2. december 2024
J.nr. 2023-6455
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 80 - Forslag til Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre
love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat
efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til
modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 25. november 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Rasmus Stoklund
/ Maiken Bøgelund Bek
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om ministeren er enig med bl.a. Advokatrådet i, at en deponerings-
ordning for omtvistede beløb i de særlige tilfælde, hvor Skatteministeriet indleder en rets-
sag om et spørgsmål, som skatteyderen har vundet ved Landsskatteretten, både vil sikre
større grad af retfærdighed i rentereglerne og kan bidrage til en mere effektiv renteop-
krævning? Vil ministeren i bekræftende fald oplyse, om regeringen agter at tage initiativ til
at indføre en sådan deponeringsordning?
Svar
Jeg forstår til fulde de hensyn, som kan tale for at indføre en deponeringsordning, hvilket
jeg også har oplyst til Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning, som bl.a. Advo-
katrådet er en del af. For grundlæggende er det ikke rimeligt, at renterne i en skattesag,
som er anlagt af Skatteministeriet, hvor der ikke er mulighed for at betale det omtvistede
beløb, over tid kan ende med at være meget højere end dette beløb på grund af sagsbe-
handlingstiden.
Skatteministeriet ser på, om og hvordan der kan udformes en ordning, som vil styrke rets-
stillingen for borgere og virksomheder i sager, som Skatteministeriet indbringer for dom-
stolene eller anker.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 32 af 23. oktober 2024.
Side 2 af 2