Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2949098_0001.png
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 26. november 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 39: MFU spm. om at bekræfte, at EU-domstolen på intet tidspunkt har taget stilling til, hvordan den danske undtagelse knyttet til EU’s momsdirektiv skal fortolkes i sammenhæng med momsdirektivets artikel 28, den såkaldte formidlingsregel
2949098_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at såfremt Skatteministeriet eller EU-domstolen på et senere tids-
punkt skulle finde, at de danske skattemyndigheders fortolkning af konsekvenserne af
EU-domstolens præjudicielle afgørelse C-501/19, UCMR-ADA, hvormed momsfritagelse
for kunstnerisk aktivitet ikke længere kan anvendes af forvaltningsorganisationer jf. L 82,
viser sig at være forkert, vil momsfritagelsen ikke kunne genoprettes, selvom Folketinget
ville ønske det?
Svar
Jeg skal henvise til min besvarelse af SAU L 82
spørgsmål 3, hvor den juridiske vurde-
ring er beskrevet nærmere, og hvor jeg tilkendegiver, at der ikke med lovforslaget foreslås
en indholdsmæssig ændring af momsfritagelsesbestemmelsen for forfattere og kunstnere,
og at formidlingsreglen i momslovens § 4, stk. 4
som er relevant for forvaltningsorgani-
sationer
ikke ændres ved lovforslaget.
Såfremt EU-Domstolen i en senere praksis skulle fastslå, at formidlere kan anvende en
momsfritagelse (i kraft af formidlingsreglen), selv om den pågældende fritagelse er per-
sonlig, og formidleren ikke er omfattet af den personkreds, som fritagelsen gælder for, vil
en sådan ny praksis også skulle lægges til grund ved anvendelsen af formidlingsreglen i
momslovens § 4, stk. 4. I givet fald vil praksis vedrørende formidlingsreglen således både
skulle og kunne ændres, således at forvaltningsorganisationernes levering af licenser bliver
momsfritaget.
Side 2 af 2