L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
L 70 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT VEDR. FORSLAG TIL ÆNDRING AF

LOV OM BETALINGSKONTI, LOV OM FINANSIEL

VIRKSOMHED,

HVIDVASKLOVEN,

LOV

KAPITALMARKEDER,

LOV

DANMARKS

NATIONALBANK OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE

6. november 2024

1. Indledning

Med lovforslaget gennemføres ændringer af den finansielle lovgivning, der

bl.a. følger op på regeringens udmelding i efteråret 2023 om indførelse af

en styrket adgang til basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og forenin-

ger.

Lovforslaget gennemfører derudover ændringer som skal sikre brugermid-

ler i tilfælde af, at et e-penge- eller betalingsinstitut går konkurs, og æn-

dringer som vil udvide anvendelsesområdet for vilkår for adgang til beta-

lingssystemer. Endelig indeholder lovforslaget ændringer som følge af æn-

dringer i den europæiske finansielle regulering.

Lovudkastet blev sendt i høring den 12. juni 2024 med frist for høringssvar

den 22. august 2024. Der er modtaget 36 høringssvar, heraf 34 med be-

mærkninger.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Enkelte høringssvar har givet anledning til mindre redaktionelle ændringer

og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved

substansen i de pågældende bestemmelser og omtales derfor ikke nærmere

i dette notat.

Generelle bemærkninger

Overordnet er der støtte til lovforslagets intentioner om at lette erhvervs-

drivende og foreningers adgang til en basal erhvervskonto.

Civilsamfundets brancheforening og Dansk Firmaidræt anfører, at det

grundlæggende er positivt, at adgangen til en basal bankkonto styrkes for

foreninger og det forventes at det vil have en positiv indvirkning ift. mindre

foreningers mulighed for at åbne bankkonto.

Dansk Folkeoplysnings Samråd, DUF, Frivilligcentre & selvhjælp (FriSe)

og DIF finder, at lovforslaget kombineret med den varslede model for di-

gital registrering, der skal mindske foreningernes administrative arbejde,

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/49

når de skal indsende dokumentation til bankerne, er vigtige skridt mod at

mindske de administrative byrder for foreningslivet.

Danske Seniorer er tilfredse med, at udfordringerne med overhovedet at få

lov til at have en bankkonto bliver adresseret i lovforslaget. Danske Senio-

rer bemærker, at mange foreninger er nødt til

–

selv om de er små og kun

har få transaktioner

–

at have en bankkonto, fordi det kan være en betin-

gelse for at få udbetalt støtte fra kommunen eller fra private sponsorer og

fonde. Danske Seniorer bakker derfor op om retten til basal konto.

DGI hilser en basal erhvervskonto for foreninger velkommen. DGI vurde-

rer, at forslaget som udgangspunkt i høj grad vil styrke særligt nye og min-

dre foreningers mulighed for at få en konto i en bank eller pengeinstitut.

Det er vigtigt for at styrke nye fællesskaber i f.eks. nye by- og boligområder

eller i landdistrikterne. ISOBRO hilser lovforslaget om en basal erhvervs-

konto velkommen.

Spillebranchen og Dansk Automatbrancheforening (DAB) anfører, at uden

en basal indlånskonto er det reelt ikke muligt at drive virksomhed i Dan-

mark. Pengeinstitutternes betjening af erhverv med oprettelse af konto ud-

gør derfor en kritisk infrastruktur, som har vist sig at have fatale konse-

kvenser for de erhvervsdrivende, når den svigter. Spillebranchen og DAB

hilser derfor initiativet med basal erhvervskonto velkomment og anfører, at

det er helt afgørende, at dette initiativ sikrer, at alle lovlige virksomheder

får adgang til denne vitale infrastruktur. Danske Spil hilser det velkom-

ment, at der nu er taget initiativ til at fremme erhvervsdrivendes og forenin-

gers adgang til at oprette en basal erhvervskonto.

Dansk Erhverv anfører bl.a., at erfaringer har vist, at det ikke altid er nemt

for virksomheder og foreninger at få en erhvervskonto. Derfor er Dansk

Erhverv positive over for, at der findes en løsning, og nævner, at det er

vigtigt, at det er en løsning, der dækker de relevante behov hos danske virk-

somheder og foreninger, herunder iværksættere og lovlige virksomheder i

alle brancher, og som samtidig sikrer, at virksomheder i den finansielle

branche kan efterleve regulatoriske krav og drive en sund forretning til

gavn for Danmark og dansk økonomi. Dansk Industri er glade for, at er-

hvervsdrivende og foreninger fremadrettet får retten til en basal erhvervs-

konto. Ligeledes er Landbrug & Fødevarer positive over for, at erhvervs-

drivende og foreninger nu får et retskrav på adgang til en basal betalings-

konto.

De Samvirkende Købmænd (DSK) bakker op om initiativet med basal er-

hvervskonto, der desværre er nødvendig. DSK er vidende om, at det især

for mindre butikker i landdistrikterne kan være en udfordring at få etableret

en basal erhvervskonto.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/49

HORESTA er positive over for lovforslaget og har længe efterspurgt bedre

vilkår for erhvervsdrivende i forhold til adgang til bankkonto. HORESTA

bakker op om, på en lang række områder, at sidestille erhvervsdrivendes

rettigheder med forbrugeres, så det eksempelvis skal være tydeligt, hvorfor

man får afslag på en anmodning om oprettelse af en basal erhvervskonto.

SMVdanmark bemærker, at en basal indlånskonto for erhvervsdrivende er

en forudsætning for at drive virksomhed i Danmark og derfor bør regnes

som kritisk infrastruktur. Det er derfor positivt, at de erhvervsdrivende bli-

ver bragt tættere på de rettigheder, som privatpersoner/forbrugere har, selv-

følgelig med de rette foranstaltninger til at sikre mod kriminelle aktiviteter.

Dansk Fintech Alliance (DAFINA) støtter forslaget om, at der lovmæssigt

indføres en ret for erhvervsdrivende til at få adgang til en basal erhvervs-

konto i pengeinstitutter, og støtter efter omstændighederne, at denne lov-

mæssige adgang afgrænses til SIFI’er og dermed ikke til alle pengeinstitut-

ter.

Finans Danmark støtter gode rammevilkår for erhvervslivet og anerkender,

at pengeinstitutterne har en væsentlig rolle ved bl.a. at stille erhvervskonti

til rådighed.

Lokale Pengeinstitutter har med stor tilfredshed noteret, at lovudkastet læg-

ger op til, at de mindre og mellemstore pengeinstitutter ikke omfattes af

pligten til at stille en basal erhvervskonto til rådighed.

Finansforbundet bemærker, at der med lovforslagets § 1 a indføres en kon-

traheringspligt vedr. basale erhvervskonti, der er begrænset til pengeinsti-

tutter, som både er udpeget som SIFI’er og i forvejen tilbyder betalings-

konti til erhvervsdrivende. Denne løsning virker mere fornuftig, end hvis

alle pengeinstitutter blev pålagt denne pligt. Derved tages der rimeligt hen-

syn til navnlig lokale og mindre pengeinstitutter, der således ikke pålægges

at gå ud over rammen for deres valgte forretningsmodeller.

Høringen har desuden vist generel støtte til lovforslagets foreslåede æn-

dringer af lov om betalinger. Høringsparterne har samtidig fremsat en

række kommentarer til ændringerne heraf, som har medført enkelte juste-

ringer i enten lovteksten eller lovbemærkninger.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Nedenfor gennemgås kommentering af høringssvarene fordelt på

emner.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/49

3.1. Adgang til basal erhvervskonto

3.1.1. Omfattede institutter

3.1.2. Omfattede erhvervsdrivende

3.1.3. Omfattede foreninger

3.1.4. Erhvervsdrivendes behov for flere konti

3.1.5. Modtagelse af betalinger

3.1.6. Begrænsning på indsættelse af kontanter på 20.000 kr. om

måneden

3.1.7. Hæveadgang

3.1.8. Direkte debitering

3.1.9. Oplysninger om en basal erhvervskonto

3.1.10 Forbud mod at betinge basal erhvervskonto med køb af

yderligere tjenesteydelser

3.1.11. Gebyrer for en basal erhvervskonto

3.1.12. Kundekendskabsprocedurer

3.1.13. Kundekendskabsprocedurer i relation til foreninger

3.1.14. Afslag begrundet i eksisterende konto (§ 13 c, stk. 4, nr. 1)

3.1.15. Afslag begrundet i strafbare forhold mod instituttet

3.1.16. Afslag begrundet i manglende reel interesse (§ 13 c, stk. 4, nr.

3.1.17. 10-dages frist for behandling af ansøgning

3.1.18. Skriftligt begrundelse ved afslag

3.1.19. Opsigelse begrundet i anvendelse af konto til strafbare formål

3.1.20. Opsigelse begrundet i manglende transaktioner i mere end 24

måneder

3.1.21. Opsigelsesvarsel

3.1.22. Afvisning og opsigelse med henvisning til hvidvask

3.1.23. Yderligere afvisnings- og opsigelsesgrunde

3.1.24. Udeladt begrundelse ved afslag og opsigelse

3.1.25. Klagenævn

3.1.26. Straf

3.1.27. Forholdet til § 63 i lov om betalinger

3.2. Beskyttelse af brugermidler i lov om betalinger

3.2.1. Generelle bemærkninger om sikring af brugermidler

3.2.2. Beskyttelse af brugermidler ved garantistillelse

3.3. Deltagelse i registrerede betalingssystemer

3.3.1. Betingelser for at anmode om at deltage i registrerede

betalingssystemer

3.3.2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn

3.3.3. Agenter

3.3.4. Adgang til betalingskontotjenester

3.4. Tilsyn med skadesforsikringsselskabers overholdelse af

finansielle sanktioner

3.5. Dækning af voldsskadeforsikringer i Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/49

3.6. Pligt til indsendelse af oplysninger til brug for krisehåndtering

3.7. Direktivnær implementering af cross border-direktivet

3.8. Ændringer til CPR-loven

3.1. Adgang til basal erhvervskonto

3.1.1. Omfattede institutter

HORESTA og Danske Spil finder, at lovforslaget bør omfatte alle institut-

ter. Danske Spil bemærker, at der er tale om en begrænsning i den erhvervs-

drivendes mulighed for at træffe et frit valg af pengeinstitut. Danske Spil

fremhæver, at den årlige udpegning af SIFI-institutter vil skabe usikkerhed

i tilfælde, hvor et institut mister status som SIFI. Danske Spil anfører vi-

dere, at det ikke vurderes rimeligt, at hensyn til pengeinstitutternes mulige

forretningsmodeller for så vidt angår geografi og kundetyper, vægtes hø-

jere med den konsekvens at erhvervsdrivende i visse brancher fortsat vil

opleve ringere rammevilkår for at drive lovlig virksomhed. Henvisning til

geografi synes i øvrigt irrelevant henset til den digitale udvikling, som også

bankernes virksomhed er undergået.

Dansk Automat Brancheforening (DAB) finder, at afgrænsningen af om-

fattede institutter kan risikere at medføre at de institutter, der ikke er om-

fattet af loven, foranlediges til at lukke erhvervskonti, de finder kommerci-

elt uinteressante. DAB foreslår, at reglerne om basal erhvervskonto som

udgangspunkt omfatter alle pengeinstitutter, men med mulighed for undta-

gelser såsom, hvis kundetypen falder uden for pengeinstituttets forretnings-

model.

Finans Danmark (FiDa) finder, at den foreslåede afgrænsning, der alene

omfatter SIFI-institutter, er konkurrenceforvridende. FiDa forventer, at det

vil være de særligt arbejdskrævende og dermed omkostningstunge er-

hvervskunder og foreninger, som vil have behov for at kunne støtte ret på

en lovbestemt adgang til en basal erhvervskonto, hvilket øger omkostnin-

gerne og risikoeksponeringen for de omfattede pengeinstitutter. FiDa aner-

kender, at SIFI-institutternes forretningsmodeller og forretningsområde

kan løfte den opgave, der foreslås med lovforslaget. FiDa finder dog, at

omfattede pengeinstitutter bør omfatte henholdsvis gruppe 1, 2 og 5 insti-

tutter, jf. Finanstilsynets årlige størrelsesgruppering af kreditinstitutter.

FiDa finder endvidere, at der bør være mulighed for at afvise kunder, der

ikke er hjemmehørende i instituttets geografiske forretningsområde, lige-

som institutterne skal kunne afvise kunder i brancher, der opererer uden for

instituttets forretningsmodel.

Lokale Pengeinstitutter (LOPI) støtter, at de mindre og mellemstore pen-

geinstitutter ikke omfattes af pligten til at stille en basal erhvervskonto til

rådighed. LOPI finder samtidig, at det vil være urimeligt byrdefuldt, hvis

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/49

institutterne pålægges at etablere kundeforhold til foreninger eller er-

hvervsdrivende, der opererer langt væk fra instituttets kerneområde og in-

den for brancher eller sektorer, som institutterne ikke har erfaring med at

håndtere. I givet fald vil institutterne skulle bruge uforholdsmæssige res-

sourcer på at overholde især forpligtelserne efter hvidvasklovgivningen. De

omfattede institutter skal derfor have mulighed for at afvise kunderne ud

fra geografi og ud fra forretningsmodel.

Dansk Fintech Alliance (DAFINA) kan ikke støtte, hvis den lovmæssige

ret/adgang til en erhvervskonto/betalingskonto for erhvervsdrivende ikke

blot afgrænses/begrænses til SIFI’er,

men måtte blive afgrænset/begrænset

til alle pengeinstitutter ud fra det enkelte instituts egen forretningsmodel,

risikoappetit eller lignende. Det vil således i praksis kunne gøre retten/ad-

gangen for den erhvervsdrivende illusorisk, hvis et pengeinstitut (SIFI eller

ikke-SIFI) vil kunne afslå at oprette en erhvervskonto med den begrun-

delse, at den erhvervsdrivende ikke omfattes af pengeinstituttets forret-

ningsmodel eller risikoappetit i forhold til den pågældende virksomheds-

type, kundesegment eller lignende.

Kommentar

Lovforslaget har til formål at lette erhvervsdrivende og foreningers adgang

til en erhvervskonto med helt basale funktioner, som er en forudsætning for

henholdsvis at drive virksomhed og udføre en forenings aktiviteter. Det er

i den forbindelse afgørende, at de erhvervsdrivende og foreningerne med

lovændringen klart ved, hvilke rettigheder de har, herunder hvilke institut-

ter, der er forpligtede til at udbyde en basal erhvervskonto. Idet lovforsla-

get pålægger de omfattede institutter en kontraheringspligt og en dermed

forbundet byrde, er det samtidig formålet at sikre, at afgræsningen af de

omfattede institutter tager højde for proportionalitet.

Lovforslaget omfatter pengeinstitutter og filialer af udenlandske kreditin-

stitutter, der er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) i

medfør af § 308 i lov om finansiel virksomhed, og som tilbyder betalings-

konti, hvorpå en erhvervsdrivende eller forening kan indsætte midler, hæve

kontanter samt udføre og modtage betalingstransaktioner, herunder kre-

dittransaktioner, til og fra tredjemand. Disse institutter håndterer allerede

i dag kunder inden for en lang række sektorer og på landsdækkende basis.

Disse institutter vurderes derfor at have forudsætningerne for at kunne til-

byde alle erhvervsdrivende og foreninger en betalingskonto, herunder for-

stå de erhvervsdrivendes forskellige forretningsmodeller. Det foreslås, at

det i lovforslaget præciseres, at institutter, som indgår i en koncern, der er

udpeget som SIFI, også er omfattet af lovforslaget. Da filialer af udenland-

ske kreditinstitutter ikke kan udpeges som SIFI, foreslås det endvidere, at

det i lovforslaget præciseres, at filialer af udenlandske kreditinstitutetter,

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/49

som er del af en koncern, hvor et selskab i koncernen er udpeget som SIFI,

er omfattet.

Det er vurderingen, at forslagets anvendelsesområde kan bredes ud til at

omfatte en række institutter, som ikke er omfattet af SIFI-begrebet, men

som imidlertid har en betydelig størrelse målt på arbejdende kapital, og

derfor også har kapacitet til at udbyde en basal erhvervskonto. Det foreslås

på den baggrund, at danske pengeinstitutter, som har en arbejdende kapi-

tal, der ligger over en af erhvervsministeren fastsat grænse også skal være

omfattet af lovforslaget, herunder forstås en grænse for arbejdende kapital

svarende til den nedre grænse for gruppe 2 institutter i Finanstilsynets år-

lige gruppering af kreditinstitutter. Det er vurderingen, at disse institutter

har en sådan størrelse og kapacitet, at de kan håndtere de erhvervsdri-

vende og foreninger, der har behov for en basal erhvervskonto. Samtidig

vil denne afgrænsning af de omfattede institutter betyde, at der er geogra-

fisk dækning i alle landets regioner.

I forlængelse af udvidelsen af de omfattede institutter foreslås det, at der i

lovforslaget indsættes en bestemmelse med en definition af begrebet arbej-

dende kapital.

Med hensyn til forslaget om, at de omfattede institutter alene bør være for-

pligtede til at udbyde en basal erhvervskonto i det omfang, det er foreneligt

med det enkelte instituts geografiske og forretningsmæssige område, er det

vurderingen, at lovforslaget i givet fald ikke vil have den ønskede effekt.

Hvis de omfattede institutter ville kunne afvise erhvervsdrivende, der ope-

rerer inden for brancher, der ikke ligger inden for instituttets forretnings-

model, vil dette kunne medføre, at erhvervsdrivende i nogle brancher helt

afskæres fra at kunne få adgang til en basal erhvervskonto. Det vil ikke

være i overensstemmelse med formålet med lovforslaget. Hensynet til de

erhvervsdrivende og foreninger, der har behov for adgang til en basal er-

hvervskonto, taler desuden for, at disses rettigheder efter lovforslaget frem-

går klart. Dette vurderes ikke at være tilfældet, hvis institutterne kan afvise

på baggrund af instituttets egen afgrænsning af forretningsområde. Hvad

angår institutternes mulighed for at afvise erhvervsdrivende og foreninger,

fordi disse ligger uden for instituttets geografiske område, bemærkes det,

at lovforslaget omhandler en erhvervskonto med helt basale ydelser, hvor-

for der for eksempel ikke er krav om en tilknyttet kreditfacilitet. Det vurde-

res derfor ikke nødvendigt, at den erhvervsdrivende eller foreningen geo-

grafisk er placeret tæt på instituttet. Det bemærkes i øvrigt, at en stor del

bankforretning i dag foregår digitalt, hvilket også taler imod et krav om

geografisk nærhed.

3.1.2. Omfattede erhvervsdrivende

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og HK Privat bemærker, at det

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/49

bør præciseres, at adgangen til en basal erhvervskonto også gælder for per-

sonligt ejede virksomheder og honorarmodtagere, som ikke er moms-plig-

tige og derved ikke har CVR-nummer. FH finder, at det bør tydeliggøres,

at virksomheds- og foreningsformer i lov om visse erhvervsdrivende virk-

somheder er omfattet af loven.

Dansk Industri (DI) bemærker, at kravet om, at en erhvervsdrivende skal

have sin hovedaktivitet i Danmark vil afskære erhvervsdrivende med en

andel af deres aktiviteter rettet mod udlandet.

Finans Danmark (FiDa) bemærker, at definition på erhvervsdrivende afvi-

ger fra definitionen i markedsføringsloven, og opfordrer til, at det overvejes

at ensrette definitionerne. Videre bemærker FiDa, at det er uklart, hvad der

menes med, at den erhvervsdrivende skal have hovedaktivitet i Danmark.

Formuleringen åbner op for, at en virksomhed kan have hjemsted i udlandet

og alligevel have krav på en basal erhvervskonto, forudsat virksomhedens

hovedaktivitet primært retter sig mod Danmark, og forudsat et medlem af

ledelsesorganet bor i Danmark. FiDa foreslår, at reglerne begrænses til

alene at omfatte erhvervsdrivende, der er hjemmehørende eller har hjem-

sted i Danmark eller alternativt, virksomheder der har hjemsted inden for

EU/EØS.

FiDa bemærker herudover, at det ikke står klart, hvad der menes med inde-

havere i forslaget, og opfordrer

til, at ”indehaver” kvalificeres,

så den på-

gældende skal besidde ejerandele på minimum 25 pct. FiDa bemærker en-

deligt, at institutterne bør kunne stille krav om, at en virksomhed har et

CVR-nummer.

Kommentar

Lovforslaget har til formål at omfatte alle erhvervsdrivende og foreninger,

uanset hvordan de er organiseret, herunder om der formelt er stiftet en

virksomhed eller forening med CVR-nummer. Det er således f.eks. ikke alle

foreninger, som har et CVR-nummer. Det bør derfor ikke være et krav for

at kunne få en basal erhvervskonto, at en virksomhed eller forening har et

CVR-nummer.

Lovforslagets definition af erhvervsdrivende er ikke afgørende anderledes

end definitionen i markedsføringsloven, men tydeliggør, at også små virk-

somheder og bibeskæftigelse er omfattet af begrebet erhvervsdrivende, og

dermed retten til en basal erhvervskonto, hvorfor der ikke vurderes at være

grundlag for at ændre lovforslagets definition.

Det følger af forslaget til § 13 c, stk. 2, nr. 1, i lov om betalingskonti, at et

institut skal tilbyde en basal erhvervskonto til erhvervsdrivende, som har

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/49

sin erhvervsmæssige hovedaktivitet i Danmark, og som opfylder én af be-

tingelserne i litra a-c. Det er vurderingen, at definitionen vil være klarere,

hvis det eksplicit fremgår af bestemmelsen, at det er et krav, at den er-

hvervsdrivende har hjemsted og dermed adresse i Danmark. Etablerings-

og bopælskravet har til formål at understøtte en effektiv forebyggelse og

bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Erhvervsministeriet anerkender, at et krav om, at den erhvervsdrivende

skal have sin erhvervsmæssige hovedaktivitet i Danmark, kan skabe for-

tolkningsmæssig tvivl. Det foreslås derfor, at denne del af bestemmelsen

udgår.

For at undgå usikkerhed om forståelsen af begrebet indehavere foreslås

det at justere lovforslaget, så det fremgår af forslaget til § 13 c, stk. 2, nr.

1, litra b, i lov om betalingskonti, at mindst én af de reelle ejere, der ejer

mindst 25 procent af virksomheden, skal have bopæl i Danmark. Det vur-

deres, at det heraf vil fremgå tilstrækkeligt tydeligt, at adgangen til en ba-

sal erhvervskonto også omfatter personligt ejede virksomheder, hvor dette

kriterium er opfyldt.

Som konsekvens af ovenstående foreslås det, at forslaget til § 13 c, stk. 2,

nr. 1, litra c, justeres, så ”indehavere” erstattes med ”reelle ejere, der ejer

mindst 25 procent af virksomheden”.

Det foreslås endvidere, at det i bemærkningerne til forslaget til § 13 c, stk.

2, nr. 1, litra c, præciseres, at en ledelsesansvarlig også omfatter en per-

son, som varetager den daglige drift og ledelse i relation til de erhvervs-

mæssige aktiviteter, som den basale erhvervskonto knyttes til i de tilfælde,

hvor der ikke formelt er stiftet en virksomhed. Det kan f.eks. være tilfældet

med honorarmodtagere, som ikke er momspligtige.

3.1.3. Omfattede foreninger

Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

bemærker, at det bør uddybes, hvad der menes med vekslende medlems-

kreds for foreninger i bemærkningerne til forslaget til § 2, stk. 4, i lov om

betalingskonti.

Danske Regioner har bemærket, at det kan være svært for foreningen at

opfylde forudsætningen om, at en forening har en vekslende medlems-

kreds.

Frivilligrådet finder, at det er uklart, hvordan afgrænsningen af Danmark

som land skal forstås, og om foreninger med virke i udlandet, men hoved-

sæde i Danmark, har ret til en basal erhvervskonto. Frivilligrådet anbefaler,

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/49

at det præciseres, at foreninger med et humanitært eller socialt formål i ud-

landet også kan få adgang til en basal erhvervskonto.

Finans Danmark (FiDa) bemærker, at instituttet bør kunne stille krav om,

at foreningen har CVR-nummer.

Kommentar

Da nogle foreninger ikke nødvendigvis har et CVR-nummer, bør der ikke

stilles krav om, at en forening skal have et CVR-nummer for at kunne få en

basal erhvervskonto.

Med henblik på at undgå tvivl om en vekslende medlemskreds foreslås det

at præcisere i lovforslagets bemærkninger, at det forudsættes, at en for-

ening skal have mulighed for en vekslende medlemskreds. Hermed sikres

det, at også foreninger, hvor der som udgangspunkt er mulighed for at op-

tage yderligere medlemmer, vil være omfattet af lovforslaget.

Det er efter forslaget til § 13 c, stk. 2, nr. 2, i lov om betalingskonti, et krav

at foreningen har sin hovedaktivitet i Danmark. Det fremgår af bemærk-

ningerne til bestemmelsen, at det ved vurderingen af, om foreningen har

sin hovedaktivitet i Danmark vil indgå, om flertallet af foreningens med-

lemmer har bopæl i Danmark, og om foreningens aktiviteter udøves i Dan-

mark eller med udgangspunkt i Danmark. Erhvervsministeriet anerkender,

at et krav om, at foreningen skal have sin hovedaktivitet i Danmark, kan

afskære eksempelvis foreninger med et humanitært eller socialt formål i

udlandet. Det foreslås på den baggrund af denne del af bestemmelsen ud-

går.

3.1.4. Erhvervsdrivendes behov for flere konti

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og HK Privat bemærker, at er-

hvervsdrivende har behov for ekstra konti til hensættelse af eksempelvis

skat/moms og opsparing, og opfordrer til, at der følger en underkonto med

den basale erhvervskonto. HK Privat fremhæver, at en erhvervsdrivende

ikke bør miste retten til en basal erhvervskonto, fordi den erhvervsdrivende

har behov for en yderligere konto til at holde styr på indtægter og udgifter.

Kommentar

Lovforslaget giver erhvervsdrivende og foreninger adgang til at oprette én

basal erhvervskonto. Lovforslaget er imidlertid ikke til hinder for, at insti-

tutter generelt eller efter individuel aftale tilbyder erhvervsdrivende mulig-

hed for at oprette flere konti, f.eks. en opsparingskonto. Det er alene i til-

fælde af, at en erhvervsdrivende allerede har eller efterfølgende opretter

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/49

en anden basal betalingskonto, som gør det muligt at anvende tjenesteydel-

serne i forslaget til § 13 a, i lov om betalingskonti, at et institut kan give

afslag på henholdsvis opsige en rammeaftale om en basal erhvervskonto.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3.1.5. Modtagelse af betalinger

Sekretariatet for Digitaliseringsklar lovgivning opfordrer til, at det nævnes

i bemærkningerne, at en basal erhvervskonto kan anvendes som Nemkonto,

hvortil offentlige myndigheder kan foretage udbetaling af pengebeløb.

DAFINA bemærker, at modtagelse af betalinger ikke er nævnt i kendeteg-

nene for den basale erhvervskonto. DAFINA finder, at denne mulighed ud-

trykkelig bør indføres i lovbestemmelsen.

Kommentar

Det fremgår af forslaget til § 13 a, stk. 1, nr. 2, i lov om betalingskonti, at

en basal erhvervskonto skal omfatte muligheden for at indsætte midler

bortset fra kontanter (se nærmere om kontanter nedenfor under pkt. 3.1.6).

Begrebet midler er i § 7, nr. 17, i lov om betalinger defineret som sedler og

mønter, indestående på en konto og elektroniske penge. Den forslåede be-

stemmelse omfatter således den tjenesteydelse, der består i indsættelse af

elektroniske penge og indsættelse af penge, der stammer fra overførsel fra

en anden konto. Det indebærer, at kontohaver via kontooverførsel kan

modtage betalinger fra tredjemand, herunder fra offentlige myndigheder.

Det følger heraf, at en basal erhvervskonto kan anvendes som Nemkonto.

For at undgå usikkerhed herom foreslås det, at det i bemærkningerne til

den foreslåede § 13 a, stk. 1, nr. 2, i lov om betalingskonti præciseres, at

muligheden for indsættelse af midler omfatter overførsel fra kontohavers

eller tredjemands konti. Det foreslås endvidere i lovforslagets almindelige

bemærkninger at præcisere, at en basal erhvervskonto kan anvendes som

Nemkonto, hvortil offentlige myndigheder kan foretage udbetalinger.

3.1.6. Begrænsning på indsættelse af kontanter på 20.000 kr. om må-

neden

Dansk Automat Brancheforening (DAB), Dansk Erhverv, Dansk Folkeop-

lysnings Samråd (DFS), Danske Spil, Den Europæiske Centralbank (ECB),

HORESTA, ISOBRO, Nærbutikkernes Landsforening (NBL) og Ældresa-

gen bemærker, at begrænsningen på indsættelse af kontanter på 20.000 kr.

om måneden kan være problematisk for nogle erhvervsdrivende og forenin-

ger.

DAB, Dansk Erhverv, Danske Spil og HORESTA fremhæver særligt ud-

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/49

fordringer for landbaserede gevinstgivende spilleautomater. DAB bemær-

ker, at enhver grænse for kontanttransaktioner i forbindelse med erhvervs-

konti automatisk vil udelukke udbydere af spil fra landbaserede gevinstgi-

vende spilleautomater fra adgang til erhvervskonti, idet hele omsætningen

for disse skal foregå kontant. Danske Spil fremhæver, at det ikke er usæd-

vanligt, at landbaserede spilleautomater kan have behov for at sætte op til

200.000 kr. ind om måneden for at kunne betale løn, husleje, leverandører

mv. Danske Spil bemærker endvidere, at det er uhensigtsmæssigt, at er-

hvervsdrivende har høje kontantbeløb i besiddelse, som ikke kan indsættes.

Danske Erhverv bemærker, at det kan overvejes, om der er et samfunds-

mæssigt behov for en begrænsning på 20.000 kr. om måneden og foreslår

at denne begrænsning fjernes. Dansk Erhverv fremhæver i den forbindelse,

at der i Danmark er kontantpligt, at det ud fra en samfundsbetragtning er

mest hensigtsmæssigt, at kontanter begrænses for blandt andet at minimere

risikoen fra hvidvask og terrorfinansiering, og at lovforslaget giver institut-

terne mulighed for at afvise en ansøgning om en basal erhvervskonto på

baggrund af hvidvasklovens regler.

Nærbutikkernes Landsforening (NBL) fremhæver, at butikkerne er under-

lagt et krav om at modtage kontanter som betalingsmiddel, og at det frem-

går af forslaget til § 13 a, stk. 3, i lov om betalingskonti, at institutterne kan

afvise alle alene af den grund, at de håndterer over 20.000 kr. pr. måned.

NBL opfordrer på denne baggrund til, at begrænsningen fjernes.

DFS og ISOBRO fremhæver, at begrænsningen er en udfordring for visse

foreninger. DFS foreslår, at beløbsgrænsen fastsættes pr. år således, at en

forening kan indsætte 240.000 kr. pr. år. Dette for at sikre en større fleksi-

bilitet i kontaktindbetalingerne hen over et år

–

f.eks. i forbindelse med

afholdte events, festivaler, markeder m.v., hvor behovet for kontantindbe-

talinger lejlighedsvis kan overstige 20.000 kr. pr. måned.

ECB bemærker, at den foreslåede begrænsning på kontantindskud på ba-

sale betalingskonti vil være en ulempe for visse kategorier af betalingstje-

nestebrugere. ECB bemærker endvidere, at begrænsning af månedligt ind-

skud af kontanter er en foranstaltning, der har en negativ indvirkning på

brugen af lovlige betalingsmidler i fremtiden, og sandsynligvis vil bringe

kontanter i miskredit. ECB fremhæver, at det må forventes, at anvendelsen

af de gældende regler på hvidvaskområdet vil sikre, at der er tilstrækkelige

sikkerhedsforanstaltninger til at identificere og indberette mistænkelige

transaktioner, herunder kontantindskud på erhvervskonti, til Finanstilsynet.

Finans Danmark (FiDa) foreslår, at formuleringen af forslaget til § 13 a,

stk. 1, nr. 3, i lov om betalingskonti

ændres, så det i stedet fremgår, at ”virk-

somheden eller foreningen skal have mulighed for at indsætte maksimalt

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/49

20.000 kr. i kontanter hver måned, idet instituttet dog kan fastsætte en la-

vere grænse for virksomheder, hvis forretningsmodel ikke indebærer mod-

tagelse af kontanter.

Kommentar

Lovforslaget har til formål at lette erhvervsdrivendes og foreningers ad-

gang til en basal erhvervskonto med en række helt basale tjenesteydelser,

herunder indsættelse af kontanter på op til 20.000 kr. om måneden. Det har

ikke været formålet med lovforslaget og initiativet med en basal erhvervs-

konto at sikre, at f.eks. erhvervsdrivende, som har en forretningsmodel,

som indebærer håndtering af en større mængde kontanter, skal have mu-

lighed for ubegrænset indsættelse af midler. Lovforslaget er på den anden

side ikke til hinder for at sådanne virksomheder kan indgå individuelle til-

lægsaftaler om yderligere tjenesteydelser eller konkrete aftaler om konti

med flere tjenesteydelser tilknyttet. Sådanne aftaler er dog ikke reguleret

af lovforslaget Forslaget vurderes på den baggrund ikke at have negativ

indvirkning på brugen af kontanter.

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at et institut ikke kan afslå en basal

erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller en forening, alene af den grund,

at den erhvervsdrivende hhv. foreningen eventuelt håndterer mere end

20.000 kr. i kontanter om måneden. Instituttet er blot ikke forpligtet til at

modtage mere end 20.000 kr. i kontanter om måneden fra en erhvervsdri-

vende eller en forening med en basal erhvervskonto.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at fastsætte et maksimum for indsættelse

af kontanter på 20.000 kr. om måneden, da det bør være muligt for er-

hvervsdrivende og foreninger, der har behov for at kunne indsætte kontan-

ter ud over 20.000 kr. pr. måned at kunne indgå særskilt aftale herom med

instituttet. En sådan aftale om kontanthåndtering vil ikke være reguleret af

dette lovforslag.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

3.1.7. Hæveadgang

Finans Danmark (FiDa) opfordrer til, at den fri hæveafgang udgår af for-

slaget til § 13 a, stk. 1, nr. 2, i lov om betalingskonti, eller alternativt be-

grænses på lige fod med retten til indsættelse af kontanter. FiDa fremhæver,

at der ikke ses behov for, at mindre og almindelige erhvervsdrivende skal

kunne hæve større kontantbeløb, bl.a. set i lyset af risikoen for hvidvask.

Kommentar

Lovforslaget giver erhvervsdrivende og foreninger mulighed for at kunne

hæve kontanter i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Det vurderes,

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/49

at erhvervsdrivende og foreninger skal have ubegrænset ret til kunne hæve

sit indestående i et pengeinstitut. Hvis et institut har en konkret mistanke

om hvidvask på baggrund af kontanthævninger, har instituttet efter om-

stændighederne mulighed for at opsige den basale erhvervskonto i medfør

af lovforslagets regler om opsigelse med henvisning til hvidvaskloven. Det

vurderes på denne baggrund ikke at være nødvendigt at begrænse eller

fjerne muligheden for kontanthævninger.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

3.1.8. Direkte debitering

DAFINA, Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Danmarks Idrætsfor-

bund (DIF), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), ISOBRO og Ældresagen

har bemærket, at begrænsningen i brugen af direkte debitering til kun at

omfatte betaling af udgifter til husleje og andre udgifter vedrørende fast

ejendom er uhensigtsmæssig, da erhvervsdrivende og foreninger typisk an-

vender direkte debitering til betaling af en lang række udgifter, eksempelvis

telefon- og internetudgifter.

Finans Danmark (FiDa) finder, at kravet om adgang til direkte debitering i

forbindelse med en basal erhvervskonto bør undtages. FiDa bemærker, at

adgangen til direkte debitering alene til fællesudgifter de facto bliver en

fuld adgang til Betalingsservice og andre systemer til direkte debitering for

alle erhvervskunder. Hertil kommer, at adgang til direkte debitering ikke er

en nødvendighed for at kunne betale huslejeregninger. FiDa fremhæver, at

det ikke er instituttet, som udbyder direkte debitering, idet instituttet alene

gør det muligt for kunder at tilføje automatiske betalinger. FiDa fremhæver

endvidere, at det ikke i alle tilfælde er muligt for banken løbende at kon-

trollere, hvilke regninger, der tilknyttes direkte debitering.

FiDa bemærker endvidere, at der i praksis er kunder, som er tilmeldt Beta-

lingsservice, som medfører risiko for kredittab for institutterne, som følge

af institutternes sektoraftale, hvorefter kun beløb over 1.000 kr. kan tilba-

geføres.

FiDa fremhæver desuden, at det ikke er entydigt, om institutterne forpligtes

til at tilbyde flere former for direkte debiteringer, som banken ellers tilby-

der sine erhvervskunder, herunder eks. SEPA Direct Debit, som er direkte

debitering i euro. FiDa finder, at det bør præciseres, at instituttet blot skal

tilbyde én tjeneste, der muliggør direkte debiteringer i danske kroner, hvis

retten til direkte debitering ikke udgår.

Kommentar

Lovforslaget har til formål at lette erhvervsdrivendes og foreningers ad-

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/49

gang til en basal erhvervskonto med en række basale tjenesteydelser, her-

under betaling af de mest basale udgifter via direkte debitering. Erhvervs-

ministeriet noterer sig, at FiDa vurderer, at det ikke er muligt for institut-

terne at adskille om betalinger vedrører husleje eller f.eks. telefonregnin-

ger. I det lys, og idet der lægges vægt på, at muligheden for at foretage

direkte debiteringer har stor betydning for de omfattede virksomheder og

foreninger, foreslås det derfor, at bestemmelsen ændres, således at der er

adgang til direkte debitering uden yderligere begrænsning.

Det bemærkes i den forbindelse, at muligheden for overtræk ved brug af

direkte debitering, skyldes, at Betalingsservice giver mulighed for overtræk

ved betalinger op til 1.000 kr. Mulighed for overtræk skyldes således alene

den af institutterne valgte model til direkte debitering, og er ikke en ret-

tighed, der følger af lovforslaget.

3.1.9. Oplysninger om en basal erhvervskonto

Finans Danmark (FiDa) bemærker, at forslaget til § 13 b, i lov om beta-

lingskonto bærer præg af dobbeltregulering i form af overlap med oplys-

ningskravene i betalingslovens §§ 72-74, som er fravigelige for erhvervs-

drivende. FiDa opfordrer til, at det bør præciseres i bemærkningerne, hvilke

situationer der vil være omfattet af forslaget til § 13 b, i lov om betalings-

konti.

Kommentar

Reglerne i forslaget til § 13 b, i lov om betalingskonti er ufravigelige, og

finder derfor altid anvendelse. Reglerne i betalingslovens §§ 72-74 er fra-

vigelige for erhvervsdrivende, og et institut har således mulighed for at af-

tale sig ud af disse for erhvervsdrivende. Der vurderes i øvrigt ikke at være

modstrid mellem reglerne i forslaget til § 13 b, og §§ 72-74 i lov om beta-

linger.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

3.1.10 Forbud mod at betinge basal erhvervskonto med køb af yderli-

gere tjenesteydelser

Frivilligrådet foreslår, at det præciseres, at der ikke må stilles krav om, at

foreningens tegningsberettigede har eller skal have et privat engagement i

foreningens pengeinstitut for at oprette eller opretholde foreningens eksi-

sterende engagement.

Kommentar

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til § 13 c, stk. 8, at bestem-

melsen bl.a. vil indebære, at instituttet ikke kan stille krav om, at virksom-

hedens ejer skal flytte sit private engagement til instituttet. Tilsvarende

gælder, for så vidt angår foreninger, hvorfor lovforslagets bemærkninger

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

16/49

bør udbygges, så det fremgår, at et institut ikke kan stille krav om, at en

forenings tegningsberettigede skal flytte sit private engagement til institut-

tet.

3.1.11. Gebyrer for en basal erhvervskonto

Civilsamfundets brancheforening, Dansk Firmaidræt, Danske Seniorer,

DGI, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Frivilligrådet og ISOBRO

ønsker, at forslaget til § 13 d i lov om betalingskonti om gebyrer præciseres.

ISOBRO fremhæver, at instituttets gebyrer kan overstige foreningens om-

sætning, og at gebyret bør svare til instituttets reelle omkostninger ved at

tilbyde kontoen. Dansk Firmaidræt og DGI finder, at institutterne skal tage

foreningens størrelse og omsætning med i vurderingen af gebyrets rimelig-

hed. Civilsamfundets brancheforening, Danske Seniorer og Frivilligrådet

fremhæver, at pengeinstitutternes gebyrer er en udfordring for flere for-

eninger og opfordrer til, at institutterne forpligtes til at tilbyde en basal er-

hvervskonto vederlagsfrit.

HK Privat bemærker, at der er behov for at sætte et loft over gebyret, og

foreslår et symbolsk gebyr, hvor der fastsættes et maksimalt beløb. HK Pri-

vat henviser til, at institutterne indtil nu har fundet det rimeligt at tage

mange tusinde kroner årligt i gebyrer for erhvervskonti.

Finans Danmark (FiDa) finder det kontroversielt at lovgive om maksimum

priser for bankprodukter på det frie marked, og bemærker, at det er uhen-

sigtsmæssigt at referere til institutternes omkostninger, som det kan være

tidskrævende og vanskelige at opgøre og dokumentere. FiDa foreslår, at

prisen i stedet fastsættes ud fra hvad der er ”rimeligt” og ”markedskon-

formt” målt op imod andre lignende produkter til erhvervskunder.

FiDa fo-

reslår herudover, at der også bliver adgang til at tage et rimeligt onboar-

ding- eller etableringsgebyr.

Kommentar

Der er i dag ikke regler for erhvervsdrivende og foreningers adgang til en

bankkonto, og det er derfor op til det enkelte institut at træffe beslutning

om, hvorvidt instituttet ønsker at tilbyde disse en konto, samt at fastsætte

eventuelle gebyrer for en sådan konto.

Lovforslaget fastsætter, at et institut skal tilbyde en basal erhvervskonto

vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr. Ved fastlæggelse af et

rimeligt gebyr, må instituttet alene tage hensyn til instituttets omkostninger

og en rimelig fortjeneste ved at tilbyde en basal erhvervskonto. Omkostnin-

ger vil både omfatte direkte og indirekte omkostninger. Det kan eksempel-

vis omfatte omkostninger i forbindelse med onboarding og etablering af

kundeforhold. Ved fastlæggelsen af en rimelig fortjeneste, vil der skulle ta-

ges udgangspunkt i, hvad en rimelig fortjeneste ville være under virksom

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

17/49

konkurrence. Gebyrer for tjenesteydelser, der ikke er en del af en basal

erhvervskonto, er ikke reguleret af lovforslaget.

Henset til, at lovforslaget i udgangspunktet pålægger de omfattede institut-

ter en kontraheringspligt og dermed forbundet byrde, vurderes det ikke

proportionalt at forpligte institutterne til at tilbyde en basal erhvervskonto

vederlagsfrit eller yderligere at indskrænke institutternes muligheder for at

fastlægge et rimeligt gebyr, hvilket i øvrigt er sammenligneligt med reg-

lerne for private forbrugeres adgang til en basal betalingskonto.

Det vurderes imidlertid, at gebyret skal tage udgangspunkt i de omkostnin-

ger, som instituttet har til den basale erhvervskonto, og ikke andre er-

hvervsprodukter, som ikke er reguleret af lovforslaget. Det er således vur-

deringen, at der med lovforslaget er fundet en balance, hvorfor der ikke er

anledning til at ændre kriterierne for, hvad der udgør et rimeligt gebyr.

Det bemærkes, at erhvervsdrivende og foreninger efter forslaget til § 13 f i

lov om betalingskonti, vil kunne klage til et klagenævn over et instituts ge-

byrer i forbindelse med en basal erhvervskonto. Det foreslås, at det er i

lovforslagets bemærkninger præciseres, at klagenævnet kan behandle kla-

ger om gebyrer.

3.1.12. Kundekendskabsprocedurer

Civilsamfundets Brancheforening og Dansk Firmaidræt bemærker, at det

er vigtigt, at kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvaskloven fore-

tages ensartet og transparent på tværs af pengeinstitutterne. Civilsamfun-

dets Brancheforening og Dansk Firmaidræt opfordrer derfor til, at der i lov-

forslaget indsættes en henvisning til Finanstilsynets vejledning til virksom-

heder omfattet af hvidvaskloven til vurdering af foreninger i forhold til ri-

sikoen for hvidvask og terrorfinansiering.

Dansk Automat Brancheforening (DAB) bemærker, at spil på landbaserede

gevinstgivende spilleautomater uden for kasinoer ikke er omfattet af hvid-

vasklovens krav om gennemførsel af kundekendeskabsprocedurer, hvilket

pengeinstitutterne bør være forpligtiget til at tage hensyn til. DAB bemær-

ker i den forbindelse, at lovudkastets § 13 c, stk. 3 nr. 1, giver pengeinsti-

tutterne mulighed for at afvise erhvervsdrivende og foreninger, som pen-

geinstitutterne ikke ønsker som kunder, idet pengeinstitutterne kan kræve

kundekendskabsoplysninger, som ansøgerne enten ikke kan eller ikke er

forpligtet efter hvidvaskloven til at levere. Som eksempel herpå nævner

DAB, at pengeinstitutter anmoder spiludbydere, der ønsker at få oprettet en

erhvervskonto om at foretage kundekendskabsprocedurer af spiludbyde-

rens egne kunder. DAB foreslår derfor, at lovforslagets § 13 c, stk. 3 nr. 1,

ændres således, at det fremgår, at pengeinstitutterne ikke kan stille et sådan

krav, når den erhvervsdrivende, der ansøger om den basale erhvervskonto,

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

18/49

ikke selv er underlagt et krav om at gennemføre kundekendskabsprocedu-

rer i henhold til hvidvaskloven.

Dansk Industri fremhæver, at det er vigtigt, at de dokumentationskrav, som

pengeinstitutter stiller, er proportionale således, at danske virksomheder

ikke pålægges flere dokumentationskrav end nødvendigt henset til virk-

somhedernes risikoniveau.

SMVdanmark bemærker, at erhvervsdrivende og foreninger kan afskræk-

kes fra at ansøge om at få oprettet en basal erhvervskonto, hvis pengeinsti-

tutterne stiller for vidtgående dokumentationskrav i forbindelse hermed.

SMVdanmark fremhæver som eksempel herpå, at det efter SMVdanmarks

opfattelse ikke er relevant for institutterne at anmode erhvervsdrivende og

foreninger om en forretningsplan, når disse ansøger om en basal erhvervs-

konto. SMVdanmark peger i den forbindelse på, at mange iværksættere

ikke har udarbejdet forretningsplaner, og derfor vil skulle udvikle en sådan,

hvis institutterne stiller et sådan krav.

Kommentar

Lovforslaget sikrer, at erhvervsdrivende og foreninger under visse angivne

betingelser kan få adgang til en basal erhvervskonto. Der er således ikke

med lovforslaget tiltænkt ændringer i hvidvaskloven og af de grundlæg-

gende principper, som hvidvaskloven bygger på, herunder den generelle

tilgang til gennemførsel af kundekendskabsprocedurer i henhold til hvid-

vaskloven.

Det er et grundlæggende princip i hvidvasklovgivningen, at virksomheder

omfattet af hvidvaskloven skal kende sine kunder. Hvidvaskloven fastsætter

de overordnede rammer og krav, som virksomheder omfattet af hvidvask-

loven skal efterleve. Formålet med kundekendskabsprocedurer er at fore-

bygge hvidvask og finansiering af terrorisme, herunder ved, at virksomhe-

der kender deres kunder, og hvad kundens formål med forretningsforbin-

delsen er.

Virksomheder omfattet af hvidvaskloven skal have en risikobaseret tilgang

og fastsætte rammerne for, hvordan virksomhederne overholder hvidvask-

lovgivningen. Lovgivningen stiller ikke specifikke krav til, hvilken doku-

mentation virksomhederne skal indhente fra deres kunder. Det beror på en

konkret vurdering, som virksomhederne selv skal foretage for at overholde

lovgivningen. Det betyder, at det er op til det enkelte institut at vurdere

omfanget af den dokumentation, der er nødvendig at indhente fra den en-

kelte erhvervsdrivende eller en forening, for at instituttet kan vurdere om

en forretningsforbindelse har et legitimt formål, og til at instituttet kan få

en dybere indsigt i en forretningsforbindelses samlede risikoprofil.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

19/49

Kravene til kundekendskabsprocedurer, herunder den risikovurdering af

kunden, der skal foretages i forbindelse hermed, er fastsat i hvidvaskloven.

Hvidvasklovens bestemmelser herom implementerer bestemmelserne i 4.

og 5. hvidvaskdirektiv.

Det er vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt, som påpeget af Civil-

samfundets Brancheforening og Dansk Firmaidræt, at der indsættes en

henvisning i bemærkningerne til Finanstilsynets vejledning til virksomhe-

der omfattet af hvidvaskloven til vurdering af foreninger i forhold til risi-

koen for hvidvask og terrorfinansiering. Vejledningen er udarbejdet af Fi-

nanstilsynet i samarbejde med foreningsorganisationerne og FiDa mhp. at

understøtte en retvisende risikovurdering af de enkelte foreninger, og der-

igennem lette de administrative byrder for både institutter og foreninger.

Finanstilsynet arbejder aktuelt på en revision af vejledningen. Såvel for-

eningsorganisationerne som FiDa er inddraget i arbejdet hermed.

3.1.13. Kundekendskabsprocedurer i relation til foreninger

Danske Seniorer bemærker, at nogle pengeinstitutter outsourcer kunde-

kendskabsprocedurerne eller bruger standardiserede skemaer til brug her-

for, som tager udgangspunkt i erhvervskunder, og derfor ikke er tilpasset

foreninger.

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Frivillige

og Selvhjælp og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) bemærker, at hvidvask-

loven pålægger bankerne at udarbejde individuelle risikovurderinger af alle

deres kunder, herunder også små foreninger, hvorfor der er et behov for at

gennemføre en grundlæggende ændring i tilgangen til foreningerne, så de

bliver risikokategoriseret korrekt, hvilket ifølge parterne oftest vil være

som lavrisikokunder. Parterne peger på, at dette forhold er afgørende for at

lette de administrative byrder for både pengeinstitutter og foreninger, og

som konsekvens heraf potentielt også mindske størrelsen på de gebyrer,

som institutterne opkræver for deres ydelser.

ISOBRO bemærker, at ISOBRO’s medlemmer ofte oplever, at Finanstilsy-

nets vejledning til virksomheder omfattet af hvidvaskloven til vurdering af

foreninger i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering ikke føl-

ges af bankerne, hvilket indebærer, at foreningerne bliver mødt med en lang

række dokumentations- og kontrolkrav, som reelt gør det meget vanskeligt

for foreningerne at blive kunder i bankerne. ISOBRO bemærker desuden,

at det er nødvendigt, at der laves en evaluering af, hvordan vejledningen

bruges og dens effekt. ISOBRO bemærker herudover, at det er strengt nød-

vendigt, at bankerne følger Finanstilsynets vejledning, hvorfor Finanstilsy-

nets vejledningen bør opløftes til lov eller bekendtgørelse.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

20/49

DGI fremsætter en række bemærkninger til Finanstilsynets vejledning til

virksomheder omfattet af hvidvaskloven til vurdering af foreninger i for-

hold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering og opfordrer til, at det i

lovudkastet præciseres, at vejledningen skal gælde i forbindelse med pen-

geinstitutters risikovurdering af foreningerne og gennemførelse af kunde-

kendskabsprocedurer. DGI ønsker desuden, at det i forbindelse med be-

handlingen af lovforslaget præciseres, at vejledningen skal gælde i forbin-

delse med vurderingen af, hvilke kundekendskabsprocedurer der skal gen-

nemføres, når et pengeinstitut opretter en basal erhvervskonto.

Kommentar

Lovforslaget vedrører adgangen til en basal erhvervskonto for erhvervs-

drivende og foreninger. Lovforslaget vedrører således ikke den generelle

tilgang til gennemførsel af kundekendskabsprocedurer og risikovurdering

af kunder, herunder foreninger, i henhold til hvidvaskloven, jf. også kom-

mentaren ovenfor under 3.1.12.

De af hvidvaskloven omfattede virksomheder kan vælge kontraktmæssigt at

outsource opgaver, herunder indhentelse af oplysninger til brug for virk-

somhedens kundekendskabsprocedurer, til en anden virksomhed med hen-

blik på at overholde kravene i hvidvaskloven. Hvidvaskloven indeholder

ikke krav til den måde, hvorpå virksomhederne indhenter kundekendskabs-

oplysninger fra sine kunder. Et institut har således metodefrihed til eksem-

pelvis at indhente oplysningerne via et skema.

Finanstilsynet arbejder aktuelt på en revision af Finanstilsynets vejledning

til virksomheder omfattet af hvidvaskloven til vurdering af foreninger i for-

hold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering med henblik på at vur-

dere, om der er behov for at revidere vejledningen. Såvel foreningsorgani-

sationerne som FiDa er inddraget i arbejdet hermed.

Det foreslås, at der i lovforslaget indsættes en henvisning til Finanstilsy-

nets vejledning om risikovurdering af foreninger.

3.1.14. Afslag begrundet i eksisterende konto (§ 13 c, stk. 4, nr. 1)

Finans Danmark (FiDa) og Finansforbundet bemærker, at et institut ikke

kan afvise en erhvervsdrivende eller forening med en eksisterende beta-

lingskonto, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen blot erklærer, at den

eksisterende konto vil blive lukket. Finansforbundet finder, at dette kan

føre til misbrug af ordningen. FiDa opfordrer til at indføre et krav om do-

kumentation for lukning af den eksisterende konto. FiDa fremhæver, at hvis

afgivende pengeinstitut skal give en skriftlig begrundelse for en opsigelse,

vil det ikke være forbundet med vanskeligheder for virksomheden eller for-

eningen af dokumentere kundeforholdets ophør.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

21/49

Kommentar

Det bemærkes, at lovforslaget fortrinsvist har til formål at lette adgangen

til basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, som ikke alle-

rede har en (basal) betalingskonto.

Hvis en erhvervsdrivende eller forening allerede har en eksisterende beta-

lingskonto, er det rimeligt, at det kan dokumenteres, at denne lukkes i for-

bindelse med, at der gøres brug af lovforslagets bestemmelser om retten til

at oprette en basal erhvervskonto i et andet institut. Det foreslås derfor at

justere lovforslaget, så et institut kan kræve, at den erhvervsdrivende eller

foreningen dokumenterer over for instituttet, at dennes eksisterende konto

vil blive lukket. Det foreslås endvidere, at det i lovforslagets bemærkninger

præciseres, at instituttet i forbindelse med dokumentation for lukning af

eksisterende betalingskonto kan anmode om at få indsigt i begrundelsen

for lukning af den eksisterende konto under iagttagelse af de til enhver tid

gældende GDPR- og hvidvaskregler.

3.1.15. Afslag begrundet i strafbare forhold mod instituttet

Finans Danmark (FiDa) bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærk-

ninger, at adgangen til at afslå et kundeforhold med baggrund i strafbare

forhold begået mod instituttet bortfalder på det tidspunkt, hvor den krimi-

nelle handling ikke længere fremgår af straffeattesten for den nævnte per-

sonkreds. FiDa fremhæver, at instituttet derfor vil være nødsaget til at ind-

hente straffeattester fra de personer, der er omkring virksomheden eller for-

eningen, idet instituttet ikke kan vide, om vedkommende er dømt. FiDa

fremhæver endvidere, at instituttet herved får indsigt i forhold, der måske

ikke er relevant for vurderingen, og at der kan være situationer, hvor der er

udført strafbare handlinger, hvor pengeinstituttet ikke har indgivet politi-

anmeldelse. FiDa foreslår, at det altid skal være en konkret vurdering, om

der kan gives afslag, hvis der tidligere er udført strafbare handlinger.

Kommentar

Hvis et institut ønsker at afvise en erhvervsdrivende eller en forening på

baggrund af strafbare forhold begået mod instituttet, vil det være nødven-

digt, at instituttet indhenter en straffeattest. I det omfang en erhvervsdri-

vende eller forening har begået strafbare handlinger mod instituttet, og

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

22/49

instituttet ikke har indgivet en politianmeldelse, vil instituttet være afskåret

fra at afslå en ansøgning på denne baggrund.

Det bemærkes, at hvis instituttet i forbindelse med indhentning af straffe-

attest får indsigt i forhold, som ikke er relevante for behandling en ansøg-

ning om basal erhvervskonto, må instituttet ikke lægge vægt på disse for-

hold i forbindelse med behandling af ansøgningen.

Det bemærkes endvidere, at når et forhold ikke længere fremgår af en per-

sons straffeattest, vil det være usagligt at lægge vægt på dette forhold.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

3.1.16. Afslag begrundet i manglende reel interesse (§ 13 c, stk. 4, nr.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Danmarks Idrætsforbund (DIF),

Frivilligecentre og Selvhjælp (FriSe) og ISOBRO, bemærker at det fremgår

af lovforslagets bemærkninger, at det ikke er alle foreninger, der har en reel

interesse i at åbne en basal erhvervskonto, og at et institut på den baggrund

vil kunne afslå en ansøgning om en basal erhvervskonto. I bemærkningerne

nævnes som eksempel foreninger med meget få medlemmer, lav aktivitet

og ingen faste udgifter. Organisationerne foreslår, at det enten uddybes,

hvorfor denne bestemmelse er nødvendig, eller at bestemmelsen alternativt

bortfalder. FriSe fremhæver, at mange små foreninger ikke har fast udgifter

og alene anvender deres konto til småindkøb.

Kommentar

Da lovforslaget pålægger de omfattede institutter en kontraheringspligt og

dermed forbundet byrde vurderes det proportionalt, at institutterne kan

kræve, at en forening har en vis aktivitet for at kunne fastslå, at foreningen

har en reel interesse i en basal erhvervskonto. Hvis en forening ikke har en

reel interesse i at åbne en basal erhvervskonto, bør denne ikke kunne mis-

bruge retten hertil. Det er tilsvarende, hvad der gælder for forbrugeres ad-

gang til en basal betalingskonto.

Et institut vil altid skulle foretage en konkret vurdering af, om kravet om

reel interesse er opfyldt, svarende til, hvad der gælder for forbrugere. De i

bemærkningerne nævnte eksempler er alene mulige elementer til brug for

denne konkrete vurdering. Det fremgår i øvrigt af lovforslagets bemærk-

ninger, at undtagelsesadgangen skal fortolkes restriktivt. Det forventes

derfor, at denne bestemmelse kun undtagelsesvist anvendes til at afvise en

ansøgning om en basal erhvervskonto til en forening.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

23/49

3.1.17. 10-dages frist for behandling af ansøgning

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Frivilligecentre og Selvhjælp (FriSe)

bemærker, at det er perioden fra første møde med banken, til en fuldstændig

ansøgning, det vil sige den periode frem til, at 10-dages fristen begynder at

løbe, der er den største udfordring. Det skyldes, at kommunikationen mel-

lem forening og bank om, hvilke oplysninger m.v., der skal bruges, kan

være meget omfattende.

Finans Danmark (FiDa) bemærker, at en tilstrækkelig due diligence af en

erhvervsdrivende under hensyntagen til regulatoriske krav i hvidvaskloven

er væsentlig mere kompliceret end en tilsvarende vurdering for en privat-

kunde, og kan tage længere tid end 10 dage. FiDa finder det ikke rimeligt,

at institutterne på daglig basis skal opprioritere ansøgninger om basale er-

hvervskonti over andre kundevendte opgaver. FiDa foreslår derfor, at an-

søgninger skal behandles indenfor ”rimelig tid”.

FiDa finder, at som mini-

mum bør fristen på 10 arbejdsdage ændres til 20 arbejdsdage

Kommentar

Lovforslaget har til formål at lette adgangen til en basal erhvervskonto,

idet det reelt ikke er muligt at drive virksomhed eller udføre en forenings

aktiviteter uden en bankkonto. Det er derfor af afgørende betydning for den

enkelte erhvervsdrivende eller forening, at en ansøgning om en basal er-

hvervskonto behandles hurtigt.

Lovforslagets krav om en behandling inden for 10 arbejdsdage fra der fo-

religger en fuldstændig ansøgning svarer til det tilsvarende krav for be-

handling af ansøgninger fra forbrugere om en basal betalingskonto. Er-

hvervsministeriet anerkender, at en KYC-vurdering af en erhvervsdrivende

eller forening kan være mere omfattende end ved en privat kunde, og at

institutterne derfor har behov for tilstrækkelig tid til at kunne foretage en

ordentlig vurdering. I den forbindelse skal det imidlertid bemærkes, at hvis

et institut som led i KYC-vurderingen erfarer, at instituttet har behov for

yderligere oplysninger eller dokumentation, vil 10-dages fristen først løbe

fra det tidspunkt, hvor instituttet har modtaget disse. Samtidig skal der ta-

ges hensyn til såvel de erhvervsdrivende og foreningernes behov for at få

behandlet en ansøgning hurtigt. Samlet set vurderes fristen for oprettelse

af en basal erhvervskonto eller afslag på en ansøgning om en basal er-

hvervskonto på 10 arbejdsdage at være rimelig.

Finanstilsynet har i orienteringsbrev af 13. marts 2023 vedr. frist for op-

rettelse eller afslag af ansøgninger om basal betalingskonto til forbrugere

indskærpet, at det følger af god skik, at pengeinstitutter hurtigst muligt skal

begynde sagsbehandlingen af en ansøgning om en basal betalingskonto,

herunder oplyse forbrugeren om eventuelle manglende oplysninger eller

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

24/49

dokumentation. Det samme vil gøre sig gældende ved institutternes be-

handling af ansøgninger om basal erhvervskonto.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

3.1.18. Skriftligt begrundelse ved afslag

Dansk Automat Brancheforening (DAB), Danske Spil, Dansk Folkeoplys-

nings Samråd (DFS), DGI, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og ISOBRO

bemærker, at der altid bør gives en skriftlig begrundelse ved afslag på en

basal erhvervskonto og ikke kun på anmodning fra den erhvervsdrivende

eller foreningen.

Kommentar

I lyset af de indkomne bemærkninger foreslås det at justere lovforslaget, så

et institut ved afslag på en basal erhvervskonto altid skal give en begrun-

delse på afslaget i papirform eller andet varigt medium svarende til, hvad

der gælder for forbrugere.

3.1.19. Opsigelse begrundet i anvendelse af konto til strafbare formål

Finans Danmark (FiDa) bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til

den foreslåede § 13 e, stk. 1, nr. 1, at en basal erhvervskonto kan opsiges,

hvis den er anvendt til strafbare formål, for eksempel hvidvask. Det frem-

går videre af bemærkningerne, at pengeinstituttet skal sandsynliggøre an-

vendelse af kontoen til strafbare formål, for eksempel ved, at der er rejst

tiltale. FiDa finder, at det bør være tilstrækkeligt, at instituttet har mistanke

om for eksempel hvidvask gennem kontoforholdet, som kunden ikke kan

eller vil medvirke til at afkræfte. FiDa vurderer, at dette er i overensstem-

melse med § 15, jf. § 14, stk. 5, i hvidvaskloven. FiDa foreslår endvidere,

at adgangen til opsigelse generelt også indeholder den adgang, der er til

opsigelse i medfør af hvidvaskloven.

FiDa finder desuden, at betingelserne for institutternes anvendelse af den

foreslåede § 13 e, stk. 1, nr. 1, synes at være i konflikt med det mere objek-

tiviserede forslag til § 13 e, stk. 1, nr. 9, hvorefter et pengeinstitut kan op-

sige en aftale om basal erhvervskonto, hvis pengeinstituttet har foretaget

underretning på kunden til Hvidvasksekretariatet, jf. § 26, stk. 1, i hvid-

vaskloven.

Kommentar

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at et institut skal sandsynlig-

gøre, at erhvervskontoen er blevet anvendt til strafbare formål, herunder

hvidvask, hvilket f.eks. kan været tilfældet, hvor der er rejst tiltale. Institut-

tet har således mulighed for på anden måde at sandsynliggøre, at kontoen

er anvendt til strafbare formål.

Det bemærkes, at henvisningen til hvidvask i bemærkningerne til forslaget

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

25/49

til § 13 e, stk. 1, nr. 1, i lov om betalingskonti, ikke udelukker, at et institut

kan opsige en basal erhvervskonto med henvisning til lovforslagets øvrige

bestemmelser om opsigelse, f.eks. forslagets § 13 e, stk. 1, nr. 9, om under-

retning af Hvidvasksekretariatet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

3.1.20. Opsigelse begrundet i manglende transaktioner i mere end 24

måneder

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Danmarks Idrætsforbund (DIF) og

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) bemærker, at nogle foreninger lejlig-

hedsvis går i dvale for derefter at genopstå, og opfordrer til, at perioden

udvides, eller at bestemmelsen udgår.

Finans Danmark (FiDa) bemærker, at muligheden for at opsige en er-

hvervskonto, hvis der ikke er sket transaktioner i 24 på hinanden følgende

måneder, bør kortes betydeligt ned, for eksempel til 12 måneder. FiDa

fremhæver, at selv på inaktive konti har kontoførende institutter forpligtel-

ser til løbende opfølgning på kundeforholdet, opdatering af kundeoplysnin-

ger mv.

Kommentar

Det vurderes, at muligheden for at opsige en basal erhvervskonto, hvis der

ikke er foretaget transaktioner på kontoen i over 24 måneder, tager hensyn

til, at nogle erhvervsdrivende og foreninger kan have længere perioder

uden aktivitet samtidig med, at institutterne ikke over en lang periode bør

være forpligtet til at have inaktive konti. Inaktivitet i en periode på over 24

måneder vil typisk være udtryk for, at den erhvervsdrivende eller forenin-

gen ikke længere er aktiv. Det vurderes på den baggrund ikke at være behov

for hverken at forkorte eller forlænge perioden.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

3.1.21. Opsigelsesvarsel

Finans Danmark (FiDa) bemærker, at et varsel på 2 måneder ved opsigelse,

svarende til, hvad der gælder for basal betalingskonto til forbrugere, er ind-

gribende og potentielt byrdefuldt i forhold til, hvad der ellers er praksis for

i sektoren ved erhvervskundeforhold.

FiDa bemærker endvidere, at der bør være mulighed for øjeblikkelig opsi-

gelse, hvor den erhvervsdrivende eller foreningen har optrådt anstødeligt

eller til gene for instituttets øvrige kunder, jf. forslaget til § 13 e, stk. 1, nr.

7, i lov om betalingskonti. FiDa finder, at det i lovforslaget alternativt

kunne tilføjes, at hvis det forhold, der har givet anledning til en opsigelse

med 2 måneders varsel efter forslaget til § 13 e, stk. 1, nr. 7, 8 eller 10, i

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

26/49

lov om betalingskonti fortsættes eller gentages i opsigelsesperioden, kan

instituttet opsige med øjeblikkelig virkning. FiDa bemærker, at nr. 8 og 10

er medtaget, da misligholdelse af engagementet henholdsvis sammenblan-

ding af midler ofte gentages, indtil kontoen lukkes.

Kommentar

Opsigelse af en basal erhvervskonto vil typisk være byrdefuldt for en er-

hvervsdrivende eller en forening, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt, at

der som udgangspunkt gives et varsel på 2 måneder. Det er af samme grund

alene i ganske særlige tilfælde, at institutter bør have mulighed for at op-

sige en basal erhvervskonto med øjeblikkelig virkning.

Det er imidlertid vurderingen, at der skal være mulighed for øjeblikkelig

opsigelse i tilfælde af, at det forhold, der har givet anledning til opsigelsen

fortsættes eller gentages i opsigelsesperioden. Det foreslås på den bag-

grund, at det i lovforslaget tilføjes, at et institut kan opsige en rammeaftale

om en basal erhvervskonto begrundet i en af betingelserne i forslaget til §

13 e, stk. 1, nr. 7 (anstødelig opførsel), 8 (grov eller gentagen mislighol-

delse), eller 10 (grov eller gentagen sammenblanding af midler), med øje-

blikkelig virkning, hvis det forhold, der har givet anledning til opsigelsen

fortsættes eller gentages i opsigelsesperioden.

3.1.22. Afvisning og opsigelse med henvisning til hvidvask

Dansk Erhverv bemærker, at brancheorganisationen bakker op om forebyg-

gelse af hvidvask og terrorfinansiering, men at det er vigtigt, at reglerne

ikke håndhæves på en måde, der forhindrer lovlige virksomheder og for-

eninger i at få en basal erhvervskonto. Dansk Erhverv bemærker videre, at

et afslag altid skal begrundes i den konkrete erhvervsdrivendes forhold, så

der ikke gives afslag til særlige brancher, der lovligt må drive virksomhed

i Danmark.

Dansk Automat Brancheforening (DAB) bemærker, at lovforslagets § 13

c, stk. 3 nr. 2, bør ændres således, at det fremgår, at mistanke og formod-

ninger skal være objektivt baserede og kun gyldige, hvis de er understøttet

af tilgængelig dokumentation. DAB bemærker i den forbindelse, at penge-

institutter alene skal kunne afvise at oprette en basal erhvervskonto, hvis

ansøgeren beviseligt har været involveret i transaktioner eller aktiviteter,

der har relation til hvidvask. DAB bemærker videre, at når det drejer sig

om spiludbydere, så bør pengeinstitutternes afslag ikke kunne baseres på

andre tilfælde end de, der er specifikt nævnt i den nationale risikovurdering

af hvidvask.

Danske Kasinoforening og Spillebranchen bemærker, at lovforslagets § 13

c, stk. 3 nr. 2, bør ændres således, at det fremgår, at der skal være helt kon-

krete grunde til, at et pengeinstitut kan afvise at oprette en erhvervskonto,

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

27/49

idet bestemmelsen med sin nuværende formulering vil kunne blive anvendt

af pengeinstitutter til at afvise oprettelse af basale erhvervskonti for alle

spiludbydere. Danske Kasinoforening og Spillebranchen peger i den for-

bindelse på, at det i dag er stort set umuligt for spiludbyderne at oprette

bankkonti, idet pengeinstitutterne ikke gennemfører individuelle risikovur-

deringer af de enkelte spiludbydere.

Nærbutikkernes Landsforening (NBL) bemærker, at det allerede i dag er

foreningens oplevelse, at spiludbydere får opsagt deres bankkonti alene på

grundlag af branchekode, og at de udbyder spil. NBL bemærker i den for-

bindelse, at spillelovgivningen er indrettet således, at hasardspil er bundet

op på spillerens MitID, hvorfor pengeinstitutterne ikke kan begrunde et af-

slag på oprettelse af erhvervskonti med hvidvaskhensyn.

Finans Danmark (FiDa) bemærker, at reglerne om afslag henholdsvis op-

sigelse med henvisning til hvidvask er mere specifikke end de regler, der

hidtil har været gældende for privatkunder. For privatkunder henvises der

bredt til hvidvaskloven som afslagsgrund, hvilket kan rumme både mistæn-

kelig adfærd og manglende gennemførelse af kundekendskabsprocedure

(KYC).

Kommentar

Lovforslaget har til formål at lette adgangen til en basal erhvervskonto for

erhvervsdrivende og foreninger under de i lovforslaget angivne betingel-

ser. Der er således ikke med lovforslaget tiltænkt ændringer i hvidvasklo-

ven eller af de grundlæggende principper, som hvidvaskloven bygger på,

herunder den generelle tilgang til eksempelvis risikovurdering af kunder i

henhold til hvidvaskloven.

En kundes risikoprofil skal fastlægges på tidspunktet for indgåelsen af for-

retningsforbindelsen og løbende igennem hele kundeforholdets varighed. I

vurderingen skal som minimum inddrages oplysninger om forretningsfor-

bindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt de faktorer,

som fremgår af hvidvasklovens bilag 2 og 3.

Muligheden for at give afslag på en basal erhvervskonto skal være begrun-

det ud fra den enkelte erhvervsdrivendes forhold og dermed forbundet ri-

sikovurdering. Det kan således ikke gives afslag ud fra generelle betragt-

ninger om, at den erhvervsdrivende udøver aktivitet inden for en særlig

branche, der lovligt må drive virksomhed i Danmark.

Det skal i forlængelse heraf

bemærkes, at såkaldt ”de-risking” ikke er om-

fattet af hvidvaskloven, og heller ikke er i overensstemmelse med intentio-

nerne bag hvidvasklovgivningen. Med de-risking menes situationer, hvor

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

28/49

institutter nægter at indgå i eller afslutter forretningsforbindelser med in-

dividuelle kunder eller kategorier af kunder, der er forbundet med højere

risiko for hvidvask af penge og terrorfinansiering. Hvidvaskloven indehol-

der således ikke krav om, at institutterne de-risker, hvis de f.eks. har at gøre

med en kunde eller en kundegruppe med øget risiko. Finanstilsynet gør i

sin tilsynsvirksomhed institutterne opmærksom herpå.

Det følger af § 26 i hvidvaskloven, at virksomheder og personer omfattet

af loven omgående skal underrette Hvidvasksekretariatet, hvis virksomhe-

den eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til

at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft

tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det fremgår blandt

andet af lovbemærkningerne til hvidvasklovens § 26, at det ikke er hensig-

ten, at den underretningspligtige skal gå ind i en nærmere strafferetlig vur-

dering af forholdet. De virksomheder og personer, der er omfattet af hvid-

vaskloven, skal derimod se på, om der er forhold, der er atypiske i forhold

til normale kundeforhold.

Der er med lovforslaget ikke tiltænkt ændringer i hvidvaskloven og af de

grundlæggende principper, som hvidvaskloven bygger på i relation til

hvidvasklovens § 26. Det vil der være tale om, såfremt § 13 c, stk. 3 nr. 2,

ændres i overensstemmelse med det af parterne foreslåede. Det vurderes

således, at det ikke vil være foreneligt med § 26 og de hensyn, som hvid-

vaskloven bygger på, at en afvisning af oprettelse af en basal erhvervskonto

kun kan gives i bestemte situationer eller betinges af bestemte typer af do-

kumentation eller omstændigheder, eller hvis det stilles som betingelse, at

ansøgeren beviseligt har været involveret i transaktioner eller aktiviteter,

der har relation til hvidvask.

For så vidt angår anvendelsesområdet for afslag og opsigelse med henvis-

ning til hvidvaskloven, skal det bemærkes, at der ikke er tiltænkt en forskel

i anvendelsesområdet efter reglerne om en basal betalingskonto til forbru-

gere og en basal erhvervskonto til erhvervsdrivende og foreninger.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

3.1.23. Yderligere afvisnings- og opsigelsesgrunde

Finans Danmark (FiDa) foreslår at indsætte en opsamlingsbestemmelse i

forslaget til § 13 c, stk. 4, i lov om betalingskonti. FiDa finder, at det bør

være muligt for institutterne at afvise rettighedssubjekter, hvor ejeren eller

personer der optræder på vegne heraf, tidligere har været tilknyttet et opsagt

rettighedssubjekt i bankerne.

FiDa bemærker endvidere, at afvisnings- og opsigelsesadgangen også bør

omfatte tilfælde, hvor personer i eller relateret til rettighedssubjektet (di-

rektører, bestyrelsesmedlemmer eller ejere) gentagne gange har medvirket

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

29/49

til eller været involveret i foretagender, som er kommet under insolvensbe-

handling.

Kommentar

Lovforslaget har til formål at sikre gode rammevilkår for at åbne og drive

erhvervsvirksomhed og foreninger ved at give virksomhederne og forenin-

ger adgang til en basal erhvervskonto. Det er derfor vigtigt, at en basal

erhvervskonto alene kan afvises eller opsiges i særlige tilfælde. Afvisnings-

og opsigelsesgrundene i lovforslaget er derfor udtømmende. Det er med til

at sikre, at de erhvervsdrivende og foreningerne har kendskab til, hvilke

rettigheder de har som følge af lovforslaget.

Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at indføre en mere generel op-

samlingsbestemmelse for mulige yderligere afvisnings- og opsigelses-

grunde eller at give institutterne mulighed for selv at fastsætte i hvilke til-

fælde, de kan afvise eller opsige en kunde, da det vil svække lovforslagets

mål om at lette erhvervsdrivende og foreningers adgang til en basal er-

hvervskonto.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

3.1.24. Udeladt begrundelse ved afslag og opsigelse

Finans Danmark (FiDa) bemærker, at det bør fremgå af lovforslagets be-

mærkninger, hvilken myndighed instituttet skal aftale afslag eller opsigelse

med, hvis udeladelse af begrundelsen er begrundet i hensynet til landets

sikkerhed eller offentlig orden. Det bør videre flages, at der skal være til-

strækkelige ressourcer hos den pågældende myndighed, så den korte tids-

frist, bankerne er underlagt, kan overholdes.

Kommentar

Et institut kan udelade begrundelse ved afslag og opsigelse af hensyn til

national sikkerhed, eller hvis det er nødvendigt for at sikre fortrolighed om

underretninger i henhold til hvidvaskloven. Det fremgår af lovforslagets

bemærkninger, at vurderingen af, om et institut kan afslå en ansøgning om

en basal erhvervskonto henholdsvis opsige en rammeaftale om en basal

erhvervskonto af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden, ikke vil

kunne foretages af instituttet alene, men vil også skulle involvere en offent-

lig myndighed.

I lyset af de modtagne bemærkninger, og for at undgå et større administra-

tivt set-up i institutterne samt hos relevante offentlige myndigheder, ved en

beslutning om at udelade begrundelse for afslag, foreslås det at justere lov-

forslaget, så det fremgår af bemærkningerne, at muligheden for at give af-

slag henholdsvis opsige en rammeaftale om en basal erhvervskonto uden

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

30/49

begrundelse af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden, som ud-

gangspunkt alene kan anvendes i de tilfælde, hvor instituttet har anmeldt

eller indberettet de forhold, der ligger til grund for instituttets afgørelse om

at udelade begrundelse, til en offentlig myndighed, f.eks. politiet. Det vil

således være op til instituttet at vurdere, om begrundelsen kan udelades.

3.1.25. Klagenævn

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Danmarks Idrætsforbund (DIF) og

ISOBRO foreslår, at klagenævnet pålægges en årlig afrapporteringsforplig-

telse, hvorigennem antallet af klager, typen af klager og afgørelser gøres

tilgængelige for offentligheden.

Civilsamfundets brancheforening, Dansk Automat Brancheforening

(DAB), Dansk Firmaidræt, DGI og ISOBRO har bemærket, at der bør

indgå repræsentanter fra bl.a. erhvervs- og foreningslivet i klagenævnet.

Finans Danmark (FiDa) bemærker, at det ikke står klart, hvorvidt institut-

ter, der ikke er omfattet af lovforslaget, også kan anvende klagenævnet ef-

ter forslaget til § 13 f i lov om betalingskonti, hvis disse institutter udbyder

basal erhvervskonto eller en betalingskonto til erhvervsdrivende, som har

samme karakteristika og funktioner som en basal erhvervskonto. FiDa fin-

der det rimeligt, at alle pengeinstitutter er med til at finansiere ankenævnet.

FiDa bemærker endvidere, at da lovforslaget gælder alle erhvervsdrivende,

bør klageadgangen afgrænses til at gælde tvister vedr. afslag på oprettelse

eller opsigelse af basal erhvervskonto.

FiDa bemærker endeligt, at forslaget til § 13 f i lov om betalingskonti ikke

foreskriver en klagefrist, men lægger op til, at klagenævnet skal træffe af-

gørelse om, hvorvidt klagen er forældet. FiDa foreslår der indføres en lov-

bestemt klagefrist, som skal være med til at sikre, at institutterne ikke kom-

mer i bevisnød i de tilfælde, hvor institutterne er forpligtede til at slette

personoplysninger vedrørende kundeemner, men hvor klagen først materi-

aliserer sig på et senere tidspunkt.

Kommentar

FiDa’s bemærkninger om finansiering af klagenævnet giver anledning til

at foreslå en justering af lovforslaget, så det fremgår, at branchen skal op-

rette ét uafhængigt, landsdækkende klagenævn, at udgifterne til etablering

og drift af klagenævnet vil skulle finansieres af FiDa, og at FiDa står for

oprettelsen og driften af klagenævnet.

Det foreslås, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres, at klagenæv-

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

31/49

net skal behandle civilretlige tvister om de rettigheder, som erhvervsdri-

vende og foreninger får i henhold til lovforslaget. Klagenævnet vil efter

lovforslaget således alene være forpligtet til at behandle sådanne klager,

men lovforslaget er ikke til hinder for, at FiDa udvider klagenævnets kom-

petencer til også at omfatte klager over erhvervskonti i institutter, som ikke

er omfattet af lovforslaget.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det foreslåede klagenævn

forventeligt vil leve op til sædvanlige standarder, som gælder for private

tvistløsningsorganger efter forbrugerklageloven, f.eks. at nævnets vedtæg-

ter indeholder bestemmelser om organets sammensætning og sagsbehand-

ling, som er betryggende for parterne. Det vil sikre paritet mellem er-

hvervs- og brugersiden, og at der vil være en dommer som formand sva-

rende til, hvad der gælder for forbrugerklager.

Hvad angår bevisnød som følge af sletteregler, vil dette være et rimeligt

forhold at tage i betragtning og regulere i klagenævnets vedtægter.

3.1.26. Straf

SMVdanmark har anført, at pengeinstitutterne som udgangspunkt bør straf-

fes med bøde, hvis reglerne om basal erhvervskonto ikke overholdes.

Kommentar

Den gældende lov om betalingskonti indeholder regler om Finanstilsynets

tilsyn med lovens overholdelse. Disse regler vil fremover også finde anven-

delse for en basal erhvervskonto. Det bero på en konkret vurdering, hvor-

vidt overtrædelse af loven medfører påbud eller bøde.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3.1.27. Forholdet til § 63 i lov om betalinger

Finans Danmark (FiDa) har bemærket, at betalingslovens § 63 giver ad-

gang til betalingskonti for erhvervsdrivende med tilladelse som betalings-

institut, hvorfor disse ikke bør være omfattet af adgangen til en basal er-

hvervskonto. FiDa finder, at det derfor bør præciseres, at reglerne for basal

erhvervskonto ikke gælder for institutter omfattet af § 63 i lov om betalin-

ger.

Kommentar

§ 63 i lov om betalinger er en særregel, der bl.a. gælder for betalingsinsti-

tutter. Bestemmelsen har til formål at imødegå de udfordringer, som beta-

lingsinstitutter kan opleve i forbindelse med at få en konto, som er en for-

udsætning for, at betalingsinstitutterne kan tilbyde deres tjenester.

De foreslåede regler om basal erhvervskonto gælder for alle erhvervsdri-

vende. Reglerne giver mulighed for, at et institut kan afvise henholdsvis

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

32/49

opsige en basal erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen

allerede har eller efterfølgende opretter en anden betalingskonto, som in-

deholder de samme tjenesteydelser, som en basal erhvervskonto. Disse reg-

ler finder også anvendelse, hvis et betalingsinstitut har oprettet en konto i

medfør af betalingslovens § 63. Der vurderes på den baggrund ikke at være

behov for at præcisere, at reglerne ikke gælder for institutter omfattet af §

63 i betalingsloven.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

3.2. Beskyttelse af brugermidler i lov om betalinger

3.2.1. Generelle bemærkninger om sikring af brugermidler

Dansk Fintech Alliance (DAFINA) støtter principielt ændringen af reg-

lerne om sikring af brugermidler, men ikke overimplementering af PSD2,

da det vil vanskeliggøre danske betalingsinstitutters og e-pengeinstitutter

brug af sikringskonti i pengeinstitutter fra andre EU/EØS-lande, som ikke

kender de særlige danske regler.

Ifølge DAFINA er det en anerkendt praksis, at et betalingsinstitut i form af

en betalingsindløser har ret til at anvende egne midler ved sikring af beta-

lingsmodtagerens midler, når betalingskortselskaberne har tilbageholdt

midler til brug for charge-backs og refusioner. Som DAFINA forstår for-

slaget, bliver denne ret gjort til en pligt for indløseren, og mener, at lovbe-

mærkningerne bør uddybes, så bestemmelsen herom ikke kun omfatter

charge-backs og refusioner, som er nævnt i forslaget, men også forsinkel-

sestilfælde, der ofte forekommer f.eks. som følge af forskellige banklukke-

dage i udlandet og i Danmark.

DAFINA mener desuden, at det bør forklares i lovbemærkningerne, at be-

stemmelsen ikke ændrer på den i praksis anerkendte ret for indløseren til

selv at foretage egne tilbageholdelser af brugermidler i forbindelse med ud-

betalinger til betalingsmodtageren til afdækning af indløserens egen

charge-back risiko, dvs. reelt indløserens kreditrisiko, så længe de tilbage-

holdte midler stadig står på sikringskontoen. DAFINA gør opmærksom på,

at denne fortsatte mulighed for at foretage egne tilbageholdelser til afdæk-

ning af egen kreditrisiko er altafgørende for indløserne og deres forret-

ningsmodel.

DAFINA foreslår desuden at nævne i lovbemærkningerne, at bestemmel-

sen om, at midlerne indsat på en sikringskonto ikke kan gøres til genstand

for retsforfølgning fra instituttets øvrige kreditorer, er lex specialis i hen-

hold til konkurslovens almindelige separatistbestemmelse.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

33/49

Endvidere gør DAFINA opmærksom på, at reglerne ifølge lovbemærknin-

gerne er en sikring af brugernes krav. Der opfordres imidlertid til at justere

bemærkningerne, så det fremgår, at det er en sikring af brugernes midler.

Brugerne kan fortsat have et krav, selv om brugeren ikke længere har ret til

de pågældende midler.

DAFINA finder, at lovforslaget kan give anledning til tvivl om, hvorvidt

det i praksis stadig vil være muligt for betalingsinstitutterne, især betalings-

indløserne, at afregne gebyrer via sikringskontoen eller ved modregning

ved udbetalinger fra sikringskontoen. Den praksis blev beskrevet nærmere

i Finanstilsynets temaundersøgelse fra 2023. Denne mulighed bør fremgå

klart af lovbemærkningerne for at undgå uheldige fortolkningsmæssige

modsætningsslutninger.

Nets Denmark A/S (Nets) forstår forslaget til § 35, stk. 4, som en udvidelse

af den eksisterende sikringsforpligtelse. Forpligtelsen skal ikke kun om-

fatte midler, der konkret er modtaget, men også omfatte brugernes krav.

Nets finder det uklart, hvordan formålet om at sikre brugernes separatistret

til de midler, som brugerens institut har i besiddelse ved en konkurs, er

foreneligt med den udvidelse af sikringsforpligtelsen, som de ser i forslaget

til § 35, stk. 4. Nets gør desuden opmærksom på, at denne udvidelse af

sikringsforpligtelsen vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger for

betalingsinstitutter, der udøver aktivitet som kortindløser. Der henvises til

det praktiske flow af midler især i perioder med mange lukkedage, hvor der

skal stilles sikkerhed for mange transaktioner, selvom der ikke modtages

beløb for perioden. Nets henviser videre til, at en sådan udvidelse af sik-

ringsforpligtelsen vil være en byrdefuld overimplementering af artikel 10,

stk. 1, litra b, i PSD2, der vil forvride konkurrencen til Nets’ udenlandske

konkurrenter. Nets foreslår at ændre forslaget, så pligten til at sikre midler,

der ikke er modtaget, udgår af forslaget, og den eksisterende direktivkon-

forme implementering bevares.

Kommentar

Det primære formål med de foreslåede bestemmelser er at sikre samspil

med konkursreglerne, så reglerne yder den tiltænkte beskyttelse og sikring

af brugernes midler.

Det er ikke intentionen med forslaget til § 35, at PSD2 overimplementeres.

Artikel 10, stk. 1, litra a, i PSD2 forudsætter, at midler ”i overensstemmelse

med national ret skal være beskyttet mod krav fra betalingsinstituttets øv-

rige kreditorer, navnlig i tilfælde

af insolvens”. Praksis i Danmark har vist,

at den beskyttelse, der er tiltænkt med reglerne, ikke har levet op til dette

krav, da der ikke har været det fornødne samspil med de danske konkurs-

retlige regler. Hvordan beskyttelsen skal sikres i det enkelte EU-land vil

afhænge af de nationale konkursretlige regler, der er et område som ikke

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

34/49

er EU-harmoniseret. Derfor kan der være forskellige krav i de enkelte

lande.

Med hensyn til bemærkninger fra DAFINA og Nets om, at overførsler f.eks.

kan blive forsinkede på grund af banklukkedage, kan der være en række

årsager til, at betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter ikke modtager til-

strækkelige midler til at dække brugernes krav. Hvordan virksomhederne

praktisk har indrettet sig med f.eks. overførsler på mellemkonti, afregning

af gebyrer og forsinkelser på grund af banklukkedage er et forretningsan-

liggende, som ikke vurderes hensigtsmæssigt at regulere. Bemærkningerne

giver derfor ikke anledning til ændring.

For så vidt angår bemærkningerne om indløsers ret til at foretage egne

tilbageholdelser af brugermidler i forbindelse med udbetalinger til beta-

lingsmodtageren til afdækning af indløserens egen charge-back risiko, for-

holder lovforslaget sig alene til sikring af brugernes midler, indtil disse

udbetales til brugerne. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til æn-

dringer.

I forlængelse af

DAFINA’s bemærkning om, at den foreslåede bestemmelse

skal anses for lex specialis i henhold til konkurslovens almindelige regler,

bemærkes det, at formålet med lovforslaget netop er at sikre, at midlerne

indsat på en sikringskonto ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning

fra instituttets øvrige kreditorer, selvom der ikke er overført tilstrækkelige

midler til betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet. For at tydeliggøre

dette vil det i lovbemærkningerne blive tilføjet, at reglerne i denne lov i

tilfælde af et betalingsinstituts eller et e-pengeinstituts konkurs vil supplere

og uddybe konkurslovens bestemmelser, således at brugerne vil have ret til

deres tilgodehavende som et separatistkrav.

DAFINA foreslår at tydeliggøre i lovbemærkningerne, at formålet med be-

stemmelsen er at sikre brugerens midler og ikke brugernes krav. Nets kom-

menterer også sondringen mellem brugernes krav og brugernes midler.

Det bemærkes, at brugerne fortsat kan have et krav mod betalingsinstituttet

eller e-pengeinstituttet, selvom der ikke er overført tilstrækkelige midler til

sikringskontoen, eller brugeren ikke har adgang til midlerne på netop

denne konto. Formålet med lovændringen er imidlertid at sikre brugernes

ret til midler i det omfang, midlerne er overført fra kortudsteder (typisk et

pengeinstitut) via et kortnetværk til en kortindløser (betalingsinstituttet el-

ler e-pengeinstituttet). Det skal således principielt sikre brugernes juridi-

ske krav mod betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet, men den enkelte

brugers krav opstår først fra det tidspunkt, hvor midlerne faktisk er overført

til betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet. Hvis der kun overføres en an-

del af midlerne til betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet grundet mod-

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

35/49

regninger eller andet, er det fortsat det samlede beløb, der skal sendes vi-

dere til brugeren, der skal sikres. Lovbemærkningerne om ”brugernes

krav”

præciseres i overensstemmelse hermed.

Finanstilsynet vil desuden gå i dialog med omfattede institutter om bestem-

melsernes forståelse og rækkevidde, herunder ved brug af mellemlagskonti

til afregning af gebyrer.

3.2.2. Beskyttelse af brugermidler ved garantistillelse

Nets Denmark A/S (Nets) finder det uklart, hvordan forslaget til § 35, stk.

4, i lov om betalinger påvirker beregningsgrundlaget for den nødvendige

garantistillelse. Nets henviser til de specielle bemærkninger til § 35, stk. 6,

nr. 3, hvorefter garantiens dækning skal svare til det beløb, som ellers

skulle have været indsat på sikringskonto eller placeret i et sikkerhedsde-

pot. Nets finder det uklart, om beregningsgrundlaget for garantistillelse

skal omfatte brugernes krav i overensstemmelse med forslaget til § 35, stk.

4. Nets vurderer, at der ved garantistillelse ikke gælder samme hensyn til

individualisering og risikoen for, at brugerne mister deres separatistret, da

der ved garantistillelse ikke kan ske sammenblanding af midler. Derfor fo-

reslår Nets, at det i forslaget nærmere præciseres, hvordan beregnings-

grundlaget for garantistillelse skal svare til beregningsgrundlaget for hen-

holdsvis § 35, stk. 6, nr. 1 og 2.

Kommentar

Hensynet bag bestemmelsen er, at sikringen af brugermidler skal dække

hele brugerens tilgodehavende uanset, at betalingsinstituttet kan have

modtaget et mindre beløb grundet modregninger i kortsystemet. Garantien

skal derfor, som beskrevet i bestemmelsen, mindst udgøre et beløb, der sva-

rer til det beløb, instituttet ville have overført til en sikringskonto eller pla-

ceret i et sikkerhedsdepot. Det fremgår også af bemærkningerne til § 35,

stk. 6, nr. 3. Der vurderes derfor ikke at være behov for en yderligere ud-

dybning af sammenhængen til § 35, stk. 6, nr. 1 og 2.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

36/49

3.3. Deltagelse i registrerede betalingssystemer

3.3.1. Betingelser for at anmode om at deltage i registrerede beta-

lingssystemer

Finans Danmark (FiDa) støtter generelt, at betalingsinstitutter og e-penge-

institutter får adgang til at deltage i systemisk vigtige betalingssystemer.

FiDa fremhæver dog, at disse ikke bør påføre betalingssystemerne risici

vedrørende likviditet, kredit og operationelle forhold. FiDa støtter derfor

kravene i de foreslåede §§ 41 a-g, herunder Finanstilsynets mulighed for

efter høring af Nationalbanken at afvise deltagelse. FiDa påpeger desuden

nødvendigheden af, at alle deltagerne lever op til de vilkår, der stilles for

deltagelse og fremhæver her bl.a. det danske kontonummersystem og det

gældende princip om, at alle aktører bidrager både til løbende driftsomkost-

ninger og allerede afholdte investeringsomkostninger.

Dansk Fintech Alliance (DAFINA) udtrykker indledningsvis støtte til for-

slaget om betalingsinstitutters og e-pengeinstitutters direkte adgang til og

deltagelse i betalingsinfrastrukturen og registrerede betalingssystemer, vil-

kårene herfor og den direktivnære implementering uden begrænsninger.

DAFINA støtter desuden en tilsynsgodkendelsesordning med mulighed for

afvisning efter høring af Nationalbanken, om end direktivets selvevalue-

ringsordning havde været foretrukket.

DAFINA understreger, at tilsynsgodkendelsesprocessen ikke må føre til

indholdsmæssige skrappere krav, betingelser, forventninger i lov eller i til-

synspraksis for betalingsinstitutternes og e-pengeinstitutters adgang og del-

tagelse, det vil sige ingen overimplementering af direktivet, da det i praksis

kan stille danske betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter dårligere sam-

menlignet med ordningerne i resten af EU/EØS.

DAFINA ønsker præciseret i lovbemærkningerne, at Finanstilsynets even-

tuelle afvisning af en anmodning om adgang eller deltagelse fra et beta-

lingsinstitut eller e-pengeinstitut er en afgørelse i forvaltningsretlig for-

stand, som indebærer partshøring, skriftlig begrundelse, klageadgang, akt-

indsigt m.v.

Desuden ønsker DAFINA, at lovbemærkningerne sender det signal til bl.a.

FiDa, at lovgiver forventer, at såfremt Nationalbanken som forventet åbner

for adgangen for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, så vil andre be-

talingsinfrastrukturaktører også tilsvarende åbne for adgangen for beta-

lingsinstitutter og e-pengeinstitutter til de dele af den samlede betalingsin-

frastruktur, som de ejer, styrer eller opererer.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

37/49

DAFINA opfordrer endvidere Finanstilsynet til at nedsætte en arbejds-

gruppe eller lignende, der kan drøfte åbningen for nye aktører til betalings-

infrastrukturen.

Nets Denmark A/S (Nets) finder det uklart, om de foreslåede regler har

betydning for Dankortsystemets anvendelse af den nationale clearing til

settlement af transaktioner. Nets ønsker at indgå i en dialog med Finanstil-

synet herom.

Kommentar

Hensigten med forslaget til §§ 41 a-g i lov om betalinger er at foretage en

direktivnær implementering.

Derudover anerkendes FiDa’s betragtning om, at alle deltagerne skal leve

op til de gældende vilkår for deltagelse i de registrerede betalingssystemer,

herunder vilkår vedrørende kontonummersystemet og betaling af omkost-

ninger.

Et afslag på en anmodning om at deltage i et registreret betalingssystem

vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Finanstilsynet er lige-

som alle andre myndigheder omfattet af forvaltningsloven, herunder reg-

lerne om partshøring, begrundelse, klageadgang og aktindsigt. Der ses

ikke at være behov for at præcisere i lovbemærkningerne, at forvaltnings-

loven skal gælde specifikt i denne sammenhæng. Som følge af DAFINA’s

høringssvar vil det blive præciseret i lovbemærkningerne til § 41 g, stk. 2,

at en afvisning kan indbringes for Erhvervsankenævnet efter reglerne i lov

om betalinger § 143, det vil sige senest fire uger efter, at afgørelsen er

meddelt den pågældende.

Lovforslaget indfører nye bestemmelser med betingelser for betalingsinsti-

tutter eller e-pengeinstitutter, der vil deltage i registrerede betalingssyste-

mer. Bestemmelserne vedrører ikke de generelle krav til betalingssyste-

merne. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at præcisere i bemærkningerne,

hvad lovgiver eventuelt måtte forvente af andre aktører i betalingssyste-

merne, når kravene til disse aktører ikke er reguleret i de pågældende be-

stemmelser.

Finanstilsynet er åbne overfor at indgå i dialog med sektoren eller enkelt-

virksomheder, der måtte ønske nærmere afklaring. Finanstilsynet vil tage

initiativ til at mødes med interessenterne, når lovforslaget er vedtaget.

3.3.2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn

Danmarks Nationalbank (Nationalbanken) bemærker, at lovforslaget inde-

bærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil skulle føre tilsyn med, at

adgangskrav til Danmarks Nationalbanks betalingssystemer er objektive,

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

38/49

ikke-diskriminerende og proportionale. Nationalbanken bemærker, at dette

vil være en nyskabelse, der anfægter Nationalbankens uafhængighed som

centralbank.

Nationalbanken angiver, at Nationalbankens afdeling med ansvar for at

drive Nationalbankens betalingssystemer fastlægger adgangskriterier for

systemerne, og at disse kriterier fremgår af offentliggjorte kontobestem-

melser. I fald der opstår tvister om Nationalbankens overholdelse af konto-

bestemmelserne, kan det indbringes for domstolene.

Nationalbanken angiver ydermere, at Nationalbanken har organisatorisk

adskillelse af driften af systemerne og kontrollen med fair og åben adgang,

og at der er kontrolfunktioner i form af intern revision og kvartalseftersyn

fra Nationalbankens Repræsentantskab.

Nationalbanken bemærker endvidere, at lovforslaget indebærer, at Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen vil skulle føre tilsyn med, at adgangskrav til

FiDa’s detailclearinger er objektive, ikke-diskriminerende og proportio-

nale. Nationalbanken bemærker, at det er en opgave, som Nationalbanken

har varetaget hidtil, og at forslaget derfor vil medføre dobbelt myndigheds-

kontrol.

Endelig bemærker Nationalbanken, at retstilstanden på baggrund af det an-

førte bør bevares, og at de nævnte opgaver fortsat bør løses af Danmarks

Nationalbank.

Finans Danmark (FiDa) bemærker, at Konkurrence og Forbrugerstyrelsen

med det fremsatte lovforslag tildeles en tilsynsforpligtelse med hensyn til

at føre tilsyn med adgangskriterierne for betalingsinstitutter og e-pengein-

stitutters deltagelse i registrerede betalingssystemer, herunder at de er ob-

jektive, proportionale og ikke-diskriminerende. FiDa bemærker, at alle nu-

værende danske betalingssystemer i dag er underlagt tilsyn fra National-

banken, som fører tilsyn med adgangskriterierne efter de krav, som er fast-

lagt i ”Principles for financial market infrastructures” af IOSCO-CMPI

un-

der Bank for International Settlement, BIS. Disse principper danner bag-

grund for de krav, som alle betalingssystemer inden for EU skal efterleve.

FiDa angiver, at FiDa i sin egenskab som clearingshus er af den opfattelse,

at det er uhensigtsmæssigt, at tilsynet med betalingssystemer og adgangen

hertil placeres hos flere forskellige myndigheder, da det kan skabe uklarhed

og modsatrettede krav til aktørerne. FiDa vil i sin rolle som clearinghus

derfor anbefale, at det tilsyn, som FiDa er underlagt, er placeret hos én

myndighed. FiDa bemærker, at den nuværende organisering, hvor Natio-

nalbanken i sin rolle som overvåger af betalingssystemerne fører tilsyn med

adgangskriterierne, er hensigtsmæssig.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

39/49

Den Europæiske Centralbank (ECB) anfører sammenfattende, at hidtil er

rollen som primær tilsynsførende for de betalingssystemer, som henhører

under Eurosystemet, blevet tildelt på grundlag af, hvor det pågældende be-

talingssystem er nationalt forankret, og hvor dets ledelsesorgan har sit

hjemsted. For fælleseuropæiske betalingssystemer, såsom TARGET, her-

under TARGET-Danmark, har ECB som hovedregel den primære overvåg-

ningsrolle, medmindre Styrelsesrådet beslutter andet.

ECB anfører videre, at Eurosystemet bl.a. har kompetence til at drive beta-

lingssystemer i Eurosystemets centralbanker som defineret i traktaten. For

at TARGET-Danmark kan fortsætte med at afvikle eurobetalinger i TAR-

GET, skal Danmarks Nationalbank derfor til enhver tid kunne opfylde de

adgangskriterier, som Eurosystemet har fastlagt, og skal også opfylde sine

forpligtelser i henhold til aftalen mellem Danmarks Nationalbank og ECB

om etablering af Danmarks Nationalbanks TARGET-delsystem uden ind-

blanding fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

ECB anfører bl.a. herefter, at Danmarks Nationalbank er den eneste myn-

dighed, der overvåger de danske betalingssystemer, hvilket bl.a. indebærer

at sikre, at der er fair og åben adgang til sådanne systemer. Danmarks Na-

tionalbank udfører overvågningsopgaven på grundlag af de internationale

standarder, der er fastlagt i Principles for Financial Market Infrastructures.

Danmarks Nationalbank sikrer således en objektiv, ikke-diskriminerende

og forholdsmæssig adgang til KRONOS2 og de øvrige betalingssystemer,

der er etableret i Danmark, f.eks. detailbetalingssystemet, som drives af

FiDa. ECB anfører endelig, at for at sikre konsekvens og ligebehandling i

overvågningen af bankens egne systemer og øvrige systemer er Danmarks

Nationalbanks overvågning i overensstemmelse med international bedste

praksis adskilt fra dens udvikling og drift af betalingssystemer. ECB be-

mærker, at da overvågning af betalingssystemer typisk er en centralbank-

opgave, bør Danmarks Nationalbank fortsat kunne udføre denne opgave på

uafhængig vis.

Kommentar

På baggrund af høringssvarene er det vurderingen, at det er hensigtsmæs-

sigt, at den gældende retstilstand opretholdes, således at de nævnte opga-

ver fortsat løses af Danmarks Nationalbank. Ordlyden af bestemmelsen i §

145, stk. 1, i lov om betalinger, foreslås derfor ændret som en lovteknisk

følge af den foreslåede ændring i § 64, stk. 2, i lov om betalinger.

Det foreslås således, at den nuværende retstilstand bliver bibeholdt, hvor-

efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke fører tilsyn med adgang til

de betalingssystemer, der er registreret i henhold til finalitydirektivet.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

40/49

3.3.3. Agenter

Finans Danmark (FiDa) bemærker, at det bør præciseres i lovforslagets §

5, at agenter for betalingsinstitutter heller ikke fremadrettet kan få adgang

til registrerede betalingssystemer. Det skal ifølge FiDa ses i sammenhæng

med lovforslagets § 6, nr. 2 og 5, hvori der foreslås ændringer til § 3 og §

176 i lov om kapitalmarkeder.

FiDa anfører, at der i § 6, nr. 2,

tilføjes en definition af ”institut”, som bl.a.

omfatter betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter. Denne beskrivelse af be-

talingsinstitutter og e-pengeinstitutter indeholder en henvisning til definiti-

onerne heraf i hhv. betalingstjenestedirektivet og e-pengedirektivet.

FiDa anfører i den forbindelse, at agenter for betalingsinstitutter derimod

er omfattet af en særskilt definition i betalingstjenestedirektivet, som ikke

er indeholdt i lovforslagets afgrænsning af et institut. FiDa anfører endvi-

dere, at en adgang for agenter til registrerede betalingssystemer heller ikke

kan læses ud af settlement finalitydirektivet og betalingstjenestedirektivet,

som ligger til grund for implementeringen. Ifølge FiDa kan agenter altså

ikke være deltagere i et registreret betalingssystem.

FiDa henviser endvidere sammenfattende til, at det er velbegrundet, at

agenter ikke kan være deltagere i et registreret betalingssystem. En agent

vil ofte være en kiosk, en mindre købmand, en grønthandler, et pizzeria

eller en anden type mindre forretning, der ikke er underlagt samme tilsyn

og krav til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering som f.eks. beta-

lingsinstitutterne.

Derfor bemærker FiDa, at det i lovforslaget bør præciseres, at adgangen til

at anmode om at deltage i registrerede betalingssystemer ikke tilfalder

agenter af betalingsinstitutter eller agenter af e-pengeinstitutter men ude-

lukkende selve institutterne for at undgå tvivl om registrerede betalingssy-

stemers forpligtelser.

Kommentar

Efter gældende ret har hverken betalingsinstitutter som defineret i § 7, nr.

2, i lov om betalinger, e-pengeinstitutter som defineret i § 7, nr. 3, i lov om

betalinger eller agenter af betalingstjenester som defineret i § 7, nr. 34, i

lov om betalinger adgang til at kunne deltage i registrerede betalingssyste-

mer.

Formålet med lovforslagets § 6, nr. 2 og 5, er at implementere en tilføjelse

til finalitydirektivets definition af ”institut”, som giver betalingsinstitutter

og e-pengeinstitutter adgang til at kunne deltage i registrerede betalings-

systemer. Det sikres ved en direktivnær implementering af finalitydirekti-

vets definition af ”institut” inklusive betalingsinstitutter og e-pengeinsti-

tutter, som er tilføjet definitionen.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

41/49

Finalitydirektivets definition af ”institut” omfatter alene finansielle

insti-

tutioner underlagt tilsyn i form af kreditinstitutter, investeringsselskaber,

betalingsinstitutter, e-pengeinstitutter og offentlige myndigheder. Agenter

som defineret i betalingstjenestedirektivet er ikke omfattet af definitionen.

Det bemærkes, at agenter, jf. § 1, stk. 3, er omfattet af kapitel 4-11 i lov om

betalinger, herunder § 63.

En agent er i § 7, nr. 34, i lov om betalinger defineret som en fysisk eller

juridisk person, som handler på vegne af et betalingsinstitut ved udbuddet

af betalingstjenester.

I medfør af bestemmelsen kan udenlandske virksomheder, der har tilladelse

til at udbyde betalingstjenester, også udbyde deres tjenesteydelser i Dan-

mark gennem en agent.

Det fremgår (indirekte) af § 1, stk. 3, i lov om betalinger, at § 63 i lov om

betalinger finder anvendelse for agenter for udbydere af betalingstjenester,

der er meddelt tilladelse til at udbyde betalingstjenester i et EU- eller EØS-

land. Det betyder, at agenter ikke har en ”selvstændig” ret til adgang til

en betalingskonto, men alene kan få adgang til en betalingskonto med hen-

blik på at udbyde netop de ydelser, som er omfattet af agentforholdet.

Agenter har dermed i medfør af § 1, stk. 3, i lov om betalinger udelukkende

adgang til pengeinstitutters betalingskontotjenester efter § 63 i lov om be-

talinger, når 1) agenten handler på betalingsinstituttets vegne, og 2) den

pågældende aktivitet er omfattet af bilag 1, i lov om betalinger. Når disse

betingelser er opfyldt, har agenter adgang til pengeinstitutters betalings-

kontotjenester på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår,

jf. § 63 i lov om betalinger. Adgangen skal have et sådant omfang, at agen-

ten af betalingsinstituttet kan udbyde betalingstjenester uhindret og effek-

tivt.

Bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 2, præciseres således, at definiti-

onen af betalingsinstitutter ikke omfatter agenter.

3.3.4. Adgang til betalingskontotjenester

Dansk Fintech Alliance (DAFINA) bemærker, at det bør medtages i be-

stemmelsen i § 63 i lov om betalinger, at adgangen til pengeinstitutters be-

talingskontotjenester også udtrykkeligt skal omfatte e-pengeinstitutter, e-

penge-udbydere med begrænset tilladelse og kontooplysningstjenesteud-

bydere

(AISP’er), således at der ikke

opstår unødig risiko for fortolknings-

mæssige modsætningsslutninger.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

42/49

Finans Danmark (FiDa) angiver, at FiDa ikke er enige i bemærkningerne

til lovforslaget og vurderer i stedet, at en samlet læsning af de nævnte be-

stemmelser understøtter, at virksomheder med begrænset tilladelse til at

udbyde betalingstjenester ikke er omfattet af § 63, i lov om betalinger, og

at en direktivkonform læsning ikke bør føre til et andet resultat. FiDa be-

mærker yderligere, at der med lovforslaget efter FiDa’s

opfattelse ikke

tale om en ”præcisering”,

men derimod er tale om en udvidelse af retstil-

standen, ligesom forslaget går videre, end direktivet tilsiger.

Kommentar

Det følger af den gældende bestemmelse i § 63, stk. 1, i lov om betalinger,

at pengeinstitutter skal give betalingsinstitutter adgang til deres betalings-

kontotjenester på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår.

Bestemmelsen i § 63 i lov om betalinger implementerer artikel 36 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om

betalingstjenester i det indre marked (PSD2). Det fremgår af forarbejderne

til lov om betalinger, at der er tilsigtet en direktivkonform implementering,

jf. Folketingstidende 2016-2017 (1. samling), tillæg A, L 157 som fremsat,

side 84.

Det følger af artikel 32, stk. 1 og 3, og artikel 33, stk. 1 og 2, jf. definitionen

i artikel 4, nr. 11, i PSD2, at udbydere af en eller flere betalingstjenester

opført i punkt 1-6 samt punkt 8 i forordningens bilag 1 behandles som be-

talingsinstitutter i direktivets forstand. Det betyder, at de virksomheder,

som har tilladelse til at udbyde en eller flere af de betalingstjenester, som

fremgår af bilag 1, nr. 1-6

og nr. 8, i lov om betalinger, er ”udbydere af

betalingstjenester”, skal

behandles som betalingsinstitutter i relation til

bl.a. § 63 i lov om betalinger, og dermed har ret til adgang til pengeinsti-

tutters betalingskontotjenester på objektive, ikke-diskriminerende og pro-

portionale vilkår.

DAFINA’s bemærkning om at medtage alle aktører, som har ret til adgang

til pengeinstitutternes betalingskontotjenester, foreslås imødekommet.

Ordlyden af bestemmelsen foreslås ændret, således at den omfatter alle ud-

bydere af betalingstjenester, jf. bilag 1, nr. 1-6 og nr. 8, i lov om betalinger.

Bestemmelserne i § 63, stk. 2, og § 145, stk. 2, nr. 1, i lov om betalinger,

foreslås desuden konsekvensrettet som følge af ændringen i § 63, stk. 1, 1.

pkt.

Det er hensigten, at lovforslaget skal præcisere retstilstanden og sikre

overensstemmelse med det gældende direktiv. Som beskrevet ovenfor har

ændringen af § 63, i lov om betalinger, til formål at tydeliggøre og tilpasse

den nationale lovgivning, så den i højere grad direkte afspejler direktivets

formål. Præciseringen er hensigtsmæssig, idet retstilstanden på nuværende

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

43/49

tidspunkt ikke kan læses direkte af § 63, i lov om betalinger. Den foreslåede

ændring kan derimod udledes af en samlet direktivkonform læsning, jf.

ovenstående kommentar.

FiDa’s

bemærkning giver dermed ikke anledning til ændringer i lovforsla-

get.

3.4. Tilsyn med skadesforsikringsselskabers overholdelse af finan-

sielle sanktioner

Forsikring & Pension anfører, at de forventer, at udvidelsen af Finanstilsy-

nets tilsynsansvar ligeledes medfører et øget fokus fra tilsynet på vejled-

ning til skadesforsikringsselskaberne.

Kommentar

Det bemærkes, at skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af så-

danne udenlandske virksomheder i dag skal overholde alle forordninger

indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grup-

per, juridiske enheder eller organer.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet kan påse, at skades-

forsikringsselskaberne m.v. overholder alle forordninger indeholdende

regler om finansielle sanktioner, og kan påbyde virksomheden at foretage

de nødvendige foranstaltninger ved overtrædelse. Finanstilsynet kan ikke

yde konkret rådgivning til de enkelte virksomheder om, hvordan de skal

indrette sig for at overholde sanktionerne, men Finanstilsynet yder generel

vejledning på sanktionsområdet og i forbindelse med inspektioner.

Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3.5. Dækning af voldsskadeforsikringer i Garantifonden for skades-

forsikringsselskaber

Forsikring & Pension er enig i, at Garantifonden i tilfælde af et skadesfor-

sikringsselskabs konkurs også skal overtage og dække voldsskadeforsik-

ringer. Forsikring & Pension finder det imidlertid uhensigtsmæssigt at på-

lægge voldsskadeforsikringerne et bidrag til Garantifonden for skadesfor-

sikringsselskaber, da de administrative byrder efter Forsikring & Pensions

opfattelse kan ende med at overstige indtægterne.

Kommentar

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber skal have en formue, der

skal bestå af bidrag fra de forsikringsselskaber, der tegner risici inden for

Garantifonden for skadesforsikringsselskabers dækningsområde.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

44/49

Det er dermed et overordnet princip for Garantifonden for skadesforsik-

ringsselskaber, at fonden finansieres via bidrag fra de forsikringer, som

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber dækker.

Med lovforslaget bliver en ny type forsikring, voldsskadeforsikringer, om-

fattet af Garantifonden for skadesforsikringsselskabers dækningsområde.

En voldsskadeforsikring kan enten tegnes som en udvidet del af en arbejds-

ulykkesforsikring eller som en selvstændigt tegnet forsikring f.eks., hvis

selvforsikrede regionale og kommunale arbejdsgivere tegner selvstændig

voldsskadeforsikring i et forsikringsselskab, jf. § 49 a, stk. 3, i lov om ar-

bejdsskadesikring.

Hvis voldsskadeforsikringen tegnes som en udvidet del af en arbejdsulyk-

kesforsikring, så skal det bidragspligtige forsikringsselskab efter forslaget

betale et årligt fastsat beløb pr. sikrede under arbejdsulykkesforsikrings-

policen, som også dækker voldsskade. Bidraget pr. sikrede vil dermed blive

beregnet ud fra, at forsikringen ud over arbejdsulykker også skal dække

voldsskadeforsikringer.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at der ikke også skal betales bidrag på selv-

stændigt tegnede voldsskadeforsikringer, da selvstændigt tegnede volds-

skadeforsikringer også skal dækkes af formuen i Garantifonden for skades-

forsikringsselskaber.

Den med lovforslaget foreslåede bidragspligt på selvstændigt tegnede

voldsskadeforsikringer sikrer lighed mellem bidragspligten på voldsskade-

forsikringer, uagtet om de er tegnet som en udvidet del af en arbejdsulyk-

kesforsikring, eller om de er tegnet som en selvstændig forsikring.

Hvis der ikke bliver betalt bidrag på selvstændigt tegnede voldsskadefor-

sikringer, så vil en eventuel dækning fra Garantifonden for skadesforsik-

ringsselskaber på de selvstændigt tegnede voldsskadeforsikringer alene

komme fra bidrag indbetalt på arbejdsulykkesforsikringer, herunder de ar-

bejdsulykkesforsikringer, der også dækker voldsskadeforsikringer. Det er

ikke i overensstemmelse med de overordnede principper for dækningen af

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Forsikringsselskaberne opkræver i dag allerede bidrag på de øvrige om-

fattede forsikringer, herunder f.eks. arbejdsulykkesforsikringer. Det er der-

for ikke en ny opgave, der pålægges de omfattede forsikringsselskaber,

hvorfor de administrative byrder må forventes at være af mindre omfang.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

45/49

3.6. Pligt til indsendelse af oplysninger til brug for krisehåndtering

Finans Danmark (FiDa) anfører, at det fremgår af udkastet til § 245 a, stk.

1, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt dattervirksomheder heraf

vil skulle indsende oplysninger til afviklingsmyndighederne efter anmod-

ning. Det følger dog af afviklingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 2018

af 26. oktober 2021), § 7, stk. 3, at virksomheder etableret i Danmark skal

kunne tilvejebringe balancerne og opgørelserne i medfør af bekendtgørel-

sens §§ 4-6 for dattervirksomheder.

FiDa finder, at målgruppen for dattervirksomheder i § 245 a, stk. 1, bør

være den samme som i afviklingsbekendtgørelsen. FiDa finder på den bag-

grund, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at kravene i § 245 a, stk.

1, ikke omfatter samtlige dattervirksomheder som defineret i § 5 i lov om

finansiel virksomhed (dvs. efter selskabslovens definition), men at kravet

alene gælder for dattervirksomheder omfattet af et instituts afviklings- eller

koncernafviklingsplan, jf. afviklingsbekendtgørelsen.

Forsikring og Pension bemærker, at det bør præciseres, at datterselskaber,

der bliver omfattet af oplysningspligten efter § 245 a, er pengeinstitutter

eller realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Kommentar

De foreslåede ændringer af § 245 a skal sikre, at Finanstilsynet og Finan-

siel Stabilitet fortsat kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for at

gennemføre en effektiv afvikling af nødlidende eller forventeligt nødlidende

virksomheder, som opfylder betingelserne for afvikling, i regi af Finansiel

Stabilitet.

Det er afgørende for at kunne sikre en effektiv afvikling, at Finanstilsynet

og Finansiel Stabilitet hurtigst muligt og inden for de foreslåede frister

modtager alle nødvendige oplysninger, hvilket principielt også kan omfatte

oplysninger om dattervirksomheder, som ikke er omfattet af lov om finan-

siel virksomhed og lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter.

En virksomhed etableret i Danmark skal i dag kunne tilvejebringe balancer

og opgørelser for dattervirksomheder, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr.

2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og afviklingsbered-

skab. Der stilles ikke et særskilt krav til, at dattervirksomheder selv skal

kunne indberette direkte til Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet, men mo-

dervirksomheden skal have sagsgange og systemer, der gør, at de kan ind-

berette oplysningerne på datterselskabernes vegne.

Kravet om sagsgange og systemer ifølge de foreslåede ændringer omfatter

alene pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

46/49

fondsmæglerholdingvirksomheder. Dattervirksomheder, som ikke falder

ind under én af disse virksomhedsformer, vil derfor ikke selv skulle opfylde

kravet om sagsgange og systemer.

Kravet om at tilvejebringe data (balancer og opgørelser) for dattervirk-

somheder ændrer ikke på de nuværende krav i bekendtgørelsen, hvilket hel-

ler ikke har været hensigten med præciseringen i lov om finansiel virksom-

hed og den tilsvarende præcisering i lov om fondsmæglerselskaber og in-

vesteringsservice og -aktiviteter. Der skal være tale om nødvendige over-

sigter og oplysninger til brug for restrukturering og afvikling af virksom-

heden. Der skal fortsat gælde et krav om, at de omfattede virksomheder

skal kunne tilvejebringe balancerne og opgørelserne for dattervirksomhe-

der på linje med afviklingsbekendtgørelsens § 7, stk. 2.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovteksten, men det

vil blive præciseret i bemærkningerne, at modervirksomheder kan indsende

oplysningerne på vegne af dattervirksomheder.

3.7. Direktivnær implementering af cross border-direktivet

Finans Danmark (FiDa) har bemærket, at direktivnær implementering alle-

rede synes at være til stede i den nuværende udgave af lov om investerings-

foreninger, da det allerede i dag fremgår af § 28 a, stk. 5, 1. pkt., at en dansk

UCITS skal give investorer, der vedbliver med at investere i den danske

UCITS, og Finanstilsynet de oplysninger, der er nævnt i afsnit VI og VII,

eller er nævnt i regler udstedt i medfør af bestemmelser i afsnit VI og VII.

FiDa mener således ikke, at den foreslåede ændring af § 28 a, stk. 5, 1. pkt.,

med indsættelse af en reference til artikel 94 i UCITS-direktivet vil med-

føre en tættere implementering af artikel 93a, stk. 4, i UCITS-direktivets,

da de oplysninger, der nævnes i afsnit VI og VII i lov om investeringsfor-

eninger m.v., er identiske med dem, der er nævnt i artikel 94 i UCITS-

direktivet.

FiDa finder det uklart, hvad der lovteknisk ligger til grund for indsættelsen

af en reference direkte til UCITS-direktivet, da en direkte henvisning til en

specifik artikel i UCITS-direktivet kan skabe forvirring om, hvilke forplig-

telser som faktisk påhviler den danske UCITS i situationer, hvor § 28 a gør

sig gældende.

Kommentar

Den foreslåede lovændring har til formål at sikre en direktivnær implemen-

tering af UCITS-direktivet. Bestemmelsen er indsat på baggrund af en hen-

vendelse fra EU-Kommissionen, som har peget på, at den gældende be-

stemmelse i § 28 a, stk. 5, 1. pkt., ikke indeholder en henvisning til artikel

94 i UCITS-direktivet.

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

47/49

Artikel 94 i UCITS-direktivet fastsætter krav til, hvilke oplysninger der skal

meddeles til investorerne i et værtsland ved grænseoverskridende markeds-

føring, og hvordan disse oplysninger skal tilgå investorerne i værtslandet.

Artikel 94 fastsætter således ikke alene, at et investeringsinstitut, hvis det

markedsfører sine andele i et værtsland, skal forsyne investorerne med alle

de oplysninger og dokumenter, det i henhold til kapitel IX skal udlevere til

investorerne i sit hjemland. Bestemmelsen fastsætter også en række krav

til, hvordan disse informationer skal udleveres, herunder f.eks. på hvilket

sprog oplysningerne lovligt kan udleveres. En del af disse krav beror ifølge

artikel 94 på de på regler, som fastsættes af medlemsstaten.

Med henblik på at sikre korrekt implementering af UCITS-direktivet vur-

deres det hensigtsmæssigt, at der i § 28 a indsættes en henvisning til, at

danske UCITS skal give Finanstilsynet og de investorer, der vedbliver med

at investere i den danske UCITS, de oplysninger den danske UCITS skal

udlevere i henhold til regler fastsat af værtslandet i medfør af artikel 94 i

UCITS-direktivet.

Tilsynet med overholdelsen af de krav, der fastsættes i medfør af artikel 94,

er i medfør af artikel 97, stk. 3, i UCITS-direktivets henlagt til værtsstaten.

På baggrund af FiDa’s

høringssvar er formuleringen af den foreslåede

be-

stemmelse præciseret, så det fremgår, at der er tale om oplysninger, som

den danske UCITS skal udlevere i henhold til regler fastsat af værtslandets

myndigheder i medfør af artikel 94 i UCITS-direktivet.

3.8. Ændringer til CPR-loven

Forsikring & Pension hilser forslaget til ændring af CPR-loven velkom-

ment med henvisning til, at forslaget vil medføre, at firmapensionskasserne

får adgang til oplysninger fra CPR på lige fod med øvrige pensionsselska-

ber. Forsikring og Pension bemærker endvidere, at organisationen gerne så

en yderligere åbning således, at pensionsselskaberne får mulighed for at få

oplysninger direkte fra CPR om civilstand og separation. Der henvises her-

ved til, at sidstnævnte oplysning på nuværende tidspunkt eksplicit er und-

taget fra videregivelse, jf. CPR-lovens § 38, stk. 3, og § 42, stk. 3.

Kommentar

Til det af Forsikring og Pension anførte forslag om, at pensionsselskaberne

også får mulighed for at få oplysninger fra CPR om civilstand og separa-

tion, skal det bemærkes, at pensionsselskaber m.v. allerede i dag efter

CPR-lovens § 38, stk. 3, og § 42, stk. 3, har adgang til oplysninger fra CPR

om civilstand, bortset fra separation. Herudover bemærkes, at forslaget

om, at pensionsselskaber m.v. også skal have adgang til oplysninger fra

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

48/49

CPR om separation, ikke har sammenhæng med det foreliggende lov-

forslag. Forslaget er dog oversendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

til eventuel videre foranstaltning.

Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk Arki-

tektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark,

Capital Law CPH, CBS, CEPOS, Civilsamfundets Brancheforening, Com-

putershare, CO:PLAY Advokatpartnerselskab, DAFINA, Danmarks

Idrætsforbund (DIF), Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S,

Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat

Brancheforening (DAB), Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmægler-

forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk

Industri, Dansk Iværksætter forening, Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Dansk Ungdoms

Fællesråd (DUF), Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner,

Danske Seniorer , Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmægler-

forening, Den Europæiske Centralbank, Det nationale netværk af virksom-

hedsledere, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds sekretariat

(DØRS), DGI, Drivkraft Danmark, ECB, e-nettet, EjendomDanmark, Ex-

perian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA

–

Foreningen af Dan-

ske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH

–

Foreningen for

Distance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finans-

forbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, First North, Forbrugerrådet

Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenland-

ske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Sid-

dique Olsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for platformsøko-

nomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikrings-

mæglerforeningen, Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark, FSR

–

danske

revisorer, Garantiformuen, Gode penge, HK, Horesta Arbejdsgiverorgani-

sation, Hvidvasksekretariatet, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisatio-

nernes Brancheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA

Denmark Chapter, ISOBRO IT-branchen, Kasinoforeningen, Kommune-

Kredit, Kommunernes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse,

Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landba-

sed Gambling Association Denmark (LGA), Landbrug & Fødevarer,

Landsdækkende banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsfor-

eningen for Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale

L 70 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

49/49

Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),

Mellemfolkeligt Samvirke, Mobilepay, Mybanker, Nets A/S, Nokas Kon-

tantservice P/S, Nordic Blockchain Association, Oxfam IBIS, Parcelhus-

ejernes Landsforening, Penneo A/S, Postnord Juridiske afdeling, Revisor-

nævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebyg-

geriets Arbejdsgiverforening, SMVdanmark, Spillebranchen, Syddansk

Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Dan-

mark, VISA, VP Securities A/S, Western Union, Transparency Internatio-

nal Danmark, Ældresagen og Ørsted.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Civilsamfundets brancheforening, Civilstyrelsen, DAB (Dansk Automat

Brancheforening), DAFINA, Danmarks Nationalbank, Dansk Erhverv,

Dansk Firmaidræt, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dan-

ske Kasinoforening, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Spil, De

Samvirkende Købmænd, DGI, DIF Idrættens Hus, DUF Dansk Ungdoms

Fællesråd, ECB, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FinansDanmark, Fi-

nansforbundet, Forsikring & Pension, Frivilligcentre & Selvhjælp Dan-

mark, Frivilligrådet, HK Privat, Horesta Arbejdsgiverorganisation, ISO-

BRO, Landbrug & Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, NBL

–

Nærbutik-

kernes Landsforening, Nets A/S, SMVdanmark, Spillebranchen, Ældre Sa-

gen.