L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

│

www.abdk.dk

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

cc.

14. oktober 2021

Moms på ophavsretsvederlag – høringssvar – j.nr. 2021-2113

Copydan AV-foreningerne har disse bemærkninger til lovudkastets § 1, nr. 4, om indførelse af moms på

ophavsretlige vederlag.

Den bebudede lovændring giver anledning til alvorlig bekymring, som adresseres i det følgende.

Copydan Verdens TVs virksomhed

Først en beskrivelse af den største af forvaltningsorganisationerne under paraplyen Copydan AV-foreningerne,

nemlig Copydan Verdens TV.

Hver gruppe af rettighedshavere har sin egen brancheorganisation eller fagforening. Der er fx Danske

Filminstruktører, Dansk Skuespillerforbund, Danske Dramatikere, Dansk Filmfotograf Forbund og Dansk

Journalistforbund. Film- og tv-producenter er samlet i Producentforeningen/PRD. Dæknings- eller

repræsentationsgraden varierer. Medlemmerne overdrager de rettigheder, som forvaltes gennem Copydan

Verdens TV, til medlemsorganisationen; det sker enten i særlige overdragelsesaftaler eller i kraft af en

bestemmelse herom i vedtægterne. Vedtægtsbestemmelsen går typisk ud på, at medlemmet overdrager ”en ret til

på medlemmets vegne at indgå aftaler om og opkræve vederlag for brug af ophavsretligt beskyttet indhold”, og at

organisationen ”kan overlade forvaltningen” af disse rettigheder til andre organisationer, fx Copydan.

Rettighedsoverdragelsen er oftest eksklusiv.

Medlemsorganisationerne er medlemmer af Copydan Verdens TV og overdrager det til Copydan Verdens TV at

forvalte nærmere specificerede typer af rettigheder, som indgår i Copydan Verdens TVs forvaltningsvirksomhed.

Dvs. at Copydan Verdens TV får et mandat til at repræsentere organisationens medlemmer og opkræve penge

vedrørende disses rettigheder.

Der leveres ikke nogen værks-/bidragsliste eller lignende fra rettighedshaverne eller medlemsorganisationen.

Overdragelsen fra medlemmet til medlemsorganisationen og fra medlemsorganisationen til forvaltnings-

organisationen er af generel, uspecificeret karakter og kan således ikke sammenlignes med fx en forlagsaftale

mellem en forfatter og et forlag, som vedrører et konkret værk.

Copydan Verdens TV indgår aftaler med brugere (kunder) (fx YouSee) om brug af audiovisuelle værker i

forbindelse med tv-distribution m.v. Aftaleparten er Copydan Verdens TV i eget navn. Kernen i aftalerne er, at

Copydan Verdens TV giver samtykke vedrørende ”udestående rettigheder” i film og tv-programmer, dvs.

rettigheder, som mangler at blive klareret gennem tv-distributørernes aftaler med broadcasterne m.v. (fx på grund

af kunstneres og producenters ovennævnte forbeholdsklausuler).

Copydan Verdens TV repræsenterer dels rettighedshavere på grundlag af mandater (via medlemsorganisationer

og udenlandske repræsentationsaftaler), dels rettighedshavere på grundlag af aftalelicenserne i §§ 35 og 50, stk.

Copydan

Bryggervangen 8, 1. sal

2100 København Ø

+45 3544 1492

www.copydan.dk

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Når det gælder opkrævning af betaling for samtidig og uændret retransmission, jf. § 35, stk. 1, følger det af EU-

direktiver på området, at medlemsstaterne skal sikre tvungen kollektiv forvaltning, dvs. at den individuelle

rettighedshaver ikke kan gøre krav gældende overfor brugerne. Ifølge ophavsretslovens § 48, stk. 1, kan

Ophavsretslicensnævnet under Kulturministeriet træffe afgørelse i tvister mellem Copydan Verdens TV og

kunderne om betalingens størrelse og ”på begæring meddele den fornødne tilladelse”; herved konverteres

eneretten til en tvangslicens.

Også for så vidt angår aftalelicensområderne i § 35, stk. 4 og 5, kan tvister om betalingens størrelse forelægges

for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 35, stk. 7, men nævnet har her ikke hjemmel til at meddele den fornødne

tilladelse.

Aftalerne vedrører ikke nærmere specificerede rettighedshavere eller værker/tv-programmer; der er i stedet tale

om en blankolicens, hvor kunden får adgang til at bruge de værker m.v., som Copydan Verdens TV

repræsenterer rettighederne til, såfremt kunden viser sig at bruge dette værk. Tv-distributørerne (brugerne/

kunderne) træffer ikke beslutning om brug af konkrete værker, men råder over de værker, der indgår i de tv-

programmer i de tv-kanaler, de distribuerer. Når aftalen bliver indgået, kan man ikke vide, hvilke værker der skal

bruges; det kan fx være rettigheder til spillefilm, som en broadcaster efterfølgende får ret til at udsende i en tv-

kanal, som distribueres af tv-distributøren, det kan være tv-programmer, som produceres løbende, og det kan

være værker, som skabes samtidig med eller lige før tv-distributionen, fx journalisters speak m.v. i tv-

nyhedsprogrammer. Hverken Copydan Verdens TV eller kunden ved således, hvilke værker og rettigheder der

rent faktisk bliver genstand for brug.

Det følger af aftalerne, at tv-distributørerne betaler et pengebeløb til Copydan Verdens TV. Betalingen knytter sig

ikke til udnyttelsen af enkelte værker m.v. Der er typisk tale om lumpsum-betalinger (hvor beløbet er fastsat

skønsmæssigt uafhængigt af brugens omfang) eller betalinger, der er afhængig af bestemte faktorer, såsom antal

tv-kanaler, der distribueres, og antal husstande, som kunden har som abonnenter (såkaldte tilslutninger).

Betalingen er ikke knyttet an til brug af konkrete værker. I stedet er det en betaling for adgangen til at bruge af de

rettigheder, som indgår i Copydan Verdens TVs ikke nærmere specificerede repertoire af rettigheder.

Ikke kun kommercielle tv-distributører er omfattet. Også hoteller, antenne- og boligforeninger og andre, som

viderespreder tv-signaler, er rettighedsbrugere.

Det følger af § 35, stk. 3, at når den aftalte betaling er fastsat som et beløb pr. tilslutning, ”er brugeren af den

enkelte tilslutning pligtig at betale ejeren [af anlægget, fx tv-distributøren] et beløb, som svarer dertil”. Copydan-

beløbet er typisk udspecificeret på tv-distributørens faktura til abonnenterne.

Copydan Verdens TV modtager betaling fra kunderne. Beløbet baseres ikke på, hvilke værker/tv-programmer der

er brugt.

Copydan Verdens TV fordeler ikke direkte til individuelle rettighedshavere, men fordeler pengene til

medlemsorganisationer m.fl. på basis af fordelingsregler, som groft sagt består i forskellige procentsatser; inden

overføring af pengene fratrækker Copydan Verdens TV en procentdel til dækning af sine administrationsudgifter.

Procentsatserne vedrører ikke de enkelte værker og rettighedshavere, men afspejler den enkelte

rettighedshaverkategoris relative værdi- eller repræsentationsandel.

Medlemsorganisationerne fordeler de indkomne betalinger på grundlag af fastsatte fordelingsplaner, hvor

kriterierne fx kan være, hvilke film og tv-programmer rettighedshaveren har rettigheder til, typen af programmet,

og hvilke tv-kanaler der er tale om. Fordelingsplanerne er forskellige organisation for organisation. I nogle tilfælde

sker fordelingen af skyldige beløb på grundlag af pointberegninger og/eller stikprøver.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Rettighedsmidlerne udbetales til organisationens medlemmer, til udenlandske søsterselskaber (på basis af

gensidigheds- eller repræsentationsaftaler) og udenforstående rettighedshavere indenfor organisationens område

(jf. aftalelicens). Fordeling til andre end medlemmerne kan efter aftale varetages af Copydan Verdens TV i stedet

for medlemsorganisationen.

I lov om kollektiv forvaltning er der hjemmel til, at medlemsorganisationer fradrager visse beløb inden den

individuelle fordeling af skyldige beløb. Det kan være administrationsomkostninger, fradrag til kulturelle

(kollektive) formål (op til 10 %) og hensættelser til dækning af krav fra rettighedshaverne.

Ikke alle midler allokeret til individuel udlodning kommer til udbetaling, hvilket er tilfældet, når rettighedshavere

ikke kan identificeres eller lokaliseres, jf. § 16 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret. Efter en særlig procedure

skal disse ufordelbare beløb opbevares på en konto, indtil der er gået tre år, hvorefter der kan træffes beslutning

om kollektiv eller individuel fordeling af pengene; den individuelle fordeling indebærer her, at de ufordelbare

midler fordeles til andre individuelle rettighedshavere end dem, der oprindelig var berettigede til pengene.

Der findes ikke præcise tal for, hvor mange individuelle rettighedshavere der årligt modtager midler på grundlag af

Copydan Verdens TVs opkrævning. Det antages imidlertid at være titusindvis. Copydan Verdens TV fordeler årligt

ca. 1,3 mia. kr.; Copydan Verdens TV har ikke tal for størrelsen af de enkelte udbetalinger til rettighedshaverne.

Høringsudkastet og problemerne ved indførelse af moms

Den ovenfor beskrevne rettighedsforvaltning synes ikke at passe ind i det momssystem, der beskrives i

lovbemærkninger.

Som nævnt har Copydan Verdens TV i vid udstrækning ikke mulighed for at nægte en tilladelse (nedlægge

forbud). Med henvisning til eksemplet s. 14 nederst i lovbemærkninger synes dette at indikere, at der i disse

tilfælde ikke skal pålægges moms. Dette bedes afklaret.

I det hele taget er beskrivelsen s. 14 og 15 vanskeligt tilgængelig og i strid med grundlæggende dansk ophavsret.

Der er intet til hinder for, at en kunstner forbeholder sig en vederlagsret, der er ophavsretligt baseret. Det er

således efter dansk ophavsret muligt at adskille dispositionsretten fra vederlagsretten, og dette finder i vidt

omfang sted i praksis. Lovbemærkningerne synes skrevet ud fra en anden antagelse, og dermed er de i

disharmoni med ophavsretslovgivningen.

Rent administrativt bliver det vanskeligt og dyrt at gennemføre moms for de enkelte kunstneres vederlag.

Titusindvis af rettighedshavere modtager årligt vederlag, som hidrører fra Copydan Verdens TVs opkrævninger;

for mange drejer det sig om nogle få tusinde kroner, og mange andre vil med moms på ophavsretsvederlag blive

tvunget til at blive momsregistreret, fordi deres ophavsretsvederlag fra forskellige kilder samlet vil overstige

momsgrænsen på 50.000 kr.

Titusindvis af kunstnere og andre, der modtager penge fra forvaltningsorganisationer, skal nu ifølge lovudkastet til

at oprette CVR-nummer og blive momsregistreret, hvis de forventer at ville passere grænsen på 50.000 kr. Det

samme gælder for ophavsmænd og udøvende kunstnere, der skal lægge moms på honorarer, royalties og andre

individuelle ophavsretsvederlag. Dette vil utvivlsomt rejse en del spørgsmål og problemstillinger og dermed en

belastning hos SKAT. SKAT har en vejledningspligt over for de mange borgere.

Det er derfor ikke korrekt, når det på s. 14 i lovudkastet anføres, at kunstnerne ikke vil blive berørt økonomisk af

indførelsen af momspligt, ligesom angivelsen på s. 42, at der ikke vil være nogen administrative konsekvenser for

borgerne (herunder kunstnerne) er grundløs.

50.000 kr.-grænsen er vanskelig at håndtere, når de enkelte forvaltningsorganisationer godt nok kender de beløb,

de selv sender til rettighedshaverne, men ikke kender beløbene fra andre forvaltningsorganisationer og andre

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

momsbelagte indtægtskilder. Har en kunstner overskredet grænsen, og hvornår i året sker det? Hvem har

ansvaret, og hvordan håndteres det? Man skal søge i databaser på, om et CVR-nummer er momsregistreret, men

hvordan tjekker man, om en enkeltperson har et CVR-nummer? Hvem har ansvaret for at momsen opkræves

korrekt i en situation med selfbilling – hvor en slutmodtagers momssituation ikke er kendt? Hvis der kommer

mange omfaktureringer som følge af fejl, vil dette betyde øgede administrationsomkostninger.

Moms på ophavsretsvederlag vil betyde, at det bliver dyrere for forbrugerne af bruge audiovisuelle produkter,

hvilket vil have konsekvenser for dansk indholdsproduktion. Forbrugere af tv-pakker skal ved evt. indførelse af

moms på ophavsretsvederlag til at betale moms af Copydan-vederlaget. Det bliver en årlig ekstraudgift på ca. 300

mio. kr. på et underholdningsprodukt. En ændring af Skattestyrelsens praksis fra 1990’erne vil således direkte

påvirke tv-kundernes betaling, da disse kunder ikke kan afløfte momsen. Det bliver således dyrere for

forbrugerne. Fordyrelsen vil være særlig mærkbar i et land som Danmark med en høj momssats. Har

Skatteministeriet overvejet en lavere momssats, som andre EU-lande benytter sig af?

De ophavsretlige betalinger, der foretages af tv-distributørerne, og som bl.a. er knyttet til dansk public service-

indhold, vil efter forslaget blive tillagt moms. Dette gør det mindre attraktivt for tv-distributørerne at distribuere

dansk public service-indhold i tv-pakkerne og giver selvsagt en risiko for, at public service-indhold i mindre grad

medtages i tv-pakkerne. Der kan eksempelvis være tv-distributører, der undlader at medtage DRTV, eller som

helt eller delvist undlader at medtage TV2-regionernes egne tv-kanaler.

Mindre distribution af dansk public service-indhold vil også være stærkt skadeligt for den fremtidige danske

digitale indholdsproduktion, fordi mindre distribution af public service-indhold også alt andet lige indebærer

mindre ophavsretlige betalinger. De ophavsretlige betalinger har en væsentlig betydning for finansieringen af

dansk indhold, jf. rapporten fra 2017 fra Kulturministeriets ekspertgruppe om finansiering af dansk audiovisuel

produktion.

At udstede en ekstraregning på op til ca. 300 mio. kr. om året til danske tv-distributører er en meget voldsom

økonomisk ændring, der vil få vidtrækkende betydning for tv-distributionsbranchen og den samfundsmæssige

rolle, som tv-distributionsbranchen udfylder. Dette bør ikke ske uden forudgående grundig analyse

De danske tv-distributører er i de facto konkurrence med techgiganterne, der i praksis er gatekeepers på

internettet. Ved at svække den danske infrastruktur, som tv-distributørerne driver, enten kommercielt eller på

andelsbasis, fremmes direkte distribution over internettet og techgiganternes rolle. Dette er stik imod regeringens

overordnede politik. Denne konsekvens er ikke beskrevet i lovforslaget.

Moms på ophavsretsvederlag vil på denne baggrund risikere at få væsentlige, afledede negative konsekvenser

for rettighedshaverne (fravalg, opsigelser og nedskaleringer af kabel-tv-abonnementer), hvilket vil være

problematisk. Kunderne vil risikere i stedet at vælge udenlandske streamingtjenester, der i dag ikke i samme grad

bidrager til det kulturelle kredsløb, hvor ophavsretsvederlag bliver brugt til at finansiere nye produktioner. Færre

kunder med tv-pakker giver mindre ophavsretsvederlag og dermed færre penge til fremtidige danske

produktioner.

Lovforslaget indeholder ingen beskrivelse af disse virkninger, og lovforslaget indeholder ingen forslag om,

hvordan disse negative virkninger kan imødegås, reduceres eller kompenseres på anden vis. Det er

utilfredsstillende, at lovforslagets virkning end ikke nødtørftigt er beskrevet.

Det er ikke nærmere i lovforslaget forklaret, hvorfor forslaget er nødvendigt for at overholde Danmarks EU-retlige

forpligtelser, herunder hvad der i henhold af EU-retten består af valgmuligheder.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Det står ikke klart, hvordan Skatteministeriet og Skattestyrelsen mener, at moms skal håndteres i tilfældet med

Copydan Verdens TV, der som nævnt ikke udbetaler direkte til de individuelle rettighedshavere, men til

medlemsorganisationerne. Denne situation er uomtalt i lovbemærkningerne. Hvordan skal momshåndteringen

ske i praksis, når medlemsorganisationerne er et mellemled? Hvad gør medlemsorganisationerne momsmæssigt

med hensættelser og kollektive kulturelle midler?

Mange forvaltningsorganisationer, herunder Copydan Verdens TV, har langvarige licensaftaler, ofte over flere år;

indførelse af moms vil have konsekvenser for disse aftaler, hvor man har indrettet sig efter, at der ikke er moms

på.

Forvaltningsorganisationernes og medlemsorganisationernes it- og afregningssystemer skal ændres radikalt.

Self-billingsystemer, momsefterreguleringssystemer m.v. skal indføres. Som to eksempler på ændrede processer

kan angives følgende:

Procesnr.

Proces

Copydan opkræver

vederlag hos kunde (eller

slutbruger)

Beskrivelse

•

Copydan opkræver udgående

moms

•

Copydans kunde får fradrag for

indgående moms (forudsat at

kunden ikke er slutkunde uden

fradragsret)

•

Copydans kunde opkræver

udgående moms over for

slutbruger

Slutbrugere kan i alt overvejende

grad ikke få fradrag for

indgående moms

(privatpersoner)

Slutbrugere, der er erhvervs-

drivende, får fradrag for

indgående moms

Ændringer

•

Copydan skal momsregistreres

•

Økonomisystemer, kontoplaner og

salgsfakturaer skal tilpasses

•

Nye arbejdsgange skal etableres i

forhold til momsindberetninger og

afstemninger

•

Ikke momsregistrerede Copydan

kunder skal momsregistreres (for

deres momspligtige videresalg)

Økonomisystemer, kontoplaner og

salgsfakturaer skal tilpasses

Nye arbejdsgange skal etableres i

forhold til momsindberetninger og

afstemninger

Copydans kunde opkræver

vederlag hos slutbruger

•

Selv med optimerede processer for fakturering, modtagelse af vederlag, selfbilling og udbetaling af vederlag, vil

forvaltningsorganisationerne blive likviditetsmæssigt ramt af moms. Eksempelvis når vederlag skal udbetales til

en medlemsorganisation, skal der foretages en selfbilling, og inden udbetalingen kan foretages, skal

momsrefusionen modtages fra SKAT, da forvaltningsorganisationen kun har beløbet uden moms stående i

banken. Der er IKKE altid en tidsmæssig sammenhæng i forhold til, hvornår et vederlag faktureres overfor en

kunde og for, hvornår der kan fordeles og udbetales videre til en medlemsorganisation. Uanset om der er for

meget eller for lidt likviditet, vil moms have en negativ påvirkning og forøge omkostningerne, og dermed

formindske vederlagene, der kan fordeles.

Vi har endnu ikke lavet endelige beregninger af de økonomisk-administrative konsekvenser af lovforslaget for

Copydan AV-foreningerne. Det forventes at blive flere millioner kroner. Når det i konsekvensskemaet på s. 42 i

lovudkastet anføres, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet samlet vurderes at ligge på under 4 mio.

kr., må det således anses for ganske uholdbart.

Copydan AV-foreningerne skal i givet fald håndtere, at nogle ophavsretsvederlag er momsfrie (blankmedie), mens

resten er momsbelagt. Dette rejser også spørgsmålet, hvordan administrationsudgifter/fradrag i blankmedie-

vederlaget håndteres, både hos Copydan og hos medlemsorganisationerne. Vi forudsætter, at der skal opkræves

moms af det administrationsvederlag, der opkræves hos rettighedshaverne for Copydans administration af

blankmedievederlaget. Blankmedievederlaget udbetales kun til rettighedshavere, der har solgt momspligtige

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

rettigheder. Det momspligtige vederlag har derfor en umiddelbar tilknytning til rettighedshavernes momspligtige

indtægter, hvorfor rettighedshaverne bør kunne fradrage moms på administrationsvederlaget, så der ikke opstår

en momsbelastning i denne sammenhæng. Skatteministeriet har generelt anført i forslaget, at

rettighedsmodtagere ikke rammes økonomisk af forslaget, hvorfor vores forståelse synes at være i

overensstemmelse med Skatteministeriets antagelse. Skatteministeriet bedes bekræfte ovenstående fortolkning.

Samlet set er det Copydan AV-foreningernes opfattelse, at spørgsmålet om indførelse af moms på

ophavsretsvederlag endnu ikke er analyseret tilstrækkeligt til, at det er modent til at blive fremsat som lovforslag i

Folketinget. Sagen må med andre ord undersøges nærmere. Herunder bør det overvejes, om den særlige

kunstnermoms på de facto 5 % kan overføres til ophavsretsområdet.

Lovbemærkningerne anvender da også en terminologi, der er så uklar og usikker i forhold til de faktiske forhold i

kulturlivet, at det i sig selv taler for en udsættelse. Vi bidrager gerne til en arbejdsgruppe eller lignende, der kan

analysere området med henblik på at skabe et oplyst beslutningsgrundlag.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Til Skatteministeriet (j.nr.: 2021-2113)

Att.: André Due Pomowski

Høring om udkast til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love (særligt reglerne om

ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed).

Skatteministeriet har den 17. september 2021 sendt ovennævnte lovudkast i høring. Copydan Tekst & Node

takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til lovudkastet, men gør samtidig

opmærksom på, at høringsfristen for de elementer i lovforslaget, der først træder i kraft i 2023 er unødigt

kort, så SKAT bør give en længere høringsperiode.

Copydan Tekst & Node har følgende bemærkninger:

1. Momsperiode.

Ifølge SKATs hjemmeside, skal virksomheder med en omsætning på over 50 mio. kroner afregne moms

månedsvis uden mulighed for at søge om en længere afregningsperiode.

Da Copydan Tekst & Node altid starter året med at tildele vederlag til rettighedshaverne, vil der komme

væsentligt mere købsmoms end salgsmoms i januar. I nedenstående figur vises den månedlige

nettomoms, som den ville have set ud for Copydan Tekst & Node, hvis der havde været momspligtigt i

2020. Tallene uddybes i bilag A.

Nettomoms (mio. kroner)

20,00

0,00

Jan Feb Mar Apr Maj Jun

-20,00

-40,00

-60,00

Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Figur 1. Nettomoms i et kalenderår

Som det ses af figuren, skulle der refunderes købsmoms for mere end 40 mio. kroner fra SKAT i januar.

For at udjævne de store månedlige forskelle i forhold til afregning af moms, foreslås det, at det

indskrives i lovforslaget, at virksomheden kan vælge en anden momsperiode end månedlig - f.eks.

kvartalsvis eller halvårligt.

Et alternativ kan være, at momsperioden fastsættes pba. den reelle omsætning i

forvaltningsorganisationen

–

dvs. forvaltningsomkostningerne. I Copydan Tekst & Node's tilfælde er

den årlige omsætning på ca. 30 mio. kr., hvilket giver mulighed for en kvartalsvis momsperiode.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

2. Afregning på vegne af rettighedshaverne

Copydan Tekst & Node har noteret, at det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at

forvaltningsorganisationerne har mulighed for at lave afregningsbilag på vegne af rettighedshaverne.

Det er helt essentielt, at dette fastholdes i det kommende lovforslag, idet den enkelte rettighedshaver

ikke ved, hvor stort et vederlag denne årligt er berettiget til.

3. 50.000-kroners grænsen

En anseelig mængde rettighedshavere modtager ophavsretsvederlag fra flere

forvaltningsorganisationer. Den enkelte forvaltningsorganisation kan kun vide, hvor meget den selv

udbetaler til den enkelte rettighedshaver, og har derfor ikke noget overblik over, om 50.000-kroners

grænsen samlet set overstiges, når alle rettighedsvederlag medregnes.

I de nævnte tilfælde, vil forvaltningsorganisationerne altså udbetale et vederlag uden moms for så

senere på året - når den enkelte rettighedshaver finder ud af, om vedkommende samlet set er

momspligtig - at skulle kreditere tidligere udbetaling og foretage en ny udbetaling; nu indeholdende

moms.

Copydan Tekst & Node foreslår, at det tydeligt kommer til at fremgå af lovforslaget, at

forvaltningsorganisationerne friholdes for ansvar i forhold til indberetningspligten, og at det er den

enkelte rettighedshaver, der skal gøre forvaltningsorganisationen opmærksom på, om vederlaget

samlet set overstiger 50.000-kroners grænsen.

4. Arvinger

Det fremgår af bemærkningerne (s.15) til høringsudkastet, at arvinger også ville kunne anses for

momspligtige. Arvinger har ikke selv udført en kreativ indsats for de vederlag de modtager fra

forvaltningsorganisationen, og driver efter Tekst & Nodes opfattelse derfor ikke økonomisk virksomhed

i momslovens forstand. Det foreslås, at rettighedsvederlag til arvinger fritages for momspligt.

5. Udland

Copydan Tekst & Node modtager vederlag fra - og udbetaler vederlag til - forvaltningsorganisationer i

lande, der ligger både inden for og uden for EU. Disse vederlag udgøres af en samlet sum af

rettighedsvederlag og afsendes/modtages uden moms.

Hvis Copydan Tekst & Node skal afregne 25% i moms af den samlede modtagne sum fra udenlandske

forvaltningsselskaber, mister de danske rettighedshavere disse penge. Ligeledes vil vederlag, som

Copydan Tekst & Node udbetaler til amerikanske rettighedshavere, blive udbetalt som en samlet sum

til den forvaltningsorganisation, der repræsenterer disse rettighedshavere. Disse vederlag er opkrævet

med 25 % moms.

Det er ikke omtalt i bemærkningerne til lovforslaget, hvordan forvaltningsorganisationerne skal

forholdes sig til denne problematik, og der ønskes derfor en klargøring af dette.

6. Forvaltningsorganisationernes afregning af moms på vegne af rettighedshaverne

Tekst & Node har tidligere fremsendt et forslag til SKAT, hvor Tekst & Node redegør for den

økonomiske risiko, SKAT løber ved at overlade indberetning af moms til den enkelte rettighedshaver.

Hvis forvaltningsorganisationer derimod har mulighed for at afregne opkrævet moms, sikres det, at

afregning af moms foregår 100% korrekt og rettidigt.

Derudover undgås det, at i titusindvis af rettighedshavere skal lade sig momsregistrere med cvr-

nummer, da de fortsat vil få vederlag udbetalt på cpr-nummer, som forvaltningsorganisationen

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

indberetter til SKAT som B-indkomst. Ved at implementere dette forslag er problemerne i ovennævnte

punkter 3, 4 og 5 heller ikke længere relevante.

Denne pragmatiske måde at sikre korrekt afregning af opkrævede rettighedsvederlag bruges allerede i

både Sverige og Finland og det foreslås, at det også bliver en mulighed i Danmark.

Hele det tidligere fremsendte forslag er vedhæftet som bilag B.

7. Momsfritagne virksomheder og foreninger

Copydan Tekst & Node har aftaler med en række kunder, der ikke har fradragsret for købsmoms såsom

fri- og privatskoler, private børnehaver, kor og alsangs-arrangementer, som vil blive belastet økonomisk

med ekstra 25%.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det implicit, at Copydan Tekst & Nodes øvrige kunder

såsom folkeskoler, gymnasier, professionshøjskoler, universiteter m.fl. har fradragsret for købsmoms.

Copydan Tekst & Node har ikke kendskab til, hvordan denne fradragsmekanisme foregår for de her

nævnte kundegrupper. Det bør derfor være SKATs opgave at sikre, at informationen vedrørende dette

når ud til alle berørte parter.

8. Ikrafttrædelsestidspunkt

Der er stadig mange ubekendte ift., hvordan forvaltningen af moms på vederlag skal håndteres. Det er

ikke muligt at påbegynde implementeringen af de nødvendige systemmæssige IT-ændringer, før disse

ubekendte er afklaret. 90 procent af Copydan Tekst & Nodes økonomisystem er egenudviklet, idet der

foretages individuel fordeling til den enkelte rettighedshaver. Når der kommer moms på disse vederlag,

skal hele systemet igennem en omfattende og gennemgribende ændring, hvilket er yderst

ressourcekrævende både IT-teknisk og tidsmæssigt.

Derfor foreslås det at udsætte ikrafttrædelsestidspunktet for denne del af lovforslaget til 1/1-2024.

9. Øvrige problematikker

De rettighedshavere, der modtager vederlag fra Copydan Tekst & Node, vil blive berørt af lovforslaget

på andre områder end de vederlag, de modtager fra Copydan Tekst & Node. Her henvises til de øvrige

høringssvar fra diverse udgiver- og kunstnerorganisationer.

I forhold til Copydan Tekst & Nodes potentielt berørte kunder (eksempelvis private

uddannelsesinstitutioner), er det temmelig problematisk, at de ikke er at forefinde på SKAT’s

høringsliste, idet de økonomiske konsekvenser for disse kunder kan være ganske betydelige. Der

opfordres til, at SKAT sørger for, at alle berørte interessenter får mulighed for at indgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Anders Rasch

Direktør

Copydan Tekst & Node

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Bilag A: Momsperiode

Med en omsætning på langt over 50 mio. kroner, vil Copydan Tekst & Node skulle afregne moms månedligt,

som reglerne er i dag. Samtidig har Copydan Tekst & Node fordeling af vederlag til rettighedshaverne, som

giver en ikke uvæsentlig købsmoms. Da der er forskel på hvor meget der omsættes og tildeles af vederlag

fra måned til måned, giver det store udsving ift. om der skal afregnes eller modtages moms. Det vil derfor

være hensigtsmæssigt at momsen kan afregnes kvartalsvis eller halvårligt i stedet for månedligt. Nedenfor

redegøres der for dette pba. tal fra Copydan Tekst & Node's 2020 årsregnskab.

Copydan Tekst & Node opkrævede i 2020 knap 400 mio. kr. i vederlag og sendte cirka 360 mio. kr. af disse

videre til rettighedshaverne. Langt størstedelen af vederlagene tildeles rettighedshaverne i januar. I tabel 1

vises en oversigt over omsætning og vederlag til rettighedshaverne opdelt pr. måned i 2020.

Tabel 1: Oversigt over omsætning og fordeling af vederlag til rettighedshaverne

Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt

(ekskl. moms i mio. kr.)

Jan

Omsætning

169,9 75,9 7,5 8,1 62,7 15,6 30,3 9,9 1,4 4,1 2,2 4,4 392,0

Vederlag

-341,2 -8,9 -0,7 -1,6 -0,5 -6,7

0,0

-0,3 -0,0 -1,1

1,9

-0,0 -359,0

Nettobeløb

-171,2

67,0 6,8 6,6 62,3 8,9 30,3 9,6 1,4 3,1 4,1 4,3

33,1

Hvis Copydan Tekst & Node havde været momspligtig i 2020, skulle der afregnes moms. I tabel 2 ses den

fiktive salgs- og købsmoms pr. måned i 2020, samt nettomoms pr. måned.

Tabel 2: Fiktiv salgs- og købsmoms pr. måned 2020

Jan

Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt

(i mio. kr.)

Salgsmoms

42,5 19,0

1,9 2,0 15,7 3,9 7,6 2,5 0,3 1,0

0,5 1,1

98,0

Købsmoms

-85,3 -2,2 -0,2 -0,4 -0,1 -1,7

0,0

-0,1 -0,0 -0,3

0,5

-0,0 -89,7

Nettomoms

-42,8

16,7

1,7 1,6 15,6 2,2 7,6 2,4 0,3 0,8

1,0 1,1

8,3

Som det ses af tabel 2, skulle Copydan Tekst & Node have haft 42,8 mio. kroner retur fra SKAT for januar

2020. I løbet af de efterfølgende måneder vil Copydan Tekst & Node afregne moms til SKAT.

I tabel 3 og 4 vises den fiktive salgs- og købsmoms, hvis Copydan Tekst & Node kunne afregne hhv. pr.

kvartal eller pr. halvår i stedet. Som det ses, vil muligheden for at afregne moms enten kvartalsvis eller

halvårligt udjævne de månedlige udsving, når der skal afregnes moms.

Tabel 3: Fiktiv salgs- og købsmoms pr. kvartal

I alt

(i mio. kr.)

Nettomoms

-24,4

19,4 10,3

2,9

8,3

Tabel 4: Fiktiv salgs- og købsmoms pr. halvår

1. halvår 2. halvår I alt

(i mio. kr.)

Nettomoms

-4,9

13,2

8,3

På denne baggrund stilles der forslag om at momsperioden kan vælges til en anden frekvens end

månedligt. Alternativt kan forvaltningsorganisationens forvaltningsomkostninger danne baggrund for

fastsættelsen af forvaltningsorganisationens momsperiode. I Copydan Tekst & Nodes tilfælde vil

momsperioden således blive kvartalsvis, da den årlige omsætning vil være mellem 5-50 mio. kr.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Bilag B: Forvaltningsorganisationerne afregning af moms på vegne af rettighedshaverne

Forslaget er tidligere fremsendt til SKAT og Skattestyrelsen den 24. juni 2021 og genfremsendt den 15.

september 2021.

Forslag om: Forvaltningsorganisationers mulighed for at afregne moms til SKAT på vegne af

rettighedshaverne

Set i et overordnet perspektiv er der en økonomisk risiko såvel som en administrativ byrde, som

Skatteministeriet opfordres til at have med i overvejelserne ifm. fremsættelse af lovforslaget, der pålægger

forvaltningsselskaber i Danmark at opkræve moms på forvaltning af rettighedsvederlag.

I dag er forvaltningsorganisationerne forpligtede til at indberette B-indkomst ved udbetaling af vederlag til

enkeltpersoner via deres CPR-nummer. Hvis disse enkeltpersoner fremadrettet bliver momspligtige, overgår

forpligtelsen for indberetningen til den enkelte rettighedshaver. Denne problematik gennemgås i

overordnede træk i det følgende. Der lægges også op til en alternativ løsning, hvor det sikres at vederlag

fortsat indberettes og at moms afregnes korrekt og rettidigt til SKAT efter implementering af lovforslaget.

Nuværende praksis: momsfritagelse

Figur 1 viser den nuværende praksis, hvor Copydan Tekst & Node bruges som eksempel.

Kunder/brugere

Vederlag

Fig. 1. Nuværende praksis

Copydan Tekst & Node opkræver 400 mio. kr. i vederlag hos kunderne/brugerne. Der tages et

administrationsbidrag på 30 mio. kr. Resten af vederlaget på 370 mio. kr. går til rettighedshaverne.

Den grønne farve indikerer, at alle udbetalinger til rettighedshaverne indberettes til SKAT af Copydan Tekst

& Node. Dvs. at de knap 20.000 rettighedshavere, der om året får udbetalt vederlag indberettes 100% korrekt

og rettidigt af Copydan Tekst & Node som B-indkomst via rettighedshavernes CPR-nummer.

Normal praksis ved moms

Figur 2 viser, hvordan praksis kommer til at se ud, hvis der blot lægges moms på alle led i værdikæden.

Kunder/brugere

Moms

Forvaltningsorganisation

Adm.

Rettighedshavere

B-indkomst/udbetaling

til udgivervirksomhed

Vederlag

Forvaltningsorganisation

Moms

Adm.

Rettighedshavere

Moms

Vederlag

Fig. 2. Moms på alle led i værdikæden

Copydan Tekst & Node vil fremadrettet opkræve 400 mio. kr. i vederlag plus 100 mio. kr. i moms hos

kunderne/brugerne. Vederlaget til rettighedshaverne vil derfor være på 370 mio. plus 92,5 mio. kr. i moms.

Faktura

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Den røde farve indikerer, at der ikke længere er indberetningspligt for Copydan Tekst & Node. Det vil derfor

være de enkelte rettighedshavere, der både skal indberette B-indkomst og afregne moms. Det er herefter

Skattestyrelsens opgave at kontrollere, at dette bliver gjort korrekt.

Ses der samlet på forvaltningsorganisationerne, er det op imod 100.000 individuelle rettighedshavere, der i

dag er omfattet af et system, hvor der er 100% styr på alle indberetninger til SKAT. Ved indførelse af moms

bliver det overladt til den enkelte kunstner, forfatter, skuespiller m.fl. at sikre korrekt og rettidig indberetning

af B-indkomst og afregning af moms. Herudover kommer de ressourcer, som Skattestyrelsen skal bruge for

at gennemgå potentielt 100.000 ekstra selvangivelser i forhold til i dag, samt de ressourcer Erhvervsstyrelsen

årligt skal bruge på at oprette og nedlægge 10.000-vis af CVR-numre, da mange rettighedshavere kun får

vederlag i et enkelt eller to år.

Alternativ løsning til indberetning af B-skat og afregning af moms

Figur 3 viser et alternativ, hvor forvaltningsselskaberne afregner moms på rettighedshavernes vegne samtidig

med at forvaltningsselskaberne indberetter vederlag som B-indkomst. Dette vil gøre det administrativt

lettere for både forvaltningsorganisationerne, de enkelte rettighedshavere samt Skattestyrelsen at håndtere

moms på vederlag. Samtidig sikres det, at alle indberetninger

–

både i form af moms og B-indkomst

–

bliver

100 % korrekte og rettidige sådan som vi kender det fra den nuværende praksis.

Kunder/brugere

Moms

Forvaltningsorganisation

Moms

Ad.

Rettighedshavere

B-indkomst/udbetaling

til udgivervirksomhed

Vederlag

Moms

SKAT

Fig. 3. Momsen afregnes direkte til SKAT af forvaltningsorganisationen

I Copydan Tekst & Nodes tilfælde vil det sige at der afregnes 92,5 mio. kr. i moms på vegne af

rettighedshaverne, samt at der indberettes 370 mio. kr. i B-indkomst til SKAT. Ved at afregning og

indberetningen kommer ét sted fra

–

og ikke fra 20.000 enkelt-individer

–

sikres en langt mere korrekt, smidig

og rettidig behandling af vederlagene.

Konklusion

Som de grønne farver indikerer, er den samlede konklusion, at hvis man medtager alle aspekter i værdikæden

ifm. moms på rettighedsvederlag, vil der være en række fordele ved at lade forvaltningsorganisationerne stå

for den administrative praksis:

- Det sikres, at indberetning og afregning af moms bliver foretaget 100% korrekt og rettidigt

- Det sikres, at indberetning af udbetalt B-indkomst bliver foretaget 100% korrekt og rettidigt.

- De administrative udfordringer hos rettighedshaverne elimineres.

- Der opstår ikke nye administrative byrder i Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen.

Vi håber, at Skatteministeriet vil overveje det alternative løsningsforslag ved det kommende lovarbejde.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Vi står selvfølgelig til rådighed for en uddybning, hvis dette ønskes.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Høringssvar om ændring af momsloven, j.nr. 2021-2113

Create Denmark har følgende bemærkninger til Skatteministeriets lovudkast § 1, nr. 4, om moms på ophavsretsvederlag:

Create Denmark er en forvaltningsorganisation, der har danske kunstnerforbund som medlemmer. Via medlemsorganisationerne

repræsenterer Create Denmark et bredt udsnit af danske kunstnere, herunder manuskriptforfattere, instruktører og skuespillere

m.fl., i forbindelse med udnyttelse af deres rettigheder på det audiovisuelle område.

Create Denmark forhandler i praksis hovedsageligt vilkår vedrørende betaling for udnyttelse af kunstnerrettigheder i

danskproduceret audiovisuelt indhold, der udgives på streamingtjenester. Vilkår om rettighedsbetaling vedrører dels den

primære udnyttelse, der foretages hos en tjenesteudbyder, der har bestilt og typisk ejer en produktion, dels den sekundære

udnyttelse der finder sted i forbindelse med videresalg af produktionen til andre (royalties).

I praksis overdrager den enkelte kunstner ofte sin eneret til producenten i medfør af individuel aftale eller overenskomst, og

producenten (der herefter kan videreoverdrage denne til tjenesteudbyderen) har derefter den fulde dispositionsret. Kunstnerne

bevarer dog en ophavsretlig baseret vederlagsret, da det er muligt i dansk ret at adskille dispositionsretten fra den økonomiske

vederlagsret. Det er på denne baggrund Create Denmark opererer. Lovbemærkningerne synes ikke at harmonere med eller

forholde sig til denne centrale sondring. Hvilken betydning har det?

Create Denmark har på baggrund af en vederlagsret ikke mulighed for at nægte en tilladelse (nedlægge forbud). På side 14

(nederst) i lovbemærkningerne indikeres, at der i sådanne tilfælde ikke skal pålægges moms. Hvordan skal dette forstås?

I nogle aftaletilfælde agerer Create Denmark som repræsentant for medlemsorganisationerne, i andre tilfælde agerer Create

Denmark i eget navn. Create Denmark administrerer og modtager i begge tilfælde rettighedsvederlag fra aftaleerhververne, som

både kan være danske producenter eller danske/udenlandske tjenesteudbydere. Create Denmark fordeler ikke

rettighedsvederlag direkte til individuelle rettighedshavere men derimod til foreningens medlemsorganisationer på basis af

internt aftalte fordelingsregler. Medlemsorganisationerne fordeler derefter de indkomne betalinger til både medlemmer og ikke-

medlemmer på grundlag af egne fastsatte fordelingsplaner. Fordelingen følger samme overordnede struktur som i Copydan-

systemet. Der består dog den forskel, at Create Denmark ikke opkræver rettighedsvederlag på baggrund af et større repertoire

af rettigheder men derimod for hver enkelt produktion og de dertil individuelt knyttede rettigheder.

Lovforslaget skaber efter Create Denmarks opfattelse ikke tilstrækkelig klarhed over, hvilke konsekvenser forslaget vil få for en

organisation som Create Denmark. Dette gælder i relation til de tilfælde, hvor en organisation alene administrerer vederlag. Et

eksempel herpå er, når Create Denmark modtager royalties fra f.eks. en dansk tv-station for dennes videresalg af audiovisuelle

produktioner. Dette gælder ligeledes i relation til organisationer, der som ovenfor nævnt ikke udbetaler rettighedsvederlag

direkte til individuelle rettighedshavere men til medlemsorganisationerne. Disse situationer er ikke tydeligt beskrevet i

lovbemærkningerne. Hvordan skal momshåndteringen ske i praksis, når medlemsorganisationerne er et mellemled?

En del aftaler om betaling for udnyttelse af rettigheder på det audiovisuelle område indgås som uopsigelige aftaler, der fastsætter

vilkår for rettighedsbetalingen ud i fremtiden. Dette gælder især på Create Denmarks område, hvor vilkår herom fastsættes på

titelniveau. Sådanne aftaler, såvel som andre langvarige licensaftaler med mange års løbetid, er ikke indrettet efter, at der

fremover skal pålægges moms. Indførelse af moms kan få store konsekvenser for disse aftaler, men lovbemærkningerne forholder

sig ikke hertil. Hvilke konsekvenser vil lovforslaget få for allerede indgåede (og uopsigelige) aftaler om løbende

rettighedsbetaling?

Det vurderes, at en momspligt vil medføre betragtelige prisstigninger for især danske tv-seere, og at det vil sætte tv-

distributørernes rettighedsbetaling til Copydan under pres. Mange af de kunstnere Create Denmark repræsenterer (via

medlemsorganisationerne) er afhængige af de rettighedsindtægter, Copydan opkræver hos tv-distributørerne. Copydans

rettighedsindtægter er ligeledes afspejlet i den økonomiske værdi af de rettighedsaftaler, Create Denmark indgår. Prisstigninger

på tv-pakker formodes også at skubbe flere forbrugere over til tech-giganternes streamingtjenester, hvilket vil få yderligere både

økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Lovforslaget indeholder ikke en nærmere beskrivelse af disse virkninger.

Hvordan vurderes konsekvenserne, og hvordan kan de negative virkninger og risikoen for færre rettighedsindtægter imødegås?

I konsekvensskemaet på s. 42 i lovudkastet fremgår det, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet samlet vurderes at

ligge på under 4 mio. kr. Create Denmark vil ligesom andre forvaltningsorganisationer få forøgede udgifter grundet de

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

administrative konsekvenser af en momspligt. Create Denmark har endnu ikke foretaget endelige beregninger over de forøgede

økonomiske udgifter men vurderer umiddelbart, at det angivne estimat for hele branchen er alt for lavt.

Samlet set finder Create Denmark det betænkeligt at fremme nærværende lovforslag, der indeholder adskillige uafklarede

juridiske og økonomiske konsekvenser. Create Denmark støtter desuden op om høringssvar fra Samrådet for Ophavsret og

Copydan Verdens TV.

+45 22 33 11 35

www.createdenmark.dk

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

København d. 14. oktober 2021

Til

Skatteministeriet

Nicolai Eigtvedsplads 28

1402 København K

Fremsendt som e-mail til

samt

med følgende angivelse i emnefeltet ”Høring –

lov-

forslag om ændring af momsloven og forskellige andre love. Foreningerne for de frie skoler”.

Vedr. Høring vedr. lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love

I høringsbrev af 17. september 2021 anmoder Skatteministeriet om eventuelle bemærkninger vedrørende

ovenstående. Foreningerne for de frie skoler i Danmark ønsker at benytte muligheden til at give vores syns-

punkter til kende.

Skoleforeningerne anholder den foreslåede ændring vedr. momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed, såle-

des at meddelelse af licens til ophavsrettigheder ikke længere kan sælges uden moms.

Skoleforeningerne er af den opfattelse, at man ved ikke at undtage skole- og undervisningsvirksomhed fra de

foreslåede momskrav de facto pålægger en ekstra skattebyrde for de berørte skoler på uddannelsesudgif-

terne.

Det er så godt som umuligt at drive undervisningsvirksomhed uden at benytte ophavsretligt beskyttet mate-

riale. For mange af de frie og private skoler og institutioner vil det have store konsekvenser, hvis der fremad-

rettet lægges 25 % moms på bl.a. det kopieringsvederlag Copydan Tekst & Node opkræver for kopiering af

ophavsretligt beskyttet materiale på uddannelsesområdet i Danmark. Skolerne kan ikke udligne momsen.

Med lovforslaget pålægges sektoren en urimelig økonomisk byrde, der alene kan opvejes ved at øge egenbe-

taling og skolepenge hos brugerne.

Foreningerne står til rådighed for uddybning af høringssvaret.

På vegne af,

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier

Karsten Suhr, formand

www.privateskoler.dk

Friskolerne

Peter Bendix Pedersen, formand

www.friskolerne.dk

Lilleskolernes Sammenslutning

Marie Ludvigsen, formand

www.lilleskolerne.dk

Foreningen af Kristne Friskoler

Thorkild Bjerregaard, formand

www.kristne-friskoler.dk

Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig

(Det tyske mindretals skoler)

Anke Tästensen

www.dssv.dk

Højskolerne

Elsebeth Gerner Nielsen, generalsekretær

www.ffd.dk

Frie Fagskoler

Toni Hessner, formand

[email protected]; [email protected]

www.friefagskoler.dk

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

J.nr. 2021-2113

København 15. oktober 2021

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af momsloven og

forskellige andre love

Dansk Artist Forbund (DAF) takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med

lovforslag om ændring af momsloven.

DAF er en faglig organisation for artister, solister og underholdere,

der arbejder

professionelt i musik, scenekunst og underholdningsbranchen og har ca. 1400 medlemmer.

Der er tale om medlemmer, der arbejder med at optræde og/eller udgive fx musik og hvor

udbetaling af rettighedsvederlag og legater spiller en stor rolle i forbindelse med

medlemmernes professionelle virke.

DAFs høringssvar omhandler § 13, stk. 1, nr. 7 indsættes som 2. pkt. og § 13, stk. 1, nr. 3

indsættes efter 1. pkt.

Vedr. momsfritagelse af privattimer

(§ 13, stk. 1, nr. 3 indsættes efter 1. pkt.)

Vi bifalder at det fremover er mere klart fastslået i momsloven, at privatundervisning er

momsfritaget. Den klarhed gør det administrativt nemmere for alle parter.

Vedr. ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed

(§ 13, stk. 1, nr. 7 indsættes

som 2. pkt.).

Resten af dette høringssvar handler om den del af lovforslaget, der vedrører ændring af

momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, hvor der foreslås begrænsninger af den

nuværende momsfritagelse af forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstneriske

virksomhed. Fremover vil fritagelsen ikke omfatte overdragelse af patenter, varemærker og

lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.

Dette høringssvar har fokus på forslagets virkning for DAFs medlemmer, som har opnået

rettigheder som skabende og/eller udøvende kunstnere. Da rettighedsvederlag indgår i et

medlems samlede indtjening, får momspligt på rettighedsvederlag naturligvis stor indvirkning

på vores medlemmers virke, hvad angår skatteforhold og administrative pligter, herunder

relation til andre dele af dansk lovgivning, hvor den enkelte borgers samlede indtægtsforhold

og art indgår.

s. 1

DANSK ARTIST FORBUND

Dronningensgade 68,4 I DK-1420 København K I tel 3332 6677 I [email protected] I www.artisten.dk

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Vi opfordrer til at man tillige orienterer sig i høringssvar fra forvaltningsselskaber og andre

kunstnerorganisationer.

Underbelyste konsekvenser

Ministeriets bemærkninger til lovforslaget for de enkelte kunstnere synes underbeskrevet, til

trods for at berørte rettighedshavere tælles i tusinder. Alene på musikkens område har KODA

registreret ca 50.000 medlemmer og Gramex ca. 40.000 medlemmer. Dertil kommer andre

forvaltningsselskaber, der udbetaler direkte til kunstnerne, både indenfor musik og andre

kunstområder.

Den store skare af kunstnere med ophavsrettigheder repræsenterer et bredt og mangfoldigt

indholdspektrum, der giver værdi og indhold til det danske kulturliv på mange niveauer.

Det er ønskeligt, at man i forbindelse med lovforslaget undersøger hvordan

afgiftspålæggelsen påvirker rammevilkårene for den danske indholdsproduktion: Hvor

mange og hvordan berøres kunstnere af lovforslaget, hvordan forholder lovforslaget sig til

anden lovgivning og hvilke konsekvenser får det for det samlede kulturliv.

Næsten alle DAFs medlemmer bliver omfattet

Den konsekvensvurdering der ligger i lovforslaget er efter vores opfattelse ikke dækkende,

når der i lovbemærkningerne står:

”Det vil således alene være kunstnere, der

momsregistreres, der vil blive påvirket af forslaget”

(side 14). Med lovforslaget må følge, at

enhver kunstner med ophavsret bliver en afgiftspligtig person, om end den enkelte kunstner

kan have indtægter, der ikke når op til den almindelige registreringsgrænse på kr. 50.000.

Kommer man herover bliver man med de almindelige regler registreringspligtig.

Det er rigtigt, at mange kunstnere årligt modtager beløb fra de enkelte forvaltningsselskaber

under registreringsgrænsen på kr. 50.000 kr. Men mange kunstnere, herunder DAFs

medlemmer, modtager udbetalinger af rettighedsvederlag fra flere forskellige kilder

–

hver

kilde med sit eget udbetalingsinterval og beløbsstørrelse. Der kan for det enkelte medlem

være tale om op til 5-6 forskellige udbetalingskilder.

Enkelte kunstnere kan godt være ”kunstnere” uden direkte at modtage rettighedsbetalinger,

men det er de færreste. Forslaget berører således næsten alle kunstnere og mange

derudover, fx arvinger, fordi enhver med ophavsrettigheder bliver en afgiftspligtig person

–

under eller over registreringsgrænsen.

Vi kan oplyse, at 84 % af DAFs medlemmer, der arbejder indenfor musikområdet, modtager

rettighedsbetalinger fra KODA og/eller Gramex

Dertil kommer rettighedsudbetalinger andre

steder fra, fx fra Performex og Filmex.

Tvangslicens

Betaling for brug af rettigheder er ikke et aktivt salg af en momspligtig ydelse på traditionel

vis. En stor del af DAFs medlemmer er også medlemmer af Gramex, der forvalter den såkaldt

Særkørsel fra Danmarks Statistik til DAF.

s. 2

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

tvangslicens. Det vil sige at kunstneren ikke kan forhindre brugen af det ophavsretlige

beskyttede værk. Kunstneren kan derfor ikke selv vælge, ikke at have et værk til rådighed for

andres offentlige brug, for at slippe for at lave momsregnskab, i modsætning til andre

erhverv, hvor man kan vælge at holde op med at sælge varer eller ydelser, der er

momspligtige. Der er med andre ord ikke tale om et ”salg”, som vi kender det fra andre

erhverv; rettighedsvederlag gives til kunstnerne for brug af ophavsretligt beskyttet materiale

og de kan i øvrigt arves.

Lovforslaget bør forklare mere tydeligt, at nu kan en borger blive momspligtig uden fornylig

–

eller nogensinde - at have udført selvstændig økonomisk aktivitet.

Mere administration, kompleksitet og regnskabskrav

Rettighedsindtægter er i sin essens uforudsigelige. Det betyder at beløbsstørrelser varierer

meget fra år til år og det gør det vanskeligt for den enkelte kunstner at være på forkant af

registreringspligten, og den dertil hørende administrative håndtering.

Vi vurderer at forslaget får praktiske konsekvens for alle kunstnere. Så snart man nærmer sig

grænsen for registreringspligt, får man øget administration i forbindelse med den

skattemæssige håndtering af det kunstneriske virke, idet den øvrige del af ens arbejdsliv er

kunstnerisk udøvelse, der er momsfritaget. Den øgede kompleksitet og de nye regnskabskrav

giver derfor særligt kunstnere, der både er udøvende og skabende, en vanskelig opgave, der

kan kræve hjælp fra en revisor. Ganske få af DAFs medlemmer har så høj indtægt at

momsregistrering og håndtering vil være en mindre udfordring.

For hovedparten af DAFs medlemmer vil opgaven kræve ekstra ressourcer. Vi anslår at mange

kunstnere indenfor musik og scenekunst vil få konkrete årlige merudgifter på omkring 10-

15.000 kroner. Det er mange penge på et freelance-baseret arbejdsmarked og det udfordrer

rammevilkårene for at være kunstner i Danmark.

Vi opfordrer til, at man i forbindelse med den videre behandling af lovforslaget overvejer

nøje, hvordan man bedst muligt kan minimere de administrative byrder for såvel kunstnerne

som for forvaltningsselskaberne. Sidstnævnte har beskrevet problemstillinger omkring

udbetalinger fra selskaber til kunstnere i deres høringssvar, se blandt andet KODA og Gramex.

Momspligt, a-kasser og velfærdsydelser

På side 15 fastslås det, at betalingerne til kunstnerne fra forvaltningsselskaberne fortsat skal

indberettes, uanset om der er momspålæg eller ej. Det forekommer at være en ny praksis,

som kan få betydning for fx a-kassernes sagsbehandling og mulige konsekvenser for

kunstnerne bør afklares.

A-kasserne bruger indkomstindberetninger i deres arbejde med at fastslå, om et medlem har

ret til dagpenge og i givet fald hvor meget, dvs. beregner en dagpengesats. Indberetningspligt

af både momsfrie og momspligtige beløb, betyder umiddelbart at en a-kasse vil få svært ved

at se, om rettighedsindtægter hidrører selvstændig virksomhed eller ej. Med indberetning af

momspligtige beløb skabes der dermed øget administration og uklarhed i a-kasserne om den

enkelte kunstners rettigheder i dagpengesystemet og dermed også i forhold til sygedagpenge

og barselsdagpenge, i det a-kassen videregiver oplysninger til kommunerne og Udbetaling

s. 3

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Danmark om dagpengesatser.

DAF mener at det bør undersøges nærmere, om a-kasseforsikrede kunstnere risikerer at

miste rettigheder i forhold til dagpengesystemet og øvrige velfærdsydelser.

Ny momspligt presser kulturområdet bredt set

DAF er stærkt bekymret for, hvad konsekvensen bliver for kulturudbuddet, når en ny afgift

indføres. Skatteministeriet anslår i punkt 3.1. at pålæggelsen af moms på ophavsrettigheder

vil medføre et merprovenu i statskassen på ca. 200 mio. kr. fra 2023.

Det merprovenu må forventes at påvirke kulturlivet både foran scenen, på scenen og bag

scenen. Moms på rettighedsvederlag vil udgøre en betydelig udgiftsstigning, hvis

musikforbrugeren ikke er momsregistreret og dermed kan løfte momsen; det gælder dele af

kulturlivet, fx musikfestivaler, der har opnået momsfritagelse efter reglerne for velgørende

arrangementer samt skoler, oplysningsforbund, kirker m.fl.

For så vidt angår publikum hører vi, at arrangører ikke ønsker at hæve billetpriserne. Den

situation vil kunne sætte betalingsniveauet for brug af ophavsretten under pres, hvilket vil få

betydning for kunstnernes indtægtsforhold. De større udgifter hos nogle arrangører kan både

betyde færre gennemførte koncerter og pres på kunstnernes honorar, når de optræder

Samlet set frygter vi at afgiften vil påvirke både efterspørgsel og udbud. Og det er et tiltag der

rammer ekstra hårdt oven på Coronakrisen, som særligt pressede de frie aktører i kulturlivet.

DAF mener, at det bør søges at reducere konsekvenserne

DAF vil gerne opfordre til en mere afbalanceret implementering, som kunne være at anvende

den eksisterende ”kunstnermoms” på ophavsretsområdet. Kunstnermomsen har en højere

grænse for hvornår momspligten indtræder dvs. når en kunstners salg i årets løb overstiger

kr. 300.000, bliver kunstneren momspligtig for resten af året og det følgende år. Når den

ophører, vil den altid ske ved udgangen af et år. Samtidig er grundlaget for beregning af

momsen 20 % af det normale momsgrundlag (de facto 5 %). Modellen reducerer statens

merprovenu ved at implementere moms på rettighedsvederlag og samtidig vil

”årsmodellen”

passe bedre til rettighedshaverne meget fluktuerende rettighedsvederlag fra år til år.

Længere frist for ikrafttrædelse

Vi opfordrer til, at ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen af momsloven for så vidt angår

moms på rettighedsvederlag udskydes, som minimum til 1. januar 2025.

DAF mener derfor samlet set, at

•

Volumen af berørte borgere er underbelyst i lovbemærkningerne

•

Der er administrative og økonomiske virkninger for tusindvis kunstnere, som bør

undersøges nærmere før implementering i dansk lov.

•

Lovforslagets virkning for kunstnernes rettigheder i øvrig lovgivning bør undersøges

nøjere forud for fremsættelse i Folketinget

•

En implementering bør sikre fortsat mangfoldig kulturproduktion og søge at mindske

det økonomisk pres på de kunstneriske udøvere og udbydere.

s. 4

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

•

Løsninger for mere balanceret implementering og længere frist for ikrafttrædelse bør

søges, ikke mindst af hensyn til den prekære situation kulturlivet fortsat er i post-

corona.

Med venlig hilsen

Sara Indrio,

forperson

i Dansk Artist Forbund

s. 5

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: André Due Pomowski

Pr. mail:

15. oktober 2021

Høringssvar

–

Forslag om ændring af momsloven m.fl.

–

Kunstnermoms,

moms på undervisning, fjernsalg af punktafgiftspligtige varer m.v.

Skatteministeriet har den 17. september 2021 sendt et udkast til lovforslag om ændring af moms-

loven og forskellige andre love i høring

Dansk Erhverv har følgende bemærkninger til visse dele af forslagene på henholdsvis moms- og

punktafgiftsområdet.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv skal indledningsvist bemærke, at det henset til det omfangsrige forslag med en

lang række delelementer havde været ønskværdigt med en længere høringsfrist. Særligt med

tanke på at flere af forslagene har endog meget vidtrækkende konsekvenser for en række bran-

cher, aktører og interessenter i øvrigt.

Vores høringssvar skal derfor læses i lyset af den begrænsede tid vi har haft til rådighed, da det

ikke nødvendigvis er alle detaljer af relevans, som vi har haft tid nok til at bearbejde og analysere

med den fornødne grundighed.

Særligt i forhold til forslaget om at ændre momsreglerne for kunstnerisk virksomhed og momsfri-

tagelsen for undervisning vil der helt givet være forhold, der bør undergives en grundigere be-

handling end tilfældet er i lovforslaget og dets bemærkninger, herunder Skatteministeriets vurde-

ring af de administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget.

Specifikke bemærkninger

Momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed

Mangelfuld inddragelse af interessenter

Helt overordnet set bemærker Dansk Erhverv, at vi gennem Skatteministeriets departement er

blevet oplyst om, at der allerede tilbage i 2020 i regi af Kulturministeriet og Skatteministeriet har

været en længerevarende dialog og møderække med et lille udpluk af de brancher og aktører i øv-

rigt, som forslaget rammer. Et udpluk der ikke har inkluderet så vigtige spillere som eksempelvis

UBR

Side 1/6

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Danske Mediedistributører, antenneanlæg herunder Forenede Danske Antenneanlæg, tv-distribu-

tører m.fl. Disse aktører fremgår end ikke alle sammen af høringslisten. Dette på trods af, at det af

Skatteministeriet anslåede merprovenu forventes at stamme fra dyrere tv-abonnementer.

Denne forudgående, selektive dialog har dermed uheldigvis ikke inddraget samtlige de centrale

interessenter i forhold til en så omfattende ændring af den gældende retstilstand og administra-

tive praksis på området for momsfritagelsen af kunstnerisk virksomhed og immaterielle rettighe-

der.

Den manglende inddragelse af samtlige relevante aktører medvirker uden tvivl til et ikke gennem-

arbejdet og i øvrigt underbelyst forslag med tilhørende bemærkninger.

Materielle bemærkninger

Dansk Erhverv opfordrer Skatteministeriet til at inddrage al relevant EU-domstolspraksis, som

kan være med til at afklare, om der findes praksis, som taler for en bevarelse af den mangeårige,

gældende danske momsfritagelse og administrative praksis.

Henset til forslagets vidtrækkende både økonomiske og administrative konsekvenser bør det lige-

ledes overvejes at rette henvendelse til EU-Kommissionen med henblik på en endelig afklaring af,

hvilke reelle forpligtelser Danmark har i forhold til at agere i overensstemmelse med både Moms-

systemdirektivet og EU-Domstolens praksis.

Begrebet afgiftspligtig person

Det fremgår af forslaget, at der skal skelnes mellem kunstneres forskellige vederlag og kontrakter,

herunder om de vederlag de optjener, hidrører fra udøvelse af kunst eller overdragelse af rettighe-

der. Både kunstnere og forvaltningsorganisationer vil dermed skulle skelne mellem, om der er

tale om momsbelagte ydelser eller ej, og om de er momsregistreringspligtige i øvrigt, hvilket stil-

ler store krav til begge aktører.

Der bør ske en præcisering af, hvordan denne skelnen skal foregå i praksis.

Økonomiske konsekvenser

I forhold til Skatteministeriets bemærkninger om de økonomiske konsekvenser af forslaget for

erhvervslivet, forekommer disse at være både urealistiske og bygget på et ikke-eksisterende eller

tvivlsomt fundament. Således vil ikke alle aktører kunne overvælte momsen på forbrugerne eller

kunderne som eksempelvis en række af de ikke-kommercielle radiostationer, almennyttige for-

eninger og andre der ikke kan fratrække moms af deres udgifter.

Dertil kommer, at det på tv-distributionsområdet er kunderne, der bliver de store tabere, da en

fremadrettet momspligt alt andet lige vil blive overvæltet på kunderne på den lidt længere bane.

Inden da vil der blive tale om trecifrede millionomkostninger for tv-distributørerne, da der vil gå

et vist tidsrum, inden der vil kunne ske så store forventede prisstigninger på den enkelte tv-pakke.

En prisstigning, der forventes at komme til at ligge i omegnen af 15

–

20 kr. månedligt pr. tv-

abonnement på et i øvrigt prisfølsomt og stærkt kompetitivt marked.

Side 2/6

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Ligeledes forekommer ministeriets skøn over statens provenu på ca. 200 mio.kr. netto årligt at

være misvisende. Alene rettighedsbetalingerne knyttet til mediedistributører og antenneanlæg

kan opgøres til at udgøre godt 1,2 mia.kr. årligt fordelt på retransmissionsvederlag og digitale ret-

tigheder, hvilket vil udløse et momskrav på ca. 300 mio.kr. alene relateret til tv-markedet.

I relation til de aftagere, der ifølge forslaget rammes, som ikke har mulighed for at fradrage den

nye moms på rettighedsbetalinger, bør også nævnes hele sektoren for almennyttige foreninger,

der bl.a. står for en del festivaler og andre events i kulturlivet, hvilket i sidste ende vil påvirke det

overskud, der går til velgørende formål i negativ retning. Dette i kombination med at en fordy-

relse af entrébilletterne alt andet lige fører til færre gæster vil påvirke de almennyttige foreningers

økonomi og eksistens.

Administrative konsekvenser

Det fremgår af lovforslaget, at forslaget ingen administrative konsekvenser har for erhvervslivet,

hvilket helt savner mening.

I praksis vil det blive overordentligt vanskeligt for bl.a. forvaltningsorganisationer, forlag og

kunstnere at håndtere en momspligt. Dette hænger ikke mindst sammen med mange kunstneres

”kludetæppeøkonomi”,

også kendt som flerkilde-problemet. Her er den enkelte kunstners øko-

nomi sammensat af indtægter fra flere forskellige kilder hidrørende fra forskelligartede aktivite-

ter, såsom udøvende kunst, undervisning, en flerhed af rettighedsvederlag/-indtægter. Indtægter

som fremadrettet vil være en blanding af momsfrie og momspligtige indtægter og i øvrigt ofte

svinger fra år til år, hvilket i praksis må forventes at være reelt uhåndterbart for de allerfleste

kunstneres vedkommende.

Således må det ud fra de mangeårige dårlige erfaringer med håndteringen og indberetningen af B-

indkomst forventes, at det næppe bliver nemmere at skulle håndtere både B-indkomst og moms

for den enkelte kunstner og rettighedshaver. Denne øgede kompleksitet vil udgøre en reel udfor-

dring for rigtig mange udøvende kunstnere, der samtidig er rettighedshavere.

En særlig administrativ

–

og økonomisk

–

udfordring består i forvaltningsorganisationernes ud-

betaling af ophavsretsvederlag til rettighedshaverne, da en fremadrettet momspligt vil være sær-

deles vanskelig hvis ikke umulig at håndtere i praksis. Dette hænger bl.a. sammen med, at blandt

andet forvaltningsorganisationer og forlagene ingen reel mulighed har for at føre en pålidelig kon-

trol med de enkelte rettighedshaveres momsforhold. Hertil kommer at en meget stor andel af ret-

tighedshaverne modtager ganske små beløb på årsbasis, hvilket medfører, at der er tale om CPR-

numre og ikke kontrollérbare CVR-numre.

Hvordan skal forvaltningsorganisationer, forlag m.fl. forholde sig til efterfølgende korrektioner i

form af eventuelle krediteringer, og er det den enkelte rettighedshavers eller forvaltningsorgani-

sations ansvar i sidste ende, at der bliver afregnet korrekt moms?

Derudover lægges der i forslaget op til, at forvaltningsorganisationerne, forlagene m.fl. frem for at

modtage fakturaer fra kunstnerne i stedet kan benytte afregningsbilag, der udstedes af organisati-

Side 3/6

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

onerne til den enkelte kunstner eller rettighedshaver. En sådan løsning kræver imidlertid en sær-

skilt, forudgående aftale med hver enkelt kunstner, hvilket i praksis næppe vil være hverken reali-

stisk eller gennemførbart, særligt når det gælder rettighedshavere med mindre tilgodehavender.

Dertil kommer kravet om, at beløbsmodtageren skal godkende hvert enkelt afregningsbilag, før

der kan ske udbetaling, hvilket øger den administrative byrde yderligere.

Det må forventes både at udgøre en administrativ og økonomisk konsekvens for erhvervslivet, at

der vil skulle ansættes op til flere administrative medarbejdere hos en lang række af de berørte

forvaltningsorganisationer m.v., som fremadrettet skal afse ressourcer til at håndtere momsbe-

lagte transaktioner.

Vederlag fra udlandet

Flere forvaltningsorganisationer modtager vederlag fra og udbetaler vederlag til forvaltningsorga-

nisationer i andre lande. Det bør afklares, hvordan disse vederlag skal håndteres momsmæssigt i

praksis, herunder hvilken økonomisk indvirkning det får på de danske rettighedshavere.

Markeds- og konkurrencemæssige virkninger

Konkurrenceforholdene på mediemarkedet og presset på den danske rettighedsmodel er et af de

temaer, som forventes at blive taget op, når regeringen senere på året indkalder til forhandlinger

om en ny flerårig medieaftale. I det lys er det problematisk at en gennemførelse af lovforslaget i

dets nuværende form vil medføre yderligere forringede konkurrenceforhold på tv-markedet, hvor

tv-distributører i forvejen er konkurrencemæssigt udfordrede i forhold til de store udenlandske

streamingtjenester. Disse streamingtjenester opererer typisk ikke efter den danske rettighedsmo-

del, hvor der sker betaling for rettigheder ved retransmission og digital tilgængeliggørelse via tv-

abonnement hos distributør eller antenneanlæg. Derfor vil de ikke blive påvirket i samme grad.

Dertil kommer, at den forventede negative effekt på salget af tv-pakker kan medføre en betydelig

nedgang i den samlede økonomi for dansk indholdsproduktion og påvirke hele værdikæden af tv-

producenter, kunstnere m.fl. og i sidste ende svække dansk indhold og public service.

Valg af momsperiode

Da en række forvaltningsorganisationer ofte har endog store udsving i deres indtægter og udgifter

særligt i begyndelsen af året, bør det overvejes at indføre en vis fleksibilitet i forhold til momsaf-

regningsperioden, således at det ikke nødvendigvis bør føre til månedsafregning, selvom der i be-

gyndelsen af året refunderes større købsmomsbeløb. Her vil en vis fleksibilitet være ønskværdig.

Ikrafttrædelsestidspunktet

En så gennemgribende ændring af den momsmæssige behandling af rettigheder som den foreslå-

ede vil kræve langt mere tid end det år, der lægges op til i forslaget.

Der må forventes at være flere hundrede tusinde af berørte aktører i det danske økosystem og

flere millioner af berørte transaktioner i den samlede danske rettighedsøkonomi, hvorfor en even-

tuel ikrafttrædelse tidligst vil kunne finde sted efter en tidskrævende omstilling og tilpasning af:

it-systemer, fakturerings- og bogføringssystemer, udbetalinger, håndtering af vederlag fra mange

lande, ændret regnskabspraksis, hele kontraktgrundlaget, der ligger til grund for de immaterielle

Side 4/6

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

rettigheder m.v. Der bør derfor være en betydeligt længere implementeringsperiode end forudsat

i forslaget.

Dertil kommer de ikke ubetydelige ressourcer og den tid en vejledningsindsats vil kræve fra bl.a.

Skatteforvaltningens side for at sikre implementeringen af en ændret momsmæssig håndtering af

rettigheder.

Derudover er der et behov for at afklare, hvordan ikrafttrædelsestidspunktet vil skulle håndteres i

praksis af bl.a. forvaltningsorganisationerne, når der eksempelvis er tale om løbende aftaleforhold

med brugere, forudbetalinger og lignende.

Nedsættelse af arbejdsgruppe

Skatteministeriet opfordres endeligt til at overveje, om der bør nedsættes en arbejdsgruppe, som

på tværs af skatteforvaltningen og samtlige rettighedshavere, forvaltningsorganisationer, kunst-

nere, indholdsproducenter, tv-distributører og aktører i øvrigt, skal se nærmere på alle de kon-

krete udfordringer forbundet med en indførelse af moms på området, herunder med det formål at

indføre reglerne så EU-konformt og lempeligt både økonomisk og praktisk håndtérbart som mu-

ligt.

Momsfritagelsen for undervisning

Det fremgår af forslaget, at den nuværende momsfritagelse for undervisning i momslovens § 13,

stk. 1, nr. 3, ikke stemmer overens med det bagvedliggende Momssystemdirektiv, idet direktivet

tillige momsfritager privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau. En moms-

fritagelse som gælder alle, der giver privatundervisning, og ikke kun offentligretlige organer eller

andre organer, der er anerkendt af medlemsstaten.

Forslaget lægger op til, at denne formulering i direktivteksten indføjes i den nuværende bestem-

melse, og ifølge Skatteministeriets departement er tilføjelsen ikke udtryk for en lovændring eller

ændring af praksis, idet formuleringen i henhold til gældende praksis er indfortolket i den gæl-

dende momsfritagelse for undervisning.

Skatteministeriets departement nævner i forlængelse af præciseringen af lovbestemmelsen, at den

hidtil gældende danske fortolkning af begrebet skoleundervisning er blevet underkendt af EU-

Domstolen i en sag, der omhandler en køreskole i Tyskland. Ifølge gældende dansk praksis er un-

dervisning i eksempelvis sprog, musik og legemsøvelser omfattet af den danske momsfritagelse,

så længe der ikke er tale om kursusvirksomhed med gevinst for øje.

Ved vurderingen af den tyske køreskoles undervisning nåede EU-Domstolen frem til, at der var

tale om en specialiseret undervisning, som ikke var momsfritaget, idet der ikke var tale om over-

førsel af viden og færdigheder vedrørende en bred og varieret mængde af emner såvel som uddyb-

ning og udvikling heraf, hvilket kendetegner skole- og universitetsundervisning.

Skatteministeriets departement bemærker, at dommen ikke kræver en ændring af den danske

momslov, men alene en ændring af praksis, der foretages af skatteforvaltningen.

Side 5/6

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

En fortolkning af den præcise rækkevidde af EU-Domstolens dom i forhold til gældende dansk

praksis, og hvor vidt dommen fører til en praksisændring, bør ske i regi af Skattestyrelsen i form

af udarbejdelsen af et styresignal, der bygger på en grundig forudgående dialog med samtlige de

mulige berørte brancher, virksomheder, erhvervsorganisationer og aktører i øvrigt.

Registrering for fjernsalg af punktafgiftspligtige varer

Med lovforslaget foreslås det også at ændre reglerne for registrering for punktafgifter ved fjern-

salg af punktafgiftspligtige varer. Fremadrettet vil virksomheder fra andre EU-lande skulle regi-

streres for at betale punktafgifter ved salg af punktafgiftspligtige varer til danske forbrugere, hvis

den nye fjernsalgsgrænse på

10.000 € efter OSS-ordningen

overstiges.

Dansk Erhverv er meget positive overfor forslaget om at lade fjernsalgsreglerne for punktafgifter

følge den relativt lave fjernsalgsgrænse for momsregistrering. Der må forventes at være en lang

række udenlandske virksomheder, der skal registreres, hvormed det sikres, at danske virksomhe-

der ikke bliver udsat for urimelig konkurrence som følge af manglende punktafgiftsregistrering i

relation til fjernsalg til danske forbrugere.

Dansk Erhverv står til rådighed, såfremt Skatteministeriets departement ønsker en uddybning af

nærværende høringssvar.

Med venlig hilsen

Ulla Brandt

Fagchef for moms, regnskab og revision

Side 6/6

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

12. oktober 2021

LNI

DI-2021-43601

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms,

momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne

om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse

punktafgifter mv.

Skatteministeriet har 20. september 2021 (j.nr. 2021-2113) udbedt sig Dansk Industris

bemærkninger til et udkast til lovforslag om ændring af momsreglerne om kunstnerisk

virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af

momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for

visse punktafgifter mv.

I den anledning bemærkes til lovudkastets § 1, nr. 4, om, at ”Fritagelsen

omfatter dog

ikke overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse

af licenser vedrørende disse rettigheder”, at meddelelse af licenser, udover at påvirke

TV-abonnementer, også vil påvirke de virksomheder, der er momsfritaget, og som ikke

kan fratrække købsmomsen. Det gælder blandt andet museer. Det vil betyde, at

anvendelsen af musik i udstillinger eller formidlingsmateriale pålægges en potentiel

merudgift, som i sidste ende må lægges over på de besøgende.

Det er en uheldig konsekvens, at f.eks. museer pålægges en potentiel merudgift på et

produkt, som flere steder er centralt i formidlingen af kultur - og det tilmed i et erhverv,

der er ramt af eftervirkninger af covid-19 med lave besøgstal efter lang tids nedlukning og

mangel på udenlandske turister. Dette skal også ses i lyset af, at Danmark allerede har det

andet højeste prisniveau på kultur i Nordeuropa. I og med at det er en del af en dansk

stand still-bestemmelse, skal DI henstille til, at det gives en ekstra overvejelse, om

ændringen er nødvendig at gennemføre særligt henset til, hvorledes bestemmelsen hidtil

har været administreret.

Til lovudkastets § 1, nr. 6, om, at ”Levering af varer og ydelser til Europa-Kommissionen

eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, er fritaget for afgift, når

varerne eller ydelserne er indkøbt som led i udøvelsen af de opgaver, som de pågældende

har fået tildelt for at reagere på covid-19-pandemien.” bemærkes, at DI tidligere - 29. april

2021 - har afgivet høringssvar til Skatteministeriet om direktivændringen bag lovudkastet.

I denne forbindelse vil DI gerne gentage, at DI generelt er enig med Kommissionen i, at

de administrative byrder forbundet med moms helt generelt er blevet disproportionale,

*SAG*

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

men at det er uheldigt, hvis løsningen på dette er, at eksempelvis europæiske agenturer

helt fritages for moms i stedet for, at der findes så enkle løsninger på momsområdet for

alle som muligt.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står jeg naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Lene Nielsen

Chefkonsulent

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

15. oktober 21

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Fremsendt pr. e-mail til [email protected] med

kopi til [email protected]

(j.nr. 2021-2113) Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring

af momsloven og forskellige andre love.

Dansk Journalistforbunds høringssvar er alene i relation til forslagets § 1, nr. 4

om indførsel af momspligt på rettigheder og § 14, stk. 4 om ikrafttrædelsestids-

punktet.

Dansk Journalistforbund (DJ) repræsenterer med 18.000 medlemmer rettig-

hedshavere inden for både trykte medier, broadcast-medier og online-medier. Af

disse er ca. 4.700 ansat på overenskomster indgået mellem Dansk Journalistfor-

bund og arbejdsgivere.

Overordnet set er Dansk Journalistforbund af den opfattelse, at indførelse af

momspligt på rettigheder vil medføre kæmpe udfordringer i alle led af den ret-

tighedsøkonomi, man har været mere end 50 år om at opbygge.

Dansk Journalistforbund skal derfor henstille til at en eventuel indførsel af

momspligt alene sker på baggrund af en entydig juridisk forpligtelse, og derud-

over at der er lavet grundige analyser af en foreslået ændrings konsekvens, med

det formål at forslaget gør mindst mulig skade på det nuværende system. Dette

arbejde er der efter Dansk Journalistforbunds opfattelse ikke gjort inden det nu-

værende udkast til lovforslag. Dansk Journalistforbund vurderer i øvrigt, at det

nuværende udkast til lovforslag er en overimplementering. Der synes på ingen vis

at være taget hensyn til den særlige rettighedsøkonomi, vi har i Danmark og be-

tydningen for kulturen. I udkastet til lovforslag synes man at sidestille

’moms på

rettigheder’

med øvrige ydelser og behandler det herefter.

Højere registreringsgrænsen og lavere momssats

Den nuværende registreringsgrænse på 50.000 synes at være ganske uhåndter-

bar, hvis der indføres moms på rettigheder, og Dansk Journalistforbund skal der-

for opfordre til at grænsen hæves til 300.000, for så vidt angår ophavsretsveder-

lag. Ligeledes skal Dansk Journalistforbund opfordre til, at der opereres med en

lavere momssats, hvis forslaget om indførsel af momspligt på rettigheder fasthol-

des. Disse to forslag ville kunne afbøde nogle af konsekvenserne ved en indførsel

af momspligt på rettigheder.

Overenskomster og lønmodtagere

I henhold til Dansk Journalistforbunds vedtægter har forbundet forhandlingsret-

ten til, på vegne af forbundets medlemmer, at indgå klassiske

1/5

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

arbejdstageroverenskomster. Dansk Journalistforbund har mere end 40 overens-

komster, hvori der også indgår bestemmelser, om hvorledes arbejdsgiveren kan

udnytte ophavsretten i forskelligt omfang. Fælles for disse bestemmelser er at de

omhandler rettigheder, der udspringer af lønmodtagerforhold. Alle disse bestem-

melser hviler på en præmis om, at rettighedsbetalingen er momsfritaget, uanset

om rettighedsbetalingen falder på tidspunktet for arbejdets udførelse, senere, på

baggrund af en forhåndsafgivet accept eller senere selvstændigt afgivet accept.

I lovbemærkninger (p.14) står således:

”I det omfang kunstneren ikke er en afgiftspligtig person, f.eks.

fordi kunstneren ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed

ved oppebæring af indtægter fra ophavsrettigheder eller

anses

som lønmodtager,

vil kunstneren heller ikke blive påvirket af

forslaget. F.eks. hvis en kunstner i form af en skuespiller via kon-

trakt ikke har mulighed for at give tilladelse til eller nægte fremvis-

ninger af værker, men alene har en kontraktbaseret ret til yderli-

gere vederlag for dennes arbejdsindsats i forbindelse med genud-

sendelser af film i tv og i lignende situationer. Måtte der efterføl-

gende opstå en mulighed for kunstneren for at nægte fremvisning,

f.eks. fordi den kontraktbasererede ret er tidsbegrænset, vil en evt.

forlængelse af kontraktvilkårene, hvorefter der på ny meddeles li-

cens til rettighederne, kunne udgøre selvstændig økonomisk virk-

somhed.”

Det står for Dansk Journalistforbund uklart, i hvilken udstrækning en lønmodta-

ger ikke vil blive påvirket af lovforslaget, og det givne eksempel ovenfor synes

ikke at hjælpe til forståelsen. Uanset denne uklarhed så synes lovforslaget dog at

gå ind og pille ved balancerne i hidtidige overenskomster og praksis. Det finder

Dansk Journalistforbund problematisk. Nedenfor er typiske eksempler på hvorle-

des rettigheder indgår og håndteres i overenskomster og ansættelsesforhold.

Case - lønmodtager på dagbladsområdet:

Et medlem af DJ arbejder som kombineret fotograf og journalist

på et dagblad. Medlemmet er ansat og dermed omfattet af DJ’s

overenskomst med dagbladet. Overenskomsten indebærer, at med-

lemmet overdrager rettighederne til udnyttelsen af sine billeder og

artikler til dagblad til brug i printavisen og på nettet. Betalingen

for overdragelsen af disse rettigheder er en del af lønnen. Herud-

over er medlemmet omfattet af en lokalaftale om videreudnyttelse,

som er baseret på en rammeaftale mellem DJ og Danske Mediers

Arbejdsgiverforening. Ifølge denne modtager medlemmet en må-

nedlig ekstra betaling for dagbladets erhvervelse af rettighederne

til at videreudnytte medlemmets billeder og artikler på visse må-

der, fx hos andre medier. Medlemmet modtager rettighedsbetalin-

gen, uanset om dennes værker konkret er videreudnyttet. Medlem-

met kan også modtage en særskilt rettighedsbetaling, hvis dennes

værker konkret bliver anvendt i særudgivelse fra dagbladet, fx en

bog. Dagbladet kan iværksætte disse udnyttelser uden særskilt

2/5

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

samtykke fra medlemmet. Ønsker dagbladet at lade en kommerciel

eller politisk aktør udnytte medlemmets værk, kræver det dog et

særskilt samtykke fra medlemmet. Baggrunden for dette er, at

medlemmet på den måde kan sikre sin og den øvrige journalist-

stands troværdighed og integritet ved at modsætte sig, at dennes

billeder eller artikler ses i brug for kommercielle eller politiske in-

teresser. Medlemmet har heller ikke overdraget de rettigheder til

dagbladet, som forvaltes gennem Copydan. Det betyder, at med-

lemmet får betaling fra Copydan, hvis dennes værk er anvendt in-

den for en af Copydans aftaler. Det kan være, hvis medlemmets ar-

tikel har været anvendt i en eksamensopgave i folkeskolen.

Case - lønmodtager på TV-området

Et medlem af DJ arbejder som tv-tilrettelægger på en tv-station.

Medlemmet er ansat og dermed omfattet af DJ’s overenskomst

med TV-stationen. Overenskomsten indebærer, at medlemmet

overdrager rettighederne til udnyttelsen af sine værker til brug i

tv-stationens udsendelsesvirksomhed. Betalingen for overdragel-

sen af disse rettigheder er en del af lønnen. Herudover er medlem-

met omfattet af en aftale om videreudnyttelse mellem DJ og tv-sta-

tionen. Ifølge denne modtager DJ en årlig rundsum for tv-statio-

nens erhvervelse af rettighederne til at videreudnytte medlemmets

værker på visse måder, fx på tv-stationens internetsider. DJ forde-

ler efterfølgende rettighedsbetalingen til medlemmet og dennes

kolleger, uanset om dennes værker konkret er videreudnyttet.

Medlemmet kan også modtage en særskilt rettighedsbetaling, hvis

dennes værker konkret bliver anvendt i forbindelse med videre-

salg, fx til en tv-produktion hos et produktionsselskab.

DJ - fagforening eller forvaltningsselskab

Udover forhandlingsretten til at indgå overenskomster, overdrager ethvert med-

lem af forbundet eksklusivt forvaltningen af sine rettigheder efter ophavsretslo-

ven til forbundet. Dette sker i kraft af forbundets vedtægter. Denne adgang til for-

valtning kan forbundet aktivere efter beslutning i forbundets hovedbestyrelse. Så

længe forbundet ikke har aktiveret dette eksklusive mandat, kan medlemmet selv

råde over rettighederne - lige som forbundet kan råde over rettighederne på et

ikke eksklusivt grundlag. Formålet med denne adgang til at kunne forvalte med-

lemmernes rettigheder er at forbedre deres forhandlingsposition overfor stadig

større spillere på rettighedsmarkedet.

Det er afgørende vigtigt at Dansk Journalistforbund, uanset at forbundet har

denne adgang ikke anses som værende et forvaltningsselskab i lovforslagets for-

stand med den konsekvens at rettighedsbetalinger Dansk Journalistforbund

måtte være administrator på, anses som momspligtige.

Administrative konsekvenser

Indføres der en momspligt, forventer Dansk Journalistforbund, at det vil medføre

betydelige administrative konsekvenser for rettighedshaverne.

3/5

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Dette vil ligeledes være gældende for forvaltningsselskaberne og Dansk Journa-

listforbund selv. Det vil medføre udgifter til ændringer af IT-systemer og øget lø-

bende administration. Dansk Journalistforbund er af den opfattelse, at lovbe-

mærkningernes afsnit om de økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet og borgerne ikke er retvisende. De administrative konsekvenser baga-

telliseres.

Økonomiske konsekvenser af lovforslaget

I lovbemærkningerne (p. 36) står der:

”For

private forbrugere vil en pålæggelse af moms umiddelbart

medføre højere priser på tv-abonnementer. Dette skyldes, at en

lille del af prisen på forbrugeres tv-abonnementer er momsfrita-

get, da det anses som betaling for licens til intellektuelle ejendoms-

rettigheder, som tv-udbydere blot lægger ud for på forbrugernes

vegne.

”

Desuden står der (p.35):

”Pålæggelse

af moms vurderes at medføre et merprovenu fra 2023

på ca. 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd eksklusiv virkning

for DR og andre public service kanaler. Merprovenuet kan overve-

jende henføres til, at der lægges moms på betaling for licens til in-

tellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med tv-abonnemen-

ter. En mindre andel af provenuet forventes at komme fra moms-

fritagne virksomheders indkøb af rettigheder.”

Skatteministeriet opfordres til at redegøre for, hvorledes dette merprovenu er

estimeret og oplyse, hvorvidt man har taget i betragtning, at en momspligt i stor

grad må formodes at medføre, at en del forbrugere helt annullerer deres Kabel-

TV abonnement eller i bedste fald nedgraderer det. I begge tilfælde med den kon-

sekvens at momspligten kommer til at betyde faldende indtægter til rettighedsha-

verne.

Hvis ovenstående estimat skulle vise sig at holde, så synes staten at være den ene-

ste, der er sikker på et provenu. Rettighedshaverne vil overordnet set få reduceret

vederlag og samtidigt blive påført betydelige administrative byrder.

Påvirkning af ret til dagpenge, pension, sociale ydelser mv.

Det er uklart hvorvidt en indførsel af momspligt med dertilhørende registrerings-

pligt vil påvirke rettighedshaverens adgang til f.eks. dagpenge, pension og sociale

ydelser. En eventuel momspligt bør ikke medføre ændringer i retten til disse, og

det bør afklares.

4/5

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Andre høringssvar

For så vidt angår problematikker opstået som følge af en eventuel momspligt af

rettigheder hos forvaltningsorganisationer skal forbundet i det hele henvise til

høringssvar fra KODA, Copydan Verdens TV og Copydan Text & Node.

I øvrigt henvises også til høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret.

Venlig hilsen

Dansk Journalistforbund

Christian Dølpher

Forhandlingskonsulent

5/5

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen

kan indikere det.

Kære André Due Pomowski,

Dansk Komponistforening bakker op om Kodas høringssvar om forslag om ændring af momsloven.

Med venlig hilsen,

Juliana Hodkinson

www.komponistforeningen.dk

Begin forwarded message:

From:

Dicle Duran Nielsen <[email protected]>

Subject: VS: J.nr. 2021-2113. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af

momsloven mv. på vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB)

Date:

14. October 2021 at 14:57:20 CEST

To:

Juliana Hodkinson <[email protected]>

T.o.

Fra:

Dicle Duran Nielsen

Sendt:

14. oktober 2021 14:44

Til:

'André Due Pomowski' <[email protected]>

Cc:

'[email protected]' <[email protected]>

Emne:

J.nr. 2021-2113. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på

vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB)

Kære André Due Pomowski

Vedhæftet fremsender jeg høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på

vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB).

Venlig hilsen / Best regards

Dicle Duran Nielsen

Juridisk chef

Director of Legal

M: +45 31 14 61 99

Lautrupsgade 9

2100 København Ø

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

T: +45 33 30 63 00

www.koda.dk

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

12. oktober 2021

Fremsendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] - j.nr. 2021-2113

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love (alene

vedrørende forslaget til ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed)

Høringssvaret vedrører forslagets § 1, nr. 4, der er som følger:

”I

§ 13 stk. 1, nr. 7, indsættes som 2. pkt.:

»Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt

meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.«”

og forslagets § 14, stk. 4 om

ikrafttrædelsestidspunktet, der er som følger:

” Stk. 4. § 1, nr. 4, har virkning fra og med den 1. januar

2023.”

Danmark er et festivalland. I 2019 blev der solgt ca. 2,5 mio. billetter til festivaler og større koncerter.

Festivalerne ligger ofte uden for de store byer og er et stort aktiv for områdernes lokalsamfund. Ikke bare

fordi de er katalysator for aktivitet, men også fordi lokale foreninger henter indtægter ved at drive mad-

eller drikkeboder.

En lang række danske festivaler arrangeres for at samle midler ind til velgørende formål. De fleste kender

Roskilde Festival, men ca. 30 andre mindre festivaler uddeler årligt deres overskud til almennyttige formål.

Mange lokale, foreningsbaserede festivaler drives udelukkende af frivillige kræfter. Som en almennyttig

festival er man momsfritaget, da festivalerne uddeler deres overskud til velgørerne formål.

Gennemførsel af lovforslaget og indførsel af momsbetaling på rettighedsbetalinger vil have store

konsekvenser for især almennyttige festivaler. Festivaler der er på nuværende tidspunkt er kraftigt påvirket

af efterdønningerne af to års Covid-19-aflysninger.

Som momsfritaget organisation påvirkes økonomien omkring de enkelte arrangementer, hvis

rettighedsbetalinger pålægges moms. Det skyldes, at disse organisationer ikke har mulighed for at

fratrække købsmoms. Den økonomiske konsekvens er nævnt i forslaget på side 14, hvor følgende fremgår:

”Kunstnere bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen af tilfældene. En pålæggelse af moms

vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt private forbrugere, der ikke kan

fratrække deres købsmoms. F.eks. virksomheder og foreninger, der er momsfritaget, såsom den

finansielle sektor, tandlæger m.fl.”

Og videre på lovforslagets side 36 fremgår følgende om de økonomiske konsekvenser:

”Pålæggelsen af moms på licens til intellektuelle ejendomsrettigheder vil belaste momsfritagne

virksomheder og foreninger, der bruger sådanne rettigheder. F.eks. tandlægen der spiller musik

under tandbehandling, eller f.eks. privatskoler der via CopyDan betaler for licens til intellektuelle

ejendomsrettigheder. Her vil betalinger til rettigheder fremover blive pålagt moms, og de

momsfritagne virksomheder har ikke fradragsret for deres købsmoms. For momsfritaget

virksomheder må det forventes, at momsbetalingen for licens vil blive overvæltet i priserne og

S. 1

Lydens Hus // Gl. Kongevej 11, 4. sal. // 1610 København V

[email protected] // (+45) 86 12 12 30 / www.dansklive.dk

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

dermed i sidste ende betalt af forbrugerne. Tilsvarende gælder de fleste foreninger, som må

forventes at overvælte de øgede omkostninger i deres kontingenter.”

I forslaget er som eksempler kun nævnt den finansielle sektor, privatskole og tandlæger som de

virksomheder og foreninger, der økonomisk vil blive ramt af lovforslaget. Lovforslaget udelader helt at

nævne bl.a. de almennyttige foreninger, der ikke uden videre kan lægge den økonomiske byrde over på

slutforbrugeren.

Momsdelen af rettighedsbetalingen vil blive en udgift på linje med andre omkostninger og en vedtagelse af

forslaget vil betyde, at det bliver dyrere at lave festival. Konsekvensen af det vil være, at overskuddet, der

kan udloddes til velgørenhed, bliver mindre. Den sidstnævnte konsekvens er der ikke taget højde for i

lovforslaget.

En anden konsekvens af de højere omkostninger, der er forbundet med at imødekomme de nye afgiftskrav,

vil være, at festivalarrangører kan være nødsaget til at forhøje billetpriserne. En højere billetpris kan

påvirke festivalernes økonomi og eksistens, da gæsterne fravælger overhovedet af købe billetter. Dette vil

formentlig især være en udfordring for de mindre, frivilligt drevne festivaler i de tyndere befolkede dele af

landet. For disse arrangører gælder det, at økonomien omkring festivalerne allerede er skrøbelig.

Dansk Live finder derfor dette forslag yderst problematisk, og henstiller til:

1) at der indføres en undtagelse i lovforslaget, der fritager de momsfritagede festivaler og andre

momsfritagede organisationer.

2) alternativt, at man udskyder implementeringen af lovforslaget tilstrækkeligt, så festivalerne kan komme

på fode igen efter coronakrisen.

Livebranchen har under coronakrisen mistet 52% af omsætningen, og at pålægge momsfritagede festivaler

en så stor byrde lige nu, vil have uoverstigelige konsekvenser.

Dansk Live står naturligvis til rådighed med uddybende information hvis det er nødvendigt.

Med venlig hilsen

Esben Marcher

Sekretariatschef

S. 2

Lydens Hus // Gl. Kongevej 11, 4. sal. // 1610 København V

[email protected] // (+45) 86 12 12 30 / www.dansklive.dk

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Høringssvar fra Dansk Skuespillerforbund og Filmex vedr. ændring af momsloven, herunder

ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, j.nr. 2021-2113

Dansk Skuespillerforbund og Filmex takker for muligheden for at kommentere på

høringsmaterialet vedrørende ændring af momsloven. Lovforslaget indeholder en række

ændringer og justeringer. Dette høringssvar vedrører alene ændringerne i forhold til moms på

ophavsret.

Baggrundsoplysninger

Dansk Skuespillerforbund har ca. 2300 medlemmer, hvoraf størstedelen er skuespillere. Ved

indmeldelse i forbundet overdrager man som medlem en ikke-eksklusiv ret til forvaltning af ens

ophavsrettigheder til forbundet. Forbundet indgår på den baggrund aftaler og overenskomster på

vegne af medlemmerne, så de bevarer deres ret til at modtage rettighedsbetaling fra Filmex.

Filmex er en forvaltningsorganisation og modtager betaling for udnyttelse af audiovisuelle

produktioner (film, serier mv.) og udbetaler rettighedsmidler til alle, der medvirker i audiovisuelle

produktioner, såfremt deres præstation er omfattet af ophavsretslovens § 65, og såfremt de har

bevaret retten til betaling for den pågældende udnyttelse. Filmex fordeler således midler til både

medlemmer af skuespillerforbundet og til andre rettighedshavere, herunder arvinger til

medvirkende i audiovisuelle produktioner.

Skuespillere

indgår i et større ’økosystem’, og deres løn og rettighedsbetaling er tæt forbundne og

fastsat under hensyntagen til samspillet med en række andre aktørers økonomiske forhold. En

vigtig faktor i dette samspil er det, der i daglig tale kaldes ’den danske rettighedsmodel’. Kort

fortalt går modellen ud på, at kunstneren

–

i dette tilfælde skuespilleren - kun i begrænset omfang

overdrager sine rettigheder i henhold til § 65 i ophavsretsloven til producenten af værket mod en

relativ lav, samlet betaling for arbejdsindsatsen og rettighederne. Til gengæld modtager

skuespilleren løbende betaling, når værket udnyttes. Det er et system, der har vist sig yderst

velfungerende for såvel kunstnere som producenter, og systemet er af helt central betydning det

høje produktions- og kvalitetsniveau i film- og tv-branchen i Danmark. Det er et system, der

løbende er udviklet og forfinet, og selv mindre ændringer vil kunne få indflydelse på hele

systemet.

Systemet er bygget op ud fra et grundprincip om, at der ikke er moms på ophavsret. Med

lovforslaget lægges der således op til en fundamental og gennemgribende ændring, som vil kunne

få fatale konsekvenser for hele produktionsmiljøet i Danmark og dermed for både danske

kunstnere og forbrugere.

Konsekvenser for kunstnerne

Ved indførelse af moms på ophavsrettigheder vil det betyde, at den enkelte kunstner løbende vil

skulle være opmærksomme på, om de har pligt til at lade sig momsregistrere og i hvilket omfang,

der vil skulle svares moms.

Skuespilleres arbejdsliv udgør for langt

de flestes vedkommende en ’kludetæppeøkonomi’. Det vil

sige at mange medlemmers indkomst er sammensat af såvel A-indkomst og honorarer og for

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

nogens vedkommende også indtægter fra selvstændig virksomhed. Det er endvidere almindeligt at

indtægterne stammer fra 5-10 forskellige arbejdsgivere årligt, suppleret med indtægter fra én eller

flere forvaltningsorganisationer. Det er ikke usædvanligt, at rettighedsindtægten udgør cirka en

fjerdedel af de samlede indtægter.

Udover at holde øje med om rettighedsindtægterne overskrider bundgrænsen på kr. 50.000, vil

den enkelte skuespiller skulle holde øje med, hvilke rettighedsindtægter, der vil skulle tælles med,

idet rettighedsmidler, der udspringer af et kontraktforhold, hvor vedkommende anses for at være

lønmodtager, ikke skal tælles med. Det samme gælder den del af rettighedsmidlerne, der vedrører

kompensation for privatkopiering.

Det er naturligvis positivt, at det kun er visse rettighedsindtægter, der skal medregnes, men

forarbejdernes omtale af hvilke indtægter, der er omfattede, er uklare og svære at anvende i

praksis. Derudover er skuespilleres løn og rettighedsbetaling så tæt forbundne, at det ikke giver

mening at sondre mellem forskelige licensaftaler til det samme værk. Det bør derfor præciseres, at

alle rettighedsindtægter for udnyttelse af værker, der udspringer af aftaleforhold, hvor kunstneren

må anses for at være lønmodtager, ikke påvirkes af lovforslaget.

Det bemærkes endvidere, at såfremt bundgrænsen for momspligten hæves fra kr. 50.000 til kr.

300.000 svarende til momsregistreringsgrænsen for kunstneres førstegangssalg af kunstnerens

egne værker, vil ændringen få konsekvenser for langt færre skuespillere.

Udover de mange udfordringer med at overholde lovgivningen, vil der

–

forudsat forslaget

gennemføres

–

opstå utallige spørgsmål vedrørende samspillet med anden lovgivning. Her tænkes

der specielt på de udfordringer, der vil opstå for kunstnere

–

og ikke mindst arvinger til kunstnere -

der er modtagere af dagpenge, efterløn, pension eller andre sociale ydelser.

Endeligt fremstår lovforslagets bemærkninger om de økonomiske konsekvenser overfladiske og

uden hold i virkeligheden. Det forekommer således utænkeligt, at det ikke vil få større betydning,

at danske forbrugere vil opleve en fordyrelse af deres adgang til kulturelle produkter. Fx er

indtægter fra salg af tv-pakker en central indtægtskilde for skuespillere, og det er svært at

forestille sig, at det forhold at prisen på tv-pakker vil stige, ikke vil medføre at en del af

forbrugerne vil skifte deres tv-pakker ud til en mindre pakke eller helt opsiger deres abonnement.

Det er således forbundets bekymring, at en eventuel gennemførelse af forslaget vil medføre en

direkte indtægtsnedgang for dets medlemmer.

Konsekvenser for Filmex

For Filmex’ vedkommende vil ændringen betyde, at den hidtidige praksis hvor alle

rettighedshavernes indtægter er blevet indberettet til SKAT som B-indkomst, vil skulle indrettes, så

der tages hensyn til, at visse udbetalinger vil være momspligtige. Det vil få betydning for såvel

udbetalinger, bogføring og regnskabspraksis, og dermed medføre behov for tilretning af både de

eksisterende arbejdsgange og de nuværende it-systemer. Herudover vil der skulle opbygges helt

nye processer vedr. afregningsbilag.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Udover de praktiske og administrative konsekvenser vil der også opstå en række udfordringer i

forhold til Filmex’ forpligtelser i henhold til lov om kollektiv forvaltning. Hvordan vil

Filmex fx skulle

forholde sig, hvis der er modtaget rettighedsmidler, der vil kunne udbetales inden for de fastsatte

frister i Lov om kollektiv forvaltning, men hvor beløbet overstiger grænsen for momspligt. Vil

Filmex så være forpligtet til at udbetale beløbet og indberette det som B-indkomst, eller vil

beløbet ikke kunne udbetales, før rettighedshaveren er momsregistreret? Lovforslaget indeholder

utallige af den type praktiske og juridiske uklarheder.

Opfordringer

Samlet set er det forbundets og Filmex’

opfattelse, at forslaget ikke er gennemarbejdet

tilstrækkeligt til, at der er grundlag for at træffe en kvalificeret politisk beslutning. Lovforslaget bør

derfor ikke fremmes i dets nuværende form. I stedet foreslås det, at:

•

Der gennemføres en grundig analyse af konsekvenserne af indførelse af moms på

ophavsret

•

Der udarbejdes præcise forarbejder og en vejledning, der gøres tilgængelig minimum 1 år

før ændringens ikrafttræden

•

Det præciseres, at alle rettighedsindtægter for udnyttelse af værker, der udspringer af

aftaleforhold, hvor kunstneren må anses for at være lønmodtager, ikke er momspligtige

•

Bundgrænsen for momspligt fastsættes til kr. 300.000 svarende til

momsregistreringsgrænsen ved kunstneres førstegangssalg af egne værker

•

Det overvejes, om den særlige kunstnermoms på de facto 5 % kan overføres til

ophavsretsområdet

Udover ovenstående kommentarer henvises der til høringssvarene indsendt af Samrådet for

Ophavsret, Create Denmark og Copydan Verdens TV.

På forbundets vegne

Anna-Katrine Olsen

Sekretariatschef

Tagensvej 85

DK-2200 København N

www.skuespillerforbundet.dk

+45 33 24 22 00 / +45 22 92 14 61

Tænk på miljøet før du printer denne mail

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Branche- og arbejdsgiverorganisation

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

København, den 19. oktober 2021

Fremsendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] - j.nr. 2021-2113

Dansk Teaters høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af momsloven og

forskellige andre love. Høringssvaret vedrører alene den del, der omhandler

ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed / rettighedslicenser.

Høringssvaret vedrører forslagets § 1, nr. 4 ”»Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af

patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse

rettigheder.«”

Dansk Teater er ikke uenige i forslagets intention om, at den meget store økonomi, der flyder

gennem diverse forvaltningsorganisationer (Koda, Gramex, Copy-Dan m.fl.), underlægges en

skattemæssig regulering. Vi er dog som brancheorganisation for de professionelt producerende

offentligt støttede teatre i Danmark, bekymrede for, at forslaget blot medfører endnu højere priser

for brugerne af de ophavsretligt beskyttede værker. Dansk Teater har f.eks. på vegne af teatrene

indgået licensaftaler med bl.a. Koda og Gramex om teatrenes brug af rettighedsbeskyttet musik

såvel i forestillinger, som baggrundsmusik og i foyer områder. En forhøjelse af prisen på disse

licenser f.eks. for brug af indspillet musik, der ikke kan fratrækkes i teatrenes begrænsede

momsregnskaber, vil alt andet lige betyde at der bliver produceret mindre scenekunst og dermed

engageres færre skuespillere, musikere m.v. på teatrene.

Dansk Teater skal derfor foreslå, at det overvejes at indsætte en klausul i den kommende

regulering af området således, at forvaltningsselskaberne ikke må vælte momsregningen over på

brugerne - f.eks. teatre – i den fremtidige prisfastsættelse af licenser.

Dansk Teater står selvfølgelig til rådighed, hvis der ønskes en uddybning af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Peter Mark Lundberg

Direktør, Dansk Teater

Dansk Teater

Farvergade 27, Opg. D, 1. sal, 1463 København K

Formand

Lars Sennels

70 27 07 07

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Branche- og arbejdsgiverorganisation

Uddrag af Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

”Det foreslås, at der indføres eksplicitte begrænsninger af momsfritagelsen for forfatter- og

komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed i momsloven. Det vil herefter fremgå eksplicit at

overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder leveret af kunstnere i overensstemmelse med

Skatteforvaltningens hidtidige praksis ikke er omfattet af momsfritagelsen samt at meddelelse af licenser

vedrørende disse rettigheder fremadrettet heller ikke er omfattet af momsfritagelsen. Begge former for

transaktioner anses som omfattet af momslovens anvendelsesområde. Levering af disse rettigheder vil

derfor være momspligtige.

Med forslaget skabes der gennemsigtighed i lovgivningen og samtidig sikres en materiel og sproglig

overensstemmelse med momssystemdirektivet.

Lovforslaget vil særligt have konsekvenser for behandlingen af meddelelse af licens vedrørende

ophavsrettigheder, der i dag ikke pålægges moms. Efter den forslåede ordning vil meddelelse af en hel eller

delvis brugsret i relation til f.eks. et ophavsretligt beskyttet værk være omfattet af begrebet »lignende

rettigheder« og derfor blive momspligtigt.

Momspålæggelsen af meddelelse af licens medfører, at forvaltningsorganisationer, forlag og kunstnere skal

lægge moms på salg af en licens vedrørende ophavsrettigheder og andre intellektuelle ejendomsrettigheder,

f.eks. når en forvaltningsorganisation (eksempelvis KODA) giver en virksomhed licens til at spille musik for

virksomhedens kunder. Virksomheden vil dog kunne fradrage momsen, og momsen vil derved ikke belaste

virksomheden økonomisk. Kunstnere bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen af tilfældene. En

pålæggelse af moms vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt private forbrugere, der ikke

kan fratrække deres købsmoms. F.eks. virksomheder og foreninger, der er momsfritaget, såsom den

finansielle sektor, tandlæger m.fl.

Pålæggelsen af moms på licens til intellektuelle ejendomsrettigheder vil belaste momsfritagne virksomheder

og foreninger, der bruger sådanne rettigheder. F.eks. tandlægen der spiller musik under tandbehandling,

eller f.eks. privatskoler der via CopyDan betaler for licens til intellektuelle ejendomsrettigheder. Her vil

betalinger til rettigheder fremover blive pålagt moms, og de momsfritagne virksomheder har ikke fradragsret

for deres købsmoms. For momsfritaget virksomheder må det forventes, at momsbetalingen for licens vil blive

overvæltet i priserne og dermed i sidste ende betalt af forbrugerne.

Danmark udnytter muligheden til at momsfritage forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk

virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Momsfritagelsen omfatter blandt andet ydelser leveret af

kunstnere såsom musikere, men også foredragsvirksomhed kan være omfattet. Momsfritagelsen for

forfattere, komponister og andre kunstnere gælder for ydelser leveret af kunstnere til arrangører af kulturelle

aktiviteter m.v. Momsfritagelsen for arrangørernes aktiviteter findes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Momsfritagelsen for forfattere, komponister og andre kunstnere

kan også finde anvendelse på ydelser

leveret til virksomheder, hvis aktiviteter ikke er momsfritagne. Det gælder f.eks. koncertarrangører

og teatre.

Derimod finder fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 7, ikke anvendelse i tilfælde, hvor kunstneren selv er

arrangør af en kulturel aktivitet

I overensstemmelse med momssystemdirektivet omfatter momslovens momsfritagelse efter

Skatteforvaltningens praksis ikke overdragelse af ejerskab til patenter, varemærker og lignende rettigheder.

En sådan direktivkonform fortolkning har dog ikke fundet anvendelse på Skatteforvaltningens praksis i

forbindelse med meddelelse af licens vedrørende ophavsrettigheder leveret af kunstnere, der i henhold til

Skatteforvaltningens praksis i dag er momsfritaget.”

Dansk Teater

Farvergade 27, Opg. D, 1. sal, 1463 København K

Formand

Lars Sennels

70 27 07 07

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

cc:

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2021-032236

Den 14. oktober 2021

Høringsvar til udkast til forslag om ændring af momsloven og forskellige andre

love (Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms,

momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om

undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse

punktafgifter m.v.)

(J.nr.

2021-2113)

Skatteministeriet har den 17. september 2021 sendt udkast til lovforslaget i høring.

Forslaget har været behandlet i Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som

Danske Advokaters skattefagudvalg.

Danske Advokater har følgende bemærkninger til forslaget:

Ændringer af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed

Med momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 udnytter Danmark i dag en stand-still klausul, hvorefter

forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed er fritaget for moms.

Der er ligeledes momsfrihed for kunstnere og de kollektive forvaltere når:

(1) den kollektive forvalter opkræver midler, og

(2) fordeler disse til rettighedshavere

Denne praksis ændres dog som følge af Domstolenes afgørelse af 21. januar 2021, i sag C-

501/19, UCMR, hvor Domstolene slår fast, at kollektive forvaltere skal anses for at købe og

videresælge rettigheder i momsmæssig henseende.

Derfor foreslår Skatteministeriet, at der i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 indsættes som 2. pkt.:

»Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og lignende

rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder«.

Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023.

Bemærkninger til lovforslag om ændring af momsreglerne om kunstnerisk

virksomhed m.v.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Med ændring i praksis såvel som i momsloven vil kunstnere anses for at levere en momspligtig

ydelse til de kollektive forvaltere hver gang, de modtager en betaling fra forvalteren.

På samme måde vil den kollektive forvalter anses for at levere en momspligtig ydelse hver

gang, denne modtager betaling fra kunder eller samarbejdsorganisationer.

Det betyder helt praktisk, at kunstnere ved modtagelse af beløb skal betale salgsmoms

svarende til 25% af det beløb, der hidtil blev opnået. Det kræver, at den kollektive forvalter

udbetaler 25% yderligere til kunstneren. (ovenstående gælder for samtlige kunstnere, som har

en årlig momspligtig omsætning over kr. 50.000, eller som har ladet sig frivilligt registrere).

Vi er enige med Skatteministeriet i, at den kollektive forvalter kan fradrage momsen, når der

modtages en formfuldendt faktura fra kunstneren. Vi er dog ikke enige i, at der ikke opstår en

økonomisk konsekvens.

Denne foreslåede praksis må formodes at skabe en del administrative problemstillinger

grundet antallet af kunstnere, antallet af udbetalinger og verifikation af kunstnerens

afgiftsmæssige status mv.

Det synes derfor oplagt, at de kollektive forvaltere vil forsøge at mitigere de administrative

problemer ved brug af afregningsbilag (hvor forvalteren skaber sin egen købsfaktura). Også

her vil der fortsat være tale om mange tusinde transaktioner hver måned, og hver enkelt

transaktion kan udfordres af kunstneren.

Hertil kommer, at den kollektive forvalter skal indføre procedurer for løbende tjek af hver

enkelt kunstners momsnummer.

Derfor foreslår Danske Advokater, at registreringsgrænsen for meddelelse af licenser

vedrørende rettigheder omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 justeres således, at det kun er

kunstnerisk virksomhed med en væsentlig omsætning, som har pligt til at lade sig registrere og

afregne moms.

Det foreslås ligeledes, at der indføres en ”udvidet” omvendt betalingspligt for meddelelse af

licens (som kendes fra andre industriers indenlandske transaktioner, jf. momslovens § 46, stk.

1, nr. 6-10).

Vejledning bør udarbejdes inden ikrafttrædelse

Skatteministeriet bør afsætte mere tid til Skattestyrelsens udarbejdelse af retningslinjer, før

ændringerne træder i kræft.

Det er således uklart, om en kollektiv forvalter skal anse modtagere af betalinger som

afgiftspligtige personer i alle situationer. Det gælder f.eks. i situationer, hvor et bo (som

arvtager) blot udøver sin ejendomsret, men ikke driver en økonomisk virksomhed i

momsmæssig henseende.

Vi foreslår ligeledes, at Skattestyrelsen klart tilkendegiver, hvordan kollektive forvaltere

forventes at undersøge kunstneres afgiftspligtige status, således at en sikker praksis kan

implementeres.

Endelig bemærker vi, at de kollektive forvaltere opkræver betalinger fra udlandet. Vi foreslår

derfor, at der udarbejdes klare regler med en redegørelse for, hvordan den

momspligtige/momsfrie andel beregnes i praksis, jf. momslovens § 16, stk. 2 og § 21 d, stk. 1,

nr. 1) om det momsmæssige leveringssted.

Derfor synes den foreslåede ikrafttrædelse for optimistisk og bør have reference til en eventuel

opdatering af den juridiske vejledning + 12 måneder.

2/4

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Ændringer af momsreglerne om undervisning

Skatteministeriet foreslår at der i § 13, stk. 1, nr. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Fritaget er endvidere privattimer giver af undervisere på skole- eller universitetsniveau«

Skatteministeriet tilføjer at momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j, momsfritager

privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau. Denne momsfritagelse

gælder alle, der giver privattimerne, og er således ikke begrænset til, at de personer, der giver

privattimer, skal være offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af

medlemsstaten. Bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j, om at

privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau er momsfritaget, er i

henhold til praksis indfortolket i den gældende momsfritagelse for undervisning i § 13, stk. 1,

nr. 3.

Danske Advokater er positive overfor tilføjelsen til § 13, stk. 1, nr. 3.

Til gengæld giver Skatteministeriets bemærkninger på side 27ff visse bekymringer.

Efter gældende dansk praksis er f.eks. undervisning i sprog, musik, legemsøvelser,

håndarbejde og tegning, blevet anset for skoleundervisning og omfattet af momsfritagelsen i

nr. 3.

Det følger af afsnit 2.7.1 at det er Skatteministeriets opfattelse, at

”

den hidtil gældende danske fortolkning af, hvad der anses for >>skoleundervisning<<

(…)

er blevet underkendt af EU-Domstolen i sag C-449/17.”

”EU-Domstolens

fortolkning af momsfritagelsen for undervisning, herunder hvad der

kendetegnes ”skoleundervisning” skal afspejles i den danske fortolkning af

direktivbestemmelsen.

Dommen kræver ikke lovændring, men alene en ændring af praksis, der foretages af

Skatteforvaltningen. Praksisændringen vil indsnævre momsfritagelsen og medføre, at nogle

udbydere af undervisning går fra at levere momsfri undervisning til at levere momspligtig

undervisning, idet undervisningen ikke

længere anses for at være ”skoleundervisning”

Skatteministeriet henviser i forlængelse heraf til SKM2021.121.VLR, hvor retten anerkendte, at

private motionscentres ydelser til private i form af undervisning i legemsøvelser er

momsfritaget, såfremt ydelserne indeholder et væsentligt element af undervisning.

Vi bemærker, at det er uklart i hvilket omfang EU-dommen vil medføre en begrænsning af den

nuværende praksis omkring momsfritagelsen i nr. 3 og dermed medføre at undervisning bliver

momspligtig. Den nævnte EU-afgørelse konkluderer alene, at undervisning i at køre bil er for

specifikt og snævert til at være omfattet af fritagelsen.

Det samme er ikke nødvendigvis gælden for legemsøvelser. Hertil kommer, at lovgiver

specifikt har ønsket at fritage legemsøvelser i bred forstand. Det følger blandt andet af

betænkningen fra 1978 hvor undervisning i legemsøvelser eksemplificeres ved gymnastik,

afspænding, yoga, dans og helsesport.

Derfor bør en ændring af praksis på dette område belyses grundigt, ligesom de relevante

interessenter bør have adgang til høring. Af samme grund bør en ændring af momsfritagelsen

som minimum ske gennem et styresignal.

3/4

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Med venlig hilsen

Christian Aasmul Jacobsen

Juridisk konsulent

Danske Advokater

Mario Fernandez

Danmarks Skatteadvokater

4/4

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

adp@skm

15. oktober 2021

Høringssvar om ændring af momsloven, j.nr. 2021-2113

Danske Dramatikere har følgende bemærkninger til Skatteministeriets lovudkast. Høringssvaret drejer sig

om lovudkastets § 1, nr. 4, om moms på ophavsretsvederlag.

EU-domstolens praksis skal naturligvis respekteres, men samtidig er det afgørende at have for øje, at

indførelse af moms på ophavsretsvederlag vil have store konsekvenser for hele den kunstneriske branche,

herunder på organisationen Danske Dramatikere, dens medlemmer og manuskriptforfattere og

dramatikere i øvrigt. Det endda i en tid, hvor selvsamme branche har lidt stort under Covid-19 epidemien.

Der er tale om et komplekst område, hvor alle branchens parter de sidste 50 år har indrettet sig efter, at

der var momsfrihed på området, og hvor det vil tage tid at forberede eventuelle ændringer i lovgivningen.

En lovændring vil påvirke kulturlivets økonomi betragteligt, og en forhastet proces vil være decideret

ødelæggende for dele af branchen. Derfor er det helt afgørende, at der udvises rettidig omhu, og at der

foretages de nødvendige og grundige undersøgelser i tæt samarbejde med relevante parter i branchen,

som vi også tidligere har efterspurgt.

Der er pt. følgende flow af ophavsretsvederlag gennem forbundet.

•

Forbundet har eneret til at forhandle kontrakter om opførelser af medlemmernes dramatiske

værker på teatre. Samme eneforhandlingsret gælder for medlemmernes oversættelser af

dramatiske værker til teatre. Samtlige indtægter indbetales således til forbundet, som ubeskåret

videreudbetaler disse til det pågældende medlem.

Forbundet udbetaler endvidere vederlag, som udbetales via Copydan Verdens TV og andre

Copydan foreninger. Forbundet videreudbetaler rettighedsvederlagene til ophavsmændene (såvel

til medlemmer som til ikke-medlemmer) mod en beskeden administrationsprocent, som

forelægges for og godkendes af generalforsamlingen.

Forbundet udbetaler ligeledes manuskriptforfatternes andel af de vederlag, som udbetales af TV 2

iht. den såkaldte TV 2 Play-aftale.

Med etableringen af Create Denmark løber royalties og anden rettighedsbetaling igennem såvel

Create Denmark som forbundet, som herefter videreudbetaler til rettighedshaverne. På samme

måde udbetales royalties til manuskriptforfattere på DR produktioner i overensstemmelse med

Rammeaftalen mellem DR og Danske Dramatikere.

•

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Danske Dramatikere har gennem det sidste års tid sammen med andre organisationer rejst en lang række

spørgsmål til Skatteministeriet om den planlagte indførelse af moms, men vi oplever ikke, at vi er blevet

hørt. Også efter udsendelse af høringsudkastet har vi en lang række spørgsmål, som vi er nødt til at finde

svar og løsninger på, inden lovændringen kan gennemføres. Nogle af vores spørgsmål er følgende:

•

Hvilke konsekvenser vil lovforslaget få for en organisation som Danske Dramatikere, der med

hensyn til ophavsretsvederlag er et mellemled mellem de kollektive forvaltningsorganisationer

(Copydan Verdens TV og øvrige Copydan foreninger) og de enkelte rettighedshavere? Dette er ikke

berørt i lovbemærkningerne.

Vil prisstigningen for tv-forbrugerne

–

en ekstra moms i størrelsen 200-300 mio. kr. årligt for kabel-

tv-abonnementer, dvs. en ekstra underholdningsafgift

–

have afledte konsekvenser for

manuskriptforfattere og andre rettighedshavere, for hvem vederlag på dette område er afgørende

for muligheden for at kunne leve af deres kreative virksomhed og dermed for, at de kan bidrage til

skabelsen af nye danske audiovisuelle og audio produktioner? Risikerer rettighedsindtægterne med

andre ord at blive mindre, når forbrugerne skal betale mere?

Vil organisationens kontingentopkrævninger fremover også blive momsbelagt?

Hvordan skal Danske Dramatikere håndtere den situation, at vi over for de individuelle

rettighedshavere udbetaler såvel kabelmidler, der er momsbelagte, og blankmediemidler, der er

momsfrie (måske med undtagelse af udgifterne til administration heraf)?

Hvordan skal vi kunne vide, om en ophavsmand har oprettet et cvr-nummer og er blevet

momsregistreret, uden at vi vil skulle rette en manuel og tidskrævende forespørgsel til de enkelte

ophavsmænd?

Hvordan skal forbundet og dets medlemmer håndtere den situation, at man ved udbetaling af

beløb under 50.000 kr. ikke kan vide, om beløbsmodtageren gennem udbetalinger fra

ophavsretsvederlag fra andre organisationer overskrider grænsen på 50.000 kr. med deraf følgende

fremadrettet momspligt?

Er Skattestyrelsen gearet til at håndtere spørgsmål fra titusinder af kunstnere

–

herunder vores

medlemmer

–

om, hvordan de skal håndtere momsspørgsmålet i forbindelse med individuelle

kontrakter, der giver et samlet honorar for såvel en momsfri kunstnerisk virksomhed og en

momsbelagt overdragelse/licensering af ophavsrettigheder, herunder i hvilket omfang der skal

anvendes splitmoms?

•

Ved indførelse af momspligt skal Danske Dramatikere foretage massive investeringer i it-systemer,

administrative systemer m.v., herunder indførelse af systemer til at håndtere mange tusinder

afregningsbilag årligt. Der vil, ikke mindst i den indledende fase, være masser af bøvl, fejl og tvivl. For de

enkelte manuskriptforfattere og dramatikere vil konsekvensen også være øget bureaukrati og i mange

tilfælde behov for revisorbistand til momsregnskaber, en udgift, der betyder mindre at leve af for

kunstnerne. Disse administrative og økonomiske konsekvenser er på ingen måde reflekteret i

konsekvensskemaet på s. 42 i lovudkastet om de administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne

(herunder kunstnerne); angivelsen af udgifter på henholdsvis 4 mio. kr. og 0 kr. ligger meget langt fra

virkeligheden.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Det er vigtigt, at en eventuel lovændring indføres under hensyntagen til proportionalitetsprincipper og at

man i den forbindelse også skeler til, hvordan andre EU-lande, som har indført moms på området, har

håndteret det i praksis. Skatteministeriets opfattelse om, at der er en EU-retlig forpligtelse på dette område

må knytte sig til spørgsmålet om, hvorvidt der er momspligt eller momsfrihed, men vel ikke til, hvordan og

hvorledes denne momspligt i praksis indføres?

Selv de EU-lande, der har indført moms på området, har indført lempeligere løsninger end dét, som

Skatteministeriet lægger op til. Eksempelvis har flere EU-lande lavere momssatser på rettighedsbetalinger

end på andre områder. I Danmark har vi en tilsvarende særlig ordning i momslovens § 48, stk. 2 nr. 2 om

kunstneres førstegangssalg af egne kunstværker. Her anvendes en væsentlig højere bundgrænse på

300.000 kr., og derudover beregnes momsbeløbet ud fra et reduceret momsgrundlag på 20% af det

sædvanlige momsgrundlag, jf. momslovens § 30, stk. 4.

Danske Dramatikere vil derfor særligt opfordre til, at Skatteministeriet undersøger muligheden for, at man

kan indføre eventuelle ændringer med en lavere momssats eller reduceret momsgrundlag samt en højere

bundgrænse på området for kunstnerisk virksomhed.

Samlet vil Danske Dramatikere opfordre Skatteministeriet til, at konsekvenserne af indførelse af moms på

ophavsretsvederlag bliver analyseret nærmere og som følge heraf udsætte fremsættelsen af lovforslaget,

alternativt udsætte ikrafttræden yderligere ud over den frist på et år, der lægges op til i lovudkastet.

Vi støtter desuden op om høringssvarene fra Samrådet for Ophavsret, Copydan Verdens TV og Create

Denmark.

Med venlig hilsen

Christina Bergholdt Knudsen, direktør

Danske Dramatikere

Linnésgade 25, 2.

1361 København K

Tlf. 33454035

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

att. André Due Pomowski [email protected]

14. oktober 2021

SB-009-057c

Høring af lovforslag om ændring af momsloven om kunstnerisk virksomhed

m.m. SKM j.nr. 2021-2113

Danske Forlag takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til lovforslag om æn-

dring af momsloven om kunstnerisk virksomhed m.m. Vi skal dog indledningsvis beklage den korte

høringsfrist samt manglende forudgående inddragelse.

Lovforslaget vil indebære betydelige administrative og hermed forbundne økonomiske byrder for

forfattere og forlag, da forslaget betyder en fundamental ændring af den proces, som i dag prakti-

seres, hvor vederlag til forfattere fra forlag for kunstnerisk virksomhed ikke tillægges moms. Det er

vores bekymring, at ændringen kan få den betydning, at forfattere opgiver deres forfatteraktivite-

ter, og at de øgede omkostninger hos forlagene betyder færre udgivelser. Dermed kan lovforslaget

i sidste ende få betydning for bredden i dansk litteratur.

For at afbøde de alvorlige konsekvenser for bogbranchen opfordrer vi særligt til:

➢

at registreringsgrænsen flyttes fra de nuværende 50.000 kr. til 300.000 kr.

➢

at lovforslaget får en bestemmelse om, at der skal igangsættes en proces, hvor der kom-

mer en tæt dialog med branchen om mulighederne for administrative forenklinger samt

kommunikation til de mange små forlag og forfattere, som vil blive berørt af lovforslaget

➢

at tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. januar 2023 udsættes med 2 år eller alterna-

tivt, at det overlades til Skatteministeriet at fastsætte en ikrafttrædelsesdato, dog således

at loven tidligst træder i kraft den 1. januar 2024.

Praksis i dag

I Den Juridiske Vejledning (2018) pkt. D.A.5.7.2 om momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, står der bl.a., at

”Når en kunstner indgår en aftale med fx et forlag, er det en konkret vurdering,

om kunstneren har

indgået en aftale om salg af ophavsrettigheden eller kunstneren har indgået en forvaltningsaftale

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

….

.Beholder forlaget en procentdel af udbetalte royalties fra tredjemand, er det kunstnerens beta-

ling for forlagets administrationsydelse til kunstneren. Kunstneren er altså stadig indehaver af op-

havsretten og er den, som leverer en momsfritaget kunstnerisk ydelse mod betaling af royalties

m.v.”

Medlemmer af Danske Forlag har tillige oplyst, at medarbejdere hos SKAT i konkrete tilfælde på

(uformel) forespørgsel har tilkendegivet, at ydelserne er momsfritaget.

På den baggrund har det været forlagenes forståelse, at forfatteres ydelser skal behandles som

momsfritaget kunstnerisk ydelse, og der er blevet administreret i overensstemmelse hermed. Den

samme præmis har gjort sig gældende for bl.a. litterære oversættere og bogillustratorer. Når der

herefter anvendes betegnelsen "forfattere", omfatter det dermed som udgangspunkt også litterære

oversættere og bogillustratorer, samt andre leverandører af ydelser med kunstnerisk/redaktionel fri-

hed.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det fremgår af lovforslagets side 43, at forslaget ingen administrative konsekvenser har for er-

hvervslivet. Dette er ikke korrekt.

Da forlagene har indrettet deres administrative systemer og praksisser i overensstemmelse med

ovenstående forståelse af SKATs praksis og udtalelser, vil der være væsentlige administrative og

ressourcekrævende omkostninger forbundet med den i loven beskrevne ændring. Dertil kommer,

at den nye ordning med moms på forfattervederlag vil være væsentlig mere vanskelig at håndtere

både for forlag og forfattere. For så vidt angår konsekvenserne for forfatterne henvises til hørings-

svar fra Dansk Forfatterforening. I praksis vil lovforslaget betyde, at der på forlagene skal ansættes

ekstra medarbejdere til at administrere ordningen, således at man kan håndtere den omfattende

ekstra administration ved momsbehandling og i forbindelse med indberetning til SKAT kan adskille

de almindelige ydelser fra de momspligtige kunstneriske ydelser.

For at give et indblik i antallet af transaktioner, kan som eksempel nævnes, at tre af Danske Forlags

største medlemmer (Gyldendal, L&R og JP/Politikens Forlag), oplyser, at de i 2020 tilsammen havde

ca. 47.000 transaktioner med udbetalinger til forfattere. 90 % af disse udbetalinger var under

5.000 kr.

For at belyse de konkrete administrative konsekvenser for forlagene kan det eksempelvis nævnes,

at Gyldendal estimerer de øgede årlige administrative ressourcer i størrelsesorden 1,5-2 mio. kr.

samt en engangsinvestering til it-udvikling i størrelsesordenen 1-2 mio. kr. Forlaget Lindhardt og

Ringhof estimerer årlige ekstraressourcer på ca. 500.000 kr. og engangsinvesteringer til it-udvikling

på ca. 1 mio. kr., og JP/Politikens Forlag estimere en engangsomkostning på 100.000 kr. og årlige

ekstraudgifter på ca. 800.000 kr.

I lovforslagets side 37,

2. afsnit står der; ”Området

for Bedre Regulering

–

Erhvervsstyrelsen vurde-

rer, at lovforslaget for så vidt angår justering af reglerne for kunstnerisk virksomhed medfører ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af momspligten for rettighedshavende

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

kunstnere i forhold til udarbejdelse og indberetning af momsregnskab. Disse konsekvenser vurde-

res at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere”.

Som det fremgår, vil de administrative økonomiske konsekvenser alene for bogbranchen overstige

4 mio. kr., så SKAT opfordres til at lave nye beregninger.

Ikrafttrædelsestidspunkt bør udskydes, og dialog bør gennemføres mellem SKAT og de relevante

organisationer om administrative forenklinger og kommunikation

Det fremgår af lovforslagets § 14 stk. 4, at forslaget har virkning fra og med den 1. januar 2023.

Danske Forlag opfordrer til, at forslaget tidligst har virkning fra og med den 1. januar 2025. Alterna-

tivt, at det overlades til Skatteministeriet at fastsætte en ikrafttrædelsesdato, dog således at loven

tidligst træder i kraft den 1. januar 2024.

Det skyldes, at forlagene ikke forventer at kunne nå at have de pålagte omfangsrige systemændrin-

ger klar til 1. januar 2023. Dertil kommer, at forlagene står overfor at skulle foretage andre æn-

dringer af deres administrative processer og IT-systemer i overensstemmelse med DSM-direktivets

bestemmelser om transparens i kontrakter mellem ophavsmænd og udgivere. Kulturministeriet

har i mail af 24. september 2021 oplyst, at de relevante bestemmelser i DSM-direktivet først for-

ventes gennemført ved en ændring af ophavsretsloven, som fremsættes i Folketinget i efteråret

2022. Først herefter vil forlagene kunne iværksætte de påkrævede administrative og systemmæs-

sige ændringer, og dermed er det helt urealistisk, at implementeringen kan være gennemført pr. 1.

januar 2023. Det vil være samfundsmæssigt ressourcespild, hvis forlagene først skal ændre syste-

merne i overensstemmelse med momsdirektivet og derefter foretage nye ændringer i overens-

stemmelse med DSM-direktivet. Vi opfordrer derfor til, at ikrafttrædelsestidspunktet også fastsæt-

tes under hensyntagen til den udskudte implementering af DSM-direktivet.

En udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet vil herudover muliggøre, at der indledes en grundig og

afdækkende dialog mellem SKAT og de relevante organisationer om, hvordan de administrative

konsekvenser kan lempes ved at lave administrative forenklinger, ligesom SKAT kan bistå med at

iværksætte en kommunikativ indsats overfor særligt forfatterne, således at de mange henvendel-

ser, som forslaget ellers må forventes at afstedkomme til SKAT fra såvel forfattere som forlag, kan

begrænses. For yderligere uddybning henvises til høringssvar fra Dansk Forfatterforening.

Opfordring til ændringer i momslovens § 48

Det havde været en stor administrativ fordel, hvis de nugældende regler var blevet bevaret, men

Danske Forlag forstår, at SKAT lægger til grund, at ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, er

nødvendiggjort af fortolkningen af EU’s momsdirektiver.

Danske Forlag opfordrer til, at det afdækkes, om der er andre muligheder for at afbøde de ekstra-

ordinære administrative byrder og økonomiske omkostninger, som forfattere og forlag vil blive

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

ramt af som følge af ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, og peger for indeværende på føl-

gende:

Forhøjelse af registreringsgrænsen (§ 48)

Vi har noteret, at momslovens § 48, stk. 2 indeholder differentierede bundgrænser for hhv. blindes

salg af varer og ydelser (170.000 kr. årligt) og kunstneres førstegangssalg af egne kunstgenstande

(300.000 kr.). Vi opfordrer til, at der indsættes en særlig registreringsgrænse for forfattervirksom-

hed inspireret af de to andre regler, således at § 48, stk. 2 nr. 3 får følgende ordlyd:

”Stk. 2. Der skal ikke ske registrering og betales afgift af

…..

3) indtægter fra forfattervirksomhed, jf. § 13, stk. 1, nr. 7, når indtægterne hverken i det løbende

eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alene betales afgift af det salg,

som finder sted efter registreringspligtens indtræden.”

En forhøjelse af registreringsgrænsen vil betyde en lettelse af de administrative byrder for mange

forfattere samt arvinger, som ikke ønsker en momsregistrering. Der henvises til en uddybning i Dansk

Forfatterforenings høringssvar.

Registreringspligtens indtræden (§ 48)

Uforudsigeligheden ift. hvornår forfatteren overstiger bundgrænsen, er identificeret som et stort

problem i forhold til ændringen både hos ophavsmændene og deres aftaleparter. For at lette de

administrative udfordringer foreslår vi flg. tilføjelse til momslovens § 48, stk. 1 (markeret med kur-

siv), som er inspireret af formuleringerne om afgiftspligtens indtræden i § 48, stk. 2, nr. 2:

”§ 48, stk. 1. Afgiftspligtige personer etableret her i landet skal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres

og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt,

hverken i

det løbende eller i det foregående kalenderår. Der skal alene betales afgift af det salg, som finder

sted efter registreringspligtens indtræden…...”

En sådan ændring, hvor perioden fastlægges til en bestemt, tilbagevendende periode og en fast ind-

træden af registreringspligten, vil medføre en langt større forudsigelighed både for ophavsmændene

og deres aftaleparter. Det vil også have en positiv effekt ift. korrekt momsregistrering (compliance)

og dermed nedsætte behovet for interaktion fra Skattemyndighedernes side.

Behov for tilsagn om den korrekte behandling af faktureringsprocessen

Lovudkastet efterlader tvivl hos forlagene om den fremtidige korrekte behandling af fakturerings-

processen. Danske Forlag opfordrer til, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som afdækker mulig-

hederne for administrative forenklinger. Forlagene har f.eks. behov for at få præciseret, at neden-

stående praktiske forvaltning vil være i overensstemmelse med loven:

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Det er den enkelte ophavsmand, der har ansvaret for, hvornår momspligten indtræder, og det er

ophavsmanden, der er ansvarlig for korrekt momsbehandling af egne leverancer.

Forlaget gør generelt ophavsmændene opmærksom på, at ydelserne som udgangspunkt er moms-

pligtige, og at den enkelte ophavsmand skal momsregistreres, hvis vedkommende tjener over den

fastsatte bundgrænse på x kr. på 12 måneder.

Forlaget beder ophavsmændene om at holde forlaget orienteret om ophavsmændenes aktuelle

momsstatus.

Forlaget skal til enhver tid kunne basere momsbehandlingen på den momsstatus, forlaget på beta-

lingstidspunktet har oplysning om (modtaget tidligere fra den enkelte ophavsmand), da forlaget

ikke kan gennemføre en kontrol hos den individuelle ophavsmand før hver udbetaling.

Hvis forlaget har fået oplyst, at vederlaget skal pålægges moms, er forlaget dermed også berettiget

til at fradrage momsen.

Forlaget skal kunne udbetale alle de enkeltstående rettighedsvederlag, som ligger under den fast-

satte bundgrænse på x kr. som ikke-momsbelagt, medmindre forlaget på betalingstidspunktet har

fået oplyst, at ophavsmanden er momsregistreret, idet forlaget henholder sig til den information

om momsstatus, som forlaget har til rådighed.

Ved udbetalinger af enkeltbeløb over den fastsatte bundgrænse på x kr. til en modtager, der ikke

efter forlagets kendskab er momsregistreret, tilbageholder forlaget midlertidigt beløbet og anmo-

der om oplysning om momsstatus og korrekt momsbehandling.

Det vil aldrig blive forlagets ansvar at kontrollere, om der er indtrådt momspligt for en ophavs-

mand. Dette gælder uanset at løbende udbetalinger fra forlaget inden for den fastsatte periode for

opgørelse mhp. indtræden af momspligt samlet overstiger den fastsatte bundgrænse på x kr.

I de tilfælde hvor ophavsmanden har oplyst, at vederlag skal pålægges moms, eller den enkelte ud-

betaling overstiger den fastsatte bundgrænse på x kr., udsender forlaget information til ophavs-

manden om beløbet til betaling med moms eller alternativt Self Billing faktura og beder om at

modtage en faktura eller bekræftelse på Self Billing fakturaen. Beløb udbetales først efter modta-

gelse af faktura/godkendelse af Self Billing faktura. Forlaget er ikke forpligtet til derudover at rykke

modtagere af momsbelagte rettighedsvederlag for faktura / godkendelse af Self Billing-faktura.

Beløb under den fastsatte bundgrænse på x kr. udbetalt uden moms, som modtageren efterføl-

gende meddeler, skulle være udbetalt med moms (korrekte momsstatus var ikke meddelt inden

udbetaling), kan forlaget være nødt til at korrigere hos SKAT, ligesom selve udbetalingen skal mod-

regnes i en udbetaling med moms. Dette gælder dog kun inden for samme skatteår/regnskabsår.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Hvis indberetning til SKAT skal ske af alle rettighedsvederlag, uanset om de er momspligtige eller

momsfri, får forlaget en stor udfordring med at holde momspligtige rettighedsvederlag adskilt fra

andre udbetalte momspligtige vederlag, der ikke vedrører rettigheder. Forlaget vil derfor ikke son-

dre i indberetningen, og forlaget kan derfor indberette alle vederlag, uanset om de vedrører ret-

tigheder.

Herudover er der behov for at få afklaret den momsmæssige behandling af hhv. danske forlags be-

taling for rettighedsudnyttelse til rettighedshavere baseret uden for landets grænser samt danske

forlags modtagelse af betaling fra udlandet for udnyttelse af rettigheder.

Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Christine Bødtcher-Hansen

Direktør

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Kære André Due Pomowski

I DPA bakker vi op om Kodas høringssvar vedr. den foreslåede indførsel af moms på rettigheder.

Som organisationen for professionelle sangskrivere og producere i Danmark kan vi kun beklage den effekt

den foreslåede implementering vil have, både for vores godt 850 medlemmer, men også for slutbrugeren af

musik, som vil opleve dette som en prisstigning på slutproduktet.

Både Kodas indstilling om forhøjelse af beløbet fra nuværende 50.000 til 300.000 (jf. kunstnermomsen), en

længere indkøringsfase samt alternativ momssats er i vores øjne essentielle ændringer, som kan sikre et

stærkt og bæredygtigt skabermiljø også i fremtiden.

På bestyrelsens og foreningens vegne,

Tobias Stigaard Stenkjær

Forperson, sekretariatschef

DPA

–

professionelle sangskrivere og producere

Lautrupsgade 9, 5. sal

2100 København Ø

M: +45 26 84 21 39

W: dpa.org

F: facebook.com/dpa.org

I: @dpa_musik

Fra:

Dicle Duran Nielsen <[email protected]>

Sendt:

14. oktober 2021 14:56

Til:

Tobias Stenkjær <[email protected]>

Emne:

VS: J.nr. 2021-2113. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på

vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB)

T.o.

Fra:

Dicle Duran Nielsen

Sendt:

14. oktober 2021 14:44

Til:

'André Due Pomowski' <[email protected]>

Cc:

'[email protected]' <[email protected]>

Emne:

J.nr. 2021-2113. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på

vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB)

Kære André Due Pomowski

Vedhæftet fremsender jeg høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på

vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB).

Venlig hilsen / Best regards

Dicle Duran Nielsen

Juridisk chef

Director of Legal

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

M: +45 31 14 61 99

Lautrupsgade 9

2100 København Ø

T: +45 33 30 63 00

www.koda.dk

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Til rette vedkommende

Danske Skønlitterære Forfattere takker for muligheden for et høringssvar.

Vi henviser til Dansk Forfatterforenings høringssvar, da dette svar er repræsentativt for vores

medlemmer. For god ordens skyld er deres svar vedhæftet denne mail.

Jeg kan oplyse, at Danske Skønlitterære Forfattere har 220 medlemmer.

På vegne af foreningen

Rasmus Graff

Sekretariatschef

Danske Skønlitterære Forfattere

Stavangergade 6, kld. tv. (indgang fra Kristianiagade)

DK-2100 København Ø

+45 61 28 68 26

www.forfattere.org

Mandag til torsdag kl. 10-13

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

Att: André Due Pomowski

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Formand

SUSSI BECH

Brandts Vænge 11

DK 3460 Birkerød

+45 20 48 76 35

Sekretær

INGO MILTON

Hyldevej 7

DK 3500 Værløse

+45 27 44 96 09

www.dansketegneserieskabere.dk

København, 14. oktober 2021

Sendt pr. e-mail til

med

kopi til

Høringssvar om ændring af momsloven, j.nr. 2021-2113: Moms på ophavsretsvederlag, jf.

lovforslagets § 1, nr. 4

Til Skatteministeriet,

Idet vi kvitterer for Skatteministeriets høringsbrev af 17. september 2021, fremsender vi hermed

høringssvar på de danske tegneserieskaberes vegne.

SKAT ønsker at ændre gældende praksis og fjerne momsfritagelsen for alle kunstnere, som

individuelt sælger en specifik ikke-eksklusiv licens til en virksomhed. Dette ønske er dog ikke

udtryk for et uomgængeligt krav fra EU, da denne momsfritagelse (momsloven § 13, stk. 7) var

i kraft før indførelsen af momsdirektivet og derfor er omfattet af en såkaldt “stand still”, hvor-

ved Danmark ikke er pålagt at ændre momslovgivningen og den eksisterende praksis på dette

punkt.

Danske Tegneserieskabere opfordrer derfor til, at man fortsætter del af den gældende praksis

og beholder momsfritagelsen for kunstnere, som individuelt sælger en specifik ikke-eksklusiv

licens til en virksomhed. Det gør vi af følgende grunde:

I lovforslaget side 35, pkt 3.1, angives at merprovenuet til SKAT på ca. 200 mio. hovedsagelig vil

komme fra salg af private tv-abonnements-pakker (ikke public service medier). Der er her tale

om relativt få, men store udbydere med mange slutbrugere.

Der kommer ikke noget merprovenu til SKAT ved at indføre moms på kunstneres individuelle

salg af licenser til momsregistrerede producenter. Man forlænger blot momskæden bagud, men

da mellemliggende led afløfter afgiften, øger det ikke afgiften på slutbrugeren og dermed slut-

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

provenuet til SKAT. Men ændringen vil alligevel berøre tusindvis af transaktioner vedr. tusind-

vis af personer/kunstnere hvert år.

Det forekommer helt formålsløst – og stik imod lovforslagets erklærede mål om at lette de

administrative byrder for danske virksomheder – at påføre disse tusindvis af rettighedshavere/

kunstnere nye, årlige udgifter til administration og revisorhjælp, når det ikke medfører et øget

provenu til SKAT.

I lovforslagets pkt 4.1 anføres, at forslaget i nogle tilfælde kan komme kunstnerne til gode fordi

de efter den tvungne momsregistrering vil kunne fradrage moms ved køb af udstyr. Hertil er

kun at sige, at de kunstnere som finder, at er en fordel at lade sig momsregistrere, allerede har

gjort det.

Lovpligten gennem den bebudede lovændring kan derfor kun ses som en byrde. Indførelse

af moms på ophavsretsvederlag vil for mange kunstnere betyde, at de må indhente bistand fra

revisorer til at håndtere momsregnskab m.v. Billedkunstnere har en meget lav gennemsnitsind-

tægt sammenlignet med andre grupper i samfundet; en sådan ekstraudgift til administration af

moms vil belaste kunstnernes økonomi betydeligt.

Hvis SKAT ikke finder disse grunde tungtvejende nok og fortsat ønsker at ophæve momsfrita-

gelsen for kunstnere, som individuelt sælger en specifik ikke-eksklusiv licens til en virksomhed,

foreslår Danske Tegneserieskabere, at registreringsgrænsen flyttes fra 50.000 kr. til 300.000 kr.

for så vidt angår ophavsretsvederlag, inspireret af bestemmelserne i momslovens § 48, stk. 2, nr.

2, der drejer sig om kunstneres salg af fysiske kunstgenstande. En lignende højere bundgrænse

for ophavsretsvederlag vil kunne nedsætte behovet for momsregistrering af de mindste og mest

sårbare kunstnerøkonomier og dermed lette de mange problemer i væsentlig grad.

Med venlig hilsen,

SUSSI BECH

Formand

Danske Tegneserieskabere

INGO MILTON

Sekretær

Danske Tegneserieskabere

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

De Samvirkende Købmænd, der repræsenterer 1.500 købmænd i bl.a. Meny, Spar og Rema 1000,

har modtaget høringen vedr. ovennævnte.

DSK deler ministeriets opfattelse af, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det er forbrugeren selv, der skal

betale punktafgift efter køb i andre lande (fjernsalg.)

Det er derfor yderst fornuftigt at ”stramme bardunerne” ligesom der også er brug for ekstra opmærksom i

de tilfælde, hvor der teknisk set ikke er tale om fjernsalg, men hvor udenlandske virksomheder sælger

til danske forbrugere, og formelt set selv lader forbrugeren indgå aftale om hjemtransport.

Mange hilsener

Claus Bøgelund Nielsen

Vicedirektør

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26, 2300 København S

D + 45 23 45 30 59 | T +45 39 62 16 16

[email protected] |

www.dsk.dk,

Twitter

@ClausBoegelundN

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Kære Skatteministerium.

Vi, DJBFA – Sangskrivere og Komponister, bakker op omkring Kodas høringssvar vedr. moms som er

videresendt her.

Bedste hilsner

Anna Lidell

Forkvinde for DJBFA

–

Sangskrivere og komponister

Producer og komponist

Næstforkvinde i Koda

Bestyrelsesmedlem i Spot Festival, Ars Nova og CIAM

–

The International Council for Music Creators.

Fra:

Dicle Duran Nielsen

Sendt:

14. oktober 2021 14:44

Til:

'André Due Pomowski' <[email protected]>

Cc:

'[email protected]' <[email protected]>

Emne:

J.nr. 2021-2113. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på

vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB)

Kære André Due Pomowski

Vedhæftet fremsender jeg høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på

vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB).

Venlig hilsen / Best regards

Dicle Duran Nielsen

Juridisk chef

Director of Legal

M: +45 31 14 61 99

Lautrupsgade 9

2100 København Ø

T: +45 33 30 63 00

www.koda.dk

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

15. oktober 2021

Alene fremsendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] med angivelse af

j.nr. 2021-2113. Høringssvar om ændring af momsloven, Moms på ophavsretsvederlag, jf. lovforslagets § 1,

nr. 4

Film- og TV arbejderforeningen (FAF) har følgende bemærkninger til lovforslag om ændring af

momsloven og forskellige andre love (SKM: 695254)

I Skat lovforslag står der bl.a. på side 35, at udgifterne for erhvervslivet:

Området for Bedre Regulering

–

Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget for så vidt angår justering af

reglerne for kunstnerisk virksomhed medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af

momspligten for rettighedshavende kunstnere i forhold til udarbejdelse og indberetning af momsregnskab.

Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

FAF har svært ved at forstå, at omkostningerne kan vurderes til at være under 4. mio. kr., idet mange

kunstnere er selvstændige og dermed en del af erhvervslivet. Udgifterne pålægges de mange

rettighedsforvaltninger i medlemsorganisationerne, der står for udbetalingerne. Rettighedsforeningerne

skal foretage ændringer i deres it-systemer og har derefter løbende udgifter til en øget administration.

Udgifter kan kun dækkes med rettighedsmidler, hvormed det reducerer kunstnernes indtægter og dermed

også den del af erhvervslivet som kunstnerne repræsenterer. Der er derfor behov for at undersøge den

forventede størrelse af de løbende udgifter til administrationen.

Det er en ny og meget krævende administrativ byrde som pålægges forvaltningsorganisationen. Når

midlerne kommer ind til Copydan så overføres de efterfølgende til rettighedsforvaltningerne, hvorefter

midlerne udbetales til kunstnerne, som i nogle tilfælde skal svare moms af dem.

Ved selvfakturering er det forvaltningsorganisationen som på vegne af rettighedshaver udsteder fakturaen.

Dette vil kræve:

Viden omkring hvorvidt rettighedshaverne er momsregistreret

Indgået aftale mellem rettighedshaverne og forvaltningsorganisation

Fastlagt fremgangsmåde, hvorefter rettighedshaver godkender hver enkelt faktura

Anskaffelse og drift af IT til håndtering

Nedenfor er der en fremstilling af sagsbehandlerforløbet:

For at efterleve Momsloven §4, Stk. 4. gælder følgende:

Når en formidler af en ydelse handler i eget navn,

men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.

Det betyder i praksis følgende:

•

FAF´s modtagelse af ydelsen: Rettighedshaver sender faktura til FAF

Hvis rettighedshaver ikke er momsregistreret sendes faktura uden moms

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

•

Alle fakturaer til Copydan skal være incl. Moms

I et regneeksempel gælder følgende:

FAF fakturerer Copydan for rettighedsmidler

4.650.000 kr. moms heraf 1.116.250 kr.

FAF modtager fakturaer fra rettighedshavere vedr. rettighedsmidler

Der var 4.650.000 kr. til fordeling, heraf blev der fordelt sættes lig med udbetalt:

154 beløb under 50.000 kr. i alt 2.185.000 kr. moms heraf 0 kr.

32 beløb over 50.000 kr. i alt 2.465.000 kr. moms heraf 616.250 kr.

Skats provenu 1.116.250 kr.

–

616.250 kr. = 500.000 kr.

Skats provenu skal reduceres med momsfradrag på omkostninger (2020 tal) til

Revisor: 138.000 (alle fordelingsregnskaber)

Rettighedssystem: 175.000

Dataindsamling: 120.000

moms =

34.500

43.750

30.000

Skats provenu efter momsfradrag på omkostninger

391.750 kr.

FAF indstiller, at der foretages ændringer i lovforslaget, så momsen ikke kommer til at blive en

administrativ byrde for den kunstneriske del af erhvervslivet, forvaltningsorganisationerne og deres

medlemmer. Indførelsen af moms på rettighedsmidler er en meget krævende opgave, hvor

administrationen vil reducere kunstnernes indtægter og dermed medføre økonomiske konsekvenser for

denne del at erhvervslivet.

FAF ønsker derfor, at få ændret lovforslaget så moms problemstillingen ikke vil give de ovenstående

administrative omkostninger til forvaltningen, fordi udgifterne kan kun dækkes ved at reducerer

kunstnernes rettighedsudbetalinger fra forvaltningsorganisationen. Ændringen kunne evt. gøres ved at

forhøje momskravet til 100.000 kr. pr. person eller af løfte momsen før den når til rettighedsforeningerne,

hvis der skal momses.

I det fremsendte lovforslag er det kun staten der er sikker på at få et provenu, mens rettighedshaverene vil

få reduceret deres indtægt.

Med venlig hilsen

Rene Høyer Jørgensen

Sekretariatschef / Head of secretariat

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

2021-2113

Forbrugerrådet Tænk vurderer, at lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love

ligger uden for vores interesseområde, og vil derfor undlade at forholde os til hertil. Forbrugerrådet

Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.

Med venlig hilsen

Uffe Rabe Krag

Politisk chef

Forbrugerrådet Tænk

T +45 7741 7741 / [email protected] /

taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Att.

André Due Pomowski,

CC:

København 15. oktober 2021

Høringssvar vedr. forslag om ændring af momsloven, j.nr. 2021-2113 fra Forenede

Danske Antenneanlæg og Danske Mediedistributører.

Vi vil gerne takke for muligheden for at deltage i høringsprocessen vedr. dette

lovforslag.

Vi skal indledningsvist bemærke, at Danske Mediedistributører, foreningens

medlemsvirksomheder, Forenede Danske Antenneanlæg, FDA samt en lang række

antenneanlæg ikke var omfattet af den af Skatteministeriet udarbejdede

høringsliste ved udsendelse af invitation til høringsprocessen.

Mediedistributørerne og antenneanlæggene har heller ikke været inviteret til de i

alt fire interessentmøder i hhv. Kulturministeriet og Skatteministeriet over det

seneste år med mulighed for at stille spørgsmål eller få uddybende forklaring.

Høringslisten omfatter således flere end 20 rettighedsorganisationer og

rettighedsforvaltere, mens ikke en eneste distributørvirksomhed eller noget

antenneanlæg er på listen, til trods for at stort set hele det forventede

bruttoprovenu på ca. 260 mio. kr. skal betales af distributører og antenneanlæg.

Vi har derfor heller ikke haft lejlighed til at gøre opmærksom på de dramatiske

konsekvenserne for tv-markedet, som lovforslaget kan få, endsige redegøre for

risikoen for tab på eksisterende kontrakter som følge af en så hurtig

implementering, som der er lagt op til.

Det er for os helt uforståeligt, at hverken Kulturministeriet eller Skatteministeriet

finder anledning til af egen drift at inddrage alle berørte virksomheder og

organisationer, for hvem et lovforslag har så betydelige økonomiske

konsekvenser.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Den manglende inddragelse forekommer så meget desto mere uforståelig i

betragtning af forslagets meget korte høringsfrist.

Frister og kontrakter

Tv- og musikrettigheder forhandles og indgås ofte på kontrakter, som løber over

flere år. Det er nødvendigt for at skabe klarhed over omkostningerne for tjenester,

hvis forretningsgrundlag ofte hviler på en flerårig horisont. Kontrakter om tv-

indhold indgås således på flerårige aftaler, men det gælder eksempelvis også for

musiktjenester og andre aftaler om rettighedsbetalinger.

Indførelse af momsbetaling på rettigheder midt i en kontraktperiode vil markant

forringe forretningsgrundlaget for eksisterende tjenester og produkter, idet

rettighedsbetalingen er den største enkeltstående udgift.

En gennemførelse af lovforslaget kræver således betydeligt længere tidshorisont,

end der er lagt op til, hvis de berørte aktører skal have mulighed for at omstille sig

til et andet omkostningsniveau.

Provenuberegning

Ifølge lovforslaget skønnes statens bruttoprovenu til ca. 260 mio. kr. årligt, og

netto ca. 200 mio. kr. ’…efter tilbageløb og adfærd’ (tabel 3.1. side 34).

Provenuberegningen er efter vores opfattelse misvisende.

Rettighedsbetalingen fra mediedistributører og antenneanlæg beløber sig aktuelt

til ca. 1,3 mia. kr. årligt fordelt på hhv. retransmissionsvederlag og digitale

rettigheder (Copydans årsrapport for 2019). Indførelse af moms på

rettighedslicens vil således alt andet lige udløse en momsbetaling på ca. 325 mio.

kr. alene på tv-markedet, dvs. hos mediedistributører og de lokale antenneanlæg,

der har kontrakt om signallevering fra mediedistributørerne.

Dertil kommer, at det estimerede bruttoprovenu også indeholder momsbetaling

som følge af lovforslagets øvrige elementer.

Virkning for kunder

Vi finder generelt, at lovforslaget bagatelliserer konsekvenserne for tv-kunderne

og tv-markedet. På side 36, 3. afsnit, anføres således, at kun ’…en lille del af prisen

på forbrugeres tv-abonnementer er momsfritaget’.

Det er utvivlsomt, at rettighedsbetalingen kun udgør en del af den samlede

abonnementspris, og at prisforhøjelsen med 25 pct. moms ikke i alle tilfælde vil

have stor virkning for den fulde abonnementsbetaling.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Rettighedsbetalingen er hos distributørerne anført som en selvstændig post på

kundefakturaerne. Prisforhøjelsen som følge af indførelsen af moms vil således

blive tydeligt knyttet til rettighedsbetalingen.

Det er vores klare forventning, at en så tydelig prisstigning – uagtet at den i nogles

øjne vil være beskeden – vil få negative konsekvenser både for det samlede

kundetal og for kundernes generelle opfattelse af berettigelsen af

rettighedsbetaling. Rettighedsbetalingen reguleres (stiger) kontraktligt hvert år, og

giver altid anledning til kritik og diskussion blandt kunderne.

Vi vurderer, at den momsdrevne prisforhøjelse typisk vil blive i størrelsesordenen

15-20 kr. pr. måned afhængigt af abonnement og udbyder. Forholdsmæssigt vil

prisstigningen afhænge af tv-abonnementets samlede indhold, idet

rettighedsbetalingen primært relaterer sig til public service kanalerne, som indgår i

alle tv-pakker.

Et konkret eksempel: Hos et mindre antenneanlæg i Sønderjylland koster den

mindste tv-pakke i dag ca. 140 kr. pr. måned, hvoraf mere end en tredjedel er

rettighedsbetaling. Med forslaget vil kunder med denne pakke opleve en

prisstigning på næsten ti pct. uden at der tilføres pakken nogen former for

yderligere indhold. For større og dyrere pakker vil stigningen være procentvis

mindre, men i kroner og øre højere.

De momsdrevne prisforhøjelser vil ramme tre ud af fire af landets husstande,

nemlig samtlige de knap to mio. husstande der fortsat har tv-abonnement.

Virkning for tv-markedet

For at forstå effekten på tv-markedet, er det nødvendigt at se på markedets

pengestrømme. Mediedistributører og antenneanlæg betaler således hvert år i alt

ca. 5 mia. kr. i abonnement og rettigheder til hhv. broadcastere og øvrige

rettighedshavere gennem forvaltningsselskaberne. Dertil kommer broadcasternes

ca. to mia. kr. i reklameindtægter fra de tv-kanaler, som indgår i tv-pakkerne. I alt

en pengestrøm på ca. 7 mia. kr. (svarende til ca. 3.500 kr. pr tv-kunde).

Indførelsen af rettighedsmoms angår kun den del af pengestrømmen, som består

af rettighedsbetalig, ca. 1,3 mia. kr. årligt – mens evt. opsigelse af abonnement,

som følge af den momsdrevne prisstigning, vil have effekt på den samlede

pengestrøm.

Skatteministeriet har imidlertid ikke forholdt sig til, hvilken effekt forslaget vil få

på forbrugeradfærden på tv-markedet ud over en konstatering af, at det vil

’…umiddelbart medføre højere priser på tv-abonnementer for private forbrugere.’

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriets eneste iagttagelse af risikoen for negativ udvikling i kundetallet

fremgår af næstsidste afsnit på side 36:

Når Skatteministeriet i sin provenu-beregning taler om effekt af ’tilbageløb og

adfærd’, er det en vurdering af effekten af hhv. fald i anden momslagt forbrug og

ændringer i arbejdsbud.

Det er efter vores opfattelse helt urealistisk at forvente, at en prisstigning, der

alene er drevet af moms og altså ikke kan knyttes til produktforbedringer, fx flere

tv-kanaler eller bedre adgang til sportsrettigheder, ikke vil påvirke kundeadfærden

på tv-markedet.

Ministeriets provenuberegning er således også urealistisk, fordi den estimerer et

varigt

bruttoprovenu på 260 mio. kr. årligt uden vurdering af markedsudviklingen.

Vi kan dog ikke ud fra det foreliggende se, om det estimerede, varige provenu

baserer sig på et tilsigtet lavt markedsestimat – jf. vores bemærkninger om, at det

reelle bruttoprovenu for tv-markedet alene er på 325 mio. kr. – i forventning om

et sandsynligt fald i tv-markedets kundetal som følge af indførelsen af moms.

Antager vi, at ministeriets provenuskøn således er udtryk for en ædruelig

vurdering af kundefrafaldet baseret på de faktisk tilgængelige tal for antal kunder,

rettighedsbetaling mv., betyder det, at ministeriet forventer et fald på ca. 20 pct. i

antallet af tv-kunder drevet af ny moms (fra et aktuelt bruttoprovenu på ca. 325

mio. til ministeriets estimerede bruttoprovenu på ca. 260 mio. kr).

Et 20 pct. fald i antallet af tv-kunder vil resultere i et samlet fald i den

markedsdrevne finansiering af dansk tv-indhold på ca. 1,4 mia. kr. årligt i

manglende abonnements-, rettigheds- og reklameindtægter.

Forholdet mellem statens potentielle momsprovenu og tv-markedets potentielle

finansieringstab som følge af opsigelser er så ulige, at hvis blot tre pct. af tv-

kunderne opsiger deres tv-abonnement som reaktion på indførelsen af moms, vil

det direkte tab for broadcastere og rettighedshaverne overstige statens

nettoprovenu.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Der er med andre ord stor risiko for, at statens momskrav vil påføre tv-markedet

et betydeligt tab, og formentlig også, at den samfundsøkonomiske effekt af

momsforslaget vil være direkte negativ.

Skævvridning af konkurrence

I vurdering af lovforslagets konsekvenser bør det tages i betragtning, at

Folketingets partier i øjeblikket forbereder sig på at indgå et ny flerårigt

medieforlig, hvor der også vil være fokus på konkurrenceforholdet mellem danske

tv-udbydere og udenlandske streamingtjenester.

Lovforslaget vil have en direkte negativ indflydelse på konkurrenceforholdene,

idet prisstigningen i alt overvejende grad vil ramme distributionen af dansk tv,

mens det ikke – eller kun i beskedent omfang – vil påvirke priserne hos

internationale streamingtjenester på det danske marked.

Årsagen er, at produktionen af fx public service tv hviler på en rettighedsmodel,

hvor rettighedshaverne har krav på særskilt betaling direkte fra distributørerne i

form af retransmissionsvederlag og betaling for digitale rettigheder.

Rettighedsbetalingen – i alt ca. 1,3 mia. kr. årligt – viderefaktureres i dag momsfrit

til kunderne som følge af momsfritagelsen for kunstnerisk arbejde.

De internationale streamingtjenester, som kun i yderst begrænset omfang

inkluderer tv-indhold baseret på den danske rettighedsmodel, vil derfor ikke blive

berørt i samme omfang.

Gennemføres lovforslaget i sin nuværende form, vil det medføre prisstigning på

dansk public service tv, mens prisen for abonnement på internationale

streamingtjenester vil være uforandret. Der skabes altså et negativt incitament,

der gør internationale streamingtjenester mere prisattraktive i forhold til tv-

abonnementer med public service-tv som DR, TV 2’s hovedkanal, TV 2 Regionerne,

Folketingskanalen, lokal-tv, nabolandskanaler, dk4 og andet dansk indhold i øvrigt.

Forslaget virker på den måde kontraintuitivt i forhold til de mediepolitiske

holdninger hos et stort flertal af partierne i Folketinget. Tv-distributørerne og

antenneanlæggene er de eneste markedsaktører, som samler alt public service-tv

på samme bredt tilgængelige platform

Disse forhold er meget ringe belyst – eller i værste fald kraftigt undervurderet.

Uklart grundlag

Lovforslaget beskriver en række mulige undtagelser for momskrav, som desværre

samtidig rejser spørgsmål om grundlaget for momskravet.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Det gælder eksempelvis side 14, sidste afsnit, i lovudkastet, ud fra hvilket der kan

rejses tvivl om, hvornår og hvorvidt der overhovedet er grundlag for at opkræve

moms på basis af den danske rettighedsmodel.

Den danske model bygger, jf. tidligere, på, at medvirkende i fx en tv-produktion

oppebærer ret til yderligere betaling ved sekundær transmission, herunder også

genudsendelser. Det mest kendte eksempel på dette er tv-serien Matador, som

har været genudsendt syv gange og hver gang med aftalebestemt

rettighedsbetaling til de medvirkende.

At dømme efter formuleringen i ovennævnte afsnit, kan der være tvivl om

grundlaget for at opkræve moms i disse tilfælde. Afhængig af undtagelsens

rækkevidde, kan det betyde, at det forventede provenu vil være lavere, end det

forudsættes i lovforslaget.

Denne og andre uklarheder skaber usikkerhed om lovforslagets reelle rækkevidde

og konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Indførelsen af moms på rettigheder vil medføre betydelige administrative byrder

for rettighedshaverne og disses forvaltningsorganisationer. Dette kan muligvis

afbødes med højere bundgrænse og andre lempelser, men det er vores indtryk, at

det uanset dette vil være tale om en uforholdsmæssig stor administrativ

belastning i forhold til effekten af forslaget.

Vi kan kun støtte den bekymring, der på dette punkt er kommet til udtryk fra

rettighedsorganisationernes side.

Det skal endvidere bemærkes, at uagtet at flere rettighedshavere vil blive

undtaget for momsbetaling ved en højere bundgrænse, vil dette ikke have effekt

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

for tv-markedet og dermed tv-kunderne, idet der her vil være tale om moms på en

samlet rettighedsbetaling langt over den individuelle bundgrænse.

Anbefaling

Vi anerkender, at det kan give mening, at visse dele af lovforslaget gennemføres

nu, men på baggrund af ovennævnte vil vi opfordre til, at den videre behandling af

lovforslaget vedrørende moms på rettighedsbetalinger udskydes med henblik på

•

En mere markedsnær analyse af forslagets provenumæssige konsekvenser

En vurdering af forslagets konsekvenser for udviklingen på tv-markedet,

dvs. antallet af tv-kunder og deraf følgende forringelse i

finansieringsgrundlaget for dansk tv

En vurdering af konsekvenserne for konkurrenceforholdet mellem danske

og udenlandske aktører

En nærmere afklaring af det faktiske grundlag for momsopkrævning i

forhold til den danske rettighedsmodel

Fastsættelse af bundgrænse og andre administrative lempelser

Fastlæggelse af en indfasningsperiode med henblik på at sikre tid og

mulighed for forhandling af nye kontrakter, hvor der er taget højde for

effekten af indførelsen af momsbetaling

•

Venlig hilsen

Søren Birksø Sørensen

Sekretariatschef, Forenede Danske Antenneanlæg

Ib Konrad Jensen

Kommunikartionsdirektør, Danske Mediedistributører

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Til rette vedkommende

FDM takker for det fremsendte høringsmateriale.

FDM har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Dennis Lange

Chefkonsulent

T: +45 45 27 07 13

M:+45 51 14 69 92

[email protected] · fdm.dk

Firskovvej 32

2800 Kgs. Lyngby

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

Pr. mail

7. oktober 2020

Vedr. J. nr. j.nr. 2021-2113, Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love

Generelt er der Foreningens opfattelse, at lovforslaget indeholder mange positive elementer. Det gælder

særligt ændringerne i brugtmomsordningen, som muliggør en generel anvendelse af samlemetoden, hvilket

vil være en mærkbar lettelse for mange små og mellemstore virksomheder.

Vi har følgende kommentarer:

Undervisning

I tilknytning til ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3 oplyses det, at EU domstolens dom i sag C-

449/17 vil føre til en ændring af praksis, hvor der sker en indskrænkning af gældende praksis, hvilket ikke

kræver en lovændring.

Vil denne ændring af praksis føre til, at praksis vedrørende undervisning i sprog, musik, legemsøvelser,

håndarbejde og tegning vil blive indskrænket, og kan der oplyses noget om, hvori denne indskrænkning vil

bestå?

Vil denne ændring af praksis have betydning for det udbud af uddannelsesforløb, som forekommer på

aftenskoler, højskoler o.lign.?

One Stop

Skatteministeriet lægger op til, at virksomheder i andre EU-lande, som sælger varer til danske private

kunder, skal afgiftsregistreres og opkræve nationale punktafgifter (chokoladeafgift, konsumisafgift mv.),

hvis de årligt sælger for mere end 10.000 Euro årligt til private kunder i Danmark.

De nationale punktafgifter vil normalt indgå i momsgrundlaget, hvis salget sker fra en dansk leverandør til

en dansk kunde. Dette giver anledning til følgende spørgsmål:

Hvis den udenlandske virksomhed anvender OSS-ordningen til afregning af moms, og afregner de

nationale afgifter via en separat registrering, vil den i dette tilfælde skulle indregne de nationale afgifter

i det beregnede momsgrundlag?

Er Skatteministeriet enige i, at den væsentlige forenkling, som OSS repræsenterer for såvel danske som

udenlandske virksomheder ved salg til private, i et vist omfang udvandes for så vidt angår udenlandske

virksomheder?

Bygnaf 15, 6100 Haderslev

Telefon 65 93 25 00

www.fdr.dk

–

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Er Skatteministeriet bekendt med andre EU-lande, som på lignende måde forsøger at beskytte sine

afgiftsindtægter ved at stille krav om registrering for betaling af landets nationale afgifter?

Vi står naturligvis gerne til rådighed for yderligere information og drøftelser.

På FDR

– Foreningens Danske Revisorer’s vegne

Søren Engers Pedersen, momsrådgiver

[email protected],

tlf. 20124399

Bygnaf 15, 6100 Haderslev

Telefon 65 93 25 00

www.fdr.dk

–

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Fremsendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] angående j.nr. 2021-

2113

14. oktober 2021

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af momsloven (vedrørende forslag til ændring af

momsreglerne om kunstnerisk virksomhed)

Indledningsvis vil vi takke for at vi må afgive høringssvar.

Når vi er glade for at kunne afgive høringssvar, er det også fordi vi desværre har oplevet en manglende

lydhørhed for de udfordringer moms vil give for de titusindvis af forfattere m.fl., som FFS repræsenterer, og

som lovforslaget vil berøre.

Der har været afholdt møder med de relevante myndigheder, indsendt forslag til hvordan man kan

håndtere de problemstillinger en ny lov vil give, på et område som gennem årtier har været momsfritaget,

men det til trods kan vi i det fremsatte forslag, med meget få undtagelser, ikke genkende de forslag som en

samlet branche er fremkommet med.

Vi er meget bekymrede for både effekten af forslaget samt den (for at sige det lige ud) rod og fortvivlelse

det kommer til at skabe hos rettighedshaverne, såfremt lovforslaget gennemføres og vedtages som

forelagt.

Kort sagt: Det er forhastet, og der er en manglende forståelse for områdets aktører og den kompleksitet

som kollektiv forvaltning af rettigheder indeholder.

Grundlæggende er det vores opfattelse at forslaget ikke bør vedtages i den fremlagte form, og hvis

forslaget fremmes, bør det ikke ske med den foreslåede ikrafttrædelsesdato.

I høringssvaret vil vi fokusere på konsekvenser og muligheder/løsningsforslag i forhold vores

aktivitetsområde.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

1. Om Forfatternes Forvaltningsselskab

Forfatternes Forvaltningsselskab, FFS, er et nyere og mindre forvaltningsselskab for forvaltning af

forfatteres rettigheder på forskellige områder, herunder i relation til offentlig oplæsning, visse former for

brug på nettet mv. På den måde svarer vi til Koda på litteraturens område. Forfatterområdet er generelt, og

også i denne sammenhæng, et økonomisk meget mindre område (lavindtægtsområde), så hvor Koda har en

omsætning på cirka 1.000.000.000,- kr. (1 MIA DKK) omsætter FFS for knap 10.000.000,- kr. (10 MDKK) om

året, svarende til knap 1% af Koda’s omsætning.

Forfatternes Forvaltningsselskab blev stiftet i november 2014. Bag selskabet står stort set alle danske

tekstautorer, uanset om de skriver skønlitteratur, faglitteratur, journalistik, satire eller oversættelser

heraf.

Selskabet er stiftet af Danske Populærautorer (DPA), Danske Dramatikere, Danske Jazz, Beat og

Folkautorer (DJBFA), Danske Skønlitterære Forfattere, Oversætterforbundet, Akademikerne, Dansk

Forfatterforening og Dansk Journalistforbund. Danske Dramatikere er udtrådt af selskabet pr. 1. januar

2019, og selskabet ejes i dag af de øvrige stiftende organisationer.

Samlet repræsenterer vi mere end 70.000 danske tekstautorer.

Vores bestyrelse har pålagt administrationen at anvende maksimalt 20% af de indkomne midler til

administration – resten skal udbetales til rettighedshaverne. Dette korresponderer med hvad der generelt

betragtes som god skik for kollektive forvaltningsselskaber og må betegnes som

best practice

på området.

Det giver mindre end 2 MDKK til lønninger, It, revision, øvrig drift mv. Af den grund har vi ikke et fysisk

kontor – alle medarbejdere arbejder hjemmefra, og med nøje fokus på økonomien har der været balance i

økonomien de seneste tre regnskabsår.

2. Hvem forvalter vi rettigheder for?

Den største del af de tekstautorer som modtager vederlag fra FFS er akademiske eksperter, der udtaler sig i

tv-udsendelser. Det er lønmodtagere som oftest er ansat på et universitet. Meget få af disse er i dag

selvstændige eller har et CVR-nummer til anvendelse i forbindelse med en supplerende erhvervsaktivitet:

Laver de arbejde udenfor deres hovederhverv, aflønnes dette sædvanligvis som almindelig lønindkomst

eller som honorarer som skatteoplyses (B-indkomst).

Forfattere til bøger er den næste gruppe, og denne gruppes økonomi og erhvervsaktivitet er typisk

sammensat af mange indtægtsstrømme: Det er meget få forfattere som kan leve af deres forfatterskab,

hvorfor ”kludetæppeøkonomi” er en nødvendighed for denne gruppe.

Endelig udbetaler vi vederlag til en række arvinger, og for alle ovenstående grupper gælder det at

udbetalingerne sker til rettighedshavere i hele verden, det vil sige i og udenfor Danmark.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

3. Den økonomiske betydning for FFS

3.1 Udvikling og øgede driftsomkostninger.

Af det fremsendte fremgår det at omkostningerne for branchen forventes at være på 4 MDKK. Det fremgår

ikke nærmere hvorledes dette tal er beregnet.

For FFS vil de nye regler indebære at vi skal videreudvikle på vores it- system. På det foreliggende grundlag

har vores faste it-leverandør skønnet omkostningen for den nødvendige videreudvikling for at vi kan

håndtere honorarudbetaling

betaling mod faktura (evt. self-billing) til 350.000,- kr. Dertil kommer

løbende meromkostning til bogføring, momsregnskab mv. Første år alene kommer således til at koste os –

og dermed de tekstautorer, pengene skal tages fra – cirka 450.000,- kr. svarende til mere end 10% af

ovenstående estimat for den økonomiske byrde for branchen som helhed. Henset til at vi er en meget lille

aktør, sammenlignet med andre selskaber, er estimatet på 4 MDKK meget fejlagtigt – det tidobbelte ville

have været et mere korrekt estimat. FFS har ikke foretaget samlede beregninger herfor, men skønnet er

helt åbenbart forkert.

3.2 Negativ moms

Grundet årshjulet for fakturering og udbetalinger vil FFS opleve en udfordring med negativ moms.

Vi fakturerer ofte i en eller to måneder årligt, mens udbetaling af vederlag sker løbende månedligt. Det må

forventes at FFS som nyt momsregistreret selskab starter op med ”kvartalsmoms” i henhold til de

gældende regler. Vi vil forventeligt fakturere i et kvartal, muligvis to kvartaler årligt. Det vil indebære at vi i

2-3 kvartaler årligt vil have negativ moms. Vi har erfaringer fra kolleger i andre brancher (billedkunst og

koncert), hvor der er erfaringer med at udbetaling af negativ moms kan tage meget lang tid, og langtfra er

noget der sker med samme tidsmæssige frekvens som indbetalingerne.

Såfremt forslaget gennemføres,

indstiller

vi, at praksis for udbetaling af negativ moms justeres, således at

udbetalinger gennemføres indenfor få uger efter den periodevise momsangivelse.

I modsat fald skal den økonomiske belastning af likviditeten tillægges den negative økonomiske effekt for

området. Ser man fx på omsætningen for en række af de store kollektive forvaltningsselskaber (Koda,

Gramex, Copydan) er denne omsætning på cirka 3 MIA DKK. Moms af dette vederlag svarer til 750 MDKK.

Såfremt disse selskaber løbende skal finansiere deres udgående moms i måneder hvor der er intet eller

meget lidt fakturering, vil likviditetsbelastningen grundet langsommelig udbetaling af negativ moms

medføre at allerede rentebyrden i sig selv langt overstiger de 4 MDKK, og det årligt.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

For så vidt angår de tekstautorer, som modtager vederlag via et kollektivt forvaltningsselskab, hvor de som

rettighedshavere er momspligtige i relation hertil, vil en naturlig følge heraf være at de har ret til delvist

momsfradrag. Dette vil være tilfældet for den del af deres indtægter som har en relation til udgifter de har

afholdt i forbindelse med at oppebære de indtægter de modtager via et kollektivt forvaltningsselskab.

Hvordan dette rent praktisk skal håndteres, ses ikke at være oplyst, men for at rettighedshaveren løbende

kan udarbejde et korrekt momsregnskab, er det en forudsætning, at vedkommende selv fakturerer (eller at

der anvendes self-billing), samt at momsbeløbet de facto udbetales til rettighedshaveren. Det kan derfor

ikke undgås at likviditeten for fx FFS udfordres som følge af det fremsatte forslag. Det skal her nævnes at

FFS som kollektivt forvaltningsselskab ikke kan indbetale momsbeløbet på vegne af rettighedshaveren, da

rettighedshaverens mulighed for at udnytte momsfradraget besværliggøres unødigt eller direkte

umuliggøres.

4. Særligt om forfatteres momsregistrering og mulig vægring

Ifølge forslaget skal forfattervirksomhed som sådan fortsat være momsfri. Som nævnt ovenfor vil der i

mange tilfælde foreligge en problemstilling i relation til delvist momsfradrag. Dette stiller særlige krav til

hvorledes Skat rådgiver blandt andet forfattere om hvordan dette rent praktisk skal håndteres.

I FFS kan vi forvente hvert år at komme til at udbetale vederlag personligt til personer i tilfælde hvor

vedkommende i princippet skulle have været momsregistreret. Det står uklart hvem der i så fald står til

ansvar for denne manglende overholdelse af lovgivningen?

Til eksempel:

For vederlagsåret 2020 har vi udbetalt vederlag til en række akademiske eksperter som har deltaget på tv.

Særligt for 2020 gælder det, at en lang række af disse var specialister med viden relateret til Covid-19.

Mange af disse har ikke tidligere modtaget vederlag via kollektive forvaltningsselskaber, men grundet deres

høje aktivitetsniveau i 2020 har vi set tilfælde hvor flere af disse akademiske eksperter modtager vederlag

på 150.000,- - 250.000,- kr.

Vores medieovervågning af deres optræden på tv bygger på stikprøver, og forvaltning af deres rettigheder

på dette område sker på grundlag af en overdragelse af ret til at forvalte visse ophavsrettigheder via deres

fagforening, fx Lægeforeningen, som via deres medlemskab af Akademikerne (AC), lader visse

ophavsrettigheder forvalte af Copydan Verdens tv. Disse midler administreres på dette område af FFS på

vegne af AC, og vi udbetaler vederlag til den enkelte akademiske ekspert.

Det er dog en central pointe at den enkelte akademiske ekspert ikke selvstændigt og aktivt har meldt sig

ind i FFS på samme måde som en komponist har meldt sig ind i Koda. De ved endda sjældent at de har ret

til et vederlag.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Vederlaget afregnes til den enkelte rettighedshaver i henhold til lov om kollektiv forvaltning senest d. 30.

september i det efterfølgende år, dvs. i tredje kvartal 2021.

Her er det centralt at fokusere på hvad der i øvrigt kendetegner de rettighedshavere vi udbetaler vederlag

til, som skal lade sig momsregistrere:

Som eksemplet ovenfor beskriver, er over 80% af de rettighedshavere, vi udbetaler vederlag til,

lønmodtagere. Det har de sandsynligvis været stort set hele deres arbejdsliv, og de har sjældent en

interesse i at agere som selvstændig/momsregistreret. Hvis det var tilfældet ville de nok have igangsat en

momspligt erhvervsaktivitet.

Disse rettighedshavere skal således straks (eller med tilbagevirkende kraft?) lade sig momsregistrere når vi

kontakter dem med henblik på udbetaling af vederlag. Med en rimelig indsigt i oprettelse af et selskab fx en

enkeltmandsvirksomhed, kan dette håndteres hurtigt, mens det for stort set alle de rettighedshavere som

FFS udbetaler vederlag til, vil være nyt og meget udfordrende.

Dertil kommer udfordringerne med at få oprettet en bankkonto indenfor rimelig tid. Dette skyldes de

gældende regler for hvidvask, hvorfor oprettelse af en virksomhedskonto i flere tilfælde kan tage mange

uger.

Det er ikke utænkeligt at flere vil modsætte sig at blive momsregistreret, og hvad skal vi så foretage os? I

henhold til lov om kollektiv forvaltning er vi forpligtet til at udbetale vederlaget individuelt, men såfremt en

rettighedshaver, som grundlæggende ser sig selv som lønmodtager, nægter at lade sig momsregistrere, skal

vi så tilbageholde vederlaget, udbetale det med tillagt moms, eller udbetale det som B-indkomst uden

moms?

Og endelig: Hvilket ansvar ifalder vi i henhold til de nye momsregler? Hvis vi ikke udbetaler vederlaget

individuelt, kan vi som ledelse ifalde ansvar i henhold til lov om kollektiv forvaltning, hvorfor vi anser det

som en konkret risiko at vi som ledelse sættes i et urimeligt dilemma mellem to sæt af lovregler,

medmindre denne problemstilling håndteres og undgås via ny lovgivning på momsområdet.

5. Bedriver en ansat forsker ”selvstændig økonomisk virksomhed” når vedkommende går på tv i

forbindelse med hans lønmodtageransættelse?

Det kan diskuteres om personen, som optræder i eksemplet med Covid-19-eksperten ovenfor under punkt

4, ”driver selvstændig økonomisk virksomhed”, som dette defineres s. 14 i lovforslaget.

Realiteten er, at den akademiske ekspert i eksemplet er ansat forsker. Som en del af hans ansættelse skal

han aktivt arbejde for ”videnspredning”, som det blev formuleret i forbindelse med fastsættelse af ny

lovgivning med det formål at indføre den bibliometriske forskningsindikator som performance-målings-

værktøj for alle danske universiteter.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Når Covid-19-eksperten optræder på tv gør han sit arbejde i henhold til sit ansættelsesforhold og i henhold

til universitets formål. Som ansat forsker er han som det fremgår underlagt en række retningslinjer, krav og

klare forventninger til hans ageren i og udenfor universitet, herunder aktiv medvirken i medierne ved at

stille hans ekspertise til rådighed.

Det

bestrides

at dette kan indeholdes i begrebet at drive selvstændig økonomisk virksomhed, idet han blot

varetager de funktioner der følger ved at være offentligt ansat forsker. På den baggrund mener vi at de

akademiske eksperter som gruppe af rettighedshavere helt skal undtages for kravet om momsregistrering.

6. Bundgrænse

En række af de problemstillinger som er anført ovenfor kan undgås eller afbødes ved at justere på grænsen

for hvornår man som rettighedshaver er forpligtet til at lade sig momsregistrere.

En bundgrænse på cirka 300.000,- kr. vil være en passende grænse for hvornår pligt til at lade sig

momsregistrere træder ind. Over denne grænse er det vores opfattelse at rettighedshavere der (løbende)

modtager udbetalinger i dette niveau er at betragte som professionelle aktører, hvorfor en pligt til at lade

sig momsregistrere må forventes at være mindre byrdefuld.

Vi fastholder i øvrigt det under punkt 5 anførte i relation til akademiske eksperter.

7. Den økonomiske betydning for den enkelte forfatter

Det fremsatte forslag vil ramme forfatterne unødigt hårdt, og hårdere end i andre EU-lande, hvor

momssatsen på tilsvarende områder er lavere. Det må antages at Skatteministeriet er bekendt med

tilsvarende satser i andre lande vi normalt sammenligner os med, og her ligger de anvendte momssatser på

et ofte betydeligt lavere niveau.

FFS

indstiller,

at man indfører en lavere momssats for kollektiv forvaltning af rettigheder, fx på samme

måde som det kendes fra billedkunstområdet, eller som det kendes fra udlandet, fx Sverige (6%) og Finland

(10%).

Som det fremgår ovenfor vil vi i FFS opleve en markant omkostningsstigning, hvilket er særligt byrdefuldt

for et lille forvaltningsselskab. Disse omkostninger kan kun dækkes ind via de indkomne midler, hvorfor vi

forventer at rettighedshaverne vil opleve at deres vederlag fra FFS vil falde med 6-8% som følge af øgede

driftsomkostninger for at kunne leve op til de nye regler som lovforslaget indebærer. Dette er efter fuld

implementering af nyt system (afskrevet i henhold til gældende regler). Faldet i vederlagsniveauet de første

år det nye system afskrives forventes at være på 12-15%. Heri er indregnet den fordel som

momsfradragsretten giver FFS.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

En lavere momssats på kollektiv forvaltning af rettigheder vil delvist afbøde denne byrdefulde økonomisk

konsekvens.

Det skal igen pointeres at en væsentlig andel af de rettighedshavere som FFS fordeler vederlag til, nemlig

forfattere indenfor særligt skøn- og børnelitteraturområdet, grundlæggende er økonomisk svært stillet –

der er her tale om et lavindkomstområde. Få forfattere modtager mindre vederlag fra FFS, dvs. i

størrelsesordenen 5-700,- kr. årligt, mens et årligt vederlagsniveau på omkring 10.000-20.000,- kr. er ofte

forekommende. I en forfatters privatøkonomi betyder disse penge meget, hvorfor en reduktion af

vederlaget vil opleves som byrdefuldt.

8. Behov for rådgivning og Skats forpligtelse i forbindelse med samme

Rådgivningsopgaven for området bliver omfattende, og her har Skat en pligt. Det anbefales at Skat opretter

en særlig enhed, fx et særligt kontor med passende ressourcer til at foretage en relevant, brugerorienteret

og udfarende oplysningsindsats. Man skal her huske på, at mange rettighedshavere ikke har valgt at blive

selvstændige – og reelt ikke ønsker det. Her må Skat have en særlig oplysnings- og rådgivningsforpligtelse.

Særligt udfordrende bliver det under punkt 3 anførte om splitmoms som kræver brugervenlig vejledning,

særligt i en form som gør at forfattere har mulighed for at håndtere området på egen hånd, da det vil være

urimeligt byrdefuldt såfremt dette bliver så administrativt kompliceret at det ikke er muligt at håndtere

uden inddragelse af særlig fagkundskab, fx en revisor: Forfattervirksomhed er som nævnt et

lavindkomstområde, hvorfor det her vil stille forfatterne urimeligt dårligt.

9. Afsluttende bemærkninger og forslag til ikrafttrædelsestidspunkt

Som nævnt indledningsvis

indstiller

vi at forslaget ikke nyder fremme, både på baggrund af det ovenfor

skitserede, men også ud fra en realøkonomisk betragtning: For forfattere vil forslaget betyde at flere af

deres rettighedspenge skal bruges på IT og administration. De eneste der tjener på det er statskassen, samt

leverandører til forvaltningsselskaber: It-firmaer, advokater, revisorer.

Endelig anser vi i FFS, forslaget for at være forhastet, hvorfor vi

indstiller,

at ikrafttrædelsestidspunkt: 1.

januar 2025, såfremt forslaget mod vores anbefaling nyder fremme og optages til behandling i Folketinget.

Vi står naturligvis til rådighed, både for en eventuel uddybning af ovenstående, eller for at indgå i en

tættere dialog om at finde praktiserbare løsningsforslag.

Stig von Hielmcrone

Direktør, FFS

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

København d. 14. oktober 2021

Høringsvar

–

moms på ophavsretsvederlag - j.nr. 2021-2113

IFPI, der er musikselskabernes brancheorganisation, takker for muligheden for at komme med bemærkninger

til lovforslaget om ændring af momsloven, der bl.a. har til formål at pålægge moms på rettighedsvederlag jf.

lovudkastets §1 nr. 4.

IFPI finder, at lovforslaget ikke er modent til at blive fremsat som lovforslag i Folketinget, da konsekvenserne

er gennemgribende, uoverskuelige og forbundet med væsentlige uafklarede spørgsmål.

Både musikselskaberne og i særdeleshed de kunstnere, der ikke i dag er momsregistrerede og som efter

lovændringens ikrafttræden ikke længere vil være momsfritaget, bliver økonomisk og administrativt belastet

af den ændring, som lovforslaget indebærer.

I praksis får musikselskaberne visse af artisternes rettigheder overdraget mod, at der betales en royalty, når

artisternes musik genererer indtægter til musikselskaberne. Et musiknummer kan generere indtægter på

flere måder, og royaltybetalingen vil derfor ikke altid hidrøre fra f.eks. Spotifyindtægter. Tværtimod vil en

artist i adskillige tilfælde modtage royalty/vederlag fra flere kilder, herunder Gramex, Koda,

musikselskaberne og indirekte gennem Copydan og MPO. Dertil kommer, at en artist ofte vil have stærkt

svingende rettighedsindtægter fra år til år. Det vil derfor være umuligt for musikselskaberne at identificere,

om en artist overstiger en grænse på 50.000 kr.- og derved skal pålægges moms ved udbetaling af royalty.

Af de artister, som musikselskaberne udbetaler royalty til, er ca. 80 % privatpersoner, som ikke i dag er

momsregistrerede. I praksis vil det være administrativt byrdefuldt for musikselskaberne at håndtere en

momspligt på royaltybetalingerne til artister, hvis en del af ansvaret bliver placeret hos musikselskaberne.

Derudover vil det utvivlsomt skabe administrative udfordringer, når momspligtige artister skal begynde at

håndtere moms, hvilket vil udløse et stort behov for rådgiver-/revisorassistance, hvis momsen skal håndteres

korrekt. Dette vil samtidig belaste SKAT’ administrativt, da SKAT har en vejledningspligt over for borgerne.

IFPI savner generelt en dybdegående analyse af konsekvenserne ved lovforslaget og af hvordan en ændret

lovgivning i praksis skal administreres. Det er f.eks. uafklaret, hvordan musikselskaberne skal identificere, om

en artist har overskredet grænsen på 50.000 kr. Hvem har ansvaret? Og hvordan skal det i praksis

administreres? Hvor mange private husstande vil fravælge deres tv-pakker, hvis tv-pakker fordyres som følge

af en momspligt og hvilke økonomiske konsekvenser har det i sidste ende for bl.a. musikselskaberne?

Den danske momssats på 25 % er generelt højere end i de fleste EU-lande. Derudover har mange andre EU-

lande indført lavere momssatser på rettighedsbetalinger. F.eks. er der ingen moms i hverken Norge eller

Island, og både Sverige og Finland har en reduceret momssats på rettighedsvederlag på henholdsvis 6 % og

10 %. Har Skatteministeriet overvejet at indføre en lignende ordning i Danmark f.eks. i form af en lavere

momssats eller reduceret momsgrundlag samt en højere bundgrænse end 50.000 kr?

Endelig skal det nævnes, at forslaget ikke forklarer, hvorfor forslaget er nødvendigt for at overholde

Danmarks EU-retlige forpligtelser. IFPI mener, at man bør undgå at tage forhastede beslutninger ved at

foretage en lovimplementering, der i høj grad savner en dybdegående konsekvensanalyse.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

IFPI foreslår derfor følgende:

•

At der afsættes mere tid til at analysere lovforslagets konsekvenser.

At man undersøger mulighederne for at implementere en lavere momssats end 25 % og højere

bundgrænse end 50.000 kr.

At man nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra SKAT og et bredt udsnit af

repræsentanter fra henholdsvis distributører, forvaltningsorganisationer og rettighedshavere.

IFPI bakker herudover op om de bemærkninger, som er afgivet af Gramex, Koda og Copydan AV-

foreningerne.

Vi står naturligvis til rådighed, hvis ministeriet måtte ønske uddybning af ovennævnte bemærkninger.

På vegne af IFPI Danmark

Lasse Lindholm

| Direktør for kommunikation og public affairs

IFPI Danmark | Bredgade 75, 1. sal | 1260 København K | CVR: 82 51 87 11

M: +45 26 23 38 33 | E: [email protected] | W: www.ifpi.dk | T:

twitter/ifpiDK

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

15. oktober 2021

Høringssvar til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre

love (Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms,

momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af

momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders

registrering for visse punktafgifter m.v.)

Skatteministeriet har den 17. september 2021 fremsendt ovenstående udkast til

forslag til lov i høring.

FSR

–

danske revisorer har gennemgået udkastet og vi har følgende bemærkninger:

§ 1, nr. 3:

”I

§ 13, stk. 1, nr. 3, indsættes efter 1. pkt. »Fritaget er endvidere privattimer giver af

undervisere på skole- eller universitetsniveau« og i 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres

»Fritagelsen omfatter dog ikke« til: »Fritagelsen i 1. pkt. omfatter ikke«.”

Vi finder det positivt, at momsloven tilpasses i overensstemmelse med ordlyden i

Momssystemdirektivet.

Vi hæfter os ved, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at Danmark i

momsloven har implementeret betingelsen i Momssystemdirektivets art. 132, stk. 1,

litra i om, at undervisningen skal præsteres af offentligretlige organer eller andre

organer, der er anerkendt af medlemsstaten, og som har tilsvarende formål.

Implementeringen er sket ved at indføre en begrænsning af fritagelsen. Begrænsningen

består i, at kursusvirksomhed primært rettet mod erhvervsdrivende, når denne

kursusvirksomhed drives med gevinst for øje, ikke er omfattet af fritagelsen. Vi mener

ikke at den danske begrænsning er tilsvarende direktivets, hverken i forståelse eller i

gældende praksis.

Det foreslåede nye 2. pkt. til bestemmelsen, som er en implementering af

Momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra j, momsfritager privattimer givet af

undervisere på skole- eller universitetsniveau. Denne momsfritagelse gælder alle, der

giver privattimerne, og er således ikke begrænset til, at de personer, der giver

privattimer, skal være offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af

medlemsstaten.

FSR

–

danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Det er vores opfattelse, at denne forskel i begrænsningen af fritagelsen for hhv.

offentligretlige organer eller andre lignende organer i 1. pkt. og private undervisere i 2.

pkt. bør præciseres yderligere i bemærkningerne med henblik på at skabe klarhed over,

hvori forskellen ligger.

Vi hæfter os herefter ved, at der i bemærkningerne henvises til EU-Domstolens

afgørelse i sag C-449/17. I den forbindelse anføres det, at EU-dommen ændrer dansk

praksis for momsfritagelsen for nogle udbydere af undervisning. Der henvises konkret til

SKM2021.121.VLR, som omhandler momsfritagelse for private motionscentres ydelser

til private i form af undervisning i legemsøvelser, hvor ydelserne indeholder et

væsentligt element af undervisning. Skatteministeriet anfører i bemærkningerne, at EU-

dommen vil medføre en praksisændring som medfører en indsnævring i

momsfritagelsen og dermed en praksisændring som medfører, at nogle udbydere af

undervisning går fra at levere momsfri undervisning til at levere momspligtig

undervisning, idet undervisningen ikke længere anses for ”skoleundervisning”.

Det er vores opfattelse, at såfremt Skatteministeriet mener, at EU-dommen medfører en

praksisændring i Danmark, skal ændringen ske ved en lovændring og kan altså ikke

lovmedholdeligt ske ved, at Skattestyrelsen udsteder et styresignal. Dette skyldes

særligt, at det af forarbejderne til momsloven af 1994, der implementerede 6.

momsdirektiv, tydeligt fremgår af lovforarbejderne, at

”aftenskoleundervisning o.lign. vil

være afgiftsfritaget i somme omfang som hidtil”

samt at den ændrede formulering, hvor

undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og

maskinskrivning udgår af lovbestemmelsens tekst ikke vil have betydning for den

fortsatte afgiftsfritagelse. Yderligere fremgår det af lovbemærkningerne:

”Ændringen

berører således alene kursusvirksomhed, der primært retter sig imod erhvervslivet og

det offentlige o.lign.”

Samtidig fremgår det ikke af lovforarbejderne eller af Den juridiske vejledning, hvor det

er nævnt, at Skattestyrelsen har endt deres overvejelse af C-449/17’s

betydning for

dansk praksis og i hvilket omfang man evt. mener at denne ændrer ved gældende

praksis.

FSR

–

Danske Revisorer skal i den forbindelse påpege, at C-449/17 vedrører moms af

køreundervisning, hvor der allerede sondres i Danmark mellem de forskellige kategorier

af kørekort som undervisningen vedrører.

Vi imødeser derfor, at en evt. ændring af dansk praksis, som Skatteministeriet finder

nødvendig, gennemføres ved lov og med fremadrettet virkning.

§ 1, nr. 4:

”I

§ 13 stk. 1, nr. 7, indsættes som 2. pkt.: »Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse

af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser

vedrørende disse rettigheder.«”

Vi forholder os tvivlende til Skatteministeriets tilkendegivelser i både lovforslagets

almindelige bemærkninger samt de specifikke bemærkninger til bestemmelsen.

Frem til vedtagelsen af lov nr. 204 af 10. maj 1978 var kun salg af varer og visse

ydelser omfattet af momspligten. Kunstnerisk virksomhed var ikke nævnt som en

Side 2

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

momspligtig ydelse. Lov nr. 204 ændrede momsloven mere radikalt, og alle varer og

ydelser blev momspligtige, medmindre de specifikt var nævnt som en undtagelse. Efter

§ 2, stk. 1, litra l) var forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk

virksomhed nævnt som en undtagelse og momsfritaget i lov nr. 204.

Den nuværende momslov har præcis samme formulering, og bestemmelsen er uændret

gennem de mere end 43 år, der nu er gået.

Det fremgår af lovforslaget bag lov nr. 204, at afgiftsfritagelserne svarer til de gældende

regler. Da kunstnerisk virksomhed som nævnt også var fuldt ud momsfritaget inden lov

nr. 204, har kunstnerisk virksomhed være momsfritaget i sit hele.

Lov nr. 204 var baseret på EF’s 6. momsdirektiv (direktiv 388/1977). Efter artikel 28,

stk. 3, litra B, kan medlemsstaterne fortsat fritage de transaktioner, der er opregnet i

direktivets bilag F, på de i medlemsstaten gældende betingelser.

I 6. momsdirektivs bilag F, punkt 2, gælder artikel 28, stk. 3, litra B for:

”Tjenesteydelser præsteret af forfattere, kunstnere herunder udøvende

kunstnere,

advokater og andre personer i liberale erhverv bortset fra lægegerningen og dertil

knyttede erhverv, såfremt det ikke drejer sig om de tjenesteydelser, der er anført i bilag

B til Rådets andet direktiv af 11. april 1967”

I bilag B til Rådets andet direktiv af 11. april 1967 fremgik:

”Overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse

licenser vedrørende disse rettigheder”

Formålet med denne lille historiske gennemgang af momsfritagelsesbestemmelsen er

at tydeliggøre, at kunstnerisk virksomhed altid har været momsfritaget i sin helhed i

Danmark. Selv da loven blev ændret i 1978

på grund af EF’s 6. momsdirektiv, hvor

fritagelsen er hjemlet i en såkaldt standstill bestemmelse (artikel 28, stk. 3, litra B),

blev det fundet unødvendigt at præcisere i lovforslaget, at momsfritagelsen for

kunstnerisk virksomhed ikke gjaldt for

”overdragelse

af patenter, varemærker og

lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.”,

til

trods for at det var offentligt kendt på dette tidspunkt. Tværtimod bliver det

understreget, at momsfritagelsen videreføres uændret.

Det er på den baggrund efter vores opfattelse ikke et udtryk for Skatteforvaltningens

mangel på direktivkonform fortolkning, at kunstneres rettighedsbeløb har været

momsfritaget. Folketinget har tidligere vedtaget, at sådan skal det være.

Man naturligvis overveje, om kunstneres rettighedsbeløb igennem de seneste 43 år

reelt ikke har kunnet momsfritages, og at den danske momsfritagelse har været for

bred. Er en kunstners rettighedsbeløb reelt omfattet af begrebet

”overdragelse

patenter, varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende

disse rettigheder”?

EF-Domstolen afsagde i 1991 dom i en sag, som kommissionen havde anlagt mod

Spanien, sag C-35/90. Sagen var anlagt, fordi Spanien havde momsfritaget kunstnerisk

Side 3

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

virksomhed ved sin indtræden i EF, men efterfølgende gjort det momspligtigt, for senere

igen at momsfritage kunstnerisk virksomhed.

Af dommen præmis 1 fremgår det, at det i dommen skal vurderes, om Spanien har

tilsidesat sine forpligtelser ved

”at indrømme fritagelse for merværdiafgift ved levering

af tjenesteydelser, som

–

eventuelt mod betaling af ophavsretsafgifter

–

foretages af

billedhuggere, forfattere, litterære medarbejdere, grafikere og fotografer ved aviser og

tidsskrifter, komponister, forfattere af teaterstykker og forfattere som udarbejder og

bearbejder manuskripter, handling og drejebøger til audiovisuelle

værker” (vores

markering).

Af præmis 3, 2. punktum i dommen fremgår følgende:

”Kommissionen har indledningsvis gjort gældende, at medlemsstaternes mulighed for i

en overgangsperiode fortsat at fritage visse ydelser, herunder de i sagen omhandlede

[…]”

(vores markering)

Det væsentlige i dette er, at Spanien ser ud til også at have momsfritaget kunstneres

rettighedsbeløb, og det er ikke dette, kommissionen fører sag imod. Sagen drejer sig

udelukkende om, hvorvidt sådanne beløb kan gøres momsfrie igen, når de efter et

lands indtræden i EF af landet var gjort momspligtige.

Skatteministeriet nævner ikke dommen i lovforslaget.

Vi noterer os, at Skatteministeriet i stedet henviser til generaladvokatens udtalelse i sag

C-134/97, Victoria Film som primær årsag til nærværende lovforslag. Vi kan dog også

konstatere, at kilden er en sag, der aldrig kom dom i, og det derfor er uafklaret, om

domstolen ville være enig med generaladvokaten.

EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UCMR

–

ADA, kan i sig selv ikke begrunde en

ændring i momsfritagelsen for kunstnerens rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter, da den

handler om rettighedsorganisationen og det konkluderes, at disse handler i eget navn,

men for fremmed regning. Dermed kan de benytte en momsfritagelse, hvis den

underliggende ydelse i sig selv er momsfritaget.

Vi opfordrer på den baggrund kraftigt Skatteministeriet til at genoverveje, om det er

uomtvisteligt, at kunstneres rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter efter EU-retten ikke kan

være momsfritaget. Hvis vi fortolker forkert nu og indfører momspligt, kan vi ikke gå

tilbage og senere genindføre en momsfritagelse.

Det vores opfattelse, at dette punkt i lovforslaget burde tages ud, og afvente en dybere

analyse af den omkringliggende ophavsretslovgivning og eventuelt en drøftelse med EU-

kommissionen

–

hvis Danmark da ikke vil indtage den samme position som gennem de

seneste 43 år. Dette særligt med tanke på den administrative kompleksitet og det lave

provenu, som forslaget antages at medføre.

Hvis lovforslaget vedtages i den fremsatte form indskrænkes den gældende

momsfritagelse for kunstnerisk virksomhed i Danmark i betydelig grad uden at dette

direkte følger af EU-retten.

Side 4

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Derimod følger det af fast dansk praksis, der bl.a. kan udledes af Told- og

Skattestyrelsens afgørelse TfS 1998, 14 og Landsskatterettens kendelse TfS 1998,

796, som omhandler forlags ophavsretsindtægter fra ophavsretsorganisationer, at de

pågældende ophavsretsindtægter falder udenfor momslovens anvendelsesområde, idet

der efter den daværende Told- og Skattestyrelse samt Landsskatteretten ikke er tale

om levering mod vederlag.

Herudover bemærker vi, at den foreslåede ordning alene omfatter kunstnere, der udgør

afgiftspligtige personer i momsmæssig forstand.

Jf. EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UCMR

–

ADA, præmis 51 samt

bemærkningerne til lovforslagets s. 14 er det vores opfattelse at lovforslaget indebærer,

at hvis en udøvende kunstner er omfattet af momsreglerne, fordi kunstneren som

selvstændig erhvervsdrivende eller som honorarmodtager driver økonomisk virksomhed

i form af kunstnerisk virksomhed, så skal kunstnere som udgangspunkt betale moms af

royalties, som løbende udbetales til kunstneren i forbindelse med, at kunstneren sælger

sin brugsret til de ophavsrettigheder, som kunstneren har i forhold til sine kunstneriske

ydelser, f.eks. film- eller musikværker.

Hvis kunstneren i forhold til sine ophavsrettigheder, herunder løbende udbetaling af

royalties, derimod enten er lønmodtager eller ikke er registreringspligtig efter

momslovens § 47, stk. 1, er kunstneren ikke omfattet af momsreglerne og kunstneren

skal derfor ikke afregne moms af modtagne royalties.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget at det således alene vil være kunstnere,

der momsregistreres, der vil blive påvirket af forslaget. Forslaget vil derfor ikke påvirke

kunstnere, der samlet har afgiftspligtige leveringer hidrørende fra meddelelse af licens

vedrørende ophavsrettigheder m.v. og andre afgiftspligtige aktiviteter for mindre end

DKK 50.000 årligt.

Det er vores opfattelse, at bemærkningerne til lovforslaget er uklare i forhold til

afgrænsningen af de kunstnere, som ikke bliver påvirket af forslaget.

I det omfang kunstneren ikke er en afgiftspligtig person, f.eks. fordi kunstneren ikke

udøver selvstændig økonomisk virksomhed ved oppebæring af indtægter fra

ophavsrettigheder eller anses som lønmodtager, vil kunstneren, jf. bemærkningerne til

lovforslaget, ikke blive påvirket af forslaget.

Som et eksempel på en situation, hvor en kunstner ikke vil blive påvirket af forslaget,

nævnes i bemærkningerne en kunstner (f.eks. en skuespiller), som via kontrakt ikke har

mulighed for at give tilladelse til eller nægte fremvisninger af værker, men alene har en

kontraktbaseret ret til yderligere vederlag for dennes arbejdsindsats i forbindelse med

genudsendelser af film i tv og i lignende situationer.

Måtte der efterfølgende opstå en mulighed for kunstneren for at nægte fremvisning,

f.eks. fordi den kontraktbasererede ret er tidsbegrænset, vil en evt. forlængelse af

kontraktvilkårene, hvorefter der på ny meddeles licens til rettighederne, kunne udgøre

selvstændig økonomisk virksomhed. Rettighedsvederlaget kan i forbindelse med

forlængelse af kontraktvilkårene dermed blive momspligtigt.

Side 5

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Intellektuelle rettigheder er ofte beskyttet i en længere periode og rettighederne kan gå

i arv. En arving af ophavsrettigheder, hvor der sker meddelelse af ikkeeksklusive

licenser, der giver tilladelse til at overføre kunstneriske værker til almenheden, vil

ligeledes kunne anses som afgiftspligtig person

Vi læser lovforslaget sådan, at lønmodtagere ikke bliver berørt af lovforslaget. Derfor

skal lønmodtagere ikke momsregistreres og opkræve moms af rettighedsvederlagene

–

uanset rettighedsvederlagenes størrelse.

Hvis en kunstner er honorarmodtager, er udgangspunktet efter momsreglerne, at man

anses for at udøve selvstændig økonomisk virksomhed og derfor som udgangspunkt er

omfattet af momsreglerne. Det er således ”aflønningsmetoden”, som er afgørende i

forhold til momsreglerne (lønmodtager vs. honorarmodtager).

Når en kunstner modtager honorar for en opgave, er kunstneren derfor som

udgangspunkt omfattet af momsreglerne, men da honoraret for de kunstneriske ydelser

er momsfritaget, skal kunstneren ikke momsregistreres og betale moms af honoraret.

Derimod kan kunstneren blive momspligtig af de løbende udbetalinger af

rettighedsvederlag, dog alene hvis kunstneren har mulighed for at nægte at give

samtykke til brug af værket/den kunstneriske ydelse. Det betyder, at hvis de årlige

udbetalinger (indenfor en 12-måneders periode) af rettighedsvederlag overstiger DKK

50.000, skal kunstneren momsregistreres og betale moms af vederlagene.

Vi hæfter os herefter ved at der i bemærkningerne til lovforslaget står, at hvis

kunstneren (som har modtaget honorar for sin kunstneriske ydelse) har indgået en

kontrakt, hvorefter kunstneren ikke har mulighed for at give tilladelse til eller nægte

fremvisning af værker, så vil udbetaling af yderligere vederlag ikke blive anset for at

være indtægter fra ophavsrettigheder (som fremadrettet bliver momspligtige).

Vederlaget vil derimod skulle anses som yderligere vederlag for den pågældendes

arbejdsindsats i forbindelse med genudsendelser af film i tv

–

dvs. en del af betalingen

for det udførte kunstneriske arbejde, der er momsfritaget som kunstnerisk ydelse.

Efter vores opfattelse betyder dette at det vil være det faktiske indhold af de kontrakter,

som fx kunstnerne indgår i forbindelse med deres udførte arbejde, som derfor vil være

afgørende for, om kunstnerne skal betale moms af de yderligere vederlag, de måtte

opnå i forbindelse med fremvisning m.v. af værker.

Hvis denne opfattelse er korrekt, vil det stille store krav til såvel kunstnerne, kollektive

forvaltningsorganisationer, rådgivere samt skattemyndighederne, idet alle kontrakter

skal gennemgås individuelt i forhold til at fastslå, om vederlaget er omfattet af

lovforslaget og dermed hvorvidt vederlaget er momspligtigt eller ej.

VI efterlyser derfor, hvis Skatteministeriet fastholder forslaget til lovændringen trods

den tvivl, der er om nødvendigheden heraf jf. ovenstående, en klarere beskrivelse af,

hvornår en kontrakt konkret medfører, at udbetaling af yderligere vederlag skal anses

som betaling for overdragelse af rettigheder (som er momspligtig) eller hvornår der er

tale om yderligere vederlag for kunstnerens arbejdsindsats (dvs. betaling for den

oprindelige kunstneriske ydelse, som er momsfri).

Side 6

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Vi har noteret os, at det foreslås at skærpelsen af momsfritagelsen for kunstnerisk

virksomhed først har virkning fra den 1. januar 2023. Det er vores vurdering, at dette

ikrafttrædelsestidspunkt er hensigtsmæssigt, idet skærpelsen af momsfritagelsen for

kunstnerisk virksomhed vurderes at have store administrative konsekvenser for de

udøvende kunstnere og disse arvinger samt for de kollektive forvaltningsorganisationer.

Det er dog vores opfattelse, at der samlet set er så store tvivlsspørgsmål vedrørende

ændringen, at den bør tages ud af det foreliggende lovforslag som følge af de mange

uafklarede forhold, herunder hvorvidt dansk praksis kan anses for at være i strid med

EU’s momsdirektiver.

§ 1, nr. 20:

”§

70, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Virksomheden kan ved levering af brugte varer

m.v., jf. stk. 1, vælge at opgøre afgiftsgrundlaget for alle eller visse af sine leveringer,

bortset fra levering af brugte personmotorkøretøjer, under ét for afgiftsperioden.

Anvendes 1. pkt., udgør afgiftsrundlaget 80 pct. af forskellen mellem værdien af de i

perioden foretagne køb og salg. Overstiger værdien af køb værdien af salg i en periode,

kan det overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den efterfølgende

periode.«”

Vi har noteret os, at der er tale om en mulighed og ikke en pligt for videreforhandlere af

brugte varer at kunne anvende samlerordningen på alle salg i stedet for at anvende den

individuelle metode.

Vi anser på denne baggrund forslaget for at indebære en lempelse af momsreglerne i

forbindelse med salg af brugte varer. Vi har ikke yderligere bemærkninger til dette

punkt af lovforslaget.

§§ 2-11:

Lovforslaget vil med bestemmelserne sikre at udenlandske virksomheder, der ved

fjernsalg sælger varer, der er pålagt national punktafgift sidestilles med danske

forhandlere, også når den udenlandske virksomhed er registeret i OSS.

Vi ser positivt på at man ved bestemmelsen i videst muligt omfang søger at sidestille

danske og udenlandske leverandører, således at de mange og høje danske

punktafgifter ikke bliver et konkurrenceparameter til skade for de danske forhandlere.

Ligeledes mener vi, det er hensigtsmæssigt, at man fra Skatteministeriets side ønsker

at sidestille opkrævningen og betalingen af punktafgifter mellem danske og

udenlandske forhandlere, sådan at det ikke er overladt til den enkelte forbruger at

angive og indbetale afgifter.

Vi vil dog gerne i denne forbindelse fremhæve, at bundgrænsen for registrering for

punktafgifter, som findes i batteriafgiftsloven, cfc-afgiftsloven, emballageafgiftsloven,

forbrugsafgiftsloven, konsum-isafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven,

opløsningsmiddelafgiftsloven og pvc-afgiftsloven, med fordel også kan indføres i de

øvrige afgiftslove, da mindre forhandlere og importører har en betydelig administration

med at afgrænse det afgiftspligtige vareområde, samt beregne og angive, evt. nul-

angive, små eller enkeltstående indkøb fra udlandet.

Side 7

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Det er vores opfattelse at dette også i højere grad vil sidestille mindre danske

forhandlere med udenlandske leverandører, da udenlandske leverandører med

enkeltstående eller lejlighedsvise leverancer til Danmark formodes ikke at have

kendskab til de nationale afgifter, og således kan overse en registreringspligt.

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Andreas Munk Hansen

Chefkonsulent

Side 8

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Fremsendt den 15. oktober 2021 pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected]

Gramex’ høringssvar

vedr. udkast til lovforslag om ændring af momsloven m.fl., j.nr. 2021-

2113

Skatteministeriet har den 17. september 2021 sendt forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige

andre love i høring hos Gramex.

Gramex takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget.

Gramex’ høringssvar vil

fokusere på begrænsningen af momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed, jf.

lovforslagets § 1, nr. 4 i relation til anvendelsen af udgivne lydoptagelser i radio- og fjernsynsudsendelser

og ved anden offentlig fremførelse:

I § 13, stk. 1, nr. 7 indsættes som 2. pkt.:

”Fritagelsen omfatter dog ikke

overdragelse af patenter,

varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.”

Gramex’ høringssvar er disponeret således:

−

Overordnet konklusion og anbefaling

Kort om Gramex og kollektiv forvaltning

Er rettighedshaverne i relation til rettighedsbetalingen fra Gramex, jf. ophavsretslovens § 68, en

afgiftspligtig person?

De administrative og økonomiske konsekvenser for Gramex, staten og rettighedshaverne

De administrative og økonomiske konsekvenser for brugerne af udgivet musik

Ikrafttræden

Afsluttende bemærkninger

Overordnet konklusion og anbefaling

Gramex

opkræver vederlag hos musikbrugere for brug af udgivne lydoptagelser, og

ii)

udbetaler vederlag

til rettighedshaverne (de udøvende kunstnere og pladeselskaberne) for brugen af udgivne lydoptagelser, jf.

ophavsretslovens § 68. Det er relevant at overveje om begge disse transaktioner vil være en momspligtig

transaktion og konsekvenserne heraf.

Lovforslaget vil for det første betyde, at de vederlag, som Gramex i dag opkræver hos musikbrugerne

(kommercielle såvel som ikke-kommercielle broadcastere, restauranter, detailhandlen, behandlere,

fitnesscentre med videre), vil blive pålagt moms. For de ikke-momsregistrerede kunder vil det betyde, at

vederlaget til Gramex vil blive 25 % dyrere for musikbrugeren i de tilfælde, hvor musikbrugeren ikke kan

overvælte udgiften til moms til forbrugeren/slutbrugeren, mens det for de momsregistrerede kan betyde,

at udgiften i et vist omfang overvæltes på forbrugeren med risiko for mindre efterspørgsel efter

rettighedsbelagt indhold.

ii)

Lovforslaget forholder sig ikke eksplicit til, hvorvidt vederlagsbetalingen fra Gramex til

rettighedshaverne for brug af udgivne lydoptagelser, jf. tvangslicensen i ophavsretslovens § 68, skal

pålægges moms eller ej. Det

er Gramex’ vurdering, at

vederlagsbetalingen mellem Gramex og den enkelte

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

rettighedshaver ikke skal pålægges moms, og det er afgørende for Gramex, at der bringes klarhed herom i

lovbemærkningerne.

Lovforslaget vil, såfremt det vedtages, med ét slag og en enkelt sætning ændre en praksis, som har

eksisteret i mere end halvtreds år i Danmark. Det vil ændre grundlæggende økonomiske strukturer og

forudsætninger, administrative processer hos både rettighedshavere, forvaltningsorganisationer, hos

Skattestyrelsen og hos brugerne af udgivet musik. Lovforslaget forholder sig ikke til, hvordan de kollektive

forvaltningsorganisationer og rettighedshavere i praksis skal sikre, at der pålægges og indberettes korrekt

moms.

Endelig medfører lovforslaget en række konsekvenser (administrative såvel som økonomiske), som ikke i

tilstrækkelig grad er belyst i lovbemærkningerne, eller som er disproportionale i forhold til det provenu,

som staten forventer at få, herunder i forhold til ikke-kommerciel radio, øvrige momsfritagne brancher og

den danske rettighedsmodel. Gramex opfordrer til, at der bliver foretaget en dybdegående 360 graders

analyse af lovforslagets indvirkning på efterspørgslen af rettigheder, herunder udgivet musik, og dermed

hvilke afledte økonomiske konsekvenser lovforslaget må forventes at få for bl.a. udøvende kunstnere og

pladeselskabernes rettighedsindtægter mv.

Gramex opfordrer endvidere Skatteministeriet til følgende:

−

At det præciseres i lovbemærkningerne, at rettighedsbetalingen fra Gramex til rettighedshaverne,

jf. ophavsretslovens § 68, ikke er en afgiftspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, som skal

pålægges moms

At der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Skattestyrelsen og et bredt udsnit af

repræsentanter for henholdsvis distributører, forvaltningsorganisationer, rettighedshavere og

brugere af musik (Gramex stiller sig gerne til rådighed for dette arbejde), som kan komme med

forslag til, hvordan EU-direktivet kan implementeres og blive administreret i dansk ret, herunder:

Indhentelse af erfaring fra andre lande om, hvordan disse lande håndterer momspligt og

momsafregning, og hvordan man evt. kan sammensætte en højere omsætningsgrænse for

registreringspligt med en lavere momssats. Den normale registreringsgrænse på kr. 50.000

er fraveget i forhold til kunstneres førstegangssalg af kunstværker (kr. 300.000) og en

lignende model kunne overvejes.

Mulighed for, at forvaltningsselskaberne afregner den moms, som rettighedsbetalingen fra

Gramex til rettighedshaverne måtte blive pålagt, til Skattestyrelsen med henblik på at sikre

korrekt og rettidig afregning af moms

Tillempede regler for brug af afregningsbilag for kollektive forvaltningsorganisationer

Indførelsen af et register, hvor det er muligt for de kollektive forvaltningsorganisationer at

kontrollere om en rettighedshaver (cpr.nr.) er momsregistreret eller ej

Indberetning af moms årligt uanset størrelsen af de afgiftspligtige leverancer

At arvinger fritages for momspligt. Arvingerne har ikke selv udført den kreative indsats,

som ligger til grund for vederlagskravet, som er gået i arv; der er ikke udført økonomisk

aktivitet i momslovens forstand

Præcisering og

uddybning af Gramex’ ansvar og pligter ved udbetaling af vederlag til

rettighedshaverne og pålæggelse af moms, således at det vil være klart og administrativt

enkelt at tilrettelægge en procedure for pålæggelse af moms ved udbetaling af vederlag i

overensstemmelse med momsloven

−

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

−

At der indsættes en bemyndigelse i loven, således at det er skatteministeren, der fastsætter

ikrafttrædelsesdatoen for lovforslagets § 1, stk. 4, dog tidligst den 1. januar 2023. Herved bliver der

tid til at gennemføre ovennævnte initiativer.

Der er efter Gramex’ opfattelse tid til at få foretaget ovennævnte analyser og undersøgelser; EU-

kommissionen har ikke anmodet Danmark om at ændre den danske momslovgivning, og den danske praksis

har ikke et grænseoverskridende element, som i betydelig grad påvirker konkurrencen EU-landene i

mellem.

Kort om Gramex og kollektiv forvaltning

Gramex blev stiftet i 1963 og forvalter retten til vederlag for den offentlige fremførelse af udgivne

lydindspilninger på vegne af udøvende kunstnere og musikproducenter (musikselskaber), jf. tvangslicensen

i ophavsretslovens § 68. Tvangslicensen indebærer, at musikbrugerne uden forudgående tilladelse kan

anvende beskyttet indspillet musik mod betaling af vederlag til Gramex.

Gramex har med koncessionsgodkendelsen fra Kulturministeriet et legalt monopol til at indhente betaling

og forvalte de områder, som er omfattet af ophavsretslovens § 68.

Gramex opkræver vederlag på vegne af danske og udenlandske rettighedshavere hos musikbrugerne for

brug af indspillet beskyttet musik. Gramex forestår selv opkrævning af vederlag på en række områder,

særligt radio- og tv-området, mens opkrævning for den offentlige fremførelse af den udgivne musik, der

foregår fx i butikker, restauranter, barer og fitnesscentre mv., foretages af Koda på vegne af Koda og

Gramex.

Gramex har i 2020 registreret 39.503 rettighedshavere (udøvende kunstnere og musikproducenter) som

medlemmer af Gramex. Medlemmerne af Gramex fordeler sig med 3.609 medlemmer som

musikproducenter og 35.894 som udøvende kunstnere. Derudover er der registreret 74.963 medlemmer af

udenlandske organisationer, som Gramex har indgået repræsentationsaftaler med.

Kollektiv forvaltning i henhold til en tvangslicens adskiller sig på en række centrale punkter fra kollektiv

forvaltning i henhold til en aftalelicens og individuelle aftaler. Ophavsretslovens § 68 er en særlig

indskrænkning i de udøvende kunstneres og pladeproducenternes enerettigheder, jf. ophavsretslovens §§

65 og 66. Der er tale om en tvangslicens, hvor der ikke sker en overdragelse af rettigheder fra den enkelte

rettighedshaver til Gramex.

Rettighedshavernes økonomi kan

beskrives som en ”kludetæppe-økonomi”,

der består af en række

forskellige indkomstkilder. En typisk rettighedshaver, som har medvirket på indspilningen af et

musiknummer, vil modtage vederlag fra Gramex, og i mange tilfælde også fra Koda og Copydan-

organisationerne samt royalties i henhold til overenskomster og individuelle aftaler. Dertil kommer, at

vedkommende også vil modtage løn/honorar for sin arbejdsindsats, når vedkommende medvirker på

indspilningen som artist eller musiker, og når vedkommende spiller koncerter mv. Disse kilder er i dag for

langt de flestes vedkommende indkomstskattepligtig, men de vil blive pålagt moms, hvis lovforslaget

vedtages (undtagen løn, honorar).

Ophavsrettigheder kan gå i arv.

Det betyder for Gramex’ vedkommende, at retten til at modtage vederlag

fra Gramex kan gå i arv, og det vil således være arvingerne, som indtræder i vederlagsretten, og vil modtage

Gennemsigtighedsrapport for året 2020 (kan tilgås via dette link: https://gramex.dk/wp-

content/uploads/2021/04/GF21_Gennemsigtighedsrapport-2020.pdf)

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

vederlag fra Gramex. For manges vedkommende kan det være den afdøde rettighedshavers ægtefælle eller

barn/børn, som for de flestes vedkommende ikke selv driver kunstnerisk virksomhed eller anden

momspligtig virksomhed, men som vil blive pålagt en momspligt, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Det bør

præciseres i lovbemærkningerne, at arvinger, som ikke udfører økonomisk aktivitet i momslovens forstand,

ikke skal have pålagt moms på ophavsretlige vederlagskrav, som er gået i arv til dem.

Er rettighedshaverne i relation til vederlag, jf. ophavsretslovens § 68, en afgiftspligtig

person?

Ordlyden af lovforslaget er ”Fritagelsen

omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og

lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.”

Spørgsmålet er, om udbetalingen af rettighedspenge fra Gramex til den enkelte rettighedshaver omfattes

af første led “overdragelse

af [..] lignende

rettigheder”

eller af andet led “…

meddelelse af licenser

vedrørende disse rettigheder”

eller slet ikke omfattes af

lovforslaget om begrænsningen af

momsfritagelsen, og derfor fortsat vil være momsfritaget, hvis lovforslaget vedtages.

De særlige forhold, som gør sig gældende for Gramex, bliver ikke eksplicit berørt i høringsudkastet.

Som nævnt ovenfor er tvangslicensen i ophavsretslovens § 68 en særlig indskrænkning i de udøvende

kunstneres og pladeproducenternes enerettigheder, jf. ophavsretslovens §§ 65 og 66. Gramex kan

fremhæve følgende forhold, som kendetegner en tvangslicens, og som adskiller en tvangslicens fra kollektiv

forvaltning i henhold til en aftalelicens og individuelle aftaler:

−

Musikbrugerne kan anvende beskyttet indspillet musik uden forudgående tilladelse til Gramex mod

betaling af vederlag, jf. ophavsretslovens § 68

Rettighedshaverne skal ikke samtykke/meddele licens til brug af beskyttet indspillet musik

Rettighedshaverne kan ikke modsætte sig (nedlægge forbud mod) musikbrugernes brug af deres

udgivelser

Rettighedshaverne er forhindret i at indgå individuelle aftaler med musikbrugerne

Gramex opkræver vederlag for brug af beskyttet indspillet musik, uanset om man er medlem af

Gramex eller ej, og rettighedshaverne har ret til vederlag uanset om man er medlem af Gramex

eller ej

Gramex fastsætter vederlaget med udgangspunkt i Ophavsretslicensnævnets praksis og med

inddragelse af en lang række kriterier, som f.eks. musikbrugerens omsætning, musikprocent

(mængden af indspillet musik i forhold til den samlede udsendelsestid) og antallet af faktiske

lyttere og seere

Gramex beregner og fordeler de vederlag, som Gramex modtager fra musikbrugerne, efter en

fordelingspolitik vedtaget på generalforsamlingen i Gramex

−

På grund af disse særlige kendetegn ved en tvangslicens er det

Gramex’ forståelse af

ordlyden af

lovforslaget, at udbetalingen af rettighedsvederlag fra Gramex til rettighedshaveren

ikke

skal pålægges

moms, da der ikke er tale om en overdragelse eller meddelelse af licens fra rettighedshaveren til Gramex,

og dermed ikke tale om en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4.

Denne forståelse støttes af lovbemærkningerne i lovudkastet.

Det fremgår nemlig af lovbemærkninger (side 14, sidste afsnit), at der ikke er tale om en momspligtig

person, hvis en rettighedshaver ”ikke

har mulighed for at give tilladelse til eller nægte fremvisninger af

værker, men alene har en kontraktbaseret ret til yderligere vederlag.”

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne, at følgerets- og blankbåndsvederlag, jf. ophavsretslovens §

38 og § 39-46a ikke anses for vederlag i momslovens forstand.

Når lovbemærkningerne sammenholdes med ordlyden af lovforslaget/lovbemærkningerne og de særlige

forhold, som gør sig gældende for Gramex, er det Gramex’

samlede vurdering, at rettighedshaverne i

relation til Gramex

ikke

er en momspligtig person med den virkning, at de vederlag, der udbetales af

Gramex til rettighedshaverne for brug af udgivet musik, jf. § 68, stk. 1 i lov om ophavsret, ikke skal tillægges

moms.

Det er helt afgørende for Gramex, at der bringes klarhed herom i lovbemærkningerne.

Hvis Skatteministeriet er enig med Gramex i ovennævnte, skal der ses bort fra nedenstående

bemærkninger i relation til rettighedsbetalingen fra Gramex til rettighedshaveren, men høringssvaret vil

stadig være relevant i forhold

til Gramex’ vederlagsopkrævning hos musikbrugerne, som

vil være en

momspligtig ydelse, hvis lovforslaget vedtages.

De administrative og økonomiske konsekvenser for Gramex, staten og rettighedshaverne

Udbetalingen af rettighedsvederlag fra Gramex og øvrige kollektive forvaltningsorganisationer sker på

forskellige tidspunkter og efter skiftende intervaller, og det er langt fra forudsigeligt for den enkelte

rettighedshaver, hvor meget man vil modtage i rettighedsbetaling fra de kollektive

forvaltningsorganisationer. Dertil kommer at størrelsen af rettighedsvederlag kan svinge meget fra år til år

alt efter hvor mange indspilninger man medvirker på, og hvor meget disse/denne afspilning bliver afspillet i

f.eks. radio og tv.

Der er 3 hovedtilfælde i praksis, hvor beløbsgrænsen på kr. 50.000 kommer i spil:

1. Den enkelte udbetaling fra Gramex til rettighedshaveren overstiger beløbsgrænsen på DKK 50.000

= momspligtig ydelse

2. Udbetalingen fra Gramex er på fx kr. 15.000 og lagt sammen med øvrige momspligtige

indtægtskilder fra andre kollektive forvaltningsorganisationer er den samlede rettighedsudbetaling

på fx kr. 55.000 = momspligt indtræder

3. Rettighedshaveren modtager en udbetaling fra Gramex på fx kr. 5.000 og senere på året en ny

udbetaling og lagt sammen med øvrige momspligtige indtægtskilder er den samlede

rettighedsudbetaling på fx DKK 35.000 = ikke momspligtig

Det bemærkes, at den gennemsnitlige udbetaling fra Gramex er mindre end kr. 5.000. Dertil kommer, at

rettighedshaverne ofte vil modtage royalty fra mere end én kilde, jf. bemærkninger om kludetæppe-

økonomien (side 3).

Det er særligt i eksempel nr. 2 og 3, at lovforslaget vil give anledning til uklarheder og administrative og

økonomiske byrder. Årsagen er, at den enkelte rettighedshaver ikke kender til størrelsen af de enkelte

udbetalinger eller den samlede årlige udbetaling for forvaltningsorganisationerne. Tilsvarende gælder for

forvaltningsorganisationerne, som ikke kender til størrelsen af de betalinger, som den enkelte

rettighedshaver har modtaget fra de øvrige forvaltningsorganisationer, ligesom Gramex ingen viden har

om, hvorvidt den enkelte rettighedshaver har ladet sig momsregistrere.

Kompleksiteten øges, når ovennævnte udfordringer kombineres med, at Gramex foretager tusindvis af

udbetalinger på samme tid

til rettighedshaverne som en ”passiv modtager” af rettighedsbetaling.

Og ofte

sker der flere udbetalinger på samme år til samme rettighedshaver. Dertil kommer at der kan være store

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

udsving fra år til år alt efter hvilke indspilninger, som den udøvende kunstner medvirker på og i hvilket

omfang disse bliver afspillet.

I dag udbetales rettighedsvederlaget som B-indkomst, som indberettes af Gramex til Skattestyrelsen. Hvis

lovforslaget vedtages, vil pligten til at indberette og afregne moms samt udarbejde momsregnskab blive

pålagt den enkelte rettighedshaver, ligesom Gramex fremover enten skal fremsende et afregningsbilag,

eller kunstneren skal fremsende en faktura på det beløb, som Gramex agter at udbetale til vedkommende.

Det vil ikke kun påvirke de mange tusinder, som er medlem af Gramex, men også de tusindvis af

rettighedshavere, som er medlem af de øvrige kollektive forvaltningsorganisationer. Samlet set vil det

medføre en risiko for manglende eller mangelfuld afregning af moms hos den udøvende kunstner og

dermed et provenutab for staten, omkostninger til inddrivelse af skyldig moms, øget omkostninger hos

Skattestyrelsen til at sikre overholdelsen af lovgivningen og vejledning af de rettighedshavere, som vil blive

berørt, og endelig øgede omkostninger (tid og penge) hos den enkelte rettighedshaver/arvingerne og

forvaltningsorganisationerne til at sikre overholdelsen af momslovgivningen.

Det konkluderes i lovbemærkninger, at indførelsen af momspligt reelt ikke vil have negative økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet herunder hele rettighedsøkonomien. Gramex har i dette høringssvar berørt

nogle af de mange økonomiske konsekvenser, som lovforslaget vil have for hele rettighedsøkonomien.

Gramex er bekymret for, om lovforslaget kan betyde en mindre efterspørgsel efter rettighedsbeskyttet

indhold, og dette bør analysere nærmere, inden der indføres momspligt.

Endvidere konkluderes det i lovbemærkninger, at lovforslaget ikke vil have administrative konsekvenser for

borgerne (herunder kunstnere). Det er uklart, hvordan Skatteministeriet er kommet frem til denne

konklusion. Indførelsen af momspligt på licenser vil nemlig berøre tusinder af rettighedshavere - i

særdeleshed hvis man kigger over en 5-årig periode. Rettighedshavere skal, hvis lovforslaget bliver

vedtaget, udarbejde momsregnskab, indberette moms, afholde ekstraudgift til revisor og foretage opdeling

af betalinger (fordelt på betaling for licenser (momspligtigt) og udført arbejde (ikke momspligtigt))

Der er med andre ord behov for at belyse lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

yderligere. De økonomiske konsekvenser for brugerne af udgivet musik

Skatteministeriet skriver på side 40,

at ”som

udgangspunkt forventes lovforslaget ikke at berøre

momspligtige virksomheder og kunstnere.”

Endvidere skriver Skatteministeriet på side 14, at ”En

pålæggelse af moms vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger, samt private forbrugere, der

ikke kan fratrække deres købsmoms.”

Indførelsen af momspligt på rettighedsbetalinger betyder, at musikbrugerne/musikkunder, som ikke kan

afløfte momsen, vil opleve en prisforhøjelse på deres betaling til Koda/Gramex på 25 %. Det kan i sin

yderste konsekvens betyde en mindre efterspørgsel på brug af musikrettigheder, og dermed vil danske og

udenlandske udøvende kunstnere og pladeselskaber gå glip af rettighedsindtægter.

Lovforslaget forholder sig ikke eksplicit til de økonomiske konsekvenser, som lovforslaget må forventes at

få for ikke-kommerciel radio. Den primære indtægt for ikke-kommerciel radio er statstilskud, og betalingen

til Koda/Gramex for brug af udgivet musik udgør en væsentlig del af radioernes udgifter. Indførelsen af en

momspligt på betalingen til Gramex vil derfor påvirke disse radioer, som for de flestes vedkommende ikke

kan fratrække købsmomsen, eller ikke kan vælte udgiften til moms over på lytterne. Spørgsmålet er om

statstilskuddet blive forøget, så pålæggelsen af moms vil være neutral for de ikke-kommercielle radioer.

Hvis ikke dette sker, så må det forventes, at de ikke-kommercielle radioer skal gennemføre besparelser, og i

værste fald spille mindre musik.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Dertil kommer de øvrige brancher og aktiviteter, som i dag er fritaget for moms, jf. momslovens § 13,

herunder kulturelle aktiviteter, og læge- og hospitalsbehandling og anden egentlig sundhedspleje, som i

dag for manges vedkommende har en aftale med Koda/Gramex om brug af udgivet musik i deres

lokaler/områder. Disse og andre brancher vil opleve en merudgift til klarering af musikrettigheder, som de

enten må vælte over på forbrugeren, finde ved besparelser eller ved at anvende mindre (eller slet ingen)

udgivet musik.

Ikrafttræden

Lovforslaget forholder sig ikke eksplicit til den aftalepraksis, som gælder på området for licensering af

musikrettigheder, og de udfordringer, som det vil give anledning til i overgangsperioden.

I praksis er der tale om løbende aftaleforhold, indgået for en længere årrække, eller indtil de opsiges med

et aftalt varsel. Faktureringen sker enten for et år ad gangen eller med et hyppigere betalingsinterval

(halvårligt, kvartals- eller månedsvis).

Skatteministeriet opfordres til at afklare, hvordan en evt. ikrafttrædelse vil påvirke de aftaleforhold, som er

indgået før lovens ikrafttræden, og som fortsat vil være i kraft efter lovens ikrafttræden, og hvilken

betydning det vil have for momspligtens indtræden, om der er faktureret forud eller bagud for en periode,

som ligger henholdsvis efter eller før lovens ikrafttræden.

Som nævnt ovenfor opfordrer Gramex til, at Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte datoen for lovens

ikrafttræden, dog tidligst til den 1. januar 2023. Udover at der er en række it-systemer, som skal

indkøbes/implementeres, er der en række administrative processer hos forvaltningsorganisationerne og

rettighedshaverne, som skal på plads, ligesom at brugerne af musikrettighederne skal have tid til at

indregne de øgede omkostninger til licensering af musikrettigheder i deres budgetter med videre.

Afsluttende bemærkninger

Gramex er bekendt med indholdet af og kan støtte op om høringssvarene fra Dansk Musiker Forbund,

Dansk Artist Forbund, IFPI, Koda, Dansk Erhverv, Samrådet for Ophavsret og Copydan Tekst & Node.

Gramex står til disposition, såfremt ministeriet skulle ønske yderligere oplysninger.

---ooo000ooo---

Med venlig hilsen

Anne Sophie Gersdorff Schrøder

CEO/Adm. Direktør

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Fremsendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] med

angivelse af j.nr. 2021-2113

14. oktober 2021

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre

love (alene vedrørende forslaget til ændring af momsreglerne om kunstnerisk virk-

somhed)

Kort om Koda

Koda er en non-profit forvaltningsorganisation stiftet i 1926, som forvalter rettigheder for kompo-

nister, sangskrivere og musikforlæggere fra ind- og udland. Koda har godt 49.000 direkte med-

lemmer og repræsenterer

–

via ca. 90 repræsentationsaftaler med tilsvarende udenlandske orga-

nisationer

–

ca. 2,7 millioner rettighedshavere i udlandet. Derved dækker Koda ca. 190 lande og

territorier. Kodas opgave er at sørge for, at musikbrugere nemt kan få adgang til de musikrettighe-

der, de har brug for, og dernæst at de, der har skabt musikken, får betaling når deres musik spilles

offentligt, fx i radio, fjernsyn eller på internettet. For yderligere information om Koda henvises der

til

www.koda.dk/omkoda.

Kodas høringssvar er struktureret således:

Overordnede bemærkninger til udkast til lovforslag

a. Generelt

b. De økonomiske virkninger af forslaget

Væsentlige, konkrete problemer, der følger af forslaget

a. Virkningerne for brugerne af rettighedsbeskyttet, kulturelt indhold

i. Momssats

Virkningerne for forvaltningsorganisationerne

i. Kontrolpligt

ii. Indberetningspligt

Virkningerne for rettighedshaverne

i. Afregningsbilag

ii. Bundgrænse for registreringspligt

iii. Fler-kilde problemet

iv. Betydning for retten til dagpenge, pension og sociale ydelser

Øvrige spørgsmål, der bør afklares, dersom forslaget nyder fremme

a. Terminologi

b. Arvinger

c. Ikrafttrædelsestidspunktets virkning for konkret fakturering

Koda

Lautrupsgade 9

DK-2100 København Ø

D +45 31 14 61 99

T +45 33 30 63 00

www.koda.dk

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Høringssvaret indgives tillige på vegne af

Koda Dramatik,

som kort fortalt repræsenterer de

samme rettighedshavere som Koda, men i relation til musikdramatik, dvs. opera, musical, ballet mv.

Høringssvaret indgives tillige på vegne af

NCB (Nordisk Copyright Bureau).

NCB er et nordisk

forvaltningsselskab, som varetager de mekaniske rettigheder i musikværker, dvs. kopiering og sam-

menstilling af lyd og billede. NCB har 5 medlemmer, som er de 5 nordiske forvaltningsorganisationer

for fremførelsesrettigheder for musik

–

Koda i Danmark, STEF i Island, STIM i Sverige, Teosto i Fin-

land og TONO i Norge. NCB repræsenterer således rettighedshavere for hele Norden, og NCB har

derfor ligeledes kunder i hele Norden. NCB distribuerer rettighedshavernes royalties til de respektive

NCB-medlemmer, som herefter udbetaler til deres respektive medlemmer/rettighedshavere.

1. Overordnede bemærkninger til udkast til lovforslag

De for Koda centrale dele af udkastet er forslagets § 1, nr. 4, der er sålydende:

”I § 13 stk. 1, nr. 7,

indsættes som 2. pkt.: »Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og lig-

nende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder«”

samt forslagets

§ 14,

stk. 4, der er sålydende: ”§

1, nr. 4, har virkning fra og med den 1. januar 2023”,

herefter benævnt

henholdsvis ”forslag(et)” og ”ikrafttrædelsestidspunkt(et)”.

a. Generelt

Skatteministeriet begrunder forslaget med, at det anses som en EU-retlig forpligtelse

–

bl.a. i lyset af

EU-domstolens praksis

–

at indføre moms på rettighedsbetalinger.

Koda anser dette for en klar og forhastet overimplementering, som i øvrigt ikke har baggrund i en

henvendelse fra EU-kommissionen.

EU-domstolens praksis skal naturligvis respekteres, men der mangler fra Skatteministeriets side en

helt grundlæggende afvejning af hensynet til EU-domstolens praksis, forhold i andre EU-lande, de

særlige danske forhold på området og de massive udfordringer, der vil være for rettighedshavere,

forvaltningsorganisationer og kunder/rettighedsbrugere ved indførelse af momspligt, herunder

(ikke-udtømmende oplistning):

En 50-årig dansk praksis for momsfrihed på området

Andre EU-lande uden moms på rettigheder

Lavere momssatser og højere bundgrænser i EU

At kulturprodukter bliver dyrere for forbrugere

Forringelse af vilkår for centrale, ikke-momspligtige kulturformidlere

At administrationen af momspligten ikke i forvejen er understøttet i forvaltningsorganisati-

onerne, som allerede håndterer flere hundredetusinde rettighedshavere og flere millioner

transaktioner

Store udfordringer med at finde tilknyttede momsnumre

Forvaltningsorganisationernes forpligtelse til at udbetale hurtigst muligt, jf. lov om kollektiv

forvaltning § 15, men samtidig

–

efter momslovgivningen

–

at overholde yderligere kontrol-

forpligtelser

Næsten alle rettighedshavere har en

”kludetæppeøkonomi”

(flerkilde-problemet)

Samtidig håndtering af moms- og B-skatte-indberetning

–

i et meget stort og (Koda be-

kendt) hidtil uset omfang

Håndtering af rettighedshavernes fakturering til forvaltningsorganisationerne

At rettighedshavere meget ofte hverken er eller bliver momsregistrerede virksomheder, hvil-

ket skaber uproportionalt store administrative byrder for borgere

Forventning om ikrafttrædelse om 1 år på et område, hvor eventuelle ændringer som mini-

mum vil kræve 5-7 års forberedelse.

På den baggrund er det Kodas opfattelse, at forslaget generelt ikke bør nyde fremme.

Koda vil nedenfor i detaljer gennemgå de problemer, der knytter sig til forslaget.

Koda påpeger generelt, at selv de EU-lande, der har moms på området, har indført lempeligere

Side 2

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

løsninger end dét, som Skatteministeriet lægger op til. Fx har flere EU-lande særlige, lave momssatser

på rettighedsbetalinger. I Danmark kender vi allerede til en særlig momsberegning på rettighedsom-

rådet, nemlig for kunstneres førstegangssalg af egne kunstværker. Her beregnes momsbeløbet ud fra

et reduceret momsgrundlag på 20 pct. af det sædvanlige momsgrundlag, jf. momslovens § 30, stk. 4,

og derudover finder en væsentlig højere bundgrænse anvendelse, nemlig 300.000 kr., jf. momslovens

§ 48, stk. 2, nr. 2. I forslaget har Skatteministeriet ikke gjort sig tilsvarende betragtninger eller i øvrigt

forholdt sig til den allerede eksisterende ordning med beregning af momsen på grundlag af et redu-

ceret momsgrundlag. Det reducerede momsgrundlag svarer de facto til en lav momssats på 5 %.

Det undrer, at Skatteministeriet på den ene side anser det for at være en EU-retlig forpligtelse at

ændre momslovgivningen, men på den anden side ikke skeler til EU-konformiteten i forhold til selve

indretningen og den praktiske håndtering.

Dertil kommer, at vi i Danmark har særdeles velfungerende rettighedsforvaltning med flere hundrede

tusinde rettighedshavere og millioner af transaktioner. Dette bør indgå i Skatteministeriets afvejning,

så eventuelle ændringer indføres under hensyntagen til proportionalitetsprincipper og lige så lempe-

ligt som i andre EU-lande.

I den sammenhæng skal Koda særligt anføre, at det bærende synspunkt bag opfattelsen af en EU-

retlig forpligtelse må knytte sig til det principielle spørgsmål om, hvorvidt der er momspligt eller ej.

Set i lyset af de mange negative virkninger, forslaget vil have, vil Koda på det kraftigste opfordre til,

at Skatteministeriet som minimum indfører eventuelle ændringer med en lavere momssats eller re-

duceret momsgrundlag samt

en højere bundgrænse, jf. ”kunstnermomsen”.

b. De økonomiske virkninger af forslaget

Den samfundsgruppe, der bliver påvirket af forslaget, er beskrevet således (s. 14):

”Kunstnere

bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen af tilfældene. En på-

læggelse af moms vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt pri-

vate forbrugere, der ikke kan fratrække deres købsmoms. F.eks. virksomheder og

foreninger, der er momsfritaget, såsom den finansielle sektor, tandlæger m.fl.”

Det bemærkes, at ovenstående er en alt for snæver og decideret mangelfuld beskrivelse af forslagets

virkninger. Momspålæggelse vil eksempelvis også belaste

alle

private husstande med tv-abonnemen-

ter samt almenvelgørende foreninger, herunder koncerter og festivaler, der afvikles af disse forenin-

ger, og som fritages for moms efter reglerne om velgørende arrangementer i momslovens § 13, stk. 1,

nr. 17 eller anvender momsfritagelse for almenvelgørende og almennyttige foreninger i momslovens

§ 13, stk. 1, nr. 21.

De økonomiske virkninger af forslaget er beskrevet således (s. 35):

”Pålæggelse

af moms vurderes at medføre et merprovenu fra 2023 på ca. 200 mio.

kr. efter tilbageløb og adfærd eksklusiv virkning for DR og andre public service

kanaler. Merprovenuet kan overvejende henføres til, at der lægges moms på beta-

ling for licens til intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med tv-abonne-

menter. En mindre andel af provenuet forventes at komme fra momsfritagne virk-

somheders indkøb af rettigheder.”

Disse overfladiske bemærkninger afspejler på ingen måde de gennemgribende virkninger, forslaget

vil have.

Lige siden momsens indførelse i 1967 har ophavsretsvederlag i Danmark været fritaget for moms som

forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1,

nr. 7.

Den danske rettighedsøkonomi har i sagens natur indrettet sig på mere end 50 års fast praksis og

retstilstand om momsfrihed. Dette gælder ikke alene rettighedshaverne og forvaltningsorganisatio-

nerne, men også kunderne og brugerne af ophavsrettigheder.

Side 3

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Indførelse af momspligt vil derfor medføre massive udfordringer i alle led af rettighedsøkonomien:

▪

De danske vederlag for ophavsrettigheder har i over 50 år været sat under den klare forud-

sætning, at betalingerne er fritaget for moms.

At ændre dette

–

særligt i en tid, hvor Coronapandemien udhuler rettighedsøkonomien be-

tydeligt

–

må forventes at blive oplevet som et massivt pres i en i forvejen svær tid, både for

rettighedshavere, kunder og forvaltningsorganisationer.

Kunder/brugere, der ikke kan afløfte moms, vil opleve prisstigninger på 25 %. Dette kan

medføre, at efterspørgslen på køb af rettigheder enten forsvinder eller mindskes med heraf

afledte effekter.

Omstilling af årtiers praksis vil under alle omstændigheder blive både bekostelig og tidskrævende.

Det er sædvanligt for rettighedsbranchen, at aftaler med store kunder indeholder lange bindingspe-

rioder/lang uopsigelighed, idet kunderne vil have sikkerhed for at kunne bruge rettighederne i lang

tid, da det ellers ikke kan betale sig at investere i nye teknologier og lignende. Det er ikke usædvanligt

at større aftaler indeholder indbyggede trappetrin med vederlagsstigning/-fald, afhængigt af udbre-

delsen af en given tjeneste.

Med flere hundredetusinde berørte og flere millioner af transaktioner i rettighedsøkonomien er det

nødvendigt, at en omstilling og tilpasning af aftalerne som minimum sker over flere år.

Ikrafttrædelsestidspunktet den 1. januar 2023, begrundes således (s. 76):

”Det

foreslås i stk. 4, at lovens § 1, nr. 4, først har virkning fra 1. januar 2023. Bag-

grunden herfor er, at det forventes, at erhvervslivet, herunder særligt forvaltnings-

organisationer, har behov for tilpasning af deres IT-systemer.”

Koda anerkender naturligvis den milde grad af forståelse, der hermed udvises, men dersom forslaget

nyder fremme, skal det– set i lyset af ovennævnte, meget væsentlige og indgribende konsekvenser

–

anføres, at ikrafttrædelsestidspunktet er alt, alt for tidligt i forhold til det indretningssynspunkt, som

med rette kan gøres gældende af såvel brugere som rettighedshavere.

For at perspektivere og beskrive omfanget af kompleksiteten, kan Koda oplyse, at Koda alene license-

rer offentlig brug af musik for 30-40.000 danske kunder og

–

via repræsentationsaftaler

–

millionvis

af kunder i udlandet. Det gør Koda på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlæggere. Koda

repræsenterer derudover ca. 49.000 direkte medlemmer i Danmark og indirekte

–

via ca. 90 repræ-

sentationsaftaler med tilsvarende organisationer i udlandet, ca. 2, 7 millioner øvrige rettighedsha-

vere. Derved dækker Koda ca. 190 lande og territorier.

Skatteministeriets ønske om at ændre de danske regler på baggrund af EU-praksis, bør vejes op imod

de indgribende konsekvenser en ændring af årtiers praksis vil medføre. Proportionalitet tilsigter, at

eventuelle ændringer ikke træder i kraft før om 5-7 år.

Væsentlige, konkrete problemer, der følger af forslaget

Virkningerne for brugerne af rettighedsbeskyttet, kulturelt indhold

i. Momssats

De danske forbrugere, der ikke kan fradrage moms, vil med forslaget opleve en fordyrelse af deres

adgang til kulturelle produkter, hvad enten de er private husstande, der betaler for tv-pakker, eller

det er koncertarrangører, der har opnået momsfritagelse for velgørende arrangementer eller anven-

der momsfritagelsen for almennyttige eller almenvelgørende organisationer.

Generelt gælder, at den danske momssats på 25 % er meget højere end i langt de fleste EU-lande, og

dertil kommer, at en lang række andre EU-lande har en særlig lav momssats for rettighedsbetalinger

–

akkurat som Danmark allerede har et særligt momsgrundlag

på ”kunstnermomsen”.

Side 4

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Eksempelvis er der ingen moms i hverken Norge eller Island. Sverige har en reduceret momssats på

rettighedsvederlag på 6 % (ellers 25 eller 12 %) og Finland på 10 % (ellers 24 eller 14 %).

Ser vi bort fra Norden, kan vi eksempelvis også se, at Belgien har en reduceret momssats på ret-

tighedsvederlag på 6 % og Frankrig på 10 % (ellers 20 %). Andre lande har reducerede momssatser i

forhold til kunstnerne; fx Østrig på 13 % (ellers 20 %) og Kroatien 13 % (ellers 25 %). Derudover har

følgende lande eksempelvis ingen moms (0 %) ved udbetalinger til individuelle rettighedshavere/fy-

siske personer: Finland, Holland, Schweiz, Italien, Ungarn og Albanien. I Polen er der kun moms på

kundefakturaer og i Estland kun på administrationen af rettigheder.

Momssystemdirektivets artikel 98 fastsætter rammerne for reduceret momssats:

"Artikel 98

Stk. 1.

Medlemsstaterne kan anvende en eller to nedsatte satser.

Stk. 2.

De nedsatte satser må kun anvendes på levering af de kategorier af varer

og ydelser, som er anført i bilag III.

De nedsatte satser finder ikke anvendelse på elektronisk leverede ydelser, bort-

set fra dem, der er omfattet af bilag III, nr. 6).

Stk. 3.

Ved anvendelse af de nedsatte satser i henhold til stk. 1 kan medlemssta-

terne, hvor det drejer sig om varekategorier, anvende den kombinerede nomen-

klatur til at fastsætte, hvad den pågældende kategori præcist dækker"

Ophavsrettigheder er ikke nævnt i direktivets bilag III. Til gengæld er

"Radio- og tv-modtagelse"

nævnt i bilag III, nr. 8, og

"Ydelser leveret af eller royalties til forfattere, komponister og udøvende

kunstnere"

er nævnt i nr. 9.

Under hensyntagen til forslagets særdeles indgribende konsekvenser, den allerede eksisterende sats

for

”kunstnermoms”,

praksis i andre EU-lande samt Momssystemdirektivets bestemmelser, er det

Kodas opfattelse, at alt andet end en momssats på 5 % (eller alternativt: Et reduceret momsgrundlag

med en

formulering svarende til den danske ”kunstnermoms”;

20 pct. af det sædvanlige momsgrund-

lag, momslovens § 30, stk. 4), vil være udtryk for en klar politisk linje, der forringer vilkårene for

dansk kultur betydeligt.

b. Virkningerne for forvaltningsorganisationerne

De kollektive forvaltningsorganisationer vil skulle tilrette deres fakturering, udbetalinger, bogføring

og regnskabspraksis efter, at der skal indregnes moms. Som nævnt ovenfor, tilsiger den massive

mængde af transaktioner, håndtering af vederlag fra ind- og udland samt de mange berørte rettig-

hedshavere, at eventuelle ændringer ikke bør træde i kraft før tidligst om 5-7 år.

i. Kontrolpligt

Koda repræsenterer som nævnt ca. 49.000 medlemmer i Danmark og via ca. 90 repræsentationsaf-

taler med tilsvarende organisationer i udlandet ca. 2, 7 millioner rettighedshavere øvrige rettigheds-

havere.

Koda er efter § 15, stk. 2 i lov om kollektiv forvaltning forpligtet til at fordele skyldige rettighedsbeløb

hurtigst muligt, og Koda har i de senere år arbejdet ihærdigt på

instant payout,

dvs. at udbetale hur-

tigst muligt og med udbetalinger i 10 af årets måneder. En momspligt vil derfor betyde, at der for

hvert medlems udbetalinger skal udstedes 1o fakturaer om året.

Koda kan ikke tvinge modtagere af rettighedsbetaling til momsregistrering eller kontrollere, at alle

modtagere er behørigt momsregistrerede. Hvis Koda får oplyst et CVR-nummer af medlemmet, kan

Koda slå op, om CVR-nummeret er momsregistreret, men denne mulighed findes ikke for så vidt

angår CPR-numre.

Side 5

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Det er således ikke muligt for Koda at bruge CVR-registeret til at afdække, om modtageren er moms-

registreret af følgende årsager:

Da Koda hidtil har skatteindberettet Koda-medlemmernes indkomst som B-indkomst, er der i Kodas

IT-systemer alene 648 ud af Kodas ca. 50.000 medlemmer, der har et CVR-nummer tilknyttet, dvs.

ca. 1,3 % af Koda-medlemmerne.

Dette er et klart udtryk for, at Koda-medlemmerne har indrettet sig efter årtiers praksis med B-ind-

komst-indberetning og med momsfrihed. En ændring heraf vil derfor være væsentlig og påvirke rigtig

mange Koda-medlemmer, der skal indrette sig efter ændrede rammer og vilkår.

Vi har i Koda for god ordens skyld analyseret, hvor mange af de 648 CVR-numre, der allerede er

momsregistreret. Det bemærkes, at koncernforbundne musikforlag kan have hver sit Koda-medlem-

skab, og at de 648 CVR-registrerede Koda-medlemmer derfor alene består af 561

unikke

CVR-numre.

Ud af de 561 unikke CVR-numre er 415 momsregistreret.

I forhold til det samlede antal Koda-medlemmer (ca. 49.000), har Koda således alene kunnet opspore

under 1 %, som allerede er momsregistreret.

Vi har fået kendskab til, at analysefirmaet Seismonaut A/S p.t. er i gang med en kortlægning af mu-

sikindustrien. Seismonaut A/S har i den forbindelse forsøgt at skabe et overblik over, hvor mange

”professionaliserede” der er i den danske musikindustri. Seismonaut A/S har indtil videre fundet 286

CVR-numre i musikindustrien [en sammenkørsel har vist, at 86 ud af de 286 CVR-numre også figu-

rerer på Kodas liste over CVR-numre (648)]. Dette lave tal siger ikke noget om, hvor mange der er

momsregistreret i musikindustrien, men siger noget om, hvordan musikindustrien generelt har ind-

rettet sig, og hvor komplekst det er at skabe et fyldestgørende overblik over rettighedshavernes ind-

retning.

En ændring af årtiers praksis om momsfrihed vil derfor berøre et usædvanligt højt antal borgere, der

vil gå fra at have indrettet sig efter personindkomst-forhold til virksomhedsindkomst-forhold. Det er

åbenbart, at de pågældende borgere i forbindelse med en eventuel indførelse af momspligt vil blive

pålagt administrative byrder, der

–

for langt de fleste

–

vil være uforholdsmæssigt høje i betragtning

af størrelsen af indtægterne via forvaltningsorganisationer. Det er således vigtigt og nødvendigt, at

eventuelle ændringer indføres med sen ikrafttrædelse og med fleksible ordninger, der tager hensyn

til de mange involverede og det store skifte.

ii. Indberetningspligt

Forslaget s. 15 lyder:

”Herudover bemærkes, at det følger af skatteindberetningslovens

§ 44, at alle, der i

en kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet vederlag

for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lign.

og vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, hver måned skal indberette

om beløb m.v. til indkomstregisteret. Der sondres i forhold til indberetningspligten

ikke mellem momsfrie og momspligtige betalinger. Dermed skal betalingerne fortsat

indberettes, uanset om der er momspligt eller ej. Forslaget

ændrer ikke herved.”

Skatteministeriet forventer således, at forvaltningsorganisationerne skal håndtere moms- og B-

skatte-indberetning samtidig. Koda bekendt er der ingen andre organisationer eller virksomheder i

Danmark, der håndterer begge dele i så stort et omfang, som Skatteministeriet forventer af Koda/for-

valtningsorganisationerne. Dette er stærkt kritisabelt.

c. Virkningerne for rettighedshaverne

Helt overordnet vil momspligten rent økonomisk være en ikke ubetydelig ulempe for Koda-medlem-

merne, som ikke opvejes af, at momspligten rent økonomisk vil give ret til (i hvert fald delvist) fradrag

af moms på erhvervsmæssige indkøb, fx studieudstyr.

Side 6

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Den negative økonomiske konsekvens for rettighedshaverne kommer også af, at det administrativt

vil være utroligt tungt for rettighedshaverne at håndtere moms, herunder at mange kunstnere vil have

både momspligtige og momsfrie indtægter fremadrettet, hvilket vil gøre det yderst komplekst, og der-

med udløse et behov for rådgiver-/revisorassistance, hvis de skal kunne håndtere momsen korrekt.

i. Afregningsbilag

Forslaget beskriver processen for forvaltningsorganisationernes videreafregning til rettighedsha-

verne således (s. 14):

”Kunstneren

skal som udgangspunkt udstede faktura til forvaltningsorganisatio-

nen. Organisationen kan dog i stedet vælge at anvende reglerne om afregningsbi-

lag.”

Afregningsbilag kræver forudgående skriftlig aftale med rettighedshaveren, som principielt skal god-

kende hver faktura. Det kan ikke lægges til grund, at en sådan aftale altid vil blive indgået

–

navnlig

modtagere af mindre beløb vil se det som uforholdsmæssigt tungt og uproportionalt

–

særligt ved

hyppige udbetalinger.

Rettighedshaverens principielle godkendelse af fakturaens pålydende bør ikke afskære rettighedsha-

verens ret efter den udbetalende organisations interne regler til at reklamere over manglende eller

forkert afregning, som kan skyldes mange faktorer, fx fejl i kunders rapporteringer af forbrug.

Der ses også et dilemma i forhold til den udbetalende organisations pligt til udbetaling efter lov om

kollektiv forvaltning og overholdelse af momsreglerne, når der er krav om faktura til forvaltningsor-

ganisationen.

I sidste ende må det være den enkelte rettighedshavers ansvar, at momsen bliver afregnet, men det

stiller selvfølgelig Koda i en umulig situation, hvis afregningen er over 50.000 kr., og hvor Koda ikke

kan udstede et korrekt afregningsbilag, idet udstedelse af et korrekt afregningsbilag forudsætter, at

rettighedshaveren har et gyldigt momsnummer.

Hvordan skal Koda forholde sig til modtagere af rettighedsbetaling, som ikke er momsregistreret og

udbetalingen er over 50.000 kr.?

Koda er forpligtet til at udbetale hurtigst muligt, men en udbetaling uden moms bør ikke anses som

medvirken til momsunddragelse, jf. momslovens § 81, stk. 5.

En fleksibel løsning på dette område har høj prioritet.

ii. Bundgrænse for registreringspligt

Det følger af momslovens § 48, stk. 1, jf. § 47, stk. 1, at der er pligt til at lade sig momsregistrere, hvis

ens samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 50.000 kr. årligt. Ligger man under registrerings-

grænsen og ikke er momsregistreret, skal ens leverancer ikke tillægges moms, uanset om leveran-

cerne efter deres karakter isoleret set er momspligtige.

Forslaget lægger op til, at den sædvanlige bundgrænse på 50.000 kr. skal finde anvendelse. Som

nævnt er det et af de forhold, som Koda mener er afgørende at få justeret.

Mange rettighedshavere har stærkt svingende rettighedsindtægter. Et år ligger rettighedshaverens

indtægter måske over 50.000 kr. samlet set, men efterfølgende år er indtægterne lavere eller svin-

gende over/under bundgrænsen.

Dertil kommer fler-kilde problemet, jf. nedenfor.

Set i lyset af de mange negative virkninger, forslaget vil have, vil Koda på det kraftigste opfordre til,

at en højere bundgrænse finder anvendelse, jf. ”kunstnermomsen”.

Andre EU-lande har også højere bundgrænser, hvoraf Kroatien fx har en bundgrænse på samme

Side 7

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

niveau som den danske kunstnermoms, på 300.000 HRK (= ca. 297.600 DKK).

Momssystemdirektivets almindelige regler indeholder ikke en registreringsgrænse, men bestemmer

i artikel 214, stk. 2, følgende:

"Medlemsstaterne kan undlade at registrere visse afgiftspligtige personer, der lej-

lighedsvis udfører transaktioner som omhandlet i artikel 12."

Artikel 12 omhandler:

"enhver, der lejlighedsvis udfører en transaktion henhørende under de i artikel 9,

stk. 1, andet afsnit, omhandlede former for virksomhed og især en enkelt af følgende

transaktioner: a) levering af en bygning eller en del af en bygning med tilhørende

jord inden første indflytning b) levering af en byggegrund",

og i artikel 9, stk. 1, 2.

afsnit, hedder det:

"Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksom-

hed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug,

samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk

virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med

henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Det er således intet i Momssystemdirektivet, der skulle tale imod at sætte bundgrænsen for rettig-

hedshavernes momsregistrering ved 300.000 kr.

iii. Fler-kilde problemet

Det bemærkes, at mange rettighedshavere modtager ophavsretsvederlag fra flere

kilder (et ”klude-

tæppe” af indtægter), hvilket

nærmest umuliggør håndtering af registreringsgrænsen på 50.000 kr.,

som vedrører samtlige pågældendes momspligtige aktiviteter.

For Kodas

autormedlemmer

gælder fx, at de

–

udover Koda-indtægten

–

typisk har tre andre ind-

tægtskilder:

1) Udøvende musikere,

2) Undervisning, og

3) Andre rettighedsindtægter, fx fra Gramex eller Copydan/Performex.

Denne problemstilling kan illustreres ved følgende tre eksempler:

▪

A er momsregistreret. Tjener årligt 5.000 kr. i Koda, 10.000 kr. i Gramex, 20.000 kr. som

lydmand og studietekniker. Problemfrit, selvom rettighedsbetalinger er langt fra grænsen.

B er ikke momsregistreret. Er berettiget til en udbetaling fra Koda på 55.000 kr., men

momsregistrerer sig ikke. Koda er både efter egne regler og efter lov om kollektiv forvaltning

forpligtet til at udbetale skyldige beløb hurtigst muligt.

C er ikke momsregistreret. Tjener et år 25.000 kr. i Koda, 5.000 kr. i Performex (fx fra Co-

pydan Verdens TV), 2.000 kr. i Copydan Tekst og Node (kopiering af sangbøger) og 25.000

kr. i Gramex. Hverken Koda, Performex, Copydan eller Gramex kan hver for sig vide, at C

samlet set ryger over grænsen på 50.000 kr. C selv ved det heller ikke (ved det først, når det

sker), fordi året før var tallene 10.000 kr. (Koda), 2.000 kr. Performex, 5.000 kr. Copydan

Tekst og Node og 10.000 kr. Gramex, dvs. i alt 27.000 kr.

▪

Særligt i eksemplet C består udfordringen for Koda og de øvrige udbetalende rettighedsorganisatio-

ner i, at organisationen

–

som i eksemplet B

–

har ansvar ved udbetalinger, der burde have været

pålagt moms, men det er C, der har overblikket. C har dog også den udfordring, at C imidlertid først

får overblikket, når C kender størrelsen af de samlede udbetalinger.

Spørgsmålet er, hvordan Skatteministeriet forestiller sig, at dette håndteres i praksis?

Side 8

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

iv. Betydning for retten til dagpenge, pension og sociale ydelser

En del rettighedshavere har svingende beskæftigelsesgrad og kan i perioder have ret til arbejdsløs-

hedsdagpenge, evt. blot supplerende. Eventuel momspligt bør ikke medføre ændringer i denne ret,

såvel som forhold til pension og øvrige sociale ydelser ikke bør blive påvirket.

Øvrige spørgsmål, der bør afklares, dersom forslaget nyder fremme

a. Terminologi

Forslagets terminologi er visse steder ikke i overensstemmelse med den, der anvendes i andre love,

fx lov om kollektiv forvaltning.

Forslagets side 13:

” Forvaltningsorganisationen vil på vegne af kunstnerne meddele licens til radio-

fjernsynsudsendelser. For administrationen modtager forvaltningsorganisationen et

vederlag fra kunstnerne. Ingen af disse transaktioner pålægges i dag moms i henhold

til Skatteforvaltningens praksis.”

Forslagets side 14:

”Momsgrundlaget i første led er vederlaget for meddelelsen

af licensen efter mod-

regning af provision til organisationen … Tilsvarende gælder for gebyrer m.v., som

forvaltningsorganisationen måtte modtage i forbindelse med opkrævning af følge-

retsvederlag og blankbåndsvederlag på kunsternes vegne.”

Det bemærkes, at efter terminologien i lov om kollektiv forvaltning er der ikke tale om, at forvalt-

ningsorganisationen modtager et vederlag, en provision eller et gebyr fra kunsterne. Forvaltningsor-

ganisationen foretager i stedet to typer fradrag i indtægterne fra radiostationen i eksemplet. Dels til

dækning af sine administrationsomkostninger, jf. § 12 i lov om kollektiv forvaltning; dels fradrag til

kulturelle formål, hjemlet i Kodas vedtægter, repræsentationsaftalerne med andre tilsvarende for-

valtningsselskaber og i § 14 i lov om kollektiv forvaltning.

Som non-profit forvaltningsorganisation vedrører Kodas omkostninger således både drift af organi-

sationen og

”kulturstøtte”.

Når forvaltningsorganisationens fradrag omtales

som ”provision”

på side 14, bør forvaltningsorgani-

sationen have ret til at fratrække både administrationsomkostninger og fradrag til kulturelle formål.

Koda skal specifikt anmode om at få denne opfattelse bekræftet, idet det bemærkes at tilsvarende

fradrag til kulturelle formål foretages i en lang række forvaltnings- og rettighedsorganisationer.

b. Arvinger

Arvinger driver ikke aktivt økonomisk virksomhed, men modtager blot pengene automatisk (en form

for afkast fra passiv kapitalanbringelse).

Det er fx ikke arvingens eget valg, at der er

”anbragt kapital” i rettigheder. I alle andre tilfælde vil det

være en persons/virksomheds handlinger, der udløser at man anses for at drive økonomisk virksom-

hed. Dette understreges også ved, at det ligger i ”at udøve”, at der skal foretages aktive

handlinger,

hvilket arvinger ikke gør.

Derudover har arven ”enkeltstående karakter”, hvorfor

Koda foreslår en fritagelse for registrerings-

pligt eller en højere beløbsmæssig registreringsgrænse.

c. Ikrafttrædelsestidspunktets virkning for konkret fakturering

Skatteministeriet bedes oplyse, hvordan det skal håndteres, når betalinger/faktureringer dækker pe-

rioder, der strækker sig både før og efter ikrafttrædelsesdatoen?

---

Side 9

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Kodas opfattelse kan således opsummeres til, at forslaget ikke bør nyde fremme, og at

–

hvis det

alligevel fremmes

–

bør det af hensyn til det danske kulturliv og kulturforbrug ske med en 5-7 års

forberedelse samt med en ensartet kunstnermoms med en lavere momssats og en højere bundgrænse.

Koda er naturligvis til rådighed for drøftelse af ovennævnte eller af øvrige spørgsmål vedrørende hø-

ringen.

Med venlig hilsen

Dicle Duran Nielsen

Juridisk chef

Side 10

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Kære André Due Pomowski

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ikke skønnes økonomiske konsekvenser for

regionerne og kommunerne. KL forventer i den forbindelse, at momsrefusionsordningen for

kommunerne justeres i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at kommunerne får dækket

eventuelle merudgifter som følge af de ændrede regler for moms. Herudover har KL ingen

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Per Schollert Nielsen

Chefkonsulent

Økonomisk Politisk Center

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

+45 2124 4496

+45 3370 3385

kl.dk

Fra:

André Due Pomowski <[email protected]>

Sendt:

17. september 2021 11:34

Til:

–

Transport <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Forbrugerrådet <[email protected]>;

Foreningen af rådgivende ingeniører <[email protected]>;

Foreningen Danske Kraftvarmeværker <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Anne Sophie Gersdorff

Schrøder <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

KL <[email protected]>; Dicle Duran Nielsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Olie Gas Danmark <[email protected]>;

Jens Hennild <[email protected]>;

Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>;

Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring af lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love (SKM: 695254)

Til Høringsparterne

Hermed sendes vedlagte udkast til lovforslag i høring.

Lovforslaget indeholder en rækker ændringer og justeringer af momsreglerne og forskellige andre love.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest fredag den 15. oktober

2021.

Høringssvar bedes sendt til

med kopi til

med angivelse af j.nr.

2021-2113.

Høringsmaterialet må gerne deles med alle organisationer og andre, der kan have interesse i lovforslaget.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til André Due Pomowski,

eller tlf. 72 38 91 13.

Med venlig hilsen

André Due Pomowski

Specialkonsulent, cand.jur.

Moms, Afgifter og Told

Mobil:

Mail:

+45 7238 9113

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

14 oktober 2021

Fremsendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] - j.nr. 2021-2113

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love (alene

vedrørende forslaget til ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed)

Høringssvaret vedrører forslagets § 1, nr. 4, der er som følger:

”I

§ 13 stk. 1, nr. 7, indsættes som 2. pkt.:

»Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt

meddelelse af licenser vedrørende

disse rettigheder.«”

og forslagets § 14, stk. 4 om

ikrafttrædelsestidspunktet, der er som følger:

” Stk. 4. § 1, nr. 4, har virkning fra og med den 1. januar

2023.”

Danmark er et festivalland. I 2019 blev der solgt ca. 2,5 mio. billetter til festivaler og større koncerter.

Festivalerne ligger ofte uden for de store byer og er et stort aktiv for områdernes lokalsamfund. Ikke bare

fordi de er katalysator for aktivitet, men også

fordi lokale foreninger henter indtægter ved at drive mad-

og/eller boder med drikkevarer.

En lang række danske festivaler arrangeres for at samle midler ind til velgørende formål. De fleste kender

Grøn Koncert og Roskilde Festival, men ca. 30 andre mindre festivaler uddeler årligt deres overskud til

almennyttige formål. Mange lokale, foreningsbaserede festivaler drives udelukkende af frivillige kræfter.

Som en almennyttig festival er man momsfritaget, da festivalerne uddeler deres overskud til velgørende

formål. Mens Roskilde Festival og de fleste andre almennyttige festivaler uddeler deres overskud til andre

foreninger udgør overskuddet fra Grøn Koncert en af Muskelsvindfondens væsentligste indtægtskilder til

vores sociale og humanitære formålsbestemte arbejde til gavn for mennesker med muskelsvind og deres

pårørende. Grøn Koncert skabes primært via Muskelsvindfondens egne dedikerede frivillige, men

derudover får vi også hjælp i salgsboder af en række lokale frivillige foreninger i de otte byer, som vi hver

sommer besøger. Foreningerne får for deres indsats økonomisk støtte til deres aktiviteter.

Gennemførsel af lovforslaget og indførsel af momsbetaling på rettighedsbetalinger vil have store

konsekvenser for især almennyttige festivaler, men i særdeleshed for Muskelsvindfondens

formålsbestemte arbejde. Grøn Koncert har ikke været gennemført siden 2019. Muskelsvindfonden vil som

følge af dette miste næsten halvdelen af vores egenkapital inden koncertrækken kan holdes igen.

Egenkapitalen er foreningens eneste sikkerhedsnet i forhold til de vejr- og konjunkturudsving, som vi i

forvejen har måttet tilpasse vores arbejde til gennem næsten 40 år.

Derudover har vi udelukkende kunnet opretholde en del af vores formålsbestemte aktivitetsniveau takket

være de sociale hjælpepakker, eftersom hjælpepakkerne til arrangører udelukkende har dækket vores

omkostninger i forbindelse med selve Grøn Koncert. Vi forventer også, at aflysningen af Grøn Koncert to år i

træk vil medføre en udskiftning af 60% af vores erfarne frivillighedskorps når vi forhåbentlig kan afvikle

Grøn Koncert igen næste sommer, hvor vi normalt har en udskiftning på 20% pr. år. Det kan ikke undgå at

medføre ekstra omkostninger.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Ovenpå at være hårdt ramt af konsekvenserne af covid19 pålægges vi nu yderligere omkostninger, som

ikke kommer kunstnere og rettighedshavere til gavn. Konkret vil Muskelsvindfonden få påført en ekstra

omkostning på ca. 300 t.kr. Svarende til hvad det koster at afholde vores årlige efterårslejr for børn og unge

med muskelsvind.

Som momsfritaget organisation påvirkes økonomien omkring de enkelte arrangementer, hvis

rettighedsbetalinger pålægges moms. Det skyldes, at disse organisationer ikke har mulighed for at

fratrække købsmoms. Den økonomiske konsekvens er nævnt i forslaget på side 14, hvor følgende fremgår:

”Kunstnere bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen af tilfældene. En

pålæggelse af moms vil dog

blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt private forbrugere, der ikke kan fratrække deres

købsmoms. F.eks. virksomheder og foreninger, der er momsfritaget, såsom den finansielle sektor, tandlæger

m.fl.”

Og videre på lovforslagets side 36 fremgår følgende om de økonomiske konsekvenser:

”Pålæggelsen

af moms på licens til intellektuelle ejendomsrettigheder vil belaste momsfritagne

virksomheder og foreninger, der bruger sådanne rettigheder. F.eks. tandlægen der spiller musik under

tandbehandling, eller f.eks. privatskoler der via CopyDan betaler for licens til intellektuelle

ejendomsrettigheder. Her vil betalinger til rettigheder fremover blive pålagt moms, og de momsfritagne

virksomheder har ikke fradragsret for deres købsmoms. For momsfritaget virksomheder må det forventes,

at momsbetalingen for licens vil blive overvæltet i priserne og dermed i sidste ende betalt af forbrugerne.

Tilsvarende gælder de fleste foreninger, som må forventes at overvælte de øgede omkostninger i deres

kontingenter.”

I forslaget er som eksempler kun nævnt den finansielle sektor, privatskole og tandlæger som de

virksomheder og foreninger, der økonomisk vil blive ramt af lovforslaget. Lovforslaget udelader helt at

nævne bl.a. de almennyttige foreninger, der ikke uden videre kan lægge den økonomiske byrde over på

slutforbrugeren.

Momsdelen af rettighedsbetalingen vil blive en udgift på linje med andre omkostninger, og en vedtagelse af

forslaget vil betyde, at det bliver dyrere at lave festival. Konsekvensen af det vil være, at overskuddet, der

kan udloddes til velgørenhed, bliver mindre. Den sidstnævnte konsekvens er der ikke taget højde for i

lovforslaget.

En anden konsekvens af de højere omkostninger, der er forbundet med at imødekomme de nye afgiftskrav,

vil være, at festivalarrangører kan være nødsaget til at forhøje billetpriserne. En højere billetpris kan

påvirke festivalernes økonomi og eksistens, da gæsterne fravælger overhovedet af købe billetter. Dette vil

formentlig især være en udfordring for de mindre, frivilligt drevne festivaler i de tyndere befolkede dele af

landet. For disse arrangører gælder det, at økonomien omkring festivalerne allerede er skrøbelig.

Vi finder derfor dette forslag yderst problematisk, og henstiller til:

1) at der indføres en undtagelse i lovforslaget, der fritager de momsfritagne festivaler og andre

momsfritagne organisationer.

2) alternativt, at man udskyder implementeringen af lovforslaget i tilstrækkeligt lang tid til at festivalerne

kan komme på fode igen efter Coronakrisen.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Livebranchen har under Coronakrisen mistet 52% af omsætningen, og at pålægge momsfritagne festivaler

en ekstra byrde lige nu, kan have uoverstigelige konsekvenser.

Muskelsvindfonden står naturligvis til rådighed med uddybende information, hvis det er nødvendigt.

Med venlig hilsen

Henrik Ib Jørgensen

Direktør, Muskelsvindfonden

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Kære André Due Pomowski

Musikforlæggerne i Danmark bakker op omkring Koda m.fl.’s høringssvar, som tidligere et indsendt. Vi

vedhæfter høringssvaret for en god ordens skyld.

Med venlig hilsen

Ole Dreyer

Bestyrelsesleder / Chairperson of The Board

Musikforlæggerne i Danmark

Music Publishers Association Denmark

Tel: (+45) 4017 2206

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Til Skatteministeriet

Att.: André Due Pomowski

Sendt til:

[email protected],

cc:

Journalnummer: 2021-2113

15/10/2021

Norlys’ høringssvar til

Forslag til Lov om ændring af momsloven

og forskellige andre love

Norlys takker for muligheden for at afgive høringssvar til

Forslag til Lov om ændring

af momsloven og forskellige andre love.

Norlys noterer sig, at lovforslaget indebærer flere forskellige love. Nærværende

høringssvar er med fokus på den foreslåede

ændring af momsloven,

som har til formål

at strømline dansk lov med EU-retten. Norlys er som tv-distributør med cirka 550.000

tv-kundeforhold en afgørende aktør i udbredelsen af dansk indhold og public service

på tværs af by og land

–

og vi har derfor en stor interesse i lovforslaget, som påvirker

vores forretning drastisk ved at indføre momsbetaling på de i forvejen massive

rettighedsbetalinger, vi som tv-distributør betaler til danske rettighedshavere.

Norlys ser overordnet på lovforslaget med skepsis og ærgrelse, da det vil betyde, at

tv-distributørerne pålægges en yderligere afgift på vores produkter. TV- og

underholdningsbranchen gennemgår i disse år store forandringer som følge af

streamingens indtog på ikke blot det danske, men det globale marked. Lovforslaget

udfordrer derfor en branche, der i forvejen er under massivt pres.

Norlys bakker, som medlem af Danske Mediedistributører, op om branchens samlede

høringssvar, men vi finder det relevant at bidrage med egne bemærkninger og

nuancer.

Om Norlys

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med over 1,5 mio.

kundeforhold på tværs af internet og tv samt el og gas. Norlys er et forbrugerejet

selskab med over 735.000 andelshavere. Vi er fast forankret i Jylland

–

fra

Vendsyssel i nord til grænsen i syd. Vi tilbyder gennem vores kundevendte

telcoforretning både tv, internet og telefoni til mere end 1,2 mio. kunder. Det gør

vi gennem det Norlys-ejede Stofa, det tidligere Boxer (nu Norlys) samt Norlys

Erhverv. Vi leverer både tv, bredbånd og fastnettelefoniløsninger til private og

hjemmearbejdspladsløsninger samt internet- og telefoniløsninger til erhverv. Norlys

har for nyligt relanceret det velkendte Boxer-brand som Norlys. Det sker som et led

i koncernens ambitioner om at etablere Norlys-brandet som det nye flagskib på det

danske tv- og internetmarked. De næste 5 år kommer vi til at investere 10 mia. kr.

for at styrke den grønne omstilling og digitalisering af Danmark.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Generelle bemærkninger til lovforslaget

I dette afsnit ønsker Norlys at fremhæve en række generelle bemærkninger til

lovforslaget om ændring af momsloven. Vi mener, at det er afgørende for en

succesfuld implementering af lovforslaget og dermed tilpasning til EU-retten, at tv-

distributørernes bemærkninger indtænkes i lovarbejdet.

Norlys

ønsker i nærværende afsnit at fremhæve tre konkrete nedslagspunkter:

Moms på rettighedsbetalinger vil skade det traditionelle tv-marked

Uhensigtsmæssigt kort tidsfrist for høring og politisk behandling

Utilstrækkelig interessentinddragelse

Moms på rettighedsbetalinger vil skade det traditionelle tv-marked

Norlys vurderer, at lovforslaget vil medføre prisforhøjelser for forbrugerne i

størrelsesordenen 15-20 kr. pr. måned afhængigt af abonnementsvalg.

Vi forventer, i tråd med Danske Mediedistributører, at dette vil have negative

konsekvenser for det samlede tv-marked, både i form af udvikling i kundetal og den

generelle opfattelse af tv-markedet.

Tv-markedet er i forvejen præget af jævnlige prisstigninger på baggrund af stigninger

i rettighedsbetalinger. Dette giver typisk anledning til massiv kritik blandt kunderne

–

og en så markant prisstigning, som dette lovforslag vil medføre, vil utvivlsomt

skubbe yderligere til den igangværende trend med faldende tilslutning til de

traditionelle tv-pakker til fordel for primært amerikanske streamingtjenester.

I tråd med Danske Mediedistributørers høringssvar vil Norlys understrege vigtigheden

af konsekvenserne for tv-markedet, hvis dette lovforslag, som forventet, medfører et

betydeligt fald i tv-abonnenter. I Danmark er tv-abonnenter i høj grad med til at

finansiere det økosystem, som understøtter produktion af dansk indhold og public

service. Vi risikerer derfor potentielt, at flere milliarder kr. årligt, som går til

finansiering af dansk tv-indhold, kan blive trukket ud af økosystemet, hvis danskerne

stopper med at abonnere på traditionelle tv-pakker.

Økosystemet,

herunder

tv-distributørernes

bidrag

via

reklameindtægter,

rettighedsbetalinger og abonnementsbetalinger til hhv. broadcastere og

rettighedshavere, bidrager med op til cirka 7 milliarder kr. årligt. Baseret på ca. to

millioner tv-kunder svarer dette til 3500 kr. pr. kunde. Lovforslaget her berører

udelukkende rettighedsbetalingen, som svarer til ca. 1,3 milliarder kr. årligt, men et

faldende kundetal vil derimod påvirke hele den samlede pengestrøm på ca. 7

milliarder kr. Dette betyder, at hvis den momsdrevne prisforhøjelse på tv-pakker får

blot nogle få procent (3) til at droppe deres tv-abonnement, vil tv-markedets tab i

manglende indtægter overstige statens beregnede merprovenu på 200 millioner kr.

Vi ser i forvejen i disse år en afvandring fra det traditionelle tv-marked, hvilket, som

nævnt, betyder, at færre penge går til produktion af dansk tv-indhold. I Norlys og

Danske Mediedistributører frygter vi, at dette lovforslag vil accelerere denne udvikling

ved at forhøje forbrugerpriserne.

Norlys anbefaler derfor, at man i den kommende lovbehandling vil tage højde for de

massive konsekvenser, som dette kan have for det danske tv-marked samt

produktionen og udbredelsen af dansk tv-indhold i de kommende år

–

dette med

henblik på evt. kompenserende tiltag under inddragelse af Kulturministeren.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Hertil vil Norlys gøre opmærksom på den skævvridning i konkurrencen på markedet,

som dette lovforslag forventes at medføre. I øjeblikket diskuteres det blandt

Folketingets partier, hvordan man kan sikre balancen mellem udenlandske

streamingtjenester og tech-giganter og det danske tv- og underholdningsmarked i

forhold til aktørernes bidrag til økosystemet. I øjeblikket har vi en situation, hvor

disse udenlandske aktører ikke bidrager til produktion og udbredelse af dansk tv-

indhold i nær samme grad, som de danske aktører er pålagt at gøre.

Det bekymrer Norlys, at dette lovforslag må forventes at have en kontraproduktiv

virkning i forhold til denne politiske ambition om at styrke public service i forbindelse

med de kommende medieforhandlinger på Kulturministerens område, da tv-

distributørernes i forvejen massive rettighedsbetalinger nu pålægges en yderligere og

markant afgift.

Skævvridningen i konkurrencen opstår, fordi de udenlandske streamingtjenester ofte

opererer ud fra en total buyout-model, som medfører, at kunstnere betales på

honorarbasis, og derfor påvirker lovforslaget ikke disse tjenesters momsbetaling.

Dette forringer de danske tv-aktørers markedsposition betragteligt relativt til de

udenlandske streamingtjenester

–

og dette må frygtes at tilskynde en yderligere

afvandring fra det traditionelle tv-marked, som er afgørende for udbredelsen og

finansieringen af dansk indhold og public service.

Uhensigtsmæssigt kort tidsfrist for høring og politisk behandling

Norlys noterer sig, at lovforslagets enkelte dele forudsættes implementeret med

ikrafttrædelse fra henholdsvis 1. januar 2022, 1. juli 2022 og 1. januar 2023. Norlys

noterer sig, at ændringen i momsloven, som nu tillægger rettighedsbetalinger moms,

vil træde i kraft fra 1. januar 2023.

Vi mener, at tidsfristen for høring og behandling er alt for kort

–

særligt i lyset af, at

lovforslaget først træder i kraft pr. 1. januar 2023, men også da der er en række

usikkerheder forbundet med lovforslaget:

Ifølge lovforslaget skønnes det, ”med betydelig usikkerhed”, at lovforslaget

vil

give et merprovenu på cirka 200 mio. kr. årligt. Dette merprovenu, som primært

vil blive finansieret af tv-distributørerne, bør underbygges langt bedre.

Tv-distributører og antenneforeninger betaler op imod 1,3 mia. kr. samlet til

rettighedshaverne (Copydan, Koda og UBOD) om året. En indførelse af moms på

disse rettighedsbetalinger på 25% vil således udgøre et beløb på ca. 325 mio. kr.

Der forventes derfor at være en tydelig diskrepans mellem ministeriets beregnede

merprovenu og vores vurderede provenu.

Momskravet vil have en direkte virkning for kunderne og tv-markedet, hvilket bør

behandles og drøftes politisk og i tv-branchen, før man indfører et krav, som

utvivlsomt vil svække de traditionelle tv-pakkers konkurrencedygtighed.

Norlys foreslår derfor, at lovforslagets behandling udskydes, til ovenstående

uklarheder er bedre belyst.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Utilstrækkelig interessentinddragelse

I forlængelse af ovenstående, bemærker Norlys også, at interessentinddragelsen i

processen for udfærdigelse af lovforslaget har været utilstrækkelig.

Norlys og de resterende tv-distributører fremgår således hverken af høringslisten eller

er blevet inviteret til eventuelle interessentmøder i processen. På høringslisten

fremgår der flere end 20 organisationer eller virksomheder, men det fremstår

bemærkelsesværdigt at undlade at inddrage tv-distributørerne, som bliver den helt

overvejende kilde til finansieringen af forslaget.

Herudover mener vi ikke

–

muligvis som resultat af ovenstående

–

at konsekvenserne

for distributionsbranchen og de afledte effekter for det samlede

”økosystem”

tilstrækkeligt belyst i lovforslaget.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, står vi

naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Josefine Kofoed

Public Affairs- og Pressechef

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Nuuday

Teglholmsgade 1

0900 KBH C

nuuday.dk

Dato:

14/10/2021

Jopurnalnr.:

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: André Due Pomowski

Pr. mail: [email protected] og

2021-2113

Høringssvar til Lovforslag om ændring af momsloven og forskellige

andre love (Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed,

brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og

justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og

fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.)

Nuuday takker for høringen over Forslag til Lov om ændring af momsloven og

forskellige andre love og fremkommer hermed med vores bemærkninger til

lovforslagets §1, punkt 4 (Ændring af momsreglerne om kunstnerisk

virksomhed). I høringssvaret vil Nuuday fremlægge argumentation for følgende

forhold og forslag til ændringer i Lovforslaget:

Der er en mangelfuld belysning af, hvad lovforslagets

konsekvenser af de afledte prisstigninger er for tv-kunderne

Det danske økosystem for TV vil blive ramt af kundeafgangen, men

konsekvenserne er underbelyste.

Lovforslaget bidrager til en øget skævvridning af konkurrencen

mellem udenlandske streamingtjenester og danske tv-

distributører, og dette bør yderligere belyses.

Der har været manglende grundighed og inddragelse af tv-

distributører i forarbejdet til lovforslaget.

Nuuday mener ikke, at det er uomtvisteligt, at kunstneres

rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter efter EU-retten ikke kan være

momsfritaget, som de altid har været i Danmark. Der bør foretages

en grundigere vurdering af lovens grundlag.

På baggrund af ovenstående forhold foreslår Nuuday, at den

videre behandling af den del af lovforslaget som omhandler moms

på rettighedsbetalinger sættes i bero, ved at skille denne del ud fra

det samlede lovforslag, med henblik på at foretage en mere

dybdegående analyse af nedenstående forhold.

Vi tilslutter os i øvrigt høringssvaret fra Danske Mediedistributører og Dansk

Erhverv.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

2/7

Mange forbrugere rammes af prisstigninger

Lovforslaget vil få økonomiske konsekvenser for rigtig mange danskere, da 75%

af alle husstande i dag har et tv-abonnement. Vi vurderer, at prisfølsomheden

for tv-kunderne er høj, og at prisstigninger i størrelsesordenen 15-20 kr.

månedligt vil få betydning for kunderne.

Vi mener, at det forud for lovforslaget i alt for ringe grad er undersøgt og

belyst, hvad konsekvenserne af de afledte prisstigninger er for tv-kunderne.

Manglende belysning af lovforslagets effekt på fravalg af tv-abonnementer

Vi forventer, at prisstigningerne vil få nogle kunder til at vælge tv-

abonnementer fra. Vi undrer os over, at beregninger af hvad prisstigninger får

af betydning for antal tv-kunder, er fraværende i lovforslaget.

I det sammenfattende skema på side 41 bliver højere priser for forbrugerne på

tv-abonnementer ovenikøbet helt fejlagtigt, i vores optik, vurderet som en

positiv økonomisk konsekvens for erhvervslivet. Af skemaets angivelse af

positive konsekvenser fremgår det således:

”For så vidt angår forslaget om moms på kunstneriske virksomheder forventes,

at pålæggelse af moms på kunstnerisk virksomhed umiddelbart medføre højere

priser på tv-abonnementer for private forbrugere. Dette skyldes, at en lille del

af prisen på forbrugeres tv-abonnementer er momsfritaget.”

Vi mener, at der er behov for en mere dybdegående analyse af, hvad

prisstigningerne betyder for udviklingen i antal af tv-kunder i et prisfølsomt

marked. Dette vil alt andet lige også få betydning for beregning af provenuet.

Det danske økosystem for tv vil blive ramt men konsekvenserne er ikke

belyst tilstrækkeligt

Tv-kundernes opsigelse af tv-abonnementer vil, ud over at ramme tv-

distributører økonomisk, også få betydning for det samlede danske økosystem

for tv.

Økosystemet er et samspil mellem tv-distributører, broadcastere, producenter,

rettighedshavere m.fl. Økosystemet genererer årligt omkring syv mia. kr. i

abonnements-, annonce og rettighedsindtægter, og er dermed den vigtigste

finansieringskilde til et stærkt udbud af både public service og kommercielt tv i

Danmark.

Økosystemets tv-husstand – dvs. en husstand med abonnement på en tv-

pakke– har en værdi på ca. 3.500 kr. årligt for broadcastere og

rettighedshavere. Derfor får opsigelse af tv-abonnementer også økonomisk

betydning for broadcaster og rettighedshavere.

På trods af at det af lovforslaget fremgår:

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

3/7

”Merprovenuet kan overvejende henføres til, at der lægges moms på betaling

for licens til intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med tv-

abonnementer”

er der ikke foretaget beregninger og vurderinger af betydningen for det danske

tv-økosystem, hvilket vi anser for mangelfuldt.

Vi mener, at en analyse af indvirkningen på det samlede økosystem bør gå

forud for alle forslag, der indeholder byrder for det danske tv-marked. Derfor

er der også i dette tilfælde behov for en analyse af lovforslagets konsekvenser

for økosystemet.

Konkurrenceforholdet mellem danske tv-distributører og udenlandske

streamingtjenester

I vurderingen af lovforslagets konsekvenser bør konkurrenceforholdet mellem

danske tv-distributører og udenlandske streamingtjenester også indgå. Ikke

mindst i lyset af at Folketingets partier i øjeblikket forbereder sig på at indgå et

nyt flerårigt medieforlig, hvor netop dette emne bliver centralt.

Lovforslaget gør de facto tv-abonnementer dyrere end streamingtjenester,

som ikke rammes af lovforslaget, og dermed skævvrider lovforslaget

konkurrenceforholdet til internationale streamingtjenester yderligere end det

allerede er i dag.

Lovforslaget vil ultimativt give et incitament til at vælge internationale

streamingtjenester til og tv-abonnementer fra, hvilket virker kontraintuitivt,

når der politisk er et ønske om, at danskerne skal have adgang til dansk

indhold og public service - nu og i fremtiden. Netop bred distribution af public

service og dansk indhold er, hvad danskerne sikres igennem tv-abonnementer.

Da rettighedsbetalingerne ved distribution af tv-pakker i overvejende grad er

en rettighedsbetaling for distribution af public service indhold fra DR, TV 2’s

hovedkanal, TV 2 regioner, TV 2 News, lokale tv-stationer, nabolandskanaler,

dk4 og Folketingskanalen m.m., vil indførelsen af en moms på

rettighedsbetalinger samtidig betyde en de facto beskatning af public service,

som betyder at de danskere, som abonnerer på dette gennem tv-pakkerne, vil

blive beskattet mere end de danskere, som alene vælger streamingtjenester.

Også dette forhold synes underbelyst og synes kontraintuitivt i forhold til den

mediepolitiske agenda hos næsten samtlige partier i Folketinget.

Vi mener, at der er behov for en mere dybdegående analyse af hvordan

lovforslaget påvirker konkurrenceforholdet mellem danske tv-distributører og

udenlandske streamingtjenester – herunder også betydningen af den afledte

effekt på danskernes fremtidige adgang til public service-indhold.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

4/7

Manglende inddragelse og høring af tv-distributører

Taget i betragtning at størstedelen af merprovenuet på 200 mio. kr. forventes

at komme fra tv-abonnementer undrer det os, at branchen slet ikke er blevet

involveret i den indledende interessentinddragelsesproces i forbindelse med

lovarbejdet. Vi kan ud fra Skatteministeriets notat - ’Oversigt over møderække

ifm. lovforslag om ændring af momsreglerne for kunstnerisk virksomhed’ - fra

1. oktober læse, at mange andre berørte organisationer blev involveret, før

lovforslaget blev udarbejdet.

Ligeledes er hverken tv-distributørerne eller brancheorganisationen Danske

Medie Distributører (DMD) blandt de 23 organisationer på høringslisten til

trods for, at stort set hele det forventede provenu på ca. 200 mio. kr. skal

hentes hos DMD´s medlemmer.

Vi finder det meget beklageligt, at tv-distributørerne ikke har fået lejlighed til

at stille spørgsmål til og gøre opmærksom på de konsekvenser, som

lovforslaget vil få for tv-kunderne og økosystemet.

Vi mener derfor, at der skal gennemføres en fornyet interessentinddragelse

med de interessenter, der rent faktisk rammes hårdest.

Momsloven

Der blev indført moms i Danmark i 1967 og her var udgangspunktet, at det var

varer og visse ydelser, der var momspligtige. Kunstnerisk virksomhed i bred

forstand var ikke nævnt som en momspligtig ydelse.

Ved vedtagelse af lov nr. 204 af 10 maj 1978 blev momsloven ændret radikalt

og alle varer og ydelser blev momspligtige, medmindre de specifikt var nævn

som en undtagelse. Efter § 2, stk. 1, litra l) var forfatter- og

komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed nævnt som en

undtagelse og momsfritaget.

Det fremgår af lovforslaget bag lov nr. 204, at momsfritagelserne skulle svare

til de hidtil gældende regler. Da kunstnerisk virksomhed som nævnt var fuldt

ud momsfritaget inden lov nr. 204, blev kunstnerisk virksomhed i sit hele også

momsfritaget i lov nr. 204.

Bestemmelsen er uændret i de sidste 43 år og den nuværende momslov har

præcis den samme formulering.

Lov nr. 204 var baseret på EF’s 6. momsdirektiv (direktiv 388/1977). Efter

artikel 28, stk. 3, litra B, kunne medlemsstaterne fortsat fritage de

transaktioner, der var opregnet i direktivets bilag F, på de i medlemsstatens

gældende betingelser. Bestemmelserne er de samme i det nuværende

momsdirektiv

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

5/7

I 6. momsdirektivs bilag F, punkt 2, gælder artikel 28, stk. 3, litra B for:

”Tjenesteydelser præsteret af forfattere, kunstnere herunder udøvende

kunstnere, advokater og andre personer i liberale erhverv bortset fra

lægegerningen og dertil knyttede erhverv, såfremt det ikke drejer sig om de

tjenesteydelser, der er anført i bilag B til Rådets andet direktiv af 11. april

1967”

I bilag B til Rådets andet direktiv af 11. april 1967 fremgik:

”Overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder samt

meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder”.

Da loven blev ændret i 1978 på grund af EF’s 6. momsdirektiv, hvor fritagelsen

er hjemlet i en såkaldt standstill bestemmelse (artikel 28, stk. 3, litra B), blev

det fundet unødvendigt i lovforslaget at præcisere, at momsfritagelsen for

kunstnerisk virksomhed ikke var gældende for ”overdragelse af patenter,

varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende

disse rettigheder.”, til trods for at det var offentligt kendt på dette tidspunkt.

Tværtimod bliver det understreget, at momsfritagelsen skulle videreføres

uændret.

Det er således Folketinget, der har vedtaget, at kunstneres rettighedsbeløb

skal være momsfritaget og ikke Skatteforvaltningens manglende

direktivkonforme fortolkning.

Man kan naturligvis overveje, om kunstneres rettighedsbeløb igennem de

seneste 43 år reelt ikke har kunnet momsfritages, og at den danske

momsfritagelse har været for bred. Er en kunstneres rettighedsbeløb reelt

omfattet af begrebet ”overdragelse af patenter, varemærker og lignende

rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder?”

EF-Domstolen afsagde i 1991 dom i en sag, som kommissionen havde anlagt

mod Spanien, sag C-35/90. Sagen var anlagt fordi Spanien havde momsfritaget

kunstnerisk virksomhed ved sin indtræden i EF, men efterfølgende gjort det

momspligtigt, for senere igen at momsfritage kunstnerisk virksomhed.

Af dommens præmis 1 fremgår det, at det i dommen skal vurderes, om

Spanien har tilsidesat sine forpligtelser ved:

”at indrømme fritagelse for merværdiafgift ved levering af tjenesteydelser,

som – eventuelt mod betaling af ophavsretsafgifter – foretages af

billedhuggere, forfattere, litterære medarbejdere, grafikere og fotografer ved

aviser og tidsskrifter, komponister, forfattere af teaterstykker og forfattere

som udarbejder og bearbejder manuskripter, handling og drejebøger til

audiovisuelle værker”

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

6/7

Af præmis 3, 2. punktum i dommen fremgår følgende:

”Kommissionen har indledningsvis gjort gældende, at medlemsstaternes

mulighed for i en overgangsperiode fortsat at fritage visse ydelser, herunder de

i sagen omhandlede […]”

Det væsentlige i sagen i denne forbindelse er, at Spanien ser ud til også at have

momsfritaget kunstneres rettighedsbeløb, og at det ikke er dette,

kommissionen fører sag imod - tværtimod henvises der til at de i sagen

omhandlede ydelser, og herunder også betaling af ophavsretsafgift, er

momsfritaget. Sagen drejer sig udelukkende om, hvorvidt sådanne beløb kan

gøres momsfrie igen, når de efter et lands indtræden i EF af landet var gjort

momspligtige. Dommen konkluderer altså ikke noget om at ophavsretsafgifter

ikke kan være fritaget for moms. Skatteministeriet nævner ikke dommen i

lovforslaget.

Skatteministeriet henviser i stedet til generaladvokatens udtalelse i sag C-

134/97, Victoria Film som primær årsag til nærværende lovforslag. Vi kan i

denne forbindelse bemærke at sagen aldrig kom til doms, og det derfor er

uafklaret, om domstolen ville være enig med generaladvokaten.

Der henvises endvidere til EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UCMR – ADA.

Denne sag kan ikke i sig selv begrunde en ændring i momsfritagelsen for

kunstnerens rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter, da den handler om

rettighedsorganisationen og det konkluderes, at disse handler i eget navn, men

for fremmed regning og derfor er indenfor momslovens anvendelsesområde.

Dermed kan de benytte en momsfritagelse, hvis den underliggende ydelse i sig

selv er momsfritaget og det bliver der ikke taget stilling til i dommen.

På baggrund af ovenstående skal vi på det kraftigste opfordre Skatteministeriet

til at genoverveje, om det er uomtvisteligt, at kunstneres

rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter efter EU-retten ikke kan være

momsfritaget, som de altid har været i Danmark. Hvis vi fortolker forkert nu og

indfører momspligt, kan vi ikke på et senere tidspunkt genindføre en

momsfritagelse.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

7/7

Anbefalinger

Nuuday anbefaler:

•

at den videre behandling af den del af lovforslaget som omhandler

moms på rettighedsbetalinger sættes i bero, ved at skille denne del ud

fra det samlede lovforslag, med henblik på at belyse følgende:

Hvilke konsekvenser har de afledte prisstigninger for tv-

kunderne. Hvad betyder prisstigningerne for udviklingen i

antal af tv-kunder

Hvad betyder kundeafgang fra tv-abonnementer som følge af

stigende priser for hele økosystemet?

Hvad betyder det for konkurrencen mellem udenlandske

streamingtjenester og danske tv-distributører at kun

sidstnævnte synes at blive ramt af lovforslaget?

Der bør laves en grundigere vurdering af om det er

uomtvisteligt, at kunstneres

rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter efter EU-retten ikke kan

være momsfritaget, som de altid har været i Danmark.

Det bør være uproblematisk at igangsætte arbejdet med en grundigere

konsekvensanalyse af lovforslaget, da denne del af lovforslaget først er sat til,

at skulle træde i kraft pr. 1. januar 2023.

Slutteligt mener vi, udover de ovennævnte forhold, at dette lovforslag er et

eksempel på en lovproces, som ikke har været grundig nok og at

Skatteministeriet, som Statsminister Mette Frederiksen fremhævede i

Folketingets åbningstale, bør sætte tempoet ned og grundigheden op. Så vi får

en bedre analyse af, om der overhovedet er grundlag for at lave lovgivning for

moms på rettighedsbetalinger og hvis der er, så skal det være en

gennemarbejdet lov med fokus på, hvordan reglerne også kan implementeres i

praksis.

I er velkomne til at rette kontakt til Public Affairs rådgiver Søren Nørgaard

Madsen på

og Public Affairs rådgiver Mette Eika Grønvald på

[email protected],

såfremt Skatteministeriet ønsker en uddybning af

nærværende høringssvar.

Med venlig hilsen,

Mediedirektør, Nuuday

Kim Poul Christensen

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Skatteministeriet

Frederiksberg den, 15. oktober 2021

Fælles høringssvar fra Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark om

ændring af momsloven, j.nr. 2021-2113: Moms på ophavsretsvederlag, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 4

Dette høringssvar afgives på vegne af Producentforeningen, som er en brancheforening for produ-

center af film, tv og computerspil, samt Producent Rettigheder Danmark (PRD), som forvalter produ-

centernes ophavsrettigheder, herunder ved udbetaling af procenternes andele af vederlag fra Copy-

dan AV-foreningerne.

Producentforeningen og PRD bakker op om høringssvaret fra Copydan Verdens TV. Derudover har vi

følgende bemærkninger.

Langt hovedparten af vores medlemmer er momsregistrerede virksomheder, men der er dog undta-

gelser. Umiddelbart har indførelse af moms på ophavsretsvederlag derfor ikke de store konsekvenser

for producenterne. Men det har det alligevel.

For det første fordi indførelse af moms på ophavsretsvederlag vil betyde, at det bliver dyrere for for-

brugerne at bruge bl.a. audiovisuelle produkter, hvilket vil få konsekvenser for dansk indholdspro-

duktion. Det er vi særdeles bekymrede over. Forbrugere af tv-pakker skal ved evt. indførelse af moms

på ophavsretsvederlag til at betale moms af Copydan-vederlaget. Det bliver en årlig ekstraudgift på

ca. 300 mio. kr. på et underholdningsprodukt. En ændring vil således direkte påvirke tv-kundernes

betaling, da disse kunder ikke kan afløfte momsen. Det bliver således dyrere for forbrugerne.

Dette kan betyde, at flere husstande fravælger tv-pakker, eller skærer ned på antallet af tv-kanaler,

ligesom distributørerne kan vælge at reducere indholdet, der tilbydes.

Mindre distribution af dansk public service-indhold vil være stærkt skadeligt for den fremtidige dan-

ske digitale indholdsproduktion, fordi mindre distribution af public service-indhold også alt andet lige

indebærer mindre ophavsretlige betalinger. De ophavsretlige betalinger har en væsentlig betydning

for finansieringen af dansk indhold, jf. rapporten fra 2017 fra Kulturministeriets ekspertgruppe om

Producentforeningen / Producent Rettigheder Danmark

www.pro-f.dk

www.producentrettigheder.dk

Side

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

finansiering af dansk audiovisuel produktion. Færre ophavsretsmidler til vores medlemmer vil uund-

gåeligt indebære færre midler til at investere i nye film, tv-programmer og tv-serier. Dette vil være

negativt for de samfundsmæssige målsætninger på kulturområdet.

At udstede en ekstraregning på op til ca. 300 mio. kr. om året til danske tv-distributører er en meget

voldsom økonomisk ændring, der vil få vidtrækkende betydning for tv-distributionsbranchen og den

samfundsmæssige rolle, som tv-distributionsbranchen udfylder. Dette bør ikke ske uden forudgå-

ende grundig analyse.

For det andet har producenterne aftaler med en lang række kunstneriske bidragydere (instruktører,

manusforfattere, skuespillere, filmfotografer, filmarbejdere m.fl.). Nogle af disse ansættes og modta-

ger løn, andre er selvstændige og modtager B-honorar. Hidtil har der ikke skulle afregnes moms.

Fremover skal der i nogle tilfælde tillægges og afregnes moms; i andre tilfælde ikke. Selve momsaf-

regningssystemerne er ikke et problem for vores medlemmer. Det er det derimod, hvis det ikke er

krystalklart, hvornår en udbetaling til en kunstner, der bidrager til en film- eller tv-produktion skal

tillægges moms.

Lovbemærkningerne indeholder en uklarhed om, hvornår de er møntet på kollektive forvaltningsor-

ganisationers vederlag, og hvornår de er møntet på individuelle kunstneres individuelle honorarer fra

fx producenter. Eksempelvis står det ikke klart, om næstsidste og sidste afsnit s. 14 (”Den foreslåede

ordning omfatter alene kunstnere…”) og (”I det omfang kunstneren ikke er en afgiftspligt person…”),

hvor skuespillere nævnes, vedrører den ene eller anden situation.

Selve indførelsen af moms på ophavsretsvederlag som led i kunstnerisk virksomhed rejser spørgsmå-

let, hvordan momsen skal håndteres i mange tilfælde fremover; mange kunstnere skal afklare, hvad

de vil gøre, hvis et samlet vederlag eller honorar delvist er momsfritaget. Nogle fakturaer skal i frem-

tiden udformes med en skønsmæssigt fastsat splitmoms. I de fleste tilfælde vil producenternes afta-

ler med kunstnerne involvere både en grad af kunstnerisk medvirken og en grad af overdragelse af

ophavsrettigheder.

Det er muligt, at momsspørgsmålet vil være de enkelte kunstneres ansvar, ikke producentens, men

det vil altid være et fælles ansvar for de enkelte kunstnere og producenter, at der afregnes korrekt

med eller uden moms. I praksis vil dette dog være særdeles vanskeligt for den enkelte producent.

Mange kunstnere modtager ophavsretsvederlag fra flere kilder, hvilket nærmest umuliggør håndte-

ring af registreringsgrænsen på 50.000 kr., som vedrører samtlige pågældendes momspligtige aktivi-

teter. En kunstner vil ofte modtage midler fra dels flere forskellige forvaltnings- eller kunstnerorgani-

sationer, dels forskellige typer af individuelle honorarer (lønindtægter, honorarer, royalties m.v.).

50.000 kr. grænsen er således vanskelig at håndtere, når de enkelte film- og tv-producenter godt nok

kender de beløb, de selv sender til kunstnerne, men ikke kender beløbene fra andre producenter,

forvaltningsorganisationer og andre momsbelagte indtægtskilder. Spørgsmålet er, om en kunstner

har overskredet grænsen, hvornår i året det sker, og hvordan det håndteres. Vores medlemmer skal

søge i databaser på, om et cvr-nummer er momsregistreret, men der findes intet svar på, hvordan

man – uden individuel, manuel sagsbehandling person for person, hvilket er arbejdskrævende – tjek-

ker, om en enkeltperson har et cvr-nummer. Dette vil automatisk udløse en masse tvivlsspørgsmål og

en masse administrativt bøvl.

Det er af afgørende betydning for producenterne, at disse forhold afklares. På den baggrund har Pro-

ducentforeningen og PRD tre konkrete forslag:

Producentforeningen / Producent Rettigheder Danmark

www.pro-f.dk

www.producentrettigheder.dk

Side

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

1) Der etableres en proces, der indebærer, at der bliver foretaget en dækkende analyse af lov-

forslagets indvirkning på kultur- og ophavsretsområdet. Samlet set er det vores opfattelse, at

spørgsmålet om indførelse af moms på ophavsretsvederlag endnu ikke er analyseret tilstræk-

keligt til, at det er modent til at blive fremsat som lovforslag i Folketinget. Analysen bør fore-

tages tæt samarbejde mellem skattemyndighederne, Kulturministeriet og de berørte parter.

Vi bidrager gerne til et sådant arbejde.

2) Lovforslagets fremsættelse, subsidiært ikrafttræden, udsættes, til den i pkt. 1 nævnte konse-

kvensanalyse er foretaget.

3) Vi foreslår, at registreringsgrænsen ændres fra 50.000 kr. til 300.000 kr. for så vidt angår op-

havsretsvederlag, jf. momslovens § 48, stk. 2, nr. 2, der også finder anvendelse på det kunst-

neriske område. Dette vil i sig selv løse mange af de problemer, vi har peget på.

Det fremgår af s. 13 nederst i høringsudkastet, at blankmedievederlag ikke er momspligtige. Der er

imidlertid ingen beskrivelse af, hvordan denne undtagelse skal håndteres i relation til administrati-

onsgodtgørelsen, dvs. de udgifter til at administrere ordningen, herunder udbetalingen til de enkelte

rettighedshavere, der sker hos såvel Copydan KulturPlus som de enkelte medlemsorganisationer,

herunder PRD.

Administrativt vil lovforslaget stille krav om gennemgribende ændringer i it- og afregningssystemer.

Dette vil gøre sig gældende i både producenternes samarbejde med kunstnerne og med PRD, hvor

sagsgange og procedurer vil skulle omlægges radikalt for at kunne håndtere indførelsen af moms på

vederlag og administration. Dette vil forventeligt være både tidskrævende og forbundet med betyde-

lige omkostninger.

Skatteministeriets beskrivelse i lovforslaget af de økonomiske-administrative konsekvenser af lov-

forslaget forekommer ikke fyldestgørende eller underbyggede, og de bør derfor udbygges og præci-

seres som led i det i pkt. 1 nævnte udredningsarbejde.

Med venlig hilsen

Jørgen Ramskov

Louise Lykkegaard Hoppe

Direktør

Producentforeningen

Direktør

Producent Rettigheder Danmark

Producentforeningen / Producent Rettigheder Danmark

www.pro-f.dk

www.producentrettigheder.dk

Side

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

SAML

Søndergade 12, 1.

9000 Aalborg

tlf. 9813 9681

mobil 2020 9140

E-mail:

Skattemisteriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt per mail til:

Cc:

Aalborg, den 15. oktober 2021

Høring over ændring af momsloven og forskellige andre love. J.nr. 2021-2113

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, der repræsenterer ca 140 lokale

ikkekommercielle radioer og 40 ikkekommercielle regionale og landsdækkende tv-stationer, er

blevet bekendt med ovennævnte høring og tillader os derfor at afgive følgende høringssvar.

Det fremgår, at der foreslåes at pålægge kunstnerisk virksomhed moms, således at licens til

ophavsrettigheder ikke længere kan sælges uden moms. Det vil for SAML’s medlemmer betyde en

forøgelse af deres udgifter til de to ophavsretsorganisationer KODA og Gramex på 25%.

De ikkekommercielle radio- og tv-stationer er omfattet af Radio- og Fjernsynsloven, og modtager

derfor driftsstøtte fra Kulturministeriet jf. gældende Medieforlig.

De ikkekommercielle radio- og tv-stationer er typisk ikke momsregistrerede, da de i sagens natur

ikke har nogen nævneværdig omsætning, de ikkekommercielle stationer kan derfor ikke fratrække

moms på ophavsrettigheder.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det af punkt 3.1. at public service kanaler som f.eks.

DR kompenseres fuldt ud for, at deres momsfradragsret bortfalder per 1. januar 2022 som følge af

at TV-licensen bortfalder.

De ikkekommercielle har som nævnt ingen momsfradragsret, og derfor vil moms på kunstnerisk

virksomhed betyde en væsentlig forøgelse af disse mediers driftsomkostninger. En forøgelse, de

ikke på nogen måde kan honorere med det nuværende driftstilskud.

SAML efterlyser svar på, hvorledes Skatteministeriet forestiller sig de ikkekommercielle medier

kompenseres for denne udgiftsforøgelse? Der vil blive sendt en forespørgsel til Kulturministeren og

de mediepolitiske ordførere om samme spørgsmål.

Af bemærkningerne punkt 4.1. fremgår det, at Skatteministeriet forventer den øgede udgift til

intellektuel ejendomsret vil belaste momsfritagne virksomheder og foreninger, der bruger sådanne

rettigheder. Skatteministeriet forventer, jf. bemærkningerne, at sådanne udgifter vil blive overvæltet

i priserne og dermed i sidste ende forbrugerne. Tilsvarende gælder de fleste foreninger, som må

forventes at overvælte de øgede omkostninger i deres kontingenter.

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

SAML

Søndergade 12, 1.

9000 Aalborg

tlf. 9813 9681

mobil 2020 9140

E-mail:

Senere fremgår det af punkt 4.1. at Skatteministeriet forventer at de public service-radio- og tv-

stationer, der ikke opkræver betaling fra forbrugerne, og som ikke har fuld momsfradragsret, vil få

en økonomisk belastning.

Skatteministeriet konstaterer, at det dog er forudsat i aftalen om afskaffelse af medielicensen, at

samtidig med at TV-licensen bortfalder den 1. januar 2022, og fradragsretten således forsvinder, vil

de institutioner, der i dag har mulighed for at fradrage moms, kompenseres fuldt ud.

Det fremstår for SAML, som om Skatteministeriet ikke helt har gennemtænkt, hvilke konsekvenser

lovforslaget vil få for de elektroniske medier, der i dag IKKE har fuld fradragsret, og dermed IKKE

vil kunne kompenseres fuldt ud ifbm. at medielicensen afskaffes.

De ikkekommercielle radio- og TV-stationer opkræver i lighed med public service-stationerne

heller ikke betaling fra forbrugerne, og at ”overvælte” omkostningerne på kontingentet giver ganske

enkelt ingen mening.

SAML vil derfor meget gerne høre fra Skatteministeriet, hvorledes disse medier kan kompenseres?

Som nævnt ovenfor vil samme spørgsmål blive stillet til Kulturministeren og de mediepolitiske

ordførere.

SAML kan ikke på nogen måde anbefale, at forslaget om moms på kunstnerisk virksomhed

gennemføres. Det vil reelt betyde lukning af særligt de ikkekommercielle lokale radiostationer.

Venlig hilsen

Gitte Thomsen

sekretariatsleder

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

SAMRÅDET FOR OPHAVSRET

Lautrupsgade 9

–

2100 København Ø

E-mail: [email protected]

–

www.samraadetforophavsret.dk

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

15. oktober 2021

Alene fremsendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] med angivelse af

j.nr. 2021-2113.

Høringssvar om ændring af momsloven, Moms på ophavsretsvederlag, jf. lovforslagets § 1, nr. 4

Samrådet for Ophavsret er en paraplyorganisation for en lang række organisationer af ophavsmænd

og udøvende kunstnere på det ophavsretlige område. Dette høringssvar afgives på vegne af

medlemsorganisationerne, der fremgår af listen i bilaget.

Kunstneres og kunstnerorganisationers ophavsrettigheder

Den kreative branche består af mange kunstnere, mange forskellige grupper af kunstnere og mange

organisationer. En del af disse kunstnerorganisationer fordeler vederlag til ophavsmænd og

udøvende kunstnere, nemlig vederlag, der opkræves af Copydan AV-foreningerne, herunder

Copydan Verdens TV, som årligt opkræver og fordeler vederlag i størrelsesordenen 1,2 mia. kr.

Derudover fungerer medlemsorganisationerne som faglige forbund, der bl.a. skal rådgive

medlemmerne om deres økonomiske og juridiske forhold.

Der er små og store kunstnerorganisationer, og kunstnerprofilerne spænder fra kunstnere med få

og af og til ingen rettighedsindtægter til fuldtids skabende og udøvende kunstnere med årlige

millionindtægter. Nogle kunstnere har et cvr-nummer, hvoraf nogle er momsregistrerede, men

langt de fleste har hverken et moms- eller et cvr-nummer.

Samrådets Forretningsudvalg

Sekretariatschef

Anna-Katrine Olsen

tlf. 22 92 14 61

–

Sekretariatschef

Sandra Anne Piras

tlf. 3333 0888

–

Chefjurist

Morten Madsen

tlf. 3524 0240

–

Juridisk Seniorkonsulent

Kaspar Lindhardt

tlf. 3330 6300

–

kli@Samrådet.dk

Direktør

Christina Bergholdt Knudsen

tlf. 33 45 40 30

–

Advokat

Anders Sevel Johnsen

tlf. 3342 8000 - [email protected]

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Der findes ikke præcise tal for, hvor mange personer der har rettigheder efter ophavsretsloven. Det

drejer sig om titusindvis af ophavsmænd og udøvende kunstnere, der årligt modtager

ophavsretsvederlag, nok langt over 100.000.

Det er en samfundsmæssig målsætning, at det kulturelle kredsløb fungerer optimalt. Et centralt

element i det kulturelle kredsløb er ophavsretten og de vederlag, som ophavsretten kaster af sig til

de kreative kræfter. Kredsløbet handler om, at rammevilkårene skal bidrage til at give kunstnere

betingelserne for, at de frembringer ny litteratur, musik, billedkunst og brugskunst og nye film, tv-

programmer, teaterstykker osv. Rimelige vederlag er en faktor, men det er administrationen af

ophavsretten også.

Den danske ophavsretsmodel går ud på at gøre det så let som muligt for brugerne

–

såsom

undervisningsinstitutioner, tv-distributører m.v.

–

at få lov til at bruge beskyttet materiale. På

områder, hvor individuelle aftaler

–

såsom en forlagsaftale mellem en forfatter og et forlag

–

ikke er

mulige eller praktikable, opererer den danske model med kollektive aftaler mellem brugerne og de

kollektive forvaltningsorganisationer, som tillægges aftalelicens; kunstnerne lægger rettighederne

ind mod at få en andel af det samlede vederlag, der kommer til udbetaling. Den model fungerer

godt, den har bred opbakning i Folketinget, og den vækker international interesse.

Ingen dialog eller forståelse

Den ophavsretlige infrastruktur risikerer nu at blive undermineret af indførelse af moms.

Organisationerne i Samrådet for Ophavsret har holdt et par møder med Skatteministeriet og

Skattestyrelsen, og vi har sammen med vores forvaltningsorganisationer sendt en mængde

beskrivelser og forklaringer til skattemyndighederne. Men der er ingen dialog, og vi oplever, at

Skatteministeriet og Skattestyrelsen ikke har lyttet til os og ikke forstår vores område og vores

bekymringer.

At det er tilfældet, afspejles i lovbemærkningerne i lovudkastet.

Det er utilfredsstillende, frustrerende og uacceptabelt, at de problemer, vi har beskrevet til

skattemyndighederne og opsummerer i dette høringssvar, ikke på nogen måde er blevet behandlet,

analyseret og udredt. Vi oplever ingen vilje til at forstå ophavsretssystemet. Indførelsen af moms på

ophavsretsvederlag vil få ekstremt store konsekvenser for kulturverdenen. Som absolut minimum

skal konsekvenserne vurderes grundigt inden gennemførelse, således at man på såvel

embedsmands- som politikerplan skaber grundlag for at sikre, at momsindførelsen ikke unødigt

ødelægger velfungerende, samfundsnyttige strukturer. Udsættelse af ikrafttræden med et år er ikke

i nærheden af at imødekomme de problemstillinger, vi har peget på.

Momsproblematikken

Momsproblemstillingen vedrører to adskilte problemstillinger.

For det første spørgsmålet, om kollektive forvaltningsorganisationers vederlag overhovedet er en

”ydelse” i momslovens og momsdirektivets forstand. Svaret har hidtil herhjemme været nej, således

side 2

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

at der ikke moms på disse ophavsretsvederlag, hverken ved opkrævning hos brugerne eller fordeling

til rettighedshaverne. Det er dette spørgsmål, den rumænske EU-sag, C-501/19, handlede om. I

sagen vedr. det rumænske Koda-selskab konkluderede EU-Domstolen, at de kollektive

ophavsretsvederlag er ydelser i momsdirektivets forstand.

For det andet spørgsmålet, hvordan rækkevidden

af ”kunstnerisk virksomhed” skal forstås. I

henhold til EU’s momsdirektiv kan ophavsrettigheder momsbelægges. I Danmark er der fritagelse

for moms på ”forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed”

(momslovens § 13, stk. 7), og da det havde været tilfældet før momsdirektivet, er det omfattet af

den såkaldte stand still, hvorved Danmark ikke er pålagt at ændre momslovgivningen på dette

punkt. Ophavsretsvederlag er ifølge Skattestyrelsens praksis om fortolkning af kunstnerisk

virksomhed hidtil anset for ikke at være momspligtig, medmindre det drejer sig om en

totaloverdragelse af ophavsretten. Denne praksis vil Skatteministeriet ændre med lovændringen,

da man har fundet, at denne praksis ikke stemmer overens med momsdirektivet.

Disse to problemstillinger synes imidlertid at blive blandet sammen i lovbemærkningerne, hvilket

bidrager til at skabe uklarhed og usikkerhed.

Konsekvenserne

Den danske rettighedsøkonomi har i sagens natur indrettet sig på mere end 50 års fast praksis og

retstilstand om momsfrihed. Dette gælder ikke alene rettighedshaverne og forvaltnings-

organisationerne, men også kunderne og brugerne af ophavsrettigheder.

Indførelse af momspligt vil medføre massive udfordringer i alle led af rettighedsøkonomien.

Lovforslaget vil således med ét slag ændre en praksis, som har eksisteret i mere end 50 år i Danmark;

indførelse af moms på ophavsretsvederlag vil ændre grundlæggende økonomiske strukturer og

forudsætninger, administrative processer hos såvel rettighedshavere og deres

forvaltningsorganisationer som hos skattemyndighederne.

Konsekvenserne for de enkelte kunstnere vil være voldsomme. Mange forfattere, tegnere,

fotografer, musikere, skuespillere m.fl. får et honorar, der dels dækker den arbejdsmæssige indsats

(som ofte vil have karakter af momsfritaget kunstnerisk virksomhed), dels overdragelsen af brugsret

(altså ophavsretten). Dette rejser spørgsmålet, hvordan momsen skal håndteres i mange tilfælde

fremover, idet mange kunstnere skal afklare, hvad de vil gøre, hvis et samlet vederlag eller honorar

delvist er momsfritaget. Nogle fakturaer skal i fremtiden udformes med en skønsmæssigt fastsat

splitmoms.

Følgende sætning s. 14 bør korrigeres: ”Kunstnere

bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen

af tilfældene.”

Udtalelsen er ikke korrekt.

Der vil også være betydelige konsekvenser hos ophavsretsbrugerne. S. 14 i lovbemærkningerne

anføres det:

En pålæggelse af moms vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt

private forbrugere, der ikke kan fratrække deres købsmoms. F.eks. virksomheder og

foreninger, der er momsfritaget, såsom den finansielle sektor, tandlæger m.fl.”

side 3

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Dette er en alt for snæver og decideret mangelfuld beskrivelse af forslagets virkninger. Moms-

pålæggelse vil eksempelvis også belaste alle private husstande med tv-abonnementer samt

almenvelgørende foreninger, herunder arrangører af koncerter og festivaler, der afvikles af disse

foreninger, og som fritages for moms efter reglerne om velgørende arrangementer

Moms på ophavsretsvederlag vil betyde, at det bliver dyrere for forbrugerne at bruge bl.a.

audiovisuelle produkter, hvilket vil få konsekvenser for dansk indholdsproduktion. Forbrugere af tv-

pakker skal ved evt. indførelse af moms på ophavsretsvederlag til at betale moms af Copydan-

vederlaget. Det bliver en årlig ekstraudgift på ca. 300 mio. kr. på et underholdningsprodukt. En

ændring af Skattestyrelsens praksis vil således direkte påvirke tv-kundernes betaling, da disse

kunder ikke kan afløfte momsen. Det bliver således dyrere for forbrugerne. Fordyrelsen vil være

særlig mærkbar i et land som Danmark med en høj momssats.

I det fremsendte lovforslag er det kun staten, der er sikker på at få et provenu, mens rettigheds-

haverne vil få reduceret deres indtægter.

Rettighedshaverne og deres kunder har ofte et løbende aftaleforhold, indgået for en længere

årrække, eller indtil de opsiges med et aftalt varsel. Faktureringen sker enten for et år ad gangen

eller med et hyppigere betalingsinterval (halvårligt, kvartals- eller månedsvis). Omstilling af årtiers

praksis vil således under alle omstændigheder blive både bekostelig og tidskrævende, også i

aftalerelationerne.

Skatteministeriet opfordres til at afklare, hvordan forslaget vil påvirke de aftaleforhold, som er

indgået før lovens ikrafttræden, og som fortsat vil være i kraft efter lovens ikrafttræden, og hvilken

betydning det vil have for momspligtens indtræden, om der er faktureret forud eller bagud for en

periode, som ligger henholdsvis efter eller før lovens ikrafttræden.

Det fremgår af s. 13 nederst i høringsudkastet, at blankmedievederlag ikke er momspligtige. Der er

imidlertid ingen beskrivelse af, hvordan denne undtagelse skal håndteres i relation til

administrationsgodtgørelsen, dvs. de udgifter til at administrere ordningen, herunder udbetalingen

til de enkelte rettighedshavere, der er hos såvel Copydan KulturPlus som de enkelte

medlemsorganisationer.

Et af de mange spørgsmål, der skal afklares, er håndtering af momssystemet på en sådan måde, at

det ikke påvirker kunstneres mulighed for at modtage bl.a. dagpenge. En del rettighedshavere har

svingende beskæftigelsesgrad og kan i perioder have ret til arbejdsløshedsdagpenge, evt. blot

supplerende. Eventuel momspligt bør ikke medføre ændringer i denne ret, ligesom retten til pension

og øvrige sociale ydelser ikke bør blive påvirket. Dette skal afklares.

Lovforslaget indeholder ingen beskrivelse af ovennævnte konsekvenser, og lovforslaget indeholder

ingen forslag om, hvordan disse negative virkninger kan imødegås, reduceres eller kompenseres på

anden vis. Dette er utilfredsstillende.

side 4

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Særligt om registreringsgrænsen på 50.000 kr.

Kunstnerne, skal som konsekvens af forslaget løbende kontrollere, om deres årlige momspligtige

indtægt

–

både fra individuelle aftaler og fra kollektive forvaltningsorganisationer m.v.

–

overstiger

50.000 kr. med den konsekvens, at der indtræder pligt til at lade sig momsregistrere (efter at have

fået et cvr-nummer).

Forvaltningsorganisationer og de kunstnerorganisationer, der afregner rettighedsvederlag, er ifølge

direktiv og lov om kollektiv forvaltning af ophavsret forpligtet til at afregne vederlag inden for visse

frister. Det står ikke klart, hvad man gør, hvis en rettighedshaver ikke svarer på spørgsmål om

momsregistrering eller af den ene eller anden grund nægter at acceptere self-billing/afregningsbilag

eller afviser at blive momsregistreret, selv om vedkommende samlet er over 50.000 kr.s grænsen.

Her kan organisationen komme i klemme mellem momsreglerne og reglerne om kollektiv

forvaltning af ophavsret.

Mange rettighedshavere har stærkt svingende rettighedsindtægter. Et år ligger rettighedshaverens

indtægter måske over 50.000 kr. samlet set, men i de efterfølgende år er indtægterne lavere eller

svingende over/under bundgrænsen.

Mange rettighedshavere modtager ophavsretsvederlag fra flere kilder, idet de har et kludetæppe af

indtægter, hvilket nærmest umuliggør håndtering af registreringsgrænsen på 50.000 kr., som

vedrører samtlige pågældendes momspligtige aktiviteter. Dette kan man kalde flerkildeproblemet.

En kunstner vil ofte modtage midler fra dels flere forskellige forvaltnings- eller

kunstnerorganisationer, dels forskellige typer af individuelle honorarer (lønindtægter,

bestillingshonorarer, royalties m.v.). Der kan være dusinvis af forskellige indtægtskilder et enkelt

kalenderår.

50.000 kr.-grænsen er således vanskelig at håndtere, når de enkelte forvaltningsorganisationer godt

nok kender de beløb, de selv sender til rettighedshaverne, men ikke kender beløbene fra andre

forvaltningsorganisationer og andre momsbelagte indtægtskilder. Spørgsmålet er, om en kunstner

har overskredet grænsen, hvornår i året det sker, hvem der har ansvaret, og hvordan det håndteres.

Man skal søge i databaser på, om et cvr-nummer er momsregistreret, men der findes intet svar på,

hvordan man

–

uden individuel, manuel sagsbehandling person for person

–

tjekker om en

enkeltperson har et cvr-nummer.

For mange drejer rettighedsindtægterne fra de enkelte kilder sig om nogle få tusinde kroner, og

mange andre vil med moms på ophavsretsvederlag blive tvunget til at blive momsregistreret, fordi

deres ophavsretsvederlag fra forskellige kilder samlet vil overstige momsgrænsen på 50.000 kr.

Titusindvis af kunstnere og andre, der modtager penge fra forvaltningsorganisationer, skal nu ifølge

lovudkastet til at oprette cvr-nummer og blive momsregistreret, hvis de forventer at ville passere

grænsen på 50.000 kr. Det samme gælder for ophavsmænd og udøvende kunstnere, der skal lægge

moms på honorarer, royalties og andre individuelle ophavsretsvederlag.

På denne baggrund henstiller vi kraftigt til, at grænsen for registreringpligt ændres fra 50.000 kr.

til 300.000 kr. for så vidt angår ophavsretsvederlag, inspireret af bestemmelserne i momslovens §

48, stk. 2, nr. 2, der har denne ordlyd:

side 5

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Stk. 2. Der skal ikke ske registrering og betales afgift af

[…]

2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69,

stk. 4, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der

skal alene betales afgift af det salg, som finder sted efter registreringspligtens indtræden.

Der er tale om et nærbeslægtet område, nemlig kunstneres salg af fysiske kunstgenstande.

En højere bundgrænse for ophavsretsvederlag samt en fastlæggelse af tidspunktet for

registreringspligtens indtræden til at beregnes ud fra kalenderåret vil kunne nedsætte behovet for

momsregistrering af de mindste og mest sårbare kunstnerøkonomier og dermed lette ovennævnte

problemer væsentligt.

Vi foreslår således, at lovforslaget ændres som anført.

Lovbemærkningerne

Det er Samrådet for Ophavsrets opfattelse, at lovbemærkningerne indebærer uklarhed om, hvornår

de er møntet på kollektive forvaltningsorganisationers vederlag, og hvornår de er møntet på

individuelle kunstneres individuelle honorarer. Eksempelvis står det ikke klart, om næstsidste og

sidste afsnit s. 14 (”Den foreslåede ordning omfatter alene kunstnere…”) og (”I det omfang

kunstneren

ikke er en afgiftspligt person…”), jf. også nedenfor, alene vedrører de individuelle

honorarer, eller om bemærkningerne også vedrører vederlag fra kollektiv forvaltning.

Forslagets terminologi er således visse steder ikke i overensstemmelse med den, der anvendes i

andre love, fx lov om kollektiv forvaltning. Eksempelvis s. 14:

”Momsgrundlaget i første led er vederlaget for meddelelsen af licensen efter

modregning af provision til organisationen [… ]. Tilsvarende gælder for gebyrer m.v.,

som forvaltningsorganisationen måtte modtage i forbindelse med opkrævning af

følgeretsvederlag og blankbåndsvederlag på kunsternes vegne.”

”I det omfang kunstneren ikke er en afgiftspligtig person, f.eks. fordi kunstneren ikke

udøver selvstændig økonomisk virksomhed ved oppebæring af indtægter fra

ophavsrettigheder eller anses som lønmodtager, vil kunstneren heller ikke blive

påvirket af forslaget. F.eks. hvis en kunstner i form af en skuespiller via kontrakt ikke

har mulighed for at give tilladelse til eller nægte fremvisninger af værker, men alene

har en kontraktbaseret ret til yderligere vederlag for dennes arbejdsindsats i

forbindelse med genudsendelser af film i tv og i lignende situationer. Måtte der

efterfølgende opstå en mulighed for kunstneren for at nægte fremvisning, f.eks. fordi

den kontraktbasererede ret er tidsbegrænset, vil en evt. forlængelse af

kontraktvilkårene, hvorefter der på ny meddeles licens til rettighederne, kunne udgøre

selvstændig økonomisk virksomhed.”

Efter terminologien i lov om kollektiv forvaltning er der ikke tale om, at forvaltningsorganisationen

eller kunstnerorganisationen modtager et vederlag, en provision eller et gebyr fra kunsterne.

side 6

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Forvaltningsorganisationen foretager i stedet to typer fradrag i indtægterne fra radiostationen i

eksemplet: et fradrag til dækning af sine administrationsomkostninger, jf. § 12 i lov om kollektiv

forvaltning og et fradrag til kulturelle formål, jf. § 14 i lov om kollektiv forvaltning.

Det er også uklart i det sidste citat, hvad der menes med,

at fx en skuespiller kan ”nægte fremvisning

af et værk”. Denne terminologi er ophavsretten fremmed.

I det hele taget er beskrivelsen s. 14 og 15 vanskeligt tilgængelig og i strid med grundlæggende dansk

ophavsret. Der er intet til hinder for, at en kunstner forbeholder sig en vederlagsret, der er

ophavsretligt baseret. Det er således efter dansk ophavsret muligt at adskille dispositionsretten fra

vederlagsretten, og dette finder i vidt omfang sted i praksis. Lovbemærkningerne synes skrevet ud

fra en anden antagelse, og dermed er de i disharmoni med ophavsretslovgivningen.

Skatteministeriet bør bruge den korrekte terminologi for at forebygge misforståelser. Samrådet for

Ophavsret bidrager gerne til et samarbejde om dette.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Erhvervsstyrelsen vurderer ifølge lovbemærkningerne s. 41, at lovforslaget for så vidt angår

justering af reglerne for kunstnerisk virksomhed, medfører beskedne administrative konsekvenser

for erhvervslivet som følge af momspligten for rettighedshavende kunstnere i forhold til udarbej-

delse og indberetning af momsregnskab. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr.

Samrådet for Ophavsret har svært ved at forstå, at omkostningerne kan vurderes til at være under

4 mio. kr., idet mange kunstnere er selvstændige og dermed en del af erhvervslivet. Udgifterne

pålægges de mange rettighedsforvaltninger i kunstnerorganisationerne, der står for udbetaling-

erne. Rettighedsorganisationerne skal foretage ændringer i deres it-systemer og har derefter

løbende udgifter til en øget administration. Udgifter kan kun dækkes med rettighedsmidler,

hvormed det reducerer kunstnernes indtægter og dermed også den del af erhvervslivet som

kunstnerne repræsenterer. Det er en ny og meget krævende administrativ byrde som pålægges

forvaltningsorganisationen.

Indførelsen af moms på rettighedsmidler er en meget krævende opgave, hvor administrationen vil

reducere kunstnernes indtægter og dermed medføre økonomiske konsekvenser for denne del at

erhvervslivet.

Det er stærkt undervurderet, hvor byrdefuldt det vil være at ændre it-systemer til udbetalinger af

rettighedsvederlag, både hos forvaltningsorganisationer og kunstnerorganisationer.

I praksis vil lovforslaget betyde, at der skal ansættes ekstra medarbejdere til at administrere

ordningen, således at man kan håndtere den omfattende ekstra administration ved

momsbehandling og i forbindelse med indberetning til SKAT kan adskille de almindelige ydelser

fra de momspligtige kunstneriske ydelser.

Skatteministeriet bør redegøre for, hvorledes disse meromkostninger er estimeret og oplyse, om

man har taget i betragtning, at en momspligt i stor grad kan bevirke, at en del forbrugere helt

side 7

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

annullerer deres tv-abonnement eller i bedste fald nedgraderer det. I begge tilfælde med den

konsekvens, at momspligten kommer til at betyde faldende indtægter til rettighedshaverne.

I mange organisationer vil udgifter løbe op i flere millioner kroner, og de samlede udgifter for

erhvervslivet vil derfor løbe op i mange millioner kroner. Dette bør analyseres nærmere, så man

undgår forhastede konklusioner i Folketingets beslutningsgrundlag.

Samlet set vil lovforslaget medføre en risiko for manglende eller mangelfuld afregning af moms hos

kunstnerne og dermed et provenutab for staten, ekstra omkostninger til inddrivelse af skyldig

moms, øgede omkostninger hos Skattestyrelsen til at sikre overholdelsen af lovgivningen og

vejledning af de rettighedshavere, som vil blive berørt, og øgede omkostninger (tid og penge) hos

den enkelte rettighedshaver/arvingerne og forvaltningsorganisationerne til løbende at sikre

overholdelsen af momslovgivningen.

Der er derfor behov for at undersøge den forventede størrelse af de løbende udgifter til

administrationen nærmere.

Det anførte i bemærkningerne om, at det reelt ingen negative økonomiske konsekvenser har for

hele erhvervslivet, dvs. herunder hele kulturøkonomien, er fuldstændig uden anker i virkeligheden

Estimatet i konsekvensskemaet på s. 42 i lovudkastet, hvorefter de administrative konsekvenser for

borgerne (herunder kunstnerne) vurderes at være ”Ingen”, er på også misvisende.

Indførelse af

moms på ophavsretsvederlag vil for mange kunstnere betyde, at de bliver nødt til at indhente

rådgivningsbistand fra fx revisorer til at håndtere momsregnskab m.v. Kunstnere har en lav

gennemsnitsindtægt sammenlignet med andre grupper i samfundet; en ekstraudgift til revisor for

at administrere moms vil have en betydelig negativ betydning for kunstnernes økonomi.

På denne baggrund bør Skatteministeriets beskrivelse i lovforslaget af de økonomiske-

administrative konsekvenser af lovforslaget udbygges og præciseres efter en grundig analyse.

Særligt om ikrafttræden

Der er brug for meget længere implementeringstid, hvilket følger af bemærkningerne ovenfor.

Det foreslås på denne baggrund at udsætte ikrafttrædelsestidspunktet for denne del af lovforslaget

yderligere eller at give skatteministeren hjemmel til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af

moms på ophavsretsvederlag efter nærmere implementeringsdrøftelser med de berørte parter, dog

tidligst den 1. januar 2025.

Proces om analyse af konsekvenser

Samrådet for Ophavsret opfordrer til, at der bliver foretaget en dækkende analyse af lovforslagets

indvirkning på ophavsretsområdet.

side 8

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Samlet set er det vores opfattelse, at spørgsmålet om indførelse af moms på ophavsretsvederlag

endnu ikke er analyseret tilstrækkeligt til, at det er modent til at blive fremsat som lovforslag i

Folketinget. Sagen må med andre ord undersøges nærmere.

Vi bidrager gerne til en arbejdsgruppe eller lignende, der kan analysere området med henblik på at

skabe et oplyst beslutningsgrundlag.

Samrådet for Ophavsret vil under alle omstændigheder anmode om, at dette udredningsarbejde

sikrer en så smidig, effektiv og ubureaukratisk implementering af det nye system med moms på

ophavsretsvederlag som muligt.

Der bør derfor igangsættes en proces, hvor der kommer en tæt dialog mellem

skattemyndighederne, Kulturministeriet og branchen om mulighederne for administrative

forenklinger samt kommunikation til de mange, som vil blive berørt af lovforslaget

Alternativet til en udsættelse af lovforslaget er en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet, jf.

ovenfor, hvilket i det mindste vil muliggøre, at der indledes en grundig og afdækkende dialog

mellem skattemyndighederne og de relevante organisationer om, hvordan de administrative

konsekvenser kan lempes ved at lave administrative forenklinger, ligesom myndighederne kan

bistå med at iværksætte en kommunikativ indsats over for kunstnerne, således at de mange

henvendelser kan begrænses.

Vi appellerer til et konstruktivt samarbejde med skattemyndighederne om dette vidtrækkende

lovgivningsinitiativ.

Med venlig hilsen

Samrådet for Ophavsret

side 9

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Høringssvar ift. lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love (j.nr.

2021-2113)

SMVdanmark takker for det tilsendte høringsmateriale og for muligheden for at afgive bemærkninger

til lovforslaget.

Indledningsvist skal det bemærkes, at der i lovudkastet henvises til en kommende praksisændring hos

Skattestyrelsen, der vil”

indsnævre momsfritagelsen og medføre, at nogle udbydere af undervisning

går fra at levere momsfri undervisning til at levere momspligtig undervisning, idet undervisningen ikke

længere anses for at være skoleundervisning”

(s. 28).

I denne sammenhæng bør nævnes, at undervisning i legemsøvelser i dag er fritaget for moms jf.

bemærkningerne til den danske momslovgivning

. Fritagelsen har været en del af dansk lovgivning

siden 1978 og blev oprindeligt indført for at sikre en ligestilling mellem private og offentlige udby-

dere

I dag er praksis således, at holdundervisning i fitnesscentrene og lignende er fritaget for moms. Nær-

værende lovudkast giver dermed anledning til at tro, at de danske skattemyndigheder påtænker at

foretage ændringer i praksis, der i realiteten vil fjerne den nuværende momsfritagelse på dette om-

råde. Det bemærkes her, at der ikke er redegjort for, at EU-myndighederne har vurderet, at den dan-

ske praksis ikke er i overensstemmelse med EU-momsdirektivet samt at EU-myndighederne ikke har

kontaktet de danske myndigheder med henblik på at få Danmark til at ændre den gældende moms-

praksis ift. momsfritagelse af undervisning i legemsøvelser.

Såfremt en ændring af praksis i dansk momslovgivning medfører, at holdundervisning i eksempelvis

fitnesscentre ikke længere er undtaget for moms, så vil det være både indholdsmæssigt og timing-

mæssigt problematisk. Dette vil medføre, at fitnesscentrene fremover skal opkræve fuld moms, og

regningen for dette vil ende hos de danske forbrugere. Forbrugere, der i dag træner i et fitnesscenter,

hvor der udelukkende findes holdtræning vil kunne opleve en prisstigning på 25 pct. Danskerne vil i

realiteten opleve dette som en højere skat på fysisk aktivitet.

https://www.folketingstidende.dk/samling/19931/lovforslag/l124/index.htm

L 98 - 1977-78 (oversigt): Lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Ændringer som følge af EFs 6. momsdi-

rektiv). / Folketingstidende

L 82 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Dette kan ramme folkesundheden på et tidspunkt, hvor der fortsat er store negative virkninger efter

corona-nedlukningen. Ændringen kommer således på det værst tænkelige tidspunkt. Efter halvandet

års nedlukning er antallet af medlemmer af fitnesscentrene i forvejen faldet med 15-30 pct.

Flere undersøgelser tyder da også på, at danskerne er blevet mindre aktive

og har fået mere usunde

kostvaner

under corona-nedlukningerne. Således gik næsten en tredjedel, af dem der var aktive

in-

den

coronakrisen over til at være ikke-aktive

. Fysisk inaktivitet har store konsekvenser for folkesund-

heden og samfundsøkonomien, og blandt andet øger inaktiviteten risikoen for

–

og alvorligheden af

–

kroniske sygdomme. Ifølge Sundhedsstyrelsen er fysisk inaktivitet endvidere skyld i op til 6.000

dødsfald og ca. 1 million ekstra årlige sygedage svarende til et produktionstab på 12 mia. kr. årligt

samt ekstra omkostninger til behandling og pleje på 5,3 mia. kr. årligt ift. aktive personer (opgjort i

2016)

En yderligere nedgang i fysisk aktivitet vil dermed have negative samfundsøkonomiske konsekvenser.

Endelig vil prisstigningen have en social slagside. Prisstigninger rammer generelt lavindkomstgrupper

hårdest, og det er i forvejen personer med lav indkomst, der er mindst aktive.

På den baggrund anbefales det, at en eventuel praksisændring ift. momsfritagelse af undervisning i

legemsøvelser ses i et helhedsperspektiv, som inkluderer potentielle sundhedsmæssige konsekven-

ser af beslutningen. Det anbefales, at såfremt dette ændringer, der betyder, at et fitnessabonnement

bliver dyrere, så bør der kompenseres for det på anden vis, så det samlet set ikke bliver dyrere at

være fitnessmedlem. Dette kan finansieres af merprovenuet, som opnås som følge af ændringen.

Endelig opfordrer SMVdanmark til, at Skatteministeriet tydeligt beskriver eventuelle konsekvenser

ved både lov- og praksisændring, herunder hvilke ydelser i Danmark, man forventer fremover vil blive

momsbelagt. Det gælder i særlig grad

”sprog, musik, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskriv-

ning”.

Hermed får praksisændringen også betydning for fx kursusvirksomheder og aftenskoler. Dette

bør skattemyndighederne gøre rede for.

Med venlig hilsen

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent

M: 61 96 39 80