Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. december 2024
Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 70 stillet af udvalget den 21. november
2024 efter ønske fra Helle Bonnesen (KF).
Spørgsmål:
Ifølge hvidvaskloven (Lovbekendtgørelse 807 af 21. juni 2024) gælder det
for erhvervskunder, at bankerne bl.a. skal overveje, om virksomhedens
ejerstruktur er usædvanlig eller kompleks i forhold til virksomhedens akti-
viteter, og om det er en kontantbaseret virksomhed. Kontanter er efter hvid-
vaskreglerne indikator for en øget risiko. Bankerne skal derfor bl.a. også
hvert kvartal indberette til Finanstilsynet: antal kundetransaktioner, hvor
virksomheden har modtaget kontanter, jf. Finanstilsynets ”Teknisk anvis-
ning til rapportering af AML/CTF data til brug for Finanstilsynets risiko-
model”.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at kontanter er en indikator for øget risiko,
hvad er så baggrunden for, at ministeren ønsker at fastsætte en beløbs-
grænse på 20.000 kr. f.eks. for virksomheder, der i deres forretningsmodel
ikke i forvejen baserer sig på kontanter? I forlængelse heraf er ministeren
enig i, at det kan give en bedre hvidvaskkontrol, hvis pengeinstituttet kan
fastsætte en lavere grænse for virksomheder, hvis forretningsmodel ikke
indebærer modtagelse af kontanter?
Svar:
Lovforslaget har til formål at styrke erhvervsdrivende og foreningers ad-
gang til en basal erhvervskonto med en række basale tjenesteydelser, her-
under indsættelse af kontanter på op til 20.000 kr. om måneden.
Selvom en virksomhed ikke har en forretningsmodel, der indebærer kon-
tantbetalinger, kan virksomheden have et legitimt behov for at kunne sætte
kontanter ind på virksomhedens konto. Virksomheden skal derfor have mu-
lighed herfor på lige fod med virksomheder, som i højere grad baserer sig
på kontanter. Der er imidlertid ingen pligt for en virksomhed til at gøre brug
af muligheden for at indsætte kontanter, hvis det ikke er relevant for virk-
somheden.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk