Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
L 7 Bilag 1
Offentligt
2913443_0001.png
Notat
Modtager(e)
> Uddannelses- og Forskningsudvalget
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Inno-
vationsfond, lov om teknologi og innovation, lov om offentlige forsk-
ningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med
fonde og lov om Danmarks Grundforskningsfond
(Justering af Danmarks Innovationsfonds opgave med forskningsfag-
lige vurderinger for andre ministre, ophævelse af regler om innovati-
onsmiljøer, fastsættelse af godkendelsesperiode for godkendte tek-
nologiske serviceinstitutter m.v.)
1. Høringen
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 28. juni 2024 udsendt ovennævnte
udkast til lovforslag i høring blandt relevante institutioner og organisationer.
Høringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.
Ved høringsfristens udløb den 22. august 2024, kl. 12, var der indkommet 20 hø-
ringssvar, hvoraf 12 indeholder indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget.
Nedenfor er en alfabetisk oversigt over høringssvarene.
Høringspart
Hørings-
svar mod-
taget
Bemærk-
ninger
Ingen
bemærk-
ninger
Ønsker
ikke at af-
give hø-
ringssvar
27. august 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2024-4476
Advokatsamfundet
AIDS-Fondet
Akademiet for de Tekni-
ske Videnskaber
Akademikerne
Akademisk Arkitektfor-
ening
A. P. Møller Fonden
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
Arkitektskolen Aarhus
Bitten og Mads
Clausens Fond
Carlsbergfondet
Center for Regional- og
Turismeforskning
CO-industri
Copenhagen Business
School
Handelshøj-
skolen
X
X
X
X
Side 1/8
L 7 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsudvalget
2913443_0002.png
Danmarks Eksport- og
Investeringsfond
Danmarks Erhvervs-
fremmebestyrelse
Danmarks Forsknings-
og Innovationspolitiske
Råd
Danmarks Frie Forsk-
ningsfond
Danmarks Grundforsk-
ningsfond
Danmarks Innovations-
fond
Danmarks Naturfred-
ningsforening
Danmarks Tekniske Uni-
versitet
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Dansk Arkitektur Center
Dansk Center for Forsk-
ningsanalyse
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Institut for Inter-
nationale Studier
Dansk Magisterforening
Danske Erhvervsakade-
mier
Danske Professionshøj-
skoler
Danske Regioner
Danske Universiteter
De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Dan-
mark og Grønland
De Økonomiske Råd
DEA
Designskolen Kolding
Det Etiske Råd
Det Kongelige Bibliotek
Det Kongelige Danske
Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og
Konservering
Det Kongelige Danske
Videnskabernes Selskab
Det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejds-
miljø
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 2/8
L 7 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsudvalget
2913443_0003.png
Det Obelske Familiefond
Djøf
De Videnskabsetiske
Komitéer i Region Syd-
danmark
Fabrikant Mads Clau-
sens
Fond
Fagligt Fælles Forbund
FH
Fonden Teknologirådet
Foreningen af Rådgi-
vende Ingeniører
Forsvarsakademiet
Færøernes landsstyre
Godkendt Teknologisk
Service (GTS-net)
Industriens Fond
Ingeniørforeningen, IDA
IT-Universitetet i Køben-
havn
IT-Branchen
It-Vest
KL
Kræftens Bekæmpelse
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Lundbeckfonden
Lægeforeningen
Lægemiddelindustrifor-
eningen (Lif)
Naalakkersuisut i Grøn-
land
Nationalmuseet
National Videnskabs-
etisk Komité
Nordea-fonden
Novo Nordisk Fonden
Nævnet for Videnskabe-
lig Uredelighed
Realdania
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Rektorkollegiet for de
Kunstneriske og Kultu-
relle Uddannelser
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 3/8
L 7 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsudvalget
2913443_0004.png
Rigsarkivet
Rigsrevisionen
Rockwool Fonden
Roskilde Universitet
Rådet for Grøn Omstil-
ling
Sektorforskningens Di-
rektørkollegium
Siemensfonden
Statens Serum Institut
Syddansk Universitet
Thomas B. Thriges Fond
Trygfonden
Velux Fonden
Villum Fonden
VIVE
William Demant Fonden
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet
2. Høringssvarene
X
X
X
X
X
X
X
X
Nedenfor gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger i de indkomne
høringssvar om udkastet til lovforslag.
2.1. Justering af Danmarks Innovationsfonds opgave med forskningsfaglige
vurderinger for andre ministre m.v.
2.1.1. Forskningsfaglige vurderinger på andre ministerområder
DTU
og
VIVE
er positive over for forslaget om, at den forskningsfaglige vurdering
af konkrete ansøgninger skal kunne foretages i ministerierne eller overlades til
Danmarks Frie Forskningsfond, hvor det konkret er relevant.
Danmarks Innovationsfond
ser ligeledes positivt på muligheden for at fravige
kravet om, at det i alle tilfælde er fonden, der skal foretage forskningsfaglige vur-
deringer af konkrete ansøgninger fra andre ministerier. Fonden er enig i, at i til-
fælde, hvor sådanne vurderinger kan foretages på tilsvarende forskningsfagligt ni-
veau inden for vedkommende ministeriums eget område, vil det være uhensigts-
mæssigt, tidsforlængende for ansøger og mere omkostningstungt for det statslige
forsknings- og innovationssystem, hvis fonden er forpligtet til også at foretage vur-
deringer af sådanne konkrete ansøgninger. Danmarks Innovationsfond finder det
vigtigt, at fonden har til opgave at vurdere, hvorvidt vedkommende ministerium rå-
der over de fornødne forskningsfaglige kompetencer i forskningsudvalg eller lign.
til at foretage de konkrete forskningsfaglige vurderinger, og at fonden fortsat har
som opgave at vurdere uddelingsproceduren. Fonden bemærker, at den fortsat
skal være eneste indgang og forestå kontakten med vedkommende ministerier af
hensyn til at opnå en tydelig og ensartet praksis på tværs af sagerne.
Side 4/8
L 7 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsudvalget
2913443_0005.png
Region Hovedstaden
kvitterer for forslaget om at lade ressortministerier evaluere
ansøgninger for at opnå en større fleksibilitet og faglighed i evalueringen, men er
bekymret for, om transparensen og kvaliteten i evalueringen reduceres.
Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Akademikerne, Ingeniørforeningen, IDA
og
Aalborg Universitet
er kritiske over for forslaget om, at den forskningsfaglige
vurdering skal kunne foretages i det enkelte ministerium. Høringsparterne opfor-
drer til at fastholde den nuværende ordning, hvor Danmarks Innovationsfond fore-
tager den forskningsfaglige vurdering af indkomne ansøgninger. Høringsparterne
udtrykker bekymring for manglende gennemsigtighed i vurderingsprocessen og for
forskningens uafhængighed i forhold til risikoen for interessekonflikter og politisk
indblanding i forbindelse med tildelingen af forskningsbevillinger.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke vil ændre ved andre ministeriers pligt til
at forelægge Danmarks Innovationsfond forslag til uddeling af statslige forsknings-
bevillinger, som ikke er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevil-
linger til forskningsbaseret myndighedsbetjening, uanset om bevillingens formål
ligger inden for fondens formål. Det vil også som hidtil være fonden, der skal god-
kende de konkrete uddelingsprocedurer.
Med lovforslaget lægges der op til, at fonden i visse tilfælde skal kunne overlade
den forskningsfaglige vurdering af ansøgninger om forskningsbevilling til det en-
kelte ministerium, hvis det konkret vurderes hensigtsmæssigt. Det kan f.eks. være
relevant i tilfælde, hvor der er nedsat et forskningsudvalg eller på anden måde er
tilknyttet anerkendte forskere på det pågældende ministerområde.
I disse tilfælde skal fonden forinden have vurderet, at den forskningsfaglige vurde-
ring kan foretages på tilsvarende forskningsfagligt niveau inden for det pågæl-
dende ministeriums eget område.
Ministeriet noterer sig, at flere høringsparter udtrykker bekymring for, om den fore-
slåede ændring kan indebære risiko for uigennemsigtighed, politisk indblanding el-
ler interessekonflikter.
Ministeriet skal hertil bemærke, at alle offentlige myndigheder, herunder ministe-
rier, skal handle inden for rammerne af almindelige forvaltningsretlige regler og
principper om bl.a. ligebehandling og saglighed.
Ministeriet skal derudover henvise til, at en beslutning om, hvem der skal tildeles
en statslig forskningsbevilling, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, der
skal hvile på et lovligt og sagligt grundlag.
Med den foreslåede justering af § 5 i lov om Danmarks Innovationsfond vil det li-
gesom i dag være det enkelte ministerium, der varetager sagsbehandlingen i for-
bindelse med afgørelser om tildeling af forskningsbevillinger på ministeriets om-
råde. Det gælder bl.a. sagsoplysning, partshøring og meddelelse af afgørelse om
tildeling eller afslag på bevilling.
Det vil således ligesom i dag være det enkelte ministerium, der er ansvarlig for, at
der træffes afgørelse på et lovligt grundlag, og som led heri bl.a. påser, at der ikke
Side 5/8
L 7 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsudvalget
2913443_0006.png
inddrages usaglige hensyn i forbindelse med tildelingen af en statslig forsknings-
bevilling.
Ministeriet deler på denne baggrund ikke høringsparternes bekymring over forsla-
get om, at en forskningsfaglig vurdering skal kunne foretages på et andet ministe-
ries område.
2.1.2. Brug af anerkendte forskere og forskningskyndige
VIVE
finder det positivt, at det præciseres, at Danmarks Innovationsfonds forsk-
ningsfaglige vurderinger skal ske med brug af anerkendte forskere og har ikke ind-
vendinger mod, at vurderingerne kan ske med inddragelse af forskningskyndige.
VIVE er dog kritisk over for muligheden for helt at erstatte brugen af anerkendte
forskere med forskningskyndige.
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
er kritisk over for forslaget om,
at det skal være muligt at bruge forskningskyndige i stedet for anerkendte forskere
til at foretage en forskningsfaglig vurdering. Selskabet finder, at forslaget er meget
bekymrende for dansk forskning, da det vil bryde med det grundlæggende princip
om, at uddeling af statslige forskningsmidler skal ske i åben konkurrence og på
baggrund af en forskningsfaglig vurdering, og at det bl.a. kan betyde, at der bliver
givet forskningsmidler til projekter, der ikke har den fornødne kvalitet.
Aalborg Universitet
bemærker, at det er afgørende, at de forskningskyndige, der
udpeges til at vurdere ansøgninger, har dybdegående faglig indsigt og erfaring fra
aktiv forskning inden for det relevante område, så det sikres, at vurderingerne for-
bliver på højeste faglige niveau.
Danmarks Innovationsfond
foreslår, at det skal være op til vedkommende mini-
sterium i samarbejde med fonden at afgøre fra sag til sag, hvorvidt ansøgninger
under en given opslagstekst fra vedkommende ministerium vurderes at rumme
væsentligt og/eller komplekst forskningsindhold.
Ministeriet bemærker, at det med lovforslaget foreslås, at Danmarks Innovations-
fonds forskningsfaglige vurdering af indkomne ansøgninger for andre ministre skal
ske med brug af anerkendte forskere, men dog efter aftale med vedkommende mi-
nister vil kunne ske med brug af forskningskyndige, hvis dette undtagelsesvist vur-
deres tilstrækkeligt. Det vil dermed være op til fonden at vurdere, om det i kon-
krete tilfælde vil være tilstrækkeligt at lade forskningskyndige vurdere ansøgnin-
gen.
Spændvidden og forskelligheden i andre ministeriers forskningsbevillinger er stor,
bl.a. vægten af det forskningsfaglige element i forhold til andre elementer, der ikke
har forskningsmæssig karakter. Et ubetinget krav om brug af anerkendte forskere
ved bedømmelsen vurderes at kunne medføre, at det i visse tilfælde kan blive
sværere eller umuligt at finde bedømmere med de rigtige kompetencer i forhold til
en given forskningsbevilling.
Baggrunden for forslaget er dermed at give mulighed for, at den enkelte udde-
lingsprocedure tilrettelægges bedst muligt.
Side 6/8
L 7 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsudvalget
2913443_0007.png
Det er imidlertid vigtigt at understrege, at det klare udgangspunkt vil være, at fon-
dens forskningsfaglige vurderinger for andre ministre skal ske med brug af aner-
kendte forskere, og at brug af forskningskyndige således vil have undtagelsens
karakter og afhænge af en vurdering af behovet i det konkrete tilfælde.
Ministeriet vil på baggrund af de indkomne høringssvar tydeliggøre dette i lov-
forslagets bemærkninger.
2.2.3. Øvrige bemærkninger
Aalborg Universitet
bemærker, at forslaget om, at vurderingsopgaverne kan
overlades til Danmarks Frie Forskningsfond, kræver tydelige retningslinjer for an-
svarsfordeling og beslutningsprocesser.
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF)
er indstillet på at løse opgaven med at fo-
retage forskningsfaglige vurderinger for andre ministerier, hvis uddelingen sker på
et forskningsområde, der falder inden for
DFF’s
formål. DFF har dog visse bekym-
ringer i forhold til det ressourceforbrug, der kan være forbundet med et potentielt
større arbejdspres i
DFF’s
faglige forskningsråd og sekretariat. DDF bemærker
dog, at lovudkastet lægger op til, at varetagelsen af opgaven skal ske efter aftale.
Danmarks Innovationsfond
bemærker, at der formentligt vil skulle udarbejdes en
konkret aftale mellem DFF og Danmarks Innovationsfond som ramme for samar-
bejdet.
Ministeriet bemærker, at ressourceforbruget til forskningsfaglig vurdering for andre
ministerier vil afhænge af omfanget af statslige forskningsmidler på de årlige bevil-
lingslove, der skal udmøntes på andre ministerområder, og som ikke er basisbevil-
linger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger til forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening.
Ministeriet kvitterer for, at DFF er indstillet på at løse opgaven med at foretage
forskningsfaglige vurderinger for andre ministerier, hvis uddelingen sker på et
forskningsområde,
der falder inden for DFF’s formål.
Ministeriet anerkender, at sådanne yderligere forskningsfaglige vurderinger vil
medføre et vist ressourcetræk hos DFF, og at de nye muligheder forudsætter, at
der på baggrund af drøftelser mellem de to fonde skabes tydelighed om de frem-
adrettede rammer.
2.2. Danmarks Grundforskningsfonds etablering af et datagrundlag
Danmarks Grundforskningsfond
finder det positivt, at der med forslaget til ny §
12 i lov om Danmarks Grundforskningsfond lægges op til at anvende OrcID som
koblingsnøgle fremfor CPR-nummer.
DTU
er positiv over for forslaget om etablering af et datagrundlag og opfordrer til, at
der indtænkes en standardiseret tilgang til indsamling af data, herunder hensynet til
brugervenlighed.
Side 7/8
L 7 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsudvalget
2913443_0008.png
Region Hovedstaden
ser også positivt til et styrket datagrundlag og foreslår, at
man i dataopbygningen også har fokus på opfølgningen på projekterne, så man
kan følge projekterne over tid.
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
bakker ligeledes op om forsla-
get og håber, at data vedr. uddelinger bliver offentligt tilgængeligt, så andre kan
anvende det i analysearbejde.
Ministeriet bemærker, at baggrunden for forslaget er, at der ønskes oparbejdet et
datagrundlag som muliggør videre analyser med kobling til andre registre. Dette
kræver koblingsnøgler af højst mulig kvalitet. Anvendelse af OrcID skal således
ikke ses som en erstatning for CPR-nummer, men som supplement.
I tilfælde, hvor datagrundlaget indeholder både CPR-nummer og OrcID, vil det så-
ledes give mulighed for i endnu højere grad at koble til relevante registre og fore-
tage bedre analyser, eksempelvis belysning af spørgsmål om eksterne bevillingers
betydning for akademisk progression. Som det fremgår af lovforslagets bemærk-
ninger, skal etableringen af datagrundlaget samt efterfølgende afrapportering, vi-
deregivelse og offentliggørelse af data naturligvis overholde de databeskyttelses-
retlige regler for behandling af personoplysninger.
Det bemærkes endeligt, at ministeriet løbende arbejder på, at data kommer flest
mulige til gavn
eksempelvis via Danmarks Statistiks Forskerservice.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i offentlig høring, indehol-
der det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændring:
Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, tydeliggjort, at det klare
udgangspunkt vil være, at fondens forskningsfaglige vurderinger for andre mi-
nistre skal ske med brug af anerkendte forskere, og at brug af forskningskyn-
dige således vil have undtagelsens karakter og afhænge af en vurdering af
behovet i det konkrete tilfælde.
Der er i lovforslaget foretaget ændringer og præciseringer af sproglig, redaktionel
og lovteknisk karakter.
Side 8/8