Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
28. november 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 82
Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og
kunstnerisk aktivitet).
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Spørgsmål 56
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ”Skatteministeriet vurderer, at det på bag-
grund af EU-Domstolens dom (C-501/19, UCMR) om, at det er økonomisk virksomhed,
når forvaltningsorganisationer leverer licenser til ophavsrettigheder, er nødvendigt at ty-
deliggøre, at ”forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed”
alene omfatter forfatteres og kunstneres egne aktiviteter, og således ikke f.eks. ydelser,
der består i, at foreninger og forvaltningsorganisationer for egen regning på vegne af
forfattere og kunstnere meddeler (leverer) licenser til anvendelse af forfatternes og kunst-
nernes værker til andre virksomheder m.v.”
• Vil ministeren nærmere redegøre herfor, ikke mindst i lyset af, at der i Rumænien ikke
var gjort brug af den såkaldte standstill-bestemmelse?
• Har man i Skatteministeriet tidligere haft den (fejlagtige) fortolkning, at der ikke var tale
om økonomisk virksomhed?
• Hvilken betydning – om nogen - har Domstolens afklaring heraf for medlemslande, der i
modsætning til Rumænien benytter standstill-bestemmelsen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
På udvalgets vegne
Malte Larsen
formand
1/1