Skatteudvalget 2024-25
L 82 Bilag 16
Offentligt
Kære skatteudvalgsformand for Folketinget
Vi som ikke-kommerciel lokalradio i Roskilde har ét problem!
Folketinget har varslet, at der fra 1.1.2025 skal pålægges moms
på en række kulturelle forhold, hvilket betyder for de ikke-
kommercielle radiostationer i DK, at der nu efter 40 års virke
med ikke-kommercielle lokalradioer i DK skal der nu betales
moms af vores afgifter til både Koda og Gramex.
Da afgiften til Koda/Gramex beregnes som en radioafgift, hvor
Koda’s timesats skal ganges med det totale antal timer vi sender
hver uge, og således også skal betale Koda afgift af vores
taleprogrammer, hvilket i vores tilfælde omfatter 13,5 timer pr
uge er det ensbetydende med, at der tillægges moms på den
ytringsfrihed, vi via den lovgivning, der i 1983 dannede grundlag
for, at den almindelige borgere (også kaldet Folket)
i dette land fik fri adgang til dette nye medie – de ikke-
kommercielle lokalradioer i DK – for på denne måde
vederlagsfrit at kunne gøre brug af deres grundlovssikrede
rettighed – Yringsfriheden.
Moms på ytringsfriheden, vil være en krænkelse af den
grundlovssikrede borgerrettighed, da moms for en ikke-
kommerciel vil blive en væsentlig omkostningsbelastning, fordi
moms for et ikke kommercielt medie er en ren udgift og ikke en
omkostning, der kan fradrages i regnskabet, fordi de ikke-
kommercielle medie i DK er momsfritaget generelt, da vi ikke
har indtægter i væsentlig grad.
L 82 - 2024-25 - Bilag 16: Henvendelse af 27/11-24 fra Roskilde Dampradio
Her er baggrund for det kommende lovforslag vedrørende moms
på dele af kulturen:
Et forslag om moms på kunstneriske rettigheder, der tidligere
er nedstemt i Folketinget, er nu blevet fremsat af regeringen
igen.
Forslaget vil blandt andet ramme de ikke-kommercielle
radiostationer hårdt, fordi der nu kommer moms på vederlag til
Koda og Gramex.
Allerede fra og med den 1. januar 2025 er der udsigt til at
betalingen til Koda og Gramex stiger med 25 procent for de
ikke-kommercielle radio- og TV-stationer, fordi regeringen
lægger op til, at der skal moms på kunstneriske rettigheder. Og
de ikke-kommercielle stationer er normalt ikke momsregistreret
og kan normalt ikke momsregistreres, og kan derfor ikke
trække momsen fra.
Lovforslaget om moms på kunstnerisk virksomhed og
kunstneriske rettigheder, som blev fremsat af den
socialdemokratiske skatteminister Rasmus Stoklund
den 6. november, vil ikke ramme DR og TV 2’s regionale
stationer, der bliver fuldt kompenseret.
Derimod vil forslaget ramme blandt andre TV-distributører,
festivaller, almennyttige foreningen, produktionsselskaber,
ikke-kommercielle TV-stationer
L 82 - 2024-25 - Bilag 16: Henvendelse af 27/11-24 fra Roskilde Dampradio
og specielt ikke-kommercielle lokalradioer.
TV-distributører vil kunne sende regningen videre til
forbrugerne ved at sætte prisen på TV-pakker op, foreninger vil
kunne hæve kontingentsatserne og festivaler vil kunne sætte
deres billetpriser op.
Ikke-kommercielle stationer har ikke denne mulighed for, at
’sende regningen videre’ til
befolkningen/forbrugerne/medlemmerne; det er ikke en
mulighed for disse stationer at lade lyttere og seere betale.
Ikke-kommercielle stationer opkræver ikke betaling fra
forbrugerne, og kan derfor ikke ’overvælte’ de øgede
omkostninger på noget kontingent eller andet.
Forslaget om moms på kunstneriske rettigheder, som helt
præcist hedder ”Forslag om lov om ændring af momsloven
(Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk
aktivitet)” er i virkeligheden et gammelt forslag, som stammer
tilbage fra efteråret 2021.
Baggrunden var en EU-dom mod rumænske rettighedsforvaltere
om momsfritagelse.
Skatteministeriet mente, at det betød, at Danmark var nødt til
at afskaffe momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed.
En uvildig advokatredegørelse bestilt af Skatteudvalget slog
dog fast, at EU-retten ikke tvinger Danmark til at opgive
momsfritagelsen på kunstnerisk virksomhed, og med den
redegørelse faldt forslaget i Folketinget.
L 82 - 2024-25 - Bilag 16: Henvendelse af 27/11-24 fra Roskilde Dampradio
I foråret 2023 forsøgte den socialdemokratiske regering igen
at få forslaget om kulturmoms vedtaget, denne gang for at
provenuet fra den ekstra beskatning af kulturlivet skulle være
med til at finansiere etablering af to nye fængsler og
ansættelse af flere medarbejdere i fængselsvæsnet.
Forslaget kom dog ikke videre.
Nu har vi også EU’s ord for, at det er op til Danmark selv at
vælge, om vi vil lægge moms på rettigheder, men
Skatteministeriet fastholder altså, at der skal moms på
kunstneriske rettigheder, og at det skal ske om ganske få uger –
fra og med den 1. januar 2025 – og desuden uden at forslaget
sendes i offentlig høring.
Hilsen
Erik Koefoed
Radiochef
Roskilde DampRadio
46 36 36 37
[email protected]