Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 69 Bilag 1
Offentligt
2926055_0001.png
26. august 2024
Høringssvar til høring over forslag til lov om
ændring af lov om elforsyning (Fremtidssik-
ret regulering af netvirksomhederne m.v.)
INDLEDNING
Dette notat indeholder Forsyningstilsynets bemærkninger til forslag til ændring af lov
nr. 1248 af den 24. oktober 2023 om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirk-
somhederne m.v.).
FORSYNINGSTILSYNETS BEMÆRKNINGER
Indsamling af data om eldistributionsnettet
Det fremgår af materialet, at ansvaret for hele elektrificeringstillæget flyttes fra Forsy-
ningstilsynet til Energistyrelsen. Forsyningstilsynet finder det betænkeligt, at den eksi-
sterende model, som elektrificeringstillægget er beregnet ud fra, ikke vil finde anven-
delse til den løbende vurdering af elektrificeringstillægget. En ny model, udviklet i
Energistyrelsen, vil ikke nødvendigvis bygge på samme antagelser og byggesten, som
den eksisterende model Forsyningstilsynet har udviklet. Forsyningstilsynet har udviklet
sin model i tæt dialog med interessenter. Forsyningstilsynet har i sin dialog samt sin
afrapportering beskrevet sin model transparent. Flytning af modellen indfører usikker-
hed omkring udmøntningsgrundlaget for den automatiske indikator.
Hertil kommer, at Forsyningstilsynet finder det bemærkelsesværdigt, at udvikling og
drift af netmodellen nu ikke længere skal varetages af et uafhængigt tilsyn, men der-
imod overflyttes til Energistyrelsen. Forsyningstilsynet er således ikke tiltænkt en rolle i
beregningen af det grønne tillæg til netvirksomhedernes indtægtsrammer.
Endelig bemærker Forsyningstilsynet, at der ingen besparelse er at hente ved at
lægge netmodellen hos Energistyrelsen. Af lovforslaget fremgår det af side 19, at:
”Dernæst vil der være besparede omkostninger hos Forsyningstilsynet, idet Energistyrelsen overta-
ger arbejdet med at videreudvikle en netmodel mhp. en vurdering af elektrificeringstillægget første
gang fra 2028 og her fra hvert 5. år.”
Idet Forsyningstilsynet fortsat vil skulle anvende en netmodel som et nyttigt redskab i
sin sagsbehandling af elektrificeringstillægget, kan en sådan besparelse ikke forven-
tes.
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0002.png
Side 2/2
Tilpasning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets gebyrfinansierede
opgaver
Af høringsbrevet fremgår følgende:
”Som følge af stemmeaftale om Robuste rammer for netvirksomhedernes økonomi af 10. juni 2024
skal opgaver vedr. elektrificeringstillægget forankres i Energistyrelsen, som bliver gebyrfinansieret
af netvirksomhederne. I forbindelse med opjusteringen af det samlede beløb til opkrævning hos
netvirksomhederne, lægges der op til, at klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til
at fastsætte regler om størrelsen på det samlede beløb, der skal betales af netvirksomhederne og
Energinet, flyttes fra elforsyningsloven til bekendtgørelse.”
Vi bemærker, at det fremgår af side 25 i forslaget til lovbemærkningerne, at:
”De administrative byrder for netvirksomhederne forbundet med myndighedsbehandlingen, når den
relevante data skal fremskaffes og udleveres, vil kunne dækkes for netvirkomhederne. Det kan ske
ved, at netvirksomhederne ansøger om tillæg for myndighedsbehandling, så indtægtsrammen hæ-
ves, ved brug af den gældende § 29, stk. 3, nr. 3 i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirk-
somheder.”
Netvirksomhederne kan ifølge forslaget få en forhøjelse af deres indtægtsramme via
myndighedsbehandling som følge af de administrative omkostninger i Energistyrelsen
vedrørende netmodellen.
Vi bemærker, at det ikke fremgår specifikt, hvordan netvirksomhedernes omkostninger
til opgørelse af data til netmodellen skal håndteres. Netvirksomhedernes omkostninger
til indberetninger af data, f.eks. indberetning af reguleringsregnskabet, vil indgå i regu-
leringsregnskabets driftsomkostninger og derved indgå i indtægtsrammen i næste peri-
ode i forbindelse med rekalibreringen.
Modregning af tilslutningsbidrag
Forsyningstilsynet vil gerne anerkende ændringen i lovgivningen, som imødekommer,
at der ikke skal ske forrentning af allerede finansierede aktiver betalt af forbrugere og
producenters tilslutningsbidrag.
Vi er enige i, at der eksisterer en uhensigtsmæssighed i reguleringen, fordi netvirksom-
hederne kan opnå en overkompensation ved at opkræve forbrugeren for omkostninger
til forrentning af periodiserede tilslutningsbidrag i indtægtsrammereguleringen.
Kortere varslingsperiode ved tarifstigninger
Vi bemærker, at der i stemmeaftalen er valgt at afkorte varslingsperioden for tarifstig-
ninger. Af lovforslagets bemærkninger fremgår af side 4, at:
”Samtidig er det aftalt at forkorte elhandelsvirksomhedernes varslingsperiode ved tarifstigninger, så
elkunderne i fremtiden som minimum skal varsles én måned inden en tarifstigning frem for de gæl-
dende regler med minimum tre måneders varsel.”
Vi er enige i, at det var uhensigtsmæssigt med en tre måneders varslingsperiode, da
det bryder med princippet for omkostningsægte tariffer, hvor det ønskes at give et så
retvisende prissignal til elkunderne som muligt.
Vi imødekommer derfor ændringen aftalt i stemmeaftalen og refereret i lovforslagets
bemærkninger vedr. varslingsperioden ved tarifstigninger.
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0003.png
Dato
Side
9. juli 2024
1 af 2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
[email protected]
Høringssvaret er sendt elektronisk til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
/ jnr. 2024 - 7590.
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af
netvirksomhederne m.v.)
Landbrug & Fødevarer har modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning
(Fremtidssikret regulering af netvirksomhederne m.v.) d. 24. juni 2024. Vores bemærkninger til
høringsudkastet følger nedenfor.
Loven gøres klar til det kommende elektrificeringstillæg
Det fremgår af lovforslaget i høring, at der ønskes gennemført en række tiltag rettet mod
elnetvirksomhederne – hvilket i sidste ende også er rettet mod forbrugerne. Der er fire
hovedpunkter i lovforslaget, hvilket afstedkommer nedenstående bemærkninger.
Ad a)
Landbrug & Fødevarer finder det positivt at eliminere den helt unødvendige økonomisk finte som
elnetselskaberne har brugt i en årrække, hvor der er opnået en overkompensation ved at opkræve
forbrugerne for omkostninger til forretning af periodiserede tilslutningsbidrag i
indtægtsrammereguleringen.
Ad b)
Det fremgår af den vedtagne stemmeaftale ’Robuste Rammer, af 10. juni 2024’, at der indføres et
nyt såkaldt
grønt elektrificeringstillæg
fra 1. januar 2025. Tillægget skal bidrage til at polstre
elnetselskabernes økonomi til en fremtid med øget elektrificering. I den henseende er der behov for
at indsamle data om eldistributionsnettet mht. videreudvikling af netmodellen, som er forankret i
Energistyrelsen, jf. nærværende forslag til lovændring.
Det er evident, at mængden af grøn energi skal øges i Danmark, for at indfri klimaambitionerne. Det
varslede elektrificeringstillæg er imidlertid ikke nødvendigvis det rette værktøj til øget elektrificering,
som skal balancere volatil grøn produktion med forbruget. For langt hovedparten af elforbrugerne
indgår køb af energi som en omkostning på lige fod med andre omkostninger, der ikke er en aktiv
del af kerneforretningen. En ny grøn tarif er derfor blot en ekstra (produktions-) omkostning. Af
konkurrencemæssige årsager, giver det en økonomisk svækkelse af hjemligt producerede varer i
forhold til udenlandske importerede varer og i særdeleshed en økonomisk svækkelse i forhold til
afsætning på udenlandske markeder. Der bør i stedet været et langt større fokus på at sikre et
effektivt energimarked, hvor fleksibilitet og udnyttelse af eksisterende infrastruktur sættes før nye
og højere opkrævninger hos forbrugerne.
Forsyningstilsynet har i mange år fungeret (godt) som en konkurrencemyndighed i forhold til den
danske energisektor. Det kan derfor undre, at Energistyrelsen (ENS) er blevet pålagt opgaven med
dels at inddrive data og dels at opbygge en model for beregning af elektrificeringstillægget. ENS vil
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0004.png
Side 2 af 2
forventeligt løfte den tekniske del af opgaven. Vores undren har alene ophav i behovet for at
inddrage en ekstra offentlig instans i forhold til at godkende tariffer. Kompleksiteten i det danske
elnet er i forvejen højt og stigende i takt med den grønne omstilling af samfundet. Valget af ENS
som tarifsættende instans forplumrer blot billedet. I værste fald med deraf fremtidig risiko for, at
arms-længde-princippet ikke overholdes. Vi vil derfor gerne bede om en uddybning af, hvordan den
sædvanlige kontrolmekanisme opretholdes – med hensyn til netvirksomhedernes overholdelse af
principperne om omkostningsægthed, transparens, rimelige, objektive og ikkediskriminerende
opretholdes ifm. implementeringen af det kommende elektrificeringstillæg.
Ad c)
Ingen yderligere kommentarer end, at der ligger en eksplicit forventning om, at den hidtidige
kontrolfunktion af netvirksomhederne som minimum forbliver uændret, men forventeligt forbedret.
Ad d)
Det fremgår af høringsmaterialet, at forbrugerne kan se frem til ikke bare én, men to nye
betalingselementer i forbindelse med indføringen af elektrificeringstillægget. Først og fremmest vil
elnetselskaberne opkræve en tarif med ophæng i elektrificeringstillægget. Dertil kommer, at
forbrugerne også skal betale for kontrolfunktionen. Landbrug & Fødevarer er, jf. ovenstående
kommentar, uforstående overfor behovet for det kommende elektrificeringstillæg. Den manglende
forståelse forstærkes af, at forbrugerne fremover ikke blot skal betale tariffen, men også for
kontrollen af at tariffen opkræves korrekt.
Landbrug & Fødevarer vil gerne forbeholde os muligheden for at vende tilbage med yderligere
kommentarer, hvis vi finder behov for dette. Ønskes ovenstående uddybet er Energistyrelsen
velkommen til at rette henvendelse til undertegnede.
Med venlig hilsen
Finn Christensen
Klima & Energi
M +45 2724 5639
E [email protected]
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0005.png
11.09.2024, 14.45
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15810617&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForN…
Til re e vedkommende
Arbejds lsynet har ikke nogen bemærkninger l forslaget.
Venlig hilsen
Vincent Lindemans
Juridisk fuldmæg g
Energi, Offshore og Teknik
T 72 20 88 40 |
[email protected]
Arbejds lsynet
Landskronagade 33 | 2100 København Ø
T 70 12 12 88 | [email protected] | www.amid.dk | Behandling af personoplysninger
Arbejds lsynet, Danish Working Environment Authority
Landskronagade 33 | 2100 Copenhagen
T +45 70 12 12 88 | [email protected] | www.amid.dk | Processing of personal data
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15810617&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=True
1/1
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0006.png
11.09.2024, 14.53
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953174&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForN…
Kære rette vedkommende,
Banedanmark besvarer hermed høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning.
Banedanmark har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen,
Ruben
Ruben Toft Sindahl
Jurist
Forvaltningsret & Generel Jura
M: +45 2021 9198
Banedanmark
Jura, Udbud og Bæredygtighed
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
banedanmark.dk
Facebook
l
LinkedIn
Banedanmark er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om
vores persondatapolitik på
banedanmark.dk.
Hvis du sender følsomme eller fortrolige oplysninger til os,
opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på
borger.dk
eller
virk.dk.
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953174&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=True
1/1
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0007.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.:
Tobias Kofoed Kjær og
Mads Dreier
Better Energy Denmark A/S
Gammel Kongevej 60, 14 sal
1850 Frederiksberg C
Danmark
Cvr.nr. 44559625
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
22.08.2024
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsy-
ning (Fremtidssikret regulering af netvirksomhederne m.v.)
– Energistyrelsens journalnummer 2024 - 7590
Better Energy takker mange gange for muligheden for at afgive høringssvar til hø-
ringen over forslag til lov om ændring af elforsyningsloven omhandlende fremtids-
sikret regulering af netvirksomhederne.
Overordnet bakker Better Energy lovforslaget op. Lovforslaget tager udgangspunkt
i stemmeaftale om robuste rammer for netvirksomhedernes økonomi af 10. juni
2024 og indeholder regler, der gør netvirksomhederne i stand til at investere base-
ret på forventede netomkostninger i lyset af den forventede elektrificering korrigeret
for forventet fleksibilitet.
Med elmarkedsforordningens artikel 18 (2024/1747) er det vedtaget på EU-niveau,
at tariffer kan basere sig på forventede investeringer. Og dette har givet anledning
til overvejelser på tværs af EU’s medlemsstater i forhold til, hvordan man sikrer, at
netvirksomhederne på den ene side har mulighed for at investere fremtidssikret
samtidig med, at det på den anden side sikres, at netvirksomhederne ikke bruger
flere af forbrugernes penge, end højst nødvendigt.
I Better Energy bakker vi op om den model, som er foreslået i lovforslaget, hvor
elektrificeringstillægget skal baseres på en netmodel, som udvikles i Energistyrel-
sen. Dermed er der en uafhængig part, som kan sikre en rimelig afvejning mellem
de to hensyn, som er baseret på beregninger af det reelle behov.
Better Energy vil gerne henlede opmærksomheden på at effektiviseringspotentialer
ved anvendelse at fleksibilitet indgår i beregningerne således, at der skabes incita-
menter for systemoperatører jf. elmarkedsforordningens artikel 18, til at drive nettet
mest effektiv.
Elbilsopladning kan potentielt udløse meget store behov for investeringer i elnettet,
hvis opladningen ikke sker hensigtsmæssigt. Elbilsopladning har dog samtidigt et
meget stort fleksibilitetspotentiale, da tidspunktet for opladning meget ofte ikke er
kritisk.
Det skal også nævnes, at solcelleanlæg med energilager i private husstande og in-
dustrivirksomheder har et fleksibilitetspotentiale, som ligeledes kan bidrage til at re-
ducere behovet for investeringer i elnettet.
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0008.png
Better Energy anbefaler, at disse potentialer afdækkes og tænkes ind i beregnin-
ger, da de kan bidrage til at reducere den samlede regning for den grønne omstil-
ling. Samtidig har netvirksomhederne mulighed for at indrette deres tariffer og til-
slutningsbidrag på en måde, som giver incitament til fleksibel adfærd hos
kunderne.
Afslutningsvis opfordrer Better Energy til, at det overvejes, at nogle omkostninger
har så stor samfundsmæssig interesse, at de bør finansieres over finansloven og
ikke udelukkende ved gebyrfinansiering med højere tariffer til følge. I den forbin-
delse opfordrer vi til, at omkostningerne for det samlede danske erhvervsliv til hø-
jere tariffer som følge af forslaget estimeres i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Med venlig hilsen
Better Energy Denmark A/S
Ane-Katrine Zink Sørensen
Better Energy Denmark A/S
Gammel Kongevej 60, 14 sal
1850 Frederiksberg C
Danmark
Cvr.nr. 44559625
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0009.png
11.09.2024, 14.52
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953162&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmail…
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæ ede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre
du stoler på afsenderen.
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953162&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=…
1/2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0010.png
11.09.2024, 14.52
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953162&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForN…
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Kære ENS/Tobias og Mads,
Beredskabsstyrelsen har læst høringsmaterialet igennem og har ingen bemærkninger dertil.
Lovforslagets formål er at gennemføre en række nye tiltag for elnetvirksomhederne som
opfølgning på en stemmeaftale om robuste rammer, som skal styrke de fremtidige rammer om
elnetvirksomhedernes økonomi. Lovforslaget har ingen praktisk indflydelse på beskyttelse af
kritisk infrastruktur eller på beredskabsområdet.
BH Pernille
Pernille Wohl Rasmussen
BEREDSKABSSTYRELSEN
Myndighedsdivisionen
Beredskabsplanlægning og Krisestyring
Datavej 16, 3460 Birkerød
Telefon + 45 72852000 / mobil +45 51859670
E-mail:
[email protected]
/ FIIN:
brs-pwr@fiin.dk
www.brs.dk
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953162&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=True
2/2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0011.png
Energistyrelsen
Att.: Tobias Kofoed Kjær og Mads Dreier
Sendt pr. mail til
[email protected],
[email protected] og [email protected]
Høringssvar til høring over forslag om ændring af lov om
elforsyning – fremtidssikret regulering af
netvirksomheder m.v.
20. 08 2024
Cerius A/S og Radius Elnet A/S har fået udkast til lov om ændring af elforsyningsloven (fremtidssikret
regulering af netvirksomheder m.v.) i høring og takker for muligheden for at komme med kommentarer.
Nedenstående er kommentarer fra både Cerius og Radius (i det følgende Cerius-Radius).
Cerius-Radius bakker i øvrigt op om Green Power Denmarks høringssvar.
Hovedkontor:
Hovedgaden 36
4520 Svinninge
Overordnede kommentarer
Cerius-Radius vil gerne kvittere for forslaget som følger op på Stemmeaftalen af 10. juni 2024
”Robuste rammer for netvirksomhedernes økonomi” og bemyndiger ministeren med den videre
implementering af aftalen forankret under Energistyrelsen. Samtidig er det positivt at der fastsættes
nærmere regler for udstedelse og forlængelse af netvirksomhedernes driftsbevillinger.
Lovforslaget giver sikkerhed for bevillingerne de næste 20 år, hvilket Cerius-Radius hilser velkomment.
Selv 20 år er imidlertid en relativ kort tidshorisont henset til netvirksomhedernes langsigtede
investeringer, og i takt med at man nærmer sig udløb, så vil der igen kunne opstå usikkerhed. Cerius-
Radius er i den forbindelse enig i de hensyn om stabilitet, forudsigelighed, og investeringssikkerhed,
der er anført i bemærkningerne til lovforslaget, og vi opfordrer på den baggrund til, at det overvejes,
hvorledes disse hensyn bedre kan sikres.
Cerius-Radius hilser det velkommen, at ministeren sikres hjemmel til at pålægge netselskaberne at
fremskaffe og udlevere data til den netmodel, som Energistyrelsen skal udarbejde i henhold til
Stemmeaftalen. Men den hjemmel, der gives i henhold til forslaget, er bredere end nødvendigt i forhold
til formålet. Fremskaffelsen og udlevering af data er ressourcekrævende for såvel afsendere
(netselskaberne) som modtagerne (Energistyrelsen). Derfor bør indsamling af data generelt
begrænses og der skal sikre proportionalitet med formålet. Hjemlen bør indsnævres til formålet i
henhold Stemmeaftalen, så det sikres, at Folketinget igen kommer med på råd, hvis ministeren vil
indsamle data til andre formål.
Cerius-Radius støtter op om forslaget, om at modregne tilslutningsbidrag i netvirksomhedernes
forrentningsgrundlag, så der fås en fremadrettet mere hensigtsmæssig regulatorisk håndtering af
tilslutningsbidrag. Cerius-Radius kan imidlertid konstatere, at lovforslagets bemærkninger til denne del
ikke er fuldt retvisende. Det gælder særligt i forhold til beskrivelserne af de økonomiske aspekter i
forhold til håndteringen af beløb fra tilslutningsbidrag, som netvirksomhederne modtager. Dette er
uddybet i afsnittet om Netvirksomhedernes forrentningsgrundlag nedenfor.
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
1
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Netvirksomheders bevillinger
Det er positivt, at der nu tages konkrete skridt til at sikre en tidsmæssig forlængelse af
netvirksomhedernes eksisterende bevillinger. Men det er på den anden side også nødvendigt, da
bevillingerne udløber ved udgangen af 2025.
Cerius-Radius har hele tiden haft tillid til, at myndighederne ville sikre et fortsat bevillingsmæssigt
grundlag for, at netvirksomhederne kan udøve sin virksomhed. Det er dog ikke hensigtsmæssigt, at
der først skabes sikkerhed for det fremadrettede bevillingsmæssige grundlag kort tid inden de
eksisterende bevillingers udløb, herunder når det tages i betragtning, hvilken samfundsmæssige rolle,
som netvirksomhederne varetager, og de massive investeringer, der i disse år foretages i udbygning
og omlægning af elnettet, for at kunne understøtte elektrificeringen.
Der er i høringsudkastet til lovforslag lagt vægt på, at en genudstedelse af bevillingerne med en ny 20-
årig periode vil sikre stabilitet, forudsigelighed og investeringssikkerhed, og vigtigheden heraf er flere
steder understreget. Cerius-Radius er enig vigtigheden af disse hensyn. Imidlertid vil denne stabilitet
og forudsigelighed aftage i takt med, at bevillingsperioden på de 20 år går. Det bemærkes, at de
investeringer, som netvirksomhederne foretager, typisk har en længere afskrivningshorisont på op til
40 år. I det lys er en bevillingsperiode på 20 år i sig selv forholdsvis kort, og i hvert fald må der være
enighed om, at de investeringer, der foretages i den sidste del af bevillingsperioden, ikke vil kunne
afskrives og forrentes inden for perioden.
På den baggrund opfordres der til, at det overvejes, hvordan det kan sikres, at der skabes sikkerhed
og stabilitet også på lang sigt, så der ikke frem imod udløbet af bevillingsperioden på 20 år risikerer at
opstå usikkerhed.
Konkret lægges der med lovforslaget op til, at der indføres en bemyndigelseshjemmel til, at ministeren
vil kunne fastsætte en række nærmere processuelle regler om ansøgninger, dokumentation og
procedure for udstedelse og forlængelse af bevillinger, hvilket kan være fornuftigt, idet det bemærkes
at det er understreget i bemærkningerne, at den foreslåede ordning vil indebære, at de eksisterende
bevillinger genudstedes, hvor kun de eksisterende netvirksomheder vil få mulighed for at søge om ny
netbevilling, hvilket Cerius-Radius er enige i.
Tekstnært bemærkes, at det på side 6 i de almindelige bemærkninger fremgår, at alle
bevillingsperioder udløber per 1. januar 2026. Det er ikke helt korrekt, da det er den 31. december
2025 jf. elforsyningslovens § 19, stk. 3.
Data til brug for en netmodel
Der er lavet justeringer af elforsyningsloven medblik på hjemmel til at indsamle data om
eldistributionsnettet i forhold til udvikling af en netmodel.
Helt overordnet støtter Cerius-Radius udviklingen af en ny netmodel i regi af Energistyrelsen. Det er
fornuftigt, at myndighederne har en model, der kan understøtte analyser af behovet for kapaciteten i
elnettet og det tilhørende investeringsbehov for netvirksomhederne. Det er imidlertid afgørende, at
modellen kommer til at afspejle virkeligheden og dermed bliver afstemt med de prognoser, som
netselskaberne selv opererer med. Cerius-Radius vil derfor gerne kvittere for, at udviklingen af
netmodellen skal ske med inddragelse af netvirksomhederne. CR er til gengæld kritisk overfor, at
modellen skal anvendes til justeringer til elektrificeringstillæg allerede fra 2028 og herefter løbende
hvert 5. år i forbindelse med overgang til hver nye reguleringsperiode. Det skaber usikkerhed om den
økonomiske aflønning af de massive langsigtede investeringer, der skal afholdes de kommende år.
Der mangler afgrænsning af formålet med netmodellen og dermed dataindsamlingen
Formålet med hjemlen er at give KEFM mulighed for at pålægge netselskaberne at fremskaffe, levere
og udlevere data til den netmodel, som Energistyrelsen er ved at igangsætte udviklingen af.
Netmodellen skal opfylde ønsket i de politiske aftaler på området fra henholdsvis juni 2022 og juni
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2024 om at kunne modellere kapaciteten i elnettet og at kunne fremskrive investeringsbehovet til brug
for en evaluering af elektrificeringstillægget.
Med de ændringer af elforsyningsloven, der er lagt op til, gives der efter Cerius-Radius’ vurdering en
hjemmel, som er bredere end til at pålægge netselskaberne at levere data til KEFM/Energistyrelsen.
Reelt er det svært at se, hvor hjemlen slutter. Af lovforslagets bemærkninger fremgår blandt andet, at
KEFM kan pålægge netselskaberne at udlevere data, som netselskaberne ikke engang er i besiddelse
af, og at formålet med dataindsamlingen går ud over formålet beskrevet i de to politiske aftaler (som
handler om monitering og modeludvikling for fremskrivning af elnetkapaciteten i Danmark), idet data
blandt andet også skal bruges til at ”styrke
tilsynet med kapaciteten i elnettet”.
Dette er vel at mærke et
tilsyn, der ikke er beskrevet andre steder i reguleringen, og som også kan være svært at forstå
meningen med. Et tilsyn kræver, at tilsynet kan udføres ud fra gældende lovgivningsmæssige krav
bestemmelser, som ikke synes at være til stede. Det er på den baggrund usikkert, hvad der er de
lovgivningsmæssige rammer og kommissoriet for et sådan tilsyn. Vil tilsynet have til formål at sikre
mod for lidt eller for meget elnetkapacitet? Hvad er succeskriterierne for kapaciteten? Grundlæggende
ser vi opgaven vedr. netmodellen som en analyseopgave og ikke en tilsynsopgave.
Af lovforslaget fremgår, at myndighedernes omkostninger til at behandle data, udfærdige en netmodel,
samt vedligeholde netmodellen forventes gebyrfinansieret. Det vil sige, at omkostningerne betales af
netselskaberne. Netselskabernes indtægtsrammer opjusteres derefter med disse gebyrer samt med
netselskabernes egne omkostninger til at fremskaffe, udlevere og levere data. Det betyder, at det i
sidste ende er elforbrugerne, der betaler den samlede regning for dataindsamlingen, -fremskaffelsen, -
udleveringen og netmodelarbejdet i det hele taget. I kombination med et ønske om løbende
datafremskaffelse fra netselskabernes side, kan netmodellen vise sig at blive meget dyr for
elforbrugerne.
På baggrund af ovenstående foreslår Cerius-Radius, at:
•
Formålet med dataindsamlingen og udfærdigelsen afgrænses til at kunne lave en
fremskrivning af behovet for elnetkapacitet og investeringer i distributionsnettet. I nuværende
beskrivelse fremstår det pt. ret ukonkret, hvad netmodellen skal kunne.
•
Dataindsamlingen alene gælder omkostninger, som netselskaberne med rimelighed kan
forventes at være i besiddelse af, og som netselskaberne selv er kilde til.
•
Princippet om at dataleverancerne skal være administrativt enkle for netselskaberne
suppleres af et princip om proportionalitet mellem de omkostninger, som dataindsamlingen
giver anledning til, og de fordele, som dataindsamlingen giver, sådan at regningen for
forbrugerne ikke stiger unødigt. Administrativt enkle processer kan godt være
omkostningstunge.
Fortrolige oplysninger omfatter også netkundernes forretningsfølsomme oplysninger
I lovforslagets bemærkninger beskrives det, at også KEFM vil skulle overholde GDPR-lovgivningen,
lovgivningen om ophavsret og sikre hensyn til beskyttelse af forretningsfølsomme oplysninger. I den
forbindelse gøres opmærksom på, at det ikke kun er netselskabernes forretningsfølsomme
oplysninger, der skal tages hensyn til, men også netkundernes oplysninger. Det kan medføre, at
netmodellens resultater ikke kan offentliggøres uden at kompromittere enkeltkunders
forretningsfølsomme data.
Nogle formuleringer er svære at forstå
I lovforslagets bemærkninger er visse sætninger svære at forstå. Det gælder særligt disse to, som
foreslås omskrevet eller uddybet:
•
”Førend
ministeriet har adgang til den nødvendige data, skal netmodellen udvikles på
baggrund af et fyldestgørende datagrundlag indhentet fra netvirksomhederne”:
Hvad betyder
det helt konkret? Hvad er forskellen på ”den nødvendige data” og ”et fyldestgørende
datagrundlag”, hvor sidstnævnte øjensynligt kan være tilgængeligt før førstnævnte? Under
henvisning til tidligere omtalte proportionalitetsprincip foreslår vi, at dataindsamlingen sker
efter
beskrivelsen og specificeringen af netmodellen, sådan at der ikke efterspørges og
indsamles unødvendige – men omkostningstunge – data.
•
”Denne
beslutning
[om at udvide scope for netmodellen til også at omfatte
investeringsbehovet]
er begrundet i et ønske om at sikre, at de nødvendige analyser og
modelværktøjer kan udnytte den energifaglige ekspertise, som Energistyrelsen besidder.”
Det
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0014.png
giver god mening at samle analyserne af nødvendig netkapacitet og elektrificeringstillæg i
Energistyrelsen, hvis det er hvad ovenstående sætning udtrykker. Men formuleringen
efterlader tvivl om betydningen.
Tilpasning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
gebyrfinansierede opgaver
Forslaget lægger op til at bemyndige ministeren med en hjemmel til at fastsætte regler om størrelsen
på det samlede beløb, der skal betales af netvirksomhederne og Energinet. Cerius-Radius støtter
forslaget der vil gøre, at det samlede finansieringsbeløb flyttes fra elforsyningsloven til bekendtgørelse,
hvilket vil give en administrativ forenkling og sikre fleksibilitet til at fastsætte det relevante beløb, der
skal betales af Energinet og netvirksomhederne.
Som nævnt ovenfor mener vi dog ikke, at udviklingen af den nye netmodel er en tilsynsopgave, men
derimod en analyseopgave til brug for vurdering af politiske tiltag herunder evt. justering af det grønne
elektrificeringstillæg. Vi ser på den baggrund ikke at opgaven er en del af netbevillingstilsynet,
herunder da der i givet fald vil være tale om en udvidelse af bevillingstilsynet, der ikke er nævnt i
lovforslagets bestemmelser eller bemærkninger om netbevillingerne. Der bør derfor indsættes et
særskilt hjemmelsgrundlag til gebyrfinansiering af Energistyrelsens nye opgave med netmodellen, der
ikke er knyttet til tilsynsbestemmelsen i elforsyningslovens § 51.
Det skal desuden bemærkes, at de opgaver, der gebyrfinansieres, bør være afgrænsede og præcist
beskrevet i et lovgrundlag. Det skal samtidig være opgaver, som er knyttet tæt til elnettet og som det
vurderes er rimelige at gebyrfinansiere. Der kan løbende være behov for at justere gebyrernes
størrelse, hvis opgavernes omfang ændres. Men hvis der skal gennemføres helt nye opgaver, så bør
dette være klart og tydeligt forankret i nye politiske aftaler.
Netvirksomhedernes forrentningsgrundlag
Der er lavet justeringer af elforsyningsloven, som giver hjemmel til at modregne tilslutningsbidrag i
netvirksomhedernes forrentningsgrundlag i henhold til stemmeaftalen.
Baggrund for ændringen
Det er grundlæggende fornuftigt, at der lægges op til en fremadrettet hensigtsmæssig regulatorisk
håndtering af de midler, som netvirksomhederne modtager i tilslutningsbidrag.
Den problematik om den nuværende regulatoriske håndtering af modtagne tilslutningsbidrag, som er
beskrevet i høringsudkastets bemærkninger, hænger sammen med, at netvirksomhederne med
baggrund i principperne i årsregnskabsloven og inden for rammerne af reguleringen har passiviseret
beløb fra modtagne tilslutningsbidrag og løbende periodiseret indtægterne. Dermed sker der en
periodemæssig forskydning mellem modtagelsen af beløbene og den regnskabsmæssige
indtægtsførelse. Der er dermed ikke tale om, at de modtagne beløb ikke indtægtsføres, men om at det
sker tidsmæssigt forskudt.
Netvirksomhedernes regnskabsmæssige håndtering med periodisering af de modtagne beløb fra
tilslutningsbidrag, er sket fordi man har valgt at følge et regnskabsmæssigt princip om tidsmæssigt at
lade indtægterne følge de omkostninger, der opstår i form af afskrivninger på de anlægsinvesteringer,
som de modtagne beløb er med til at finansiere. Årsregnskabsloven sigter således mod at skabe
periodisk sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Denne regnskabsmæssige håndtering har
været transparent. Ovenstående anføres blot med henblik på baggrundsforståelse for de ændringer,
der foreslås.
Cerius-Radius finder, at den fremadrettede regulatoriske håndtering af modtagne tilslutningsbidrag,
som foreslås gennemført med virkning fra 2025 samlet set er fornuftig. Vi kan herunder bakke op om,
at der lægges op til en tidsmæssig skæring, således at det er beløb, der er modtaget fra og med 2018,
der gøres til genstand for den fremadrettede modregning i forrentningsgrundlaget. Det skyldes, at
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
4
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
reguleringen før 2018 indeholdt elementer, som ikke ville harmonere med den foreslåede model,
således som det også er nævnt i bemærkningerne i høringsudkastet.
Forslag til justering
Cerius-Radius kan desuden bakke op om, at der bliver mulighed for at få godskrevet de beløb, som
netvirksomhederne fra og med 2018 til 2022 har tilbageført til kunderne i form af bindende midlertidige
prisnedsættelser og bortfald af differencer. Valget af 2022 som året for afskæring i forhold til
godskrivelse svarer til, hvornår Energistyrelsen blev opmærksomme på udfordringen i reguleringen og
informerede Folketinget og dermed netselskaberne og varslede en ændring af reguleringen. Cerius-
Radius kan bakke op om dette.
Men den faktor der skal beregnes, bør ske med udgangspunkt i netvirksomhedens indestående
periodiserede tilslutningsbidrag fra perioden 2018-2024 pr. ultimo 2024 og ikke 2022. Det vil dels
udgøre en administrativ forenkling og samtidig sikre en rimelig godskrivning for selskaber som i
perioden 2018-2022 har haft høje bindende midlertidige prisnedsættelser og bortfald af differencer.
Dertil kommer, at der i 2023-24 vil være indtægtsført en del af de indestående beløb fra
tilslutningsbidrag for 2018-2022, før modregningen sker med virkning fra 1. januar 2025. Uden en
justering til 2014 vil faktoren for en række netselskaber ramme grænsen på 100%, hvilket reelt vil
afskære dem for en godskrivning af en del af beløbet.
pr. ultimo 2024.
Bemærkningerne er ikke fuldt retvisende
Flere steder i bemærkningerne er der detaljeret beskrevet de økonomiske aspekter i forhold til
håndteringen af beløb fra tilslutningsbidrag, som netvirksomhederne modtager. Dele af disse
beskrivelser er imidlertid ikke retvisende.
På side 30 i lovforslaget under de specielle bemærkninger er der indeholdt en beskrivelse af den
eksisterende situation, som på flere punkter ikke er korrekt. Der fremgår følgende formulering:
”Formålet med denne bestemmelse er at skabe en klar hjemmel til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte og justere i det fremadrettede
forrentningsgrundlag, herunder modregne indestående periodiserede tilslutningsbidrag ved
fastsættelsen af det fremadrettede forrentningsgrundlag. Indestående periodiserede tilslutningsbidrag
udgør helt konkrete aktiver, der indgår i aktivbasen i det fremadrettede forrentningsgrundlag.
Netvirksomhederne kan således efter de gældende regler opnå forrentning heraf, når tilslutningsbidrag
anvendes som finansieringskilde, hvilket samlet set fører til en forhøjelse af indtægtsrammen. Dette
udgør en dobbelt regning for de tilsluttede netbrugere, der ender med at betale to gange for dele af
netvirksomhedernes finansieringsomkostninger, første gang ved betalingen af tilslutningsbidraget, og
dernæst ved tarifbetalingen, hvor forrentningen af tilslutningsbidraget er blevet indregnet.”
Hertil bemærkes, at det ikke er korrekt, at de indestående periodiserede tilslutningsbidrag udgør
aktiver i aktivbasen, der er blevet forrentede. Beløb fra tilslutningsbidragene, hvor indtægterne
periodiseres, indgår derimod som en post på netselskabernes passiv-side. Beløbene er dermed ikke et
aktiv og indgår ikke i netvirksomhedernes forrentningsgrundlag. De modtagne beløb vil dog have
finansieret aktiver, der efter indtægtsrammereguleringen indgår i forrentningsgrundlaget, men der er
ikke tale om en 1-1 sammenhæng. Som teksten står, kan man få en fejlagtig opfattelse af, at
virksomhederne har kunnet opnå en direkte regulatorisk forrentning af de beløb, der hidrører fra
betalingen af tilslutningsbidrag, hvilket ikke er korrekt.
Dermed er det også misvisende, når det fremgår, at der har været tale om en
forhøjelse
af
indtægtsrammen. Indtægtsrammen er beregnet korrekt i henhold til bestemmelserne i
indtægtsrammebekendtgørelsen og er ikke blevet forhøjet i konsekvens af den regulatoriske
håndtering af betalinger vedr. tilslutningsbidrag, da beløbene fra tilslutningsbidragene ikke indgår i
forrentningsgrundlaget. Men pga. periodiseringen af indtægterne er der som anført opstået en
tidsmæssig forskydning mellem modtagelsen af de omhandlede beløb og indtægtsførelsen heraf,
hvilket har givet en likviditetsmæssig fordel, som nu vil blive udlignet gennem den foreslåede
modregning af indestående beløb fra betalinger af tilslutningsbidrag.
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
5
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Forslag til præcisering
I forhold til formuleringen af den nye hjemmelsbestemmelse forekommer formuleringen upræcis. Ret
beset er der tale om, at netvirksomhederne har optaget beløb fra modtagne tilslutningsbidrag som en
regnskabsmæssig balancepost på passiv-siden. Indtægterne fra disse beløb periodiseres løbende i
takt med omkostningerne på de anlægsinvesteringer, som beløbene har finansieret. Det er således
indtægterne
fra de omhandlede beløb, der periodiseres, og formuleringen med ”ved
modregning af
indestående periodiserede tilslutningsbidrag”
er derfor upræcis. I stedet foreslås, at teksten i
bestemmelsen formuleres således: ”ved
modregning af beløb fra modtagne tilslutningsbidrag, som er
ført som passiver på netvirksomhedernes regnskabsmæssige balance med henblik på periodiseret
indtægtsførelse”.
Det fremgår flere steder, at den nye hjemmel bør ”give
mulighed for, at der kan foretages øvrige
justeringer til det fremadrettede forrentningsgrundlag, som f.eks. regler for modregning af andre
aktiver, hvis dette vil blive nødvendigt”.
Cerius-Radius finder, at dette er en meget vidtgående
hjemmelsmæssig beføjelse, set i lyset af indholdet af den eksisterende økonomiske regulering af
netvirksomhederne. Balanceposterne vedrørende beløb fra modtagne tilslutningsbidrag er en passiv-
post, og netop ikke er et aktiv. Det regulatoriske forrentningsgrundlag er i henhold til
indtægtsrammebekendtgørelsen baseret på forrentning af netvirksomhedernes aktiver til brug for den
bevillingspligtige aktivitet. Derfor er det meget vidtgående at forestille sig, at der skulle kunne foretages
modregning af aktiver i forrentningsgrundlaget. Med henblik på at undgå, at der skabes unødig tvivl og
usikkerhed om den økonomiske regulering, opfordres der til, at bestemmelsen afgrænses, så den
alene vedrører modregning af beløb fra tilslutningsbidrag.
Afsluttende bemærkninger
Cerius-Radius står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående – og står desuden gerne til
rådighed for et møde.
Venlig hilsen
Mads Paabøl Jensen
[email protected]
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
6
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0017.png
11.09.2024, 14.51
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953157&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmail…
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæ ede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre
du stoler på afsenderen.
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953157&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=…
1/2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0018.png
11.09.2024, 14.51
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953157&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForN…
Til hvem det må e vedrøre,
Vi har modtaget de for høringen relevante dokumenter og CO-industri har ikke umiddelbart
bemærkninger l de ini a ver som lovforslaget rummer.
Med venlig hilsen
Jesper Herrmann
Juridisk konsulent, advokat
CO-industri
Moles en 7, 3.
2450 København SV
Telefon dir.: +45 33 63 80 15/+45 21 70 76 36
Telefon: +45 33 63 80 00
[email protected]
Databesky else
Vi registrerer personoplysninger i forbindelse med vores sagsbehandling.
Læs hvordan CO-industri behandler personoplysninger
HER
Denne e-mail og eventuelle vedhæ ede filer kan indeholde fortrolige oplysninger og er kun beregnet for adressaten.
Hvis du ved en fejl har modtaget e-mailen, beder vi dig venligst sle e den og informere os pr. telefon.
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953157&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=True
2/2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0019.png
Til
Energistyrelsen
sendt pr. mail til Energistyrelsens hovedpostkasse
[email protected], cc. til Tobias Kofoed Kjær, [email protected] og
Mads Dreier, [email protected]
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Telefon: 6053 0331
E-mail: [email protected]
www.solcelleforening.dk
Side 1/1
Journalnummer 2024/7590
torsdag den 22. august 2024
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret re-
gulering af netvirksomheder m.v.)
Dansk Solcelleforening takker for muligheden for at afgive vores synspunkter til høring over forslag til
til lov om ændring af elforsyningsloven, der handler om fremtidsregulering af netvirksomheder
–
og
som vi i princippet bakker op om.
Vi anerkender nødvendigheden af en balanceret tilgang til reguleringen af elnettet.
Ifølge elmarkedsforordningen artikel 18 (2024/1747) er det vedtaget på EU-niveau, at tariffer kan base-
re sig på forventede investeringer i det kollektive elnet. Netvirksomhederne skal således kunne inve-
stere fremtidssikret i elinfrastrukturen under hensyntagen til omkostningerne for forbrugerne.
Dansk Solcelleforening bakker derfor også op om lovforslaget, der baserer elektrificeringstillægget på
en model, der udvikles af Energistyrelsen. Energistyrelsen vil være den rette uafhængige part til at ba-
lancere disse hensyn.
Samtidig mener Dansk Solcelleforening, at nogle omkostninger til udbygning af elinfrastrukturen er af
et omfang og af så stor samfundsmæssig interesse, at de bør finansieres på anden vis end via tariffer-
ne. Dele af investeringerne kunne finansieres via Finansloven. Uanset vil branchen anbefale, at om-
kostningerne til fremtidssikringen af elnettet bliver så transparent som muligt for forbrugerne, herun-
der for erhvervslivet i forhold til fremtidige tarifopkrævninger.
Skulle fremsendte give anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Flemming Vejby Kristensen
Formand for Dansk Solcelleforening
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0020.png
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
[email protected]
Dato: 12. august 2024
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest d.
22. august 2024. Høringssvar bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse
[email protected] med kopi til Tobias Kofoed Kjær på [email protected] og Mads Dreier på
[email protected]. Journal nr. 2024-7590 bedes angivet i mailen.
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret
regulering af netvirksomhederne m.v.)
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at
udarbejde et egentligt høringssvar.
Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar,
herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets
opfattelse er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i den
enkeltheder og detaljer inden for høringsfristen, eller at høringen ikke ses at indebære
dataetiske spørgsmål, som faldet inden for rådets kommissorium.
Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de
dataetiske konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på
værdier og principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed,
selvbestemmelse, lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske
konsekvensanalyser vil således hjælpe med at bringe fordele, ulemper og utilsigtede
konsekvenser ved lovforslag frem i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets
beslutninger tages på et mere kvalificeret grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig
grad lovforslag, som angår persondata.
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj
’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0021.png
15. aug.2024
PEFA
DI-2024-04009
Deres ref: 2024-7590
»
Energistyrelsen
Sendt til:
Tobias Kofoed Kjær
[email protected]
Mads Dreier
[email protected]
Høringssvar vedr. fremtidssikret regulering af netvirksomheder
DI har 25. juni 2024 modtaget Energistyrelsens høring over forslag til lov om ændring af lov om el-
forsyning vedr. fremtidssikret regulering af netvirksomhederne mv. DI takker for muligheden for at
give høringssvar.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
a) Modregning af tilslutningsbidrag i netvirksomhedernes forrentningsgrundlag
b) Indsamling af data om eldistributionsnettet mhp. videreudvikling af en netmodel
c) Regler om bevillinger til at udøve netvirksomhed
d) Tilpasning af gebyrfinansierede opgaver
Vi har kommentarer til b) og c).
DI noterer sig, at Energistyrelsen, som en del af
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022,
er ble-
vet sat til at etablere en netmodel med henblik på at kunne vurdere kapacitet i DSO-net. DI savner
en mere præcis beskrivelse af, hvad der er forventes opnået med etablering af en sådan model. Så
vidt vi er oplyst, benytter DSO’erne komplekse, ingeniørfaglige vurderinger til kapacitetsprogno-
ser på kort sigte, men enklere (økonomiske) metoder til langsigtede prognoser. DI finder det såle-
des uklart, om Energistyrelsen påtænker at anvende netmodellen til at lave kort- eller langsigtede
prognoser. DI henstiller desuden til, at Energistyrelsen løbende afvejer omkostninger og udbytte af
den påtænkte netmodel, hvor Energistyrelsen anslår omkostningerne til 2,7 mio. kr./år. Det frem-
går heller ikke af lovforslaget, hvad der i forlængelse af Energistyrelsens model skal ske med Forsy-
ningstilsynets netmodel.
DI bemærker, at netselskaberne i princippet er ever-lasting selskaber. Det er ikke som olie-li-
censer, hvor reservoiret udløber nogenlunde samtidigt med licensen. DI bemærker, at de tidsbe-
grænsede bevillinger giver anledning til usikkerhed omkring forretningshorisonten for netselsk-
aberne.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
DI har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Peter Fausbøll
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0023.png
11.09.2024, 14.46
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15881950&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmail…
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæ ede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre
du stoler på afsenderen.
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15881950&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=…
1/2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0024.png
11.09.2024, 14.46
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15881950&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForN…
ES 209-24
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over lovforslag om
ændring af lov om elforsyning.
ES har ikke bemærkninger l lovforslaget.
Med venlig hilsen / Best Regards
Dan Banja
Oberstløjtnant / Lt. Colonel
Generalsekretær / Secretary-General
Vice-President ECOGAS & Member of GA.CSTG, AG.004 & CA.CSTG
Blålersvej 51
DK-2990 Nivå
Mobil: +45 2480 2256
www.es-daa.dk
P
Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
P
Only print this e-mail if necessary.
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15881950&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=True
2/2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0025.png
11.09.2024, 14.48
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15951633&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmail…
Til Energistyrelsen
Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring: Interministeriel høring over udkast til
lovforslag om ændring af lov om elforsyning
ERST og KFST har bidraget til nedenstående del af ministeriets høringssvar:
Fra ERST
Fas racksvar vedrørende lov om ændring af lov om elforsyning
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsre et og derfor ikke skal forelægges OBR, jf. Vejledning om
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.   
OBR har på den baggrund ingen bemærkninger l lovforslaget.
Såfremt Energistyrelsen ikke er enig i denne vurdering, bedes I vende lbage med henblik på, at OBR dels vurderer de
administra ve konsekvenser af forslaget og dels afgiver bemærkninger l vurderingen af Innova ons- og
Iværksæ ertjekket.  
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Emilie Hansen Foley
Student
Tlf. direkte: +45 35291379
E-post:
[email protected]
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
E-mail:
[email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
Fra KFST
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 28. juni 2024 modtaget Energistyrelsens Interministeriel høring over
udkast l lovforslag om ændring af lov om elforsyning.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en ua ængig konkurrencemyndighed. De
følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.
På det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ingen bemærkninger l høringen.
Med venlig hilsen
Caroline Fynbo Carlsson
Studentermedhjælper
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Direkte +45 4171 5062
E-mail
[email protected]
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15951633&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=…
1/3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0026.png
11.09.2024, 14.48
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15951633&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmail…
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Det noteres, at høringen også er blevet sendt til følgende af Erhvervsministeriets styrelser: ERST, SIK, KFST, PVS,
NH, FTnet og SFS
Med venlig hilsen
ANJA SOFIA HANSEN (EM-DEP)
Direktionssekretær
DEP Høringer
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
[email protected]
Tlf.
33 92 33 50
Mobil
+45 91 33 70 25
EAN
5798000026001
Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.
Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager, bedes
du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, skal vi gøre
klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15951633&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=…
2/3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0027.png
11.09.2024, 14.48
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15951633&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmail…
Fra:
Mads Dreier <[email protected]>
Sendt:
27. juni 2024 12:17
Emne:
Interministeriel høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om elforsyning
Til høringsparterne
Energistyrelsen sender hermed lovforslag om ændring af lov om elforsyning i høring til og med den 21. august 2024.
Lovforslaget med høringsbrev og liste over høringsparter er offentliggjort på høringsportalen og kan tilgås via dette link:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68833
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Mads Dreier
Fuldmægtig
Team Elnet, Center for Elektrificering
Mobil
E-mail
+45 33 95 50 67
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi
behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside
https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15951633&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=…
3/3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0028.png
22. AUGUST 2024
GREEN POWER DENMARK
LANGEBROGADE 3H
1411 KØBENHAVN K
Energistyrelsen
Att.: Tobias Kofoed Kjær og Mads Dreier
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt via e-mail til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
DOK. ANSVARLIG: KLZ
SEKRETÆR: SLS
SAGSNR.: S2024-659
DOKNR: D2024-2536122-08-2024
Høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om elforsy-
ning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til Forslag til
lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomhe-
der m.v.).
Den foreslåede lovændring er en opfølgning på de af tiltagene fra stemmeaftalen
om
”Robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi”
af 10. juni 2024, som kræ-
ver en ændring af Elforsyningsloven. Stemmeaftalen skal give de danske elnetsel-
skaber robuste rammer for den massive investeringsopgave, de står overfor, i takt
med at det danske energiforbrug elektrificeres. Elektrificeringen er en forudsæt-
ning for, at klimamålsætningerne kan nås, og vores samfundsøkonomi og energi-
forsyning sikres. Den politiske stemmeaftale rummer beslutning om, hvordan det
nye grønne elektrificeringstillæg skal udformes. Ikke alle dele af denne udformning
indgår i lovforslaget, da dele heraf håndteres på bekendtgørelsesniveau. Med nær-
værende høringssvar giver Green Power Denmark bemærkninger til hele aftalen,
idet de enkelte elementer i pakken bør ses i sammenhæng og tilsammen skal tilve-
jebringe sikkerhed for de fremtidige investeringer i elnettet. Det er således afgø-
rende, at alle elementer implementeres med virkning fra 1. januar 2025.
Pakken er i sin grundstruktur god, og Green Power Denmark støtter og glæder sig
over, at implementeringen af den både vil sikre afklaring af elnettets bevillingsfor-
hold og lægge spor ud for at sikre den finansielle robusthed omkring elnettets
kommende investeringer. Vi vil gerne kvittere for forløbet vedrørende udformnin-
gen af pakken. Vi vil også understrege vigtigheden af pakkens målsætning om, at
netselskaberne nu får robuste og forudsigelige rammer for deres økonomi, da det
har afgørende betydning for de store investeringer, der skal gennemføres.
Vi bakker op om strukturen vedrørende det grønne tillæg til netselskabernes ind-
tægtsrammer. Det er imidlertid ingen hemmelighed, at vi fra branchens side igen-
nem hele processen har været bekymrede for og har anfægtet det lave forventede
investeringsniveau, der har ligget til grund for fastsættelsen af det grønne tillæg.
Det skaber risiko for, at det grønne tillæg over tid ikke vil dække netselskabernes
meromkostninger til elektrificering i tilstrækkelig grad.
1
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0029.png
Vi noterer os da også, at der igangsættes et arbejde i Energistyrelsen med henblik
på at udvikle en ny netmodel, som kan anvendes til at vurdere det fremtidige inve-
steringsbehov i elnettet. Det er meget positivt, at det i dette arbejde er besluttet at
inddrage branchen, og vi ser frem til at bidrage til et styrket beslutningsgrundlag
frem mod en eventuel justering af det grønne tillæg i 2027. I den forbindelse er det
dog vigtigt at understrege, at genbesøget i 2027 ikke må skabe usikkerhed om de
spor, der allerede er lagt for netselskabernes økonomi
–
det vil risikere at forsinke in-
vesteringerne.
Med de investeringer, elnettet står overfor, vil netselskaberne under alle omstæn-
digheder se ind i et stigende finansieringsbehov til de massive investeringer, som
netudviklingsplanerne viser. Det grønne tillæg giver nemlig alene netselskaberne
omkostningsdækning over 40 år. Nogle netselskaber ser allerede nu ind i denne
udfordring, og flere vil komme til det indenfor de kommende år. Derfor er det både
vigtigt at sikre, at netselskaberne får en robust indtægtsramme, men også at net-
selskaberne i fremtiden kan lånefinansiere på fornuftige vilkår. Derfor kan det
grønne tillæg ikke stå alene. Der vil også være behov for bl.a. at sikre, at netselskab-
er fremadrettet fortsat har adgang til billig realkreditfinansiering. På grund af en
skærpet fortolkning af eksisterende regler hos Finanstilsynet vil det kræve lovæn-
dringer både i elforsyningsloven og i tingslysningsafgiftsloven. Dette er en væsent-
lig forudsætning for at skabe sikkerhed om elnettets økonomiske rammevilkår
samlet set.
Nedenfor følger branchens konkrete bemærkninger til centrale enkeltelementer i
aftalen
”Robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi”.
Nyt grønt elektrificeringstillæg
Green Power Denmark og netselskaberne værdsætter, at der med aftalen om det
grønne tillæg er kommet mere afklaring om den fremtidige økonomiske regulering
af elnettet. Det er til gavn for de massive og langsigtede investeringer, som elnettet
kræver i de kommende år. Med det store antal projekter, vi står overfor, støtter
Green Power Denmark også fuldt ud intentionen om, at det grønne elektrificerings-
tillæg tildeles efter en enkel og administrerbar model.
Danske virksomheder skal i disse år omlægge fra produktion baseret på fossil
energi til grøn strøm for eksempel med varmepumper og elkedler. Samtidig skal
flere biler, lastbiler og busser køre på el. Det stiller store krav til forstærkninger og
udvidelser af elnettet, så det ikke bliver en flaskehals for den grønne omstilling. Ef-
terspørgslen efter øget kapacitet viser sig allerede. I 2023 tilsluttede de danske net-
selskaber således ny forbrugskapacitet på 1.450 MW
–
det er dobbelt så meget som
i 2018, hvor de tilsluttede 750 MW. Og netselskaberne er gået i gang med at øge in-
vesteringerne i nye kabler, transformerstationer og andre komponenter til elnettet.
I 2023 investerede de 4,4 mia. kr. i elnettet. Det er i runde tal en fordobling i forhold
til niveauet mellem 2010 og 2021.
Men for at netselskaberne kan komme i mål med de nødvendige og langsigtede in-
vesteringer, er det afgørende, at reguleringen sikrer, at de kan få dækket deres om-
kostninger. Her er det vigtigt, at de kommende tillæg til indtægtsrammen tildeles
2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0030.png
på forudsigelig og simpel vis og med respekt for, at det er netselskaberne, som har
kompetencerne til at foretage de konkrete investeringsbeslutninger.
Aftalen om det grønne tillæg er et godt fundament for at sikre den nødvendige om-
kostningsdækning. Som Green Power Denmark tidligere har understreget, er vi
dog bekymrede for, at tillægget ikke vil dække omkostningerne i tilstrækkelig grad
–
bl.a. fordi de estimererede investeringsniveauer, der ligger til grund for udform-
ningen af det grønne tillæg, efter Green Power Denmarks opfattelse er for lave.
Green Power Denmarks estimater viser, at der er tale om et væsentligt gab mellem
det langsigtede investeringsbehov og det, den samlede model for grønt tillæg er
kalibreret til at dække. Baggrunden er, at det grønne tillæg er baseret på Forsy-
ningstilsynets ufuldstændige og usandsynlige estimater for elnettets investerings-
behov.
Forsyningstilsynet estimerede således et nyinvesteringsbehov for 2023-2040 på 14,4
mia. kr. som følge af nytilslutninger og øget forbrug blandt mindre kunder. Det til-
svarende tal baseret på Green Power Denmarks egne investeringsestimater fra vo-
res TEGRA-model ligger på 35 mia. kr., der altså er markant højere. Hvis investerin-
ger til elektrificering blandt større kunder, indpasning af VE og nødvendige reinve-
steringer medregnes, er tallet betydeligt højere.
Hen over sommeren har Green Power Denmark for første gang haft mulighed for at
foretage en sammenstilling af de enkelte netselskabers netudviklingsplaner. Disse
planer er i foråret indsendt til Forsyningstilsynet. Netudviklingsplanerne er baseret
på lokalt kendskab til elnettets kapacitet og den konkrete efterspørgsel. Planerne
viser et samlet investeringsbehov på 67 mia. kr. fra 2025 til 2034. Beløbet svarer til et
gennemsnitligt årligt investeringsniveau på 6,7 mia. kr. Dette tal dækker de sam-
lede re- og nyinvesteringer såvel som investeringer til at imødekomme indpasnin-
gen af både ny elproduktion og nyt elforbrug. Netudviklingsplanerne udarbejdes
efter krav fra EU-regulering, og det samlede investeringstal har ikke nået at blive
konsolideret og inddraget, imens arbejdet med grønt tillæg foregik. Planerne er p.t.
under gennemgang hos Forsyningstilsynet.
Det kan på den baggrund nu konstateres, at netselskabernes egne forventninger til
investeringer for 2025-2034 ligger på niveau med Green Power Denmarks seneste
estimater på TEGRA-modellen på 64 mia. kr. frem mod 2034 inkl. reinvesteringer og
investeringer til indpasning af VE-produktion. Green Power Denmark har i flere
sammenhænge fremlagt investeringsestimater fra TEGRA-modellen til brug for ar-
bejdet med det grønne tillæg.
Disse investeringsestimater ligger således væsentligt over det investeringsestimat,
det grønne tillæg er fastlagt efter. Det understreger utilstrækkeligheden af Forsy-
ningstilsynets analysegrundlag og vigtigheden af, at der frembringes et styrket ana-
lysegrundlag, så underbelyste elementer af det grønne tillæg kan genbesøges på
den baggrund senest i 2027. Her bør der bl.a. være et særligt fokus på de nødven-
dige højspændingsinvesteringer, som Forsyningstilsynet reelt har set bort fra. Det
er centralt, at arbejdet med en kommende justering af det grønne tillæg sker på en
måde, der ikke skaber yderligere usikkerhed om netselskabernes fremadrettede
økonomiske rammer. Derfor bør det afgrænses, at det alene er de underbelyste ele-
menter af tillægget, der kommer i spil for en justering.
3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0031.png
Usikkerhed om den økonomiske ramme kan forsinke og ultimativt hindre investe-
ringer i elnettet. Det risikerer også at føre til, at udbygning og forstærkning af elnet-
tet sker på suboptimal vis ad flere omgange med det resultat, at elektrificeringen
forsinkes og bliver dyrere end nødvendigt.
Som følge af de opdaterede investeringsfremskrivninger i netudviklingsplanerne og
for at imødegå en risiko for forsinkelse af investeringerne frem mod genbesøget i
2027, vil vi foreslå en mindre justering af et enkelt element i den samlede pakke i
stemmeaftalen
–
nemlig det ansøgningsbaserede element i det grønne tillæg. Vi
foreslår, at der allerede ved implementering af det grønne tillæg fra 2025 gives mu-
lighed for 70 %- fremfor 40 %-dækning af investeringerne i områdeløsninger i 30-60
kV-nettet
–
evt. som en mulighed for netselskaber, der kan dokumentere en særlig
udfordring i forhold til deres højspændingsinvesteringer. Det kan sikre en mere ret-
visende dækning af højspændingsinvesteringerne og vil være en mindre isoleret ju-
stering, som ikke påvirker de andre elementer i den regulatoriske pakke. Den fore-
slåede afgrænsede justering kan ske i den justering af indtægtsrammebekendtgø-
relsen, som stemmeaftalen allerede forudsætter. Vi vurderer heller ikke, at denne
justering vil ændre på, at vi forventer, at de gennemsnitlige nettariffer kan holdes
nogenlunde i ro.
4
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0032.png
Case
–
Netselskab, der ikke vil kunne gennemføre sin netudviklingsplan
Energi Fyn-koncernens netselskab, Vores Elnet, vil ikke kunne gennemføre sin net-
udviklingsplan indenfor indtægtsrammen inkl. det grønne tillæg, ligesom selska-
bets likviditet bliver presset fremover. Vores Elnet skal investere for ca. 6. mia. kr. i
perioden 2025-2034 for at gennemføre en netudviklingsplan, som bygger på Ener-
gistyrelsens analyseforudsætninger.
Et netselskab, der drives effektivt, bør jf. reguleringen kunne opnå en rimelig for-
rentning. Forrentningen skal sikre, at selskabet kan tiltrække kapital til investerin-
ger og fx betale renter af sine lån. Hvis Vores elnet gennemfører deres udviklings-
plan og er fuldt effektiv, kan de ikke opnå en rimelig forrentning. Selskabets for-
rentning vil derimod falde fra 4,2 % i 2023 til gennemsnitlig 2 % i perioden 2025-
2034
–
langt under den i reguleringen forudsatte WACC-forrentning på 5,44 %.
Da Vores Elnet har stigende investeringer og utilstrækkelig indtægtsramme, pres-
ses de også på likviditeten, hvilket betyder, at selskabet i perioden skal hente over 3
mia. kr. fra fx lån. Det vil give anledning til stigende renteomkostninger. Selskabet
kan pga. gældsætning så få svært ved på sigt at holde en soliditet på mindst 20 %,
som er et krav for, at de kan have netbevilling.
Næsten halvdelen af Vores Elnets investeringer jf. netudviklingsplanen ligger i 60
kV-højspændingsnettet og skyldes i stort omfang nye lynladestationer, der typisk
tilsluttes som B-høj-kunder. De nødvendiggør markant udbygning og forstærkning
af 60 kV-nettet. Disse investeringer skal dækkes af det nye ansøgningsbaserede til-
læg, hvor kun 40 % af omkostningerne kan indregnes i indtægtsrammen, da 60 %
forudsættes at være forårsaget af lavspændingskunder og dækket af indikatortil-
lægget. Det er imidlertid ikke tilfældet for Vores Elnet, der er et eksempel på, at an-
søgningstillæggets dækningsgrad på 40 % er utilstrækkeligt.
Den mulige konsekvens er, at netudviklingsplanen ikke kan gennemføres og inve-
steringer må udsættes.
Om nødvendigt står Green Power Denmark og Vores Elnet naturligvis til rådighed
for en uddybning af eksemplet.
Det grønne tillæg bidrager til at sikre omkostningsdækningen i forbindelse med de
fremadrettede store investeringer, som netselskaberne skal foretage. Det sikrer
netselskaberne mulighed for faktisk at opkræve pengene over investeringernes le-
vetid på 40 år, og det sikres kun, hvis tillægget er tilstrækkeligt. Det er ikke indrettet
til at tilvejebringe tilstrækkelig likviditet.
Netselskabers bevillinger
Green Power Denmark vil indledningsvist gerne takke for, at rammerne for de kom-
mende netbevillinger nu er afklarede. Det er selvsagt, at dette er afgørende for at
skabe sikkerhed om de kommende investeringer.
Det fremgår af lovforslaget, at Energistyrelsen gennem bevillingstilsynet nu ved
selvsyn har konstateret, at de eksisterende netselskaber kan løfte opgaven med at
varetage distributionsvirksomhed. Med forslaget lægges der derfor op til en
5
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0033.png
genudstedelse af bevillingerne for en 20-årig periode. Netselskaberne ser på det
grundlag frem til den kommende bekendtgørelse om bevillingsfornyelser samt en
god og smidig bevillingsfornyelsesproces, der gerne skal sikre, at bevillingerne ud-
stedes i god tid inden årsskiftet 2025/2026.
Green Power Denmark er enig, når det i lovforslaget understreges, at der er behov
for stabilitet og forudsigelighed i forhold til den igangværende elektrificering af
samfundet samt investeringssikkerhed for netselskaberne. Dette gælder også i for-
hold til bevillingsfornyelserne. Netselskaberne står overfor en længere årrække med
massive langsigtede investeringer i elnettet, hvilket betyder investerings-og afskriv-
ningshorisonter, der rækker ud over bevillingsperioden. Det er derfor ikke helt kor-
rekt, når det i lovforslaget fremgår, at 20-årige bevillinger i sig selv sikrer stabile og
forudsigelige rammer for distributionsnet og investeringssikkerhed for netselskab-
erne. Investeringsusikkerheden vil især tage til frem mod udløbet af bevillingerne.
Green Power Denmark vil derfor opfordre til, at myndighederne i forbindelse med
næste bevillingsfornyelse iværksætter forberedelserne i god tid inden, fx 4-5 år før
bevillingernes udløb, og her tager udgangspunkt i tidsperspektivet for de reelle in-
vesteringsrisici for netselskaberne. Dette kan sikre, at netselskaberne har afklarede
rammerne for en kommende bevillingsperiode i god tid inden udløb.
Som en enkelt tekstnær kommentar til lovforslagets almindelige bemærkninger,
side 6, bør udløb af bevillingsperioden ændres fra 1/1 2026 til 31/12 2025, jf. elforsy-
ningslovens § 19, stk. 3.
Data til brug for en netmodel
Det fremgår af stemmeaftalen om
”Robuste rammer for elnetvirksomhedernes
økonomi”,
at Energistyrelsens nye netmodel, udover at sikre et bedre grundlag for
fremskrivning og monitorering af elnetkapaciteten, også skal bruges til at vurdere
behovet for at justere det grønne elektrificeringstillæg inden næste reguleringspe-
riode, som starter i 2028.
For at sikre, at Energistyrelsen kan indhente data hos netselskaberne til brug for
styrelsens arbejde med at videreudvikle netmodellen, lægger lovforslaget op til en
bemyndigelse, så ministeren kan fastsætte regler om fremskaffelse og udlevering af
data.
Det er efter Green Power Denmarks opfattelse vigtigt, at Energistyrelsens netmodel
afspejler de væsentligste geografiske og nettopologiske forhold i Danmark, er
transparent, og er i stand til at give retvisende, realistiske resultater på investerings-
behov under forskellige antagelser om udviklingen i elforbruget, elproduktionen og
kundeantallet.
Netselskaberne vil derfor meget gerne bidrage konstruktivt til at understøtte Ener-
gistyrelsens udvikling af en model. Herunder vil vi gerne levere teknisk input til mo-
dellen om, hvordan elnettet opbygges i Danmark, ligesom vi gerne leverer de nød-
vendige data til opbygning af modellen.
Vi er dog bekymrede for, at de foreslåede hjemler til at indhente data bliver for vidt-
gående, også selvom omkostningerne til det kan dækkes af indtægtsrammerne.
6
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0034.png
Der er allerede i dag generelt mangel på kvalificeret arbejdskraft i form af medar-
bejdere, som skal bruges til netplanlægning og tillslutningssager.
Lovforslaget giver mulighed for, at Energistyrelsen kan efterspørge både data, som
netselskaberne er i besiddelse af i dag, og data, som netselskaberne
ikke
er i besid-
delse af i dag. Særligt den sidste del med data, som netselskaberne ikke er i besid-
delse af i dag, er problematisk, da det er hjemmel uden nogen begrænsninger. Her
er det særligt vigtigt, at der tages hensyn til proportionalitet og sikkerhed, jf. neden-
stående.
Det nævnes også specifikt, at hjemlen gælder data, som netselskaberne selv er i be-
siddelse af eller har adgang til gennem tredjepart. Det er problematisk, at netsel-
skaberne kan blive bedt om at udlevere data, som de kun har adgang til gennem
tredjepart. Disse data vil være omfattet af kontraktuelle forhold mellem netselskab-
et og tredjepart, og det vil som udgangspunkt ikke være tilladt for netselskabet at
videregive disse data. Dertil vil en sådan udlevering af tredjeparts data kunne un-
derminere tredjepartens forretning og forretningsmodel. Data, som netselskaberne
har adgang til via tredjepart, bør derfor ikke være omfattet af lovhjemlen for Energi-
styrelsens dataindsamling. Et eksempel på tredjepartsdata kunne fx være detaljeret
statistik om biler eller transport i et bestemt område, som der kan købes adgang til
via forskellige kommercielle virksomheder.
Formuleringerne antyder desuden, at alle netselskaber kan blive bedt om at udle-
vere data om deres netstruktur, netkomponenters specifikke koordinater m.v.
Denne ubegrænsede hjemmel til alt tænkeligt (og utænkeligt) data bør slet ikke
være nødvendig for, at Energistyrelsen kan løse sin opgave med at estimere over-
ordnede tal, som kan bruges til at estimere elektrificeringstillæg og kapacitetsbe-
hov.
Green Power Denmark anerkender, at behovet for data kan ændre sig over tid, og
at Energistyrelsens model endnu ikke er udviklet, og det specifikke databehov der-
for ikke er kendt og ikke nødvendigvis kan dækkes, uden at netselskaberne skal ud-
arbejde eller på anden måde fremskaffe data, som de ikke er i besiddelse af i dag.
Men disse hensyn kan dækkes af lovgivningen uden at give en ubegrænset hjem-
mel
–
bl.a. ved et større fokus på hensyn til sikkerhed og proportionalitet, og ved at
disse aspekter tillægges større betydning i lovgivningen om Energistyrelsens data-
indsamling.
Der er et
sikkerhedsmæssigt
hensyn, da Energistyrelsen kan komme i besiddelse af
store mængder fortrolige data (fx persondata, forretningsfølsomme data og data af
betydning for den nationale sikkerhed). Energistyrelsen lægger med lovforslaget op
til en omfattende indsamling af netdata og vil derved komme i besiddelse af et to-
talt billede af kritisk infrastruktur, som ikke p.t. er samlet nogen steder
–
heller ikke
hos os eller netselskaberne. Skulle uheldet være ude, og disse data kommer i hæn-
derne på fremmede magter, vil de derved kunne anvendes til at målrette fx et cybe-
rangreb på den danske energiinfrastruktur.
Derudover er der et
proportionalitetshensyn,
da netselskaber ikke er i besiddelse af
visse oplysninger, fx detaljerede oplysninger om komponenter af ældre dato, og det
derfor vil kræve, at der fysisk udsendes folk for at besøge fx kabelskabe for at ind-
samle data. Der kan også være mindre netselskaber, som ikke har alle
7
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0035.png
netkomponenter samlet elektronisk. Endelig kan der være dataønsker, som slet
ikke i praksis kan leveres. Som en del af proportionalitetshensynet bør der også ses
på netselskabernes omkostninger
–
både økonomisk og personalemæssigt
–
ved at
fremsende og fremskaffe de data, som Energistyrelsen ønsker at benytte i deres
netmodel.
Green Power Denmark har i den forbindelse noteret sig, at der lægges op til, at der
skal fastsættes regler om, at netselskaberne
”løbende” skal indlevere data til Energi-
styrelsen. Det er p.t. uklart, hvad der konkret menes hermed, men det er afgørende,
at dette begrænses til maksimalt årlige indleveringer af data.
Det bør fremgå, at der ikke indsamles og opbevares detaljerede data om eldistribu-
tionsnettet, samt at der skal være en balance mellem Energistyrelsens krav til frem-
skaffelse af data fra netselskaberne, omkostningerne forbundet hermed, og den
øgede værdi i ekstra data.
Der er efter Green Power Denmarks opfattelse behov for, at det skal være muligt at
indberette til myndigheder, uden at alt tilflyder offentligheden via aktindsigt. Der
kan være tale om oplysninger, der kan skade netselskabets omdømme, eller der
kan være tale om forretningsmæssige følsomme data, som oplysninger om drifts-
og forretningsforhold, tekniske indretninger eller fremgangsmåder m.v. Hensynet
til at undtage disse indberetninger (og alle de oplysninger, der indgår heri) samt de
processkridt, der tages i den sammenhæng, vægter derfor tungt.
Det fremgår af lovforslaget, at de administrative byrder for netselskaberne forbun-
det med myndighedsbehandlingen kan dækkes i medfør af § 29, stk. 3, nr.3, i ind-
tægtsrammebekendtgørelsen. Det er imidlertid ikke vores opfattelse, at det vil være
muligt. Denne bestemmelse dækker ikke netselskabernes egne omkostninger til
honorering af kravene om data, der kan være betydelige. Der er derfor behov for, at
det præciseres i indtægtsrammebekendtgørelsen, at netselskaberne også kan få
dækket egne omkostninger til fremskaffelse af myndighedsefterspurgte data.
Det bemærkes endeligt, at der er en række gentagelser af samme tekstelementer i
lovforslagets specifikke bemærkninger til ændringen om netselskabernes forplig-
telse til at levere data (nr. 1) og hjemlen til at fastsætte nærmere regler (nr. 2), som
med fordel bør kunne reduceres eller helt elimineres. Det drejer sig om følgende
tekstelementer:
•
•
Hele afsnittet
”Energistyrelsen udvikler aktuelt …
under pkt. 3.2. (data til
brug for en netmodel)”
(til nr. 2, 1. afsnit samt til nr. 3, 1. afsnit)
”Fremadrettet skal netmodellen
også have til formål
…
styrke tilsynet med
netvirksomhedernes tekniske kapaciteter og økonomiske rammer”
(til nr. 2,
slutningen af 3. afsnit samt til nr. 3, midt i 3. afsnit).
•
”… data, som netvirksomhederne allerede har adgang til … relevant i for-
hold til at udvikle, drifte og vedligeholde netmodellen”.
(til nr. 2, 4. afsnit, 2.
halvdel samt til nr. 3, 5. afsnit 2. halvdel).
8
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0036.png
Tilpasning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets gebyrfinansierede opga-
ver
Det fremgår af stemmeaftalen om ”Robuste
rammer for elnetvirksomhedernes
økonomi”,
at
arbejdet med at genberegne investeringsbehovet i elnettet mhp. at
vurdere, om det grønne tillæg skal justeres, skal ske med Energistyrelsens nye net-
model. Ansvaret for den løbende udvikling af modelgrundlaget for elektrificering-
stillægget overdrages fra Forsyningstilsynet til Energistyrelsen, og det ændrede ud-
giftsbehov for Energistyrelsen og Forsyningstilsynet gebyrfinansieres.
Den tilgang er Green Power Denmark helt enig i. Der er tale om et vigtigt stykke ar-
bejde med udviklingen af netmodellen i Energistyrelsen, og der skal naturligvis af-
sættes de nødvendige ressourcer hertil i Energistyrelsen. Når opgaven fjernes fra
Forsyningstilsynet, er det desuden en naturlig konsekvens, at den ikke længere ind-
går i deres takstopkrævning.
Det er dog Green Power Denmarks opfattelse, at den i lovforslaget foreslåede hjem-
mel til gebyrfinansiering af Energistyrelsens arbejde vedrørende netmodellen ikke
er retlig korrekt.
Det er efter Green Power Denmarks opfattelse en fejl, når det i lovforslaget foreslås,
at den gældende § 51, c, stk. 1, nr. 1, om betaling for Energistyrelsens tilsyn med net-
selskaberne skal bruges som betalingshjemmel for netmodellen. Det fremgår impli-
cit af den foreslåede gebyrbestemmelse, at netmodellen, herunder udviklingen af
denne, skal betragtes som en del af Energistyrelsens eksisterende tilsynsopgave.
Dette understreges af de almindelige bemærkninger om den foreslåede gebyrbe-
stemmelse, hvor det fremgår, at
netmodellen vil indgå i det fremadrettede tilsyn
med netvirksomhedernes tekniske forhold og deres investeringsbehov, jf. § 51 c, stk.
1, nr. 1
(s. 15 øverst). Det fremgår desuden af lovforslagets specielle bemærkninger til
§ 51 c, stk. 2, at
De ændrede opgaver er bl.a. udvikling, drift og vedligehold af en net-
model, herunder Klima-, Energi- og Forsyningsministerens omkostninger til ind-
hentning af relevante data, som udgør en tilsynsopgave, der er omfattet af § 51 c.
stk. 1, nr. 1.
Udviklingen af den nye netmodel er efter Green Power Denmarks opfattelse ikke en
del af det eksisterende tilsyn. Dette ville være en udvidelse af bevillingstilsynet, der
ikke er nævnt i lovforslagets bestemmelser eller bemærkninger om netbevillin-
gerne. Der bør derfor indsættes et særskilt hjemmelsgrundlag til gebyrfinansiering
af Energistyrelsens nye opgave med netmodellen, der ikke er knyttet til den eksiste-
rende tilsynsopgave i elforsyningslovens § 51.
Det fremgår desuden af lovforslaget, at selve modellen for netselskabernes betaling
for Energistyrelsens myndighedsbehandling ændres, idet de i loven direkte fast-
satte afgifter, fx den i den gældende § 51 c, stk. 2, afgift på 0,9 mio. kr. halvårligt, æn-
dres til gebyrbetaling, der fastsættes ved bekendtgørelse i overensstemmelse med
Finansministeriets budgetvejledning. Green Power Denmark har ingen særlige be-
mærkninger til ændringen af modellen, idet det med lovforslaget fortsat sikres, at
betalingen sker fordelt mellem netselskaber i forhold til den mængde elektricitet,
der transporteres gennem deres net til forbrug i Danmark. Samtidigt vil de kon-
krete gebyromkostninger, herunder niveauet, indgå i bekendtgørelser, der sendes i
9
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0037.png
høring. Green Power Denmark er dog betænkelig ved, at det fremgår af lovens be-
mærkninger, at denne bemyndigelse gør det nemmere for Klima-, Energi- og For-
syningsministeren at ajourføre gebyrets størrelse, fx i forbindelse med nye politiske
aftaler. Green Power Denmark vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at denne
tilføjelse ikke indgår som en del af den politiske aftale om ”Robuste
rammer for el-
netvirksomhedernes økonomi”.
Det bør ikke være muligt, at ministeren bemyndi-
ges til at fastsætte særskilte nye gebyrer uden yderligere parlamentarisk kontrol.
Netselskabers forrentningsgrundlag
Lovforslaget rummer en teknisk justering, der udfaser en uhensigtsmæssighed i re-
guleringen vedrørende tilslutningsbidrag, som i overensstemmelse med reglerne
indtægtsføres over en længere periode.
Green Power Denmark er grundlæggende enige i den konkrete udformning af den
foreslåede metode, der indebærer, at endnu ikke indtægtsførte indtægter fra til-
slutningsbidrag for 2018 og frem modregnes i forrentningsgrundlaget for indtægts-
rammerne fra 2025 og frem. Her tages højde for tilbageførsler til netkunderne i form
af rabatter m.v. i perioden 2018-2022, som vil blive fratrukket modregningen. Vi har
dog en række tekniske bemærkninger til udformningen af mekanismen i det føl-
gende.
Ikke dækkende formuleringer
På side 30 i lovforslaget under de specielle bemærkninger er der indeholdt en be-
skrivelse af den eksisterende situation, som på flere punkter ikke er korrekt. Teksten
kan give anledning til den fejlagtige opfattelse, at netselskaberne har kunnet opnå
en højere indtægtsramme, som følge af regulatorisk forrentning af de beløb, der
hidrører fra betalingen af tilslutningsbidrag. Det er ikke korrekt.
Beløb fra tilslutningsbidragene, hvor indtægterne periodiseres, indgår som en post
på passiv-siden af balancen i netselskabernes eksterne årsregnskab. Beløbene er
dermed ikke et aktiv og indgår ikke i netselskabernes forrentningsgrundlag. De
modtagne beløb vil dog have finansieret aktiver, der efter indtægtsrammeregule-
ringen indgår i forrentningsgrundlaget, men der er ikke tale om en 1-1 sammen-
hæng.
I den forbindelse bemærkes, at de fleste tilslutningsbidrag kun dækker 66 % af de
gennemsnitlige investeringer til tilslutning af en ny kunde. 33 % af omkostningerne
kan først opkræves løbende som en del af de almindelige tariffer.
I forhold til formuleringen af den nye hjemmelsbestemmelse forekommer formule-
ringen upræcis. Det er således indtægterne fra de omhandlede beløb, der periodi-
seres, og formuleringen ”ved
modregning af indestående periodiserede tilslut-
ningsbidrag”
er derfor upræcis. I stedet foreslås
det, at teksten i bestemmelsen for-
muleres således: ”ved
modregning af beløb fra modtagne tilslutningsbidrag, som
er ført som passiver på netvirksomhedernes regnskabsmæssige balance med hen-
blik på periodiseret indtægtsførsel”.
De tilhørende bemærkninger i lovforslaget bør
ligeledes præciseres med henblik på at afspejle dette.
Det fremgår flere steder, at den nye hjemmel bør ”give
mulighed for, at der kan fo-
retages øvrige justeringer til det fremadrettede forrentningsgrundlag, som fx
10
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0038.png
regler for modregning af andre aktiver, hvis dette vil blive nødvendigt”.
Dette er
Green Power Denmark uenige i, og vi noterer os, at det ligger udover indholdet af
den politiske aftale.
Dette er en meget vidtgående hjemmelsmæssig beføjelse set i lyset af indholdet af
den eksisterende økonomiske regulering af netselskaberne. Balanceposterne ved-
rørende beløb fra modtagne tilslutningsbidrag er en regnskabsmæssig passiv-post
og ikke et aktiv. Det regulatoriske forrentningsgrundlag er i henhold til indtægts-
rammebekendtgørelsen baseret på forrentning af netselskabernes aktiver til brug
for den bevillingspligtige aktivitet. Derfor er det meget vidtgående at forestille sig,
at der skulle kunne foretages modregning af
aktiver
i forrentningsgrundlaget. Med
henblik på at undgå, at der skabes unødig tvivl og usikkerhed om den økonomiske
regulering, opfordrer vi til, at bestemmelsen afgrænses, så den alene vedrører mod-
regning af beløb fra tilslutningsbidrag.
Flere steder er
nævnt et tillæg på 2 pct. for ”omkostningskapital”. Dette bør rettes til
”omsætningskapital”.
Konkret model for korrektion for rabatter
Der lægges i forslaget op til, at korrektionen for periodiserede tilslutningsbidrag for
perioden 2018-2022 sker ved, at der udregnes en godskrivningsfaktor, der reducerer
de indestående, periodiserede tilslutningsbidrag i 2018-2022 som:
Netselskabets udbetalte rabatter 2018-2022/Indestående periodiserede tilslutnings-
bidrag 2018-2022, idet faktoren er mellem 0 og 1.
Der lægges op til,
at denne faktor opgøres ”pr. ultimo 2022”. I 2023-2024
vil der imid-
lertid være indtægtsført en del af de indestående tilslutningsbidrag for 2018-2022,
før modregningen sker med virkning for 1. januar 2025. Derfor bør faktoren opgøres
pr. ultimo 2024.
----
Hvis der er behov for uddybning af dette høringssvar, står Green Power Denmark
naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Green Power Denmark
Kirsten Lemming Zandbergen
Chefkonsulent, cand.polit
11
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0039.png
11.09.2024, 14.51
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953154&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForN…
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 27. juni 2024 modtaget Energistyrelsens Interministeriel høring
over udkast l lovforslag om ændring af lov om elforsyning.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en ua ængig
konkurrencemyndighed. De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som
konkurrencemyndighed.
På det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ingen bemærkninger l høringen.
Med venlig hilsen
Caroline Fynbo Carlsson
Studentermedhjælper
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Direkte +45 4171 5062
E-mail
[email protected]
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende
markeder
Se vores privatlivspoli k og
lgængelighedserklæring for kfst.dk.
Fra:
1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>
Sendt:
28. juni 2024 16:03
Til:
1 - KFST Forkontor <[email protected]>
Emne:
VS: EMs styrelser - Interministeriel høring over udkast l lovforslag om ændring af lov om elforsyning -
Frist 20.8.2024 (EM Id nr.: 881314)
Fra:
Mads Dreier <[email protected]>
Sendt:
27. juni 2024 12:17
Emne:
Interministeriel høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om elforsyning
Til høringsparterne
Energistyrelsen sender hermed lovforslag om ændring af lov om elforsyning i høring til og med den 21. august
2024.
Lovforslaget med høringsbrev og liste over høringsparter er offentliggjort på høringsportalen og kan tilgås via
dette link:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68833
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953154&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=True
1/2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0040.png
11.09.2024, 14.51
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953154&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForN…
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Mads Dreier
Fuldmægtig
Team Elnet, Center for Elektrificering
Mobil
E-mail
+45 33 95 50 67
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om,
hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside
https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-
personoplysninger
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953154&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=True
2/2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0041.png
11.09.2024, 14.54
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953176&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmail…
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæ ede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre
du stoler på afsenderen.
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953176&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=…
1/3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0042.png
11.09.2024, 14.54
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953176&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForN…
Energistyrelsen har den 27. juni 2024 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om elforsyning i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10
(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have
betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i
staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E.
Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Læs om
Rigsrevisionens
behandling af
personoplysninger
her
Fra:
Mads Dreier <[email protected]>
Sendt:
27. juni 2024 12:17
Emne:
Interministeriel høring over udkast l lovforslag om ændring af lov om elforsyning
Til høringsparterne
Energistyrelsen sender hermed lovforslag om ændring af lov om elforsyning i høring l og med den 21.
august 2024.
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953176&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=True
2/3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0043.png
11.09.2024, 14.54
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953176&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForN…
Lovforslaget med høringsbrev og liste over høringsparter er offentliggjort på høringsportalen og kan lgås via
de e link:
h ps://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68833
Eventuelle spørgsmål l lovforslaget kan re es l undertegnede.
Med venlig hilsen
Mads Dreier
Fuldmæg g
Team Elnet, Center for Elektrificering
Mobil
E-mail
+45 33 95 50 67
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and U li es
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi
behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside
h ps://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15953176&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=True
3/3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0044.png
11.09.2024, 14.54
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15955516&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmail…
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæ ede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre
du stoler på afsenderen.
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15955516&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=…
1/2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0045.png
11.09.2024, 14.54
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15955516&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForN…
Til Energistyrelsen
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at afgive høringssvar l lsendte høring
over forslag l lov om ændring af lov om elforsyning.
Arbejdet med energi- og klimapoli k, implementeringen af denne samt sammentænkning af energi- og
klimasektoren varetages af FRI’s Energi- og Klimaudvalg. Udvalget har som formål at bidrage l, at den grønne
oms lling af energi- og klimasektoren i Danmark foretages på et velfunderet teknisk og samfundsøkonomisk
grundlag.
Vedlagte høring omhandler eller modarbejder ikke ovennævnte formål.
FRI har derfor ingen bemærkninger l høringen.
FRI står for ua ængig rådgivning, l offentlige og private instanser i Danmark og udlandet.
FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen og arbejder for at påvirke denne i en bæredyg g
retning.
Med venlig hilsen
Frederikke
Frederikke Laura Vorborg
Energi- og Klimapoli sk chef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
T: +45 35 25 37 45
M: +45 53 77 37 45
E-mail:
fl[email protected]
Hvis du vil holde dig opdateret på de områder, vi arbejder med i FRI, kan du lmelde dig vores månedlige
nyhedsbrev her.
/ lmeld-nyhedsbrev
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15955516&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=True
2/2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0046.png
11.09.2024, 14.46
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15865943&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForN…
Kære Energistyrelsen,
Sikkerhedsstyrelsen har ingen bemærkninger l ”Interministeriel høring over udkast l lovforslag om
ændring af lov om elforsyning”
Venlig hilsen
Eva Schultz
Sagsbehandler
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Tlf.: +45 33 73 20 00
www.sik.dk
Denne e-mail og enhver vedhæ et fil er fortrolig. Hvis ikke du er den re e modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
dere er sle e e-mailen og enhver vedhæ et fil. På forhånd tak.
Fra:
Mads Dreier <[email protected]>
Sendt:
2. juli 2024 14:37
Emne:
SV: Interministeriel høring over udkast l lovforslag om ændring af lov om elforsyning
Til høringsparterne
Energistyrelsen skal gøre opmærksom på, at høringsfristen for den dligere fremsendte høring er ændret.
Høringen over lovforslag om ændring af lov om elforsyning er i høring l og med den 22. august 2024.
Med venlig hilsen
Mads Dreier
Fuldmæg g
Team Elnet, Center for Elektrificering
Mobil
E-mail
+45 33 95 50 67
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and U li es
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15865943&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=True
1/2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0047.png
11.09.2024, 14.46
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15865943&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForN…
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi
behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside
h ps://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
Fra:
Mads Dreier
Sendt:
27. juni 2024 12:17
Emne:
Interministeriel høring over udkast l lovforslag om ændring af lov om elforsyning
Til høringsparterne
Energistyrelsen sender hermed lovforslag om ændring af lov om elforsyning i høring l og med den 21.
august 2024.
Lovforslaget med høringsbrev og liste over høringsparter er offentliggjort på høringsportalen og kan lgås via
de e link:
h ps://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68833
Eventuelle spørgsmål l lovforslaget kan re es l undertegnede.
Med venlig hilsen
Mads Dreier
Fuldmæg g
Team Elnet, Center for Elektrificering
Mobil
E-mail
+45 33 95 50 67
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and U li es
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi
behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside
h ps://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15865943&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=True
2/2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0048.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Interministeriel høring over udkast til lovforslag om ændring af
lov om elforsyning.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
10. juli 2024
J.nr. 24-64097
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0049.png
11.09.2024, 14.48
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15950432&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmail…
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæ ede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre
du stoler på afsenderen.
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15950432&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=…
1/3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0050.png
11.09.2024, 14.48
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15950432&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForN…
Til Energistyrelsen,
TREFOR El-net A/S og TREFOR El-net Øst A/S (samlet TREFOR) afgiver hermed i fællesskab høringssvar til
det udsendte udkast til ændring af elforsyningsloven i offentlig høring (Fremtidssikret regulering af
netvirksomheder m.v.).
TREFOR tilslutter sig høringssvaret fra Green Power Denmark (GPD).
TREFOR bemærker supplerende, at vores forventede investeringer til elektrificering udtrykt i selskabernes
Netudviklingsplaner forholdsmæssigt klart overstiger de forholdsmæssige investeringer, som
Forsyningstilsynet har beregnet i sine modeller forud for forhandlingerne om aftale og udmøntningen af de
robuste rammer for netvirksomhedernes økonomi.
Det understreger behovet for at udvikle en ny investeringsmodel i Energistyrelsens regi og løbende evaluere,
hvorvidt de foreslåede nye tillæg i medfør af aftale og lovforslag sikrer netvirksomhederne fremtidig
omkostningsdækning i elektrificeringen af Danmark. TREFOR bemærker, at elektrificeringen kan
afstedkomme nye mønstre for kundernes udnyttelse af deres netkapaciteter og indbyrdes samtidigheder i
netbenyttelsen. Samspillet mellem den transporterede mængde elektricitet og den maksimale belastning er
med de fremlagte indtægtsrammetillæg i lovudkastet væsentlig for selskabernes omkostningsdækning.
TREFOR står ligesom resten af branchen med et stort likviditetsbehov i elektrificeringen med de store
investeringer. Her er løbende og fremtidig omkostningsdækning afgørende for at sikre adgang til den
nødvendige kapital. Samtidig er det afgørende, at netvirksomhederne med de økonomiske rammer har
mulighed for at vælge de rigtige langsigtede løsninger i forbindelse med forstærkninger af elnettet. Det gælder
bl.a. kun at grave én gang frem for at forstærke flere gange i samme område med få års mellemrum.
TREFOR ser de fremlagte elektrificeringstillæg som forbedringer i forhold til den nuværende regulering men
er bekymret for, om de fremlagte forslag i praksis vil sikre tilstrækkelig omkostningsdækning fremadrettet. Det
gælder særligt for TREFOR El-net Øst A/S, der er karakteriseret ved at være i et geografisk område, hvor
befolkning, erhvervsudvikling og transporterede mængder el vil udvikle sig langsommere end andre steder i
Danmark. Samtidig kan effektbehov fra korttidsbesøgende m.v. på Bornholm imidlertid mange steder stille de
samme krav til et robust elnet som andre steder i landet.
TREFORs prognoser viser både en presset omkostningsdækning og et fortsat højt prisniveau for distribution
af el på Bornholm. Det er en vanskelig situation, hvor fortsat opmærksomhed om de regulatoriske rammer er
nødvendig. Uanset at det ikke er et tema direkte i lovforslaget, er det her relevant, at TREFOR El-net Øst har
store udfordringer med modellen for benchmarking udmøntet af Forsyningstilsynet og dermed underlægges
effektiviseringskrav. I modellen tages der således ikke de tilstrækkelige hensyn til særlige rammevilkår for
distribution af el på Bornholm bl.a. et højere prisniveau for entreprenørydelser og netstrukturen med mange
privatkunder.
På den baggrund skal TREFOR understrege vigtigheden i, at de regulatoriske rammer løbende følges og
tilpasses, så de afspejler selskabernes omkostningsstruktur og afgørende rolle i elektrificeringsprocessen.
Med venlig hilsen
Jørgen Guldborg
Business Controller
TREFOR El-net A/S og TREFOR El-net Øst A/S
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15950432&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=True
2/3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0051.png
11.09.2024, 14.48
f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15950432&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForN…
Mobil: 24796609
Web:
www.trefor.dk
https://f2c-2303-prod.prod.sitad.dk/documentsite/getdoc.aspx?Id=15950432&Transformation=6&CompressionLevel=0&SimpleEmailForNonHtml=True
3/3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0052.png
Energistyrelsen,
[email protected]
med kopi til Tobias Kofoed Kjær på
[email protected]
og Mads Dreier på
[email protected]
Dok. 313658
23. august 2024
Høringssvar - Høring over forslag til lov om ændring
af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af
netvirksomhederne m.v.)
Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning
(Fremtidssikret regulering af netvirksomhederne m.v.). Forbrugerrådet Tænk takker for muligheden for at
afgive bemærkninger.
Vores bemærkninger kan sammenfattes til følgende:
•
•
•
•
Det er positivt med klarere prissignaler til forbrugerne
Netmodellen burde være forblevet i Forsyningstilsynet
Forbrugerperspektivet skal repræsenteres i arbejdet med netmodellen
Der er behov for løbende genberegning af elektrificeringstillægget
Positivt med klarere prissignaler til forbrugerne
Forbrugerrådet Tænk støtter, at forbrugerne får et klarere prissignal i fremtiden via tarifferne ved, at
elhandelsvirksomhedernes varslingsperiode forkortes til én måneds varsel ved tarifstigninger.
Netmodellen burde være forblevet i Forsyningstilsynet
Forbrugerrådet Tænk noterer sig, at med forslaget flyttes ansvaret for hele elektrificeringstillægget fra
Forsyningstilsynet til Energistyrelsen. Det fremgår af forslaget, at Energistyrelsen skal udvide den
eksisterende netmodel til også at omfatte investeringsbehovet. Denne beslutning er i forslaget begrundet i
et ønske om at sikre, at de nødvendige analyser og modelværktøjer kan udnytte den energifaglige
ekspertise, som Energistyrelsen besidder.
Forbrugerrådet Tænk havde foretrukket, at ansvaret for en netmodel var forblevet i Forsyningstilsynet, så
modellen, dens faktorer og vægte udarbejdes og videreudvikles udarbejdet af en uafhængig og uvildig
tilsynsmyndighed. Vi kan forstå, at der lægges op til, at Forsyningstilsynets netmodel GRID danner
grundlag for den elektrificeringstillægget med den politiske aftale, mens der lægges op til, at
Energistyrelsen efterfølgende skal til at udvikle en ny netmodel fra bunden. Vi anmoder om, at denne
forståelse, om Energstyrelsen starter udviklingen af en ny netmodel fra bunden, be- eller afkræftes.
Forbrugerperspektivet skal repræsenteres
I Forsyningstilsynets udvikling af den hidtidige netmodel GRID blev en bred række af interessenter
inddraget løbende, herunder netvirksomhederne, Green Power Denmark og Forbrugerrådet Tænk mfl.
Det
fremgår af forslaget, at
arbejdet med netmodellen sker med inddragelse af netvirksomhederne, som ejer
eldistributionsnettene, og deres brancheorganisation, Green Power Denmark. Dette vedrører ifølge
forslaget særligt de nettekniske overvejelser i forbindelse med udvikling af den kommende netmodel. Det
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926055_0053.png
skal ifølge forslaget sikre, at netmodellen også bygger på branchens praktiske og nettekniske viden og på
bedst mulige vis afspejler virkeligheden.
Forbrugerrådet Tænk er forundrede over, at der ikke umiddelbart lægges op til, at forbrugerperspektivet
tilsvarende medtages i arbejdet med netmodellen.
Vi anmoder om, at denne forståelse, om Forbrugerrådet
Tænk og forbrugerperspektivet ikke vil blive inddraget i arbejdet med netmodellen, be- eller afkræftes.
Såfremt at det fastholdes at netmodellen overføres til Energistyrelsen, foreslår Forbrugerrådet Tænk også,
at Forsyningstilsynet får en observatørrolle i Energistyrelsens arbejde med netmodellen for at sikre
forbrugernes interesser samt kontinuitet i arbejdet med udviklingen af netmodellen. Inddragelsen af både
Forbrugerrådet Tænk og Forsyningstilsynet er i vores øjne særlig vigtigt for at sikre forbrugernes
interesser, idet administrationen og udviklingen af netmodellen har formål at vurdere, om
elektrificeringstillægget bør justeres. Ydermere mener vi, at det er vigtigt med repræsentation af
forbrugerinteresserne, når netmodellen ifølge forslaget er tiltænkt til at bidrage til, at Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet kan fremlægge mere præcise energipolitiske og økonomiske tiltag vedr. reguleringen
af netvirksomhederne, understøtte en overvågning og fremskrivning af elnettets kapacitet samt sikre en
proaktiv regulering med fokus på den grønne omstilling. Vi anmoder om, at der redegøres for inddragelse
af Forsyningstilsynet i arbejdet med netmodellen.
Behov for løbende genberegning af elektrificeringstillægget
Grundet usikkerhederne, der per definition er forbundet med en estimeringsmodel, er det vigtigt for
Forbrugerrådet Tænk, at omkostningsestimater og udviklingen i de udvalgte faktorer genberegnes
løbende, herunder vægtningen.
Det er forbrugerne såvel som
netvirksomhedernes
garanti for, at der ikke
sker en over- eller underkompensering af
netvirksomhed
via elektrificeringstillægget.
Ved løbende genberegninger sikres, at de anvendte faktorer og vægte stemmer overens med den faktiske
udvikling i elektrificeringen, så der ikke sker en overkompensering på bekostning af forbrugerne.
Tilsvarende må en hyppig evaluering være i netvirksomhedernes interesse, da de herved sikres mod
underkompensation, såfremt udviklingen i elektrificeringen sker hurtigere end ventet.
Vi står til rådighed i tilfælde af vores høringssvar.
Venlig hilsen
Karin Breck
Politisk chef
Christian Sand
Forbrugerpolitisk seniorrådgiver
Side 2 / 2