L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

www.trm.dk

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar vedr. forslag til lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde ] --

Til Transportministeriet

Att.: Catherine Christiansen

Høringssvar vedr. forslag til lov om udbygning af Rute 11 mel-

lem Korskro og Varde

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse meddeler herved på vegne af

Forsvarsministeriet, at have følgende bemærkninger til:

•

Ekstern høring af forslag til lov om udbygning af Rute 11 mellem

Korskro og Varde

Dato:

Enhed:

Sagsbeh.:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

8. juli 2024

FES-JPSO22

FES-JPS09

2024/008801

1062306

Ingen

Ejendomsstyrelsen kan oplyse, at Forsvarsministeriets NEPS-ledning

krydser vejanlægget på henholdsvis matr.nr. 18e og 18i Ølufgård, V.

Nebel, i Esbjerg Kommune. Forsvarsministeriets NEPS-ledning er ting-

lyst den 25. september 1974 på de berørte matrikler, jf. lov nr. 225 af

11. juni 1954 om ekspropriation i militære øjemed.

Ejendomsstyrelsen vurderer derfor, at Forsvarsministeriets NEPS-led-

ning er omfattet af § 7, stk. 2 i forslag til lov om udbygning af rute 11

mellem Korskro og Varde, hvorfor udgifterne til nødvendige ledningsar-

bejder afholdes af anlægsmyndigheden.

Yderligere ledningsoplysninger kan indhentes ved Forsvarsministeriets

Materiel-og Indkøbsstyrelse, Supply Chain Division pr. e-mail:

[email protected].

Eventuelle bemærkninger bedes rettet til sagsbehandler Jens C. P.

Berthelsen pr. e-mail: [email protected] eller pr. telefon: 7281 3164.

Forsvarsministeriets

Ejendomsstyrelse

Arsenalvej 55

9800 Hjørring

Tlf.: +45 7281 3000

E-mail: [email protected]

www.forsvaret.dk/fes

EAN: 5798000201286

CVR: 16 28 71 80

Sagsbehandleren direkte:

Tlf.: +45 7281 3194

E-mail: [email protected]

Med venlig hilsen

Kristina Estrup Elholm

Chefkonsulent

Chef for Jura- og Policysektionen

Side 1 af 1

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 4 -- [ Att. Vej- og Brokontoret - Banedanmarks svar på høring af forslag til lov om udbygning… --

Transportministeriet ([email protected]), Catherine Sofie Steen Christiansen ([email protected])

Rebekka Cathrine Fuglsang-Damgaard (RCFD) ([email protected])

Att.: Vej- og Brokontoret - Banedanmarks svar på høring af forslag til lov om udbygning af Rute 11 mellem

Korskro og Varde

Sendt:

25-07-2024 13:58

Til:

Fra:

Titel:

Kære Catherine

Banedanmark besvarer hermed Transportministeriets høring over forslag til lov om udbygning af Rute 11

mellem Korskro og Varde.

Banedanmark har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Rebekka Cathrine Fuglsang-Damgaard

Stud.jur.

Forvaltningsret & Generel Jura – C4

M: +45 2446 4987

Banedanmark

Jura, Udbud & Bæredygtighed

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København K.

T: +45 8234 0000

www.banedanmark.dk

Banedanmark er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs

mere om vores persondatapolitik på

www.banedanmark.dk.

Hvis du sender følsomme eller

fortrolige oplysninger til os, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på

borger.dk

eller

virk.dk.

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 5 -- [ Danske Havnes høringssvar til udkast til forslag til lov om udbygning af Rute 11 melle… --

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov

om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og

Varde.

Danske Havne takker for muligheden for at give bemærkninger til forslag til lov om

udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde. Danske Havne støtter udviklingen af

Danmarks vejinfrastruktur, fordi udbygningen af det danske vejnet er med til at sikre

bedre tilkørselsforhold til og fra de danske havne, hvilket fremmer en bedre mobilitet,

større sikkerhed og i sidste ende en bedre effektivitet til gavn for havnene,

erhvervslivet og det omkringliggende samfund generelt.

Generelle bemærkninger

Danske Havne støtter vejudbygningen af Rute 11 mellem Korskro og Varde, fordi

vejprojektet vil styrke infrastrukturen til Hvide Sande Havn, hvilket giver bedre

adgangsforhold til og fra havnen i forhold til den sydlige del af motorvejsnettet.

Bedre adgangsforhold til motorvejsnettet er godt for havnen, for erhvervslivet og for

det omkringliggende samfund.

De danske havne spiller en central rolle for transport af gods og varer for

erhvervslivet og for samfundet generelt. Derfor er vejprojekter, som relaterer sig til

adgangsforhold til og fra havnene, med til at lette trafikken til og fra havnene og

dermed styrke havnenes rolle som infrastrukturelle knudepunkter.

07. august 2024

Med venlig hilsen

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.

1260 København K

www.danskehavne.dk

1/1

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar vedr. forslag til lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde (I… --

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected]), Catherine Sofie Steen Christiansen ([email protected])

Rigsrevisionen ([email protected])

Høringssvar vedr. forslag til lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde

Høringssvar vedr. forslag til lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde (Id nr.: 365563)

08-08-2024 08:28

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,

medmindre du stoler på afsenderen.

Transportministeriet har den 1. juli 2024 sendt forslag til lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101 af

19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller andre

offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Logo Rigsrevisionen

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Fra:

Transportministeriet <[email protected]>

Sendt:

1. juli 2024 09:40

Til:

Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske

Regioner <[email protected]>;

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; Arriva

<[email protected]>; BRS <[email protected]>; BRS <[email protected]>;

Cyklist forbundet

<[email protected]>; Jytte Jakobsen <[email protected]>; Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>; DSB

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; Dansk Byggeri

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Metal

<[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; Fælles Fagligt

Forbund (3F <[email protected]>; Forbundet af Offentlige Ansatte <[email protected]>; Håndværksrådet <[email protected]>;

International Transport Danmark <[email protected]>;

Dansk Vejforening <[email protected]>; Danske Havne <[email protected]>; Danske motorcyklister

hoering <[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

<[email protected]>; Friluftsrådet <[email protected]>; Kommissarius Øerne <[email protected]>; NOAH-Trafik

<[email protected]>; Rigsrevisionen <[email protected]>; Kjeld Allan Larsen <[email protected]>;

Rådet for Sikker Trafik <[email protected]>; Høringer - BDK <[email protected]>; Domstolsstyrelsen

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; FES <[email protected]>; Kommissarius Jylland

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater

Danske Handicaporganisationer <[email protected]>;

Sammenslutning af Danske Småøer <[email protected]>; Landbrug & Førevarer <[email protected]>;

Landsforeningen af Menighedsråd <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Emne:

Ekstern høring af forslag til lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde (Id nr.: 365563)

Til rette vedkommende

Se vedlagte høring over forslag til lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde.

Med venlig hilsen

Catherine Christiansen

Fuldmægtig

Transportministeriet

Ministry of Transport

Vej- og Brokontoret

Frederiksholms Kanal 27 F

DK-1220 København K

+ 45 21 31 15 31

www.trm.dk

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar ] --

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om opgradering af Rute 11 Korskro-Varde.

Vi er en familie, som bor ved rute 11. Da vores ejendom ligger ved åen, bliver vejen ifølge lovudkastet ikke

udvidet til 2+1 vej ved os, men vi vil alligevel protestere kraftigt imod en udvidelse til 2+1 vej.

Vi er daglige brugere af vejen. Der er ikke noget som helst behov for udvidelse af vejen. Trafikken afvikles

fint til daglig. Med en 0+ løsning vil der kunne anlægges en cykelsti, som vil gøre vejen mere egnet for bløde

trafikanter, og det vil være fint med vigelommer for landbrugskøretøjer.

En udvidelse af vejen afhjælper ikke sommerhustrafikken om lørdagen i sommertiden. Flaskehalsen for

sommerhustrafikken er gennem Varde og nord for Varde. En udvidelse af vejen til 2+1 vej vil blive

ødelæggende for de lokale beboere langs vejen og for naturen. Vi har en rig natur med mange kronhjorte,

som vandrer på kryds og tværs i området. F.eks. ved os over Roust Møllevej, hvor de krydser dagligt og hen

over hovedvejen.

En udvidelse af vejen vil betyde mere trafik på Roust Møllevej. Denne vej er slet ikke egnet til mere trafik,

da det er en meget smal vej med dårlige oversigtsforhold. Denne vej krydses af mange kronhjorte og rådyr.

Vi anser projektet som et prestigeprojekt for lokalpolitikerne i især Varde kommune. De mange

skattekroner kan bruges meget bedre andre steder.

Inge Nørgaard

Lifstrup Hovedvej 1

6715 Esbjerg N

75169611

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 8 -- [ Vester Nebel Sogns Lokalråds høringssvar lovudkast ] --

Vester Nebel Sogns Lokalråds høringssvar vedr. lovforslaget om

udbygning af Rute 11 Korskro-Varde

Vester Nebel Sogns Lokalråd fraråder, at rute 11 Korskro-Varde udbygges til 2+1 vej

af følgende årsager.

•

Rute 11 går igennem et område med megen natur ved og i nærheden af vejen. Det

betyder, at der er et rigt dyreliv, herunder større klovbærende dyr som kronhjorte og

rådyr. Kronhjortene er vendt tilbage til området i løbet af de sidste ca. 10 år, og der

er i dag en god bestand, som vandrer frem og tilbage over vejen. Vejdirektoratets

udbygningsforslag til 2+1 vej (helt eller delvist) viser, at bredden på det samlede

vejanlæg – fra grøftekant/skrænt til grøftekant/skrænt – mange steder bliver 3-3�½

gange så bredt som nuværende vejanlæg, idet der mange steder skal være 2-1 vej,

2+1 vej og nogle steder endog grusvej lige ved siden af hinanden.

Et sådant vejanlægs bredde svarer nogenlunde til bredden på en motorvej. Det er

derfor ikke en mindre ændring af vejbarrieren i naturen, men en gennemgribende

ændring, som vil have ødelæggende virkning på dyreliv (herunder store såvel som

mindre dyrs vandringer).

Vejanlæggets størrelse er ikke sammenlignelig med nuværende vejanlæg og

skaber gennemgribende negative ændringer i såvel natur- som kulturlandskab.

•

På strækningen er der ca. 52 huse og ejendomme, som ligger meget tæt på vejen

og/eller har eneste adgang til hus/ejendom via nuværende hovedvej. Af disse

beboelser ligger ca. 43 i Vester Nebel Sogn.

Ved udbygningen vil ca. 25% af disse huse/ejendomme blive tvangssløjfet. Da man

ikke må køre direkte ind på eller krydse 2+1 vejen, vil de resterende beboere få

indskrænket adgang til hus/ejendom via nogle parallelle adgangsveje, enten som 2-

1 veje eller grusveje. Ved de veje, der står anførte som private grusveje, overgår

vedligeholdelsespligten til beboerne som en økonomisk belastning.

Derudover giver disse nye adgangsveje beboerne store ulemper, idet nogle får

endog helt uacceptable store omveje, når de skal til/fra hus/ejendom.

Adgangsvejene skal både bruges til privatbilisme, lastbilkørsel samt tung

landbrugskørsel - og i tilfælde af 2-1 vej også til cyklister. Særligt i foråret vil disse

adgangsveje blive meget belastede til f.eks. gyllekørsel. Gennemgående ender

adgangsvejene blindt.

I det hele taget vil Vester Nebel Sogns sammenhængskraft blive svækket ved, at

adgangen for og til beboerne langs hovedvejen bliver blindgyder.

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

•

En lokal succesvirksomhed Varde Pluk-Selv Jordbær bliver tvunget til at lukke ved

fuld udbygning, idet man ikke må køre fra 2+1 vejen ned på marker. Virksomheden

er meget populær såvel for området som for turister. Et ungt meget energisk

ægtepar får dermed ødelagt deres hovedindtægtskilde fra landbruget, som de har

arbejdet hårdt for.

Den lokale røgeri-virksomhed Wintherriet bliver eksproprieret og dermed lukket ved

udvidelsen.

Muligvis vil en lukning af adgangen til Vestervadvej også få negativ indvirkning på

den lokale Put & Take fiskesø Nebel Sø. Ved lukningen af adgangen fra rute 11 til

Vestervadvej vil turisterne til Nebel Sø få en omvej, som måske vil skade

omsætningen.

Tilsvarende vil kunderne til de to vigtige virksomheder HVAMØ og HT Hydraulik få

omveje ved lukningen af udkørslen af Vestervadvej. Det samme gælder

arbejdskørsel fra/til de to virksomheder.

•

De små kommunale veje, som munder ud i Rute 11 vil blive yderligere belastede.

Flere af vejene er slet ikke byggede til yderligere belastning, f.eks. Skærbækvej,

men især Roust Møllevej, som er en meget smal vej. Adgangsvejen fra Vester

Nebel til hovedvejen vil fremover blive Ølufgårdsvej, uanset om man skal mod syd

eller nord. Der ligger et meget skarp sving på vejen, som har forårsaget og kan

forårsage ulykker.

For beboere, som ikke bor på samme side som cykelstien, vil adgangen til

cykelstien være forbundet med store omveje, da man kun må krydse vejen ved de

nye vejkryds.

Landmænd med marker på begge sider af vejen eller blot marker ved vejen får

meget store problemer. Ved opgradering vil det ikke være muligt at krydse vejen

eller køre fra 2+1 vejen til landbrugsparceller langs vejen. Det betyder urimelige

store omveje for flere landmænd og endog med uafklaret vejret til adgangsveje til

marker. Det vil også give meget mere fragt af gylle, idet gyllen skal transporteres

over meget længere afstande.

Mange landmænd er afhængige af vejen til landbrugskørsel. Ved opgradering til

2+1 vej opgraderes vejen som følge deraf – heldigvis - ikke til motortrafikvej. En af

incitamenterne til at opgradere vejen til 2+1 vej forsvinder dermed, idet det ikke vil

være muligt at overhale traktorer og landbrugskøretøjer de steder, hvor der kun er 1

vognbane i kørselsretningen, da man ikke må køre over i vognbanerne for

modsatrettet trafik. Dermed vil man risikere at køre strækninger på ca. 2-2�½ km,

hvor det ikke er muligt at overhale f.eks. traktorer eller andre landbrugskøretøjer.

•

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Vi understreger, at vi ikke ønsker, at vejen opgraderes til motortrafikvej, da det vil

være skæbnesvangert for landbrugskørsel.

•

Ny Lifstrup langs hovedvejen er udpeget til bevaringsværdigt kulturmiljø under

kategorien ”hedekoloni”. Bebyggelsen viser, hvordan en helt ny landsby opstod

langs hovedvejen i forbindelse med hedeopdyrkning og udstykninger. En

opgradering til 2+1 vej vil helt ødelægge miljøet af følgende årsager.

En del huse og gårde vil blive totaleksproprierede og nedrevet. En af gårdene, der

bliver totaleksproprieret i det bevaringsværdige kulturmiljø, står opført som

bevaringsværdig. De øvrige gårde og huse vil blive mindre attraktive bl.a. som følge

af de tidligere omtalte nye adgangsveje og omveje.

Særligt den nye udsigt til et enormt bredt vejanlæg med samme omtrentlige bredde

som en motorvej, vil gøre boligerne særdeles uattraktive. Kombineret med evt.

mere støj og andre gener er det meget sandsynligt, at ejendommene vil stå som

usælgelige og efterhånden nedrivningsmodne steder.

Vi er bange for, at mange af husene og ejendommene (der for de flestes

vedkommende nu er pæne og velholdte) over en årrække vil stå som ”skændsler”

langs vejen i lighed med den gamle Korskro.

Det skal også anføres, at den historiske og fredede kro Ølufvad Kro ligger på

strækningen. I forvejen ligger kroen meget tæt på vejen. Ved udbygning af vejen, vil

cykelstien blive ført uacceptabel tæt på kroen.

•

På hverdage afvikles trafikken fint på hovedvejen, som den er. På tidspunkter med

megen trafik kan landbrugsfærdsel dog skabe ”haler” af biler. Det retfærdiggør på

ingen måder udbygning til 2+1 vej, idet det kan afhjælpes med stedvise vigelommer

for landbrugstrafik, og som tidligere nævnt vil ”halerne” af bilerne alligevel opstå på

de strækninger på 2+1 vejen, hvor man kører på strækningerne med kun én

vognbane i køreretningen.

En opgradering af vejen til 2+1 vej afhjælper ikke køerne, som periodevis opstår i

sommertiden om lørdagen pga. sommerhustrafikken. Hovedårsagen til disse køer

er enderne af strækningen.

Problemer ved indslusning af trafikken igennem rundkørslen ved Korskroen kan

afhjælpes uden at opgradere til 2+1 vej.

Problemerne ved kødannelserne ved Esbjerg-krydset ved Varde afhjælpes ikke,

idet problemerne med kødannelserne her skyldes Varde by og nord for Varde.

Sommerhustrafikken kan ikke komme igennem og udenom Varde. Det er her

køerne opstår, og altså hjælper en udbygning af vejen frem til Esbjerg-krydset på

ingen måder, idet flaskehalsen er nord for Esbjerg-krydset.

•

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Det er dog ikke kun om lørdagen man ser denne flaskehals. På de almindelige

hverdage i ”myldretiden” tager det ofte omtrent lige så lang tid at komme gennem

den sydlige del af Varde, som det tager at køre fra Korskroen til Esbjerg-krydset.

Overordnet set burde størsteparten af sommerhustrafikken slet ikke anvende

Korskro-Varde strækningen ad rute 11. Sommerhustrafikken burde ledes ad

Vestkystvejen, som fører direkte ud til sommerhusområderne i f.eks. Blåvand og

Vejers. Ved en forholdsvis billig forlængelse af Vestkystvejen ville der via denne vej

være adgang til de øvrige sommerhusområder nord for Varde.

•

Blandt argumenterne for en 2+1 vej er, at en sådan er mere trafiksikker. Det er dog

ikke påviseligt. Et eksempel er forlængelsen af Hillerød-motorvejen, som er en 2+1

vej. Ligesom ved denne forlængelse bliver 2+1 vejen Korskro-Varde uden autoværn

som adskillelse af kørselsretningerne. Det har vist sig at medføre en del

dødsulykker.

Med hensyn til sikkerheden på en 2+1 vej har man muligvis ikke medtaget

fartblindheden. Når man kører fra motorvejen ind på rute 11, er man fartblind og

opfatter farten 80 km/t på vejen som meget langsom. Derfor kører mange biler

meget hurtigt på vejen. Omdannes vejen til 2+1 vej vil denne fartblindhed blive

mere udpræget, idet vejen vil blive bredere og tilsyneladende mere passabel. Det

vil medføre, at mange vil køre meget hurtigere – mentalt opfatter man stadig vejen

som en motorvej. Dvs. selvom fartgrænsen sættes op til 90 km/t, vil mange

utvivlsomt køre meget hurtigere. Jo højere fart, des alvorligere ulykker ved

færdselsuheld. Det vil også medføre mere støj.

•

Udkastet og gennemgangen af lovforslaget er kraftigt manipulerende i retning af, at

man kun ønsker at udmale fordele ved en udvidelse og ikke ulemper.

Man har udeladt, at udvidelsen ikke er samfundsøkonomisk rentabel.

Man henviser til at udvidelsen udelukkende er til fordel for erhvervslivet, men rent

faktisk bliver der lokalt lukket virksomheder.

Der henvises til, at vejudvidelsen skulle være med til at understøtte diverse af FN’s

verdensmål. Det er dog en kraftig ophøjelse af udvidelsen. De omtalte verdensmål

er tænkt til lande, hvor der er problemer med infrastruktur for erhvervsliv og

befolkning samt problemer med trafiksikkerhed. Danmark har noget af verdens

bedste infrastruktur. Transporttiden fra Korskroen til Varde er i dag 8 min. Hvis

udvidelsen medfører kortere transporttid, vil den være minimal og vil i praksis ikke

have nogen indflydelse på virksomheders konkurrenceevne eller forbedre

virksomheders rekrutteringsforhold. Med hensyn til trafiksikkerhed kan det ikke

påvises, at vejen i praksis bliver mere sikker ved en udvidelse.

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Påvirkningen af natur og miljø påstås at være begrænset, da der er en vej i

forvejen. Det er dog ukorrekt, idet vejanlægget mange steder bliver 3-3�½ gange

(nogle steder mere) som det nuværende, og dermed vi påvirkningen være

væsentlig.

•

Samlet set anser Vester Nebel Sogns Lokalråd en udbygning af rute 11 til 2+1 vej

som helt overflødig og spild af skattekroner. Fordelene står slet ikke mål med

investeringer og især ulemper. Vi anser en udbygning af vejen som ødelæggende

for både natur og mennesker, som bor ved vejen.

Vejdirektoratets og eksperters økonomiske beregninger viser også, at udbygningen

ikke er samfundsøkonomisk rentabel. Vi vil gerne anføre, at det har man glemt at

notere i gennemgangen af lovforslaget.

•

Vester Nebel Sogns Lokalråd påpeger, at man ved en langt billigere løsning (0+

løsning), vil kunne opnå de forbedringer, som man ønsker.

Ved at lave vigelommer for langsomtkørende med intervaller på eksisterende vej, vil

man kunne minimere, at landbrugskørsel sinker trafikken.

Svingbaner ved alle vejkryds.

Forbedringer i endepunkterne (Korskroen og Esbjergkrydset ved Varde).

Cykelsti.

Fotofælder.

Hvis man pga. Folketingets beslutning fastholder, at der i området er behov for en

2+1 vej, anbefaler Vester Nebel Sogns Lokalråd, at der bliver bygget en helt ny

motortrafikvej med en anden linjeføring.

•

Hvis man vil bruge så mange penge på et vejprojekt, bør man anvende pengene,

så vejen gavner flest muligt, fremtidssikrer og generer færrest muligt.

Her mener vi, at vejprojektet som er at finde i Ribe Amts regionsplan 2012 er oplagt

at finde frem. Ifølge regionsplanen skulle vejen stå færdig senest 2008. Vejprojektet

var en ny motortrafikvej, som skulle aflaste både rute 11 og 12 fra Varde og ned til

motorvejen.

Linjeføringen skulle være fra den nordlige del af rute 12 ved Varde og ned til

Højdevej rundkørslen ved motorvejen, en linjeføring hvor man vil kunne undgå (eller

i begrænset omfang) at skulle ekspropriere beboelse.

•

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Vejen vil kunne opsluge pendlertrafikken mellem Varde og Esbjerg, sikre adgang

for Varde (og øvrigt nordfra kommende trafik) til motorvejen via en motortrafikvej,

sikre den tunge trafik adgang til Esbjerg Havn (denne trafik anvender ofte rute 11

nu, selvom der er tale om en omvej), og vejen vil også kunne anvendes til

sommerhustrafikken.

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 9 -- [ Green Power Denmark høringssvar vedr. lovforslag om udbygning af rute 11 mellem V… --

Transportministeriet

15-08-2024

Høringssvar vedr. lovforslag om udbygning af Rute 11 mellem Varde og Korskro

Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar ang. lovforslaget om udbygning af

Rute 11 mellem Varde og Korskro.

Green Power Denmark bifalder udbygningen af Rute 11, hvilket kan forbedre trafiksikkerhed og

trafikafviklingen på strækningen til gavn for både borgere og erhvervsliv, herunder virksomheder inden for

grøn energi, som har mange aktiviteter i området.

Udbygningen vil således bidrage til de politiske målsætninger om grøn omstilling, idet udbygningen

understøtter udviklingen af en sammenhængende og tidssvarende infrastruktur, der binder landet bedre

sammen, som var et af formålene med aftalen om Infrastrukturplan 2035.

Derudover udgør vejnettet et vigtigt rammevilkår og en helt afgørende del af den infrastruktur, der også

fremadrettet skal gøre det muligt at transportere bl.a. store vindmøllekomponenter fra produktionsstederne

til havne og opstillingssteder. Opgradering af vejnettet er således et rammevilkår, der har helt konkret

betydning for installation og eksport af grøn energiteknologi som f.eks. vindmøller, og dermed vores

konkurrenceevne og arbejdspladser.

I denne forbindelse opfordrer Green Power Denmark derfor til, at der fra politisk side også prioriteres midler

til udbygning og omlægning af bestemte strækninger på vejnettet mellem hhv. Give/Brande og Esbjerg Havn,

som i vid udstrækning benyttes til særtransporter af elementer til vindmøller, som bliver større i de

kommende år, og hvor der allerede nu opleves udfordringer ift. såvel naboer som passage under el-

luftledninger pga. elementernes store dimensioner.

Virksomhederne har foretaget store investeringer i de nuværende produktionsfaciliteter i området, som

skaber lokale arbejdspladser, vækst og eksport. For at fastholde disse investeringer og sikre, at de nye

produktionsfaciliteter fortsat lokaliseres i Danmark, er det vigtigt at forbedre denne infrastruktur, hvilket vil

gavne både borgere og virksomheder i området og understøtte en stærk, lokal økonomi.

To rapporter udarbejdet af Rambøll i september 2023 estimerer, at anlægsomkostningerne for tilpasning af

de konkrete vejstrækninger vil ligge i størrelsesordenen 167-258 mio. kr.

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Green Power Denmark står naturligvis til rådighed, såfremt høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller

uddybning.

Med venlig hilsen

Rune Rathsach Andersen

Dir. tlf. +45 25 29 19 86

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 10 -- [ Privat høringssvar anlægslov ] --

18-08-2024

Høringssvar til lovforslag om udbygning af Rute 11 Korskro-Varde

Som beboere på Lifstrup Hovedvej 54 og brugere af Rute 11 siger jeg og min familie nej tak til

opgradering af Rute 11 til 2+1 vej. Udbygningen har for store negative konsekvenser for natur,

kulturlandskab og mennesker ved vejen. Fordelene ved en udbygning er alt for små i forhold til de

negative konsekvenser og den økonomiske investering.

Jeg er selv 3. generation på vores gård, som blev bygget af min bedstefar i 1924 på et stykke jord,

der var udstykket fra hans fødegård. Mine aner går tilbage til 1650 i Lifstrup. Ved udbygningen til

2+1 vej vil vores hjem og gård blive totaleksproprieret, og med mine dybe rødder og personlige

identificering på stedet og området vil det naturligvis være et meget hårdt følelsesmæssigt slag.

Det er den rent personlige del. Samtidig er gården kategoriseret som bevaringsværdig og ligger i

bevaringsværdigt kulturmiljø.

Den påtænkte udvidelse til 2+1 vej vil udvide nuværende vej til et meget bredt vejanlæg gennem

området. Vejdirektoratets opsummeringer i miljøkonsekvensvurderingen kalder det en mindre

påvirkning af landskabet, da der eksisterer en vej i forvejen. Og altså er der i forvejen en barriere i

landskabet. Man kan dog ikke sammenligne det påtænkte nye vejanlæg og det gamle. Den nye

vejbarriere bliver både visuelt og for naturen en gigantisk barriere. På store dele af strækningen

skal der laves en 2-1 vej, en 2+1 vej og nogle steder desuden en grusvej lige ved siden af hinanden.

Det giver et samlet vejanlæg på omtrent 47 meters bredde fra grøftekant/skrænt til

grøftekant/skrænt. Lidt smallere nogle steder, og endog lidt bredere nogle steder (op til ca. 62

meter). Det svarer til den omtrentlige bredde på en motorvej. Nuværende vejanlæg har en bredde

på ca. 14 meter fra grøftekant til grøftekant! Altså bliver vejanlægget mange steder ca. 3-3�½ gange

så bredt som nuværende

–

to både visuelt og fysisk helt forskellige barrierer, som slet ikke tåler

sammenligning.

Gennem størstedelen af Ny Lifstrup vil man føre et sådant vejanlæg. Det er i Ny Lifstrup, der er

forholdsvis flest ejendomme på strækningen. Ved udvidelse til 2+1 vej bliver beboernes fremtidige

udsigt fra stuen et sådant gigantisk vejanlæg. Bebyggelsen langs hovedvejen er udpeget til

bevaringsværdigt kulturmiljø som eksempel på hedeopdyrkningskoloni. Det bliver meget

vanskeligt at opretholde bebyggelsen som bevaringsværdigt, idet ejendommene fremtidig vil blive

vanskelige at sælge med en sådan udsigt og med de andre store ulemper, som udvidelsen vil

medføre.

I Ny Lifstrup findes en del natur ved og i nærheden af vejen. Der er derfor et rigt dyreliv.

Eksempelvis er kronhjortene kommet til området indenfor de sidste 10 år, og der er i dag en god

bestand. De krydser frem og tilbage over vejen. Det kræver ikke ret meget fantasi at forestille sig,

hvad en sådan påtænkt udvidelse af vejanlægget vil have af konsekvenser for dyr og deres

vandringer. At lave en paddepassage ved Varde Sdr. Plantage og at undlade at udbygge vejen ved

åen er meget små afhjælpninger i forhold til de øvrige skader man laver på natur- og

kulturlandskab samt for os mennesker!

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Langs rute 11 fra Esbjergkrydset til rundkørslen er der i dag ca. 52 gårde og huse. Ved fuld

udbygning vil 20-25% af disse ejendomme blive totaleksproprierede. Da man ikke må køre ind på

eller krydse 2+1 vejen, laver man blinde grusveje og 2-1 veje til de tilbageblivende ejendomme.

Veje som skal give beboerne mulighed for at komme fra deres hjem ud til de lokale kommunale

veje, som munder ud i 2+1 vejen. Det giver mange beboere meget store omveje blot for at komme

hjemmefra. Grusvejene og 2-1 vejene skal bruges til både privat trafik (herunder cyklister),

landbrugstrafik og lastbiltrafik til ejendommene. Tilmed efterlader man byrden med vedligehold af

kilometerlange grusveje til beboerne!

Da man ikke må krydse 2+1 vejen eller køre fra vejen ned til privat ejendom, efterlader det flere

landmænd i en uacceptabel situation med store omveje til jord. Landmænd, som har jord på den

modsatte side af vejen, skal køre omveje på 7 km for at komme over på jordstykket. På årsbasis

giver det ufattelig mange kilometer ekstra kørsel med landbrugstrafik, herunder gyllekørsel. Den

populære Varde Pluk Selv jordbær må lukke, da der ikke bliver adgang til jordbær marken.

En 2+1 vej afhjælper ikke sommerhustrafikken, da flaskehalsen ikke er vejen. Flaskehalsen er

Varde by og nord for Varde. Her vil man fortsat holde i kø om lørdagen i sommertiden.

Og hvad får man ud af det? Et gigantisk vejanlæg med omtrent samme bredde som en motorvej,

men det bliver ikke engang en motortrafikvej, stadig kun en hovedlandevej. Rute 11 er meget

vigtig for landbrugskørsel og kan derfor af naturlige årsager ikke opgraderes til motortrafikvej. Dvs.

selvom vejen bliver 2+1 vej, vil man alligevel stedvis ikke kunne overhale landbrugskøretøjer. Hvis

man kører på strækninger med kun 1 vognbane i køreretningen vil man ikke kunne overhale

landbrugskøretøjet på strækninger på 2-2�½ km, idet man ikke må køre over i vognbanerne for

modsat køreretning.

Som beboere ved vejen og daglige brugere af vejen ved vi, at den daglige trafik afvikles fint på

nuværende vej uden problemer. At traktorer i tæt trafik fra tid til anden trækker haler af biler, kan

afhjælpes ved vigelommer. Tidsbesparelsen ved opgradering vil blive meget begrænset.

Igennem lovforslaget lægges op til, at en 2+1 vej skulle skabe større trafiksikkerhed. Det kan dog

ikke påvises. Man risikerer tværtimod, at vejen bliver meget farlig. I projektet er ikke afsat penge

til autoværn til adskillelse af kørselsretningerne. Dvs. man stadig kan komme over i vognbanen til

modsatrettet køreretning. Kombineret med fartblindhed ved afkørsel fra motorvejen, og at der

stadig færdes langsomtgående køretøjer, og enkelte steder stadig må køres ind på privat grund, vil

der opstå særdeles farlige situationer. Ligesom man har set ved forlængelsen af Hillerød

Motorvejen, som er en 2+1 vej.

Alene at Vejdirektoratets og eksperters samfundsøkonomiske beregninger viser, at udvidelsen af

den eksisterende vej ikke er samfundsøkonomisk rentabel gør, at projektet bør stoppes. I

gennemgangen af lovudkastet har man af en eller anden grund ikke anført, at projektet ikke er

samfundsøkonomisk rentabelt. En udbygning vil skade både miljø, klima og samfundsøkonomi.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Lifstrup Hovedvej 54

6715 Esbjerg N

Tlf. 75169246

E-mail [email protected]

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar Borgere imod opgradering af Rute 11 ] --

18-08-2024

Høringssvar til lovudkast vedr. opgradering af Rute 11 Korskro-Varde, afgivet af Borgere imod

opgradering af Rute 11 Korskro-Varde

Vi vil gerne starte med at påpege, at materialet vedr. lovudkastet er præget af, at det er lavet i hast og

dermed mister troværdighed. Teksten er tydeligvis kopieret fra andre projektet. Det ses bl.a. ved en række

faktuelle fejl. Flere steder står den nye vej anført som motorvejen, selv om den nye vej ikke engang bliver

en motortrafikvej

–

stadig kun en hovedlandevej. Det samlede anlægsbudget står det ene sted anslået til

510,7 mio kr. Et andet sted til 1.724,3 mio kr. Et sted står der, at der ikke opsættes støjafskærmning. Et

andet sted, at den planlagte støjafskærmning nedbringer antallet af støjbelastede boliger. Hertil komme

forkert anført datoer for høringen af lovudkastet.

Dernæst vil vi gerne påpege, at gennemgangen af anlægsloven og konsekvenserne ensidigt fremhæver

tænkte positive konsekvenser af udvidelsen af vejen. F.eks. står anført, at udvidelsen ensidigt er til fordel

for erhvervslivet til trods for, at der lokalt bliver lukket virksomheder. Der anføres, at man ved udvidelsen

er med til at understøtte diverse FN Verdensmål, selvom disse FN verdensmål næppe er møntet på

Danmark med noget af verdens bedste infrastruktur. Man glemmer at anføre, at hvis der bliver en

afkortning på de nuværende 8 minutters rejsetid mellem Korskroen og Varde, så vil den være meget

begrænset, og gevinsten vil ikke være målbar på virksomheders konkurrenceevne og muligheder for at

rekruttere arbejdskraft. Den nye vej er heller ikke nødvendigvis mere sikker end den eksisterende. Man

glemmer at anføre, at der er stor utilfredshed blandt beboerne langs vejen, og at udvidelsen vil få store

konsekvenser for dem. Gennemgangen af projektet farver projektet som om, det er til gavn for miljøet. Det

fremgår ikke, at man mange steder gør det samlede vejanlæg 3-3�½ gange så bredt som det nuværende

–

det kan man næppe kalde en uvæsentlig ændring. Sidst men ikke mindst, så har man i gennemgangen helt

glemt samfundsøkonomien. Vejdirektoratets og eksperters beregninger viser, at projektet ikke er

samfundsøkonomisk rentabelt. I disse beregninger har man ikke medtaget, at ifølge udkastet får ikke blot

staten udgifter ved anlæggelsen af vejen, men andre overlades udgifter til flytning af diverse ledninger

(elkabler, vandledninger, fiberkabler, telefon kabler, drænledninger). Formodentlig sammenlagt million-

udgifter. Dertil kommer, at beboere langs vejen fremadrettet får udgifter til vedligehold af nye private

grusveje.

•

Vejdirektoratets og eksperters beregninger viser, at opgraderingen til 2+1 vej ikke er

samfundsøkonomisk rentabel. De meget negative konsekvenser, som naturen vil lide under en

udbygning, og de meget negative konsekvenser, som en udvidelse til 2+1 vej vil påføre beboerne

langs vejen, indgår ikke i de samfundsøkonomiske beregninger. Dette trækker i yderligere i negativ

retning.

Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering er misvisende. Overordnet siger den, at en udvidelse til

2+1 vej kun påfører landskab og natur en mindre ændring, da der i forvejen er en vejbarriere. Det

fremgår ikke tydeligt, at det er en meget stor ændring, der sker. Det nuværende vejanlæg har en

bredde på ca. 14 meter fra grøftekant til grøftekant. Dette vejanlæg vil blive erstattet af et

vejanlæg med en samlet bredde på ca. 47 meter (fra grøftekant/skrænt til grøftekant/skrænt)

mange steder

–

nogle steder mere, nogle steder mindre. Altså 3-3�½ gange så bred som nuværende

vejanlæg. Denne vejanlægsbredde, som stort set svarer til bredden på en motorvej, skyldes, at der

skal være en lokalvej med delt cykelsti og vej (2-1 vej) og en 2+1 vej og nogle steder yderligere en

grusvej ved siden af hinanden. Altså sammenlagt en vejbarriere som på ingen måder kan

•

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

sammenlignes med den gamle vejbarriere, men bliver en gennemgribende ændring. Vejanlægget

vil få fatale konsekvenser for natur- og kulturlandskab samt bebyggelsen ved vejen.

•

Det fremgår ikke tydeligt af Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering, at vejanlægget går

igennem et område med rigt dyreliv, bl.a. med store bestande af kronhjorte og rådyr. Der står blot,

at der er gjort lokale iagttagelser af kronhjorte. Det kan dokumenteres, at der er en stor og

voksende bestand af kronhjorte. Årsagen til det rige dyreliv er, at rute 11 går igennem og ligger i

nærheden af en rig natur. De steder, hvor vejanlægget påtænkes særligt bredt, går igennem et

område, hvor kronhjortene vandrer og krydser vejen.

Langs vejen er der sammenlagt ca. 52 huse og gårde, som er beliggende op til vejen. Ved fuld

udvidelse til 2+1 vej, vil ca. 20-25 % af disse huse og gårde blive fjernet, og beboerne sendt fra hus

og hjem. En af disse beboelser er kategoriseret som bevaringsværdig samtidig med, at den ligger i

bevaringsværdigt kulturmiljø. Resten af beboelserne får ikke direkte adgang til vejen, men skal

benytte blinde lokalveje, som enten består af nye private grusveje eller en delt cykelsti og lokalvej

(2-1 vej). Lokalvejene skal benyttes af såvel beboernes privatbiler, tunge lastbiler og

landbrugskøretøjer til og fra beboelserne og gårdene langs vejen. Det vil medføre uacceptabelt

store omveje for såvel lokalbeboere som landbrugskørsel. Der vil opstå farlige situationer, som vil

opstå f.eks. ved forårstiden med megen gyllekørsel, hvor cykler, traktorer og privatbiler såvel som

tung trafik (renovation osv.) til lokale beboere skal deles om en smal lokal vej. Omvejene vil også

medføre længere kørselstid og forvirring i tilfælde af ambulancekørsel.

Samtidig ændres folks udsigt fra stuen fra en almindelig hovedlandevej til et vejanlæg med en

bredde stort set svarende til en motorvej. Tilmed skal udgifterne til vedligehold af de nye lokale

private grusveje bekostes af beboerne selv. Veje som skal deles mellem beboerne og samtidig

benyttes til lokal landbrugskørsel.

De fleste af gårdene og husene ligger i det bevaringsværdige kulturmiljø Ny Lifstrup. Med alle disse

ulemper, som bliver påført beboerne, er vi ikke i tvivl om, at husene og ejendommene hurtigt bliver

noget nær usælgelige, og efter en årrække vil fremstå som nedrivningsmodne steder, og altså en

ødelæggelse af kulturmiljøet.

•

En udvidelse til 2+1 vej får slet ikke de påtænkte effekter på trafikafviklingen. Blandt Varde

kommunes mangeårige lobbyvirksomhed for en opgradering til 2+1 vej har en af argumenterne

været, at vejen skulle være en flaskehals for sommerhustrafikken. Det er meget let at påvise, at

flaskehalsen ikke er selve hovedvejen, men Varde by og vejen nordpå

–

som ligger udenfor

vejprojektet. De største køer i sommertiden ved skiftedage opstår ved de forskellige veje i Varde og

rundt om Varde samt nord for Varde. En udvidelse af rute 11 afhjælper på ingen måde disse

trængselsproblemer, og altså afhjælpes problemet med sommerhustrafikken ikke. De påtænkte

forbedringer ved motorvejsrundkørslen ved Korskroen afhjælper dog helt klart problemer i den

modsatte ende af strækningen, men disse ændringer har ikke smed en udvidelse til 2+1 vej at gøre.

Generelt burde sommerhustrafikken slet ikke gå over rute 11, men ind over den såkaldte

Vestkystvej, som savner en forlængelse, så den også vil kunne benyttes til mere nordlige

sommerhusdestinationer og dermed spare sommerhusgæsterne for en omvej. En forlængelse af

Vestkystvejen vil også kunne afhjælpe tung trafik fra nord ned mod Esbjerg Havn.

•

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Ved udvidelsen til 2+1 vej vil der på den 10 km lange strækninger komme 3 vejkryds, hvor farten

nedsættes til 70 km i timen, ved krydsning af den lokale å udvides vejen ikke, og på den sidste

strækning ind mod Varde udvides vejen heller ikke. Disse steder er der også fartnedsættelser. De

øvrige strækninger bliver den tilladte hastighed 90 km. På den relativt korte strækning bliver der

altså mange forskellige tilladte hastigheder til stor forvirring og altså begrænset kortere rejsetid.

Vejen kan ej heller opgraderes til motortrafikvej, da vejen skal kunne anvendes til landbrugskørsel

–

mange landmænd er helt afhængige af vejen til landbrugskørsel mellem forskellige gårde og

marker. Det betyder, at de steder, hvor der kun er 1 spor i kørselsretningen, vil man ikke kunne

overhale landbrugskøretøjer, idet man ikke må køre over i vognbanerne for modsatrettet trafik

–

og altså vil man risikere at skulle køre 2-2�½ km, inden man atter kan overhale. På den eksisterende

vej vil man kunne afhjælpe

”problemet”

med landbrugstrafik ved at etablere vigelommer, hvor

landbrugstrafik med mellemrum kan trække ind til siden

og dermed afvikle ”halerne af biler”.

En netop afsluttet forsøg, som Vejdirektoratet har afsluttet, viser i øvrigt, at i myldretid afvikles

trafikken bedre på et spor end på to spor. Offentliggjort i Sjællandske Nyheder 29/1 2024.

•

Vi er ikke sikre på, at en 2+1 vej bliver mere sikker end nuværende vej. Når man kommer fra

Esbjerg-motorvejen ind på rute 11, er man fartblind. Når man har sat farten ned til 80 km/t, føler

man, at hastigheden er langt mindre, end den er. Hvis vejen udvides, vil man mentalt føle, at man

stadig kører på en motorvej. Sandsynligvis vil en stor procentdel af bilisterne derfor køre væsentlig

hurtigere end 90 km/t (som er den påtænkte hastighedsbegrænsning). Jo højere fart, des mere

alvorlige ulykker. Dertil kommer forvirringen med sammenfletning og op- og nedbremsninger ved

forskellige tilladte hastigheder.

Et eksempel på en farlig 2+1 vej er forlængelsen af Hillerød motorvejen. Ligesom ved lovforslagets

2+1 vej har denne vej heller ikke autoværn som adskillelse af køreretningerne.

•

Lokalt kan vi bevidne, at trafikken til daglig afvikles fint på nuværende vej uden problemer. Der er

fint flow. I sommertiden på nogle lørdage kan der opstå kødannelser. Disse kødannelser sker

hovedsageligt i endepunkterne (rundkørslen ved Korskroen og ved Esbjergkrydset). Disse køer har

været aftagende i de sidste to år, bl.a. fordi der er opsat nøglebokse ved sommerhusene nord for

Varde. Under alle omstændigheder er de største og fleste kødannelser igennem Varde by og nord

for Varde

–

altså en strækning, som ligger udenfor projektet.

Der kan opstå kødannelse efter traktorer ved tættere trafik, hvis det ikke er muligt at overhale. Ved

etablering af vigelommer med intervaller vil man kunne elimere dette problem.

•

Samlet set mener vi, at der ikke er nogen berettigelse for opgradering af vejen til 2+1 vej. Det vil

have alt for store konsekvenser for både natur- og kulturlandskab og lokalbefolkningen, uden at

opgraderingen får de påtænkte effekter, og vi mener at trafikken afvikles fint, som vejen er. Vi

mener, at bevillingen fra Folketinget på ca. 500 mill. kr til opgraderingen udelukkende er kommet

igennem, fordi Varde Kommune i mange år har ført lobbyvirksomhed for opgraderingen, ikke fordi

der er et reelt behov. Det er også, hvad de samfundsøkonomiske beregninger viser.

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Da opgraderingen af vejen ikke er samfundsøkonomisk rentabel, og det er tvivlsomt, om

opgraderingen af vejen vil føre til større fremkommelighed og sikkerhed

–

eller højest i begrænset

omfang - kan man stille spørgsmål til, hvordan et sådant projekt skulle være for almenvellet?

Ekspropriation kan efter grundloven finde sted, når almenvellet kræver det. Alene

totalekspropriationerne i projektet kræver, at 10-15 familier sendes fra hus og hjem, heraf flere

stærkt mod deres vilje, men hvordan vil man forklare, at dette projekt er for almenvellet? At Varde

Kommune i mange år har ført lobbyvirksomhed, og nogle virksomheder i Varde Kommune ønsker

en vejudvidelse, er ikke almenvellet!

Vi lever i en tid, hvor miljø, klima og demokrati siges at være i højsædet. Dette lovudkast viser, at

mange politikere i Folketinget i praksis er fjern fra disse intentioner. En gennemførelse af dette

lovforslag vil være til stor skade for miljøet, til skade for klimaet, og hele processen bærer præg af

grov tilsidesættelse af almindelige demokratiske spilleregler under høringsprocesserne.

Med venlig hilsen

Borgere imod opgradering af Rute 11 Korskro-Varde

Lifstrup Hovedvej 21

6715 Esbjerg N

Tlf 25135806

E-mail [email protected]

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar fra Dansk Erhverv - udkast til lovforslag om udbygning af Rute 11 melle… --

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

T. + 45 3374 6000

Transportministeriet

Att.: Catherine Christiansen

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Den 19. august 2024

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om udbygning af Rute 11 mellem Kor-

skro og Varde

Dansk Erhverv har modtaget høringen 1. juli 2024.

Lovforslaget er en anlægslov, der har til formål at skabe hjemmelsgrundlaget for etablering af en

udbygning af Rute 11 mellem Varde og Esbjergmotorvejen (Korskro).

Med

Infrastrukturplan 2035

blev der afsat midler til projektet, herunder en miljøkonsekvensvur-

dering. Forligspartierne har den 14. marts 2024

besluttet, at Rute 11 skal udbygges i den fulde

udbygning.

Det vil sige, at projektet omfattet en ombygning af kryds og rundkørsler, udbygning af vejen på

dele af strækningen til 2-sporet vej, udbygning til 2+1 vej på andre dele af strækningen og en dob-

beltrettet cykelsti. Det samlede anlægsbudget for projektet er beregnet til 510,7 mio. kr. Det frem-

går, at projektet vil kunne gennemføres på ca. fem år fra anlægslovens vedtagelse.

Anlægsprojektet vil forbedre trafiksikkerheden og medføre mindre trængsel til gavn for fremkom-

melighed for lokale borgere, erhvervslivet og turismen. Dansk Erhverv finder det positivt, at der

anlægges cykelsti på strækning, da fremme af cyklisme er vigtig.

Dansk Erhverv kan støtte udkastet til lovforslag.

Vindmølletransporter

Tilslutningsanlægget ved rundkørslen ved Esbjerg benyttes jævnligt af særtransporter, hovedsa-

geligt vindmølletransport, der kører ad Rute 30 Tingvejen og motorvejen mod Esbjerg. Dansk Er-

hverv noterer sig, at det fremgår af projektet, at udbygningen bliver udformet, så der er plads til

disse store køretøjer med fx vindmøller. Dansk Erhverv lægger stor vægt på, at fremkommelighe-

den for vindmølletransporter bliver sikret bedst muligt.

Herudover bemærker Dansk Erhverv, at udbygninger af infrastrukturen ifm. motorveje, som fx

dette projekt, generelt bør tage højde for at klargøre infrastrukturen til kørsel med dobbelttrai-

lere.

https://www.trm.dk/nyheder/2024/rute-11-skal-udvides-mellem-varde-og-korskro

Deres ref.: Id nr.: 365563

[email protected] [email protected]

Side 1/2

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

DANSK ERHVERV

Kort over fuld udbygning af rute 11

Med venlig hilsen

Kristian Baasch Pindbo

Fagchef for tung transport

Side 2/2

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 13 -- [ 2024-08-20 Borgerbevægelsen.DKHøringssvar, Korskro-Varde ] --

Til Transportministeriet

Sendt per mail til

Aalborg den 20/8-2024

Høringssvar

Udkast til forslag til lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde

Dette høringssvar er indsendt af Borgerbevægelsen.Dk for en demokratisk motorvejsproces

(Borgerbevægelsen.DK), CVR

40925147

. Borgerbevægelsen.DK er en landsdækkende forening, der i

samarbejde med andre foreninger knyttet til lokale motorvejsstrækninger, forsøger at forbedre

den danske lovgivning og den demokratiske proces i forbindelse med planlægning af

motorvejsprojekter.

Det er foreningens opfattelse, at den nugældende proces i Danmark udgør en krænkelse af

almindelige retssikkerhedsgarantier i et demokrati, idet det ikke er muligt for borgerne at opnå

indflydelse. Processen er tillige til hinder for, at der træffes miljømæssigt og trafikmæssigt

fornuftige beslutninger.

Kritikken gælder også den

gennemførte ”VVM-proces” vedr.

udbygning af Rute 11 mellem Korskro

og Varde.

1. Trafikforlig 2021 afskærer borgernes indflydelse

Transportministeriets høring om anlægsloven opleves som proforma, da høringens svar ikke

tillægges betydning. Flertallet for loven er etableret længe inden. Det er åbenlyst på forhånd, at

baggrunden for lovforslaget er aftalen af 28. juni 2021 om Infrastrukturplan 2035, og at

lovforslaget skal udmønte infrastrukturplanen. Den politiske beslutning om vedtagelse af

anlægsloven er med andre ord truffet for mere end 3 år siden, lang tid før forinden borgerne langs

linjeføringen fik mulighed for at kommentere projektet i den politiske proces.

Processen med forligsvedtagelser, der træffes lang tid før beslutningstagerne har opnået indsigt i

projekternes miljøkonsekvenser, er decideret til hinder for, at der træffes miljømæssigt forsvarlige

beslutninger. Og endda tillige til hinder for at der træffes infrastrukturmæssigt fornuftige

beslutninger.

I forhold til lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde, er der udarbejdet en

Miljøkonsekvensrapport i slutningen af 2023. Men anlægsloven blev forhåndsvedtaget i forliget

den 28. juni 2021. På det tidspunkt havde forligets parter ikke et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag

til at træffe en beslutning med så store miljømæssige konsekvenser. Borgernes 80 høringssvar, der

blev indleveret til vejdirektoratet i høringen hen over julen 2023/2024 fra 28. november 2023 til 2.

februar 2024, indgik ikke i beslutningen. De høringer, der afholdes af Vejdirektoratet i forbindelse

Side

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

med sin udfærdigelse af Miljøkonsekvensrapporten, giver ikke mulighed for politisk indflydelse.

Det er blot en teknisk høring, der kan forbedre vejdirektoratets Miljøkonsekvensvurdering.

2. Trafikordførerne intervenerer utidigt i Vejlovens forudsatte miljøproces

Der er taget politisk stilling til projektet allerede den 14. marts 2024, hvor det blev offentliggjort,

at forligets parter havde besluttet at Rute 11 skulle anlægges i den fulde udbygning. Projektet

indeholder i henhold til den beslutning en ombygning af kryds og rundkørsler, udbygning af vejen

på dele af strækningen til 2-sporet vej, udbygning til 2+1 vej på andre dele af strækningen og en

dobbeltrettet cykelsti langs rute 11. Beslutningen er begrundet med, at

”der

vil være flest

gevinster ved denne løsning, eksempelvis bedre fremkommelighed og sikkerhed langs

strækningen.”

Det fremgår af pressemeddelelsen at de politiske beslutningstagere er trafikordførerne bestående

af Thomas Jensen (Socialdemokratiet), Peter Juel-Jensen (Venstre), Peter Have (Moderaterne),

Sofie Lippert (Socialistisk Folkeparti), Jens Meilvang (Liberal Alliance), Niels Flemming Hansen (Det

Konservative Folkeparti), Stinus Lindgreen (Radikale Venstre), Nick Zimmermann (Dansk

Folkeparti) og Transportminister Thomas Danielsen (Venstre)

2.1. Trafikordførernes mangler viden om VD’s høringsnotat

Beslutning er truffet inden Vejdirektoratets høringsnotat er udarbejdet. Det er forudsat i vejlovens

kapitel 2a, at Vejdirektoratet skal afslutte sin proces, inden den politiske beslutning kan træffes.

Det er utidigt at Trafikordførerne træffer beslutninger om projektets udformning, inden

vejdirektoratets proces er afsluttet.

Vejdirektoratets høringsnotat udarbejdes først maj 2024. Høringssvar indleveres hovedsagelig, af

borgere der er særligt berørt, og som oftest for at påpege ulemper, der ønskes politisk

stillingtagen til. Høringen er en retssikkerhedsgaranti. Det fremgår, at der er indleveret 80

høringssvar, som Transportordførerne ikke har forholdt sig til.

Det er derfor aldeles uforsvarligt

–

og utroligt krænkende for de mennesker, der står til

ekspropriation og enorme værditab på egne ejendomme - at den reelle politiske beslutning om

vejens anlæggelse træffes parallelt med vejdirektoratets tekniske proces uden at politikerne har

kendskab til hvad berørte myndigheder og den berørte offentlighed havde at sige til projektet i

høringsfasen.

Konkret kan konstateres, at Trafikordførerne ignorerer borgernes ønsker og forslag til alternative

vejforløb, der er mindre indgribende eller bedre beliggende. Det fremgår af høringsnotatet (s.4),

”Undersøgelse

af alternative vejforløb har således ikke har været en del af den opgave, som

Vejdirektoratet har udført.”

Følgelig besvarer vejdirektoratet de mange høringssvar om

omfattende ekspropriationer med generelle vendinger om ekspropriationsprocessen (s. 5).

Vejdirektoratet forholder sig ikke til, om det kan undgås at ekspropriere alle de ejendomme, der er

Side

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

afbilledet i notatet (s.14), eller om der er mindre indgribende løsninger, der bevarer mere

landskab og flere ejendommen, fordi den vurdering er afskåret af den politiske forligsvedtagelse.

De mange høringssvar, der refereres af vejdirektoratet i høringsnotatet, som værende kritisk om

den fulde udbygningsløsning (s.6-7), har ordførerne heller ikke forholdt sig til. Den fulde udbygning

er, som anført, allerede er vedtaget politisk den 14. marts 2024

–

en måned inden høringsnotat

forelå.

Ordførerne har tilmed ikke afventet Miljøstyrelsens høringssvar. Det fremgår eksempelvis, at

Miljøstyrelsen anbefaler 0-løsningen, idet denne medfører færrest forandringer, herunder mindst

fjernelse af beplantning (s. 13). Høringssvaret angår dertil mangler vedr. vurderingerne knyttet til

vand og Bilag IV-arter, men heller ikke det er indgået i den politiske beslutning.

Forligsbeslutningen og ordførernes beslutning er tillige truffet uden kendskab til høringsnotatet to

nye ekstra-bilag vedr.

Rambølls forslag til yderligere afværgetiltag vedr. padder, herunder Bilag IV-arter (s. 18-

23).

Rambølls vurderinger angående flagermus, hvor alle arter er omfattet af den strenge Bilag

IV-beskyttelse (s. 24-28).

Disse nye bilag har heller ikke indgået i høringen. Hverken borgere eller Miljøstyrelsen, der er

berørt myndighed i henhold til VVM-direktivet, har haft mulighed for at kommentere disse

nytilgåede miljøoplysninger. Trafikordførerne har heller ikke kendskab hertil.

2.3. Trafikordførerne mangler viden om vurderingerne efter vandrammedirektivet

Forligsbeslutningen om vejens anlæggelse og Trafikordførernes beslutning og valg af det fuldt

udbyggede forløb er dertil truffet inden ordførerne har opnået viden om Miljøstyrelsen, der er den

relevante berørte miljømyndighed, høringssvar.

I Høringssvaret fra Miljøstyrelsens enhed for Hav- og Vandmiljø påpeges så mange mangler i

vejdirektoratets Miljøkonsekvensrapport 2023 vurderinger af direkte og indirekte berørte,

målsatte vandløb, hvor anlægsarbejdet pågår, og for de nedstrøms liggende målsatte

vandløb. Det drejer sig om de vurderinger, der skal foretages efter vandrammedirektivet og de

danske vandplaner. Bemærkningerne angår navnlig kapitlerne i miljøkonsekvensrapportens

kapitler

”overfladevand” og ”grundvand.

Rambøll har efter trafikordførernes beslutning udarbejdet et tillæg til

miljøkonsekvensrapport-2023 med uddybende information og konkretisering, samt nye

beregninger og vurderinger af udbygningsprojektets påvirkning af målsatte

vandforekomster. Tillægget er på 74 sider, hvor Rambøll har kommenteret Miljøstyrelsens

høringssvar, og i visse tilfælde suppleret kommentarerne med uddybende information og

konkretisering.

Side

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Tillægget indeholder nye informationer og beregninger, som ikke er indeholdt i eksisterende

miljøkonsekvensrapport, hvorfor tillægget er sendt i offentlig høring til og med 26. august 2024 i

henhold til vejlovens § 17 h stk. 7.

Vejdirektoratets tillæg, der udarbejdes i den henseende er ikke tilgået de politiske

beslutningstagere, der har vedtaget såvel anlæggelsen som den fulde udbygning inden

miljøkonsekvenserne for så vidt angår vand er afdækket. Transportordførerne har med andre ord

ingen viden om hvilke konsekvenser den beslutning, de traf den 28. juni 2021 om Infrastrukturplan

2035 og den 14. marts 2024 om den fulde udbygning.

2.4. Trafikordførerne mangler viden om høringssvar til MKV-tillæg 2024

Tillægget vedr. vand indeholder nye informationer og beregninger, som ikke er indeholdt i

eksisterende miljøkonsekvensrapport, hvorfor tillægget er sendt i offentlig høring til og med 26.

august 2024 i henhold til vejlovens § 17 h stk. 7.

Høringen om Miljøkonsekvensrapporten efter vejlovens kapitel 2a, er på nuværende tidspunkt

hvor forslag til anlægslov er sendt i høring, end ikke afsluttet.

2.5. Transportministerens forcering af processen er lovstridig

Transportordførernes vedtagelser de traf den 28. juni 2021 om Infrastrukturplan 2035 og den 14.

marts 2024 om den fulde udbygning, er følgelig vedtaget lang tid før projektets miljøkonsekvenser

er afklarede og inden borgerne har haft de fulde muligheder for at indgå i den tekniske

høringsproces i henhold til vejlovens kapitel 2a.

Transportminister Thomas Danielsens forcering af den demokratiske proces er lovstridig.

Vejdirektoratet skal afslutte sin proces i henhold til vejlovens kapitel 2a, forinden processen vedr.

anlægslovens vedtagelse kan igangsættes. Miljøkonsekvenserne er ukendte

–

helt konkret i

forhold til vand

–

på det tidspunkt høringen vedr. anlægsloven igangsættes.

Det er på baggrund heraf er det Borgerbevægelsen.DK’s opfattelse, at Transportministeriets

procedure ikke sikre fornøden iagttagelse af

EU’s

SMV-direktiv, VVM-direktiv, og ikke sikrer

overholdelse af habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet.

2.6. Folketinget skal påse Transportministeren og transportordførerne overholde EU-retten

Det er Folketinget, der er den beslutningstagende myndighed i henhold til EU-direktiverne.

Det er derfor Folketingets ansvar, at processen frem mod vedtagelse af en anlægslov overholder

kravene i direktiverne. Overholdes proceskrav og materielle krav ikke vil anlægsloven kunne

tilsidesættes af domstolene.

Side

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Borgerbevægelsen.DK gør derfor venligst opmærksom på, at Transportministerens igangværende

høringen vedr. Rute 11 er behæftet med væsentlige retlige mangler, der kan medføre, at

anlægslovens vedtagelse er ugyldig.

3. Kommentarer til anlægslovens konkrete bestemmelser

Kommentar Note 1:

Note 1 er forkert. Lovforslaget gennemfører

ikke

EU-direktiver. Der

gives en tilladelse, og i den forbindelse er direktiverne (eller det burde

de være) iagttaget, direkte. I øvrigt nævnes kun to EU-direktiver,

habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, der nævnes. Hvad med

de øvrige direktiver, herunder vandrammedirektivet, som helt åbenlyst

er relevant, jf. Miljøstyrelsens høringssvar?

Bestemmelsen er alt for upræcis til at give et retvisende billede af

projektets særkender.

Det medsendte kortbilag er utilstrækkeligt. Hverken borgere eller

beslutningstagere kan ikke se om vejen omfatter deres ejendom eller

ej. Projektets placering, højde og konstruktion er upræcist angivet.

Kortbilaget udgør endnu en blanco-check til Transportministeren.

Alt for upræcis til at opfylde krave til en tilladelse. Bestemmelsen skal

ændres, så den som minimum svarer til en almindelige VVM-tilladelse.

Navnlig i lyset af Udkast til bemærkninger til loven heller ikke bidrager

til at definere de nødvendige dispositioner, og udskyder en mængde

beslutninger til senere i detailprojekteringsfasen. Bemyndigelsen er for

omfattende og uklar.

For upræcis. Hvilke udførte vurderinger? Er det både dem, de er anført i

MKV-2023, bilagene i høringsnotatet og Tillægget til MKV-2023 Hvilke

afværgeforanstaltninger er det egentlig, der skal gennemføres?

Bestemmelsen skal opfylde samme betingelser som en normal VVM-

tilladelse. Blanco check til Transportministeren og vejdirektoratet er

ikke en præcis tilladelse. Alt for mange undersøgelser og vurderinger er

udskudt til senere.

Kommentar § 5 og § 6

Anlægsloven ophæver funktionsadskillelsen i statsadministrationen og

giver Transportministeren uindskrænket magt. Bestemmelsen udgør et

alvorligt brud på demokratiske principper i Danmark såvel som EU.

Funktionsadskillelsen blev ophævet ved Amternes nedlæggelse, før det

var der funktionsadskillelse. Bestemmelsen er problematisk i forhold til

grundlovens § 3 og

Kommentar § 1, stk. 1

Kommentar § 1, stk. 2

Kommentar § 2

Kommentar § 3 og § 4

Side

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Kommentar § 5, stk. 3,

Stk. 3 fastslår herefter at transportministeren skal ”varetage

hensynene”

bag de ophævende bestemmelser i stk. 1 og 2.

Igen

ophæves funktionsadskillelsen og ikke nok med det legalitetsprincippet

sættes ud af kraft. Vi må fastholde legalitetsprincippet og magtens tre-

deling som fundamentet for vores demokrati, også for

Transportministren.

Transportministerens Call-in beføjelse er alt for omfattende.

Den ophæver funktionsadskillelsen i den statslige administration.

Det er uforsvarligt, navnlig i lyset af den meget ringe kvalitet af VVM-

2023 i forhold til Bilag IV-arter og vand. Miljøstyrelsen skal bevare sine

beføjelser som berørt myndighed også under projektets anlæg.

Vejdirektoratet og Transportministeriet besidder ikke de fornødne

faglige kompetencer.

Transportministeren, der er tilsynsmyndighed i forhold til

vejdirektoratet, har ikke i de tidligere rapporter angående Rute 11

kunnet finde ud af at afholde EU-miljøbeskyttelsesreglerne. Der er al

mulig grund til at sikre et kompetent myndighedstilsyn. Det ligger ved

Miljøstyrelsen.

Kommentar § 6

Kommentar § 6, stk. 1-5

Borgerbevægelsen erindrer om Århus Konventionen. Såfremt borgernes

normale administrative klageadgang (rekurs) afskæres, mangler en

præcision af, at afgørelserne forsat kan indbringes for domstolene.

Kommentar § 6, stk. 4

Hvordan vil Folketinget forsvare at sætte Ankestyrelsens tilsyn med

kommunerne ud af kraft, når kommunalbestyrelsen skal træffe

afgørelse efter den lange række love, der angives i § 6, stk. 1? Skal det

gøres muligt at varetage usaglige hensyn? Udøve magtfordrejning? Eller

på anden måde tilsidesætter de forvaltningsretlige grundsætninger?

Folketinget bedes være opmærksom på, at Rute 11 forværrer

støjforureningen yderligere i Danmark.

Den foreslåede støjisoleringsordning udgør en utilstrækkelig

kompensation og udgør ikke en ansvarlig foranstaltning for de mange

borgere, der vil blive ramt af støjgener, herunder sundhedsskadelig støj,

i et område, hvor alle har indrettet sig efter, at der ingen støj har været

tidligere.

Støjisoleringsordningen kompenserer ingen borgere for g

ener udendørs, men kun indendørs.

Side

Kommentar § 10

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Støjisoleringsordningen udstrækker sig over 36 måneder, det er en for

kort periode, til at borgerne har oplevet de reelle støjkonsekvenser, da

brugen af vejen da ikke har nået sin maksimale kapacitet.

Folketinget misinformeres dertil omkring motorvejens konsekvenser i

forhold til støj. De af vejdirektoratets anvendte beregningsmetoder

underdriver med fuldt overlæg de reelle støjkonsekvenser og

sundhedsmæssige udfordringer.

Folketinget bedes sikre lovhjemmel der i disse situationer, pålægger

Vejdirektoratet at dæmpe støjforureningen til under sundhedsskadeligt

niveau, når det efterfølgende viser sig at vejdirektoratets oplysninger

ikke var korrekte. Det kan ikke være kommunernes ansvar

–

eller

borgernes økonomiske risiko, når der lokalplanlægges i tillid til

Vejdirektoratets støjvurderinger og kort.

Kommentar § 10, stk. 1

Bestemmelsen om facadeisolering er for upræcis. Hvornår er man

”særlig støjramt”? De grænser, der fremgår af lovbemærkningerne, er

alt for højt sat. Folketinget bør tage ansvaret på sig, hvis det accepteres

at etablere en motorvej så bynært. Ellers har lovforslaget uoplyst

ekspropriativ virkning og kan indebære en tilsidesættelse af den

naboretlige tålegrænse, der er erstatningspådragende.

Ansøgningsfristen for facadeisolering på 36 måneder er for kort tid.

Navnlig i lyset af, at Vejdirektoratets støjberegninger ikke har oplyst

borgerne om mulig støjpåvirkning ved vejens fulde kapacitet.

Ansøgninger bør være mulige at indgive indtil vejens fulde kapacitet er

nået. Ellers har lovforslaget uoplyst ekspropriativt virkning og kan

indebære en tilsidesættelse af den naboretlige tålegrænse.

Ordningen om facadeisolering bør ikke kun gælde 60 måneder, men

indtil motorvejens fulde kapacitet er nået.

I modsat fald har lovforslaget uoplyst ekspropriativt virkning og kan

indebære en tilsidesættelse af den naboretlige tålegrænse.

Kommentar § 11, stk. 1

Bestemmelsen opfylder ikke Aarhus Konventionen eller VVM-direktivet.

Der mangler en angivelse af, hvem der er søgsmålsberettigede,

herunder at landsdækkende organisationer med miljømæssigt formål

og mere end 100 betalende medlemmer har søgsmålskompetence.

Kommentar § 11, Stk. 2

Bestemmelsen opfylder ikke kravene i Aarhus Konventionen.

Kommentar § 10, stk. 2

Kommentar § 10 stk. 4

Side

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Det er utilstrækkeligt, at retssager skal anlægges i uvished om

omkostningerne herved helt frem til sagen afgøres ved dom.

Reglerne om fri proces tilgodeser dertil ikke miljøforeninger, der har

meget vanskeligt ved at opnå ret til fri proces.

Folketinget opfordres til at benytte anledningen til at forbedre

retsstillingen på dette område, herunder sikre en mere hensigtsmæssig

implementering af Aarhus Konventionen og de tilsvarende regler i

VVM-direktivet.

4. Afsluttende anmodning til Folketinget

Lovforslaget vedr. rute 11 er i sin nuværende udformning en blanco-check til Transportministeren

og Vejdirektoratet

–

hvor ingen

–

hverken Folketinget eller domstolene

–

kan efterprøve, hvad der

egentlig er givet tilladelse til.

Det kan Folketinget ikke, når det accepteres at Transportministeren forcerer processen, og

ignorerer Folketingets proces for Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurderinger, som vedtaget i

vejlovens kapitel 2a.

Domstolene skal derudover kunne læse lovforslagets §-tekst og dets bemærkninger, og herefter

skal det stå knivskarp: Hvad er det præcist der er særkende ved dette projekt, og hvordan skal det

udføres?

Det er det, der er formålet med en VVM-tilladelse, hvad end den gives ved en anlægslov eller ej.

Projektets særkender fortoner sig i en dunkel proces og en række løsrevne miljøvurderinger, der

end ikke gengives korrekt i anlægslovens bemærkninger. Anlægsloven er dermed i strid med VVM-

direktivets mindste krav til en VVM-tilladelse.

Folketinget skal tillige kunne føre tilsyn med at realiseres af projektet. Det kan Folketinget ikke, når

projekt kan modelleres løbende efter transportministeriet og vejdirektoratet for godt befindende.

Også det er EU-stridigt.

Det er på tide, at det sikres, at vejdirektoratet

–

såvel som Miljøministeriet, som berørt myndighed

–

kan udføre sit faglige arbejde uden Transportordførernes utidige indblanding. Folketinget bedes

påtager sig sit ansvar som myndighed og ikke lader borgerne langs rute 11 helt i stikken.

Borgerbevægelsen.DK indstiller dermed at forslag til Lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro

og Varde ikke fremmes, at forligspartierne udtræder af trafikforlig 2021 og at transportordførerne

træder tilbage fra sin beslutning den 14. marts 2024 om linjeføringens udformning. Processen må

gå om og retænkes, så beslutninger om almenvellets bedste træffes på en måde der tilgodeser

almenvellet i overensstemmelse med almindelige demokratiske traditioner og EU-rettens

forskrifter.

Side

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Derudover er borgernes og miljøorganisationernes adgang til prøvelse af miljøspørgsmål i henhold

til Aarhus Konventionens artikel 9 ikke implementeret i Vejloven i det omfang, som forudsættes.

Den er ikke en eneste adgang til prøvelse i hele den årelange proces, der foregår uden egentlige

retsakter, før anlægsloven vedtages.

Med venlig hilsen

Louise Faber

Borgerbevægelsen.dk, Formand

Advokat, ph.d.

Side

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar til lovforslag om udbygning af Rute 11 Korskro-Varde HL ] --

Høringssvar til lovforslag om udbygning af Rute 11 Korskro-Varde

Som beboere og brugere af Rute 11 vil vi hermed påpege for politikere og beslutningstagere, at

projektet ikke står mål med de offentliges udgifter og omkostningerne for os berørte borgere langs

vejen:

•

Der har ikke på noget tidspunkt været en dialog, politisk debat, med os beboere langs vejen.

Transportministeren har besluttet den fulde udbygning uden at afvente et høringsnotat og

indstillingen fra VD, alene på baggrund af ønske fra de to Borgmester.

Borgere skal have mulighed for at deltage aktiv i den politiske debat og ikke kun blive inviteret

til show borgermøder fra VD.

Projektet er allerede sat i udbud, inden anlægsloven er vedtaget!!

At miljøkonsekvenserne totalt undervurderes, herunder især påvirkningen af natur og

kulturlandskab. En ejendom står eksempelvis som bevaringsværdig, og da den ligger i et

bevaringsværdigt kulturmiljø, må den ifølge miljøkonsekvensrapporten i udgangspunktet slet

ikke fjernes.

At 10-15 huse skal total eksproprieres (Familier tvangsfjernes fra deres hjem). Nogle erhverv

må lukke og andre får dårligere vilkår for adgang til vejen.

At vedligehold af de nye private adgangsveje, ingen af de berørte beboere har bedt om, skal

betales af beboerne selv.

Derudover er Ny Lifstrup udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø, hvilket nu bliver

ødelagt, ejendommene bliver nær værdiløse/usælgelige og ender som faldefærdig rønner.

Respekter fredet natur og kulturmiljø ved at bevar det og ikke bare udskrive et stykke

erstatningsnatur.

Det er en drøm for Borgmesteren i Varde og byrådet, men konsekvenserne betaler borgene

langs Hovedvej 11, som primært er borgere i Esbjerg Kommune. Varde Borgmesteren har i

årevis kørt Lobbyvirksomhed, GoVarde, for at få gennemtrumfet projektet.

Ved ombygning er der ingen tidsgevinst og et dårligere flow på vejen end ved den

eksisterende. Det er ved krydset i Varde, hvor vejen bliver kommunal, trafikken stopper til, da

der ikke er flow gennem de 3 lyskryds i Varde by.

Behovet for en tresporet vej er dybt tvivlsomt.

(https://www.tv2kosmopol.dk/hilleroed/vejdirektoratet-med-overraskende-konklusion-

efter-forsoeg)

Risikoen for voldsomme trafikulykker øges markant.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-doedsulykker-paa-vejstraekning-hvor-tre-

personer-loerdag-mistede-livet

Folketinget har valgt at bruge 511 mio. kroner på at udvide en vej i Vestjylland, selvom en

trafikanalyse slår fast, at der stort set ikke er brug for den. »Samfundet bliver samlet set

fattigere ved at gøre det,«

Kilde: ing.dk

Rambøll konkluderer på samme tid, at vejudvidelsen til 511 mio. kroner ikke hænger sammen

økonomisk. Det er baseret dels på en såkaldt intern rente på 2,7 pct., der ligger under

Finansministeriets rettesnor på 3,5 pct. for en god statslig investering. Og dels på den såkaldte

nettonutidsværdi, der er projektets bundlinje efter 50 år, når gevinster som kortere rejsetid,

•

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

•

mindre kø og færre uheld bliver holdt op mod omkostninger som anlægspris og miljøeffekter.

Nettonutidsværdien er negativ på 85 mio. kroner.

Kilde: ing.dk

Det ville være en fordel at føre den nord/syd gående trafik til Vestkystvejen i stedet for, hvis

udbygning blev planlagt allerede i 2008, men det er jo så problemet med sammenarbejde

mellem stats/amts og kommunevej. Vi seer gerne vores skatte/vejpenge bliver brugt med

fornuft og omtanke. Hvis pengene ikke kom fra staten og kommunerne selv skulle betale for

dette projekt, ville vejudvidelsen aldrig ske.

Tages klimaet i betragtning, giver det ikke mening at forsegle ca. 47 m X 10 KM mere jord med

asfalt, som i vintertid også skal ryddes og saltes, endnu en udgift. Vores dyrerige natur får det

svært. Især de mange kronhjorte, rådyr osv. krydser ofte vejen, som ved udvidelsen bliver op

til 47/67meter bred, hvilket vil øge risikoen for påkørsler af dyr som netop krydser der hvor

vejen bliver bredest.

Og når vi er ved dyrene, så får det også betydning for husdyrene langs hovedvejen, da levering

af råvarer, foder, hø og halm bliver besværliggjort eller umuliggjort pga. omkørsel og lukkede

smalle privatvej. For nogle landmænd betyder dette en omkørsel på 7 km for at komme frem til

deres marker., hvor de i dag bare skal krydse vejen. Det bliver til mange ekstra kørte km om

året.

Denne besværliggørelse af adgangen for mange beboer langs hovedvejen har også betydning

for ambulancekørslen, hvilket kan have konsekvenser for menneskelive, hvor vi ved at få

minutter har betydning.

Etablering af enkelte vigelommer på strækningen vil hjælpe med at kunne overhale

landbrugsmaskiner.

•

Vi har boet 30 år ved denne vej og kører på den hver dag. Flowet på vejen er blevet bedre med årene.

Vi oplever ingen problemer. Heller ikke ”tyskerkøen”, som hører fortiden til. Efter feriehusudlejerne

har indført skiftedag over 3 dage og nøglebokse, er trafikken mere fordelt, hvilket giver et jævn flow og

flow i trafikken giver jævn støj, som ikke har så voldsom påvirkning af helbredet.

Vi er voldsom utilfreds over Transportministeriets igangsættelse af høring af udkast til anlægslov om

udbygning af Rute 11 Korskro-Varde uden at borgere med individuel retlig interesse overhoved er

blevet orienterede om høringen.

Herudover vil vi også klage over, at der er konstateret en række faktuelle fejl i udkastet og

gennemgangen af udkastet i høringsmaterialet. Det skaber mistillid til udkastet, idet materialet bærer

præg af , at tekst er kopieret fra andre projekter. Eksempelvis omtales den opgraderede vej flere

steder som "motorvejen", selvom vejen ikke engang bliver en motortrafikvej efter udvidelsen, men

stadig kun en hovedlandevej. De samlede anlægsudgifter anslås til 510,7 mio kr det ene sted (det

rigtige), et andet sted i materialet står der 1.724,3 mio kr. Det ene sted står der, at der ikke vil blive

etableret støjafskærmning, og ved opsummeringen står der, at den planlagte støjafskærmning vil

reducere antallet af støjbelastede boliger. Et sted står der, at udkast til lovforslag har været i høring

15.- december 2023 til 15.- januar 2024 - men det er den høring, som forgår nu.

Tiden er løbet fra det store asfaltforlig 2021. Naturen skal have større prioritet end vækst og

tidsgevinst. Vi ønsker ikke flere tåbelig vejprojekter, som ikke bidrager til den grønne omstilling, som

ikke har samfundsgevindst, men kun medfører alvorlig konsekvenser for borgere, natur og miljø.

Projekterne tilfredsstiller udelukkende partifæller og borgmestre under dække af erhverv og turisme

(vækst)

10km vanvid, nej tak!

Beboere Lisbeth og Helmut (vi er ikke NIMBY'S)

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar til lovforslag om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde 4.0 ] --

21. AUGUST 2024

GREEN POWER DENMARK

LANGEBROGADE 3H

1411 KØBENHAVN K

Transportministeriet

Att.:

og [email protected]

DOK. ANSVARLIG: MEH

SEKRETÆR:

SAGSNR.: S2021-1549

DOKNR: D2024-2965120-08-2024

Bemærkninger til lov om udbygning af Rute 11 mellem Kors-

kro og Varde

Green Power Denmark har modtaget udkast til lov om udbygning af Rute 11 mel-

lem Korskro og Varde i høring. Green Power Denmark takker for høringen.

Indledende bemærkninger

Elforsyningsområdet og elnettet er afgørende for den elektrificering, som vi som

samfund står overfor, som led i den grønne omstilling. Det vil i de kommende år be-

tyde betragtelige investeringer i elnettet så det kan tilpasses en omlægning af såvel

energiproduktion og kundegrupper som en øget efterspørgsel efter el. Der ligger

derfor allerede en stor omstillingsopgave for elnetselskaberne, og der er samlet set

tale om store værdier. Det er helt afgørende for elektrificeringen, at der er en hurtig

udbygning af elnettet.

Lovforslagets bestemmelser om ledninger.

Lovforslagets §§ 7-9 om ledningsarbejde har karakter af standardbestemmelser i

anlægslovgivningen, herunder dette lovforslag.

Bestemmelserne synes hovedsageligt at være en gengivelse af §§ 77-79 i lov om of-

fentlige veje. Dog ses også enkelte afvigelser og ændrede formuleringer til disse

regler. Dette kan skabe tvivl om i hvilket omfang vejlovens regler om ledningsarbej-

der fraviges. Det er heller ikke klart, hvilken betydning det får, at visse sætninger og

bestemmelser fra vejlovens §§ 77-79 ikke er gengivet i lovforslaget. I lovforslagets

bemærkningerne nævnes vejlovens bestemmelser flere steder, men det er ikke ty-

delighed hvornår og på hvilken måde, der er tale om en fravigelse fra disse. Det ska-

ber uklarhed. Der bør derfor tydeliggøres i lovforslaget, på hvilke punkter der ind-

holdsmæssigt foretages en fravigelse eller ændring af de allerede gældende regler

om ledningsarbejder i vejloven.

Selvom bestemmelserne er ensartede i anlægslovforslagene, er der dog også varia-

tioner i bemærkningerne til bestemmelserne mellem de enkelte anlægslovforslag

–

f.eks. mellem dette lovforslag og forslag til lov om udvidelse af

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Øresundsmotorvejen, der er fremsat og vedtaget først på året. Dette har i sig selv

ingen direkte retlig betydning, da reglerne er ens, men det øger ikke forståelsen.

Bestemmelserne betyder, at det bliver lovfæstet i denne særlov, at gæsteprincippet

finder anvendelse, når ledninger skal flyttes under store anlægsprojekter med de

undtagelser, der fremgår af § 7, stk. 2. Det skal bemærkes, at anlægsmyndigheden

selvfølgeligt må indtræde i gældende rettigheder og pligter når ledninger skal

flytte for anlægsprojektet, herunder i de tilfælde hvor gæsteprincippet er fraveget

ved aftale eller på andet grundlag. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til §

7, stk. 2,

at ”Det

må bero på en konkret vurdering, hvorvidt en ledning er omfattet

heraf”. Dette er for upræcist. Der er i de seneste år truffet flere højesteretsdomme

om fravigelse af gæsteprincippet, herunder afgørelsen om Holstebromotorvejen

(UfR 2022.2004), som er nævnt under lovforslagets almindelige bemærkninger. Det

bør derfor tydeliggøres i lovbemærkningerne, at denne vurdering bl.a. baseres på

gældende praksis

–

ellers bør sætningen udelades.

Anvendelse af gæsteprincippet i anlægslovforslag.

Green Power Denmark har tidligere forholdt sig kritisk til anvendelse af gæsteprin-

cippet i nationale anlægsprojekter. En ukritisk anvendelse af gæsteprincippet kan

betyde, at regningen for en ledningsomlægning i sidste ende lander hos nogle bor-

gere og virksomheder mens andre ikke rammes. Det må forventes, at også dette

lovforslag vil medføre betydelige omkostninger for ledningsejere, og at forsynin-

gerne må foretage store omlægninger.

Når ledninger skal flyttes på grund af anlægsprojekter, vil det medføre at der dels

skal gennemføres dels en ledningsflytning til etablering af det specifikke anlægs-

projekt dels en ledningsplaceringsproces, når ledningerne skal genplaceres.

Det fremgår af lovforslaget, at anlægsmyndigheden i forbindelse med anlægspro-

jektet skal vise hensyn til ledninger og tidligt i processen forsøge at koordinere an-

lægsarbejdet med ledningsejers mulighed for flytning af ledninger. Ledningsejer

har en klar interesse i at finde fælles løsninger men kan møde forhindringer, der

umuliggør de drøftede løsninger, som f.eks. muligheden for at finde et areal til gen-

placering samt de tidsmæssige og/eller tekniske implikationer der er forbundet

med en given lednings- og anlægsflytning. Efter lovforslaget har anlægsmyndighe-

den dog i sidste ende altid ret til at kræve ledningsarbejder udført af ledningsejer.

Der kan derfor opstå en situation, hvor der trods krav om at flytte ledninger, hver-

ken foreligger nyt areal eller vilkår for en genplacering af ledninger, hvilket er en for-

udsætning for at opretholde forsyningssikkerheden. Lovforslaget synes at have et

særligt fokus på gennemførelsen af anlægsmyndighedens projekt uden at der ta-

ges højde for den betydning som forsyningssikkerheden har.

Dette ensidige fokus kan i sidste ende også blive problematisk for anlægsmyndig-

heden. Forsyningen, som ledningsejere varetager i et givent område, er nødvendig

og kan ofte ikke afbrydes. Et eventuelt krav om flytning vil derfor ikke kunne gen-

nemtvinges inden en erstatning er etableret.

Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale med en lodsejer om en anden placering,

kan det betyde at ledningsejer også skal gennemføre en ekspropriationsproces. Det

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

kan af ovennævnte grunde være umuligt at gennemføre en ledningsflytning, før en

ny placering er fundet. Denne dobbelte proces er til ulempe for såvel ledningsejer

som for lodsejer, der potentielt stilles overfor to ekspropriationsprocesser i forbin-

delse med etablering af veje eller jernbaner ligesom det kan forsinke anlægsprojek-

tet.

Forenklet proces for genplacering af ledninger

Givet at ledningerne skal flyttes, er det Green Power Denmarks opfattelse, at der

kan opnås en forenklet proces, hvis der sikres hjemmel til at det altid er anlægs-

myndighedens forpligtelse, i samarbejde med ledningsejer, at finde genplacering til

de ledninger, der skal flyttes på grund af et anlægsprojekt.

En forenklet proces vil have betydning for hastigheden for genetablering af elnettet

i anlægsprojekter, som kan have betydning for hastigheden i den øvrige udbygning

af elnettet og for forsyningssikkerheden. Samtidig vil en forenklet proces alt andet

lige også være en betydelig fordel for lodsejer og i sidste ende anlægsmyndighe-

den.

Green Power Denmark vil opfordre til, at der skal være klar hjemmel til at anlægs-

myndigheden ved ekspropriering af et areal, hvori der ligger ledninger som skal

flyttes, også skal finde et nyt areal disse ledninger ved én og samme proces. Der-

med kan der opnås klarhed om alle nødvendige arealer, hvormed ledningsejere

hurtigere kan finde genplacering.

Green Power Denmark står til rådighed for evt. spørgsmål om ovenstående.

Med venlig hilsen

Mette Louise Horneman

Chefkonsulent, cand. jur.

Green Power Denmark

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar Rute 11_ underskrevet ] --

Transportministeriet

Ministry of Transport

Vej- og Brokontoret

Frederiksholms Kanal 27 F

DK-1220 København K

Byrådet

Bytoften 2, 6800 Varde

21. august 2024

Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om udbygning af Rute 11

mellem Korskro og Varde

Hermed fremsendes Varde Kommunes høringssvar på Transportministeriets

høring af forslag til lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde.

Mads Sørensen

Direkte tlf.: 79946800

Journalnr.:

8811166

Sagsnr.: GEO-2023-12013

Jakob Knud Bro Lorenzen

Med venlig hilsen

Mads Sørensen

Borgmester

Postadresse:

Varde Kommune

Bytoften 2, 6800 Varde

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

AcadreRecipientPublicIde

ntity

AcadreRecipientName

AcadreRecipientSubType

AcadreRecipientAddress

AcadreRecipientPostalCo

AcadreRecipientPostOffic

Høringssvar vedr. lovforslag om udbygning af Rute 11 fra Korskro til Varde

eBox

AcadreRecipientCity

AcadreRecipientPostalCo

Indledning

deAndCity

AcadreRecipientAttention

Transportministeriet har udsendt forslag til lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde.

Name

AcadreRecipientId

Lovforslaget har til formål at skabe hjemmelsgrundlaget for etablering af et vejanlæg, herunder for

AcadreRecipientAddressN

der kan forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden på Rute 11 og

ekspropriation,

ame

trafikafviklingen i endepunkterne i Varde og Esbjergmotorvejen (Korskro).

AcadreRecipientPhonePri

mary

AcadreRecipientPhoneSe

bemyndiges transportministeren til at udbygge Rute 11 mellem Korskro og Varde ved at

I lovforslaget

condary

etablere et ekstra spor på størstedelen af strækningen og en dobbeltrettet cykelsti på østsiden af vejen

AcadreRecipientPhoneTer

samt udbygge krydset i Varde og rundkørslen ved Korskro.

tiary

AcadreRecipientEmailPri

mary

Varde Kommune har følgende bemærkninger til forslaget om lov om udbygning af Rute 11:

AcadreRecipientEmailSec

ondary

•

Kommunen støtter op om beslutningen om den fulde løsning med opgradering til 2+1 vej med

AcadreRecipientEmailList

90 km/t på størstedelen af strækningen.

AcadreRecipientFaxNrPri

mary

AcadreRecipientFaxNrList

•

Den valgte løsning for cykeltrafik i krydset Ribevej / Esbjergvej / Østre Omfartsvej tilgodeser

AcadreDocumentAmount

ikke i tilstrækkelig grad stitrafik mellem Varde by og de mange rekreative funktioner i Søndre

Number

Plantage

–

der ønskes indarbejdet en stitunnel.

AcadreDocumentUniqueN

umber

AcadreDocumentNo

•

Det er uklart, hvilke ejendomme på Ribevej der berøres og i hvilket omfang.

AcadreDokumentNumme

Den valgte løsning

AcadreSupplementUniqu

eNumber

AcadreDocumentNodeId

fra cykeltrafikken i forslaget til udbygning af krydset ved Varde, så er Varde kommune af

Ser man bort

AcadreCaseNodeId

den holdning, at den valgte udbygning er den bedste løsning for Varde kommunes borgere og

virksomheder. Udbygningen af Rute 11 forbedrer fremkommeligheden og giver borgere og

virksomheder bedre mulighed for at leve og drive erhverv i kommunen.

En god trafikal forbindelse mellem motorvejsnettet og den nordvestlige del af Varde Kommune anses

også som en vigtig forudsætning for en fortsat udvikling af bl.a. områdets sommer- og turistfunktioner.

Derudover vurderes den fulde løsning at have den bedste trafiksikkerhedsmæssige effekt, da omfanget

af hasarderede overhalinger forventes reduceret væsentligt, ligesom den omfattende adgangssanering

vurderes at mindske risikoen for ulykker med svingende trafik.

Cykeltrafik i krydset Ribevej / Esbjergvej / Østre Omfartsvej

I kommunens høringssvar den 25. januar 2024 blev det dog påpeget at krydset i Varde ikke er en god

løsning, når der er fokus på trafiksikkerhed og fremkommelighed på Rute 11.

Vejdirektoratet har i deres Høringsnotat afsluttende høring af maj 2024, haft følgende bemærkninger til

Varde Kommunes høringssvar.

”Vejdirektoratet har ikke nærmere vurderet en stitunnel i Varde-krydset

ved Ribevej / Esbjergvej /

Østre Omfartsvej, som ønsket af kommunen, men en tunnel vil under alle omstændigheder være

væsentlig dyrere end den løsning, som indgår i projektet. Som anført ovenfor, vil der i det videre forløb

blive foretaget fornyede tællinger og beregninger, og signalanlæggets detaljerede udformning vil blive

optimeret og drøftet med Varde Kommune, så der kan sikres god trafikafvikling i alle retninger og for

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

AcadreRecipientPublicIde

ntity

AcadreRecipientName

AcadreRecipientSubType

AcadreRecipientAddress

AcadreRecipientPostalCo

AcadreRecipientPostOffic

eBox

alle trafikanter. Ud fra en samlet betragtning finder Vejdirektoratet ikke grundlag for at indarbejde en

AcadreRecipientCity

AcadreRecipientPostalCo

stitunnel i projektet.”

deAndCity

AcadreRecipientAttention

Varde Kommune mener ikke at Vejdirektoratet i deres svar, har forholdt sig til det høringssvar som

Name

AcadreRecipientId

Varde Kommune har afgivet.

AcadreRecipientAddressN

ame

Varde Kommune finder fortsat, at den mest sikre løsning i krydset er en tunnel, og at trafiksikkerheden

AcadreRecipientPhonePri

for de bløde trafikanter, som færdes i krydset, skal tilgodeses i langt højere grad end det er tilfældet i

mary

AcadreRecipientPhoneSe

det foreliggende projekt.

condary

AcadreRecipientPhoneTer

På det nordlige hjørne er der i projektet vist et meget lille areal til ventende cyklister (plads til 1-2

tiary

AcadreRecipientEmailPri

retning). Da der eksempelvis er skoleklasser, der cykler til/fra Søndre Plantage, må

cyklister i hver

mary

denne løsning siges at være utilstrækkelig og forbundet med en betydelig uheldsrisiko, da det i

AcadreRecipientEmailSec

sådanne situationer ikke kan undgås, at der vil være ventende cyklister på de arealer, der er tiltænkt

ondary

biltrafik.

AcadreRecipientEmailList

AcadreRecipientFaxNrPri

mary

Udover ventearealet, finder Varde Kommune ikke i bilag 1 beskrevet en trafiksikker løsning på

AcadreRecipientFaxNrList

hvorledes der

AcadreDocumentAmount

tilsluttes den eksisterende dobbeltrettede sti, vest for Ribevej. Der forefindes et større

Number

rekreativt område, Sønder Plantage, sydøst for Varde by, som man kun kan tilgå ved at anvende Rute

AcadreDocumentUniqueN

11 eller Roustvej i bil eller på cykel/knallert. I det tidligere fremsendte høringssvar er det vurderet, at

umber

der er mellem 1000-1500 daglige brugere på de mest besøgte dage. Hvoraf det er skønnet at 10 %

AcadreDocumentNo

anvender cyklen som transportmiddel. Antallet af brugere forventes at stige på grund af fremtidige

AcadreDokumentNumme

planer for udvidelse af de rekreative faciliteter i området.

AcadreSupplementUniqu

eNumber

Den valgte løsning for cykeltrafikken i krydset Ribevej / Esbjergvej / Østre Omfartsvej tilgodeser ifølge

AcadreDocumentNodeId

Varde Kommune ikke i tilstrækkelig grad den stigende stitrafik mellem Varde by og de mange

AcadreCaseNodeId

rekreative funktioner i Søndre Plantage.

I Varde Kommunes høringssvar fra d. 25. januar 2024 er det problematiseret, at

kapacitetsberegningerne for krydset ikke tager hensyn til at en fase for den dobbeltrettede sti vil blive

indkoblet i perioder. Dette kan have en meget stor effekt på den faktiske trafikafvikling i krydset, da

biltrafikken alt andet lige vil opleve længere ventetid i krydset ved rødt lys end beregnet. Denne effekt

kan have afgørende indvirkning på om den valgte løsning kan afvikle trafikken, og derfor undrer det

Varde Kommune, at dette ikke er undersøgt nærmere.

Varde Kommune mener fortsat, at der både af trafikafviklings- og trafiksikkerhedsmæssige hensyn bør

etableres en stitunnel i krydset Ribevej / Esbjergvej / Østre Omfartsvej. Stitunnelen og dennes ramper

kan etableres som vist på nedenstående skitse. Vi har tidligere i høringen påpeget vigtigheden af en

god cykelforbindelse mellem Varde og Søndre Plantage, og det undrer os derfor fortsat, at denne

løsning ikke er blevet tilgodeset, eller i det mindste ikke er undersøgt nærmere.

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

AcadreRecipientPublicIde

ntity

AcadreRecipientName

AcadreRecipientSubType

AcadreRecipientAddress

AcadreRecipientPostalCo

AcadreRecipientPostOffic

eBox

AcadreRecipientCity

AcadreRecipientPostalCo

deAndCity

AcadreRecipientAttention

Name

AcadreRecipientId

AcadreRecipientAddressN

ame

AcadreRecipientPhonePri

mary

AcadreRecipientPhoneSe

condary

AcadreRecipientPhoneTer

tiary

AcadreRecipientEmailPri

mary

AcadreRecipientEmailSec

ondary

AcadreRecipientEmailList

AcadreRecipientFaxNrPri

mary

Antallet af cyklister i krydset er betydeligt og stigende, og vi finder det bemærkelsesværdigt at

AcadreRecipientFaxNrList

Vejdirektoratet ikke i projektet, har tilgodeset trafiksikkerheden og fremkommeligheden for cyklisterne

AcadreDocumentAmount

Number

i krydset ved Ribevej / Esbjergvej / Østre Omfartsvej i tilstrækkelig grad.

AcadreDocumentUniqueN

umber

Det undrer os, at sikkerheden for de svage trafikanter er prioriteret i projektet, både ved rundkørslen

AcadreDocumentNo

ved Korskro og

AcadreDokumentNumme

langs med strækningen på Rute 11, men ikke prioriteret i krydset Ribevej / Esbjergvej /

Østre Omfartsvej.

AcadreSupplementUniqu

eNumber

Varde Kommune henstiller derfor fortsat til at der afsættes de nødvendige midler til at kunne etablere

AcadreDocumentNodeId

en tunnel

AcadreCaseNodeId

i krydset, der tilgodeser trafiksikkerheden for de bløde trafikanter, og samtidig sikrer god

fremkommelighed for cyklisterne og en robust trafikafvikling for den øvrige trafik i krydset.

Ekspropriation og berørte ejendomme.

Det fremgår ikke af det fremsendte materiale, hvilke ejendomme, der er berørte af ekspropriation og

Varde Kommune opfordrer derfor til, at der arbejdes på at mindske usikkerheden for de borgere, der

vil være berørt af udbygningen af Rute 11.

Varde Kommune håber desuden, at de berørte grundejere vil blive inddraget så hurtigt som muligt i

forbindelse med den videre planlægning og projektering af projektet og, at der vil blive taget de

nødvendige hensyn for at mindske de gener, der måtte være.

Med venlig hilsen og på vegne af Varde Kommune

_________________________________________

Mads Sørensen, Borgmester Varde Kommune

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 17 -- [ kommentarer til høringssvar ] --

Kommentarer til nærværende høringssvar om udvigelse af rute 11:

Nedenstående kommentarer er skrevet af Randi W. Olsen og Anders Krog. Gl Lifstrupvej 40

Omtalte høringssvar beskriver med meget stor tydelighed, saglighed og veldokumenteret evidens for både

for nærværende projekt og andre lignende projekter , at beslutningen om at gennemfører omtalte

vejudvigelse ikke sker i almenes vel, men derimod som et forsøg på en løsning for forretningslivet i Varde

midtby. Et forretningsliv som er synet hen gennem flere år og ikke kan løses med at udvige rute 11, sådan

som det foreligger på nuværende tidspunkt. Netop hele trafikafviklingen og den manglende realitetssans

omkring dette bliver tydelig beskrevet i et indlæg fra Steen Mathiesen (konservativ lokalpolitiker) som netop

påpeger at hastigheden på trafikafviklingen gennem Varde kun vil blive ændret såfremt der sker en

udvigelse af hele den kommunale forlængelse af rute 11, hvilket Varde Kommunes politikere har

tilkendegivet ikke komme til at ske i meget lang fremtid.

Ydermere burde der som en forsøgsordning udføres tidligere omtalt vigepladser kombineret med opsætning

af en form for tidsregulering af traktorkørsel i de perioder på dagen hvor trafikpresset er størst. Dette vil

givet blive set af de berørte landmænd som en hindring, men set i lyset af den alternative løsning med at

skulle køre store omveje, ville det nok være en løsning som kunne accepteres.

At hele vejudvigelsen kun sker på det stykke af rute 11 som er udlagt som statsvej, viser med stor tydelighed

at så længe regningen kan sendes til Staten og sidste ende den almene skattebetaler, er det ikke noget

problem, hvorimod når talen falder på lokalpolitisk økonomi, forbliver erhvervslivet i Varde Kommune tavse.

Samtidig må vi også være realistiske i forhold til at trafiktætheden er stigende på alle veje i samfundet,

hvilket ikke løses med nogle få kilometer udvigelse af en statsvej, men kræver helt andre vidtgående

ændringer.

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 18 -- [ Indsigelse, Lifstrup Hovedvej 61. ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Catherine Sofie Steen Christiansen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])

torben runge jørgensen ([email protected])

Indsigelse, Lifstrup Hovedvej 61.

21-08-2024 20:12

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,

medmindre du stoler på afsenderen.

Vedr. Rute 11.

Først og fremmest, så bør I finde en der vil læse jeres lovgrundlag igennem. I selve lovteksten er projektet

beskrevet/omtalt forkert flere steder. Copypaste fra andre projekter.

Udover alt vi har skrevet i vores høringssvar til Vejdirektoratet, så bliver jeg vred over at læse at I først og

fremmest vil ødelægge et helt lokalsamfund. Afskære os fra lokalsamfundet. Give os enorme omveje både til

vores marker, men også på arbejde og for vores børn i dagpleje og børnehave/skole. Dette er en beslutning I

har taget. I aner ikke noget som helst om hvordan den daglige trafik er og ser jer blinde for vores forslag og

det at vi forsøger at vise jer det korrekte billede af hvilke udfordringer strækningen bærer med sig.

Vi er MEGET imod, at I beskriver at vi som lodsejer selv skal dække omkostninger til nye drænledninger,

vandledninger, elkabler eller lignende på tværs af eller i berørte områder for udvidelsen. Hvad bilder I jer ind?

Hvordan kan det nogensinde blive en udgift vi skal dække? Nu har I jo på forhånd besluttet jer at spendere en

halv milliard af statens penge, på et projekt der ikke ses profitabelt. Så må I også kunne hoste op med det, det

vil koste at flytte hvad der må flyttes. JERES beslutning JERES omkostning.

Mvh Anne Katrine Jørgensen

Sendt fra min Galaxy

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar - lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde ] --

1/1

Energinet

TonneKjærsvej

DK-7000

Fredericia

NOTAT

+45 70 10 22 44

CVR-nr.

28980671

Dato:

22. august2024

Forfatter:

SGL/SGL

HØRINGSSVAR OM UDBYGNING RUTE

- LOV

MELLEM

KORSKRO VARDE

Energinettakker for mulighedenfor at kommemed kommentarertil de foreslåede

ændringer

til forslagtil lov om udbygningaf Rute11 mellemKorskroog Varde.

Energinethar gennemgået

lovforslagetmed fokuspå de emner,der har særligbetydningfor

Energinet, har målrettet kommenteringen disse.

til

1. Energinets

bemærkninger

Energinethar gennemåreneaf Sikkerhedsstyrelsen afvist,at Energinetmed hjemmeli El-

fået

sikkerhedsloven

(Energinets

særlovgivning) eksproprieretil omlægning ledningergrun-

kan

det andresprojekter, når det initierendeprojekt hører under andensærlovgivning er det

projekt, der er i almenvellets

interesse.

Energinetbemærker,at Energinetderforikkeharhjemmel til at ekspropriere omlægningaf

til

eltransmissionsanlæg

grundet et vejprojekt.Hvisanlægsloven giveranlægsmyndigheden

ikke

hjemmeltil at ekspropriere omlægning ledningsanlæg, nærværende

til

bør

anlægslov

derfor

indeholdehjemmeltil de afledte ledningsomlægninger.

Således rettighedserhvervelse

kan

til

afledte ledningsomlægninger

sikresgennemekspropriationsprocessen selvevejprojektet,

til

hvisledningsejer

ikke kan indgåfrivillig aftale med lodsejer.Hjemlentil afledte ledningsomlæg-

ningerskalderfor gældebådeindenfor anlægslovens

projektområdesamt udenfor.

Energinetbemærkertillige, at det efter Energinets

opfattelsebør tilføjes i bemærkningerne

til

lovforslaget, anlægsmyndigheden sikre,at eventuelleafledte ledningsomlægninger,

skal

som er forudsætningfor den konkreteudvidelse,

ogsåindgår,som en del af den samledemiljø-

konsekvensvurdering.

Hvisnærværende

høringssvar

giveranledningtil spørgsmål

eller noget ønskes

uddybet,kan

Energinetkontaktespå [email protected]

Med venlighilsen

Sisse

Guldager

Larsen

EnerginetMyndighedsenheden

Dok.18/06595-236

Offentlig/Public

L 8 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 387030 -- BILAG 20 -- [ Bemærkninger Anlægslov Udbygning af Rute 11 Korskro Varde ] --

Teknik & Miljø

Park & Mobilitet

Transportministeriet

Att. Catherine Christiansen

Mail: