L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
L 70 Bilag 1
Offentligt

Høringsliste

Organisationer

Aalborg Universitet

Aarhus BSS

Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Akademikerne

Andelskassen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark

Capital Law CPH

CBS

CEPOS

Civilsamfundets Brancheforening

Computershare

CO:PLAY Advokatpartnerselskab

DAFINA

DAB

Danmarks Idrætsforbund (DIF) Danmarks Nationalbank

Danmarks Skibskredit A/S

Dansk Aktionærforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Ejendomskredit

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)

Dansk Industri

Dansk Iværksætter forening

Dansk Investor Relations Forening – DIRF

Dansk Kasinoforening

Dansk Kredit Råd

Dansk Metal

Dansk Standard

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Danske Advokater

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening

Danske Maritime

Danske Rederier

Danske Regioner

Danske Seniorer

Den Danske Aktuarforening

Den Danske Dommerforening

Den Danske Finansanalytikerforening

Den danske Fondsmæglerforening

2. september 2024

J.nr. 23-018089

FINANSTILSYNET

Strandgade 29

1401 København K

Tlf.

33 55 82 82

CVR-nr. 10 59 81 84

[email protected]

www.finanstilsynet.dk

ERHVERVSMINISTERIET

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/3

Det nationale netværk af virksomhedsledere

Den Sociale Retshjælp

Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)

DGI

DLA Piper

Drivkraft Danmark

ECB

e-nettet

EjendomDanmark

Experian

Fagbevægelsens Hovedorganisation

FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer

FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel

FinansDanmark

Finans og Leasing

Finansforbundet

Finanshuset i Fredensborg A/S

First North

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugsforeningen

Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber

Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen for platformsøkonomi

FOREX

Forsikring & Pension

Forsikringsforbundet

Forsikringsmæglerforeningen

Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark

FSR – danske revisorer

Garantiformuen

Gode penge

Horesta Arbejdsgiverorganisation

Hvidvasksekretariatet

Håndværksrådet

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)

Intertrust (Denmark)

ISACA Denmark Chapter

ISOBRO

IT-branchen

KommuneKredit

Kommunernes Landsforening

Komiteen for god selskabsledelse

Kromann Reumert

Kuratorforeningen

Københavns Universitet

Landbrug & Fødevarer

Landsdækkende banker

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/3

Landsforeningen af forsvarsadvokater

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

Ledernes Hovedorganisation

Liberale Erhvervs Råd

Lokale Pengeinstitutter

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)

Mellemfolkeligt Samvirke

Mobilepay

Mybanker

Nets A/S

Nokas Kontantservice P/S

Nordic Blockchain Association

Oxfam IBIS

Parcelhusejernes Landsforening

Penneo A/S

Postnord Juridiske afdeling

Revisornævnet

Rigsrevisionen

Roskilde Universitetscenter

Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening

SMVdanmark

Spillebranchen

Syddansk Universitet

Telekommunikationsindustrien i Danmark

Udbetaling Danmark

VISA

VP Securities A/S

Western Union

Transparency International Danmark

Ældresagen

Ørsted

Færøerne og Grønland

Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne

Grønlands Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i Grønland

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Strandgade 29

1401 København K

Att.: Christina Thorup Sand

Dato:

22. august 2024

Sagsbeh..: Adrian Rysbjerg Højfeldt

Nina Brogaard Pedersen

Sagsnr.: 21-829-00008

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om

betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov

om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og

forskellige andre love

Finanstilsynet har den 12. juni 2024 sendt udkast til forslag til lov om

ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvid-

vaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og

forskellige andre love i høring. Hverken Civilstyrelsen eller Justitsmi-

nisteriet har været på høringslisten. Civilstyrelsen har dog som følge af

vores opgave som sekretariat for Indsamlingsnævnet og som fondsmyn-

dighed fundet det relevant at komme med bemærkninger.

Civilstyrelsens bemærkninger relaterer sig alene til den forslåede æn-

dring af hvidvasklovens § 38 a i lovforslagets § 3, nr. 4.

Civilstyrelsen er enig i, at reglen bør udvides til også at omfatte under-

retninger foretaget i medfør af § 28, jf. § 26, stk. 1. Civilstyrelsen finder

dog, at § 28 bør udvides, således at alle myndigheder forpligtes til at

foretage underretning af hvidvasksekretariatet. Alternativt bør § 38 a

udvides til også at omfatte underretninger til Hvidvasksekretariatet fo-

retaget i medfør af anden lovgivning.

Indsamlingsnævnets underretninger af Hvidvasksekretariatet

Civilstyrelsen yder sekretariatsbistand for Indsamlingsnævnet. Indsam-

lingsnævnet skal bl.a. føre tilsyn med, at indsamlinger foretages i over-

ensstemmelse med lovgivningen på indsamlingsområdet.

Toldboden 2, 2. sal, 8800 Viborg

Telefon: +45 33 92 33 34

www.civilstyrelsen.dk

[email protected]

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Efter Indsamlingslovens § 10, stk. 4, skal Indsamlingsnævnet omgå-

ende underrette Hvidvasksekretariatet, hvis nævnet er vidende om eller

har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at midler fra en ind-

samling har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af

terrorisme.

Bestemmelsen blev indført ved en lovændring i 2020, som skulle for-

bedre kontrollen med indsamlinger og imødekomme kritikken fra

FATF

, der i 2017 udsendte en rapport, der bl.a. indeholdt en skarp kri-

tik af den danske indsats i forhold til målrettede, risikobaserede og pro-

portionale tiltag til at bekæmpe terrorfinansiering gennem non-profit-

organisationer (NPO’er).

Risikoen på området er fortsat tilstede, hvilket også fremgår af Politiets

Efterretningstjenestes (PET) seneste nationale risikovurdering fra 2024.

Rapporten peger bl.a. på, at risikoen for terrorfinansiering på non-pro-

fitområdet er høj. Særlig indsamlinger blev fremhævet.

Indsamlingsnævnets har således en forpligtelse til at foretage underret-

ninger af Hvidvasksekretariatet, som minder meget om forpligtelsen ef-

ter hvidvasklovens § 26.

Oplysninger, som hidrører fra Indsamlingsnævnets underretninger er

ikke på nuværende tidspunkt omfattet af den særlige tavshedspligt i

hvidvasklovens § 38 a, da underretninger på indsamlingsområdet ikke

er omfattet af forpligtelsen i hvidvasklovens § 26. Oplysningerne i Ind-

samlingsnævnets underretninger til Hvidvasksekretariatet er kun om-

fattet af den almindelige tavshedspligt i forvaltningslovens § 27. Den

forslåede ændring af § 38 a ændrer ikke herpå, da Indsamlingsnævnets

underretninger som nævnt foretages på baggrund af bestemmelsen i

indsamlingsloven.

Underretninger efter forvaltningsretten

Civilstyrelsen er fondsmyndig. Det indebærer bl.a., at Civilstyrelsen fø-

rer tilsyn med ikke-erhvervsdrivende fonde i Danmark.

Civilstyrelsen har ikke en særskilt forpligtelse til at foretage underret-

ninger af Hvidvasksekretariatet, men Civilstyrelsen kan foretage

The Financial Action Task Force. FATF er et mellemstatsligt samarbejde som ud-

vikler og fremmer bekæmpelse af særlig hvidvask og terrorfinansiering.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

underretning af hvidvasksekretariatet efter de almindelige forvaltnings-

retlige regler.

Civilstyrelsen er bekendt med, at der også er andre myndigheder, der –

efter det oplyste i stigende omfang – foretager underretninger af Hvid-

vasksekretariatet på baggrund af de almindelige forvaltningsretlige reg-

ler.

Behovet for hemmeligholdelse

Som offentlige myndigheder er Civilstyrelsen og Indsamlingsnævnet

som udgangspunkt forpligtede til at give aktindsigt i henhold til forvalt-

ningsloven og offentlighedsloven.

Det har medført, at der i flere tilfælde er givet aktindsigt i indberetnin-

ger, som Indsamlingsnævnet har sendt til Hvidvasksekretariatet, lige-

som Civilstyrelsen har givet aktindsigt i en underretning, der er foreta-

get som fondsmyndighed.

Efter den nuværende retstilstand vil Civilstyrelsen og Indsamlingsnæv-

net i alle tilfælde skulle foretage en konkret vurdering af, om underret-

ninger sendt til Hvidvasksekretariatet kan undtages fra aktindsigt.

Hjemlen til at undtage underretningerne helt eller delvist vil oftest

skulle findes i forvaltningslovens §§ 15-15 b eller i offentlighedslovens

§§ 30-33, hvor der i høj grad henvises til ”væsentlige hensyn”.

I de tilfælde, hvor Civilstyrelsen og Indsamlingsnævnet ikke er bekendt

med, at der verserer en straffesag på baggrund af underretningen, vil

styrelsen potentielt være nødsaget til at udlevere underretningen helt

eller delvist, idet der ikke er hjemmel til at undtage denne. Det kan være

med til at underminere hvidvask-/terrorindsatsen i de sager, Civilstyrel-

sen og Indsamlingsnævnet måtte identificere.

Civilstyrelsen og Indsamlingsnævnet vil i tilfælde af, at der søges om

aktindsigt i en underretning af Hvidvasksekretariatet foretage en høring

af Hvidvasksekretariatet. De vil herefter skulle forholde sig til høringen

konkret.

Efter Civilstyrelsens opfattelse er denne retstilstand ikke hensigtsmæs-

sig, idet der skal bruges ressourcer på at behandle et stigende antal akt-

indsigtsanmodninger, hvor Hvidvasksekretariatet ofte vil skulle invol-

veres. Derudover vil Hvidvasksekretariatets høringssvar ikke altid

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

medføre, at underretningen kan undtages, da vurderingen af, om der

skal gives aktindsigt, skal bero på en konkret vurdering af den enkelte

sag.

Det er således på baggrund af ovenstående Civilstyrelsens opfattelse, at

hvidvasklovens § 28 bør udvides til at omfatte alle myndigheder, såle-

des at ordlyden bliver:

”§ 28. Får en tilsynsmyndighed i henhold til denne

lov eller andre myndigheder kendskab til forhold, der

giver grund til at tro, at disse kan have tilknytning til

hvidvask eller finansiering af terrorisme, som er om-

fattet af underretningspligten i § 26, stk. 1, skal myn-

digheden underrette Hvidvasksekretariatet herom.

Denne løsning vil, såfremt den foreslåede ændring af hvidvasklovens §

38 a fremsættes og vedtages i uændret form, også medføre, at bl.a. Ci-

vilstyrelsens og Indsamlingsnævnets underretninger bliver omfattet af

tavshedspligten.

Det vil betyde, at Civilstyrelsen og Indsamlingsnævnet – og andre myn-

digheder der i dag ikke er omfattet af hvidvasklovens § 38 a – fremad-

rettet vil kunne behandle anmodninger om aktindsigt i underretninger

hurtigt og give afslag, også uden at tilkendegive, hvorvidt der rent fak-

tisk er foretaget en underretning. Endvidere vil det ikke være nødven-

digt at involvere Hvidvasksekretariatet, inden der træffes en afgørelse.

Ændringen vil således mindske den administrative byrde hos Hvidvask-

sekretariatet, Civilstyrelsen, Indsamlingsnævnet og andre offentlige

myndigheder.

Udvidelsen af § 28 vil desuden medføre, at alle myndigheder har en

forpligtelse til at underrette hvidvasksekretariatet, hvis myndigheden er

vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en

transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til

hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det vil styrke indsatsen mod

hvidvask og terrorfinansiering.

Civilstyrelsen bemærker dog, at den særskilte forpligtelse til at foretage

underretning af Hvidvasksekretariatet i medfør af indsamlingslovens §

10, stk. 4, i givet fald bør ophæves, hvis hvidvasklovens § 28 udvides,

da det ikke er hensigtsmæssigt, at Indsamlingsnævnets underretnings-

pligt fremgår af to særskilte love.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Alternativ foreslår Civilstyrelsen, at hvidvasklovens § 38 a udvides, så-

ledes at den også omfatter underretninger, der foretages i medfør af an-

den lovgivning.

Civilstyrelsen foreslår således, at hvidvasklovens § 38 a, stk. 1 ændres,

så den får følgende ordlyd:

”§ 38 a, stk. 1. Personer, der virker inden for den of-

fentlige forvaltning, er under ansvar efter straffelo-

vens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde op-

lysninger, som hidrører fra en underretning efter §

26, efter § 28, jf. § 26, stk. 1, eller hvor forpligtelsen

følger af anden lovgivning.”

Det vil ligeledes medføre, at Indsamlingsnævnets underretninger bliver

omfattet af den særlige tavshedspligt, hvilket vil styrke indsatsen mod

hvidvask og terrorfinansiering og mindske de administrative byrder for-

bundet med aktindsigtsanmodninger.

Denne ændring vil dog medføre, at Hvidvasksekretariatet fortsat vil

modtage underretninger, der ikke er omfattet af § 38 a, da underretnin-

ger foretaget i medfør af de almindelige forvaltningsretlige regler efter

Civilstyrelsens umiddelbare opfattelse ikke vil være omfattet af den fo-

reslåede ordlyd.

Med venlig hilsen

Lene Volke Roesen

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK AUTOMAT BRANCHEFORENING

Finanstilsynet

Att.: Christina Thorup Sand

[email protected]

Fredericia, 15. august 2024.

Høringssvar fra Dansk Automat Brancheforening ift. lov om betalingskonti

Uden en basal indlånskonto er det reelt ikke muligt at drive virksomhed i Danmark. Pengeinstitutternes betjening

af erhverv med oprettelse af konti udgør derfor en kritisk infrastruktur, som har vist sig at have fatale konsekven-

ser for de erhvervsdrivende, når den svigter.

Det hilses derfor velkomment, at der nu tages initiativ til at adressere disse svigt. Det er helt afgørende, at dette

initiativ sikrer, at alle lovlige virksomheder får adgang til denne vitale infrastruktur.

Med det udgangspunkt afgiver Dansk Automat Brancheforening (DAB) hermed sine bemærkninger til høring af

”Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov

om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love” publiceret 12-06-2024.

1. Sigtet med ændring af lov om betalingskonti

Det fremgår af udkastet til ændringsforslag, at det har som mål at styrke erhvervsdrivendes adgang til at åbne

basale erhvervskonti, for at adressere problemer, som en del erhvervsdrivende har med at få adgang til en bank-

konto.

Det oplyses imidlertid ingen steder, hvad det er for konkrete problemer det skaber for erhvervsdrivende at blive

nægtet adgang til erhvervskonti eller få dem frataget. Der er heller ikke redegjort for hvad årsagerne er til, at de

danske pengeinstitutter ofte nægter erhvervsdrivende adgang til erhvervskonti.

Af debatten i bl.a. Folketinget forud for lanceringen af lovudkastet fremgår det imidlertid, at problemet udsprin-

ger af loven om offentlige betalinger m.v., som kræver, at alle virksomheder skal have en konto, der kan anven-

des som NemKonto til indbetaling af moms, skatter m.v. Dertil kommer, at det i praksis reelt ikke er muligt at dri-

ve virksomhed uden adgang til erhvervskonti for betaling af lønninger, lejemål og øvrige erhvervsmæssige trans-

aktioner.

DAB har gentagne gange orienteret Regeringen og Folketinget om at udbydere af spil på landbaserede gevinstgi-

vende spilleautomater i særlig grad nægtes adgang til erhvervskonti hos de danske pengeinstitutter. Herunder er

der redegjort for de fatale konsekvenser det har for udbyderne at blive nægtet adgang til eller frataget erhvervs-

konti. Sagen er, at det indebærer at de øjeblikkeligt udelukkes fra at fortsætte deres fuldt lovlige erhverv. For at

udbyde spil fra landbaserede gevinstgivende spilleautomater kræves der en tilladelse fra Spillemyndigheden,

som inddrages, hvis afgifter, moms og skat ikke betales rettidigt.

DAB har konstateret at problemet for udbyderne af spil fra landbaserede gevinstgivende spilleautomater det se-

neste år er vokset markant. Allerede tilbage i 2023 viste en undersøgelse blandt DABs medlemmer at 35% havde

oplevet konkrete problemer med at opnå adgang til erhvervskonti.

DAB finder det derfor meget positivt at Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier nu har nået til den er-

kendelse, at det er tvingende nødvendigt at få problemet løst for at opretholde rimelige vilkår og gode incitamen-

ter for at drive erhverv i Danmark.

Videnpark Trekantområdet

Vesterballevej 5

7000 Fredericia

Telefon: +45 86 57 25 33

Telefax: +45 86 57 25 73

CVR-nr. 12 55 01 46

www.d-a-b.dk

[email protected]

Sydbank: 7040 - 1214351

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK AUTOMAT BRANCHEFORENING

Det er på den baggrund, at nærværende lovudkast først og fremmest skal vurderes. Dette høringssvar forholder

sig til om ændringerne præsenteret i lovudkastet adresserer det problem som Regering og Folketing har efterlyst

løst.

2. Lovudkastets tilgang til løsninger

2.1. Krav med undtagelser og åbne fortolkninger for pengeinstitutternes rammevilkår

Lovudkastets valgte løsningsmodel for adressering af problemstillingen er kendetegnet ved at indføre bestem-

melser for oprettelse af erhvervskonti, der afspejler reglerne for basale betalingskonti for forbrugerne. Der stilles

krav til betalingskontis faciliteter og anvendelse meget lig de krav der gælder for forbrugerne, men også med

mange afvigelser, der giver pengeinstitutterne rig mulighed for at afvise erhvervsdrivendes anmodning om er-

hvervskonti. Dertil kommer at bestemmelserne i udkastet kun er påtænkt at skulle gælde for 6 ud af de godt 50

pengeinstitutter, der opererer på det relevante marked i Danmark.

På den måde foregiver udkastet til ændring af lov om betalingskonti at indføre bestemmelser som vil presse

pengeinstitutterne til i større omfang at godkende ansøgninger om erhvervskonti, men fejler samtidig ved blot at

lade kravene gælde for nogle pengeinstitutterne, begrænse erhvervskontienes anvendelse og ved at opstille en

række lempelige og uklare kriterier for pengeinstitutternes muligheder for at afvise ansøgere om erhvervskonti.

2.2. Manglende adressering af pengeinstitutternes modvilje mod oprettelse af erhvervskonti

Selvom det selvsagt er helt centralt for at sikre en løsning på problemet, indeholder lovudkastet ingen tiltag der

specifikt adresserer de årsager, der får pengeinstitutterne til jævnligt at afvise erhvervskunder.

DAB har konstateret, at pengeinstitutternes modvilje mod at stille konti til rådighed for udbydere af spil fra land-

baserede gevinstgivende spilleautomater primært skyldes tre forhold.

For det første vedrører det deres forpligtelser til at overvåge hvidvaskning, hvor spil, generelt betragtet, anses for

at være en særlig udfordring. Det er en fejlperception for så vidt angår spil fra landbaserede gevinstgivende spil-

leautomater, for hvilket der redegøres nærmere for i afsnit 3.3.

Dernæst er pengeinstitutternes indtægter generelt meget begrænset ved at stille konti til rådighed for udbydere

af spil fra landbaserede gevinstgivende spilleautomater.

Endelig har vi i Danmark et forbud mod digital betaling ved spil på landbaserede gevinstgivende spilleautomater,

hvilket betyder, at der altid vil være kontanter involveret for de erhvervsdrivende der udbyder denne form for spil

- noget pengeinstitutterne helt ønsker at undgå.

3. Specifikke bemærkninger til lovudkastets bestemmelser

3.1.Lovudkastets afgrænsning

Udkastets pkt. 2

�½��

§ 1 a.

Kapitel 4 a, kapitel 5, bortset fra §§ 15 og 16, samt kapitel 6 og 7 finder endvidere anvendelse på pengeinsti-

tutter og filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) i

medfør af § 308 i lov om finansiel virksomhed, og som tilbyder betalingskonti, hvorpå en erhvervsdrivende eller

forening kan indsætte midler, hæve kontanter samt udføre og modtage betalingstransaktioner, herunder kredit-

transaktioner, til og fra tredjemand.

Videnpark Trekantområdet

Vesterballevej 5

7000 Fredericia

Telefon: +45 86 57 25 33

Telefax: +45 86 57 25 73

CVR-nr. 12 55 01 46

www.d-a-b.dk

[email protected]

Sydbank: 7040 - 1214351

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK AUTOMAT BRANCHEFORENING

Af umiddelbar relevans for danske erhvervsdrivende, der er afhængige af adgang til erhvervskonti, forpligtiger

lovinitiativet med denne bestemmelse alene Danske Bank, Nykredit, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Arbejder-

nes Landsbank til at tilbyde erhvervsdrivende en basal betalingskonto, på linje med den, som alle danske penge-

institutter er forpligtiget til at tilbyde forbrugerne.

Alle andre pengeinstitutter, der udgør en væsentlig del af den finansielle infrastruktur for især små og mellem-

store virksomheder, undgår helt denne forpligtelse over for erhvervsdrivende. Selvom om de for de udsatte er-

hvervsdrivende udgør en væsentlig del af den finansielle infrastruktur, bidrager lovudkastets bestemmelser så-

ledes ikke til at modvirke den praksis, der er stærkt hæmmende for denne gruppe virksomheders mulighed for at

drive og etablere erhverv i Danmark.

Tiltaget vil som følge heraf have marginal effekt for de erhvervsdrivende, der afskæres fra at drive virksomhed

pga. manglende adgang til erhvervskonti. Bestemmelserne bør som udgangspunkt omfatte alle pengeinstitutter,

men med mulighed for undtagelser baseret på påviselige udfordringer, hvis kundetypen falder uden for det på-

gældende pengeinstituts forretningsmodel. Man kunne også overveje at give undtagelser, når den potentielle

kunde har adresse uden for pengeinstituttets geografiske område. Dog taler det imod en sådan undtagelse, at al

bankforretning i dag foregår digitalt. Desuden er det helt almindeligt at virksomheder driver deres forretning i an-

dre områder, end hvor de eller deres pengeinstitut har adresse.

Afgrænsningen risikerer en forværring af det problem som lovinitiativet har som formål at adressere, eftersom de

pengeinstitutter der ikke er omfattet af loven, foranlediges til at lukke erhvervskonti de finder kommercielt uinte-

ressante ud fra et ræsonnement om at andre pengeinstitutter er forpligtiget til at samle de hjemløse erhvervs-

kunder op.

3.2. Lovudkastets rammer for anvendelse af erhvervskonti

§ 13 a 3)

�½��

For indsætning af midler på erhvervskonti kan pengeinstitutterne afvise indsættelse af kontanter, hvis de udgør

mere end 20.000 DKK pr. måned.

Enhver grænse for kontanttransaktioner i forbindelse med erhvervskonti vil automatisk udelukke udbydere af

spil fra landbaserede gevinstgivende spilleautomater fra adgang til erhvervskonti. En sådan begrænsning vil

bringe fortsat udbud af spil fra landbaseret gevinstgivende spilleautomater til ophør.

Ifølge § 8 i Bekendtgørelse om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer (BEK nr. 1289 af

29/11/2019) er det kun tilladt at spille med mønter eller værdibeviser (poletter) og få gevinster udbetalt direkte

fra spilleautomaterne. Hele omsætningen ved spil på landbaserede gevinstgivende spilleautomater foregår der-

for kontant.

Hvis der sættes en grænse for indsættelse af kontanter, vil hele branchen for spil på landbaserede gevinstgiven-

de spilleautomater derfor blive udelukket fra de rettigheder, som dette lovinitiativ ellers har til hensigt at levere.

§ 13 a 5) a)

�½��

direkte debiteringer med henblik på betaling af husleje og andre udgifter vedrørende fast ejendom, hvorfra den er-

hvervsdrivende driver virksomheden, eller hvorfra foreningen drives,

Denne begrænsning savner begrundelse. Det er almen praksis for erhvervsvirksomheder, at de f.eks. er tilsluttet

regnskabs- og lønprogrammer, hvor der er aftalt direkte debiteringer.

3.3. Lovudkastets kriterier for fritagelse fra forpligtigelsen om oprettelse af erhvervskonti

§ 13 c, stk. 3, 1)

Et institut kan afslå at åbne en basal erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller forening, hvis

Videnpark Trekantområdet

Vesterballevej 5

7000 Fredericia

Telefon: +45 86 57 25 33

Telefax: +45 86 57 25 73

CVR-nr. 12 55 01 46

www.d-a-b.dk

[email protected]

Sydbank: 7040 - 1214351

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK AUTOMAT BRANCHEFORENING

�½��

den erhvervsdrivende eller foreningen ikke leverer de oplysninger, som instituttet stiller krav om for at gennemfø-

re kundekendskabsproceduren efter kapitel 3 i hvidvaskloven

Der henvises i udkastet til, at kundekendskabsprocedurer er en forpligtelse i henhold til hvidvaskningsloven,

som pengeinstitutter skal overholde gennem hele forretningsforbindelsen med en kunde.

I den forbindelse angives det samtidigt at det er helt op til pengeinstituttet at beslutte, hvordan det gennemfører

kundekendskabsprocedurerne, herunder hvilke oplysninger og hvilken dokumentation, instituttet vil indhente

hos potentielle erhvervskonto-indehavere (og eksisterende kunder). Der refereres til hvidvasklovens § 11, hvor

det fremgår, at kundekendskabsprocedurerne gennemføres baseret på en vurdering af den konkrete risiko for

hvidvask og terrorfinansiering.

Af bemærkningerne henvises der videre til de krav, som spiludbydere har vedrørende kundekendskabsprocedu-

rer ved indsatser eller gevinster på 2.000 € eller derover, samt krav til kunderegistrering.

Spil på landbaserede gevinstgivende spilleautomater udenfor kasinoer er ikke omfattet af disse krav. Dette skyl-

des dels, at den lovbestemte maksimale gevinst pr. spil på landbaserede gevinstgivende spilleautomater er 600

DKK, og dels, at der ikke er lovkrav om registrering af brugerne af landbaserede gevinstgivende spilleautomater,

hverken ved spilstart eller ved udbetaling af gevinster.

Ifølge nationale risikovurderinger, baseret på vurderinger fra myndigheder og organisationer, der fører tilsyn med

overholdelse af hvidvaskloven, anses spil på landbaserede gevinstgivende spilleautomater udenfor kasinoer ik-

ke for at udgøre en nævneværdig risiko for hvidvaskning. Denne spilleform nævnes derfor slet ikke i vurderinger-

ne.

Som følge heraf er spil på landbaserede gevinstgivende spilleautomater udenfor kasinoer ikke omfattet af hvid-

vaskningsloven jf. bekendtgørelse nr. 727 af 9. juni 2017. Spil på landbaserede gevinstgivende spilleautomater

er i relation til hvidvaskning at betragte helt på linje med f.eks. lottospil, der heller ikke er underlagt hvidvask-

ningsloven og herunder kundekendskabsprocedurerne.

Pengeinstitutterne kan uagtet deres metodefrihed mht. gennemførelse af kundekendskabsprocedurerne såle-

des ikke med rimelighed afkræve udbydere af spil på landbaserede gevinstgivende spilleautomater at de gen-

nemfører kundekendskabsprocedurerne ift. deres kunder. Pengeinstitutterne bør være forpligtiget til at tage

hensyn til, at landbaserede gevinstgivende spilleautomater i modsætning til udbydere af andre spilformer ikke er

omfattet af hvidvaskningsloven.

Udkastets formulering til denne bestemmelse giver mulighed for pengeinstitutterne til enhver tid kan skabe en

anledning til at afvise ansøgere om erhvervskonti eller lukke eksisterende konti med henvisning til hvidvask-

ningsloven. Med henvisning til deres metodefrihed kan de blot kræve oplysninger og dokumentation, som ansø-

gere eller indehavere af erhvervskonti ikke kan eller i henhold til loven er pligtige til at levere.

Det bør gælde, at pengeinstitutter ikke kan sætte vilkårlige krav for derefter at afvise ansøgere med henvisning

til, at kravene ikke er opfyldt. Krav til udbydere af spil fra landbaserede gevinstgivende spilleautomater om at fo-

retage kundekendskabsproceduren over for deres kunder vil falde under denne kategori.

Derfor bør § 13 c, stk. 3 nr. 1 formuleres så det fremgår, at pengeinstitutterne ikke kan afkræve ansøgere om er-

hvervskonti, at de gennemfører kundekendskabsprocedure over for deres egne kunder, hvis ansøgerne ikke er

omfattet af et sådan krav i henhold til hvidvaskningsloven.

Videnpark Trekantområdet

Vesterballevej 5

7000 Fredericia

Telefon: +45 86 57 25 33

Telefax: +45 86 57 25 73

CVR-nr. 12 55 01 46

www.d-a-b.dk

[email protected]

Sydbank: 7040 - 1214351

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK AUTOMAT BRANCHEFORENING

Boks I

Den der går ind i en spillehal og spiller på en spilleautomat, er lige så anonym som den der går ind i en kiosk for at købe lottoku-

poner.

Den der går ud af en spillehal med en gevinst er fortsat anonym, og vil derfor også forlade den med penge der ikke er svaret skat

af, hvis det er det vedkommende har spillet med.

Den der vinder på sin lottokupon, købte den anonymt og evt. også med penge der ikke er svaret skat af, men får gevinsten udbe-

talt i hvide penge registreret i sit navn.

Spillesteder (spillehaller, kiosker og restauranter) foretager ingen registrering af spillere, hverken ved påbegyndt spil eller ved

gevinstudbetaling.

Spillerne har ikke adgang til kvittering fra spiludbyder for udbetalte gevinster. Spil på landbaserede gevinstgivende spilleau-

tomater kan således ikke tjene som facilitet for hvidvaskning.

§ 13 c, stk. 3, 2)

Et institut kan afslå at åbne en basal erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller forening, hvis

�½��

der i øvrigt er en viden om, en mistanke eller en rimelig grund til at formode, at den erhvervsdrivende eller ejere

heraf, foreningen, eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har udført eller

vil udføre transaktioner eller aktiviteter, som har medført eller vil medføre underretningspligt efter § 26, stk. 1, i

hvidvaskloven.” (§ 13 c, stk. 3, nr. 2)

Bestemmelsen giver pengeinstitutter ret til at afvise ansøgere om erhvervskonti baseret på en ikke nærmere de-

fineret mistanke eller på formodninger om, at den potentielle erhvervskonto-kunde har til hensigt at hvidvaske

penge.

Den foreslået bestemmelse kan misbruges af pengeinstitutterne, hvilket desværre allerede finder sted i dag. Det

er en anvendt praksis der er stærkt medvirket til vi nu står i en situation, hvor man finder det nødvendigt at gribe

ind med nærværende lovinitiativ.

For at undgå at denne praksis lovfæstes af bestemmelsen, bør den tilrettes så denne form for begrundelse for

afvisning alene kan anvendes, hvis den ansøgende virksomhed har en historik, hvor den har været involveret i

transaktioner eller aktiviteter i strid med hvidvaskningsreglerne.

Når det drejer sig om ansøgere om erhvervskonti, der er udbydere af spil, bør bankerne desuden ikke kunne

hævde mistanke om potentiel hvidvaskning ud over de situationer, der er nævnt i de nationale risikovurderinger

om hvidvask i Danmark.

For at give udbydere af spil på landbaserede gevinstgivende spilleautomater mulighed for at holde sig fri af mis-

tanke og formodninger bør pengeinstitutterne være forpligtet til at acceptere data fra Spillemyndighedens over-

vågning af spil på landbaserede gevinstgivende spilleautomater som dokumentation.

De enkelte landbaserede gevinstgivende spilleautomater er via transmissionsnettet tilsluttet Spillemyndighe-

dens centrale overvågningssystem, som time for time modtager data til beregning af afgiftsgrundlag og tilsyn

med, at spil på de landbaserede gevinstgivende spilleautomater foregår i overensstemmelse med lovgivningen.

Her henvises til Boks II og vedhæftet bilag med Spillemyndighedens redegørelse for monitorering og registrering

af pengestrømme i forbindelse med spil på landbaserede gevinstgivende spilleautomater.

Det er afgørende for lovinitiativets målopfyldelse at afvisning om oprettelse af erhvervskonti med henvisning til

mistanke og formodninger holdes indenfor rimelighedens grænse. For at undgå at pengeinstitutterne anvender

optionen som et dække over pengeinstitutternes kommercielle motiver, bør § 13 c, stk. 3, nr. 2, præciseres med

et krav om, at mistanke og formodninger skal være objektivt baserede og kun gyldige, hvis de er understøttet af

tilgængelig dokumentation.

Videnpark Trekantområdet

Vesterballevej 5

7000 Fredericia

Telefon: +45 86 57 25 33

Telefax: +45 86 57 25 73

CVR-nr. 12 55 01 46

www.d-a-b.dk

[email protected]

Sydbank: 7040 - 1214351

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK AUTOMAT BRANCHEFORENING

Boks II



For at udbyde spil fra landbaserede gevinstgivende spilleautomater kræves godkendelse og licens af Spillemyndigheden

(SKAT).

Landbaserede gevinstgivende spilleautomaterne skal være synet og plomberet af en akkrediteret testvirksomhed og være

tilsluttet det centrale overvågningssystem hos Spillemyndigheden.

Med Spillemyndighedens overvågning af landbaserede gevinstgivende spilleautomater via transmissionsnettet leveres time

for time data fra hver enkelt opstillet gevinstgivende spilleautomat til Spillemyndighedens centrale overvågningssystem.

Spillemyndigheden modtager spildata til beregning af afgiftsgrundlag og for tilsyn med, at spil på de landbaserede ge-

vinstgivende spilleautomater foregår i overensstemmelse med lovgivningen.

Via registreringer foretaget ifm. Spillemyndighedens overvågning, vil den enkelte spilleudbyder løbende kunne indlevere

pengeinstitutterne information der indeholder

Liste over spillesteder inkl. kontaktoplysninger

Automatoversigt

Tidspunkter for dataindberetninger

Synsrapporter/kontrolrapporter

Samarbejdsaftaler

Rapporter over bruttospilleindtægt

Tømmerapporter

Indberetninger til SKAT

Afregningsbilag til opstillingssteder

3.4. Formaliteterne i relation til pengeinstitutternes afvisning af oprettelse af erhvervskonti

§ 13 c, stk. 6

�½��

Pengeinstituttet skal vederlagsfrit give den erhvervsdrivende eller foreningen en begrundelse for et afslag om basal

erhvervskonto, jf. dog stk. 7. Afslaget skal gives i papirform eller på andet varigt medium, såfremt den erhvervs-

drivende eller foreningen anmoder herom. Et afslag skal indeholde nærmere oplysninger om den erhvervsdriven-

des eller foreningens mulighed for at påklage afgørelsen til et klagenævn, jf. § 13 f.

§ 13 e 11), stk. 2)

�½��

Et institut, der opsiger en rammeaftale efter stk. 1, skal vederlagsfrit meddele den erhvervsdrivende eller forenin-

gen begrundelsen for opsigelsen i papirform eller på andet varigt medium med mindst 2 måneders varsel. En opsi-

gelse begrundet i en af betingelserne anført i stk. 1, nr. 1, 3, 6, 9 eller 11, har dog øjeblikkelig virkning.

Pengeinstitutters skriftlige begrundelser bør være obligatorisk både ved et hvert afslag på oprettelse af erhvervs-

konti og lukning af eksisterende erhvervskonti. Der bør endvidere stilles krav om, at de begrundelser, som pen-

geinstituttet anvender ved afvisning af en ansøgning om en erhvervskonto eller lukning af en erhvervskonto, er

baseret på konkret dokumentation eller relevant lovgivning. Afslaget skal have en form og et indhold så det giver

ansøgeren eller kontoindehaveren mulighed for at efterprøve begrundelserne for afslaget. Begrundelserne skal

som minimum angive forhold, der ikke kan tilbagevises ved henvisning til materiale, der tilgår offentlige myndig-

heder som kontrolforanstaltning, eller som ifølge hvidvaskningsloven ikke er information, der kræves af den på-

gældende ansøger eller kontohaver.

§ 13 f.

�½��

Et institut skal etablere en klageordning samt være tilsluttet ét uafhængigt, landsdækkende klagenævn, som insti-

tutterne skal oprette.

For så vidt første led bør forpligtigelsen om etablering af klageordning gælde for alle pengeinstitutter jf. kommen-

tarerne til lovudkastets afgrænsning under pkt. 3.1. For så vidt andet led om etablering af landsdækkende klag-

Videnpark Trekantområdet

Vesterballevej 5

7000 Fredericia

Telefon: +45 86 57 25 33

Telefax: +45 86 57 25 73

CVR-nr. 12 55 01 46

www.d-a-b.dk

[email protected]

Sydbank: 7040 - 1214351

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK AUTOMAT BRANCHEFORENING

nævn, bør det have armslængde til den finansielle sektor ved kun at bestå af medlemmer fra centraladministra-

tionen, retsvæsenet og repræsentanter for brugere af erhvervskonti.

4. Forslag til konkrete justeringer af det fremlagte udkast til ændringsforslag vedrørende lov om betalings-

konti

4.1 Udkastets afgrænsning:

»§ 1 a. Kapitel 4 a, kapitel 5, bortset fra §§ 15 og 16, samt kapitel 6 og 7 finder endvidere anvendelse på pengeinstitutter

og filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) i medfør af §

308 i lov om finansiel virksomhed, og som tilbyder betalingskonti, hvorpå en erhvervsdrivende eller forening kan ind-

sætte midler, hæve kontanter samt udføre og modtage betalingstransaktioner, herunder kredittransaktioner, til og fra

tredjemand.«

4.2. Pengeinstitutters undtagelser fra forpligtigelsen om oprettelse af erhvervskonti:

§ 13 a. En basal erhvervskonto skal omfatte følgende tjenesteydelser, som en erhvervsdrivende eller en forening skal

kunne gøre brug af i ubegrænset omfang, jf. dog stk. 2:

1) Muligheden for at åbne, anvende og lukke erhvervskontoen.

2) Muligheden for at indsætte midler på erhvervskontoen bortset fra kontanter.

3) Muligheden for at indsætte kontanter på erhvervskontoen svarende til i alt 20.000 kr. pr. måned.

4) Muligheden for at hæve kontanter fra erhvervskontoen i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ved henvendelse i instituttets forretningslokale eller i penge-

automater både inden for og uden for instituttets åbningstider.

5) Muligheden for i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, at foretage

a) direkte debiteringer

relateret til virksomhedens eller foreningens drift og herunder

med henblik på betaling af husleje

og andre udgifter vedrørende fast ejendom, hvorfra den erhvervsdrivende driver virksomheden, eller hvorfra foreningen

drives,

b) betalingstransaktioner med et betalingskort, herunder onlinebetalinger, og

c) kredittransaktioner, herunder stående ordrer, ved, hvis de forefindes, terminaler, henvendelse i instituttets forretnings-

lokale og via onlinefaciliteter.

4.3. Lovudkastets kriterier for pengeinstitutters afvisning af ansøgere om erhvervskonti

§ 13 c

Stk. 3. Et institut kan afslå at åbne en basal erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller forening, hvis

1) den erhvervsdrivende eller foreningen ikke leverer de oplysninger, som

er nødvendige for

instituttet

efterlevelse

kravene om for at gennemføre kundekendskabsproceduren efter kapitel 3 i hvidvaskloven, eller

2) der i øvrigt er

dokumentation for

en viden om, en mistanke

eller på et

objektivt grundlag er

en rimelig grund til at

formode, at den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes el-

ler foreningens vegne, har udført eller vil udføre

gentage

transaktioner eller aktiviteter, som har medført eller vil medfø-

re underretningspligt efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven.

4.4. Formaliteterne i relation til pengeinstitutternes afvisning af oprettelse af erhvervskonti:

§ 13 c

Stk. 6. Pengeinstituttet skal vederlagsfrit give den erhvervsdrivende eller foreningen en begrundelse for et afslag om ba-

sal erhvervskonto, jf. dog stk. 7. Afslaget skal

baseres på specifik dokumentation relevant for den pågældende ansøger

og gives i papirform eller på andet varigt medium, såfremt den erhvervsdrivende eller foreningen anmoder herom. Et

afslag skal indeholde nærmere oplysninger om den erhvervsdrivendes eller foreningens mulighed for at påklage afgø-

relsen til et klagenævn, jf. § 13 f.

Videnpark Trekantområdet

Vesterballevej 5

7000 Fredericia

Telefon: +45 86 57 25 33

Telefax: +45 86 57 25 73

CVR-nr. 12 55 01 46

www.d-a-b.dk

[email protected]

Sydbank: 7040 - 1214351

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK AUTOMAT BRANCHEFORENING

Bilag

Spillemyndighedens skitsering af monitorering og kontrol med pengestrømme ifm. spil på landbaserede gevinstgivende

spilleautomater:

Flowchart_spilleauto

mater.pptx

Med venlig hilsen

Gunnar Sørensen

Formand

Videnpark Trekantområdet

Vesterballevej 5

7000 Fredericia

Telefon: +45 86 57 25 33

Telefax: +45 86 57 25 73

CVR-nr. 12 55 01 46

www.d-a-b.dk

[email protected]

Sydbank: 7040 - 1214351

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Viktor Engelke Olsen (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Michael Camphausen <[email protected]>

2. juli 2024 12:13

Høringer; Christina Thorup Sand (FT)

Tobias Thygesen (FT); Jon Hasling Kyed (FT)

DAFINA høringssvar vedrørende udkast til finansielt samlelovforslag i høring mht.

de foreslåede lovændringer på betalingsområdet

På vegne af

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

fremsendes hermed nedenstående

høringssvar

vedrørende Finanstilsynets ovennævnte udkast til finansielt samlelovforslag i høring, hvad angår

lovudkastets forslag til lovændringer på

betalingsområdet.

DAFINA takker på denne vis for muligheden for at afgive nærværende høringssvar og skal således

fremkomme med følgende bemærkninger, input og opfordringer i forhold til de foreslåede ændringer i

betalingskontoloven, betalingsloven mv.

Ad betalingskontoloven – basal erhvervskonto for erhvervsdrivende (lovudkastets § 1)

Vi støtter forslaget om, at der lovmæssigt indføres en ret for erhvervsdrivende til at få adgang til en

basal erhvervskonto/betalingskonto i pengeinstitutter.

Vi støtter efter omstændighederne, at denne lovmæssige ret/adgang afgrænses til SIFI’er og dermed

ikke til alle pengeinstitutter (dette selv om det bryder med det regulatoriske princip om, at

særreguleringen af SIFI’er kun omhandler den såkaldte finansielle strukturregulering i forhold til

instituttet selv og tilsynet mv. og således ikke omhandler den såkaldte adfærdsregulering i forhold til

kunder, produkter mv.).

Vi støtter dog ikke, at der regulatorisk, begrebsmæssigt indføres et nyt kontobegreb, dvs.

erhvervskonto, som adskiller sig fra det gængse kontobegreb i betalingsreguleringen, dvs.

betalingskonto. I stedet bør der begrebsmæssigt og definitorisk blot være tale om en betalingskonto,

som herefter afgrænses i forhold til hvilke tjenesteydelser, der gælder for en sådan betalingskonto for

erhvervsdrivende.

I denne forbindelse bemærkes, at vi ikke kan støtte, at den erhvervsdrivende tilsyneladende ikke har

ret til at benytte den pågældende erhvervskonto/betalingskonto fuldt ud som en almindelig

erhvervsmæssig driftskonto til betaling af virksomhedens driftsmæssige udgifter og omkostninger på

sædvanlig vis. Eksempelvis har den erhvervsdrivende ikke ret til at benytte kontoen til betaling af

almindelige telefon- og internetudgifter via betalingsservice eller til andre løbende

abonnementsbetalinger/regningsbetalinger via betalingsservice (eller andre direkte debitering

betalingsløsninger på nær betaling af husleje). Ikke engang modtagelse af betalinger, fx betalinger fra

den erhvervsdrivendes kunder, er nævnt i kendetegnene for den basale erhvervskonto/betalingskonto

(der nævnes i bestemmelsen kun at foretage betalinger, dvs. som betaler og ikke som

betalingsmodtager), hvilken mulighed udtrykkelig bør indføres i lovbestemmelsen. Vi har dog

forståelse for, at der sker en begrænsning i forhold til indsættelse og hævning af kontanter, men der

synes ikke at være grundlag for at begrænse, hvilke (digitale/elektroniske) betalingstransaktioner

(direkte debiteringer mv.) i regulatorisk forstand, den erhvervsdrivende har ret til at anvende kontoen

til, så længe kontoen fungerer som en erhvervsmæssig driftskonto.

Vi kan ikke støtte, hvis den lovmæssige ret/adgang til en erhvervskonto/betalingskonto for

erhvervsdrivende ikke blot afgrænses/begrænses til SIFI’er men måtte blive afgrænset/begrænset til

alle pengeinstitutter ud fra det enkelte instituts egen forretningsmodel, risikoappetit eller lignende.

Dette vil således i praksis kunne gøre retten/adgangen for den erhvervsdrivende illusorisk, hvis et

pengeinstitut (SIFI eller ikke-SIFI) vil kunne afslå at oprette en erhvervskonto/betalingskonto med den

begrundelse, at den erhvervsdrivende ikke omfattes af pengeinstituttets forretningsmodel eller

risikoappetit i forhold til den pågældende virksomhedstype, kundesegment eller lignende. Derfor findes

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

en sådan afgrænsning/begrænsning heller ikke i reguleringen af retten til en basal betalingskonto for

forbrugere.

I øvrigt bemærkes, at den lovmæssige indførelse af retten/adgangen til en basal

erhvervskonto/betalingskonto for erhvervsdrivende ikke bør ændre på, at den særlige danske

nemkontoregulering bør moderniseres, således at betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, og altså

ikke kun pengeinstitutter, kan fungere som nemkontoførende udbydere, dvs. at en nemkonto ikke som

hidtil altid skal være en betalingskonto/bankkonto i et pengeinstitut men også kan være en

betalingskonto hos et betalingsinstitut eller hos et e-pengeinstitut, idet betalingsinstitutter og e-

pengeinstitutter i dag ifølge EU-reguleringen (PSD2, EMD mv.) også kan være kontoførende udbydere i

reguleringens forstand.

Ad betalingsloven – beskyttelse/sikring af brugermidler (lovudkastets § 5)

Vi støtter i princippet det konkrete forslag om ændring af / skærpelse af lovens bestemmelse om

beskyttelse/sikring/safeguarding af brugermidler henset til de særlige danske insolvensretlige forhold

(som afdækket i Finanstilsynets temaundersøgelsesrapport fra sidste år), men dette er selvsagt ikke

ensbetydende med, at vi generelt støtter dansk overimplementering af safeguarding regelsættet i

PSD2/PSD3/EMD, idet det i praksis vanskeliggør danske betalingsinstitutters og e-pengeinstitutter

anvendelse af sikringskonti i pengeinstitutter fra andre EU/EØS-lande, som ikke kender til og ikke har

forståelse for de særlige danske forhold / regler, som i realiteten fremstår som en

skærpelse/stramning i forhold til andre EU/EØS-lande.

Vi forstår forslaget således, at den i praksis anerkendte ret for et betalingsinstitut i form af en

betalingsindløser til at anvende egne midler i forbindelse med safeguarding af

betalingsmodtagerens/merchants midler, når tidligere led i kæden (betalingskortselskaberne) har

tilbageholdt midler til brug for chargebacks og refusioner, ligefrem fremadrettet gøres til en pligt for

indløseren. I så fald bør bestemmelsen herom og dermed retten/pligten ikke kun omfatte tilfælde af

chargebacks og refusioner (som nævnt i forslaget) men også omfatte forsinkelsestilfælde, hvilke også

optræder ofte i praksis fx som følge af forskellige banklukkedage i udlandet og herhjemme (bør

nævnes i lovbemærkningerne).

Under alle omstændigheder bør det medtages og forklares i lovbemærkningerne, således at der fra

kurator i et eventuelt konkursbo eller fra andre, fx merchants, ikke fortolkningsmæssigt sluttes

modsætningsvis, at bestemmelsen ikke ændrer på den i praksis anerkendte ret for indløseren til selv

at foretage egne tilbageholdelser/holdbacks af brugermidler i forbindelse med udbetalinger til

betalingsmodtageren/merchant (til afdækning af indløserens egen chargeback risiko, dvs. reelt

indløserens kreditrisiko), så længe at de tilbageholdte midler/holdbacks stadig står på sikringskontoen.

Denne fortsatte mulighed i praksis for egne holdbacks til afdækning af egen kreditkreditrisiko er

altafgørende for indløserne og disses forretningsmodel og bør derfor ikke risikere at blive udvandet

eller udhulet i praksis ved eventuelle fortolkningsmæssige modsætningsslutninger fra den ændrede

lovbestemmelse, hvormed forklaring heraf i lovbemærkningerne alt andet lige er nødvendiggjort.

Det bør herudover medtages udtrykkeligt i lovbemærkningerne, hvad angår bestemmelsen om, at

midlerne indsat på en sikringskonto ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning fra instituttets

øvrige kreditorer, at denne bestemmelse i betalingsloven har forrang / er såkaldt

lex specialis

i forhold

til den almindelige separatistbestemmelse i konkursloven.

Det fremgår i øvrigt af forslaget (i lovbemærkningerne), at forslaget vil præcisere, at det er brugernes

krav, der skal sikres. Dette mener vi ikke er en korrekt beskrivelse eller formulering. Det er derimod

brugernes midler, der skal sikres, og der må således ikke i så henseende ske en forveksling af de

juridiske/regulatoriske begreber krav og midler. Med andre ord omhandler reguleringen sikring af

brugermidler, ikke sikring af brugerkrav (brugeren kan således fortsat have et krav som sådan, selv

om brugeren ikke længere har ret til de pågældende midler).

Det bemærkes endvidere, at lovforslaget synes at give anledning til afledt tvivl om, hvorvidt

Finanstilsynets krav/forventning i praksis til betalingsinstitutternes (især betalingsindløsernes)

praktiske benyttelse af mellemlagskonti/mellemregningskonti, dvs. i laget mellem egen driftskonto og

så sikringskontoen (som beskrevet nærmere i Finanstilsynets temaundersøgelsesrapport fra sidste år),

fortsat vil være relevant, hvorfor dette efterfølgende bør afklares fra tilsynets side, evt. i en opdateret

orientering fra tilsynet til institutterne.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Tilsvarende kan anføres i henseende til betalingsinstitutternes (især betalingsindløsernes) mulighed for

i praksis at afregne gebyrer via sikringskontoen / ved modregning ved udbetalinger fra

sikringskontoen (som ligeledes beskrevet nærmere i Finanstilsynets temaundersøgelsesrapport fra

sidste år), hvilken mulighed fortsat skal gælde i lyset af lovforslaget, og hvilket derfor bør medtages i

lovbemærkningerne for at undgå uheldige fortolkningsmæssige modsætningsslutninger.

Ad betalingsloven – adgang til betalingssystemer (lovudkastets § 5)

Vi støtter forslaget om betalingsinstitutters og e-pengeinstitutters direkte adgang til / deltagelse i

betalingsinfrastrukturen / registrerede betalingssystemer og den lovmæssige åbning heraf samt

vilkårene herfor, og vi støtter således en direktivnær implementering af den nye EU-regulering på

området uden begrænsninger heri for betalingsinstitutternes og e-pengeinstitutternes vedkommende.

I denne forbindelse kan vi efter omstændighederne støtte forslaget om en tilsynsgodkendelsesordning

med hensyn til adgangen/deltagelsen for betalingsinstitutterne og e-pengeinstitutterne

(afvisningsmulighed efter høring af Nationalbanken), selv om vi alt andet lige havde foretrukket

direktivets mulighed for en selvevalueringsordning i så henseende.

Den foreslåede tilsynsgodkendelsesproces må derfor under alle omstændigheder ikke føre til

indholdsmæssige skrappere krav, betingelser, forventninger i lov eller i tilsynspraksis for

betalingsinstitutternes og e-pengeinstitutters adgang/deltagelse, dvs. i så henseende må der ikke

være tale om dansk overimplementering i forhold til direktivet, som i praksis kan stille danske

betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter ringere / vanskeliggøre disses adgang/deltagelse

sammenholdt med ordningerne i resten af EU/EØS.

Vi går ud fra, at en eventuel afvisning fra Finanstilsynets side af en anmodning om adgang/deltagelse

fra et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut udgør en egentlig afgørelse i forvaltningsretlig forstand

(mht. partshøring, skriftlig begrundelse, klageadgang, aktindsigt mv. som det eksempelvis kendes fra

licensansøgninger og -afslag), hvilket bør præciseres i lovbemærkningerne.

Det bør udtrykkeligt medtages i lovbemærkningerne (som signalværdi til

betalingsinfrastrukturaktørerne, dvs. Finans Danmark mv.), at det forventes af lovgiver, at såfremt

Nationalbanken som forventet i praksis åbner op for adgangen for betalingsinstitutter og e-

pengeinstitutter (i forlængelse af selve den lovmæssige åbning i så henseende), at de andre

betalingsinfrastrukturaktører også tilsvarende i praksis åbner op for adgangen for betalingsinstitutter

og e-pengeinstitutter i forhold til de dele af den samlede betalingsinfrastruktur, som disse

ejer/styrer/opererer, således at adgangen for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter til

clearingsystemer, kontoregistreringsnummersystemer mv. bliver reel, fuldgod og komplet.

Vi vil i øvrigt gerne benytte lejligheden til at takke Finanstilsynet og departementet for den fine danske

indsats i forhold til arbejdet i EU med at få gennemført den principielle lovændring (af SFD/PSD2) og

regulatoriske åbning, således at betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter fremover kan få direkte

adgang til betalingsinfrastrukturen, herunder til centralbankkonti mv., og vi vil også gerne samtidig

takke Nationalbanken og Finans Danmark for den positive imødekommenhed, som vi indtil videre har

oplevet i den konstruktive dialog om udmøntningen i praksis af den nye/lempede lovgivning på

området.

Ad betalingsloven – adgang til betalingskontotjenester (lovudkastets § 5)

Vi støtter, at den lovmæssige adgang til pengeinstitutternes betalingskontotjenester udtrykkeligt også

skal omfatte betalingsudbydere med begrænset tilladelse, dvs. foruden betalingsinstitutter som nævnt

i selve lovbestemmelsen.

Men i så fald bør det også samtidig udtrykkeligt medtages i bestemmelsen, at adgangen hertil også

gælder for e-pengeinstitutter, e-penge-udbydere med begrænset tilladelse og

kontooplysningstjenesteudbydere (AISP’er), således at der ikke i praksis fremover bliver unødig risiko

for fortolkningsmæssige modsætningsslutninger, og således at alle og ikke kunne visse af de

omfattede institutter/udbydere på betalingsområdet nævnes i bestemmelsen.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Hvis man med andre ord begynder at opremse/eksemplificere i selve lovbestemmelsen, skal denne

opremsning/eksemplificering gøres fuldstændig og komplet, idet en delvis/ufuldstændig

opremsning/eksemplificering alt andet lige risikerer at føre til nye eller yderligere

modsætningsslutninger, der således ikke tidligere var relevante eller aktuelle.

Det er således vores begrundende opfattelse, at det følger direkte af PSD2/EMD, at retten/adgangen til

pengeinstitutternes betalingskontotjenester gælder både for betalingsinstitutter og for e-

pengeinstitutter, udbydere af betalingstjenester og/eller e-penge med begrænset tilladelse og

kontooplysningstjenesteudbydere, der således alle i så henseende skal behandles som

betalingsinstitutter.

Ad kapitalmarkedsloven – deltagere i betalingssystemer (lovudkastets § 6)

Vi støtter som nævnt forslaget om betalingsinstitutters og e-pengeinstitutters direkte adgang til /

deltagelse i betalingsinfrastrukturen / registrerede betalingssystemer og henviser i det hele til det

ovenfor anførte herom.

DAFINA står meget gerne til rådighed for uddybning af og dialog om ovenstående.

Vi vil især opfordre til et efterfølgende dialogmøde/workshop eller lignende afklaringsseance mellem

Finanstilsynet og sektoren/betalingsudbyderne i forhold til safeguarding i praksis i lyset af

lovændringerne og som opfølgning på tilsynets temaundersøgelsesrapport (og samspillet mellem

disse).

Vi vil også opfordre til, at Finanstilsynet om muligt overvejer etableringen af en arbejdsgruppe,

følgegruppe eller lignende dialogforum med deltagelse af myndigheder, aktører,

sektoren/betalingsudbyderne m.fl. (og med tilsynet som mulig tovholder) i relation til åbningen i

praksis af adgangen for betalingsinstitutterne og e-pengeinstitutterne til betalingsinfrastrukturen i

lyset af lovændringerne på området, hvilket som bekendt er et større, kompliceret og kompleks

projekt i praksis for alle involverede/interessenter.

Med venlig hilsen

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

Fra:

Christina Thorup Sand (FT) <[email protected]>

Sendt:

12. juni 2024 15:04

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed,

hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love

Til høringsparterne

Finans lsynet sender hermed udkast l forslag l lov om ændring af lov om betalingskon , lov om ﬁnansiel

virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Na onalbank og forskellige andre love

(Adgang l en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, lsyn e er forordning om europæiske

grønne obliga oner og åremålsansæ else for direk onen i Danmarks Na onalbank m.v.) i oﬀentlig høring.

Se venligst vedhæ ede høringsbrev, høringsliste og udkast l lovforslag.

Finans lsynet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger l lovforslaget senest torsdag den 22. august

2024, kl. 12:00.

Bemærkninger kan sendes pr. e-mail l

hoeringer@ net.dk

eller pr. post l Finans lsynet, Strandgade 29, 1401

København K, A .: Chris na Thorup Sand.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Eventuelle spørgsmål l lovforslaget kan re es l undertegnede.

Med venlig hilsen

Christina Thorup Sand

Vicekontorchef, cand.jur.

Juridisk kontor

__________________________________________________

Strandgade 29, 1401 København K

Tlf.: +45 33 55 82 82

Direkte tlf.: +45 33 55 82 95

mailto:ctn@ net.dk

www.ﬁnans lsynet.dk

________________________________________________

Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik

Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes

du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget

denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Finanstilsynet

Sendt pr. e-mail: [email protected]

Att.: Christina Thorup Sand

Den 21. august 2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov

om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Dan-

marks Nationalbank og forskellige andre love

Finanstilsynet har den 12. juni 2024 udsendt udkast til lov om ændring af lov om betalingskonti

og forskellige andre love.

Dansk Erhverv har hertil følgende bemærkninger:

Generelle bemærkninger

Det fremsatte lovforslag indeholder en lang række ændringer i 14 forskellige love. Der er tale om

ændringer, der ikke eller kun perifært har en indbyrdes sammenhæng. Sådanne samlelov

medfører en risiko for, at der i høringsfasen overses væsentlige elementer i forslaget, og at der ved

Folketingets senere behandling er en risiko for, at politikerne kan have svært ved at gennemskue

lovforslagets konsekvenser og formål. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at sådanne samlelov-

forslag i videst muligt omfang undgås.

I forhold til adgang til en basal erhvervskonto finder Dansk Erhverv det afgørende, at der er en

balanceret regulering, der både sikrer tillid til virksomheder i den finansielle branche og gode og

effektive løsninger for danske virksomheder og foreninger.

Det er blevet sværere at drive en virksomhed eller en forening i Danmark uden at have en er-

hvervskonto, der kan benyttes til fx at sætte kontanter ind, foretage betalinger og overførsler og

modtage penge fra det offentlige. Dette skyldes blandt andet krav om NemKonto for virksomhe-

der og den gode digitale infrastruktur, der er skabt i Danmark på mange områder.

Erfaringer har vist, at det ikke altid er nemt for virksomheder og foreninger at få en erhvervs-

konto. Derfor er Dansk Erhverv også positive over for, at der findes en løsning. Det er naturligvis

vigtigt, at det er en løsning, der dækker de relevante behov hos danske virksomheder og forenin-

ger, herunder iværksættere og lovlige virksomheder i alle brancher, og som samtidig sikrer, at

virksomheder i den finansielle branche kan efterleve regulatoriske krav og drive en sund forret-

ning til gavn for Danmark og dansk økonomi.

Specifikke bemærkninger

I forlængelse af de generelle bemærkninger har Dansk Erhverv følgende specifikke bemærknin-

ger:

Side 1/4

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Lovforslaget lægger i lov om betalingskonti § 1 a op til, at det er

pengeinstitutter og filialer af

udenlandske kreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) i

medfør af § 308 i lov om finansiel virksomhed, og som tilbyder betalingskonti, hvorpå en er-

hvervsdrivende og forening kan indsætte midler, hæve kontanter samt udføre og modtage beta-

der er omfattet pligten

til at tilbyde en basal erhvervskonto.

Dansk Erhverv bakker op om, at pligten alene omfatter pengeinstitutter, der allerede i dag tilby-

der de omhandlede erhvervskonti til andre erhvervsdrivende og foreninger. Dansk Erhverv har

herudover noteret sig, at pligten gælder for SIFI-institutter.

I § 13 a stk. 1 nr. 2 og 3 synes der at være modstridende bestemmelser, idet der efter nr. 2 kan ind-

sættes

og efter nr. 3 kan indsættes

Dansk Erhverv opfordrer til, at det tydeligt fremgår af selve bestemmelsen, at der kan indsættes

ubegrænsede elektroniske midler på kontoen.

I forhold til kontanter synes der ud fra lovforslagets ordlyd og bemærkningerne at være en uklar-

hed i forhold til, om den foreslåede bestemmelse lægger op til, at de 20.000 kr., der kan indsættes

i kontanter om måneden, er et maksimalt beløb, kontohaveren har ret til at indsætte, eller om det

er et beløb, som pengeinstituttet minimum er forpligtet til at tage imod. Efter Dansk Erhvervs op-

fattelse bør der

ikke

være et maksimalt kontantbeløb, som pengeinstituttet må tage imod fra en

kontohaver med en basal erhvervskonto.

I forhold til kontohavers ret til at kunne indsætte minimum 20.000 kr. i kontanter om måneden

er det vores opfattelse, at dette ikke dækker det behov, som erhvervsdrivende i Danmark helt legi-

timt har.

Dette skyldes for det første, at vi i Danmark, som et af de eneste europæiske lande, har en kon-

tantpligt (lov om betalinger § 81), hvorefter alle betalingsmodtagere som udgangspunkt er forplig-

tede til at modtage kontanter. Det er helt åbenbart, at betalingsmodtagerne også har et helt legi-

timt behov for at kunne komme af med kontanterne igen ved at indsætte dem i banken. En be-

grænsning til 20.000 kr. om måneden vil derfor give en uholdbar situation, hvor en betalings-

modtager modtager langt flere kontanter end det kontantbeløb, der efter lovforslaget kan indsæt-

tes på kontoen.

For det andet er der specifikke brancher, herunder udbydere af spil fra landbaserede gevinstgi-

vende spilleautomater, der lovgivningsmæssigt (Bekendtgørelse nr. 1289 af 29/11/2019 om ge-

vinstgivende spilleautomater i spillehaller og restauranter § 8) eller i forhold til forretningsmodel-

len eller kundesegmentet helt legitimt kan have et behov for at kunne indsætte større kontantbe-

løb end 20.000 kr. om måneden.

Side 2/4

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

For det tredje synes det ud fra en samfundsbetragtning at være mest hensigtsmæssigt, at kontan-

ter begrænses for blandt andet at minimere risikoen fra hvidvask og terrorfinansiering, hvilket

også var formålet med at nedsætte kontantforbuddet fra 20.000 kr. til 15.000 kr. og samtidig ud-

fase 1.000 kr.-sedlen. Det synes ikke at harmonere med disse hensyn, at beløbsmodtagere af kon-

tanter ikke kan komme af med kontanterne og dermed gøre midlerne digitale og sporbare.

For det fjerde er pengeinstitutterne omfattet af Hvidvasklovens regler, herunder kundekend-

skabsproceduren, og det følger af lovforslagets § 13 c stk. 3, at et pengeinstitut kan afslå anmod-

ningen om en basal erhvervskonto ud fra dette regelsæt.

Det kan af disse grunde overvejes, om der er et reelt samfundsmæssigt behov for bestemmelsen

om et kontantbeløb på 20.000 kr. om måneden. Dansk Erhverv indgår gerne i en nærmere dialog

om dette, så der findes en balanceret løsning mellem virksomheders behov og de samfundsmæs-

sige hensyn. Hvis det fastholdes, at der skal være et kontantbeløb, som den erhvervsdrivende eller

foreningen minimum har ret til at indsætte på erhvervskontoen, bør det være væsentlig højere for

at imødekomme de helt legitime behov.

Dansk Erhverv bakker op om forslaget i bestemmelsen i § 13 b om oplysninger, der skal stilles til

rådighed for erhvervsdrivende og foreninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 13 c stk. 3 kan et institut afslå en basal erhvervskonto ud fra

reglerne i Hvidvaskloven. Dansk Erhverv bakker op om forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask

og terrorfinansiering. Det er naturligvis vigtigt, at reglerne ikke håndhæves på en sådan måde, at

lovlige virksomheder og foreninger hindres i at få en basal erhvervskonto og dermed drive virk-

somhed, herunder iværksættere og erhvervsdrivende i særlige brancher. Et eventuelt afslag skal

altid begrundes i den konkrete erhvervsdrivendes forhold, så der ikke gives afslag til særlige bran-

cher, der i øvrigt lovligt må drive virksomhed i Danmark.

Instituttet har også efter den foreslåede bestemmelse i § 13 c stk. 4 afslå at åbne en basal er-

hvervskonto i en række øvrige situationer. Dansk Erhverv mener, at disse muligheder for afslag

bør begrænses mest muligt, da de ikke er begrundet i forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering. Herudover er der tale om en udvidelse af de eksisterende afvisningsgrunde i

Lov om Betalingskonti § 11 stk. 3. Det bør overvejes om det er nødvendigt med de yderligere afvis-

ningsgrunde for at opnå formålet med loven. Herudover mener Dansk Erhverv, at bestemmel-

serne lige som de eksisterende i Lov om Betalingskonti skal fortolkes restriktivt, og alternativer til

afvisning bør forfølges først. Dette synes også at fremgå af bemærkningerne.

Dansk Erhverv bakker op om, at et afslag skal begrundes og gives skriftligt, så den erhvervsdri-

vende eller foreningen har mulighed for at forholde sig til årsagen til afslaget og eventuelt påklage

afgørelsen til klagenævnet. Det bør derfor være absolut undtagelsen, at begrundelse af afslaget ef-

ter den foreslåede bestemmelse i § 13 c stk. 7 kan udelades.

Ovennævnte bemærkninger om afslag på en basal erhvervskonto gælder også for den foreslåede §

13 e om opsigelse af en rammeaftale.

Side 3/4

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv foreslår, at der følges op på, hvordan reglerne om adgang til en basal erhvervs-

konto fungerer i praksis, herunder om der er fundet den rigtige balance, der både sikrer tillid til

pengeinstitutterne og gode og effektive løsninger for danske virksomheder og foreninger.

Dansk Erhverv har noteret sig, at de øvrige forslag efter høringsbrevet er ajourføringer, opdate-

ringer og implementering af fælleseuropæisk regulering.

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed for uddybende be-

mærkninger.

Med venlig hilsen

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed

Poul Dahlgaard

Chefkonsulent og advokat

Side 4/4

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Viktor Engelke Olsen (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

?Stén Knuth <[email protected]>

21. august 2024 10:05

Høringer

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov

om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks

Nationalbank og forskellige andre love.

Kære Chris na Thorup Sand

På vegne af Dansk Firmaidræt hermed vores høringssvar vedr. nævnte. God dag

”Først og fremmest tak for, at Dansk Firmaidræt har muligheden for at afgive høringssvar på de e vig ge felt. Vores

kommentarer og bemærkninger er udelukkende l ”lov om ændring af lov om betalingskon ”, da de e er helt

centralt for vores medlemmer.

Vi har i den forbindelse følgende bemærkninger:



Overordnet

Grundlæggende er det posi vt, at adgangen l en basal bankkonto styrkes for foreninger, og det forventes,

at det vil have en posi v indvirkning i . mindre foreningers mulighed for at åbne bankkonto, hvilket også må

bevirke eller medføre, at små foreninger dels får etableret sig med vedtægter, men også får

”cigarkasseøkonomi” noteret.

Gebyrer

Det fremgår af høringsmaterialet: ”Ved

fastlæggelsen af et rimeligt gebyr, vil der skulle tages hensyn l

ins tu ets omkostninger og hensynet l en rimelig fortjeneste ved at lbyde en basal erhvervs-konto”.

For at kunne vurdere et rimeligt gebyr bør foreningens omsætning via kontoen og størrelse på foreningen

indgå i vurderingen, hvilket bør fremgå eksplicit i teksten.

Kundekendskabsproceduren

Det fremgår af høringsmaterialet: ”Det

er op l ins tu et at beslu e, hvordan ins tu et gennemfører

kundekendskabsprocedurerne, herunder hvilke oplysninger og dokumenta on, ins tu et vil indhente”.

Det er vig gt for kundekendskabsprocedurerne på tværs af landet og ins tu er er ensartet og transparent.

Derfor bør ins tu erne følge Finans lsynets vejledning fra 2022, ”Vejledning l virksomheder omfa et af

hvidvaskloven l vurdering af foreninger i forhold l risikoen for hvidvask og terrorﬁnansiering”. Vi opfordrer

l, at der henvises l vejledningen, og at lsyn sikrer en ensartethed i sektoren.

Klagenævn

Det er posi vt, at der opre es et ua ængigt klagenævn. Dog mangler vi speciﬁcering af, hvem der skal

indgå i nævnet, samt hvordan denne ua ængighed sikres. Vi opfordrer l, at der også sidder

repræsentanter fra forenings- og erhvervslivet i nævnet, så der sikres så bred en repræsenta on, som

muligt.

Digitalisering

Der ﬁndes fortsat en gruppe af borgere, specielt blandt ældre, som ikke er digitale, hvorfor det at opre e en

konto med digitale løsninger, herunder digital adgang, er en udfordring. Vi har ingen konkrete

løsningsforslag l, hvordan denne udfordring løses, men vi llader os at ”hejse ﬂaget” for de borgere, som

ﬁnder de e svært, og som derfor a older sig fra at etablere en forening, endsige at få en betalingskonto,

når al interak on er digital.



L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Nyborg den 21. august 2024

Søren Willeberg

Chef kommunika on, marke ng og poli sk interessevaretagelse”

Med venlig hilsen

Stén Knuth

Politisk konsulent

[email protected]

24400111

www.firmaidraet.dk

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Att.: Christina Thorup Sand

Strandgade 29

DK 1401 - København K

21. august 2024

Høring over

finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Na-

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) vil indledningsvis gerne takke Finanstilsynet for muligheden for at afgive

høringssvar til

vaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love

Generelle bemærkninger

Foreninger over hele landet bliver mødt af administrative byrder i deres møder med bankerne. En stor del af

problemerne opstår, når foreningerne rækker ud til deres lokale bank, når de skal have oprettet en ny konto

eller har skiftet kasserer. Her bliver de mødt af store dokumentations- og kontrolkrav, der følger af Hvidvask-

loven. I nogle tilfælde afviser bankerne helt at tage foreningerne ind som kunder, og andre gange stilles der

krav om, at formand og kasserer flytter deres private bankforretninger over til banken, før de kan oprette en

konto. Og endeligt opkræves foreningerne gebyrer, der ikke stemmer overens med foreningernes ofte be-

skedne omsætning og indeståender.

DFS vil gerne benytte lejligheden til at takke regeringen for dens villighed til at gøre noget ved problemerne,

hvilket også inkluderer det nærværende lovforslag. Kombineret med den barslede model for digital registre-

ring, der skal mindske foreningernes administrative arbejde, når de skal indsende dokumentation til bankerne,

er der taget vigtige skridt mod at mindske de administrative byrder for foreningslivet, hvis løsningerne imple-

menteres korrekt.

Løsningerne håndterer imidlertid ikke det faktum, at Hvidvaskloven pålægger bankerne at lave individuelle

risikovurderinger af alle deres kunder inklusiv små foreninger. Dermed er der fortsat et behov for at gennem-

føre en grundlæggende ændring i bankernes tilgang til foreningerne, så de bliver kategoriseret som det, de

oftest er; lavrisikokunder. Det er afgørende for at lette de administrative byrder for både banker og foreninger,

og som konsekvens heraf potentielt også mindske størrelsen på de gebyrer, som bankerne opkræver for deres

ydelser.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Specifikke bemærkninger

DFS noterer sig,

at det af den foreslåede § 13 a, stk. 1, nr. 3, fremgår, at en forening kan indsætte kontakter på

en basal erhvervskonto svarende til i alt 20.000 kr. pr. måned. DFS foreslår, at beløbsgrænsen fastsættes pr. år

således, at en forening kan indsætte 240.000 kr. pr. år. Dette for at sikre en større fleksibilitet i kontaktindbe-

talingerne hen over et år fx i forbindelse afholdte events, festivaler, markeder mv., hvor behovet for kontakt-

indbetalinger lejlighedsvis kan overstige 20.000 kr. pr. måned.

DFS noterer sig,

at det af den foreslåede § 13 a. Stk. 1, nr. 5, litra a, fremgår, at en forening kan foretage debi-

teringer med henblik på betaling af husleje og andre udgifter vedrørende fast ejendom, hvorfra foreningen

drives. DFS foreslår, at denne debiteringsret udvides til også at omfatte andre udgifter med henblik på at mind-

ske foreningernes bureaukratiske byrder i tråd med lovforslagets primære intention.

DFS noterer sig,

at det af den foreslåede § 13 c. Stk. 4, nr. 5, fremgår, at et pengeinstitut kan afslå at åbne en

basal erhvervskonto til en forening, når foreningen ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal erhvervs-

konto. Af de særlige bemærkninger hertil fremgår det, at det ikke er alle foreninger, der har en reel interesse i

at åbne en basal erhvervskonto, og som eksempel nævnes foreninger med meget få medlemmer, lav aktivitet

og ingen faste udgifter. DFS foreslår, at det enten uddybes, hvorfor denne bestemmelse er nødvendig, eller at

bestemmelsen alternativt bortfalder.

DFS noterer sig,

at det af den foreslåede § 13 c. Stk. 5, fremgår, at pengeinstitutter hurtigst muligt og senest 10

arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om en basal erhvervskonto skal åbne en sådan

konto eller give afslag herpå. DFS foreslår, at det i bestemmelsen, eller i de særlige bemærkninger hertil, spe-

cificeres hvordan en eventuel overskridelse af fristen på de 10 arbejdsdage sanktioneres overfor pengeinsti-

tuttet. Dette forslag skal ses som et tillæg til formuleringen i de særlige bemærkninger til bestemmelsen, hvor

det fremgår, at foreningen vil kunne forelægge en overskridelse for Finanstilsynet, som vil kunne inddrage for-

holdet i Finanstilsynets generelle tilsyn.

DFS noterer sig,

at det af den foreslåede § 13 c. Stk. 6, fremgår, at pengeinstituttet vederlagsfrit skal give for-

eningen en begrundelse for et afslag om en basal erhvervskonto, og at afslaget skal gives i papirform eller på

andet varigt medium,

såfremt foreningen anmoder herom.

DFS anser muligheden for, at en forening kan på-

klage et givent pengeinstituts afslag om en basal erhvervskonto til et klagenævn som en meget væsentlig for-

udsætning for at fremme foreningers adgang til en basal erhvervskonto, der er lovforslagets primære intention.

DFS foreslår derfor, at den ovenfor kursiverede del af bestemmelsen bortfalder, så foreninger altid uden krav

om egen anmodning får fremsendt en begrundelse for et afslag om en basal erhvervskonto, som foreningen

efterfølgende vil kunne bruge til at påklage afgørelsen overfor et klagenævn og potentielt herigennem få ad-

gang til en konto.

DFS noterer sig,

at det af den foreslåede § 13 e. Stk. 1, nr. 2, fremgår, at et pengeinstitut kan opsige en ramme-

aftale med en forening om en basal erhvervskonto, hvis foreningen ikke har foretaget transaktioner på kontoen

i over 24 på hinanden følgende måneder. Her gør vi opmærksom på, at nogle foreninger lejlighedsvis går i dvale

for derefter at genopstå. Vi foreslår derfor, at perioden udvides, eller at bestemmelsen udgår.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DFS noterer sig,

at det af den foreslåede 13 f. Stk. 1, fremgår, at et pengeinstitut skal være tilsluttet ét uaf-

hængigt, landsdækkende klagenævn. DFS foreslår, at klagenævnet pålægges en årlig afrapporteringsforplig-

telse, hvorigennem antallet af klager, typen af klager og afgørelser gøres tilgængelige for offentligheden. I til-

læg hertil foreslår DFS, at det gøres til et krav, at klagenævnet skal bestå af repræsentanter fra foreningslivet

med henblik på at sikre den rette balance i organets sammensætning.

DFS noterer sig endeligt,

at det af lovforslagets side 122 fremgår, at det forudsættes, at en forening (for at

kunne få adgang til en basal erhvervskonto) skal have en vekslende medlemskreds . DFS foreslår, at det uddy-

bes, hvad der menes hermed, for at undgå tvivlsspørgsmål.

Vi står til rådighed, hvis der er behov for uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Ulrik Kampmann, sekretariatschef for DFS

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

22. august 2024

EMFJ

DI-2024-04243

Finanstilsynet

Att.: Christina Thorup Sand

DI høringssvar om adgang til en basal erhvervskonto

Finanstilsynet har den 12 juni sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti,

lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks

Nationalbank og forskellige andre love (Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og

foreninger, tilsyn efter forordning om europæiske grønne obligationer og åremålsansættelse for

direktionen i Danmarks Nationalbank m.v.) i høring.

Dansk Industri (DI) bemærker, at høringssvaret alene vedrører den del af lovforslaget, der

omhandler adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger. DI takker for

muligheden for at afgive høringssvar og stiller sig til rådighed for tilsynets videre arbejde med at

give erhvervsdrivende adgang til en basal erhvervskonto.

Generelle bemærkninger

DI er glade for, at erhvervsdrivende og foreninger fremadrettet får retten til en basal

erhvervskonto og anerkender det store arbejde med udformningen af nærværende lovforslag.

Virksomheder skal bruge en bankkonto til alt; modtage betaling for udført arbejde og betale

regninger, herunder løn og pension til medarbejdere. Adgang til en basal erhvervskonto er dermed

en forudsætning for at drive virksomhed i Danmark.

Retten til at oprette en erhvervskonto må dog aldrig blive illusorisk.

Derfor er det for det første essentielt at lovforslaget reelt sikrer retten til en basal erhvervskonto

og alene begrænser retten hvor det er absolut nødvendigt, eksempelvis af hensyn til

hvidvaskreglerne eller andre nationale eller EU-retlige regler. Ved overholdelse af

hvidvaskreglerne fremhæver DI vigtigheden af, at virksomhedernes dokumentationsforpligtelser

er proportionale med hvidvaskrisikoen.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Samtidig bør gebyret for at oprette en basal erhvervskonto være acceptabelt. DI anerkender at

banker skal kunne drive en rentabel forretning, men understreger at bankernes væsentlige

samfundsrolle medfører et særligt ansvar. For iværksættere og mindre danske virksomheder har

små beløb stor betydning, hvorfor pålagte gebyrer skal være rimelige - noget som DI tidligere har

påpeget ikke altid har været tilfældet

. DI er derfor glade for at se, at lovforslaget pålægger

bankerne enten at stille en konto gratis til rådighed eller sikre at fastsatte gebyrer er rimelige.

Specifikke bemærkninger

Adgang til en basal erhvervskonto

§ 13c. stk. 2, nr. 1 og § 13e, stk. 1, nr. 4 krav om erhvervsmæssig hovedaktivitet i Danmark

At forslaget om adgangen til en basal erhvervskonto alene gælder, hvis den erhvervsdrivende har

sin erhvervsmæssige

hovedaktivitet

i Danmark, er bekymrende. Det fremgår af

lovbemærkningernes s. 132 at

hovedaktivitet i Danmark vil være opfyldt, når den erhvervsdrivendes aktiviteter hovedsageligt er

rettet mod fysiske og juridiske personer med bopæl i Danmark.''.

Det præcise omfang af aktivitet den erhvervsdrivende har i udlandet er dermed uklart. Uagtet

fortolkningen af bestemmelsens nuværende ordlyd, er DI særdeles bekymret over denne

vidtgående afgrænsning. Danmark er et lille marked og mange også små - erhvervsdrivende har

derfor erhvervsaktivitet rettet mod fysiske og juridiske personer, eksempelvis i EU og EØS samt

England og USA.

Ved at afskære erhvervsdrivende med en andel af deres aktiviteter rettet mod udlandet, udvandes

loven for en betydelig del af dansk erhvervsliv. Det har ikke været den politiske intention med

forslaget og bør ændres i det endelige lovforslag. DI anerkender den kompleksitet der kan opstå i

henhold til hvidvaskreglerne, når en erhvervsdrivende handler med visse lande i udlandet, men

dette bør ikke medføre et vidtgående krav om erhvervsmæssig hovedaktivitet i Danmark, som

foreslået i udkastet.

§ 13c, stk. 3, nr. 4 manglende levering af oplysninger til KYC-processen

DI er enige i, at virksomheder ikke skal have adgang til en erhvervskonto i de tilfælde, hvor

hvidvaskreglerne ikke efterleves. Reglerne må omvendt ikke overimplementeres eksempelvis ved

at institutterne, der skal lave kundekendskabsprocedurer, pålægger danske virksomheder flere

dokumentationskrav end nødvendigt i forhold til virksomhedens risikoniveau.

Se bla.

https://finans.dk/finans/ECE13410813/bankers-hvidvaskkontrol-kritiseres-virksomheder-betaler-50000-kr-

for-en-erhvervskonto/.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DI forstår reglerne sådan, at klageordningen der etableres i regi af den nye § 13f også giver

virksomhederne adgang til at klage over afslag på oprettelse af en erhvervskonto, hvor

virksomheden er pålagt at sende for meget dokumentation som følge af et for højt risikoniveau.

§ 13c, stk. 4, nr. 4-6 og § 13e, stk. 1, nr. 7, 8, 10 og 11 institutters afslag på adgang til basal

erhvervskonto og opsigelse af eksisterende erhvervskonto

Fordi adgang til en basal erhvervskonto er en forudsætning for at drive virksomhed bør der i

sagens natur være strenge krav til hhv. mulighederne for afslag på oprettelse og opsigelse af en

eksisterende konto. Undtagelsesbestemmelserne i § 13c, stk. 4, nr. 4-6 bør derfor benyttes med

omtanke, da de udvider adgangen til at give afslag udover dem, der måtte følge af overtrædelser

af anden EU- eller national ret. Det samme følger af lovens § 13e, stk. 4, nr. 7, 8, 10 og 11.

DI er derfor positive over, at lovbemærkningerne påpeger en restriktiv tilgang til fortolkningen af

bestemmelserne og understreger nødvendigheden af at den restriktive tilgang følges i praksis,

samt at afslag og opsigelse skal begrundes konkret, jf. hhv. § 13c, stk. 6 og § 13e, stk. 2.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Viktor Engelke Olsen (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Erik Jensen <[email protected]>

21. august 2024 18:20

Høringer

Christina Thorup Sand (FT); 'Gunnar Sørensen'; Morten Rønde

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov

om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks

Nationalbank og forskellige andre love

Høringsliste.PDF; Høringsbrev.PDF; Forslag til lov om ændring af lov om

betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder,

lov om Danmarks Nationalbank og .PDF

23-018094

1328761

Vedhæftede filer:

Sag:

Sagsdokument:

Kære Chris na,

Idet vi henviser l Finans lsynets høringsbrev med bilag af d. 7. august 2024 om udkast l forslag l lov om ændring

af lov om betalingskon , lov om ﬁnansiel virksomhed, hvidvaskloven m. ﬂ., skal jeg på vegne af Dansk

Kasinoforening fremsende følgende kommentarer.

Det er Danske Kasinoforenings bekymring, at forslaget l ændring af lov om betalingskon vil skabe et lovgrundlag,

som bankerne kan anvende l at afvise opre else af erhvervskon for vores medlemmer og endda kan anvendes af

bankerne l at afvikle et kundeforhold med et landbaseret kasino.

Særligt § 13 c, stk. 3 er formuleret så løst (se understregning), at bankerne vil kunne afvise opre else af bankkon

blot ved en "formodning" om, at det landbaserede kasinos ak vitet vil medføre underretningspligt:

”§ 1, nr. 10, hvorved der i lov om betalingskon indsæ es § 13 c. Stk. 3 bestemmer, at "et ins tut kan afslå at åbne

en basal erhvervskonto l en erhvervsdrivende eller forening, hvis... der i øvrigt er en viden om, en mistanke eller en

rimelig grund l at formode, at den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder på

den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har udført eller vil udføre transak oner eller ak viteter, som har

medført eller vil medføre underretningspligt e er § 26, stk. 1, i hvidvaskloven.”

De landbaserede kasinoer, og spilindustrien i Danmark i det hele taget, er en af de hårdest regulerede og mest

myndighedsovervågede brancher, men på trods af de e oplever vi, at bankerne i s gende grad udviser en

afstandtagende overfor virksomheder i en fuldt ud lovlig og stærkt reguleret branche, og ikke foretager ikke en

individuel vurdering af virksomhedernes risikoproﬁl.

Danske Kasinoforening har forståelse for, at forslaget også har l hensigt at le e bankernes byrde i forhold l at

foretage underretninger, men vi mener ikke, at denne inten on bør føre l, at hele spilindustrien (og formentlig

ﬂere andre velregulerede erhverv) i praksis forhindres i at drive virksomhed.

Vi skal derfor anmode om, at forslaget l § 13 c, stk. 3, ændres således, at der skal være helt konkrete grunde l, at

en bank kan afvise at opre e en erhvervskonto eller lignende, og at det i øvrigt gøres enklere at opre e

erhvervskon for spiludbydere.

Vi henviser i øvrigt l Spillebranchens og DAB’s høringssvar, som vi stø er fuldt op om.

Med venlig hilsen

Erik Jensen

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

COO

Amager Boulevard 70

2300 København S

: (+45) 33 965 965

[email protected]

h ps://casinocopenhagen.dk

Facebook - Casino Copenhagen

Fra:

Christina Thorup Sand (FT) <[email protected]>

Sendt:

7. august 2024 14:03

Til:

Erik Jensen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; info@d-a-

b.dk

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed,

hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love

Til re e vedkommende

Finans lsynet har dligere sendt udkast l forslag l lov om ændring af lov om betalingskon , lov om ﬁnansiel

virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Na onalbank og forskellige andre love

(Adgang l en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, lsyn e er forordning om europæiske

grønne obliga oner og åremålsansæ else for direk onen i Danmarks Na onalbank m.v.) i oﬀentlig høring.

Vi sender hermed høringen l jer e er henvendelse fra Spillemyndigheden.

Finans lsynet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger l lovforslaget senest torsdag den 22. august

2024, kl. 12:00.

Bemærkninger kan sendes pr. e-mail l

hoeringer@ net.dk

eller pr. post l Finans lsynet, Strandgade 29, 1401

København K, A .: Chris na Thorup Sand.

Eventuelle spørgsmål l lovforslaget kan re es l undertegnede.

Med venlig hilsen

Chris na Thorup Sand

Vicekontorchef, cand.jur.

Juridisk kontor

__________________________________________________

Strandgade 29, 1401 København K

Tlf.: +45 33 55 82 82

Direkte tlf.: +45 33 55 82 95

mailto:ctn@ net.dk

www.ﬁnans lsynet.dk

________________________________________________

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans lsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om,

hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside

h ps://www.ﬁnans lsynet.dk/Kontakt/Privatlivspoli k

Finans lsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæ ede ﬁler er fortrolige. Hvis du har

modtaget denne mail ved en fejl, bedes du straks oplyse Finans lsynet herom ved at besvare denne e-mail og

dere er sle e e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form

for kopiering, oﬀentliggørelse eller distribu on af denne e-mail være ulovlig.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Viktor Engelke Olsen (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sebastian Pedersen <[email protected]>

29. juli 2024 14:12

Høringer

Anne Køks Nielsen

J.nr. 23-018094 Høring over udkast til forslag til lov om betalingskonti, lov...

Kære Christina,

Danske Regioner

har modtaget

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

betalingskonti, lov om ﬁnansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om

Danmarks Nationalbank og forskellige andre love

Og har følgende

bemærkning:

deﬁnitionen af foreninger på s.122. Her angives

”Med

forslaget til nr. 4 deﬁneres en forening som en forening, der ikke er

erhvervsdrivende.

Begrebet foreninger omfatter som udgangspunkt alle former for foreninger,

herunder frivillige foreninger, almindelige foreninger,

andelsboligforeninger og særlige foreninger. Hvis foreningen er

erhvervsdrivende, vil den ikke blive anset for at være en forening efter den

foreslåede deﬁnition. Erhvervsdrivende foreninger vil i stedet være omfattet

af deﬁnitionen på en erhvervsdrivende.

Det forudsættes, at foreningen har vedtægter, mindst to medlemmer, en

vekslende medlemskreds, at det øverste organ er en generalforsamling eller

et repræsentantskab, og at foreningen har en ledelse valgt af medlemmerne

på en generalforsamling.”

Danske Regioner er en ikke erhvervsdrivende forening.

Vores medlemmer er de fem regioner. Det ændrer sig kun, hvis folketinget ændrer antallet af

regioner. Kravet om en vekslende medlemskreds vil derfor være svært at opfylde, medmindre den

løbende udskiftning af de valgte regionsrådsmedlemmer (og bestyrelsesmedlemmer) kan komme ind

under dette.

Med venlig hilsen

Sebastian Pedersen

Student

Center for Økonomi, Sammenhæng og Aftaler

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

21 33 63 68

[email protected]

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

O iciel post bedes sendt til

[email protected]

www.regioner.dk

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren