L 82 - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse af 13/11-24 fra Dansk Erhverv

Skatteudvalget 2024-25
L 82 Bilag 4
Offentligt

DANSK ERHVERV

Børsgade 4

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Skatteministeriet

Att.: Jeanette Rose Hansen

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Den 13. november 2024

Kunstnermoms

Skatteministeriet har den 6. november 2024 fremsat lovforslag om ændring af momsloven (Æn-

dring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet). Lovforslaget er ikke sendt i

høring.

Generelle bemærkninger

Helt overordnet set vil Dansk Erhverv på det skarpeste kritisere beslutningen om ikke at sende

lovforslaget i høring. Høringsinstrumentet er en hjørnesten i den demokratiske lovgivningspro-

ces, som man vælger at kortslutte. Dermed undtager man også berørte virksomheder fra at

komme med indsigelser til lovforslaget og man sikrer ikke folketingspolitikerne det bedste beslut-

ningsgrundlag, når de skal tage stilling til lovforslaget.

Argumentationen om, at lovforslaget blev sendt i høring i 2021, og at der derfor ikke er behøv for

at gensende det i høring, forekommer arrogant og opfundet til lejligheden.

Siden 2021 har der været nye domme og en hed debat om emnet, som man ikke havde i forbin-

delse med de fire ugers høring, der var i 2021. Denne debat og de argumenter som er blevet frem-

ført i den mellemliggende periode, burde have været afspejlet og kommenteret i det fremsatte lov-

forslag, hvilket det på ingen måde gør.

Den eneste reelle begrundelse for ikke at sende lovforslaget i høring synes at være et ønske om at

presse lovforslaget igennem inden jul, hvilket ikke ville kunne have været nået, hvis der var givet

en tilstrækkelig høringsperiode.

Ydermere så er det kritisabelt, at man ikke overholder de høringsfrister som Folketinget har ned-

sat som passende i forhold til samspillet mellem Folketinget og regering. Tilbage i 2006 blev det

besluttet, at der som minimum ikke skulle gives under 4 ugers høringsfrist til nogen lovforslag.

Et andet yderst kritisabelt element i lovforslaget er den hurtige ikrafttræden. I forbindelse med at

Folketinget behandlede lovforslaget de to første gange, blev der eksplicit lagt vægt på, at virksom-

hederne skulle have mulighed for at kunne indrette IT-systemer og advicere kunder i god tid. Med

jar/JAR

Side 1/4

L 82 - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse af 13/11-24 fra Dansk Erhverv

DANSK ERHVERV

et lovforslag, der de facto vil kunne vedtages kort før jul, med ikrafttræden 1. januar 2025, så vil

dette ikke kunne nås. Dette argument bliver yderligere belyst under de specielle bemærkninger.

Som det tredje kritisable element må det bemærkes, at indførslen af moms på kunstneres ret-

tigheder i 2025 skal finansiere dele af aftalen om kriminalforsorgen. I denne aftale står der ud-

trykkeligt, at der alene skal indføres moms på kunstneres rettigheder, hvis det er et krav fra EU-

kommissionen.

EU-kommissionen har aldrig rettet dette krav, men har tværtimod i dialogen med Skatteministe-

riet, Dansk Erhverv og andre interessenter udtrykkeligt gjort det klart, at det er op til Danmark

selv, om man vil pålægge moms.

Dette fører til den endelige bemærkning, at det er yderst problematisk, at Skatteministeriet vil ha-

ste en så kompleks sag igennem. Konsekvensen ved at ændre i stand-still bestemmelsen vil nem-

lig være, at man aldrig vil kunne gå tilbage igen. Hvis reglerne først er ændret, så vil de ikke

kunne genindføres.

Dansk Erhverv mener fortsat, at Skatteministeriet ikke har påvist, at der et juridisk krav om, at

der skal pålægges moms på de pågældende transaktioner.

Med den usikkerhed in mente og med de konsekvenser som en forhastet vedtagelse af lovforslaget

vil have for de berørte parter, så vil Dansk Erhverv derfor endnu en gang opfordre regeringen til

som minimum at sende lovforslaget i høring, give ordentlig tid til lovbehandlingen og have tidligst

ikrafttræden 1. januar 2026.

Specielle bemærkninger

Implementeringskonsekvenser

Med den tidsplan, som Regeringen har lagt op til, vil lovforslaget tidligt blive vedtaget i Fol-

ketinget i midten af december. Det betyder, at distributørerne kun vil have to uger hen over

jul og nytår til at varsle kunderne om prisstigningerne og til at tilrette de it-systemer, som

håndterer kundefakturaer. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre.

I bedste fald har kunderne krav på en måneds varsel i forhold til prisstigninger, men realite-

ten er, at de fleste kunder har op til tre måneders varsel. Mange kunder vil i løbet af decem-

ber betale deres tv-abonnement forud for første kvartal i 2025, og i deres tilfælde kan moms-

indbetalingen først ændres med virkning fra 2. kvartal i 2025.

Konsekvensen er, at distributørerne må se frem til et direkte økonomisk tab på mellem 50 og

75 mio. kr. i første kvartal 2025 inden momsbetalingen vil være fuldt overvæltet på forbru-

gerpriserne.

Dertil kommer de tekniske udfordringer med at omstille it-systemerne til at begynde at ind-

regne moms af rettighedsbetalingen. Det kan i sig selv være en kompliceret proces, men at

Side 2/4

L 82 - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse af 13/11-24 fra Dansk Erhverv

DANSK ERHVERV

presse det igennem hen over jul og nytår er helt urealistisk.

For et tv-marked, der allerede i dag er under enormt pres fra kundeafgang og voldsomt sti-

gende udgifter til produktion og sportsrettigheder vil det mildest talt være en katastrofe.

Alene pga. implementeringsfristen og konsekvenserne for virksomhederne og de mange tv-

kunder bør ikrafttræden som minimum udskydes til 1. januar 2026.

EU’s holdning

Det fremhæves i lovforslagets bemærkninger, at man med lovforslaget sikrer, at dansk lovgiv-

ning kommer i overensstemmelse med EU-retten.

Det må i den sammenhæng bemærkes, at der i forbindelse med behandlingen af de to foregå-

ende lovforslag

–

L 106 og L 82

–

har været en fyldig kommunikation med EU-kommissio-

nen. Der foreligger således svar fra EU-kommissionen til Skatteministeriet som tydeligt viser,

at der ikke foreligger et krav fra EU om at implementere reglerne på den måde, der bliver lagt

op til i lovforslaget.

Dansk Erhverv har også haft møde med de relevante embedsmænd i Kommissionen som op-

lyste, at der ikke foreligger noget krav fra EU, om at man skal nedlægge den indskrænkende

fortolkning af stand-still bestemmelsen, som der lægges op til lovforslaget.

Det er derfor fortsat Dansk Erhvervs holdning, at risikoen for, at EU vil komme med en åb-

ningsskrivelse, hvis lovforslaget ikke gennemføres endsige, hvis det ikke gennemføres med

virkning fra 1. januar 2025, må siges at være mikroskopisk.

Aftale om kriminalforsorgens økonomi

Lovforslagets provenu benyttes i 2022-25 til at finansiere aftalen om kriminalforsorgens øko-

nomi. Denne aftale er indgået mellem Regeringen, K, DF og SF. Aftalepartnerne er enige om,

at finansieringen kun skal medgå til finansieringen, hvis der foreligger et krav fra EU.

Helt konkret aftalte partierne følgende:

”Aftalepartierne er endvidere enige om, at moms på

tv-abonnementer mv. fastholdes som finansieringskilde for aftalen,

under forudsætning

af at EU-Kommissionen tilkendegiver, at den er enig i,

at den danske momsfrita-

gelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet har et personligt særkende og derfor

ikke kan anvendes af forvaltningsorganisationer eller andre formidlere.”

Da der ikke foreligger en enighed mellem Kommissionen og SKM endsige krav fra EU, jf.

ovenstående, så er der svært at se, hvordan regeringen vil kunne gennemføre lovforslaget fæl-

dende allerede fra 1. januar 2025 uden at have forligskredsen med om bord.

Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.

Side 3/4

L 82 - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse af 13/11-24 fra Dansk Erhverv

DANSK ERHVERV

Med venlig hilsen

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

Side 4/4