Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2949444_0001.png
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattevirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 62 af 29. november 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra ikkemedlem af udvalget Zenia Stampe (RV).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 63: MFU spm. om at bekræfte, at en administrativ enklere fremgangsmåde vil være, at pålæggelse af moms på vederlag ikke går videre end forvaltningsorganisationerne, så disse ikke får sådanne likviditetsmæssige udfordringer med afledte konsekvenser for kunstnernes vederlag
2949444_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at indførelse af moms på vederlag i afregningskæden til kunst-
nere vil medføre likviditetsmæssige udfordringer for forvaltningsorganisationer, fordi der
ikke er sammenfald mellem opkrævningstidspunktet for moms over for distributører og
tidspunktet for udbetaling af vederlag til foreningerne, som forestår den endelige udbeta-
ling til kunstnerne, og at dette kan resultere i øgede renteudgifter og dermed en reduktion
af det vederlag, der tilgår kunstnerne?
Svar
Som jeg forstår spørgsmålet, vedrører det en problemstilling, som svarer til en af de ud-
fordringer, som Dansk Erhverv har omtalt i sin henvendelse af 18. november 2024, og
som jeg har kommenteret i mit svar på SAU L 82
spm. 7, som jeg derfor vil henvise til.
Som det fremgår af dette svar, foretages der som udgangspunkt ikke en momspligtig leve-
ring mellem en forvaltningsorganisation og en distributør, en medlemsorganisation eller
et forlag. Som følge deraf ses det heller ikke, at lovforslaget i denne henseende kan med-
føre likviditetsmæssige udfordringer for forvaltningsorganisationerne.
Som jeg anfører i mit svar på SAU L 82 - spm. 7, kan de momsmæssige forhold dog af-
hænge af de konkrete aftaler mellem parterne. Jeg vil derfor opfordre de berørte til, at der
i tvivlstilfælde tages kontakt til Skatteforvaltningen.
Det kan desuden bemærkes, at det følger af de generelle regler på momsområdet, at en
virksomheds momsafregningsperiode og tilhørende betalingsfrister afgøres af virksomhe-
dens omsætning. En virksomhed, der fx skal indberette månedsvis, har en frist på cirka 25
dage fra afregningsperiodens udløb til at indberette og indbetale moms, hvilket svarer til
en gennemsnitlig kredittid til virksomheden på cirka 40 dage mellem tidspunktet for
momspligtigt salg og momsindbetalingen. En virksomheds kreditgivning til forskellige
kunder i forbindelse med salg af ydelser er et anliggende mellem virksomheden og dens
kunder.
Side 2 af 2