Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2949348_0001.png
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 56 af 28. november 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Peter Kofod (DF).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, hvilken betydning – om nogen - har Domstolens afklaring heraf for medlemslande, der i modsætning til Rumænien benytter standstill-bestemmelsen m.v.
2949348_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ”Skatteministeriet vurderer, at det på bag-
grund af EU-Domstolens dom (C-501/19, UCMR) om, at det er økonomisk virksomhed,
når forvaltningsorganisationer leverer licenser til ophavsrettigheder, er nødvendigt at ty-
deliggøre, at ”forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed”
alene omfatter forfatteres og kunstneres egne aktiviteter, og således ikke f.eks. ydelser, der
består i, at foreninger og forvaltningsorganisationer for egen regning på vegne af forfat-
tere og kunstnere meddeler (leverer) licenser til anvendelse af forfatternes og kunstnernes
værker til andre virksomheder m.v.”
• Vil ministeren nærmere redegøre herfor, ikke mindst i lyset af, at der i Rumænien ikke
var gjort brug af den såkaldte standstill-bestemmelse?
• Har man i Skatteministeriet tidligere haft den (fejlagtige) fortolkning, at der ikke var tale
om økonomisk virksomhed?
• Hvilken betydning –
om nogen - har Domstolens afklaring heraf for medlemslande, der
i modsætning til Rumænien benytter standstill-bestemmelsen?
Svar
Lovforslag L 82 om ændring af reglerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet
medfører, at forvaltningsorganisationer fremover skal lægge moms på, når de sælger li-
censer til forfattere og kunstneres ophavsretbelagte værker.
Formålet med lovforslaget er at bringe de danske regler på området i overensstemmelse
med EU-retten. Det er både Skatteministeriets og Justitsministeriets juridiske vurdering,
at den gældende retstilstand ikke er i overensstemmelse med EU-retten og derfor skal æn-
dres.
Som det fremgår af spørgerens citat fra lovforslagets bemærkninger, har EU-Domstolen
ved sin dom i sag C-501/19, UCMR, fastslået, at det er økonomisk virksomhed, når for-
valtningsorganisationer leverer licenser til ophavsrettigheder.
EU-Domstolen tog i sagen stilling til en sag fra Rumænien, der ikke benytter momssy-
stemdirektivets standstill-bestemmelse for ydelser leveret af kunstnere og forfattere. EU-
Domstolens konstatering af, at det er økonomisk virksomhed, når forvaltningsorganisati-
oner leverer licenser til ophavsrettigheder, har imidlertid også betydning i Danmark, hvor
forvaltningsorganisationer
ligesom det var tilfældet i Rumænien
efter praksis har været
anset for ikke at udøve økonomisk virksomhed.
Om et medlemsland benytter momssystemdirektivets standstill-bestemmelse eller ej, har
ingen betydning for spørgsmålet
om forståelsen af begrebet ”økonomisk virksomhed”,
som EU-Domstolen tog stilling til i dommen.
Side 2 af 2