Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 68 Bilag 1
Offentligt
2926896_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
Sektoromstilling og
Klimafremskrivning
Kontor
Sektoromstiling
J nr.
2024-22
/ CECBA
Høringsnotat vedr. forslag til lov om forslag til lov om
implementering af VE III
Lovforslag om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af
drivhusgasser (biobrændstofloven), lov om fremme af vedvarende energi, lov om
gasforsyning og lov om elforsyning (Gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende
energi og grønne brændstoffer m.v.) blev sendt i ekstern høring den 28. juni 2024 med frist
for afgivelse af høringssvar den 22. august 2024.
Der er modtaget i alt
15
høringssvar i høringsperioden.
Følgende
10
høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
–
Danish Aviation Association (ES-
DAA)
Danske Havne
Drivkraft Danmark
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A
Evida
Green Power Denmark
Brintbranchen
Better Energy Denmark
Dansk Industri
Neste
Center i Energistyrelsen
Grøn Forsyning
Kontor
Gas og Biogas, Brint og
Grønne Brændstoffer
J nr.
2023-6108
/ SRBCS
Dato
25.10.24
Følgende
5
høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
-
-
-
-
-
CO-industri
Dataetisk Råd
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Danske Rederier
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for interessen fra alle høringsparter, og
bemærker at flere interessenter bakker op om lovforslagets tiltag, som er til gavn for den
grønne omstilling. I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive
gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er
markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de
fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør opmærksom på, at lovforslaget bliver opdelt ved
fremsættelsen i Folketinget. Her vil implementering af EU-ret indgå i et forslag, mens
bestemmelsen om støtte til grøn luftfart mv. vil få sit eget lovforslag. Ministeriet har derfor
Side 1/10
 L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926896_0002.png
udarbejdet to høringsnotater. Nærværende høringsnotat vedrører implementering af EU-ret.
Høringsnotat vedrørende støtte til grøn luftfart mv. kan findes på
høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1 Usikkerhed om fremtidig regulering af transportområdet
Nr. 2 Anvendelse af biogas til opfyldelse af kombineret mål på 1 pct. i 2025
Nr. 3 Bæredygtige biobrændstoffer bør fortsat kunne anvendes
Nr. 4 Landstrøm
Nr. 5 Definition af RFNBO og håndbog om biobrændstoffer
Nr. 6 Sanktionssystem for FuelEU Maritime- og ReFuelEU Aviation-forordningerne
Nr. 7 Definition af søfart og luftfart
Nr. 8 Medtælling af elektricitet, der ikke har modtaget offentlig støtte
Nr. 9 Maksimering af brugen af biobrændstoffer, intet loft for anneks IX B
biobrændstoffer, multiplikatorer og elkreditmekanisme
Nr. 10 Brug af overopfyldelse det efterfølgende år i ReFuelEU Aviation-forordningen
Nr. 11 Uhensigtsmæssige lovhjemler til ReFuelEU Aviation-forordningen
Nr. 12: Bestemmelse om frivillige mærkningsordninger for industriprodukter
Nr. 13: Rækkevidden af Evida og Energinets forpligtelser ifm. rapportering til
Unionsdatabasen
Nr. 14: Bestemmelse om batterier
Nr. 15: Den finansielle støttes stabilitet
Ad nr. 1: Usikkerhed om fremtidig regulering af transportområdet
Drivkraft Danmark, Landbrug & Fødevarer og Neste
udtrykker bekymring for uklarhed
over den fremtidige regulering af området. Særligt udtrykker Drivkraft Danmark bekymring
for den uklarhed, der er omkring, hvilke regler og krav, der konkret vil gælde fra 1. januar
2025 i forhold til CO
2
e-fortrængningskravet, ligesom Landbrug & Fødevarer noterer sig, at
høringsudkastet kun forholder sig til rammerne for opfyldelse af kravene i VE III-direktivet
uden at sætte en egentlig retning for, hvordan Danmark når de ambitiøse CO
2
-
reduktionskrav i direktivet. Høringsparterne udtrykker endvidere ønske om en klar og
langsigtet lovgivning med kendte målkrav. Drivkraft Danmark opfordrer til, at de nuværende
Side 2/10
 L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926896_0003.png
krav frem til 2030 fastholdes. Endvidere opfordrer Drivkraft Danmark til, at muligheden for
brug af de såkaldte UER'ere ophæves.
Ministeriets bemærkninger:
Indledningsvist bemærkes det, at lovforslaget er en udvidelse af rammelovgivningen for
området, og at bemyndigelserne i loven vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, der forventes
sendt i høring ioktober 2024 samt yderligere en bekendtgørelse, der forventes sendt i høring
primo 2025.
Derudover skal ministeriet bemærke, at man er opmærksom på aktørernes ønske om
langsigtet lovgivning, og bemærker, at lovgivningen i høj grad påvirkes af EU-lovgivning på
området. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at direktivet om vedvarende
energi (VE III-direktivet), som ligger til grund for en stor del af den kommende danske
lovgivning, skal være indarbejdet i dansk lovgivning senest den 21. maj 2025. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet har i 2024 endvidere haft en række interessentmøder med
brancheorganisationer om den fremtidige regulering af området.
Ministeriet kan oplyse, at regeringen har besluttet at ophæve CO2e-fortrængningskravet på
6 pct., som har ophæng i brændstofkvalitetsdirektivet og som fremgår af CO2e-
fortrængningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Dette inkluderer ligeledes muligheden for at
anvende UER'ere til opfyldelse af CO2e-fortrængningskravet. Det nationale CO2e-
fortrængningskrav, som fremgår af CO
2
e-fortrængningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2
bibeholdes. Dette indebærer således bibeholdelse af kravene om CO2e-reduktioner på
mindst 3,4 pct.-point i 2022-2024, mindst 5,2 pct.-point i 2025-2027, mindst 6 pct.-point i
2028-2029 og mindst 7 pct.-point fra 2030. Nævnte beslutninger vil blive gennemført i CO
2
e-
bekendtgørelsen med ikrafttræden den 1. januar 2025.
Det bemærkes endvidere, at CO
2
e-bekendtgørelsen forventes nyudstedt igen den 21. maj
2025, hvor øvrige elementer fra VE III-direktivet m.v., herunder reguleringen til opfyldelse af
krav i 2030, vil blive implementeret.
Ad nr. 2: Anvendelse af biogas til opfyldelse af kombineret mål på 1 pct. i 2025
Green Power Denmark
er ærgerlige over, at regeringen vil opfylde det kombinerede mål
ved anvendelsen af biogas injiceret i det danske gassystem.
NESTE
noterer sig, at
regeringen til opfylde målet med biogas injiceret i det danske gassystem, og opfordrer til, at
regeringen fastsætter dedikerede mål for avancerede biobrændstoffer og vedvarende
brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse (RFNBO) frem mod 2030.
Ministeriets bemærkninger:
VE III-direktivet giver medlemsstater mulighed for at lade al biogas anvendt i medlemsstaten
tælle med mod de kombinerede krav til avancerede biobrændstoffer og PtX-brændstoffer
uagtet gasforbrug i transportsektoren. I Danmark opfylder vi allerede kravet til avancerede
biobrændstoffer og PtX-brændstoffer i 2025, da vi i Danmark har en stor biogasproduktion,
som kan tælle med mod målopfyldelsen. Dette kan vi gøre uden at pålægge branchen og
derved erhvervene og husholdningerne yderligere omkostninger. Der udestår for nuværende
politisk afklaring om opfyldelse af det kombinerede krav på 5,5 pct. i 2030.
Ad nr. 3: Bæredygtige biobrændstoffer bør fortsat kunne anvendes
Side 3/10
 L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926896_0004.png
Landbrug & Fødevarer
udtrykker bekymring for, at biobrændstoffer skrives ud af den
danske lovgivning og
Danske Havne
opfordrer til, at biobrændstoffer ikke får en fordel
overfor fx grønne e-brændstoffer.
Ministeriets bemærkninger:
Det bemærkes, at lovforslaget er en udvidelse af den rammelovgivning for området, der har
været gældende siden 2021, og at bemyndigelserne i loven vil blive udmøntet i en
bekendtgørelse, der forventes sendt i høring i oktober samt yderligere en bekendtgørelse,
der forventes sendt i høring primo 2025.
Lovforslaget lægger ikke op til direkte at regulere anvendelsen af biobrændstoffer, og
biobrændstoffer skrives således ikke ud af loven. Forslaget til ændringen af titlen er tiltænkt
for at anskueliggøre, at lovgivningen på området omfatter mere end bæredygtige
biobrændstoffer. Der vil således fortsat kunne anvendes biobrændstoffer til opfyldelse af fx
det nationale CO2e-fortrængningskrav som fremgår af CO
2
e-
fortrængningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2.
Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke udelader, at der kan anvendes fx e-
brændstoffer, som fx RFNBO, til opfyldelse af målkravene.
Ad nr. 4: Landstrøm
Danske Havne
opfordrer til, at udvidede nationalt bestemte krav til anvendelse af landstrøm
ikke påvirker den danske konkurrenceevne negativt.
Ministeriets bemærkninger:
Krav til anvendelse af landstrøm er i høj grad reguleret af FuelEU Maritime-forordningen, der
er totalharmoniseret, hvilket indebærer, at medlemsstaterne som udgangspunkt ikke kan
regulere udover forordningens regler. I henhold tli forordningen kan medlemsstaterne dog
udvide anvendelsesområdet for krav om brug af landstrøm. Regeringen har valgt ikke at
benytte den udvidelsesmulighed for at undgå yderligere økonomiske byrder for sektoren.
Ad nr. 5: Definition af RFNBO og håndbog om biobrændstoffer
Brintbranchen
hilser ændringen af titlen på den nuværende biobrændstoflov velkommen,
da de finder den nye titel mere inkluderende. Brintbranchen opfordrer til, at også den
kommende ændring af håndbogsbekendtgørelsen vil få en ny titel, der bedre afspejler brints
rolle i dekarboniseringen af transportsektoren. Endvidere opfordrer Brintbranchen til, at der
fastsættes en definition af RFNBO i dansk lovgivning.
Ministeriets bemærkninger:
Det kan oplyses, at bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for opfyldelse af CO
2
e-
fortrængningskrav m.v. forventes at få en ændret titel, der afspejler bekendtgørelsens
anvendelsesområde ved en kommende justering af bekendtgørelsen. Det kan endvidere
oplyses, at vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse er defineret i CO
2
e-
fortrængningsbekendtgørelsens § 2, nr. 21, og at denne definition hidrører fra definitionen i
Side 4/10
 L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926896_0005.png
VE II-direktivet. Definitionen ændres med VE III-direktivet, og justeres i bekendtgørelsen i
overensstemmelse hermed.
Ad nr. 6: Sanktionssystem for FuelEU Maritime- og ReFuelEU Aviation-forordningerne
Green Power Denmark
har anført som et opmærksomhedspunkt i fremtidige revisioner af
forordningerne, at bødestørrelsen skal fastsættes sådan, at den bliver proportional med
udledningen af CO
2
.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at bødesystemet er fastsat i FuelEU Maritime- og ReFeulEU-
forordningerne. Forordningerne er totalharmoniserede, hvorfor den enkelte medlemsstat ikke
kan fastsætte regler, der afviger fra forordningerne uden udtrykkelig hjemmel i samme. I
Danmark vil bødens størrelse blive fastsat af domstolene, hvilket følger af grundloven.
Ministeriet bemærker endvidere, at EASA årligt vil udgive en teknisk rapport, jf. artikel 13 i
ReFuelEU Aviation-forordningen. Rapporten vil bl.a. indeholde informationer om
markedssituationen, herunder prisoplysninger om bæredygtige flybrændstoffer og
konventionelt flybrændstof. Den tekniske rapport udgives første gang i 2024 med
oplysninger om markedssituationen i 2023. Prisoplysningerne i den tekniske rapport vil
kunne danne grundlag for beregning af eventuelle bøder i tillfælde af overtrædelse af
forordningen.
Ministeriet har noteret sig Green Power Denmarks ønsker til en eventuel kommende revision
af forordningerne.
Ad nr. 7: Definition af søfart og luftfart
ES-DAA og NESTE
mener, at det bør overvejes at indføre en definition af, hvad der menes
med søfart og luftfart. For luftfartens vedkommende skelnes mellem kommerciel- og ikke
kommerciel luftfart. Der skelnes også mellem komplekse og ikke komplekse fly, hvor et
komplekst fly f.eks. er et mindre jetfly, som både finder anvendelse i et luftfartsselskab
(kommercielt) og som forretningsfly / firmafly (ikke-kommercielt). NESTE har endvidere
spurgt ind til hvilke virksomheder, der omfattes af forpligtelserne i ReFuelEU Aviation-
forordningen.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet takker for ES-DAAs høringssvar og den positive tilgang mod en grønnere luftfart.
Det bemærkes, at der i lovforslagets bemærkninger er en gennemgang af problematikken
omkring hvilke fly, der omfattes af henholdsvis ReFuelEU Aviation-forordningen og VE III-
direktivet under de specielle bemærkninger til ændringspunkt 6.
Side 5/10
 L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926896_0006.png
Specifikt for ReFuelEU Aviation-forordningen skal ministeriet bemærke, at definitionen af
flybrændstofleverandør fremgår af artikel 3, nr. 19, i forordningen. Dertil forventes
supplerende regler i forhold til definitionen af flybrændstofleverandør fastsat i CO2e-
fortrængningsbekendtgørelsen, som forventes sendt i høring i oktober med ikrafttrædelse 1.
januar 2025. Ministeriet vil lægge sig op af definitionen af flybrændstofleverandør i
nærværende lovforslag, hvoraf det bl.a. fremgår, at der ved flybrændstofleverandør skal
forstås ”de virksomheder, der ejer brændstoffet ved levering til luftfartsselskabet”, jf. nr. 8 i
lovforslagets specielle bemærkninger.
Ad nr. 8: Medtælling af elektricitet, der ikke har modtaget offentlig støtte
Drivkraft Danmark
har udtrykt usikkerhed omkring formuleringen af den foreslåede
bestemmelse om, at el, der har modtaget offentlig støtte, ikke kan tælle med mod CO
2
e-
fortrængningskravet i CO
2
e-fortrængningsbekendtgørelsen. Drivkraft Danmark bemærker
særligt, at det ikke fremgår, hvad offentlig støtte dækker over, og nævner en række
eksempler (lettelse af registreringsafgift på elbiler, el-refusionsordning og optankning på
offentligt støttede ladere) på tilfælde, hvor det er uklart, om det skal anses som offentlig
støtte eller ej.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet skal bemærke, at de af Drivkraft Danmark anførte eksempler ikke er at anse som
offentlig støtte i lovforslagets forstand. Med offentlig støtte skal der i denne lovs forstand
forstås støtte, der har karakter af direkte produktions- og etableringsstøtte. Ministeriet sætter
pris på Drivkraft Danmarks opmærksomhed og vil uddybe bemærkningerne om dette punkt.
Ad nr. 9: Maksimering af brugen af biobrændstoffer, intet loft for anneks IX B
biobrændstoffer, multiplikatorer og elkreditmekanisme
NESTE
har udtrykt ønske om, at der indføres en ambitiøs forpligtelse, der maksimerer
brugen af biobrændstoffer, at der ikke fastsættes et loft over brugen af anneks IX B
biobrændstoffer (2. g biobrændstoffer der ikke er avancerede), at der ikke implementeres
multiplikatorer for forskellige brændsler og at elkreditmekanismen ikke erstatter vedvarende
brændstoffer.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at der for nuværende udestår politisk afklaring om opfyldelse af det
kombinerede krav på 5,5 pct. i 2030. Det bemærkes samtidigt, at VE III-direktivet fastlægger
begrænsninger for, hvor mange biobrændstoffer de enkelte medlemsstater kan tælle med i
målopfyldelsen af kravene i direktivet, hvilket i sig selv sætter en begrænsning for
anvendelsen af biobrændstoffer. Dertil er der i VE III-direktivet indført en begrænsning for
medtælling af biobrændstoffer angivet i anneks IX B mod målkravene i direktivet.
Det kan endvidere oplyses, at brugen af multiplikatorer er reguleret af VE III-direktivet. I VE
II-direktivet var brugen af multiplikatorer for biobrændstoffer frivillig for medlemsstaterne,
men dette er ikke tilfældet i VE III-direktivet.
Side 6/10
 L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926896_0007.png
I forhold til elkreditmekanismen kan det oplyses, at en sådan allerede eksisterer i den
gældende danske lovgivning, og denne har fungeret som et beskedent supplement til brugen
biobrændstoffer. Dertil kan bemærkes, at VEIII-direktivet indeholder specifikke krav til
anvendelsen af VE-brændstoffer samt at elkreditmekanismen ikke kan anvendes i
målopfyldelsen af det nationale CO
2
e-fortrængningskrav.
Ad nr. 10 Brug af overopfyldelse det efterfølgende år i ReFuelEU Aviation-
forordningen
NESTE
bemærker, at det bør være muligt at overføre overskud i opfyldelsen af
iblandingsforpligtelsen i ReFuelEU Aviation-forordningen i et rapporteringsår til det næste
rapporteringsår, da det aldrig vil være muligt at levere den nøjagtige mængde bæredygtigt
flybrændstof.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at ReFuelEU Aviation-forordningen ikke giver
flybrændstofleverandører mulighed for at overføre overskud fra opfyldelse af
iblandingsforpligtelsen i en rapporteringsperiode til en efterfølgende rapporteringsperiode.
Forordningens regler er totalharmoniseret og har direkte virkning i dansk ret. Det er derfor
ikke muligt for Danmark at fastsætte andre regler end reglerne i forordningen i dansk
lovgivning. Det bemærkes, at flybrændstofleverandører i en periode kan opfylde
iblandingskravet for syntetisk brændstof ved at levere en gennemsnitlig andel syntetisk
flybrændstof, jf. forordningens artikel 4 og bilag 1.
Ad nr. 11: Uhensigtsmæssige lovhjemler til ReFuelEU Aviation-forordningen
Dansk Industri
anfører, at det ikke er retfærdiggjort, hvad ministeren kan bruge
bemyndigelsesbestemmelserne til ReFuelEU Aviation-forordningen i lovforslaget til. Dansk
industri bemærker, at forordningen er totalharmoniseret og har direkte virkning, hvorfor der
ikke umiddelbart er behov for yderligere bekendtgørelser eller regler udover
sanktionsbestemmelser.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at det er korrekt, at reglerne i ReFuelEU Aviation-forordningen er
totalharmoniseret, og at dette begrænser medlemsstaternes mulighed for at fastsætte andre
nationale krav på området. For at gennemføre forordningen i national ret er det nødvendigt
at fastsætte supplerende regler i dansk lovgivning om navnlig sanktioner, klageadgang,
kompetent myndighed, gebyrordning til at finansiere statslig administration og uafhængig
kontrol i henhold til forordningen. Disse regler indsættes i CO
2
e-
fortrængningsbekendtgørelsen, som forventes sendt i høring til oktober og træder i kraft den
1. januar 2025. Samtidig er anvendelsesområdet for transportartiklerne i VE III-direktivet
Side 7/10
 L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926896_0008.png
udvidet til også at omfatte luft- og søfart. VE III-direktivet skal implementeres i dansk
lovgivning senest den 21. maj 2025, hvor transportartiklerne forventes implementeret i CO
2
e-
fortrængningsbekendtgørelsen og den tilhørende håndbogsbekendtgørelse. Med
lovforslaget bemyndiges ministeren til at fastsætte de nødvendige bestemmelser til at
gennemføre og implementere den nye EU-lovgivning på luftfartsområdet i bekendtgørelser.
Ad nr. 12: Bestemmelse om frivillige mærkningsordninger for industriprodukter
Dansk Industri
finder det positivt, at der på EU-plan fastsættes fælles frivillige regler for
mærkning af produkter, der er produceret med vedvarende energi, og fremhæver, at
interessen for at kommunikere om den brugte energi gælder globalt. Dansk Industri
fremhæver derfor, at det er positivt, at man både kan anvende EU’s PEF-metode
og den
internationale ISO-standard på området.
Dansk Industri opfordrer til, at der sikres overensstemmelse med informationskravet i det
kommende digitale produktpas samt dokumentationskravene i henholdsvis Green Claims-
direktivet og Empowering Consumers for the Green Transition-direktivet. Dansk Industri
fremhæver yderligere, at er væsentligt, at grundlaget for mærkningen kan indgå i fremtidige
beregninger af ”Global Warming Potential” for bygningers klimabelastning som følge af
Bygningsdirektivet/ EPBD.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet takker for opfordringen og vil være opmærksomt på øvrige dokumentationskrav
vedrørende produkter i den videre implementering.
Ad nr. 13: Rækkevidden af Evida og Energinets forpligtelser ifm. rapportering til
Unionsdatabasen
Evida
fremhæver, at indførelsen af Unionsdatabasen medfører, at Evida og/eller Energinet
skal rapportere visse gasmængder til Unionsdatabasen. Evida mener, at Unionsdatabasen
ikke bør indebære, at Evida og Energinet skal verificere gasmængder indberettet til
Unionsdatabasen af økonomiske aktører.
Dansk Industri
fremhæver, at Unionsdatabasen får en vigtig rolle som registreringsgrundlag
for handel med grønne transportbrændsler herunder biogas
–
det er vigtig for effektiv
konkurrence og et velfungerende Indre Marked på disse områder. Det er derfor godt at
ministeren nu gives grundlaget for at fastsætte regler om videregivelse af gasmålinger fra
Energinet eller Evida til EU-databasen.
Ministeriets bemærkninger:
For så vidt angår Evidas bemærkninger til verificering af gasmængder, så har Ministeriet været
i
dialog
med
Europa-Kommissionen.
Europa-Kommissionen
har
oplyst,
at
transmissionsselskaber og/eller distributionsselskaber for gas skal verificere mængder af
vedvarende gasser injiceret til og trukket ud af gassystemet. Indholdet af denne forpligtelse vil
blive nærmere afklaret i dialog med Europa-Kommissionen samt Evida og Energinet i
forbindelse med udmøntningen af bestemmelsen i lovforslaget. Det er intentionen, at
forpligtelserne for Evida og Energinet ikke går videre end påkrævet efter EU-reguleringen
Side 8/10
 L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926896_0009.png
tilsiger på dette område. Ministeriet finder således ikke anledning til at ændre lovteksten
angående delen om verificering af oplysninger om gasmængder.
Ad nr. 14: Bestemmelse om batterier
Ministeriets bemærkninger:
Green Power Denmark og Better Energy
bakker op om bestemmelserne. Særligt mener
Better Energy, at de nye EU-regler kan virke fremmende for, at batterier kan anvendes
fleksibelt i elmarkedet. Better Energy fremhæver, at det er fornuftigt, at Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet lægger op til at tage en dialog med Kommissionen om reglernes
nærmere sammenhæng med øvrig EU-lovgivning, og gør i den forbindelse opmærksom på,
at energilagre vil blive omfattet af de nye regler i RfG-forordningen i den kommende
revidering heraf. Dette understreger også nødvendigheden af, at Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet fastsætter reglerne med afsæt i relevant EU-regulering, for at sikre en
ensartet anvendelse af reglerne på tværs af medlemsstater.
Både Better Energy og Green Power Denmark tilbyder at bistå med viden om området samt
indgå i dialog om lagring og industribatterier i Danmark.
Dansk Industri
understreger ligeledes nødvendigheden af fortsat tæt koordinering mellem
implementeringen af VE III-direktivet og den direkte gældende batteriforordning, herunder
ikke mindst informationskrav i det kommende batteripas. DI ser frem til en afklaring af den
ressortmæssige placering af tilsynsopgaven.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kvitterer for de positive bemærkninger til bestemmelserne, herunder for den
udtrykte forståelse for kompleksiteten. Reglerne skal rigtigt nok fastsættes ens på tværs af
medlemsstaterne, så der ikke er forskel på de tekniske krav, der skal opfyldes, når batterier
markedsføres i EU.
Ministeriet skal i øvrigt kvittere for invitationen fra Better Energy og Green Power Denmark til
at bistå med viden om lagring og industribatterier i denne forbindelse. Først og fremmest
skal de EU-retlige spørgsmål afklares, og der skal udarbejdes en vurdering om de
erhvervsøkonomiske konsekvenser. De drøftelser, som ministeriet igangsætter med
erhvervet, handler derfor i første omgang om de mulige konsekvenser for producenterne.
Ad nr. 15: Bestemmelse om den finansielle støttes stabilitet
Brintbranchen
er positive over for indsættelsen af bestemmelsen om den finansielle støttes
stabilitet i VE-loven, og mener, at den sikrer, at investorer stadig er trygge ved at operere i
Danmark, i et mere og mere usikkert økonomisk miljø.
Dansk Industri
er enige i, at revideringer af støtteordninger ikke må påvirke tildelte
rettigheder negativt, og er enige i behovet for transparens om tildelt VE-støtte for aktørerne.
Landbrug & Fødevarer
mener, at det er rigtig positivt, at opstillere af vedvarende energi i
højere grad beskyttes mod skiftende rammebetingelser og justeringer i støtteordninger.
Side 9/10
 L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926896_0010.png
Landbrug & Fødevarer ser gerne, at denne sikkerhed for investeringerne i VE-teknologi
indarbejdes i øvrig lovgivning, der vedrører rammebetingelser for VE-opstillere.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kvitterer for Brintbranchen, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarers positive
bemærkninger til bestemmelsen om den finansielle støttes stabilitet.
For så vidt angår Landbrug & Fødevarers anbefaling om at indarbejde bestemmelsen i øvrig
lovgivning, mener ministeriet ikke, at dette er nødvendig, idet forpligtelsen gælder generelt
for offentlige myndigheder, der arbejder med VE-støtteordninger. Såfremt der foretages en
revidering af en støtteordning, vil myndigheder skulle vurdere revideringen i forhold til både
bestemmelsen i VE-lovens § 56 b, stk. 6, grundlovens § 73, stk. 1 samt øvrige forhold og
rettigheder relevante for den konkrete støtteordning.
Side 10/10