Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 69:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven. (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet og fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 25.10.2024).

Forhandlingen er hermed åbnet, og den første ordfører er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Med lovforslaget her implementeres den politiske aftale »Robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi« fra juni 2024 og EU's elmarkedsdirektiv.

Først vil jeg sige noget om implementeringen af den politiske aftale, som jo handler om elektrificeringen af vores samfund, som det er meget afgørende at vi lykkes med som led i den grønne omstilling. Vi ser det jo ske. Der kommer flere og flere elbiler på vejene, gasfyr bliver erstattet med fjernvarme, og der bruges store varmepumper i stigende omfang, mens det andre steder er den enkelte forbruger eller enkelte husstand, som får en varmepumpe; samtidig bliver der også mere elektrificering i industrien. Rigtig meget mere bliver drevet elektrisk, og det er rigtig godt, men det giver jo altså også et behov for at forstærke og udbygge elnettet. Der kræves nogle store investeringer for elnetvirksomhederne, der jo altså ejer og driver eldistributionsnettet i Danmark.

Kort før sommerferien indgik regeringen altså sammen med en række partier en aftale, der netop skal sikre robuste rammer for elnetvirksomhedens økonomi, som det hedder. Det sker bl.a. ved at ændre på indtægtsrammerne i den økonomiske regulering af netvirksomhederne for at sikre, at virksomhederne har rammerne og altså økonomisk robusthed til at kunne understøtte sådan en større elektrificering i fremtiden. Konkret indføres et elektrificeringstillæg, som skal sikre, at elnetvirksomhederne kan få dækket deres meromkostninger som følge af det stigende elforbrug. Tillægget forventes at være på 43 kr. årligt for en gennemsnitlig husstand, og det opkræves altså hos forbrugerne via tarifferne frem mod 2040. Der er også lagt op til en fornyet 20 år lang bevilling til virksomhederne og dermed en god, lang horisont at arbejde med fra 2026 og frem.

Den anden del af lovforslaget om administrationen af EU's elmarkedsdirektiv har bl.a. til formål at skabe et mere stabilt elmarked i lyset af energikrisen i 2022. Priserne steg eksplosivt med de mange negative effekter, det havde. Det handlede bl.a. om Ruslands invasion i Ukraine. Formålet med direktivet er bl.a. at beskytte forbrugerne i perioder med høje og svingende elpriser. Forbrugerne gives ret til at indgå aftaler om fastpriskontrakter med minimum 1 års binding med den sikkerhed, det kan give den enkelte familie. Forbrugerne gives mulighed for at have flere elaftaler med forskellige elhandelsvirksomheder på samme tilslutningspunkt. Det vil sige, at man kan have en leverandør af el til opladning af en elbil og en anden leverandør af el til resten af husstanden.

For elproducenterne gives der bl.a. mulighed for at indgå mere fleksible tilslutningsaftaler i de situationer, hvor elnettet ikke er udbygget tilstrækkeligt. Det bliver fremhævet, at det f.eks. kan give ptx-virksomheder mulighed for hurtig adgang til nettet.

Så alt i alt synes jeg, der bliver taget mange positive skridt med lovforslaget her, og Socialdemokratiet kan støtte dets vej gennem Folketinget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak. Her behandler vi et lovforslag, som omfatter nogle lovændringer, der skal gøre det muligt for os at gennemføre dels EU's elmarkedsdirektiv og også den politiske aftale om at sikre en robust økonomisk ramme for vores elnetvirksomheder. Lovforslagets formål er at implementere nødvendige ændringer i kølvandet på EU's elmarkedsreform. Ændringerne skal sikre, at elkunder får bedre beskyttelse under energikriser, og også, at de får muligheden for, at de kan deltage aktivt i den grønne omstilling. Det handler bl.a. om en ret til en fastpriskontrakt og også muligheden for at indgå flere aftaler til samme husstand, hvilket jo vil styrke elkundernes valgfrihed og skabe en mere fair og konkurrencepræget markedssituation.

Derudover vil vi fremtidssikre den økonomiske regulering af elnetvirksomheder ved at overføre bestemmelser om gebyrer fra elforsyningsloven til en mere fleksibel bekendtgørelse. Det handler om at holde trit med den hastige teknologiske udvikling og sikre en effektiv administration. Vi skal sikre, at overgangen til grøn energi sker på en måde, der er økonomisk bæredygtig, og sikre en hurtig udrulning. Forslaget her er til for at beskytte forbrugerne, fremme innovation og også sikre, at vores energisektor er robust nok til at møde fremtidens udfordringer. Venstre støtter lovforslaget. Jeg skal hilse fra Moderaternes ordfører sige, at Moderaterne også støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Michael Rosenmark fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Forslaget indeholder mange gode elementer, der sikrer, at implementeringen af unionens elmarkedsdirektiv i dansk lov sker på en smidig måde. De ændringer, som forslaget vil medføre, får positive konsekvenser for forbrugerne og erhvervslivet, der kan se frem til at få billigere og mere stabile elpriser samt større valgfrihed mellem udbyderne. Forslaget giver derved forbrugerne større modstandsdygtighed over for de virkninger af de høje og svingende priser på elmarkedet, som vi har set de senere år. Danmarksdemokraterne kan derfor stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Jeg er også i denne sag fungerende ordfører. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at vi i dag behandler et lovforslag, der gennemfører en omfattende revision af det vanvittig komplekse elmarkedsdirektiv, og jeg må indrømme, at det her ikke er den mest enkle lovgivning at sætte sig ind i, især ikke som vikar. Men kompleksiteten gør ikke forslaget mindre vigtigt, tværtimod. Det her handler om at sikre, at vi kan gennemføre den grønne omstilling på en måde, hvor der er strøm i kontakten til en rimelig pris, og med hensyn til både miljøet og fællesskabets interesser.

SF anerkender den indsats, regeringen har gjort for at finde en god balance i implementeringen af direktivet. Det er lykkedes at skabe en fleksibel løsning, som giver muligheder for tilslutning af vedvarende energi i områder med begrænset netudbygning. Samtidig har regeringen fastholdt et solidarisk system, hvor vi undgår at skabe parallelle net, undgår smuthuller i elafgifter og bevarer fællesskabets princip om, at man betaler nogenlunde det samme i tariffer i hele landet, også i tyndtbefolkede områder og på øerne. Det er vi i SF glade for, fordi vi mener, at det understøtter både stabilitet og retfærdighed i vores elforsyning. Lovforslaget fastholder desuden, at elforsyningen fortsat skal drives ud fra kollektivets principper, hvilket sikrer et fælles elnet og en undgåelse af opsplitning i private netværk.

For SF er det vigtigt, at elforsyningen bygger på fællesskabets interesse, og at alle har lige adgang til energi. Det sikrer ikke alene stabilitet, men også solidaritet, hvilket vi mener er helt afgørende for en retfærdig omstilling. Dog er der nogle punkter, hvor SF ser udfordringer. Forsyningstilsynet får i dette forslag en større rolle og flere opgaver, hvilket skal finansieres gennem gebyrer fra Energinet, netvirksomheder og elhandelsvirksomheder. Vi er bekymret for, om Energinet med forslaget her vil blive en ren stat i staten, som uden for parlamentarisk kontrol kan lave regler og opkræve gebyrer.

Derudover ser vi positivt på, at elektrificeringstillægget skal dække de fulde omkostninger til de nødvendige investeringer i elnettet. Hvis vi skal understøtte en stabil elektrificering, som kan klare fremtidens behov, må vi sikre, at økonomien bag tillægget er bæredygtigt og fremmer de investeringer, der skal til. Vi ser derfor gerne, at regeringen uddyber, hvordan man vil sikre, at elektrificeringstillægget bliver både tilstrækkeligt, langsigtet og holdbart.

Endelig er vi i SF glade for, at lovforslaget sætter en stopper for, at elnetvirksomhederne kan opkræve forrentning af aktiver, som elforbrugere og elproducenter allerede har betalt for gennem tilslutningsbidraget. Det er vigtigt, og det er et vigtigt skridt mod større gennemsigtighed at sikre, at forbrugerne ikke betaler dobbelt for de samme aktiver. Dette er en klar forbedring og et retfærdighedsprincip, vi i SF står bag.

Med disse ord støtter vi forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi byder velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslaget gennemfører en række nye tiltag for elnetsvirksomheder på baggrund af stemmeaftalen om »Robuste rammer for elnetsvirksomheders økonomi«, som Liberal Alliance er en del af. Gennemførelsen af elmarkedsdirektivet har til formål at videreudvikle elmarkedet i lyset af energikrisen i 2022 og at understøtte den grønne omstilling frem mod 70-procents-CO2-reduktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet.

Et håndtag, man burde indføre, enten her eller i et andet lovforslag, er at sænke elafgiften til EU's minimumssats. Det nytter altså ikke noget, at vi render rundt og beskatter ting, vi gerne vil have mere af. Hele øvelsen er at sikre lave strømpriser, og her har vi et håndtag, som faktisk batter med det samme, men det glimrer ved sit fravær i regeringens energipolitik.

LA stemmer for, og vi skulle hilse og sige, at det gør Dansk Folkeparti også.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak og byder velkommen til den næste ordfører i rækken. Det er fru Dina Raabjerg, som er på vej og har taget det lange ben foran. Velkommen til.

Tak. Jeg skal beklage forsinkelsen. Jeg troede lige, at vi havde Moderaterne på først.

Det her lidt komplekse lovforslag handler om at føre EU's elmarkedsdirektiv ud i livet og også at føre en stemmeaftale om »Robuste rammer for elnetsvirksomhedernes økonomi« ud i livet. Det betyder jo ret beset, at vi som aftalepart er forpligtet til at bakke op om lovforslaget, og det gør vi.

Der er også en masse skønne ting i det her lovforslag, som vi længe har ønsket. Lad mig f.eks. fremhæve energideling, hvor der er en meget direkte fordel for hr. og fru Danmark. Med energideling får forbrugerne og mindre virksomheder nemlig ret til at dele vedvarende energi, som de selv producerer, og man får med loven ret til at have flere elaftaler i samme husstand, så det er muligt at lave en aftale med forskellige selskaber, f.eks. en aftale på sin bil og en anden aftale på sin varmepumpe. Vi forstår forslaget sådan, at man med denne lov ikke længere straffes, hvis man både har elbil i garagen og solceller på taget, sådan som nogle danskere har været lidt mopsede over.

En anden god ting er de fleksible tilslutningsaftaler, som gør det muligt for en producent af vedvarende energi at blive tilsluttet med en fleksibel aftale, hvor de kun leverer strøm, når der er plads i nettet, og det understøtter power-to-x.

Så skal vi selvfølgelig nævne risikoafdækning for elhandelsvirksomheder, så vi er bedre rustet i forbindelse med forsyningssvigt og får en højere forbrugersikkerhed i tilfælde af markedsudsving.

Og så er der muligheden for tidsbegrænsede fastprisaftaler, så man har noget forudsigelighed i det hjemlige budget.

Der er selvfølgelig også altid lidt slanger i paradiset, for selv om loven grundlæggende skal styrke forbrugerens muligheder og give os alle sammen bedre kontrol over elregningen, kommer der flere omkostninger, der alt andet lige ender hos forbrugeren, for der kommer en gebyrstigning som følge af en øget administration til Forsyningstilsynet. Det tager vi til efterretning, selv om Forsyningstilsynet ellers lige synes optimeret i forbindelse med regeringens øvelse om at finde administrative besparelser. Vi konstaterer desuden, at vi ikke kender størrelsen af det gebyr, fordi det fastsættes af ministeren.

Men alt i alt er det et forslag, som vi bakker op om.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Vi byder velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Enhedslisten er jo for det her lovforslag, som er en opfølgning på en politisk aftale, som vi er med i, omkring robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har nogle ordentlige rammer, sådan at vi kan håndtere, at vi får et mere elektrificeret samfund, at vi får en god harmoni i, at det, når vi skal udbygge den vedvarende energiproduktion, sådan set gerne skal kunne hænge sammen med forbruget, og at vi får fremmet et mere fleksibelt elforbrug, så vi kan holde investeringerne til netudbygningen nede. Jeg noterer mig her, at der håndteres energideling i lovforslaget. Der har været en del kritik på vejen, altså om det er nemt nok for borgerenergifællesskaber at vinde udbredelse, og jeg håber, at der er borgere og foreninger, der er med til at skabe nye løsninger, sådan at man i højere grad har et fleksibelt elforbrug, og så man i højere grad har et lokalt forbrug, i stedet for at vi skal bygge højspændingsmaster rundtom i landet. Så vi vil følge det her område, altså om det her er nok til at prioritere et fleksibelt elforbrug, om det er godt nok til at håndtere et mere elektrificeret samfund. Men vi er for lovforslaget, som det ligger.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. Alternativet støtter det fremlagte forslag, da forslaget er en passende gennemførelse af dele af elmarkedsdirektivet, som understøtter videreudviklingen af vores fælles elnet, da det er en forudsætning for grøn omstilling, især til grøn energi. Derudover er vi med i stemmeaftalen om robuste rammer for elnetvirksomhederne, da elnetvirksomhederne skal have passende rammer for at kunne understøtte den omfattende elektrificering, som vi ser frem til. Så Alternativet støtter aftalen. Og jeg skulle hilse fra Radikale Venstre og sige, at det gør de også.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Nu er vi kommet igennem ordførerrækken, så den næste, der får ordet, er klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak, og tak til ordførerne for jeres bemærkninger. Jeg er rigtig, rigtig glad for det her lovforslag, og jeg er med på, at det er teknisk, men selv tekniske ting kan jo være supervigtige. Det, som det her lovforslag handler om, er jo at gøre det muligt for os at sige farvel til grønne brændsler og goddag til grønne, der i højere grad vil blive ført frem til os via vores elsystem. Det kan godt være, at det er gravet ned i jorden og vi ikke ser det så tit, men det her er en virkelig, virkelig vigtig beslutning, og jeg vil gerne starte med også at takke den perlerække af partier, som er med i aftalen om elektrificeringstillægget: SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Alternativet og Dansk Folkeparti. Tak for det gode samarbejde, vi har haft om den her sag.

Vi sikrer hermed, at elnetvirksomhederne fremover får bedre forudsætninger for at investere i elnettet og bedre muligheder for at investere på forkant af behov, og det er selvfølgelig supercentralt. For det andet implementerer vi med dette lovforslag EU's elmarkedsdirektiv. Tiltagene fra direktivet giver borgere og virksomheder en række nye muligheder og rettigheder i fremtidens grønne marked.

I forhold til tiltagene om elnetvirksomhedernes økonomi – ordførerne har også nævnt det – sikrer det første, at elnetvirksomhedernes bevillinger til at drive elnettet forlænges fra 2026 og yderligere i 20 år. Det er selvsagt vigtigt for eldistributionsselskaberne at vide, at de har den opgave. Investeringerne i elnettet er meget langsigtede, og det er store kapitalbindinger og lange afskrivningsperioder. Så jeg er glad over, at vi har givet den sikkerhed til branchen.

Det andet tiltag sikrer fremadrettet, at vi kan justere det grønne elektrificeringstillæg, der træder i kraft 1. januar 2025. Det tillæg skal understøtte den nødvendige forstærkning og udbygning af elnettet, så distributionsselskaberne ikke bliver flaskehalse for den grønne omstilling. Det gælder selvfølgelig både for dem, der gerne vil sende noget strøm ind i nettet via distributionsnettet, men jo også i høj grad de mange kunder, både private og erhvervsdrivende, som elektrificeres i de her år. Den side, kundesiden, skal også serviceres.

Endelig udfaser vi en uhensigtsmæssig regulering, som har eksisteret. Det sikrer, at det ikke er muligt for elnetvirksomhederne at opkræve forrentning af aktiver, som elforbrugerne og elproducenterne allerede har betalt for. Derfor foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler om elnetvirksomhedernes fremadrettede forretningsgrundlag.

Der er en ekstra god ting ved den her aftale, og det er, at den hviler på en rigtig god dialog og en forståelse med branchen og en enighed med branchen om, at vi gennemfører de her tiltag. Det vil jeg også godt her fra talerstolen kvittere for. Det er jo ikke hver dag, at man kan lave en aftale og en forståelse med en branche om, at når de har haft et lukrativt vilkår, så tager vi det væk. Jeg vil gerne takke for den ansvarlighed, der også er til stede i branchen.

Så gennemfører vi elmarkedsdirektivet, og der er fem tiltag, som jeg kort vil nævne. Det første tiltag giver elforbrugerne ret til at have flere elaftaler med forskellige virksomheder på samme målepunkt. Det andet tiltag giver netbrugerne mulighed for at indgå fleksible tilslutningsaftaler. Det tredje gør det nemmere at deltage i energideling. Det fjerde giver elforbrugerne ret til at indgå en tidsbegrænset priskontrakt med minimum 1 års binding. Det femte implementerer muligheden for, at regeringen kan foretage indgreb i priserne, vel at mærke i det tilfælde at Det Europæiske Råd erklærer priskrise, og så er der en række andre forudsætninger, der skal være opfyldt, før man kan tage så indgribende et middel i brug.

Samlet set styrker lovforslaget rammerne for en omfattende elektrificering af det danske samfund, giver forbrugerne nye muligheder og rettigheder på elmarkedet og styrker deres muligheder for at deltage i den grønne omstilling. Jeg ser frem til at drøfte og behandle lovforslaget i udvalget, og med disse bemærkninger vil jeg anmode om velvillig behandling af lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.