Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 78 Bilag 1
Offentligt
2931881_0001.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 1 -- [ Albertslund Kommune ] --
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 78 - Bilag 1
Offentligt
Notat
Modtager(e):
CC:
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning
I det der takkes for muligheden for at afgive høringssvar, fremsendes hermed
Albertslund Kommunes bemærkninger til
Lov om ændring af varmeforsyning og
lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder).
Høringssvaret koncentrerer sig om indførsel af prisloft for fjernvarmen, med
deraf følgende risiko for ophævelse af pålagt tilslutnings- og forblivelsespligt til
fjernvarmen, samt til kravet om selskabsgørelse af kommunale
varmeforsyninger.
Bemærkninger til prisloftet
Fjernvarmen i Danmark er underlagt en regulering med stor
forbrugerbeskyttelse. Der kan nævnes:
-
-
-
-
-
-
Hvile-i-sig-selv-reguleringen
Princippet om nødvendige omkostninger
Substitutionsprincippet
Krav om brugerindflydelse
Krav om prisanmeldelse og priseftervisning
Krav om offentlighed og adgang til aktindsigt
Dato: 16. august 2024
Sags nr.: 13.03.00-K04-1-24
Sagsbehandler: NEJ
Et nyt prisloft er udover den gældende regulering.
Prisloftet skal være retvisende
Prisloftet vil blive baseret på omkostningerne til individuel opvarmning baseret
på vedvarende energi – forventeligt omkostninger til investering og drift af en
luft-/vand varmepumpe. I lovforslaget beskrives kravene til denne varmepumpe
ikke. Det bør sikres, at den varmepumpe prisloftet baseres på, lever op til en
række tydelige krav til f.eks. støjniveauer, størrelse, effektivitet, mv., så
fjernvarme sammenlignes rimeligt og på et kendt grundlag. Kravene til
varmepumpen fremgår ikke tydeligt af lovforslaget.
Fjernvarmeprisen skal, ifølge lovforslaget, være lavere end prisloftet. Prisen på
fjernvarme tager udgangspunkt i den årlige prisstatistik for standardboliger.
Fjernvarme er ikke entydig og umiddelbart sammenlignelig størrelse. Prisen på
fjernvarme kan afspejle et utal af valg fra de enkelte forsyningsselskaber,
herunder opfyldelse af nationalpolitiske krav. Desuden kan fjernvarmeprisen på
den enkelte forsynings fjernvarme sammensættes på mange forskellige måder
inden for den eksisterende lovgivning. Det vil derfor være en fordel, hvis
By, Kultur, Miljø &
Beskæftigelse
Miljø & Teknik
Administration & Udvikling
Albertslund Kommune
Vognporten 9
2620 Albertslund
T 43686888
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0002.png
Notat: Høringssvar lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
sammenligningsgrundlaget for fjernvarme bliver tydeliggjort i forhold til en
kommende regulering med prisloft. Eksempelvis tydeliggørelse af:
-
-
-
Faste og variable andele af fjernvarme prisen
Sæsonvariation i fjernvarmeprisen
Forbruget der skal leveres, skal være tidssvarende. De nuværende
energiforbrug i ’standardhuse’, og især i rækkehuse og lejligheder, er
for høje og sammenligningen bliver derfor ikke retvisende.
Der er i den
Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren
fra 28.
juni 2024 også udtrykt et ønske om,
at prisloftet skal udgøre et retvisende og
sammenligneligt grundlag for de varmepriser, der skal overholde prisloftet.
Lovforslaget opfylder ikke aftalens indhold.
Fjernvarmens rolle og samfundsøkonomiske værdi
Fjernvarmen har i mange år indgået i et tæt samspil med elproduktionen – og
fjernvarmen har via kraftvarmen forbedret ressourceudnyttelsen markant, når
der blev produceret el i Danmark. Nu udbygges den vedvarende elproduktion
markant med en elektrificering af varme, transport og industri til følge.
Fjernvarmen spiller en nøglerolle i fremtidens elmarked som et lager for
overskydende el og som leverandør af systemydelser til elnettet. Den enorme
samfundsøkonomiske værdi, som fjernvarmen bidrager med via sektorkobling
og leverandør af systemydelser til elmarkedet, afspejles ikke i en direkte
prissammenligning med en individuel. Fjernvarmens positive samfundsøkonomi
har netop været udslagsgivende for kommunernes godkendelse af
fjernvarmeprojekter. Og denne værdi bør tilskrives fjernvarme i en
prissammenligning. Dette for at styrke sammenligningsgrundlaget og dermed
gøre prissammenligningen retvisende, jfr. ovenfor om den opfølgende aftale.
Fjernvarmen er omkostningstung at etablere, hvorfor forbrugerbindinger har
været med til at sikre finansieringen. Sikkerhed omkring fjernvarmens
investeringer er fundamentalt for fjernvarmens succes. Lovforslaget risikerer at
øge usikkerheden – og frafald af varmekunder vil føre til øgede omkostninger
for de varmekunder, der ikke har mulighed for et alternativ til fjernvarmen.
Ophævelsen af forbrugerbindinger risikerer også at kunne føre til store værditab
for kommunerne, hvis et fjernvarmeselskab skulle lukke som følge af
kundeflugt. Fjernvarmen er billigere for alle med en høj tilslutningsprocent.
Særligt om klageadgang
Generelt set bemærker vi, at der flere steder i lovforslaget foreslås at hverken
fjernvarmeselskab eller fjernvarmekunder, har adgang til administrativt at klage
over afgørelser truffet af Forsyningstilsynet. Det er en uskik, at skulle tvinge
fjernvarmeselskaber og fjernvarmekunder til straks at skulle gå via domstolene,
hvis man er uenig i en afgørelse. Lovforslaget bør derfor genovervejes på dette
punkt.
Bemærkninger til kravet om selskabsgørelse af kommunale
varmeforsyninger
Der stilles med lovforslaget krav om at kommunale fjernvarmeforsyninger skal
selskabsgøres. Der sker for at skabe mere gennemsigtighed med en klar
adskillelse af drift og myndighed. Endvidere kommer der med lovforslaget et
krav om uafhængige repræsentanter i kommunale fjernvarmeselskabers
bestyrelser.
Side 2 af 3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0003.png
Notat: Høringssvar lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
Fjernvarmen i Danmark har historisk været organiseret og drevet af a.m.b.a.’er
og af kommuner. Det skyldes ikke mindst, at fjernvarmedistributionen i Danmark
er hvile-i-sig-selv – altså kendetegnet ved, at overskud/overdækning skal
tilbageføres til kunderne, men omvendt også, at kunderne skal opkræves for
underskud/underdækning. Der er meget få privatejede aktører, der leverer
fjernvarme til slutbrugere i Danmark.
Det er i de færreste kommuner, at der sker varmeplanlægning uden et nært
samarbejde med de lokale fjernvarmeselskaber – hvad end
fjernvarmeselskabet er et a.m.b.a., et kommunalt ejet selskab eller er drevet
som led i den kommunale forvaltning. Formalitetskravene i
projektbekendtgørelsen sikrer et minimum af kvalitet i nye fjernvarmeprojekter.
Kommunale fjernvarmeselskaber spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling af
Danmark, herunder ikke mindst de fælleskommunale fjernvarmeselskaber, der
med sine målsætninger understøtter en udvikling til gavn for klimaet og for
dansk erhvervsliv. De fælleskommunale fjernvarmeselskaber er i dag typisk
organiserede som interessentskaber, hvilket har været en succes i den grønne
omstilling af Danmark.
Armslængdeprincippet opfyldes i dag i interessentskaberne, hvorfor et
yderligere krav om etablering af et selskab med begrænset ansvar næppe vil
føre andet med sig, end yderligere omkostninger for fjernvarmebrugerne. I en
selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeselskaber bør det sikres, at de
grønne målsætninger hos kommunerne ikke svækkes, men at de kan
gennemføres, også på lang sigt. Det har de kommunale fjernvarmeselskaber og
interessentskaberne hidtil været garant for i Danmark. Så lovforslaget bør som
et minimum ændres, så kommunalt ejerskab af fjernvarmeselskaber kan ske,
hvis de er organiseret som interessentskaber, anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
Side 3 af 3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0004.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 2 -- [ ARC ] --
Notat
22. august 2024
Sagsnr. 24/232
Dok. nr. -
Initialer
OHLN/akh
Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og
Side 1 af 2
lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomhe-
der) Energistyrelsens J.nr. 2024 - 7178
Til
Kopi til
Energistyrelsen ([email protected] og
[email protected],
Cc.
[email protected])
Brancheforeningen Cirkulær, Dansk Fjernvarme, ARCs ejerkommuner
Høring af lovforslag
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 1. juli 2024 sendt lovforslag om ændring af lov om var-
meforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) i høring. Der er
frist for at afgive høringssvar den 22. august 2024.
ARCs bemærkninger
Lovforslaget indeholder en selskabsmæssig adskillelse af transmissions- og distributionsaktiviteter i §
60-koncerner, der også ejer forbrændingsanlæg.
ARC støtter kravet om selskabsmæssig adskillelse, der giver en mere fair konkurrencesituation end den
nuværende situation. ARC havde dog gerne set, at der ud over selskabsmæssig adskillelse var krav om
en ejermæssig adskillelse mellem produktion, transmission og distribution af fjernvarme for at sikre en
mere fuldstændig adskillelse af forskellige interesser på varmeområdet i forbindelse med konkurrence-
udsættelse af affaldsenergi.
Det skyldes, at der er signifikant forskel på konkurrencekraften mellem et værk, hvor varmesiden dæk-
ker op til 100 % af investeringerne og driftsomkostningerne i forhold til et værk, hvor varmesiden alene
dækker en væsentligt mindre del – f.eks. 50 %. Denne forskel skal håndteres, hvis det skal give mening
at tale om fair konkurrence mellem de danske anlæg.
Problemet kan forstærkes, hvis der ikke kommer et krav om unbundling i koncernforholdet mellem pro-
duktion og transmission/distribution. ARC mener, at krav om selskabsgørelse er et væsentligt skridt ift.
at sikre øget transparens og finder det afgørende, at der sker en reel og risikobaseret kontrol af, at afta-
ler mellem koncernforbundne selskaber reelt sker til markedspriser, herunder om der i alle tilfælde er
tale om, at princippet om ”rimelig fordeling” er iagttaget i tilstrækkelig grad.
Dette bør – ikke mindst i selskaber hvor omkostningsfordelingen er aftalt mellem koncernforbundne en-
heder - ske med henblik på at sikre fair konkurrence på affaldssiden uden subsidiering fra varmesiden.
Selskabsgørelsen bør efter ARCs opfattelse følges op af krav til særskilt ejerskab, så der sikres fuld-
stændig adskillelse mellem aktiviteter mellem affald og varme.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0005.png
Side 2 af 2
For selskaber, der ikke ejer eller er (koncern)forbundet med affaldsforbrændingsanlæg, herunder rene
transmissions- og distributionsselskaber, ser ARC ikke behov for at pålægge selskaberne krav om sel-
skabsgørelse eller nye regler om koncerninterne aftaler.
Vedrørende bemærkninger til prisloft henvises til høringssvar fra Dansk Fjernvarme.
ARC står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller behov for afkla-
ring.
Venlig hilsen
Peter Roulund
Sekretariatschef
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0006.png
3694131
3
ARGO
over
-- AKT 3674747 -- BILAG 1 -- [ Høring
] --
forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægni… --
Camilla Teilmann ([email protected]), [email protected] ([email protected]), ENS Varme ([email protected])
'[email protected]' ([email protected]), Klaus W. Hansen ([email protected])
Trine Lindegaard Holmberg ([email protected])
Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder)
Sendt:
22-08-2024 09:08
Bilag:
Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder - høringssvar.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Til Energistyrelsen,
Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) Energistyrelsens J.nr. 2024 - 7178
ARGO er bekendt med høringssvar afgivet fra ARC (vedlagt) og kan tilslutte sig indholdet i høringssvaret,
idet vi på linje med ARC finder det afgørende, at der sikres en ejermæssig adskillelse mellem produktion,
transmission og distribution af fjernvarme for at sikre en mere fuldstændig adskillelse af forskellige
interesser på varmeområdet i forbindelse med konkurrence-udsættelse af affaldsenergi.
Vi står naturligvis til rådighed for nærmere oplysninger om ønsket.
Venlig hilsen
Trine Lindegaard Holmberg
Direktør
mob +45 29 28 88 44
e-mail:
[email protected]
Håndværkervej 70
4000 Roskilde
tlf +45 46 34 75 00
www.argo.dk
[email protected]
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0007.png
-- AKT 3674747 -- BILAG 2 -- [ Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder - høringssvar ] --
Notat
22. august 2024
Sagsnr. 24/232
Dok. nr. -
Initialer
OHLN/akh
Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og
Side 1 af 2
lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomhe-
der) Energistyrelsens J.nr. 2024 - 7178
Til
Kopi til
Energistyrelsen ([email protected] og
[email protected],
Cc.
[email protected])
Brancheforeningen Cirkulær, Dansk Fjernvarme, ARCs ejerkommuner
Høring af lovforslag
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 1. juli 2024 sendt lovforslag om ændring af lov om var-
meforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) i høring. Der er
frist for at afgive høringssvar den 22. august 2024.
ARCs bemærkninger
Lovforslaget indeholder en selskabsmæssig adskillelse af transmissions- og distributionsaktiviteter i §
60-koncerner, der også ejer forbrændingsanlæg.
ARC støtter kravet om selskabsmæssig adskillelse, der giver en mere fair konkurrencesituation end den
nuværende situation. ARC havde dog gerne set, at der ud over selskabsmæssig adskillelse var krav om
en ejermæssig adskillelse mellem produktion, transmission og distribution af fjernvarme for at sikre en
mere fuldstændig adskillelse af forskellige interesser på varmeområdet i forbindelse med konkurrence-
udsættelse af affaldsenergi.
Det skyldes, at der er signifikant forskel på konkurrencekraften mellem et værk, hvor varmesiden dæk-
ker op til 100 % af investeringerne og driftsomkostningerne i forhold til et værk, hvor varmesiden alene
dækker en væsentligt mindre del – f.eks. 50 %. Denne forskel skal håndteres, hvis det skal give mening
at tale om fair konkurrence mellem de danske anlæg.
Problemet kan forstærkes, hvis der ikke kommer et krav om unbundling i koncernforholdet mellem pro-
duktion og transmission/distribution. ARC mener, at krav om selskabsgørelse er et væsentligt skridt ift.
at sikre øget transparens og finder det afgørende, at der sker en reel og risikobaseret kontrol af, at afta-
ler mellem koncernforbundne selskaber reelt sker til markedspriser, herunder om der i alle tilfælde er
tale om, at princippet om ”rimelig fordeling” er iagttaget i tilstrækkelig grad.
Dette bør – ikke mindst i selskaber hvor omkostningsfordelingen er aftalt mellem koncernforbundne en-
heder - ske med henblik på at sikre fair konkurrence på affaldssiden uden subsidiering fra varmesiden.
Selskabsgørelsen bør efter ARCs opfattelse følges op af krav til særskilt ejerskab, så der sikres fuld-
stændig adskillelse mellem aktiviteter mellem affald og varme.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0008.png
Side 2 af 2
For selskaber, der ikke ejer eller er (koncern)forbundet med affaldsforbrændingsanlæg, herunder rene
transmissions- og distributionsselskaber, ser ARC ikke behov for at pålægge selskaberne krav om sel-
skabsgørelse eller nye regler om koncerninterne aftaler.
Vedrørende bemærkninger til prisloft henvises til høringssvar fra Dansk Fjernvarme.
ARC står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller behov for afkla-
ring.
Venlig hilsen
Peter Roulund
Sekretariatschef
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0009.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 4 -- [ BIOFOS ] --
BIOFOS A/S
Refshalevej 250
DK-1432 København K
[email protected]
www.biofos.dk
Tlf: +45 32 57 32 32
CVR nr. 25 60 19 20
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt per e-mail til:
[email protected] og [email protected] med kopi til
[email protected]
22. august 2024
Høringssvar til udkast til lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder (j.nr.
2024-7178)
BIOFOS HOLDING A/S (herefter: "BIOFOS") er et kommunalt ejet spildevandsselskab, der ejer to
spildevandsrenseselskaber, BIOFOS Lynettefællesskabet A/S og BIOFOS Spildevandscenter Aved-
øre A/S (herefter: "Spildevandsselskaberne").
Spildevandsselskaberne modtager og renser spildevandet fra 15 kommunale spildevandsselska-
ber i Hovedstadsområdet. Det er Spildevandsselskabernes hovedformål at behandle og rense
spildevand, og Spildevandsselskaberne er omfattet af vandsektorloven. BIOFOS ejes direkte eller
indirekte af de 15 kommuner, som Spildevandsselskaberne renser spildevandet for.
Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennem-
sigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) indeholder bl.a. et krav om, at der skal være mindst to
uafhængige medlemmer i kommunale varmeforsyningsvirksomheders bestyrelse (eller tilsva-
rende ledelsesorgan). Dette forslag giver BIOFOS og Spildevandsselskaberne anledning til at af-
give dette høringssvar.
Spildevandsselskaberne håndterer slam fra renseprocessen. Ved forgasning af slam opstår der
biogas, som enten sælges eller ved anvendelse af en gasmotor udnyttes til el og varme. Biogas-
sen og varmen sælges til forsyningsselskaber. Forsyningerne omdanner biogassen til bygas (koge-
formål) og anvender varmen til fjernvarme (rumvarmeformål). Spildevandsselskaberne leverer
ikke varme direkte til slutkunder.
BIOFOS og Spildevandsselskaberne antager, det ikke er hensigten med forslaget, at spildevands-
selskaber, der sælger eller udnytter energi, der hidrører fra deres hovedvirksomhed, bliver om-
fattet af det kommende uafhængighedskrav. Det er i så fald hensigtsmæssigt, at det præciseres i
lovforslaget, fx ved udtrykkeligt at undtage vand- og spildevandsselskaber fra uafhængighedskra-
vet.
Efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2024 om vandselskabers deltagelse
i tilknyttet virksomhed kan spildevandsselskaber
som led i deres hovedvirksomhed
sælge rest-,
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
overskuds- eller biprodukter samt udnytte og sælge energi, der hidrører fra hovedvirksomheden.
Salg af biogas fra slamhåndtering eller udnyttelse af biogassen til el og varme anses dermed for
en del af spildevandsselskabernes hovedvirksomhed. Det sker som led i rensning af spildevandet.
Efter BIOFOS' og Spildevandsselskabernes opfattelse bør disse aktiviteter således ikke anses for
kollektiv varmeforsyningsvirksomhed omfattet af det kommende uafhængighedskrav.
Med venlig hilsen
BIOFOS A/S
Søren Povlsen
Chefkonsulent
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0011.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 5 -- [ BL - Danmarks Almene Boliger ] --
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
København, den 23. august 2024
Høringssvar
–
Høring over forslag til Lov om ændring af lov
om varmeforsyning og lov om planlægning
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
BL
–
Danmarks Almene Boliger har den 1. juli 2024 modtaget Høring over forslag til Lov om
ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (ENS Id nr.: 3636649)
Prisloft på forbrugerpriser på fjernvarme
Det fremgår af lovforslaget, at der skal indføres et prisloft på forbrugerpriser på fjernvarme
sammenlignet med en alternativ VE-varmekilde fx en individuel varmepumpe.
Fjernvarmen udgør en stor del af opvarmningen af de almene boliger i Danmark, og anvendes som
opvarmning i 92 pct. af de almene boliger. BL finder det vigtigt at beskytte beboere imod store
prisstigninger og bakker op om tiltag, der kan medføre løbende incitamenter til effektivisering og
større gennemsigtighed i priserne på fjernvarme. Det er desuden en vigtig forudsætning for
opfyldelse af det mål for effektivisering, der er underlagt den almene boligsektor.
Tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg
Med de foreslåede ændringer skabes mulighed for at vælge anden varmekilde, hvis
varmeforsyningsvirksomhedens forbrugerpris inden for en rimelig periode ikke kan holde sig under
det foreslåede prisloft.
BL er således af den opfattelse, at almene boligorganisationer skal have mulighed for at vælge den
forsyningsform, der er bedst, billigst og mest bæredygtig for dem. De skal ikke forblive bundet til et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, hvis andre varmekilder er bedre og billigere alternativer. Der kan
være områder særligt decentralt og uden for byerne i mindre tæt bebyggelse, hvor der er
økonomisk attraktive alternativer til fjernvarmen, som den almene boligsektor ikke skal begrænses
adgang til.
En særlig problemstilling ved de foreslåede ændringer er dog ansvaret for strandede omkostninger
for afholdte investeringer og serviceringen af gælden på disse. Der bør sikres en ordentlig
håndtering af fremtidige afskrivninger for at undgå, at fjernvarmeforbrugere, der ikke kan eller må
skifte til alternativ varmeforsyning, kommer til at hænge på disse strandede omkostninger, der ikke
dækkes af et udtrædelsesgebyr, og vil opleve store stigninger i deres varmeregninger, fordi de skal
bære en uforholdsmæssig stor del af afskrivningsbyrden.
Udviklingen bør monitoreres løbende, og det bør undersøges, hvordan denne risiko kan afhjælpes,
og evt. støttepakker kan gives.
Venlig hilsen
Bent Madsen
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0012.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 6 -- [ Bornholms Energi & Forsyning ] --
[email protected], [email protected]
[email protected]
Sofie Persson ([email protected])
Jr. nr. 2024-7178 - Svar på høring vedr. LF om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Sendt:
22-08-2024 22:34
Bilag:
image001.png; BEOF Høringssvar lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder).pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Kære begge
Vedhæftet er høringssvar fra Bornholms Energi og Forsyning til udkast til lov om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder).
Vi takker for muligheden for høring og står naturligvis til rådighed for uddybning og dialog. Særligt indgår vi
meget gerne i dialog med relevante hos jer i forhold til arbejdet med at definere modellen for beregning af
prisloftet forud for udmøntning i bekendtgørelsen. Der er en række lokale forhold et sted som Bornholm,
som kan have stor betydning for, hvordan et prisloft rammer – og som derfor bør tages med i opbygning af
modellen.
Med venlig hilsen
Sofie Persson
Afdelingsleder · Direktionssupport
Direkte telefon: +45 56 900 065 · Mobil: +45 2624 7472 · [email protected]
______________________________________________________________
Skansevej 2 · 3700 Rønne
Telefon +45 5690 0000 · [email protected] · www.beof.dk
______________________________________________________________
Vores kunders forsyningssikkerhed er vigtig for os. Det samme er det at passe godt på vores kunders personoplysninger.
Hvis du vil vide, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, og hvordan vi passer på dem, kan du læse om det i vores privatlivspolitik
på beof.dk/persondata
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0013.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 7 -- [ Bilag til høringssvar fra Bornholms Energi & Forsyning ] --
Bornholms Energi & Forsynings høringssvar på udkast til for-
slag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomhe-
der)
Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) takker for muligheden for at afgive høringssvar på forslag
til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varme-
forsyningsvirksomheder) – J.nr. 2024-7178.
BEOF har nedenfor følgende kommentarer til lovforslaget og dets punkter.
Opsummering
BEOF bakker op om intentionerne i den opfølgende politiske aftale af den 28. juni 2024, herunder
aftalepartieneres ambitioner om mere grøn varme i de danske hjem og bedre forbrugerbeskyt-
telse. BEOF ser dog nogle udfordringer i udmøntningen af initiativerne. Det gælder særligt i for-
hold til et kommende prisloft for varme, hvis det ikke lykkes at lave en beregningsmodel, der ta-
ger højde for de mange forhold, der gør sig gældende lokalt et sted som Bornholm – men også
for de mange variable, der generelt gælder for varmepumper.
Vi ser en risiko for, at modellen for beregning af prisloftet ikke vil være retvisende for den reelle
omkostning, en kunde vil opleve ved at skifte fra fjernvarme til en individuel varmepumpe. Desu-
den er vi bekymrede for, om en model for beregning af prisloftet vil kunne rumme de mange vari-
able, der findes omkring varmepumper. Som det fremgår nedenfor, har Bornholm fx nogle af lan-
dets dyreste eltariffer, hvilket en model således skal tage højde for.
Hvis beregningsmodellen bag prisloftet er upræcis og ikke tager højde for alle variable, kan man
risikere at stille forbrugerne i en situation, hvor de ender med en dyrere løsning, fordi de følger
listen over varmeselskaber med priser over loftet. Stik imod aftalens intentioner. Derfor er det
helt afgørende, at beregningen af prisloftet fx medtager kundernes skifteomkostninger.
Prisloft for fjernvarme
Formålet med prisloftet er jf. lovforslaget at fremme gennemsigtighed i forbrugernes varmepriser
samt at give forbrugerne bedre muligheder for at vælge anden varmekilde.
Prisloftet indeholder tre mekanismer:
1. Prisloft ud fra individuel varmeforsyning baseret på VE, med liste af selskaber med en gen-
nemsnitlig varmepris over prisloftet i de 3 foregående år.
2. Efterfølgende skal fjernvarmeselskabet indberette en plan til Forsyningstilsynet for ned-
bringelse af varmeprisen til implementering over 3 år.
3. Afgørelse om ophævelse af eventuelle tilslutnings- og forblivelsespligter, når selskabet i 3
år ikke formår at komme under prisloftet.
Side 1 af 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0014.png
Prisloft baseret på individuel varmeforsyning
BEOF finder det beklageligt, at udkastet til lovforslaget ikke fremviser en model for beregning af
prisloftet. En konkret model for beregning af prisloftet vil gøre det gennemskueligt, hvilke fjern-
varmeselskaber, der vil blive omfattet af prisloftet. Ligeledes vil der være mulighed for at sikre
sig, at prisloftet bliver beregnet på et gennemskueligt grundlag, der sikrer et tilstrækkeligt sam-
menligningsgrundlag mellem fjernvarmeselskabernes priser og prisloftet. Det er vigtigt, at parti-
erne bag aftalen aktivt tager stilling til modellen for beregningen, så de kender konsekvenserne.
Det ville have været mere tydeligt, hvis modellen indgik i lovforslaget og ikke som udmøntning i
en bekendtgørelse.
Den eksisterende varmeforsyningslovgivning har til hensigt at sikre forbrugerne de lavest mulige
priser. Lovforslaget og de foreslåede ændringer ser ud til fortrinsvist at ramme mindre fjernvar-
meselskaber, da det vil være dem, der har størst etableringsomkostninger og gæld pr. kunde. I
større selskabers forsyningsområder vil det slet ikke være muligt med alternative fjernvarme løs-
ninger - fx i etageejendomme. Dermed skaber lovforslaget en skævvridning, der i sidste ende går
ud over forbrugerne.
I henhold til det skrevne i stemmeaftalen af 28. juni 2024 tager prisloftet udgangspunkt i om-
kostningerne i en luft til vand varmepumpe. BEOF bemærker hertil, at der findes rigtig mange va-
riable vedr. varmepumper. Det være sig fx pris, kvalitet, finansieringsomkostninger, holdbarhed,
elpriser og særligt tariffer. I forhold til sidstnævnte har Bornholm fx nogle af landets dyreste elta-
riffer. BEOF opfordrer derfor til, at man i udarbejdelsen af modellen for prisloftet finder en løs-
ning, der tager højde for sådanne variable.
I og med at selskabernes varmepriser tager udgangspunkt i faktiske priser, forventes det også, at
prisloftet beregnes ud fra faktiske priser/omkostninger ved en luft til vand varmepumpe i det
samme år, som den varmepris der anvendes. Sammenligningsgrundlaget mellem varmeprisen og
den individuelle varmepumpe skal være så korrekt som muligt.
Men det er også problematisk, at prisloftet med en individuel varmepumpe ikke tager højde for de
skifteomkostninger, som en kunde vil opleve med at skifte varmeforsyning. Det kan være om-
kostninger for at få nedlagt stikledning til fjernvarme, udtrædelse af fjernvarme og omkostninger
til interne installationer, der kræves opgraderet ved skift til individuel varmepumpe. I et geogra-
fisk fjernvarmeområde som Bornholm, kan omkostningerne ved udtrædelse være særdeles store,
fordi etableringen af fjernvarme er relativt dyrt på grund af de geografiske forhold og et begræn-
set kundegrundlag. Der er ganske enkelt langt mellem borgerne nogle steder på øen.
Når disse omkostninger ikke indregnes i prisloftet, giver det kunder en falsk forventning om, at
de kan opnå en billigere varmepris ved at skifte fra fjernvarme til en individuel varmepumpe. For-
brugerne kan dermed risikere at stå i en situation, som ender med at blive dyrere for dem, hvis
de agerer direkte på listen over selskaber over varmeprisloftet. Det synes at være i modstrid med
intentionen i den politiske aftale. Det er uheldigt, at BEOF vil komme til at stå på en liste ved For-
syningstilsynet over selskaber, der har en varmepris over individuelle varmepumper, når prislof-
tet ikke er retvisende.
Usikkerhed om fremtidige investeringer
BEOF står over for potentielt at skulle investere i et større projekt om udnyttelse af overskuds-
varme fra Energiø Bornholm, hvilket er helt i tråd med myndighedernes planer for grøn omstilling
af varmeproduktionen og i øvrigt kan være med til på sigt at reducere varmeprisen.
Side 2 af 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0015.png
BEOF står desuden over for større investeringer i produktionsanlæg og ledningsnet, som på sigt
vil være med til at nedbringe varmeprisen, ligesom BEOF løbende kigger på projekter med ny
teknologi, der samlet set kan forbedre økonomien i varmeselskabet
Men som ved alle andre investeringer kan investeringerne have væsentlige opstartsomkostninger,
og den positive businesscase bliver ofte opgjort over en længere periode end 3 år, hvilket dermed
vil forøge BEOF’s varmepris yderligere i en opstartsperiode. Med lovforslagets prisloftsmodel vil
BEOF genoverveje, om man vil starte sådanne projekter op, idet BEOF’s varmepris vil komme
endnu længere over myndighedernes prisloft, hvilket vil sende et forkert signal til kunderne om,
at BEOF’s varme er for dyr i projektets opstartsperiode.
Selvom BEOF ikke på kort sigt frygter en kundeflugt, vil prisloftet være med til at begrænse vores
muligheder for at foretage større investeringer, til trods for at de på længere sigt kan have en po-
sitiv indflydelse på vores økonomi.
Det er uheldigt, at prisloftsreguleringen er med til at skabe disse usikkerheder for investeringer,
der har til hensigt at effektivisere BEOF’s økonomi, når prisloftet ikke er retvisende.
Plan for nedbringelse af varmeprisen
Som det ses ovenfor, arbejder vi i BEOF løbende med strategiske planer for økonomi, drift og
nedbringelse af varmeprisen. Derfor mener vi, at lovforslaget omkring tvungne planer er en over-
regulering.
Dette bliver forstærket af, at der kun gives 3 år til at nedbringe varmeprisen. Som beskrevet
ovenfor, kan det tage længere tid, før der ses en positiv gevinst af investeringer i varmeprisen.
I BEOF er hovedparten af fjernvarmen udrullet i perioden 2010-2020, hvorfor langt størstedelen
af BEOF’s afskrivninger er planlagt i en længere årrække frem, og det vil ikke give lavere varme-
priser at afkorte anvendelsen eller forkorte afskrivningerne af disse aktiver. Derfor opfordrer
BEOF til, at denne tilpasningsperiode bliver udvidet til mere end blot 3 år. Dette er specielt tilfæl-
det, når de fjernvarmeselskaber, der bliver omfattet af Forsyningstilsynets liste allerede i 2025,
vil have en meget kort periode til at tilpasse sig den nye regulering.
Forbrugerbindinger er med til at sikre økonomien
BEOF har tilslutnings- og forblivelsespligt i ca. 1/3 af områderne jf. lokalplaner. I de øvrige områ-
der har de kunder, der blev tilsluttet før 2010, 18 måneders opsigelse ved udløb af regnskabs-
året. De kunder, der er tilsluttet efter 2010, er kontraktligt bundet i de første 5 måneder og har
herefter 1,5 måneds opsigelse. Dette hjælper med at sikre en stabil økonomi for disse områder
og selskabets økonomi generelt.
Lovforslaget lægger op til, at når et selskab har stået på Forsyningstilsynets liste i 3 år, vil alle
forbrugerbindinger bliver ophævet.
Igen mener vi i BEOF, at det vil give et forkert billede af fjernvarmeselskabets situation og kon-
kurrencesituationen.
Når det bliver meldt ud til kunderne, at forbrugerbindinger ophæves, fordi BEOF i 3 år har en pris
over prisloftet, giver det et forstærket og forkert billede til forbrugeren, om at denne på langt sigt
er bedre stillet med at skifte til en individuel varmepumpe. Det siger intet om, at kunderne får en
Side 3 af 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0016.png
langt større omkostning ved at skifte til varmepumpe eller, at det på sigt, grundet BEOF’s inve-
steringsplaner, vil blive billigere at forblive på fjernvarmen.
Derfor mener vi helt grundlæggende, at prisloftsreguleringen ikke er med til at give det korrekte
billede af, hvad varmekunderne er bedst tjent med af varmekilde på langt sigt.
Samtidig betyder prisloftet, at BEOF ikke vil turde at gå ud i nye områder, og give nye kunder et
godt tilbud for at komme på, hvor det projekt på sigt vil give billigere varmepriser for eksiste-
rende kunder, da prisloftet vil give nye kunder et forkert indtryk af konkurrencesituationen.
Udtrædelsesgodtgørelse
I den opfølgende politisk aftale af 28. juni 2024 lægges der op til, at udtrædelsesgodtgørelsen i
højere grad skal ensrettes, hvilket lovforslaget nu giver ministeren bemyndigelse til.
Det er dog ikke hensigtsmæssigt, at lovforslaget ikke indeholder en specifik beskrivelse af, hvad
der er formålet med ensretningen. Er det hvilke omkostninger, der skal indregnes i udtrædelses-
godtgørelsen, der skal ensrettes, eller er det selve prisen for udtrædelse, der skal ensrettes?
BEOF vil gøre opmærksom på, at udtrædelsesgodtgørelsen er et princip om, at den enkelte kunde
er med til at betale sin andel af den restgæld, der er blevet etableret under kundeforholdet med
fjernvarmeselskabet. Restgældens størrelse vil naturligvis være forskellig fra fjernvarmeselskab
til fjernvarmeselskab i forhold til de investeringer, der er foretaget i selskabet til bl.a. grøn omstil-
ling af produktionsanlæg.
Myndighederne skal derfor være meget påpasselige med at ensrette udtrædelsesgodtgørelsen og
principperne herom for meget, da det kan resultere i en ond økonomisk spiral for selskaberne,
hvor de tilbageværende kunder sidder inde med en forholdsmæssig større andel af gælden, end
de selv har været med til at etablere.
Øvrige kommentarer til prisloftet for fjernvarme
I stemmeaftalen af 28. juni 2024 omkring gennemsigtighed i varmeforsyningsselskaber fremgår
det, at reglerne for afskrivninger af ledningsnettet i fjernvarme skal forlænges fra 30 år til 45 år.
Det bakker BEOF fuldt op om, da det i flere år har været kendt, at ledningsnettet holder i 45+ år.
Men samtidig vil vi gerne fremhæve, at det, som det fremgår af stemmeaftalen, er lige så vigtigt,
at mulighederne for at lånefinansiere også bliver udvidet til 45 år.
Ligeledes er det også vigtigt, at fleksibilitet i afskrivningsperioderne fastholdes, så der stadigvæk
er mulighed for at afskrive over kortere perioder, da det er med til at skabe et bedre investe-
ringsgrundlag i fjernvarmeselskaberne.
Med venlig hilsen
Bornholms Energi og Forsyning
Sofie Persson, afdelingsleder for direktionssupport
Side 4 af 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0017.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 8 -- [ Borris Rådet ] --
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0018.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 9 -- [ Carbon Neutral Energy ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected], [email protected]
[email protected]
[email protected] ([email protected])
Høringssvar til journalnummer 2024-7178
20-08-2024 15:35
image001.png;
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Carbon Neutral Energy’s høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af
lov om varmeforsyning og lov om planlægning (J. nr. 2024 – 7178)
Carbon Neutral Energy er rådgiver indenfor solenergi og varmepumper, og ønsker hermed at komme med
nedenstående høringssvar til journalnummer 2024-7178. Høringssvaret omhandler alene de dele af
lovforslaget og lovforslagets bemærkninger, der har til formål at regulere termonet:
1. 1. Lovforslaget indeholder en forkert definition af termonet:
Definitionen i lovforslagets side 47-48 er forkert og bør erstattes af den korrekte definition, som er
”Et
termonet er et forsyningsnet af uisolerede rør, som transporterer termisk energi fra forskellige
typer af energikilder på tværs af flere matrikler ved en temperatur relativt tæt på jordtemperatur.”
Et termonet er således alene selve forsyningsnettet. Den termiske energi (typisk indvundet som
overfladenær geotermi), der transporteres i et termonet, udgør cirka 75 procent den varme, som
leveres hos slutbruger. Den resterende energi tilføres decentralt i form af strøm, der driver små eller
store decentrale varmepumper tilsluttet termonettet. Dermed sikres varmeforsyningen netop via
rørnettet og ikke via de decentrale varmepumper.
2. 2. Indførelsen af nyt § 2 stk. 5 i loven fjerner ikke usikkerhed og uklarhed om hvorvidt termonet er
omfattet af loven:
Stykket åbner op for, at der findes tilfælde, hvor et termonet alligevel er omfattet af
varmeforsyningsloven, det er således uklart om følgende scenarier vil være omfattet:
* Et termonet med en effekt på over 250 kW, ejet af et forsyningsselskab, der har
leveringsgrænse ved husmuren, hvorefter forbrugerens egen varmepumpe aftager energien fra
nettet.
* Fjernvarme baseret på termonet, hvor varmepumperne er ejet af forsyningsselskabet, men
etableres i et skur eller en brønd uden for den tilsluttede bygning.
* Fjernvarme baseret på termonet, hvor der er tale om større varmepumper, i stil med de
varmepumper traditionelle fjernvarmeværker sætter op i dag, som dog er forbundet af et
termonet.
Det er nødvendigt at loven ændres på en måde, der reelt fjerner usikkerhed og uklarhed.
3. 3. Udredningen af regionale, økonomiske og administrative konsekvenser tager ikke højde for
reguleringen af termonet:
I lovforslagets side 50 til 53 redegøres for en række konsekvenser af lovforslaget. Disse
konsekvenser lader ikke til at tage højde for reguleringen af termonet. Det ses bl.a. ved at
Landdistrikternes Fællesråd frygter at tusindvis af borgere i landdistrikterne får svært ved at komme
videre med kollektive varmeforsyningsløsninger baseret på f.eks. termonet:
https://www.landdistrikterne.dk/pressemeddelelser/landdistrikterne-fjernvarmeaftale-svigter-
borgeres-mulighed-for-at-vaelge-andre-kollektive-varmeloesninger/
Vi ser frem til at se behandlingen af vores høringssvar.
Bedste hilsner/Best regards/Freundlichen Grüßen
Gilbert, +45 2021 0099
www.carbon-neutral.energy
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0019.png
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0020.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 10 -- [ CTR ] --
Energistyrelsen
Center for Forsyning
[email protected] [email protected] [email protected]
Att.: Camilla Teilmann
22. august 2024
J.nr. 260400/DM#113119
RASK/MA
Høringssvar fra CTR I/S: Høring af forslag til ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning (ENS ID 2024-7178)
CTR – Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S – takker for
muligheden for at indgive høringssvar til
Forslag til ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning,
herefter kaldet ”Lovforslaget”.
CTR er et fælleskommunalt interessentskab, ejet af København, Fre-
deriksberg, Gentofte, Gladsaxe og Tårnby kommuner. CTR er et
fjernvarmeselskab, der er leverandør af en grøn og sammen-
hængende varmeforsyning på tværs af de fem ejerkommuner i
hovedstadsområdet. CTR omsætter for knapt 2,8 mia. kr. årligt og
håndterer årligt en varmemængde svarende til ca. 15% af al dansk
fjernvarme.
Vi er repræsenteret af Dansk Fjernvarme og vil udover nærværende
høringssvar henvise til Dansk Fjernvarmes høringssvar.
Resumé:
Forbud mod §60-selskaber (I/S) vil øge selskabernes
omkostninger og dermed varmeprisen for varmeforbrugerne.
Omdannelse til A/S vil medføre både engangsomkostninger til
selskabsudskillelse såvel som løbende og blivende
omkostninger til betaling af garantiprovision. De øgede
omkostninger vil desuden – udover at medføre prisstigninger
– påvirke samfundsøkonomien i kommende grønne projekter
(fx etablering af varmepumper) og kan dermed sænke
tempoet i den grønne omstilling. Selskabsgørelse vil desuden
reducere kommunernes direkte indflydelse på den grønne om-
stilling, idet kommunerne som ejere af A/S er forpligtet til at
varetage selskabets snævre interesser fremfor almenvellets.
Prisloft: Indførelse af et prisloft kan have den uheldige
konsekvens, at varmeforsyningsvirksomheder vil blive
tilbageholdende med at foretage grønne investeringer, der på
kort sigt kan påvirke prisen, selvom investeringerne er
hensigtsmæssige i et langsigtet og miljø/klimamæssigt
perspektiv. Vi savner desuden indsigt i beregningsmetode og
beregningsforudsætninger.
Krav om dokumentation af markedsmæssighed i aftaler
mellem koncernforbundne selskaber vil skabe øgede
administationsomkostningerer.
Centralkommunernes
Transmissionsselskab I/S
Stæhr Johansens Vej 38
2000 Frederiksberg
Tlf. 3818 5777
E-mail: [email protected]
www.ctr.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0021.png
Generelle bemærkninger
Hele grundtanken med § 20, stk. 1 i varmeforsyningsloven er at sikre,
at en varmeforsyningsvirksomhed kun medregner de nødvendige
omkostninger ved fastsættelse af varmeprisen.
Efter vores vurdering har Forsyningstilsynet allerede i dag de
nødvendige værktøjer til at vurdere, hvorvidt dette er tilfældet ved
tilsyn af de indsendte priseftervisninger. Lovforslaget kan derfor ses
som indførelse af dobbeltregulering, der via yderligere administrative
byrder alt-andet-lige vil resultere i en stigning i
varmeforsyningsvirksomhedernes omkostningsbase til ugunst for
varmeforbrugerne.
CTR er bekymret for, at lovforslaget vil begrænse CTR’s mulighed for
at leve op til intentionen i varmeforsyningslovens formål. Ifølge §1 er
lovens formål at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder
miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og
forsyning med varmt vand. CTR er bekymret for, at de ekstra udgifter
som CTR pålægges med lovforslaget, vil begrænse CTR’s
muligheder for at sikre, at den fjernvarme, som leveres, bliver CO
2
-
neutral og produceret ved begrænset brug af biomasse. De øgede
udgifter kan begrænse CTR’s muligheder for at foretage de
nødvendige investeringer i / indkøbe varme fra ny og grønnere
produktionskapacitet, men i stedet binde fjernvarmen til eksisterende
anlæg der bl.a. anvender olie og naturgas til produktion af fjernvarme.
Selskabsgørelse – forbud mod organisering som interessentskab
(I/S)
Lovforslaget indeholder krav om selskabsgørelse af kommunale
fjernvarmeselskaber samt uafhængighed og kompetencer af to
medlemmer af bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorganer i
kommunale fjernvarmeselskaber.
Det fremgår af lovforslaget, at kravet om selskabsudskillelse har til
formål at implementere politisk aftale om, at der i de kommunale
fjernvarmeforsyninger skal være en klar adskillelse af myndighed og
drift.
Det er overraskende for os, at lovforslaget indeholder krav om
selskabsgørelse af §60-selskaber, da vi tidligere har forstået, at
selskabsgørelseskravet alene ville omfatte de 4-6
fjernvarmeforsyninger, der fortsat bliver drevet som en integreret del
af den kommunale forvaltning. Kravene i den foreslåede model
vil drive omfattende omkostninger, som skal dækkes af
varmekunderne. Der synes dog umiddelbart ikke at være nogen
gevinst for varmekunderne forbundet med kravet om
selskabsgørelse.
Ifølge Lovforslaget er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at et krav om selskabsgørelse vil bidrage til at skabe et
klarere skel mellem kommunernes myndighedsbehandling og driften
2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
af varmeforsyningsvirksomheder, hvilket vil bidrage til at fremme
fokus på driften af varmeforsyningsvirksomheder.
I varmeforsyninger, der er organiseret som kommunale fællesskaber i
interessentskabsform (herunder CTR), er der i forvejen sikret en
adskillelse mellem kommunernes myndighedsbehandling og driften.
Dette er sikret ved, at driftsopgaverne er udskilt til et interessentskab,
mens myndighedsopgaverne fortsat varetages af de enkelte
kommuner.
Det er derfor ikke nødvendigt for at sikre en klar adskillelse mellem
myndighed og drift, at der i lovforslaget stilles krav om, at kommunale
varmeforsyninger, som i forvejen er selskabsudskilt til et
interessentskab, skal omdannes til et aktie- eller anpartsselskab.
Det synes uhensigtsmæssigt, at et ønske om at håndtere nogle få,
fortsat kommunalt drevne fjernvarmeselskaber betyder, at nogle af
landets største fjernvarmeselskaber bliver ramt af et helt unødvendigt
selskabskrav, med store engangsomkostninger og løbende nye drifts-
omkostninger og skattebetalinger som følgevirkning (jf. afsnittet ne-
denfor). Det vil - for en meget stor del af landets fjernvarmeforbrugere
– trække i den modsatte retning af det politiske ønske om at sikre bil-
ligere varme, da der kun er varmeforbrugerne til at betale for disse
omkostninger.
Økonomiske konsekvenser af krav om selskabsudskillelse
Kravet om selskabsgørelse vil i forbindelse med selve udskillelsen
påføre de omfattede varmeforsyninger omkostninger til juridisk og
økonomisk bistand, samt internt tidsforbrug til at analysere,
planlægge og gennemføre en selskabsudskillelse.
Omkostningerne vil blive indregnet i varmepriserne, og vil dermed
føre til højere fjernvarmepriser i de år, hvor udskillelsen foregår, i de
områder, som modtager varme fra CTR.
Derudover vil udskillelsen til aktie- eller anpartsselskab medføre
betydelige ekstra omkostninger, som er løbende og blivende.
Eftersom CTR i dag er organiseret som et interessentskab, hvor
ejerkommunerne hæfter ubegrænset for CTR’s forpligtelser, har det
hidtil ikke være nødvendigt for CTR at opnå kommunegarantier i
forbindelse med optagelse af lån.
Hvis CTR udskilles til aktie- eller anpartsselskabsform, vil det være
nødvendigt at opnå kommunegarantier fra ejerkommunerne for at
kunne opretholde de nuværende kreditfaciliteter. Som betaling for
garantierne, skal ejerkommunerne opkræve garantiprovision fra CTR
på markeds-mæssige vilkår. Kravet om selskabsudskillelse vil
således påføre CTR, og dermed varmeforbrugerne, væsentlige
omkostninger til betaling af garantiprovision. Det vil bl.a. betyde en
fordyrelse af finansiering til grønne projekter og dermed en fordyrelse
3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
af den grønne omstilling, som CTR er i gang med, og som er en
væsentlig del af CTR’s samfundsnyttige formål.
CTR er i dag ikke skattepligtig, da interessentskabsformen er
skattemæssigt transparent. Ejerkommunerne beskattes ikke af CTR’s
aktiviteter, da kommuner ikke er skattepligtige.
Hvis CTR udskilles til aktie- eller anpartsselskabsform, vil selskabet
blive skattepligtigt. Dette vil medføre omkostninger til administration
og beskatning.
Derudover vil udskillelsen medføre nye admininistrative opgaver ifm.
den løbende drift, herunder regnskabsaflæggelse og rapportering
efter yderligere regelsæt, som vil kræve tilførsel af nye administrative
kompetencer som følge af disse regelsæt.
Kravet om selskabsudskillelse vil således mindst medføre følgende
ekstra omkostninger for CTR:
Engangsomkostninger til selskabsudskillelsen
Løbende og blivende omkostninger til betaling af
garantiprovision
Løbende og blivende omkostninger som følge af skattepligt
Løbende og blivende omkostninger til mer-administration som
følge af yderligere regelsæt, som tillægges de regelsæt, der
allerede følges i dag (fx i dag regnskabsaflæggelse efter
varmeforsyningsloven)
Disse omkostninger vil blive indregnet i varmepriserne. Kravet om
selskabsudskillelse vil derfor direkte resultere i højere
fjernvarmepriser for varmeforbrugerne i de områder, som CTR leverer
varme til.
Betydning for ejerkommunernes indflydelse på selskabet
CTR’s ejerkommuner har i dag instruktionsbeføjelser over
kommunernes repræsentanter i CTR’s bestyrelse. Ejerkommunerne
har derved en direkte indflydelse på CTR’s forhold.
Hvis CTR omdannes til et aktie- eller anpartsselskab, kan
ejerkommunernene ikke have instruktionsbeføjelse over de enkelte
bestyrelsesmedlemmer, da bestyrelsen i aktie- og anpartsselskaber
udelukkende skal varetage selskabets interesser.
Ejerkommunerne vil således ikke have direkte indflydelse på
selskabets overordnede og strategiske ledelse, og kommunerne må i
stedet gøre sin indflydelse gældende på aktie- eller
anpartsselskabets generalforsamling. Det vil ikke være muligt at have
samme bestyrelsessammensætning som i dag i et aktie- eller
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0024.png
anpartsselskabet. Dette skyldes, at der i sidstnævnte vil være krav
om medarbejderrepræsentanter svarende til mindst halvdelen af de
øvrige bestyrelsesmedlemmer og to uafhængige
bestyrelsesmedlemmer, hvorimod der i kommunale fællesskaber
(herunder CTR) gælder et krav om, at ejerkommunerne har
instruktionsbeføjelse over for alle bestyrelsesmedlemmer.
Tabet af den direkte indflydelse vil for ejerkommunerne betyde
mindre mulighed for at påvirke udviklingen og driften af selskabet og
dermed selskabets bidrag til fx ejerkommernes klimamål samt
reduceret indflydelse på en væsentlig del af den kritiske infrastruktur i
ejerkommunerne. Dette kan medføre en forskydning fra varetagelse
af almenvellets interesser over mod snævrere selskabsinteresser.
Prisloft
Udsigten til at få offentliggjort en manglende overholdelse af prisloftet,
og til at kunne miste indtjeningssikkerheden fra forsyningsområder
med tilslutningspligt kan have den uheldige konsekvens, at
varmeforsyningsvirksomheder vil blive tilbageholdende med at
foretage investeringer, der kan forhøje varmepriserne, selvom
investeringerne ville have været hensigtsmæssige i et langsigtet
og/eller miljø/klimamæssigt perspektiv, i overensstemmelse med
varmeforsyningslovens formål og projektbekendtgørelsens
bestemmelser.
Lovforslaget synes at vægte hensynet til forbrugerpriser højere end
varmeforsyningslovens grundlæggende formål, som er at fremme de
mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige opvarmningsformer.
CTR leverer ikke varme til slutkunder, og er derfor ikke direkte
omfattet af det foreslåede prisloft. CTR leverer dog varme til en
række varmeforsyningsvirksomheder, som vil blive omfattet af
prisloftet. CTR’s varmepriser kan derfor potentielt betyde, eller være
medvirkende til, at de varmedistributionsselskaber, der er CTR’s
kunder, ikke kan overholde prisloftet.
Udover disse generelle bemærkninger har vi følgende kommentarer
til prisloftet:
1) Der opereres med et nationalt prisloft sammenholdt med nati-
onal pris ift. individuel opvarmning. En varmeenhed er en ge-
nerisk størrelse, men de geografiske, fysiske/tekniske forhold
og ikke mindst historiske forhold spiller enormt ind på varme-
prisen i de enkelte områder. Præmisserne for varmeprisen i
hovedstadsområdet kan på ingen måde sammenlignes med
præmisserne for en varmepris i en mindre by eller et mindre
værk, hvor der på den ene side er langt mellem husstande, og
hvor antallet af forbrugere er begrænset, mens der på den an-
5
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0025.png
den side kan være mere gunstige planforhold. Det synes der-
for uhensigtsmæssigt, at ”æbler og pærer” på den måde bliver
blandet sammen til brug for en sammenligning, hvilket også
klart illustreres af, at det forventes, at 1/3 af alle fjernvarme-
værker ender med at fremstå som for dyre, sammenlignet
med en individuel løsning.
2) Præmissen for prisloftet er, at varmeprisen skal være konkur-
rencedygtig, sammenlignet med individuel opvarmning, ud fra
en generisk betragtning. Det er uhensigtsmæssigt, at der i den
forbindelse ikke tages højde for, at en luft-til-vand varme-
pumpe kan være attraktiv i visse områder men ikke i andre.
F.eks. synes det irrelevant at udskifte varmekilden i lejligheder
i indre København eller lignende tætbebyggede områder med
en luft-til-vand varmepumpe, da det ikke fysisk er muligt, uan-
set om den teoretiske pris til en luft-til-vand varmepumpe er
lavere end f.eks. fjervarmepriserne for slutbrugere i CTR’s
område. I et sådant scenarie vil den foreslåede model blot
skabe tvivl og mistillid til den kollektive løsning til skade for
fjernvarmen (som helhed), og for forbrugerne og samfundet.
3) Der vil altid være en forskydning i data, når priseftervisningstal
skal anvendes, og derfor kan enkeltstående peaks i den ene
eller anden retning komme til at fylde meget og resultere i
unøjagtige og misvisende tal. For at undgå, at udsvingene i
prisloftet kommer til at betyde, at fjernvarmevirksomheder ry-
ger ind og ud af listen, kan det overvejes at indføre en ”baga-
telgrænse”, sådan at mindre overskridelser ikke resulterer i, at
en fjernvarmevirksomhed kommer på listen, for så at ryge af
den igen det efterfølgende år. En bagatelgrænse kan enten
være procentvis eller ud fra absolutte tal.
Indførelse af nye krav til dokumentation af markedsmæssighed for
samhandel mellem koncernforbundne selskaber:
De nye krav til dokumentation af markedsmæssighed vil øge den
administrative arbejdsbyrde i CTR ift. indgåelse og håndtering af
kontrakter. Herunder betyder Lovforslagets §21 b, stk. 2, at
varmeforsynings-virksomhederne skal tilvejebringe dokumentation
for, hvordan priser og vilkår er fastsat, og at denne dokumentation
skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes og
vilkårenes markedsmæssighed. Det vil øge de interne omkostninger
til compliance og administration, hvor omfanget af
omkostningsforøgelsen vil afhænge af den konkrete udmøntning af
dokumentationskravene.
Venlig hilsen
Adm. direktør
Randi Skogstad
6
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0026.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 11 -- [ Dansk Erhverv ] --
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
6700 Esbjerg
J.nr.: 2024-7178
Den 21. august 2024
Dansk Erhverv høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsy-
ningsvirksomheder)
Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input til forslag om lov om ændring af lov om varme-
forsyning og lov om planlægning.
Dansk Erhverv støtter grundlæggende lovforslaget og ser det som meget positivt, at der indføres et
prisloft for forbrugerpriser på fjernvarme. Prisloftet fremmer gennemsigtigheden i forbrugernes var-
mepriser og muliggør ophævelse af forbrugerbindinger, hvis deres fjernvarmeselskab har priser over
gennemsnittet. Dansk Erhverv påskønner den øgede transparens og forbrugerbeskyttelse, som forsla-
get indbefatter.
Dansk Erhverv finder det hensigtsmæssigt, at det foreslås, at niveauet for prisloftet sættes ud fra pri-
sen på at købe og bruge en individuel varmeforsyning. Det betyder, at fjernvarmeselskaber skal kunne
konkurrere på prisen for f.eks. en varmepumpe, hvilket vil skabe større incitament for fjernvarmesel-
skaberne til at bliver mere effektive, sænke deres omkostninger og dermed forbrugernes priser. Dansk
Erhverv bifalder, at fjernvarmeselskaber på den baggrund skal konkurrere på noget, der ligner mar-
kedsvilkår med styrket forbrugerbeskyttelse og styrkede incitamenter til grøn omstilling.
Dansk Erhverv foreslår imidlertid, at prisloftet for forbrugerpriser på fjernvarme kobles med en ophæ-
velse af det eksisterende prisloft på overskudsvarme fra datacentre, industri, mv. Prisloftet på over-
skudsvarme bremser dens anvendelse, som ellers kan bidrage til at stabilisere priserne i fjernvarmesel-
skaber og reducere det samlede energiforbrug. Bedre udnyttelse af overskudsvarme er en direkte kli-
magevinst, da den varme, der anvendes, allerede er tilgængelig, og således reduceres behovet for pro-
duktion af ny varme, hvilket nedbringer forbruget af fossile brændsler og biomasse i varmeforsynin-
gen. Dansk Erhverv bemærker, at prisloftet på overskudsvarme allerede er reguleret uafhængigt af
prisloftet, bl.a. via substitutionsprincippet, som betyder, at fjernvarmeselskaberne kun må købe over-
skudsvarme, hvis den er billigere end andre måder, de ellers kunne få eller producere varmen på.
Dansk Erhverv finder det endvidere positivt, at der med lovforslaget sættes krav om øget professionali-
sering af de kommunale fjernvarmeselskabers bestyrelser, men stiller sig dog uforstående over for, at
kravet kun stilles om to frem for samtlige medlemmer af bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorganer.
Dansk Erhverv bemærker, at der historisk set er blevet taget meget store risici i fjernvarmesektoren
med kraftigt øgede forbrugerpriser til følge, hvilket forventeligt kunne være undgået med professio-
nelle bestyrelser. Dansk Erhverv gør i den forbindelse opmærksom på, at Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet i lovforslagets bemærkninger vurderer, at kravet om uafhængighed hos mindst to af
bestyrelsesmedlemmerne vil bidrage til mere professionel ledelse af fjernvarmeselskaberne samt med-
føre bedre beslutninger for drift og investeringer.
Dansk Erhverv foreslår derfor, at lovforslaget stiller krav om, at samtlige bestyrelsesmedlemmer i
kommunale fjernvarmeselskaber skal være uafhængige og have det nødvendige kompetenceniveau til
[email protected]
THLK/DokumentInitialer
Side 1/2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
DANSK ERHVERV
at kunne træffe kvalificerede beslutninger om drift og investeringer i varmeforsyningssektoren, med
henblik på at højne forbrugerbeskyttelsen.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller be-
hov for afklaring.
Med venlig hilsen
Thøger Lautrup Knøss
Politisk konsulent
Side 2/2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0028.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 12 -- [ Dansk Fjernvarme ] --
Ordførerne i forligskredsen
Kopi til Energistyrelsen (j.nr. 2024-7178)
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
[email protected]
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Dansk Fjernvarmes kommentarer til lovforslag om æn-
dringer i den økonomiske regulering af fjernvarmen
Dansk Fjernvarme vil indledningsvis understrege, at vi er enige i og bakker op om indhol-
det i aftaleteksten i klimaaftalen fra 2022.
Vi er imidlertid ikke enige i centrale dele af den udmøntning af aftalen, som Klimaministe-
riet foreslår i lovforslaget. Det er vores klare opfattelse, at udmøntningen ikke afspejler
den politiske hensigt, og at den vil have skadelige virkninger for fjernvarmeforbrugerne,
for grønne investeringer, herunder særligt i investeringer i udfasning af naturgas, og for
forbrugerpriserne på fjernvarme.
Vi har løbende over de seneste to år fremlagt en lang række solide, faktabaserede argu-
menter og forslag overfor Energistyrelsen og Klimaministeriet. Disse er blevet tilsidesat
uden, at vi er bekendt med gode modargumenter. Vi har derfor valgt at sende vores hø-
ringssvar direkte til ordførerne i forligskredsen.
Det er af afgørende betydning, at der bliver ændret markant på det forslag, som er sendt i
høring. Hvis forslaget gennemføres uden ændringer, vil det have betydelige negative virk-
ninger for fjernvarmens bidrag til klimaløsninger og sende betydelige ekstraregninger til
varmeforbrugerne.
Nedenfor gennemgås først de to hovedproblemer i lovforslaget, hvor der efter vores op-
fattelse skal findes løsninger, som afspejler den politiske hensigt om lavere forbrugerpri-
ser og bedre vilkår for investeringer i udrulning af grøn fjernvarme. Det drejer sig om:
•
•
Udmøntningen af forbrugerprisloftet, der vil have skadelige virkninger for fjernvarmen.
Forbud mod kommunale § 60-selskaber, som vil påføre varmeforbrugerne betydelige,
store ekstraregninger.
22. august 2024
Side 1/28
Efterfølgende er der et afsnit, hvor vores yderligere forslag til konkrete ændringer i lov-
forslaget kort beskrives. Alle vores kommentarer uddybes udførligt i en række bilag.
Fjernvarmen i Danmark
Fjernvarme er en kollektiv opvarmningsform, som dækker store dele af Danmark. I dag forsynes
mere end 1,9 mio. husstande (forbrugere) med fjernvarme. Det svarer til, at to ud af tre danskere
har fjernvarme. De 1,9 mio. husstande fordeler sig på ca. 550.000 parcelhuse (29 pct.), 300.000
rækkehuse (16 pct.) og 1.050.000 lejligheder (55 pct.) med fjernvarme.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0029.png
Muligheden for at anvende tilslutningspligt til fjernvarme blev ophævet 1. januar 2019, og siden
da har der været konkurrence og frit valg for forbrugere, der fx skal udskifte naturgassen med en
anden opvarmningsform. Ud af de mere end 1,9 mio. husstande med fjernvarme er det ca. 45
pct., som fortsat er omfattet af tilslutningspligt.
Fjernvarmeselskaberne er (direkte eller indirekte) forbrugerejede, de er etableret for forbruger-
nes skyld, og de har mål om grøn varme til lave priser. Den løbende demokratiske kontrol i sel-
skaberne har hovedfokus på at sikre dette. Selskaberne drives efter non-profit-modellen.
Fjernvarmen skal dermed ses som det kollektiv af forbrugere, det repræsenterer.
Dansk Fjernvarmes medlemmer bidrager til klimaløsninger på forskellige måder. De spiller en
betydelig rolle i udfasningen af naturgas, de står for al dansk regulerbar elproduktion, deres el-
forbrug er fleksibelt, de bidrager til sektorkoblingsløsninger og vil kunne stå for en meget stor an-
del af Danmarks negative CO
2
-emissioner fremover.
Side 2/28
Forbrugerprisloft
Hovedproblemet i den foreslåede model for forbrugerprisloftet er en kombination af, at:
•
•
Prisloftet ikke afspejler virkeligheden.
Selskaber med priser over prisloftet bliver hængt ud som underlagt skærpet tilsyn.
Der er flere grunde til, at det foreslåede prisloft ikke afspejler virkeligheden. En af disse
er, at der
ikke
i lovforslaget er et formål om, at det skal sende det rigtige prissignal til for-
brugerne, og at prisloftet derfor heller ikke er indrettet til det formål. En anden er, at det
ikke fremgår tilstrækkeligt konkret af lovforslaget,
hvordan
prisloftet skal fastsættes. Det
indeholder således ikke en metode for fastsættelsen, det sikrer ikke anvendelse af retvi-
sende data og forudsætninger (selv om der udtrykkeligt var krav om det i tillægsaftalen
fra 28. juni 2024), og det inddrager ikke nødvendige hensyn til forskelle mellem fjern-
varme og varmepumper, til forbrugeres skifteomkostninger eller til de ekstraomkostninger
fjernvarmen er pålagt.
Når lovforslaget ikke sikrer, at prisloftet afspejler forbrugernes virkelighed, vil det inde-
bære, at staten kommer til at sende forkerte prissignaler til forbrugerne, og at fjernvarme-
selskaber udstilles negativt over for forbrugerne på et urimeligt og forkert grundlag.
Efter vores opfattelse vil forbrugerne blive vildledt fremfor vejledt af staten med de signa-
ler, der sendes med prisloftet. Ud over, at prisloftet ikke afspejler virkeligheden, vil prissig-
nalet om at skifte til varmepumper i praksis alene være det relevante VE-alternativ for de
29 pct. af fjernvarmeforbrugerne, der bor i parcelhuse. Et statsligt signal om at skifte til
varmepumper vil udgøre vildledning af de 71 pct. af fjernvarmeforbrugerne, der bor i lej-
ligheder og rækkehuse.
Vi vil gerne understrege, at vi er
for
gennemsigtighed og gerne ser gennemsigtigheden i
priserne for forskellige opvarmningsløsninger styrket. Det gælder i såvel fjernvarmepriser
opgjort i kr./GJ som i priser på alternativerne til fjernvarme, herunder varmepumper. Når
ministeriet nu foreslår et nyt formål om gennemsigtighed, og der skal sammenlignes med
varmepumper, bør aftaleteksten fra 2022, at ”udviklingen
i prisen på varme fra individu-
elle varmepumper følges systematisk med henblik på transparens om konkurrencen på
varmemarkedet”
derfor også udmøntes samtidig med prisloftet.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0030.png
Problemet ved den foreslåede model er ikke styrket gennemsigtighed, men at der lægges
op til fra statens side at sende et signal til forbrugerne om, at mere end en tredjedel af
fjernvarmeselskaberne sættes under skærpet tilsyn. Det vil få alvorlige negative virknin-
ger for fjernvarmens image, for tilslutningsprocenterne i konverteringsprojekter og for
fjernvarmeselskabernes investeringer i klimavenlige løsninger.
Økonomien i kollektive systemer afhænger af, at der er stor tilslutning, så omkostnin-
gerne kan deles ud på så mange som muligt. Det vil fx typisk være nødvendigt med til-
slutning fra 75 pct. af et områdes husstande for at opnå en god økonomi i konverterings-
projekter. Statslige prissignaler til en stor andel af forbrugerne om at skifte væk fra fjern-
varmen vil ikke kunne undgå at påvirke tilslutningen til konverteringsprojekter negativt, og
det vil kunne sætte en stopper for projekter til skade for mange danske forbrugere, som i
flere år har forventet, at fjernvarmen var på vej i deres område.
Det vil være resultatet af at hænge en stor del af fjernvarmeselskaberne ud samtidig
med, at der samlet set
ikke
vil være forbrugergevinster ved den foreslåede model, tværti-
mod, og at forbrugerne hvert år sparer mange mia. kr. ved at have fjernvarme frem for
varmepumper.
Der er desuden flere andre problemer ved den foreslåede udmøntning. Blandt de væ-
sentligste kan nævnes, at forslaget afskærer muligheder for at klage over fastsættelsen
af prisloftet, opgørelsen af beregnede forbrugerpriser og afgørelser om ophævelse af til-
slutningspligt. Et andet problem er, at det er uklart, hvad ministerens hjemmel til at fast-
sætte regler om udtrædelsesgodtgørelse kan og vil blive anvendt til. Efter vores opfat-
telse bør det sikres, at godtgørelsen kan dække forbrugeres forholdsmæssige andel af
selskabets gæld på udtrædelsestidspunktet, så forbrugere ikke efterlader gæld til andre,
når de forlader kollektivet.
Det er
ikke
en simpel opgave at fastsætte et prisloft, der er retvisende, og hvor det ikke
ender i en sammenligning af ”æbler og pærer”, når man sammenligner den kollektive
fjernvarme, der giver forbrugere og samfundet en række fordele, med individuelle varme-
pumper, som ikke giver tilsvarende fordele. Det er derfor heller ikke enkelt at lave en re-
gulering, som sender de rigtige prissignaler til de forbrugere, der vil have fordele ved at
skifte væk fra fjernvarmen, og som selvfølgelig skal kunne gøre det.
Af disse grunde bør der i et lovforslag som dette være udstukket klare retningslinjer for
formålet med prisloftet og for, hvordan det skal fastsættes. Disse retningslinjer skal være
grundigt gennemarbejdede, og de skal sikre, at prisloftet bliver fastsat på baggrund af op-
daterede retvisende data og beregningsforudsætninger.
Det er ikke tilfældet her. I lovforslaget foreslås tværtimod, at det første prisloft fastsættes
før lovens ikrafttræden, uden at der er fastlagt metoder eller krav til, hvordan det skal gø-
res, og uden at der kan klages over det. Det foreslås med sigte på at hænge en stor del
af fjernvarmeselskaberne ud overfor deres forbrugere som sat under skærpet regulering i
de næste 3-4 år.
Vi opfordrer på denne baggrund forligskredsen til at sikre, at der som minimum foretages
følgende ændringer i den foreslåede model for prisloftet.
Side 3/28
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0031.png
Forslag til ændringer
•
•
•
I overensstemmelse med den politiske aftale indskrives i loven, at prisloftet skal afspejle re-
levante forbrugeromkostninger.
Formålet med prisloftet præciseres, så det skal sende retvisende prissignaler til forbrugere,
der vil have varige fordele ved at skifte væk fra fjernvarme.
Forslaget om offentliggørelse ændres, så der skabes gennemsigtighed i priser opgjort i
kr./GJ men uden offentliggørelse af liste over selskaber under skærpet tilsyn (med mindre
listen kun omfatter selskaber, hvor forbrugerne vil have varige fordele ved at skifte).
Prisloftet skal alene gælde for fjernvarme etableret med tilslutningspligt, hvor sanktionen om
ophævelse heraf vil have reel virkning. Denne ændring sikrer, at prisloftet ikke får negative
virkninger for projekter om konvertering af naturgasopvarmede områder til fjernvarme.
Det præciseres i lovforslaget, at den kommende bekendtgørelse giver hjemmel til at op-
kræve udtrædelsesgodtgørelse, som kan dække den udtrædende forbrugers forholdsmæs-
sige andel af gælden.
Beslutningen i klimaaftalen fra 2022 om at skabe transparens i priserne på varmemarkedet
udmøntes samtidig med, at prisloftet træder i kraft.
Side 4/28
•
•
•
I bilag 1, 2 og 4 nedenfor uddybes og konkretiseres vores argumenter for, at der bør fore-
tages disse ændringer for at sikre en fornuftig model, som på den ene side sikrer, at for-
brugere, der vil være bedre tjent med anden varmeløsning end fjernvarme, skal kunne
skifte opvarmningsform, og på den anden side også sikrer, at fjernvarmen fortsat kan
spille den politisk ønskede rolle i løsningen af klimaudfordringerne.
Forbud mod kommunale § 60 selskaber
Det andet hovedproblem er, at der i lovforslaget indgår et forslag om
forbud mod kommu-
nale § 60 selskaber
på fjernvarmeområdet. Forslaget herom er tilsyneladende ministeri-
ets bud på, hvordan aftaleteksten fra 2022 om en klar adskillelse af myndighed og drift
skal udmøntes.
Det er udtryk for en overregulering, som der ikke er grundlag for. Det er ikke vores ind-
tryk, at forligskredsen er blevet informeret om eller har drøftet dette forbud mod § 60-sel-
skaber eller de konsekvenser, det vil have for en række større, kommunalt ejede fjernvar-
meselskaber, der i dag er interessentselskaber, hvor der allerede er en klar selskabs-
mæssig adskillelse mellem myndighed og drift.
Et forbud mod kommunale § 60 selskaber i fjernvarmen vil påføre fjernvarmeforbrugerne
meget betydelige og helt unødvendige ekstraomkostninger.
Forslag til ændring
•
Lovudkastet ændres, så der bliver valgfrihed mht. selskabsform for kommunale fjernvarme-
aktiviteter mellem fx A/S, ApS og I/S.
I bilag 3 nedenfor uddybes og konkretiseres vores argumenter for, at hensynet om at
sikre en klar adskillelse af myndighed og drift kan sikres ved krav om, at kommunale
fjernvarmeaktiviteter udøves uden for den kommunale forvaltning, men uden krav om at
det sker i bestemt selskabsform.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0032.png
Øvrige forhold i lovforslaget
Vi har ud over disse hovedproblemer i forslaget en række konkrete bemærkninger og for-
slag til forbedringer, som vi har uddybende forklaret i bilag til dette høringssvar. Her kom-
mer en sammenfattende oversigt over, hvad disse bemærkninger omhandler, og hvilke
bilag de fremgår af.
Yderligere forslag til ændringer i forbrugerprisloftet
I bilag 1 foreslår vi ud over det, der allerede fremgår ovenfor, yderligere følgende justerin-
ger i lovforslaget relateret til forbrugerprisloftet:
Ved fastsættelsen af prisloftet skal alle omkostninger til anskaffelse, installation, indstil-
ling, vedligeholdelse og drift af en varmepumpe, der kan opvarme et standardhus, med-
regnes. Desuden skal der indregnes tillæg, som enten afspejler forbrugeres præferencer
og skifteomkostninger eller de ekstraomkostninger, som fjernvarmen er pålagt sammen-
lignet med varmepumper.
Det skal ved lovændringen sikres, at fastsættelsen af prisloftet sker vha. retvisende oplys-
ninger og beregningsforudsætninger, sådan som det blev aftalt i tillægsaftalen fra 28. juni
2024, men som
ikke
fremgår af lovforslaget. Det skal derfor også fremgå af lovforslaget,
at de pågældende oplysninger og beregningsforudsætninger skal opdateres årligt og til
enhver tid afspejle virkeligheden. Det skal påhvile myndighederne at sikre dette. Det gæl-
der både for de faktiske oplysninger, der fx fremgår af teknologikataloget, og for definitio-
nen af standardhus, som skal opdateres, så den retvisende afspejler opvarmningsbeho-
vet i nutidens boliger (se også vores yderligere input herom i bilag 2).
Forslaget om at lade Energistyrelsen fastsætte et prisloft for 2025, uden at der foreligger
metode og før lovens ikrafttræden, bør droppes, så prisloftet fastsættes af Forsyningstil-
synet og første gang for 2026, når loven er trådt i kraft.
Det skal desuden være muligt at klage over fastsættelsen af prisloftet, opgørelsen af den
beregnede varmepris og afgørelser om ophævelse af forblivelsespligter, og klagerne skal
kunne tillægges opsættende virkning.
Endeligt peger vi også på, at projektbekendtgørelsens samfundsøkonomikrav bør ophæ-
ves samtidig med indførelsen af prisloftet, sådan som det blev aftalt i klimaaftalen fra
2022, og at der ved afgørelser om ophævelse af tilslutningspligt samtidig også bør ske en
ophævelse af selskabets forsyningspligt.
To uafhængige bestyrelsesmedlemmer
I bilag 3 foreslår vi, at kravet om to uafhængige bestyrelsesmedlemmer alene skal gælde
for kommunale aktie- og anpartsselskaber, dvs. ikke for I/S’er.
Ny regulering af koncerninterne aftaler
I bilag 4 foreslår vi, at de nye regler om koncerninterne aftaler alene kommer til at gælde
for aftaler mellem fjernvarmeselskaber og direkte koncernforbundne selskaber.
Desuden bør det klart fremgå, at de administrative byrder ved den nye regulering skal be-
grænses mest muligt, så der ikke sendes unødvendige ekstraregninger til forbrugerne.
Det kan især ske vha. en minimumsgrænse for reglernes anvendelse og ved risikobase-
ret tilsyn.
Side 5/28
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0033.png
På baggrund af en uhensigtsmæssig tilsynspraksis foreslår vi desuden, at bødestraf en-
ten kun kan pålægges selskaber, der vil kunne betale bøde vha. indtægter fra kommerci-
elle aktiviteter, eller at det alternativt bliver muligt at indregne bøder i fjernvarmepriserne.
Udenfor lovforslaget
I bilag 4 foreslår vi videre, at den aftalte ændring om at kunne afskrive fjernvarmerør over
en periode på op til 45 år gennemføres straks i form af en ændring i afskrivningsbekendt-
gørelsen, at ændringen også kommer til at gælde for igangværende projekter, og at æn-
dringen ledsages af en tilsvarende ændring i lånebekendtgørelsen.
Desuden foreslår vi, at Forsyningstilsynets vejledning om over- og underdækning opdate-
res straks i overensstemmelse med det aftalte i klimaaftalen fra 2022.
------
Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål eller uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Rune Moesgaard
Side 6/28
Politisk chef
Dansk Fjernvarme
[email protected]
Mobil: 2490 4149
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0034.png
Bilag 1 Konkrete kommentarer til forbrugerprisloft
Som nævnt i høringssvaret er hovedproblemet i den foreslåede model for forbrugerpris-
loftet kombinationen af, at prisloftet ikke afspejler virkeligheden, og at selskaber med pri-
ser over prisloftet bliver hængt ud som underlagt skærpet tilsyn. Der er desuden en
række yderligere problemer ved den foreslåede udmøntning, herunder bl.a. at det ikke
fremgår af lovforslaget, hvordan prisloftet skal fastsættes, og at forslaget afskærer mulig-
heder for at klage.
Virkningerne af lovforslaget vil efter vores opfattelse være, at staten sender forkerte pris-
signaler til forbrugerne og udstiller fjernvarmen negativt over for forbrugerne på et urime-
ligt og forkert grundlag. Det vil få alvorlige negative virkninger for fjernvarmen og den
grønne omstilling, som der ikke er politiske ønsker om, tværtimod.
I det følgende uddybes og konkretiseres vores argumenter for det.
Formålet med prisloftet
Aftaleteksten i klimaaftalen fra 2022 om indførelse af et nyt forbrugerprisloft fremgik un-
der overskriften om øget forbrugerbeskyttelse. Det fremgik desuden, at aftalepartierne
var enige om, at såfremt et selskab ikke inden for en rimelig periode kunne holde sig un-
der prisloftet, skulle forbrugerne have bedre mulighed for at vælge anden varmekilde. Der
var herudover ikke anført andre formål med prisloftet, og der stod ikke noget formål i afta-
leteksten om at hænge fjernvarmeselskaber ud som underlagt skærpet tilsyn.
Efter vores opfattelse var det aftalte formål med indførelsen af forbrugerprisloftet at sikre,
at forbrugere, som vil være bedre stillet med varmepumper, ikke skal have fjernvarme.
Dette formål er vi helt enige i, og det støtter vi op om.
Skift af varmeløsninger indebærer normalt en stor omkostning for forbrugeren på tids-
punktet for skiftet, uanset om det er indkøb af en varmepumpe eller betaling for tilslutning
til fjernvarmen. Om forbrugeren vil kunne have fordel ved at skifte opvarmningsform, kan
derfor ikke vurderes, når der alene ses på omkostningerne over et enkelt år. Hvis der skal
sendes et korrekt prissignal med forbrugerprisloftet, skal skifteomkostningerne fordeles
ud over en årrække, så det afspejler
varige
fordele for forbrugerne ved skiftet.
Lovforslaget lægger nu op til et helt andet formål med indførelsen af det nye forbruger-
prisloft, end den politiske aftale tilsiger. Efter vores oplysninger er dette skift af formål ikke
sket på foranledning af forligskredsen. Ministeriet har efter vores oplysninger heller ikke
gjort forligskredsen udtrykkeligt opmærksom på, at der er tale om en markant ændring af
formålet ift. klimaftalen fra 2022, at det vil føre til markant anderledes virkninger, og at det
mødes med stor modstand fra branchen pga. de negative virkninger, der forklares uddy-
bende nedenfor.
Med forslaget handler det ikke længere om de forbrugere, der vil have varige fordele ved
at skifte væk fra fjernvarmen. Konsekvensen af lovforslaget er nu, at mindst en tredjedel
af fjernvarmeselskaberne bliver hængt ud over for forbrugerne som sat under skærpet til-
syn (dvs. ”udskamning” af fjernvarmen).
Skiftet i formål forklares med et behov for større gennemsigtighed, selvom selskabernes
priser fremgår af deres hjemmesider, og selvom der allerede nu to gange årligt offentlig-
gøres lister over alle fjernvarmeselskabernes priser for opvarmning af et standardhus.
Lovforslaget lægger op til, at gennemsigtigheden skal styrkes ved at suppleres de halvår-
lige opgørelser i kr. pr. standardhus med en årlig opgørelse opgjort i kr. pr. GJ.
Side 7/28
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0035.png
Det skal understreges, at vi i branchen er
for
gennemsigtighed og gerne ser gennemsig-
tigheden i priserne for forskellige opvarmningsløsninger styrket, så det bliver lettere for
forbrugerne at træffe oplyste valg om deres varmeløsninger. Det er også fint, at oplysnin-
gerne om forbrugerpriser opgøres både i kr. for et standardhus og i kr. pr. GJ.
Der, hvor der især mangler gennemsigtighed for forbrugerne, er imidlertid i priserne på
alternativerne til fjernvarme. Der findes i dag ikke retvisende forbrugeroplysninger om fx
de realistiske og faktiske omkostninger til opvarmning med varmepumper, hvor priser for
indkøb, installation, indstilling og vedligeholdelse af individuelle varmepumper er retvi-
sende opgjort, ligesom forbrugerne heller ikke har adgang til kvalitetssikrede oplysninger
om varmepumpers driftsomkostninger, som bl.a. afhænger af varmepumpernes faktiske
COP-værdier og elpriser på kolde vinterdage mv.
Det fremgik i den forbindelse af aftaleteksten i klimaaftalen fra 2022, at aftalepartierne var
enige om, at ”udviklingen
i prisen på varme fra individuelle varmepumper følges systema-
tisk med henblik på transparens om konkurrencen på varmemarkedet.”
Når ministeriet nu
foreslår et nyt formål om gennemsigtighed, og når det skal baseres på omkostninger til
en individuel varmepumpe, kan det undre, at der ikke samtidig sker udmøntning af denne
del af klimaaftalen fra 2022. Dette vil give et helt nødvendigt – og politisk aftalt – bidrag til
at fastsætte prisloftet ud fra retvisende omkostninger til individuelle varmepumper.
Vi vil på baggrund af ovenstående gerne understrege, at problemet ved den foreslåede
model, ikke er gennemsigtighed for forbrugerne, men at der lægges op til fra statens side
at sende et signal til forbrugerne om, at mere end en tredjedel af fjernvarmeselskaberne
sættes under skærpet tilsyn.
Dette signal kan forventes at give forbrugerne indtryk af, at deres varmeløsning er for dyr,
og at de derfor hellere må skifte væk fra fjernvarmen, selvom det kun vil være meget få af
disse forbrugere, som vil have
varige
fordele ved at gøre det, sådan som det forklares ne-
denfor.
Forslag til ændring
•
•
Formålet præciseres, så prisloftet skal indrettes til at sende korrekt prissignal til forbrugere,
som vil have varige fordele ved at skifte væk fra fjernvarmen.
Forslaget om offentliggørelse ændres, så der skabes gennemsigtighed i priser opgjort i
kr./GJ men uden offentliggørelse af liste over selskaber under skærpet tilsyn (med mindre
listen kun omfatter selskaber, hvor forbrugerne vil have varige fordele ved at skifte).
Forslag til udmøntning af aftaleteksten om, udviklingen i prisen på varme fra individuelle var-
mepumper følges systematisk med henblik på transparens om konkurrencen på varmemar-
kedet, indsættes som nyt element i lovforslaget.
Side 8/28
•
Klimaministeriets oplysninger om virkningerne af prisloftet
Ministeriet har på et møde 12. juni 2024 oplyst forligskredsen om følgende virkninger af
prisloftet:
Én enkeltstående beregning af et gennemsnit for perioden 2020-2022 viste, at prisloftet
for den periode ville have ligget på 282 kr./GJ (svarende til 18.375 kr. for et standardhus),
og at 136 af de omkring 350 fjernvarmeselskaber ville ligge over prisloftet.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0036.png
Ifølge ministeriets opgørelse ville mere end en tredjedel af fjernvarmeselskaberne ud fra
denne enkeltstående opgørelse således blive hængt ud som sat under skærpet regule-
ring de næste 3-4 år. Da der samtidig er betydelig forskel på, hvilke fjernvarmeselskaber
der har de højeste priser fra år til år, vil det ikke være helt de samme selskaber, der kom-
mer på listen fra år til år, og da det skærpede tilsyn efter forslaget skal gælde for en peri-
ode på 3-4 år, må det samlede antal selskaber under skærpet tilsyn forventes løbende at
kunne omfatte måske halvdelen af alle de danske fjernvarmeselskaber.
Ministeriet oplyste desuden forligskredsen om, at det kun vil være en meget mindre andel
af selskaberne, hvor forbrugerne ville have fordele ved at skifte til varmepumpe, når for-
brugernes skifteomkostninger inddrages. Ministeriets beregninger viste her fordele for
disse få forbrugere på tilsammen 9 mio. kr.
Da der her er tale om en enkeltstående beregning, er der således ikke set på, om de
samme forbrugere også ville have fordele ved skift til en varmepumpe set over en læn-
gere periode. Da forbrugerne ved et sådan skift skal lave en meget betydelig investering,
vil denne investering alene give økonomisk mening, hvis der vil være mere varige fordele
ved det. Det er imidlertid ikke blevet undersøgt, om og i givet fald i hvilket omfang, det vil
være tilfældet for de pågældende fjernvarmeforbrugere.
Det kan i forlængelse heraf tilføjes, at forbrugerfordelene på 9 mio. kr. samlet set helt for-
svinder, når der medregnes ekstraomkostningerne ved reguleringen, som skal betales af
fjernvarmeforbrugerne. Der er ifølge ministeriets tal ekstraomkostninger til tilsyn på 6,7
mio. kr. årligt. Desuden vil der være betydelige ekstraomkostninger i alle de fjernvarme-
selskaber, som sættes under skærpet tilsyn, både ifm. tilsynskrav og til den krævede ori-
entering af deres forbrugere om det.
Endelig fremgår det i præsentationen for forligskredsen, at de 1,9 mio. fjernvarmeforbru-
gere gennemsnitligt betalte ca. 15.000 kr. for opvarmning af et standardhus i 2023, mens
de tilsvarende omkostninger med en individuel varmepumpe var på ca. 27.000 kr. Ud fra
disse tal har fjernvarmeforbrugerne således i 2023 sparet tilsammen ca. 23 mia. kr. ved
at have fjernvarme frem for individuelle varmepumper.
Sammenfattende indebærer den foreslåede prisloftmodel således iht. ministeriets oplys-
ninger, at mindst en tredjedel af fjernvarmeselskaberne vil blive hængt ud som sat under
skærpet tilsyn, selv om det samlet set ikke vil indebære forbrugergevinster for fjernvarme-
forbrugerne, som i 2023 tilsammen sparede 23 mia. kr. ved at have fjernvarme frem for
varmepumper.
Virkningerne af at hænge en stor del af sektoren ud som sat under skærpet tilsyn
Det er vores vurdering, at et klart signal fra staten til forbrugerne i en meget stor andel af
fjernvarmeselskaberne om, at deres selskab er sat under skærpet tilsyn i de næste 3-4
år, må forventes at kunne få følgende virkninger:
•
Skadevirkninger for fjernvarmens image.
Fjernvarme har i dag et rigtig godt image,
og bliver med rette set som den ønskede grønne opvarmningsform for langt de fleste
danskere. Med det nye prisloft vil staten sende et meget klart – og efter vores opfat-
telse helt forkert – signal til en stor andel af fjernvarmeforbrugerne og til omverdenen
om, at fjernvarmen er for dyr, og at forbrugerne vil være bedre stillet ved at skifte til
varmepumper. Det vil skade fjernvarmens image hos forbrugerne og omverden.
Side 9/28
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0037.png
•
Økonomiske følgevirkninger.
Statens signal til forbrugerne om, at fjernvarmen er for
dyr, må desuden forventes at føre til begyndende kundeafgang, som i kollektive sy-
stemer som fjernvarme vil betyde stigende priser for de tilbageværende kunder. Det
vil kunne igangsætte en negativ spiral, som vil kunne ende med at lukke fjernvarme-
selskaber. Når omverdenen kommer til at se mere negativt på fjernvarmen, vil det
også indebære forringede kreditvurderinger og stigende låneomkostninger, ligesom
det vil påvirke de vilkår, som fjernvarmeselskaberne kan opnå ved indkøb fra eks-
terne leverandører, negativt.
Lavere tilslutningsprocenter i konverteringsprojekter.
Et klart signal fra staten til for-
brugerne om, at en stor andel af den allerede eksisterende fjernvarme er for dyr, må
forventes at tilskynde forbrugere i de gasopvarmede områder til at undlade at tilslutte
sig til nye fjernvarmeprojekter.
Stop for konverteringsprojekter.
Økonomien i kollektive systemer som fjernvarme af-
hænger af, at der er stor tilslutning, så omkostningerne kan deles ud på så mange
som muligt. Typisk vil det være nødvendigt med fx tilslutning fra 75 pct. af husstan-
dene i et område for at kunne opnå en økonomi i et fjernvarmeprojekt, som gør, at
fjernvarmen vil være en bedre løsning end fx individuelle varmepumper.
Lavere tilslutningsprocenter pga. virkningen af det foreslåede prisloft vil derfor ikke
kunne undgå at sætte en stopper for konverteringsprojekter. Det gælder både for de
projekter, hvor man ikke er kommet så langt med investeringerne, at man stadig kan
nå at lukke projekterne ned, samt formentlig for en stor andel af de planlagte projek-
ter, hvor der endnu ikke er foretaget investeringer. Desuden må det forventes, at der i
væsentlig mindre grad end i dag vil blive overvejet yderligere nye projekter eller at
etablere fjernvarme i nybyggede områder fremover.
Side 10/28
•
•
•
Tilbageholdenhed med andre investeringer.
Fjernvarmeselskaberne må herudover
forventes fremover at være langt mere tilbageholdende med alle de øvrige investerin-
ger, som de i dag foretager, hvis der er risiko for, at omkostninger til nye investeringer
vil kunne indebære, at de ender på listen over selskaber under skærpet tilsyn.
Denne tilbageholdenhed må forventes at nedsætte tempoet i udfasningen af de sid-
ste fossile fjernvarmeteknologier. Det må ikke mindst forventes, at fossile teknologier
derfor fremover vil blive anvendt langt mere til spids- og reservelast, end det ellers
ville have været tilfældet, når der kan være risiko for at blive sat under skærpet tilsyn,
hvis man investerer i udskiftning af spidslastteknologier. Der må tilsvarende også for-
ventes, at mange af de fjernvarmeselskaber, der i øjeblikket meget gerne vil være
med til at gå forrest ift. udviklingen af klimaløsninger om fx sektorkobling og CO
2
-
fangst, fremover vil udvise betydeligt større tilbageholdende med at gå ind i grønne
projekter, hvis det ikke på forhånd kan sikres, at selskaberne ikke løber nogen form
for risiko ved det.
•
Særligt store negative virkninger i yderområder.
Der må forventes risiko for særligt
store negative virkninger for forbrugerne i fjernvarmeselskaber i yderområder. Hvis
afgørelser om ophævelse af tilslutningspligt kommer til at omfatte områder, hvor kun
en mindre andel af forbrugerne har økonomiske muligheder for at investere i en var-
mepumpe, kan det få den virkning, at de fx 20 pct. økonomisk mest velstillede forbru-
gere i området køber og skifter til varmepumper, mens de resterende 80 pct får hø-
jere varmepriser for den fjernvarme, som de ikke har råd til at skifte bort fra. De nega-
tive virkninger heraf vil i givet fald yderligere forstærkes i form af faldende huspriser i
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0038.png
området. Der fremgår et illustrativt eksempel på disse virkninger i høringssvaret fra
Sdr. Herreds Kraftvarmeværker.
Hvilke elementer skal prisloftet indeholde?
Prisloftets indretning afhænger af, hvilket formål det skal opfylde.
Hvis formålet er at hænge en stor andel af fjernvarmeselskaberne ud som sat under
skærpet tilsyn,
skal der fastsættes et lavt prisloft. Det vil være muligt med den model, der
er lagt op til i lovforslaget, hvor det ikke nærmere fremgår, hvordan prisloftet skal fastsæt-
tes, hvad det skal indeholde, eller hvilket prissignal det skal sende til forbrugerne.
I givet fald bør man være opmærksom på, at selv hvis man sikrer, at prisloftet retvisende
kommer til at afspejle de faktiske omkostninger til en varmepumpe, så vil hovedelemen-
terne i forslaget om at ophæve tilslutningspligt på baggrund af sammenligning med var-
mepumper, kun passe til virkeligheden for mindre end en ottendedel af fjernvarmeforbru-
gerne. Forklaringen er, at det kun er 29 pct. af fjernvarmeforbrugerne, der bor i parcelhus,
og der vil desuden være en ikke ubetydelig andel af disse, hvor en luft-til-vand-varme-
pumpe ikke er det realistiske alternativ. I praksis vil luft-til-vand-varmepumpen derfor kun
være det realistiske alternativ for omkring en fjerdedel af fjernvarmeforbrugerne, og ud af
disse vil det være mindre end halvdelen, som er pålagt tilslutningspligt.
Hvis formålet er at sende et politisk
signal
om, at der ikke skal gennemføres
konverte-
ringsprojekter
med forbrugerpriser over et bestemt niveau, bør prisloftet indrettes mhp. at
sikre det. I givet fald ville det dog have været hensigtsmæssigt, at man havde meldt det
ud allerede i 2022, så man kunne have sparet en betydelig andel af de mange penge, der
er brugt på at udarbejde og promovere projektforslag, som nu risikerer at ende over pris-
loftet og derfor nu må forventes lukket ned, hvis det på nogen måde er muligt.
Hvis formålet derimod er at sende et korrekt prissignal til de forbrugere, som vil have
va-
rige
fordele ved at skifte væk fra fjernvarmen, vil prisloftet skulle indeholde følgende ele-
menter:
•
Opgørelse af alle omkostninger til anskaffelse, installation, indstilling, vedligeholdelse
og drift af en varmepumpe, der kan opvarme en standardbolig, og hvor der anvendes
retvisende oplysninger og beregningsforudsætninger, der til enhver tid afspejler virke-
ligheden.
Tillæg, som enten afspejler forbrugeres præferencer ift. forskelle mellem fjernvarme
og varmepumper samt forbrugeres skifteomkostninger eller de ekstraomkostninger,
som fjernvarmen er pålagt sammenlignet med individuelle varmepumper.
Forslag til ændring
Ved fastsættelsen af prisloftet skal følgende medregnes:
•
•
•
Alle omkostninger til anskaffelse, installation, indstilling, vedligeholdelse og drift af en var-
mepumpe, der kan opvarme en standardbolig.
Tillæg, som afspejler forbrugeres præferencer og omkostninger og/eller fjernvarmens eks-
traomkostninger.
Det skal lovgivningsmæssigt sikres, at der anvendes retvisende oplysninger og beregnings-
forudsætninger, der til enhver tid afspejler virkeligheden og udgør et sammenligneligt grund-
lag.
Side 11/28
•
Disse elementer gennemgås uddybende i det følgende.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0039.png
Fastsættes retvisende og sammenligneligt
Det fremgår af aftaleteksten fra tillægsaftalen, at prisloftet skal udgøre et retvisende og
sammenligneligt grundlag, og at det retvisende skal afspejle relevante forbrugeromkost-
ninger til opvarmning af et standardhus.
Disse formuleringer er imidlertid ikke medtaget i udkastet til lovtekst eller i lovbemærknin-
gerne til § 22 b, stk. 1, som udgør grundlaget for fastsættelsen af prisloftet. Her fremgår
det alene, at Forsyningstilsynet skal fastsætte et prisloft, men der anføres ingen retnings-
linjer for, hvordan det skal fastsættes. Der fremgår således fx ikke, hvilken forbrugsstør-
relse varmepumpen skal kunne levere, og prisloftet vil i princippet kunne baseres på en
lille varmepumpe, som kun kan opvarme et enkelt rum.
Det eneste sted i lovbemærkningerne, hvor der er anført noget om fastsættelsen af pris-
loftet, er i bemærkningerne til ministerens hjemmel til at fastsætte regler om forhold om-
fattet af § 22 b, stk. 1-8. Her anføres det som en forventning, at prisloftet i første omgang
baseres på oplysninger fra Energistyrelsens teknologikatalog eller varmepumpepuljedata.
Fra Dansk Fjernvarmes side har vi gennem adskillige år peget på, at oplysningerne i
Energistyrelsens teknologikatalog ikke er opdaterede og derfor heller ikke retvisende. I
nogle tilfælde skyldes det de seneste års prisudvikling, og i andre tilfælde skyldes det, at
teknologikatalogets data er baseret på test og ikke på fx undersøgelser af varmepumpers
ydeevne i praksis. For luft-til-vand varmepumper gælder det konkret anskaffelsesprisen
og COP-værdier samt formentlig også omkostninger til indstilling og vedligeholdelse af
varmepumper. Fx er anskaffelsespriserne for individuelle varmepumper ikke opdateret si-
den 2020, og Energistyrelsen har desuden i januar 2024 oplyst, at teknologikatalogets
oplysninger om individuelle varmepumper ikke planlægges opdateret i løbet af 2024, men
at en eventuel opdatering heraf alene er placeret på en liste over ”Forslag
til lavere priori-
terede mulige reserveopgaver 2024”.
Teknologikataloget har indtil nu primært været anvendt til analyser, projektforslag for
fjernvarme, fremskrivninger og lignende formål, og det har ikke været tiltænkt som et red-
skab til brug i indgribende regulering. Når teknologikataloget fremadrettet foreslås an-
vendt til det, bliver det helt nødvendigt og af højeste prioritet at sikre, at teknologikatalo-
gets oplysninger om individuelle varmepumper opdateres årligt.
Det var EA-Energianalyse, der i 2020 lavede den undersøgelse af priser på individuelle
varmepumper, som fortsat fremgår af teknologikataloget. I efteråret 2023 fik vi derfor EA-
Energianalyse til at opdatere deres prisundersøgelse. Det viste sig her, at prisen på en
varmepumpe var steget med knap 50 pct. i løbende priser og derved med 20 pct. mere
end den generelle inflation i samme periode.
Side 12/28
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0040.png
Investeringsomkostning til luft-vand-varmepumpe til enfamilieshus
Side 13/28
Dette eksempel illustrerer, at der er behov for udtrykkeligt i lovgrundlaget at sikre, at de
data, der lægges til grund for prisloftet, opdateres regelmæssigt.
Forslag til ændring
•
Det skal fremgå klart, at det påhviler myndighederne at sikre, at alle data og beregningsfor-
udsætninger til fastsættelse af forbrugerprisloftet opdateres årligt og afspejler virkeligheden.
Definitionen af et standardhus skal opdateres
Det fremgår af tillægsaftalen, at prisloftet retvisende skal afspejle relevante forbrugerom-
kostninger til opvarmning af et
standardhus.
Den nuværende definition af et standardhus blev taget i brug for formentlig omkring 40 år
siden. Definitionen afspejler ikke de mellemliggende års energieffektiviseringer i bolig-
massen og forbedrede byggestandarder, og er ikke repræsentativ for varmeforbruget i et
gennemsnitligt hus med fjernvarme. I Dansk Fjernvarme er vi derfor på vej med en ana-
lyse af, hvordan en opdateret definition af standardhuset kan se ud. Det har vi mere ud-
førligt omtalt i bilag 2.
Da definitionen af et standardhus har helt afgørende betydning for, hvor stort et årligt var-
meforbrug, der skal lægges til grund i beregningsforudsætningerne for fastsættelsen af
prisloftet, må det nødvendigvis udtrykkeligt fremgå af lovgrundlaget, at definitionen af
standardhus skal opdateres.
Dansk Fjernvarme står til rådighed med datagrundlag og dialog om en opdateret defini-
tion af standardhuset.
Forslag til ændring
•
Det skal fremgå, at definitionen af standardhus skal opdateres, så den retvisende afspejler
opvarmningsbehovet i nutidens boliger.
Prisloftet skal også indeholde tillæg
Hvis prisloftet skal sende et
korrekt prissignal til de forbrugere,
som vil have varige for-
dele ved at skifte væk fra fjernvarmen, vil prisloftet ud over omkostningerne til varmepum-
pen også skulle indeholde et tillæg, som afspejler forbrugeres præferencer ift. forskelle
mellem fjernvarme og varmepumper samt forbrugeres skifteomkostninger.
Der er mange fordele ved fjernvarme frem for varmepumper. Ved fjernvarme står forbru-
geren kun for at skue op og ned for radiatoren. Ved en varmepumpe har forbrugeren selv
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0041.png
alt ansvar for fx at lave aftaler med en leverandør, for at varmepumpen er indstillet til at
optimere dens ydeevne og for reparationer. Forbrugeren vil desuden kunne opleve udfor-
dringer mht. støjgener, pladsbehov, boligens udseende og prisfølsomhed ift. elpriser. En
Megafon-undersøgelse viser, at kun ganske få forbrugere rent faktisk overvejer at skifte
væk fra fjernvarme (0,1 pct.), og at de forbrugere, der i princippet vil være villige til at
overveje at skifte til en varmepumpe, kun vil gøre det, hvis de kan opnå store besparelser
(gennemsnitligt ønskes besparelser på 37 pct.).
I forbrugernes øjne er der således store forskelle på opvarmning med fjernvarme og med
varmepumper, og det skal der tages hensyn til, hvis prisloftet skal indrettes mhp. at
sende det rigtige prissignal til forbrugerne.
Ved et skifte væk fra fjernvarmen, vil forbrugerne typisk også skulle betale en udtrædel-
sesgodtgørelse, som afspejler forbrugerens andel af selskabets gæld, så denne gæld
ikke efterlades til de tilbageværende forbrugere. Desuden vil forbrugeren skulle betale
regningen for den rent praktiske afkobling fra fjernvarmen. Hvis prisloftet skal sende det
rigtige prissignal til forbrugere, som vil have varige fordele ved at skifte væk fra fjernvar-
men, skal der også tages højde for disse skifteomkostninger.
Hvis prisloftet ikke skal indrettes på at sende korrekte prissignaler til forbrugerne, kan et
alternativ være at indrette det på at sende
korrekte samfundsøkonomiske prissignaler,
hvor der tages hensyn til de forskelle i omkostninger, som samfundet har pålagt de to op-
varmningsformer, og til samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved de to opvarmnings-
former.
Fjernvarmen er pålagt en række ekstraomkostninger ift. individuelle varmepumper. Det
gælder afgiftsforskelle, hvor fjernvarmen betaler en række afgifter, mens det ikke er tilfæl-
det for varmepumper, selv om opvarmning med fjernvarme og varmepumper er nærmest
lige ”grønt”. Fjernvarmen er herudover pålagt en række andre myndighedskrav, som in-
debærer omkostninger, der i sidste ende skal betales af fjernvarmeforbrugerne. Ud over
betalinger til Forsyningstilsynet gælder det fx omkostninger ift. forsyningspligt, hvor fjern-
varmeselskaber har pligt til at levere til kunder, som det økonomisk set ville være billigere
at afkoble, samt omkostninger til pålagte krav om fx at stille data til rådighed, cybersikker-
hed og grønne deklarationer mv.
Herudover giver den store udbredelse af fjernvarmen i Danmark en række samfundsøko-
nomiske fordele, som andre lande ikke har, og som vi ikke ville have haft ved opvarmning
med varmepumper. Disse sektorkoblingsfordele følger især af fjernvarmens fleksibilitets-
muligheder ift. såvel elproduktion som elforbrug, der har stor betydning for kapacitetsbe-
hovet i elnettene og for behovet for udbygningen af vedvarende elproduktionskapacitet.
Herudover vil varmeforsyning med individuelle varmepumper i byområder kræve betyde-
lige udbygninger af elnettene sammenlignet med behovet, hvis områderne i stedet forsy-
nes med fjernvarme.
Disse samfundsøkonomiske forskelle mellem fjernvarme og individuelle varmepumper
skal der tages hensyn til i form at tillæg, hvis prisloftet skal indrettes på at sende et kor-
rekt samfundsøkonomisk prissignal.
Krav om orientering af forbrugerne
Klimaministeriet foreslår, at selskaber, der bliver sat under skærpet tilsyn, skal orientere
deres forbrugere om det, jf. forslaget til § 22 b, stk. 5. Dette forslag følger hverken af kli-
maaftalen fra 2022 eller af tillægsaftalen fra 2024, og det fremstår derfor som et element i
lovforslaget, som ikke er politisk aftalt.
Side 14/28
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0042.png
Efter vores opfattelse vil dette krav dels medvirke til at forstærke de negative virkninger,
som prisloftet kan forventes at få, sådan som det er forklaret ovenfor, og dels indebære
yderligere omkostninger for fjernvarmeselskabet, som vil skulle betales af forbrugerne i
form af højere priser.
Forslag til ændring
•
Kravet om orientering af forbrugerne tages ud af lovforslaget.
Side 15/28
Plan for nedbringelse af varmeprisen
Det fremgår af lovforslaget, at selskaber, som bliver sat under skærpet tilsyn, skal udar-
bejde planer for nedbringelse af varmeprisen. Det må forventes at være umuligt på kort
sigt at nedbringe varmeprisen for en række af de selskaber, der risikerer at blive omfattet.
Disse selskaber må forventes år efter år at komme med på listen over selskaber under
skærpet tilsyn, uden at have mulighed for at komme af listen igen.
Det gælder dels for de ”rene” distributionsselskaber, som i praksis kan ende i en pris-
klemme, hvis de er bundet til kontakter med varmeleverandører flere år frem i tiden, og
hvor leverandørerne har priser, som indebærer, at de bliver omfattet af prisloftet. Det ene-
ste, som de ”rene” distributionsselskaber på kort sigt her kan ændre på for at sænke pri-
serne, er at skrue ned for udgifterne til drift og vedligeholdelse af ledningsnettet.
Det samme gælder for nye konverteringsområder, hvor det må forventes, at der vil gå
lang tid, før man fx kan investere i anden produktionsteknologi. For disse selskaber vil
der på kort sigt ikke være noget, som selskaberne kan ændre på.
Det er vores opfattelse, at det hverken er den politiske hensigt eller hensigtsmæssigt at
indføre en regulering, der vil have sådanne virkninger for selskaber, som i praksis ikke vil
kunne gøre noget for at undgå at blive omfattet af de negative virkninger af prisloftet, som
er udførligt omtalt ovenfor.
Afskæring af klagemuligheder
I forslaget lægges der op til at afskære alle muligheder for at klage over fastsættelsen af
prisloftet og opgørelsen af den beregnede varmepris, der skal sammenlignes med. Der
lægges desuden op til, at der heller ikke bliver mulighed for at påklage tilsynets afgørel-
ser om ophævelse af forblivelsespligt.
Efter vores oplysninger har forslaget om at afskære klagemuligheder hverken været fore-
lagt eller drøftet i forligskredsen.
Helt grundlæggende er det et spørgsmål om retssikkerhed. Der er tale om en indgribende
regulering, hvor det vil være afgørende for selskaberne at undgå at komme på listen over
selskaber hængt ud som underlagt skærpet tilsyn, da det vil blive opfattet som et signal
fra staten til deres forbrugere om, at de bør skifte opvarmningsform. Selskabet bør derfor
have mulighed for at klage over det, så der kan skabes sikkerhed for, at tilsynet har fast-
sat prisloftet korrekt og retvisende, og at selskabet ikke uretmæssigt bliver hængt ud som
sat under skærpet tilsyn.
Det bør tilsvarende også være muligt at påklage afgørelser om ophævelse af forblivelses-
pligt, da en afgørelse herom i praksis må kunne forventes i sidste ende at føre til lukning
af selskabet.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0043.png
Klager bør desuden kunne tillægges opsættende virkning, så man ikke risikerer uretmæs-
sigt at blive sat på listen over selskaber under skærpet tilsyn eller uretmæssigt at få op-
hævet forblivelsespligter. Ved at give mulighed for at tillægge klager opsættende virkning
undgås samtidig risiko for erstatningssager fra fx kommuner, som uretmæssigt måtte
blive tvunget til at indfri lånegarantier.
Forslag til ændring
•
Det skal være muligt at klage over fastsættelsen af prisloftet, opgørelsen af den beregnede
varmepris og afgørelser om ophævelse af forblivelsespligter. Klagerne skal kunne tillægges
opsættende virkning.
Side 16/28
Fastsættelse af prisloft for 2025 inden lov træder i kraft
Det foreslås i lovforslaget, at Energistyrelsen skal fastsætte et prisloft for 2025,
inden
lov-
forslaget træder i kraft, uden at der er retningslinjer for, hvordan prisloftet skal fastsættes,
og uden at der kan klages over det.
Det er desuden uklart, hvad konsekvensen heraf vil være i tilfælde af, at Forsyningstilsy-
net måtte fastsætte prisloftet for 2026 efter en helt anden metode, end Energistyrelsen
måtte have anvendt for 2025, herunder om tilsynet i givet fald måtte revurdere prisloftet
for 2025 mhp. at sikre, at det bliver fastsat på samme måde fra år til år.
Det er
ikke
en enkel opgave at fastsætte et prisloft, der er retvisende og baseret på et
sammenligneligt grundlag. Derfor skal regelsættet og retningslinjer for fastsættelsen også
være grundige og gennemarbejdede, før myndighederne bringer reglerne i spil. Hertil
kommer, at de anvendte data og forudsætninger skal være helt opdaterede og dermed
retvisende for de aktuelle priser på fx varmepumper.
Vi kan derfor ikke se, at Energistyrelsen på betryggende vis vil kunne fastsætte et prisloft
for 2025
inden
lovændringens ikrafttræden, og uden at der foreligger retningslinjer for det.
Det er i øvrigt også uklart, hvorfor Energistyrelsen skulle kunne gøre det allerede her i ef-
teråret, når man mener, at Forsyningstilsynet ikke kan betros den samme opgave før året
efter.
Forslag til ændring
•
Prisloftet fastsættes af Forsyningstilsynet og første gang for 2026, når loven
er
trådt i kraft.
Forhold relateret til prisloft, som ikke er medtaget i lovudkastet
Der kan ud over ovenstående især peges på to forhold, som efter vores opfattelse burde
have været medtaget i lovforslaget:
•
Det fremgår af klimaaftalen fra 2022, at ”Aftalepartierne
er derudover enige om at af-
skaffe samfundsøkonomikravet i forbindelse med indførelse af et prisloft, jf. afsnit 4.”
•
Ved afgørelser om ophævelse af tilslutningspligt, bør selskabets forsyningspligt sam-
tidig automatisk ophæves.
Det fremgår således klart og tydeligt, at det politiske ønske i klimaaftalen fra 2022 var at
afskaffe samfundsøkonomikravet
samtidig
med indførelse af forbrugerprisloftet.
Det bakker vi op om, og efter vores opfattelse vil det også være rimeligt, at fjernvarmesel-
skabernes forsyningspligt automatisk ophæves samtidig med en evt. ophævelse af tilslut-
ningspligt.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0044.png
Når man politisk beslutter at indføre en prisloftregulering, som kan føre til ophævelse af
forbrugeres tilslutningspligt, må man samtidig være klar til at acceptere, at det kan inde-
bære, at fjernvarmeselskaber herefter vælger at lukke for forsyningen til forbrugere, som
giver anledning til betydelige ekstraomkostninger, eller som har svært ved at betale for
varmen, da disse forbrugere jo belaster fjernvarmens økonomi betydeligt mere end de
øvrige forbrugere. Problemstillinger ift. disse forbrugere må i givet fald efterfølgende lø-
ses på anden vis.
Forslag til ændring
•
•
Projektbekendtgørelsens samfundsøkonomikrav ophæves med virkning fra 1. januar 2025.
Ved afgørelser om ophævelse af tilslutningspligt skal selskabets forsyningspligt samtidig op-
hæves.
Side 17/28
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0045.png
Bilag 2 Ny definition af standardhus
Udkastet til lovforslaget indeholder, sådan som det fremgår af bilag 1, ikke meget om,
hvordan prisloftet skal fastsættes. Det fremgår imidlertid af aftaleteksten fra tillægsaftalen,
at prisloftet retvisende skal afspejle relevante forbrugeromkostninger til opvarmning af et
standardhus.
For at opnå et retvisende sammenligningsgrundlag er det afgørende, at der i fastsættel-
sen af prisloftet anvendes et repræsentativt gennemsnitligt standardforbrug. Det stan-
dardhus på 130 m
2
og 18,1 MWh, som i dag anvendes i Forsyningstilsynets prisstatistik,
er ikke repræsentativ for varmeforbruget i et gennemsnitligt hus med fjernvarme, jf. figur
1. Definitionen blev formentlig taget i brug for mere end 40 år siden og afspejler ikke de
mellemliggende års energieffektiviseringer i boligmassen og forbedrede byggestandar-
der.
Side 18/28
Kilde: Dansk Fjernvarmes estimater baseret på tal fra BBR, Danmarks Statistik (BOL106, BYGB40) og Energi-
statistikken 2022.
Note: Et hus er defineret som et parcel-, stue-, række- eller dobbelthus og arealet opgøres pr. bolig
Som det kan ses af figuren, har den nuværende definition ikke været retvisende for var-
meforbruget pr. kvadratmeter siden 1990’erne (hvor den stiplede og den mørkegrønne
kurven var sammenfaldende).
Hvis det standardforbrug, der anvendes til fastsættelse af prisloftet, er højere end det fak-
tiske gennemsnitlige forbrug, vil flere selskaber blive placeret over prisloftet, end hvis det
faktiske gennemsnitlige forbrug anvendes. Dette skyldes, at opgørelsen af årsomkostnin-
ger for en varmepumpe består af et stort fast element (investerings- og vedligeholdsom-
kostninger) og et mindre variabelt element (strømforbrug), mens fjernvarmeselskabernes
indtægter i den foreslåede model udelukkende opgøres pr. GJ varmeforbrug.
Ved anvendelse af et for højt standardforbrug spredes investerings- og vedligeholdelses-
omkostninger ud på et større antal GJ, hvilket er med til at presse prisloftet nedad. Dette
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0046.png
er illustreret på figur 2, der viser et estimat over antallet af selskaber over prisloftet ved to
forskellige definitioner for et standardforbrug.
Figur 2
Fjernvarmeselskabernes beregnede forbrugerpris og prislofter ved forskelligt stan-
dardforbrug for perioden 2020-2022
Side 19/28
Kilde: Dansk Fjernvarme baseret på oplysninger fra Energistyrelsen, Energistyrelsens teknologikatalog og fjern-
varmeselskabernes priseftervisninger 2020-2022.
Da der med lovforslaget lægges op til, at definitionen for et standardforbrug kan indebære
reelle økonomiske konsekvenser for det enkelte fjernvarmeselskab og dets forbrugere, er
det nødvendigt at opdatere denne definition, inden prisloftreguleringen træder i kraft.
Dansk Fjernvarme bidrager gerne til arbejdet med at opdatere definitionen af et standard-
hus og forventer snarligt at offentliggøre en ny analyse, der kan være med til at danne
grundlag for det.
Grundlaget for vores analyse omfatter varmeforbrugsdata fra 76 fjernvarmeselskaber,
svarende til 21 pct. af det samlede antal bygninger med fjernvarme i Danmark, og dæk-
ker både storbyer og landdistrikter. Analysen indikerer, at et repræsentativt standardfor-
brug for en bolig i et fjernvarmeopvarmet hus er i omegnen af 14 MWh varme om året.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0047.png
Bilag 3 Nye regler for kommunale selskaber
Som en del af lovforslaget foreslås to ændringer i reguleringen af kommunalt ejede fjern-
varmeselskaber. Det drejer sig om følgende to nye krav:
•
•
Kommuner må med virkning fra 2027 kun drive fjernvarmevirksomhed i aktie- eller
anpartsselskaber (indebærer forbud mod § 60 selskaber)
Kommunale selskaber skal have to uafhængige bestyrelsesmedlemmer iht. kriterier
opstillet af Komitéen for god Selskabsledelse (skal være opfyldt ved selskabets først-
kommende ordinære generalforsamling efter 1. januar 2025).
Side 20/28
Forbud mod § 60 selskaber
Som nævnt i høringssvaret anser vi det for et af hovedproblemerne i lovforslaget, at der i
praksis foreslås et forbud mod kommunale § 60 selskaber (I/S’er) på fjernvarmeområdet.
Det fremgår af aftaleteksten fra 2022, at der i de kommunale fjernvarmeselskaber skal
ske en klar adskillelse af myndighed og drift. I såvel de drøftelser, som vi har haft med mi-
nisteriet i løbet af de to seneste år, som i de skriftlige input til ministeriet, har vi haft en
klar forståelse af, at det i praksis alene omhandlede de 4-6 fjernvarmeselskaber, der fort-
sat bliver drevet som en del af den kommunale forvaltning. Vi har fået det klare indtryk, at
det også var ministeriets opfattelse.
Den samme opfattelse gives der udtryk for på slide nr. 15 i ministeriets præsentation for
forligskredsen 12. juni 2024, hvor det i hvert fald ikke fremgår, at ministeriets forslag til
udmøntning i praksis indebærer et forbud mod kommunale § 60 selskaber på fjernvarme-
området:
Fjernvarmeområdet er underlagt monopolregulering om bl.a. omkostningsbaserede pri-
ser, non-profit, hvile-i-sig-selv og forsyningspligt, og fjernvarmeselskaberne er ikke i ind-
byrdes konkurrence. Der er derfor ikke argumenter for at indføre en regulering som den,
der blev indført for et års tid siden for affaldsenergianlæggene mhp. at sikre lige vilkår for
den indbyrdes konkurrence mellem anlæggene.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0048.png
Efter vores opfattelse er det både unødvendigt og en dårlig idé at begrænse kommuner-
nes mulighed for at anvende selskabsformer reguleret under lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder, såsom interessentselskaber. Interessentselskaber giver kommu-
nerne andre og friere rammer til at forfølge eksempelvis klimamålsætninger uden at være
omfattet af selskabsloven, da disse selskaber er omfattet af lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder.
Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at både ekspertarbejdsgruppen om demo-
kratiske virksomheder i sommeren 2022 og regeringen sammen med hovedparten af fol-
ketingets øvrige partier i aftalen om demokratiske virksomheder i december 2023 påpe-
ger behovet for både at ligestille kapitalselskaber med andre selskabsformer, herunder
interessentselskaber, og at øge kendskabet til dem.
Hvis det foreslåede forbud mod § 60 selskaber gennemføres, vil det ramme nogle af lan-
det største fjernvarmeselskaber, herunder CTR, VEKS, TVIS, Vestforbrænding og Nor-
fors, der alle er organiseret som interessentselskaber. Det vil dels indebærer engangs-
omkostninger, som tilsammen for selskaberne formentlig vil ende med at udgøre op mod
trecifrede millionbeløb, og dels løbende ekstraomkostninger til garantiprovisioner, som
kan forventes at udgøre et betydeligt trecifret millionbeløb årligt. Disse ekstraomkostnin-
ger skal betales af fjernvarmeforbrugerne.
Forbuddet mod § 60 selskaber er derfor udtryk for en helt skæv og unødvendig overregu-
lering, som forligskredsen ifølge vores oplysninger ikke er blevet informeret om, og som
vil påføre fjernvarmeforbrugerne meget betydelige og helt unødvendige ekstraomkostnin-
ger.
Det bemærkes desuden, at der ikke på andre områder er sådanne forbud mod bestemte
selskabsformer. Eksempelvis har reguleringen på el-området, der også har til hensigt at
adskille forskellige selskabsaktiviteter, fx monopolaktiviteter fra kommercielle aktiviteter,
ikke tilsvarende krav om, hvilke selskabsformer der kan anvendes.
Forslaget vil herudover indebære ekstraomkostninger, som kan føre til, at flere fjernvar-
meselskaber i bl.a. de største byer i Danmark kommer på listen over selskaber, der hæn-
ges ud som sat under skærpet tilsyn iht. forslaget om ny forbrugerprisloftregulering.
Hvis der rent faktisk måtte vurderes at være argumenter for at forbyde kommunale § 60
selskaber på et område som fjernvarme, vil det være naturligt også at forbyde kommu-
nale § 60-selskaber på alle andre områder. Det vil formentlig også kunne indebære, at
den politiske aftale om demokratiske virksomheder skal genovervejes, og at ændringen
vil skulle aftales i dialog med KL.
Forslag til ændring
•
Lovudkastet ændres, så der bliver valgfrihed mht. selskabsform for kommunale fjernvarme-
aktiviteter mellem fx A/S, ApS og I/S.
Side 21/28
To uafhængige bestyrelsesmedlemmer
Lovforslaget indeholder herudover også et krav om to uafhængige bestyrelsesmedlem-
mer i kommunale aktie- og anpartsselskaber. Dette krav må antages at have til hensigt at
sikre, at en kommune ikke har instruktionsbeføjelser over et fjernvarmeselskab, som vil
kunne anvendes til at træffe dispositioner, der ikke er i fjernvarmeforbrugernes interesse.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0049.png
Sådanne dispositioner må det antages ikke være muligt for en kommune at få igennem i
et fælleskommunalt selskab med deltagelse af en række andre kommuner, og bestem-
melsen herom bør derfor begrænses til at gælde for kommunale aktie- og anpartsselska-
ber.
For de kommunale fjernvarmeaktiviteter, hvor der skal foretages selskabsgørelse eller
selskabsomdannelse, bør kravet om uafhængige bestyrelsesmedlemmer først gælde fra
det tidspunkt, hvor selskabsændringen er gennemført. Hvis kravet om uafhængige besty-
relsesmedlemmer skal gælde
forud
for selskabsændringen, vil det indebære meget bety-
delige administrative omkostninger, som er unødvendige, og som vil skulle betales af for-
brugerne over fjernvarmepriserne.
Forslag til ændring
•
Kravet om to uafhængige bestyrelsesmedlemmer skal alene gælde for kommunale aktie- og
anpartsselskaber.
Side 22/28
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0050.png
Bilag 4 Uddybende bemærkninger til øvrige forhold i lovforslaget
I dette bilag har vi samlet vores øvrige kommentarer til lovforslaget.
Udtrædelsesgodtgørelse
I lovforslaget lægges op til, at ministeren kan fastsætte regler om udtrædelsesgodtgø-
relse, hvor formålet er at understøtte ensartethed og gennemsigtighed, og hvor forbru-
gere ligestilles ved udtræden.
Der lægges desuden med en noget uklar formulering op til, at ministerens bemyndigelse
ikke vil ”kunne
anvendes til helt at afskære varmeforsyningsvirksomhederes mulighed for
at opkræve udtrædelsesgodtgørelse”
(vores understregning).
Med denne formulering bliver man i tvivl om, hvorvidt der egentlig lægges op til, at mini-
steren delvist, men ikke helt, kan afskære muligheder for at opkræve udtrædelsesgodtgø-
relse. Da en sådan delvis afskæring af muligheden for at opkræve udtrædelsesgodtgø-
relse efter vores opfattelse ikke rigtigt giver mening, antager vi imidlertid, at ordet ”helt”
ikke skulle have været en del af teksten og vil blive slettet. Hvis det mod vores forvent-
ning ikke er tilfældet, skal vi anmode ministeriet om at skabe klarhed om, hvad der egent-
lig er hensigten her.
Hvis vi samlet set har forstået det anførte korrekt, indebærer forslaget, at der dels kan op-
kræves udtrædelsesgodtgørelse, som afspejler forbrugeres forholdsmæssige andel af
selskabets gæld på udtrædelsestidspunktet, og at der dels sikres ligestilling af forbru-
gerne i et selskab uanset tidspunktet for udtrædelse, og uden at muligheden for udtræ-
delsesgodtgørelse afskæres
hverken helt eller delvist.
Energistyrelsen bedes direkte overfor Dansk Fjernvarme bekræfte, om ovenstående
vedr. udtrædelsesgodtgørelse er forstået korrekt.
Hvis det er rigtigt forstået, bakker vi fuldt ud op om det, da det efter vores opfattelse et er
godt princip, at man fra lovgivers side sikrer, at forbrugere ikke efterlader gæld til andre
og rydder op efter sig, når de forlader kollektivet.
En afklaring af reglerne om udtrædelsesgodtgørelse vil desuden kunne medvirke til at
skabe større gennemsigtighed i de økonomiske rammer for fjernvarmeselskaber, og det
vil eksempelvis skabe større sikkerhed om økonomien i konverteringsprojekter.
Forslag til ændring
•
Det skal fremgå klart af lovbemærkningerne, at udtrædelsesgodtgørelse kan fastsættes, så
den svarer til forbrugerens forholdsmæssige andel af selskabets gæld på udtrædelsestids-
punktet.
Side 23/28
Ny regulering af koncerninterne aftaler
Som opfølgning på Rigsrevisionens kritik af Forsyningstilsynet foreslås der indført nye
regler om tilsyn med markedsmæssighed for koncerninterne aftaler og aftaler mellem in-
teresseforbundne selskaber.
De nye regler herom vil pålægge fjernvarmeselskaber yderligere administrative byrder og
dermed ekstraomkostninger, som i sidste ende vil skulle betales af fjernvarmeforbru-
gerne. Set i lyset af, at tilsynet allerede med de nuværende regler kan indhente alle de
oplysninger, som tilsynet har brug for til at kontrollere, at koncerninterne aftaler og aftaler
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0051.png
mellem interesseforbudne selskaber ikke påfører fjernvarmeforbrugerne unødvendige
omkostninger, synes forslaget primært at bidrage til yderligere unødvendigt bureaukrati.
Sådan som vi forstår forslaget, vil det også gælde for de virksomheder, der leverer fx
varme produceret vha. geotermi til fjernvarmeselskaberne samt de fysiske personer, der
udøver bestemmende indflydelse i sådanne virksomheder – og i forlængelse heraf også
for disses aftaler med interesseforbundne selskaber.
Det er efter vores opfattelse alt for vidtgående. Forslaget bør alene omhandle aftaler mel-
lem fjernvarmeselskaber og direkte koncernforbundne selskaber, som er omfattet af tilsy-
net.
Der er ikke brug for, at man med et forslag som dette
risikerer at skræmme yderligere le-
verandører af varme væk,
fordi de i givet fald risikerer at blive omfattet af vidtgående of-
fentligt tilsyn med deres ejeres aftaler med interesseforbudne selskaber.
Det bør efter vores opfattelse desuden fremgå klart af lovforslaget, at en evt. ny regule-
ring herom skal indrettes mhp. at begrænse de administrative byrder mest muligt til gavn
for varmeforbrugerne. Det vil formentlig bedst kunne ske ved,
•
•
at anvendelsen af reglerne begrænses til selskaber med fjernvarmeaktiviteter,
at der sættes en minimumsgrænse for, hvornår reglerne finder anvendelse (det kan
fx gøres ved at anvende samme bundgrænse, som der anvendes i reglerne om
transfer pricing på skatteområdet), og
at der anvendes en risikobaseret tilgang i tilsynet.
Side 24/28
•
Bødestraf
Det foreslås desuden i reglerne, at fjernvarmeselskaber vil kunne pålægges bøde ved
overtrædelse af reglerne. En sådan bøde vil iht. Forsyningstilsynets praksis skulle betales
vha. indtægter fra selskabets kommercielle aktiviteter, hvis selskabet har sådanne.
Fjernvarmeselskaber, der ikke har kommercielle aktiviteter, vil efter tilsynets nuværende
praksis ikke kunne betale en bøde, da det ikke betragtes som en nødvendig omkostning
og derfor ikke kan indregnes i fjernvarmeprisen.
Konsekvensen af tilsynets praksis er, at fjernvarmeselskaber, der uforvarende måtte
komme til at pådrage sig bødestraf, ikke kan betale bøden. og derfor kommer i store pro-
blemer, som kan føre til, at de i sidste ende må lukke. Aktuelt har Forsyningstilsynets no-
get ”firkantede” håndtering i en konkret sag om Hirtshals Fjernvarme nu ført til, at selska-
bet er under rekonstruktion. Tilsynets håndtering i denne og andre sager har ikke haft fo-
kus på, hvad der er i forbrugernes interesse, men tværtimod ført til højere forbrugerom-
kostninger.
Derfor må det skrives ind i lovforslaget, at det alene er fjernvarmeselskaber med kommer-
cielle aktiviteter, der kan pålægges bøder. Alternativt skal det skrives ind i varmeforsy-
ningsloven, at bøder vil kunne indregnes, når det samlet set er i forbrugernes interesse,
så det ikke ender med at blive forbrugerne, der straffes urimeligt i form af højere priser,
hvis et fjernvarmeselskab uforvarende måtte pådrage sig bødestraf.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0052.png
Side 25/28
Forslag til ændring
•
•
De nye regler om koncerninterne aftaler skal alene gælde for aftaler mellem fjernvarmesel-
skaber og direkte koncernforbundne selskaber.
De administrative byrder ved reguleringen skal begrænses mest muligt, så der ikke sendes
unødvendige ekstraregninger til forbrugerne. Det kan især ske vha. af en minimumsgrænse
for reglernes anvendelse og vha. risikobaseret tilsyn.
Bødestraf skal enten kun kunne pålægges selskaber, der ud over fjernvarme også vareta-
ger kommercielle aktiviteter, eller kunne indregnes i fjernvarmepriserne.
•
Termonet
Dansk Fjernvarme forstår det anførte i lovforslaget således, at kommunale fjernvarmesel-
skaber fremover alene vil kunne drive termonet som tilknyttet aktivitet, at andre selskaber
kan gøre det på almindelige kommercielle vilkår, og at der fremover ikke vil kunne stilles
kommunegarantier for lån til termonet-projekter.
Vi noterer os, at der dermed fremadrettet er skabt klarhed over reglerne, sådan som det
har været efterspurgt.
Det er imidlertid allerede flere termonet-projekter, der er blevet godkendt efter varmefor-
syningsloven, projektbekendtgørelsen og etableret med kommunal lånegaranti. Det er
ikke klart, hvordan kommuner og selskaber skal forholde sig til de allerede stillede låne-
garantier og godkendte projektforslag med tilhørende områdeafgrænsning i plandata.
For såvel kommuner som forbrugerejede selskaber (amba’er), som allerede måtte have
foretaget investeringer i termonet efter dagældende regler, er det vores klare forventning,
at de fortsat kan indregne omkostninger hertil i den regulerede økonomi.
Administrative ændringer i reglerne om afskrivninger og over-/underdækning
Der er flere forskellige elementer i klimaaftalen fra 2022, som kan implementeres direkte i
form af ændringer i bekendtgørelser eller vejledninger, som ikke kræver lovændringer.
Det drejer sig især om følgende to forhold:
•
Det fremgår af opfølgende aftale af 28. juni 2024, at ”Aftalepartierne
er på den bag-
grund enige om at justere afskrivningsreglerne, så rørledninger fremover kan afskri-
ves over 45 år i stedet for de gældende 30 år. Implementering af reglerne sker ved
ændring af afskrivningsbekendtgørelsen og forventes at træde i kraft den 1. januar
2025.”
Det fremgår af klimaaftalen fra 2022, at ”Selskaberne
gives mulighed for, at under-
dækning og overdækning udlignes over en længere periode end i dag”
•
Det er vores opfattelse, at ændringen om at kunne afskrive fjernvarmerør over op til 45 år
•
bør gennemføres straks i form af en ændring i afskrivningsbekendtgørelsen (der er
ikke noget argument for at vente med at gøre det til den seneste frist pr. 1. januar
2025, som fremgår af tillægsaftalen),
at ændringen også bør gælde for igangværende projekter (der er heller ikke noget ar-
gument for at afskære igangværende konverteringsprojekter til at forbedre forbruger-
økonomien ved at anvende denne mulighed, hvis den konkret kan anvendes),
•
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0053.png
•
og at ændringen skal ledsages af en tilsvarende hurtig gennemførelse i af en tilsva-
rende ændring af lånebekendtgørelsen (som iht. det vi har forstået på KommuneKre-
dit ikke kræver nogen undersøgelse eller analyse).
Side 26/28
Desuden foreslår vi, at der med det samme foretages den ønskede opdatering af reg-
lerne i Forsyningstilsynets vejledning om over- og underdækning, som er aftalt i klimaaf-
talen fra 2022 om, at selskaberne gives mulighed for, at underdækning og overdækning
udlignes over en længere periode end i dag, da denne ændring heller ikke forudsætter
lovændring.
Forslag til ændring
Der bør straks foretages ændringer
•
•
•
af afskrivningsbekendtgørelsen, så fjernvarmerør kan afskrives over op til 45 år, og så æn-
dringen kan anvendes i igangværende projekter,
af en tilsvarende ændring af lånebekendtgørelsen, og
af Forsyningstilsynets vejledning om over- og underdækning, så der bliver mulighed for at
udligne over- og underdækninger over en længere periode.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0054.png
Bilag 5 Økonomiske og administrative virkninger
Det fremgik af klimaaftalen fra 2022, at den politiske hensigt med ændringerne i regule-
ringen af fjernvarmen – ud over at skabe bedre rammer for fjernvarmens bidrag til udfas-
ning af naturgas – også var at forbedre forbrugerbeskyttelsen i form af lavere forbruger-
priser.
Lovforslaget vil som nævnt i vores høringssvar og uddybet i bilag 1, 3 og 4 indebære
markant stigende administrative byrder og meget mere bureaukrati. Ekstraomkostnin-
gerne til det vil skulle betales af forbrugerne, og stik imod den politiske hensigt vil forsla-
get således indebære stigende forbrugerpriser.
Vi kan ved gennemlæsning af lovforslagets afsnit om økonomiske og administrative kon-
sekvenser ikke se disse forventelige virkninger afspejlet.
Klimaministeriet har
ikke
i lovforslaget, herunder i afsnittet om økonomiske konsekvenser
for borgerne, forholdt sig til de betydelige ekstraomkostninger, som varmeforbrugerne vil
blive pålagt via varmepriserne, der vil følge af forslaget om at forbyde § 60 selskaber på
fjernvarmeområdet. Som også anført i bilag 3 vil det ramme nogle af landet største fjern-
varmeselskaber, herunder CTR, VEKS, TVIS, Vestforbrænding og Norfors, og det må for-
ventes dels at indebærer engangsomkostninger på op mod trecifrede millionbeløb, og
dels herefter at indebære årlige ekstraomkostninger til garantiprovisioner for et betydeligt
trecifret millionbeløb. Disse ekstraomkostninger vil skulle betales af fjernvarmeforbru-
gerne.
Klimaministeriet har heller
ikke
medtaget beløb for
•
•
de ekstraomkostninger, som der vil være i den store andel af fjernvarmeselskaberne,
som iht. forslaget om forbrugerprisloft vil blive sat under skærpet tilsyn,
de ekstraomkostninger, der kan forventes som følgevirkninger af forbrugerprisloftre-
guleringen, jf. de negative virkninger for fjernvarmens image, tilslutningsprocenter,
konverteringsprojekter og andre investeringer, som er beskrevet i bilag 1,
de ekstraomkostninger, som fjernvarmeselskaberne vil få som følge af andre af de
nye krav i reguleringen, herunder fx til den nye regulering af selskabsinterne aftaler,
og
de ekstraomkostninger, som kommunerne må forventes at få dels som følge af for-
brugerprisloftets negative virkninger for konverteringsprojekter og kommunal varme-
planlægning, dels ifm. ophævelse af tilslutningspligter.
Side 27/28
•
•
Når Klimaministeriet ikke nævner disse ekstraomkostninger, som forbrugerne i sidste
ende vil skulle betale, og som langt vil overstige eventuelle fordele for forbrugerne ved re-
guleringen, vidner det umiddelbart i bedste fald om manglende forståelse for og overblik
over konsekvenserne af ministeriets egne forslag.
Endelig ønsker vi som branche indsigt i den vurdering myndighederne har lavet om, at
der må tilføres yderligere 8,7 mio. kr. (svarende til godt 10 årsværk) til Forsyningstilsynet
ifm. det foreslåede lovforslag, herunder hvilke
konkrete nye opgaver
der ligger til grund
for vurderingen.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0055.png
Forslag til ændring
•
Lovforslagets vurdering af økonomiske konsekvenser for borgere skal opdateres, så det re-
elt afspejler de omkostninger, som forslaget kan forventes at indebære.
Side 28/28
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0056.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 13 -- [ Danske Regioner ] --
Energistyrelsen
Att.: Camilla Teilmann
20-08-2024
EMN-2023-01184
1719352
Ann Højer Hoffmann
Danske Regioners høringssvar vedrørende ændring af lov om
varmeforsyning
Energistyrelsen har den 1. juli 2024 sendt udkast til lovforslag om Lov om
ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder) i høring.
Danske Regioners bemærkninger knytter sig til tilføjelse af stk. 5 i lovforslagets
§ 2 (side 1), som får stor betydning for den grønne omstilling og udviklingen af
særligt landdistrikterne.
»Stk. 5. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke
anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper i de
tilsluttede bygninger.«
Af bemærkningerne til lovforslaget, under afsnit 2.6.2 (side 47-50), fremgår det,
at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurderer, at der skal indføres en
bestemmelse i lov om varmeforsyning, som fastslår, at anlæg til decentral
produktion af opvarmet vand med varmepumper, som for eksempel termonet,
ikke er omfattet af lov om varmeforsyning.
Endvidere er det ministeriets vurdering, at der skal indføres en bestemmelse i
loven, som giver kommuner adgang til at kunne varetage eller deltage i
virksomhed med disse anlæg på samme vilkår, som kommuner i dag kan for
såkaldt tilknyttet virksomhed. Dette vil som udgangspunkt skulle ske med
selskabsmæssig adskillelse fra varmeforsyningsvirksomheden, hvormed
kommunerne ikke vil kunne stille garanti for den tilknyttede virksomhed.
I bemærkningerne bliver dette forslag begrundet med, at det vil øge
kommunernes mulighed for at bistå lokalsamfund med den organisatoriske
opgave med at etablere og drive anlæg til decentral produktion af opvarmet
vand med varmepumper, men uden mulighed for kommunal garantistillelse.
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Danske Regioner er uenig i, at forslaget vil give kommunerne bedre mulighed
for at bistå lokalsamfund i opgaven med at etablere og drive sådanne anlæg.
Herudover vurderer ministeriet, at lovforslaget ikke vil få væsentlige regionale
konsekvenser, herunder landdistriktsrelaterede konsekvenser. Dette er Danske
Regioner også uenig i.
Danske Regioner vurderer, at lovforslagets præcisering af, at termonet ikke
hører ind under varmeforsyningsloven, og at det ikke er muligt for kommuner
at godkende et kommunekreditlån til etablering af termonet, vil få stor
betydning for landdistrikterne. Det vil afskære landsbyer fra at lave en kollektiv
varmeforsyning, og beslutningen om investering i en individuel varmepumpe
vil være op til den enkelte husejer. En sådan investering kan være særligt svær
at løfte for borgere i yderområder med lave huspriser.
Manglende kollektiv forsyning vil dermed sænke hastigheden af grøn omstilling
af varmeforsyningen i særligt landdistrikterne.
Det vil desuden blive mindre attraktivt at bosætte sig en landsby uden kollektiv
varmeforsyning, hvilket kan bidrage til en negativ udvikling i landdistrikterne.
Regionerne har på forskellig vis understøttet kommuner i arbejdet med at
etablere kollektiv varmeforsyning i form af termonet. Region Syddanmark leder
f.eks. EU-projektet COHEAT, som involverer et partnerskab med bl.a. syv
kommuner med henblik på at rulle grønne varmeløsninger ud i de tyndere
befolkede egne, heriblandt termonet, fjernvarme, varmepumper og
energieffektiviseringer i private boliger. Termonet er således en af de løsninger
som flere landsbyer er interesserede i at etablere.
Region Midtjylland har haft to puljer knyttet til sin landdistriktsudviklingsindsat,
hvor det har været muligt for landsbyer i regionen at få støtte til
forundersøgelser
til
afklaring
af
muligheden
for
kollektive
varmeforsyningsløsninger. I alt har ni landsbyer fået lavet screeninger forud for
etablering af termonet. Projekterne er nu sat på hold, fordi lovforslaget fjerner
muligheden for kommunegaranterede lån.
Venlig hilsen
Lotte Holten
Centerchef
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0058.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 14 -- [ DANVA ] --
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0059.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 15 -- [ DI ] --
21. august 2024
CHGR
DI: 2024-01318
ENS: 2024-7178
Til Energistyrelsen
Sendt på mail til
[email protected], [email protected]
og i kopi til
[email protected]
DI’s bemærkninger til høring over forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Energistyrelsen har den 1. juli 2024 sendt ovenstående lovforslag i høring med høringsfrist den 22. au-
gust 2024. DI takker for muligheden for at kommentere og har følgende bemærkninger til lovforslaget.
DI bakker generelt op om lovforslagets indhold. I takt med at der udrulles fjernvarme i store dele af
Danmark, er det vigtigt, at der sikres øget gennemsigtighed og konkurrenceudsættelse i fjernvarme-
sektoren til gavn for varmekunderne, som der med lovforslaget lægges op til at gøre med et prisloft for
forbrugerpriserne på fjernvarme. Dertil bemærkes det ift. overskudsvarme, at det ikke giver mening at
have et selvstændigt VE-prisloft på overskudsvarme, da overskudsvarme, der anvendes af varmeforsy-
ningsvirksomhederne, bør være dækket af det nye prisloft på fjernvarme, og to forskellige prislofter vil
alene skabe forvirring.
Derudover er DI positiv overfor, at eventuelle eksisterende kommunalt pålagte forbrugsbindinger kan
ophæves, såfremt varmeforsyningsvirksomhederne ikke kan holde priserne under det fastsatte pris-
loft, idet DI ikke finder det rimeligt at binde varmekunderne til en dyr varmekilde, hvis der findes billi-
gere alternativer. En ophævelse af forbrugerbindingerne vil give forbrugerne fri mulighed for at træffe et
andet valg i forhold til deres varmeforsyning, såfremt der ikke kan tilbydes fjernvarme til en konkurren-
cedygtig pris.
DI mener, at det er fornuftigt, at de kommunale fjernvarmeselskaber selskabsgøres, så aktiviteter mel-
lem kommuner og fjernvarmeselskaber adskilles, og at fordelingen af ansvar og opgaver i sektoren der-
med bliver tydeliggjort. Derudover er det fornuftigt, at bestyrelsen eller tilsvarende ledelse skal bestå
af mindst to uafhængige medlemmer, som vil bidrage til en professionalisering af fjernvarmesektoren,
til gavn for forbrugerne.
DI bakker desuden op om et styrket tilsyn med koncern- og interesseforbundne selskaber, og at aftaler
indgås på markedsmæssige vilkår med henblik på at beskytte forbrugerne. DI bemærker imidlertid, at
det er vigtigt, som der også lægges op til i lovforslagets bemærkninger, at Forsyningstilsynet anvender
OECD Transfer Pricing guidelines - og kun disse – så selskaberne ikke skal dokumentere markedsmæs-
sighed på én måde overfor skattemyndigheder og på en anden måde overfor Forsyningstilsynet.
DI afventer endvidere den nærmere regulering, som vil følge af lovforslaget, og har ikke på nuværende
tidspunkt yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Christina Graaskov Ravn
Sekretariatsleder Bioenergy Denmark
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0060.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 16 -- [ Energifællesskaber Danmark ] --
HØRINGSSVAR TIL FORSLAG TIL
L
OV OM ÆNDRING AF LOV OM
VARMEFORSYNING OG LOV OM PLANLÆGNING
J
NR
. 2024-7178
Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs gade 43
1577 København V
Att: [email protected]
Camilla Teilmann [email protected]
Anne Katrine Mikkelsen [email protected]
Energifællesskaber Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til Lov om ændring
af lov om varmeforsyning og lov om planlægning.
Energifællesskaber Danmark er en brancheforening, der repræsenterer både energifællesskaber,
kommuner, interesseorganisation og rådgivere m.fl., der alle beskæftiger sig med udbredelse af
energifællesskaber i Danmark.
Energifællesskaber har sit primære fokus på lokal energiproduktion, deling af energi, samt andre fælles
energiløsninger som opsætning af ladestandere, fleksibilitetsydelser, lagring, samt konvertering af el til
varme, hvilket er årsagen til, at vi afgiver høringssvar. Mange energifællesskaber har ønske om at
sammentænke deres lokale elproduktion med især kollektive varmeløsninger, der kan komme alle
medlemmer af energifællesskabet til gode. Det kan både være det lokale fjernvarmeselskab, der ønsker at
være medlem af energifællesskabet, og via energideling kan producere varmen billigere baseret på
energifællesskabets stabile og lave elpris. Det kan også være en mindre landsby, der ønsker at etablere en
kollektiv varmeløsning, eller individuelle varmløsninger som primært bliver drevet via den lokale og delte
strøm.
Energifællesskaber Danmark er teknologineutrale ift. vedvarende energi- og varmeløsninger, men vi
ønsker, at vores medlemmer har adgang til så mange grønne varmeløsninger som muligt.
Formålet med Energifællesskaber Danmark er bl.a. at varetage energifællesskabers interesser i forhold til
centrale myndigheder og andre aktører.
Energifællesskaber Danmarks høringssvar forholder sig ikke til hele lovforslaget, men kun de dele der er
relevante for energifællesskaberne.
Lovforslaget indeholder mange elementer og omfattende konsekvenser, der ikke lader sig besvare eller
beskrive kortfattet og som fortjener uddybelse. Høringssvaret er derfor langt, men på første side følger en
kortfattet opsummering af punkterne med angivelse af sidetal for den uddybende forklaring.
22. august 2024
1
energifaellesskaber.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0061.png
K
ORTFATTET OPSUMMERET AF HØRINGSSVARETS POINTER
Prisloft (s. 3)
- Eksisterende og velfungerende regler bør forbedres i stedet for at indføre nye der er administrativt dyre
og tunge
-
-
Beregninger af referencescenariet skal være retvisende og indeholde aktuelle og reelle priser i
markedet
Er en mulig barriere for udbygning af fjernvarmen
Kommunal varetagelse af virksomhed med termonet (s. 4)
-
Forældet definition af kollektiv varmeløsning
-
-
Definition af fjernvarme bør opdateres
Forkert definition af termonet - Det er Energifællesskab Danmarks vurdering at både energiordførerne
og folketinget bør præsenteres for en korrekt definition termonet, så de kan træffe en kvalificeret
beslutning på et oplyst og korrekt grundlag
Konsekvenserne ved at udtage termonet fra varmeforsyningsloven (s. 6)
-
Mindre landsbyer og områder med lav befolkningstæthed mister mulighed for at etablere en kollektiv
varmeforsyningsløsning primært fordi der ikke længere kan ydes kommunal garanti til
fjernvarmeprojekter
-
-
Det stiller især landdistrikterne socialt og økonomisk meget skævt ift. byer og områder med højere
befolkningstæthed
Undtaget fjernvarme baseret på termonet fra varmeforsyningsloven bør der etableres mulighed for at
optage lån med statsgaranti til skift til andre opvarmningskilder i boliger i landdistrikter, der ikke kan
tilkobles fjernvarmenettet, og hvor der er usikkerhed om værdiansættelsen af boligen
Kommunernes øgede mulighed for at bistå lokalsamfundene (s. 7)
Det er ikke retvisende, at kommuner får øget mulighed for at bistå lokalsamfundene. Energistyrelsens
supplerende vejledning fra maj 2024, hvor Energistyrelsen gentager sin tidligere vurdering af, at termonet
ikke hører ind under varmeforsyningsloven, og at kommunerne derfor ikke kan stille kommunal garanti for
disse projekter, har haft den effekt, at alle kommuner landet over har stoppet alle projektforslag de havde
liggende vedr. termonet.
2
Økonomiske konsekvenser for stat, kommune og erhvervslivet (s. 7)
negative økonomiske konsekvenser for kommuner, virksomheder og borgere.
Det er ikke korrekt, at lovforslaget ikke vil få økonomiske konsekvenser. Lovforslaget vil give anledning til
energifaellesskaber.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0062.png
U
DDYBENDE FORKLARINGER OG BESKRIVELSER
P
RISLOFT
Der eksisterer allerede lovgivningsmæssige tiltag, der skal sikre fjernvarmeforbrugerne mod, at
fjernvarmeselskaberne udruller fjernvarme med dårlig økonomi. Projektbekendtgørelsen og kravet til, at
kun projekter med den bedste samfundsøkonomi kan gennemføres, sikrer at fjernvarmeforbrugerne får en
konkurrencedygtig varmepris. Der er allerede et krav om, at sammenligne den valgte fjernvarmemodel
med et referencescenarie med individuelle varmepumper.
Disse regler kan forbedres frem for at indføre en ny og meget administrativ tung ny procedure for
Forsyningstilsynet og samtidig skærpe fjernvarmeselskabernes dokumentationspligt, hvis hele økonomiske
byrde pålægges varmeforbrugerne og lægges oven i den varmepris, man forsøger at holde nede ved bl.a.
at indføre et prisloft.
Hvis forslaget om et prisloft vedtages, mener Energifællesskaber Danmark, at det er vigtigt, at rammerne
for fastsættelse af fjernvarmeprisen, samt beregningen af referencescenariet er fair.
Beregning af forbrugerpriser og referencescenariet
Energifællesskaber Danmark kan støtte op om, at der ift. beregningen af forbrugerpriser tages
udgangspunkt i data fra varmeforsyningsvirksomhedernes egne priseftervisninger, som opgør de
realiserede omkostninger og indtægter for det afsluttede varmeregnskabsår, samt at der ses på et
gennemsnit over en treårig periode. Fjernvarmeselskaberne har i en tillægsaftale til denne lovændring og
med forventet ikrafttræden d. 1. januar 2025 fået mulighed for at afskrive investeringer i nye rør over en
længere periode, som bedre afspejler rørenes levetid. Det er vigtigt, at denne nye mulighed kan nå at
indregnes inden fjernvarmeselskabers gennemsnitlige forbrugerpriser skal sammenlignes med et
referencescenarie. Det virker derfor noget forhastet, at Energistyrelsen allerede i 2025 vil lave de første
beregninger for fjernvarmeselskaberne, samt fastsætte det første prisloft. En opgave der ovenikøbet skal
ligge hos Forsyningstilsynet.
Det fremgår af høringen, at prisloftets niveau sættes ud fra omkostninger til køb og anvendelse af
individuel varmeforsyning baseret på vedvarende energi (varmepumper). Det fremgår ikke, hvordan
denne pris beregnes, eller hvilke tal der lægges til grund herfor, men ofte plejer de benyttede priser at
komme fra teknologikataloget. Det er i så fald vigtigt, at priserne i teknologikataloget afspejler de reelle og
aktuelle priser i markedet, og at der tages udgangspunkt i en gennemsnitspris, og ikke kun den billigste pris
på markedet, hvorved referencescenariet bliver kunstigt lavt ift., hvad det reelt koster at få installeret og
drive en varmepumpe. Ift. de samfundsøkonomiske beregninger efter projektbekendtgørelsen er det også
muligt at bruge reelle repræsentative tal for varmepumper i stedet for teknologikataloget, der ikke altid har
den mest retvisende pris.
Energifællesskaber Danmark mener, at det er vigtigt, at relevante organisationer og repræsentanterne
tages med på råd ift. at bestemme en retvisende beregningsmetode.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) har med sin ambitiøse beslutning om, at alle kommuner
skulle lave varmeplaner inden udgangen af 2022, og at fjernvarmeselskaber skal gennemføre disse
3
energifaellesskaber.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0063.png
varmeplaner inden 2028, i den grad understøttet en markant prisstigning hos alle entreprenørerne og på
materialer (som ikke kun skyldes højere materialepriser). En prisstigning som har ramt fjernvarme i langt
højere grad end varmepumpeindustrien, hvis pris ikke i samme grad afhænger af anlægningsudgifter.
Fjernvarme-puljen har yderligere pustet til denne prisstigning, og selvom den har hjulpet nogle
fjernvarmeselskaber, så har den også sat mange andre fjernvarmeselskaber, der ikke har fået del i eller
søgt puljen, i en økonomisk sværere position. Derfor bør der også være en rimelighed i, hvilket prisloft der
sammenlignes med.
Mulig barriere for udbygning af fjernvarmen
Energifællesskaber Danmark ønsker desuden at gøre opmærksom på, at det foreslåede prisloft og de nye
regler for udtræden af en eksisterende fjernvarmeforsyning, indebærer en stor risiko for, at hele den
udbygning af fjernvarmen, som har været en del af regeringens prioriterede indsats for at få udfaset olie,
gas og pillefyr, bliver stoppet af den usikkerhed, der skabes. En række allerede godkendte
fjernvarmeprojekter og en stor del af de projekter, der er på vej med ansøgninger om godkendelse, vil nu
blive mødt med nye krav om en lavere pris, som ikke har noget sikkert fundament i de aktuelle priser, som
reelt kan opnås. Det vil sætte 3 års indsats for omstilling af varmeforsyningen i stå, uden at der eksisterer
egentlige alternativer og vil dermed tvinge en række boligejere ud i private investeringer, der er større, med
højere driftsomkostninger og til dårligere lånevilkår end de foreliggende fælles varmeforsyningsprojekter.
K
OMMUNAL VARETAGELSE AF VIRKSOMHED MED TERMONET
Fjernvarme baseret på termonet giver mange af Energifællesskaber Danmarks medlemmer især i
landdistrikterne, men ikke udelukkende der, mulighed for at lave en kollektiv fjernvarmeløsning. En løsning
de ellers ikke kan få med konventionel fjernvarme, da varmetabet er alt for stort og
anlægsomkostningerne for dyre.
Flere medlemmer foretrækker ligeledes kollektiv fjernvarme baseret termonet fremfor individuelle luft til
vand varmepumper. Denne løsning kan udnytte flere forskellige varmeoptagere som fx jord, vand,
overskudsvarme mv. end en luft til vand varmepumpe kan. Samtidig er det ofte en billigere løsning end de
individuelle varmepumper, da de bruger mindre energi for samme varmeydelse og har en længere levetid.
SCOP-værdien (Seasonal Coefficient Of Performance) for en jordvarmepumpe er bedre end for en luft-til-
vand varmepumpe.1
Forældet definition af kollektiv varmeforsyning
Energistyrelsen henviser i lovforslaget til definitionen af kollektive varmeforsyningsanlæg jf. § 2 stk.1. i
varmeforsyningsloven
”Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver en række
anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Det
drejer sig blandt andet om anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, varmeproduktionsanlæg
og blokvarmecentraler, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-4.”.
Til brug for fortolkningen af hvad der præcist menes med
levering af energi, samt ordet fjernvarmecentral henviser Energistyrelsen til en gammel betænkning fra 5.
april 1979, hvor der næsten kun eksisterede fossile centrale løsninger: ”Ved
levering af energi forstås
4
1
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0360544223027767
energifaellesskaber.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0064.png
levering af gas, opvarmet vand eller damp til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
Bemærkningerne nævner videre, at der herved forstås fjernvarmecentraler med tilhørende ledningsnet,
som leverer varme til forskellige ejendomme med forskellige ejere.”
Det er først og fremmest værd at bemærke, at der oftest vil være en centralt placeret varmekilde på et
termonet. Derudover påpeger Energistyrelsen selv, at lov om varmeforsyning ikke indeholder en nærmere
definition af, hvad der forstås ved net. Det er som udgangspunkt antaget, at der ved net forstås et fast
ledningssystem mellem produktionsanlæg og stikledning, som har til formål eller er indrettet til at fremføre
(transmittere eller distribuere) opvarmet vand m.v. for at betjene en flerhed af varmeaftagere.
Fjernvarmebegrebet har udviklet sig siden 1979 og både i vores nabolande, samt EU der arbejder med
begrebet 4. generations og 5. generations fjernvarme som ligeledes betegnes som cold district heating
eller kold fjernvarme, som er særligt egnet til brug i lavenergibyggeri og i områder med lav varmetæthed,
herunder landdistrikter.
I Europa-Parlamentets nyligt vedtagne resolution om en europæisk strategi for geotermi pointeres det, at
den teknologiske udvikling har øget muligheden for etablering af kosteffektive geotermiske projekter, og
det understreges som et af de vigtigste punkter, at det største potentiale for geotermisk energi ligger i
netværk af overfladenære geotermiske installationer, hvilket er det, som på dansk kaldes fjernvarme
baseret på termonet.
Definition af fjernvarme bør opdateres
Set i lyset af de teknologiske udviklinger på varmeforsyningsområdet og bør definitionen af fjernvarme i
varmeforsyningsloven også opdateres.
I dag hedder den således:
Ӥ
1 a.
I denne lov forstås ved:
1) Fjernvarme: Distribution af termisk energi i form af damp eller varmt vand fra centrale eller decentrale
produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller
procesopvarmning.”
Den bør ændres så definitionen stemmer med § 2, hvor der nævnes opvarmet vand, fremfor varmt vand:
Ӥ
1 a.
I denne lov forstås ved:
1) Fjernvarme: Distribution af termisk energi i form af damp eller opvarmet vand fra centrale eller
decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller
procesopvarmning.”
5
Forkert definition af ordet termonet i lovforslaget
Energistyrelsens definition af termonet i lovforslagets s. 47-48 er ikke enslydende med Termonet Danmarks
beskrivelse af, hvad der kan forstås ved ordet termonet eller fjernvarme baseret på termonet.
Energistyrelsen beskriver termonet som følgende;
energifaellesskaber.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0065.png
”Termonet,
der er en jordvarmeløsning, hvor et antal væske/vand-varmepumper, som typisk ikke adskiller
sig fra dem, der anvendes til individuel jordvarme, forbindes til jord-slanger via et rørnet i den berørte
bebyggelse. Der indgår ikke et centralt varmeværk eller en varmecentral, som forsyner hele nettet.
Rørnettet er uisoleret og væsken i nettet har ikke højere temperatur end jorden omkring det.
Varmeforsyningen i et termonet sikres derfor ikke via rørnettet, men decentralt via væske/vand-
varmepumper i de til stødende bygninger.”
Ifølge Termonet Danmarks hjemmeside og deres høringssvar, er det netop det uisolerede rørnet, der sikrer
varmeforsyningen i de tilsluttede bygninger. Et termonet fremfører geotermisk og anden termisk energi i
form af opvarmet vand også kaldet en brine (dvs. vand tilsat frostsikringsmiddel). 75-80 pct. af den
leverede energi fremføres via rørnettet, mens de sidste 25 pct. af energien benyttes til drift af decentrale
varmepumper, der hæver temperaturen lokalt ved at afkøle det fremførte opvarmede vand, som derefter
sendes retur via rørnettet til fornyet geotermisk opvarmning.
Lovforslagets forkerte brug af ordet termonet betyder desværre, at det skaber fornyet uklarhed om
fjernvarme via termonet kan betragtes som et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
Den forkerte brug af ordet termonet har tilsyneladende været afgørende for ministeriets og
energiordførernes vurdering af, at fjernvarme via termonet skal betragtes som ”ikke-kollektiv” og for at dele
af det samlede varmesystem, varmepumperne, betegnes som ”individuelle” alene på grund af deres
placering, uanset at de indgår i en kollektiv varmeforsyning, og uanset at de ejes og driftes af et
forsyningsselskab. Dertil har Energistyrelsen selv skrevet på s. 44 i høringen, at ejerskab og rådighed over
driften har ikke betydning for, om et anlæg er et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
Det er Energifællesskab Danmarks vurdering at både energiordførerne og folketinget bør præsenteres for
en korrekt definition termonet, så de kan tage en kvalificeret beslutning på et oplyst og korrekt grundlag.
6
K
ONSEKVENSERNE VED AT UDTAGE TERMONET FRA VARMEFORSYNINGSLOVEN
varmeløsning end en individuel løsning kan give dem.
Konsekvensen af at lovforslaget undtager termonet fra varmeforsyningsloven er, at det vil få afgørende,
betydning for specielt borgere i landdistrikterne, der ønsker at få en kollektiv og formentlig billigere
Ved at forbyde varmeforsyningsvirksomheder jf. varmeforsyningsloven, med og uden kommunal
deltagelse, at have termonet som del af deres hovedvirksomhed, vil fjernvarme baseret på termonet kun
fremadrettet kunne ske som tilknyttet virksomhed i kommunalt ejet selskaber og som sideordnet aktivitet i
varmeforsyningsvirksomheder uden kommunale deltagelse.
Det har bl.a. den konsekvens, at der ikke kan ydes kommunal garanti til fjernvarmeprojekter baseret på
termonet. Hverken i forhold til de varmeforsyningsvirksomheder eller til energifællesskaber eller andre
former for foreninger eller selskaber, der ønsker at etablere fjernvarme baseret på termonet. Når der ikke
kan stilles kommunegaranti kan der heller ikke gives kommunekreditlån.
Dette vil have en lammende effekt på de mange energifællesskaber, der ønsker at etablere en kollektiv
varmeløsning. Dette fordi det er meget svært at optage lån i banker til en kollektiv løsning uden en
kommunal garanti. Dette er præcis denne barriere som Europa-Parlamentets nyligt vedtagende resolution
energifaellesskaber.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0066.png
om en europæisk strategi for geotermi påpeger – nemlig manglen på rammevilkår, der understøtter
langsigtede investeringer (”de-risking”).
Eftersom der ikke længere kan gives kommunegaranti, er det Energifællesskaber Danmarks vurdering, at
aftalepartierne i klimaaftalen for grøn strøm og energi må stå fast på deres beslutning om at etablere en
ordning, hvor det bliver muligt at optage lån med statsgaranti til skift til andre opvarmningskilder i boliger i
landdistrikter, der ikke kan tilkobles fjernvarmenettet, og hvor der er usikkerhed om værdiansættelsen af
boligen og dermed friværdien jf. s. 18 i klimaaftalen for grøn strøm og varme 2022. I den forbindelse er det
vigtigt at påpege at statsgarantien ikke skal knytte sig til lån til CPR-numre men til lån til CVR-numre som
f.eks. energifællesskaber, og der skal ikke tages pant i privatpersoners aktiver, men højst tages pant i
energifællesskabernes aktiver.
Ellers vil lovforslaget stille land og by socialt og økonomisk meget skævt ift. at reelt at fratage dem den
økonomiske mulighed for at etablere fjernvarme baseret på termonet.
K
OMMUNERNES ØGEDE MULIGHED FOR AT BISTÅ LOKALSAMFUNDENE
Energistyrelsen skriver i bemærkningerne til lovforslaget, at når fjernvarme baseret på termonet ikke kan
anses for en del af varmeforsyningsloven, så er kommunernes mulighed for at bistå lokalsamfundene med
den organisatoriske opgave med etablering og drive anlæg til decentral produktion af opvarmet vand
gennem termonet øget.
Dette er på ingen måder den virkelighed Energifællesskab Danmarks medlemmer er blevet mødt af.
Energistyrelsens supplerende vejledning fra maj 2024, hvor Energistyrelsen gentager sin tidligere vurdering
af, at termonet ikke hører ind under varmeforsyningsloven, og at kommunerne derfor ikke kan stille
kommunal garanti for disse projekter, har haft den effekt, at alle kommuner landet over har stoppet alle
projektforslag de havde liggende vedr. termonet. Derudover er Energifællesskaber Danmark ikke bekendt
med nogen kommuner, der så meget som har overvejet at stå for drift eller organisering af
termonetløsninger på baggrund af de vilkår, der etableres med lovforslaget.
Energistyrelsens udtalelser herom er derfor ikke retvisende.
7
Ø
KONOMISKE KONSEKVENSER FOR STAT
,
KOMMUNE OG ERHVERVSLIVET
økonomiske konsekvenser.
Her fremgår det af bemærkningerne til lovgivningen at de nye regler forventes at få meget begrænsede
Bemærkningernes belysning af konsekvenser forholder sig slet ikke den del af lovforslaget, der vedrører
brugen af fjernvarme baseret på termonet. Hverken regionalt, administrativt eller økonomisk.
Denne vurdering er Energifællesskaber Danmark derfor ikke enig i. Det vil have en økonomisk effekt på
både kommuner, der allerede driver og administrerer termonet. Derudover er der flere lokale virksomheder,
som er en del af de energifællesskaber, der etableres ude i landdistrikterne og som ville have fået gavn af
et termonet. De vil ligeledes mærke en økonomisk effekt.
Borgerne i landdistrikterne vil som følge af lovforslaget kunne mærke en negativ økonomisk effekt.
energifaellesskaber.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0067.png
-- AKT 3696618 -- BILAG 1 --
--
Høringssvar
--
forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlæg… --
3694131
17
[
[ Energnist ]
til
Camilla Teilmann ([email protected]), [email protected] ([email protected]), ENS Varme ([email protected])
Per Nielsen ([email protected]), René Madsen ([email protected])
Poul Kristensen ([email protected])
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder)
Sendt:
22-08-2024 13:14
Bilag:
Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder - høringssvar.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Til Energistyrelsen
Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) Energistyrelsens J.nr. 2024 – 7178
Energnist er bekendt med vedlagte høringssvar fra ARC og kan tilslutte sig indholdet i høringssvaret, idet vi
på linje med ARC finder det afgørende, at der er en ejermæssig adskillelse mellem produktion, transmission
og distribution af fjernvarme for at sikre en mere fuldstændig adskillelse af de forskellige interesser på
varmeområdet i forbindelse med konkurrenceudsættelse af affaldsenergiområdet.
Vi står naturligvis til rådighed for nærmere oplysninger om ønsket.
Med venlig hilsen
Energnist I/S
Poul Kristensen
Direktør
tlf. +45 22 19 62 72
_______________________
Energnist I/S
Uldjydevej 2
7400 Herning
Tlf. 97 21 00 41
http://www.energnist.dk
CVR nr. 15 98 09 07
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0068.png
-- AKT 3696618 -- BILAG 2 -- [ Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder - høringssvar ] --
Notat
22. august 2024
Sagsnr. 24/232
Dok. nr. -
Initialer
OHLN/akh
Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og
Side 1 af 2
lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomhe-
der) Energistyrelsens J.nr. 2024 - 7178
Til
Kopi til
Energistyrelsen ([email protected] og
[email protected],
Cc.
[email protected])
Brancheforeningen Cirkulær, Dansk Fjernvarme, ARCs ejerkommuner
Høring af lovforslag
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 1. juli 2024 sendt lovforslag om ændring af lov om var-
meforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) i høring. Der er
frist for at afgive høringssvar den 22. august 2024.
ARCs bemærkninger
Lovforslaget indeholder en selskabsmæssig adskillelse af transmissions- og distributionsaktiviteter i §
60-koncerner, der også ejer forbrændingsanlæg.
ARC støtter kravet om selskabsmæssig adskillelse, der giver en mere fair konkurrencesituation end den
nuværende situation. ARC havde dog gerne set, at der ud over selskabsmæssig adskillelse var krav om
en ejermæssig adskillelse mellem produktion, transmission og distribution af fjernvarme for at sikre en
mere fuldstændig adskillelse af forskellige interesser på varmeområdet i forbindelse med konkurrence-
udsættelse af affaldsenergi.
Det skyldes, at der er signifikant forskel på konkurrencekraften mellem et værk, hvor varmesiden dæk-
ker op til 100 % af investeringerne og driftsomkostningerne i forhold til et værk, hvor varmesiden alene
dækker en væsentligt mindre del – f.eks. 50 %. Denne forskel skal håndteres, hvis det skal give mening
at tale om fair konkurrence mellem de danske anlæg.
Problemet kan forstærkes, hvis der ikke kommer et krav om unbundling i koncernforholdet mellem pro-
duktion og transmission/distribution. ARC mener, at krav om selskabsgørelse er et væsentligt skridt ift.
at sikre øget transparens og finder det afgørende, at der sker en reel og risikobaseret kontrol af, at afta-
ler mellem koncernforbundne selskaber reelt sker til markedspriser, herunder om der i alle tilfælde er
tale om, at princippet om ”rimelig fordeling” er iagttaget i tilstrækkelig grad.
Dette bør – ikke mindst i selskaber hvor omkostningsfordelingen er aftalt mellem koncernforbundne en-
heder - ske med henblik på at sikre fair konkurrence på affaldssiden uden subsidiering fra varmesiden.
Selskabsgørelsen bør efter ARCs opfattelse følges op af krav til særskilt ejerskab, så der sikres fuld-
stændig adskillelse mellem aktiviteter mellem affald og varme.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0069.png
Side 2 af 2
For selskaber, der ikke ejer eller er (koncern)forbundet med affaldsforbrændingsanlæg, herunder rene
transmissions- og distributionsselskaber, ser ARC ikke behov for at pålægge selskaberne krav om sel-
skabsgørelse eller nye regler om koncerninterne aftaler.
Vedrørende bemærkninger til prisloft henvises til høringssvar fra Dansk Fjernvarme.
ARC står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller behov for afkla-
ring.
Venlig hilsen
Peter Roulund
Sekretariatschef
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0070.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 18 -- [ Favrskov Kommune ] --
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
v/ Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
og
[email protected],
CC
[email protected]
Postadresse:
Favrskov Kommune
Teknik og Miljø
Skovvej 20
8382 Hinnerup
Tlf. 89 64 10 10
[email protected]
www.favrskov.dk
Høringssvar fra Favrskov Kommune til lovforslag om prisloft på
fjernvarme, j.nr. 2024-7178
Favrskov Kommune finder det positivt, at der med lovforslaget sikres en klarhed om
termonet. Det havde dog været mere fremmende for anvendelsen af termonet – og
dermed også mulighederne for kollektiv varmeforsyning af mindre bysamfund, hvis
termonet var blevet fuldt integreret i varmeforsyningsloven på lige fod med traditionel
fjernvarme.
Favrskov Kommune finder det bekymrende, at indførelse af et prisloft kan svække
økonomien i flere fjernvarmeværker væsentligt. Hvis tilslutningspligten ophæves, vil
kunderne kunne frakoble sig fjernvarmen og i stedet installere en varmepumpe. Det
vil være en mulighed for de kunder, der har råd til det, mens de øvrige kunder givetvis
vil opleve en prisstigning for deres varme, idet varmeværkerne fortsat vil have
forsyningspligt og derfor ikke færre udgifter til drift og vedligeholdelse.
Varmeværkerne vil også fortsat have de samme udgifter til afdrag på de store
kommunegaranterede lån, som de har optaget ifm. løbende udbygning og grøn
omstilling af deres produktionskapacitet.
I forlængelse af KL og regeringens
”Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning
af gas til opvarmning og klar besked til borgerne”
i 2022 har Favrskov Kommune
ligesom landets øvrige kommuner arbejdet målrettet for at få fjernvarmeværkerne til
at udvide deres forsyningsområder. Med forslaget om nye regler rejses der tvivl om
fjernvarmeværkernes økonomiske robusthed. Det medfører en risiko for, at
fjernvarmeværkerne fremover vil fokusere på at konsolidere driften i stedet for at
udvide forsyningsområderne. Det betyder, at indførelsen af et prisloft vil medvirke til
at bremse den grønne omstilling af den danske varmeforsyning, hvilket vil være
meget uhensigtsmæssigt.
Formålet med at sikre billigere fjernvarme til forbrugerne er prisværdigt, men det
anbefales, at der findes andre metoder, som ikke afskrækker nye fjernvarmekunder,
og som heller ikke tilskynder eksisterende fjernvarmekunder til at overveje andre
varmeløsninger.
Venlig hilsen
16. august 2024
Direktør Sidsel Homann
Tlf. 2337 8367
[email protected]
Personlig henvendelse:
Favrskov Kommune
Teknik og Miljø
Torvegade 7
8450 Hammel
Sagsnr.
EMN-2024-01710
Dokumentnr.
3755588
Erling Kvist Andersen
Formand for Teknik- og Miljøudvalget
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0071.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 19 -- [ FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation ] --
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Sendt via mail til:
[email protected] og [email protected].
Kopi til [email protected]
Sagsnr. 24-2020
Vores ref. CDM/aje
Deres ref. 2024-7178
Den 20. august 2024
Bemærkninger til høring over forslag til Lov om ændring af lov
om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder), j.nr. 2024-7178.
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed
i varmeforsyningsvirksomheder). FH ønsker at fremme den kollektive fjernvarme og at
understøtte den grønne omstilling af fjernvarmen i tråd med FH’s helhedsplan for en retfærdig
grøn omstilling
1
. FH er overordnet set bekymret for, at flere elementer i lovforslaget går i
modsat retning. Det gælder særligt den potentielle skadelige virkning, lovforslaget kan have
på det kollektive fjernvarmesystem, forbrugerne og på grøn omstilling. Nærværende
høringssvar indeholder i det følgende bemærkninger og forslag til disse hovedpunkter:
•
•
Prisloftet og skærpet tilsyn
Selskabsformer
Prisloft og skærpet tilsyn
FH er tilhænger af ambitionen om at skabe større og retvisende gennemsigtighed i
varmeforsyningspriser for forbrugerne. FH er samtidigt af den opfattelse, at det ikke fremgår
tilstrækkeligt konkret af lovforslaget, hvordan prisloftet endeligt skal fastsættes, hvordan der
nærmere sammenlignes med varmepumper og metoden herfor. Udfordringen består i, at der
ikke er garanti for, at prisloftet afspejler de reelle priser, forbrugerne vil møde og at der derfor
er fare for, at de prissignaler, der sendes til forbrugerne fra offentlig side, ikke er korrekte
samt at de danske non-profit fjernvarmeselskaber kan blive svækket på en ukorrekt baggrund.
Det er afgørende, at det alene er forbrugere, der vil have entydige, varige, økonomiske fordele
ved at skifte væk fra fjernvarmen, der bliver opmærksomme på muligheden for at skifte til en
anden varmekilde.
En videre udfordring er, at en andel af fjernvarmeselskaberne vil blive sat under skærpet tilsyn
med krav om at orientere deres forbrugere som følge af lovforslaget, hvilket kan bidrage
negativt til tilslutningsprocenterne og skade fjernvarmeselskabernes ry samt hæmme
investeringerne i de kollektive, klimavenlige investeringer. Det skyldes naturligvis, at
finansieringen af de kollektive systemer afhænger af, at der er en tilstrækkelig stor tilslutning
således, at man er fælles om finansieringen af systemet. Nogle selskaber kan også droppe
deres investeringer i grøn omstilling som følge af risikoen for skærpet tilsyn.
1
FH’s helhedsplan for en retfærdig grøn omstilling:
Helhedsplan
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Konverteringsprojekter til fjernvarme kræver normalvis en meget høj tilslutningsprocent og
disse projekter vil være særligt sårbare overfor effekterne af de foreslåede ændringer. Det vil
påvirke den grønne omstilling og omstillingen væk fra gas, negativt.
Et statsligt prissignal til forbrugerne om at skifte væk fra den kollektive fjernvarme vil kunne
påvirke tilslutningen til fjernvarmen negativt. Det vil formodentligt være de husstande med
bedst økonomi, der vil skifte væk først, hvorfor det vil bidrage til en ulighed i varmeforsyning
og potentielt en negativ spiral.
Forslaget giver endvidere ikke mulighed for at klage over fastsættelsen af prisloftet og
opgørelsen af beregnede forbrugerpriser og afgørelser om ophævelse af tilslutningspligt,
hvilket svækker forbrugernes stilling og retssikkerhed. De forbrugerejede selskaber bør have
mulighed for at klage med opsættende virkning over afgørelser, der kan have markante
konsekvenser for dem.
FH er samlet set bekymret over, at den foreslåede varmeforsynings-governance vil medføre en
skadelig virkning på forbrugerne og den grønne omstilling.
FH foreslår,
at forligskredsen genovervejer formålet med prisloftet og som minimum sikrer,
at den foreslåede model er retvisende og gennemarbejdet samt at man ikke løber risikoen for
alvorligt at skade den kollektive fjernvarme ved at underlægge selskaberne skærpet tilsyn og
krav om at skulle orientere deres forbrugere. FH mener desuden, at der bør være mulighed for
at klage over afgørelserne, hvis nogle sådan indføres.
Selskabsformer
Lovforslaget indeholder et forslag om forbud mod kommunale § 60 selskaber i fjernvarmen,
der er organiserede som interessentselskaber (I/S’er). Lovforslaget lægger op til en
organisering i aktie- eller anpartsselskaber. Det er FH’s opfattelse, at det er et for vidtgående
reguleringsskridt, som kan påføre den kollektive fjernvarme og forbrugerne unødige
omkostninger samt at I/S’er kan være hensigtsmæssige for kommunal drift af fjernvarme og
bl.a. giver hensigtsmæssige muligheder for grøn omstilling.
Et stort flertal i Folketinget indgik i 2023 en aftale om demokratiske virksomheder med
formålet at ligestille virksomhedsformer og derfor finder FH ikke, at der skal ske en yderligere
skævvridning i retning af to kapitalselskabsformer på dette område, men netop en ligestilling.
Hvis hensigten er at opnå begrænset ansvar, kan andre selskabsformer med begrænset
ansvar såsom F.M.B.A og A.M.B.A’er ligeledes være hensigtsmæssige for kommunal
fjernvarme og er kendt indenfor forsyningsområdet bredere set.
FH foreslår,
at lovudkastet ændres således, at kommunale fjernvarmeselskaber kan være
organiseret som I/S, A/S, ApS, F.M.B.A og A.M.B.A.
Med venlig hilsen
Damoun Ashournia Hansen
Cheføkonom, FH
Side 2 af 2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0073.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 20 -- [ Forbrugerrådet TÆNK ] --
Energistyrelsen
Camilla Teilmann ([email protected]) og Anne Kathrine Mikkelsen Nyborg ([email protected])
Dok. 313533
august 2024
Høringssvar over forslag til Lov om ændring af lov
om varmeforsyning og lov om planlægning (Gen-
nemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring vedr. forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og
lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder). Vi takker for muligheden for at
afgive bemærkninger.
Sammenfatning
Forbrugerrådet Tænk er tilfredse med, at der med lovforslaget foreslås indført et prisloft over for-
brugerpriserne på fjernvarme og at prisloftet er knyttet op på alternative VE-varmekilder.
Vi er ligeledes tilfredse med, at lovforslaget sikrer forbrugernes mulighed for at træde ud af even-
tuelle bindinger til selskaber, der ikke kan holde sig under prisloftet. Vi mener dog, at forbrugerne
skal have mulighed for at træde hurtigere ud af disse bindinger end foreslået.
Vi mener også, at man fra politisk hold skal sikre muligheden for en alternativ varmekilde for
eventuelle tilbageværende forbrugere, som er tilkoblet en dyr fjernvarmeordning og som ikke selv
kan rejse midlerne.
Forbrugerrådet Tænk ser positivt på, at der stilles krav om at fjernvarmeselskaberne selskabsgø-
res og at mindst to medlemmer af bestyrelsen i selskaber med kommunalt ejerskab skal være
uafhængige. Vi mener dog, at alle virksomheder, uanset ejerform, bør omfattes af dette krav.
Vi bifalder, at aftaler, som varmeforsyningsvirksomheder indgår med koncern- og interessefor-
bundne selskaber, skal ske på markedsmæssige vilkår, og at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn
hermed, så et højere niveau af forbrugerbeskyttelse sikres.
Endelig er vi tilfredse med, at Forsyningstilsynet får mulighed for at pålægge varmeforsyningsvirk-
somhederne at udligne betalinger således, at der i højere grad er en sikkerhed for, at forbruger-
priserne afspejler de reelle omkostninger.
Vores bemærkninger uddybes i det følgende:
Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at Danmark skal udfase gas som kilde til opvarmning af boliger,
og derfor skal omtrent 300.000 husstande i de kommende år overgå til en anden varmekilde end gas, her-
under bl.a. fjernvarme. Valg og eventuelt udskiftning af varmeforsyningskilde er en omkostningsfuld og
væsentlig beslutning for de danske boligejere, og det er derfor vigtigt, at der bliver skabt et trygt, sikkert og
gennemskueligt marked for, at forbrugerne kan vælge en fremtidssikret varmeforsyningsløsning.
Helt overordnet ønsker vi at understrege, at Forbrugerrådet Tænk anbefaler de danske forbrugere at til-
slutte sig fjernvarme, hvor det er muligt, og hvor det giver mening, idet fjernvarme generelt er en effektiv,
billig og stabil varmekilde, der understøtter den grønne omstilling. Men da der er tale om naturligt monopol,
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0074.png
er det også nødvendigt, at forbrugerne kan stole på, at priserne forbliver relativt stabile, og at selskaberne
drives effektivt uanset set størrelse og med et løbende fokus på effektiviseringsmuligheder. Samtidig er
den fremtidige tilslutning til fjernvarme afhængig af, at forbrugerne kan have tillid til fjernvarmeselskaberne.
Forbrugerrådet Tænk ser derfor positivt på det nye lovforslag om at fremme gennemsigtighed i varmefor-
syningsvirksomheder.
Prisloft, tilslutningspligt og udtrædelsesgodtgørelse
Forbrugerrådet Tænk er først og fremmest tilfredse med, at der nu foreslås indført et prisloft over forbru-
gerpriserne, og at dette prisloft er knyttet op på alternative VE-varmekilder. Vi anerkender, at fjernvarme-
selskaberne er drevet ud fra et non-profit princip, men til trods herfor ser vi alligevel store prisforskelle på
tværs af selskaberne. Ifølge Forsyningstilsynets seneste prisstatistik varierer prisen for opvarmning af et
standardhus fra omkring 6.000 kr. til knap 44.000 kr. årligt, hvilket betyder, at der er stor forskel på, hvor
attraktiv fjernvarmeløsningen reelt er for forbrugeren. Med det nye prisloft forventer vi, at der vil opstå øget
gennemsigtighed og forudsigelighed med priserne på fjernvarme og i den forbindelse også bedre mulighed
for, at forbrugeren kan træffe et informeret valg, når de står over for at skulle overgå til en ny varmekilde.
Vi bifalder samtidig, at prisloftet er knyttet op på en alternativ VE-kilde (en varmepumpe), så vi på den
måde sikrer det nødvendige, fortsatte fokus på den grønne omstilling – uanset valg af varmekilde.
Skulle det vise sig, at en varmeforsyningsvirksomhed ikke kan holde sig under prisloftet, er Forbrugerrådet
Tænk også tilfredse med, at lovforslaget sikrer forbrugernes mulighed at træde ud af eventuelle bindinger
til selskabet. Valg af varmekilde, og eventuelt udskiftning heraf, kan i forvejen kan være en omkostnings-
fuld og tung proces, hvorfor forbrugerne ikke har brug for yderligere hindringer i form af bindinger til be-
stemte selskaber, hvis de er drevet ineffektivt. Vi mener dog, at der i praksis er tale om et meget blødt pris-
loft, da der vil gå op til seks år, før de første forbrugere kan få ophævet deres eventuelle kommunalt på-
lagte forbrugerbindinger. Vi mener, at denne tidsperiode bør nedbringes.
Samtidig er det vigtigt at huske på, at det som udgangspunkt vil være omkostningsfuldt for forbrugerne at
skifte væk fra fjernvarmen, da der stadig skal betales en udtrædelsesgodtgørelse og indkøbes en ny var-
mekilde, fx en varmepumpe. Nogle kunder kan derfor ende med meget høj udtrædelsesgodtgørelse, som i
praksis ikke vil gøre det rentabelt at udskifte fjernvarmen med en anden opvarmningskilde. Her er det vig-
tigt, at man fra politisk hold sikrer, at eventuelle tilbageværende forbrugere, som er tilkoblet en dyr fjernvar-
meordning og som ikke kan rejse midlerne til at skifte til en anden varmekilde, sikres muligheden herfor, så
ingen forbrugere efterlades i kulden.
Adskillelse af kommuner og drift og sammensætning af bestyrelsen
I tillæg til, at lovforslaget skal sikre øget gennemsigtighed med priserne, skal forbrugerne også kunne stole
på, at deres fjernvarmeselskab dels er drevet effektivt, dels af personer, der besidder den nødvendige vi-
den og erfaring. Forbrugerrådet Tænk ser derfor først og fremmest positivt på, at kommunale anlæg sel-
skabsgøres i en forventning om, at det netop vil fremme fokus på driften, når myndigheds- og driftsopga-
ver adskilles.
Forbrugerrådet Tænk har igennem den seneste tid desværre set nogle kedelige eksempler på store øko-
nomiske uhensigtsmæssigheder hos nogle fjernvarmeselskaber, som det er vigtigt, at vi undgår i fremti-
den, hvis forbrugerne også fremover skal se en mening i at tilslutte sig fjernvarmenettet. Forbrugerrådet
Tænk mener derfor, at der er behov for minimum to uafhængige bestyrelsesmedlemmer i alle fjernvarme-
selskaberne - uanset ejerform. Vi ser således også positivt på, at det nu foreslås, at mindst to medlemmer
Side 2 / 3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0075.png
af bestyrelsen eller af det tilsvarende ledelsesorgan i en varmeforsyningsvirksomhed med kommunalt ejer-
skab vil skulle være uafhængige, og at denne vurdering i første omgang vil tage udgangspunkt i de otte
kriterier, der er opstillet af Komitéen for god Selskabsledelse. I ministeriets oplæg lægges der imidlertid
alene op til, at dette krav vil gælde de kommunalt ejede fjernvarmeselskaber, men i dette spørgsmål me-
ner vi ikke, at det er meningsfuldt at skelne imellem ejerformer. Det er vigtigt at sikre de nødvendige kom-
petencer i bestyrelseslokalet til at forhindre, at fjernvarmeselskaber drives ineffektivt eller uprofessionelt,
med risiko for, at forbrugerne ender med at betale prisen via fjernvarmeregningen. Vi ser det derfor som
værende afgørende, at der er to uafhængige bestyrelsesmedlemmer i alle selskaber.
Markedsmæssighedstilsyn med koncern- og interesseforbundne aftaler
Forbrugerrådet Tænk har gennem den seneste tid også påpeget, hvordan der er risiko for, at forbrugerpri-
serne bliver uigennemsigtige, herunder at de bliver unødigt høje, når koncern- og interesseforbundne sel-
skaber handler internt. I den forbindelse læner vi os op ad Rigsrevisionens rapport fra 2023 om tilsyn med
aftaler i forsyningssektoren, hvor man bl.a. har konkluderet, at Forsyningstilsynets tilsyn med forsynings-
selskaberne har været helt utilstrækkeligt og netop med risiko for, at forbrugerne har betalt overpriser til
følge. Vi er derfor også tilfredse med, at der i lovforslaget lægges op til, at der nu skabes en klar hjemmel
til, at aftaler, som varmeforsyningsvirksomheder indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber,
skal ske på markedsmæssige vilkår, og at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med dette, med henblik på at
skabe et højere niveau af forbrugerbeskyttelse, herunder understøtte lavest mulige varmepriser.
Endelig er vi tilfredse med, at Forsyningstilsynet får mulighed for at pålægge varmeforsyningsvirksomhe-
derne at tilbageføre betalinger eller foretage efterbetaling, hvis varmeforsyningsvirksomheden har betalt
for meget eller modtaget for lidt i henhold til en aftale således, at der i højere grad er en sikkerhed for, at
forbrugerpriserne afspejler de reelle omkostninger.
Med venlig hilsen
Karin Breck
Politisk chef
Nikola Kiørboe
Seniorrådgiver
Side 3 / 3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0076.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 21 -- [ Fors ] --
Til:
-
-
-
Energistyrelsen
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Ordførerne i forligskredsen bag
Opfølgende aftale ifm. klima-
aftale om grøn strøm og varme 2022 af 1. juli 2024
Høringssvar fra Fors A/S
–
journalnr. 2024-7178
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder). Herefter
”lovforslaget”.
Fors A/S er et kommunalt ejet multiforsyningsselskab med forsyningsområde i Holbæk, Lejre og
Roskilde kommuner. Fors-koncernen distribuerer gennem to varmeselskaber
–
Fors Varme Ros-
kilde A/S og Fors Varme Holbæk A/S
–
varme til 11.000 kundeforhold.
Fors A/S tilslutter sig bemærkningerne fra Dansk Fjernvarme, og vil i det følgende høringssvar
redegøre for Fors A/S’
supplerende generelle såvel som specifikke bemærkninger til lovforslaget
herunder den konkrete betydning, lovforslaget vil have for Fors A/S’ aktiviteter.
Generelle bemærkninger
Fors A/S ser generelt positivt på det overordnede formål med tiltagene i Klimaaftale om grøn
strøm og varme 2022 (herefter klimaaftalen 2022),
nemlig at ”give bedre vilkår for investeringer
i den grønne omstilling, sikre en hurtig udrulning af grøn varme og øge forbrugerbeskyttelsen”
1
. Det er i samfundets interesse, at fjernvarme (og grøn omstilling i almindelighed) udrulles un-
der hensyntagen til økonomisk bæredygtighed for selskab såvel som forbruger. Det kræver gen-
nemsigtige og stabile reguleringsmæssige rammer til fordel for både aftager og branche. Fjern-
varme er en kollektiv varmeløsning, hvor forbrugerne bærer omkostninger og risiko i fællesskab,
hvorfor løsningen kræver kollektiv opbakning for at give mening. Den fornødne opbakning kan
kun opnås gennem transparens, troværdighed og prisstabilitet. Hos Fors A/S læser vi i den poli-
tiske aftale såvel som i lovforslaget en intention om at fremme netop disse tre værdier, men
Fors A/S er ikke overbevist om, at lovforslaget leverer på formålet
–
nogle steder tværtimod.
Dog er Fors A/S enige i, at armslængde, gennemsigtighed og god selskabsledelse er vigtige pa-
rametre for enhver dansk virksomhed og særligt for forsyningsvirksomheder, som dagligt hånd-
terer basale samfundsgoder i form af drikkevand, spildevand, affald og varme. Derfor imødeser
Fors A/S positivt kravet om to uafhængige bestyrelsesmedlemmer i varmeselskaber.
Generelt er Fors A/S ærgerlige over timingen ift. implementeringen af et prisloft. Varmeselska-
ber i hele Danmark har brugt rigtig mange ressourcer på at udarbejde projektforslag for store
og små projekter, efter regeringen instruerede, at alle danskere skulle have klar besked om
fjernvarme. Havde prisloftet væres angivet forud for igangsættelsen af hele branchen, så kunne
mange projekter være blevet på tegnebrættet efter de indledende beregninger, og det kunne
have sparet både samfundet for mange penge såvel som have holdt anlægspriserne nede for
gangbare projekter. Et lovforslag, der stadig er under udvikling, og som kommer på bagkant, er
ikke befordrende for klart svar til borgerne og hurtig udrulning.
12-08-2024
Kontakt
+45 70 20 20 66
[email protected]
fors.dk
Ring til os
Man–Tor: 09–15
Fre: 09–14
CVR: 33 03 28 38
1
Lovforslaget, kapitel 1, s. 9
Fors A/S, Holbæk
Tåstrup Møllevej 5
4300 Holbæk
Det er op til dig, os og hver og én at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Sammen med vores
kunder og samarbejdspartnere hjælper vi vores fælles opgave på vej ved at udvikle løsninger, der gør det nemt og
overskueligt at vise den omtanke for naturen, som vi også viser vores nærmeste. Vi skal alle tage ansvar - ingen kan
løse de grønne udfordringer alene. Det er vores natur. Og vores ansvar.
Fors A/S, Roskilde
Betonvej 12
4000 Roskilde
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0077.png
Lovforslaget skønnes at medføre en forbrugergevinst på 9 mio. kr., mens implementeringen vil
koste stort set det tilsvarende
–
8,7 mio. kr.
–
i øget gebyr, som vil blive opkrævet som en del af
varmeprisen, dvs. hos forbrugerne. Forbrugerne samlet set vinder altså ikke noget på lovforsla-
get, som tværtimod vil gøre varmeregningen højere, når varmeselskaberne opkræver forbru-
gerne for det øgede bureaukrati, lovforslaget medfører. Her tænkes udover det øgede gebyr til
Forsyningstilsynet særligt på kravet om skriftlig aftaleindgåelse ved koncerninterne aftale, som
ikke nødvendigvis står mål med formålet. Alt i alt vil lovforslaget
efter Fors A/S’ vurdering gøre
eksisterende fjernvarme dyrere.
Desuden finder Fors A/S det uforeneligt med hensigten om øget gennemsigtighed, at lovforsla-
get fjerner muligheden for at påklage Forsyningstilsynets afgørelser til Energiklagenævnet med
henvisning til ”en lang tidsmæssig horisont og proces”
forud for afgørelsen. Fjernvarme har en
planlægnings- og anlægshorisont på mange år, en levetid på op mod 70 år og en afskrivning på
30 år. Fra et selskab ligger over prisloftet til eventuelle tiltag kan gøre udslag i prisen, går der
således sandsynligvis flere år. Tidshorisonten fra prisloft til afgørelse kan derfor i et fjernvarme-
perspektiv ikke anskues som lang. Derfor er der brug for klageadgang, som udgør en vigtige søjle
i et retssamfund.
Fors A/S hæfter sig slutteligt ved, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke anser varme-
selskaber for at være ”en del af det konkurrenceudsatte erhvervsliv”,
2
da varmeselskaber tilsy-
neladende ikke opererer på markedsvilkår, selvom varmeselskaberne efter bortfaldet af tilslut-
ningspligten per 1. januar 2019 netop opererer på markedsvilkår på lige fod med andre varme-
aktører, når det kommer til ny fjernvarme. Fors A/S finder denne vurdering særligt paradoksal,
da nærværende lovforslag netop cementerer, at varmeforsyning er konkurrenceudsat ved at
fjerne forblivelsespligten. Ligeledes finder Fors A/S det uhensigtsmæssigt, at ministeriet på bag-
grund af ovenstående vurdering ikke har set sig nødsaget til at opgøre de økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for varmeforsyningsbranchen. En sådan opgørelse bør være en del af
det endelige beslutningsgrundlag.
Prisloft
Varmeforsyningslovens §1 fastlægger, at fjernvarme skal være den samfundsøkonomisk bedste
løsning for, at en kommune kan godkende et projektforslag for et givent område. Det er det
samme formål, nærværende lovforslag forsøger at sikre med et prisloft på fjernvarme
–
at fjern-
varme er den samfundsøkonomisk bedste løsning for et givent område. Dog er fjernvarme en
langstrakt investering med en afskrivning (inden nærværende lovforslag) på 30 år. Derfor udgør
det en betydelig selskabsrisiko, hvis en investering med en afskrivning på 30 år risikerer at få
hevet tæppet væk under sit kundegrundlag, fordi den samfundsøkonomisk bedste løsning æn-
drer sig inden for afskrivningsperioden. Det er en risiko, selskaberne ikke hensigtsmæssigt kan
planlægge for, da det vil fordyre produktet unødigt. Det vil sige, at formålet med klimaaftalen
2022 som citeret i nærværende dokument
under ”generelle bemærkninger” ikke opretholdes.
Prisloftet straffer tværtimod tidligere investeringer i grøn omstilling, som opfyldte formålet om
at være samfundsøkonomisk bedste alternativ på etableringstidspunktet. Det virker således uri-
meligt at ændre præmisserne bagudrettet for fjernvarmeprojekter, der endnu ikke er ude over
2
Lovforslaget, kapitel 5, s. 53
2/5
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0078.png
afskrivningsperioden, og lovforslaget risikerer, mod hensigten, at sætte en stopper for fremti-
dige investeringer i fjernvarme, hvis varmeselskaberne ikke kan stole på, at det reguleringsmæs-
sige grundlag, som ligger til grund for en investeringsbeslutning, opretholdes.
Et andet formål med bortfald af forblivelsespligten i områder med en pris over prisloftet er ifølge
lovforslaget at gøre det lettere at skifte varmekilde efter forbrugerens eget ønske. For så vidt
angår områder med etableret fjernvarme ud over afskrivningsperioden, anerkender Fors A/S
det politiske ønske om forbrugerens frie valg. Dog udgør fjernvarme en kollektiv varmeløsning,
hvis økonomi risikerer at blive undermineret ved manglende tilslutning. Dette er ikke blot en
selskabsmæssig risiko, for fjernvarme er som bekendt underlagt hvile-i-sig-selv-princippet, og
hver af de resterende forbrugere vil således skulle betale en større andel af de løbende omkost-
ninger, når andre forbrugere afkobler sig. Dette vil uomtvisteligt give udslag i højere priser for
de tilbageværende kunder, hvis forbrugerbeskyttelse dermed forringes. Eventuelle tab som
følge af et forsvindende kundegrundlag kan kun tilskrives ejerne, som enten er de tilbagevæ-
rende forbrugere eller kommunerne. Derfor er Fors A/S ikke enig i Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets vurdering af, at lovforslaget ikke har betydelige økonomiske konsekvenser for lan-
dets kommuner. Dertil kommer, at en række forbrugere risikerer at stå uden varmekilde og med
en stor omkostning til at etablere en individuel løsning, hvis kundegrundlaget kollapser og re-
sulterer i konkurs.
Lovforslagets §22, stk. 6 angiver, at varmeselskaber, som ligger over prisloftet, skal anvise en
plan for nedbringelse af prisen, så den kommer under prisloftet. Det er dog nemmere sagt end
gjort. Især for nyetableret fjernvarme eller små værker med få aftagere vil det være umuligt at
nedbringe prisen, da den valgte varmekilde og anlægsprisen i forvejen (jf. §1 i varmeforsynings-
loven) er det billigste alternativ og effektivisering af anlæg ikke er mulig eller rentabel. Derfor
anbefaler Fors A/S, at prisloftet inkl. kravet om plan for nedbringelse af prisen som minimum
ikke gøres gældende for nyetableret fjernvarme, da det udelukkende vil være en papirøvelse.
Udtrædelsesgodtgørelse
Fors A/S er enig i lovforslagets intention om ensartethed og gennemsigtighed samt sidestilling
af forbrugere i samme varmeselskab ved fastsættelse af udtrædelsesgodtgørelse. Dog vil Fors
A/S gerne fremhæve vigtigheden i at kunne opkræve forbrugerens andel af restgælden inkl. af-
koblingsomkostningerne m.v., således at udtrædelsen ikke er til belastning for de resterende
kunder eller selskabsøkonomien. Derfor vækker det bekymring, at lovforslaget ikke nærmere
beskriver indholdet af en kommende model, men blot bemyndiger klima-, energi og forsynings-
ministeren til at fastsætte de nærmere regler for udtrædelsesgodtgørelse på et senere tids-
punkt. Det vækker bekymring, at varmeselskaberne forventes at fortsætte udrulningen af fjern-
varme uden at kende de kommende regler for udtrædelsesgodtgørelse,
og det er Fors A/S’ vur-
dering, at dette bør være en del af en politisk vedtagelse. Fors A/S opfordrer til, at der fremlæg-
ges ét samlet regelsæt, da varmeselskaberne ikke kan indgå de fornødne investeringer uden at
kende reglerne for udtrædelsesgodtgørelse på forhånd. Det vigtigste for at sikre fjernvarmeud-
rulningen er klare regulatoriske rammer og vilkår, og vejen til billigere fjernvarme er ikke at æn-
dre rammerne og skabe usikkerhed om de store investeringer, fjernvarme kræver.
3/5
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0079.png
Tilsyn med koncernintern- og interesseforbundne aftaler
Monopol- og monopollignende eller monopolregulerede virksomheder har et særligt ansvar for
at holde sine udgifter på det strengt nødvendige. Dette gælder også varmeselskaber, og det
følger af varmeforsyningslovens §20, stk. 1, at kun nødvendige omkostninger må indregnes i
varmeprisen. Forsyningstilsynet fører tilsyn og afgør allerede i dag hvilke udgifter, der må anses
for nødvendige. Dette indebærer alle udgifter, inkl. koncerninterne aftaler, og Forsyningstilsynet
kan efter §23 b, stk. 5 og 6 i varmeforsyningsloven pålægge varmeselskabet at tilvejebringe al
nødvendig dokumentation. Derfor stiller Fors A/S sig undrende over for, at det er nødvendigt at
indføre nye regler, hvis formål dækkes af eksisterende lovgivning, og som påfører hele branchen
et øget dokumentationskrav. Rigsrevisionen har udtalt kritik af Forsyningstilsynets manglende
tilsyn med koncerninterne aftaler, men det bør kunne løses i Forsyningstilsynet alene frem for
at pålægge hele branchen et øget dokumentationskrav, som i forvejen skal tilvejebringes i til-
fælde af tilsyn.
Konkrete konsekvenser for Fors A/S’ aktiviteter
Danmarks største gasby, Holbæk, ligger i Fors A/S’ forsyningsområde, og Holbæk Kommune og
Fors A/S arbejder tæt sammen om at påbegynde første etape af det store anlægsprojekt. Dog
afhænger opnåelsen af den tilstrækkelige tilslutning i høj grad af forudsigelighed, herunder reg-
ler om udtrædelsesgodtgørelse. For det første er kunderne ikke interesserede i at indgå en aftale
uden at kende prisen for at træde ud igen, og for det andet kan Fors A/S ikke påbegynde et
anlægsarbejde i milliardklassen med usikkerheden om, hvordan modellen for udtrædelsesgodt-
gørelse beskytter fællesskabet og selskabet. Til det er den økonomiske risiko alt for stor, og reg-
ningen kan kun ende hos de eksisterende kunder eller hos kommunen, da varmeselskabet skal
hvile i sig selv.
Derfor er Fors A/S’ største bekymring, at lovforslaget ikke fremlægger en samlet
regulering med kendte forudsætninger for beregning af et prisloft og kendte forudsætninger for
udtrædelsesgodtgørelse, så varmeselskaberne ved, hvad de har med at gøre.
Prisloftet vil desuden være udslagsgivende for, hvilke projektforslag Fors A/S vælger at arbejde
videre med. På nuværende tidspunkt opererer Fors A/S med syv aktive projektforslag, som alle
er godkendte af de relevante kommunalbestyrelser, som angiver et politisk ønske om udrulning
af fjernvarme i de pågældende områder, såfremt borgerne takker ja til tilbuddet. Flere af disse
projektforslag, dækkende op mod 7.000 potentielle kunder, har en varmepris, som må antages
at blive over prisloftet. Til trods for den lokale, politiske opbakning anser Fors A/S det for svært
at forsvare at fortsætte arbejdet med at opnå tilslutning, når Fors A/S ser ind i at skulle modgå
de signaler, der med indførelse af prisloftet sendes fra Christiansborg. Risikoen for strandede
omkostninger er for stor, og Fors A/S har ikke noget ønske om at skulle bruge mange kræfter på
at modargumentere prisloftets betydning over for potentielle kunder. I forvejen bruger Fors A/S
mange ressourcer på at navigere i de modstridende signaler, regeringen sender vedr. fjern-
varme, herunder afblæsning af gaskrisen, manglen på en afkoblingsdato og manglen på redska-
ber til varmeselskaberne til at kunne skabe et konkurrencedygtigt produkt, herunder frihed til
at strække hvile-i-sig-selv-princippet over en længere periode. Alt i alt finder Fors A/S det para-
doksalt, at varmeselskaberne reguleres som monopolvirksomhed, mens de skal agere på mar-
kedsvilkår på et konkurrenceudsat marked. Det skævvrider produkternes mulighed for attrakti-
vitet til fordel for individuelle løsninger. En aflysning af nævnte projekter vil føre til flere millio-
ner i strandede omkostninger,
og det vil stille Fors A/S’ ejerkommuner vanskeligt ift. at opnå
4/5
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0080.png
sine mål for klimamål.
Fors A/S driver fjernvarme i et stort byområde (Roskilde) og to mindre byer (Jyderup og St. Mer-
løse i Holbæk Kommune). For så vidt angår fjernvarme i Roskilde, produceres og leveres langt
størstedelen af varmen efter kontrakt af VEKS I/S. Såfremt varmeprisen overstiger prisloftet, vil
det være svært for Fors A/S at anvise en vej til lavere priser, da en udtrædelse af aftalen med
VEKS I/S forudsætter en udtrædelsesgodtgørelse svarende til Fors A/S’ andel af VEKS I/S’ an-
lægsinvesteringer, hvilket vil medføre en millionregning til forbrugerne, som jf. praksis i Forsy-
ningstilsynet skal opkræves i et enkelt regnskabsår. Får dette forbrugerne til at frakoble sig, en-
der regningen i sidste ende hos ejerkredsen (dvs. Roskilde Kommune). For så vidt angår den
eksisterende fjernvarme i Holbæk kommune, produceres og leveres varmen af Fors A/S. Befolk-
ningstætheden og -massen er lav i begge områder, hvilket har indflydelse på prisniveauets po-
tentiale, da fællesskabet, der skal deles om omkostningerne til eventuelle effektiviseringer, er
lille. Svækkes kundegrundlaget yderligere, ender regningen i sidste ende hos ejerkredsen (dvs.
Holbæk Kommune).
Øvrige konsekvenser er, som beskrevet ovenfor, at varmepriserne i Fors A/S’ eksisterende fjern-
varmeområder stiger som følge de øgede administrative krav forbundet med lovforslaget.
Konklusion
Det er Fors A/S’ vurdering, at forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning i kontrast til
den politiske intention gør investeringer i den grønne omstilling
mindre
attraktive,
mere
usikre
og risikobehæftede, risikerer at stoppe udrulning af fjernvarme og alene øger forbrugerbeskyt-
telsen for de ressourcestærke, mens de tilbageværende forbrugere ender med dyr varme eller
uden varmekilde, mens kommunerne ender med regningen.
Som varmeselskab savner Fors A/S fortsat en regulering, der understøtter den politiske intention
om at udfase gas til rumopvarmning.
Venlig hilsen
Camilla Hay
Chef for Fjernvarme
Fors A/S
5/5
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0081.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 22 -- [ Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle Kommune ] --
Myndighed: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Kontor/afdeling: Varme og Affald
Journalnummer: 2024-7178
21. august 2024
Vedrørende fælles høringssvar fra Fredericia Kommune, Kolding Kommune,
Middelfart Kommune og Vejle Kommune
Energistyrelsen har den 1. juli 2024 sendt lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning og lov
om planlægning i høring med frist for høringssvar den 22. august 2024.
Kommunerne takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget.
1. Generelle betragtninger til lovforslaget
Med det foreliggende lovforslag ser vi nogle grundlæggende udfordringer. Lovforslaget:
•
udelader klare beskrivelser i forhold til de fremtidige rammevilkår en hel branche er
underlagt, og som har afgørende betydning for de forretningsmæssige vilkår og muligheder i
fremtiden.
•
udfordrer forsyningskæden omkring fjernvarme til slutbrugerne generelt, og dermed den
nationale forsyningssikkerhed.
•
inkluderer, overraskende, transmissionsselskaber i forbindelse med krav om
selskabsgørelse til A/S eller ApS. Det er afgørende, at ejere af den kritiske infrastruktur
kan fastholdes som et I/S.
•
skaber generel mistillid til branchen.
•
bidrager til yderligere regulering og bureaukrati, der ikke nødvendigvis kommer
slutbrugerne til gode i sidste ende.
•
giver ministeren beføjelser efter lovens ikrafttrædelse, som betyder, at råderum og mandat
til ministeren udvides væsentligt på afgørende og kritiske faktorer for branchen. Det
udfordrer de demokratiske processer på grund af manglende gennemsigtighed og tydelighed
i lovforslaget, der gør det svært for interessenternes mulighed for at arbejde seriøst og
grundigt med et høringssvar.
Vi uddyber vores betragtninger nedenfor, og vores samlede anbefalinger til justeringer til
lovforslaget fremgår af afsnit 8.
2. Forståelsen af varmetransmissionsselskabernes afgørende rolle for
forsyningssikkerheden er essentiel
Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle Kommune ejer i fællesskab TVIS I/S. Modsat et lokalt
fjernvarmeselskab (distribution) er TVIS I/S Trekantområdets Varmetransmissionsselskab, der
sikrer varme til fjernvarmeselskaberne og er dermed ejer af kritisk infrastruktur.
Det er vigtigt at forstå, hvilken afgørende rolle varmetransmissionsselskaber, som TVIS, spiller, når
de reelle risici og konsekvenser af lovforslagets indførelse af dels forbrugerprisloftet for
fjernvarme dels selskabsgørelsen vurderes.
Gennem snart 40 år har TVIS samarbejdet med fjernvarmeselskaber og lokale virksomheder, på
tværs af kommunegrænser. TVIS er et hvile-i-sig-selv-selskab, hvor
TVIS’ primære formål har
været, og fortsat er, at sikre høj forsyningssikkerhed af fjernvarme ved at udnytte
varmeressourcer så effektivt og miljøhensynsfuldt, som muligt. På den måde har fokus
været at sikre så lave varmepriser som muligt på den ene side og på den anden side
SIDE 1 / 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
understøtte den grønne omstilling
–
i sidste ende til gavn for slutbrugerne. For at leve op til
formålet er og bliver der investeret i samfundskritisk infrastruktur
fra TVIS’ side.
Selv store
fjernvarmeselskaber vil ofte ikke påtage sig opgaven, investeringerne og dermed risikoen ved
etablering af tværkommunal infrastruktur.
Det har gennem alle årene været muligt at bevare dette perspektiv, og til alle tider at være
fremsynet, bl.a. fordi TVIS er etableret som et §60-selskab. TVIS har ikke fra de fire kommuners
side været sat i verden med profit for øje
–
men med ønsket om et samfundsansvar, hvor en høj
forsyningssikkerhed sikres, hvor miljøhensyn vejer tungt, hvor overskudsvarme fra industrien
udnyttes bedst, hvor det tværkommunale samarbejde og villigheden til at investere og etablere
tværkommunal infrastruktur spiller en afgørende rolle, bl.a. for til alle tider at kunne imødegå
samfundsøkonomiske tendenser, udenrigspolitiske skiftende dagsordner og geopolitiske hensyn.
Senest er der under Ukrainekrisen sket en stor udbygning af infrastrukturen for at medvirke til
gasudfasningen. Det er i sådanne sammenhænge fordelene ved §60-selskaber træder tydeligt frem.
Det er derfor af så afgørende vigtighed, at den kritiske infrastruktur kan forblive i offentligt
ejerskab gennem I/S-selskabsformen.
3. Manglende gennemsigtighed omkring fastsættelse af prisloft er problematisk
Med lovforslaget skal der fra 1. januar 2025 indføres et nyt forbrugerprisloft for fjernvarmen, som i
2025 fastsættes af Energistyrelsen, herefter af Forsyningstilsynet.
Vi anerkender, at der kan være gode argumenter for indførelsen af et prisloft på forbrugersiden,
herunder åbenhed og gennemsigtighed, som et prisloft kan bidrage til.
Det er dog problematisk, at der stilles forslag om at indføre et forbrugerprisloft, uden at der
nærmere redegøres for, hvorledes dette prisloft fastsættes. Prisloftet og fastsættelsen heraf er af
så afgørende karakter for branchen som helhed, at vi har svært ved at finde på argumenter, der kan
tale for rimeligheden af dette. Hvis ministeren udnytter en hjemmel, forventes prisloftet at blive
baseret på data fra teknologikataloget eller varmepumpepuljen. Det er i sig selv uhensigtsmæssigt,
fordi prisloftet i givet fald vil baseres på forældede data og definitioner.
Med det foreliggende lovforslag er det uvist på hvilke vilkår forbrugerne kan udtræde. Hvilken
betydning får det reelt for kommunegarantierne? Hvilken betydning får det konkret for forbrugerne,
herunder de forbrugere, der vælger at blive længere og først udtræder blandt de sidste?
Det er uholdbart at fremlægge forslag om at indføre et forbrugerprisloft uden at metode,
forudsætninger, datagrundlag, alle økonomiske forhold mv. er beskrevet, og som sikrer, at det
baseres på forhold, der afspejler de virkelige forretningsmæssige betingelser og vilkår, der gør sig
gældende.
4. Prisloftet har afgørende betydning for branchen som helhed, herunder
branchens troværdighed
Såfremt prisloftet ikke afspejler virkeligheden, vil en række selskaber og branchen som helhed
højst sandsynligt blive udstillet negativt, da der er risiko for, at prisloftet ikke kan overholdes af
alle.
Yderligere har Staten pålagt kommunerne at udarbejde varmeplaner, der bidrager til udfasning af
den fossile gas. Disse nye fjernvarmeområder er af helt naturlige årsager dyrere end eksisterende
områder. Dette bidrager yderligere til en risiko for, at kommuner og de involverede
fjernvarmeselskaber fremstår utroværdigt.
Vi er af den opfattelse, at de kommunale varmeplaner skal medvirke til såvel udfasning af gas og
øge den nationale forsyningssikkerhed. Nærværende lovgivning risikerer at få den modsatte
effekt.
SIDE 2 / 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Forslaget udfordrer generelt forsyningssikkerheden og infrastrukturen
–
herunder selskabernes
villighed til investeringer og udbygning af infrastrukturen, da der med det foreliggende forslag
bliver lagt en væsentlig ubekendt og risiko ned over branchen.
Lovforslaget lægger op til, at Forsyningstilsynet årligt skal offentliggøre oversigter over selskaber
med en beregnet forbrugerpris, der overstiger forbrugerprisloftet, og disse selskaber er
efterfølgende underlagt skærpet regulering. Vi har svært ved at forstå, at en sådan gabestok skal
bibringe til et konstruktivt samarbejde omkring forsyningssikkerhed til forbrugerne, herunder
ophævelse af forbrugernes tilslutningspligt. Nuancerne udestår, og forslaget kan opleves som en
grundlæggende mistillid fra Statens side, hvilket vi ikke kan tro er hensigten.
5. Udemokratisk at afskære for klagemulighed
Med det udsendte lovforslag afskæres klagemuligheden til Energiklagenævnet vedrørende
forbrugerpriserne. Med udgangspunkt i de ovenfor anførte problematikker vedrørende
fastsættelsen af forbrugerprisloftet for fjernvarme vurderes det urimeligt og udemokratisk at
afskære denne mulighed.
6. Selskabsgørelse til A/S eller ApS er en unødvendig overregulering og særlig
problematisk hvad angår transmissionsselskaber
Der er fra Statens side sket lovændringer, der indebærer selskabsgørelse af en række kommunale
områder, senest på affaldsforbrændingsområdet. Det kan til tider være svært at finde rationalet
bag selskabsdannelserne og reel dokumentation på, at der har været positive effekter ved øvelsen.
Nu er turen kommet til varmeforsyningsområdet. Selskabsdannelse vil med stor sandsynlighed
indebære ekstra udgifter, som påføres varmeforbrugerne. Dels transitionsudgifter
(engangsudgifter) dels øgede årlige driftsudgifter, da selskabet skal udskilles fra kommunen. Det
betyder bl.a., at selskabet ikke længere kan anvende kommunens forskellige systemer, revision mv.
Det er forhold, der med stor sandsynlighed vil øge priserne, som forbrugerne i sidste ende skal
dække, og som vil presses yderligere af forbrugerprisloftet for fjernvarme.
Vi anser det som en unødvendig overregulering med øgede udgifter og bureaukrati til følge.
Med lovforslaget indeholder kravet om selskabsdannelse nu også varmetransmissionsselskaber.
Det vækker stor forundring og overraskelse, at varmetransmissionsselskaber også skal
selskabsgøres. Det har ikke været en del af forarbejdet og de pågåede drøftelser og dialoger med
branchen. Det er rigtig svært for os at finde de gode argumenter for denne drejning. Som nævnt
tidligere anser vi det som en afgørende kommunal opgave at udnytte og udvikle
varmetransmissionsnettet for derigennem kontinuerligt at understøtte den grønne omstilling,
gasudfasningen og forsyningssikkerheden som helhed. Det er helt essentielt, at kommunerne
fortsat kan drive denne opgave i §60 selskaber. Alt andet lige øges risikoen for, at der kan sælges
ejerandele til private virksomheder og i tilfælde af konkurser, kan der blive tale om vidtrækkende
konsekvenser. Et andet forhold, der er vigtigt at have for øje, er kapitalselskabers villighed til at
bidrage til den grønne omstilling, når det helt overordnede formål er at skabe værdi for ejerkredsen.
7. Unødvendigt med krav om to uafhængige bestyrelsesmedlemmer
Baggrunden, formålet og målet med at stille krav om to uafhængige bestyrelsesmedlemmer fremgår
ikke tydeligt i lovforslaget. Det er heller ikke et krav, der er stillet til bestyrelserne i de kommende
selskaber inden for affaldsforbrændingsområdet.
Indførelsen af dette krav understøtter opfattelsen af en mistillid. Det er vi noget undrende overfor.
Vi er af den oplevelse, at der i de kommunalt-ejede selskabers bestyrelser foregår et professionelt
arbejde. Det indbefatter også en vurdering af, hvorvidt det kan bidrage positivt at have
eksterne medlemmer i bestyrelserne. Det er netop derfor, at det kan konstateres, at der
SIDE 3 / 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0084.png
allerede i dag er uafhængige eksterne deltagere til stede i bestyrelser rundt omkring. Det behøver
der ikke blive reguleret omkring.
Bestyrelsens rolle kan være forskellige i et A/S og ApS sammenlignet med et §60-selskab. I et A/S
eller ApS skal bestyrelsen agere og træffe beslutninger ud fra, hvad der tjener virksomheden
bedst. Tilsvarende rolle spiller bestyrelsen ikke udelukkende i et §60-selskab, hvilket netop
betyder, at varmetransmissionsselskaber, som TVIS, kan udføre et arbejde på tværs af
kommunegrænser, som måske ikke i udgangspunktet nødvendigvis tjener virksomheden bedst
isoleret set
–
men set med de større samfundsmæssige briller er der faktorer, der vægter højere,
som f.eks. klima, forsyningssikkerhed, uafhængigheden af gas mv, der godtgør investeringer og
forretningsmæssige beslutninger.
8. Vores samlede anbefalinger
På baggrund af ovenstående anbefaler vi følgende ændringer:
Forbrugerprisloft på fjernvarme
•
Metode og forudsætninger til beregning af prisloftet skal beskrives og fastlægges, og ny
høringsrunde gennemføres inden vedtagelsen af lovforslaget.
•
Metoden skal tage udgangspunkt i et aktuelt datagrundlag og matche alle de forhold, der
gør sig gældende i dag, set fra forbrugerens side.
•
Metoden skal tage højde for udtrædelsesvilkår samt samtlige omkostninger, så det
afspejler de faktiske forhold og dermed ikke et niveau, som får en teoretisk karakter.
Der opfordres kraftigt til at inddrage branchen i denne øvelse.
Selskabsgørelse
•
Der stilles ikke specifikke krav til selskabsform - I/S, A/S eller ApS. Lad det være et frit
valg.
•
Ønskes selskabsgørelsen med krav om A/S eller ApS fastholdt anbefales som et
minimum, at varmetransmissionsselskaber, som TVIS, fortsat kan organiseres som I/S. I
dette tilfælde skal der ikke være krav om to uafhængige bestyrelsesmedlemmer.
Lovforslag generelt
•
Forslag til lovændringer skal fuldt ud beskrives og konkretiseres, således der er
gennemsigtighed og mulighed for at vurdere de reelle konsekvenser i forbindelse med
høringsprocessen, og inden lovforslagets behandling. Det er problematisk, at
grundlæggende rammevilkår kan fastlægges af ministeren efterfølgende.
Vi vil følge den videre proces med stor interesse, og vi står naturligvis til rådighed for nærmere
uddybning.
Med venlig hilsen
21/8-24
Dato
Christian Bro
Borgmester, Fredericia Kommune
21/8-24
Dato
Johannes Lundsfryd Jensen
Borgmester, Middelfart Kommune
21/8-24
Dato
Knud Erik Langhoff
Borgmester, Kolding Kommune
21/8-24
Dato
Jens Ejner Christensen
Borgmester, Vejle Kommune
SIDE 4 / 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0085.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 23 -- [ Frederiksberg Forsyning ] --
Energistyrelsen
Att. Camilla Teilmann
Center for Forsyning
[email protected] [email protected] [email protected]
Dato
22. august 2024
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Journalnummer 2024-7178
Vedr. Bekendtgørelse om et prisloft og maksimalpris for opvarmet vand eller
damp fra affaldsforbrændingsanlæg.
Frederiksberg Forsyning har modtaget ovenstående høring og takker for
muligheden for at kommentere den kommende bekendtgørelse. Også positivt
med en lang høringsperiode som giver mulighed for at sætte sig ind i udkastet
og dets konsekvenser.
Generelle kommentarer
Det er positivt at forslaget sigter mod at indføre en simpel model for etablering
af et prisloft. Det bliver interessant at se, om en sådan model holder, når der
tages hensyn til regionale forhold samt behovet for investeringer i en mere
bæredygtig fjernvarmesektor. Begge dele kan øge et selskabs omkostninger
og i en simpel model få det til at se ineffektivt ud. Det er ikke ønskeligt at en
simpel prisloftsmodel spænder ben for nødvendige investeringer i den grønne
omstilling af Danmark. Som eksempler kan nævnes at indførslen af
varmepumper til overskudsvarme, varmelagre eller lignende tiltag som er
nødvendige i den nuværende situation, i en årrække vil kunne betyde øgede
omkostninger i indkørselsperioden.
Idet der med den nye prisloftsregulering er mulighed for at Forsyningstilsynet
kan træffe afgørelser med store implikationer for varmeselskaberne, virker det
meget indgribende at afskære selskabernes klageadgang. Særligt når man
Frederiksberg Forsyning A/S
henser til at en konsekvens vil være ophævelse af tilslutningskravet, som i
Stæhr Johansens Vej 38
nogle tilfælde – som forslaget selv erkender – vil kunne være ekspropriation.
2000 Frederiksberg
Derfor bør der også være en liste over hændelser som i hvert fald vil betyde
en genoptagelse selvom der i forslaget på side 116 angives at ”
Det vil ikke
Tlf.nr 38 18 50 00
være hverken hensigten eller muligt at fastlægge nærmere, hvornår sådanne
helt særlige omstændigheder vil kunne foreligge.”
Det er Frederiksberg
[email protected]
Forsynings opfattelse, at det er både nødvendigt og muligt at opstille en liste
www.frb-forsyning.dk
over forhold som vil betyde genoptagelse. Det vil være forvaltningsretligt
CVR-nr. 28500769
betænkeligt at undlade en sådan oplistning.
Prisloft
Der er en række forhold som der skal være en håndtering af indenfor
prisloftet.
- en virksomhed i
Frederiksberg Kommune
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
En repræsentativ opgørelse af individuel varmeforsyning vil reelt kunne
sammenlignes med varmeselskabets omkostninger. Derfor skal begge
prisberegninger omfatte etableringsomkostninger, drift og reinvesteringer for
en sammenlignelig periode. Indkøb og et års drift af en individuel
varmepumpe skal kunne sammenlignes med etablering og drift af et
fjernvarmenet, som har en længere investeringshorisont.
I forslagets beskrivelse af konsekvenserne af et prisloft (side 107ff) er det ikke
helt klart hvad rækkefølgen af konsekvenser er. Er det korrekt forstået at
såfremt et varmeselskab efter en treårig periode ligger over gennemsnittet,
skal der udarbejdes en plan for nedbringelse af priserne, som har en treårig
varighed og der først derefter træffes afgørelse om at ophæve tilslutningskrav
af forsyningstilsynet? Denne proces vil give mulighed for at implementere
tiltag som vil styre selskabet i en anden retning, uden at sætte
forsyningssikkerheden over styr.
Det bør dog overvejes hvordan en plan for nedbringelse af varmeprisen spille
sammen med efterfølgende investeringer i grøn omstilling eller forbedringer i
forsyningssikkerheden. Det er vigtigt at prisloftet ikke kolliderer med
nødvendige investeringer.
På s. 107, afsnit 5 overvejes det om det er nødvendigt at foretage en
partshøring af det omfattede varmeselskab. Da der efter Frederiksberg
Forsynings opfattelse er tale om en bebyrdende afgørelse må det være
nødvendigt at foretage en partshøring.
Byer med gammel bygningsmasse vil ikke nødvendigvis have en lige så høj
effektivitet, grundet gamle installationer, som byer med nyere byggeri. Denne
forskel tager prisloftsberegningen ikke umiddelbart højde for. Det kan være en
mulighed ikke at medtage indtægter fra incitamentsafregning i beregningen af
fjernvarmens prisloft for at kompensere herfor.
Der er behov for en meget klar beskrivelse af hvad de fremtidige to
prisopgørelser (prisstatistik og prisloft) for fjernvarmen er udtryk for, da der er
en betydelig risiko for forvirring hos kunderne som følge af brugen af to
forskellige regnemetoder. Afhængig af kundesammensætning og takststruktur
vil de to metoder ikke nødvendigvis vise det samme for et specifikt
fjernvarmeselskab. Vi henviser i øvrigt til Dansk Fjernvarmes høringssvar
generelt og især i forhold til de signaler, prisloftet sender.
Udtrædelsesgodtgørelse
Udtrædelsesmuligheden i lovforslaget skal bruges med stor omtanke og
sandsynligvis begrænses yderligere end det foreslåede for at undgå en ond
cirkel. Sanktionen må ikke stille dem som forbliver i fjernvarmen værre, og det
må ikke betyde at fornuftige investeringer i grøn omstilling eller
forsyningssikkerhed aflyses. Danmarks position som et af de førende lande
indenfor fjernvarmeteknologier må ikke sættes over styr.
I forhold til overvejelserne vedrørende ekspropriation (s.23) er det
Frederiksberg Forsynings opfattelse at med mindre et fjernvarmesystem er
fuldstændigt afskrevet, vil der være et værditab forbundet med administrativt
at fjerne tilslutningspligten for dele eller hele af selskabets kundegrundlag.
På side 25 første afsnit og side 26 tredje afsnit er der overvejelser om hvornår
der kan kræves en udtrædelsesgodtgørelse. Det skal hertil bemærkes at
Side 2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
kapacitetsomkostninger ikke blot er varmeproduktion men også investeringer i
nettet. Beregningen af beløbet må gå ud fra at det er omkostningerne hvis
alle forbrugere vil afkobles og ikke bare en. Beregningen skal sikre, at det
ikke kan betale sig at forlade festen tidligt og efterlade dem som ikke har råd
til udtrædelse og fraskæring med en endnu større regning. Det vil typisk være
dem, som er udsat økonomisk som, er tilbage frem for dem, som har råd til at
tage omkostningerne inden for deres økonomiske råderum.
Koncerninterne aftaler
Det er helt centralt at reglerne vedrørende koncerninterne aftaler bliver tæt på
identiske med allerede eksisterende regler om transfer pricing. Det må betyde
at den dokumentation som godkendes i dag af revisor kan genbruges til
dokumentation af koncerninterne aftaler. Det bør være tydeligere hvilke
sektorspecifikke forhold, der tænkes på jf. afsnit to på s. 93. Hvis dette ikke
belyses, vil det ikke være muligt for varmeselskaberne at kende deres
retsstilling på området.
Venlig hilsen
Frederiksberg Forsyning A/S
Hans Martin Bayer Kühl
Chef for Energi og Miljø
Side 3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0088.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 24 -- [ Frederikssund Kommune ] --
Til
Energistyrelsen
Journalnummer 2024-7178
Sendt per mail til:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Dato
13. august 2024
Sagsnr.
13.03.00-K04-1-24
KLIMA OG NATUR
Frederikssund Kommunes høringssvar vedr.
Høring over forslag til Lov om ændring af lov
om varmeforsyning og lov om planlægning
(ENS Id nr.: 3636649)
Kære Energistyrelsen
Nærværende høringssvar er et udtryk for administrationens synspunkter,
og har således ikke været politisk behandlet i Frederikssund Kommune.
Allerførst vil vi gerne takke for muligheden for at afgive vores
høringssvar.
Indledningsvis skal nævnes, at vi støtter op om KL´s høringssvar, og
pointerne deri.
Det ses af høringsmaterialet, at ændringsforslagene er mange, og af
meget omfattende karakter, som omhandler mange områder i den
gældende Varmeforsyningslov. Ændringsforslagene er opdelt i 4
hovedemner.
•
•
•
•
Et prisloft på forbrugerpriser på fjernvarme
Krav om selskabsgørelse af kommunale selskaber og uafhængige
Bestyrelsesmedlemmer Tilsyn med koncern og
interesseforbundne aftaler
Termonet
Torvet 2
3600 Frederikssund
Bank 4319-3430270303
Telefontid:
Mandag 09.00 - 14.00
Tirsdag lukket
Onsdag 09.00 - 14.00
Torsdag 09.00 - 14.00
Fredag 09.00 - 12.00
Se øvrige åbningstider
på
www.frederikssund.dk
Frederikssund Kommune vil i dette høringssvar kun forholde sig til
hovedpunktet om termonet.
Af høringsmaterialet foreslås følgende:
•
Termonet vil ikke være omfattet af varmeforsyningslovens
bestemmelser for kollektive forsyninger.
1 /3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0089.png
•
•
Termonet skal etableres og drives som en tilknyttet virksomhed i
kommunale forsyningsselskaber, med begrænset ansvar, og med
selskabsmæssig adskillelse fra forsyningen.
Borgere må godt oprette et A.m.b.a. med hovedformål for at
etablere og drive et termonet, så længe det sker uden for lov om
varmeforsyning. (Ifølge høringsmaterialet, er der er dog
usikkerhed om, hvorvidt private forsyninger kan etablere og drive
et termonet som tilknyttet virksomhed. dette vil afhænge af en
sag hos Forsyningstilsynet, som endnu ikke har taget stilling til
dette).
Af
høringsmaterialet fremgår Energistyrelsens syn om, at ovenstående ”…
øger kommuners mulighed for at bistå lokalsamfund med den
organisatoriske opgave med at etablere og drive anlæg til decentral
produktion af opvarmet vand med varmepumper, men uden mulighed for
kommunal garantistillelse…”.
Det er administrationens vurdering, at ovennævnte tiltag umiddelbart vil
være i direkte modsætning til Energistyrelsens egen vurdering.
Vi mener, at ovenstående tiltag modarbejder borgernes muligheder, og
kommunernes muligheder, for at etablere termonet med samme
brugerbeskyttelse, og med samme finansieringsmuligheder, som ved
traditionel fjernvarme. Af samme årsag mener vi, at dette i sidste ende
modarbejder regeringens egne ønsker om at afvikle rumopvarmning med
gas, særligt i de landsbyer, hvor traditionel fjernvarme ikke er muligt.
I Frederikssund Kommune er 5 landsbyer screenet, med i alt ca. 500
husstande, som viser gode muligheder for termonet løsninger.
I kommunens varmeplan viser yderligere screeninger, at der er meget
dårlige samfundsøkonomiske muligheder for traditionel fjernvarme i disse
landsbyer.
Hverken den kommunale fjernvarmeforsyning, den private
fjernvarmeforsyning eller de to eksisterende A.m.b.a. i to andre mindre
landsbyer vil investere i termonet, når det er udenfor
Varmeforsyningsloven. Det resulterer i, at borgerne selv skal projektere
og finansiere disse projekter.
Hvis termonet ikke er under Varmeforsyningslovens bestemmelser for
kollektiv forsyning, vil der heller ikke være krav om projektforslag,
kommunal godkendelse og samfundsøkonomiske beregninger. Det vil
sige, at kommunen ikke har nogle muligheder for hjælpe borgerne med
at sikre et økonomisk sundt projekt. Dette vil igen øge risikoen for, at
borgere kaster sig ud i økonomiske hasarderede projekter, som hverken
tjener borgerne interesse om billig grøn varme, eller regeringens
interesse i den grønne omstilling af rumopvarmning.
Med dette høringssvar ønsker vi at tilkendegive, at vi ser termonet som
en teknisk kollektiv varmeløsning, og ønsker derfor at ligestille denne
løsning med andre kollektive løsninger i Varmeforsyningsloven. På denne
måde hverken favoriseres, eller underkendes, termonet
lovgivningsmæssigt i forhold til andre kollektive løsninger.
2 /3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0090.png
Venlig hilsen
Torben Mølgaard Frandsen
Energiplanlægger
3 /3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0091.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 25 -- [ FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører ] --
Energistyrelsen
Varme og affald
Sendt pr. mail:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
(cc.)
22. august 2024
DOKNR-45-1080
E-mail: [email protected]
Side 1 af 10
Journalnummer: 2024-7178
Høringssvar vedr. høring over forslag til Lov om ændring
af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at kom-
menterer på høring over forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning
og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder).
Bemærkninger til lovforslaget
Det nye lovforslag vil bl.a. indføre et prisloft for forbrugerpriser på fjernvarme
for at beskytte forbrugerne mod for høje varmeregninger. Hvis ikke et fjern-
varmeselskab kan konkurrere på prisen i forhold til en centralt fastsat pris for
varmeforsyning baseret på vedvarende energi - dvs. ikke inden for en periode
på tre år kan holde den gennemsnitlige forbrugerpris under det gennemsnit-
lige prisloft for samme periode - vil der indføres tiltag mod den pågældende
fjernvarmeforsyning. Målet med prisloftet er at sikre kunderne billig varme,
men der fokuseres på den enkelte kunde og ikke kunderne som helhed.
De danske fjernvarmeværker drives efter ”hvile i sig selv” princippet, hvilket
allerede er en god beskyttelse for forbrugerne. Langt de fleste er A.m.b.a. hvil-
ket betyder at de er ejet af forbrugerne. Det bør ikke være meget dyrere for for-
brugerne at have fjernvarme og i de tilfælde bør det undersøges, hvorfor den er
for dyr. Et prisloft synes ikke at være løsningen.
Ultimativt må det antages, at lovforslaget i sidste ende vil betyde, at de dyreste
fjernvarmeforsyninger vil blive lukket, så kun fjernvarme under prisloftet be-
vares i længden.
Prisloftets niveau foreslås sat ud fra omkostninger til køb og anvendelse af in-
dividuel varmeforsyning baseret på vedvarende energi. En standard luft-vand-
varmepumpe vurderes ifølge lovforslaget pt. at være det foretrukne alternativ
baseret på vedvarende energi for den gennemsnitlige husstand.
Målsætningen kan overordnet set være fin, men bør forudsætte, at der er fair
konkurrence, og at prisloftet fastsættes som en langsigtet pris, tilpasset de lo-
kale forhold. Lovforslaget rummer da også tiltag, der skal hjælpe selskaberne
med at nedbringe priserne og blive mere konkurrencedygtige, f.eks. længere
FRI er medlem af
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
Vesterbrogade 1E, 3. sal
1620 København V
+45 35 25 37 37
www.frinet.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0092.png
DOKNR-45-1080
Side 2 af 10
afskrivningsperioder, der bedre afspejler den tekniske levetid, som anbefalet af
NEXT.
I FRI savner vi dog, at flere anbefalinger implementeres, og at der gennemfø-
res et hovedeftersyn af den samlede regulering indenfor energiområdet for at
sikre, at priser og rammevilkår skaber fair konkurrence og fremmer en sam-
fundsøkonomisk grøn omstilling.
FRI anbefaler derfor, at eventuelle tiltag der vil fremme nedlukning af et
fjernvarmeselskab, ikke gennemføres før end Kommunalbestyrelsen, som
det er lovkrav i dag, har godkendt at fjernvarmeforsyningen grundet de sær-
lige lokale og historiske forhold mv. ikke længere er økonomisk fordelagtig
for samfundet og kunderne som helhed
Øvrige overordnede bemærkninger til lovforslaget:
Prisloft sender dårligt signal til forbrugerne
Ideen om et prisloft samt måden det kommunikeres på sender et dårligt signal
og skaber usikkerhed hos forbrugerne. Den politiske iver efter at give forbru-
gerne frit valg kan fører til en negativ spiral, hvor forbrugere skifter væk fra
fjernvarme på et løst grundlag.
Manglende fokus på overskudsvarme
Kollektiv fjernvarme er med til at drive den grønne omstilling. Der er rigtig
mange uudnyttede overskudsvarmeressourcer og der kommer flere i fremti-
den, fra Power to X, datacentre, biogasanlæg og fra den øvrige industri, der øn-
sker at energieffektivisere for at imødekomme krav fra regering, EU og deres
kunder. Denne overskudsvarme kan udnyttes i fjernvarmenet. Alternativet er
at den blæses af, hvilket koster yderligere elforbrug.
FRI mener, at der bør sættes fokus på, hvordan fjernvarmeselskaberne bedst
muligt kan udnytte den overskudsvarme, der kommer fra de mange processer,
der skyder op. Det vil give samfundet nogle billige CO2 reduktioner og en kon-
kurrencedygtig varmeproduktionspris
Sammenlægning af mindre værker
En del af de værker, der blev bygget i forbindelse med naturgassens indtog i
Danmark er grundlæggende for små. Der bør kigges på hvordan mindre vær-
ker kan lægges sammen. Ikke nødvendigvis fysisk, men i et tættere samarbej-
der, hvor der kan spares på administration og findes nogle stordriftsfordele.
Nye fjernvarmeprojekter
Det er ikke nødvendigt at indføre et prisloft for at forhindre nye usikre fjern-
varmeprojekter. Der eksisterer allerede en fin lovgivning på områder, der, hvis
den bruges rigtig, kan sikre forbrugerne. Politikerne bør i stedet se på de ram-
mevilkår som varmeværkerne er underlagt. Derudover vil alle nye krav om
indrapportering og lignende ende som stigninger i varmeprisen.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0093.png
DOKNR-45-1080
Side 3 af 10
Dybdegående undersøgelser
Før der implementeres politiske tiltag, der rammer en hel branche, bør der
gennemføres dybdegående undersøgelser af hvad det kræver, at få de varme-
værker med den højeste varmepris på rette køl. En mulighed kunne være at
lade Forsyningstilsynet bistå trængte værker.
Uddybning af problematiske forhold ved et prisloft
Nedenstående afsnit uddyber en række problematiske forhold ved et prisloft.
Ufleksibelt elforbrug er ikke vedvarende energi
Fjernvarmen er med til at balancere vores elnet. Ved at bruge store varme-
pumper og elkedler når elprisen er lav (der er overproduktion af el) så kan der
produceres varme til fornuftige priser. En del af den varme lagres i akkumule-
ringstanke. Når elprisen stiger igen, f.eks. i dagtimerne og hen mod aften, eller
hvis der ikke er billig el fra vind eller sol, så står varmepumpen stille og varme-
værket trækker på den varme, der blev produceret tidligere. Individuelle var-
mepumper kan som udgangspunkt ikke drives på samme måde.
En husstands-luft-vand-varmepumpe vil i perioder af året med høje elpriser
ikke modtage marginal-el baseret på vedvarende energi. Den mest kritiske del
af disse perioder er populært illustreret som perioder om vinteren med et sta-
bilt højtryk over Nordeuropa, hvor vinden ikke blæser, og leverancen fra sol-
celleanlæg er beskeden, hvorfor den marginale el i markedet typisk vil blive
produceret af de mest ineffektive kul- og gasfyrede kraftværker i udlandet, der
ikke udnytter varmen. Sådanne værker vil i bedste fald levere den dyre el til
Danmark fra Tyskland eller England. I værste fald vil det ufleksible elforbrug
fra de små varmepumper, der ikke kan afkoble, fremskynde tvangsafkobling af
el-kunder. Denne frygtede periode er velkendt og hedder på tysk ”dunkel-
flaute”.
FRI anbefaler derfor, at Energistyrelsen beder Energinet lave en dybdegå-
ende redegørelse for denne problematik, samt fordele ved fjernvarmens
fleksible elforbrug i forhold til de individuelle varmepumpers ufleksible el-
forbrug for det samlede energisystem
Elnetforstærkninger er nødvendige
Der en ukendt meromkostning i at forstærke elnettet, hvis hele fjernvarmeom-
råder lukker ned og massivt skal erstattes af individuelle luft-til-vand-varme-
pumper. I meget kolde perioder hvor varmepumper automatisk omkobles til
ren el drift med væsentlig lavere energieffektivitet til følge, forøges behovet for
elnetforstærkninger. Denne meromkostning vil derimod ikke være væsentlig,
hvis individuelle luft-til-vand-varmepumper kun etableres spredt og i begræn-
set omfang. Hvis hele fjernvarmeområder lukker ned, vil elsystemet stå i en
helt anderledes situation og lukning af fjernvarmeinfrastrukturen i sig selv kan
desuden påføre forbrugerne som helhed ekstra omkostninger.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0094.png
DOKNR-45-1080
Side 4 af 10
Nuværende elpriser i Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforud-
sætninger for energipriser og emissioner tager højde for forstærkninger i el-
nettet, men vi mener ikke, at dette er tilstrækkeligt til at dække de reelle om-
kostningerne, hvis et helt område skal forsynes med individuelle varmepum-
per.
FRI anbefaler derfor, at omkostninger til evt. at omlægge hele forsynings-
strukturen indregnes i et prisloft
Miljølovens krav om støjgrænser
Miljøloven har klare grænser for støj i naboskel, men i dag håndhæves disse
grænser kun med tilbagevirkende kraft for de små varmepumper, hvis naboer
klager. Det er der mange eksempler på både for eksisterende og nye bebyggel-
ser, og for små såvel som større varmepumper i byggerier over 250 kW, som
ellers er omfattet af Varmeforsyningslovens krav om projektgodkendelse og
dermed følgende VVM-screening. Der er desuden eksempler på, at støjen fra
mange varmepumper i rækkehusbebyggelser kan forstærke hinanden (en så-
kaldt cikadeeffekt). Så længe individuelle luft-til-vand-varmepumper kun
etableres spredt og i begrænset omfang, kan disse begrænsede støjklager
håndteres med gældende praksis, men hvis hele bydele konverteres fra fjern-
varme til husstands- eller bygningsbaserede varmepumper, vil støj blive en al-
vorlig udfordring.
Her vil der blive tale om en situation, hvor praksis må ændres og hvor miljølo-
vens krav om screening og miljøkonsekvensvurdering inddrages. Således gæl-
der det i dag, at hvis varmepumpen installeres hos en større forbruger med en
samlet kapacitet over 250 kW, som i lighed med fjernvarmen, defineres det
som et kollektivt varme-forsyningsanlæg, hvorfor miljølovens krav om scree-
ning og miljøkonsekvensvurdering træder i kraft.
I tæt bebyggelse med f.eks. rækkehuse, er individuelle luft-til-vand-varme-
pumper ofte problematiske ud fra støjhensyn, og det bliver nødvendigt med
små fællesanlæg eller lodret jordvarme. Her betyder, at et prisloft ud fra en
standard luft-til-vand-varmepumpe ikke må anses for relevant.
FRI anbefaler derfor, at der ikke gennemføres tiltag, der leder frem mod
lukningen af en fjernvarmeforsyning før end en VVM-screening har godt-
gjort, at individuelle varmepumper til alle bygninger er et miljømæssigt ac-
ceptabelt alternativ og, at eventuelle meromkostninger til støjforanstaltnin-
ger eller lodret jordvarme indregnes i prisloftet
Et prisloft vil hæmme den innovative udvikling
Fjernvarmen har hidtil været reguleret uden prisloft, hvorved forbruger- og
kommunalt ejede selskaber har haft incitament til at effektivisere til gavn for
forbrugerne ved at udvikle og udnytte nye innovative teknologier. Nye
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0095.png
DOKNR-45-1080
Side 5 af 10
innovative løsninger giver mulighed for at sænke prisen på lang sigt, men der
er også en risiko ved at være de første til at afprøve dem. Den afvejning foreta-
ger de demokratisk valgte bestyrelser på alle kundernes vegne, og man kan
indregne eventuelle meromkostninger i varmeprisen, hvis forventningerne til
den nye teknologi ikke holder, eller der kommer uforudsete omkostninger. Et
prisloft indebærer risiko for at uventede ekstraomkostninger ikke kan indreg-
nes i varmeprisen, og det vil hæmme lysten til innovation. Se historien vedrø-
rende barmarksværkerne i bilag 2.
Historisk set regnes fjernvarmen i Danmark som førende i verden med hensyn
til innovative og effektive løsninger, der gavner den grønne omstilling og sæn-
ker forbrugerprisen, og samtidig har været værdifulde for den danske industri.
Eksempler på dette kan ses i bilag 3.
I værste fald kan den langsigtede omkostningseffektivitet af fjernvarmesyste-
merne blive kompromitteret af et prisloft. En sådan udvikling vurderes at stå i
modstrid med præambel (25) i det nye energieffektiviseringsdirektiv EED
2023/1791:
”At nå et ambitiøst energieffektivitetsmål kræver, at hindringer
ryddes af vejen, med henblik på at gøre det lettere at investere i energieffekti-
vitets-foranstaltninger”.
FRI anbefaler derfor, at der ikke implementeres tiltag, der kan begrænse
fjernvarmeindustriens evne til at udføre innovative tiltag
Profit til varmekunderne
Ejerne af fjernvarmeselskaberne må kun indregne en lav rimelig forrentning af
eget eventuelle kapitalindskud i varmeprisen, hvilket harmonerer fint med, at
de forbrugerejede og kommunalt ejede selskaber (det lokale demokratiske
ejerskab) har som mål at sikre god varmeforsyning til de lavest mulige priser
på lang sigt. Varmeforsyningsloven definerer, hvilke udgifter der kan indgå i
varmeprisen, og kun de nødvendige udgifter kan medregnes i tarifferne.
Denne regulering har skabt et transparent billede af omkostningerne i fjern-
varmesektoren, hvor overordnet omkring 72 % af omkostningerne ligger i pro-
duktion og 23% i distribution af varme, mens de resterende 5% dækker admi-
nistration. De projekter, der ligger til grund for denne fordeling viser, at den
primære fokus for fjernvarmeselskaberne er at energieffektivisere, udvikle og
billiggøre varmeproduktionen.
FRI anbefaler derfor, at der ikke gennemføres tiltag, der leder frem mod
lukningen af en fjernvarmeforsyning før end det i kommunens varmeplan-
lægning er godtgjort, at der ikke kan peges på effektiviseringstiltag, som vil
sænke varmeprisen
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0096.png
DOKNR-45-1080
Side 6 af 10
Prisloftet er problematisk i forhold til energieffektivitet først
princippet
En anden udfordring for prisloftet er, at det nye energieffektivitetsdirektiv
EED 2023/1791 introducerer »energieffektivitet først« som et grundlæggende
princip i EU's energipolitik, og giver dette princip juridisk status for første
gang med det formål at styrke medlemsstaternes ambition om energieffektivi-
tet i alle sektorer, inklusive i varmeforsyningssektoren. Energieffektivitetsløs-
ninger bør derfor ifølge direktivet betragtes som det første alternativ i planlæg-
nings- og investeringsbeslutninger ved fastsættelsen af nye regler for forsy-
ningssiden og på andre politikområder. Anvendelsen af princippet bør også
støtte investeringer i energieffektive løsninger, der bidrager til de fælles miljø-
mål. Selvom princippet er baseret på omkostningseffektivitet, har dets anven-
delse mere vidtrækkende konsekvenser fra et samfundsmæssigt perspektiv.
Disse konsekvenser kan variere afhængigt af omstændighederne og bør ifølge
direktivet evalueres omhyggeligt i cost-benefit-analyser, der tager højde for de
mange fordele ved energieffektivitet. Dette har placeret Danmark som en leder
indenfor fjernvarme og energisektoren, hvilket er internationalt anerkendt. Se
den udførlige forklaring i bilag 1.
Set i forhold til et prisloft, kan der antages et vist sammenfald mellem de mest
energieffektive og de billigste fjernvarmesystemer. Men det er ikke nødvendig-
vis rigtigt, f.eks. i forbindelse med sektor-integration, hvor omkostninger, der
er til gavn for en bredere energieffektivitet, kan - alt efter aftaleforhold – i en
større eller mindre grad tilfalde fjernvarmeforbrugerne. Det kan f.eks. være, at
fjernvarmekunderne i deres varmepris bidrager til at opretholde en kon-
kurrenceudsat men samfundsnødvendig affaldssektor gennem køb af af-
faldsvarmen.
fjernvarmekunderne bidrager til den nødvendige stabilisering af elnettet
ved at opretholde kraftvarmekapacitet i en konkurrenceudsat elsektor.
fjernvarmekunderne i fremtiden kan bidrage til at sikre økonomien i kom-
mende PtX-anlæg ved at købe anlæggenes overskudsvarme mv.
FRI anbefaler derfor, at der ikke gennemføres tiltag, der modarbejder direk-
tivet om energieffektivitet og sektorkoblinger på tværs.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører takker således for muligheden for at
kommentere på og afgive høringssvar, og ser frem til den fortsatte dialog.
FRI står for uafhængig rådgivning.
FRI står for en bæredygtig samfundsudvikling.
FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen.
Med venlig hilsen
Frederikke Vorborg
Energi- og Klimapolitisk chef
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0097.png
DOKNR-45-1080
Side 7 af 10
Bilag 1 – Prisloftet passer ikke til Danmark som et
foregangsland
Set i international sammenhæng er dansk fjernvarme et forbillede, og udlandet
viser også stor interesse for hvilken dansk lovgivning og regulering, der har
stået bag den internationale succes. I internationale analyser og rapporter
fremhæves således det danske koncept. I f.eks. Verdensbankens rapport "Set-
ting the agenda for further district heating reform in Ukraine" ESMAP 2019,
fremhæves dansk regulering bl.a. med visning af nedenstående figur, hvor
Danmark ligger i ”1.division” sammen med andre førende fjernvarmenationer
som Sverige og Finland.
Indføres prisloft, vil Danmark ryge ned i ”2.division” sammen med Norge og
Holland, hvor fjernvarme har en markedsandel på henholdsvis 2% og 5%.
Denne fremstilling bør imidlertid tilføjes endnu en dimension, nemlig ejerska-
bet for at give den fulde forståelse:
Fjernvarmen i Danmark
har traditionelt været organiseret med lokalt de-
mokratisk ejerskab, hvor alle nødvendige omkostninger kunne indregnes i pri-
sen og hvor profit/underskud blev udloddet til forbrugerne i form justeringer i
varmeprisen. Dette princip blev stadfæstet i Varmeforsyningsloven i 1979 og
suppleret med krav om forkøbsret til forbrugere og kommuner ved evt. salg.
Sverige og Finland
har haft samme princip med dominerende kommunale
selskaber, som dog har haft mulighed for at indregne profit til kommunale
ejere. Det har betydet at nogle kommuner har kapitaliseret denne ret og solgt
til private selskaber. Flere, herunder Stockholm Kommune har dog fortrudt og
tilbagekøbt, så ejerskabet er delt mellem kommunen og en pensionsfond.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0098.png
DOKNR-45-1080
Side 8 af 10
Tyskland
har haft samme princip som Sverige og Finland, hvor kommunale
forsyningsselskaber har kunnet overføre midler fra f.eks. fjernvarme til trafik
og svømmehaller. De har også oplevet en privatiseringsbølge, som ud fra erfa-
ringerne er afløst af en tilbagekøbsbølge, f.eks. Hamborg. Modsat de tre skan-
dinaviske fjernvarmelande har Tyskland været præget at dominerende el- og
gasselskaber, der har hæmmet udbygningen af fjernvarme.
England
er samme ’1. division’ som ovenstående lande i Verdensbankens op-
stilling, men England er i langt højere grad end Tyskland domineret af el- og
gasselskaber, som sammenholdt med energipolitikken, har været medvirkende
til en meget ringe fjernvarmedækning.
Eksempelvis er mange affaldsfyrede og biomassefyrede kraftværker placeret
langt fra de byområder, der via fjernvarme kunne udnytte overskudsvarmen.
Bilag 2 – Historien on barmarksværkerne
Historien om barmarksværkerne værd at fremhæve, fordi den illustrerer,
hvordan lovbindinger kan føre til høje fjernvarmepriser, mens produktionsfri-
hed omvendt er grundlaget for at skabe billig fjernvarme:
I slutningen af 1990'erne kom en række af de såkaldte barmarksværker med
lokale gasfyrede decentral kraftvarme i økonomiske vanskeligheder på grund
af et ugunstigt skift i energipriserne, dvs. højere priser på naturgas (som vær-
kerne var bundet til ved lov) kombineret med lavere el-salgspriser i takt med
liberalisering af elsektoren, men også fordi varmen fra kraftvarme-værkerne
blev beskattet, som var der tale om varme fra et individuel gasfyr.
Da varmekunderne til barmarksværkerne også typisk var bundet til den dyre
fjernvarme gennem tilslutningspligt, gav disse værker fjernvarmesektoren et
generelt dårligt ry om alt for dyr varme, også selvom de udgjorde en forsvin-
dende lille del af den samlede fjernvarme i Danmark, og at de bidrog ekstraor-
dinært til at redde økonomien i det økonomisk nødlidende gasprojekt. Senere
blev denne afgift nedsat svarende til en kedelvirkningsgrad på 125%, og de dy-
reste virksomheder fik lov til at etablere andre varmekilder end naturgas i be-
grænset omfang, hvilket lettede økonomien i nogen grad.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0099.png
DOKNR-45-1080
Side 9 af 10
Bilag 3 – Innovative tiltag i fjernvarmesektoren
De præisolerede fjernvarmerør
blev i 60’erne og 70’erne, (som alternativ
til meget dyre og ineffektive betonkanaler), udviklet af en lokal smedevirksom-
hed i samarbejde med lokale fjernvarmeselskaber, der turde prøve nyt og
måtte betale udviklingsomkostninger for de første fuldskalaforsøg. Heldigvis
var teknologien moden i 1979, og verdens største fabrik for præisolerede rør
ligger i den lille by, Løgstør, hvor det hele startede. I dag kan fjernvarmen tak-
ket være de præisolerede rør udbredes til et meget større marked, over lange
afstande og med minimale nettab i Danmark og størstedelen af verden, der ud-
nytter teknologien.
De store effektive digitaliserede fjernvarmetransmissionssystemer
med store varmelagre, som især har været forudsætningen for at udnytte over-
skudsvarme fra elproduktionen og industri samt behandling af affald, blev i
80’erne udviklet i et tæt samarbejde mellem de store fjernvarmeselskaber, el-
selskaberne og private aktører. I dag er fjernvarmesystemet i Storkøbenhavn
eksempelvis et ”fyrtårn” for resten af verdens storbyer og bl.a. beskrevet i flere
EU-rapporter.
Halmkedler
til fjernvarme kraftvarme blev i 80’erne udviklet i tæt samar-
bejde mellem industrien og fjernvarmeselskaber, som bidrog med at afprøve
forskellige teknologier i fuld skala med vekslende resultat. I dag er teknologien
udviklet, overskudshalm, som ikke må afbrændes på marken kan udnyttes, og
verdens største halmkedel, som står på Avedøreværket, skal snart have instal-
leret anlæg til CO2 fangst.
Gasmotorer
til decentral kraftvarme var ny teknologi i 90’erne, men efter af-
prøvning i de første anlæg, i bl.a. Ringe, blev teknologien, i samspil med var-
melagre, meget hurtigt udnyttet af alle fjernvarmeselskaber, som kun havde
naturgaskedler som primær forsyningskilde. I dag har disse anlæg en vigtig
rolle med at levere el og varme, når elprisen er meget høj og den marginale el-
produktion kommer fra ineffektive elværker i elmarkedet.
Storskala solvarme
i fjernvarmen blev udviklet af små fjernvarmeselskaber
i samspil med private aktører. I dag er solpanelfabrikationen flyttet til Østrig,
men Danmark er fortsat kendt for udviklingen af de store anlæg.
Damvarmelagre
blev ligeledes udviklet af små fjernvarmeselskaber i sam-
spil med private aktører, og flere af selskaberne har måttet bære udviklings-
omkostninger og uforudsete omkostninger. I dag er teknologien overført til
flere lande, bl.a. Kina og Tyskland.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0100.png
DOKNR-45-1080
Side 10 af 10
Store eldrevne varmepumper
er udviklet og effektiviseret til storskaladrift
og brug af flere varmekilder i fjernvarmen i et tæt samarbejde mellem leveran-
dører og fjernvarmeselskaber, hvoraf flere selskaber har måttet betale for ud-
viklingsomkostninger. I dag er flere danske industrier i front med udvikling af
store varmepumper til fjernvarmen.
Effektiv integration af el fra sol og vind
er udviklet af mange fjernvarme-
selskaber i samarbejde med øvrige aktører i markedet, primært ved, at fjern-
varmeselskaber med varmelagre, gaskraftvarme, elkedler og store varmepum-
per, indgår aktivt i elmarkedet med systemydelser og ved at udnytte energi,
som ellers går til spilde i form af overskudsel ved nulpriser på el i elmarkedet
eller i form af bortkøling af varme fra elproduktion ved høje elpriser i elmarke-
det. Et prisloft og manglende incitament til at gennemføre denne vitalt støtte
til den grønne omstilling vil kunne afholde fjernvarmeselskaber fra at afholde
langsigtede og risikable investeringer i eksempelvis reinvesteringer i gasfyret
kraftvarme som back-up for vindenergien. I dag er Danmark førende med hen-
syn til smart integration af vind og sol, og har på rekordtid opbygget en meget
stor elkedel kapacitet, ligesom en dansk industri nu er blandt de førende i ver-
den med elkedler.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0101.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 26 -- [ FSR - Danske Revisorer ] --
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.: Fuldmægtig Camilla Teilmann
Pr. e-mail:
[email protected]; [email protected]
cc:
[email protected]
21. august 2024
Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
–
jour-
nalnummer: 2024-7178
Tak for muligheden for at kommentere denne høring. Vi har følgende bemærkninger:
§ 22 b, stk. 2 - beregning af forbrugerpris
Af det kommenterede lovforslag, side 103-104, fremgår, at den forbrugerpris, der skal
sammenlignes med den gennemsnitlige omkostning til individuel varmeforsyning, skal
baseres på en simpel beregning, hvor indtægter i henhold til priseftervisningen divide-
res med varmesalg.
Denne relativt simple beregning medfører, at varmevirksomheder med en omkostnings-
base, der i høj grad er baseret på historisk betingede forhold som fx dyre anlægsetable-
ringer eller omkostningstunge langvarige varmeleveringsaftaler, ikke har mulighed for at
rette op på, hvis deres forbrugerpris evt. ligger over den gennemsnitlige omkostning til
individuel varmeforsyning. Her virker modellen således ikke som et incitament til at
blive mere effektiv
–
men varmevirksomhederne ser blot ind i ophævelse af tilslutnings-
pligten, uden at de reelt i betydelig grad kan gennemføre tiltag for at afhjælpe dette
(plan for nedbringelse af varmeprisen).
§ 2 h, stk. 5
–
uafhængig revisor
I paragraffen
er anvendt termen ”uafhængig revisor”.
En revisor skal altid være uaf-
hængig ved erklæringsafgivelse med sikkerhed. Det, der menes, er, som vi forstår det,
en revisor, der ikke er revisor for det anlæg, der ansøges om udskydelse af selskabsgø-
relse for. Vi anbefaler, at dette indarbejdes i loven eller i lovforarbejderne, så misforstå-
elser undgås.
Vi står naturligvis gerne til rådighed, hvis vores bemærkninger giver anledning til spørgs-
mål eller uddybning.
På vegne af FSR
–
danske revisorers Forsyningsarbejdsgruppe
FSR
–
danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Med venlig hilsen
Kasper Frølich Kristensen
Fagchef for revision og regnskab, statsaut. revisor
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0102.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 27 -- [ Fynsland ] --
Fynsland v/formand - Mikael Kristensen
Faldsledvej 10 – 5600 Fåborg – mobil: 2021 1959
[email protected]
Haastrup d. 22. august 2024
Til Klima-, Energi og Forsyningsministeriet
[email protected]; [email protected]
med kopi til
[email protected]
Vedr. Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder), jr.nr. 2024-7178
I en tid hvor der af flere presserende årsager er stort pres på at få omlagt varmeforsyningen fra
særligt gas og olie til vedvarende energikilder, er det med forundring, at Fynsland kan konstatere,
at ministeriet med det i høring sendte lovforslag vælger ikke at inkludere termonetløsninger i
varmeforsyningsloven.
Som paraplyorganisation for lokalrådene i Faaborg-Midtfyn Kommune, har Fynsland i samarbejde
med kommunen gennem de senere år haft fokus på, hvordan omlægningen bedst kan ske for de
enkelte husstande. Her har forundersøgelser udført i samarbejde med konsulentfirmaet Sustain
vist, at termonet vil være den rigtige løsning for mindst 20 af kommunens landsbyer, hvor
beregningerne af økonomien af ukendte årsager er landet noget mere positivt end de
udgiftseksempler, som ministeriet er nået frem til i deres forarbejde til lovforslaget.
Det er Fynslands opfattelse, at termonetløsningen vil medføre en lang række fordele, som også
anført af Sustain, herunder:
1. At termonet giver mulighed for at flere kan få en grøn varmeforsyning. Det er vores
opfattelse, at en række borgere i lokalsamfundene ikke vil være i stand til at etablere den
grønne omstilling, som er sat som et fremtidigt krav. Her vil den kollektive løsning i form af
termonet give flere mulighed for at konvertere deres nuværende gas- eller oliefyr til en grøn
løsning.
2. Ingen støjgener idet der er tale om jordvarme. Lokalt opleves allerede i dag en række
støjgener ved de omstillinger til individuelle luft til vand løsninger, som flere har valgt at få
etableret. Jord til vand anlæg, herunder termonet, giver ikke den slags gener.
3. Muligheden for gratis køling, idet termonet kan levere passiv køling. En relevant fordel med
de temperaturstigninger, klimaforandringerne forudsiges at ville medføre.
4. Termonet kan endvidere nedsætte behovet for øget el-infrastruktur grundet den højere
COP-værdi, som vil belaste elnettet mindre end luft til vand varmepumper.
Disse fordele udelukkes med ministeriets foreslåede ordlyd i § 2 stk. 5.: ”Kollektive
varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke anlæg til decentral produktion af opvarmet
vand med varmepumper i de tilsluttede bygninger”.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0103.png
Hermed kan og skal termonet ikke godkendes efter varmeforsyningsloven med deraf følgende tab
af muligheder for, at termonet kan opnå kommunegaranti til lånoptagelse til anlæg og med tab af
den forbrugertryghed, der ligger i, at et kollektivt varmeforsyningsanlæg er omfattet af loven.
Med manglende mulighed for at stille kommunal lånegaranti vil termonet reelt blive lagt ”i graven”.
Dels fordi, der er snævre grænser for tilladt omfang af tilknyttet virksomhed, men primært fordi
kommerciel finansiering uden lånegaranti har vist sig meget vanskelig/umulig at opnå.
Fynsland skal på baggrund af ovenstående opfordre til at lovforslaget ændres, så termonet klart
bliver omfattet af loven og landsbysamfundene derved får en bedre mulighed for at deltage i den
nødvendige grønne omstilling. Det virker uhensigtsmæssigt, at varmeforsyningsloven skal pege på
bestemte teknologier, frem for at sikre rammer, der muliggør, at alle i Danmark får adgang til en
sikker og bæredygtig kollektiv varmeforsyning. De mindre lokalsamfund i Faaborg-Midtfyn
kommune og resten af Danmark er formentlig nærmest ligeglade med, hvorledes varmen opstår.
De vil bare have de samme muligheder for at få en tryg og bæredygtigt kollektiv varmeforsyning,
som borgerne i de større byer har.
Såfremt man fastholder lovforslaget, skal Fynsland opfordre til, at der på anden vis afsættes
ressourcer til økonomisk at understøtte etableringen af termonet i en nogle forsøgslandsbyer,
gerne her i kommunen, hvor flere landsbyer helt sikkert vil være interesserede, idet de allerede
arbejder med energifællesskaber og ønske om termonetløsninger. På den måde vil man kunne
indhente erfaringer med termonet i mindre lokalsamfund og få dokumenteret disse anlægs
rentabilitet og værdi for den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Mikael Kristensen
Formand Fynsland
PS:
Høringssvaret har været sendt i høring i de 21 lokalråd, som i tre egnsbånd er samlet i Fynsland.
Høringssvaret bakkes op af lokalrådene, hvis input er indarbejdet i ovenstående.
2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0104.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 28 -- [ Faaborg-Midtfyn Kommune ] --
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0105.png
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0106.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 29 -- [ Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune og Gentofte Gladsaxe Fjernvarme ] --
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt på mail til:
[email protected] og [email protected] med kopi til [email protected]
22. august 2024
HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL LOVFORSLAG OM GENNEMSIGTIGHED I VARMEFORSYNINGSVIRKSOMHEDER
(J.NR. 2024-7178)
Indledning
Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune og Gentofte Gladsaxe Fjernvarme I/S (herefter "Kommunerne og
Serviceselskabet") takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til Forslag til Lov om ændring af
lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder), som vi
herefter vil kalde "lovforslaget".
Gentofte Fjernvarme og Gladsaxe Fjernvarme er kommunale varmeforsyningsvirksomheder, der drives i hhv.
Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune. Gentofte Gladsaxe Fjernvarme I/S er et kommunalt fællesskab
etableret efter kommunestyrelsesloven og ejet af Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune. Det
kommunale fællesskab er serviceselskabet for de to kommunale varmeforsyninger.
Vi gør opmærksom på, at det grundet høringsfristen ikke har været muligt at få dette høringssvar politisk
behandlet i de to kommuner.
Forbrugerprisloftet
I lovforslaget lægges der op til, at varmeforsyningsvirksomheder, der leverer opvarmet vand til slutkunder,
bliver underlagt et forbrugerprisloft på grundlag af omkostningerne til køb og anvendelse af individuel
varmeforsyning. Om en varmeforsyningsvirksomheds pris ligger under forbrugerprisloftet, vurderes med
udgangspunkt i den gennemsnitlige pris over tre år. Prisloftet beregnes på data fra Energistyrelsens
Teknologikatalog eller Varmepumpepuljen. I beregningen vil efter forventning indgå omkostningerne til køb
og installation af en varmepumpe, til drift og vedligehold af en varmepumpe og til el-omkostninger til brug af
en varmepumpe.
Kommunerne og Serviceselskabet bemærker med hensyn til beregningsmetoden, at
varmeforsyningsvirksomhederne bliver udsat for unfair konkurrence. Forbrugerprisloftet fastsættes ikke med
Addo Sign identifikationsnummer: 199de26c-8bb0-4824-8e5e-9246a99d433f
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0107.png
udgangspunkt i de konkrete faktiske omkostninger for opvarmning med en individuel varmepumpe, men i de
teoretisk mindst mulige omkostninger.
Det bør i højere grad sikres, at prisloftet afspejler de reelle omkostninger.
Der bør ved fastsættelse af prisloftet tages højde for lånemulighederne. Som minimum bør
finansieringsudgifter til lån til varmepumpen indgå i beregning af prisloftet. Desuden vil et større brug af
individuelle varmepumper kræve yderligere investeringerne i elnettet, og omkostningerne hertil bør
afspejles i prisloftet.
Der tages desuden ikke højde for, at fjernvarme er underlagt en tung regulering, som bl.a. omfatter
godkendelseskrav for projekter, en prisregulering med anmeldelseskrav og energioplysningskrav overfor
forbrugerne. Fjernvarmevirksomheder er dermed pålagt flere økonomiske og administrative byrder end
leverandører af individuelle varmepumper.
Af Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022 fremgår det, at samfundsøkonomikravet afskaffes i
forbindelse med indførelse af prisloftet. Denne mindre byrdelettelse, som varmeforsyningsvirksomheder var
stillet i udsigt, realiseres dog ikke i dette lovforslag.
At kravet om god samfundsøkonomi opretholdes, stiller herudover kommunerne over for et svært dilemma i
forhold til opfølgning på Cirkulæreskrivelsen om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse,
herunder anvendelse af de værktøjer, som kommunerne har til at gennemtvinge projekter for udrulning af
fjernvarme. Kommunerne kan ikke undlade at godkende samfundsøkonomisk fornuftige fjernvarmeprojekter
til udfasning af gas fra boligopvarmning. Kommunerne skal i henhold til cirkulæreskrivelsen endda sikre, at
sådanne projekter bliver udarbejdet og gennemført. Det gælder også i tilfælde, hvor det er klart, at
fjernvarmeprisen ikke vil kunne holdes under prisloftet.
Kommunerne og Serviceselskabet bemærker om konsekvenserne af ikke at overholde prisloftet, at det bør
være tilstrækkeligt, at den pågældende varmeforsyningsvirksomhed underlægges et skærpet tilsyn. Vi er
desuden positive overfor, at virksomheden skal udarbejde en tilpasningsplan, så mulighederne for forbedring
undersøges.
Det tjener dog intet formål at offentliggøre en liste over varmeforsyninger, der ligger over prisloftet. En
sådan offentlig blacklisting vil kunne påvirke hele sektoren negativt. Det kan give hele sektoren et dårligt ry,
selv om de fleste forsyninger vil kunne overholde prisloftet, og at der er stor chance for, at forsyningerne, der
ikke overholder prisloftet, stadig vil være billigere end boligejernes faktiske alternativ.
Forslaget vil i sin nuværende form modvirke de politiske ambitioner om at fremme udvidelse af og tilslutning
til den kollektive forsyning. Offentliggørelse vil kunne sætte gang i en kundeflugt med risiko for, at priserne
drives endnu mere opad. Desuden vil reguleringen kunne afholde varmeforsyningsvirksomheder fra at
foretage investeringer, der kan forhøje varmepriserne, herunder til udrulning af fjernvarme, selvom
investeringerne ville have været hensigtsmæssige i et langsigtet eller miljø-/klimamæssigt perspektiv.
Det fremgår af lovbemærkninger, at Forsyningstilsynet for den første gennemsnitberegning af
varmeforsyningsvirksomhedens pris vil tage udgangspunkt i en periode på to år forud for lovens
ikrafttræden. I henhold til Energistyrelsens præsentationen af den tekniske gennemgang af lovforslaget,
Addo Sign identifikationsnummer: 199de26c-8bb0-4824-8e5e-9246a99d433f
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0108.png
betyder det de facto, at forbrugerprisloftet vil få virkning med tilbagevirkende kraft. Sanktionerne kan
anvendes, hvis en varmedistributionsvirksomheds gennemsnitlige pris i perioden 1. januar 2023-31.
december 2025 har ligget over forbrugerprisloftet. Tilpasningsperioden vil i så fald løbe fra 1. januar 2027-31.
december 2029. I og med, at forbrugerprisloftet for første gang udmeldes i efteråret 2024, vil
virksomhederne ikke have mulighed for at indrette sig efter den nye regulering. Hvis det skal undgås, at
reguleringen få virkning med tilbagevirkende kraft, skal den tre-årige periode, hvor prisen gennemsnitligt skal
ligge under prisloftet, regnes fra lovens ikrafttræden 1. januar 2025.
Kommunerne og Serviceselskabet skal herudover bemærke, at distributionsvirksomheder vil kunne blive
ramt af ændringer hos de produktionsvirksomheder, de modtager varme fra, uden at
distributionsvirksomhederne har mulighed for at påvirke disse omkostninger. Der er en vis risiko for, at
affaldsforbrændingsanlæg og andre varmeproducenter på baggrund af kravet om selskabsgørelse vil ændre
deres afskrivningsprofil for at afskrive anlægssummen mest muligt inden fristen for selskabsgørelsen
udløber. For distributionsselskaberne betyder det, at de skal betale mere for køb af varme. Ændring af
producenternes afskrivningsprofil kan derfor påvirke distributionsvirksomheders priser betydeligt uden, at
det er udtryk for, at varmedistributionen er blevet mere eller mindre omkostningseffektiv og uden at
distributionsvirksomhederne kan gøre noget ved det. Kravet om projektgodkendelse og god
samfundsøkonomi kan desuden forhindre distributionsvirksomheder i at skifte produktionsselskab eller at
etablere anden produktion.
Kommunerne og Serviceselskabet skal endvidere påpege, at den prisloftregulering, som lovforslaget lægger
op til, ikke tager højde for de systemfordele, som fjernvarmen har i forhold til forsyningssikkerheden, ikke
mindst i elsystemet. Individuelle varmepumper vil derimod typisk påføre elsystemet omkostninger.
Prisloftreguleringen bør på en måde tage højde for fjernvarmens økonomiske fordele for det samlede
energisystem og den belastning, som individuelle varmepumper medfører for det samlede system.
Kommunerne og Serviceselskabet finder afslutningsvis, at afgørelser i henhold til
forbrugerprisloftsreguleringen bør kunne påklages til Energiklagenævnet. I lovforslaget afskæres
klageadgangen til Energiklagenævnet, som ellers er klagemyndigheden i sager vedrørende prisregulering.
Den foreslåede forbrugerprisloftregulering er meget indgribende og vil, som uddybet ovenfor, kunne påvirke
de pågældende varmeforsyningsvirksomheder og hele sektoren meget negativt. Der er betydelig risiko for, at
en placering på listen og ophævelse af tilslutningspligtens retsvirkninger vil medføre en kundeflugt med
stigende varmepriser til følge. Det kan ikke udelukkes, at denne onde spiral ender med konkurs eller afvikling
af den kollektive varmeforsyning i området.
Det er derfor vigtigt, at varmedistributionsvirksomhederne får samme adgang til at klage som ved andre
afgørelser vedrørende varmeforsyningers økonomiske rammer. Kommunerne og Serviceselskabet finder
desuden, at en klage bør tilsættes opsættende virkning, så offentliggørelse og krav om udarbejdelse af
tilpasningsplanen, og hermed påbegyndelse af tilpasningsperioden, udsættes til Energiklagenævnet har
behandlet klagen. Retsvirkningerne af ikke-overholdelse af prisloftet er uoprettelige og bør derfor udsættes
til klagenævnet har behandlet klagen.
Udtrædelsesgodtgørelse
Kommunerne og Serviceselskabet er positive overfor regulering af opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse, så
det bliver mere ensrettet og gennemsigtigt. Det er vigtigt, at kommende regulering af
udtrædelsesgodtgørelse sikrer, at regningen for en enkel kundes udtræden ikke havner hos til de
Addo Sign identifikationsnummer: 199de26c-8bb0-4824-8e5e-9246a99d433f
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0109.png
tilbageblivende kunder. Ved udtræden skal en kunde således ikke kun betale de faktiske omkostninger, fx til
afkobling af fjernvarmenettet, men også kompensere for de anlægsinvesteringer, som
varmeforsyningsvirksomheden har foretaget til fjernvarmeforsyning af kundens ejendom. For at sikre de
tilbageblivende kunder mod stigende varmepriser som følge af udtræden skal udtrædelsesgodtgørelsen både
dække ejendommens andel i investeringerne i fællesanlæg (net og produktion) og i anlægsomkostninger til
tilslutning af ejendommen til fællesanlæggene.
Maksimal afskrivningsperiode
Kommunerne og Serviceselskabet bakker op om tiltaget i Delaftale om opfølgning af klimaaftale for grøn
varme 2022 om at justere afskrivningsreglerne, så rørledninger fremover kan afskrives over maksimalt 45 år i
stedet for den gældende maksimale afskrivningsperiode på 30 år. Vi skal bemærke, at ledningsnettets
tekniske levetid vil være mere end 45 år. Fx er den tekniske levetid for vandselskabers ledningsnet i POLKA
fastsat til 75 år. Afskrivningsperioden vil derfor med fordel kunne forlænges yderligere.
Kommunerne og Serviceselskabet skal dog bemærke, at tiltaget om forlængelse af afskrivningsperioden kun
vil fungere efter hensigten, hvis lånebekendtgørelsen ændres samtidigt, så lånets løbetid kan forlænges
tilsvarende. Afskrivningerne skal anvendes til at dække afdrag på lån. Vilkårene for de grønne investeringer i
udrulning af fjernvarme forbedres derfor ikke, hvis de kommunale varmeforsyningsvirksomheder fortsat skal
afdrage lånet til investeringerne på maksimalt 30 år.
Krav om selskabsgørelse og om to uafhængige bestyrelsesmedlemmer
Efter lovforslaget skal eksisterende kommunale varmeforsyningsvirksomheder senest 1. januar 2027 udskille
deres varmeforsyning i et aktie- eller anpartsselskab. Desuden skal der som noget nyt være mindst to
uafhængige medlemmer i kommunale varmeforsyningsvirksomheders bestyrelse (eller tilsvarende
ledelsesorgan). Uafhængighedskravet skal opfyldes ved det førstkommende bestyrelsesvalg efter 1. januar
2025.
Ved at udskille varmeforsyningen i et kommunalt fællesskab, vil myndighed og drift være adskilt. For at sikre
en klar adskillelse mellem myndighed og drift er det ikke nødvendigt, at kravet begrænses, så det alene kan
opfyldes ved udskillelse i et aktie- eller anpartsselskab. Ved at ophæve denne begrænsning, så udskillelse
også kan ske i et kommunalt fællesskab (et I/S), kan det undgås, at varmeforbrugerne unødigt påføres store
omkostninger.
Kravet om selskabsgørelse vil for det første medføre en række engangsudgifter, herunder til rådgiverbistand,
økonomiske analyser, afgrænsning af virksomheden (kontrakter, forsikringer, fast ejendom mv.) og
implementeringsomkostninger, som fx etablering af it-systemer. For det andet vil kravet medføre en
betydelig forøgelse af de løbende udgifter, som skal betales over varmepriserne, jf. nedenfor.
Kommunerne og Serviceselskabet har optaget lån i KommuneKredit. Ved en kommunes eller et kommunalt
fællesskabs lånoptagelse hæfter kommunerne direkte for de optagne lån. Ved udskillelse i et kapitalselskab
vil det fremover være en betingelse for lån i KommuneKredit, at ejerkommunerne stiller garanti for
selskabernes lånoptagelse. Det er herved bl.a. et krav, at kommunerne opkræver en markedsmæssig
garantiprovision. Desuden vil det nye selskab være skattepligtigt.
Dermed vil forslaget medføre en mærkbar og varende stigning i varmeprisen.
Addo Sign identifikationsnummer: 199de26c-8bb0-4824-8e5e-9246a99d433f
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0110.png
Fristen for opfyldelse af uafhængighedskravet er desuden unødig byrdefuld. Det vil fx for Kommunerne og
Serviceselskabet kræve, at der foretages en vedtægtsændring inden selskabsgørelse, medmindre
selskabsgørelsen sker før den lovbestemte frist. Vedtægterne skal således ændres to gange, både i
forbindelse med de nye krav til bestyrelsen og i forbindelse med selskabsgørelsen. Det vil være mere
hensigtsmæssigt, hvis fristen for at opfylde kravet om uafhængige bestyrelsesmedlemmer var
sammenfaldende med selskabsgørelsen.
Tilsyn med koncern- og interesseforbundne aftaler (krav om markedsmæssighed)
Lovforslaget indeholder et krav om, at aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og
interesseforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår.
For det første er der tale om et mere vidtgående krav end de generelle transfer pricing regler. Kravet
omfatter fx aftaler med tredjemand. Desuden afviger definitionen af koncern- og interesseforbundne
selskaber fra de generelle definitioner. Det er uklart, hvorfor kravet for varmeforsyningsvirksomheder skal
afviges og skærpes i forhold til de krav, der gælder for andre virksomheder og forsyninger, fx
elforsyningsvirksomhed. At der stilles forskellige krav kan desuden besværliggøre sektorkobling og
tværgående forsyningssikkerhed.
Kommunerne og Serviceselskabet antager for det andet, at kravet om markedsmæssighed ikke ændrer på
varmeforsyningslovens prisregulering i øvrigt. Det vil sige, at levering af varmen fortsat skal overholde
varmeforsyningslovens prisregulering i §§ 20, 20 b, 20 c og 20 e, også når der er tale om koncernintern
levering eller levering til en interesseforbunden virksomhed. Kommunerne og Serviceselskabet antager
desuden, at der fortsat vil være krav om, at levering af servicefunktioner fra en koncern- eller
interesseforbunden virksomhed til en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed sker i overensstemmelse
med §§ 20 og 20 b, sådan som det fremgår af varmeforsyningslovens § 2 f, stk. 5.
Det vil i så fald være hensigtsmæssigt, at dette fremgår udtrykkeligt af lovforslaget.
Addo Sign identifikationsnummer: 199de26c-8bb0-4824-8e5e-9246a99d433f
Kommunerne og Serviceselskabet står naturligvis til rådighed, hvis Energistyrelsen har spørgsmål til dette
høringssvar.
Med venlig hilsen
Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune og Gentofte Gladsaxe Fjernvarme I/S
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0111.png
Underskrifterne i dette dokument er juridisk bindende. Dokumentet er underskrevet med Addo Sign sikker digital underskrift.
Underskrivers identitet er fysisk registreret i det elektroniske PDF dokument og vist herunder.
Alle tider er angivet i Universaltid (UTC).
Underskrivere
Marie Louise Madsen
Klima, Miljø og Teknik direktør
0c3f7897-bd3a-462e-98ef-04a598c5825a
Gentofte Kommune
2024-08-22 10:13:31Z
Dokumenter i transaktionen
Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune og GGF afgiver høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder.pdf
SHA256: 44e66cb1b88b3da7e660d11589bd1c3b6308cc875d0fc2a669feffd3eaed5803
Dokumentet er underskrevet digitalt med Addo Sign sikker
signeringsservice. Signeringsbeviserne i dokumentet er sikret og
valideret ved anvendelse af den matematiske hashværdi af det orginale
dokument.
Dokumentet er låst for ændringer og tidsstemplet med et certifikat fra
en betroet tredjepart. Alle kryptografiske signeringsbeviser er indlejret
i PDF dokumentet, i tilfælde af de skal anvendes til validering i
fremtiden.
Sådan verificeres dokumentets ægthed
Dokumentet er beskyttet med Adobe CDS certifikat. Når dokumentet
åbnes i Adobe Reader, vil det fremstå som være underskrevet med
Addo Sign signeringsservice.
Addo Sign identifikationsnummer: 199de26c-8bb0-4824-8e5e-9246a99d433f
Frank Gottlieb Bennetsen
Direktør
29b2efb5-1952-4955-8edf-71187beeca36
Gentofte Gladsaxe Fjernvarme I/S
2024-08-22 09:04:33Z
Maj Green
By- og Miljødirektør, Gladsaxe Kommune
fbc15de3-e379-44ce-9c5f-c825cdd4427c
Gladsaxe Kommune
2024-08-22 09:55:12Z
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0112.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 30 -- [ Green Power Denmark ] --
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til
Energistyrelsens høring over de foreslåede ændringer til
Varmeforsyningsloven på baggrund af Klimaaftale om grøn strøm og varme
af juni 2022 samt den hertil opfølgende aftale af 28. juni 2024.
Nedenstående høringssvar er opdelt efter de relevante hovedpunkter som
de foreslåede ændringer i loven vedrører.
2.1. Prisloft for opvarmet vand til slutkunder og beregnet forbrugerpris
for varmeforsyningsvirksomheder og afskæring af klageadgang
Som det fremgår af aftalen fra både 2022 og den opfølgende aftale i 2024 er
det en central politisk prioritet at have et strategisk fokus på
forbrugerbeskyttelse, bl.a. i lyset af energikrisen og nødvendigheden af
udfasningen af naturgas i boligopvarmning samt den grønne omstilling og
fjernvarmens centrale rolle heri.
Green Power Denmark er enig i hensynet til forbrugerbeskyttelsen, som bør
vægtes højt, samt nødvendigheden i at fremme den grønne omstilling i
boligopvarmning, som hovedsageligt skal være ved enten via fjernvarme
eller individuelle varmepumper. Her er det vigtig, at vi får gode økonomisk
solide fjernvarmeprojekter til gavn for forbrugerne og den grønne omstilling.
Projekter med dårlig økonomi gavner ikke den grønne omstilling som
helhed eller fjernvarmeselskaber, forbrugere eller samfundet.
Prisloftet vil her give forbrugeren en indikation af niveauet for deres
konkrete fjernvarmepris om end der grundlæggende er udfordringer med
en prissammenligning mellem fjernvarme og en anden teknologi og de
fordele og ulemper de hver især har for både forbrugeren, samfundet og det
samlede energisystem.
For Green Power Denmark er det væsentligt, at prisloftet sættes på
baggrund af realiserede investeringer og beregninger med realistiske
forudsætninger. Grundlæggende bør prisloftet afspejle et kendt
markedsniveau, som forbrugeren kan orientere sig ud fra.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0113.png
Green Power Denmark finder det positivt, at prisloftet skal fastsættes på
baggrund af lovforslagets høring. Det giver mulighed for at regne og
fastsætte et niveau, som holder fast i intentionen med prisloftet, nemlig, at
de økonomisk dårligste projekter bliver sorteret fra og ikke, hvor man
risikerer at fange projekter som kan være fornuftige. For at prisloftet derfor
reelt sikrer forbrugerbeskyttelse, er det centralt, at loftet kommer de borgere
til gavn, som vil have en varig og reel privatøkonomisk fordel ved at udtræde
af fjernvarmen og ikke således, at et uforholdsmæssigt større antal
fjernvarmeselskaber og -projekter er over prisloftet.
Et prisloft, der rammer uforholdsmæssigt mange selskaber, kan ligeledes
have kontraproduktiv virkning på udrulning af grøn fjernvarme. Nye
fjernvarmeprojekter vil være i risiko for at gå i stå i frygt for, at priserne vil
ligge over loftet og det kan skabe usikkerhed blandt forbrugere og
fjernvarmeselskaber om, hvilken løsning, der er den økonomisk bedste for
dem. Hertil er de selskaber, som er i gang med en grøn omstilling og
investeret i el baseret produktionskapacitet, og som ifølge loven skal
indregne de nødvendige omkostninger hertil i varmeprisen. Det vil således
skabe en risiko for, at de selskaber, der netop investerer i en grøn produktion
rammes af prisloftet. Den samfundsmæssige konsekvens heraf kan være, at
selskaberne vil være tilbageholdende med at foretage nye og grønne
investeringer.
Green Power Denmark påpeger,
at navnet ”prisloft”
bør genovervejes. Dels er
der allerede på varmeområdet en række prislofter, og dels afspejler dette
”prisloft” mere en
indikativ markedspris for varmepumper, som forbrugeren
kan orientere sig mod fremfor et decideret loft som det ellers forstås i
varmeregulatorisk sammenhæng, hvor det ikke er tilladt at opkræve en
højere pris end det pågældende loft. Det vil fortsat være muligt for dette
prisloft, om end forbrugeren i sidste ende fritstilles.
2.2. Tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg
Er fjernvarmeprisen over prisloftet, og formår selskabet ikke at bringe prisen
på fjernvarme under loftet, vil kunderne have mulighed for at udtræde af
fjernvarmeforsyningen. For, at dette kan effektueres, kræves ændringer i
tilslutningsreglerne som i den foreslåede høring. Når der ændres i
tilslutningsreglerne for fjernvarme og forpligtigelserne for kunderne således
sættes fri, bør forsyningspligten ligeledes sættes fri således leverings- og
aftagepligt ligestilles.
2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2.3 Udtrædelsesgodtgørelse
Green Power Denmark er for så vidt enige i princippet om
udtrædelsesgodtgørelse samt at ensarte reglerne herom, så det sikres, at der
er lige muligheder for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse og, at
forbrugeren ”rydder op efter sig selv
økonomisk” ved en udtrædelse. Det
mindsker den resterende økonomiske forpligtigelse for de tilbageværende
fjernvarmekunder. Når Klima-, Energi- og Forsyningsministeren i
høringsudkastet til loven gives bemyndigelse til at fastsætte regler for
beregning og opkrævning udtrædelsesgodtgørelse er det centralt, at disse
fastsættes omkostningsægte.
2.4. Adskillelse af kommuner og drift og sammensætning af bestyrelsen
eller tilsvarende ledelsesorgan
Green Power Denmark er enige i ministeriets betragtninger og overvejelser
samt formålet med at adskille kommunen og driften af
varmeforsyningsvirksomheden. Green Power Denmark er desuden enige i,
at der bør være mindst to uafhængige medlemmer i bestyrelsen.
Det afføder dog en overvejelse vedr. multiforsyninger og evt. andre
selskaber, hvor varmeforsyningen udgør en del af en større virksomhed eller
-gruppe. Her varetages bestyrelsesansvaret for varmeforsyningen af en
samlet bestyrelse, og det bør derfor præciseres hvorledes kravet til to
uafhængige medlemmer tolkes.
2.5. Tilsyn med koncern- og interesseforbundne aftaler
Green Power Denmark noterer sig de foreslåede ændringer i tilsynet med
markedsmæssigheden af koncern- og interesseforbundne aftaler. Green
Power Denmark ser frem til at reglerne uddybes og anbefaler, at der indføres
en minimumsgrænse eller alternativt et proportionalitetsprincip ift.
selskabernes størrelse.
Green Power Denmark anbefaler desuden, at myndighederne lægger sig så
tæt som muligt op ad de skatteretlige regler på området.
For yderligere at sikre beskyttelse af forbrugeren bør ministeren overveje
hvorledes der kan udstedes bøder til selskaber, der er reguleret
omkostningsbaseret.
3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0115.png
2.6. Kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med
varmepumper på samme vilkår som tilknyttet virksomhed
Green Power Denmark noterer sig, at termonet og lignende løsninger
sidestilles med andre varmeforsyningsteknologier baseret på varmepumper.
På baggrund af de investeringsmæssige risici og karakteren af løsningerne,
anser Green Power Denmark det for værende fornuftigt, at sådanne
teknologier etableres på kommercielle vilkår, da der derved ikke sker en
markedsmæssig forvridning ift. tilsvarende varmeløsninger, som kan være
en risiko, såfremt disse er underlagt varmeforsyningsloven og har tilsvarende
adgang til kommunal lånefinansiering.
5-6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
samt Administrative konsekvenser for borgerne
Green Power Denmark påpeger, at tiltagene i loven forventeligt vil medføre
behov for øget administration i fjernvarmeselskaberne. Størrelsen heraf er dog
ukendt men skal alt andet lige i henhold til loven bæres af kunderne.
Hertil kommer de øvrige omkostninger til administration på 6,7 mio. kr. og 2
mio. kr., der som anført ligeledes finansieres af fjernvarmekunderne.
Der er således risiko for, at de samlede omkostninger for forbrugerne
overstiger den samlede forbrugergevinst på 9 mio. kr.
Henvendelser vedr. ovenstående høringssvar rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Akseli Stech Carlander
[email protected]
Dir. tlf. +45 35 30 04 46
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0116.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 31 -- [ Haderslev Kommune ] --
Sendt til:
[email protected]
[email protected]
cc.
[email protected]
Journalnummer 2024-7178
Haderslev Kommune
Teknik og Klima
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
www.haderslev.dk
Dir. tlf. 61368579
[email protected]
Sagsbehandler: Sofie From
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og
lov om planlægning
Haderslev Kommune har modtaget forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) og gennemgået udkastet ift. de
udfordringer der opleves i relation til varmeplanlægning i Haderslev Kommune.
Haderslev Kommune støtter op om ændringerne i forhold til bedre vilkår for investeringer og udrulning af
fjernvarme, øget forbrugerbeskyttelse og tilsyn med markedsmæssighed på varmeområdet. Haderslev
Kommune har dog også nogle bemærkninger til forslaget, som kommunen foreslår indarbejdet:
Haderslev Kommune foreslår, at der i lovforslaget inkluderes ændringer, der i højere grad understøtter
og appellerer til, at fjernvarmeselskaber indgår i energifællesskaber
I Haderslev Kommune er en række byer i landdistrikterne, hvor frivillige arbejder på at implementere
fælles varme- og energiløsninger for bl.a. at fremme den grønne omstilling. Disse byer møder store
udfordringer i dette arbejde, for eksempel manglende ekspertise indenfor et komplekst fagområde og
usikkerhed om driften af sådanne anlæg uden konstant afhængighed af frivillige kræfter. Dette er
kompetencer som fjernvarmeselskaberne besidder. Imidlertid har flere fjernvarmeselskaber været
tilbageholdende med at deltage aktivt i varme- og energifællesskaber, da deres primære ansvar er at
varetage de eksisterende kunders interesser. Haderslev Kommune foreslår derfor, at
fjernvarmeselskaberne får et større incitament til at engagere sig i disse typer projekter.
Haderslev Kommune ønsker en højere grad af støtte til fælles varmeløsninger i landdistrikterne, fx via
indarbejdelse af termonet i lov om varmeforsyning
Flere byer i Haderslev Kommune har et ønske om at etablere fælles varmeløsninger. Dette er dog en stor
opgave for frivillige, og derfor ønsker de at kommunen hjælper dem med at komme i mål. Kommunen har
dog ikke hjemmel til at yde omfattende støtte til disse projekter, som eksempelvis kunne være
termonetprojekter. Hvis termonettet bliver inkluderet i varmeforsyningsloven, vil det give kommunen
mulighed for at give kommunegaranti eller etablere et selskab, der kan eje og drive anlæggene. Generelt
ser Haderslev Kommune gerne, at kommunen gives flere redskaber i forhold til at understøtte fælles
varmeløsninger i landdistrikterne, da det er en omfattende opgave for frivillige. Forbedrede muligheder for
at støtte byerne vil ikke kun bidrage til den grønne omstilling i landdistrikterne, men også gøre det mere
attraktivt at bo i disse områder.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0117.png
Haderslev Kommune ønsker at der er flere incitamenter til at samarbejde om at aftage
overskudsvarme
Haderslev Kommune vurderer, at der er yderligere potentiale i at udnytte overskudsvarme fra industrien i
forhold til fælles varme- og energiløsninger. Derfor foreslår Haderslev Kommune, at der i lov om
varmeforsyning skabes yderligere incitamenter til at samarbejde om at aftage overskudsvarme
–
til gavn
for den grønne omstilling såvel som forbrugerpriserne.
Venlig hilsen
Haderslev Kommune
Side 2 af 2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0118.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 32 -- [ Hedensted Kommune ] --
Notatark
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
Att.: Energistyrelsen
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Journalnummer 2024-7178
Sagsnr. 13.03.01-K05-1-24
Sagsbehandler
Hedensted Kommunes varmeteam
[email protected]
21.8.2024
Høringssvar fra Hedensted Kommune til udkast til;
Lov om ændring af lov om varmeforsy-
ning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Hedensted Kommune ønsker at understøtte folketingets ambition om at fremme kollektiv varme i de
danske byområder, hvor der er en samfundsmæssig gevinst herved jf.
Danmark kan mere II.
Hedensted Kommunes høringssvar fokuserer på lovforslagets håndtering af termonet, da kommunen
anser det for vigtigt, at termonet eller som minimum det geotermiske rørnet indbefattes i Varmefor-
syningsloven på en sådan vis, at der kan stilles kommunal lånegaranti. Kommunens argumenter
følger nedenfor:
1.
Det geotermiske rørnet er efter vores opfattelse allerede indbefattet i Varmeforsyningslovens §
2 stk. 1, nr. 2, hvor geotermiske anlæg anses som en del af den kollektive varmeforsyning.
Såfremt det skrives ind i Varmeforsyningsloven at kommunerne ikke kan stille kommunal låne-
garanti til termonet eller som minimum det geotermiske rørnet, vil det gå imod Folketingets
ønske om at fremme kollektive varmeløsninger, med en samfundsøkonomisk gevinst.
Ved at fastholde termonet eller som minimum det geotermiske rørnet i Varmeforsyningsloven,
har kommunerne mulighed for at stille kommunal lånegaranti uden, at det påvirker kommunens
låneramme. Samtidig sikre det, at der laves en samfundsøkonomisk beregning der viser projek-
tets bæredygtighed, hvilket giver troværdighed, når kommunen godkender projektet.
Hedensted Kommune har i øjeblikket tre byer, der ønsker at lave en kollektiv varmeforsynings-
løsning via termonet. To af projekterne er godkendt af kommunen jf. varmeforsyningsloven § 2
stk. 1, nr. 3 med positiv samfundsøkonomi holdt op imod individuelle varmepumper. En af byerne
har meddelt, at de ikke har økonomisk mulighed for at gennemføre projektet uden kommunal
lånegaranti.
I tilfælde af, at der alligevel blive dannet a.m.b.a.-selskaber og/eller foreninger der ønsker at
drive termonet uden for Varmeforsyningsloven, vil de ikke være underlagt økonomisk tilsyn fra
Forsyningstilsynet, men kun være styret af egne vedtægter og revisor. Det kan indebære en
risiko for økonomiske vanskeligheder til ugunst for forbrugerne.
Det fratager kommunen muligheden for at varetage og koordinere varmeplanlægningen i områ-
der, der ønsker termonet jf. Projektbekendtgørelsens § 5 omhandlende kommunens pligt til at
samordne den fysiske planlægning med varmeforsyningen.
2.
3.
4.
5.
Der er foruden ovenstående visse uklarheder i lovforslaget, som bør præciseres:
1.
Har kommunen mulighed for at stille kommunal lånegaranti til private a.m.b.a.-selskaber og/eller
foreninger der udelukkende tilbyder termonet? Og gælder dette for et fuldt termonet, som det
defineres i lovforslaget, eller som minimum til den geotermiske del (rørnettet) af termonettet,
såfremt lovforslaget i sin nuværende form bliver godkendt. Dette fremgår ikke tydeligt af lov-
forslagets nr. 9.
Med venlig hilsen
Hedensted Kommune
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0119.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 33 -- [ Hillerød Varme ] --
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0120.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 34 -- [ Hjortsvang Fællesvarme ] --
Til Klima, Energi og Forsyningsministeriet
Høringssvar over forslag til Lovændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning i
varmeforsyningsvirksomheder. Journalnummer 2024-7178
Som projektchef hos WSP, hvor jeg er hovedansvarlig for fjernvarme, termonet og energi
infrastruktur generelt, vil jeg fuldt tilslutte mig SUSTAINS henvendelse om rådgiveres kommentarer til
termonet beregninger.
På vegne af Hjortsvang Fællesvarme, der er det første, godkendte borgerdrevne termonet iht.
varmeforsyningslovens projektbekendtgørelseskrav.
I en tid, hvor det haster mere end nogen sinde, at vi får konverteret vores boligopvarmning til
vedvarende energi, er det paradoksalt, at de mest energirigtige løsninger udelukkes.
I Danmark skal ca. 550.000 boliger konverteres fra fossil og biobrændsel til el. Til konverteringen er
der 2 muligheder at vælge imellem - luft til vand varmepumper og jordvarme.
Jordvarmepumperne er de mest energieffektive. Har længere levetid og har ikke, som luft til vand
varmepumper, en virkningsgrad, som falder dramatisk ved selv hård frost. De er derfor den mest
totaløkonomiske og energieffektive løsning.
Kollektiv jordvarme (Termonet), også kendt som 5. generations fjernvarme, koster ca. det halve i
etablering i forhold til fjernvarme.
Det er uhensigtsmæssigt paradoks at køle kold luft ned om vinteren, for at lave varme i vores huse -
og tilsvarende om sommeren varme varm luft op for at køle husene, når 5. generations fjernvarme
out of the box har mulighed for at vende fortegnet om. Ved at køle den varme jord ned om vinteren
og varme den kolde jord op om sommeren, når der er overskudsvarme i bygningerne.
På sigt vil det komme til at afføde utilsigtede konsekvenser, som spreder sig som ringe i vandet, hvis
vi ikke fra starten vælger de mest energieffektive løsninger.
Herunder en lille oplistning.
1. På opvarmning af vores huse alene kan samfundet spare, hvad der svarer til energiforbruget
for halvdelen Danmarks flåde af personbiler, såfremt alle biler kørte på el. Energifordelen ved
at bruge geotermini til køling, i stedet for at afsætte varmen fra køleanlæg til den varme luft
er ikke indregnet i de efterfølgende tal. Da jordtemperaturen om sommeren er ca. 5-15
grader koldere end luften, vil besparelsen i elforbruget til køling være sammenligneligt med
besparelsen på opvarmning.
2. Det sikres, at der benyttes de mindst muligt skadelige kølegasser. Varmepumperne overvåges
og serviceres af fagfolk, og der stille krav til bæredygtighed.
3. Allerede i dag kan en forbruger producere el til 1,80 kroner på en diesel generator, hvilket er
billigere, end de kan købe den af deres forsyningsselskab. Når prisen runder 4 kroner, så kan
en lille benzin generator også producere en kWh time billigere.
Varmeforsyning baseret på luft til vandvarmepumper vil medføre så mange Brownouts og
Blackouts, på grund af spidsbelastningerne, at bygningsejerne bliver tvunget til at købe
generatorer. Bare en lille opfordring på de sociale medier omkring rentabiliteten, vil få
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0121.png
yderligere mange til at investere i generatorer, af den simple grund, at det er billigere at
producer el med dem.
4. Det ekstra energiforbrug er ikke lineært, da det jo skal hentes udefra i spidslast situationer.
Det betyder, at der går meget elektricitet tabt under transporten, fordi den skal
transformeres i spændingsniveau op til flere gange.
5. Vi bliver dybt afhængige af at kunne købe el ude fra, når der er en højtryksperiode med frost
og ingen vind, hvilket forekom over 14 dage, så sent som sidste vinter. Her er virkningsgraden
på luft til vand varmepumper meget lav, og skal endda ofte suppleres med elvarmepatroner.
Det samme gælder for fjernvarmen, der så bruger elkedler.
Et mindre energiforbrug til opvarmning mindsker behovet for at udføre energirenoveringer, hvis vi
ikke ødsler unødvendigt store dele af den producerede elektricitet væk på vejen fra produktion til
forbrug.
Fjernvarmen, vi ruller ud i dag, bliver ofte lavet på store luft til vand varmepumper suppleret med
elkedler. I bedste fald går der kun 20% tabt i fjernvarmens ledningsnet. Elforbruget til traditionel
fjernvarme er ekstra højt i kolde perioder. I 5. generations fjernvarme er der modsat et varmeoptag i
hele ledningsnettet og mulighed for at aftage overskudsvarme fra bygningerne.
Udnyttelse af overfladenær geotermini i kombination med udnyttelse af spildvarme og varme fra
solceller med køleflader (PVT) er en overset mulighed i fjernvarmen. Vil kunne reducere store dele af
de spidslaster konverteringen af den ellers vil medføre.
Også her vil et prisloft sætte en bremse for den udvikling, idet fjernvarmen bliver nødsaget til at
investere i billigere alternativer. Ligeledes vil elprisen øges for de individuelle luft til vand
varmepumper, når efterspørgslen er stor.
Ohms lov har stor betydning i vores elnet
Tabet i selve ledningsnettet er ca. 4% plus det forbrug transformatorerne har ved hvert
spændingsskift. Skiftene kommer altid i par og jo højere spænding pga. lang transport, des flere skift
med et gennemsnitlig tab på 7,5%. Fra vugge til grav forsvinder der henholdsvis 19%, 30%, 40% og
49% alt efter antal nødvendige skift. Jo tættere på forbrugsstedet elektriciteten produceres des
mindre tab.
Det er af stor vigtighed for, hvad vi får ud af de VE anlæg. Om tabet i snit 24% eller 45% er jo ikke
uvæsentligt i spidslast situationer, hvor vi skal hente elektriciteten langt væk fra.
Behovsforskellen for produceret elektricitet til forsyning af de individuelle Luft til vand varmepumper
kontra kollektiv jordvarme udgør med et merbehov på 4 GW ved 24% tab og 7,5 GW ved 45%
For fjernvarmen er merbehovet på 16,3 GW ved 24% tab og 21 GW ved 45% tab
Det giver ca. 25-30 GW VE anlæg / import, der kan spares ved at gøre det bedst muligt. Plus vi sparer
udbygning af elnet og transformatorer oveni til at transportere elektriciteten.
Det kommer til at medføre nogle svimlende elpriser og i dag ligger den ofte tæt på 4 kroner, når det
kniber med elektriciteten og allerede på nuværende kan vi se elpriser inkl. afgifter på knap 4 kroner
når der er mangel på VE produceret el.
Kan det passe vi skal se igennem fingrene med det, fordi vi glemmer fysikkens love, når vi planlægger.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0122.png
Alle prognoser viser, at den forventede nedetid for elnettet kun kommer til at vokse de kommende
år, så hvorfor ikke sikre os på den både billigste og mest energirigtige måde.
Bruger vi bare unødvendigt løs af resurser til VE anlæg og udbygning af elnettet, så stiger priserne på
komponenterne uomtvisteligt mere end nødvendigt. Det har den igangværende udrulning af
traditionel fjernvarme kun vist alt for tydeligt. Andre lande får dermed mindre råd til at konvertere,
hvorfor vi kommer til bære en endnu større byrde.
To mindre samfund i Hedensted Kommune fik deres projektforslag til 5. generations fjernvarme /
termonet godkendt i henhold til varmeforsyningsloven. Godkendelsen medførte lånevilkår på lige fod
med almindelig fjernvarme. Med lovforslaget fjernes den mulighed.
Konklusion
Termonet / 5. generations fjernvarme, inklusive jordvarmepumpen, er billigere end luft til vand
varmepumper, når den længere levetid medregnes. Ligeledes kan det sikres, at jordvarmepumperne
er modulopbyggede, og derfor kun kræver en mindre renovering fremfor en total udskiftning, når
kompressordelen er udtjent.
Lovforslaget medfører, at vi bliver nødt til at producere ekstra VE svarende til Danmarks personbil
flådes årlige el behov til opladning.
Vi skal i kolde perioder importere op til 30 GW ekstra i spidslast situationer, hvilket elnettet også skal
udbygges til unødvendigt
Vi kommer til at se befolkningen producere deres engen elektricitet på generatorer, drevet af fossile
brændsler. Hvilket vil fjerne indtægter til udbygningen af elnettet og absolut ikke gavner den grønne
konvertering.
Vi forringer Danmarks konkurrenceevne og kommer til at betale en unødvendig overpris, fordi
efterspørgslen øges unødvendigt og samtidig skabes inflation.
Udbredelsen af kollektiv varmeforsyning stopper og konvertering af opvarmning bliver unødig
energitung og spildvarme bliver ikke udnyttet.
Ingen private selskaber vil byde ind på at etablere kollektiv varmeforsyning i landområderne.
Eksisterende fjernvarmeselskaber må ikke udrulle 5. generations fjernvarme, fordi det er jo
termonet.
Den teknologiske udvikling af fjernvarme stopper. Da nyetablering af traditionel fjernvarme er dyrere
at etablere end termonet, standes udrulningen af kollektiv varme generelt.
Dertil kommer etableringen af nødvendige energilagre til oplagring af VE, når den er i overskud. Kan
etableres både til den etablerede fjernvarme og 5. generations fjernvarme.
Med venlig hilsen.
Hjortsvang Fællesvarme og Henrik Pennerup
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0123.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 35 -- [ HOFOR ] --
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att: Camilla Teilmann, Anne Kathrine Mikkelsen Nyborg
Journalnummer: 2024-7178
Forsyningsstrategi Energi
Direkte tlf.
27952785
E-mail
[email protected]
Dato
26. august 2024
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder)
HOFOR takker for muligheden for at kommentere på forslag til Lov om ændring af lov
om varmeforsyning og lov om planlægning. HOFOR bakker op om hovedelementerne i
den nye lovgivning, både prisloftet og hensigten med at øge gennemsigtigheden for
varmeforbrugerne.
HOFOR har dog en række betænkeligheder ved lovforslaget ift. om det reelt giver mere
gennemsigtighed og om det uhensigtsmæssigt svækker en branche som giver
samfundsnytte. HOFOR er bekymrede for, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad er
konsekvensvurderet både i forhold til økonomi og det lovtekniske. HOFOR mener derfor,
at der bør afses tid til dette inden forslaget, sendes videre i proces.
Et retvisende og sammenligneligt prisloft er nødvendigt
HOFOR støtter op om et prisloft, der er retvisende og sammenligneligt, som det også
fremgår af den politiske tillægsaftale, der blev indgået inden sommerferien i 2024.
HOFOR stiller dog spørgsmål ved, om det er en hensigtsmæssig anvendelse af
begrebet prisloft. Varmeforsyningsselskaber er allerede omfattet af regler om prislofter
på overskudsvarme og affald. Dette initiativ er en sammenligning af forbrugerpriser fra
varmeproduceret af forskellige teknologier og kan ikke sammenlignes med de andre
prislofter. Der opfordres til at anvende en anden og mere korrekt benævnelse af
initiativet. Dette for at højne gennemsigtigheden.
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan prisloftet konkret skal fastsættes. I forhold til
det konkrete prisloft, understreger HOFOR, at fjernvarme og en individuel varmepumpe
ikke er ensartede og direkte sammenlignelige produkter. Det gør det kompliceret at
fastsætte et objektivt korrekt prisloft på baggrund af den rå pris på en varmepumpe. Der
er en række konkrete omkostninger forbundet med et skifte fra fjernvarme, som ikke vil
fremgå af prisloftet. Det betyder, at det ikke altid vil være rentabelt for en forbruger at
skrifte til en varmepumpe, selvom det indikeres af prisloftet.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Prisloftet bør derfor sammensættes på en måde, så hvis fjernvarmeselskabet ligger over
loftet, kan det reelt betale sig for forbrugeren
varigt
at skifte til en anden varmeløsning.
HOFOR har noteret sig, at både prisloftet og varmepriserne skal beregnes som et
rullende gennemsnit hen over tre år. Det er positivt, at der er fokus på at sikre et robust
prisloft, som ikke ændrer sig markant fra år til år. Det understøtter muligheden for at
investere i fjernvarmen fremadrettet.
HOFOR henstiller til, at myndighederne vil inddrage branchen, så det sikres, at der
bliver lavet et prisloft, som giver den ønskede gennemsigtighed samt sikrer, at
selskaberne implementerer mulige effektiviseringer for at sikre kunderne den billigste
varme.
Det giver udfordringer for varmekunderne og varmeselskaberne at alle
omkostningselementer (fx udtrædelsesomkostninger) ikke indgår i
sammenligningsgrundlaget for prisloftet. HOFOR kan risikere at blive udstillet på en liste
over selskaber med for høje priser, selvom fjernvarmen reelt er den billigste
varmeløsning for forbrugerne. Det giver ikke gennemsigtighed for forbrugerne –
tværtimod. Det bliver også svært for fjernvarmeselskabet troværdigt at forklare
kunderne, hvorfor det ikke kan betale sig for dem at skifte.
Det er vigtigt at understrege at individuelle opvarmningsløsninger bør forstås bredere
end parcelhusejendomme. Det ville være uhensigtsmæssigt at skabe en forventning hos
kunder bredt set, om at de kan skifte til en individuel varmepumpe, når det for
størstedelen af fjernvarmekunderne ikke er muligt, da de bor i etageejendomme eller på
anden måde tætbebyggelse, som ikke giver mulighed for en individuel varmepumpe.
Det loft myndighederne tidligere har præsenteret, blev vurderet til at ramme op mod en
tredjedel af fjernvarmeselskaberne. Her kunne varmeforbrugeren få det indtryk, at
fjernvarme generelt er en dyr varmeløsning. Det er ikke i overensstemmelse med
virkeligheden hvor, omkring 90 pct. af den fjernvarme der bliver leveret, er betydelig
billigere end alternativet. Dansk Fjernvarme har fx beregnet, at de danske
fjernvarmekunder i 2023 sparede i størrelsesordenen af 23 mia. kr. relativt til hvis de
havde haft en varmepumpe (beregningerne er baseret på myndighedernes egne tal).
2023 var et særligt år med høje og fluktuerende brændselspriser, men pointen er den
samme. Fjernvarmen giver samfundet store besparelser. Det bør derfor undgås, at
prisloftet udstiller fjernvarmen som værende en generel dyr varmeløsning.
Det er derudover HOFORs opfattelse, at fjernvarmen som et energikollektiv løser en
vigtig samfundsmæssig og forsyningssikkerhedsmæssig opgave, som ikke vil indgå i en
en-til-en sammenligning med en individuel varmepumpe. Her kan et forkertsat prisloft,
som ikke medtager dette, ende med at medfører samfundsøkonomiske tab.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
2 af 7
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
HOFOR stiller sig gerne til rådighed ift. en drøftelse af, hvordan et prisloft, bliver
gennemsigtigt og retvisende.
Lovforslaget udfordrer retssikkerheden
HOFOR ser med stor alvor på, at man i lovforslaget har fjernet stort set alle muligheder
for at klage over prisloftet, over beregningen af forbrugerprisen og over fjernelsen af
forbrugerbindingerne. Det strider imod en sund reguleringskultur og gode retsprincipper
at fratage selskaberne mulighed for at klage.
Ministeriet anfører, at Forsyningstilsynets afgørelser vil være baseret på objektive
kriterier, der let kan konstateres og dokumenteres på baggrund af
varmeforsyningsvirksomhedens løbende anmeldelser af egne data, den årlige
udmelding af prisloftet, og Forsyningstilsynets årlige offentliggørelse af oversigten over
varmeforsyningsvirksomheder, der har en beregnet forbrugerpris over prisloftet.
Hertil bemærker HOFOR, at Forsyningstilsynets afgørelser i tilsynets øvrige sager i
meget vidt omfang baserer sig på samme objektive kriterier og i disse tilfælde er der
fortsat klageadgang og mulighed for genoptagelse af Forsyningstilsynets afgørelser.
Ministeriet anfører også, at der forud for den endelige offentliggørelse af årlige prislofter
har været en både lang tidsmæssig horisont og proces. Det skal hertil bemærkes, at det
forhold, at en sag har gennemgået en lang proces, på ingen måde kan være et udtryk
for eller tilstrækkelig sikring af de retssikkerhedsgarantier, som varmeforsyningslovens
almindelige klageordning har til formål at sikre opfyldt – nok snarere tværtimod.
Samtidig fremsættes en meget restriktiv tilgang til at varmeselskaber kan anmode om at
få genoptaget en sag. Den foreslåede bestemmelse vil indføre en begrænset
genoptagelsesadgang og det er uklart hvad der skal til for at sagen kan genoptages.
Samtidig beskrives det at Forsyningstilsynet skal behandle anmodninger om
genoptagelse restriktivt.
Ovenstående indebærer en fravigelse af den lovbestemte klageordning i § 26 i
varmeforsyningsloven. Der brydes med en helt grundlæggende forvaltningsretlig
retsgaranti, der skal sikre, at en virksomhed kan klage over forvaltningsmyndigheders
afgørelser i første instans med henblik på, at i dette tilfælde sagkyndigt nævn prøver alle
dele af førsteinstansens afgørelser, herunder eventuelle retlige mangler.
HOFOR finder ikke, at der er begrundelser, som rimeliggør at klagemuligheden
bortfalder og anmodning om genoptagelse af sager vanskeliggøres og HOFOR er
bekymret over, at retssikkerheden på dette område svækkes betydeligt.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
3 af 7
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Uklarhed om selskabsform
Det er i høringsudkastet gjort klart, at alle fjernvarmeselskaber skal udskilles fra deres
kommunale ejer. Det fremgår derfor, at et kommunalt ejet fjernvarmeselskab skal være
organiseret i enten et aktie- eller anpartsselskab. Med den sætning skabes der dog
usikkerhed om, hvorvidt fjernvarmeselskaberne også kan være organiseret i et
partnerselskab, som det hidtil har været muligt og som HOFOR Fjernvarme P/S er.
Det fremgår hverken af de politiske aftaler eller i selve lovforslaget, at der har været et
ønske om at ændre de nuværende regler for de allerede udskilte selskaber, men blot
sikre, at de sidste selskaber bliver udskilt. Det bliver dog uklart i de formuleringer, der er
i den nye regulering, om HOFOR kan fortsætte i et partnerselskab.
Der henvises i lovudkastet til Selskabslovens, §5 stk. 1, hvor følgende definition af et
aktieselskab indgår:
”Et
kapitalselskab, herunder et
partnerselskab,
hvor kapitalejernes indskudskapital er
fordelt på aktier. […].”
(§5 stk.1, selskabsloven)
HOFOR anmoder om, at denne definition enten gentages, eller at der eksplicit henvises
til denne paragraf i Selskabsloven (på samme måde som der henvises til definitionen på
ledelsesorganet i §5 stk. 5). Dette for sikre, at der ikke opstår usikkerhed om lovligheden
af anvendelsen af partnerselskaber for kommunalt-ejede selskaber.
HOFOR har ikke fundet noget i organiseringen som partnerselskab, som ikke
understøtter det politiske ønske om en klar udskillelse. Efter HOFORs opfattelse
opfylder selskabet, derfor allerede kravet i den foreslåede bestemmelse.
I modsat fald er det HOFORs vurdering, at det vil kræve, at der vedtages en udtrykkelig
lovregel, hvis et selskab, der drives i en selskabsform, som efter selskabsloven omfattes
af reglerne for aktieselskaber, skal ændre selskabsform til et ordinært aktieselskab for at
opfylde kravet. Ønskes dette, bør det sikres, at fjernvarmeselskaberne ikke bliver
skattepligtige, da hensigten med reguleringen ikke antages at være at gøre det dyrere at
være fjernvarmekunde.
HOFOR har forsøgt at få afklaret, om det er hensigten med ændringerne ift.
selskabsform, at fjernvarmeselskaberne ikke må være et P/S, hos myndighederne. Det
er ikke lykkedes at afklare dette inden deadline for høringen.
Lovforslaget kan føre til negative samfundsøkonomiske omkostninger
HOFOR mener, at det bør fremgå af lovforslaget, at fjernvarmekunderne i gennemsnit
må forvente, at den nye regulering vil kunne lede til højere fjernvarmepriser og derfor
giver negativ samfundsøkonomi og ikke modsat som det beskrives i lovudkastet.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
4 af 7
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Myndighederne har beregnet en gevinst på ca. 9 mio. kr. om året samlet for
fjernvarmekunderne ved at lovforslaget implementeres. Denne besparelse skal ses i
kontekst af nye udgifter til administration hos Forsyningstilsynet vurderet til 6,7 mio. kr.
om året og et dertil ikke defineret beløb til administration og kommunikation til
varmeforbrugerne hos de ca. 400 fjernvarmeselskaber. Dertil kommer yderligere
omkostninger, som følge af fx omdannelser af selskaber fra en selskabsform til en
anden. Samlet set vurderer HOFOR at fjernvarmekunderne ikke får en samlet gevinst
ved forslaget, men at de forslåede ændringer i reguleringen vil få den omvendte
konsekvens: at fjernvarmekundernes samlede omkostninger forøges. Det vil i sidste
ende være fjernvarmekunderne, der skal betale både de nye administrative
omkostninger hos Forsyningstilsynet og hos fjernvarmeselskaberne samt omkostninger
ved eventuelle omlægning.
Derudover må de højere omkostninger ved fjernvarmen også forventes at have
erhvervsøkonomiske konsekvenser, da fjernvarmen også leveres til erhverv. HOFOR
Fjernvarme P/S leverer fjernvarme til 40.000 erhvervskunder.
Det vurderes i forslaget, at det ikke vil have nogen økonomisk effekt på kommunerne.
Det undrer HOFOR sig over da kommunerne mange steder ejer det lokale
fjernvarmeselskab, og lovgivningen kan føre til lukning af urentable fjernvarmeselskaber,
hvis kunderne skifter til en billigere individuel varmeløsning. Dette må antages at være
lovens intention. Det betyder at der er risiko for, at der efterlades en regning hos
kommunen hvis det kommunalt ejede fjernvarmeselskab må afhændes med tab.
Forsyningspligt bør hæves ved ophævelse af forbrugerbindinger
Givet at et selskab får ophævet deres forbrugerbindinger, bør det følge, at også
forsyningspligten ophæves. Dette for at sikre de resterende kunder mod urimelige
prisstigninger.
Ønsker en stor del af kunderne i et givet område at forlade fjernvarmen, vil det ofte være
omkostningsfyldt på sigt at skulle opretholde leverancen af fjernvarmen til den
resterende andel. Her bør det være muligt for fjernvarmeselskabet at ophæve
leveringsaftalerne med alle kunder i det givne område, således at fjernvarmeselskabet
fortsat kan være rentabelt i de tilbageværende områder.
På samme måde skal selskabet heller ikke være forpligtiget til at levere fjernvarme til
enkeltstående kunder, der ønsker fjernvarme, men er placeret langt fra fjernvarmenettet.
Der bør således åbnes for, at fjernvarmeselskabet kan tvangsafkoble de kunder
herunder dele af forsyningsområdet, som er mindst rentable, for derved at sænke
omkostningen pr. tilsluttet kunde. Kun derved vil der være en ligestilling - også
markedsmæssigt - med den varmekilde, der lægges op til at prissammenligne med.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
5 af 7
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Hvis, forsyningspligten ikke også ophæves, pålægges de tilbageværende kunder en
urimelig omkostning.
I Københavns Kommune er der på stort set alle ejendomme tinglyst en offentligretlig
servitut, som fastslår den enkelte ejendoms tilslutnings- og forblivelsespligt.
Med vedtagelse og ikrafttræden af den foreslåede regulering vil der således gøres
indgreb i en tinglyst ret for forsyningsselskabet. Det betyder reelt at retten til at opkræve
betaling af tilslutningsbidrag og faste bidrag vil blive ophævet fire måneder efter
Forsyningstilsynets afgørelse.
Lovforslaget muliggør således et indgreb med den virkning, at fjernvarmevirksomhedens
tinglyste ret til at opkræve tilslutningsbidrag og faste bidrag gøres virkningsløs.
HOFOR forsyner ca. 625.000 københavnere og 40.000 erhvervskunder med fjernvarme.
Indgrebet vil således kunne have en meget betydelig intensitet for økonomien i HOFOR
Fjernvarme P/S og HOFOR kan derfor ikke udelukke, at der kan blive tale om
ekspropriation.
Der er en række juridiske problematikker knyttet til ophævelse af forbrugerbinderne
hvoraf ovenstående redegør for nogle af dem. Konsekvenserne er uklare for såvel
fjernvarmeselskaberne, som ejendomsejere. Det er efter HOFORs opfattelse ikke klart
hvilke forpligtigelser fjernvarmeselskabet vil skulle opfylde i forhold til ejendomme, hvor
virkningerne af tilslutnings- og forblivelsespligten er ophævet, men hvor der er
forsyningspligt i forhold til ejendommen efter projektbekendtgørelsen, hvilket gør sig
gældende for store områder i Københavns Kommune. Det bør ligeledes tydeliggøres
hvordan fjernvarmeselskaberne skal forholde sig til retskravet for etablering af alternativ
forsyning jf. tilslutningsbekendtgørelsen og projektbekendtgørelsen.
På baggrund af overstående finder HOFOR, at der er behov for en dybdegående juridisk
vurdering af, hvorvidt lovforslaget kan gennemføres uden en samtidig ophævelse af
forsyningspligt og varmeforsyningsvirksomhedernes pligt til at etablere alternativt
varmeforsyningsanlæg samt en konsekvensvurdering af effekten af dette. Dette for at
sikre retsstilling for såvel fjernvarmeselskaber som ejendomsejere i de berørte områder.
Udtrædelsesgodtgørelse
HOFOR understreger at det kan være vanskeligt at beregne en
udtrædelsesgodtgørelse. En udtrædelsesgodtgørelse som beregnes med afsæt i de
reelle omkostninger for at udtræde af fjernvarmen vil ofte synes høj og kan sende et
signal om at fjernvarmekunderne ”stavnsbindes”. Men sættes den for lav, vil det betyde
at der efterlades en regning til de tilbageværende kunder. Det kan gøre det endnu
sværere for fjernvarmeselskabet at levere konkurrencedygtige priser. Dette kan lede til
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
6 af 7
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
en situation, hvor de kunder som først vælger at skifte fjernvarmen ud med et billigere
alternativ, slipper for billigt end de resterende kunder som hænger på en uforholdsvis
stor regning.
Givet at der nu lægges op til at ministeren kan fastsætte nye (ikke nærmere definerede)
regler for udtrædelsesgodtgørelsen, opfordrer HOFOR til tæt dialog med branchen og at
til at konsekvenserne analyseres for at undgå ovenstående scenarie.
Markedsmæssighed
HOFOR støtter op om reglerne om markedsmæssighed og god selskabsledelse.
HOFOR mener dog, at der bør tages stilling til, hvordan et fjernvarmeselskab, som er
reguleret under
hvile-i-sig-selv
regulering skal betale eventuelle bøder, hvis reglerne
ikke overholdes. Det bør overvejes om der kunne findes andre sanktionsmuligheder,
som passer bedre til den konkrete reguleringsform.
HOFOR vurderer, at der med reguleringen lægges betydelige administrative byrder på
fjernvarmeselskaber, der indgår i koncernstrukturer. Det gælder særligt i forhold til
offentliggørelse af aftaler mellem koncern- og interesseforbundne parter, der for HOFOR
Fjernvarme P/S har et ikke ubetydeligt omfang.
HOFOR foreslår, at myndighederne sikrer, at der er proportionalitet mellem
omkostningerne til administration og værdien af de indførte tiltag. Dette kan gøres ved fx
at sætte minimumsgrænser, fx ift. aktiebeholdninger, som kan få betydning for hvad der
kan kaldes interesseforbundent eller størrelsen på selskaberne.
HOFOR står gerne til rådighed for uddybning og bidrager meget gerne til den videre
proces.
Venlig hilsen
Amalie Strømgård Ewens
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
7 af 7
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0130.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 36 -- [ Holbæk Kommune ] --
AcadreRecipientPublicIdentity
Til: Energistyrelsen
AcadreRecipientName
Att:
[email protected]
og
[email protected]
AcadreRecipientAttentionName
Kopi til:
[email protected]
AcadreRecipientAddress
Journalnummer 2024-7178
AcadreRecipientPostalCode
AcadreRecipientCity
AcadreRecipientAddressName
AcadreRecipientPostalCodeAndCity
AcadreRecipientPostOfficeBox
Høringssvar fra Plan og Erhverv - Holbæk Kommune
AcadreRecipientEmailPrimary
AcadreRecipientEmailSecondary
AcadreRecipientEmailList
Høring af forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
AcadreRecipientFaxNrPrimary
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder).
AcadreRecipientFaxNrList
AcadreRecipientPhonePrimary
Holbæk Kommune består
AcadreRecipientPhoneSecondary af ca. 70.000 borgere fordelt på 18 lokalområder. Tre lokalområ-
der forsynes med fjernvarme, henholdsvis Jyderup, St. Merløse og Mørkøv, flere af disse
AcadreRecipientPhoneTertiary
kunder er pålagt
AcadreRecipientSubTypetilslutningspligt.
I Strategisk
AcadreRecipientId Varmeplan 2022-2030 er tre byer udlagt som potentielle nye fjernvarmeområ-
der. Den første er Holbæk
AcadreDocumentAmountNumber by, som er Danmarks største gasby, med ca. 30.000 indbyggere.
Holbæk Kommune godkendte i 2023 at den første del af Holbæk by udlægges til fjernvarme
AcadreDocumentUniqueNumber
og Kommunen
AcadreDocumentNo samarbejder med Fors A/S om udrulning af fjernvarme. Derudover behandler
kommunen yderligere to projektforslag fra Fors A/S angående fjernvarme for Svinninge
AcadreDokumentNummer
samt Tølløse.
AcadreSupplementUniqueNumber
AcadreDocumentNodeId
Decentrale
AcadreCaseNodeId
produktionsanlæg
I forhold til ændring i lovforslaget kp. 2,
§ 2, stk. 5:
”Kollektive varmeforsyningsanlæg som
nævnt i stk. 1 omfatter ikke anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varme-
pumper i de
tilsluttede bygninger”
Her har Holbæk Kommune følgende bemærkninger: En ændring i lovteksten vil fjerne incita-
mentet for at indgå samarbejde mellem borgere og/eller forsyningsselskaber, da mulighe-
den for at yde tilskud eller stille kommunegaranti for fælles varmeløsninger, som termonet,
bortfalder. Tilbage i 2022 uddelte staten midler til kommunerne for bl.a. at understøtte
etablering af fælles varmeløsninger.
I Holbæk Kommune blev et projekt for kollektiv varmeforsyning, som en borgergruppe udar-
bejdede sammen med energiselskabet E.ON, nedlagt, da borgerne ikke ville tage den finan-
sielle risiko, som en investering i større infrastruktur typisk medfører. Selvom en professio-
nel aktør var med i projektet, blev projektet ikke gennemført. Når en del kollektive løsninger
ikke ses som kollektive varmeforsyningsanlæg og derfor ikke kvalificerer sig til kommunega-
ranteret lån, vil det øge den finansielle usikkerhed forbundet med disse løsninger. Kollektive
løsninger bliver derfor meget mindre sandsynlige i mindre byer. Dette stiller kommunens
borgere, der i forvejen ikke har udsigt til fjernvarme i en situation med færre handlemulig-
heder for grøn omstilling.
Timing
Ud over indholdet i lovforslaget, er timingen med denne ændring uheldig, da kommuner lan-
det over netop har brugt mange ressourcer på at engagere borgere til at tage ansvar for lo-
kalområders varmeforsyning.
Som konkret eksempel afsatte Kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune midler til undersø-
gelse af fælles varmeløsninger. Dette gjorde Kommunalbestyrelsen på baggrund af regerin-
gen og KLs aftale om
fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar
besked til borgerne
fra juni 2022. Ét af aftalepunkterne (pkt. 5) var at
”I områder, hvor
fjernvarmen ikke udrulles, kan der være behov for at understøtte etablering af fælles var-
meforsyning i mindre målestok”
Kanalstræde 2 │ 4300 Holbæk │ tlf. 72 36 36 36 │
Send sikker mail via borger.dk / virk.dk |
Holbæk Kommune
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0131.png
Holbæk Kommune samarbejdede med fem lokalområder i 2023 og økonomien var et sprin-
gende punkt for om løsningerne kunne indstilles til projektforslag.
Derfor er det uhensigtsmæssigt, og det modsatte af
klar besked,
når kommuner det ene år
faciliterer samarbejde mellem borgere, rådgivere og forsyningsselskaber omkring kollektive
varmeløsninger, hvorefter de lovmæssige rammer modarbejder hensigten af regeringens og
KLs aftale om udfasning af gas.
Udtrædelsesgodtgørelse og tillid til nye projekter
Holbæk Kommune anerkender hensigten med ændring af udtrædelsesregler for at gøre en
eventuel udtrædelse lige for alle borgere. Dog er det problematisk at udkastet til lovforsla-
get ikke fremlægger kendte forudsætninger for udtrædelsesgodtgørelse.
Det foreslås, at indføre en bemyndigelse for Klima- energi og forsyningsministeren i § 20 d,
stk. 3 til bl.a. at kunne fastsætte regler om en varmeforbrugers udtrædelse fra varmesel-
skabet og herunder regler om beregning af opkrævning af en udtrædelsesgodtgørelse.
Når disse beregninger ikke er på plads, er det ugennemskueligt hvilken konsekvens det vil
få sidenhen for forbrugerne. Samlet set kan ændringen mindske tilliden til de projekter der
er i gang med at skabe tilslutninger, hvilket skaber økonomisk usikkerhed for projektet. Den
øgede usikkerhed vil forringe fjernvarmeproduktet og dermed forringe konkurrenceevnen.
Helt konkret kan usikkerheden om regler for udtrædelsesgodtgørelse for Holbæk by betyde,
at et anlægsarbejde i milliardklassen for forsyningsselskabet Fors A/S og Holbæk Kommune
forsinkes, fordyres eller i yderste konsekvens stopper.
Prisloft, det frie valg og afvikling af fjernvarme
Holbæk Kommune er overordnet enig i at borgere skal beskyttes mod høje varmepriser,
men metoden og kompleksiteten til at sikre dette er vi bekymret for.
I udkast for lovslaget står der i kp. 2.2.2 at:
”Siden vedtagelse i 1979 af lov om varmeforsyning har energipolitikken ændret sig. Der er i
modsætning til dengang i dag et ønske om at stille forbrugerne friere i forhold til valg af var-
mekilde”
I tilfælde af at tilslutningspligten i et fjernvarmeområde bliver ophævet på grund af høje
varmepriser, er Holbæk Kommune bekymret for, at det primært er ressourcestærke forbru-
gere der får det ”frie valg”,
til at investere i en ny varmekilde.
Som konkret eksempel har vi tre byer, hvor borgerne er pålagt tilslutningspligt. Alle tre byer
har en forholdsvis lav befolkningstæthed, hvilket gør den samlede økonomi mere usikker. I
tilfælde af, at tilslutningspligten bortfalder, er sådanne områder skrøbelige.
For nogle borgere kan en investering og planlægning af ny varmekilde, være en uoverkom-
melig opgave og investering. Derudover må det være forventeligt, at i byer med høj tæthed
vil individuelle varmepumper være svære at placere på en del bygninger, uden at der vil
komme støjklager til kommunen, hvilket har en negativ indflydelse på bo- og boligkvalite-
ten. Samlet set kan hensynet
om ”det frie valg”
til de enkelte forbrugere være til skade for
andre forbrugere i samme selskab.
I yderste konsekvens kan antallet af kunder være så lavt at selskabet går konkurs og en
eventuel kommunegaranti bliver udløst og skal betales af kommunens borgere.
Holbæk kommune er på denne baggrund ikke enig i Klima-, energi- og forsyningsministeri-
ets vurdering af at, lovforslaget kun har begrænset økonomiske konsekvenser for kommu-
ner jf. kp. 11, kolonne 3 og efterspørger bistand i tilfælde af en eventuel afvikling af fjern-
varme som konsekvens af fjernet tilslutningspligt.
Kanalstræde 2 │ 4300 Holbæk │ tlf. 72 36 36 36 │
Send sikker mail via borger.dk / virk.dk |
Holbæk Kommune
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0132.png
Sikkerhed for forbrugere eller varmeselskaber
Som kommune ser vi overordnet i lovforslaget en stor faldgrube i ubalancen mellem forbru-
gersikkerhed versus investerings- og planlægningssikkerhed for varmeselskaberne.
I Holbæk Kommune står vi overfor massive anlægsprojekter i Holbæk by samt Svinninge og
Tølløse. Planlægning og etablering af nye fjernvarmeområder indebærer en markant større
risiko end f.eks. konverteringsprojekter i udkanten af et eksisterende fjernvarmenet. Vi har i
vores udlagte byer til fjernvarme ikke en eksisterende varmeproduktion og varmekunder,
som kan bidrage til et stabilt selskabsøkonomisk fundament og derfor mere forudsigelige
priser. Med en foreslåede lovændring ang. prisloftet øges usikkerheden for nye projekter
endnu mere, da tilbagebetalingen af investeringerne kun kan ske igennem den centralt fast-
lagte varmepris.
Ubalancen mellem forbrugersikkerhed og investerings- og planlægningssikkerhed vil sand-
synligvis også komme til udtryk i områder med tilslutningspligt. I disse områder forøges risi-
koen for nye investeringer og forbedringer i fjernvarmen, da en mulig ophævelse af tilslut-
ningspligten kan fjerne kundegrundlaget til at tilbagebetale investeringen.
Fjernvarmepriser i Danmark er strikt reguleret med hvile-i-sig-selv princippet. Med et pris-
loft er det alene forsyningsselskaber, banker og kommuner, som stiller lånegarantier, der
kommer til at tage risikoen. Forsyningsselskaber har kun begrænsede muligheder for at til-
passe deres prisstruktur, hvorimod banker og kommuner kan sikre deres øgede risiko gen-
nem højere renter og garantiprovisioner. De øgede finansieringsomkostninger vil afspejle sig
i varmeprisen hos forsyningsselskabet og i sidste ende gøre den kollektive varmeforsyning
mindre konkurrencedygtig og sårbar overfor prisloftet.
Samlet set kan en konsekvens af prisloftet nedlægge varmeprojekter og afvikle fjernvarme-
selskaber, så en kommune som Holbæk får færre kollektive varmeløsninger og flere indivi-
duelle varmeløsninger.
Med venlig hilsen
Charlotte Günther Madsen
Varmeplanlægger
Plan og Erhverv
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2 │ 4300 Holbæk │ tlf. 72 36 36 36 │
Send sikker mail via borger.dk / virk.dk |
Holbæk Kommune
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0133.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 37 -- [ Horsens Kommune ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Hej
[email protected], [email protected]
[email protected]
Janni Haugaard ([email protected])
Høringssvar til ændring af lov om varmeforsyning, journalnummer 2024-7178
22-08-2024 15:11
image001.png;
Hermed Horsens Kommunes høringssvar:
Punkt 2.2: Tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg
Kommentar: Der ønskes præcision af formuleringen: “tilslutningspligt vil være uden virkning”.
Vil “uden virkning” betyde, at tilslutningspligten fjernes helt, og at denne også dækker
forblivelsespligten? Er det en blivende effekt, eller gælder det kun til fjernvarmeselskabet har fået
sænket forbrugspriserne?
Konsekvenser ved lovændring:
Hvis tilslutningspligten og forblivelsespligten fjernes, vil det resultere i færre kunder ved
fjernvarmeværket. Det vil resultere i højere priser for de blivende kunder – kunder som potentielt ikke
har økonomi til at investere i ny varmeforsyning.
Hvis en større mængde fjernvarmekunder melder sig fra fjernvarme, vil der være et betydeligt
ressourcespild i form af anlæg af fjernvarmerør og asfaltering.
Udtrædelsesgodtgørelsens beskyttelse af de blivende fjernvarmekunder skal derfor tydeliggøres.
Godtgørelsen vil skulle dække en betydelig årlig investering. Det er derfor uklart, hvordan den kan
beskytte både dem, der vælger ny varmekilde, og dem der bliver.
Usikkerheden i tilslutningspligten kan derudover have finansieringskonsekvenser for
fjernvarmeværkerne. Hvis fjernvarmeværkerne søger finansiering gennem kommunegaranti, vil
kommunen forventeligt være nødsaget til at sætte en højere garantiprovision, da tilslutningspligten ikke
længere er en garanti.
En højere garantiprovision kan forværre økonomien i projekter hvor varmeværker omstiller deres
produktion til grønnere varmekilder.
Punkt 2.6: Kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med varmepumper på samme
vilkår som tilknyttet virksomhed
Kommentar: Det skal tydeliggøres, hvorvidt lovændringen også dækker lavtemperatur fjernvarme som
ikke er termonet.
Konsekvenser ved lovændring:
Hvis termonet endegyldigt fjernes fra varmeforsyningsloven kommer det til at stoppe syv konkrete
projekter i Horsens Kommunes, da de ikke længere har mulighed for at låne ved kommunekredit,
projekter som ville starte nye selskaber uden indblanding fra eksisterende fjernvarmeværker og derved
ikke belaste eksisterende varmekunder. Projekterne var beregnet med positiv bruger- selskabs- og
samfundsøkonomi (der er udarbejdet screeninger og økonomi for projekterne). Projekterne ligger i
landområder, som er gasforsynet, ikke har adgang til fjernvarme fra eksisterende varmeværker, er for
tyndt befolket til at oprette traditionel fjernvarme, men varmetætheden er høj og luft til
vandvarmepumper vil derfor skabe støjende lokalsamfund. Hvis projekterne blev gennemført, ville
Horsens Kommune kun have 16% boligenheder der ikke har mulighed for fællesvarmeforsyning.
Med venlig hilsen
Janni Haugaard
Klimakoordinator
Mail: [email protected]
Telefon direkte: 76297471
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0134.png
Teknik og Miljø
Klimasekretariat
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Vi behandler naturligvis dine personoplysninger efter reglerne for databeskyttelse. Læs mere
her
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0135.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 38 -- [ Hvidovre Fjernvarmeselskab ] --
Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Att:
[email protected]
Camilla Teilmann
[email protected]
Anne Katrine Mikkelsen
[email protected]
20. august 2024
Hvidovre Fjernvarmeselskab høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning. J nr. 2024-7178
Hvidovre Fjernvarmeselskab (HFS) takker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
(KEFM) for muligheden for at komme med bemærkninger til forslag til Lov om ændring af
lov om varmeforsyning og lov om planlægning, der har til formål at implementere dele af
Delaftale om mere grøn varme og udfasning af naturgas fra 2022.
Penneo dokumentnøgle: MNXCQ-8EYI6-OL776-WU8TF-UUCN6-MWL7D
Prisloft på forbrugerpriserne på fjernvarme
Prisloft
Fjernvarmeselskaberne i Hvidovre er forbrugerejede selskaber. Derfor er der også et
naturligt ønske og fokus fra selskaberne på at holde varmepriserne så lave som muligt og
løbende renovere fjernvarmenettet, da dette kommer alle forbrugerne til gode.
Det er formodningen, at alle fjernvarmeselskaber har fokus herpå, da en konkurrencedygtig
pris er deres eksistensberettigelse.
Det er vigtigt at understrege, at der allerede eksisterer lovgivningsmæssige tiltag, der sikrer
forbrugerne mod, at fjernvarmeselskaber udruller fjernvarme med dårlig økonomi, jf.
projektbekendtgørelsen, hvor kun projekter med den bedste samfundsøkonomi kan
gennemføres og her er der allerede et krav om at referencescenariet er varmepumper. Disse
bør kunne forbedres og gøres nutidige, i stedet for at indføre en ny og meget administrativ
tung ny procedure, hvis økonomiske byrde pålægges varmeforbrugerne og lægges oven i den
varmepris, man forsøger at holde nede med bl.a. denne manøvre.
HFS støtter op om tiltag, der hjælper forbrugerne med at få en lav fjernvarmepris. Hvis
forslaget om et prisloft går igennem, er det vigtigt, at rammerne for fastsættelse af
fjernvarmeprisen og beregningen af referencen er fair.
Beregning af forbrugerpriser og referencescenariet
HFS kan støtte op om, at der ift. beregningen af forbrugerpriser tages udgangspunkt i data
fra varmeforsyningsvirksomhedernes egne priseftervisninger, som opgør de realiserede
omkostninger og indtægter for det afsluttede varmeregnskabsår, samt at der ses på et
gennemsnit over en treårig periode. Fjernvarmeselskaberne har i en tillægsaftale til denne
lovændring og med forventet ikrafttræden d.1. januar 2025 fået mulighed for at afskrive
investeringer i nye rør over en længere periode, som bedre afspejler rørenes levetid. Det er
vigtigt, at denne nye mulighed kan nå at indregnes inden fjernvarmeselskabers
gennemsnitlige forbrugerpriser skal sammenlignes med et referencescenarie.
Det fremgår af høringen, at prisloftets niveau sættes ud fra omkostninger til
Hvidovre Fjernvarmeselskab A.m.b.a.
v/ EBO Consult A/S, Blytækkerporten 2,2, 2650 Hvidovre
. Tlf.: 3638 3800 ~ Fax: 3638 3801.
E-mail:
[email protected]
1
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0136.png
køb og anvendelse af individuel varmeforsyning baseret på vedvarende
energi (varmepumper). Det fremgår ikke, hvordan denne pris beregnes, eller hvilke tal der
lægges til grund herfor, men ofte plejer de benyttede priser at komme fra energikataloget.
Det er vigtigt, at priserne i energikataloget afspejler de reelle og aktuelle priser i markedet,
og at der tages udgangspunkt i en gennemsnitspris, og ikke kun den billigste på markedet, så
referencescenariet bliver kunstigt lavt ift., hvad det reelt koster at få installeret en
varmepumpe. Ift. de samfundsøkonomiske beregninger efter projektbekendtgørelsen er det
også muligt at bruge reelle repræsentative tal for varmepumper i stedet for energikataloget,
der ikke altid har den mest retvisende pris.
HFS mener, at det er vigtigt, at relevante organisationer og repræsentanterne tages med på
råd ift. at bestemme en retvisende beregningsmetode.
Klimaaftalen om grøn strøm og varme fra 2022 har med sin ambitiøse beslutning om, at alle
kommuner skulle lave varmeplaner inden årets udgang, samt at alle fjernvarmeselskaber
skulle gennemføre alle varmeplaner inden 2028, i den grad været katalysator for en markant
prisstigning hos alle entreprenørerne og på materialer (som ikke kun skyldes højere
materialepriser). En prisstigning som har ramt fjernvarme i langt højere grad end
varmepumpeindustrien. Fjernvarme-puljen har yderligere pustet til denne prisstigning, og
selvom den har hjulpet nogle fjernvarmeselskaber, så har den også sat mange andre
fjernvarmeselskaber, der ikke har fået del i eller søgt puljen, i en økonomisk sværere
position. Derfor bør der også være en rimelighed i, hvilket prisloft der sammenlignes med,
når Klima-, Forsynings- og Energiministeriets egen klimaaftale har været med til at skubbe
priserne i vejret for fjernvarmeselskaberne og dermed fjernvarmeforbrugerne.
2
Der findes ikke tilslutningspligt i Hvidovre, men HFS støtter op om muligheden for
fjernvarmekundernes frie valg ift. varmeløsning, så længe fjernvarmeaftagerne betaler for de
udgifter, fjernvarmeselskabet havde til deres oprindelige tilslutning, hvilket kan betyde, at
der skal betales en udtrædelsesgodtgørelse.
Ekstraudgifter pålægges alle fjernvarmeforbrugerne
Det fremgår af høringen
”Prisloftet
vil primært komme forbrugere med de højeste priser til
gavn, mens alle varmeforbrugerne vil bidrage til finansieringen af de administrative
omkostninger.”
Det pålægges derfor fjernvarmekunderne at betale for forsyningstilsynets arbejde ift.
regulering af selskaberne, og dertil kommer udgifterne for et ekstraarbejde, virksomhederne
selv skal lave.
HFS finder, at det kun virker fair overfor fjernvarmeaftagerne, at disse udgifter bl.a. dækkes
af de skatter, staten vil få ind ift. udskillelse af de kommunale selskaber.
Udtrædelsesgodtgørelse
Princippet om, at varmeaftagerens udtrædelse af varmeforsyningen ikke må belaste de
tilbageværende forbrugere, er vigtig at bevare. Ellers bliver det for usikkert at være
fjernvarmekunde.
HFS er enig i, at den nuværende beregningsmetode for udtrædelsesgodtgørelse kan ramme
Hvidovre Fjernvarmeselskab A.m.b.a.
v/ EBO Consult A/S, Blytækkerporten 2,2, 2650 Hvidovre
. Tlf.: 3638 3800 ~ Fax: 3638 3801.
E-mail:
[email protected]
Penneo dokumentnøgle: MNXCQ-8EYI6-OL776-WU8TF-UUCN6-MWL7D
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0137.png
skævt, ift. hvem der udtræder og hvornår. Derfor hilser HFS muligheden for at lave en ny
beregningsmetode for udtrædelsesgodtgørelsen, der giver aftageren forudsigelighed,
ensartethed og transparens, velkommen. Dette vil ligeledes understøtte § 20 d, stk.1 om, at
fjernvarmeforsyningsvirksomhederne skal stille alle deres ydelser til rådighed for aftagerne
på en gennemsigtig, objektiv, rimelig og ikke diskriminerende måde.
KEFM’s forslag om, at staten skal have bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om en
varmeforbrugers udtrædelse af leveringsforholdet, giver et meget større beslutningsrum end
bare ønsket om at fastsætte regler om beregning af opkrævning af en
udtrædelsesgodtgørelse. HFS foreslår, at organisationer og repræsentanter, der har meget
erfaring og fingeren på pulsen, inddrages i fastsættelsen af både beregninger og nye
principper på dette område, jf. § 22 a 1.pkt., Udgangspunktet er, at der er tale om et
aftaleforhold mellem fjernvarmeselskabet og fjernvarmeaftageren, og at det tilstræbes, at der
gennem lovgivningen skabes overordnede rammer for ligeværdighed mellem parterne, uden
at der i øvrigt detailreguleres.
Så vidt HFS er orienteret, har der ikke været mange sager på dette område, og
Forsyningstilsynet har som offentlig instans allerede indsigt i de vejledninger, der udarbejdes
om forholdet.
Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeselskaber
Andelshaverne i HFS modtager varme fra VEKS I/S, et forsyningsselskab der ejes af 12
kommuner på vestegnen, og vil derfor blive påvirket af forslaget om udskillelse i et selskab.
HFS kan se nogle fordele ved det nye forslag om, at kommunale forsyningsselskaber skal
udskilles i et selskab, herunder at de forpligtes til at indsende årsregnskab til
Erhvervsstyrelsen, at ledelsen i et aktie- eller anpartsselskab har en pligt til at påse, at
kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er
tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser,
efterhånden som de forfalder, at bestyrelsen med nye uafhængige medlemmer kan styrke
bestyrelsens kompetencer, at de til enhver tid vil være forpligtet til at vurdere den
økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt, samt at
de dispositioner, som ledelsen foretager på selskabets vegne, er i selskabets interesse.
I denne sammenhæng bør det nævnes, at nogle § 60-selskaber har både produktions-,
transmissions- og distributionsopgaver samlet i én organisation, og det bør overvejes, om
ikke disse selskaber bør opdeles i selskaber, der varetager henholdsvis produktion,
transmission og distribution. Det øger gennemsigtigheden for opgavevaretagelser og
formindsker muligheden for, at underskud på en opgavevaretagelse dækkes ind af overskud
ved andre opgavevaretagelser.
Det sagt, så repræsenterer kommunerne sine borgere, og de kommunale interessentskaber
handler på vegne af og har borgernes bedste i deres interesse, så HFS formoder, at
reguleringen af udskillelsen også sker i det lys. I lovforslaget indgår ikke et krav om
brugerinddragelse i beslutningsprocesserne for selskaberne. HFS foreslår, at
brugerinddragelse prioriteres, som man kender det i andre forsyningssektorer.
3
Penneo dokumentnøgle: MNXCQ-8EYI6-OL776-WU8TF-UUCN6-MWL7D
Hvidovre Fjernvarmeselskab A.m.b.a.
v/ EBO Consult A/S, Blytækkerporten 2,2, 2650 Hvidovre
. Tlf.: 3638 3800 ~ Fax: 3638 3801.
E-mail:
[email protected]
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0138.png
HFS formoder, at kravet om at hvile-i-sig-selv og ikke at tjene penge til kapitalejerne
opretholdes, således at varmeforsyningslovens rammer for de økonomiske dispositioner
bevares.
Der er i høringssvaret stor fokus på skatten, herunder at de kommunale selskaber er
skattefritaget, hvilket kommer borgerne og forbrugerne til gode. ApS eller A/S er derimod
skattepligtige, hvilket vil betyde en ikke ubetydelig indtægt for staten, og den økonomiske
skattebyrde vil fremadrettet pålægges de mindre fjernvarmeselskaber og deres forbrugere,
der modtager varme herfra. Varmepriserne er steget voldsomt de sidste par år, som beskrevet
tidligere i dette høringssvar, og det er vigtigt, at denne manøvre ikke vil føre til yderligere
prisstigninger, især set i lyset af at KEFM vil indføre et prisloft, men samtidig pålægger
varmeforbrugerne en stor udgift ift. de initiativer, der indføres med denne lovændring.
Ankestyrelsen skal godkende vilkårene og vedtægtsændringer for omlægningen af de
kommunale selskaber ved bl.a. tvungen debitorskifte. Det er i den henseende vigtigt, at der
er fokus på, at fjernvarmeandelsselskaber og deres forbrugere, der er kunder hos et tidligere
kommunalt ejet selskab, ikke rammes unødigt af denne omlægning, mens staten høster en
skattemæssig økonomisk gevinst.
Uafhængige bestyrelsesmedlemmer
HFS kan støtte kravet om 2 uafhængige medlemmer af bestyrelsen, for at styrke bestyrelsens
kompetencer. Set i forlængelse af bemærkningerne om brugerinddragelse vil det også være
ønskeligt med en brugerrepræsentation i bestyrelserne.
Skærpelse af Forsyningstilsynets kompetencer og tilsyn.
Lovforslaget strammer op på Forsyningstilsynets tilsyn og giver det nye kompetencer, både
ift. prisloft og de koncern- og interesseforbundne aftaler. Det fremgår af høringsmaterialet, at
Forsyningstilsynets nye opgaver vil koste ca. 8,7 i ekstra midler, herunder 6 mio. kr. på
prisloft og 2 mio. kr. på markedsmæssigt tilsyn, som ministeriet foreslår dækket af gebyrer,
der pålægges varmeforbrugerne.
Det kunne være givtigt at se, hvor mange fjernvarmeselskaber, der reelt ligger over et
forventeligt prisloft ift. de udgifter, der bruges på at gennemgå alle forbrugerpriser.
De økonomiske omkostninger, der ligger hos fjernvarmeselskaberne ift. dokumentationspligt
af priser, aftaler mv. samt udskillelsen af de kommunale selskaber, er ikke indregnet i den
ovenstående pris, som også må forventes at blive pålagt varmeforbrugeren.
KEFM lægger til grund, at den forbrugergevinst som følge af prisloft og ophævelse af
forbrugerbindinger skønsmæssigt årligt vil være på 9 millioner om året. Det fremgår ikke,
hvordan KEFM er kommet frem til dette tal, og hvordan besparelsen er fordelt hos
varmeaftagerne.
Koncern-og interesseforbundne aftaler på varmeområdet.
HFS kan støtte op om, at de koncern-og interesseforbundne aftaler offentliggøres, da dette
både vil være til gavn for de mindre fjernvarmeselskaber samt deres forbrugere.
Det er også gavnligt, at der kommer nogle ensrettede metoder for fastsættelse af
markedsmæssig pris og virksomhedernes dokumentationspligt, så det sikres, at de
markedsmæssige priser ikke sættes for lavt.
Hvidovre Fjernvarmeselskab A.m.b.a.
v/ EBO Consult A/S, Blytækkerporten 2,2, 2650 Hvidovre
. Tlf.: 3638 3800 ~ Fax: 3638 3801.
E-mail:
[email protected]
4
Penneo dokumentnøgle: MNXCQ-8EYI6-OL776-WU8TF-UUCN6-MWL7D
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0139.png
HFS støtter ligeledes en klar definition af, hvad der forstås ved koncern- og
interesseforbundne selskaber, så det er tydeligt for forsyningsvirksomhederne at vide, om
deres aftaler er omfattet.
Kommunal varetagelse af virksomhed med termonet
HFS har ikke projekter, der omfatter termonet, men derimod et fyrtårnsprojekt i Avedøre
Landsby, der omhandler lavtemperaturfjernvarme, hvor vandet, der opvarmes af en central
varmepumpe, kommer op på en gennemsnitlig temperatur på 45 grader, hvorefter det varmes
op i selve huset med en flexbooster. Projektet er støttet af EUDP.
HFS mener, at det er vigtigt, at lavtemperaturfjernvarmeprojekter, hvor der indgår en
flexbooster ikke ”kommer i klemme” ift. det nye forslag om, at termonet ikke kan falde
under varmeforsyningsloven. Det er vigtigt, at varmeforsyningsloven ikke bliver en
stopklods i forhold til ny innovation ift. grønne kollektive energiløsninger.
Den bekendtgørelse, der henvises til i høringssvaret ift. definitionen af fjernvarme, er fra
1979 og havde fokus på fossil energi og ikke grønne energiløsninger.
HFS mener derudover generelt, at det er ærgerligt at termonet udtages af varmeforsyning, da
der er flere ø-projekter, hvor termonet kan give god mening både i landdistrikterne og i
byerne ift. bl.a. boligblokke mv. Selvom termonet fortsat vil kunne drives som projekter
som tilknyttet virksomhed, vil de nye regler lukke ned for termonet-projekterne, medmindre
ministeriet er villig til fremadrettet at give statslig garanti for lån til disse projekter som lovet
i klimaaftalen for grøn strøm og varme 2022, hvor der på s. 18 står:
"Aftalepartierne
noterer sig, at regeringen og Finans Danmark har etableret partnerskabet
”Fyr dit fyr”, der skal muliggøre billig finansiering til grønne varmekilder. For at
understøtte udskiftning af olie- og gasfyr er aftalepartierne i forlængelse heraf enige om at
afgiftsfritage tinglysning af pant for lån til udskiftning af olie og gasfyr til andre
opvarmningskilder i perioden 2023-2028 samt
etablere en ordning, hvor det bliver muligt at
optage lån med statsgaranti til skift til andre opvarmningskilder i boliger i landdistrikter,
der ikke kan tilkobles fjernvarmenettet, og hvor der er usikkerhed om værdiansættelsen af
boligen og dermed friværdien."
-- o --
Afslutningsvis takker vi for, at aftaler i Folketinget nu bliver effektueret, men havde også
gerne set, at der lovgivningsmæssigt bliver iværksat initiativer, der fremmer udfasningen af
fossile brændsler, herunder en klar statslig udmelding om ophøret af naturgas til
rumopvarmning.
Penneo dokumentnøgle: MNXCQ-8EYI6-OL776-WU8TF-UUCN6-MWL7D
5
Med venlig hilsen
Anders Liltorp
Formand
Henrik Berg
Næstformand
Hvidovre Fjernvarmeselskab A.m.b.a.
v/ EBO Consult A/S, Blytækkerporten 2,2, 2650 Hvidovre
. Tlf.: 3638 3800 ~ Fax: 3638 3801.
E-mail:
[email protected]
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0140.png
Underskrifterne i dette dokument er juridisk bindende. Dokumentet er underskrevet via Penneo™ sikker
digital underskrift. Underskrivernes identiteter er blevet registreret, og informationerne er listet herunder.
“Med min underskrift bekræfter jeg indholdet og alle datoer i dette dokument.”
Henrik Frydendal Berg
Næstformand
Serienummer: 76718e39-8b96-4573-9de1-b1f09c851c8f
Navnet er skjult
(CPR valideret)
Bestyrelsesformand
Serienummer: 3db1d32e-ac49-464f-8533-4c78625ca6c4
IP: 87.51.xxx.xxx
2024-08-20 17:15:45 UTC
IP: 176.20.xxx.xxx
2024-08-22 06:07:57 UTC
Dette dokument er underskrevet digitalt via
Penneo.com.
Signeringsbeviserne i
dokumentet er sikret og valideret ved anvendelse af den matematiske hashværdi af
det originale dokument. Dokumentet er låst for ændringer og tidsstemplet med et
certifikat fra en betroet tredjepart. Alle kryptografiske signeringsbeviser er indlejret i
denne PDF, i tilfælde af de skal anvendes til validering i fremtiden.
Sådan kan du sikre, at dokumentet er originalt
Dette dokument er beskyttet med et Adobe CDS certifikat. Når du åbner dokumentet
i Adobe Reader, kan du se, at dokumentet er certificeret af
Penneo e-signature
service <[email protected]>.
Dette er din garanti for, at indholdet af
dokumentet er uændret.
Du har mulighed for at efterprøve de kryptografiske signeringsbeviser indlejret i
dokumentet ved at anvende Penneos validator på følgende websted:
https://
penneo.com/validator
Penneo dokumentnøgle: MNXCQ-8EYI6-OL776-WU8TF-UUCN6-MWL7D
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0141.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 39 -- [ Intelligent Energi ] --
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Intelligent Energi takker for muligheden for at afgive høringssvar til
Energistyrelsens høring over de fremsatte ændringsforslag til
Varmeforsyningsloven på baggrund af Klimaaftale om grøn strøm og varme
af juni 2022 samt den hertil opfølgende aftale af 28. juni 2024.
Vi har struktureret vores høringssvar efter udvalgte hovedelementer i
ændringsforslaget:
2.1. Prisloft for opvarmet vand til slutkunder og beregnet forbrugerpris
for varmeforsyningsvirksomheder og afskæring af klageadgang
Intelligent Energi hilser prisloftet velkomment, navnlig det iboende
forbrugerhensyn og -beskyttelse, der er en udmøntning af den centrale
politiske intention i Klimaaftale om grøn strøm og varme fra 2022 og
opfølgningen i år.
Vi mener først og fremmest at hensynet til forbrugere tages i kraft af
prisloftets bidrag til tiltrængt transparens og oplysning om forbrugerpriser
for både fjernvarme og individuelle varmepumper.
Og for de ca. 290.000 tilbageværende naturgasfyrede husstande, kan denne
oplysning også facilitere grøn omstilling, da det styrker
sammenligningsgrundlaget mellem naturgassen og de grønne alternativer.
I den nuværende situation udgør usikkerhed om både muligheder og
økonomi en barriere for udfasning af gasfyr. En tendens, der desværre viser
sig i en opbremsning af både fjernvarmeudrulning og salg af individuelle
varmepumper.
Og netop derfor, er det vigtigt at sikre robuste, grønne fjernvarmeprojekter,
som forbrugere ønsker at tilsluttes.
Green Power Denmark
–
Intelligent Energi
Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg C. +45 35 300 400. [email protected]. greenpowerdenmark.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
I denne sammenhæng ser Intelligent Energi en udfordring for ønsket om
grøn elektrificering af fjernvarmen, da fordelene herved typisk ikke
indregnes i projektforslag. Med varmeproduktion fra varmepumper, elkedler
og supplerende energilagring, kan fjernvarmen effektivt understøtte
balancering
–
af energisystemet
–
og tjene penge - via fx systemydelser. Og
en indregning heraf, kan fremme elektrificering via en forbedret
totaløkonomi. Vi bidrager gerne til yderligere afdækning af denne
problemstilling.
Konsekvensen ved en fjernvarmeøkonomi, der ikke kan konkurrere med
gasprisen, er at godkendte projekter ofte ender med ikke at opnå
tilstrækkelig tilslutning. Dette modvirker grøn omstilling i det konkrete
område, da omfattede forbrugere fratages mulighed for tilskud til en
individuel varmepumpe i op til fem år, selv hvis man har afvist fjernvarmen.
Her vil prisloftet være gavnligt, først og fremmest fordi det angiver
–
og
formidler - en dokumenteret estimering for omkostningen ved køb og drift
af en individuel varmepumpe, som en forbruger kan sammenligne med
omkostningen til fjernvarme og/eller naturgas og tage stilling til sin
varmeløsning på et oplyst grundlag.
Vi støtter op om det foreslåede grundlag for fastsættelse af prisloftet, med
anvendelse af tekniske data (drift og vedligehold) fra Teknologikataloget for
individuelle opvarmningsanlæg og annuitet af investering fra
Varmepumpepuljen, så man sikrer at datagrundlaget er aktuelt og baseret
på realiserede investeringer. Prisloftet kan og bør afspejle et kendt
markedsniveau og det mener vi kan opnås med det oplyste grundlag.
Derfor bakker vi også op om den foreslåede § 22 b (stk. 2), om beregning og
udmelding af en forbrugerpris for varmeforsyningsvirksomheder, der leverer
opvarmet vand omfattet af § 29 stk. 1 til en slutkunde, udført af
Forsyningstilsynet.
Forbrugerpris på fjernvarme er svært gennemskuelig under nuværende
omstændigheder, da det tilgængelige datagrundlag på Sparenergi er
begrænset og alternativet er en sammenlægning af forskellige delelementer
fra et takstblad.
Vi ser en stor positiv effekt ift. transparens og tilgængelighed for forbrugerne
i at kunne orientere sig nemt og overskueligt i økonomien for både
fjernvarme og individuelle varmepumper herved.
2.3 Udtrædelsesgodtgørelse
Green Power Denmark
–
Intelligent Energi
Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg C. +45 35 300 400. [email protected]. greenpowerdenmark.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0143.png
Intelligent Energi er enige i princippet om udtrædelsesgodtgørelse og
ensartning af reglerne herom, så det sikres, at der er lige muligheder for at
opkræve udtrædelsesgodtgørelse og, at
forbrugeren ”rydder op efter sig selv
økonomisk” ved en udtrædelse. Det mindsker den resterende økonomiske
forpligtigelse for de tilbageværende fjernvarmekunder. Når Klima-, Energi-
og Forsyningsministeren i høringsudkastet til loven gives bemyndigelse til at
fastsætte regler for beregning og opkrævning udtrædelsesgodtgørelse er
det centralt, at disse fastsættes omkostningsægte.
2.4. Adskillelse af kommuner og drift og sammensætning af bestyrelsen
eller tilsvarende ledelsesorgan
Intelligent Energi støtter op om ministeriets betragtninger og formålet med
at adskille kommunen og driften af varmeforsyningsvirksomheden. Vi er
også enige i, at der bør være mindst to uafhængige bestyrelsesmedlemmer.
Det afføder dog en overvejelse vedr. multiforsyninger og evt. andre
selskaber, hvor varmeforsyningen udgør en del af en større virksomhed eller
-gruppe. Her varetages bestyrelsesansvaret for varmeforsyningen af en
samlet bestyrelse, og det bør derfor præciseres hvorledes kravet til to
uafhængige medlemmer tolkes.
2.6. Kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med
varmepumper på samme vilkår som tilknyttet virksomhed
Intelligent Energi stiller sig undrende over for, hvordan man fra
myndighedernes side har anskuet den bedste håndtering af termonet. Vi
mener termonet bør høre under varmeforsyningsloven, så kommuner og
fjernvarmeforsyninger kan understøtte finansiering, organisering og drift.
Hertil giver projektbekendtgørelsen gode rammer for saglig og faglig
vurdering (og godkendelse) af termonet-projekter, inden evt. udrulning. Vi
henviser til Termonet Danmarks høringssvar fsva. den tekniske vurdering af
om termonet bør betragtes som kollektiv eller individuel varmeforsyning.
Intelligent Energi noterer sig, at 56 kommuner iflg. KL
1
enten i 2023 har eller i
2024 forventer at understøtte borgergrupper i udbredelsen af ø-varme
og/eller termonet i landområder. I samme rapport nævnes ressourcer, viden
og finansiering som centrale barrierer for mange projekter.
Under varmeforsyningsloven har disse borgergrupper bedre vilkår for
planlægning og udrulning af termonet, hvor det er samfundsøkonomisk
1
KL: Fra planlægning til implementering: Status på udrulning af grøn varme i kommunerne, april
2024
Green Power Denmark
–
Intelligent Energi
Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg C. +45 35 300 400. [email protected]. greenpowerdenmark.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
fordelagtigt. Og via kommunekredit også muligt for kunder med begrænset
privatøkonomisk råderum.
Henvendelser vedr. ovenstående høringssvar bedes rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Morten Lund Kristensen
[email protected]
Dir. tlf. +45 35 30 04 23
Green Power Denmark
–
Intelligent Energi
Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg C. +45 35 300 400. [email protected]. greenpowerdenmark.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0145.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 40 -- [ Kalundborg Varmeforsyning ] --
Energistyrelsen (j.nr. 2024-7178)
Dato:
Ansvarlig:
22.08.2024
Lars Lundgaard
Kalundborg Varmeforsyning´s høringssvar til lovforslag om ændringer
i den økonomiske regulering af fjernvarmen (skal opfattes som tillæg
til høringssvaret fra Dansk Fjernvarme)
Kalundborg Varmeforsyning A/S vil indledningsvis understrege at vi er enige i og bakker op om
intensionerne omkring en forbrugerbeskyttelse af prisen for fjernvarme, men er uenige i
måden det i lovforslaget påtænkes udmøntet.
I dag foregår hovedparten af bolig/bygningsopvarmningen ved enten en individuelt produceret
varme eller en centralt produceret og kollektivt distribueret varme.
Kollektiv varme har været kendt i Danmark i mere end 100 år, og har den grundlæggende
fornuftige egenskab, at økonomien er kollektivt fordelt over alle tilsluttede kunder, hvilket som
udgangspunkt betyder et langt mere stabilt og forudsigeligt omkostningsniveau for den enkelte
forbruger, også understøttet af at varmeforsyningsloven sikrer at det kun er de faktiske
omkostninger for varmen som ender hos forbrugerne,
som er en bærende del af ”hvil i sig
selv”
princippet.
At skulle efterleve et fiktivt skabt prisloft, kan være særdeles vanskeligt at opnå for et
varmeselskab,
som i forvejen arbejder efter ”hvil i sig selv” princippet.
Varmeselskaber med
nyere varmeproduktion og/eller allerede etableret infrastruktur kan være bundet af en
afskrivning og tilbagebetalingsforpligtelse som ikke kan nedjusteres, og derved kan prisloftet
være direkte undergravende for varmeselskabets eksistens efter de tre år som er beskrevet i
lovforslaget. I yderste konsekvens kan det betyde lukning for en større andel af de
varmeselskaber som leverer varme til 1,9 mio. forbrugere i Danmark. Det vil næppe være
samfundsøkonomisk bæredygtigt at skulle erstatte denne andel med elektrificering, da dette
vil påkræve en markant og omkostningstung udbygning af el-nettet i Danmark.
Kalundborg Forsyning
▪
Dokhavnsvej 15
▪
4400 Kalundborg
tlf. 59 57 17 00
▪
[email protected]
▪
www.kalfor.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0146.png
Hovedproblemerne i lovforslaget
Der er følgende hovedproblemer i lovforslaget, som det bør sikres, at der kommer løsninger
på.
Det drejer sig om:
1. Lovforslaget, vil have skadelige virkninger for betydelige dele af fjernvarmesektoren, da
lovforslaget ensidigt tager en økonomisk betragtning, som de fleste varmeselskaber
rent regulatorisk ikke kan imødekomme. Lovforslaget lægger desuden op til at hvis
varmeselskabet ikke imødekommer prisloftet, så fjernes kundegrundlaget, med lukning
som umiddelbar konsekvens, og derved tab af store dele af samfundskritiks
infrastruktur.
a. Et generelt prisloft tager ikke hensyn til de lokale og individuelle økonomiske
forhold, og kan på kort sigt fjerne grundlaget for fjernvarme, på de områder
hvor det ikke er muligt at nedsætte omkostningerne, som f.eks. afskrivninger og
tilbagebetalingsforpligtelser.
b. Et generelt prisloft kan indirekte få den effekt at nogle varmeselskaber er
tvunget til f.eks. at undlade vigtige vedligeholdelsesopgaver og andre lovpligtige
omkostninger til for at imødekomme prisloftet. Dette vil på sigt påvirke
forsyningssikkerheden i ikke-gunstig retning.
c. Et generelt prisloft har kun konsekvenser for distributionsdelen hos de selskaber
som baserer deres varmeleveranser fra f.eks. kommercielle kraftværker og lign.
Disse selskaber er en betydelig faktor i prisudviklingen, da de er kommercielle
og er ikke underlagt samme regelsæt som fjernvarmebranchen. De
kommercielle selskaber har ofte meget lange og eksklusive aftaler/bindinger om
varmeleverancer, som et prisloft ikke med lovteksten regulerer. Dette er en
mangel i lovforslaget, og burde være tilstrækkelig begrundelse for at den slags
aftaler kan bringes til ophør, når forbrugerne bliver faktureret omkostninger som
stammer fra kommercielle interesser.
2. Lovforslaget, vil have en betydelige effekt på store dele af el-infrastrukturen i Danmark.
a. Afvikling af kollektiv fjernvarme vil stille store krav til landets el-infrastruktur, da
der primært lægges op til individuelle elektrificerede løsninger til
bygningsopvarmning.
b. Det virker ikke samfundsøkonomisk realistisk eller gunstigt, at Danmark skal
igennem en totaludvidelse af el-infrastrukturen, når store dele af den potentielle
fjernvarme-infrastruktur allerede ligger i jorden.
c. Ved etablering af el til et fjernvarmeværk, skal alle omkostninger medregnes,
herunder også en ofte lang forbindelse mellem transformator og varmeværk.
Den individuelle varmepumpe betaler denne udgift over tariffen, som jo skal
dække TSO/DSO´ens omkostninger til forstærkning og udbygning af nettet til
den enkelte forbruger. Det giver en skævvridning i sammenligningen.
–
idet
denne udgift ikke medregnes på den individuelle løsning i Teknik kataloget.
Side
2
af
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0147.png
Forbrugerprisloftet
Aftaleteksten i klimaaftalen fra 2022 om indførelse af et nyt forbrugerprisloft fremgik under
overskriften om øget forbrugerbeskyttelse.
Det er vel en overdrivelse at kalde følgende elementer som værende forbrugerbeskyttelse, da
lovforslaget kan betyde lukning af flere varmeselskaber, og derved presse forbrugerne ud i
individuelle løsninger, som i større grad kan udfordre privat- og samfundsøkonomien;
•
At undlade at tage en helhedsvurdering på fjernvarmesektorens omkostninger, som i
forvejen er reguleret, men er individuelt økonomisk belastet ifm. investeringer og
afskrivninger, som har direkte effekt på varmeprisen, som så i sidste ende kan betyde
lukning af den kollektive varmeforsyning.
•
At undlade at tage en helhedsvurdering som inkluderer de kommercielle selskaber som
byder ind som varmeleverandører på andre vilkår end varmeselskaberne. Det er jo reelt
de kommercielle selskaber som har størst mulighed for at imødekomme et prisloft.
•
At undlade at tage en helhedsvurdering ved at tage en fiktiv pris og anvende denne
som benchmark, fremfor at anvende allerede eksisterende statistik til at evaluere og
sammenligne omkostningsniveauer.
Forslag til ændringer
•
Prisloftet erstattes af en metode til individuel og skærpet vurdering af de
varmepriser som f.eks. ligger over det vægtede landsgennemsnit. Den udførende
part kunne her være forsyningstilsynet, i både udførende og vejledende rolle.
o
Der tages individuelle vurderinger med formålet at sikre en rimelig og
omkostningstro varmepris ud fra en helhedsbetragtning som omhandler:
▪
Det enkelte varmeselskabs omkostninger.
▪
Det eventuelle varmeproducerende kommercielle selskabs mulighed
for påligning af omkostninger og et loft for salgspris. Tillige burde
det være en mulighed at bringe så ugunstige og ofte langsigtede
aftaler til ophør, i forbrugernes interesse.
▪
At reglerne om substitutionspris som kan nedbringe
forbrugervarmeprisen skal ændres
Side
3
af
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0148.png
Forbrugerprisloftets konsekvenser
Offentlig udskammelse af varmeselskaber som ikke kan efterleve et fiktivt prisloft, virker som
en metode som umiddelbart ikke er tidssvarende ej heller retfærdig, for de varmeselskaber
som bliver ramt af dette prisloft.
Konsekvensen af dette prisloft vil ramme meget individuelt, hvilket antyder at et generelt
prisloft ikke vil få en passende virkning.
Følgende forhold vil blive berørt af den ret sporadiske tilgang med et generelt prisloft:
•
Varmeselskaber med nævneværdig gæld (nystiftede selskaber, større reinvesteringer
mv.) har begrænsede muligheder for at påvirke varmeprisen, da den allerede rent
regulatorisk afspejler de faktiske omkostninger.
•
Varmeselskaber som køber varme fra kommercielle varmeproducerende selskaber, hvor
varmeprisen ikke er reguleret af varmeforsyningsloven, og kan indeholde betydelige
avancer, som ikke nødvendigvis er relateret lokalt eller i forbrugerens interesse.
•
Forsyningssikkerheden kan blive berørt direkte, da drift og vedligehold er en af de
eneste parametre som varmeselskaber kan nedprioritere, med direkte konsekvens som
på sigt kan måles i produktkvaliteten og leveringssikkerheden.
•
Forsyningssikkerheden er i Kalundborg fordelt over >5000 forbrugere som
repræsenterer private boliger og en del større kritiske og følsomme forbrugere iblandt
erhverv og industri.
•
Udfasning af de fossile brændsler til boligopvarmning, kan som følge af ny økonomisk
regulering af fjernvarmesektoren i Danmark, kun betyde en øget elektrificering af
bygningsopvarmning, set med udgangspunkt i nuværende teknologier. Der har på
nuværende tidspunkt været igangsat en del projektforslag på foranledning af
regeringen, og midlerne til dette arbejde må antages at være spildte, da et nyanlagt
fjernvarmeanlæg med tilhørende afskrivning, næppe kan efterleve et prisloft.
•
Elektrificering har tidligere været et emne, og mener at tidligere analyser påpeger at en
total opgradering af el-infrastrukturen kommer til at være særdeles omkostningstung
og endda urealistisk ift. tidshorisont.
•
Lovforslagets sanktionspunkt efter 3 år, hvor kundegrundlaget fritstilles, vil have to
direkte konsekvenser:
o
Varmeselskabets kundegrundlag vil smuldre, først med endnu højere varmepris
for de tilbageværende kunder, og efterfølgende lukning af varmeselskabet.
o
Kunder vil blive presset ud i alternative løsninger til opvarmning, som de
eventuelt ikke er økonomisk rustet til.
Forslag til ændringer
•
Se forrige ændringsforslag til forbrugerprisloftet
Brancheorganisationens høringssvar
Kalundborg Varmeforsyning A/S tilslutter sig de øvrige elementer i høringssvaret fra Dansk
Fjernvarme.
Side
4
af
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0149.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 41 -- [ KL ] --
NOTAT
Til: Energistyrelsen
Journalnummer: 2024-7178
KL's høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov
om varmeforsyning og lov om planlægning
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til Lov om æn-
dring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning. Baggrunden for lov-
forslaget er regeringens ambition om at sikre gennemsigtighed i varmepri-
serne og beskytte forbrugerne mod urimeligt høje varmepriser. Lovforslaget
er også en del af en bredere indsats for at fremme den grønne omstilling i
Danmark ved at skabe klare rammer for fjernvarmesektoren.
For kommunerne, de kommunale fjernvarmeselskaber og borgerne er dette
lovforslag af afgørende betydning. Kommunerne spiller en central rolle i at
sikre en stabil, økonomisk bæredygtig og grøn varmeforsyning til borgerne,
og de kommunale selskaber er nøgleaktører i at realisere de ambitiøse mål
om udfasning af fossile brændsler og udrulning af fjernvarme. Lovgivning på
området skal derfor nøje afvejes for at undgå utilsigtede konsekvenser, som
underminerer de allerede opnåede fremskridt, og som kan skabe økonomi-
ske og administrative byrder for kommunerne og i sidste ende for borgerne.
KL anerkender regeringens intentioner om at sikre forbrugerne mod urimeligt
høje varmepriser og øge gennemsigtigheden i varmeforsyningssektoren. Vi
må dog udtrykke alvorlig bekymring over den foreslåede lovændring, da den
kan have vidtrækkende negative konsekvenser for både fjernvarmeselska-
ber, kommuner og den grønne omstilling, som vi alle er enige om at fremme.
KL er bekymrede over, at det nuværende lovforslag kan undergrave de am-
bitiøse mål, som blev sat i
Delaftale om mere grøn varme og udfasning af
naturgas i 2022.
Denne aftale mellem KL og regeringen blev indgået med
henblik på at fremskynde udfasningen af gas og udrulle fjernvarme i Dan-
mark for at nå vores klimamål og mindske afhængigheden af russisk gas.
Lovforslaget risikerer at skabe unødvendige udfordringer for de varmesel-
skaber og kommuner, der arbejder på at implementere grønne varmeløsnin-
ger, hvilket kan forsinke den grønne omstilling og true den økonomiske bæ-
redygtighed i sektoren. Derudover kan forslaget skubbe til sociale skævvrid-
ninger, hvor de økonomisk stærkeste borgere skifter til alternative opvarm-
ningskilder, mens de økonomisk svagere borgere bliver efterladt med sti-
gende varmepriser. Det er derfor afgørende at sikre stabile rammer, der un-
derstøtter realiseringen af målene i 2022-aftalen.
KL foreslår, at dele af lovforslaget omarbejdes. Derudover henviser KL til
Kli-
maaftale om grøn strøm og varme 2022,
hvor partierne blev enige om, at
prisloftet skal implementeres med hensyn til strandede omkostninger. KL
vurderer, at lovforslaget kan medføre, at nogle varmenet må lukke med
strandede omkostninger til følge. KL forventer derfor, at aftalepartierne vil
tage hånd om dette i overensstemmelse aftalen, så de foreslåede lovæn-
dringer ikke påvirker de kommuner, der har stillet garanti for lånene i god tro.
Dato: 1. august 2024
Sags ID: SAG-2024-02494
Dok. ID: 3478746
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 7
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0150.png
NOTAT
I de følgende specifikke bemærkninger behandler KL lovforslaget i tre ho-
vedbemærkninger:
1.
Prisloftet får økonomiske konsekvenser for kommunerne
Lovforslaget indfører et prisloft på varme, som KL frygter, vil få alvor-
lige økonomiske konsekvenser for mange kommuner. Hvis varme-
priserne overstiger prisloftet, vil det medføre en risiko for, at forbru-
gere frakobler sig fjernvarmen, hvilket kan føre til en negativ prisspi-
ral og potentielt konkurser blandt fjernvarmeselskaberne. Dette vil
efterlade kommunerne med store økonomiske og administrative ud-
fordringer, og borgerne vil blive ramt af øgede varmepriser og en
usikker forsyningssituation.
2.
Nye krav til governance er et problem for flere store selskaber
Det foreslås, at kommuner kun må drive fjernvarmeselskaber som
aktie- eller anpartsselskaber, hvilket i praksis vil forbyde de eksiste-
rende kommunale interessentselskaber. Dette vil ramme nogle af
landets største fjernvarme- og transmissionsselskaber, som drives
som interessentselskaber. Forslaget vil medføre betydelige admini-
strative og økonomiske omkostninger ved omstruktureringen af
disse selskaber, og det vil begrænse kommunernes frihed til at
vælge den selskabsform, der bedst passer til lokale forhold og sikrer
effektiv drift til gavn for borgerne.
3.
Rammerne for termonet er utilstrækkelige
Lovforslaget fastslår, at termonet ikke anses som en kollektiv varme-
forsyning og derfor ikke omfattes af loven om varmeforsyning. KL
mener, at dette er en uhensigtsmæssig beslutning, da det begræn-
ser mulighederne for at udvikle termonetprojekter, som ellers kunne
bidrage til den grønne omstilling. Kommunerne ønsker, at termonet
skal sidestilles med andre kollektive varmeløsninger, således at
kommunerne kan eje og drive termonet samt stille kommunal garanti
for lån til termonetprojekter. Det vil sikre, at disse projekter kan reali-
seres og bidrage til en bæredygtig varmeforsyning i hele landet.
KL håber, at disse bemærkninger vil blive taget i betragtning i den videre be-
handling af lovforslaget, og at der vil blive fundet løsninger, der både beskyt-
ter forbrugerne, understøtter den grønne omstilling og sikrer en økonomisk
bæredygtig varmeforsyning til gavn for borgerne.
Dato: 1. august 2024
Sags ID: SAG-2024-02494
Dok. ID: 3478746
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 7
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0151.png
NOTAT
Specifikke bemærkninger
1. Prisloftet får økonomiske konsekvenser for kommunerne
Det fremgår af lovforslagets § 22 b, at Forsyningstilsynet fastsætter et pris-
loft baseret på en beregnet omkostning til køb og anvendelse af individuel
varmeforsyning baseret på vedvarende energi. Det følger dernæst af § 22 b
stk. 4 og 5, at Forsyningstilsynet årligt offentliggør en liste over fjernvarme-
selskaber, der har en varmepris over dette prisloft. Selskaberne på listen
skal selv oplyse deres kunder om, at fjernvarmeprisen overstiger prisloftet.
KL udtrykker i det følgende sin bekymring for denne del af lovforslaget.
Prisloftet giver højere priser for tilbageværende forbrugere
KL vurderer, at prisloftet kan medføre en negativ prisspiral for fjernvarmesel-
skaber med priser over prisloftet. Derfor forholder KL sig kritiske overfor –
særligt i relation til § 22 b stk. 4 og 5 . Derudover mener KL, at regeringen
skal fremlægge en økonomisk plan for at dække strandede omkostninger i
forbindelse med konkursbegæringer blandt berørte fjernvarmeselskaber
med kommunal lånegaranti, så reguleringen ikke stiller kommunernes bor-
gere ringere økonomisk i overensstemmelse med
Klimaaftale om grøn strøm
og varme 2022.
Prisloftet vil allerede fra 1. januar 2025 betyde, at adskillige fjernvarmesel-
skaber udstilles på en liste over selskaber med en pris over prisloftet. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet har tidligere fremlagt, at omkring en tredje-
del af alle landets fjernvarmeselskaber vil være på denne liste i 2025. Disse
selskaber skal orientere deres forbrugere om, at varmeprisen ligger over
prisloftet samt offentliggøre en plan for at bringe prisen under prisloftet inden
for tre år.
KL mener, at forslaget kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for nogle
berørte selskaber. Det skyldes, at flere forbrugere vil have et ønske om at
skifte væk fra fjernvarmen og erhverve sig en alternativ varmekilde, når de
modtager orienteringen fra deres fjernvarmeselskab om, at varmeprisen er
over prisloftet.
Forbrugerne kan umiddelbart skifte væk i områder uden forbrugerbindinger,
mens effekten vil være forsinket i områder med forbrugerbindinger. Disse
bindinger ophæves, hvis fjernvarmeselskaber ikke har formået at bringe var-
meprisen under prisloftet inden for en treårig periode, jf. lovforslagets § 14 c.
Den negative prisspiral igangsættes, når de første forbrugere kobler sig af
fjernvarmen, hvilket betyder færre indtægter til de berørte selskaber. Det
gælder særligt for selskaber i yderkantsområder, hvor afskrivninger på led-
ningsnettet udgør en stor andel af de samlede omkostninger, og hvor der er
færre forbrugere, hvorfor hver forbruger udgør en større andel af selskabets
indtægtsgrundlag,
Eftersom selskabernes økonomi er baseret på hvile-i-sig-selv princippet, er
deres eneste værktøj at reducere deres omkostninger for at sænke prisen.
Den fastlagte udtrædelsesgodtgørelse vil mindske størrelsen på de omkost-
ninger, som selskabet skal reducere, eftersom godtgørelsen er fastsat til at
dække forbrugerens andel af selskabets gæld. Men for de fleste selskaber
Dato: 1. august 2024
Sags ID: SAG-2024-02494
Dok. ID: 3478746
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 7
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0152.png
NOTAT
er der nogle omkostninger, som ikke er mulige at reducere – særligt over en
kort tidsramme på tre år. Selskabet vil fx fortsat have faste udgifter til forsik-
ringer og mandskab til den løbende drift, som ikke kan nedbringes én til én
med det reducerede varmebehov. Dertil kommer, at selskabets administrati-
onsomkostninger vil stige, fordi selskabet med lovforslaget skal fremlægge
en plan for nedbringelsen af sine priser.
Når forbrugere begynder at forlade fjernvarmeselskabet, og selskabet ikke
længere kan nedjustere omkostningerne tilsvarende til tabet i indtægter, vil
selskabet ikke have andet valg end at hæve prisen for de tilbageværende
forbrugere. Det vil give de tilbageværende forbrugere et større økonomisk
incitament til koble sig af fjernvarmen – hvis de altså har råd.
De stigende priser som resultat af prisloftet vil øge risikoen for konkurser i
nogle områder. Hvis kommunen har stillet garanti for lånet, vil kommunen
ifølge EU’s regler om statsstøtte være nødsaget til at hæve garantiprovisio-
nen som følge af den øgede risiko for selskabets konkursbegæring. Dette vil
yderligere øge selskabets omkostninger og dermed fungere som endnu et
led i den negative prisspiral.
Samlet set vil prisloftet have flere negative konsekvenser. For det første vil
prisloftet have en social slagside, eftersom det vil være de økonomisk stær-
keste borgere, som først skifter til alternative opvarmningskilder, mens de
økonomisk svagere borgere bliver efterladt med stigende varmepriser.
For det andet vil prisloftet reducere selskabers villighed til at lave de store in-
vesteringer, som er nødvendige for en grøn omstilling af varmesektoren, da
de er forbundet med en vis risiko, fx udvidelse af fjernvarmeområder eller
omlægning fra termiske anlæg til store varmepumper. Det gælder både for
selskaber over prisloftet, som forsøger at nedbringe prisen, men også for
selskaber under prisloftet, som vil undgå investeringerne for at blive under
prisloftet.
For det tredje vil prisloftet for nogle selskaber betyde konkurser. Hvis kom-
munen har stillet garanti for lånet til etableringen af disse selskaber, vil kom-
munen stå tilbage med regningen for konkursbegæringen. Borgerne i den
pågældende kommune vil derfor blive påvirket ved, at afbetalingen på gæl-
den vil betyde mindre økonomisk råderum til generelle velfærdsydelser.
KL mener, at regeringen har et ansvar for at understøtte de kommuner, der
– som direkte konsekvens af lovforslaget – risikerer at stå tilbage med en
anseelig gæld for et konkursbegæret fjernvarmeselskab. KL foreslår derfor,
at staten fremlægger en plan for at dække de strandede omkostninger, der
vil være i forbindelse med eventuelle konkursbegæringer af berørte selska-
ber. Det skal gøres for, at reguleringen ikke får økonomisk negative konse-
kvenser for kommunerne og borgerne.
Kommunal besked til borgere om afskaffede forbrugerbindinger
Det fremgår af lovforslagets § 14 c, at det bliver kommunalbestyrelsens op-
gave at oplyse varmeforbrugerne i de tilfælde, hvor tilslutningspligten i deres
område er blevet gjort uden virkning.
Dato: 1. august 2024
Sags ID: SAG-2024-02494
Dok. ID: 3478746
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 7
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0153.png
NOTAT
KL er kritiske overfor denne del af forslaget af særligt tre årsager. For det
første vil kommunalbestyrelserne sjældent ønske at stå på mål for en beslut-
ning, som de ikke selv har truffet, og som de ikke nødvendigvis er enige i.
For det andet er det en omfattende opgave at identificere, hvilke ejendoms-
ejere der er omfattet af pligterne. En del af disse data er tilgængelige på
Plandata, mens en del af informationerne om forbrugerbindingerne vil kun
være til stede i tingbogen, i lokalplaner eller i ældre kommunale varmepla-
ner. For det tredje vil afsenderen af informationen til varmeforbrugerne
utvivlsomt blive mødt af en række tekniske spørgsmål, hvilket vil kræve at
kommunerne afsætter væsentlige administrative ressourcer til opgaven.
KL foreslår, at Forsyningstilsynet som den myndighed, der har truffet afgø-
relsen om at afskaffe forbrugerbindingen i området, bør være afsender på in-
formationen til de påvirkede borgere. Som alternativ mener KL, at opgaven
med at oplyse borgerne forsimples, og at kommunerne kompenseres økono-
misk for det administrative medarbejde, som lovforslaget medfører. KL vil på
den baggrund anmode om at få lovforslaget i økonomisk høring.
2. Nye krav til governance er et problem for flere store selskaber
Det fremgår af lovforslagets § 2 b, stk. 1, at en kommune fremover kun må
varetage virksomhed med kollektiv varmeforsyning, hvis virksomheden dri-
ves som et aktie- eller anpartsselskab. KL ser med stor bekymring på dette
forslag, da det i praksis vil forbyde kommunale § 60 selskaber (interessent-
selskaber) på fjernvarmeområdet. Dette vil ramme nogle af landets største
fjernvarmeselskaber, såsom CTR, VEKS, TVIS, Vestforbrænding og Norfors,
som alle drives i denne selskabsform.
I vores tidligere dialoger med ministeriet har KL forstået, at adskillelsen af
myndighed og drift i fjernvarmesektoren primært skulle gælde de få selska-
ber, der stadig opererer som en del af den kommunale forvaltning. Denne
forståelse blev bekræftet både i skriftlige input og i ministeriets præsentation
for forligskredsen den 12. juni 2024. Her blev det ikke nævnt, at den foreslå-
ede regulering ville ramme kommunale § 60 selskaber bredt på fjernvarme-
området, hvilket derfor kommer som en overraskelse.
Forbuddet mod § 60-selskaber vil medføre omfattende administrative og
økonomiske byrder, da eksisterende interessentselskaber skal omdannes til
aktie- eller anpartsselskaber. Udover de betydelige omkostninger vil forsla-
get også begrænse kommunernes valgfrihed i at vælge den selskabsform,
der bedst passer til lokale forhold. Særligt for tværkommunale selskaber er
interessentskabsformen fordelagtig, da den giver ejerkommunerne en høj
grad af indflydelse og mulighed for at fordele ansvar og økonomi klart –
både ved investeringer, deling af overskud og i tilfælde af økonomiske van-
skeligheder.
Derudover introducerer lovforslaget et krav om, at kommunale aktie- og an-
partsselskaber skal have to uafhængige medlemmer i bestyrelsen. Formålet
med dette krav er formentligt at sikre, at en kommune ikke kan pålægge et
fjernvarmeselskab beslutninger, der kan gå imod forbrugernes interesser.
Imidlertid er der i fælleskommunale selskaber, hvor flere kommuner samar-
bejder, allerede mekanismer, der gør det vanskeligt for en enkelt kommune
Dato: 1. august 2024
Sags ID: SAG-2024-02494
Dok. ID: 3478746
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 7
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0154.png
NOTAT
at gennemføre dispositioner, der ikke har bred opbakning. Derfor mener KL,
at dette krav kun bør gælde for kommunale aktie- og anpartsselskaber.
KL finder derfor, at det foreslåede forbud mod interessentselskaber er uhen-
sigtsmæssigt og risikerer at undergrave effektiviteten og fleksibiliteten i fjern-
varmesektoren. Lovforslaget synes desuden at afvige fra den oprindelige in-
tention i
Delaftale om mere grøn varme og udfasning af naturgas 2022,
hvil-
ket skaber usikkerhed om de langsigtede konsekvenser for varmeforsynin-
gen.
3. Rammerne for termonet er utilstrækkelige
Det fremgår af ændringsforslag til lov om varmeforsyning § 2 b, stk. 5, at ter-
monet ikke anses for at være et kollektivt varmeforsyningsanlæg og derfor
ikke bliver omfattet lov om varmeforsyning. Det fremgår yderligere af § 2 b,
stk. 7, at kommuner skal kunne varetage og deltage i termonet som tilknyttet
virksomhed.
KL er ikke enig i ministeriets snævre definition af, hvad der kan betragtes
som et kollektivt varmeforsyningsanlæg, hvilket udelukker termonet fra var-
meforsyningsloven på trods af, at termonet leverer energi til flere ejen-
domme på samme måde som traditionel fjernvarme og gasforsyning. Den
foreslåede løsning, der giver kommunerne mulighed for at drive termonet
som tilknyttet virksomhed, er ikke ønskværdig for kommunerne. Derfor anser
KL det for usandsynligt, at ordningen vil blive anvendt af kommunerne.
Flere kommuners erfaringer viser, at termonet kan være en samfundsøkono-
misk attraktiv løsning i mindre byer, som er for små til traditionel fjernvarme,
og hvor andre løsninger, såsom individuelle varmepumper, ikke er optimale
på grund af støjgener eller mangel på plads. Uden mulighed for kommunal
lånegaranti bliver det imidlertid næsten umuligt at finansiere termonet.
Mange lokalsamfund, som har arbejdet på at etablere termonet i flere år, vil
derfor blive tvunget til at opgive deres planer, hvis lovforslaget vedtages i sin
nuværende form.
Lovforslaget får negative konsekvenser for omstillingen til grøn varme i land-
distrikter, hvor termonet kunne have været en nøgleløsning. Det kan føre til
yderligere affolkning af landsbyer, hvor husstande allerede kæmper med at
rejse finansiering til individuelle varmeløsninger. På den måde skubber lov-
forslaget til den sociale skævvridning i Danmark, ligesom indførelsen af pris-
loftet også gør det.
KL understreger, at termonet ikke bør favoriseres over andre varmekilder. I
stedet bør termonet sidestilles med andre kollektive varmeforsyningsløsnin-
ger, så kommunerne har frihed til at vælge den løsning, der bedst passer til
de lokale forhold og er mest samfundsøkonomisk fordelagtig.
KL foreslår derfor, at termonet sidestilles med andre kollektive varmeforsy-
ningsløsninger, og at lovforslaget tilpasses, så kommunerne får mulighed for
at stille garanti for lån til termonet-projekter og drive termonet på samme vil-
kår som traditionel fjernvarme.
Dato: 1. august 2024
Sags ID: SAG-2024-02494
Dok. ID: 3478746
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 7
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0155.png
NOTAT
Afsluttende bemærkninger
KL takker Energistyrelsen for at inddrage KL og kommunerne i forbindelse
med forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlæg-
ning.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-
ringssvaret inden for høringsfristen. Vi tager derfor forbehold for den efterføl-
gende politiske behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Isak Dyrløv Klindt
Specialkonsulent
KL
Dato: 1. august 2024
Sags ID: SAG-2024-02494
Dok. ID: 3478746
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 7
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0156.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 42 -- [ KommuneKredit ] --
Energistyrelsen
Att. Camilla Teilmann og Anne Kathrine Mikkelsen Nyborg
Sendt pr. e-mail:
[email protected]; [email protected]
Kopi til
[email protected]
21. august 2024
Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) – jeres
journalnr. 2024 - 7178
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 1. juli 2024 sendt udkast til
forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning i
høring. KommuneKredit har følgende bemærkninger til lovforslaget.
Regulering af aktiviteter vedr. etablering og drift af ”termonet”
Der har hidtil ikke - i lyset af forskellige udtalelser fra Energistyrelsen – været
klarhed om, hvordan såkaldte termonetløsninger skulle anskues i forhold til
reguleringen af kollektiv varmeforsyning og kommunernes mulighed for at stille
lånegaranti. Vi har tidligere i år haft dialog med ministeriet herom.
Vi noterer os, at lovforslaget fjerner denne uklarhed. Når der er tale om et projekt,
som omfatter ”anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper
i de tilsluttede bygninger”, vil der fremover ikke være adgang for kommunerne til
at stille lånegaranti, og der vil derfor ikke være adgang til lån i KommuneKredit.
På baggrund af den hidtidige uklarhed kan det ikke udelukkes, at vi tidligere har
ydet lån til varmeforsyningsanlæg, der nu falder ind under den i lovforslaget
fastsatte definition af ”termonet”. En kommune, der i dag varetager en sådan type
varmeforsyningsvirksomhed, vil ifølge lovforslagets almindelige bemærkninger
skulle afhænde den eller udskille den til videre varetagelse på samme vilkår som
tilknyttet virksomhed senest 1. januar 2027.
I den situation vil eventuelle KommuneKredit-lån skulle indfries.
Politisk aftale om justering af afskrivningsperiode – evt. forlængelse af løbetid på
lån
Det fremgår af den politiske aftale fra 28. juni 2024, at ”aftalepartierne
ønsker at
fremme varmeforsyningsvirksomhedernes potentiale for at nedbringe
fjernvarmeprisen for forbrugerne ved at give selskaber mulighed for en længere
afskrivningsperiode for rørledninger, som bedre afspejler aktivernes forventede
levetid. Det kan samtidig understøtte udrulningen af fjernvarmenet i gasforsynede
Ref. nr.: 2024-026316
Kontaktperson:
Jens Lundager
Direkte tlf. nr. 3369 7622
[email protected]
KommuneKredit
Kultorvet 16
1175 København K
Telefon 3311 1512
Telefax 3391 1521
www.kommunekredit.dk
e-mail: [email protected]
CVR-nr.: 2212 8612
EAN-nr.: 5790001265762
Side 1/2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0157.png
områder. Aftalepartierne er på den baggrund enige om at justere
afskrivningsreglerne, så rørledninger fremover kan afskrives over 45 år i stedet for
de gældende 30 år”
[ved ændring af afskrivningsbekendtgørelsen]. […] ”Det
undersøges i den forbindelse, om forlængelsen af afskrivningsperioden for
rørledninger giver anledning til en forlængelse af lånebekendtgørelsens maksimale
løbetid på lån til den pågældende investering, så den passer med
afskrivningsperioden.”
Vi skal i den forbindelse bekræfte, at KommuneKredit – med den nævnte ændring i
lånebekendtgørelsen – vil kunne yde lån, der løber i 45 år.
Venlig hilsen
Jens Lundager
Administrerende direktør
Side 2/2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0158.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 43 -- [ Københavns Kommune ] --
Økonomiforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen
Høringssvar
Til Energistyrelsen j nr. 2024-7178
Att. Camilla Teilmann og Anne Kathrine Mikkelsen
Københavns Kommunes høringssvar til forslag til Lov
om ændring af lov om varmeforsyning og lov om plan-
lægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksom-
heder)
Københavns Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar
til lovforslaget.
Københavns Kommune finder generelt, at det er tvivlsomt, om det kom-
mende prisloft sender et korrekt signal til borgere og fjernvarmekunder.
En sammenligning med en individuel varmepumpeløsning er således
irrelevant for alle de forbrugere, som bor i etageejendomme. Desuden
må det forventes, at den foreslåede prissammenligning til individuelle
varmepumpeløsninger ikke tager hensyn til de totale og reelle omkost-
ninger, som en varmeforbruger vil opleve.
Specifikke bemærkninger
§ 1 nr. 3
Specificerer, at kollektive varmeforsyningsanlæg skal varetages i aktie-
eller anpartsselskaber, som reguleres efter selskabsloven.
Selskabsloven inkluderer også partnerselskaber og kommanditselska-
ber. Begge selskabsformer imødekommer lovforslagets ønske om be-
grænset ansvar og selskabsmæssig og regnskabsmæssig udskillelse.
Københavns Kommune vurderer, at det er unødig bureaukratisk, at der
stilles krav om, at kollektive varmeforsyningsanlæg, som allerede er ud-
skilt i fx selskabslovens partnerselskabsform, skal omdannes til fx et ak-
tieselskab. Dette skyldes, at lovbemærkningernes formål med at sikre
organisatorisk og økonomisk gennemsigtighed og armslængde mellem
kommunen som ejer og selskabets ledelse, allerede er opfyldt.
Københavns Kommune anbefaler derfor, at lovforslaget muliggør dette
ved en mere generel tilgang til selskabsformerne i selskabsloven.
15-08-2024
Sagsnummer i F2
2024 - 14135
Dokumentnummer i F2
5868489
Sagsnummer eDoc
2024-0241997
Sagsbehandler
Jesper Svensson
ØKF Kontoret for selskaber og
rettigheder
TMF Klima og
Byudviklingssekretariatet (4098)
2040 6499
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
TMF Klima og Byudviklingssekretariatet (4098)
2/3
Københavns Kommune vurderer i øvrigt, at det vil være omkostnings-
tungt at omlægge i øvrigt velfungerende I/S’er uden at det giver en til-
svarende gevinst for forbrugerne.
§ 1 nr. 21
Reglerne i §1 nr. 21 forekommer utilsigtet omfattende, da de også inklu-
dere interesseforbundene selskaber, som jævnfør lovbemærkningerne
er ”Virksomhederne
vil således være interesseforbundne ved ejerskab
af kapitalandele over 0 pct., men under 50 pct.”
Københavns Kommune skal i den forbindelse bemærke, at kommunen,
og evt. også et varmeselskab, kan placere dele af deres formue i aktier,
virksomhedsobligationer og lignende. Hvis en kommune eller et varme-
selskab har en rimelig veldiversificeret portefølje, vil reglen om interes-
seforbundethed omfatte mange virksomheder, som reelt ikke er inte-
resseforbundet, men kun indgå i en formueplacering/portefølje. Kø-
benhavns Kommune anbefaler, at reglerne modereres, fx ved at und-
tage ejerandel/aktieposter i børsnoterede selskaber, hvor ejerandelen
er under 5-10 pct.
Reglerne indfører desuden mere administration i varmeselskaberne
med henblik på at sikre overholdelse af reglerne og kunne opfylde do-
kumentationskravene.
§ 1 nr. 22
København Kommune vurderer, at det forslåede system med årligt be-
regnede omkostninger til køb og anvendelse af individuel varmeforsy-
ning samt beregnede forbrugerpriser, vil være misvisende og potentielt
direkte vildledende overfor borgere og forbrugere.
Dette skyldes, at det forslåede prisloft beregnes ud fra anvendelse af in-
dividuel varmeforsyning baseret på vedvarende energi. Størstedelen af
borgerne i større byområder som København er imidlertid ikke indivi-
duelle kunder, men del i en ejer-, andels-, eller lejerforening eller lejer
hos en privat udlejer.
En individuel varmeforsyning er ikke et reelt alternativ for disse kunder
og det vil være misvisende at prissammenligne varmeselskaberne med
alternativet. Selv hvis de større kunder skulle overveje en stor varme-
pumpeløsning for et etagekompleks eller et karrébyggeri er det overve-
jende sandsynligt, at de ikke vil få tilladelse til sådanne anlæg, da de vil
have miljøkonsekvenser, fx støj, som ikke kan accepteres i beboelsesom-
råder.
Prissammenligning til individuel varmeforsyning baseret på vedva-
rende energi har eventuelt relevans i grænsezoner mellem det åbne
land og mindre byområder. For de centrale fjernvarmeområder
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
TMF Klima og Byudviklingssekretariatet (4098)
3/3
forekommer sammenligningsgrundlaget imidlertid misvisende. Kø-
benhavns Kommune er desuden bekymret for, om prissammenlignin-
gen kan vildlede individuelle villakunder til at udskifte deres fjernvarme.
Da en sådan udskiftning, i hovedstadsområdet, risikerer at være til et hø-
jere prisniveau end det forudsatte i prissammenligningen.
Københavns Kommune skal endvidere bemærke, at fx fjernvarmesyste-
met i Hovedstadsområdet inkluderer et transmissionssystem, som afta-
ler varmekøbsaftaler med producenterne. I hovedstadsområdet er det
derfor kun delvist de lokale distributionsselskaber, som selv forhandle
varmekøbsprisen.
Det forekommer derfor forvridende, hvis varmedistributionsselska-
berne udsættes for et prisloft, som de ikke selv har indflydelse på. Det
kommende prisloft for varmedistribution bør tage hensyn/korrigeres
vedrørende de varmemængder, som indkøbes på basis af de varme-
købsaftaler, som transmissionsselskaberne har indgået.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0161.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 44 -- [ Landdistrikternes Fællesråd ] --
Til Energistyrelsen
Journalnummer 2024-7178
Landdistr ikter nes Fællesr åd
Rådhusgade 100
DK-8300 Odder
Tlf.: 61 313 636
Email: [email protected]
www.landdistrikterne.dk
CVR: 20257180
Dato: 22-08-2024
Svar på høring om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Enhed: Sekretariatet
Sagsbehandler: PHA
Energistyrelsen har 1. juli 2024 sendt forslag til ændring af lov om varmefor-
syning og lov om planlægning i høring. Med lovforslaget indføres bl.a. et
prisloft for forbrugerpriser på fjernvarme, som medfører, at eventuelle for-
brugerbindinger kan blive ophævet, hvis et fjernvarmeselskab ikke holder
sig under prisloftet gennem en treårig periode. Lovforslaget fjerner samtidig
muligheden for, at termonet indgår som en fuldgyldig del af varmeforsy-
ningsloven sidestillet med fjernvarme, og giver kun mulighed for kommunal
varetagelse af virksomhed med termonet på samme vilkår som tilknyttet
virksomhed.
Landdistrikternes Fællesråd mener, at et prisloft på fjernvarme vil
skabe større geografisk ubalance mellem land og by
Landdistrikternes Fællesråd er stærkt bekymret over de konsekvenser, som
et prisloft vil have for fjernvarmeselskaber og -kunder i landdistrikterne. Et
eventuelt, lavt prisloft vil betyde udfasning af fjernvarme i mange landdistrik-
ter, hvor ambitionen ellers har været at udbrede grøn fjernvarme bl.a. for at
gøre Danmark uafhængige af gas fra Rusland.
Samtidig vil nogle fjernvarmekunder i landdistrikterne ikke have økonomisk
mulighed for at skifte til andre alternativer og vil stå tilbage med endnu hø-
jere varmepriser og en restgæld, som der er færre om at betale, mens fjern-
varmeværket måske er på vej mod konkurs. De svageste kunder ender med
regningen.
Hvis man vil indføre et prisloft, så bør det ligge på et højere niveau, og der-
med omfatte langt færre fjernvarmeværker og -kunder. Desuden skal der
laves en klar plan for, hvordan lukningstruede fjernvarmeværker skal ned-
lukkes, så hverken kunder eller kommune står tilbage med restgælden.
Side
1
af
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Landdistrikternes Fællesråd mener således, at prisloftet på det foreslåede
niveau vil medvirke til skævvridningen af Danmark og direkte modarbejde
regeringsmålsætningen om et Danmark i bedre geografisk balance. I føl-
gende afsnit, gennemgås nogle af de uønskede effekter, som Landdistrikter-
nes Fællesråd mener, at lovforslaget vil medføre.
1) Termonet kan være en del af løsningen med kollektiv varmeforsyning i
landdistrikterne, men mulighed for kommunegaranti mangler
Landdistrikternes Fællesråd ønsker at skabe fair vilkår for termonet, da ter-
monet kan være en løsningen for de mindre landsbyer og lokalsamfund,
hvor der ikke kan etableres kollektiv varmeforsyning med fjernvarme. Én af
fordelene ved termonet er, at der ud over en jordvarmekilde også kan ind-
drages spildvarmekilder i lokalområdet, hvilket kan gøre termonet endnu
mere økonomisk attraktivt.
Med lovforslaget vil termonet fortsat ikke være omfattet af reglerne om kol-
lektive varmeforsyningskilder i lov om varmeforsyning. Dog gives der mulig-
hed for, at termonet kan etableres og drives af kommunale varmeforsynings-
virksomheder på samme vilkår som tilknyttet virksomhed.
Vi mener ikke, at termonet etableret og drevet af kommunale varmeforsy-
ningsvirksomheder som tilknyttet virksomhed er en reel mulighed. Termonet
vil ikke blive etableret under disse vilkår. Hvis man vil skabe fair rammebe-
tingelser for termonet, så skal der fremmes to løsningsmuligheder, som man
kan vælge mellem lokalt. Den ene løsning er, at kommunerne skal kunne
give kommunegaranti for lånene til termonet-anlæg og termonet selskaber,
som vi kender fra traditionelle fjernvarmeværker. Den anden løsning er, at
termonet skal kunne etableres af kommunale forsyningsselskaber som side-
ordnet aktivitet.
Desuden bemærkes det, at prisforskellen på at etablere termonet kontra in-
dividuel varmeforsyning ofte ikke er ret stor. Derfor frygter Landdistrikternes
Fællesråd, at et stramt prisloft i praksis vil gøre det mindre attraktivt og helt
fjerne grundlaget for, at man tør arbejde videre med termonet.
Termonet er en klimavenlig varmeløsning, som kan bidrage til at flere boliger
når de kommende EU-krav om energiklasse E. Samfundsøkonomiske be-
regninger viser, at termonet har en mindre CO2-udledning end individuelle
varmepumper, hvilket skyldes, at termonet har en højere energieffektivitet.
Samtidig kommer der med EU’s nye bygningsdirektiv krav om, at alle boliger
fra 2030 som minimum skal være i energiklase E. Dette krav vil ramme rig-
tigt mange boliger i landdistrikterne, som bliver nødt til at investere i energi-
optimeringer i de kommende år.
Mange vil have svært ved at finansiere disse energiforbedringer, og en kol-
lektiv varmeforsyningsløsning som et termonet vil derfor både hjælpe
Side
2
af
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
klimaet, men også de nødstedte boligejere i landdistrikterne, der står overfor
omkostningsfulde energirenoveringer inden 2030.
Foreningen Termonet Danmark har fremført at termonet-begrebet i lovforsla-
get er forkert defineret, idet de nævner, at den korrekte betegnelse af termo-
net er fremføring af
overfladenær geotermisk energi i uisolerede rør.
Uagtet
dette, så giver lovforslaget dårligere finansieringsvilkår for termonet end for
konventionel fjernvarme i isolerede rørnet på trods af, at overfladenær geo-
termi er langt mere energieffektiv. Det virker paradoksalt, at man ikke vil for-
bedre rammevilkårene for termonet samtidig med, at man ønsker en grøn
omstilling af varmeforsyningen. Desuden er der i EU-regi og internationalt
stort fokus på det uudnyttede potentiale ved overfladenær geotermi og på, at
udnyttelsen kræver rammevilkår, som understøtter langsigtede investeringer,
men kan give store gevinster i form at stabil langsigtet grøn omstilling.
2) Manglende udrulning af grøn fjernvarme
Klimaaftalen fra 25. juni 2022 har en eksplicit ambition om at skabe ”Bedre
vilkår for investeringer i – og udrulning af – grøn fjernvarme.” Landdistrikter-
nes Fællesråd frygter, at prisloftet vil føre til præcis det modsatte og de facto
stoppe udrulning af fjernvarme uden for de største byer.
KEFM har estimeret, at 136 ud af 340 selskaber har ligget over prisloftet i
perioden 2020-2022. Det vil sige, at over hvert tredje varmeværk forventes at
blive ramt af prisloftet. Dette vil give et stærkt signal til nuværende kunder
om at se efter andre løsninger og samtidig afskrække nye kunder. Det vil
være en kæp i hjulet på omstillingen til grøn fjernvarme, som vil ramme hår-
dest de steder i landet, hvor der er størst behov for denne omstilling.
3) De svageste kunder ender med regningen
De fjernvarmeværker, der ligger over prisloftet, er ofte sårbare grundet stør-
relsen og varmegrundlaget (antal fjernvarmekunder). Hvis man efter 3 års
overskridelse af prisloftet, giver forbrugerne lov til at frakoble, så vil nogle
kunder givetvis vælge anden varmekilde. Det vil fjerne eksistensgrundlaget
for sårbare fjernvarmeværker, give dyrere fjernvarme i en periode og være
en direkte vej til nedlukning af fjernvarmeværkerne.
Det er således de svageste fjernvarmekunder, der rammes hårdest. Mange
vil ikke have råd til at skifte varmekilde. Det skyldes etableringsomkostninger
til varmepumpe eller lignende, samt manglende mulighed for at låne grundet
borgerens økonomi, herunder lave huspriser og/eller manglende friværdi.
Disse kunder vil blive ladt i stikken med varmeregninger, der vokser og vok-
ser i takt med, at andre fjernvarmekunder med bedre økonomi skifter til alter-
native varmekilder. Samtidig står de svageste fjernvarmekunder tilbage med
fjernvarmeværkets restgæld, som skal betales af færre kunder.
Side
3
af
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0164.png
4) Manglende plan for afvikling af fjernvarme og tilbagebetaling af gæld
Som konsekvens af prisloftet forventer vi, at fjernvarmeværker vil blive tvun-
get til at lukke. Men der mangler en plan for, hvad der skal ske med varme-
værkerne og -kunder, som ikke har mulighed til at frakoble. Med lovforslaget
gives der bemyndigelse til, at klima-, energi-, og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om udtrædelse, herunder muligheder for en udtrædelses-
godtgørelse.
Men vi står fortsat tilbage med en lang række ubesvarede spørgsmål: Skal
de svageste fjernvarmekunder, der ikke kan skifte varmekilde, være dem der
skal betale ved et fjernvarmeværks konkurs? Skal kommuner, som har givet
kommunegaranti til fjernvarmeværker, dække tabet ved en konkurs?
Landdistrikternes Fællesråd mener ikke, at det vil være rimeligt at overlade
en forøget regning til de tilbageblevne fjernvarmekunder og kommunerne
som følge af landspolitiske beslutninger. Vi mener, at hvis der skal være et
varmeprisloft, der tager udgangspunkt i udgifter ved individuelle varmepum-
per, så skal prisloftet indrettes på en måde, hvor langt færre fjernvarmevær-
ker bliver ramt. Desuden skal der sikres en national ordning, der kan dække
afvikling af varmeværker med de højeste varmepriser samt finansiere de re-
sterende kunders omstilling til anden varmekilde.
Landdistrikternes Fællesråd står til rådighed for yderligere dialog og spar-
ring.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgaard
Formand
Side
4
af
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0165.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 45 -- [ Lars F. Nørmølle ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]
([email protected])
VS: Termonet høringssvar, journalnummer 2024-7178
22-08-2024 13:52
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Høringssvaret bedes sendt til [email protected] og [email protected] med kopi til [email protected] samt angivelse af
journalnummer 2024-7178.
Fra:
Lars F. Nørmølle <[email protected]>
Sendt:
22. august 2024 13:23
Til:
Lars F. Nørmølle <[email protected]>
Emne:
Termonet høringssvar
Termonet er fjernvarmens forlængede arm.
Fjernvarme kan kun udnytte vand med temperaturer ned til ca 50 °C.
Navnlig i sommermånederne er det et problem at holde temperaturen over 50 °C. idet flowet i rørene er reduceret.
Det er så nødvendigt at shunte vandet, hvilket igen giver store tab.
Ved at tilføje Termonet til fjernvarmens yderområder, er der mulighed for at udnytte varmen ned til ca. 8 °C.
Det er således muligt at udnytte den varme, der ellers ville blive spildt.
Varme Forsyningen i Silkeborg har investeret i grøn energi.
Bl.a har man 256.000 m2 solfanger på 80 Mw
Genindvinding af energi fra røggasser ? Mw
Nyt anlæg med varmepumpe på 22 Mw
Forgasning af bioaffald 50 Mw
Kold fjernvarme (en form for Termonet), der forsyner 15 parceller på Balle Bygade, se venligst Termonet.dk (1)
Vedrørende ”lav temperatur vand”, så vil Danmark få meget store mængder, når man for alvor starter Ptx.
Det vil være nødvendigt at placere PtX anlæg, hvor spildvarme kan nyttegøres.
Jeg var med i Energinet.dk planlægningen af placeringen af PtX på Energiø Nordsøen.
Man kunne ikke nyttegøre varmt spildevand, på energiøen så PtX anlæget blev flyttet til Esbjerg!
Der er nu, som følge af den grønne omstilling, behov for store mængder methanol til skibstrafik.
Mærsk har for nyligt præsenterer deres ny serie på 12 stk. methanol fremdrevne skibe, hver ca. 50 Mw.
Forøvrigt benytter Ålborg firmaet Blue World Technologies methanol i deres brændselsceller til elproduktion, også til
hjælpeudstyr på skibe.
Undertegnede bor i en lille landsby ca 1 km uden for Silkeborg hvor vi havde sat vores tillid til at kunne få fjernvarme
til byen.
Der blev opstillet en række krav til gennemførelsen af projektet.
Bl.a skulle de tilsluttede borgere, ud over alm. tilslutnings afgift, betale et tilskud på 25 kr. Pr opvarmet m2, pr.
måned i 10 år. Som tilskud til en rør- underboring af motorvejen.
Altså en ekstra udgift på 30.000 kr. pr. forbruger.
Et andet krav var at tilslutningen til fjernvarme var en procentsats for tilslutning til projektet.
Det sidste punkt blev desværre hævet i tilslutnings-perioden, således at projektet faldt.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0166.png
Skal vi så erstatte gas med Termonet, der er en grøn opvarmnings for der udnytter det geotermiske potentiale
optimalt. ?
Skal vi udvide fjernvarmen med Termonet, er det nødvendigt med en kommunegaranti til finansieringen. ?
En sådan garanti forudsætter at Termonet stadig er inkluderet i Varmeforsyningsloven.
(1)
https://termonet.dk/projekter/kold-fjernvarme-i-silkeborg/
Med venlig hilsen.
Civil ingeniør i varmeteknik
Medlem af Termonet.dk
Lars F. Nørmølle
4085 9210
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0167.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 46 -- [ Lejre Kommune ] --
#BREVFLET#
Click here to enter text.
Dokument: Neutral titel
Energistyrelsen
Klik her for at angive tekst.
[email protected] og [email protected], [email protected]
Jeres journal nr. 2024-7178
Høringssvar til lovforslag om ændring af varmeforsyningsloven
Sagsnr.:
24-006472
Dok.nr.:
Vi stiller os i Lejre Kommune meget undrende overfor, at man med forslaget
24-006472-4
til ændring af Varmeforsyningsloven har et politisk ønske om at skrive tekno-
logien bag termonet explicit ud af Varmeforsyningsloven. Det bremser den
grønne omstilling af varmeforsyningen og gør den dyrere og mere komplice-
Dato: 22. august 2024
ret for den enkelte boligejer - særligt i en landdistriktskommune som Lejre.
Lejre Kommune mener, at et kollektivt jordvarmeanlæg, som termonet (5.
generations fjernvarme, som det også kaldes) aktivt bør skrives ind i varme-
forsyningsloven.
Regeringen har i aftalen med KL fra juni 2022 netop afsat specifikke midler til
at understøtte etablering af fælles varmeløsninger som termonet i de byer
og landsbyer, som ikke har potentiale for traditionel fjernvarme. Lovforslaget
modarbejder dette initiativ.
I Lejre Kommune har kun 3 af vores 49 byer og landsbyer potentiale for tradi-
tionel fjernvarme, men 64% af bygningerne i Lejre Kommune opvarmes med
fossil energi i form af naturgas og olie. Termonet er en god mulighed for kol-
lektiv varmeforsyning, som kan gøre det økonomisk og praktisk muligt for
mange at skifte til en mindre CO2-belastende varmekilde. På tværs af 3
landsbyer har en række frivillige efter ca. 2 års arbejde stiftet Lejre Lokal-
varme a.m.b.a., der gennem et termonet skal varmeforsyne ca. 1500 boli-
ger/bygninger. Projektet har stor national interesse, da mange mindre byer
har samme udfordring som os og heller ikke kan finde andre alternativer til
kollektiv varme.
Fremtiden for projektet er med forslag til lovændring blevet endnu mere
usikker. Når Lejre Kommune ikke har mulighed for at stille kommunegaranti
for projektet, er det vanskeligt at opnå finansiering. Hvis projektet dør, har
det følgende konsekvenser:
1. Færre omstiller
–
og det går langsommere:
En individuel varme-
pumpe, der reelt er det eneste grønne alternativ til Lejre Lokalvarmes
termonetprojekt, er en markant større investering for den enkelte
1
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
ved etablering. Det er ikke alle, der har økonomi til eller mulighed for
at låne til både en individuel varmepumpe og den energioptimering,
der ofte er nødvendig ved et skift fra f.eks. gas til varmepumpe
–
sær-
ligt i landdistrikterne. Det betyder, at færre kan være med i den
grønne omstilling. I bedste fald kommer det til at tage længere tid.
Ydermere er driften af termonettet også billigere.
2. Mere CO2:
Lejre Lokalvarmes projekt vil potentielt fortrænge ca.
6.500 ton CO2/år svarende til 4% af Lejre Kommunes samlede CO2-
udledninger (ift 2022). Samfundsøkonomiske beregninger viser, at
termonetprojektet fortrænger mere CO2 end individuelle varmepum-
per, da termonet har en højere energieffektivitet. Og jf. 1) kommer
færre til at konvertere fra fossil opvarmning til elbaseret varme. Det
kommer til at koste for klimaet.
3. Mere støj og nabokonflikter:
De individuelle luft/vand varmepumper
afgiver støj. I områder med rækkehuse og i de tætte landsbykerner vil
varmepumper derfor ift. støjgener være uhensigtsmæssige
og på-
virke bosætningskvaliteten i området negativt
.
4. Flere investeringer i det nationale elnet:
På grund af energieffektivi-
teten kommer de individuelle varmepumper til at stille større krav til
el-infrastrukturen end termonet - en meromkostning som i sidste
ende lander hos borgerne. Termonettet forventes også bedre at
kunne bidrage til at afbalancere elnettet.
Konsekvenserne for dette projekt kan skaleres op. Konklusionen i høringsma-
terialet er, at lovforslaget ikke har nævneværdige konsekvenser for landdi-
strikterne. På baggrund af ovenstående og skaleret op på nationalt plan, er
konsekvenserne efter Lejre Kommunes vurdering betydelige.
Ifølge EU’s nye
bygningsdirektiv skal alle boliger fra 2030 som minimum
kunne indfri krav til energiklasse E og fra 2033 minimum energiklasse D. Boli-
gerne fordeles jævnt over energiklasserne A-G. Der er derfor en forventning
om, at rigtigt mange boligejere i landdistrikterne skal investere i energifor-
bedringer. Det er godt for klimaet, men kan være vanskeligt for den enkelte
boligejer at finansiere samtidig med behovet for en ny varmepumpe. En kol-
lektiv varmeforsyningsløsning som et termonet vil kunne hjælpe klimaet og
de nødstedte boligejere, der ikke har fået energirenoveret eller omstillet i
tide.
Der er tale om et omfattende lovændringsforslag med vidtrækkende konse-
kvenser, som fortjener grundig processering. Vi finder det i Lejre Kommune
kritisabelt, at høringen gennemføres med så kort frist hen over sommerfe-
rien. Høringssvaret skal endelig godkendes i Kommunalbestyrelsen mandag
2/3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
den 26. august 2024 og indsendes derfor med forbehold for Kommunalbesty-
relsens godkendelse.
Venlig hilsen
Grethe Saabye
Formand for Udvalget for Erhverv, Klima & Lokal Udvikling
3/3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0170.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 47 -- [ Middelfart Kommune ] --
Klimastaben
Middelfart Kommune
Nytorv 9
5500 Middelfart
www.middelfart.dk
Telefon
Direkte
cvr.: 29189684
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 431577
København V
Dato: 22. august 2024
Sagsnr.: 2024-010370-2
[email protected]
Høringssvar til Forslag om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Middelfart Kommune takker for muligheden for at indsende høringssvar. Nærværende
høringssvar er indsendt på vegne af administrationen i Middelfart Kommune.
”Danmark står overfor at skulle udfase naturgas til opvarmning af boliger og
udrulle fjernvarme der, hvor det giver mening og er til gavn for forbrugerne og
samfundet som helhed.”
Høringsmateriale s. 9.
Middelfart Kommune stiller sig undrende overfor hvordan lovforslaget understøtter udfasningen
af naturgas og den generelle udrulning af fjernvarme. I det, der i lovforslaget ikke er et eneste
tiltag der bidrager til denne overordnede målsætning. I vores optik medfører lovforslaget
udelukkende forhindringer i form af flere krav, mere administration, færre muligheder og
forskelsbehandling af by og land.
Formålet med Lov om varmeforsyningen er at:
”…fremme
den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af
energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og indenfor disse
rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.”
Lov om varmeforsyning, Kapitel 1, §1.
Middelfart Kommune forstår ikke hvordan ovenstående formål understøttes af lovforslaget.
Konsekvensen vil blive at varmeplanlægningen begrænses i kommunerne til tætbefolkede
byer. Derudover vil prisloftet sætte fjernvarmeselskaberne under yderligere unødigt pres og
besværliggøre langsigtede investeringer for fjernvarmeselskaberne. Dette uddybes yderligere
nedenfor.
Prisloft
Middelfart Kommune er bekymret over prisloftet. For det første er det ikke præcist angivet
hvilket niveau det kommer til at ligge på. For det andet beror beregningen af prisloftet sig
udelukkende på én teknologi og er på den måde ikke særligt robust overfor prisændringer.
Fjernvarmen er i dag mere kompleks og består ofte af mange forskellige teknologier og
1 af 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
systemer samt et fremtidigt ønske om flere koblinger på tværs af sektorer. Denne udvikling
besværliggøres af prisloftet og vil formentlig fjerne incitamenterne for de langsigtede
investeringer af fjernvarmeselskaberne. I værste fald kan det resultere i at markedsgrundlaget
under et fjernvarmeselskab forsvinder.
Termonet
Indledningsvist skal det for god ordens skyld bemærkes at ved terminologien ”termonet”
forstås almindeligvis ”nettet” i jorden – ikke varmepumperne. Det må antages at
energistyrelsen er alene om deres definition af termonet. Denne definition bruges normalvis
ikke, hverken af Termonet Danmark eller andre som beskæftiger sig med termonet. Det giver
anledning til bekymring at energistyrelsen ikke har denne basale definition på plads i
lovforslaget.
Middelfart Kommune har ikke hidtil skelnet til teknologi i planlægning af varmeforsyning idet
samfunds- og selskabs-økonomiske konsekvenser redegøres for i projektforslag jf.
projektbekendtgørelsen. Teknologien er for os underordnet så længe den leverer kollektiv
varme der hvor det betyder noget – i radiatoren hos slutforbrugeren. Det har historisk set
været en teknologisk udvikling af varme fra 1. til 5. generations fjernvarme henimod lavere
temperatur.
Termonet er lav-temperatur 5. generations fjernvarme.
Når det er nævnt, stiller vi os undrende overfor betragtningen at der ikke tilføres varme til
vandet i termonet. Der er vel ikke nogen formel definition af hvornår vand er varmt, men det
logiske må være at antage at vandet er opvarmet når der tilføres energi, altså det er varmere
end udgangspunktet, som det er tilfældet i termonet. Når det er nævnt, finder vi det irrelevant
om der er såkaldt ”varmt vand” i termonettet. Fordi vi ikke forstår hvorfor det overhovedet er
af betydning for kollektiv varme jf. det overordnede formålet med loven med at sikre
anvendelse af energi til bygningernes opvarmning. Der er ingen tvivl om at lovens formål er
opfyldt da der tilføjes energi til vandet i det lukkede kredsløb, ellers ville det ikke være muligt
at hente overskydende energi ud via en varmepumpe. Loven mister mening hvis den ikke er
tro mod det overordnede formål nævnt indledningsvist i dette høringssvar såvel som i
høringsmaterialet.
Dette har Middelfart og andre kommuner arbejdet ud fra og brugt mange ressourcer på, i god
tro, i den nuværende varmeplanlægning, hvor vi har set på andre alternativer for kollektiv
varme de steder, hvor fjernvarmen ikke er samfundsøkonomisk optimal. Her giver det ikke
mening at fravælge teknologier, såsom termonet, ligeledes som vi ikke traditionelt har
forskelsbehandlet projektforslag indenfor gasforsyning grundet de individuelle gasfyr, men
hvor fravælgelse berører på om det er fossile brændsler eller om det er den
samfundsøkonomiske bedste løsning for et givent område. Omvendt tilvælger vi et givent
projekt netop fordi, det er dét projekt, der er det samfundsøkonomiske bedste og kan indfri de
overordnede målsætninger i varmeforsyningsloven.
Kommunes rolle i varmeforsyningen er ligeledes klart defineret i varmeforsyningsloven
2 af 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
”Det
påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaberne og
andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i
Kommunen.”
Kapitel 2, §3.
Vi forstår ikke, hvorfor vi kun skal planlægge for varmeforsyning ud fra én teknologi i jorden.
På den måde kan kollektiv varmeforsyning kun tilbydes de områder i vores kommune hvor der
er tilstrækkelig tæthed i byerne, da der ellers vil være for stort varmetab i de isolerede rør.
Ligeledes vurderer vi ikke på hvilke brændsler der bruges af fjernvarmeselskabet til at
producere energi eller hvor disse anlæg måtte befinde sig rent geografisk i energisystemet.
Der er brug for fleksibelhed i vores energisystemer – ikke med én løsning, men med mange
forskellige løsninger, hvor der kan skrues op eller ned f.eks. i f.h.t. udbud og efterspørgsel og
dertil fluktuerende priser. Dette er netop for at sikre uafhængighed og forsyningssikkerhed.
Det vil uundgåeligt indebære et kludetæppe af energiformer og teknologier og dermed bl.a.
både isolerede rør og u-isolerede rør, 3., 4. og 5. generationsfjernvarme og et hav af
brændselstyper i den kommunale værktøjskasse. Dette for sikre muligheden for at få belyst
hvor det giver mening at udrulle kollektiv varme jf. ovenfor.
Vi ønsker derfor at termonet og andre teknologier skal være en del af den kommunale
varmeplanlægning på lige vilkår med andre teknologier der fremmer den mest
samfundsøkonomiske anvendelse af energi uden skelen til om vandet er ”varmt nok” i jorden
eller hvor eller hvordan varmen produceres, men med øje for at udfase fossile brændsler samt
indfri fjernvarmens fulde potentiale. Middelfart Kommune mener, at det tangerer
diskrimination af 5. generations fjernvarme til fordel for 3. generations fjernvarme. Har
energistyrelsen overvejet det konkurrenceforvridende element i lovforslaget?
Økonomi i termonet
Hvorvidt der er for stor usikkerhed omkring økonomien i nye teknologier, finder vi ikke
bekymrende, da denne usikkerhed netop ville opfanges i projektforslagene og i tilfælde af
utilstrækkelig robusthed i samfundsøkonomien eller følsomhedsanalyserne ikke ville blive
godkendt i myndighedsprocessen. I forsat tilfælde af bekymring angående økonomi og
robusthed i ny teknologi burde det give anledning til at indarbejde tiltag i
projektbekendtgørelsen – ikke ved at fritage fjernvarmeselskaberne og kommunerne
mulighederne for at arbejde med ny teknologi. Det er netop ved dette skridt – kravet om et
projektforslag hvor følsomheden i projektet og samfundsøkonomien belyses, at der
opretholdes forbrugerbeskyttelse og sikres at det bedste projekt vælges af kommunen. I
Middelfart Kommune har vi ligeledes valgt at alle projektforslag skal sammenlignes med
individuelle varmepumper for at sikre at den bedste løsning vælges for det pågældende
område. En mere ensartet og systematisk tilgang i udarbejdelse og behandling af
projektforslag vil derfor være en langt bedre kvalitetssikring og samtidig sikre hurtig udfasning
af fossile brændsler.
I Middelfart Kommune alene vil 10 gode projekter med termonet falde til jorden. F.eks. må vi
udtage det gasforsynede område ”Fjelsted-Harndrup” af varmeplanen, da vi ikke har mulighed
3 af 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
for at realisere vores nuværende projektforslag med termonet for 309 ejendomme. I projektet
er der fundet et samfundsøkonomisk overskud på 12 mio. kr. ift. gasforsyning og 2 mio. kr. ift.
individuelle luft-vand varmepumper. Der er et stort potentiale i hele Danmark for lignede
projekter, men lovforslaget forhindrer potentialet i at blive udnyttet. Områderne som ellers
ville kunne blive kollektivt forsynet vil blive taget ud af varmeplanerne og overladt til deres
egen økonomiske formåen.
Middelfart Kommune m.fl. har allerede undersøgt om det skulle være muligt for at få
finansiering på almindelige markedsvilkår til termonet, men det virker så godt som umuligt.
Desuden vil den indarbejdede forbrugerbeskyttelse i varmeforsyningsloven ikke gælde – f.eks.
som nævnt ovenfor at det bedste projekt til gavn for samfundsøkonomien vælges eller ”hvile-i-
sig selv”-princippet. I vores optik vil termonet blive for de få – i de områder hvor der kan
skabes profit til et selskab.
Afslutningsvist kan det tilføjes at diskussionen om priser må grundlæggende have rod i
manglende tillid til den danske model som består af varmeforsyningsloven og
projektbekendtgørelsen. Dermed også manglende tillid til kommunernes arbejde med at
vurdere økonomien i fjernvarmeprojekter samt evne til at vælge det bedste projekt for
samfundsøkonomien, som kommunerne er forpligtet til i dag.
Konsekvenser for landdistrikter
I høringsmaterialet vurderes lovforslaget ikke at få regionale konsekvenser herunder
landdistriktsrelaterede konsekvenser. Dette er vi ikke enige i. Som redegjort for ser vi ikke
mange muligheder for at udbrede kollektiv varme i de 10 byer hvor Middelfart Kommune i
første omgang har opstartet termonet projekter. Det skal hertil bemærkes at beregningerne
viser at der er for langt mellem husene til almindelige isolerede rør (traditionel fjernvarme) og
at termonettet har en bedre økonomi end referencen (luft-til-vand varmepumpe). Uden
adgang til kommunal garanti er der ingen udsigter for at realisere disse projekter. Det samme
er så vidt vi er orienteret gældende for alle lignende projekter i hele Danmark.
Konsekvensen vil uundgåeligt blive større forskel mellem land og by samt potentielt set stor
økonomisk konsekvens for beboerne i landdistrikterne. Det kan afspejle sig i at det vil blive
vanskeligere at sælge huse, da der naturligt vælges fjernvarmeområder til når der købes nyt
hus.
Opsummeret er vi meget bekymret over lovforslaget og har svært ved at se andre
konsekvenser end at det i sidste ende vil det formentlig tage længere tid at udfase fossile
brændsler i varmeforsyningen.
Venlig hilsen
På vegne af administrationen
Rikke Lock, Projekleder Klimastaben
Middelfart Kommune
4 af 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0174.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 48 -- [ Bilag til Middelfart Kommunes høringssvar ] --
Projektforslag for etablering af
fjernvarmeforsyning (termo-
net) i Fjelsted-Harndrup
Den 9. august 2023
NORDJYLLAND
Jyllandsgade 1
DK–9520 Skørping
Tel. +45 9682 0400
MIDTJYLLAND
Vestergade 48 H, 3.
DK–8000 Århus C
SJÆLLAND
Nørregade 13, 1.
DK-1165 København K
www.planenergi.dk
[email protected]
CVR: 7403 8212
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0175.png
Indholdsfortegnelse
1
Indledning og resumé
3
1.1 Projektets baggrund
3
1.2 Projektforslagets formål
4
1.3 Projektforslagets tekniske forhold
5
1.4 Afgrænsning af projektet
5
1.5 Tilknyttede projekter
5
1.6 Indstilling
5
1.7 Organisatoriske forhold
6
1.8 Tidsplan for projektets gennemførelse
6
2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning
7
2.1.1 Projektet i medfør af Varmeforsyningsloven
7
2.1.2 Ny etablering af distributionsnet
7
2.2 Fysisk planlægning
7
2.3 Styringsmidler
8
2.4 Anden lovgivning
8
2.5 Berørte parter
9
2.6 Arealafståelser og servitutpålæg
9
3 Redegørelse for projektet
10
3.1 Undersøgte alternativer
10
3.2 Varmebehov
10
3.2.1 Konverteringstakt
10
3.3 Kapacitet til varmeforsyning
11
3.4 Varmeproduktioner
11
3.5 Anlægsomfang
12
4 Konsekvensberegninger
14
4.1 Forudsætninger
14
4.1.1 Fælles forudsætninger
14
4.2 Samfundsøkonomi
14
4.2.1 Energi og miljø
15
4.3 Følsomhedsberegninger
16
4.4 Selskabsøkonomi og forbrugerøkonomiske forhold 18
4.4.1 Forbrugerøkonomi
18
5 Konklusion
19
Bilag A: Samfundsøkonomiske forudsætning
20
Bilag B: SØ beregning, projektet uden investering
21
Bilag B1: Investeringer i scenarierne til SØ beregningen
23
Bilag C: Selskabsøkonomiske beregninger
24
Bilag D: Forbrugerøkonomiske beregninger
27
Bilag E: Tilmeldte ejendomme og ledningsnet
28
Bilag F: Matrikler i forsyningsområdet
29
Bilag G: Energi- og ledningsdimensionering
30
Bilag H: Skitse af lille fjernvarmenet i Boligforening
31
Projektforslag udarbejdet af:
Jakob Worm
Tlf. + 45 2972 6845
[email protected]
KS af
Caroline Mølle Sørensen
Rekvirent:
Middelfart Kommune
PlanEnergi sagsnr.: 22-022
Side 2 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0176.png
1
Indledning og resumé
Nærværende projektforslag efter Varmeforsyningsloven er udarbejdet for Fjelsted
Harndrup Nærvarme AMBA og omfatter den fremtidige fjernvarmeforsyning af byerne
Fjelsted, Harndrup og Fjellerup ved etablering af fjernvarme via termonet og decen-
trale varmepumper i hver enkelt ejendom. Varme vil primært komme fra jordvarme-
slange fra marker omkring byerne. Desuden kan varmeforsyningen suppleres med
energifangere og overskudsvarme fra virksomheder.
Som reference er der dels regnet på den nuværende forsyning (Bussiness as usual) og
dels individuel forsyning med luft-vand varmepumper. Desuden er der regnet på et
alternativ med lokal produktion af fjernvarme for en klynger af ejendomme med en
mindre varmecentral med en fælles varmepumpe og lokale net med traditionel fjern-
varme.
Projektforslaget omfatter således fjernvarmeforsyning i Fjelsted, Harndrup og Fjelle-
rup, hvortil der ansøges om godkendelse af:
•
•
Ændring af projektområdets varmeforsyning fra område udlagt til naturgas til
fjernvarmeforsyning ved Fjelsted Harndrup Nærvarme AMBA, som beskrevet
i nærværende projektforslag
Etablering af varmedistributionsnet i projektområdet
Fjelsted Harndrup Nærvarme AMBA er projektejer og anlægsvært for etableringen.
Alle beløb i projektforslaget er i 2023-kr. ekskl. moms, medmindre andet er nævnt.
På baggrund af de samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er der fundet et
sam-
fundsøkonomisk overskud på 12 mio. kr.
over en betragtningsperiode på 20 år i for-
hold til referencen (Buisseness as usual). I forhold til alternativet med individuelle luft-
vand varmepumper er der fundet en samfundsøkonomisk fordel på ca. 2 mio. kr. over
betragtningsperioden på 20 år. Projektet er dermed det samfundsøkonomisk set mest
fordelagtige af de undersøgte alternativer.
Selskabs- og forbrugerøkonomisk set findes der ligeledes et overskud ved projektet i
forhold til referencen med individuel forsyning. Her er fjernvarme, som beskrevet i
nærværende projektforslag, det bedste alternativ ved sammenligning med individuelle
luft-vand varmepumper med en årlig besparelse på ca. 2.000 kr. pr. standardhusstand.
De økonomiske konsekvensberegninger fremgår af Kapitel 4 i nærværende dokument.
1.1 Projektets baggrund
I Fjelsted, Harndrup og Fjellerup har der været en proces i gang i forhold til omstilling
af energiforsyningen i området til vedvarende energi. Den 2. oktober 2022 blev Fjel-
sted Harndrup Nærvarme amba dannet på en stiftende generalforsamling. Selskabet
udspringer af varmegruppen, som siden december 2020 har arbejdet på at etablere en
fælles varmeforsyning i området. I samarbejde med Middelfart Kommune har besty-
relsen igangsat udarbejdelse af et konkret projektforslag.
Side 3 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0177.png
I den forbindelse har Fjelsted-Harndrup Nærvarme fået 131 medlemmer der bor in-
denfor projektområdet. Desuden har Boligforeningen Lillebælt udtrykt positiv inte-
resse for at tilslutte de to boligafdelinger i hhv. Harndrup og Fjelsted.
Der blev afholdt borgermøde den 17. januar 2023, som var meget velbesøgt.
Fjelsted Harndrup Nærvarme AMBA vil, som nyetableret fjernvarmeselskab, stå for
etablering og fremtidig drift af forsyningen i Fjelsted, Harndrup og Fjellerup. Gennem
processen har en række muligheder og alternativer være undersøgt, men nærværende
projektforslag indeholder det scenarie, som blev fundet bedst egnet til Fjelsted, Harn-
drup og Fjellerup.
➢
Selskabet ejer og vedligeholder termonet og varmepumper.
➢
Forbrugerne afregnes på brine-siden. Det vil sige at forbrugerne selv betaler
for el, og i princippet selv er ansvarlig for drift og forbrug.
➢
Selskabet etablerer en fælles service-ordning for varmepumperne, og selska-
bet kan eventuelt også hjælpe med overvågning af forbrug.
➢
Forbrugerne betaler en fast afgift, som svarer til selskabets udgifter til etable-
ring af termonet og varmepumper samt drift af selskabet.
➢
Selskabet etablerer stikledning til ejendommen, står for installation af varme-
anlæg (varmepumpe og varmtvandsbeholder) samt demonterer og bortskaf-
fer eksisterende varmeanlæg.
➢
Hvis boligforening eller en klynge af ejendomme ønsker at tilgå termonettet
med en fælles varmepumpe, organiseres det i princippet på samme måde. Blot
skal gruppen selv sørge for lokalt fjernvarmenet og installationer. Det er denne
mulighed der er beskrevet i alternativ B.
Fjelsted Harndrup Nærvarme AMBA betragter anlægget som kollektiv varmeforsyning
efter samme princip som traditionel fjernvarme, hvorfor projektscenariet i nærvæ-
rende projektforslag vil være omtalt som ”fjernvarme”.
På denne baggrund belyses i det efterfølgende konsekvenser af projektet med varme-
forsyning til Fjelsted, Harndrup og Fjellerup efter Varmeforsyningslovens retningslin-
jer, Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr. 2068 af 16/11/2021.
1.2 Projektforslagets formål
Formålet med dette projektforslag er at belyse, om fjernvarmeforsyning af projektom-
rådet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige, såvel hvad de miljømæssige kon-
sekvenser af fjernvarmeforsyningen vil være. Projektforslaget belyser både de sam-
funds-, forbruger-, og selskabsøkonomiske konsekvenser for fjernvarmeforsyning. Pro-
jektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen, Bekendt-
gørelse nr. 818 af 04/05/2021 af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Projektforslaget belyser det planlagte projekts muligheder og konsekvenser for såle-
des at danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i
henhold til gældende Varmeforsyningslov. Desuden skal et projektforslag orientere de
forsyningsselskaber og interessenter, der berøres af projektet.
Side 4 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0178.png
1.3 Projektforslagets tekniske forhold
I projektscenariet (Alternativ A) forsynes 309 ejendomme ud af i alt 514 ejendomme i
området. De tilkoblede ejendomme har et forventet varmebehov på ca. 7 GWh/år.
Heraf vil de 5 GWh blive leveret af termonettet og de 2 GWh er el til varmepumperne.
Til spidsbelastning forsynes varmepumperne med en elpatron.
Figur 1 Oversigtskort over projektområdets afgrænsning, skraveret i lilla.
Harndrup
Fjellerup
Fjelsted
1.4 Afgrænsning af projektet
Projektet er afgrænset af projektområdet, som fremgår af figur 1. og på matrikel-ni-
veau i bilag F.
1.5 Tilknyttede projekter
Der er ingen tilknyttede projekter.
1.6 Indstilling
Fjelsted Harndrup Nærvarme AMBA indstiller hermed til Middelfart Kommune, at der
gennemføres myndighedsbehandling af nærværende projektforslag efter Varmeforsy-
ningslovens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Middelfart Kommune ansøges om
godkendelse af projektforslaget. Godkendelsen omfatter:
•
Ændring af projektområdets varmeforsyning fra den nuværende naturgasop-
varmning til fjernvarmeforsyning fra Fjelsted Harndrup Nærvarme AMBA, som
beskrevet i nærværende projektforslag
Side 5 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0179.png
•
Etablering af distributionsnet i projektområdet
Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at projekt-
planområderne omfattet af dette projektforslag, indgår som fjernvarmeforsynet om-
råde i kommunens varmeplanlægning. Se lovmæssige forhold vedr. godkendelse i Ka-
pitel 2.
1.7 Organisatoriske forhold
Fjelsted Harndrup Nærvarme AMBA A.m.b.a. finansierer, ejer, forestår driften og ved-
ligeholder fjernvarmeforsyningsanlægget frem til og med hovedhaner og varmepum-
per hos forbrugerne. Forbrugerne afregner selv elforbruget på den installerede varme-
pumpe.
Den ansvarlige for projektet er:
Fjelsted Harndrup Nærvarme AMBA A.m.b.a.
Ved formand Elisabeth Tejlmand
Rugårdsvej 64, 5463 Harndrup
CVR: 43576488
Kontaktperson:
Elisabeth Tejlmand
E-mail:
[email protected]
Tlf:
2479-8804
Projektforslaget er udarbejdet af:
PlanEnergi
Vestergade 48 H
8000 Aarhus C
Kontaktperson:
Jakob Worm
Tlf. +45 2972 6845
[email protected]
1.8 Tidsplan for projektets gennemførelse
Etableringsprojektet forventes igangsat i andet halvår af 2023 eller starten af 2024 ef-
ter en endelig godkendelse af nærværende projektforslag. Der bliver løbende informe-
ret om projektet blandt beboere og virksomheder i byerne hvorfra der vil søges tilslut-
ning til projektet.
Sideløbende vil der skulle foretages en række tilknyttede ansøgninger hos kommune
og andre myndigheder i forbindelse med projektet, hvilket forventes at kunne gøres i
løbet af andet halvår 2023. Derudover bliver der ligeledes i løbet af perioden indhentet
tilbud på etablering af de nødvendige anlæg. Når alle nødvendige tilladelser er på
plads, kan der igangsættes etablering af jordvarme, varmepumpe-anlæg samt distri-
butionsnet. Under forudsætning af, at alt går planmæssigt, forventes de første forbru-
gere at kunne tilsluttes i løbet af 1. kvartal 2024.
Side 6 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0180.png
2
Forhold til overordnet planlægning og
lovgivning
Varmeforsyningsloven er affattet i Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr.
2068 af 16/11/2021 af Klima, Energi- og Forsyningsministeriet.
Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affat-
tet i Projektbekendtgørelsen; Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollek-
tive varmeforsyningsanlæg, Bekendtgørelse nr. 818 af 04/05/2021 af Energi-, Forsy-
nings- og Klimaministeriet.
Generelt gælder, at kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk
mest fordelagtige projekt.
2.1.1 Projektet i medfør af Varmeforsyningsloven
Den kollektive varmeforsyning for et område fastlægges ved at godkende et projekt-
forslag fra et forsyningsselskab.
Godkendelsen af dette projektforslag indebærer, at forsyningsselskabet, Fjelsted
Harndrup Nærvarme AMBA., er ansvarlig for forsyningspligten i området.
2.1.2 Ny etablering af distributionsnet
Jf. Projektbekendtgørelsens § 3 er varmeforsyningsanlæg, som er omfattet af Bilag 1,
godkendelsespligtige projekter.
I Projektbekendtgørelsens Bilag 1 for godkendelsespligtige projekter for kollektive var-
meforsyningsanlæg fremgår opførsel af distributionsnet samt udvidelse af forsynings-
områder:
”Pkt. 3.1: Etablering, udvidelse, indskrænkning eller bortfald af distributionsnet eller
forsyningsområder.”
Projektet er derfor godkendelsespligtigt, både på grund af produktionsanlæg og distri-
butionsnet.
Kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige pro-
jekt, jf. § 6 i Projektbekendtgørelsen under forudsætninger for kommunalbestyrelsens
godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
På baggrund af dette kan projektforslaget godkendes ud fra en positiv samfundsøko-
nomisk vurdering, og kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag in-
debærer, at nævnte anlæg i Afsnit 3.5 etableres af Fjelsted Harndrup Nærvarme
A.m.b.a.
2.2 Fysisk planlægning
Området er underlagt følgende lokalplanområder. Se Figur 2.
Projektforslaget vurderes ikke at være i strid med eksisterende vedtagne planer inden-
for projektområdet.
Side 7 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0181.png
Figur 2 Overblik over lokalplaner indenfor projektområdet.
2.3 Styringsmidler
Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennem-
førelsen.
2.4 Anden lovgivning
Miljøvurderingsloven
Der indgives en særskilt skriftlig ansøgning om projektet til Middelfart Kommune, da
anlæg til transport af varmt vand, som dette projektforslag omhandler, er opført på
bilag 2 i Miljøvurderingsloven (Bekendtgørelse af lov nr. 1976 af 27. oktober 2021 om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)).
For gennemførelse af projektet skal der, iht. miljøvurderingslovens §16, udarbejdes
en VVM-screening ifm. etablering af grundvandsboringer og ledningsnet med IPA-
sprit som medie. Projektet kan først igangsættes, når myndigheden, jf. miljøvurde-
ringslovens § 17, skriftligt har meddelt, at projektet ikke antages at kunne få væsent-
lig indvirkning på miljøet. På baggrund af indledende vurderinger forventes det, at
projektet vil kunne opnå en sådan skriftlig godkendelse.
Jordvarmebekendtgørelsen
I BEK nr. 240 af 27/02/2017 redegøres for proceduren for ansøgning om tilladelse til
etablering af jordvarme. Når der er indgået aftale med entreprenører og leverandø-
rer samt de lodsejere der skal lægge marker/arealer til jordvarmeslangerne, skal der
indsendes en ansøgning til Middelfart Kommunes miljøafdeling. I ansøgningen beskri-
ves jordvarmesystemet i detaljer med bilag som: Tinglyste forhold, VVM Screenings-
skema samt planer for lægninger af slanger og placering af samlebrønde.
Vejloven
Etablering af distributionsnettet til at kunne forsyne projektområdet etableres efter
”gæsteprincippet”. Med gæsteprincippet forstås det forhold, at ledningsejer har fået
Side 8 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0182.png
tilladelse til vederlagsfrit at placere ledninger i vejarealet. Til gengæld skal ledningseje-
ren selv gennemføre og afholde udgifterne til arbejder på egne ledninger, herunder
flytning af ledningerne, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelse af et ar-
bejde, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myn-
digheden kan varetage.
Naturbeskyttelsesloven
Der findes enkelte §3-områder i projektområdet, inklusive beskyttede vandløb. Nogle
steder kan der blive behov for at berøre §3-områder ved etablering af ledninger. Der
vil optages dialog med Middelfart Kommune om disse forhold.
LER-loven
Inden anlægsarbejdet igangsættes vil der blive indhentet LER-oplysninger for området,
og der vil blive foretaget nødvendige aftaler og foranstaltninger i forhold til relevante
ledningsejere i projektområdet.
I det konkrete projekt vurderes der ikke at være yderligere lovgivning af væsentlighed
for projektforslagets vedtagelse.
2.5 Berørte parter
Følgende er berørte parter, som projektforslaget anbefales sendt i høring hos:
1. Vejmyndighed (Middelfart Kommune)
2. Elnetselskab (Vores Elnet)
3. Evida
2.6 Arealafståelser og servitutpålæg
Projektet forudsættes ikke at omfatte arealafståelse, da anlægsarbejdet vedrørende
etablering af distributionsnet frem til matriklen sker i eksisterende vej. Derfor vurde-
res det, at der til gennemførsel af projektet ikke vil blive behov for ekspropriation af
private arealer. Der vil dog rettes henvendelse til grundejer og Kommune vedr. etab-
leringen af ledninger og arealer til jordvarme og energifangere. Stikledningerne pla-
ceres på privat grund efter nærmere aftale med den enkelte matrikelejer.
Side 9 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0183.png
3
Redegørelse for projektet
3.1 Undersøgte alternativer
Reference:
Varmeforbrugerne i Fjelsted, Harndrup og Fjellerup konverterer til at
være individuelt forsynet med individuelle luft/vand varmepumper.
Projektet, Alternativ A:
Varmeforbrugerne tilsluttes et forsyningsnet/termonet som etableres i
Fjelsted, Harndrup og Fjellerup og forsynes primært fra jordvarme.
Alternativ B:
Varmeforbrugerne tilsluttes et forsyningsnet/termonet som etableres i
Fjelsted, Harndrup og Fjellerup og forsynes primært fra jordvarme. Des-
uden etableres lokal produktion af fjernvarme for en klynger på 15 bo-
liger med en mindre varmecentral med en fælles varmepumpe og lokale
net med traditionel fjernvarme.
3.2 Varmebehov
Varmebehovet i nærværende beslutningsgrundlag er baseret på varmeatlas
(https://energymaps.plan.aau.dk/). Nedenstående Tabel 1 viser de samlede bygninger
med varmebehov i området.
Tabel 1
–
Nuværende bygninger samt opvarmningsform i Fjelsted, Harndrup og Fjellerup.
Varmegrundlag og forventet
tilslutning
Harndrup, Fjelsted og Fjellerup
Andet
Biomasse
Elvarme
Naturgas
Olie
Varmepumpe
Sum
Totalt
varmebehov
MWh/år
3
749
595
6.448
2.898
459
11.152
Antal
potientielt
stk
1
41
33
296
119
24
514
Totalt areal
m2
24
4.707
4.206
44.487
19.687
3.631
76.742
Forventet
tilslutning
100%
70%
5%
83%
25%
10%
60%
Varmesalg
MWh/år
3
524
30
5.352
725
46
6.679
Antal
stk
1
29
2
246
30
2
309
Areal
m2
24
3.295
210
36.924
4.922
363
45.738
I tabel 1 ses det nuværende varmebehov og det totale antal bygninger indenfor om-
rådet. I kolonnen med ”Forventet tilslutning” er skønnet hvor stor andel af de forskel-
lige opvarmningsformer der kan forventes at skifte til termonet. Det er de data i
højre side af tabel 1 der er anvendt i beregningerne som det mest sandsynlige grund-
lag for projektet.
3.2.1 Konverteringstakt
Projektet forventes konverteret efter konverteringstakten angivet i nedenstående Ta-
bel 2. Årene refererer til løbende hele år efter fjernvarmeforsyningen etableres. År 1
forventes at starte i løbet af vinteren 2023. Varmekunderne forventes tilsluttet såle-
des, at halvdelen (50 %) af det samlede forudsatte konverterede varmebehov bliver
tilsluttet år 1. År 2 tilsluttes yderligere 10%, så der samlet vil være tilsluttet de forven-
tede 60%. De følgende tre år kan der tilsluttes de sidste med yderligere 5-10 % om
året, og ender på 100 % i år 5. Det svarer til de 309 forbrugere.
Side 10 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0184.png
Tabel 2 Konverteringstakt for projektets delelementer
År
Varmebehov
1
50%
2
60%
3
75%
4
95%
5
100%
Fjelsted Harndrup Nærvarme AMBA vil tilbyde forbrugerne en fordelagtig tilslutning,
og det menes at være realistisk at opnå det forudsatte tilslutningsgrundlag.
3.3 Kapacitet til varmeforsyning
Ved etablering af fjernvarmeforsyning vil der ifølge beregning være behov for omkring
2,2 MW i spidslast hos forbrugerne i Fjelsted, Harndrup og Fjellerup. Hver husstand
forsynes med en varmepumpe, som dimensioneres efter almindelig praksis. Varme-
pumperne suppleres med en elpatron som vil kunne dække ejendommens varmebe-
hov størstedelen af året, hvis der skulle ske svigt på nogle af de øvrige dele af systemet.
Jordvarme-systemet dimensioneres efter at det yder 20 W/m som maksimal, og 6 W/m
i gennemsnit over året. Ved detailprojekteringen vurderes den konkrete jordtype og
dens evne til varmeoverføring. Som tidligere nævnt forventes der at kunne etableres
et eller flere arealer med energifanger til supplement af jordvarmen. Desuden vil der i
detailprojekteringen blive undersøgt om der kan udnyttes overskudsvarme fra lokale
virksomheder. Desuden vil det blive undersøgt om grundvand kan udnyttes som var-
mekilde. Det kan være fra nedlagte markboringer e.l. Disse mulige supplerende kilder
medtages kun i det omfang at det gør det samlede system mere effektivt eller billigere
i etablering.
Hvis der tilsluttes flere forbrugere end de forventede, eller hvis belastningen er større
end forventet vil arealet med jordvarmede nemt kunne udvides.
3.4 Varmeproduktioner
Baseret på ovenstående er der foretaget beregninger af varmeproduktionsfordelingen
mellem de forskellige enheder i projektet. Se Figur 3.
Side 11 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0185.png
Figur 3: Varmeproduktioner til forsyning af Fjelsted-Harndrup i de betragtede alternativer.
3.5 Anlægsomfang
Projektets anlægsomfang omfatter en etablering af forsyningsområde med udlægning
af u-isolerede PE-rør i dimensionerne fra DN20 til DN80. (se beregningerne i bilag G)
Anlægsarbejdet omfatter således:
Fjernvarme-distributionsnet:
•
•
•
Jord- og anlægsarbejde
Levering og montering af PE- rør og diverse komponenter
Reetablering af berørte arealer
Jordvarmeslangerne lægges i markarealer. Der forventes at dele det i 5 områder, dels
for at der ikke skal være for langt mellem jordvarme-mark og forbrugerne, og dels for
at være fleksibel i aftalerne med jordejerne. Slangerne udlægges i sløjfer og samles i
brønde. Ledningsanlægget dimensioneres med det nødvendige antal pumper til cirku-
lation af brinen. Cirkulation i nettet drives i en kombination af pumper i varmepum-
perne og pumper i nettet.
I forløbet med projekteringen vil det blive undersøgt om der er kilder med overskuds-
varme, som kan forsyne ledningsnettet.
Den endelige investering for projektet er endnu ikke kendt. Derfor er der opstillet et
investeringsbudget, der er baseret på Energistyrelsens Teknologikataloger samt erfa-
ringstal fra lignende projekter ved PlanEnergi og Fjelsted Harndrup Nærvarme AMBA.
Investeringsbudgetterne for de forskellige scenarier ses i nedenstående.
Side 12 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0186.png
Tabel 4: Samlede investeringer i projektet og tekniske levetider for anlæg i de betragtede alternativer.
Scenarieinvesteringer
Reinvest i anlæg
Individuelle varmepumper
Energifangere
Jordslanger med brønde og etablering
Ledningsnet - hovedledninger og stik
IPA-sprit
El-forsyning til VP
Varmepumper indkøb
Varmepumper installation
Varmecentral, varmepumpe
Eltilslutning
Tank
Bygning
Ledningsnet - hovedledninger og stik
Energimålere
Fj. unit indkøb
Fj. installation
Diverse og uforudsigelige
Projektering
Tilskud, Energistyrelsen
Tilslutningsbidrag
Sum
Levetid i år
20
16
25
30
30
18
25
18
18
18
40
25
25
40
20
25
25
5%
4%
-
8.240.000
Indgår i SØ
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Bussiness as usual
8.240.000
1.241.000
1.569.000
18.701.000
1.173.000
1.047.000
14.950.000
2.392.000
1.316.000
1.638.000
18.027.000
1.173.000
942.000
13.450.000
2.152.000
463.000
36.000
120.000
300.000
555.000
109.000
620.000
310.000
2.061.000
1.731.000
-
886.000
44.117.000
Scenarie A
Scenarie B
Konv. til indi. VP
kr
34.636.000 kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
34.636.000 kr
2.054.000
1.725.000
-
886.000 -
43.966.000
Side 13 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0187.png
4
Konsekvensberegninger
Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, for-
brugerøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold, der er en del af de
samfundsøkonomiske betragtninger.
4.1 Forudsætninger
4.1.1 Fælles forudsætninger
Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for
evaluering af varmeforsyningsprojekter.
Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold,
som berøres af projektet. Resultatet udgøres af forskellen mellem referencen og pro-
jektet. Resultatet viser således i hvilket omfang, der opstår ændringer i økonomi, mil-
jøpåvirkning m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultaterne
kan således kun bruges til at sammenligne referencen og projektet.
Der er benyttet afgifter gældende pr. 1/1 2023 samt transmissionsbidrag til Energi-
net.dk. De samfundsøkonomiske beregninger tager udgangspunkt i 2024 og 20 år
frem. Der er anvendt den timebaserede elpris fra DK Vest fra 2021 i energyPRO, og den
indgår således i både omkostningen og produktionsfordelingen. I samfundsøkonomien
anvendes de elpriser som Energistyrelsen har anbefalet.
4.2 Samfundsøkonomi
Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i
projektet, set fra samfundets side, i forhold til referencedrift med individuel opvarm-
ning og alternativet med termonet-varmepumper.
De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres, hvorved nutidsværdien frem-
kommer for henholdsvis en situation med reference-situationen, en situation med
etablering af fjernvarmen og alternativet med individuelle luft-vand-varmepumper.
Det samfundsøkonomiske overskud er beregnet med en kalkulationsrente på
3,5 % p.a.
De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energi-
styrelsens ”Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet,
juli 2021”,
samt Energistyrelsens ”Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energi-
priser og emissioner, februar 2022”.
Den samfundsøkonomiske beregning består af prissætning af følgende elementer:
•
Investeringer
Side 14 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0188.png
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Omkostninger til drift og vedligehold
Køb af brændsler
Køb af el fra nettet
Forvridningstab, afgifter
Forvridningstab, tilskud
CO
2
-omkostninger, brændsler
CO
2
-omkostninger, el (er indeholdt i elpriserne, og derfor 0 her)
Øvrige emissioner (SO
2
-, NO
X
- og PM
2,5
), brændsler
Øvrige emissioner (SO
2
-, NO
X
- og PM
2,5
), el
De samfundsøkonomiske nutidsværdier er tilbagediskonteret til 2024.
Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 20 år, hvilket også
svarer til den forventede tekniske levetid for flere af de beskrevne anlæg.
Den samfundsøkonomiske omkostning af CO
2
-emissioner er sat til Energistyrelsens
prissætning af CO
2
-emissioner uden for kvotesektoren.
Investeringerne omregnes til årlige kapitalomkostninger jf. vejledningen. Dette sker
både i referencen, projektet og alternativet.
Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis re-
ferencen (Bussiness as usual) og projektet, ses, at der opnås et samfundsøkonomisk
overskud på ca. 12 mio. kr. over en betragtningsperiode på 20 år.
Tabel 5: Samfundsøkonomiske omkostninger ved henholdsvis referencen, projektet og alternativet.
Termonet,
Termonet
Bussiness individuel
Samfundsøkonomiske nutidsværdier
inkl. lokal
as usual varmepum
fjernvarme
per
Investeringer
mio. kr.
9,44
44,09
43,93
Omkostninger til D&V
mio. kr.
6,51
1,74
1,75
Køb af brændsler
mio. kr.
46,85
0,36
0,36
Salg af el til nettet
mio. kr.
0,00
0,00
0,00
Køb af el fra nettet
mio. kr.
0,00
15,09
15,35
Forvridningstab, afgifter
mio. kr.
-0,94
-0,01
-0,01
Forvridningstab, tilskud
mio. kr.
0,00
0,00
0,00
CO2-omkostninger, brændsler
mio. kr.
11,28
0,08
0,08
CO2-omkostninger, el*
mio. kr.
0,00
0,00
0,00
Metan og lattergas, brændsler
mio. kr.
0,10
0,00
0,00
Metan og lattergas, el
mio. kr.
0,00
0,04
0,04
SO2, NOX og PM2,5, brændsler
mio. kr.
0,61
0,01
0,01
SO2, NOX og PM2,5, el
mio. kr.
0,00
0,03
0,03
I alt
mio. kr.
73,85
61,43
61,54
Forskel ift. referencen
mio. kr.
0,00
-12,42
-12,32
*) Værdierne i denne række er 0 fordi CO
2
-omkostninger for el pr. definition er indeholdt i el-prisen.
Metan- og lattergas-emissioner er prissat som CO
2
-udledninger uden for kvotesektoren.
Konv. til
indi. VP
46,74
1,68
0,36
0,00
14,52
-0,01
0,00
0,08
0,00
0,00
0,04
0,01
0,03
63,45
-10,41
4.2.1 Energi og miljø
De beregnede konsekvenser for brændselsforbrug og luftemissionen er en del af de
samfundsøkonomiske beregninger. Som der ses af nedenstående, reduceres brugen
Side 15 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0189.png
af brændsel betydeligt ved projektet, idet der i overvejende grad benyttes varme-
pumpe (el) i projektet, i forhold til naturgas i referencen. Samme tendens ses ved al-
ternativet med individuelle varmepumper, hvor brændselsforbruget også reduceres
sammenlignet med referencen.
Tabel 6: Energiforbrug pr. år i scenarierne.
Termonet,
Termonet
individuel
inkl. lokal
varmepum
fjernvarme
per
0
0
0
0
0
6.598
0
3
0
6.601
0
0
0
0
0
6.350
275
3
8
6.635
Energimæssige konsekvenser
Enhed
Bussiness
as usual
Konv. til
indi. VP
Individuel gas
Individuel olie
Individuel træpiller
Individuel el-varme
Individuel luft/vand-VP
Termonet, indv. varmepumper
Varmecentral varmepumpe
Elpatron, indv. Varmepumpe
Varmecentral elkedel
Varmeproduktion i alt
MWh/år
MWh/år
MWh/år
MWh/år
MWh/år
MWh/år
MWh/år
MWh/år
MWh/år
MWh/år
5.352
725
524
0
0
0
0
0
0
6.601
0
0
0
0
6.601
0
0
0
0
6.601
Der ses yderligere en betydelig reduktion i udledningen af CO
2
-ækvivalenter ved for-
syning med termonet/fjernvarme fremfor individuel forsyning i referencen over pro-
jektperioden på 20 år. Det skyldes det meget reducerede forbrug af naturgas. Alter-
nativet med individuelle luft-vand varmepumper viser også en reduktion i CO
2
-ækvi-
valenter sammenlignet med referencen.
Tabel 7: Akkumuleret luftemission over 20 år ved udvidelse af forsyningsområdet med fjernvarme
samt ved alternativet.
Emissioner1,2
CO
2
CH
4
(metan)
N
2
O (lattergas)
CO
2
-ækvivalenter
SO
2
NO
X
PM
2,5
Enhed
ton
ton
ton
ton
ton
Bussiness
as usual
15.424
1
0
15.564
1
Termonet,
Termonet
individuel
inkl. lokal
varmepum
fjernvarme
per
565
569
2
2
0
619
0
4
0
0
623
0
4
0
Konv. til
indi. VP
548
1
0
599
0
4
0
ton
14
ton
1
Note 1: Samlede emissioner over betragtningsperioden på 20 år.
Note 2: Incl. emissioner fra gennemsnitlig dansk el-produktion.
4.3 Følsomhedsberegninger
Der er udført følsomhedsberegninger for alle de oplistede omkostningselementer i
samfundsøkonomien.
Resultatets følsomhed er udtrykt på baggrund af, hvorvidt ændringer ændrer på kon-
klusionen om samfundsøkonomisk overskud. Det ses, at ændringer af parametrene
med op til 20 % ikke medfører, at det samfundsøkonomisk overskud i forhold til indi-
viduel forsyning eller referencen ændres.
Side 16 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0190.png
Tabel 8: Det samfundsøkonomiske resultats følsomhed over for centrale parametre (de mest føl-
somme). Værdierne angiver forskel fra balanceret samfundsøkonomisk varmepris.
Det fremgår, at ændringerne kan påvirke det samfundsøkonomiske resultat, men at
konklusionen inden for de i følsomhedsanalyserne undersøgte rammer forbliver uæn-
dret.
Tabel 9: Det samfundsøkonomiske resultats følsomhed over for variation i CO
2
-omkostningerne jf
Energistyrelsens skøn. I basisberegningen stiger CO
2
-kvote prisen fra ca. 600 til ca. 1.000 kr/ton på 25
år. I det lave prisforløb holder prisen ca. 600 kr./ton i alle år og i det høje prisforløb stiger prisen op til
ca. 2.200 kr./ton.
Termonet,
Termonet
Bussiness individuel
Konv. til
Samfundsøkonomiske nutidsværdier i mio.kr.
inkl. lokal
as usual varmepum
indi. VP
fjernvarme
per
Resultat ved lave CO2-omkostninger:
71,7
61,4
61,5
63,4
Forskel ift. referencen
-10,3
-10,2
-8,3
Resultat ved basis CO2-omkostninger:
73,9
61,4
61,5
63,4
Forskel ift. referencen
-12,4
-12,3
-10,4
Resultat ved høje CO2-omkostninger:
82,9
61,5
61,6
63,5
Forskel ift. referencen
-21,4
-21,3
-19,4
Det ses i tabellen, at projektet er samfundsøkonomisk billigere end de øvrige
scenarier i alle de 3 prisforløb for CO
2
-kvote prisen.
Tabel 10: Det samfundsøkonomiske resultats følsomhed over for variation i idriftsættelsestidspunktet
Termonet,
Termonet
Bussiness individuel
Konv. til
Samfundsøkonomiske nutidsværdier i mio.kr.
inkl. lokal
as usual varmepum
indi. VP
fjernvarme
per
Resultat, forudsat udbygning:
73,9
61,4
61,5
63,4
Forskel ift. referencen
-12,4
-12,3
-10,4
Resultat ved forsinkelse på 1 år:
71,1
62,2
62,3
64,4
Forskel ift. referencen
-8,9
-8,8
-6,7
Beregningen at et års forsinkelse ikke ændre på at det er en god ide at gå i
gang med projektet.
Side 17 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0191.png
4.4 Selskabsøkonomi og forbrugerøkonomiske forhold
For at belyse selskabsøkonomien i projektet og de resulterende forbrugerøkonomiske
forhold er det opstillet en beregning af det kommende selskabs forventede driftsøko-
nomi på baggrund af antagelserne beskrevet i dette projektforslag. Beregningen kan
findes i Bilag C.
Der er gjort enkelte forskelle i beregningerne i forhold til de samfundsøkonomiske be-
regninger. Der er i selskabsøkonomien brugt afskrivningstider, der afspejler afskrivnin-
ger på lån og den tekniske levetid. Her er også brugt energipriser mm. fra nuværende
og forventede markedsforhold, og der er altså afveget fra de omkostninger, som an-
vendes i de samfundsøkonomiske beregninger baseret på energistyrelsens fremskriv-
ninger. Antagelserne hertil findes ligeledes i Bilag C.
I alternativ B med det lille lokale fjernvarmesystem til 31 husstande (Boligforeningen
Lillebælts afd. på Knorreløkken) er det forudsat at bebyggelsen selv står for køb og
installation af varmecentral, lokalt distributionsnet og fjernvarmeunits. Der er ikke ind-
hentet tilbud på nuværende stade, så der en vis usikkerhed i budgettet.
4.4.1 Forbrugerøkonomi
På baggrund af selskabsøkonomien er der opstillet en mulig afregningsmodel for ter-
monet-forbrugerne, som dækker de årlige omkostninger ved drift af selskabet, med
udgangspunkt i hvile-i-sig-selv princippet, som er lovpligtigt. Den opstillede afregnings-
model danner grundlag for beregning af forbrugerøkonomien. Der er regnet på de
samlede omkostninger til opvarmning for hhv. termonet-kunder, naturgaskunder og
luft/vand varmepumper. Denne er 18,1 MWh/år og 130 m
2
boligareal. Resultatet fin-
des i Tabel . Uddybende beregninger kan findes i Bilag D.
Tabel 11: Resultater af forbrugerøkonomiske beregninger for et standardhus.
(kr./år)
Termonet
Lokal fjernvarme i BF
Naturgas
Varmepumpe luft/vand
Årlige varmeudgift inkl. moms
Ekskl. afskrivninger Inkl. afskrivninger
22.500
22.800
22.700
23.000
25.100
28.200
12.300
24.900
Det ses af Tabel , at der er en besparelse at hente i sammenligning med både naturgas
og luft/vand varmepumpe som opvarmningsform, hvis man medregner afskrivninger
på investeringerne. Selv ved sammenligningen af termonet-omkostningen inkl. afskriv-
ning med naturgas uden afskrivninger er der en årlig besparelse på ca. 3.000 kr. Det
betyder, at eksisterende naturgaskunder har en umiddelbar fordel ved at skifte til ter-
monet.
I forhold til beregningen med lokal fjernvarme i Boligforeningen ser det i tabellen ud
til at være en smule dyrere end for boligerne med termonet. Det skyldes dog at der
regnes på samme forbrug og husstørrelse. I virkeligheden er de pågældende boliger på
Knorreløkken kun 80 m2 og har under det halve forbrug. Derfor vil de også ligge på en
årlig udgift på ca. 11.600 kr (se bilag D). Der er derfor en besparelse ved at gå sammen
om en fælles varmepumpe i et lille lokalt fjernvarmesystem.
Besparelserne skal desuden ses i lyset af, at forbrugerne ligeledes får en mere bekvem
opvarmningsløsning, hvor de ikke skal bekymre sig om årligt eftersyn, støjgener mv.
Side 18 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0192.png
5
Konklusion
På baggrund af de samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er der fundet sam-
fundsøkonomisk overskud ved projektet i forhold til referencen (Bussiness as usual).
Her ses en besparelse på ca. 12 mio. kr. over betragtningsperioden på 20 år. Derudover
ses en samfundsøkonomisk lavere omkostning end ved alternativet med individuelle
luft/vand varmepumper.
Forbrugerøkonomien vil resultere i et besparelsespotentiale for varmeforbrugerne i
projektområdet på ca. 5.000 kr./år for en standard naturgasforbruger, og ca. 2.000
kr./år for en varmeforbruger, der sammenligner med at skifte til en luft/vand varme-
pumpe. Her er dermed en årlig besparelse i forhold til både naturgas og individuelle
varmepumper.
Husstandene i boligforeningen på Knorreløkken, ser også ud til at have en besparelse
ved at gå sammen om en fælles varmepumpe. Imidlertid ser samfundsøkonomien ikke
ud til at begunstige dette. Besparelsen for bebyggelsen med fælles varmecentral ligger
i at der også etableres en akkumuleringstank, og derfor kan de købe el på de tidspunk-
ter hvor den er billig og der betyder rigtig meget for driftsøkonomien. Desværre har
Energistyrelsen ikke indrettet metoden for beregning af samfundsøkonomi så den til-
godeset denne situation. Det skal derfor anbefales at Middelfart Kommune godkender
begge muligheder, så boligforeninger og andre tætte bebyggelser kan etablere fælles
løsninger lokalt.
På baggrund af det samfundsøkonomiske overskud anses kravene i projektbekendtgø-
relsen og formålet med varmeforsyningsloven at være opfyldt for projektforslaget
med etablering af fjernvarmeforsyning i Fjelsted, Harndrup og Fjellerup.
Kommunalbestyrelsen i Middelfart Kommune anmodes på denne baggrund om en be-
tinget godkendelse af projektforslaget.
Side 19 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0193.png
Bilag A: Samfundsøkonomiske forudsætning
Projekt udarbejdet af
Værk
PlanEnergi, 1. maj 2023 / JW+CMS
Fjelsted-Harndrup
Konverteringsprojekt
SAND
Hvis SAND så skal fanerne 'Konv.1' og 'Konv.2' anvendes i stedet for fanen 'Resultater'.
Hvis FALSK så skal fanerne 'Konv.1' og 'Konv.2' ikke anvendes.
Bussiness as usual
Termonet, varmepumper
Termonet plus lokal fjernvarme (15 boliger)
Konv. til ind. VP
alt 3,4,5
alt 1
alt 7,8
alt 6
Alternativ # 0
Alternativ # 1
Alternativ # 2
Alternativ # 3
Alternativ # 4
Alternativ # 5
Alternativ # 6
Alternativ # 7
Alternativ # 8
Termonet, individuel varmepumper
Termonet inkl. lokal fjernvarme
Individuel gas
Individuel olie
Individuel træpiller
Individuel LV-VP
Termonet minus 15 boliger
Lokal fjernvarme til 15 boliger
CO
2
-pris # 1
CO
2
-pris # 2
CO
2
-pris # 3
CO
2
-pris # 4
CO
2
-pris # 5
CO
2
-pris # 6
'Tabel 16'!
B
C
D
E
F
G
↓
Brændselsnavne
CO
2
-priser
B
B
B
B
B
Spidslasteffekt
[MW-el]
0,0001
0,045
0,0001
0,0001
0,04
1
1
1
CO2-kvoter
CO2-udledninger uden for kvotesektoren
Lav pris på CO2
Høj pris på CO2
Brugerdefineret # 1
Brugerdefineret # 2
Tabel 6
(B og C er ens.)
(B og C er ens.)
500 2021-kr./ton CO2
1.000 2021-kr./ton CO2
Tabel 13
Brændsler
Brændsel # 1
Brændsel # 2
Brændsel # 3
Brændsel # 4
Brændsel # 5
Individuel gas
Individuel olie
Individuel træpiller
Brændselspriser
2021-priser kr./GJ
An værk, Træflis
Ledningsgas, < 6.000 m3
An forbruger, Gasolie
An forbruger, Træpiller (konsum)
El-tariffer
[-]
1.000-2.000 MWh/år
20-100 MWh/år
Under 20 MWh/år
Under 20 MWh/år
20-100 MWh/år
2.000-70.000 MWh/år
2.000-70.000 MWh/år
2.000-70.000 MWh/år
↑
Tabel 7
Emissioner
Ledningsgas, Gasturbine
Træ (eks. træpiller), Kedel
Ledningsgas,
Gasolie,
Træpiller,
El-prod. og -forbrug
El-forbrug # 1
El-forbrug # 2
El-forbrug # 3
El-forbrug # 4
El-forbrug # 5
El-forbrug # 6
El-forbrug # 7
El-forbrug # 8
El-navne
Termonet, indv. varmepumper
Varmecentral varmepumpe
Elpatron, indv. Varmepumpe
Individuel LV-VP
Varmecentral elkedel
[Navn på el-forbrug # 6]
[Navn på el-forbrug # 7]
[Navn på el-forbrug # 8]
Basisår
Første år
Sidste år
Betragtningsperiode
2022
2024
2043
20
år
An net
Under 20 MWh/år
20-100 MWh/år
100-500 MWh/år
0
279
275
192
2021-kr./MWh
2021-kr./MWh
2021-kr./MWh
2021-kr./MWh
Side 20 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0194.png
Termonet, individuel varmepumper
Nutidsværdi =
90.644
2023
0%
100%
# # # # # # # # # # # # # # #
100%
100%
100%
100%
0%
0%
0%
0%
# # # # # # # #
0%
0%
2024
# # # # # # # # # # # # # # #
2040
2041
2042
2043
2044
2045
2046
2047
# # # # # # # #
2056
2057
MWh =
193
kr./MWh =
54
kr./GJ
17.514.754
kr. /
År
-
2022
Nutidsværdi
2021-kr.
Varmeandel & Betragtningsperiode
-
0%
Varme ab værk
0
0
0
0
0
98.985
7.531
0
0
#
#
0
0
#
#
0
0
#
#
0
0
#
#
0
0
#
#
0
0
#
#
0
0
#
#
0
0
#
#
0
0
#
#
0
0
#
#
0
0
#
#
0
0
#
#
0
0
#
#
0
0
#
#
0
0
#
#
0
0
98.985
7.531
0
0
98.985
7.531
0
0
98.985
7.531
0
0
98.985
7.531
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
6.601
# # # # # # # # # # # # # # #
6.601
6.601
6.601
6.601
0
0
0
0
0 0 0 0 0 0 0 0
0
0
0
0
0
0
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
0
0
0
0
Investeringer / annuiteter
Drift og vedligehold
Fiskale afgifter
Driftstilskud
Omkostninger til el
El-pris, forbrug
Rå el-pris (tabel 8)
El-forbrug # 1
El-forbrug # 3
El-udgifter i alt
660
0
0
0
560
1.058.375
1.105
1.059.480
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
390
814.121
1.023
815.144
390
814.121
1.023
815.144
390
814.121
1.023
815.144
390
814.121
1.023
815.144
390
0
0
0
390
0
0
0
390
0
0
0
390
0
0
0
#
0
0
0
#
0
0
0
#
0
0
0
#
0
0
0
#
0
0
0
#
0
0
0
#
0
0
0
#
0
0
0
2021/MWh
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
1.260
0
0
0
390
0
0
0
390
0
0
0
CO2-omkostninger, el
Bilag B: SØ beregning, projektet uden investering
Side 21 af 31
7
34
1
3
78
0
1.999
14
68
2
6
156
1
0
0
0
0
1.999
14
68
2
6
156
1
1.999
14
68
2
6
156
1
1.999
14
68
2
6
156
1
0
0
0
0
0
0
0
0
78
0
78
0
78
0
78
0
1
3
1
3
1
3
1
3
34
34
34
34
34
1
3
78
0
0
0
0
0
0
0
0
0
7
7
7
7
7
7
34
1
3
78
0
0
0
0
0
0
0
0
0
46
87
2
16
187
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
1.999
76
148
4
30
334
1
#
#
#
3
#
#
1
#
#
#
3
#
#
1
#
#
#
2
#
#
1
#
#
#
2
#
#
1
#
#
#
2
8
#
1
#
#
#
2
6
#
1
#
#
#
2
6
#
1
#
#
#
2
6
#
1
#
#
#
2
6
#
1
#
#
#
2
6
#
1
#
#
#
2
6
#
1
#
#
#
2
6
#
1
#
#
#
2
6
#
1
#
#
#
2
6
#
1
#
#
#
2
6
#
1
167
1
# # # # # # # # # # # # # # #
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
15
2
2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1
# # # 8 4 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3
38
74
# # # # 8 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7
# # # # # # # # # # # # # # #
623
0
633
48.077
# # # # # # # # # # # # # # #
# # # # # # # # # # # # # # #
1.049
14.677
1.049
14.677
1.049
14.677
1.049
14.677
1.049
0
1.049
0
1.049
0
59
7
34
1
3
78
0
0
0
0
0
0
0
0
0
7
7 7 7 7 7 7 7 7
# # # # # # # #
1 1 1 1 1 1 1 1
3 3 3 3 3 3 3 3
# # # # # # # #
0 0 0 0 0 0 0 0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0 0 0 0 0 0 0 0
34
1
3
78
0
0
0
0
0
0
0
0
0
7
34
1
3
78
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Emissionsfaktorer for el-produktion
CO
2
CH
4
kg/MWh
g/MWh
105
2
N
2
O
SO
2
g/MWh
g/MWh
22
NO
X
PM
2,5
197
g/MWh
1
g/MWh
El-forbrug minus el-produktion (kun til emissioner, med nettab)
0
MWh
El-mængde
0
ton
CO2-emission
0
kg
CH4-emission
0
kg
N2O-emission
0
kg
SO2-emission
0
kg
NOX-emission
0
kg
PM2,5-emission
CO
2
-omkostninger, el
CO
2
er indeholdt i el-priserne,
derfor 0 kr. her
Til CO
2
-skyggepriser
2021-kr.
0
2021-kr./ton
CO2-kvoter
CO
2
-omkostninger indeholdt i el-prisen
2021-kr.
617
0
1.049
0
# # # # # # # #
0 0 0 0 0 0 0 0
1.049
0
1.049
0
Nutidsværdi
279.864
13.776.793
Nutidsværdi excl. CO
2
-omkostninger
2021-kr.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0195.png
CH4 og N2O-omkostninger, brændsler
CO
2
-ækvivalenter, CH
4
og N
2
O
ton
I alt
2021-kr./ton
CO2-udledninger uden for kvotesektoren
2021-kr.
I alt
0
617
0
0
623
0
0
633
0
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
# # # # # # # # # # # # # # #
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0
1.049
0
0
1.049
0
0
1.049
0
0
1.049
0
0
1.049
0
0
1.049
0
0
1.049
0
0
1.049
0
0 0 0 0 0 0 0 0
# # # # # # # #
0 0 0 0 0 0 0 0
0
1.049
0
0
1.049
0
CH4 og N2O-omkostninger, el
CO2-ækvivalenter, CH4 og N2O
ton
I alt
2021-kr./ton
CO2-udledninger uden for kvotesektoren
2021-kr.
CO2 er indeholdt i el-priserne,
derfor kun metan og lattergas.
0
617
0
0
623
0
5
633
3.225
5 4 3 3 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2
# # # # # # # # # # # # # # #
# # # # # # # # # # # # # # #
2
1.049
2.441
2
1.049
2.441
2
1.049
2.441
2
1.049
2.441
0
1.049
0
0
1.049
0
0
1.049
0
0
1.049
0
0 0 0 0 0 0 0 0
# # # # # # # #
0 0 0 0 0 0 0 0
0
1.049
0
0
1.049
0
Øvrige emissioner, el
SO2-emission
NOX-emission
PM2,5-emission
I alt
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
0
0
0
0
0
0
0
0
304
3.129
47
3.481
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
61
1.462
28
1.551
61
1.462
28
1.551
61
1.462
28
1.551
61
1.462
28
1.551
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Resultater
Nutidsværdi
1.359.241
0
0
12.121.200
-10.341
0
0
0
0
30.903
0
26.829
13.527.831
98.985
0
0
815.144
-753
0
0
0
0
2.441
0
1.551
917.367
98.985
0
0
815.144
-753
0
0
0
0
2.441
0
1.551
917.367
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Side 22 af 31
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
98.985
0
0
1.059.480
-753
0
0
0
0
3.225
0
3.481
1.164.417
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
98.985
0
0
815.144
-753
0
0
0
0
2.441
0
1.551
917.367
98.985
0
0
815.144
-753
0
0
0
0
2.441
0
1.551
917.367
2022
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1.407.355 # # # # # # # # # # # # # # #
2023
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2024
128.158
0
0
1.371.730
-975
0
0
0
0
4.175
0
4.506
1.507.594
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
#
#
0
0
#
#
0
0
0
0
#
0
#
#
2040
#
# 128.158
0
0
0
0
# 1.055.384
-975
#
0
0
0
0
0
0
0
0
3.160
#
0
0
2.008
#
# 1.187.734
639.430
2041
128.158
0
0
1.055.384
-975
0
0
0
0
3.160
0
2.008
1.187.734
617.807
2042
128.158
0
0
1.055.384
-975
0
0
0
0
3.160
0
2.008
1.187.734
596.914
2043
128.158
0
0
1.055.384
-975
0
0
0
0
3.160
0
2.008
1.187.734
576.729
2044
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Omkostninger til D&V
Køb af brændsler
Salg af el til nettet
Køb af el fra nettet
Forvridningstab, afgifter
Forvridningstab, tilskud
CO2-omkostninger, brændsler
CO2-omkostninger, el*
Metan og lattergas, brændsler
Metan og lattergas, el
SO2, NOX og PM2,5, brændsler
SO2, NOX og PM2,5, el
I alt
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
2021-kr.
Resultater i forbrugerpriser og nutidsværdier i år
2045
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2046
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2047
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
#
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
#
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
#
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
#
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
#
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
#
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
#
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
#
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0 0 0 0 0 0 0 0
2056
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2057
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Nutidsværdi
1.759.837
0
0
15.693.560
-13.389
0
0
0
0
40.010
0
34.736
17.514.754
17.514.754
Omkostninger til D&V
Køb af brændsler
Salg af el til nettet
Køb af el fra nettet
Forvridningstab, afgifter
Forvridningstab, tilskud
CO2-omkostninger, brændsler
CO2-omkostninger, el*
Metan og lattergas, brændsler
Metan og lattergas, el
SO2, NOX og PM2,5, brændsler
SO2, NOX og PM2,5, el
I alt
0-kr.
0-kr.
0-kr.
0-kr.
0-kr.
0-kr.
0-kr.
0-kr.
0-kr.
0-kr.
0-kr.
0-kr.
0-kr.
I alt, nutidsværdi
0-kr.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0196.png
Bilag B1: Investeringer i scenarierne til SØ bereg-
ningen
Bussiness as usual
Investeringselementer
Reinvest i anlæg
Investeringer hhv. annuiteter i alt
Termonet, individuel varmepumper
Investeringselementer
Energifangere
Jordslanger med brønde og etablering
Ledningsnet - hovedledninger og stik
IPA-sprit
El-forsyning til VP
Varmepumper indkøb
Varmepumper installation
Investeringer hhv. annuiteter i alt
Termonet inkl. lokal fjernvarme
Investeringselementer
Energifangere
Jordslanger med brønde og etablering
Ledningsnet - hovedledninger og stik
IPA-sprit
El-forsyning til VP
Varmepumper indkøb
Varmepumper installation
Varmecentral, varmepumpe
Eltilslutning
Tank
Bygning
Ledningsnet - hovedledninger og stik
Energimålere
Fj. unit indkøb
Fj. installation
Investeringer hhv. annuiteter i alt
Konv. til indi. VP
Investeringselementer
Individuelle varmepumper
Investeringer hhv. annuiteter i alt
Levetid / [år]
20
2024
6.302.315
6.302.315
2025
419.576
419.576
2026
475.825
475.825
2027
419.576
419.576
2028
622.445
622.445
2029
0
Levetid / [år]
2024
25
1.241.000
30
1.569.000
30
18.701.000
18
1.173.000
25
831.441
18
11.872.059
18
1.899.529
37.287.029
2025
2026
2027
2028
2029
47.902
683.987
109.438
841.327
54.745
781.699
125.072
961.516
47.902
65.010
683.987 928.268
109.438 148.523
841.327 1.141.801
0
Levetid / [år]
2024
25
1.316.000
30
1.638.000
30
18.027.000
18
1.173.000
25
748.059
18
10.680.882
18
1.708.941
18
463.000
40
36.000
25
120.000
25
300.000
40
555.000
20
109.000
25
620.000
25
310.000
37.804.882
2025
2026
2027
2028
2029
43.098
615.359
98.458
49.255
703.268
112.523
43.098
615.359
98.458
58.490
835.131
133.621
756.915
865.046
756.915 1.027.242
0
Levetid / [år]
2024
2025
2026
2027
2028
16
27.232.047 1.428.000 1.632.000 1.428.000 2.916.419
27.232.047 1.428.000 1.632.000 1.428.000 2.916.419
2029
0
Side 23 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0197.png
Bilag C: Selskabsøkonomiske beregninger
#1 Termonet med jordvarme og energifang
Produktions- og driftsøkonomi
Vandbehandling mv.
D&V jordslanger og energifanger
Leje af jord / kompensation
Vedligeholdelse af VP
Servicering af forbrugere
Administration
Årlige driftsudgifter
Kapitalomkostninger
Årlige udgifter
Indtægter, faste afgifter
Indtægter, m2-afgifter
Årlige indtægter
Balance (overskud)
4.747
2.290
26.147
299
299
299
MWh a
MWh a
m2 a kr.
stk
stk
stk
8
5
0,50
600
100
100
kr./MWh
kr./MWh
kr./m2
kr./forbruger
kr./forbruger
kr./forbruger
37.975
11.452
13.074
179.400
29.900
29.900
301.701
3.117.150
3.418.851
3.214.600
360.759
3.575.359
156.508
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
299 alm
37.311 m2 alm.
7 store
7.830 m2 store
Investeringer
Energifangere
Jordslanger med brønde og etablering
Ledningsnet - hovedledninger og stik
IPA-sprit
El-forsyning til VP
Varmepumper indkøb
Varmepumper installation
Diverse og uforudsigelige
Projektering
Tilskud, Energistyrelsen
Tilslutningsbidrag
I alt
620
26.147
46.734
78
299
299
299
5%
4%
-
299
m2 a kr.
m a kr.
a kr./m i snit
m3 a kr
stk. a kr
stk. a kr
stk. a kr
2.000
60
400
15.000
3.500
50.000
8.000
1.241.000
1.568.823
18.701.189
1.172.580
1.046.500
14.950.000
2.392.000
1.913.113
1.607.015
0
-956.800
44.592.221
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
stk. a kr
stk. a kr
20.000
3.200
Kapitalomkostninger
Energifangere
Jordslanger med brønde og etablering
Ledningsnet - hovedledninger og stik
IPA-sprit
El-forsyning til VP
Varmepumper indkøb
Varmepumper installation
Diverse og uforudsigelige
Projektering
Tilskud, Energistyrelsen
Tilslutningsbidrag
KO i alt
Afskriv-ning, år
25
30
30
15
15
15
15
25
25
25
25
Rente:
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
77.768
88.535
1.055.384
103.994
92.812
1.325.883
212.141
119.887
100.705
-
-59.959
3.117.150
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
Side 24 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0198.png
#2a+b Termonet plus lille fjernvarmenet
Produktions- og driftsomkostninger
Vandbehandling mv.
D&V jordslanger og energifanger
Leje af jord / kompensation
Vedligeholdelse af målere og VP
Servicering af forbrugere
Administration
Årlige driftsudgifter
Kapitalomkostninger
Årlige udgifter
Indtægter, faste afgifter
Indtægter, m2-afgifter
Årlige indtægter
Balance (overskud)
4.771
2.394
27.327
269
269
269
MWh a
MWh a
m2 a kr.
stk
stk
stk
8
5
0,50
600
100
100
kr./MWh
kr./MWh
kr./m2
kr./forbruger
kr./forbruger
kr./forbruger
38.171
11.969
13.663
161.400
26.900
26.900
279.003
2.915.697
3.194.701
2.907.200
358.155
3.265.355
70.655
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
268 alm
35.141 m2 alm.
8 store
10.000 m2 store
Investeringer
Energifangere
Jordslanger med brønde og etablering
Ledningsnet - hovedledninger og stik
IPA-sprit
El-forsyning til VP
Varmepumper indkøb
Varmepumper installation
Diverse og uforudsigelige
Projektering
Tilskud, Energistyrelsen
Tilslutningsbidrag
I alt
659
27.327
45.234
78
269
269
269
5%
4%
-
269
m2 a kr.
m a kr.
a kr./m i snit
m3 a kr
stk. a kr
stk. a kr
stk. a kr
2.000
60
399
15.000
3.500
50.000
8.000
1.317.060
1.639.611
18.026.517
1.172.580
941.500
13.450.000
2.152.000
1.787.130
1.501.189
0
-860.800
41.987.587
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
stk. a kr
stk. a kr
20.000
3.200
Kapitalomkostninger
Energifangere
Jordslanger med brønde og etablering
Ledningsnet - hovedledninger og stik
IPA-sprit
El-forsyning til VP
Varmepumper indkøb
Varmepumper installation
Diverse og uforudsigelige
Projektering
Tilskud, Energistyrelsen
Tilslutningsbidrag
KO i alt
Afskriv-ning, år
25
30
30
15
15
15
15
25
25
25
25
Rente:
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
82.535
92.530
1.017.309
103.994
83.500
1.192.851
190.856
111.992
94.073
-
-53.943
2.915.697
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
Side 25 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0199.png
#2b Lille fjernvarmecentral i boligforening
Produktions- og driftsøkonomi
EnergyPro driftsresultat
Vandbehandling mv.
Vedligehold, service og administration
Fast afgift til Termonet
Areal afgift til Termonet
Årlige driftsudgifter
Kapitalomkostninger
Årlige udgofter
279 MWh a
31 stk
70 m2/bolig
15 kr./MWh
500 kr./forbruger
7 kr./m2
518 kr/MWh BVB
94.550
4.183
15.500
15.000
15.190
144.423
165.019
309.441
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
Indtægter, faste afgifter
Indtægter, effekafgifter
Indtægter fra variable afgifter
Årlige indtægter
31 stk
70 m2/bolig
248 MWh a
2.000 kr./forbruger
8,20 kr./m2
836 kr./MWh NVB
62.000
40.180
207.261
309.441
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
Investeringer
Varmecentral, varmepumpe
Eltilslutning
Tank
Bygning
Ledningsnet - hovedledninger og stik
Energimålere
Fj. unit indkøb
Fj. installation
Diverse og uforudsigelige
Projektering
Tilskud, Energistyrelsen
Tilslutningsbidrag
I alt
7.800 kr/kW
1.200 kr/Amp
4.000 kr./m3
516
31
31
31
5%
4%
-
31
100%
462.860
35.605
120.000
300.000
554.575
108.500
620.000
310.000
125.577
105.485
0
-99.200
2.643.401
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
kr
m a kr./m i snit1.075
stk. a kr
3.500
stk. a kr
20.000
stk. a kr
10.000
stk. a kr
stk. a kr
20.000
3.200
Kapitalomkostninger
Varmecentral, varmepumpe
Eltilslutning
Tank
Bygning
Ledningsnet - hovedledninger og stik
Energimålere
Fj. unit indkøb
Fj. installation
Diverse og uforudsigelige
Projektering
Tilskud, Energistyrelsen
Tilslutningsbidrag
KO i alt
Afskrivning, år
25
25
25
25
30
15
25
25
25
25
25
25
Rente:
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
3,80%
29.006
2.231
7.520
18.800
31.297
9.623
38.853
19.426
7.869
6.610
-
-6.216
165.019
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
kr./år
Side 26 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0200.png
Bilag D: Forbrugerøkonomiske beregninger
Forbrugerøkonomi
Årlig varmeudgift
Bolig
Individuel luft/vand-varmepumpe
Virkningsgrad, SCOP
Elpris
Tariffer
Afgifter
Drift og vedligehold
Årlig varmeudgift inkl. vedligehold
Investeringer
Luft/vand-varmepumpe, 7 kW
Investering i alt
Gennemsnitlige kapitalomkostninger
I alt, årlig varmeudgift og låneydelse
Termonet
Virkningsgrad, SCOP
Elpris
Tariffer
Afgifter
Effektbidrag
Abonnementsbidrag
Drift og vedligehold
Årlig varmeudgift
Investeringer
Tilslutningsbidrag
Gennemsnitlige kapitalomkostninger
I alt, årlig varmeudgift og låneydelse
Fjernvarmeforsyning (Lille net i boligforening) data fra bebyggelsen
Forbrugsbidrag (variabel)
4)
8,0 MWh/år á
Effektbidrag
4)
Abonnementsbidrag
Drift og vedligehold
Årlig varmeudgift
Investeringer
2)
Investeringsbidrag
Gennemsnitlige kapitalomkostninger
I alt, årlig varmeudgift og låneydelse
Fjernvarmeforsyning (Lille net i boligforening) samme data som normalt hus
Forbrugsbidrag (variabel)
4)
18,1 MWh/år á
836 kr./MWh
Effektbidrag
Abonnementsbidrag
4)
Drift og vedligehold
Årlig varmeudgift
Investeringer
Investeringsbidrag
Gennemsnitlige kapitalomkostninger
3)
I alt, årlig varmeudgift og låneydelse
Individuel gasfyr
Gaspris
5)
Tariffer
Afgifter
Administrationsbidrag
Drift og vedligehold
2)
Årlig varmeudgift inkl. vedligehold
Investeringer
2)
Naturgaskedel, 14 kW
Investering i alt
Gennemsnitlige kapitalomkostninger
3)
I alt, årlig varmeudgift og låneydelse
1.696 Nm3
5,80
2,07
2,94
300
1.400
kr./Nm3
kr./Nm3
kr./Nm3
kr./år
kr./år
9.839
3.511
4.994
300
1.400
20.044
12.299
4.389
6.243
375
1.750
25.055
2)
4)
3)
4)
3)
18,1 MWh/år
3,1
5.839 kWh
5.839 kWh
5.839 kWh
130 m
2
kr. ekskl. moms
kr. inkl. moms
á
á
á
655,48
622,29
8,00
2.300
kr./MWh
kr./MWh
kr./MWh
kr./år
3.827
3.633
47
2.300
9.807
4.784
4.542
58
2.875
12.259
102.000 kr. ekskl. moms
102.000 kr. ekskl. moms
10.093
10.093
19.900
12.616
12.616
24.875
3,6
5.083
5.083
5.083
130
kWh
kWh
kWh
m2
á
á
á
á
655,48
622,29
8,00
8,2
10.400
-
kr./MWh
kr./MWh
kr./MWh
kr./m
2
kr./år
kr./unit/år
3.332
3.163
41
1.066
10.400
-
18.002
4.165
3.954
51
1.333
13.000
-
22.503
3.200 kr. ekskl. moms
213
18.215
266
22.770
836 kr./MWh
8,2 kr./m
2.000 kr./år
-
kr./unit/år
2
6.686
574
2.000
-
9.260
8.357
718
2.500
-
11.575
70 m2
á
-
kr. ekskl. moms
-
9.260
-
11.570
15.127
1.066
2.000
-
18.193
18.908
1.333
2.500
-
22.741
130 m2
á
8,2 kr./m
2.000 kr./år
-
kr./unit/år
2
3.200 kr. ekskl. moms
213
18.405
266
23.010
29.000 kr. ekskl. moms
29.000 kr. ekskl. moms
2.528
2.528
22.573
3.160
3.160
28.216
Side 27 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0201.png
Bilag E: Tilmeldte ejendomme og ledningsnet
Side 28 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0202.png
Bilag F: Matrikler i forsyningsområdet
Side 29 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0203.png
Bilag G: Energi- og ledningsdimensionering
#1 Termonet med jordvarme og energifang
Totalt
varmebehov,
MWh/år
I alt:
10.557
Antal
potientielt
481
Totalt Varmebehov,
areal, m2
MWh/år
72.536
6.601
Antal, tilsluttet
299
3,6
4.747
712
81
1.555
6,1
MWh/år
MWh/år
kW
kW
kW
Areal, m2
45.141
Temeraturer og energi
Temperatur i ledningsnet
Samlet varmebehov fra Termonet:
Grundlast (GUF = brugsvand)
Spids- og mellemlast (GAF)
Samlet spidslast behov fra termonet:
Spidslast enkelt hus
10 gr.C frem og retur
15,0% af NVB
4.035 MWh/år samt
8,5 kW
32 m trace/ potientielt hus
25 m på grund/ tilsluttet hus
5 grupper
5 gr. C og COP=
svarende til årligt grundlast:
grundlasteffekt:
Spidslast pr. stik:
Total frem og retur
Total frem og retur
61,1%
Ledningsnet
Længde af gadeledningsnet:
Tilsluttede stik
Ledninger fra grupper varmekilder
30.784 m gadenet
14.950 m stik
1.000 m ledning
46.734 m
935 kW
2664 MWh/år
2.456 MWh/år
100 m/gruppe til boligområde
Total længde (frem og retur):
60% (andel af spids)
56% Årlig varme
51% (Andel af årlig behov)
Varmeydelse, ledninngsnet
Driftstimer
Middelbelastning over året
20 W/m
2850 timer/år
6 W/m
Varme fra jordvarme og energifangere
Nødvendig jordslange længde ved
Nødvendig jordslange længde ved
Jordslanger med supp. energifangere
Energifangere
20
6
60%
1
W/m i max effekt
W/m i middel effekt
af max længde
m2/kW spislast
620 kW spids rest
2.290 MWh
43.578 m
31.025
43.578
26.147
620
m
m
m
m2
Ledningsnet
Ledning med største dim. fra gruppe
Ledning med middel effekt i bebyggelse
Ledning med mindre effekt i bebyggelse
Stikledning til enkelt bolig
Andel af effekt
100%
50%
10%
100%
Fordeling i
boligområde
Ledning med største dim. fra gruppe
Ledning med middel effekt i bebyggelse
Ledning med mindre effekt i bebyggelse
Stikledning til enkelt bolig
10%
40%
50%
Beregnet
Flow
Hastig-hed
diameter
m3/h
m/s
mm
21,38
1,0
87
16,10
0,9
80
3,22
0,7
40
1,1
0,6
25
Andel i
ubefæstige
Andel i
Trace længder
t
asfalt/fliser
m
4.078
80%
20%
12.314
50%
50%
15.392
100%
0%
14.950
50%
50%
Valgt rør Øi
mm
90
81,8
40,8
26
Pris ubefæstiget
areal
kr/m
266
247
193
170
Max. flow i rør
m3/h
23
17
3
1,1
Merpris befæstet
areal
kr/lbm
700
700
585
560
Max % af rørets
kapacitet
%
93%
95%
98%
92%
Investering
ledningsnet
1.000 kr.
1.654
7.345
2.977
6.724
Side 30 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0204.png
Bilag H: Skitse af lille fjernvarmenet i Boligforening
Side 31 af 31
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0205.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 49 -- [ Morsø Forsyning ] --
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København K.
Nykøbing Mors, den 22. august 2024
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsy-
ning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsy-
ningsvirksomheder)
Jeres J.nr. 2024-7178
Lovforslaget om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomhe-
der mv.
Jeg skal på vegne af bestyrelsen for Morsø Forsyning A/S fremkomme med følgende be-
mærkninger til lovforslaget om varmeforsyning, og lov om planlægning (gennemsigtighed
i varmeforsyningsvirksomheder)
Om Morsø Forsyning
Morsø Forsyning er et forsyningsselskab ejet at Morsø Kommune. Forsyningen er traditi-
onelt organiseret, hvor Morsø Forsyning A/S fungerer som administrationsselskab/hol-
dingselskab for selskaberne Morsø Spildevand A/S, Morsø Vand A/S & Morsø Varme A/S.
Morsø Spildevand A/S har hele Mors som kunde, hvorimod Morsø Vand A/S og Morsø
Varme A/S først og fremmest servicerer Nykøbing Mors by.
Morsø Varme A/S forsyner i dag en mindre del af Nykøbing Mors. Selskabet havde i 2023
et varmesalg på 3.893 MWh til få mindre forbrugere, og et antal storforbrugere. Varmen
produceres på 2 gaskedler på henholdsvis 1,8 MWh, og 1,2 MWh, en lille varmepumpe
tilknyttet et vandtårn på 120 KWh og en nyetableret flis kedel på 1,4 MWh.
Varmeprisen ligger i den høje ende af Forsyningstilsynets prisstatistik, og må umiddelbart
forventes at ligge over prisloftet.
Konvertering af gasforbrugere til fjernvarme
Morsø Varme A/S er af Morsø Kommune blevet bedt om at konvertere den del af Nykøbing
Mors by, som i dag forsynes med individuel naturgas, til fjernvarme. Der er udarbejdet et
projektforslag om forsyning af fjernvarme til potentielt ca. 1840 forbrugere, hvorved alt den
ledningsførte gas fortrænges som varmekilde til boliger i Nykøbing Mors. Projektforslaget
er godkendt af kommunalbestyrelsen på Mors.
I forbindelse med konverteringsprojektet forhandles der på nuværende tidspunkt om at
Morsø Varme A/S og Nykøbing Mors Fjernvarme indgår et fællesskab om varmeproduk-
tion til gasforbrugerne, evt. gennem en fusion.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Bestyrelsen har følgende bemærkninger til lovforslaget vedrørende fjernvarme.
Vi finder prisloftet unødvendigt, idet vi som bestyrelse først og fremmest skal sørge for at
levere billigst mulig varme, med størst mulig driftssikkerhed. Dette står vi i bestyrelsen på
mål for at vi gør. Hvis lovforslaget gennemføres, vil det med den sammensætning vi har
med en række storkunder, og nogle få mindre forbrugere (boligejere) få meget stor betyd-
ning eftersom enkelt eller flere storforbrugere kan løses af tilslutningspligten/forblivelses-
pligten. Det vil utvivlsom betyde en væsentlig ændret drift, en drift som vil blive forholdsvis
dyrere, hvilket vil resultere i højere priser for de tilbageværende forbrugere. Vi er her spe-
cielt bekymret for boligejerne, som måske via højere priser tvinges til at forlade fjernvar-
men. Det fremgår af lovforslaget, at der lægges meget vægt på at det ikke må skade de
tilbageværende forbrugere, at enkelte forbrugere udtræder. Dette er i praksis en umulig-
hed, idet driftsomkostningerne ikke reduceres forholdsmæssigt ved at én forbruger udtræ-
der.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den store prisforskel der er for fjern-
varme i Danmark skyldes manglende effektivitet. Det er grundlæggende en forkert anta-
gelse. Baggrunden for de store forskelle i fjernvarmeprisen er, at der lokalt er forskellige
muligheder for varmeproduktion. Morsø Varme A/S har i mange år været bundet til at
aftage naturgas, hvilket har givet stadig højere varmepriser. Morsø Varme A/S har ikke
mulighed for at udnytte en stor mængde overskudsvarme i nærheden af værket og derved
kunne give en mindre varmepris. På samme måde har Morsø Varme ej heller ejerandele
i VE-anlæg f.eks. en vindmølle liggende tæt på varmeværket hvor man kan modtage gratis
strøm til varmeproduktion. Havde vi disse mulighederne havde vi naturligvis udnyttet dem,
og dermed lagt meget anderledes i prisstatistikkerne.
Prissammenligningen af fjernvarme i forhold til individuelle varmepumper finder vi accep-
tabel, men i praksis er denne sammenligning meget svær at gennemføre. Hverken fjern-
varmen eller de individuelle varmepumper er standard varer. Begge typer varmeforsyning
er meget afhængige af hvilken type forbruger man har med at gøre, og hvordan deres
interne varmeinstallation er udført. For mange forbrugere vil installationen af en varme-
pumpe kræve ændringer i det bestående interne system, idet radiatorer ikke er optimale i
forhold til den temperatur en varmepumpe mest effektivt leverer varmen. Det kan udgøre
et anseligt beløb at foretage de nødvendige udskiftninger. Beløb som skal tillægges inve-
steringen i en varmepumpe. Hvilken varme mængde skal man sammenligne med? Jo
lavere forbrug jo mere vil man foretrække fjernvarmeløsningen idet investeringen i en var-
mepumpe vil trække prisen op. Energistyrelsen anvender i forbindelse med rangeringen
af varmepriserne i Danmark et gennemsnitligt forbrug på 18,1 MWh: Dette tal blev også
anvendt i 1990, og vi mener at det er åbenlyst at der er sket megen energi effektivisering
siden. Et gæt fra vores side er at et gennemsnitsforbrug i dag ligger mellem 13 – 15 MWh.
Over hvor lang en periode skal en varmepumpe afskrives? Umiddelbart er der jo ikke
megen erfaring med levetiden, og specielt udedelen kan vi godt frygte har en kortere le-
vetid end mange forventer, især ud fra det stadigt hårdere klima som vi har. Omkring af-
skrivning noterer vi med tilfredshed at man nu vil tillade fjernvarmerør afskrevet over 45
år, dette må jo også skulle afspejles i prissammenligningen. Endvidere er det også vigtigt
at man får fastlagt den såkaldte COP-værdi på de individuelle varmepumper. Der kan
være store forskelle alt efter hvor varmepumpen opstilles, og de enkelte varmepumpers
tekniske opbygning. Skal der i prissammenligningen også tages højde for de samfunds-
mæssige konsekvenser, hvor fjernvarmen er bedre til at udnytte el, når det er billigt, og
dermed spare netselskaberne for mange udgifter til forstærkninger? Spørgsmålene er
mange og vi tvivler på at der kan laves en sammenligning som giver forbrugeren en tro-
værdig vejledning i hvad der er billigst.
2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Ønsker man at gennemføre lovforslaget er det vores klare opfattelse, at man samtidig er
nødt til direkte i loven at beskrive, hvordan prissammenligningen rent faktisk foretages. At
overlade dette til forsyningstilsynet finder vi meget forkert. Vi mener, at meget i denne
prissammenligning faktisk har politiske undertoner omkring blandt andet elprisen. Endvi-
dere er det ikke et felt som tilsynet normalt tager sig af, da det drejer sig meget om teknik
og effektivitet, som vi ved at lærde i dag strides om. Skal man undgå forbruger vildledning
er det bydende nødvendigt med transparens således at man ud fra lovteksten klart kan
se, hvordan prissammenligningen foretages.
Anlæg til produktion af fjernvarme er komplekse, hvorfor lovforslagets forventning om at
man indenfor 3 år vil kunne nedbringe prisen er fuldstændig urealistisk. Vores erfaringer
tilsiger at det altid tager længere tid at opføre et fjernvarmeanlæg end forventet, og da
meget tyder på at det er temmelig mange varmeværker der formentlig skal ud at lave
investeringer for at komme under prisloftet, vil dette naturligt komme til at presse et ar-
bejdsmarked, som allerede er presset at de mange fjernvarmekonverteringer der pågår
overalt i landet. Det vil nemt blive meget svært at skaffe de nødvendige ressourcer til
opgaverne. Vi finder, at man i stedet i lovforslaget skal indføre en tid på minimum 5-8 år
til at gennemføre det nødvendige.
I forhold til foranstående store fjernvarmeudrulningsprojekt for Morsø Varme A/S er vi be-
kymrede for at Morsø Varme udstilles som et selskab med høje priser, hvilket vil bevirke
en tilbageholdenhed i forhold til at indgå en konverteringsaftale og dermed i yderste kon-
sekvens betyde at projekter ikke udføres.
For at få et optimalt konverteringsprojekt er det nødvendigt at Folketinget får fastlagt den
endelige slutdato for ledningsført gas til opvarmning af private hjem, noget som man alle-
rede er enige om skal ske, men endnu ikke har fået sat dato på. Fastlæggelse af denne
dato har mindst to hovedhensyn, for det første vil det gavne konverteringsprojekterne,
hvorved de nuværende gasforbrugere tvinges til at vælge den fremtidige varmeforsyning,
og for det andet vil det også gøre det muligt hurtigt at få undersøgt om der er basis for
fjernvarme, eller om netselskaberne skal i gang med at lave de nødvendige udvidelser til
at forbrugerne nu skal have varmepumper. Den manglende slutdato er en hindring i den
grønne omstilling, hvor man ønsker at få forbruget væk fra de fossile brændsler.
Som nævnt har vi noteret os med tilfredshed at afskrivningsperioden forlængelse til 45 år
på fjernvarmerør, dette forudsat at der også sker forlængelse af afdragsperioden på de
tilhørende lån.
Man ligger i lovforslaget op til at de udgifter som Forsyningstilsynet vil få af forslaget skal
betales af varmeværkerne. Dette finder vi ikke rimeligt, da man så ensidigt pålægger den
ene varmeforsynings mulighed en udgift som den anden ikke får. Det vil give en skæv-
vridning. Hvis Folketinget gennemfører lovforslaget, så må Folketinget finde pengene i
statskassen.
Endelig fremføres det, at man ikke forventer at forslaget får større konsekvenser for de
kommuner som har varmeværkerne. Her er vi af den overbevisning, at det vil påføre en
del kommuner nogle meget store udgifter, specielt hvis man har små varmeværker lig-
gende som må lukke.
Bestyrelsen bemærker følgende vedrørende lovforslagets generelle ændringer vedrø-
rende forsyningsvirksomheder.
Eksterne bestyrelsesmedlemmer
For Morsø Forsyning med tilhørende datterselskaber gør sig gældende, at vi i dag har en
bestyrelse bestående af 7 medlemmer, hvoraf de 2 er forbrugervalgte. Vi har derfor ikke
bemærkninger til at det fremover, jv. lovforslaget, er et krav at der netop er mindst 2 uaf-
hængige medlemmer af bestyrelsen.
3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Krav om hvor længe man må sidde i bestyrelsen
Bestyrelsen for Morsø Forsyning har ingen bemærkninger til at man sætter en grænse for
hvor lang tid man kan deltage i en bestyrelse i et forsyningsselskab. At man sætter en
grænse på 12 år findes rimeligt, dog bør det præciseres om det er en sammenhængende
periode eller blot samlet set.
Koncern interne aftaler
Interne aftaler med koncernselskaber mv:
Afregning af administration mv. fra andre
selskaber i koncernen skal naturligvis ske på markedsvilkår. Vi anbefaler, at selskabets
revisor får til opgave at påse at der ikke sker en skævvridning af omkostninger, da det
efter vores opfattelse vil være den billigste løsning for forbrugerne. Vi har et administrati-
onsselskab, som laver administration for 3 forsyningsvirksomheder. Hvis dette selskab
påføres en ekstra udgift på en mio (fx direktørskifte) skal selskabet kunne belaste forsy-
ningsvirksomhederne med denne udgift. Det vil være uhensigtsmæssigt hvis der skal la-
ves interne aftaler om at en administrativ time skal koste en fast (markeds)pris.
Vi håber med dette høringssvar, at et flertal i Folketinget er med på at sætte tankerne om
et prisloft på fjernvarmen på pause, og lave nogle ordentlige analyser på om det overho-
vedet er en god ide.
Vi står selvfølge til rådighed med yderligere oplysninger hvis dette måtte ønskes, ligesom
vi selvfølgelig gerne mødes med Energistyrelsen, og Folketingets medlemmer.
På vegne af bestyrelsen for Morsø Forsyning A/S
Søren Goul (formand)
Morten Linnemann Madsen (adm. dir.)
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0209.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 50 -- [ Morten Westergaard ] --
[email protected], [email protected], [email protected]
Morten Mejsen Westergaard ([email protected])
journalnummer 2024-7178 Høringssvar til Forslag om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Sendt:
21-08-2024 14:46
Til:
Fra:
Titel:
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Høringssvar til Forslag om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder)
Journalnummer 2024-7178.
Kære folketing
Som borger forstår jeg ikke hvordan lovforslaget understøtter udfasningen af naturgas og den generelle udrulning af
fjernvarme.
Jeg kan ikke helt se det væld af teknologier, nye processer og alt mulig, der skulle fremme den grønne omstilling.
Hvor er det?
Derimod ser jeg at forslaget eksplicit diskriminerer nyeste generation af fjernvarme, nemlig termonet. Det er da lige
til konkurrencekommisæren.
Venlig hilsen
Morten Westergaard
Bellisvej 23
7100 Vejle
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0210.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 51 -- [ Nordfyns Kommune ] --
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet
Teknik, Erhverv og Kultur
Høringssvar vedrørende ændring af Varmeforsyningsloven om termonet
22. august 2024
Nordfyns Kommune ønsker at indgive følgende bemærkninger til de foreslåede
ændringer af Varmeforsyningsloven:
Ministeriet foreslår at indsætte et stk. 5 i § 2 med følgende ordlyd: ”Kollektive
varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke anlæg til decentral
produktion af opvarmet vand med varmepumper i de tilsluttede bygninger.”
Hermed kan termonet ikke godkendes efter Varmeforsyningsloven, hvilket medfører
et tab af muligheder for, at termonet kan opnå kommunegaranti ved lånoptagelse til
anlæg. Dette vil også fratage forbrugerne den tryghed, der følger med, at et kollektivt
varmeforsyningsanlæg er omfattet af loven.
Nordfyns Kommune vurderer, at dette ikke er en gunstig udvikling for kollektiv
energiforsyning og grøn omstilling. Termonet bør betragtes som et kollektivt
varmeforsyningsanlæg.
Termonet leverer kollektiv energi til flere ejendomme, ligesom både traditionel
fjernvarme og gasforsyning gør. Lovforslaget fastholder ubegrundet en traditionel
opfattelse af, at kollektive varmeforsyningsanlæg udelukkende er anlæg, der centralt
producerer opvarmet vand, som distribueres til forbrugerne via et fælles ledningsnet.
Uden muligheden for kommunal lånegaranti vil termonet reelt set ikke kunne
fungere. Dette skyldes dels de snævre rammer for tilladt omfang af tilknyttet
virksomhed, men primært at kommerciel finansiering uden lånegaranti har vist sig
meget vanskelig eller umulig at opnå.
Nordfyns Kommune har ikke på nuværende tidspunkt konkrete termonet-projekter,
men vi har mange mindre landsbyer, der kunne drage nytte af sådanne anlæg, og
hvor der allerede er interesse for dem.
Lovforslaget vil hæmme omstillingen til grøn varme i landsbyer, som er for små til
traditionel fjernvarme, og hvor den tætte bebyggelsesstruktur gør individuelle luft-
vand-varmepumper uhensigtsmæssige, fx på grund af støjgener. Mange ejendomme
har heller ikke tilstrækkeligt areal til at etablere jordslanger til individuelle
jordvarmeanlæg. Desuden har mange husstande i landsbyer vanskeligt ved at
finansiere egne varmepumper, hvilket kan føre til yderligere affolkning af disse områder.
Nordfyns Kommune opfordrer forligskredsen bag lovforslaget til at ændre det, så
termonet tydeligt bliver omfattet af loven.
Sagsnummer
S2024-8580
Dokument nr.
D2024-122572
Cpr.-/CVR-nr/Ejd.nr.
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
Tlf. 6482 8282
Kontaktadresse
Rådhuspladsen 2
5450
Hvis du ønsker at sende sikker
post, skal du sende fra
”Borger.dk” eller ”Virk.dk”.
www.nordfynskommune.dk
Kommunens databeskyttelsesrådgiver:
Tlf.: 64828192
E-mail:
[email protected]
Venlig hilsen
Venlig hilsen
Anders Thingholm
Formand for Teknik og Miljøudvalget
Louise Rasmussen
Dir. Teknik, Erhverv og Kultur
Side 1 af 1
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0211.png
3694131
52
[
[ Nordværk --
-- AKT 3674903 -- BILAG 1 --
--
Høringssvar
]
vedr. j. nr. 2024-7178, Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyni… --
Camilla Teilmann ([email protected]), [email protected] ([email protected])
ENS Varme ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar vedr. j. nr. 2024-7178, Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Sendt:
22-08-2024 11:41
Bilag:
Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder - høringssvar 1.0.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Til Energistyrelsen,
Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder) Energistyrelsens J.nr. 2024 – 7178.
Nordværk er bekendt med og kan tilslutte sig høringssvaret, der er afgivet fra ARC (vedlagt). Tilsvarende ARC finder vi
det afgørende, at der sikres en ejermæssig adskillelse mellem produktion, transmission og distribution af fjernvarme, så
der sikres en mere fuldstændig adskillelse af forskellige interesser på varmeområdet i forbindelse med
konkurrenceudsættelse af affaldsenergianlæggene.
Vi står naturligvis til rådighed for uddybning, hvis der er behov for det.
Venlig hilsen
Thomas Lyngholm
Adm. direktør
Mobil: +45 20 86 21 23
Nordværk I/S
Troensevej 2 - 9220 Aalborg Ø
Tlf.: +45 98 15 65 66
CVR-nr. 46076753
www.nordvaerk.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0212.png
-- AKT 3674903 -- BILAG 2 -- [ Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder - høringssvar 1.0 ] --
Notat
22. august 2024
Sagsnr. 24/232
Dok. nr. -
Initialer
OHLN/akh
Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og
Side 1 af 2
lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomhe-
der) Energistyrelsens J.nr. 2024 - 7178
Til
Kopi til
Energistyrelsen ([email protected] og
[email protected],
Cc.
[email protected])
Brancheforeningen Cirkulær, Dansk Fjernvarme, ARCs ejerkommuner
Høring af lovforslag
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 1. juli 2024 sendt lovforslag om ændring af lov om var-
meforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) i høring. Der er
frist for at afgive høringssvar den 22. august 2024.
ARCs bemærkninger
Lovforslaget indeholder en selskabsmæssig adskillelse af transmissions- og distributionsaktiviteter i §
60-koncerner, der også ejer forbrændingsanlæg.
ARC støtter kravet om selskabsmæssig adskillelse, der giver en mere fair konkurrencesituation end den
nuværende situation. ARC havde dog gerne set, at der ud over selskabsmæssig adskillelse var krav om
en ejermæssig adskillelse mellem produktion, transmission og distribution af fjernvarme for at sikre en
mere fuldstændig adskillelse af forskellige interesser på varmeområdet i forbindelse med konkurrence-
udsættelse af affaldsenergi.
Det skyldes, at der er signifikant forskel på konkurrencekraften mellem et værk, hvor varmesiden dæk-
ker op til 100 % af investeringerne og driftsomkostningerne i forhold til et værk, hvor varmesiden alene
dækker en væsentligt mindre del – f.eks. 50 %. Denne forskel skal håndteres, hvis det skal give mening
at tale om fair konkurrence mellem de danske anlæg.
Problemet kan forstærkes, hvis der ikke kommer et krav om unbundling i koncernforholdet mellem pro-
duktion og transmission/distribution. ARC mener, at krav om selskabsgørelse er et væsentligt skridt ift.
at sikre øget transparens og finder det afgørende, at der sker en reel og risikobaseret kontrol af, at afta-
ler mellem koncernforbundne selskaber reelt sker til markedspriser, herunder om der i alle tilfælde er
tale om, at princippet om ”rimelig fordeling” er iagttaget i tilstrækkelig grad.
Dette bør – ikke mindst i selskaber hvor omkostningsfordelingen er aftalt mellem koncernforbundne en-
heder - ske med henblik på at sikre fair konkurrence på affaldssiden uden subsidiering fra varmesiden.
Selskabsgørelsen bør efter ARCs opfattelse følges op af krav til særskilt ejerskab, så der sikres fuld-
stændig adskillelse mellem aktiviteter mellem affald og varme.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0213.png
Side 2 af 2
For selskaber, der ikke ejer eller er (koncern)forbundet med affaldsforbrændingsanlæg, herunder rene
transmissions- og distributionsselskaber, ser ARC ikke behov for at pålægge selskaberne krav om sel-
skabsgørelse eller nye regler om koncerninterne aftaler.
Vedrørende bemærkninger til prisloft henvises til høringssvar fra Dansk Fjernvarme.
ARC står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller behov for afkla-
ring.
Venlig hilsen
Peter Roulund
Sekretariatschef
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0214.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 53 -- [ Nyborg Kommune ] --
Nyborg Kommune
Teknik, Miljø, Erhverv
Nr Voldgade 9
5800 Nyborg
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrsgade 43
1577 København V
22. august 2024
Sagsnr.:
S2023-112762
J.nr Energistyrelsen:
2024-7178
Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning.
Nyborg Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. den offentlige
høring om Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning.
Høringssvaret er ikke politisk behandlet, hvorfor der tages forbehold herfor.
Høringssvaret vedrører afsnittet om teknisk præcisering af, hvilken teknologi, der er
omfattet af Varmeforsyningsloven, på udeladelsen af termonet fra Varmeforsynings-
loven samt de forventede regionale konsekvenser af lovforslaget.
Generelle bemærkninger
Nyborg Kommune er grundlæggende tilfreds med, at Energistyrelsen reviderer
gældende varmeforsyningslov og hjælper kommuner, forsyningsselskaber og danske
boligejere med at skabe rammerne for mere grøn varme og udfasning af fossile
varmekilder, men vi ser udfordringer i enkelte af de valgte afgrænsninger og
definitioner.
Specifikke bemærkninger
1.
Vedr § 2 og nyt stykke 5: Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk.
1 omfatter ikke anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med
varmepumper i de tilsluttede bygninger.
Nyborg Kommune opfordrer til at reformulere §2, stk. 5, så der ikke hersker tvivl om,
at termonet teknisk set reguleres som en potentiel kollektiv varmeløsning under
Varmeforsyningsloven.
Med den nuværende formulering er det uklart om varmeløsninger med mindre fælles
varmepumper til forsyning af mindre klynger af huse, uden bygningsmæssig
forbindelse til mindst én af de forsynede bygninger, men som kan være forbundet i
varmeoptagerkredsen (f.eks. fælles jordvarme) er omfattet af loven.
Lovteksten fremstår også mangelfuld og dermed uklar, idet den ikke regulerer selve
det u-isolerede rørnet til fremføring af overfladenær geotermisk energi, som i
princippet er det centrale element i et termonet.(se bilag 1 for uddybning).
Nyborg Kommune opfordrer dermed til en justering af lovforslaget, så det anlægger
en teknologineutral tilgang til grøn omstilling i varmeplanlægningen, og ikke som nu,
udelukkende regulerer fjernvarme og dermed en teknologispecifik tilgang.
1
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0215.png
Rationalet bag ønsket om teknologineutralitet er, at en teknologispecifik tilgang
forhindrer den mest omkostningseffektive løsning, såfremt andre teknologier eller
kombinationer af teknologier evt. kan levere billigere løsninger. Samtidig forhindrer
det kommunerne i at understøtte andre kollektive varmeløsninger, end fjernvarme.
Nyborg Kommunes vurdering er, at det vil gøre lovforslaget mere robust, så det bedre
kan håndtere fremtidig teknologis udvikling.
2.
Udeladelse af varmeløsninger baseret på Termonet fra
Varmeforsyningsloven
Nyborg Kommune vurderer, at lovforslagets regulering af, at kommunalt-ejede
forsyningsselskaber kan drive termonet som tilknyttet virksomhed, i praksis, vil have
meget lille betydning for den faktiske realisering af kollektive varmeløsninger baseret
på termonet.
Udfordringen består i, at, at kommunen, med lovforslaget, ikke vil have hjemmel til at
stille
kommunegaranti
for
varmeprojekterne
baseret
på
termonet.
Kommunegarantien er central i et kollektivt varmeprojekt, hvor der ellers ikke kan
opnås finansiering til koncept- og designfasen, når der ikke kan stilles kommunal
garanti. Denne fase kan, afhængigt af omfang af det konkrete projekt, løbe op i 1,5 –
3 mio. kr. i risikovillig kapital.
Med lovforslaget vurderer Nyborg Kommune, at det er tæt på umuligt for mindre
landsbyer og projektområder at løfte kapitalbehovet til realisering af denne fase.
Derfor opfordrer Nyborg Kommune til at kollektive varmeløsninger baseret på
termonet sidestilles med fjernvarme i Varmeforsyningsloven og behandles på samme
vilkår, med krav om projektforslag og vurdering af selskabs- og samfundsøkonomien,
samt adgang til finansiering via kommunekredit og den langsigtede
forbrugerbeskyttelse, det giver.
3.
Bemærkninger til lovforslag om Regionale konsekvenser, herunder
for landdistrikter
I bemærkninger til lovforslaget konstateres det, at ”Lovforslaget
vurderes ikke at
have væsentlig regionale konsekvenser, herunder landdistrikters relaterede
konsekvenser”.
Nyborg Kommune er stærkt uenig i denne konklusion idet lovforslaget, i praksis, helt
fratager kommunens mulighed for at understøtte udfasningen af fossil varme i
områder uden for fjernvarmeforsyningen, vha. lånegarantier til kollektiv
varmeforsyning.
Nyborg Kommune har således stor bekymring for, at lovforslaget bliver en reel
stopklods for udfasning af olie og gas til privat opvarmning på kort sigt, samtidig
med, at det vil skabe stor ulighed mellem områder med potentiale for konventionel
fjernvarme, og områder med potentiale for kollektiv varme baseret på termonets-
løsninger. Dette, på trods af, at den samfundsøkonomiske fordel kan være
sammenlignelig eller endda større i visse termonet-projekter.
Med lovforslaget forstår vi, at disse områder i praksis vil være prioriteret til individuel
forsyning i form af luft-til-vand varmepumper. Nyborg Kommune gør opmærksom
på, at sammenlignet med termonet, så har individuelle luft/vand varmeløsninger
negative konsekvenser i form af mulige støjgener, lavere effektivitet, højere
belastning af elnettet, kortere levetid, mindre æstetisk, pladskrævende.
2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0216.png
I regi af
EU LIFE projektet CoHeat
har Nyborg Kommune 3 aktive termonet-
arbejdsgrupper, der konkret vil blive påvirket af lovforslaget. Vedtages loven i sin
nuværende form, lukker alle 3 projekter ned. I projektet er det undersøgt, om
forbrugerne vil skifte fra fossil til ikke fossil opvarmning og et flertal angiver at de
helt vil fravælge at udskifte fra deres nuværende fossile varmekilder, dels fordi
business casen for de individuelle varmepumper er dårlig, dels fordi, det ikke er
muligt at opnå privat finansiering.
Derudover ville ny-udstykninger samt potentielt 7 landsbyer kunne etablere et
fælles termonet, da de, grundet negativ samfundsøkonomi, ikke vil blive tilbudt
fjernvarme. Det svarer til ca. 20% af kommunens husstande, 2548 olie- og
naturgasfyr, der i dag udleder ca 8.800 tons CO2/året i Nyborg Kommune.
Afsluttende bemærkninger
Ovennævnte kan sammenfattes til, at Nyborg Kommune opfordrer til
•
•
At reformulere forslaget, så termonet teknisk set defineres og reguleres som
en potentiel kollektiv varmeløsning under Varmeforsyningsloven.
At kollektive varmeløsninger baseret på termonet sidestilles med fjernvarme
i Varmeforsyningsloven og behandles på samme vilkår.
I Bilag 1 uddybes tekniske og økonomiske analyser af Nyborg Kommunes
igangværende termonet-projekter.
Giver vores høringssvar anledning til spørgsmål, eller ønske om en uddybning, stiller
vi os naturligvis til rådighed for en yderligere uddybning.
Nyborg Kommune håber, at ovennævnte bemærkninger vil blive taget til efterretning
og overvejelse.
Med venlig hilsen
Jacob Juhl Harberg
Chef for Teknik, Miljø, Erhverv
Nyborg Kommune
3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0217.png
Bilag 1 Pilotlandsbyer for Termonet i Nyborg Kommune
I forlængelse af EU og regeringens politiske ambition om mere grøn varme og
udfasning af naturgas samt Nyborg Kommunes Varmeplan 2022 er Nyborg Kommune
partner i EU LIFE projektet, COHEAT.
Projektet har til formål at fremme investeringer i
grøn varme og energirenoveringer hos boligejere i 8 kommuner i Region Syddanmark.
Nyborg Kommune har foretaget screeninger af 10 landsbyer, der ligger uden for
fremtidige fjernvarmeområder, hvoraf Nyborg Kommune pt. understøtter 3
pilotlandsbyer i deres ønske om at etablere fælles grøn varme i.f.a. et kollektivt
termonet. Nyborg Kommune faciliterer arbejdsgrupper, dialogmøder, behovsanalyse,
projektforslag, scenarier for brugerøkonomien m.m.
Stor interesse for kollektiv varme
•
•
•
Ellinge: 27 % tilsagn til for-analyse.
Kogsbølle: 32% tilsagn til for-analyse.
Bovense: 87% tilsagn til for-analyse.
5. generation fjernvarme og køling
Løsninger baseret på termonet er i den internationale litteratur beskrevet som 5.
generations fjernvarme og køling. Termonet er udpeget
blandt de 10 ”breakthrough-
teknologier 2024” af MIT University, USA.
Termonet Danmark definerer et termonet som følgende:
”Et termonet er et forsyningsnet af uisolerede rør, som transporterer termisk energi
fra forskellige typer af energikilder på tværs af flere matrikler ved en temperatur
relativt tæt på jordtemperatur. I kombination med jordvarmepumper kan et termonet
levere varme og varmt brugsvand. Temperaturen i et termonet muliggør også aktiv
køling med varmepumpe eller passiv køling uden brug af varmepumpe”.
Termonet er således det fælles rørsystem, som distribuerer termisk energi frem til
forbrugerne, hvor forbrugerne nyttiggør energien gennem en individuel varmepumpe.
Sondringen mellem, hvilke installationer, der betegnes som ”det kollektive” og hvilke
der er individuelle er derfor identiske med, hvordan det er defineret både for gas og
fjernvarme. Ejerskabet for ældre generationer af fjernvarme, gas og termonet slutter
ved ventilskabet på ind- og afgangssiden til varmeanlægget.
Termonet har længere levetid og højere effektivitet
Jf. Energistyrelsens teknologikatalog og analyser i praksis viser, at varmepumper til
jordvarme ( som anvendes i termonet-løsninger) har en længere levetid end luft/vand
varmepumper. Det er blandt andet, fordi jordens temperatur er mere konstant og ikke
svinger i ligeså høj grad som luftens temperatur målt over et helt år.
Dette medfører endvidere, at varmepumper til jordvarme kører med en højere
effektivitet end luft/vand varmepumper.
Termonet aflaster elnettet
I samarbejde med PlanEnergi er der foretaget beregninger af elforbruget på den
koldeste time på den koldeste dag i 2022 for det samlede varmeforbrug i
pilotlandsbyen Kogsbølle.
Testresultat:
•
•
Effektforbrug ved individuelle luft/vand varmepumper: 158 kW
Effektforbrug med termonet og individuelle væske/vandpumper: 82 kW.
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0218.png
Termonet-teknologien rummer dermed flere muligheder ift. lavere spidsbelastning i
elnettet i kolde perioder, støjforhold og æstetiske hensyn sammenlignet med
individuelle luft/vand varme-pumper. Dette er tilsammen relevante perspektiver i
forhold til planlægningen af varme- og energisystemer til fremtidens klimarobuste
samfund.
Bedre brugerøkonomi end luft/vand varmepumper
Nedenstående tabeller viser 2 pilotlandsbyers estimerede brugerøkonomi ved hhv.
termonet, individuelle varmepumper, lokal fjernvarmecentral sammenlignet med
deres nuværende og historiske gasforbrug.
Beregningerne viser, at for brugerøkonomien alene, er termonet den billigste
varmeløsning sammenlignet med individuelle luft/vand varmepumper.
For Ellinge: Termonet er 8,6% billigere end individuel varmepumpe. Efter afbetalt net
er termonet 37% billigere end gas(2023-priser), og 43,7% billigere end individuel
luft/vand varmepumpe.
For Kogsbølle: Termonet er 20,4% billigere end individuel varmepumpe. Efter afbetalt
net er termonet 42,3% billigere end nuværende gas, og 45,3% billigere end individuel
luft/vand varmepumpe.
Samlet
varmebehov pr.
125 boliger
husstand
18 MWh
Befæstet transmissionsnetstracé 1112 meter, ubefæstet transmissionsnetstracé
1792 meter, stikledningstracé pr. bolig 15 meter.
BY:
Ellinge
Opvarmet areal
pr bolig i m
2
150 m2
Pris pr mdr
inkl moms
Lokal
fjernvarme
2633,62
Individuel
varmepumpe
2311,96
Fælles
Termonet
2112,2
1300,97*
Nuværende
løsning: Gas
2020
2021
2022
2023
1250,-
1640,-
2802,50
2051,-
*Pris efter
afbetalt net
Samlet
BY:
varmebehov pr.
88 boliger
Kogsbølle
husstand
20 MWh
Befæstet transmissionsnetstracé 350 meter, ubefæstet transmissionsnetstracé
1005 meter, stikledningstracé pr. bolig 20 meter.
Pris pr. mdr.
Individuel
Fælles
Nuværende
Fjernvarme
inkl. moms
varmepumpe Termonet
løsning: Gas
2784,46
2379,46
1894,94
2020
1366,67
1300,97*
2021
1800
2022
3091,67
Opvarmet areal
pr bolig i m
2
166 m2
*Pris efter
afbetalt net
2023
2256,67
Beregninger er lavet ud fra hhv. 125 og 88 husstandes reelle varmeforbrug i 2022.
Tallene indeholder omkostninger til etablering, drift, vedligehold og afbetaling af lån
samt 10% rådgiverhonorar. For fjernvarme og termonet er der regnet med 30-årige
annuitetslån m. 4,5% rente. Ved individuel luft/vand varmepumpe er det 10-årigt
annuitetslån med 2,5% rente.
5
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0219.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 54 -- [ PlanEnergi ] --
Energistyrelsen
Center for Forsyning
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.: Camilla Teilmann og Anne Kathrine Mikkelsen Nyborg
Fremsendes per e-mail til
[email protected]
og
[email protected]
med kopi til
[email protected]
J-nr. 2024 - 7178
Skørping, den 22. august 2024
Høringssvar til: Forslag om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gen-
nemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Som udgangspunkt er PlanEnergi enig i nogle af de grundlæggende intentioner i udkastet til ”Forslag
om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirk-
somheder)”, men der er dog en række ting i lovforslaget, der giver anledning til bekymring.
PlanEnergi er således meget betænkelig ved konsekvenserne som følge af, at prisloftet fastsættes ud
fra én teknologi og ét brændsel (el anses her som et brændsel), samt en række parametre, der kan fast-
sættes forskelligt fra år til år. Som lovforslaget er udformet, kan det medføre et prisloft, som ikke er
forudsigeligt, dels pga. variationer i beregningsparametre for den valgte teknologi, dels fordi der uden
varsel kan skiftes teknologi. PlanEnergi vurderer, at et prisloft baseret på én teknologi, med varierende
parametre kan få en række meget uheldige konsekvenser for den fremtidige udvikling af fjernvarme-
sektoren i Danmark, og dermed også den rolle som fjernvarmesystemet med de rette rammer kan få,
nemlig som en vigtig fleksibel del af det samlede danske energisystem. PlanEnergi anbefaler, at prislof-
tet i stedet fastsættes ud fra en vurdering af en rimelig varmeomkostning, som efterfølgende prisindek-
seres. Det giver forsat mulighed for at ophæve forbrugerbindinger i områder med høje fjernvarmepri-
ser, men det giver ikke samme usikkerhed for fjernvarmesektoren.
Et prisloft fastsat ud fra relativt kortsigtede parametre vil således være en stor udfordring for fjernvar-
mesektoren, der typisk har en investeringshorisont på minimum 15 år og ofte længere.
Et af de centrale ønsker i lovforslaget er at give forbrugerne et mere frit valg af varmeforsyning jf. Kli-
maaftalen 2022. Det skal her påpeges, at man altid kan vælge en individuel løsning, men at man kun
kan vælge en kollektiv løsning, hvis der er tilstrækkelig mange andre, der ønsker den samme løsning.
Når først omkring 30 % af varmeforbrugerne i et område (hvilket vil variere fra område til område) har
valgt en individuel løsning, er det ikke længere muligt for de resterende 70 % af varmeforbrugerne i
området at vælge en energieffektiv fjernvarmeløsning. Den ene varmeforbrugers valg kan dermed re-
ducere valgmuligheden for andre. I nogle områder vil der således potentielt være op til 70 %, som ikke
har et frit valg (til at vælge fjernvarme).
NORDJYLLAND
Jyllandsgade 1
9520 Skørping
MIDTJYLLAND
Vestergade 48 H, 3.
8000 Aarhus C
SJÆLLAND
Nørregade 13, 1.
1165 København K
+45 9682 0400
CVR-nr.: 7403 8212
www.planenergi.dk
[email protected]
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Den uskrevne effekt
PlanEnergi er meget bekymret for den påvirkning et uforudsigeligt prisloft kan få for den fremtidige ud-
vikling af fjernvarmesektoren i Danmark, som følge af den usikkerhed et prisloft vil medføre. Det er
samtidig PlanEnergis vurdering, at et prisloft kan have en uheldig virkning på både energiforsyningssik-
kerheden og samfundsøkonomien, hvis prisloftet medfører, at der vil blive investeret mindre og med
mindre diversitet i fjernvarmesektoren.
En af fordelene ved fjernvarme er, at en kombination af flere forskellige produktionsformer (hvis fjern-
varmeværket er af en vis størrelse) bidrager til en større fleksibilitet i det samlede energisystem. Hvis
fjernvarme udelukkende sammenlignes med én teknologi, vil det sandsynligvis betyde, at fjernvarme-
værkerne primært vil investere i den samme teknologi, eller i en teknologi, der prismæssigt opfører sig
på tilsvarende vis som sammenligningsgrundlaget – i dette tilfælde varmepumper. Som det ser ud nu,
er det ikke en ulempe at fjernvarme elektrificeres, men spørgsmålet er om det er attraktivt med en
fjernvarmeforsyning, der er 100 % elektrificeret. Det mener PlanEnergi ikke, idet fjernvarmeværker
som udgangspunkt bør have så bred en portefølje af varmeproducerende anlæg, som varmegrundlaget
kan bære, således at fjernvarmeværkerne kan agere i et fleksibelt samspil med det resterende energi-
system og f.eks. anvende langt mindre el i perioder med høje elpriser grundet en mangel på el eller høj
efterspørgsel.
Som teksten i lovforslaget er formuleret (billigste VE-teknologi), kan sammenligningsgrundlaget skifte
uden varsel, hvilket vil give en betydelig usikkerhed i forbindelse med de investeringer, som fjernvarme-
værkerne skal foretage, og som typisk har en investeringshorisont på 15-20 år. Om fjernvarmeværker-
nes investeringer herefter sættes på hold eller fortsætter, vil blandt andet afhænge af, om kommu-
nerne og deres revisorer vurderer, at der efter lovens vedtagelse er en større risiko ved projekterne, og
derfor er nødsaget til at hæve garantiprovisionen, hvilket kan fordyre og dermed potentielt sætte en
stopper for fjernvarmeværkernes projekter. Under alle omstændigheder vil det give anledning til øget
usikkerhed i fjernvarmesektoren.
Det kan på forhånd være svært at vurdere, hvor kraftig effekten af indførelsen af et prisloft på fjern-
varme vil være, især når prisloftet ikke er kendt. Det anbefales derfor, at der ses på hvilke konsekven-
ser indførelsen af et prisloft på overskudsvarme har haft på investeringerne i overskudsvarmeprojek-
ter. Den umiddelbare vurdering af overskudsvarmeprisloftet er, at det har skabt en usikkerhed for be-
styrelsesmedlemmerne, der derfor ikke ønsker at godkende projekterne. Det er således ikke selve pris-
loftet, men usikkerheden, der har stoppet næsten alle overskudsvarmeprojekter.
Hvem har ansvaret?
PlanEnergi vurderer, at ændringerne af lov om varmeforsyning ikke umiddelbart vil medføre en mar-
kant øget risiko eller ændring for det enkelte fjernvarmeselskab, men vi er derimod mere bekymrede
for de afledte konsekvenser, herunder den usikkerhed det kan medføre for fjernvarmesektoren.
I forslaget er der redegjort for forbrugerens mulighed for at udtræde af fjernvarmen, hvis prisloftet
overskrides. En risiko som de varmeværker, der i dag ikke har forblivelsespligt, allerede skal håndtere.
Det må formodes, at fjernvarmeværkerne med de højeste fjernvarmepriser har forblivelsespligt, da for-
brugerne ellers havde valgt et alternativ og fjernvarmeværket dermed var nedlagt. Hvis et fjernvarme-
værk pålægges at ophæve forbrugerbindingerne, er der en vis risiko for, at værket vælger at nedlægge
sig selv på en mere eller mindre kontrolleret vis. Det anbefales derfor, at der opsættes rammer for den
situation, hvor fjernvarmeværket ikke ønsker at forsætte efter at forbrugerbindingerne er ophævet,
f.eks. at der ikke skal udarbejdes projektforslag, hvilket projektbekendtgørelsen i dag stiller krav om.
2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Lovforslaget bør ligeledes tage højde for, hvad der skal ske, hvis hele fjernvarmeværkets bestyrelse væl-
ger at trække sig.
Ændring af varmeforsyningen i en hel by er ikke en proces, der er nem at styre, og for nogle borgere vil
det være en svær beslutning, både informationsmæssigt og økonomisk.
Kommunerne har et ansvar for varmeplanlægningen, og de kan komme til at stå med en stor opgave,
både i form af kommunegaranterede lån, hvor garantien aktiveres, og at der pludselig er en række bor-
gere, der ikke har råd til at etablere en ny varmeforsyning, hvis varmeværket lukker. Samtidig kan kom-
munerne komme til at stå i den situation, at de skal ud og investere i ny varmeforsyning til de kommu-
nale bygninger.
Prisloftet på fjernvarme vil sandsynligvis medføre store udfordringer og ekstra opgaver for mange kom-
muner, og det vil derfor være anbefalelsesværdigt at sætte rammer for kommunernes rolle i den for-
bindelse.
Lovforslaget forholder sig ikke til om elnetselskaberne, og det øvrige elsystem i det hele taget, vil være
forberedt til at forsyne de mange nye individuelle varmepumper, der vil blive etableret, hvis varmefor-
brugere i større omfang skifter fra fjernvarme til individuelle varmepumper, som følge af at de ikke læn-
gere er bundet til fjernvarme.
Tidshorisonten
I lovforslaget nævnes, at fjernvarmeværkerne har tre år til at få prisen ned under prisloftet afhængigt
af, hvad der er årsag til, at værket ligger over prisloftet. En periode på tre år er umiddelbart en meget
kort tidshorisont i forhold til fjernvarmeværkernes investeringshorisont på 15-20 år eller mere. Hvis
overskridelsen af prisloftet skyldes, at der anvendes et dyrt brændsel, og at der derefter er behov for
investering i ny varmeproduktionskapacitet, f.eks. en varmepumpe, så er tre år meget kort tid, da der
skal udarbejdes projektforslag, som skal myndighedsgodkendes, der skal laves udbudsmateriale, kon-
trakter og anlægget skal etableres. Dette skal eventuelt suppleres med udarbejdelse af en lokalplan
og/eller en miljøkonsekvensrapport, som ofte vil tage minimum et år, og som vil forsinke processen, da
det ikke altid er muligt at køre processerne sideløbende. Dertil kommer, at det i nogle tilfælde kan tage
flere år at få etableret den nødvendige elforsyning.
Den påtænkte løsning med et prisloft vil sandsynligvis betyde, at fjernvarmeværkerne vil begynde at
tænke mere kortsigtet fremfor langsigtet. Den langsigtede tænkning har ellers været et af fjernvarme-
sektorens kendetegn, og har medført forholdsvis stabile varmepriser til gavn og glæde for mange fjern-
varmekunder – og for samfundet. Som tidligere nævnt, kan indførelsen af et prisloft baseret på én tek-
nologi også betyde, at fjernvarmeværkerne bliver tilbageholdende med at investere i fremtidige løsnin-
ger og især i at investere i mere diversificerede produktionsteknologier.
Afsluttende bemærkninger
Generelt savner PlanEnergi, at de mulige konsekvenser af ændringerne i loven ses i sammenhæng med
det samlede danske energisystem, i stedet for udelukkende at have fokus på den enkelte varmeforbru-
ger. Hvis en følge af ændringerne i loven bliver, at alle forbrugere bliver 100 % afhængige af el til op-
varmning, så er det spørgsmålet, hvem loven har gavnet. Her skal det i parentes bemærkes, at jordvar-
meanlæg og termonetanlæg på de koldeste vinterdage anvender markant mindre el end luft til vand
varmepumper.
PlanEnergi vil opfordre til at der, inden lovforslaget færdigbehandles, laves en konsekvensanalyse af,
hvor mange værker der vil blive ramt af et prisloft. Vil det være de rigtige, der bliver ramt, eller kommer
3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
man til at ramme nogle, hvor det kan få nogle uheldige konsekvenser? Afhængigt af hvorledes prislof-
tet fastsættes, kan det få meget forskellige konsekvenser. Det er således svært at vurdere effekten af
et prisloft, når prisloftet eller beregningsforudsætningerne ikke er kendt. Hvis der f.eks. anvendes data
fra teknologikataloget for individuelle varmepumper, som ikke omhandler oplysninger og kilder efter
2020, så vil mange fjernvarmeværker have problemer med at overholde prisloftet. Om prisloftet reelt
får betydning, er svært at sige, idet mange er glade for deres fjernvarme. Et uforudsigeligt prisloft kan
dog få den konsekvens, at fjernvarmeværkerne bliver nervøse for at investere, hvis forbrugerbindin-
gerne er blevet, eller risikerer at blive, ophævet. Her vil et mere forudsigeligt prisloft give en større
tryghed for investeringer i fjernvarmesektoren. Det er således vigtigt at få belyst, om lovforslaget un-
derstøtter det, man gerne vil opnå, og som er nævnt i indledningen til bemærkningerne til lovforslaget
på side 9:
Danmark står overfor at skulle udfase naturgas til opvarmning af boliger og udrulle fjernvarme der, hvor
det giver mening og er til gavn for forbrugerne og samfundet som helhed.
Et lavt prisloft vil sandsynligvis betyde, at udrulningen af fjernvarme stopper, da det er dyrt at etablere
fjernvarme, selvom det i mange situationer vil være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige, og til
gavn for det samlede energisystem.
Uden kommunal garantistillelse er det svært at forestille sig, at termonet vil få særlig stor udbredelse.
Termonet kan ellers være en attraktiv varmeløsning i små tætte bebyggelser, der ikke får fjernvarme.
Dels på grund af reducerede støjgener, men måske mest af alt fordi det vil reducere effekttrækket på
elnettet, når det er virkelig koldt (og ofte vindstille), og dermed vil være en gevinst for hele energisyste-
met og samfundsøkonomien.
Generelt vurderer Energistyrelsen, at prisloftet vil have en meget lille effekt på fjernvarme. Det vil dog
komme an på, hvordan og på hvilket prisniveau prisloftet fastsættes. Det vil afhænge af om det vil
medvirke til en øget usikkerhed og investereringsangst i fjernvarmesektoren og usikkerhed hos långi-
verne. Dertil kommer en usikkerhed på om nye områder vil blive udlagt til fjernvarme, da det er dyrere
end de allerede etablerede fjernvarmeselskaber. Det kan godt være at påvirkningen af fjernvarmen er
lille, men bygningerne skal fortsat opvarmes, og derfor kan lovforslaget også have en effekt på elsekto-
ren, herunder elnettet, hvis boligerne ikke fortsat skal opvarmes med gas.
PlanEnergi står gerne til rådighed for uddybende kommentarer.
Med venlig hilsen
PlanEnergi
Grethe Hjortbak, Teamleder
Lars Odgaard, Senior projektleder
Anders M. Odgaard, Afdelingsleder
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Supplerende bemærkning
Betegnelsen
decentral produktion
anvendes i dag om fjernvarmeanlæg, der er placeret forskellige steder
i ledningsnettet, ligesom betegnelsen centrale værker og decentrale værker længe har været anvendt i
fjernvarmesektoren. Betegnelsen decentral produktion associeres normalt ikke med produktion i de
enkelte husstande, som traditionelt betegnes
individuelle anlæg.
Det er således vigtigt at forholde sig til
disse betegnelser således, at en varmepumpe hos en overskudsvarmeleverandør ikke også omfattes.
5
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0224.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 55 -- [ Ringkøbing-Skjern Kommune ] --
Returadresse:
Land By og Kultur, Plan
Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing
Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar vedrørende forslag til Lov om
ændring af varmeforsyning og lov om planlægning (j.nr. 2024-7178)
Forsyningspligt og samfundsinteresser
Den kollektive varmeforsyning er baseret på langsigtede investeringer i forskellige energikilder for at
skabe billig og bæredygtig varme. Forsyningspligten sikrer, at fjernvarmeværkerne har pligt til at
(kunne) levere fjernvarme til alle inden for deres forsyningsområde. Som kompensation for
forsyningspligten pålægges husstande, virksomheder m.fl. forbrugerbindinger, for at skabe sikkerhed,
tryghed og forudsigelighed i varmeværkernes økonomi. Hertil bemærkes, at fjernvarmeværkerne er
pålagt krav om udarbejdelse af varmeprojekter jf. Varmeforsyningsloven, hvis de ønsker at udvide
eller indsnævre deres forsyningsområde eller ændre på deres produktionsform. En sådan ændring kan
kun godkendes, hvis det er påvist, at det er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Ved
godkendelse af varmeprojekter spiller brugerøkonomi ingen rolle.
Et ophør af forbrugerbindinger vil mindske effektiviteten af den kollektive varmeforsyning. Jo flere
forbrugere, der melder sig ud, des mindre bliver energitætheden. Samtidigt øges differencen mellem
varmeværkernes kapacitet og reelle output, idet de fortsat vil være pligtige til at kunne levere
fjernvarme til de forbrugere, der har meldt sig ud. Færre kunder og større reservelast vil gøre det
sværere for varmeværkerne at investere i nye teknologier, der ville kunne skabe billigere og mere
bæredygtig varme.
Ringkøbing-Skjern Kommune bemærker desuden, at fjernvarmeværkerne spiller en vigtig rolle ift.
stabilisering af elnettet, samt at fjernvarmenettet er afgørende for muligheden for udnyttelse af
overskudsvarme fra produktionsvirksomheder.
Økonomiske konsekvenser for fjernvarmeværker og forbrugere
Lovforslaget pålægger fjernvarmeværkerne yderligere administrative omkostninger på 8,7 mio. kr.
Ringkøbing-Skjern Kommune bemærker, at de fleste fjernvarmeværker er forbrugerejede og drives
efter hvile i sig selv-princippet. De faste omkostninger og brændselspriserne ændres ikke med
lovforslaget, og der er ikke et overskud i disse selskaber der kan sænkes. Derfor må regningen ende
ved forbrugerne. Forbrugergevinsten på 9 mio. kr. årligt må antages at være fra forbrugere, der
udmelder sig fra de dyreste varmeværker, da der ikke i lovforslaget er noget der medvirker til en
generel sænkning af fjernvarmepriserne.
Lovforslaget vil have særligt store konsekvenser for de små varmeværker, hvor selv få udmeldinger
hurtigt vil kunne medføre en stor procentmæssig stigning i varmepriserne for de tilbageværende
forbrugere. Disse udmeldinger vil forværre økonomien i fjernvarmeværker, der i forvejen har det
svært. Dette kan medføre, at flere fjernvarmeværker går konkurs.
Når fjernvarmeværket lukker vil forbrugerne være overladt til sig selv. Her vil særligt de dårligst
stillede stå i en svær situation, hvor de ikke selv har råd til at investere i en individuel varmekilde, og
heller ikke kan låne penge hertil. Det kan have katastrofale konsekvenser for den enkelte forbruger
lige såvel som for de små lokalsamfund generelt.
Åbnings- og telefontider
Mandag 10.00-17.00
Tirsdag-fredag 10.00-13.30
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0225.png
Side 2 af 2
Konklusion
Lovforslaget søger at skabe mere konkurrence på varmemarkedet, men forholder sig ikke til de
forskellige forudsætninger, der gør sig gældende for fjernvarme og individuel opvarmning, herunder
forsyningspligten og kravet om udarbejdelse af varmeprojekter med fokus på samfundsøkonomi
fremfor brugerøkonomi. Lovforslaget vil efter Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering underminere
fjernvarmen, særligt i de mindre byer og landsbysamfund.
Opsummerende vurderer Ringkøbing-Skjern Kommune, at lovforslaget:
•
•
•
•
Går i mod de overordnede landdistriktspolitikker
Vil få betydelige negative konsekvenser for forbrugerne – særligt de svageste, der ikke har
mulighed for at finansiere individuelle varmekilder
Vil underminere udbredelsen af fjernvarme, og udhule eksisterende
fjernvarmeforsyningsområder
Vil mindske fjernvarmeværkernes mulighed for at investere i nye, grønne teknologier
Venlig hilsen
Ole Nyholm Knudsen
Formand i Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0226.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 56 -- [ Ringsted Fjernvarme ] --
Ringsted Forsyning
Bragesvej 18
4100 Ringsted
[email protected]
22. august 2024
Side 1/4
Ringsted Fjernvarme A/S høringssvar til lovforslag om ændringer i den økonomiske regulering af
fjernvarme
Ringsted Fjernvarme A/S vil indledningsvis starte med at understrege, at Ringsted Fjernvarme A/S bakker op
omkring
Dansk Fjernvarmes kommentarer til lovforslaget
jf. nedenstående pkt. 1-4:
1. Det er af afgørende betydning, at der bliver ændret markant på det forslag, som er sendt i høring.
Hvis forslaget gennemføres uden ændringer, vil det have betydelige negative virkninger for
fjernvarmens bidrag til klimaløsninger og sende betydelige ekstraregninger til varmeforbrugerne.
Derudover vil fjernvarmens image og tilslutningsprocenterne i konverteringsprojekter skades.
2. Forbrugerprisloftet afspejler ikke virkeligheden og det fremgår ikke tilstrækkeligt konkret af
lovforslaget, hvordan prisloftet skal fastsættes. Det indeholder ikke en metode for fastsættelsen og
det inddrager ikke nødvendige hensyn til forskelle mellem fjernvarme og varmepumper, til
forbrugernes skifteomkostninger eller til de ekstraomkostninger fjernvarmen er pålagt.
3. Forbud mod kommunale § 60 selskaber i fjernvarmen vil påføre fjernvarmeforbrugerne meget
betydelige og helt unødvendige ekstraomkostninger.
4. De nye regler omkring koncerninterne aftaler alene kommer til at gælde for aftaler mellem
fjernvarmeselskaber og direkte koncernforbundne selskaber.
Derudover bakker Ringsted Fjernvarme også op om de ”forslag til ændringer” – som Dansk Fjernvarme har i
deres høringssvar.
1
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0227.png
Ringsted Fjernvarme A/S har ud over de 4 ovenstående punkter – yderligere bemærkninger til
lovforslaget.
Prisloft og fjernvarmeværker der ligger over
Da fjernvarmen ikke har monopol på opvarmning, burde der ikke være et prisloft. Hvis der skal indføres et
prisloft, så burde det være alle opvarmningsformer der skal overholde prisloftet. Derudover burde prisloftet
differentieres så fjernvarmeselskaber med gode forudsætninger for en lav varmepris, får et lavere prisloft,
end selskaber med dårligere forudsætninger for lav varmepris.
Lovforslaget lader de svageste varmeværker i stikken og hvis der ønskes et prisloft, så skal det være på et
højere niveau eller en differentiering på prisloftet, så det kun er nogle få varmeværker der bliver truet og i
sidste instans må være tvunget til at lukke. Hvis det ikke lykkedes for det enkelte selskab at nedbringe
varmeprisen, er yderste konsekvens ophævelse af forbrugerlagte bindinger.
Ophævelse af forbrugerlagte bindinger medfører:
-
-
Automatisk øget pris for tilbageblivende kunder i selskabet, som vi i dag ser det for distribution i
gasnettet, ved afkobling grundet varmepumper eller fjernvarme
Yderste konsekvens er konkurs af selskabet
Det stiller spørgsmål til følgende:
-
-
-
Vil lovgivninger tilgodese med tilskud for udtrædelse til selskabet så nedlukning sker på forsvarlig
vis, i og med selskab- og brugerøkonomi ikke kan bære nyinvestering i produktion/ledningsnet
Vil det fremgå af lovgivningen, ved et selskabs konkurs, at enten lovgiver eller forbruger bærer
udgiften ved en konkurs, levering af nøgler.
Er kurator eller Forsyningstilsynet de forpligtende for opretholdelse varmeforsyning indtil selskabets
forbrugere er afkoblet og har fundet nye varmeløsninger
Der mangler nogle konkrete metoder for hvordan fjernvarmeselskaber, som ligger over prisloftet, kan
komme ned under prisloftet. Det er ikke en holdbar vej at stoppe reinvesteringer og vedligehold af
anlægsaktiverne. Gennemsnitsalderen på fjernvarmenettet skal ikke presses over 35-37 år. Der skal samtidig
være mulighed for at reinvestere i billigere produktionsmetoder, som på sigt kan være med til at sænke
varmeprisen.
Selskaber med priser over prisloftet vil blive hængt ud som underlagt skærpet tilsyn og det er udover dette
svært at udbrede grøn fjernvarme, hvis kunderne opfordres til at søge alternative varmekilder.
2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0228.png
Ringsted Fjernvarme oplever, at mange borgere gerne vil betale lidt mere for at kunne være en del af den
kollektive varmeforsyning i et fjernvarmeværk, så man ikke tvinges til at finde individuelle løsninger, som
ofte er tilfældet i landdistrikterne. Med dette lovforslag vil fjernvarme i landdistrikterne være under
afvikling og det er stik imod tidligere intentioner om at udbrede fjernvarmen.
Til sidst er der et behov for gennemsigtighed i, hvordan beregningen for prisloftet ser ud. Beregningen på
18.375 kr. for et standardhus er svært at gennemskue, hvilke forudsætninger der er brugt af Energistyrelsen.
Prisloft sammenholdt med øvrige markedsmekanismer
I dag arbejder Danmark herunder EU på ny model for kapacitetsmekanismer i El-markedet. Som hidtil set
har el-marked fulgt gasmarkedet, hvormed det under invasionen af Ukraine og de afledte sanktioner
medførte en himmelflugt af priser. Dermed skal de 2 el/gas markeder ikke nødvendigvis følges ad i
fremtiden.
Fjernvarme er i dag sammensat af flere brændsler, og tænkt ind som en kapacitet i ovenstående marked
som reserve. En kapacitet som kan mistes, hvis flere vælger at lukke deres selskaber.
Fjernvarme er i dag langt bedre, end individuelle husstandsvarmepumper til at absorberer udsving i
markedet, grundet deres mulighed for lagring, batterier, akkumuleringstanke, elkedler mv.
Det anbefales at lovgiver tænker sektorkobling, at et prisloft ikke bremser Statens ønske om et Co2 neutralt
Danmark, den grønne omstilling
Fart på den grønne omstilling.
Viljen til at understøtte den grønne omstilling ligger ikke i et prisloft og skal det lykkedes, er det nødvendigt
at kigge på tværs af værdikæden/forsyningsart.
Alt fra leverandør, producent, til kundebehov. Rollen er forandring fra at reducere omkostning til at
understøtte fremtidens grønne udvikling. Kobling mellem udvikling/forskning og virkeligheden.
Energieffektivitet opnås mellem forskellige energiformer, sektorkobling. Fokus bør være på fleksibilitet fokus
og flaskehalse og effekttilstrækkelighed
3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0229.png
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0230.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 57 -- [ Rådet for Grøn Omstilling ] --
22-08-2024
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Journalnummer 2024-7178
Rådet for Grøn Omstillings høringssvar til Forslag til Lov om ændring af
lov om varmeforsyning og lov om planlægning
Rådet for Grøn Omstilling (RGO) takker for invitationen til at indgive høringssvar angående ”Forslag
til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder.)”. RGO har desværre ikke haft mulighed for at dykke dybt ned i samtlige
nye tiltag, men har bemærkninger i forhold til prisloftets mulige konsekvenser for den grønne omstilling
af opvarmningen af de danske boliger og de politiske ambitioner fra Klimaaftalen om Grøn Strøm og
Varme fra juni 2022.
Et lavt sat prisloft vil bremse udfasning af gas til rumopvarmning
Fjernvarme har potentiale for at sende 200.000 gasfyr på pension og sikre den grønne omstilling af
boligopvarmningen. Efter Klimaaftalen om Grøn Strøm og Varme kom der fart på den kommunale
varmeplanlægning og fjernvarmeselskabernes udmøntning med projektforslag for udvidelse af
fjernvarme og konvertering af gasfyr. I 2023 erstattede fjernvarmen 25.000 gasfyr til boligopvarmning
og seneste måling fra Evida viste, at ca. 80 % af boligejerne udskifter gassen med fjernvarme.
Fjernvarme er et af de vigtigste og mest effektive greb for at sikre de politiske ambitioner fra
Klimaftalen fra 2022 om udfasning af gas til rumopvarmning senest i 2035. Den faldende gaspris og
forvirring omkring biogas til boligopvarmning efter 2029 har allerede sænket tempoen for
gasudfasningen. Ifølge Evida var der i julimåned 290.557 private gaskunder tilbage. En opbremsning af
gaskonverteringer vil være lig med en hård opbremsning af den grønne omstilling af den danske
rumopvarmning.
Ensartede beregningsforudsætninger
I lovudkastet er der lagt op til, at prisloftet skal gælde alle fjernvarmeområder - også dem der for nyligt
er etableret eller skal etableres i nærmeste fremtid. Fjernvarmeudrulning er omkostningstungt men
langtidsholdbart for den grønne omstilling, da inputtet på sigt kan bevæge sig væk fra fossile brændsler
og træ til overskudsvarme (fra industri, datacentre, PtX-anlæg og rensningsanlæg), industrielle
varmepumper (på sol- og vindenergi), geotermi, elkedler, solvarme, saltlagre, stenlagre, damvarmelagre
og nye grønne teknologier.
Fjernvarmeinvesteringer er foretaget på baggrund af samfunds-, selskabs- og brugerøkonomiske
beregninger med et 20-årigt perspektiv, hvor fjernvarmen skal fremvise positiv rentabilitet jf. Som vi
forstår udkastet, vil man udregne prisloft ud fra varmepumpens levetid på 16 år. Dette vil bryde med de
beregningsforudsætninger, som Energistyrelsen har opsat i Projektbekendtgørelsens
”Vejledning
til
økonomiske analyser på varmeområdet.” Vi opfordrer til, at man tager udgangspunkt i en
brugerøkonomi over en periode på 20 år, så forudsætninger bliver ens for fjernvarme og varmepumper.
Fortsat gasudfasning med fjernvarme
For at understøtte fjernvarmens store rolle i udfasning af gas til rumopvarmning bør prisloft ikke
omfatte fjernvarmeselskabernes ekstraudgifter til nye fjernvarmeområder udlagt efter 2019. Der bør
arbejdes med en prisloftmodel, hvor investeringer og ekstraomkostninger, der har sikret
gaskonverteringer efter 2019, ikke medtages. Opgørelse af varmeprisen for de enkelte
Rådet for Grøn Omstilling
Adresse: Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København
E-mail: [email protected] CVR: 15428376
1
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0231.png
22-08-2024
fjernvarmeselskaber vil afgøre, om selskabet kommer over eller under prisloftet. Her bør diverse
afbetalingsordninger og tillæg ikke være med i udregningen. Med det nuværende udkast er der risiko
for, at fjernvarmeselskaber dropper at udvide fjernvarmen med nye projektområder af den årsag, at
investeringerne i nye områder risikerer, at hele selskabet kommer over prisloftet, selvom selskabets
ekstraomkostninger alene dækkes af nye kunder i de nye fjernvarmeområder og ikke de eksisterende
fjernvarmekunder.
Overordnet set bør partierne bag Klimaaftalen sikre sig, at aftalen for prisloft ikke modarbejder de
politiske målsætninger om udfasning af gas i den danske rumopvarmning senest i 2035.
Man bør i stedet kigge mod tiltag, der kan sikre en fuld udfasning af gasfyr såsom stop for nyinstallation
af gasfyr og en slutdato for gasopvarmning. Vi skal ikke til at udhule fjernvarmeområderne - vi skal i
stedet sikre bedre forudsætninger for varmepumper de steder, hvor det ikke samfunds- eller
brugerøkonomisk vil give mening at udrulle fjernvarmen.
Skulle der være spørgsmål til vores høringssvar, står Rådet for Grøn Omstilling naturligvis til rådighed
for en drøftelse.
Rådet for Grøn Omstilling
Adresse: Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København
E-mail: [email protected] CVR: 15428376
2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0232.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 58 -- [ Sdr. Herreds Kraftvarmeværker Amba ] --
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København K.
Hvidbjerg, den 18. august 2024
Vedr.: Høringssvar til lovforslaget om varmeforsyning, og lov om planlægning
(gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Vi skal på vegne af forbrugerne ved Sdr. Herreds Kraftvarmeværker (SHKV) fremkomme med
følgende høringssvar til lovforslaget som er sat i høring med svarfrist den 22. august 2024
Om Sdr. Herreds Kraftvarmeværker Amba
SHKV er, i lighed med mange andre små varmeværker, stiftet i begyndelsen af 1992 som et
barmarksværk. Baggrunden for etableringen af værket var et ønske fra Folketinget om at flere
forbrugere skulle tilkobles naturgasnettet, for på denne måde at være med til at betale af på den
store gæld, som udrulningen af naturgasnettet medførte. SHKV blev af denne grund også pålagt
udelukkende at anvende naturgas som brændsel, og der blev idriftsat 6 gasmotorer og 4 gaskedler.
Værket er etableret som et fællesskab mellem de 6 landsbyer Hvidbjerg, Redsted, Karby, Ørding,
Øster Assels & Frøslev. 4 varmeværker som ikke er ledningsforbundne. Værket havde på det
tidspunkt 648 forbrugere, i dag er forbrugertallet ca. 580 forbrugere. Altså har værket mistet ca.
10% af sine forbrugere.
Forbrugerne ved SHKV er IKKE pålagt tilslutningspligt, og dermed findes der ej heller
forblivelsespligt. Havde værket haft en tilslutningspligt ville værkets situation have været langt
bedre med billigere priser til følge.
Grundet ændringer i afgiftsstrukturen på naturgassen blev værket få år efter opstarten prismæssigt
placeret i den dyre ende. Og værket har i hele sin levetid ligget imellem de 25% dyreste værker i
Forsyningstilsynets prisstatistik.
Værket blev derfor i 2012 i blandt de 35 mindre værker som af Folketinget fik lov til at udskifte
naturgassen med biomasse. Bestyrelsen for varmeværket valgte ved denne lejlighed ved møder i
de 6 byer at spørge forbrugerne, om man skulle nedlægge værket, eller om man skulle arbejde på
at opbygge et varmeværk baseret udelukkende på grønne brændsler. Ikke én af de ca. 150
fremmødte forbrugere ønskede ved denne lejlighed at lukket værket ned.
www.shkv.dk
�½
Næssundvej 327
�½
7960 Karby
�½
Tlf. 97 76 25 33
�½
CVR 16 96 46 38
�½
[email protected]
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0233.png
Bestyrelsen besluttede derfor, belært af den manglende fleksibilitet ved kun at have et brændsel
(naturgassen), at man ville skabe et godt nok lille værk, men et værk med mange muligheder for
både at være grønt, men også at være meget fleksibel i forhold til brændsel og varmeleverancer.
Man etablerede et samarbejde med et nærliggende biogasværk, som leverede overskudsvarme til
ca. 25 % af forbruget. Herefter etablerede man 3 biomasse værker, hvor man ved det ene værk
anvender halm (selvfølgelig fra marker lige omkring varmeværket), de 2 andre værker anvender
tørt flis (produceret på overskudstræ fra stor lokal virksomhed). På et tidspunkt ændrede
Folketinget desværre lovgivningen så der blev givet tilskud til opgradering af biogas til
naturgasnettet, hvilket bevirkede at SHKV mistede den overskudsvarme vi tidligere havde
modtaget. Vi fandt en lokal virksomhed som havde en del overskudsvarme som vi aftog i stedet for
varmen fra biogasselskabet, og samtidig besluttede bestyrelsen at etablere en 1,2 MWh.
varmepumpe. Endelig har bestyrelsen indenfor de sidste 6 år erhvervet 2 stk. ældre 225 KWh.
Vestas Vindmøller.
Vi har stadig 5 af de oprindelige 6 naturgasmotorer stående, og producerer el, når markedet har
behov, og der er høje elpriser.
Resultatet er, at SHKV i dag fremstår som et værk der kan producere den nødvendige varme uden
brug af fossile brændsler. Vi har kort sagt gjort, hvad Folketinget igennem tiden har bedt os om,
men vi har også betalt for det. Den grønne omstilling er dyr, og det afspejler sig i højere
varmepriser.
På trods af de forholdsvis høje priser i værkets levetid er det dog vores opfattelse, at langt den
overvejende del af vore forbrugere har været godt tilfredse med fjernvarmen som de betegner
som nemt og driftssikkert, og ikke ret meget dyrere end anden opvarmning. De senere år er værket
dog blevet ramt at den udsultning, som sker i vore lokalområder mange steder i landet, hvor huse
nedrives eller står ubeboet. Endelig er man ramt på bagkant af energikrisen, hvor prisen på
biomasse ikke er faldet til det tidligere prisleje endnu.
Øster Assels, en case fra det virkelige liv
Øster Assels er én af de 6 landsbyer på Sydmors, som har fjernvarme fra SHKV.
Byens boligmasse er af ældre dato, og der bor rigtig mange pensionister i byen eller folk på anden
overførselsindkomst, og også socialbelastede personer. Ca. halvdelen er boligerne er i rimelig god
stand med handelsværdier mellem 400 – 700.000 kr., hvorimod den anden halvdel er huse som
reelt ikke kan sælges eller også har en handelsværdi imellem 50 –
150.000 kr.
Der er endvidere tale om huse, som kun er middelmådigt isoleret, og
som har et varmeanlæg med små varmeflader, hvilket gør at de kræver
en høj indgangstemperatur, og ikke egner sig til en forsyning fra en
individuel varmepumpe. Deres eneste alternativ vil være biomasse på
én eller anden måde. En meget stor del af beboerne er enten folkepensionister eller folk på anden
2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0234.png
overførselsindkomst, der ikke har råd til at investere i et nyt varmeanlæg. Den lave handelsværdi
gør at man ikke kan få lån i huset. Leasing af en varmepumpe vil mange heller ikke kunne få, idet
man står med en meget dårlig betalingsevne.
På et tidspunkt havde værket 129 forbrugere tilsluttet, i dag er tallet 85. Baggrunden for
nedgangen i forbrugertallet er ikke, at forbrugerne har skiftet til biomasse eller individuelle
varmepumper, men derimod at huse er nedrevet. Umiddelbart er vi af den opfattelse at kun 2 af
de udmeldte ejendomme i dag forsynes med enten varmepumpe eller biomasse, resten er
nedrevet. Byens 3 største forbrugere er væk i form af en skole, et plejehjem, og på samme måde
nedlægning og nedrivning af en række ældreboliger.
SHKV har opkrævet udtrædelsesgodtgørelse ifølge de gældende regler, hvilket indebærer at der er
ryddet op ved, at man har betalt andelen af de ikke afskrevne
aktiver.
Problemet er nu, at driftsøkonomien bliver dårligere og dårligere i
takt med at forbrugere forsvinder, lige pt. er yderligere 2
ejendomme på vej mod nedrivning. Udtrædelsesgodtgørelsen
dækker ikke de faktiske udgifter, som fjernvarmeværket har ved at
en forbruger udtræder. Ledningsnettet er udlagt til at kunne forsyne de 129 forbrugere, og der er
et næsten lige stort ledningstab om man forsyner 129 eller 85 forbrugere. De 85 forbrugere skal
dermed over varmeprisen betale ledningstabet, som der før var 129 forbrugere til at betale. På
samme måde gør sig gældende med mange af omkostningerne, værket kan jo ikke sætte timetallet
på driftslederen, som det meste af tiden er er ene om at drive fællesskabet med de 6 landsbyer,
ned i takt med forbrugerafgangen, man får ikke en mindre regning på forbrugsafregningssystemet,
revisorregningen og forsikringerne bliver ikke mindre osv. I forhold til varmeværkets tariffer
betyder det et stadigt stigende fast bidrag.
SHKV består af en organisation med ens varmepris, ligegyldigt hvilken by man bor i, hvilket betyder
at de andre værkers driftsøkonomi trækkes med ned af forbruger afgangen.
Bestyrelsen skal i september måned have et strategimøde hvor det svære spørgsmål bliver, - skal vi
lukke forsyningen i Øster Assels?, og hvordan kan vi i givet fald gøre det? Vi kommer til at tage
beslutningen lige meget om lovforslaget gennemføres som det foreliggende, men den gabestok
som SHKV formentlig vil havne i vil forstærke processen, og kan betyde at også andre af de 5
tilbageværende byer kan stå til lukning.
Der bliver tale om den sværeste beslutning bestyrelsen nogensinde har taget, for det betyder
formentlig, at landsbyer mere eller mindre dør, og mange kommer i alvorlige økonomiske
problemer.
Bestyrelsen står også overfor at skulle nedbryde den musketer ånd som der har været mellem de 6
landsbyer, - det bliver svært, men er nødvendigt.
3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Øster Jølby & Erslev, en case fra et igangværende konverteringsprojekt
Bestyrelsen hos SHKV har gjort sig mange tanker om fremtiden, og hvordan man kunne
forretningsudvikle for at skabe en god fremtid for varmeværket.
På et tidspunkt fik vi mulighed for at søge EU-midler til at få lavet et forprojekt for konvertering af 2
andre landsbyer på Mors, Erslev og Øster Jølby, som begge er naturgas forsynet. Begge byer er
udviklingslandsbyer, og har et potentiale på omkring 400 forbrugere, med 4 skoler, plejehjem mv.
Da energikrisen ramte os, og da vi fra Folketinget blev opfordret til at gøre alt for at få nedbragt
naturgasforbruget, valgte vi at få udarbejdet et projektforslag, og da samtidig ca. 70 % af
forbrugerne gav til kende, at de bakkede op om projektet, har vi om få uger et udbudsmateriale
klar til udsendelse.
Projektet er koblet op på henholdsvis overskudsvarme og el. Overskudsvarmen er i form af
tørreovn som i første omgang tørrer have/park affald-, med efterfølgende tilbygning af pyrolyse
med blandt andet tørring af slam fra rensningsanlæg og fibre fra biogasanlæg til bio kul. Projektet
taler direkte ind i både landets, og Morsø Kommunes klimaplaner. Projektet er i øvrigt støttet af
det Nordjyske Co2 Vision. Den varme, som der produceres på el sker via en 7 MWh el patron, og vi
er med denne produktions kilde også med til at balancere elmarkedet.
Vi håber, at vi snart skal i en salgsproces, men det, at vi nu udstilles i en gabestok, kan gøre det
svært, ligesom den manglende udmelding om stop for gasforsyning bremser mange forbrugere. For
god ordens skyld skal nævnes, at forslaget er, at projektet skal laves som et såkaldt ø-projekt hvor
vi holder økonomien i det nuværende SHKV adskilt fra det nye projekt, og dermed differentieret
varmepris. Fordelene, som vil komme alle forbrugere til gode, ligger i samdriften, hvor der vil
kunne optimeres på en hel række parametre.
Bemærkninger til lovforslaget
1.
SHKV har meget svært ved at se formålet med prisloftet. Umiddelbart tænker vi at prisloftet
vil komme enkelte forbrugere tilgode, ikke det store fællesskab. Vores opfattelse er at det
kun vil være velbjergede med de gode huse som udmelder sig. Altså et lovforslag, som
måske
kan give de få valgfrihed, men som skader de mange.
2.
For SHKV skræmmer sporene fra den gang vi lovgivningsmæssigt havde naturgassen som
eneste lovlige brændselskilde. Lovforslaget vil i meget stor grad gøre at de forbrugere som
ikke længere ønsker fjernvarme vil erhverve en varmekilde, som udelukkende baserer sig
på én brændselskilde, eks.vis en varmepumpe som udelukkende anvender el. Altså bliver
forbrugeren sårbar hvis elprisen stiger, eller hvis folketinget tillader højere tariffer for på
den måde at få betalt den store udbygning af transmissionsnettet som er nødvendig.
Moderne fjernvarme har en meget større
fleksibilitet
i forhold til brændselskilder, og vil
derfor kunne levere en mere stabil varmepris.
3. Det at man udstiller de varmeværker, som har en varmepris, som er højere end individuelle
varmepumper eller andet VE anlæg, er en hån mod alle de bestyrelser, og driftsfolk som gør
en kæmpe indsats for hele tiden at
arbejde for billigste pris og største grad af
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
forsyningssikkerhed.
Energipriserne og dermed også fjernvarmepriserne er meget styret af
Folketingets lovgivning på området. Vi har hos SHKV gennem alle årene kæmpet med
ryggen mod muren for at optimere, og skabe billigst mulige pris. At tro at man over 3 år kan
skabe billigere priser hos værkerne er utopi. De bestyrelser der gennem tiderne har
repræsenteret SHKV, har bestemt ikke siddet på deres hænder, og afventet hvad der sker
omkring dem. Vi har forsøgt at tage skridtene fuld ud, og følge op på de muligheder som
der politisk er stillet os i udsigt.
4. Det er grundlæggende en forkert antagelse at de store forskelle i fjernvarmeprisen handler
om at varmeværker drives mere eller mindre effektivt. Det drejer sig i stedet om de
lokale
forskelle i muligheder, der findes for både varmeproduktion, men også udvikling.
Hos
SHKV har vi ikke muligheder for at producere varme på el direkte fra vindenergi fra
eksisterende vindmøller som man eksempelvis har gjort i Hvide Sande med stor succes,
havde vi i SHKV haft muligheden for at anvende vind til varmeproduktion ville vi have en
pris som vil være meget tæt på den pris, man lige nu har i Hvide Sande. For os gør sig
gældende, at der i de godt og vel 30 år, værket har eksisteret, er blevet bygget ca. 10 nye
boliger i vort forsyningsområde, det har ikke givet plads til megen udvikling af vort
varmeværk.
5.
Der mangler i lovforslaget, en klar og entydig fastlæggelse af, på
hvilken måde
prissammenligningen med varmepumper/VE og fjernvarme skal ske.
Vores erfaring er at
det er meget svært at sætte realistiske tal op, både for fjernvarmen men da i særdeleshed
også for varmepumper og andre VE muligheder. Det vil være meget svært at lave nogle
retfærdige sammenligninger, som giver forbrugeren det optimale valg, idet meget for
eksempel handler om, hvordan forbrugerens ejendom fysisk ser ud, isoleringsgrad,
forbrugsmønstre mv., og ikke mindst fremtidige energipriser. For mange vil der være
meromkostninger ved at gå fra fjernvarmen til en individuel varmepumpe idet man har et
internt varmeanlæg der er bygget til en højere temperatur end det er optimalt at hente ved
en varmepumpe, tager prissammenligningen hensyn til dette? Generelt er varme ikke en
standardvare man bare lige kan sammenligne, man kan sagtens sætte en tarif, men hvordan
den realiseres hos forbrugerne, er meget svært.
6. Vores case omkring Øster Assels er bestemt ikke retvisende i forhold til hvordan det ser ud
ved andre varmeværker, men casen viser nogle konkrete problemstillinger, som vil opstå,
hvis dette lovforslag gennemføres. De nuværende regler for udtrædelsesgodtgørelse, som
vi mener er i overensstemmelse med, hvad der beskrives i bemærkningerne til lovforslaget,
gør
at en fjernvarmekunde som bliver fri for sin forblivelsespligt, marginalt vil koste de
tilbageværende forbrugere en prisstigning.
På de små varmeværker, som er uden tilgang af
nye forbrugere, vil det hurtigt blive katastrofalt, og skabe en ond spiral hvor det faste bidrag
vil være stadig stigende, - det vil være direkte livstruende for værkerne.
7. Den sammensætning med forholdsvis dårlige boliger med
lav handelsværdi beboet af
ressourcesvage personer,
som vi oplever i Øster Assels, fornemmer vi findes hos rigtig
mange varmeværker i Nord-, Vest- og Østjylland. Det er vores opfattelse, at en vedtagelse
af lovforslaget vil betinge, at Folketinget finder ikke ubetydelige midler til nedlukningen af
5
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
varmeværker, og til opsætning af nye varmeanlæg ved de ressourcesvage. Dette
medmindre man ønsker at sende regningen videre til de implicerede kommuner, som har
garanteret for lån, og også har en social pligt til at hjælpe dem, som ikke har råd til anden
varme, og som står med et helt usælgeligt hus. Det skal bemærkes, at der er tale om
forbrugere som hverken har mulighed for at låne i deres huse, og som for manges
vedkommende ej heller kan lease en varmepumpe, da det økonomiske råderum er meget
begrænset, og for nogen rent faktisk allerede overtrukket med følge af manglende
betalingsevne.
8. Omkring vores case om konverteringen af 2 landsbyer gør sig gældende, at vi selvfølgelig
ser det som positivt at lovforslaget åbner op for
en længere afskrivningsperiode,
og
dermed også for en forlænget løbetid på de tilhørende lån. Vi havde dog hellere set, at
Folketinget kommer med en udmelding om hvor når det er slut med ledningsført gas til
individuel opvarmning.
9. Vi er meget bekymrede for at forslaget om et prisloft vil sætte så meget fokus på SHKV som
et varmeværk med en dyr pris, at det vil betyde at det bliver mere end svært at sælge
projektet i de 2 landsbyer, dette selv om projektforslaget bygger på at de 2 byer har egen
økonomi, og forhåbentlig vil holde sig under prisloftet, hvad det nu end bliver. Lovforslaget
vil dermed kunne
få direkte indflydelse på den grønne omstilling på Mors,
og ønsket om at
få varmeforbrugerne væk fra naturgassen.
10. Ønsker man at opretholde forslagene skal man som minimum give varmeværkerne
5-7 år til
at foretage de tiltag,
som der måske vil blive frembragt. SHKV har i forbindelse med den
grønne omstilling, vi har foretaget kunne konstatere, at det tager ca. 3 år fra det tidspunkt
hvor vi har igangsat eks.vis bygningen af vores varmepumpe til anlægget er kørt ind.
Effekten heraf vil derfor først kunne ses i priserne efter der er gået minimum 3 år.
Fjernvarmeværkernes anlæg er komplekse, og en reaktionstid på 3 år er ikke realistisk.
11. Det fremgår at resultatet af lovforslaget vil give begrænsede konsekvenser for stat og
kommune. Vi er som nævnt ovenfor overbeviste om, at hvis forslaget gennemføres som det
er fremlagt, har det
store konsekvenser for de kommuner
som har varmeværker med
tilslutnings- og forblivelsespligt. Mange af de kommuner som har varmeværker med høje
varmepriser, er kommuner som i forvejen er ”udkants” kommuner med store økonomiske
udfordringer.
12. Det fremgår at
udgifterne til det ekstra tilsyn
som Forsyningstilsynet skal gennemføre skal
betales af varmeværkerne, det betyder marginalt højere priser for noget som kun får
betydning for de få, men som betyder højere priser for samtlige landets
fjernvarmeforbrugerne. I givet fald Folketinget vælger at gennemføre lovforslaget så må
man på finansloven finde finansiering af forslaget, det skal landets fjernvarmeforbrugere
ikke betale for.
6
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Den teknologiske udvikling kan selvfølgelig ændre sig, og har ændret sig, i forbindelse med at de
individuelle varmepumper er blevet stadig bedre, og mere økonomiske. Vi har intet mod
individuelle varmeløsninger, blot skal det være det optimale for både samfundet, og for den
enkelte forbruger, og så må man også huske på, at det drejer sig om som udvikling mellem land og
by. Som nævnt finder vi, at dette forslag rammer ekstremt hårdt i Nord-, Vest- og Østjylland, hvor
der efter ønske fra Folketinget er opført mange mindre kraftvarmeværker.
Det er muligt at nogle af de mindre fjernvarmeværker bør lukkes, men vi er af den opfattelse, at
det ikke må koste hverken forbrugerne eller de kommuner hvor værkerne er beliggende noget.
Lovforslaget vil bevirke, at det bliver dyrt for de tilbageværende fjernvarmeforbrugere. Vi skal
derfor foreslå, at der hensættes store puljer til at nedlukke de værker som man med forslaget vil
lukke over en årrække. Puljer som både kan være med til at lukke for fjernvarmeforsyningen, men
også kan hjælpe forbrugerne til anden opvarmningsform.
Dette høringssvar giver os også muligheden for at kommentere på andet. Hvis man sidder og
tænker, SHKV hvor er jeg stødt på dette navn tidligere? – ja det er korrekt vi er et af de 7
varmeværker som har deltaget i Dansk Kraftvarme Kapacitet, og den efterfølgende sag hvor
pressen, og til dels Forsyningstilsynet har kaldt os spekulanter mm. og har skabt et billede af
uansvarlighed blandt varmeværkernes bestyrelser. Vi er ikke enige i, at vi har spekuleret med
forbrugernes penge, men tager til efterretning at tilsynet har dumpet det produkt som Dansk
Kraftvarme Kapacitet har udbudt. Produktet passede godt ind i det setup vi har med flere
brændsler, og hvor vi kun indmeldte halvdelen af vores elproduktion til Dansk Kraftvarme
Kapacitet. Den eneste grund til at tabet opstod var den globale energikrise. Forbrugerne ved SHKV
har ikke tabt penge på energikrisen, for i samme periode som vi generede tabet på ca. 2 mio. kr. fik
forbrugerne en ekstraordinær fortjeneste på ca. 1,4 mio. kr. på vore 2 vindmøller, og i begyndelsen
af krisen havde vi grundet en god naturgaskontrakt også en stor fortjeneste på vore
kraftvarmeanlæg. Krisen gik vore forbrugere nådigt forbi, idet vi dog må erkende, at
eftervirkningerne på specielt biomassemarkedet presser os voldsomt på likviditet lige nu. Vi er
også af den opfattelse, at vi tager vort bestyrelsesarbejde ekstremt seriøst, og kan nævne, at vi
f.eks. kører strategi dage min. hvert andet år, og at vi har en meget god målopfyldes på de visioner,
mål og handleplaner som vi i fællesskab opstiller.
Vi håber med dette høringssvar, at et flertal i Folketinget er med på at sætte tankerne om et
prisloft på fjernvarmen på pause, og lave nogle ordentlige analyser på om det overhovedet er en
god ide. Under alle omstændigheder håber vi, at man vil lave en ordning som ikke får social
slagside, og som ikke vil medføre landsby død.
Vi står selvfølge til rådighed med yderligere oplysninger hvis dette måtte ønskes, ligesom vi
selvfølgelig gerne mødes med Energistyrelsen, og Folketingets medlemmer.
På vegne af Sdr. Herreds Kraftvarmeværkers bestyrelse
Poul Kristensen
Best. formand
7
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0239.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 59 -- [ Silkeborg Forsyning ] --
Sendt pr. mail til:
[email protected],
[email protected] med kopi til [email protected]
J.nr. 2024-7178:
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af Lov om Varmeforsyning og
Lov om Planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Silkeborg Forsyning A/S takker for muligheden for at give høringssvar. Vi ser en række alvorlige
problematikker for varmeforbrugerne i Silkeborg med udmøntningen af et kommende forbrugerprisloft på
fjernvarme, som det er lagt op til i lovforslaget. Dette uddybes herunder.
Silkeborg Forsyning har leveret højt på politiske ønsker, men kan blive straffet med prisloftet
Silkeborg Forsyning har siden 2015 investeret ca. 1 milliard kr. i nye produktionsenheder, som skal erstatte
vores eksisterende decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværk som led i den grønne omstilling. Et anlæg
som i øvrigt blev etableret på baggrund af et politisk ønske om indfasning af naturgas i Danmark. Vi er
derudover i fuld gang med udrulning af fjernvarme i 3 naturgasområder (ca. 1.200 tilslutninger), og starter
kampagne op i efteråret med potentiale for yderligere ca. 4.200 tilslutninger af naturgasfyrede
ejendomme til fjernvarme. En udrulning som er igangsat på baggrund af politiske ønsker og opfordring til
fjernvarmeselskaberne. Samlet set er Silkeborg Forsynings investeringer til ovenstående på omkring 2 mia.
kr.
De foretagne investeringer er alle samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk fordelagtige, set over en 20-
årig periode.
Investeringer i fjernvarmeanlæg og ledninger tager lang tid at gennemføre, og dermed bindes ressourcer
på et tidligt tidspunkt, mens fordelene for varmeforbrugerne først kommer på et senere tidspunkt. Det
foreslåede prisloft tager ikke højde for investeringshorisonten i fjernvarmebranchen.
Såfremt prisloftet gennemføres, som det er lagt op til, og loftet sættes lavt, forventes det at få en række
negative konsekvenser for Silkeborg Forsyning, blandt andet:
•
•
Vi får sværere ved at lykkes med konvertering af 4.200 ejendomme i Silkeborg Syd, da forbrugerne
bliver ”nervøse” og usikre på de mange fordele ved fjernvarme, og/eller
Silkeborg Forsyning beslutter ikke at tilbyde fjernvarme til flere konverteringsområder – på trods
af en god selskabsøkonomi -, da risikoen er for stor ved investeringerne med et kommende
prisloft, hvilket vil udfordre en række forbrugere og byer, som efterspørger fjernvarme
Vi vil blive nødt til at sige nej til udviklingsprojekter om nye innovative løsninger med industrien,
da det er udgifter, der lægges på varmeprisen og ikke kan indeholdes i prisloftet. Dette omfatter
også deltagelse i f.eks. eksportfremstød for dansk fjernvarmeteknologi og varmeplanlægning
Målsætningen om 100 % grøn fjernvarme udfordres, da de sidste 10 % af varmeproduktionen er de
dyreste at erstatte, da de kun får få driftstimer
Køb af overskudsvarme fra eksterne parter med lange kontrakter vil ikke være muligt, grundet
usikkerheder og potentielle sunk costs.
•
•
•
Silkeborg Forsyning er for fair konkurrence
Den foreslåede model for udregning af prisloftet er desværre ikke retvisende for den samlede økonomiske
vurdering mellem fjernvarme og individuelle varmepumper, dette gælder bl.a.:
•
•
Samfundsmæssige fordele ved fjernvarmen prissættes ikke i forbrugerprisloftet
Alle omkostninger til fjernvarme indregnes i den resulterende varmepris. Dette er ikke tilfældet
med varmepumpen, f.eks. indgår nødvendige forstærkninger af elnettet ikke for varmepumpen.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0240.png
•
•
Sammenligningen mellem faktiske årlige forbrugerpriser for fjernvarmen og en teoretisk beregning
for en individuel varmepumpe er ikke en reel sammenligning, da varmegrundlaget varierer fra år
til år. I varme år vil indtægten for fjernvarme f.eks. være lavere (der sælges mindre varme), men
de fast omkostninger de samme. For varmepumpen varierer prisloftet ikke år fra år uanset den
reelle varmeproduktion. Vi uddyber gerne denne problemstilling, hvis ønsket.
Den tænkte tidshorisont på 3 år giver ikke mulighed for at handle for fjernvarmeselskaberne.
Allerede foretagne investeringer kan have en længere tidshorisont, inden de bidrager positivt til
fjernvarmeselskabets økonomi.
Et konkurrencedygtigt produkt handler også om andet end økonomi!
Silkeborg Forsyning er som nævnt i gang med udrulning af fjernvarme i naturgasområder. Senest er der
den 15. august 2024 opnået en tilmelding til fjernvarme på 68% i byen Resenbro (ca. 400 ejendomme).
Fjernvarme har en række samfundsmæssige og individuelle fordele, som en individuel varmepumpe ikke
har. Dette tager det planlagte forbrugerprisloft på ingen måde hensyn til.
Silkeborg Forsyning oplever stor tilfredshed hos vores kunder fordi fjernvarme er nemt, bekvemt,
støjsvagt, grønt og til en god pris. Forsyningen lykkes fortsat med udrulning af fjernvarme til flere
områder, selvom varmeprisen i Silkeborg ikke er lav. For kunderne er det ikke prisen alene, som definerer
det gode, konkurrencedygtige varmeprodukt.
Et prisloft fokuserer udelukkende på økonomi, og overser andre forbrugerfordele, hvilket ikke er i
forbrugernes interesse!
Fjernvarme som infrastruktur har desuden en række væsentlige fordele for det sammenhængende
energisystem. For el-systemet bidrager fjernvarme med både el-produktion og el-forbrug og dermed
balancering og effektbehov. Fjernvarmen kan udnytte overskudsvarme fra industrien, bidrage ved CO2-
fangst osv. Dette gør, at fjernvarme har en række omkostninger, som en individuel varmepumpe ikke har.
Såfremt fjernvarmen ikke opnår tilslutning i Silkeborg Syd vil 4.200 ejendomme i en række byer og
villakvarterer enten fortsætte på naturgas eller på sigt omstilles til individuelle varmepumper. Det kræver
investering i forstærkning af elnettet
–
omkostninger som forbrugerprisloftet naturligt bør indregne i
prisen for en individuel varmepumpe.
Prisloftet skal være reelt for både fjernvarmen og den individuelle varmepumpe inklusiv
infrastrukturudgifter. Som det er lagt op til i lovforslaget bliver fjernvarmen straffet for at levere en
energiinfrastruktur som kommer samfundet til gode
–
det er ikke hensigtsmæssigt!
Vi uddyber gerne ovenstående.
Med venlig hilsen
Energichef
Louise Langbak Hansen
[email protected],
tlf. 21269478
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0241.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 60 -- [ Skanderborg Kommune ] --
Energistyrelsen
–
journalnr.: 2024-7178
Høringssvar om ændring af lov om varmeforsyning og
lov om planlægning
Indledningsvis skal det påpeges, at Skanderborg Kommune ikke har nogle
kommunale varmeværker. Så nedenstående er skrevet med henblik på logisk
varmeplanlægning, og et ønske om at få udfaset olie og gasfyr i de mindre
byområder, som ikke kan få fjernvarme, og som bor for tæt til, at etablering af
luft-vand-varmepumper i hver husstand er hensigtsmæssig ift. støj og
udseende.
Alle projekter under Varmeforsyningsloven skal være over 0,25 MW. Det
svarer til varmeforbruget i mindst 35-50 husstande. Dermed er fælles
varmeforsyning til et større antal boliger normalt omfattet af
Varmeforsyningsloven.
I det nye stk. 5 i §2 (” Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1
omfatter ikke anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med
varmepumper i de tilsluttede
bygninger”) er termonet med tilhørende
brine og
varmepumper forsøgt skrevet ud af Varmeforsyningsloven.
OBS: Ordet ”termonet” omfatter ifølge Termonetforeningen kun
jordvarmerørene imellem husene
–
ikke de tilhørende varmepumper eller
energikilde (f.eks. brine eller lodrette boringer).
Dato
20. august 2024
Plan, Teknik og Miljø
Klima, Veje og Mobilitet
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
Din reference
Susanne Skårup
Tlf: 87947176
Fælles jordvarmeanlæg (i det mindste termonettet og energikilden) til et større
byområde bør være omfattet af Varmeforsyningsloven.
Det er der flere grunde til:
•
Det er ulogisk af fælles jordvarmeslanger med tilhørende energianlæg (f.eks. brine eller
lodrette boringer) ikke opfattes som kollektiv varmeforsyning på linje med fjernvarme
og naturgasledninger. Det er trods alt ca. 75% af varmen i jordvarmeanlæg, der kommer
fra jorden, og anlægget vil være fælles. (Resten er fra elektricitet til de tilhørende
varmepumper).
•
Fælles jordvarmeslanger i større byområder bør være en del af kommunens
varmeplanlægning, så de bliver registrerede i Plandata.
•
Fælles anlæg i fælles selskab med mindre udbetaling, gør det økonomisk muligt for
mindrebemidlede at skifte varmeforsyning fra olie og gas til varmepumpe. Fællesskabet
får samtidig flere med i skiftet fra olie og naturgas til fossilfri varmeforsyning.
•
Det er svært at få lån i traditionelle pengeinstitutter til investering i brine og
jordvarmerør rundt i byen. Det ved vi fra et termonet-projekt i Voerladegård, som
Tørring Kraft-varmeværk gerne vil stå for. De kan låne til varmepumperne i
husstandene, men ikke til de fælles rør. Ved at rørene og energikilden (f.eks. brine eller
lodrette boringer) er under Varmeforsyningsloven, kan de opnå kommunegaranti til
investeringen.
Skanderborg Kommune
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
www.skanderborg.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
•
•
Landsbyen Sjelle har stiftet et nyt A.m.b.a. til at stå for fælles jordvarmeanlæg med
tilhørende varmepumper. De vil have svært ved at få lån til det uden kommunegaranti.
Nabo-landsbyen Skjørring følger Sjelle tæt, og forventer at komme med i samme
a.m.b.a., hvis projektet lykkes i Sjelle.
Ved at være omfattet af Varmeforsyningsloven er projekter omfattet af regler om god
samfundsøkonomi og sammenligning med alternativ med individuel opvarmning
–
typisk luft/vand varmepumper.
Angående kommunal varetagelse:
Teksten i den nye §2f, stk. 7 om kommunal varetagelse eller deltagelse i ”Virksomhed med
produktion af opvarmet
vand med varmepumper i de tilsluttede bygninger” omtaler kun
varmepumper. Hvad er tankerne omkring de tilhørende jordvarmeslanger og energikilde f.eks.
brine?
Fælles jordvarmeslanger med tilhørende brine eller lodrette boringer bør høre under
Varmeforsyningsloven, så de kan varetages af et varmeselskab, evt. nyetableret af de lokale som
i Sjelle og Skjørring, på almindelig vis med kommunegaranti.
Skanderborg Kommune har ikke planer om at etablere et kommunalt selskab til at stå for
varmeforsyning
–
uanset typen af varmeforsyning.
Venlig hilsen
På vegne af Skanderborg Kommune
Susanne Skårup
Klimamedarbejder
Plan, Teknik og Miljø
Skanderborg Kommune
[email protected]
Skanderborg Kommune
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
Side 2 af 2
www.skanderborg.dk
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0243.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 61 -- [ Svendborg Kommune ] --
Sagsid Svendborg Kommune: 24/14076
Journal nr. Energistyrelsen 2024-7178
Høringssvar - Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Svendborg Kommune takker for muligheden for at indgive høringssvar til lovforslaget. Høringssva-
ret er indgivet på vegne af varmeplanlægningsafdelingen i Svendborg Kommune og udgør således
et høringssvar fra administrationen.
Høringssvaret er fokuseret på sektionen i lovforslaget omhandlende reguleringen af termonet.
Første del af høringssvaret er bemærkninger til de forvaltningsmæssige tvivlsspørgsmål, som kan
opstå som følge af lovforslagsteksten og forarbejder hertil.
Anden del af høringssvaret vedrører de forventede afledte konsekvenser som følge af lovforslagets
intention om, at varmeløsninger baseret på termonet ikke skal være omfattet af varmeforsyningslo-
ven.
Bemærkninger til regulering af termonet
I lovforslaget foreslås følgende formulering for at præcisere, at varmeløsninger baseret på termonet
ikke er omfattet af varmeforsyningsloven.
2.
I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke anlæg til decentral pro-
duktion af opvarmet vand med varmepumper i de tilsluttede bygninger.«
Efter gennemgang af lovforslagets forarbejder, vurderer Svendborg Kommune, at den benyttede de-
finition og lovtekst vil afføde en række tvivlsspørgsmål for varmeplansmyndigheden, som er for-
valtningsmæssig uklare.
1. Hvordan stilles gasforsynede blokvarmecentraler, hvor der konverteres til varmepumper?
Her ser Svendborg Kommune forskellige typer løsninger, hvor blokvarmecentralens interne
forbundne rørnet forsynes af flere mindre luft/vand varmepumper eller ligeledes af få store
luft/vand varmepumper. Fælles for disse løsninger er, at de forsynes af varmepumper i de
tilsluttede bygninger, som omfattet af bestemmelserne for en blokvarmecentral, der kræver
projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven.
2. Hvordan skal fjernvarmesystemer med fremløbstemperaturer på 30-50°C, som vist i projek-
tet hos Hvidovre Fjernvarme, forvaltes efter den nye lovtekst? Ved disse systemer er tempe-
raturen i fjernvarmenettet ikke høj nok til at kunne dække behovet i f.eks. en varmtvandsbe-
holder og konventionelle radiatoranlæg, og der vil være behov for en mindre varmepumpe
hos den enkelte forbruger til at hæve fremløbstemperaturen på hele eller dele af installatio-
nen.
Side 1 af 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0244.png
3. Hvordan forholder lovforslaget sig til varmeløsninger med mindre fælles varmepumper til
forsyning af mindre klynger af huse, uden bygningsmæssig forbindelse til mindst én af de
forsynede bygninger, men som kan være forbundet i varmeoptagerkredsen (f.eks. fælles
jordvarme).
4. Er den benyttede lovtekst for regulering af termonet og beskrivelse i forarbejderne dæk-
kende for termonet, der er en alsidig varmeløsning? Umiddelbart beskriver lovteksten ikke
selve det uisolerede rørnet til fremføring af overfladenær geotermisk energi, som i princip-
pet er det centrale element i et termonet.
Udfoldelse af definitionen på termonet
Termonet Danmark definerer et termonet som følgende:
”Et termonet er et forsyningsnet af uisolerede rør, som transporterer termisk energi fra forskellige
typer af energikilder på tværs af flere matrikler ved en temperatur relativt tæt på jordtemperatur. I
kombination med jordvarmepumper kan et termonet levere varme og varmt brugsvand. Temperatu-
ren i et termonet muliggør også aktiv køling med varmepumpe eller passiv køling uden brug af var-
mepumpe”.
Termonettet er således det fælles rørsystem, som distribuerer den termiske energi frem til slutfor-
brugerne, hvor forbrugerne nyttiggør energien gennem en varmepumpe. Termonettet kan således
sammenlignes med gasnettet, hvor energien her også nyttiggøres gennem en kedel mv. hos den en-
kelte forbruger.
Den benyttede lovtekst og beskrevne forarbejder vurderes i mindre grad at rumme løsninger, hvor
termonettet er forbundet til mindre ”varmecentraler” i form af fx skure, hvor varmen herefter leve-
res ud til rækkehuse mv. gennem isolerede rør. Her er varmepumperne ikke placeret i de tilsluttede
bygninger.
Som eksempel kan henvises til dette eksempel, hvor en række boliger deler et fælles jordvarmean-
læg. I stedet for egne jordvarmeslanger, vil andre projekter kunne benytte et termonet som varme-
kilde til det fælles jordvarmeanlæg.
https://sparenergi.dk/privat/kollektiv-jordvarme-sikrer-mindre-regninger-og-bedre-indeklima-i-bo-
ligforening
Følgende beskrivelse er skrevet i forarbejderne:
”Rørnettet er uisoleret og væsken i nettet har ikke højere temperatur end jorden omkring det.”
Denne beskrivelse vurderes ikke at være dækkende i forhold til termonet, hvor der indfødes varme-
energi fra fx afværgeboringer, PVT-paneler eller lavkvalitetsoverskudsvarme via varmekilder med
kølebehov. Her vil brinen i termonettet forventes periodisk at have højere temperatur end jorden
omkring termonettet frem til en ny termisk ligevægtsposition.
Svendborg Kommune opfordrer således til, at såfremt den politiske intention er, at termonet ikke
skal reguleres som kollektiv varmeforsyning på trods af dens kollektive natur, så bør den ønskede
Side 2 af 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
lovtekst og forarbejder rumme de beskrevne tvivlselementer beskrevet i punkt 1-4 af hensyn til
fremtidig forvaltning af loven.
Afledte konsekvenser af udskillelse af varmeløsninger baseret på termonet i varmeforsyningslo-
ven
Løsninger baseret på termonet er i den internationale litteratur beskrevet som 5. generations fjern-
varme og køling. Teknologien rummer derved flere muligheder ift. lavere spidsbelastning i elnettet i
kolde perioder, støjforhold og æstetiske hensyn sammenlignet med individuelle luft/vand varme-
pumper. Varmeløsninger baseret på termonet rummer også mulighed for passiv køling. Dette er til-
sammen relevante perspektiver i forhold til planlægningen af varme- og energisystemer til fremti-
dens klimarobuste samfund.
Svendborg Kommune vurderer i praksis, at lovforslagets lovtekst om, at kommunalt ejede forsy-
ningsselskaber kan drive termonet som tilknyttet virksomhed vil have lille betydning for den fakti-
ske realisering af større varmeløsninger baseret på termonet.
Det centrale aspekt er her, at kommunen med lovforslaget ikke vil have hjemmel til at stille kom-
munegaranti for varmeprojekterne baseret på termonet. Kommunegarantien er central i forhold de
forskellige faser i et kollektivt varmeprojekt, hvor der således ikke kan peges på alternativ finansie-
ring til detailprojektering- og licitationsfasen, når der ikke kan stilles kommunal garanti. Denne fase
kan afhængigt af det konkrete projekt typisk løbe op i 0,7 – 3 mio. kr. i risikovillig kapital. Med
lovforslaget vurderes det tæt på umuligt for de enkelte landsbyer og projektområder at løfte kapital-
byrden til realisering af denne fase.
Svendborg Kommune vurderer varmeløsninger baseret på termonet som relevant i følgende områ-
der:
-
-
-
Lokalområder og landsbyer, hvor varmedensiteten ikke er tilstrækkelig ift. traditionelle
fjernvarmeløsninger.
Potentielle fjernvarmeområder, hvor potentialet er udvandet gennem installationen af for
mange individuelle varmepumper.
Boligområder med nyudstykninger eller byudviklingsområder.
Med lovforslaget forventes disse områder således i praksis at være prioriteret til fremtidig indivi-
duel forsyning. Termonet vil således primært være en teknologi, som kan forventes udbredelse ved
nogle enkelte nyudstykkede boligområder, hvor projektudviklere løfter finansieringsudfordringen
gennem byggemodningsprocessen.
På side 50 i lovforslagets bemærkninger, under ”Regionale konsekvenser, herunder for landdistrik-
ter” fremgår: ”Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlig regionale konsekvenser landdistriktsre-
laterede konsekvenser”. Dette vil Svendborg Kommune gerne udfordre, eftersom lovforslaget reelt
fratager kommunens mulighed for at understøtte den grønne omstilling af varmeforsyningen, vha.
lånegarantier til kollektiv forsyning. Dermed skabes en ulighed mellem byområder med potentiale
for konventionel fjernvarme, og områder med potentiale for kollektiv varme baseret på termonets-
løsninger. Dette er på trods af, at den samfundsøkonomiske fordel kan være sammenlignelig eller
endda større i visse termonetsprojekter.
Side 3 af 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Svendborg Kommune har 2 gasforsynede lokalområder med aktive arbejdsgrupper, som vil blive
berørt af lovforslaget. Svendborg Kommune har ligeledes op mod 14 gasforsynede energidistrikter
som hver især har mellem 100-1400 husstande, hvor varmeløsninger baseret på termonet kan være
relevante på sigt.
Varmeløsninger baseret på termonet i denne størrelse forventes i høj grad at have natur af kollektiv
varmeforsyning. Svendborg Kommune er således kritisk i forhold til, at der med lovforslaget fra-
vælges en teknologineutral tilgang til varmeplanlægningen i forbindelse med omstillingen til vedva-
rende energi- og varmeløsninger. Denne tilgang vurderes at være underminerende for formålet med
varmeforsyningsloven og den kommunale varmeplanlægning, der skal sikre fremmelse af den mest
samfundsøkonomiske anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt
vand, der skal formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.
Med venlig hilsen
Svendborg Kommune
Side 4 af 4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0247.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 62 -- [ Sydstevns Energifællesskab ] --
Sydstevns Energifællesskab
Camilla Teilmann
Anne Kathrine Mikkelsen Nyborg
Energistyrelsen
–
Varme og Affald
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V.
14. august 2024
Høringssvar vedr. J. nr. 2024-7178 - Varmeforsyningsloven
Områdeafgrænsning:
Nærværende høringssvar
omhandler alene forslaget om ved hjælp af et nyt stk. 5 i
Varmeforsyningslovens §2 at undtage fælles termonet fra varmeforsyningslovens
gyldighedsområde,
uanset at alle
andre
former for geotermiske anlæg iflg. § 2, stk. 1,
nr. 2). fortsat anses for kollektive og dermed stadig er omfattet af loven.
Vi bemærker med interesse, at denne ændring åbenbart i aftalepartiernes opfattelse
er så ubetydelig, at den end ikke er
nævnt
i brevet til høringsparterne, uanset at den på
afgørende vis diskriminerer mod landdistrikternes interesse i at kunne etablere fælles
varmeløsninger på basis af VE. Vi håber derfor, at ændringen stadig kan annulleres.
Vor interesse i, at fælles termonet også lovgivningsmæssigt forbliver fælles
Sydstevns Energifællesskab er stiftet i maj 2023, efter at Elforsyningsloven blev ændret
måneden før, netop for at muliggøre Energifællesskaber. Med støtte fra Andel Energi
A/S, LAG Sydsjælland og Energistyrelsens Pulje for Energifællesskaber har vi kunnet
finansiere rådgiverassistance til i 2023 at gennemføre en forundersøgelse. Den anbefa-
lede at gå videre med at stifte to andelsselskaber med begrænset ansvar: Èt for el-pro-
duktion og -deling og ét for varmelevering fra lokale termonet i kvarterer af havnebyen
Rødvig Stevns og i hver af 12 omliggende landsbyer.
Vi påregner at idriftsætte el-selskabet i år, men venter formentlig med varmeselska-
bet, indtil Varmeforsyningslovens nye indhold er kendt og vedtaget. Det betyder samti-
dig en udskydelse af muligheden for på el-nettet at tilbyde de fleksibilitetsydelser, som
vil følge af varmepumpernes afbrydelighed.
Èt termonet i Havnelev og Skørpinge, omfattende 99 husstande med i øjeblikket 66%
tilslutning, er færdigprojekteret, men ikke udbudt pga. usikkerheden. Dèr skønner vi, at
det foreslåede §2, stk. 5 på grund af den manglende mulighed for kommunegaranti, og
dermed manglende mulighed for lavt forrentede lån, samt bortfald af muligheden for
støtte fra fjernvarmepuljen med fremtidig 17.000 kr. pr. husstand, vil betyde en merud-
gift pr. husstand i størrelsesordenen 20.000-25.000 kr. og dermed en forringelse af den
”fyrtårnseffekt” over for de øvrige landsbyer
i området, som vi i ansøgningen så som en
af forudsætningerne
for ENS’ bevilling.
Formand Carl Skou • Skørpingevej 34, DK-4673
Rødvig Stevns, Denmark
Mobile phone: +45 2021 6747 • E-mail:
[email protected]
• CVR 43 99 54 21
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Bemærkningerne dokumenterer en grundlæggende misforståelse
På side 47-48 i bemærkningerne finder vi
–
efter en gennemgang af Energistyrelsens
tidligere vejledende udtalelser om Termonet
–
følgende beskrivelse af Termonet:
”Termonet, der er en jordvarmeløsning, hvor et antal væske/vand-varmepumper,
som
typisk ikke adskiller sig fra dem, der anvendes til individuel jordvarme, forbindes til jord-
slanger via et rørnet i den berørte bebyggelse. Der indgår ikke et centralt varmeværk eller
en varmecentral, som forsyner hele nettet. Rørnettet er uisoleret og væsken i nettet har
ikke højere temperatur end jorden omkring det.
Varmeforsyningen i et termonet sikres
derfor ikke via rørnettet, men decentralt via væske/vand-varmepumper i de til stø-
dende bygninger.”
Denne definition og beskrivelse indeholder flere fejl. Den helt afgørende fejl har vi frem-
hævet med halvfed skrift. Derudover er der flere misforståelser. Alligevel er beskrivelsen
tilsyneladende bestemmende for ministeriets vurdering af, at fjernvarme via fælles ter-
monet
skal betragtes som ”ikke-kollektive”.
Vi er derfor nødt til at pege på:
•
At det nødvendige rørnet som oftest er så stort, at det ikke kan rummes alene på
arealer
”i den berørte bebyggelse”.
I etablerede bebyggelser vil man normalt
være hæmmet af telefonledninger, fiberkabler, elforsyningsledninger, naturgas-
ledninger, vandledninger og kloakrør. Man vil derfor snarere finde et frit areal i
nærheden, hvor jordvarmerørene kan
pløjes
ned i stedet for at skulle graves ned.
For landsbyer vil man typisk nedpløje det kollektive rørnet , som opsamler varme-
energien fra jorden, i en mark nær landsbyen.
At rørnettet netop er uisoleret,
fordi
det skal opsamle varmeenergien til varme-
pumperne fra jorden omkring rørene.
At det derfor er direkte usandt at skrive ”Varmeforsyningen i et termonet sikres
derfor ikke via rørnettet”.
Det er
rørnettet,
der sikrer tilførslen af langt størstede-
len af energien, ca. 70-80% af husenes energiforbrug til varme, gratis fra jorden,
når anlægget først er betalt. Varmepumperne hæver blot temperaturen til det
niveau, som er nødvendigt for at nyttiggøre energien til rumopvarmning og varmt
brugsvand.
”væsken
i nettet har ikke højere temperatur end jorden omkring det”.
Nej, tvært-
imod, for varme bevæger sig fra højere til lavere temperatur. Jorden er varmere
end den væske, som er nedkølet af varmepumperne i husene
At rørledningerne
er gravet ned til ”frostfri dybde”, ca. 1 meter under terræn.
(Bygningsreglementet, BR18, definerer frostfri dybde som 0,9 m for opvarmede
bygninger og 1,2 m for uopvarmede bygninger.). Her bevirker geotermien, at jord-
temperaturen typisk er 8-10 grader Celsius. I lange frostperioder kan den falde til
plus 1-2 grader Celsius, og omvendt kan den i varme sommerperioder
–
hvor
behovet for jordvarme er minimalt - nå op på 15 grader Celsius.
At væsken i rørledningerne er en frostsikret, ugiftig brine, som ved passage af var-
mepumperne i de enkelte bygninger afgiver sin varmeenergi til varmepumpens
køleside, hvorved brinen typisk får sin temperatur sænket til
minus
1-2 grader
2
•
•
•
•
•
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Celsius og endnu lavere i frostperioder. Ved recirkulationen gennem rørnettet
optager brinen på grund af sin lave temperatur på ny varmeenergi fra jorden gen-
nem den uisolerede rørvæg, og temperaturen på typisk 8-10 grader genskabes.
Som det ses, sikres varmeforsyningen
netop
gennem det fælles
–
det kollektive
–
rørnet, som opvarmer vandet igen efter at det er blevet kølet ned af jordvarmepum-
perne.
Dermed er den vejledning om de fysiske forhold, som aftalepartierne har fået som
grundlag for beslutningen om et nyt §2, stk. 5, direkte forkert.
Jordvarmepumper er de mest økonomiske
Det skal tilføjes, at væske-til-vand varmepumper er mere effektive og derfor bruger min-
dre elektricitet end luft-til-vand varmepumper for samme varmeydelse. De er derfor i
det lange løb både mere klimavenlige og mere økonomiske end individuelle luft-til vand
varmepumper.
Dette måles ved den såkaldt SCOP-værdi, Seasonal Coefficient Of Performance. Den
er et udtryk for, hvor mange gange
mere
varmeenergi, der over et helt år med svingende
temperaturer leveres af varmepumpen, sammenlignet med, at man havde brugt samme
el-energi direkte i el-radiatorer i husene.
SCOP for en jordvarmepumpe er bedre end for en luft-til-vand varmepumpe. Som et
konkret eksempel kan tages angivelserne fra en fabrikant, der selv leverer begge typer.
Her angives SCOP for luft-til-vand varmepumpen til at være 3,8 mod jordvarmepum-
pens 5,9.
Anvender vi som eksempel disse tal på et eksisterende hus på 168 m² i Rødvig Stevns,
hvis luft-til-vand varmepumpe i kalenderåret 2023 brugte 9.600 kWh, ville huset med
jordvarme og en væske-til-vand varmepumpe kun skulle have brugt 6.183 kWh
–
en
reduktion med 36% af det nuværende elforbrug til varmepumpe.
Kommunernes rolle
I betænkningens afsnit 2.6.3 om Den foreslåede ordning hedder det:
”Hermed
øges kommuners mulighed for at bistå lokalsamfund med den organisatori-
ske opgave med at etablere og drive anlæg til decentral produktion af opvarmet vand
med varmepumper, men uden mulighed for kommunal garantistillelse.”
Selvom den manglende forståelse af, at den første og vigtigste opvarmning af væsken
sker i rørnettet, her går igen, ligger der i dette punkt en
–
omend noget bagvendt
–
erken-
delse af, at termonet i deres natur er kollektive og dermed naturligt hører under Varme-
forsyningsloven. For hvis rørnettene var individuelle, var der jo intet behov for, at lokal-
samfundene organiserer sig for at etablere og drive anlæggene.
Vi finder det positivt, at et kommunalt ejet varmeforsyningsselskab vil kunne overtage
og drive et termonet, der er oprettet af f.eks. et Energifællesskab formeret som et an-
delsselskab, som tilknyttet virksomhed. Vi ser det således som en mulig løsning, hvis en
–
typisk frivillig
–
bestyrelse må give op på grund af et sammenfald af fratrædelser og fra-
flytninger fra området, og ingen er parate til at overtage.
3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Konsekvenser for landdistrikter
Det er overraskende, at hovedafsnit 3, ”Regionale konsekvenser, herunder for landdi-
strikterne”,
udelukkende beskæftiger sig med konsekvenserne af
prisloftet.
Som vi påpegede nederst på side 1 i nærværende høringssvar, kan indførelsen af en ny
§2, stk. 5, få afgørende, fordyrende og måske forhindernde konsekvenser for ellers øko-
nomisk og klimamæssigt fornuftige termonetprojekter i landsbyer.
Konsekvenser for erhvervslivet
Man gør i bemærkningerne i ét afsnit meget ud af, at kommunernes varmeforsyningssel-
skaber kun kan drive termonet som tilknyttet virksomhed og
”på
kommercielle vilkår”,
selvom det ”bemærkes dog, at der med løsningen i et vist omfang vil være tale om kom-
munal opgaveløsning på et kommercielt marked”
(side 49 under midten).
I afsnit 5, ”Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.”, vur-
derer man, at lovforslaget ikke vil have ”direkte
erhvervsøkonomiske konsekvenser for
erhvervslivet”.
Vurderingen begrundes med, ”at
varmeforsyningsvirksomheder reguleres efter prin-
cippet om nødvendige omkostninger og derfor ikke anses for at være en del af det kon-
kurrenceudsatte erhvervsliv. De erhvervsøkonomiske konsekvenser opgøres alene for
virksomheder, der berøres og opererer på markedsvilkår. Varmeforsyningsvirksomheder
er derfor ikke omfattet af denne virksomhedsafgrænsning”
I sammenhængen (side 56) er det tydeligt, at betragtningen og hele afsnittet alene an-
går lovgivningen om et nyt prisloft. Der er slet ikke overvejet erhvervsmæssige konse-
kvenser af forslaget om et nyt §2, stk. 5, som løfter termonet ud af Varmeforsyningslo-
ven.
Nystartede energifællesskaber, organiseret som andelsselskaber, er indtil nu helt af-
hængige af, at de kan finansiere etablering af de kollektive jordvarmeanlæg med lån til
rimelig rente, og at andelshaverne selv kan betale installationerne i husene eller finan-
siere dem ved egne lån, jf. Forsyningstilsynets nylige afgørelse.
Hvis den første mulighed stoppes, når det drejer sig om danske lån, åbner det en mu-
lighed for, at kapitalstærke udenlandske leverandører med danske datterselskaber eller
filialer selv danner og på markedsvilkår driver små, lokale termonetselskaber, som der-
ved bliver varmeforsyningsselskaber uden for varmeforsyningsloven.
De har kapitalen til at lægge jordvarmeslangerne og tilbyde rene abonnementsordnin-
ger for tilslutning, forudsat at der kun anvendes deres egne varmepumpeunits, uden at
nogen kan anklage dem for misbrug af dominerende stilling. De har i forvejen samarbej-
de med danske firmaer i VVS-branchen, de kan hurtigt optræne grave- og pløje-entre-
prenører, og de vil derved lokalt kunne tilbyde en landsby eller et bykvarter abonnement
på
”en samlet
varmepakke”
med ingen eller kun lille udbetaling
fra forbrugeren.
Sådanne nye løsninger, hvor dansk produceret materiel udelukkes, er muligvis en for-
del for forbrugerne, men den del af den politiske tanke med energifællesskaber, som
handler om også at styrke lokalt socialt sammenhold, forskertses.
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Vi håber af alle de nævnte grunde, at forslaget om et nyt stk. 5 i § 2 frafaldes. Den
afklaring, som partierne i 2022 aftalte at skabe, kan i stedet skabes ved at formu-
lere VFSL §2, nr.2) således:
”Anlæg
til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraft-varme-værker, affalds-
forbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg, herunder termo-
net, m.v.”
Så vil man ikke have ladt landsbyerne i stikken.
Med venlig hilsen
Carl Skou, Formand for foreningen Sydstevns Energifællesskab
5
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0252.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 63 -- [ SYNERGI ] --
22. august 2024
SYNERGIs høringssvar vedr. ændring af lov om varmeforsyning
Att: Camilla Teilmann og Anne Katrine Mikkelsen Nyborg, Energistyrelsen
SYNERGI takker for muligheden for at afgive høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om
varmeforsyning.
Lovforslagets indsættelse af §2, stk. 5, fastslår, at termonet ikke er omfattet reglerne om kollektive
varmeforsyningsanlæg. SYNERGI kvitterer for, at der med denne bestemmelse nu endelig er afklaring
om termonet.
SYNERGI noterer sig, at det med
Opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme 2022,
hvor den
konkrete udmøntning af lovforslagets tiltag er aftalt, gøres klart, at de enkelte bygningsejere i et termonet
kan søge om tilskud til individuelle varmepumper igennem varmepumpepuljen.
SYNERGI bemærker slutteligt, at der er behov for yderligere politiske tiltag til finansiering af grøn varme
i landsbyer med dårlig finansieringsadgang.
SYNERGI har derudover ingen bemærkninger til høringen, men står til rådighed for eventuelle
spørgsmål, som høringssvaret måtte afføde.
Med venlig hilsen,
Katrine Bjerre M. Eriksen
Direktør, SYNERGI
[email protected]
Vesterbrogade 1C, 5. sal, København V
1
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0253.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 64 -- [ Sønderborg Varme ] --
22-08-2024
Tue Gejl Christensen
Høringssvar
Høringssvar i forhold til ” Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning”.
Vi støtter generelt formålet med lovforslaget om at styrke tilliden til varmeforsyningssektoren og sikre
et konkurrencedygtigt varmemarked. Dog er vi bekymret over det signal et forbrugerprisloft sender i
forhold til usikkerhed omkring fjernvarme generelt som løsning.
Det er Sønderborg Varmes klarer vurdering at fjernvarmen generelt er én hjørnesten i et energie ektivt
samfund. Muligheden for at udnytte produceret overskudsenergi fra el produktion og
a aldsbehandling er allerede et veletableret faktum og skal vi i mål med den grønne omstilling skal der
ske en væsentlig udbygning af overskudsvarme projekter. Skal det give mening er der nødt til at være
robuste fjernvarme systemer med mange forbrugere tilsluttet.
Forbrugerprisloft
Det er problematisk, at beregningsmodellen for det fremtidige forbrugerprisloft ikke er endeligt kendt,
før Forsyningstilsynet har overtaget rollen. Det udfordrer de fjernvarmeudvidelse projekter, som er
under udførsel eller planlægges udført, idet vi ikke ved, hvilken pris vi maksimalt må planlægge med i
forhold til de retningslinjer, der er fastlagt i nærværende lovgivning.
Det er urimeligt for de nuværende og fremtidige forbrugere, at rammevilkårene ikke er bedre fastlagt. Vi
henstiller derfor til, at der vedtages en model for udregning af forbrugerprisloftet straks, så
fjernvarmebranchen og forbrugerne kan arbejde videre mod den politiske ønskede maksimalpris for
fjernvarme.
Ligeledes foretages investeringer i fjernvarmeprojekter med en meget lang tidshorisont hvilket den nye
mulighed for en lang afskrivningsperiode også indikere. Det virker derfor kontra produktivt at man skal
måles på bagkant, op imod et flydende loft, som bevæger sig markant med elprisen over en kort
årrække på 3 år. I Sønderborg Varme har vi brugt, og bruger, mange kræfter på at sammensætte et
produktions set op som baserer sig på en bred vifte af energikilder. Det betyder at perioder med meget
lav elpris ikke nødvendigvis slår igennem på samme måde som det ville for en forbruger med individuel
varmepumpe. Men set over en længere årrække vil fjernvarmen, i et godt setup, give billigere og mere
stabile priser som ligeledes skærmer forbrugeren i perioder med høje elpriser. Vi mener at have bevist
det gennem mange år til glæde for forbrugerne og samfundsøkonomien.
Side 1 af 3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0254.png
Regulering af koncerninterne aftaler
Sønderborg Varme er et 100% forbrugere ejet, hvile i sig selv, selskab som ejer et Kraftvarme værk med
a ald som primært brændsel.
Med de krav vi mødes med, hvor der indbygges politisk ønskede prislofter i lovgivningen, ser vi
sandsynligvis ind i en fremtid hvor koncernen skal splittes yderligere, specielt hvis a aldsværket skal
udstyres med Carbon Capture. Disse lofter, hvor velment de end er, skaber en usikkerhed i selskaber
hvor varmeforbrugerne kontrollere anlæggene 100%.
Vi går selvfølgelig ind for fuld transparens, gennemsigtighed og sporbarhed i de koncern interne aftaler.
Men vi oplever en meget omskiftende virkelighed hvor det kan være svært at vurdere om en tolkning,
lavet med bedste intentioner om at følge reglerne, i fremtiden kan vise sig at være regelstridig.
Set i det lys mener vi det er vigtigt at eventuelle omkostninger og bod i den forbindelse skal kunne
opkræves ved varmekunderne.
Her er det vigtigt at huske bestyrelsen er indvalgt blandt andelshavere uden anden kommerciel
interesse. Med den baggrund træ er de beslutninger med udgangspunkt i hvad der er bedst for
varmeforbrugerne og ”Kodeks for godt bestyrelsesarbejde i de forbrugerejede forsyningsselskaber”. Så
virker det urimeligt at der kan komme omkostninger som de i værste tilfælde hæfter personligt for eller
som selskabet ikke kan opkræve hos alle forbrugere med de store problemer det medfører.
Med Venlig hilsen
Tue Gejl Christensen
Projekt- og udviklingschef
Sønderborg Varme
Mail:
[email protected]
tlf: +45 20 16 89 58
Side 2 af 3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0255.png
Om Sønderborg Varme
Sønderborg Fjernvarme består af 4 selskaber:
Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. er det forbrugerejede selskab (moderselskabet). Sønderborg
Fjernvarme A.m.b.a. ejer aktierne i Sønderborg Varme A/S, som igen ejer alle aktier i
Sønderborg Kraftvarme A/S og Sønderborg Lokalvarme A/S.
Sønderborg Varme A/S er et datterselskab til Sønderborg Fjernvarme. Det er her alle aktiver er
placeret, og her alle aktiviteter foregår.
Sønderborg Kraftvarme A/S er et datterselskab til Sønderborg Varme A/S, og her er aktiviteterne
på kraftvarmeværket placeret.
Sønderborg Lokalvarme A/S er et datterselskab til Sønderborg Varme A/S, der arbejder for
lokale varmeløsninger i områder udenfor fjernvarmeområderne.
Der er ca. 16.300 andelshavere i Sønderborg Fjernvarme A.M.B.A. Omsætning Sønderborg Varme A/S
299 mio. kr., Balance på 829 mio. kr., Varmesalg 320 GWh fordelt på 3,7 mio. m
2
Side 3 af 3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0256.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 65 -- [ TEKNIQ Arbejdsgiverne ] --
2
Til Energistyrelsen
Sendt til
[email protected]
og
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
[email protected]
www.tekniq.dk
Mobil: 25291932
Email: [email protected]
Dato: 20. august 2024
Side 1/2
Journalnummer 2024-7178
Høring af forslag om lov om ændring om lov om varmeforsyning og lov om plan-
lægning (gennemsigtighed i varmeforsyningen).
Energistyrelsen har med høringsbrev dateret 1. juli 2024 fremsendt forslag om lov
om ændring om lov om varmeforsyning og lov om planlægning i høring og anmo-
det om at modtage høringssvar senest 22. august 2024.
Arbejde med installation af fjernvarme og andre former for opvarmning er et be-
tydeligt arbejdsområde for TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemmer.
For at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne og en konvertering væk fra fos-
sil opvarmning i overensstemmelse med de politiske målsætninger, er det vigtigt,
at rammevilkårene for er stabile og forudsigelige. I modsat fald er der risiko for at
den grønne omstilling bliver dyrere og tager længere tid end nødvendigt.
Det er vigtigt at sikre en fair konkurrence mellem fjernvarme og varmepumper.
Det kræver balance mellem regulering, prisfastsættelse og teknologineutrale poli-
tikker. Begge teknologier spiller en vigtig rolle i overgangen til en mere bæredyg-
tig energiforsyning, og det er vigtigt at skabe et marked, hvor ingen teknologi fa-
voriseres urimeligt over den anden.
Prisloft
Det fremgår af den foreslåede §22 b i lov om varmeforsyning, at Forsyningstilsy-
net årligt beregner og udmelder omkostninger til køb og anvendelse af individuel
varmeforsyning baseret på vedvarende energi. TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at
det er nødvendigt med en høj grad af transparens omkring disse beregninger.
Ideelt set baseres beregningerne på data fra Teknologikataloget for individuelle
opvarmningsanlæg, som netop er et redskab der skal sikre transparens og ens for-
udsætninger i beregninger. Spørgsmålet er imidlertid om Teknologikataloget er til-
strækkeligt dynamisk til at kunne levere data til årlige beregninger. Da
”individuel
varmeforsyning baseret på vedvarende energi”
må forstås som individuelle var-
mepumper, anbefaler TEKNIQ Arbejdsgiverne, at der i stedet tages udgangspunkt
i de prisoplysninger der fremgår af de anmodninger om udbetaling om tilskud,
som Energistyrelsen løbende modtager i forbindelse med varmepumpepuljen.
TEKNIQ Arbejdsgiverne er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark og repræsenterer 4.100 virksomheder med i alt
60.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0257.png
2
Beregningerne baseres på et gennemsnit af de foregående tre års i forhold mid-
delværdien over 3 år, hvor luft vand varmepumper er referenceteknologi.
Oplysninger baseres på tilskud fra udbetalingsanmodninger for at sikre at midlerti-
dige prisudsving, som vi bl.a. så i 2022, ikke mudrer billedet af de faktiske omkost-
ninger.
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
[email protected]
www.tekniq.dk
Mobil: 25291932
Email: [email protected]
Dato: 20. august 2024
Side 2/2
TEKNIQ Arbejdsgiverne er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark og repræsenterer 4.100 virksomheder med i alt
60.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0258.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 66 -- [ Termonet Danmark ] --
19. august 2024
Klima-, Energi- og forsyningsministeriet
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs gade 43
1577 København V
Mail:
[email protected], [email protected], [email protected]
Termonet Danmarks høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af
lov om varmeforsyning og lov om planlægning (J. nr. 2024 - 7178)
Termonet Danmark er en uafhængig almennyttig forening, der som medlemmer optager offentlige og
halvoffentlige myndigheder, forsyningsvirksomheder, private virksomheder, repræsentanter fra
forskningsverdenen samt privatpersoner. Formålet med foreningen er på almennyttig vis at fremme
udbredelse af termonet, hvor sådanne installationer vil kunne bidrage til omstilling til mere klimavenlige
løsninger.
Afgrænsning og opsummering
Foreningens høringssvar omhandler alene de dele af lovforslaget og lovforslagets bemærkninger, der har til
formål at regulere termonet.
Overordnet set er det problematisk, at lovforslaget og bemærkningerne bygger på en forkert brug af ordet
termonet. Når ordet bruges rigtigt, bliver det klart, at det nye § 2 stk. 5 ikke fjerner usikkerhed og uklarhed
om reguleringen af termonet. Den forkerte brug af ordet har været et tilbagevendende problem siden
Energistyrelsen udsendte en vejledende udtalelse i 2022, der indeholdt tekniske misforståelser. Det er
nødvendigt at skelne mellem selve termonettet, der kun er det uisolerede rørnet, og det samlede
forsyningskoncept, fjernvarme baseret på termonet, der også indeholder indvinding af overfladenær
geotermisk eller anden termisk energi og decentrale varmepumper af varierende størrelse og placering.
Den nuværende formulering af det nye § 2 stk. 5 vanskeliggør optimering af både 4. og 5.
generationsfjernvarme og har dermed konsekvenser, der rækker ud over reguleringen af termonet.
Uagtet at den forkerte brug af ordet termonet ikke fjerner usikkerhed og uklarhed om reguleringen, giver
lovforslagets bemærkninger indtryk af, at intentionen med lovforslaget er at skabe dårligere
finansieringsvilkår for fremføring af overfladenær geotermisk energi i uisolerede rørnet (termonet) end
fremføring af konventionel fjernvarme i isolerede rørnet. Det virker paradoksalt, idet der i EU-regi og
internationalt i disse år sættes øget fokus på netop det store oversete og uudnyttede potentiale ved
overfladenær geotermi, og også på at udnyttelsen kræver rammevilkår, som understøtter langsigtede
investeringer, men kan give store gevinster i form at stabil langsigtet grøn omstilling.
Vi giver i pkt. 2 nedenfor forslag til, hvordan en ændring af få ord i lovforslaget kan bane vej for innovation
og energioptimering og skabe lige vilkår for kollektiv varmeforsyning for land og by. Det afgørende er
eksplicit at sidestille anlæg for indvinding af overfladenær geotermi med andre varmekilder og eksplicit at
skabe mulighed for anvendelse af nyt smart-styret udstyr til optimering af fjernvarmesystemer, uanset hvor
Termonet Danmark
–
termonet.dk
–
[email protected]
Side 1 af 9
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0259.png
sådant udstyr placeres. Den foreslåede ændring til lovforslaget vil samtidig adressere en nylig afgørelse fra
Forsyningstilsynet, som betyder at en udbredt og i årtier accepteret praksis for placering af fjernvarmeunits
fremover risikerer at være ulovlig.
Oversigt over vores kommentarer til lovforslaget og dets bemærkninger
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Forkert brug af ordet termonet i lovforslaget og dets bemærkninger
Forslag til ændret ordlyd af lovforslaget
Det foreslåede § 2 stk. 5 fjerner ikke usikkerhed og uklarhed om termonet
Lovforslaget vanskeliggør optimering af fjernvarmesektoren generelt
Lovforslaget gør det sværere at etablere fjernvarme baseret på termonet, specielt i landdistrikterne
Lovforslaget underminerer varmeforsyningslovens formålsparagraf
Lovforslaget bygger på et ufuldstændigt hændelsesforløb
Lovforslaget bør adressere Forsyningstilsynets nylige afgørelse om fjernvarmeunits
1. Forkert brug af ordet termonet i lovforslaget og dets bemærkninger
Lovforslaget er baseret på en forkert og misvisende brug af ordet termonet. Et termonet er alene et
ledningsnet af uisolerede rør, som fremfører termisk energi i form af opvarmet vand. Lovforslaget og dets
bemærkninger antager, at et termonet også omfatter de tilsluttede varmepumper, hvilket er forkert.
Et termonet bruges til at sammenkoble anlæg for indvinding af overfladenær geotermisk og eventuelt
anden termisk energi med varmepumper. Når der via termonet etableres kollektiv varmeforsyning, har
man
fjernvarme baseret på termonet
eller i kort form
termonet-fjernvarme.
Fjernvarmeløsninger, der benytter termonet, hører ind under hvad der kaldes for enten 4. generations eller
5. generations fjernvarme. Det er i Danmark tidligere blevet omtalt som
kold fjernvarme,
det omtales på
tysk som
kalte nähvarme
og på engelsk blandt andet som
cold district heating.
Det fremgår ikke af lovforslaget og dets bemærkning, at der er tale om afgørende regulering af rammevilkår
for etablering af kollektive anlæg for indvinding af overfladenær geotermi og dermed af den nyeste og mest
innovative form for fjernvarme, som er særligt egnet til brug i lavenergibyggeri og i områder med lav
varmetæthed, herunder landdistrikter.
Lovforslaget lægger, uden konsekvensbeskrivelse, hvad der i EU-regi betegnes som en af de mest lovende
nye former for kollektiv varmeforsyning uden for varmeforsyningsloven. Dette skal ses i lyset af, at det er
varmeforsyningsloven, som historisk set har sikret Danmark en international førerposition i forhold til
fjernvarme og har bidraget væsentligt til Danmarks grønne omstilling.
I Europa-Parlamentets nyligt vedtagne resolution om en europæisk strategi for geotermi
1
pointeres, at den
teknologiske udviklingen har øget muligheden for etablering af kosteffektive geotermiske projekter, og det
understreges som et af de vigtigste punkter, at det største potentiale for geotermisk energi ligger i netværk
af overfladenære geotermiske installationer, hvilket er det, som på dansk kaldes fjernvarme baseret på
termonet. Resolutionen fremhæver, et en af de største barrierer er manglen på rammevilkår, der
understøtter langsigtede investeringer (”de-risking”). Det er sådanne rammevilkår, som Danmark allerede
1
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2023-0432_EN.html
Termonet Danmark
–
termonet.dk
–
[email protected]
Side 2 af 9
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0260.png
for længst har etableret i form af varmeforsyningslovens mulighed for kommunegaranterede lån, men som
det fremsatte lovforslag nu vil afskaffe for den nyeste, mest innovative og klimavenlige form for fjernvarme
–
altså præcis det modsatte af, hvad EU-parlamentets opfordringer til Kommissionen lægger op til.
Lovforslagets forkerte brug af ordet termonet betyder desværre, at det åbner for en række
fortolkningsmuligheder og skaber fornyet uklarhed om brug af uisolerede kollektive rørnet til fremføring af
termisk energi. Vi anfægter derfor Klima-, Energi og Forsyningsministeriets vurdering på side 48 i
bemærkningerne, hvor der står at
”…
indførelsen af ovennævnte bestemmelser i lov om varmeforsyning
endeligt vil fjerne den usikkerhed og uklarhed, der ses opstået i praksis i forhold til reguleringen af denne
type anlæg.”
Lovforslagets og bemærkningernes ukorrekte brug og forståelse af termonet fremgår tydeligst af
bemærkningerne, hvor der på side 47-48 står:
Termonet, der er en jordvarmeløsning, hvor et antal væske/vandvarmepumper, som typisk ikke adskiller sig
fra dem, der anvendes til individuel jordvarme, forbindes til jordslanger via et rørnet i den berørte
bebyggelse. Der indgår ikke et centralt varmeværk eller en varmecentral, som forsyner hele nettet.
Rørnettet er uisoleret og væsken i nettet har ikke højere temperatur end jorden omkring det.
Varmeforsyningen i et termonet sikres derfor ikke via rørnettet, men decentralt via
___________________________________________________________________
væske/vandvarmepumper i de tilsluttede bygninger.
__________________________________________
Den ovenfor citerede formuleringen indeholder flere fejl og misforståelser. Den afgørende fejl har vi
ovenfor markeret med rød understregning. Modsat det skrevne, er det
netop
det uisolerede rørnet, der
sikrer varmeforsyningen i de tilsluttede bygninger. Et termonet fremfører geotermisk og anden termisk
energi i form af opvarmet vand også kaldet brine (dvs. vand tilsat frostsikringsmiddel). 75-80 pct.af den
leverede energi fremføres via rørnettet, mens de sidste 25 pct. af energien benyttes til drift af decentrale
varmepumper, der hæver temperaturen lokalt ved at afkøle det fremførte opvarmede vand, som derefter
sendes retur via rørnettet til fornyet geotermisk opvarmning.
Den ovenfor citerede formulering indeholder også en misforståelse om, at brugen af termonet ikke baseres
på centrale varmekilder.
De nævnte ”jordslanger”
kan mere præcist beskrives som anlæg til indvinding af
overfladenær geotermisk energi. Disse kan, hvis der benyttes vandrette indvindingsanlæg, have størrelser
på mange hektar, og hvis der benyttes lodrette lukkede boringer, kan de kan gå flere hundrede meter ned i
undergrunden, hvor termisk energi, oprindeligt produceret af solen, indvindes for derpå at blive
distribueret via det tilsluttede termonet.
Den forkerte brug af ordet termonet har tilsyneladende været afgørende for ministeriets vurdering af, at
fjernvarme via
termonet skal betragtes som ”ikke-kollektiv”
og for at dele af det samlede varmesystem,
varmepumperne, betegnes som ”individuelle”
alene på grund af deres placering, uanset at de indgår i en
kollektiv varmeforsyning, og uanset om de ejes og driftes af et forsyningsselskab.
Lovforslaget bør i stedet baseres på en korrekt definition termonet. En sådan har siden 2020 har været at
finde på
termonet.dk,
og den lyder:
Et termonet er et forsyningsnet af uisolerede rør, som transporterer termisk energi fra forskellige typer af
energikilder på tværs af flere matrikler ved en temperatur relativt tæt på jordtemperatur.
Termonet Danmark
–
termonet.dk
–
[email protected]
Side 3 af 9
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0261.png
Sagt med andre ord: Forskellen på konventionel fjernvarme og fjernvarme baseret på termonet er:
(1) Indvunden termisk energi fremføres i et termonet ved temperaturer tæt ved jordtemperatur, og derfor
kan rørnettet være uisoleret. Det betyder, at et termonet
bidrager
til indvinding af geotermisk energi. I
modsætning hertil har isolerede rør i konventionel fjernvarme et betydeligt varmetab.
(2) Det uisolerede distributions- og produktionsnet gør det muligt at decentralisere temperaturløftet fra
jordtemperatur til områder, hvor energitætheden er tilstrækkelig høj, om nødvendigt, helt ud på den
enkelte matrikel.
De to beskrevne forhold betyder, at termonet-fjernvarme giver mening, også når der er længere mellem
husene. Både i forhold til totaløkonomi og energieffektivitet er termonet-fjernvarme generelt bedre end
individuelle luft/vand-varmepumper, og derfor løsningen yderst relevant for den grønne omstilling i
landdistrikterne.
2. Forslag til ændret ordlyd af lovforslaget
Termonet Danmark foreslår, at der foretages nogle få, men afgørende ændringer i det fremsatte lovforslag.
Det bør tydeligt fremgå af varmeforsyningslovens § 2 stk. 2 (altså præciseres), at den omfatter anlæg til
fremføring af opvarmet vand fra både dybe og overfladenære geotermiske anlæg. Dette kan ske med
følgende præciserede tilføjelse:
2) Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraft-varme-værker,
affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder,
dybe og overfladenære
geotermiske
anlæg m.v.
Det foreslåede nye § 2 stk. 5 omformuleres, så der i stedet åbnes for, at kollektive varmeforsyningsanlæg
kan optimeres ved brug af decentrale enheder, og at det på linje med fx fibernet og vandforsyning er muligt
at have leveringsgrænse inden for husmuren:
Stk. 5. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1
kan tillige
omfatter ikke anlæg til
decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper
eller -vekslere
i de tilsluttede
bygninger.
Med disse simple ændringer vil det fremsatte forslag til ændring af varmeforsyningsloven understøtte den
udvikling med øget fokus på udnyttelse af geotermisk energi i både land og by, som er undervejs i EU-regi.
3. Det foreslåede § 2 stk. 5 fjerner ikke usikkerhed og uklarhed om termonet
Lovforslagets § 2 stk. 5 lyder således:
”Kollektive
varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke
anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper i de tilsluttede bygninger”
Vedtages denne tilføjelse uden ændringer, vil der være tilfælde, hvor et termonet (det uisolerede rørnet)
alligevel kan være omfattet af varmeforsyningsloven, eller hvor der vil opstå usikkerhed og uklarhed om,
hvorvidt det er tilfældet. Det er således uklart om for eksempel følgende scenarier vil være omfattet af den
foreslåede undtagelse:
Termonet Danmark
–
termonet.dk
–
[email protected]
Side 4 af 9
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0262.png
•
•
•
Et termonet med en effekt på over 250 kW ejet af et forsyningsselskab med leveringsgrænse ved
husmuren, hvorfra forbrugerens egen varmepumpe aftager energien fra termonettet.
Fjernvarme baseret på termonet over 250 kW, hvor varmepumper ejet af forsyningsselskabet
etableres i skur eller brønd uden for de tilsluttede bygninger.
Fjernvarme baseret på termonet, hvor flere store varmepumper benyttet af konventionelle
fjernvarmeværker energioptimeres ved at blive indbyrdes forbundet med et termonet.
4. Lovforslaget vanskeliggør optimering af fjernvarmesektoren generelt
Lovforslaget lægger hindringer for optimering og innovation i fjernvarmesektoren, da både 4. og 5.
generations fjernvarme kan drage fordel af decentrale varmepumper placeret i de tilsluttede ejendomme.
Fjernvarme benævnt som 4. generation kendetegnes ved optimeret ledningsdrift, der tillader bedre
integration af vedvarende energikilder.
Internationalt benævnes termonet-fjernvarme i nogle sammenhænge som hørende til 5. generations
fjernvarme, kendetegnet ved at der fremføres termisk energi ved temperaturer tæt ved
jordvarmetemperatur.
Disse nyeste og potentielt mest energieffektive fjernvarmesystemer etableres ved brug af smart teknologi
tæt på forbrugsstedet, herunder smart styrede fjernvarmeunits (varmevekslere) og smart styrede
decentrale varmepumper. Decentrale units og varmepumper indgår dermed som integrerede og afgørende
dele af det kollektive forsyningssystem. Langt det mest omkostning- og energieffektive er, at sådanne
enheder placeres indendørs i de tilsluttede ejendomme.
Decentrale smarte varmepumper benyttes, når fremløbstemperaturen sænkes til under 60-70 grader. Det
gælder både ved såkaldt ultra-lavtemperaturfjernvarme (fremløbstemperatur 30-40 grader) og ved
termonet-fjernvarme (fremløbstemperatur 5-12 grader). Vedtages lovforslaget, vil smarte enheder placeret
i de tilsluttede ejendomme ikke længere indgå i fjernvarmesystemer under varmeforsyningslovens
rammevilkår, hvilket komplicerer finansiering og administration. Derved lægger lovforslaget hindringer i
vejen for optimering og innovation i forhold til både 4. og 5. generations fjernvarmesystemer.
4. og 5. generations fjernvarme er under udbredelse overalt i verden, og Danmark er et af de førende lande
på området. Decentrale smarte units og smarte varmepumper er relevante i både by- og landdistrikter.
Lovforslaget vil hæmme denne udvikling og modarbejde, at Danmark fastholder sin rolle som en af verdens
førende lande i brug af energieffektiv fjernvarme.
Termonet Danmark
–
termonet.dk
–
[email protected]
Side 5 af 9
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0263.png
5. Lovforslaget gør det sværere at etablere fjernvarme baseret på termonet, specielt i
landdistrikterne
Vi undrer os over, at der i
bemærkningerne til lovforslaget (side 50), anføres at ”lovforslaget vurderes ikke
at have væsentlige regionale konsekvenser, herunder landdistriktsrelaterede konsekvenser.”
Bemærkningernes belysning af konsekvenser forholder sig slet ikke den del af lovforslaget, der vedrører
brugen af termonet-fjernvarme. Hverken regionalt, administrativt eller økonomisk.
Termonet Danmarks vurdering er, at indførelsen af en ny §2, stk. 5 vil få afgørende, fordyrende og
formodentlig også forhindrende konsekvenser for ellers økonomisk og klimamæssigt særdeles fornuftige
termonet-projekter, specielt i landsbyer.
En række toneangivende danske rådgivere har i mange screeninger og projektforslag i landdistrikterne over
hele landet vist, at termonet-fjernvarme ud fra
en totaløkonomisk betragtning
i en lang række tilfælde er
både billigere og mere energieffektivt end individuelle luft/vand-varmepumper. Disse tal er desværre ikke
blevet formidlet til de politiske beslutningstagere. Ministeriet har alene formidlet tal for
anlægsomkostninger
for individuelle luft/vand-varme pumper og termonet-fjernvarme, uanset at
hovedparten af investeringen i termonet-fjernvarme har forventet levetid på 75 år, mens individuelle
varmepumper har forventet levetid på blot 15 år
2
. Dette strider mod god praksis for økonomisk analyse.
Der er i Danmark på nuværende tidspunkt etableret cirka 20 kollektive varmeforsyningsanlæg, som
benytter termonet til fremføring af termisk energi. Termonet Danmark skønner, at yderligere mindst 20
termonet-løsninger er under udvikling rundt omkring i landet, heraf de fleste i landdistrikter eller i områder
med mange mindre gas-opvarmede byer. Der ville uden tvivl have været et meget større antal projekter
undervejs, hvis der ikke siden 2020 havde været usikkerhed om rammevilkårene.
I et antal landsbyer over hele landet førte energikrisen i forbindelse med Ukraine-krigens udbrud til
etablering af borgerdrevne varmegrupper, nogle steder også til etablering af lokale andelsselskaber med
etablering af fællesvarme som formål. En række kommuner har aktivt understøttet denne udvikling i tiltro
til, at anlæg for indvinding og distribution af overfladenær geotermisk energi (termonet-løsninger) var og
fortsat vil være omfatte varmeforsyningslovens gældende bestemmelse om ”anlæg
til fremføring af
opvarmet vand
fra … geotermiske anlæg m.v.”
Kommuner har understøttet borgerinitiativer ved at informere om muligheder for bl.a. termonet-
fjernvarme og ved at afsætte midler til et betydeligt antal screeninger af landsbyer jf.
varmeforsyningslovens bestemmelser. Flertallet af de gennemførte screeninger har vist, at termonet-
fjernvarme både samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk vil være bedste løsning. Det p.t. største projekt
af denne type findes i Lejre Kommune, hvor et fælles projekt for tre byer har en anslået projektsum på ca.
400 mio. kr.
3
Vedtages lovforslaget som fremsat, vil det gøre det generelt sværere at etablere fjernvarme baseret på
termonet. Etablerede fjernvarmeselskaber, vil skulle arbejde under andre rammevilkår for den lille del af
deres aktiviteter, der måtte blive baseret på termonet-fjernvarme. Det vil jf. den foreslåede § 2 f, stk. 7
følge, at det skal ske på kommercielle vilkår i tilknyttet virksomhed, hvis et forsyningsselskab er kommunalt
2
3
Fremgår på side 2 i Ministeriets
udleveringsnotits 2.7 ”Gennemført analysearbejde iftm. termonet”,
12. juni 2024.
https://www.sn.dk/art6107470/lejre-kommune/nyhed/frivillige-skaber-danmarks-stoerste-projekt-for-groen-varme/
Termonet Danmark
–
termonet.dk
–
[email protected]
Side 6 af 9
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0264.png
ejet og som sideordnet aktivitet, hvis forsyningsselskabet er forbrugerejet. Dette vil vanskeliggøre indsatsen
administrativt, og det er sandsynligt, at mange etablerede forsyningsselskaber derfor vil undlade at
involvere sig i termonet-fjernvarme.
Lovforslaget fjerner muligheden for at termonet-fjernvarme kan understøttes ved hjælp af kommunale
lånegarantier, selv om screeninger jf. varmeforsyningsloven har vist, at det en lang række steder vil være
bedste løsning.
Flere af Termonet Danmarks medlemmer har under indtryk af Energistyrelsens udmeldinger afsøgt
markedet for privat finansiering af projekter i nyetablerede forbrugerejede selskaber. Meldingerne fra alle
adspurgte banker og realkreditinstitutter har været, at de ikke ønsker at engagere sig i
landdistriktsprojekter, medmindre projekterne opnår kommunal lånegaranti.
Samlet set er vores vurdering, at det fremsatte lovforslag i betydelig grad vil hæmme muligheden for
etablering af kollektiv varmeforsyning i landdistrikterne. I stedet henvises borgere i landdistrikterne til
individuelle varmepumper, som forudsætter et privatøkonomisk råderum og/eller pant i egen ejendom,
samtidig med at individuelle luft/vand-varmepumper skaber støjgener, har kortere holdbarhed, dårligere
totaløkonomi og belaster elnettet hårdere.
Hvis termonet-fjernvarme fremover ikke kan etableres efter hvile-i-sig-selv princippet, men alene på
kommercielle vilkår, er vores vurdering, at private aktører vil fokusere på områder i nærheden af de større
byer med højere grundpriser og bedre belåningsmuligheder, og hvor individuelle luft/vand-varmepumper
vil give for store støjgener. Lovforslaget lægger dermed
op til en ”Tesla-model”, hvor der først udvikles
relativt dyre termonet-løsninger i lille skala, hvor de vil være bedste løsning og kan finansieres. Først på et
senere tidspunkt vil ”den billige model” dukke op i stor skala. Spørgsmålet er,
hvor mange af den billige
model, der sidenhen vil kunne sælges i landdistrikterne, da mange i landdistrikterne på tidspunkt selv vil
have investeret i individuelle løsninger.
Det er paradoksale er, at etablering af termonet-fjernvarme som udgangspunkt vil være nemmere og
billigere i landdistrikterne, hvor der ofte relativt billigt eller endog gratis kan opnås adgang til indvinding af
overfladenær geotermi i for eksempel marker ved nedpløjning af rør til vandrette geotermiske
indvindingsanlæg. I tættere bebyggede områder vil der i langt højere grad vil være brug for dyrere
indvindingsløsninger, herunder lodrette jordvarmeboringer, og her vil også etableringen af selve
termonettet være dyrere på grund af den tættere bebyggelse.
Det er værd at bemærke, at et termonet har forventet levetid på mindst 75 år, og decentrale varmepumper
placeret i de tilsluttede ejendomme har forventet levetid på 20 år og en øvre levetid på op til 40 år. Der er
tale om langsigtet investering i infrastruktur, som kan understøtte udviklingen i de landsbyer, hvor borgere
med professionel støtte kan løfte opgaven.
Det fremgår af den politiske aftaletekst, der gik forud for lovforslaget, at udskillelsen af termonet-
fjernvarme som tilknyttet virksomhed eller sideordnet aktivitet, har til formål at beskytte eksisterende
forbrugere mod fejlslagne projekter. Lovforslaget og bemærkningerne forholder sig imidlertid ikke til, at
man i forsøget på at beskytte eksisterende forbrugere, samtidig hæmmer etableringen af nye
andelsselskaber, hvor der ikke er nogen eksisterende forbrugere at beskytte, og hvor de nye forbrugere
frivilligt tilslutter sig termonet-fjernvarme.
Termonet Danmark
–
termonet.dk
–
[email protected]
Side 7 af 9
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0265.png
6. Lovforslaget underminerer varmeforsyningslovens formålsparagraf
Formålet med varmeforsyningsloven:
”… er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder
miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand…”
Et kollektivt varmeforsyningsprojekt kan i dag ikke godkendes uden at der gennemføres samfunds-,
selskabs- og brugerøkonomiske beregninger, der alle er positive.
Gennemføres lovforslaget i sin nuværende ordlyd, vil det være muligt at etablere kollektiv forsyning i form
af termonet-fjernvarme i områder, hvor en termonet-løsning ikke er det samfundsøkonomiske bedste valg,
men hvor det er selskabsøkonomisk attraktivt. Sådanne kollektive varmeforsyningsanlæg, der vil kunne
omfatte et ubegrænset antal ejendomme, vil dermed underminere formålet med varmeforsyningsloven.
Ligeledes er der risiko for, at områder, hvor termonet-fjernvarme er den samfundsøkonomiske bedste
løsning, ikke kan få det etableret, alene grundet udfordringer med at finde finansiering. Dermed
undermineres formålsparagraffens stk. 2,
der lyder: ”Tilrettelæggelsen
af varmeforsyningen skal i
overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af
varme og elektricitet mest muligt.” idet termonet-fjernvarme giver mulighed for at reducere
spidsbelastningen på elnettet.
4
7. Lovforslagets bemærkninger bygger på et ufuldstændigt hændelsesforløb
På side 47 i lovforslagets bemærkninger redegøres for Energistyrelsens tidligere vejledende udtalelser om
termonet. Der henvises til, at Energistyrelsen i 2016 udtalte, at termonet var omfattet af
varmeforsyningsloven, mens styrelsen i 2020 udtalte at termonet ikke var omfattet af
varmeforsyningsloven. Det skal bemærkes at udtalelsen i 2016 var en vejledende udtalelse, mens
udtalelsen i 2020 var en parentetisk bemærkning i et høringsnotat.
I 2022 fremkom Energistyrelsen med en ny vejledende udtalelse, der modsat udtalelsen fra 2016 indeholdt
tekniske misforståelser. Dette blev kort efter påpeget på et møde, som Dansk Fjernvarme og Termonet
Danmark havde med Energistyrelsen, og styrelsen opfordrede til, at der blev indsendt en teknisk
præcisering, der kunne lægges til grund for en ny vejledende udtalelse. Præciseringen blev sendt til
Energistyrelsen i oktober 2022, men blev ikke besvaret, og den førte aldrig til en ny vejledende udtalelse. I
stedet valgte Energistyrelsen i 2024 uanmodet at supplere sin vejledende udtalelse fra 2022, der indeholdt
de tekniske misforståelser. Disse tekniske misforståelser har desværre nu fundet vej til det fremsatte
lovforslag, såldedes som vi har redegjort for i pkt. 1 og 3.
En følgevirkning af Energistyrelsens fejlagtige opfattelse af ordet termonet var, at styrelsen lagde vægt på
forekomsten af varmepumper inden for husmuren. På mødet med bl.a. Dansk Fjernvarme og Termonet
Danmark i 2022 redegjorde Energistyrelsen for, at fjernvarmeselskaber efter styrelsens opfattelse ikke
havde hjemmel til at eje enheder inden for husmuren, samt at det ville kræve en ændring af
varmeforsyningsloven, hvis dette skulle lovliggøres. Vi formoder, at styrelsens uanmodede supplerende
vejledende udtalelse i maj 2024 hang sammen med en næsten samtidig afgørelse fra Forsyningstilsynet om,
at fjernvarmeselskabernes leveringsgrænse ifølge gældende lov ikke må være på afgangssiden af en
fjernvarmeunit placeret i en tilsluttet ejendom (jf. næste punkt).
4
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0360544223027767
Termonet Danmark
–
termonet.dk
–
[email protected]
Side 8 af 9
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0266.png
8. Lovforslaget bør adressere Forsyningstilsynets nylige afgørelse om fjernvarmeunits
Det fremsatte lovforslag bør tilpasses, så det adresserer Forsyningstilsynets afgørelse fra 30. april 2024 om
leveringsgrænsen for fjernvarme.
5
Forsyningstilsynet offentliggjorde i den forbindelse en vejledende
udtalelse. om, at det ikke er tilladt at flytte leveringsgrænsen for fjernvarme til afgangssiden på en
fjernvarmeunit. Afgørelsen medfører en indgribende ændring i hidtil gældende praksis og er derfor ikke
gældende for eksisterende aftaler og forsyningsområder. Afgørelsen er desuden blevet påklaget.
I forbindelse med den igangværende ændring af varmeforsyningsloven forekommer det hensigtsmæssigt at
lovliggøre en årtier gammel praksis, som understøtter mere effektiv drift af fjernvarmesystemer og dermed
bilægge sagen i Forsyningstilsynet. Termonet Danmark bemærker, at den ændring, vi ovenfor har foreslået
til lovforslagets § 5 stk. 2 (se pkt. 2), efter foreningens opfattelse vil lovliggøre, at fjernvarmeselskaberne
flytter forsyningsgrænsen og derved vil sikre forsat innovation og optimering af fjernvarmesektoren som
redegjort for i pkt. 4.
Afsluttende kommentar
Vi er klar over at vores høringssvar er langt og detaljeret. Det peger på afgørende tekniske misforståelser i
lovforslaget, og hvordan disse kan få vidtrækkende samfundsmæssig betydning, hvis de ikke korrigeres. Vi
håber, at vores bemærkninger vil kunne bidrage til en konstruktiv videre proces og til fremsættelse af et
revideret lovforslag, som kan understøtte hurtig og effektiv grøn og omstilling af varmesektoren i både byer
og landdistrikter.
På vegne af Termonet Danmark
Søren Skjold Andersen, bestyrelsesformand
5
https://afg.forsyningstilsynet.dk/h/42c520c9-70bc-4643-93f3-3f63bb755d28/a73124ce73684f06ab02816e98835761
Termonet Danmark
–
termonet.dk
–
[email protected]
Side 9 af 9
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0267.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 67 -- [ Thisted Kommune ] --
Plan, Miljø og Industri
22. august 2024
SagsID.: 13.03.00-G01-1-23
Medarbejder: pkfn
Thisted Kommunes høringssvar til lovforslag om ændring af varmeforsyningsloven -
journalnummer 2024-7178
Thisted Kommune indsender hermed høringssvar til udkast til lovforslag om ”Lov om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)”.
I udkastet til lovforslaget skrives der: ”Lovforslaget
vurderes ikke at have væsentlige regionale konsekvenser,
herunder landdistriktsrelaterede konsekvenser”.
Denne vurdering uddybes ikke i forhold til beslutningen om, at termonet, med dette udkast, ikke
inkluderes i varmeforsyningsloven. Konsekvenserne af denne beslutning for Thisted Kommune
beskrives i dette høringssvar.
Udrulning af termonet besværliggøres uden varmeforsyningsloven
Mens det var forventningen, at termonet ville blive inkluderet i varmeforsyningsloven afsøgte Thisted
Kommune 5 byers termonetpotentiale. Byerne blev udvalgt, da udrulning af fjernvarme ikke var en
mulighed og formentlig heller ikke bliver det i den nærmere fremtid. Byerne blev screenet og resultatet
var, at to af byerne var oplagte områder for termonet, en af byerne var måske en mulighed mens de
sidste to byer med tiden muligvis kunne få termonet. Thisted Kommune har samarbejdet med en af
byerne om den videre proces og erfaringerne herfra er, at termonetprojekter får tre væsentlige
udfordringer, hvis de ikke medtages i varmeforsyningsloven:
- Finansiering
- Kompliceret drift
- Kompliceret proces
Ekskluderes termonet fra varmeforsyningsloven skal projekterne finansieres uden kommunekredit eller
lånegarantier. Det arbejde er stort og tidskrævende, hvorfor der er risiko for, at projektet i mellemtiden
vil miste momentum og i sidste ende stoppes, fordi borgerne mister tålmodigheden og i stedet kigger
mod andre investeringer, fx varmepumper – eller helt dropper konverteringen til en grønnere
varmeform.
Thisted Kommune, Kirkevej 9, 7760 Hurup Thy
+4599171717 - [email protected] - CVR 2918 9560
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Hvis ikke termonet inkluderes i varmeforsyningsloven vil borgergrupperne selv skulle danne et selskab
til driften af et termonet. En proces som borgerne og borgergrupperne giver udtryk for er uoverskuelig.
Her giver lovforslaget kommunerne mulighed for at danne et sidestillet selskab, som kan etablere og
drifte termonet. Her er Thisted Kommune sidestillet med borgerne og borgergrupperne, da der ikke er
ressourcer til først at danne et selskab for derefter at løfte den meget komplicerede proces, det er at
etablere og drifte termonet udenom varmeforsyningsloven. Det er derfor ikke en opgave, som Thisted
Kommune har mulighed for at løfte, primært på grund af manglende ressourcer
Inkluderes termonet derimod i varmeforsyningsloven vil det løse de tre udfordringer.
Der vil være adgang til kommunekredit, lånegarantier og fjernvarmepuljen, og retningslinjer for driften
af varmeforsyningsselskaber er tydeligt beskrevet. De eksisterende varmeværker ville også være mere
villige til at indgå i samarbejde om driften af termonet under disse forudsætninger.
Dette ville gøre etablering af termonet mere simpel og let tilgængelig, da der fra borgernes side blot skal
findes tilslutninger og finansiering af screening og projektforslag.
Etablering og drift af termonet er i øvrigt en opgave, som varmeværkerne allerede vil og er forberedt på
at løfte, såfremt termonet var inkluderet i varmeforsyningsloven. Det vil gøre processen for borgerne
endnu simplere, og give en større sikkerhed til vores borgere, da det vil stille vores varmeværker – og
dermed de tilsluttede borgere – stærkere. Varmeværkerne vil kunne forhandle bedre priser på anlægget
og strømmen, hvilket vil gøre termonet billigere.
Inkluderes termonet i varmeforsyningsloven bliver det en del af et eksisterende og stærkt system, som
er bygget til, at man skal vælge de varmeløsninger, der giver den største samfundsøkonomiske gevinst
og de bedste priser, fordi selskaberne skal drives efter hvile-i-sig-selv princippet.
Hvis termonet ikke inkluderes i varmeforsyningsloven, vil der ikke blive arbejdet videre med termonet i
byerne her i kommunen. Thisted Kommune og borgerne har ganske enkelt ikke ressourcerne til at
håndtere de udfordringer, der ville være ved etablering og drift af termonet, når vi fratages de
muligheder, som inklusion af termonet i varmeforsyningsloven ellers kunne give.
Hvis termonet ikke inkluderes i varmeforsyningsloven, vil det med al forventning have den konsekvens
for Thisted Kommune, at der ikke etableres termonet i kommunen. Dette har i sig selv nogle
følgevirkninger for Thisted Kommune som et geografisk stort område, hvor fjernvarme, som vi kender
det, kan være svært at realisere.
Forventede risici og konsekvenser ved ikke at inkludere termonet i varmeforsyningsloven:
Landdistrikter, grøn omstilling, klima og miljø påvirkes negativt
Hvis termonet ikke inkluderes i varmeforsyningsloven, vil det forsinke den grønne omstilling især i de
områder, hvor den er mest udfordret. Uden termonet som et værktøj bliver det sværere at lave effektiv
varmeplanlægning. En konsekvens heraf vil være, at flere områder kommer til at beholde naturgas og
oliefyr længere end nødvendigt, mens andre områder ikke kan få den bedste varmeløsning.
Det vil forårsage en skævvridning, hvor ressourcestærke områder vil kunne omstille til de bedste
løsninger for opvarmning med den højeste samfundsøkonomiske gevinst, mens andre dele af
kommunen vil være tvunget til at benytte suboptimale løsninger med lavere samfundsøkonomiske
gevinst end det som reelt er muligt at opnå. Vi risikerer tilmed, at virksomheder, der ikke drives efter
hvile-i-sig-selv-princippet, etablerer ringe termonet, tvangsbinder borgerne i dem og kan skrue op for
Thisted Kommune, Kirkevej 9, 7760 Hurup Thy
+4599171717 - [email protected] - CVR 2918 9560
2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
priserne, som de vil.
Hvor der i klimaaftalerne bliver lagt op til, at man gerne vil give borgerne flere valg ift. varmeforsyning, vil
en udeladelse af termonet i varmeforsyningsloven forventeligt have den modsatte effekt og de facto
fratage mange borgere at have et valg, når det kommer til varmeforsyning. Mange vil stå tilbage og kun
have varmepumper som eneste alternativ til deres nuværende varmeforsyning. Hvis borgeren tilmed
bor i et lokalplanlagt område, hvor man ikke må have udvendige varmepumpedele, efterlader vi
borgerne helt uden alternativer.
Vores erfaringer med varmepumper er tilmed, at de ofte opsættes forkert og dermed overskrider
støjgrænser ved skel. Der er dertil en større risiko forbundet med at have sin egen varmepumpe, fordi
man selv hæfter for de problemer, der opstår, og når en varmepumpe på et hus på op til 150 kvm kan
koste mellem 100.000-155.000 kr., så er det ikke en betryggende investering – ej heller en investering,
som mange har mulighed for at lave.
Hvordan et hus varmes op er en vigtig markør, når man vil købe bolig, særligt i lyset af de sidste par års
stigende priser og usikkerhed omkring forsyning pga. krig. Derfor vil områder, som ikke har en moderne
og sikker forsyning, blive mindre attraktive at bosætte sig i, og vil blot forstærke tendensen med
affolkningen af yderområderne i landets kommuner. Hvis der til gengæld er mulighed for termonet
etableret og drevet af eksisterende varmeværker, kan det gøre flere områder af vores kommune mere
attraktive at bosætte sig i.
Lovforslaget som fremsat vil også være en hindring for den grønne omstilling, og dermed presse vores
klima og Danmarks forhåbning om at være CO
2
-neutrale inden 2045. Dette lovforslag kan dermed
risikere at modvirke Danmarks klimamålsætninger.
På baggrund af det beskrevne anbefaler Thisted Kommune derfor, at termonet inkluderes i
varmeforsyningsloven.
Med venlig hilsen
Peder Kristian Friis Nielsen
Miljøsagsbehandler
Thisted Kommune, Kirkevej 9, 7760 Hurup Thy
+4599171717 - [email protected] - CVR 2918 9560
3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0270.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 68 -- [ TREFOR ] --
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
TREFOR
Kokbjerg 30
6000 Kolding
Danmark
Tlf. 79 33 34 35
trefor.dk
20. august 2024
TREFOR høringssvar på udkast til forslag til Lov om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder)
TREFOR takker for muligheden for at afgive høringssvar på forslag til Lov om ændring af lov
om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder)
–
J.nr. 2024-7178.
Lovforslaget indeholder følgende punkter:
1. Prisloft for fjernvarme
2. Tilsyn med markedsmæssighed af aftaler mellem koncern- og interesseforbundne
virksomheder på varmeområdet
3. Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeselskaber
4. Krav til ledelsessammensætningen i kommunalt ejede fjernvarmeselskaber
5. Termonet
TREFOR har nedenfor følgende kommentarer til lovforslaget og dets punkter.
1.
Opsummering
TREFOR mener ikke, at prisloftsreguleringen vil skabe det nødvendige incitament til
konsolidering og omkostningseffektivisering, som reguleringen af fjernvarmesektoren ellers
mangler.
Vi havde i stedet gerne set et større deregulering af området, der kunne skabe de rette
incitamenter til at udvikle området mod en mere samlet konkurrencedygtig
fjernvarmesektor.
Prisloftsreguleringen vil ikke i nævneværdig grad påvirke selskaber, herunder TREFOR, der i
forvejen arbejder aktivt med omkostningseffektivitet og samtidig ikke opretholder
tilslutnings-/forsyningspligter over for kunderne.
TREFOR anbefaler derfor, at selskaber uden forbrugerbindinger fritages helt for
prisloftsreguleringen, da den blot vil være en administrativ øvelse uden yderligere effekt.
I forhold til implementeringen af dokumentation af markedsmæssighed på
fjernvarmeområdet, opfordre TREFOR til, at dette bliver ensrettet i forhold til
dokumentation på el-net området.
Dok.nr. 2203223
Side 1/6
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0271.png
2.
Øget behov for deregulering af fjernvarmesektoren
TREFOR mener grundlæggende, at der er for få incitamenter til konsolidering og
omkostningseffektivisering i den nuværende regulering af fjernvarmesektoren.
Lovforslagets prisloftsregulering hjælper ikke på dette, da det kun er et symbolsk prisloft og
samtidig ændres der ikke i de grundlæggende elementer reguleringen.
TREFOR ønsker en dereguleringen af sektoren med fjernelse af krav i forhold til
prisreguleringen, indregning af nødvendige omkostninger og hvile-i-sig-selv-princippet.
Dette vil være med til at øge incitamenterne til omkostningsregulering. Erfaringerne fra
elsektoren viser, at der har været øget konsolidering, som følge af konkurrenceudsættelse og
overgang til indtægtsrammeregulering.
Alternativt ønskes en indtægtsrammeregulering på lige fod med el-net-reguleringen.
3.
Transmissionsselskaber begrænser mulighederne
Kunder af transmissionsselskaber, såsom TREFOR, har begrænsede muligheder for at
reducere varmeprisen, da TREFOR er forpligtede til at aftage varmen fra
transmissionsselskabet til den pris, som transmissionsselskabet udmelder årligt i kr./MWh.
TREFOR’s varmeaftag fra transmissionsselskabet udgør omkring 99% af TREFOR’s samlede
varmebehov.
Da
transmissionsprisen udgør en væsentlig del af TREFOR’s variable omkostning og dermed
også variable varmepris, er det begrænset hvilke muligheder TREFOR har for at reducere de
variable omkostninger.
Prisloftsmodellen tager ikke højde for dette forhold, hvor TREFOR ikke på egen hånd kan
investere i billigere produktionsteknologier med henblik på at reducere de variable
omkostninger.
Dette burde indgå i myndighedernes overvejelser i forhold til krav om udarbejdelse af plan
for reduktion af omkostningerne for at komme under prisloftet, når fjernvarmeselskabet er
underlagt forhold, der begrænser dets muligheder for at omkostningsreducere.
Dette taler igen for, at fjernvarmesektoren burde dereguleres i forhold til prisforholdene mv.
med henblik på at øge incitamenterne til omkostningseffektiviseringer og konsolideringer
igennem hele forsyningskæden.
4.
Prisloft for fjernvarme
Formålet med prisloftet er jf. lovforslaget at fremme gennemsigtighed i forbrugernes
varmepriser samt at give forbrugerne bedre muligheder for at vælge anden varmekilde.
Prisloftet indeholder tre mekanismer:
1. Prisloft ud fra individuel varmeforsyning baseret på VE, med liste af selskaber med en
gennemsnitlig varmepris over prisloftet i de 3 foregående år.
2. Efterfølgende skal fjernvarmeselskabet indberette en plan til Forsyningstilsynet for
nedbringelse af varmeprisen til implementering over 3 år.
3. Afgørelse om ophævelse af eventuelle tilslutnings- forblivelsespligter, når selskabet i 3
år ikke formår at komme under prisloftet.
4.1. Selskaber uden forbrugerbindinger vil være upåvirkede
Dok.nr. 2203223
Side 2/6
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0272.png
Selskaber, som TREFOR, der ikke i praksis håndhæver tilslutnings- eller forblivelsespligter
eller selskaber, der slet ikke har disse i forsyningsområdet, vil efter vores vurdering ikke
være påvirkede af prisloftsreguleringen, da den ikke giver incitamenter til
omkostningseffektivisering eller konsolidering, når ophævelse af (manglende)
forbrugerbindinger ikke udgør en trussel/incitament for selskabet.
Prisloftet giver i disse tilfælde ikke yderlige incitament til at omkostningseffektivisere end
det konkurrenceforhold, der allerede eksisterer på markedet mellem fjernvarme og
individuelle løsninger, såsom varmepumper, træpillekedler og til dels naturgas.
Pålægget om at selskabet skal udarbejde og offentliggøre en plan for nedbringelse af
varmeprisen udgør heller ikke et yderligere incitament til den samlede regulering for at
omkostningseffektivisere for selskaber, som TREFOR, der i forvejen løbende udarbejder
sådanne planer.
4.2. Ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligter
TREFOR notere sig, at lovforslagets formål er at stille varmekunderne bedre i forhold til
information og muligheden for frit valgt af varmekilde.
Lovforslaget lægger op til at for fjernvarmekunderne i områder med tilslutnings- og
forblivelsespligt, hvor fjernvarmeprisen fortsat efter 3 år stadig er over prisloftet, skal
fritstilles med ophævelse af tilslutningspligt-/forblivelsespligt.
Lovforslaget nævner dog intet om, hvad der skal ske for fjernvarmeselskaber, hvor
1. der hverken er tilslutningspligt eller forblivelsespligt i forsyningsområdet.
2. eller hvad der sker efterfølgende, når tilslutningspligt eller forblivelsespligt er ophævet
som følge af processen omkring prisloftsreguleringen.
TREFOR vil derfor indstille til,
1. at fjernvarmeselskaber, hvis forsyningsområder der ved lovens vedtagelse ikke
indeholder tilslutningspligt og/eller forblivelsespligt, fritages for prisloftsreguleringen.
Dette begrundet i at prisloftsreguleringen ikke tjener noget formål, når
fjernvarmekunderne i forsyningsområderne allerede er fritstillet. Med hensyn til
information til kunderne om prisniveauer mellem fjernvarme og individuelle VE
løsninger, står det efter TREFOR’s vurdering allerede Forsyningstilsynet frit for at lave
en sådan sammenligning og offentliggøre den.
2. at fjernvarmeselskaber, der frivilligt i samarbejde med kommunen ophæver alle
tilslutningspligter og forblivelsespligter i forsyningsområdet, ligeledes fritages for
prisloftsreguleringen. Dette igen begrundet med at prisloftsreguleringen ikke tjener
noget formål, når kunderne er fritstillede.
3. at fjernvarmeselskaber, der efter 3 år under en prisluftsregulering får ophævet
forsyningsområdernes tilslutnings- og forblivelsespligt, fritages for yderligere
prisloftsregulering.
TREFOR ser ingen grund til unødig administrativt arbejde fra hverken
fjernvarmeselskabernes eller Forsyningstilsynets side, når lovforslagets overordnede formål
omkring fritstilling af fjernvarmekunderne er opfyldt.
4.3. Prisloft baseret på individuel varmeforsyning
TREFOR finder det beklageligt, at høringsudkastet ikke fremviser en model for beregning af
prisloftet. En konkret model for beregning af prisloftet vil gøre det gennemskueligt, hvilke
fjernvarmeselskaber, der vil blive omfattet af prisloftet. Ligeledes vil der være mulighed for
Dok.nr. 2203223
Side 3/6
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0273.png
at sikre sig, at prisloftet bliver beregnet på et gennemskueligt grundlag, der sikrer et
tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag mellem fjernvarmeselskabernes priser og prisloftet.
I henhold til det skrevne i stemmeaftalen af 28. juni 2024 tager prisloftet udgangspunkt i
omkostningerne i en luft til vand varmepumpe. I og med at selskabernes varmepriser tager
udgangspunkt i faktiske priser forventes det også, at prisloftet beregnes ud fra faktiske
priser/omkostninger ved en luft-vand varmepumpe i det samme år, som den varmepris der
anvendes. Sammenligningsgrundlaget mellem varmeprisen og den individuelle varmepumpe
skal være så korrekt som muligt, dette gælder i forhold til investeringer i net.
Men det er også problematisk at prisloftet med en individuel varmepumpe ikke tager højde
for de skifteomkostninger, som en kunde vil opleve med at skifte varmeforsyning. Det kan
være omkostninger for at få nedlagt stikledning til fjernvarme, udtrædelse af fjernvarme og
omkostninger til interne installationer, der kræves opgraderes ved skift til individuel
varmepumpe. Når disse omkostninger ikke indregnes i prisloftet, giver det kunder en falsk
forventning om, at de kan opnå en billigere varmepris ved at skrifte fra fjernvarme til en
individuel varmepumpe.
I den forbindelse skal man også huske på, at både prisloftet og fjernvarmeprisen er en
beregnet størrelse ud fra et standardhus. Den konkret prisforskel for den enkelte husejer
kan være meget forskellig (til både fjernvarmens eller individuel forsynings fordel) afhængig
af husets størrelse, forbrug, energiklasse mv.
4.4. Plan for nedbringelse af varmeprisen
TREFOR mener, at for fjernvarmeselskaber, der ikke arbejder aktivt med
omkostningseffektivisering, vil det at skulle udarbejde og indsende en plan over hvilke
muligheder de har for at nedbringe varmeprisen til Forsyningstilsynet være et positivt tiltag.
Udarbejdelsen af planen kan være med til at sætte forskellige overvejelser i gang ude i
selskaberne omkring investeringer, muligheder for samarbejde og eventuelle fusioner.
3 år er dog meget kort tid til at implementere en plan for nedbringelse af varmeprisen. På
grund af fjernvarmens sammensætning vil det ofte være investeringer i billigere
produktionsteknologier, der skal sænke varmeprisen, hvilket, grundet de høje
investeringsomkostninger i starten, kan tage op til 5 år før dette viser sig i varmeprisen.
Derfor opfordre TREFOR til at denne tilpasningsperiode bliver udvidet til mere end blot 3 år.
Dette er specielt tilfældet, når de fjernvarmeselskaber, der bliver omfattet af
Forsyningstilsynet liste allerede i 2025, vil have en meget kort periode til at tilpasse sig
denne nye regulering.
4.5. Udtrædelsesgodtgørelse
I den opfølgende politisk aftale af 28. juni 2024 lægges der op til, at
udtrædelsesgodtgørelsen i højere grad skal ensrettes, hvilket lovforslaget nu giver
ministeren bemyndigelse til.
Det er dog ikke hensigtsmæssigt at lovforslaget ikke indeholder en specifik beskrivelse af,
hvad der er formålet med ensretningen. Er det hvilke omkostninger, der skal indregnes i
udtrædelsesgodtgørelsen, der skal ensrettes, eller er det selve prisen for udtrædelse, der
skal ensrettes?
TREFOR vil gøre opmærksom på, at udtrædelsesgodtgørelsen er et princip om, at den
enkelte kunde er med til at betale sin andel af den restgæld, der er blevet etableret under
kundeforholdet med fjernvarmeselskabet. Restgældens størrelse vil naturligvis være
Dok.nr. 2203223
Side 4/6
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0274.png
forskellig fra fjernvarmeselskab til fjernvarmeselskab i forhold til de investeringer der er
foretaget i selskabet til bl.a. grøn omstilling af produktionsanlæg.
Myndighederne skal derfor være meget påpasselige med at ensrette
udtrædelsesgodtgørelsen og principperne herom for meget, da det kan resultere i en ond
økonomisk spiral for selskaberne, hvor de tilbageværende kunder sidder inde med en
forholdsmæssig større andel af gælden, end de selv har været med til at etablere.
4.6. Øvrige kommentarer til prisloftet for fjernvarme
I stemmeaftalen af 28. juni 2024 omkring gennemsigtighed i varmeforsyningsselskaber
fremgår det, at reglerne for afskrivninger af ledningsnettet i fjernvarme skal forlænges fra 30
år til 45 år.
TREFOR finder dette rigtigt, da det i flere år har været kendt, at ledningsnettet holder i 45+
år. Men samtidig skal TREFOR indstille at det, som det fremgår af stemmeaftalen, er lige så
vigtigt, at mulighederne for at lånefinansiere også bliver udvidet til 45 år.
Ligeledes er det også vigtigt, at fleksibilitet i afskrivningsperioderne fastholdes, så der
stadigvæk er mulighed for at afskrive over kortere perioder, da dette er med til at skabe et
bedre investeringsgrundlag i fjernvarmeselskaberne.
5.
Tilsyn med markedsmæssighed af aftaler mellem koncern- og
interesseforbundne virksomheder på varmeområdet
TREFOR notere sig, at myndighederne påtænker at indføre det samme tilsyn med koncern-
og interesseforbundne aftaler, der i dag eksisterer på elnet- og vandområdet.
Som multiforsyningsselskab med både elnet, vand og fjernvarme er det administrativt en
lettelse, når tilsynet foregår efter de samme principper, og det er den samme administrative
opgave at indberette til myndighederne uanset forsyningsarten.
Derfor indstiller TREFOR til, at reglerne og tilsynet af markedsmæssighed for varme i størst
mulig grad bliver ensrettet med elnet og vand.
6.
Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeselskaber
TREFOR mener, at det er godt, at kommunale varmeselskaber udskilles fra kommunerne til
A/S ejerformer, da det er med til at skabe mere transparens.
Vi noterer os, at dette også kommer til at gælde for transmissionsselskaberne, herunder
TVIS, der bl.a. leverer største delen af varmen til TREFOR. Dette er vi tilfredse med, da vi
anser transmissionsselskabet, som et fordyrende mellemled, der burde nedlægges.
Udskilningen af selskaberne er et godt skridt på vejen.
Ved at selskaberne overgår fra I/S til A/S bliver beslutningsprocesserne i
transmissionsselskaberne transparente. Dette vil give transmissionsselskabernes kunder
bedre muligheder for at udøve indflydelse på selskaberne i forhold til den økonomiske drift.
7.
Krav til ledelsessammensætningen i kommunalt ejede fjernvarmeselskaber
TREFOR har ingen kommentarer til dette.
8.
Termonet
TREFOR har ingen kommentarer til dette.
Dok.nr. 2203223
Side 5/6
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0275.png
Med venlig hilsen
Johannes Dalegaard Guldbæk
Direktør
TREFOR Varme A/S
Kokbjerg 30
6000 Kolding
Danmark
CVR: 17010131
Mobil: 30525038
Web:
www.trefor.dk
Dok.nr. 2203223
Side 6/6
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0276.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 69 -- [ Tænketanken Demokratisk Erhverv ] --
Nørregade 13, Forhuset, 2. sal - 1165 København / [email protected] / www.demokratiskerhverv.dk
Tænketanken Demokratisk Erhvervs høringssvar vedr. ændring af lov
om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder)
Kort om Tænketanken Demokratisk Erhverv
Tænketanken Demokratisk Erhverv arbejder for at styrke og udbrede den demokratiske
virksomhedsform og kendskabet til erhvervsdemokrati i Danmark. Vi er stiftet af en række af
Danmarks store og små demokratiske virksomheder. Vores medlemmer afspejler bredden i den
erhvervsdemokratiske sektor, der i dag samlet set står for over 10 pct. af danske virksomheders
omsætning.
Tænketanken Demokratisk Erhverv har siden stiftelsen i 2018 fokuseret på at skabe solid viden
om demokratiske virksomheder og demokratisk ejerskab.
Baggrund for høringssvar
I Danmark har vi 150 års erfaring med at organisere os lokalt. Det gælder ikke mindst inden for
energi- og forsyningsområdet, hvor store dele af vores vand, varme og energiforsyning i dag er
andels- og forbrugerejet.
Fjernvarmen i Danmark er demokratisk ejet via indirekte og direkte forbrugereje af
fjernvarmeselskaberne. 35 procent af fjernvarmen er direkte forbrugerejet alt imens nyere
varmeforsyningsteknologier såsom termonet også baserer sig på et lokalt forankret
andelsejerskab.
Forskning og rapporter mere end indikerer, at ejerskabet har haft betydning for udbredelsen af
bære- og prisdygtig varmeforsyning i Danmark, og at det særligt har haft betydning for bysamfund i
landdistrikternes muligheder for tilkobling til kollektiv, prisdygtig varmeforsyning.
Set i lyset af de politiske målsætninger for dansk erhvervsudvikling, klimaomstilling,
forsyningssikkerhed og udvikling af landdistrikter er det vores klare anbefaling, at der også
fremadrettet hersker bedst mulige vilkår for demokratisk (forbruger- og andelsejet) varmeforsyning
til gavn for hele Danmark.
Der er imidlertid en række negative elementer i nærværende forslag til ændring af
varmeforsyningsloven, der på forskellig vis kan få alvorlige konsekvenser for antallet af danskere,
der konverterer fra gas og olie til fjernvarme og for driften og ejerskabet af fremtidens
varmeforsyning.
Det gælder følgende tre områder, som dette høringsforslag behandler nedenfor.
1: Prisloft for forbrugerpriser på fjernvarme
2: Forbud mod § 60 selskaber
3: Termonet og sikkerhed for nuværende projekter
1
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0277.png
Nørregade 13, Forhuset, 2. sal - 1165 København / [email protected] / www.demokratiskerhverv.dk
1: Prisloft for forbrugerpriser på fjernvarme
Med lovforslaget indføres et prisloft for forbrugerpriser på fjernvarme, som medfører, at eventuelle
forbrugerbindinger kan blive ophævet, hvis et fjernvarmeselskab ikke holder sig under prisloftet
gennem en treårig periode.
Et prisloft, skruet sammen på den i lovforslagets skitserede måde, vil kunne få betydelige
konsekvenser for udbredelse af fjernvarme og vil i praksis modarbejde de politiske ambitioner om
at konvertere danske husstande til grøn fjernvarme både for at nå vores klimamålsætninger, men
også for at gøre Danmark uafhængig af gas fra Rusland og ikke mindst for at sikre attraktive
levevilkår i landdistrikterne.
De (i landdistrikterne ofte) andelsejede fjernvarmeselskaber baserer sig på økonomisk forpligtende
fællesskaber, igennem hvilke borgere går sammen om at løse en konkret udfordring. Der er tale
om grøn, kollektiv varmeforsyning til gavn for den enkelte, lokalsamfundet og for opfyldelse af
vores nationale klima- og geopolitiske målsætninger. I praksis er økonomien i kollektive systemer
afhængig af, at der er stor tilslutning, så omkostninger deles ud på så mange som muligt. Dansk
Fjernvarmes udregninger og gængs viden på området tilsiger, at det typisk vil være nødvendigt
med til slutning fra
75 pct.
af et områdes husstande for at opnå en god økonomi i
konverteringsprojekter. Det foreslåede prisloft kan imidlertid udøve alvorlige negative virkninger for
fjernvarmens image blandt forbrugere og således også for tilslutningsprocenterne i
konverteringsprojekter og afledt for fjernvarmeselskabernes investeringer i klimavenlige løsninger.
Hvilket i sidste ende betyder færre konverteringer fra sort til grøn varmeforsyning.
Det foreslåede prisloft vil særligt kunne have konsekvenser for fjernvarmekunder, der ikke har
økonomisk mulighed for at skifte til andre alternativer. Disse borgere vil risikere at stå tilbage med
endnu højere varmepriser og en restgæld, som der er færre om at betale, mens fjernvarmeværket
måske er på vej mod konkurs. Med andre ord risikerer man, at de svageste kunder ender med
regningen.
Vi anbefaler, at prisloftet genovervejes, og at der som minimum tages forbehold for de
bekymringer som vi og en række andre organisationer har i forhold til forslaget til et prisloft.
2. Forbud mod § 60 selskaber
Det demokratiske ejerskab af fjernvarmen i Danmark er som tidligere nævnt en succeshistorie.
Fjernvarmeselskaber er (direkte eller indirekte) forbrugerejede. De er etableret for forbrugernes
skyld, og de har mål om grøn varme til lave priser. Den løbende demokratiske kontrol i
selskaberne har hovedfokus på at sikre dette. Selskaberne drives efter non-profit-modellen.
Det kan være svært at tolke et forbud mod § 60 selskaber som andet end et angreb på den
demokratiske model for fjernvarmedrift og -ejerskab i Danmark. Et forbud begrænser helt konkret
kommunernes mulighed for at anvende selskabsformer reguleret under lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, såsom interessentselskaber. Det er vores klare holdning, at
denne begrænsning både er utilsigtet, uhensigtsmæssig og ufleksibel.
Et forbud vil ydermere stride mod andre politiske målsætninger og hensyn på selskabsområdet: I
2022 fremlagde Ekspertarbejdsgruppen om Demokratiske Virksomheder en rapport, hvis
anbefalinger senere blev realiseret af regeringen i samarbejde med samtlige af folketingets øvrige
partier i aftalen om demokratiske virksomheder i december 2023. Rapporten og aftalen søsætter
en række initiativer med henblik på at sikre en reel ligestilling ejerskabsformer i Danmark. Det sker
2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0278.png
Nørregade 13, Forhuset, 2. sal - 1165 København / [email protected] / www.demokratiskerhverv.dk
via initiativer, der skal øge kendskab til diversiteten af virksomhedsformer. Samtidig styrker aftalen
på lovgivningssiden mulighederne for, at enhver kan vælge den ejerskabsform, der bedst passer til
den pågældendes erhvervsmæssige virke og formål.
Det er med andre ord en politisk prioritet at sikre en ligestilling af virksomhedsformer i Danmark.
Herunder for de virksomhedsformer, der findes i LEV-lovgivning.
I stedet for et forbud foreslår vi i stedet en mulighed for, at et hvert fjernvarmeselskab frit kan
vælge mellem selskabsformer inden LEV-loven (Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder)
3: Termonet og sikkerhed for nuværende projekter
I Tænketanken Demokratisk Erhverv ønsker vi gode vilkår for termonet-projekter, og vi nærer håb
for, at termonet fremadrettet kan være en del af løsningen på en række varmeforsynings- og
konverteringsudfordringer i landdistrikterne.
Uagtet om termonet placeres inden- eller udenfor varmeforsyningsloven, opfordrer vi til, at der for
såvel kommuner som for forbrugerejede selskaber (amba’er), der allerede har foretaget
investeringer i termonet, så vidt muligt skabes sikkerhed for deres økonomi.
En række borgerdrevne andelsselskaber, kommuner og aktører har lagt store kræfter i at få
igangsat projekter med henblik på at konvertere i områder, hvor det ellers har været svært at
anlægge fjernvarme. Det er i alles interesse, at så mange som muligt af disse projekter realiseres
ud fra de forudsætninger, de blev stillet i vente. Ikke mindst med henblik på at blive klogere på
prisudvikling i praksis, og således for på et endnu mere oplyst grundlag at sikre de bedst mulige
vilkår for udrulning af termonet i Danmark fremadrettet.
Afslutningsvist
I Tænketanken Demokratisk Erhverv stiller vi os altid til rådighed for uddybning af både
nærværende høringssvar, samt stiller vores ekspertise om demokratiske virksomheder til rådighed
for relevante myndigheder.
Med venlig hilsen
Simon Egebæk Eliasson
Chef for politik og kommunikation
23969804
[email protected]
3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0279.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 70 -- [ Varmepumpeindustrien (VPI) ] --
Camilla Teilmann
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Lars Abel <[email protected]>
21. august 2024 12:03
Camilla Teilmann; Anne Kathrine Mikkelsen Nyborg
[email protected]; [email protected]; 'Lars Abel'
VPI Høringssvar - prisloft på fjernvarme - øget forbrugerbeskyttelse (j.nr.
2024-7178) --- Høring over forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og
lov om planlægning (ENS Id nr.: 3636649)
Høj
Prioritet:
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Til Energistyrelsen
Høringssvar fra Varmepumpeindustrien (VPI) (j.nr. 2024-7178)
Hermed fremsendes høringssvar indeholdende overordnede synspunkter ifm. opfølgningen på dela alen af 1. juli
2024 om opfølgning på klimaa ale for grøn varme 2022.
VPI lægger principielt afgørende vægt på, at formålet med den opfølgende a ale også er et ønske om
at sikre øget
forbrugerbesky else.
Både for at nedbringe ernvarmeprisen for forbrugerne, men – set fra vores side – især også for at erne de
forbrugerbindinger, som igennem mange år har præget – og fortsat præger - ernvarmesektoren, og som fortsat
udgør alvorlige barrierer, når den enkelte forbruger skal træffe sin beslutning.
VPI har dligere opfordret Energistyrelsen l at forestå en indsats for at skabe prisgennemsig ghed for forbrugerne
ifm. deres valg af frem dige opvarmningsmuligheder. Det skal – for at sikre en hur g grøn oms lling – være muligt
for hver enkelt forbruger/husejer direkte at sammenligne, hvad man skal betale, uanset om vi taler om ernvarme
eller individuel opvarmning. Datagrundlaget skal værre klart og tydeligt, og må derfor nødvendigvis basere sig på
entydige aktuelle myndighedsoplysninger.
Kompleksiteten i opgaven, som især skyldes lovgivning mv. omkring ernvarmen, har llige gjort, at vi dligere har
opfordret Forsynings lsynet l at medvirke. Dansk Fjernvarme / ernvarmeværkerne er underlagt en rela v stram
lovgivning angående anmeldelse af priser, prise ervisning, regler om afskrivningsperioder, låneforhold osv. Der er
tale om få frihedsgrader som følge af stærk myndighedsregulering. Her l kommer, at ernvarmesektoren er
underlagt Projektbekendtgørelsens investeringsregler med Finansministeriets beregningsforudsætninger. Der er
regler for renteniveau, afskrivning, geninvestering osv., hvilket betyder at der ikke er frihed l at afvige fra disse
data.
Forslaget/a alen om at indføre et prislo på ernvarme øger imidler d også kompleksiteten. Som vi forstår det,
indebærer prislo et, at ernvarmeforbrugerne skal have mulighed for at vælge et grønt alterna v l opvarmning,
hvis den gennemsnitlige pris for deres varme over en treårige periode ligger over, hvad det vil koste at opvarme
med en varmepumpe. Det giver ikke alene forbrugerne frihed l at vælge, men skaber også en nødvendig
konkurrence, der kan drive priserne ned og kvaliteten op. Imidler d indebærer det ifølge a alen, at der kan gå ca. 6
år fra det første prislo bliver udmeldt, l de første forbrugerbindinger ophæves. Der bør findes en model, som
fremmer en afvikling af forbrugerbindingerne hur gere. Forsynings lsynet indsamler data fra alle
ernvarmeselskaber to gange årligt, hvorfor mere aktuelle data kan lægges l grund for en dligere
prislo beretning.
1
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
For nykonverterede ernvarmeområder præciseres det i a alen, at forbrugerne ikke kan være pålagt
forbrugerbindinger. Imidler d opleves de facto fortsat forbrugerbindinger, når en kommunalbestyrelse har beslu et
at udlægge et nyt ernvarmeområde, men ikke opnår lstrækkelig lslutning fra borgerne. Kommunalbestyrelsen
kan ifølge eksisterende lovgivning fastholde et projekt i op l 5 år uden at lbagerulle beslutningen
( lbagekonvertere) og således vente på ”bedre der”, eller ”omberegne” projektgrundlaget i forsøg på at opnå øget
frem dig lslutning. Ved beslutning om et ernvarmeområde bør overvejes at indbygge en dsfrist for
påbegyndelsen af anlægsarbejdet. Sam dig opfordrer vi l at lægge en begrænsning i lovgivningen for, hvor lang d
kommunalbestyrelsen kan undgå at lbagerulle et projek orslag, som ikke kan samle den nødvendige
borger lslutning. Måske skal der være tale om en pligt for kommunalbestyrelsen l at beslu e en
lbagekonvertering e er en bestemt, kort periode. Varmeforsyningsselskabet eller kommunen skal i de lfælde,
hvor lslutningspligten ophører, pålægges at lsikre op male be ngelser for boligejernes mulighed for valg af en ny
grøn varmekilde. Sam dig skal borgere i områder, hvor ernvarmeudrulningen reelt ikke kan gennemføres
umiddelbart, lsikres adgang l at kunne ansøge om / opnå lskud fra Varmepumpepuljen. I dag fastlåses borgeren
fra at ansøge om lskud ind l ernevarmeprojektet udgår helt af varmeplanen. Det bør i det hele taget lsikres, at
mulighederne for borgeren for reelt at ski e varmeforsyning ikke blokeres f.eks. af et uholdbart højt gebyr for
a obling fra økonomisk ikke-konkurrencedyg ge ernvarmeselskaber.
Generelt mangler der således retningslinjer for håndtering af godkendte ernvarmeprojekter, der ikke opnår den
nødvendige lslutning for udrulning. Der bør ske en løbende kommunal opfølgning på varmeplaner og
projek orslag, som skal drives af forbrugerhensyn samt ønsket om at fremme den grønne oms lling. Den
nuværende situa on medfører unødvendigt mange ressourcer for at genberegne/omorganisere
ernvarmeprojekter, som alligevel ikke gennemføres, men som udsæ er den grønne oms lling, ja sågar fremmer
geninstalla on af gasfyr, som ellers ønskes udfaset helt af energiforsyningen.
Prisen for en varmepumpe er (i baggrundsdokument) fastsat l kr. 27.000 pr. år. Hvordan når man frem l de e tal ?
Der fremgår llige en varmeomkostning for varmepumper på kr. 17.000-18.000 pr. år – hvordan når man frem l
de e tal ? VPI har 26. juli 2024 henvendt sig l Energistyrelsen for at få oplyst, hvordan man når frem l de anførte
tal, idet det står os uklart, hvilket grundlag de bygger på. Varmepumpeteknologien er o e særdeles
konkurrencedyg g med ernvarmeprisen, men forbrugerne er desværre o e afskåret fra på et oplyst grundlag at
vælge den billigste og grønneste varmeløsning. VPI hens ller l, at der ved udregningen af prisen for individuelle
varmepumper tages udgangspunkt i Teknologikataloget og de ændrede dri s- og vedligeholdelsesregler samt de
reelle/fak ske priser på varmepumper fra ansøgninger l varmepumpepuljen.
Vi ser et behov for at sikre transparente priser for hhv. ernvarme og varmepumper for den enkelte forbruger. I den
forbindelse oplever vi som branche, at der i konkrete ernvarmeprojekter i forskellige sammenhænge fremkommer
data, hvor man llægger varmepumper udgi er, forringede virkningsgrader, reducerede leve der og andre
misvisende parametre. Disse oplysninger/påstande fremkommer o e for at forringe varmepumpens
konkurrenceevne bl.a. i forhold l ernvarme og er som o est udokumenterede. E er vores opfa else er det
Energistyrelsens Teknologikatalog, der – som et myndighedsbaseret dokument – skal være basis for de
samfundsmæssige beregningssammenligninger bl.a. i ernvarmeprojekter. Vi taler i den forbindelse for en revision
af Teknologikataloget, så der al d bliver tale om objek ve data med baggrund i reel dokumenta on. Det kan kun
være i alles interesse, at grundlaget for arbejdet bygger på data, som Energistyrelsen na onalt kan stå inde for, og
hvor alle deltagere anerkender det fælles udgangspunkt. Det bør fremgå af lovforslaget/BEK, at Forsynings lsynet
og Energistyrelsen skal offentliggøre grundlaget for deres beregning af forbrugerpris for
varmeforsyningsvirksomheder og omkostning l køb og anvendelse af individuel varmeforsyning baseret på
vedvarende energi.
VPI ser frem l, at analysearbejdet af forsyningssektorens finansieringsvilkår afslu es, så der umiddelbart opnås
total gennemsig ghed i . forskellige opvarmningsformer.
VPI tvivler i den forbindelse stærkt på det realis ske i at hæve rørledningers afskrivningsperiode fra 30 år l 45 år.
Beregningsmæssigt øger det lønsomheden af investeringen og medfører på kort sigt en lavere pris, men det er ikke i
overensstemmelse med den virkelighed, vi anser for den reelle leve d. Når det af a alen fremgår, at prislo et skal
være et ”retvisende og sammenligneligt” grundlag for varmeprisen, betragter vi den forlængede dsperiode som
ikke-retvisende. Hvilke data beror valget af 45 år på ? Hvis de e indhold implementeres i BEK, bør der være et
2
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0281.png
dokumenta onskrav for materialekvaliteten, som svarer l 45 år. Hvis denne øgede leve d ikke står mål med
virkeligheden, må det forventes at medføre en s gning i antallet af ernvarmeselskaber over prislo et.
Forbrugerne oplever generelt stor usikkerhed og manglende informa on. Energistyrelsen opfordres l løbende at
sikre opdaterede data via Spar Energi portalen og Byggeri & Energi videncentrets hjemmeside. Kommunerne bør
opfordres l at offentliggøre sammenlignelige data for de forskellige varmekilder i de lokale/regionale områder på
deres hjemmesider, samt i øvrigt informa on om, hvor man kan få yderligere troværdige data l brug for sin
beslutning om valg af varmekilde. VPI opfordrer l, at det økonomiske niveau for den nuværende offentlige
informa onsindsats / energispareindsats bl.a. i forhold l energibesparelser i bygninger som minimum opretholdes
– også fra 2025 og frem. I den aktuelle sikkerhedspoli ske og energipoli ske situa on har borgerne et ekstra behov
for at få incitament l at vælge en grøn og bæredyg g varmekilde.
Hvad angår termonet er VPI enig i, at modellen hvor termonet kan udny es på lige vilkår med anlæg af individuelle
varmepumper, er at foretrække, dvs. markedsvilkår. Det er vig gt at være opmærksom på, at ved at inddrage
termonet under varmeforsyningsloven øges risikoen for forbrugere og kommuner unødigt.
VPI ønsker, at
den enkelte forbruger sikres størst mulig valgfrihed ifm. valget af grøn varmekilde
alle formelle og reelle forbrugerbindinger ifm. den enkelte forbrugers valg af grøn varmekilde afvikles
man lsikrer op male be ngelser for boligejernes mulighed for valg af en ny grøn varmekilde
den enkelte forbruger sikres størst mulig prisgennemsig ghed som grundlag for en beslutning om
varmekilde
forbrugerens mulighed for at kunne træffe beslutning fremmes mest muligt, dvs. med forpligtelse l at
vurdere de samfundsøkonomiske omkostninger på et realis sk og ajourført datagrundlag
myndighederne giver aktuelle informa oner om konsekvenserne ved at vælge de forskellige varmekilder på
en teknologineutral måde.
opretholde nuværende offentlige informa onsindsats / energispareindsats også fra 2025.
Venlig hilsen
Lars Abel
Lars Abel
Varmepumpeindustrien I Danmark
Tel: +45 4030 3075
Email:
[email protected]
Åboulevard 7, 1. tv.
DK-1635 Copenhagen V
www.varmepumpeindustrien.dk
Fra:
Camilla Teilmann <[email protected]>
Sendt:
1. juli 2024 14:52
Til:
Camilla Teilmann <[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (ENS Id nr.: 3636649)
Kære høringsparter,
Energistyrelsen sender hermed vedlagte udkast til lovforslag om Lov om ændring af lov om varmeforsyning
og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) i høring. Vedhæftet er
høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslag. Materialet kan også tilgås på
Høringsportalen.
3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0282.png
Høringssvaret bedes sendt til
[email protected]
og
[email protected]
med kopi til
[email protected]
samt angivelse af
journalnummer 2024-7178. Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest d. 22. august 2024.
Med venlig hilsen / Best regards
Camilla Teilmann
Fuldmægtig
Center for Forsyning / Centre for Supply
Mobil / Cell
E-mail
+45 33 95 58 07
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside
https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
4
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0283.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 71 -- [ VedvarendeEnergi ] --
Kommentarer og forslag til den foreslåede ændring af
varmeforsyningsloven
22.august 2024
VedvarendeEnergi arbejder for en omstilling af Danmark til vedvarende energi, som giver alle adgang
til energi til rimelige priser, giver en hurtig omstilling væk fra fossil energi og styrker lokal deltagelse,
forståelse og engagement i omstillingen.
Vi finder at de foreslåede ændringer i varmeforsyningsloven ikke understøtter disse formål, som vi
håber at regeringen også deler. Vi finder at forslagene reducerer mulighederne for energiforbrugere
udenfor de nuværende fjernvarmesystemer og dermed gør det sværere og dyrere for mange af disse
forbrugere at dække deres varmebehov i fremtiden. Da forbrugere udenfor fjernvarmeforsyningen
allerede i dag generelt har de dyreste og mest krævende opvarmningsformer, bør deres muligheder
ikke begrænses, hvilket vil være konsekvensen af dette lovforslag. Konkret er problemerne i
lovforslaget dels forslaget om et nyt prisloft for fjernvarmen, dels det reelle forbud mod at give
kommunal garanti til fjernvarme med koldt varmemedie (benævnt termonet i lovforslaget).
Det foreslåede prisloft giver en unødvendig begrænsning af etablering af nye fjernvarmenet.
Varmeforsyningsloven regulerer allerede fjernvarme med krav om ikke at foretage investeringer, som
gør fjernvarme dyrere for eksisterende forbrugere mens der for nye forbrugere er et frit valg om man
vil indgå i et foreslået fjernvarmeprojekt.
For forbrugere udenfor nuværende fjernvarme er det derfor op til den enkelte forbruger at vælge
fjernvarme eller en individuel løsning. Og vores erfaring viser at det er kun når et fjernvarmeprojekt
har en attraktiv pris, at forbrugerne i praksis vælger fjernvarmen til. Ved at indføre et prisloft, som
med
forslaget er baseret på urealistisk lave priser for varmepumpe-alternativet,
vil det i mange
tilfælde ikke være muligt at tilbyde fjernvarme, selvom det er det mest attraktive tilbud for
forbrugerne sammenlignet med de reelle alternativer, der eksisterer lokalt.
Selv hvis der vedtages et prisloft baseret på realistiske gennemsnitspriser for varmepumper, vil det
betyde at i alle de områder, hvor varmepumpe-priserne er over et beregnet landsgennemsnit, vil
forbrugerne risikere ikke at have lov til at tilslutte sig det billigste alternativ. Det gælder de tilfælde
hvor et fjernvarmealternativ er billigere end det reelle varmpumpealternativ. Og det kan der være
mange grunde til, bl.a. regionale prisforskelle og lokale forhold, der gør det uhensigtsmæssigt med
varmepumper i en tæt landsby.
Ved at undlade at indføre prisloftet, vil den enkelte forbruger fortsat have et mere frit valg og man
begrænser ikke lovmæssigt omstillingen til vedvarende energi udenfor fjernvarmeområderne.
Derfor
opfordrer vi til at forslaget om prisloft udgår.
Forslaget om at der ikke kan gives kommunal garanti til fjernvarme med koldt medie (kold fjernvarme,
i lovforslaget benævnt termonet) begrænser denne nye form for varmeforsyning, som er attraktiv i en
række landsbyer udenfor nuværende fjernvarmeområder. Beregninger for en række landsbyer viser at
kold fjernvarme i mange tilfælde er den mest attraktive varmeforsyningsløsning, hvis etableringen kan
finansieres med kommunegaranterede lån. Ligesom andre fjernvarmeløsninger har kold fjernvarme
den udfordring at der ikke kan opnås belåning på vilkår som infrastruktur og byggeri uden en
garantistillelse. Kreditinstitutioner finder ikke at der er tilstrækkelig sikkerhedsstillelse i et nedgravet
rørnet.
Ved lovgivningsmæssigt at forhindre kommunale garantier til kold fjernvarme, stiller man
borgere udenfor de nuværende fjernvarmesystemer ringere og bidrager yderligere til den
forskelsbehandling, der er mellem land og by mht. varmeforsyning.
Derfor opfordrer vi til at
forslaget ændres så kold fjernvarme medtages blandt de varmeløsninger, der kan opnå kommunale
garantier til investeringer baseret på et hvile-i-sig selv princip.
Endelig skal vi påpege en uklarhed, som vi mener bør afklares med ændring af varmeforsyningsloven.
Der er i dag uklarhed om en kollektiv varmeforsyning kan eje installationer i de enkelte forbrugeres
huse. Det mener vi ikke skal begrænses med lovgivning, da det begrænser forbrugernes frie valg og
dermed forbrugernes mulighed for at vælge den billigste og bedste løsning for den enkelte. Vi
opfordrer derfor til at det med ændring af varmeforsyningsloven klargøres at den enkelte forbruger
frit kan vælge om installationer i form af varmeveksler m.m. og om evt. varmepumpe skal ejes af
fjernvarmeselskabet eller af forbrugeren, samt at
1
et fjernvarmeselskabs omkostninger til installationer
i boliger skal deles mellem de forbrugere, der gør brug af dette tilbud.
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående kommentarer og forslag eller ønskes uddybning, kontakt
politisk koordinator Gunnar Boye Olesen ved email
[email protected]
eller ovenstående tlf.
Klosterport 4 F, 1.sal
DK - 8000 Aarhus C
Tel: +45 86 76 04 44
www.ve.dk
CVR/SE nr. 8320 9313
R Gunnar Boye Olesen
E [email protected]
Tel.: +4586227000
Mob. +4524269933
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0284.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 72 -- [ VEKS ] --
FABRIKSPARKEN 58A
2600 GLOSTRUP
+45 43 66 03 66
WWW.VEKS.DK
Dir.: +45 43 30 26 76
E-mail: [email protected]
Dato: 15. august 2024
Sag/Dok.nr.: 513 / D24-837610-5.0
Ref.: tsm
Høringssvar om lovforslag om gennemsigtighed i fjernvarmeselskaber
VEKS takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder).
Selskabsgørelse af I/S-selskaber
Det bemærkes overordnet hertil, at selskabsgørelse af I/S ikke er nødvendigt for at sikre en klar
adskillelse
af myndighed og drift og at VEKS’ varmepris som følge heraf forventes at stige.
Det
foreslås derfor, at selskabsgørelsen af §60 selskaber fjernes i lovforslaget.
Lovforslaget indeholder et krav om, at kommunale varmeforsyninger skal udøves i aktie- eller
anpartsselskaber. Det vil således ikke længere være muligt at drive varmeforsyningsvirksomhed
i interessentskabsform.
VEKS er i dag organiseret som et interessentskab, og er derfor omfattet af lovforslagets krav
om selskabsudskillelse.
Det fremgår af lovforslaget, at kravet om selskabsudskillelse har til formål at implementere en
politisk aftale om, at der i de kommunale fjernvarmeforsyninger skal være en klar adskillelse
af myndighed og drift.
Ifølge lovforslaget er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at et krav om
selskabsgørelse vil bidrage til at skabe et klarere skel mellem kommunernes myndighedsbe-
handling og driften af varmeforsyningsvirksomheder, hvilket vil bidrage til at fremme fokus på
driften af varmeforsyningsvirksomheder.
I varmeforsyninger, der er organiseret som kommunale fællesskaber i interessentskabsform
(herunder VEKS), er der i forvejen sikret en adskillelse mellem kommunernes myndighedsbe-
handling og driften. Dette er sikret ved, at driftsopgaverne er udskilt til et interessentskab,
mens myndighedsopgaverne fortsat varetages af de enkelte kommuner.
Det er derfor ikke nødvendigt for at sikre en klar adskillelse mellem myndighed og drift, at der i
lovforslaget stilles krav om, at kommunale varmeforsyninger, som i forvejen er selskabsudskilt
til et interessentskab, skal omdannes til et aktie- eller anpartsselskab.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0285.png
Kravet om selskabsudskillelse vil påføre den omfattede varmeforsyning omkostninger til juridisk og
økonomisk bistand samt internt tidsforbrug til at analysere, planlægge og gennemføre en
selskabsudskillelse.
Eftersom VEKS i dag er organiseret som et interessentskab, hvor ejerkommunerne hæfter
ubegrænset for VEKS, har det ikke været nødvendigt for VEKS at opnå kommunegarantier i
forbindelse med optagelse af lån.
Hvis VEKS udskilles til aktie- eller anpartsselskabsform, vil det være nødvendigt at opnå kom-
munegarantier fra ejerkommunerne for at kunne opretholde de nuværende kreditfaciliteter. Som
betaling for garantierne, skal ejerkommunerne opkræve garantiprovision på markedsmæssige vilkår.
Kravet om selskabsudskillelse vil således påføre VEKS og i sidste ende varmeforbrugerne
væsentlige omkostninger til betaling af garantiprovision.
VEKS er ikke skattepligtig, da interessentskabsformen er skattemæssigt transparent. Ejer-
kommunerne beskattes ikke af VEKS’ aktiviteter, da kommuner ikke er skattepligtige.
Hvis VEKS udskilles til aktie- eller anpartsselskabsform, vil selskabet blive skattepligtigt. Dette vil
medføre omkostninger til administration og beskatning.
Kravet om selskabsudskillelse vil således mindst medføre følgende omkostninger for VEKS:
•
Engangsomkostninger til selskabsudskillelsen
–
ca. 10-15 mio. kr. (baseret på erfaringer fra
selskabsudskillelse af affaldsselskaber)
•
Omkostninger til betaling af garantiprovision
–
i dag skønnes dette at udgøre ca. 15 mio. kr. Med
et forventet højere fremtidigt gældsniveau forventes dette at stige til ca. 25 mio. kr. årligt,
svarende til ca. 1,5 pct. årligt.
•
Omkostninger som følge af skattepligt og efterlevelse af selskabsloven, som ikke kan opgøres pt.
Omkostningerne vil blive indregnet i varmepriserne, der må forventes at stige uden at der opnås en
gevinst i form af adskillelse mellem myndighed og drift.
En selskabsgørelse
vil endvidere få betydning for ejerkommunernes indflydelse. VEKS’ 12
ejerkommuner
har i dag instruktionsbeføjelse over kommunernes repræsentanter i VEKS’
bestyrelse. Ejerkommunerne har derved en direkte indflydelse på VEKS’ forhold.
Hvis VEKS omdannes til et aktie- eller anpartsselskab, er det ikke muligt for ejerkommunerne at
have instruktionsbeføjelse over de enkelte bestyrelsesmedlemmer, da bestyrelsen i aktie-og
anpartsselskaber udelukkende skal varetage selskabets interesser. Dermed vil ejerkommunerne
ikke have samme direkte indflydelse på selskabets overordnede og strategiske ledelse, som de har i
dag.
Prisloft for fjernvarmedistributionselskaber
Det foreslåede prisloft for distributionsselskaberne tager ikke hensyn til, at der er en række positive
eksternaliteter ved fjernvarmen, fx mindre støjgener, komfort for forbrugerne, prisstabilitet via
reguleringen, samspil med elmarkedet (sektorkobling) mv. VEKS er af den opfattelse, at et
forbrugerprisloft bør indeholde et tillæg for disse for samfundet positive effekter ved fjernvarmen.
Set fra et politisk synspunkt kan man undre sig over behovet for at indføre en model, hvor man
risikerer, at forbrugerne fravælger en grøn opvarmningsløsning. Dette gælder særligt, hvis ikke
modellen medregner de reelle fordele for forbrugeren. Man kan endvidere undre sig over, at man
kun udstiller prisforskellene på fjernvarmen, men ikke på de individuelle varmepumper.
Side
2 af 3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0286.png
Samtidig understreges vigtigheden af den langsigtede investeringssikkerhed for
fjernvarmeselskaberne. Denne afhænger bl.a. af fortsat forblivelsespligt og udtrædelsesgodtgørelse.
Det er derfor VEKS’ vurdering, at den foreslåede hjemmel til at fastsætte regler om
udtrædelsesgodtgørelse bør bidrage til at sikre denne investeringssikkerhed, ligesom VEKS er af den
opfattelse, at en ophævelse af den nuværende forblivelsespligt i områder, hvor man allerede har
udlagt fjernvarme kan risikere at underminere allerede foretagne investeringer og kan risikere at
virke som lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Med venlig hilsen
Trine Sannem Mønsted
Vicedirektør
Side
3 af 3
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0287.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 73 -- [ VELTEK ] --
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København
Att.:
Camilla Teilmann ([email protected])
Anne Kathrine Mikkelsen Nyborg ([email protected])
Cc: [email protected]
Herlev, 22. august 2024
Journalnr. 2024-7178
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (ENS Id nr.: 3636649)
VELTEK vil gerne sige tak for det tilsendte høringsmateriale, som vi er glade for at få
lov til at kommentere.
VELTEK støtter forslaget med baggrund i følgende:
VELTEK finder, at et prisloft på fjernvarme vil bidrage til at beskytte forbrugerne, øge
gennemsigtigheden og fremme en effektiv drift i sektoren.
Den kommende model for beregningen af prisloftet bør sikre, at der tages
udgangspunkt i forbrugerens aktuelle situation, således at alle typer af ejendomme,
uanset størrelse, forbrug, energimærke m.m. vurderes ud for de samme
forudsætninger. Disse tiltag er afgørende for at sikre, at fjernvarme forbliver en
økonomisk og miljømæssigt bæredygtig opvarmningsløsning i fremtiden.
Forbrugerbeskyttelse
Et prisloft vil kunne medvirke til at sikre, at fjernvarmeselskaberne ikke kan opkræve
urimeligt høje priser.  Ved at fastsætte et loft, der tager udgangspunkt i
omkostningerne ved en individuel varmepumpe, vil forbrugerne have en mere
retfærdig og gennemsigtig prisstruktur, som kan konkurrere med alternative
opvarmningsformer.
Øget Gennemsigtighed
Prisloftet vil også kunne medvirke til at fremme gennemsigtighed i
fjernvarmesektoren. Forsyningstilsynets liste over selskaber der overskrider
prisloftet, giver forbrugerne mulighed for at sammenligne priser og træffe
informerede valg. 
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0288.png
Effektiv Drift
VELTEK finder, at et prisloft også vil kunne medvirke til at fungere som et incitament
for fjernvarmeværker til at optimere deres drift og reducere omkostningerne, hvilket
kan føre til mere
effektiv og bæredygtig drift af fjernvarmesystemerne. Dette vil ikke
kun gavne forbrugerne, men også understøtte den overordnede grønne omstilling
ved at gøre fjernvarme mere attraktivt i forhold til andre teknologier.
Med venlig hilsen
VELTEK
Kai Borggreen, Sektionschef VELTEK Varme
([email protected])/mobil: 61 37 27 33
VELTEK
er Danmarks største tekniske brancheforening og repræsenterer 131
producenter og leverandører med en samlet omsætning på mere end 30
milliarder kroner.
Foreningens medlemmer består af producenter og leverandører af
komponenter til installationer inden for individuel boligopvarmning, el-, vand-
og varme- og ventilationsløsninger.
VELTEK dækker som samlet forening de tekniske installationer fra væg-til-
væg i byggeriet samt flere fagområder i infrastrukturen.
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0289.png
-- AKT 3694131 -- BILAG 74 -- [ Aalborg Forsyning ] --
Aalborg Forsyning
Norbis Park 100, 9310 Vodskov
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Dato: 22.08.2024
Telefon: 9982 8299
Initialer: CAKJ
J.nr. 2024-7178 - Høring over forslag til Lov om ændring af lov
om varmeforsyning og lov om planlægning
Energistyrelsen har den 1. juli 2024 sendt lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlæg-
ning i høring.
Lovændringerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2025.
Aalborg Varme A/S (herefter “Aalborg Varme”) skal først og fremmest pointere, at vi er enige i indholdet i aftale-
teksten i klimaaftalen fra 2022. Aalborg Varme stiller sig dog uforstående overfor udmøntningen af aftalen i lov-
forslaget, da den ikke er i overensstemmelse med aftaleteksten i klimaaftalen. Helt overordnet set er det Aalborg
Varmes opfattelse, at det kræver ændringer i lovforslaget, såfremt den skal afspejle den politiske ambition i
klimaaftalen i forhold til lavere forbrugerpriser og bedre vilkår for grønne investeringer for varmeforsyningssel-
skaberne.
I overordnede træk ser Aalborg Varme følgende hovedproblemer i lovforslaget:
•
•
•
•
•
Forbrugerprisloftet afspejler ikke virkeligheden
Der skabes ikke gennemsigtighed for forbrugerne, når der ikke er gennemsigtighed i priserne på alternati-
verne til fjernvarme
Varmeforsyningsselskaber bliver udskammet ved at blive underlagt skærpet tilsyn, hvis deres priser ligger
over prisloftet, hvilket giver en utilsigtet konkurrenceforvridning i forhold til alternative varmekilder
Der mangler retssikkerhed for varmeforsyningsselskaberne, da klageadgangen afskæres
Varmeforsyningsselskaberne pålægges yderligere administrative byrder og ekstraomkostninger, som i sidste
ende vil skulle betales af varmeforbrugerne, i forhold til dokumentation af markedsmæssighed for koncernin-
terne aftaler og aftaler mellem interesseforbundne selskaber
Aalborg Varme har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Forbrugerprisloft
Med det fremsatte lovforslag er der lagt op til at indføre et prisloft for forbrugerpriser på fjernvarme. Helt overord-
net er det Aalborg Varmes opfattelse, at såfremt forbrugerprisloftet bliver indført som foreslået, vil det få negative
konsekvenser for den grønne omstilling, idet det vil skabe usikkerhed for varmeforsyningsselskaberne i forhold til
at foretage grønne investeringer for at udfase fossile brændsler.
Derudover vil det foreslåede lovforslag få negative konsekvenser for varmeforsyningsselskabernes image og
varmeprisen for varmeforbrugerne. Ved indirekte at opfordre varmeforbrugerne til at skifte fra fjernvarme til en
varmepumpe vil der være færre kunder til at betale for omkostningerne til fjernvarmen, hvilket i sidste ende vil
betyde højere priser for tilbageværende varmeforbrugere.
Derudover undrer Aalborg Varme sig over, at der er et behov for yderligere regulering gennem et prisloft, da
branchen allerede er strengt reguleret, og endda strengere reguleret end det konkurrerende produkt, der vælges
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0290.png
at sammenligne med. Aalborg Varme har ikke kendskab til, at der indenfor andre produkttyper er behov for at
matche et produkt op mod hinanden på et kommercielt område, samtidig med at det ene produkt bliver ud-
skammet, hvis det ligger prismæssigt over det andet. Der ses ikke initiativ til på samme måde at vurdere de en-
kelte varmepumpeleverandører tilsvarende op mod prisloftet.
Formål og gennemsigtighed
Det er Aalborg Varmes opfattelse, at lovforslagets formål er ændret i forhold til aftaleteksten i klimaaftalen fra
2022. Af klimaftalen fremgik det, at der skulle indføres et prisloft af hensyn til forbrugerbeskyttelse, for at give
forbrugerne bedre mulighed for at vælge en anden varmekilde, såfremt et varmeforsyningsselskab ikke kan hol-
de sig under prisloftet inden for en rimelig periode.
Det fremsatte lovforslag synes dog at fokusere mere på at sætte varmeforsyningsselskaberne under et skærpet
tilsyn frem for at fokusere på de varmeforbrugere, der vil have varige fordele ved at skifte væk fra fjernvarmen.
Aalborg Varme støtter som udgangspunkt forslaget om, at stille varmebrugerne, der kan få varige fordele ved at
skifte fra fjernvarme til varmepumper, bedre. Dog kan Aalborg Varme ikke støtte, at denne forbrugerbeskyttelse
sker ved at hænge varmeforsyningsselskaberne ud.
I formålet for lovforslaget beskrives det, at prisloftet har til hensigt at fremme gennemsigtighed i varmeforbruger-
nes varmepriser og give varmeforbrugerne bedre mulighed for at vælge en anden varmekilde. Aalborg Varme er
enige i, at der skal være gennemsigtighed i priserne, således varmeforbrugerne på et oplyst grundlag kan træffe
beslutning om, hvilken varmeløsning, som passer til dem, hvorfor Aalborg Varme kan bakke op om forslaget om,
at varmeforsyningsselskabernes halvårlige opgørelser i kr. pr. standardhus skal suppleres med en årlig opgørel-
se både i kr. for et standardhus og i kr. pr. GJ for et standardhus. Det er dog væsentligt, at der ligeledes er gen-
nemsigtighed i priserne på alternativerne til fjernvarme, således varmeforbrugerne kan træffe beslutning om valg
af varmeløsning på et oplyst grundlag. For at sikre gennemsigtighed for forbrugerne, er det væsentligt, at var-
mebrugerne præsenteres for retvisende oplysninger og realistiske og faktiske omkostninger til opvarmning med
en varmepumpe.
Aalborg Varme finder det på den baggrund problematisk, at formålet med prisloftet er blevet ændret til, at fjern-
varmeselskaberne hænges ud ved, at der skal offentliggøres lister for, hvilke varmeforsyningsselskaber, der
sættes under skærpet tilsyn. Det vil unægtelig have den effekt, at forbrugerne får et indtryk af, at deres varme-
løsning er for dyr, uden det bliver taget med i betragtningen, hvorvidt et skift væk fra fjernvarme vil give varme-
forbrugerne varige fordele.
Beregning af prisloft
Aalborg Varme finder det særdeles problematisk, at lovforslaget ikke konkret angiver, hvordan prisloftet skal
fastsættes.
Det fremgår alene, at det foreslås, at ministeren gives hjemmel til at fastsætte regler om fastsættelse af prislof-
tet, hvor det er forventningen, at Forsyningstilsynet skal fastsætte et prisloft på baggrund af beregninger af om-
kostninger til køb og anvendelse af individuel varmeforsyning, som i første omgang baseres på Energistyrelsens
teknologikatalog for individuelle opvarmningsanlæg eller varmepumpepuljedata. Det vil sige, at prisloftet ifølge
lovforslaget bliver opgjort på et teoretisk grundlag. Det er Aalborg Varmes vurdering, at prisloftet bør fastsættes
således, at omkostningerne, der medtages heri, afspejler virkeligheden. Hertil skal det bemærkes, at Energisty-
relsens teknologikatalog ikke er opdateret siden 2020 for så vidt angår anskaffelsespriser for individuelle varme-
pumper og dermed ikke er retvisende, hvorfor teknologikataloget ikke anses for at være et tilstrækkeligt grundlag
at anvende til formålet. Teknologikataloget har ikke tidligere været tiltænkt til brug for indgribende regulering.
For at beregningsforudsætningerne af prisloftet kan afspejle virkeligheden, bør det fastsættes på baggrund af
data, der opdateres årligt. Dette betyder, at alle omkostninger til anskaffelse, installation, vedligeholdelse og
Side 2 af 5
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931881_0291.png
driftsomkostninger af en varmepumpe, der kan opvarme et standardhus, skal medregnes i prisloftet. Derudover
bør prisloftet indeholde et element, hvor forskellene mellem fjernvarme og varmepumper samt stiftelsesomkost-
ninger afspejles, herunder at varmepumper med tiden skal udskiftes. Aalborg Varme læser lovforslaget som, at
der ikke tages hensyn til de forskelle, der er mellem fjernvarme og individuelle varmepumper ud i tid.
Aalborg Varme bemærker, at det ikke fremgår af lovbemærkningerne, hvilke retningslinjer, som Forsyningstilsy-
net skal fastsætte prisloftet ud fra. Det bør således fremgå, hvilket forbrugsstørrelse, som varmepumpen skal
kunne levere, således prisloftet ikke baseres på en lille varmepumpe, som kun kan opvarme et enkelt rum.
Aalborg Varme skal desuden bemærke, at det findes problematisk, at der ikke er fastsat retningslinjer for, hvor-
dan Energistyrelsen skal fastsætte prisloftet for 2025. Særligt når det af lovforslaget fremgår, at baggrunden for,
at Energistyrelsen skal fastsætte prisloftet er, at Forsyningstilsynet ikke kan nå at beregne og udmelde et prisloft
inden lovens ikrafttræden. Det er væsentligt, at der anvendes et retvisende beregningsgrundlag.
Tidshorisont
Det fremgår af lovforslaget, at varmeforsyningsselskaberne har tre år til at få prisen ned under prisloftet, alt af-
hængig af, hvad der er årsag til, at prisen ligger over prisloftet. Hertil skal Aalborg Varme bemærke, at en perio-
de på tre år er meget kort henset til den investeringshorisont, som varmeforsyningsselskaberne har.
Aalborg Varme køber størstedelen af den varme, der blev sendt ud i fjernvarmenettet, af Nordjyllandsværket.
Eftersom planen er at brugen af kul skal udfases på Nordjyllandsværket med udgangen af 2028, er Aalborg For-
syning i gang med store projekter for at bygge nye grønne teknologier, som skal tage over, når Nordjyllandsvær-
ket lukker. Disse investeringer er nødvendige for at sikre omstillingen fra kulbaseret fjernvarme til grøn og klima-
venlig fjernvarme. Ved at indføre lovforslaget som fremsat vil det konkret betyde, at Aalborg Varme kan risikere
at ligge over prisloftet som følge af den langsigtede strategi for fossilfri varmeproduktion.
Det kan på den baggrund frygtes, at varmeforsyningsselskaber vil være tilbageholdende med at investere i frem-
tidige effektive og klimavenlige løsninger, såfremt prisloftet bliver indført som foreslået, da varmeforsyningssel-
skaberne risikerer at blive udskammet samt blive påført økonomiske konsekvenser for at investere i den grønne
omstilling.
Klagemuligheder
Det fremgår af lovforslaget, at der hverken kan klages over fastsættelsen af prisloftet eller den beregnede var-
mepris, som der skal sammenlignes med. Aalborg Varme finder det meget indgribende, at varmeforsyningssel-
skaberne afskæres klagemulighederne. Klageadgangen er vigtig af hensyn til retssikkerheden. For varmeforsy-
ningsselskaberne vil det være afgørende ikke at blive underlagt et skærpet tilsyn, da dette vil blive opfattet som,
at varmeforbrugerne bør finde alternative varmeforsyningsmuligheder.
For at skabe sikkerhed for at Forsyningstilsynet har fastsat den beregnede varmepris samt prisloftet korrekt, bør
varmeforsyningsselskaberne have klageadgang.
Tilsvarende bør der gives klageadgang i forhold til Forsyningstilsynets afgørelser om ophævelse af forblivelses-
pligt. For varmeforsyningsselskaber, hvor der er mange varmeforbrugere, der er pålagt en forblivelsespligt, vil
det potentielt kunne føre til, at varmeforsyningsselskabet må lukke, såfremt varmeforbrugerne udnytter mulighe-
den for at udtræde af leveringsforholdet som følge af en ophævelse af forblivelsespligten.
Klager over såvel den beregnede varmepris, fastsættelsen af prisloftet og afgørelse om ophævelse af forblivel-
sespligten bør kunne tillægges opsættende virkning, således varmeforsyningsselskaber ikke uretmæssigt sættes
under skærpet tilsyn eller får ophævet forblivelsespligten.
Samfundsøkonomi projektforslag
Side 3 af 5
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
I klimaaftalen 2022 fastlagde regeringen en række justeringer for at fremme udrulningen af grøn fjernvarme. Et
af tiltagene var, at godkendelsesprocessen for fjernvarmeprojektet skulle forenkles således, at konkrete projekt-
forslag, der indfrier den samlede varmeplan undtages fra projektbekendtgørelsens samfundsøkonomikrav, hvis
den samlede varmeplan er samfundsøkonomisk fordelagtig. Det fremgår konkret af klimaftalen, at
”Aftalepartier-
ne er derudover enige om at afskaffe samfundsøkonomikravet i forbindelse med indførelse af et prisloft, jf. afsnit
4. ”
Det foreslås på den baggrund, at projektbekendtgørelsens krav om samfundsøkonomi ophæves med virkning fra
1. januar 2025.
Tilslutningspligt og udtrædelsesgodtgørelse
Det fremgår af lovforslaget, at såfremt Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, at varmeforsyningsvirksomhe-
dens gennemsnitlige beregnede forbrugerpris over en treårig periode overstiger den af Forsyningstilsynets ud-
meldte beregnede omkostning for en individuel varmeforsyning gennemsnitligt for samme periode vil det medfø-
re, at en eksisterende tilslutnings- og forblivelsespligt til kollektiv varmeforsyning, som er bestemt af kommunal-
bestyrelsen, vil være uden virkning fire måneder efter tidspunktet for en afgørelse. Dette vil for Aalborg Varme
potentielt være indgribende, idet der i Aalborg Varmes forsyningsområde er en del områder, der er pålagt tilslut-
nings- og forblivelsespligt. Det vil potentielt få stor økonomisk betydning for Aalborg Varme, såfremt varmefor-
brugerne kan udtræde af leveringsforholdet grundet en afgørelse truffet af Forsyningstilsynet.
Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt varmeforbrugerens forblivelsespligt ophæves, bør varmeforsynings-
selskabets forsyningspligt ligeledes ophæves.
Lovforslaget henviser til, at den udtrædende grundejer kan blive mødt med et krav om udtrædelsesgodtgørelse,
hvis betingelserne herfor er opfyldte. Det er Aalborg Varmes vurdering, at der allerede i forbindelse med ikraft-
trædelsen af bekendtgørelsen bør fastsættes regler om varmeforsyningsselskabets beregning og opkrævning af
udtrædelsesgodtgørelsen, således der ikke blot gives ministeren bemyndigelse til at fastsætte en bekendtgørel-
se herom. Dette særligt at hensyn til, at det i lovforslaget fremgår, at ministerens bemyndigelse ikke ville kunne
anvendes til helt at afskære varmeforsyningsselskabernes mulighed for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse.
Det er derfor uklart, hvorvidt ministeren delvist kan afskære varmeforsyningsselskabernes mulighed for at
opkræve udtrædelsesgodtgørelse.
Markedsmæssighed
Med lovforslaget indføres der nye regler omhandlende markedsmæssighed for koncerninterne aftaler samt afta-
ler mellem interesseforbundne selskaber.
Aalborg Varme er enig i, at aftaler der indgås mellem koncerninterne selskaber, skal ske på markedsmæssige
vilkår, men stiller sig uforstående over for, hvordan det foreslås implementeret. Som lovforslaget er udformet, vil
implementeringen medføre yderligere administrative byrder og ekstraomkostninger til varmeforsyningsselska-
berne, som i sidste ende vil skulle betales af varmeforbrugerne.
Det fremgår af lovforslaget, at varmeforsyningsselskaberne skal udarbejde skriftligt dokumentation i forbindelse
med indgåelse af aftaler, hvori det beskrives, hvilken metode der er anvendt til sikring af markedsmæssigheden
af prisfastsættelsen. Det vil for varmeforsyningsselskaberne være en stor administrativ byrde. Det må antages,
at Forsyningstilsynet allerede efter de nuværende regler, har mulighed for at indhente alle nødvendige oplysnin-
ger til kontrol af, hvorvidt koncerninterne og interesseforbundne aftaler påfører varmeforbrugerne unødvendige
omkostninger.
Der er lagt op til, at Forsyningstilsynet skal vurdere, hvorvidt aftalerne er indgået på markedsmæssige vilkår. Det
fremgår midlertidig ikke, hvordan Forsyningstilsynet skal foretage denne vurdering, da der alene lægges op til at
give ministeren en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom. Det bør præciseres, hvordan Forsy-
Side 4 af 5
 L 78 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
ningstilsynet skal foretage denne vurdering. Denne præcisering er nødvendig, da varmeforsyningsselskaberne
vil kunne pålægges bøde ved overtrædelse af reglerne. En eventuel bøde vil skulle betales af indtægter fra var-
meforsyningsselskabets kommercielle aktiviteter, hvis varmeforsyningsselskabet har sådanne aktiviteter. Så-
fremt det ikke er tilfældet, vil Forsyningstilsynets nuværende praksis indebære, at varmeforsyningsselskaber, der
ikke har kommercielle aktiviteter, ikke kan betale bøden, da en bøde ikke er en nødvendig omkostning i varme-
forsyningslovens forstand, og derfor ikke kan indregnes i varmeprisen.
Dette vil potentielt betyde, at varmeforsyningsselskaberne ikke kan betale bøden, hvorved det kan føre til, at
varmeforsyningsselskabet må lukke. Det bør på den baggrund tilføjes i lovforslaget, at hvile-i-sig-selv selskaber
skal have mulighed for at betale bøden ved at indregne denne i varmeprisen, såfremt dette er den for varmefor-
brugerne mest rentable løsning.
Det fremgår af lovforslaget, at såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at en aftale ikke er indgået på markedsmæs-
sige vilkår, skal varmeforsyningsselskabet sørge for, at forholdet lovliggøres ved enten at opsige eller genfor-
handle aftalen. Derudover fremgår det, at såfremt varmeforsyningsselskabet har indregnet et beløb i varmepri-
sen, skal varmeforsyningsselskabet afvikle den del af opkrævningen, der overstiger den af Forsyningstilsynets
fastsætte markedspris ved indregning i den fremadrettede varmepris. Dette vil for varmeforsyningsselskabet få
økonomiske konsekvenser, som enten vil kunne ses i en underdækning som senere vil, hvis muligt blive opkræ-
vet ved varmeforbrugerne eller påvirke varmeforsyningsselskabets egenkapital negativt og i værste fald føre til
en konkurs for varmeforsyningsselskaberne, såfremt at varmeforsyningsselskabet ikke kan opkræve den del,
som overstiger den af Forsyningstilsynet fastsatte markedspris.
oo0oo
Såfremt der er behov for uddybning af ovenstående, stiller Aalborg Varme sig gerne til rådighed.
Venlig hilsen
Jesper Høstgaard-Jensen
Teknisk direktør
Camilla Kjeldsen-Fladkjær
Advokat
Side 5 af 5