Tak for ordet, formand. Jeg står her i dag som vikar for fru Lise Bertelsen. Formålet med lovforslaget er bl.a. at fastlægge en mere hensigtsmæssig og fleksibel ramme for Danmarks Innovationsfonds opgave med at foretage forskningsfaglige vurderinger fra andre ministerier i forbindelse med uddeling af statslige forskningsbevillinger.
Lovforslaget indeholder ligeledes forslag til opdatering af lov om teknologi og innovation, der hjemler en række innovationsordninger under Uddannelses- og Forskningsministeriet, herunder de godkendte teknologiske serviceinstitutter, altså de såkaldte GTS-institutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk. Det foreslås, at reglerne om innovationsmiljøer bliver ophævet, da innovationsmiljøordningen blev udfaset ved udgangen af 2023 som følge af den politiske aftale fra 2018 og forenklingen af erhvervsfremmesystemet.
Det foreslås derudover at gøre den nuværende godkendelsesperiode for GTS-institutter mere fleksible ved at give uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at fastsætte godkendelsesperiodens længde.
Endelig foreslås en ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond med henblik på at indsætte en bestemmelse om, at fonden skal etablere et datagrundlag, der bl.a. kan anvendes til analyser og effektmålinger på tværs af det samlede forsknings- og innovationssystem.
Der er indkommet 20 høringssvar, hvor vi hæfter os ved den bekymring og kritik, der handler om, at en forskningsfaglig vurdering skal kunne foretages på et andet ministeries område, og bekymringen over helt at erstatte brugen af anerkendte forskere med forskningskyndige .
I lovforslaget er der redegjort for, at der i praksis har været tilfælde af unødvendigt dobbeltarbejde med henvisning til de tilfælde, hvor et fagministerium selv råder over et forskningsudvalg med anerkendte forskere, og hvor det har været unødvendigt ressourcekrævende, at Danmarks Innovationsfond har skullet foretage en selvstændig forskningsfaglig vurdering, når der allerede er foretaget en sådan i regi af det relevante fagministerium.
Med lovforslaget gives der mulighed for en mere hensigtsmæssig og fleksibel ramme, samt at det – og det svarer til, hvordan det er i dag – fortsat er det enkelte ministerium, der varetager sagsbehandlingen og er ansvarlig for, at der træffes afgørelse på et lovligt grundlag. Kritikken af og bekymringen for muligheden for at erstatte brugen af anerkendte forskere med forskningskyndige deler vi. Derfor støtter vi den tilgang til lovforslaget, der handler om, at det klare udgangspunkt vil være, at fondens forskningsfaglige vurderinger for andre ministerier skal ske ved brug af anerkendte forskere, og at brugen af forskningskyndige således vil have undtagelseskarakter og afhænge af en vurdering af behovet i de konkrete tilfælde.
Med ovenstående høringssvar og bemærkninger in mente bakker Det Konservative Folkeparti op om lovforslaget.