Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 69 Bilag 1
Offentligt
2926052_0001.png
Høringsnotat
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret
regulerings af netvirksomheder m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af
netvirksomheder m.v.) blev sendt i ekstern høring den 2. juli 2024 med frist for
afgivelse af høringssvar den 22. august 2024. Der er modtaget i alt 14 høringssvar i
høringsperioden.
Følgende 9 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Better Energy
Cerius A/S og Radius Elnet A/S (fælles høringssvar)
Dansk Industri
Dansk Solcelleforening
Forbrugerrådet TÆNK
Forsyningstilsynet
Green Power Denmark
Landbrug & Fødevarer
TREFOR El-net A/S og TREFOR El-net Øst A/S (fælles høringssvar)
Kontor/afdeling
El
Dato
10-09-2024
J nr.
2024-7590
/mdsdr
/tskkr
Følgende 5 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
•
•
•
•
•
CO-industri
Dataetisk Råd
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
Københavns Kommune
Rigsrevisionen
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive
gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne.
Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Høringsnotat .............................................................................................................. 1
Generelle bemærkninger .................................................................................... 2
Netbevillinger ...................................................................................................... 5
Data til brug for en netmodel .............................................................................. 7
Tilpasning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets gebyrfinansierede
opgaver............................................................................................................. 12
Netvirksomhedernes forrentningsgrundlag ...................................................... 14
Side 1/16
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926052_0002.png
Generelle bemærkninger
Green Power Denmark er bekymret for, at elektrificeringstillægget ikke vil dække
omkostningerne til elektrificeringen i tilstrækkelig grad, fordi Forsyningstilsynet har
udarbejdet ”ufuldstændige
og usandsynlige”
estimater for elnettets
investeringsbehov. TREFOR bemærker også, at netselskabernes
netudviklingsplaner forholdsmæssigt klart overstiger de forholdsmæssige
investeringer, som Forsyningstilsynet har beregnet i sine modeller.
Ministeriets bemærkninger:
Fremskrivninger af investeringsbehovet til at håndtere et forventet, men usikkert
fremtidigt højere elforbrug er en vanskelig opgave, og estimater vil i sagens natur
være behæftet med væsentlig usikkerhed. På baggrund heraf og for at sikre at
netvirksomhederne ikke underkompenseres på kort sigt er vægtene i den
automatiske indikator fastsat betydeligt højere end Forsyningstilsynets middelrette
estimat af meromkostningerne til fremtidige investeringer. Det bemærkes videre, at
omkostningsdata fra branchen indgik i fastsættelsen af, at det ansøgningsbaserede
tillæg dækker 40 % af meromkostningerne, og at metoden for tilslutningsbidrag
udarbejdet af branchen frem til 2028 lægges til grund for størrelsen af den såkaldte
omkostningsækvivalent for tilslutning af B-høj kunder.
Bemærkningen giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Green Power Denmark skriver, at arbejdet med en kommende justering af
elektrificeringstillægget pr. 1. januar 2028 skaber usikkerhed om
netvirksomhedernes økonomiske rammer, som kan forsinke eller forhindre
investeringer i elnettet og medføre risiko for sub-optimale, trinvise justeringer.
TREFOR fremhæver, at det er vigtigt, at de regulatoriske rammer løbende følges
og tilpasses, så de afspejler selskabernes omkostningsstruktur.
Ministeriets bemærkninger:
Arbejdet med at vurdere, om der er behov for at justere elektrificeringstillægget skal
netop styrke fundamentet og metodegrundlaget for elektrificeringstillægget, så
netvirksomhederne også i fremtiden har rammevilkårene til at understøtte
elektrificeringen og foretage effektive investeringer. Metodegrundlaget styrkes bl.a.
ved, at størrelsen af den automatiske indikator, snittet i det ansøgningsbaserede
tillæg mellem hvor stor en andel af meromkostningerne i højspændingsnettet, der
skyldes store elforbrugere og dækkes ansøgningsbaseret, og hvilken andel der
skyldes de små og dækkes af den automatiske indikator den automatiske indikator,
samt størrelsen af omkostningsækvivalenten skal vurderes med Energistyrelsens
kommende netmodel. Netmodellen skal overvåge og fremskrive kapaciteten i
Side 2/16
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926052_0003.png
elnettet, frem for i dag, hvor de er fastsat på baggrund af forskellige analyser og
datakilder.
Bemærkningen giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Green Power Denmark foreslår, at det ansøgningsbaserede elektrificeringstillæg
for kapacitet til forbrug i højspændingsnettet skal give mulighed for at få dækket
70% af meromkostninger i højspændingsnettet frem for de 40 %, som
stemmeaftalen af 10. juni 2024 angiver
–
eventuelt som en mulighed for
netvirksomheder, der kan dokumentere en særlig udfordring.
Ministeriet bemærkninger:
Dækningen på 40% af meromkostningerne i det ansøgningsbaserede tillæg er
fastsat som led i en samlet løsning, hvor de resterende 60% af meromkostningerne
i højspændingsnettet dækkes via den automatiske indikator. 40/60 snittet er
baseret på, hvor stor en andel af de forventede meromkostninger i
højspændingsnettet, der skyldes hhv. de store elforbrugere (40%) og de små
elforbrugere samt befolkningsudvikling (60%). Ved fastlæggelsen af dette snit
indgik tal fra brancheorganisationen Green Power Denmark, Cerius, Radius og N1.
Den samlede løsning for netvirksomhedernes fremtidige økonomiske rammer
sikrer, at netvirksomhederne på den ene side har mulighed for at tænke i
fremadskuende helhedsløsninger og agere langsigtet i deres investeringer, men på
den anden side også har en tilskyndelse til at dimensionere eldistributionsnettet
hensigtsmæssigt. Det er en nødvendighed, hvis Danmark skal have et effektivt
elnet, hvor elektrificering og grøn omstilling er attraktivt og konkurrencedygtigt for
elkunderne.
En forøgelse til 70% dækning er ikke understøttet i de nævnte
omkostningsestimater og vil desuden kræve, at den automatiske indikator justeres
nedad. En sådan løsning vil ikke understøtte de vigtige samfundshensyn nævnt
ovenfor. En løsning, hvor der i nogle tilfælde afviges fra de 40% vurderes ikke
administrerbar, da myndighederne vil skulle vurdere, efterprøve og behandle
mangeårige og omfattende investeringsplaner og fremskrivninger fra alle
netvirksomheder, der ansøger om den højere sats. Det kan desuden kræve
justeringer af den automatiske indikator og en nedjustering af de 40%, fordi
fordelingen for resten af sektoren ændres, hvis nogen undtages.
Ministeriet er opmærksom på, at netvirksomhederne i de kommende år skal
foretage store investeringer til elektrificeringen. For at sikre, at meromkostningerne
til elektrificeringen og tillæggene i reguleringen følges ad, har man i stemmeaftalen
af 10. juni 2024 besluttet, at Energistyrelsen frem mod næste reguleringsperiode,
der starter d. 1. januar 2028, får til opgave at vurdere, om der er behov for at
justere elektrificeringstillægget, herunder hvor stor en andel af meromkostninger,
Side 3/16
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926052_0004.png
der bliver dækket af det ansøgningsbaserede tillæg. Dette skal ske med afsæt i
Energistyrelsens netmodel, og det løbende analysearbejde vil ske med inddragelse
af branchen.
Bemærkningen giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
TREFOR fremhæver, at befolknings- og erhvervsudviklingen i deres
forsyningsområde på Bornholm er anderledes end resten af Danmark, og at de på
den baggrund er bekymret for om elektrificeringstillægget er dækkende.
Ministeriets bemærkninger:
I grundlaget for elektrificeringstillæggets automatiske indikator indgår netforhold for
områder med forskellige kendetegn og omkostningsforhold. Indikatoren skal
kompensere i gennemsnit på landsplan og kan derfor ikke afspejle alle
netvirksomheders forhold præcist. På baggrund af usikkerhed og for at sikre, at
netvirksomhederne ikke underkompenseres på kort sigt er vægtene i den
automatiske indikator fastsat betydeligt højere end Forsyningstilsynets middelrette
estimat af meromkostningerne. For at sikre, at meromkostningerne til
elektrificeringen og tillæggene i reguleringen følges ad, har man i stemmeaftalen af
10. juni 2024 besluttet, at Energistyrelsen frem mod næste reguleringsperiode, der
starter d. 1. januar 2028, får til opgave at vurdere, om der er behov for at justere
elektrificeringstillægget
På den baggrund giver bemærkningen således ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
Green Power Denmark bemærker, at netvirksomheden Vores Elnet konkret ikke
kan gennemføre sin netudviklingsplan inden for indtægtsrammen inkl. det grønne
elektrificeringstillæg, uden at forrentningen falder fra 4,2% i 2023 til 2% i 2025-
2034, hvilket er langt under den regulatorisk fastsatte forrentningssats på 5,44%.
Ministeriets bemærkninger:
Indtægtsrammereguleringen er indrettet med henblik på, over tid, at håndtere
netvirksomhedernes omkostninger og giver et rimeligt, risikojusteret afkast af den
investerede kapital ved effektiv drift. Netvirksomheder vil have perioder, hvor der
investeres mere, og afkastet derfor falder, men også perioder hvor der investeres
mindre, og afkastet derfor er højere. Idet netvirksomhedernes investeringer holder
mange år, kan perioderne med hhv. højere eller lavere afkast også være
længerevarende. Netvirksomhedernes forrentning inkluderer et risikotillæg, der
blandt andet kompenserer for, at afkastet ikke er garanteret år-for-år, og at
netvirksomhederne i perioder kan have et højere eller lavere realiseret afkast.
Det bemærkes videre, at Energistyrelsen frem imod 2028 skal gennemføre et
arbejde med at vurdere, om der er behov for at justere elektrificeringstillægget, og
at dette arbejde gentages hvert 5. år herefter. Elektrificeringstillægget vurderes
Side 4/16
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926052_0005.png
således løbende, hvor der også er mulighed for at foretage eventuelle nødvendige
justeringer hertil.
På den baggrund giver bemærkningen ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Landbrug & Fødevarer bemærker generelt, at der bør være et langt større fokus på
at sikre et effektivt energimarked, hvor fleksibilitet og udnyttelse af eksisterende
infrastruktur sættes før nye og højere opkrævninger hos forbrugerne.
Ministeriets bemærkninger:
Det er en målsætning for det nye elektrificeringstillæg, at løsningen skal
understøtte anvendelse af fleksibilitet, og derfor så vidt muligt være
teknologineutral. Den nye automatiske indikator for leveret kWh i
lavspændingsnettet samt omkostningsækvivalenten for tilsluttet effekt til B-høj
kunder er teknologineutrale tillæg, hvor tillægget er uafhængigt af, hvordan
netvirksomheden håndterer det øgede forbrug eller effekttræk i eldistributionsnettet.
Det giver netvirksomheden mulighed for at anvende fleksibilitet frem for
netforstærkning, når det er mere omkostningseffektivt.
I det ansøgningsbaserede tillæg gives der mulighed for at ansøge om dækning af
meromkostninger til fleksibilitet, der håndterer øget belastning i højspændingsnettet
på lige vilkår med forstærkninger i højspændingsnettet. Dette understøtter ligeledes
bedre incitamenter til, at netvirksomhederne anvender fleksibilitetsløsninger frem
for investeringer i netudbygning.
På den baggrund giver bemærkningen ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Netbevillinger
Green Power Denmark (GPD) støtter afklaring og sikring af elnettets
bevillingsforhold, da disse er afgørende for at skabe sikkerhed om de kommende
investeringer. GPD er enig i, at der er behov for stabilitet og forudsigelighed i
forhold til fornyelse af netbevillingerne pba. den igangværende elektrificering af
samfundet og investeringssikkerhed for netselskaberne. GPD er dog ikke helt enig
i, at bevillinger på 20 år sikrer stabile og forudsigelige rammer for distributionsnettet
og investeringssikkerheden, idet netvirksomhederne står over for en længere
årrække med massive langsigtede investeringer i elnettet, hvilket betyder
investerings- og afskrivningshorisonter, der rækker ud over bevillingsperioden og
investeringsusikkerheden vil tage til frem mod udløbet af bevillingerne. GPD
opfordrer derfor til, at myndighederne i forbindelse med næste bevillingsfornyelse
starter fornyelsesprocessen i god tid inden bevillingernes udløb, f.eks. 4-5 år før
bevillingernes udløb og i forbindelse hermed tager udgangspunkt i tidsperspektivet
Side 5/16
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926052_0006.png
for netvirksomhedernes investeringsrisici. Dette for at sikre, at netselskaberne har
afklarede rammerne for en kommende bevillingsperiode i god tid inden
bevillingernes udløb.
Derudover bemærker GPD, at udløbet af den nuværende bevillingsperiode bør
rettes fra 01/01/2026 til 31/12/2025 i lovforslagets almindelige bemærkninger, side
6, jf. elforsyningslovens § 19, stk. 3.
Cerius A/S og Radius Elnet A/S (herefter Cerius/Radius) har sendt et fælles
høringssvar. Cerius/Radius bakker op om Green Power Denmarks høringssvar.
Endvidere bemærker Cerius/Radius, at det er positivt, men nødvendigt, at der nu
sikres forlængelse af netvirksomhedernes netbevillinger. Cerius/Radius bemærker i
forlængelse heraf også, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der først skabes
sikkerhed for det fremadrettede bevillingsmæssige grundlag kort tid inden de
eksisterende bevillingers udløb. Endvidere bemærker Cerius/Radius, at 20 år
vurderes at være en relativ kort tidshorisont henset til netvirksomhedernes
langsigtede investeringer, og at der vil opstå en usikkerhed i takt med, at man
nærmer sig udløb af bevillingsperioden. Det opfordres derfor til at overveje,
hvordan der sikres stabilitet og sikkerhed på lang sigt.
Derudover bemærker Cerius/Radius, at udløbet af den nuværende
bevillingsperiode bør rettes fra 01/01/2026 til 31/12/2025 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, side 6, jf. elforsyningslovens § 19, stk. 3.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har noteret sig de omtalte synspunkter. Ministeriet er opmærksom på, at
netvirksomhederne arbejder med lange investeringshorisonter. En bevillingsperiode
på 20 år er valgt af hensyn til at sikre tilstrækkelig investeringssikkerhed, der
understøtter, at netvirksomheder i forbindelse med deres netplanlægning og
omkostningstunge investeringer typisk skal forholde sig til en lang
investeringshorisont. Samtidig giver netbevillingerne monopol til drift og udvikling af
det kollektive eldistributionsnet, hvorfor lovgiver bør have mulighed for at evaluere
og regulere indretningen af bevillingssystemet inden for en given tidshorisont.
Ministeriet tilslutter sig rettelsen til lovforslagets almindelige bemærkninger
vedrørende datoen for udløb af de nuværende bevillinger.
Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i lovforslaget.
Dansk Industri bemærker, at netvirksomhedene i princippet har en evig levetid pga.
deres rolle med at sikre elinfrastruktur gennem løbende netforstærkning og
reinvesteringer. De tidsbegrænsede netbevillinger på 20 år giver dermed kun
anledning til usikkerhed omkring forretningshorisonten for netvirksomhederne.
Side 6/16
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926052_0007.png
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er opmærksom på, at netvirksomhederne arbejder med
investeringshorisonter på i hvert fald 40 år, hvorfor en afklaring om proces for nye
netbevillinger fra 1. januar 2026 er afgørende for at sikre klarhed om de fremtidige
rammer.
Genudstedelse af netvirksomhedernes bevillinger for en 20-årig periode er en
afvejning af forskellige hensyn. Netbevillingerne giver netvirksomhederne monopol
til drift og udvikling af det kollektive eldistributionsnet, hvorfor lovgiver bør have
mulighed for at evaluere og regulere indretningen af bevillingssystemet inden for en
given tidshorisont. Omvendt ville en forkortet forlængelse af bevillingsperioden
skabe usikkerhed om de bevillingsmæssige rammer for langsigtede investeringer i
den grønne omstilling og kunne dermed påvirke udviklingen af distributionsnettet i
en tid, hvor der skal tages store investeringsbeslutninger mhp. at sikre, at elnettet
kan håndtere elektrificeringen og den grønne omstilling.
På den baggrund giver bemærkningen ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Data til brug for en netmodel
Green Power Denmark bemærker, at netvirksomhederne meget gerne vil bidrage
konstruktivt til at understøtte Energistyrelsens netmodel, men er bekymrede over,
at den foreslåede hjemmel til indhentelse af data bliver for vidtgående, også selvom
omkostningerne for netvirksomhederne kan dækkes af indtægtsrammerne. Det
bemærkes, at lovforslaget giver mulighed for, at Energistyrelsen kan efterspørge
både data, som netselskaberne er i besiddelse af i dag, og data, som
netselskaberne ikke er i besiddelse af i dag, men skal fremskaffe andre steder.
Særligt den sidste del, er problematisk, da det er hjemmel uden nogen
begrænsninger.
Det er endvidere problematisk, at det også fremgår, at Energistyrelsen kan
efterspørge data, som netselskaberne ikke selv ejer, men har adgang til gennem
tredjeparter. Green Power Denmark bemærker, at tredjeparters data kan være
omfattet af kontraktuelle begrænsninger om fortrolighed, og at udleveringen af data
kan underminere tredjeparters forretning. Disse data bør derfor heller ikke være
omfattet af lovhjemlen. Green Power Denmark bemærker, at sådanne brede
hjemler slet ikke bør være nødvendige for, at Energistyrelsen kan løse opgaven
med at estimere overordnede tal, som kan bruges i forbindelse med
elektrificeringstillægget og kapacitetsbehov.
Green Power Denmark anerkender dog, at behovet for data kan ændre sig over tid,
at Energistyrelsens model endnu ikke er udviklet, og at Energistyrelsen derfor har
brug for, at netvirksomhederne udarbejder eller på anden måde fremskaffer data.
Side 7/16
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926052_0008.png
Disse hensyn bør dog kunne dækkes, uden en ubegrænset lovhjemmel. Green
Power Denmark henstiller ligeledes til, at Energistyrelsen alene kræver en årlig
udlevering af data, og ikke ”løbende” indhentning af data, som det fremgår i
lovforslaget.
Green Power Denmark nævner endelig, at der er sikkerhedsmæssige hensyn, der
bør tages i betragtning, når Energistyrelsen vil indsamle så store mængder data om
kritisk infrastruktur. Derudover bemærkes, at man bør overveje proportionaliteten i
reglerne, da netvirksomhederne kan have store omkostninger til at fremskaffe data,
som vil blive videreført til forbrugerne.
Cerius/Radius bemærker ligeledes, at selvom de overordnet støtter
Energistyrelsens nye netmodel, skal lovgrundlaget præciseres, så indsamling af
data generelt begrænses til det nødvendige, og der sikres proportionalitet med
formålet. Herudover er Cerius/Radius bekymrede for, at netvirksomhedernes
forretningsfølsomme oplysninger kan blive anvendt sådan, at de kan blive
kompromitteret i forbindelse med Energistyrelsens offentliggørelse af resultater.
Cerius/Radius foreslår, at hjemlen indsnævnes til formålet i henhold til den politiske
aftale ”Robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi”, og at
dataindsamlingen alene skal gælde de data, netvirksomhederne med rimelighed
kan forventes at være i besiddelse af, og som de selv er kilde til. Cerius/Radius
ønsker det herudover præciseret i bestemmelserne, hvad netmodellen skal kunne.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kvitterer for de udtrykte ønsker om, at Green Power Denmark og
Cerius/Radius vil bidrage konstruktivt til udviklingen af netmodellen, og ministeriet
ser frem til det kommende samarbejde. Ministeriet noterer sig endvidere, at der
generelt er forståelse for, at ministeriet har brug for yderligere data, end det, der
hidtil har været til rådighed for ministeriet, så netmodellen kan færdigudvikles.
Ministeriet medgiver dog, at udkastet til en bemyndigelse om fremskaffelse og
udlevering af data kan afgrænses yderligere og derfor bør justeres.
Netmodellen hviler på to forskellige politiske aftaler (stemmeaftalen om klimaaftale
om grøn strøm og varme af 25. juni 2022, og stemmeaftale om robuste rammer for
netvirksomhedernes økonomi af 10. juni 2024). De to aftaler opridser to forskellige
formål for netmodellen, nemlig henholdsvis (1) at kunne foretage tekniske
beregninger og fremskrivninger af kapaciteten i elnettet, og (2) at foretage
beregninger af investeringsbehovet for netvirksomhederne på langt sigt. Efter
stemmeaftalen om robuste rammer for netvirksomhedernes økonomi skal
netmodellen anvendes til at vurdere, om der er behov for justeringer af
elektrificeringstillægget frem mod næste reguleringsperiode, der starter d. 1. januar
2028. Energistyrelsen har ansvaret for den løbende udvikling og drift af
netmodellen, så den kan opfylde disse formål, og dette medfører et behov for
Side 8/16
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926052_0009.png
indhentning af forskellig teknisk og økonomisk data. Den foreslåede formulering af
bemyndigelsen skal ses i lyset heraf, og det er ikke intensionen, at der skal
fastsættes regler, der rækker ud over formålene efter de to aftaler. Ministeriet vil af
ovenstående grunde justere lovbemærkningerne, så det fremgår, at rækkevidden
af bemyndigelsen knytter sig til formålene bag de politiske aftaler.
Samtidig er ministeriet enige i, at indsamlingen af data i øvrigt skal ske
proportionalt. Ministeriet vil derfor præcisere i lovbemærkningerne, at de
kommende regler skal tage hensyn til, om udleveringen er nødvendig, herunder,
om der findes alternative adgange til den samme data, som f.eks. datafrisættelse,
forsyningsdigitaliseringsprogrammet, ledningsejerregistret m.v.
Ministeriet er i øvrigt enig med Green Power Denmark og Cerius/Radius i, at
bemyndigelsen ikke behøver at omfatte datafremskaffelse. På dette punkt er der
derfor behov for, at bemyndigelsen afgrænses yderligere, så den alene omfatter
data, som netvirksomhederne til enhver tid er i besiddelse af, der kan anvendes til
brug for netmodellen.
Ministeriet vurderer dog fortsat, at det skal være muligt at fastsætte regler om
udlevering af data, som netvirksomhederne er i besiddelse af, men ikke selv er
oprindelig kilde til. Behovet for data kan ikke nødvendigvis begrænses til data, som
netvirksomhederne selv er kilde til. For at sikre udviklingsarbejdet med netmodellen
vurderer ministeriet derfor, at det bør være muligt, at indhentningen kan ske overfor
netvirksomhederne alene. Det er samtidig klart, at ministeriet ikke kan opnå bedre
ret til data, end netvirksomhederne har i forvejen. Af hensyn til beskyttelsen af
eventuelle tredjeparters rettigheder, vil ministeriet derfor tydeliggøre i
lovbemærkningerne, at det skal fremgå af de kommende regler, at hvis en
tredjepart påviseligt har begrænset netvirksomhedernes ret til at udlevere den
relevante data, har netvirksomhederne ikke pligt til at udlevere det, medmindre
Energistyrelsen kan fremvise et indhentet samtykke fra tredjeparten, eller i øvrigt
har hjemmel til at indhente data fra tredjeparten uden samtykke.
Mht. hyppigheden af dataudleveringer bemærker ministeriet, at der i starten af
udviklingsprojektet på netmodellen kan være behov for hyppigere end årlige
udleveringer af data alt afhængigt af behovet, hvorfor det ikke vurderes
hensigtsmæssigt på forhånd at lægge sig fast på en bestemt hyppighed. Ministeriet
vil dog skulle overveje, om forskellige dataforespørgsler evt. kan samles eller
begrænses. Det vil være hensigten, at dataudleveringen på længere sigt kun sker
én gang årligt.
Endelig skal ministeriet knytte nogle bemærkninger til bekymringerne ift. IT-
sikkerheden og fortroligheden af data, der skal udleveres. Energistyrelsen er som
offentlig myndighed generelt forpligtet til at opretholde et tilstrækkeligt
sikkerhedsniveau med hensyn til opbevaringen og behandlingen af følsom data.
Side 9/16
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926052_0010.png
Energistyrelsen vil derfor sikre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i
forbindelse med opbevaringen af også disse data. Ministeriet vil præcisere i
lovbemærkningerne, at der tages hensyn til IT-sikkerhedsmæssige foranstaltninger
for at beskytte følsom data og undgå datakompromittering.
Den nærmere konkretisering af datatyper, eventuelle systematiseringer og
formater, herunder frekvens for udlevering og håndteringen af GDPR- eller
forretningsfølsomme oplysninger, vil blive fastlagt i de kommende
bekendtgørelsesregler, som branchen også vil blive inddraget i.
Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i lovforslaget.
Cerius/Radius bemærker, at de er kritiske overfor, at netmodellen skal anvendes til
at forberede justeringer til elektrificeringstillægget allerede fra 2028 og herefter
løbende hvert 5. år i forbindelse med overgangen til hver nye reguleringsperiode.
Det skaber usikkerhed om den økonomiske aflønning af de massive langsigtede
investering, der skal afholdes de kommende år.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet skal hertil bemærke, at anvendelse af netmodellen til brug for at
analysere netvirksomhedernes investeringer og vurdere, om der er behov for
ændringer i det nye elektrificeringstillæg ikke nødvendigvis vil føre til ændringer i
elektrificeringstillægget fra 2028. De danske netvirksomheder står over for en
elektrificering, hvor der er stor usikkerhed om omfanget af elektrificering af
transport, opvarmning, industri, udvikling af energilagringsteknologi, mv. Det er
derfor afgørende, at det løbende vurderes, om der er de nødvendige rammevilkår
for netvirksomhederne til at understøtte elektrificeringen og effektive investeringer.
Formålet med netmodellen er at have et solidt data- og beregningsgrundlag, der
gør det nemmere på forkant evt. at justere elektrificeringstillægget efter de
nødvendige merinvesteringer, der rammer netvirksomhederne som følge af
elektrificeringen. Netmodellen kan derfor både komme elkunder og
netvirksomheder til gavn.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Forsyningstilsynet bemærker, at Forsyningstilsynet ikke længere er tiltænkt en rolle
i beregningen af elektrificeringstillægget med nærværende lovforslag, idet
Energistyrelsen overtager ansvaret med at genberegne elektrificeringstillægget
med udgangspunkt i sin egen netmodel.
Forbrugerrådet Tænk og Landbrug & Fødevarer bemærker ligeledes, at de havde
foretrukket, at Forsyningstilsynet havde beholdt opgaven med at udregne den
automatiske indikator pga. deres uafhængighed og rolle som godkender af
netvirksomhedernes tarifmetoder.
Side 10/16
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926052_0011.png
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at Energistyrelsen frem mod 2028 alene skal genberegne og
vurdere, om der er behov for at justere størrelsen på elektrificeringstillægget, men
at elementerne i elektrificeringstillægget (automatisk indikator,
omkostningsækvivalent og det ansøgningsbaserede tillæg) som udgangspunkt
består.
Energistyrelsen vil i forbindelse med de nye opgaver inddrage branchen og
interessenter, herunder Forsyningstilsynet, i arbejdet med at videreudvikle sin
netmodel, som Energistyrelsen fik til opgave at udvikle med Klimaaftalen om Grøn
Strøm og Varme fra 2022. Energistyrelsen vil trække på Forsyningstilsynets
erfaringer fra deres hidtidige arbejde med at udvikle en model til udarbejdelsen af
Forsyningstilsynets anbefaling af 8. januar 2024 til den automatiske indikator.
Det bemærkes, at elektrificeringstillægget blot er ét element i den samlede
indtægtsramme for netvirksomhederne. Dette vil ikke ændre på den generelle
rollefordeling mellem Energistyrelsen og Forsyningstilsynet, hvor Forsyningstilsynet
fortsat vil agere som tilsynsmyndighed i forhold til bl.a. indtægtsrammer og være
tarifgodkendende organ. Tillægget øger netvirksomhedernes indtægtsrammer, som
udgør det maksimale beløb netvirksomhederne kan opkræve gennem tarifferne.
Metoderne for fastsættelsen af tariffer skal fortsat metodegodkendes af
Forsyningstilsynet.
Dansk Industri bemærker, at lovforslaget bør indeholde en mere præcis beskrivelse
af, hvad der forventes opnået med etableringen af en sådan model. Dansk Industri
ønsker at vide, om netmodellen skal anvendes til at lave kort- eller langsigtede
prognoser for kapacitet og investeringsbehov. Dansk Industri henstiller i øvrigt til, at
Energistyrelsen løbende afvejer omkostninger og udbytte af den påtænkte
netmodel, hvor Energistyrelsen anslår omkostningerne til 2,7 mio. kr. om året.
Derudover ønsker Dansk Industri, at det uddybes, hvad der i forlængelse af
Energistyrelsens model skal ske med Forsyningstilsynets netmodel.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker hertil, at netmodellen hviler på to forskellige aftaler
(stemmeaftalen om klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022, og
stemmeaftale om robuste rammer for netvirksomhedernes økonomi af 10. juni
2024). De to aftaler opridser to forskellige formål for netmodellen, nemlig
henholdsvis (1) at kunne foretage tekniske beregninger til at overvåge og
fremskrive kapaciteten i elnettet, og (2) at foretage beregninger af
investeringsbehovet for netvirksomhederne. Netmodellen skal kunne foretage
sådanne beregninger på både kort og på langt sigt med henblik på løbende at
kunne vurdere, om der er tilstrækkelig kapacitet i elnettet til at kunne understøtte
Side 11/16
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926052_0012.png
elektrificeringen og den grønne omstilling. Herudover er det hensigten, at sådanne
beregninger kan danne grundlag for vurdering af, om der er behov for at justere
elektrificeringstillægget frem mod næste reguleringsperiode, der starter 1. januar
2028.
For så vidt angår omkostninger til udvikling og drift af en netmodel bemærkes, at
det er komplekst at udarbejde og drive en model, der både kan foretage
kapacitetsberegninger af elnettet og udvikle prognoser for investeringsbehovet på
længere sigt. Det er derfor ministeriets vurdering, at ressourceforbruget til udvikling
og drift af netmodellen er omkostningseffektivt og afbalanceret ift. at opnå den
effekt, der er aftalt i de to politiske aftaler.
Ministeriet vil præcisere i lovforslagets økonomiske konsekvenser, hvordan
Forsyningstilsynets økonomiske rammer påvirkes som følge af overdragelsen af
ansvar til Energistyrelsen for den løbende udvikling af modelgrundlaget for
elektrificeringstillægget.
Ministeriet bemærker herudover, at Forsyningstilsynet vil kunne anvende eller
videreudvikle den eksisterende netmodel i det omfang, det passer ind i
Forsyningstilsynets fremtidige økonomiske rammer og prioriteter ifm. deres
tilsynsopgaver.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Tilpasning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
gebyrfinansierede opgaver
Better Energy og Dansk Solcelleforening bemærker begge, at de bakker op om
lovforslaget og særligt placeringen af netmodellen i Energistyrelsen. Det fremgår af
elmarkedsforordningen, at tariffer kan basere sig på forventede investeringer i
elnettet, og det er godt, at der sikres et modelgrundlag, som kan varetage
forskellige hensyn til både netvirksomheder og forbrugere. Dog bemærker begge,
at elkunderne vil skulle betale højere tariffer som følge af øget gebyrfinansiering
efter lovforslaget. Disse omkostninger vedrører store samfundsmæssige
investeringer, og opkrævningen bør derfor flyttes til finansloven.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kvitterer for den positive opbakning til netmodellen og lovforslaget.
Ministeriet forstår bemærkningerne sådan, at det foreslås, at opkrævning af udgifter
til udvikling og drift af netmodellen, ikke gebyrfinansieres, men finansieres over
finansloven. Formålet med netmodellen er at skabe et digitalt systemværktøj, der
kan modellere elnettet og forudberegne investeringsbehovet på længere sigt. Dette
kan komme elkunder til gavn, blandt andet ved et bedre datagrundlag for analyser
Side 12/16
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926052_0013.png
og politikker, der vedrører de økonomiske rammer for netvirksomhederne og sikrer,
at indtægtsrammerne er retvisende og omkostningsægte. Ministeriet vurderer
derfor, at det er rimeligt, at udgifterne er placeret inden for sektoren og indirekte
finansieres af elkunderne.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Green Power Denmark og Cerius/Radius bemærker, at de er enige i, at det
ændrede udgiftsbehov til netmodellen, som grundlag for elektrificeringstillæget,
gebyrfinansieres. De mener dog ikke, at hjemlerne er retligt korrekte.
Green Power Denmark mener, at det må være en fejl, når det foreslås, at den
gældende § 51 c, stk. 1, nr. 1, om betaling for Energistyrelsens tilsyn med
netvirksomhederne, bruges som betalingshjemmel for netmodellen. Det fremgår
implicit af lovforslaget, at netmodellen, herunder udviklingen af den, skal betragtes
som en del af Energistyrelsens eksisterende tilsynsopgaver med bevillinger. Green
Power Denmark mener, at dette er forkert, og at der bør indsættes en selvstændig
bestemmelse i hjemlerne for gebyrfinansiering i stedet, der ikke er knyttet til
tilsynsopgaverne.
Cerius/Radius bemærker ligeledes, at udviklingen af den nye netmodel ikke kan
være en tilsynsopgave, men en analyseopgave til brug for vurdering af politiske
tiltag, herunder justering af det grønne elektrificeringstillæg. Opgaverne, der
gebyrfinansieres, bør derfor være afgrænsede og præcist beskrevet i
lovgrundlaget. Der kan løbende være behov for at justere gebyrernes størrelse,
hvis opgavernes omfang ændres. Men hvis der skal gennemføres helt nye
opgaver, så bør dette være klart og tydeligt forankret i nye politiske aftaler.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kvitterer for bemærkningerne fra Green Power Denmark og
Cerius/Radius. Ministeriet er enig i, at udformningen af bestemmelsen ikke er
korrekt, da det fremstår som om, at udvikling, drift og vedligehold af netmodellen
(herunder modelgrundlaget) skulle udgøre et tilsyn med netvirksomhederne.
Ministeriet er enig i, at udviklingen af netmodellen ikke udgør en tilsynsopgave, og
lovforslaget vil derfor skulle justeres. Ministeriet vil af den grund indsætte et nyt
nummer i § 51 c, stk. 1, der medfører, at udvikling, drift og vedligehold af en
netmodel, herunder indsamling af relevante data, bliver en selvstændig
gebyrfinansieret opgave.
Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i lovforslaget.
Green Power Denmark bemærker desuden, at det er betænkeligt, at det fremgår af
lovbemærkningerne, at den nye bemyndigelse til at fastsætte det samlede
gebyrbeløb efter § 51 c, stk. 2 i bekendtgørelse, gør det nemmere at ajourføre det
Side 13/16
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926052_0014.png
fremadrettet, f.eks. i forbindelse med politiske aftaler. Green Power Denmark
mener ikke, at denne tilføjelse fremgår af den politiske aftale ”Robuste rammer for
elnetvirksomhedernes økonomi”. Det bør ikke være muligt for ministeren at
fastsætte særskilte nye gebyrer uden yderligere parlamentarisk kontrol.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at det er korrekt, at den nye bemyndigelse ikke fremgår af
aftalen ”Robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi”.
Ministeriet har blandt
andet beskrevet i lovforslaget, at det er en konsekvens af lovforslaget, at § 51 c,
stk. 1 skal ændres, da nye gebyropgaver kommer til, og andre udgår. Det fordrer,
at de samlede beløb også tages op til revision, så ministeriet kan sikre, at
gebyrindtægterne vil stemme overens med udgifterne per 1. januar 2025.
Ministeriet bemærker endvidere, at den nye bemyndigelse ikke giver mulighed for
fastsættelse af nye gebyrfinansierede opgaver, som fortsat vil ligge i
elforsyningslovens § 51 c, stk. 1. Ministeriet vil afsluttende bemærke, at såfremt der
skal ændres på størrelsen af gebyrerne, vil ændringerne foretages i
bekendtgørelse med behørig interessentinddragelse og høring.
Netvirksomhedernes forrentningsgrundlag
Green Power Denmark og Cerius/Radius bemærker, at lovforslagets formuleringer
under de specielle bemærkninger vedrørende den gældende regulering for
regnskabsbehandling af tilslutningsbidrag ikke er dækkende.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har taget høringssvaret til efterretning og vil i afsnittet præcisere, at
indestående periodiserede tilslutningsbidrag er passivposter, som derfor ikke
indgår i netvirksomhedernes forrentningsgrundlag. Den modtagne likviditet fra de
periodiserede tilslutningsbidrag har bidraget med gratis finansiering og dermed
reduceret netvirksomhedernes reelle finansieringsbehov som fremgår af det
nuværende forrentningsgrundlag. Dette præciseres yderligere i lovforslaget.
Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i lovforslaget.
Green Power Denmark og Cerius/Radius bemærker, at lovforslagets forslag til den
nye § 69, stk. 5 i elforsyningsloven bør præciseres, så hjemlen vedrører de
modtagne tilslutningsbidrag, som er ført som passiver på netvirksomhedernes
regnskabsbalance med henblik på periodiseret indtægtsførelse.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har taget høringssvaret til efterretning og vil indarbejde det i lovforslaget
uden yderligere bemærkninger.
Side 14/16
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926052_0015.png
Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i lovforslaget.
Green Power Denmark og Cerius/Radius ønsker, at opgørelsesdatoen for
udregning af faktoren for modregningsbeløbet for perioden 2018-22 bør justeres fra
ultimo 2022 til ultimo 2024.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet vurderer, at en ændret opgørelsesdato fra ultimo 2022 til ultimo 2024 vil
betyde, at netvirksomhedernes godskrivningsbeløb ikke bliver påvirket af
ændringen, men at netvirksomhederne får lov til at udregne faktoren inkl.
afskrivninger i 2023 og 2024 fra periodiserede tilslutningsbidrag modtaget i
perioden 2018-22, hvilket vil øge faktoren for udregning af modregningsbeløbet.
Dette ville være til entydig økonomisk ugunst for elkunderne (elforbrugere og
elproducenter), og derfor bør bogføringsdatoen senest opgøres pr. ultimo 2022.
Den valgte bogførte skæringsdato pr. ultimo 2022 er valgt efter en samlet afvejning
ift. den præcise metode, hvor man opgør årets forrentning af tilslutningsbidrag med
overskudsdelingen til forbrugerne samme år. Dette skulle gøres for hvert år i
perioden 2018-22. At vælge den bogførte skæringsdato pr. ultimo 2022 for hele
udregningen af nettobeløbet gør løsningsmodellen enkel og administrerbar.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Green Power Denmark og Cerius/Radius bemærker, at klima-, energi- og
forsyningsministerens hjemmel giver mulighed for, at der kan foretages øvrige
justeringer til det fremadrettede forrentningsgrundlag, som fx modregning af andre
aktiver, hvis det bliver nødvendigt. Green Power Denmark og Cerius/Radius
bemærker, at dette rækker ud over mandatet i den politiske aftale.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at den nye hjemmel til at justere det fremadrettede
forrentningsgrundlag, med de anførte lovbemærkninger, muliggør, at ministeriet
kan fastsætte forskellige regler, hvorefter det fremadrettede forrentningsgrundlag
kan justeres. De nærmere bestemmelser for fastsættelsen af det fremadrettede
forrentningsgrundlag vil fremgå af ændringer til indtægtsrammebekendtgørelsen for
netvirksomheder. De indestående periodiserede tilslutningsbidrag udgør en
overkompensation for netvirksomhederne, hvorfor de vil skulle modregnes
fremadrettet.
Ministeriet gør opmærksom på, at regler om forrentningsrammen, herunder om
fastsættelse og justering af det fremadrettede forrentningsgrundlag, udgør en
naturlig del af den eksisterende bemyndigelse i elforsyningsloven, § 69, stk. 5, nr.
Side 15/16
 L 69 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926052_0016.png
3, selvom begrebet ikke specifikt omtales i de tidligere lovbemærkninger til
bemyndigelsen, jf. lovforslag nr. 180 af 29. marts 2017. Dermed er der, til trods for
uklarheden om begrebet, allerede etableret en hjemmel til fastsættelse og
justeringer af forrentningsrammens forskellige elementer.
Ministeriet indfører derfor med ændringerne en mere klar og tydelig hjemmel for, at
ministeriet vil kunne modregne de indestående, periodiserede tilslutningsbidrag
samtidigt med, at ministeriet om nødvendigt vil kunne foretage eventuelle andre
justeringer eller korrektioner i forhold til det fremadrettede forrentningsgrundlag.
Ministeriet vil præcisere i lovbemærkningerne, at såfremt der i fremtiden skal
foretages væsentlige ændringer i reglerne for det fremadrettede
forrentningsgrundlag, som ikke vedrører modregning af indestående, periodiserede
tilslutningsbidrag, forudsætter dette, at der afsøges et politisk mandat.
Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i lovforslaget.
Side 16/16