Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 74:

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Fleksibel brug og sammensætning af rehabiliteringsteams, forenkling af visitationskategorier, færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 06.11.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Man kan jo godt være blandt de meget heldige, som aldrig får brug for sygedagpengesystemet, men det er godt, at det er her, for langt, langt de fleste af os eller rigtig mange af os bliver på et eller andet tidspunkt, før eller senere, ramt af noget, der gør os uarbejdsdygtige i en periode. Til gengæld er der jo ret stor forskel på, hvad det er, vi bliver ramt af. Nogle brækker et ben, nogle løber ind i en depression eller en stresssygemelding.

Selv om det er så forskelligt, hvad man bliver ramt af, har vi faktisk i meget høj grad haft regler, som har behandlet alle, der blev ramt af et sygdomsforløb, ens. Og det er grundlæggende set problematisk, fordi det jo fører til, at der er rigtig mange borgere, som føler, at de skal leve op til meningsløse ting i forhold til den situation, de står i. Der er også sagsbehandlere, dygtige medarbejdere, som har mere travlt med at skulle leve op til reglerne end med i virkeligheden at kigge på den borger, der sidder over for dem, fordi reglerne foreskriver det samme, uanset hvad det er for en borger. Og så er der jo også den risiko, at vi ender med i virkeligheden at bruge tid og kræfter på noget, som ikke fører til, at man kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

Derfor er jeg rigtig, rigtig glad for, at vi bredt i Folketinget med den her aftale tager fat på at give større frihed og større værdighed i mødet mellem borgeren og sygedagpengesystemet, og at vi giver mulighed for de steder, hvor der er en arbejdsgiver, som venter på, at man kommer tilbage, efter at man måske har brækket den der arm, og hvor det ikke umiddelbart virker sandsynligt, at det er meget hjælpsomt at gå til en masse samtaler, hvis armen skal have tid til at hele, at sige: Så skruer vi ned for kravet, så behøver indsatsen ikke at være den samme, og til gengæld kan vi så fokusere vores kræfter på nogle af de mennesker, som er løbet ind i noget, der er sværere at håndtere, og hvor det faktisk er sværere for dem at komme tilbage.

Ud over at vi på den måde giver større fleksibilitet i forhold til eksempelvis samtaler, gør vi det også i forhold til rehabiliteringsteamet. Det var jo noget, der blev lavet, fordi man sagde, at det grundlæggende set er godt, at det ikke er borgeren, der skal løbe spidsrod mellem de forskellige instanser, men at man får alle myndigheder, alle fagpersoner, kan man sige, ind omkring det samme bord. Men vi har jo også set, at det ikke altid opleves som en hjælp – måske særlig i nogle af de sager, hvor der ikke er tværgående problemer, og hvor det ikke er meget vigtigt, at man får samlet en masse omkring det samme bord.

Derfor er jeg glad for, at vi får fjernet det krav om rehabiliteringsteamet eller rettere sagt får sagt, at det kan man sammensætte fleksibelt, sådan at de folk, der faktisk sidder om bordet, er dem, man har brug for at konsultere i den konkrete sag. Og vi står ikke sådan bare i den tynde luft i forhold til det her, før der er faktisk lavet forsøg med det. Der er faktisk kommuner, som har haft den her mulighed for at tilrettelægge det mere fleksibelt, og jeg skulle hilse og sige, at der ikke er nogen af de borgere eller for den sags skyld sagsbehandlere, som har efterspurgt at få de rigide regler tilbage,

På den baggrund synes jeg også, det er godt, at vi nu udbreder det til andre. Og så kan man spørge, om det i forhold til de der kommuner rykker noget i det store billede. Ja, når det er næsten en halv million, altså over 400.000, som om året kommer i berøring med sygedagpengesystemet, så er det rigtig mange mennesker, som vil opleve, at der er en større fleksibilitet, en større værdighed og en større hensyntagen til dem i det møde, de har med systemet. Og vi forventer faktisk også, at op mod 60.000 samtaler kan fjernes – vel at mærke uden at det fører til, at folk er længere tid sygemeldte eller længere tid væk fra arbejdsmarkedet. Jeg ved godt, at vi ikke løser alle problemer på sygedagpengeområdet med den her aftale, men jeg synes, at vi tager et ret stort og vigtigt skridt i dag, og det er jeg glad for.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet og går videre i ordførerrækken. Det er nu hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre som ordfører.

Tak for det. Det forslag, vi behandler i dag, udmønter en aftale, som er indgået blandt rigtig mange partier. Det sætter i et vist omfang kommuner fri i mange af de her sammenhænge. Det afskaffer krav om, at sager om overgang til jobforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet inden for 4 uger. Det ændrer på rehabiliteringsteamenes sammensætning. Det ændrer på opfølgningssamtaler, som i den grad lempes antalsmæssigt. Det lemper på antallet af lægeattester; mange af dem viser sig at være overflødige.

Kort og godt giver det en hurtigere behandling og dermed også en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, hvor der måske allerede er en plads til den pågældende. Der er reelt hjælp i mange tilfælde her. Som den socialdemokratiske ordfører lige har sagt, er der 400.000 tilfælde at tage fat på, og man kan sanere 60.000 samtaler.

Jeg synes, det er på høje tid, vi kommer igennem med det her forslag, og Venstre kan i hvert fald tilslutte sig det fuldt ud.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre for den ordførertale. Der er ingen korte bemærkninger. Så kan vi gå videre i ordførerrækken til fru Charlotte Munch som ordfører for Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Lovforslaget her udmønter den politiske aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet, som regeringen og aftalepartierne har indgået i marts 2024. Aftalen gør op med, at alle bliver mødt med de samme krav og regler. Forligspartierne, som er med i aftalen, er bl.a. enige om at sænke kravet om antallet af samtaler for sygemeldte fra fire til en, hvis sygdomsforløbet er ukompliceret og den sygemeldte har et job at vende tilbage til. I alt skønnes det at dreje sig om ca. 60.000 færre samtaler om året. Aftalepartierne ser aftalen som det første skridt i arbejdet med at frisætte kommunerne på beskæftigelsesområdet og bygger bl.a. på frikommuneforsøget, hvor de nordjyske kommuner har haft gode erfaringer med at bruge både rehabiliteringsteams og lægeattester mere fleksibelt.

I Danmarksdemokraterne mener vi, det er et skridt i den rigtige retning. Mange borgere i Danmark føler sig som kastebolde, der bliver kastet rundt i systemet, og med den her aftale skal langt færre borgere med ukomplicerede forløb hives igennem lange forløb i jobcentrene. Det faktum, at aftalen fjerner eller lemper en række krav til sygemeldte i sygedagpengesystemet, mener vi er positivt. Desuden medfører aftalen, at bl.a. rehabiliteringsteamene bliver mere fleksible, så kommunerne fremover ud fra konkrete vurderinger skal beslutte, hvilke repræsentanter der skal deltage i sagens behandling i rehabiliteringsteamet, og visitationskategorierne bliver forenklet og sænket fra tre til to, hvilket vil lette kommunernes administration.

Alt i alt er det et positivt skridt for borgere i kortvarige sygdomsforløb, og det kan vi i Danmarksdemokraterne kun bakke op om.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så siger vi velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. SF støtter den forenkling og den fleksibilitet, der kan hjælpe borgerne, men vi vil samtidig have et skarpt blik på risikoen for, at kommunernes frihed går ud over de mest sårbare borgere i systemet. For os skal der altid være fokus på, at forenklingen ikke skal gå ud over borgerne. Vi ser positivt på de frihedsrettigheder, som lovforslaget giver kommunerne, og vi mener, at det er skridt i den rigtige retning at gøre systemet mere fleksibelt, men med fleksibiliteten følger altså også et ansvar. Derfor må jeg sige, at jeg deler den bekymring, der bl.a. kommer frem i høringssvaret fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske Handicaporganisationer, nemlig at større frihedsgrader til kommuner kan føre til en for uensartet praksis og i værste tilfælde også svække borgernes retssikkerhed.

For SF er det helt afgørende, at borgerne på tværs af landet mødes med en ensartethed og en værdighed i beskæftigelsessystemet. Vi ønsker ikke et system, hvor man er afhængig af postnummeret for at få den nødvendige hjælp. Vi er derfor nødt til undervejs at følge det og se, om der vil blive brug for en opstramning, så vi kan få en ensartet praksis, efter loven er trådt i kraft. Vi er enige i, at der skal være en forenkling af rehabiliteringsteamenes funktioner, men som også Danske Handicaporganisationer og FOA har påpeget, må det jo ikke ske på bekostning af de sygemeldte, der har brug for en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Vi skal også sikre, at kommunerne har de rette kompetencer til at vurdere, hvornår sager kræver en tværfaglig behandling, og at den behandling rent faktisk også bliver givet.

Et andet centralt område, vi er nødt til at være opmærksomme på, er afskaffelsen af retten til mestringsforløb. Som Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske Handicaporganisationer fremhæver, kan mestringsforløb være en vigtig støtte for mange sygemeldte. I SF ønsker vi, at det skal være en ret til borgerne, der ønsker det. Vi synes nemlig, det er vigtigt, at vi ikke taber de borgere, der har brug for støtte til at mestre deres hverdag for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Det var et synspunkt, vi forfægtede under forhandlingerne, men det var der ikke flertal for. Vi vil følge udviklingen nøje, og når loven evalueres undervejs, vil vi se på, om det måske ikke netop var mestringsforløbene, der kunne have gjort en forskel. Vi ser også en risiko i forhold til den forenkling af visitationskategorierne, som foreslås. FOA har med rette påpeget, at den forenkling kan medføre, at nogle borgere ikke får den nødvendige tværfaglige indsats, fordi deres behov overses i en mere strømlinet proces. Vi støtter forenklingen, men vi kan jo ikke være helt sikre på, at det ikke sker på bekostning af de mest udsatte grupper, og det vil vi have et skarpt blik på.

Men SF er jo altså forligspart i det her, og vi bakker selvfølgelig op om de lempelser, der gør det muligt for kommunerne at undlade at tage kontakt til arbejdsgiverne i nogle tilfælde. Men her deler vi lidt FOA's og Dansk Socialrådgiverforenings bekymring, og vi skal sikre, at kommunerne stadig tager ansvar i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har brug for vejledning om eksempelvis handicapkompenserende ordninger.

Vi støtter selvfølgelig lovforslaget, fordi det altså har potentiale til at forbedre sygedagpengesystemet, men vi må også insistere på, at loven implementeres med omtanke, og at de bekymringer, vi har rejst i dag, også på vegne af en række organisationer, bliver taget alvorligt. Vi skylder borgerne et system, der både er fleksibelt og retfærdigt, et system, der møder dem med respekt og værdighed, uanset hvor de bor, og hvilken situation de står i. Som forligspart vil SF nøje følge udmøntningen af loven. Vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Mange tak. Det er et godt lovforslag, vi behandler i dag, og det tror jeg også kommer til afspejle sig i de fleste ordførertaler, der kommer, nemlig en forenkling af en masse regler på beskæftigelsesområdet, primært på sygedagpengeområdet. En del bygger på erfaringer fra nordjyske frikommuneforsøg, og der er det lidt sjovt at stå her i dag som en, der reelt sad med frikommuneforsøg for nogle år tilbage, da de startede op. Mange af de ting, vi fandt ud af stort set med det samme, var, at hvorfor gør man ikke det her i hele landet? Det tager nogle gange lidt tid, og erfaringerne viser, at det her nok skal sikre, at borgeren kommer hurtigere igennem og får et smidigere forløb, og at vi ikke bruger så meget tid på ting, der ikke er nødvendige og ikke giver nogen værdi til borgeren.

Derfor er vi i Liberal Alliance glade for den her aftale og også det lovgivningsarbejde, det har udviklet sig til, og jeg vil gerne både kvittere over for ministeren og de andre partier for øvelsen. Jeg synes faktisk, det var en meget god proces, vi kørte i forhandlingerne, hvor alle partier havde samme mål. Det var det, vi gik hårdt efter alle sammen, og det var også det, som jeg synes vi kom ud med. Så alt i alt vi er meget positive, og vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for ordet. En af mine venner fik sidste år ødelagt sin akillessene og blev nødt til at sygemelde sig fra sit arbejde som lastbilchauffør. Han kunne ikke betjene pedalerne, så det kunne godt gå hen og blive farligt, især for de andre bilister. Arbejdspladsen var helt med på, at han bare kunne komme tilbage, når han var klar igen – men det var ikke godt nok. Ifølge reglerne skulle han nemlig i aktivering. Det betød bl.a., at han skulle på kursus i at skrive cv.

Jeg er nok ikke den eneste, der kan se det mærkelige i denne praksis. Det er spild af ressourcer og en uværdig behandling af en mand, der gennem 30 år har været på arbejdsmarkedet, og som ikke behøver andet end et økonomisk sikkerhed, i de uger han ikke kan arbejde. Dette eksempel er bestemt ikke det mest groteske, for der er historier om terminalt syge, der modtager invitationer til samtaler på jobcentret.

Derfor er dette forslag om at forenkle reglerne et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi skal gøre op med regler, der ikke alene er dumme, men som også i høj grad er med til at presse borgere i en svær situation. Hvordan ville du selv have det, hvis du, sat på spidsen, er ved at planlægge din egen begravelse og så lige bliver ringet op af jobcenteret, der vil høre, om du er klar til at komme i aktivering eller på arbejde? Selvfølgelig har det da aldrig været hensigten med loven, men det er alligevel sket.

Vi ved allerede, at forslaget er en god idé. Det er nemlig blevet testet grundigt i Nordjylland i forbindelse med frikommuneforsøget. Dette forsøg startede allerede i 2016, og med 8 års testperiode kan man vel godt tillade sig at sige, at det er på tide, at resten af landet også får glæde af de gode erfaringer. Frisættelse og afskaffelse af overflødige regler er et ubetinget godt og vigtigt skridt i den rigtige retning, og med den kommende beskæftigelsesreform kommer der meget mere af den slags. Jeg er så taknemmelig over, at vi har en minister, der virkelig har taget den her dagsorden til sig.

Det skal dog ikke forhindre mig i lige at komme en lille opsang til os politikere. Selve beskæftigelsessystemet er for mig et rædselseksempel på, hvad der sker, når man i Folketinget prøver at detailstyre og ikke i højere grad lader de fagpersoner, der er tæt på de implicerede borgere, tage de rigtige beslutninger. De fleste sagsbehandlere er nemlig fagligt kompetent og fuldt ud i stand til at bruge deres sunde fornuft. De ved godt, hvornår de skal lade de syge mennesker få fred, og hvornår det giver mening at stille krav og forholde sig slavisk til paragraffer. At forholde sig til paragraffer er en krævende disciplin i sig selv, for jurasproget er måske ikke kendt for den poetiske og letforståelige tone, og jeg har et eksempel fra indeværende lovs § 13 c:

»Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, skal have en arbejdspladsbaseret indsats, der kan bestå af gradvis tilbagevenden samt tilbud og mentorstøtte efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Der kan jeg ikke lade være med at tænke, at hvis vi i stedet for havde ladet en humanist udforme lovgivningen, kunne der i stedet for stå: Når man er ramt af sygdom, kan man have brug for støtte og kærlig omsorg for at komme tilbage på arbejde igen, og den støtte skal vi selvfølgelig sørge for er tilgængelig.

Der kom jeg måske lidt på afveje i forhold til lovforslaget. Men man kan jo altid drømme om en ny måde at skrive love på, når det drejer sig mennesker; jeg vil vende tilbage til selve beskæftigelseslovgivningen.

De mange regler er jo alle sammen muligvis indført i en eller anden god mening, men nogle steder er det altså gået galt. Og hvis der er nogen, der sidder herinde tilbage fra den tid, måske ikke lige her i salen, og som kunne forklare mig, hvilke overvejelser der har ligget til grund for det her, så vil jeg egentlig meget gerne høre dem. For på beskæftigelsesområdet er det på nogle punkter gået meget galt, og der er historier om, at folk både har fået ptsd og endda er blevet drevet til selvmord på grund af det her regelsystem. Det lyder voldsomt, men ikke desto mindre er det sandt, og jeg kan kun opfordre til at følge facebooksiden Jobcentrets Ofre, hvis I er i tvivl. Vores love er nemlig ikke bare ord på papir; der er rigtige menneskeskæbner i den anden ende, og de fortjener bestemt ikke uigennemtænkte forslag.

Men nu skal vi heldigvis se fremad, og det gør vores minister også. Det skal være slut med uværdig behandling, og vi skal af med de regler, der forhindrer, at vi ser det enkelte menneske, og som forhindrer sagsbehandlerne i at bruge deres sunde fornuft. Dette lovforslag er et lille skridt, men dog et skridt i den helt rigtige retning. Moderaterne bakker naturligvis op om forslaget.

Tak til Ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører i rækken er hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Det her lovforslag udspringer af en aftale, som Det Konservative Folkeparti er en del af. Forslaget handler om forenkling og klare rammer for vores sygemeldte borgere og gør det nemmere for kommunerne at yde en målrettet indsats. Ved at forenkle visitationskategorierne og øge kommunernes fleksibilitet i deres rehabiliteringsteams kan vi sikre, at ressourcerne bruges, hvor behovet er størst, uden et unødvendigt bureaukrati. Vi giver en øget frihed til kommunerne, men det ændrer ikke ved, at kommunerne fortsat har ansvaret for at lave en ordentlig afklaring og foretage de nødvendige faglige vurderinger, således at borgerne får den hjælp, de har brug for. Det Konservative Folkeparti bakker således op om dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. Alternativet er ikke med i den her hovedaftale, som det her hidrører, men vi synes, det her er ret godt. Det handler jo egentlig om at skabe værdi for borgeren og om at skabe mere fleksibilitet, mere værdighed og mindre bøvl. Det handler om at reducere krav, administration og kontrol, og det er jo lige noget, vi kan lide. Vi er klar til at gøre det meget, meget mere i beskæftigelsessystemet, men det kommer vi til at snakke om i nogle meget større forhandlinger omkring fremtidens jobcenter. Så er det her jo endda testet i frikommuneforsøg i Nordjylland – so what's not to like. Vi stemmer for, formand.

Tak til ordføreren. Så er vi kommet igennem ordførerrækken, og det betyder, at det nu er beskæftigelsesministeren, der får ordet.

Tak, formand, og også tak til rækken af ordførere, uanset om det er slagne krigere, der har problemer med at gå, eller nogle, der døjer med mellemørebetændelse. Tak, fordi alle er troppet op i dag for at behandle, hvad jeg synes er en virkelig god aftale.

Fra flere sider bliver det ligesom sagt, at det sådan er en lille aftale, og at det er bare sådan en forbrænder på andre ting, og at det da er et meget fint lille hjørne. Jeg vil godt udfordre, at det skulle være så småt grundlæggende at tænke frisættelse og mindre bøvl og mere værdighed ind for de mere end 400.000 mennesker, der hvert år har kontakt med det her system. Det mener jeg ikke det er, og jeg mener samtidig, at vi skal have ekstra respekt for, at det er mennesker, som er i en nogle gange svær livssituation med sygdom, så de ikke kan arbejde.

Det, vi gør med den her aftale, er sådan set at sige, at vi gerne vil have en mere skræddersyet og værdig indsats, og at kommunerne slipper for noget af den detailstyring, vi indtil nu har lagt ned over dem, sådan at de faktisk kan tilrettelægge den indsats med udgangspunkt i det menneske, de har foran sig. Det er på den måde også, som hr. Torsten Gejl også så fint siger, et skridt i den retning, vi forhåbentlig kommer til at gå videre af på beskæftigelsesområdet.

Og så er det rigtigt, hvad flere har sagt, at det her ikke er et eller andet eksperimenterende nybrud, som aldrig har været prøvet før. Tværtimod har vi en række nordjyske kommuner, som ikke bare i 1 eller 2 eller 3 år, men i 8 år har haft det her som forsøg. Det har de haft rigtig gode erfaringer med, både i forhold til at bruge rehabiliteringsteams og lægeattester mere fleksibelt. Derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg ikke som minister endnu en gang skulle forlænge deres frikommuneforsøg, men i stedet for sætte alle kommuner lige så fri, som de nordjyske har været.

Jeg tror på, at det her vil give mere værdighed, når en borger, der er ramt af sygdom, skal møde vores system, der egentlig er til for at hjælpe dem. For når vi fjerner proceskrav og unødigt bureaukrati, gør vi samtidig også op med det billede af, at alle sygemeldte skal mødes af det samme system, af de samme indsatser, af de samme krav og regler. Vi skaber mulighed for og frihed til, at man kan skræddersy det bedre.

Helt konkret så siger vi, at alle de syge borgere, der har et ukompliceret forløb, ikke i lige så høj grad behøver at skulle ned på jobcenteret. I alt skønner vi, at det betyder 60.000 færre samtaler, for vi siger, at kravet om samtaler går fra fire til en, og at det godt må være noget, man tager over telefonen. For der er jo et eller andet rigtigt i, at hvis du helt ukompliceret har brækket benet og i en periode ikke kan arbejde, så heler det altså bedre med ro og benet oppe end et besøg på jobcentret.

Vi afskaffer også kravet om, at alle sager skal forbi rehabiliteringsteamet. Det er i mange sammenhænge et overflødigt og i parantes bemærket dyrt procestrin, som også alt for ofte forsinker borgerens sag. Vi forenkler visitationskategorierne for at lette administrationen i kommunerne, og så fjerner vi også den generelle ret til mestringsforløb. Vi lader det i stedet for være op til sagsbehandlerens faglige vurdering, om en borger vil gavnes af sådan et forløb. På den måde vil vi med det her lovforslag både frisætte borgeren og vores kommunale medarbejdere fra rigide krav.

Vi gør samtidig også samarbejdet mellem praktiserende læger og kommuner mere smidigt. Vi indretter med det her lovforslag reglerne sådan, at der er mere fleksible krav til, hvornår man skal indhente en lægeattest. Der, hvor kommunerne oplever eller vurderer, at de sådan set har hentet de oplysninger, de skal bruge, kan de godt undlade at indhente flere.

Når man siger det på den måde, kan man jo godt tænke, hvorfor vi ikke har gjort det for længst; men nu gør vi det. Det betyder, at vi både letter administrationen og understøtter en bedre og hurtigere sagsbehandling og – vigtigt – også understøtter, at vi bruger vores lægers ressourcer bedst muligt.

Jeg ser virkelig frem til, at det her lovforslag bliver til virkelighed. Tak til alle for at være med til at bakke op, både jer, der lavede aftalen, og efterfølgende opbakningen fra flere. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tusind tak til ministeren. Men der er lige en enkelt bemærkning fra fru Sólbjørg Jakobsen.

Det er ikke en bemærkning til ministeren. Jeg havde bare bedt om ordet igen – mit hoved er ikke helt med mig i dag – for jeg skulle hilse fra DF og sige, at de også støtter forslaget.

Jeg fik ikke lige sagt, at du ikke behøvede at komme herop igen. Så er det på plads.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter dette som vedtaget.

Det er vedtaget.