Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. december 2024
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 70 stillet af udvalget den 21. november
2024 efter ønske fra Pernille Vermund (LA).
Spørgsmål:
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, hvormed kravet
til bankers sagsbehandlingstid for oprettelse af en erhvervskonto forlænges
fra 10 til 20 arbejdsdage, og kan ministeren støtte et sådant ændringsfor-
slag?
Svar:
Lovforslaget har til formål at styrke adgangen til en basal erhvervskonto
for erhvervsdrivende og foreninger, idet det reelt ikke er muligt at drive
virksomhed eller udføre en forenings aktiviteter uden en bankkonto. Det er
derfor væsentligt for den enkelte erhvervsdrivende eller forening, at en an-
søgning om en basal erhvervskonto behandles hurtigt.
Hvis et pengeinstitut som led i kundekendskabsvurderingen erfarer, at in-
stituttet har behov for yderligere oplysninger eller dokumentation, vil 10-
dages fristen først løbe fra det tidspunkt, hvor instituttet har modtaget den
nødvendige information.
Fristen for oprettelse af en basal erhvervskonto eller afslag på en ansøgning
om en basal erhvervskonto på 10 arbejdsdage vurderes samlet set at være
rimelig. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 16 ad L 70.
Et ændringsforslag, hvormed kravet til bankers sagsbehandlingstid forlæn-
ges fra 10 til 20 arbejdsdage, vil kunne se ud som nedenfor. Jeg kan ikke
støtte et sådant ændringsforslag.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk