L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Anja Engelhard Hansen, politisk konsulent,

Anne Sofie Fogtmann, chef for arbejdsmarkedsområdet,

[email protected], [email protected], [email protected]

Side 3 af 3

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38 2100 København Ø

Sendt på e-mail til:

Arbejdsgiverforeningen GLS-A

Agro Food Park 13

8200 Aarhus N

T +45 8740 3400

E [email protected]

www.gls-a.dk

CVR 65418517

22.10.2024

Høring over Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige

andre love (Tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses- og

arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet,

Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål

Arbejdsgiverforeningen GLS-A (herefter GLS-A) finder det kritisabelt, at GLS-A – som den mest

repræsentative arbejdsgiverorganisation i det grønne erhverv – ikke var på høringslisten for

ovenstående høring. GLS-A ønsker fremover at blive inddraget i lignende høringer.

GLS-A anerkender regeringens ønske om at bruge færre ressourcer på administration, tilsyn og

kontrol i staten på tværs af ministerområder, og deraf også beslutningen om en sammenlægning af

de i lovforslaget nævnte råd. Det gælder yderligere ift. de naturlige snitflader, som beskæftigelses-

og arbejdsmiljøindsatsen har. Dog har GLS-A via Landbrug & Fødevarer i dag en plads i

Arbejdsmiljørådet, i fællesskab med Dansk Arbejdsgiverforening, som bortfalder med regeringens

finanslovsforslag for 2025.

GLS-A repræsenterer en sektor med mange tusind arbejdspladser på tværs af Danmark, som har

helt særlige vilkår beskæftigelses- og arbejdsmiljømæssigt. Det er derfor helt afgørende, at

Landbrug & Fødevarer fortsat er repræsenteret i det nye Arbejdsmarkedsråd og at GLS-A bliver

repræsenteret. Dette vil sikre, at landbrugets perspektiver og erfaringer bliver en del af det bredere

arbejde med beskæftigelses- og arbejdsmiljøpolitikker i Danmark. Det gælder også i relation til

implementeringen af den grønne trepartsaftale, som kommer til at få stor betydning for

arbejdspladser over hele landet de kommende år.

GLS-A opfordrer derfor til, at der i forbindelse med sammensætningen af det nye

Arbejdsmarkedsråd vil blive taget hensyn til, at både Landbrug & Fødevarer og GLS-A får

mulighed for at bidrage konstruktivt til samarbejdet om at forme arbejdsmarkedet og arbejdsmiljøet

i Danmark.

Med venlig hilsen

Helle Birk Domino

Chefkonsulent, arbejdsmiljø

+45 21 33 77 30,

GLS-A,

Agro Food Park 13, DK-8200 Aarhus N.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Høringssvar til lovforslag om ændring af blandt andet

arbejdsmiljøloven (tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses-

og arbejdsmiljøområdet)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i brev af 3. oktober

2024 sendt forslag til blandt andet lov om ændring af lov om

arbejdsmiljø i høring. Lovforslaget udmønter regeringens beslutning om

at tilpasse rådsstrukturen, hvorved eksisterende råd på beskæftigelses-

og arbejdsmiljøområdet nedlægges, og der oprettes et nyt

Arbejdsmarkedsråd.

Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet skal for så vidt angår de

organisationer, der er repræsenteret i Arbejdsmiljøklagenævnet, henvise

til de svar, organisationerne afgiver.

Sekretariatet skal, for så vidt angår § 2 i lovforslaget, gøre opmærksom

på, at der også skal ske en konsekvensrettelse af § 81 a, stk.10, i lov om

arbejdsmiljø, hvorefter Arbejdsmiljøklagenævnet hvert år afgiver en

beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og

beskæftigelsesministeren. Sekretariatet foreslår, at ”Arbejdsmiljørådet”

udgår af bestemmelsen.

10. oktober 2024

J.nr. 24-96960

Sekretariatet for

Arbejdsmiljøklagenævnet

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid - reception:

man-fre kl. 9.00-15.00

Åbningstid - telefon:

man-tir kl. 9.00-15.00

ons lukket

tor-fre kl. 9.00-15.00

Venlig hilsen

Cathrine Due Billing

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Mikkel Hjortshøj Hansen ([email protected]),

Lise Nykær Sandlykke ([email protected]),

Emma Lynggaard Kiellberg ([email protected]),

Høringssvar om ny rådsstruktur på beskæf-

tigelses- og arbejdsmiljøområdet

10. oktober 2024

CSR/JBP

Dok ID: 429010

Dansk Arbejdsgiverforening har den 3. oktober 2024 modtaget høring om

Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love (Tilpas-

ning af rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæg-

gelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af

de beskæftigelsespolitiske mål).

DA har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Det nye arbejdsmarkedsråd

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger i indledningen til lovforslaget,

at ”Formålet med det nye råd er at understøtte en mere enkel og bedre

koordinering af arbejdsmiljøområdet og beskæftigelsesområdet, som har

mange snitflader og fælles udfordringer”.

DA er enig i, at der kan være temaer, som er relevante at drøfte på tværs

af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet. DA finder dog, at områderne

på mange måder er forskellige, og at det er vigtigt at være opmærksom

på, at de to områder har forskellige lovfastsatte formål. Rådene har i dag

også forskellige opgaver og prioriteringer, der udspringer af politiske af-

taler. Derfor vil det være mest relevant at holde møder med fokus på en-

ten beskæftigelse eller arbejdsmiljø. Dette bør fremgå af lovforslagets be-

mærkninger.

Det er afgørende, at arbejdsmarkedets parter fortsat har indflydelse på re-

geldannelsen på arbejdsmiljøområdet og har reel mulighed for fortsat at

leve op til arbejdsmiljølovens formål i lovens § 1, om at ”virksomhederne

selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra ar-

bejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsy-

net.” DA anbefaler derfor, at følgende indarbejdes i lovforslagets bemærk-

ninger:

”Ved etablering af det nye råd, herunder ved fastsættelse af rådets opga-

ver og mødeafvikling, vil der blive taget højde for de forskellige formål,

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

da.dk

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

opgaver og udfordringer, der er på de to områder. Konkret vil udmønt-

ningen af beskæftigelsesministerens bemyndigelse, jf. lovforslagets § 1, nr.

6, blandt andet indebære, at Arbejdsmarkedsrådet også mødes alene for

at drøfte arbejdsmiljø eller beskæftigelse.”

Af hensyn til det overordnede formål om at reducere antallet af admini-

strative medarbejdere i staten, men også at begrænse ressourceforbruget

for fx DA, så lægger DA vægt på, at det bliver et Arbejdsmarkedsråd, som

fungerer effektivt, fx med en væsentlig lavere mødefrekvens end i de nu-

værende råd.

Til lovforslagets § 1, nr. 6 (§ 23, stk.1)

Det er positivt, at det nye råds opgave bliver at rådgive om forhold på

arbejdsmarkedsområdet. DA finder dog, at det i forslag til ny § 23, stk.1, i

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

ikke er tilstrækkelig tydeligt, at rådets opgave også er at rådgive beskæf-

tigelsesministeren.

DA finder, at der er brug for, at rådet kan rådgive ministeren særskilt om

forhold på henholdsvis beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, og ikke

alene om forhold, der går på tværs af de to områder, jf. bl.a. hensynet til

formålsbestemmelsen i arbejdsmiljøloven § 1, som nævnt ovenfor

For at sikre dette finder DA, at det er nødvendigt at justere ordlyden af §

23, stk. 1. DA foreslår derfor, at § 23, stk. 1, formuleres som følger:

”Beskæftigelsesministeren nedsætter Arbejdsmarkedsrådet, som har til

opgave at drøfte og rådgive beskæftigelsesministeren om relevante for-

hold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet på arbejdsmiljø- hen-

holdsvis beskæftigelsesområdet.”

DA finder desuden, at det er nødvendigt for kvalificerede drøftelser i rå-

det og rådgivning af ministeren, at rådet inddrages i overvågningen af

arbejdsmarkedet, herunder overvågning af arbejdsmiljøet.

Konkret foreslår DA derfor, at følgende indarbejdes i lovbemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr.6 (§ 23):

”Rådets opgaver med at drøfte og rådgive om arbejdsmarkeds- og ar-

bejdsmiljøforhold forudsætter, at rådet løbende bliver opdateret om og

inddrages i udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder overvågningen af

arbejdsmiljøet.”

Som følge af ændringerne ovenfor skal lovforslagets § 2, nr. 3 justeres.

Side 2/7

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Til lovforslagets § 1, nr. 6 (§ 23, stk. 2)

Det er positivt, at det i forslag til § 23, stk. 2, i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår, at beskæftigelses-

ministeren vil fastsætte nærmere regler om, hvordan det nye råd inddra-

ges ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet. Det fremstår

dog som uklart, hvad der ligger i ordet ”inddragelse”.

DA finder det helt afgørende, at der forsat er en reel involvering af par-

terne i regelarbejdet på arbejdsmiljøområdet. Der er derfor brug for at ty-

deliggøre parternes rolle i både reglerne og lovbemærkningerne.

Konkret foreslår DA, at ordet ”tidlig” indsættes foran ”inddragelse” i §

23, stk. 2, og der indarbejdes følgende i lovforslagets bemærkninger til §

1, nr. 6.

”Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter ved bekendtgørelsesændringer

på arbejdsmiljøområdet skal bl.a. sikre, at det nye råd får mulighed for at

afgive bemærkninger forinden reglerne fastsættes.”

Det bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 6, med tilhørende bemærkninger

kan læses således, at det nye arbejdsmarkedsråd ikke vil blive hørt over

bekendtgørelsesændringer om beskæftigelsesindsatsen m.v. DA finder,

at det bør tydeliggøres i bemærkningerne, at dette ikke er meningen.

DA savner, at det fremgår eksplicit af lovbemærkningerne, at Dialogfo-

rum under Arbejdsmiljørådet nedlægges.

DA noterer tillige, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvem der fremad-

rettet skal have en samlende rolle i forhold til branchefællesskaberne for

arbejdsmiljø. DA finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at der også

fremadrettet er en samlet indgang til og en forankring af branchefælles-

skaberne for arbejdsmiljø. DA finder, at det vil være naturligt, at det nye

råd får denne samlende rolle i relation til branchefællesskaberne for ar-

bejdsmiljø.

Derfor foreslår DA, at det indarbejdes i lovbemærkningerne til § 1, nr.6,

”at det i forbindelse med udmøntningen af bestemmelsen vil blive drøf-

tet med arbejdsmarkedets parter, hvordan der kan sikres en fast foran-

kring af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, herunder det nye råds

rolle i forhold til branchefællesskaberne for arbejdsmiljø”.

DA finder det rigtigt at forankre opgaven med at udarbejde landsdæk-

kende positivlister for henholdsvis jobrettet uddannelse og ret til en er-

hvervsuddannelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft,

i det nye arbejdsmarkedsråd. DA skal i den forbindelse anbefale, at det

Side 3/7

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

indarbejdes i lovforslagets bemærkninger, at udarbejdelse af positivli-

sterne skal ske på baggrund af manglen på medarbejdere, jf. STAR’s

rekrutteringssurvey.

Til lovforslagets § 1, nr. 6 (§ 23, stk.3)

DA lægger til grund, at det nye råd skal bestå af arbejdsmarkedets par-

ter. Dette fremgår dog ikke direkte af ny § 23 i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det fremgår af lovbemærkninger til ny § 23, stk. 3, at ”Det forventes, at

Arbejdsmarkedsrådet vil blive sammensat af medlemmer, som udpeges

af beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra bl.a. arbejdsmarkedets

parter”.

Lovbemærkningens ordlyd med” bl.a.” kan imidlertid skabe uklarhed

om repræsentationen i rådet. Derfor foreslår DA, at lovbemærkningen

omformuleres som følger; ”Det forventes, at Arbejdsmarkedsrådet vil

blive sammensat af medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministe-

ren efter indstillinger fra arbejdsmarkedets parter, samt evt. tilforord-

nede fra relevante myndigheder.”

Afslutningsvist ønsker DA, at det fremgår direkte af lovforslagets be-

mærkninger, at beskæftigelsesministeren inddrager arbejdsmarkedets

parter i udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslagets §

1, nr.6 (§ 23)

Regionale arbejdsmarkedsråd

DA noterer sig, at beskæftigelsesministeren og FH lægger vægt på, at de

regionale arbejdsmarkedsråd bliver fastholdt.

DA kan tilslutte sig, at der bliver etableret færre regionale arbejdsmar-

kedsråd end de 8, som findes i dag, og at rådene gennemfører deres ar-

bejde med en lavere mødefrekvens end den nuværende. DA finder dog,

at Sjælland og de østdanske ø’er udgør ét samlet arbejdsmarked, og derfor

bør der kun være ét regionalt arbejdsmarkedsråd i dette område. DA fo-

reslår derfor, at det i fremtiden er 4 regionale arbejdsmarkedsråd. De

færre råd vil bidrage til den ønskede ressourcebesparelse.

DA kan samtidig tilslutte sig, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd vil være sammensat af færre

organisationer og repræsentanter, end der i dag er i de regionale arbejds-

markedsråd. Af hensyn til at bruge færre ressourcer bør antallet af møder

i RAR også reduceres i forhold til i dag.

I forhold til rådets opgaver er DA enig i, at det vil være hensigtsmæssigt,

at de nye regionale arbejdsmarkedsråd får en central rolle i forhold til

Side 4/7

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

mangel på arbejdskraft, herunder at de nye regionale arbejdsmarkedsråd

bliver inddraget, når der udpeges mangelområder, hvor koordination og

aktørsamarbejde skal styrkes.

DA finder dog, at det er for snævert, at de nye regionale arbejdsmarkeds-

råd primært får til opgave at følge og bidrage til administrationen af ord-

ninger på beskæftigelsesområdet. Rådene bør også kunne forholde sig til,

i hvilket omfang kommunerne skaber resultater i forhold til de regionale

beskæftigelsespolitiske udfordringer og kommunernes tværgående sam-

arbejder om at imødekomme virksomhedernes arbejdskraftbehov. Denne

opgave er ikke mindst væsentlig, hvis en kommende beskæftigelsesre-

form indebærer markant større kommunal frihed til at tilrettelægge be-

skæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune.

I forhold til de regionale arbejdsmarkedsråds nuværende forvaltningsop-

gaver noterer DA, at opgaven med at give udtalelser om, hvorvidt løn- og

ansættelsesvilkår er sædvanlig ved arbejdstilladelsessager, fortsætter i et

regionalt forum med inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

DA finder det også rigtigt, at det fortsat er til de nye regionale arbejdsmar-

kedsråd, at virksomhederne skal underrette om varslinger af større afske-

digelser, og at rådet godkender sager om forlængelse af arbejdsfordeling.

Øvrige råd m.v.

DA kan tilslutte sig forslaget om at nedlægge Tilsynsrådet og Helbreds-

oplysningsrådet. DA kan desuden støtte, at de nuværende beskæftigelses-

politiske mål afvikles, da der er blevet for mange modsatrettede beskæfti-

gelsespolitiske mål, som ikke har et fokus på at sikre fx færrest muligt på

offentlig forsørgelse, høj beskæftigelse og relevante kompetencer.

Det foreslås, at Jobservice Danmark nedlægges, men det fremgår samtidig

af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne og Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekrutterings regionale arbejdsmarkedskontorer fortsat kan

arbejde med at koordinere virksomhedsservicen, og virksomhederne kan

også fortsat gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice samt de tvær-

kommunale rekrutteringsfællesskaber.

Det finder DA positivt for virksomhederne, men der er ingen garantier

for, at den enkelte kommune vil engagere sig i et samarbejde på tværs af

kommuner, og de kommunale rekrutteringsfælleskaber fungerer kun så

længe, kommunerne ønsker det. DA savner derfor overvejelser i lovforsla-

gets bemærkninger om, hvordan der kan skabes grundlag for, at kommu-

nerne faktisk engagerer sig i de tværgående samarbejder om at finde rele-

vante ledige til virksomheder, som mangler medarbejdere.

Side 5/7

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Finansiering af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats

Til lovforslagets afsnit 3

Følgende fremgår af lovforslagets bemærkninger i afsnit 3:

”Der lægges op til, at den del af indtægten i det selvfinansierende kreds-

løb, der finansierer de reducerede udgifter til Sekretariatet for Arbejdsmil-

jørådet, omfordeles til øvrige formål i regi af arbejdsmarkedets parters ar-

bejdsmiljøindsats.”

DA noterer, at midlerne, der skulle finansiere Arbejdsmiljørådets sekreta-

riat, og som stammer fra virksomhederne, fremadrettet, ifølge lovforsla-

get, skal gå til parternes arbejdsmiljøindsats.

DA finder, at det er vigtigt at præcisere, at midlerne skal gå til branche-

fællesskaberne for arbejdsmiljø.

Samtidig undrer DA sig over, at der regnes med lønomkostninger til Ar-

bejdsmiljørådssekretariatet i halvdelen af 2025 på trods af, at den nye

rådsstruktur træder i kraft omkring årsskiftet. Dette bør konsekvensrettes,

så besparelsen på lønomkostninger i 2025 afspejler det reelle ikrafttrædel-

sestidspunkt.

DA anbefaler derfor, at der i ovenstående afsnit fra lovbemærkningerne

efter ordet ”arbejdsmiljøindsats ”indsættes” i branchefællesskaberne for

arbejdsmiljø. Det vil sige, at de 5,2 mio. i 2025 og frem, fremadrettet for-

deles mellem branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, samt at økonomien

konsekvensrettes ned igennem lovforslaget for at reflektere den reelle be-

sparelse i 2025.

DA lægger herudover til grund, at det er lovgivers hensigt, at evt. ubrugte

midler i branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, og som i dag går til Dia-

logforum, fremadrettet vil blive tilbageført til fordeling blandt branche-

fællesskaberne for arbejdsmiljø.

DA forudsætter tillige, at der ikke vil blive ændret på fordelingen af mid-

ler til hhv. branchefællesskaber for arbejdsmiljø og arbejdsmiljøforsk-

ningsfonden.

Til lovforslagets § 2 (arbejdsmiljøloven § 68)

Siden 2010 har staten årligt inddraget 50,4 mio. kr. af det beløb, der op-

kræves til at finansiere parternes arbejdsmiljøindsats. Det skete som led i

genopretningspakken fra 2010, der skulle sikre den offentlige økonomi i

perioden lige efter finanskrisen i 2008. Grundlaget for at inddrage beløbet

er således for længst væk.

Side 6/7

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DA finder derfor, at de midler, der opkræves til finansiering af parternes

arbejdsmiljøindsats, fremadrettet anvendes til det lovbestemte formål,

ikke mindst da partssystemet, med den gældende arbejdsmiljøaftale, har

fået til opgave at bidrage til indfrielse af de nationale arbejdsmiljømål.

DA foreslår derfor indsat et nyt nr. 6: "§

68 stk. 7 ophæves."

Afsluttende bemærkninger

DA lægger vægt på, at der fortsat er et tæt samarbejdet mellem myndig-

heder og arbejdsmarkedets parter. Det gælder fx om regler på beskæfti-

gelsesområdet, udarbejdelse af Arbejdstilsynets vejledninger og norme-

rende vejledninger fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Side 7/7

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

10. oktober 2024

VEDR. HØRING OM TILPASNING AF RÅDSSTRUKTUR

Danske A-kasser vil gerne takke for høringen over det lovforslag, hvormed der skal ske en tilpasning

af rådsstrukturen på beskæftigelsesområdet. Vi har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Ad de beskæftigelsespolitiske mål:

Med lovforslaget lægges der op til at afskaffe de beskæftigelsespolitiske mål. Formålet med målene

er i dag at sætte fokus eller retning på kommunernes indsats. Kommunerne kan lade sig inspirere af

målene, men har ikke pligt til at efterleve dem.

Vi ser et behov for, at en minister fra centralt hold fortsat kan sende et signal om vigtigheden af at

sætte en bestemt retning for indsatsen. Vi kan ikke se, at der med en afskaffelse af målene bliver

givet større frihedsgrader til kommunerne, da de jo alligevel ikke har pligt til at efterleve dem.

Udmeldingen af mål vil dog i mange kommuner formentlig uagtet kalde på, at man om ikke andet

forholder sig til den retning, der meldes ud med målene og evt. lader sig inspirere – til gavn for dem

målene retter sig mod. Derfor har de også en berettigelse.

Ad etableringen af et nyt centralt Arbejdsmarkedsråd:

Med lovforslaget lægges der op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet og Arbejdsmiljørådet – og i

stedet etablere ét nyt råd. Samtidig lægges der op til at nedlægge Tilsynsrådet.

Opgaverne i det nye Arbejdsmarkedsråd

Med lovforslaget lægges der op til, at det nye Arbejdsmarkedsråd vil skulle drøfte større

beskæftigelsespolitiske udspil, forsøgsaktiviteter, projekter, udviklingsprogrammer og større

principielle lovkomplekser. Herudover vil rådet skulle følge op på beskæftigelsesindsatsen og

administrationen af ydelser i landets kommuner og a-kasser. Endelig vil Arbejdsmarkedsrådet blive

inddraget i arbejdet med de landsdækkende positivlister, varsling og klager over afgørelser fra de nye

regionale arbejdsmarkedsråd.

Det ser ikke umiddelbart ud til, at de nye regionale arbejdsmarkedsråds afgørelser om

arbejdsfordelinger vil kunne indbringes for det nye centrale Arbejdsmarkedsråd. I dag er de regionale

afgørelser endelige. Det er uklart, om det er intentionen, at de også fremadrettet skal være det. Det

ser vi gerne beskrevet nærmere.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

II.

Beskæftigelsesrådet er i dag høringspart ift. udstedelsen af alle nye love og regler på

beskæftigelsesområdet.

Med lovforslaget lægges der op til, at udstedelse af nye love og regler ikke længere vil skulle ske efter

forhandling (= høring) med ministerens råd, dvs. fremover med Arbejdsmarkedsrådet. Derfor lægges

der op til at tage kravet om forhandling (= høring) ud af alle de love, hvori det i dag er fastsat, at nye

regler alene kan udstedes efter en rådsforhandling. Det fremgår dog af lovforslaget, at der reelt

fortsat vil ske høring, som det er praksis i dag.

Vi finder det problematisk, at den formelle, lovfæstede adgang til høring forud for udstedelsen af nye

regler afskaffes helt. Vi er med på, at der lægges op til, at gældende praksis omkring høring

fortsætter. Men en praksis er alene en praksis – og er kun gældende, så længe man vælger, at den

skal være gældende.

I dag er det naturligt, at der sker høring. Dog er det af og til lidt tilfældigt, hvem der sker høring af.

Men der er et

krav

om høring – om ikke andet af medlemmerne af ministerens råd. Hvis lov og praksis

ift. høring i dag er sammenfaldende – og der ikke er noget ønske om at lave praksis om – ser vi derfor

ingen grund til at afskaffe lovkravet om høring. Der er i så fald heller ikke en administrativ lettelse

eller besparelse ved forslaget til at begrunde en afskaffelse.

III.

Det ser umiddelbart ud til, at de opgaver, der i dag er placeret i Tilsynsrådet, ikke bliver det nye

Arbejdsmarkedsråd til del. Dermed falder et helt område – et ganske vigtigt område – helt uden for

rådgivningen af ministeren. Og det falder helt uden for partsindflydelse. Hvad mere er; også

ministeriet vil stå uden rådgivning. Det finder vi problematisk. Vi kan støtte en nedlæggelse af

Tilsynsrådet, men ikke at der fremover ikke vil skulle ske rådgivning af ministeren på tilsynsområdet.

Tilsynsområdet er et vigtigt område.

Vi er med på, at det nye Arbejdsmarkedsråd vil have til opgave at følge op på

beskæftigelsesindsatsen og på administrationen af ydelser i landets kommuner og a-kasser. Men

tilsynsområdet og rådgivningen af ministeren rækker i dag langt ud over det.

Det er fx i Tilsynsrådet, at man ser på, om kommunerne i deres administration overholder helt basale

forvaltningsmæssige regler, fx når de sanktionerer borgerne. Det er bestemt ikke altid tilfældet.

Det er også i Tilsynsrådet, at man ser på, om et administrationsområde er blevet så komplekst, at der

sker alt for mange fejl. Som det fx er set ift. kommunernes administration af 225-timers reglen.

Ligeledes er det i Tilsynsrådet, at man ser på udviklingen af nye tilsynsmetoder og på om de tilsyn,

der igangsættes af STAR, kaster resultater af sig, som står mål med de ressourcer der anvendes på

tilsyn. Det gælder fx ift. lufthavnstilsynet. Og det er her, man rådgiver om den årlige tilsynsplan, dvs.

om hvilke tilsynsmæssige indsatser der igangsættes i et givent år, fx som led i implementeringen eller

evalueringen af reformer og nye regler.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

”Tilsynsrådets rådgivende funktion omfatter ikke alene de lovbestemte tilsynsordninger med

kommuner og a-kasser, men Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede

tilsynsvirksomhed på beskæftigelsesområdet”, som det således fremgår af lovforslaget (s. 17).

Sammensætningen af det nye Arbejdsmarkedsråd

Med lovforslaget forholder man sig ikke til sammensætningen af det nye centrale

Arbejdsmarkedsråd. Sammensætningen vil administrativt blive fastsat af ministeren – og ikke ved

lov. Det forventes, at Arbejdsmarkedsrådet vil blive sammensat af medlemmer, som udpeges af

ministeren efter indstilling af bl.a. arbejdsmarkedets parter.

Danske A-kasser er i dag repræsenteret i Tilsynsrådet, som skal nedlægges. Danske A-kasser er

imidlertid ikke repræsenteret i Beskæftigelsesrådet – heller ikke selv om vi har haft et ønske herom.

Vi ønsker at blive repræsenteret i det nye Arbejdsmarkedsråd.

Vi taler som organisation på a-kassernes vegne – ligesom fx KL taler på kommunernes vegne.

Derfor finder vi kun naturligt, at vi er med til at løfte de opgaver, der ligger i det nye råd, herunder

ikke mindst er med til at drøfte opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen i kommuner og a-kasser og

a-kassernes ydelsesadministration. Men selvfølgelig også drøfte beskæftigelsespolitiske udspil,

forsøg, projekter og udviklingsprogrammer, som a-kasserne enten er en del af eller vil blive berørt af.

Med venlig hilsen

Karen Louise Riis

Konstitueret direktør

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Høring over udkast til lovforslag, der udmønter regeringens beslutning om tilpasning af

rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af

Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark samt afskaffe de beskæftigelsespolitiske

mål

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Med den nye struktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet kan vi være bekymrede over den

fremtidige håndtering af positivlisterne.

Det er afgørende, at positivlisterne er opdaterede efter lokale forhold. Den nuværende struktur inddrager

lokale udbydere og arbejdsmarkedets parter i at udarbejde positivlisterne, hvilket sikrer at listerne er

aktuelle og relevante. Vi er bekymrede for, at der vil ske en kvalitetsnedgang i arbejdet med at matche til

de jobrettede kurser og uddannelser, som de lokale virksomheder efterspørger, hvis positivlisterne ikke

har det lokale særkende.

Hvis fx kommunerne overtager ansvaret, så kan vi være usikre på, om de vil prioritere det lokale

samarbejde med udbydere og virksomheder højt nok til, at positivlisterne fortsat er opdaterede. De vil

ikke have den samme aktualitet, hvis de laves på baggrund af statistisk materiale.

Slutteligt mener Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, at det er dybt problematisk med så kort

høringsfrist.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Chefkonsulent Søren Melcher

10. oktober 2024

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Til

Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

www.handicap.dk

10. oktober 2024 / tk_dh

Sag 2-2024-00335

Dok. 658878

Høringssvar om nedlæggelse af Beskæftigelsesrådet og RAR mv.

Indledning

Vi har modtaget en høring om udkast til lovforslag om tilpasning af rådsstrukturen på beskæfti-

gelses- og arbejdsmiljøområdet og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål.

Overordnet mener vi:



Det nuværende Beskæftigelsesråd skal opretholdes og dets rådgivende funktion fast-

holdes. Men uanset hvad rådskonstruktionen ender med at hedde, skal DH være repræ-

senteret.

DH skal være repræsenteret i de foreslåede regionale arbejdsmarkedsråd.

Bevar de centralt udmeldte beskæftigelsespolitiske mål. Hvis de afskaffes, så skal mål-

styringen – herunder målet om flere med handicap i job – i hvert fald styrkes på anden

vis.



Principielt handler det her om: Inddrag og lyt til de borgere, beskæftigelsespolitikken primært

handler om. Alle dem med forskellige udfordringer - dem som 80 % af jobcentrenes indsats er

rettet mod.

For sagen er, at et flertal af borgerne i beskæftigelsesindsatsen har et handicap.

Danmark har lige været til eksamen i overholdelse af FN’s Handicapkonvention. Et budskab i

FN-anbefalingerne er bl.a. at Danmark skal styrke den systematiske og tidlige inddragelse af

borgere med handicap på alle relevante områder – herunder beskæftigelsesområdet. Og

undgå tilbageskridt.

Se DH-høringssvar s. 1-3:

https://handicap.dk/arbejder-vi-for/vidensbank/hoeringssvar-om-anbefalinger-til-ny-beskaeftigelsesindsats

DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.

Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Nyt Arbejdsmarkedsråd

Lovudkastet lægger op til at nedlægge en række råd – herunder Beskæftigelsesrådet – og ud af

asken lade et nyt Arbejdsmarkedsråd opstå.

Det fremgår af bemærkningerne, at ”bl.a. arbejdsmarkedets parter” skal være repræsenteret, og

det skal de selvfølgelig. Om DH også er tænkt med under ”bl.a.”, fremgår ikke

Den direkte rådgivende funktion, som Beskæftigelsesrådet har i dag, foreslås også fjernet. Det er

vi imod. Beskæftigelsesrådet har fungeret som et forum, hvor forskellige interesser har kunnet

finde fodslag om indstillinger, også om at fremme beskæftigelsen for mennesker med handicap.

Af de grunde vi har nævnt i indledningen, finder vi det afgørende, at borgere med handicap har en

stemme i et råd, som behandler væsentlige beskæftigelsespolitiske emner.

DH anbefaler:



At Beskæftigelsesrådet bevares

At det fortsat har en rådgivende funktion over for beskæftigelsesministeren

At DH skal være repræsenteret, uanset hvilken rådskonstruktion det ender med

Nye regionale arbejdsmarkedsråd

De nuværende RAR’er foreslås nedlagt og erstattet af nye regionale arbejdsmarkedsråd. Det frem-

går, at repræsentationen skal ”fokuseres”. Vi håber ikke, at det betyder, at den nuværende repræ-

sentation af personer med handicap fra DH’s medlemsorganisationer forsvinder. Det vil vi være

imod.

Når der lægges op til at de regionale råd fortsætter i en ny form, burde man samtidig dem en styr-

ket rolle ift. at forbedre inklusionen af udsatte borgere på regionale arbejdsmarkeder. Det er der

behov for.

DH foreslår:



At sikre DH er repræsenteret i den nye regionale arbejdsmarkedsråd.

At styrke de nye regionale arbejdsmarkedsråds opgaver ift. at forbedre inklusionen af bor-

gere med forskellige udfordringer, herunder ledige med handicap.

Afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål

Lovudkastet lægger op til at afskaffe de centralt udmeldte beskæftigelsespolitiske mål.

Pt. er et af de beskæftigelsespolitiske mål at flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

Fra vores medlemsorganisationer erfarer vi, at målet faktisk har en betydning.

Dansk Handicap Forbund (DHF) har fx igennem de senere år gennemført indsatser på både pro-

jekt- og konsulentbasis i mere end 30 kommuner med det formål at sikre mennesker med handicap

et jobmatch.

Side 2 af 3

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Med gode resultater. DHF vurderer, at det i høj grad skyldes det, at de involverede kommuner har

taget en aktiv beslutning om at iværksætte en målrettet indsats på området. En beslutning som i

stort set alle samarbejdskommuner er blevet taget på baggrund af de centralt udmeldte beskæfti-

gelsespolitiske mål. Målene har betydet, at kommunerne har prioriteret området og har kunnet do-

kumentere, at de har leveret på mål, som de

skal

levere på.

En afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål vurderes derfor at medføre en større vilkårlighed i

den kommunale prioritering og øget risiko for, at handicap og beskæftigelse risikerer at blive ned-

prioriteret.

Afskaffes målene, må der derfor sættes en anden form for målstyring i stedet for at fastholde et

vedvarende fokus på beskæftigelse og handicap.

For effektivt at monitorere om målet nås, skal det desuden gøres muligt at generere registerbase-

rede data om bl.a. beskæftigelse og handicap. Konkret: der skal udvikles en ”handicap-variabel”

der kan bruges i statistiske undersøgelser, herunder inden for beskæftigelsesområdet.

DH anbefaler:



Bevar de beskæftigelsespolitiske mål

Hvis de afskaffes alligevel, så skal der iværksættes en anden måde at målstyre på.

Understøt udviklingen af registerbaserede data om bl.a. beskæftigelse og handicap

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen, formand

Se målene for 2024 her:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2023/06/beskaeftigelsespolitiske-maal-for-2024/

Side 3 af 3

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

10-10-2024

EMN-2024-01114

1727983

Danske Regioners bemærkninger til høring over udkast til

lovforslag om ændring af lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om

arbejdsmiljø, og forskellige andre love

Danske Regioner har d. 3. oktober 2024 modtaget høring over udkast til

lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love.

Danske Regioner finder det positivt, at regeringen som led i det statslige

arbejdsprogram ønsker at gentænke rådsstrukturen på

Beskæftigelsesministeriets område. Herunder, at der lægges op til en ny

rådsstruktur, der fokuserer på partssamarbejdet og styrker den strategiske

dialog på området.

Med det fremsatte udkast til lovforslag får Beskæftigelsesministeren en

bemyndigelse til at forme rammerne for det nye Arbejdsmarkedsråd. Danske

Regioner forventer, at ministeren senere vil sende et opfølgende forslag, der i

større grad præciserer rådets opgaver og sammensætning i ekstern høring.

Det er væsentligt for Danske Regioner, at ministeren sikrer en tæt dialog med

parterne om udmøntningen af lovforslaget om en ny rådsstruktur. Samtidigt

er det væsentligt for Danske Regioner, at parternes samlede inddragelse på

beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet ikke svækkes i en ny rådsstruktur.

I forbindelse med sammensætningen af det nye Arbejdsmarkedsråd vil

Danske Regioner lægge op til, at rådet sammensættes, så det afspejler

forskelligheden i arbejdsmarkedets sektorer. Konkret finder Danske Regioner

det væsentligt, at vi som arbejdsgiverorganisation er repræsenteret i rådet og

rådets eventuelle forretningsudvalg. Dette for at afspejle, at Danske Regioner

er en selvstændig arbejdsgiverorganisation, og at regionerne er arbejdsgivere

for en stor del af sundhedssektoren, hvor flere særlige forhold gælder.

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

REGIONER.DK

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Derudover er det væsentligt at bibeholde parternes særlige adgang, til at give

faglige input til de afgørende dele regelarbejdet på området.

Tilsvarende forudsætter Danske Regioner, at regionerne fortsat vil være

repræsenteret i de nye regionale arbejdsmarkedsråd.

Venlig hilsen

Anders Kühnau

Formand

Mads Duedahl

Næstformand

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Att. Lise Nykær Sandlykke

Att. Mikkel Hjortshøj Hansen

Att. Emma Lynggaard Kiellberg

Esbjerg, den 10. oktober 2024

JN/TG [email protected]

Høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love.

Det Faglige Hus fremsender hermed vores bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre

love.

Vi anser det som kærkomment, at regeringen lægger op til en fornyelse af de rådgivende

institutioner.

Det fremgår af forslaget, at Arbejdsmarkedsrådet har til formål at rådgive og drøfte relevante forhold og

aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet med den til enhver tid siddende beskæftigelsesminister - på

tværs af arbejdsmiljø og beskæftigelsesområdet. Et overordnet kommissorium, der til forveksling ligner det

oplæg til den permanente 3-parts institution, som var en del af regeringsgrundlaget.

I Det Faglige Hus anser vi derfor det nye centrale Arbejdsmarkedsråd som en væsentlig aktør i det danske

demokrati, velfærdssamfund og den danske model i øvrigt og en institution, der vi få stor indflydelse på

arbejdsmiljø- og beskæftigelsespolitikken for flere generationer ud i fremtiden.

Det nuværende beskæftigelsesråd består af 41 medlemmer, suppleanter og tilforordnede, der stort set

udelukkende er udpeget fra DA, KL og foreninger under FH. Akademikerne og Lederne er også

repræsenteret, dog i et mindre antal. I de regionale beskæftigelsesråd er arbejdsmarkedets parter primært

repræsenteret gennem DA og FH.

Det fremgår af forslagets § 23 og 24, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om det nye

Arbejdsmarkedsråd og de regionale arbejdsmarkedsråds sammensætning, herunder om antallet af

medlemmer, suppleanter og tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.

Vi ser etableringen af arbejdsmarkedsrådene som en enestående mulighed til at tilrette nye

samfundspolitiske institutioner til den typiske danske lønmodtagers valg af fagforening og a-kasse. Et

konstant stigende antal lønmodtagere har især i de seneste 15 år nemlig valgt ikke at lade sig repræsentere

af de traditionelle fagspecifikke fagforeninger og a-kasser, men har organiseret sig i alternative faglige

organisationer, herunder Det Faglige Hus, der tilsammen tæller over 400.000 medlemmer i fagforeninger og

over 500.000 medlemmer i vores a-kasser.

Faktisk er tilstrømningen til de alternative faglige organisationer så høj, at de fagspecifikke fagforeninger

end ikke repræsenterer 50% af de danske lønmodtagere. Denne tendens ser ikke ud til at ændre sig.

Der er således tale om et demokratisk underskud, der efter vores mening ikke må blive afspejlet i de af

ministeren nedsatte arbejdsmarkedsråd. Det vil højne respekten for og anerkendelsen af de nye råd, at

rådene repræsenterer en så bred befolkningsgruppe som mulig, så de danske lønmodtageres rettigheder

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

styrkes og tilgodeser flest mulige borgere i Danmark, uanset om borgeren er medlem af den ene eller anden

fagforening.

Med en bredere lønmodtagerrepræsentation undgår vi også enhver mistanke om, at rådene ikke rådgiver

om beskæftigelses- og arbejdsmiljømæssige spørgsmål i en samfundsmæssig helhed, men at fagspecifikke

forbund i højere grad tilgodeser deres egne medlemmer frem for andre.

Deltagelse af de tværfaglige organisationer vil som sagt minimere mistanken om, at særlige grupper

tilgodeses af de nye råd, og repræsentationen vil samtidig sikre, at yderligere en halv million borgere og

skatteydere også får en stemme. Dette falder helt i tråd med regeringens målsætning om at være en

regering for alle danskere.

Ved denne udpegning af medlemmer, kan Folketinget med fordel skele til den model, som

brancheorganisationen Danske A-kasser (DAK) arbejder under, og hvor både fagligt afgrænsede a-kasser og

tværfaglige a-kasser er repræsenteret i både repræsentantskab og bestyrelse. Den brede repræsentation i

DAK gør interesseorganisationen til en stærk enhed, der i stor udstrækning bidrager og tryktester det

arbejde som ex. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udfører, men også tager sager op for at hjælpe

og beskytte den enkelte a-kasseforsikrede borger overfor lovgiver.

Danske A-kasser er et forbilledligt eksempel på, at alle arbejdsmarkedets organisationer som ex. FH, AC og

de tværfaglige foreninger kan samarbejde konstruktivt om arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål, ligesom DAK

har medvirket til at implementere nye regelsæt på dagpengeområdet. DAKs bestyrelse har endvidere

fremsat høringssvar til lovforslag og bekendtgørelser på vegne af alle organisationerne.

Ved udpegningen af de alternative organisationers medlemmer til det centrale Arbejdsmarkedsråd,

henleder vi opmærksomheden på, at valgruppen Øvrige omfatter blandt andet Det Faglige Hus, Frie og Krifa

og således er repræsentativ i forhold til de tværfaglige organisationer i Danmark.

Det Faglige Hus kan i øvrigt tilslutte sig det høringssvar, der er indsendt fra

Frie, Business Danmark, Ase og

Krifa.

Det Faglige Hus

Johnny Nim

landsformand

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Sendt på mail til Lise Nykær Sandlykke ([email protected]), Mikkel Hjortshøj Hansen

([email protected]), Emma Lynggaard Kiellberg ([email protected]) og [email protected]

Høring over udkast til lovforslag, der udmønter regeringens beslut-

ning om tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmil-

jøområdet, nedlæggelse af helbredsoplysningsrådet og Jobservice

Danmark samt afskaffe de beskæftigelsespolitiske mål

10.10.2024

F&P Arbejdsgiver

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

F&P Arbejdsgiver takker for høring af den 3. oktober 2024.

Regeringens beslutning om at tilpasse rådsstrukturen på beskæftigelses- og

arbejdsmiljøområdet, og dermed give et nyt arbejdsmarkedsråd til opgave at

rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejds-

markedet, og komme med anbefalinger til Beskæftigelsesministeren i spørgs-

mål om beskæftigelses- og arbejdsmiljøpolitik, kan være en løsning, som kan

understøtte et fleksibelt arbejdsmarked i Danmark.

For F&P Arbejdsgiver er det vigtigt, at det nye arbejdsmarkedsråd i så fald

rummer hele arbejdsmarkedet, herunder også den finansielle sektor. Det vil

forankre de beskæftigelses- og arbejdsmiljøindsatser, som iværksættes og

skabe ejerskab i arbejdsmarkedet over udspil og initiativer på området, så-

dan som det også ses i dag, i forbindelse med Arbejdsmiljørådet.

På arbejdsmiljøområdet har arbejdsmarkedets parter været inddraget i lov-

arbejdet. Dette samarbejde er med til at sikre, at parterne kan understøtte

lovforståelse og efterlevelse af reglerne på arbejdsmarkedet. F&P Arbejdsgi-

ver foreslår derfor, at der fortsat sikres inddragelse af arbejdsmarkedets par-

ter i lovudarbejdelsen.

Derudover har F&P Arbejdsgiver ikke bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Morten Holm Bundgaard

Tlf.:

41 91 91 11

www.fogp.dk/arbejdsgiver

CVR

44 43 68 33

Morten Holm Bundgaard

Arbejdsmiljøchef

Dir.

41919118

Sagsnr.

DokID

FPA-2024-00066

496744

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

STAR

[email protected], [email protected], [email protected] og star.dk

Sagsnr. 24-2495

Vores ref. JSO/bho

Deres ref

Den 10. oktober 2024

Bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

FH takker for muligheden for at afgive høringssvar.

I Danmark har vi igennem årene nydt godt af den danske arbejdsmarkedsmodel. En udstrakt

grad af samarbejde og partsinddragelse i arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøpolitikken, der

skaber et stærkt fundament og sammenhængskraft mellem politiske løsninger og

arbejdsmarkedets virkelighed. Det er lovfæstet, at arbejdsmarkedets parter inddrages, så man

i samspil kan finde de rette løsninger på de udfordringer, der gælder på arbejdsmarkedet.

Både af regional og national karakter.

I dag er såvel Beskæftigelsesrådet, Arbejdsmiljørådet, Tilsynsrådet og de regionale

arbejdsmarkedsråds formål, sammensætning, opgaver og samspil med myndighederne fastsat

ved lov. Lovforslaget ændrer ved denne lovgivningsmæssige forpligtelse til at inddrage

arbejdsmarkedets parter. FH anerkender ønsket om at gentænke rådsstrukturen på

beskæftigelsesområdet, men af hensyn til at bevare et centralt element af den danske model,

finder FH det derfor helt afgørende, at lovforslaget ikke medfører en nedprioritering af

arbejdsmarkedets parters inddragelse på lokalt, regionalt og nationalt niveau.

FH er meget kritiske overfor den store grad af myndighedsbeføjelser, der er lagt op til i

lovforslaget. FH anerkender hensynet til en hurtig lovproces, men finder det problematisk

fremadrettet, at inddragelse af arbejdsmarkedets parter alene skal udmøntes administrativt på

bekendtgørelsesniveau. Det vil give den til en hver tid siddende minister, uden om Folketinget,

mulighed for administrativt at kunne beslutte, hvilken form rådene skal have, samt hvilke

opgaver rådene skal varetage. Derudover fastsættes det ikke i lovgivningen, hvilke af

arbejdsmarkedets parter, der skal inddrages.

Hvis det fastholdes, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter skal udmøntes på

bekendtgørelsesniveau, finder FH det afgørende, at der er i det fremadrettede

bekendtgørelsesudmøntningsarbejde sker en fortsat tæt inddragelse af arbejdsmarkedets

parter. FH finder, at lovteksten bør forpligte ministeren til at inddrage arbejdsmarkedets parter

tæt i udmøntningen af bekendtgørelserne både her og nu, men også som en formaliseret

tilgang til fremadrettede tilpasninger af rådsstrukturen.

FH finder det desuden yderst kritisk, at lovforslaget lægger op til at gennemføre dele af

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats anbefalinger uden om den øvrige

politiske proces om reform af fremtidens beskæftigelsesindsats. FH vurderer, at der godt kan

være grobund for en fornuftig reform af råd på beskæftigelsesområdet, men er uforstående

overfor en proces, der går på tværs af eksisterende politiske forhandlinger, og som ikke virker

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

til at have sit udspring af et ønske om at forbedre rådsstrukturen, men mest handler om at

spare ressourcer.

Her følger en række konkrete bemærkninger til lovforslaget:

Sammenlægning af beskæftigelsesråd, tilsynsråd og arbejdsmiljøråd.

FH finder det bekymrende, hvis sammenlægningen af Beskæftigelsesrådet, Arbejdsmiljørådet

og Tilsynsrådet udelukkende sker af hensyn til økonomiske besparelser.

Der er en række risici forbundet med sammenlægningen. Det kan være svært at sikre begge

områder et tilstrækkeligt stort fokus. De personer, der skal indgå i et fælles råd, vil ikke

nødvendigvis have den nødvendige indsigt til både at dykke ned i det beskæftigelsespolitiske

materiale og det arbejdsmiljøtekniske.

FH bemærker, at en række opgaver, der i dag håndteres i Beskæftigelsesrådet (BER) foreslås

videreført i regi af det nye Arbejdsmarkedsråd. Det er som udgangspunkt positivt. Det vækker

dog bekymring, at det fremtidige råd ikke følger den eksisterende model for BER, hvor rådet,

som beskrevet i udkastet til lovforslag – afgiver indstillinger. FH finder den nuværende model

velfungerende.

De regionale arbejdsmarkedsråd

Den fordel de regionale arbejdsmarkedsråd har af at være regionalt funderet, er uvurderlig. På

den baggrund kan arbejdsmarkedets parter lokalt finde lokale løsninger på lokale problemer.

Det er derfor væsentligt, at den regionale fundering fastholdes.

FH er helt uenig i, at strukturen bør afspejle de danske regioner, der ligeledes flyttes på i

andre politiske drøftelser med øvrige hensyn end arbejdskraftsbehov. RAR-strukturen bør

afspejle regionale arbejdsmarkedsbehov.

FH finder det væsentligt, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd, fremover fortsat skal

varetage de opgaver, der i dag varetages i RAR. Blandt andet er det væsentligt, at de nye

regionale arbejdsmarkedsråd bevarer den nuværende opgave med at monitorere

kommunernes brug af støttet beskæftigelse, herunder særligt de nye regler for nytteindsats

og arbejdspligt. Det er særligt vigtigt, at disse ordninger ikke fører til fortrængning af ordinært

beskæftigede, og her spiller de nye regionale arbejdsmarkedsråd en væsentlig rolle.

FH er opmærksomme på, hvorvidt man med lovforslaget lægger op til at fjerne bemyndigelser

fra de regionale arbejdsmarkedsråd. Man kan læse lovforslaget således, at de nye regionale

arbejdsmarkedsråds indflydelse på positivlisterne for faglærte og personer med en

videregående uddannelse fjernes. Det indebærer, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd ikke

længere skal have mulighed for at udpege stillinger, hvor der regionalt, er mangel på

arbejdskraft (§9 stk. 2 nr. 1, litra b). Desuden kan det læses i lovforslaget, at de nye regionale

arbejdsmarkedsråd ikke længere skal underrettes om sager, hvor der er meddelt

opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte (§44 a, stk. 15 i Udlændingeloven).

FH finder det afgørende, at det tydeliggøres, at de ovenstående opgaver også skal være en

del af opgaveporteføljen for de nye regionale arbejdsmarkedsråd. Desuden går FH ud fra, at

rådene vil blive tildelt de nødvendige administrative ressourcer for at varetage deres opgaver.

FH finder – jf. bemærkning om bemyndigelsesbekendtgørelse – at de regionale

arbejdsmarkedsråd skal hjemles ved lov og ikke via en bemyndigelse til

beskæftigelsesministeren.

Side 2 af 5

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FH mener derfor, at det af selve lovteksten klart bør fremgå:

•

Hvor mange råd der skal nedsættes

Sammensætningen i rådene

Formålet med de regionale arbejdsmarkedsråd

De regionale arbejdsmarkedsråd opgaver

FH finder, at der er stort potentiale for, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd, kan spille en

væsentlig rolle i beskæftigelsesindsatsen. Derfor finder FH også, at det vil være oplagt, at man

styrker de nye regionale arbejdsmarkedsråds rolle, så de fremover får mere ansvar og flere

opgaver.

Det kunne f.eks. være:

•

De nye regionale arbejdsmarkedsråd vil have et godt overblik over, hvilket

arbejdskraftbehov, der er på det regionale arbejdsmarked. Rådene bør derfor

bemyndiges til at udarbejde regionale beskæftigelsesplaner og indgå i forpligtende

drøftelser med de kommuner, der ikke lever op til de fastsatte mål.

Fortsat frembringelse af statistisk materiale (monitorering) der belyser relevante

aktivitetsområder. Det kan f.eks. nævnes, at KLV-lister mv. forventes at være af øget

interesse i det omfang værns-reglerne bortfalder. I den forbindelse er det særligt

vigtigt, at listerne opgøres på p-nummer-niveau med angivelse af antal fuldtidsansatte

og formålet med den støttede beskæftigelse. Medlemmer/borgere, der placeres i

støttet beskæftigelse – uden værns-regler – kan medføre øgede konsekvenser i form

af fortrængning af ordinær arbejdskraft.

Opgaver for de nye regionale arbejdsmarkedsråd bør også indeholde en mulighed for

at belyse kommunernes aktiviteter – og forskelle kommunerne imellem - på en måde,

der fremmer dialog om praksis.

Toning af fremtidigt datamateriale, så det er egnet til at belyse

beskæftigelsesmæssige aktivitetsområder, der af parterne ønskes taget på

dagsordenen i de nye regionale råd.

Midler til tværgående udviklingsarbejde, herunder også tværkommunalt, men med

vægt på, at parterne kan indgå i udviklingsprojekter. Der tænkes her på parterne i

bred forstand, dvs. arbejdsgivere, a-kasser & fagforeninger, samt kommunerne.

•

Arbejdsmiljørådet

Et sundt og sikkert arbejdsmiljø for lønmodtagerne er vigtigere end nogensinde før. Der er

brug for en effektiv og styrket arbejdsmiljøindsats, så alle lønmodtagere får et godt og

bæredygtigt arbejdsliv. Arbejdsmiljøet er afgørende for trivsel, produktivitet og kvalitet i

opgaveløsningen. Forebyggelse af arbejdsulykker, farlig kemi, dårligt psykisk arbejdsmiljø,

nedslidning og muskel- skeletbesvær er aktuelle problemstillinger, som kalder på en fælles

indsats. Det brancherettede og velfungerende partssamarbejde er et særkende på

arbejdsmiljøområdet og har været en garant for politisk stabilitet på arbejdsmiljøområdet de

sidste årtier.

For FH er det helt afgørende at fastholde parternes inddragelse i arbejdsmiljøindsatsen og

regeldannelsen. Arbejdsmiljøreglerne har konkret og direkte betydning for de ansattes helbred

og virksomhedernes drift, så der er fortsat stort behov for parternes indflydelse og inddragelse

i regelarbejdet forud for reglernes endelige fastsættelse.

Side 3 af 5

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det er en forringelse af parternes bidrag og mulighed for medindflydelse på

arbejdsmiljøindsatsen, når rammerne herfor nu ikke længere skal være fastsat ved lov, men

via bekendtgørelser, som til enhver tid kan ændres af den siddende minister på området. Det

skaber usikkerhed om parternes indflydelse og harmonerer ikke med tilliden til den danske

model. De juridiske rammer for parternes indflydelse bliver uklar og kan vilkårligt reduceres,

når lovforslaget samtidig kun i meget begrænset omfang skaber klarhed over, hvilke af

Arbejdsmiljørådets opgaver, der videreføres i det nye arbejdsmarkedsråd.

Vi finder det afgørende, at det endelige lovforslag konkret beskriver, at parterne også

fremover gives central indflydelse på at tilrettelægge og gennemføre arbejdsmiljøindsatsen på

linje med den tidligere §66. Derfor skal der i loven eventuelt i bemærkningerne redegøres for,

hvad de nye råds opgaver på arbejdsmiljøområdet består i. Det er helt afgørende, at rådet

fortsat får en proaktiv rolle og initiativret, og ikke blot gives mulighed for at udtale sig, når

ministeren finder, at der er behov for det.

Det fremlagte lovforslag sikrer ikke i tilstrækkelig grad partsindflydelsen på

arbejdsmiljøindsatsen, og på følgende tre områder er det for FH vigtigt, at der sikres ophæng

direkte i loven:

1. Partsindflydelse på regeldannelsen på arbejdsmiljøområdet skal fortsat stå i

Arbejdsmiljølovens nye § 66

Den hidtidige bestemmelse i Arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, om at rådet skal medvirke ved

udarbejdelse af regler under Arbejdsmiljøloven (dvs. bekendtgørelser), og at udtalelse fra

rådet skal indhentes, inden reglerne fastsættes, er fjernet i lovforslaget.

For FH er det afgørende, at denne bestemmelse fortsat kommer til at stå under

Arbejdsmiljølovens nye § 66 om Arbejdsmarkedsrådet. Det vil så være det nye

Arbejdsmarkedsråd, der (gennem regeludvalg) skal medvirke og udtale sig, inden

arbejdsmiljøbekendtgørelser udstedes.

FH foreslår derfor, at følgende

indsættes som § 66, stk. 3:

”Arbejdsmarkedsrådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved

udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse af denne lov skal Arbejdsmarkedsrådet

medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes

medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes.”

2. Fordelingen af partsmidlerne på arbejdsmiljøområdet skal fortsat ske efter indstilling

fra parterne

Partsmidlernes sammensætning og de overordnede områder, midlerne kan fordeles til, er

fastsat i Arbejdsmiljølovens § 68. Det drejer sig om i alt ca. 42 mio. kr.

Det har hidtil fremgået både af Arbejdsmiljølovens § 66 (stk. 1, pkt. 2) og af § 68a (stk. 1), at

disse midler fordeles efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet.

I lovforslaget har man slettet ”efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet”, så det i loven fremover

alene er beskæftigelsesministeren, der – uden at skulle inddrage parterne – bestemmer,

hvordan partsmidlerne fordeles.

Side 4 af 5

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FH finder det helt uforståeligt, at man med den foreslåede ændring vil fjerne parternes

mulighed for at indstille til ministeren, hvordan partsmidlerne skal anvendes og fordeles. FH

antager, at det er en fejl, at parternes indflydelse på fordelingen af midlerne til partsindsatsen

ikke blot overgår til det nye Arbejdsmarkedsråd. Da der er tale om parternes midler, er det

helt principielt afgørende, at man ikke skriver parternes indstilling ud af loven.

Det er afgørende, at der i stedet kommer til at stå, at partsmidlerne fordeles efter indstilling

fra Arbejdsmarkedsrådet i både ny § 66 og § 68a.

Tilsvarende skal beslutning om anvendelse af evt. uforbrugte midler også ske efter indstilling

fra Arbejdsmarkedsrådet. Midler til partsystemet bør blive i partssystemet, og mindre udgifter

til sekretariatsbetjening skal til eksempel ikke tilgå staten.

3. Muligheden for at nedsætte udvalg og arbejdsgrupper under rådet bør fortsat fremgå

af loven

I lovforslaget er der lagt op til, at Arbejdsmiljølovens nuværende § 67 udgår, hvor der også

indgår en konkret bestemmelse i § 67, stk. 5 om, ”at rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og

udpege medlemmer til disse, også uden for rådets medlemskreds”.

Det er her de mere tekniske arbejdsmiljøproblemstillinger og policyudspil drøftes (fx ændringer

til asbestregler, natarbejde, ændring af smileyordning osv.)

FH foreslår, at muligheden for at nedsætte udvalg og arbejdsgrupper skrives ind under

Arbejdsmiljølovens nye § 66. Alternativt under Beskæftigelseslovens nye § 23 om

Arbejdsmarkedsrådet.

De beskæftigelsespolitiske mål

De beskæftigelsespolitiske mål foreslås afskaffet med henvisning til, at kommunerne skal have

større frihedsgrader til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Desuden blev

kommunernes pligt til at udarbejde beskæftigelsesplaner, herunder med udgangspunkt i de

beskæftigelsespolitiske mål, afskaffet i 2023.

Formålet med de beskæftigelsespolitiske mål er at give beskæftigelsesministeren mulighed for

at sætte fokus på særlige områder af beskæftigelsesindsatsen. Det, finder FH, fortsat er

væsentligt fremadrettet, hvorfor FH ikke støtter en afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske

mål.

Med venlig hilsen

Morten Skov Christiansen

Side 5 af 5

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Høringssvar vedrørende lovforslag, der udmønter regerin-

gens beslutning om tilpasning af rådstruktur på beskæftigel-

ses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplys-

ningsrådet og Jobservice Danmark samt afskaffe de be-

skæftigelsespolitiske mål

Høringssvar

Generelle bemærkninger

Tak for muligheden for at kommentere på udkast til lov om ændring af lov om or-

ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejds-

miljø, og forskellige andre love (Tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses- og ar-

bejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Dan-

mark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål).

Finans Danmark er enig i målsætningen om at forenkle, smidiggøre og spare res-

sourcer, hvor det er muligt og giver mening.

Etableringen af et Arbejdsmarkedsråd, som samler mange vigtige råd med for-

skellige mål og repræsentationer i ét enkelt råd, fordrer, at der sikres en nødven-

dig og vigtig balance mellem hensynet til at spare ressourcer i staten og mulighe-

den for at de enkelte fagområder kan blive hørt i den brede faglige konstella-

tion. Det bemærkes i den forbindelse, at arbejdsmiljø og forebyggelse på virk-

somhederne efter Finans Danmarks vurdering rent fagligt adskiller sig væsentligt

fra beskæftigelsespolitikken i bred forstand.

Finans Danmark støtter, at det med lovforslaget henlægges til beskæftigelsesmi-

nisteren at fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver og

sammensætning m.v.

Finans Danmark ser, som arbejdsgiverorganisation og hovedorganisation for fi-

nanssektoren, og som del af Arbejdsmiljørådet (i forening med F&P, som efter af-

tale har pladsen Arbejdsmiljørådet i indeværende udpegningsperiode), frem til

at blive inddraget i dette arbejde og til at være en del af et kommende Arbejds-

markedsråd.

9. oktober 2024

Dok: FIDA-1038760730-4922-v1

Kontakt Rikke Bregendahl Ørum

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Finans Danmark ønsker fortsat at have medindflydelse på indsatsen for et sikkert

og sundt arbejdsmiljø og at forsætte med at tage et medansvar for rådgivnin-

gen af ministeren - også på den bredere beskæftigelsespolitiske indsats.

Der bør i den konkrete udmøntning af opgaverne i Arbejdsmarkedsrådet og i

fastlæggelsen af partsrepræsentationen lægges vægt på, at styrkerne i den

danske model bl.a. er;



at arbejdsmarkedets parter hurtigere kan tilpasse aftaler og regler inden

for deres specifikke brancher eller virksomheder – hvilket ofte er mere ef-

fektivt end statslige tiltag



at parterne selv er med til at fastsætte vilkår, hvilket øger sandsynlighe-

den for efterlevelse og accept

at parterne bringer indsigt og ekspertise indenfor deres respektive faglige

områder, hvilket fører til mere veloplyste og dermed bedre beslutninger

Finans Danmark har nogle enkelte bemærkninger til det konkrete lovforslag, som

knytter sig til nedlæggelsen af Arbejdsmiljørådet og de konsekvenser, som det

har for parternes fremadrettede indflydelse på lovgivningsinitiativer, økonomi og

branchefællesskaberne.

9. oktober 2024

Dok. nr.:

FIDA-1038760730-4922-v1

Høringssvar

Inddragelse ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet

Det fremgår af § 1, nr. 6, § 23, stk. 2, og bemærkningerne dertil, at beskæftigel-

sesministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om, hvordan det nye råd vil

skulle inddrages ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet.

Finans Danmark er enig i, at Arbejdsmarkedsrådet skal inddrages ved bekendt-

gørelsesændringer. Dermed er det også vigtigt, at alle hovedorganisationer –

heriblandt Finans Danmark, bliver repræsenteret i Arbejdsmarkedsrådet, som til-

fældet var i Arbejdsmiljørådet. Dermed sikres det, at alle hovedorganisationer bli-

ver hørt. Hvis ikke det sker, vil det være et principielt brud på den hidtidige parts-

repræsentation i Arbejdsmiljørådet og vil stille en branche ringer end andre.

Arbejdsmiljøområdet er præget af mange vejledninger – vejledninger, som par-

terne i vidt omfang har været involveret i udarbejdelsen af. Vejledningerne hjæl-

per med 1) at forklare, hvordan arbejdsmiljølovgivningen skal forstås og anven-

des i praksis, 2) at uddybe og præcisere kravene i lovgivningen, så virksomhe-

derne ved, hvordan de kan efterleve dem, 3) at give konkrete og praktisk råd til,

hvordan arbejdspladsen kan indrettes og arbejdet udføres sikkerheds- og

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sundhedsmæssigt forsvarligt og 4) at skabe en vis standardisering af arbejdsmil-

jøet i virksomhederne.

Samarbejdet på tværs af arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet har samti-

dig været med til at sikre en vis fælles forståelse for udmøntningen af lovgivnin-

gen og et godt fundament for, at parterne har kunnet give den rette rådgivning

til virksomhederne og derigennem været med til at sikre forståelse og viden om

arbejdsmiljølovgivningen på virksomhederne til gavn for den enkelte medarbej-

der, virksomheden og samfundet.

Parternes inddragelse i udarbejdelsen af vejledninger er et centralt hensyn, som

Arbejdstilsynet derfor bør fastholde som hidtil - ved at inddrage parterne i forbin-

delse med udformning og tilretning af vejledninger - ligesom det med lovforsla-

get sikres, at beskæftigelsesministeren inddrager parterne ifm. bekendtgørelser.

9. oktober 2024

Dok. nr.:

Høringssvar

Arbejdsmarkedsrådets sammensætning

Finans Danmark kan tilslutte sig, at Arbejdsmarkedsrådet blive sammensat af

medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra bl.a.

arbejdsmarkedets parter, jf. § 1, nr. 6, § 23, stk. 3, og bemærkningerne dertil. Det

forudsætter imidlertid, at arbejdsmarkedets parter – herunder Finans Danmark

som hovedorganisation – inddrages. En bred repræsentation af hovedorganisati-

oner i Arbejdsmarkedsrådet vil også sikre, at alle Branchefællesskaberne for ar-

bejdsmiljø får det nødvendige kendskab til prioriteringerne i Arbejdsmarkedsrå-

det.

Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og fordeling af de økonomiske midler

Finans Danmark kan tilslutte sig, at “den andel af de årsværk, der indgår i sekre-

tariatet for Arbejdsmiljørådet, og er finansieret via indtægter fra det selvfinansie-

rende kredsløb i regi af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats, og opført

på ministerområdets indtægtsbudget”, omfordeles til de øvrige formål i regi af

arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats - som fx branchefællesskaberne, jf.

bemærkninger til lovforslaget s. 38.

Finans Danmark kan i lighed hermed tilslutte sig, at beskæftigelsesministeren for-

deler de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen

med den præcisering, at midlerne fordeles til branchefællesskaberne i overens-

stemmelse med den fastlagte fordelingsnøgle.

Det følger af ophævelsen af § 68, stk. 5 og 6, jf. lovforslaget § 2, nr. 9 og nr. 10, og

bemærkninger dertil, at beskæftigelsesministeren fremover fastsætter regler om

uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud i de samlede

branchefælleskaber for arbejdsmiljø.

FIDA-1038760730-4922-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Finans Danmark henstiller til, at det præciseres i bemærkningerne, at parterne

inddrages ved beskæftigelsesministerens fastlæggelsen af regler om uforbrugte

midler, så det det sikres, og at midlerne forbeholdes partsindsatser på arbejdsmil-

jøområdet, henset til midlernes oprindelse.

Med venlig hilsen

Rikke Bregendahl Ørum

Arbejdsmiljøchef

Direkte: 41280952

Mail: [email protected]

Høringssvar

9. oktober 2024

Dok. nr.:

FIDA-1038760730-4922-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Skema til høringssvar

Høringssvar afgives i nedenstående skema. Der må ikke skrives direkte i bekendtgørelsestekst/vejledningsteksten. Bemærkninger til hinandens

bemærkninger skal være håndteret før høringssvar sendes til sekretariatet.

Vær venligst opmærksom på, at et manglende svar tolkes som tilslutning.

Generelle bemærkninger til de foreslåede

regelændringer

Finans Danmark er enig i målsætningen om at

forenkle, smidiggøre og spare ressourcer, hvor

det er muligt og giver mening.

Etableringen af et Arbejdsmarkedsråd, som

samler mange vigtige råd med forskellige mål

og repræsentationer i ét enkelt råd, fordrer, at

der sikres en nødvendig og vigtig balance

mellem hensynet til at spare ressourcer i

staten og muligheden for at de enkelte

fagområder kan blive hørt i den brede faglige

konstellation. Det bemærkes i den

forbindelse, at arbejdsmiljø og forebyggelse

på virksomhederne efter Finans Danmarks

vurdering rent fagligt adskiller sig væsentligt

fra beskæftigelsespolitikken i bred forstand.

Finans Danmark støtter, at det med

lovforslaget henlægges til

beskæftigelsesministeren at fastsætte

nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådets

opgaver og sammensætning m.v.

Finans Danmark ser, som

arbejdsgiverorganisation og

Bemærkninger til specifikke bestemmelser

Eventuelle øvrige bemærkninger

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

hovedorganisation for finanssektoren, og som

del af Arbejdsmiljørådet (i forening med F&P,

som efter aftale har pladsen

Arbejdsmiljørådet i indeværende

udpegningsperiode), frem til at blive

inddraget i dette arbejde og til at være en

del af et kommende Arbejdsmarkedsråd.

Finans Danmark ønsker fortsat at have

medindflydelse på indsatsen for et sikkert og

sundt arbejdsmiljø og at forsætte med at

tage et medansvar for rådgivningen af

ministeren - også på den bredere

beskæftigelsespolitiske indsats.

Der bør i den konkrete udmøntning af

opgaverne i Arbejdsmarkedsrådet og i

fastlæggelsen af partsrepræsentationen

lægges vægt på, at styrkerne i den danske

model bl.a. er;



at arbejdsmarkedets parter hurtigere

kan tilpasse aftaler og regler inden for

deres specifikke brancher eller

virksomheder – hvilket ofte er mere

effektivt end statslige tiltag

at parterne selv er med til at

fastsætte vilkår, hvilket øger

sandsynligheden for efterlevelse og

at parterne bringer indsigt og

ekspertise indenfor deres respektive

faglige områder, hvilket fører til mere

veloplyste og dermed bedre

beslutninger



L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Hovedorganisation i AMR - Finans Danmark

foreslår, at der i

§ 1, jf. Afsnit III, § 23, stk. 2,

tilføjes følgende “og udarbejdelse af

vejledninger” efter “inddragelse af

bekendtgørelsesændringer“.

Arbejdsmiljøområdet er præget af mange

vejledninger – vejledninger, som parterne i

vidt omfang har været involveret i

udarbejdelsen af. Vejledningerne hjælper

med 1) at forklare, hvordan

arbejdsmiljølovgivningen skal forstås og

anvendes i praksis, 2) at uddybe og

præcisere kravene i lovgivningen, så

virksomhederne ved, hvordan de kan

efterleve dem, 3) at give konkrete og praktisk

råd til, hvordan arbejdspladsen kan indrettes

og arbejdet udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarligt og 4) at skabe en

vis standardisering af arbejdsmiljøet i

virksomhederne.

Samarbejdet på tværs af arbejdsmarkedets

parter og Arbejdstilsynet har samtidig været

med til at sikre en vis fælles forståelse for

udmøntningen af lovgivningen og et godt

fundament for, at parterne har kunnet give

den rette rådgivning til virksomhederne og

derigennem været med til at sikre forståelse

og viden om arbejdsmiljølovgivningen på

virksomhederne til gavn for den enkelte

medarbejder, virksomheden og samfundet.

Parternes inddragelse i udarbejdelsen af

vejledninger er et centralt hensyn, som

Arbejdstilsynet derfor bør fastholde som hidtil -

ved at inddrage parterne i forbindelse med

udformning og tilretning af vejledninger -

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ligesom det med lovforslaget sikres, at

beskæftigelsesministeren inddrager parterne

ifm. bekendtgørelser.

Hovedorganisation i AMR - Finans Danmark

kan tilslutte sig, at Arbejdsmarkedsrådet blive

sammensat af medlemmer, som udpeges af

beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra

bl.a. arbejdsmarkedets parter,

jf. § 1, nr. 6, §

23, stk. 3,

og bemærkningerne dertil.

Det forudsætter imidlertid, at

arbejdsmarkedets parter – herunder Finans

Danmark som hovedorganisation – inddrages.

En bred repræsentation af

hovedorganisationer i Arbejdsmarkedsrådet

vil også sikre, at alle Branchefællesskaberne

for arbejdsmiljø får det nødvendige kendskab

til prioriteringerne i Arbejdsmarkedsrådet.

Finans Danmark kan tilslutte sig, at “den andel

af de årsværk, der indgår i sekretariatet for

Arbejdsmiljørådet, og er finansieret via

indtægter fra det selvfinansierende kredsløb i

regi af arbejdsmarkedets parters

arbejdsmiljøindsats, og opført på

ministerområdets indtægtsbudget”,

omfordeles til de øvrige formål i regi af

arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats -

som fx branchefællesskaberne, jf.

bemærkninger til lovforslaget s. 38.

Finans Danmark kan i lighed hermed tilslutte

sig, at beskæftigelsesministeren fordeler de

tilvejebragte midler efter § 68 til

gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen med

den præcisering, at midlerne fordeles til

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

branchefællesskaberne i overensstemmelse

med den fastlagte fordelingsnøgle.

Hovedorganisation i AMR - Finans Danmark

foreslår at det i bemærkningerne til

ophævelsen af § 68, stk. 5, og 6, jf.

lovforslaget § 2, nr. 9 og nr. 10, og

bemærkninger dertil, præciseres, at parterne

inddrages ifm. beskæftigelsesministerens

fremadrettede fastsættelse af regler om

uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller

tilbagebetalte tilskud i de samlede

branchefælleskaber for arbejdsmiljø.

Endvidere bør det i bemærkningerne

præciseres, at uforbrugte midler m.v.

forbeholdes partsindsatser på

arbejdsmiljøområdet, henset til midlernes

oprindelse.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Mikkel Hjortshøj Hansen ([email protected])

[email protected] ([email protected]), STAR ([email protected]), Emma Lynggaard Kiellberg

([email protected]), Lise Nykær Sandlykke ([email protected])

Finanstilsynet - Ministerbetjening ([email protected])

Fra:

Titel:

VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. - 2024-3852

Sendt:

04-10-2024 11:46

Bilag:

Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf; Udkast til lovforslag om tilpasning af rådstruktur.pdf; Tunnel_Marking.txt;

smime.p7s;

Til:

Cc:

Til rette vedkommende,

Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.

Mvh Bente I. Johansen

Med venlig hilsen

Bente Irene Johansen

afdelingsleder,

Ledelsessekretariatet/

Kontoret for IT-sikkerhed, cyberrisici og DCIS

__________________________________________________

Strandgade 29, 1401 København K

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 33 55 84 27

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

_________________________________________________

Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik

Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl,

bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har

modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.

Fra:

Lone Madsby (FT) <[email protected]>

På vegne af

Finanstilsynets officielle postkasse (FT)

Sendt:

4. oktober 2024 08:38

Til:

Post5 <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. - 2024-3852

Fra:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>

Sendt:

3. oktober 2024 16:55

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>;

Ankestyrelsen <[email protected]>; Postkasse

Arbejdsmiljørådets Sekretariat <[email protected]>; ATP <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Erhvervsakademier <[email protected]>;

Danske Regioner <[email protected]>; Datatilsynet

Erhvervsstyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Finanstilsynets officielle postkasse (FT) <[email protected]>;

Frivilligrådet

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Landbrug & Førevarer

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Rådet for

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Socialt Udsatte <[email protected]>;

Udlændingenævnet

<[email protected]>

Cc:

Mikkel Hjortshøj Hansen <[email protected]>; Lise Nykær Sandlykke <[email protected]>; Nathalie Nyholm Olsen

<[email protected]>; Emilie Plesner Klinge <[email protected]>; Emma Lynggaard Kiellberg <[email protected]>; Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. - 2024-3852

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og

arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de

beskæftigelsespolitiske mål.)

Styrelsen skal bede om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

torsdag den 10. oktober kl. 16.

Lovforslaget udmønter regeringens forslag om at tilpasse rådsstrukturen, hvorved eksisterende råd på

beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet nedlægges, og der oprettes et Arbejdsmarkedsråd.

Der henvises i øvrigt til vedlagte høringsbrev, udkast til lovforslag og høringsliste.

Det bemærkes, at styrelsen arbejder videre med lovforslaget under høringen.

Høringssvar bedes venligst sendes til Mikkel Hjortshøj Hansen ([email protected]), Lise Nykær Sandlykke ([email protected]),

Emma Lynggaard Kiellberg ([email protected]) og

[email protected].

Styrelsen skal beklage den korte høringsfrist.

Venlig hilsen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38 | 2100 København Ø

T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Følg os på LinkedIn

Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

[email protected], [email protected], [email protected]

Dato: 10. oktoberr 2024

Høring over lovforslag, der udmønter regeringens beslutning om

tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelsesområdet m.v.

KL har den 3. oktober 2024 modtaget høring over udkast til lovforslag,

der udmønter regeringens beslutning om tilpasning af rådsstruktur på

beskæftigelsesområdet, nedlæggelse af Helbredsrådet og Jobservice

Danmark samt afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål med

høringsfrist den 10. oktober 2024.

KL skal kvittere for modtagelsen af høringen.

Det er positivt, at regeringen arbejder på at reducere de administrative

opgaver i staten. KL ser derfor også positivt på regeringens forslag om

tilpasning på rådsstrukturen på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet,

som indebærer nedlæggelse af Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de 8

regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet. Tilsvarende kan KL

tilslutte sig nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet.

Det nye Arbejdsmarkedsråd

KL vil gå konstruktivt ind i drøftelserne om etablering af et nyt samlet råd,

som ministeren får bemyndigelse til at etablere med det foreliggende

lovforslag, ligesom KL forventer at blive involveret i den videre

udmøntning ved bekendtgørelse.

I forhold til et nyt råd er det centralt for KL, at arbejdsmarkedets parter

også fremover bliver taget med på råd, fx når det gælder situationen på

arbejdsmarkedet, udviklingen af beskæftigelsesindsatsen og

myndighedsindsatsen på arbejdsmiljøområdet samt forskningsmæssige

prioriteringer på de to områder.

Det fremgår af lovforslaget, at det nye råd skal rådgive om og drøfte

relevante forhold og udfordringer på arbejdsmarkedet - og på tværs af

beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet. KL finder det vigtigt, at der

tages højde for både sammenhænge og forskelligheder på

beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet i forbindelse med den nærmere

beskrivelse af det nye råds opgaver og arbejde.

KL forudsætter, at vi får en central placering i et nyt råd, som afspejler, at

KL både er en central aktør i beskæftigelsesindsatsen og arbejdsgiver for

knap 500.000 ansatte.

Sags ID: SAG-2024-03910

Dok. ID: 3498989

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3971

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Dato: 10. oktoberr 2024

På beskæftigelsesområdet er det særlig vigtigt, at vi fortsat kan indgå i

dialog med de øvrige parter om rådgivning af ministeren i centrale

spørgsmål i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder i forhold

til udenlandsk arbejdskraft og international rekruttering.

Dertil vil det også være vigtigt, at vi som parter fortsat har en rolle i

forhold til at rådgive ministeren ved større beskæftigelsespolitiske udspil,

forsøgsaktiviteter og forslag til love mv. på det beskæftigelsespolitiske

område, som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger.

På arbejdsmiljøområdet vil KL fremhæve vigtigheden af, at

arbejdsmarkedets parter fortsat inddrages tidligt i forhold til udformning af

nye regler. KL er derfor optaget af, at der findes en løsning, som sikrer

en fortsat forpligtelse for Arbejdstilsynet i forhold til at inddrage

arbejdsmarkedets parter i forbindelse med nye regler, herunder mulighed

for at nedsætte regeludvalg, hvis der vurderes behov for det.

Det er samtidig vigtigt, at parterne fortsat sikres adgang til information,

indflydelse og dialog med Arbejdstilsynet om implementering af politiske

aftaler, udvikling og gennemførelse af tilsyn, tilsynsformer m.v. Denne

dialog sker i dag gennem Arbejdsmiljørådet, og fremadrettet forankring

skal iagttages ved etablering af det nye Arbejdsmarkedsråd. Det gælder

også i forhold til parternes adgang til information og dialog om den

overvågning af arbejdsmiljøet, som Arbejdstilsynet har ansvar for at

gennemføre. Data af denne karakter er fortsat centrale for, at

arbejdsmarkedets parter kan udfylde rollen som rådgiver for ministeren

på arbejdsmiljøområdet.

De nye regionale arbejdsmarkedsråd

KL bakker op om en nedlæggelse af de nuværende otte regionale

arbejdsmarkedsråd. KL er forundret over forslaget om at nedsætte et nyt

regionalt niveau i form af nye regionale arbejdsmarkedsråd, der forventes

at skulle varetage stort set de samme opgaver, som de nuværende

regionale arbejdsmarkedsråd varetager i dag.

Det er KL’s anbefaling, at der i stedet ses på en ny fleksibel model for

partsinddragelse på lokalt niveau eller på tværs af kommuner, der styrker

det gode samarbejde, der foregår rundt om i landet mellem kommuner og

arbejdsmarkedets parter.

Nedlæggelse af Jobservice Danmark

KL bakker op om en nedlæggelse af Jobservice Danmark. KL er enig i at,

virksomhederne nu og fremadrettet kan gøre brug af jobcentrenes

virksomhedsservice og de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber. 9

ud af 10 virksomheder er tilfredse eller meget tilfredse med jobcentrets

service og størstedelen af virksomhederne vil anbefale jobcentret til

andre. Se KL’s virksomhedstilfredshedsundersøgelse

her

KL vil i forlængelse heraf opfordre til, at besparelsen på 2,1 mio. kr. årligt

i 2025 stigende til 2,8 mio. kr. varigt helt eller delvist tilføres kommunerne

til den tværkommunale rekrutteringsservice.

Sags ID: SAG-2024-03910

Dok. ID: 3498989

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3971

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Forbehold for politisk behandling

Det har inden for den korte høringsfrist ikke været muligt at behandle

KL’s høringssvar politisk. Der tages derfor forbehold for den

efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

Dato: 10. oktoberr 2024

Sags ID: SAG-2024-03910

Dok. ID: 3498989

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3971

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Louise Koldby Dalager

Nicolas Johansen

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Att. Lise Nykær Sandlykke

Att. Mikkel Hjortshøj Hansen

Att. Emma Lynggaard Kiellberg

København 8. oktober 2024

Høringssvar fra Frie, Business Danmark, Ase og Krifa til

Udkast til lov om ændring af lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og

forskellige andre love (Tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet,

nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de

beskæftigelsespolitiske mål)

Lønmodtagerorganisationerne Frie, Business Danmark, Ase og Krifa er enige med regeringen i behovet

for tilpasning af rådsstrukturen på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet samt nedlæggelse af

Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelsen af de beskæftigelsespolitiske mål.

Tilsammen repræsenterer Frie, Business Danmark, Ase og Krifa sammen med andre frie og

uafhængige lønmodtagerorganisationer uden for hovedorganisationerne ca. 440.000 medlemmer og

over 500.000 a-kassemedlemmer, og vi er som nogle af landets største fagforeninger og a-kasser en

integreret del af den danske arbejdsmarkedsmodel.

Den foreslåede centralisering af arbejdet i disse råd i ét nyt samlende råd

Arbejdsmarkedsrådet

forpligter efter vores opfattelse også lovgiver til at få gjort op med det demokratiske underskud og

manglende repræsentation og legitimitet på lønmodtagersiden i de nuværende råd og nævn til

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

Den danske model bygger sin legitimitet på, at arbejdsmarkedsparterne har et stærkt medlemsbaseret

mandat og er repræsentative for lønmodtagere og arbejdsgivere på det danske arbejdsmarked. Det er

ikke længere tilfældet.

Store dele af den danske arbejdsmarkedsregulering er i dag bestemt ved lovgivning. Det øger

betydningen af de råd og nævn, som er rådgivende, vejledende og understøttende for

arbejdsmarkedspolitikkens udvikling og udformning under Beskæftigelsesministeriets ressort.

Det nye Arbejdsmarkedsråd ligner til forveksling forslaget til en permanent trepartsinstitution, som

regeringen har beskrevet i regeringsgrundlaget. Der er lagt op til at give rådet en meget vidtfavnende og

tværgående politisk opgave i form af rådets formål er at ”rådgive

om og drøfte relevante forhold og

aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af

arbejdsmiljø- og beskæftigelsesområdet.”

Sammensætning bør ikke ske ved bemyndigelse til minister

Efter vores opfattelse vil Arbejdsmarkedsrådet få betydelig indflydelse på den førte politik og lovgivning

i Danmark, der får virkning for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Derfor bliver sammensætningen af Arbejdsmarkedsrådet meget vigtig. Det kan ikke overlades til en

politisk ladet beslutning, som foreslået i udkastet til lovforslag, hvor sammensætningen foreslås at ske

ved en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren jf. bemærkningerne (2.7.2) til lovteksten, hvori der

står: ”Det

foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

Arbejdsmarkedsrådets sammensætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og

tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.”

En beslutning af den karakter bør efter vores opfattelse ske ved lov – under demokratisk kontrol – og

vedtaget af Folketinget eller som minimum som en lovbunden afgørelse, der kan efterprøves ved

domstolene. Som lovforslaget er formuleret nu, er der nærmest tale om et frit skøn.

Forvaltningsretlige grundsætninger må gælde

Fastholdes den foreslåede model, hvor ministeren bemyndiges til at træffe afgørelse om

sammensætningen af Arbejdsmarkedsrådet, bør man som minimum regulere, hvilke lovlige kriterier,

der kan ligge til grund for ministerens skøn.

Vi foreslår derfor følgende:

Udstedelsen af en bekendtgørelse er underlagt de almindelige forvaltningsretlige

grundsætninger, og disse skal i loven kvalificeres, så Folketinget sikrer sig, at

sammensætningen af Arbejdsmarkedsrådet sker på et sagligt og ikke ideologisk grundlag.

Særligst skal det indskærpes, at ministeren tilpligtes at sikre ligebehandlingen af

lønmodtagerorganisationer uafhængigt af ideologisk ståsted.

Det skal fremhæves, at Arbejdsmarkedsrådet skal sikre en proportional repræsentation af

danske lønmodtagere og arbejdsgivere.

Intet sted i de nuværende forarbejder er omtalt forhold, der vedrører overenskomster, og dette

bør derfor følgende ikke være et sagligt kriterium i ministerens skøn.

Ovenstående skal ses i lyset af, at de nuværende råd og nævn under Beskæftigelsesministeriets

ressort er sammensat særdeles ikke-repræsentativt i forhold til lønmodtagerrepræsentationen. Som

eksempel kan nævnes, at Beskæftigelsesrådet i dag medtager 11 lønmodtagerrepræsentanter. Heraf

udpeger Fagbevægelsens Hovedorganisation 9 på trods af, de reelt kun repræsenterer en tredjedel af

de danske lønmodtagere.

Samtidig er der mange lønmodtagere, der slet ikke er repræsenteret herunder medlemmer af de frie og

uafhængige fagforeninger, der står udenfor hovedorganisationerne.

Derfor mener vi, at det er nødvendigt, at regeringen skal inddrage lønmodtagerorganisationer uden for

hovedorganisationerne for at sikre en bedre lønmodtagerrepræsentation i lovgivningsprocessen og

bringe perspektiver fra det ikke-overenskomstregulerede arbejdsmarked med til bordet.

Urimelig kort høringsfrist

Vi vil godt påpege den korte høringsfrist, som vi finder helt urimelig. For et udkast til lovforslag gælder

de almindelige principper for høringer beskrevet i ”Vejledning

om lovkvalitet”

udgivet af

Justitsministeriet i november 2023, hvori det anføres, at det almindelige anerkendte udgangspunkt er

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

fire uger. Der kan i særlige tilfælde og med begrundelse forkortes i disse høringsperioder, men vi finder

denne begrundelse for hastværket helt fraværende i det berørte lovforslag og den konkrete høring.

Oprettelsen af et nyt Arbejdsmarkedsråd, der får betydning og indflydelse på millioner af menneskers

arbejdsliv, er en sag, som kræver omtanke, inddragelse og respekt for de grundlæggende principper i

forvaltningen. Ikke det modsatte.

Med venlig hilsen

Formand Kim Sørensen, Frie

Formand Jens Neustrup Simonsen, Business Danmark

Adm. direktør Karsten Mølgaard Jensen, Ase

Formand Jane Heitmann, Krifa

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Dato

Side

11. oktober 2024

1 af 1

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Høringssvaret er sendt elektronisk til

[email protected] ([email protected])

Høring over Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love (Tilpasning af

rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af

Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske

mål)

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til Lov om ændring af lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og

forskellige andre love (Tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet,

nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de

beskæftigelsespolitiske mål) som er sendt i høring den 3. oktober 2024.

Landbrug & Fødevarer anerkender regeringens ønske om at bruge færre ressourcer på

administration, tilsyn og kontrol i staten på tværs af ministerområder, og deraf også beslutningen

om en sammenlægning af de i lovforslaget nævnte råd. Det gælder yderligere ift. de naturlige

snitflader, som beskæftigelses- og arbejdsmiljøindsatsen har.

Dog har Landbrug & Fødevarer i dag en plads i Arbejdsmiljørådet, i fællesskab med Dansk

Arbejdsgiverforening, som bortfalder med regeringens finanslovsforslag for 2025. Vi repræsenterer

en sektor med mange tusind arbejdspladser på tværs af Danmark, som har helt særlige vilkår

beskæftigelses- og arbejdsmiljømæssigt. På den baggrund mener vi, at det er afgørende, at

Landbrug & Fødevarer fortsat er repræsenteret i det nye Arbejdsmarkedsråd, som oprettes. Dette

vil sikre, at landbrugets perspektiver og erfaringer bliver en del af det bredere arbejde med

beskæftigelses- og arbejdsmiljøpolitikker i Danmark. Det gælder også i relation til implementeringen

af den grønne trepartsaftale, som kommer til at få stor betydning for arbejdspladser over hele

landet de kommende år.

Vi håber derfor, at der i forbindelse med sammensætningen af det nye Arbejdsmarkedsråd vil blive

taget hensyn til, at Landbrug & Fødevarer får mulighed for at bidrage konstruktivt til samarbejdet

om at forme arbejdsmarkedet og arbejdsmiljøet i Danmark.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Benedicte Brændemose Dahlberg

Erhvervspolitisk seniorkonsulent

Erhverv & Viden

M +45 2849 2610

E [email protected]

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

1/3

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2/3

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3/3

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Skema til høringssvar

Høringssvar afgives i nedenstående skema. Der må ikke skrives direkte i bekendtgørelsestekst/vejledningsteksten. Bemærkninger til hinandens

bemærkninger skal være håndteret før høringssvar sendes til sekretariatet.

Vær venligst opmærksom på, at et manglende svar tolkes som tilslutning.

Generelle bemærkninger til de foreslåede

regelændringer

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har

følgende generelle bemærkninger.

Det anbefales at arbejdsmarkedets parter er

repræsenteret i Arbejdsmarkedsrådet.

Bemærkninger til specifikke bestemmelser

I [kapitel/bilag] [nr. og evt. navn] foreslår

[hovedorganisation i AMR], at der under §

[nr], stk. [nr.] foretages følgende

tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]

ELLER

[hovedorganisation i AMR] foreslår, at der

under § [nr], stk. [nr.] foretages følgende

tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]

Det anbefales ligeledes at Arbejdsmarkedets

parter sikres tidlig adgang til regelarbejdet

ift. arbejdsmiljøområdet.

I [kapitel/bilag] [nr. og evt. navn] foreslår

[hovedorganisation i AMR], at der under §

[nr], stk. [nr.] foretages følgende

tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]

ELLER

[hovedorganisation i AMR] foreslår, at der

under § [nr], stk. [nr.] foretages følgende

tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]

I [kapitel/bilag] [nr. og evt. navn] foreslår

[hovedorganisation i AMR], at der under §

[nr], stk. [nr.] foretages følgende

tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]

Eventuelle øvrige bemærkninger

Der bør sikres et ophæng til

Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø

(BFA) og det nedlagte Arbejdsmiljøråds

midler bør fordeles til BFA.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ELLER

[hovedorganisation i AMR] foreslår, at der

under § [nr], stk. [nr.] foretages følgende

tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]

I [kapitel/bilag] [nr. og evt. navn] foreslår

[hovedorganisation i AMR], at der under §

[nr], stk. [nr.] foretages følgende

tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]

ELLER

[hovedorganisation i AMR] foreslår, at der

under § [nr], stk. [nr.] foretages følgende

tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Mikkel Hjortshøj Hansen ([email protected]), Lise Nykær Sandlykke ([email protected]), Emma Lynggaard Kiellberg

([email protected]), STAR ([email protected])

Fra:

Titel:

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. - 2024-3852

Sendt:

07-10-2024 09:53

Til:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,

medmindre du stoler på afsenderen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 3. oktober 2024 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101

af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller

andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Fra:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>

Sendt:

3. oktober 2024 16:55

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>;

Ankestyrelsen <[email protected]>; Postkasse

Arbejdsmiljørådets Sekretariat <[email protected]>; ATP <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Erhvervsakademier <[email protected]>;

Danske Regioner <[email protected]>; Datatilsynet

Erhvervsstyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Frivilligrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Landbrug & Førevarer <[email protected]>;

Rigsrevisionen <[email protected]>; Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>;

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Udlændingenævnet <[email protected]>

Cc:

Mikkel Hjortshøj Hansen <[email protected]>; Lise Nykær Sandlykke <[email protected]>; Nathalie Nyholm Olsen

<[email protected]>; Emilie Plesner Klinge <[email protected]>; Emma Lynggaard Kiellberg <[email protected]>; Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. - 2024-3852

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og

arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de

beskæftigelsespolitiske mål.)

Styrelsen skal bede om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

torsdag den 10. oktober kl. 16.

Lovforslaget udmønter regeringens forslag om at tilpasse rådsstrukturen, hvorved eksisterende råd på

beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet nedlægges, og der oprettes et Arbejdsmarkedsråd.

Der henvises i øvrigt til vedlagte høringsbrev, udkast til lovforslag og høringsliste.

Det bemærkes, at styrelsen arbejder videre med lovforslaget under høringen.

Høringssvar bedes venligst sendes til Mikkel Hjortshøj Hansen ([email protected]), Lise Nykær Sandlykke ([email protected]),

Emma Lynggaard Kiellberg ([email protected]) og

[email protected].

Styrelsen skal beklage den korte høringsfrist.

Venlig hilsen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38 | 2100 København Ø

T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Følg os på LinkedIn

Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

From:

To:

Subject:

Date:

Kasper Munk Rasmussen

<[email protected]>

Lise Nykær Sandlykke

Mikkel Hjortshøj Hansen

[email protected], [email protected],

Emma Lynggaard Kiellberg

<[email protected]>

Høring over udkast til lovforslag, der udmønter regeringens beslutning om

tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet mv.

21.10.2024 12:01:31 (+02:00)

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler på

afsenderen.

Kære STAR

Vi savner at se SMVdanmark på jeres høringsliste. I har eksempelvis Lederne, BDO; FSR mfl – det undrer mig,

at SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, som jo i mange tilfælde er i

berøring med beskæftigelsessystemet herunder ansætter personer i fx støttet beskæftigelse og alt muligt

andet godt :)

Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)

Venlig hilsen

Kasper Munk Rasmussen

Branche- og uddannelseschef

T +45 33 93 20 00

+45 61 96 39 80

SMV

danmark

Islands Brygge 26 | 2300 Kbh. S | SMVdanmark.dk | T

+45 33 93 20 00 |

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Sendt til: