L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 75 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

organisering og understøttelse af beskæfti-

gelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og

forskellige andre love

(Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigel-

ses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af

Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Dan-

mark og afskaffelse af de beskæftigelsespoli-

tiske mål)

Oktober 2024

J.nr. 2024

–

4613

Arbejdsmarked

Lise Nykær Sandlykke

Indledning

Lovforslaget har i perioden 3. oktober

–

10. oktober 2024 været i høring hos de or-

ganisationer m.v., som fremgår af vedlagte høringsliste.

Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer m.v., som har bemærknin-

ger til lovforslaget: Akademikerne, Ase, Arbejdsgiverforeningen GLS-A, Business

Danmark, Danske A-kasser, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Erhvervsskoler

og -Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Det Faglige

Hus, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanstilsynet, , For-

handlingsfællesskabet, Frie, F&P Arbejdsgiver, Krifa, Landbrug & Fødevarer, Le-

dernes Hovedorganisation, Udlændingenævnet, Sekretariatet for Arbejdsmiljøkla-

genævnet og SMVdanmark.

Følgende organisationer m.v. har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærk-

ninger: Finanstilsynet, Rigsrevisionen.

De modtagne høringssvar vedlægges.

De følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne høringssvar

samt Beskæftigelsesministeriets kommentarer hertil. For en fuldstændig gennem-

gang af samtlige indsendte bemærkninger henvises til de vedlagte høringssvar.

Under hvert afsnit angives bemærkninger samt Beskæftigelsesministeriets kom-

mentarer hertil. Udlændige- og Integrationsministeriet har også kommenteret på

enkelte bemærkninger i høringsnotatet. I tilfælde heraf fremgår det specifikt af den

enkelte kommentar.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkningerne er samlet, når to eller flere organisationer har afgivet samme eller

lignende bemærkninger. Hvis høringssvarene har givet anledning til ændringer el-

ler præciseringer i lovforslaget, er det nævnt under de respektive bemærkninger og

kommentarer.

Det bemærkes, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd, på baggrund af lovteknisk

gennemgang med Justitsministeriet, i det justerede lovforslag benævnes ”regionale

beskæftigelsesråd”.

Anvendte forkortelser:

I høringsnotatet er der anvendt følgende forkortelser for en række høringsparter:

DAK

F&P

Akademikerne

Dansk Arbejdsgiverforening

Danske A-kasser

Danske Handicaporganisationer

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Arbejdsgiverforening for forsikrings- og pensionsselskaber i Danmark.

2. Generelle bemærkninger

KL, FH, Frie, Business Danmark, Ase, Krifa,

Danske Regioner og Det Faglige

Hus

anerkender regeringens ønske om og behovet for at tilpasse rådsstrukturen på

beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

KL finder det positivt, at regeringen arbejder på at reducere de administrative op-

gaver i staten. Finans Danmark er enig i målsætningen om at forenkle, smidiggøre

og spare ressourcer, hvor det er muligt og giver mening. Lederne bemærker, at det

ud fra erhvervslivets perspektiv, er fornuftigt, at man arbejder for at reducere

mængden af bureaukrati. Derfor støtter Lederne regeringens forslag om at reducere

antallet af administrative medarbejdere i staten.

DA lægger vægt på, at der fortsat er et tæt samarbejdet mellem myndigheder og ar-

bejdsmarkedets parter.

FH finder det bekymrende, hvis sammenlægningen af Beskæftigelsesrådet, Ar-

bejdsmiljørådet og Tilsynsrådet udelukkende sker af hensyn til økonomiske bespa-

relser.

FH og Danske Regioner bemærker, at det er væsentligt, at lovforslaget ikke medfø-

rer en nedprioritering af arbejdsmarkedets parters inddragelse på lokalt, regionalt

og nationalt niveau.

Landbrug & Fødevarer og

Arbejdsgiverforeningen GLS-A

anerkender regerin-

gens ønske om at bruge færre ressourcer på administration, tilsyn og kontrol i sta-

ten på tværs af ministerområder, og deraf også beslutningen om en sammenlægning

af de i lovforslaget nævnte råd.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DH bemærker, at det nuværende Beskæftigelsesråd bør opretholdes og dets rådgi-

vende funktion fastholdes.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet skal i relation til ovenstående kvittere for, at det i hø-

ringssvarene generelt anerkendes, at regeringen ønsker at gentænke rådsstruktu-

ren på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, samt at reducere de administrative

ressourcer i staten.

Det bemærkes, at der er foretaget justeringer i de økonomiske bemærkninger som

led i konsolideringen af lovforslaget, så besparelserne på betjeningen af rådene af-

spejler den nye rådstruktur, der lægges op til. Justeringen har ikke betydning for

den samlede årsværksreduktion på Beskæftigelsesministeriets område, da justerin-

gen balanceres af modsvarende årsværksreduktioner andre steder på ministerom-

rådet.

Beskæftigelsesministeriet ser frem til de videre drøftelser med arbejdsmarkedets

parter om udmøntningen af Arbejdsmarkedsrådet og de nye regionale beskæftigel-

sesråd. Der henvises endvidere til de efterfølgende kommentarer til høringssvare-

nes konkrete bemærkninger til lovforslagets enkelte dele.

Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier, Forhandlingsfællesskabet, Frie, Business

Danmark, Ase og Krifa kritiserer den korte høringsfrist.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet skal beklage den korte høringsfrist. Lovforslaget blev ud-

sendt med kort høringsfrist, da lovforslaget udmønter dele af regeringens Forslag

til Finanslov for 2025, som blev offentliggjort den 30. august 2024, og som skal

vedtages inden årets udgang.

3. Bemærkninger til lovforslaget

3.1. Det nye Arbejdsmarkedsråd

3.1.1. Et samlet råd på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet

FH påpeger, at der er en række risici forbundet med sammenlægningen af rådene

på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, da det kan være svært at sikre begge

områder et tilstrækkeligt stort fokus. FH påpeger desuden, at personer, der skal

indgå i et fælles råd, ikke nødvendigvis vil have den nødvendige indsigt til både at

dykke ned i det beskæftigelsespolitiske materiale og det arbejdsmiljøtekniske.

DA er enig i, at der kan være temaer, som er relevante at drøfte på tværs af beskæf-

tigelses- og arbejdsmiljøområdet. DA finder dog, at områderne på mange måder er

forskellige, og at det er vigtigt at være opmærksom på, at de to områder har for-

skellige lovfastsatte formål. Rådene har i dag også forskellige opgaver og priorite-

ringer, der udspringer af politiske aftaler. DA bemærker, at det vil være mest rele-

vant, at det nye råd holder møder med fokus på enten beskæftigelse eller arbejds-

miljø, og at dette bør fremgå af lovbemærkningerne.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

KL finder det vigtigt, at der tages højde for både sammenhænge og forskelligheder

på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet i forbindelse med den nærmere beskri-

velse af det nye råds opgaver og arbejde. KL finder det også centralt i forhold til et

nyt råd, at arbejdsmarkedets parter også fremover bliver taget med på råd, fx når

det gælder situationen på arbejdsmarkedet, udviklingen af beskæftigelsesindsatsen

og myndighedsindsatsen på arbejdsmiljøområdet samt forskningsmæssige priorite-

ringer på de to områder.

AC bemærker, at beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet har mange berøringsfla-

der og fælles udfordringer, og derfor støtter AC grundlæggende forslaget om at

samle områderne i en mere enkel rådsstruktur. Endvidere foreslår AC, at loven be-

skriver, at vægtningen mellem beskæftigelse og arbejdsmiljø bliver ligeligt fordelt i

rådets arbejde.

Finans Danmark finder, at der ved etableringen af et nyt samlet Arbejdsmarkeds-

råd, bør sikres en nødvendig og vigtig balance mellem hensynet til at spare ressour-

cer i staten og muligheden for, at de enkelte fagområder kan blive hørt i den brede

faglige konstellation. Det bemærkes i den forbindelse, at arbejdsmiljø og forebyg-

gelse på virksomhederne rent fagligt adskiller sig væsentligt fra beskæftigelsespoli-

tikken i bred forstand.

F&P bemærker, at det nye

fælles Arbejdsmarkedsråd kan være en løsning, som

kan understøtte et fleksibelt arbejdsmarked i Danmark. For F&P er det dog vigtigt,

at det nye Arbejdsmarkedsråd i så fald rummer hele arbejdsmarkedet, herunder

også den finansielle sektor.

Kommentar:

Et af formålene med oprettelsen af et nyt råd er, at tænke arbejdsmiljø. og beskæf-

tigelsespolitik bedre sammen. Beskæftigelsesministeriet er enig i, at der dog også

skal være plads til drøftelser med fokus på enten beskæftigelses- eller arbejdsmiljø-

området.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af høringssvarene indsat en formule-

ring i lovbemærkningerne om, at det forudsættes, at det nye råd vil kunne mødes

for at drøfte arbejdsmiljø- og beskæftigelsesområdet på tværs af områder, men

også hver for sig.

Beskæftigelsesministeriet henviser til den fremadrettede proces med udmøntningen

af det nye Arbejdsmarkedsråd. Her vil arbejdsmarkedets parter blive inddraget, så

der kan findes en god løsning, hvor både arbejdsmiljø- og beskæftigelsesområdet

får tilstrækkeligt fokus.

Det Faglige Hus påpeger, at det fremgår af forslaget, at Arbejdsmarkedsrådet har til

formål at rådgive og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejds-

markedet med den til enhver tid siddende beskæftigelsesminister

–

på tværs af ar-

bejdsmiljø og beskæftigelsesområdet. Det Faglige Hus bemærker, at det er et over-

ordnet kommissorium, der til forveksling ligner det oplæg til den permanente tre-

partsinstitution, som var en del af regeringsgrundlaget.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Frie, Business Danmark, Ase og Krifa finder, at det nye Arbejdsmarkedsråd til for-

veksling ligner forslaget til en permanent trepartsinstitution, som regeringen har

beskrevet i regeringsgrundlaget. Organisationerne peger på, at der er lagt op til at

give rådet en meget vidtfavnende og tværgående politisk opgave i form af, at rådets

formål er at ”rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på ar-

bejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af arbejds-

miljø-

og beskæftigelsesområdet.”

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at regeringen ønsker at gentænke rådsstruktu-

ren på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, samt at reducere de administrative

ressourcer i staten. På den baggrund er det centralt at nævne, at det er intentionen

at foretage en tilpasning, og ikke en udvidelse af rådene på Beskæftigelsesministe-

riets område.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3.1.2. Rådgivning af beskæftigelsesministeren

DA finder det positivt, at det nye råds opgave bliver at rådgive om forhold på ar-

bejdsmarkedet, men finder, at det ikke er tilstrækkelig tydeligt, at rådets opgave

også er at rådgive beskæftigelsesministeren.

KL bemærker, at det på beskæftigelsesområdet er særlig vigtigt, at KL fortsat kan

indgå i dialog med de øvrige parter om rådgivning af ministeren i centrale spørgs-

mål i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder i forhold til udenlandsk

arbejdskraft og international rekruttering. Parterne bør fortsat også have en rolle i

forhold til at rådgive ministeren ved større beskæftigelsespolitiske udspil, forsøgs-

aktiviteter og forslag til love m.v. på det beskæftigelsespolitiske område, som det

også fremgår af lovforslagets bemærkninger.

AC er enige i, at rådet skal drøfte større beskæftigelsespolitiske udspil og indgå i

drøftelser om forsøgsaktiviteter, projekter, udviklingsprogrammer og større princi-

pielle lovkomplekser. AC foreslår desuden, at Arbejdsmarkedsrådet også får til op-

gave at drøfte temaer, som kan drøftes med ministeren i en fast kadence. AC fore-

slår endvidere, at Arbejdsmarkedsrådet skal have en rådgivende funktion over for

ministeren.

DH er imod, at den direkte rådgivende funktion over for beskæftigelsesministeren,

som Beskæftigelsesrådet har i dag, foreslås fjernet.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet skal indledningsvist bemærke, at det fremgår af selve lov-

bestemmelsen om nedsættelse af det det nye Arbejdsmarkedsråd, at det nye råd

bl.a. har til opgave at rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfor-

dringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af

arbejdsmiljø- og beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesministeriet finder dermed,

at det fremgår, at det nye råds opgave bl.a. også er at rådgive ministeren.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

FH bemærker, at en række opgaver, der i dag håndteres i Beskæftigelsesrådet, fore-

slås videreført i regi af det nye Arbejdsmarkedsråd. Det er som udgangspunkt posi-

tivt. FH er dog bekymrede for, at det fremtidige råd ikke følger den eksisterende

model for Beskæftigelsesrådet, hvor rådet, som beskrevet i udkastet til lovforslag

–

afgiver indstillinger. FH finder den nuværende model velfungerende.

AC foreslår, at det i loven præciseres, at rådet gives mulighed for at afgive indstil-

ling til ministeren om mål, indsatser og prioriteringer på arbejdsmiljø- og beskæfti-

gelsesområdet.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet skal kvittere for ønsket om, at Arbejdsmarkedsrådet skal

have mulighed for at afgive indstillinger til ministeren. Arbejdsmarkedsrådets ar-

bejdsgange og beføjelser vil blive fastlagt nærmere i forbindelse med udarbejdel-

sen af den bekendtgørelser, som lovforslaget hjemler. Arbejdsmarkedets parter vil

blive en del af denne proces, hvor de gode erfaringer fra den nugældende råds-

struktur naturligvis inddrages.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer af lovforslaget.

3.1.3. Opgave med positivlister

DA finder det rigtigt at forankre opgaven med at udarbejde landsdækkende positiv-

lister for henholdsvis jobrettet uddannelse og ret til en erhvervsuddannelse inden

for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, i det nye Arbejdsmarkedsråd. DA

anbefaler, at det indarbejdes i lovforslagets bemærkninger, at udarbejdelse af posi-

tivlisterne skal ske på baggrund af manglen på medarbejdere, jf. STAR’s rekrutte-

ringssurvey.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet skal kvittere for bemærkningen om, at det ses rigtigt at

inddrage det nye Arbejdsmarkedsråd i opgaven med at udarbejde landsdækkende

positivlister for jobrettet uddannelse og ret til en erhvervsuddannelse inden for om-

råder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at arbejdsgangen for udarbejdelse af de

landsdækkende positivlister vil blive fastlagt og udmøntet på bekendtgørelsesni-

veau.

Beskæftigelsesministeriet vurderer ikke, at lovforslaget skal indeholde en beskri-

velse af, hvordan man arbejder med positivlisterne, da dette bør reguleres i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats og dertilhørende administrative forskrifter.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.1.4. Tilsynsrådets opgaver

DAK påpeger, at det ser ud til, at de opgaver, der i dag er placeret i Tilsynsrådet,

ikke bliver en del af det nye Arbejdsmarkedsråd. DAK finder det problematisk, at

et helt område dermed falder helt uden for rådgivningen af ministeren og ministe-

riet samt uden for partsindflydelse. DAK kan støtte en nedlæggelse af Tilsynsrådet,

men mener, at der også fremover skal ske rådgivning af ministeren på tilsynsområ-

det.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at det forven-

tes, at det nye Arbejdsmarkedsråd skal følge op på beskæftigelsesindsatsen og ad-

ministrationen af ydelser i landets kommuner og a-kasser.

Det bemærkes endvidere, at lovkravet om udarbejdelse af halvårlige rapporter til

Tilsynsrådet om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed

vil bortfalde, men at Beskæftigelsesministeriets tilsyn, herunder Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med kommuner, a-kasser og Udbetaling Dan-

mark fortsætter uændret, herunder pligten til løbende at justere tilsynet ift. risiko

og væsentlighed.

Bemærkningen har ikke givet anledning til justeringer af lovforslaget.

3.1.5. Sammensætning af Arbejdsmarkedsrådets medlemmer m.fl.

DA finder, at ordlyden i lovbemærkninger til ny § 23, stk. 3 kan skabe uklarhed om

repræsentation i rådet. Derfor foreslår DA, at lovbemærkningen omformuleres som

følger: ”Det forventes, at Arbejdsmarkedsrådet vil blive sammensat af medlemmer,

som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra arbejdsmarkedets

parter, samt evt. tilforordnede fra relevante myndighed”.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kvitterer for bemærkningen om, at der kan være uklarhed

om, hvem der skal repræsenteres i Arbejdsmarkedsrådet.

På baggrund af høringssvaret er det indføjet i bemærkningerne til lovforslaget, at

det forventes, at Arbejdsmarkedsrådet vil blive sammensat af medlemmer, som ud-

peges af beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra de i rådet repræsenterede

organisationer og myndigheder.

DA lægger vægt på, at det bliver et Arbejdsmarkedsråd, som fungerer effektivt, fx

med en væsentlig lavere mødefrekvens end i de nuværende råd, af hensyn til det

overordnede formål om at reducere antallet af administrative medarbejdere i staten,

men også at begrænse ressourceforbruget for fx DA.

AC, Danske Regioner, DAK, DH, Landbrug & Fødevarer, Lederne, Medarbejder-

og Kompetencestyrelsen, Arbejdsgiverforeningen GLS-A og KL tilkendegiver, at

de ønsker at være repræsenteret i det nye Arbejdsmarkedsråd.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Danske Regioner finder det væsentligt, at de som arbejdsgiverorganisation er re-

præsenteret i rådet og rådets eventuelle forretningsudvalg. Dette for at afspejle, at

Danske Regioner er en selvstændig arbejdsgiverorganisation, og at regionerne er

arbejdsgivere for en stor del af sundhedssektoren, hvor flere særlige forhold gæl-

der.

Det Faglige Hus ser etableringen af arbejdsmarkedsrådene som en enestående mu-

lighed til at tilrette nye samfundspolitiske institutioner til den typiske danske løn-

modtagers valg af fagforening og a-kasse. Det Faglige Hus bemærker, at et sti-

gende antal lønmodtagere er organiseret i alternative faglige organisationer. Ved

udpegningen af de alternative organisationers medlemmer til det centrale Arbejds-

markedsråd, henleder Det Faglige Hus opmærksomheden på, at valggruppen Øv-

rige omfatter blandt andet Det Faglige Hus, Frie og Krifa og således er repræsenta-

tiv i forhold til de tværfaglige organisationer i Danmark.

F&P Arbejdsgiver finder det vigtigt, at det nye arbejdsmarkedsråd rummer hele ar-

bejdsmarkedet, herunder også den finansielle sektor.

Arbejdsgiverforeningen GLS-A finder det afgørende, at Landbrug & Fødevarer

fortsat er repræsenteret i det nye Arbejdsmarkedsråd og at GLS-A bliver repræsen-

teret. Det gælder også i relation til implementeringen af den grønne trepartsaftale,

som kommer til at få stor betydning for arbejdspladser over hele landet de kom-

mende år.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet skal i relation til ovenstående kvittere for den store inte-

resse i, at blive repræsenteret i det nye Arbejdsmarkedsråd. Med lovforslaget læg-

ges der op til, at der i forbindelse med udmøntningen af det nye råd skal tages stil-

ling til rådets sammensætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og

tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.

Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at der i forbindelse med etableringen af

rådet bl.a. også skal tages stilling til mødefrekvensen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3.1.6. Inddragelse i udarbejdelsen af nye administrative forskrifter og

regler

DA mener, at det bør tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, at det er menin-

gen, at det nye arbejdsmarkedsråd vil blive hørt vedrørende bekendtgørelsesæn-

dringer på beskæftigelsesområdet. DA lægger vægt på, at der fortsat er et tæt sam-

arbejde mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter, fx om regler på beskæfti-

gelsesområdet.

DAK finder det problematisk, at den formelle, lovfæstede adgang til høring forud

for udstedelsen af nye regler afskaffes, selvom det fremgår af lovforslaget, at der

reelt fortsat vil ske høring, som det er praksis i dag. DAK ser ingen grund til at af-

skaffe lovkravet om høring.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

AC noterer sig, at det fremgår af udkastet, at ministeren vil fastsætte yderligere

regler og rammer for Arbejdsmarkedsrådet i bekendtgørelsesform. I den forbin-

delse stiller AC sig gerne til rådighed for sparring og perspektiver herpå og ser

frem til at bidrage til dette arbejde.

Kommentar:

Med lovforslaget foreslås det, at kravet om, at beskæftigelsesministeren skal for-

handle udstedelsen af administrative forskrifter med Beskæftigelsesrådet, ophæves.

Dette er en konsekvens af, at Beskæftigelsesrådet nedlægges.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der fremover - som efter gældende praksis

omkring inddragelse af Beskæftigelsesrådet - vil blive foretaget en skriftlig høring

af relevante interessenter forud for udstedelsen af nye administrative regelsæt

–

herunder også vejledninger. Relevante interessenter vil være de interessenter, som

efter de gældende regler bliver hørt i forbindelse med nye administrative forskrif-

ter. På tilsvarende måde vil de relevante interessenter fortsat blive hørt i forbin-

delse med ny lovgivning.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

FH, DA, KL, Danske Regioner, Finans Danmark og Medarbejder- og Kompetence-

styrelsen finder det afgørende, at fastholde parternes inddragelse i regeldannelsen

på arbejdsmiljøområdet med henblik på bl.a. faglige input og reel indflydelse.

FH finder, at dette skal sikres ved ophæng i loven, og at den hidtidige bestemmelse

om inddragelse af Arbejdsmiljørådet via regeludvalg ved udarbejdelse af bekendt-

gørelser på arbejdsmiljøområdet skal gælde for det nye Arbejdsmarkedsråd. FH fo-

reslår derfor en tilsvarende bestemmelse indsat i lovforslaget.

DA finder det finder det positivt, at det fremgår af lovbemærkningerne, at parterne

vil blive inddraget ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet. DA fin-

der det dog uklart, hvad der menes med ”inddragelse”, hvorfor der er behov for ty-

deliggørelse i regler og lovbemærkninger.

DA og Lederne

foreslår, at ordet ”tidlig” indsættes foran ”inddragelse”. DA

fore-

slår endvidere, at det fremgår af lovbemærkningerne, at inddragelsen af arbejds-

markedets parter skal sikre, at det nye råd får mulighed for at afgive bemærkninger

forinden reglerne fastsættes.

KL er optagede af, at der findes en løsning, som sikrer en fortsat forpligtelse for

Arbejdstilsynet i forhold til at inddrage arbejdsmarkedets parter i forbindelse med

nye regler, herunder mulighed for at nedsætte regeludvalg, hvis der vurderes behov

for det.

F&P Arbejdsgiver anfører, at arbejdsmarkedets parter har været inddraget i lovar-

bejdet på arbejdsmiljøområdet og foreslår, at der fortsat sikres inddragelse af ar-

bejdsmarkedets parter i lovudarbejdelsen.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det i dag ikke fremgår af arbejdsmiljølo-

ven, at inddragelsen af parterne

ved bekendtgørelsesarbejde sker ”tidligt”. Da der

ikke er tiltænkt ændringer i forhold til det tidspunkt, hvor arbejdsmarkedets parter

fremover vil blive inddraget i bekendtgørelsesændringer, ses der ikke belæg for at

indsætte ordet ”tidlig” i lovforslaget.

En sådan indsættelse ville kunne give indtryk

af, at der tænkes på inddragelse på et endnu tidligere tidspunkt end i dag, hvilket

ikke er tilfældet.

Beskæftigelsesministeriet kan også oplyse, at der ikke er tilsigtet ændringer i ind-

dragelsen af det nye råd i forbindelse med lovforslag på arbejdsmiljøområdet i for-

hold til det, der er praksis i dag.

Beskæftigelsesministeriet har herudover imødekommet DA’s forslag om at indsætte

en sætning i lovbemærkningerne om, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter

skal sikre, at det nye råd får mulighed for at afgive bemærkninger forinden reg-

lerne fastsættes.

3.1.7. Inddragelse i udmøntningsarbejdet af Arbejdsmarkedsrådet

DA ønsker, at det fremgår direkte af lovforslagets bemærkninger, at beskæftigel-

sesministeren inddrager arbejdsmarkedets parter i udmøntningen af bemyndigelses-

bestemmelsen om det nye råd.

KL vil gå konstruktivt ind i drøftelserne om etablering af et nyt samlet råd, som mi-

nisteren får bemyndigelse til at etablere med det foreliggende lovforslag, ligesom

KL forventer at blive involveret i den videre udmøntning ved bekendtgørelse.

Danske Regioner forventer, at ministeren senere vil sende et opfølgende forslag,

der i større grad præciserer rådets opgaver og sammensætning i ekstern høring. Det

er væsentligt for Danske Regioner, at ministeren sikrer en tæt dialog med parterne

om udmøntningen af lovforslaget om en ny rådsstruktur.

Lederne foreslår, at det tilføjes i bemærkningerne til lovforslaget, at arbejdsmarke-

dets parter inddrages i udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne om at fast-

sætte regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver, sammensætning, m.v.

Frie, Business Danmark, Ase og Krifa finder det nødvendigt, at regeringen inddra-

ger lønmodtagerorganisationer uden for hovedorganisationerne ved udmøntningen,

for at sikre en bedre lønmodtagerrepræsentation i lovgivningsprocessen og bringe

perspektiver fra det ikke-overenskomstregulerede arbejdsmarked med til bordet.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet skal kvittere for høringsparternes ønsker om at blive ind-

draget i udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne om det nye Arbejdsmar-

kedsråd.

På baggrund af bemærkningerne føjes det til lovforslagets bemærkninger, at det

forventes, at beskæftigelsesministeren, efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter,

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

vil fastsætte regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver og sammensætning, herun-

der om antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede og om udpegningspe-

rioder m.v.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det allerede fremgår af lovforslaget og lov-

bemærkningerne, at det skal fastsættes i den nye bekendtgørelse, hvordan det nye

råd skal inddrages ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet, og at

det nye råd forventes at skulle følge op på arbejdsmiljøindsatsen.

3.2.8 Inddragelse af det nye råd i arbejdsmiljøindsatsen

FH finder det afgørende at fastholde parternes inddragelse i arbejdsmiljøindsatsen,

og at lovforslaget beskriver, at parterne også fremover gives en central indflydelse

på at tilrettelægge og gennemføre arbejdsmiljøindsatsen på linje med den nuvæ-

rende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 66. Derfor skal der i lov eller bemærk-

ninger redegøres for, hvad det nye råds opgaver består i på arbejdsmiljøområdet.

Det er afgørende, at det nye råd fortsat får en proaktiv rolle og initiativret og ikke

kun skal udtale sig, når ministeren finder behov for det.

KL finder det vigtigt, at parterne fortsat sikres adgang til information, indflydelse

og dialog med Arbejdstilsynet om implementering af politiske aftaler, udvikling og

gennemførelse af tilsyn, tilsynsformer m.v. Dette sker i dag gennem Arbejdsmiljø-

rådet, og den fremadrettede forankring skal iagttages ved etablering af det nye Ar-

bejdsmarkedsråd.

AC ser det som en central opgave for Arbejdsmarkedsrådet at kunne drøfte udspil

m.v., der har til hensigt at forbedre arbejdsmiljøet, herunder det psykiske arbejds-

miljø. Det kan overvejes, at præcisere dette. AC foreslår, at Arbejdsmarkedsrådet

også får til opgave at drøfte temaer, som fx stress og udbrændthed, med ministeren

i en fast kadence.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet skal kvittere for høringsparternes interesse i, at blive ind-

draget i arbejdsmiljøindsatsen.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at arbejdsmarkedets parter vil blive inddra-

get i udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne om det nye råds opgaver. På

baggrund af høringssvarene fremgår dette nu også af lovbemærkningerne.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det fremgår af lovforslaget og lovbemærk-

ningerne, at det skal fastsættes i bekendtgørelsen, hvordan det nye råd inddrages

ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet, og at det nye råd forventes

at skulle følge op på arbejdsmiljøindsatsen.

3.2.9 Inddragelse i overvågningen af arbejdsmiljøet

DA finder, at det er nødvendigt for at sikre kvalificerede drøftelser i de nye råd og

rådgivning af ministeren, at rådet inddrages i overvågningen af arbejdsmarkedet,

herunder overvågning af arbejdsmiljøet. Konkret foreslår DA, at det kommer til at

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

fremgå af bemærkningerne til ændringerne af lov om organisering og understøt-

telse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det nye råd løbende bliver opdateret om og

inddrages i udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder overvågningen af arbejds-

miljøet.

KL finder det vigtigt, at parterne fortsat sikres adgang til information og dialog om

den overvågning af arbejdsmiljøet, som Arbejdstilsynet har ansvar for at gennem-

føre. Data af denne karakter er centrale for at kunne rådgive ministeren på arbejds-

miljøområdet.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til den del

af lovforslaget, der handler om ændring af arbejdsmiljøloven, at det nye råd for-

ventes at skulle følge op på arbejdsmiljøindsatsen.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af høringssvarene tilføjet i bemærknin-

gerne til den del af lovforslaget, der handler om ændringer i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at ministeren forventes at fast-

sætte regler om, at det nye råd skal følge op på arbejdsmiljøindsatsen.

3.1.10 Nedsættelse af udvalg og arbejdsgrupper

FH finder det afgørende, at det nye råd kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper, og

at dette får ophæng i loven på samme måde som det i dag fremgår af arbejdsmiljø-

loven. FH foreslår derfor, at muligheden for at nedsætte udvalg og arbejdsgrupper

skrives ind i arbejdsmiljøloven, alternativt i beskæftigelsesloven.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at det nye råd vil kunne nedsætte udvalg el-

ler arbejdsgrupper, hvis der er behov for det. Sekretariatsbetjeningen heraf vil dog

være begrænset. Det vil være op til det nye råd, at vurdere, om der er behov for

nedsættelse af udvalg eller arbejdsgrupper. Beskæftigelsesministeriet finder ikke,

at det er nødvendigt at skrive dette eksplicit i loven eller i lovbemærkningerne.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3.1.11. Rolle i forhold til branchefællesskaberne

DA noterer, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvem der fremadrettet skal have en

samlende rolle i forhold til branchefællesskaberne for arbejdsmiljø. DA finder det

naturligt, at det nye råd får denne rolle, og at det bør fremgå af lovbemærknin-

gerne, at det vil blive drøftet med arbejdsmarkedets parter, hvordan der kan sikres

en fast forankring af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, herunder det nye råds

rolle i den forbindelse.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen finder, at der bør sikres et ophæng for bran-

chefællesskaberne for arbejdsmiljø.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det nye råd vil blive inddraget i drøftelser

af relevans for branchefællesskaberne for arbejdsmiljø. Der ses ikke et behov for et

formelt ophæng i loven, da der heller ikke i dag fremgår noget i loven om, at Ar-

bejdsmiljørådet har en samlende rolle i forhold til branchefællesskaberne for ar-

bejdsmiljø.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3.2. De nye regionale beskæftigelsesråd

3.2.1. Formål med de nye råd

FH bemærker, at den fordel, de regionale arbejdsmarkedsråd har af at være regio-

nalt funderet, er uvurderlig. På den baggrund kan arbejdsmarkedets parter lokalt

finde lokale løsninger på lokale problemer. Det er derfor væsentligt, at den regio-

nale fundering fastholdes.

KL bakker op om en nedlæggelse af de nuværende otte regionale arbejdsmarkeds-

råd. KL er forundret over forslaget om at nedsætte et nyt regionalt niveau i form af

nye regionale arbejdsmarkedsråd, der forventes at skulle varetage stort set de

samme opgaver, som de nuværende regionale arbejdsmarkedsråd varetager i dag.

KL anbefaler, at der i stedet ses på en ny fleksibel model for partsinddragelse på lo-

kalt niveau eller på tværs af kommuner, der styrker det gode samarbejde, der fore-

går rundt om i landet mellem kommuner og arbejdsmarkedets parter.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er væsentligt at have et regionalt niveau

med partsrepræsentation samt at få et regionalt perspektiv på beskæftigelsesindsat-

sen og som hovedsageligt har til opgave at følge og bidrage til administrationen af

ordninger på beskæftigelsesområdet.

Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at tilpasningen af den regionale

rådsstruktur sker som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten,

som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025. Det er på den bag-

grund forudsat, at der vil være tale om færre råd end hidtil for at sikre en mere fo-

kuseret partsinddragelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.2.2. Opgaver de nye regionale beskæftigelsesråd skal løfte

DA noterer i forhold til de regionale arbejdsmarkedsråds nuværende forvaltnings-

opgaver, at opgaven med at give udtalelser om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår

er sædvanlig ved arbejdstilladelsessager, fortsætter i et regionalt forum med inddra-

gelse af arbejdsmarkedets parter.

Udlændingenævnet bemærker, at det fremgår af udlændingelovens nugældende § 9

a, stk. 8, 1. pkt., at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt be-

tingelserne i stk. 2, nr. 1-9 og 11-14, og § 9 m, stk. 2, er opfyldt. Udlændingenæv-

net anfører i den forbindelse, at nævnet i forbindelse med behandlingen af klagesa-

ger i nogle enkelte tilfælde også har brug for selv at indhente en udtalelse hos de

nye regionale arbejdsmarkedsråd, hvorfor nævnet foreslår at inkludere Udlændin-

genævnet i den gruppe af myndigheder, som kan indhente en udtalelse efter udlæn-

dingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., hos de nye regionale arbejdsmarkedsråd.

Kommentar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget er justeret, såle-

des at Udlændingenævnet i samme sagstyper som Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration vil kunne indhente en udtalelse fra de nye regionale be-

skæftigelsesråd, dvs. i klagesager om opholdstilladelse på baggrund af beskæfti-

gelse, opholdstilladelse til medfølgende familie til udlandsdanskere, opholdstilla-

delse som udenlandsk praktikant og klagesager om arbejdstilladelse til medføl-

gende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der ønsker at arbejde i

samme virksomhed eller i en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksom-

hed, som den udenlandske arbejdstager arbejder for.

FH finder det væsentligt, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd, fremover fortsat

skal varetage de opgaver, der i dag varetages i RAR. Blandt andet er det væsentligt,

at de nye regionale arbejdsmarkedsråd bevarer den nuværende opgave med at mo-

nitorere kommunernes brug af støttet beskæftigelse, herunder særligt de nye regler

for nytteindsats og arbejdspligt. FH anfører hertil, at det er særligt vigtigt, at disse

ordninger ikke fører til fortrængning af ordinært beskæftigede, og at de nye regio-

nale arbejdsmarkedsråd spiller en væsentlig rolle.

FH er opmærksom på, om man med lovforslaget lægger op til at fjerne bemyndi-

gelser fra de regionale arbejdsmarkedsråd og anfører i den forbindelse, at man kan

læse lovforslaget således, at de nye regionale arbejdsmarkedsråds indflydelse på

positivlisterne for faglærte og personer med en videregående uddannelse fjernes.

Det indebærer, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd ikke længere skal have mu-

lighed for at udpege stillinger, hvor der regionalt, er mangel på arbejdskraft (§ 9 a,

stk. 2 nr. 1, litra b). Desuden kan det læses i lovforslaget, at de nye regionale ar-

bejdsmarkedsråd ikke længere skal underrettes om sager, hvor der er meddelt op-

holdstilladelse efter positivlisten for faglærte (§ 44 a, stk. 15, i udlændingeloven).

FH finder det afgørende, at det tydeliggøres, at de ovenstående opgaver også skal

være en del af opgaveporteføljen for de nye regionale arbejdsmarkedsråd. FH anfø-

rer i den forbindelse, at FH desuden går ud fra, at rådene vil blive tildelt de nødven-

dige administrative ressourcer for at varetage deres opgaver.

FH finder, at der er stort potentiale for, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd, kan

spille en væsentlig rolle i beskæftigelsesindsatsen. Derfor finder FH også, at det vil

være oplagt, at man styrker de nye regionale arbejdsmarkedsråds rolle, så de frem-

over får mere ansvar og flere opgaver.

DA finder det rigtigt, at opgaverne med at give udtalelser ved arbejdstilladelsessa-

ger, underretning om varslinger af større afskedigelser, og godkendelse af sager om

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

forlængelse af arbejdsfordeling, fremover skal varetages af de nye regionale ar-

bejdsmarkedsråd. DA er også enig i, at det vil være hensigtsmæssigt, at de nye re-

gionale arbejdsmarkedsråd får en central rolle i forhold til mangel på arbejdskraft.

DA finder dog, at det er for snævert, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd pri-

mært får til opgave at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæf-

tigelsesområdet. Rådene bør også kunne forholde sig til, i hvilket omfang kommu-

nerne skaber resultater i forhold til de regionale beskæftigelsespolitiske udfordrin-

ger og kommunernes tværgående samarbejder om at imødekomme virksomheder-

nes arbejdskraftbehov.

DH bemærker, at man burde styrke de nye regionale arbejdsmarkedsråds rolle ift.

at forbedre inklusionen af udsatte borgere på regionale arbejdsmarkeder og for-

bedre inklusionen af borgere med forskellige udfordringer, herunder ledige med

handicap.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet skal kvittere for opbakningen til, at de nye regionale be-

skæftigelsesråd skal varetage en række af de opgaver, som de regionale arbejds-

markedsråd varetager i dag, hovedsageligt i forhold til at følge og bidrage til ad-

ministrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.

Beskæftigelsesministeriet vil også takke for forslag til opgaver, som de nye regio-

nale beskæftigelsesråd kan varetage. De nye arbejdsmarkedsråds nærmere opga-

ver vil blive fastlagt og udmøntet på bekendtgørelsesniveau, med inddragelse af ar-

bejdsmarkedsparter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget er ændret, såle-

des at de nye regionale beskæftigelsesråd på samme måde som de eksisterende re-

gionale arbejdsmarkedsråd vil kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på

positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. herved udlændinge-

lovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b. Det betyder, at Styrelsen for International Rekrut-

tering og Integration vil kunne meddele opholds- og arbejdstilladelse på baggrund

af en stillingsbetegnelse, som de nye regionale beskæftigelsesråd sætter på positiv-

listen for personer med en videregående uddannelse. De nye regionale beskæftigel-

sesråd supplerende stillingsbetegnelser vil gælde for det geografiske område (de

kommuner), som er underlagt det enkelte råd. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at det fastholdes, at

Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke skal underrette de nye

regionale beskæftigelsesråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om positivlisten for faglærte. Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration vil i sager om opholdstilladelse efter posi-

tivlisten for faglærte kunne anmode de nye regionale beskæftigelsesråd om en ud-

talelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det bemærkes, at Sty-

relsen for International Rekruttering og Integration i perioden fra 1. juli 2020,

hvor positivlisten for faglærte trådte i kraft, og indtil 1. januar 2024 har meddelt

henholdsvis 9 opholdstilladelser i 2020, 61 opholdstilladelser i 2021, 171 opholds-

tilladelser i 2022 og 147 opholdstilladelser i 2023.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier bemærker, at de med den nye struktur på

beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet kan være bekymrede over den fremtidige

håndtering af positivlisterne.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier påpeger, at det er afgørende, at positivli-

sterne er opdaterede efter lokale forhold. Den nuværende struktur inddrager lokale

udbydere og arbejdsmarkedets parter i at udarbejde positivlisterne, hvilket sikrer at

listerne er aktuelle og relevante. Danske Erhvervsskole og

–

Gymnasier er bekym-

rede for, at der vil ske en kvalitetsnedgang i arbejdet med at matche til de jobret-

tede kurser og uddannelser, som de lokale virksomheder efterspørger, hvis positiv-

listerne ikke har det lokale særkende.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet antager, at Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier henvi-

ser til positivlisterne for den regionale uddannelsespulje. Beskæftigelsesministeriet

lægger med lovforslaget ikke op til at ændre på, at arbejdsmarkedsparter inddra-

ges i udarbejdelsen af positivlisterne for den regionale uddannelsespulje.

Bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.2.3 Sammensætning og geografisk afgrænsning

FH er helt uenige i, at strukturen bør afspejle de danske regioner, der ligeledes flyt-

tes på i andre politiske drøftelser med øvrige hensyn end arbejdskraftsbehov. RAR-

strukturen bør afspejle regionale arbejdsmarkedsbehov.

DA kan tilslutte sig, at der bliver etableret færre regionale arbejdsmarkedsråd end

de 8, som findes i dag, og at rådene gennemfører deres arbejde med en lavere mø-

defrekvens end den nuværende. DA foreslår derfor, at det i fremtiden er 4 regionale

arbejdsmarkedsråd, da det vil bidrage til den ønskede ressourcebesparelse.

DA kan samtidig tilslutte sig, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd vil være sam-

mensat af færre organisationer og repræsentanter, end der i dag er i de regionale ar-

bejdsmarkedsråd. Af hensyn til at bruge færre ressourcer bør antallet af møder i

RAR også reduceres i forhold til i dag.

AC, DH, Danske Regioner og Lederne tilkendegiver, at de ønsker at være repræ-

senteret i de nye regionale arbejdsmarkedsråd.

AC kvitterer for, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd skal følge grænserne for de

fem danske regioner. Denne regionale inddeling stemmer bedre overens med

arbejdskraftens mobilitet og pendlingsmønstre samt har en geografisk størrelse

samt kritisk masse til at kunne iværksætte relevante initiativer og fortsat overvåge

de regionale arbejdsmarkeder tæt.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kvitterer for de gode forslag til, hvordan den geografiske

afgrænsning skal være for de nye regionale beskæftigelsesråd.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets forslag er, at der som udgangspunkt etableres fem råd,

der følger den regionale geografiske struktur. Dette er præciseret i bemærknin-

gerne til lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet skal dog henvise til, at reglerne om de nye regionale be-

skæftigelsesråds sammensætning, herunder antallet af medlemmer, suppleanter og

tilforordnede og om udpegningsperioder og geografisk afgrænsning m.v. endeligt

vil blive fastlagt og udmøntet på bekendtgørelsesniveau, med inddragelse af ar-

bejdsmarkedsparter.

3.3 Nedlæggelse af Jobservice Danmark og Helbredsoplysnings-

rådet

DA finder det positivt for virksomhederne, at kommunerne og Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekrutterings regionale arbejdsmarkedskontorer fortsat kan ar-

bejde med at koordinere virksomhedsservicen, og virksomhederne kan også fortsat

gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice samt de tvær kommunale rekrutte-

ringsfællesskaber. DA bemærker, at der ingen garantier er for, at den enkelte kom-

mune vil engagere sig i et samarbejde på tværs af kommuner, og de kommunale

rekrutteringsfælleskaber fungerer kun så længe, kommunerne ønsker det. DA sav-

ner derfor overvejelser i lovforslagets bemærkninger om, hvordan der kan skabes

grundlag for, at kommunerne faktisk engagerer sig i de tværgående samarbejder

om at finde relevante ledige til virksomheder, som mangler medarbejdere.

KL er enige i at, virksomhederne nu og fremadrettet kan gøre brug af jobcentrenes

virksomhedsservice og de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber. KL vil i for-

længelse heraf opfordre til, at besparelsen på 2,1 mio. kr. årligt i 2025 stigende til

2,8 mio. kr. varigt helt eller delvist tilføres kommunerne til den tværkommunale

rekrutteringsservice.

Frie, Business Danmark, Ase, Krifa, KL og Lederne kan tilslutte sig forslaget om

at nedlægge Jobservice Danmark.

KL, DA, Frie, Business Danmark, Ase, Krifa og Lederne kan tilslutte sig forslaget

om at nedlægge Helbredsoplysningsrådet.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet vil i relation til ovenstående kvittere for, at høringssva-

rene anerkender behovet for at nedlægge Jobservice Danmark og Helbredsoplys-

ningsrådet.

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at det ikke er nogen ny opgave for kommu-

nerne at udbyde virksomhedsservice i jobcenteret.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.4 Fjernelse af de beskæftigelsespolitiske mål

FH, DAK og DH bemærker, at de ikke mener, at de beskæftigelsespolitiske mål

bør afskaffes, da beskæftigelsesministeren fortsat skal have mulighed for at sætte

retning for beskæftigelsesindsatsen.

DA, Frie, Business Danmark, Ase, Krifa og Lederne støtter, at de nuværende be-

skæftigelsespolitiske mål afvikles.

DAK kan ikke se, at der med en afskaffelse af målene bliver givet større friheds-

grader til kommunerne, da de jo alligevel ikke har pligt til at efterleve dem og me-

ner derfor også, at de har en berettigelse.

DH mener, at hvis de beskæftigelsespolitiske mål afskaffes, så skal målstyringen

–

herunder målet om flere med handicap i job

–

i hvert fald styrkes på anden vis for

at fastholde vedvarende fokus på beskæftigelse og handicap. DH skriver desuden,

at det skal gøres muligt at genere registerbaserede data om bl.a. beskæftigelse og

handicap, for effektivt at monitorerer om målet nås.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslaget, at regeringen har en ambition om en større frisættelse

af den offentlige sektor herunder at fjerne administrative byrder. Forslaget er i

tråd med ambitionerne i regeringsgrundlaget. Ministeren har ligeledes med brev af

d. 14. oktober 2024 orienteret kommunerne om, at de beskæftigelsespolitiske mål

afskaffes. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at beskæftigelsesministeren fortsat

har mulighed for sammen med Folketinget at sætte retning for beskæftigelsesind-

satsen blandt andet via lovgivning og tilsyn.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4. Øvrige emner

4.1 Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren

FH er meget kritiske over for den store grad af myndighedsbeføjelser, der er lagt

op til i lovforslaget. FH anerkender hensynet til en hurtig lovproces, men finder det

problematisk fremadrettet, at inddragelse af arbejdsmarkedets parter alene skal ud-

møntes administrativt på bekendtgørelsesniveau. Det vil give den til en hver tid

siddende minister, uden om Folketinget, mulighed for administrativt at kunne be-

slutte, hvilken form rådene skal have, samt hvilke opgaver rådene skal varetage.

Derudover fastsættes det ikke i lovgivningen, hvilke af arbejdsmarkedets parter,

der skal inddrages.

FH påpeger, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal hjemles ved lov og ikke via en

bemyndigelse til beskæftigelsesministeren. FH mener derfor, at det af selve lovtek-

sten klart bør fremgå hvor mange råd der skal nedsættes, sammensætningen i rå-

dene, formålet med de regionale arbejdsmarkedsråd og de regionale arbejdsmar-

kedsråds opgaver. FH finder det også afgørende, at der i det fremadrettede bekendt-

gørelsesudmøntningsarbejde sker en fortsat tæt inddragelse af arbejdsmarkedets

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

parter, og at lovteksten forpligter ministeren hertil både her og nu, men også som

en formaliseret tilgang til fremadrettede tilpasninger i rådsstrukturen.

KL, AC, Danske Regioner og Finans Danmark noterer, at det fremgår af lovforsla-

get, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte yderligere regler og rammer for Ar-

bejdsmarkedsrådet i bekendtgørelsesform.

Danske regioner bemærker, at med det fremsatte udkast til lovforslag får Beskæfti-

gelsesministeren en bemyndigelse til at forme rammerne for det nye Arbejdsmar-

kedsråd. Danske Regioner forventer, at ministeren senere vil sende et opfølgende

forslag, der i større grad præciserer rådets opgaver og sammensætning i ekstern hø-

ring.

Frie, Business Danmark, Ase og Krifa finder ikke, at det kan overlades til beskæfti-

gelsesministeren at fastsætte regler om sammensætningen af det nye Arbejdsmar-

kedsråd, da det vil være en politisk ladet beslutning. Det bør i stedet ske ved lov og

vedtages af Folketinget, eller som minimum ved en lovbunden afgørelse, der kan

efterprøves ved domstolene. Hvis den foreslåede model fastholdes, bør man som

minimum regulere, hvilke lovlige kriterier, der skal ligge til grund for ministerens

skøn, fx sagligt grundlag, ligebehandling, proportional repræsentation og ingen

vægt på overenskomstregulering.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at arbejdsmarkedets parter vil blive ind-

draget i udmøntningen af bekendtgørelserne vedrørende det nye råds opgaver og

sammensætning.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af høringssvarene indsat formuleringer

i lovbemærkningerne om, at udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne om de

nye råds opgaver og sammensætning, vil ske med inddragelse af arbejdsmarkedets

parter.

Disse formuleringer vil binde både den nuværende minister og fremtidige ministre

til at inddrage arbejdsmarkedets parter, hvis der skal ske ændringer i de nye råds

opgaver eller sammensætning.

4.2 Nedlæggelse af Dialogforum

DA savner, at det fremgår eksplicit af lovbemærkningerne, at Dialogforum under

Arbejdsmiljørådet nedlægges.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at Dialogforum nedlæggelses i forbindelse

med nedlæggelse af Arbejdsmiljørådet.

Beskæftigelsesministeriet skal oplyse, at dette ikke fremgår direkte af loven eller af

bemærkningerne. Det skyldes, at Dialogforum ikke fremgår af arbejdsmiljøloven,

men af bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet og

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

bekendtgørelse om branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Det fremgår af bemærk-

ningerne til lovforslaget, at forretningsorden for Arbejdsmiljørådet vil blive ophæ-

vet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.3 Midler i arbejdsmiljøsystemet

FH anfører, at midler til partssystemet bør blive i partssystemet, og at mindre ud-

gifter til sekretariatsbetjening af Arbejdsmiljørådet for eksempel ikke skal tilgå sta-

ten.

DA og Finans Danmark tilslutter sig, at midlerne, der skulle finansiere Arbejdsmil-

jørådets sekretariat, fremadrettet skal gå til parternes arbejdsmiljøindsats. DA fin-

der det vigtigt at præcisere, at midlerne skal gå til branchefællesskaberne for ar-

bejdsmiljø. DA foreslår, at dette kommer til at fremgå af lovforslagets afsnit 3 om

økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige. Det

betyder, at de 5,2 mio. kr. i 2025 og frem fordeles mellem branchefællesskaberne

for arbejdsmiljø.

DA undrer sig over, at der regnes med lønomkostninger til Arbejdsmiljørådets se-

kretariat i halvdelen af 2025 på trods af, at den nye rådsskruktur træder i kraft om-

kring årsskiftet. Dette bør konsekvensrettes gennem lovforslaget.

DA lægger til grund, at evt. uforbrugte midler i branchefællesskaberne for arbejds-

miljø fremadrettet vil blive tilbageført til fordeling blandt branchefællesskaberne

for arbejdsmiljø.

DA forudsætter tillige, at der ikke vil blive ændret på fordelingen af midler til hhv.

branchefællesskaber for arbejdsmiljø og arbejdsmiljøforskningsfonden.

DA foreslår, at arbejdsmiljølovens § 68, stk. 7 ophæves. Det fremgår af bestem-

melsen, at 50,4 mio kr. af de bidrag, der opkræves til finansiering af parternes ar-

bejdsmiljøindsats, tilfalder staten. DA finder, at grundlaget for indførelsen af be-

stemmelsen i 2010

–

genopretningspakken

–

for længst er væk. DA finder, at mid-

lerne skal anvendes i partssystemet, bl.a. fordi parterne har fået til opgave at bi-

drage til indfrielsen af de nationale arbejdsmiljømål.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at mindre udgifter til sekretariatsbetjening

af Arbejdsmiljørådet ikke vil tilgå staten, men til parternes arbejdsmiljøindsats.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at man på baggrund af høringssvarene har

ændret i lovforslagets bestemmelse om fordeling af partsmidler til arbejdsmiljøind-

satsen. Der lægges op til at fordelingen af partsmidler til arbejdsmiljøindsatsen vil

blive fastsat i bekendtgørelsesform, og arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget

i udformningen af bestemmelserne.

Beskæftigelsesministeriet kan endvidere oplyse, at det fremover vil fremgå af be-

stemmelsen i arbejdsmiljøloven, at der kan fordeles midler til forskning.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet kan desuden oplyse, at arbejdsmarkedets parter også vil

blive inddraget i udformningen af bestemmelser om fordeling af uforbrugte midler.

I forhold til, at der er afsat midler til Arbejdsmiljørådets sekretariat i halvdelen af

2025, kan beskæftigelsesministeriet oplyse, at dette skyldes, at der er afsat midler

til aflønning af personale i en overgangsperiode med nedlukning af Arbejdsmiljø-

rådets sekretariat. Hvis midlerne ikke bliver anvendt, vil de i stedet blive overført

til anvendelse i parternes arbejdsmiljøindsats som uforbrugte midler.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at der med lovforslaget ikke lægges op til en

ændring i finansieringen af partssystemet, og dermed heller ikke til en ændring af §

68 stk. 7, hvorefter en del af midlerne tilfalder staten.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.3 Inddragelse i fordelingen af partsmidler til arbejdsmiljøind-

satsen

FH finder det afgørende, at parterne fortsat skal indstille fordelingen af partsmidler

på arbejdsmiljøområdet, og at dette får ophæng i loven, så det ikke alene er beskæf-

tigelsesministeren, der fordeler midlerne. FH finder det helt uforståeligt, at man

fjerner parternes mulighed for at indstille til ministeren, hvordan partsmidlerne an-

vendes og fordeles, da der er tale om parternes midler.

FH finder tilsvarende, at beslutningen om anvendelse af evt. uforbrugte midler skal

ske efter indstilling fra det nye Arbejdsmarkedsråd.

Finans Danmark tilslutter sig, at beskæftigelsesministeren fordeler de tilvejebragte

midler til arbejdsmiljøindsatsen med den præcisering, at midlerne fordeles til bran-

chefællesskaberne i overensstemmelse med den fastlagte fordelingsnøgle.

Finans Danmark henstiller, at det præciseres i lovbemærkningerne, at parterne ind-

drages ved beskæftigelsesministerens fastlæggelse af regler om uforbrugte midler,

så det sikres, at midlerne forbeholdes partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet, hen-

set til midlernes oprindelse.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at man på baggrund af høringssvarene har

ændret i lovforslagets bestemmelse om fordeling af partsmidler til arbejdsmiljøind-

satsen. Der lægges op til at fordelingen af partsmidler til arbejdsmiljøindsatsen

blive fastsat i bekendtgørelsesform, og arbejdsmarkedsmarkedets parter vil blive

inddraget i udformningen af bestemmelserne.

Beskæftigelsesministeriet kan videre oplyse, at arbejdsmarkedets parter også vil

blive inddraget i udformningen af bestemmelser om fordeling af uforbrugte midler.

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

4.4 Samarbejde mellem myndigheder og arbejdsmarkedets par-

ter i øvrigt

DA lægger vægt på, at der fortsat er et tæt samarbejde mellem myndigheder og ar-

bejdsmarkedets parter, fx om udarbejdelse af Arbejdstilsynets vejledninger og nor-

merende vejledninger fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.

Finans Danmark finder, at parternes inddragelse i udarbejdelsen af vejledninger på

arbejdsmiljøområdet bør fastholdes som hidtil, ved at inddrage parterne i forbin-

delse med udformning og tilretning af vejledninger. Dette har været med til at sikre

en vis fælles forståelse for udmøntningen af lovgivningen og et godt fundament

for, at parterne har kunnet give den rette rådgivning til virksomhederne, og der-

igennem været med til at sikre forståelse og viden om arbejdsmiljølovgivningen til

gavn for den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet. Derfor foreslår Fi-

nans Danmark, at ”udarbejdelse af vejledninger” tilføjes til lovbestemmelsen om,

at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om det nye råds opgaver.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at man også fremover ønsker et tæt samar-

bejde mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter.

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at det ikke i dag fremgår af arbejdsmiljø-

loven, at Arbejdsmiljørådet inddrages ved udarbejdelse af Arbejdstilsynets vejled-

ninger, ligesom der heller ikke fremgår noget om proceduren for udarbejdelse af

branchevejledninger i arbejdsmiljøloven. Derfor finder beskæftigelsesministeriet

heller ikke behov for at indsætte regler herom i forhold til det nye råd.

For så vidt angår Arbejdstilsynets vejledninger bemærker Beskæftigelsesministe-

riet, at det indgår i regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald på fi-

nansloven for 2025, at der skal ske en sanering af Arbejdstilsynets vejledninger

med henblik på at ophæve og/eller forkorte vejledningerne.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.5 Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats

FH finder det yderst kritisk, at lovforslaget lægger op til at gennemføre dele af Ek-

spertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats anbefalinger uden om den øvrige

politiske proces om reform af fremtidens beskæftigelsesindsats. FH vurderer, at der

godt kan være grobund for en fornuftig reform af råd på beskæftigelsesområdet,

men er uforstående over for en proces, der går på tværs af eksisterende politiske

forhandlinger, og som ikke virker til at have sit udspring af et ønske om at forbedre

rådsstrukturen, men mest handler om at spare ressourcer.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet skal henvise til, at lovforslaget ikke udspringer af anbefa-

lingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.

Lovforslaget udspringer bl.a. af Finanslovforslaget for 2025, hvoraf det bl.a. ind-

gik et oplæg om at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk i

L 75 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2025. Dette med særligt fokus på årsværk i centraladministrationen og på opgaver,

der har karakter af administration, tilsyn og kontrol. I relation hertil ser regerin-

gen et potentiale i at fokusere partsarbejdet på beskæftigelses- og arbejdsmiljøom-

rådet, styrke den strategiske dialog og tænke områderne tættere sammen. Som led

heri foreslår regeringen derfor at etablere en ny rådsstruktur.

Videre fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen gerne vil reducere stats-

lig kontrol og frigive midler til velfærd. Regeringen ønsker at fjerne administrative

byrder og unødigt bureaukrati samt frisætte den offentlige sektor. Kommunerne

skal bl.a. have større frihedsgrader til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen.

Som led heri foreslår regeringen at afskaffe de beskæftigelsespolitiske mål og Job-

service Danmark.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.