Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
26. november 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 75
Forslag til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love. (Tilpasning af rådsstruktur
på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og
Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Spørgsmål 10
Hvordan agter ministeren at sikre, at hele arbejdsmarkedet og dermed også lønmodta-
gerorganisationer uden for hovedorganisationer bliver repræsenteret i det nye Arbejds-
markedsråd? I det tidligere beskæftigelsesråd havde FH 9 ud af 11 pladser, der var tildelt
lønmodtagerorganisationerne. AC og lederne havde hver en plads, mens fagforeninger
uden for hovedorganisationerne ikke var tildelt en eneste plads, selv om de repræsen-
terer næsten hver fjerde organiserede lønmodtager. Disse fordelingstal er helt ude af
proportioner i forhold til medlemstal. Den danske model bygger sin legitimitet på, at
arbejdsmarkedsparterne har et stærkt medlemsbaseret mandat og er repræsentative for
lønmodtagere og arbejdsgivere på det danske arbejdsmarked.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sólbjørg Jakobsen (LA).
På udvalgets vegne
Thomas Skriver Jensen
formand
1/1