L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
L 71 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT VEDR. FORSLAG TIL ÆNDRING AF

LOV OM SELSKABSLOVEN (OFFENTLIGT UDBUD AF

ANPARTER OG NEDSÆTTELSE AF MINIMUMSKRAV

TIL ANPARTSSELSKABERS SELSKABSKAPITAL)

6. november 2024

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre lovinitiativer i aftale om Iværk-

sætterpakken, der blev indgået den 21. juni 2024 mellem regeringen (Soci-

aldemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Libe-

ral Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Fol-

keparti. Forslaget har til formål at gøre det lettere for iværksættere at skaffe

kapital til deres virksomhed ved at muliggøre såkaldt equity crowdfunding

i anpartsselskaber og at sænke adgangsbarriererne for iværksættere, der øn-

sker at drive virksomhed i et selskab med begrænset hæftelse, ved at sænke

kapitalkravet i anpartsselskaber fra 40.000 kr. til 20.000 kr.

Forslaget har været sendt i høring den 23. august 2024 med høringsfrist den

4. oktober 2024 til i alt 89 myndigheder, organisationer, foreninger, m.v.

Der er modtaget 11 høringssvar med konkrete bemærkninger til udkastet

til lovforslag. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Crowdfunding For-

ening, Dansk Erhverv (herefter DE), Dansk Fintech Alliance (herefter

DAFINA), Dansk Industri (herefter DI), Danske Advokater, De Samvir-

kende Købmænd (herefter DSK), Fagbevægelsens Hovedorganisation

(herefter FH), Finans Danmark, FSR

–

Danske Revisorer (herefter FSR),

Københavns Universitet v/ Professor Jesper Lau Hansen (herefter KU) og

Aalborg Universitet

–

Forskergruppen CLEAR (herefter AAU).

Aktive Ejere, Centralorganisationernes Fællesudvalg

–

CFU, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Folketingets Rigsrevision og Forbrugerombudsman-

den har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

De generelle bemærkninger til lovforslaget gennemgås nedenfor i afsnit 2.

Konkrete bemærkninger til de enkelte emner i lovforslaget gennemgås og

kommenteres nedenfor i afsnit 3.

L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/16

Nogle af de modtagne høringssvar indeholder bemærkninger af redaktionel

og teknisk karakter. Disse kommentarer omhandler dog ikke substansen og

omtales derfor ikke nærmere i dette notat. Herudover indeholder enkelte

høringssvar bemærkninger, som ikke angår lovforslaget, og omtales derfor

ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Dansk Crowdfunding Forening hilser det velkomment, at anpartsselskabers

kapitalandele kan udbydes til offentligheden og bemærker, at der bliver en

bedre balance til reglerne i flere nabolande. Dansk Crowdfunding Forening

anfører desuden, at grænsen på 5 millioner euro anses for afbalanceret, idet

udbuddet i en senere periode kan gentages, eller selskabet kan omdannes

til et aktieselskab mhp. børsnotering.

DAFINA anfører, at de støtter lovforslaget, herunder den foreslåede lov-

liggørelse af investeringscrowdfunding. DAFINA støtter desuden den fo-

reslåede beløbsgrænse og forslaget om at lade større udbud følge betingel-

serne for prospektfritagelse efter prospektforordningen.

DE anfører, at de overordnet set støtter lovforslaget om nedsættelse af ka-

pitalkravet for anpartsselskaber, samt at forslaget om mulighed for offent-

ligt udbud af anparter vil styrke equity crowdfunding, som kan gavne min-

dre virksomheder og nystartede iværksættere. DE anfører videre, at lov-

forslaget vil understøtte, at der kommer flere risikovillige midler lokalt,

øget diversitet og forhåbentlig flere virksomheder, men opfordrer samtidig

til, at investorbeskyttelsesdelen gentænkes.

Danske Advokater hilser lovforslaget velkomment og fremhæver, at lov-

forslagets initiativer har til formål at sikre danske startups/iværksættere

bedre vilkår, her bl.a. gennem muligheden for at rejse kapital via crowd-

fundingsplatforme.

DI anfører, at de generelt støtter udkastet til lovforslag, som ifølge dem

indeholder en række hensigtsmæssige smidiggørelser af rammevilkårene

for danske iværksættere. Dog foreslås det, at reglerne for at stifte et an-

partsselskab med en lavere startkapital gøres mere fleksible til gavn for

danske iværksættere og dansk konkurrenceevne set i forhold til øvrige EU-

lande.

L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/16

DSK anfører, at de støtter lovforslagets formål om at lette adgangen til ka-

pital ved equity crowdfunding i anpartsselskaber og at sænke kapitalkravet

for anpartsselskaber, hvilket vil sænke adgangsbarriererne for iværksæt-

tere, der ønsker at drive virksomhed i selskabsform.

FH oplyser, at de er meget positive overfor muligheden for equity crowd-

funding i anpartsselskaber. FH anfører desuden, at de isoleret set er positive

over en nedsættelse af anpartsselskabers kapitalkrav, men foreslår at myn-

dighederne følger området for at overvåge, om nedsættelsen af kapitalkra-

vet vil medføre forhøjet risiko for svig og misbrug, som man så det med

iværksætterselskaberne.

AAU anfører, at lovforslaget er vidtgående i forhold til, hvordan man har

gjort i andre lande, og foreslår, at en mere simpel og forsigtig muliggørelse

af andelscrowdfunding kunne ske ved at betinge, at anpartsselskabernes

udbud af deres kapitalandele til offentligheden kun må ske, når crowdfun-

dingforordningen finder anvendelse, samt at niveauet af investorbeskyt-

telse for særligt private investorer overvejes nøje.

FSR er enige i, at iværksættere bør have gunstige vilkår, herunder mulighed

for at drive virksomhed i selskabsform, men kan ikke støtte den foreslåede

nedsættelse af selskabskapitalen. Dette begrundes med, at historien har

vist, at kapitalkravet ikke bør være

”bagatelagtigt”.

FSR anfører, at en ned-

sættelse af kapitalkravet kan medføre svækket tillid til selskabsformen og

øget tabsrisiko for kreditorerne. FSR bakker op om forslaget om equity

crowdfunding, som efter deres opfattelse er en hensigtsmæssig mulighed

for anpartsselskaber til at skaffe selskabskapital. FSR fremhæver dog, at

man med lovforslaget væsentligt ændrer på de forskelle, der er mellem ak-

tieselskaber og anpartsselskaber og de opfordrer til, at det undersøges, om

selskabsloven indeholder en hensigtsmæssig beskyttelse af selskabsdelta-

gerne i de situationer, hvor deltagerkredsen i anpartsselskaber er bred som

følge af de foreslåede regler om equity crowdfunding.

Finans Danmark anfører, at de overordnet støtter initiativer, der skal gøre

det lettere for iværksættere i Danmark, men at de ikke kan støtte en ned-

sættelse af kapitalkravet for anpartsselskaber. De fremfører i den forbin-

delse, at de allerede finder det nuværende kapitalkrav på 40.000 kr. lavt.

En nedsættelse af kapitalkravet vil kunne medføre en øget risiko for øko-

nomisk kriminalitet. Sammenligningerne med andre nordiske/Europæiske

L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/16

landes kapitalkrav kan ikke stå alene, men bør ses i sammenhæng med de

kontrolmuligheder der findes i de pågældende lande.

KU tilslutter sig den målsætning, som ligger bag forslaget, men anfører, at

det bør overvejes, om man af konkurrencehensyn bør ophæve kapitalkravet

i lighed med de øvrige medlemsstater. I forhold til forslaget om at give

anpartsselskaber mulighed for at udbyde anparter til offentligheden anføres

det, at det er et godt formål, som vil tilgodese danske anpartsselskaber i

konkurrencen med de øvrige medlemsstater i EU.

Kommentar

Høringen tegner et overordnet billede af, at erhvervsorganisationerne er

positive over for de foreslåede tiltag, der skal gøre det lettere for iværksæt-

tere at starte en virksomhed i selskabsform, og som skal gøre det lettere for

anpartsselskaber at rejse kapital.

FSR og Finans Danmark anfører i deres høringssvar, at en nedsættelse af

kapitalkravet kan medføre øget risiko for svig i selskabsform og øget risiko

for økonomisk kriminalitet, som man så det med de daværende iværksæt-

terselskaber. KU anfører, at kapitalkravet helt bør fjernes, da selskabslo-

ven i forvejen stiller krav om, at direktionen skal sikre et forsvarligt kapi-

talberedskab.

Derudover rejser Dansk Crowdfunding forening, DE, FSR, KU og AAU

forskellige opmærksomhedspunkter om investorbeskyttelse ved udbydelse

af anparter til offentligheden samt forslag til præciseringer.

Generelt forventes et kapitalkrav på 20.000 kr. på den side at give iværk-

sættere bedre mulighed for at organisere sig i et anpartsselskaber samtidig

med, at hensynet til risiko for svig ikke øges unødigt.

Erhvervsministeriet opretholder derfor det foreslåede kapitalkrav for an-

partsselskaber på 20.000 kr.

For så vidt angår de rejste bekymringer om investorbeskyttelse i forbin-

delse med equity crowdfunding, er Erhvervsministeriet enige i, at der bør

indarbejdes yderligere investorbeskyttelse for udbud af anparter til offent-

ligheden med en samlet værdi på under 5 mio. euro beregnet over 12 må-

neder. Erhvervsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt at anvende de

L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/16

allerede eksisterende og kendte investorbeskyttelsesregler i hhv. crowdfun-

dingforordningen og prospektforordningen. Der henvises til de konkrete

bemærkninger herom i høringsnotatets afsnit 3.2.1.

3. Bemærkninger til de konkrete emner

Gennemgangen og kommenteringen af de konkrete bemærkninger i hø-

ringssvarene foretages med udgangspunkt i følgende opdeling:

3.1 Nedsættelse af kapitalkrav for anpartsselskaber

3.2 Mulighed for offentligt udbud af anparter (equity crowdfunding)

3.2.1 Investorbeskyttelse

3.2.2 Kapitalejeres adgang til offentligt udbud af anparter

3.2.3 Udbudsgrænser ved omdannelse til aktieselskab

3.2.4 Kontakt til potentielle investorer

3.2.5 Omsættelige værdipapirer

3.2.6 Grænseoverskridende udbud

3.2.7 Udbud af warrants og beregning af udbuddets værdi

3.1. Nedsættelse af kapitalkrav for anpartsselskaber

FSR og Finans Danmark foreslår, at det eksisterende kapitalkrav fastholdes

for anpartsselskaber på 40.000 kr. af hensyn til kreditorsikkerheden, tilli-

den til selskabsformen, samt risikoen for svig og økonomisk kriminalitet.

FSR foreslår endvidere, at den økonomiske risiko for kreditorer og staten

ved en nedsættelse af kapitalkravet til 20.000 kr. bør begrænses ved, at der

indføres en udbyttebegrænsning og/eller stilles krav om sikkerhedsstillelse

for omkostningerne ved selskabets eventuelle tvangsopløsning.

DI foreslår, at kapitalkravet for anpartsselskaber nedsættes til 8.000 kr. i

stedet for 20.000 kr., med henvisning til, at der er andre regler i selskabs-

loven end reglerne om kapitalkrav, der giver investorbeskyttelse. Alterna-

tivt, at der i stedet gives samme mulighed i anpartsselskaber, som der er i

aktieselskaber for, at kapitalejerne til at starte med kan nøjes med at delvist

at indbetale 25 pct. af kapitalen, mens resten er en personlig gældsforplig-

telse.

KU foreslår, at kapitalkravet for anpartsselskaber fjernes med henvisning

til, at selskabslovens regler om forsvarligt kapitalberedskab allerede er til-

strækkelige, og idet EU-retten alene regulerer kapitalkravet for aktieselska-

ber. Hvis kapitalkravet fastsættes til 20.000 kr., foreslås det, at anpartssel-

skaber ligestilles med aktieselskaber ved at afskaffe minimumskravet ved

L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/16

delvis indbetaling af selskabskapitalen, således at anpartsselskaber kan stif-

tes med 5.000 kr., hvor restbeløbet udgør en personlig gældsforpligtelse,

der skal betales, når selskabets forhold kræver det.

Kommentar

Minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital, der er fastsat i sel-

skabsloven, er løbende blevet reguleret. Senest blev kapitalkravet for

ApS’er nedsat til 40.000 kr. i forbindelse med afskaffelsen af iværksætter-

selskaberne (IVS) i 2019.

Erfaringerne fra iværksætterselskaberne, der tidligere kunne stiftes med

ned til 1 kr. i selskabskapital viser, at en lempelse af kapitalkravet vil med-

føre en øget risiko for svig og gældsopbygning. Der forventes således alt

andet lige, at der vil være en øget svigrisiko ved en markant nedsættelse af

kapitalkravet. Niveauet for kapitalkravet skal således balancere bekæm-

pelse af svig og gode iværksættervilkår.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at kapitalkravet til anpartsselska-

ber kan sænkes til 20.000 kr., uden at forringe sikkerheden for anpartssel-

skabernes kreditorer. Erhvervsministeriet lægger herved vægt på selskabs-

lovens generelle krav om forsvarligt kapitalberedskab, der indebærer, at

ledelsen til enhver tid er forpligtet til at sikre, at der er tilstrækkelig likvi-

ditet til at opfylde anpartsselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser,

efterhånden som de forfalder.

Der er desuden gennemført en række tiltag for kapitalselskaber inden for

de seneste år, der har til formål at modvirke svig i selskabsform og svig på

moms- og skatteområdet. Således blev der bl.a. i 2020 vedtaget en kontrol-

pakke mod svig i selskaber, i juni 2021 blev den politiske aftale om det

fremadrettede behov for revision vedtaget og i 2022 blev en ny lov om bog-

føring vedtaget, der bl.a. indebærer regler om digital bogføring og bogfø-

ringskontrol. Tiltag der alle er med til at styrke myndighedernes kontrol

med bl.a. selskaber.

Samtidig vil et kapitalkrav for anpartsselskaber på 20.000 kr. være mere

på niveau med kapitalkravet i de andre lande i Norden. Erhvervsministeriet

lægger i forbindelse med fastsættelsen af kapitalkravet for anpartsselska-

ber vægt på, at det skal være nemt at starte virksomhed i Danmark, og at

danske virksomheder skal have de bedst mulige rammer for at konkurrere

L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/16

på lige vilkår med udenlandske virksomheder samtidig med, at hensynet til

risiko for svig ikke øges unødigt.

Ud fra ovenstående hensyn er det Erhvervsministeriet vurdering, at fast-

sættelsen af minimumskravet for anpartsselskabers selskabskapital til

20.000 kr. udgør en passende balance imellem hensynene til kreditorer,

risikoen for svig og gældsopbyggelse og hensynene til gode iværksætter-

og konkurrencevilkår.

3.2. Mulighed for offentligt udbud af anparter (equity crowdfunding)

3.2.1. Investorbeskyttelse

DE foreslår, at der også ved udbud under 5 mio. euro indtænkes investor-

beskyttelsesregler, f.eks. ved at forlange, at udbud til offentligheden skal

ske gennem en crowdfunding platform eller ved at stille krav om, at nøgle-

oplysningsdokumenterne er klare, præcise og informative, og at der udpe-

ges en tilsynsmyndighed.

AAU og KU foreslår ligeledes, at adgangen til udbud af anparter til offent-

ligheden begrænses til at angå udbud omfattet af crowdfundingforordnin-

gen eller betingelserne for fritagelse for prospektpligten, således at anparts-

selskaber ikke frit kan udbyde egne anparter selv.

FSR opfordrer til en gennemgang af selskabsloven og overvejelser om,

hvorvidt der er en hensigtsmæssig beskyttelse af selskabsdeltagerne i de

situationer, hvor deltagerkredsen er bred som følge af de foreslåede regler

om equity crowdfunding.

Dansk Crowdfunding Forening foreslår, at der indføres revisionspligt for

anpartsselskaber, som ønsker at gennemføre et offentlig udbud enten gen-

nem en crowdfunding platform eller varetaget af selskabet selv. Begrun-

delserne er, at en godkendt revisor giver sikkerhed for, at en kompetent,

uvildig redegørelse af virksomhedens finansielle status forud for et udbud

sat de budgetter, ligger til grund for udbuddet. Det begrundes også med, at

de fleste virksomheder i forvejen vil benytte en godkendt revisor til at ud-

arbejde materialet, og at ændringen derfor ikke vil være en væsentlig om-

kostning eller administrativ byrde.

L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/16

Dansk Crowdfunding Forening foreslår desuden, at der indføres pligt til at

have en bestyrelse i anpartsselskaber, som vælger at udbyde anparter of-

fentligt. Dette begrundes med, at der med ønsket om vækstkapital følger en

professionalisering af virksomheden og at ansvaret overfor kapitalejere og

tredjemand etableres på et brede grundlag end det nuværende minimums-

krav med blot en direktør. Det foreslås i den forbindelse, at sanktioner ved

bødestraf ikke er tilstrækkelige og at Erhvervsstyrelsen får samme bemyn-

digelse, som Finanstilsynet har i forhold til alternative investeringsfonde,

og ultimativt bør have adgang til at annullere et udbud i sin helhed.

Kommentar

På baggrund af de modtagne høringssvar vurderer Erhvervsministeriet, at

det skal overvejes, om der skal indarbejdes yderligere investorbeskyttelse i

lovforslaget.

Erhvervsministeriet har i forbindelse med vurderingen af, om der skal ind-

føres yderligere investorbeskyttelse overvejet, om der skal være parallelitet

mellem reglerne for anpartsselskabers mulighed for udbud af anparter til

offentligheden ift. aktieselskabers selvsamme mulighed. Aktieselskaber har

efter gældende ret mulighed for frit at udbyde egne kapitalandele op til

prospektforordningens grænseværdi, uden at der gælder særlige investor-

beskyttelsesregler i den anledning. Erhvervsministeriet finder dog ikke, at

anpartsselskaber kan sidestilles med aktieselskaber i denne sammenhæng,

da aktieselskaber er underlagt strengere regulatoriske krav om eksempel-

vis stiftelse, kapital, drift og regnskab. Erhvervsministeriet bemærker end-

videre, at aktieselskabers frie adgang til udbud af egne kapitalandele til

offentligheden følger af EU-retten, men at der ikke gælder tilsvarende krav

for anpartsselskabers adgang til udbud af kapitalandele til offentligheden.

For så vidt angår forslaget fra Dansk Crowdfunding Forening om at ind-

føre revisionspligt er det Erhvervsministeriets forståelse af høringssvaret,

at der stilles forslag om både revisionspligt i forhold til udarbejdelse af

årsregnskab såvel som revisionspligt for de budgetter m.v., der udarbejdes

i forbindelse med et udbud. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det

vil være en uforholdsmæssig stor byrde at pålægge alle anpartsselskaber,

der udbyder anparter offentligt, at de skal være underlagt revisionspligt,

og at byrderne forbundet hermed vil overstige eventuelle fordele. Erhvervs-

ministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre lovforslaget.

L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/16

Vedrørende Dansk Crowdfunding Forenings forslag om bestyrelsespligt

bemærker Erhvervsministeriet, at det enkelte anpartsselskab selv bør

kunne vurdere, hvilken ledelsesstruktur der er mest hensigtsmæssig. I an-

partsselskaber uden en bestyrelse er direktionen iht. selskabslovens § 117,

stk. 2, forpligtet til at varetage såvel den overordnede og strategiske ledelse

som den daglige ledelse, ligesom direktionen er forpligtet til at sikre en

forsvarlig organisation af anpartsselskabets virksomhed. Erhvervsministe-

riet finder ikke, at anpartsselskabers udbud af anparter til offentligheden

bør betinges af, at selskabet har en bestyrelse.

Erhvervsministeriet finder det derfor mest hensigtsmæssigt at anvende de

allerede eksisterende og kendte investorbeskyttelsesregler i hhv. crowdfun-

dingforordningen og prospektforordningen, således at der fastsættes krav

om, at adgangen til udbud af anparter til offentligheden begrænses til at

angå udbud omfattet af crowdfundingforordningen eller betingelserne for

fritagelse for prospektpligten. Det vil medføre, at forslaget begrænses, så

anpartsselskaber ikke får fri adgang til at udbyde egne anparter til offent-

ligheden, f.eks. via selskabets egen hjemmeside eller via sociale medier

som TikTok, LinkedIn og Instagram, men at anpartsselskaber skal anvende

en crowdfundingplatform udbudt af en godkendt crowdfundingtjenesteud-

byder. De fire muligheder for udbud i den foreslåede § 1, stk. 3, nr. 1-4,

der er baseret på betingelserne for fritagelse for prospektpligten, bevares

dog uændret i forslaget, da de angår udbud rettet mod professionelle aktø-

rer, som ikke har behov for investorbeskyttelse.

På baggrund af ovennævnte vil lovforslaget blive tilrettet, således at udbud

af anparter til offentligheden forudsætter anvendelsen af en crowdfunding-

platform, eller at udbuddet opfylder en af de fire betingelser for fritagelse

for prospektpligt i forslaget til § 1, stk. 3, nr. 1-4.

3.2.2. Kapitalejeres adgang til offentligt udbud af anparter

FSR foreslår, at det i forslaget til ny § 1, stk. 3, i selskabsloven præciseres,

hvem der kan udbyde anparter til offentligheden. FSR anfører, at hvis an-

parter som en konsekvens af lovforslaget fremover anses for at være om-

sættelige værdipapirer, må den nuværende formulering i lovforslaget for-

stås således, at alle personer kan foretage offentlige udbud af anparter, og

at det kun er ved anpartsselskabets udbud af anparter, at der fastsættes be-

tingelser for udbuddet i modsætning til fx anpartsselskabets ejeres udbud

af anparter.

L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/16

Kommentar

Den foreslåede model for mulighed for udbud af anparter til offentligheden

(Equity crowdfunding) er en finansieringsform, hvor selskaber rejser kapi-

tal ved at sælge ejerandele til offentligheden. Et anpartsselskab, der ønsker

at rejse kapital via equity crowdfunding, vil efter det tilrettede forslag

skulle oprette et udbud på en crowdfunding-platform. Her præsenterer an-

partsselskabets ledelse forretningsmodellen, og hvor meget kapital der sø-

ges. Der vil være tale om en kapitalforhøjelse i selskabet. Det er som ud-

gangspunkt generalforsamlingen, dvs. ejerne, der træffer beslutning om

forhøjelse af selskabskapitalen. Beslutningen træffes med det stemmefler-

tal, der i selskabet kræves til vedtægtsændring. Men generalforsamlingen

kan også bemyndige ledelsen til at beslutte kapitalforhøjelsen. Når målet

for kapitalforhøjelsen er nået, modtager anpartsselskabet pengene, regi-

strerer kapitalforhøjelsen, og investorerne får tildelt deres respektive an-

parter.

Den foreslåede bestemmelse gælder således alene for anpartsselskabets

udbud af selskabets anparter. Øvrige personer, fx anpartsselskabets ejere,

vil ikke kunne udbyde anparter til offentligheden uden om de oplistede be-

tingelser.

3.2.3. Udbudsgrænser ved omdannelse til aktieselskab

FSR foreslår, at udbudsgrænsen på 5 mio. euro ikke skal gælde, hvis der er

tale om et udbud af kapitalandele i forbindelse en påtænkt omdannelse af

et anpartsselskab til et aktieselskab, da der i så fald ikke er tale om udbud

af anparter, men derimod aktier i det aktieselskab, anpartsselskabet skal

omdannes til. Dette bør sidestilles med udbud af aktier i et aktieselskab

under stiftelse, hvor der gælder prospektpligt ved udbud på over 8 mio.

euro.

Kommentar

Den foreslåede model for mulighed for udbud af anparter til offentligheden

(Equity crowdfunding) finder ikke anvendelse i omdannelsessituationer fra

anpartsselskab til aktieselskab, da der er tale om udbud af anparter. An-

parterne bliver først til aktier, når omdannelsen er registreret i Erhvervs-

styrelsens it-system.

3.2.4. Kontakt til potentielle investorer

DI foreslår en ændring af lovbemærkningerne til § 1, nr. 1, for så vidt angår

formuleringen om kontakten til potentielle investorer via brev eller e-mail,

L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/16

så det tydeliggøres, at en sådan kontakt potentielt kan udgøre en overtræ-

delse af markedsføringslovens § 10 om direkte markedsføring.

Kommentar

Lovforslaget har ikke til hensigt at opfodre til bestemte måder, hvorpå virk-

somheder kan rette henvendelse til potentielle investorer, og henvendel-

serne skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning. Forslaget ta-

ges til følge og lovbemærkningerne præciseres.

Det bemærkes, at da forslaget foreslås ændret jf. ovenstående, så anparts-

selskaber ikke får fri adgang til at udbyde egne anparter til offentligheden,

f.eks. via selskabets egen hjemmeside eller via sociale medier som TikTok,

LinkedIn og Instagram, men at anpartsselskaber skal anvende en crowd-

fundingplatform udbudt af en godkendt crowdfundingtjenesteudbyder, er

chancen for at denne anførte problemstilling opstår blevet betydeligt be-

grænset.

3.2.5. Omsættelige værdipapirer

DAFINA støtter den foreslåede afgrænsning og den nærmere beløbs-

grænse, de enkelte betingelser mv. i forhold til offentligt udbud af anparter,

herunder at lade betingelserne for større udbud følge betingelserne for pro-

spektfritagelse efter prospektforordningen.

DAFINA bemærker, at det i udkast til lovforslaget pkt. 3.1.3 i de alminde-

lige bemærkninger om den foreslåede ordning) anføres bl.a., at ”(…)

For

at anpartsselskaber fremadrettet kan få mulighed for at benytte equity

crowdfunding vil det nødvendiggøre en ændring af selskabsloven, for at

anparter kan udbydes til offentligheden.

Det vil samtidig betyde at anpar-

ter vil blive anset som omsættelige værdipapirer.

Dette indebærer, at an-

partsselskaber - ligesom aktieselskaber - vil kunne rette henvendelse til in-

vestorer med henblik på at rejse kapital gennem et offentligt udbud af ka-

pitalandele. (…).”[DAFINAS fremhævning]

DAFINA er umiddelbart

ikke

enige i, at den selskabsretlige lovændring

(automatisk) vil betyde, at anparter efter den finansielle regulering vil blive

anset eller skal anses som omsættelige værdipapirer (eller i øvrigt som (fi-

nansielle) instrumenter i regulatorisk forstand). Den selskabsretlige lovlig-

gørelse af investeringscrowdfunding for anpartsselskaber og dermed af of-

L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/16

fentligt udbud af anparter bør ikke i sig selv indebære (som et ganske prin-

cipielt nybrud), at anparter efter den finansielle regulering (MiFID mv.)

altid fremover betragtes som omsættelige værdipapirer.

Med andre ord bør selskabslovgivningen ikke præjudicere eller intervenere

i så henseende, men i stedet som hidtil overlade denne vigtige finansregu-

latoriske vurdering til den finansielle regulering. Dette især fordi der her-

hjemme kendes flere eksempler på, at visse papirer/instrumenter, som kan

udbydes til offentligheden og faktuelt udbydes til offentligheden,

ikke

be-

tragtes som omsættelige værdipapirer i den finansielle regulerings forstand

(fx garantbeviser i sparekasser og andelsbeviser i andelskasser

–

i modsæt-

ning til aktier i banker

–

netop fordi sådanne garantbeviser og andelsbeviser

trods muligheden for at udbyde disse til offentligheden ikke som sådan

handles på kapitalmarkedet i reguleringens forstand).

DAFINA opfordrer til, at det i lovbemærkningerne præciseres, at der med

lovforslaget ikke tages stilling til, hvorvidt anparter skal anses som omsæt-

telige værdipapirer. Alternativt opfordrer DAFINA til, at den pågældende

sætning (jf. markeringen/fremhævelsen ovenfor) blot udgår af lovbemærk-

ningerne, og at lovforslaget i stedet forholder sig tavs til denne problem-

stilling (netop fordi det ikke tilkommer selskabslovgivningen, så at sige, at

foretage denne finansregulatoriske vurdering, herunder vurderingen af,

hvornår et papir/instrument kan siges at blive handlet på kapitalmarkedet).

DAFINA er indforstået med, at en konkret vurdering i en konkret situation

i forhold til en konkret anpart udbudt til offentligheden i medfør af de kom-

mende regler vil kunne føre til, at den pågældende anpart skal anses som et

omsætteligt værdipapir / et (finansielt) instrument i reguleringens forstand.

Men denne vurdering skal/bør ikke være givet eller foretaget på forhånd,

så at sige, som en automatisk konsekvens af udbuddet af anparten til of-

fentligheden som følge af lovbemærkningerne i selskabsloven. Spørgsmå-

let om omsætteligt værdipapir i finansregulatorisk forstand må naturligvis

ikke forveksles med spørgsmålet om fri omsættelighed i selskabsretlig for-

stand.

KU bemærker, at det i forslaget (s. 15 f.) nævnes, at anparter som konse-

kvens af ændringen af selskabslovens § 1, stk. 3, må anses for »omsættelige

værdipapirer«. Formuleringen er uheldig og kan udgå, da den ikke synes

nødvendig i sammenhængen.

L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/16

Definitionen af

»omsættelige værdipapirer«

i lov om kapitalmarkeder § 4

omfatter kun aktier og ikke anparter, og er en tekstnær gennemførelse af

samme begreb i MiFID2, artikel 4, nr. 44. Det er ikke klart, hvorfor en

ændring af selskabsloven § 1, stk. 3, uden en tilsvarende ændring af enten

MiFID eller lov om kapitalmarkeder, skulle medføre, at anparter bliver om-

fattet af det kapitalmarkedsretlige begreb omsættelige værdipapirer. Denne

uklarhed taler for, at bemærkningen bør udgå af forslaget.

Kommentar

Erhvervsministeriet vurderer, at den foreslåede model, hvor anpartsselska-

ber gives mulighed for at udbyde anparter til offentligheden, medfører, at

anparter som udgangspunkt vil blive anset som et omsætteligt værdipapir,

jf. § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder, og et værdipapir efter artikel

1, stk. 1, nr. 44, i direktiv om 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv

2011/61/EU (MiFID). Når der er tale om et udgangspunkt skyldes det, at

konkrete omstændigheder kan føre til, at anparterne ikke anses som omfat-

tet af § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder. Det kan f.eks. være tilfæl-

det, hvis anpartsselskabets vedtægter indeholder begrænsninger i anpar-

ternes omsættelighed.

Bilag 1, afsnit C, i MiFID indeholder en liste over finansielle instrumenter.

Det fremgår heraf af nr. 1, at et værdipapir er et finansielt instrument. De-

finitionen på et værdipapir følger af artikel 4, stk. 1, nr. 44, som er imple-

menteret i § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Finansielle instrumenter er bl.a. omsættelige værdipapirer bortset fra be-

talingsinstrumenter, der kan handles på kapitalmarkedet, herunder aktier

i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selska-

ber, partnerskaber og andre foretagender, samt depotbeviser vedrørende

aktier, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, litra a, i lov om kapitalmarkeder.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen (Folketingstidende 2016-

17, tillæg A, L 155 som fremsat) at for, at et værdipapir er omfattet af be-

grebet omsættelige værdipapirer, forudsætter det efter Finanstilsynets

praksis, at udstedelsen af instrumenterne primært har et finansielt sigte, at

instrumenterne er omsættelige, og at de handles på kapitalmarkedet. Vur-

deringen af, om disse betingelser er opfyldt, vil bero på en konkret vurde-

ring. Som udgangspunkt anses kommanditanparter og interessentskabsan-

dele i selskaber med mere end 10 deltagere for at være omfattet af begrebet

L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/16

omsættelige værdipapirer, idet der er tale om standardiserede instrumen-

ter, der efterfølgende kan omsættes på kapitalmarkedet.

I lovforslaget fjernes forbuddet mod at udbyde anparter til offentligheden

og anparter vil som følge heraf som udgangspunkt være at betragte som et

omsætteligt værdipapir, jf. lovbemærkningerne til lov om kapitalmarkeder

§ 4, stk. 1, nr. 1, litra a. Mulighed for udbud til offentligheden af anparter

betyder, at anparter som udgangspunkt kan sidestilles med aktier i selska-

ber ligesom kommanditanparter og interessentskabsandele, idet anparter

ligesom aktier er en ejerandel i et selskab.

Da præcisering af, hvilke instrumenter, der betragtes som omsættelige vær-

dipapirer i lov om kapitalmarkeders forstand, retteligt hører til i bemærk-

ningerne til lov om kapitalmarkeder, vil omtale heraf dog udgå af det fore-

liggende lovforslag. Det vil i stedet blive præciseret ved først kommende

lejlighed i lov om kapitalmarkeder.

3.2.6. Grænseoverskridende udbud

FSR bemærker, at hvis der er tale om et grænseoverskridende udbud, kan

der være krav om at udarbejde et prospekt i et eller flere af de lande, hvor

udbuddet foretages. Hvis der for eksempel foretages et udbud af aktier i

Danmark og Sverige til en værdi af 4 mio. euro, vil undtagelsen til pro-

spektpligten ikke finde anvendelse, da udbud over 2,5 mio. euro er omfattet

af prospektpligten i Sverige.

Idet anparter med forslaget anses for at være omsættelige værdipapirer, fin-

der prospektforordningen anvendelse. FSR mener, at det derfor bør præci-

seres i lovbemærkningerne, at udbyder af anparter skal være opmærksom

på prospektpligten ved grænseoverskridende udbud af anparter.

Kommentar

Erhvervsministeriet vurderer ikke, at der er behov for at tilføje til lovforsla-

get, at andre medlemslande kan have fastsat nationale regler for udbud un-

der 8 mio. euro, idet det vurderes at være et spørgsmål af begrænset prak-

tisk betydning, og at selskaber ved udbud i andre medlemsstater må for-

ventes at gøre sig bekendt med det pågældende lands regler.

3.2.7. Udbud af warrants og beregning af udbuddets værdi

FSR bemærker, at der ikke i lovteksten eller i lovbemærkningerne er nævnt

muligheden for at udbyde afledte værdipapirer til offentligheden, herunder

L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/16

warrants. Hvis det er hensigten, at betingelserne for offentlige udbud af

anparter også skal gælde for afledte omsættelige værdipapirer, der er knyt-

tet op på anparter, bør dette præciseres.

Kommentar

Erhvervsministeriet vurderer, at afsnittet i de specielle bemærkninger ved-

rørende udbud af warrants og beregning af udbuddets værdi bør slettes,

idet der herved undgås at skabe tvivl om lovforslagets rækkevidde.

4. Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, ATP

–

Arbejdsmarkedets Tillægs Pension, Bryggeriforenin-

gen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS

–

Center for Politiske

Studier, Computershare, Copenhagen Business School, Danish Business

Angels (DanBAN), Danish Venture Capital and Private Equity Associa-

tion, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Sta-

tistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Crowdfunding Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk

Standard, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Dan-

ske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske

Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den

Danske Fondsmæglerforening, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Digita-

liseringsstyrelsen, DIRF

–

Dansk Investor Relations Forening, Domstols-

styrelsen, DSK

–

De Samvirkende Købmænd, Effektivt Landbrug, Er-

hvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, FH

–

Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerombudsman-

den, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring

& Pension, FSR

–

Danske Revisorer, GRAKOM, HK, Ingeniørforeningen

i Danmark, Intertrust (Denmark), IT-Branchen, KL, Komiteen for god Sel-

skabsledelse, Kommunekredit, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug &

Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende Banker, Ledernes

Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

Managementrådgiverne, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, OXFAM IBIS

–

International Bistand, International Solidaritet Oxfam, Penneo, Rigsad-

vokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet Center (RUC), SEGES,

Skatteministeriet, SMV Danmark, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk

L 71 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

16/16

og International Kriminalitet, Syddansk Universitet, VP Securities og vær-

dipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet, Aarhus BSS og

Århus Universitet.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Dansk Crowdfunding Forening, Dansk Erhverv, Dansk Fintech Alliance,

Dansk Industri, Danske Advokater, De Samvirkende Købmænd, Domstols-

styrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, FSR

–

Danske Revisorer, Københavns Universitet v/ Professor Jesper Lau Hansen

og Aalborg Universitet v/ Forskergruppen CLEAR.