mulighed for at samle og genbruge oplysningerne og

dataene om de individuelle batterier, der er bragt i omsætning, på en mere effektiv måde og

for at træffe beslutninger på et mere informeret grundlag i forbindelse med deres planlægnings-

aktiviteter. Når batteriet er bragt i omsætning, kan det i visse tilfælde være mere praktisk for

en anden juridisk person såsom en køretøjsfabrikant at ajourføre oplys ningerne i passet. En

erhvervsdrivende, der bringer batteriet i omsætning, bør derfor have mulighed for at give enhver

anden erhvervsdrivende skriftlig tilladelse til at handle på dennes vegne. Ansvaret for at overholde

bestemmelserne for batteripasset bør ligge hos den erhvervsdrivende, der bringer batteriet i omsæt-

ning. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af batteripasset bør Kommissionen

tillægges gennemførelsesbefø jelser.

126) For at sikre at batteripasset er fleksibelt, dynamisk og markedsdrevet og udvikler sig i overens-

stemmelse med forretningsmodeller, markeder og innovation, bør det baseres på et decentraliseret

datasystem, der oprettes og vedligeholdes af erhvervsdrivende. For at sikre en effektiv indførelse

af batteripasset bør det tekniske design, datakravene og anvendelsen af batteripasset overholde

en række grundlæggende tekniske krav. Sådanne krav bør udvikles sideløbende med kravene til

digitale produktpas, der kræves i henhold til anden EU-ret om miljøvenligt design for bæredygtige

produkter. Der bør fastsættes tekniske specifikationer, for hvilke Kommissionens Connec ting

Europe-facilitetsprincipper for eDelivery-netværket bør tages i betragtning for at sikre en effektiv

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

208

gennem førelse af disse grundlæggende krav, enten i form af en harmoniseret standard, hvortil

henvisningerne offentlig gøres i

Den Europæiske Unions Tidende,

eller som nødløsning i form af

fælles specifikationer vedtaget af Kommis sionen. Det tekniske design bør sikre, at batteripasset

indeholder data på en sikker måde, som overholder reglerne om privatlivets fred.

127) I forordning (EU) 2019/1020 fastlægges der generelle regler om markedsovervågning og kontrol

med produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet eller der indføres på EU-markedet fra

tredjelande. For at sikre at batterier, der er omfattet af varernes frie bevægelighed, opfylder krav,

der sikrer et højt beskyttelsesniveau for offentlige interesser såsom menneskers sundhed og sikker-

hed, beskyttelse af ejendom og miljøet, og for at sikre, at forpligtelserne, navnlig i relation til due

diligence-politikkerne vedrørende batterier i henhold til nærværende forordning, kan håndhæves

fuldt ud, bør forordning (EU) 2019/1020 også finde anvendelse på batterier og erhvervsdrivende,

der er omfattet af nærværende forordning. Bilag I til forordning (EU) 2019/1020 bør derfor ændres

i overensstemmelse hermed.

128) I henhold til forordning (EU) 2019/1020 skal markedsovervågningsmyndighederne gennemføre

passende kontrol af produkternes egenskaber i et passende omfang. Forordningen tillægger Kom-

missionen beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte ensartede betingelser for

kontrol, kriterier for bestemmelse af kontrollens hyppighed og antal af prøver, der skal kontrolleres

i forhold til visse produkter eller produktkategorier. Denne delegation af beføjelser finder også an-

vendelse på de batterier, der er omfattet af nærværende forordning, hvis betingelserne i forordning

(EU) 2019/1020 er opfyldt.

129) Ved forordning (EU) 2019/1020 blev der indført nye instrumenter til forbedring af overholdelsen

og markeds overvågningen, som også er relevant for batterier. Det fastsættes, at Kommissionen kan

udpege en offentlig prøvningsfacilitet i en medlemsstat som EU-prøvningsfacilitet for specifikke

produktkategorier eller for specifikke risici i forbindelse med en produktkategori. Kommissionen

skal medtage de batterier, der er omfattet af denne forordning, i sin næste indkaldelse af interessetil-

kendegivelser med henblik på udpegelse af EU-prøvningsfaciliteter i henhold til Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2022/1267

(37)

. I forordning (EU) 2019/1020 fast sættes det også,

at markedsovervågningsmyndighederne kan udføre fælles aktiviteter med organisationer, der repræ-

senterer erhvervsdrivende eller slutbrugere, med henblik på at fremme overholdelse, identificere

manglende overholdelse, øge bevidstheden og yde vejledning i forbindelse med specifikke katego-

rier af produkter. Denne mulighed bør også gives i forbindelse med kravene i nærværende forord-

ning. I den forbindelse kan medlems staterne eller markedsovervågningsmyndighederne undersøge

mulighederne for at oprette batterikompetencecen tre.

130) Batterier bør kun bringes i omsætning, hvis de ikke udgør en risiko for menneskers sundhed og

sikkerhed, ejendom eller miljøet ved opbevaring og anvendelse til deres tilsigtede formål eller

under anvendelsesforhold, som med rimelighed kan forudses, dvs. de anvendelsesforhold, som kan

forekomme i forbindelse med lovlig og umiddelbar forudsigelig menneskelig adfærd.

131) Der bør fastsættes en procedure, hvorved berørte parter oplyses om påtænkte batteriforanstaltnin-

ger, der udgør en risiko for menneskers sundhed og sikkerhed, ejendom eller miljøet. En sådan

procedure bør også give markedsovervågningsmyndighederne i medlemsstaterne mulighed for i

samarbejde med de relevante erhvervs drivende at gribe ind tidligt i forbindelse med sådanne batte-

rier. For at sikre ensartede betingelser for gennem førelsen af denne forordning bør Kommissionen

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

209

tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastsætte, hvorvidt nationale foranstaltninger

vedrørende batterier, der ikke opfylder kravene, er berettigede eller ej.

132) Markedsovervågningsmyndighederne bør kunne kræve, at en erhvervsdrivende iværksætter korri-

gerende tiltag, hvis de enten konstaterer, at et batteri ikke opfylder kravene i denne forordning, eller

at en erhvervsdrivende har overtrådt bestemmelserne om omsætning af et batteri eller tilgængelig-

gørelse af et batteri på markedet eller om bæredygtighed, sikkerhed, mærkning og information eller

due diligence i forsyningskæden.

133) Offentlige udbud er en vigtig sektor med hensyn til at mindske miljøpåvirkningerne af menneske-

lige aktiviteter og stimulere markedsomstillingen til mere bæredygtige produkter. Ordregivende

myndigheder, jf. Europa-Parlamen tets og Rådets direktiv 2014/24/EU

(38)

og 2014/25/EU

(39)

, og

ordregivende enheder, jf. direktiv 2014/25/EU, bør tage hensyn til miljøpåvirkninger, når de indkø-

ber batterier eller produkter, der indeholder batterier, og bør sikre de erhvervsdrivendes effektive

overholdelse af sociale og miljømæssige krav med henblik på at fremme og stimulere markedet for

ren og energieffektiv mobilitet og energilagring og derved bidrage til Unionens miljø-, klima- og

energipolitiske målsætninger.

134) Ved vedtagelse af delegerede retsakter i henhold til denne forordning er det navnlig vigtigt,

at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på

ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den inte-

rinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning

(40)

. For at sikre lige deltagelse i forbere-

delsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på

samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i

Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

135) De gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ved denne forordning, og som ikke

vedrører afgørelsen af, hvorvidt foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne i forbindelse med

batterier, der ikke opfylder kravene, er begrundede eller ej, bør udøves i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011

(41)

136) Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af en gennemførelsesretsakt, hvis Kommissio-

nen konstaterer, at et bemyndiget organ ikke opfylder kravene vedrørende sin notifikation, med

henblik på at pålægge den bemyndigende myndighed at iværksætte de nødvendige korrigerende

tiltag, herunder om nødvendigt tilbagetræk ning af notifikationen.

137) Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, og som fastsæt-

ter, hvorvidt en national foranstaltning, der er truffet i forbindelse med et batteri, der opfylder

kravene, men som udgør en risiko, er berettiget eller ej, når det er bydende nødvendigt i behørigt

begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed eller sikkerhed

eller beskyttelse af ejendom eller miljøet.

138) Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af over-

trædelser af denne forordning og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i et

rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Når der pålægges sanktioner, er

det vigtigt, at der tages behørigt hensyn til over trædelsens karakter, grovhed, omfang, forsætlige

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

210

karakter og hyppighed og graden af den ansvarlige fysiske eller juridiske persons samarbejde med

den kompetente myndighed. Sanktionerne skal være i overensstemmelse med EU-retten og national

ret, herunder med gældende retssikkerhedsgarantier og med principperne i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder.

139) I betragtning af nødvendigheden af at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og nødvendigheden

af at tage hensyn til ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger bør Kommissionen

forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning og dens

påvirkning på miljøet og på det indre markeds funktion. I sin rapport bør Kommissionen medtage

en evaluering af bestemmelserne om kriterierne for bære dygtighed, sikkerhed, mærkning og infor-

mation, foranstaltningerne vedrørende håndtering af udtjente batterier og kravene til due diligence

i forsyningskæden. Rapporten bør om nødvendigt ledsages af et forslag til ændring af de relevante

bestemmelser i denne forordning.

140) Det er nødvendigt at sikre, at de erhvervsdrivende får tilstrækkelig tid til at opfylde deres forplig-

telser i henhold til denne forordning, og at medlemsstaterne får tilstrækkelig tid til at etablere

den administrative infrastruktur, der er nødvendig for dens anvendelse. anvendelsen af denne

forordning bør derfor udskydes, indtil det med rimelighed kan forventes, at disse forberedelser er

afsluttet.

141) Med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at tilpasse det register over producenter, der

er oprettet i henhold til direktiv 2006/66/EF, og for at træffe de nødvendige administrative foran-

staltninger vedrørende de kompetente myndigheders tilrettelæggelse af godkendelsesprocedurerne,

samtidig med at kontinuiteten for de erhvervsdrivende bevares, bør direktiv 2006/66/EF ophæves

fra den 18. august 2025. Forpligtelserne i nævnte direktiv vedrørende overvågning og rapportering

af indsamlingsprocenten for bærbare batterier bør fortsat være gældende indtil den 31. december

2023, og de tilknyttede forpligtelser til at overføre data til Kommissionen bør fortsat være gældende

indtil den 30. juni 2025, forpligtelserne i nævnte direktiv vedrørende overvågning og rapportering

af genanvendelseseffektiviteten af genanvendelsesprocesserne bør fortsat være gældende indtil den

31. december 2025, og de tilknyttede forpligtelser til at overføre data til Kommissionen bør fortsat

være gældende indtil den 30. juni 2027 af hensyn til kontinuiteten, indtil Kommissionen vedtager

nye beregningsregler og rapporteringsformater i henhold til denne forordning.

142) Det er vigtigt, at der ved gennemførelsen af denne forordning tages hensyn til miljømæssige, socia-

le og økonomiske påvirkninger. For at sikre lige konkurrencevilkår er det desuden vigtigt, at alle

relevante tilgængelige teknologier ligeledes tages i betragtning i forbindelse med gennemførelsen

af denne forordning, forudsat at disse teknologier giver mulighed for, at batterier fuldt ud opfylder

alle relevante krav i denne forordning. Desuden bør erhvervsdrivende, navnlig små og mellemstore

virksomheder (SMV�½er), ikke pålægges uforholdsmæssigt store administrative byrder.

143) Målene for denne forordning, nemlig at bidrage til, at det indre marked fungerer, og at forebygge

og reducere de negative påvirkninger af batterier og udtjente batterier for at sikre et højt beskyt-

telsesniveau for menneskers sundhed og sikkerhed, ejendom og miljøet, kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for harmonisering bedre nås på

EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i over ensstemmelse med nærhedsprincippet,

jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprin-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

211

cippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at

opfylde disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Ved denne forordning fastsættes der krav til bæredygtighed, sikkerhed, mærkning og information,

der skal opfyldes inden omsætning eller ibrugtagning af batterier i Unionen. Der fastsættes også

minimumskrav til udvidet producent ansvar, indsamling og behandling af udtjente batterier samt til

rapportering.

2. Ved denne forordning pålægges erhvervsdrivende, der bringer batterier i omsætning eller tager dem

i brug, due diligence-forpligtelser vedrørende batterier. Der fastsættes også krav til grønne offentlige

udbud ved indkøb af batterier eller produkter, hvori batterier er indbygget.

3. Denne forordning finder anvendelse på alle kategorier af batterier, nemlig bærbare batterier, startbat-

terier, batterier til lette transportmidler (LMT-batterier), elkøretøjsbatterier og industribatterier, uanset

deres form, volumen, vægt, design, materialesammensætning, kemi, brug eller formål. Den finder

også anvendelse på batterier, som er indbygget i eller tilføjet til produkter, eller som er specifikt

designet til at blive indbygget i eller tilføjet til produkter.

Når batterier, der er bragt i omsætning, kan anses for at være omfattet af mere end én kategori, anses

de med henblik på kapitel II for at være omfattet af den kategori, som de strengeste krav finder

anvendelse på.

4. I tilfælde, hvor battericeller eller batterimoduler gøres tilgængelige på markedet til slutanvendelse

uden yderligere indbygning eller montage i større batteripakker eller batterier, anses de for at være

bragt i omsætning som batterier med henblik på denne forordning, og kravene for den mest tilsvaren-

de batterikategori, finder anvendelse. I tilfælde, hvor sådanne battericeller eller batterimoduler kan

anses for at være omfattet af mere end én batterikategori, anses de for at være omfattet af den

kategori, som de strengeste krav finder anvendelse på.

5. Denne forordning finder ikke anvendelse på batterier, som er indbygget i eller som er specifikt

designet til at blive indbygget i:

a) udstyr med tilknytning til beskyttelsen af medlemsstaternes grundlæggende sikkerhedsinteresser,

våben, ammunition og krigsmateriel, bortset fra produkter, der ikke er fremstillet til specifikt

militære formål, og

b) udstyr, der er designet til opsendelse i rummet.

6. Kapitel III og VIII i denne forordning finder ikke anvendelse på udstyr, der er specifikt designet til

nukleare anlægs sikkerhed som defineret i artikel 3 i Rådets direktiv 2009/71/Euratom

(42)

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

212

Artikel 2

Mål

Målet for denne forordning er at bidrage til et velfungerende indre marked og samtidig forebygge og

mindske batteriers negative miljøpåvirkninger og at beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at

forebygge og mindske de negative påvirkninger ved tilblivelse og håndtering af udtjente batterier.

Artikel 3

Definitioner

1. I denne forordning forstås ved:

1) »batteri«: enhver enhed, med internt eller eksternt lager, der leverer elektrisk energi, som frembringes

ved direkte omdannelse af kemisk energi, og som består af en eller flere ikkegenopladelige eller

genopladelige battericeller eller -moduler eller af pakker heraf, herunder et batteri, der har været

genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfrem-

stilling

2) »batteripakke«: ethvert sæt battericeller eller -moduler, der er forbundet med hinanden eller indkap-

slet i et hylster til en samlet enhed, som ikke er beregnet til at blive adskilt eller åbnet af slutbrugeren

3) »batterimodul«: ethvert sæt battericeller, der er forbundet med hinanden eller indkapslet i et hylster

for at beskytte cellerne mod ydre påvirkning, og som enten er bestemt til at blive anvendt alene eller i

kombination med andre moduler.

4) »battericelle«: den funktionelle basisenhed i et batteri, der består af elektroder, elektrolyt, hylster,

terminaler og eventuelt separatorer, og som indeholder de aktive materialer, hvis reaktion frembringer

elektrisk energi

5) »aktivt materiale«: et materiale, der reagerer kemisk og genererer elektrisk energi, når battericellen

aflades, eller lagrer elektrisk energi, når batteriet oplades

6) »ikkegenopladeligt batteri«: et batteri, der ikke er designet til at blive elektrisk genopladet

7) »genopladeligt batteri«: et batteri, der er designet til at blive elektrisk genopladet

8) »batteri med eksternt lager«: et batteri, der er specifikt designet, så dets energi udelukkende lagres i

en eller flere tilsluttede eksterne enheder

9) »bærbart batteri«: et batteri, der er forseglet, vejer 5 kg eller mindre, ikke er designet specifikt til

industrielle formål og hverken er et elkøretøjsbatteri, et LMT-batteri eller et startbatteri

10) »bærbart batteri til almindelig anvendelse«: et bærbart batteri, uanset om det er genopladeligt eller

ej, der er specifikt designet til at være interoperabelt, og som har et af følgende fælles formater: 4,5

V (3R12), knapcelle batteri, D, C, AA, AAA, AAAA, A23, 9 V (PP3)

11) »batteri til lette transportmidler« eller »LMT-batteri«: et batteri, der er forseglet, vejer 25 kg eller

mindre, og som er specifikt designet til at levere strøm til trækkraft i køretøjer med hjul, som kan

drives af en elmotor alene eller af en kombination af motorkraft og menneskelig kraft, herunder

typegodkendte kategori L-køretøjer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 168/2013

(43)

, og som ikke er et elkøretøjsbatteri

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

213

12) »startbatteri«: et batteri, der er specifikt designet til at levere strøm til startmotor, lygter, eller

tændingsanlæg, og som også kan anvendes til hjælpe- eller backupformål i køretøjer, andre trans-

portmidler eller maskiner

13) »industribatteri«: et batteri, der er specifikt designet til industrielle formål, beregnet til industrielle

formål efter at have været genstand for forberedelse til formålsændring eller formålsændring, eller

ethvert andet batteri, der vejer over 5 kg, og som hverken er et elkøretøjsbatteri, et LMT-batteri eller

et startbatteri

14) »elkøretøjsbatteri«: et batteri, der er specifikt designet til at levere strøm til trækkraft i hybrid- eller

elkøretøjer i klasse L som fastsat i forordning (EU) nr. 168/2013, og som vejer over 25 kg, eller et

batteri, der er specifikt designet til at levere strøm til trækkraft i hybrid- eller elkøretøjer i klasse M,

N eller O som fastsat i forordning (EU) 2018/858

15) »stationært batteribaseret energilagringssystem«: et industribatteri med internt lager, der er specifikt

designet til at lagre fra og levere elektrisk energi til nettet eller lagre og levere elektrisk energi til

slutbrugere, uanset hvor og af hvem batteriet anvendes

16) »bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af et batteri på EU-markedet

17) »gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et batteri med henblik på distribution eller

anvendelse på EU- markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

18) »ibrugtagning«: første anvendelse af et batteri i Unionen til dets tilsigtede formål, uden at det

tidligere er blevet bragt i omsætning

19) »batterimodel«: en batteriversion, hvor alle enheder har samme tekniske karakteristika, der er re-

levante for denne forordnings krav om bæredygtighed, sikkerhed, mærkning og oplysninger, og

samme modelidentifikator

20) »batteri, der udgør en risiko«: et batteri, der potentielt har negative påvirkninger af menneskers

sundhed eller sikkerhed, af ejendom eller miljøet i en grad, der går ud over det, der anses for

rimeligt og acceptabelt i forhold til batteriets tilsigtede formål eller under normale eller rimeligt

forudsigelige anvendelsesforhold for det pågældende batteri, herunder anvendelsens varighed og,

hvis det er relevant, dets ibrugtagning, installation og vedligeholdel seskrav

21) »CO

-fodaftryk«: summen af drivhusgasemissioner og -optag i et produktsystem udtrykt som CO

ækvivalenter og baseret på en undersøgelse af produkters miljøaftryk (PEF) ved anvendelse af

klimaændringer som eneste påvirk ningskategori

22) »erhvervsdrivende«: fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren eller

udbyderen af distri butionstjenester eller enhver anden fysisk eller juridisk person, der har forpligtel-

ser i forbindelse med fremstillingen, forberedelsen til genbrug, forberedelsen til formålsændring,

formålsændringen eller genfremstillingen af batterier, at gøre batterier tilgængelige på markedet eller

at bringe batterier i omsætning, herunder online, eller ibrugtagningen af batterier i overensstemmelse

med denne forordning

23) »uafhængig erhvervsdrivende«: en fysisk eller juridisk person, som er uafhængig af fabrikanten

og producenten, og som er direkte eller indirekte involveret i reparation, vedligeholdelse eller for-

målsændringen af batterier, herunder affaldshåndteringsvirksomheder, reparatører, fabrikanter eller

distributører af reparationsudstyr, værktøj eller reser vedele, samt udgivere af tekniske oplysninger,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

214

erhvervsdrivende, der tilbyder kontrol og test, og erhvervsdrivende, der tilbyder uddannelse af

installatører, fabrikanter og reparatører af udstyr til køretøjer, som anvender alternative brændstoffer

24) »QR-kode«: en maskinlæsbar matrixkode, som linker til oplysninger som krævet i denne forordning

25) »batteristyringssystem«: en elektronisk enhed, der kontrollerer eller styrer batteriers elektriske og

termiske funk tioner med henblik på at sikre et batteris sikkerhed, ydeevne og levetid, styrer og lag-

rer data for de parametre, der anvendes til bestemmelse af batteriets sundhedstilstand og forventede

levetid, jf. bilag VII, og kommunikerer med det køretøj, det lette transportmiddel eller det apparat,

som batteriet er indbygget i, eller med en offentlig eller privat ladeinfrastruktur

26) »apparat«: enhver form for elektrisk eller elektronisk udstyr som defineret i artikel 3, stk. 1, litra a), i

direktiv 2012/19/EU, som helt eller delvis drives eller kan drives af et batteri

27) »ladetilstand«: den tilgængelige energi i et batteri udtrykt som en procentdel af dets nominelle

kapacitet som oplyst af fabrikanten

28) »sundhedstilstand«: et mål for et genopladeligt batteris generelle tilstand og evne til at levere den

specificerede ydeevne i forhold til dets oprindelige tilstand

29) »forberedelse til genbrug«: forberedelse med henblik på genbrug som defineret i artikel 3, nr. 16), i

direktiv 2008/98/EF

30) »forberedelse til formålsændring«: enhver aktivitet, hvorved et udtjent batteri eller dele heraf for-

beredes, således at det kan anvendes til et andet formål eller en anden anvendelse end det, det

oprindeligt blev designet til

31) »formålsændring«: enhver aktivitet, der bevirker, at et batteri, som ikke er et udtjent batteri, eller

dele heraf anvendes til et andet formål eller en anden anvendelse end det, som batteriet oprindeligt

blev designet til

32) »genfremstilling«: enhver teknisk aktivitet på et brugt batteri, som omfatter demontering og evalue-

ring af alle dets battericeller og -moduler og anvendelse af et vist antal battericeller og -moduler,

der er nye, brugte eller nyttiggjorte fra affald, eller andre batterikomponenter med henblik på at

genoprette batterikapaciteten til mindst 90 % af den oprindelige nominelle kapacitet, og hvor alle

individuelle battericeller ikke afviger mere end 3 % mellem cellerne, og som resulterer i, at batteriet

anvendes til samme formål eller anvendelse som det, batteriet oprindeligt var designet til

33) »fabrikant«: enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et batteri eller får et batteri designet

eller fremstillet, og som markedsfører dette batteri under sit eget navn eller varemærke, eller som

tager det i brug til egne formål

34) »teknisk specifikation«: et dokument, der fastsætter, hvilke tekniske krav et produkt, en proces eller

en tjeneste skal opfylde

35) »harmoniseret standard«: en standard som defineret i artikel 2, nr. 1), litra c), i forordning (EU) nr.

1025/2012

36) »CE-mærkning«: en mærkning, hvormed en fabrikant angiver, at batteriet er i overensstemmelse

med de gældende krav, der er fastsat i EU-harmoniseringslovgivningen om anbringelse af denne

mærkning

37) »akkreditering«: akkreditering som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EF) nr. 765/2008

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

215

38) »nationalt akkrediteringsorgan«: et nationalt akkrediteringsorgan som defineret i artikel 2, nr. 11), i

forordning (EF) nr. 765/2008

39) »overensstemmelsesvurdering«: en proces til påvisning af, om bæredygtigheds-, sikkerheds-, mærk-

nings-, oplysnings og due diligence-kravene i denne forordning er blevet opfyldt

40) »overensstemmelsesvurderingsorgan«: et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver,

herunder kalibre ring, test, certificering og inspektion

41) »bemyndiget organ«: et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er blevet bemyndiget i henhold til

kapitel V

42) »due diligence vedrørende batterier«: forpligtelserne for en erhvervsdrivende for så vidt angår

deres ledelsessystem, risikostyring, tredjepartsverifikationer og overvågning udført af bemyndigede

organer og fremlæggelse af oplys ninger med henblik på at identificere, forebygge og imødegå

faktiske og potentielle sociale og miljømæssige risici i tilknytning til fremskaffelse og forarbejdning

af og handel med råstoffer og sekundære råstoffer, der er nødvendige for produktionen af batterier,

herunder af leverandører i kæden og deres datterselskaber og underleverandører

43) »datterselskab«: en juridisk person, hvorigennem aktiviteterne i en kontrolleret virksomhed som

defineret i artikel 2, stk. 1, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF

(44)

, udøves

44) »moderselskab«: en virksomhed, som kontrollerer et eller flere datterselskaber

45) »konfliktramte områder og højrisikoområder«: konfliktramte områder og højrisikoområder som

defineret i artikel 2, litra f), i forordning (EU) 2017/821

46) »aftaler om fjernsalg«: aftaler om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2011/83/EU

47) »producent«: enhver fabrikant, importør eller distributør eller anden fysisk eller juridisk person,

som, uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder efter aftaler om fjernsalg, enten:

a) er etableret i en medlemsstat og fremstiller batterier under sit eget navn eller varemærke eller får

batterier designet eller fremstillet og leverer dem for første gang under sit eget navn eller varemær-

ke, herunder sådanne der er indbygget i apparater, lette transportmidler eller andre køretøjer, på den

pågældende medlemsstats område

b) er etableret i en medlemsstat og på den pågældende medlemsstats område under sit eget navn eller

varemærke videresælger batterier fremstillet af andre, på hvilke disse andre fabrikanters navn eller

varemærke ikke er anført, herunder sådanne, der er indbygget i apparater, lette transportmidler eller

andre køretøjer

c) er etableret i en medlemsstat og for første gang i denne medlemsstat erhvervsmæssigt leverer

batterier fra en anden medlemsstat eller fra et tredjeland, herunder sådanne, der er indbygget i

apparater, lette transportmidler eller andre køretøjer, eller

44) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 harmonisering af gen-

nemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til

handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004,

s. 38).

a) sælger batterier, herunder sådanne, der er indbygget i apparater, lette transportmidler eller andre kø-

retøjer, ved hjælp af aftaler om fjernsalg direkte til slutbrugere, uanset om de er private husstande, i

en medlemsstat og er etableret i en anden medlemsstat eller i et tredjeland

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

216

48) »bemyndiget repræsentant for udvidet producentansvar«: en fysisk eller juridisk person, der er

etableret i en medlemsstat, hvori producenten bringer batterier i omsætning, som er forskellig fra den

medlemsstat, hvor producenten er etableret, og som er udpeget af producenten i henhold til artikel

8a, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv 2008/98/EF til at opfylde den pågældende producents forpligtelser i

henhold til denne forordnings kapitel VIII

49) »producentansvarsorganisation«: en juridisk enhed, der finansielt eller finansielt og operationelt

organiserer opfyl delsen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på vegne af flere

producenter

50) »udtjent batteri«: ethvert batteri, der er affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF

51) »affald fra batterifremstilling«: materialer eller genstande, der afvises under batterifremstillingspro-

cessen, og som ikke kan genbruges som en integreret del af samme proces og skal genanvendes

52) »farligt stof«: et stof, der er klassificeret som farligt i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr.

1272/2008

53) »behandling«: enhver aktivitet, der udføres på udtjente batterier, efter at de er afleveret til et anlæg

med henblik på sortering, forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, forberedelse til

genanvendelse eller genanven delse

54) »forberedelse til genanvendelse«: behandling af udtjente batterier forud for enhver genanvendelses-

proces, herunder bl.a. oplagring, håndtering og demontering af batteripakker eller adskillelse af

fraktioner, der ikke er en del af selve batteriet

55) »frivilligt indsamlingssted«: et almennyttigt, kommercielt eller andet økonomisk foretagende eller

offentligt organ, der på eget initiativ er involveret i særskilt indsamling af udtjente bærbare batterier

og udtjente LMT-batterier, det genererer, eller som genereres af andre slutbrugere, inden disse

udtjente batterier afleveres til producenter, producentansvarsorganisationer eller affaldshåndterings-

virksomheder til efterfølgende behandling

56) »affaldshåndteringsvirksomhed«: enhver fysisk eller juridisk person, som erhvervsmæssigt beskæfti-

ger sig med særskilt indsamling eller behandling af udtjente batterier

57) »godkendt anlæg«: et anlæg eller en virksomhed, der i henhold til direktiv 2008/98/EF er godkendt

til at udføre behandling af udtjente batterier

58) »genanvendelsesvirksomhed«: enhver fysisk eller juridisk person, som foretager genanvendelse på

et godkendt anlæg

59) »et batteris levetid«: perioden fra batteriet fremstilles til batteriet bliver til affald

60) »genanvendelseseffektivitet«: forholdet, udtrykt i procent, der fremkommer ved at dividere massen

af outputfrak tioner, der kan henregnes til genanvendelse, med massen af inputfraktionen fra udtjente

batterier, i forhold til en genanvendelsesproces

61) »EU-harmoniseringslovgivning«: alle EU-retsforskrifter, som harmoniserer betingelserne for mar-

kedsføring af produkter

62) »national myndighed«: en godkendende myndighed eller enhver anden myndighed, der er involveret

i og ansvarlig for markedsovervågning i en medlemsstat for så vidt angår batterier

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

217

63) »bemyndiget repræsentant«: enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modta-

get en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at agere på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen

af specificerede opgaver for så vidt angår fabrikantens forpligtelser i henhold til denne forordnings

kapitel IV og VI

64) »importør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som bringer et batteri

fra et tredjeland i omsætning på markedet

65) »distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten eller

importøren, som gør et batteri tilgængeligt på markedet

66) »entydig identifikator«: en unik række tegn til identifikation af batterier, som også muliggør et

weblink til batte ripasset

67) »onlineplatform«: en onlineplatform som defineret i artikel 3, litra i), i forordning (EU) 2022/2065

68) »markedsdeltager«: en markedsdeltager som defineret i artikel 2, nr. 25), i Europa-Parlamentets og

Rådets forord ning (EU) 2019/943

(45)

2. I tillæg til de i stk. 1 omhandlede definitioner forstås ved følgende:

a) »affald«, »affaldsindehaver«, »affaldshåndtering«, »forebyggelse«, »indsamling«, »særskilt indsam-

ling«, »ordning for udvidet producentansvar«, »genbrug«, »materialenyttiggørelse« og »genanven-

delse« som fastsat i artikel 3 i direktiv 2008/98/EF

b) »markedsovervågning«, »markedsovervågningsmyndighed«, »udbyder af distributionstjenester«,

»korrigerende tiltag«, »slutbruger«, »tilbagekaldelse« og »tilbagetrækning«, samt »risiko« i forbin-

delse med kravene i denne forordnings kapitel I, IV, VI, VII og IX og bilag V, VIII og XIII, som

fastsat i artikel 3 i forordning (EU) 2019/1020

c) »uafhængig aggregator« og »energilagring« som fastsat i artikel 2 i direktiv (EU) 2019/944.

Artikel 4

Fri bevægelighed

1. Medlemsstaterne må ikke af grunde, der vedrører bæredygtigheds-, sikkerheds-, mærknings- og

oplysningskravene for batterier, der er omfattet af denne forordning, forbyde, begrænse eller hindre

tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af batterier, der opfylder denne forordnings be-

stemmelser.

2. Medlemsstaterne må ikke modsætte sig, at der på messer og udstillinger samt ved demonstrationer

og lignende arrangementer forevises batterier, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning,

såfremt det ved synlig skiltning er klart anført, at disse batterier ikke er i overensstemmelse med

denne forordning og ikke kan gøres tilgænge lige på markedet eller tages i brug, før de er blevet

bragt i overensstemmelse med denne forordning. Ved demon strationer af sådanne batterier træffer

den relevante erhvervsdrivende passende foranstaltninger til at garantere menne skers sikkerhed.

Artikel 5

Bæredygtigheds-, sikkerheds-, mærknings- og oplysningskrav for batterier

1. Batterier må kun bringes i omsætning eller tages i brug, hvis de opfylder følgende krav:

a) bæredygtigheds- og sikkerhedskravene fastsat i artikel 6-10 og 12, og

b) mærknings- og oplysningskravene fastsat i kapitel III.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

218

2. For så vidt angår aspekter, der ikke er omfattet af kapitel II og III, må batterier, der bringes i

omsætning eller tages i brug i henhold til stk. 1, ikke udgøre en risiko for menneskers sundhed og

sikkerhed, for ejendom eller for miljøet.

KAPITEL II

Bæredygtigheds- og sikkerhedskrav

Artikel 6

Begrænsninger for stoffer

1. Udover de begrænsninger, der er fastsat i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og i artikel

4, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/53/EF, må batterier ikke indeholde stoffer, for hvilke bilag I til

nærværende forordning indeholder en begrænsning, medmindre betingelserne for denne begrænsning

overholdes.

2. I tilfælde af en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet, der skyldes anvendelsen

af et stof til fremstilling af batterier eller tilstedeværelsen af et stof i batterierne, når de bringes i

omsætning, eller som opstår i deres efterfølgende livscyklusfaser, herunder under formålsændring

eller behandling af udtjente batterier, og som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret og skal imødegås på

EU-plan, vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i henhold til artikel 89 for at ændre begræns-

ningerne i bilag I efter proceduren i artikel 86, 87 og 88.

3. Begrænsninger, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 2, finder ikke anvendelse på brugen af

et stof til videnskabelig forskning og udvikling som defineret i artikel 3, nr. 23), i forordning (EF) nr.

1907/2006, der udføres i forbindelse med batterier.

4. hvis en begrænsning, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 2, ikke finder anvendelse på

produkt- og procesorienteret forskning og udvikling som defineret i artikel 3, nr. 22), i forordning

(EF) nr. 1907/2006, anføres denne undtagelse og den undtagne maksimumsmængde af stoffet i bilag I

til nærværende forordning.

5. Senest den 31. december 2027 udarbejder Kommissionen bistået af Det Europæiske Kemikalieagen-

tur, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006 (»agenturet«), en rapport om problematiske

stoffer, nemlig stoffer, der har en negativ påvirkning af menneskers sundhed eller miljøet, eller som

hindrer genanvendelse til sikre sekundære råvarer af høj kvalitet, der findes i batterier eller anvendes

ved fremstillingen heraf. Kommissionen forelægger denne rapport for Europa-Parlamentet og Rådet

med en detaljeret redegørelse for resultaterne og overvejer passende opfølg ningsforanstaltninger,

herunder vedtagelse af delegerede retsakter som omhandlet i denne artikels stk. 2.

Artikel 7

-fodaftryk af elkøretøjsbatterier, genopladelige industribatterier og LMT-batterier

1. For elkøretøjsbatterier, genopladelige industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh og LMT-

batterier udarbejdes der en erklæring vedrørende CO

-fodaftryk for hver batterimodel for hvert

produktionsanlæg i overens stemmelse med den gennemførelsesretsakt, jf. fjerde afsnit, som mindst

indeholder følgende oplysninger:

a) administrative oplysninger om fabrikanten

b) oplysninger om batterimodellen

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

219

c) oplysninger om batteriproduktionsanlæggets geografiske beliggenhed

d) batteriets CO

-fodaftryk beregnet som kg CO

-ækvivalent pr. kWh af den samlede energi, som

batteriet leverer i løbet af dets forventede levetid

e) batteriets CO

-fodaftryk differentieret efter livscyklusfase som beskrevet i bilag II, punkt 4

f) EU-overensstemmelseserklæringens identifikationsnummer for batteriet

g) et weblink, der giver adgang til en offentlig udgave af den undersøgelse, der ligger til grund for de

-fodaftryk sværdier, der er omhandlet i litra d) og e).

Erklæringen om CO

-fodaftryk finder anvendelse fra:

a) den 18. februar 2025 eller 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for enten den delegerede retsakt

eller for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i henholdsvis fjerde afsnit, litra a) og b), alt

efter hvilken dato der er den seneste, for så vidt angår elkøretøjsbatterier

b) den 18. februar 2026 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for enten den delegerede retsakt

eller for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i henholdsvis fjerde afsnit, litra a) og b), alt

efter hvilken dato der er den seneste, for så vidt angår genopladelige industribatterier, bortset fra

dem, der udelukkende har eksternt lager

c) den 18. august 2028 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for enten den delegerede retsakt

eller for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i henholdsvis fjerde afsnit, litra a) og b), alt

efter hvilken dato der er den seneste, for så vidt angår LMT-batterier

d) den 18. august 2030 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for enten den delegerede retsakt

eller for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i henholdsvis fjerde afsnit, litra a) og b), alt

efter hvilken dato der er den seneste, for så vidt angår genopladelige industribatterier med eksternt

lager.

Indtil den bliver tilgængelig via den QR-kode, der er omhandlet i artikel 13, stk. 6, skal erklæringen

om CO

-fodaftryk ledsage batteriet.

Senest den 18. februar 2024 for elkøretøjsbatterier, den 18. februar 2025 for genopladelige industribat-

terier, bortset fra dem, der har eksternt lager, den 18. februar 2027 for LMT-batterier og den 18.

februar 2029 for industribatterier med eksternt lager vedtager Kommissionen:

a) en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 89 for at supplere denne forordning ved at

fastlægge metoden til beregningen og verifikationen af batteriets CO

-fodaftryk omhandlet i første

afsnit, litra d), i overensstemmelse med de grundlæggende elementer fastsat i bilag II

b) en gennemførelsesretsakt om fastlæggelse af formatet for erklæringen om CO

-fodaftryk omhandlet

i første afsnit. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90,

stk. 3.

2. Elkøretøjsbatterier, genopladelige industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh og LMT-batterier

forsynes med en synlig og klart læselig mærkning, der ikke kan fjernes, og som angiver batteriets

-fodaftryk omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra d), og deklarerer den ydeevneklasse for CO

-fo-

daftryk, som den pågældende batterimodel for hvert produktionsanlæg svarer til.

For så vidt angår de batterier, der er omhandlet i første afsnit, skal den tekniske dokumentation, der

er omhandlet i bilag VIII, påvise, at det angivne CO

-fodaftryk og den tilhørende klassificering i

en ydeevneklasse for CO

-fodaftryk er blevet beregnet i overensstemmelse med den metode, der er

fastsat i de delegerede retsakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold til stk. 1, fjerde afsnit,

litra a), og nærværende stykkes fjerde afsnit, litra a).

Kravene vedrørende ydeevneklasser for CO

-fodaftryk i første afsnit finder anvendelse fra:

a) den 18. august 2026 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for enten den delegerede retsakt

eller for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i henholdsvis fjerde afsnit, litra a) og b), alt

efter hvilken dato der er den seneste, for så vidt angår elkøretøjsbatterier

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

220

b) den 18. august 2027 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for enten den delegerede retsakt

eller for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i henholdsvis fjerde afsnit, litra a) og b), alt

efter hvilken dato der er den seneste, for så vidt angår genopladelige industribatterier, bortset fra

dem, der udelukkende har eksternt lager

c) den 18. februar 2030 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for enten den delegerede retsakt

eller for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i henholdsvis fjerde afsnit, litra a) og b), alt

efter hvilken dato der er den seneste, for så vidt angår LMT-batterier

d) den 18. februar 2032 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for enten den delegerede retsakt

eller for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i henholdsvis fjerde afsnit, litra a) og b), alt

efter hvilken dato der er den seneste, for så vidt angår genopladelige industribatterier med eksternt

lager.

Senest den 18. februar 2025 for elkøretøjsbatterier, den 18. august 2026 for genopladelige industribat-

terier, bortset fra dem, der har eksternt lager, den 18. august 2028 for LMT-batterier og den 18.

august 2030 for genopladelige indu stribatterier med eksternt lager vedtager Kommissionen:

a) en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 89 for at supplere denne forordning ved at

fastlægge de ydeevne klasser for CO

-fodaftryk, der er omhandlet i første afsnit. Ved udarbejdelsen

af denne delegerede retsakt tager Kommissionen hensyn til betingelserne i bilag II, punkt 8

b) en gennemførelsesretsakt om fastlæggelse af formatet for mærkningen omhandlet i første afsnit og

formatet for erklæringen om ydeevneklassen for CO

-fodaftryk omhandlet i nævnte afsnit. Denne

gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

Kommissionen reviderer i overensstemmelse med betingelserne i bilag II, punkt 8, antallet af ydeev-

neklasser og græn seværdierne mellem dem hvert tredje år og vedtager, hvis det er relevant,

delegerede retsakter, jf. artikel 89, for at ændre antallet af ydeevneklasser og grænseværdierne

mellem dem med henblik på at sikre, at de fortsat er repræsentative for markedsrealiteterne og den

forventede markedsudvikling.

3. For så vidt angår elkøretøjsbatterier, genopladelige industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh,

og LMT- batterier, skal den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag VIII, påvise, at den

angivne CO

-fodaftryksværdi i livscyklussen for den pågældende batterimodel for hvert produktions-

anlæg er lavere end den maksimale grænseværdi, der er fastsat i den delegerede retsakt, der er

vedtaget i henhold til tredje afsnit.

Det i første afsnit omhandlede krav om en maksimal grænseværdi for CO

-fodaftryk i livscyklussen

finder anvendelse fra:

a) den 18. februar 2028 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den delegerede retsakt, der

er omhandlet i henholdsvis tredje afsnit, alt efter hvilken dato der er den seneste, for så vidt angår

elkøretøjsbatterier

b) den 18. februar 2029 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den delegerede retsakt, der er

omhandlet i tredje afsnit, alt efter hvilken dato der er den seneste, for så vidt angår genopladelige

industribatterier, bortset fra dem, der udelukkende har eksternt lager

c) den 18. august 2031 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den delegerede retsakt, der er

omhandlet i tredje afsnit, alt efter hvilken dato der er den seneste, for så vidt angår LMT-batterier

d) den 18. august 2033 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den delegerede retsakt, der er

omhandlet i tredje afsnit, alt efter hvilken dato der er den seneste, for så vidt angår genopladelige

industribatterier med eksternt lager.

Senest den 18. august 2026 for elkøretøjsbatterier, den 18. februar 2028 for genopladelige industribat-

terier, bortset fra dem, der har eksternt lager, den 18. februar 2030 for LMT-batterier og den 18.

februar 2032 for industribatterier med eksternt lager vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

221

henhold til artikel 89 for at supplere denne forordning ved at fastlægge den maksimale grænseværdi

for CO

-fodaftryk i livscyklussen, der er omhandlet i første afsnit. Ved udarbej delsen af denne

delegerede retsakt tager Kommissionen hensyn til de relevante betingelser i bilag II, punkt 9.

Indførelsen af en maksimal grænseværdi for CO

-fodaftryk i livscyklussen udløser om nødvendigt en

omklassificering af de ydeevneklasser for CO

-fodaftryk, der er omhandlet i stk. 2.

4. Senest den 31. december 2030 vurderer Kommissionen gennemførligheden af at udvide kravene

i denne artikel til bærbare batterier og kravet i stk. 3 til genopladelige industribatterier med en

kapacitet på 2 kWh eller mindre. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Euro-

pa-Parlamentet og for Rådet og overvejer at træffe de passende foranstaltninger, herunder vedtagelsen

af lovgivningsforslag.

5. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på et batteri, der har været genstand for forberedelse til

genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, hvis batteriet allerede

var blevet bragt i omsætning eller taget i brug, inden det blev underkastet sådanne processer.

Artikel 8

Genanvendt indhold i industribatterier, elkøretøjsbatterier, batterier til lette transportmidler og

startbatterier

1. Fra den 18. august 2028 eller 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den i tredje afsnit omhand-

lede delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der er den seneste, ledsages industribatterier med en

kapacitet på over 2 kWh, bortset fra dem, der udelukkende har eksternt lager, elkøretøjsbatterier og

startbatterier, der indeholder kobolt, bly, litium eller nikkel i aktive materialer, af dokumentation med

oplysninger om den procentandel af kobolt, litium eller nikkel, der findes i aktive materialer, og som

er blevet nyttiggjort fra affald fra batterifremstilling eller forbrugsaffald, og den procentandel af bly,

der findes i batteriet, og som er blevet nyttiggjort fra affald, for hver batterimodel pr. år og for hvert

produktionsanlæg.

Første afsnit finder anvendelse fra den 18. august 2033 på batterier til lette transportmidler, der

indeholder kobolt, bly, litium eller nikkel i aktive materialer.

Senest den 18. august 2026 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i henhold til artikel 89 for

at supplere denne forordning ved for de i første og andet afsnit omhandlede batterier at fastlægge

metoden til beregning og verifikation af den procentandel af kobolt, litium eller nikkel, der findes i

aktive materialer, og som er blevet nyttiggjort fra affald fra batterifremstilling eller forbrugsaffald,

og den procentandel af bly, der findes i batteriet, og som er blevet nyttiggjort fra affald, samt

formatet for dokumentationen.

2. Fra den 18. august 2031 for industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh, bortset fra dem,

der udelukkende har eksternt lager, elkøretøjsbatterier og startbatterier, der indeholder kobolt, bly,

litium eller nikkel i aktive materialer, skal den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag

VIII, påvise, at disse batterier i aktive materialer indeholder følgende minimumsprocentandel af

henholdsvis kobolt, litium eller nikkel, der er blevet nyttiggjort fra affald fra batteri fremstilling eller

forbrugsaffald, og minimumsprocentandelen af bly, der findes i batteriet, og som er blevet nyttiggjort

fra affald, for hver batterimodel pr. år og for hvert produktionsanlæg:

a) 16 % kobolt

b) 85 % bly

c) 6 % litium

d) 6 % nikkel.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

222

3. Fra den 18. august 2036 for industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh, bortset fra dem, der

udelukkende har eksternt lager, elkøretøjsbatterier, batterier til lette transportmidler og startbatterier,

der indeholder kobolt, bly, litium eller nikkel i aktive materialer, skal den tekniske dokumentation,

der er omhandlet i bilag VIII, påvise, at disse batterier i de aktive materialer indeholder følgende

minimumsprocentandel af henholdsvis kobolt, litium eller nikkel, der er blevet nyttiggjort fra affald

fra batterifremstilling eller forbrugsaffald, og minimumsprocentandelen af bly, der findes i batteriet,

og som er blevet nyttiggjort fra affald, for hver batterimodel pr. år og for hvert produktionsanlæg:

a) 26 % kobolt

b) 85 % bly

c) 12 % litium

d) 15 % nikkel.

4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på batterier, der har været genstand for forberedelse til genbrug,

forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, hvis batterierne allerede var

blevet bragt i omsætning eller taget i brug, inden de blev underkastet sådanne processer.

5. Efter ikrafttrædelsesdatoen for den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til stk. 1, og senest

den 31. december 2028 vurderer Kommissionen, om det som følge af den eksisterende tilgængelighed

og forventede tilgænge lighed for 2030 og 2035 af kobolt, bly, litium eller nikkel nyttiggjort fra

affald, eller manglen herpå, og i lyset af de tekniske og videnskabelige fremskridt er hensigtsmæssigt

at revidere målene i stk. 2 og 3.

Hvis det er berettiget og hensigtsmæssigt på grundlag af den vurdering, der er foretaget i henhold

til første afsnit eller som følge af andre betydelige ændringer i batteriteknologi, der indvirker på,

hvilken type materialer der nyttiggøres, vedtager Kommissionen senest den 18. august 2029 en

delegeret retsakt i henhold til artikel 89 for at ændre målene i stk. 2 og 3.

6. hvis det er berettiget og hensigtsmæssigt på grund af en markedsudvikling vedrørende batterikemier,

der indvirker på, hvilken type materialer der kan nyttiggøres, tillægges Kommissionen beføjelser til at

vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 for at ændre denne forordning ved at tilføje andre

materialer end kobolt, bly, litium og nikkel med specifikke minimumsandele af genanvendt indhold

for hvert enkelt materiale i nærværende artikels stk. 2 og 3.

Artikel 9

Krav til ydeevne og holdbarhed for bærbare batterier til almindelig anvendelse

1. Fra den 18. august 2028 eller 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den i stk. 2 omhandlede

delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal bærbare batterier til almindelig

anvendelse, undtagen knapcelle batterier, overholde minimumsværdierne for de parametre for den

elektrokemiske ydeevne og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag III, som fastlagt i den delege-

rede retsakt, som Kommissionen har vedtaget i henhold til stk. 2.

2. Kommissionen vedtager senest den 18. august 2027 en delegeret retsakt i henhold til artikel 89 for at

supplere denne forordning ved at fastsætte obligatoriske minimumsværdier for de parametre for den

elektrokemiske ydeevne og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag III for bærbare batterier til

almindelig anvendelse, undtagen knapcellebat terier.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 for at

ændre de i første afsnit omhandlede minimumsværdier eller tilføje parametre for elektrokemisk

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

223

ydeevne og holdbarhedsparametre til dem, der er fastsat i bilag III, i lyset af de tekniske og

videnskabelige fremskridt.

Ved udarbejdelsen af den delegerede retsakt omhandlet i første afsnit tager Kommissionen hensyn til

behovet for at reducere miljøpåvirkningen af bærbare batterier til almindelig anvendelse, herunder

ved at øge ressourceeffektiviteten heraf, gennem hele deres livscyklus og tager relevante internatio-

nale standarder og mærkningsordninger i betragtning.

Kommissionen sikrer også, at de bestemmelser, der fastlægges ved den i første afsnit omhandlede

delegerede retsakt, ikke har en væsentlig negativ indvirkning på sikkerheden og funktionen af disse

batterier eller de apparater, lette trans portmidler eller andre køretøjer, som disse batterier er indbyg-

get i, prisoverkommeligheden og omkostningerne for slutbrugerne og industriens konkurrenceevne.

3. Senest den 31. december 2030 vurderer Kommissionen gennemførligheden af foranstaltningerne

til udfasning af ikkegenopladelige bærbare batterier til almindelig anvendelse med henblik på at

minimere deres miljøpåvirkninger baseret på metoden til livscyklusvurdering og gennemførlige alter-

nativer for slutbrugerne. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parla-

mentet og for Rådet og overvejer at træffe de fornødne foranstaltninger, herunder vedtagelsen af

lovgivningsforslag til enten udfasning eller fastlæggelse af krav til miljøvenligt design.

Artikel 10

Krav til ydeevne og holdbarhed for genopladelige industribatterier, batterier til lette transportmid-

ler og elkøretøjsbatterier

1. Senest den 18. august 2024 skal genopladelige industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh,

batterier til lette transportmidler og elkøretøjsbatterier ledsages af et dokument, der angiver værdier

for de parametre for den elektro kemiske ydeevne og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV,

del A.

For batterier omhandlet i første afsnit skal den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VIII indehol-

de en forklaring af de tekniske specifikationer, standarder og betingelser, der anvendes til at måle,

beregne eller anslå værdierne for parametrene for den elektrokemiske ydeevne og holdbarhedspara-

metrene. Denne forklaring skal mindst omfatte de elementer, der er fastsat i bilag IV, del B.

2. Fra enten den 18. august 2027 eller 18 måneder efter datoen for den i stk. 5, første afsnit, omhand-

lede delegerede retsakts ikrafttræden, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal genopladelige

industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh, bortset fra dem, der udelukkende har eksternt lager,

opfylde de minimumsværdier, der er fastsat i den delegerede retsakt, som Kommissionen har vedtaget

i henhold til stk. 5, første afsnit, for så vidt angår de parametre for den elektrokemiske ydeevne og

holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV, del A.

3. Fra enten den 18. august 2028 eller 18 måneder efter datoen for den i stk. 5, andet afsnit, omhandlede

delegerede retsakts ikrafttræden, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal batterier til lette trans-

portmidler overholde de minimumsværdier, der er fastsat i den delegerede retsakt, som er vedtaget

i henhold til stk. 5, andet afsnit, for så vidt angår de parametre for den elektrokemiske ydeevne og

holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV, del A.

4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på et batteri, der har været genstand for forberedelse til genbrug,

forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, hvis den erhvervsdrivende, der

bringer det pågældende batteri i omsætning eller tager det i brug, påviser, at batteriet, inden det

undergik sådanne processer, var bragt i omsætning eller taget i brug inden ikrafttrædelsesdatoerne for

disse forpligtelser i henhold til disse stykker.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

224

5. Kommissionen vedtager senest den 18. februar 2026 en delegeret retsakt i henhold til artikel 89,

som supplerer denne forordning ved at fastsætte minimumsværdier for de parametre for den elektro-

kemiske ydeevne og holdbarheds parametre, der er fastsat i bilag IV, del A, som genopladelige

industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh, bortset fra dem med udelukkende eksternt lager,

skal overholde.

Kommissionen vedtager senest den 18. februar 2027 en delegeret retsakt i henhold til artikel 89, som

supplerer denne forordning ved at fastsætte minimumsværdier for de parametre for den elektroke-

miske ydeevne og holdbarhedspara metre, der er fastsat i bilag IV, del A, som batterier til lette

transportmidler skal overholde.

Ved udarbejdelsen af de delegerede retsakter omhandlet i første og andet afsnit tager Kommissionen

hensyn til behovet for at reducere miljøpåvirkningen af genopladelige industribatterier med en

kapacitet på over 2 kWh, bortset fra dem, der udelukkende har eksternt lager, og af batterier til lette

transportmidler og sikrer, at kravene i nævnte retsakt ikke har en væsentlig negativ påvirkning af

funktionen af disse batterier eller de apparater, lette transportmidler eller andre køretøjer, som disse

batterier er indbygget i, deres prisoverkommelighed og industriens konkurrenceevne.

6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 med

henblik på at ændre de parametre for den elektrokemiske ydeevne og holdbarhedsparametre, der

er fastsat i bilag IV, i lyset af markedsudviklingen og de tekniske og videnskabelige fremskridt,

herunder navnlig vedrørende tekniske specifikationer fra UNECE�½s uformelle arbejdsgruppe om

elkøretøjer og miljøet.

Artikel 11

Mulighed for udtagning og udskiftning af bærbare batterier og batterier til lette transportmidler

1. Enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produkter med indbyggede bærbare batterier, i omsæt-

ning, sikrer, at disse batterier uden videre kan udtages og udskiftes af slutbrugeren på et hvilket som

helst tidspunkt i produktets levetid. Dette krav gælder kun for hele batterier og ikke for individuelle

celler eller andre dele, der indgår i sådanne batterier.

Et bærbart batteri anses for uden videre at kunne udtages af slutbrugeren, hvis det kan udtages af et

produkt ved hjælp af kommercielt tilgængeligt værktøj uden brug af specialværktøj, medmindre

det leveres gratis med produktet, proprie tært værktøj, termisk energi eller opløsningsmidler til

demontering af produktet.

Enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produkter med indbyggede bærbare batterier i omsæt-

ning, sikrer, at de pågældende produkter ledsages af instruktioner og sikkerhedsoplysninger om

anvendelse, udtagning og udskiftning af batterierne. Disse instruktioner og sikkerhedsoplysninger

gøres permanent tilgængelige online på et offentligt tilgænge ligt websted på en letforståelig måde

for slutbrugerne.

Dette stykke berører ikke eventuelle specifikke bestemmelser, der sikrer et højere beskyttelsesniveau

for miljøet og menneskers sundhed i forbindelse med slutbrugernes mulighed for udtagning og

udskiftning af bærbare batterier, der er fastsat i EU-retten om elektrisk og elektronisk udstyr som

defineret i artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2012/19/EU.

2. Uanset stk. 1 kan følgende produkter med indbyggede bærbare batterier designes på en sådan måde,

at batteriet kun kan udtages og udskiftes af uafhængige fagpersoner:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

225

a) apparater, der er specielt designet primært til brug i et miljø, som regelmæssigt udsættes for

vandsprøjt, strømmende vand eller nedsænkning i vand, og som er udviklet til at kunne vaskes eller

skylles

b) professionelt medicinsk billed- og strålebehandlingsudstyr som defineret i artikel 2, nr. 1), i forord-

ning (EU) 2017/745 og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik som defineret i artikel 2, nr. 2), i

forordning (EU) 2017/746.

Undtagelsen i dette stykkes litra a) finder kun anvendelse, hvis denne undtagelse er nødvendig af

hensyn til brugerens og apparatets sikkerhed.

3. Forpligtelserne fastsat i stk. 1 finder ikke anvendelse, når vedvarende strømforsyning er nødvendig,

og der kræves en permanent forbindelse mellem produktet og det respektive bærbare batteri for at

sikre brugerens og apparatets sikkerhed eller af hensyn til dataintegriteten for så vidt angår produkter,

der indsamler og leverer data som deres hovedfunktion.

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 med

henblik på at ændre nærværende artikels stk. 2 ved at tilføje yderligere produkter, der skal undtages

fra de krav om udtagning og udskiftning, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1. Sådanne

delegerede retsakter vedtages kun på baggrund af markedsudviklingen og de tekniske og videnska-

belige fremskridt, og forudsat at der er videnskabeligt begrundede betænkeligheder med hensyn til

sikkerheden for slutbrugere, der udtager eller udskifter det bærbare batteri, eller i tilfælde, hvor der er

en risiko for, at slutbrugeres udtagning eller udskiftning af batteriet ville være i strid med eventuelle

produktsikkerhedskrav i gældende EU-ret.

5. Enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produkter med indbyggede batterier til lette transport-

midler i omsætning, sikrer, at disse batterier samt individuelle battericeller, der indgår i batteripakken,

uden videre kan udtages og udskiftes af en uafhængig fagperson på et hvilket som helst tidspunkt i

produktets levetid.

6. Med henblik på stk. 1 og 5 anses et bærbart batteri eller et batteri til lette transportmidler for uden

videre at kunne udtages, hvis det efter dets udtagning af et apparat eller et let transportmiddel kan

udskiftes med et andet kompatibelt batteri, uden at det påvirker apparatets eller det lette transportmid-

dels funktion, ydeevne eller sikkerhed.

7. Enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produkter med indbyggede bærbare batterier eller bat-

terier til lette transportmidler i omsætning, sikrer, at disse batterier er tilgængelige som reservedele til

det udstyr, som de forsyner med strøm, i mindst fem år efter, at den sidste enhed af udstyrsmodellen

er bragt i omsætning, til en rimelig og ikke forskelsbehandlende pris for uafhængige fagpersoner og

slutbrugere.

8. Software må ikke anvendes til at påvirke udskiftningen af et bærbart batteri eller et batteri til

lette transportmidler eller af deres nøglekomponenter med et andet kompatibelt batteri eller andre

kompatible nøglekomponenter.

9. Kommissionen offentliggør retningslinjer med henblik på at fremme en harmoniseret anvendelse af

denne artikel.

Artikel 12

Sikkerhed for stationære batteribaserede energilagringssystemer

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

226

1. Stationære batteribaserede energilagringssystemer, der bringes i omsætning eller tages i brug, skal

være sikre under normal drift og brug.

2. Senest den 18. august 2024 skal den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VIII:

a) påvise, at de stationære batteribaserede energilagringssystemer er i overensstemmelse med stk. 1,

og dokumentere, at de er blevet testet med positivt resultat med hensyn til de sikkerhedsparametre,

der er fastsat i bilag V, under anvendelse af de nyeste alment anerkendte testmetoder. Sikkerhedspa-

rametrene finder kun anvendelse, for så vidt en tilsvarende fare er til stede for det pågældende

stationære batterienergilagringssystem, når det anvendes under de af fabrikanten forudsete forhold

b) omfatte en vurdering af mulige sikkerhedsfarer for det stationære batterienergilagringssystem, der

ikke er omhandlet i bilag V

c) omfatte dokumentation for, at de i litra b) omhandlede farer er blevet afbødet og testet med positivt

resultat; de nyeste alment anerkendte testmetoder skal anvendes for sådanne tests

d) omfatte afbødningsinstrukser, hvis de konstaterede farer kunne opstå, f.eks. brand eller eksplosion.

Den tekniske dokumentation gennemgås, hvis et batteri forberedes til genbrug, forberedes til formåls-

ændring, genfrem stilles eller ændrer anvendelse.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 med

henblik på at ændre de sikkerhedsparametre, der er fastsat i bilag V, i lyset af de tekniske og

videnskabelige fremskridt.

KAPITEL III

Mærknings- og oplysningskrav

Artikel 13

Mærkning af batterier

1. Fra den 18. august 2026 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den i stk. 10 omhandlede

gennem førelsesretsakt, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal batterier forsynes med en

mærkning, der angiver de generelle oplysninger om batterier, der er fastsat i bilag VI, del A.

2. Fra den 18. august 2026 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den i stk. 10 omhandlede

gennem førelsesretsakt, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal genopladelige bærbare batterier,

batterier til lette trans portmidler og startbatterier forsynes med en mærkning, der angiver oplysninger

om deres kapacitet.

3. Fra den 18. august 2026 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den i stk. 10 omhandlede

gennem førelsesretsakt, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal ikkegenopladelige bærbare

batterier forsynes med en mærkning, der angiver oplysninger om deres gennemsnitlige minimums-

holdbarhed, når de anvendes til specifikke formål, og en mærkning, der angiver, at de er »ikkegeno-

pladelige«.

4. Fra den 18. august 2025 skal alle batterier mærkes med symbolet for »særskilt indsamling« af

batterier (»symbol for særskilt indsamling«), der er vist i bilag VI, del B.

Symbolet for særskilt indsamling skal dække mindst 3 % af batteriets største sideflade og have en

størrelse på højst 5 × 5 cm.

På cylinderformede battericeller skal symbolet for særskilt indsamling dække mindst 1,5 % af batteri-

ets overflade og have en størrelse på højst 5 × 5 cm.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

227

Hvis batteriet har en sådan størrelse, at symbolet for særskilt indsamling vil være mindre end 0,47 ×

0,47 cm, kræves der ingen mærkning af batteriet med det pågældende symbol. I stedet anbringes der

på emballagen et symbol for særskilt indsamling på mindst 1 × 1 cm.

5. Alle batterier, der indeholder mere end 0,002 % cadmium eller mere end 0,004 % bly, mærkes med

det kemiske symbol for det pågældende metal: Cd eller Pb.

Det relevante kemiske symbol for indholdet af tungmetaller angives under symbolet for særskilt

indsamling og skal fylde mindst en fjerdedel af dette symbols størrelse.

6. Fra den 18. februar 2027 skal alle batterier mærkes med en QR-kode som beskrevet i bilag VI, del

C. QR-koden skal give adgang til følgende:

a) for batterier til lette transportmidler, industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh og elkøretøjs-

batterier: batteripasset i overensstemmelse med artikel 77

b) for andre batterier, de gældende oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1-5, den i

artikel 18 nævnte overensstemmelseserklæring, den i artikel 52, stk. 3, omhandlede rapport og

oplysningerne vedrørende forebyggelse og håndtering af udtjente batterier i artikel 74, stk. 1, litra

a)-f)

c) for startbatterier den mængde kobolt, bly, litium eller nikkel, der er nyttiggjort fra affald og til stede

i aktive materialer i batteriet, beregnet i overensstemmelse med artikel 8.

Disse oplysninger skal være fuldstændige, ajourførte og nøjagtige.

7. De mærkninger og den QR-kode, der er omhandlet i stk. 1-6, skal påtrykkes eller indgraveres i

batteriet på en synlig og læselig måde og må ikke kunne fjernes. hvis det pågældende batteri er af en

sådan karakter og størrelse, at dette ikke er muligt eller er uhensigtsmæssigt, anbringes mærkningerne

og QR-koden på emballagen og i de dokumen ter, der ledsager batteriet.

8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 med

henblik på at ændre denne forordning for at fastsætte alternative typer af intelligente mærker til brug i

stedet for eller som supplement til QR-koden i lyset af de tekniske og videnskabelige fremskridt.

9. Batterier, der har været genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, for-

målsændring eller genfremstilling, forsynes med nye mærkninger eller mærkes i overensstemmelse

med denne artikel, og angive oplys ninger om deres ændrede status i henhold til bilag XIII, punkt 4,

som skal være tilgængelige via QR-koden.

10. Kommissionen vedtager senest den 18. august 2025 gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af

harmoniserede specifikationer for de mærkningskrav, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, 2 og

3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 3.

Artikel 14

Oplysninger om batteriers sundhedstilstand og forventede levetid

1. Fra den 18. august 2024 indgår ajourførte data for de parametre, der anvendes til bestemmelse af

batteriers sundhedstilstand og forventede levetid, som fastsat i bilag VII, i batteristyringssystemet

for stationære batteribaserede energilagringssystemer, batterier til lette transportmidler og elkøretøjs-

batterier.

2. Skrivebeskyttet adgang til oplysningerne for de i bilag VII fastsatte parametre via batteristyringssy-

stemet omhandlet i stk. 1 gives under iagttagelse af batterifabrikantens intellektuelle ejendomsrettig-

heder uden forskelsbehandling til den fysiske eller juridiske person, der lovligt har købt batteriet,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

228

herunder uafhængig erhvervsdrivende eller affaldshåndterings virksomheder, eller en tredjepart, der

handler på deres vegne, med henblik på at:

a) gøre batteriet tilgængeligt for uafhængige aggregatorer eller markedsdeltagere gennem energilagring

b) evaluere batteriets restværdi eller resterende levetid og muligheden for yderligere anvendelse på

grundlag af en vurdering af batteriets sundhedstilstand

c) fremme forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstil-

ling af batteriet.

3. Batteristyringssystemet skal omfatte en softwarenulstillingsfunktion, hvis erhvervsdrivende, der udfø-

rer forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling,

skal uploade en anden batteristyrings systemsoftware. hvis softwarenulstillingsfunktionen anvendes,

holdes den oprindelige batterifabrikant ikke ansvarlig for nogen brud på batteriets sikkerhed eller

funktion, som kan tilskrives batteristyringssystemsoftware, der uploades, efter at batteriet blev bragt i

omsætning.

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i henhold til artikel 89 for

at ændre de parametre, der anvendes til bestemmelse af batteriers sundhedstilstand og forventede

levetid, og som er fastsat i bilag VII, i lyset af markedsudviklingen og de tekniske og videnskabelige

fremskridt og for at sikre synergier med de parametre, der er fastsat i den globale tekniske FN-for-

skrift nr. 22 om batteriers holdbarhed i elkøretøjer, under behørig hensyntagen til batterifabrikantens

intellektuelle ejendomsrettigheder.

5. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse i tillæg til EU-rettens bestemmelser vedrørende

typegodkendelse af køretøjer.

KAPITEL IV

Batteriers overensstemmelse

Artikel 15

Formodning om batteriers overensstemmelse

1. Med henblik på batteriers overensstemmelse med og verifikation af batteriers overensstemmelse med

kravene i denne forordnings artikel 9, 10, 12, 13, 14 og 78, udføres test, målinger og beregninger med

pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som tager højde for de nyeste alment anerkendte

metoder, og som anses for at føre til resultater med lille usikkerhed, herunder metoder, der er fastlagt

i standarder, for hvilke henvisninger er offentliggjort til disse formål i

Den Europæiske Unions

Tidende.

2. harmoniserede standarder skal så vidt muligt sigte mod at simulere reel brug og samtidig opretholde

standardi serede test.

3. Batterier, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, for hvilke hen-

visninger er offentliggjort i

Den Europæiske Unions Tidende,

formodes at være i overensstemmelse

med kravene i artikel 9, 10, 12, 13, 14 og 78, for så vidt som disse krav er omfattet af sådanne

harmoniserede standarder eller dele deraf, og såfremt relevant for så vidt de minimumsværdier, der er

fastsat for disse krav i henhold til artikel 9 og 10, er overholdt.

Artikel 16

Fælles specifikationer

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

229

1. Kommissionen kan i helt særlige tilfælde vedtage gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af fælles

specifikationer for de krav, der er omhandlet i artikel 9, 10, 12 og 13, 14 og 78, eller de test, der er

omhandlet i artikel 15, stk. 1, hvis:

a) disse krav eller test er ikke omfattet af harmoniserede standarder eller dele deraf, for hvilke

henvisninger er offentlig gjort i

Den Europæiske Unions Tidende

b) Kommissionen har anmodet en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbej-

de en harmoni seret standard for disse krav eller test og

c) mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

i) Kommissionens anmodning er ikke blevet imødekommet af nogen af de europæiske standardise-

ringsorganisationer

ii) Kommissionen iagttager unødige forsinkelser i forbindelse med vedtagelsen af de harmoniserede

standarder, der er anmodet om, eller

iii) en europæisk standardiseringsorganisation har udstedt en standard, der ikke fuldt ud svarer til

Kommissionens anmodning.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 3.

Ved udarbejdelsen af udkastet til gennemførelsesretsakt om de fælles specifikationer tager Kommissi-

onen hensyn til de relevante organers eller ekspertgruppens synspunkter og hører alle relevante

interessenter på behørig vis.

2. Batterier, som er i overensstemmelse med fælles specifikationer eller dele deraf, formodes at være

i overensstem melse med kravene i artikel 9, 10, 12, 13, 14 og 78, for så vidt som disse krav er

omfattet af sådanne fælles specifikationer eller dele deraf, og såfremt relevant for så vidt som de

minimumsværdier, der er fastsat for disse krav i henhold til artikel 9 og 10, er overholdt.

3. hvis en harmoniseret standard vedtages af en europæisk standardiseringsorganisation og foreslås

Kommissionen med henblik på offentliggørelse af referencen i

Den Europæiske Unions Tidende,

vurderer Kommissionen den harmoni serede standard i overensstemmelse med forordning (EU) nr.

1025/2012. Når referencen for en harmoniseret standard offentliggøres i

Den Europæiske Unions

Tidende,

ophæver Kommissionen de i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter eller dele deraf,

som omfatter de samme krav eller test, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 17

Overensstemmelsesvurderingsprocedurer

1. Vurdering af batteriers overensstemmelse med kravene i artikel 6, 9, 10, 12, 13 og 14 foretages efter

en af følgende procedurer:

a) For batterier, der seriefremstilles:

i) »Modul A — Intern produktionskontrol«, jf. bilag VIII, del A, eller

ii) »Modul D1 — Kvalitetssikring af produktionsprocessen«, jf. bilag VIII, del B.

b) For batterier, der ikke seriefremstilles:

i) »Modul A — Intern produktionskontrol«, jf. bilag VIII, del A, eller

ii) »Modul G — Overensstemmelse på grundlag af enhedsverifikation«, jf. bilag VIII, del C.

2. Vurdering af batteriers overensstemmelse med kravene i artikel 7 og 8 foretages efter en af følgende

procedurer:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

230

a) »Modul D1 — Kvalitetssikring af produktionsprocessen«, jf. bilag VIII, del B, for batterier, der

seriefremstilles, eller

b) »Modul G — Overensstemmelse på grundlag af enhedsverifikation«, jf. bilag VIII, del C, for

batterier, der ikke seriefremstilles.

3. En yderligere overensstemmelsesvurdering for batterier, der har været genstand for forberedelse til

genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, foretages i overens-

stemmelse med proceduren »Modul A — Intern produktionskontrol«, jf. bilag VIII, del A, under

hensyntagen til kravene i artikel 6, 9, 10, 12, 13 og 14.

4. Optegnelser og korrespondance vedrørende overensstemmelsesvurderingsprocedurerne for batterier

udfærdiges på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor det bemyndigede organ, der

gennemfører overensstemmelses vurderingsprocedurerne, er etableret, eller på et eller flere sprog, der

er godkendt af dette organ.

Artikel 18

EU-overensstemmelseserklæring

1. Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, at det er blevet påvist, at kravene i artikel

6-10, 12, 13 og 14 er overholdt.

2. EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den model, der er fastsat i bilag IX, indeholde de

elementer, der er anført i de relevante moduler i bilag VIII, og holdes ajourført. Den skal oversættes

til det eller de officielle sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor batteriet bringes i omsætning,

gøres tilgængeligt på markedet eller tages i brug. Den udarbejdes i elektronisk form, og hvis der

anmodes herom, udleveres den på papir.

3. hvis et batteri er omfattet af mere end én EU-retsakt, der kræver en EU-overensstemmelseserklæ-

ring, udfærdiges der en enkelt EU-overensstemmelseserklæring med henblik på alle disse EU-retsak-

ter. Det skal af erklæringen fremgå, hvilke EU-retsakter den vedrører, og hvor disse er offentliggjort.

4. Ved at udfærdige EU-overensstemmelseserklæringen står fabrikanten inde for, at det pågældende

batteri opfylder de krav, der er fastsat i denne forordning.

5. Med forbehold af stk. 3 kan en enkelt EU-overensstemmelseserklæring bestå af en eller flere indivi-

duelle EU- overensstemmelseserklæringer, der allerede er udfærdiget i overensstemmelse med en

anden EU-retsakt eller EU-retsakter, for at mindske den administrative byrde for de erhvervsdrivende.

Artikel 19

Generelle principper for CE-mærkning

CE-mærkningen er underlagt de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008.

Artikel 20

Regler og betingelser for anbringelse af CE-mærkningen

1. CE-mærkningen anbringes på batteriet på en synlig og læselig måde og må ikke kunne fjernes. hvis

det pågæl dende batteri er af en sådan karakter og størrelse, at dette ikke er muligt eller er uhensigts-

mæssigt, anbringes mærk ningen på emballagen og i de dokumenter, der ledsager batteriet.

2. CE-mærkningen anbringes, før batteriet bringes i omsætning eller tages i brug.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

231

3. Efter CE-mærkningen anføres identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, såfremt det er

påkrævet i henhold til bilag VIII. Dette identifikationsnummer anbringes af det bemyndigede organ

selv eller efter dettes anvisninger af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant.

4. CE-mærkningen og det identifikationsnummer, der er omhandlet i stk. 3, kan, hvis det er relevant,

efterfølges af et piktogram eller en anden mærkning vedrørende en særlig risiko, anvendelse eller

enhver fare, der er forbundet med anvendelse, oplagring, behandling eller transport af batteriet.

5. Medlemsstaterne benytter eksisterende mekanismer til at sikre, at CE-mærkningsordningen anvendes

korrekt, og træffer de fornødne foranstaltninger i tilfælde af uretmæssig anvendelse af mærkningen.

KAPITEL V

Notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer

Artikel 21

Notifikation

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater de overensstemmelsesvurde-

ringsorganer, de har bemyndiget til at udføre overensstemmelsesvurdering i henhold til denne

forordning.

Artikel 22

Bemyndigende myndigheder

1. Medlemsstaterne udpeger en bemyndigende myndighed, som er ansvarlig for at indføre og gennemfø-

re de nødven dige procedurer for vurdering og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer

og for at overvåge de bemyndi gede organer, herunder overholdelse af artikel 27.

2. Medlemsstaterne kan beslutte, at den i stk. 1 omhandlede vurdering og overvågning skal foretages af

et nationalt akkrediteringsorgan som defineret i forordning (EF) nr. 765/2008 og i overensstemmelse

med nævnte forordnings bestemmelser.

3. hvis den bemyndigende myndighed uddelegerer eller på anden måde overlader vurderingen, notifika-

tionen eller overvågningen som omhandlet i denne artikels stk. 1 til et organ, som ikke er en statslig

enhed, skal dette organ være en juridisk enhed og med de fornødne ændringer overholde kravene

i artikel 23 og have truffet foranstaltninger til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med sine

aktiviteter.

4. Den bemyndigende myndighed påtager sig det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af det i stk. 3

nævnte organ.

Artikel 23

Krav til bemyndigende myndigheder

1. En bemyndigende myndighed skal oprettes på en sådan måde, at der ikke opstår interessekonflikter

med over ensstemmelsesvurderingsorganer.

2. En bemyndigende myndighed skal være organiseret og arbejde på en sådan måde, at der i dens

arbejde sikres objektivitet og uvildighed.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

232

3. En bemyndigende myndighed skal være organiseret på en sådan måde, at alle beslutninger om

notifikation af et overensstemmelsesvurderingsorgan træffes af kompetente personer, der ikke er

identiske med dem, der foretog vurde ringen af de overensstemmelsesvurderingsorganer, der ansøger

om notifikation i henhold til artikel 28.

4. En bemyndigende myndighed må ikke tilbyde eller udføre aktiviteter, som udføres af overensstem-

melsesvurde ringsorganer, og må ikke udføre rådgivningstjenester på forretnings- eller konkurrence-

mæssigt grundlag.

5. En bemyndigende myndighed sikrer, at de indhentede oplysninger behandles fortroligt. En bemyndi-

gende myndighed udveksler imidlertid oplysninger om bemyndigede organer med Kommissionen,

andre medlemsstaters bemyndigende myndigheder og andre relevante nationale myndigheder.

6. En bemyndigende myndighed skal have tilstrækkeligt kompetent personale og tilstrækkelig finansie-

ring til, at den kan udføre sine opgaver behørigt.

Artikel 24

Oplysningspligt vedrørende bemyndigende myndigheder

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres procedurer for vurdering og notifikation af over-

ensstemmelses vurderingsorganer og for overvågning af bemyndigede organer og om eventuelle

ændringer heraf.

Kommissionen offentliggør disse oplysninger.

Artikel 25

Krav vedrørende bemyndigede organer

1. Med henblik på notifikation skal et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylde kravene i stk. 2-11.

2. Et overensstemmelsesvurderingsorgan oprettes i henhold til en medlemsstats nationale ret og er en

juridisk person.

3. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal være et tredjepartsorgan, der er uafhængigt af erhvervs-

virksomheder, og for så vidt angår de batterier, det vurderer, navnlig af batterifabrikanter, batterifa-

brikanters handelspartnere og egen kapitalinvestorer i batterifabrikanternes produktionsanlæg samt af

andre bemyndigede organer og de bemyndigede organers erhvervssammenslutninger, moderselskaber

og datterselskaber.

4. Et overensstemmelsesvurderingsorgan, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for

at udføre over ensstemmelsesvurderingsopgaverne, må ikke være designer, fabrikant, leverandør,

importør, distributør, installatør, køber, ejer, bruger eller ansvarlig for vedligeholdelse af de batterier,

som de vurderer, eller repræsentant for nogen af disse parter. Dette forbud udelukker ikke anvendelse

af vurderede batterier, der er nødvendige for overensstemmelses vurderingsorganets aktiviteter, eller

anvendelse af sådanne batterier i personligt øjemed.

Et overensstemmelsesvurderingsorgan, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at

udføre overens stemmelsesvurderingsopgaverne, må ikke være direkte involveret i design, produk-

tion, markedsføring, import, distribu tion, installation, anvendelse eller vedligeholdelse af disse bat-

terier eller repræsentere parter, der deltager i disse aktivi teter. De må ikke deltage i aktiviteter, som

kan være i strid med deres objektivitet og deres integritet i forbindelse med de overensstemmelses-

vurderingsaktiviteter, de er bemyndiget til at udføre. Dette gælder navnlig rådgivningstjenester.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

233

Et overensstemmelsesvurderingsorgan sikrer, at dets moder-, søster- eller datterselskabers eller un-

derleverandørers akti viteter ikke påvirker fortroligheden, objektiviteten og uvildigheden af dets

overensstemmelsesvurderingsaktiviteter.

5. Et overensstemmelsesvurderingsorgan og dets personale udfører overensstemmelsesvurderingsaktivi-

teterne med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence på det

specifikke område og må ikke være udsat for nogen form for påvirkning eller incitament, navnlig

af økonomisk art, som kan have indflydelse på deres bedømmelse eller resultaterne af deres overens-

stemmelsesvurderingsaktiviteter, særlig fra personer eller grupper af personer, som har en interesse i

resultaterne af disse aktiviteter.

6. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal kunne gennemføre alle de overensstemmelsesvurderings-

opgaver, der er tildelt det i bilag VIII, regelmæssige auditbesøg i henhold til artikel 48, stk. 2, og

tredjepartsverifikation i henhold til artikel 51, som det er blevet bemyndiget til, uanset om disse

opgaver udføres af overensstemmelsesvurderingsorganet selv eller på dets vegne og på dets ansvar.

Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal til enhver tid og til hver overensstemmelsesvurderingspro-

cedure, jf. bilag VIII, for regelmæssige auditbesøg i henhold til artikel 48, stk. 2, og tredjepartsveri-

fikation i henhold til artikel 51 samt for hver kategori af batterier, som det er blevet bemyndiget til,

have følgende til rådighed:

a) det nødvendige personale af den størrelse og med den tekniske viden og tilstrækkelige og relevante

erfaring, der skal til for at løse overensstemmelsesvurderingsopgaverne

b) de nødvendige beskrivelser af de procedurer, i henhold til hvilke overensstemmelsesvurderingen

foretages, således at gennemsigtigheden og muligheden for at reproducere disse procedurer sikres

c) hensigtsmæssige ordninger og procedurer med henblik på at skelne mellem de aktiviteter, det

udfører i sin egenskab af bemyndiget organ, og dets øvrige opgaver

d) de nødvendige procedurer for udførelsen af overensstemmelsesvurderingsopgaver, der tager behø-

rigt hensyn til en virksomheds størrelse, den sektor, som den opererer i, dens struktur, kompleksite-

ten af den pågældende batteritek nologi, og om produktionsprocessen har karakter af masse- eller

serieproduktion.

Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal have de midler, der er nødvendige for at udføre de tekni-

ske og administrative opgaver i forbindelse med dets overensstemmelsesvurderingsaktiviteter på

passende vis, og skal have adgang til de nødvendige oplysninger, det nødvendige testudstyr og de

nødvendige testfaciliteter. Dette omfatter etablering af og tilsyn med interne procedurer, generelle

ordninger, adfærdskodekser eller andre interne regler, tildeling af personale til specifikke opgaver

og overensstemmelsesvurderingsafgørelser uden delegering heraf til en underleverandør eller et

datterselskab.

7. Det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, skal have:

a) en solid teknisk og faglig uddannelse, der omfatter alle de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter,

som overens stemmelsesvurderingsorganet er blevet bemyndiget til

b) tilstrækkeligt kendskab til kravene vedrørende de vurderinger, de udfører, og den nødvendige

bemyndigelse til at udføre sådanne vurderinger

c) tilstrækkeligt kendskab til og tilstrækkelig forståelse af de krav og forpligtelser, der er fastsat i

artikel 6-10, 12, 13, 14 og 48-52, de gældende harmoniserede standarder omhandlet i artikel 15, de

fælles specifikationer omhandlet i artikel 16 og de relevante bestemmelser i EU-harmoniseringslov-

givningen og i national ret

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

234

d) evnen til at udarbejde attester, optegnelser og rapporter, som dokumenterer, at der er foretaget

overensstemmelses vurderinger.

e) Det sikres, at overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er

ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne, arbejder uvildigt.

Aflønningen af den øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelses-

vurderingsopga verne, må ikke være afhængig af antallet af udførte vurderinger eller af resultaterne

af disse vurderinger.

9. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre staten er ansvarlig

i henhold til national ret i den bemyndigende medlemsstat, eller medlemsstaten selv er direkte

ansvarlig for overensstemmelses vurderingen.

10. Overensstemmelsesvurderingsorganets personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger,

det kommer i besiddelse af, når det udfører overensstemmelsesvurderingsopgaverne i henhold til

bilag VIII, regelmæssige auditbesøg i henhold til artikel 48, stk. 2, eller tredjepartsverifikation i

henhold til artikel 51, undtagen over for den bemyndigende myndighed og de nationale myndigheder

i den medlemsstat, hvor aktiviteterne udføres. Ejendomsrettigheder skal beskyttes.

11. Et overensstemmelsesvurderingsorgan deltager i eller sikrer, at dets personale, der er ansvarligt for

at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne, er orienteret om de relevante standardiseringsak-

tiviteter og aktiviteterne i den sektorspecifikke koordineringsgruppe af bemyndigede organer, der er

nedsat i henhold til artikel 37, og anvender som generelle retningslinjer de administrative afgørelser

og dokumenter, som er udarbejdet af nævnte gruppe.

Artikel 26

Formodning om bemyndigede organers overensstemmelse

Hvis et overensstemmelsesvurderingsorgan påviser, at det opfylder kriterierne i de relevante harmoni-

serede standarder eller dele deraf, for hvilke henvisninger er offentliggjort i

Den Europæiske Unions

Tidende,

formodes det at opfylde kravene i artikel 25, for så vidt som de gældende harmoniserede

standarder dækker disse krav.

Artikel 27

Bemyndigede organers datterselskaber og anvendelse af underentreprise

1. hvis et bemyndiget organ giver bestemte opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurdering til

en underle verandør eller anvender et datterselskab, sikrer det, at underleverandøren eller dattersel-

skabet opfylder kravene i arti kel 25, og underretter den bemyndigende myndighed herom.

2. Et bemyndiget organ har det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af underleverandører eller

datterselskaber, uanset hvor disse er etableret.

3. Et bemyndiget organ kan overdrage aktiviteter eller få aktiviteter udført af et datterselskab, hvis

kunden har givet sit samtykke.

4. Et bemyndiget organ skal stille de relevante dokumenter vedrørende vurderingen af underleverandø-

rens eller datterselskabers kvalifikationer og vedrørende det arbejde, som de udfører i henhold til

artikel 48, stk. 2, og artikel 51 og i henhold til bilag VIII.

Artikel 28

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

235

Ansøgning om notifikation

1. Et overensstemmelsesvurderingsorgan indgiver en ansøgning om notifikation til den bemyndigende

myndighed i den medlemsstat, hvor det er etableret.

2. Ansøgningen om notifikation ledsages af en beskrivelse af overensstemmelsesvurderingsorganets

aktiviteter, det eller de overensstemmelsesvurderingsmoduler, der er fastsat i bilag VIII, eller de

procedurer, der er fastsat i artikel 48, stk. 2, og artikel 51, og de batterier, som overensstemmelsesvur-

deringsorganet hævder at være kompetent til, samt, hvor det er relevant, af et akkrediteringscertifikat

udstedt af et nationalt akkrediteringsorgan, hvori det attesteres, at over ensstemmelsesvurderingsorga-

net opfylder kravene i artikel 25.

3. hvis det pågældende overensstemmelsesvurderingsorgan ikke kan forelægge et akkrediteringscertifi-

kat, jf. denne artikels stk. 2, forelægger det den bemyndigede myndighed den dokumentation, der

er nødvendig til verifikation, anerkendelse og regelmæssig overvågning af, at det opfylder kravene i

artikel 25, herunder relevant dokumentation for at påvise, at overensstemmelsesvurderingsorganet er

uafhængigt, jf. artikel 25, stk. 3.

Artikel 29

Notifikationsprocedure

1. En bemyndigende myndighed må kun bemyndige overensstemmelsesvurderingsorganer, som opfyl-

der kravene i artikel 25.

2. Den bemyndigende myndighed underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters bemyndigen-

de myndig heder om hvert overensstemmelsesvurderingsorgan, jf. stk. 1, ved hjælp af det elektroni-

ske notifikationsværktøj, som Kommissionen har udviklet og forvalter.

3. Notifikationen skal indeholde fyldestgørende oplysninger om overensstemmelsesvurderingsaktivite-

terne, overens stemmelsesvurderingsmodulet eller -modulerne eller de procedurer, der er fastsat i

artikel 48, stk. 2, og artikel 51, samt kategorierne for de pågældende batterier og den relevante

attestering af kompetencen.

4. hvis en notifikation ikke er baseret på et akkrediteringscertifikat som omhandlet i artikel 28, stk.

2, forelægger den bemyndigende myndighed Kommissionen og de øvrige medlemsstater dokumenta-

tion, der attesterer overensstemmelses vurderingsorganets kompetence og de ordninger, der er indført

til sikring af, at der regelmæssigt føres tilsyn med organet, og at organet fortsat opfylder de i artikel

25 fastsatte krav.

5. Det pågældende overensstemmelsesvurderingsorgan udfører kun aktiviteter som bemyndiget organ,

hvis Kommis sionen og de øvrige medlemsstater ikke har gjort indsigelse senest to uger efter en

notifikation, der indeholder et akkrediteringscertifikat, jf. artikel 28, stk. 2, eller senest to måneder

efter notifikationen, hvis den indeholder den dokumentation, der er omhandlet i nærværende artikels

stk. 4. Kun et sådant overensstemmelsesvurderingsorgan anses for et bemyndiget organ med henblik

på denne forordning.

6. Den bemyndigende myndighed underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver

efterfølgende ændring af notifikationen omhandlet i stk. 2.

Artikel 30

Identifikationsnumre for og liste over bemyndigede organer

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

236

1. Kommissionen tildeler hvert bemyndiget organ et identifikationsnummer. hvert bemyndiget organ

tildeles kun ét nummer, også selv om organet er notificeret i henhold til flere EU-retsakter.

2. Kommissionen offentliggør og ajourfører listen over organer bemyndiget i henhold til denne forord-

ning, herunder de identifikationsnumre, de er blevet tildelt, og de overensstemmelsesvurderingsakti-

viteter, som de er blevet bemyndiget til.

Artikel 31

Ændringer af notifikationer

1. hvis en bemyndigende myndighed har konstateret eller er blevet underrettet om, at et bemyndiget

organ ikke længere opfylder kravene i artikel 25, eller at det ikke opfylder sine forpligtelser, begræn-

ser, suspenderer eller inddrager den bemyndigende myndighed notifikationen, alt efter hvad der er

relevant, afhængigt af i hvor alvorlig grad kravene eller forpligtelserne ikke er blevet opfyldt. Den

underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

2. hvis en notifikation i henhold til stk. 1 begrænses, suspenderes eller inddrages, eller hvis et be-

myndiget organ har indstillet sine aktiviteter, træffer den bemyndigende myndighed de nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at dette organs sager enten behandles af et andet bemyndiget organ eller

står til rådighed for de ansvarlige bemyndigende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder

efter disses anmodning.

Artikel 32

Anfægtelse af bemyndigede organers kompetence

1. Kommissionen undersøger alle sager, hvor den har tvivl eller bliver gjort opmærksom på tvivl,

navnlig af erhvervs drivende og andre relevante interessenter, med hensyn til et bemyndiget organs

kompetence eller med hensyn til, om et bemyndiget organ fortsat opfylder de krav og forpligtelser,

der påhviler det.

2. Den bemyndigende myndighed skal efter anmodning forelægge Kommissionen alle oplysninger om

grundlaget for notifikationen eller det pågældende bemyndigede organs fortsatte kompetence.

3. Kommissionen sikrer, at alle følsomme oplysninger, som den indhenter som led i sine undersøgelser,

behandles fortroligt.

4. hvis Kommissionen konstaterer, at et bemyndiget organ ikke opfylder eller ikke længere opfylder kra-

vene vedrørende sin notifikation, vedtager den en gennemførelsesretsakt, der pålægger den bemyndi-

gende medlemsstat at træffe de nødvendige korrigerende tiltag, herunder om nødvendigt inddragelse

af notifikationen. Denne gennemførelses retsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 74,

stk. 2.

Artikel 33

Bemyndigede organers operative forpligtelser

1. Et bemyndiget organ udfører overensstemmelsesvurderinger i overensstemmelse med de overens-

stemmelsesvurde ringsprocedurer, der er fastsat i artikel 48, stk. 2, artikel 51 eller bilag VIII, som

fastlagt med notifikationens anvendel sesområde i henhold til artikel 29.

2. Et bemyndiget organ udfører overensstemmelsesvurderinger på en forholdsmæssig måde, således at

de erhvervs drivende ikke pålægges en unødig byrde, og under behørig hensyntagen til en virksom-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

237

heds størrelse, den sektor, som den opererer i, dens struktur, kompleksiteten af det batteri, der skal

vurderes, og om produktionsprocessen har karakter af masse- eller serieproduktion. Det bemyndigede

organ skal dog respektere den grad af strenghed og det beskyttelses niveau, der kræves for, at batteriet

og de erhvervsdrivende er i overensstemmelse med denne forordning.

3. hvis et bemyndiget organ finder, at de gældende krav, der er fastsat i artikel 6-10, 12, 13, 14, 49 og 50

i tilsvarende harmoniserede standarder omhandlet i artikel 15, de fælles specifikationer omhandlet i

artikel 16 eller andre tekniske specifikationer, ikke er opfyldt, pålægger det fabrikanten eller en anden

relevant erhvervsdrivende at iværksætte passende korrigerende tiltag i forventning om en anden og

endelig overensstemmelsesvurdering, medmindre manglerne ikke kan afhjælpes. hvis manglerne ikke

kan afhjælpes, udsteder det bemyndigede organ ikke overensstemmelsesattesten eller afgørelsen om

godkendelse.

4. hvis et bemyndiget organ i forbindelse med overvågningen af overensstemmelse efter udstedelse

af en afgørelse om godkendelse finder, at der ikke længere er overensstemmelse, pålægger det

henholdsvis fabrikanten eller den i artikel 48, stk. 1, omhandlede erhvervsdrivende, alt efter hvad der

er relevant, at iværksætte passende korrigerende tiltag og suspenderer eller inddrager om nødvendigt

afgørelsen om godkendelse.

5. hvis der ikke iværksættes korrigerende tiltag, jf. stk. 4, eller hvis disse ikke har den ønskede virkning,

begrænser, suspenderer eller inddrager det bemyndigede organ afgørelsen om godkendelse, alt efter

hvad der er relevant.

Artikel 34

Appel af afgørelser truffet af bemyndigede organer

Medlemsstaterne sikrer, at de bemyndigede organers afgørelser kan appelleres.

Artikel 35

Oplysningspligt for bemyndigede organer

1. Et bemyndiget organ oplyser den bemyndigende myndighed om følgende:

a) alle afslag på eller begrænsninger, suspensioner eller inddragelser af overensstemmelsesattester eller

afgørelser om godkendelse

b) alle forhold, der har indflydelse på omfanget af eller betingelserne for dets notifikation

c) alle anmodninger om oplysninger om dets overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, som det har

modtaget fra markedsovervågningsmyndighederne

d) efter anmodning alle overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, der udføres inden for rammerne af

dets notifikation, og alle andre udførte aktiviteter, herunder grænseoverskridende aktiviteter og

underentreprise.

2. Et bemyndiget organ giver andre bemyndigede organer, som udfører tilsvarende overensstemmel-

sesvurderings aktiviteter, der dækker de samme kategorier af batterier, relevante oplysninger om

spørgsmål vedrørende:

a) negative og, efter anmodning, positive overensstemmelsesvurderinger og

a) enhver begrænsning, suspendering eller inddragelse af en afgørelse om godkendelse.

Artikel 36

Udveksling af erfaringer og god praksis

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

238

Kommissionen sørger for udveksling af erfaringer og god praksis mellem medlemsstaternes myndighe-

der med ansvar for notifikationspolitik.

Artikel 37

Koordinering af bemyndigede organer

Kommissionen sikrer, at der etableres passende koordinering og samarbejde mellem bemyndigede

organer, og at denne koordinering og dette samarbejde foregår gennem en sektorspecifik koordine-

ringsgruppe af bemyndigede organer.

Bemyndigede organer deltager enten direkte eller gennem udpegede repræsentanter i arbejdet i den

sektorspecifikke koordineringsgruppe.

KAPITEL VI

Erhvervsdrivendes forpligtelser ud over forpligtelserne I kapitel vii og viii

Artikel 38

Fabrikanters forpligtelser

1. Når et batteri bringes i omsætning eller tages i brug, herunder til fabrikanternes egne formål, sikrer

fabrikanterne sig, at batteriet:

a) er designet og fremstillet i overensstemmelse med de gældende krav i artikel 6-10, 12 og 14 og er

ledsaget af en klare, forståelige og læselige instruktioner og sikkerhedsoplysninger på et eller flere

sprog, der er let forståelige for slutbrugerne, som fastsat af den medlemsstat, hvor batteriet skal

bringes i omsætning eller tages i brug, og

b) er mærket i overensstemmelse med artikel 13.

2. Inden et batteri bringes i omsætning eller tages i brug, udarbejder fabrikanterne den tekniske doku-

mentation omhandlet i bilag VIII og udfører eller foranlediger udførelse af den relevante overens-

stemmelsesvurderingsprocedure omhandlet i artikel 17.

3. Når et batteris overensstemmelse med de gældende krav er blevet påvist ved den relevante over-

ensstemmelses vurderingsprocedure omhandlet i artikel 17, udarbejder fabrikanterne en EU-overens-

stemmelseserklæring i henhold til artikel 18 og anbringer CE-mærkningen i henhold til artikel 19 og

20.

4. Fabrikanterne opbevarer den tekniske dokumentation omhandlet i bilag IX og EU-overensstemmel-

seserklæringen, så den står til rådighed for de nationale myndigheder i ti år, efter at batteriet er bragt i

omsætning eller taget i brug.

5. Fabrikanterne sikrer, at der er indført procedurer til sikring af, at et batteri, der er del af en seriepro-

duktion, fortsat er i overensstemmelse med denne forordning. I den forbindelse tager fabrikanterne

passende hensyn til ændringer i produktionsprocessen eller i batteriets design eller egenskaber og

ændringer i de harmoniserede standarder omhandlet i artikel 15, de fælles specifikationer omhandlet

i artikel 16 eller andre tekniske specifikationer, som ligger til grund for batteriets overensstemmelses-

erklæring, eller på grundlag af hvilke dets overensstemmelse verificeres.

6. Fabrikanterne sikrer, at batterier, som de bringer i omsætning, er forsynet med en modelidentifikator

og et parti- eller serienummer eller et produktnummer eller et andet element, så batterierne kan

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

239

identificeres. hvis batteriets størrelse eller karakter ikke tillader det, anføres de krævede oplysninger

på emballagen eller i et dokument, der ledsager batteriet.

7. Fabrikanterne anfører deres navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke, deres posta-

dresse, der angiver ét enkelt kontaktsted, og, hvis en sådan haves, web- og e-mailadresse på batteri-

et. hvis dette ikke er muligt, anføres de krævede oplysninger på emballagen eller i et dokument,

der ledsager batteriet. Kontaktoplysningerne anføres på et eller flere sprog, der er let forståelige for

slutbrugerne og markedsovervågningsmyndighederne, som fastsat af den medlemsstat, hvor batteriet

skal bringes i omsætning eller tages i brug, og skal være klare, forståelige og læselige.

8. Fabrikanterne giver via batteristyringssystemet adgang til dataene for de i bilag VII anførte parametre

i batteri styringssystemet omhandlet i artikel 14, stk. 1, i overensstemmelse med kravene i nævnte

artikel.

9. Hvis fabrikanterne finder eller har grund til at tro, at et batteri, som de har bragt i omsætning eller

taget i brug, ikke er i overensstemmelse med et eller flere af de gældende krav, der er fastsat i artikel

6-10, 12, 13 og 14, iværksætter de straks de korrigerende tiltag, der er nødvendige for at bringe det

pågældende batteri i overensstemmelse med gældende krav, trække det tilbage eller kalde det tilbage,

alt efter hvad der er relevant. hvis batteriet udgør en risiko, underretter fabrikanterne endvidere straks

markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat, hvor de har gjort batteriet tilgængeligt på

markedet, herom og give nærmere oplysninger om særligt den manglende overensstemmelse og om

eventuelle iværksatte korrigerende tiltag.

10. Fabrikanterne giver på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning den alle de

oplysninger og al den dokumentation, der er nødvendig for at påvise batteriets overensstemmelse

med kravene i artikel 6-10, 12, 13 og 14, på et eller flere for denne nationale myndighed letforståeli-

ge sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation gives i elektronisk form og efter anmodning

på papir. Fabrikanterne samarbejder med den nationale myndighed efter dennes anmodning om

foranstaltninger, der træffes for at fjerne risici i forbindelse med et batteri, som de har bragt i

omsætning eller taget i brug.

11. Erhvervsdrivende, der udfører forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsæn-

dring eller genfremstilling, og som bringer et batteri i omsætning eller ibrugtager et batteri, der har

undergået en af disse processer, anses for fabrikanter med henblik på denne forordning.

Artikel 39

Forpligtelser for leverandører af battericeller og batterimoduler

Leverandører af battericeller og batterimoduler giver de oplysninger og den dokumentation, der er

nødvendig for at opfylde kravene i denne forordning, når disse leverer battericeller eller -moduler

en fabrikant. De pågældende oplys ninger og dokumentation gives gratis.

Artikel 40

Bemyndigede repræsentanters forpligtelser

1. En fabrikant kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.

Den bemyndigede repræsentants fuldmagt er kun gyldig, hvis den bemyndigede repræsentant bekræf-

ter den skriftligt.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

240

2. Forpligtelserne i henhold til artikel 38, stk. 1, og artikel 48-52 og forpligtelsen til at udarbejde teknisk

dokumen tation må ikke være omfattet af den bemyndigede repræsentants fuldmagt.

3. En bemyndiget repræsentant udfører de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, den har modtaget

fra fabrikanten. Den bemyndigede repræsentant skal have de nødvendige midler til at udføre de

opgaver, der er specificeret i fuldmagten. Den bemyndigede repræsentant forelægger efter anmod-

ning markedsovervågningsmyndigheden en kopi af fuldmagten på et af denne myndighed fastsat

EU-sprog. Fuldmagten omfatter som minimum følgende opgaver:

a) at opbevare EU-overensstemmelseserklæringen, den tekniske dokumentation, verifikationsrapporten

og afgørelsen om godkendelse omhandlet i artikel 51, stk. 2, samt auditrapporterne omhandlet i

artikel 48, stk. 2, så disse står til rådighed for de nationale myndigheder i ti år, efter at batteriet er

bragt i omsætning eller taget i brug

b) på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning at give den al den information og

dokumentation, der er nødvendig for at påvise batteriets overensstemmelse med lovgivningen. Dis-

se oplysninger og denne doku mentation gives i elektronisk form og efter anmodning på papir

c) at samarbejde med de nationale myndigheder efter disses anmodning om foranstaltninger, der

træffes for at fjerne risici ved batterier, der er omfattet af den bemyndigede repræsentants fuldmagt.

4. hvis batteriet udgør en risiko, underretter de bemyndigede repræsentanter straks markedsovervåg-

ningsmyndighederne herom.

Artikel 41

Importørers forpligtelser

1. Importører må kun bringe et batteri i omsætning, som er i overensstemmelse med artikel 6-10, 12, 13

og 14.

2. Før et batteri bringes i omsætning, verificerer importørerne, at:

a) EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag VIII,

er blevet udarbejdet, og at fabrikanten har gennemført den i artikel 17 omhandlede relevante

overensstemmelsesvurderingsprocedure

b) batteriet er forsynet med CE-mærkning, jf. artikel 19, og med mærkning i henhold til artikel 13

c) batteriet er ledsaget af den krævede dokumentation i henhold til artikel 6-10, 12, 13 og 14 og af

instruktioner og sikkerhedsoplysninger på et eller flere for slutbrugerne letforståelige sprog, som

fastsat af den medlemsstat, hvor batteriet skal gøres tilgængeligt på markedet, og

d) fabrikanten har opfyldt kravene i artikel 38, stk. 6 og 7.

Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et batteri ikke er i overensstemmelse med de

gældende krav i artikel 6-10, 12, 13 og 14, må importøren ikke bringe det pågældende batteri i

omsætning, før det er blevet bragt i overensstemmelse med gældende krav. hvis batteriet udgør

en risiko, underretter importøren endvidere fabrikanten samt markedsovervågningsmyndighederne

og giver nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse og eventuelle iværksatte

korrigerende tiltag.

3. Importørerne anfører deres navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke, deres posta-

dresse, der angiver ét enkelt kontaktsted, og, hvis en sådan haves, web- og e-mailadresse på batteri-

et. hvis dette ikke er muligt, anføres de krævede oplysninger på emballagen eller i et dokument, der

ledsager batteriet. Kontaktoplysningerne angives på et eller flere for slutbrugerne letforståelige sprog,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

241

som fastsat af den medlemsstat, hvor batteriet skal gøres tilgæn geligt på markedet, og skal være

klare, forståelige og læselige.

4. Importørerne sikrer, at oplagrings- og transportbetingelserne for et batteri, som de har ansvaret for,

ikke bringer dets overensstemmelse med artikel 6-10, 12, 13 og 14 i fare.

5. Når det anses for hensigtsmæssigt i lyset af de risici, der er forbundet med et batteri, udfører

importørerne af hensyn til beskyttelsen af forbrugernes sundhed og sikkerhed stikprøvekontrol af

markedsførte batterier, undersøger og fører om nødvendigt register over klager og batterier, der ikke

opfylder kravene, og holder distributørerne orienteret om enhver sådan kontrol.

6. hvis importørerne finder eller har grund til at tro, at et batteri, som de har bragt i omsætning, ikke er i

overensstemmelse med artikel 6-10, 12, 13 og 14, iværksætter de straks de korrigerende tiltag, der er

nødvendige for at bringe det pågældende batteri i overensstemmelse med gældende krav, trække det

tilbage eller kalde det tilbage, alt efter hvad der er relevant. hvis batteriet udgør en risiko, underretter

importørerne endvidere straks markedsovervågnings myndigheden i den medlemsstat, hvor de har

gjort batteriet tilgængeligt på markedet, og give nærmere oplysninger om særligt den manglende

overensstemmelse og eventuelle iværksatte korrigerende tiltag.

7. Importørerne opbevarer i ti år, efter at batteriet er bragt i omsætning, et eksemplar af EU-overens-

stemmelses erklæringen, så den står til rådighed for de nationale myndigheder, og sikrer, at den

tekniske dokumentation omhandlet i bilag VIII efter anmodning stilles til rådighed for de pågældende

myndigheder.

8. Importørerne giver på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning den pågældende

myndighed alle de oplysninger og al den dokumentation, der er nødvendig for at påvise batteriets

overensstemmelse med artikel 6- 10, 12, 13 og 14, på et eller flere for denne nationale myndighed

letforståelige sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation gives i elektronisk form og efter an-

modning på papir. Importørerne samarbejder med den nationale myndighed efter dennes anmodning

om foranstaltninger, der træffes for at fjerne risici ved batterier, som de har bragt i omsætning.

Artikel 42

Distributørers forpligtelser

1. Når et batteri gøres tilgængeligt på markedet, handler distributørerne med fornøden omhu med

hensyn til kravene i denne forordning.

2. Før et batteri gøres tilgængeligt på markedet, sikrer distributørerne, at:

a) producenten er registreret i det i artikel 55 omhandlede register over producenter

b) batteriet er forsynet med CE-mærkning, jf. artikel 19, og med mærkning i henhold til artikel 13

c) batteriet er ledsaget af de i henhold til artikel 6-10, 12, 13 og 14 krævede dokumenter og af

instruktioner og sikkerhedsoplysninger på et eller flere for slutbrugerne letforståelige sprog, som

fastsat af den medlemsstat, hvor batteriet skal gøres tilgængeligt på markedet eller tages i brug, og

d) fabrikanten og importøren har opfyldt kravene i henholdsvis artikel 38, stk. 6 og 7, og artikel 41,

stk. 3.

3. hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at et batteri ikke er i overensstemmelse med de

gældende krav i artikel 6-10, 12, 13 eller 14, må distributøren ikke gøre batteriet tilgængeligt på

markedet, før det er blevet bragt i overensstemmelse med gældende krav. hvis batteriet udgør en

risiko, underretter distributøren endvidere fabrikanten eller importøren samt markedsovervågnings-

myndighederne herom.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

242

4. Distributørerne sikrer, at oplagrings- og transportbetingelserne for et batteri, som de har ansvaret for,

ikke bringer dets overensstemmelse med de gældende krav i artikel 6-10, 12, 13 og 14 i fare.

5. hvis distributørerne finder eller har grund til at tro, at et batteri, som de har bragt i omsætning,

ikke er i overensstemmelse med artikel 6-10, 12, 13 eller 14, iværksætter de straks de korrigerende

tiltag, der er nødvendige for at bringe det pågældende batteri i overensstemmelse med gældende krav,

trække det tilbage eller kalde det tilbage, alt efter hvad der er relevant. hvis batteriet udgør en risiko,

underretter distributørerne endvidere straks markedsover vågningsmyndighederne i de medlemsstater,

hvor de har gjort batteriet tilgængeligt på markedet, og giver nærmere oplysninger om særligt den

manglende overensstemmelse og eventuelle iværksatte korrigerende tiltag.

6. Distributørerne giver på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning den alle de

oplysninger og al den dokumentation, der er nødvendig for at påvise batteriets overensstemmelse med

artikel 6-10, 12, 13 og 14, på et eller flere for denne nationale myndighed letforståelige sprog. Disse

oplysninger og denne dokumentation gives i elektronisk form og efter anmodning på papir. Distribu-

tørerne samarbejder med den nationale myndighed efter dennes anmodning om foranstaltninger, der

træffes for at fjerne risici ved batterier, som de har gjort tilgængelige på markedet.

Artikel 43

Forpligtelser for udbydere af distributionstjenester

Udbydere af distributionstjenester sikrer for de batterier, som de håndterer, at forholdene under op-

lagring, emballering, adressering og forsendelse ikke bringer batteriernes overensstemmelse med

artikel 6-10, 12, 13 og 14 i fare.

Uden at det berører de relevante erhvervsdrivendes forpligtelser i henhold til dette kapitel, udfører

udbydere af distri butionstjenester ud over det krav, der er omhandlet i stk. 1, de opgaver, der er

fastsat i artikel 40, stk. 3, litra c), og stk. 4.

Artikel 44

Tilfælde, hvor fabrikanternes forpligtelser finder anvendelse på importører og distributører

En importør eller distributør anses med henblik på denne forordning for at være en fabrikant og er

underlagt en fabrikants forpligtelser efter artikel 38, når et af følgende forhold gør sig gældende:

a) et batteri bringes i omsætning eller tages i brug under den pågældende importørs eller distributørs

eget navn eller varemærke

b) et batteri, der allerede er bragt i omsætning eller taget i brug, ændres af den pågældende importør

eller distributør på en sådan måde, at overensstemmelsen med de relevante krav i denne forordning

kan blive berørt, eller

c) anvendelsen af et batteri, der allerede er bragt i omsætning eller taget i brug, ændres af den

pågældende importør eller distributør.

Artikel 45

Forpligtelser for erhvervsdrivende, der bringer batterier, som har været genstand for forberedelse

til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, i omsætning

eller tager dem i brug

1. Erhvervsdrivende, der bringer batterier, der har været genstand for forberedelse til genbrug, forbere-

delse til formåls ændring, formålsændring eller genfremstilling, i omsætning eller tager dem i brug,

sikrer, at undersøgelsen, ydeevnete sten, emballeringen og forsendelsen af disse batterier og af sådan-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

243

ne batteriers komponenter, der er genstand for en af disse processer, udføres efter hensigtsmæssige

kvalitetskontrol- og sikkerhedsanvisninger.

2. Erhvervsdrivende, der bringer batterier, der har været genstand for forberedelse til genbrug, forbere-

delse til formåls ændring, formålsændring eller genfremstilling, i omsætning eller tager dem i brug,

sikrer, at batteriet opfylder kravene i denne forordning, eventuelle relevante krav vedrørende beskyt-

telse af miljøet og menneskers sundhed og transportsik kerhed i anden EU-ret, idet der tages hensyn

til, at batteriet som følge af disse processer kan blive omfattet af en anden batterikategori. Med

henblik på processer vedrørende genfremstilling giver sådanne erhvervsdrivende efter anmodning

markedsovervågningsmyndighederne den dokumentation, der er nødvendig for at påvise, at batteriet

har været genstand for genfremstilling i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 46

Identifikation af erhvervsdrivende

1. Erhvervsdrivende giver efter anmodning fra en national myndighed markedsovervågningsmyndighe-

derne følgende oplysninger:

a) identiteten af enhver erhvervsdrivende, som har leveret et batteri til dem

b) identiteten af enhver erhvervsdrivende, som de har leveret et batteri til, herunder mængden og de

nøjagtige modeller.

2. Erhvervsdrivende sikrer, at de kan fremlægge de i stk. 1 omhandlede oplysninger i ti år, efter at et

batteri er blevet leveret til dem, og i ti år, efter at de har leveret et batteri.

KAPITEL VII

Erhvervsdrivendes forpligtelser for så vidt angår due diligence-politikker vedrørende batterier

Artikel 47

Anvendelsesområdet for dette kapitel

Dette kapitel finder ikke anvendelse på erhvervsdrivende, der havde en nettoomsætning på under 40

mio. EUR i det regnskabsår, der gik forud for det seneste regnskabsår og ikke er en del af en

koncern, som består af moder- og datterselskaber, og som på et konsolideret grundlag overstiger

grænsen på 40 mio. EUR.

Dette kapitel finder ikke anvendelse på erhvervsdrivende, der bringer batterier, der har været genstand

for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, i

omsætning eller tager dem i brug, hvis sådanne batterier allerede var blevet bragt i omsætning eller

taget i brug, inden de blev underkastet sådanne processer.

Dette kapitel berører ikke bestemmelserne i EU-retten om due diligence-forpligtelser i forbindelse med

mineraler og metaller, der stammer fra konfliktramte områder og højrisikoområder.

Artikel 48

Due diligence-politikker vedrørende batterier

1. Fra den 18. august 2025 skal erhvervsdrivende, der bringer batterier i omsætning eller tager dem i

brug, opfylde de due diligence-forpligtelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2 og 3, og i artikel 49,

50 og 52 og med henblik herpå indføre og gennemføre due diligence-politikker vedrørende batterier.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

244

2. Erhvervsdrivende omhandlet i denne artikels stk. 1 lader deres due diligence-politikker vedrørende

batterier verificere af et bemyndiget organ i henhold til artikel 51 (»tredjepartsverifikation«) og får

dem regelmæssigt auditeret af dette bemyndigede organ for at sikre, at due diligence-politikkerne

vedrørende batterier vedligeholdes og anvendes i overensstemmelse med artikel 49, 50 og 52. Det

bemyndigede organ udsteder en auditrapport til den auditerede erhvervsdrivende.

3. Erhvervsdrivende omhandlet i denne artikels stk. 1 opbevarer dokumentation for deres opfyldelse af

de forplig telser, der er fastsat i artikel 49, 50 og 52, herunder verifikationsrapporten og afgørelsen

om godkendelse, jf. artikel 51, og auditrapporter, jf. nærværende artikels stk. 2, i ti år, efter at det

sidste batteri, der er fremstillet i henhold til den relevante due diligence-politik vedrørende batterier,

er blevet bragt i omsætning.

4. Uden at det berører erhvervsdrivendes individuelle ansvar for deres due diligence-politik vedrørende

batterier, kan erhvervsdrivende omhandlet i denne artikels stk. 1 med henblik på at overholde kravene

i artikel 48, 49, 50 og 52 samarbejde med andre aktører, herunder gennem due diligence-ordninger,

der er anerkendt i henhold til denne forord ning.

5. Senest den 18. februar 2025 udarbejder Kommissionen retningslinjer for anvendelsen af kravene til

due diligence, jf. artikel 49 og 50, med hensyn til de risici, der er omhandlet i bilag X, punkt 2, og

navnlig i overensstemmelse med de internationale instrumenter, der er omhandlet i bilag X, punkt 3

og 4.

6. Medlemsstaterne kan med henblik på at give oplysninger og støtte til erhvervsdrivende i forbindelse

med opfyl delsen af due diligence-forpligtelserne i henhold til denne forordning oprette og drive

særskilte websteder, platforme eller portaler individuelt eller i fællesskab.

7. Kommissionen kan supplere medlemsstatens støtteforanstaltninger som omhandlet i stk. 6 på grund-

lag af eksi sterende EU-tiltag til støtte for due diligence i Unionen og i tredjelande og kan udarbejde

nye foranstaltninger, der hjælper erhvervsdrivende med at opfylde deres forpligtelser i henhold til

denne forordning.

8. Kommissionen vurderer regelmæssigt behovet for at ajourføre listen over råstoffer og risikokategorier

i bilag X. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel

89 med henblik på:

a) at ændre listen over råstoffer i bilag X, punkt 1, og risikokategorier i bilag X, punkt 2, i lyset

af de tekniske og videnskabelige fremskridt inden for batteriproduktion og kemi og ændringer af

forordning (EU) 2017/821

b) at ændre listen over internationale instrumenter i bilag X, punkt 3, i overensstemmelse med

udviklingen i de relevante internationale fora vedrørende standarder i forbindelse med due diligen-

ce-politikker og beskyttelse af miljøet og af sociale rettigheder

c) at ændre de i artikel 49 og 50 fastsatte forpligtelser for de erhvervsdrivende, der er omhandlet i

nærværende artikels stk. 1, i lyset af ændringer af forordning (EU) 2017/821 og ændre listen over

internationalt anerkendte due diligence- instrumenter i bilag X, punkt 4.

Artikel 49

Erhvervsdrivendes ledelsessystem

1. Hver erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

245

a) vedtager og oplyser tydeligt leverandører og offentligheden om en due diligence-politik vedrørende

batterier for virksomheden vedrørende batterier for så vidt angår de råstoffer, som er opført i bilag

X, punkt 1, og de dermed forbundne sociale og miljømæssige risikokategorier, der er opført i bilag

X, punkt 2

b) indarbejder standarder i sin due diligence-politik vedrørende batterier, der er i overensstemmelse

med de standarder, der er fastsat i de internationalt anerkendte due diligence-instrumenter, der er

anført i bilag X, punkt 4

c) tilrettelægger sit interne ledelsessystem, så det understøtter dens due diligence-politik vedrørende

batterier ved at tildele sin øverste ledelse ansvar for at føre tilsyn med dens due diligence-politik

vedrørende batterier og føre optegnelser over dette system i mindst ti år

d) etablerer og anvender et kontrol- og gennemsigtighedssystem vedrørende forsyningskæden, herun-

der et system til overvågning af forsyningskæden eller sporingssystem, til identifikation af aktører

tidligere i forsyningskæden

e) indarbejder sin due diligence-politik vedrørende batterier, herunder risikostyringsforanstaltninger, i

kontrakter og aftaler med leverandører, og

f) opretter en klagemekanisme, herunder et system for tidlig varsling af risikoerkendelse og en

genopretningsmekanisme eller opretter sådanne mekanismer gennem samarbejdsaftaler med andre

erhvervsdrivende eller organisationer eller ved at lette klageadgang til en ekstern ekspert eller et

eksternt organ såsom en ombudsmand; sådanne mekanismer skal være baseret på FN�½s vejledende

principper om erhvervslivet og menneskerettigheder.

2. Det system, der er omhandlet i stk. 1, litra d), understøttes af dokumentation, der som minimum giver

følgende oplysninger:

a) en beskrivelse af råstoffet, herunder dets handelsnavn og type

b) navn og adresse på den leverandør, der leverede det råstof, der findes i batterierne, til den erhvervs-

drivende, der bringer de batterier, der indeholder det pågældende råstof, i omsætning

c) råstoffets oprindelsesland og markedstransaktionerne fra råstoffets udvinding til den umiddelbare

leverandør til den erhvervsdrivende, der bringer batteriet i omsætning

d) mængderne af råstoffet i det batteri, der bringes i omsætning, udtrykt i procent eller vægt

e) rapporter om tredjepartsverifikation, der er udstedt af et bemyndiget organ, og som vedrører de i

artikel 50, stk. 3, omhandlede leverandører

f) hvis de i litra e) omhandlede rapporter ikke er tilgængelige, og hvis råstoffet stammer fra konflikt-

ramte områder og højrisikoområder, yderligere oplysninger i overensstemmelse med de specifikke

anbefalinger for erhvervsdrivende i tidligere led, som fastsat i OECD�½s due diligence-retningslinjer

for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder, hvor

det er relevant, såsom oprindelsesminen, steder hvor råstoffet gives fast form, handles og forarbej-

des, og skatter, gebyrer og royalties afregnes.

Rapporter om tredjepartsverifikation som omhandlet i første afsnit, litra e), stilles af de i artikel 50, stk.

3, omhandlede leverandører til rådighed for aktørerne længere fremme i forsyningskæden.

Artikel 50

Risikostyringsforpligtelser

1. Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1:

a) identificerer og vurderer risikoen for negative påvirkninger i deres forsyningskæde forbundet med

de risikokategorier, der er anført i bilag X, punkt 2, som led i deres styringsplan, herunder på

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

246

grundlag af de oplysninger, der er givet i henhold til artikel 49, og alle andre relevante oplysninger,

der enten er offentligt tilgængelige eller tilvejebringes af interessenter, under henvisning til deres

due diligence-politik vedrørende batterier

b) udformer og implementerer en handlingsplan til at håndtere de identificerede risici for at forebygge,

afbøde eller på anden måde imødegå negative påvirkninger ved at:

i) rapportere resultaterne af deres risikovurdering til deres øverste ledelse, der er udpeget i overens-

stemmelse med artikel 49, stk. 1, litra c)

ii) vedtage risikostyringsforanstaltninger, der er i overensstemmelse med de internationalt anerken-

dte due diligence- instrumenter, der er anført i bilag X, punkt 4, under hensyntagen til deres

evne til at påvirke, og hvor det er nødvendigt, træffe foranstaltninger for at udøve pres på de

leverandører, herunder deres datterselskaber og underleverandører, som på den mest effektive

måde kan forebygge eller afbøde de identificerede risici

iii) udforme og gennemføre en risikostyringsplan, overvåge og spore resultaterne af indsatsen for at

afbøde risici, rapportere tilbage til deres øverste ledelse, der er udpeget i henhold til artikel 49,

stk. 1, litra c), og overveje at indstille eller afbryde samarbejdet med en leverandør eller deres

dattervirksomhed eller underleverandør efter fejlslagne afbødningsforsøg baseret på relevante

kontrakter og ordninger som omhandlet i artikel 49, stk. 1, litra e)

iv) foretage yderligere vurderinger af forhold og risikovurderinger vedrørende risici, som det er

nødvendigt at afbøde, eller efter en ændring af omstændighederne.

2. hvis en erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, foretager risikoafbødningsforanstaltnin-

ger og samtidig fortsætter handelen eller indstiller den midlertidigt, hører vedkommende leverandører

og de berørte interessenter, herunder lokale myndigheder og nationale statslige myndigheder, interna-

tionale organisationer og civilsamfundsorgani sationer samt berørte tredjeparter såsom lokalsamfund,

inden der fastlægges en handlingsplan for målbar risikoafbød ning i den i nærværende artikels stk. 1,

litra b), nr. iii), omhandlede risikostyringsplan.

3. Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, identificerer og vurderer sandsynligheden for

negative påvirk ninger i de risikokategorier, der er anført i bilag X, punkt 2, i deres forsyningskæ-

de. De pågældende erhvervsdrivende identificerer og vurderer risiciene i deres forsyningskæde som

led i deres egne risikostyringssystemer. Erhvervsdrivende udfører tredjepartsverifikation af deres

egne due diligence-kæder via et bemyndiget organ i overensstemmelse med artikel 51. Erhvervsdri-

vende kan anvende rapporter om tredjepartsverifikation, der er udstedt i henhold til artikel 51, stk.

2, af et sådant bemyndiget organ vedrørende de due diligence-politikker vedrørende batterier, der

gennemføres af leverandører i den pågældende kæde i overensstemmelse med dette kapitel. Erhvervs-

drivende kan også i relevant omfang anvende disse rapporter om tredjepartsverifikation til at vurdere

disse leverandørers diligence-praksis.

4. Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, rapporterer resultaterne af den i nærværende

artikels stk. 3 omhandlede risikovurdering til deres øverste ledelse, der er tildelt ansvar i overens-

stemmelse med artikel 49, stk. 1, litra c), og implementerer den i nærværende artikels stk. 1, litra b),

omhandlede handlingsplan.

Artikel 51

Tredjepartsverifikation af due diligence-politikker vedrørende batterier

1. Det bemyndigede organ udfører en tredjepartsverifikation. Denne tredjepartsverifikation skal:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

247

a) omfatte alle de aktiviteter, procedurer og systemer, som de erhvervsdrivende anvender for at opfylde

forpligtelserne til deres due diligence i overensstemmelse med artikel 49, 50 og 52

b) have til formål at fastslå, om den praksis for due diligence, der gennemføres af erhvervsdrivende,

som bringer batterier i omsætning, er i overensstemmelse med artikel 49, 50 og 52

c) hvis det er relevant, omfatte kontrol af virksomheder og indsamle oplysninger fra interessenter

d) for erhvervsdrivende, der bringer batterier i omsætning, udpege områder, hvor der kan foretages

forbedringer i forhold til deres praksis for due diligence

e) respektere auditprincipperne om uafhængighed, kompetence og ansvarlighed som fastsat i OECD�½s

due diligence- retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder

og højrisikoområder.

2. Det bemyndigede organ udsteder en verifikationsrapport, der optegner aktiviteterne i henhold til

denne artikels stk. 1 og resultaterne heraf. hvis due diligence-politikkerne vedrørende batterier i

artikel 48 opfylder forpligtelserne fastsat i artikel 49, 50 og 52, udsteder det bemyndigede organ en

afgørelse om godkendelse.

Artikel 52

Fremlæggelse af oplysninger om due diligence-politikker vedrørende batterier

1. Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, stiller efter anmodning verifikationsrapporten

eller den afgørelse om godkendelse, der er udstedt i henhold til artikel 51, auditrapporterne omhandlet

i artikel 48, stk. 2, og tilgængelig dokumentation for overholdelse af en due diligence-ordning, der

er anerkendt af Kommissionen i over ensstemmelse med artikel 53, til rådighed for medlemsstaternes

markedsovervågningsmyndigheder eller nationale myndigheder.

2. Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, stiller alle relevante oplysninger, som er indsam-

let og opbevaret i forbindelse med deres due diligence-politik vedrørende batterier, til rådighed for

deres direkte kunder længere fremme i forsyningskæden under behørig hensyntagen til forretnings-

hemmeligheder og andre konkurrencemæs sige faktorer.

3. Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, reviderer hvert år deres due diligence-politik

vedrørende batterier og offentliggør en rapport herom, bl.a. på internettet. Denne rapport skal på en

måde, der er let forståelig for slutbrugerne og klart identificerer de pågældende batterier, indeholde

data og oplysninger om de skridt, som den erhvervsdrivende har taget for at opfylde kravene i artikel

49 og 50, herunder konstateringer af betydelige negative påvirkninger i de risikokategorier, der er

anført i bilag X, punkt 2, og hvordan de er blevet håndteret, samt et resumé af de tredjepartsverifika-

tioner, der er foretaget i henhold til artikel 51, herunder navnet på det bemyndigede organ, under

behørig hensyntagen til forretningshemmeligheder og andre konkurrencemæssige faktorer. Rapporten

skal også, hvor det er relevant, dække adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsproces-

ser og adgang til klage og domstols prøvelse på miljøområdet i forbindelse med fremskaffelse og

forarbejdning af og handel med de råstoffer, der findes i batterier.

4. hvis den erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, kan påvise, at de i bilag X, punkt 1, op-

førte råstoffer, som forekommer i batteriet, udelukkende stammer fra genanvendte kilder, offentliggør

denne sine konklu sioner i en tilpas detaljeret form, under behørig hensyntagen til forretningshemme-

ligheder og andre konkurrencemæs sige faktorer.

Artikel 53

Anerkendelse af due diligence-ordninger

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

248

1. Regeringer, industrisammenslutninger og grupper af interesserede organisationer, der har udviklet og

fører tilsyn med due diligence-ordninger (»de ansvarlige for ordningen«), kan ansøge om at få deres

due diligence-ordning anerkendt af Kommissionen. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage

gennemførelsesretsakter om fastsættelse af de oplys ningskrav, som ansøgningen om anerkendelse

skal indeholde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgel sesproceduren i artikel 90,

stk. 3.

2. Finder Kommissionen på grundlag af den dokumentation og de oplysninger, der forelægges i henhold

til denne artikels stk. 1, at due diligence-ordningen omhandlet i nævnte stykke gør det muligt for

de erhvervsdrivende at opfylde kravene i artikel 48, 49, 50 og 52, vedtager den en gennemførelses-

retsakt om indrømmelse af ækvivalensanerkendelse af den pågældende ordning for så vidt angår

overholdelse af kravene i denne forordning. OECD�½s center for ansvarlig virksomhedsadfærd (Centre

for Responsible Business Conduct) høres inden vedtagelsen af denne gennemførelsesretsakt. Denne

gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

Når Kommissionen træffer afgørelse om anerkendelse af en due diligence-ordning, tager den hensyn til

den forskellig artede praksis i branchen, der er omfattet af nævnte ordning, og tager også hensyn til

den risikobaserede tilgang og metode, der som led i denne ordning anvendes til at identificere risici.

3. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 om fastsættelse af

de kriterier og den metode, hvorefter Kommissionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 2

afgør, om due diligence-ordninger sætter erhvervsdrivende i stand til at opfylde kravene i artikel 48,

49, 50 og 52. Kommissionen kontrollerer også, hvor det er relevant, regelmæssigt, at anerkendte

due diligence-ordninger fortsat opfylder de kriterier, der lå til grund for afgørelsen om at indrømme

ækvivalensanerkendelse i henhold til nærværende artikels stk. 2.

4. Den ansvarlige for en due diligence-ordning, der har opnået ækvivalensanerkendelse i henhold til

stk. 2, under retter straks Kommissionen om enhver ændring eller ajourføring af den pågældende

ordning. Kommissionen vurderer, om sådanne ændringer eller ajourføringer påvirker anerkendelsen

af den pågældende ordnings ækvivalens, og træffer de fornødne foranstaltninger.

5. Foreligger der dokumentation for gentagne eller væsentlige tilfælde, hvor erhvervsdrivende, der

gennemfører en ordning, der er anerkendt i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, ikke opfylder

kravene i artikel 48, 49, 50 og 52, undersøger Kommissionen i samråd med den ansvarlige for

den anerkendte due diligence-ordning, hvorvidt de pågældende tilfælde er et tegn på mangler ved

ordningen.

6. Konstaterer Kommissionen manglende overholdelse af kravene i denne forordnings artikel 48, 49, 50

og 52 eller mangler i en anerkendt due diligence-ordning, kan den give den ansvarlige for ordningen

en passende frist til at iværksætte afhjælpende tiltag.

7. Såfremt den ansvarlige for ordningen ikke foretager eller nægter at foretage de nødvendige korrige-

rende tiltag, og hvis Kommissionen har fastslået, at de mangler, der er omhandlet i denne artikels

stk. 6, gør det vanskeligere for den erhvervsdrivende omhandlet i artikel 48, stk. 1, der gennemfører

ordningen, at opfylde kravene i denne forordnings artikel 48, 49, 50 og 52, eller hvis gentagne

eller væsentlige tilfælde af manglende overensstemmelse hos erhvervs drivende, der gennemfører

en ordning, skyldes mangler ved ordningen, vedtager Kommissionen en gennemførelses retsakt om

tilbagetrækning af ækvivalensanerkendelsen af ordningen. Denne gennemførelsesretsakt vedtages

efter under søgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

249

8. Kommissionen opretter og ajourfører et register over anerkendte due diligence-ordninger. Dette

KAPITEL VIII

Håndtering af udtjente batterier

Artikel 54

Kompetent myndighed

1. Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder, som har ansvaret for forpligtelserne

efter dette kapitel, navnlig for at overvåge og verificere, at producenter og producentansvarsorganisa-

tioner opfylder deres forplig telser efter dette kapitel.

2. hver medlemsstat kan også udpege ét kontaktsted blandt de kompetente myndigheder, der er omhand-

let i stk. 1, med henblik på kommunikation med Kommissionen i henhold til stk. 4.

3. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser om den kompetente myndigheds eller de kom-

petente myndigheders organisation og drift, herunder de administrative og proceduremæssige regler

for:

a) registrering af producenter i henhold til artikel 55

b) godkendelse af producenter og producentansvarsorganisationer i henhold til artikel 58

c) tilsyn med gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar i henhold til

artikel 57

d) indsamling af data om batterier og udtjente batterier i henhold til artikel 75 og

e) tilgængeliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 76.

4. Senest den 18. november 2025 meddeler medlemsstaterne Kommissionen navne og adresser på de

kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1. Medlemsstaterne meddeler uden unødig

forsinkelse Kommissionen eventuelle ændringer af de kompetente myndigheders navne og adresser.

Artikel 55

Producentregister

1. Medlemsstaterne opretter et producentregister, som benyttes til at overvåge, at producenterne opfyl-

der kravene i dette kapitel.

2. Producenterne lader sig registrere i det register, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Med henblik

herpå indgiver de en ansøgning om registrering i hver medlemsstat, hvor de første gang gør et batteri

tilgængeligt på markedet.

Producenterne indgiver ansøgningen om registrering via et elektronisk databehandlingssystem som

omhandlet i stk. 9, litra a).

Producenterne gør kun batterier, herunder dem, der er indbygget i apparater, lette transportmidler eller

andre køretøjer, tilgængelige på en medlemsstats marked, hvis de eller, i tilfælde af bemyndigelse,

deres bemyndigede repræsentanter for det udvidede producentansvar er registreret i den pågældende

medlemsstat.

3. Ansøgningen om registrering skal indeholde følgende oplysninger:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

250

a) producentens navn og eventuelle mærkenavne, som producenten opererer under i medlemsstaten,

samt adresse, herunder postnummer og sted, gadenavn og -nummer, land, eventuelt telefonnummer,

web- og e-mailadresse, med angivelse af et centralt kontaktpunkt

b) producentens nationale identifikationskode, herunder producentens handelsregisternummer eller til-

svarende officielt registreringsnummer og det europæiske eller nationale skatteregistreringsnummer

c) den eller de kategorier af batterier, som producenten har til hensigt at gøre tilgængelige på markedet

for første gang på en medlemsstats område, dvs. bærbare batterier, industribatterier, batterier til lette

transportmidler, elkøretøjs batterier eller startbatterier og deres kemi

d) oplysninger om, hvordan producenten opfylder sine forpligtelser, jf. artikel 56, og kravene i hen-

holdsvis artikel 59, 60 og 61:

i) for bærbare batterier eller batterier til lette transportmidler opfyldes kravene i dette litra d) ved at

fremlægge:

– skriftlige oplysninger om de foranstaltninger, som producenten har truffet for at opfylde de forpligtel-

ser vedrørende producentansvar, der er fastsat i artikel 56, de foranstaltninger, der er truffet for at

opfylde forpligtelserne til særskilt indsamling, der er fastsat i artikel 59, stk. 1, eller artikel 60, stk. 1,

med hensyn til den mængde batterier, som producenten gør tilgængelig på markedet i medlemsstaten,

og det system, der er iværksat for at sikre, at de data, der rapporteres til de kompetente myndigheder,

er pålidelige

– hvis det er relevant, navn og kontaktoplysninger, herunder postnummer og sted, gadenavn og -num-

mer, land, telefonnummer, web- og e-mailadresse samt den nationale identifikationskode for den

producentansvarsorga nisation, som producenten har udpeget til at opfylde sine forpligtelser vedrøren-

de udvidet producentansvar i henhold til artikel 57, stk. 1 og 2, herunder handelsregisternummer

eller tilsvarende officielt registrerings nummer og producentansvarsorganisationens europæiske eller

nationale skatteregistreringsnummer, og den repræsenterede producents fuldmagt

ii) for startbatterier, industribatterier og elkøretøjsbatterier opfyldes kravene i dette litra d) ved at

fremlægge:

– skriftlige oplysninger om de foranstaltninger, som producenten har truffet for at opfylde de forpligtel-

ser vedrørende producentansvar, der er fastsat i artikel 56, de foranstaltninger, der er truffet for at

opfylde forpligtelserne til indsamling, der er fastsat i artikel 61, stk. 1, med hensyn til den mængde

batterier, som producenten gør tilgængelig på markedet i medlemsstaten, og på det system, der er

iværksat for at sikre, at de data, der rapporteres til de kompetente myndigheder, er pålidelige

– hvis det er relevant, navn og kontaktoplysninger, herunder postnummer og sted, gadenavn og -num-

mer, land, telefonnummer, web- og e-mailadresse samt den nationale identifikationskode for den

producentansvarsorga nisation, som producenten har udpeget til at opfylde sine forpligtelser vedrøren-

de udvidet producentansvar i henhold til artikel 57, stk. 1 og 2, herunder handelsregisternummer

eller tilsvarende officielt registrerings nummer og producentansvarsorganisationens europæiske eller

nationale skatteregistreringsnummer, og den repræsenterede producents fuldmagt.

e) en erklæring fra producenten eller, hvor det er relevant, den bemyndigede repræsentant for det

udvidede producent ansvar eller den producentansvarsorganisation, som er udpeget i henhold til

artikel 57, stk. 1, om, at de indgivne oplysninger er sandfærdige.

4. Uanset denne artikels stk. 3 skal de oplysninger, der er fastsat i nævnte stykkes litra d), angives enten

i ansøg ningen om registrering i henhold til denne artikels stk. 3 eller i ansøgningen om godkendelse

i henhold til artikel 58. En sådan ansøgning om godkendelse skal mindst indeholde oplysninger om

enten individuel eller kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

251

5. Medlemsstaterne kan om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger eller dokumenter for at

kunne anvende producentregistret på en effektiv måde.

6. hvis en producent har udpeget en producentansvarsorganisation i henhold til artikel 57, stk. 1, skal

forpligtelserne i henhold til nærværende artikel opfyldes af denne organisation med de fornødne

ændringer, medmindre andet er angivet af medlemsstaten.

7. Forpligtelserne i henhold til denne artikel kan opfyldes på producentens vegne af en bemyndiget

repræsentant for det udvidede producentansvar.

Hvis forpligtelserne i henhold til denne artikel opfyldes på producentens vegne af en bemyndiget

repræsentant for det udvidede producentansvar, som repræsenterer mere end én producent, anfører

denne bemyndigede repræsentant i tillæg til oplysningerne, der er påkrævet i henhold til stk. 3, navn

og kontaktoplysninger for hver af de repræsenterede producenter særskilt.

8. Medlemsstaterne kan beslutte, at registreringsproceduren i henhold til denne artikel og godkendelses-

proceduren i henhold til artikel 58 udgør en enkelt procedure, såfremt ansøgningen opfylder kravene i

nærværende artikels stk. 3-7.

9. Den kompetente myndighed:

a) stiller oplysninger om ansøgningsprocessen til rådighed på sit websted via et elektronisk databe-

handlingssystem

b) godkender registreringer og tildeler et registreringsnummer inden for en periode på højst 12 uger fra

det tidspunkt, hvor alle de oplysninger, der er påkrævet i henhold til stk. 2 og 3, er indgivet.

10. Den kompetente myndighed kan:

a) fastsætte nærmere bestemmelser med hensyn til registreringskravene og -proceduren uden at tilføje

væsentlige krav ud over de krav, der er fastsat i stk. 2 og 3

b) opkræve omkostningsbaserede og forholdsmæssige gebyrer af producenterne for behandlingen af

ansøgningerne omhandlet i stk. 2.

11. Den kompetente myndighed kan afvise at registrere en producent eller inddrage producentens

registrering, hvis de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, og den tilhørende dokumentation ikke

fremlægges eller ikke er tilstrækkelig, eller hvis producenten ikke længere opfylder kravene i stk. 3,

litra d).

Den kompetente myndighed trækker producentens registrering tilbage, hvis den er ophørt med at

eksistere.

12. Producenten eller, hvis det er relevant, den bemyndigede repræsentant for det udvidede producent-

ansvar eller den producentansvarsorganisation, som er udpeget på vegne af de producenter, den

repræsenterer, underretter uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed om enhver ændring i

oplysningerne i registreringen og om eventuelt endeligt ophør for så vidt angår tilgængeliggørelse på

markedet på medlemsstatens område af de batterier, der er omhandlet i registreringen.

13. hvis oplysningerne i producentregistret ikke er offentligt tilgængelige, sikrer medlemsstaterne, at

udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med

producenter, gives gratis adgang til oplysningerne i registret.

Artikel 56

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

252

Udvidet producentansvar

1. Producenter har udvidet producentansvar for batterier, som de første gang gør tilgængelige på mar-

kedet på en medlemsstats område. Sådanne producenter skal overholde kravene i artikel 8 og 8a i

direktiv 2008/98/EF og i dette kapitel.

2. En erhvervsdrivende, der for første gang gør et batteri tilgængeligt på markedet på en medlemsstats

område, som er gjort til genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring,

processer vedrørende formålsændring eller genfremstilling, anses med henblik på denne forordning

for at være producenten af et sådant batteri og har udvidet producentansvar.

3. En producent som defineret i artikel 3, nr. 47), litra d), udpeger en bemyndiget repræsentant for det

udvidede producentansvar i hver medlemsstat, hvori denne sælger batterier. En sådan udpegelse sker

ved skriftlig fuldmagt.

4. De finansielle bidrag, som producenten skal betale, dækker følgende omkostninger for de produkter,

som producenten gør tilgængelige på markedet i den pågældende medlemsstat:

a) omkostningerne ved særskilt indsamling af udtjente batterier og efterfølgende transport og behand-

ling, idet der tages hensyn til eventuelle indtægter fra forberedelse til genbrug eller forberedelse til

formålsændring eller fra værdien af sekundære råstoffer, der er nyttiggjort fra genanvendte udtjente

batterier

b) omkostninger ved en undersøgelse af sammensætningen af indsamlet blandet kommunalt affald i

henhold til artikel 69, stk. 5

c) omkostninger ved levering af oplysninger om forebyggelse og håndtering af udtjente batterier i

henhold til artikel 74

d) omkostninger ved indsamling og rapportering af data til de kompetente myndigheder i henhold til

artikel 75.

5. I tilfælde af tilgængeliggørelse af batterier, der har været genstand for forberedelse til genbrug,

forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, kan både producenterne af de

oprindelige batterier og producen terne af de batterier, der bringes i omsætning efter at være gjort

til genstand for disse processer, oprette og tilpasse en omkostningsdelingsmekanisme baseret på den

faktiske fordeling af omkostninger mellem de forskellige producenter for de omkostninger, der er

omhandlet i stk. 4, litra a), c) og d).

Hvis et batteri omhandlet i stk. 2 er omfattet af mere end ét udvidet producentansvar, bærer den første

producent, der gør det pågældende batteri tilgængeligt på markedet, ikke yderligere omkostninger

som følge af en sådan omkostnings delingsmekanisme.

Kommissionen fremmer udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne vedrø-

rende sådanne omkostningsdelingsmekanismer.

Artikel 57

Producentansvarsorganisation

1. Producenterne kan udpege en producentansvarsorganisation, der er godkendt i henhold til artikel 58,

til at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på deres vegne. Medlemsstaterne

kan vedtage foranstaltninger, der gør det obligatorisk at udpege en producentansvarsorganisation. Så-

danne foranstaltninger skal begrundes på grundlag af de specifikke karakteristika for en given katego-

ri af batterier, der bringes i omsætning, og relaterede affaldshåndterings karakteristika.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

253

2. hvis forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar opfyldes kollektivt, sikrer producentansvars-

organisationerne ligebehandling af producenter uanset deres oprindelse eller størrelse, uden at der

lægges en uforholdsmæssig stor byrde på producenter, herunder små og mellemstore virksomheder,

der fremstiller batterier i små mængder. De sikrer også, at de finansielle bidrag, som de modtager fra

producenterne:

a) opdeles i overensstemmelse med artikel 8a, stk. 4, litra b), i direktiv 2008/98/EF og som minimum

efter batterika tegori og batterikemi, hvis det er relevant, under hensyntagen til genopladelighe-

den, niveauet af genanvendt indhold ved fremstillingen af batterier og uanset, om batterierne

var genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller

genfremstilling, og deres CO

-fodaftryk, og

b) justeres for at tage højde for producentansvarsorganisationernes eventuelle indtægter fra forberedel-

se til genbrug eller forberedelse til formålsændring eller fra værdien af salg af sekundære råstoffer,

der er nyttiggjort fra genanvendte udtjente batterier.

3. hvis flere producentansvarsorganisationer er godkendt til at opfylde forpligtelserne vedrørende ud-

videt producentansvar på producenters vegne i en medlemsstat, sikrer de, at de i artikel 59, stk.

1, artikel 60, stk. 1, og artikel 61, stk. 1, omhandlede aktiviteter dækker hele medlemsstatens områ-

de. Medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed eller en uafhængig tredjepart til at sikre, at

producentansvarsorganisationerne opfylder deres forpligtelser på en koordineret måde.

4. Producentansvarsorganisationerne sikrer fortroligheden af data i deres besiddelse for så vidt angår

fortrolige oplysninger eller oplysninger, der direkte kan henføres til individuelle producenter eller

deres bemyndigede repræsen tanter for det udvidede producentansvar.

5. I tillæg til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 3, litra e), i direktiv 2008/98/EF, offent-

liggør producentansvarsorganisationerne på deres websteder mindst én gang om året med forbehold

af forretnings- og fabriks hemmeligheder oplysninger om andelen af særskilt indsamling af udtjente

batterier, den opnåede genanvendelseseffek tivitet og de opnåede niveauer af materialenyttiggørelse

af de producenter, som har udpeget producentansvarsorgani sationen.

6. I tillæg til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, offentliggør producentansvarsorganisationerne

oplysninger om udvælgelsesproceduren for de affaldshåndteringsvirksomheder, der er udvalgt i over-

ensstemmelse med stk. 8.

7. hvis det er nødvendigt for at undgå forvridning af det indre marked, tillægges Kommissionen beføjel-

se til at vedtage en gennemførelsesretsakt om fastlæggelse af kriterierne for anvendelse af denne

artikels stk. 2, litra a). Denne gennemførelsesretsakt må ikke vedrøre den præcise fastsættelse af

bidragenes størrelse og vedtages efter undersøgelses proceduren i artikel 90, stk. 3.

8. Affaldshåndteringsvirksomheder underkastes en ikkeforskelsbehandlende udvælgelsesprocedure fore-

taget af producenter eller producentansvarsorganisationer, der er baseret på gennemsigtige tildelings-

kriterier, og som ikke pålægger små og mellemstore virksomheder en uforholdsmæssig stor byrde.

Artikel 58

Godkendelse af opfyldelsen af det udvidede producentansvar

1. I tilfælde af individuel opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar ansøger en

producent og i tilfælde af kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar

ansøger udpegede producent ansvarsorganisationer om godkendelse af opfyldelsen af det udvidede

producentansvar fra den kompetente myndighed.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

254

2. Der gives kun godkendelse, hvis følgende kan påvises:

a) kravene i artikel 8a, stk. 3, litra a)-d), i direktiv 2008/98/EF er opfyldt, og de foranstaltninger, der

er truffet af producentansvarsorganisationen, er tilstrækkelige til at opfylde de forpligtelser, der er

fastsat i dette kapitel, med hensyn til mængden af batterier, der første gang gøres tilgængelige på

markedet på en medlemsstats område af den eller de producenter, på hvis vegne producentansvars-

organisationen handler, og

b) kravene i artikel 59, stk. 1 og 2, eller kravene i artikel 60, stk. 1, 2 og 4, er opfyldt, og alle de

fornødne ordninger for at gøre det muligt som minimum at nå og varigt opretholde det indsamlings-

mål, der er omhandlet i henholdsvis artikel 59, stk. 3, og artikel 60, stk. 3, er blevet etableret.

3. Medlemsstaterne medtager i deres foranstaltninger om fastsættelse af de administrative og procedu-

remæssige regler, der er omhandlet i artikel 54, stk. 3, litra b), de nærmere bestemmelser om

godkendelsesproceduren, som kan være forskellige alt efter om den vedrører individuel eller kollektiv

opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, og proceduren for kontrol af produ-

centers eller producentansvarsorganisationers overholdelse, herunder de oplysninger, som producen-

terne eller producentansvarsorganisationerne skal give til dette formål. Godken delsesproceduren

skal omfatte krav om verifikation af de ordninger, der er indført med henblik på at sikre overens

stemmelse med kravene i artikel 59, stk. 1 og 2, og i artikel 60, stk. 1, 2 og 4, samt tidsplanen for

verifikationen, som ikke må overstige 12 uger fra indgivelsen af en fuldstændig ansøgning. Verifika-

tionen kan foretages af en uafhængig ekspert, som udsteder en verifikationsrapport om resultatet af

verifikationen.

4. Producenten eller producentansvarsorganisationerne underretter uden unødig forsinkelse den kompe-

tente myndighed om enhver ændring i oplysningerne i godkendelsen, om enhver ændring, som

vedrører betingelserne for godkendelsen, og om endeligt ophør af aktiviteterne.

5. Mekanismen for egenkontrol i artikel 8a, stk. 3, litra d), i direktiv 2008/98/EF, anvendes regelmæssigt

og mindst hvert tredje år og efter anmodning fra den kompetente myndighed for at kontrollere, at be-

stemmelserne i nævnte litra overholdes, og at betingelserne for godkendelse som omhandlet i nærvæ-

rende artikels stk. 2 fortsat er opfyldt. Producenten eller producentansvarsorganisationen forelægger

efter anmodning egenkontrolrapporten og om nødvendigt et udkast til en plan for korrigerende tiltag

for den kompetente myndighed. Uden at det berører kompetencerne i henhold til nærværende artikels

stk. 6, kan den kompetente myndighed meddele bemærkninger til mekanismen for egenkontrol og

til udkastet til plan for korrigerende tiltag og meddeler eventuelle bemærkninger til producenten

eller producentansvarsorganisationen. Producenten eller producentansvarsorganisationen udarbejder

og gennemfører planen for korrigerende tiltag på grundlag af disse bemærkninger.

6. Den kompetente myndighed kan beslutte at tilbagekalde godkendelsen, hvis indsamlingsmålene

fastsat i artikel 59, stk. 3, eller artikel 60, stk. 3, ikke opfyldes, eller hvis producenten eller

producentansvarsorganisationen ikke længere opfylder kravene med hensyn til tilrettelæggelsen af

indsamlingen og behandlingen af udtjente batterier eller ikke foretager den fornødne rapportering

til den kompetente myndighed eller ikke underretter den om enhver ændring i betingelserne for

godkendelsen eller er ophørt med sine aktiviteter.

7. I tilfælde af individuel opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar stiller en

producent, og i tilfælde af kollektiv opfyldelse af udvidet producentansvar stiller udpegede produ-

centansvarsorganisationer, en garanti, der skal dække omkostningerne i forbindelse med affaldshånd-

teringsaktiviteter, som producenten eller producentansvars organisationen skal betale i tilfælde af

manglende overholdelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, herunder i tilfælde

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

255

af endeligt ophør af deres aktiviteter eller insolvens. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere krav

vedrørende en sådan garanti. hvis der er tale om en statsdrevet producentansvarsorganisation, kan

en sådan garanti stilles på en anden måde end af organisationen selv og kan have form af en

offentlig fond, der finansieres af producen ternes gebyrer, og for hvilken den medlemsstat, der driver

organisationen, hæfter solidarisk.

Artikel 59

Indsamling af udtjente bærbare batterier

1. Producenter af bærbare batterier eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel

57, stk. 1, sikrer, at alle udtjente bærbare batterier, uanset deres karakter, kemiske sammensætning,

tilstand, mærke eller oprindelse, indsamles separat på den medlemsstats område, hvor de første gang

gør bærbare batterier tilgængelige på markedet. Med henblik herpå:

a) etablerer de et system til tilbagetagning og indsamling af udtjente bærbare batterier

b) tilbyder de gratis indsamling af udtjente bærbare batterier til de enheder, der er omhandlet i stk. 2,

litra a), og sørger for indsamling af udtjente bærbare batterier fra alle enheder, der har gjort brug af

dette tilbud (»tilsluttede indsam lingssteder for bærbare batterier«)

c) sørger de for de nødvendige praktiske ordninger for indsamling og transport af udtjente bærbare

batterier, herunder gratis levering af egnede indsamlings- og transportcontainere, der opfylder

kravene i Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2008/68/EF

(46)

, til de tilsluttede indsamlingssteder

for bærbare batterier

d) indsamler de gratis de udtjente bærbare batterier, der indsamles af de tilsluttede indsamlingssteder,

med en hyppig hed, der står i forhold til det dækkede område og mængden og farligheden af

de udtjente bærbare batterier, der sædvanligvis indsamles via de tilsluttede indsamlingssteder for

bærbare batterier

e) indsamler de gratis de udtjente bærbare batterier, der fjernes fra affald af elektrisk og elektronisk

udstyr, med en hyppighed, der står i forhold til mængden og farligheden af de udtjente bærbare

batterier

f) sikrer de, at de udtjente bærbare batterier, der indsamles fra de tilsluttede indsamlingssteder for

bærbare batterier og fjernes fra affald af elektrisk og elektronisk udstyr, efterfølgende behandles på

et godkendt anlæg af en affaldshånd teringsvirksomhed i henhold til artikel 70.

2. Producenter af bærbare batterier eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57,

stk. 1, sikrer, at systemet til tilbagetagning og indsamling af udtjente bærbare batterier:

a) består af indsamlingssteder, som de har etableret i samarbejde med en eller flere af følgende:

i) distributører i henhold til artikel 62

ii) anlæg til behandling af udrangerede køretøjer omfattet af direktiv 2000/53/EF

iii) offentlige myndigheder eller tredjeparter, der udfører affaldshåndtering på deres vegne, i hen-

hold til artikel 66

iv) frivillige indsamlingssteder i henhold til artikel 67

v) anlæg til behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, der er omfattet af direktiv

2012/19/EU, og

b) dækker hele medlemsstatens område under hensyntagen til befolkningens størrelse og tæthed,

den forventede mængde udtjente bærbare batterier samt tilgængeligheden for og nærheden til

slutbrugerne og ikke er begrænset til områder, hvor indsamlingen og den efterfølgende håndtering

af udtjente bærbare batterier er rentabel.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

256

3. Producenter af bærbare batterier eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold

til artikel 57, stk. 1, skal nå og varigt opretholde mindst følgende indsamlingsmål for udtjente

bærbare batterier:

a) 45 % senest den 31. december 2023

b) 63 % senest den 31. december 2027

c) 73 % senest den 31. december 2030.

Producenter eller, hvis de er udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, producentansvarsorganisationer

beregner indsam lingsprocenten omhandlet i nærværende stykke i overensstemmelse med bilag XI.

4. Slutbrugerne skal kunne bortskaffe udtjente bærbare batterier på de indsamlingssteder, der er om-

handlet i stk. 2, litra a), og må ikke betale for eller være forpligtet til at købe et nyt batteri eller til at

have købt det bærbare batteri fra de producenter, der har oprettet indsamlingsstederne.

5. Indsamlingssteder, der er etableret i henhold til stk. 2, litra a), nr. i), iii) og iv), er ikke omfattet af

kravene til registrering og tilladelse i direktiv 2008/98/EF.

6. Medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger med henblik på at kræve, at de indsamlingssteder, der

er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra a), kun må indsamle udtjente bærbare batterier, hvis de

har indgået en kontrakt med producenterne eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til

artikel 57, stk. 1.

7. I lyset af den forventede markedsudvikling og forlængelsen af den forventede levetid for genoplade-

lige bærbare batterier og for bedre at kunne konstatere den faktiske mængde af udtjente bærbare

batterier, der kan indsamles, tillægges Kommissionen beføjelser til senest den 18. august 2027 at

vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 for at ændre metoden til beregning af indsam-

lingsprocenten for udtjente bærbare batterier, jf. bilag XI, og ændre indsamlingsmålet i nærværende

artikels stk. 3 for at tilpasse dette indsamlingsmål til den nye metode, idet der opret holdes tilsvarende

ambitionsniveau og tidsplaner.

Artikel 60

Indsamling af udtjente batterier til lette transportmidler

1. Producenter af batterier til lette transportmidler eller producentansvarsorganisationer udpeget i hen-

hold til arti kel 57, stk. 1, sikrer, at alle udtjente batterier til lette transportmidler, uanset deres karak-

ter, kemiske sammensætning, tilstand, mærke eller oprindelse, indsamles separat på den medlemsstats

område, hvor de første gang gør batterier tilgængelige på markedet. Med henblik herpå:

a) etablerer de et system til tilbagetagning og indsamling af udtjente bærbare batterier

b) tilbyder de gratis indsamling af udtjente batterier til lette transportmidler til de enheder, der er

omhandlet i stk. 2, litra a), og sørger for indsamling af udtjente batterier til lette transportmidler fra

alle enheder, der har gjort brug af dette tilbud (»tilsluttede indsamlingssteder for batterier til lette

transportmidler«)

c) sørger de for de nødvendige praktiske ordninger for indsamling og transport af udtjente batterier

til lette trans portmidler, herunder gratis levering af egnede indsamlings- og transportcontainere,

der opfylder kravene i direktiv 2008/68/EF, til de tilsluttede indsamlingssteder for batterier til lette

transportmidler

d) indsamler de gratis de udtjente batterier til lette transportmidler, der indsamles af de tilsluttede

indsamlingssteder for batterier til lette transportmidler, med en hyppighed, der står i forhold til det

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

257

dækkede område og mængden og farligheden af de udtjente batterier til lette transportmidler, der

sædvanligvis indsamles på disse indsamlingssteder

e) indsamler de gratis de udtjente batterier til lette transportmidler, der fjernes fra affald af elektrisk og

elektronisk udstyr, med en hyppighed, der står i forhold til mængden og farligheden af de udtjente

batterier til lette trans portmidler

f) sikrer de, at de udtjente batterier til lette transportmidler, der indsamles fra de tilsluttede indsam-

lingssteder for batterier til lette transportmidler og fjernes fra affald af elektrisk og elektronisk

udstyr, efterfølgende behandles på et godkendt anlæg af en affaldshåndteringsvirksomhed i henhold

til artikel 70.

2. Producenter af batterier til lette transportmidler eller producentansvarsorganisationer udpeget i hen-

hold til arti kel 57, stk. 1, sikrer, at tilbagetagnings- og indsamlingssystemet til udtjente batterier til

lette transportmidler:

a) består af indsamlingssteder, som de har etableret i samarbejde med en eller flere af følgende:

i) distributører i henhold til artikel 62

ii) anlæg til behandling af udrangerede køretøjer, der er omfattet af direktiv 2000/53/EF

iii) offentlige myndigheder eller tredjeparter, der udfører affaldshåndtering på deres vegne, i hen-

hold til artikel 66

iv) frivillige indsamlingssteder i henhold til artikel 67

v) anlæg til behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, der er omfattet af direktiv

2012/19/EU, og

b) dækker hele medlemsstatens område under hensyntagen til befolkningens størrelse og tæthed,

den forventede mængde udtjente batterier til lette transportmidler samt tilgængeligheden for og

nærheden til slutbrugerne og ikke er begrænset til områder, hvor indsamlingen og den efterfølgende

håndtering af udtjente batterier til lette trans portmidler er rentabel.

3. Producenter af batterier til lette transportmidler eller producentansvarsorganisationer udpeget i hen-

hold til artikel 57, stk. 1, skal som minimum opfylde og varigt opretholde følgende indsamlingsmål

for udtjente batterier til lette transportmidler:

a) 51 % senest den 31. december 2028

b) 61 % senest den 31. december 2031.

Producenter af batterier til lette transportmidler eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold

til artikel 57, stk. 1, beregner indsamlingsprocenten omhandlet i nærværende stykke i overensstem-

melse med bilag XI.

4. Producenter af batterier til lette transportmidler eller producentansvarsorganisationer udpeget i hen-

hold til arti kel 57, stk. 1:

a) etablerer de indsamlingssteder, der er omhandlet i stk. 2, litra a), med egnet indsamlingsinfrastruktur

til særskilt indsamling af udtjente batterier til lette transportmidler, som opfylder de gældende

sikkerhedskrav, og dækker de nødvendige omkostninger i forbindelse med disse indsamlingssteders

tilbagetagningsaktiviteter; beholderne til indsamling og midlertidig oplagring af sådanne udtjente

batterier på indsamlingsstederne skal være hensigtsmæssige i betragtning af mængden og farlighe-

den af de udtjente batterier til lette transportmidler, som forventes at blive indsamlet gennem disse

indsamlingssteder

b) indsamler udtjente batterier til lette transportmidler fra de indsamlingssteder, der er omhandlet i stk.

2, litra a), med en hyppighed, der er forholdsmæssig i forhold til den særskilte indsamlingsinfra-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

258

strukturs oplagringskapacitet og mængden og farligheden af de udtjente batterier, der sædvanligvis

indsamles via disse indsamlingssteder, og

c) sørger for, at udtjente batterier til lette transportmidler, der indsamles fra de indsamlingssteder, der

er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra a), leveres til godkendte behandlingsanlæg i henhold til

artikel 70 og 73.

5. Slutbrugerne skal kunne bortskaffe udtjente batterier til lette transportmidler på de indsamlingssteder,

der er omhandlet i stk. 2, litra a), og må ikke betale for eller være forpligtet til at købe et nyt

batteri til lette transportmidler eller til at have købt batteriet fra de producenter, der har oprettet

indsamlingsstederne.

6. Indsamlingssteder, der er etableret i henhold til stk. 2, litra a), nr. i), iii) og iv), er ikke omfattet af

kravene til registrering og tilladelse i direktiv 2008/98/EF.

7. Medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger med henblik på at kræve, at de indsamlingssteder, der

er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra a), kun må indsamle udtjente batterier til lette transportmid-

ler, hvis de har indgået en kontrakt med producenterne eller producentansvarsorganisationer udpeget i

henhold til artikel 57, stk. 1.

8. I lyset af den forventede markedsudvikling og forlængelsen af den forventede levetid for batterier

til lette trans portmidler og for bedre at kunne konstatere den faktiske mængde af udtjente batterier

til lette transportmidler, der kan indsamles, tillægges Kommissionen beføjelser til senest den 18.

august 2027 at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 for at ændre metoden til beregning

af indsamlingsprocenten for udtjente batterier til lette transportmidler, jf. bilag XI, og ændre indsam-

lingsmålet i stk. 3 for at tilpasse indsamlingsmålet til den nye metode, idet der opretholdes tilsvarende

ambitionsniveau og tidsplaner.

Artikel 61

Indsamling af udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier

1. Producenterne af startbatterier, industribatterier og elkøretøjsbatterier eller producentansvarsorganisa-

tioner udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, tilbagetager gratis og uden forpligtelse for slutbruge-

ren til at købe et nyt batteri eller til at have købt batteriet hos dem og sikrer, at alle udtjente

startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjs batterier uanset deres karakter, kemisk

sammensætning, tilstand, mærke eller oprindelse af den pågældende kategori, som de første gang

har gjort tilgængelige på markedet på den pågældende medlemsstats område, indsamles separat. Med

henblik herpå accepterer de at tilbagetage udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente

elkøretøjsbatterier fra slutbrugere eller fra tilbagetagnings- og indsamlingssystemer, som omfatter

indsamlingssteder, som de har etableret i samarbejde med:

a) distributører af startbatterier, industribatterier og elkøretøjsbatterier i henhold til artikel 62, stk. 1

b) erhvervsdrivende, der udfører genfremstilling eller formålsændring af startbatterier, industribatterier

og elkøretøjs batterier

c) anlæg til behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer i henhold

til artikel 65 med hensyn til udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjs-

batterier, der følger af deres aktiviteter

d) offentlige myndigheder eller tredjeparter, der udfører affaldshåndtering på deres vegne, i henhold til

artikel 66.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

259

Medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger med henblik på at kræve, at de enheder, der er omhand-

let i første afsnit, litra a)-d), kun må indsamle udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og

udtjente elkøretøjsbatterier, hvis de har indgået en kontrakt med producenterne eller producentan-

svarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1.

Hvis udtjente industribatterier kræver forudgående demontering hos private, ikkeerhvervsmæssige

brugere, må producen tens forpligtelse til at tilbagetage disse udtjente batterier ikke medføre, at

omkostningerne i forbindelse med demontering og indsamling af disse udtjente batterier afholdes af

disse brugere.

2. De tilbagetagningsordninger, der er indført i henhold til stk. 1, skal dække hele medlemsstatens

område under hensyntagen til befolkningens størrelse og tæthed, den forventede mængde udtjente

startbatterier, udtjente industribat terier og udtjente elkøretøjsbatterier samt tilgængeligheden for og

nærheden til slutbrugerne og må ikke være begrænset til områder, hvor indsamlingen og den efterføl-

gende håndtering af udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier er

rentabel.

3. Producenter af startbatterier, industribatterier og elkøretøjsbatterier eller producentansvarsorganisatio-

ner udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1:

a) udstyrer de tilbagetagnings- og indsamlingssystemer, der er omhandlet i stk. 1, med egnet ind-

samlingsinfrastruktur til særskilt indsamling af udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og

udtjente elkøretøjsbatterier, som opfylder de gældende sikkerhedskrav, og dækker de nødvendige

omkostninger i forbindelse med disse tilbagetagnings- og indsamlingssystemers tilbagetagningsak-

tiviteter. beholderne til indsamling og midlertidig oplagring af sådanne udtjente batterier i tilba-

getagnings- og indsamlingssystemerne skal være hensigtsmæssige i betragtning af mængden og

farligheden de udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier, som

forventes at blive indsamlet gennem disse indsamlingssteder

b) indsamler udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier fra de tilba-

getagnings- og indsamlingssystemer, der er omhandlet i stk. 1, med en hyppighed, der står i forhold

til den særskilte indsamlings infrastrukturs oplagringskapacitet og mængden og farligheden af de

udtjente batterier, der sædvanligvis indsamles via disse tilbagetagnings- og indsamlingssystemer, og

c) sørger for, at udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier, der

indsamles fra slut brugere og tilbagetagnings- og indsamlingssystemerne omhandlet i denne artikels

stk. 1, leveres til godkendte behandlingsanlæg i henhold til artikel 70 og 73.

4. De enheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a)-d), kan aflevere indsamlede udtjente

startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier til affaldshåndteringsvirksom-

heder, der er udvalgt i overens stemmelse med artikel 57, stk. 8, med henblik på behandling i henhold

til artikel 70. I sådanne tilfælde anses producen ternes forpligtelse i henhold til nærværende artikels

stk. 3, litra c), for opfyldt.

Artikel 62

Distributørens forpligtelser

1. Distributørerne tilbagetager udtjente batterier fra slutbrugeren gratis og uden at indføre en forpligtelse

for slut brugeren til at købe eller til at have købt et nyt batteri uanset batteriernes kemiske sammen-

sætning, mærke eller oprindelse på følgende måde:

a) for udtjente bærbare batterier, på eller i umiddelbar nærhed af distributørens detailsalgssted

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

260

b) for udtjente batterier til lette transportmidler, udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og

udtjente elkøretøjs batterier, på eller i umiddelbar nærhed af distributørens detailsalgssted.

2. Tilbagetagningsforpligtelsen i stk. 1:

a) finder ikke anvendelse på affaldsprodukter, der indeholder batterier

b) er begrænset til de kategorier af udtjente batterier, som distributøren har eller havde som batterier i

sit sortiment, og, for udtjente bærbare batterier, til den mængde, som ikkeerhvervsmæssige slutbru-

gere sædvanligvis bortskaffer.

3. Distributørerne afleverer udtjente batterier, som de har taget tilbage, til de producenter eller produ-

centansvars organisationer, som er ansvarlige for at sikre indsamlingen af disse udtjente batterier i

henhold til henholdsvis artikel 59, 60 og 61, eller til en affaldshåndteringsvirksomhed, der er udvalgt

i overensstemmelse med artikel 57, stk. 8, med henblik på behandling i overensstemmelse med artikel

70.

4. Forpligtelserne i henhold til denne artikel finder tilsvarende anvendelse på distributører, der leverer

batterier til slutbrugerne efter aftaler om fjernsalg. Disse distributører sørger for et tilstrækkeligt antal

indsamlingssteder, som dækker hele medlemsstatens område, og som tager hensyn til befolkningens

størrelse og tæthed, den forventede mængde af henholdsvis udtjente bærbare batterier, udtjente

batterier til lette transportmidler, udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøre-

tøjsbatterier, samt tilgængeligheden for og nærheden til slutbrugerne, til at slutbrugerne kan returnere

batterier.

5. I tilfælde af salg med levering tilbyder distributørerne gratis at tage udtjente bærbare batterier,

udtjente batterier til lette transportmidler, udtjente industribatterier, udtjente startbatterier og udtjente

elkøretøjsbatterier tilbage på slut brugerens leveringssted eller på et lokalt indsamlingssted. Slutbru-

geren oplyses ved bestilling af et batteri om ordnin gerne for tilbagetagning af et udtjent batteri.

6. Med henblik på overholdelse af artikel 30, stk. 1, litra d) og e), i forordning (EU) 2022/2065 indhen-

ter udbydere af onlineplatforme, der er omfattet af anvendelsesområdet for kapitel III, afdeling 4, i

nævnte forordning, som giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med producenter,

følgende oplysninger fra producenter, der udbyder batterier, herunder batterier, der er indbygget i

apparater, lette transportmidler eller andre køretøjer, til forbrugere i Unionen:

a) oplysninger vedrørende det producentregister, der er omhandlet i artikel 55, og producentens

registreringsnummer eller -numre i dette register

b) en selvcertificering fra producenten, der forpligter sig til kun at udbyde batterier, herunder batterier,

der er indbygget i apparater, lette transportmidler eller andre køretøjer, for hvilke de krav om

udvidet producentansvar, der er omhandlet i artikel 56, stk. 1, 2, 3 og 4, artikel 57, stk. 1, og artikel

58, stk. 1, 2 og 7, er opfyldt.

Artikel 63

Returpantordninger for batterier

Senest den 31. december 2027 vurderer Kommissionen gennemførligheden af og de potentielle for-

dele ved at etablere returpantordninger for batterier, navnlig for bærbare batterier til almindelig

anvendelse. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og

for Rådet og overvejer at træffe de fornødne foranstaltninger, herunder vedtagelsen af lovgivnings-

forslag.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

261

Artikel 64

Slutbrugernes forpligtelser

1. Slutbrugerne bortskaffer udtjente batterier særskilt fra andre affaldsstrømme, herunder fra blandet

kommunalt affald.

2. Slutbrugerne bortskaffer udtjente batterier på udpegede særskilte indsamlingssteder, der er oprettet

som led i eller i overensstemmelse med de specifikke ordninger, der er etableret sammen med

producenten eller en producentansvars organisation, jf. artikel 59, 60 og 61.

Artikel 65

Forpligtelser for operatører af behandlingsanlæg

1. Operatører af behandlingsanlæg, som er omfattet af direktiv 2000/53/EF eller 2012/19/EU, afleverer

udtjente batterier, der stammer fra behandling af udrangerede køretøjer eller affald af elektrisk og

elektronisk udstyr, til producenter af den relevant kategori af batterier eller producentansvarsorganisa-

tioner udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, eller til affaldshåndteringsvirksomheder, der er udvalgt i

overensstemmelse med artikel 57, stk. 8, med henblik på behandling i henhold til artikel 70.

2. Operatører af behandlingsanlæg som omhandlet i stk. 1 fører optegnelser over nævnte afleverings-

transaktioner.

Artikel 66

Offentlige affaldshåndteringsmyndigheders deltagelse

1. Udtjente batterier fra private, ikkeerhvervsmæssige slutbrugere kan bortskaffes på særskilte indsam-

lingssteder, der er etableret af offentlige affaldshåndteringsmyndigheder.

2. Offentlige affaldshåndteringsmyndigheder sikrer, at indsamlede udtjente batterier behandles i over-

ensstemmelse med artikel 70, enten ved:

a) at overdrage dem til producenter af den relevante kategori af batterier eller til producentansvarsorga-

nisationer, hvis udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, eller til affaldshåndteringsvirksomheder, der

er udvalgt i overensstemmelse med artikel 57, stk. 8, eller

b) selv at behandle de indsamlede udtjente batterier i overensstemmelse med artikel 68, stk. 2.

Artikel 67

Frivillige indsamlingssteders deltagelse

1. Frivillige indsamlingssteder for udtjente bærbare batterier afleverer indsamlede udtjente bærbare

batterier til producenterne af bærbare batterierne eller til tredjeparter, der handler på deres vegne,

herunder producentansvars organisationer, eller til affaldshåndteringsvirksomheder, der er udvalgt

i overensstemmelse med artikel 57, stk. 8, med henblik på behandling i overensstemmelse med

kravene i artikel 70.

2. Frivillige indsamlingssteder for udtjente batterier til lette transportmidler afleverer indsamlede ud-

tjente batterier til lette transportmidler til producenterne af batterier til lette transportmidler eller

til tredjeparter, der handler på deres vegne, herunder producentansvarsorganisationer, eller til affalds-

håndteringsvirksomheder, der er udvalgt i overensstem melse med artikel 57, stk. 8, med henblik på

behandling i overensstemmelse med kravene i artikel 70.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

262

Artikel 68

Begrænsninger vedrørende aflevering af udtjente bærbare batterier og udtjente batterier til lette

transportmidler

1. Medlemsstaterne kan begrænse muligheden for, at distributører, operatører af affaldsbehandlingsan-

læg som omhandlet i artikel 65, offentlige affaldshåndteringsmyndigheder som omhandlet i artikel

66 og frivillige indsamlings steder som omhandlet i artikel 67 kan aflevere indsamlede udtjente

bærbare batterier og udtjente batterier til lette transportmidler enten til producenter eller producentan-

svarsorganisationer eller til en affaldshåndteringsvirksomhed med henblik på at udføre behandling

i overensstemmelse med artikel 70. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne begræns ninger ikke har en

negativ påvirkning af indsamlings- og genanvendelsessystemerne.

2. Medlemsstaterne kan også vedtage foranstaltninger, der giver offentlige affaldshåndteringsmyndighe-

der som omhandlet i artikel 66 mulighed for selv at udføre behandling i overensstemmelse med

artikel 70.

Artikel 69

Medlemsstaternes forpligtelser vedrørende indsamlingsmål for udtjente bærbare batterier og ud-

tjente batterier til lette transportmidler

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at producenterne eller producentansvars-

organisatio nerne udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, opfylder de indsamlingsmål, der er fastsat

i artikel 59, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og c), for så vidt angår udtjente bærbare batterier, og

fastsat i artikel 60, stk. 3, første afsnit, litra a) og b), for så vidt angår udtjente batterier til lette

transportmidler.

2. Medlemsstaterne overvåger regelmæssigt, mindst en gang om året, navnlig de indsamlingsprocenter,

producenterne eller producentansvarsorganisationerne udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, har

opnået, med henblik på at kontrol lere, at de har truffet passende foranstaltninger til at opfylde de

indsamlingsmål, der er fastsat i artikel 59, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og c), for så vidt angår

udtjente bærbare batterier, og fastsat i artikel 60, stk. 3, første afsnit, litra a) og b), for så vidt angår

udtjente batterier til lette transportmidler. Denne overvågning baseres navnlig på de oplysninger,

der er indberettet til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 75, og omfatter

kontrol af disse oplys ninger og af, om producenten har overholdt beregningsmetoden i bilag XI, og

resultaterne af den undersøgelse af sammensætningen, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 5,

og alle andre oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed.

3. hvis en medlemsstat på grundlag af den overvågning, der er omhandlet i denne artikels stk. 2,

finder, at en producent eller en producentansvarsorganisation udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1,

ikke har truffet foranstaltninger, der er i overensstemmelse med opfyldelsen af indsamlingsmålene

i artikel 59, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og c), for så vidt angår udtjente bærbare batterier, og

fastsat i artikel 60, stk. 3, første afsnit, litra a) og b), for så vidt angår udtjente batterier til lette

transportmidler, anmoder den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat producenten

eller producentansvarsorganisationen om at træffe passende korrigerende tiltag for at sikre, at den kan

nå indsamlingsmålene, der er fastsat i en af nævnte artikler, alt efter hvad der er relevant.

4. Med forbehold af den i artikel 58, stk. 5, omhandlede mekanisme for egenkontrol forelægger produ-

centen eller producentansvarsorganisationen udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, et udkast til plan

for korrigerende tiltag for den kompetente myndighed senest tre måneder efter anmodningen fra den

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

263

kompetente myndighed, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3. Den kompetente myndighed

kan fremsætte bemærkninger til udkastet til planen og meddeler sådanne eventuelle bemærkninger til

producenten eller producentansvarsorganisationen senest en måned efter modtagelsen af udkastet til

plan for korrigerende tiltag.

Hvis den kompetente myndighed meddeler sine bemærkninger til udkastet til plan for korrigerende

tiltag, udarbejder producenten eller producentansvarsorganisationerne senest en måned efter modta-

gelsen af disse bemærkninger planen for korrigerende tiltag under hensyntagen til disse bemærknin-

ger og gennemfører den i overensstemmelse hermed.

Indholdet af planen for korrigerende tiltag og producentens eller producentansvarsorganisationens

overholdelse heraf tages i betragtning ved vurderingen af, om betingelserne for den registrering, der

er fastsat i artikel 55, og, hvor det er relevant, for den godkendelse, der er fastsat i artikel 58, fortsat

er opfyldt.

5. Senest den 1. januar 2026 og hvert femte år herefter udfører medlemsstaterne en undersøgelse af

sammensæt ningen af indsamlet blandet kommunalt affald og affald af elektrisk og elektronisk udstyr

for det foregående kalenderår med henblik på at bestemme andelen af udtjente bærbare batterier og

udtjente batterier til lette transportmidler deri. På grundlag af disse undersøgelser kan de kompetente

myndigheder kræve, at producenterne af bærbare batterier, producenterne af batterier til lette trans-

portmidler eller den respektive producentansvarsorganisation udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1,

iværksætter korrigerende tiltag for at udvide deres net af tilsluttede indsamlingssteder og gennemføre

oplysningskampagner i henhold til artikel 74, stk. 1.

Artikel 70

Behandling

1. Indsamlede udtjente batterier må ikke bortskaffes eller gøres til genstand for en energinyttiggørelses-

operation.

2. Med forbehold af direktiv 2010/75/EU sikrer godkendte anlæg, at behandling af udtjente batterier

som minimum er i overensstemmelse med denne forordnings bilag XII, del A, og med den bedste

tilgængelige teknik som defineret i artikel 3, nr. 10), i direktiv 2010/75/EU.

3. Såfremt batterier indsamles, mens de stadig er indbygget i et udtjent apparat, et udtjent let transport-

middel eller et udrangeret køretøj, udtages de, hvor dette er relevant, fra det indsamlede udtjente

apparat, det udtjente lette trans portmiddel eller det udrangerede køretøj i overensstemmelse med

kravene i direktiv 2000/53/EF eller 2012/19/EU.

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 for at

ændre de behandlingskrav for udtjente batterier, der er fastsat i bilag XII, del A, i lyset af de tekniske

og videnskabelige fremskridt og nye teknologier inden for affaldshåndtering.

5. Medlemsstaterne kan indføre incitamentsordninger for erhvervsdrivende, der opnår højere procentsat-

ser end de mål, der er fastsat i bilag XII, del B og C, for henholdsvis genanvendelseseffektivitet og

materialenyttiggørelse.

Artikel 71

Mål for genanvendelseseffektivitet og materialenyttiggørelse

1. hvert godkendt anlæg sikrer, at alle udtjente batterier, der gøres tilgængelige for det pågældende

anlæg, modtages og forberedes til genbrug, forberedelse til formålsændring eller genanvendelse.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

264

2. Genanvendelsesvirksomheder sikrer, at genanvendelsen opfylder de mål for genanvendelseseffektivi-

tet og de mål for materialenyttiggørelse, der er fastsat i henholdsvis bilag XII, del B og C.

3. Procentsatserne for genanvendelseseffektivitet og materialenyttiggørelse beregnes i overensstemmel-

se med de regler, som fastsættes i en delegeret retsakt, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 4.

4. Kommissionen vedtager senest den 18. februar 2025 en delegeret retsakt i overensstemmelse med

artikel 89 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge metoden til beregning

og verifikation af procentsatserne for genanvendelseseffektivitet og materialenyttiggørelse i overens-

stemmelse med bilag XII, del A, og formatet for dokumen tationen.

5. Senest den 18. august 2026 og mindst hvert femte år derefter vurderer Kommissionen, om det som

følge af markedsudviklingen, navnlig vedrørende batteriteknologier, der indvirker på, hvilken type

materialer der nyttiggøres, og den eksisterende og forventede tilgængelighed af kobolt, kobber, bly,

litium eller nikkel eller manglen herpå, og i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling er

hensigtsmæssigt at revidere de mål for genanvendelseseffektivitet og materialenyttiggørelse, der er

fastsat i bilag XII, del B og C. hvis det er berettiget og hensigtsmæssigt på grundlag af nævnte vurde-

ring, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med

artikel 89 med henblik på at ændre de mål for genanvendelseseffektivitet og materialenyttiggørelse,

der er fastsat i bilag XII, del B og C.

6. hvis det er hensigtsmæssigt på grund af en markedsudvikling, der indvirker på, hvilken type mate-

rialer der kan nyttiggøres, og i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling, herunder nye

teknologier inden for affaldshåndtering, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede

retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre bilag XII, del C, ved at tilføje

yderligere materialer med specifikke mål for materialenyttiggørelse for hvert specifikt materiale

og bilag XII, del B, ved at tilføje yderligere batterikemi med specifikke mål for genanvendelses

effektivitet.

Artikel 72

Overførsel af udtjente batterier

1. Behandling kan foretages uden for den pågældende medlemsstat eller uden for Unionen, såfremt

overførslen af udtjente batterier eller dele heraf sker i overensstemmelse med forordning (EF) nr.

1013/2006 og forordning (EF) nr. 1418/2007.

2. Med henblik på at skelne mellem brugte batterier og udtjente batterier kan medlemsstaternes kom-

petente myndig heder inspicere overførsler af brugte batterier, der mistænkes for at være udtjente

batterier, med henblik på overholdelse af minimumskravene fastsat i bilag XIV og overvåge sådanne

overførsler i overensstemmelse hermed.

Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat fastslår, at en påtænkt overførsel af brugte batterier

består af udtjente batterier, kan omkostningerne ved relevant analyse, inspektion og oplagring af

de brugte batterier, der mistænkes for at være udtjente, pålægges producenterne af de relevante

kategorier af batterier, tredjeparter, der handler på deres vegne, eller andre personer, der forestår

overførslen. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstem-

melse med artikel 89 med henblik på at supplere minimumskravene fastsat i bilag XIV, navnlig

vedrørende sundhedstilstanden, for at skelne mellem overførsel af brugte batterier og udtjente

batterier.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

265

3. Udtjente batterier eller dele heraf, der eksporteres fra Unionen i henhold til denne artikels stk. 1,

regnes kun med som opfyldelse af de i artikel 70 og 71 fastsatte krav, effektivitetssatser og mål,

hvis eksportøren af de udtjente batterier eller dele heraf fremlægger dokumentation, der er godkendt

af den kompetente bestemmelsesmyndighed, for, at behandlingen fandt sted under omstændigheder,

der svarer til kravene i denne forordning, og i overensstemmelse med anden EU-lovgivning om

beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i henhold til artikel 89 om

fastsættelse af nærmere bestemmelser som supplement til bestemmelserne i nærværende artikels stk.

3, som omfatter kriterierne for vurderingen af tilsvarende omstændigheder.

Artikel 73

Forberedelse til genbrug og forberedelse til formålsændring af udtjente batterier til lette transport-

midler, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier

1. For at dokumentere, at et udtjent batteri til lette transportmidler, et udtjent industribatteri og et

udtjent elkøre tøjsbatteri, som har været genstand for forberedelse til genbrug eller forberedelse

til formålsændring, ikke længere er udtjent, fremlægger batteriindehaveren efter anmodning fra en

kompetent myndighed:

a) dokumentation for en evaluering eller test af sundhedstilstand udført i en medlemsstat i form af en

kopi af optegnelsen, der bekræfter af det pågældende batteris kapacitet til at levere den ydeevne, der

er relevant for dets formål efter forberedelse til genbrug eller forberedelse til formålsændring

b) dokumentation for den videre anvendelse af et batteri, som har været genstand for forberedelse til

genbrug eller forberedelse til formålsændring, i form af en faktura, en salgsaftale eller overdragelse

af ejendomsretten til batteriet

c) dokumentation for hensigtsmæssig beskyttelse mod beskadigelse under transport, pålæsning og

aflæsning, herunder ved tilstrækkelig emballering og passende stabling af forsendelsen.

2. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), gøres tilgængelige for slutbrugere og tredjeparter,

der handler på deres vegne, uden forskelsbehandling og på lige vilkår som en del af den dokumenta-

tion, der ledsager batteriet omhandlet i stk. 1, når det bringes i omsætning eller tages i brug.

3. Videregivelsen af oplysninger i henhold til stk. 1 og 2 berører ikke forpligtelser til sikring af

fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger i overensstemmelse med den relevante

EU-ret og nationale ret.

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af de

nærmere tekniske krav og verifikationskrav, som udtjente batterier til lette transportmidler, udtjente

industribatterier eller udtjente elkøre tøjsbatterier skal opfylde for ikke længere at være udtjente. Den-

ne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelses proceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

Artikel 74

Oplysninger om forebyggelse og håndtering af udtjente batterier

1. Producenterne eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, stiller

ud over de oplysninger, som er omhandlet i artikel 8a, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF, følgende

oplysninger vedrørende forebyggelse og håndtering af udtjente batterier til rådighed for slutbrugerne

og distributørerne for så vidt angår de kategorier af batterier, som de leverer på en medlemsstats

område:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

266

a) slutbrugernes rolle med hensyn til at bidrage til forebyggelse af affald, herunder gennem oplys-

ninger om god praksis og anbefalinger for anvendelse af batterier med det formål at øge deres

anvendelsesperiode og mulighederne for genbrug, forberedelse til genbrug, forberedelse til formåls-

ændring, formålsændring og genfremstilling

b) slutbrugernes rolle med hensyn til at bidrage til den særskilte indsamling af udtjente batterier

i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til artikel 64, således at batterierne kan

behandles

c) de aktiviteter, der findes til særskilt indsamling, tilbagetagnings- og indsamlingssteder, forberedelse

til genbrug, forberedelse til formålsændring og behandling af udtjente batterier

d) de nødvendige sikkerhedsanvisninger i håndtering af udtjente batterier, herunder med hensyn til de

risici, der er forbundet med batterier, der indeholder litium, og håndteringen heraf

e) betydningen af mærkning og symboler på batterier, jf. artikel 13, eller som er påtrykt deres emballa-

ge eller i de dokumenter, der ledsager batteriet, og

f) påvirkningen af stoffer, navnlig farlige stoffer, i batterier på miljøet og menneskers sundhed eller

sikkerhed, herunder påvirkningen som følge af uhensigtsmæssig bortskaffelse af udtjente batterier,

f.eks. henkastning eller bortskaffelse som usorteret kommunalt affald.

Disse oplysninger stilles til rådighed:

a) med jævne mellemrum for hver batterimodel fra det tidspunkt, hvor den pågældende batterimodel

første gang gøres tilgængelig på markedet i en medlemsstat, som minimum på salgsstedet på en

synlig måde og via onlineplatforme

b) på et eller flere for slutbrugerne letforståelige sprog som fastsat af den medlemsstat, hvor batteriet

skal gøres tilgængeligt på markedet.

2. Producenterne stiller oplysninger om de sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger, herunder vedrø-

rende sikkerhed på arbejdspladsen, som finder anvendelse på oplagring og indsamling af udtjente

batterier, til rådighed for de distribu tører og aktører, der er omhandlet i artikel 62, 65 og 66, og

andre affaldshåndteringsvirksomheder, som udfører forberedelse til genbrug, forberedelse til formåls-

ændring eller behandling.

3. Fra det tidspunkt, hvor et batteri er leveret på en medlemsstats område, stiller producenterne gratis

og efter anmodning følgende batterimodelspecifikke oplysninger om korrekt og miljømæssigt for-

svarlig behandling af udtjente batterier til rådighed for affaldshåndteringsvirksomheder, som udfører

forberedelse til genbrug, forberedelse til formåls ændring eller behandling, for så vidt som disse

virksomheder har brug for oplysningerne for at udføre disse aktiviteter:

a) processerne for demontering af lette transportmidler, køretøjer og apparater på en sådan måde, at

indbyggede batterier kan udtages

b) de sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger, herunder vedrørende sikkerhed på arbejdspladsen og

brandsikring, som finder anvendelse i forbindelse med oplagringen, transporten og behandlingen af

udtjente batterier.

De i første afsnit, litra a) og b) omhandlede oplysninger skal angive komponenter, materialer og

placering af alle farlige stoffer i et batteri, for så vidt som de virksomheder, der udfører forberedelse

til genbrug, forberedelse til formålsændring eller behandling, har brug for oplysningerne for at

opfylde kravene i denne forordning.

Disse oplysninger stilles til rådighed på et eller flere sprog, der er letforståelige for de virksomheder,

der er nævnt i første afsnit, som fastsat af den medlemsstat, på hvis marked batteriet skal gøres

tilgængeligt.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

267

4. Distributører, der leverer batterier til slutbrugere, fremlægger permanent på deres detailforretnings-

sted lettilgæn geligt og synligt for batteriernes slutbrugere de oplysninger, der er anført i stk. 1 og

2, og oplysninger om, hvordan slutbrugerne gratis kan returnere udtjente batterier til de respektive

indsamlingssteder, der er etableret på detailsalgs steder eller på vegne af en onlineplatform. Denne

forpligtelse er begrænset til de kategorier af batterier, som distribu tøren eller detailhandleren har eller

havde som nye i sit sortiment.

Distributører fremlægger også de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, når de sælger deres

produkter via onlineplatforme, der giver forbrugerne mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med

erhvervsdrivende.

5. De omkostninger, der dækkes af producenten i henhold til artikel 56, stk. 4, litra a)-d), vises særskilt

for slut brugeren på salgsstedet for et nyt batteri.

6. Producenter af den relevante kategori af batterier eller producentansvarsorganisationer iværksætter

oplysnings kampagner og giver incitamenter for slutbrugerne til at bortskaffe udtjente batterier på

en måde, der er i overens stemmelse med de oplysninger, der gøres tilgængelige for slutbrugerne

vedrørende forebyggelse og håndtering af udtjente batterier i overensstemmelse med stk. 1.

7. hvis oplysninger stilles offentligt til rådighed for slutbrugerne i henhold til denne artikel, sikres

fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger i overensstemmelse med den relevante

EU-ret og nationale ret.

Artikel 75

Minimumskrav for rapportering til de kompetente myndigheder

1. Producenterne af bærbare batterier og producenterne af batterier til lette transportmidler eller pro-

ducentansvars organisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, rapporterer mindst for hvert

kalenderår følgende oplysninger fordelt på de udtjente batteriers kemi og kategori til den kompetente

myndighed:

a) mængden af bærbare batterier og batterier til lette transportmidler, der første gang er gjort tilgænge-

lige på en medlemsstats område, undtagen batterier, der har forladt medlemsstatens område i det

pågældende år, inden de blev solgt til slutbrugere

b) mængden af bærbare batterier til almindelig anvendelse, der første gang er gjort tilgængelige på

en medlemsstats område, undtagen bærbare batterier til almindelig anvendelse, der har forladt

medlemsstatens område i det pågæl dende år, inden de blev solgt til slutbrugere

c) mængden af udtjente bærbare batterier og udtjente batterier til lette transportmidler, der er indsamlet

i henhold til henholdsvis artikel 59 og 60

d) den indsamlingsprocent for udtjente bærbare batterier og udtjente batterier til lette transportmidler,

der er nået af producenten eller producentansvarsorganisationer

e) mængden af indsamlede udtjente bærbare batterier og udtjente batterier til lette transportmidler, der

er leveret til godkendte anlæg til behandling

f) mængden af indsamlede udtjente bærbare batterier og udtjente batterier til lette transportmidler, der

er eksporteret til tredjelande til behandling, forberedelse til genbrug eller forberedelse til formåls-

ændring

g) mængden af indsamlede udtjente bærbare batterier og udtjente batterier til lette transportmidler, der

er leveret til godkendte anlæg til forberedelse til genbrug eller forberedelse til formålsændring.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

268

Hvis andre affaldshåndteringsvirksomheder end producenter eller producentansvarsorganisationer ud-

peget i henhold til artikel 57, stk. 1, indsamler udtjente bærbare batterier eller udtjente batterier til

lette transportmidler fra distributører eller andre indsamlingssteder for udtjente bærbare batterier

eller udtjente batterier til lette transportmidler, rapporterer de for hvert kalenderår den indsamlede

mængde udtjente bærbare batterier og udtjente batterier til lette transportmidler opdelt efter batteri-

kemi til den kompetente myndighed.

2. Producenterne af startbatterier, industribatterier og elkøretøjsbatterier eller producentansvarsorganisa-

tioner udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, rapporterer for hvert kalenderår følgende oplysninger

opdelt efter kemiske stoffer i og kategorier af udtjente batterier til den kompetente myndighed:

a) mængden af startbatterier, industribatterier og elkøretøjsbatterier, der første gang er gjort tilgængeli-

ge på en medlemsstats område, undtagen bærbare batterier, der har forladt medlemsstatens område i

det pågældende år, inden de blev solgt til slutbrugere

b) mængden af indsamlede udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatte-

rier, der er leveret til godkendte anlæg til forberedelse til genbrug eller forberedelse til formålsæn-

dring

c) mængden af indsamlede udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatte-

rier, der er leveret til godkendte anlæg til behandling

d) mængden af indsamlede udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatte-

rier, der er eksporteret til tredjelande til forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring

eller til behandling.

3. hvis affaldshåndteringsvirksomheder indsamler udtjente batterier fra distributører eller andre indsam-

lingssteder for udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier eller fra

slutbrugere, rapporterer de for hvert kalenderår følgende oplysninger opdelt efter kemiske stoffer i og

kategorier af udtjente batterier til den kompetente myndighed:

a) mængden af indsamlede udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatte-

rier

b) mængden af indsamlede udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatte-

rier, der er leveret til godkendte anlæg til forberedelse til genbrug eller forberedelse til formålsæn-

dring

c) mængden af indsamlede udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatte-

rier, der er leveret til godkendte anlæg til behandling

d) mængden af indsamlede udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbat-

terier, der er eksporteret til tredjelande med henblik på forberedelse til genbrug, forberedelse til

formålsændring eller til behand ling.

4. De oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a)-g), omfatter oplysninger om batterier,

der er indbygget i køretøjer og apparater, og udtjente batterier, der udtages fra køretøjer og apparater i

henhold til artikel 65.

5. Affaldshåndteringsvirksomheder, der udfører behandling, og genanvendelsesvirksomheder rapporte-

rer følgende oplysninger til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor behandlingen af

udtjente batterier finder sted, for hvert kalenderår og efter medlemsstat, hvor de udtjente batterier

blev indsamlet:

a) mængden af udtjente batterier, der er modtaget til behandling

b) mængden af udtjente batterier, der begyndte at undergå forberedelse til genbrug, forberedelse til

formålsændring eller genanvendelse eller genanvendelsesprocesser

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

269

c) data om genanvendelseseffektivitet for udtjente batterier, materialenyttiggørelse fra udtjente batteri-

er og bestemmel sesstedet og udbyttet af de endelige outputfraktioner.

Rapporteringen om genanvendelseseffektiviteten og materialenyttiggørelse skal omfatte hvert enkelt

trin i genanvendel sesprocessen og alle de tilsvarende outputfraktioner. Når der udføres genan-

vendelsesaktiviteter på mere end ét anlæg, påhviler det den første genanvendelsesvirksomhed at

indsamle og rapportere disse oplysninger til de kompetente myndigheder.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor behandlingen af udtjente batterier finder sted,

indgiver de oplys ninger, der er omhandlet i dette stykke, til den kompetente myndighed i den

medlemsstat, hvor batterierne blev indsamlet, hvis disse er forskellige.

Udtjente batterier, der sendes til en anden medlemsstat til behandling i denne anden medlemsstat, med-

tages i dataene om genvindingseffektivitet og materialenyttiggørelse og regnes med i opfyldelsen af

målene i bilag XII af den medlems stat, hvor affaldet blev indsamlet.

6. Hvis andre affaldsindehavere end dem, der er omhandlet i stk. 5, eksporterer batterier til behandling,

rapporterer de til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de befinder sig, oplysningerne

om mængden af udtjente batterier, der er indsamlet særskilt, og som er eksporteret til behandling, og

de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, litra b) og c).

7. Producenter eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, affaldshånd-

teringsvirk somheder og affaldsindehavere som omhandlet i nærværende artikel rapporterer senest

seks måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet. Den første

rapporteringsperiode omhandler det første hele kalen derår efter ikrafttrædelsen af gennemførelses-

retsakten om fastlæggelse af formatet for rapportering til Kommissionen i henhold til artikel 76, stk.

8. De kompetente myndigheder etablerer elektroniske systemer, som anvendes til rapportering af oplys-

ninger, og angiver de formater, der skal anvendes.

9. Medlemsstaterne kan tillade de kompetente myndigheder at anmode om yderligere oplysninger, der

er nødvendige for at sikre, at de rapporterede data er pålidelige.

Artikel 76

Rapportering til Kommissionen

1. Medlemsstaterne offentliggør i et aggregeret format for hvert kalenderår og i det format, som

Kommissionen har fastsat i de gennemførelsesakter, der er vedtaget i henhold til stk. 5, følgende

oplysninger om bærbare batterier, batterier til lette transportmidler, startbatterier, industribatterier og

elkøretøjsbatterier opdelt efter batterikategorier og kemiske stoffer heri:

a) mængden af batterier, der første gang er gjort tilgængelige på en medlemsstats område, inklusive

batterier, der er indbygget i apparater, køretøjer eller industriprodukter, men undtagen batterier, der

har forladt medlemsstatens område i det pågældende år, inden de blev solgt til slutbrugere

b) mængden af udtjente batterier, der er indsamlet i henhold til artikel 59, 60 og 61, og indsamlingspro-

centerne beregnet på grundlag af metoden i bilag XI

c) mængden af udtjente industribatterier og mængden af udtjente elkøretøjsbatterier, der er indsamlet

og leveret til godkendte anlæg til forberedelse til genbrug eller forberedelse til formålsændring

d) værdierne for den opnåede genanvendelseseffektivitet som omhandlet i bilag XII, del B, og vær-

dierne for den opnåede materialenyttiggørelse som omhandlet i bilag XII, del C, vedrørende de

batterier, som er indsamlet i den pågældende medlemsstat.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

270

Medlemsstaterne stiller disse data til rådighed senest 18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår,

for hvilket dataene er indsamlet. De offentliggør disse data elektronisk i det format, som Kommis-

sionen har fastsat i henhold til stk. 5, ved hjælp af lettilgængelige datatjenester. Dataene skal

være maskinlæsbare, og det skal være muligt at sortere og søge i disse data, som skal være i

overensstemmelse med åbne standarder for tredjeparters anvendelse. Medlemsstaterne underretter

Kommissionen, når de i første afsnit omhandlede data stilles til rådighed.

Den første rapporteringsperiode omhandler det første hele kalenderår efter ikrafttrædelsen af gennem-

førelsesretsakten om fastlæggelse af formatet for rapportering til Kommissionen i henhold til med

stk. 5.

I tillæg til forpligtelserne i henhold til direktiv 2000/53/EF og 2012/19/EU omfatter de data, der er

omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra a)-d), batterier, der er indbygget i køretøjer og

apparater, og udtjente batterier, der udtages fra disse køretøjer og apparater i henhold til artikel 65.

2. Rapporteringen om genanvendelseseffektiviteten og materialenyttiggørelsen omhandlet i stk. 1, første

afsnit, litra d), skal omfatte hvert enkelt trin i genanvendelsesprocessen og alle de tilsvarende output-

fraktioner.

3. De data, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til denne artikel, ledsages af en kvalitetskontrol-

rapport, der rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen i henhold til stk. 5.

4. Kommissionen indsamler og reviderer de oplysninger, der stilles til rådighed i henhold til denne

artikel. Kommis sionen offentliggør en rapport med en vurdering af tilrettelæggelsen af dataindsam-

lingen, datakilderne og den metode, der er anvendt i medlemsstaterne, samt dataenes fuldstændighed,

pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Denne vurde ring kan indeholde specifikke anbefalinger til

forbedringer. Rapporten udarbejdes inden seks måneder efter medlems staternes første rapportering af

dataene og derefter hvert fjerde år.

5. Kommissionen vedtager senest den 18. august 2025 gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af

formatet for de data og oplysninger, der skal rapporteres til Kommissionen, samt vurderingsmetoder

og operative betingelser vedrørende indsamling og behandling af udtjente batterier, med henblik på

denne artikels stk. 1 og 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.

artikel 90, stk. 3.

KAPITEL IX

Digitale batteripas

Artikel 77

Batteripas

1. Fra den 18. februar 2027 skal hvert batteri til lette transportmidler, hvert industribatteri med en

kapacitet på over 2 kWh og hvert elkøretøjsbatteri, der markedsføres eller tages i brug, have en

elektronisk optegnelse (et »batteripas«).

2. Batteripasset skal indeholde oplysninger om batterimodellen og oplysninger, der er specifikke for det

individuelle batteri, herunder som følge af anvendelsen af det pågældende batteri, jf. bilag XIII.

Oplysningerne i batteripasset skal omfatte:

a) oplysninger, der er tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med punkt 1 i bilag XIII

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

271

b) oplysninger, der kun er tilgængelige for bemyndigede organer, markedsovervågningsmyndigheder

og Kommissionen i overensstemmelse med punkt 2 og 3 i bilag XIII, og

c) oplysninger, der kun er tilgængelige for fysiske eller juridiske personer med en legitim interesse i at

få adgang til og behandle disse oplysninger til de formål, der er omhandlet i tredje afsnit, litra a) og

b), i overensstemmelse med bilag XIII, punkt 2 og 4.

Formålet med at tilgå og behandle de oplysninger, der er omhandlet i andet afsnit, litra c), skal:

a) vedrøre demontering af batteriet, herunder sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes under demon-

teringen, og den detaljerede sammensætning af batterimodellen og være afgørende for at gøre

det muligt for reparatører, genfrem stillingsvirksomheder, second life-operatører og genanvendel-

sesvirksomheder at udføre deres respektive økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med denne

forordning, eller

b) i tilfælde af individuelle batterier, være afgørende for køberen af batteriet eller parter, der handler

på køberens vegne, med henblik på at gøre det individuelle batteri tilgængeligt for uafhængige

energiaggregatorer eller energimarkeds deltagere.

De oplysninger, der er omhandlet i andet afsnit, skal indgå i batteripasset i det omfang, det er relevant

for den pågældende batterikategori eller -underkategori.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 med

henblik på at ændre bilag XIII for så vidt angår de oplysninger, der skal indgå i batteripasset, i lyset

af de tekniske og videnskabelige fremskridt.

3. Batteripasset skal være tilgængeligt via den QR-kode, der er omhandlet i artikel 13, stk. 6, og

som linker til en entydig identifikator, som den erhvervsdrivende, der bringer batteriet i omsætning,

tildeler det.

QR-koden og den entydige identifikator skal være i overensstemmelse med ISO/IEC-standarderne

15459-1:2014, 15459-2:2015, 15459-3:2014, 15459-4:2014, 15459-5:2014 og 15459-6:2014 eller

tilsvarende.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel

89 med henblik på at ændre dette stykkes andet afsnit i lyset af den tekniske og videnskabelige ud-

vikling ved at erstatte de standarder, der er omhandlet i nævnte afsnit, eller tilføje andre europæiske

eller internationale standarder, som QR-koden og den entydige identifikator skal overholde.

4. Den erhvervsdrivende, der bringer batteriet i omsætning, sikrer, at oplysningerne i batteripasset

er fuldstændige, nøjagtige og ajourførte. Vedkommende kan give enhver anden erhvervsdrivende

skriftlig tilladelse til at handle på sine vegne.

5. Alle oplysninger i batteripasset skal være baseret på åbne standarder og være i et interoperabelt

format, kunne overføres gennem et åbent interoperabelt dataudvekslingsnetværk uden leverandør-

fastlåsning, være maskinlæsbare, være strukturerede og være søgbare i overensstemmelse med de

grundlæggende krav i artikel 78.

6. Adgangen til oplysninger i batteripasset reguleres i overensstemmelse med de grundlæggende krav i

artikel 78.

7. For et batteri, som har været genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring,

formålsændring eller genfremstilling, overdrages ansvaret for opfyldelsen af forpligtelserne i henhold

til denne artikels stk. 4 til den erhvervsdrivende, der har bragt det pågældende batteri i omsætning, el-

ler som har taget det i brug. Et sådant batteri skal have et nyt batteripas, der er knyttet til batteripasset

eller batteripassene for det eller de originale batterier.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

272

Hvis et batteris status ændres til status som udtjent batteri, overdrages ansvaret for opfyldelsen af

forpligtelserne i henhold til denne artikels stk. 4 enten til producenten eller producentansvarsorgani-

sationerne udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, eller til affaldshåndteringsvirksomheden, der er

udvalgt i overensstemmelse med artikel 57, stk. 8.

8. Et batteripas ophører med at eksistere, når batteriet er blevet genanvendt.

9. Senest den 18. august 2026 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der angiver, hvilke

personer der skal anses for personer med en legitim interesse som omhandlet i henholdsvis punkt 2 og

4 i bilag XIII med henblik på denne artikels stk. 2, litra c), og hvilke oplysninger, der er opført i disse

punkter, de har adgang til, og i hvilket omfang de kan downloade, dele, offentliggøre og genbruge

disse oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel

90, stk. 3.

Kriterierne for angivelse af de personer, der er omhandlet i stk. 2, litra c), og for bestemmelse af, i

hvilket omfang de kan downloade, dele, offentliggøre og genbruge de oplysninger, der er omhandlet

i bilag XIII, punkt 2 og 4, er følgende:

a) nødvendigheden af at råde over sådanne oplysninger for at vurdere batteriets status og restværdi og

dets mulighed for yderligere anvendelse

b) nødvendigheden af at råde over sådanne oplysninger til forberedelse til genbrug, forberedelse til

formålsændringen, formålsændringen, genfremstilling eller genanvendelse af batteriet eller for at

kunne vælge mellem disse operationer

c) behovet for at sikre, at adgangen til og behandlingen af kommercielt følsomme oplysninger i

batteripasset begrænses til det nødvendige minimum i overensstemmelse med gældende EU-ret.

Artikel 78

Teknisk design og anvendelse af batteripasset

Batteripassets tekniske design og anvendelse skal opfylde følgende grundlæggende krav:

a) batteripasset skal være fuldt ud interoperable med andre digitale produktpas, der kræves i henhold til

EU-ret om miljøvenligt design for så vidt angår de tekniske, semantiske og organisatoriske aspekter

af end-to-end-kommuni kation og dataoverførsel

b) forbrugere, erhvervsdrivende og andre relevante aktører skal have gratis adgang til batteripasset på

grundlag af deres respektive adgangsrettigheder som fastsat i bilag XIII og den gennemførelsesrets-

akt, der er vedtaget i henhold til artikel 77, stk. 9

c) dataene i batteripasset opbevares af den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for opfyldelsen af

forpligtelserne i henhold til artikel 77, stk. 4 eller 7, eller af erhvervsdrivende, der er bemyndiget til

at handle på dennes vegne

d) hvis dataene i batteripasset opbevares eller på anden måde behandles af erhvervsdrivende, der er

bemyndiget til at handle på vegne af den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for opfyldelsen af

forpligtelserne i henhold til artikel 77, stk. 4 eller 7, må førstnævnte erhvervsdrivende ikke sælge,

genbruge eller behandle sådanne data helt eller delvist i en grad, der overstiger det nødvendige for

at levere de relevante opbevarings- eller behandlingstjenester

e) batteripasset skal forblive tilgængeligt, efter at den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for opfyldel-

sen af forpligtelserne i henhold til artikel 77, stk. 4 eller 7, ophører med at eksistere eller indstiller

sine aktiviteter i Unionen

f) retten til adgang til og til at indføre, ændre eller ajourføre oplysninger i batteripasset begrænses på

grundlag af de adgangsrettigheder, der er anført i bilag XIII, og den gennemførelsesretsakt, der er

vedtaget i henhold til artikel 77, stk. 9

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

273

g) dataautentificering, -pålidelighed og -integritet sikres

h) batteripasset skal være på en sådan måde, at der sikres et højt niveau af sikkerhed og privatlivets

fred, og at svig undgås.

KAPITEL X

Overvågning af eu-markedet og beskyttelsesprocedurer på eu-plan

Artikel 79

Procedure på nationalt plan for håndtering af batterier, der udgør en risiko

1. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har tilstrækkelig grund til at

antage, at et batteri, der er omfattet af denne forordning, udgør en risiko for menneskers sundhed eller

sikkerhed, for ejendom eller for miljøet, udfører de, uden at dette berører artikel 19 i forordning (EU)

2019/1020, en evaluering af det pågældende batteri, som omfatter alle relevante krav, der er fastlagt i

denne forordning.

Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med evalueringen omhandlet i første afsnit

finder, at batteriet ikke opfylder kravene i denne forordning (et »batteri, der ikke opfylder krave-

ne«), pålægger de straks den relevante erhvervsdrivende at træffe alle fornødne korrigerende tiltag

for inden for en af markedsovervågningsmyndighederne fastsat rimelig tidsfrist, som står i forhold

til risikoens karakter, at bringe batteriet i overensstemmelse med disse krav, at trække det tilbage fra

markedet eller at kalde det tilbage.

Markedsovervågningsmyndighederne underretter det relevante bemyndigede organ herom.

2. Markedsovervågningsmyndighederne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om re-

sultaterne af evalueringen og om de tiltag, de har pålagt den erhvervsdrivende at iværksætte.

3. Den erhvervsdrivende sikrer, at der træffes alle fornødne korrigerende tiltag med hensyn til alle

batterier, der ikke opfylder kravene, og som den erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet

i hele Unionen.

4. hvis den pågældende erhvervsdrivende ikke iværksætter de fornødne korrigerende tiltag inden for

den frist, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, træffer markedsovervågningsmyndighederne de nød-

vendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af de batterier,

der ikke opfylder kravene, på det nationale marked eller for at trække disse batterier tilbage fra dette

marked eller kalde dem tilbage.

Markedsovervågningsmyndighederne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater

om sådanne foranstaltninger.

5. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, andet afsnit, skal indeholde alle tilgængelige oplysninger,

navnlig de nødvendige data til identifikation af det batteri, der ikke opfylder kravene, batteriets

oprindelse, karakteren af den påståede manglende overensstemmelse og af den involverede risiko,

karakteren og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som den

relevante erhvervsdrivende har fremsat. Markedsovervågningsmyndighe derne oplyser navnlig, om

den manglende overensstemmelse skyldes:

a) at batteriet ikke er i overensstemmelse med artikel 6-10 eller 12, 13 eller 14

b) mangler ved de harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 15, eller

c) mangler ved de fælles specifikationer, der er omhandlet i artikel 16.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

274

6. De øvrige medlemsstater ud over den medlemsstat, der har indledt proceduren i henhold til denne

artikel, underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger

og om yderligere oplys ninger, som de måtte råde over, om det pågældende batteris manglende

overensstemmelse, og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den trufne nationale

foranstaltning.

7. Hvis der ikke inden for tre måneder efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, an-

det afsnit, er gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning

truffet af markedsovervågnings myndighederne, anses foranstaltningen for at være berettiget.

8. Medlemsstaterne sikrer, at de fornødne restriktive foranstaltninger såsom tilbagetrækning af det

batteri, der ikke opfylder kravene, fra markedet straks træffes med hensyn til det batteri, der ikke

opfylder kravene.

Artikel 80

Beskyttelsesprocedure på EU-plan

1. Hvis der efter afslutningen af proceduren i artikel 79, stk. 4, 6 og 7, gøres indsigelse mod en

foranstaltning truffet af markedsovervågningsmyndighederne, eller hvis Kommissionen finder, at den

nationale foranstaltning er i modstrid med EU-retten, drøfter Kommissionen straks spørgsmålet med

medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervs drivende og vurderer den nationale foranstalt-

ning. Kommissionen skal bestræbe sig på at afslutte denne vurdering inden for en måned.

På grundlag af resultaterne af denne evaluering vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der

fastslår, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej. Denne gennemførelsesretsakt

vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

2. Kommissionen retter den i stk. 1, andet afsnit, omhandlede gennemførelsesretsakt til alle medlemssta-

terne og meddeler den straks til disse samt til den eller de relevante erhvervsdrivende.

Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, træffer alle medlemsstater de nødvendi-

ge foranstaltninger for at sikre, at det batteri, der ikke er i overensstemmelse med kravene, trækkes

tilbage fra deres marked, og underretter Kommissionen herom.

Hvis den nationale foranstaltning anses for at være uberettiget, trækker den pågældende medlemsstat

denne foranstalt ning tilbage.

3. Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og batteriets manglende overensstem-

melse tilskrives mangler ved de harmoniserede standarder som omhandlet i denne forordnings artikel

15, anvender Kommissionen proceduren i artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012.

4. Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og batteriets manglende overensstem-

melse tilskrives mangler ved de fælles specifikationer som omhandlet i artikel 16, vedtager Kommis-

sionen straks en gennemførelses retsakt, der ændrer eller ophæver de relevante fælles specifikatio-

ner. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter under søgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

Artikel 81

Batterier, der opfylder kravene, men som udgør en risiko

1. hvis en medlemsstat efter at have foretaget en evaluering i henhold til artikel 79, stk. 1, finder, at

et batteri, selv om det er i overensstemmelse med artikel 6-10 og 12, 13 og 14, udgør en risiko for

menneskers sundhed eller sikkerhed, for beskyttelsen af ejendom eller for miljøet (et »batteri, der

opfylder kravene, men som udgør en risiko«), pålægger den straks den pågældende erhvervsdrivende

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

275

at træffe alle nødvendige foranstaltninger for inden for en af markedsovervågningsmyndighederne

fastsat rimelig tidsfrist, som står i forhold til risikoens karakter, at sikre, at det batteri, der opfylder

kravene, men som udgør en risiko, når det gøres tilgængeligt på markedet, ikke længere udgør en

risiko, eller for at trække dette batteri tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.

2. Den erhvervsdrivende sikrer, at der træffes alle fornødne korrigerende tiltag med hensyn til alle

batterier, der opfylder kravene, men som udgør en risiko, og som den erhvervsdrivende har gjort

tilgængelige på markedet i hele Unionen.

3. Den pågældende medlemsstat underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvis den

i stk. 1 omhandlede situation opstår. Denne underretning skal indeholde alle tilgængelige oplysninger,

navnlig de nødvendige data til identifikation af batterier, der opfylder kravene, men som udgør en

risiko, sådanne batteriers oprindelse og forsyningskæde, karakteren af den involverede risiko og

karakteren og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.

4. Kommissionen drøfter straks spørgsmålet med medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervs-

drivende og vurderer de trufne nationale foranstaltninger. På grundlag af resultaterne af denne

evaluering vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastslår, hvorvidt den nationale

foranstaltning er berettiget eller ej, og om nødvendigt foreslår passende foranstaltninger. Denne

gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

5. Når det er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende beskyt-

telse af menne skers sundhed eller sikkerhed, og beskyttelse af ejendom eller miljøet, vedtager

Kommissionen efter proceduren i artikel 90, stk. 4, en gennemførelsesretsakt, der finder anvendelse

straks.

6. Kommissionen retter den i stk. 4 og 5 omhandlede gennemførelsesretsakt til alle medlemsstaterne og

meddeler den straks til medlemsstaterne og den eller de relevante erhvervsdrivende.

Artikel 82

Fælles aktiviteter

Markedsovervågningsmyndighederne kan udføre fælles aktiviteter med organisationer, der repræsente-

rer erhvervsdri vende eller slutbrugere. Sådanne fælles aktiviteter kan omfatte, at medlemsstaterne

eller markedsovervågningsmyndig hederne opretter batterikompetencecentre med henblik på at

fremme overensstemmelse, identificere manglende over ensstemmelse, øge bevidstheden og yde

vejledning i forbindelse med kravene i denne forordning i overensstemmelse med artikel 9 i

forordning (EU) 2019/1020.

Artikel 83

Formel manglende overensstemmelse

1. Uanset artikel 79 pålægger en medlemsstat den relevante erhvervsdrivende at bringe den manglende

overensstem melse til ophør, hvis den konstaterer et af følgende:

a) CE-mærkningen er anbragt i strid med artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008 eller med denne

forordnings artikel 20

b) CE-mærkningen er ikke anbragt

c) identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, såfremt det er påkrævet i henhold til bilag VIII,

er anbragt i strid med artikel 20 eller er ikke anbragt

d) der er ikke udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring, eller den er ikke udarbejdet korrekt

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

276

e) den i bilag VIII omhandlede tekniske dokumentation er enten ikke til rådighed eller ikke fuldstæn-

dig

f) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 38, stk. 7, eller artikel 41, stk. 3, mangler eller er ukorrekte

eller ufuld stændige

g) andre af de administrative krav, der er fastsat i artikel 38 eller 41, er ikke blevet opfyldt.

2. hvis der fortsat er tale om manglende overensstemmelse som omhandlet i stk. 1, træffer den pågæl-

dende medlemsstat alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde, at batteriet gøres

tilgængeligt på markedet, eller sikre, at det trækkes tilbage fra markedet eller kaldes tilbage.

Artikel 84

Manglende overholdelse af due diligence-forpligtelserne

1. hvis en medlemsstat finder, at en erhvervsdrivende ikke opfylder sine due diligence-forpligtelser,

jf. artikel 48, 49 og 50, pålægger medlemsstaten den pågældende erhvervsdrivende at bringe den

manglende overensstemmelse til ophør.

2. hvis der fortsat er tale om manglende overensstemmelse som omhandlet i stk. 1, og hvis der ikke

findes andre effektive midler til at bringe den manglende overensstemmelse til ophør, træffer den på-

gældende medlemsstat alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde, at de batterier,

som den i stk. 1 omhandlede erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet, gøres tilgængelige

på markedet og, hvis den manglende overensstemmelse er alvorlig, sikre, at de trækkes tilbage fra

markedet eller kaldes tilbage.

KAPITEL XI

Grønne offentlige udbud og procedure for ændring af begrænsninger for stoffer

Artikel 85

Grønne offentlige udbud

1. Ordregivende myndigheder, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/24/EU eller artikel 3, stk. 1, i

direktiv 2014/25/EU, og ordregivende enheder, jf. artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU tager, når

de indkøber batterier eller produkter, der indeholder batterier, i situationer, der er omfattet af disse

direktiver, hensyn til miljøpåvirkningerne af disse batterier i hele deres livscyklus med henblik på at

sikre, at sådanne påvirkninger holdes på et minimum.

2. Fra 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den første delegerede retsakt, der er omhandlet i denne

artikels stk. 3, og som fastsætter tildelingskriterier for udbudsprocedurer, opfyldes den forpligtelse,

der er fastsat i denne artikels stk. 1, ved anvendelse af nævnte tildelingskriterier. Alle udbudsprocedu-

rer, der udføres af ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder om køb af batterier eller

produkter, der indeholder batterier, og som falder inden for anvendel sesområdet for artikel 7-10,

skal i deres tekniske specifikationer og tildelingskriterier indeholde henvisning til nævnte første

delegerede retsakt for at sikre, at disse batterier eller produkter, der indeholder batterier, indkøbes

med betydeligt mindre miljøpåvirkninger i deres livscyklus.

3. Kommissionen vedtager 12 måneder efter vedtagelsen af den seneste af de delegerede retsakter, der

er omhandlet i artikel 7, stk. 2, fjerde afsnit, litra a), artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 2, og artikel 10,

stk. 5, delegerede retsakter i henhold til artikel 89, som supplerer denne forordning ved at fastsætte

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

277

tildelingskriterier for udbudsprocedurer for batterier eller produkter, der indeholder batterier, baseret

på bæredygtighedskravene i artikel 7-10.

Artikel 86

Begrænsningsprocedure for stoffer

1. Hvis Kommissionen finder, at anvendelsen af et stof til fremstilling af batterier eller tilstedeværel-

sen af et stof i batterierne, når de bringes i omsætning, eller i deres efterfølgende livscyklusfaser,

herunder under formålsændring eller behandling af udtjente batterier, udgør en risiko for menneskers

sundhed eller miljøet, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret og skal imødegås på EU-plan, anmoder

den agenturet om at udarbejde et begrænsningsdossier, som er i overensstemmelse med kravene i bi-

lag XV til forordning (EF) nr. 1907/2006. Begrænsningsdossieret skal indeholde en socioøkonomisk

vurdering, herunder en analyse af alternativer.

2. Senest 12 måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning, jf. denne artikels stk. 1, og

hvis det begræns ningsdossier, der er udarbejdet af agenturet i henhold til nævnte stykke, påviser, at

der er behov for tiltag på EU-plan, foreslår agenturet ud over allerede eksisterende foranstaltninger

begrænsninger med henblik på at indlede den procedure, der er beskrevet i denne artikels stk. 4-9

samt artikel 87 og 88.

3. Hvis en medlemsstat finder, at anvendelsen af et stof til fremstilling af batterier eller tilstedeværelsen

af et stof i batterierne, når de bringes i omsætning, eller i deres efterfølgende livscyklusfaser, herun-

der under formålsændring eller behandling af udtjente batterier, udgør en risiko for menneskers sund-

hed eller miljøet, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret og skal imødegås på EU-plan, underretter

den agenturet om, at den foreslår at udarbejde et begrænsnings dossier. Medlemsstaten udarbejder et

begrænsningsdossier. Begrænsningsdossieret skal indeholde en socioøkonomisk vurdering, herunder

en analyse af alternativer.

Hvis begrænsningsdossieret påviser, at det er nødvendigt med tiltag på EU-plan ud over allerede eksi-

sterende foranstalt ninger, fremsender medlemsstaten det til agenturet i det format, der er fastlagt i

bilag XV til forordning (EF) nr. 1907/2006, med henblik på iværksættelse af den procedure, der er

beskrevet i denne artikels stk. 4-9 samt artikel 87 og 88.

4. Med henblik på begrænsningsdossieret og begrænsningsprocessen tager agenturet eller medlemssta-

terne hensyn til ethvert dossier, enhver kemikaliesikkerhedsrapport eller enhver risikovurdering ind-

sendt til agenturet eller en medlems stat i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006. Agenturet eller

medlemsstaterne tager også hensyn til alle tilgængelige oplysninger og henviser til alle relevante

risikovurderinger, som forelægges med henblik på anden EU-ret, der dækker livscyklussen for det

stof, der anvendes i batteriet, herunder i affaldsfasen. Med henblik herpå videregiver andre organer,

der er oprettet i henhold til EU-retten og udøver tilsvarende opgaver, på anmodning oplysninger til

agenturet eller den pågældende medlemsstat.

5. Adgang til oplysninger, som agenturet er i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af de opgaver,

der er defineret i denne forordnings artikel 6 og nærværende artikel, er underlagt artikel 118 i

forordning (EF) nr. 1907/2006.

6. Agenturet fører en liste over stoffer, for hvilke enten agenturet eller en medlemsstat planlægger eller

er i gang med at udarbejde et begrænsningsdossier i henhold til denne artikel.

7. Udvalget for Risikovurdering, som er oprettet i henhold til artikel 76, stk. 1, litra c), i forordning

(EF) nr. 1907/2006, og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse, som er oprettet i henhold til artikel

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

278

76, stk. 1, litra d), i nævnte forordning, kontrollerer, om det indsendte begrænsningsdossier opfylder

kravene i bilag XV til nævnte forord ning. Det pågældende udvalg skal inden for en frist på 30 dage

efter modtagelsen af dossieret meddele agenturet eller den medlemsstat, der foreslår begrænsninger,

om dossieret er i overensstemmelse med kravene. hvis det ikke er tilfældet, angives grundene herfor

skriftligt til agenturet eller til medlemsstaten inden for en frist på 45 dage fra modtagelsen. Agenturet

eller medlemsstaten bringer dossieret i overensstemmelse med kravene inden 60 dage efter modtagel-

sen af grundene fra pågældende udvalg, og hvis ikke dette sker, afsluttes proceduren i henhold til

nærværende artikel.

8. Agenturet offentliggør straks, at Kommissionen eller en medlemsstat har til hensigt at indlede be-

grænsningsprocessen for et stof i henhold til denne artikel, og underretter de berørte interessenter.

9. Agenturet offentliggør straks begrænsningsdossieret på sit websted, herunder de foreslåede begræns-

ninger i henhold til stk. 2 og 3, idet offentliggørelsesdatoen klart angives. Agenturet opfordrer alle

interessenter til inden fire måneder efter datoen for offentliggørelsen individuelt eller samlet at

fremsende:

a) bemærkninger til begrænsningsdossierer og foreslåede begrænsninger

b) en socioøkonomisk analyse af de foreslåede begrænsninger, herunder en analyse af alternativer,

eller oplysninger, der kan bidrage til en sådan analyse, hvori fordele og ulemper ved de foreslåede

begrænsninger behandles. En sådan analyse skal opfylde kravene i bilag XVI til forordning (EF) nr.

1907/2006.

10. De delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 2, vedtages senest ni måneder efter modtagelsen af

udtalelsen fra agenturets Udvalg for Socioøkonomisk Analyse, jf. artikel 87, stk. 2. hvis Udvalget

for Socioøkonomisk Analyse ikke vedtager en udtalelse inden for fristen i artikel 87, stk. 2 eller

5, alt efter hvad der er relevant, tager Kommissionen hensyn til den socioøkonomiske påvirkning

af begrænsningen, herunder tilgængeligheden af alternativer til det farlige stof, og vedtager en

delegeret retsakt inden for den frist, der er fastsat i artikel 87, stk. 2.

11. hvis udkastet til ændring af bilag I afviger fra det oprindelige forslag til begrænsningsdossier,

der er udarbejdet efter proceduren i denne artikel og artikel 87 og 88, eller hvis det ikke tager

hensyn til agenturets udtalelser, vedlægger Kommissionen en detaljeret redegørelse for årsagerne til

forskellene.

Artikel 87

Udtalelse fra agenturets udvalg

1. Senest 12 måneder efter datoen for offentliggørelsen, jf. artikel 86, stk. 9, vedtager Udvalget for

Risikovurdering en udtalelse om, hvorvidt de foreslåede begrænsninger er egnede til at nedbringe

risikoen for menneskers sundhed eller miljøet, på grundlag af sin gennemgang af de relevante

dele af begrænsningsdossieret. I denne udtalelse tages der hensyn til det begrænsningsdossier, som

agenturet har udarbejdet på Kommissionens eller medlemsstatens anmodning, og til de berørte parters

synspunkter, jf. artikel 86, stk. 9, litra a).

2. Senest 15 måneder efter offentliggørelsesdatoen, jf. artikel 86, stk. 9, vedtager Udvalget for Socioø-

konomisk Analyse en udtalelse om de foreslåede begrænsninger på grundlag af sin gennemgang af de

relevante dele af begræns ningsdossieret og de socioøkonomiske konsekvenser. Inden dette udarbej-

der udvalget et udkast til udtalelse om de foreslåede begrænsninger og de relaterede socioøkonomiske

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

279

konsekvenser, idet det tager hensyn til eventuelle analyser eller oplysninger i henhold til artikel 86,

stk. 9, litra b).

3. Agenturet offentliggør straks udkastet til udtalelse fra Udvalget for Socioøkonomisk Analyse på sit

websted og opfordrer de berørte parter til at fremsætte kommentarer til udkastet til udtalelse senest 60

dage efter offentliggørelsen af udkastet til udtalelse.

4. Udvalget for Socioøkonomisk Analyse vedtager straks sin udtalelse, idet det tager hensyn til eventu-

elle yderligere relevante kommentarer modtaget inden for fristen i denne artikels stk. 3. I denne

udtalelse tages der hensyn til de berørte parters kommentarer indgivet i henhold til artikel 86, stk. 9,

litra b), og nærværende artikels stk. 3.

5. hvis udtalelsen fra Udvalget for Risikovurdering afviger væsentligt fra de begrænsninger, der er

foreslået i begrænsningsdossieret, forlænger agenturet fristen for udtalelsen fra Udvalget for Socioø-

konomisk Analyse med højst 90 dage.

6. hvis Udvalget for Risikovurdering og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse afgiver en udtalelse i

henhold til denne artikels stk. 1 og 2, anvender de rapportører i henhold til artikel 87 i forordning

(EF) nr. 1907/2006 og i overensstemmelse med de heri fastsatte betingelser.

Artikel 88

Fremsendelse af en udtalelse til Kommissionen

1. Agenturet sender straks Kommissionen udtalelserne fra Udvalget for Risikovurdering og Udvalget for

Socioøkonomisk Analyse om begrænsninger, der foreslås i henhold til artikel 86. hvis udtalelserne

fra Udvalget for Risikovur dering og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse afviger væsentligt fra de

foreslåede begrænsninger, sender agenturet Kommissionen en forklarende note med en detaljeret re-

degørelse for årsagerne til disse forskelle. hvis et eller begge udvalg ikke vedtager en udtalelse inden

for den frist, der er fastsat i henholdsvis artikel 87, stk. 1 og 2, underretter agenturet Kommissionen

herom og angiver en begrundelse herfor.

2. Agenturet offentliggør straks de to udvalgs udtalelser på sit websted.

3. På anmodning fremsender agenturet alle dokumenter og al dokumentation, som det har modtaget eller

gennem gået, til Kommissionen eller en medlemsstat.

KAPITEL XII

Delegerede beføjelser og udvalgsproceduren

Artikel 89

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte

betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel

8, stk. 1 og 5, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 5 og 6, artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 3, artikel

13, stk. 8, artikel 14, stk. 4, artikel 48, stk. 8, artikel 53, stk. 3, artikel 59, stk. 7, artikel 60, stk. 8,

artikel 70, stk. 4, artikel 71, stk. 4, 5 og 6, artikel 72, stk. 4, artikel 77, stk. 2 og 3, og artikel 85,

stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 17. august 2023. Kommissionen

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

280

udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af

femårs perioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed,

medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder

inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 1 og 5, artikel 9, stk. 2, artikel 10,

stk. 5 og 6, artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 3, artikel 13, stk. 8, artikel 14, stk. 4, artikel 48, stk.

8, artikel 53, stk. 3, artikel 59, stk. 7, artikel 60, stk. 8, artikel 70, stk. 4, artikel 71, stk. 4, 5 og 6,

artikel 72, stk. 4, artikel 77, stk. 2 og 3, og artikel 85, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser

kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse

bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får

virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende

eller på et

senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der

allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver

enkelt medlems stat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april

2016 om bedre lovgivning.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og

Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 1

og 5, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 5 og 6, artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 3, artikel 13, stk. 8,

artikel 14, stk. 4, artikel 48, stk. 8, artikel 53, stk. 3, artikel 59, stk. 7, artikel 60, stk. 8, artikel 70,

stk. 4, artikel 71, stk. 4, 5 og 6, artikel 72, stk. 4, artikel 77, stk. 2 og 3, eller artikel 85, stk. 3, træder

kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på

tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis

Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om,

at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller

Rådets initiativ.

Artikel 90

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 39 i direktiv 2008/98/EF. Dette udvalg er

et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesrets-

akt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

4. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med

nærværende forordnings artikel 5 anvendelse.

KAPITEL XIII

Ændringer

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

281

Artikel 91

Ændring af forordning (EU) 2019/1020

I forordning (EU) 2019/1020 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 4, stk. 5, ændres teksten »(EU) 2016/425 (

) og (EU) 2016/426 (

)« til:

»(EU) 2016/425 (*), (EU) 2016/426 (**) og (EU) 2023/1542 (***)

2) I bilag I affattes punkt 21 til listen over EU-harmoniseringslovgivning således:

»21. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 af 12. juli 2023 om batterier og

udtjente batterier, om ændring af direktiv 2008/98/EF og forordning (EU) 2019/1020 og om ophæ-

velse af direktiv 2006/66/EF (EUT L 191 af 28.7.2023, s. 1).«

Artikel 92

Ændring af direktiv 2008/98/EF

I artikel 8a, stk. 7, i direktiv 2008/98/EF tilføjes følgende afsnit:

»For batterier som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2023/1542 (*) træffer medlemsstaterne foranstaltninger til at sikre, at ordninger for udvidet produ-

centansvar, der er etableret inden den 4. juli 2018, overholder nærværende artikel senest den 18.

august 2025.

KAPITEL XIV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 93

Sanktioner

Senest den 18. august 2025 fastsætter medlemsstaterne regler om sanktioner, der skal anvendes i

tilfælde af overtræ delser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foran-

staltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold

til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlems staterne giver straks Kommissionen

meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der

berører dem.

Artikel 94

Revision

1. Senest den 30. juni 2031 foretager Kommissionen revision af og udarbejder en rapport om anvendel-

sen af denne forordning og dens påvirkning på miljøet, menneskers sundhed og på det indre markeds

funktion og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet.

2. Under hensyntagen til de tekniske fremskridt og de praktiske erfaringer, der er gjort i medlemsstater-

ne, medtager Kommissionen i sin rapport en evaluering af følgende aspekter af denne forordning:

a) listen over fælles formater, der henhører under definitionen af bærbare batterier til almindelig

anvendelse

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

282

b) bæredygtigheds- og sikkerhedskravene fastsat i kapitel II, herunder det mulige behov for at indføre

et forbud mod eksport af batterier, som ikke overholder begrænsningerne i bilag I

c) mærknings- og oplysningskravene fastsat i kapitel III

d) kravene vedrørende due diligence i forbindelse med batterier fastsat i artikel 48-53

e) foranstaltninger vedrørende bortskaffelse af udtjente batterier fastsat i kapitel VIII, herunder mulig-

heden for at indføre to underkategorier af bærbare batterier, nemlig genopladelige og ikkegenopla-

delige batterier, med særskilte indsam lingsmål, og for at indføre et særskilt indsamlingsmål for

bærbare batterier til almindelig anvendelse

f) foranstaltningerne vedrørende batteripasset, jf. kapitel IX

g) overtrædelser og sanktionernes effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning, jf. artikel 93

h) analyse af denne forordnings påvirkning på konkurrenceevnen for og investeringerne i batterisekto-

ren og på den administrative byrde, der følger af denne forordning.

Rapporten, jf. stk. 1, ledsages, hvis det er relevant, af et forslag til ændring af relevante bestemmelser i

denne forordning.

3. Under hensyntagen til revisionen af forordning (EF) nr. 1907/2006 medtager Kommissionen i sin

rapport en specifik evaluering af behovet for et lovgivningsforslag om ændring af denne forordnings

artikel 6, 86, 87 og 88.

4. Kommissionen vurderer, om en ændring af kapitel VII er nødvendig i lyset af den eventuelle vedta-

gelse af EU- retsakter, der fastsætter regler for bæredygtig virksomhedsledelse og due diligence,

herunder virksomheders forpligtelser med hensyn til negative indvirkninger på menneskerettigheder-

ne og negative miljøpåvirkninger i forbindelse med deres egne aktiviteter, deres datterselskabers og

filialers aktiviteter og deres værdikædeaktiviteter.

Kommissionen offentliggør en rapport med resultaterne af en sådan vurdering senest 12 måneder

efter ikrafttrædelses datoen for en af de lovgivningsmæssige retsakter, der er omhandlet i første

afsnit, eller senest den 30. juni 2031, alt efter hvad der indtræffer først. hvis det er relevant, lader

Kommissionen sin rapport ledsage af et lovgivningsforslag om ændring af kapitel VII.

5. Senest den 30. juni 2031 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med

en vurdering af gennemførligheden og de tekniske konsekvenser af at udvide anvendelsesområdet for

definitionen af »batterier til lette transportmidler« i artikel 3, nr. 11), navnlig ved at medtage batterier,

der driver køretøjer uden hjul. Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsforslag.

6. Senest den 1. januar 2025 vurderer Kommissionen, hvordan der bedst kan indføres harmoniserede

standarder for en universaloplader til henholdsvis genopladelige batterier, der er designet til lette

transportmidler, og genopladelige batterier, der er indbygget i specifikke kategorier af elektrisk og

elektronisk udstyr, der er omfattet af direktiv 2012/19/EU. Opladere til kategorier og klasser af

radioudstyr i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 2014/53/EU er ikke omfattet af denne vurdering.

Artikel 95

Ophævelse og overgangsbestemmelser

Direktiv 2006/66/EF ophæves med virkning fra den 18. august 2025. Følgende bestemmelser finder

dog fortsat anvendelse som angivet nedenfor:

a) artikel 11 indtil den 18. februar 2027

b) artikel 12, stk. 4 og 5, indtil den 31. december 2025, med undtagelse af bestemmelsen om overførsel

af data til Kommissionen, som fortsat finder anvendelse indtil den 30. juni 2027

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

283

c) artikel 21, stk. 2, indtil den 18. august 2026.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til denne forordning.

Artikel 96

Ikrafttræden og anvendelse

1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions

Tidende.

2. Den finder anvendelse fra den 18. februar 2024, jf. dog andet afsnit og denne forordnings øvrige

bestemmelser.

Følgende bestemmelser finder anvendelse som følger:

a) artikel 11 finder anvendelse fra den 18. februar 2027

b) artikel 17 og kapitel VI finder anvendelse fra den 18. august 2024, undtagen artikel 17, stk. 2, som

finder anvendelse fra 12 måneder efter datoen for den første offentliggørelse af listen, jf. artikel 30,

stk. 2

c) kapitel VIII finder anvendelse fra den 18. august 2025.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdi-

get i Strasbourg, den 12. juli 2023.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

P. NAVARRO RÍOS

Formand

BILAG I

BEGRÆNSNING FOR STOFFER

Kolonne 1

Betegnelse for stoffet eller stofgruppen

1. Kviksølv

CAS-nr.: 7439-97-6

EF-nr. 231-106-7 og forbindelser deraf

Kolonne 2 Betingelser for begrænsningen

Batterier må, uanset om de er indbygget i appa-

rater, lette transportmidler eller andre køretøjer

eller ej, ikke indeholde mere end 0,0005 vægt-

procent kviksølv (udtrykt som metal lisk kvik-

sølv).

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

284

2. Cadmium

CAS-nr.: 7440-43-9

EF-nr. 231-152-8 og forbindelser deraf

3. Bly

CAS-nr.: 7439-92-1

EF-nr. 231-100-4 og forbindelser deraf

Bærbare batterier må, uanset om de er indbygget

i apparater, lette transportmidler eller andre kø-

retøjer eller ej, ikke inde holde mere end 0,002

vægtprocent cadmium (udtrykt som metallisk

cadmium).

1. Fra den 18. august 2024 må bærbare batte-

rier, uanset om de er indbygget i apparater

eller ej, ikke indeholde mere end 0,01 %

vægtprocent bly (udtrykt som blyme tal).

2. Begrænsningen i punkt 1 finder ikke anven-

delse på bærbare zink-luft-knapceller før

den 18. august 2028.

BILAG II

-FODAFTRYK

1. Anvendelsesområde

Dette bilag indeholder grundlæggende elementer vedrørende beregning af CO

-fodaftrykket.

Metoden til beregning og verifikation af CO

-fodaftrykket som skal fastsættes ved hjælp af delegere-

de retsakter, der vedtages i henhold til artikel 7, skal bygge på de grundlæggende elementer i

dette bilag og skal være i overens stemmelse med den seneste udgave af Kommissionens metode

vedrørende produkters miljøaftryk (PEF) og relevante regler for en produktkategoris miljøaftryk

(Product Environmental Footprint Category — PEFCR) og afspejle de internationale aftaler og de

tekniske/videnskabelige fremskridt inden for livscyklusvurdering.

Beregningen af CO

-fodaftrykket over hele livscyklussen baseres på den materialeliste, energi og de

hjælpematerialer, der anvendes i et bestemt produktionsanlæg til fremstilling af en specifik batteri-

model. Navnlig skal de elektroniske komponenter, f.eks. batteristyreenheder og sikkerhedsenheder,

og katodematerialerne identificeres præcist, da de kan blive den vigtigste bidragyder til batteriets

-fodaftryk.

2. Definitioner

I dette bilag forstås ved:

a) »aktivitetsdata«: de oplysninger, der er forbundet med processer ved modellering af livscyklu-

sopgørelser (LCI), hvorved de aggregerede LCI-resultater fra de proceskæder, der repræsenterer

aktiviteterne i en proces, multipliceres hver især med de tilsvarende aktivitetsdata, hvorefter de

sammenlægges for at udlede det CO

-fodaftryk, der er forbundet med processen

b) »materialeliste«: en liste over råstoffer, delmontager, intermediære montager, delkomponenter og

dele samt de mængder af hver enkelt af disse, der er nødvendige for at fremstille batteriet

c) »virksomhedsspecifikke data«: direkte målte eller indsamlede data fra et eller flere anlæg (anlægs-

specifikke data), som er repræsentative for virksomhedens aktiviteter, sådanne data kaldes også

»primære data«

d) »funktionel enhed«: de kvalitative og kvantitative aspekter af de funktioner, tjenester eller begge,

som batteriet leverer

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

285

e) »livscyklus«: de fortløbende og sammenhængende faser for et produktsystem fra anskaffelse eller

tilblivelse ud fra naturlige ressourcer til endelig bortskaffelse (ISO 14040:2006 eller en tilsvarende

standard)

f) »livscyklusopgørelse (LCI)«: det kombinerede sæt vekselvirkninger mellem elementære strømme,

affaldsstrømme og produktstrømme i et LCI-datasæt

g) »livscyklusopgørelsesdatasæt (LCI-datasæt)«: et dokument eller en fil med livscyklusoplysninger

for et bestemt produkt eller en anden reference, f.eks. et anlæg eller en proces, der omfatter beskri-

vende metadata og kvantitativ livscyklusopgørelse, som kan inkludere et enhedsprocesdatasæt, et

delvist aggregeret eller et aggregeret datasæt

h) »referencestrøm«: målet for output fra processer i et bestemt produktsystem, der kræves for at

opfylde den funktion, som udtrykkes ved den funktionelle enhed (baseret på ISO 14040:2006 eller

en tilsvarende standard)

i) »sekundære data«: data, der ikke direkte indsamles eller måles fra en specifik proces i forsynings-

kæden i virk somheden, eller estimeres af denne virksomhed, men er indhentet fra en tredjeparts

LCI-database eller andre kilder; sådanne date omfatter gennemsnitlige data for industrien, f.eks. fra

offentliggjorte produktionsdata, statslige statistikker og brancheforeninger, samt litteraturundersø-

gelser, tekniske undersøgelser og patenter og kan også være baseret på finansielle data og også

indeholde proxydata samt andre generiske data og inkluderer primære data, der gennemgår et

horisontalt aggregeringstrin

j) »systemgrænse«: aspekter, der indgår i eller udelukkes fra livscyklusfaser.

Desuden skal de harmoniserede regler for beregning af batteriers CO

-fodaftryk omfatte enhver yderli-

gere definition, der er nødvendig for fortolkningen heraf.

3. Funktionel enhed og referencestrøm

Den funktionelle enhed defineres som en kWh (kilowatt-time) af den samlede energi, som batterisy-

stemet leverer i løbet af dets levetid, målt i kWh. Den samlede energi beregnes som antallet af

cyklusser ganget med mængden af leveret energi i hver cyklus.

Referencestrømmen er vægten af batteriet, der er nødvendig for at opfylde en særlig funktion, og måles

i kg batteri pr. kWh af den samlede energi, som batteriet leverer i løbet af sin levetid. Alle kvantita-

tive input- og outputdata, der indsamles af fabrikanten til kvantificering af CO

-fodaftrykket, skal

beregnes i forhold til referencestrømmen.

Uanset første afsnit defineres den funktionelle enhed for backupbatterier, hvis primære funktion er at

sikre strøm kildens kontinuitet, som evnen til at levere ét kWmin (kilowatt-minut) reservestrømka-

pacitet på et hvilket som helst tidspunkt i batteriets levetid. Referencestrømmen for backupbatterier

er vægten af batteriet, der er nødvendig for at opfylde den definerede funktion, og måles i kg batteri

pr. kWmin reservestrømkapacitet divideret med batteriets levetid i år. Alle kvantitative input- og

outputdata, der indsamles af fabrikanterne af backupbatterier til kvantificering af CO

-fodaftrykket,

skal beregnes i forhold til denne referencestrøm.

I helt særlige tilfælde, f.eks. for batterier til hybridkøretøjer uden plug-in, kan metoden definere en

anden funktionel enhed.

4. Systemgrænse

Følgende livscyklusfaser og de dermed forbundne processer skal indgå i systemgrænsen:

Livscyklusfase

Forbundne processer

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

286

Anskaffelse og forbehandling af råstoffer

hovedproduktproduktion

Distribution

Bortskaffelse og genanvendelse

Omfatter minedrift og anden relevant forsy-

ning, forbehandling og transport af aktive ma-

terialer frem til fremstilling af battericeller og

batterikomponenter (aktive materialer, separa-

torer, elektrolyt, indkapslinger, aktive og pas-

sive batterikomponenter) og elektriske eller

elek troniske komponenter.

Samling af battericeller og samling af batteri-

er med batte ricellerne og de elektriske eller

elektroniske komponen ter.

Transport til salgsstedet

Indsamling, demontering og genanvendelse

Følgende processer forbundne med livscyklusfaser er ikke omfattet af systemgrænsen:

– Fremstilling af udstyr til samling og genanvendelse af batterier, da påvirkningerne af CO

-fodaftrykket

er blevet beregnet som ubetydelige i reglerne for en produktkategoris miljøaftryk (PEFCR) for genop-

ladelige batterier med høj specifik energi til mobile anvendelser.

– Processen, hvor batterierne samles med originaludstyrsfabrikantens (OEM) systemkomponenter; den-

ne proces svarer hovedsagelig til mekanisk samling og indgår i OEM-udstyrets eller køretøjets samle-

båndsproces; det specifikke energi- og materialeforbrug for denne specifikke proces er ubetydeligt

sammenlignet med fremstillings processen for OEM-komponenter.

Brugsfasen udelukkes fra beregningerne af CO

-fodaftrykket i hele livscyklussen, da det ikke er under

fabrikanternes direkte indflydelse, undtagen hvor det er påvist, at de valg, batterifabrikanterne

træffer i designfasen, kan yde et ikke ubetydeligt bidrag til denne påvirkning.

5. Anvendelse af virksomhedsspecifikke og sekundære datasæt

På grund af det høje antal batterikomponenter og fremstillingsprocessernes kompleksitet skal den

erhvervsdrivende, hvor det er berettiget, begrænse anvendelsen af virksomhedsspecifikke data til

proces- og komponentanalyse vedrørende de batterispecifikke dele.

Navnlig skal alle aktivitetsdata vedrørende batteriets anode, katode, elektrolyt, separator og celleind-

kapsling henvise til en specifik batterimodel, der fremstilles i et specifikt produktionsanlæg. Der

må derfor ikke anvendes standard aktivitetsdata. De batterispecifikke aktivitetsdata skal anvendes

i kombination med de relevante sekundære datasæt, der er i overensstemmelse med produktets

miljøaftryk (PEF).

Da erklæringen om CO

-fodaftryk er specifik for en batterimodel, der fremstilles i et specifikt pro-

duktionsanlæg, er det ikke tilladt at udtage prøver af data indsamlet fra forskellige anlæg, der

producerer den samme batterimodel.

Hvis der er en ændring i den materialeliste eller det energimiks, der anvendes til produktion af en

batterimodel, skal CO

-fodaftrykket for den pågældende batterimodel genberegnes.

De harmoniserede regler, der skal udarbejdes ved hjælp af en delegeret retsakt, jf. artikel 7, stk. 1, skal

omfatte en detaljeret modellering af følgende livscyklusfaser:

– anskaffelse og forbehandling af råstoffer

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

287

– produktion

– distribution

– egenproduktion af elektricitet

– bortskaffelse.

6. Konsekvensanalyse af CO

-fodaftryk

Batteriets CO

-fodaftryk beregnes ved hjælp af den metode for vurdering af miljøpåvirkninger i livscy-

klussen med hensyn til klimaændringer, der anbefales i rapporten fra Det Fælles Forskningscenter

fra 2019 med titlen »Suggestions for updating the Product Environmental Footprint (PEF) method«

(Forslag til opdatering af metoden for produktets miljømæssige fodaftryk (PEF)).

Resultaterne angives som karakteriserede resultater uden normalisering og vægtning. Listen over de

karakteriserings faktorer, der skal anvendes, findes på den europæiske platform for livscyklusvurde-

ring (LCA)

7. Kompensationer

Kompensationer beregnes i forhold til en basislinje, der repræsenterer et hypotetisk scenarie for, hvad

emissionerne ville have været, hvis det afbødningsprojekt, som genererer kompensationerne, ikke

var blevet iværksat.

Kompensationer skal ikke medtages i erklæringen om CO

-fodaftryk, men kan rapporteres særskilt

som supplerende miljøoplysninger og anvendes til kommunikationsformål.

8. Ydeevneklasser for CO

-fodaftryk

Afhængigt af distributionen af værdierne i CO

-fodaftryksdeklarationerne for de batterier, der bringes

i omsætning, skal der identificeres et meningsfyldt antal ydeevneklasser, hvor kategori A er den

bedste klasse med den laveste påvirkning på CO

-fodaftrykket i livscyklussen, for at muliggøre

markedsdifferentiering mellem de batterikategorier, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1.

Fastlæggelsen af tærskelværdien for hver ydeevneklasse samt denne klasses bredde skal baseres på

distributionen af ydeevnen for de batterikategorier, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, og som er

bragt i omsætning på markedet i de foregående tre år, de forventede teknologiske forbedringer og

andre tekniske faktorer.

9. Maksimumstærskler for CO

På grundlag af de oplysninger, der er indsamlet gennem erklæringerne om CO

-fodaftryk, og den

relative distribution i ydeevneklasserne for CO

-fodaftryk for deres batterimodeller, der er bragt

i omsætning, og under hensyntagen til de videnskabelige og tekniske fremskridt på området,

fastlægger Kommissionen maksimale tærskler for CO

-fodaftryk i hele livscyklussen for de batteri-

kategorier, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, efter at have udført en særlig konse kvensanalyse

med henblik på at fastsætte værdierne for tærsklerne.

Når Kommissionen fastlægger maksimale tærskler for CO

-fodaftryk i hele livscyklussen, jf. første

afsnit, tager den hensyn til den relative distribution af CO

-fodaftryksværdierne for batterier på

markedet, omfanget af fremskridt med reduktionen af CO

-fodaftrykket for batterier, der bringes

i omsætning, og de faktiske og potentielle bidrag fra disse tærskler for CO

-fodaftryk i hele

livscyklussen til Unionens mål om bæredygtig mobilitet og klimaneutralitet senest i 2050.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

288

BILAG III

PARAMETRE VEDRØRENDE ELEKTROKEMISK YDEEVNE OG HOLDBARHED FOR BÆRBA-

RE BATTERIER TIL ALMINDELIG ANVENDELSE

Del A

Parametre for ikkegenopladelige batterier

1. Mindste gennemsnitlige holdbarhed, mindste gennemsnitlige tid for afladning, som en prøve af

batterier opnår under særlige forhold såsom temperatur og relativ luftfugtighed.

2. Forsinket afladningsevne, det relative fald i den gennemsnitlige mindste holdbarhed med den oprin-

deligt målte gennemsnitlige mindste holdbarhed som referencepunkt efter en angivet periode og

under særlige forhold (tempe ratur og relativ luftfugtighed).

3. Lækbestandighed: modstandsevne mod uforudset udslip af elektrolyt, gas eller andet materiale.

Del B

Parametre for genopladelige batterier

1. Nominel kapacitet: et batteris kapacitetsværdi under særlige forhold såsom temperatur og relativ

fugtighed og oplyst af fabrikanten.

2. Fastholdelse af opladning (kapacitet)

(1)

: kapacitet, som et batteri kan levere efter oplagring under

særlige forhold såsom temperatur og relativ fugtighed, i et bestemt tidsrum, uden efterfølgende

genopladning og udtrykt som en procentdel af den nominelle kapacitet.

3. Udnyttelse af opladning (kapacitet): kapacitet, som et batteri kan yde med en efterfølgende genoplad-

ning efter oplagring under særlige forhold såsom fugtighed og temperatur, i et bestemt tidsrum og

udtrykt som en procentdel af den nominelle kapacitet.

4. holdbarhed målt i cyklusser: antallet af opladnings- og udladningscyklusser, som et batteri kan udføre

under særlige forhold såsom temperatur og relativ fugtighed, før kapaciteten falder til under en

nærmere angivet brøkdel af den nominelle kapacitet.

5. Lækbestandighed: modstandsevne mod uforudset udslip af elektrolyt, gas eller andet materiale.

BILAG IV

KRAV TIL ELEKTROKEMISK YDEEVNE OG HOLDBARHED FOR BATTERIER TIL LETTE

TRANSPORTMIDLER, INDUSTRIBATTERIER MED EN KAPACITET På OVER 2 KWh OG ELKØ-

RETØJSBATTERIER

I dette bilag forstås ved:

1) »Nominel kapacitet«: det samlede antal amperetimer (Ah), som kan trækkes fra et fuldt opladet

batteri under referenceforhold.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

289

2) »Kapacitetsdæmpning«: faldet over tid og ved brug af den ladningsmængde, som et batteri kan levere

ved den nominelle spænding, i forhold til den oprindelige nominelle kapacitet.

3) »Effekt«: den energimængde, som et batteri kan levere i en given periode under referenceforhold.

4) »Effektdæmpning«: faldet over tid og ved brug af den effektmængde, som et batteri kan levere ved

den nominelle spænding.

5) »Indre modstand«: modstand mod elektricitetsstrømmen i en celle eller et batteri under referencefor-

hold, dvs. summen af elektronisk modstand og ionisk modstand som bidrag til den samlede effektive

modstand, herunder induktive/kapacitive egenskaber.

6) »Energimæssig rundturseffektivitet«: forholdet mellem den nettoenergi, der leveres af et batteri under

en afladnings test, og den samlede energi, der kræves for at genoprette den oprindelige ladetilstand

ved hjælp af en standardo pladning.

Del A

Parametre vedrørende elektrokemisk ydeevne og holdbarhed

Nominel kapacitet (i Ah) og kapacitetstab (i %).

Effekt (i W) og effekttab (i %).

Indre modstand (i Ω) og stigning i indre modstand (i %).

hvor det er relevant, energimæssig rundturseffektivitet og tab (i %).

Batteriets forventede levetid under de referenceforhold, det er designet til, med hensyn til cyklusser,

bortset fra ikkecykliske anvendelser, og kalenderår.

Del B

Elementer til forklaring af målingerne for de anførte parametre i del A

Anvendt afladnings- og opladningshastighed.

Forholdet mellem nominel batterieffekt (W) og batterienergi (Wh).

Afladningsdybde i livscyklustesten.

Effektkapacitet ved 80 % og 20 % ladetilstand.

Eventuelle beregninger udført med de målte parametre, hvis relevant.

BILAG V

SIKKERhEDSPARAMETRE

1. Termisk chok og cyklisk test

Denne test skal være designet til at evaluere ændringer i batteriets integritet som følge af cellekompo-

nenters udvidelse og sammentrækning ved eksponering for ekstreme og pludselige temperaturæn-

dringer og potentielle følger af sådanne ændringer. Under et termisk chok udsættes batteriet for to

temperaturgrænser og holdes ved hver temperaturgrænse i et nærmere angivet tidsrum.

2. Ekstern kortslutningsbeskyttelse

Denne test skal vurdere et batteris sikkerhedsydelse ved påføring af en ekstern kortslutning. Testen

kan vurdere aktiveringen af overstrømsbeskyttelsesanordningen eller cellernes evne til at modstå

strømmen, uden at det fører til en farlig situation (f.eks. termisk runaway, eksplosion og brand). De

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

290

vigtigste risikofaktorer er varmeproduktion på celleniveau og elektriske lysbuer, som kan skade

kredsløbet eller føre til nedsat isolationsmodstand.

3. Beskyttelse mod overopladning

Denne test skal vurdere et batteris sikkerhedsydelse i tilfælde af overopladning. De største sikkerheds-

risici ved overopladning er nedbrydning af elektrolytten, katode- og anodenedbrydning, eksoterm

nedbrydning af SEI-laget (solid electrolyte interphase), nedbrydning af separatorer og litiumbelæg-

ning, som kan føre til selvopvarmning af batteriet og termisk runaway. De faktorer, der påvirker

resultatet af testen, skal som minimum omfatte opladnings hastigheden og den endeligt opnåede op-

ladningstilstand. Beskyttelsen kan sikres ved enten spændingsregulering (afbrydelse efter opnåelse

af grænsen for ladespændingen) eller strømstyring (afbrydelse efter overskridelse af den maksimale

ladestrøm).

4. Beskyttelse mod overafladning

Denne test skal vurdere et batteris sikkerhedsydelse i tilfælde af overafladning. Sikkerhedsrisici ved

overafladning omfatter polaritetsvending, der fører til oxidation af anodestrømaftageren (kobber) og

belægningen på katodesiden. Selv mindre overafladning kan forårsage dendritdannelse og i sidste

ende kortslutning.

5. Beskyttelse mod overtemperatur

Denne test skal vurdere virkningen af svigt i temperaturstyringen eller svigt i andre foranstaltninger til

beskyttelse mod intern overophedning under brug.

6. Beskyttelse mod termisk spredning

Denne test skal vurdere et batteris sikkerhedsydelse i tilfælde af termisk udbredelse. Termisk runaway

i én celle kan fremkalde en kaskadereaktion i hele batteriet, som kan bestå af adskillige celler. Det

kan få alvorlige konsekvenser, herunder en betydelig frigivelse af gas. Testen skal tage hensyn til de

test, der er under udvikling i forbindelse med transportanvendelser i henhold til ISO og den globale

tekniske FN-forskrift.

7. Mekaniske skader forårsaget af ekstern påvirkning

Disse test skal simulere en eller flere situationer, hvor et batteri ved et uheld udsættes for mekaniske

belastninger og forbliver funktionsdueligt til det dertil designede formål. Kriterierne for simulering

af disse situationer bør afspejle anvendelser i det virkelige liv.

8. Intern kortslutning

Denne test skal evaluere et batteris sikkerhedsydelse i interne kortslutningssituationer. Forekomsten af

interne kortslutninger, som er et af de største problemer for batteriproducenterne, kan potentielt føre

til udluftning, termisk runaway og gnistdannelse, som kan antænde elektrolytdampe, der slipper

ud af cellen. Frembringelsen af sådanne interne kortslutninger kan udløses af fremstillingsmangler,

forekomsten af urenheder i cellerne eller dendritisk vækst af litium og er årsag til størstedelen af de

sikkerhedshændelser, der opstår under drift. Der er mulighed for flere interne kortslutningsscenarier

(f.eks. elektrisk kontakt mellem katode/anode, aluminiumstrøm aftager/kobberstrømaftager, alumi-

niumstrømaftager/anode), som hver har forskellig kontaktmodstand.

9. Termisk misbrug

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

291

Under denne test udsættes batteriet for høje temperaturer (i IEC 62619 er temperaturen 85 °C), som

kan udløse eksoterme nedbrydningsreaktioner og føre til termisk runaway i cellen.

10. Brandprøvning

Risikoen for eksplosion vurderes ved at udsætte batteriet for brand.

11. Emission af gasser

Batterier kan indeholde betydelige mængder potentielt farlige materialer, f.eks. meget brandfarlige

elektrolytter, ætsende og toksiske komponenter. Hvis batteriet udsættes for visse forhold, kan

batteriets integritet bringes i fare med afgivelse af farlige gasser til følge. Det er derfor vigtigt at

identificere emissioner af gasser fra stoffer, der frigives fra batteriet under prøvninger: risikoen for,

at der afgives giftige gasser fra ikkevandige elektrolytter, skal tages behørigt i betragtning for så

vidt angår alle de sikkerhedsparametre, der er anført i punkt 1-10.

BILAG VI

MÆRKNINGS- OG OPLYSNINGSKRAV

Del A: Generelle oplysninger om batterier Oplysninger på et batteris mærkat skal omfatte følgende

oplysninger om batteriet:

1. oplysninger, der identificerer fabrikanten, jf. artikel 38, stk. 7

2. batterikategori og oplysninger, der identificerer batteriet, jf. artikel 38, stk. 6

3. fremstillingssted (batteriproduktionsanlæggets geografiske beliggenhed)

4. produktionsdato (måned og år)

5. vægt

6. kapacitet

7. kemi

8. andre farlige stoffer i batteriet end kviksølv, cadmium eller bly

9. det brandslukningsmiddel, der skal anvendes

10. kritiske råstoffer i batteriet i en koncentration på over 0,1 % vægtprocent.

Del B: Symbol for særskilt indsamling af batterier

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

292

Del C: QR-kode

QR-koden skal være i høj kontrast til baggrundsfarven og af en størrelse, der er letlæselig for en

almindeligt tilgængelig QR-læser, såsom dem, der er integreret i håndholdt kommunikationsudstyr.

BILAG VII

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

293

PARAMETRE TIL BESTEMMELSE AF BATTERIERS SUNDhEDSTILSTAND OG FORVENTEDE

LEVETID

Del A

Parametre til bestemmelse af sundhedstilstanden for elkøretøjsbatterier, stationære batteribaserede

energilagringssystemer og batterier til lette transportmidler:

For elkøretøjsbatterier:

status for certificeret energi (SOCE).

For stationære batteribaserede energilagringssystemer og batterier til lette transportmidler:

1. resterende kapacitet

2. hvor det er muligt, resterende effektkapacitet

3. hvor det er muligt, resterende rundturseffektivitet

4. udvikling i selvafladningsraterne

5. hvor det er muligt, jævnstrømsmodstand.

Del B

Parametre til bestemmelse af den forventede levetid for stationære batteribaserede energilagringssyste-

mer og batterier til lette transportmidler:

1. batteriets produktionsdato og, hvis det er relevant, datoen for ibrugtagning af batteriet

2. energikapacitet

3. ydelseskapacitet

4. sporing af skadelige hændelser som f.eks. antallet af tilfælde med fuldafladning, tid ved ekstreme

temperaturer, tid under opladning ved ekstreme temperaturer

5. antal fulde tilsvarende opladnings- og afladningscyklusser.

BILAG VIII

OVERENSSTEMMELSESVURDERINGSPROCEDURER

Del A

MODUL A — INTERN PRODUKTIONSKONTROL

1. Beskrivelse af modulet

Intern produktionskontrol er den overensstemmelsesvurderingsprocedure, hvorved fabrikanten opfyl-

der de i punkt 2, 3 og 4 omhandlede forpligtelser og på eget ansvar sikrer og erklærer, at de

pågældende batterier opfylder de krav i artikel 6, 9, 10, 12, 13 og 14, der gælder for dem.

2. Teknisk dokumentation

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

294

Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation. Dokumentationen skal gøre det muligt at vurdere,

om batteriet er i overensstemmelse med de relevante krav, der er omhandlet i punkt 1, og skal

omfatte en fyldestgørende analyse og vurdering af risiciene.

Den tekniske dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de gældende krav og, i det omfang det er

relevant for vurderingen, af batteriets design, fremstilling og funktion. Den tekniske dokumentation

skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer:

a) en generel beskrivelse af batteriet og dets påtænkte anvendelse

b) design- og produktionstegninger og oversigter over komponenter, delmontager og kredsløb

c) beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå de tegninger og oversigter, der er

omhandlet i litra b), og hvordan batteriet fungerer

d) en model af den påkrævede mærkning, jf. artikel 13

e) en liste over de harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 15, og som anvendes helt

eller delvis, herunder en angivelse af, hvilke dele der er blevet anvendt, en liste over de fælles speci-

fikationer, der er omhandlet i artikel 16, og som anvendes helt eller delvist, herunder en angivelse

af, hvilke dele der er blevet anvendt, og en liste over andre relevante tekniske specifikationer, der

anvendes til måling eller beregning

f) hvis de harmoniserede standarder og de fælles specifikationer, der er omhandlet i litra e), ikke er

blevet anvendt eller ikke er tilgængelige, en beskrivelse af de løsninger, der er valgt med henblik

på at opfylde de gældende krav, der er fastlagt i artikel 6, 9, 10, 12, 13 og 14, eller verificere, at

batterierne overholder disse krav

g) resultater af de designberegninger, der er foretaget, og de undersøgelser, der er udført, og den

tekniske doku mentation eller anden dokumentation, der er anvendt, samt

h) testrapporter.

3. Fremstilling

Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, for at det ved fremstillingsprocessen og overvåg-

ningen heraf sikres, at batterierne er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, der er

omhandlet i punkt 2, og med de gældende krav i punkt 1.

4. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring

Fabrikanten anbringer CE-mærkningen på hvert enkelt batteri, som opfylder de gældende krav i

punkt 1, eller, hvis det pågældende batteri er af en sådan karakter, at dette ikke er muligt eller er

uhensigtsmæssigt, på emballagen og de dokumenter, der ledsager batteriet.

Fabrikanten udarbejder en EU-overensstemmelseserklæring for hver batterimodel i henhold til artikel

18 og opbevarer den sammen med den tekniske dokumentation, så den står til rådighed for de

nationale myndigheder i ti år, efter at det sidste batteri, som tilhører den pågældende batterimodel,

er bragt i omsætning. Det skal af EU-overensstemmel seserklæringen fremgå, hvilken batterimodel

den vedrører.

En kopi af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de nationale

myndigheder.

5. Fabrikantens bemyndigede repræsentant

Fabrikantens forpligtelser som fastsat i punkt 4 kan opfyldes af fabrikantens bemyndigede repræsen-

tant på dennes vegne og på fabrikantens ansvar, såfremt de er specificeret i fuldmagten.

Del B

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

295

MODUL D1 — KVALITETSSIKRING AF PRODUKTIONSPROCESSEN

1. Beskrivelse af modulet

Kvalitetssikringen af produktionsprocessen er den overensstemmelsesvurderingsprocedure, hvorved

fabrikanten opfylder de i punkt 2, 4 og 7 omhandlede forpligtelser og på eget ansvar og med

forbehold af andre erhvervs drivendes forpligtelser i overensstemmelse med denne forordning sikrer

og erklærer, at de pågældende batterier opfylder de gældende krav i artikel 7 og 8 eller, efter

fabrikantens eget valg, alle gældende krav i artikel 6-10, 12, 13 og 14.

2. Teknisk dokumentation

Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt

at vurdere, om batteriet er i overensstemmelse med de i punkt 1 omhandlede relevante krav, og skal

omfatte en fyldestgørende analyse og vurdering af risiciene.

Den tekniske dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de gældende krav og, i det omfang det er

relevant for vurderingen, af batteriets design, fremstilling og funktion. Den tekniske dokumentation

skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer:

a) en generel beskrivelse af batteriet og dets påtænkte anvendelse

b) design- og produktionstegningerne og oversigterne over komponenter, delmontager og kredsløb

c) de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå de tegninger og oversigter, der er

omhandlet i litra b), og hvordan batteriet fungerer

d) en model af den påkrævede mærkning, jf. artikel 13

e) en liste over de anvendte harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 15, de anvendte fælles

specifika tioner, der er omhandlet i artikel 16, eller over begge dele, og i tilfælde af harmoniserede

standarder, fælles specifikationer, eller begge dele, der anvendes delvis, en angivelse af, hvilke dele

der er blevet anvendt

f) en liste over andre relevante tekniske specifikationer, der anvendes til måling eller beregning, og

beskrivelser af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde de gældende krav, der er fastlagt

i artikel 6-10, 12, 13 og 14, eller verificere, at batterierne overholder disse krav, hvis der ikke er

anvendt eller ikke er tilgængelige harmoni serede standarder, fælles specifikationer eller begge dele

g) resultaterne af de designberegninger og undersøgelser, der er foretaget, og den tekniske dokumenta-

tion eller anden dokumentation, der er anvendt

h) en undersøgelse, der ligger til grund for CO

-fodaftryksværdierne, jf. artikel 7, stk. 1, og for

-fodaftryk sklassen, jf. artikel 7, stk. 2, med angivelse af de beregninger, der er foretaget i

overensstemmelse med den metode, der er fastsat i den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold

til artikel 7, stk. 1, fjerde afsnit, litra a), og den dokumentation og de oplysninger, der bestemmer

inputdata til disse beregninger

i) en undersøgelse, der ligger til grund for andelen af genanvendt indhold, jf. artikel 8, med angivelse

af de beregninger, der er foretaget i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i den

delegerede retsakt, som er vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 1, andet afsnit, og den dokumentation

og de oplysninger, der bestemmer inputdata til disse beregninger, og

j) testrapporterne.

3. Tilgængelig teknisk dokumentation

Fabrikanten opbevarer den tekniske dokumentation, så den står til rådighed for de nationale myndighe-

der i ti år, efter at batteriet er bragt i omsætning.

4. Fremstilling

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

296

Fabrikanten skal ved produktion, endelig produktkontrol og test af de pågældende batterier anvende

et godkendt kvalitetssystem, jf. punkt 5, som skal være omfattet af den i punkt 6 omhandlede

overvågning.

5. Kvalitetssystem

1. Fabrikanten indgiver en ansøgning om vurdering af kvalitetssystemet for de pågældende batterier til

det bemyn digede organ efter eget valg.

Ansøgningen skal indeholde:

a) fabrikantens navn og adresse samt navn og adresse på fabrikantens bemyndigede repræsentant, hvis

ansøg ningen indgives af denne

b) en skriftlig erklæring om, at samme ansøgning ikke er blevet indgivet til et andet bemyndiget organ

c) alle relevante oplysninger om den påtænkte batterikategori

d) dokumentation vedrørende kvalitetssystemet som omhandlet i punkt 5.2

e) den tekniske dokumentation, der er omhandlet i punkt 2.

2. Kvalitetssystemet skal sikre, at batterierne opfylder de gældende krav, der er fastlagt i artikel 6-10,

12, 13 og 14.

Alle de elementer, krav og bestemmelser, som fabrikanten anvender, skal dokumenteres på en syste-

matisk og overskuelig måde i form af skriftlige politikker, procedurer og anvisninger. Dokumenta-

tionen vedrørende kvali tetssystemet skal gøre det muligt at have en konsekvent fortolkning af

kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -optegnelser.

Dokumentationen vedrørende kvalitetssystemet skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse

af:

a) kvalitetsmålsætningerne og ledelsens organisationsstruktur, ansvar og beføjelser med hensyn til

produktkva litet

b) procedurerne for dokumentation og overvågning af de parametre og data, der er nødvendige for

at beregne og ajourføre andelen af genanvendt indhold, jf. artikel 8, og, hvis det er relevant,

-fodaftryksværdierne og -klassen, jf. artikel 7

c) de tilsvarende teknikker, processer og systematiske foranstaltninger, der anvendes i forbindelse med

frem stilling, kvalitetskontrol og kvalitetssikring

d) de undersøgelser, beregninger, målinger og test, der foretages før, under og efter fremstillingen, og

den hyppighed, hvormed dette sker

e) kvalitetsoptegnelser såsom kontrolrapporter og beregnings-, målings-, test- og kalibreringsdata,

rapporter vedrørende det berørte personales kvalifikationer

f) metoder til at overvåge, at den krævede produktkvalitet er opnået, og at kvalitetssystemet fungerer

effektivt.

3. Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt

5.2.

Det lægger til grund, at kravene er opfyldt for så vidt angår de elementer i kvalitetssystemet, som

overholder de tilsvarende specifikationer i den relevante harmoniserede standard.

Ud over erfaring med kvalitetsstyringssystemer skal auditholdet have mindst ét medlem med erfaring i

vurde ringsopgaver på det relevante produktområde og inden for den pågældende produktteknologi

samt viden om de gældende krav, der er fastlagt i artikel 6-10, 12, 13 og 14.

Auditten skal indbefatte et vurderingsbesøg på fabrikantens anlæg.

Auditholdet skal gennemgå den tekniske dokumentation, der er omhandlet i punkt 2, med henblik på at

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

297

kontrollere fabrikantens evne til at identificere de gældende krav, der er fastlagt i artikel 6-10, 12,

13 og 14, og udføre de nødvendige undersøgelser, beregninger, målinger og test for at sikre, at

batteriet er i overens stemmelse med disse krav. Auditholdet skal kontrollere pålideligheden af de

data, der anvendes til beregning af andelen af genanvendt indhold, jf. artikel 8, og såfremt relevant

-fodaftryksværdierne og -klassen, jf. artikel 7, samt om den relevante beregningsmetode er

blevet anvendt korrekt.

Efter at have vurderet kvalitetssystemet meddeler det bemyndigede organ sin afgørelse til fabrikan-

ten. Medde lelsen skal indeholde resultaterne af auditten og begrundelsen for denne afgørelse.

4. Fabrikanten forpligter sig til at opfylde de forpligtelser, der følger af kvalitetssystemet, således som

det er godkendt, og til at vedligeholde det, så det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt.

5. Fabrikanten underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, om enhver

påtænkt ændring af kvalitetssystemet.

Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og beslutter, om det ændrede kvalitetssystem

fortsat opfylder de i punkt 5.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig.

Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten sin afgørelse. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af

under søgelsen og en begrundelse for afgørelsen.

6. Overvågning under det bemyndigede organs ansvar

1. Formålet med overvågningen er at sikre, at fabrikanten behørigt opfylder de forpligtelser, der

følger af det godkendte kvalitetssystem.

2. Fabrikanten skal med henblik på vurdering give det bemyndigede organ adgang til fremstillings-,

kontrol-, test- og oplagringsfaciliteterne og give det alle nødvendige oplysninger, navnlig:

a) dokumentationen vedrørende kvalitetssystemet, der er omhandlet i punkt 5.2

b) den tekniske dokumentation, der er omhandlet i punkt 2

c) kvalitetsoptegnelser såsom kontrolrapporter og beregnings-, målings-, test- og kalibreringsdata og

rapporter vedrørende det berørte personales kvalifikationer.

3. Det bemyndigede organ aflægger jævnligt auditbesøg for at sikre, at fabrikanten opretholder

og anvender kvalitetssystemet, og det udsteder en auditrapport til fabrikanten. Under disse

auditbesøg skal det bemyndi gede organ som minimum kontrollere pålideligheden af de data,

der anvendes til beregning af andelen af genanvendt indhold, jf. artikel 8, og såfremt relevant

-fodaftryksværdierne og -klassen, jf. artikel 7, samt om den relevante beregningsmetode er

blevet anvendt korrekt.

4. Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under disse

besøg kan det bemyndigede organ om nødvendigt udføre eller foranledige undersøgelser, bereg-

ninger, målinger og test for at kontrollere, at kvalitetssystemet fungerer korrekt. Det bemyndige-

de organ udsteder en besøgsrapport og, hvis der er foretaget test, en testrapport til fabrikanten.

7. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring

1. Fabrikanten anbringer CE-mærkningen og på det i punkt 5.1 omhandlede bemyndigede organs

ansvar dette organs identifikationsnummer på hvert enkelt batteri, som opfylder de gældende

krav, der er omhandlet i punkt 1, eller, hvis det pågældende batteri er af en sådan karakter, at

dette ikke er muligt eller er uhensigts mæssigt, på emballagen og de dokumenter, der ledsager

batteriet.

2. Fabrikanten udarbejder en EU-overensstemmelseserklæring for hver batterimodel i henhold til

artikel 18 og opbevarer den, så den står til rådighed for de nationale myndigheder i ti år, efter

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

298

at det sidste batteri, som tilhører den pågældende batterimodel, er bragt i omsætning. Det skal af

EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilken batterimodel den vedrører.

En kopi af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de nationale

myndig heder.

8. Tilgængelig dokumentation vedrørende kvalitetssystemet

Fabrikanten skal i ti år, efter at batteriet er bragt i omsætning, kunne forelægge de nationale myndighe-

der:

a) dokumentationen vedrørende kvalitetssystemet, der er omhandlet i punkt 5.2

b) de i punkt 5.5 omhandlede ændringer som godkendt

c) de i punkt 5.5, 6.3 og 6.4 omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ.

9. Oplysningspligt for det bemyndigede organ

Hvert bemyndiget organ oplyser sin bemyndigende myndighed om udstedte eller tilbagekaldte godken-

delser af kvalitetssystemer og stiller med jævne mellemrum eller efter anmodning listen over afvis-

te, suspenderede eller på anden måde begrænsede godkendelser af kvalitetssystemer til rådighed for

sin bemyndigende myndighed.

Hvert bemyndiget organ oplyser de øvrige bemyndigede organer om afviste, tilbagekaldte, suspende-

rede eller på anden måde begrænsede godkendelser af kvalitetssystemer og efter anmodning om

udstedte godkendelser af kvalitetssystemer.

10. Fabrikantens bemyndigede repræsentant

Fabrikantens forpligtelser som fastsat i punkt 3, 5.1, 5.5, 7 og 8 kan opfyldes af dennes bemyndigede

repræ sentant på fabrikantens vegne og ansvar, såfremt de er specificeret i fuldmagten.

Del C

MODUL G — OVERENSSTEMMELSE På GRUNDLAG AF ENhEDSVERIFIKATION

1. Beskrivelse af modulet

Overensstemmelse på grundlag af enhedsverifikation er den overensstemmelsesvurderingsprocedure,

hvorved fabri kanten opfylder de i punkt 2, 3 og 5 omhandlede forpligtelser og på eget ansvar

og med forbehold af andre erhvervsdrivendes ansvarsområder i overensstemmelse med denne

forordning sikrer og erklærer, at det pågældende batteri, som har været underlagt bestemmelserne

i punkt 4, er i overensstemmelse med de gældende krav, der er fastlagt i artikel 7 og 8 eller, efter

fabrikantens eget valg, alle gældende krav i artikel 6-10, 12, 13 og 14.

2. Teknisk dokumentation

1. Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation og stiller den til rådighed for det bemyndigede

organ som omhandlet i punkt 4. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere, om

batteriet er i overens stemmelse med de i punkt 1 omhandlede relevante krav og skal omfatte en

fyldestgørende analyse og vurdering af risikoen/risiciene.

Den tekniske dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de gældende krav og, i det omfang det er

relevant for vurderingen, af batteriets design, fremstilling og funktion.

Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer:

a) en generel beskrivelse af batteriet og dets påtænkte anvendelse

b) design- og produktionstegningerne og oversigterne over komponenter, delmontager og kredsløb

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

299

c) de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå de tegninger og oversigter, der er

omhandlet i litra b), og hvordan batteriet fungerer

d) en model af den påkrævede mærkning, jf. artikel 13

e) en liste over de anvendte harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 15, anvendte fælles

specifika tioner, der er omhandlet i artikel 16, eller begge dele, og i tilfælde af harmoniserede

standarder, fælles specifikationer, der anvendes delvis, eller begge dele, en angivelse af, hvilke dele

der er blevet anvendt

f) en liste over andre relevante tekniske specifikationer, der anvendes til måling eller beregning, og

beskrivelser af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde de gældende krav i punkt 1 eller

verificere, at batterierne overholder disse krav, hvis der ikke er anvendt eller ikke er tilgængelige

harmoniserede standarder, fælles specifikationer, eller begge dele

g) resultaterne af de designberegninger og undersøgelser, der er foretaget, og af den tekniske dokumen-

tation eller anden dokumentation, der er anvendt

h) en undersøgelse, der ligger til grund for CO

-fodaftryksværdierne og -klassen, jf. artikel 7, med

angivelse af de beregninger, der er foretaget i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i

den delegerede retsakt, som er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 1, fjerde afsnit, litra a), og den

dokumentation og de oplysninger, der bestemmer inputdata til disse beregninger

i) en undersøgelse, der ligger til grund for andelen af genanvendt indhold, jf. artikel 8, med angivelse

af de beregninger, der er foretaget i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i den

delegerede retsakt, som er vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 1, andet afsnit, og den dokumentation

og de oplysninger, der bestemmer inputdata til disse beregninger, samt

j) testrapporterne.

2. Fabrikanten opbevarer den tekniske dokumentation, så den står til rådighed for de nationale myndig-

heder i ti år, efter at batteriet er bragt i omsætning.

3. Fremstilling

Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, så det ved fremstillingsprocessen og overvågnin-

gen heraf sikres, at det fremstillede batteri er i overensstemmelse med de gældende krav i punkt 1.

4. Verifikation

1. Et bemyndiget organ udpeget af fabrikanten udfører eller foranlediger udførelse af passende

undersøgelser, beregninger, målinger og test som fastsat i de relevante harmoniserede standarder,

der er omhandlet i arti kel 15, de fælles specifikationer, der er omhandlet i artikel 16, eller begge

dele, eller tilsvarende test for at kontrollere, at batteriet overholder de gældende krav i punkt 1. I

mangel af sådanne harmoniserede standarder eller fælles specifikationer træffer det pågældende

bemyndigede organ afgørelse om, hvorvidt der skal foretages passende undersøgelser, beregnin-

ger, målinger og test.

Det bemyndigede organ udsteder en overensstemmelsesattest for så vidt angår de undersøgelser,

beregninger, målinger og test, der er foretaget, og anbringer eller foranlediger under eget ansvar

anbringelse af sit identi fikationsnummer på det godkendte batteri.

2. Fabrikanten opbevarer overensstemmelsesattesterne, så de står til rådighed for de nationale

myndigheder i ti år, efter at batteriet er bragt i omsætning.

5. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring

Fabrikanten anbringer CE-mærkningen og på det i punkt 4 omhandlede bemyndigede organs ansvar

dette organs identifikationsnummer på hvert enkelt batteri, som opfylder de gældende krav, der er

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

300

omhandlet i punkt 1, eller, hvis det pågældende batteri er af en sådan karakter, at dette ikke er

muligt eller er uhensigtsmæssigt, på emballagen og de dokumenter, der ledsager batteriet.

Fabrikanten udarbejder en EU-overensstemmelseserklæring for hvert batteri i henhold til artikel 18

og stiller den til rådighed for de nationale myndigheder i ti år, efter at batteriet er bragt i omsæt-

ning. Det skal af EU-over ensstemmelseserklæringen fremgå, hvilket batteri den vedrører.

En kopi af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de nationale

myndigheder.

6. Fabrikantens bemyndigede repræsentant

Fabrikantens forpligtelser som fastsat i punkt 2.2, 4.2 og 5 kan opfyldes af dennes bemyndigede

repræsentant på fabrikantens vegne og ansvar, såfremt de er specificeret i fuldmagten.

BILAG IX

EU-OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING Nr.* …

* (erklæringens identifikationsnummer)

1. Batterimodel (produkt-, kategori- og parti- eller serienummer):

2. Navn og adresse på fabrikanten og, hvis det er relevant, dennes bemyndigede repræsentant:

3. Denne overensstemmelseserklæring udstedes udelukkende på fabrikantens ansvar.

4. Erklæringens genstand (beskrivelse af batteriet og identifikation, så det kan spores, og dette kan

eventuelt omfatte afbildning af batteriet):

5. Genstanden for erklæringen, der er beskrevet i punkt 4, er i overensstemmelse med den relevante

EU-harmoniserings lovgivning: … (henvisning til andre anvendte EU-retsakter).

6. henvisninger til de relevante harmoniserede standarder eller til de anvendte fælles specifikationer

eller til de andre tekniske specifikationer, som der erklæres overensstemmelse med:

7. Det bemyndigede organ (navn, adresse, nummer) … har foretaget … (beskrivelse af aktiviteten) …

og udstedt attesten eller attesterne: … (nærmere oplysninger, herunder dato og, hvis det er relevant,

oplysninger om gyldighedsperioden og betingelserne for gyldighed).

8. Yderligere oplysninger

Underskrevet for og på vegne af:

(udstedelsessted og -dato):

(navn, stilling) (underskrift)

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

301

BILAG X

LISTE OVER RåSTOFFER OG RISIKOKATEGORIER

1. Råstoffer:

a) kobolt

b) naturlig grafit

c) litium

d) nikkel

e) kemiske forbindelser baseret på de råstoffer, der er anført i litra a) til d), og som er nødvendige for

fremstillingen af de aktive materialer i batterier.

2. Sociale og miljømæssige risikokategorier:

a) miljø, klima og menneskers sundhed under hensyntagen til direkte, forårsagede, indirekte og kumu-

lative virk ninger, herunder:

i) luft, herunder luftforurening såsom drivhusgasemissioner

ii) vand, herunder havbundsmiljø og havmiljø og herunder vandforurening, vandanvendelse, vand-

mængder (oversvømmelse eller tørke) og adgang til vand

iii) jord, herunder jordforurening, jorderosion, arealanvendelse og jordforringelse

iv) biodiversitet, herunder skade på habitater, vilde dyr og planter, flora og økosystemer, herunder

økosystem tjenester

v) farlige stoffer

vi) støj og vibrationer

vii) anlægssikkerhed

viii) energiforbrug

ix) affald og rester

b) menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og arbejdsmarkedsforhold, herunder:

i) arbejdsmiljø og -sikkerhed

ii) børnearbejde

iii) tvangsarbejde

iv) forskelsbehandling

v) fagforeningsrettigheder

c) samfundsliv, herunder for oprindelige folk.

3. De internationale instrumenter, der dækker de risici, der er omhandlet i punkt 2, omfatter:

a) de ti principper i FN�½s Global Compact-initiativ

b) UNEP Guidelines for Social Life Cycle Assessment of Products

c) konventionen om den biologiske mangfoldighed, navnlig COP-afgørelse VIII/28 — Voluntary

guidelines on Biodiversity-Inclusive impact assessment

d) FN�½s Parisaftale

e) de otte grundlæggende ILO-konventioner som defineret i ILO�½s erklæring om grundlæggende

principper og rettigheder på arbejdet

f) andre internationale miljøkonventioner, der er bindende for Unionen eller dens medlemsstater

g) ILO�½s erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

302

h) internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter (»International Bill of human

Rights«), herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den

internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

4. De internationalt anerkendte due diligence-instrumenter, der finder anvendelse på due diligence-kra-

vene i kapitel VII i denne forordning:

a) internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter (»International Bill of human

Rights«), herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den

internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

b) FN�½s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder

c) OECD�½s retningslinjerne for multinationale virksomheder

d) ILO�½s trepartserklæringen om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik

e) OECD�½s due diligence-vejledning for ansvarlig virksomhedsadfærd

f) OECD�½s due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte

områder og højrisikoområder.

BILAG XI

BEREGNING AF INDSAMLINGSPROCENTER FOR UDTJENTE BÆRBARE BATTERIER OG UD-

TJENTE BATTERIER TIL LETTE TRANSPORTMIDLER

1. Producenter af den relevante kategori af batterier eller producentansvarsorganisationer udpeget i

henhold til artikel 57, stk. 1, og medlemsstater beregner indsamlingsprocenten som den procentdel,

der fremkommer ved at dividere vægten af udtjente batterier, indsamlet i henhold til henholdsvis

artikel 59, 60 og 69 i et givet kalenderår i en medlemsstat, med den gennemsnitlige vægt af sådanne

batterier, som producenterne enten gør tilgængelige på markedet direkte til slutbrugere eller leverer

til tredjeparter med henblik på at gøre dem tilgængelige på markedet i den pågældende medlemsstat

i de foregående tre kalenderår. Indsamlingsprocenterne beregnes henholdsvis for bærbare batterier i

henhold til artikel 59 og for batterier til lette transportmidler i henhold til artikel 60.

år

år 1

år 2

år 3

år 4

Dataindsamling

Salg i år 1 (S1)

Salg i år 2 (S2)

Salg i år 3 (S3)

Salg i år 4 (S4)

Indsamling i år 4 (C4) Indsamlingsprocent

(CR4) = 3*C4/

(S1+S2+S3)

Indsamling i år 5 (C5) Indsamlingsprocent

(CR5) = 3*C5/

(S2+S3+S4)

Osv.

CR4

Beregning

Rapporter-

ings krav

år 5

Salg i år 5 (S5)

CR5

Osv.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

303

2. Producenter af den relevante kategori af batterier eller producentansvarsorganisationer udpeget i

henhold til artikel 57, stk. 1, og medlemsstater beregner det årlige salg af batterier til slutbrugere

i et givet år som vægten af sådanne batterier, der første gang gøres tilgængelige på markedet i

den pågældende medlemsstat i det pågældende år, med undtagelse af batterier, der har forladt den

pågældende medlemsstats område i det pågældende år, inden de sælges til slutbrugerne. Dette salg

beregnes separat for henholdsvis bærbare batterier og batterier til lette trans portmidler.

3. Et batteri skal kun tælles første gang, det gøres tilgængeligt på markedet i en medlemsstat.

4. Beregningen i punkt 1 og 2 baseres på indsamlede data eller statistisk signifikante skøn, der er baseret

på indsamlede data.

BILAG XII

KRAV VEDRØRENDE OPLAGRING, BEhANDLING, hERUNDER GENANVENDELSE

Del A: Krav vedrørende oplagring og behandling

1. Behandling omfatter som minimum aftapning af alle væsker og syrer.

2. Behandling og enhver oplagring, herunder midlertidig oplagring, i behandlingsvirksomheder, herun-

der genanvendel sesvirksomheder, skal finde sted på enten arealer med uigennemtrængelig belægning

og egnet vejrfast overdækning eller i egnede beholdere.

3. Udtjente batterier i behandlingsvirksomheder, herunder genanvendelsesvirksomheder oplagres på en

sådan måde, at de ikke blandes med affald fra ledende eller brændbare materialer.

4. Der etableres særlige forholdsregler og sikkerhedsforanstaltninger til behandling af udtjente litiumba-

serede batterier under håndtering, sortering og oplagring. Sådanne foranstaltninger omfatter beskyt-

telse mod eksponering for

a) for kraftig varme (f.eks. høje temperaturer, brand eller direkte sollys)

b) vand såsom nedbør og oversvømmelse

c) enhver form for sammenpresning eller fysisk skade.

Udtjente litiumbaserede batterier opbevares i deres normalt monterede retning, der aldrig er omvendt,

og på steder med god ventilation, og de dækkes af højspændingsisolerende gummi. Oplagringsfaci-

liteter for udtjente litiumbase rede batterier mærkes med et advarselsskilt.

5. Kviksølv adskilles under behandling til en identificerbar strøm, som er immobiliseret og bortskaffet

på en sikker måde, og som ikke må have negative påvirkninger af menneskers sundhed eller miljøet.

6. Cadmium adskilles under behandling til en identificerbar strøm, som er givet en sikker destination, og

som ikke må have negative påvirkninger af menneskers sundhed eller miljøet

Del B: Mål for genanvendelseseffektivitet

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

304

1. Senest den 31. december 2025 skal genanvendelsen nå op på mindst følgende mål for genanvendel-

seseffektivitet:

a) genanvendelse af 75 % af gennemsnitsvægten af blysyrebatterier

b) genanvendelse af 65 % af gennemsnitsvægten af litiumbaserede batterier

c) genanvendelse af 80 % af gennemsnitsvægten af nikkel-cadmium-batterier

d) genanvendelse af mindst 50 % af gennemsnitsvægten af andre udtjente batterier.

2. Senest den 31. december 2030 skal genanvendelsen nå op på mindst følgende mål for genanvendel-

seseffektivitet:

a) genanvendelse af 80 % af gennemsnitsvægten af blysyrebatterier

b) genanvendelse af 70 % af gennemsnitsvægten af litiumbaserede batterier.

Del C: Mål for materialenyttiggørelse

1. Senest den 31. december 2027 skal al genanvendelse nå op på mindst følgende mål for materialenyt-

tiggørelse:

a) 90 % for kobolt

b) 90 % for kobber

c) 90 % for bly

d) 50 % for litium

e) 90 % for nikkel.

2. Senest den 31. december 2031 skal al genanvendelse nå op på mindst følgende mål for materialenyt-

tiggørelse:

a) 95 % for kobolt

b) 95 % for kobber

c) 95 % for bly

d) 80 % for litium

e) 95 % for nikkel.

BILAG XIII

BATTERIPASSET SKAL INDEhOLDE FØLGENDE OPLYSNINGER

1. OFFENTLIGT TILGÆNGELIGE OPLYSNINGER OM BATTERIMODELLEN

Et batteripas skal indeholde følgende oplysninger om batterimodellen, som skal være offentligt tilgæn-

gelige:

a) de oplysninger, der er omhandlet i bilag VI, del A

b) batteriets materialesammensætning, herunder dets kemi, andre farlige stoffer i batteriet end kvik-

sølv, cadmium eller bly, og kritiske råstoffer i batteriet

c) oplysninger om CO

-fodaftryk som omhandlet i artikel 7, stk. 1 og 2

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

305

d) Oplysninger om ansvarlig fremskaffelse som angivet i rapporten om due diligence-politik vedrøren-

de batterier, der er omhandlet i artikel 52, stk. 3

e) oplysninger om genanvendt indhold som anført i den dokumentation, der er omhandlet i artikel 8,

stk. 1

f) andelen af vedvarende indhold

g) nominel kapacitet (i Ah)

h) mindste, nominel og maksimal spænding med temperaturintervaller, hvis det er relevant

i) oprindelig effektkapacitet (i watt) og grænseværdier med temperaturinterval, hvis det er relevant

j) batteriets forventede levetid udtrykt i cyklusser samt anvendt referencetest

k) kapacitetstærskel for tømning (kun for elkøretøjsbatterier)

l) temperaturområde, som batteriet kan modstå, når det ikke er i brug (referencetest)

m) periode, i hvilken den handelsmæssige garanti for kalenderlevetiden gælder

n) indledende energimæssig rundturseffektivitet og ved 50 % af livscyklussen

o) intern battericelle- og -pakkemodstand

p) c-rate for relevant livscyklustest

q) mærkningskravene, jf. artikel 13, stk. 3 og 4

r) EU-overensstemmelseserklæringen, jf. artikel 18

s) oplysningerne vedrørende forebyggelse og håndtering af udtjente batterier, jf. artikel 74, stk. 1, litra

a)-f).

2. OPLYSNINGER OM BATTERIMODELLEN, SOM KUN ER TILGÆNGELIGE FOR PERSONER

MED EN LEGITIM INTERESSE OG KOMMISSIONEN

Et batteripas skal indeholde følgende oplysninger om batterimodellen, som kun er tilgængelige for

personer med en legitim interesse og Kommissionen:

a) detaljeret sammensætning, herunder materialer anvendt i katoden, anoden og elektrolytten

b) delnumre for komponenter og kontaktoplysninger på kilder til reservedele

c) oplysninger om demontering, herunder som minimum:

– sprængbilleder af batterisystemet/-pakken, der viser placeringen af battericeller

– demonteringssekvenser

– type og antal fastgørelsesteknikker, der skal låses op

– nødvendigt værktøj til demontering

– advarsler, hvis der er risiko for beskadigelse af dele

– antal anvendte celler og konfiguration

d) sikkerhedsforanstaltninger.

3. OPLYSNINGER, DER KUN ER TILGÆNGELIGE FOR BEMYNDIGEDE ORGANER, MAR-

KEDSOVERVåGNINGSMYNDIGhEDER OG KOMMISSIONEN

Et batteripas skal indeholde følgende oplysninger om batterimodellen, som kun er tilgængelige for

bemyndigede organer, markedsovervågningsmyndigheder og Kommissionen:

— resultater af testrapporter, der dokumenterer, at kravene i denne forordning eller en delegeret retsakt

eller en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til denne forordning, er opfyldt.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

306

4. OPLYSNINGER OG DATA VEDRØRENDE ET INDIVIDUELT BATTERI, SOM KUN ER TIL-

GÆNGELIGE FOR PERSONER MED EN LEGITIM INTERESSE

Et batteripas skal indeholde følgende specifikke oplysninger og data om et individuelt batteri, som kun

er tilgængelige for personer med en legitim interesse:

a) værdierne for ydeevne- og holdbarhedsparametre omhandlet i artikel 10, stk. 1, når batteriet bringes

i omsætning, og når dets status ændres

b) oplysninger om batteriets sundhedstilstand i henhold til artikel 14

c) oplysninger om batteriets status, defineret som »oprindeligt«, »med ændret anvendelse«, »gen-

brugt«, »genfremstillet« eller »udtjent«

d) oplysninger og data som følge af anvendelsen heraf, herunder antallet af ladnings- og afladningscy-

klusser og negative hændelser såsom ulykker samt periodisk optegnede oplysninger om driftsmiljø-

betingelser, herunder temperatur, og om ladetilstanden.

BILAG XIV

MINIMUMSKRAV FOR OVERFØRSLER AF BRUGTE BATTERIER

1. For at skelne mellem brugte og udtjente batterier skal der, hvis indehaveren, dvs. den fysiske eller

juridiske person, der er i besiddelse af de brugte batterier eller de udtjente batterier, hævder at have til

hensigt at overføre eller overfører brugte batterier og ikke udtjente batterier, stilles krav om, at denne

indehaver er i besiddelse af følgende som dokumentation for denne påstand:

a) en kopi af fakturaen og kontrakten om salg eller overdragelse af ejerskabet af batterierne, hvoraf det

fremgår, at batterierne er beregnet til direkte genbrug, og at de er i fuld funktionsduelig stand

b) dokumentation for evaluering eller test i form af en kopi af optegnelserne såsom testcertifikatet eller

beviset for funktionsduelighed for hvert batteri eller hver del deraf i forsendelsen samt protokollen

indeholdende alle oplys ninger i optegnelserne i overensstemmelse med punkt 3

c) en erklæring fra indehaveren om, at ingen af materialerne og intet af udstyret i forsendelsen er

affald, jf. artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF, og

d) passende beskyttelse mod skader i forbindelse med transport, læsning og aflæsning, især gennem

tilstrækkelig emballering og passende stabling af forsendelsen.

2. Punkt 1, litra a) og b), og punkt 3 finder ikke anvendelse, hvis det er påvist med dokumentbevis, at

overførslen finder sted inden for rammerne af en overførselsaftale mellem virksomheder, og at:

a) det brugte batteri returneres til producenten eller en tredjemand, der handler på dennes vegne, til

reparation under garantien med henblik på genbrug, eller

b) hvis det brugte batteri er til erhvervsmæssig brug, returneres det til producenten eller en tredjemand,

der handler på dennes vegne, eller en tredjemands anlæg i lande, som OECD-Rådets beslutning

C(2001)107/final om kontrollen med grænseoverskridende overførsel af affald bestemt til nyttiggø-

relse finder anvendelse på, til reno vering eller reparation i henhold til en gyldig aftale med henblik

på genbrug, eller

c) hvis det fejlbehæftede brugte batteri er til erhvervsmæssig brug og er mangelfuldt, returneres det til

producenten eller en tredjemand, som handler på dennes vegne, til årsagsanalyse i henhold til en

gyldig aftale, hvis en sådan analyse kun kan foretages af producenten eller tredjemand, der handler

på dennes vegne.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

307

3. For at påvise, at de batterier, der overføres, er brugte batterier og ikke udtjente batterier, udfører

indehaveren følgende trin for test og optegnelse:

Trin 1: Test

a) batteriet testes for sin sundhedstilstand, og tilstedeværelsen af farlige stoffer vurderes

b) der føres en optegnelse over resultaterne af vurderingen og testen, der er omhandlet i litra a).

Trin 2: Optegnelse

a) optegnelsen skal fastgøres forsvarligt, men ikke permanent, enten på selve det brugte batteri, hvis

det brugte batteri ikke er emballeret, eller på emballagen således, at den kan læses uden at fjerne

emballagen

b) optegnelsen skal indeholde følgende oplysninger:

– navn på batteriet eller en del heraf

– identifikationsnummer på batteriet eller en del heraf, hvor det er relevant

– produktionsår, hvis et sådant foreligger

– navn og adresse på det selskab, der er ansvarligt for at teste sundhedstilstanden

– typer af tests, der er udført for trin 1

– resultater af de tests, som er udført for trin 1, herunder dato for testene.

4. Foruden den dokumentation, der er påkrævet i punkt 1, 2 og 3, skal hver forsendelse, f.eks. transport-

container eller lastvognslæs, af brugte batterier ledsages af:

a) et relevant transportdokument og

b) en ansvarserklæring fra den ansvarlige person.

5. I mangel af bevis for, at en genstand er et brugt batteri og ikke et udtjent batteri i form af passende

dokumentation som påkrævet i punkt 1, 2, 3 og 4, og i mangel af passende beskyttelse mod skader

i forbindelse med transport, læsning og aflæsning, navnlig gennem tilstrækkelig emballering og

passende stabling af forsendelsen, som er forplig telser, der påhviler den indehaver, der forestår trans-

porten, betragtes genstanden som affald, og det antages, at forsendelsen udgør en ulovlig overførsel. I

sådanne tilfælde skal forsendelsen håndteres i henhold til artikel 24 og 25 i forordning (EF) nr.

1013/2006.

BILAG XV

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 2006/66/EF

Artikel 1

Denne forordning

Artikel 1

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

308

Artikel 1, stk. 1, nr. 1)

Artikel 1, stk. 1, nr. 2)

Artikel 1, stk. 2

Artikel 2

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 2

Artikel 2, stk. 2, litra a)

Artikel 2, stk. 2, litra b)

Artikel 3

Artikel 3, nr. 1)

Artikel 3, nr. 2)

Artikel 3, nr. 3)

Artikel 3, nr. 4)

Artikel 3, nr. 5)

Artikel 3, nr. 6)

Artikel 3, nr. 7)

Artikel 3, nr. 8)

Artikel 3, nr. 9)

Artikel 3, nr. 10)

Artikel 3, nr. 11)

Artikel 3, nr. 12)

Artikel 3, nr. 13)

Artikel 3, nr. 14)

Artikel 3, nr. 15)

Artikel 3, nr. 16)

Artikel 3, nr. 17)

Direktiv 2006/66/EF

Artikel 4

Artikel 1, stk. 1

—

Artikel 1, stk. 3, 4 og 5

Artikel 1, stk. 3 og 4

Artikel 1, stk.5

Artikel 1, stk. 5, litra a)

Artikel 3

Artikel 3, stk. 1, nr. 1)

Artikel 3, stk. 1, nr. 2)

Artikel 3, stk. 1, nr. 9)

—

Artikel 3, stk. 1, nr. 12)

Artikel 3, stk. 1, nr. 13)

Artikel 3, stk. 1, nr. 50)

Artikel 3, stk. 2, litra a)

—

Artikel 3, stk. 1, nr. 53)

Artikel 3, stk. 1, nr. 26)

Artikel 3, stk. 1, nr. 47)

Artikel 3, stk. 1, nr. 65)

Artikel 3, stk. 1, nr. 16)

Artikel 3, stk. 1, nr. 22)

—

Denne forordning

Artikel 6

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

309

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, stk. 1, litra a)

Artikel 4, stk. 1, litra b)

Artikel 4, stk. 2

Artikel 4, stk. 3

Artikel 4, stk. 3, litra a)

Artikel 4, stk. 3, litra b)

Artikel 4, stk. 3, litra c)

Artikel 4, stk. 4

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 6, stk. 1

Artikel 6, stk. 2

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 8, stk. 1

Artikel 8, stk. 1, første afsnit, litra a)

Artikel 8, stk. 1, første afsnit, litra b)

Artikel 8, stk. 1, første afsnit, litra c)

Artikel 8, stk. 1, første afsnit, litra d)

Artikel 8, stk. 1, andet afsnit

Artikel 8, stk. 2

Artikel 8, stk. 2, litra a)

Artikel 8, stk. 2, litra b)

Artikel 8, stk. 2, litra c)

Artikel 8, stk. 3

Artikel 8, stk. 4

Artikel 9

Bilag I

Bilag I, nr. 1

Bilag I, nr. 2

—

Artikel 4

Artikel 4, stk. 1

—

Artikel 2

Artikel 59-62 og artikel 64-67

Artikel 59

Artikel 59, stk. 1, litra a) Artikel 59, stk. 1, litra

Artikel 62

Artikel 61, stk. 1 Artikel 62, stk. 1

Artikel 59, stk. 2, litra a), nr. ii) Artikel 61, stk.

1, litra c)

Artikel 59, stk. 5

Artikel 59, stk. 1 og 2

Artikel 59, stk. 2

—

Artikel 61

—

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

310

Direktiv 2006/66/EF

Artikel 10

Artikel 10, stk. 1

Artikel 10, stk. 1, andet afsnit

Artikel 10, stk. 2

Artikel 10, stk. 2, litra a)

Artikel 10, stk. 2, litra b)

Artikel 10, stk. 3

Artikel 10, stk. 4

Artikel 11

Artikel 11, stk. 1

Artikel 11, stk. 2

Artikel 12

Artikel 12, stk. 1

Artikel 12, stk. 1, første afsnit, litra a)

Denne forordning

Artikel 59, 60 og 69

—

Artikel 75, stk. 4

Artikel 59 og 60

—

Artikel 59, stk. 3, og artikel 60, stk. 3

Artikel 69, stk. 2, og artikel 76, stk. 1, andet

afsnit

—

Artikel 11

Artikel 11, stk. 1

Artikel 11, stk. 3

Artikel 70

Artikel 70, stk. 2

Artikel 59, stk. 1, litra f), artikel 60, stk. 1, litra

f), og

artikel 61, stk. 3, litra c)

Artikel 71, stk. 1

—

Artikel 71, stk. 4

Artikel 70, stk. 3

Artikel 71, stk. 2 og 3

Artikel 75, stk. 5, litra c), og artikel 76, stk. 1,

litra d)

Artikel 71, stk. 4

—

Artikel 70, stk. 1

Artikel 12, stk 1, første afsnit, litra b)

Artikel 12, stk. 1, andet afsnit

Artikel 12, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 12, stk. 2

Artikel 12, stk. 3

Artikel 12, stk. 4

Artikel 12, stk. 5

Artikel 12, stk. 6

Artikel 13

Artikel 13, stk. 1

Artikel 13, stk. 2

Artikel 14

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

311

Artikel 15

Artikel 15, stk. 1

Artikel 15, stk. 2

Direktiv 2006/66/EF

Artikel15, stk. 3

Artikel 16

Artikel 16, stk. 1

Artikel 16, stk. 1, litra a)

Artikel 16, stk. 1, litra b)

Artikel 16, stk. 2

Artikel 16, stk. 3

Artikel 16, stk. 4

Artikel 16, stk. 5

Artikel 16, stk. 6

Artikel 17

Artikel 18

Artikel 18, stk. 1

Artikel 18, stk. 2

Artikel 18, stk. 3

Artikel 19

Artikel 72

Artikel 72, stk. 1

Artikel 72, stk. 3

Denne forordning

Artikel 72, stk. 4

Artikel 56

Artikel 56, stk. 1 og 4

Artikel 56, stk. 4, litra a)

—

Artikel 56, stk. 1, litra c

Artikel 74, stk. 5

—

Artikel 55

Artikel 57, stk. 2, litra c)

—

Artikel 59, stk. 1, artikel 60, stk. 1, artikel 61,

stk. 1, og

artikel 62 og 64-67

Artikel 59, stk. 2, artikel 60, stk. 2, artikel 61,

stk. 1, og

artikel 62, 65, 66 og 67

Artikel 57, stk. 2, litra c)

Artikel 74

Artikel 74, stk. 1

Artikel 74, stk. 1, litra f)

Artikel 74, stk. 1, litra b)

Artikel 19, stk. 1

Artikel 19, stk. 2

Artikel 20

Artikel 20, stk. 1

Artikel 20, stk. 1, litra a)

Artikel 20, stk. 1, litra b)

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

312

Artikel 20, stk. 1, litra c)

Artikel 20, stk. 1, litra d)

Artikel 20, stk. 1, litra e)

Artikel 20, stk. 2

Artikel 20, stk. 3

Artikel 21

Artikel 21, stk. 1

Direktiv 2006/66/EF

Artikel 21, stk. 2

Artikel 21, stk. 3

Artikel 21, stk. 4

Artikel 21, stk. 5

Artikel 21, stk. 6

Artikel 21, stk. 7

Artikel 22a

Artikel 23

Artikel23, stk. 1

Artikel 23, stk. 2

Artikel 23, stk. 2, litra a)

Artikel 23, stk. 2, litra b)

Artikel 23, stk. 2, litra c)

Artikel 23, stk. 3

Artikel 23a

Artikel 23a, stk. 1

Artikel 23a, stk. 2

Artikel 23a, stk. 3

Artikel 23a, stk. 4

Artikel 23a, stk. 5

Artikel 74, stk. 1, litra c)

Artikel 74, stk. 1, litra b)

Artikel 74, stk. 1, litra e)

Artikel 74

Artikel 74, stk. 4

Artikel 20

Artikel 13, bilag VI, del A, B og C

Artikel 13, stk. 4

Denne forordning

Artikel 13, stk. 2

Artikel 13, stk. 5

Artikel 13, stk. 4

—

Artikel

Artikel 94, stk. 1

Artikel 94, stk. 2

—

Artikel 94, stk. 2, første afsnit, litra e)

Artikel 71, stk. 5 og 6

Artikel 94, stk. 2, andet afsnit

Artikel 89

Artikel 89, stk. 1

Artikel 89, stk. 2

Artikel 89, stk. 3

Artikel 89, stk. 5

Artikel 89, stk. 6

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

313

Artikel 24

Artikel 24, stk. 1

Artikel 24, stk. 2

Artikel 24, stk. 2, andet afsnit

Artikel 25

Artikel 26

Artikel 27

Artikel 28

Artikel 29

Artikel 30

Direktiv 2006/66/EF

Bilag I

Bilag II

Bilag III

Bilag III, del A

Bilag III, del B

Bilag IV

Artikel 90

Artikel 90, stk. 1

Artikel 90, stk. 3

Artikel 90, stk. 3, andet afsnit

Artikel 93

—

Artikel 95

Artikel 96

—

Denne forordning

Bilag XI

Bilag VI, del B

Bilag XII

Bilag XII, del A

Bilag XII, del B

Artikel 55

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

314

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

(16)

(17)

(18)

(19)

(20)

(21)

(22)

(23)

(24)

(25)

(26)

(27)

(28)

(29)

(30)

(31)

(32)

(33)

(34)

EUT C 220 af 9.6.2021, s. 128.

Europa-Parlamentets holdning af 14.6.2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 28.6.2023.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om

ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU)

2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 28).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkø retøjer og påhængskøre-

tøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr.

595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger

for kemikalier (REaCh), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning

(EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF,

93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34).

Kommissionens forordning (EU) nr. 617/2013 af 26. juni 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt

angår krav til miljøvenligt design af computere og computerservere (EUT L 175 af 27.6.2013, s. 13).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede

produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr.

178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv

98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer

dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køre-

tøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 og ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og forordning (EF) nr. 661/2009 og Kommissionens forordning (EF) nr. 631/2009, (EU)

nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010, (EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr. 1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011,

(EU) nr. 458/2011, (EU) nr. 65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr. 1230/2012 og (EU) 2015/166 (EUT L 325 af

16.12.2019, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgænge liggørelse af radioudstyr

på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019,

s. 70).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv

2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv

89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF,

2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa- Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L

316 af 14.11.2012, s. 12).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.

339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets

afgørelse 93/465/EØF (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af

direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for

EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder (EUT L 130 af 19.5.2017,

s. 1).

EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008,

s. 3).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv

2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS)

(EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af

forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

Kommissionens forordning (EU) nr. 493/2012 af 11. juni 2012 om fastlæggelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af

detailbestemmelser om beregning af effektiviteten af processer for genvinding af udtjente batterier og akkumulatorer (EUT L 151 af 12.6.2012, s. 9).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for

miljøledelse og miljørevision (EMaS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF

(EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

315

(35)

(36)

(37)

(38)

(39)

(40)

(41)

(42)

(43)

(44)

(45)

(46)

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1418/2007 af 29. november 2007 om eksport til nyttiggørelse af visse typer affald, der er opført i bilag III eller

IIIa til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006, til visse lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen om kontrol med

grænseoverskridende overførsel af affald (EUT L 316 af 4.12.2007, s. 6).

Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1,

litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1,

stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1267 af 20. juli 2022 om fastsættelse af procedurerne for udpegelse af EU- prøvningsfaciliteter

med henblik på markedsovervågning og kontrol af produktoverensstemmelse i overensstemmelse med Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/1020 (EUT L 192 af 21.7.2022, s. 21).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af

28.3.2014, s. 65).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og

energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal

kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer

samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om

udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).

IEC nævner opladning og kapacitet. Begge repræsenterer den samme fysiske mængde (opladning); forskellen består alene i, at opladning udtrykkes med

C = A*s, og kapacitet med A*h. I praksis anvendes kapacitet i de fleste tilfælde.