Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 75:

Forslag til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love. (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 06.11.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Som en del af finansloven for 2025 lægger regeringen op til at reducere den statslige administration med 1.000 årsværk. Det gør vi selvfølgelig for at flytte midler fra bureaukrati og administration tættere på borgerne og prioritere velfærden. Jeg tror egentlig, de fleste bakker op om den ambition, men detaljerne er selvfølgelig vigtige. På det område, vi snakker om i dag, har vi benyttet anledningen til at kigge på rådsstrukturen, og hvordan vi samarbejder i forhold til arbejdsmarkedet. I dag har vi 11 råd: Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, Arbejdsmiljørådet og de otte regionale arbejdsmarkedsråd. Dem foreslår vi – og det skal jeg vende tilbage til – at indrette og sammensætte på en ny måde. Derudover er der, som det også fremgår af titlen, det, at vi nedlægger Jobservice Danmark, afskaffer de beskæftigelsespolitiske mål og nedlægger Helbredsoplysningsrådet, som jo heller ikke ligefrem kan siges at have været brugt meget over de senere mange år.

I den nye rådsstruktur har vi et samlet Arbejdsmarkedsråd, hvor arbejdsmarkedets parter kommer til at sidde med i de strategiske overvejelser og aktuelle udfordringer i forhold til at rådgive og drøfte med beskæftigelsesministeren på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet. Det er for at sikre en stærk dialog og en strukturel og strategisk inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Der er altså ikke tale om, at arbejdsmarkedets parter ikke skal med i dialogen. Der er tale om, hvordan vi har arbejdsmarkedets parter med i dialogen. Det har været det ene, kan man sige, bekymringspunkt eller den ene diskussion, vi har haft i offentligheden. Kom parterne nu uden for døren, var det noget andet, men det skal de ikke, det bør de ikke, og det kommer de heller ikke med det her lovforslag.

Der har også været sagt i den offentlige debat, at man skulle passe på med at miste blikket for de regionale forskelle, der er mellem Nordjylland og Fyn eller andre steder i vores land, hvor arbejdsmarkederne ikke ser helt ens ud. For at tage hensyn til det foreslår vi, at man opretter fem nye regionale arbejdsmarkedsråd som erstatning for de otte, som vi har i dag. På den måde får vi også fastholdt de lokale erfaringer, de lokale perspektiver, og får på den måde også inddraget parterne både på det overordnede, nationale niveau og på det mere regionale.

Ministeren har, siden finanslovsforslaget blev præsenteret, været i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter og vil også fortsat frem mod vedtagelsen af det her være i dialog præcis om indretningen af det her, og det arbejde oplever jeg at både parterne og ministeren tager meget alvorligt, og jeg er også sikker på, at vi kan finde en indretning, hvor vi på en og samme tid ikke bare gør tingene bedre end i dag, men samtidig sikrer den afgørende dialog mellem parterne på arbejdsmarkedet i forhold til at bibringe ekspertviden og være i tæt dialog med dem, der er tættest på virkeligheden. Så med det mål at reducere bureaukratiet og den statslige administration, men samtidig bibeholde dialogen både regionalt og på et strategisk plan med arbejdsmarkedets parter, vil jeg sige, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg hørte jo godt hr. Jens Joel sige, at han håbede på den her dialog mellem ministeren og arbejdsmarkedets parter om udmøntningen af det. Men er det ikke mærkeligt, at i et lovforslag, der præcis handler om, hvordan man har et samarbejde med arbejdsmarkedets parter på regionalt plan, gør man det uden at inddrage arbejdsmarkedets parter? Det er simpelt hen en selvmodsigelse. Derfor undrer jeg mig heller ikke over og forstår godt, når FH skriver :

»FH finder det desuden yderst kritisk, at lovforslaget lægger op til at gennemføre dele af Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats anbefalinger uden om den øvrige politiske proces om reform af fremtidens beskæftigelsesindsats.«

FH skriver også:

»Den fordel de regionale arbejdsmarkedsråd har af at være regionalt funderet, er uvurderlig. På den baggrund kan arbejdsmarkedets parter lokalt finde lokale løsninger på lokale problemer. Det er derfor væsentligt, at den regionale fundering fastholdes.

FH er helt uenig i, at strukturen bør afspejle de danske regioner, der ligeledes flyttes på i andre politiske drøftelser med øvrige hensyn end arbejdskraftsbehov. RAR-strukturen bør afspejle regionale arbejdsmarkedsbehov.«

Er det ikke fuldstændig selvmodsigende, det, der foregår lige i den her lovproces?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke. Jeg er enig i det, der bliver sagt, og det nævnte jeg sådan set også i min ordførertale, nemlig at der er en værdi i at fastholde et regionalt fokus. Om det er fem eller otte råd, det er nødvendigt at have for det, kan vi sikkert få lange diskussioner om. Men pointen er, at vi faktisk også ønsker at fastholde et regionalt fokus.

Så til det første, der bliver sagt om ekspertgruppen: Der mener jeg faktisk ikke, at det her er et spørgsmål om at tage noget fra ekspertgruppen. Jeg har ikke brugt ekspertgruppens forslag som et argument i det her. Det her er, fordi regeringen tror, vi kan indrette vores rådsstruktur bedre, end vi gør i dag, på en måde, hvor vi samtidig sikrer, at vi selvfølgelig fastholder de ting, der er vigtige for arbejdsmarkedets parter at være indblandet i, være vidende om, de ting, de skal kunne se ind i, f.eks. hvad har man af støttet beskæftigelse, hvordan udvikler det sig i lige netop mit område, hvad er det for nogle trends, der gør sig gældende, hvad skal vi uddanne til? Den balance mener jeg sådan set vi rammer med lovforslaget, og det handler ikke om at tage noget ud af ekspertgruppen. Det er sådan set bare, fordi vi synes, det er en god idé at gøre de her ting.

Spørgeren.

Jeg føler mig nu ret overbevist om, at hr. Jens Joel godt kan se det måske komiske, nærmest groteske i, at et lovforslag, der præcis handler om samarbejde på arbejdsmarkedet, bliver gennemført uden at have haft et samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Hvis man nu kom her og fremsatte et lovforslag, hvor man sagde, at her har vi haft en proces, sådan at FH støtter op om det, og Dansk Arbejdsgiverforening støtter op om det osv., så kunne det da måske give mening. Her kommer man med et lovforslag, som Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke mener er på sin plads. Det kunne man mene om mange andre lovforslag, men præcis i et, der handler om samarbejde på arbejdsmarkedet, gør man det uden at have et samarbejde med arbejdsmarkedet. Det er der for mærkeligt.

Ordføreren.

Det er jo simpelt hen ikke rigtigt, at der ikke er et samarbejde. Der har været en dialog hele vejen op til fremsættelsen af lovforslaget, og der er sådan set stadig væk en dialog om, hvordan det her skal være. Jeg tror, hr. Karsten Hønge jo også er på det rene med, at bare fordi man er i dialog og faktisk respekterer hinandens holdninger, er det jo ikke ensbetydende med, at man altid er enige om alle detaljerne. Men det er da ret åbenlyst, at også nogle af de ting, som arbejdsmarkedets parter, fagbevægelsen, har rejst oven på diskussionen om finansloven, nu er afspejlet i, at vi eksempelvis fastholder nogle af de ting, som parterne synes er vigtige.

Hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak for talen, hr. Jens Joel. Vi er lidt nysgerrige på sammensætningen af de her nye råd. Faktisk er et flertal af borgerne i beskæftigelsesindsatsen mennesker med handicap. Det, som jeg lige vil høre, er, om f.eks. Danske Handicaporganisationer er repræsenteret i de her nye råd, og også gerne et par ord om sammensætningen af repræsentanterne i det nye råd.

Ordføreren.

En del af den dialog, vi har lige nu, er jo om den præcise sammensætning af rådene. Jeg medgiver sådan set, at det ville have været rarere, hvis vi havde været fuldstændig færdig med den diskussion inden førstebehandlingen, og vi skal nok blive færdige med den, inden vi ligesom bliver færdige. Men det er jo en afvejning af forskellige ting for at sikre, hvordan vi får de rigtige interessenter med om bordet, altså nogle af dem, som har et strategisk bud.

Så er det selvfølgelig også klart, at hvis de råd skal arbejde effektivt, så er mængden af organisationer, som gerne vil derind, næsten med statsgaranti større end mængden af dem, der bør sidde med om bordet. Det er overhovedet ikke en kommentar til Danske Handicaporganisationer. Det er bare for at sige, at vi jo skal have den balance, at vi på en måde skal have et strategisk funktionelt råd – altså, vi kan ikke have alle siddende – og samtidig skal sørge for, at de rigtige organisationer og de rigtige interessenter har adgang til det arbejde.

Spørgeren.

Det er jo forståeligt nok. Det, som ordføreren bare skal forstå, er, at så hejser Alternativet et flag. Da mennesker med handicap, så vidt vi kan se, udgør et flertal af borgerne i beskæftigelsesindsatsen, synes vi også, at det ville være på sin plads at få dem repræsenteret i de råd.

Ordføreren.

Jamen tak for at hejse det. Det er jo ingenlunde nyt, at Alternativet har blik for de her ting. Jeg er sådan set enig i vigtigheden af, at vi skal have de her diskussioner frem i lyset og selvfølgelig skal have alle de folk, som er tættest på, som har mest viden, eller som er mest afgørende for, at vi faktisk kan lykkes med beskæftigelsesindsatsen, med om bordet. Men igen vil jeg sige, at der også er en grænse for, hvor mange organisationer der skal sidde med om bordet, og derfor foregår der selvfølgelig en dialog lige nu om det.

Det er rigtigt, at der ikke er flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste i ordførerrækken, og det er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Desværre er der for mange offentligt ansatte. I henhold til det, som regeringen har beregnet, skal der i hvert fald i alt nedlægges 1.000 årsværk. Med det her forslag finder vi nogle få – så vidt jeg husker er det 16 årsværk. Det er ikke alverden, men det er en god begyndelse.

Det sker bl.a. ved at tilpasse rådsstrukturen på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet. Det sker ved at sammenlægge beskæftigelsesråd, tilsynsråd, arbejdsmiljøråd osv. til et nyt arbejdsmarkedsråd. Det er, så vidt jeg kan se, i alt 11 råd, man tager fat i der.

Herudover er der tale om, at otte regionale arbejdsmarkedsråd bliver til fem. Der er tale om, at Jobservice Danmark nedlægges, og der er – og nu kommer vi til noget, som vi kommer til at savne ganske grusomt; jeg kan se, at ministeren smiler – tale om nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, som det hedder. Man skal have været herinde i nogle år for at vide, hvad det er. Det er i hvert fald sådan, at de sidst afholdt møde i 2009, så mon der sker så meget ved det? Det kunne jeg godt tvivle på.

Det her forslag giver en vis besparelse. Det er i alt ca. 9 årsværk i 2025 stigende til 16 i 2026. Det er da godt begyndt og lidt fuldendt. Der er også plads til forbedringer på andre områder.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Det lovforslag, vi skal behandle i dag, har til formål at udmønte regeringens forslag om politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, som er fremsat i forbindelse med regeringens finanslov for 2025. Der lægges op til, at Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, Helbredsoplysningsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet nedlægges. Samtidig foreslås det, at der oprettes en ny rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, samt at der gennemføres en række andre ændringer.

I Danmarksdemokraterne deler vi regeringens ønske om at bruge færre ressourcer på administration, tilsyn og kontrol i staten på tværs af ministerområder. Vi støtter derfor også beslutningen om at sammenlægge en række nævn og råd på arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet. Danmarksdemokraterne er positive over for, at der skabes en ny, samlet rådsstruktur på arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet.

Dog er det vigtigt for os i Danmarksdemokraterne, at man lokalt har mulighed for at finde løsninger på lokale udfordringer på arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet. Derfor er Danmarksdemokraterne kritiske over for, at lovforslaget lægger op til at mindske den lokale forankring i de nye beskæftigelsesråd. Danmarksdemokraterne mener, at udgangspunktet for strukturen af de regionale beskæftigelsesråd bør være at afspejle arbejdsmarkedets behov, hvilket også var tilfældet med strukturen for de otte nuværende regionale arbejdsmarkedsråd, mere end at afspejle geografiske enheder som regionerne. Men når det er sagt, støtter vi op om dagsordenen med at mindske administration og bureaukrati, og derfor støtter vi lovforslagene, der skaber en ny rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Vi har her et lovforslag, som lover effektivisering og modernisering, og hvem kan ikke være tilhænger af det? Men samtidig må vi sige, at vi synes, lovforslaget også vil skabe usikkerhed og uro. I SF ser vi altså nogle klare problemer med processen og også med indholdet af lovforslaget.

Vi deler jo de bekymringer med helt centrale aktører som Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske Handicaporganisationer. Det har altså sit eget sære skær, at præcis et lovforslag, der handler om samarbejde på arbejdsmarkedet, bliver fremlagt, uden at man har haft det her samarbejde, så man kunne fremlægge det på baggrund af en aftale med arbejdsmarkedets parter. Det er nærmest sådan helt grotesk at forestille sig, for i andre sammenhænge kunne man jo altid ønske sig, at der var opbakning fra arbejdsmarkedets parter til et eller andet initiativ på beskæftigelsesområdet. Men et, der præcis handler om samarbejde, og hvor man ikke har sørget for at få de forhandlinger på plads, er mig helt ubegribeligt.

Jeg ved godt, at der har været en dialog, og jeg er helt sikker på, at den dialog også vil fortsætte, men hvorfor har man dog ikke fået de ting på plads, så man her kunne fremlægge en aftale, hvor man har opbakning fra arbejdsmarkedet? Hvis man ikke sørger for at inddrage dem, der ved mest om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer i praksis, så siger det jo lidt om, hvilket forkert fokus man har. Det virker egentlig også meget på os, som om man har forsøgt at gennemtrumfe det her uden om parterne, hvad jeg i øvrigt ikke fatter noget af. Det er jo en del af kritikken af processen.

Men en anden del er altså også, at vi sådan lige pludselig har fået foræret to forskellige spor. Det ene er der, hvor ekspertgruppen om den fremtidige beskæftigelsesindsats ligger, og de forhandlinger, der kommer om det, og som det at lave om på rådsstrukturen er en del af. Det andet er det, der foregår nu her i Folketingssalen sådan helt på tværs af de politiske forhandlinger, der vil komme, forhåbentlig inden så længe. Helt i tråd med Fagbevægelsens Hovedorganisation ser vi det altså som dybt problematisk, at lovforslaget tilsyneladende gennemfører dele af ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats' anbefalinger uden om den nødvendige politiske proces og de kommende forhandlinger om netop en reform af beskæftigelsesindsatsen.

Som Fagbevægelsens Hovedorganisation så rigtigt påpeger i høringssvarene, kan en sammenlægning af råd på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet føre til, at begge områder mister fokus. De to områder har forskellige formål og opgaver, og det er ikke tilstrækkeligt blot at presse dem sammen i én struktur for at spare penge. Vi risikerer at skabe et råd, der er for bredt og for ineffektivt til at løse de konkrete udfordringer, vi står over for.

Vi deler også bekymringerne fra Danske Handicaporganisationer, der advarer om, at lovforslaget kan føre til, at de mest sårbare grupper på arbejdsmarkedet bliver tabt på gulvet. Hvis det nuværende Beskæftigelsesråd nedlægges, er der en reel risiko for, at deres rådgivende funktion forsvinder. Vi må og skal sikre, at alle, også dem med særlige behov, får en reel plads på arbejdsmarkedet.

Derudover vil SF gerne fastholde de nationale beskæftigelsesmål. Vi har brug for klare mål, der sikrer retning og fokuserer beskæftigelsesindsatsen. Uden de mål risikerer vi at stå uden pejlemærker i en tid, hvor vi har brug for stærke ambitioner for arbejdsmarkedet. Beskæftigelse er jo ikke bare en opgave, der kan løses sådan ad hoc; det kræver strategisk fokus og konkrete mål, hvis man ønsker at sikre resultater.

Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget, der lader de økonomiske besparelser stå over et arbejdsmarked præget af retfærdighed og samarbejde. Vi må sikre, at forandringerne ikke svækker de strukturer, der gør vores arbejdsmarked stærkt og inkluderende. Derfor opfordrer vi regeringen til at genoverveje det her lovforslag, lytte til arbejdsmarkedets parter og en stærk organisation som Danske Handicaporganisationer og sikre, at både beskæftigelse og arbejdsmiljø får den opmærksomhed og de ressourcer, de fortjener. SF kan ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Mange tak. Lovforslaget har i sin helhed til formål at skære ned på statslig administration, en dagsorden, vi grundlæggende bakker op om i Liberal Alliance. Det er klart, at hvis det skal gøres, skal man også være villig til at skære et eller andet sted og finde ud af, hvor det er, vi kan finde de rigtige løsninger.

I Liberal Alliance har vi nogle spørgsmål til især beføjelsen til sammensætningen af de kommende arbejdsmarkedsråd. Vi synes, at der skal være fokus på, at sammensætningen afspejler lønmodtagerne, som er derude. Det tænker vi er noget, vi sagtens kan tage i udvalgsbehandlingen, både med spørgsmål og eventuelt ændringsforslag.

Men alt i alt er det her noget, som vi i Liberal Alliance mener at vi skal bakke op om, og det bliver med den helt konstruktive tone, at vi håber at finde de helt rigtige løsninger, så vi alle sammen kan se os i det. Jeg skulle hilse fra DF – som jeg nu husker denne gang: De ser med bekymring på nedlæggelsen af de lokale arbejdsmarkedsråd, og de hælder til at stemme imod forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. L 75 handler om effektivisering. Lovforslaget vil skære ned på bureaukratiet ved at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, otte regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet for så at erstatte det med et nyt centralt Arbejdsmarkedsråd samt regionale beskæftigelsesråd. Målet er at få færre råd, færre ansatte og mere frihed til kommunerne.

Vi anerkender fuldt ud behovet for optimering, så den del støtter vi. Det er dog ikke uden videre, at vi bakker forslaget om et nyt Arbejdsmarkedsråd op. For i forslaget står ministeren nemlig til at få fuld frihed til alene at sammensætte repræsentationen i det nye Arbejdsmarkedsråd, og det er jo højst politisk, hvordan et sådant sammensættes. Sammensætningen af et råd, som skal vejlede og rådgive ministeren om centrale arbejdsmarkedsforhold, bør således ikke bero på ministerens skøn, men på objektive kriterier. Mange interessenter, fra a-kasser til fagforbund, har netop udtrykt bekymring for dette. De frygter en udvælgelse, der baseres på ideologi frem for saglighed.

Vi bakker således gerne op om forslaget, også etablering af Arbejdsmarkedsrådet, hvis det allerede i lovprocessen sikres, at sammensætning af rådet er baseret på objektive og saglige principper. Derfor ønsker vi, at ministeren i lovprocessen forpligtes til at sikre, at udstedelsen af bekendtgørelsen, der fastlægger rådets funktion og sammensætning, følger de forvaltningsretslige grundsætninger om, at lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer ligebehandles uafhængigt af deres ideologiske ståsted eller mangel på samme, og at Arbejdsmarkedsrådet får en proportional og bred repræsentation af danske lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. Her kunne man jo f.eks., og det er bare en idé, tage udgangspunkt i valggrupperne i danske a-kasser, hvor der jo er opnået en form for bred fordeling.

Det er det, vi har at sige, og vi imødeser den videre lovbehandling og -proces.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Torsten Gejl for Alternativet.

Tak, formand. Det her lovforslag går jo ikke væk, så det kommer til at blive vedtaget. Derfor er det, vi spekulerer på lige nu i Alternativet, om det er så slemt, at vi ikke kan støtte det, eller om vi kan prøve at forbedre det lidt og dermed støtte det. Jeg vil i hvert fald altid helst prøve det sidste.

Min bekymring går egentlig lidt i samme retning som den, der blev udtrykt fra Det Konservative Folkepartis side, altså hvordan det her råd kommer til at blive sammensat. Der ville jeg også synes, det ville være spændende, hvis man kunne få en eller anden retningslinje, som sikrer, at der kommer noget repræsentation, som er rigtig i forhold til opgaven. Jeg ville egentlig ønske, at man kunne løfte sløret her i forhandlingerne i udvalgsarbejdet for, hvem det sådan nogenlunde er, der kommer til at sidde i det råd. Som sagt er et flertal af de borgere, der er i beskæftigelsesindsatsen, sådan som vi kan se det, borgere med et handicap, og der synes jeg da, det ville være oplagt, at de brugere, hvis jeg må kalde dem det, får en plads i det råd. Så når ministeren kommer på talerstolen, vil jeg selvfølgelig høre, hvordan det ser ud i forhold til at blive tydeligere på det her. For så kan det meget, meget let være, at Alternativet stemmer ja til det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi kommet igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er beskæftigelsesministeren.

Det er en vigtig prioritering for regeringen at reducere statslig kontrol og fjerne unødvendige regler, så vi kan frigive ressourcer til velfærd til gavn for os alle. Det fylder også i regeringens forslag til finanslov for 2025, hvor vi her lægger op til at reducere den statslige administration med i alt 1.000 årsværk fra 2025 og frem.

På Beskæftigelsesministeriets område betyder det bl.a. lovforslaget her, nemlig nedlæggelse af 11 råd og etablering af en ny rådsstruktur. Vi har brugt anledningen til at gentænke rådsstrukturen på Beskæftigelsesministeriets område og måden, vi samarbejder med arbejdsmarkedets parter på. Det er vigtigt, at vi bruger kræfterne rigtigt; det er vigtigt, at vi bruger hinanden der, hvor det giver værdi og mening, og derfor mener jeg også, at det er helt centralt at prøve at oprette ét samlet arbejdsmarkedsråd på tværs af arbejdsmiljø og beskæftigelse. Jeg er ikke af den opfattelse, at det vil udvande de to respektive områder; jeg tror til gengæld, det vil skabe noget mere sammenhæng i diskussionen og i rådgivningen af mig som minister. Det er samtidig også der, hvor de strategiske drøftelser på de her områder forhåbentlig kommer til at foregå.

Det her kommer til at ændre på, hvordan vi inddrager arbejdsmarkedets parter, men ikke på, at vi inddrager dem, og det er i virkeligheden det vigtigste for mig som rettesnor i den her øvelse. Jeg oplever, at vi har haft en løbende dialog med arbejdsmarkedets parter omkring både opgaver og rådsstruktur. Det er meget der, kræfterne bliver lagt i at rådgive mig som minister, men de lægger også rigtig mange kræfter i rigtig mange dele under de her forskellige råd og nævn i dag. Jeg kunne godt tænke mig, at vi laver et mere stringent setup, hvor ressourcerne bliver brugt bedst muligt, samtidig med at både rådgivning og inddragelse og dialog fortsætter.

Det er derfor også min fuldstændig klare ambition med det her, at arbejdsmarkedets parter stadig væk skal rådgive mig om emner inden for arbejdsmiljø og beskæftigelse. Vi vil fortsat inddrage dem, f.eks. i forhold til regelændringer på arbejdsmiljøområdet, som vi hidtil også har gjort, bare på en ny og mere fokuseret måde. Parternes store viden om og indsigt i de regionale arbejdsmarkeder skal vi også have gavn af, og det er jo bl.a. et af de steder, vi har haft en tæt dialog, bl.a. om, hvad det er, de otte gør i dag, og hvad det er for nogle opgaver, vi skal have med videre i de fem nye. Derfor lægger jeg også op til, bl.a. på baggrund af den dialog, at oprette de fem nye regionale arbejdsmarkedsråd. Det er bl.a. der, hvor parterne kan følge med i kommunernes brug af de virksomhedsrettede beskæftigelsesordninger og andre ting.

Derudover ligger der også tre andre forenklingsforslag – flere har været inde på dem – og det er med hensyn til Helbredsoplysningsrådet, de beskæftigelsespolitiske mål og så Jobservice Danmark, hvor virksomhederne i stedet for vil kunne gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice og de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.

Så vil jeg gå til den del, der handler om ministerens magt her, og det er i virkeligheden et svar til flere ordførere, der har spurgt til, hvorfor der er den her bemyndigelsesbestemmelse, sådan at jeg bare som beskæftigelsesminister kan have fri leg herfra. Det har egentlig ikke været et ønske om at sikre mig selv størst mulig magt, efter at det her var vedtaget. Det er alene et udtryk for, at det her er en del af finanslovsprocessen, og derfor var vi nødt til, hvis der skulle være tid og rum til den dialog, som flere også efterspørger, at fremsætte lovforslaget og bagefter blive ved med at have dialogen. Men min egen refleksion er, især også oven på de kommentarer, der er faldet i dag, at jeg gerne vil tilkendegive, at jeg synes, vi skal lægge det ind i lovforslaget, men vi har bare ikke nået det endnu. Det vil sige, at den måde, det kan gøres på, er, at jeg kan stille et ændringsforslag til det lovforslag, vi behandler i dag. Det vil jeg gøre efter at have lyttet til parterne, sådan at I som Folketing kan vide, hvad det er, der stemmes om, også i forhold til sammensætningen af rådet, men i virkeligheden også på baggrund af den dialog, jeg allerede har haft, som peger i samme retning, og hvor arbejdsmarkedets parter også er bekymrende for, at det ikke står decideret i loven, bl.a. hvad det er, de kan høres om i fremtiden.

Så jeg medgiver, at det vil være rigtig godt med mere afklaring, inden vi skal stemme, og det er så også hermed en tilkendegivelse fra mig om inden andenbehandlingen af lovforslaget, som ordførerne også her beder om, at vi kan tage det i udvalgsbehandlingen, altså at så kommer der et ændringsforslag med flere af de her ting, bl.a. sammensætningen af det nye råd. Det køber mig til gengæld lidt tid til bl.a. at tale med arbejdsmarkedets parter, som blandt andre SF's ordfører understregede vigtigheden af. Jeg deler synspunktet om den vigtighed, og derfor bliver det et forslag til processen herfra. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Hvor er det dejligt, når der er reelle forhandlinger her i salen og man føler, at man bliver lyttet til, og at ministeren tager det, som flere ordførere siger, ned og prøver at skabe et rum for, at vi sammen kan skabe værdi. Det er selvfølgelig svært at vide, hvad det ændringsforslag præcis kommer til at handle om. Men skal jeg forstå på ministeren, at vi enten får at vide, hvem det er, der skal sidde i de råd, før vi stemmer for det, eller at vi måske endda bliver inddraget i forhold til at komme med gode forslag, sådan at det er vores fælles viden, der sikrer, at det bliver så godt som overhovedet muligt?

Ministeren.

Ja, det skal bestemt forstås sådan, at jeg synes, at Folketinget fortjener at kende sammensætningen af rådene, før der stemmes ved tredjebehandlingen. Så ja, det er en tilkendegivelse herfra.

Spørgeren.

Altså, det var noget af det, jeg stod og ønskede mig på talerstolen. Så det er jeg jo rigtig glad for, og jeg håber, at vi kan gå så langt som til at have en kvalificeret drøftelse af, hvem det er, der skal sidde der. Jeg er ikke bange for nepotisme og kammerateri. Det er egentlig ikke mit ærinde at tale om det. Jeg tror bare, at jo flere vi er – for flere ved mere – jo bedre kan vi sikre, at de råd bliver sammensat på en måde, som er optimal i forhold til de parter, der skal sidde i dem.

Ministeren.

Tak for de pæne ord om, at man også nogle gange kan lytte til hinanden. Jeg vil også bare gentage her, at jeg bruger mange kræfter i den her sag på at lytte til arbejdsmarkedets parter, der i dag sidder med i de her forskellige råd, for også at trække på deres erfaringer, både fra et arbejdsgiver- og et arbejdstagerperspektiv, i forhold til hvor det er, de få mest nytte, så det ikke kun handler om, hvor jeg som minister får mest nytte i forbindelse med rådgivningen fra dem, men også om, hvor de som parter får mest nytte og dermed værdi, i forhold til hvad det er, der skal bæres med ind i rådsstrukturen.

Tak. Den næste, der får ordet, er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Ministeren siger, at der er mange, der lægger et stort arbejde i de her beskæftigelsesråd, og det vil jeg gerne bekræfte. Jeg er med al sandsynlighed det eneste medlem af Folketinget, der faktisk har været medlem af sådan et beskæftigelsesråd i mit tidligere arbejde, så det kan jeg bekræfte der er rigtig mange der gør. Jeg synes jo netop, at det er sådan lidt forunderligt, at man i en situation, hvor vi netop skal lave en ny struktur for samarbejde på arbejdsmarkedet, ikke fører samarbejdet til ende. Jeg ved godt, at man nu – og det har regeringen jo selv påført – lavet en stram tidsplan over, hvor man vil finde de her besparelser. Men skal vi ikke bare sige, at det var det? Jeg synes, det er rigtig god stil af ministeren nu at se på det på en anden måde, og jeg venter i spænding på at se ændringsforslag. Jeg synes, det er god stil, minister.

Ministeren. (Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen): Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Tak.) Ønsker spørgeren en kort bemærkning? Nej.

Så er den næste, der har bedt om ordet, fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak. Det kan godt være, at klokken er mange, og der er nok ikke mange, der ser med, men jeg er fuldstændig med hr. Torsten Gejl i, at det er dejligt, at der foregår reelle forhandlinger her i salen, og at der er konstruktive toner alle steder fra. Jeg er især glad for, at man vil overveje at kigge på sammensætningen af det her råd og ministerens beføjelser dér. Ministeren nævner, at ministeren vil inddrage arbejdsmarkedets parter. Hvem er det ministeren betragter som arbejdsmarkedets parter i det her tilfælde? Vil man også kigge på eksempelvis frie og uafhængige lønmodtagerorganisationer, som i dag ikke har samme talerør som f.eks. FH?

Ministeren.

Det er selvfølgelig en bred palet af høringsparter, der har sendt høringssvar ind, så dermed har vi allerede indput fra en række aktører. Men den mest tætte dialog har jeg haft med de af arbejdsmarkedets parter, der i dag har siddet i et eller flere af de her råd. Det er i virkeligheden for at blive klogere på, som jeg sagde før, hvad det er, der i dag trækker mange ressourcer hos alle og giver lidt værdi, og hvad det er, der giver meget værdi, og som vi skal være sikre på følger med over i den nye rådsstruktur. Det er for at være sikker på, at vi bruger ressourcerne bedst muligt og samtidig får værdi for det.

Spørgeren.

Vil ministeren være åben over for at kigge på, at vi måske får en bredere repræsentation af de lønmodtagere, der er derude? For dem, som man lytter til i dag, repræsenterer jo ikke alle lønmodtagere derude. De frie og uafhængige repræsenterer faktisk en stor del af arbejdsmarkedet og lønmodtagerne. Får de også en stemme?

Ministeren.

Som sagt kommer jeg tilbage med et ændringsforslag, i forhold til hvordan jeg ser en fornuftig sammensætning, der også har en repræsentation på vores arbejdsmarked, og selvfølgelig med en balance mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.