Svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen
Beskæftigelsesministeriet har den 3. oktober 2024 sendt et udkast til
lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen i høring.
Akademikerne værdsætter muligheden for at komme med bemærknin-
ger til lovudkastet. Hvis der er behov for yderligere kommentarer eller
drøftelser om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen,
står Akademikerne til rådighed.
Generelle bemærkninger til det nye Arbejdsmarkedsråd
Som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, frem-
sat i regeringens
Forslag til Finanslov 2025,
lægger regeringen op til at
nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejds-
markedsråd samt Arbejdsmiljørådet. I stedet foreslås det at oprette et
nyt centralt Arbejdsmarkedsråd samt fem nye regionale arbejdsmar-
kedsråd under Beskæftigelsesministeriets område
God partsinddragelse er afgørende for at sikre et velfungerende ar-
bejdsmarked med høj grad af flexicurity, gode beskæftigelsesmuligheder
samt gode vilkår og rammer om arbejdsmiljøarbejdet på danske ar-
bejdspladser. Dette er en forudsætning for, at borgerne kan have et
sundt, langt og bæredygtigt arbejdsliv, og at virksomhederne har ad-
gang til kompetencer, der understøtter den danske konkurrenceevne og
produktivitet.
Akademikerne har hidtil engageret sig i Arbejdsmiljørådets forretnings-
udvalg, og det har længe været ønsket at engagere sig på lignende vis
inden for beskæftigelsesområdet. Akademikerne ser derfor frem til et
endnu stærkere strategisk og retningssættende samarbejde i det nye
råd, hvor Akademikernes repræsentation afspejler organisationens stør-
relse på arbejdsmarkedet. Og Akademikerne glæder sig til at trække i
arbejdstøjet på både centralt og regionalt niveau.
Bemærkninger til Arbejdsmarkedsrådets formål
Ifølge det udsendte materiale på side 31 vil det nye Arbejdsmarkedsråd
have til formål at fremme en enklere og bedre koordinering af arbejds-
miljø- og beskæftigelsesområdet.
Den 9. oktober 2024
Sagsnr. S-2024-971
Dok.nr. D-2024-34635
/