Socialudvalget 2024-25
L 66 Bilag 30
Offentligt
2955514_0001.png
Modtager
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen
E-mail: [email protected]
Socialudvalget via FT.dk
12. december 2024
Behandling af L 66 om bl.a. samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse - bemærkning
fra en omtalt part
I forbindelse med behandlingen af det ovennævnte lovforslag er der flere gange henvist til
Højesterets dom af 16. august 2024 i BS-11547/2024-HJR. Denne orientering sendes på vegne
af moderen i sagen, da hun ønsker at gøre jer bekendt med sit perspektiv uden at
kompromittere familiens anonymitet.
Litehouse Consult har ikke tidligere været involveret i sagen. Vi blev kontaktet i forlængelse af
vores omtale af Højesteretsdommen på de sociale medier i november måned. Det var første
gang i sagens forløb, at moderen oplevede sagen omtalt på en måde, hun kunne genkende.
Sagen er i lovbehandlingen inddraget som eksempel på 'belønning for vold mod børn',
'hjernevask af børn', som grundlag for mere effektive retsmidler og som en sag, hvor man i
fire år skulle være sluppet afsted med chikane.
Jeg har nu haft lejlighed til at gennemgå en række af sagens akter, og jeg kan bekræfte, at
volden aldrig blev nærmere undersøgt under behandlingen af familieretssagen. Det fremgår
også af moderens forklaring i byretten af 14. juni 2023 (side 21), at den børnesagkyndige
psykolog
afviste
at høre om vold. Den erfaring deler mine klienter gennem ti år.
Desuden er man som voldsudsat præget af følgevirkninger, mens familieretssagen behandles,
herunder med nedsat evne til at beskrive især den psykiske vold.
Det er på den baggrund ikke så mærkeligt, at moderen står uden argumenter, der kan
genkendes som legitime.
Moderen fortæller om et parforhold med latent vold, økonomisk vold, seksuel vold og psykisk
vold, herunder at blive stærkt kontrolleret, nedgjort, kritiseret, manipuleret, isoleret,
intimideret og truet. Det følgende er moderens oplevelse af sagen.
Hun beskriver, at faren udtrykte selvmordstanker og var præget af angst og depression,
hvilket han angiveligt blev helbredt for. Hun oplevede trusler om, at han ville tage børnene, så
hun aldrig så dem igen.
Faren skrev breve, som moderen beskriver som 'vredesbreve' vekslende med dyb anger.
Vekselvirkningen mellem så intense og forskellige tilstande peger normalt tilbage på et indre i
kaos. Brevenes indhold var voldsomt, og hans beskrivelser af sit kaotiske indre oplevede hun
som makabert. Hun fortæller, at der i et brev er en liste over medlemmerne af både hendes
og hans familie med oplysning om, hvem der skal udsættes for det ene og det andet.
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 12/12-24 fra Litehouse Consult Aps
2955514_0002.png
Under parforholdsbruddet eskalerede volden, og han truede bl.a. med selvmord, hvis hun
forlod ham. Han rev det ene barn på 6 måneder ud af hænderne på hende med trusler om, at
hun aldrig ville se datteren igen, hvis hun forlod ham.
Der har på den baggrund været tale om en særlig sikkerhedssituation. Efter
parforholdsbruddet oplevede hun at blive stalket. Krisecentret blev en dag advaret af politiet
om, at faren angiveligt havde forsøgt at få oplyst hendes opholdssted.
Efter at have taget ophold på krisecenter, skulle moderen have politiets hjælp til at få adgang
til deres fælles hus for at få børnenes tøj og legetøj, da han nægtede hende adgang. Da de
kom ind i huset, var det hele fjernet, og kommunen måtte hjælpe hende med at få ham til at
udlevere pigernes tøj og legetøj på rådhuset. Der er her tale om det, der i dag betegnes
'fortsættelsesvold'.
Politiet fortalte, at der kunne have været grundlag for at rejse tiltale for psykisk vold, men at
sagen blev kompliceret af, at dele af den lå forud for bestemmelsens ikrafttrædelse.
Om børnene oplevede hun, at faren var uforudsigelig og opfarende over for dem. Han
afstraffede især den ældste datter, når hun ikke levede op til hans forventninger. Da hun var
1,5 år gammel og f.eks. smed mad på gulvet, blev han vred og truede hende, hvorefter han
hev hende ud af stolen i armen, holdt hende ud i luften i strakt arm og nedstirrede hende.
Hun fik ofte voldsom skældud, når faren oplevede, at hun "provokerede" ham.
Datteren begyndte derfor tidligt at gå på listefødder i hjemmet og var altid anspændt. Hun
havde også psykosomatiske reaktioner såsom mavesmerter, som forsvandt, da samlivet
ophørte, hvilket blev konstateret ved speciallægevurdering. Hun havde ligeledes en periode
uden vægtudvikling, hvilket er et af tegnene på alvorlig mistrivsel. Den ældste datter husker
stadig episoder, hvor hun blev sat i skammekrogen eller blev isoleret på værelset.
Faren i sagen nægter sig skyldig i alt det ovennævnte, og hans perspektiv på hele sagen er
diametralt modsat. Det er et grundvilkår i alle de komplekse sager.
Når det gælder den efterfølgende sag, er dele af den kendt fra den nævnte sag fra Højesteret.
Andre dele er ikke kendt, herunder moderens mange bestræbelser på at få grædende børn
og børn, der gjorde modstand, til at medvirke til de overvågede samvær. Børn, som hun flere
gange måtte efterlade i bilen på Familieretshusets parkeringsplads, mens hun gik ind for at få
hjælp.
Det var indledningsvis Familieretshuset selv, der afbrød de overvågede samvær, fordi den
børnesagkyndige ikke kunne være tryghedsperson for børnene. En af årsagerne til, at
moderen blev betegnet som chikanerende af faderen var, at hun ikke personligt kunne
medvirke under de overvågede samvær og der hjælpe faren og børnene til rette.
Medvirken under overvåget samvær, også i sager med påstande om vold, er blevet en
forventning, der nu er indarbejdet i praksis. Det er sket på trods af, at det strider mod
princippet i lov om Familieretshusets § 10, stk. 2 om retten til opdelte møder, når der er
påstande om vold og derfor risiko for retraumatisering.
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 12/12-24 fra Litehouse Consult Aps
2955514_0003.png
På et senere tidspunkt kunne selv pædagogerne i børnehaven ikke få børnene ud af bilen,
fordi børnene skreg og gjorde voldsom modstand. Det var så slemt, at pædagogerne ikke
kunne være i det og måtte frabede sig flere overleveringer via børnehaven. De opfattede ikke
overleveringerne som pædagogisk forsvarlige under omstændighederne.
Familieretshuset har aldrig betegnet moderen som chikanerende. De har i sagens akter
beskrevet, at hun samarbejder og søger løsninger. Under de forskellige forløb i
Familieretshuset er det hver gang de børnesagkyndige, der afbryder forløbene på grund af
pigernes voldsomme reaktioner.
Der ligger adskillige afgørelser fra Familieretshuset og familieretten om afslag på samvær
mellem børnene og faren. Der er altså ikke tale om fire års chikane, idet samværet er blevet
afbrudt ved juridiske afgørelser.
Moderens advokat skrev den 30. august 2024 følgende på de sociale medier:
"Under sagens forberedelse, og i proceduren for Højesteret, gjorde vi en del ud
af synspunktet om, at far selv havde fravalgt samværet det seneste år med sin
påstand. Dermed er der ikke tale om samværschikane, når der ikke er noget
samvær at chikanere”
Der er meget at sige om forløbet, som ville stille moderen i et helt andet lys end det, hun er
blevet fremstillet i i medierne og fra Folketingets talerstol. Hun er indføleligt chokeret over, at
hun fremstilles som en løgner, en hjernevasker og en voldsudøver i fuld offentlighed.
Denne skrivelse er sendt med respekt for den udvidede ytringsfrihed, der gælder for
Folketingets medlemmer under det parlamentariske arbejde i Folketinget. Jeg ønsker dog at
gøre opmærksom på, at det er voldsomme vendinger mod en person, der selv har oplevet sig
udsat for vold.
Frygten for ikke at blive troet er en exitbarriere. Den er med til at forhindre voldsudsatte i at
forlade voldelige parforhold og beskytte børnene.
I Litehouse Consult har vi, trods ti års erfaring og speciale i familieretlige volds- og
overgrebssager, endnu aldrig set en børnesagkyndig undersøgelse eller en sagkyndig
undersøgelse af en familieretssag, hvor der indgik en voldsfaglig vurdering. Hvis man havde
udredt denne sag med et voldsfagligt perspektiv, kunne man være nået frem til et andet
resultat, nemlig et, hvor man havde beskrevet volden og beskyttet de voldsudsatte mod et
retraumatiserende forløb.
Venlig hilsen
[Sendt pr. mail og derfor ikke underskrevet]
Iben Elene Oksfeldt
Cand.psych. og indehaver
Tel +45 212 44 444
[email protected]
3