SAML
Søndergade 12, 1.
9000 Aalborg
tlf. 9813 9681
mobil 2020 9140
E-mail:
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
København
Aalborg, den 2. december 2024
Lovforslag L 82, om moms på kunstneriske rettigheder
Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, der repræsenterer de ikke-kommercielle
radio- og TV-stationer, konstaterer, at ovennævnte lovforslag, der oprindeligt blev fremsat i 2021
og 2022 men af forskellige årsager trukket tilbage, nu er genfremsat i Folketinget.
Vi tillader os derfor at sende vores oprindelige høringssvar fra 2021.
Situationen har ikke ændret sig fra dengang- de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer har ingen
mulighed for at betale den ekstra omkostning på rettighedsvederlag til særligt KODA og Gramex.
Det vil betyde en merudgift på ca 1 million årligt, hvoraf radiostationerne kommer til at bære
størstedelen af udgiften, da der bruges mere musik i radioproduktion end i Tv-produktion.
Driftstilskuddet til radioerne er ca 18 millioner årligt. Det vil være ud af det begrænsede beløb, der
årligt skal findes en million ekstra til ophavsret. De ikkekommercielle medier betaler i dag omkring
4 millioner til KODA og Gramex.
Vi kan af bemærkningerne til L 82 læse at public service virksomheder som DR og TV2-regionerne
vil blive kompenseret for den øgede udgift disse medier får.
SAML skal derfor varmt anbefale at også public access medier kan kompenseres på lige fod med
public service medierne.
På forhånd tak
Venlig hilsen
Gitte Thomsen
sekretariatsleder