Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 70:

Forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love. (Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, tilsyn efter forordning om europæiske grønne obligationer og åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank m.v.).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 05.11.2024).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Vi skal behandle L 70, som jo er et fantastisk godt lovforslag, for med det her lovforslag sikrer vi først og fremmest små danske erhvervsdrivende, men ikke mindst danske foreninger, retten til en basal erhvervskonto. Det ved vi er så vigtigt. Det er noget, vi som politikere er blevet mødt med mange gange har været et behov, og det har været alt, alt for svært for særlig foreninger at oprette konti. Når man læser høringssvarene til lovforslaget, er der også rigtig stor opbakning til den her del af forslaget, og med de små justeringer, der har været på baggrund af høringssvarene, er der fundet nogle rigtig gode løsninger. Nu bliver det simpelt hen muligt og meget nemt at få oprettet en basal erhvervskonto, også for foreninger, der ikke har et cvr-nummer, og hvor der som standard så maksimalt kan indsættes 20.000 kr. om måneden. Vi skal i det her land have flere iværksættere, og derfor har det jo simpelt hen ikke været godt nok, at mange er blevet afvist i deres møde med banken, for en basal betalingskonto spiller en nøglerolle, og det er helt afgørende for, at man kan starte en virksomhed eller drive en forening. Derfor er en konto et af de første skridt på vejen.

Alle os, der sidder her, ved jo også, at Danmark er et foreningsland. Er der tre danskere samlet i et lokale, starter vi en forening, og det er selvfølgelig ikke godt nok, når lokale ildsjæle i vores foreningsliv oplever, at de løber panden mod muren i mødet med banken. Tiden skal bruges på at skabe aktivitet, der giver værdi for børn, unge, voksne og ældre, men alt for mange foreningsaktive oplever i stedet bøvl og bureaukrati i banken. Udfordringer kan slå rigtig mange gode idéer ihjel og gøre livet som kasserer rimelig surt. Det laver vi simpelt hen om på med det her lovforslag, og nu giver vi både erhvervsdrivende og foreninger retten til en basal konto.

I det her lovforslag er der også andre ting, bl.a. vil vi indføre åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank. Lovforslaget sikrer også beskyttelse af sikret indhold til en voldsskadeforsikring i tilfælde af en konkurs i et forsikringsselskab ved at foreslå, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber skal omfatte voldsskadeforsikringer. Det er også en rigtig god ting. Med forslaget ændres hvidvaskloven, så Finanstilsynet kan føre tilsyn med skadesforsikringsselskaber og disses filialers overholdelse af alle finansielle sanktionsforordninger, som EU har vedtaget imod Rusland og Belarus,. og med det her lovforslag fastsætter vi også en række tilsyn og undersøgelsesbeføjelser for at sikre, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med overholdelse af forordningen om europæiske grønne obligationer.

Samlet set indeholder hele lovforslaget en række elementer, der fører flere sikkert ind i fremtiden og sikrer de danske forpligtelser internationalt. Som sagt er vi i Socialdemokratiet rigtig begejstrede, ikke mindst for den basale erhvervskonto, som nu kommer små forretningsdrivende og Foreningsdanmark til gode. Socialdemokratiet kan stemme for forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Fru Louise Elholm fra Venstre er den næste i talerrækken.

Tak for ordet. Den tidligere ordfører var god til at gennemgå lovforslaget i detaljer, og jeg vil derfor udelukkende fokusere på den mest politiske del, nemlig om retten til en basal erhvervskonto. Jeg er stødt på mange frivillige foreninger rundtom i landet, som har fortalt mig, at de følte, at de stødte panden mod en mur, når de ville have en bankkonto, og det samme har jeg også hørt fra nogle erhvervsdrivende.

Det er selvfølgelig dybt problematisk, at man som lovlydig borger, forening eller erhvervsdrivende har svært ved at få en erhvervskonto. Over for det hensyn er der selvfølgelig også et andet hensyn, nemlig at bankerne skal sikre sig, at deres kunder har rent mel i posen. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at de bliver tvunget til at give en virksomhed, der bruges til hvidvask, en erhvervskonto.

Jeg tror på, at man i det her lovforslag har fundet en balance mellem de ønskede hensyn i lovforslaget. På den ene side har en forening eller en virksomhed ret til en erhvervskonto, og samtidig kan banken beskytte sig mod virksomheder, der bruges til hvidvask. Jeg er bevidst om, at der kan være bekymringer for, om det nu også holder. Er det på den ene side restriktivt nok? Eller er det måske for restriktivt? Men jeg tror, at vi er lykkedes med at finde balancen i det her forslag. Og jeg håber på, at det vil gøre det lettere for mange af de små frivillige foreninger, hvor folk knokler med at få foreningen til at køre, og som er der til gavn for det lokale samfund, altså at de nu i fremtiden vil få lettere ved at drive deres forening uden at være tvunget til cigarkasseløsninger, fordi de ikke kan få en bankkonto.

Samtidig vil jeg lige bemærke, at jeg også synes, det er vigtigt og rigtig positivt, at regeringen har lyttet til de bekymringer, der var i høringen, for, om det var en stor nok kreds af banker, der var omfattet af pligten til at give en erhvervskonto. Man har imødekommet de bekymringer, der var, og det er vi meget positive over for.

Venstre støtter lovforslaget.

Der er indtil videre en enkelt indtegnet for en kort bemærkning, nemlig hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er jo fuldstændig enig i alt det, som Venstres ordfører siger om en erhvervskonto, og det håber jeg da at alle i Folketinget vil kunne se sig selv i. Når jeg alligevel tager ordet, er det, fordi en del af lovforslaget jo også handler om en EU-forordning om grønne obligationer. Venstre har jo sagt, at man er Danmarks mest proeuropæiske parti, og det er sådan noget, der i hvert fald får mine alarmklokker til at ringe, når jeg læser lovforslaget, altså at jeg ser: Hov, der var også lige noget om en EU-forordning, det må jeg hellere lige dykke ned i.

Så jeg vil bare høre Venstres ordfører, om man sådan kan betrygge sådan en som mig, der er dybt, dybt EU-skeptisk, langt ind i marven af mine knogler, i, at man ikke lige pludselig får et eller andet ekstra EU-uvæsen, som man ikke lige havde set komme, på sig.

Ordføreren.

Jeg er helt overbevist om, at man kun minimumsimplementerer det, man skal, og jeg er sikker på, at det, der er, giver rigtig god mening. Men hvis ordføreren er i tvivl om det, vil jeg jo råde ordføreren til at stille nogle spørgsmål, så ordføreren kan få det afklaret, for det er trods alt bedre end at spørge mig som ordfører.

Tak til ordføreren for Venstre. Den næste i talerrækken er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Først vil jeg lige sige, at jeg er her som vikar, fordi vores normale ordfører desværre er forhindret. Jeg kommer ikke til sådan at opremse alle de positive ting. Jeg synes, de to foregående ordførere har gjort det rigtig godt. Jeg kan sige, at Danmarksdemokraterne kommer til at stemme for lovforslaget, på betingelse af at det bliver justeret. I Danmarksdemokraterne har vi simpelt hen længe været bekymrede over, at det er for svært for små og mellemstore virksomheder at få adgang til en erhvervskonto, hvilket jo er hele forudsætningen for at kunne drive en virksomhed. Den bekymring er kun blevet bekræftet, når man læser høringssvarene, hvorfor Danmarksdemokraterne ser positivt på lovforslagets intention om at styrke adgangen til en erhvervskonto.

Derudover vil jeg sige, at lovforslaget indeholder et problematisk element for os. Lovforslaget lægger op til, at pengeinstitutter kan afvise kontantindbetalinger, der overstiger 20.000 kr. pr. måned. Med den nuværende kontantregel skal erhvervsdrivende ubegrænset tage imod kontanter, mens banker kun i begrænset omfang er forpligtet til at tage imod kontanter fra de erhvervsdrivende. Det betyder, at f.eks. restauranter, hoteller, barer, spilleautomathaller simpelt hen kan ende med at ligge inde med ret store kontantsummer, hvilket igen kan skabe risiko for tyveri og utryghed blandt forretningsdrivende.

Ligeledes vil vi i udvalgsbehandlingen sikre os, at dokumentationskravene til de forretningsdrivende afgrænses til relevant dokumentation, så der ikke åbnes mulighed for, at banker kan omgås loven ved at stille urimelige krav til dokumentation, som får de erhvervsdrivende til at opgive at søge en erhvervskonto. Såfremt der bliver set velvilligt på de to ting, kommer Danmarksdemokraterne til at stemme for forslaget.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. SF's ordfører, hr. Mads Olsen, er den næste i talerrækken.

Jeg er her også som vikar i dag, men er også iværksætteriordfører lidt endnu i hvert fald. Så jeg er rigtig glad for at kunne tale om det her. Jeg er rigtig glad for, at regeringen og vi i Folketinget nu om lidt gennemfører SF-politik, for retten til en basal erhvervskonto særlig for mindre virksomheder, er jo, som man siger ovre i USA, the back bone – nej, jeg må ikke snakke engelsk, undskyld – rygraden i dansk økonomi. Det har længe været en vigtig sag for SF, og det er på tide, vi kommer i mål med den her sag, som vi har kæmpet for i rigtig mange år. For det er praktisk talt umuligt at drive en virksomhed uden en erhvervskonto. Det er en fundamental del af den finansielle infrastruktur, og når banker får lov til at sidde på den her kritiske infrastruktur, følger der også et ansvar med. Det ansvar har mange banker desværre ikke levet op til, og i SMV Danmark har jeg haft samtaler og også dokumenteret, at hvert tiende lille eller mellemstore virksomhed har haft store problemer med at få en erhvervskonto. Så lad os være helt klare: Lovforslaget handler ikke om at sænke kravene til hvidvaskregler eller kend din kunde-proceduren. Selvfølgelig skal bankerne afvise kunder, hvis der er grundlag for mistanke, men det skal altså ikke være et valg for bankerne at kunne ignorere små virksomheder og iværksættere, fordi de måske ikke kan se den hurtige profit.

At drive virksomhed handler om at bidrage til vores samfund, skabe arbejdspladser og udvikle gode idéer. Men i dag risikerer nogle at få drømmen om iværksætteri knust, ikke fordi deres idé er dårlig, men fordi de ikke kan få adgang til en basal erhvervskonto, og det er dybt, dybt urimeligt. Derfor har vi i SF arbejdet i årevis for denne ret, og vi er glade for, at regeringen nu endelig bringer et lovforslag på bordet. Men vi vil samtidig understrege, at det er vigtigt, at det bliver en reel ret. En basal erhvervskonto skal være tilgængelig for enhver virksomhed, der kan dokumentere legitime hensigter og pengestrømme. Der må ikke gemmes undtagelser i implementeringen, der risikerer at underminere formålet med loven.

Vi er optimistiske, i forhold til at dette lovforslag skal gøre en reel forskel, men vi opfordrer også regeringen til at sikre en grundig implementering og løbende evaluering, så vi ved, om målet om lige adgang til erhvervskonti bliver opfyldt.

Derudover har vi i SF også nogle opmærksomhedspunkter, som vi gerne vil drøfte i udvalgsbehandlingen af dette lovforslag. Det første handler om den del af lovforslaget, der handler om kontantindbetaling, der, som forrige ordførere også har været inde på, overstiger 20.000 kr. I SF bakker vi som bekendt op om kontantreglen, der sikrer, at forbrugere kan få lov til at handle med kontanter, men dette fordrer naturligvis, at den pågældende erhvervsdrivende også har mulighed for at sætte kontanter i banken. Lovforslaget åbner op for, at den enkelte erhvervsdrivende kan indgå en særaftale med det pågældende pengeinstitut om kontantbetaling, der overstiger 20.000 kr. om måneden. Her kan et uhensigtsmæssigt udfald være, at pengeinstitutterne vil være forskelligt indstillede over for henholdsvis store virksomheder, mellemstore virksomheder og små virksomheder i forhold til villigheden til at give mulighed for at overstige den månedlige beløbsgrænse på 20.000 kr.

Konkret frygter vi, at flere små og nystartede erhvervsdrivende ikke vil have samme forhandlingsposition over for pengeinstitutterne og dermed får sværere ved at indgå aftale om muligheden for at overstige den månedlige beløbsgrænse. De vil i praksis derfor være dårligere stillet i forhold til at nyde gavn af erhvervskontoen.

Derudover er vi en smule bekymrede over klagemulighederne i Finanstilsynet. Konkret lægger lovforslaget op til, at man vil lade branchen selv stå for klagenævnet, og det vil vi gerne stille et par spørgsmål om under udvalgsbehandlingen. SF støtter naturligvis lovforslaget, fordi vi mener, det er en afgørende forudsætning for et retfærdigt og velfungerende erhvervsliv. Vi ser frem til den videre behandling og til, at det endelig bliver til virkelighed. Tak for ordet.

Godt at høre, at ordføreren selv havde rygrad til at korrigere ordførerens engelske sprogbrug.

Der er ikke nogen indtegnet for korte bemærkninger, så tak til ordføreren for SF. Liberal Alliances fru Pernille Vermund er den næste i talerrækken.

Tak for ordet. Nærværende lovforslag er en udmøntning af aftalen for dansk iværksætteri, som vi indgik i forsommeren. I Liberal Alliance er vi med i iværksætteraftalen, og vi vil gerne gøre det lettere at være erhvervsdrivende i Danmark, men lovforslaget, som det er fremsat, indeholder nogle udfordringer. Dem vil vi søge løst i lovbehandlingen med en række ændringsforslag.

For det første tvinges små banker med lovforslaget til at handle med kunder i områder, hvor de ikke opererer. Det er ikke rimeligt. Nogle banker dækker hele landet, mens andre primært er forankret lokalt. Det skal de også have lov til at være i fremtiden. I Liberal Alliance vil vi ikke tvinge banker, som primært betjener kunder i afgrænsede dele af Danmark, til at betjene kunder i andre dele af landet. Banker må gerne være lokale.

For det andet skal banker ligesom alle andre virksomheder have mulighed for at afvise kunder, som falder uden for bankens egen forretningsmodel. Ligesom en butik selv bestemmer, hvilke varer den har på hylderne, skal banker også have lov til at afgrænse deres forretning. Det vil styrke kampen mod kriminalitet, at banker ikke tvinges til at have kunder fra en branche, man intet kendskab har til, og som man har valgt fra i sin forretning.

For det tredje bør 10-dagessagsbehandlingsfristen udvides til, at det er minimum 20 dage, efter at relevant materiale er modtaget. Når bankerne tager imod en kunde, skal banken overholde en lovgivning og igennem en proces, som vi her i Folketinget har vedtaget. Det er bl.a. krav i den efterhånden omfattende hvidvasklov, som skal overholdes. Det kræver en grundig proces. Og man kan jo spørge sig selv, hvor mange offentlige institutioner der selv ville kunne overholde en 10-dagesfrist på noget som helst. Jeg tror, det er få. Branchen siger selv, at de mener at kunne klare en sagsbehandlingstid på 20 dage, og derfor bør tidsfristen forlænges fra 10 til minimum 20 dage, fra alt relevant materiale er modtaget fra kunden, så de nødvendige oplysninger kan indhentes og bearbejdes.

Endelig ser vi et misforhold mellem den nuværende kontantregel og det forhold, at man med lovforslaget, som det er fremsat, giver pengeinstitutter mulighed for at afvise kontantindbetalinger, der overstiger 20.000 kr. pr. måned. Det er problematisk, fordi vi på den ene side med kontantreglen kræver af de erhvervsdrivende, at de, ubegrænset, skal tage imod kontanter, imens bankerne på den anden side med nærværende lovforslag kun i begrænset omfang forpligtes til at tage imod kontanter fra de erhvervsdrivende kunder. I praksis kan begrænsningen på de 20.000 kr. om måneden betyde, at erhvervsdrivende kan tvinges til at have væsentlige kontantsummer liggende, hvilket øger risikoen for bl.a. tyveri. Og nej, løsningen er naturligvis ikke at afskaffe kontanter. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Fru Karin Liltorp fra Moderaterne er den næste på talerstolen.

Tak for ordet. Jeg kan fornemme, at det er en vikarernes dag heroppe på talerstolen. Jeg er også vikar, men ikke desto mindre kan jeg ligesom SF's ordfører sige, at jeg er stolt over at skulle stå på mål for det her lovforslag, for om noget er de frivillige foreninger, der findes i Danmark, min helt store hjertesag, også at skaffe bedre rammer til dem, og det er vi med til at gøre med det her lovforslag. Vi tager nemlig et vigtigt skridt for at styrke rammerne for både erhvervsliv og civilsamfund i Danmark.

Det skal være nemt at drive virksomhed og forening i Danmark. Men mange små aktører oplever dog udfordringer med at få en simpel konto, og det er jo netop noget, der kan være med til at tage livet af folk, og det kan være med til at tage entusiasmen ud af de mange små frivillige organisationer, der bare vil have lov til at udføre deres kerneopgaver. Med det her lovforslag sikrer vi, at bankerne forpligtes til at tilbyde konti på objektive vilkår uden unødige krav eller høje gebyrer. I Moderaterne mener vi, at lige adgang til finansielle tjenester er fundamentet for et dynamisk og konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Der er andre elementer af aftalen, som Socialdemokratiets ordfører så dygtigt har redegjort for, så jeg vil også holde mig til delen her om digitale erhvervskonti. Så jeg vil slutte med at sige, at L 70 er et fremadskuende og nødvendigt forslag, der understøtter vækst, modernisering og bæredygtighed. Moderaterne støtter forslaget og ser det som et skridt i retning af et Danmark, der er åbent over for muligheder og rustet til fremtiden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Den næste i talerrækken er fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

L 70 handler om adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende foreninger, og det er jo en dagsorden, som har fyldt rigtig meget for os alle sammen her i salen. Det Konservative Folkeparti har også tidligere støttet tanken om, at alle bør have denne her ret, og det står vi ved. Det har samtidig også været vores klare holdning og klare kommunikation, at det er vigtigt, at vi får det hegnet ordentligt ind, for vi skal være sikre på, at der er realistiske forhold for alle.

Som vi ser forslaget, er det måske ikke helt på plads endnu. Der er nogle forhold, som vi mener skal belyses, inden vi stemmer det endeligt igennem. Der har været nævnt flere eksempler, nogle af dem er gengangere, men jeg føler trang til at skulle sige »de« her.

Nummer 1. Branche: Kan en bank afvise en kunde simpelt hen under henvisning til, at den ikke har de fornødne kompetencer til at servicere den her kunde?

Nummer to. Geografi: Hvordan skal forholdene for lokale pengeinstitutter være? Hvis nu en butik, der sælger surferudstyr i Klitmøller, henvender sig til Middelfart Sparekasse, skal sparekassen så have ret til at henvise til, at de ikke har noget lokalkendskab til Cold Hawaii?

Nummer tre. Hvidvaskning: Hvordan stiller vi os over for det dilemma, at vi på en og samme gang ønsker at blokere for hvidvaskning og derfor mener, at virksomheder, hvor størstedelen er kontanter, skal kunne afvises, samtidig med at visse virksomheder netop er baseret på en stor del kontanter. Det kunne f.eks. være branchen med meget stort brug af automater, eller, som det også er nævnt, restaurationsbranchen, hvor en enkelt restaurant kan ligge inde med mange kontante indbetalinger og samtidig stå med det forhold, at et pengeinstitut skal afvise kontantindbetalinger, der overstiger 20.000 kr. pr. måned.

Og når vi så har proppen af, er vi også positive over for at se på, om vi ikke kunne ændre lidt på sagsbehandlingen, som i dag er meget skrap på de 10 dage.

I forlængelse af de eksempler her har vi behov for at diskutere videre i udvalgsbehandlingen og også stille en række spørgsmål, og det kommer vi til, så det vil indgå som en samlet vurdering. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at Det Konservative Folkeparti som udgangspunkt rigtig gerne ser, at alle har ret til en basal erhvervskonto. Tak.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Fru Rosa Lund, Enhedslisten, er den næste på talerstolen.

Tak. Det er rigtig godt, at det nu bliver nemmere, særlig for små erhvervsdrivende og foreninger, at få en bankkonto. Vi har gennem årene set mange lidt tossede, vil jeg sige, eksempler på mindre erhvervsdrivende, der trods utallige forsøg ikke kan finde en bank, der vil lade dem oprette den lovpligtige nemkonto. Og når man ikke har ret til, at banken skal oprette en, kan man være helt sikker på, at de ikke vil gøre noget som helst, medmindre de ser en stor forretning i at have en som kunde. Banksektoren er bundrådden, og jeg er faktisk lidt træt af den manglende politiske vilje til at regulere banksektoren og den finansielle sektor ordentligt.

Det her forslag er et rigtig godt forslag. Men at have ret til en bankkonto er jo ikke en ny opfindelse. Rettigheden til at få en basal bankkonto gælder allerede for privatpersoner. Det er faktisk ved lov gjort sådan, at man har ret til en bankkonto som borger i det her land. Og selv om vi i mange år har haft den rettighed, er der alligevel hvert år tusindvis af danskere, der får afslag på en bankkonto, ikke fordi de ikke lever op til betingelserne for at få en, men fordi bankerne simpelt hen er ligeglade med de regler, som vi vedtager herinde. Og hvorfor er de det? Det er, fordi de ikke bliver sanktioneret, når de overtræder dem. Det er jo lidt interessant. Finanstilsynet har udstedt mange påbud i år, netop fordi bankerne ikke følger reglerne om retten til en basal betalingskonto. Og det kan jeg så ikke se hvordan det her lovforslag skal rette op på. Men det er nok et lovforslag, som kommer på et andet tidspunkt fra erhvervsministeren.

Vi mener i Enhedslisten, at vi skal regulere bankerne hårdere. Der bør være en konkret bødestraf, hver gang en bank nægter en kontooprettelse i strid med lovgivningen. Og når det her lovforslag, ligesom de eksisterende regler gør, giver bankerne mulighed for både at tage sig betalt for det, som det koster at oprette kontoen, samt at lægge til side i overskud også, så er vi i en situation, hvor vi ender med, at lige præcis de her små frivillige foreninger bliver ramt – og også virksomheder for den sags skyld. De kan ende med at skulle betale tusindvis af kroner for at oprette en konto. Jeg har hørt historier, og det har I andre herinde i Folketingssalen sikkert også, om banker, der tager 5.000 kr. bare for oprettelse af en konto. Derudover skal man også betale hundredvis af kroner om måneden i gebyrer, og så er vi i en situation som i dag, hvor du ikke lever op til reglerne om at have en bankkonto uden at bruge 10.000 kr. om året på at have bankkontoen.

Så i Enhedslistens optik bør vi regulere, præcis hvad bankerne må tage i gebyr. Og i en branche, der tjener styrtende med penge på at låne fra vores alle sammens Nationalbank, er det absolut ikke urimeligt at sige, at de samtidig skal leve op til nogle forpligtelser over for vores samfund, uden at de må tjene penge på det. Det kunne jo f.eks. være sådan, at de kun må tage 500 kr. i oprettelsesgebyr fra foreninger, så de ikke står og skal bruge 5 års kontingenter bare for at betale for at have en bankkonto. Det er et stort problem for det Foreningsdanmark, vi ellers er så stolte af i alle andre sammenhænge. Jeg kan ikke umiddelbart i hvert fald komme på noget som helst andet i vores samfund, hvor du skal betale for at leve op til loven, altså måske lige bortset fra hele skattesystemet, men det er jo sådan, vi normalt betaler for ting, vi i fællesskab er enige om at vi gerne vil bruge penge på.

Vi synes i Enhedslisten, at det er et godt forslag at sikre adgangen til bankkonto, men der er plads til forbedringer, og derfor vil jeg foreslå ministeren at evaluere den her del af loven om 2 år, så vi kan se, om det er nødvendigt med en strammere regulering, ligesom vi i andre dele af hvidvaskloven også støder på, at det kan være svært for små foreninger f.eks. at vælge en ny kasserer. Det er måske et lille problem, tænker man herinde, når man kommer fra et parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget, men hvis man er en lillebitte forening, kan det faktisk være ret besværligt at vælge noget så basalt som en ny kasserer, så det vil jeg også opfordre erhvervsministeren til at kigge på.

Når det er sagt, kan Enhedslisten støtte lovforslaget med den klare opfordring til regeringen om at indsætte en evaluering efter 2 år. Tak for ordet.

Som formand og som tidligere bankdirektør vil jeg sige, at det at kaste hele sektoren ind under overskriften bundrådden vil jeg føle mig en smule krænket over, men det er noteret, så tak til ordføreren for Enhedslisten. (Rosa Lund (EL): Det ved jeg ikke om jeg nærmest er lidt stolt af).

Nu er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Alle bør have ret til en basal erhvervskonto. Om man er erhvervsdrivende, eller om man driver en lille forening eller en stor forening, siger det sig selv, at det bør man selvfølgelig have ret til. Så den intention, der er med lovforslaget her, kan vi bakke varmt op om.

Så er der to ting, jeg har brug for at nævne, og som vi har brug for at kigge yderligere på i løbet af udvalgsbehandlingen. Den første del handler om kontanter. Jeg elsker kontanter. Jeg tror, masser af mennesker i det her samfund har stor brug af kontanter og holder meget af dem, og vi har ikke tænkt os at være med til at indskrænke danskernes mulighed for at kunne bruge kontanter. Uanset om man er en virksomhed, en forening eller en dansker, der bare gerne vil bruge dem, synes vi, det er en ret, man skal have. Vi holder meget af muligheden for at bruge kontanter.

Den anden del er, at man, når man bladrer det her igennem og læser det igennem, så støder på EU-forordningen om grønne obligationer. Det er jeg nødt til at have udboret, for jeg kan sige det meget klart: Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om EU, og jeg har ikke tænkt mig at stemme for, at vi skal have mere af det. Så derfor har vi brug for at få sat nogle meget klare hegnspæle op for, hvad det er for en EU-regulering, der er tale om her, fordi vi ikke vil være med til at importere det ind ad bagvejen, uden at vi er fuldstændig klar over, hvad det er, vi stemmer om.

Det vil vi kigge på i udvalgsbehandlingen, og det vil vi tage meget alvorligt, men den grundlæggende intention om, at det skal være nemmere at få en erhvervskonto, synes vi er en god idé, så den intention kan vi bakke op om. Tak.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre er den næste på talerstolen.

Tak for det. Jeg tror, vi er rigtig, rigtig mange i det her samfund, der har mange og meget afgørende historier i vores liv omkring, hvordan Foreningsdanmark har været med til at forme os, vores barndom og ungdom og de fællesskaber, vi er en del af. Samtidig tror jeg også, at rigtig mange af os herinde har hørt rigtig meget om udfordringerne, der er med at få en betalingskonto. Jeg tror også, at rigtig mange af os herinde har hørt fra små erhvervsdrivende eller folk, der gerne ville oprette mindre forretninger, at de har haft svært ved at få lov til det.

Når vi taler om, at vi jo gerne vil have så gode rammevilkår for at oprette virksomheder som overhovedet muligt, særlig også ude i de områder, hvor der er lidt længere mellem husene, og hvis vi gerne vil sørge for at understøtte det foreningsliv, som har været med til at forme så mange af os igennem vores barndom og ungdom, så er det altså nødvendigt, at vi også tager et skridt mod at sikre rettigheden til en basal betalingskonto. Derfor er jeg også rigtig glad for det her lovforslag. Jeg bakker op om nogle af de bekymringer, som andre har fremført, og som jeg håber ministeren i hvert fald også vil komme ind på i sin tale – og også nogle af de udfordringer, der kan være her. Kampen for, at vi rent faktisk får gjort det nemmere for vores foreninger at være derude i Danmark, er jo også først lige begyndt, og det her er i hvert fald et rigtig godt skridt i den rigtige retning, og derfor støtter Radikale Venstre det naturligvis.

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. I talerrækken er vi nu nået til erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Tusind tak for den positive modtagelse af forslaget. Indledningsvis vil jeg sige, at vi selvfølgelig gerne vil hjælpe med at finde svar på de spørgsmål, der er rejst. Vi kan også tage debatten her. Vi svarer selvfølgelig også gerne på spørgsmål i udvalget.

Adgangen til en bankkonto er i langt de fleste tilfælde en forudsætning for at kunne gennemføre og modtage betalinger i dagens Danmark. Vi har igennem længere tid oplevet, hvordan nogle erhvervsdrivende og foreninger har svært ved at få oprettet en konto i banken og ender med at bruge en hel del energi på det og støder på bøvl med det. Den nystartede tømrer eller den lokale tøjbutik skal ikke bruge deres energi på unødige administrative ting eller tovtrækkeri med banken for at få adgang til en helt basal bankkonto. På samme måde skal den nystartede gymnastikforening, badmintonklubben eller spejderne for den sags skyld jo også helst fokusere alle deres kræfter på at give os og vores børn gode oplevelser og skabe fællesskaber i stedet for at bøvle med at få retten og adgangen til en bankkonto. Det duer ikke, at foreninger, selvstændige og iværksættere skal kæmpe for overhovedet at få en konto. Derfor ændrer vi jo så også det faktum her med lovforslaget, som vi behandler i dag.

Lovforslaget implementerer en del af iværksætteraftalen, som regeringen sammen med en række partier blev enige om tilbage i juni måned. Lovforslaget sikrer så en lettere adgang til at åbne en basal erhvervskonto, så foreninger og virksomheder får mulighed for at gennemføre betalinger og få adgang til en nemkonto. Den adgang har igennem længere tid været et, kan man roligt sige, meget bredt ønske her i Folketinget og frem for alt et ønske for dem, som jo ude i hverdagen – den lille erhvervsdrivende, foreningslivet i Danmark – står med en stor udfordring.

Derudover opdaterer lovforslaget den finansielle lovgivning på en række områder. Lovforslaget implementerer også forskellige fælleseuropæiske regler, der skal understøtte en robust finansiel sektor og tilliden til de finansielle markeder. Alt i alt bliver vores finansielle lovgivning med lovforslaget holdt tidssvarende, og vi sikrer, at virksomheder og foreninger nu får bedre muligheder for at få adgang til en bankkonto. På den måde kan vi være med til både at skabe vækst og arbejdspladser, og vi understøtter samtidig det, som jo også har skabt os, der sidder herinde, nemlig Foreningsdanmarks virke i vores dagligdag. Vi ser frem til behandlingen i udvalget. Tak for ordet.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti, har en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil starte med at spørge ind til den del, der handler om kontanter, nemlig om ministeren vil give en fuldstændig utvetydig opbakning til, at danskerne også i fremtiden skal kunne bruge kontanter.

Ministeren.

Ja.

Spørgeren.

Det er jeg glad for. Så vil jeg gå videre til det næste spørgsmål. Det handler om EU-regulering, for jeg er altid meget bekymret for lovforslag, der har et eller andet afsnit, der handler om harmonisering med EU-regler – i det her tilfælde er det så EU-forordninger – fordi jeg har en meget stor skepsis over for hele EU-projektet og for det, det er ved at udvikle sig til. Derfor er jeg, ud over at spørge nu, selvfølgelig også interesseret i at stille en del spørgsmål skriftligt. Men jeg vil bare høre ministeren om noget, for ministeren sagde i sin tale, at vi harmoniserer nogle regler. Kan ministeren sætte nogle flere ord på, hvad det er, man faktisk gør med det, man lægger op til på EU-regulering?

Ministeren.

Det er udførligt beskrevet på side 27 i lovforslaget, så der kan man læse det. Men jeg vil gerne prøve bare lige at sætte to ord på det. Formålet med den her forordning om europæiske grønne obligationer, der er direkte gældende i Danmark, er jo bl.a. at skabe lige markedsvilkår og reducere, som det hedder sig, risikoen for grønvaskning og forvridning af investeringsbeslutninger. Det fremgår som sagt af de bemærkninger, der er til lovforslaget.

Men et af de centrale punkter her er jo så, at med lovforslaget udpeges Finanstilsynet som kompetent myndighed til rent faktisk at overse overholdelsen af den her forordning, altså således at de ikke bruges til populært sagt grønvaskning af investeringsbeslutninger. Det mener vi selvfølgelig fra regeringens side er meget vigtigt, fordi obligationerne som sagt er direkte gældende i dansk lovgivning i dag. Nu skal vi sikre os, at de bliver brugt, når de bliver brugt til investeringer, på den rigtige måde, og at der er den tilstrækkelige kontrol med det. Det er det, det handler om.

Fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg skal bare høre ministeren, hvordan regeringen vil se på et ændringsforslag om at indsætte en evaluering efter 2 år.

Erhvervsministeren.

Det kigger vi på i udvalgsbehandlingen. Altså, Foreningsdanmark udvikler sig jo hele tiden, og det gør behovene også i det danske samfund, så lad os se på det ligesom andre spørgsmål i udvalgsbehandlingen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.