Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2948752_0001.png
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (ændring af reglerne om for-
fattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 20. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm., om det kan få konsekvenser efter ministeransvarlighedsloven, hvis L 82 ikke vedtages
2948752_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det kan få konsekvenser efter ministeransvarlighedslo-
ven, hvis L 82 ikke vedtages?
Svar
En tilpasning til EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UMCR, hvorefter forvaltningsor-
ganisationers meddelelse af licens til ophavsretsbelagte værker skal pålægges moms, kan
principielt også gennemføres inden for rammerne af gældende lovgivning, ved at Skatte-
forvaltningen udsender et styresignal om ændret praksis. Årsagen hertil er, at momslovens
regler om begrebet økonomisk virksomhed svarer til reglerne i momsdirektivet, og en æn-
dret praksis vil derfor kunne rummes inden for gældende regler i momsloven. Dvs. at det
ikke vil være i strid med momsloven at anse forvaltningsorganisationernes meddelelse af
licens for økonomisk virksomhed.
Selv om en ændring af den gældende praksis ved styresignal principielt vil være tilstrække-
lig, er det vurderingen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at ændre retstilstanden ved en
lovændring.
Da det som beskrevet vil være muligt at ændre retstilstanden inden for rammerne af gæl-
dende lovgivning ved en praksisændring gennem et styresignal udstedt af Skattestyrelsen,
påhviler der mig som minister en retlig forpligtelse til at sikre, at denne ændring foretages,
således at retstilstanden fremadrettet er i overensstemmelse med EU-retten.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af ministeransvarlighedslovens § 5 stk. 1, at
en minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter,
der påhviler ministeren efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter ministerens
stillings beskaffenhed. Hvis Folketinget ønsker, at der i den foreliggende situation skal
administreres i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retlige for-
pligtelser, vil det forudsætte, at der vedtages et lovforslag herom. Jeg kommer ikke til at
fremsætte et sådant lovforslag.
Side 2 af 2