Erhvervsudvalget 2024-25
L 70
Offentligt
2948830_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. december 2024
Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 70 stillet af udvalget den 21. november
2024 efter ønske fra Helle Bonnesen (KF).
Spørgsmål:
Vil det være fordyrende for andre kunder i et pengeinstitut, hvis pengein-
stitutter skal ændre og udvide deres sikkerheds-setup for at kunne håndtere
kunder, som handler med kryptovaluta?
Svar:
Et pengeinstitut er efter hvidvaskloven forpligtet til at udføre kundekend-
skabsprocedurer ved etablering af en forretningsforbindelse og løbende
igennem kundeforholdet, herunder afdække de risikofaktorer, der er for-
bundet med en kunde.
Hvis en kunde er forbundet med høj risiko for hvidvask og terrorfinansie-
ring, skal pengeinstituttet gennemføre skærpede kundekendskabsprocedu-
rer og skærpet overvågning. Som udgangspunkt vil der derfor være flere
udgifter forbundet med et pengeinstituts håndtering af kunder med øget el-
ler høj risiko i forhold til håndteringen af andre kunder.
Lovforslaget giver mulighed for, at et pengeinstitut kan tage et rimeligt ge-
byr for en basal erhvervskonto. Ved fastlæggelse af et rimeligt gebyr, må
instituttet tage hensyn til instituttets omkostninger og en rimelig fortjeneste
ved at tilbyde en basal erhvervskonto. Omkostninger vil både omfatte di-
rekte og indirekte omkostninger, og kan derfor også omfatte eventuelle ud-
gifter forbundet med instituttets håndtering af kunder med en basal er-
hvervskonto, som har en øget eller høj risiko.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 70 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om det vil være fordyrende for andre kunder i et pengeinstitut, hvis pengeinstitutter skal ændre og udvide deres sikkerheds-setup for at kunne håndtere kunder, som handler med kryptovaluta
2/2
Pengeinstitutterne har mulighed for at tilpasse gebyret for forskellige mål-
grupper, så længe gebyret er rimeligt for den enkelte målgruppe. Det er op
til det enkelte institut at beslutte, om omkostninger forbundet med at tilbyde
basale erhvervskonti alene skal bæres af de kunder, der får en basal er-
hvervskonto eller flere af instituttets kunder.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov