Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 69 Bilag 8
Offentligt
2942221_0001.png
Green Power Denmark anfører, er det er vigtigt, at det i loven pointeres, at
engrosmodellen også indebærer, at elnetvirksomhederne som monopoler er tæt
reguleret. Deres priser og betingelser skal være objektive, gennemsigtige og
ikkediskriminerende og godkendes af Forsyningstilsynet. Herefter finder de
anvendelse over for alle netbrugerne i bevillingsområdet uden aktiv accept eller
underskrift fra den enkelte netbruger.
Konkret ser Green Power Denmark et behov for, at det gøres tydeligt, at
elforsyningslovens § 6 d og § 73, stk. 1, er udtryk for sektorspecifikke
lovhjemmeler, som i indhold også dækker, at elforsyningsvirksomhedernes priser
og betingelser kan fastsættes uden at være genstand for en forhandling og aktiv
accept med netbrugerne. Til gengæld er de kollektive elforsyningsvirksomheder
underlagt krav om metodegodkendelse og tilsyn fra Forsyningstilsynet.
Ministeriets bemærkninger:
Det er ministeriets vurdering, at fremgangsmåden i elforsyningslovens § 73 a,
hvorefter priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet,
herunder for levering af ydelser til de kollektive elforsyningsvirksomheder,
fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder,
som er godkendt af Forsyningstilsynet, er udtryk for en sektorspecifik lovhjemmel,
som indebærer, at de kollektive elforsyningsvirksomheder kan fastsætte priser og
betingelser for brugerne af nettet, uden at de har været genstand for forhandling og
aktiv accept.
Forsyningstilsynets metodegodkendelse har bl.a. til formål at sikre, at betingelser
og priser er gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende.
Forsyningstilsynet fører løbende tilsyn med de kollektive
elforsyningsvirksomhedernes priser og vilkår og kan til enhver tid tage en allerede
godkendt metode op til fornyet vurdering, såfremt dette må vise sig nødvendigt.
Ministeriet er således enig med Green Power Denmark i, at den beskrevne
fremgangsmåde i elforsyningsloven er en undtagelse til det forbrugerretlige
udgangspunkt om et aktivt accepteret aftalegrundlag mellem en erhvervsdrivende
og en forbruger. Ministeriet bemærker, at denne fremgangsmåde udgør en
integreret og væsentlig del af arbejdet på elmarkedet. Ministeriet bemærker
endvidere, at denne arbejdsdeling fsva. godkendelse af metoder for tariffer samt
tilslutning og adgang til nettet fremgår direkte af elmarkedsdirektivet.
Ministeriet vurderer derfor, at praksis på området er klar. Elforsyningslovens § 73 a,
sammen med § 6 d og § 73, udgør en sektorspecifik lovhjemmel, der gør det muligt
at fastsætte priser og betingelser for brugerne af nettet, uden at de har været
genstand for forhandling og aktiv accept. Der er således efter ministeriets vurdering
ikke behov for at præcisere elforsyningsloven.
Side 45/46
L 69 - 2024-25 - Bilag 8: Henvendelse af 22/11-24 fra Green Power Denmark
2942221_0002.png
Bemærkningen giver derfor ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Green Power Denmark, bemærker sideløbende med implementeringen af
elmarkedsdirektivet, at § 3, stk. 3, i
bekendtgørelse om kommuners og
Energinet.dk’s deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres
hovedvirksomhed efter elforsyningsloven
(BEK nr. 1133 af 27. november 2008)
angiver, hvilke tilknyttede virksomheder en kommune kan deltage i, som anses for
at have nær tilknytning til deres hovedvirksomhed, dvs. elhandelsvirksomheden.
Bestemmelsen nævner to specifikke former for virksomhed, og efter
bekendtgørelsens § 4 er det i øvrigt muligt for Energistyrelsen at godkende
deltagelsen i anden tilknyttet virksomhed end nævnt i § 3, hvis betingelserne i § 1
er opfyldt.
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i elforsyningslovens § 4, som foreslås
ændret med nærværende lovforslag. Green Power Denmark opfordrer i denne
forbindelse til, at det overvejes, om bekendtgørelsens § 3, stk. 3, bør revideres
således, at det specifikt fremgår af bestemmelsen, at elhandelsvirksomheder
(elleverandører) kan deltage i anden virksomhed som ladeoperatør. Det skyldes et
behov hos kommunalt ejede elhandelsvirksomheder, herunder i lyset af de
foreslåede ændringer til elforsyningslovens § 6, hvorefter elkunder får mulighed for
at tilknytte flere elaftaler til samme aftagenummer.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke er tilsigtet nogen ændring af
anvendelsesområdet for § 4, stk. 2, i elforsyningsloven, hvorefter en kommune kan
deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af §
2, stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i.
De foreslåede ændringer til § 4 har alene til hensigt at præcisere, at kommuner
eller regioner, der er undtages fra kravet om selskabsmæssig udskillelse,
fortsat vil være omfattet af elforsyningsloven. Det præciseres hermed,
at der er lovhjemmel til, at klima-, energi og forsyningsministeren
kan regulere om kommunens varetagelse af aktiviteter omfattet af
elforsyningslovens § 2, stk. 1, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset
ansvar. Det kan f.eks. være modregning.
Nærværende lovforslag giver derfor efter ministeriets vurdering ikke anledning til at
revidere bekendtgørelse om kommuners og Energinet.dk’s deltagelse i anden
virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter
elforsyningsloven.
Side 46/46