Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2949119_0001.png
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 26. november 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 42: MFU spm. om, med henblik på et eventuelt kommende samråd at bekræfte, at der af bemærkningerne til momsloven af 1978 fremgår Efter punkt 1 er tjenesteydelser udøvet af forfattere, komponister samt andre kunstnere fritaget for afgift. (egen understregning), og at det må forstås bredere end den formulering, der fremgår af momsdirektivets artikel 371 og bilag X, del B. nr. 2
2949119_0002.png
Spørgsmål
Med henblik på et eventuelt kommende samråd bedes ministeren bekræfte, at der af be-
mærkningerne til momsloven af 1978 fremgår ”Efter punkt 1 er tjenesteydelser udøvet af
forfattere, komponister samt andre kunstnere fritaget for afgift.” (egen understregning),
og at det må forstås bredere end den formulering, der fremgår af momsdirektivets artikel
371 og bilag X, del B. nr. 2 hvoraf det fremgår at ”2) Ydelser leveret af forfattere, kunst-
nere...” (egen understregning)? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for bag-
grunden for denne
uoverensstemmelse mellem de danske regler og undtagelsen i EU’s
momsdirektiv, samt hvem der kan stilles til ansvar for denne uoverensstemmelse.
Svar
Jeg kan bekræfte, at der i forbindelse med beskrivelsen af indholdet af den foreslåede
momsfritagelsesbestemmelse i bemærkningerne til 1978-momsloven er anvendt en for-
mulering, der ikke er identisk med ordlyden af momssystemdirektivets fritagelsesbestem-
melse, jf. de to citater i spørgsmålet. Det bemærkes, at selve momsfritagelsesbestemmel-
sen i 1978-momsloven var formuleret på samme måde som den gældende bestemmelse i
momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, dvs. at den gjaldt for ”forfatter-
og komponistvirksomhed
samt anden kunstnerisk virksomhed”. Heller ikke selve lovbestemmelsen er således for-
muleret på samme måde som direktivbestemmelsen.
Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgeren anmoder mig om at bekræfte, at den forskel,
der er mellem direktivets ordlyd og ordlyden af den danske fritagelsesbestemmelse (her-
under beskrivelsen heraf i bemærkningerne til 1978-lovforslaget) indebærer, at den danske
fritagelsesbestemmelse skal anses for at have et bredere anvendelsesområde end direktiv-
bestemmelsen.
Det kan jeg ikke bekræfte.
EU-retten stiller krav om, at direktiver gennemføres i national ret, og momssystemdirekti-
vet er gennemført i dansk ret i momsloven. EU-retten stiller imidlertid ikke krav om, at
direktivbestemmelser skal gennemføres ordret i national ret, så længe de nationale regler
administreres i overensstemmelse med EU-retten.
Jeg kan ikke redegøre nærmere for baggrunden for, hvorfor man i 1978 valgte en anden
formulering end den, der fremgår af direktivet, men jeg kan oplyse, at nationale regler,
som gennemfører et EU-direktiv, så vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med de
bagvedliggende direktivbestemmelser. Den forskel, der er på ordlyden af momslovens §
13, stk. 1, nr. 7, og den bagvedliggende direktivbestemmelse, vurderes ikke at være til hin-
der for, at momslovens regel kan fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med
EU-retten.
Det foreslås ved L 82 at formulere momslovens fritagelsesbestemmelse på en måde, der
ligger tættere på ordlyden af den bagvedliggende direktivbestemmelse. Som det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, medfører den foreslåede ordlyd imidlertid ikke en
Side 2 af 3
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 42: MFU spm. om, med henblik på et eventuelt kommende samråd at bekræfte, at der af bemærkningerne til momsloven af 1978 fremgår Efter punkt 1 er tjenesteydelser udøvet af forfattere, komponister samt andre kunstnere fritaget for afgift. (egen understregning), og at det må forstås bredere end den formulering, der fremgår af momsdirektivets artikel 371 og bilag X, del B. nr. 2
2949119_0003.png
ændring af gældende regler og praksis vedrørende den kreds af personer (forfattere og
kunstnere, herunder udøvende kunstnere), der er omfattet af fritagelsen.
Jeg kan ikke se et grundlag for at gøre et ansvar gældende mod nogen for formuleringen
af lovbemærkninger i 1978.
Side 3 af 3