Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 77 Bilag 1
Offentligt
2931848_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center
Center for varme, affald og
gas
Kontor
Kontor for varme, affald og
tværgående forsyning
Dato
08-10-2024
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om CO
2
-fangstaktiviteter i forsyningssekto-
ren
Forslag til lov om CO
2
-fangstaktiviteter i forsyningssektoren blev sendt i ekstern hø-
ring den 31. maj 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den 28. juni 2024.
Der er modtaget i alt 18 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 18 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- BIOFOS
- Cirkulær
- Dansk Erhverv
- Dansk Fjernvarme
- Dansk Gartneri
- DANVA
- Dansk Industri (DI)
- Fjernvarme Fyn
- Forbrugerrådet Tænk
- Forsyningstilsynet
- Green Power Denmark
- HOFOR
- Kommunernes Landsforening (KL)
- KommuneKredit
- Kredsløb
- Københavns Kommune
- Odense Kommune
- Vestforbrænding
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennem-
gået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er
markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der
til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1: Generelle bemærkninger
Nr. 2: Lovforslagets anvendelsesområde
Nr. 3: Definitioner
Nr. 4: Selskabsformer
Nr. 5: Klimakreditter, CO
2
til anvendelse og klimaregnskaber
J nr. 2024 - 142
Side 1/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0002.png
Nr. 6: CO
2
-kvoter
Nr. 7: Afgifter og procesvarme
Nr. 8: Garantistillelse og låntagning
Nr. 9: Kapitalindskud
Nr. 10: Modregning i bloktilskuddet
Nr. 11: Transport og lagring
Nr. 12: Beskyttelse af varmekunder og varmepriser
Nr. 13: Tilsyn
Nr. 14: Ressourcer til tilsynet
Nr. 15: Vandforsyning
Nr. 16: Affaldsforbrændingsanlæg
Nr. 17: Lovteknik og andre rettelser
Ad nr. 1: Generelle bemærkninger
Positive tilkendegivelser
Cirkulær kvitterer for et godt samarbejde i lovforslagsprocessen. DI har taget varmt
imod Aftalen om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark fra september 2023 og
samarbejdet med branchen, som gik forud. Dansk Erhverv finder det overordnet
positivt, at kommuner får hjemmel til CO
2
-fangst som ny hovedvirksomhed, og Green
Power Denmark ser positivt på det samlede lovforslag. Kredsløb finder det positivt,
at det politisk er vedtaget, at der skal laves en ny hovedlov for CO
2
-fangstaktiviteter
i forsyningssektoren.
KL bemærker, at de tidligere har udtrykt bekymring over de manglende økonomiske
incitamenter til at lave CO
2
-fangst, særligt på affaldsanlæg. KL skriver, at
nærværende lovforslag adresserer dette ved at sætte retningslinjer for finansiering
af CO
2
-fangst. Derudover anerkender KL, at kommunale selskaber får hjemmel til at
etablere CO
2
-fangst som en ny hovedvirksomhed, samt at kommuner får mulighed
for at indskyde egenkapital i CO
2
-fangstprojekter og stille lånegaranti for projekterne.
Ændret risikobillede
Forsyningstilsynet bemærker, at der med lovforslaget introduceres en hjemmel til, at
el- og (kraft)varmeproduktionsvirksomheder kan udvide deres virkeområde under
andre vilkår end i den gældende regulering. De nye virkeområder for el- og
(kraft)varmeproduktionsselskaberne giver derfor et nyt risikobillede, hvor særligt
omkostningsfordeling og markedsmæssighed vil være genstand for det tilsyn, der
med lovforslaget pålægges Forsyningstilsynet. Det gælder eksempelvis risikoen for,
at omkostninger henhørende til CO
2
-fangst overvæltes på varmekunder samt risiko
for, at store og omkostningstunge CO
2
-fangstprojekter kan få indvirkning på
fjernvarmeselskabernes drift og forsyning.
Side 2/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0003.png
Ministeriets bemærkninger:
Ovenstående politiske tilkendegivelser tages til efterretning.
Ændret risikobillede
Ministeriet er enig i, at lovforslaget opstiller nye rammer for CO
2
-fangst i
forsyningssektoren, der kan have betydning for Forsyningstilsynets eksisterende
tilsyn med varmepriserne.
Ad nr. 2: Lovforslagets anvendelsesområde
CO
2
-fangst ved forbrænding af spildevandsslam
BIOFOS bemærker, at lovforslaget i nuværende udformning ikke giver mulighed for,
at BIOFOS kan etablere CO
2
-fangst på BIOFOS’ forbrændingsanlæg og anbefaler,
at man genovervejer lovforslagsteksten omhandlende vandselskabernes muligheder
for deltagelse i CO
2
-fangst.
I forhold til lovbemærkningerne er BIOFOS endvidere ikke enig i, at det ikke er muligt
at etablere CO
2
-fangsanlæg på
BIOFOS’
slamforbrændingsanlæg allerede i dag, idet
der allerede nu findes CO
2
-fangstanlæg, som kan benyttes med de CO
2
-mængder,
som BIOFOS har i dag på slamforbrændingsanlæggene.
Anlæg omfattet af lovforslaget
Dansk Fjernvarme bemærker, at lovforslagets § 1, nr. 1 (anvendelsesområdet),
specifikt nævner affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeanlæg, mens nr. 2 alene
nævner kraftvarmeanlæg. Da der også findes affaldsforbrændingsanlæg med en
eleffekt over 25 MW, der er omfattet af lov om elforsyning, bør disse også nævnes i
§ 1, nr. 2.
Henvisning til varmeforsyningsloven
Forsyningstilsynet anbefaler til forslagets § 1, nr. 1 (anvendelsesområdet), at der
indsættes en henvisning til relevante punkter i varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, for
definition af omfattede anlæg. Forsyningstilsynet forstår i øvrigt det angivne
anvendelsesområde sådan, at varmeproduktionsanlæg baseret på biogas ikke
omfattes af regelsættet, upåagtet om disse måtte deltage i CO
2
-fangstaktiviteter
sammen med deres i varmeforsyningsloven regulerede aktiviteter.
Ministeriets bemærkninger:
CO
2
-fangst ved forbrænding af spildevandsslam
Den politiske aftale om langsigtede rammevilkår for CO
2
-fangst i forsyningssektoren,
der implementeres med lovforslaget, omfatter el- og varmeforsyningsvirksomheder,
og vandforsyningsselskaber indgår ikke i den politiske aftale. Det skyldes bl.a., at der
i første omgang ses at være større potentiale ved CO
2
-fangst på el- og
varmeforsyningsanlæg. Af den grund indgår vandforsyningsselskaber heller ikke i
lovforslaget, herunder også vandforsyningsselskaber, som måtte være omfattet af
varmeforsyningslovens anvendelsesområde. Afhængig af udviklingen kan det evt.
overvejes at inkludere vandforsyningsselskaber på et senere tidspunkt.
Side 3/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0004.png
Anlæg omfattet af lovforslaget
For så vidt angår affaldsforbrændingsanlæg vil disse være omfattet af lovforslagets
anvendelsesområde, og de har været nævnt som et typisk eksempel på et relevant
varmeforsyningsanlæg (nr. 1). Det har ikke med eksemplet været hensigten at
udelukke affaldsforbrændingsanlæg fra nr. 2 (elproduktionsanlæg). For ikke at skabe
forvirring har ministeriet valgt at fjerne eksemplet med affaldsforbrændingsanlæg fra
nr. 1, så de to numre fremstår ens. Affaldsforbrændingsanlæg vil dog fortsat være
omfattet af lovforslagets anvendelsesområde.
Det er herudover besluttet at ændre formuleringen af anvendelsesområdet (§ 1, nr.
1), så bestemmelsen omfatter alle kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af
varmeforsyningsloven i stedet for at inkludere de enkelte anlæg hver for sig. Hvilke
anlæg, der vil være relevante for bestemmelserne i lovforslaget, vil afhænge af,
hvorvidt det pågældende anlæg anvender forbrændingsprocesser til
varmeproduktionen.
Henvisning til varmeforsyningsloven
For så vidt angår direkte henvisninger til bestemmelser (paragraffer) i
varmeforsyningsloven fra bestemmelser i lovforslaget har ministeriet valgt så vidt
muligt at undgå dette, da der i så fald vil være større risiko for, at henvisningen vil
blive forældet som følge af ændringer af varmeforsyningsloven. Ministeriet har i
stedet valgt at beskrive nærmere i lovbemærkningerne, hvilke bestemmelser der på
lovforslagets fremsættelsestidspunkt er de relevante bestemmelser i anden
lovgivning, f.eks. varmeforsyningsloven.
Ad nr. 3: Definitioner
Dansk Fjernvarme og Kredsløb anbefaler, at
definitionen af ”CO
2
-fangstaktivitet”
ændres, således at der indsættes et ’eksempelvis’ foran
de i definitionen omfattede
aktiviteter, ligesom finansiering gennem salg af klimakreditter og CO
2
(herunder
røggas indeholdende CO
2
) til anvendelse også bør nævnes som eksempel i
lovteksten. Dansk Fjernvarme bemærker herudover, at lovforslaget også bør
indeholde en definition vedrørende CO
2
-fangstvirksomheders mulighed for at
indkøbe ydelser til transport og permanent lagring af CO
2
.
Ministeriets bemærkninger:
I definitionen af CO
2
-fangstaktiviteter i lovforslaget er det besluttet at skrive, at CO
2
-
fangstaktiviteter omfatter alle dele af processen knyttet til gennemførelse af CO
2
-
fangst, herunder etablering osv. Med ’herunder’ forstås, at de efterfølgende
eksempler ikke er udtømmende, og det vurderes,
at ’herunder’ fortsat vil kunne
anvendes i definitionen.
Det er herudover tilføjet som eksempler på CO
2
-fangstaktiviteter, at disse også vil
kunne omfatte finansiering af CO
2
-fangst gennem eksempelvis salg af klimakreditter,
røggas indeholdende CO
2
og CO
2
til anvendelse, indkøb hos tredjemand af CO
2
-
fangst, transport og lagring af den fangede CO
2
samt kontraktuelle forpligtelser
forbundet med CO
2
-fangst..
Side 4/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0005.png
Ad nr. 4: Selskabsformer
Green Power Denmark bemærker, at muligheden for indgåelse af flere former for
partnerskaber og diverse selskabsformer, som under selskabsloven lever op til den
politiske aftale og lovforslagets ønske om begrænset ansvar og selskabs- og
regnskabsmæssig adskillelse, er et vigtigt element for, at projekter kan gennemføres.
Dansk Fjernvarme, HOFOR, Vestforbrænding og Københavns Kommune mener, at
det er unødvendigt at begrænse kommunernes mulighed for at deltage i CO
2
-
fangstaktiviteter til aktie- eller anpartsselskaber, da også eksempelvis
kommanditselskaber (K/S) og partnerselskaber (P/S) lever op til den politiske aftales
krav om, at det skal ske i et selskab med begrænset ansvar. De anbefaler derfor, at
ændre lovforslaget, så også andre selskabsformer med begrænset ansvar for
kommunerne muliggøres.
Ministeriets bemærkninger:
Der er i lovforslaget lagt op til, at kommuners deltagelse i CO
2
-fangstaktiviteter vil
skulle ske gennem et aktie- eller anpartsselskab. Dette udmønter den politiske aftale,
hvor det fremgår, at kommuner skal kunne deltage i CO
2
-fangst i et selskab med
begrænset ansvar. Det harmonerer endvidere med reglerne i varmeforsyningsloven,
som vil gælde for affaldsforbrændingsanlæg fra 1. januar 2025, hvorefter de
kommunale anlæg vil skulle være etableret som et aktie- eller anpartsselskab.
Affaldsforbrændingsanlæg og kollektive varmeforsyningsanlæg vil være en stor del
af de anlæg, som vil være omfattet af lovforslaget. Ministeriet er opmærksom på, at
der for kommunale elforsyningsvirksomheder ikke gælder samme begrænsninger.
Investeringer i CO
2
-fangst vil indebære en risiko for kommunerne, og det vurderes at
være hensigtsmæssigt, at de kommunalt ejede selskaber er omfattet af
selskabsloven. Det skyldes, at den indeholder en omfattende regulering af
selskaberne, herunder krav til generalforsamlingen og en evt. bestyrelses og
direktions ansvar.
Partnerselskaber vil være omfattet af lovforslaget, jf. definitionen af aktieselskaber i
selskabsloven. For at tydeliggøre dette, foreslås en mindre omformulering af
bestemmelsen med udgangspunkt i selskabsloven, således at det fastsættes, at
kommunerne vil kunne varetage CO
2
-fangst i et kapitalselskab (som omfatter aktie-,
anparts- og partnerselskaber), og at kommunen skal være kapitalejer i selskabet,
hvilket vil sige, at kommunen skal eje aktier eller anparter i selskabet. Det vil betyde,
at kommunen vil hæfte begrænset for selskabets forpligtelser.
For så vidt angår kommanditselskaber, er disse omfattet af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven) og ikke selskabsloven.
Erhvervsvirksomhedsloven regulerer ikke i samme omfang som selskabsloven de
omfattede virksomheder, og det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt, at disse
omfattes af loven.
Side 5/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0006.png
Ad nr. 5: Klimakreditter, CO
2
til anvendelse og klimaregnskaber
Green Power Denmark finder det positivt, at lovforslaget muliggør afsætning af
CO
2
’en til både
anvendelse og lagring.
Kommunale selskabers salg af klimakreditter og CO
2
til anvendelse
Vestforbrænding bemærker, at det bør præciseres, at det er det kommunalt ejede
CO
2
-fangstselskab (eller det selskab, hvor CO
2
-fangstaktiviteten er placeret), som
kan sælge klimakreditter eller CO
2
til anvendelse (medmindre reduktionen
overdrages til kommunen). På denne måde undgår man, ifølge Vestforbrænding, en
sammenblanding af virksomhedernes ESG-/klimaregnskaber og kommunernes
territoriale klimaregnskaber, hvilket reducerer usikkerhed på markedet og risikoen
for dobbeltælling. Dansk Fjernvarme og Kredsløb bemærker, at det er vigtigt, at det
i lovgivningen præciseres, at også helt eller delvist kommunalt ejede selskaber skal
kunne sælge klimakreditter og CO
2
til anvendelse.
Salg af klimakreditter og CO
2
til anvendelse som en del af lovforslaget
Dansk Fjernvarme er bekymret for, at vedtagelsen af nærværende lovforslag ikke i
sig selv giver kommuner og kommunale selskaber lovhjemmel til salg af
klimakreditter og CO
2
(samt røggas indeholdende CO
2
) til anvendelse, da denne
hjemmel ifølge lovforslaget først vil blive tilvejebragt ved en bekendtgørelse.
Dansk Fjernvarme opfordrer til, at den nødvendige lovhjemmel tilvejebringes i selve
lovforslaget, eller at lovteksten som minimum ændres, så det fremgår, at ministeren
skal fastsætte regler om dette (og gerne inden en bestemt dato).
HOFOR og Københavns Kommune anbefaler, at den endelige hjemmel rykkes op i
selve loven.
Tidlig afklaring af kommunernes muligheder
Københavns Kommune vurderer, at der så tidligt som muligt bør være sikkerhed om
rammen for at sælge og oppebære indtægter fra klimafordelen ved at indfange CO
2
.
Vestforbrænding og HOFOR bemærker, at det er vigtigt, at der er klarhed om
rammevilkårene for kommunale forsyningsselskabers mulige finansieringskilder til
CO
2
-fangstaktiviteter forud for de annoncerede udbud af statsstøtte til CO
2
-
fangstanlæg. Vestforbrænding opfordrer til, at bekendtgørelsen, der skaber hjemmel
for disse aktiviteter, udstedes snarest muligt.
Salg af røggas
Dansk Fjernvarme bemærker, at det bør præciseres, at betegnelsen ”CO
2
til
anvendelse” også omfatter salg af røggas indeholdende CO
2
, da det i nogle tilfælde
kan give mening at sælge selve røggassen til eksempelvis en privat virksomhed, der
ønsker at fange og anvende CO
2
, uden at det kommunale selskab deltager i selve
CO
2
-fangstaktiviteten.
Side 6/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0007.png
Kommunernes klimaregnskaber
Odense Kommune bemærker, at kommuner, der stiller økonomisk garanti for CO
2
-
fangst og dermed påtager sig en risiko, skal kunne kontere gevinsten ved CO
2
-
reduktioner for både fossil og biogen CO
2
i deres klimaregnskaber. Odense
Kommune finder det vigtigt, at der også regnskabsmæssigt fastlægges klare
rammer, der understøtter risikoen ved CO
2
-fangst. Det er ligeledes vigtigt, at
klimakreditter, som sælges for at finansiere CO
2
-fangstanlæg, ikke forhindrer, at
gevinsten ved CO
2
-fangst kan opgøres i det kommunale regnskab, hvor fangsten
fysisk finder sted.
KL gør opmærksom på, at selskabernes incitament til at opstille CO
2
-fangstanlæg er
relateret til fordelingen af klimagevinsten mellem ejer- og kundekreds, hvilket
opgøres i Energistyrelsens Energi- og CO
2
-regnskab.
Ministeriets bemærkninger:
Kommunale selskabers salg af klimakreditter og CO
2
til anvendelse
Hjemlen til, at kommuner vil kunne deltage i CO
2
-fangstaktiviteter, foreslås fastsat i
lovforslagets § 3, stk. 1. Kommuner vil ud over opgaver omfattet af kommunalfuld-
magten kun kunne deltage i (erhvervs)aktiviteter, hvis der er lovhjemmel hertil. For-
målet med den foreslåede bestemmelse er at give kommuner hjemmel til at deltage
i CO
2
-fangstaktiviteter. Det foreslås derfor at anvende betegnelsen
”kommune”
i be-
stemmelsen som en overordnet betegnelse for myndigheden og ikke kommunale
selskaber. Dette følger terminologien i lovgivningen på flere forsyningsområder, her-
under i f.eks. § 2 b, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det vil følge af bestemmelsen og
af det øvrige lovforslag, hvilke betingelser der vil blive stillet for en kommunes delta-
gelse i CO
2
-fangst, herunder at det skal ske i selskabsform. Heraf følger således, at
en kommune ikke vil kunne deltage i CO
2
-fangstaktiviteter
–
herunder salg af klima-
kreditter og CO
2
til anvendelse
–
på anden måde end gennem et selskab.
Den foreslåede bestemmelse, som giver klima-, energi- og forsyningsministeren be-
myndigelse til at fastsætte regler om kommuners deltagelse i andre CO
2
-fangstakti-
viteter, herunder salg af klimakreditter (§ 3, stk. 2), er knyttet til bestemmelsen om
kommunernes hjemmel. Det vil bl.a. sige, at formålet med bestemmelsen bl.a. er
(ved udmøntning af bestemmelsen) at udvide kommuners hjemmel. De betingelser,
som gælder for kommuners deltagelse i CO
2
-fangstaktiviteter i medfør af lovforsla-
get, herunder krav om, at CO
2
-fangst skal ske i selskabsform, vil således finde tilsva-
rende anvendelse på de aktiviteter, som ministeren måtte fastsætte regler om. Det
vil bl.a. betyde, at en kommune, hvor der måtte blive fastsat regler om det i en be-
kendtgørelse, kun kan sælge f.eks. klimakreditter gennem et selskab.
Salg af klimakreditter og CO
2
til anvendelse som en del af lovforslaget
Det foreslås i lovforslaget, at reglerne vedrørende kommuners adgang til at sælge
klimakreditter eller CO
2
til anvendelse vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse frem
for direkte i lovforslaget. Det skyldes, at der med udviklingen af et CO
2
-marked vil
kunne ske forandringer i den måde, hvorpå CO
2
-fangsten vil kunne finansieres, og
Side 7/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0008.png
det vil være mere smidigt at tilpasse kommunernes adgang til at benytte aktuelle
finansieringskilder eller -metoder gennem en ændring af en bekendtgørelse end gen-
nem en lovændring. For nuværende vurderes det, at salg af klimakreditter og CO
2
til
anvendelse vil kunne være relevante finansieringskilder for kommunerne.
Tidlig afklaring af kommunernes muligheder
Ministeriet er opmærksom på behovet for at kende mulighederne for kommunal fi-
nansiering af CO
2
-fangst forud for kommende udbud af midler fra CCS-puljen. En
bekendtgørelse med regler, som giver kommunerne mulighed for at deltage i andre
CO
2
-fangstaktiviteter med henblik på finansiering af CO
2
-fangst, herunder salg af kli-
makreditter og CO
2
til anvendelse, er sendt i høring og foreslås at træde i kraft sam-
tidig med lovforslagets bestemmelser den 1. januar 2025.
Salg af røggas
Det vurderes i overensstemmelse med flere høringssvar at være relevant at inklu-
dere salg af røggas som en mulig finansieringskilde, som klima-, energi- og forsy-
ningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om. Muligheden for at sælge
røggas vil blive fastsat i den kommende bekendtgørelse, der også omhandler finan-
siering af CO
2
-fangst via salg af klimakreditter eller CO
2
til anvendelse.
Kommunernes klimaregnskaber
Ministeriet er opmærksom på, at kommuners incitament til at investere i CO
2
-fangst-
anlæg er knyttet til muligheden for at medregne CO
2
-reduktionen i de kommunale
klimaregnskaber. Det er under afklaring, hvordan CO
2
-reduktioner fra CCS skal med-
regnes i Energistyrelsens værktøj til kommunale klimaregnskaber kaldet
’Energi-
og
CO
2
-regnskab’.
Ad nr. 6: CO
2
-kvoter
Ensretning af værdien af sparede CO
2
-kvoter
Forsyningstilsynet bemærker, at varmeproduktionsselskabet skal indregne værdien
af sparede CO
2
-kvoter i varmeprisen. Det vil ifølge Forsyningstilsynet give størst
gennemsigtighed og lette tilsynet, såfremt værdien, der kan indregnes i varmeprisen,
er den samme, som kan overføres til CO
2
-fangstenheden, samt yderligere, at
transaktionens værdi er den samme uanset, om der foretages kontantbetaling eller
indirekte betaling i form af gratis tildelte kvoter.
Overførsel af opkrævede værdier til CO
2
-fangst
Vestforbrænding bemærker, at bestemmelsen om opkrævning af værdien af sparede
udgifter til CO
2
-kvoter og afgifter i statsstøttetilfælde (§ 6, stk. 1) synes at være
formuleret ud fra en antagelse om, at el- eller varmeproduktionsvirksomheden og
CO
2
-fangstvirksomheden altid vil være koncernforbundne. Vestforbrænding
bemærker, at det dog ikke nødvendigvis er tilfældet, og at det i den situation, hvor
en produktionsvirksomhed indkøber CO
2
-fangstydelser hos en statsstøttet CO
2
-
fangstvirksomhed, ikke nødvendigvis kan forudsættes, at støtten flyder
forholdsmæssigt igennem værdikæden. Det skyldes ifølge Vestforbrænding, at
Side 8/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0009.png
prisen for CO
2
-fangst i dette tilfælde vil være aftalt på markedsvilkår. Så længe
værdien af sparede CO
2
-kvoter og afgifter er lavere end fangstomkostningen, kan
det
ifølge
Vestforbrænding
forudsættes,
at
værdien
indgår
i
produktionsvirksomhedens betaling til CO
2
-fangstvirksomheden. Vestforbrænding
fremfører, at i det tilfælde, hvor værdien af sparede CO
2
-kvoter og afgifter overstiger
fangstomkostningen, tvinger man med bestemmelsen produktionsvirksomheden til
at indkøbe CO
2
-fangtsydelsen til en højere pris end dens egentlige værdi. Det er
ifølge Vestforbrænding problematisk, da betaling for CO
2
-fangst kan tage mange
former. Vestforbrænding mener, at man med bestemmelsen tvinger
produktionsvirksomheden til at krydssubsidiere afsætning af biogen
CO
2
/klimakreditter over varmeprisen i det tilfælde, hvor værdien af sparede CO
2
-
kvoter og afgifter overstiger fangstomkostningen, men værdien af biogen CO
2
er lav
nok til, at CO
2
-fangstvirksomheden fortsat har behov for støtte.
Vestforbrænding mener, at udligning af støtte bør reguleres i det kontraktlige forhold
imellem myndighederne og modtageren af statsstøtte. Derfor mener
Vestforbrænding, at bestemmelsen i § 6 i stedet bør omformuleres til at afspejle den
metodefrihed
i
prissætningen
af
CO
2
-fangstydelser
mellem
produktionsvirksomheden og CO
2
-fangstvirksomheden, som fremgår af
bemærkningerne til § 3 (kommuners hjemmel til at deltage i CO
2
-fangstaktiviteter).
Ministeriets bemærkninger:
Ensretning af værdien af sparede CO
2
-kvoter
Det følger af den politiske aftale om langsigtede rammevilkår for CO
2
-fangst i forsy-
ningssektoren, at muligheden for at opkræve værdien af sparede udgifter til CO
2
-
kvoter og afgifter skal være med henblik på finansiering af CO
2
-fangst. En varmefor-
syningsvirksomhed må således ikke benytte muligheden til at opnå en fortjeneste,
og den opkrævede værdi vil skulle videreføres til det selskab, som varetager CO
2
-
fangsten. Af den grund vil den værdi, der opkræves af varmekunderne, skulle være
den samme, som den værdi, der videreføres til CO
2
-fangstselskabet.
For at være sikker på, at de foreslåede bestemmelser om opkrævning af sparede
udgifter vil blive læst i overensstemmelse hermed, foreslås det, at det tilføjes til be-
stemmelserne, at opkrævning vil skulle være med henblik på finansiering af CO
2
-
fangst, som det også følger af aftalen.
Overførsel af opkrævede værdier til CO
2
-fangst
Hvor der er tildelt statsstøtte til finansiering af CO
2
-fangst, er det foreslået, at der hos
varmekunderne vil skulle opkræves en værdi, som svarer til besparelsen på CO
2
-
kvoter og betaling af afgifter. Kravet skyldes hensynet til at sikre, at der ikke opstår
risiko for indirekte statsstøtte ved, at varmekunderne får en fordel pga. støtten til
CO
2
-fangst, som andre varmekunder ikke får. Desuden er det ikke hensigten med
den politiske aftale om langsigtede rammevilkår for CO
2
-fangst i forsyningssektoren,
at varmeforsyningsselskaber skal kunne opnå en fortjeneste på opkrævning af spa-
rede udgifter til CO
2
-kvoter og afgifter, men at den opkrævede værdi derimod skal
Side 9/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0010.png
gå til CO
2
-fangst. Derfor vurderes det ikke, at der ved statsstøtte skal gives mulighed
for at fravige denne fremgangsmåde.
Ad nr. 7: Afgifter og procesvarme
Hvilke afgifter, der er omfattede
Dansk Fjernvarme, Kredsløb og Vestforbrænding bemærker, at det er uklart, hvilke
afgifter, der henvises til i lovforslagets bestemmelse om opkrævning af en sparet
værdi af afgifter (§ 6, stk. 1, og § 29, nr. 8), herunder særligt, om der både er tale om
CO
2
-afgiften og emissionsafgiften og/eller afgifter opkrævet i medfør af lov om CO
2
-
kvoter.
Procesvarmekunder
Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Fjernvarme Fyn og Odense Kommune påpeger,
at lovforslaget kan føre til, at procesvarmekunder får en højere varmepris. Det
skyldes, at proceskunder i dag (uden CCS) kan få godtgjort CO
2
-afgiften. Dette vil
dog ikke gælde, når CO
2
-afgiften erstattes af en værdi, der svarer til, hvad der ville
være betalt i CO
2
-afgift, hvis der ikke var foretaget CO
2
-fangst. Fjernvarme Fyn har
efterfølgende oplyst, at deres procesvarmekunder ikke er omfattet af lovforslaget.
Afgifter ved CCU
Dansk Fjernvarme og Kredsløb henleder opmærksomheden på, at det alene er ved
CCS, at selskaber sparer udgifter til CO
2
-kvoter og CO
2
-afgifter, mens disse
omkostninger fortsat vil gælde i forbindelse med CCU. De lægger op til, at
Energistyrelsen kan overveje, om der er behov for at justere bestemmelsen om
opkrævning af værdien af sparede udgifter i § 6, stk. 1 som følge heraf.
Ministeriets bemærkninger:
Hvilke afgifter, der er omfattede
Det er foreslået, at der, for så vidt angår opkrævningen af sparede CO
2
-afgifter, vil
være en sammenhæng med prisbestemmelsen i varmeforsyningslovens § 20, stk.
1, hvilket vil sige, at der vil kunne opkræves en værdi af en sparet udgift til betaling
af en afgift, hvis denne afgift
–
i det tilfælde, hvor der ikke bliver foretaget CO
2
-fangst
–
på det pågældende tidspunkt vil kunne indregnes som en nødvendig udgift i var-
meprisen.
Det vurderes ikke, at det skal fremgå specifikt af lovforslaget, hvilke afgifter der vil
kunne danne grundlag for opkrævningen af en sparet værdi, idet en mere detaljeret
bestemmelse potentielt vil kunne hindre, at en afgift på en senere tidspunkt vil kunne
danne grundlag for en besparelse, som vil kunne medvirke til at finansiere CO
2
-
fangst. Det er dog blevet uddybet i lovbemærkningerne, at de afgifter, der på nuvæ-
rende tidspunkt kan være relevante i forhold til opkrævning af sparede afgifter, er
CO
2
-afgift og CO
2
e-emissionsafgift.
Side 10/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0011.png
Procesvarmekunder
Lovforslagets bestemmelser om opkrævning af værdien af sparede afgifter er knyttet
til prisreguleringen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, så kun procesvarmekunder,
der er omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering, er omfattet af bestemmel-
serne. Bestemmelserne er også kun relevante, hvis den konkrete afgift betales, hvor-
ved de f.eks. ikke er relevant på biomassefyrede anlæg, der pga. biogent CO
2
ikke
betaler CO
2
-afgift.
Det er således kun procesvarmekunder, som modtager varme fra såkaldt sampro-
duktion af rum- og procesvarme, samt procesvarmekunder, der modtager varme fra
de centrale kraftvarmeværker, der vil være omfattet af bestemmelserne om sparede
afgifter. For så vidt angår de centrale kraftvarmeværker er der enten tale om anlæg,
der er biomassefyrede (hvorved afgiftsproblematikken ikke er tilstede) eller anlæg,
som ikke - ud fra Energistyrelsens viden - har planer om CO
2
-fangst på nuværende
tidspunkt.
Ministeriet noterer sig desuden Fjernvarme Fyns supplerende oplysning om, at deres
procesvarmekunder ikke er omfattet af lovforslaget. Der kan dog være procesvarme-
kunder, der kan blive påvirket af lovforslaget. Det vurderes dog, at omfanget er be-
grænset, da mange procesvarmekunder, som anført ovenfor, ikke er påvirket af be-
stemmelserne bl.a. som følge af, at brug af fjernvarme til proces er forholdsvis be-
grænset, da fjernvarme har temperaturer, der er for lave til mange industriprocesser.
Samtidig vurderes det, at mange procesvarmekunder vil have mulighed for at etab-
lere et alternativ til fjernvarme, f.eks. i form af individuel varmepumpe, som der kan
skiftes til, hvis fjernvarmeprisen bliver for høj. En varmeproducent og en procesvar-
mekunde kan desuden efter gældende regler forhandle sig frem til, at varmen til disse
kunder ikke skal være omfattet af varmeforsyningsloven og derved heller ikke af be-
stemmelsen i dette lovforslag om opkrævning af værdi af sparede afgifter. Det forud-
sætter en anmeldelse af en omkostningsfordeling til Forsyningstilsynet. Endelig er
der i varmeforsyningsloven (§20, stk. 5) under visse forudsætninger mulighed for at
benytte prisdifferentiering.
På baggrund af ovenstående forhold foreslås det ikke at ændre lovforslagets be-
stemmelser om opkrævning af sparede afgifter.
Afgifter ved CCU
Der ses på nuværende tidspunkt ikke med den politiske aftale om langsigtede ram-
mevilkår for CO
2
-fangst i forsyningssektoren at være grundlag for at fastsætte regler
i lovforslaget, som tager udgangspunkt i besparelser i forbindelse med CCU (Carbon
Capture and Utilization).
Side 11/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0012.png
Ad nr. 8: Garantistillelse og låntagning
Adgang til KommuneKredit
KL bemærker, at KommuneKredit bør få klar hjemmel til at finansiere
anlægsinvesteringer i kommunale CO
2
-fangstselskaber for at give selskaberne
økonomisk mulighed for at opstille og drive CO
2
-fangst.
KommuneKredit bemærker, at KommuneKredit EU-retligt anses
for et ”særligt
kreditinstitut”. Dertil bemærker KommuneKredit, at der skal tilføjes en klar hjemmel
hertil, hvis det ønskes, at anlægsinvesteringer foretaget af et kommunalt CO
2
-
fangstselskab skal kunne finansieres i KommuneKredit.
Kommunale selskabers garantistillelse
Vestforbrænding bemærker, at det bør præciseres, om bestemmelsen om
kommuners adgang til at stille garanti også omfatter garantistillelse foretaget af
kommunale selskaber og selskaber kontrolleret af kommuner, for eksempel
affaldsforbrændingsselskaber, og om kravet om kommunalbestyrelsens
godkendelse også gælder for disse.
Udvidelse af mulighederne for garantistillelse
Vestforbrænding bemærker, at det bør overvejes at udvide muligheden for
garantistillelse til også at omfatte andre forhold, herunder for eksempel en
affaldsforbrændingsvirksomheds forpligtelser under aftaler om levering af røggas,
kapitalindskud i fangstvirksomheden og øvrige performancegarantier over for
tredjemand.
Ministeriets bemærkninger:
Adgang til KommuneKredit
Det anerkendes, som det også fremgår af KommuneKredits høringssvar, at Kommu-
neKredit på det foreliggende grundlag ikke vil kunne yde lån til CO
2
-fangst i kommu-
nalt ejede selskaber. Dette flugter med det politiske ønske om en markedsbaseret
udrulning af CO
2
-fangst og lige konkurrence mellem kommunalt og privat ejede sel-
skaber i forbindelse med udbud af CCS-puljer.
Det er i bemærkningerne vedr. kommunal garantistillelse nævnt, at bestemmelsen
også vil kunne anvendes til at stille garanti for lån hos KommuneKredit, hvor dette
måtte være relevant. Hensigten hermed var at tage højde for, at dette potentielt ville
kunne ske i anden regulering. For ikke at skabe forvirring i forhold til, om lovforslaget
måtte hjemle lån hos KommuneKredit, foreslås det, at henvisningerne til Kommune-
Kredit i lovbemærkningerne udgår.
Kommunale selskabers garantistillelse
For så vidt angår omfanget af bestemmelsen om kommunal garantistillelse i lov-
forslaget følger det af den politiske aftale om langsigtede rammevilkår for CO
2
-fangst
i forsyningssektoren, at kommunernes eksisterende muligheder for at bære finansiel
risiko for CO
2
-fangst på egne anlæg skal udvides til anlæg med en eleffekt på 25
Side 12/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0013.png
MW eller derunder, og at kommunerne skal kunne stille garanti for lån i fangstanlæg-
get uanset anlæggets størrelse. Det vil fortsat være muligt for kommunerne at stille
garanti for støttebod ifm. udbud af CCS-puljer (ingen ændring fra nuværende regler).
Kommunerne skal også have mulighed for at stille garanti for investeringer i installa-
tioner til fordråbning, pumper, lokale rør og andre lignende anlæg med nær tilknyt-
ning til CO
2
-fangstaktiviteten.
Der lægges således med aftalen op til at læne sig op ad reglerne på elforsyningsom-
rådet vedr. kommunal garantistillelse. Det følger implicit af de kommunale hjemmels-
bestemmelser i elforsyningsloven, at en kommune kan investere i de omfattede ak-
tiviteter, herunder stille garanti. Det følger ikke direkte af elforsyningsloven, at kom-
munale selskaber skal kunne stille garanti på samme måde som kommunerne.
I forlængelse heraf er det i lovforslaget foreslået, at kommuner skal kunne stille ga-
ranti for CO
2
-fangstaktiviteter. Med kommuner forstås også de såkaldte særkommu-
ner, som er oprettet efter § 60 i kommunestyrelsesloven som f.eks. et I/S. Efter hø-
ringen er det ekspliciteret i lovforslaget, at kravet om kommunalbestyrelsens godken-
delse af kommunale garantier også gælder garantier stillet af kommunale selskaber.
Ud over, at beslutning om kommunale selskabers garantistillelse skal ske i kommu-
nalbestyrelsen, foreslås det ikke at fastsætte særlige regler om kommunale selska-
bers garantistillelse, da det allerede vil følge af den almindelige selskabsretlige regu-
lering, hvis der måtte være begrænsninger for et selskabs økonomiske handlerum.
Udvidelse af mulighederne for garantistillelse
Det følger af den politiske aftale om langsigtede rammevilkår for CO
2
-fangst i forsy-
ningssektoren, at kommunerne skal kunne stille garanti for lån i fangstanlægget.
Kommunerne skal også have mulighed for at stille garanti for investeringer i installa-
tioner til fordråbning, pumper, lokale rør og andre lignende anlæg med nær tilknyt-
ning til CO
2
-fangstaktiviteten.
Den foreslåede bestemmelse om garantistillelse knytter sig til CO
2
-fangstaktivite-
terne, som de er defineret i lovforslaget, og omfatter bl.a. driftsaktiviteter i den forbin-
delse. Det foreslås, i overensstemmelse med den politiske aftale, at CO
2
-fangstakti-
viteter vil omfatte alle dele af processen knyttet til gennemførelse af CO
2
-fangst, her-
under etablering, drift, vedligeholdelse, udskiftning og afvikling af fangstanlæg og
rørledningsanlæg til transport af CO
2
og midlertidig CO
2
-lagring, indkøb hos tredje-
mand af CO
2
-fangst og transport og lagring af den fangede CO
2
samt finansiering af
CO
2
-fangst gennem eksempelvis salg af klimakreditter og CO
2
til anvendelse.
Der lægges ikke op til, at listen over, hvad der kan omfattes af CO
2
-fangstaktiviteter,
vil skulle være udtømmende, da andre elementer end de nævnte vil kunne være
relevante i forbindelse med gennemførelsen af CO
2
-fangst. Det vil således i sidste
ende være en konkret vurdering, hvorvidt en aktivitet eller andet vil kunne betragtes
som værende en CO
2
-fangstaktivitet. I vurderingen vil det dog skulle lægges til grund,
Side 13/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0014.png
at der skal være tale om en aktivitet, som er knyttet til gennemførelsen af CO
2
-fangst,
jf. den politiske aftale af 7. februar 2024.
Det vurderes, at kontraktuelle forpligtelser, herunder f.eks. om levering af røggas
–
enten i forbindelse med indkøb af CO
2
-fangst eller salg af CO
2
til anvendelse - er en
naturlig del af at deltage i CO
2
-fangstaktiviteter.
I lovforslaget indsættes det, at en kommune, som deltager i CO
2
-fangstaktiviteter i
forbindelse med kontraktindgåelser knyttet til disse CO
2
-fangstaktiviteter kan for-
pligte sig økonomisk i forhold til forpligtelser, som udspringer af kontrakterne. Det er
en forudsætning for den økonomiske forpligtelse, at rækkevidden af forpligtelsen på
forhånd er afgrænset. Det vil sige, at kommunen f.eks. vil kunne påtage sig at hæfte
for eller stille garanti for et bestemt beløb eller for et beløb inden for et nærmere
fastsat loft, men kommunen vil ikke kunne påtage sig en økonomisk forpligtelse med
en ubegrænset rækkevidde.
En kommunal garanti for kontraktuelle forpligtelser skal modsvares af en markeds-
konform garantiprovision. For garantistillelse for CO
2
-fangst vil det altid være kom-
munalbestyrelsen, der skal træffe beslutning herom. Denne del af opgavevaretagel-
sen kan ikke lovligt overføres til et kommunalt fællesskab. Dette for at understøtte,
at den eller de deltagende kommuner har mulighed for at tage eksplicit stilling til
rækkeviden af deres økonomiske forpligtelser.
Desuden præciseres det i lovforslaget, at det ikke vil være en forudsætning for kom-
munens garantistillelse, at et lån optages af CO
2
-fangstselskabet selv. Et modersel-
skab vil således f.eks. kunne optage et lån på vegne af et datterselskab. Det vil dog
være en forudsætning, at lånet er med henblik på at gennemføre CO
2
-fangstaktivite-
ter i det andet selskab. Det vil endvidere være en forudsætning, at der alene stilles
garanti for den del af CO
2
-fangstselskabet, som kommunen ejer eller vil komme til at
eje.
Ad nr. 9: Kapitalindskud
Kommunernes ejerandel ved kapitalindskud
Dansk Fjernvarme bemærker, at det er uklart, hvordan bestemmelsen om
kommunernes kapitalindskud konkret skal forstås, herunder om det skal tolkes
sådan, at hvis en kommune eksempelvis ejer 25 pct. af en CO
2
-fangstvirksomhed
før kapitalindskuddet, så kan kommunen alene indskyde 25 pct. af virksomhedens
værdi før kapitalindskuddet. Dansk Fjernvarme opfordrer til, at dette forklares
nærmere i lovbemærkningerne. Vestforbrænding bemærker, bestemmelsen
indebærer, at en kommune de facto ikke kan etablere ejerskab af en CO
2
-
fangstvirksomhed ved kapitalindskud, da det i praksis kan være svært at sikre sig, at
kommunen ikke efter en kapitalforhøjelse sidder med en højere ejerandel end før
kapitalindskuddet.
Kommunale selskabers kapitalindskud
Side 14/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0015.png
Vestforbrænding bemærker, at det bør præciseres, om bestemmelsen om
kommunernes kapitalindskud også omfatter kapitalindskud foretaget af kommunale
selskaber
og
selskaber
kontrolleret
af
kommuner,
for
eksempel
affaldsforbrændingsselskaber, og om kravet om kommunalbestyrelsens
godkendelse (dvs. beslutning herom på et møde) også gælder for disse.
Ministeriets bemærkninger:
Kommunernes ejerandel ved kapitalindskud
Ministeriet er enig i de høringssvar, som påpeger udfordringerne vedr. ejerandelen i
den foreslåede bestemmelse om kommunernes kapitalindskud. Ministeriet foreslår
derfor, at bestemmelsen i § 10 rettes, så det vil følge heraf, at det vil være kommu-
nens ejerandel af CO
2
-fangstselskabet efter indskuddet, som vil afgøre, hvor stor en
andel af indskuddet, som kommunen vil have adgang til at indskyde.
Kommunale selskabers kapitalindskud
Det er i lovforslaget foreslået, at kommuner skal kunne indskyde kapital i forbindelse
med CO
2
-fangstaktiviteter. Efter høringen er det ekspliciteret i lovforslaget, at kravet
om kommunalbestyrelsens godkendelse af kommunale indskud også gælder ind-
skud foretaget af kommunale selskaber. Ud over, at beslutning om indskud skal god-
kendes af kommunalbestyrelsen, foreslås det ikke at fastsætte særlige regler om
kommunale selskabers kapitalindskud, da det allerede vil følge af den almindelige
selskabsretlige regulering, hvis der måtte være begrænsninger for et selskabs øko-
nomiske handlerum.
Ad nr. 10: Modregning i bloktilskuddet
Undtagelser vedr. overførsler af CO
2
-kvoter og CO
2
-afgifter
Københavns Kommune bemærker, at reglerne om modregning mangler en klar
undtagelse for overførsler af CO
2
-kvoter og CO
2
-afgifter. Københavns Kommune
anbefaler derfor, at lovforslagets bestemmelser om overførsel af CO
2
-kvoter og CO
2
-
afgifter mellem de forskellige selskaber/enheder ikke bør føre til modregning i
kommunens bloktilskud.
Rapporteringstidspunkt
Københavns Kommune bemærker, at rapportering af mulige uddelinger 1. februar er
problematisk, da regnskaberne i flere tilfælde er (for) langt fra at være lukkede på
dette tidspunkt. Københavns Kommune anbefaler derfor, at tidspunktet flyttes til 1.
april med en eventuel revisorerklæring 1. september.
Fradrag af indskudskapital ved modregning
Københavns Kommune bemærker, at der ikke ses at være taget hensyn til, hvis en
kommune har overført midler til CO
2
-fangst fra skatteområdet. Det vurderer
Københavns Kommune er kontraproduktivt for kommunernes incitament til at deltage
i CO
2
-fangst, og foreslår derfor, at kommunerne
–
som minimum
–
kan fradrage den
pristalsregulerede værdi af de kommunale indskud, inden der foretages modregning.
Afståelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution
Side 15/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0016.png
Vestforbrænding bemærker, at det er uklart, om bestemmelsen om afståelse af
ejerandele til en fond eller anden selvejende institution (§ 12, stk. 4) også omfatter
afståelse af ejerandele til enheder, som er direkte eller indirekte ejet af en fond eller
anden selvejende institution.
Realiseret salgspris
Vestforbrænding bemærker, at det er uklart, om kommunen vil skulle registrere et
vederlag, der mindst svarer til den afståede ejerandels markedsværdi, i de tilfælde
at ejerandelene er afstået under markedsværdi. Vestforbrænding anbefaler derfor,
at modregning baseres på den realiserede salgspris.
Kommunale lån og kommunal indskudskapital
Forsyningstilsynet bemærker, at der er forskel på, om kommunale lån og kommunal
indskudskapital kan modregnes i henhold til modregningsreglerne, jf. § 3, stk. 6, i
bekendtgørelse
om
kommuners
indberetninger og erklæringer efter
elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m.
Ministeriets bemærkninger:
Det bemærkes indledningsvist, at der med lovforslaget tages udgangspunkt i en
videreførsel af de eksisterende modregningsregler som dem, der findes i
elforsyningsloven og til dels i varmeforsyningsloven. Det skyldes, at
modregningsreglerne i elforsyningsloven finder anvendelse på kommercielle
aktiviteter, hvilket også er tilfældet efter dette lovforslag.
Undtagelser vedr. overførsler af CO
2
-kvoter og CO
2
-afgifter
Det bemærkes, at modregningsreglerne i lovforslaget vedrører den situation, hvor en
kommune ejer et CO
2
-fangstselskab. Overførsler af værdier, herunder CO
2
-kvoter
og CO
2
-afgifter, mellem CO
2
-fangstselskabet og et andet selskab i samme koncern,
vil i sig selv falde uden for modregningsreglerne efter dette lovforslag, idet
modregningen alene indtræder, når værdioverførslen sker til kommunen, eller hvis
overførslen sker til en fond eller anden selvejende institution. Der ses derfor ikke at
være behov for at fastsætte en undtagelse for overførsler af CO
2
-kvoter og CO
2
-
afgifter, da det ikke har været hensigten, at der skal ske overførsler af CO
2
-kvoter og
CO
2
-afgifter til kommunen.
Rapporteringstidspunkt
Rapporteringstidspunktet
bør
være
ens
for
kommunalt
ejede
forsyningsvirksomheder. Det begrundes dels i færre administrative byrder for de
relevante myndigheder og kommunen, dels i at undgå spekulation. Derfor fastholdes
rapporteringstidspunktet.
Fradrag af indskudskapital ved modregning
Modregningsreglerne, som de fremgår af lovforslaget, medfører, at kommuner ikke
får en lempeligere adgang til at udtage midler fra deres CO
2
-fangstvirksomhed end
fra de el- og varmeanlæg, hvor CO
2
-fangsten fysisk vil finde sted. Dertil vurderes det
hensigtsmæssigt, at modregningsreglerne er ensartede på tværs af el, varme og
Side 16/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0017.png
CO
2
-fangst. Derfor lægges der ikke op til at fastsætte regler om fradrag for indskuds-
kapitalen i CO
2
-fangst, før der skal ske modregning.
Afståelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution
Der er generelt mulighed for at lave overførsler i en koncern, som ikke udløser
modregning, så længe der ikke sker overførsler til kommunen eller en fond eller
anden selvejende institution. En overførsel mellem to selskaber i en koncern vil
derfor som udgangspunkt ikke udløse modregning, heller ikke når det ene selskab
er ejet af en fond. Bemærkningen har ikke givet anledning til justering i lovforslaget.
Realiseret salgspris
Kommunen skal registrere vederlag, som svarer til den afståede ejerandels markeds-
værdi, når vederlaget består af andet end direkte pengeoverførsler. Det princip gæl-
der både i el- og varmeforsyningslovens tilsvarende regler. På den baggrund imøde-
kommes forslaget om, at modregning baseres på den realiserede salgspris, ikke.
Kommunale lån og kommunal indskudskapital
Det bemærkes (samstemmigt med Forsyningstilsynet), at tilbagebetaling af lån er
undtaget fra modregningsreglerne som følge af § 3, stk. 6, i bekendtgørelse om kom-
muners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og var-
meforsyningslovens §§ 23 m og 23 l. CO
2
-fangstaktiviteter vil med bemyndigelsen i
lovforslagets § 14 om klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om indberetninger m.v. blive omfattet af denne bekendtgørelse. Den
opdaterede bekendtgørelse forventes at træde i kraft samtidig med lovforslaget.
Ad nr. 11: Transport og lagring
Kommunal hjemmel til indkøb af transport og lagring
Dansk Fjernvarme og Kredsløb bemærker, at det er uklart, om der med lovforslaget
er sikret den nødvendige hjemmel til, at kommuner og kommunale selskaber kan
indgå aftaler med tredjepart om transport og permanent lagring af CO
2
. Dansk
Fjernvarme opfordrer til, at det tilføjes til lovforslaget, at kommuner og kommunale
selskaber også kan forpligte sig økonomisk i forhold til disse ydelser i tilfælde, hvor
der ikke er indgået kontrakt med staten om støtte.
Betingelser for tilladelse til midlertidig lagring
Kredsløb bemærker, at det er uklart, hvad der efter bestemmelsen om tilladelse til
midlertidig lagring (§ 15) skal til for at få tilladelse til etablering og drift af installationer
til midlertidig lagring af CO
2
.
Kredsløb opfordrer endvidere til, at det gøres tydeligt, hvilken særlovgivning, der
henvises til i bemærkningerne.
Kredsløb anerkender, at ministeriet har oplyst, at der vil tilgå bekendtgørelser til
denne nye lov, men de ønsker at understrege vigtigheden af, at bekendtgørelserne
bør være af en detaljegrad, der gør, at det muligt at fortsætte planlægningen af CO
2
-
fangstprojekterne i sektoren.
Side 17/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0018.png
Ministeriets bemærkninger:
Kommunal hjemmel til indkøb af transport og lagring
Det vurderes, at det skal være muligt for kommuner at indgå aftaler med tredjeparter
om transport og lagring som en afgørende forudsætning for at sikre reel adgang til
at deltage i CO
2
-fangstaktiviteter. Det foreslås derfor, at dette tilføjes til de eksempler,
som er nævnt i definitionen i lovforslaget af CO
2
-fangstaktiviteter.
Betingelser for tilladelse til midlertidig lagring
Ministeriet har justeret bestemmelsen i § 15, stk. 2, om midlertidig lagring, så der
ikke længere skal gives en særskilt tilladelse på baggrund af lovforslaget. Det er et
krav til de midlertidige lagre efter bestemmelsen, at disse ligger i tilknytning til kom-
munens rørledninger. Kommunens beføjelse til at etablere og drive midlertidige lagre
følger derfor kommunens tilladelse til at etablere og drive rørledningsanlæg. Kom-
muner kan derudover etablere midlertidig CO
2
-lagring i forbindelse med CO
2
-fangst-
anlæg som en CO
2
-fangstaktivitetet efter § 2 nr. 2 og nr. 4.
Ad nr. 12: Beskyttelse af varmekunder og varmepriser
Opbakning til beskyttelse af varmekunderne
Dansk Erhverv, DI og Green Power Denmark er enige i behovet for, at der sikres
rammevilkår for CO
2
-fangst i forsyningssektoren, så omkostningerne til etablering af
CO
2
-fangstprojekter, ikke kan overvæltes på varmeforbrugerne.
Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om, at der for alle el- og varmeselskaber
indføres krav om, at CO
2
-fangstaktiviteten skal ske selskabsmæssigt adskilt fra
fjernvarmenet.
Substitutionsprisprincippet og affaldsvarmeprisloftet
Forsyningstilsynet bemærker, at der med lovforslaget henvises til, at der efter praksis
gælder et substitutionsprisprincip som en mekanisme til at beskytte varmekunderne.
Forsyningstilsynet bemærker generelt, at substitutionsprisprincippet ikke finder
anvendelse for prisen mellem det kollektive varmeforsyningsanlæg og slutkunden.
Anvendelse af substitutionsprisprincippet indebærer en konkret vurdering.
Vestforbrænding finder det uklart, hvordan bestemmelsen om opkrævning af
værdien af sparede udgifter til CO
2
-kvoter og afgifter (§ 6) fungerer i samspil med
reguleringen af varmeprisen. Vestforbrænding henviser til, at det fremgår af
lovforslagets bemærkninger, at varmepriserne fortsat vil være underlagt
affaldsvarmeprisloftet og substitutionsprincippet. Vestforbrænding mener, at det bør
fremgå eksplicit af bestemmelsen, hvis opkrævningen af sparede CO
2
-kvoter og
afgifter er undtaget fra affaldsvarmeprisloftet og substitutionsprisprincippet, da
speciallovgivningen ellers vil tage forrang efter lex specialis-princippet.
Nødvendige omkostninger i varmeprisen efter varmeforsyningsloven
Vestforbrænding bemærker, at de ikke er enige i betragtningen om, at omkostninger
til CO
2
-fangst ikke er omfattet af varmeforsyningslovens § 20 om nødvendige
Side 18/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0019.png
omkostninger til varmeproduktion. Vestforbrænding understreger, at det er
virksomhederne, som har fortolkningsmonopolet på, om en omkostning er
nødvendig. Vestforbrænding henviser til, at der ifølge vejledning fra
Forsyningstilsynet ligger et skønsrum i definitionen af nødvendige omkostninger,
som betyder, at begrebet er bredere, end hvad der fremgår af nærværende
lovforslag, og at det tilmed kan være dynamisk over tid. Vestforbrænding er
bekymrede for, om en kategorisk afvisning af CO
2
-fangst som nødvendige
omkostninger i bemærkningerne til dette lovforslag vil påvirke Forsyningstilsynets
fortolkning af § 20 i en mere restriktiv retning.
Varmeprisen må ikke blive højere
Vestforbrænding bemærker, at der er flere steder, som henviser til, at varmepriserne
hverken
”vil”, ”bør”
eller
”må”
stige i forhold til i dag som følge af opkrævning af
værdien af sparede CO
2
-kvoter og afgifter. Formuleringerne er ikke konsistente,
hvilket ifølge Vestforbrænding skaber usikkerhed om fortolkningsgrundlaget.
Vestforbrænding anbefaler, at formuleringerne ensrettes, så det fremgår, at
varmeprisen ved opkrævning af værdien af sparede CO
2
-kvoter og afgifter ikke må
overstige varmeprisen i et referencescenarie uden CO
2
-fangst.
Ministeriets bemærkninger:
Substitutionsprisprincippet og affaldsvarmeprisloftet
Det bemærkes, at det ikke er hensigten med lovforslaget at undtage opkrævningen
af værdien af sparede udgifter til erhvervelse af CO
2
-kvoter fra affaldsvarmeprisloftet
eller fra substitutionsprisprincippet. Lovbemærkningerne foreslås tilpasset i overens-
stemmelse hermed.
Nødvendige omkostninger i varmeprisen efter varmeforsyningsloven
Det vurderes, at udgifter til CO
2
-fangst ikke vil udgøre en nødvendig omkostning i
prisbestemmelsen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, fordi CO
2
-fangst ikke er en
forudsætning for varmeproduktion. Dette udgangspunkt har endvidere været lagt til
grund i udbuddet af midler fra CCS-puljen, hvor det er antaget, at der ikke vil kunne
indhentes en finansiering af CO
2
-fangsten gennem opkrævning af udgifter til CO
2
-
fangsten hos varmekunderne efter denne bestemmelse.
Varmeprisen må ikke blive højere
Vedrørende bemærkningen om formuleringerne om, at varmeprisen ikke må stige
som følge af opkrævning af værdien af sparede CO
2
-kvoter og afgifter, vil ministeriet
tilrette bemærkningerne med henblik på at sikre ensretning.
Ad nr. 13: Tilsyn og regnskabsmæssig adskillelse
Fordeling af tilsynsopgaver
Forbrugerrådet Tænk støtter, at Forsyningstilsynet tildeles ansvaret for at føre tilsyn
med området, herunder tilstrækkelige hjemler og sanktionsmuligheder, så
varmekunderne sikres den nødvendige forbrugerbeskyttelse.
Side 19/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0020.png
Forsyningstilsynet bemærker, at der ikke med tilsynsbestemmelsen (§ 17) er taget
stilling til, hvem der vil skulle føre tilsyn med overførsel af gratis kvoter fra
varmeproduktionsanlægget til CO
2
-fangstvirksomheden (§ 7). Bestemmelsen
omfattes således ikke af Forsyningstilsynets kompetence.
Dansk Fjernvarme bemærker, at det er uklart, hvorfor det ikke er Forsyningstilsynet
specifikt, der skal føre tilsynet med private virksomheders overholdelse af kravet om
selskabsmæssig adskillelse fra fjernvarmenettet (§ 17, stk. 2) og opfordrer til, at
argumentationen herfor beskrives i lovbemærkningerne.
Regnskabsmæssig adskillelse
Forbrugerrådet Tænk støtter, at der i lovforslaget indføres en række krav, der skal
beskytte varmekunderne, så CO
2
-fangstaktiviten skal ske regnskabsmæssigt adskilt
fra el- og varmeproduktionen, såfremt CO
2
-fangsten organiseres i
hovedvirksomheden.
Forsyningstilsynet bemærker, at en regnskabsmæssig adskillelse af de forskellige
aktiviteter vil stille store krav til selskabernes omkostningsfordeling og følgelig
Forsyningstilsynets tilsyn med samme.
Overskydende, gratis CO
2
-kvoter
Forsyningstilsynet bemærker, at det vil forudsætte en række specifikke oplysninger
fra varmeproduktionsvirksomhederne at vurdere, hvorvidt de overskydende, gratis
kvoter er opstået på baggrund af CO
2
-fangst, og hvordan værdien af disse skal
opgøres.
Markedsmæssighed og transaktioner
Forsyningstilsynet bemærker, at tilsynet med markedsmæssighed alene kan
vurderes i forhold til transaktioner mellem adskilte selskaber. Der kan således alene
vurderes markedsmæssighed i de tilfælde, hvor der er selskabsadskillelse mellem
varmeproduktions- og CO
2
-fangstvirksomheden.
Forsyningstilsynet noterer sig, at der er givet en klar retning i forslaget om, at disse
interne transaktioner mellem CO
2
-fangst- og varme- og elproduktionsdelen af
selskabet vil skulle ske på markedsvilkår som transaktioner mellem to adskilte
virksomheder uden sammenfald i ejerkredsen.
Tilsynet med værdien af sparede afgifter og med varmeprisen
Forsyningstilsynet bemærker, at Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med, om der
bliver indregnet flere omkostninger i varmeprisen end det, der svarer til de sparede
CO
2
-afgifter. Det vil kræve en række ekstra oplysninger fra varmevirksomhederne,
således at Forsyningstilsynet har et overblik over, hvad CO
2
-afgifterne ville have
været, hvis ikke der havde været CO
2
-fangst. Forsyningstilsynet mener, at klima-,
energi, og forsyningsministeren bør fastsætte retningslinjer for, hvordan selskaberne
Side 20/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0021.png
skal opstille, dokumentere og anmelde en fiktiv beregning af de ikke afholdte CO
2
-
afgifter.
Forsyningstilsynet bemærker, at det af lovforslaget fremgår, at Forsyningstilsynet
skal føre tilsyn med, om der indregnes for meget eller for lidt i varmeprisen ift. de
sparede CO
2
-kvoter. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at det ikke er en del af
Forsyningstilsynets almindelige tilsyn med varmeprisen at føre tilsyn med, om der
indregnes for få omkostninger i varmeprisen.
Statsstøtteretlige problemstillinger
Forsyningstilsynet bemærker for så vidt angår bestemmelsen om opkrævning af
værdien af sparede udgifter (§ 6), at Forsyningstilsynet ikke fører tilsyn med
statsstøtteretlige problemstillinger, herunder om værdien er indgået ved beregningen
af støttebeløbet.
Forsyningstilsynets afgørelser
Forsyningstilsynet
bemærker,
at
det
fremgår
af
lovforslagets
afgørelsesbestemmelse (§ 20), at Forsyningstilsynet i forbindelse med sit tilsyn vil
kunne træffe afgørelse om godkendelse af omkostningsfordelingen mellem CO
2
-
fangstregnskabet og varmeproduktionsregnskabet. Forsyningstilsynet foreslår, at
’om godkendelse’ udgår, idet formuleringen kan give indtryk af, at der vil være tale
om en ansøgningssag, hvilket der ikke lægges op til i bemærkningerne.
Ministeriets bemærkninger:
Fordeling af tilsynsopgaver
For så vidt angår tilsynet (§ 17, stk. 1) med overholdelsen af bestemmelsen vedr.
overførsel af overskydende, gratis CO
2
-kvoter (§ 7, stk. 1) bemærkes det, at det ikke
har været hensigten at udelukke tilsynet fra tilsynsbestemmelsen hermed. Det
foreslås derfor, at bestemmelsen i § 7, stk. 1, omfattes af den foreslåede
tilsynsbestemmelse (§ 17, stk. 1).
Tilsynet vil skulle sikre, at der er sket en overførsel af overskydende, gratis CO
2
-
kvoter fra varmeforsyningsvirksomheden til CO
2
-fangstselskabet, idet manglende
overførsel vil medføre, at de overskydende CO
2
-kvoter vil skulle modregnes i
varmeprisen. Forsyningstilsynet vil kunne anmode om dokumentation for
overførslen. Forsyningstilsynet vil ikke skulle føre tilsyn med, hvad der videre sker
med CO
2
-kvoterne efter overførslen til CO
2
-selskabet, da værdien af CO
2
-kvoterne
herefter ikke længere vil kunne have betydning for varmeprisen.
Det er med tilsynsbestemmelsen i § 17, stk. 2, vedr. overholdelsen af den foreslåede
bestemmelse i § 5 (selskabsmæssig adskillelse fra fjernvarmenettet) for private
virksomheders vedkommende foreslået, at tilsynet vil skulle henhøre under klima-,
energi- og forsyningsministeren. Det skyldes, at tilsynet med et sådan krav ikke
vurderes at falde naturligt under Forsyningstilsynets tilsynsområde, ligesom det
heller ikke falder under Ankestyrelsens område, hvor der er tale om private
virksomheder, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.6.2.1.
Side 21/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0022.png
Regnskabsmæssig adskillelse
Forbrugerrådet Tænks støtte og Forsyningstilsynets bemærkninger noteres.
Overskydende gratis CO
2
-kvoter
For så vidt angår dokumentation vedr. overskydende, gratis tildelte CO
2
-kvoter vil
Forsyningstilsynet med den foreslåede bestemmelse om oplysningspligt (§ 18, stk.
1) kunne indhente oplysninger hos en virksomhed omfattet af loven, som er
nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler
fastsat i medfør af loven. Forsyningstilsynet vil endvidere kunne pålægge en
virksomhed at tilvejebringe de oplysninger, herunder at tilvejebringe dem i en
bestemt form, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne
lov eller efter regler fastsat i medfør af loven.
Det er ministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser vil kunne anvendes af
Forsyningstilsynet til at kunne indhente oplysninger vedr. f.eks. overskydende, gratis
tildelte CO
2
-kvoter. For at der ikke skal være tvivl herom, foreslår ministeriet, at det
som eksempel tilføjes til bestemmelsen, at denne bl.a. omfatter dokumentation
vedrørende overskydende, gratis tildelte CO
2
-kvoter.
Markedsmæssighed og transaktioner
Vedrørende
markedsmæssighed
vil
dette
følge
af
reglerne
på
varmeforsyningsområdet, og ministeriet foreslår derfor, at der ikke fastsættes regler
herom i dette lovforslag. Ministeriet foreslår dog, at der med bestemmelsen i § 11
stilles krav om regnskabsmæssig adskillelse mellem varmedelen og CO
2
-
fangstdelen, hvor begge aktiviteter ligger i samme selskab, som hvis der er tale om
to forskellige selskaber. Udveksling af ydelser mellem de to dele vil skulle ske på
markedsvilkår.
Tilsynet med værdien af sparede afgifter og med varmeprisen
Hvor det i forbindelse med det foreslåede krav om regnskabsmæssig adskillelse i §
11 vil være nødvendigt med yderligere dokumentation forbundet med regnskaberne,
vil Forsyningstilsynet efter stk. 2 kunne fastsætte nærmere regler herom. Det vil
f.eks. kunne være regler, som stiller krav til dokumentationen for beregningen af
værdien af sparede afgifter. Det forventes derfor ikke, at der vil være behov for at
fastsætte nærmere retningslinjer herfor.
For så vidt angår tilsynet med, at der ikke indregnes for meget eller for lidt i
varmeprisen i forbindelse med sparede udgifter til CO
2
-kvoter og afgifter bemærker
ministeriet, at der vil være tale om en ny type opkrævning hos varmekunderne, som
afviger fra det gældende grundlag med opkrævning til dækning af nødvendige
udgifter til varmeleveringen. Tilsynet hermed vil derfor også blive anderledes og vil i
visse tilfælde medføre, at det bl.a. vil skulle sikres, at der ikke indregnes for lidt i
Side 22/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0023.png
varmeprisen. Det vil gælde i statsstøttetilfælde af hensyn til at sikre mod potentiel
indirekte statsstøtte.
For så vidt angår fastsættelsen af værdien af sparede udgifter til erhvervelse af CO
2
-
kvoter er det foreslået, at nærmere regler herom vil blive udmøntet i en
bekendtgørelse. Det forventes, at regler herom vil kunne træde i kraft samtidig med
lovforslagets foreslåede ikrafttræden den 1. januar 2025. Det er endvidere foreslået,
at en tilsvarende bemyndigelse til at udstede regler om fastsættelsen af værdien af
sparede CO
2
-kvoter indsættes i varmeforsyningsloven i forbindelse med den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 29, nr. 8.
Statsstøtteretlige problemstillinger
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med
statsstøtteretlige problemstillinger, men hensynet bag reglerne, som der vil skulle
føres tilsyn med, kan være statsstøtteretligt begrundet. Det er f.eks. tilfældet med de
eksisterende regler om overførsel af overskydende, gratis CO
2
-kvoter, som skyldes
statsstøttet CO
2
-fangst, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, og reglerne i
bekendtgørelse nr. 1828 af 23. december 2023 om CO
2
-kvoter tildelt til
varmeproduktion.
Det bemærkes, at det vil være Energistyrelsen, som er ansvarlige for at sikre, at
værdier, som stammer fra f.eks. overskydende, gratis CO
2
-kvoter indgår i
beregningen af de relevante støttebeløb.
Forsyningstilsynets afgørelser
Det er foreslået, at det af afgørelsesbestemmelsen i § 20, stk. 1, 2. pkt., vil følge, at
Forsyningstilsynet ved manglende overholdelse af kravet om regnskabsmæssig
adskillelse (§ 11, stk. 1) eller regler udstedt i medfør af § 11, stk. 2, vil kunne træffe
afgørelse om en anden fordeling af indtægter og omkostninger mellem CO
2
-
fangstregnskabet og varmeproduktionsregnskabet. Ministeriet foreslår således, at
muligheden for at træffe afgørelse om godkendelse af omkostningsfordelingen
udgår. Det bemærkes, at det følger af lovforslagets straffebestemmelse (§ 27), at
manglende overholdelse af en afgørelse truffet af Forsyningstilsynet vil kunne
straffes med bøde.
Ad nr. 14: Ressourcer til tilsynet
Opgaver i forbindelse med modregning
Forsyningstilsynet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til, at reglerne om
kommunal modregning i el- og varmeforsyningslovene ændres, så aktiviteter
omfattet af lovforslaget også vil være modregningspligtige efter reglerne i el-, gas-
og varmeforsyningslovene. Forsyningstilsynets opgaver på området vil blive mere
omfattende, hvis lovforslaget fremsættes og vedtages. Forsyningstilsynets opgaver
med kommunal modregning finansieres inden for rammer fastsat i bestemmelser
indarbejdet i hhv. el-, gas- og varmeforsyningsloven med en årlig ramme på 0,2 mio.
kr. pr. forsyningsart. Tilsynet forstår lovforslaget sådan, at den samme
Side 23/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0024.png
finansieringsform vil gælde for tilsynets opgaver med kommunal modregning som
følge af forslaget.
Forsyningstilsynet bemærker, at forslagets § 22 om betaling for tilsynets opgaver
ikke henviser til forslagets § 12, som omhandler kommunal modregning, og der er
med forslaget ikke lagt op til ændringer i el- og varmeforsyningslovene bestående i
en forøgelse af den afsatte ramme på 0,2 mio. kr. årligt pr. forsyningsart.
Forsyningstilsynet bemærker hertil, at den afsatte ramme til kommunal modregning
gør det vanskeligt at løse opgaverne tilfredsstillende. Denne problemstilling vil ifølge
Forsyningstilsynet blive yderligere accentueret, idet der med lovforslaget lægges op
til yderligere opgaver for tilsynet, uden at der medfølger finansiering dertil.
Forsyningstilsynet
bemærker
hertil,
at
Forsyningstilsynets
oprindelige
ressourceestimat ikke har omfattet tilsynets opgaver med kommunal modregning.
Gebyrsatser og ressourcebehov
Det er Forsyningstilsynets vurdering, at gebyrsatser og ressourcebehov hos
Forsyningstilsynet bør holdes adskilt. Forsyningstilsynet er gebyrfinansieret og skal
sikres en gebyrramme på finansloven, inden for hvilken Forsyningstilsynet kan
opkræve gebyrer til dækning af omkostningerne forbundet med Forsyningstilsynets
drift og opgavevaretagelse efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, jf. § 22
(omkostninger til tilsynet). Det vil ifølge Forsyningstilsynet være denne gebyrramme,
der kan foretages en evaluering af. Forsyningstilsynet påpeger, at det vil være
nødvendigt nærmere at estimere det ekstra ressourcetræk, som vil være forbundet
med implementeringen af den foreslåede lovgivning. Dette gælder tillige i forhold til
de bemyndigelser til yderligere regelfastsættelse, der følger af lovforslaget. I øvrigt
påpeger Forsyningstilsynet, at det vil være relevant, at Forsyningstilsynet sikres en
mindre, skattefinansieret driftsbevilling til opstart, inden der kan opkræves gebyrer.
Forsyningstilsynet bemærker, at der ikke i lovbemærkningerne er anvist en nøgle for
fordelingen af Forsyningstilsynets omkostninger (gebyrer) mellem de relevante
virksomheder.
Klage til Energiklagenævnet
Forsyningstilsynet er enig i, at Forsyningstilsynets afgørelser truffet i henhold til
regler udstedt i medfør af § 22 (afgørelser om opkrævning af gebyr i henhold til
udstedt gebyrbekendtgørelse) ikke kan påklages til Energiklagenævnet, hvilket
svarer til, hvad der gælder i sektorlovgivningen i øvrigt.
Ministeriets bemærkninger:
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Forsyningstilsynets
bemærkninger vedr. finansieringsbehov og vil indgå i dialog med Forsyningstilsynet
herom.
Det bemærkes, at Forsyningstilsynet, bl.a. afhængig af omfanget af tilsynssager, vil
kunne foretage de nødvendige prioriteringer i tilsynet med regler efter dette lovforslag
og med regler udstedt i medfør af lovforslaget og f.eks. kan tage udgangspunkt i et
Side 24/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0025.png
risikobaseret tilsyn, stikprøvekontroller, reaktivt tilsyn eller efter en anden
tilsynsstrategi, som Forsyningstilsynet måtte vedtage. Dette er tilføjet til lovforslagets
bemærkninger.
Ad nr. 15: Vandforsyning
DANVA gør opmærksom på, at der er behov for en national, sammenhængende
planlægning for landets udnyttelse af arealer, hvor der bliver taget hensyn til
vandsektorens behov for sikkerhed og tilgængelighed i arealplanlægningen, samt
hvor der er fokus på multifunktionelle løsninger. DANVA mener, at udpegning af
arealer jf. lov om CO
2
-fangstaktiviteter i forsyningssektoren skal tage de fornødne
hensyn til grundvandet, og at etablering af gaslagre og pyrolyseanlæg ikke må
udgøre en risiko for drikkevandsforekomster. Endvidere opfordrer DANVA til, at der
oprettes en statslig, hydrologisk myndighed, der har ansvaret for forvaltning af
vandressourcer og klimatilpasning.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig DANVA’s bemærkninger til
lovforslaget og bemærker, at en sammenhængende, national planlægning af arealer
i Danmark, hvor der bliver taget hensyn til vandsektorens behov, samt oprettelsen af
en statslig, hydrologisk myndighed, emnemæssigt ikke er omfattet af lovforslagets
indhold.
Ad nr. 16: Affaldsforbrændingsanlæg
Forsyningstilsynet bemærker i forhold til affaldsforbrugere, som betaler for at få deres
affald forbrændt på affaldsforbrændingsanlæg, at forbrændingsanlæg ved
ikrafttrædelse af lov nr. 745 af 13. juni 2023 (ny organisering af
affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet
affald) overgår fra hvile-i-selv-regulering af forbrændingsanlæggets økonomi til fri og
konkurrencebaseret
prisfastsætning
på
forbrændingsydelser,
herunder
regnskabsmæssig adskillelse af affaldsforbrændingsaktiviteterne.
I det omfang der er vilje blandt forbrændingskunder, som f.eks. kommuner, til at
betale for forbrænding med tilknyttet CO
2
-fangst, vurderer Forsyningstilsynet, at det
alt andet lige vil være muligt for forbrændingsanlæg med CO
2
-fangst at søge hel eller
delvis dækning af omkostninger til CO
2
-fangst i forbrændingspriserne. Disse
omkostninger vil i så fald blive overvæltet til forbrændingsanlæggets slutbrugere,
dvs. borgere og virksomheder (affaldsforbrugerne).
Forsyningstilsynet fremhæver, at hvis der er betalingsvilje for forbrænding med
tilknyttet CO
2
-fangst, vil affaldsforbrændingsanlæg, ved bud på midler fra CO
2
-
fangstpuljer, alt andet lige kunne stå mere fordelagtigt end f.eks. anlæg, der alene
laver kraftvarme. Forsyningstilsynet bemærker i forlængelses heraf, at der i
forbindelse med lov nr. 745 af 13. juni 2023 (ny organisering af
affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet
affald)
er udarbejdet en række ”konkurrencefremmende tiltag”,
som skal understøtte
konkurrencen i kommunernes kommende, lovpligtige udbud af forbrændingsegnet
Side 25/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0026.png
affald. Da der endnu ikke etableret CO
2
-fangst til kommerciel brug på kraftvarme- og
affaldskraftvarmeanlæg, er der ifølge Forsyningstilsynet endnu ikke taget stilling til,
hvorledes muligheden for, at affaldsforbrændingsanlæg kan indregne hel eller delvis
dækning af omkostninger til CO
2
-fangst i forbrændingspriserne, eventuelt skal
håndteres som led i de konkurrencefremmende tiltag.
KL bemærker, at KL i forbindelse med udarbejdelse af vejledning af de
konkurrencefremmende tiltag for kommunernes udbud af det forbrændingsegnede
affald efterlyste smidigere rammer for CO
2
-fangst. CO
2
-fangst fremgår ikke som et
evalueringskriterium af vejledningen i dag. KL opfordrer på den baggrund til, at
evalueringskriterierne tilpasses de nye rammebetingelser for CO
2
-fangst, så
kommunerne får bedre mulighed for at bidrage til CO
2
-fangst ifm. udbud af det
forbrændingsegnede affald.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet tager bemærkningerne til efterretning. Det bemærkes, at det er
Forsyningstilsynet, som efter miljøbeskyttelsesloven har kompetencen til at
udarbejde de konkurrencefremmende foranstaltninger.
Ad nr. 17: Lovteknik og andre rettelser
Vestforbrænding bemærker, at pligt- og rettighedssubjekter fremstår uklart i
lovforslaget. Vestforbrænding finder det vanskeligt at udlede, hvilke virksomheder og
andre juridiske enheder, der konkret er omfattet af forskellige bestemmelser.
Derudover finder Vestforbrænding det tvetydigt, om der i lovforslaget skelnes
imellem kommuner, særkommuner og kommunale selskaber, idet
”kommune”
lader
til at anvendes som at samlebegreb for alle disse enheder. Denne tilgang gør det
ifølge Vestforbrænding vanskeligt at udlede, hvilke rettigheder og forpligtelser, der
tilskrives de enkelte juridiske enheder. Vestforbrænding anbefaler derfor, at lovens
anvendelsesområde samt pligt- og rettighedssubjekter præciseres.
Ministeriets bemærkninger:
Vedr. pligt- og rettighedssubjekter bemærkes det overordnet, at der i lovforslaget
optræder forskellige pligt- og retssubjekter afhængig af sammenhængen. Det drejer
sig kommuner, kommunale CO
2
-fangstselskaber, private CO
2
-fangstvirksomheder
og el- og varmeproduktionsvirksomheder. Herudover er der bestemmelser rettet mod
Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet. I forbindelse med de foreslåede ændrin-
ger i varmeforsyningsloven anvendes her også kollektive varmeforsyningsanlæg og
virksomheder, som driver et fremføringsanlæg i overensstemmelse med termer i var-
meforsyningsloven.
Lovforslaget er foreslået opbygget således, at kommuner gives hjemmel til at deltage
i CO
2
-fangstaktiviteter (§ 3). Det skyldes, at kommunerne ikke efter kommunalfuld-
magtsreglerne vil kunne deltage i disse aktiviteter, og det kræver derfor, at kommu-
ner får hjemlen gennem lovforslaget. En kommune vil kunne deltage i CO
2
-fangstak-
tiviteter sammen med andre kommuner. Herudover vil der være bestemmelser, som
Side 26/27
 L 77 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2931848_0027.png
er rettet mod kommunerne (kommunalbestyrelserne) og ikke mod CO
2
-fangstselska-
berne og -virksomhederne. Der drejer sig om de foreslåede bestemmelser om ga-
rantistillelse, kapitalindskud, modregning, væsentlige nye aktiviteter og tilladelse til
midlertidig lagring (§§ 8-10 og 12-15).
Kommuners deltagelse i CO
2
-fangstaktiviteter vil alene kunne ske gennem et sel-
skab, hvorfor de bestemmelser, som vedrører CO
2
-fangstaktiviteter, der gennemfø-
res efter etableringen af selskabet, er rettet mod sådanne selskaber og private CO
2
-
fangstvirksomheder. Det drejer om adgangen til at varetage CO
2
-fangstaktiviteter i
samme virksomhed som varme- og elproduktion (§ 4) og om kravet om regnskabs-
mæssig adskillelse (§ 11).
Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser, som er rettet mod el- og varmefor-
syningsvirksomheder. Det drejer sig bestemmelserne vedr. overskydende, gratis til-
delte CO
2
-kvoter og sparede udgifter til CO
2
-kvoter og afgifter (§ 6 og § 7).
Der er herudover foretaget andre lovtekniske rettelser af lovforslaget.
Side 27/27