Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 67 Bilag 1
Offentligt
2925751_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
Sektoromstilling og
Klimafremskrivning
Kontor
Kontor for Sektoromstilling
J nr.
2024-3338
/ SORSO
Høringsnotat vedrørende forslag til Lov om ændring af
biobrændstofloven (Støtte til grøn luftfart m.v.)
Center i Energistyrelsen
Center for Elektrificering
Forslag til lov om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af
drivhusgasser (biobrændstofloven), lov om fremme af vedvarende energi, lov om
gasforsyning og lov om elforsyning (Gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende
energi og grønne brændstoffer til transportsektoren m.v. samt støtte til grøn luftfart) blev
sendt i ekstern høring den 28. juni 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den 22. august
2024.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør opmærksom på, at lovforslaget bliver opdelt
med henblik på fremsættelsen i Folketinget, hvorefter lovforslag om støtte til grøn luftfart
m.v. vil udgøre et selvstændigt lovforslag. Ministeriet har derfor udarbejdet to høringsnotater,
hvor nærværende notat alene vedrører bemyndigelsen til, at ministeren kan støtte grøn
luftfart m.v. Høringsnotat vedrørende lovforslagets del om gennemførelse af EU-regler om
fremme af vedvarende energi og grønne brændstoffer til transportsektoren m.v. findes på
høringsportalen.
Der er modtaget i alt 11 høringssvar i høringsperioden vedrørende lovforslag om støtte til
grøn luftfart m.v.
Følgende 7 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
-
-
-
-
-
-
-
Better Energy Denmark
Brintbranchen
Drivkraft Danmark
Dansk Industri
Erhvervsflyvningens sammenslutning (ES)
Danske Havne
Landbrug & Fødevarer
Kontor
Brint & Grønne
Brændstoffer
J nr.
2024-10484
/ CTGG
Dato
27. august 2024
Følgende 4 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
-
-
-
-
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Dataetisk Råd
Danske Rederier
CO-industri
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået
efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med
kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Side 1/4
L 67 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2925751_0002.png
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1: Målretning af støtte
Nr. 2: Definition af luftfart og søfart
Nr. 3: Dråbe-for-dråbe-princippet
Nr. 4: Infrastruktur til grøn luftfart
Indledningsvist bemærkes det, at flere af høringsparterne støtter op om lovforslaget, og at
ikke er nogle høringsparter, som er imod lovforslaget. Drivkraft Danmark og Dansk Luftfart
støtter op om, at der med lovforslaget etableres den nødvendige lovhjemmel til at udmønte
aftale om grøn luftfart i Danmark m.v. fra december 2023. Samtidig er det
Erhvervsflyvningens Sammenslutnings (ES) opfattelse, at klima-, energi- og
forsyningsministeren med lovforslaget får de hensigtsmæssige værktøjer til at give luftfarten
den støtte, som er nødvendig for grøn omstilling af luftfarten. Danske Havne støtter, at der
etableres en bred lovhjemmel, der vil kunne tage højde for eventuelle fremtidige initiativer
målrettet bl.a. fremme af grønne drivmidler til lands og til vands. Endvidere anser
Brintbranchen det som positivt, at lovforslaget bemyndiger ministeren til at støtte bl.a.
fremme af PtX.
Ad nr. 1: Målretning af støtte
Drivkraft Danmark
opfordrer til, at støttepuljerne i aftale om grøn luftfart i Danmark
målrettes initiativer, der direkte støtter en omstilling af luftfarten. Dette inkluderer
investeringer i dansk ekspertise og produktion af VE-flybrændstoffer som f.eks. e-fuels.
Drivkraft Danmark bemærker, at dette ikke blot vil bidrage til en grønnere luftfart globalt, men
også støtte den skalering af PtX-produktion, der er behov for som følge af kommende EU-
krav.
Better Energy
bakker op om den brede lovhjemmel, men opfordrer til, at der snarest
tages tiltag, som kan fremme elektrificering yderligere. Better Energy opfordrer til, at
regeringen tager op til fornyet overvejelse, om rammevilkårene for PtX og elektrificering er
gode nok givet den nye markedssituation.
Landbrug & Fødevarer
bemærker, at bemyndigelsen til at oprette en støtteordning til
fremme af grønne drivmidler i transportsektoren med henblik på at fremme PtX er et vigtigt
og konstruktivt skridt mod skalering og kommercialisering af nye PtX-teknologier. I
forlængelse heraf anfører Landbrug & Fødevarer, at det også er vigtigt at have øje for
fortrængningen af fossile brændsler i den mellemliggende periode inden de nye drivmidler
kommer til markedet.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at etablere en bred bemyndigelse, der
kan udmønte aftale om grøn luftfart i Danmark fra december 2023 samt udmønte eventuelle
fremtidige politiske initiativer om støtte målrettet f.eks. fremme af grønne drivmidler i
transportsektoren, herunder elektricitet og PtX. Der tages med lovforslaget ikke stillingen til
den konkrete udformning af eventuelle støtteordninger, herunder hvilke teknologier eventuel
Side 2/4
L 67 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2925751_0003.png
støtte skal målrettes. Dette afhænger af eventuelle fremtidige politiske beslutninger og
design af konkrete ordninger.
Med hensyn til design af støttepuljer i aftale om grøn luftfart i Danmark kan ministeriet
oplyse, at aftalepartierne vil træffe beslutning om konkret udmøntning på baggrund af et
oplæg fra regeringen.
Ad nr. 2: Definition af luftfart og søfart
Erhvervsflyvningens sammenslutning
anfører, at det bør overvejes at lave en definition
af, hvad der menes med luftfart og søfart. De gør i denne forbindelse opmærksom på, at der
skelnes mellem kommerciel- og ikke kommerciel luftfart samt komplekse og ikke komplekse
flyvninger.
Ministeriets bemærkninger:
Som beskrevet ovenfor er formålet med lovforslaget at etablere en bred og så vidt muligt
fremtidssikret bemyndigelse, der kan udmønte aftale om grøn luftfart i Danmark samt
eventuelle fremtidige politiske initiativer om støtte inden for bestemmelsens
anvendelsesområde. Det er vigtigt, at bemyndigelsen ikke unødigt afgrænser luftfart og
søfart, da afgrænsningen vil afhænge af de konkrete støtteordninger, der eventuelt etableres
i henhold til bemyndigelsen. Nærmere definitioner af relevante begreber vil fremgå af den
konkrete ordning.
Ad nr. 3: Dråbe-for-dråbe-princippet
Drivkraft Danmark
bemærker, at lovforslaget kun har begrænset effekt i forhold til grøn
omstilling af luftfarten, hvis omstillingen af indenrigsluftfarten skal ske efter dråbe-for-dråbe-
princippet frem for massebalance.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at dråbe-for-dråbe-princippet er aftalt mellem parterne bag aftale om
grøn luftfart i Danmark i forhold til udbud om helt grøn indenrigsluftfart i 2030. Det fremgår af
aftalen, at aftalepartierne ønsker at fremme modning og udvikling af grønne teknologier, og
der derfor vil stilles krav om, at fly fysisk skal flyve med grønne drivmidler for at modtage
støtte. Der indføres en fleksibel model, hvor det enkelte fly skal tanke, eller oplade grønne
drivmidler svarende til indenrigsruteflyvningens energibehov.
Aftalepartierne vil træffe beslutning om konkret udmøntning af støttepuljen på baggrund af et
oplæg fra regeringen. Lovforslaget tager ikke stilling til den konkrete udformning af
eventuelle støtteordninger.
Ad nr. 4: Infrastruktur til grøn luftfart
Danske havne
bemærker, at det i forhold til støtte til grøn luftfart er vigtigt, at der inkluderes
den nødvendige tilknyttede infrastruktur, som f.eks. plads på Copenhagen Malmø Port,
Prøvestenen og deres faciliteter til rørføring af brændstoffer til luftfarten.
Ministeriets bemærkninger:
Side 3/4
L 67 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2925751_0004.png
Ministeriet er opmærksom på, at grøn luftfart kan medføre behov for ny infrastruktur.
Ministeriet bemærker, at der med dette lovforslag ikke tages stilling til det konkrete design af
eventuelle støtteordninger, da dette afhænger af eventuelle fremtidige politiske beslutninger
og støttedesign.
Side 4/4