Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 69 Bilag 1
Offentligt
2926054_0001.png
Til
Energistyrelsen
sendt pr. mail til Energistyrelsens hovedpostkasse
[email protected], cc. til Jesper Gerdstrøm, [email protected]
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Telefon: 6053 0331
E-mail: [email protected]
www.solcelleforening.dk
Journalnummer 2023/12235
Side 1/2
Torsdag den 22. august 2024
Dansk Solcelleforenings høringssvar til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasfor-
syning og straffeloven (gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)
Dansk Solcelleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens
høring over ændring af lov om elforsyning (herefter lovpakken til gennemførelse af elmar-
kedsdirektivet m.v.).
Dansk Solcelleforening ser det som positivt, at elmarkedsdirektivets formål er at videreud-
vikle elmarkedet og understøtte den grønne omstilling hen mod klimaneutralitet, og at direk-
tivet implementeres rettidigt. Det bakker vi op om.
Energideling
Dansk Solcelleforening ser det som positivt, at der etableres en ny ret til deling af energi for
husstande, små- og mellemstore virksomheder samt offentlige organer, uden der er behov
for at oprette en juridisk enhed. Det er en fordel, da det kan bidrage til at udnytte mindre
forbrugeres fleksibilitetspotentiale i forhold til den kollektive elinfrastruktur.
Af bemærkningerne fremgår, at det kun er energi, der måles af netvirksomhedens fjernaflæ-
ste måler i nettilslutningen, der kan indgå i energidelingen. Og energidelingen vil fortsat bli-
ve pålagt gældende tariffer og elafgifter. Tilskyndelsen til energideling vil alt andet lige øges,
hvis reglerne understøttes af en lokal kollektiv tarif, der netop tager hensyn til at energien
deles, f.eks. i nærområdet.
Men netselskabernes udvikling af lokale kollektive tariffer lader imidlertid vente på sig. F.eks.
blev der med PtX-aftalen fra marts 2022 etableret et mandat til at udarbejde en ny tarifmo-
del, der netop skulle gøre samordnet forbrug og produktion, herunder lokal deling af energi,
mere attraktivt. Her mere end to år senere er der endnu ikke anmeldt en tarifmodel til Forsy-
ningstilsynet. Set i det lys, anbefaler Dansk Solcelleforening, at der i lovforslaget tilføjes en
tidsfrist for anmeldelsen af et design for lokalt kollektive tariffer.
Undtagelse til leveringspligten
Lovforslaget fastsætter regler om undtagelse af leveringspligten for anlæg under 6 MW og for
elaftaler på serielle målepunkter. Dansk Solcelleforening bakker op om disse forslag om
undtagelser til leveringspligten.
Samtidig anbefaler branchen, at der fastsættes regler om undtagelse til leveringspligten for
salg af grøn strøm fra store VE-anlæg til nærliggende naboer i lighed med anbefalingen fra
NEKST. Det vil kunne skabe et fundament for innovation, hvor der f.eks. kan udbydes PPAer
til private kunder og betyde, at elektricitetsprodukter vil kunne målrettes og bidrage til at
sikre en god proces for lokal inddragelse.
Fleksible tilslutningsaftaler
Fleksible nettilslutningsaftaler er ifølge Dansk Solcelleforening et vigtigt instrument i et el-
marked med mere dynamisk produktion. Netvirksomhederne og Energinet har allerede gen-
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0002.png
nemført muligheden for begrænset netadgang for anlæg tilsluttet 10 kV og opefter. I dag er
der desværre ikke mulighed for at producenter tilsluttet under 10 kV-nettet kan indgå en af-
tale om begrænset netadgang med netselskabet. Ofte involverer disse anlæg en form for
egenproduktion og har derfor heller ikke brug for den fulde sikkerhed i elnettet, hvorfor be-
grænset nettilslutning i særdeleshed vil være relevant. Dansk Solcelleforening bakker derfor
op om, at lovforslaget om midlertidig og permanent begrænset netadgang omfatter alle til-
slutningsniveaer.
I dag er det f.eks. heller ikke muligt for producenter at indgå aftale om permanent begrænset
netadgang for netbegrænsninger i transmissionsnettet for både distributions- og transmissi-
onstilsluttede produktionsanlæg. Det håber vi fra solcellebranchens side bliver en mulighed
fremadrettet.
Dansk Solcelleforening ser ikke fleksible nettilslutningsaftaler og markedsbaseret anskaffel-
se af fleksibilitetsydelser som hinandens modsætninger. Til gengæld vurderer vi, at instru-
menterne kan supplere hinanden. Dog kan behovet for markedsbaserede fleksibilitetsydelser
være forbigående, og derfor kan anlægsejere ikke indregne en permanent værdi af at stille
en fleksibilitetsydelse til rådighed. Instrumenterne er altså væsensforskellige i deres natur.
Netvirksomheders oplysningsforpligtelser ifm. nettilslutning.
Elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 3 indebærer, at netvirksomheder senest tre måneder ef-
ter en anmodning om nettilslutning er indgivet, skal give systembrugerne klare og gennem-
sigtige oplysninger om status for behandlingen af anmodningen.
Lovforslaget indeholder derfor en ny bestemmelse i lov om elforsyning § 22, stk. 13, der med-
fører, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeren kan fastsætte regler om netvirksomheders
oplysningsforpligtelser i forbindelse med tilslutning til det kollektive net. De nye bestemmel-
ser gælder for tilslutning af både produktions-, og forbrugsanlæg. Dansk Solcelleforening
bakker op om den nye oplysningsforpligtelse.
Skulle fremsendte give anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Flemming Vejby Kristensen
Formand for Dansk Solcelleforening
Side 2/2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0003.png
H
ØRINGSSVAR OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM
ELFORSYNING
,
LOV OM GASFORSYNING OG STRAFFELOVEN
J
NR
. 2023-12235
(
GENNEMFØRELSE AF
E
LMARKEDSDIREKTIVET M
.
V
.)
22. august 2024
Til Energistyrelsen
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs gade 43
1577 København V
Til Energistyrelsen
Att: Jesper Gerdstrøm - [email protected]
Energifællesskaber Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar på implementeringen af
Elmarkedsdirektivet i loven om elforsyning.
Energifællesskaber Danmark er brancheforening der repræsenterer både energifællesskaber, kommuner
og rådgivere der alle beskæftiger sig med etablering og opbygning af energifællesskaber i Danmark.
Formålet med foreningen udover at understøtte medlemmerne og fremme energifællesskaber mv. er at
varetage energifællesskabers interesser i forhold til centrale myndigheder og andre aktører.
Energifællesskaber Danmark bifalder generelt mange af de nye tiltag og muligheder Elmarkedsdirektivet
bibringer og som nu indføres i elforsyningsloven. Mange af tiltagene vil i høj grad kunne gavne vores
medlemmer og gøre det lettere for dem at dele energi og afregne for varmeforsyning og ladning af elbiler.
Men udkastet til lovændring giver dog også anledning til nogle spørgsmål og bekymringer ift. potentielle
barriere for etablering af energifællesskaber, som ligeledes vil blive taget op i dette høringssvar. Generelt
er det vagt beskrevet hvordan disse nye rettigheder og regler vil komplettere de regler der allerede
eksisterer for energifællesskaber, deres medlemmer og andre elkunder. Det er der brug for der skabes
større klarhed om.
1
Nye muligheder for energideling
Der lægges i høringen op til, at energideling fra 2027 vil kunne ske bilateralt eller mellem aktive elkunder og
fællesskaber af aktive elkunder, uden at der krav om organisering. Det vil ske via en nye delingsplatform,
der stilles til rådighed og drives af Energinet.
Platformen vil bygge på data fra Datahub, der drives af Energinet og som allerede står for at overvåge,
indsamle, validere og kommunikere måledata relateret til den delte elektricitet med de relevante
slutkunder og markedsdeltagere, og som vil kunne sikre adgang for aktive kunder til at få den delte
elektricitet, der indfødes i nettet, fratrukket deres samlede aflæste forbrug inden for et tidsrum, der ikke er
længere end perioden for afregning af ubalancer.
energifaellesskaber.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0004.png
Energifællesskaber Danmark påskønner forslaget om at lave en ny energidelingsplatform, som en
forbedring af muligheden for at dele energi mellem aktive elkunder. Energifællesskaber Danmark formoder
at delingsplatformen stilles til rådighed for alle, der ønsker at dele overskydende energi fra egenproduktion,
både de aktive kunder og fællesskaber af disse, der beskrives i høringen, samt evt. også
energifællesskaber og industrienergifællesskaber såfremt disse måtte ønske at deltage i deling af deres
overskydende energi målt i det virtuelle målepunkt via platformen i stedet for gennem en elhandler (eller i
stedet for selv at agere som elhandler).
De nye standard-kontraktsskabeloner tænkes at kunne lette den administrative byrde for aktører, der
ønsker at dele energi og kan være med til at sikre at de nødvendige juridiske forhold er i orden ift.
energidelingen. Det er vigtigt, at der både laves kontraktskabeloner, der passer på fællesskaber, der ønsker
at dele energi, samt bilateral deling.
Nye delings aktører (aktive kunder)
begrebet for aktive kunder.
Energifællesskaber Danmark bifalder at Elmarkedsdirektivet muliggør, at medlemsstaterne udvider
Begrebet aktive kunder i artikel 15a, stk. 1 ”alle
husstande, små virksomheder og mellemstore virksomheder,
offentlige organer og, hvis en medlemsstat har besluttet det, andre kategorier af slutkunder”
er allerede
blevet udvidet fra ”kommuner” til nu at omfatte alle ”offentlige organer”. Energifællesskaber Danmark
mener ligeledes, at det er vigtigt, at Danmark, herunder Energistyrelsen og folketinget bruger muligheden
for at omfatte andre aktører, som der i Elmarkedsdirektivet gives mulighed for, herunder store
virksomheder. Disse vil kunne gøre en stor forskel ift. at reducere CO
2
-udledninger og drive overgangen til
vedvarende energi via energideling i alle erhvervsområder i Danmark jf. art. 15 a stk.1.jf. artikel 15 a, stk. 5.
Det er vigtigt, at store virksomheder og offentlige organer ligeledes kan indgå i energifællesskaber, så der
ikke sker en indirekte diskriminering ift. energifællesskaber. Det er der åbnet for med betegnelsen
aktive
netbrugere.
Betegnelsen samordner produktion og forbrug i bemærkningerne til den tidligere lovændring,
men er ikke fulgt op med en fyldestgørende definition. Det samme gælder også for boligorganisationer og
boligafdelinger, der betegnes store virksomheder. Disse bør kunne agere som aktive kunder og også være
medlemmer af et energifællesskab.
2
Begrænsninger for installeret kapacitet
Der har i bekendtgørelsen for energifællesskaber ikke eksisteret en grænse for hvor meget
deltagerne/medlemmerne i et energifællesskab kan dele med hinanden eller en grænse for kapaciteten
på de anlæg som energien deles fra.
Med denne lovændring foreslås der at indføres grænser for følgende;
Store virksomheder (såfremt det besluttes at de må dele energi) - er begrænsningerne den installerede
el-kapacitet, som er begrænset til maksimalt 6 MW.
Det er uklart om kravet på 6 MW omhandler det enkelte anlæg eller om det er den samlet mængde af de
anlæg, der deles energi fra imellem virksomhederne. Et evt. kapacitetsloft på sammenlagt på anlæg på
6MW vil have en negativ effekt på de store virksomheders mulighed for at dele energi. Det fremgår ikke af
energifaellesskaber.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0005.png
elmarkedsdirektivet, hvad grundlaget for denne maks. kapacitet er. Den installerede kapacitet har ikke
nogen effekt på virksomhedernes betaling af tariffer og elafgift. Det virker derfor unødigt at opstille regler
for størrelsen af de omfattede anlæg.
Husholdningsforbrugere og boligejendomme – der opsættes ikke en generel kapacitets grænse, men
under pkt. 3.1.2 i høringen fremgår det, at aktive kunder som udgangspunkt omfattes af de forpligtelser, der
pålægges elhandelsvirksomheder, med undtagelse af 1) Husholdningsforbrugere, der deler mellem
hinanden med en installeret kapacitet på op til 10,8 kW og 2) boligejendomme med op til 50 kW.
Igen er det meget uklart, om der er tale om kapacitet for den enkelte deltager eller om der er tale om en
kapacitet ift. deling, når aktørerne pålægges de samme krav som elhandelsvirksomheder. Denne ordning
vil derfor uden en nærmere præcisering være en hindring for at energifællesskaber gør brug af de nye
vindmøller eller solcelleanlæg, som i væsentlig grad vil overstige disse grænser.
muligheder for energideling. Et energifællesskab kan fx etablere en fælles VE-produktion baseret på
samlet kapacitet mellem dem, der deler. Under alle omstændigheder er der tale om en meget lav
Det fremgår af Elmarkedsdirektivet, at medlemsstaterne kan justere disse tærskler for at afspejle nationale
forhold op til 30 kW for husholdninger i enfamiliehuse og til mellem 40 kW - 100 kW for boligejendomme.
Energifællesskaber Danmark mener, at vi I Danmark skal justere disse tærskler så højt op som direktivet
giver mulighed for og samtidig være meget tydelig omkring, at dette gælder for aktive kunder, der ikke er
og i energifællesskaber.
medlemmer af et energifællesskab. Ellers vil dette stoppe og ikke fremme energidelingen blandt aktørerne
Deltagerne i de eksisterende energifællesskaber pålægges på nuværende tidspunkt kun et
balanceansvar, men kan videredelegere ansvaret til fx deres elhandler. De omfattes ligeledes ikke af de
som elhandler.
3
overstående begrænsninger i kapacitet forpligtelser, med undtagelse af, hvis de vælger at registrere sig
Energifællesskaber Danmark ser de nye begrænsninger både ift. installeret kapacitet og nye ansvar som
en potentiel stor barriere for energideling.
Ønsker Folketinget ikke at fravige kapacitetskravet bør det udvides, og det bør klart defineres, hvad der
eller forpligtigelser for SMV’er eller hvis forskellige aktører ønsker at dele energi med hinanden, hvilke
kapacitetskrav der så gælder herunder om de også fremadrettet vil gælde for energifællesskaber.
Energidelingen i energifællesskaber sker med henblik på egetforbrug og ikke på fx videresalg af
elektriciteten til nettet.
menes med ”den installerede kapacitet”. Der er i lovforslaget heller ikke taget stilling til evt. kapacitetskrav
I forhold til de nye forpligtigelser som elhandler, der kan pålægges husstande eller boligblokke, så bør de
delingen, hvilket allerede er et krav for energifællesskaber jf. §12 i bekendtgørelse om VE-fællesskaber og
borgerenergifællesskaber.
Aktørerne (aktive kunder), der vil kunne dele energi, har ikke energiforsyning som deres primære
fjernes, minimeres eller det bør være muligt at delegere dette ansvar til elhandleren, der kan hjælpe med
herunder at sikre, at der er en tilstrækkelig strømforsyning til rådighed, leveringspligt, datasikkerhed og at
forbrugerrettigheder bliver overholdt. Det virker derfor som urimelige krav, at de aktive kunder skal
pålægges så store forpligtigelser for at kunne dele overskudsenergi fra deres anlæg.
forretningsområde, er elhandlere eller har indblik i de komplicerede regelsæt, der regulerer dette område –
energifaellesskaber.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0006.png
Udvidelse af området for energideling
Borgerenergifællesskaber har ikke haft en grænse for afstande de kan dele deres energi over, hvor der
og dem der deltager i energifællesskabet, uden at der har været sat en specifik grænse herfor.
derimod for VE-fællesskaber gælder en geografisk grænse betegnet som nærhed mellem VE-anlæggene
Med de nye regler lægges der op til, at der kan deles energi inden for hver budzone DK1 og DK2, med
i et afgrænset geografisk område, der ikke er nærmere beskrevet i lovforslaget.
energifællesskaber.
undtagelse af store virksomheder (skulle de få mulighed for at dele energi), så vil de kun kunne dele energi
Det er uklart for Energifællesskaber Danmark om de nye grænser vil komme til at gælde for
Med henblik på udbygning af netkapaciteten i Danmark, så understøtter de nye regler ikke klart og tydeligt,
at energien bør benyttes, der hvor den produceres. Dermed understøtter lovforslaget heller ikke
udbygning af nettet.
samarbejdet mellem netselskaberne, aktive kunder og energifællesskaber om at begrænse behovet for
Minimumsimplementering ift. energideling
Energistyrelsens overvejelser i afsnit 3.1. vækker bekymring, idet ”Ministeriet vurderer, at adgangen til at
regulere i medfør af en sådan bemyndigelsesbestemmelse skal afgrænses af direktivets krav til
medlemsstaterne om energideling. På denne baggrund vil den materielle reguleringskompetence i
artikel 15 a”. Der lægges med andre ord op til en minimumsimplementering af direktivet.
bemyndigelsesbestemmelsen være sammenfaldende med direktivets bestemmelser i artikel 2, nr. 10 a og
Energifællesskaber Danmark mener, at det er vigtigt, at vi i Danmark bruger de muligheder, der ligger i de
kommende års udfordringer for den danske elforsyning og det kollektive elnet gør, at lokal balancering vil
få en radikal og voksende betydning, som ikke sikres alene gennem de eksisterende markedsordninger.
kapacitetstræk på det kollektive elnet.
4
nye bestemmelser i Elmarkedsdirektivet til fx at udvide kredsen af aktører og kapacitetskrav. Ikke mindst de
Det kræver, at fællesskaber aktivt bidrager til balancering af forbrug og produktion for at begrænse deres
Flere aftaler under samme aftagenummer
Energifællesskaber Danmark bifalder den fremadrettede mulighed for elkunder til at kunne tilknytte flere
elleverandører og leverandører af ydelser som fx varmeforsyning og ladning af elbiler til samme
aftagernummer.
Dette vil også være en stor fordel for, at både aktive kunder og energifællesskaber kan sikres en korrekt
afregning af både nettarif og elafgift for disse ydelser.
Energinets Datahub, der indsamler al måledata til brug for markedsafregningen, understøtter allerede en
målepunktsstruktur, hvor der er et hovedmålepunkt, som indgår i alle markedsopgørelser og tekniske
underliggende målepunkter. Det nye er, at de underliggende målepunkter vil kunne indgå i
markedsopgørelserne på lige fod med alle netvirksomheders målepunkter.
Virksomheden på det serielle målepunkt skal således have en aftale med en balanceansvarlig aktør og
afregne elkunder for tariffer, elafgifter mv. De vil således indgå i engrosafregningen på almindelig vis.
Såfremt der ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem målingerne på serielle målepunkter og
netvirksomhedens målinger, så er det netselskabets måling, der er afgørende, og det samlede forbrug kan
energifaellesskaber.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0007.png
således aldrig overstige netselskabets måling. Dette er efter Energifællesskab Danmarks mening en stor
sikkerhed for elkunden.
Det er i denne sammenhæng afgørende, at implementeringen af de nye serielle målepunkter indebærer,
at de også afregnes med den tarif og den elafgift, der er knyttet til denne ydelse. Det er ikke tydeligt i
lovforslaget, at dette er sikret.
Energifællesskaber Danmark ser frem til, at netvirksomheden vil anvende data til fx netplanlægning og
inddrages i udarbejdelsen af netudviklingsplaner og udvikling af nye omkostningsægte tarifmodeller.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at seriel måling ikke kan anvendes til at transportere
udvikling af tarifmodeller og opfordrer til at organisationen og repræsentanter for energifællesskaberne
elektricitet til flere elkunder, idet det anses for at udgøre distribution. Det står ikke klart, hvad dette egentligt
sigter mod. Samtidig mangler der en definition af, hvad en elforbruger er, hvilket må ses i sammenhæng
Et forhold som synes at ligge i forlængelse af det fortsatte valg af en minimumsimplementering.
tilslutning til bygninger har vanskeliggjort opsætning af bl.a. solceller og deling af el i større
med, at de seneste lovændringer ikke har indeholdt fyldestgørende definitioner af de benyttede begreber.
Der er næppe i dag tvivl om, at indførelsen af de nye bestemmelser om netselskabernes ret til at kræve
boligorganisationer og udlejningsejendomme. Denne regel fra den seneste revision af elforsyningsloven for
et år siden er så fulgt op med regler om interne elektricitetsforbindelser, der benytter sig af seriel måling.
Disse nye regler er stadig uklare, da en bygning ikke er defineret i elforsyningsloven og heller ikke er
entydigt benyttet som kriterium i forbindelse med BBR. Dette forhold bør tages op til revision, da der ikke
elektricitetsforbindelser og det kollektive elnet.
foreligger nogen samfundsøkonomisk begrundelse for, at bygninger er indført som grænse mellem interne
Samtidig kan både boligorganisationer og udlejere etablere og drive fællesejede anlæg, der er fordelt på
fx være fælles belysning, vaskeri, varmeforsyning og ladning af elbiler. Det skyldes, at der er tale om
samme elkunde.
5
og dækker flere bygninger, hvorfor de har ret til at eje og tilslutte disse anlæg till deres hovedmåler. Det vil
Dette gælder også for evt. fælles VE-anlæg, som ikke nødvendigvis er knyttet till en aktuel bygning, men
liger i et areal i nærheden eller måske på en anden bygnings tagflade. Det gælder også for installeret
batterikapacitet.
Denne forsyning af f.eks. varmepumpe og anden fællesforbrug skal så ske via et separat aftagernummer
(via det forsyningskabel der forsyner de pågældende fællesinstallationer) og må ikke kunne deles med
den korteste vej).
lejerne uden betaling af alle retligt gældende tariffer (rent el teknisk sker det jo – elektronerne finder altid
Det foreslås i høringen, at seriel måling skal defineres som ”en
måling fra en enhed, eller i forbindelse med
en enhed, bag elkundens aftagenummer, der kan danne grundlag for en særskilt opgørelse af elforbrug til
afregningsformål.”
Som anført ovenfor bør det i sammenhæng med de serielle målinger sikres, at fx en bolig med
solcelleanlæg kan opnå den relevante tarif og afgiftsrefusion på den andel af elektriciteten til f.eks.
opladning af elbiler, som leveres fra en operatør knyttet til det serielle målepunkt. Dette kan ikke lade sig
gøre i dag, hvilket udgør en urimelig forskelsbehandling. Det indebærer, at der skal være klare regler for
hvordan de serielle målepunkter håndteres i relation til den hovedmåler, der er knyttet til aftagenummeret.
energifaellesskaber.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0008.png
Netvirksomhedernes oplysningsforpligtigelsernes ifm. nettilslutning
Energifællesskaber Danmark støtter op om forslaget, om at alle netvirksomheder bliver omfattet af de
samme krav om sagsbehandling af tilslutningssager og at disse sagsbehandlingstider ligeledes
nedsættes.
Vores medlemmer er blevet mødt af både forskellig sagsbehandling fra de netselskaber de samarbejder
med og derudover varierer sagsbehandlingstiden ift. tilslutning.
I forbindelse med den nye indførelse af en ny bemyndigelse for KEFM til at fastsætte regler ved
bekendtgørelse om netvirksomheders oplysningsforpligtelser i tilslutningssager, herunder for tilslutninger
og digital kommunikation, vil Energifællesskaber Danmark opfordre til, at KEFM til at inddrager aktører på
området, herunder Energifællesskaber Danmark.
6
energifaellesskaber.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0009.png
Dato
Side
20. august 2024
1 af 2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
[email protected]
Høringssvaret er sendt elektronisk til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
/ jnr. 2023 - 12235.
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om
gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)
Landbrug & Fødevarer har den 28. juni 2024 modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov
om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.).
Vores bemærkninger til høringsudkastet følger nedenfor.
Gennemførelse af elmarkedsdirektivet
Formålet med høringen er en gennemførelse af EU's elmarkedsreform via elmarkedsdirektivet, som
indeholder en række interessante nybrud, der skal videreudvikle elmarkedet i lyset af energikrisen i
2022 og samtidigt understøtte den grønne omstilling. Det fremgår at brugere tilføjes nye
rettigheder, dels retten til energideling og dels at brugerne kan koble flere leverandører til det
samme målepunkt.
Energideling
Direktivet lægger op til øget fleksibilitet i elnettet, da der åbnes op for at egenproduceret VE kan
deles med andre brugere uafhængigt af den geografiske placering indenfor de to budzoner DK1 og
DK2. Delingen foretages på det ubalancerede marked, så den økonomiske leverandørforpligtelse
for ubalancer indgår ikke. Det er et krav, at der oprettes en tilslutningsaftale via et
elhandelsselskab.
De nuværende rammer for oprettelse af lokale energifællesskaber har tilsyneladende ikke været
gode nok, da forankringen heraf er udeblevet. Med lovforslaget fjernes kravet om at energideling i
et energifællesskab skal være bundet op på sin egen juridiske enhed. Alternativet som skitseret her
betyder, at staten forpligtes til via Datahubben, at oprette en energidelingsplatform, som vil være
det tekniske bindeled for delingen af elektricitet. Med etableringen af den centraliserede
delingsplatform elimineres ideen om lokale deling, ikke mindst fordi lovforslaget i sin præsenterede
form muliggør deling på tværs af aftagernumre inden for samme CVR. Landbrug & Fødevarer
finder lovforslagets tiltag for positivt, ikke mindst understreget af at lette flere tekniske udfordringer
ved det nuværende forsøg på at energidele. Den øgede fleksibilitet med deraf bedre afbalancering i
elmarkedet vil forhåbentligt på sigt kunne mere end opveje etableringsomkostningerne på 30-35
mio. kr. samt de årlige driftsomkostninger på yderligere 4-6 mio. kr.
Bag måleren
Med øget elektrificering stiger behovet samtidigt for fleksibilitet ikke blot for elnetvirksomhederne
men også for de individuelle brugere af nettet. Med øget digitalisering er det samtidigt teknisk
muligt at levere stadigt mere komplekse løsninger. Lovforslaget formaliserer reelt den praksis som
allerede er på markedet i dag, hvor mange forbrugere ud over hovedmåleren ved huset, har en bi-
måler til elbilen. Landbrug & Fødevarer støtter øget fleksibilitet, hvilket tilgodeser dels de
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0010.png
Side 2 af 2
individuelle brugerne af nettet, samtidigt med en bedre balancering af nettet. Denne form for
fleksibilitet bør bero på frivillighed og ikke nødvendigvis være et varsel om fremtidige lovkontrolkrav
bag måleren.
Fastprisaftaler til private
Med introduktionen af PPA’ere i 2019, har erhvervslivet haft mulighed for at indgå elhandelsaftaler
med et energiselskab. Nu får almindelige elbrugerne en nogenlunde tilsvarende mulighed for at
indgå uopsigelige tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter på minimum 1 års
varighed. I første omgang er det et kommende lovkrav, at de største el-handlere skal tilbyde disse
kontrakter.
Vished om fremtidige omkostninger giver øget økonomisk sikkerhed, hvilket i mange tilfælde har
været ønskværdigt for erhvervslivet. Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at private
elforbrugere nu får en nogenlunde tilsvarende mulighed. Dette ikke mindst i lyset af energikrisen i
2021-22, hvor mange kunder uden fastprisaftaler kom i klemme.
Landbrug & Fødevarer vil gerne forbeholde os muligheden for at vende tilbage med yderligere
kommentarer, hvis vi finder behov for dette. Ønskes ovenstående uddybet er Energistyrelsen
velkommen til at rette henvendelse til undertegnede.
Med venlig hilsen
Finn Christensen
Klima & Energi
M +45 2724 5639
E [email protected]
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0011.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Energistyrelsens journalnummer 2023 – 12235
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
med kopi til Jesper Gerdstrøm på
[email protected].
Better Energy Denmark A/S
Gammel Kongevej 60, 14 sal
1850 Frederiksberg C
Danmark
CVR-nr. 44559625
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
22.08.2024
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om elfor-
syning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemfø-
relse af elmarkedsdirektivet m.v.)
Better Energy takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om
gennemførelse af elmarkedsdirektivet.
Generelt bakker Better Energy op om, at elmarkedsdirektivet foreslås implemente-
ret rettidigt, idet direktivet har til formål at understøtte den grønne omstilling, herun-
der ved at indføre tiltag, som kan virke fremmende for mere fleksibel adfærd i el-
markedet.
Nedenfor angives Better Energys bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget:
Fleksible nettilslutningsaftaler:
Better Energy ser muligheden for at indgå fleksible nettilslutningsaftaler som en
vigtig brik i overgangen til et elmarked med mere dynamisk produktion. Og vi bak-
ker meget op om, at både netvirksomhederne og Energinet allerede har gennem-
ført muligheden for begrænset netadgang.
Dog er der fortsat ikke mulighed for at producenter kan indgå aftale om permanent
begrænset netadgang for netbegrænsninger i transmissionsnettet for både distribu-
tions- og transmissionstilsluttede produktionsanlæg. Det håber vi, at Energinet vil
indføre mulighed for fremadrettet.
Med lovforslaget lægges der op til, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om fleksible nettilslutningsaftaler.
Det forudsættes i bemærkningerne, at hjemlen skal udmøntes således, at de kol-
lektive elforsyningsvirksomheder forpligtes til at give nye netbrugere mulighed for
at indgå midlertidige fleksible nettilslutningsaftaler i områder med begrænset eller
manglende nettilslutningskapacitet. Dette vil være en kodificering af gældende
praksis. Og Better Energy bakker meget op om denne mulighed for at tilslutte ny
kapacitet med begrænset netadgang, når der endnu ikke er tilstrækkelig kapacitet i
nettet.
Vi opfordrer til, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om den tidsmæssige
afgrænsning af midlertidige fleksible nettilslutningsaftaler, så retten til adgang til
nettet fortsat sikres opretholdt. Der kan således fastsættes regler om, at
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0012.png
tidspunktet for forventet opnåelse af fuld netadgang skal fremgå af nettilslutnings-
aftalen. Hvis tidspunktet overskrides fra den kollektive elforsyningsvirksomheds
side, bør reglerne om kompensation efter elmarkedsforordningens artikel 13, stk.
7, finde anvendelse. Der kan ligeledes fastsættes regler om, hvor lang en midlerti-
dig begrænset netadgang højst kan være, inden der skal tilbydes fuld netadgang.
For så vidt angår permanent begrænset netadgang forudsættes det i bemærknin-
gerne, at der i første omgang vil være en bred adgang for de kollektive elforsy-
ningsvirksomheder til at indgå aftaler om permanent begrænset netadgang.
Der tages dog forbehold for, at det ved senere udmøntninger af bemyndigelsen vil
kunne blive aktuelt at sikre konsistens mellem direktivets bestemmelser om flek-
sible nettilslutnsingsaftaler på den ene side og forordningens regler om markeds-
baseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser på den anden side.
Det er meget fornuftigt, at Energistyrelsen i første omgang forventes at udstede en
bekendtgørelse med en bred adgang til at indgå aftaler om permanent begrænset
netadgang. Det er helt afgørende for, at Danmark kan lykkes med den nødvendige
elektrificering, at der bliver sikkerhed for investeringer i nyt forbrug, herunder PtX.
Hvis der er usikkerhed om størrelsen af betalingen for nettilslutning, vil incitamentet
til at investere i PtX alt andet lige være mindre. Det er afgørende at have for øje, at
der er behov for et sikkert investeringsklima for PtX og andre former for elektrifice-
ring for at komme de negative elpriser til livs.
Desuden bør det vægte højt, at muligheden for at indgå en aftale om permanent
begrænset netadgang, vil give netvirksomheden en sikkerhed for, at der ikke skal
investeres til det relevante projekt ud over det aftalte leveringsomfang. Dermed gi-
ver aftalen anledning til en reel besparelse for netvirksomhederne - og i sidste
ende for netbrugerne i form af sparede tariffer.
Better Energy ser ikke fleksible nettilslutningsaftaler og markedsbaseret anskaf-
felse af fleksibilitetsydelser som hinandens modsætninger, men derimod som et
supplement til hinanden. Meget lokale flaskehalse, hvor en ny tilslutning af et en-
keltanlæg udgør størstedelen af nettets belastning og er den primære årsag til
overbelastning, kan ikke løses markedsbaseret. Her er fleksible nettilslutningsafta-
ler, hvor en kunde har etableret et nyt anlæg med indbygget fleksibilitet den eneste
mulighed for at undgå netforstærkninger.
Mere regionale flaskehalse, som opstår på grund af en mere generel udvikling lø-
ses bedre ved anskaffelse af markedsbaserede fleksibilitetsløsninger. Markedsba-
serede fleksibilitetsydelser kan i disse situationer anvendes af netvirksomheder til
at udskyde forstærkninger fx hvis levetiden af det omhandlede anlæg, endnu ikke
er overskredet. Anlæg med fleksible nettilslutningsaftaler bør derfor også kunne
indgå i levering af markedsbaserede fleksibilitetsydelser, når der er tale om mere
generelle behov, som udbydes af netvirksomheden i lokalområdet eller regionalt.
Det skal bemærkes, at behovet for markedsbaserede fleksibilitetsydelser kan være
forbigående, hvorfor anlægsejere ikke kan indregne en værdi af at stille en fleksibi-
litetsydelse til rådighed. De to tiltag er således forskellige i deres natur både set fra
netvirksomhedens og set fra anlægsejerens perspektiv.
Det vil fortsat være helt afgørende at sikre investeringssikkerhed for nyt forbrug,
der bidrager til elektrificeringen og for sparede investeringer i elnettet på den læn-
gere bane. Og vi opfordrer til, at Energistyrelsen har dette for øje ved senere revisi-
oner af bekendtgørelsen. Desuden opfordrer vi til, at Energistyrelsen afventer De-
mand Response Network Code, som er under udarbejdelse i EU-regi, for at sikre
en ensartet anvendelse af EU-retlige hensyn på tværs af medlemsstaterne.
Better Energy Denmark A/S
Gammel Kongevej 60, 14 sal
1850 Frederiksberg C
Danmark
CVR-nr. 44559625
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0013.png
Netvirksomheders oplysningsforpligtelser i forbindelse med nettilslutning
Better Energy bakker op om, at der vil blive fastsat regler ved bekendtgørelse, som
implementerer elmarkedsdirektivets regler om netvirksomhedernes oplysningsfor-
pligtelser. Better Energy bakker ligeledes op om, at reglerne vil komme til at gælde
for alle netvirksomheder.
I Danmark er der i praksis en udbredt adgang til oplysninger om kapacitetsdata fra
både netvirksomheder og Energinet. Dette er med til at gøre Danmark til et attrak-
tivt marked for VE-developere, da disse oplysninger er helt afgørende for, at VE-
developere kan placere anlæg hvor der er plads i nettet. Dette er både til fordel for
nettet, idet anlæg placeres hensigtsmæssigt. Men det er også til stor fordel for VE-
developere, der undgår at placere anlæg, hvor der ikke kan opnås nettilslutning in-
den for rimelig tid. Og de nye harmoniserede EU-regler om oplysningsforpligtelser
vil være til stor fordel for udbygningen med vedvarende energi i EU.
Der er en meget nær sammenhæng med elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 3 og
elmarkedsforordningens artikel 50 og 57 med følgende ordlyd:
1) 13)2) I artikel 50 indsættes følgende stykke:
3) »4a. Transmissionssystemoperatører offentliggør på en gennemsigtig
måde klare oplysninger om den kapacitet, der er til rådighed for nye til-
slutninger i deres driftsområder, med høj rumlig detaljeringsgrad og un-
der overholdelse af offentlig sikkerhed og datafortrolighed, herunder den
kapacitet, der er omfattet af anmodningen om tilslutning, og muligheden
for fleksibel tilslutning i områder med kapacitetsbegrænsninger. Denne
offentliggørelse skal omfatte oplysninger om kriterierne for beregning af
disponibel kapacitet for nye tilslutninger. Transmissionssystemoperatører
ajourfører disse oplysninger regelmæssigt og mindst en gang om måne-
den.
4) Transmissionssystemoperatører giver på en gennemsigtig måde system-
brugere klare oplysninger om status for og behandling af deres anmod-
ninger om tilslutning, herunder, hvis det er relevant, oplysninger om flek-
sible tilslutningsaftaler. De skal give disse oplysninger inden for tre
måneder efter indgivelsen af anmodningen. Såfremt den anmodede til-
slutning hverken er imødekommet eller permanent afvist, ajourfører
transmissionssystemoperatører disse oplysninger regelmæssigt og
mindst en gang i kvartalet.«
5) 14)6) I artikel 57 tilføjes følgende stykke:
7) »3. Distributions- og transmissionssystemoperatører samarbejder om på
en konsekvent måde at offentliggøre sammenhængende oplysninger om
den kapacitet, der er til rådighed for nye tilslutninger inden for deres re-
spektive driftsområder, med en detaljeringsgrad, der er tilstrækkelig for
udviklere af nye energiprojekter og andre potentielle netbrugere.«
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bemyndigelsen ikke vil rumme,
at der fastsættes forpligtelser for netvirksomhederne, der går videre end direktivbe-
stemmelsen.
Better Energy foreslår, at bemærkningerne til den nye hjemmel formuleres tilstræk-
kelig åbent til, at Energistyrelsen kan fastsætte regler om, at de to regelsæt
Better Energy Denmark A/S
Gammel Kongevej 60, 14 sal
1850 Frederiksberg C
Danmark
CVR-nr. 44559625
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0014.png
efterleves på en ensartet måde af netvirksomheder og Energinet. Der bør som mi-
nimum være et nært samarbejde mellem Energinet og netvirksomhederne om op-
gaven.
Og som bruger af oplysningerne, vil Better Energy foreslå, at Energinet og netvirk-
somhederne samarbejder om at udvikle en fælles digital løsning, hvor oplysnin-
gerne kan hentes på ensartede vilkår og i et sammenhængende flow med bruger-
styret adgang uanset om VE-projektet bliver anvist plads i DSO eller TSO-nettet.
Energinet og netvirksomhederne fortjener ros for, at kapacitetskortet allerede er
udviklet i Danmark i et nært samarbejde mellem netvirksomheder og Energinet.
Dette er et rigtig godt værktøj for netbrugerne. Better Energy opfordrer dog til, at
kapacitetskortet bliver forbedret, så der bliver mulighed at se ledig kapacitet på tek-
nologi-niveau. Der er flere områder på kapacitetskortet, hvor der fx er overskud af
vindproduktion, men hvor der vil være plads til solproduktion i nettet eller omvendt.
Dette bør beregnes og offentliggøres på kapacitetskortet, så nettet kan udnyttes
bedst muligt.
Undtagelser til leveringspligten
Med lovforslaget foreslås det, at der fastsættes regler om undtagelser fra leve-
ringspligten dels for energideling fra anlæg med en kapacitet på under 6 MW og
dels for elaftaler på serielle målepunkter.
Better Energy bakker op om disse undtagelser til leveringspligten. Samtidig fore-
slår Better Energy, at Energistyrelsen fastsætter regler om undtagelse til leverings-
pligten for salg af elektricitet fra store VE-anlæg til nærliggende naboer som anbe-
falet af NEXT.
Det er Better Energys vurdering, at forbrugerne fortsat vil have samme gode be-
skyttelse mod høje priser med leveringspligten med disse undtagelser, idet der fort-
sat vil være adgang til et stort udbud af leveringspligtige produkter i alle områder af
landet.
En undtagelse fra leveringspligten for store VE anlæg til nærliggende naboer efter-
spørges af kommuner og lokale medborgere i mange af de områder, hvor Better
Energy ønsker at opstille VE anlæg. Og Better Energy har et stort ønske om at ef-
terkomme dette ønske for at sikre en god proces for lokal inddragelse i VE-projek-
ter.
Med venlig hilsen
Better Energy Danmark A/S
Ane-Katrine Zink Sørensen
Better Energy Denmark A/S
Gammel Kongevej 60, 14 sal
1850 Frederiksberg C
Danmark
CVR-nr. 44559625
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0015.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
København, den 23. august 2024
Høringssvar – høring over gennemførelse af
elmarkedsdirektivet m.v. - ændring af lov om elforsyning,
lov om gasforsyning og straffeloven
BL har den 2. juli 2024 modtaget høring over gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v. - ændring
af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven.
Med de foreslåede lovændringer indføres mulighed for deling af overskudsenergi fra VE-anlæg, uden
at der nødvendigvis skal dannes et energifællesskab. BL bakker overordnet op om forslaget, som
øger boligforeningers muligheder for at dele egenproduceret VE-strøm på tværs af bygninger, dog
pålagt tariffer og afgifter.
Reglerne om serielmåling gør det muligt for elkunder at have flere elleverandører indenfor samme
forbrugssted. Dette kan særligt blive en fordel i boligafdelinger med ladestandere og varmepumper.
Det kan ikke umiddelbart læses ud af bestemmelsen, om den finder anvendelse, hvis en lejer
ønsker egen elleverandør i en ejendom, hvor der er hoved-bi-målersystem. Dette kan med fordel
præciseres i den kommende bekendtgørelse.
Venlig hilsen
Bent Madsen
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0016.png
København, 22-08-2024
Brintbranchens høringssvar
Høring over forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning, lov om gasforsyning og
straffeloven (gennemførelse af
elmarkedsdirektivet m.v)
Brintbranchen takker for muligheden for at afgive bemærkninger vedrørende ovenstående. Vi
hilser forslaget velkommen, og har en enkel bemærkning.
Vdr. forslag til ny
§
25 i lov om elforsyning
Forslaget lægger op til, at ministeren kan fastsætte regler
elforsyningsvirksomheders anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler.
om
de
kollektive
Afbrydelighedsaftaler, og den sikkerhed de giver til business cases, er afgørende for mange PtX
projekter. Derudover muliggør de en bedre udnyttelse af det kollektive elnet, og dermed reducere
behovet for netudbygning.
Vi mener, at den billigste infrastruktur er den, vi ikke bygger, både for elsystemet og for
forbrugerne, ikke mindst PtX projekter. Vi ser derfor gerne, at afbrydelighedsprodukter udvikles
yderligere i det danske elmarked, for at prissætte fleksibiliteten rigtigt. Specifikt, glæder vi os i
Brintbranchen meget til, at den nuværende mulighed for begrænset netadgang for forbrug
videreudvikles med en ”stablet” produkt, således at parterne i aftalen kan finde den rette balance
ift. usikkerheden på hver side i de konkrete cases.
På linje med vores position om, at den billigste net er den, vi ikke bygger, og ifm. ministerens
fremtidige regelfastsættelse på området, gør vi opmærksom på, at elmarkedsdirektivets artikel 6a
under paragraf 1c tillader, at fleksible aftaler indgås på permanent basis. Vi håber derfor at
lovforslagets bestemmelser også vil tillade det, da det ellers ville medføre afgørende forringelser
for vilkårene for etablering af PtX-anlæg i Danmark.
Desuden vil vi gerne minde om, at fleksibilitet er mere end ”bare” fleksible tilslutningsaftaler. Mere
konkret mener vi, at fleksible tilslutningsaftaler eller afbrydelighedsprodukter servicerer et
fleksibilitetsmarked for at undgå at videreudbygge nettet unødvendigt meget; imens
fleksibilitetsprodukter (såsom geografisk- eller tidsdifferentierede tariffer) tjener et marked for en
optimeret brug af det net, der bygges. Vi håber på at se denne logik i alle fremtidige regler om
fleksible aftaler på elområdet.
Giver ovennævnte anledning til spørgsmål, står Brintbranchen naturligvis til rådighed for videre
dialog.
Adriana Guerenabarrena
Chef for regulering og analyse
[email protected]
+45 31 15 57 24
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C., 2. sal
1620 København K
www.brintbranchen.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0017.png
Energistyrelsen
Att.: Jesper Gerdstrøm
Sendt pr. mail til
[email protected]
og [email protected]
Høringssvar til høring over forslag om ændring af lov om
elforsyning – fremtidssikret regulering af
gennemførelse af elmarkedsdirektiv
netvirksomheder m.v.
Cerius A/S og Radius Elnet A/S har fået udkast til lov om ændring af elforsyningsloven (gennemførelse
af elmarkedsdirektivet) i høring og takker for muligheden for at komme med kommentarer.
NedenståendeRadius Elnet A/S fra både Cerius og Radius (i det følgende Cerius-Radius). (indsæt
Cerius A/S og er kommentarer (herefter Cerius-Radius eller CR) har modtaget lovforslaget
tekst Carina). Det drejer sig om (indsæt tekst Carina).
Cerius-Radius bakker i øvrigt op om Green Power Denmarks høringssvar.
21. 08 2024
Hovedkontor:
Hovedgaden 36
4520 Svinninge
Overordnede kommentarer
Generelle bemærkninger
primært søger at implementere ændringer i
Cerius-Radius kvitterer for lovforslaget, der
Cerius-Radius vil gerne kvittere for…
elmarkedsdirektivet, som er vedtaget i EU som følge af energikrisen i 2022.
Cerius-Radius vurderer, at implementeringen overordnet set er proportional og balanceret i forhold til
ændringerne i eldirektivet. Der er dog hovedsagelig tale om bemyndigelse af ministeren til nærmere
udmøntning af regler. En væsentlig del af implementeringen vil ske efterfølgende på
bekendtgørelsesniveau.
Netvirksomheders bevillinger
Lovforslaget indeholder forskellige datoer for ikrafttrædelse, hvor punkterne om flere elaftaler under
samme aftagenummer samt energideling skal være implementeret senest 17. juli 2026. Lovforslaget
[Indsæt tekst]
udstikker nogle rammer, som skal konkretiseres i dels bekendtgørelser samt markedsforskrifter, som
kræver metodegodkendelser hos Forsyningstilsynet. Her skal der fastlægges væsentlige og
komplekse detaljer, som skal indpasses og gøres konsistent i forhold til de gældende regler. Herefter
skal der fortages en implementering hos aktører, og der skal ske tilpasning af Datahub og andre
systemer. Cerius-Radius gør opmærksom på, at tidsplanen ser stram ud og vil opfordre til, at den
genovervejes for at sikre en robust implementering.
Nedenfor er
brug
bemærkninger til de enkelte
Data til
der givet
for en netmodel
dele i lovforslaget.
[Indsæt tekst]
Energideling
Med eldirektivets artikel 15a forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at alle aktive kunder har en ret til at
dele energi på ikke-diskriminerende vis og har adgang som understøtter delingen. Lovforslaget giver
ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for energideling.
Tilpasning af
at det kan være fornuftigt at dele
Forsyningsministeriets
Cerius-Radius finder,
Klima-, Energi- og
energi virtuelt inden afregning med elmarkedet
via en elleverandør. Det er imidlertidig vigtigt at være opmærksom på, at der allerede i dag, via de
gebyrfinansierede opgaver
nuværende kommercielle aktører, foretages en omfattende deling af energi mellem forbrugere og
producenter, idet elsystemet kræver, at der i øjeblikket er balance mellem forbrug og produktion. Alle
[Indsæt tekst]
forbrugere og producenter er en del af det kollektive elsystem, og energi deles ikke kun via
energifælleskaber. Hertil kommer, at elmarkedets kommercielle aktører allerede i dag har mulighed for
Netvirksomheders forrentningsgrundlag
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
[Indsæt tekst]
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
1
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
at tilbyde produkter, hvor flere aftagenumre går sammen, og den samlede bruttoudveksling på kvarters
basis anvendes som grundlag for en kommerciel aftale.
Med lovforslaget forpligtes Energinet til at udvikle og administrere en platform, som skal gøre adgang
til deling mere enkel, og som skal gøre den lettere at administrere. Cerius-Radius støtter forankringen
under Energinet og Datahub, der allerede er det fælles dataudvekslingshub for energisektoren, og
derfor bør være den mest effektive forankring.
Lovforslaget drager en række paralleller til reglerne for borgerenergi- og VE-fællesskaber, som også
allerede i dag har mulighed for deling af energi. Samtidig peges på begrænsninger i reglerne for
borgerenergi- og VE-fællesskaber, hvilket fremhæves som en del af motivationen for reglerne om
energideling. Der er imidlertid tale om ordninger, som er ganske forskellige i deres egenskaber. F.eks.
er der ingen begrænsninger på, hvilke aktive kunder der kan deltage i deling af energi og ingen
betingelser om fysisk nærhed mellem forbrug og produktion, så længe det er samme prisområde.
Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige muligheder, som hverken er gensidigt afhængige eller
udelukkende i forhold til hinanden.
På side 13 i lovforslaget nævnes, at husholdningsforbrugere, der deltager i energideling, er undtaget
fra de forpligtelser, der pålægges elhandelsvirksomheder, og der er nævnt to specifikke
kapacitetsgrænser. Leverandører har ingen særlig forpligtelser, som er knyttet til anlægskapaciteter.
Det bør præciseres, hvad der menes, og hvilke forpligtelser der er tale om, hvis der indgår produktion
med større kapaciteter.
Jf. ministeriets vurdering på side 16, kan anlæg omfattet af pristillæg indgå i energideling, men den
delte energi kan ikke danne grundlag for pristillæg, og det synes uklart, hvad der menes hermed
Lovforslaget slår fast, at elafgifter og tariffer for brug af elnettet fortsat skal opkræves hos de delende
parter ved brug af måling af udveksling med det kollektive elnet. I den forbindelse bør det præciseres,
om dette også gælder kunder med årsbaseret nettoafregning (eller anden nettoafregning med
afgiftsmæssig fordel), eller om disse kunder først skal træde ud af nettoafregningsordningen. I givet
fald kan der være rammer for ind- og udtræden som påvirker muligheden for at dele energi. Hvis de
nettoafregnede kunder kan bevare de afgiftsmæssige fordele selv om de deler energien med andre,
bør dette nævnes eksplicit
På side 18 øverst nævnes, at delingsplatformen skal håndtere direkte deling, og hvor parterne selv
aftaler alle forhold vedrørende energidelingen. Dette synes meget ambitiøst, og med fordel bør
delingsplatformen have nogle standardtilbud, som de delende parter kan vælge imellem. Dette kunne
med fordel præciseres i lovforslaget og vil flugte med bl.a. elmarkedsdirektivets artikel 15 a, stk. 4, litra
d (om sikring af aktive kunders rettigheder gennem frivillige standardkontrakter på rimelige og
gennemsigtige vilkår).
Det er fornuftigt, at præambelbetragtningen, om at balanceansvaret for nettoforbrug/produktion
forankres hos den kommercielle aktør, som indgår en aftale med en gruppe af aktive elkunder om
deling, er videreført og gentaget i lovforslaget. Det er også fornuftigt, at det slås fast, at det er
måledata fra netvirksomhedens fjernaflæste elmålere i udvekslingen til det kollektive elnet, der kan
indgå i energidelingen. Cerius-Radius vil anbefale, at bekendtgørelsen også behandler situationen,
hvor en deltager har seriel måling – jf. punktet om flere elaftaler under samme aftagenummer.
Cerius-Radius benytter ikke kvartersmåling hos kunder med mindre forbrug eller produktion, og for at
indgå i energideling på kvartersbasis kræves ændring af målersetuppet. Målerbekendtgørelsen
håndterer disse forhold, og vi forventer ikke, at der introduceres andre rammer end dem, som fremgår
af bekendtgørelsen for fjernaflæste elmålere. Energistyrelsen bedes bekræfte dette.
Lovforslaget muliggør, at forbrugs- og produktionskunder kan dele energi fra VE-anlæg. Dette må
inkludere alle installationer med batterier eller andre muligheder for lagring af el. Der er ikke mulighed
for skelnen og der findes i øvrigt ingen stamdata for batterianlæg.
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Flere elaftaler under samme aftagenummer
Lovforslaget lægger op til, at én forbrugskunde kan have flere leverandører, men kun ét kundeforhold i
forhold til netvirksomheden. Dette gøres muligt ved brug af serielle indbyggede målere, som f.eks. kan
være indbygget i varmepumper eller ladestandere, hvor måleransvaret for den serielle måler placeres
hos leverandøren.
Cerius-Radius er positive omkring forslaget og implementeringen af ændringen i eldirektivets artikel 4.
Forslaget gør det muligt, at en kunde kan have flere leverandører, som udnytter eksisterende elmålere
hos kunden, men kun ét samlet kundeforhold til netvirksomheden. Cerius-Radius kan oplyse, at
netvirksomhederne, gennem en del år, har givet kunder mulighed for at benytte serielle målere, men
efter en model, hvor netvirksomheden er måleransvarlig for den serielle måler, og hvor der er frit
leverandør- og kundevalg på den serielle måler.
I netvirksomhedernes model kræves, ligesom i lovforslaget, at forbrugskunden accepterer, at der
etableres en seriel måler, men herudover er der ingen krav. I lovforslaget bruges som begrundelse for
implementering af seriel måling i lovgivningen, at netvirksomhederne i dag har et krav om, at deling af
leveringsomfang kun kan ske med matrikelejerens accept, samt at deling af leveringsomfang kun kan
ske, hvis forbrugsstedet har et leveringsomfang, som er større end 25 A. Ingen af disse vilkår er dog
korrekte og må bero på en misforståelse. Dette bør ændres i lovforslagets bemærkninger. Vi henviser
til Tilslutningsbestemmelserne pkt. 2.8.5. vedr. seriel måling og pkt. 3.4.1.6 vedr. deling af
leveringsomfang. I elnetselskabernes standard tilslutningsbestemmelser punkt 3.4.1.6 fremgår det, at
matrikelejeren skal godkende, hvis der laves nye tilslutninger på matrikel, men dette er ikke relevant
ved seriel måling, som kun er muligt, hvis en eksisterende tilslutning benyttes.
I lovforslagets punkt 3.2.1. nævnes, at en elkunde ikke har ret til at få tilknyttet flere
elhandelsvirksomheder på den samme nettilslutning, hvilket sidestilles med at have flere aftagenumre
under samme nettilslutning. Det nævnes efterfølgende, at netvirksomhederne kan etablere en ekstra
måler, og at metoden hertil er at lave en separat tilslutning. Cerius-Radius gør opmærksom på, at
disse fortolkninger af netvirksomhedernes regler ikke er korrekte. En tilslutning er at sidestille med en
stikledning, og i en bebyggelse er det normalt at X kunder benytter samme stikledning, hvilket også er
forudsætningen i bekendtgørelsen om interne elektricitetsforbindelser. Netvirksomhederne har med
andre ord ingen regler, som begrænser antallet af kunder eller aftagenumre på én tilslutning. Der er
valgfrihed i forhold til om en kunde vil have et eller flere aftagenumre.
Netvirksomheder har til gengæld regler for deling af leveringsomfang, og deling af leveringsomfang
kan benyttes ved både seriel og parallel måling, og hvor leveringsomfanget på en stikledning eller
installation nyttiggøres af flere kunder. Reglerne blev i sin tid indført for private forbrugere, så en
privatkunde ikke skulle betale for ekstra leveringsomfang, hvis kunde og ladestander-operatør
ønskede særskilt afregning af ladestanderens elforbrug. Kravet om 25 A eller mere blev indført, da
netvirksomhedernes generelle vilkår kræver, at der skal betales for leveringsomfang pr.
installation/tilslutning. Med reglen indførtes således en undtagelse for en sådan opkrævning. Desuden
blev de 25 A defineret ud fra, hvad der teknisk var efterspørgsel på.
Til orientering kan nævnes, at netvirksomhederne er ved at indføre nye regler for deling af
leveringsomfang, og forventningen er, at disse regler træder i kraft foråret 2025 efter
Forsyningstilsynets godkendelse. De nye regler giver mulighed for, at leveringsomfang på en
stikledning kan udnyttes kollektivt inden for rammerne af bekendtgørelse om interne
elektricitetsforbindelser (altså det vil sige flere end blot fx en enkelt ladestanderoperatør), og kravet om
25 A eller mere fjernes. Nye kunder, som forsynes fra samme stikledning, skal have et fælles
leveringsomfang, og det bliver muligt at lade et arbitrært antal kunder eller aftagenumre udnytte dette
fælles leveringsomfang. Eksisterende kunder med individuelle leveringsomfang får mulighed for at
overgå til et fælles leveringsomfang.
I lovforslagets pkt. 3.2.3 oplyses, at tilslutningspunktet identificerer punktet, som er omfattet af
netvirksomhedernes pligt til at måle levering og aftag af elektricitet, og at dette punkt defineres ved et
aftagenummer. Cerius-Radius gør opmærksom på, at et tilslutningspunkt typisk er i et kabelskab eller
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
netstation, og at der ikke er identitet med et aftagenummer, og at der kan være x antal målere og
kundeforhold, som udnytter samme tilslutningspunkt (lejlighedskunder er f.eks. af denne kategori).
I lovforslagets pkt. 3.2.3.1 drøftes afslutningsvis nogle elafgiftsmæssige problemstillinger ved seriel
måling, og Cerius-Radius ser frem til at høre konklusionerne fra disse overvejelser.
Serielle målere skal overholde samme kvalitetskrav, som netvirksomhedernes målere, hvilket er
naturlige krav, som dels sikrer målernes kvalitet, dels at måleren ikke bliver en konkurrenceparameter.
Lovforslaget introducerer et lovgivnings-regelsæt om seriel måling for at muliggøre at kunder kan have
flere leverandøraftaler. Cerius-Radius støtter formålet om flere leverandøraftaler i lovforslaget, men vi
gør opmærksom på, at netvirksomhederne allerede i dag har et produkt om seriel måling, som dog har
anden karakter og indhold, og derfor vil vi anbefale, at lovforslaget respekterer dette gældende
regelsæt, og at der i stedet laves rammer og vilkår for operatørmålinger, dedikerede målinger eller
alternativt flere leverandør-aftaler under samme aftagenummer.
Begrebet ”seriel måling” benyttes ikke i direktivet, og derfor er der heller ikke behov for en særlig
definition i elforsyningsloven for at tilgodese direktivets formål. Men hvis der lovgivningsmæssigt er
behov for en særlig betegnelse for operatørmålinger bag netvirksomhedsmåleren, vil vi anbefale at
man bruger begrebet operatørmålinger fremfor at benytte en betegnelse, som allerede eksisterer, men
som har anden betydning og indhold. Ved at bruge begrebet ”operatørmålinger” sikres, at der ikke sker
begrebsforvirring hos aktører og kunder, mens det indholdsmæssige i lovforslaget kan bevares. Aht.
læsbarheden i dette høringsnotat refererer vi dog i de specifikke kommentarer til ”seriel måling”.
Med den foreslåede ordning, kan én juridisk kunde have flere leverandører til samme aftagenummer.
Cerius-Radius opfatter ordningen således, at den juridiske kunde også skal være den reelle forbruger
på de serielle målere. Hvis denne fortolkning er korrekt, så muliggør lovforslaget ikke, at et
boligselskab kan etablere kollektiv måling, og nyttiggøre lejernes bi-målere i elmarkedet, idet lejerne er
de reelle slutforbrugere. Og lejerne har således fortsat ikke mulighed for at gøre brug af det frie
elleverandørvalg via denne metode. Energistyrelsen bedes be- eller afkræfte denne opfattelse.
I afsnit 5 beskrives de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, og det fremgår, at
udviklingsomkostningerne ved seriel måling hos Energinet forventes at være 25-40 mio. kr. samt 4-6
mio. kr. i årlige omkostninger. Cerius-Radius kan oplyse, at netvirksomhederne også forventes at have
øgede omkostninger til implementering samt drift, idet netvirksomhederne fremadrettet skal modtage
måledata fra de serielle målere, samt afregne tariffer og elafgifter på baggrund af disse måledata.
Netvirksomhederne skal derfor oprette en datastruktur i deres kundesystemer, som muliggør opdeling
mellem forbrug og betalinger på den primære og serielle måler. Det er ikke umiddelbart muligt at
skønne størrelsen af disse omkostninger. Hvis der ønskes et overslag over omkostningerne, opfordres
Energistyrelsen til at kontakte branchen med henblik på en drøftelse og analyse.
Priskrise
Lovforslaget vil bemyndige ministeren til at fastsætte regler om regulerede priser.
For at sikre tillid til elmarkedet er Cerius-Radius principielt af den opfattelse, at statslige indgreb i
fastsættelsen af prisen bør undgås eller begrænses i videst muligt omfang. Cerius-Radius er gennem
indkøb af el til dækning af nettab en af Danmarks største elforbrugere. Indgreb vil være
markedsforvridende og risikerer over tid at være fordyrende for elprisen og dermed til skade for
elforbrugerne.
Ret til fastpriselektricitetsleveringskontrakt
Lovforslaget bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler for hvordan større
elhandelsvirksomheder skal forpligtes til at tilbyde fastpriskontrakter.
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
4
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Cerius-Radius støtter principielt elkundernes frie valg og at der udbydes tilbud med forskellige
egenskaber fra en bred vifte af leverandører, som kan matche kundernes forskellige præferencer og
sikre konkurrence om priserne på produkterne. Det burde ikke være nødvendigt med regulering, som
sikrer kunderne adgang til fastpriskontrakter, hvis disse efterspørges af elkunderne.
Lovforslaget kan med fordel præcisere, at forpligtelsen til at tilbyde en fastpriselektricitetskontrakt ikke
omfatter den del af elregningen, der vedrører elnetselskabernes tariffer. Cerius-Radius er tværtimod af
den opfattelse, at elleverandørerne burde forpligtes til at gennemfakturere netselskabernes tariffer, så
prissignalet ift. belastningen af elnettet når frem til slutkunden.
Cerius-Radus vil desuden opfordre til, at der foretages en konsekvensrettelse i
netvirksomhedsbekendtgørelsen, idet gældende bekendtgørelse kræver, at nettab skal indkøbes til
spotpris, samt at kontrakten ikke må omfatte prissikringsprodukter. Netvirksomheder bør således have
samme ret til at indgå fastprisaftaler, som øvrige kunder i elmarkedet.
Netvirksomheders oplysningsforpligtelser ifm. nettilslutning
Lovforslaget bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om netvirksomheders
oplysningsforpligtelser i tilslutningssager i henhold til kravene i eldirektivets artikel 31, stk. 3.
Nye tilslutninger samt forstærkninger og udbygninger i distributionsnettet er tidskrævende, og der er
grund til at være varsom med at stille nye bebyrdende krav, som lægger beslag på ressourcer for
netvirksomhederne uden sikkerhed for, at der produceres merværdi, som står mål med
ressourceforbruget. Det skal i den forbindelse bemærkes, at netvirksomhederne oplever stor interesse
om muligheden for at blive tilsluttet til nettet og forespørgsler på konkrete tilslutninger, men der
efterspørges sjældent et samlet overblik eller viden om ledig kapacitet til nyt forbrug i elnettet.
Kunderne er derimod optaget af, at de på en konkret lokation kan få oplyst forventet tilslutningstid og
blive nettilsluttet inden for den forventede tid. En oversigt over ledig kapacitet for hurtigere tilslutning
synes helt overordnet set ikke at være i høj efterspørgsel hos forbrugskunderne.
Cerius-Radius konstaterer med tilfredshed, at det i lovforslaget er bemærket, at bemyndigelsen
begrænses til implementeringen af elmarkedsdirektivets direkte krav, og at der ikke lægges op til
beføjelser, der går videre end direktivet. Det er fornuftigt. Oplysningsforpligtelser er bebyrdende for
netselskaberne, og det er afgørende, at de forpligtelser netselskaberne pålægges, skaber reel værdi
for elmarkedets aktører. Det kan synes som en nem løsning at pålægge yderligere krav til
netselskaberne, og Cerius-Radius vil derfor gerne kvittere for fokus og den valgte afgrænsning i
lovforslaget. For at sikre en smidig og effektiv proces har netselskaberne allerede en klar
egeninteresse i at oplyse kunder om tillslutningsprocessen, og hvad kunderne kan forvente. Detaljeret
regulering risikerer at have et skævt fokus og medføre unødigt tids- og ressourceforbrug til skade for
netselskaberne og elkunderne.
Essensen af ændringen i artikel 31, stk. 3, i elmarkedsdirektivet er en tydeliggørelse af, at
netvirksomhederne skal offentliggøre klare og gennemsigtige oplysninger om ledig kapacitet
og mulighederne for fleksible nettilslutninger. Hertil kommer en forpligtelse om at give oplysninger om
sagsbehandlingstiden? af de konkrete nettilslutningssager. De konkrete oplysningspligter vil blive
fastsat ved bekendtgørelser og afspejle kravene som beskrevet i artikel 31, stk. 3.
Cerius-Radius bifalder ministeriets vurdering af at lade alle netvirksomheder være omfattet af samme
krav om sagsbehandlingen af tilslutningsanmodninger og hermed undlade at udnytte
undtagelsesmulighederne. Undtagelser vil give en uheldig forskelsbehandling af kunderne i Danmark
og en skævvridning af muligheden for at få indsigt og viden om tilgængelig kapacitet og hurtigere
tilslutning af VE og elforbrug.
Det er fornuftigt med en ny bemyndigelse til ændringer i reglerne, så netvirksomheder kan kræve at
modtage kommunikation om tilslutningssager digitalt.
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
5
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Elnetselskaberne offentliggør allerede digitalt oplysninger for produktion om ledig kapacitet via
”kapacitetskort for elnettet”. Det er oplagt at se på en udvidelse af denne platform til også at omfatte
forbrug. Men forbrug er teknisk mere kompliceret end produktion,produktion og det er derfor
nødvendigt, at netvirksomhederne får tid til at udvikle en hensigtsmæssig metode. Det er desuden
vigtigt, at netselskaberne får en høj grad af frihed til at udvikle en metode, der bedst muligt flugter med
kundernes behov og efterspørgsel og som er proportional i forhold til ressourceforbruget.
Fleksible tilslutningsaftaler
Lovforslaget bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om netselskaberne anvendelse
af fleksible tilslutningsaftaler med henblik på at sikre gennemførelse af eldirektivets artikel 6 a.
Det konstateres i lovforslaget at begrebet ”fleksible tilslutningsaftaler” ikke er defineret i dansk ret.
Netselskaberne tilbyder imidlertid allerede tilslutning med permanent begrænset netadgang, som
falder i den kategori og som er udviklet af netselskaberne og godkendt af Forsyningstilsynet i henhold
til § 73 a, stk. 1 i elforsyningsloven. Der er god efterspørgsel efter produktet.
Netselskaberne arbejder desuden med
udvikling
af markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser,
jf. netvirksomhedsbekendtgørelsen § 33, stk. 2. Det er imidlertid kompliceret at udvikle og langt mere
kompliceret at udbyde og administrere end aftaler med begrænset netadgang. Så længe der ikke
foreligger en godkendt metode for markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser vil tilslutning med
begrænset netadgang være det eneste fleksibilitetsprodukt, der kan udbydes og skabe værdi. Når der
er udviklet en metode, vil de to produkter kunne supplere hinanden. Cerius-Radius er således enig i, at
markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser (i henhold til eldirektivets bestemmelser i bl.a.
artikel 32) ikke er til hinder for, at netvirksomheden kan anvende andre former for fleksible
tilslutningsaftaler som f.eks. tilslutning med begrænset netadgang.
Det er i sidste ende Forsyningstilsynet, som skal godkende netselskabernes metoder, herunder
tilslutning med begrænset netadgang. Der henvises i lovforslaget til forarbejder til tidligere ændringer i
elforsyningsloven om netselskabers anvendelse af tilslutningsaftaler med begrænset netadgang og en
markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelserne (§ 45 b), hvor forhold omkring godkendelse er
omtalt. Cerius-Radius er ikke enig i, at der er et hierarki mellem de to instrumenter,
afbrydelighedsaftaler på den ene side og en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser på den
anden side. Det er to sidestillede metoder som netselskaberne skal søge at anvende
omkostningseffektivt. Det kan sagtens tænkes, at det vil være situationsbestemt, hvilke af de to
instrumenter, som er bedst egnet.
Den nye artikel 6 a pålægger medlemsstaterne at sikre, at Energinet og netselskaberne udbyder en
mulighed for at indgå
midlertidige
fleksible tilslutningsaftaler i områder, hvor der er begrænset eller
ingen netkapacitet til nye nettilslutninger. Målet er at sikre en mere effektiv udnyttelse af den
eksisterende kapacitet og sikre kunderne adgang til nettet uden i øvrigt at forsinke nødvendige
netforstærkninger. Der er tale om et nyt og meget specifikt fleksibelt tilslutningsprodukt, som
netselskaberne skal forpligtes til at udbyde og som afviger fra det, der findes i dag, hvor produktet
begrænset netadgang er permanent (dog de facto afgrænset til at der er ledig kapacitet) og tilbydes
alle nye tilslutninger. Til gengæld minder produktet om den tilgang Cerius-Radius anvender allerede i
dag med trinvis fuld nettilslutning.
Cerius-Radius er enig i, at det, for at sikre gennemførelse af direktivet, er nødvendigt med en
ny bemyndigelse til ministeren til at fastsætte rammer for de kollektive elforsyningsvirksomheders
anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler. Cerius-Radius er enig i, at det er bedst, at det er
klima-, energi- og forsyningsministeren, der får til opgave at fastsætte rammerne, og dermed lade
netselskabernes udfylde rammerne, men lade godkendelse og tilsyn varetages af Forsyningstilsynet.
Cerius-Radius er desuden enig med ministeriet i, at udmøntningen af artikel 6 a bør give bred
mulighed for anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler, herunder permanente fleksible tilslutningsaftaler
og således skal kunne rumme det eksisterende produkt med begrænset netadgang. Fokus for
udmøntningen skal være på at sikre, at netselskaberne udbyder midlertidigt produkt i henhold til de
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
6
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
rammer, der er beskrevet i eldirektivets artikel 6 a. Udmøntningen skal ikke ændre på netselskabernes
mulighed for at udvikle en metode for markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser, ligesom
produktet bør anvendes der, hvor det måtte være det mest omkostningseffektive værktøj. Cerius-
Radius finder det i den forbindelse unødvendigt, hvis udmøntningen af bemyndigelsen vil indebære, at
der bliver behov for en fornyet anmeldelse og godkendelse af det eksisterende og allerede godkende
produkt med begrænset netadgang. Det vil skabe unødig usikkerhed om produktet. Ministeriet
opfordres derfor til at sikre, at de nye rammer for fleksible tilslutningsaftaler ikke medfører behov for
fornyede anmeldelser.
På side 52 i lovforslaget er følgende anført:
”For at kunne sikre konsistens mellem direktivets bestemmelser om rammer for fleksible
tilslutningsaftaler på den ene side og en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser på den
anden side, vurderer ministeriet, at bemyndigelsen bør fremtidssikres ved at give mulighed for på sigt
at kunne sikre, at fleksible nettilslutningsaftaler udformes således, at de kan spille sammen med en
markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitet. Formålet med sådanne regler vil være at sikre den rette
balance, så grundlaget ikke udhules for hverken fleksible tilslutningsaftaler eller markedsbaserede
løsninger”
Cerius-Radius har forståelse for overvejelsernes om fremtidssikring. Samtidig skal det påpeges, at en
metode for markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser fortsat ikke er på plads, og heller ikke
kan forventes at være det i nær fremtid. Fokus bør derfor ligge på rammer og vilkår for de fleksible
nettilslutningsaftaler og ministeriet opfordres til at være opmærksomme på dette i den efterfølgende
udmøntning i bekendtgørelser.
På side 54 i lovforslaget er følgende anført:
”Det
bemærkes herudover, at det forventes, at der med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 45
b, bl.a. vil blive fastsat, at Forsyningstilsynet, under inddragelse af oplysninger mv. fra de kollektive
elforsyningsvirksomheder, vil skulle foretage løbende vurderinger af både omkostningseffektiviteten
og risikoen for konkurrenceforvridninger, som omtalt i direktivets artikel 32, stk. 1, sidste punktum,
angående potentialet for en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser.”
Cerius-Radius har forståelse for, at der knytter sig en tilsynsopgave til området med netselskabernes
anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler. Cerius-Radius finder imidlertid ikke, at der er grundlag for at
pålægge Forsyningstilsynet at foretage specifikke løbende vurderinger af omkostningseffektiviteten og
risikoen for konkurrenceforvridninger gennem yderligere regler. De eksisterende regler med
godkendelse samt de generelle tilsynsforpligtelser bør være tilstrækkelige og proportionale.
Forsyningstilsynet bør selv have kompetencerne til at vurdere, hvor ressourcerne til deres tilsyn
anvendes bedst muligt. Løbende vurderinger beskrevet i bekendtgørelser risikerer at medføre unødigt
ressourceforbrug og i øvrigt så unødig tvivl om de produkter og vilkår som kunderne tilbydes.
Afsluttende bemærkninger
Cerius-Radius står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående – og står desuden gerne til
rådighed for et møde.
Venlig hilsen
Mads Paabøl Jensen
[email protected]
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
7
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0024.png
Energistyrelsen
[email protected]
(cc
[email protected])
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Dok. ansvarlig: KMA
Sekretær: SJA
Sagsnr: s2015-712
Doknr: d2024-29431-7.1
19-08-2024
Høringssvar til ’Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om
gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)’
Energistyrelsen har sendt ’Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov
om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)’
i høring, og Dansk e-Mobilitet takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Dansk e-Mobilitet repræsenterer ladeoperatører og andre med kommerciel
interesse i elbilens udbredelse. Vi vil i høringssvaret ikke skelne mellem
elhandelsvirksomheder og ladeoperatører, da ladeoperatører ved succesfuld
implementering i vid udstrækning bliver elhandelsvirksomheder, der sælger
strøm til opladning af elbiler på det serielle målepunkt.
Høringssvaret er opdelt i en række generelle bemærkninger efterfulgt af en
række muligheder for anvendelse af serielle målere ift. opladning af elbiler
efterfulgt af en række opmærksomhedspunkter.
Generelle bemærkninger:
1.
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning
og straffeloven har til hensigt at implementere elmarkedsdirektivet.
Med direktivet fremmes markedsadgangen for bl.a. operatører af
ladestandere til elbiler gennem retten til flere elaftaler under samme
aftagenummer til gavn for forbrugerne. Overordnet, er det Dansk e-
Mobilitets vurdering, at forslaget har potentialet til at være succesfuld i
det henseende. Dette gøres konkret via, det der er kendt som den
serielle målerløsning, som Dansk e-Mobilitet har advokeret for gennem
flere år. Deraf vil vores fokus i dette høringssvar være på den del af
lovforslaget, der omhandler seriel måling.
2. Dansk e-Mobilitet er overordnet positive for forslaget, der viderebringer
mange af de gode oplæg vedrørende e-mobilitet, der blev bragt frem
af Energistyrelsen ved indledende møder i foråret, som også vil
medvirke til at løse en række udfordringer på hjemmelademarkedet.
Med forslaget, bevæger vi os et skridt i den rigtige retning ift. lettere at
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
kunne skifte ladeoperatør og derved øget konkurrence på markedet for
hjemmeladning.
3. Forslaget giver samtidig flere ladeoperatører mulighed for at refundere
elafgiften inkl. moms, hvad der ellers har været store udfordringer med
siden en afgørelse fra Skatterådet i september 2022. Derved er det
Dansk e-Mobilitets vurdering, at forslaget vil bidrage til mere
konkurrence på hjemmelademarkedet til gavn for danske elbilister.
4. Samtidig er det vores vurdering, at leveringen af strøm til serielle
målepunkter, vil kunne skabe nye kommercielle produkter for
ladeoperatørerne ved bl.a. bedre muligheder for at tilpasse produkter
forbruget ved opladning af elbiler og samtidig tilbyde særskilte
produkter til leasing- og firmabilister, hvor selve afregningen af forbrug
på ladeboksen med nuværende situation ikke er mulig.
5. Selvom vi i vid udstrækning er positive over for forslaget, er det vigtigt
at understrege, at ansvarsområderne for ladeoperatører udvides
betydeligt, og det er helt centralt, at der foregår en løbende dialog med
lademarkedet for at sikre, at implementeringen af lovgivningen
medvirker til at løse ovenstående problematikker og ikke ender i en
løsning, der bliver for dyr at benytte i praksis.
Potentielle anvendelser for serielle målere:
Dansk e-Mobilitet velkommer forslaget, der har potentiale til at løse en række
udfordringer på markedet for hjemmeopladning af elbiler. Nedenfor, har vi
samlet en række potentielle anvendelser for brugen af serielle målere, der vil
medvirke til dette.
6. Refusion af elafgift inkl. moms
Det har, som berørt ovenfor, siden en afgørelse i Skatterådet siden 2022
været et problem for mange ladeoperatører at refundere momsen for
elafgiften, når deres kunder har skulle have elafgiften retur jf.
SKM2022.449.SR. Ordningen har fungeret ved, at kunderne har betalt
ind til sin elleverandør, hvorefter ladeoperatøren har søgt
elafgiftsrefusion hos Skattestyrelen for herefter at refundere elafgift
inkl. moms. Dette er blevet gjort med udgangspunkt i en aflæsning af,
hvor mange kWh, der er blevet brugt til opladning af elbilen og derved
hvor meget elafgift, der skulle refunderes til kunden. Herfra betalte
kunden sin elregning, mens ladeoperatøren, mod at stå med ansvaret
for ladeboksen og korrekt måling, søgte refusion af elafgift hos
elleverandøren for at udbetale til kunden
Med afgørelsen i 2022, blev det dog vurderet, at ladeoperatører jf. EU-
ret ikke kunne have et konsekvent negativt momsregnskab, som den
foregående model resulterede i, når de både refunderede elafgift og
moms, uden at momsen blev betalt til dem i første omgang. Derfor har
Green Power Denmark
–
Dansk e-Mobilitet
Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg C. +45 35 300 400. [email protected]. greenpowerdenmark.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
flere ladeoperatører enten indgået i samarbejdsaftaler med
elleverandører eller er blevet elleverandører selv, mens nogle er blevet
tvunget til kun at refundere elafgift uden moms. Det har betydet, at
staten har indkasseret moms på en afgift, de ikke får. Ordningen har
gjort det svært for særligt nye, mindre og udenlandske aktører at
gennemskue og træde ind på det danske hjemmelademarked.
Ordningen har altså fungeret ved en afgiftsgodtgørelse. Med en seriel
måler vil det dog blive muligt at lave en opsætning, hvor strøm brugt
til opladning af elbilen i stedet afgiftsfritages direkte på målepunktet,
hvilket vil lette administrationen af ordningen betydeligt. For yderligere
at styrke slutkundens tilskyndelse til et fleksibelt elforbrug foreslår
Dansk e-Mobilitet, at den direkte afgiftsfritagelse forudsættes af, at der
anvendes en intelligent ladeløsning, hvor ladeboksen styres af en
tredjepart, som sikrer, at opladningen sker, når strømmen er billigst og
grønnest.
7. Afregning af opladning ved firmabil med fri bil
Foruden momsproblematikken ved afgiftsfritagelsen, vil forslaget
omkring serielle målere også gøre det betydeligt lettere for firmabilister
med fri bil at afregne deres forbrug af opladning af elbilen, så
arbejdsgiveren får mulighed for at refundere det rigtige beløb til sin
medarbejder. På nuværende tidspunkt fungerer det ved, at
ladeoperatøren rapporterer forbruget i kWh, men uden adgang til
prisen for de specifikke timer, hvor bilen har været til opladning.
Dermed er arbejdsgiveren nødsaget til at tilbagebetale et estimat til
arbejdstageren med fri bil, da det ikke specifikt fremgår, hvilke kWh,
der har været anvendt til opladning af bilen, da forbruget blot er betalt
over elregningen. Det kan både have den betydning, at medarbejderen
får betalt for lidt tilbage af sin arbejdsgiver, ift. hvad der er blevet brugt
på opladning af elbilen, eller at medarbejderen får mere refunderet fra
sin arbejdsgiver, end der er brugt på opladning af elbilen. Med den
serielle måleløsning bliver det muligt for arbejdsgiver at refundere det
korrekte beløb ift. hjemmeladningen.
8. Opsætning af serielle målepunkter frem for en ekstra tilslutning ved
boligforeninger
Det vil yderligere give mulighed for direkte afregning af det serielle
målepunkt for ladeaktører, der hovedsageligt beskæftiger sig i at levere
samlede ladeløsninger til boligforeninger. Tidligere har det ofte været
nødvendigt at betale for en ekstra tilslutning for at måle og afregne
korrekt, når ladeaktøren har leveret den samlede løsning, og der skulle
afregnes for forbruget.
Green Power Denmark
–
Dansk e-Mobilitet
Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg C. +45 35 300 400. [email protected]. greenpowerdenmark.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Yderligere, bliver det ved succesfuld implementering muligt for
beboere i boligforeninger med egen parkeringsplads selv at vælge
hvilken elhandelsvirksomhed, de gerne vil benytte på ladepunktet, der
er tilknyttet deres parkeringsplads. Beboerne kan benytte en fælles
tilslutning til elnettet, men samtidig have hver sin ladeoperatør som
afregner for elforbruget direkte ved beboeren på baggrund af
målingen i ladeboksen.
Opmærksomhedspunkter
Til trods for mange både muligheder og løsninger ved dette lovforslag, som
beskrevet ovenfor, er der også en række opmærksomhedspunkter ved
indførelsen af serielle målere, og måden hvorpå det tænkes, at der skal drive
elhandelsvirksomhed.
9. Øget ansvar hos elhandelsvirksomheder
kompleksitet og priser for forbrugeren
kan
risikere
højere
Selvom vi ser store potentialer for produktudvikling hos
elhandelsvirksomhederne, særligt mhp. fritagelsen for leveringspligt,
opstår der med indførelsen af serielle målere også en risiko for øget
kompleksitet i markedet. Det er derfor væsentligt at påpege, at denne
mulighed kræver en opsætning, som i høj grad ligner det, vi kender fra
netvirksomhederne, hvilket kræver en markant omlægning hos
ladeoperatørerne.
Samtidig foreligger en risiko for store investeringer i ny hardware for
ladeoperatørerne, som nærmere berørt i afsnit 13. Det risikerer at føre
til højere omkostninger og dermed højere priser for forbrugerne,
hvilket potentielt kan gøre elprodukterne mindre attraktive. Vi
tilskynder derfor, at man opsøger muligheder for at nedbringe
omkostningerne ved den serielle målerløsning, som vi også kommer
nærmere ind på i afsnit 13 og 14, hvis man ønsker at seriel måling skal
udgøre et konkurrencedygtigt alternativ.
10. Klarhed over proces for nedlæggelse af et serielt målepunkt
For at netvirksomheden laver den korrekte afregning af
elhandelsvirksomhed både på hovedmåler og de serielle målere,
antages det, at netvirksomheden får adgang til det måledata, der
lægges i Datahub’en. Det bør fremgå tydeligt, at målerdata er
forretningskritisk og ikke deles mellem elhandelsvirksomhederne på
hoved- og eller serielle målere. Det fremgår ikke hvorvidt, det vil være
synligt for elhandelsvirksomheder at kunne tilgå, hvilke andre
virksomheder, der leverer til de andre målepunkter på en given adresse.
Overordnet, er ladeoperatører ikke interesserede i at dele data, og det
er essentielt, at der ikke flyder data mellem to elhandelsvirksomheder
på samme aftagenummer. Samtidig rejses også en problematik ift.
Green Power Denmark
–
Dansk e-Mobilitet
Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg C. +45 35 300 400. [email protected]. greenpowerdenmark.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
lukning af en seriel måler. Jf. afsnit 3.2.3.1 er det beskrevet, at det er
elhandelsvirksomheden, der er ansvarlig for at åbne og lukke serielle
målepunkter. Her er det afgørende, at den overtagende
elhandelsvirksomhed ikke får adgang til målerdata fra tidligere
elhandelsvirksomhed, hvor forbrugsstrategi vil kunne aflæses. Er det
ikke muligt, er det vigtigt, at en ny elhandelsvirksomhed, der overtager
et målepunkt udelukkende vil kunne se målerdata på aggregeret
niveau og derved ikke i detaljer vil kunne aflæse forbrugsstrategien fra
tidligere elhandelsvirksomhed på det serielle målepunkt.
Samtidig bør der i lovteksten opsættes klare regler for, hvornår man må
lukke et målepunkt, og derudover hvordan et serielt målepunkt lukkes,
da det vil have betydning for restance-processen.
11. Solceller og hjemmeladning af elbil
I afsnit 3.2.3.1 (side 29) skrives, at egenproducenter udgør en udfordring
for anvendelse af serielle målinger, da produktionen foregår bag
aftagenummeret. Grundet de forskellige afgiftsforhold bag
aftagenummeret, er det derfor vigtigt, at det kan tilgås, hvor den
egenproducerede strøm er blevet anvendt. Det er positivt, at
Energistyrelsen
allerede
har
problematikken
som
et
opmærksomhedspunkt. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at dette ikke
kun udgør en udfordring for seriel måling, men allerede nu gør, at
elbilister ikke kan få afgiftsrefusion, hvis der er egenproduktion, da
forbrugeren ikke skal afgiftsgodtgøres for egenproduceret strøm, der
allerede er afgiftsfritaget. Det betyder, at forbrugeren ikke drager den
fulde fordel af at tage et grønt valg om både at køre elektrisk og have
fx solceller på taget.
Selvom etablering af produktionsmåling risikerer at øge
kompleksiteten, ser Dansk e-Mobilitet derfor også en mulighed for
bedre at kunne honorere de forbrugere, der tager de grønnest valg og
både har egenproduktion og elbil.
12. Høj kompleksitet ved egenproduktion gælder også opladning af
elbilen
I § 5 indsættes efter nr. 30, der bliver nr. 31, som nyt nummer: ”31) Seriel
måling: En måling fra en enhed, eller i forbindelse med en enhed, i
installationen bag elkundens aftagenummer, der kan danne grundlag
for en særskilt opgørelse af enhedens elforbrug
til afregningsformål,”
Det er positivt, at man fra ENS’ side allerede er opmærksom på
kompleksiteten ved egenproduktion, men definitionen af serielle
målere bør også tage højde for, at elbiler snart ikke kun vil være
elforbrugende enheder, men samtidig vil kunne sende strøm tilbage til
nettet, hvis der er behov ift. mindre belastning af elnettet eller til
Green Power Denmark
–
Dansk e-Mobilitet
Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg C. +45 35 300 400. [email protected]. greenpowerdenmark.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
husstanden, hvis elprisen er høj
–
i en bred samlet kategori kaldet V2X
eller tovejsladning (bidirectional charging). Det betyder også, at strøm,
der er blevet benyttet til opladning af elbil, vil kunne føres tilbage og
potentielt
benyttes
i
en
varmepumpe
med
en
anden
elhandelsvirksomhed tilnyttet
–
her vil strømmen i så fald tælle med to
gange. Denne udfordring bør adresseres.
Man skal yderligere være opmærksom på, at ladebokse/serielle
målepunkter, der muliggør dette, samtidig vil have samme
problematik, som er gældende for egenproduktion som fx solceller.
Hvis kompleksiteten i dette tiltag ikke skal gå ud over effektiviteten og
mulighederne for den intelligente styring af strømforbrug i
husstandene, bør definitionen og det videre arbejde tage
udgangspunkt i, at elbiler gennem deres batteri samtidig vil kunne
benyttes til egenproduktion, og en måling af hvor meget strøm, der går
den anden vej, samt hvor det går hen, kan blive nødvendig for en
effektiv implementering af den serielle målerløsning.
13. Tekniske krav til den serielle måler
I § 6, stk. 2 indsættes med lovforslaget følgende ”Stk. 3. Klima-,
energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om seriel måling,
herunder om ansvar for måledata og tekniske krav til enheder, der
anvendes til seriel måling.” Der lægges jf. afsnit 3.2
(side 27) som
udgangspunkt op til, at de tekniske krav for det serielle målepunkt skal
følge kravene for netvirksomhedsmålere. Dansk e-Mobilitet mener, at
det kan risikere at bliveunødvendigt og dyrt, hvis for mange , hvilket
risikerer at udvande brugen af seriel måling.
Der måles allerede på nuværende tidspunkt på ladeboksene for at
udbetale refusion af elafgift for den strøm, der er blevet brugt til
opladning af elbilen. For at udnytte, at mange ladebokse allerede nu er
opsat med mulighed for at registrere forbruget, bør det undersøges,
hvorvidt de tekniske krav kan tage udgangspunkt i de krav, som
Skattestyrelsen stiller ifm. refusion af elafgift ved opladning af elbil.
Samtidig, er den serielle målerløsning på ladeområdet tidligere blevet
testet i et pilotprojekt fra 2021 med bl.a. Energinet og en dansk
ladeoperatør, hvor det blev fundet, at ladeoperatørens målinger var
identiske med en normal afregningsmåler fra netselskabet på
timebasis, ladeoperatøren
kunne afrapportere i Datahub’en
med
tilstrækkelig datakvalitet, hvilket sikrede, at ladeboksen kunne
anvendes til en seriel målerløsning, som beskrevet i lovforslaget.
Ved ovenstående løsning undgår man større omkostninger ved
udskiftning af eksisterende hardware, og det er derfor vores klare
anbefaling, at man går videre med denne løsning, der både er
Green Power Denmark
–
Dansk e-Mobilitet
Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg C. +45 35 300 400. [email protected]. greenpowerdenmark.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0030.png
godkendt til afregning i dag, er blevet påvist anvendelig til formålet og
samtidig vil være væsentlig mindre omkostningstung for forbrugerne.
Under ingen omstændigheder, bør de tekniske krav for serielle
målepunkter fremsat af ministeriet til opladning af elbiler gå videre,
end hvad der tilskrives i europæisk regulering. Hertil kommer en snarlig
revision af Measurement Instruments Directive (MID), hvor Europa-
Kommissionens udspil ventes præsenteret i efteråret, hvor også
ladeinfrastruktur vil være tænkt ind. For at sikre et stærkt marked for
hjemmeladning, er det centralt, at der ikke fremsættes landespecifikke
krav, der begrænser hvilke ladebokse, der kan anvendes i det danske
marked.
14. Eksisterende løsning for hjemmeladning skal bibeholdes
Vi har, takket være ordningen om refusion af elafgift ved strøm brugt
til opladning af elbil, sikret, at vi har en stor andel af intelligente ladere,
hvor forbrugerne ikke kun har mulighed for refusion, men samtidig for
at styre deres opladning alt efter om man som forbruger vil have den
billigste strøm, den grønneste strøm eller noget helt tredje. Disse
løsninger, som ladeoperatørerne har lavet har ikke kun hjulpet
forbrugerne med at lade billigt, de har også afhjulpet presset på
elnettet, hvor opladningen af elbilerne har haft mulighed for at slå til og
fra. Det er derfor helt centralt, at muligheden for refusion af elafgift ikke
kun er mulig under de potentielt øgede krav, der etableres for serielle
målere. Men samtidig, at kravene, som Skattestyrelsen stiller ifm.
elafgiftsrefusion fortsat vil kunne benyttes, så de mange tusinde
intelligente hjemmeladere, der allerede er opsat, fortsat vil kunne
anvendes til at søge elafgift.
Ved yderligere spørgsmål eller behov for uddybning til ovenstående, er ENS
velkomne til at række ud.
Med venlig hilsen,
Kristian Sander Madsen
[email protected]
+45 25291971
Green Power Denmark
–
Dansk e-Mobilitet
Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg C. +45 35 300 400. [email protected]. greenpowerdenmark.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0031.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Energistyrelsen
Journal nr 2023-12235
Den 21. august 2024
Høringssvar til forslag til ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsy-
ning og straffeloven (gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)
Dansk Erhverv takker ofr muligheden for at afgive høringssvar til dette udkast til lovforslag.
Dansk Erhverv støtter op om implementeringen af elmarkedsdirektivet, og bakker op om formålet
om mere effektiv udnyttelse af fleksibiliteten i nettet, hurtigere nettilslutning af vedvarende
energi og bedre markedsadgang for operatører af ladestandere og varmepumper.
Vi har en række mere konkrete bemærkninger:
Seriel målere og frit valg af elleverandør
Dansk Erhverv ser positivt på, at kunder kan have mere en én elleveringskontrakt, da det kan bi-
drage til konkurrence og specialiseringen i markedet i forhold til forskellige strømpunkter i hus-
standen, fx varmepumper og elbiler. Derudover vil det øge elkundernes kontrol over eget forbrug,
hvilket kan bidrage til at øge fleksibiliteten i vores energiforbrug. Følgerne af lovgivningen bør
dog monitoreres i forhold til om det skaber for meget kompleksitet for forbrugere og om der op-
står udfordringer mellem selskabet med hovedmåler ansvar og ansvar for serielle målere.
Den foreslåede definition af serielle målere tager kun højde for elforbrug. Fra Dansk Erhvervs
side mener vi, at definitionen bør fremtidssikres og inkludere elforsyning, så den er klar til V2X
og tovejsopladning. Derudover bør de tekniske krav til serielle målere samtænkes med de krav,
som Skattestyrelsen stiller i forbindelse med elafgiftsrefusionen, frem for de samme tekniske krav
som netselskabernes målere, som kan risikere at øge kravene unødigt til ladestandere og skabe
behov for udskiftning. Idet målerne er præcise nok til at udbetale refusion, må det forventes, at de
kan levere den tilstrækkelige datakvalitet.
Det medfører dog uklarheder, som kan præciseres. Det gælder fx hvem, der afholder strømforbru-
get til standby og spildvarme til fx en ladeboks, da det ikke vil blive registreret af den serielle må-
ler, hvis denne placeres inde i boksen, men kun gives den placeres før? Vi opfordrer derfor til tæt
branchedialog i implementeringen af disse bestemmelser.
Obligatoriske fastprisaftaler
Dansk Erhverv er som udgangspunkt skeptisk over for indblanding i, hvilke prisprodukter et mar-
ked tilbyder sine kunder. I Danmark går tendensen i markedet mod fleksible kontrakter, og at
[email protected]
MM
Side 1/3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
DANSK ERHVERV
strømmen bruges, når der er billigst. Det er også mest omkostningseffektivt i forhold til elnettet.
Når virksomheder pålægges at tilbyde et bestemt produkt, bør der være hensigtsmæssige vilkår
for et sådant.
Dansk Erhverv gør opmærksom på, at der bør være en sammenhæng mellem fastpris periodens
længde på minimum 12 måneder og kunden bindingsperiode på 6 måneder. Ellers pålægges el-
leverandøren en stor risiko, hvilket vil medføre højere forbrugerpriser.
Det fremgår derudover, at leverandøren må ophæve aftalen på grund af manglende betaling. Det
kan medføre spekulation for kunder, der med vilje ikke betaler sine regninger, når elprisen er me-
get lav og de ønsker sig ud af aftalen. Derfor bør der fortsat være mulighed for at opkræve eventu-
elle tab hos kunden.
Fleksibilitetsmarked og fleksible tilslutningsaftaler
Det er afgørende for udbygning af vedvarende energi og Power-to-X produktion i Danmark, at der
er sikkerhed for afbrydelighedsprodukter, særligt begrænset netadgang, der tilbydes i dag. Det in-
kluderer også sikkerhed for at afbrydelighedsprodukterne ikke i løbet af aftalens levetid forhin-
dres på grund af ændret regulering. De sparede omkostninger ved begrænset netadgang er en for-
udsætning for særligt PtX-projekters business case. Hvis investorer ikke kan have sikkerhed for,
at den mulighed fortsætter i hele projektets levetid, og ikke ved hvad der kommer i stedet, skaber
det for stor usikkerhed for at kunne investere og vil bremse PtX-udbygningen op i en tid, hvor
virksomheder skal give tilsagn til Energinet om, hvor stor PtX-produktion de forventer for at
kunne bygge infrastrukturen. Lokale markeder for fleksibilitet vil ikke kunne give investorer den
samme sikkerhed for investeringsvilkårene for et PtX-projekt. Derfor er det afgørende, at lov-
forslaget ikke medfører, at permanente fleksible nettilslutningsaftaler kan afskaffes eller ændres.
Det mener Dansk Erhverv bør præciseres i lovforslagets bemærkninger om fleksible tilslutnings-
aftaler. På side 52 fremgår, at ”bemyndigelsen
bør fremtidssikres ved at give mulighed for på
sigt at kunne sikre, at fleksible nettilslutningsaftaler udformes således, at de kan spille sammen
med en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitet”.
Det er vigtigt at præcisere, at denne frem-
tidssikring ikke sår tvivl om allerede eksisterende aftaler om begrænset netadgangs permanens.
Det skaber usikkerhed om de permanente fleksible nettilslutningsaftalers fremtid, når der på s 86
står ”
den foreslåede bemyndigelse vil ikke
som sådan
påvirke allerede indgåede aftaler med
karakter af fleksible tilslutningsaftaler efter tidligere godkendte metoder”.
”Som sådan” i sæt-
ningen bør slettet, og alternativt bør det udfoldes hvad det dækker over.
Det bemærkes derudover, at i de tilfælde hvor permanente fleksible nettilslutningsaftaler opsiges,
vil det samtidigt betyde, at Energinet igen er forpligtet til n-1 til forbrugspunktet. Det betyder
både, at nettet skal udbygges fuldt ud, hvilket går stik imod intentionen om kun at netudbygge,
hvor det er mest nødvendigt, samtidigt med at det pålægger virksomhederne yderligere omkost-
ninger.
Dansk Erhverv støtter op om et marked for fleksibilitetsydelser, som kan give et omkostningsef-
fektivt elnet og elmarked i fremtiden. Sådan et marked findes dog ikke i dag eller i nærmeste
fremtid, som også Energistyrelsens rapport om fremme af fleksibilitetsmarked lavet i samarbejde
med branchen viser. I fraværet af et fleksibilitetsmarked bør man ikke øge risikoen for en gryende
Side 2/3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
DANSK ERHVERV
PtX-produktion i Danmark. Elmarkedsdirektivets artikel 6a giver meget brede muligheder for at
tilbyde afbrydelighedsprodukter i hele projektlevetiden og bør derfor ikke i sig selv give anledning
til at ændre en ellers velfungerende ordning.
Lokale markeder risikerer at have så få deltagere i en bestemt geografi, at det ikke kan forventes
at rive prisen nedad. Dansk Erhverv støtter indsatsen for at udvikle sådanne markeder gennem
pilotprojekter, men opfordrer samtidigt til et forsigtighedsprincip, hvor der ikke foretages æn-
dringer i en velfungerende ordning i dag af hensyn til et fremtidigt marked, der ikke kan erstatte
produktet i dag, og hvor vi endnu ikke kender potentialet, før pilotprojekterne er gennemført, og
ej heller ved, hvornår markedet er tilstrækkeligt til stede for at kunne erstatte ordningen.
Implementeringstid
I forhold til både serielle målere og obligatoriske fastprisaftaler er det vigtigt, at virksomheder får
tid til at omstille sig til de nye krav, da det tager tid at udvikle nye prisprodukter, og kunne ud-
skifte fx ladebokse løbende eller kunne sikre at fx eksisterende ladebokse lever op til de nye krav.
Det gælder også en rimelig periode fra lov og bekendtgørelse er trådt i kraft til produktet skal
være på hylderne, for at virksomheder kan udvikle og lancere produktet, efter retsgrundlaget er
fuldt ud på plads.
Lovteknisk:
Der refereres til artikel 2, nr. 24 a. Der er tale om artikel 2 nr. 24c.
Med venlig hilsen
Malene Mortensen
Chefkonsulent
Side 3/3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0034.png
Danske Havnes høringssvar vedr. gennemførelse af
elmarkedsdirektivet m.v. - ændring af lov om elforsyning, lov om
gasforsyning og straffeloven
Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger til høringen vedr.
gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v. - ændring af lov om elforsyning, lov om
gasforsyning og straffelove.
Danske Havne har en særlig interesse for den del af lovforslaget, der beskriver en ny
mulighed for at dele forbrugeres overskudsenergi fra et VE-anlæg, som de ikke selv
forbruger.
”Det
sker konkret via retten til flere elaftaler under samme aftagenummer,
rammer for anvendelse af fleksible nettilslutningsaftaler og mulighed for energideling”.
•
De danske erhvervshavne nævnes ikke eksplicit i lovforslaget, så Danske
Havne opfordrer til, at det aktivt sikres, at disse nye muligheder også gælder
for erhvervshavnene. Det bør sikres både i lovforslaget, og i de efterfølgende
udmøntende bekendtgørelser.
På flere erhvervshavne er/forventes der at opstå lokal mangel på elektricitet
til at gennemføre en fuld grøn omstilling og det er vigtigt, at lovforslaget og
de relaterede lovgivninger muliggør, at det bliver attraktivt at producere og
dele så meget grøn elektricitet på havneområderne som muligt, inkl. solenergi.
Dermed kan elnettet i det omkringliggende område aflastes, og
erhvervshavnen kan bidrage til målet om en firdobling af VE-produktionen
på land.
Etablering af solcelleanlæg på egnede tagarealer i erhvervshavne og dryports
påvirker ikke de begrænsede erhvervsarealer på havnene. Det bør dog være
muligt også at opsætte solceller midlertidigt på de af havnens arealer, som fx
skal
”sætte
sig” i forbindelse med opfyld eller lign., og derfor ikke indgår som
en del af den almindelige havnedrift.
12. august 2024
•
•
Med venlig hilsen,
Camilla Rosenhagen
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K
www.danskehavne.dk
1/1
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0035.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att: Jesper Gerdstrøm
221-08-2024
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om
gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.).
Danske Regioner har modtaget Energistyrelsens høring fra 2. juli
2024 over ”Forslag til
lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven
(Gennemførelse af Elmarkedsdirektivet m.v.)”.
Lovforslaget har været sendt i høring
hos regionerne. Danske Regioner har udarbejdet et samlet svar på baggrund af
modtagne bemærkninger.
Lovforslagets primære formål er at gennemføre EU’s Elmarkedsreform i Danmark,
herunder rammerne for danske regioners adgang til at varetage egenproduktion af
elektricitet, jf. lovforslagets pkt. 1. Her foreslås det bl.a. at supplere Elforsyningslovens
§4
med et nyt stk. 8, der fastslår; ”at
en region kan varetage egenproduktion af
elektricitet, som efter §2 stk., 4 er undtaget fra kravet i lovens §4 stk. 6”.
Danske Regioner hilser denne præcisering i forslaget velkommen, men ser samtidig et
behov for en række yderligere nuancer når det gælder rammerne for offentlige
procesenergitunge bygningers adgang til egenproduktion af elektricitet (baseret på
solenergianlæg). Helt specifikt er det kravet om selskabsudskillelse ifm.
egenproduktion af vedvarende energi, som indebærer en væsentlig administrativ
byrde for offentlige bygninger, der har et så højt procesenergiforbrug, at al produceret
strøm fra tagbaserede VE-anlæg vil kunne aftages lokalt på egen matrikel.
Elforsyningslovens § 4 stk. 6 fastslår, at ”Regioners
egenproduktion af elektricitet skal
udøves i selskaber med begrænset ansvar”
med mindre der er tale om anlæg, der
opsættes i forbindelse med enten nybyggeri eller gennemrenoveringer, jf.
bekendtgørelse nr. 1396 (af 23/06/2021) om undtagelse af visse kommunale og
regionale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.
Kravet om selskabsudskillelse er ganske ressourcekrævende og udgør i dag en
betydelig barriere for hospitaler, der ønsker at styrke forsyningssikkerhed ift. kritiske
samfundsopgaver (leverance af sundhedsydelser) samt omstillingen til et mere
bæredygtigt og klimavenligt energiforbrug i egne bygninger.
Regionale bygninger med højt procesenergiforbrug
Som bygningsejere har regionerne i dag ansvaret for over 5,4 mio. kvadratmeter,
herunder hospitalerne, som varetager somatiske og psykiatriske funktioner døgnet
rundt hele året.
Hospitalerne tegner sig for op mod 95 pct. af regionernes samlede energiforbrug. Der
er tale om komplekse bygninger med en meget stor andel af procesenergi som
anvendes til produktionsformål i form af scannere, billeddiagnostisk udstyr, øvrigt
EMN-2024-00970
1719516
[email protected]
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0036.png
medicoteknisk udstyr, sterilcentraler, dampvaskerier etc. Hospitalerne adskiller sig
således fra mange øvrige typer offentlige bygninger, idet hospitalernes energiforbrug
ligger stabilt højt hele døgnet og året rundt.
Hospitalerne har samtidig et stort ønske om at bidrage til den grønne omstilling, når
det gælder bygningernes energiforbrug. Dét kan bl.a. ske ved at udbygge
mulighederne for egenproduktion af elektricitet på nye, såvel som eksisterende
bygninger. Egenproduktion af elektricitet på hospitaler vil bl.a. kunne ske via mindre
tagbaserede solcelleanlæg.
Ambitionen og ønsket er, at en større andel af hospitalernes energiforbrug i fremtiden
bygger på egenproduktion af elektricitet og dermed reducerer sundhedsvæsenets
samlede klimabelastning, jf. målsætningerne i den fællesregionale strategi om Grønne
Hospitaler (januar 2024), der bl.a. sigter på at halvere sundhedsvæsenets samlede
klimabelastning inden 2035.
Danske Regioner skønner at op mod ca. 90 pct. af hospitalernes energiforbrug går til
procesenergi. Netop på grund af hospitalernes meget store procesenergiforbrug, vil
der være tale om en egenproduktion af elektricitet, som i langt overvejende grad vil
kunne forbruges af hospitalet selv. Egenproduktion af vedvarende energi på hospitaler
vil således også kunne aflaste elnettet, da en større andel af energien produceres på
forbrugsstedet.
Kun i sjældne situationer vurderes der at kunne opstå behov for at sende
overskydende produktion til elnettet. Belastningen af nettet fra lokal egenproduktion
i regionernes eksisterende bygninger vil således være yderst begrænset.
Barriere for grøn omstilling af energiforbruget
Kravet om selskabsmæssig udskillelse er endvidere en barriere ift. EU’s omarbejdede
Bygningsdirektiv
1
som Danmark skal implementere inden maj 2026.
Bygningsdirektivets artikel 10 vedr. ”solenergi i bygninger” indeholder bl.a. et krav om,
at der fra 2027 og frem etableres egnede solenergianlæg i eksisterende offentlige
bygninger på helt ned til 250 kvm.
Den forestående implementering af Bygningsdirektivet i Danmark er derfor tilsvarende
en god anledning til at justere og sikre forbedrede rammer for bl.a. regionernes adgang
til egenproduktion af elektricitet, baseret på solenergianlæg.
Kravet om selskabsmæssig udskillelse er endvidere kontraproduktivt ift
Elforsyningslovens hovedsigte om at Danmarks elforsyning tilrettelægges og
gennemføres i overensstemmelse med hensynet til klima, miljø, forsyningssikkerhed
og samfundsøkonomi, jf. Elforsyningslovens §1 stk. 2, 3, 4 og 5.
Forbedrede vilkår for regional egenproduktion af elektricitet
Det er på den baggrund relevant at se på mulighederne for forbedrede vilkår, der
fremadrettet giver hospitalerne styrkede rammer for at egenproduktion af elektricitet,
baseres på solenergi og andre VE-kilder, navnlig ift. eksisterende bygninger.
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 af 24. april 2024) om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning).
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Elforsyningslovens §2 stk. 4 giver ministeren mulighed for at undtage offentlige
bygninger med højt procesenergiforbrug fra reglerne om selskabsmæssig udskillelse.
Danske Regioner opfordrer til, at denne mulighed tages langt mere i anvendelse som
middel til at understøtte den grønne omstilling af regionernes energiforbrug. Netop i
denne sammenhæng gør Danske Regioner opmærksom på, at lovforslaget konkret
henviser til lovens §2 stk. 4 som ”indeholder
en generel bemyndigelse til, at ”klima-
energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre
omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvist skal undtages fra
lovens bestemmelser”.
Danske Regioner støtter på den baggrund, at der med lovforslaget sker en
tydeliggørelse af rammerne for hospitalers adgang til egenproduktion af elektricitet.
Samtidig opfordrer Danske Regioner til, at undtagelsesmulighederne fra kravet om
selskabsudskillelse ifm. egenproduktion af elektricitet, fremadrettet udvides til også at
gælde eksisterende procesenergitunge bygninger. Denne udvidelse kan ske via
bemyndigelse fra ministeren, jf. §2 stk. 4 og vil i givet fald kunne understøtte styrket
forsyningssikkerhed og grøn omstilling af energiforbruget på sundhedsområdet.
Med venlig hilsen
Ole Ravnholt Sørensen
Seniorkonsulent
Danske Regioner
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0038.png
Energistyrelsen
Att.: Jesper Gerdstrøm
Sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
ENS journal nr. 2023-12235
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
[email protected]
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov
om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirek-
tivet m.v.)
21. august 2024
Side 1/2
Hovedproblemstilling
Energistyrelsen har fremsendt forslag til ændring af lov om elforsyning som del af imple-
mentering af regler i elmarkedsdirektivet (Vedtagne
tekster - Udformning af Unionens
elektricitetsmarked: direktiv - Torsdag den 11. april 2024 (europa.eu))
I elmarkedsdirektivet er der vedtaget en ny artikel 6a, der omhandler fleksible tilslutnings-
aftaler. Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at artikel 6a i høj grad er målrettet transmis-
sions- og distributionsoperatører, der ikke allerede tilbyder fleksible tilslutningsaftaler. Det
fremgår af ordlyden i bemærkningen til artikel 6a, hvor det fremgår, at
(15) I områder, hvor elnettene har begrænset eller ingen netkapacitet, bør netbrugere,
der anmoder om nettilslutning, kunne drage fordel af at indgå en ikkebindende, fleksibel
tilslutningsaftale. Denne tilslutningsaftale ville f.eks. tage hensyn til energilagring eller be-
grænse den tid, hvor et produktionsanlæg kan indføde elektricitet til nettet, eller den ka-
pacitet, der kan eksporteres, hvilket muliggør dets delvise tilslutning. Systemoperatører
bør give mulighed for at indgå fleksible tilslutninger i sådanne områder.
Der er således først og fremmest tale om at give elnetbrugere en rettighed og samtidig
stille krav til netoperatørerne om at stille fleksibel tilslutningsaftaler til rådighed. Formålet
er at øge hastigheden på tilslutning af særligt VE elproduktion.
Dette formål bør også være fundamentet for implementeringen af artikel 6a i Elforsy-
ningsloven.
I Danmark er der allerede mulighed for tilslutning med begrænset netadgang og både
Energinet og netvirksomhederne udvikler løbende nye tilslutningsmuligheder. Der er
mange fjernvarmeselskaber, der har benyttet sig af denne mulighed og tilsluttet særligt
elkedler med begrænset netadgang. Det har gjort det muligt at tilslutte en stor mængde
fleksibelt elforbrug, hurtigt, i det danske elnet. Dette har bidraget til en mere effektiv ud-
nyttelse af strømproduktionen, leverer et stort bidrag til frekvensstabiliteten og udfaset
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0039.png
fossil varmeproduktion. Derfor er det også vigtigt, at de eksisterende aftaler om afbryde-
lighed ikke påvirkes af lovforslaget.
Dansk Fjernvarme bemærker,
at det i lovforslaget fremgår, at udvikling af fleksibilitets-
markeder skal supplere de eksisterende muligheder for afbrydelige tilslutningsaftaler.
Samtidig, så står en lang række fjernvarmeværker overfor investeringer i varmepumper
og elkedler. I den forbindelse er tilslutningsvilkår og mulighed for tilslutning med begræn-
set netadgang helt grundlæggende for forretningsplanen. Derfor er det meget vigtigt, at
implementering af eventuelle ændringer i tilslutningsvilkår ikke modarbejder samfunds-
økonomiske elektrificeringsløsninger. Det kan være indenfor fjernvarmen, men også an-
dre sektorer og industri.
Dansk Fjernvarme bemærker,
at der ikke er lavet samfundsøkonomiske analyser der
viser, at der er et potentiale for fleksibilitetsmarkeder.
Udbygning af elnettet er en potentielt stor barriere for elektrificering af fjernvarmen, og
der er allerede nu er eksempler på fjernvarmeprojekter, der forsinkes eller ændres på
grund af manglende mulighed for tilslutning til elnettet. Stabile rammevilkår, herunder til-
slutningsmuligheder, er en vigtig del af elektrificering af fjernvarmen. Derfor er det vigtigt,
at netoperatører og myndigheder fokuserer på en hurtig og effektiv udbygning af elnettet
og at eventuelle nye tilslutningsmuligheder og fleksibilitetsmarkeder ses som et supple-
ment til eksisterende tilslutningsmuligheder og eksisterende fleksibilitetsmarkeder.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Michael Schrøder,
Chefkonsulent
Dansk Fjernvarme
[email protected]
Tlf: +45 3090 2766
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0040.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Gent Grinvalds
Jesper Gerdstrøm
Jacob Stahl Otte; Michael Mücke Jensen; Jeppe Hartmann
VS: Høring over gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v. - ændring af lov om elforsyning, lov om
gasforsyning og straffeloven
22. august 2024 14:23:17
image001.png
image003.png
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er
sikre, medmindre du stoler på afsenderen.
Kære Jesper Gerdstrøm,
Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkastet til lov om ændring af lov om
elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven. Efter at have gennemgået udkastet har vi følgende
kommentarer og anbefalinger.
Bemærkninger
Det er vores vurdering, at Elmarkedsdirektivet og den danske implementering heraf vil have en række
positive effekter for lademarkedet. Direktivets bestemmelser om serielle målinger, muligheden for
flere elaftaler under samme aftagenummer, fleksible tilslutningsaftaler og etableringen af en central
datahub vil øge fleksibiliteten, innovationen og konkurrence på markedet. Dette kan potentielt give
forbrugerne flere valgmuligheder og skabe incitamenter for mere fleksibelt elforbrug.
Positive Effekter
1.
Flere elaftaler: Vi støtter direktivets åbning for flere elaftaler (stk. 3.2) under samme
aftagenummer, hvilket kan øge fleksibiliteten og fremmer konkurrence på elmarkedet,
herunder for ladeoperatører.
2.
Serielle målinger: Vi er enige i, at serielle målinger vil lette administrationen og styrke
mulighederne for mere præcis afregning, hvilket er til gavn for både virksomheder og
ladeoperatører.
1.
Vigtig at der arbejdes hurtig for at sikre de tekniske krav og få dataindmeldelse på
plads, så vi får pålidelige ladestandere/afregningsmåler der måler korrekt.
1.
Og vigtigt at der ikke pålægges yderligere netabonnement på bimåleren, da det
vil fordyre løsningen som helhed.
3.
Innovative opladningsløsninger: Det er positivt at direktivet giver mulighed for udvikling af
nye forretningsmodeller, der vil optimere drift og vedligeholdelse af ladestandere og støtte
ladeoperatører i at levere avancerede tjenester.
Anbefalinger
Fortsat Politisk fokus: Med implementering af loven, vil der stadig være udfordringer i
lademarkedet, som også peget på i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport, og som ikke
adresseres i loven, det gælder eks. nogle former for bundling. Vi anbefaler derfor, at der
fortsat er politisk fokus på at forbedre rammerne for lademarkedet til gavn for konkurrencen.
For ladeoperatører er det afgørende, at der er klare og støttende rammer, som fremmer
investeringer i ladeinfrastruktur.
Vi ser frem til at følge den videre udvikling af lovforslaget og bidrager gerne med yderligere input. Har
I spørgsmål eller behov for uddybning, er I velkomne til at kontakte mig.
Med venlig hilsen
Gent Grinvalds
Chefkonsulent for e-mobilitet
T: +45 3345 6513
M:+45 4880 7404
www.drivkraftdanmark.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0041.png
1/17
Energinet
TonneKjærsvej
65
DK-7000
Fredericia
NOTAT
+45 70 10 22 44
[email protected]
CVR-nr.
28980671
Dato:
22. august2024
ENERGINETS
KOMMENTARER HØRING
TIL
OVER
GENNEMFØRELSE
AFELMARKEDSDIREKTIVET
M.V.
Forfatter:
HKS/SGL
Indhold
1. Energideling.....................................................................................2
1.1 Opsummerende
afsnit for Energinets
bemærkninger afsnittet Energideling..2
til
2. Flereelaftaler under sammeaftagenummer..................................2
2.1 Opsummerende
afsnit for Energinets
bemærkninger afsnit flere elaftaler under
til
sammeaftagenummer.........................................................................................2
3. Fleksible
nettilslutningsaftaler........................................................3
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
3.9
3.10
3.11
3.12
3.13
Definition af fleksibilitetsaftalerm.v. ...................................................................3
Midlertidige fleksibilitetsaftaler............................................................................3
Kriterier for beregningaf disponibelkapacitet.....................................................4
Samspil
imellem transmissions
–og netvirksomheder
ifm. nettilslutningsaftaler5
Bindendeeller ikke-bindende
nettilslutningsaftaler............................................5
Fleksible
nettilslutningsaftalermed tidsmæssige
begrænsninger........................6
Omkostningseffektivitet
–kort-eller langsigtet...................................................6
Omkostningseffektivitetsvurderinger Forsyningstilsynets
og
rolle......................6
Overvejelser likviditet i lokale markederfor fleksibiilitet...............................8
om
Generelleprincipperfor fleksiblenettilslutningsaftaler.......................................8
Vilkåruden tarifelementer –krav om metodegodkendelse.................................9
Certificereteffektreguleringssystem..................................................................11
Tabelmed tekstnærekommentarer–Fleksibletilslutningsaftaler....................11
4. Diverse...........................................................................................16
4.1 Vedr."Godkendelse forsøgmed tariffer".......................................................16
af
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0042.png
2/17
Energinet takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget til gennemførsel af elmar-
kedsdirektivet m.v.
Energinets overordnede kommentarer til de enkelte delafsnit følger herunder. Sidst i nogle af-
snit er der indsat en tabel med præcise henvisninger og tekstnære kommentarer/forslag. Med-
mindre andet fremgår af sammenhængen, refererer alle henvisninger til pdf-filen
"Lovforslag
om gennemførelse af elmarkedsdirektivet mv.pdf"
1. Energideling
1.1 Opsummerende afsnit for Energinets bemærkninger til afsnittet Energideling
Energinet deler lovforslagets betragtninger om, at en ny platform til energideling bør etableres
i tæt samspil med DataHub, så delingen af energi også afspejles i såvel engrosafregning som
grundlaget for balanceafregning. Energinet ser implementeringsopgaven som værende todelt
– dels en opgave med at opbygge og drifte en ny platform til energideling dels implementere
ændringer i DataHub herunder markedsprocesser mod markedsaktørerne.
Energinet ser det muligt at implementere en ny platform til energideling i sammenhæng til Da-
taHub, men anser det samtidig som en kompleks og tidskrævende opgave, idet det vil fordre
betydelige ændringer i såvel beregninger, datastruktur og markedsprocesser. Ændringerne for-
ventes at påvirke hele branchen. Energinet vurderer på denne baggrund, at en implementering
af funktionel platform tidligst vil kunne være i brug 24 måneder efter bekendtgørelser og for-
skrifter er tydeligt beskrevet og udmøntet.
For at fremme hurtigst mulig værdiskabelse foreslås det, at idriftsætte løsningen trinvis med de
endelige funktionaliteter for øje. Det er således Energinets anbefaling, at der tages afsæt i mi-
nimumsløsninger, der efterfølgende udbygges med den endelige funktionalitet.
2. Flere elaftaler under samme aftagenummer
2.1 Opsummerende afsnit for Energinets bemærkninger til afsnit flere elaftaler under samme
aftagenummer
Det er Energinets opfattelse, at der er et potentiale for at skabe flere aktive kunder med digi-
tale kommercielle markedsprodukter ved at muliggøre, at disse serielle målinger bliver mar-
kedsgjort på lige fod med de resterende målinger i DataHub.
Energinet ser det muligt at udvide funktionaliteten i DataHub til at håndtere og distribuere se-
rielle målinger. Dette vil kræve ny systemudvikling og ændrede markedsprocesser, hvorfor im-
plementeringen bør ske i samarbejde med markedsaktører samt i tæt dialog i udmøntningen af
bekendtgørelser og forskrifter mellem Energinet og Energistyrelsen.
I forlængelse af ovenstående ser Energinet det betydningsfuldt, at serielle målinger ligeledes vil
kunne anvendes til måling af produktion, som bemærkningerne til loven ligger op til.
Det bør endvidere overvejes, om det tjener markedet bedst, at elaftaler på serielle målepunk-
ter udelukkende skal være indgået af disponent på det nettilsluttede målepunkt, da det for den
serielle elleverandør kan være yderst vanskeligt at sikre.
I relation til kontrol af serielle målere mod målingen i det nettilsluttede målepunkt har Energi-
net ansvaret for at etablere en kontrol. Energinet anbefaler, at det alene er dette ansvar, som
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0043.png
3/17
fremgår af lovteksten, således Energinet i dialog med markedsaktører kan fastlægge model for
eventuel korrektion.
Det er Energinets vurdering, at en ny platform for energideling samt flere elaftaler under
samme aftagenummer er mulig at udvikle og gradvis implementere om end det kræver væ-
sentlige forandringer i DataHub, herunder markedsprocesser. Energinet vurderer desuden, at
økonomiske og tidsmæssige estimater for udvikling og implementering indebærer en betydelig
usikkerhed.
3. Fleksible nettilslutningsaftaler
Overordnet set finder Energinet det meget positivt, at der lægges op til, at der skal være brede
muligheder for anvendelse af fleksible nettilslutningsaftaler, herunder også fsva. permanente
fleksible tilslutningsaftaler og uanset kapacitetsforholdene i det område, hvor der søges tilslut-
ning.
Energinet finder det ligeledes positivt, at bemyndigelsen fremtidssikres ved at give mulighed
for på sigt at kunne sikre, at fleksible nettilslutningsaftaler udformes således, at de kan spille
sammen med markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitet. Dette stemmer godt overens med
Energinets tilgang, hvor fleksible tilslutningsaftaler og markedsbaseret fleksibilitetsanskaffelse
netop ikke er modsætninger til hinanden, men tværtimod er noget, der supplerer og komple-
menterer hinanden i et samspil, der nøje passer til de udfordringer, som Energinet har i forhold
til henholdsvis
klarhed
ift. langsigtet netplanlægning med fokus på effektiv udnyttelse af elsy-
stemet (systemets langsigtede effektivitet) og
sikkerhed
ift. drift med fokus på kortsigtede
driftsmæssige forhold, hvor forsyningssikkerheden skal opretholdes med de lavest mulige mar-
ginalomkostninger.
I praksis har Energinet derfor allerede sikret, at der er et sådant hensigtsmæssigt samspil imel-
lem Energinets fleksible nettilslutningsaftaler og Energinets markedsbaserede anskaffelse af
fleksibilitet ift. håndtering af lokale flaskehalse.
3.1
Definition af fleksibilitetsaftaler m.v.
Energinet finder det positivt, at der indføres en ny bestemmelse i elforsyningsloven med defini-
tion af fleksible nettilslutningsaftaler samt at bestemmelsen omfatter transmissionsnettet så-
vel som distributionsnettet samt både indfødning og udtag. Det vil lette Energinets metodeud-
viklingsarbejde med netprodukter, at der fremover i både national lovgivning og EU-regulering
er defineret begreber og rammer for fleksibilitetsaftaler.
3.2
Midlertidige fleksibilitetsaftaler
Energinet har ingen indvendinger imod, at ministeren får en bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler for de kollektive elforsyningsvirksomheders anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler med
henblik på at sikre systembrugere mulighed for at indgå midlertidige fleksible tilslutningsafta-
ler; herunder at de kollektive elforsyningsvirksomheder i Danmark – i områder med begrænset
eller manglende kapacitet til nye tilslutninger – forpligtes til at tilbyde nye systembrugere mid-
lertidige fleksible tilslutningsaftaler, indtil nettene er udviklet.
Sådanne muligheder er i fuld overensstemmelse med Energinets arbejde med standardvilkår
for tilslutning med midlertidigt begrænset netadgang. Energinet har i praksis – fsva. produkti-
onsanlæg – indgået sådanne aftaler siden maj 2022, og dette er for nylig blevet udmøntet i et
sæt standardvilkår for tilslutningsaftaler med midlertidigt begrænset netadgang for produkti-
onsanlæg i transmissionsnettet.
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0044.png
4/17
Det kan bemærkes, at der – for
midlertidige
fleksibilitetsaftaler – er tale om
vilkår
og ikke
tarif-
metoder.
Der er ingen reduktion af netgebyrer (tilslutningsbetaling eller løbende tarifering) in-
volveret i Energinets midlertidige fleksibilitetsaftaler, idet slutmålet er at etablere netforstærk-
ninger, så systembrugeren får fuld netadgang for sit anlæg. Der er derfor udelukkende tale om
tekniske vilkår og betingelser for at kunne blive tilsluttet det kollektive elforsyningssystem, in-
den nettet er udbygget i nødvendigt omfang til at give systembrugerne fuld netadgang for de-
res anlæg.
Idet der kun er tale om tekniske vilkår og betingelser i en nettilslutningsaftale, skal de kun an-
meldes til Forsyningstilsynet men ikke godkendes, (se tillige afsnit 3.11). Ikke desto mindre er
det en omstændelig og omfattende proces både at udvikle sådanne vilkår som generelle stan-
dardvilkår og også at udvikle og implementere en generel IT-understøttelse af sådanne midler-
tidige fleksible tilslutningsaftaler i Energinets driftssystemer.
Det virker overflødigt at skulle gennemgå en proces med udvikling af standardiserede vilkår,
hvis der ikke er et reelt behov for det. Energinet vil derfor kun udvikle sådanne generelle vilkår,
hvis der enten er et reelt behov for dette, eller hvis der er et juridisk krav om at gøre det. Beho-
vet har været der fsva. produktionstilslutninger, og derfor har Energinet udviklet vilkårene og
er i færd med at lave den IT-tekniske driftsmæssige implementering.
Energinet har også overvejet at lave et tilsvarende sæt standardvilkår for forbrugstilslutninger.
I praksis har der dog ikke været et behov for det. Hvis behovet skulle opstå, er det forventnin-
gen, at det kan og vil blive håndteret på ad hoc-basis i de konkrete tilslutningssager, i fuld over-
ensstemmelse med intentionerne i artikel 6a.
Energinet vil på den baggrund foreslå, at pligten til at tilbyde nye systembrugere midlertidige
fleksible tilslutningsaftaler udformes, så det kun er en pligt at tilbyde det i overensstemmelse
med artikel 6a. Men pligten bør udformes på en sådan måde, at det ikke samtidig er en pligt at
skulle udvikle og implementere standardiserede løsninger med fuld IT-understøttelse i driften,
medmindre der er et reelt behov for det, der retfærdiggør den betydelige indsats, der vil være
forbundet med det. En minimumsimplementering kunne f.eks. være et krav om, at det skal
være tydeligt kommunikeret fra net- og transmissionsvirksomheder, at midlertidige fleksible
tilslutningsaftaler altid er en mulighed.
3.3
Kriterier for beregning af disponibel kapacitet
I fjerde afsnit på s. 48 omtales oplysninger om ledig kapacitet i elnettet, og at disse oplysninger
skal omfatte kriterier for beregning af disponibel kapacitet. I femte afsnit på s. 48 omtales at
”der på grundlag af fastlagte kriterier sikres en overgang fra fleksible til faste tilslutningsaftaler,
når nettet er udviklet”.
Energinet vil gøre opmærksom på, at Energinet jf. systemansvarsbekendtgørelsen skal udar-
bejde kriterier for planlægning af eltransmissionsnettet, og at disse kriterier skal offentliggøres
på Energinets hjemmeside. Oplysninger om ledig kapacitet beregnes på baggrund af disse kri-
terier. Anlæg, som er tilsluttet med midlertidigt begrænsede vilkår, vil overgå til fuld netad-
gang, når eltransmissionsnettet er udbygget i en sådan grad, at det igen opfylder kriterierne.
Ifm. nettilslutning af et anlæg oplyses systembrugeren desuden om, hvilke konkrete netudbyg-
ninger netkunden skal afvente, før anlægget kan overgå til fuld netadgang. Systembrugeren vil
overgå til fuld netadgang, når Energinet har gennemført nødvendige tiltag for nettilslutning, jf.
kriterierne.
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0045.png
5/17
Energinet vil i den sammenhæng gøre opmærksom på, at de offentliggjorte kriterier ikke er in-
vesteringskriterier. Energinet udbygger eltransmissionsnettet, når det giver samfundsøkono-
misk mening. Dette vil sige, at omkostninger til netudbygninger skal stå mål med det samfunds-
økonomiske tab ved, at Energinet ikke kan forsyne et forbrugsanlæg eller aftage produktionen
fra et produktionsanlæg. Et anlæg tilsluttet med fuld netadgang kan derfor godt opleve at blive
begrænset i nogle få situationer, selvom systembrugeren ikke har indgået en fleksibel nettil-
slutningsaftale.
3.4
Samspil imellem transmissions- og netvirksomheder ifm. nettilslutningsaftaler
Energinet ser det som værende vigtigt, at der ved indgåelse af nettilslutningsaftaler tages
højde for eventuelle begrænsninger i det samlede kollektive net.
Når systembrugere tilsluttes i netvirksomhedernes net, kan der – udover begrænsninger i net-
virksomhedernes eget net – også være begrænsninger i det overliggende transmissionsnet
og/eller i Energinets transformerkapacitet ned imod distributionsnettet. Nettilslutninger i di-
stributionsnettet kan derfor give anledning til begrænsninger i transmissionsnettet.
Energinet ser derfor et behov for, at der igangsættes en dialog omkring den generelle håndte-
ring af tilslutninger i distributionsnettet, hvor der er begrænset netkapacitet i det bagvedlig-
gende transmissionsnet. Dette skal ses i lyset af, at det alene er distributionsoperatørerne, der
har viden om brugen af de lokale distributionsnet samt har muligheden for at indgå fleksible
nettilslutningsaftaler med systembrugeren.
Den foreslåede bemyndigelse skal implementere elmarkedsdirektivets artikel 6a om fleksible
tilslutningsaftaler. Energinet vil derfor foreslå, at denne problemstilling tages med i betragtning
og kommer til at indgå i arbejdet med den førstkommende udmøntning af bemyndigelsen.
Energinet foreslår derfor, at det skal indgå i det videre forløb med udarbejdelse af bekendtgø-
relsen
3.5
Bindende eller ikke-bindende nettilslutningsaftaler
Energinet har noteret sig, at der på side 49, 3. afsnit, citeres følgende fra præambelbetragtning
15:
"I områder, hvor elnettene har begrænset eller ingen netkapacitet, bør netbrugere, der an-
moder om nettilslutning, kunne drage fordel af at indgå en ikkebindende, fleksibel tilslut-
ningsaftale."
Samt:
"… at tilslutningsaftaler gøres bindende, så snart nettene er klar …"
Det undrer Energinet, hvad der menes med, at en fleksibel nettilslutningsaftale skulle være
"ikke-bindende", og at nettilslutningsaftaler først skal være "bindende", når nettet er klar?
Når en systembruger indgår en nettilslutningsaftale med ønske om fuld netadgang et sted i
nettet, hvor der ikke er tilstrækkelig kapacitet til at give det uden netudbygninger, vil der blive
igangsat et netforstærkningsprojekt til at give systembrugeren fuld netadgang. Opstart af så-
danne netudbygninger forudsætter, at der er indgået en bindende aftale.
Energinet vil på den baggrund anbefale, at det tydeliggøres, hvad der i denne sammenhæng
menes med en "ikke-bindende
fleksibel tilslutningsaftale".
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0046.png
6/17
3.6
Fleksible nettilslutningsaftaler med tidsmæssige begrænsninger
Energinet har noteret sig, at der på side 48, sidste afsnit, omtales nettilslutningsaftaler med
"tidsmæssige
begrænsninger i løbet af året",
samt på side 49, 3. afsnit, "begrænse
den tid"
hvor
et anlæg kan udveksle energi med nettet, "hvilket
muliggør dets delvise tilslutning".
Hertil skal Energinet bemærke, at hvis der på forhånd skal fastlægges tidspunkter, hvor der
ikke
kan udveksles energi med nettet, eller alternativt anføre en grænse for, hvor lang tid der kan
påføres begrænsninger, så indebærer det implicit en fastlæggelse af, at der så kan udveksles
energi med nettet på andre tidspunkter og/eller en fastlæggelse af, i hvor lang tid der så vil
kunne udveksles energi med nettet.
Dette er et grundlæggende konceptmæssigt problem, idet det i sig selv indebærer, at net- og
transmissionsvirksomheder skal være sikre på, at der er tilstrækkelig kapacitet til rådighed på
de pågældende tidspunkter/varigheder, som man stiller i udsigt. Dette vil afhænge af, at andre
systembrugere ikke benytter deres udvekslingsrettigheder på disse tidspunkter, samt af om
alle netanlæg er i drift eller ej. Det er derfor ikke noget, som net- og transmissionsvirksomhe-
der uden videre vil kunne garantere, uden at det eventuelt kan medføre behov for netudbyg-
ninger.
Det kan stadigvæk betragtes som en fleksibel nettilslutningsaftale. Men da den kan medføre
netudbygninger, bør det kun være noget, der kan tilbydes ifm. permanente fleksible nettilslut-
ningsaftaler. Fsva. midlertidige fleksible nettilslutningsaftaler kan net- og transmissionsvirksom-
heder – uden garanti – derimod kun oplyse forventede niveauer af begrænsninger, indtil nettet
er udbygget. Denne vurdering bygger på, at de midlertidige fleksible nettilslutningsaftaler
netop er baseret på, at systembrugeres anlæg bliver tilsluttet med det aktuelt eksisterende
net. Derfor kan der i sagens natur ikke garanteres en kapacitet, som det eksisterende net ikke
har. Der kan kun oplyses statistiske vurderinger af, hvad der kan forventes.
3.7
Omkostningseffektivitet – kort- eller langsigtet
I afsnit 4 på side 51 er det anført, at der er flere værktøjer, der vil kunne bidrage til en omkost-
ningseffektiv håndtering af de udfordringer, der er forbundet med drift og udbygning af et VE-
drevet elektrificeret energisystem med store og små fleksible systembrugere.
Det er Energinets erfaring, at omkostningseffektivitet ofte
udelukkende
bliver vurderet ift. ef-
fektivitet på kort sigt ift. markedsbaseret anskaffelse af ydelser. Men idet elektrisk infrastruktur
indebærer store investeringer med lang investeringshorisont og lang afskrivningsperiode, er
det også væsentligt at vurdere energisystemets samlede effektivitet på længere sigt. Dette bør
efter Energinets opfattelse også fremgå eksplicit af bemærkningerne.
Energinet har lavet tekstforslag, der kan præcisere dette; se de tekstnære kommentarer vedr.
afsnit 4 på s. 51 i tabellen i afsnit 3.13 nedenfor.
3.8
Omkostningseffektivitetsvurderinger og Forsyningstilsynets rolle
I andet afsnit på side 53, startende med
"Ministeriet bemærker afslutningsvis, at …"
er det an-
ført, at Forsyningstilsynet også fremadrettet bør foretage den omkostningseffektivitetsvurde-
ring af anskaffelse af fleksibilitetsydelser, som følger af direktivets artikel 32.
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0047.png
7/17
Det er Energinets opfattelse, at disse vurderinger i praksis allerede udføres af net- og transmis-
sionsvirksomhederne. Net- og transmissionsvirksomhederne har det ultimative ansvar for de-
res egen tekniske og økonomiske drift, og de vil derfor kun tilbyde permanente fleksible nettil-
slutningsaftaler, hvis det – samlet set – gavner virksomhedernes indtægtsrammeregulerede
økonomi.
Idet permanent fleksible nettilslutningsaftaler samtidig er frivillige for systembrugerne, vil sy-
stembrugerne formodentlig kun tilvælge permanente fleksible nettilslutningsaftaler, hvis det
samlet set er bedre for systembrugernes økonomi end ved almindelig fuld netadgang.
Omkostningseffektivitetsvurderingerne vil derved blive foretaget løbende af alle de involve-
rede virksomheder med direkte økonomiske interesser (dvs. aktørerne "med hånden på koge-
pladen") i at opnå de økonomisk mest effektive løsninger.
Idet net- og transmissionsvirksomhederne desuden er indtægtsrammeregulerede, og idet net-
og transmissionsvirksomhedernes tarifmetoder – herunder metoder for permanente fleksibili-
tetsaftaler med reducerede netgebyrer – samt metoder for anskaffelse af systemydelser skal
anmeldes til og godkendes af Forsyningstilsynet, er der i forvejen alle de nødvendige kontroller
og balanceringsmekanismer på plads til at sikre, at der vælges de mest omkostningseffektive
løsninger samt at omkostningerne i sidste instans fordeles ud på systembrugerne i overens-
stemmelse med de lovfastsatte kriterier for tarifering. Det vil derfor blot være en ekstra og
unødvendig administrativ opgave for alle parter, hvis der skal laves yderligere formelle omkost-
ningseffektivitetsvurderinger.
Det er derfor Energinets vurdering, at det samlet set vil være mest hensigtsmæssigt, hvis For-
syningstilsynet kun fører tilsyn med net- og transmissionsvirksomhedernes metoder for perma-
nentet fleksibilitetsaftaler og laver vurderinger af omkostningseffektivitet ifm. godkendelse af
sådanne anmeldte metoder.
Såfremt ministeriet alligevel ønsker, at Forsyningstilsynet skal have til opgave regelmæssigt at
gennemføre særskilte omkostningseffektivitetsvurderinger for permanent fleksible nettilslut-
ningsaftaler, vil Energinet kraftigt opfordre til, at Forsyningstilsynet skal forpligtes til at foretage
sådanne vurderinger i tæt samarbejde med Energinet og netvirksomhederne/Green Power
Denmark. En sådan systematisk inddragelse af net- og transmissionsvirksomheder vil kunne
sikre, at omkostningseffektivitetsvurderingerne foregår på et kvalificeret grundlag, så alle rele-
vante aspekter – ikke blot kortsigtet driftsoptimering af det til hver en tid aktuelle system, men
også optimering af langsigtet netudvikling og ikke mindst under hensyntagen til hvad der i
praksis er teknisk og driftsmæssigt muligt – kommer til at indgå i vurderingerne.
Uanset hvem der skal foretage vurderingerne, vil Energinet desuden opfordre til, at det præci-
seres eksplicit, at vurderingerne skal ske ift. den samlede langsigtede effektivitet af det sam-
lede energisystem, og at man herunder også skal tage hensyn til systembrugernes ønsker og
ikke mindst den betydning, som rammebetingelser med fleksible nettilslutningsaftaler vil have
for investeringsklimaet. Herunder at
sikkerhed
for en reduceret tarif med
risiko
for begræns-
ninger rent økonomisk er mindre usikkert for systembrugerne i en investeringsbeslutning end
en normal tarif med
mulighed
for indtægt fra fleksibilitet – og dermed også en
risiko
for, at de
ikke får en forudsat indtægt. Dette er specielt vigtigt ift. de store, fleksible og ikke mindst me-
get prisfølsomme systembrugere, som forventes at blive centrale i den grønne omstilling. Så-
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0048.png
8/17
fremt deres forventede reaktioner ift. de økonomiske rammevilkår ikke medtages i en helheds-
vurdering af den langsigtede omkostningseffektivitet, vil vurderingerne efter Energinets opfat-
telse ikke skabe værdi.
3.9
Overvejelser om likviditet i lokale markeder for fleksibiilitet
I afsnittet s. 51 nederst – s. 52 øverst er der overvejelser om betydningen af fleksibilitetsaftaler
set ift. likviditet og konkurrence i lokale markeder for fleksibilitet.
Når man læser afsnittet, kan man som læser få et indtryk af, at der er tale om separate og ad-
skilte markeder for fleksibilitet, afhængig af om der er tale om et eller flere lokale fleksibilitets-
markeder eller fleksibilitetsmarkedet for hele budzonen. Dette er IKKE tilfældet.
Uanset om der ligger en sådan implicit antagelse bag beskrivelsen eller ej, kan indtrykket alene
give et forkert grundlag for alle de følgende overvejelser i lovforslaget. Energinet vil derfor
gerne præcisere det følgende.
-
Indførslen af krav om geotags på bud i regulerkraftmarkedet betyder i praksis, at alle
bud i regulerkraftmarkedet både er bud i fleksibilitetsmarkedet for hele budzonen og
samtidig også er bud for alle de lokale markeder for fleksibilitet, som systembrugerens
anlæg er placeret i. Der er dermed ikke tale om, at der kan defineres en særskilt likvi-
ditet i lokale markeder.
-
Såfremt anlægget har en fleksibel nettilslutningsaftale og såfremt der er behov for at
løse et problem med en lokal flaskehals, hvor begrænsning af forbrug eller produktion
på anlægget kan medvirke til at afhjælpe flaskehalsen, vil Energinet kunne aktivere
begrænsningen via fleksibilitetsaftalen i stedet for på basis af buddet.
I vurderingerne af fleksibilitetsaftalers betydning for likviditet og konkurrence i lokale markeder
for fleksibilitet forholder teksten sig endvidere kun til udbudssiden; altså systembrugeres ud-
bud af fleksibilitet. Permanente fleksibilitetsaftaler påvirker imidlertid både udbud og efter-
spørgsel af fleksibilitet, og det er derfor ikke meningsfuldt at konkludere noget ved udeluk-
kende at vurdere på udbudssiden.
Energinet har lavet tekstforslag, der kan præcisere dette; se de tre tekstnære kommentarer
vedr. s. 52 i tabellen i afsnit 3.13 nedenfor.
3.10
Generelle principper for fleksible nettilslutningsaftaler
I andet, tredje og fjerde afsnit på side 54 beskrives de generelle principper, som forventes fast-
sat ifm. førstkommende udmøntning af bemyndigelsen vedrørende indgåelse af midlertidige,
hhv. permanente, fleksible nettilslutningsaftaler.
Energinet er selvfølgelig enig i, at de generelle principper bør omfatte "frivillighed
af aftalerne
for netbrugerne, gennemsigtighed, forudsigelighed
(red: så vidt muligt)
og ikke-diskrimination".
Til gengæld er der nogle principper, som bør være betingede af, om der er tale om midlertidige
eller permanente fleksible nettilslutningsaftaler.
-
Princippet om "fortsat fokus på netudbygning" bør kun være et princip ifm.
midlerti-
dige
fleksible nettilslutningsaftaler. Ved permanente fleksible tilslutningsaftaler er det
derimod forventningen, at det ikke skal udløse netudbygninger. Lovbemærkningerne
bør ikke kunne skabe tvivl omkring det.
-
Det kan endvidere overvejes, om der – kun for
permanente
fleksible nettilslutningsaf-
taler – bør tilføjes et princip om, at de fx skal være forbundet med reducerede netge-
byrer (tilslutningsbetaling og/eller løbende tarif). Reducerede netgebyrer er jo det
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0049.png
9/17
økonomiske incitament, der skal gøre det relevant for en systembruger frivilligt at til-
vælge en permanent fleksibel nettilslutningsaftale.
Energinet har lavet tekstforslag, der kan præcisere dette; se de tekstnære kommentarer vedr.
s. 54 i tabellen i afsnit 3.13 nedenfor.
3.11
Vilkår uden tarifelementer – krav om metodegodkendelse
Energinet har udformet aftaler og vilkår om midlertidige fleksibilitetsaftaler fsva. produktion
som rent tekniske vilkår og uden nogen indvirkning på netbetalingen; hverken på tilslutnings-
betaling eller på de løbende indfødningstariffer. Da der ikke er tarif-elementer forbundet med
vilkårene, har Energinet – i gensidig forståelse med Forsyningstilsynet – kun anmeldt disse vil-
kår til Forsyningstilsynet, og uden at vilkårene er underlagt Forsyningstilsynets godkendelses-
kompetence.
Energinets eksisterende vilkår for midlertidig tilslutning for produktion er anmeldt til Forsy-
ningstilsynet som et vilkår i en nettilslutningsaftale uden krav om forudgående godkendelse fra
Forsyningstilsynet.
Det er alene tekniske krav fastsat iht. tilslutningsforordningerne, herunder RfG og DCC, der
kræver forudgående godkendelse fra Forsyningstilsynet. Det gælder altså ikke tekniske krav iht.
elforsyningslovens § 26, stk. 3.
Forud for Energinets anmeldelse af midlertidig tilslutning for produktion var Energinet i dialog
med Forsyningstilsynet, hvorefter
Midlertidigt begrænset netadgang vil derfor være et vilkår i en indgået nettilslutningsaftale,
hvor anlægsejer skal betale normal tarif.
Forsyningstilsynet tager på baggrund heraf Energinets vurdering af, at midlertidig begrænset
netadgang ikke skal anmeldes til tilsynets godkendelse efter elforsyningslovens § 73 a til efter-
retning.
Elforsyningsloven
§ 26. For at kunne blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet skal anlæg og installationer op-
fylde fastsatte tekniske krav og standarder.
Stk. 2. For at få adgang til tilslutning til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet skal bru-
gerne opfylde de krav, som er fastsat herfor, jf. stk. 3.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2
nævnte forhold, herunder bestemme, at visse tekniske standarder og krav for adgang til og be-
nyttelse af det kollektive elforsyningsnet skal fastsættes af Energinet. Ministeren kan endvidere
bestemme, at en netvirksomhed kan fastsætte supplerende tekniske krav for adgang til tilslut-
ning til virksomhedens elforsyningsnet, som er nødvendige for opretholdelsen af den tekniske
kvalitet i elforsyningsnettet i netvirksomhedens netområde. Ministeren kan fastsætte nærmere
regler om netvirksomheders fastsættelse af sådanne krav.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren for
udarbejdelse og godkendelse af regler fastsat i henhold til stk. 3, herunder om Energinets tilsyn
med overholdelse af forskrifterne.
Systemansvarsbekendtgørelsen
§ 7. Energinet skal efter drøftelse med net- og transmissionsvirksomheder udarbejde forskrifter
for benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet, som er nødvendige for, at Energinet kan vare-
tage sine opgaver. Forskrifterne skal indeholde følgende:
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0050.png
10/17
1) Tekniske forskrifter for tilslutning af elproduktionsanlæg til det kollektive elforsyningsnet.
2) Tekniske forskrifter for tilslutning af elforbrugsanlæg til transmissionsnettet.
3) Forskrifter for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet.
4) Forskrifter for aktørernes forpligtelser, som sætter Energinet i stand til at opretholde den tek-
niske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningsnet m.v.
Stk. 2. De forskrifter, som Energinet fastsætter i medfør af stk. 1, skal være objektive, ikkediskri-
minerende og tage rimelig hensyn til de enkelte kategorier af aktørernes tekniske formåen. For-
skrifterne skal være offentligt tilgængelige i overensstemmelse med § 59. Historiske forskrifter
skal på tilsvarende måde være offentligt tilgængelige. Forskrifterne skal anmeldes til Forsynings-
tilsynet. Markedsforskrifter, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, skal metodegodkendes af Forsyningstilsynet i
overensstemmelse med § 73 a i lov om elforsyning. Tekniske forskrifter, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, skal
ikke metodegodkendes.
Bemærkninger til L67
1
Det fremgår af § 26, stk. 2, i lov om elforsyning, at brugerne skal opfylde de fastsatte krav for at
få adgang til tilslutning til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet. I medfør af § 26, stk.
3, kan klima-, energi-, og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler herom, herunder kan
ministeren bestemme, at visse tekniske standarder og krav for adgang til og benyttelse af det
kollektive elforsyningsnet skal fastsættes af Energinet. Ministeren har udmøntet sin bemyndi-
gelse i § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 652 af 18. maj 2020 om systemansvarlig virksomhed og
anvendelse af eltransmissionssystemet m.v. (systemansvarsbekendtgørelsen), hvorefter Ener-
ginet skal udarbejde forskellige forskrifter for benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet.
[…]
Kravene bør være nødvendige for at sikre den tekniske kvalitet i netvirksomhedernes elforsy-
ningsnet. De bør være gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende, jf. elmarkedsdirekti-
vets artikel 31, stk. 6, og tage rimeligt hensyn til de enkelte kategorier af brugeres tekniske og
økonomiske formåen. Herved tages udgangspunkt i, hvad der er gældende for Energinets fast-
sættelse af tekniske forskrifter […] Endvidere bør kravene, der vil fremstå som betingelser ved-
rørende adgang til tilslutning og dermed adgang til anvendelse af netvirksomhedernes net, me-
todeanmeldes til Forsyningstilsynet i medfør af gældende § 73 a i lov om elforsyning. Herved
gennemføres ligeledes kravene i elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 6.
Efter ministeriets vurdering tjener tekniske krav til anlæg, der tilsluttes en netvirksomheds net,
hvor kravene holder sig inden for de oven for beskrevne rammer, sikringen af, at et givet anlæg
ikke påfører nettet spændingsforurening eller påvirker sikkerheden i driften af nettet i øvrigt.
Der er dermed tale om krav til, hvordan et anlæg skal reagere på en given situation i nettet, og
ikke krav til levering af en egentlig ydelse, der bør markedsgøres.
Et eksempel er et krav til et anlægs reaktion på en spændingsændring i nettet. Formålet her-
med er at sikre, at anlægget ikke afkobler nettet i forbindelse med spændingsændringer og
dermed forværrer situationen i nettet. Kravet omhandler ikke en egentlig ydelse, som netvirk-
somheden efterspørger, men et handlemønster fra anlægget i forbindelse med spændingsæn-
dringer i nettet.
I det omfang der måtte være tale om objektive og ikkediskriminerende, rimelige krav, der er
nødvendige for at sikre den tekniske kvalitet i nettene, og som vil være metodegodkendt af
1
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer for netbevillinger
m.v.) (retsinformation.dk)
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0051.png
11/17
Forsyningstilsynet i medfør af § 73 a, vil sikringen af tilstedeværelse af kritiske egenskaber gen-
nem tilslutningsbetingelserne således ikke være omfattet af et krav om markedsgørelse, dvs. et
krav om markedsbaseret anskaffelse.
Bemærkningerne til L67 er fra 2020 og er møntet på netvirksomhederne. Der foreligger altså
allerede i dag en forskel ift. godkendelsespligten, hvor der i netvirksomhedsbekendtgørelsen
2
direkte er taget stilling til, at netvirksomhedernes tekniske krav
skal
godkendes, så er der i sy-
stemansvarsbekendtgørelsen direkte taget stilling til, at Energinets tekniske forskrifter
ikke
skal
godkendes.
Derudover ser Energinet en betydelig risiko for forlængede sagsbehandlingstider, hvis Forsy-
ningstilsynet skal godkende alle tekniske vilkår, som potentielt kan føre til uforholdsmæssigt
lange ventetider på nettilslutninger, hvilket igen potentielt kan forsinke den grønne omstilling.
Allerede på nuværende tidspunkt er der uforholdsmæssige lange sagsbehandlingstider på me-
todegodkendelser, hvilket kun vil blive forværret, hvis yderligere krav skal godkendes.
Energinet er ejet af ministeren og agerer på vegne af ministeren, hvorimod netvirksomhederne
er private virksomheder. Derfor giver den divergerende regulering god mening og Energinet
foreslår denne model bibeholdt.
3.12
Certificeret effektreguleringssystem
Det er en basal funktionel nødvendighed ifm. fleksibilitetsaftaler, at der er et effektregulerings-
system på anlæg, der er tilsluttet med fleksibilitetsaftaler. Der er derfor selvfølgelig inkluderet
krav om dette i Energinets (og også i netvirksomhedernes) aftaler om begrænset netadgang, at
der skal være sådanne effektreguleringssystemer. Det saglige behov er dermed allerede dæk-
ket af tekniske vilkår ifm. metoderne og nettilslutningsaftalerne.
Energinet ser derfor ikke noget behov for at opstille en formaliseret certifikationsproces. Det
vil være mere hensigtsmæssigt og simpelt for alle berørte parter, hvis det er de involverede
net- og transmissionsvirksomheder, som i stedet selv opstiller krav og kontrollerer og sikre at
de er opfyldt.
Energinet vil på den baggrund foreslå, at der ikke oprettes særlige certificeringsorganer. Hvis
der - af juridiske årsager ift. artikel 6a - er et formelt behov for at udpege et certificeringsorgan,
så vil Energinet foreslå, at det så bliver den relevante systemoperatør/den relevante net- eller
transmissionsvirksomhed, der tildeles denne rolle.
3.13
Tabel med tekstnære kommentarer – Fleksible tilslutningsaftaler
Nedenstående tabel henviser til sidenumre i pdf-filen "Lovforslag om gennemførelse af elmar-
kedsdirektivet mv.pdf"
Side nr.
s. 48,
3. afsnit
Specifik tekst
" … at den regulerende myndig-
hed … skal udarbejde en ramme
med henblik på at transmissi-
onssystemoperatører og distri-
butionssystemoperatører giver
muligheden for at indgå flek-
Kommentar/forslag til justering
Lidt uklart formuleret, om det er en mulig-
hed eller en pligt for TSO og DSO at tilbyde
sådanne aftaler. Det er Energinets forstå-
else, at der er tale om en pligt til at tilbyde
midlertidigt begrænset netadgang.
Foreslået korrektion.
Afsnit 3.7: Fleksible tilslutningsaftaler (s. 46-55)
2
Bekendtgørelse nr. 1655 af 4. december 2023 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0052.png
12/17
sible tilslutningsaftaler i områ-
der, hvor der er begrænset eller
ingen netkapacitet til nye nettil-
slutninger …"
" … at den regulerende myndighed … skal
udarbejde en ramme med henblik på at
transmissionssystemoperatører og distri-
butionssystemoperatører
giver skal tilbyde
systembrugere
muligheden for at indgå
fleksible nettilslutningsaftaler i områder,
hvor der er begrænset eller ingen netkapa-
citet til nye nettilslutninger…"
Energinets vilkår for midlertidigt begræn-
set netadgang for produktion indeholder
også en mulighed for at begrænse produk-
tionsanlæg på forhånd.
Foreslået præcisering:
"Energinet anvender aftaler med midlerti-
dig begrænset adgang, hvor producenter
tilsluttes, men
om nødvendigt kan be-
grænses på forhånd og/eller
afbrydes i pe-
rioden, indtil nettet er fuld udbygget."
Teksten er for så vidt korrekt, men meget
vanskelig at læse, og koblingen til fleksibili-
tet er ikke tydelig.
Foreslået korrektion og tydeliggørelse.
"Disse giver netoperatørerne mulighed for,
i forbindelse med at opnå
en mere effektiv
udnyttelse af de eksisterende netkapacite-
ter, dvs.
mere energitransport i det samme
net og
uden netudbygning,
samtidig med
at netoperatørerne sikres mulighed for
at
håndtere eventuelle kapacitetsbegræns-
ninger
i nettet
som følge af denne øgede
udnyttelse af nettet
fra anlæg med flek-
sible nettilslutningsaftaler."
Pga. formuleringen fremstår det, som om
permanente fleksibilitetsaftaler er noget,
der i praksis tilbydes nogle systembrugere
– og dermed ikke nødvendigvis alle. Men
det er noget, som alle systembrugere selv
kan tilvælge. Desuden vedrører "i praksis" i
sætningen formentlig den gavn, som disse
systembrugere får.
Foreslået korrektion.
"Dertil kommer, at systembrugere, der
i
praksis tilvælger får tilbudt
permanente
fleksible nettilslutningsaftaler,
i praksis
får
gavn af reducerede tariffer eller reduce-
rede tilslutningsgebyrer, hvilket øger inci-
tamentet til at investere i bl.a. VE-
produktion eller grønne løsninger, såsom
PtX, elkedler eller varmepumper."
S. 49, sid-
ste afsnit
"Energinet anvender aftaler
med midlertidig begrænset ad-
gang, hvor producenter tilslut-
tes, men kan afbrydes i perio-
den indtil nettet er fuld udbyg-
get."
s. 50,
næstsidste
afsnit
"Disse giver netoperatørerne
mulighed for, i forbindelse med
en mere effektiv udnyttelse af
de eksisterende netkapaciteter,
dvs. uden netudbygning, at
håndtere eventuelle kapacitets-
begrænsninger som følge af
denne øgede udnyttelse af net-
tet."
S. 51,
øverst.
"Dertil kommer, at netbrugere,
der i praksis får tilbudt perma-
nente fleksible tilslutningsafta-
ler, får gavn af reducerede tarif-
fer eller reducerede tilslutnings-
gebyrer, hvilket øger incitamen-
tet til at investere i bl.a. VE-
produktion eller grønne løsnin-
ger, såsom PtX, elkedler eller
varmepumper."
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0053.png
13/17
S. 51,
2. afsnit
"Disse forhold taget i betragt-
ning, finder ministeriet, at ud-
møntningen af artikel 6 a i ud-
gangspunktet … … … og uanset
kapacitetsforholdene i det om-
råde, hvor der søges tilslutning."
Jf. forrige kommentar får systembrugere
med permanent fleksible nettilslutningsaf-
taler i praksis gavn af reducerede netgeby-
rer (tariffer eller tilslutningsbidrag). Men
der er ikke overvejelser ift. om der – ved
permanente fleksibilitetsaftaler – skal
være reducerede netgebyrer.
Den reducerede netbetaling er – også jf.
sidste delsætning i teksten i den foregå-
ende kommentar – det centrale incita-
ment for systembrugerne til at tilvælge en
permanent fleksibel nettilslutningsaftale.
Så det kan overvejes, om der – uden at gå i
detaljer om betalingselementer eller ni-
veau af reduktion – evt. skal tilføjes noget
om, at permanente fleksibilitetsaftaler skal
indebære rimelige, reducerede netgeby-
rer.
Formuleringen om
"eller øget overbelast-
ning"
giver ikke mening i praksis. Det frem-
står som om overbelastninger finder sted
og at niveauet af overbelastninger vil blive
forøget ud over et allerede eksisterende
niveau af overbelastninger.
Men det er en primær opgave i driften at
undgå utilladelige overbelastninger. Der
betales for specialregulering i nødvendigt
omfang, og om nødvendigt laves der af-
lastninger.
Et markedsbaseret værktøj vil dermed al-
drig kunne forårsage en utilladelig overbe-
lastning. Hvis værktøjet ikke er designet
hensigtsmæssigt, kan det dog give anled-
ning til store ekstraomkostninger i driften
til at
undgå
overbelastninger.
Energinet mener derfor, at sætningen bør
omformuleres, så der i stedet fokuseres
på, at værktøjet ikke må føre til uforholds-
mæssigt store omkostninger til at undgå
overbelastninger. F.eks. kan det i stedet
formuleres "…
og dermed ikke fører til al-
vorlige markedsforvridninger eller ufor-
holdsmæssigt store omkostninger til speci-
alregulering …".
Alternativt kan de tre ord
"eller øget over-
belastning"
blot slettes.
Sproglig rettelse – dobbelt "er" i sætnin-
gen:
S. 51,
3. afsnit.
"… hvis værktøjet som sådan er
omkostningseffektivt og konkur-
rencepræget og dermed ikke fø-
rer til alvorlige markedsforvrid-
ninger eller øget overbelastning
…"
S. 51,
4. afsnit,
1. sætning
"En markedsbaseret anskaffelse
af fleksibilitet er for nuværende
endnu ikke i videre omfang er
afprøvet i Danmark."
Offentlig/Public
Dok.24/06246-6
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0054.png
14/17
"En markedsbaseret anskaffelse af fleksibi-
litet er for nuværende endnu ikke i videre
omfang
er
afprøvet i Danmark."
S. 51,
4. afsnit,
2. sætning
"Dette betyder dog ikke, at disse
værktøjer ikke vil kunne udvikles
og komme i brug i Danmark
fremadrettet som et af flere
værktøjer, der vil kunne bidrage
til en omkostningseffektiv hånd-
tering af de udfordringer, der er
forbundet med drift og udbyg-
ning af et VE-drevet, elektrifice-
ret energisystem med store og
små fleksible netbrugere."
Se kommentarer i afsnit 3.7.
"Dette betyder dog ikke, at disse
værktøjer ikke vil kunne udvikles og
komme i brug i Danmark fremadrettet som
et af flere værktøjer, der vil kunne bidrage
til en omkostningseffektiv håndtering
både
ift. kortsigtet driftsoptimering og ift. lang-
sigtet netudbygning (dvs. systemets sam-
lede effektivitet på længere sigt)
af de ud-
fordringer, der er forbundet med drift og
udbygning af et VE-drevet, elektrificeret
energisystem med store og små fleksible
systembrugere."
Beskrivelsen er – snævert set – korrekt.
Men netop fordi beskrivelse er snæver,
skaber den samtidig et indtryk af, at der er
tale om en "alt-andet-lige"-situation, hvil-
ket ikke er tilfældet. Systembrugerens
eventuelle valg af fuld netadgang frem for
en fleksibel nettilslutningsaftale ændrer
også de rettigheder, som systembrugeren
har til sin netadgang, og dermed også de
krav, som netvirksomheden har til sin net-
dimensionering.
Se også kommentarer i afsnit 3.9.
Foreslået tilføjelse for at gøre dette tydeli-
gere.
"… at den begrænsning, som en system-
bruger accepterer i forbindelse med en
fleksibel nettilslutningsaftale, i princippet
også vil kunne tilvejebringes via system-
brugerens udbud af sin fleksibilitet på et
lokalt fleksibilitetsmarked, hvis systembru-
geren ikke havde en fleksibel nettilslut-
ningsaftale, men fuld adgang. Systembru-
gerens valg af fuld netadgang vil dog sam-
tidig også øge kravene til netkapacitet,
hvilket net- eller transmissionsvirksomhe-
den som oftest vil vælge at håndtere ved
netudbygning frem for ved indkøb af flek-
sibilitet. Derimod vil net- eller transmissi-
onsvirksomheden ikke have behov for net-
udbygning, såfremt systembrugeren har
tilvalgt en permanent fleksibel nettilslut-
ningsaftale."
S. 52,
1. afsnit,
1. sætning
fortsat fra
forrige side
"… at den begrænsning, som en
netbruger accepterer i forbin-
delse med en fleksibel tilslut-
ningsaftale i princippet også vil
kunne tilvejebringes via netbru-
gerens udbud af sin fleksibilitet
på et lokal fleksibilitetsmarked,
hvis netbrugeren ikke havde en
fleksibel tilslutningsaftale, men
fuld adgang."
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0055.png
15/17
S. 52,
1. afsnit,
"Dermed skabes der mindre
konkurrence på markedet."
S. 52,
1. afsnit,
sidste sæt-
ning
"Netbrugeren kan dog fortsat
melde sin fleksibilitet ind på et
lokal fleksibilitetsmarked for for-
øgelse af sin forbrug eller pro-
duktion."
Samme problemstilling som i forrige kom-
mentar om en underforstået alt-andet-
lige-situation.
Se også kommentarer i afsnit 3.9.
Foreslået tilføjelse.
"Dermed
vil der være et mindre udbud af
fleksibilitet i dette lokale marked, end der
ville have været, hvis systembrugeren
havde fuld adgang og samtidig bød sin
fleksibilitet ind. Men da fuld netadgang
også vil øge kravene til netkapacitet, og da
net- eller transmissionsvirksomheden som
hovedregel vil løse det ved at foretage net-
udbygninger, vil efterspørgslen efter fleksi-
bilitet også være mindre. Det er derfor
vanskeligt at vurdere, om der i de konkrete
situationer
skabes
der mere eller
mindre
konkurrence på
det lokale fleksibilitets-
markedet."
Det er snævert set korrekt, men fokusset
udelukkende
på de lokale markeder kan
skabe et indtryk af, at systembrugeren kun
har den beskrevne mulighed for at melde
sin fleksibilitet ind for forøgelse ind på et
lokalt marked - og at systembrugeren der-
udover ikke har andre muligheder. Det er
efter Energinets opfattelse ikke et retvi-
sende helhedsbillede. Desuden afspejler
teksten en forståelse af, at der skulle være
tale om
separate
lokale fleksibilitetsmarke-
der, hvor det i praksis håndteres via ét
samlet marked med Energinets anvendelse
af geotags på regulerkraft (i øjeblikket på
manuelle reserver, og automatiske reser-
ver fra oktober 2024).
Se også kommentarer i afsnit 3.9.
Foreslået tilføjelse.
"I
praksis er der desuden ikke separate
markeder for fleksibilitet. Alle bud i regu-
lerkraftmarkedet skal lægges ind med et
såkaldt "geotag". Når Energinet skal hånd-
tere en lokal flaskehals, består de lokale
markeder derfor af, at Energinet – ved sin
udvælgelse af bud – frasorterer alle de
bud, der ligger forkert ift. at kunne af-
hjælpe flaskehalsen. Set fra aktørernes
side er der derfor tale om ét samlet fleksi-
bilitetsmarked. Systembrugeren
kan
dog
derfor fortsat melde sin fleksibilitet ind på
et lokalt fleksibilitetsmarked for forøgelse
af
sin sit
forbrug eller
sin
produktion,
samt
melde sin fleksibilitet for både forøgelse og
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0056.png
16/17
reduktion af sit forbrug eller sin produk-
tion ind på fleksibilitetsmarkedet i hele
budzonen."
S. 54,
4. afsnit
"Herudover forventes der fast-
sat generelle principper, der vil
skulle overholdes ifm. netopera-
tørernes anvendelse af fleksible
tilslutningsaftaler, eksempelvis
om fortsat fokus på netudbyg-
ning, frivillighed af aftalerne for
netbrugerne, gennemsigtighed,
forudsigelighed og ikke-diskrimi-
nation."
Tekstforslag, jf. kommentarer i afsnit 3.10.
"Herudover forventes der fastsat generelle
principper, der vil skulle overholdes ifm.
netoperatørernes anvendelse af fleksible
nettilslutningsaftaler, eksempelvis om
fort-
sat fokus på netudbygning,
frivillighed af
aftalerne for systembrugerne, gennemsig-
tighed, forudsigelighed
(så vidt muligt)
og
ikke-diskrimination.
For midlertidige flek-
sible nettilslutningsaftaler bør der desuden
skulle være fortsat fokus på netudbygning,
mens der for permanente fleksible nettil-
slutningsaftaler bør være reducerede net-
gebyrer til at modsvare, at nettilslutnings-
aftalen er uden garanti for forsyning."
4. Diverse
4.1
Vedr. "Godkendelse af forsøg med tariffer"
På side 98-100 (Til nr. 18 [Godkendelse af forsøg med tariffer]) foreslås det i § 73 a, stk. 2, 1.
pkt., at ændre "købergrupper" til "kategorier af netbrugere". Dette bør rettelig være ”katego-
rier af systembrugere” som er defineret i art. 2, nr. 54 elmarkedsforordningen.
Det er en simpel konsekvensrettelse i forlængelse af en tilsvarende tidligere rettelse i § 73, stk.
1. Energinet har som sådan intet at udsætte på den foreslåede ændring.
Energinet vil dog gøre opmærksom på, at hensigten med bestemmelsen – som det fremgår af
lovbemærkningerne – er at give Forsyningstilsynet en mulighed for at godkende tarifmetoder
på forsøgsbasis.
Energinets erfaringer ift. pilotprojekter er, at det ikke er den præcise formulering af 'køber-
grupper" vs. "kategorier af netbrugeresystembrugere" i § 73 a, stk. 2, der har udgjort et pro-
blem. Det er derimod de grundlæggende bestemmelser i EU-reguleringen dels ift. regler om
ikke-diskrimination og dels ift. kriterier for at godkende tarifmetoder; idet der ikke er en undta-
gelsesmulighed eller bagatelgrænse i EU-reguleringen. Pilotprojekter for udvalgte kundegrup-
per er jo pr. definition en diskriminerende behandling.
Små pilotprojekter for begrænsede kundegrupper i begrænset tid udsættes således for præcis
samme granskning og skal på alle måder fuldt leve op til samtlige kriterier som permanente ta-
rifmetoder, der berører alle systembrugere og uden tidsbegrænsninger.
Så selv om den nationale regulering med § 73 a, stk. 2, giver et rum for pilotprojekter, så er det
i praksis uden betydning, når EU-reguleringen ikke giver et tilsvarende handlerum, og når For-
syningstilsynet administrerer sådanne små pilotprojekter i overensstemmelse med ordlyden i
elmarkedsforordningens artikel 18 .
Energinet sætter således pris på intentionen med ændringen, men kan ikke se, at det i praksis
vil gøre nogen som helst forskel ift. at give mulighed for pilotprojekter vedr. tarifering. Hvis æn-
dringen skal have en virkning set ift. Forsyningstilsynets sagsbehandling, skal det som minimum
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0057.png
17/17
fremgå tydeligt af bemærkningerne, at der er et grundlag for en "sagsbehandling light" eller
lignende. (En mulig tilgang kunne være, at der – jf. officialprincippet – ikke er samme behov for
at belyse en sag, der har begrænset varighed, berører få kunder og som har en negligibel øko-
nomisk betydning for alle øvrige systembrugere, lige så grundigt som de egentlige tarifmeto-
der.)
Dok.24/06246-6
Offentlig/Public
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0058.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
22-08-2024
Dir. tlf.
+45 45 27 07 12
E-Mail
[email protected]
Sagsnr.
S24-7856
Ref: IDO/
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om
gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet
m.v.)
FDM fremsender hermed høringssvar til lov om ændring af lov om elforsy-
ning, lov om gasforsyning og straffeloven.
Indledningsvist vil FDM gøre opmærksom på, at FDM ikke er på høringsli-
sten. FDM er Danmarks største forbruger- og interesseorganisation med
280.000 husstande som medlemmer og varetager bilisternes interesse.
Selvom den største del af medlemsskaren udgøres af benzin- og dieselbileje-
re, er det netop den gruppe som skal skifte til elbiler. Derfor har det FDM’s
store interesse, hvordan gennemførelsen af Elmarkedsdirektivet, der har til
formål at videreudvikle elmarkedet i lyset af energikrisen i 2022, og under-
støtte den grønne omstilling af samfundet frem mod klimaneutralitet, im-
plementeres. Der er efterhånden ingen tvivl om, at den grønne omstilling i
vidt omfang er afhængig af en omfattende elektrificering af det danske sam-
fund. Og her spiller elbiler og opladning af elbiler en stor rolle. FDM bakker
op om direktivets tankegang om, at markedsadgangen for f.eks. operatører
af ladestandere til elbiler fremmes, samt at der sker en mere effektiv anven-
delse af fleksibilitet i elnettet. Dette sker netop konkret via retten til flere
elaftaler under samme aftagenummer. I den henseende er direktivet en ga-
ve til det danske lademarked, men vil først få fuld effekt hvis direktivets
tanker følges op ad en afgiftsomlægning, der kræver, at skattemyndighe-
derne også kommer på banen.
Afgiftsrefusion
Danmark har nogle af Europas højeste afgifter på el, og derfor har det været
og er fortsat vigtigt, at el, der bruges til opladning af elbiler, fritages mest
muligt for afgift. Ikke mindst da de husholdninger, der skal stå for den vide-
re udbredelse af elbiler, vil være mere prisfølsomme end de ressourcestærke
husholdninger, der hidtil har købet elbiler.
Men den nuværende afgiftsrefusionsmodel hæmmer konkurrencen. Den nu-
værende ordning med lav afgift på el til nul- og lavemissionsbiler sker via en
særordning, som med aftalen om grøn omstilling af vejtransporten i decem-
ber 2020 blev forlænget til og med 2030. Ordningen virker i dag på den må-
de, at forbrugerne betaler afgiften til elselskabet og får den efterfølgende
Firskovvej 32
Postboks 500
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. +45 70 13 30 40
CVR nr. 10 37 67 18
[email protected]
www.fdm.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0059.png
refunderet af ladeoperatøren (typisk delvist og minus moms), mod at lade-
operatøren står for service og driftsansvar på ladeboksen.
Ud over at være bøvlet og uigennemskueligt, giver den nuværende ordning
forbrugerne øgede omkostninger, da forbrugeren betaler ladeoperatøren en
månedlig ydelse for administration af refusionen og driftsansvar for lade-
boksen - altså et fordyrende mellemled. Derudover betyder netop driftsan-
svaret, at skift af ladeoperatør oftest er lig med et fysisk skift af den enkelte
ladeboks, da ladeoperatører typisk ikke ønsker at overtage andre operatø-
rers bokse. Det gør det ikke bare dyrt et skifte operatør men også besvær-
ligt. Den problemstilling havde Konkurrencerådet også fokus på i sin nylige
analyse af lademarkedet.
Lademarkedets medicin er leveret af EU
EU lægger med nærværende direktiv op til, at markedet for opladning af
elbiler bliver mere gennemskueligt. FDM ser gerne, at politikerne griber bol-
den og ændrer på refusionsafgiftsordningen, hvis reformen skal have effekt.
Med direktivet introduceres anerkendes ladeboksens indbyggede måler som
selvstændigt målepunkt, og dermed kan forbrugere have mere end én
elaftale på samme tid, og til dette formål have mere end ét måle- og
afregningspunkt dækket af det enkelte tilslutningspunkt. Netop dette har
potentiale til at gøre markedet for opladning af elbiler hjemme nemmere og
mere gennemskueligt, noget som bl.a. FDM og Konkurrencerådet har efter-
spurgt. Det er dog nødvendigt at ændre afgiftsrefusionsordningen samtidig–
en refusionsordning, der som nævnt ovenfor er med til at gøre lademarkedet
til en jungle for forbrugerne. For med anerkendelsen af ladebokse i private
hjem som selvstændige målepunkter, er vejen banet for, at afgiften på
strøm gennem ladeboksen ikke betales up front og dermed heller ikke re-
funderes. En sådan ændring af markedet vil gøre det mere gennemskueligt,
ligesom der følger mange fordele med, hvoraf de væsentligste bl.a. er:
•
Det bliver nemmere at forstå markedet for forbrugeren, da for-
brugeren ikke længere skal betale til elselskabet først og få noget
helt eller delvist refunderet af ladeoperatøren, samt betale abon-
nement til begge led. Man afregner blot med sin ladeoperatør
uden nogen form for refusion. Det vil også gøre det billigere for
forbrugeren.
Det bliver nemmere at skifte udbyder, da man fjerner sammen-
koblingen mellem afgiftsrefusion og driftsansvar.
En afgift, der ikke skal betales up front, vil desuden løse det nu-
værende stærkt ulogiske problem, at forbrugeren betaler moms
af en afgift som refunderes, mens den betalte moms ikke refun-
deres.
Firmabilister vil også kunne få særskilt kontrakt på deres elleve-
rance til ladestanderen ved hjemmet, og dermed mindskes den
administrative byrde for ladeoperatøren.
Også solcelleejere vil få gavn med ændringen. I dag bliver de
straffet, men med ændringen vil solcelleejere ikke betale afgift på
strøm brugt til opladning af elbil, og dermed skal den heller ikke
refunderes.
•
•
•
•
Firskovvej 32
Postboks 500
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. +45 70 13 30 40
CVR nr. 10 37 67 18
[email protected]
www.fdm.dk
Det er værd at huske på, at særordningen med lav afgift til opladning af el-
biler blev forlænget til 2030, og det betyder, at forslaget er finansieret alle-
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0060.png
rede i den eksisterende aftale. Desuden oplyser Energinet, at det teknisk set
vil være simpelt at implementere.
Det er en kæmpe løsningsmulighed omkring markedet for opladning af elbi-
ler, som EU har serveret på et sølvfad til de danske politikere. Men hvis det
hele skal lykkes, kræver det altså, at der ændres på afgiftsrefusionsordnin-
gen, så afgiften ikke betales up front og dermed heller ikke refunderes
–
og
det er helt uden omkostning for statskassen.
Med venlig hilsen
Ilyas Dogru
Chefkonsulent
Firskovvej 32
Postboks 500
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. +45 70 13 30 40
CVR nr. 10 37 67 18
[email protected]
www.fdm.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0061.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Mads Laurberg Pedersen
Energistyrelsens officielle postkasse
Jesper Gerdstrøm
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven
(Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.) (j.nr. 2023-12235 )
20. august 2024 15:45:51
image001.png
Forbrugerombudsmandens høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov
om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)
Forbrugerombudsmanden skal hermed afgive høringssvar til ovenfornævnte lovforslag, idet
Forbrugerombudsmanden henviser til Energistyrelsens journal nr. 2023-12235.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ville det være hensigtsmæssigt, at det af hensyn til
klarhed om gældende ret også blev skrevet ind i de specielle bemærkninger til nr. 7 om ret til
tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakt – ligesom det fremgår af de almindelige
bemærkninger i lovforslagets afsnit 3.4.1 på side 36 – at en elhandelsvirksomhed kun kan ændre
kontraktbetingelserne i en elpriskontrakt, herunder prisen, til ugunst for elkunden, med et
forudgående varsel herom, og at det skal fremgå af den aftale, der skal indgås mellem
elhandelsvirksomheden og elkunden, under hvilke betingelser aftalen kan ændres.
Med venlig hilsen
Mads
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Mads Laurberg Pedersen
Specialkonsulent
Direkte +45 4171 5220
E-mail
[email protected]
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
Se vores tilgængelighedserklæring
og privatlivspolitik for forbrugerombudsmanden.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0062.png
Energistyrelsen ([email protected])
med kopi til Jesper Gerdstrøm ([email protected])
Dok. 313592
22. august 2024
Høringssvar - over forslag til lov om ændring af lov
om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven
(Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.).
Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om
gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.). Vi takker for muligheden for at
afgive bemærkninger. Da dele af implementeringen af elmarkedsdirektivet efterfølgende fastlægges i
bekendtgørelser, tager vi forbehold for at komme med yderligere bemærkninger i den forbindelse.
Elektricitet er lige så basalt som vand i hanen, og derfor er det afgørende med god forbrugerbeskyttelse på
elområdet. Med energikrisen har vi set et stort eksternt chok på det europæiske elmarked, blandt andet
grundet de højere gaspriser. De højere priser har derfor haft en alvorlig indvirkning på de europæiske
forbrugere.
Sammenfatning af vores bemærkninger
•
•
•
•
•
Seriel måling skal kunne komme forbrugerne til gode og muliggøre et mere fleksibelt elforbrug
Energipolitik og socialpolitik skal holdes adskilt – også i tilfælde af en priskrise
Ret til fastpriselektricitetsleveringskontrakt på rimelige vilkår
Forståelige og tilstrækkelige informationer forud for aftaleindgåelse om levering af el
Indfør en bevillingsordning til at oprette og drive elhandelsselskaber
Vores bemærkninger uddybes i det følgende.
Seriel måling skal kunne komme forbrugerne til gode og muliggøre et mere fleksibelt elforbrug
Forbrugerrådet Tænk støtter, at de teknologiske fremskridt inden for målerteknologi skal kunne komme
forbrugerne til gode og gøre dem i stand til at have et mere fleksibelt elforbrug. Det gælder fx, hvis
forbrugerne ønsker at have forskellige el-leverandører på samme tid via seriel måling som beskrevet i
lovforslaget. Dette muliggør, at udvalgte dele af elforbruget, fx varmepumper og elbiler, der har et højt
elforbrug, men som automatisk kan reagere på variable prissignaler på elmarkedet, kan anvende en
bimåler, mens forbrugerens øvrige forbrug sker via en hovedmåler. Det gør forbrugerne i stand til at have
mere indflydelse og kontrol over deres elforbrug og regning, samtidig med at elsystemet bliver yderligere
fleksibelt til at klare udsving i udbud og efterspørgsel på el.
Vi mener, at det i denne sammenhæng er yderst vigtigt, at virksomheden på det serielle målepunkt
ligeledes vil skulle efterleve de samme forbrugerbeskyttende regler i relation til elkunden, som en
elhandelsvirksomhed på aftagenummeret.
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0063.png
Vi noterer os, at det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om seriel
måling, herunder om ansvar for måledata og tekniske krav til enheder, der kan indgå i seriel måling. Vi ser
frem til at blive inddraget i den forbindelse.
Energipolitik og socialpolitik skal holdes adskilt – også i tilfælde af en priskrise
Det fremgår af forslaget, at i en krisesituation med meget stigende elpriser, vil Kommissionen give
medlemsstaterne mulighed for fx at regulere eller subsidiere forbrugernes elpriser, som flere
medlemsstater har gjort under energikrisen. Forbrugerrådet Tænk mener, at energipolitik og socialpolitik
skal holdes adskilt, og medlemsstaterne ikke skal blande sig i prisdannelsen på el. Energi- og
inflationskrisen har dog ramt de økonomisk udsatte forbrugere uforholdsmæssigt hårdt. Forbrugerrådet
Tænk mener derfor, at Folketinget løbende skal have fokus på de forbrugere, der ikke kan være fleksible i
deres elforbrug og udnytte prisudsvingene i energipriserne. Eventuelle kompensationsordninger skal
adskilles fra energipolitikken, og de bør være midlertidige og begrænses til de mest udsatte og trængende
forbrugere.
Vi noterer os, at det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om regulerede priser. Vi ser frem til at blive inddraget i den forbindelse.
Ret til fastpriselektricitetsleveringskontrakt på rimelige vilkår
Forbrugerrådet Tænk støtter, at der med forslaget indføres krav om, at forbrugerne altid har adgang til en
fastprisaftale baseret på markedsvilkår på el med en varighed på mindst et år. For os er det centrale
valgfriheden for forbrugerne. For mange forbrugere vil en variabel elaftale være fordelagtig, hvis de kan
tilpasse deres elforbrug, mens andre forbrugere vil foretrække en fastprisaftale. Hvis forbrugeren indgår en
fastprisaftale på et år, er det centralt, at der indføres tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, og det er i vores
øjne vigtigt, at forbrugerne ikke ender med nogle dårlige aftaler, som er meget dyre at komme ud af.
Vi noterer os, at det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler,
der forpligter elhandelsvirksomheder til at udbyde kontrakter til levering af elektricitet til fast pris. Vi ser
frem til at blive inddraget i den forbindelse.
Forståelige og tilstrækkelige informationer forud for aftaleindgåelse om levering af el
Det fremgår i forslaget, at artikel 11, stk. 1 a specificerer, at forud for indgåelse eller forlængelse af en
kontrakt skal slutkunderne modtage et resumé af de vigtigste kontraktvilkår og -betingelser på en
fremtrædende måde i et klart og koncist sprog. Dette resumé skal beskrive de rettigheder, som omhandlet
i artikel 10, stk. 3 og stk. 4, og skal som minimum indeholde oplysninger om a) den samlede pris og dens
specificering, b) en redegørelse for, hvorvidt prisen er fast, variabel eller dynamisk, c) leverandørens e-
mailadresse og en reference til en forbrugerhotline, og d) hvor det er relevant, information om
engangsbetaling, tilbud, supplerende ydelser og rabatter. Det fremgår af forslaget, at Kommissionen giver
vejledning i denne henseende.
Forbrugerrådet Tænk mener, at det er vigtigt, at forbrugerne modtager forståelige og tilstrækkelige
informationer, før de indgår aftaler med elhandelsselskaber. Derfor støtter vi, at der med forslaget indføres
krav om, at forbrugerne har ret til et standardiseret resume af de centrale vilkår i aftalen, der indgås. Vi
mener dog, at det er nødvendigt at gå skridtet videre for forbrugernes skyld. Vi foreslår, at det specificeres
i elforsyningsloven, at forbrugerne altid har ret til tydeligt at få oplyst alle prisparametre fra
Side 2 / 4
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0064.png
elhandelsselskaberne, så de let kan foretage en sammenligning af forskellige kontrakttilbud. Det kan
overvejes, om der skal indføres skriftlig aftaleindgåelse for elaftaler og to-faktor-godkendelse for at øge
forbrugerbeskyttelsen.
Forbrugerrådet Tænk mener, at elforsyningsloven skal specificere, at elhandelsselskaberne i Danmark på
standardiseret vis pålægges at oplyse deres spottillæg pr. kilowatt-time (oven i markedsprisen på el),
deres abonnementspris og alle øvrige gebyrer ved kontrakttilbud og markedsføring. Derudover opfordrer vi
til, at det specificeres, at disse prisparametre, der er selskabernes eneste konkurrenceparametre, til
enhver tid let kan findes på alle elhandelsselskabernes hjemmesider, så forbrugerne reelt har mulighed for
at sammenligne elaftaler på tværs af selskaberne. Det er ikke tilfældet i dag, hvilket gør elmarkedet meget
svært at navigere i for forbrugerne.
Forbrugerrådet Tænk mener ydermere, at der i elforsyningsloven bør stilles krav til en ensretning og
standardisering af elhandelsselskabernes betegnelser for deres elprodukter, priser og gebyrer, da disse
forvirrer og vildleder forbrugerne. Det skyldes blandt andet, at sammenlignelige produkter navngives
forskelligt på tværs af selskaber.
Indfør en bevillingsordning til at oprette og drive elhandelsselskab
Der er desværre for mange eksempler på uhensigtsmæssig og bevidst ulovlig adfærd blandt
elhandelsselskaber. Eksemplerne tæller bl.a. vildledende og ugennemsigtig prissætning, aggressiv
markedsføring samt ulovlig tilbageholdelse af elkunders tilgodehavender fra acontobetalinger, når
elkunderne skifter selskab. Forbrugerrådet Tænk mener derfor, at det er for let at oprette og drive et
elhandelsselskab, og at der mangler kontrol og tilstrækkelige sanktionsmuligheder hos Forsyningstilsynet.
Således er antallet af klager til Forbrugerombudsmanden over elhandelsselskaber steget eksplosivt og er
tyvedoblet de seneste 10 år. Forbrugerombudsmanden modtog 2020-2022 omkring 600-700 klager om
året over elhandelsselskaber. Til sammenligning modtog Forbrugerombudsmanden kun 30 klager over
elhandelsselskaber i 2012.
1
Forsyningstilsynet afgjorde i november 2023, at fire elhandelsselskaber
ulovligt har tilbageholdt et trecifret millionbeløb af private elkunders og virksomheders tilgodehavender.
2
Mange af disse kunder venter fortsat på at få deres penge igen. Antallet af politianmeldelser fortsætter
også med at stige. Forbrugerombudsmanden har de seneste fire år foretaget 24 politianmeldelser af 12
elhandelsselskaber.
3
Stigningen i anmeldelser og klager sker samtidig med, at vi har set en stigning i antallet af
elhandelsselskaber. Det indikerer, at mange nye og hidtil ukendte aktører har valgt at træde ind på
elhandelsmarkedet. Brancheorganisationen Green Power Denmark har udtalt, at de er bevidste om at
”lykkeriddere” og ”brodne kar” er med til at skade tilliden til branchen, og at der behov for at dæmme op for
disse problemer.
4
1
2
Klager over elselskaber er eksploderet - politiken.dk
Halvdelen af undersøgte elhandelsvirksomheder har overtrådt regler om slutafregning | Forsyningstilsynet
3
Elselskaber bryder systematisk loven ifølge forbrugerombudsmand: »Der bør kunne idømmes fængselsstraf« -
politiken.dk
4
Nye elselskaber åbner på stribe – men nogle vil bare "tjene hurtige penge" - TV 2
Side 3 / 4
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0065.png
I dag kan Forsyningstilsynet give påtaler, påbud eller i sidste ende bøder. Antallet af klager,
politianmeldelser og historier i medierne viser dog, at de nuværende sanktionsmuligheder er
utilstrækkelige til at modvirke, at nogle elhandelsselskaber agerer uhæderligt og ulovligt.
For at styrke trygheden for forbrugerne skal der luges ud i de mange brodne kar i elbranchen, og den
nærværende implementering af elmarkedsdirektivet i dansk lovgivning er en oplagt mulighed for at sikre
dette med ændringer i elforsyningsloven. Derfor foreslår Forbrugerrådet Tænk, at der etableres en
bevillingsordning for elhandelsselskaber, hvor selskaber skal søge om bevilling hos Forsyningstilsynet til at
drive elhandelsselskab og dermed have adgang til Energinets DataHub, som er en forudsætning for at
kunne drive elhandelsvirksomhed. En bevillingsordning kan etableres med nærværende revidering af
elforsyningsloven. Det Konservative Folkeparti har i maj 2024 stillet beslutningsforslag B 204, hvor der på
lignende vis foreslås en bevillingsordning, der skal sikre bedre beskyttelse af forbrugere og virksomheder.
Vi støtter forslaget, da vi tror på, at det vil sortere de useriøse og uhæderlige elhandelsselskaber fra.
Kriterierne for at få bevilling til at drive elhandelsselskab skal være tilstrækkeligt høje til, at kun seriøse
erhvervsdrivende vil søge om bevilling, men kriterierne skal samtidig ikke være så høje, at de hæmmer
nye seriøse aktører i at komme ind på markedet, som vil bidrage til at styrke konkurrencen. Den
nuværende situation svækker netop konkurrencen, da der er flere aktører på elmarkedet, der har stort set
frit spil til at benytte sig af uhæderlig adfærd og uigennemsigtige produkter og priser, som forbrugerne ikke
har mulighed for at navigere i.
Vi foreslår, at bevillingsordningen som minimum kommer til at indeholde et for ’fit and proper’-krav, hvor
ansøgeren skal redegøre skriftligt for, hvorvidt ejere og/eller medarbejdere besidder de nødvendige
kompetencer til at drive et elhandelsselskab. Det kan fx være forudgående erfaring med
forsyningsområdet og/eller relevante kompetencer inden for eksempelvis jura, økonomi eller
forbrugerforhold. Yderligere kan det overvejes, om ansøgere skal redegøre for kendskab til lovgivningen,
hvilke produkter de vil tilbyde mv.
Dertil er det centralt, at der i bevillingsordningen stilles krav om
økonomisk sikkerhedsstillelse, hvilket vil bidrage til, at useriøse aktører ikke kan få adgang til elmarkedet.
Forsyningstilsynet skal kunne afvise ansøgningen om en bevilling, hvis ansøger ikke kan redegøre
tilfredsstillende for, at ovenstående kompetencer er til stede eller ikke kan stille den økonomiske
sikkerhed. Kompetencekravet og sikkerhedsstillelsen skal bidrage til, at kun seriøse og professionelle
aktører vil starte nye elhandelsselskaber.
Med bevillingsordningen skal Forsyningstilsynet i sidste instans kunne fratage et selskabs bevilling til at
drive elhandelsselskab, hvis det gentagne gange handler ulovligt eller groft uetisk, fx tilbageholder kunders
acontobetalinger eller groft bryder markedsføringsloven.
Forbrugerrådet Tænk står gerne til rådighed i tilfælde af spørgsmål til vores høringssvar.
Venlig hilsen
Karin Breck
Politisk chef
Christian Sand
Forbrugerpolitisk seniorrådgiver
Side 4 / 4
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0066.png
Energistyrelsen
(J.nr. 2023-12235)
Sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Forsyningstilsynets høringssvar – forslag til lov om ændring af
lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven
(Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)
Energistyrelsen har den 28. juni 2024 sendt forslag til Lov om ændring af lov om elfor-
syning, lov om gasforsyning og straffeloven i høring.
Forsyningstilsynet har gennemgået lovforslaget.
Forsyningstilsynet har følgende bemærkninger til lovforslaget.
20. august 2024
J.nr.: 24/01759
HECH
Lovforslagets enkelte bestemmelser
Ændringer i lov om elforsyning
Lovforslagets
§ 1, nr. 1 (kommuners egenproduktion):
I § 1, nr. 1, er følgende angivet:
”I § 4, indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. En kommune kan varetage egenproduktion af elektricitet, som efter § 2, stk. 4, er undta-
get fra kravet i stk. 1, 2. pkt.«”
Henvisningen i sætningen ”som efter § 2, stk. 4, er undtaget fra kravet i stk. 1, 2. pkt.”
kan forekomme uklar. Man kunne overveje en mere præcis henvisning, så det klart
fremgår, hvilken paragraf ”stk. 1, 2 pkt.” referer til. Tilsvarende i den foreslåede affat-
telse af § 4, stk. 8.
Lovforslagets
§ 1, nr. 3 (energideling):
I forbindelse med lovforslagets bestemmelse om energideling fremgår begrebet
”energidelingsorganisator”
flere gange i lovforslagets bemærkninger.
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0067.png
Side 2/7
Forsyningstilsynet efterspørger en præcisering af begrebet ”energidelingsorgani-
sator”. Energidelingsorganisators opgaver fremgår af artikel 15 a, nr. 3 i elmar-
kedsdirektivet (DIR 1711/2024), men energidelingsorganisatorens opgaver og
rolle er ikke nærmere beskrevet i Direktivet.
Forsyningstilsynet efterspørger uddybning af hvilken ”aktørrolle” en energidelings-
organisator vil have på elmarkedet, herunder om der skal føres tilsyn med energi-
delingsorganisatorer, og hvem der i givet fald skal have tilsynsforpligtigelsen.
Lovforslagets
§ 1, nr. 4 (seriel måling):
1)
I § 1, nr. 4, står følgende angivet:
”I § 5 indsættes efter nr. 30, der bliver nr. 31, som nyt nummer:
»31) Seriel måling: En måling fra en enhed, eller i forbindelse med en enhed,
i installationen bag elkundens aftagenummer, der kan danne grundlag
for en særskilt opgørelse af enhedens elforbrug til afregningsformål«
Nr. 30-37 bliver herefter nr. 31-38”
.
Teksten i direktivets artikel 4 lyder:
Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder frit kan købe elektricitet fra leverandører efter eget valg.
Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder kan have mere end én elektricitetsleveringskontrakt eller
energidelingsaftale på samme tid, og at kunderne til dette formål har ret til at have mere end ét
måle- og afregningspunkt dækket af det enkelte tilslutningspunkt for deres lokalitet. Hvis det er
teknisk muligt, kan intelligente målersystemer, der er indført i overensstemmelse med artikel 19,
anvendes til at give kunderne mulighed for at have mere end én elektricitetsleveringskontrakt el-
ler mere end én energidelingsaftale samtidig.
Forsyningstilsynet vurderer, at teksten ”En
måling fra en enhed, eller i forbindelse med
en enhed, i installationen bag elkundens aftagenummer,”
er mere indskrænkende end,
hvad der følger af direktivets artikel 4. Forsyningstilsynet forstår direktivets artikel så-
dan, at det skal være frit for den enkelte elkunde, hvordan kunden får flere udbydere af
el til at dække deres behov. Det kan f.eks. ske ved at have en særskilt elmåler på en
elektrisk enhed, som foreslået i loven, men det kan efter tilsynets vurdering også være
ved at sætte en måler op til en del af kundens bygninger, bestemte grupper af enheder
eller ved at få en intelligent måler, der kan måle flere steder i eget internt net på
samme tid.
Forsyningstilsynet foreslår derfor, at definitionen af seriel måling udvides til ”en måling,
der foretages bag elkundens aftagernummer i enten en særskilt måler, en måler i en
enhed eller på anden vis, der kan danne grundlag for en særskilt opgørelse af en af-
grænset mængde elforbrug til afregningsformål”
2)
Forsyningstilsynet bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget eller bemærkningerne,
hvorledes reglerne om ejerhæftelse, jf. § 10 i lov om elforsyning, forventes håndteret i
forbindelse med muligheden for serielle målepunkter og energideling, f.eks. i forbin-
delse med en lejers fraflytning af et lejemål.
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0068.png
Side 3/7
3)
Forsyningstilsynet bemærker videre, at lovforslaget med tilhørende bemærkninger ikke
giver nogen indikation af, i hvilket omfang en elkunde skal have adgang til detailoplys-
ninger om f.eks. forbrug eller fordeling af forbrug på tid i forbindelse med seriel må-
ling/serielle målepunkter. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med de allerede eksiste-
rende regler i energioplysningsbekendtgørelsen
1
og faktureringsbekendtgørelsen
2
.
Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at det ud fra den foreliggende formulering af
lovforslaget ikke er klart, hvorvidt en elkunde skal modtage særskilt faktura for hvert
serielt målepunkt, eller om alle oplysninger om fakturering af såvel serielle målepunk-
ter som hovedmålepunkt til en elkunde fortsat skal samles i en samlet faktura, som det
sker i dag.
Lovforslagets
§ 1, nr. 3 og 4:
Nederst i nr. 3 og nr. 4 er følgende angivet:
”Nr. 14-36 bliver herefter nr. 15-37” og ”nr. 30-37 bliver herefter nr. 31-38”.
Forsyningstilsynet opfordrer Energistyrelsen til at se på, om nummeringen er korrekt.
Ovenfor står, at de to nye bestemmelser foreslås indsat efter nr. 14 (som nyt nr. 15) og
efter nr. 31 (som nyt nr. 32).
Lovforslagets
§ 1, nr. 11 og 12
(nye opgaver til Energinet)
Forsyningstilsynet bemærker, at indførelsen af pligt for Energinet til at udarbejde yder-
ligere forskrifter for serielle målinger (§ 1, nr. 11) og varetagelse af driften af en energi-
delingsplatform og de dertil knyttede metoder (§ 1, nr. 12), må forventes at føre til et
øget antal metodeanmeldelser fra Energinet, som skal godkendes af Forsyningstilsy-
net, jf. bl.a. §§ 73 a og 76, stk. 1, nr. 1, i elforsyningsloven.
Forsyningstilsynet vurderer, at arbejdet med at gennemgå og godkende de yderligere
forskrifter, som Energinet skal udarbejde som led i implementering af regler som seriel
måling, kan medføre et øget ressourceforbrug hos Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet har ved afgivelsen af disse høringsbemærkninger forudsat, at even-
tuelle tilsynsopgaver knyttet til serielle målere og driften af energidelingsplatformen,
ikke kommer til at ligge hos Forsyningstilsynet.
1
Bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforplig-
tigelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v.
Bekendtgørelse nr. 1696 af 25. november 2020 om elhandelsvirksomheders regninger, fakturering og
faktureringsoplysninger til slutkunder.
2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0069.png
Side 4/7
Bemærkningerne til lovforslaget
Afsnittet ”1. Indledning”
På side 7, 2. afsnit, nederst fremgår følgende om måleransvaret:
”Med lovforslaget placeres ansvaret hos virksomheden, der leverer elektricitet til det serielle må-
lepunkt”.
Forsyningstilsynet forstår det sådan, at dette vil blive udmøntet/ implementeret på et
senere tidspunkt på bekendtgørelsesniveau.
Forsyningstilsynet er betænkelig ved, at placering af ansvaret for måling hos den virk-
somhed, der tjener penge på at måle, kan give et uhensigtsmæssigt incitament til at
måle et højere forbrug end det reelle. Forsyningstilsynet savner regler (eller en henvis-
ning til regler) der imødegår noget sådant. Forsyningstilsynet bemærker samtidig, at
den elleverandør der kan blive snydt af en anden elleverandør ved en for høj måling
bag aftagernummeret er afskåret fra at sikre, at denne måling er korrekt.
Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at det bør sikres, at omkostninger til en elle-
verandør forbundet med opsætning og nedtagning af egne målere ikke hindrer forbru-
gerens ret til frit at vælge og skifte elleverandør, eksempelvis ved høje nedtagningsge-
byrer, som kan forhindre det frie marked i at fungere efter hensigten.
Afsnittet ”3. Lovforslagets hovedpunkter”
3.1. Energideling
1) På side 9, i afsnit 3.1.1. ”Gældende ret”, 2. afsnit, sidste linje står følgende:
”Forbrugeren kan også dele med sig selv.”
Forsyningstilsynet savner en uddybning af, hvad Energistyrelsen mener med, at for-
brugeren kan dele med sig selv.
2) På side 14, i afsnit 3.1.3. ”Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser”,
fremgår følgende:
”Energideling er muligheden for at dele energi fra VE-anlæg, som en aktiv
kunde ikke selv forbruger, og som dermed sendes ud på det kollektive net.”
Forsyningstilsynet savner en uddybning af, hvordan lagret strøm fra f.eks. batterier vil
kunne omfattes heraf, samt, hvordan man kan sikre sig at det alene er strøm produce-
ret ved VE, som deles.
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0070.png
Side 5/7
3) På side 15, i afsnit 3.1.3.1, ”Energideling”, afsnit 3, sidste linje, fremgår følgende:
”DK1 repræsenterer Vestdanmark og inkluderer Jylland og Fyn. DK2 repræsenterer Sjælland og
Bornholm”.
Forsyningstilsynet bemærker for en god ordens skyld, at der her ikke er tale om en
korrekt gengivelse af, hvilke geografiske områder som er omfattet af DK1 og DK2.
Blandt andet er Lolland og Falster glemt. Tilsynet foreslår, at der bliver indført et
”blandt andet” eller anbefaler en henvisning til, at delingen sker øst og vest for Store-
bælt.
4) På side 20 i afsnit 3.1.3.3. ”Forbrugerrettigheder”, første nye afsnit, står der føl-
gende om kontraktskabeloner:
Det er ministeriets vurdering, at kontraktskabelonerne kan udarbejdes i samarbejde med marke-
dets aktører, herunder relevante interesseorganisationer.
Bemærkningen knytter sig til lovforslagets § 1, nr. 3 og 8, om kontraktskabeloner for
energideling.
Forsyningstilsynet forstår det således, at kontraktskabelonerne er tænkt til anvendelse
ved indgåelse af private energidelingsaftaler i forbindelse med levering til serielle må-
lere.
5) På side 84 i lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser (specielle be-
mærkninger) til lovforslagets § 1, nr. 8, der bemyndiger ministeren til nu også at fast-
sætte regler vedrørende energideling, fremgår endvidere følgende:
”Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes medføre, at der udarbejdes kontraktskabeloner med
rimelige og gennemsigtige vilkår for energideling.”
Forsyningstilsynet bemærker, at det forekommer uklart, hvem der vil have ansvaret for
at udarbejde de nævnte kontraktskabeloner, om kontraktskabelonerne skal godkendes
og af hvem, inden de tages i brug; hvorvidt der skal føres tilsyn med de kontrakter, der
indgås ved anvendelse af skabelonerne, samt hvem der i givet fald skal føre tilsynet.
Forsyningstilsynet efterspørger derfor præcisering og uddybelse af hvem der skal ud-
arbejde kontraktskabelonerne, og hvem der skal føre et eventuelt tilsyn.
3.2. Flere elaftaler under samme aftagenummer - Seriel måling
På side 78 i lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser (specielle be-
mærkninger) til lovforslagets § 1, nr. 6, der bemyndiger ministeren til at fastsætte reg-
ler om seriel måling, fremgår følgende:
”De foreslåede ændringer vil forventeligt medføre, at der fastsættes regler om afregning af egen-
producenter, der ønsker at anvende seriel måling.”
Forsyningstilsynet efterspørger en uddybning af, hvem der skal fastsætte disse regler,
og hvem der skal føre tilsyn med reglerne om seriel måling.
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0071.png
Side 6/7
3.5. Elhandelsvirksomhedernes risikohåndtering
Lovforslagets § 1, nr. 13, bemyndiger ministeren til at fastsætte krav til elhandelsvirk-
somhedernes risikostyring.
På side 41 i afsnit 3.5.3. ”Klima-, Energi- og Forsyningsministerens overvejelser” og på
side 94 i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 13, fremgår, at elhandels-
virksomhedernes risikostyring skal ses i sammenhæng med, at visse elhandelsvirk-
somheder pålægges at udbyde fastpriselektricitetsleveringskontrakter. Det fremgår
endvidere af de specielle bemærkninger side 95, at den enkelte elhandelsvirksomheds
risikoeksponering blandt andet vil afhænge af, om elhandelsvirksomheden har indgået
aftaler om levering af elektricitet til en fast pris over tid, herunder tidsbegrænsede fast-
priselektricitetsleveringskontrakter.
Det fremgår af elmarkedsdirektivets præambel 18, at ”Leverandører
bør derfor være
risikoafdækket på passende vis, når de tilbyder tidsbegrænsede fastpriselektricitetsle-
veringskontrakter.”
Forsyningstilsynet finder det ikke klart beskrevet i lovforslaget, hvorvidt kravet til elhan-
delsvirksomheder om risikostyring alene skal gælde for de virksomheder, der er for-
pligtede til at tilbyde tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter, eller om
det er intentionen, at alle elhandelsvirksomheder, uanset hvilke aftaler om levering af
elprodukter til fast pris de udbyder, vil blive omfattet af kravene om risikostyring. Forsy-
ningstilsynet opfordrer derfor til, at det tydeliggøres, hvorvidt det er alle elhandelsvirk-
somheder der skal underlægges kravet om risikostyring, eller om kravet udelukkende
skal gælde for de virksomheder, der forpligtes til at tilbyde tidsbegrænsede fastpris-
elektricitetsleveringskontrakter, dvs. virksomheder med flere end 200.000 slutkunder.
Forsyningstilsynet bemærker, at direktivets artikel 15a indeholder/fastlægger en defini-
tion af ”tidsbegrænset fastpriselektricitetsleveringskontrakt”. Forsyningstilsynet bemær-
ker i den forbindelse, at der kan opstå uklarhed i forholdet mellem definitionen af tids-
begrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter i direktivets forstand og andre fast-
priselektricitetsleveringskontrakter, der ikke er tidsbegrænsede, og som ikke falder ind
under direktivets definition. Forsyningstilsynet henviser i den forbindelse til reglerne om
opkrævning af skifterelaterede gebyrer i § 8, stk. 2, i elleveringsbekendtgørelsen.
Det er Forsyningstilsynet opfattelse, at der med fordel kan indarbejdes en definition af
”tidsbegrænset fastpriselektricitetsleveringskontrakt” i elforsyningsloven eller elleve-
ringsbekendtgørelsen.
I forbindelse med indførelsen af regler om lovpligtige tidsbegrænsede fastpriselektrici-
tetsleveringskontrakter, er det Forsyningstilsynet opfattelse, at der er behov for en kla-
rificering af, hvorledes antallet af slutkunder opgøres, herunder om det opgøres på
grundlag af antallet af aftagenumre eller på grundlag af antal målepunkter tilknyttet en
given elhandelsvirksomhed.
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0072.png
Side 7/7
3.7. Fleksible tilslutningsaftaler
På side 53 og 54 i afsnittet 3.7.4. ”Den foreslåede ordning” fremgår følgende:
Det følger af det foreslåede, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte regler
om de kollektive elforsyningsvirksomheders anvendelse af fleksible tilslutningsaftale.
[…]
Fastsættelse af de nye rammer for fleksible tilslutningsaftaler på bekendtgørelsesniveau vil kunne
ledsages af passende overgangsbestemmelser. Der er her eksempelvis tænkt på muligheden for
at fastætte en frist for hvornår der skal være anmeldt metoder, der sikrer, at alle netbrugere i om-
råder med begrænset eller midlertidig nettilslutningskapacitet kan indgå midlertidige fleksible til-
slutningsaftaler.
Forsyningstilsynet ser gerne, at det præciseres i bemærkningerne og fastsættes i en
sådan kommende bekendtgørelse, hvordan og hvilken myndighed, f.eks. Energistyrel-
sen eller Forsyningstilsynet, som tilser og tildeles håndhævelseskompetence, hvis me-
toder ikke anmeldes til tilsynets godkendelse inden for en evt. fastsat frist. Forsynings-
tilsynet deltager gerne i nærmere drøftelser om fastlæggelsen af en sådan ordning.
Med venlig hilsen
Henrik Chieu
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0073.png
Energistyrelsen
Jesper Gerdstrøm
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Dok. ansvarlig: FIN
Sekretær:
Sagsnr.: s2024-702
Doknr: d2024-27436-32.0
24-07-2024
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning
og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens høring af lov om
ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (gennemførelse af elmarkedsdirektivet
m.v.).
Green Power Denmark bemærker indledningsvist, at lovforslaget primært består af bemyndigelsesbestem-
melser med henblik på senere at gennemføre elmarkedsdirektivet ved bekendtgørelser med hjemmel i nær-
værende lovændringer. Selve udmøntningen af elmarkedsdirektivet, herunder konsekvenserne for energi-
sektoren, tydeliggøres således, når bekendtgørelserne foreligger. Green Power Denmark ser frem til at følge
udarbejdelsen af bekendtgørelserne og håber at blive inddraget i det arbejde, der ligger forude.
Til Energistyrelsens begrebsanvendelse bemærker Green Power Denmark, at det ikke er hensigtsmæssigt at
anvende betegnelsen ”elhandelsvirksomhed” om elleverandørerne. Det skyldes, at betegnelsen ”elhandels-
virksomhed” også kan anvendes om
energihandlerne, dvs. de balanceansvarlige aktører, der handler energi
på engrosenergimarkederne. Green Power Denmark opfordrer Energistyrelsen til at inddrage det arbejde,
der fortsat pågår om sanering af betegnelser i bl.a. eksisterende lovgivning, når der udfærdiges ny lovgivning.
For at undgå terminologiske misforståelser opfordrer Green Power Denmark til, at begrebet
”elleverandør”
–
og
ikke
”elhandelsvirksomhed” –
anvendes om elleverandørerne, dvs. de aktører der har kontakten til slut-
kunden.
Green Power Denmark har en række uddybende bemærkninger til de enkelte ændringsforslag (i kronologisk
rækkefølge, jf. lovforslaget og dets bemærkninger):
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Energideling
Flere aftaler under samme aftagenummer
Priskrise
Ret til fastpriselektricitetskontrakt
Elleverandørernes risikohåndtering
Netvirksomheders oplysningspligt
Fleksible tilslutningsaftaler
1
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0074.png
8. Godkendelse af forsøg med tariffer (pilotprojekter)
9. REMIT II-forordningen
10. Øvrigt: Tilføjelser til elforsyningslovens § 6 d og § 73, stk. 1
Hovedkonklusioner
Hvad angår muligheden for
energideling (1)
opfordrer Green Power Denmark til, at der etableres en ordning,
der
–
foruden at være tilgængelig, transparent og administrerbar
– understøtter VE’s incitament til at reagere
prisfleksibelt og dermed hjælper med at balancere elsystemet. Desuden bør det præciseres, at energideling
ikke påvirker de enkelte kunders tarifbetaling.
I forhold til
flere aftaler under samme aftagernummer (2)
er det ikke klart af lovforslaget, om og givet fald
hvordan forbrug målt på den i lovforslaget benævnte serielle måler tænkes tariferet, og hvordan evt. uover-
ensstemmelser mellem netvirksomhed og elleverandør håndteres. Selve betegnelsen
”seriel måler”
er uhel-
dig, fordi netselskaberne i en årrække har haft og brugt begrebet serielle målere under en velkendt model,
som har andre egenskaber end lovforslagets. Derfor foreslås lovforslagets betegnelse ændret. I dette hø-
ringssvar anvendes betegnelsen
seriel operatørmåling
om lovforslagets model. Derudover bør det fremgå
klart af lovbemærkningerne, hvordan tarifering og uoverensstemmelser håndteres, samt hvordan netselsk-
abers adgang til måledata fra serielle operatørmålere sikres. Samtidig er det afgørende og essentielt, at alle
uklarheder om håndtering af balanceansvar afklares.
Med hensyn til regulering af en
priskrise (3)
finder Green Power Denmark det positivt med klare betingelser
for, hvornår en krise indtræffer. Samtidig pointerer Green Power Denmark vigtigheden af at undgå markeds-
indgreb, da risikoen herfor vil blive priset ind i markedet. Derfor skal man fortsat adskille energimarkedspo-
litik og socialpolitik, som det skete under energikrisen i 2022.
Med etableringen af en
ret til fastpriskontrakt (4)
gør Green Power Denmark opmærksom på, at der findes
en asymmetri mellem forbrugeraftalelovens bindingsregler (seks måneder) og etableringen af en ret til fast-
priskontrakt på minimum et år. Denne asymmetri medfører, at fastprisprodukterne ikke er konkurrencedyg-
tige i dagens elmarked, hvis der ikke udarbejdes en passende gebyrstruktur, der kan godtgøre virksomhe-
derne, hvis forbrugerne opsiger aftalen før tid.
Efter energikrisen er det positivt med et generelt fokus på
elleverandørernes risikohåndtering (5),
da Green
Power Denmark er enig i, at alle elleverandører skal have en risikopolitik. Dog er det vigtigt at understrege,
at det er hvert enkelt selskab, der skal udarbejde og eksekvere den passende risikostrategi for selskabet.
Green Power Denmark opfordrer Energistyrelsen til at sikre, at der i udmøntningen af
netvirksomhedernes
oplysningspligt (6)
ikke pålægges netvirksomhederne byrder, som overstiger den værdi, der skabes for kun-
derne. Det bør overlades til nevirksomhederne inden for en rimelig implementeringstid at udarbejde meto-
derne for udstilling af ledig kapacitet til kunderne.
Hvad angår
netvirksomheders oplysningsforpligtelser ifm. visning af ledig kapacitet
foreslår Green Power
Denmark i dette høringssvar en implementering, der både opfylder kravene i elmarkedsdirektivets artikel 31
stk. 3, opfylder kundernes efterspørgsel og kan gennemføres med et rimeligt ressourceforbrug. Green Power
Denmark anser tiltag, der går ud over dette, for en klar overimplementering af EU-lovgivning, der ydermere
vil kræve knappe netplanlægningsressourcer, som så ikke kan anvendes til tilslutningssager.
2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
I forhold til kravet om
fleksible tilslutningsaftaler (7)
fremhæver Green Power Denmark vigtigheden af, at
der ikke skabes tvivl om, at begrænset netadgang (permanente fleksible nettilslutningsaftaler) skal kunne
tilbydes af netselskaberne fremadrettet. Der skal naturligvis heller ikke opstå tvivl om allerede indgåede
aftaler om begrænset netadgang. Desuden bør netvirksomhederne sikres en rimelig implementeringshori-
sont på fx 12 måneder til at metodeanmelde den krævede nye tilslutningsløsning for kunder, som ønsker fuld
netadgang steder, hvor der ikke i dag er tilstrækkelig netkapacitet.
Lovforslagets justering om
godkendelse af forsøg med tariffer (pilotprojekter) (8)
er god for pilotprojekter,
hvor værditilbuddet gives over tariffen. Det er mere usikkert, om lovændringen reelt muliggør pilotprojekter,
hvor værditilbuddet til kunden skal gives på anden vis. Green Power Denmark forstår i øvrigt lovbemærknin-
gerne sådan, at et pilotprojekt, der vedrører test af markedsbaseret fleksibilitet, vil blive muligt, og at en
afprøvning af et sådant marked ikke fremover skal rulles ud til et helt netområde, da der netop er tale om et
pilotprojekt.
I kølvandet på vedtagelsen af
REMIT II-forordningen (9)
i foråret 2024 gør Green Power Denmark opmærk-
som på, at forordningen ikke skaber den nødvendige klarhed om grænserne for forbuddet om markedsmis-
brug. Green Power Denmark opfordrer samtidig til, at der sikres en effektiv udmøntning af forordningens
krav om øget datarapportering.
Med lovforslaget introduceres en række nye aktører, systemer og platforme. I den forbindelse forholder lov-
bemærkningerne sig naturligvis til engrosmodellen. Green Power Denmark foreslår
tilføjelser til elforsy-
ningslovens § 6 d og § 73, stk. 1 (10)
for at tydeliggøre betydningen af engrosmodellen på elområdet med
målet om at øge gennemsigtigheden med forholdet mellem engrosmodellen og de kollektive elforsynings-
virksomheders position som naturlige monopoler på den ene side og det forbrugerretlige udgangspunkt om
et accepteret aftalegrundlag mellem en erhvervsdrivende og en forbruger på den anden side.
Green Power Denmark opfordrer slutteligt til en tilstrækkelig implementeringsfrist.
Green Power Denmarks
uddybende bemærkninger til de enkelte ændringsforslag
følger herunder.
1. Energideling
Generelle bemærkninger
Green Power Denmark er generelt positive over for tiltag, der kan frigøre mere fleksibilitet i elsystemet. Ener-
gistyrelsen beskriver introduktionen af energideling som en mulighed for at udnytte mindre forbrugeres flek-
sibilitetspotentiale. Green Power Denmark anerkender denne intention, men er umiddelbart ikke overbevist
om, at energideling rent faktisk øger forbrugernes fleksibilitetspotentiale. Green Power Denmark opfordrer
derfor Energistyrelsen til at tydeliggøre, hvori dette potentiale rent faktisk ligger, herunder hvor i systemet
energideling skal bidrage til balance.
I lovforslaget bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler for energi-
deling. Green Power Denmark fremhæver følgende generelle bemærkninger til det fortsatte regelarbejde:
−
−
−
Det er vigtigt at sikre en ordning, der rent faktisk øger fleksibilitetspotentialet og er tilgængelig, trans-
parent og administrerbar
Det er vigtigt, at der etableres en ordning, der understøtter VE’s incitament til at reagere prisfleksi-
belt (og dermed hjælpe med at balancere systemet)
I de kontraktskabeloner, der udarbejdes med betingelser for energidelingsaftaler, bør det fremgå,
om aftalen gælder ved negative priser i markedet
3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
−
Der bør sikres relevant overensstemmelse og sammenhæng med øvrigt relevante fleksibilitetsmeka-
nismer (fx uafhængige aggregatorer)
Egetforbrug
Energideling skal ske med henblik på egetforbrug. Green Power Denmark bemærker, at det endnu er uklart,
hvordan ”egetforbrug” defineres
her, herunder hvem der foretager vurderingen af, om handlen sker til at
dække eget forbrug, og om der i den forbindelse fastsættes en nærmere grænse herfor.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den elektricitet, som den aktive kunde ikke selv forbruger,
kan deles med andre forbrugere inden for samme tidsinterval som ubalanceafregningen. I den forbindelse
fremgår, at
forbrugeren også kan dele energien med sig selv
(side 9). Dersom energideling betegner en ord-
ning, hvor en aktiv kunde (fx en egenproducent) deler den energi, som den aktive kunde ikke selv forbruger,
fremstår det uklart, hvilke muligheder forbrugeren har for at dele energien med sig selv (fx deling på tværs
af ejendomme i samme budzone, som den aktive kunde (egenproducenten) selv er ejer af).
Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslaget, at retten til energideling kan overføres fra en aktiv
kunde til en anden. Green Power Denmark opfordrer Energistyrelsen til at præcisere, hvilken af disse aktive
kunder kravet om ”egetforbrug” anvendes
over for.
Juridisk enhed
Muligheden for at foranstalte deling af elektricitet via det kollektive net er på nuværende tidspunkt begræn-
set til borgerenergi- og VE-fællesskaber, der begge udgør juridiske enheder.
Med elmarkedsdirektivets vedtagelse kan der ske energideling uden oprettelse af en juridisk enhed. Det
fremgår således af elmarkedsdirektivet, at ordninger for energideling enten kan være baseret på private kon-
traktmæssige aftaler mellem aktive kunder eller organiseres gennem en retlig enhed. Den retlige enhed er
et borgerenergi- eller VE-fællesskab.
Green Power Denmark gør opmærksom på, at der i den videre udvikling af ordningen bør sikres overens-
stemmelse og sammenhæng mellem (konkurrence)vilkårene i de forskellige ordninger.
Produktion fra vedvarende energi
Det er alene produktion af vedvarende energi, der kan deles. Green Power Denmark opfordrer Energistyrel-
sen til at overveje behovet for i lovbemærkningerne at henvise til en definition på VE-kilder.
Energidelingsplatform
Det er Green Power Denmarks forståelse, at den energidelingsplatform, der skal etableres og drives af Ener-
ginet alene tilvejebringer al data nødvendig for gennemførelsen af energideling og
ikke
fungerer som en mar-
kedsplatform. Det er således Green Power Denmarks forståelse, at Energinet ikke indtager en selvstændig
markedsfunktion i forbindelse med den administrative matching af kundens forbrug med den egenproduce-
rede VE-energi.
Case om energideling
–
privat husholdning laver aftale med storcenter med solceller på taget
Green Power Denmark har udformet et tænkt eksempel, som illustrerer, at energideling kan reducere VE’s
incitament til at reagere på negative priser i elmarkedet. Hvis det er korrekt, modarbejder anvendelsen af
energideling de intentioner, der ligger til grund for ændringerne i elmarkedsdirektivet
–
ændringer, der bl.a.
sikrer, at der ikke udbetales støtte,
hvis VE producerer til negative priser.  
4
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Eksemplet illustrerer desuden, at der er risiko for, at forbrugere indgår en ufordelagtig aftale om energide-
ling, som samlet set øger forbrugerens afregningspris. Det strider imod et af elmarkedsreformens formål om
at reducere forbrugernes elpris.  
 
I eksemplet indgår et storcenter en energidelingsaftale med en række private husholdninger (forbrugere)
om, at disse skal modtage overskudsstrøm til 10 øre/kWh, når storcenteret ikke selv kan forbruge den energi,
der produceres af deres solceller på taget. 
Den rene strømpris er i gennemsnit 75 øre/kWh, og derfor tror forbrugeren, at denne har lavet en god han-
del. Men husholdningen afregnes efter variable priser (kvarter for kvarter), og i netop de kvarter, hvor stor-
centeret har overskud af strømproduktion, er der ofte negative priser i elmarkedet. Forbrugeren har derfor
generelt en variabel pris på +/- 75øre/kWh, men i situationer med overskudstrøm, hvor der er negative priser
i markedet, får forbrugeren ikke den negative pris, men i stedet den aftalte energidelingspris på 10 øre/kWh.
Det vil samlet set give forbrugeren en højere gennemsnitlig afregningspris.  
Storcenteret sikrer således en betaling på 10 øre/kWh i stedet for at skulle betale for at komme af for strøm-
men, og den private forbruger drager ikke fordel af den negative elpris.  Selv hvis storcenteret forærer over-
skudsstrømmen til forbrugeren, vil det være en fordel for storcenteret, hvis solcellerne ikke kan reagere på
negative prissignaler(slukke). Dermed undgår storcenteret at afsætte sin overskudsstrøm til negative priser
og/eller undgår samtidig at skulle investere i teknisk udstyr, der kan slukke anlægget i tilfælde af negative
priser.  
Hvis det er korrekt forstået, at energideling foregår på denne måde, så er følgerne, at:
1. VE’s incitament til at reagere prisfleksibelt (og dermed hjælpe med at balancere systemet) reduceres
(fjernes), ligesom vi i dag ser det med de gamle PPA-aftaler, hvor VE-producenterne får en fast beta-
ling for at producere uanset priserne i markedet.  
2. Prisen bliver dyrere
for den forbruger, som indgår en energidelingsaftale  
3. Der skabes øget risiko for den forbruger, der ikke vælger en energidelingsorganisator til at stå for
energidelingen. Det kan potentielt afhjælpes gennem de frivillige kontraktskabeloner.
 
I tillæg til ovenstående kan energideling øge usikkerheden for elleverandørernes forecast af forbrug, hvis ikke
al relevant data er tilgængeligt. Hvis en elleverandør har den private energidelingsforbruger i sin forbrugs-
portefølje
–
således, at elleverandøren ikke skal indkøbe hele denne forbrugers forventede elektricitetsfor-
brug
–
så kræver det, at elleverandøren får besked om, hvor meget af forbruget, der dækkes af energide-
lingsordningen.
Forventeligt vil det øge forecast-kompleksiteten, og der kan være problemer med at tilvejebringe relevant
data. Det risikerer at føre til en større udgift til ubalanceafregning, som viderefaktureres fra den balancean-
svarlige til elleverandøren og ender hos forbrugerne.
Denne udfordring kan potentielt løses gennem et teknisk setup, hvor elleverandøren informeres om, hvilke
energidelingsaftaler der er indgået. Green Power Denmark opfordrer derfor Energinet til, at den tilstrække-
lige information gøres tilgængelig på den kommende energidelingsplatform
–
og at både den relevante elle-
verandør og den relevante balanceansvarlige aktør modtager data herom på en lettilgængelig måde.
5
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0078.png
Tariffer og elafgifter
Green Power Denmark deler Energistyrelsens opfattelse af, at energideling pålægges de til enhver tid gæl-
dende tariffer og elafgifter, som det fremgår af lovforslaget. Hvad angår tariffer, giver energideling i sig selv
ikke anledning til lavere netomkostninger, hvorfor uændret tarif for energi, der deles som følge af elmarkeds-
direktivets mulighed for energideling, dermed er i overensstemmelse med elforsyningslovens § 73 om om-
kostningsægthed.
Green Power Denmark forstår lovforslaget sådan, at alle tariffer for netselskaber og Energinet fortsat opkræ-
ves af elleverandøren for den enkelte kunde på vegne af netvirksomheden og Energinet. Det vil sige, at ener-
gidelingsorganisatoren ikke spiller en rolle i opkrævningen af tariffer. Det betyder også, at tariffer og elafgif-
ter opkræves af elleverandøren baseret på et afregningsgrundlag bestående af både kundens delte el og den
mængde el, el-leverandøren selv sælger til kunden. Green Power Denmark beder Energistyrelsen bekræfte
dette.
Det fremgår af elmarkedsdirektivets artikel 15a, stk. 6, litra a, at det påhviler netvirksomhederne at overvåge,
indsamle, validere og kommunikere målerdata vedrørende den delte elektricitet med relevante slutkunder
og markedsdeltagere. Green Power Denmark ser, at netvirksomhederne opfylder denne forpligtigelse ved at
levere måledata fra deres fjernaflæste målere til Datahub. Green Power Denmark bemærker desuden, at det
med denne tolkning kun er energi målt af netvirksomhedens fjernaflæste målere, som kan danne grundlag
for energideling. Energistyrelsen bedes bekræfte dette. Hvis energi, der afregnes via et serielt målepunkt,
skal kunne indgå i en energideling, bør det fremgå eksplicit.
Green Power Denmark bemærker, at Cerius-Radius har anmeldt en metode for lokal kollektiv tarifering, som
resten af branchen er inspireret af, ligesom de overvejer, om de skal anmelde noget lignende. Kunder, der
deler energi, vil
–
hvis de lever op til kravene for lokal kollektiv tarifering
–
kunne supplere deres energideling
med lokal kollektiv tarifering. Der er ikke en 1:1 sammenfald mellem kravene for hhv. energideling og lokal
kollektiv tarifering, og kunder, som deler energi, vil ikke automatisk være omfattet af lokal kollektiv tarifering.
2. Flere aftaler under samme aftagernummer
Med lovforslaget gives elkunder mulighed for at lade elleverandører håndtere serielt opsatte elmålere, som
kan danne grundlag for en særskilt opgørelse af enheders elforbrug til afregningsformål. Dette kan fx være
elmålere i ladestandere eller varmepumper.
Green Power Denmark støtter denne mulighed, men skal dog opfordre til en tilpasset begrebsanvendelse.
Baggrunden er, at netselskaberne allerede i dag tilbyder serielle elmålere. Den materielle nyskabelse med
lovforslaget er, at det i fremtiden skal kunne ske uden, at netselskabet etablerer og ejer en seriel måler, men
at andre operatørers måleapparaturer kan benyttes. Da netselskaberne allerede i en årrække har opsat seri-
elle målere
1
foreslås, at lovforslagets betegnelse ændres. I nærværende høringssvar bruges betegnelsen
”se-
riel operatørmåling” for at sondre mellem lovforslagets model og netselskabernes eksisterende model, som
blot kaldes
”seriel
måling”.
Green Power Denmark forstår forslaget sådan, at der med initiativet om flere aftaler under samme aftage-
nummer lægges op til kun at have ét aftagenummer. Det er forskelligt fra den model, som netselskaberne
kan tilbyde i dag, hvor netselskabet kan opsætte flere målere, som hver etableres med et selvstændigt afta-
genummer.
1
Jf. bilag til Standardaftalen
–
Vilkår for Serviceniveauet mellem Netselskab og Elleverandør (rev. version af 2021).
6
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0079.png
Ved indførelsen af en ny model rejser der sig en række spørgsmål om forholdet til netselskabet, til elkunden,
til elleverandøren og til andre myndigheder. En række af disse spørgsmål synes ikke at være besvaret i lov-
forslaget. Green Power Denmark har nedenfor fremhævet de spørgsmål, som vi mener lovforslaget bør be-
svare.
Forholdet til netselskabet
Generelle forudsætninger
Green Power Denmark forstår modellen om det serielle operatørmålepunkt i lovforslaget sådan, at modellen
forudsætter, at der er opsat en netvirksomhedsmåler til måling af kundens udveksling med det kollektive
elnet. Den serielle operatørmåler kan således ikke erstatte netvirksomhedens måler, og den serielle opera-
tørmåler
skal sidde ”bag” netvirksomhedens måler. Lovforslaget giver således
den yderligere mulighed i for-
hold til allerede gældende muligheder
–
nemlig at serielle målinger (som her i høringssvaret kaldes operatør-
målinger) også vil kunne foretages af en tredjepart uafhængigt af netvirksomheden. Green Power Denmark
støtter dette.
Prismetoder og fakturering
For, at initiativer om flere aftaler under samme aftagenummer kan implementeres, ser Green Power Den-
mark, at der skal ske en afklaring af, hvorvidt netvirksomheden kan afregne elleverandøren på det serielle
operatørmålepunkt efter netselskabets godkendte tarifmetoder. Det er vigtigt, at branchen bliver involveret
tidligt i denne afklaringsproces, da det er kritisk for de involverede aktører.
Netvirksomhedernes tarifmetoder og branchens vejledninger er udarbejdet under forudsætning af, at der
anvendes måledata fra en netvirksomhedsmåler. Det skal derfor afklares, om de gældende metoder 1:1 kan
benyttes ved brug af måledata, som stammer fra andre kilder end en netvirksomhedsmåler.
Det er tilsvarende vigtigt for gennemførelsen af initiativet om flere aftaler under samme aftagenummer, at
lovforslaget behandler og omtaler netselskabets fakturering af de enkelte elleverandører, når der oprettes
et serielt operatørmålepunkt. Lovbemærkningerne synes at lægge op til, at der ikke vil kunne opstå tvister
mellem elleverandøren på det serielle operatørmålepunkt og en netvirksomhed. Dette er Green Power Den-
mark ikke enig i.
I loven og i en kommende bekendtgørelse skal det være klart, hvordan afregning mellem elleverandørne på
netvirksomhedens målepunkt hhv. det serielle operatørmålepunkt skal foretages, hvis der ikke er måledata
til rådighed fra det serielle operatørmålepunkt. Netvirksomhederne skal have sikkerhed for, hvilken elleve-
randør
de kan og skal fakturere. Det er ikke tilstrækkeligt, at det af lovbemærkningerne fremgår, at ”Det
er
således ikke netvirksomhedens opgave at udrede den korrekte fordeling mellem elleverandører, når der gen-
nemføres en seriel måling.”
2
En elleverandør, som ikke er enig i den fakturering, som modtages fra netvirk-
somheden, vil kunne anfægte denne, hvorefter det bliver et anliggende mellem elleverandøren og netvirk-
somheden. Håndteringen af disse situationer skal beskrives i en kommende bekendtgørelse og bør derfor
også omtales i lovbemærkningerne for at sætte den korrekte ramme for en kommende bekendtgørelse.
Oplysninger om det serielle operatørmålepunkt
Det er vigtigt, at netvirksomheden får oplysninger om oprettelsen af det serielle operatørmålepunkt, og at
netvirksomhederne har en (løbende) adgang til de måledata, som lægges ind i DataHub, da disse data danner
grundlag for netvirksomhedernes afregning af elleverandøren.
2
Se de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 5. og 6, lovforslagets s. 76.
7
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0080.png
Forholdet til elleverandører
Standardaftalen mellem Netselskab og Elleverandør
Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 nr. 5 og 6,
(side 76) fremgår det, at ”En
virksomhed, der
leverer elektricitet til et serielt målepunkt, vil blive betragtet som en elleverandør i relationen til elkunden.”
Green Power Denmark bemærker på denne baggrund, at en elleverandør på det serielle operatørmålepunkt
vil være omfattet af standardaftalen, som regulerer forholdet mellem elleverandøren og netvirksomheden.
Håndtering af gebyrer og proces
Af de specielle bemærkninger til § 1 nr. 5 og 6 fremgår det, at netvirksomhedens abonnementer og gebyrer
er tilknyttet aftagenummeret og således ikke vil hvile på det serielle operatørmålepunkt. Hertil vil Green
Power Denmark bemærke, at en række af netvirksomhedernes standardgebyrer i dag faktureres til elleve-
randøren via DataHub. Dette drejer sig bl.a. om gebyrer for at lukke hhv. (gen)åbne en kundes adgang til det
kollektive elnet eller gebyrer for fogedforretninger. Med lovbemærkningerne skal sådanne gebyrer pålægges
elleverandøren
på ”netvirksomhedsmålepunktet”
uanset, at det er forhold omkring det serielle operatørmå-
lepunkt, som har givet anledning til gebyret.
Green Power Denmark mener, at det er vigtigt med klare og tydelige regler for, hvordan et serielt operatør-
målepunkt lukkes, da det vil påvirke restanceprocessen. I forlængelse af bemærkningerne om gebyrer for
bl.a. at lukke eller (gen)åbne adgang til det kollektive elnet er Green Power Denmark ikke enig i lovbemærk-
ningerne, når disse angiver,
at ”En netvirksomhed kan således afbryde sin ydelse til en
elleverandør på et
serielt målepunkt i henhold til betingelser for anvendelse af distributionsnettet, der er fastsat efter disse me-
toder.”
Det er ikke (fysisk) muligt at gennemføre en sådan afbrydelse af et serielt operatørmålepunkt. Net-
virksomheden kan ikke fjernafbryde et serielt operatørmålepunkt (allerede fordi der ikke er direkte kommu-
nikation med dette punkt) og kan heller ikke afbryde punktet fysisk på adressen, da der ellers vil være tale
om indgreb i en privat intern elektricitetsforbindelse. Netvirksomheden kan derfor kun afbryde det serielle
operatørmålepunkt ved at afbryde "netvirksomhedsmålepunktet", dvs. afbryde forsyningen til den samlede
adresse. Lovbemærkningerne bør derfor i stedet beskrive, at det serielle operatørmålepunkt afleder sin ad-
gang til det kollektive elnet fra ”netvirksomhedsmålepunktet”, og at det i de omtalte situationer med behov
for at afbryde det serielle operatørmålepunkt
betyder, at afbrydelse sker på ”netvirksomhedsmålepunktet”.
Green Power Denmark forstår dog det citerede fra lovbemærkningerne sådan, at en netvirksomhed efter
godkendte metoder kan bede om at få en elleverandør af-registreret fra DataHub på baggrund af forhold,
som vedrører et serielt operatørmålepunkt.
Kvalitetskrav til operatørmåleren
I lovbemærkningerne (side 27) ses, at serielle operatørmålere skal overholde samme kvalitetskrav som net-
virksomhedernes målere, hvilket er et naturligt krav, som sikrer kvalitetsmålere og sikrer, at måleren ikke
bliver en konkurrenceparameter. Green Power Denmark støtter dette.
Håndtering af balanceansvar
Green Power Denmark bemærker, at der i lovforslaget og dets bemærkninger ikke er gjort overvejelser om,
hvordan balanceafregningen skal foregå ved flere aftaler under samme aftagenummer og oprettelsen af et
serielt operatørmålepunkt. Dette gælder særligt, når der i initiativet om flere aftaler under samme aftage-
nummer lægges op til, at slutbrugeren kun må have ét aftagenummer. I dag det en forudsætning, at mar-
kedsaktørerne kun kan balanceafregne, hvis der er et aftagenummer tilknyttet balanceafregningen. Det er
hermed uklart, hvordan det skal være muligt at balanceafregne det serielle operatørmålepunkt, hvis der kun
er et aftagenummer, der er tilknyttet hovedmåleren.
8
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0081.png
Med to elleverandører under samme aftagenummer må det sikres, at en elleverdørs ubalancer på et serielt
operatørmålepunkt ikke bliver lagt over på den anden elleverandør, der er aktiv på hovedmåleren. Det gæl-
der selvfølgelig også omvendt. En ubalance forårsaget på hovedmåleren skal ikke afregnes hos den elleve-
randør, der er aktiv på det serielle operatørmålepunkt.
Green Power Denmark mener, at princippet om, at
den, som forårsager en ubalance, er økonomisk ansvarlig
herfor,
skal fastholdes.
3
Dermed skal sikres, at omkostninger til ubalancer forårsaget af forbruget på den
serielle operatørmåler, afholdes af den, som forårsager ubalancen. Det er i det hele taget en forudsætning
for et velfungerende marked, at omkostninger afholdes af den, som forårsager omkostningen. Green Power
Denmark opfordrer derfor til, at Energistyrelsen aktivt tager stilling til, hvordan ubalancerne skal opgøres,
hvis der kun er ét aftagenummer. I Green Power Denmarks optik giver det alene mening, at balancehåndte-
ring for serielle operatørmålere håndteres beregningsmæssigt på samme måde, som det sker for serielle
målepunkter i dag.
Oplysninger til elleverandører om operatørmåling
Det bør beskrives i lovbemærkningerne, om en elleverandør kan se, hvilke andre elleverandører som leverer
til den samme nettilslutning.
Elleverandørerne er som udgangspunkt ikke interesserede i at dele data med andre aktører i markedet og
slet ikke forbrugsmønstre, da dette er et konkurrenceparameter og hermed forretningskritisk viden. I lov-
forslagets almindelige bemærkninger 3.2.3.1 (side 28-29) er det beskrevet, at elleverandøren har ansvaret
for at åbne og lukke det serielle operatørmålepunkt. Det er afgørende, at der ikke flyder data mellem de to
konkurrerende elleverandører, der er aktive på samme aftagenummer.
Gennemsigtighed i markedet
Med indførelse af serielle operatørelmålere og flere elleveringskontrakter under et aftagenummer er der en
risiko for, at kompleksiteten i markedet øges. Dog er Green Power Denmark enig i, at flere elaftaler under et
aftagenummer rummer muligheder for elleverandørerne i markedet, da disse produkter vil blive fritaget le-
veringspligten. Dermed kan elleverandørerne udarbejde specifikke produkter til forskellige segmenter på de
serielle operatørmålepunkter. Det skal dog bemærkes, at denne rolle kræver et setup hos elleverandørerne
af medarbejdere og IT-systemer, der kendes fra netvirksomhederne. Det kan være med til at øge elleveran-
dørernes omkostningerne, hvilket gør elprodukterne mindre attraktive. Derfor er Green Power Denmark po-
sitiv over for, at det ikke er et krav, at selskaberne skal tilbyde produkter på et serielt operatørmålepunkt,
men at det derimod er en kommerciel mulighed.
Varslinger
Det serielle operatørmålepunkt giver anledning til to afregningspunkter under et aftagenummer. Green Po-
wer Denmark bemærker, at det formentlig også betyder et større antal varslinger, da der skal varsles for
hvert aftaleforhold. Afhængigt af, hvordan serielle operatørmålere tariferes, vil det formentlig have den ef-
fekt, at kunden vil modtage flere varslinger, hvis prisvarslingerne er til ugunst for kunden. Energistyrelsen
bedes bekræfte denne opfattelse. Hvis det er tilfældet, at begge elleverandører skal varsle kunden, så er det
et opmærksomhedspunkt, at netvirksomhedernes varslinger gennem datahubben kommunikeres både til
elleverandøren på hovedmålepunktet og til elleverandøren på de serielle operatørmålepunkter.
3
Der henvises til elmarkedsforordningens artikel 5, hvorefter alle markedsdeltagere skal være ansvarlige for de ubalancer, de ska-
ber i systemet.
9
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0082.png
Forholdet til elkunden
Identisk elkunde
Det er et krav, at elkunden på det serielle operatørmålepunkt
er identisk med elkunden på ”netvirksomheds-
målepunktet”. Green Power Denmark mener,
at der bør føres kontrol med dette, og at dette er en opgave
for Energinets DataHub. Lovbemærkningerne bør behandle dette forhold nærmere for at sikre en korrekt
ramme for en kommende bekendtgørelse om seriel operatørmåling. Det overordnede vilkår om, at én juri-
disk kunde kan have flere leverandører til samme aftagenummer, kan opfattes som om, at den juriske kunde
også skal være den reelle forbruger på de serielle operatørmålere. Lovforslaget muliggør således ikke, at et
boligselskab selv kan etablere kollektiv måling og nyttiggøre lejernes bimålere i elmarkedet, idet lejerne i så
fald er de reelle slutforbrugere. Energistyrelsen bedes bekræfte denne opfattelse.
Opkrævning af elafgift
Det er ikke netvirksomheden, som er ansvarlig for måledata fra det serielle operatørmålepunkt i medfør af
lovforslaget. Hertil vil Green Power Denmark præcisere, at netvirksomhederne derfor heller ikke opkræver
elafgift fra elkunden, som det ellers fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 nr. 5 og 6 (side
76). Dette må ske fra elleverandøren på målepunktet. Green Power Denmark læser derfor ikke, at det med
lovforslaget er tiltænkt, at netvirksomhederne fremadrettet skal opkræve elafgiften direkte fra elkunden.
Green Power Denmark beder Energistyrelsen bekræfte, at der med lovforslaget ikke er tiltænkt en ændring
på dette punkt. Der er behov for at uddybe, hvordan afgiftshåndteringen skal foregå, og om netselskabet
hæfter herfor ved manglende betaling.
Elkundens muligheder i dag
Retten til at have mere end en elleverandør lever vi i Danmark i praksis allerede op til. I Green Power Den-
marks branchevejledning om netvirksomhedens bestemmelser for tilslutning til og brug af distributionsnet-
tet understøttes delt leveringsomfang. Det giver elkunden mulighed for flere elhandelskontrakter ved et ek-
sisterende tilslutningspunkt. I den eksisterende model er netvirksomheden ansvarlig for den serielle måler. I
modellen oprettes den serielle måler med eget aftagenummer i DataHub, og der er dermed frit leverandør-
og kundevalg på den serielle måler. Netselskaberne tager en abonnementsbetaling for måleren og løsningen
på omtrent 50 DKK pr. måned for en C-kunde.
Det kan i tillæg hertil nævnes, at netvirksomhederne er ved at indføre nye regler for deling af leveringsom-
fang, og forventningen er, at disse regler træder i kraft i foråret 2025 efter Forsyningstilsynets godkendelse.
De nye regler giver mulighed for, at leveringsomfanget på en stikledning kan udnyttes af flere bagvedliggende
kunder, og grænsen på 25 Ampere fjernes. Nye kunder, som forsynes fra samme stikledning, skal anskaffe et
fælles leveringsomfang, og det bliver muligt at lade et antal kunder eller aftagenumre udnytte dette fælles
leveringsomfang. Der vil heller ikke være begrænsninger på antallet af serielle målere. Eksisterende kunder
med individuelle leveringsomfang får mulighed for at overgå til et fælles leveringsomfang.
Misforståelser
Green Power Denmark bemærker, at der er enkelte misforståelser i lovbemærkningerne. Det nævnes f.eks.
i lovforslagets almindelige bemærkninger 3.2.1 og specielle bemærkninger til § 1 nr. 5 og 6, at deling af leve-
ringsomfang i dag kun kan ske med matrikelejerens accept. Dette er ikke korrekt. I tilslutningsbestemmel-
serne punkt 3.4.1.6 fremgår det, at matrikelejeren skal godkende, hvis der laves nye tilslutninger på matrik-
len, men at dette er ikke relevant ved seriel måling, som kun er muligt, hvis en eksisterende tilslutning be-
nyttes.
10
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Afhængighed af matrikelejers accept er således hverken større eller mindre ved lovforslagets serielle opera-
tørmåling end ved den nuværende netvirksomhedsløsning. Matrikelejeren skal i begge tilfælde først indblan-
des og acceptere, hvis leveringsomfanget skal ændres.
En anden misforståelse er opfattelsen af et tilslutningspunkt. I lovforslagets almindelige bemærkninger 3.2.1
(side 22) fremgår ”Nettilslutningen
er således udtryk for det punkt, hvor elkunden tilsluttes det kollektive el-
net. Dette punkt er kendetegnet ved at have et aftagenummer.”
Dette passer tit,
men er ikke en generel
sandhed. En tilslutning er at sidestille med en stikledning, og i en bebyggelse er det normalt, at flere kunder
benytter samme stikledning, hvilket også er forudsætningen i bekendtgørelsen om interne elektricitetsfor-
bindelser. Netvirksomhederne har med andre ord ingen regler, som begrænser antallet af kunder eller afta-
genumre på en tilslutning. Og det er valgfrit, om en kunde vil have et eller flere aftagenumre.
Bekendtgørelse om kommuners deltagelse i anden virksomhed
Sideløbende med implementeringen af elmarkedsdirektivet bemærker Green Power Denmark, at § 3, stk. 3,
i
bekendtgørelse om kommuners og Energinet.dk’s deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til
deres hovedvirksomhed efter elforsyningsloven
(BEK nr. 1133 af 27. november 2008) angiver, hvilke tilknyt-
tede virksomheder en kommune kan deltage i, som anses for at have nær tilknytning til deres hovedvirksom-
hed, dvs. elhandelsvirksomheden. Bestemmelsen nævner to specifikke former for virksomhed, og efter be-
kendtgørelsens § 4 er det i øvrigt muligt for Energistyrelsen at godkende deltagelsen i anden tilknyttet virk-
somhed end nævnt i § 3, hvis betingelserne i § 1 er opfyldt.
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i elforsyningslovens § 4, som foreslås ændret med nærværende
lovforslag. Green Power Denmark opfordrer i denne forbindelse til, at det overvejes, om bekendtgørelsens §
3, stk. 3, bør revideres således, at det specifikt fremgår af bestemmelsen, at elhandelsvirksomheder (elleve-
randører) kan deltage i anden virksomhed som ladeoperatør. Det skyldes et behov hos kommunalt ejede
elhandelsvirksomheder, herunder i lyset af de foreslåede ændringer til elforsyningslovens § 6, hvorefter el-
kunder får mulighed for at tilknytte flere elaftaler til samme aftagenummer.
3. Priskrise
Green Power Denmark er overordnet enig med ministeriets vurdering af elmarkedsdirektivets artikel 66 og
synet på et velfungerende marked. I tillæg bakker Green Power Denmark op om, at der fastsættes generelle
betingelser, der angiver, hvornår der kan erklæres elpriskrise. I lovudkastets bemærkninger foretages dog en
misvisende sammenblanding af såkaldte spidsbelastningsudjævningsprodukter og tidsdifferentierede tarif-
fer.
Green Power Denmark deler ministeriets vurdering af, at man skal undgå at foretage markedsindgreb, der
risikerer at medføre usikkerhed og risiko for markedsaktørerne, da denne risiko prises ind i markedet. Der-
udover er det fortsat Green Power Denmarks opfattelse, at den nuværende prismekanisme sender de kor-
rekte prissignaler til markedet.
Green Power Denmark bemærker, at artikel 5 og 66 er implementeret i elforsyningslovens § 74, hvilket giver
mulighed for at regulere elpriserne, selvom der ikke er en erklæret elpriskrise. Green Power Denmark mener
ikke, at denne mulighed er gavnende for hverken det danske eller europæiske elmarked. Særligt for forward-
markedet, hvor pludselige eller uforudsete markedsindgreb vil øge risikoen på lange kontrakter. Netop risi-
koen for, at der fra regulatorisk hånd kan gribes ind i markedet, kan give færre aktører appetit på at indgå
lange kontrakter, hvis den regulerede elpris er lavere end prisen på forwardkontrakten. Denne risiko vil alt
andet lige blive priset ind i markedet.
11
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Green Power Denmark bakker derfor også op om, at staten adskiller energimarkedspolitik og socialpolitik,
som Energistyrelsen også gjorde under seneste energikrise, hvor indefrysningsordningen blev etableret til
gavn for erhvervslivet og husholdninger. Green Power Denmark støtter fortsat, at der i tilfælde af en ny ener-
gikrise skal benyttes støtteordninger
–
som indefrysningsordningen eller lignende
–
fremfor at foretage mar-
kedsindgreb.
Det er i lovforslaget uklart, hvad der er omfattet af den pris for levering af elektricitet, som klima-, energi-,
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om regulering af. Green Power Denmark mener, at den regule-
rede pris ikke omfatter netvirksomhedernes tariffer, men alene bør omfatte selve elektriciteten, da tarifferne
allerede er underlagt egen regulering. Hertil vil det i praksis ikke være meningsfuldt at fastsætte en pris, som
inkluderer tarifferne, da der er betydelige forskelle mellem elnettarifferne pga. de regionale forskelle net-
virksomhederne imellem. Dette foreslår Green Power Denmark præciseret.
Lovforslaget introducerer, at større elleverandører skal tilbyde fastpriskontrakter som følge af nye krav i el-
markedsdirektivet. Konkret indføres § 74, hvor ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler. Green
Power Denmark opfordrer til, at der foretages en konsekvensrettelse i netvirksomhedsbekendtgørelsen, idet
gældende bekendtgørelse kræver, at nettab skal indkøbes til spotpris samt, at kontrakten ikke må omfatte
prissikringsprodukter. Netvirksomheder bør således have samme ret til at indgå fastsprisaftaler som øvrige
kunder i elmarkedet.
Spidsbelastningsudjævningsprodukt
I lovforslagets almindelige bemærkninger (3.3.3) beskrives tidsdifferentierede tariffer i sammenhæng med
elmarkedforordningens artikel 7a, som giver mulighed for at aktivere såkaldte spidsbelastningsudjævnings-
produkter. Den beskrevne sammenhæng kan dog misforstås, da der er betydelige forskelle på formål. Tids-
differentierede tariffer må ikke forveksles til at have samme formål som spidsbelastningsudjævningsproduk-
ter, hvilket Green Power Denmark mener bør gøres klart i teksten, så det ikke skaber misforståelser om for-
målet med tidsdifferentierede tariffer.
De to overordnede forskelle på tidsdifferentierede tariffer og spidsbelastningsudjævningsprodukter er:
1. Formålet med de to produkter er vidt forskellige. Spidsbelastningsudjævningsprodukter skal sikre
tilstrækkeligheden af selve elektriciteten ved at reducere efterspørgslen i krisesituationer. Tidsdiffe-
rentierede tariffer skal derimod mindske behovet for netudbygning ved at anspore kunder til at flytte
forbruget væk fra de timer, hvor belastningen på det fysiske elnet er størst.
2. Spidsbelastningsudjævningsprodukter er begrænset til tilfælde af en erklæret energikrise. De tidsdif-
ferentierede tariffer er derimod ikke begrænset til energikrise, men skal kunne anvendes altid, hvis
de skal reducere behovet for netudbygning.
4. Ret til fastpriselektricitetskontrakt
Green Power Denmark noterer, at Energistyrelsen har valgt at implementere artikel 11 fra elmarkedsdirekti-
vet direkte i dansk lovgivning ved at indsætte det i elforsyningsloven § 6 b.
Green Power Denmark mener, at denne tilføjelse til lovgivningen står i modsætning til den generelle trend i
den grønne omstilling, hvor der ønskes aktive forbrugere, som med hjælp fra fleksible elprisprodukter kan
tilrettelægge deres elforbrug efter elpriserne, som typisk er lavest, når der er meget VE-strøm i nettet. For-
brugerne får mest gavn af det fleksible forbrug, når de har en fleksibel elprisaftale. I gennemsnit er elprisen
12
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
i detailleddet også lavere på de fleksible aftaler, da risikopræmien typisk er større på fastprisaftaler, hvilket
afspejles i den samlede pris.
Green Power Denmark støtter dog, at elleverandørerne fortsat frit kan prissætte alle produkter, herunder
også det tænkte obligatoriske fastprisprodukt. Dette er et grundlæggende princip i det liberale elmarked og
designet af engrosmodellen, hvor elleverandørerne har den endelige kontakt til slutkunderne. Den risiko,
som elleverandørerne påtager sig ved køb af lange kontrakter, skal kun prissættes i produktet. Det skal dog
bemærkes, at risikotillægget øges i takt med prisernes niveau og kontraktens længde. For større erhvervs-
kunder kan også kundens størrelse og forbrugsprofil øge risikotillægget.
Dette tiltag med et tvunget udbud af fastpriskontrakter på minimum et år skaber en inkonsistens med for-
brugerlovgivningen. Særligt § 28 i forbrugeraftaleloven dikterer, at det kun er muligt at fastholde hushold-
ningskunder og små virksomheder på en fastpriskontrakt i maksimalt seks måneder. Derudover håndterer
datahubben ikke bindingsperioder, da kunder i princippet frit kan skifte leverandør uden, at den nuværende
leverandør får besked om det, før efter skiftet er sket. Inkonsistensen mellem længden på bindingsperioden
og kontraktens minimumslængde bidrager til et øget risikobillede, fordi elleverandørerne skal sælge den re-
sterende del af kontraktens mængder på spotmarkedet, hvis en kontrakt opsiges før tid.
Det var netop denne situation, som opstod under energikrisen tilbage i 2022, hvor kunderne skiftede fra
fastprisprodukter til spotprodukter. De resterende mængder på fastpriskontrakten måtte elleverandørerne
sælge til en lavere spotpris, hvilket førte til store tab.
Derfor støtter Green Power Denmark fuldt ud, at det liberaliserede elmarked understøttes, og at selskaberne
selv prissætter fastprisproduktet ud fra det risikobillede, de ser ind i på tværs af deres porteføljer og den
generelle markedsudvikling.
For at skabe rammerne for konkurrencedygtige fastprisprodukter er det derfor afgørende, at der etableres
en passende gebyrstruktur, der godtgør elleverandørerne, hvis en kunde opsiger fastpriskontrakten før tid.
Denne gebyrstruktur skal være balanceret mellem forbrugerhensyn og virksomhedshensyn. Green Power
Denmark mener, at ordningen skal være administrerbar for virksomhederne, kommunikerbar og forståelig
for forbrugerne
–
og selvfølgelig retvisende i forhold til den enkelte situation. Green Power Denmark er po-
sitivt indstillet på at gå i dialog med de relevante aktører om designet af denne gebyrstruktur. Derudover bør
den passende gebyrstruktur tiltænkes at kunne fungere til både privat- og erhvervskunder. Små erhvervs-
kunder kan have et stort elforbrug, selvom de er karakteriseret som en
”lille
virksomhed”. Et eksempel på en
”lille
virksomhed” er, de har et forbrug på +5 mio. KWh.
Formålet med denne gebyrstruktur er at reducere risikoen på fastpriskontrakten og hermed skabe mere ef-
fektive produkter med en varighed på minimum et år. Hvis en passende gebyrstruktur ikke etableres, vil det
formentlig resultere i fastprisprodukter, der ikke er prissat konkurrencedygtigt sammenlignet med resten af
markedet.
Foruden ovenstående bemærkninger gør Green Power Denmark følgende observationer, hvor der er behov
for afklaring:
−
Green Power Denmark læser i lovteksten, at det ikke er muligt at ændre i aftalevilkårene og gør op-
mærksom på, at det generelt er uhensigtsmæssigt ikke at kunne ændre vilkårene. Eksterne geopoli-
tiske forhold kan hurtigt få indflydelse på forsyningssituationen, hvilket vil afspejle sig i elprisen. De
normale varslingsregler skal selvfølgelig være gældende.
13
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
−
Det er ikke klart, hvorvidt det er muligt at ændre i aftalevilkårene, hvis der indgås en aftale på læn-
gere end et år. Det kunne fx være en fastprisaftale på to år. Er det muligt at ændre aftalevilkårene
efter det første år? Green Power Denmark mener, at dette bør præciseres i lovteksten.
Green Power Denmark mener, at samspillet mellem energideling og fastpriskontrakter skal undersø-
ges. I lovteksten nævnes, at slutkunder ikke kan udelukkes fra energideling, selvom de har en fast-
priskontrakt. Udfordringen heri er, at når en kunde bestiller en fastpriskontrakt, vil elprisen blive købt
ud fra en bestemt mængde på børsen. Hvis spotprisen stiger i markedet, og slutkundens fastpriskon-
trakt bliver mere attraktiv, kan kunden vælge at øge forbruget, hvilket giver en eksponering for elle-
verandøren. Det opjusterede forbrug skal elleverandøren afdække i spotmarkedet til en højere pris,
hvilket vil føre til tab. Lovgivningen bør indrettes, så der ikke etableres uhensigtsmæssige incitamen-
ter.
Generelt bør det også afklares, hvordan ministeriet forholder sig til forholdet mellem privat- og er-
hvervskunder.
Sidste observationspunkt i lovteksten om krav til fastpriskontrakter er, hvornår elleverandørerne se-
nest skal have dette obligatoriske produkt på hylderne. Green Power Denmark vil gerne understrege,
at det tager tid at udvikle et nyt produkt, især når lovrammen ikke er helt på plads. Fastprisproduktet
kan derfor først endeligt udvikles, når det fulde risikobillede kendes
–
og det kendes først, når den
regulatoriske ramme er helt på plads. Derfor ser Green Power Denmark gerne, at der fastsættes en
passende tidshorisont fra lovens og den efterfølgende bekendtgørelses ikrafttræden og indtil elleve-
randørenes opfyldelse af kravet.
−
−
−
5. Elleverandørernes risikohåndtering
Green Power Denmark er positiv over for implementeringen af elforsyningslovens § 72, som giver ministeren
mulighed for at fastsætte krav til elleverandørernes risikostyring. Green Power Denmark bemærker ligeledes,
at kravene til risikostyringen skal udmøntes i det senere bekendtgørelsesarbejde, da nærværende lovæn-
dring har en teknisk karakter. Green Power Denmark opfordrer til en generel og bred implementering, da de
forskellige elleverandører har forskellige risikoeksponeringer afhængigt af deres porteføljesammensætning.
Green Power Denmark ser denne regulering som en reaktion på energikrisen. I Danmark kom elleverandø-
rerne godt gennem krisen, hvor meget få selskaber kom i økonomiske problemer. De danske elleverandører
klarede sig igennem krisen uden nævneværdige konkurser på trods af de enorme store udsving i engrosmar-
keds-priserne og et generelt forhøjet risikobillede. Det skyldes, at langt de fleste af selskaberne i forvejen
havde en risikostrategi.
Green Power Denmark støtter direktivets ordlyd og ministeriets generelle vurdering, hvor det nævnes, at
elleverandørerne skal have en
passende
risikoafdækningsstrategi. Green Power Denmark støtter derfor også
en generel implementering i elforsyningsloven.
Det er afgørende, at der ikke udarbejdes detailregulering om den risikostyringspolitik, det enkelte selskab
har. Det er ikke hensigtsmæssigt at udarbejde en ensartet model, da de enkelte selskaber har forskellige
porteføljesammensætninger og dermed også forskellige risikobilleder og eksponeringer. Derfor er det afgø-
rende, at alle selskaber selv udarbejder deres risikostrategi og tager stilling til,
hvordan
den enkelte risiko-
strategi skal eksekveres og udføres.
14
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
6. Netvirksomheders oplysningsforpligtelser
Visning af ledig kapacitet
I elmarkedsdirektivets artikel 31 stk. 3, stilles der krav om,
at netvirksomhederne skal forsyne ”…
systembru-
gerne med de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af syste-
met.”
Green Power Denmark har sammen med Energinet udarbejdet et kort, der allerede i dag viser ledig kapacitet
for tilslutning af ny elproduktion, som vil opfylde kravene i elmarkedsdirektivet. Der er i dag ikke udviklet et
tilsvarende kort over ledig kapacitet til nyt forbrug, da der ikke har været efterspørgsel på et sådant kort.
Med Energistyrelsens implementering af elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 3, lægges der op til, at der nu
stilles krav om, at et sådant kort også udvikles for forbrug.
Green Power Denmark mener, at der ved implementering af elmarkedsdirektivet, som medfører et krav om
et kapacitetskort for forbrug, bør være fokus på følgende:
1. At undgå overimplementering og ikke pålægge netvirksomhederne byrder, som ikke er i overens-
stemmelse med den værdi, der skabes for netkunderne.
2. Netvirksomhederne bør selv få mulighed for at udvikle den mest hensigtsmæssige metode.
3. Der gives en rimelig implementeringstid på minimum et år, fra lovgivningen træder i kraft.
Ad 1) At undgå overimplementering og ikke pålægge netvirksomhederne byrder, som ikke er i overensstem-
melse med værdien, der skabes for netkunderne
Beregning af ledig kapacitet til nyt forbrug er meget mere komplekst at beregne end ledig kapacitet til pro-
duktion:
−
−
Forbrugsmønstre afhænger af virksomheden/anlægget og kan være meget forskellige, hvorimod net-
virksomhederne kender produktionsmønstrene for sol- og vindproduktion.
Forbrug tilsluttes med reserveforsyning modsat produktion. Ledig kapacitet i denne reserveforsyning
bruges til fejlsituationer og ved omkoblinger i nettet til at forsyne forbrugskunderne og er derfor ikke
altid til rådighed.
Det er derfor vigtigt, at vi i Danmark ikke stiller krav, som går ud over direktivets krav. Et kapacitetskort for
forbrug vil kræve betydelige ressourcer hos netvirksomhederne. De medarbejdere, der i netvirksomhederne
skal udarbejde og vedligeholde et kapacitetskort for forbrug, er de samme medarbejdere, som i dag beregner
indpasning af nye tilslutninger, og hvor der er behov for udvidelse af elnettet. Dette er medarbejdere, der er
knaphed på. Hvis der skal afsættes ressourcer til et kapacitetskort for forbrug, vil det derfor uundgåeligt tage
ressourcer fra de opgaver, som den grønne omstilling i øvrigt medfører hos netvirksomhederne. Tilslutnings-
hastighed og udbygningen af nettet har politisk bevågenhed. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at krav til
visning af ledig kapacitet lægger beslag på betydelige ressourcer hos netvirksomhederne, som kan bruges til
at løse presserende tilslutningsopgaver.
Det øgede ressourceforbrug skal ses i lyset af, at netvirksomhederne ikke oplever den samme interesse fra
aktørerne for at kende den ledige kapacitet til nyt forbrug, som de oplever i forhold til ny produktion. For
forbrugskunder, fx produktionsvirksomheder, har vejinfrastruktur og mulighed for at få medarbejdere ofte
større betydning for, hvor de placerer sig, end om der aktuelt er ledig kapacitet i nettet. Det kan skyldes, at
den tid det tager at bygge fx en fabrik, oftest er lige så lang som tiden for forstærkning af elnettet, hvorfor
den ledige kapacitet til forbrug i praksis ikke har så stor betydning som for produktionskunder. I de få tilfælde,
15
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
hvor kunder viser interesse, går netvirksomhederne i dialog med kunderne og drøfter kundernes specifikke
behov og muligheder.
Green Power Denmark mener derfor, at netvirksomhedernes visning af ledig kapacitet til nyt forbrug skal ske
på 60-50 kV-niveau under overholdelse af den offentlige sikkerhed og datafortrolighed. Visning af ledig ka-
pacitet under 50 kV vil være meget ressourcekrævende ift. den værdi, der opnås. Det er i øvrigt i overens-
stemmelse med kapacitetskortet for produktion. En løsning, der er mere vidtgående end denne, vil efter
Green Power Denmarks opfattelse være en klar overimplementering af elmarkedsdirektivets artikel 31, stk.
3, med potentielt negative følgevirkninger, herunder, men ikke begrænset til, pres på i forvejen specialise-
rede og knappe ressourcer i netselskaberne.
Ad 2) Netvirksomhederne bør få mulighed for at udvikle den mest hensigtsmæssige metode
Det er vigtigt, at der med implementeringen af direktivets artikel 31, stk. 3, ikke beskrives én bestemt me-
tode, som netvirksomhederne skal anvende til visning af ledig kapacitet. Det er vigtigt at give metodefrihed,
og at metoden kan ændres undervejs, fordi:
−
−
Bekendtgørelser kun bør stille krav og rammer til netvirksomhederne og ikke fastlægge bestemte
metoder.
Det fremtidige behov og beregningsmuligheder for visning af ledig kapacitet ikke kendes. Metoden
bør derfor udvikles i takt med kundernes behov og de beregningsmuligheder, der opstår, så der sikres
en effektiv adgang til og effektiv udnyttelse af nettet.
Der kan komme best practice fra netvirksomheder i andre lande, som kan give inspiration.
EU-Kommissionen har bedt EU's DSO-enhed om at give Kommissionen
anbefalinger til ”grid
hosting
capacity” som en
opfølgning på det. Dette arbejde kan medføre metoder mm., som bør inddrages i
visning af ledig kapacitet.
−
−
Green Power Denmark mener derfor, at det er vigtigt, at det er netvirksomhederne, som beskriver kriterierne
for beregningerne af den ledige kapacitet.
Ad 3) Der gives en rimelig implementeringstid på minimum et år, fra lovgivningen træder i kraft
Da beregning af ledig kapacitet for forbrug er komplekst og lægger beslag på mange ressourcer hos netvirk-
somhederne, er det vigtigt, at netvirksomhederne får en rimelig tid til implementeringen. Implementerings-
tiden fra ikrafttræden af lov og bekendtgørelser bør derfor være minimum et år. Tiden skal bruges på at
udvikle en metode, som giver et rimeligt ressourcetræk hos netvirksomhederne og skaber reel værdi for
kunder og aktører.
Den skitserede løsning
Green Power Denmark anser den i dette høringssvar skitserede løsning som en model, der opfylder elmar-
kedsdirektivets artikel 31, stk. 3, og ser ikke argumenter for at gå videre end det. En vidtrækkende overim-
plementering af artiklen risikerer blot at medføre ikke uanseelige omkostninger uden reelt at skabe værdi for
kunderne. Sådanne omkostninger vil naturligvis afstedkomme forventninger om en øget indtægtsramme og
vil således samlet gøre det dyrere at være elnetkunde i Danmark.
Hvis Energistyrelsen fortsat mener, at en mere omfattende løsning er værdiskabende, appellerer Green Po-
wer Denmark til, at fordele og ulemper ved en sådan implementering behandles og afvejes regi af Forsy-
ningsdigitaliseringsprogrammet.
16
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0089.png
Netvirksomheders oplysningsforpligtelser ifm. nettilslutninger
Green Power Denmark er enig i, at der i elmarkedsdirektivet stilles krav til, at kunden skal informeres om
status for tilslutningen senest tre måneder efter indgivelse af anmodning om tilslutning og derefter hver
tredje måned. Dette er et fornuftigt og rimeligt krav. Netvirksomhederne arbejder allerede med tiltag om
yderligere information til kunden om status på deres tilslutningssag.
4
Green Power Denmark mener, at kravet til oplysningsforpligtelser i forbindelse med nettilslutning bør ske
ved, at der af netvirksomhederne selv udarbejdes overordnede principper for, hvordan orienteringen skal
ske. Herunder bør implementeringen ske sådan, at:
−
−
der ikke stilles krav om, at status sker på en bestemt form, dvs. at status både kan være telefonisk
eller skriftligt.
hvis kunden har hyret en rådgiver, skal status givet til rådgiveren betragtes som en opfyldelse af
kravet. Rådgiveren må så være ansvarlig for at give status videre til kunden, medmindre andet er
aftalt.
7. Fleksible tilslutningsaftaler
Midlertidigt reduceret netadgang
Det er Green Power Denmarks forståelse, at elmarkedsdirektivet stiller krav om, at netvirksomhederne (dvs.
netselskaberne og Energinet) skal tilbyde en midlertidig fleksibel tilslutningsaftale i områder, hvor netkapa-
citeten er udfordret, og hvor kunder, der ønsker fuld netadgang, derfor må imødese nogen ventetid pga.
nødvendig netudbygning
–
altså en midlertidig reduceret netadgang.
For forbrugskunder er der allerede mange netselskaber, der i dag tilbyder kunderne at blive tilsluttet i faser,
alt efter hvor meget ledig kapacitet der er klar til dem i nettet. Hvad angår produktionskunder, har der histo-
risk ikke været praksis for at tilslutte i faser, da dette besværliggøres af gældende lovgivning (bekendtgørelse
om nettilslutning af elproduktionsanlæg, BEK nr. 547 af 29/05/2024).
Med elmarkedsdirektivet forstår Green Power Denmark det sådan, at kunderne får en rettighed til at blive
tilsluttet med afbrydelighed på den del af kapaciteten, der ikke er klar til dem. Dette er en anden tilslutnings-
løsning end den, vi i dag kender med tilslutning i faser. Green Power Denmark mener, at et værditilbud til
kunderne i form af midlertidigt reduceret netadgang er meningsfuldt. Det er dog vigtigt, at den bekendtgø-
relse, der skal regulere vilkårene, ikke bliver detailstyrende, da vi i Danmark har en god tradition for, at net-
selskaberne selv udvikler deres vilkår og produkter, som så godkendes af Forsyningstilsynet.
Green Power Denmark vil i samarbejde med netselskaberne påbegynde en egentlig metodeudvikling af en
tilslutningsløsning med midlertidigt reduceret netadgang, så snart bekendtgørelsen herom foreligger. Da me-
todeudvikling kræver tid, og hverken lov- eller bekendtgørelsestekst foreligger, finder Green Power Denmark,
at der skal sikres en rimelig implementeringstid, og at en frist for anmeldelse af denne nye tilslutningsløsning
tidligst bør ligge et år efter lovens og bekendtgørelsens ikrafttræden.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10 (høringsversionens side 87), er det anført, at netvirksomheden
skal aftale med kunden, der indgår en aftale om en midlertidig reduceret netadgang, hvornår denne opnår
en fuld netadgang. Green Power Denmark forstår formuleringen sådan, at netvirksomheden skal oplyse
4
Arbejdet er beskrevet i Net til Tiden, som er udarbejdet i samarbejde Energinet:
https://greenpowerdenmark.dk/udgivelser/net-
til-tiden-7-initiativer-skaber-hastighed-netudbygningen
17
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
kunden om en forventet dato for fuld netadgang, men ikke stille en bindende garanti. Green Power Denmark
beder Energistyrelsen bekræfte dette. Det vil i praksis hverken være muligt eller meningsfyldt for netselsk-
aberne at give en ”garanteret” dato for fuld netadgang, da en stor del af processen ifm. netudbygning ligger
uden for netselskabernes indflydelse. Blandt andet skal netselskaberne ofte indhente kommunale godken-
delser til at fremføre kabler og udvide transformerkapacitet, ligesom der kan være afhængighed af, at Ener-
ginet udbygger transmissionsnettet.
Begrænset netadgang (permanent fleksibel tilslutningsaftale)
Det fremgår af elmarkedsdirektivets artikel 6a, at der skal gives mulighed for permanente fleksible tilslut-
ningsaftaler. Dette svarer til de produkter for begrænset netadgang på hhv. produktion og forbrug, som nets-
elskaberne i dag tilbyder. Begrænset netadgang er et vigtigt produkt for både netselskaberne og projektud-
viklere af bl.a. VE og PtX. Green Power Denmark er enig i og glad for, at denne mulighed bibeholdes.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger 3.7.4 (lovforslagets s. 53), at udmøntningen af mini-
sterens bemyndigelse til at regulere vilkår for fleksible nettilslutningsaftaler kan medføre, at netvirksomhe-
dernes eksisterende metoder for begrænset netadgang skal ændres og metodeanmeldes på ny. Konkret står
det anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10 (side 86), vedr. den første udmøntning af bemyndi-
gelsen til at regulere vilkår for fleksible tilslutningsaftaler, at
”den foreslåede bemyndigelse
vil ikke som sådan
påvirke allerede indgåede aftaler med karakter af fleksible tilslutningsaftaler efter tidligere godkendte meto-
der.”
I ministeriets påtænkte første udmøntning, som er beskrevet i ændringsforslaget, finder Green Power
Denmark ikke umiddelbart forhold, der bør give anledning til ændring af de nuværende vilkår. Green Power
Denmark opfordrer til, at formuleringen ”som sådan” fjernes, da formuleringen skaber usikkerhed om de
aftaler, der er indgået, hvilket er meget uhensigtsmæssigt. Alternativt bør det fremgå klart, hvordan Energi-
styrelsen konkret forestiller sig, at allerede indgåede aftaler forventes at blive påvirket.
Green Power Denmark bemærker, at der med bemyndigelsen til ministeren i den foreslåede § 25, stk. 1,
lægges op til, at ministeren kan fastsætte regler om flere forhold, end hvad der fremgår af elmarkedsdirekti-
vets artikel 6a, idet elmarkedsdirektivet regulerer fleksible tilslutningsaftaler i områder, hvor der er begræn-
set eller ingen netkapacitet til nye tilslutninger. Den foreslåede bemyndigelse går videre end til disse situati-
oner. Bemyndigelsen er således ikke alene udtryk for en direktivimplementering og må derfor betragtes som
en overimplementering.
Green Power Denmark finder, at det at give ministeren en bred bemyndigelse til løbende at regulere vilkå-
rene for begrænset netadgang i sig selv er usikkerhedsskabende for netselskaberne såvel som for VE- og PtX-
udviklere. Green Power Denmark er ikke fortaler for at give ministeren en sådan beføjelse, men mener, at
usikkerheden i den brede beføjelse kan minimeres, hvis 1) eksisterende aftaler om begrænset netadgang
under ingen omstændigheder bliver berørt af ny regulering i omtalte bekendtgørelse, og 2) enhver fremtidig
ændring i bekendtgørelsen er velanalyseret med inddragelse af branchen, inden den introduceres.
Green Power Denmark finder, at aftaler om begrænset netadgang er en succesfuld måde at tilvejebringe
fleksibilitet på, og at disse aftaler fortsat vil spille en stor rolle for elnettet i en overskuelig fremtid. Derfor er
det meget vigtigt, at der ikke skabes tvivl om eksistensberettigelsen ved begrænset netadgang, da det vil
skabe en stor usikkerhed både for netvirksomheden og dens kunder og dermed potentielt mindske eller for-
sinke tilslutning af vedvarende energi.
Lovbemærkningerne (side 52) forholder sig til det teoretiske scenarie, at begrænset netadgang måske kan
mindske likviditeten på fremtidige lokale markeder for anskaffelse af fleksibilitetsydelser. Dette perspektiv
18
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
er Green Power Denmark ikke enig i. Begrænset netadgang muliggør netop, at fx visse vedvarende energi-
projekter opnår investeringsbeslutning, hvilket ikke nødvendigvis var tilfældet, hvis de skulle betale for ud-
bygning af net, som de ikke havde brug for, jf. krav om producentbetaling i Danmark.
Uden muligheden for begrænset netadgang vil vi se færre tilgængelige vedvarende energiprojekter på mar-
kedet. Netselskaberne ønsker heller ikke at bygge mere net, end hvad kunden har brug for. Begrænset net-
adgang hænger også godt sammen med muligheden for at kunne bygge direkte linjer i Danmark, hvilket kan
forekomme overflødigt, hvis man tvinges til at betale for fuld netadgang i alle tilfælde. Begrænset netadgang
er igen også altafgørende for udbygningen med PtX
–
og udviklingen af PtX-industrien i sin helhed
–
i Dan-
mark. Samtidig har sol og vind forskellige produktionsprofiler således, at det vil være mest omkostningsef-
fektivt at udnytte det samme net ved at koble dele af energiprojektet på nettet med en aftale om begrænset
netadgang. Green Power Denmark opfordrer derfor ministeriet til at reflektere alle nuancer i deres lovbe-
mærkninger til Folketinget.
Samtidigt anerkender Green Power Denmark, at markedsbaseret fleksibilitet med tiden kan komme til at
spille en rolle i forhold til en tilvejebringelse af omkostningseffektiv fleksibilitet. Markedsbaseret fleksibilitet
for nettilstrækkelighed findes i dag ikke (på DSO-niveau) i Danmark og kun i meget begrænset omfang i ud-
landet. Her ser Green Power Denmark i øvrigt intet modsætningsforhold med eksistensen af aftaler om be-
grænset netadgang.
Green Power Denmark finder det hensigtsmæssigt, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at der ikke
bør være et foruddefineret hierarki mellem markedsbaseret fleksibilitet og øvrige tilvejebringelsesmetoder
for fleksibilitet. Det bærende princip må være, at fleksibiliteten skal anskaffes på den mest omkostningsef-
fektive metode.
Ministeriet bemærker på side 53 (almindelige bemærkninger 3.7.4), at der, jf. elmarkedsdirektivets artikel
32, stk. 1, skal foretages en analyse af omkostningseffektiviteten af markedsbaserede metoder for tilveje-
bringelse af nettilstrækkelighedsfleksibilitet. Green Power Denmark læser ikke artikel 32, stk. 1, som et påbud
om en analyse, men blot, at Forsyningstilsynet, når de behandler metoder, kan lægge til grund for deres
tilkendegivelse af ikke-markedsbaserede metoder, om der findes markedsbaserede alternativer, der er mere
omkostningseffektive. Green Power Denmark foreslår derfor, at lovbemærkningerne præciseres, så de af-
spejler dette. Elmarkedsforordningens artikel 19e beder også medlemsstaterne foretage en fleksibilitetsana-
lyse. I artikel 19e står det anført, at det ikke behøver at være den regulerende myndighed, der foretager
analysen. Green Power Denmark mener, at en analyse om det samfundsøkonomiske potentiale ved markeds-
baseret fleksibilitet ligger mere naturligt hos Energistyrelsen
–
ikke mindst for, at Forsyningstilsynet kan kon-
centrere sig om sin kerneopgave; at føre tilsyn.
I lovforslaget bruges fleksible tilslutningsaftaler flere gange lidt upræcist med den konsekvens, at læseren
ikke kan være sikker på, om der er tale om permanente eller midlertidige fleksible tilslutningsaftaler. Green
Power Denmark opfordrer til, at det tydeligt angives, hvornår der er tale om permanente fleksible tilslut-
ningsaftaler (begrænset netadgang), og hvornår der er tale om midlertidige fleksibilitetsaftaler (midlertidigt
reduceret netadgang) for at minimere risikoen for misforståelser.
Green Power Denmark bemærker, at Energinet i dag ikke tilbyder begrænset netadgang for produktion. En
mulighed, som Green Power Denmark gerne så indgå i Energinets tilbud til produktionskunder.
19
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
8. Godkendelse af forsøg med tariffer (pilotprojekter)
Elforsyningslovens § 73a, stk. 2, 1. pkt., omhandler netvirksomhedernes mulighed for at udføre tarifmæssige
pilotprojekter. Med lovforslaget ændres bestemmelsen. Af lovbemærkningerne fremgår det, at hensigten
med ændringerne er, at Forsyningstilsynet fremover kan godkende en tarifmetode på forsøgsbasis, selvom
det kan være vanskeligt på forhånd at pege på en sammenhæng mellem tariferingen og de omkostninger,
kategorien af netbrugere giver anledning til. Denne justering af loven er således god for pilotprojekter, hvor
værditilbuddet gives over tariffen. Det er mere usikkert, om lovændringen reelt muliggør pilotprojekter, hvor
værditilbuddet til kunden skal gives på anden vis.
Green Power Denmark forstår lovændringen og lovbemærkningerne sådan, at et pilotprojekt, der vedrører
test af markedsbaseret fleksibilitet, vil blive muligt, og at en afprøvning af et sådant marked ikke fremover
skal rulles ud til et helt netområde, da der netop er tale om et pilotprojekt. Green Power Denmark beder
Energistyrelsen præcisere dette i lovbemærkningerne. Green Power Denmark finder dette positivt, da det
giver netvirksomhederne mulighed for at udvikle deres forståelse ift. aktivering af kundernes fleksibilitet på
markedsvilkår til afhjælp af lokale flaskehalse. Dette lader også til at være Energistyrelsens intention, blandt
andet i kraft af følgende udmærkede formulering:
“Godkendelsen kan også ske som led i udvikling af nye
metoder for anskaffelse af ydelser fra netbrugere, eksempelvis projekter, der har til formål at afprøve etable-
ring af lokale fleksibilitetsmarkeder for netbrugeres markedsbaseret levering af fleksibilitetsydelser til en kol-
lektiv elforsyningsvirksomhed.”
9. REMIT II-forordningen
I forbindelse med elmarkedsreformen blev der vedtaget en ændringsforordning til REMIT-forordningen (for-
ordning nr. 1106 af 11. april 2024 om ændring af REMIT-forordningen) (REMIT II-forordningen). De foreslåede
ændringer medfører, at sanktionshjemlerne for overtrædelse af REMIT II-forordningen videreføres i elforsy-
ningsloven, gasforsyningsloven og straffeloven. Der indføres desuden sanktionshjemmel, hvor REMIT II-for-
ordningen medfører nye forpligtelser for markedsaktørerne. Endeligt medfører ændringerne, at hjemlerne
for at sanktionere med bøder i elforsyningsloven og gasforsyningsloven præciseres sådan, at det fremgår af
de obligatoriske minimumslofter for bøder for overtrædelse af REMIT II-forordningen træder i stedet for den
hidtilværende praksishenvisning til markedsmisbrugsdirektivet.
Green Power Denmark anerkender de hensyn, der ligger til grund for REMIT II-forordningen, nemlig at for-
bedre beskyttelsen mod markedsmisbrug på engrosenergimarkederne samt at styrke tilliden til velfunge-
rende og effektive engrosenergimarkeder. Åben og fair konkurrence på de indre markeder for elektricitet og
gas, herunder sikring af lige konkurrencevilkår for markedsdeltagerne, kræver integritet og gennemsigtighed
på engrosenergimarkederne.
Green Power Denmark har tidligere fremhævet vigtigheden af, at markedsaktørerne er bekendte med gæl-
dende ret således, at markedsmisbrug på engrosenergimarkederne undgås. Selvom Green Power Denmark
anerkender flere af REMIT II-forordningens tiltag, herunder en mere ensartet proces for de sager om mar-
kedsmisbrug, der har grænseoverskridende karakter, er der fortsat behov for klare retningslinjer ifm. den
praktiske anvendelse af forordningen.
Det er således ikke alene vigtigt at sikre offentlighedens tillid til velfungerende engrosenergimarkeder, men
også at sikre, at deltagerne på engrosenergimarkederne ikke er i tvivl om gældende lovgivning, herunder at
markedsdeltagerne har tillid til, at REMIT II-forordningen anvendes på en ensartet måde på tværs af EU. Et
harmoniseret tilsyn med engrosenergimarkederne kræver en konsekvent tilgang blandt de nationalt regule-
rende myndigheder. For, at de relevante myndigheder kan udføre deres opgaver i overensstemmelse med
REMIT II-forordningen, er det nødvendigt, at de har passende ressourcer
–
ikke alene til at håndhæve REMIT
20
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0093.png
II-forordningen, men i lige så høj grad til at udstede vejledning om forordningens anvendelse, herunder græn-
serne for dens forbud om markedsmisbrug.
Green Power Denmark gør på denne baggrund opmærksom på, at der fortsat er behov for klar(ere) (national
og europæisk) vejledning om REMIT II-forordningens anvendelse.
I forbindelse med REMIT II-forordningens øgede krav til datarapportering opfordrer Green Power Denmark
til, at der sikres en effektiv udmøntning af forordningens krav hertil således, at markedsdeltagerne ikke skal
indberette data til flere myndigheder.
10. Tilføjelse til § 6 d og § 73, stk. 1
Med lovforslaget introduceres en række nye aktører, systemer og platforme. I den forbindelse forholder lov-
bemærkningerne sig naturligvis til engrosmodellen.
Engrosmodellen har bl.a. den betydning, at netselskaberne kun i begrænset omfang har en direkte kunde-
kontakt. Den løbende og direkte kundekontakt samt det løbende betalingsforhold ligger hos elleverandø-
rerne.
For Green Power Denmark er det i den forbindelse vigtigt, at det i loven pointeres, at engrosmodellen også
indebærer, at elnetvirksomhederne som monopoler er tæt reguleret. Deres priser og betingelser skal være
objektive, gennemsigtige og ikkediskriminernede og godkendes af Forsyningstilsynet. Herefter finder de an-
vendelse over for alle netbrugerne i bevillingsområdet uden aktiv accept eller underskrift fra den enkelte
netbruger.
At priser og betingelser finder anvendelse over for netbrugerne uden aktiv accept eller underskrift er en
undtagelse til det forbrugerretlige udgangspunkt om et aktivt accepteret aftalegrundlag mellem en erhvervs-
drivende og en forbruger. Det forbrugerretlige udgangspunkt følger af lov, og Green Power Denmark finder
det derfor afgørende, at også en undtagelse hertil fremgår af lov.
For at klarlægge betydningen af engrosmodellen på elområdet og for at øge gennemsigtigheden med opga-
vefordelingen på elmarkedet og lovfastsatte krav til gennemsigtighed, objektivitet samt ikkediskrimination,
vil Green Power Denmark bede om, at der til det fremsatte lovforslag sker tilføjelser til elforsyningslovens §
6 d og § 73, stk. 1, som uddyber, at elforsyningsvirksomhedernes position som naturligt monopol kan give
grundlag for, at priser og betingelser fastsættes uden at være genstand for en forhandling og aktiv accept
med netbrugerne.
Forslaget skal ses på baggrund af, at lovbemærkningerne til § 73 b i dag indeholder bemærkninger om elfor-
syningslovens forhold til konkurrencelovgivningen. Forarbejderne til § 73 b angiver, at bestemmelsen udgør
en lovfastsat undtagelse til det konkurrenceretlige forbud mod (konkurrence)normerende aftaler. Elforsy-
ningsloven forholder sig altså allerede i dag til dets forhold til anden (generel) lovgivning, og Green Power
Denmark ønsker en tilsvarende tilgang til spørgsmålet om elforsyningslovens forhold til udgangspunktet om
individuelle aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger.
Konkret ser Green Power Denmark et behov for, at det gøres tydeligt, at elforsyningslovens § 6 d og § 73, stk.
1, er udtryk for sektorspecifikke lovhjemmeler, som i indhold også dækker, at elforsyningsvirksomhedernes
priser og betingelser kan fastsættes uden at være genstand for en forhandling og aktiv accept med netbru-
gerne. Til gengæld er de kollektive elforsyningsvirksomheder underlagt krav om metodegodkendelse og til-
syn fra Forsyningstilsynet
–
bl.a. med den hensigt, at Forsyningstilsynet sikrer slutkundes interesser jf. § 1 i
lov om Forsyningstilsynet.
21
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilføjelserne er vigtige for branchen for at gøre det klart, hvilke regler der gælder for de privatretlige aftaler,
der indgås mellem en slutkunde og de kommercielle aktører på elområdet på den ene side, og den regulering
der gælder for de vilkår, priser og betingelser, som de kollektive elforsyningsvirksomheder kan fastsætte for
brug af det kollektive elnet på den anden side. Der har senest været betydelig tvivl herom ved Justitsministe-
riets udkast til bekendtgørelse om straf for anvendelse af klart urimelige standardvilkår i forbrugeraftalefor-
hold.
Green Power Denmark vil foreslå, at tilføjelserne indarbejdes i nærværende lovforslag, da lovforslaget intro-
ducerer nye aktører og herved aktualiserer en stillingtagen og præcisering af de forskellige rettigheder og
forpligtigelser, der er (og kommer) mellem de respektive aktører samt, at lovforslaget allerede forholder sig
til engrosmodellen.
Forslag til lovtekst
I § 6 d indsættes efter >>ikkediskriminerende vilkår<< :>> og kan fastsætte vilkår, der ikke er aktivt accepteret
med elforsyningsvirksomheden, som en del af de generelle vilkår og betingelser, der gælder for alle netbru-
gere. <<
I § 6 d, 1. led, erstattes >>elkunderne<< med >>netbrugerne<<.
I § 73, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt.: >>Kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelser kan ske uden
netbrugers aktive accept.
.<<.
Nuværende 2 pkt. bliver herefter til 3. pkt.
Forslag til lovbemærkninger
Med tilføjelserne til § 6 d og § 73, stk. 1, præciseres det, at de kollektive elforsyningsvirksomheder kan fast-
sætte priser og betingelser uden aktiv accept fra en netbruger. Præciseringen skal tydeliggøre, at de kollek-
tive elforsyningsvirksomheders aftaleforhold ud mod netbrugerne er reguleret og underlagt lovfastsatte krav
til gennemsigtighed, objektivitet samt ikkediskrimination. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov nr.
575/2018 samt lov nr. 633/2014 om udskydelse af engrosmodellen, hvorefter elleverandørerne pr. 1. april
2016 fakturerer forbrugerne for den samlede betaling for levering af elektricitet (inklusiv betaling for distri-
bution af elektricitet), og hvor netvirksomheder ikke længere har ansvaret for opkrævning hos netbrugeren
for den løbende betaling for brug af distributionsnettet, men alene har den direkte kontakt til netbrugeren
vedrørende den tekniske nettilslutning og tekniske forhold i relation hertil.
Det tydeliggøres med forslaget, at betingelser og priser kan fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksom-
heden uden at være genstand for en direkte forhandling og aktiv aftale med netbrugerne. Fastsættelsen af
priser og betingelser er til gengæld underlagt regulering og fastsættes efter offentliggjorte og af Forsynings-
tilsynet godkendte metoder, jf. elforsyningslovens § 73 a. Priser og betingelser i relation til det løbende brug
af distributionsnettet opkræves ikke direkte hos netbrugeren, men hos elleverandørerne, jf. engrosmodellen
og fastsættes også efter offentliggjorte og af Forsyningstilsynet godkendte metoder. Det ligger således inden
for rammerne af elforsyningslovens § 6 d, § 73, stk. 1 og § 73 a, at de kollektive elforsyningsvirksomheder
fastsætter priser og betingelser, som ikke er genstand for en aktiv accept fra en netbruger.
Tilføjelserne til elforsyningslovens § 6 d og § 73, stk. 1, medfører ikke ændringer af opgaver eller kompeten-
cefordeling mellem elsektorens aktører, herunder opgaver og kompetencefordeling for Forsyningstilsynet,
men tjener til at præcisere, at kollektive elforsyningsvirksomheder, efter offentliggjorte og af Forsyningstil-
synet godkendte metoder, kan fastsættelse betingelser og priser uden en egentlig aktiv accept fra netbruge-
ren.
I § 6 d, 1. led erstattes >>elkunderne<< med >>netbrugerne<<. Dette sker for at præcisere, at de kollektive
elforsyningsvirksomheder ikke alene fastsætter vilkår over for elkunder, men også over for elproducenter og
bl.a. elleverandører. Anvendelsen af § 6 d er ikke afgrænset til vilkår, der fastsættes over for elkunder.
22
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Generelt om implementeringsfrist
Green Power Denmark bemærker, at en række af ovenstående tiltag kræver administrativ implementering
for de berørte virksomheder. Derfor opfordrer Green Power Denmark til, at der gives en tilstrækkelig frist for
implementering, og at denne først gælder fra det tidspunkt, den tekniske løsning er fuldt implementeret ved
Energinet, så virksomhederne har mulighed for at operere efter denne.
Green Power Denmark står naturligvis til rådighed for uddybning af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Frederik Ingvordsen
[email protected]
Dir. tlf. +45 35 30 04 34
Malene Unterborg Alempiew
[email protected]
Dir. Tlf. +45 25 29 19 48
23
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0096.png
15. aug 2024
DI-2024-03972
Deres sagsnr.: 2023-12235
Energistyrelsen
Sendt pr. mail til
[email protected]
Att.: Jesper Gerdstrøm
Vedr. høring over forslag til lov om ændring af elforsyningsloven mm.
DI Energi har 28. juni 2024 modtaget Energistyrelsens høring over forslag til lov om ændring af lov
om elforsyning, lov og gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet). DI
takker for muligheden for at give høringssvar.
DI Energi noterer sig, at der med lovændringen gives et større incitament til energideling og flere
PPA’er. DI bakker op om ændringen, men ser også at det kan lede til mindsket transparens i
elmarkedet. Samtidigt med at Energistyrelsen implementerer EU-lovgivning henstiller vi derfor til,
at Energistyrelsen bør være opmærksom på dette transparensaspekt.
I forhold til ændringen, der åbner for flere elaftaler under samme aftagenummer, bemærker DI
Energi, at emnet følger af elmarkedsdirektivet, og opfordrer Energistyrelsen til at følge op på
området, når det er implementeret, eftersom det er en yderligere komplikation i markedet.
DI Energi noterer sig endvidere, at der med forslaget lægges op til at udvide beføjelserne vedr.
regulering af priser i forbindelse med priskriser. DI finder det uklart, om og i givet fald hvem, der
kompenserer elhandlerne, hvis de tvinges til at sælge under deres indkøbspris. Hvis ikke dette er
klart, vil udbuddet på markedet blive mindre, da nogle sælgere vil trække sig fra markedet, hvis de
skal tage risikoen ifm en priskrise.
Herudover lægger forslaget op til en ny ret til at indgå fastpriskontrakter. DI bemærker, at
fastpriskontrakter - på 1 år eller mere - er en stor udvidelse af detailmarkedet for elektricitet, hvor
3 måneder, i enkelte tilfælde 6 måneder er mulige, for private kunder. Mindre energihandlere kan
have vanskeligt ved at udbyde lange fastpriskontrakter, og vil måske trække sig helt fra markedet.
Det kan også ske, at små elhandlere udsteder fastpriskontrakter, men i realiteten ikke kan
honorere dem i krisesituationer, og firmaet går konkurs.
Elhandelsvirksomhederne desuden kan have den udfordring, at det ikke er muligt for dem at
prissikre sig finansielt på andre markeder, fx forwardmarkedet for el. Prissikringsmulighederne i
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0097.png
Danmark har ikke kørt godt i flere år, jf. fx Forsyningstilsynets seneste vurdering.
1
Det er muligt, at
den foreslåede lovgivning vil anspore til øget aktivitet på forwardmarkedet, men det kan ikke vides
med sikkerhed. Et væsentligt problem for markedsdeltagerne er, at NasdaqOMX / EEX i nogen
tilfælde kræver meget store sikkerhedsstillelser, som kan være svært for elhandlerne at honorere.
Dette kan ligeledes lede til at elhandlere trækker sig fra markedet.
De tre ovennævnte forhold kan selvfølgelig være til fordel for større aktører, men det vil forringe
konkurrencen i markedet, hvilket ikke er til gavn for forbrugerne – både husholdninger og
erhvervsliv. Energistyrelsen bør være opmærksomme på og tage hånd om denne problemstilling.
Fleksible tilslutningsaftaler
DI Energi har forståelse for at ny regulering fra EU giver anledning til opdatering af dansk
lovgivning. Vi er dog lidt bekymret over, at bemyndigelsen til at godkende fleksible netaftaler
flyttes fra FSTS til ENS, og at allerede godkendte metoder måske derfor skal genanmeldes. Vi gør
opmærksom på, at afbrydelige netaftaler er en forudsætning for hele business-casen for mange
projekter, fx PtX. Med den nuværende tekst sås der usikkerhed om de nuværende godkendte
aftaler.
Endnu en gang takker vi for muligheden for at give vores holdning til kende.
Med venlig hilsen
Peter Fausbøll
1
Afgørelse om muligheder for område-overskridende risikoafdækning i elmarkedet, Forsyningstilsynet, 2022
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0098.png
Til Energistyrelsen
Sendt til
[email protected]
og [email protected]
Journalnummer 2023-12235
19. august 2024
Høringssvar Eurowind Energy – Høring over forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af
elmarkedsdirektivet m.v.)
Eurowind Energy takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til forslag om
ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven.
Eurowind Energy støtter lovforslagets rammer for implementering af eldirektvets krav til
netvirksomheders oplysningspligt ved nettilslutning af produktionsanlæg og ser det som en
nødvendighed for at opfylde de politiske målsætninger med udbygning af vedvarende
energi.
Fleksible tilslutningsaftaler
Eurowind Energy bakker op om lovforslagets tolkning af direktivets rammer for fleksible
nettilslutningsaftaler som meget brede beføjelser i forhold til de kollektive
elforsyningsvirksomheders aftaler om fleksibel nettilslutning.
Det er afgørende for udviklingen af PtX-industrien i Danmark, at lovforslaget ikke indfører
en forhindring for indgåelse af permanente aftaler om fleksibel netadgang.
Hvis lovforslagets bestemmelser medfører, at muligheden for en permanent fleksibel
nettilslutningsaftale bliver afskaffet vil dette medføre afgørende forringelser for vilkårene for
etablering af PtX-anlæg i Danmark.
Lovforslaget mangler desuden at erkende, at anvendelsen af fleksible nettilslutningsaftaler
til f.eks. PtX-anlæg er begrundet i et mindre behov for anvendelsen af det kollektive
elforsyningsnet. PtX-anlæg med direkte linjer eller interne net mellem forbrug og VE-
produktion vil typisk ikke efterspørge fuld netadgang til det kollektive elnet. Dette vil være
gældende i hele levetiden for projekterne.
Lokale markederne for fleksibilitet vil ikke kunne give investorer den nødvendige sikkerhed
for, at PtX-anlæg ikke bliver pålagt at betale for fuld netadgang i dele eller hele anlæggets
levetid. Det er derfor Eurowinds bekymring, at lovforslaget på længere sigt vil dreje
reguleringen af den danske elsektor i en uhensigtsmæssig retning, som vil bremse
udbygningen med PtX-anlæg.
Eurowind Energy opfordrer til, at bemærkningerne til lovforslaget bliver tilføjet overvejelser
om den potentielle gevinst ved en afvejningen mellem forskellige reguleringsværktøjer,
herunder lokale fleksibilitetsmarkeder. Hensigten om at skabe lokale markederne for
fleksibilitet bør ikke stå i vejen for udbygningen med PtX-anlæg i Danmark, som vil være
forudsat muligheden
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Phone +45 9620 7040
E-mail [email protected]
CVR 32 07 69 71
eurowindenergy.com
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0099.png
for en permanent fleksibel nettilslutningsaftale. Det vil være afgørende for eventuelle
investorer i PtX-anlæg i Danmark, at det vil være muligt at opnå en permanent fleksibel
nettilslutningsaftale, som vil være gældende i hele projektets levetid.
Hensigten om at skabe lokale markeder for fleksibilitet bør altid perspektiveres ved
udfordringen med meget få deltagere i lokale markeder i bestemte geografiske punkter i
elnettet og deraf følgende lav likviditet i eventuelle udbud.
Lovforslagets prioritering af skabelsen af lokale markeder for fleksibilitet bør derfor ikke
prioriteres over eksisterende rammevilkår, som fleksible nettilslutningsaftaler, der er
grundlaget for fleksibilitet til elnettet samtidig med, at det understøtter investeringer i den
grønne omstilling.
Det er desuden Eurowind Energys vurdering, at lokale markeder for fleksibilitet først på
meget langt sigt har et potentiale for at skabe gevinster for driften af elsystemet i Danmark.
Derfor vil det ikke være hensigtsmæssigt, hvis hensynet til lokale markeder for fleksibilitet
tilsidesætter hensynet til vilkårene for en PtX-industri under opstart i Danmark.
Eurowind Energy opfordrer derudover til, at armslængdeprincippet i forhold til fastsættelse
af tarifmodeller og vilkår for adgang til elnettet, som anvendes i øvrige dele af den danske
regulering, fastholdes og skrives ind i lovforslaget bemærkninger angående fleksible
nettilslutningsaftaler. Armslængdeprincippet bør derfor også indskrives i den
ministerbeføjelse, som lovforslaget foreslår, i forhold til ministerens muligheder for at
fastsætte vilkår for fleksible nettilslutningsaftaler.
Eurowind Energy er tilgængelig for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Søren Klinge
[email protected]
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Phone +45 9620 7040
E-mail [email protected]
CVR 32 07 69 71
eurowindenergy.com
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0100.png
Hvidovre Kommune, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre
Energistyrelsen
Att.: Jesper Gerdstrøm
[email protected]
Hvidovre Kommune
Hvidovrevej 278
2650 Hvidovre
Kommunalbestyrelsen
Borgmester:
Anders Wolf Andresen
Telefon: 3639 3001
Høringssvar vedrørende gennemførelse af
elmarkedsdirektivet i elforsyningsloven
Hvidovre Kommune og Industri- og Grundejerforeningen på Avedøre Holme takker
for muligheden for at afgive høringssvar på implementeringen af
Elmarkedsdirektivet i Lov om elforsyning.
Vi bifalder de muligheder, Elmarkedsdirektivet åbner for i denne høring. Særligt
de nye muligheder for, at flere aktører kan dele energi. Tidligere var dette kun
muligt for energifællesskaber, men nu åbnes der for, at en bredere kreds af
aktører uden for energifællesskaber kan dele energi gennem bilaterale aftaler
eller andre former for fællesskaber, herunder store virksomheder. Derved kan
det potentielt blive muligt for virksomheder i erhvervsområderne i Danmark at
samarbejde i langt højere grad om den grønne omstilling, CO
2
-reduktion,
forsyningssikkerhed og energifleksibilitet gennem elektrificeringen via
energideling.
Den kommende energidelingsplatform og de nye værktøjer i form af
kontraktskabeloner, vejledninger mv. vil også løfte en række administrative og
økonomiske byrder for aktører, der ønsker at benytte sig af den mulighed for at
dele energi. Vi håber, at delingsplatformen bliver et godt værktøj for både
energifællesskaber og de nye aktører, der kan bruge den.
Ligesom vi bifalder mange af de nye ændringer, som Elmarkedsdirektivet lægger
op til ift. energideling, så giver udkastet til lovændring af elforsyningsloven også
anledning til nogle bekymringer. Dem adresserer Hvidovre Kommune og Industri-
og Grundejerforeningen på Avedøre Holme kort nedenfor og uddyber i bilag 1.
Vi ønsker, at den kommende lovgivning bedst sikrer, at erhvervsområder,
herunder Avedøre Holme, får de bedste rammer for energideling.
For at undgå potentielle barrierer i lovforslaget er det vigtigt, at Danmark ikke
nøjes med en minimumsimplementering, men i stedet udnytter de muligheder,
direktivet giver for at skabe bedre rammer for virksomheder og andre aktører.
Lovændringen i elforsyningsloven skal danne baggrund for de resterende
ændringer vedr. energideling, der efterfølgende skal foretages i bekendtgørelser
og cirkulærer. Derfor er det meget vigtigt:
•
at Folketinget allerede i denne lovændring indikerer, at de har tænkt sig at
udvide aktørkredsen, der kan dele energi, til også at omfatte store
virksomheder. Ligeledes bør store virksomheder kunne indgå i VE-
fællesskaber.
E-mail: [email protected]
www.hvidovre.dk
Sagsnr.: 22/31401
Doknr.: 145736/24
Dato: 21-08-2024
Rådhusets åbningstider:
Mandag-onsdag: 10:00-14.30
Torsdag:
13:00-17.30
Fredag:
10:00-13.30
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0101.png
•
at der skabes klarhed over den indsatte begrænsning på størrelsen af den
installerede kapacitet for store virksomheder på 6 MW. Den grænse findes pt.
ikke for energifællesskaber, så hvorfor skal den gælde for aktører uden for
energifællesskaber. Begrænsningen bør fjernes, sekundært bør det klart
defineres, om begrænsningen omhandler størrelsen på et enkelt anlæg eller
alle de anlæg, der indgår i delingen i et fællesskab.
•
at energidelingsaktørerne, herunder virksomhederne, ikke omfattes af de
forpligtigelser, der pålægges elhandlere, da dette ikke er aktørernes
hovederhverv og derfor vil mindske den reelle mulighed for energideling. Som
minimum skal disse forpligtigelser kunne pålægges/overføres til en
energidelings-organisator/elhandler,
på
sammen
måde
som
energifællesskaber skal benytte en elhandler til at dele energi. Det bør der
også tages højde for i kontrakts-skabeloner.
På Avedøre Holme er der mange virksomheder, der opfatter sig selv som små
eller mellemstore, men som efter EU’s definition er store virksomheder. F.eks. er
Syntese en relativt lille men energitung virksomhed, der formelt set er en del af
den store globale koncern Ferring. Derfor er Syntese efter definitionen en stor
virksomhed. De øvrige sites i koncernen er placeret helt andre steder på kloden,
og det er derfor ikke en energimæssig fordel for Syntese at være en del af en stor
virksomhed.
Samtidig har andre virksomheder på Avedøre Holme plads til flere solceller på
tagene, end det de selv har brug for. Men fordi Syntese defineres som en stor
virksomhed, kan de ikke samarbejde om at producere el, der hvor den skal bruges,
så der kan opnås positive effekter i forhold til f.eks. belastning af distributionsnettet.
Vi vil meget gerne bidrage med vores knowhow, dele de rapporter om
energideling, som vi har fået udarbejdet, hvis I ønsker dette og mener, at det kan
bidrage til lovgivningsprocessen.
Vi har i vores mere tekniske del af høringssvaret i
bilag 1
fokuseret på tre emner:
•
Medlemsstaternes mulighed for at tilføje kategorier af aktive kunder –
Danmark bør bruge muligheden til at inkludere de store virksomheder,
•
Grænserne for installeret kapacitet til maksimalt 6 MW – udvid grænserne
eller skab klarhed over, om de 6 MW er per anlæg eller for den samlede
energi, der deles,
o
Skab klarhed om ansvar og forpligtigelser for energifællesskaber
•
Nye muligheder for energideling – den nye lov rummer en række nye
forbedringer, som bør fastholdes.
Vi står til rådighed for yderligere information, hvis Energistyrelsen har uddybende
spørgsmål til vores høring.
Høringssvaret indsendes i samarbejde mellem Hvidovre Kommune og Industri- og
Grundejerforeningen på Avedøre Holme. Industri- og Grundejerforeningen på
Avedøre Holme repræsenterer 147 virksomheder på Avedøre Holme, bl.a.
Läntmannen-Schulstad, Syntese, KLS PurePrint, Dansk Brand- og Sikringsteknisk
Institut og Delitaste.
Med venlig hilsen
Anders Wolf Andresen
Borgmester i Hvidovre Kommune
Thomas Ahlmann Jensen
direktør for Industri- og
Grundejerforeningen Avedøre Holme
Side 2 af 2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0102.png
Bilag til Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om
elforsyning
Medlemsstaternes mulighed for at tilføje kategorier af aktive kunder
Høringsparterne bifalder, at Elmarkedsdirektivet muliggør, at
medlemsstaterne udvider begrebet for aktive kunder, der kan benytte
energideling til også at omfatte
store virksomheder.
Begrebet
aktive kunder
i artikel 15 a, stk. 1, omfatter ”alle
husstande, små
virksomheder og mellemstore virksomheder, offentlige organer og, hvis en
medlemsstat har besluttet det, andre kategorier af slutkunder”.
Begrebet er
allerede blevet udvidet fra ”kommuner” til nu at omfatte alle ”offentlige
organer”, men det er vigtigt at de store virksomheder ligeledes bliver
omfattet, både i forhold til de aktive kunder der kan dele energi, men også
som en del af et VE-fællesskab.
Artikel 15 a stk.1. pålægger ikke medlemsstaten at omfatte andre
kategorier af aktive kunder, men giver medlemsstaten bemyndigelse til selv
at omfatte andre kategorier af slutkunder (aktive kunder) udover de
nævnte. Direktivets artikel 15 a, stk. 5, foreslår at større virksomheder
kunne omfattes heraf. Det er vigtigt, at implementeringen og
bemyndigelsesbestemmelse af artikel 15 a omfatter hele artiklen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bør skabe de bedste rammer for
energideling, som ikke kun er til fordel for aktørerne, men ligeledes til fordel
for netselskaberne. Dette opnås ikke ved minimumsimplementering.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser i afsnit 3.1. vækker
derfor bekymring, idet ”Ministeriet
vurderer, at adgangen til at regulere i
medfør af en sådan bemyndigelsesbestemmelse skal afgrænses af
direktivets krav til medlemsstaterne om energideling. På denne baggrund
vil den materielle reguleringskompetence i bemyndigelsesbestemmelsen
være sammenfaldende med direktivets bestemmelser i artikel 2, nr. 10 a og
artikel 15 a”.
Der lægges med andre ord op til en minimumsimplementering
af direktivet.
Hvidovre Kommune og virksomhederne på Avedøre Holme er klar over, at
der er to års implementeringsfrist for bestemmelserne om energideling,
men mener at det vigtigt, allerede i denne første fase af implementeringen,
at større virksomheder indskrives. Alternativt at Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet lægger op til at større virksomheder indskrives i den
bekendtgørelse de nye regler om energideling, samt gør det muligt for dem
at deltage i VE-fællesskaber. Eller som minimum giver mulighed for at store
virksomheder kan søge dispensation.
NOTAT
HVIDOVRE KOMMUNE
Center for Plan og Miljø
Miljø- og Klima
Miljømedarbejder:
Charlotte von Hessberg
Sagsnr.: 22/31401
Doknr.: 143744/24
Dato: 21-08-2024/cxv
Derfor er det vigtigt, at de store virksomheder får lov at dele energi:
De store
virksomheder er ofte de største elforbrugere. Men de har ikke altid mulighed for at bruge al
den vedvarende el de selv kan producere. Analyser fra Avedøre Holme, Danmarks største
sammenhængende erhvervsområde, viser at virksomheder ved at dele energi kan anvende op
til 80% af energien, mens den produceres. Derved opnås forsyningssikkerhed, aflastning af
elnettet og anseelige CO
2
-besparelser. Men kun hvis de store virksomheder deler deres energi
(se mere nedenfor).
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0103.png
Begrænsninger for større virksomheders energideling
Artikel 15 a, stk. 5, i Elmarkedsdirektivet indeholder begrænsninger for den
situation, hvor en medlemsstat muliggør energideling for større
virksomheder udenfor energifælleskaber. Begrænsningerne vedrører bl.a.
størrelsen på den installerede el-kapacitet, som er begrænset til maksimalt
6 MW. Begrænsningen på kapaciteten af anlæggene kan udgøre et
problem for virksomhederne, afhængig af hvordan artiklen fortolkes.
De nuværende regler for energifællesskaber indeholder ikke en
begrænsning på den energi, der kan produceres og deles i
energifællesskabet, hvad er pointen, så med en grænse udenfor
energifællesskaber? Det kollektive net benyttes altid ved energideling, og
derfor vil størrelsen af anlægget/anlæggene ikke have nogen effekt på
virksomhedernes betalingen af tariffer og elafgift. Det virker derfor unødigt
at opstille regler for størrelsen af de omfattede anlæg.
Fastholdes kapacitetskravet er det vigtigt, at det klart defineres om kravet
på 6 MW omhandler det enkelte anlæg, eller om det er den samlet
mængde anlæg der deles energi fra imellem virksomhederne. Et evt.
kapacitetsloft på sammenlagt 6MW vil have en negativ effekt på de store
virksomheders mulighed for at dele energi.
Ønsker folketinget ikke at fravige de fastsatte kapacitetsgrænser på 6MW,
bør de hæves.
Derudover bør kapaciteten på VE-anlæggende hæves til det højest mulige.
Skab klarhed om ansvar og forpligtigelser for energifællesskaber
Under pkt. 3.1.2 i høringen fremgår det, at aktive kunder som
udgangspunkt er omfattet af de forpligtelser, der pålægges
elhandelsvirksomheder, med undtagelse af 1) Husholdningsforbrugere, der
deler mellem hinanden med en installeret kapacitet på op til 10,8 kW og 2)
boligejendomme med op til 50 kW.
.
Deltagerne i de eksisterende energifællesskaber skal gøre brug af en
elhandler til at dele energien. Derfor pålægges de på nuværende tidspunkt
kun et balanceansvar, men kan videredelegere ansvaret til fx deres
elhandler. Kun hvis de tager rollen som en elhandler pålægges de samme
ansvar og forpligtigelser.
Det fremgår ikke klart af lovforslaget, om små, mellemstore- og store
virksomheder eller offentlige aktører ligeledes er omfattet af de forpligtelser,
der pålægges el-handelsvirksomheder eftersom der ikke er nævnt eller sat
et max på en installeret kapacitet (på nær store virksomheder). Derudover
er det ligeledes uklart hvad forpligtigelsen reelt omfatter. Hvilke bør gøres
helt klart for aktørerne.
Denne bestemmelse må anses for at være modstridende med formålet af
direktivet, nemlig at dele energi med hinanden, som også kan ske på tværs
af alle aktive kunder.
Aktive kunder har energi som deres primære forretningsområde, er
elhandlere eller har indblik i de komplicerede regelsættet, der regulerer
dette område – herunder at sikre, at der er en tilstrækkelig strømforsyning
til rådighed, leveringspligt, datasikkerhed og forbrugerrettigheder bliver
overholdt.
Side 2 af 4
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0104.png
Det virker derfor urimeligt, at de aktive kunder skal pålægges så store
forpligtigelser for at kunne dele overskudsenergi fra deres anlæg, når det
overstiger en vis kapacitet som beskrevet ovenfor. Som minimum bør disse
forpligtigelser kunne pålægges/overføres til en energidelingsorganisator /
elhandler.
Nye muligheder for energideling
Det reviderede El-markedsdirektiv har indført nye rettigheder for
energideling i medlemsstaterne. Hvor energideling før har været forbeholdt
borger- og VE-energifællesskaber, er det nu muliggjort at dele energi 1)
bilateralt mellem aktive kunder, 2) i fællesskaber af aktive kunder eller 3)
igennem en retlig enhed.
Energideling skal fremadrettet ske via en delingsplatform varetaget af
Energinet. Aktører, der indgår i energideling, skal have adgang til at benytte
kontraktskabeloner med rimelige og gennemsigtige betingelser for
energidelingsaftaler, samt have adgang til udenretslig tvistbilæggelse med
andre aktører i energidelingsaftalen.
Hvidovre Kommune og Industri- og Grundejerforeningen på Avedøre
Holme støtter op om disse nye tiltag, der i høj grad kan lette den
administrative byrde for virksomhederne, både i forhold til krav om
selskabsdannelse og i forhold til udvikling og vedligehold af en digital
platform til deling af energi. Det er dog vigtigt at platformen kan bruges af
både aktive kunder, samt energifællesskaber. Det juridiske grundlag er
ligeledes sikret i forhold til de godkendte kontraktskabeloner der
tilvejebringes.
Derudover vil det ikke længere være nødvendigt for virksomhederne at
samme elhandler til energideling. i I stedet kan virksomhederne benytte
forskellige elhandlere efter de nye bestemmelser om seriel måling. Dette er
en positiv udvikling.
Baggrund
Avedøre Holme – Danmarks største sammenhængende erhvervsområde,
består af både små, mellemstore og store virksomheder, meget lig andre
erhvervsområder i Danmark. Området har indtil nu ikke haft lovhjemmel til
at etablere et energidelingsfællesskab, da gældende elforsyningslov har
forhindret at store virksomheder kan indgå i energifællesskaber.
Dispensation og mulighed for at etablere et fyrtårnsprojekt blev afvist af
Energistyrelsen i 2023.
Virksomhederne på Avedøre Holme har ambitioner om at blive Danmarks
grønneste erhvervsområde og har siden 2022 samarbejdet med Hvidovre
Kommune om at gøre Avedøre Holme selvforsynende med lokal, sikker og
økonomisk forudsigelig vedvarende energi. Energideling imellem
virksomhederne (store som små) er afgørende for Avedøre Holmes mål om
klimaneutralitet. Erfaringerne fra industrisamarbejdet for mere vedvarende
energi på Avedøre Holme viser at de største fordele opnås gennem et
koordineret samarbejde blandt alle virksomhederne upåagtet deres
juridiske størrelse (lille, mellem eller stor). Analyser
1
viser:
•
En fornuftig økonomisk business case for etablering af energideling på
Avedøre Holme, underfor udsætning at af energidelingen gøres smart- og
inkluderende (små og store virksomheder),
1
”Etablering af solceller og vindmøller på Avedøre Holme (2023)”, EBO Consult
Side 3 af 4
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
•
•
Energideling på Avedøre Holme har potentialet til at reducere udledning
af 15.000 ton CO
2
/årligt,
Energideling på Avedøre Holme vil kunne skabe lokal
effekttilstrækkelighed 80% af tiden og have en positiv effekt på DSO-
nettets udbygningsbehov samt skabe fladere spidsbelastningskurver.
Side 4 af 4
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0106.png
Kommentarer og forslag til den foreslåede ændring af lov om
elforsyning m.m.(gennemførelse af Elmarkedsdirektivet m.v.)
J nr. 2023-12235
22.august 2024
VedvarendeEnergi arbejder for en omstilling af Danmark til vedvarende energi, som giver alle adgang
til energi til rimelige priser, giver en hurtig omstilling væk fra fossil energi og styrker lokal deltagelse,
forståelse og engagement i omstillingen.
I VedvarendeEnergi er vi glade for mange af de nye tiltag og muligheder. det reviderede EU-
elmarkedsdirektiv giver, og som nu indføres i elforsyningsloven. Mange af tiltagene vil gavne
omstillingen til vedvarende energi, bl.a. ved at gøre det lettere at dele energi og give flere mulighed
for at benytte afgiftsreduktionerne for varmeproduktion og ladning af elbiler samtidig med
egenproduktion af vedvarende energi.
Desværre giver udkastet til lovændring anledning til både spørgsmål og bekymringer ift. barrierer for
etablering af energifællesskaber. Generelt er det vagt beskrevet hvordan de nye rettigheder og regler
vil komplettere de regler, der allerede eksisterer for energifællesskaber, deres medlemmer og andre
elkunder. Det er der brug for med en gennemførsel af EU direktiverne at skabe større klarhed om
reglerne og sikre at de bidrager til den
omstilling til vedvarende energi, som er intentionen i EU’s
revision af elmarkedsdirektivet.
Nye muligheder for energideling
VedvarendeEnergi påskønner forslaget om at lave en ny energidelingsplatform for aktive elkunder og
fællesskaber af aktive elkunder fra 2027. Det vil være en forbedring af muligheden for at dele energi
mellem aktive elkunder. Vi finder det vigtigt at delingsplatformen stilles til rådighed for alle, der
ønsker at dele overskydende energi fra egenproduktion, som aktive kunder og fællesskaber af disse,
der beskrives i forslaget. Det er vigtigt at delingsplatformen også kan anvendes af energifællesskaber
og evt. industrifællesskaber, som måtte ønske det. Det må dog ikke være et krav for organiserede
energifællesskaber at de skal bruge platformen, de skal også fortsat kunne vælge at interagere med
en elhandler eller via et lokalt VE fælleskabs set-up.
De nye standard kontraktskabeloner skal lette den administrative byrde for aktører, der ønsker at dele
energi og skabelonerne kan være med til at sikre de nødvendige juridiske forhold er i orden ift.
energidelingen. Det er vigtigt, at der både laves kontraktskabeloner der passer på fællesskaber der
ønsker at dele energi, samt bilateral deling.
Det er vigtigt at boligorganisationer og boligafdelinger kan agere som aktive kunder / indgå
storkundeaftaler & aftaler om tilbagesalg af overskydende solcellestrøm samt aftaler med
balanceansvarlige om Køb/ og salg af systemydelser (f.eks. op og nedregulering til 50 Hz
frekvensregulering, jf. Energinet behov for EL netaflastning) og også være medlemmer af et
energifællesskab.
Det er der åbnet for med betegnelsen aktive netbrugere, der samordner produktion og forbrug i
bemærkningerne til den tidligere lovændring, men det er ikke fulgt op med en fyldestgørende
definition. Definitionen bør indgå i den aktuelle lovændring.
Begrænsninger for installeret kapacitet for deling af el
Der eksisterer i dag i bekendtgørelsen for energifællesskaber ikke en grænse for hvor meget
deltagerne/medlemmerne i et energifællesskab kan dele med hinanden eller en grænse for
kapaciteten på de anlæg som energien deles fra. Med denne lovændring foreslås der at indføres
grænser for deling af el, baseret på ny regler i EU elmarkedsdirektiv (ny art. 15a om ret til enrgideling).
Det er væsentligt at de begrænsninger, der for denne nyre ret, ikke begrænser energifællesskaber,
idet reglerne for energifællesskaber ikke er ændret med ændringerne af EU elmarkedsdirektiv. Den
ny ret til deling af el omfatter:
1
Store virksomheder (som ikke kan indgå i energifællesskaber). Her er begrænsningerne den
installerede el-kapacitet, som er begrænset til maksimalt 6 MW.
Det er uklart om kravet på 6 MW omhandler det enkelte anlæg, eller om det er den samlet kapacitet
af anlæg, der deles energi fra imellem virksomhederne. Et evt. kapacitetsloft på sammenlagt 6MW vil
have en negativ effekt på de store virksomheders mulighed for at dele energi. Det fremgår ikke af
elmarkedsdirektivet hvad grundlaget er for denne maks. kapacitet er. Den installerede kapacitet har
Klosterport 4 F, 1.sal
DK - 8000 Aarhus C
Tel: +45 86 76 04 44
www.ve.dk
CVR/SE nr. 8320 9313
R Gunnar Boye Olesen
E [email protected]
Tel.: +4586227000
Mob. +4524269933
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0107.png
ikke nogen effekt på virksomhedernes betalingen af tariffer og elafgift. Det virker derfor unødigt at
opstille regler for størrelsen af de omfattede anlæg. Deling af el mellem elkunder som inkluderer
store fimraer og deler el fra vindmøller vil kunne have problemer med en grænse på 6 MW, blot der i
fællesskabet indgår elkunder med tilsammen to moderne møller.
Husholdningsforbrugere og boligejendomme
–
der opsættes ikke en generel kapacitets grænse,
men det fremgår (under pkt. 3.1.2), at aktive kunder som udgangspunkt omfattes af de forpligtelser,
der pålægges elhandelsvirksomheder, med undtagelse af 1) Husholdningsforbrugere, der deler
mellem hinanden med en installeret kapacitet på op til 10,8 kW og 2) boligejendomme med op til 50
kW.
Også her er det meget uklart, om der er tale om kapacitet for den enkelte deltager eller om der er
tale om en samlet kapacitet mellem dem der deler. Under alle omstændigheder er der tale om en
meget lav kapacitet for deling for at aktørerne pålægges de samme krav som
elhandelsvirksomheder. Det er væsentligt at denne ordning ikke påvirker energifællesskabers
muligheder og rettigheder, da de er baseret på andre regler en den nye ret til deling af el.
Det fremgår af Elmarkedsdirektivet, at medlemsstaterne kan justere disse tærskler for at afspejle
nationale forhold op til 30 kW for husholdninger i enfamiliehuse og til mellem 40 kW - 100 kW for
boligejendomme. I VedvarendeEnergi mener at vi i Danmark skal justere tærsklen for
boligejendomme så højt op, som direktivet giver mulighed for og samtidig være meget tydelige
omkring, at dette gælder for aktive kunder, der ikke er medlemmer af et energifællesskab.
Ellers vil dette begrænse og ikke fremme energidelingen blandt aktørerne.
Deltagerne i de eksisterende energifællesskaber pålægges i dag kun et balanceansvar og kan
videredelegere ansvaret til f.eks. deres elhandler. De omfattes ligeledes ikke af de overstående
begrænsninger i kapacitet og har ikke alle forpligtelser som elhandler, undtagen hvis de vælger at
registrere sig som elhandler.
Ønsker Folketinget ikke at fravige kapacitetskravet bør det udvides og det bør klart defineres hvad
der menes med ”den installerede kapacitet”. Der er i lovforslaget heller ikke taget stilling til evt.
kapacitets krav eller forpligtigelser for SMV’er eller hvis forskellige aktører ønsker at dele energi
med hinanden, hvilke kapacitetskrav der så gælder.
Endelig er det vigtigt at fastholde at kapacitetsbegrænsningen ikke gælder for energifællesskaber.
Det bør derfor præciseres at kapacitetskrav og andre krav til direkte deling af el mellem elkunder
ikke påvirker energifællesskaber rettigheder og muligheder for deling af el.
I forhold til de nye forpligtigelser som elhandler, der kan pålægges husstande eller boligblokke, så
bør de fjernes og det nuværende krav om balanceansvar bør fortsat kunne delegeres til en
elhandler, der kan hjælpe med delingen, som det i dag er tilfældet for energifællesskaber. Det virker
som urimelige krav, at de aktive kunder skal pålægges så store forpligtigelser, som elhandlere har,
for at kunne dele overskudsenergi fra deres anlæg.
Geografiske områder for energideling
Det er uklart om de nye geografiske grænser for deling af el vil komme til at gælde for
energifællesskaber.
Desværre understøtter de nye regler ikke klart og tydeligt, at energien bør benyttes tæt på hvor den
produceres. Dermed understøtter lovforslaget heller ikke samarbejdet mellem netselskaberne og
energifællesskaber om at begrænse behovet for udbygning af nettet.
Minimumsimplementering ift. energideling
Energistyrelsens overvejelser i afsnit 3.1. vækker bekymring, idet ”Ministeriet vurderer, at adgangen
til at regulere i medfør af en sådan bemyndigelsesbestemmelse skal afgrænses af direktivets krav til
medlemsstaterne om energideling. På denne baggrund vil den materielle reguleringskompetence i
2
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
bemyndigelsesbestemmelsen være sammenfaldende med direktivets bestemmelser i artikel 2, nr.
10 a og artikel 15 a”. Der lægges med andre ord op til en minimumsimplementering af direktivet.
VedvarendeEnergi mener som andre at det er vigtigt, at Energistyrelsen og Folketinget bruger de
muligheder, der ligger i de nye bestemmelser i Elmarkedsdirektivet til f.eks.at udvide kredsen af
aktører og kapacitets krav. Ikke mindst de kommende års udfordringer for den danske elforsyning
gør, at lokal balancering vil får en voksende betydning. Dette sikres ikke gennem de eksisterende
markedsordninger, men kræver at lokale fællesskaber som energifællesskaber aktivt bidrager til
balancering af forbrug og produktion og til at begrænse deres kapacitetstræk på det kollektive
elnet.
Desuden finder VedvarendeEnergi at Danmark skal indfase EU`s elmarkedsdirektivs og VE
direktivs regler for energifællesskaber som en maximumimplementering ( ikke som minimum
implementering i love og bekendtgørelser )
Flere aftaler under samme aftagenummer
–
serielle målere
VedvarendeEnergi bifalder den nye mulighed for elkunder for at kunne tilknytte flere elleverandører
og leverandører af ydelser som f.eks. varmeforsyning og ladning af elbiler til samme aftagenummer.
Dette vil også være en stor fordel for, at både aktive kunder og energifællesskaber kan sikres en
korrekt afregning af både nettarif og elafgift for disse ydelser.
Såfremt der i praksis ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem målingerne på serielle
målepunkter og netvirksomhedens målinger, så er det netselskabets måling der er afgørende og det
samlede forbrug kan således aldrig overstige netselskabets måling. Dette giver en stor sikkerhed for
elkunden.
Det er afgørende, at implementeringen af de ny serielle målepunkter indebærer, at de også
afregnes med den tarif og den elafgift, der er knyttet til denne ydelse. Det er ikke tydeligt i
lovforslaget, at dette er sikret..
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at seriel måling kan ikke anvendes til at
transportere el til flere af elkunder, idet det anses for at udgøre distribution, men det står ikke klart,
hvad dette egentligt sigter til. Samtidig mangler der en definition af, hvad en elforbruger er, hvilket
må ses i sammenhæng med, at de seneste lovændringer ikke har indeholdt fyldestgørende
definitioner af de benyttede begreber.
Der er næppe i dag tvivl om, at de i 2023 indførte bestemmelser om netselskabernes ret til at kræve
tilslutning til bygninger har vanskeliggjort opsætning af bl.a. solceller og deling af el i større
boligorganisationer og udlejningsejendomme. Udover en unødvendig begrænsning af elkunders
rettigheder, er reglerne fra 2023 uklare, da en bygning ikke er defineret i elforsyningsloven og heller
ikke er entydigt benyttet som kriterium i forbindelse med BBR. Vi anbefaler der udformes definition
af en bygning ud fra Ejendomsnummer på matrikel eller over flere matrikler og ikke ud fra BBR
registrets bygningsnummerering, hvor en bygningskrop kan have flere bygningsnumre.
Begrænsningen i elkunders muligheder for at dele el mellem bygninger bør tages op til revision, da
der ikke foreligger nogen samfundsøkonomisk eller EU-retslige begrundelse for at bygninger er
indført som grænse mellem interne elektricitetsforbindelser og det kollektive elnet.
Det foreslås i høringen, at seriel måling skal defineres som ”en måling fra en enhed, eller i
forbindelse med en enhed bag elkundens aftagenummer, der kan danne grundlag for en særskilt
opgørelse af elforbrug til afregningsformål”
Som anført ovenfor bør det i sammenhæng med de serielle målinger sikres, at f. eks. en bolig med
solcelleanlæg kan opnå den relevante tarif og afgiftsrefusion på den andel af elektriciteten, der har
lav afgift, til f.eks. opladning af elbiler, både hvis den leveres fra en operatør knyttet til det serielle
målepunkt eller hvis den blot leveres fra elkundens egen elindkøb og elproduktion. Dette kan ikke
lade sig gøre i dag, hvilket udgør en urimelig forskelsbehandling. Det indebærer, at der skal være
klare regler for hvordan de serielle målepunkter håndteres i relation til den hovedmåler, der er
knyttet til aftagenummeret.
3
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0109.png
Netvirksomhedernes oplysningsforpligtigelsernes ifm. Nettilslutning
VedvarendeEnergi støtter op om forslaget om at alle netvirksomheder bliver omfattet af de samme
krav om sagsbehandling af tilslutningssager og at disse sagsbehandlingstider ligeledes nedsættes.
I forbindelse med den ny indførelse af en ny bemyndigelse for Klima-,Energi-og
Forsyningsministeriet(KEFM) til at fastsætte regler ved bekendtgørelse om netvirksomheders
oplysningsforpligtelser i tilslutningssager, herunder for tilslutninger og digital kommunikation, så vil
VedvarendeEnergi opfordre til at KEFM til at inddrage aktører på området, herunder
VedvarendeEnergi.
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående kommentarer og forslag eller ønskes uddybning, kontakt
politisk koordinator Gunnar Boye Olesen ved email
[email protected]
eller ovenstående tlf.
4
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0110.png
Mobility Denmark
| Raadhuspladsen 16 | 1550 København V | www.mobility.dk
Att.: Jesper Gerstrøm ([email protected])
Til Energistyrelsen
(fremsendt pr. mail)
København den 21. august 2024
Høringssvar: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse
af elmarkedsdirektivet m.v.)
Selvom vi ikke var på høringslisten vil Mobility Denmark – tidligere De Danske Bilimportører – gerne afgive hørings-
svar til lovforslaget. Og vi ønsker fremadrettet at blive sat på høringslisten for lignende høringer, da vi i dag både
repræsenterer bilimportører, finansierings- og leasingselskaber samt en række ladeoperatører.
Til den konkrete høring om gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v. har vi følgende bemærkninger:
Lovforslaget skaber hjemmel til fastsættelse af tekniske krav for de dedikerede målere i ladeboksen, som i ud-
gangspunktet skal være de samme, som der stilles til netselskabernes målere. Kravet til tekniske krav kan med for-
del tage udgangspunkt i det, som ligger til grund for de nuværende regler for afgiftsrefusion af elafgifter. Det er
de tekniske krav som skattemyndighederne i Danmark har godkendt og som branchen indtil nu har understøttet.
Det er en generel udfordring, når en del af elforbruget i en husstand alene skal belægges med processtrømafgif-
ten og det ikke er klart, om den forbrugte strøm kan henføres til elnettet eller fra egenproduktion af strøm fra fx
solceller. Mobility Denmark foreslår derfor at ordningen med refusion af elafgiften omlægges, så den del af strøm-
forbruget der går igennem ladeboksen fritages for at blive belagt med elafgifter under forudsætning af, at der
anvendes en intelligent ladeløsning.
Det kan stadig vise sig nødvendigt at måle egenproduktion af strøm, og det er positivt, at Energistyrelsen er op-
mærksom på problemstillingen. Mobility Denmark bemærker, at samme forhold vil gøre sig gældende for elbiler,
der kan foretage tovejsopladning (V2X), hvor elbilen bruges som batteri, og dermed sender strøm til andre måle-
punkter i husstanden på lige fod med et solcelleanlæg. Der bør tages højde for dette i definitionen af seriel må-
ling og det videre arbejde med at fastsætte reglerne for seriel måling. Her bør det være en prioritet at sikre, at
kompleksiteten ved introduktionen af serielle målepunkter og flere elaftaler på samme aftagenummer ikke går
ud over effektiviteten og mulighederne for intelligent styring af strømforbruget på tværs af de forskellige måle-
punkter, der understøtter et effektivt elmarked.
1
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0111.png
Energistyrelsen
Carsten Nieburhs Gade 42
1577 København V
[email protected]
att. [email protected]
21. august 2024
Høringssvar til høring over forslag til lov
om ændring af lov om elforsyning, lov om
gasforsyning og straffeloven
(Gennemførelse af elmarkedsdirektivet
m.v.)
Norlys takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens høring
over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og
straffeloven. Vi tilslutter os høringssvarene fra Dansk Erhverv, Dansk eMobilitet og
Green Power Denmark.
Med lov om ændring af lov om elforsyning mv. lægges på flere områder op til en
bred bemyndigelse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeren til at fastsætte den
konkrete lovgivning i bekendtgørelser, og meget afventer derfor fortsat afklaring fra
et brancheperspektiv. Som elleverandør og ladeoperatør ser Norlys frem til at følge
udarbejdelsen af bekendtgørelserne, og vi stiller os til rådighed for at bidrage til
arbejdet. Norlys ønsker at komme med følgende bemærkninger til lovforslaget og
de hensyn, der er ved implementeringen af elmarkedsdirektivet i en dansk kontekst.
Ret til lange fastpriskontrakter
Elmarkedsdirektivet indeholder et krav om fastpriskontrakter, der går på, at alle
forbrugere skal kunne indgå lange fastpriskontrakter, forstået som fastpriskontakter
af mindst et års varighed. Ellevandører med flere end 200.000 slutkunder omfattes
af kravet.
Helt overordnet går kravet om fastpriskontrakter på mange måder imod den
markedstendens, vi ser i Danmark, hvor flere og flere kunder ønsker fleksible
kontrakter. Det er både godt for den grønne omstilling og for den enkeltes økonomi,
at vi omstiller vores forbrug til at bruge strømmen, der hvor den er billigst og der er
rigeligt af den. Med Elmarkedsdirektivets krav om fastpriskontrakter vægtes i stedet
et hensyn om stabilitet for forbrugerne i forhold til at kende elprisen på forhånd.
Såfremt produktet skal være attraktivt for forbrugeren, er det afgørende, at der
skabes de bedste rammebetingelser i dansk ret for, at elleverandører kan udarbejde
et konkurrencedygtigt produkt. Særligt
forbrugeraftalelovens bindingsregler
udgør en barriere for det. I implementeringen af kravet i dansk ret bør man derfor
samtidig se på en justering af reglerne. Konkret foreslår vi, at bindingsperioden for
det lange fastprisprodukt udvides til et år frem for de seks måneder, som er
gældende i dag. Uden muligheden for længere binding, vil produktet indeholde
uforholdsmæssig stor risiko for elleverandørerne, og det vil resultere i tilsvarende
højere prissætning og fordyre produktet. Et alternativ til ændring af regler for
bindingsperioden er at se på reglerne for
skifterelateret gebyr.
Ved denne løsning
bør løsningen sigte efter det nemmest mulige administrerbare gebyr ved brudt
binding, så administrationsomkostninger holdes nede. Fx fast gebyr divideret med
antal måneder kunden har haft kontrakten. Det giver en sikkerhed for
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0112.png
elleverandøren, ligesom det lever op til direktivets bestemmelser om, at
omkostninger skal være kendt af forbrugeren på forhånd. Hvis der ses ind i reglerne
for skifterelateret gebyr, må der samtidig indtænkes en differentiering i gebyr for
privatforbrugere og virksomheder, ligesom at der bør tages højde for, at også små
virksomheder kan have et højt energiforbrug.
Flere forhold er fortsat uafklaret, herunder ser vi særligt gerne nedenstående
adresseret:
•
Faste kontraktvilkår.
Det er uklart, om man ved indgåelse af fx en treårig
fastpriskontakt efter et år må varsle prisændring for den resterende periode.
Det kan med fordel præciseres i lovteksten. Generelt kan det til faste
kontraktvilkår bemærkes, at det kan give udfordringer, at aftalevilkår aldrig
kan ændres i fastprisperioden, som der lægges op til i lovgivningen, da det
vil resultere i en kundebase på mange forskellige vilkårsversioner.
•
Generelle vilkårsændringer.
Vi ser gerne, at det præciseres, om der må
ske vilkårsændringer, hvis disse følger af fx regel-/lovændringer.
Hvem omfattes?
Er alle private forbrugere og erhvervssegmenter
inkluderet, inkl. store erhvervskunder? Det kan med fordel præciseres i
lovteksten, ligesom lovgivningen bør tage hensyn til, at forbrugsmængder
på en privat forbruger og en lille virksomhed kan variere meget, og at også
små virksomheder kan have et stort energiforbrug. Der skal være plads til
at håndtere de forskellige risikobilleder.
Rimelig frist for elleverandører.
Grundet generel usikkerhed omkring de
endelige krav til produktet, bør der gives tid til at udvikle produktet, og det
bør i lovteksten præciseres, hvilken frist elleverandører gives til opfyldelse
af kravet. Der bør gives en rimelig frist for produktudvikling efter reglerne er
endeligt vedtaget.
•
•
Serielle elmålere
Norlys er positiv over for de nye muligheder, der ligger i seriel måling, men vi ser
også en række udfordringer og uafklarede forhold ved implementeringen, som vi
ønsker at gøre opmærksom på og gerne ser adresseret:
•
Definition af serielle målere.
Definitionen bør tage højde for, at visse
apparater har potentiale til lagring af strøm, og dermed ikke kun kan ses
som elforbrugende enheder. Der findes allerede i dag elbiler på markedet,
som kan foretage tovejsopladning, og med udviklingen af teknologien vil der
være store fleksibilitets- og lagringspotentialer at hente i at lade elbiler
sende strøm tilbage til elnettet (V2G) eller forsyne husstanden i perioder
med høje elpriser eller udfald i forsyningen (V2Home). Det betyder, at
strøm, der er blevet benyttet til opladning af en elbil, fx vil kunne bruges til
at forsyne en varmepumpe, der kan have en anden elhandelsvirksomhed
tilknyttet med risiko for, at elforbruget måles to gange. Der bør i det videre
arbejde tages højde for dette, herunder bør det afklares, hvordan serielle
målepunkter med forskellige leverandørforhold afregnes, i de tilfælde hvor
de forsynes fra et (elbils)batteri fremfor det kollektive net eller fra
egenproduktion.
Måleansvar.
Der lægges op til en markant udvidelse af elleverandørens
opgaver og ansvar, idet måleansvaret placeres hos virksomheden, der
forsyner det serielle målepunkt. Det vil kræve et nyt organisatorisk og IT-
mæssigt setup for, at en virksomhed kan leve op til de forpligtelser, der
følger af et måleansvar af samme type som netselskabernes. Det vil
•
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0113.png
medføre øgede omkostninger, hvilket i sidste ende kan gøre elprodukterne
på det serielle målepunkt mindre attraktive for slutkunden.
•
Serielle målere hos egenproducenter.
Det nævnes i lovforslaget, at det
kan vise sig nødvendigt at installere produktionsmålere hos
egenproducenter, hvis der er forskellige elafgiftsforhold bag
aftagenummeret. Det er uklart, hvordan egenproduceret strøm aftages og
dermed indgår i afregningen af de forskellige målepunkter. Har forbruget på
hovedmåleren eksempelvis forrang over serielle målepunkter?
Prisvarsling.
Det er uklart om prisvarsling skal ske for hvert målepunkt.
Det vil betyde, at kunden modtager mange varslinger.
Uklarhed om ansvar for lukning af et serielt målepunkt.
Kan de
serielle målere afbrydes individuelt uden påvirkning til øvrige målere?
Hvordan og hvornår varsles leverandøren på aftagenummeret, at denne
overtager forbruget på et serielt målepunkt i tilfælde af at aftalen om
levering ophører? Særligt ift. restance og balanceansvar er det afgørende.
Derfor ser vi gerne, at det præciseres i lovteksten.
Strømforbrug til standby og spildvarme skal afholdes.
Det er uklart,
hvem der afholder strømforbruget til standby og spildvarme for fx en
ladeboks, og det kan med fordel adresseres i lovteksten.
•
•
•
Norlys bakker generelt op om tiltag, der fremmer et mere fleksibelt elforbrug. Med
elektrificeringen af samfundet og omstillingen til vedvarende energikilder er det
afgørende at skabe bedre rammer for, at også mindre forbrugeres
fleksibilitetspotentiale kan udnyttes. Det kræver, at forbrugerens gevinst ved at
levere fleksibilitet i tilstrækkelig grad overstiger omkostningerne.
Seriel måling åbner for nye produktmålrettede elaftaler, der øger slutkundens
gevinst ved et fleksibelt elforbrug. Dog risikerer gevinsten at blive reduceret af de
omkostninger, der er forbundet med bl.a. måleansvar og tekniske krav til måleren.
Norlys ser indførelsen af serielle målere som en mulighed for at gentænke
godtgørelsen af elafgift for opladning (herefter refusionsordningen), så ordningen
ikke alene fremmer omstillingen til elbiler, men også øger gevinsten ved et fleksibelt
elforbrug.
Med seriel måling kan refusionsordningen erstattes med en
direkte fritagelse for elafgift
1
på ladeboksens forbrug. Afgiftsfritagelsen
skal være forudsat af, at der anvendes en intelligent ladeløsning,
så
opladningen automatisk sker, når produktionen fra vedvarende energikilder presser
elprisen ned og omvendt udskydes væk fra spidsbelastningsperioder.
Der er flere fordele ved en direkte afgiftsfritagelse på det serielle målepunkt i
ladeboksen:
1. Ordningen er mere enkel og transparent for forbrugerne end
refusionsordningen, hvor kunden betaler elafgift for sin opladning, hvorefter
ladeoperatøren søger den refunderet på vegne af forbrugeren.
2. Skatterådet afgjorde i 2022
2
, at der ikke må refunderes den fulde moms for
den elafgift, forbrugeren har betalt, hvis momsen på forbrugerens
serviceaftale er mindre, end den moms der er betalt for elafgiften i
forbindelse med opladningen. Denne problematik vil blive løst med en
direkte afgiftsfritagelse.
1
2
Ned til EU’s minimumssats
Jf. SKM2022.449.SR
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0114.png
3. En direkte afgiftsfritagelse vil skabe et grønnere og mere sammenhængende
afgiftssystem, fordi egenproducenter af strøm ikke længere vil være
afskåret fra at opnå en reduceret elafgift for elbilsopladning. I dag vil en
elbilsejer, der fx. får installeret solceller, miste retten til refusion, da det
ikke er muligt at vide, hvor meget af ladeboksens forbrug, der er blevet
dækket fra det kollektive net hhv. afgiftsfri egenproduktion og dermed, hvor
meget elafgift der skal refunderes. Når al ladeboksens forbrug er fritaget fra
elafgift, er der ikke længere samme behov for at skelne mellem, hvor
strømmen kommer fra. Dermed kan forbrugeren i højere grad honoreres for
både at have egenproduktion og elbil.
Fastsættelse af regler om seriel måling og tekniske krav til målere
Lovforslaget giver ministeren en bred hjemmel til at fastsætte regler om seriel
måling herunder de tekniske krav til måleenhederne. I den forbindelse ønsker
Norlys at komme med følgende bemærkninger:
•
Klar afgrænsning af enheder, der kan indgå i seriel måling.
Implementering af retten til flere elleveringskontrakter på samme
aftagenummer risikerer at skabe et uoverskueligt marked for slutkunder og
leverandører, hvis ikke man afgrænser, hvilke apparater der kan forsynes
og afregnes særskilt via seriel måling. Det er derfor positivt, at der lægges
op til, at muligheden skal gælde større energiforbrugende enheder, og i
forslaget nævnes ladestandere til elbiler og varmepumper som eksempler.
Norlys opfordrer til, at der i udarbejdelsen af de tekniske krav til enheder,
der kan indgå i seriel måling, defineres en klar afgrænsning, og at det i
første omgang kun er ladestandere og varmepumper, der omfattes.
Tag udgangspunkt i kriterier for udbetaling af elafgiftsrefusion for
elbilsopladning.
Af lovforslaget fremgår det, at de serielle målere som
udgangspunkt skal leve op til de samme tekniske krav som netselskabernes
målere, men at de nærmere regler skal fastsættes i bekendtgørelser. Norlys
anerkender, at de serielle målinger skal være robusteog præcise, men vi
mener ikke, at det hverken er nødvendigt eller proportionelt at stille så høje
tekniske krav henset til de omkostninger, der vil være forbundet med at
udskifte og tilpasse enheders integrerede målere. Norlys opfordrer i stedet
til, at man tager udgangspunkt i de krav, Skattestyrelsen stiller til
ladeboksens måler ifm. udbetaling af elafgiftsrefusion for opladning af
elbiler. På den måde kan man udnytte, at mange ladestandere allerede nu
lever op til disse krav, som er vurderet præcise nok til at danne grundlag for
afgiftsrefusion. Det bemærkes, at muligheden for at nyttiggøre serielle
operatørmålinger er blevet undersøgt i et pilotprojekt med deltagelse af
bl.a. Energinet. Forsøget viste, at ladeoperatørmålingerne var identiske med
en normal afregningsmåler fra et netselskab.
3
Rimelig implementeringshorisont.
Fastsættelsen af de tekniske krav til
serielle målere vil være af stor betydning for forbrugere og virksomheder,
da de potentielt vil medføre tilpasning og udskiftning af eksisterende
hardware. For at undgå unødige omkostninger, flaskehalse og
elektronikaffald opfordrer Norlys derfor til, at der sikres en rimelig
•
•
3
https://energinet.dk/media/unehmu0g/afrapportering-af-pilotprojekt-om-
serielle-operatrmlinger-endelig-version.pdf
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0115.png
implementeringshorisont, så markedsaktørerne får tid til at omstille sig til
de nye krav.
Udover ovennævnte opmærksomhedspunkter følger Norlys den generelle
implementering af Elmarkedsdirektivet, herunder bestemmelserne om
risikostyring, energideling
og
priser ved energikrise,
og vi vil gerne kvittere
for den åbne proces, som Energistyrelsen har haft med informationsmøder og
workshops med inddragelse af branchen i forbindelse med gennemførelse af
direktivet i dansk ret. Vi håber at blive inddraget i det fortsatte arbejde, og står til
rådighed for at uddybe ovenstående.
Ved spørgsmål er I velkomne til at tage kontakt.
Med venlig hilsen
Iben Christine Grundtvig
Senior Public Affairs-konsulent
Norlys Group, Public Affairs & Sustainability
Johanne Nedergaard Ørnsholt
Public Affairs-konsulent
Norlys Group, Public Affairs & Sustainability
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0116.png
2
Til Energistyrelsen
[email protected]
[email protected]
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
[email protected]
www.tekniq.dk
Mobil: 25291932
Email: [email protected]
Dato: 19-08-2024
Side 1/2
journal nr. 2023-12235.
TEKNIQ Arbejdsgivernes Høringssvar på udkast
til ”Forslag til Lov om ændring af
lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af el-
markedsdirektivet m.v.)”
TEKNIQ Arbejdsgiverne takker for muligheden for at kommentere på udkastet til
”Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffe-
loven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)”
Vi ser mange positive takter i det fremsendte udkast, idet forslaget lægger op til at
fremme energifællesskaber, kunders valg af flere elleverandører samt øget fleksi-
bilitet.
For TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemmer er installation af solceller et vigtigt for-
retningsområde, ligesom mange af vores industrimedlemmer også gerne investe-
rer i egen produktion af vedvarende energi. Vi forventer, at de nye forslag kan
være med til at løse nogle af de udfordringer, som der er for udbredelse af solcel-
ler på tage og på landjord.
Vi har i de senere år oplevet ændret økonomisk regulering for solcelleejere, som
har medført, at det økonomiske incitament til at investere i solceller langsomt er
blevet udhulet.
TEKNIQ Arbejdsgiverne har følgende bemærkninger til det fremsendte høringsud-
kast.
Energifællesskaber
Af det fremsendte udkast fremgår det, at direktivet siger, at aktive kunder bør
have ret til at dele overskudsproduktion mod et vederlag eller gratis.
Det fremgår også, at det er ministeriets vurdering, at den energi, der indgår i
energidelingen, pålægges de til enhver tid gældende tariffer og elafgifter mv. Det
vil sige, at opkrævningen af tariffer og elafgift fortsat skal ske hos de delende par-
ter.
TEKNIQ Arbejdsgiverne er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark og repræsenterer 4.100 virksomheder med i alt
60.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0117.png
2
Det følger af elforsyningsloven §69-71, at elforsyningsvirksomheders prisfastsæt-
telse af deres ydelser skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende
kriterier for, hvilke omkostninger de enkelte kategorier af netbrugere giver anled-
ning til i overensstemmelse med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om det indre marked for elektricitet. På den baggrund mener TEKNIQ Ar-
bejdsgiverne, at el, der deles via energifællesskaber, som ikke deles via det ”of-
fentlige net”,
og dermed ikke belaster det kollektive net, ikke bør pålægges afgif-
ter eller nettariffer.
Flere brugere på samme matrikel
Der er i dag barrierer for at dele el på en matrikel med flere selvstændige forbru-
gere, hvilket bør løses med lovforslaget. I dag er det et krav, at hvis der er to for-
brugere på samme matrikel, f.eks. et landbrug med et CVR-nr. og en privat bolig,
skal der være en stikledning til hver forbruger. Kravet er rent administrativt og har
ikke nogen praktisk betydning i forhold til hverken netkapacitet eller muligheden
for at måle elforbruget til de enkelte brugere. Kravet medfører behov for betyde-
lige ekstra investeringer i separate stikledninger, som både er fordyrende og ud
fra en bæredygtighedsbetragtning er spild af ressourcer. Det økonomiske aspekt
er med til at reducere investeringer i solcelleanlæg i landbruget. Derfor bør reg-
lerne ændres så der gives mulighed for at løse delingen en ekstra afregningsmåler
på den enkelte stikledning.
Betaling for ubalancer
Det fremgår ikke af udkastet, om solcelleejere fremadrettet skal dække ubalancer
via de tariffer, som Energinet har eller om det er en ekstra betaling der skal afhol-
des
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
[email protected]
www.tekniq.dk
Mobil: 25291932
Email: [email protected]
Dato: 19-08-2024
Side 2/2
Richard Schalburg
Specialkonsulent
TEKNIQ Arbejdsgiverne er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark og repræsenterer 4.100 virksomheder med i alt
60.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0118.png
Energistyrelsen
cc. Jesper Gerdstrøm
(sendt pr. e-mail til
[email protected],
cc til [email protected])
21. august 2024
Vores ref.: 24-6300
Jeres ref. 2023-12235
Høringssvar - Forslag til lov om ændring
af lov om elforsyning, lov om
gasforsyning og straffeloven
Ørsted skal venligst kvittere for modtagelsen af Energistyrelsens høringsbrev af 28. juni
2024 og takker for muligheden for at kommentere på de foreslåede ændringer af lov om
elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (”Lovforslaget”) blandt andet som
følge af ændringerne af Forordning (EU) 1227/2011 af 25. oktober 2011 (”REMIT-for-
ordningen”)
i henhold til forordning (EU) 2024/1106 af 11. april 2024.
Overordnet er Ørsted enig i de foreslåede ændringer af bestemmelserne i Lovforslaget
som følge af ændringerne til REMIT-forordningen.
Ørsted har dog følgende bemærkning til Lovforslagets § 1, nr. 21 og § 2, nr. 1:
REMIT-forordningens artikel 8, stk. 1 indeholder et nyt 3. og 5. pkt., hvorefter der er
krav om, at i) markedsdeltagere i deres indberetninger skal medtage oplysninger om
deres eksponeringer, opdelt efter produkt, herunder de transaktioner, der finder sted
OTC, samt at ii) oplysningerne skal fremsendes gennem registrerede indberetningsme-
kanismer. Det bør overvejes at reflektere dette i Lovforslaget, idet vi bemærker, at i
henhold til ACER’s open letter dateret 16. april 2024, finder artikel 8, stk. 1, 3. og 5. pkt.
først anvendelse når REMIT-gennemførelsesforordningen (Kommissionens Gennemfø-
relsesforordning (EU) 1348/2014 af 17. december 2014) er blevet opdateret.
Vi foreslår derfor, at følgende ændringer overvejes:
21. I § 86, stk. 1
ændresindsættes efter
»artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt.,«:
til
»artikel
8,
stk. 1, 1.-3. pkt., 5.pkt.,
stk. 1 a,«.
1. I § 48, stk. 1,
ændresindsættes efter
»artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt.,«:
til
»
artikel 8,
stk. 1, 1.-3. pkt., 5. pkt.,
stk. 1 a og b,«.
Ørsted har derudover følgende bemærkninger og forslag til Lovforslagets bemærknin-
ger til de enkelte bestemmelser samt til Lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit
3.8 (Konsekvensrettelser som følge af REMIT-forordningen).
Lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser:
Ørsted A/S
Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 orsted.com
Hovedkontor: Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia Danmark CVR-nr. 36 21 37 28
1/7
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0119.png
Til § 1, nr. 21 side 102 sjette til ottende afsnit og side 103 første afsnit samt til § 2, nr. 1
side 105 andet til femte afsnit og side 106 fortsættende afsnit:
I overensstemmelse med den foreslåede ændring af Lovforslagets § 1, nr. 21 og § 2,
nr. 1, foreslår vi følgende præcisering af bemærkningerne til § 1, nr. 21:
Det foreslås, at § 86, stk. 1, ændres, så den også omfatter REMIT-forordningens
artikel 8, stk.
1, 3. og 5. pkt. og stk.
1 a.
Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 22, at bødehjemlen i § 86, stk. 1, foreslås ændret
til REMIT-forordningen med senere ændringer.
De foreslåede ændringer vil derfor medføre, at bødehjemlen i § 86, stk. 1, også omfat-
ter hvis nogen ikke rettidigt efterkommer et påbud fra Forsyningstilsynet om at opfylde
den pligt, der påhviler vedkommende efter REMIT-forordningen med senere ændrin-
gers artikel 8, stk.
1, 3. og 5. pkt. og stk.
1 a.
Tilsvarende foreslår vi følgende præcisering af bemærkningerne til § 2, nr. 1:
Det foreslås, at § 48, stk. 1, ændres, så bestemmelsen også omfatter REMIT-forordnin-
gens artikel 8, stk.
1, 3. og 5. pkt. og stk.
1 a og b.
Det følger af dette lovforslags § 2, nr. 2, at bødehjemlen i § 48, stk. 1, foreslås ændret
til REMIT-forordningen med senere ændringer.
De foreslåede ændringer vil medføre, at bødehjemlen i § 48, stk. 1, også omfatter for-
hold, hvor nogen ikke rettidigt efterkommer et påbud fra Forsyningstilsynet om at op-
fylde den pligt, der påhviler vedkommende efter artikel 8, stk.
1, 3. og 5. pkt. og stk.
1 a
og b i REMIT-forordningen med senere ændringer. Der vil være tale om en pligt for or-
ganiserede markedspladser eller tredjeparter der handler på deres vegne og enheder,
der handler på vegne af LNG-markedsdeltagere til at indberette transaktioner til ACER.
Til § 1, nr. 23 side 104 sidste afsnit og side 105 fortsættende afsnit samt til § 2, nr. 3
side 108 første afsnit:
Det bør i bemærkningerne præciseres, at underretningspligten i artikel 15, stk. 2, alene
omfatter personer, der som led i deres erhverv gennemfører transaktioner i henhold til
artikel 16 i markedsmisbrugsforordningen, og som også gennemfører transaktioner
med engrosenergiprodukter, som ikke er finansielle instrumenter. Det betyder, at perso-
ner, der ikke er omfattet af artikel 16 i markedsmisbrugsforordningen, og som gennem-
fører transaktioner med engrosenergiprodukter, ikke er omfattet af REMIT-forordnin-
gens artikel 15, stk. 2.
Endvidere bør bemærkningerne til nr. 23 alene henvise til ordlyden af REMIT-forordnin-
gens artikel 15, stk. 1 - 4 og ikke indeholde fortolkning af indholdet af bestemmelserne.
I den forbindelse skal det præciseres, at bestemmelsen omfatter mistænkelige handels-
ordrer og transaktioner, der kunne overtræde REMIT-forordningens artikel 3, 4 og 5,
idet det bemærkes, at personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennem-
fører transaktioner med engrosenergiprodukter, ikke har eller bør have adgang til intern
viden vedrørende virksomheden eller faciliteter i virksomheden eller dennes koncern el-
ler faciliteter tilhørende personer uden for koncernen.
2/7
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0120.png
Endeligt bør det præciseres, at det er myndighederne i det land, hvor markedsdeltage-
ren, der er involveret i den potentielle overtrædelse, er registreret, der skal underrettes.
Vi foreslår derfor følgende præcisering af bemærkningerne til § 1, nr. 23 og § 2, nr. 3:
Ændringen vil medføre en udvidelse af indholdet af underretningspligten vedrørende
begrundet
mistanke om insiderhandel og markedsmanipulation for personer, der som
led i deres erhverv
i) planlægger transaktioner med engrosenergiprodukter eller ii)
gen-
nemfører transaktioner
i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 596/2014 (markeds-
misbrugsforordningen), og som også gennemfører transaktioner
med engrosenergipro-
dukter,
som ikke er finansielle instrumenter.
Muligheden for at give bødestraf for mang-
lende underretning omfatter herefter alle personer, der
i) planlægger transaktioner med
engrosenergiprodukter eller ii) gennemfører transaktioner i henhold til artikel 16 i mar-
kedsmisbrugsforordningen, og som også gennemfører transaktioner med engrosenergi-
produkterplanlægger transaktioner med energiprodukter,
selvom disse transaktioner
ikke bliver gennemført. Det omfatter også alle handelsordrer, selvom de ikke resulterer i
en egentlig transaktion, uanset om de finder sted uden for en organiseret markedsplads
og uanset at
de foretages af personer der gennemfører transaktioner med finansielle instrumenter i
tillæg til engrosenergisprodukter.
Forslaget vil endvidere medføre, at pligten til at under-
rette også gælder ved
begrundet
mistanke om, at
en handelsordre eller transaktion
kunne overtræde REMIT-forordningens artikel 4en markedsdeltager ikke efterlever sin
pligt til at offentliggøre intern viden.
Forslaget vil medføre, at der også kan anvendes
bødestraf, hvis der ikke sker underretning til ACER og
den relevante nationale regule-
rende myndighed Forsyningstilsynet
straks og senest fire uger efter kendskab til den
mistænkelige hændelse. Derudover vil forslaget medføre, at der kan gives bødestraf,
hvis de omhandlede personer ikke sikrer, at de ansatte der overvåger for mistænkelige
ordrer og transaktioner er uafhængige og er beskyttet mod enhver interessekonflikt.
Forslaget vil desuden medføre, at det er den nationale regulerende myndighed i med-
lemsstaten, hvor markedsdeltageren,
der er involveret i den potentielle overtrædelse,
er
registreret, og hvor engrosenergiproduktet leveres, der skal underrettes.
På linje med Finanstilsynets
Vejledning om en værdipapirhandlers ansvar ved udfø-
relse af kundeordrer og indberetning heraf i medfør af markedsmisbrugsforordningen
bør det af bemærkningerne fremgå, at de omhandlede personer ikke kan blive straffet
for manglende underretning, såfremt en sådan underretning vil føre til selvinkriminering.
Lovforslagets almindelige bemærkninger:
Til 3.8.1. Gældende ret side 55 sidste afsnit og side 56 første afsnit:
Hverken elforsyningslovens § 86, stk. 1 og 87 a, stk. 1 eller gasforsyningslovens § 48,
stk. 1 og 49 a, stk. 1 omhandler indberetning ved mistanke om insiderhandel, men der-
imod indberetning af visse transaktioner, som er undtaget fra forbuddet mod insider-
handel, jf. REMIT-forordningens artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt.
Det er korrekt, at artikel 3 i REMIT-forordningen omhandler forbuddet mod insiderhan-
del. Dog regulerer artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., at forbuddet mod insiderhandel ikke
finder anvendelse på transaktioner, der ”[…]
udelukkende har til formål at dække det
umiddelbare fysiske tab som følge af uforudsete afbrydelser, når undladelse heraf ville
medføre, at markedsdeltageren ikke ville kunne overholde sine eksisterende kontrakt-
lige forpligtelser, eller når sådanne transaktioner foretages efter aftale med den eller de
3/7
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0121.png
pågældende transmissionssystemoperatører for at sikre sikker drift af systemet.”
Så-
danne transaktioner skal dog indberettes til ACER og den nationale regulerende myn-
dighed.
Derudover bemærker vi, at det nederst i første afsnit på s. 56 fremgår, at underret-
ningspligten i artikel 15 i REMIT-forordningen vedrører personer, der som led i deres
erhverv gennemfører transaktioner med engrosenergiprodukter. Det er retteligt perso-
ner, der som led i deres erhverv ”planlægger” transaktioner svarende til ”arranging” i
den engelske version af REMIT-forordningen.
Vi foreslår derfor følgende præcisering:
86, stk. 1 i elforsyningsloven og § 48, stk. 1 i gasforsyningsloven omhandler Forsy-
ningstilsynets bemyndigelse til at anvende daglige eller ugentlige tvangsbøder ved
manglende efterlevelse af et påbud vedrørende forpligtelserne i REMIT-forordningens
artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 5, 1. pkt. og artikel 9,
stk. 1 og 5. Disse artikler omhandler markedsdeltagernes forpligtelser vedrørende hen-
holdsvis indberetning
af brug af undtagelsen i REMIT-forordningens artikel 3, stk. 4,
litra b, 2. pkt. ved mistanke om insiderhandel,
indberetning af transaktioner på engros-
energimarkederne, oplysninger om kapaciteten og anvendelsen af faciliteter samt plig-
ten til at lade sig registrere.
§ 87 a, stk. 1 i elforsyningsloven og § 49 a, stk. 1 i gasforsyningsloven omhandler mu-
ligheden for at anvende bødestraf ved manglende opfyldelse af oplysningsforpligtel-
serne i REMIT-forordningens artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 4, stk. 1, stk. 2, 2.
pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 8, stk. 5, 1. pkt., artikel 9, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5 og arti-
kel 15. Artiklerne omhandler markedsdeltagernes forpligtelse til henholdsvis at indbe-
rette
brug af undtagelsen i REMIT-forordningens artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt.mistanke
om insiderhandel,
at offentliggøre intern viden, at indsamle data og at registrere sig.
Derudover omhandler det forpligtelser vedrørende mistanke om insiderhandel og mar-
kedsmanipulation for personer, der som led i deres erhverv
planlæggergennemfører
transaktioner med engrosenergiprodukter.
Til 3.8.2. REMIT-forordningen side 57 andet afsnit:
I overensstemmelse med kommentaren til Lovforslagets § 1, nr. 21 og § 2, nr. 1 ovenfor
foreslår vi følgende præcisering:
I artikel 8, stk. 1, 2. pkt. ændres indholdet af indberetningspligten fra at omfatte
informationer om transaktionens begunstigede til at omfatte både transaktionens
midlertidigt og endelige begunstigede.
I artikel 8, stk. 1, 3. pkt. indsættes en pligt til at
medtage oplysninger om markedsdeltagerens eksponeringer, opdelt efter produkt, her-
under de transaktioner, der finder sted OTC. Derudover præciseres det i artikel 8, stk.
1, 5. pkt., at indberetningerne skal ske via registrerede indberetningsmekanismer.
Der
tilføjes desuden et nyt stk. 1 a til artiklen, som vedrører organiserede markedspladsers
forpligtelse til at indberette transaktioner på engrosenergimarkedet, og der tilføjes et nyt
stk. 1 b, som vedrører LNG-markedsdeltageres pligt til at indberette en oversigt over
LNG-markedsdata.
Ændringerne til indberetningspligten i REMIT-forordningens artikel 8, stk. 1 træder i
henhold til ACER’s open letter af 16. april 2024 først i kraft, når Kommissionens Gen-
nemførelsesforordning (EU) 1348/2014 af 17. december 2014 er opdateret.
4/7
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0122.png
Til 3.8.2. REMIT-forordningen side 57 sidste afsnit og side 58 fortsættende afsnit:
Det fremgår af side 57 sidste afsnit, at artikel 15, stk. 1, indeholder en udvidelse af for-
pligtelsen til at indberette mistænkelige transaktioner, således at forpligtelsen udvides til
også at omfatte planlagte transaktioner. Dette bør beskrives mere præcist. Forpligtel-
sen i artikel 15, stk. 1, udvides og præciseres således, at også handelsordrer samt en-
hver annullering eller ændring af transaktioner og handelsordrer er omfattet af bestem-
melsen.
Det bemærkes endvidere, at pligten til at etablere og opretholde effektive ordninger og
procedurer tidligere fremgik af artikel 15, stk. 1, 2. pkt., ikke artikel 15, stk. 2, 2. pkt.,
som det fremgår af 1. afsnit på side 58.
På denne baggrund samt vores bemærkninger til 3.8.1. Gældende ret side 55 sidste af-
snit og side 56 første afsnit, til § 1, nr. 23 side 104 sidste afsnit og side 105 fortsæt-
tende afsnit samt til § 2, nr. 3 side 108 første afsnit, foreslår vi følgende præcisering:
Artikel 15 vedrører underretningspligten ved
en begrundet
mistanke om insiderhandel
og markedsmanipulation for personer, der som led i deres erhverv
planlæggergennem-
fører
transaktioner med engrosenergiprodukter. I artiklens stk. 1
udvides forpligtelsen til
også at omfatte planlagte transaktioner, og der
tilføjes en pligt til også at underrette
ACER. Derudover specificeres det, at forpligtelsen også gælder for handelsordrer, og at
det omfatter enhver annullering eller ændring
af en handelsordre eller transaktion
uan-
set om den finder sted på eller uden for en organiseret markedsplads. Endvidere gæl-
der forpligtelsen
også,
når der er begrundet mistanke om, at handelsordren eller trans-
aktionen er i strid med artikel 4 om pligten til at offentliggøre intern viden. Det specifice-
res, at underretning skal ske senest fire uger efter kendskab til den mistænkelige hæn-
delse. Der indsættes desuden et nyt stk. 2, 3 og 4. Stk. 2 giver de samme forpligtelser
til personer,
der
som led i deres erhverv gennemfører transaktioner
i henhold til artikel
16 i forordning (EU) nr. 596/2014 (markedsmisbrugsforordningen), og som også gen-
nemfører transaktionerbåde
med
finansielle instrumenter og
engrosenergiprodukter,
som ikke er finansielle instrumenter. Stk. 3 viderefører de omhandlende personers for-
pligtelse til at etablere og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer til at
identificere potentielle overtrædelser, som tidligere fremgik af artiklens
stk. 2,
2.
pkt.led.
Dette udvides til også at gælde for overtrædelser af artikel 4, og det tilføjes, at der skal
etableres effektive ordninger, systemer og procedurer til at afsløre og indberette mis-
tænkelige ordrer og transaktioner. Bestemmelsen tilføjer en pligt til at sikre uafhængig-
hed og beskyttelse mod interessekonflikter for de ansatte, der foretager overvågnings-
aktiviteter med henblik på overholdelse af forpligtelsen. Stk. 4 uddyber, at underretnin-
gen skal ske til de nationale regulerende myndigheder i de medlemsstater, hvor mar-
kedsdeltageren,
der er involveret i den potentielle overtrædelse,
er registreret, og hvor
engrosenergiproduktet leveres, med mindre andet følger af
forordning (EU) nr.
596/2014 (markedsmisbrugsforordningen).
Til 3.8.2. REMIT-forordningen side 58 andet og tredje afsnit:
På side 58 beskrives artikel 18 i REMIT-forordningen samt ændringerne hertil. REMIT-
forordningen indeholder i artikel 18, stk. 3 en bestemmelse om, hvilke administrative
sanktionsmuligheder, de relevante myndigheder skal have ved overtrædelse af REMIT-
forordningen. En af disse sanktionsmuligheder er muligheden for at udstede administra-
tive bøder. En sådan mulighed findes ikke i hverken el- eller gasforsyningsloven. Med
henblik på blandt andet hurtigere afgørelser for markedsdeltagerne foreslår vi at indføre
5/7
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0123.png
mulighed for bødeforelæg fra Forsyningstilsynet på tilsvarende vis som Finanstilsynet
har efter § 257 i kapitalmarkedsloven.
Til 3.8.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser side 59 sidste afsnit og
side 60 fortsættende afsnit:
Sidste afsnit på side 59 samt det fortsættende afsnit på side 60 bør konsekvensrettes i
overensstemmelse med vores foreslåede ændring af Lovforslagets § 1, nr. 21 og § 2,
nr. 1 vedrørende tilføjelse af artikel 8, stk. 1, 3. og 5. pkt.
Til 3.8.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser side 61 første afsnit:
I overensstemmelse med vores bemærkninger til § 1, nr. 23 side 104 sidste afsnit og
side 105 fortsættende afsnit samt til § 2, nr. 3 side 108 første afsnit, og til 3.8.1. Gæl-
dende ret side 55 sidste afsnit og side 56 første afsnit, foreslår vi følgende præciserin-
ger:
Det medfører en udvidelse af indholdet af underretningspligten vedrørende
begrundet
mistanke om insiderhandel og markedsmanipulation for personer, der som led i deres
erhverv
planlægger gennemfører
transaktioner med engrosenergiprodukter. Mulighe-
den for at give bødestraf for manglende underretning omfatter herefter alle personer,
der
som led i deres erhverv
planlægger
handelsordrer og
transaktioner med
engros-
energiprodukter,
uanset om de finder sted uden for en organiseret markedsplads, og
selvom disse
handelsordrer og
transaktioner ikke bliver gennemført
pga. annullering el-
ler ændring. Underretningspligten udvides på tilsvarende vis til at omfatte Det omfatter
også alle handelsordrer, selvom de ikke resulterer i en egentlig transaktion, uanset om
de finder sted uden for en organiseret markedsplads og uanset at de foretages af
per-
soner, der
som led i deres erhverv
gennemfører transaktioner med finansielle instru-
menter
under artikel 16 i markedsmisbrugsforordningen og som også gennemfører
transaktioner medi tillæg til
engrosenergisprodukter,
der ikke er finansielle instrumenter.
Forslaget medfører endvidere, at pligten til at underrette også gælder ved
begrundet
mistanke om, at
en handelsordre eller transaktion kunne overtræde REMIT-forordnin-
gens artikel 4 en markedsdeltager ikke efterlever sin pligt til at offentliggøre intern vi-
den.”
Til 3.8.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser side 61 andet afsnit:
Det fremgår af REMIT-forordningen, at det også udgør insiderhandel, hvis en markeds-
deltager ændrer eller annullerer en handelsordre baseret på intern viden, uanset at den
oprindelige handelsordre blev afgivet inden markedsdeltageren var i besiddelse af in-
tern viden. Vi foreslår at gøre det klarere, at det er den eksisterende handelsordre, der
blev afgivet inden markedsdeltageren kom i besiddelse af den interne viden.
Vi foreslår derfor følgende præcisering:
Det medfører, at muligheden for at straffe for insiderhandel også omfatter efterfølgende
handelshandlinger, herunder annullering eller ændring af en eksisterende
handelsor-
dre, som foretages på baggrund af intern viden, uanset at
den eksisterende
handelsor-
dren blev afgivet, inden den pågældende var i besiddelse af den interne viden.
Ørsted står naturligvis til rådighed for eventuelle opfølgende spørgsmål.
6/7
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926054_0124.png
Med venlig hilsen
Ørsted
Kristine Sachmann
Head of Legal FinReg, PP & Trading
[email protected]
Tlf. +45 99557073
7/7