Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, om det vil være i overensstemmelse med grundloven, hvis em-
bedsværket ved en administrativ handling gennemfører en regulering på et område, hvor
et flertal i Folketinget tidligere har afvist at lovgive om samme regulering?
Svar
Formålet med lovforslaget er at bringe den danske retstilstand på området i overensstem-
melse med EU-retten. Det er både Skatteministeriets og Justitsministeriets juridiske vur-
dering, at den gældende retstilstand ikke er i overensstemmelse med EU-retten og derfor
skal ændres.
Regeringen har derfor besluttet at fremsætte lovforslaget, der er en genfremsættelse af L
106 (2021-22) og L 13 (2022-23, 1. samling).
Som jeg har redegjort for i mit svar på SAU L 82
–
spørgsmål 14, vil Skattestyrelsen være
retligt forpligtet til at udsende et styresignal om, at der skal lægges moms på forvaltnings-
organisationers meddelelse af licenser, hvis lovforslaget ikke vedtages. Det ændrer ikke
herpå, at Folketinget tidligere har forkastet lovforslag L 106 (2021-22).
Skattestyrelsen er forpligtet til at fortolke momslovens regler i overensstemmelse med det
bagvedliggende EU-direktiv, da det
–
som beskrevet i det ovennævnte svar
–
ligger inden
for rammerne af gældende lovgivning at anse forvaltningsorganisationernes meddelelse af
licens for økonomisk virksomhed.
Som det også fremgår af mit svar på SAU L 82 spørgsmål 14, vil det
–
i en situation, hvor
Folketinget måtte ønske, at der i den foreliggende sag skal administreres i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser, herunder EU-retlige forpligtelser
–
forudsætte, at der
vedtages et lovforslag herom.
Side 2 af 2