Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 75 Bilag 9
Offentligt
2952549_0001.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
STAR
[email protected], [email protected], [email protected] og star.dk
Sagsnr. 24-2495
Vores ref. JSO/bho
Deres ref
Den 10. oktober 2024
Bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
FH takker for muligheden for at afgive høringssvar.
I Danmark har vi igennem årene nydt godt af den danske arbejdsmarkedsmodel. En udstrakt
grad af samarbejde og partsinddragelse i arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøpolitikken, der
skaber et stærkt fundament og sammenhængskraft mellem politiske løsninger og
arbejdsmarkedets virkelighed. Det er lovfæstet, at arbejdsmarkedets parter inddrages, så man
i samspil kan finde de rette løsninger på de udfordringer, der gælder på arbejdsmarkedet.
Både af regional og national karakter.
I dag er såvel Beskæftigelsesrådet, Arbejdsmiljørådet, Tilsynsrådet og de regionale
arbejdsmarkedsråds formål, sammensætning, opgaver og samspil med myndighederne fastsat
ved lov. Lovforslaget ændrer ved denne lovgivningsmæssige forpligtelse til at inddrage
arbejdsmarkedets parter. FH anerkender ønsket om at gentænke rådsstrukturen på
beskæftigelsesområdet, men af hensyn til at bevare et centralt element af den danske model,
finder FH det derfor helt afgørende, at lovforslaget ikke medfører en nedprioritering af
arbejdsmarkedets parters inddragelse på lokalt, regionalt og nationalt niveau.
FH er meget kritiske overfor den store grad af myndighedsbeføjelser, der er lagt op til i
lovforslaget. FH anerkender hensynet til en hurtig lovproces, men finder det problematisk
fremadrettet, at inddragelse af arbejdsmarkedets parter alene skal udmøntes administrativt på
bekendtgørelsesniveau. Det vil give den til en hver tid siddende minister, uden om Folketinget,
mulighed for administrativt at kunne beslutte, hvilken form rådene skal have, samt hvilke
opgaver rådene skal varetage. Derudover fastsættes det ikke i lovgivningen, hvilke af
arbejdsmarkedets parter, der skal inddrages.
Hvis det fastholdes, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter skal udmøntes på
bekendtgørelsesniveau, finder FH det afgørende, at der er i det fremadrettede
bekendtgørelsesudmøntningsarbejde sker en fortsat tæt inddragelse af arbejdsmarkedets
parter. FH finder, at lovteksten bør forpligte ministeren til at inddrage arbejdsmarkedets parter
tæt i udmøntningen af bekendtgørelserne både her og nu, men også som en formaliseret
tilgang til fremadrettede tilpasninger af rådsstrukturen.
FH finder det desuden yderst kritisk, at lovforslaget lægger op til at gennemføre dele af
Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats anbefalinger uden om den øvrige
politiske proces om reform af fremtidens beskæftigelsesindsats. FH vurderer, at der godt kan
være grobund for en fornuftig reform af råd på beskæftigelsesområdet, men er uforstående
overfor en proces, der går på tværs af eksisterende politiske forhandlinger, og som ikke virker
 L 75 - 2024-25 - Bilag 9: Henvendelse af 9/12-24 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation
2952549_0002.png
til at have sit udspring af et ønske om at forbedre rådsstrukturen, men mest handler om at
spare ressourcer.
Her følger en række konkrete bemærkninger til lovforslaget:
Sammenlægning af beskæftigelsesråd, tilsynsråd og arbejdsmiljøråd.
FH finder det bekymrende, hvis sammenlægningen af Beskæftigelsesrådet, Arbejdsmiljørådet
og Tilsynsrådet udelukkende sker af hensyn til økonomiske besparelser.
Der er en række risici forbundet med sammenlægningen. Det kan være svært at sikre begge
områder et tilstrækkeligt stort fokus. De personer, der skal indgå i et fælles råd, vil ikke
nødvendigvis have den nødvendige indsigt til både at dykke ned i det beskæftigelsespolitiske
materiale og det arbejdsmiljøtekniske.
FH bemærker, at en række opgaver, der i dag håndteres i Beskæftigelsesrådet (BER) foreslås
videreført i regi af det nye Arbejdsmarkedsråd. Det er som udgangspunkt positivt. Det vækker
dog bekymring, at det fremtidige råd ikke følger den eksisterende model for BER, hvor rådet,
som beskrevet i udkastet til lovforslag – afgiver indstillinger. FH finder den nuværende model
velfungerende.
De regionale arbejdsmarkedsråd
Den fordel de regionale arbejdsmarkedsråd har af at være regionalt funderet, er uvurderlig. På
den baggrund kan arbejdsmarkedets parter lokalt finde lokale løsninger på lokale problemer.
Det er derfor væsentligt, at den regionale fundering fastholdes.
FH er helt uenig i, at strukturen bør afspejle de danske regioner, der ligeledes flyttes på i
andre politiske drøftelser med øvrige hensyn end arbejdskraftsbehov. RAR-strukturen bør
afspejle regionale arbejdsmarkedsbehov.
FH finder det væsentligt, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd, fremover fortsat skal
varetage de opgaver, der i dag varetages i RAR. Blandt andet er det væsentligt, at de nye
regionale arbejdsmarkedsråd bevarer den nuværende opgave med at monitorere
kommunernes brug af støttet beskæftigelse, herunder særligt de nye regler for nytteindsats
og arbejdspligt. Det er særligt vigtigt, at disse ordninger ikke fører til fortrængning af ordinært
beskæftigede, og her spiller de nye regionale arbejdsmarkedsråd en væsentlig rolle.
FH er opmærksomme på, hvorvidt man med lovforslaget lægger op til at fjerne bemyndigelser
fra de regionale arbejdsmarkedsråd. Man kan læse lovforslaget således, at de nye regionale
arbejdsmarkedsråds indflydelse på positivlisterne for faglærte og personer med en
videregående uddannelse fjernes. Det indebærer, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd ikke
længere skal have mulighed for at udpege stillinger, hvor der regionalt, er mangel på
arbejdskraft (§9 stk. 2 nr. 1, litra b). Desuden kan det læses i lovforslaget, at de nye regionale
arbejdsmarkedsråd ikke længere skal underrettes om sager, hvor der er meddelt
opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte (§44 a, stk. 15 i Udlændingeloven).
FH finder det afgørende, at det tydeliggøres, at de ovenstående opgaver også skal være en
del af opgaveporteføljen for de nye regionale arbejdsmarkedsråd. Desuden går FH ud fra, at
rådene vil blive tildelt de nødvendige administrative ressourcer for at varetage deres opgaver.
FH finder – jf. bemærkning om bemyndigelsesbekendtgørelse – at de regionale
arbejdsmarkedsråd skal hjemles ved lov og ikke via en bemyndigelse til
beskæftigelsesministeren.
Side 2 af 5
 L 75 - 2024-25 - Bilag 9: Henvendelse af 9/12-24 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH mener derfor, at det af selve lovteksten klart bør fremgå:
•
•
•
•
Hvor mange råd der skal nedsættes
Sammensætningen i rådene
Formålet med de regionale arbejdsmarkedsråd
De regionale arbejdsmarkedsråd opgaver
FH finder, at der er stort potentiale for, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd, kan spille en
væsentlig rolle i beskæftigelsesindsatsen. Derfor finder FH også, at det vil være oplagt, at man
styrker de nye regionale arbejdsmarkedsråds rolle, så de fremover får mere ansvar og flere
opgaver.
Det kunne f.eks. være:
•
De nye regionale arbejdsmarkedsråd vil have et godt overblik over, hvilket
arbejdskraftbehov, der er på det regionale arbejdsmarked. Rådene bør derfor
bemyndiges til at udarbejde regionale beskæftigelsesplaner og indgå i forpligtende
drøftelser med de kommuner, der ikke lever op til de fastsatte mål.
Fortsat frembringelse af statistisk materiale (monitorering) der belyser relevante
aktivitetsområder. Det kan f.eks. nævnes, at KLV-lister mv. forventes at være af øget
interesse i det omfang værns-reglerne bortfalder. I den forbindelse er det særligt
vigtigt, at listerne opgøres på p-nummer-niveau med angivelse af antal fuldtidsansatte
og formålet med den støttede beskæftigelse. Medlemmer/borgere, der placeres i
støttet beskæftigelse – uden værns-regler – kan medføre øgede konsekvenser i form
af fortrængning af ordinær arbejdskraft.
Opgaver for de nye regionale arbejdsmarkedsråd bør også indeholde en mulighed for
at belyse kommunernes aktiviteter – og forskelle kommunerne imellem - på en måde,
der fremmer dialog om praksis.
Toning af fremtidigt datamateriale, så det er egnet til at belyse
beskæftigelsesmæssige aktivitetsområder, der af parterne ønskes taget på
dagsordenen i de nye regionale råd.
Midler til tværgående udviklingsarbejde, herunder også tværkommunalt, men med
vægt på, at parterne kan indgå i udviklingsprojekter. Der tænkes her på parterne i
bred forstand, dvs. arbejdsgivere, a-kasser & fagforeninger, samt kommunerne.
•
•
•
•
Arbejdsmiljørådet
Et sundt og sikkert arbejdsmiljø for lønmodtagerne er vigtigere end nogensinde før. Der er
brug for en effektiv og styrket arbejdsmiljøindsats, så alle lønmodtagere får et godt og
bæredygtigt arbejdsliv. Arbejdsmiljøet er afgørende for trivsel, produktivitet og kvalitet i
opgaveløsningen. Forebyggelse af arbejdsulykker, farlig kemi, dårligt psykisk arbejdsmiljø,
nedslidning og muskel- skeletbesvær er aktuelle problemstillinger, som kalder på en fælles
indsats. Det brancherettede og velfungerende partssamarbejde er et særkende på
arbejdsmiljøområdet og har været en garant for politisk stabilitet på arbejdsmiljøområdet de
sidste årtier.
For FH er det helt afgørende at fastholde parternes inddragelse i arbejdsmiljøindsatsen og
regeldannelsen. Arbejdsmiljøreglerne har konkret og direkte betydning for de ansattes helbred
og virksomhedernes drift, så der er fortsat stort behov for parternes indflydelse og inddragelse
i regelarbejdet forud for reglernes endelige fastsættelse.
Side 3 af 5
 L 75 - 2024-25 - Bilag 9: Henvendelse af 9/12-24 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation
2952549_0004.png
Det er en forringelse af parternes bidrag og mulighed for medindflydelse på
arbejdsmiljøindsatsen, når rammerne herfor nu ikke længere skal være fastsat ved lov, men
via bekendtgørelser, som til enhver tid kan ændres af den siddende minister på området. Det
skaber usikkerhed om parternes indflydelse og harmonerer ikke med tilliden til den danske
model. De juridiske rammer for parternes indflydelse bliver uklar og kan vilkårligt reduceres,
når lovforslaget samtidig kun i meget begrænset omfang skaber klarhed over, hvilke af
Arbejdsmiljørådets opgaver, der videreføres i det nye arbejdsmarkedsråd.
Vi finder det afgørende, at det endelige lovforslag konkret beskriver, at parterne også
fremover gives central indflydelse på at tilrettelægge og gennemføre arbejdsmiljøindsatsen på
linje med den tidligere §66. Derfor skal der i loven eventuelt i bemærkningerne redegøres for,
hvad de nye råds opgaver på arbejdsmiljøområdet består i. Det er helt afgørende, at rådet
fortsat får en proaktiv rolle og initiativret, og ikke blot gives mulighed for at udtale sig, når
ministeren finder, at der er behov for det.
Det fremlagte lovforslag sikrer ikke i tilstrækkelig grad partsindflydelsen på
arbejdsmiljøindsatsen, og på følgende tre områder er det for FH vigtigt, at der sikres ophæng
direkte i loven:
1. Partsindflydelse på regeldannelsen på arbejdsmiljøområdet skal fortsat stå i
Arbejdsmiljølovens nye § 66
Den hidtidige bestemmelse i Arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, om at rådet skal medvirke ved
udarbejdelse af regler under Arbejdsmiljøloven (dvs. bekendtgørelser), og at udtalelse fra
rådet skal indhentes, inden reglerne fastsættes, er fjernet i lovforslaget.
For FH er det afgørende, at denne bestemmelse fortsat kommer til at stå under
Arbejdsmiljølovens nye § 66 om Arbejdsmarkedsrådet. Det vil så være det nye
Arbejdsmarkedsråd, der (gennem regeludvalg) skal medvirke og udtale sig, inden
arbejdsmiljøbekendtgørelser udstedes.
FH foreslår derfor, at følgende
indsættes som § 66, stk. 3:
”Arbejdsmarkedsrådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved
udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse af denne lov skal Arbejdsmarkedsrådet
medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes
medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes.”
2. Fordelingen af partsmidlerne på arbejdsmiljøområdet skal fortsat ske efter indstilling
fra parterne
Partsmidlernes sammensætning og de overordnede områder, midlerne kan fordeles til, er
fastsat i Arbejdsmiljølovens § 68. Det drejer sig om i alt ca. 42 mio. kr.
Det har hidtil fremgået både af Arbejdsmiljølovens § 66 (stk. 1, pkt. 2) og af § 68a (stk. 1), at
disse midler fordeles efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet.
I lovforslaget har man slettet ”efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet”, så det i loven fremover
alene er beskæftigelsesministeren, der – uden at skulle inddrage parterne – bestemmer,
hvordan partsmidlerne fordeles.
Side 4 af 5
 L 75 - 2024-25 - Bilag 9: Henvendelse af 9/12-24 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation
2952549_0005.png
FH finder det helt uforståeligt, at man med den foreslåede ændring vil fjerne parternes
mulighed for at indstille til ministeren, hvordan partsmidlerne skal anvendes og fordeles. FH
antager, at det er en fejl, at parternes indflydelse på fordelingen af midlerne til partsindsatsen
ikke blot overgår til det nye Arbejdsmarkedsråd. Da der er tale om parternes midler, er det
helt principielt afgørende, at man ikke skriver parternes indstilling ud af loven.
Det er afgørende, at der i stedet kommer til at stå, at partsmidlerne fordeles efter indstilling
fra Arbejdsmarkedsrådet i både ny § 66 og § 68a.
Tilsvarende skal beslutning om anvendelse af evt. uforbrugte midler også ske efter indstilling
fra Arbejdsmarkedsrådet. Midler til partsystemet bør blive i partssystemet, og mindre udgifter
til sekretariatsbetjening skal til eksempel ikke tilgå staten.
3. Muligheden for at nedsætte udvalg og arbejdsgrupper under rådet bør fortsat fremgå
af loven
I lovforslaget er der lagt op til, at Arbejdsmiljølovens nuværende § 67 udgår, hvor der også
indgår en konkret bestemmelse i § 67, stk. 5 om, ”at rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og
udpege medlemmer til disse, også uden for rådets medlemskreds”.
Det er her de mere tekniske arbejdsmiljøproblemstillinger og policyudspil drøftes (fx ændringer
til asbestregler, natarbejde, ændring af smileyordning osv.)
FH foreslår, at muligheden for at nedsætte udvalg og arbejdsgrupper skrives ind under
Arbejdsmiljølovens nye § 66. Alternativt under Beskæftigelseslovens nye § 23 om
Arbejdsmarkedsrådet.
De beskæftigelsespolitiske mål
De beskæftigelsespolitiske mål foreslås afskaffet med henvisning til, at kommunerne skal have
større frihedsgrader til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Desuden blev
kommunernes pligt til at udarbejde beskæftigelsesplaner, herunder med udgangspunkt i de
beskæftigelsespolitiske mål, afskaffet i 2023.
Formålet med de beskæftigelsespolitiske mål er at give beskæftigelsesministeren mulighed for
at sætte fokus på særlige områder af beskæftigelsesindsatsen. Det, finder FH, fortsat er
væsentligt fremadrettet, hvorfor FH ikke støtter en afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske
mål.
Med venlig hilsen
Morten Skov Christiansen
Side 5 af 5