Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 69 Bilag 1
Offentligt
2926053_0001.png
Høringsnotat
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om
gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og
straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.) blev sendt i ekstern
høring den 2. juli 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den 22. august 2024.
Der er modtaget i alt 26 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 26 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Better Energy
BL (Danmarks Almene Boliger)
Brintbranchen
Cerius-Radius
Dansk e-Mobilitet
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme
Dansk Industri
Dansk Solcelleforening
Danske Havne
Danske Regioner
Drivkraft Danmark
Energifællesskaber Danmark
Eurowind Energy
FDM
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet TÆNK
Forsyningstilsynet
Green Power Denmark
Hvidovre Kommune & Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme
Landbrug & Fødevarer
Miljøorganisationen Vedvarende Energi
Mobility Denmark
Norlys
Ørsted
Tekniq Arbejdsgivere
Kontor/afdeling
El
Dato
16-09-2024
J nr.
/jge, rgpn, sbcl, chfe, nddb,
mdsdr,
Følgende høringsparter har alene oplyst, at de støtter lovforslaget
•
CO-industri
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
•
•
Side 1/46
Dataetisk Råd
Københavns Kommune
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0002.png
•
Rigsrevisionen
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive
gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne.
Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Høringsnotat .............................................................................................................. 1
Flere elaftaler under samme aftagenummer ...................................................... 2
Fleksible tilslutningsaftaler ............................................................................... 15
Energideling...................................................................................................... 24
Ret til fastpriskontrakt og elhandelsvirksomhedernes risikostyring.................. 33
Netvirksomheders oplysningsforpligtelser ifm. nettilslutning ............................ 38
Priskrise ............................................................................................................ 42
REMIT-forordningen ......................................................................................... 43
Diverse ............................................................................................................. 44
Flere elaftaler under samme aftagenummer
Ministeriet bemærker indledningsvist, at der er bred opbakning til forslaget, der gør
det muligt, at en elkunde kan have flere elaftaler under det samme aftagenummer
og dermed kun ét kundeforhold i forhold til netvirksomheden.
Ministeriet bemærker endvidere, at en stor del af høringssvarene vedrører det
nuværende elafgiftssystem for elbilsejere. Ministeriet bemærker hertil, at Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet ikke varetager skatte- og afgiftsområdet. Det
falder således uden for rammerne af nærværende lovforslag. Ministeriet vil dog
medtage synspunkterne i det videre arbejde med at sikre ladestanderes effektive
bidrag til energisystemet. Det berøres imidlertid ikke yderligere i nærværende
høringsnotat.
Mobility Denmark, Norlys og Dansk Erhverv anfører, at kravene til de målere, der
skal foretage den serielle operatørmåling bør have samme tekniske krav, som de
krav skattemyndighederne i Danmark har sat til målere i ladestanderne.
Norlys bemærker, at fastsættelsen af de tekniske krav til serielle målere vil være af
stor betydning for forbrugere og virksomheder, da de potentielt vil medføre
tilpasning og udskiftning af eksisterende hardware. For at undgå unødige
omkostninger, flaskehalse og elektronikaffald opfordrer Norlys derfor til, at der
Side 2/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0003.png
sikres en rimelig implementeringshorisont, så markedsaktørerne får tid til at omstille
sig til de nye krav.
Dansk Erhverv understreger vigtigheden af, at virksomheder både får tid til at
omstille sig til de nye krav, da det tager tid at udvikle nye prisprodukter, og behovet
for løbende at kunne udskifte fx ladebokse eller kunne sikre at fx eksisterende
ladebokse lever op til de nye krav.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at enheder, der anvendes til seriel måling, som
udgangspunkt vil være underlagt de samme måletekniske krav som
netvirksomhedens målere, idet målingerne skal kunne indgå i engrosafregningen
og danne grundlag for en fuld afregning af en elkunde.
Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at de måletekniske krav til enheder, der
anvendes til seriel måling, vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Disse krav kommer
ikke til at gå videre, end hvad der er påkrævet i medfør af EU-reguleringen på
området. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det på nuværende tidspunkt er
uafklaret, om der kan fastsættes de samme krav til målerne, som
skattemyndighederne anvender ifm. godtgørelse af elafgift. Dette vil blive afklaret i
forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet, som ministeriet vil bestræbe sig på at
påbegynde efter lovens vedtagelse, så virksomhederne får de bedst mulige
betingelser for at omstille sig til de muligheder, der gives med seriel måling.
Høringssvarene giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Dansk Industri og Dansk Erhverv bemærker, at de nye regler om seriel
operatørmåling kan skabe øget kompleksitet og påvirke transparensen i
elmarkedet. Dansk Erhverv opfordrer til, at udviklingen monitoreres, så ministeriet
undersøger, hvordan de nye regler påvirker forbrugerne og forholdet mellem
elleverandøren på hovedmåleren og på den serielle måler.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet anerkender, at muligheden for at udnytte serielle målinger til brug for en
særskilt afregning af en elkunde øger kompleksiteten på elmarkedet. Ministeriet
bemærker dog samtidig, at det kan skabe nye og innovative muligheder for
aktørerne på elmarkedet til gavn for forbrugere. Ministeriet anser det som en
naturlig opgave løbende at følge, hvordan de nye regler påvirker elkunderne og
aktørerne på markedet.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Norlys, Dansk E-mobilitet, Mobility Denmark og Dansk Erhverv påpeger, at
ministeriet i definitionen og udformningen af regler om seriel operatørmåling bør
Side 3/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0004.png
tage højde for, at elbiler har mulighed for at lagre strøm og via V2X-teknologien vil
kunne agere produktionsenhed og sende strøm tilbage til elnettet eller andre
elektricitetsforbrugende apparater. Det betyder også, at strøm, der er blevet
benyttet til opladning af elbil, vil kunne føres tilbage og potentielt benyttes i en
varmepumpe tilknyttet en anden elhandelsvirksomhed
–
her vil strømmen i så fald
tælle med to gange. Denne udfordring bør adresseres. I den forbindelse bør der
være klare rammer for, hvordan der sikres korrekt afregning og måling af leveret
strøm og samtidig lægges der vægt på, at reglerne ikke bør have en negativ
indflydelse på effektiviteten og mulighederne for intelligent styring af strømforbruget
på tværs af forskellige målepunkter.
Norlys bemærker, at det er uklart, hvordan egenproduceret strøm aftages, og
dermed indgår i afregningen af de forskellige målepunkter. Har forbruget på
hovedmåleren eksempelvis forrang over serielle målepunkter?
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at såfremt elektricitet bliver lagret på fx elbilens batteri, kan
det betragtes som egenproduktion, såfremt det efterfølgende bruges i en anden
forbrugsenhed fx en varmepumpe.
Ministeriet har i lovforslaget anført, at egenproducenter udgør en særlig udfordring
for anvendelse af serielle målinger. Det skyldes, at en måling fra en forbrugsenhed
bag aftagenummeret vil bestå af elektricitet fra elkundens egenproduktion og
elektricitet, der kommer fra det kollektive net. Det indebærer, at der fastsættes
nærmere regler om, hvordan der skal afregnes, herunder hvordan
egenproduktionen fordeles mellem aftagenummer og serielle målepunkter, når
egenproducenter ønsker at få markedsgjort de serielle målinger.
Ministeriet vurderer i forlængelse heraf, at dette spørgsmål, på grund af dets
kompleksitet og behovet for fleksibilitet i reguleringen, bør fastsættes ved
bekendtgørelse.
Bemærkningen giver således ikke anledning at ændre lovforslaget.
Green Power Denmark og Cerius-Radius opfordrer til en tilpasset
begrebsanvendelse. Baggrunden er, at netselskaberne allerede i dag tilbyder
serielle elmålere. Nyskabelsen med lovforslaget er, at det i fremtiden skal kunne
ske uden, at netselskabet etablerer og ejer en seriel måler, men at andre
operatørers måleapparaturer kan benyttes. Da netselskaberne allerede i en
årrække har opsat serielle målere foreslås det, at lovforslagets betegnelse ændres.
Ved at bruge begrebet ”operatørmålinger” sikres, at der ikke sker begrebsforvirring
hos aktører og kunder, mens det indholdsmæssige i lovforslaget kan bevares.
Ministeriets bemærkninger:
Side 4/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0005.png
Ministeriet vil gerne imødekomme ønsket om en tilpasset begrebsanvendelse for
seriel måling, så der undgås begrebsforvirring ift. netvirksomhedernes eksisterende
produkter. Det er hensigten, at netvirksomhederne fortsat skal kunne tilbyde
løsninger med seriel måling, hvor netvirksomheden også er måleansvarlig for den
serielle måler, såfremt en kunde ønsker at gøre brug heraf.
Bemærkningerne giver således anledning til at tilpasse lovforslaget ved at ændre
definitionen fra ”seriel måling” til ”seriel operatøraktørmåling”.
Green Power Denmark og Cerius-Radius bemærker, at der er enkelte
misforståelser i lovbemærkningerne. Det nævnes f.eks. i lovforslagets almindelige
bemærkninger og specielle bemærkninger, at deling af leveringsomfang i dag kun
kan ske med matrikelejerens accept. I netvirksomhedernes model med opsætning
af flere fjernaflæste elmålere med eget aftagenummer, skal forbrugskunden
acceptere, at der etableres en seriel måler, at der etableres en seriel måler, men
herudover er der ingen krav. Matrikelejeren skal i begge tilfælde først indblandes
og acceptere ved ændret leveringsomfang.
Green Power og Cerius-Radius bemærker endvidere en anden misforståelse om
opfattelsen af et tilslutningspunkt. I lovforslagets almindelige bemærkninger
fremgår, at
”Nettilslutningen
er således udtryk for det punkt, hvor elkunden tilsluttes
det kollektive elnet. Dette punkt er kendetegnet ved at have et aftagenummer.”
Green Power bemærker, at dette tit passer, men er ikke en generel sandhed. En
tilslutning er at sidestille med en stikledning, og i en bebyggelse er det normalt, at
flere kunder benytter samme stikledning, hvilket også er forudsætningen i
bekendtgørelsen om interne elektricitetsforbindelser. Netvirksomhederne har med
andre ord ingen regler, som begrænser antallet af kunder eller aftagenumre på én
tilslutning. Der er valgfrihed i forhold til om en kunde vil have et eller flere
aftagenumre.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet tager bemærkningerne til efterretning og vil tilrette lovforslaget i
overensstemmelse hermed.
Bemærkningerne giver således anledning til at tilpasse lovforslaget.
Forsyningstilsynet vurderer, at teksten
”En måling fra en enhed, eller i forbindelse
med en enhed, i installationen bag elkundens aftagenummer”
er mere
indskrænkende end, hvad der følger af direktivets artikel 4. Forsyningstilsynet
forstår direktivets artikel sådan, at det skal være frit for den enkelte elkunde,
hvordan kunden får flere udbydere af el til at dække deres behov. Det kan f.eks.
ske ved at have en særskilt elmåler på en elektrisk enhed, som foreslået i loven,
men det kan efter tilsynets vurdering også være ved at sætte en måler op til en del
Side 5/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0006.png
af kundens bygninger, bestemte grupper af enheder eller ved at få en intelligent
måler, der kan måle flere steder i eget internt net på samme tid.
Forsyningstilsynet foreslår derfor, at definitionen af seriel måling udvides til
”en
måling, der foretages bag elkundens aftagernummer i enten en særskilt måler, en
måler i en enhed eller på anden vis, der kan danne grundlag for en særskilt
opgørelse af en afgrænset mængde
elforbrug til afregningsformål”.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at direktivet pålægger medlemsstaten at sikre, at alle kunder
kan have mere end én elektricitetsleveringskontrakt eller energidelingsaftale på
samme tid, og at kunderne til dette formål har ret til at have mere end ét måle- og
afregningspunkt dækket af det enkelte tilslutningspunkt for deres lokalitet.
Ministeriet vurderer, at nyttiggørelse af serielle målinger fra en enhed, eller i
forbindelse med en enhed, sikrer elkunderne de rettigheder, der følger af
elmarkedsdirektivets artikel 4. Lovforslaget muliggør, at en elkunde kan have flere
elhandelsvirksomheder samtidig, hvor alle afregningspunkter dækkes af et enkelt
tilslutningspunkt. Det fremgår af præambelbetragtning nr. 19, at kunder bør kunne
vælge en særskilt leverandør, især til apparater som varmepumper eller elektriske
køretøjer, der har et særligt højt forbrug, eller som kan flytte deres elforbrug
automatisk som reaktion på prissignaler. Derfor bør kunderne have mulighed for at
få flere måle- og afregningspunkter dækket af det samme tilslutningspunkt, så
forskellige apparater kan måles og forsynes separat.
Ministeriet bemærker endvidere, at det er vigtigt med en afgrænsning af seriel
måling, idet levering af elektricitet til disse målepunkter vil være undtaget fra
leveringspligten. Den definition, som Forsyningstilsynet foreslår, vil således gøre
det muligt at omgå leveringspligten ved at opsætte en måler i umiddelbart
forlængelse af hovedmåleren.
Ministeriet vurderer, at løsninger der kræver, at der skal måles elektricitet til en af
kundens bygninger mest hensigtsmæssigt håndteres ved netvirksomhedernes
eksisterende løsning for seriel- og residualmåling af forbrug. Netvirksomhederne
tilbyder således at opsætte serielt forbundne fjernaflæste elmålere.
Netvirksomhedernes løsning er taget til efterretning af Forsyningstilsynet i Green
Power Denmark’s vejledning om netselskabets bestemmelser for tilslutning til og
brug af distributionsnettet.
Ministeriet vurderer derfor, at elkunderne har gode muligheder for at have mere
end én elektricitetsleveringskontrakt på samme tid, og at kunderne til dette formål
har ret til at have mere end ét måle- og afregningspunkt dækket af det enkelte
tilslutningspunkt.
Side 6/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0007.png
Bemærkningerne giver således ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Green Power Denmark og Dansk e-Mobilitet mener, at det er vigtigt med klare og
tydelige regler for, hvordan et serielt operatørmålepunkt lukkes, da det vil påvirke
restanceprocessen.
Norlys stiller spørgsmål til, hvordan og hvornår leverandøren varsles på
aftagenummeret, og om denne overtager forbruget på et serielt målepunkt i tilfælde
af, at aftalen om levering ophører. Særligt ift. restance og balanceansvar er det
afgørende.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i, at det er vigtigt med klare og tydelige regler for, hvordan et
serielt operatørmålepunkt lukkes. Det er ligeledes ministeriets vurdering, at
elhandelsvirksomheden på aftagenummeret skal gøres opmærksom, såfremt
leveringen til et serielt målepunkt ophører, da der kan forventes et øget forbrug på
aftagenummeret.
Det er ministeriets umiddelbare vurdering, at hensynene bag de sektorspecifikke
regler i elleveringsbekendtgørelsen om sikkerhedsstillelse og ophævelse af aftaler
med husholdningsforbrugere ikke tilsvarende gør sig gældende ift. levering af
elektricitet til et serielt målepunkt. Det skyldes, som det fremgår af lovforslaget, at
et ophør af en aftale om levering af elektricitet til et serielt målepunkt vil medføre, at
den elhandelsvirksomhed, der har leveringen på aftagenummeret, vil overtage
forbruget. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det ikke skal reguleres.
Ministeriet er således opmærksom på, at forskellige muligheder for at ophæve en
levering af elektricitet kan medføre, at der skabes uhensigtsmæssige situationer
mellem elhandelsvirksomhederne. Det er derfor ministeriets vurdering, at det er
hensigtsmæssigt, at der udarbejdes regler herfor. Ministeriet vurderer dog, at disse
regler af hensyn til deres tekniske karakter mest hensigtsmæssigt fastsættes ved
bekendtgørelse.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Forsyningstilsynet bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget eller
bemærkningerne, hvorledes reglerne om ejerhæftelse, jf. § 10 i
elleveringsbekendtgørelsen, forventes håndteret i forbindelse med muligheden for
serielle målepunkter og energideling, f.eks. i forbindelse med en lejers fraflytning af
et lejemål.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at der ikke er behov for at sikre kontinuitet i forsyningen til
serielle målepunkter, fx i forbindelse med en lejers fraflytning, idet serielle
Side 7/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0008.png
målepunkter altid vil være omfattet af et aftagenummer. Serielle målepunkter
nedlægges derfor blot i forbindelse med, at en aftale om levering af elektricitet til et
serielt målepunkt opsiges af en elkunde.
Ministeriet vurderer derfor, at der ikke er et behov for betalingsforpligtelser
svarende til dem, der indtræder, når en elhandelsvirksomhed leverer elektricitet i
medfør af § 10, stk. 2-8, i elleveringsbekendtgørelsen. Ministeriet kan ikke
umiddelbart konstatere, at reglerne om ejerhæftelse er relevante i forhold til
energideling.
Høringssvaret giver således ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Green Power Denmark bemærker, at de ikke er enige i lovbemærkningerne om,
at
”En netvirksomhed kan således afbryde sin ydelse til en elleverandør på et serielt
målepunkt i henhold til betingelser for anvendelse af distributionsnettet, der er
fastsat efter disse metoder.”
Green Power Denmark bemærker, at det ikke er
(fysisk) muligt at gennemføre en sådan afbrydelse af et serielt operatørmålepunkt.
Green Power Denmark forstår dog det citerede fra lovbemærkningerne sådan, at
en netvirksomhed efter godkendte metoder kan bede om at få en elleverandør af-
registreret fra DataHub på baggrund af forhold, som vedrører et serielt
operatørmålepunkt.
Norlys stiller spørgsmål til, om de serielle målere kan afbrydes individuelt uden
påvirkning til øvrige målere.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kan bekræfte, at det citerede fra lovbemærkningerne skal forstås
således, at en netvirksomhed, efter godkendte metoder, kan bede om at få en
elhandelsvirksomhed afregistreret fra Datahub på baggrund af forhold, som
vedrører et serielt operatørmålepunkt.
Ministeriet bemærker endvidere, at det umiddelbart vil være muligt at afbryde et
serielt målepunkt, uden at det påvirker de øvrige målere, men at det i sidste ende
vil afhænge af den samlede installation.
Ministeriet vil, på baggrund af høringssvaret, præcisere lovforslaget, så det
tydeliggøres, at der ikke er tale om, at netvirksomheden fysisk afbryder et serielt
målepunkt, som de ikke har et målesvar for.
Green Power Denmark bemærker, at i loven og i en kommende bekendtgørelse
skal det være klart, hvordan afregning mellem elleverandørne på
netvirksomhedens målepunkt hhv. det serielle operatørmålepunkt skal foretages,
hvis der ikke er måledata til rådighed fra det serielle operatørmålepunkt.
Side 8/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0009.png
Green Power anfører endvidere, at netvirksomhederne skal have sikkerhed for,
hvilken elleverandør de kan og skal fakturere. Håndteringen af disse situationer
skal beskrives i en kommende bekendtgørelse og bør derfor også omtales i
lovbemærkningerne for at sætte den korrekte ramme for en kommende
bekendtgørelse.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at serielle målepunkter vil indgå i engrosafregningen på
almindelig vis. Energinets opgavevaretagelse udvides således til at lave forskrifter
for serielle målinger med henblik på, at de kan indgå i markedsopgørelserne.
Tilsvarende foretages mindre justeringer af elforsyningslovens § 72 b, § 72 c og §
72 d med henblik på at understøtte, at der kan gennemføres en fuld afregning af en
elkunde på hhv. aftagenummeret og serielle målepunkter.
Elhandelsvirksomheder vil således være ansvarlige for at afregne til
netvirksomheden ift. det afregningsgrundlag, som opgøres i Datahub, til brug for
engrosafregningen, efter metoder der er godkendt af Forsyningstilsynet.
Energinet skal således som led i udarbejdelsen af forskrifter sikre, at der laves en
konsistenskontrol af måledata, når der både indsendes måledata fra
netvirksomheden og serielle målinger fra andre aktører. Forskrifterne skal sikre, at
virksomheden med ansvaret for det serielle målepunkt, i tilfælde af fx mangelfuld
måledata, pålægges at udrede forholdet, samt i tilfælde af manglende
korrektion reducere forbruget på det serielle målepunkt, så der er
konsistens mellem netvirksomhedens måling og de serielle målinger.
Ministeriet bemærker, at såfremt der ikke er måledata til rådighed fra det serielle
målepunkt, vil elhandelsvirksomheden på aftagenummeret blive afregnet
residualforbruget. Dette vil efter ministeriets opfattelse ske automatisk via
engrosafregningen.
Ministeriet vil på baggrund af høringssvarene præcisere lovforslaget, så det
tydeliggøres, at serielle målepunkter vil indgå i engrosafregningen på helt
almindelig vis.
Forsyningstilsynet bemærker videre, at lovforslaget med tilhørende bemærkninger
ikke giver nogen indikation af, i hvilket omfang en elkunde skal have adgang til
detailoplysninger om f.eks. forbrug eller fordeling af forbrug på tid i forbindelse med
seriel måling/serielle målepunkter. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med de
allerede eksisterende regler i energioplysningsbekendtgørelsen
1
og
faktureringsbekendtgørelsen. Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at det ud fra
1
Bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres
oplysningsforpligtigelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v.
Side 9/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0010.png
den foreliggende formulering af lovforslaget ikke er klart, hvorvidt en elkunde skal
modtage særskilt faktura for hvert serielt målepunkt, eller om alle oplysninger om
fakturering af såvel serielle målepunkter som hovedmålepunkt til en elkunde fortsat
skal samles i en samlet faktura, som det sker i dag.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at det følger af lovforslaget, at en virksomhed, der leverer
elektricitet til et serielt målepunkt, vil blive betragtet som en elhandelsvirksomhed i
relation til elkunden. Det følger således af § 5, nr. 12, i elforsyningsloven, at en
elhandelsvirksomhed er en virksomhed, der sælger elektricitet til eller køber
elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer. Salg af elektricitet til et serielt
målepunkt kan således også omfattes af denne definition, idet det afgørende er, at
der sælges elektricitet til én, der er omfattet af et aftagenummer, og dermed ikke,
hvor det bliver leveret. Det følger endvidere af lovforslaget, at en
elhandelsvirksomhed, der leverer elektricitet til et serielt målepunkt, derfor som
udgangspunkt vil blive underlagt de samme forpligtelser, som en
elhandelsvirksomhed på netvirksomhedens målepunkt.
Ministeriet bemærker endvidere, at hensynet til, at forbrugerne har adgang til
oplysninger om forbrug m.v. vil være præcis de samme, uanset om der leveres
elektricitet til et aftagenummer eller et serielt målepunkt.
Ministeriet vurderer derfor, at elkunder skal have adgang til den samme information
på det serielle målepunkt, som netvirksomhedens målepunkt. Ministeriet vurderer
endvidere, at en elkunde skal modtage særskilt faktura for hvert serielle målepunkt,
såfremt der er forskellige elhandelsvirksomheder eller elprodukter tilknyttet til de
serielle målepunkter.
Ministeriet vil på baggrund af høringssvaret tilpasse lovforslaget, således at der
tydeligt tages stilling til elkundens adgang til information på serielle målepunkter og
fakturering heraf.
Green Power Denmark bemærker, at der i lovforslaget og dets bemærkninger ikke
er gjort overvejelser om, hvordan balanceafregningen skal foregå ved flere aftaler
under samme aftagenummer og oprettelsen af et serielt operatørmålepunkt. Dette
gælder særligt, når der i initiativet om flere aftaler under samme aftagenummer
lægges op til, at slutbrugeren kun må have ét aftagenummer. I dag det en
forudsætning, at markedsaktørerne kun kan balanceafregne, hvis der er et
aftagenummer tilknyttet balanceafregningen. Det er hermed uklart, hvordan det
skal være muligt at balanceafregne det serielle operatørmålepunkt, hvis der kun er
et aftagenummer, der er tilknyttet hovedmåleren.
Ministeriets bemærkninger:
Side 10/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0011.png
Ministeriets vurderer, at omkostninger til ubalancer forårsaget af forbruget på
serielle målepunkter, afholdes af den, som forårsager ubalancen.
Elhandelsvirksomheden på det serielle målepunkt har således balanceansvaret
herfor.
Ministeriet bemærker, at det følger af præambelbetragtning nr. 19 til
ændringsdirektivet, at leverandørerne kun bør have balanceansvar for måle- og
afregningspunkter, som de leverer til. Dette er også i overensstemmelse med
princippet i elmarkedsforordningens artikel 5, hvorefter alle markedsdeltagere skal
være ansvarlige for de ubalancer, de skaber i systemet.
Det følger derfor også af lovforslaget, at seriel måling skal gøre det muligt at
opgøre balanceansvar særskilt på aftagenummeret og de serielle målepunkter. Det
følger endvidere, at virksomheden på det serielle målepunkt skal have en aftale
med en balanceansvarlig. Energinet vil som led i udarbejdelsen af deres
markedsforskrifter skulle sikre, at der kan opgøres og afregnes ubalancer særskilt
på aftagenummeret og de serielle målepunkter.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning at ændre lovforslaget.
Forsyningstilsynet er betænkelig ved, at placering af ansvaret for måling hos den
virksomhed, der tjener penge på at måle, kan give et uhensigtsmæssigt incitament
til at måle et højere forbrug end det reelle. Forsyningstilsynet savner regler (eller en
henvisning til regler), der imødegår noget sådant. Forsyningstilsynet bemærker
samtidig, at den elleverandør der kan blive snydt af en anden elleverandør ved en
for høj måling bag aftagernummeret er afskåret fra at sikre, at denne måling er
korrekt.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at målingerne i dag allerede anvendes til refusion af elafgift,
og at det gennem Energinets konsistenskontrol sikres, at der ikke kan afregnes,
mere energi, end netvirksomhederne har målt forbruget til. Det samlede forbrug
kan dermed aldrig overstige netvirksomhedens måling.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget beskriver, hvordan Energinet som led i
udarbejdelsen af forskrifter sikrer, at der laves en kontrol af måledata, når der både
indsendes måledata fra netvirksomheden og dedikerede målinger. Forskrifterne
skal sikre, at virksomheden med ansvaret for det serielle målepunkt, i tilfælde af fx
mangelfuld måledata, pålægges at udrede forholdet. Kontrollen vil sikre, at
forbruget reduceres på det serielle målepunkt, såfremt der måles for meget på et
serielt målepunkt. Desuden vil elhandelsvirksomheden på aftagenummeret
modtage de serielle måledata.
Side 11/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0012.png
Ministeriet bemærker derudover, at virksomheder, der ikke efterlever Energinets
forskrifter, risikerer at blive afskåret fra at benytte Datahub, jf. elforsyningslovens §
31, stk. 3.
Høringssvaret giver dermed ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Green Power Denmark påpeger, at hvis en elleverandør har en energidelende
aktør i sin forbrugsportefølje, er det vigtigt at elleverandøren har adgang til al
tilgængelig data relateret til forbruget hos den energidelende aktør, idet manglende
adgang til tilgængelig data kan øge usikkerheden for elleverandørernes forecasts
samt skabe øgede udgifter ifm. balanceafregning.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at lovforslaget beskriver, hvordan Energinet som led i
udarbejdelsen af forskrifter sikrer, at der laves en kontrol af måledata, når der både
indsendes måledata fra netvirksomheden og dedikerede målinger. Desuden vil
elhandelsvirksomheden på aftagenummeret modtage de serielle måledata.
Høringssvaret giver dermed ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Forsyningstilsynet bemærker, at det bør sikres, at omkostninger til en elleverandør
forbundet med opsætning og nedtagning af egne målere ikke hindrer forbrugerens
ret til frit at vælge og skifte elleverandør, eksempelvis ved høje
nedtagningsgebyrer, som kan forhindre det frie marked i at fungere efter hensigten.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet deler Forsyningstilsynets bemærkning om, at omkostninger til en
elleverandør forbundet med opsætning og nedtagning af egne målere ikke må
hindre den ret, som elkunderne tildeles med elmarkedsdirektivet.
Ministeriet vurderer, at dette hensigtsmæssigt kan ske ved at fastsætte regler
herom i forbindelse med den efterfølgende bekendtgørelse.
Green Power Denmark anfører, at det bør beskrives i lovbemærkningerne, om en
elleverandør kan se, hvilke andre elleverandører som leverer til den samme
nettilslutning.
Dansk e-mobilitet anfører, at det tydeligt bør fremgå, at målerdata er
forretningskritisk og ikke deles mellem elhandelsvirksomhederne på hoved- og eller
serielle målere. Det fremgår ikke hvorvidt, det vil være synligt for
elhandelsvirksomheder at kunne tilgå, hvilke andre virksomheder, der leverer til de
andre målepunkter på en given adresse.
Side 12/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0013.png
Dansk e-mobilitet anfører endvidere, at det ifm. en lukning af et serielt målepunkt er
afgørende, at den overtagende elhandelsvirksomhed ikke får adgang til målerdata
fra tidligere elhandelsvirksomhed, hvor forbrugsstrategi vil kunne aflæses.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at en elhandelsvirksomhed ikke skal vide, hvilke andre
elhandelsvirksomheder, som leverer elektricitet til den samme nettilslutning. Som
det fremgår af lovforslaget, skal elhandelsvirksomheden på aftagenummeret
imidlertid have adgang til information om ikke-leveringspligtig energi under
aftagenummeret, dvs. energi der leveres til et serielt målepunkt. Det vurderes
imidlertid ikke at være nødvendigt, at denne information har en detaljegrad, der gør
det muligt at aflæse forbrugsstrategien.
Ministeriet vil præcisere lovforslaget, således at dette tydeliggøres.
Green Power Denmark bemærker, at det serielle operatørmålepunkt giver
anledning til to afregningspunkter under et aftagenummer. Både Green Power
Denmark og Norlys bemærker, at de nye regler formentlig betyder et større antal
varslinger til elkunderne i medfør af elleveringsbekendtgørelsen, da der skal
varsles for hvert aftaleforhold. Afhængigt af, hvordan serielle operatørmålere
tariferes, vil det formentlig have den effekt, at kunden vil modtage flere varslinger,
hvis prisvarslingerne er til ugunst for kunden. Green Power Denmark udtrykker, at
Energistyrelsen bedes bekræfte denne opfattelse.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kan bekræfte, at der skal varsles for hvert aftaleforhold under
aftagenummeret. Har en elkunde således tilknyttet en elhandelsvirksomhed på
både aftagenummeret og et serielt målepunkt, vil der skulle varsles ændringer, der
er til ugunst for elkunden, i overensstemmelse med gældende regler herom i
elleveringsbekendtgørelsen, for begge aftaleforhold.
Ministeriet bemærker, at der vil skulle tages højde for i Datahub, således at
netvirksomhedens varslinger gennem datahubben kommunikeres både til
elhandelsvirksomheden på aftagenummeret og til elhandelsvirksomhederne på de
serielle målepunkter.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Cerius-Radius anfører, at med den foreslåede ordning, kan én juridisk kunde have
flere leverandører til samme aftagenummer. Cerius-Radius opfatter ordningen
således, at den juridiske kunde også skal være den reelle forbruger på de serielle
målere. Hvis denne fortolkning er korrekt, så muliggør lovforslaget ikke, at et
boligselskab kan etablere kollektiv måling, og nyttiggøre lejernes bi-målere i
elmarkedet, idet lejerne er de reelle slutforbrugere.
Side 13/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0014.png
Green Power Denmark anfører, at det overordnede vilkår om, at én juridisk kunde
kan have flere leverandører til samme aftagenummer, kan opfattes som om, at den
juriske kunde også skal være den reelle forbruger på de serielle operatørmålere.
Lovforslaget muliggør således ikke, at et boligselskab selv kan etablere kollektiv
måling og nyttiggøre lejernes bimålere i elmarkedet, idet lejerne i så fald er de
reelle slutforbrugere. Energistyrelsen bedes bekræfte denne opfattelse.
Danmarks Almene Boliger anfører, at det ikke er tydeligt i loven, om lejere i en
ejendom med en hoved-bimåler struktur kan få lov til at bruge en seriel
operatørmåling til at få afregnet deres egetforbrug.
Vedvarende Energi anfører, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
seriel måling kan ikke anvendes til at transportere el til flere af elkunder, idet det
anses for at udgøre distribution, men det står ikke klart, hvad dette egentligt sigter
til.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet vurderer, som det fremgår af lovforslaget, at der skal være fuld og reel
identitet mellem elkunden på aftagenummeret og det serielle målepunkt. Det
bemærkes, at juridisk ejerskab af enheden, ikke af afgørende betydning for
vurderingen af, om der kun er tale om forsyning af én elkunde.
Ministeriets vurderer på den baggrund, at lovforslaget ikke gør det muligt for fx et
boligselskab at etablere kollektiv måling, og nyttiggøre lejernes bi-målere i
elmarkedet, idet der ikke vil være fuld og reel identitet mellem elkunden på
aftagenummeret og de serielle målepunkter. Det ville desuden rejse
problemstillinger ift. afregning af moms og elafgifter, især når der er produktion
involveret i det kollektive måler set-up.
Høringssvarene har dog givet anledning til at præcisere lovforslaget, så det
tydeliggøres, at hjemlen til at fastsætte regler om energideling også forventes at
medføre, at der fastsættes regler for, hvem der kan indgå i en seriel måling.
Green Power Denmark bemærker, at det ikke er netvirksomheden, som er
ansvarlig for måledata fra det serielle operatørmålepunkt i medfør af lovforslaget.
Hertil vil Green Power Denmark præcisere, at netvirksomhederne derfor heller ikke
opkræver elafgift fra elkunden, som det ellers fremgår af de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1 nr. 5 og 6 (side 76). De anfører, at dette må ske
fra elleverandøren på målepunktet. Green Power Denmark læser derfor ikke, at det
med lovforslaget er tiltænkt, at netvirksomhederne fremadrettet skal opkræve
elafgiften direkte fra elkunden. Green Power Denmark beder Energistyrelsen
bekræfte, at der med lovforslaget ikke er tiltænkt en ændring på dette punkt. Der er
Side 14/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0015.png
behov for at uddybe, hvordan afgiftshåndteringen skal foregå, og om netselskabet
hæfter herfor ved manglende betaling.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kan bekræfte, at netvirksomhederne ikke skal opkræve elafgift direkte
fra elkunden. Netvirksomhederne opkræver således fortsat elafgift hos
elhandelsvirksomhederne og hæfter herfor ved manglende betaling.
De foreslåede præciseringer til elforsyningslovens § 72 b, § 72 c og § 72 d, skal
sikre, at den delmængde af det samlede elforbrug, der opgøres ved hjælp af seriel
måling, kan danne grundlag for afregning af elafgiften.
Det er således hensigten, at netvirksomheden fakturerer elhandelsvirksomheden
på aftagenummeret og det serielle målepunkt for elafgift, som netvirksomheden
skal svare efter lov om afgift af elektricitet. Netvirksomheden vil, såfremt elkunden
har tilknyttet flere elaftaler under samme aftagenummer, således skulle fakturere
flere elhandelsvirksomheder for elafgift igennem engrosafregningen. Det
bemærkes, at det ved Energinets konsistenskontrol af måledata skal sikres, at der
ikke opkræves flere elafgifter hos brugerne af nettet, end netvirksomhederne
har målt forbruget til.
Ministeriet vil på baggrund af bemærkningerne præcisere lovforslaget, således at
det tydeliggøres, hvordan afgiftshåndteringen skal foregå, og om netvirksomhedens
hæftelse herfor.
Dansk Erhverv og Norlys bemærker, at er uklart, hvem der står for afregningen af
strømforbruget til standby og spildvarme f.eks. til en ladestander, da det ikke vil
blive registreret af den serielle måler, hvis denne placeres inde i ladestanderen.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at dette vil blive afregnet af elhandelsvirksomheden på
aftagenummeret, hvis det ikke registreres af den serielle måler. Strømforbrug til
standby vil således blive betragtet som residualforbrug i huset.
Fleksible tilslutningsaftaler
En række høringsparter noterer, at den foreslåede bemyndigelse til ministeren til at
fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders anvendelse af fleksible
nettilslutningsaftaler berører rollefordelingen mellem de kollektive
elforsyningsvirksomheder, Forsyningstilsynet og ministeren/Energistyrelsen.
I denne forbindelse er Cerius-Radius enig i, at det er nødvendigt med en ny
bemyndigelse til ministeren til at fastsætte rammer for de kollektive
elforsyningsvirksomheders anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler for at sikre
Side 15/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0016.png
gennemførelse af direktivet. Cerius-Radius er navnlig enig i, at det er bedst, at det
er klima-, energi- og forsyningsministeren, der får til opgave at fastsætte rammerne,
og dermed lade netselskabernes udfylde rammerne, men lade godkendelse og
tilsyn varetages af Forsyningstilsynet.
Eurowind Energy opfordrer til, at armslængdeprincippet i forhold til fastsættelse af
tarifmodeller og vilkår for adgang til elnettet fastholdes og skrives ind i lovforslaget.
DI Energi er bekymret over, at bemyndigelsen til at godkende fleksible
tilslutningsaftaler flyttes fra Forsyningstilsynet til Energistyrelsen.
Ministeriets bemærkninger:
Bestemmelsen i artikel 6 a forpligter medlemsstater til at udarbejde en ramme
angående fleksible tilslutningsaftaler. Direktivbestemmelsen lægger bl.a. op til, at
netvirksomheder og Energinet skal forpligtes til at give netbrugere mulighed for at
indgå midlertidige fleksible tilslutningsaftaler i områder med kapacitetsudfordringer.
Dermed forudsætter bestemmelsen fastsættelse af bindende regler herom. At
lovforslaget lægger op til at det er ministeren, der bemyndiges til at fastsætte disse
regler, flugter med den generelle rollefordeling på elområdet i Danmark. Selv om
ministeren bemyndiges til at fastsætte de overordnede rammer, ændrer lovforslaget
navnlig ikke ved, at det er netvirksomhederne og Energinet, der vil udarbejde de
nærmere metoder for fleksible tilslutningsaftaler, som vil skulle godkendes af
Forsyningstilsynet inden for de af ministeren fastsatte overordnede rammer.
Høringsparternes bemærkninger giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Green Power Denmark bemærker, at elmarkedsdirektivet regulerer fleksible
tilslutningsaftaler i områder, hvor der er begrænset eller ingen netkapacitet til nye
tilslutninger. Green Power Denmark finder, at den foreslåede bemyndigelse går
videre end til disse situationer og at den derfor må betragtes som en
overimplementering.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har på baggrund af en tilkendegivelse af
Europa- Kommissionen vurderet, at direktivets artikel 6 a også omfatter
(permanent) fleksible tilslutningsaftaler i andre områder. Dette beror på, at
bestemmelsen også kræver etablering af nationale rammer, der giver
netoperatørene mulighed for (men ikke forpligter dem), hvor relevant, at tilbyde
permanent fleksibel nettilslutning i områder, hvor netudvikling ikke er den mest
effektive løsning, hvilket netop også omfatter områder, hvor der ikke er
kapacitetsbegrænsninger og derfor ingen behov for netudvikling.
Green Power Denmark’s bemærkninger giver ikke anledning til ændringer af
lovforslaget.
Side 16/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0017.png
Flere høringsparter fremhæver betydningen af de nuværende aftaler med
permanent begrænset netadgang, der tilbydes af Energinet og netvirksomhederne,
både på et generelt plan, for netbrugere, herunder VE, PtX og fjernvarmeværker,
samt for Energinet og netvirksomhederne som netoperatører.
Således henviser Green Power Denmark, Better Energy, Dansk Erhverv og Dansk
Fjernvarme på et generelt plan til aftalernes betydning for bl.a. udbygning med
vedvarende energi og elektrificering.
Better Energy, Brintbranchen, Dansk Erhverv, DI Energi, Eurowind Energi og
Green Power Denmark gør opmærksom på afbrydelighedsaftalers afgørende
betydning for business-casen og investeringssikkerheden for mange projekter,
herunder PtX-anlæg. Dansk Fjernvarme ser mulighed for tilslutning med begrænset
netadgang som helt grundlæggende for forretningsplanen ifm. elektrificering af
fjernvarmen.
Green Power Denmark understreger, at netvirksomhederne ikke ønsker at udbygge
mere net, end hvad kunden har brug for. Også Better Energy, Brintbranchen,
Dansk Erhverv og Eurowind Energy fremhæver, at anvendelsen af permanent
fleksible tilslutningsaftaler muliggør en bedre udnyttelse af det kollektive elnet, og at
aftalerne reducerer behovet for netudbygning i hele et anlægs levetid. Better
Energy påpeger, at aftalerne giver netvirksomhederne reelle besparelser og i sidste
ende for netbrugere i form af sparede tariffer.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet anerkender fordelene ved de typer af permanent fleksible
tilslutningsaftaler, der i dag i praksis tilbydes i Danmark, for både
netvirksomhederne, Energinet og netbrugere. Lovforslagets almindelige
bemærkninger henviser derfor også til fordelene ved permanent
nettilslutningsaftaler, både for de kollektive elforsyningsvirksomheder og
netbrugere, navnlig det øgede incitament til at investere i bl.a. VE-produktion eller
grønne løsninger, såsom PtX, elkedler eller varmepumper.
Høringsparternes bemærkninger giver derfor ikke anledning til ændringer af
lovforslaget.
Flere høringsparter kommenterer på, at den foreslåede bemyndigelse for
ministeren er udformet som bred bemyndigelse, der åbner op for en fremtidssikring
af reglerne i lyset af muligheden for en markedsbaseret anskaffelse af
fleksibilitetsydelser.
Således finder Dansk Erhverv det afgørende, at lovforslaget ikke medfører, at
permanent fleksible tilslutningsaftaler kan afskaffes eller ændres og foreslår en
Side 17/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0018.png
konkret præcisering for sikring af eksisterende aftaler i lovbemærkningerne. Også
Dansk Fjernvarme, DI Energi, Eurowind Energy og Green Power Denmark påpeger
vigtigheden af, at aftaler om afbrydelighed ikke påvirkes af lovforslaget. Green
Power Denmark foreslår i denne forbindelse samme præcisering som Dansk
Erhverv vedrørende eksisterende aftaler.
Green Power Denmark finder, at den foreslåede ministerbemyndigelse i sig selv er
usikkerhedsskabende. De noterer, at de ikke er fortalere for en bred bemyndigelse,
men mener at usikkerheden kan minimeres, hvis (1) eksisterende aftaler om
begrænset netadgang under ingen omstændigheder bliver berørt af ny regulering
(jf. også ovenfor), og (2) enhver fremtidig ændring i bekendtgørelsen er
velanalyseret med inddragelse af branchen, inden den introduceres.
Cerius-Radius har forståelse for overvejelserne om fremtidssikring, men fokus bør
ligge på rammer og vilkår for de fleksible nettilslutningsaftaler, navnlig midlertidig
fleksible tilslutningsaftaler. Udmønting af bemyndigelsen bør ikke medføre behov
for fornyende anmeldelser af det allerede eksisterende og godkendte produkt med
permanent begrænset netadgang, hvilket vil skabe unødig usikkerhed om
produktet.
Better Energy opfordrer til, at Energistyrelsens har fokus på
investeringssikkerheden for nyt forbrug, der bidrager til elektrificering og for
sparende investeringer i elnettet på den længere bane.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kan bekræfte, at allerede indgåede aftaler om fleksible tilslutningsaftaler
ikke vil berøres af de rammer, der i udmøntning af den foreslåede bemyndigelse vil
blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Dansk Erhvervs og Green Power
Denmark’s forslag til en konkret præcisering i lovforslaget angående allerede
eksisterende aftaler om permanent begrænset netadgang er efterkommet ved den
ønskede justering i lovforslagets bemærkninger.
Ministeriet henviser til, at rammerne for den påtænkte udmøntning af den
foreslåede bestemmelse er beskrevet i lovforslaget
–
også i forhold til eventuelle
senere udmøntninger til sikring af konsistens mellem direktivets bestemmelser om
rammer for fleksible tilslutningsaftaler på den ene side og en markedsbaseret
anskaffelse af fleksibilitetsydelser på den anden side. Navnlig vil sådan en senere
udmøntning ifølge lovbemærkningerne forudsætte, at der foreligger konkrete
holdepunkter for, at der er et reelt potentiale for anvendelse af
konkurrenceprægede, markedsbaserede løsninger at anskaffe fleksibiliteten på, og
at formålet med sådanne senere udmøntninger vil være at sikre den rette balance,
så grundlaget ikke udhules for hverken fleksible tilslutningsaftaler eller
markedsbaserede løsninger. Ministeriet kan bekræfte, at senere udmøntninger vil
være genstand for en interessentinddragelse og høring.
Side 18/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0019.png
Ift. Cerius-Radius’
bemærkning
om, at udmøntning af bemyndigelsen ikke bør
medføre behov for fornyende anmeldelser af allerede eksisterende og godkendte
metoder for eksisterende produkter med karakter af permanent fleksible
tilslutningsaftaler, henviser ministeriet til lovbemærkningerne, der beskriver den
forventede udmøntning. Denne forventes at ville holde sig til fastsættelse af
overordnede rammer og principper, såsom fortsat fokus på netudbygning, ikke-
diskrimination, gennemsigtighed, mv. Der henvises også til, at den konkrete
udmøntning af bemyndigelsen vil være genstand for interessentinddragelse og
høring, jf. ovenfor. Ministeriet har i øvrigt ikke et fyldestgørende, detaljeret overblik
over de konkrete metoder som netoperatørerne i praksis anvender i dag, og som
konkret kan være forskellige netvirksomhederne imellem. Derfor kan der ikke gives
en garanti for, at de nye regler ikke konkret vil kunne nødvendiggøre nyanmeldelse.
Ud over den i første afsnit nævnte justering angående eksisterende aftaler giver
høringsparternes bemærkninger ikke anledning til ændringer af lovforslaget
Flere høringsparter kommenterer også specifikt på forholdet mellem fleksible
tilslutningsaftaler og en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser, der
omtales i lovforslagets bemærkninger ifm., at lovforslaget lægger op til en
fremtidssikring af bemyndigelsen.
Således gør Cerius-Radius opmærksom på, at netvirksomhederne arbejder med
udvikling af markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitet. En metode for
markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser er fortsat ikke er på plads, og
kan heller ikke forventes at være det i nær fremtid. Så længe der ikke foreligger en
godkendt metode for markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser, vil
tilslutning med begrænset netadgang være det eneste fleksibilitetsprodukt, der kan
udbydes og skabe værdi. Når der er udviklet en metode, vil de to produkter kunne
supplere hinanden. Cerius-Radius ser instrumenterne som to sidestillede metoder,
som netselskaberne skal søge at anvende omkostningseffektivt.
Better Energy og Dansk Solcelleforening ser fleksible tilslutningsaftaler og
markedsbaserede fleksibilitetsydelser som instrumenter, der kan supplere
hinanden. Better Energy finder, at fleksible tilslutningsaftaler kan løse meget lokale
udfordringer, mens mere regionale flaskehalse bedre kan løses ved anskaffelse af
markedsbaserede fleksibilitetsløsninger, hvor netubygning til anlæg, hvis løbetid
endnu ikke er udløbet, kan udskydes. Anlæg med fleksible nettilslutningsaftaler bør
derfor også kunne indgå i levering af markedsbaserde fleksibilitetsydelser, når der
er tale om mere generelle behov som udbydes af netvirksomheden i lokalområdet
eller regionalt. Begge parter henviser også til, at behovet for markedsbaserede
fleksibilitetsydelser er forbigående, hvorfor der ifølge Dansk Solcelleforening for
produktionsanlæggene ikke kan indregnes en permanent værdi for at stille en
fleksibilitetsydelse til rådighed.
Side 19/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0020.png
Green Power Denmark anerkender, at markedsbaseret fleksibilitet med tiden kan
komme til at spille en rolle i forhold til en tilvejebringelse af omkostningseffektiv
fleksibilitet. Markedsbaseret fleksibilitet for nettilstrækkelighed findes i dag ikke (på
DSO-niveau) i Danmark og kun i meget begrænset omfang i udlandet. Her ser
Green Power Denmark intet modsætningsforhold med eksistensen af aftaler om
begrænset netadgang. Green Power Denmark er i øvrigt ikke enig i perspektivet, at
begrænset netadgang måske kan mindske likviditeten på fremtidige lokale
markeder for fleksibilitetsydelser, idet begrænset netadgang netop muliggør, at fx
visse VE-projekter opnår investeringsbeslutning.
Dansk Erhverv støtter op om et marked for fleksibilitetsydelser, som kan give et
omkostningseffektivt elnet og elmarked i fremtiden, og om pilotprojekter for
udviklingen af sådanne markeder. Dog findes sådanne markeder ikke i dag eller
nærmere fremtid. Dansk Erhverv påpeger, at lokale fleksibilitetsmarkeder har en
udfordring med meget få deltagere i samme geografiske område. De opfordrer
derfor til et forsigtighedsprincip, hvor der ikke foretages ændringer i en
velfungerende ordning af hensyn til et fremtidig marked, hvor der er mange
usikkerheder, herunder hvornår markedet er tilstrækkeligt til stede for at kunne
erstatte de nuværende ordninger.
Eurowind Energy mener, at lokale markeder for fleksibilitet ikke vil kunne give
investorerne samme investeringssikkerhed som fleksible tilslutningsaftaler og vil
ikke være et alternativ i dette perspektiv. Eurowind Energy opfatter lovforslaget
som at prioritere skabelsen af lokale markeder af fleksibilitet og er bekymret for, at
lovforslaget på længere sigt vil dreje reguleringen af den danske elsektor i en
uhensigtsmæssig retning. Eurowind Energy opfordrer til, at bemærkningerne til
lovforslaget bliver tilføjet overvejelser om den potentielle gevinst ved en afvejning
mellem forskellige reguleringsværktøjer, herunder lokale fleksibilitetsmarkeder. De
vurderer, at lokale markeder for fleksibilitet først på langt sigt har et potentiale for at
skabe gevinster for driften af elsystemet i Danmark. Ligesom Dansk Erhverv ser de
en udfordring med meget få deltagere i lokale markeder i bestemte geografiske
punkter i elnettet og deraf følgende lav likviditet i eventuelle udbud.
Dansk Fjernvarme bemærker, at der ikke er lavet samfundsøkonomiske analyser,
der viser, at der er et potentiale for fleksibilitetsmarkeder.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet noterer sig høringsparternes detaljerede bemærkninger vedrørende
værktøjerne. Ministeriet finder, at der er tale om selvstændige værktøjer, der ikke
bør udelukke hinanden.
Forslaget til en bred, fremtidssikret bemyndigelse skal ses på denne baggrund, og
det fremgår af lovbemærkningerne, at formålet vil være at sikre den rette balance
Side 20/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0021.png
mellem værktøjer, så grundlaget ikke udhules for hverken fleksible
tilslutningsaftaler eller markedsbaserede løsninger. Det fremgår også af
lovbemærkningerne, at senere udmøntninger vil forudsætte, at der foreligger
konkrete holdepunkter for, at der er et reelt potentiale for anvendelse af
konkurrenceprægede markedsbaserede løsninger at anskaffe fleksibiliteten på.
Høringsparternes bemærkninger giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Green Power Denmark synes, at bekendtgørelsen, der skal regulere vilkårene for
midlertidig fleksible tilslutningsvilkår, ikke bør blive detailstyrende. Green Power
Denmark finder endvidere, at der skal sikres en rimelig implementeringsfrist, hvor
en frist for anmeldelse af metoder tidligst bør ligge et år efter lovens og
bekendtgørelsens ikrafttræden.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet tager Green Power Denmarks synspunkter angående udmøntning på
bekendtgørelsesniveau til efterretning. Ministeriet vil sikre en passende
interessentinddragelse ifm. udarbejdelse af bekendtgørelsen, ligesom
bekendtgørelsen vil være genstand for offentlig høring inden udstedelse.
Dansk Solcelleforening henviser til vigtigheden af fleksible tilslutningsaftaler, også
for producenter tilsluttet på spændingsniveauer under 10 kV, hvor
netvirksomhederne i dag ikke tilbyder muligheden for aftaler med midlertidig og
permanent begrænset netadgang, Dansk Solcelleforening bakker op om, at
lovforslaget omfatter alle tilslutningsniveauer.
Endvidere så Better Energy, Dansk Solcelleforening og Green Power Denmark
også gerne, at Energinet tilbyder begrænset netadgang for produktion, hvilket ikke
er tilfældet i dag. Brintbranchen ser gerne, at afbrydelighedsaftaler udvikles
yderligere i det danske marked, for at prissætte fleksibilitet rigtigt, og ser især frem
til et såkaldt ”stablet produkt”.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at der i overensstemmelse med elmarkedsdirektivet alene vil
fastsættes en forpligtelse for de kollektive elforsyningsvirksomheder til at sikre
muligheden for netbrugere til at indgå midlertidige fleksible tilslutningsaftaler i
områder med begrænset eller ingen netkapacitet til nye nettilslutninger. Direktivet
knytter ikke forpligtelsen til et spændingsniveau, men til hvorvidt nettilslutning sker i
de kapacitetsmæssigt udfordrede områder, som netoperatørerne måtte identificere
i medfør af artikel 50, stk. 5, 1. afsnit, i forordningen (for Energinets vedkommende)
eller de regler, der vil blive fastsat for gennemførelse af direktivets artikel 31, stk. 3
(for netvirksomheders vedkommende).
Side 21/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0022.png
Herudover ændrer lovforslaget ikke ved, at det fortsat vil være op til de kollektive
elforsyningsvirksomheder at beslutte, hvilke produkter de ønsker at tilbyde deres
kunder, forudsat at de holder sig inden for de lovgivningsmæssige rammer og
metodegodkendes af Forsyningstilsynet.
Høringsparternes bemærkninger giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Green Power Denmark henviser til, at der i bemærkningerne til den foreslåede
bemyndigelse er anført, at netvirksomheden skal aftale med kunden, der indgår en
aftale om en midlertidig reduceret netadgang, hvornår denne opnår en fuld
netadgang. Green Power Denmark forstår formuleringen sådan, at
netvirksomheden skal oplyse kunden om en forventet dato for fuld netadgang, men
ikke stille en bindende garanti, hvilket i praksis ikke vil være muligt eller
meningsfuldt, fordi en stor del af processen ifm. netudbygning ligger uden for
netselskabernes indflydelse. Green Power Denmark beder Energistyrelsen
bekræfte Green Power Denmarks forståelse.
Better Energy opfordrer til, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om den
tidsmæssige afgrænsning af midlertidige fleksible nettilslutningsaftaler. Tidspunktet
for forventet opnåelse af fuld netadgang skal ifølge Better Energy fremgå af
nettilslutningsaftalen. Hvis tidspunktet overskrides fra den kollektive
elforsyningsvirksomheds side, bør der ske kompensation. Der kan i Better Energy’s
optik ligeledes fastsættes regler om, hvor lang en midlertidig begrænset netadgang
højst kan være, inden der skal tilbydes fuld netadgang.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kan ikke genkende, at lovbemærkningerne skulle indeholde den passus,
som Green Power Denmark henviser til. Lovbemærkningerne henviser blot til
bestemmelsen i direktivets artikel 6 a, stk. 2, litra c, hvorefter rammerne på
nationalt niveau kan sikre, at fleksible tilslutningsaftaler bl.a. angiver den forventede
dato (fremhævelse tilføjet) af tilslutning til hele den ønskede uafbrydelige kapacitet.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at bestemmelsen forventes gennemført
på bekendtgørelsesniveau. Ministeriet er på denne baggrund enig med GPD i, at
der i direktivbestemmelsen alene ligger, at der i aftalen indgår en forventet dato for
fuld netadgang, og ikke en bindende garanti. Det ville også, som GPD angiver,
være uhensigtsmæssigt at forpligte de kollektive elforsyningsvirksomheder til en
sådan bindende garanti.
Høringsparternes bemærkninger giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Forsyningstilsynet ser gerne, at spørgsmålet om håndhævelse ved manglende
anmeldelse af metoder for fleksible tilslutningsaftaler adresseres i bemærkninger
og på bekendtgørelsesniveauet.
Side 22/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0023.png
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i, at den kommende forpligtelse for de kollektive
elforsyningsvirksomheder til at sikre netbrugere muligheden for at indgå midlertidig
fleksible nettilslutningsaftaler, skal kunne håndhæves. Hjemlen til at fastsætte
regler herom vil være omfattet af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
vedrørende fleksible tilslutningsaftaler.
Spørgsmålet vil adresseres på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i den
foreslåede nye bemyndigelse.
Forsyningstilsynets bemærkninger giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Cerius-Radius og Green Power Denmark kommenterer på, at der i
lovbemærkninger også oplyses om, at det er hensigten at ændre på den hidtidige
udmøntning på bekendtgørelsesniveauet af dele af elmarkedsdirektivets artikel 32,
stk. 1. Efter bestemmelsen i elmarkedsdirektivets artikel 32, stk. 1, skal
distributionssystemoperatører, dvs. netvirksomheder i dansk kontekst, anskaffe
fleksibilitetsydelser i henhold til gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende og
markedsbaserede procedurer, medmindre de regulerende myndigheder, dvs. i
Danmark Forsyningstilsynet, har fastslået, at anskaffelsen af sådanne ydelser ikke
er omkostningseffektiv, eller at sådan anskaffelse fører til alvorlige
markedsforvridninger eller øget overbelastning.
Cerius-Radius og Green Power Denmark finder ikke, at der er grundlag for at
pålægge Forsyningstilsynet at foretage specifikke løbende vurderinger af
omkostningseffektiviteten og risikoen for konkurrenceforvridninger gennem
yderligere regler. Cerius-Radius ser denne del af lovbemærkninger i sammenhæng
med fleksible tilslutningsaftaler og finder, at de generelle tilsynsforpligtelser bør
være tilstrækkelige og proportionale. Løbende vurderinger risikerer at medføre
unødigt ressourceforbrug og sår unødig tvivl om de produkter og vilkår som
kunderne tilbydes.
Green Power Denmark læser ikke artikel 32, stk. 1, som et påbud om en analyse,
men blot, at Forsyningstilsynet, når de behandler metoder, kan lægge til grund for
deres tilkendegivelse af ikke-markedsbaserede metoder, om der findes
markedsbaserede alternativer, der er mere omkostningseffektive. Green Power
Denmark nævner i denne forbindelse også den nye artikel 19e i
elmarkedsdirektivet
2
, hvorefter medlemsstaterne skal foretage en
fleksibilitetsanalyse, uden at kræve, at det skal være Forsyningstilsynet. Green
Power Denmark mener, at en analyse om det samfundsøkonomiske potentiale ved
markedsbaseret fleksibilitet ligger mere naturligt hos Energistyrelsen.
2
Bemærkning: Ministeriet læser henvisningen som henvisning til artikel 19e i elmarkedsforordningen,
der omhandler nationale fleksibilitetsbehovsvurderinger.
Side 23/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0024.png
Ministeriets bemærkninger:
Efter bestemmelsen i elmarkedsdirektivets artikel 32, stk. 1, skal
distributionssystemoperatører, dvs. netvirksomheder i dansk kontekst, anskaffe
fleksibilitetsydelser i henhold til gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende og
markedsbaserede procedurer, medmindre de regulerende myndigheder, dvs. i
Danmark Forsyningstilsynet, har fastslået, at anskaffelsen af sådanne ydelser ikke
er omkostningseffektiv, eller at sådan anskaffelse fører til alvorlige
markedsforvridninger eller øget overbelastning. Ministeriet bemærker, at der i
lovbemærkningerne blot oplyses om den påtænkte ændrede tilgang til
gennemførelse af Forsyningstilsynets vurderingsforpligtelse i medfør af artikel 32,
stk. 1, som ministeren har hjemmel til efter gældende ret. Gennemførelsen af
artikel 32, stk. 1, er således ikke som sådan genstand for nærværende lovforslag.
Ministeriet tager høringsparternes bemærkninger til efterretning og henviser i øvrigt
til den høring, som Ministeriet vil iværksætte ifm. den påtænkte ændrede
udmøntning af artikel 32, stk. 1, på bekendtgørelsesniveau.
Høringsparternes bemærkninger giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Energideling
Ministeriet bemærker indledningsvist, at der er bred opbakning til forslaget, der gør
det muligt, at dele energi fra VE-anlæg, som en aktiv kunde ikke selv forbruger, og
som dermed kan deles via det kollektive net med andre aktive kunder.
Vedvarende Energi bemærker, at det vækker bekymring, at adgangen til at
regulere om energideling afgrænses til direktivets krav til medlemsstaterne om
energideling, idet der dermed lægges op til en minimumsimplementering af
direktivet. Vedvarende Energi og Energifællesskaber Danmark mener, at det er
vigtigt, at Energistyrelsen og Folketinget bruger de muligheder, der ligger i de nye
bestemmelser i Elmarkedsdirektivet til f.eks.at udvide kredsen af aktører, der har
mulighed for at energidele samt kigge på at have så lempelige kapacitetskrav som
muligt.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at det ikke er hensigten, at hjemlen begrænses således, at
der ikke vil kunne fastsættes regler om energideling for fx store virksomheder.
Ministeriet har på baggrund af høringssvaret præciseret lovforslaget, således at det
fremgår, at hjemlen også vil kunne anvendes til at fastsætte regler for store
virksomheders energideling, såfremt der kommer et politisk ønsker herom.
Green Power Denmark anfører, at de generelt er positive over for tiltag, der kan
frigøre mere fleksibilitet i elsystemet. Energistyrelsen beskriver introduktionen af
Side 24/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0025.png
energideling som en mulighed for at udnytte mindre forbrugeres
fleksibilitetspotentiale. Green Power Denmark anerkender denne intention, men er
umiddelbart ikke overbevist om, at energideling rent faktisk øger forbrugernes
fleksibilitetspotentiale. Green Power Denmark opfordrer derfor Energistyrelsen til at
tydeliggøre, hvori dette potentiale rent faktisk ligger, herunder hvor i systemet
energideling skal bidrage til balance.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kan henvise til, at det følger af præambelbetragtning nr. 22 til
ændringsdirektivet, at energideling kan skabe modstandsdygtighed over for
virkningerne af høje og svingende engrospriser på forbrugernes energiregninger,
øge indflydelsen hos en bredere gruppe af forbrugere, der ellers ikke har mulighed
for at blive aktive kunder på grund af finansielle eller fysiske begrænsninger, såsom
sårbare kunder eller kunder, der er berørt af energifattigdom, og fører til en øget
udbredelse af vedvarende energi ved at tiltrække yderligere private
kapitalinvesteringer og diversificere mulighederne for betaling. Gennem
integrationen af passende prissignaler og lageranlæg kan deling af elektricitet
bidrage til at skabe grundlaget for at udnytte mindre forbrugeres
fleksibilitetspotentiale.
Ministeriet bemærker således, at udnyttelse af mindre forbrugeres
fleksibilitetspotentiale fremhæves som et blandt flere hensyn bag indførelsen af
reglerne om energideling. Dette afspejler sig derfor i bemærkningerne til
lovforslaget. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Green Power Denmark bemærker, at energideling skal ske med henblik på
egetforbrug. Green Power Denmark bemærker, at det endnu er uklart, hvordan
”egetforbrug” defineres her, herunder hvem der foretager vurderingen af, om
handlen sker til at dække eget forbrug, og om der i den forbindelse fastsættes en
nærmere grænse herfor.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at det kan udledes af elmarkedsdirektivets definition af
energideling i artikel 2, nr. 10 a, at energideling skal ske med henblik på
egetforbrug. Ministeriet bemærker endvidere, at det ikke er nærmere defineret i
elmarkedsdirektivet, hvad det vil sige, at det skal være til egetforbrug.
Det er ministeriets vurdering, som det også fremgår af lovforslaget, at delingen
dermed ikke kan foretages med henblik på videresalg af elektriciteten. Hvis aktive
kunder således i fællesskab ønsker at producere elektricitet, der skal gøres
tilgængeligt for markedet, kan dette faciliteres via et energifællesskab.
Side 25/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0026.png
Ministeriet vurderer, at såfremt det viser sig nødvendigt at præcisere og afgrænse,
at delingen skal ske med henblik på eget forbrug, er det mest hensigtsmæssigt, at
dette sker ved bekendtgørelse.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Forsyningstilsynet savner en uddybning af, hvordan lagret strøm fra f.eks. batterier
vil kunne omfattes heraf, samt, hvordan man kan sikre sig at det alene er strøm
produceret ved VE, som deles.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at lagring er en integreret del af direktivets definition af
energideling. Det følger således af artikel 2, nr. 10a), litra a, at energideling er
aktive kunders eget forbrug af vedvarende energi, der er produceret eller lagret.
Det er ministeriets vurdering, som det fremgår af lovforslaget, at det kun er
vedvarende energi, der kan deles. Det rejser imidlertid et spørgsmål om, hvordan
det skal håndteres, såfremt et batteri indeholder lagret elektricitet fra det kollektive
elnet, der ikke nødvendigvis alene er baseret på vedvarende energi.
Ministeriet har ikke en løsning herfor på nuværende tidspunkt, men den kan
muligvis indebære, at der fastsættes et krav om, at batteriet, for at kunne indgå i
energideling, skal begrænses til ikke at kunne trække elektricitet fra det kollektive
elforsyningsnet. Ministeriet er dog opmærksom på, at der ikke skabes
administrative benspænd, såfremt der er batterier involveret i energidelingen.
Høringssvaret giver således ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Green Power Denmark og Forsyningstilsynet savner en uddybning af, hvad
Energistyrelsen mener med, at forbrugeren kan dele med sig selv.
Ministeriets bemærkninger:
Det er ministeriets vurdering, at der ikke er noget til hinder for, at en aktiv kunde
deler energi med sig selv. Dette skal forstås således, at såfremt en aktiv kunde fx
råder over både et sommerhus og et parcelhus i samme budzone, vil den aktive
kunde dermed kunne dele overskudsenergien fra et VE-anlæg i parcelhuset med
sommerhuset.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Green Power Denmark bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at retten til energideling kan overføres fra en aktiv kunde til en anden.
Green Power Denmark opfordrer Energistyrelsen til at præcisere, hvilken af disse
aktive kunder kravet om ”egetforbrug” anvendes over for.
Side 26/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0027.png
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at det følger af definitionen af energideling i
elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 10 a), litra b, at selve retten til at dele energi fra et
anlæg kan overføres til en aktiv kunde mod et vederlag eller gratis. Det er således
et direktivkrav, at dette skal være en mulighed.
Det er ministeriets vurdering, at såfremt en rettighed til at dele energi fra et anlæg
overføres fra en aktiv kunde til en anden, vil det være den aktive kunde, der indgår i
energidelingen, der vil skulle efterleve kravet om, at det skal være til egetforbrug.
Bemærkningen giver ikke anledning til at justere lovforslaget.
Green Power Denmark forstår lovforslaget sådan, at alle tariffer for netselskaber og
Energinet fortsat opkræves af elleverandøren for den enkelte kunde på vegne af
netvirksomheden og Energinet. Det vil sige, at energidelingsorganisatoren ikke
spiller en rolle i opkrævningen af tariffer. Det betyder også, at tariffer og elafgifter
opkræves af elleverandøren baseret på et afregningsgrundlag bestående af både
kundens delte el og den mængde el, el-leverandøren selv sælger til kunden. Green
Power Denmark beder Energistyrelsen bekræfte dette.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kan bekræfte, at energidelingsorganisatoren ikke er tiltænkt en rolle i
opkrævningen af tariffer, medmindre energidelingsorganisatoren også er elkundens
elhandelsvirksomhed. Ministeriet kan ligeledes bekræfte, at opkrævningen af
tariffer og elafgifter baseres på et afregningsgrundlag bestående af elkundens delte
el og den mængde el, elhandelsvirksomheden selv sælger til elkunden.
Energidelingsorganisatorens rolle ift. afregning vil således hovedsageligt vedrøre
den energi, der deles mellem de aktive kunder.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Green Power Denmark bemærker, at det fremgår af elmarkedsdirektivets artikel 15
a, stk. 6, litra a, at det påhviler netvirksomhederne at overvåge, indsamle, validere
og kommunikere målerdata vedrørende den delte elektricitet med relevante
slutkunder og markedsdeltagere. Green Power Denmark ser, at netvirksomhederne
opfylder denne forpligtigelse ved at levere måledata fra deres fjernaflæste målere til
Datahub. Green Power Denmark bemærker desuden, at det med denne tolkning
kun er energi målt af netvirksomhedens fjernaflæste målere, som kan danne
grundlag for energideling. Energistyrelsen bedes bekræfte dette. Hvis energi, der
afregnes via et serielt målepunkt, skal kunne indgå i en energideling, bør det
fremgå eksplicit.
Ministeriets bemærkninger:
Side 27/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0028.png
Ministeriet bemærker, at det er hensigten, at netvirksomhedernes primære opgave i
relation til elmarkedsdirektivets artikel 15, stk. 6, litra a, vil bestå i at levere
måledata fra deres fjernaflæste elmålere til Datahub.
Ministeriet bemærker dog samtidig, at den foreslåede ændring til hjemlen i
elforsyningslovens § 9, indebærer, at der kan fastsættes forpligtelser for
elhandelsvirksomheder, netvirksomheder og transmissionsvirksomheder i relation
til energideling. Det kan således ikke på forhånd afvises, at der bliver behov for at
udvide netvirksomhedernes opgaver i relation til energideling.
Ministeriet bemærker, at det kun er energi, der måles af netvirksomhedens
fjernaflæste måler i nettilslutningen, der kan indgå i energidelingen.
Netvirksomhedens måling vil således altid lægge til grund for, hvad der kan deles.
Dette udelukker dog ikke, at der kan anvendes og afregnes delt energi på et serielt
målepunkt, idet det serielle målepunkt altid vil kunne rummes indenfor
netvirksomhedens måling. Energi, der afregnes via et serielt målepunkt, vil derfor
godt kunne indgå i energidelingen.
Høringssvaret giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Cerius-Radius bemærker, at lovforslaget drager en række paralleller til reglerne for
borgerenergi- og VE-fællesskaber, som også allerede i dag har mulighed for deling
af energi. Samtidig peges på begrænsninger i reglerne for borgerenergi- og VE-
fællesskaber, hvilket fremhæves som en del af motivationen for reglerne om
energideling. Der er imidlertid tale om ordninger, som er ganske forskellige i deres
egenskaber. F.eks. er der ingen begrænsninger på, hvilke aktive kunder der kan
deltage i deling af energi og ingen betingelser om fysisk nærhed mellem forbrug og
produktion, så længe det er samme prisområde. Det er vigtigt at skelne mellem de
forskellige muligheder, som hverken er gensidigt afhængige eller udelukkende i
forhold til hinanden.
Vedvarende Energi og Energifællesskaber Danmark spørger ind til, hvordan de nye
rettigheder og regler vedrørende energideling vil komplementere de regler, der
allerede eksisterer for energifællesskaber, deres medlemmer og andre elkunder.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i, at der er tale om forskellige ordninger, som hverken er
gensidigt afhængige eller udelukkende i forhold til hinanden. Energideling vedrører
således alene fysisk deling, mens deling i et energifællesskab også kan være
finansielt. Energifællesskaber har også mulighed for at beskæftige sig med
produktion med henblik på at gøre det tilgængeligt i markedet. Det er derfor
ministeriets vurdering, at der fortsat vil være et relevant anvendelsesområde for
både energideling og energifællesskaber. Energifællesskaberne kan dog med
Side 28/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0029.png
fordel anvende de delingsværktøjer, der gøres tilgængelige med den nye
delingsplatform.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Cerius-Radius anfører, at det i lovforslaget nævnes, at husholdningsforbrugere, der
deltager i energideling, er undtaget fra de forpligtelser, der pålægges
elhandelsvirksomheder, og der er nævnt to specifikke kapacitetsgrænser.
Leverandører har ingen særlige forpligtelser, som er knyttet til anlægskapaciteter.
Det bør præciseres, hvad der menes, og hvilke forpligtelser der er tale om, hvis der
indgår produktion med større kapaciteter.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kan henvise til, at det følger af elmarkedsdirektivets artikel 15 a, stk. 4,
litra c, at aktive kunder, der deltager i energideling, ikke er forpligtet til at overholde
leverandørforpligtelser, hvis vedvarende energi deles mellem husstande med en
installeret kapacitet på op til 10,8 kW for enfamiliehuse og op til 50 kW for
boligejendomme. Ministeriet bemærker, at der med leverandørforpligtelser
refereres til de forbrugerbeskyttende regler i elmarkedsdirektivets kapitel 3.
Ministeriet bemærker, at bestemmelsen indebærer, at aftaler om energideling
mellem aktive kunder, der er husholdningsforbrugere, kun vil være omfattet
af de almindelige obligations- og aftaleretlige regler, såfremt den installerede
kapacitet på anlæggene, der anvendes til delingen, ikke overstiger de fastsætte
grænser. Såfremt den installerede kapacitet, der anvendes til delingen, overstiger
de fastsætte grænser, vil de aktive kunder skulle overholde en række af de
forbrugerbeskyttende regler i elmarkedsdirektivet. Det vedrører bl.a.
elmarkedsdirektivets artikel 10 om grundlæggende kontraktlige rettigheder og
artikel 18 om regninger og faktureringsoplysninger.
Det er ministeriets vurdering, at dette er beskrevet i lovforslaget. Bemærkningerne
giver således ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Cerius-Radius bemærker, at i medfør af ministeriets vurdering, kan anlæg omfattet
af pristillæg indgå i energideling, men den delte energi kan ikke danne grundlag for
pristillæg. Det synes uklart, hvad der menes hermed.
Ministeriets bemærkninger:
Det er ministeriets vurdering, at elproducerende anlæg omfattet af pristillæg
eller aftagepligten i lov fremme af vedvarende energi kan indgå i energideling.
Det er beskrevet i lovforslaget, at produceret elektricitet, der deles med en anden
aktiv kunde, ikke samtidig kan opnå et pristillæg for den pågældende elektricitet. En
Side 29/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0030.png
aktiv kunde kan således alene modtage pristillæg på baggrund af den elektricitet,
der er tilgængelig for markedet.
Høringssvaret giver således ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Cerius-Radius bemærker, at lovforslaget slår fast, at elafgifter og tariffer for brug af
elnettet fortsat skal opkræves hos de delende parter ved brug af måling af
udveksling med det kollektive elnet. I den forbindelse bør det præciseres, om dette
også gælder kunder med årsbaseret nettoafregning (eller anden nettoafregning
med afgiftsmæssig fordel), eller om disse kunder først skal træde ud af
nettoafregningsordningen.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at elkunder med årsbaseret nettoafregning eller anden
nettoafregning med afgiftsmæssig fordele fortsat skal opkræves elafgifter og tariffer
baseret på udvekslingen med det kollektive elnet.
Ministeriet vil på baggrund af bemærkningen justere lovforslaget, således at dette
fremgår tydeligt.
Energifællesskaber Danmark og Vedvarende Energi spørger til, hvorvidt
delingsplatformen stilles til rådighed for alle, der ønsker at dele overskydende
energi fra egenproduktion, dvs. både aktive kunder og fællesskaber.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet ser ikke noget til hinder for, at energifællesskaber kan benytte sig af de
delingsværktøjer, der skal udvikles.
Cerius-Radius bemærker, at det nævnes, at delingsplatformen skal håndtere
direkte deling, og hvor parterne selv aftaler alle forhold vedrørende energidelingen.
Dette synes meget ambitiøst, og med fordel bør delingsplatformen have nogle
standardtilbud, som de delende parter kan vælge imellem. Dette kunne med fordel
præciseres i lovforslaget og vil flugte med bl.a. elmarkedsdirektivets artikel 15 a,
stk. 4, litra d (om sikring af aktive kunders rettigheder gennem frivillige
standardkontrakter på rimelige og gennemsigtige vilkår).
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kan henvise til, at aktive kunder i medfør af elmarkedsdirektivets artikel
15 a, stk. 2, skal have mulighed for at dele vedvarende energi indbyrdes baseret på
privatretlige aftaler eller gennem en retlig enhed. Det er således et direktivkrav, at
gennemførelsen af reglerne skal tage højde herfor.
Side 30/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0031.png
Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at delingsplatformen skal kunne
håndtere deling, hvor de aktive kunder selv aftaler alle forhold vedrørende
energidelingen.
Ministeriet bemærker endvidere, at for at understøtte aktive kunders mulighed for
energideling, især når der ikke anvendes en retlig enhed, følger det af artikel 15 a,
stk. 4, litra d, at de skal have adgang til frivillige kontraktskabeloner med rimelige
og gennemsigtige vilkår for energideling. Det fremgår af lovforslaget, at det er
ministeriets vurdering, at kontraktskabelonerne kan udarbejdes i samarbejde med
markedets aktører, herunder relevante interesseorganisationer.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Der er en række aktører, der har bemærkninger til de frivillige kontraktskabeloner,
som skal være tilgængelige for aktive kunder, der ønsker at deltage i energideling.
Green Power Denmark fremhæver, at det bør fremgå i en kontraktskabelon, om
energidelingsaftalen også gælder ved negative priser i elmarkedet.
Energifællesskaber Danmark og Vedvarende Energi udtrykker, at det er vigtigt at
der både laves kontraktskabeloner, der passer på fællesskaber, der ønsker at dele
energi samt kontraktskabeloner, der passer på andre former for deling.
Forsyningstilsynet bemærker, at det forekommer uklart, hvem der vil have ansvaret
for at udarbejde de nævnte kontraktskabeloner, om kontraktskabelonerne skal
godkendes og af hvem, inden de tages i brug; hvorvidt der skal føres tilsyn med de
kontrakter, der indgås ved anvendelse af skabelonerne, samt hvem der i givet fald
skal føre tilsynet. Forsyningstilsynet efterspørger derfor præcisering og uddybelse
af hvem der skal udarbejde kontraktskabelonerne, og hvem der skal føre et
eventuelt tilsyn.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at kontraktskabelonerne vil blive udarbejdet af
Energistyrelsen i samarbejde med markedets aktører, herunder relevante
interesseorganisationer. Kontraktskabelonerne vil være målrettet
energidelingsaftaler mellem aktive kunder. Ministeriet bemærker endvidere, at der
ikke med direktivet er lagt op til, at kontraktskabelonerne skal godkendes af
Forsyningstilsynet, før de kan tages i brug.
Ministeriet kan oplyse, at det endnu ikke er afklaret, om der er behov for et særskilt
tilsyn med kontrakter, der indgås ved brug af kontraktskabelonerne, eller hvem der i
så fald skal føre tilsynet. Det er dog ikke hensigten, at der skal til at føres tilsyn hos
aktive kunder, der indbyrdes indgår aftaler om energideling. Ministeriet bemærker i
den forbindelse, at i tilfælde af en konflikt med en energidelingsaftale, skal aktive
Side 31/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0032.png
kunder have adgang til udenretlig tvistbilæggelse med andre deltagere i
energidelingsaftalen.
Høringssvarerene giver derfor ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Cerius-Radius anfører, at Cerius-Radius ikke benytter kvartersmåling hos kunder
med mindre forbrug eller produktion, og for at indgå i energideling på kvartersbasis
kræves ændring af målersetuppet. Cerius-Radius bemærker, at
målerbekendtgørelsen håndterer disse forhold, og de forventer ikke, at der
introduceres andre rammer end dem, som fremgår af bekendtgørelsen for
fjernaflæste elmålere. Energistyrelsen bedes bekræfte dette.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at elkunder med forbrug under 100.000 kWh om året, som
har en idriftsat fjernaflæst elmåler, der kan registrere aftag og levering af elektricitet
i det kollektive elforsyningsnet med en registrering hvert 15. minut, i medfør af § 9,
stk. 1, i bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere, kan anmode om, at
netvirksomheden indsender kvarters målte forbrugsdata til datahub, når der i
forskrifter udstedt af Energinet er indført en model herfor.
En aktiv kunde, der har en idriftsat måler, der ikke kan registrere aftag og levering
af elektricitet i det kollektive elforsyningsnet særskilt og med en registrering hvert
15. minut, kan anmode netvirksomheden om en udskiftning af måleren. Elkunden
skal afholde de dokumenterede meromkostninger for udskiftningen, jf. § 12, stk. 3, i
bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere.
Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det ikke er hensigten at ændre på den
fremgangsmåde, der er fastsat i hhv. § 9 og § 12, i bekendtgørelsen om
fjernaflæste elmålere.
Forsyningstilsynet bemærker, at begrebet
”energidelingsorganisator”
fremgår flere
gange i lovforslagets bemærkninger. Forsyningstilsynet efterspørger en
præcisering af begrebet ”energidelingsorganisator.
Forsyningstilsynet efterspørger
uddybning af hvilken ”aktørrolle” en energidelingsorganisator
vil have på
elmarkedet, herunder om der skal føres tilsyn med energidelingsorganisatorer, og
hvem der i givet fald skal have tilsynsforpligtigelsen.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at direktivets artikel 15 a, stk. 3, indeholder regler om
muligheden for aktive kunder til at udpege en energidelingsorganisator, der kan
bistå med løsningen af forskellige opgaver i forbindelse med energideling.
Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at direktivet tildeler medlemsstaten en vis
fleksibilitet ift. at udvikle rammerne for energidelingsorganisatoren. Den konkrete
Side 32/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0033.png
rolle for energidelingsorganisator på elmarkedet vil således afhænge af, hvordan
reglerne om energideling gennemføres i den enkelte medlemsstat.
Det er som følge heraf ministeriets vurdering, at en uddybende beskrivelse af
energidelingsorganisators opgaver og rolle i elmarkedet, herunder tilsyn, mest
hensigtsmæssigt fastsættes ved bekendtgørelsen, når der er mere klarhed over,
hvordan energidelingsplatformen kommer til at fungere i praksis. Ministeriet
vurderer dog, at det ikke er hensigten, at der bliver tale om en ny aktør, der kan
indgå i engros- og balanceafregningen.
Bemærkningen giver således ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Ret til fastpriskontrakt og elhandelsvirksomhedernes
risikostyring
DI bemærker, at mindre elhandlere kan have vanskeligt ved at udbyde lange
fastpriskontrakter, eller at små elhandlere udsteder fastpriskontrakter men ikke kan
honorere dem, og firmaet må gå konkurs.
Ministeriets bemærkninger:
Det er i overensstemmelse med elmarkedsdirektivet kun elhandlere med mere end
200.000 elkunder, som pålægges forpligtelsen til at udbyde tidsbegrænsede
fastpriselektricitetsleveringskontrakter. Derimod forpligtes alle elhandlere til at have
en risikoafdækningsstrategi uanset virksomhedens størrelse.
Bemærkningen har ikke medført justeringer i lovforslaget.
Cerius-Radius bemærker, at det bør præciseres, at forpligtelsen til at tilbyde
tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakt ikke omfatter den del af
elregningen, der vedrører elnetselskabernes tariffer. Elleverandørerne bør være
forpligtede til at gennemfakturere netselskabernes tariffer, så prissignalet når frem til
slutkunden.
Ministeriets bemærkninger
Det er ministeriets opfattelse, at fastpriselementet i en tidsbegrænset
fastpriselektricitetsleveringskontrakt knytter sig til den kommercielle del af produktet,
det vil sige prisen for selve elektriciteten. Med engrosmodellen er net- og
systemydelser gået fra at være en detailydelse til at være en engrosydelse. Det er
ikke inden for rammen af dette lovforslag at ændre på elhandelsvirksomhedernes
valgfrihed i måden at viderefakturere net- og systemydelser.
Net- og systemydelser som viderefaktureres uændret til elkunden, er ikke en del af
det kommercielle produkt, og er derfor ikke underlagt vilkåret om, at kontraktvilkårene
Side 33/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0034.png
ikke kan ændres til ugunst for elkunden i mindst 1 år efter kontraktindgåelsen. Vælger
en elhandelsvirksomhed derimod, at net- og systemydelser indgår som en del af den
samlede pris, har elhandelsvirksomheden reelt gjort tarifferne og systemydelserne til
en del af det kommercielle elprodukt. Elhandelsvirksomheden kan i den situation ikke
varsle eventuelle net- og systemydelsesændringer. Det medfører dog ikke, at
netvirksomhederne ikke kan varsle tarifændringer og opkræve tariffer hos
elhandelsvirksomheden. Det er et risikospørgsmål, som en elhandelsvirksomhed må
overveje, når et tidsbegrænset elprisprodukt udvikles.
Ministeriet har på baggrund af høringssvaret præciseret dette i lovforslaget.
Cerius-Radius bemærker, at der bør foretages en konsekvensrettelse i
netvirksomhedsbekendtgørelsen, idet bekendtgørelsen kræver, at nettab skal
indkøbes til spotpris, samt at kontrakten ikke må omfatte prissikringsprodukter.
Netvirksomheder bør have ret til at indgå fastprisaftaler, som øvrige kunder på
elmarkedet.
Ministeriets bemærkninger
Netvirksomhedens indkøb af elektricitet til dækning af nettab er et særligt
risikoområde, fordi indkøbene udgør en stor mængde på detailmarkedet, samtidig
med, at netvirksomhedernes indkøb i den økonomiske regulering håndteres som et
såkaldt 1:1 omkostning. Det indebærer, at netvirksomhedernes økonomi i
udgangspunktet ikke påvirkes af indkøbsprisen, fordi omkostningen kan føres direkte
videre til forbrugerne.
Ministeriet bemærker, at Konkurrenceanalysen fra 2021 konkluderede, at
fastprisaftaler samt prissikringsprodukter for netvirksomheder medfører risiko for
krydssubsidiering i energikoncerner og dyrere priser for forbrugerne. For at
imødekomme disse udfordringer blev der indført en række skærpelser af den
eksisterende regulering, herunder at netvirksomheder skal indkøbe elektricitet til
dækning af nettab ved at udbyde en kontrakt på indkøb af elektricitet til dækning af
nettab. Kontrakten skal udbydes til løbende afregning til elspotprisen plus en fast
markup. Kontrakten må endvidere ikke omfatte andre ydelser og produkter, herunder
prissikringsprodukter.
Ministeriet kan derfor ikke imødekomme forslaget om at netvirksomheder skal kunne
indgå fastprisaftaler til indkøb af nettab.
Dansk erhverv, Norlys og Green Power Denmark gør opmærksom på, at der med
retten til fastpriskontrakt bør være sammenhæng mellem længden på mindst 12
måneder og kundens bindingsperiode på 6 måneder, som følger af
forbrugeraftaleloven. Norlys foreslår, at bindingsperioden for tidsbegrænsede
fastpriselektricitetsleveringskontrakter udvides fra 6 måneder til 1 år, alternativt at se
på reglerne for skifterelaterede gebyrer. Green Power Denmark bemærker, at denne
Side 34/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0035.png
asymmetri mellem bindingsperiode for hhv. elhandelsvirksomhed og elkunde,
medfører at fastprisprodukterne ikke bliver konkurrencedygtige, hvis der ikke
udarbejdes en passende gebyrstruktur. Dansk erhverv påpeger, at elkunder kan
spekulere i manglende betaling, hvis elprisen er meget lav for at komme ud af
kontrakten, hvorfor der bør være mulighed for at opkræve eventuelle tab hos
elkunden.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at de eksisterende regler om kontraktopsigelsesgebyrer finder
anvendelse på de nye tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter, der
introduceres med direktivet. En elhandelsvirksomhed kan således opkræve et gebyr
af en husholdningsforbruger eller lille virksomhed, hvis der er sket opsigelse før
kontraktens udløb og betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Ministeriet kan i den forbindelse oplyse, at Energistyrelsen har igangsat et arbejde
med kontraktopsigelsesgebyrer, hvilket skal gøre det nemmere for virksomhederne
at benytte sig af gebyrerne til gavn for både virksomheder og forbrugere.
Bemærkningerne har ikke medført justeringer i lovforslaget.
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at der bør indføres tilstrækkelig
forbrugerbeskyttelse for forbrugere der indgår fastpriskontrakter på 1 års varighed.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at elkunder, der indgår disse aftaler, vil være omfattet af de
samme forbrugerbeskyttende regler, som gælder andre elkunder.
Bemærkningen har ikke medført justeringer i lovforslaget.
Forbrugerombudsmanden bemærker, at det også bør skrives ind i de specielle
bemærkninger, at en elhandelsvirksomhed kun kan ændre kontraktbetingelserne i
en elpriskontrakt til ugunst for elkunden med et forudgående varsel herom, og at det
skal fremgå af den aftale der indgås mellem elhandelsvirksomheden og elkunden,
under hvilke betingelser aftalen kan ændres.
Norlys bemærker, at det er uklart om man ved indgåelse af f.eks. en treårig
fastpriskontrakt efter et år må varsle prisændring for den resterende periode. Norlys
ser også gerne, at det præciseres, om der må ske vilkårsændringer, hvis disse følger
af regel-/lovændringer.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet vil gerne imødekomme Forbrugerombudsmandens ønske og har derfor
foretaget en justering i de specielle bemærkninger på baggrund heraf.
Side 35/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0036.png
Ministeriet bemærker endvidere, at reglerne om tidsbegrænsede fastpriskontrakter
garanterer de samme aftalevilkår, herunder prisen, i mindst et år. Når det første år
er gået, vil elhandelsvirksomheden kunne varsle kontrakt- og vilkårsændringer med
de til enhver tid gældende regler herom. Ministeriet har på baggrund af høringssvaret
præciseret dette i lovforslaget.
Ministeriet bemærker ligeledes, at der ligeledes vil kunne gennemføres kontrakt- og
vilkårsændringer som følge af lovændringer, der gør det nødvendigt. Ministeriet har
på baggrund af høringssvaret præciseret dette i lovforslaget
Norlys ønsker svar på, om alle private forbrugere og erhvervssegmenter er omfattet
af retten til tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter, og at
lovgivningen bør tage hensyn til, at forbrugsmængder på en privat forbruger og en
lille virksomhed kan variere meget.
Det er Forsyningstilsynets opfattelse, at der er behov for at klarlægge, hvordan
antallet af slutkunder opgøres, herunder om det opgøres på baggrund af antallet af
aftagenumre eller på grundlag af målepunkter tilknyttet en given
elhandelsvirksomhed.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at direktivet forskriver at alle
’slutkunder’
har ret til at anmode
om en tidsbegrænset fastpriskontrakt. Det medfører efter ministeriets vurdering, at
alle elkunder, som defineret i elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 13, vil være omfattet
af denne ret. Dette er blevet præciseret i bemærkningerne.
Det er ministeriets vurdering, at der inden for de opstillede rammer er mulighed for
at tage hensyn til forskellige risikoprofiler ved udformning af en tidsbegrænset
fastprisaftale.
Det er ministeriets vurdering, at antallet af elkunder skal opgøres på baggrund af
antallet af aftagenumre, idet definitionen af en elkunde vedrører en fysisk eller
juridisk person, som råder over et aftagenummer og aftager elektricitet på dette.
Bemærkningen har ikke medført justeringer i lovforslaget.
Grundet usikkerhed omkring de endelige krav til tidsbegrænsede
fastpriselektricitetsleveringskontrakter, anbefaler Norlys, at der gives tid til at udvikle
produktet, samt at det præciseres, hvilken frist elleverandører gives til opfyldelse af
kravet. Der bør gives en rimelig frist for produktudvikling efter reglerne er endeligt
vedtaget.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at elmarkedsdirektivet artikel 11 om ret til tidsbegrænsede
fastpriselektricitetsleveringskontrakter har en implementeringsfrist på 6 måneder.
Side 36/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0037.png
Det betyder, at ændringen senest skal træde i kraft den 17. januar 2025. Ministeriet
har ikke mulighed for at give en forlænget implementeringsfrist.
Ministeriet bemærker, at det er hensigten, at elleveringsbekendtgørelsen, der bl.a.
skal
indeholde
de
nye
krav
til
de
tidsbegrænsede
fastpriselektricitetsleveringskontrakter, sendes i høring hurtigst muligt for at give de
berørte virksomheder de bedste forudsætninger for at gennemføre de nye krav.
Bemærkningen har ikke medført justeringer i lovforslaget.
Forsyningstilsynet bemærker, at der kan opstå uklarhed mellem definitionen på en
tidsbegrænset fastpriselektricitetsleveringskontrakt og andre fastpriskontrakter der
ikke er tidsbegrænsede, herunder med henvisning til reglerne om opkrævning af
skifterelaterede gebyrer.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at elmarkedsdirektivet anvender begrebet tidsbegrænset
fastpriselektricitetsleveringskontrakt i forbindelse med muligheden for at kunne
opkræve et kontraktopsigelsesgebyr.
Det er ministeriets forståelse, at det ikke har været hensigten med direktivet at ændre
i anvendelsesområdet for kontraktopsigelsesgebyrer, og at skifterelaterede gebyrer
derfor kan anvendes på alle fastpriskontrakter. Ministeriet vil afklare dette forhold
med Kommissionen.
Bemærkningen har ikke medført justeringer i lovforslaget.
Forbrugerrådet Tænk foreslår at det specificeres i elforsyningsloven, at forbrugere
altid har ret til tydeligt at få oplyst alle prisparametre fra elhandelsselskaberne, at
elhandelsvirksomhederne skal pålægges at oplyse om deres spottillæg pr. kilowatt-
time, deres abonnementspris og alle øvrige gebyrer ved kontrakttilbud og
markedsføring., og at der stilles krav om ensretning og standardisering af
elhandelsvirksomhedernes betegnelser for deres elprodukter, priser og gebyrer.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at forslag om at specificere forbrugernes ret til alle
prisparametre, oplysningsforpligtelse angående alle priselementer, samt krav om
ensretning og standardisering af elhandelsvirksomhedernes produktbetegnelser
ligger uden for rammerne af dette lovforslag.
Bemærkningen har ikke medført justeringer i lovforslaget.
Green Power Denmark er positiv over for gennemførelsen af regler, der forpligter
elhandelsvirksomhederne til at have en passende risikoafdækningsstrategi. Green
Side 37/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0038.png
Power Denmark opfordrer desuden til en bred implementering, hvor den enkelte
elhandelsvirksomhed ikke underlægges detailregulering, men får frie rammer til selv
at udarbejde og eksekvere sin egen risikoafdækningsstrategi.
Forsyningstilsynet ønsker, at det bliver klarlagt, om forpligtelsen til at udarbejde en
risikoafdækningsstrategi kun gælder for de elhandelsvirksomheder, der forpligtes til
at udbyde tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter med en
prisbinding på mindst ét år.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at elmarkedsdirektivet ikke indskrænker forpligtelsen til at
have risikoafdækningsstrategier til de elhandelsvirksomheder, der er forpligtet til at
udbyde tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter med en prisbinding
på minimum ét år. Efter ordlyden i direktivet er alle elhandelsesvirksomheder således
forpligtet til at implementere passende risikoafdækningsstrategier for at varetage den
økonomiske levedygtighed af deres kundekontrakter.
Ministeriet bemærker, at elhandelsvirksomheders risikoafdækningsstrategier skal
være passende for at leve op til elmarkedsdirektivets krav. Det følger af
elmarkedsdirektivet, at risikoafdækningsstrategier kan omfatte brug af elkøbsaftaler
eller
forwardkontrakter.
Når
Forsyningstilsynet
skal
sikre,
at
elhandelsvirksomhederne har passende risikoafdækningsstrategier skal de tage
hensyn til den enkelte elhandelsvirksomheds størrelse eller markedsstrukturen. Det
følger af præamblen til elmarkedsdirektivet, at dette kan ske ved hjælp af generelle
regler, der overvåges, uden at der foretages en specifik gennemgang af de enkelte
leverandørers positioner eller strategier.
Ministeriet forventer at videreføre elmarkedsdirektivets brede rammer for at udforme
og anvende risikoafdækningsstrategier ved bekendtgørelse.
Netvirksomheders oplysningsforpligtelser ifm.
nettilslutning
Dansk Solcelleforening, Energifællesskaber Danmark og Miljøorganisationen
Vedvarende Energi bemærker alle, at de støtter op om forslaget.
Miljøorganisationen Vedvarende Energi og Energifællesskaber Danmark er
tilfredse med, at sagsbehandlingsregler ensrettes for både forbrug og produktion.
Energifællesskaber Danmark oplyser, at deres medlemmer mødes af forskellig
sagsbehandling fra netselskaberne, og at sagsbehandlingstider aktuelt varierer ift.
tilslutning.
Ministeriets bemærkninger:
Side 38/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0039.png
Ministeriet kvitterer for de positive bemærkninger til forslaget. Alle relevante parter
vil få mulighed for at afgive svar til de kommende regler om sagsbehandling og
digital kommunikation i tilslutningssager.
Green Power Denmark og Cerius-Radius er begge positive over for de kommende
krav om, at netvirksomheder skal informere kunder om status og behandling af
tilslutningssager senest tre måneder efter indgivelse af en anmodning.
Cerius-Radius mener, at det er fornuftigt at undlade, at enkelte netvirksomheder
med under 100.000 tilsluttede kunder kan undtages det ovennævnte krav, fordi alle
netvirksomheder bør være omfattet af de samme krav. Cerius-Radius mener også
det er fornuftigt med regler om, at netvirksomheder kan kræve at modtage
kommunikation om tilslutningssager digitalt.
Green Power Denmark bemærker, at netvirksomhederne allerede arbejder med at
forbedre kommunikationen i tilslutningssager, men mener også, at de nye regler
skal give mulighed for, at netvirksomhederne kan fastsætte sine egne principper
for, hvordan oplysninger skal meddeles kunderne. Herudover mener Green Power
Denmark, at det skal være mulighed at afgive oplysninger i tilslutningssager til en
kundes rådgiver, hvis det er aftalt at denne kan give oplysningerne videre til
kunden.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kvitterer for de positive bemærkninger fra Green Power Denmark og
Cerius-Radius.
I forhold til Cerius-Radius’
bemærkning om digital kommunikation, skal ministeriet
gøre det klart, at reglen i artikel 31, stk. 3 a vedrører et krav om, at
netvirksomheden skal tilbyde
–
og ikke nødvendigvis kræve
–
modtagelse af digital
kommunikation. Bestemmelsen vil blive implementeret sådan, at netvirksomheden
forpligtes til at muliggøre for potentielle kunder, at de kan fremsende
kommunikation i tilslutningssagerne digitalt. Direktivbestemmelsen henvender sig til
de netvirksomheder, der kræver, at elkunder indsender kommunikation via f.eks.
brev eller fax. I Danmark anvender vi digital kommunikation, og elkunder benytter
også den digitale installationsblanket, hvorfor kravet burde kunne opfyldes. Såfremt
elkunden hellere vil kommunikere via brev eller fax, vil de kommende regler ikke
hindre, at netvirksomheden anvender dette, så længe den digitale kommunikation
tilbydes elkunden. På den anden side hindrer de kommende regler heller ikke, at
netvirksomheden kræver digital kommunikation i sin forretningsførelse, hvis dette
ønskes.
I forhold til Green Power Denmark’s bemærkninger om, at netvirksomhederne selv
skal fastlægge sine principper for meddelelsen, bemærker ministeriet, at der i dag
er krav om, at meddelelsen skal ske skriftligt til en anlægsejer, hvis anlægsejeren
Side 39/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0040.png
anmoder herom. Ministeriet påtænker, at når der fremover skal afgives meddelelse,
i forbrugertilslutninger, vil kravet om skriftlighed, når der anmodes herom, også
gælde i sager om forbrugstilstilslutninger. Ministeriet mener, at det er et rimeligt
krav, da elkunder bedre vil kunne dokumentere sagsforløbet og de
procesangivelser, netvirksomheden kommer med. Inden for de nye regler kan
netvirksomheden fortsat afgive meddelelser mundtligt til de elkunder der ikke har
udtrykt ønske om skriftlighed. Hvis elkunden har en rådgiver, kan meddelelsen
også afgives til vedkommende.
Green Power Denmark og Cerius-Radius har desuden en række bemærkninger
angående regler for visning af ledig kapacitet til nye tilslutninger i elnettet, på et
digitalt kapacitetskort, der har ophæng i artikel 31, stk. 3, 2 pkt.
Både Green Power Denmark og Cerius-Radius understreger behovet for at sikre, at
udmøntningen af direktivbestemmelsen ikke stiller for bebyrdende krav for
netvirksomhederne, uden produktion af en merværdi til gavn for elkunderne. Begge
fremhæver, at det er tidskrævende at beregne nye tilslutninger og udbygninger i
elnettet, og at det vil være de samme netberegnere, som der er knaphed på, der
også skal arbejde med visning af kapacitet til nye tilslutninger. Et kapacitetskort for
forbrug er særligt tidskrævende, da det er mere komplekst at generere, og vil
derudover trække ressourcer væk fra tilslutningshastighed og beregninger til
udbygning af elnettet. Green Power Denmark og Cerius-Radius mener herudover
ikke, at forbrugskunder generelt har en høj efterspørgsel efter et kapacitetskort. I
de få tilfælde, hvor forbrugskunder viser interesse, går netvirksomhederne i dialog
med kunderne og drøfter kundernes specifikke behov og muligheder.
Derfor foreslår Green Power Denmark og Cerius-Radius samlet set, at
netvirksomhederne får tilstrækkelig tid til at generere det nye kapacitetskort
–
minimum et år - og at der i implementeringen gives tilstrækkelig frihed til at kunne
udvikle en metode for kapacitetsvisning, der bedst flugter med kundernes behov.
Green Power Denmark foreslår, at visning af kapacitet for forbrug begrænses til 60-
50 kV-niveau, da visning af kapacitet under 50 kV vil være meget
ressourcekrævende ift. den værdi, der opnås, og vil udgøre en overimplementering
af artikel 31, stk. 3. Herudover foreslår Green Power Denmark, at
netvirksomhederne selv får mulighed for at lægge kriterierne for beregning til grund.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet tager Green Power Denmark’s og Cerius-Radius’
bemærkninger til
efterretning. Ministeriet bemærker dog, at bemærkningerne ikke har relation til nye
regler, der udmøntes gennem den ny § 22, stk. 13 i lovforslaget. Ministeriet har
allerede hjemmel
–
i elforsyningslovens § 84, stk. 9, jf. stk. 7. - til at fastsætte de
regler om kapacitetskort, der implementerer artikel 31, stk. 3, 2. pkt. Ministeriet vil
dog præcisere i lovbemærkningerne, at forslaget til den ny § 22, stk. 13 i
elforsyningsloven, vedrører artikel 31, stk. 3, pkt. 5-7.
Side 40/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0041.png
For ministeriet er det vigtigt, at de kommende bekendtgørelsesregler sikrer en
fuldstændig gennemførsel af direktivbestemmelsen, som balancerer både værdien
for netbrugerne og arbejdsindsatsen for netvirksomhederne. Ministeriet er ved at
afklare det konkrete behov for visning af kapacitet for forbrugerne, og hvilke
spændingsniveauer, behovet vedrører. Det vil ikke udgøre en overimplementering
af artikel 31, stk. 3, pkt. 2, at der f.eks. skal vises ledig kapacitet på stationer på 10
kV-niveau, da direktivbestemmelsen ikke selv afgrænser sig til bestemte
spændingsniveauer, men giver rum for en nærmere afgrænsning. Ministeriet er dog
lydhøre for betragtningerne om, at et nyt kapacitetskort der inkluderer
forbrugskapacitet, kan være komplekst og tidskrævende, og at der bør tages
hensyn til netvirksomhedernes arbejdsbyrde overfor den effekt, kapacitetskortet har
for nye elkunder.
Ministeriet vil fremlægge et udkast til bekendtgørelsen i høring i slutningen af
september. Her vil ministeriet redegøre nærmere for den valgte afgrænsning af
spændingsniveau samt for rammerne for metodefrihed.
Better Energy har også en række bemærkninger om regler for et nyt kapacitetskort
Better Energy støtter de nye regler for kapacitetskort, da de fremmer udbygningen
af vedvarende energi. Better Energy foreslår, at Energinet og netvirksomhederne
–
med de nye regler herom
–
fortsætter med i fællesskab at udvikle det digitale
kapacitetskort, og opfordrer til en forbedring, så det er muligt at se ledig kapacitet
på teknologi-niveau. F.eks. kan der være områder, hvor der er overskud af
vindproduktion, men hvor der dog er plads til mere solproduktion, eller omvendt.
Better Energy bemærker, at lovbemærkningerne bør være mere åbne i forhold til
implementeringen af kapacitetskortet, herunder at der sikres ensartede forpligtelser
for netvirksomheder og Energinet.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet
kvitterer for Better Energy’s idé med at muliggøre visning af kapacitet på
teknologi-niveau. Visning af ledig kapacitet til nye tilslutninger er efter EU-reglerne
blot påkrævet på produktion- og forbrugs-niveau, og det kommende
bekendtgørelsesudkast for kapacitetskortet, vil omhandle denne afgrænsning.
Forslaget kan dog undersøges nærmere frem mod en eventuel revision af
kapacitetskortet, eller reglerne for det.
Ministeriet gør opmærksom på, at lovbemærkningerne ikke vedrører regler om
kapacitetskort, der implementerer artikel 31, stk. 3, 2. pkt. Lovbemærkningerne
–
og forslaget til bemyndigelsen i § 22, stk. 13, angår de oplysninger, som en
netvirksomhed skal fremsende til den, der anmoder om tilslutning, jf. artikel 31, stk.
2, pkt. 5-7. Efter disse regler, skal der fremsendes meddelelse om status for og
behandlingen af en tilslutningsanmodning inden for 3 måneder fra anmodningen er
Side 41/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0042.png
indgivet. Herudover skal det fastsættes, at netvirksomheder skal tilbyde at modtage
kommunikation i sagerne digitalt. Bemyndigelsen har været nødvendig, for at
oplysningskravene kan fastsættes for både produktions- og forbrugstilslutninger.
Ministeriet vil præcisere i lovbemærkningerne, at forslaget til § 22, stk. 13 i
elforsyningsloven, vedrører disse dele af artikel 31.
Ministeriet er enig med Better Energy i, at der fortsat skal sikres et samarbejde
mellem Energinet og netvirksomhederne i forhold til kapacitetskortet, og ministeriet
vil komme nærmere ind på dette ved høringen af de nye regler til
netvirksomhedsbekendtgørelsen.
Bemærkningerne har givet anledning til justeringer i lovforslaget.
Priskrise
Green Power Denmark bakker op om, at staten adskiller energimarkedspolitik og
socialpolitik, som Energistyrelsen også gjorde under seneste energikrise, hvor
indefrysningsordningen blev etableret til gavn for erhvervslivet og husholdninger.
Green Power Denmark støtter fortsat, at der i tilfælde af en ny energikrise skal
benyttes støtteordninger
–
som indefrysningsordningen eller lignende
–
fremfor at
foretage markedsindgreb.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kvitterer for Green Power Denmarks bemærkninger.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Green Power Denmark bemærker, at det i lovforslaget uklart, hvad der er omfattet
af den pris for levering af elektricitet, som klima-, energi-, og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om regulering af. Green Power Denmark mener, at den
regulerede pris ikke omfatter netvirksomhedernes tariffer, men alene bør omfatte
selve elektriciteten, da tarifferne allerede er underlagt egen regulering.
Ministeriets bemærkninger:
Det er ministeriets vurdering, at muligheden for at regulere priser alene vedrører
den kommercielle elpris. Netvirksomhedernes tariffer er således efter ministeriets
vurdering ikke omfattet af reguleringsmuligheden.
Ministeriet vil på baggrund af bemærkningerne præcisere lovforslaget.
Green Power Denmark bemærker, at i lovforslagets almindelige bemærkninger
beskrives tidsdifferentierede tariffer i sammenhæng med elmarkedforordningens
artikel 7 a, som giver mulighed for at aktivere såkaldte
spidsbelastningsudjævningsprodukter. Den beskrevne sammenhæng kan dog
misforstås, da der er betydelige forskelle på formål. Tidsdifferentierede tariffer må
Side 42/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0043.png
ikke forveksles til at have samme formål som
spidsbelastningsudjævningsprodukter, hvilket Green Power Denmark mener bør
gøres klart i teksten, så det ikke skaber misforståelser om formålet med
tidsdifferentierede tariffer.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet tager bemærkningen til efterretning og vil på baggrund heraf tilpasse
lovforslaget.
REMIT-forordningen
Ørsted foreslår, at der i elforsyningslovens og i gasforsyningslovens
bødebestemmelser, henholdsvis § 86, stk. 1 og § 48, stk. 1, bør være en reference
til såvel det nye 3. punktum som det nye 5. punktum i REMIT-forordningens artikel
8, stk. 1. REMIT-forordningen angår integritet og gennemsigtighed på
engrosmarkederne, og artikel 8 angår markedsdeltageres pligt til at indberette
deres transaktioner på markedet. I fortsættelse heraf foreslår Ørsted en række
præciseringer og konsekvensrettelser i lovforslagets bemærkninger. Derudover har
Ørsted en række bemærkninger om bl.a. korrekt angivelse af referencer til REMIT-
forordningen og ønsker om en række præciseringer i lovbemærkningerne. Endelig
ønsker Ørsted, at Forsyningstilsynet gives adgang til at udstede administrative
bødeforlæg ved overtrædelser af REMIT-forordningen på linje med Finanstilsynets
adgang efter kapitalmarkedslovens § 257.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet tager bemærkningen angående REMIT-forordningens artikel 8, stk. 1, 3.
og 5. pkt. til efterretning og vil på baggrund heraf tilpasse lovforslagets
bødebestemmelser i henholdsvis elforsynings- og gasforsyningslovene, og vil som
følge heraf konsekvensrette i lovbemærkningerne.
Ministeriet har derudover medtaget en række af Ørsteds præciseringer til
lovforslagets almindelige og specielle bemærkninger, der vedrører korrekt
reference til REMIT-forordningen, herunder henvisning til kriteriet om begrundet
mistanke i bl.a. artikel 15, stk. 1, og angivelse af ACER’s open letter af 16. april
2024, om at artikel 8, stk. 1, først træder i kraft, når Kommissionens
Gennemførelsesforordning (EU) 1348/2014 af 17. december 2014 er opdateret.
Ministeriet bemærker endelig, at lovforslagets gennemgående formål er at
konsekvensrette i sanktionsbestemmelserne i elforsyningsloven,
gasforsyningsloven og straffeloven for at sikre, at sanktionsbestemmelserne
overordnet følger det nuværende omfang i gældende dansk ret om overtrædelse af
REMIT-forordningen. Lovforslaget er derfor ikke tilrettet sådan, at det indeholder
nye regler om, at Forsyningstilsynet kan udstede administrative bødeforlæg ved
overtrædelse af REMIT-forordningen.
Side 43/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0044.png
Green Power Denmark opfordrer til, at der fortsat er behov for klarere national og
europæisk vejledning om REMIT-forordningens anvendelse. I forbindelse med
REMIT-forordningens øgede krav til datarapportering opfordrer Green Power
Denmark til, at der sikres en effektiv udmøntning af forordningens krav hertil
således, at markedsdeltagerne ikke skal indberette data til flere myndigheder.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet tager opfordringen til efterretning.
Diverse
Green Power Denmark kommenterer på den foreslåede ændring af EFL§ 73a, stk.
2, 1. pkt. Green Power Denmark forstår lovbemærkninger således, at det skal være
muligt med pilotprojekter, der vedrører test af markedsbaseret fleksibilitet i
begrænsede dele af et område, og finder dette positiv. Green Power Denmark
beder Energistyrelsen om at præcisere dette i lovbemærkningerne.
Ministeriets bemærkninger:
Den foreslåede ændrede bestemmelse vil også omfatte muligheden for
Forsyningstilsynet på forsøgsbasis at godkende metoder for anvendelse af
tarifmidler til at finansiere pilotprojekter for test af markedsbaseret fleksibilitet.
Ministeriet kan ikke foregribe Forsyningstilsynet konkrete vurdering ifm. en sådan
metodegodkendelse. Forsyningstilsynet vil dog også i denne forbindelse have
mulighed for at anlægge en helhedsbetragtning, således at enkelte hensyn ikke
overskygger andre og står i vejen for en godkendelse, når der træffes afgørelse om
projekter, der måtte indebære nye principper for allokering af omkostninger.
Ministeriet bemærker i denne sammenhæng, at der i EU's elmarkedsreformpakke
også indgår en ændring af artikel 18 af elmarkedsforordningen angående tarifering,
Artikel 18, stk. 8, henviser bl.a. til, at anerkendelsen af netoperatørers
omkostninger skal give operatørerne incitamenter for anvendelse af
fleksibilitetsydelser. Artikel 18, stk. 2, litra c, henviser til, at tarifmetoder skal
understøtte anvendelse af fleksibilitetsydelser. Artikel 18, stk. 2, litra g, omtaler at
tarifmetoder skal lette innovation i forbrugernes interesse, herunder ved
fleksibilitetsydelser. Ministeriet læser dette som, at forordningen hermed principielt
anerkender muligheden for brug af tarifmidler til finansiering af netvirksomheders
omkostninger ifm. den nævnte type pilotprojekter. Sådanne projekter, hvis formål er
at fremme en netvirksomheds mere effektive brug af de eksisterende net, f.eks. til
at opnå en udskydelse af en netudbygning, kan føre til sparede omkostninger, som
vil komme alle netbrugere i netvirksomhedens netområde til gode
.
GPDs bemærkninger har givet anledning til en justering af lovbemærkninger for at
tydeliggøre de ovenfor nævnte forhold.
Side 44/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0045.png
Green Power Denmark anfører, er det er vigtigt, at det i loven pointeres, at
engrosmodellen også indebærer, at elnetvirksomhederne som monopoler er tæt
reguleret. Deres priser og betingelser skal være objektive, gennemsigtige og
ikkediskriminerende og godkendes af Forsyningstilsynet. Herefter finder de
anvendelse over for alle netbrugerne i bevillingsområdet uden aktiv accept eller
underskrift fra den enkelte netbruger.
Konkret ser Green Power Denmark et behov for, at det gøres tydeligt, at
elforsyningslovens § 6 d og § 73, stk. 1, er udtryk for sektorspecifikke
lovhjemmeler, som i indhold også dækker, at elforsyningsvirksomhedernes priser
og betingelser kan fastsættes uden at være genstand for en forhandling og aktiv
accept med netbrugerne. Til gengæld er de kollektive elforsyningsvirksomheder
underlagt krav om metodegodkendelse og tilsyn fra Forsyningstilsynet.
Ministeriets bemærkninger:
Det er ministeriets vurdering, at fremgangsmåden i elforsyningslovens § 73 a,
hvorefter priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet,
herunder for levering af ydelser til de kollektive elforsyningsvirksomheder,
fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder,
som er godkendt af Forsyningstilsynet, er udtryk for en sektorspecifik lovhjemmel,
som indebærer, at de kollektive elforsyningsvirksomheder kan fastsætte priser og
betingelser for brugerne af nettet, uden at de har været genstand for forhandling og
aktiv accept.
Forsyningstilsynets metodegodkendelse har bl.a. til formål at sikre, at betingelser
og priser er gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende.
Forsyningstilsynet fører løbende tilsyn med de kollektive
elforsyningsvirksomhedernes priser og vilkår og kan til enhver tid tage en allerede
godkendt metode op til fornyet vurdering, såfremt dette må vise sig nødvendigt.
Ministeriet er således enig med Green Power Denmark i, at den beskrevne
fremgangsmåde i elforsyningsloven er en undtagelse til det forbrugerretlige
udgangspunkt om et aktivt accepteret aftalegrundlag mellem en erhvervsdrivende
og en forbruger. Ministeriet bemærker, at denne fremgangsmåde udgør en
integreret og væsentlig del af arbejdet på elmarkedet. Ministeriet bemærker
endvidere, at denne arbejdsdeling fsva. godkendelse af metoder for tariffer samt
tilslutning og adgang til nettet fremgår direkte af elmarkedsdirektivet.
Ministeriet vurderer derfor, at praksis på området er klar. Elforsyningslovens § 73 a,
sammen med § 6 d og § 73, udgør en sektorspecifik lovhjemmel, der gør det muligt
at fastsætte priser og betingelser for brugerne af nettet, uden at de har været
genstand for forhandling og aktiv accept. Der er således efter ministeriets vurdering
ikke behov for at præcisere elforsyningsloven.
Side 45/46
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926053_0046.png
Bemærkningen giver derfor ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Green Power Denmark, bemærker sideløbende med implementeringen af
elmarkedsdirektivet, at § 3, stk. 3, i
bekendtgørelse om kommuners og
Energinet.dk’s deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres
hovedvirksomhed efter elforsyningsloven
(BEK nr. 1133 af 27. november 2008)
angiver, hvilke tilknyttede virksomheder en kommune kan deltage i, som anses for
at have nær tilknytning til deres hovedvirksomhed, dvs. elhandelsvirksomheden.
Bestemmelsen nævner to specifikke former for virksomhed, og efter
bekendtgørelsens § 4 er det i øvrigt muligt for Energistyrelsen at godkende
deltagelsen i anden tilknyttet virksomhed end nævnt i § 3, hvis betingelserne i § 1
er opfyldt.
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i elforsyningslovens § 4, som foreslås
ændret med nærværende lovforslag. Green Power Denmark opfordrer i denne
forbindelse til, at det overvejes, om bekendtgørelsens § 3, stk. 3, bør revideres
således, at det specifikt fremgår af bestemmelsen, at elhandelsvirksomheder
(elleverandører) kan deltage i anden virksomhed som ladeoperatør. Det skyldes et
behov hos kommunalt ejede elhandelsvirksomheder, herunder i lyset af de
foreslåede ændringer til elforsyningslovens § 6, hvorefter elkunder får mulighed for
at tilknytte flere elaftaler til samme aftagenummer.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke er tilsigtet nogen ændring af
anvendelsesområdet for § 4, stk. 2, i elforsyningsloven, hvorefter en kommune kan
deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af §
2, stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i.
De foreslåede ændringer til § 4 har alene til hensigt at præcisere, at kommuner
eller regioner, der er undtages fra kravet om selskabsmæssig udskillelse,
fortsat vil være omfattet af elforsyningsloven. Det præciseres hermed,
at der er lovhjemmel til, at klima-, energi og forsyningsministeren
kan regulere om kommunens varetagelse af aktiviteter omfattet af
elforsyningslovens § 2, stk. 1, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset
ansvar. Det kan f.eks. være modregning.
Nærværende lovforslag giver derfor efter ministeriets vurdering ikke anledning til at
revidere bekendtgørelse om kommuners og Energinet.dk’s deltagelse i anden
virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter
elforsyningsloven.
Side 46/46