Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 3. behandling af lovforslag nr. L 82:

Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 20.11.2024. Betænkning 11.12.2024. 2. behandling 17.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Det er tilfældet. Værsgo.

Tak for det. Se, det her lovforslag om at pålægge kunstneres rettigheder moms har været under en lang proces, som vi i SF absolut har haft det ekstremt svært ved. Vi har haft mange debatter i Folketinget omkring lige præcis den her sag, og vi har forsøgt på mange måder at modbevise den påstand, der har været i forhold til, at det er et krav fra EU. Men det, der for SF er vigtigere end blot altid at have rene hænder, er i virkeligheden også at gøre en forskel ude i den virkelige verden – en forskel for de mennesker, vi faktisk er valgt ind i Folketinget for.

Derfor er vi lykkedes med at skaffe kompensation til de kunstnere, som kommer til at miste rettighedspenge netop som konsekvens af den her lovgivning. Det er varige midler; det er ikke det største, mest prangende beløb i hele verden, men vi synes, det er vigtigt, og vi synes i hvert fald overordnet set, at det er vigtigt, at vi så, når regeringen alligevel har tænkt sig at ville gennemtvinge det her lovforslag, om ikke andet får kompenseret en smule hen ad vejen.

Så må vi jo kigge på, hvilke konsekvenser det reelt set får. Det håber jeg også at kulturministeren er med på at ville kigge på sammen med nogle af os andre partier i Folketinget, altså på hvilke konsekvenser det har, og i virkeligheden om der er andre tiltag, vi også skal have gjort. Vi skal følge den her udvikling rigtig tæt.

Mange tror, at kunstnere i Danmark er velbetalte, og at pengene strømmer ind på kontoen. Det er faktisk ikke virkeligheden. Det er sådan, at gennemsnitslønnen for rigtig mange kunstnere er relativt lav. Derfor er det faktisk også ret væsentligt, at vi har det stærke rettighedssystem, som vi har i dag. Det pålægges der nu moms for, men vi prøver at give en lille kompensation. Det synes vi trods alt har været værdifuldt og vigtigt at bakke op om. Så derfor kommer SF til at støtte lovforslaget i dag. Vi synes stadig væk, det er et skørt lovforslag. Vi ville gerne have været foruden det, men kompromiset har trods alt været det værd. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti. Så er det hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Jeg tør godt sige, at man efter mange år temmelig mange år i Folketinget stadig kan blive forbløffet, og jeg må sige, at jeg er ret forbløffet over denne sag. Vi behandler et forslag om at lægge moms på kunstneriske ydelser, som ellers har været momsfritaget siden 1978. Og hvad mere er, er det et forslag, som ingen ønsker. Kunstnerne ønsker det ikke, producenterne ønsker det ikke, forvaltningsorganisationerne ønsker det ikke, erhvervslivet ønsker det ikke, antenneforeningerne ønsker det ikke, de ikkekommercielle lokalradioer og -tv-stationer ønsker det ikke, forbrugerne ønsker det ikke, og et flertal i Folketinget ønskede det heller ikke, da de stemte forslaget ned, sidste gang det blev behandlet her i salen. Ja, sågar regeringen og skiftende skatteministre har udtrykt, at det bestemt ikke er deres ønske.

Så hvorfor står vi alligevel i denne absurde situation og behandler det her forslag? Forklaringen er, at det gør vi, fordi Skatteministeriet har anlagt en ny tolkning af reglerne. For der er jo tale om en tolkning. Det kan vi konstatere, fordi Folketinget har fået lavet en uafhængig juridisk vurdering af en tidligere generaladvokat ved EU-Domstolen, der kommer til en anden konklusion. Og når der kan være to forståelser af en sag, må det jo i sagens natur være, fordi der er forskellige fortolkninger af reglerne. Det er sådan set ikke noget nyt. Jura er ikke en eksakt videnskab, og derfor kan der ske fejl. Det har Skatteministeriet så sandelig også selv vist i de udvalgssvar, de indtil nu har givet os.

Det er en fejlfortolkning, når Skatteministeriet i hvert fald siden 1994, dvs. i 30 år, har fortolket forvaltningsorganisationer som andet end selvstændige økonomiske virksomheder, hvorfor de ikke var momspligtige. Det var en fejlfortolkning, da Skatteministeriet ved en administrativ ændring af vejledningen i 2012 tolkede reglerne således, at overdragelsen af ophavsrettigheder var momspligtig, med den konsekvens, at Danmark og Folketinget mistede muligheden for at bruge sin stand still-periode på det her område. Det var en fejlfortolkning af reglerne, da Momsnævnet i 1996 kom frem til, at tv-udbydere kunne bruge den såkaldte udlægsregel i forbindelse med salg af tv-pakker. Og det var en fejlfortolkning af EU's momsdirektiv, da man i den danske momslov indførte formuleringen om, at »forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed, er fritaget for moms«. Det var i virkeligheden kun leveringen, der var det.

Med alt det in mente må jeg sige, at jeg langtfra er betrygget i, at man nu anlægger en korrekt tolkning, som man ovenikøbet forsøger at haste igennem – især fordi der er en lang række spørgsmål, der fortsat står ubesvaret hen. Man har ikke vendt hver en sten, som ministeren sagde ved førstebehandlingen. Jeg vil bare nævne nogle af de udestående spørgsmål, vi mangler svar på: På hvilken baggrund kommer Estland, der ikke vil ændre praksis, frem til en tolkning af EU-retten, der er diametralt modsat Skatteministeriets fortolkning? Et andet spørgsmål er: Kan statskassen risikere at blive erstatningspligtig, hvis Skatteministeriets tolkning senere viser sig at være forkert, ligesom alle de andre tolkninger, der har vist sig at være forkerte? Man kan i hvert fald ikke sige, at Skatteministeriet og skatteministeren ikke er blevet advaret.

Hvor meget har staten egentlig mistet i skatteindtægter, i forbindelse med at Skatteministeriet tidligere gang på gang har fejlfortolket reglerne? Hvem er de ansvarlige for de fejltolkninger, og hvad har konsekvenserne været? Vi har spurgt om det, men vi har ikke fået noget svar. Og hvilke muligheder er der for at bruge den nedsatte moms på salg af tv-pakker, så man kan forsøge at nærme sig det nuværende prisniveau? Vi har forstået, at mindst tre EU-lande gør brug af det, men hvad med Danmark? Vi kan jo også nedsætte momsen på tv-pakker til f.eks. 5 pct. Vi har spurgt om det, men vi har ikke fået noget svar.

Og til sidst vil jeg spørge, hvordan de ikkekommercielle radio- og tv-stationer skal kompenseres, hvis de fremover skal pålægges moms, og det skal de, hvis vi stemmer ja lige om lidt. De kan jo ikke vælte prisen over på forbrugerne, så hvad gør de så? Jeg kunne godt tænke mig at spørge SF og De Radikale, som åbenbart har fået adgang til lidt ekstra penge for at stemme for, selv om de synes forslaget er rigtig dårligt, om de så også vil sørge for, at de ikke kommercielle radio- og tv-stationer også bliver reddet, og om de også vil sørge for, at vi på en eller anden måde sikrer, at det her ikke betyder, at der er færre, der ser public service-tv.

For det er jo det, der er det helt store problem ved det her. Og det er svært at kompensere for med penge. Man kan gøre noget i forhold til pensionisterne. Det er der lagt op til, og det er fint, men resten er utrolig svært. Man kan give kunstnerne nogle penge, men det er der jo ikke flere, der begynder at se public service-tv af, hvis de først er steget af, fordi prisen er for høj. Svarene blæser indtil videre i vinden, og derfor håber jeg selvfølgelig, at ministeren vil benytte lejligheden til at gå på talerstolen og besvare de her udestående spørgsmål.

Til sidst har jeg nogle ord om forholdet til EU. Når juraen er uklar, falder det tilbage på en politisk beslutning, hvad man vil gøre. Sådan er det jo. Her har regeringen valgt at lægge sig op ad Skatteministeriets tolkning, også selv om der var andre muligheder. Det er et klart politisk valg. Og der kan man undre sig, når regeringen på en lang række andre områder ikke tøver med at udfordre EU-retten. Det så vi f.eks. med telelogning, hvor der blev lagt et forslag frem her i Folketinget, der ikke bare indebar en procesrisiko, men en væsentlig procesrisiko i forhold til EU-retten. Men når det handler om kulturen og at pålægge borgerne en ekstraregning for deres tv-pakker, så er risikovilligheden helt tydeligvis ikke så stor.

Hele den her sag illustrerer samtidig, hvorfor det er en god idé at have en sund skepsis over for EU. For sagen er, uagtet hvilken tolkning man anlægger, et billede på, at når man først har rakt EU en lillefinger, risikerer man at miste hele armen. Vi har set, hvordan der på momsområdet skridt for skridt er blevet overført mere magt til EU.

Det hele kulminerede med en EU-dom i 2021, hvor EU-Domstolen pludselig fastlagde, at Copydan og CODA og andre forvaltningsorganisationer, og jeg citerer, driver økonomisk virksomhed – og bum, så eksploderede det hele. Det var ikke nogen, der ligesom så det komme; så eksploderede det hele.

43 års dansk praksis om momsfritagelse for kunstneriske ydelser blev skyllet ud med badevandet – 43 års praksis uden en beslutning i det her Folketing. Millionregningen blev efterladt til kunstnere og forbrugere, der nu skal betale moms, som ingen anede at de skulle betale, og som ingen i Folketinget ønskede at pålægge dem – ret absurd.

Jeg får i den forbindelse lyst til at citere Venstres ordfører fra Folketingets behandling af momsloven i 1978, hvor man vedtog at harmonisere de danske momsregler med EU's og derfor lagde sporene til hele den her fadæse. Ordføreren hed Uffe Ellemann-Jensen. Han stemte godt nok for EU-tilpasningen, man han havde alligevel en helt central pointe, da han i sin tale sagde – og det var præcis fra den her talerstol – og jeg citerer:

Hidtil har man for tjenesteydelsernes vedkommende haft, hvad juristerne vistnok kalder en positiv afgrænsning, hvor kun tjenesteydelser, der var udtrykkelig nævnt i loven, var omfattet af momspligt. Nu foreslår man en negativ afgrænsning, hvor alle tjenesteydelser, som ikke udtrykkeligt er nævnt som undtagelser, skal være momspligtige. Det vil bl.a. betyde, at hvad der måtte dukke op af nye og i dag ukendte former for tjenesteydelser i fremtiden, automatisk vil være momspligtige. Og i et samfund som det danske, der så småt er på vej ind i en postindustrielle stade, hvor servicesektoren kommer til at veje stadig tungere, kan det være vanskeligt at få fantasien i sving, selv over for dette veloplagte publikum, i forhold til at fortælle, hvad der måtte dukke op af tjenesteydelser i fremtiden, og hvor sådanne regler kan føres hen.

Sådan sagde en fremsynet mand i 1978, og med de ord i hu skal jeg meddele, at Enhedslisten stemmer imod dette forslag. Men jeg tror også godt, at jeg kan love, at det ikke bliver sidste gang, vi i det her Folketing diskuterer moms og moms på områder, hvor vi ikke drømte om, at der skulle være moms. Tak for ordet.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Det er tilfældet. Ministeren.

Tak, formand. Årsagen til, at jeg går på talerstolen, er, at jeg ikke synes, det er et rimeligt billede at tegne, at den her sag ikke er blevet grundigt belyst eller behandlet her i Folketinget. Vi havde en lang og, synes jeg, god første behandling. Det stod helt klart ved den, at der ikke var nogen partier, der var særlig begejstrede for det lovforslag, vi her behandler, og at det er en følge af, at vi er forpligtede af EU-retten, at det nu er en realitet.

Når man så samtidig prøver at tegne billedet af, at vi prøver at snige det igennem, eller at vi ikke har svaret på spørgsmål eller ikke stiller op, så synes jeg ikke, det er helt rimeligt. Jeg kunne fornemme i forbindelse med førstebehandlingen, som i sig selv var lang, og hvor vi havde mange debatter, at der var forskellige uklarheder og spørgsmål, som flere ønskede afklaret. Derfor foreslog jeg selv en yderligere teknisk gennemgang. Det var der opbakning til i udvalget, og den havde vi, og også der blev der stillet og besvaret mange spørgsmål. Derudover blev jeg indkaldt i et samråd, som jeg selvfølgelig meddelte at jeg ville komme til. Det valgte man så at trække.

Jeg har besvaret – jeg skal passe på med, hvad jeg siger – i hvert fald på den gode side af 100 udvalgsspørgsmål om emnet. Og det har derudover været diskuteret og debatteret i Folketinget ved flere lejligheder, både i forbindelse med at det blev fremsat første gang i 2021, hvor det så siden blev stemt ned, og i forbindelse med valget i 2022, hvor det bortfaldt, efter det var blevet fremsat igen, men så bortfaldt som følge af folketingsvalget. Så der har jo i den lange periode været rig anledning til at debattere det her forslag, som jeg vil sige at der jo ikke er nogen – heller ikke i regeringspartierne – der er synderligt begejstrede for, som hr. Søren Søndergård også var inde på.

Når nu man henviser til, at man har fået lavet en uvildig vurdering, så er det jo svært at komme udenom, at det nu engang er sådan – og sådan tror jeg også, at vi er bedst stillet som land – at når dansk lovgivning og dansk ret, og hvilken ret vi er bundet af i forhold til EU, i sidste ende skal vurderes, så baserer vi os på juristerne i centraladministrationen, henholdsvis Skatteministeriet og Justitsministeriet. Og hos de to parter har der ikke været nogen tvivl om, at vi er tvunget til at rette vores lovgivning til for at komme i overensstemmelse med EU-retten.

Alternativt vil det jo i andre sammenhænge kunne blive sådan, at man kunne begynde at indhente forskellige vurderinger fra andre og så lægge dem til grund og sige, at af den og den årsag mener vi, at vi må se bort fra, hvad man i Justitsministeriet eller andre dele af centraladministrationen siger. Og i det her tilfælde har juristerne i de to ministerier altså været enige, og der har ikke været tvivl om deres konklusion.

Der er et par korte bemærkninger. Allerførst er det fra hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak og respekt for, at ministeren går på talerstolen i den her, må man sige, meget, meget trælse sag for alle, men jeg kan ikke forstå det, ministeren siger. Ministeren siger, at vi er forpligtet af EU-retten, fordi det siger Skatteministeriet og det siger Justitsministeriet. Alle andre mener jo så noget andet. Det har ikke engang været muligt for ministeriet at grave en eller anden henvendelse op fra Europa-Kommissionen, der jo ellers skulle være de første til at brokke sig, i forhold til at det her skulle være et krav, der blev rejst af EU. Det er udelukkende – udelukkende – i centraladministrationen, at den påstand om, at EU skulle kræve det, findes. Det har ikke været muligt at opdrive den her påstand andre steder. Kunne det ikke være, at det var Skatteministeriet, der tog fejl, og alle andre, der faktisk havde ret?

Ministeren.

Det er jo medlemslandenes egen forpligtelse at overholde EU-retten. Det er ikke sådan, og det er jo dybest set det, der har været budskabet fra Kommissionen, sådan som jeg har fået det refereret, at Kommissionen tager rundt og agerer politimand, billedlig talt, i medlemsstaterne. Kommissionen har tilkendegivet, at den har en forventning om, at medlemsstaterne overholder EU-retten, og det gør vi så. Der er det vores egen forpligtelse at følge med i, hvilke domme der falder ved EU-Domstolen, og så tilpasse dansk lovgivning efter, hvilke domme der falder. I det her tilfælde er der altså faldet nogle domme, hvor der hos juristerne i de to ministerier ikke har været i tvivl om, hvad vi er forpligtede af, og det er jo det, der så er årsagen til, at vi står her.

Værsgo.

Men det vil sige, at når regeringen siger, at vi er forpligtet af EU-retten, baserer man ikke det på en eneste henvendelse fra Europa-Kommissionen om, at man skal rette ind i Danmark? Altså, det er ene og alene egne vurderinger, som kan være forkerte, for man har ikke engang valgt at udfordre dem. Der er jo ellers et stort flertal i Folketinget, der vil noget andet, så hvis regeringen ville det, og det vil jeg gerne bede ministeren bekræfte, kunne vi i Danmark vælge en anden kurs. Hvis vi så pludselig stod i en ny situation og EU kom og sagde, at det her må man ikke, ville man jo have en chance for enten at rette ind eller at tage den sag. Kan ministeren ikke bekræfte det? Det er i sidste ende et politisk valg.

Tak. Ministeren.

Det, jeg kan sige, er, at hvis vi begiver os ud i de her lidt hypotetiske scenarier, tror jeg, at det er korrekt forstået, at Folketinget kunne vedtage et lovforslag, der hed, at vi er klar over, at vi her vil være i strid med EU-retten, at de her domme fra EU-Domstolen siger, at reglerne skal være på en bestemt måde, i centraladministrationens fortolkning, at vi derfor er klar over, at vi nu med åbne øjne kører over for rødt lys i forhold til EU-retten, men at det vælger vi at gøre alligevel. Det tror jeg det er rigtigt at vi teoretisk set godt kunne vælge at gøre, men nu er vi jo mange partier, der mener, at vi skal følge vores EU-retlige forpligtelser, og derfor ønsker vi...

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Ministeren siger, at alt er oplyst. Kan ministeren så ikke lige forklare, på hvilken baggrund Estland kommer frem til en anden tolkning af EU-retten end Danmark? Kan ministeren ikke oplyse, om Danmark kan blive erstatningspligtig, hvis Skatteministeriets tolkning viser sig at være forkert? Kan ministeren ikke lige oplyse, hvor meget staten har mistet i skatteindtægter på baggrund af utallige fejlfortolkninger tidligere? Kan ministeren ikke lige oplyse, hvad holdningen er til at nedsætte momsen på tv-pakker? Og kan ministeren ikke lige oplyse, hvordan man vil kompensere de lokale tv- og radiostationer?

Det er spørgsmål, der er stillet skriftligt. Det er spørgsmål, der er stillet igen og igen. Det er spørgsmål, der ikke er blevet svaret på. Jeg ser frem til, at ministeren gør det nu.

Ministeren.

Selve den præmis er jeg jo nødt til at angribe. Jeg er helt enig i, at hr. Søren Søndergaard har stillet virkelig mange spørgsmål til mig, og de er besvaret skriftligt, og dem har der været god mulighed for at få besvaret i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Jeg har stillet op til en teknisk gennemgang, som jeg synes forløb fint, og hvor der blev stillet mange gode spørgsmål, også fra hr. Søren Søndergaards side. Jeg tilbød at komme til det samråd, jeg blev indkaldt til, men som samrådsspørger så valgte at trække tilbage, hvor vi kunne have svaret på yderligere spørgsmål. Men jeg mener sådan set, at alle de skriftlige spørgsmål, jeg har modtaget, har vi også svaret på, og det er langt over 100 spørgsmål til det her lovforslag, som kredser om bl.a. de emner, som hr. Søren Søndergaard her er inde på.

Spørgeren.

Spørgsmålet er jo ikke, om man har oversendt et stykke papir. Spørgsmålet er, om papiret indeholder et svar, og ministeren kan jo bare svare her: Hvad er baggrunden for, at Estland har en anden tolkning af reglerne end Danmark? Og hvad sker der, hvis der ikke rejses nogen sag mod Estland, men Europa-Kommissionen accepterer den tolkning, som Estland har? Kan man så gøre den danske stat erstatningspligtig?

Det er da nogle fuldstændig elementære, centrale spørgsmål, som man ikke har svaret på. Det må ministeren da kunne gøre, når enhver sten er vendt.

Ministeren.

Spørgsmålet her er jo ikke så meget, om man har fået svar. Det er måske også et spørgsmål om, om man kan lide de svar, man får, og det er måske her, vi også støder lidt sammen, for det er måske også her, skoen trykker.

For så vidt angår Estland, er det jo, som vi også har talt om i forbindelse med den tekniske gennemgang og andre seancer, undtagelsen fra reglen. Der har jo netop været fremhævet en række andre lande, som vurderer sagen anderledes, og jeg vil også sige i forhold til den uvildige vurdering, som Folketinget har lavet, at der jo sådan set på en lang række punkter er enighed mellem den og centraladministrationens vurdering.

Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Sagen her er jo et skoleeksempel på, når embedsmænd har for meget magt. Der er sket en fejlfortolkning ovre i Skatteministeriet for flere år siden, hvor man ved en fejl har vurderet, at det er i modstrid med EU-retten, at vi ikke opkræver moms af kunstnerisk virksomhed i Danmark. Så har vi spurgt alle, som det er relevant at spørge, om der skal indføres moms på kunstnerisk virksomhed i Danmark. Europa-Kommissionen selv er blevet spurgt og har ikke kunnet sige det til os, og en lang række skatteeksperter er blevet spurgt, folk i udlandet er blevet spurgt, og alle siger, at Skatteministeriet tager fejl.

Alligevel er Skatteministeriet så stædigt, at det holder fast i, at der skal indføres moms, og så føjer regeringen sig. Selv om selv Enhedslisten er imod den her skattestigning, hvilket er rimelig usædvanligt, føjer man alligevel nogle embedsmænd ovre i Skatteministeriet, som har taget fejl. Det er jo helt vildt, at embedsmænd skal have så meget magt, og jeg forstår det ikke. Der er jo ingen, der kommer efter skatteministeren, hvis han går imod sine embedsmænd. Skatteministeren kan kun blive straffet, hvis Folketinget vil straffe skatteministeren, og det vil Folketinget naturligvis ikke gøre, hvis skatteministeren gør det, som Folketinget ønsker.

Så det vil være risikofrit for skatteministeren at gøre det rigtige og for en gangs skyld sige sine embedsmænd imod.

Ministeren.

Jeg har stillet mange spørgsmål til embedsværket i centraladministrationen, både i Skatteministeriet og i Justitsministeriet, for at prøve at finde ud af, om vi på en eller anden måde kunne tolke de domme, der er faldet, anderledes, om vi på en eller anden måde kunne nå hen til et resultat, som vi jo er et enigt Folketing der ønsker os, og de svar, jeg har fået, er, at det, fordi vi er bundet af EU-retten, så ikke er en mulighed.

Derfor synes jeg heller ikke, det er helt rimeligt at gøre det til et spørgsmål om, at centraladministrationens jurister her står helt alene. Når vi læser gennemgangen fra hr. Henrik Øe kan vi jo se, at man faktisk i vidt omfang er på bølgelængde og vurderer sagen ens. Så er der nogle dele, man vurderer forskelligt, men i vidt omfang vurderer man det faktisk ens. Og det ændrer jo samlet set ikke på, at det, når vi skal vurdere, hvad der gælder i Danmark, så ikke kan være forskellige bidrag, der kommer fra forskellige parter ude i verden, men at vi der er nødt til at have tillid til, at det er Justitsministeriet og centraladministrationen, der er de autoritative fortolkere.

Den næste spørger er hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti.

Tak. I aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2023-2025 bliver der jo eksplicit skrevet, at den her moms skal indføres, under forudsætning af Europa-Kommissionen tilkendegiver, at den er enig i, at det skal gøres. Men de offentlige kilder, vi har kunnet finde på det, som ministeren også ved, taler jo stik imod det; en tidligere mep'er har spurgt om det, og den tidligere skatteminister har også spurgt om det.

Så mit spørgsmål går også på det her med embedsmændene. Er man simpelt hen blevet fortalt noget forkert i det her forhandlingsrum? Og hvornår opstod den her nye oplysning fra embedsmændene? For den her aftale er blevet lavet efter begge de retssager, som Skatteministeriet henviser til som værende totalt forandrende for den gængse praksis, som der har været i Danmark indtil videre.

Ministeren.

Det er nu engang sådan, at det er medlemsstaterne selv, der har ansvaret for at leve op til at tilpasse deres lovgivning efter, hvad der gælder. Derfor tror jeg sådan set, at vi skal være glade for, at der ikke rejst en sag mod Danmark i det her tilfælde, men at det er os selv, der bringer vores lovgivning på rette spor.

Det er jo EU-retten, der forpligter os, når der falder domme, og det er juristerne i centraladministrationen, altså i det her tilfælde Skatteministeriet, men jo ikke mindst også Justitsministeriet, der har ansvaret for at fortolke EU-retten for os, og så har jeg svært ved at se, hvordan nogen regering eller noget folketingsflertal, i hvert fald den del af et flertal, som føler sig forpligtet af EU-retten, skulle kunne se bort fra det.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemme om lovforslagets endelige vedtagelse, og vi stemmer.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 71 (S, V, SF, M, RV), imod stemte 39 (DD, LA, KF, EL, DF, ALT, Jeppe Søe (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)) ,hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.