Folketingets Kirkeudvalg
Carl Andersen:
Kirkeudvalget har ved brev af 27. november 2024 bedt om min besvarelse af
spørgsmål 1 til L 76 Forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for
folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og valgmenigheds-
loven:
”Spørgsmål
1
Biskopperne henviser i deres høringssvar s. 4 til, at kirkeministeren i et brev til
biskopperne af 30. august 2024 informerede om, at lovændringen vil blive fulgt
op af en række administrative reguleringer vedrørende decentralisering af
yderligere opgaver i folkekirken, bl.a. sager om ændring af sognestruktur og
stadfæstelse af præster udsendt af Den Danske Kirke i Udlandet, jf. L76
–
bilag
1. Vil ministeren oversende dette brev til Kirkeudvalget og redegøre for, om
der er lovhjemmel til at foretage decentralisering
af disse opgaver?”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 453724
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 4. december 2024
Svar:
Ændring i sogneinddelingen sker efter fast praksis ved kgl. resolution efter kir-
keministerens indstilling i det enkelte tilfælde. Dette sker med hjemmel i sæd-
vane, idet der ikke findes udtrykkelige lovbestemmelser om ændring i den kir-
kelige inddeling. Ved kgl. resolution af 24. juni 1970 er kirkeministeren dog be-
myndiget til at godkende ændringer i sogne-, provsti- og stiftsgrænser samt til
at godkende ændringer af provstiernes navne.
Stadfæstelse af præster, der er ansat og udsendt af Den Danske Kirke i Udlan-
det (tidligere Danske Sømands- og Udlandskirker) og som opfylder betingel-
serne for ansættelse i folkekirken, sker tilsvarende ved kgl. resolution efter ind-
stilling fra kirkeministeren. Indtil 2010 var det kun præster udsendt til sø-
mandskirkerne, der blev stadfæstet, men med kgl. resolution i 2010 er der ind-
ført en ordning, hvor præster ved de øvrige udlandsmenigheder bliver stadfæ-
stet ved kgl. resolution og undergivet tilsyn af en biskop.
Da spørgsmålet om kompetence til at fastlægge af sognestrukturen og til stad-
fæstelse af præster efter fast praksis reguleres ved kgl. resolution, vil decentra-
liseringen af de pågældende opgaver også ske ved kgl. resolution, der efterføl-
gende bekendtgøres ved bekendtgørelse.